SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 129: Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Kriminalpræventive sociale indsatser), fra social- og integrationsministeren

ForslagtilLov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på detsociale område(Kriminalpræventive sociale indsatser)§1I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, foretages følgende ændringer:1.§ 65 aaffattes således:»§65 a.Ankestyrelsen følger løbende i sin virksomhed, herunder ved gennemgang af et antalkonkrete sager, kommunernes indsats over for børn eller unge, der mistænkes for eller har begåetvoldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet. Politiet orienterer efteranmodning fra Ankestyrelsen skriftligt om konkrete underretninger til kommunerne vedrørendebørn og unge, der mistænkes for at have begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet ellergentagen kriminalitet.«2.I§ 66, nr. 6,indsættes efter »døgninstitutioner«: »og delvis lukkede afdelinger pådøgninstitutioner«.3.I§ 67, stk. 1,indsættes efter 1. pkt.: »Kommunalbestyrelsen skal herunder sørge for, at der er detnødvendige antal pladser på delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner«.4.I§ 72, stk. 1, nr. 10,indsættes efter »døgninstitutioner«: »og på delvis lukkede afdelinger pådøgninstitutioner«5.I§ 74, stk. 1, nr. 11,indsættes efter »døgninstitutioner«: »og på delvis lukkede afdelinger pådøgninstitutioner«.6.I§ 123 a, stk. 2,ændres »og delvis lukkede døgninstitutioner« til: », delvis lukkededøgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner«.7.I overskriften før § 123 b indsættes efter »døgninstitutioner«: »og delvis lukkede afdelinger pådøgninstitutioner«.8.I§ 123 b, stk. 1,indsættes efter »17 år«: »og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner«.9.I§ 123 b, stk. 2og6,indsættes efter »institutioner«: »og delvis lukkede afdelinger pådøgninstitutioner«.

10.I§ 123 b, stk. 3,indsættes efter »institution«: »eller på en delvis lukket afdeling på endøgninstitution«.11.Efter § 137 d indsættes i afsnit VII.»Kapitel 24 aFuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v.Anvendelsesområde og formål§ 137 e.Efter reglerne i dette kapitel kan der træffes afgørelse om indgreb, jf. § 137 g - § 137 j, overfor personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt på et anbringelsessted, jf. § 66, nr. 5og 6, og en boform, jf. § 108, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.Stk. 2.Personer under 18 år uden nedsat psykisk funktionsevne er omfattet af dette kapitel, hvis denpågældende er anbragt på et anbringelsessted, jf. § 66, nr. 5 og 6.1) som led i fuldbyrdelsen af en fængselsstraf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78,2) som surrogat for varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens § 765, eller3) som led i en foranstaltning idømt i henhold til straffelovens § 74 a.Stk. 3.Kapitlet omfatter ikke personer, som bliver boende på anbringelsesstedet, jf. § 66, nr. 5 og 6,eller boformen, jf. § 108, efter, at den strafferetlige foranstaltning er ophævet.Myndighed§ 137 f.Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9-9 b i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område, træffer afgørelse om de i § 137 g - § 137 jnævnte indgreb.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan bemyndige lederen og dennes stedfortræder af anbringelsesstedet,jf. § 66, nr. 5 og 6, og boformen, jf. § 108, til at træffe afgørelse om indgreb i tilfælde, hvoriværksættelse af indgrebet er uopsætteligt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder forat forebygge eller forhindre kriminalitet. Bemyndigelse efter 1. pkt. kan gives til ledere ogstedfortrædere af anbringelsessteder, jf. § 66, nr. 5 og 6, og boformer, jf. 108, der drives afkommuner, regioner og private.Stk. 3.Indgreb kan udføres af ansatte på anbringelsessteder, jf. § 66, nr. 5 og 6, og boformer, jf. §108, der drives af kommuner, regioner eller private.Stk. 4.Det er en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med indgrebet ikkehensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer.De enkelte indgrebIndskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon§ 137 g.Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om, at den anbragtes brug af telefon oginternet i et konkret tilfælde skal påhøres eller overvåges, når dette skønnes nødvendigt af ordens-eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.Stk. 2.Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om, at den anbragtes adgang til at benyttetelefon og internet afbrydes eller forhindres, hvis det er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæs-

sige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.Stk. 3.Den anbragtes kommunikation med offentlige myndigheder, advokater, værger ellerbistandsværger kan dog hverken påhøres, overvåges, afbrydes eller forhindres.Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele§ 137 h.Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om undersøgelse af den anbragtes opholdsrumog ejendele, når dette skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder forat forebygge eller forhindre kriminalitet.Inddragelse af den anbragtes effekter§ 137 i.Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om inddragelse af effekter, der er i denanbragtes besiddelse, når dette skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.Aflåsning af den anbragtes bolig for natten§ 137 j.Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om, at en anbragt i en boform, jf. § 108, kanlåses inde i sin bolig om natten i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og kl. 8.00, hvis der ernærliggende risiko for, at den anbragte ellers vil undvige fra boformen.Stk. 2.Afgørelse om indgreb efter stk. 1 forudsætter, at1) indgrebet er forsvarligt og ikke indebærer en sundhedsmæssig risiko for den anbragte,2) den anbragte ikke er selvmordstruet,3) den anbragte har tilkaldemulighed fra boligen, som den pågældende er i stand til at betjene, og atpersonalet via den kan tilkaldes,4) den anbragte har adgang til toilet og vand i sin bolig, og5) der iværksættes jævnlig overvågning i det tidsrum, hvor den pågældende er låst inde.Indgrebets udstrækning§ 137 k.Iværksatte indgreb skal straks bringes til ophør, når betingelserne herfor ikke længere er tilstede.Stk. 2.Den kommune eller person, der har truffet afgørelsen om indgreb, jf. § 137 g, stk. 1 og 2,skal løbende overveje spørgsmålet om at bringe et iværksat indgreb til ophør.Klageadgang§ 137 l.Afgørelser om indgreb, jf. § 137 g - § 137 j, kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lovom retssikkerhed og administration på det sociale område.Stk. 2.En værge, bistandsværge, ægtefælle, pårørende, forældremyndighedsindehaver eller enanden repræsentant for den person, som indgrebet vedrører, kan klage over afgørelsen, når denpågældende ikke selv er i stand til at klage.Registrering og indberetning§ 137 m.Ethvert indgreb, der er eller har været iværksat, skal registreres straks. Registreringenindberettes af lederen eller dennes stedfortræder af anbringelsesstedet, jf. § 66, nr. 5 og 6, og

boformen, jf. § 108, til den kommunalbestyrelse, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Registreringen skal indeholdeoplysninger om1) den anbragtes navn,2) tidspunktet for indgrebet,3) indgrebets varighed,4) indgrebets art og5) begrundelse for indgrebet.Stk. 2.Den anbragte, som indgrebet har været rettet imod, skal gøres bekendt med registreringen oghave lejlighed til at ledsage denne med sin egen redegørelse.Stk. 3.Lederen eller dennes stedfortræder af anbringelsesstedet, jf. § 66, nr. 5 og 6, og boformen, jf.§ 108, skal ved månedens udgang sammen med sine kommentarer indsende kopi afregistreringerne, jf. stk. 1, til kommunalbestyrelsen, jf. § § 137 f, stk. 1, og orientere det regionsråd,der fører tilsyn, jf. § 5, stk. 7, eller den kommunalbestyrelse, der fører tilsyn, jf. § 148 a, omindberetningen.«§2I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 17.september 2012, som ændret ved § 7, nr. 1 og 7, i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgendeændring:1.§ 16 a, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»Kommunalbestyrelsen fører et kriminalpræventivt tilsyn med personer, som i henhold til dom eller

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Lovforslagets indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Styrket indsats over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge2.2. Etablering af delvist lukkede afdelinger for børn og unge2.3. Styrket fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v.2.4. Præcisering af kommunalbestyrelsens kriminalpræventive tilsyn3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema1. Lovforslagets indledningRegeringen har fokus på forebyggelse af kriminalitet. Lovforslaget skal bidrage til en mere effektivkriminalitetsforebyggelse over for børn og unge samt personer med nedsat psykisk funktionsevne idet sociale system.Formålet med lovforslaget er at ændre serviceloven, så der indføres særskilt regulering iserviceloven om indgrebsmuligheder over for personer, der er anbragt på anbringelsessteder forbørn og unge, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller boformer for voksne, jf. § 108 i samme lov, ihenhold til en afgørelse truffet i forbindelse med en straffesag. Målet er at sikre fuldbyrdelsen af destrafferetlige foranstaltninger, som kommunerne udmønter på det sociale område, herunder iboformer, der ikke er særligt sikret, over for personer, der er frihedsberøvet.Endvidere er det formålet med lovforslaget at præcisere kommunalbestyrelsens særlige tilsyn medpersoner, der er under et kriminalpræventivt tilsyn af sociale myndigheder i henhold til enstrafferetlig afgørelse.Ovenstående forslag til lovændringer er en udmøntning af satspuljeaftalen for 2013-2016. Ud overde ovenstående foreslåede lovændringer udmøntes den politiske aftale ved øgede midler tilSocialstyrelsen. Formålet er at kompensere Socialstyrelsen dels for en udvidet mængde af sager hosVISO i forbindelse med lovforslaget, herunder i forhold til at yde kommuner, anbringelsessteder ogboformer vejledende rådgivning om metoder til risikovurdering dels for gennemførelse afformidlingsaktiviteter med fokus på, at det berørte personale får viden om lovgivningen ogbetydningen af denne i relation til deres faglige praksis.Endelig er det formålet med lovforslaget at ændre serviceloven, så det sikres, at den aktuelle ogrelevante viden om indsatsen over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge fortsat er

tilgængelig for kommunerne og at indføre regler om etablering af delvis lukkede afdelinger for børnog unge på døgninstitutioner.2.1. Styrket indsats over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og ungeGældende retRegeringen lægger meget vægt på indsatsen over for kriminelle og kriminalitetstruede børn ogunge. Det forebyggende arbejde i kommunerne og den sociale indsats, når et barn eller en ung er påafveje, skal understøttes, så færre børn og unge havner i eller fortsætter en påbegyndt kriminelløbebane.Efter § 13 i lov om social service kan den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation(VISO) bistå kommuner og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mestspecialiserede og komplicerede enkeltsager.Det følger af servicelovens § 19, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde ensammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle ogforebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.Børn under 15 år kan ikke straffes. Politiet kan dog efterforske sådanne sager, bl.a. for at klarlæggeomfanget af kriminalitet, for at konstatere, om andre personer kan mistænkes, og for at få eventuellekoster tilbageleveret. I retsplejelovens § 821 d, stk. 1 og 2, er der fastsat regler om politietsunderretning af de sociale myndigheder i forbindelse med sager, hvor børn under 15 år er mistænkt.Således skal politiet, når en mistænkt person under 15 år tilbageholdes, snarest muligt underrette enrepræsentant fra de sociale myndigheder fra den kommune, hvor barnet har bopæl med henblik på,at en repræsentant fra de sociale myndigheder kommer til stede. Det samme gælder, når afhøringskal ske, og mistanken angår en overtrædelse af straffeloven eller et forhold, der efter anden lov kanmedføre fængselsstraf. Politiet skal endvidere underrette de sociale myndigheder, når en sigtetmellem 15 og 18 år skal afhøres, og sigtelsen angår overtrædelse af straffeloven eller forhold, derefter loven kan medføre frihedsstraf, jf. Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2007 af 12. juni 2007.Underretning om afhøring kan dog undlades, hvis afhøringen foretages i direkte forbindelse med, atden sigtede træffes under eller i direkte tilknytning til lovovertrædelsen, og der ikke bliverspørgsmål om højere straf end bøde.Det følger af retssikkerhedslovens §§ 76-77, at Ankestyrelsen skal koordinere kommunernes praksispå det sociale område. Dette kan eksempelvis ske ved undersøgelser af kommunernes praksis, somden er udmøntet i konkrete afgørelser.I forbindelse med satspuljeaftalen for 2010 blev der afsat midler til en række initiativer med detformål at styrke indsatsen mod ungdomskriminalitet. Formålet var at få oprustet kommunernesviden om og sat særligt fokus på indsatsen over for ungdomskriminalitet, samt i en årrække at sikreen særlig intens opfølgning på kommunernes indsats mod ungdomskriminalitet. Aftalen blevudmøntet med lov nr. 551 af 26. maj 2010 om ændring af lov om social service og lov om rettenspleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge). Heri blev blandt andetvedtaget følgende tre tiltag:1. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) yder gratis vejledenderådgivning til kommuner om indsatser til at forebygge kriminalitet blandt børn og unge generelt og iforhold til enkeltsager, jf. servicelovens § 13, stk. 6.

2. Kommunalbestyrelsen skal som led i den sammenhængende børnepolitik udarbejde en plan foren sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. lov om social service § 19, stk. 3.3. Politiet orienterer hvert år skriftligt Ankestyrelsen om i alt 300 repræsentativt udvalgteunderretninger til kommunerne vedrørende børn og unge, der mistænkes for at have begåetvoldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet. I de udvalgte 300 sagergennemgår Ankestyrelsen kommunens indsats over for barnet eller den unge, jf. servicelovens § 65a.I øvrigt henvises til bemærkninger til L 166 (folketingssamlingen 2009-10).I lovforslaget L 166 (folketingssamlingen 2009-10), hvor ovenstående tre initiativer blev foreslåetindført, fremgår det af afsnit 2.1.2. og 2.2.3.1. i de almindelige bemærkninger, at bestemmelserneskulle være gældende i tre år, dvs. indtil 1. juli 2013.Overvejelser bag lovforslaget

Som led i sin kvalitetssikring og kontrol af kommunernes indsats offentliggjorde Ankestyrelsen iforåret 2012 i en rapport resultaterne af sin undersøgelse: Kommunernes indsats på området forunge kriminelle. Undersøgelsen viste, at lovgivningen på området var fyldestgørende overholdt i 52pct. af sagerne. Den manglende overholdelse af reglerne i de resterende sager skyldtes primært:1. At reglerne om udarbejdelse af en foreløbig handleplan, herunder fristen på 7 dage, ikke eroverholdt.2. At reglerne om udarbejdelse af en kriminalitetshandleplan ikke er overholdt.3. At kommunen burde have handlet på tidligere underretninger.4. At kommunen burde have iværksat foranstaltninger tidligere.På den baggrund vurderes det, at der fortsat er et behov for at sætte særligt fokus på kommunernesindsats over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Målet er at sikre, at der sker entilstrækkelig og konsekvent kommunal indsats over for børn og unge, der begår kriminalitet, samt atkommunerne understøttes i at udvikle en praksis, hvor de griber tilstrækkeligt og konsekvent indover for disse børn og unge.Det foreslås derfor at forlænge de tre ovenfor nævnte initiativer i yderligere tre år, således atkommunerne også fremadrettet kan benytte sig af tilbuddet om gratis rådgivning fra VISO i forholdtil indsatser til at forebygge kriminalitet blandt børn og unge generelt og i forhold til enkeltsager, atkommunerne vedbliver med at have en plan for en sammenhængende indsats over forungdomskriminalitet som en del af den sammenhængende børnepolitik, samt at der fortsat følges oppå kommunernes indsats over for kriminelle eller kriminalitetstruede børn og unge.Ankestyrelsens opfølgning på kommunernes indsats er i perioden 1. juli 2010 til 1. juli 2013defineret ved en årlig gennemgang af 300 tilfældigt udvalgte sager, hvor politiet har underrettetkommunerne om børn og unge, der mistænkes for at have begået voldskriminalitet, anden alvorligkriminalitet eller gentagen kriminalitet. Ankestyrelsen har således på baggrund af politietsorienteringer om sine underretninger i 300 sager indhentet sagsakterne for de pågældende børn ogunge og herefter gennemgået disse. På den baggrund udarbejder Ankestyrelsen en årlig rapport omkommunernes generelle indsats på området.

Med henblik på en mere målrettet opfølgning i forhold til kommunerne vurderes det doghensigtsmæssigt, at der fremadrettet tilvejebringes en mulighed for større fleksibilitet i forhold tiltilrettelæggelsen af Ankestyrelsens kontrol med kommunernes indsats. Hermed vil Ankestyrelsenkunne tilpasse sit metodiske design efter behov, så der bliver fokus på konkrete eller afgrænsedeforhold, herunder f.eks. forhold der særligt volder kommunerne problemer, eller på anden viskræver særlig opmærksomhed.Idet der er tale om en særlig indsats, der skal sætte et afgrænset og specifikt fokus på indsatsen overfor kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, foreslås det, at forlængelsen af de tre initiativersker for yderligere en treårig periode og således gælder frem til 1. juli 2016.Den foreslåede ordning

For at sikre, at den aktuelle og relevante viden om indsatsen over for kriminelle ogkriminalitetstruede børn og unge fortsat er tilgængelig for kommunerne, foreslås det, at dennugældende § 13, stk. 6, i serviceloven videreføres for en periode på yderligere tre år. Dermed vildet fortsat for en periode være muligt for kommunerne at modtage gratis vejledende rådgivning tilkommuner om indsatser til at forebygge kriminalitet blandt børn og unge generelt og i forhold tilenkeltsager fra VISO.Kommunerne vil dermed fortsat kunne få rådgivning hos VISO om indsatser, der kan forebyggekriminalitet. Både i forhold til generel viden om, hvad der virker, men også i forhold til enkeltsager,hvor kommunerne har brug for rådgivning til at få tilrettelagt en indsats, der kan bringe et barn elleren ung ud af kriminalitet.Ligeledes foreslås det, at servicelovens § 19, stk. 3, videreføres i yderligere 3 år, og således gælderfrem til 1. juli 2016. Dermed vil det fortsat for en periode være et krav, at kommunalbestyrelsensom en del af den sammenhængende børnepolitik, jf. § 19, stk. 2, skal udarbejde en plan for ensammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet.Det foreslås endvidere, at Ankestyrelsens kvalitetssikring og kontrol med kommunernes indsatsforlænges for en periode. Dog foreslås det, at Ankestyrelsen i højere grad end hidtil får størrefleksibilitet i sin tilrettelæggelse af kvalitetssikringen og kontrollen med kommunernes indsats ogdermed f.eks. kan være mere målrettet i sit arbejde hermed. Det foreslås således, at Ankestyrelsen isin virksomhed løbende følger kommunernes indsats over for børn eller unge, der mistænkes foreller har begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet.Da gennemgang af konkrete sager vurderes at være en relevant kilde til viden om den kommunaleindsats, vurderes det hensigtsmæssigt, at det fortsat stilles som krav, at Ankestyrelsen, som led i sinkontrol, gennemgår et antal konkrete sager. Det foreslås på den baggrund at videreføre den ordning,hvorefter politiet skriftligt orienterer Ankestyrelsen om konkrete underretninger til kommunernevedrørende børn og unge, der mistænkes for at have begået voldskriminalitet, anden alvorligkriminalitet eller gentagen kriminalitet. For at sikre en mere målrettet kontrol med kommunerne,herunder større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af Ankestyrelsens opfølgning, foreslås det, at politietsorientering fremover sker på baggrund af en konkret anmodning fra Ankestyrelsen.På baggrund af sagens akter kan Ankestyrelsen vurdere, om kommunen har foretaget det fornødne ihenhold til lovgivningen. Ankestyrelsen kan ifølge gældende regler gribe ind, hvis kommunernesindsats i den konkrete sag ikke lever op til kravene i serviceloven, jf. servicelovens § 65.

Idet de tre initiativer er udtryk for en særlig indsats, der skal sætte et afgrænset og specifikt fokus påindsatsen over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, foreslås det, at initiativernevidereføres for en periode på yderligere tre år og således gælder frem til 1. juli 2016.Det henvises i øvrigt til afsnit 2.1. og 2.2. i de almindelige bemærkninger til L 166(folketingssamlingen 2009-10).2.2. Etablering af delvis lukkede afdelinger for børn og ungeGældende retEfter servicelovens § 123 b og bekendtgørelse nr. 1093 af 21. september 2010 om magtanvendelseover for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet §§ 5 -10, er en delvis lukket døgninstitutionen døgninstitution, hvor det er muligt i perioder at aflåse yderdøre og vinduer. Delvis lukkededøgninstitutioner er målrettet børn og unge med en negativ og udadreagerende adfærd,misbrugsproblemer eller kriminel adfærd med behov for længerevarende behandlingsforløb.Indsatsen på delvis lukkede døgninstitutioner kan tilrettelægges mindre indgribende, end det ertilfældet på en sikret afdeling, idet tilbageholdelse og fastholdelse kan begrænses til de perioder,hvor barnet eller den unge har behov for en insisterende indsats for at kunne fastholdes i densocialpædagogiske behandling.En delvis lukket døgninstitution skal godkendes af kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen,jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 2. Der skal i den forbindelse lægges vægt på, at defysiske rammer er i orden, når børn og unge tilbageholdes, samt at institutionen lever op tilmålsætningerne med denne institutionstype. Det er således en betingelse for at kunne blivegodkendt som delvis lukket døgninstitution, at institutionen tilbyder en intens og struktureretbehandlingsindsats.Den delvis lukkede institution skal være indrettet således, at børn og unge, som ikke skaltilbageholdes, kan færdes frit ud og ind af institutionen. Den stedlige kommune skal bl.a. sikre, atde fysiske rammer er i orden, herunder at det kun er børn og unge, over for hvem, der er truffetafgørelse om tilbageholdelse i perioder på op til fem dage ad gangen, som tilbageholdes.Delvis lukkede institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge mellem 12 og 17 år må aleneanvendes, når det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre ogvinduer i perioder, eller at barnet eller den unge kan fastholdes fysisk, og der er risiko for, at barneteller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af1. kriminel adfærd hos barnet eller den unge,2. misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller3. andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.Dørene til børn og unges værelser må ikke aflåses.Delvis lukkede døgninstitutioner er omfattet af reglerne for døgninstitutioner efter servicelovens §66, nr. 6, jf. § 67, med hensyn til afgørelse om anbringelser, kommunens tilsynsforpligtelse,magtanvendelse, klageregler m.v.

Delvis lukkede døgninstitutioner skal tilbyde en intens og struktureret socialpædagogiskbehandling. Under opholdet skal der arbejdes målrettet med barnets eller den unges udvikling. Dettekan f.eks. gøres ved anvendelse af afprøvede behandlingsprogrammer målrettet den ungesproblemer, herunder misbrugsbehandling, vredeshåndtering, psykologhjælp eller socialpædagogiskbehandling. Den unge skal sikres skolegang under opholdet, og der skal være fokus påbeskæftigelse i de tilfælde, hvor det er relevant.Det er børn og unge-udvalget, der træffer afgørelse om at anbringe et barn eller en ung på en delvislukket døgninstitution. Når børn og unge-udvalget har truffet afgørelsen, er det kommunalbe-styrelsen, der fastsætter rammerne for magtanvendelsen i forhold til den enkelte unge eller detenkelte barn, herunder i hvilket omfang magtanvendelse kan finde sted. Kommunalbestyrelsen skalsåledes træffe beslutning om omfanget af tilbageholdelsen i form af aflåsning af yderdøre ogvinduer, og/eller i hvilke situationer barnet eller den unge må fastholdes sammen med de øvrigevilkår i forbindelse med anbringelsen.Den enkelte delvis lukkede døgninstitution er herefter bemyndiget til at fastholde og tilbageholdebarnet eller den unge inden for de rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat.Overvejelser bag lovforslagetDa Folketinget vedtog reglerne om delvis lukkede døgninstitutioner tilbage i 2010 var det ud fraovervejelser om, at mulighederne for at kunne tilbageholde børn eller unge i et positivt pædagogiskog behandlingsmæssigt forløb i visse tilfælde var utilstrækkelige, og at det efter gældende reglerkun kunne foregå på sikrede afdelinger.Der har imidlertid vist sig nogle udfordringer for kommunerne med at etablere delvis lukkededøgninstitutioner.En rundspørge til kommunerne foretaget af KL i januar 2011 viste, at ingen kommuner havdeetableret en delvist lukket institution og kun få havde overvejet dette. Årsagen til dette varudformningen af de nuværende bestemmelser herom, da bl.a. kravet om, at hele institutionen skalmålrettes børn og unge, hvor der er behov for øget magtanvendelse for at kunne fastholde dem i ensocialpædagogisk behandling, betyder, at det kan være vanskeligt for den enkelte kommune atudfylde alle pladser på institutionen.Samtidig kan den forholdsvis begrænsede målgruppe medføre, at det kan være en hindring for atsikre børnene og de unge stabilitet og kontinuitet i anbringelsen, hvis de skal overføres til en delvislukket døgninstitution, fordi det viser sig, at der er behov for kortvarig tilbage- eller fastholdelse.Endvidere vurderedes det, at det kan være uhensigtsmæssigt ud fra et kontinuitetsprincip, at barneteller den unge skal flytte frem og tilbage mellem forskellige institutioner.På den baggrund nedsatte det daværende Socialministerium en arbejdsgruppe i foråret 2011, somskulle se på, hvordan disse udfordringer bedst kunne løses. Arbejdsgruppen blev sammensat meddeltagere fra det daværende Socialministerium, KL, Foreningen af Danske Døgninstitutioner,Københavns Kommune og Aarhus Kommune.Arbejdsgruppen var enige om, at behovet for at kunne tilbageholde og fastholde de megetudadreagerende børn og unge er til stede, men at der samtidig er behov for at reglerne ændres,således at de nye muligheder for magtanvendelse i højere grad anvendes i overensstemmelse med

intentionen med den ændrede lovgivning.Arbejdsgruppen foreslog derfor, at der blev skabt hjemmel til at etablere en afdeling på en åbendøgninstitution målrettet adfærdsvanskelige børn og unge, som godkendes særskilt til at haveyderdøre og vinduer, der kan aflåses.Ved at ændre reglerne, så der skabes mulighed for også at etablere delvis lukkede afdelinger pååbne døgninstitutioner, forventes det, at kommunerne i højere grad vil anvende muligheden for atoprette delvist lukkede afdelinger eller institutioner således, at kommunerne får endnu et redskab,som er mindre indgribende over for barnet eller den unge end anbringelse på sikrede afdelinger.Endvidere sikres det, at børn og unge i målgruppen, som har behov for en længerevarendeinstitutionsanbringelse, kan forblive i samme miljø med samme pædagoger og andre anbragte unge,uanset at der i perioder er behov for at anvende de muligheder for fastholdelse og tilbageholdelse,som de delvis lukkede døgninstitutioner giver.Adgangen til at kunne etablere delvis lukkede døgninstitutioner bevares, da behovet for at kunneoprette sådanne institutioner kan opstå på sigt.Den foreslåede ordningDet foreslås, at der fremover kan etableres delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, der ermålrettet adfærdsvanskelige unge. Det foreslås, at målgruppen for delvis lukkede afdelinger fortsater børn og unge mellem 12 og 17 år, og at det skal vurderes afgørende for den socialpædagogiskebehandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder, eller at barnet eller den unge kanfastholdes fysisk, og der er risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lideralvorlig skade på grund af kriminel adfærd hos barnet eller den unge, misbrugsproblemer hos barneteller den unge, eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge. Forslagetsikrer således, at der kan etableres delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner i lighed med, hvadder gælder for delvis lukkede institutioner i dag.Det foreslås endvidere, at den delvis lukkede afdeling på døgninstitutionen skal godkendes særskilt,så det sikres, at kommunen i godkendelsen forholder sig til både personalets forudsætninger for atanvende de øgede muligheder for at bruge magt, og til hvorvidt institutionens fysiske rammerunderstøtter dette. Ved at godkende en delvis lukket afdeling på en døgninstitution til at fastholdebørn og unge vil godkendelsen kunne sammenkobles med de forudsætninger, der ligger i loven. Deter forudsætninger om, at tilbageholdelse og fastholdelse skal kobles med en mere intensiv ogsystematisk socialpædagogisk behandling. Det medfører, at den mere intensive og systematiskesocialpædagogiske behandling løbende bør understøttes af efteruddannelse af personalet påinstitutionen.For at sikre de unges retssikkerhed foreslås det, at det fortsat er børn og unge-udvalget, som skaltræffe afgørelse om, at den unge kan anbringes på en delvis lukket afdeling på en døgninstitution.Som konsekvens af ovenstående skal der ske konsekvensrettelser i bekendtgørelse nr. 1093 af 21.september 2010 om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.2.3. Styrket fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v.Gældende ret

Det følger af straffelovens § 16, stk. 1, 2. pkt., at personer, der på gerningstidspunktet var mentaltretarderede i højere grad, ikke straffes. Det følger endvidere af straffelovens § 16, stk. 2, atpersoner, der på gerningstidspunktet var mentalt retarderede i lettere grad, ligeledes ikke straffes,medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, derbefandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med mental retardering.Hvis en person frifindes for straf i medfør af straffelovens § 16, kan retten efter straffelovens § 68træffe bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for atforebygge yderligere lovovertrædelser.Hvis mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted ellerarbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk behandling m.v. ikke findes tilstrækkelige, kan detifølge straffelovens § 68 bestemmes, at den dømte skal anbringes i hospital for sindslidende, iinstitution for personer med vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed foradministrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg. Det kanbl.a. bestemmes, at den pågældende skal anbringes i institution for personer med vidtgåendepsykiske handicap, det vil sige et anbringelsessted for børn og unge efter servicelovens § 66 eller enboform for voksne efter § 108 i samme lov. Det kan endvidere bestemmes, at den pågældende skalunder et kriminalpræventivt tilsyn, eventuelt med mulighed for administrativ anbringelse.Det følger af straffelovens § 69, at retten, hvis det findes formålstjenligt, i stedet for at idømmestraf, kan træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i § 68, hvis gerningsmanden pågerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelseeller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed.Endelig følger det af straffelovens § 73, at en person, der har begået en strafbar handling, men efterdennes foretagelse, og før dom er afsagt, er kommet i en ikke blot forbigående tilstand af den art,der er nævnt i § 16 eller § 69, så afgør retten, om straf skal idømmes eller bortfalde. Hvis det findesformålstjenligt, kan retten bestemme, at foranstaltninger efter § 68 eller § 69 skal anvendes i stedetfor straf, eller indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes.Straffelovens § 73 finder primært anvendelse på psykisk syge. Foranstaltninger over for psykisksyge fuldbyrdes af sygehusvæsenet, der drives af regionerne efter sundhedslovgivningen, hvor der ilov om anvendelse af tvang i psykiatrien er fastsat regler om indgreb blandt andet i form affrihedsberøvelse, tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse.Det er anklagemyndighedens opgave at nedlægge påstand om den foranstaltning, der efteranklagemyndighedens opfattelse er bedst egnet til at forebygge lovovertrædelser, der begås afpsykisk afvigende kriminelle.Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 5/2007 fastsat retningslinjer for anklagemyndighedensbehandling af straffesager vedrørende psykisk afvigende kriminelle. Det fremgår af punkt 7.2. imeddelelsen, at der ved vurderingen af, hvilken foranstaltning der bør nedlægges påstand om,indgår en afvejning af sikkerheds- og behandlingsmæssige hensyn, men ogsåproportionalitetsbetragtninger under hensyntagen til kriminalitetens art og grovhed.Det fremgår af punkt 7.5 i meddelelsen, der omfatter personkredsen i straffelovens § 16, stk. 1, 2.pkt., eller § 16, stk. 2, at anklagemyndigheden kan nedlægge påstand om bl.a.:

1. Dom til anbringelse i sikret afdeling for personer med vidtgående psykiske handicap(domstype 1). Påstanden anvendes over for personer, der er udtalt farlige og derforfrembyder nærliggende risiko for personfarlige handlinger.2. Dom til anbringelse i boform for personer med vidtgående psykiske handicap, således atdomfældte efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling (domstype 2).Påstanden anvendes typisk over for personer, der har begået personfarlig kriminalitet i formaf f.eks. brandstiftelse, røveri, voldtægt eller vold, og hvor det skønnes, at personen harbehov for konstant overvågning, og at der er risiko for ny personfarlig kriminalitet, såpersonen i givet fald hurtigt skal kunne overføres til sikret afdeling.3. Dom til anbringelse i boform for personer med vidtgående psykiske handicap (domstype 3).Påstanden anvendes typisk over for mentalt retarderede, der har begået personfarligkriminalitet i form af f.eks. brandstiftelse, røveri, voldtægt eller vold, og hvor det skønnes, atpersonen har behov for konstant overvågning.4. Dom om tilsyn af kommunen, således at domfældte efterkommer tilsynsmyndighedensbestemmelse om ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheden kan træffebestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap(domstype 4). Påstanden anvendes i sager, hvor det påregnes, at en social indsats i form aftilsyn kan være tilstrækkelig, men hvor der kan opstå behov for, at personen skal anbringespå institution.5. Påstand om tilsyn af kommunen, således at domfældte efterkommer tilsynsmyndighedensbestemmelse om ophold og arbejde (domstype 5). Påstanden anvendes over for personer, derskønnes at have behov for social støtte i dagligdagen.Rettens afgørelse om foranstaltninger over for personkredsen omfattet af straffelovens § 16, stk. 1,2. pkt., § 16, stk. 2, og § 69 fuldbyrdes af kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til atyde hjælp til borgeren efter den sociale lovgivning.Det fremgår af § 16 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om ophold i en boform efter § 108 for voksne i lov omsocial service over for målgruppen.Det følger af servicelovens § 108, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer,der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, dagligefunktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på andenvis.Efter servicelovens § 108, stk. 6, fastsætter social- og integrationsministeren regler om særligesikkerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af § 108, stk. 1, og om pligt for en regioneller en eller flere kommuner til at modtage personer i de boformer, der er omfattet af stk. 1, nårdisse personer 1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse, 2) i henhold til dom ellerkendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne ellerundergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller 3) som vilkår fortiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsatpsykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativanbringelse.Der er med hjemmel i servicelovens § 108, stk. 6, udstedt bekendtgørelse nr. 732 af 29. juni 2012

om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særligesikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven.Modtagepligten er uddybet i § 17 i bekendtgørelsen, og det fremgår deraf, at kommunalbestyrelsenskal træffe afgørelse om ophold i boformer efter servicelovens § 108, stk. 1, for personer omfattet afservicelovens § 108, stk. 6, nr. 1-3, om ophold i særlig sikret afdeling i den udstrækning, det erfastsat af retten. Efter § 16, stk. 4, i bekendtgørelsen har kommunalbestyrelsen for LollandKommune pligt til at etablere tilbud i særlig sikret afdeling på Kofoedsminde og til i dette tilbud atmodtage personer, som i henhold til dom eller retskendelse skal optages i et særligt sikret botilbud,jf. servicelovens § 108, stk. 6, nr. 1-3. Ved en særlig sikret afdeling forstås en afdeling på en boformefter servicelovens § 108, stk. 1, hvor det er tilladt at have yderdøre og vinduer konstant aflåst.Efter § 762 i retsplejeloven er det domstolene, der afgør, om en sigtet skal varetægtsfængsles efter §762 i retsplejeloven.Straffelovens § 74 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 17. november 2011, giver mulighed for, atretten kan bestemme, at en ung, der på gerningstidspunktet ikke var fyldt 18 år, og som har begåetgrovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal idømmes enungdomssanktion. En ungdomssanktion er en dom til en struktureret, kontrolleret socialpædagogiskbehandling af to års varighed. En ungdomssanktion består typisk af tre faser:Fase 1: Et indledende ophold i en sikret afdeling.Fase 2: Et ophold i en døgninstitution eller et egnet opholdssted.Fase 3: En periode i ambulant regi med tilsyn af de sociale myndigheder.Under ophold på en sikret afdeling i fase 1 og på en døgninstitution eller et egnet opholdssted i fase2 vil den unge være omfattet af reglerne om magtanvendelse i § 123, § 123 a og § 123 c iserviceloven.Straffuldbyrdelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 5. oktober 2010, med senere ændringer.giver mulighed for, at unge under 18 år, der skal afsone en straf, bl.a. kan anbringes pådøgninstitutioner, herunder sikrede døgninstitutioner og private opholdssteder, jf. § 78 istraffuldbyrdelsesloven.Efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, anbringes dømte, der er under 18 år, i institution m.v.uden for Kriminalforsorgen, medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imodanbringelse uden for fængsel og arresthus.Unge under 18 år, som idømmes ubetinget frihedsstraf, kræver ofte en massiv socialpædagogiskindsats, der som udgangspunkt bedst kan varetages i særlige sociale institutioner uden forKriminalforsorgens regi. Når den unge har fået en ubetinget dom, vurderer Kriminalforsorgenslokale afdeling, om den unge skal anbringes på en institution i socialt regi eller i Kriminalforsorgensregi.Vurderes det, at den unge skal anbringes på et anbringelsessted efter § 66, nr. 5 og 6, tagerafdelingen kontakt til den unges opholdskommune, som skal give tilsagn om betaling samt i givetfald finde et passende anbringelsessted. Gives der ikke tilsagn om betaling, påhviler detKriminalforsorgen at få den unge placeret bedst muligt i en af Kriminalforsorgens egneinstitutioner.

Afsoner den unge en dom på en sikret afdeling eller i en af Kriminalforsorgens institutioner, betalerkommunen en fast takst for opholdet, jf. § 174, stk. 5, og magtanvendelsesbekendtgørelsens § 53,mens kommunen afholder udgifterne, når den unge afsoner en dom på en ikke sikret døgninstitutioneller et opholdssted.Det er Direktoratet for Kriminalforsorgen, der på baggrund af indstilling fra den lokale afdelingafgør, hvorvidt den ubetingede fængselsstraf kan udstås på en institution uden forKriminalforsorgens regi i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, jf. stk. 1. Endvideregodkender Direktoratet for Kriminalforsorgen anbringelsesstedet og vilkårene for anbringelsen.Vilkårene for anbringelsen vil altid fremgå af Kriminalforsorgens beslutning om anbringelse efterstraffuldbyrdelseslovens § 78.Som hovedregel er der altid knyttet det vilkår til afsoningen, at den pågældende skal undergive sigtilsyn af Kriminalforsorgen. Herudover vil den unge være underlagt de regler, der gælder påanbringelsesstedet.Som eksempler på yderligere vilkår ved anbringelse på et anbringelsessted kan nævnes:At pågældende kun må forlade anbringelsesstedet med ledsagelse af personalet.At pågældende kun må forlade institutionen efter forudgående aftale med NN.At pågældende kun må forlade anbringelsesstedet efter personalets nærmere bestemmelse.Bekendtgørelse nr. 1093 af 21. september 2010 om magtanvendelse over for børn og unge, der eranbragt uden for hjemmet, omfatter unge under 18 år, der har ophold på et anbringelsessted oprettetefter servicelovens § 66, nr. 5 og 6. I bekendtgørelsen er der en vidtgående adgang til at regulerenogle af de foranstaltninger, der er omfattet af lovforslaget. Udgangspunktet for den indsats, dergives efter magtanvendelsesreglerne, er at indsatsen skal ske med respekt for barnets eller denunges integritet og selvbestemmelse, men i erkendelse af, at der kan være situationer, hvor det ernødvendigt at gribe ind i barnets eller den unges integritet. Formålet med reglerne ommagtanvendelse er at beskytte børn og unge på døgninstitutioner og opholdssteder modunødvendige overgreb og magtudøvelse. Reglerne beskriver, i hvilke situationer der undtagelsesvistmå anvendes magt. Magtanvendelsen må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand ogskal begrænses til det absolut nødvendige og stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået hermed.Reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i serviceloven kapitel 24over for voksne, finder anvendelse for bl.a. udviklingshæmmede, der er anbragt på en boform efterservicelovens § 108 i henhold til dom eller kendelse. Ifølge servicelovens §§ 126 og 127 kankommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende magt i form af at fastholde en voksen,herunder for at hindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen, eller føredenne til et andet opholdsrum. En betingelse for denne magtanvendelse er, at der er nærliggenderisiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og at det erdokumenteret, at personen har en betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne. Bekendtgørelsenr. 732 af 29. juni 2012 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over forvoksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter

serviceloven omfatter voksne, der er anbragt på en boform efter serviceloven i henhold til enstrafferetlig afgørelse.Der er fastsat regler om udgang i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 200 af 25. marts 2004 omudgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetligafgørelse eller i medfør af farlighedsdekret. Efter denne bekendtgørelse træffes afgørelse omudgang fra institutionen, for personer over den kriminelle lavalder, der er anbragt i henhold til domefter straffelovens § 68, § 69 og § 73.Personer, der efter reglerne i retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelinger efter servicelovens § 67,stk. 3, og boformer, jf. § 108 i samme lov, i stedet for varetægtsfængsling, er omfattet af reglerne iretsplejelovens § 771 og § 772, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., vedrørende besøg og brevveksling m.v.Overvejelser bag lovforslagetDer findes i reglerne på det sociale område ikke særskilt regulering om indgrebsmuligheder over forpersoner, der på grund af psykisk afvigelse ikke straffes, men i stedet i henhold til en strafferetligafgørelse anbringes på et anbringelsessted, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller en boform, jf. §108 i samme lov, herunder på den særligt sikrede afdeling på Kofoedsminde, jf. § 16 ibekendtgørelse nr. 732 af 29. juni 2012 om magtanvendelse og andre indgreb iselvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne ogmodtagepligt i boformer efter serviceloven.Efter serviceloven er det som udgangspunkt frivilligt, om en person vil opholde sig på en boformefter denne lov. Socialpædagogisk bistand og anden støtte efter serviceloven er et tilbud tilborgerne, som det er op til borgeren selv, om den pågældende vil tage imod og samarbejde med detudførende personale om. Det gælder også for de borgere, der i henhold til en strafferetlig afgørelseer anbragt på et anbringelsessted, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller en boform, jf. § 108 isamme lov.Der er således ikke på det sociale område regler om indgreb, der giver mulighed for, at ansatte påanbringelsessteder, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller boformer, jf. § 108 i samme lov, kanundersøge den anbragtes bolig for våben eller overvåge den anbragtes brug af internet og telefon,når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebyggeeller forhindre kriminalitet. For en mindre gruppe anbragte, hvor de pædagogiske redskaber ikkeslår til, indebærer fraværet af særskilt regulering om indgrebsmuligheder i lovgivningen på detsociale område, at kommuner og det udførende personale ikke har de nødvendige redskaber til atkunne varetage ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder at forebygge eller forhindrekriminalitet. De foreslåede muligheder for indgreb har derfor til hovedformål at give kommuner ogansatte på anbringelsessteder, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, og boformer, jf. § 108 i samme lov,redskaber, der skal bidrage til at sikre, at den strafferetlige afgørelse kan udmøntes efter sit formålpå det sociale område.Gruppen af unge under 18 år uden nedsat psykisk funktionsevne bliver normalt ikkevaretægtsfængslet eller dømt til afsoning i en af Kriminalforsorgens institutioner, men på etanbringelsessted, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6. Der er ikke mulighed for efter servicelovensregler at gribe ind over for denne gruppe af unge alene med det formål at forhindre kriminalitet, ogder vil således være forskel på, hvilke indgrebsmuligheder det udførende personale har for at kunnegribe ind over for unge afhængig af, om de har nedsat psykisk funktionsevne, hvilket indebærer en

uhensigtsmæssig forskelsbehandling.Det er et hovedhensyn bag de foreslåede indgrebsmuligheder, at servicelovens værdier om f.eks.respekt for den enkeltes personlige integritet med forslaget forbliver uændrede. Reglerne ommagtanvendelse i servicelovens kapitel 24 forbliver således med forslaget uændrede. Det erligeledes et hovedhensyn, at de foreslåede indgreb ikke skal kunne gennemtvinges af personalet pådet sociale område under anvendelse af magt.Da indgrebene efter forslaget udføres af personale på anbringelsessteder, jf. servicelovens § 66, nr.5 og 6, og boformer, jf. § 108 i samme lov, er der er lagt vægt på, at den kommune, som efterforslaget træffer afgørelse om indgreb, skal være den samme kommune som den, der i forhold tilden enkelt borger har pligt til at yde hjælp efter serviceloven.Endelig er der lagt vægt på, at den anbragte skal have adgang til at kunne klage over afgørelserne idet administrative klagesystem, herunder med hjælp fra bl.a. en eventuel forældremyndigheds-indehaver, værge eller bistandsværge og på, at der indføres regler om registrering og indberetning afindgrebene til den kommune, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, så oplysninger om indgreb bruges i kommunens løbendeopfølgning på den sociale indsats, jf. servicelovens § 148, stk. 2, i forhold til den enkelte borger og iforbindelse med det personrettede tilsyn, § 148, stk. 1, i samme lov.Den foreslåede ordningDet foreslås at indsætte et kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetligeforanstaltninger m.v.Målgruppen for det foreslåede kapitel er personer med nedsat psykisk funktionsevne, der er anbragtpå et anbringelsessted, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller en boform, jf. § 108 i samme lov, ihenhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse i forbindelse med en straffesag.Det foreslås endvidere, at målgruppen også omfatter personer under 18 år uden nedsat psykiskfunktionsevne, hvis opholdet er et led i afsoning, træder i stedet for varetægtsfængsling eller er etled i en idømt foranstaltning. Det foreslås således, at lovforslagets regler om fuldbyrdelse afstrafferetlige foranstaltninger også skal omfatte kriminelle unge under 18 år, der ikke har nedsatpsykisk funktionsevne, hvor anbringelsen er led i afsoning, træder i stedet for varetægtsfængslingeller er led i en idømt foranstaltning, jf. straffelovens § 74 a. Denne gruppe af unge bliver normaltikke varetægtsfængslet eller dømt til afsoning i en af Kriminalforsorgens institutioner, f.eks.fængsler eller arresthuse, men på et anbringelsessted, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6. Der er ikkemulighed for efter servicelovens regler at gribe ind over for denne gruppe af unge med det formål atforebygge kriminalitet, og der vil således være forskel på, hvilke indgrebsmuligheder det udførendepersonale har for at kunne gribe ind over for unge afhængig af, om de har nedsat psykiskfunktionsevne, hvilket indebærer en uhensigtsmæssig forskelsbehandling.Der er med lovforslaget lagt vægt på, at reglerne om magtanvendelse og andre indgreb iselvbestemmelsesretten i servicelovens kapitel 24 med lovforslaget skal forblive uændrede. Detbetyder bl.a., at reglerne om magtanvendelse i kapitel 24 også er uændrede for personer medudviklingshæmning, der bor i anbringelsessteder, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller påbotilbud, jf. § 108 i samme lov, hvis ophold ikke skyldes en strafferetlig afgørelse, herunder ogsåhvis der samme sted er anbragt personer i henhold til en strafferetlig afgørelse. Tilsvarende er

reglerne i kapitel 24 uændrede i forhold til de personer, hvis ophold skyldes en dom eller kendelse iforbindelse med en straffesag, bortset fra i de situationer, der vil være omfattet af det foreslåedekapitel 24 a.Det foreslås i § 137 g, stk. 1, at kommunalbestyrelsen uden retskendelse kan træffe afgørelse om, atden anbragtes brug af telefon og internet skal påhøres eller overvåges, når det skønnes nødvendigtaf ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.Bestemmelsen tager sigte på at forhindre situationer, hvor anbragte går på internettet og f.eks. medpædofile hensigter kontakter børn og unge eller via internettet køber narkotika for at sælge detvidere. Forslaget indebærer, at der skal være personale til stede hos den anbragte, når dennebenytter internet eller telefon, mens indgrebet står på. Dette gælder, uanset hvor den anbragtebefinder sig på anbringelsesstedet, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller boformen, jf. § 108 isamme lov, herunder også når den anbragte opholder sig i boligen eller på servicearealer m.v.Bestemmelsen tager sigte på de situationer, hvor den anbragte ikke efterkommer personaletspædagogiske indsats i forhold til at forebygge, at den anbragte bruger telefon og internet på enmåde, der ikke harmonerer med anbringelsens kriminalpræventive formål.Endvidere foreslås det i § 137 g, stk. 2, at kommunalbestyrelsen uden retskendelse kan træffeafgørelse om, at adgangen til telefon og internet kan afbrydes eller forhindres. Bestemmelsen tagerblandt andet sigte på de situationer, hvor personalets overvågning af den anbragtes brug af telefonog internet ikke er tilstrækkelig til at opnå formålet vedrørende indgreb af ordens- ellersikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Adgangen kanf.eks. forhindres ved, at telefon og computer inddrages, tilbageholdes og opbevares forsvarligt låstinde, så den anbragte ikke længere har adgang til dette udstyr. I så fald skal der tillige træffesafgørelse efter den foreslåede § 137 i. I nogle tilfælde kan det være tilstrækkeligt, at afkobleinternetforbindelsen eller fjerne et taletidskort, og så skal den mindst indgribende foranstaltningvælges.For at kunne gribe ind over for, at den anbragte har ejendele i sin besiddelse, som det skønnesnødvendigt at inddrage af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge ellerforhindre kriminalitet, foreslås det i § 137 h, at kommunalbestyrelsen uden retskendelse kan træffeafgørelse om undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele.Tilsvarende foreslås det i § 137 i, at kommunalbestyrelsen uden retskendelse kan træffe afgørelseom inddragelse af den anbragtes effekter, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerheds-mæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.Forslaget omfatter ikke hjemmel til, at personalet undersøger, hvilke genstande den pågældende harpå sin person, hvis dette indebærer fysisk kontakt mellem den anbragte og undersøgeren. Ansatte påanbringelsesstedet, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller boformen, jf. § 108 i samme lov, måderfor kontakte politiet, hvis det har mistanke om, at den anbragte har genstande på sin person, somder skal gribes ind over for af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebyggeeller forhindre kriminalitet.For at håndhæve formålet med anbringelsen, herunder minimere risikoen for, at den anbragteforlader boformen, jf. servicelovens § 108, foreslås det i § 137 j, at kommunalbestyrelsen udenretskendelse kan træffe afgørelse om, at den anbragte kan låses inde i sin bolig om natten i bestemte

tidsrum på maksimalt otte timer i perioden fra kl. 21.00 og kl. 8.00. Det er en betingelse forkommunalbestyrelsens afgørelse om aflåsning, at der er nærliggende risiko for, at den anbragteellers vil forlade anbringelsesstedet eller boformen. I bestemmelsen er der indsat en rækkebetingelser, der skal være opfyldt for, at indgrebet kan iværksættes, herunder at indgrebet skal væreforsvarligt og ikke indebærer en sundhedsmæssig risiko for den anbragte.Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter §§ 9-9 b ilov om retssikkerhed og administration på det sociale område, træffer afgørelse om indgreb efter deforeslåede bestemmelser om indgreb i § 137 g - § 137 j.Der foreslås endvidere indsat en hjemmel til, at kommunen kan bemyndige lederen og dennesstedfortræder af anbringelsesstedet, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller boformen, jf. § 108 isamme lov, herunder af private anbringelsessteder og boformer, til at træffe afgørelse om indgrebefter det foreslåede kapitel 24 a. Bemyndigelsen omfatter de tilfælde, hvor iværksættelse afindgrebet er uopsætteligt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge ellerforhindre kriminalitet.Det foreslås, at indgrebene kan udføres af ansatte på anbringelsessteder, jf. servicelovens § 66, nr. 5og 6, og boformer, jf. § 108 i samme lov, der drives af kommuner, regioner eller private. Detbemærkes, at indgreb efter den foreslåede § 137 j alene omfatter boformer, jf. servicelovens § 108.Efter forslaget kan den anbragte klage afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen, lederen oglederens stedfortræder efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde. Det foreslås endvidere, at en værge, bistandsværge, ægtefælle, pårørende,forældremyndighedsindehaver eller en anden repræsentant for den pågældende ligeledes kan klageover afgørelsen, når den pågældende ikke selv er i stand til at klage.Endelig foreslås det, at der indføres regler om registreringer og indberetninger af indgrebene til denkommune, der har pligt til at yde borgeren hjælp efter serviceloven, jf. §§ 9-9 b i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område, og at den kommune eller region, der førerdriftsorienteret tilsyn med anbringelsesstedet, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, og boformen, jf. §108 i samme lov, orienteres om indgrebene.Lovforslaget vil blive fulgt op af en række initiativer, der skal medvirke til at implementere den nyelovgivning. Socialstyrelsen vil såedes udarbejde en håndbog og afholde landsdækkendeundervisningsdage om de nye regler, sagsforløb, forebyggende pædagogiske tiltag og metoder tilrisikovurderinger. Målgruppen er personale på de berørte bosteder og sagsbehandlere ikommunerne. Hertil kommer, at den vejledende rådgivning, der ydes af Socialstyrelsen/VISO, vilblive styrket, herunder omkring brugen af metoder til risikovurdering.2.4. Kommunalbestyrelsens kriminalpræventive tilsynGældende retIfølge § 16 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf.lovbekendtgørelse nr. 930 af 17. september 2012, skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn medpersoner med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som i henhold til dom ellerkendelse eller som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal undergives tilsyn af de socialemyndigheder. Det fremgår af straffelovens § 68, at tilsynet har til formål forebygge yderligerelovovertrædelser.

Overvejelser bag forslagetAfgrænsningen af målgruppen i den gældende § 16 a, stk. 1, 1. pkt., er sprogligt mere snæver endden målgruppe, som kommunalbestyrelsen fører kriminalpræventivt tilsyn med i henhold til enstrafferetlig afgørelse. Hertil kommer, at det kriminalpræventive formål med tilsynet ikke ereksplicit angivet i bestemmelsen. Det er ikke ønskeligt, at der er forskel mellem bestemmelsensordlyd og det tilsyn, der skal føres i henhold til en strafferetlig afgørelse.Den foreslående ordningDet foreslås, at præcisere retssikkerhedslovens § 16 a, stk. 1, 1. pkt., så det tydeliggøres ibestemmelsen, at tilsynet har et kriminalpræventivt formål, som det fremgår af straffelovens § 68.Det foreslås endvidere, at præcisere målgruppen for tilsynet efter retssikkerhedslovens § 16 a, stk.1,1. pkt., så det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at den omfatter den personkreds, som skalundergives tilsyn i henhold til en dom eller en kendelse.Bestemmelsen omfatter ikke den personkreds, som Kriminalforsorgen fører tilsyn med, herunderpersoner under retspsykiatrien.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget forventes i alt at betyde offentlige merudgifter på 2,9 mio. kr. i 2013, 6,5 mio. kr. i2014 og 2015, 4,0 mio. kr. i 2016 og 1,5 mio. kr. i 2017 og frem. Heraf forventes de administrativemerudgifter at udgøre 2,3 mio. kr. i 2013, 5,2 mio. kr. i 2014 og 2015, 2,7 mio. kr. i 2016 og 0,2mio. kr. fra 2017 og frem.Den styrkede indsats over for kriminelle og kriminalitetstruede børn forventes at betyde en samletmerudgift for det offentlige på 2,2 mio. kr. i 2013, 5,0 mio. kr. i 2014 og 2015 og 2,5 mio. kr. i2016. Heraf forventes de statslige udgifter at udgøre 2,2 mio. kr. i 2013, 4,7 mio. kr. i 2014 og 2015og 2,2 mio. kr. i 2016. De kommunale udgifter forventes at udgøre 0,3 mio. kr. årligt for årene 2014til 2016. Finansieringen af de offentlige merudgifter vil indgå i drøftelserne om satspuljen for 2014.De samlede offentlige udgifter til den af lovforslaget, der vedrører indgrebsmuligheder over forpersoner, der er anbragt på anbringelsessteder for børn og unge eller boformer for voksne, i henholdtil en strafferetlig afgørelse forventes at blive 0,7 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. fra 2014 og frem.Heraf forventes de statslige udgifter at udgøre 0,1 mio. kr. årligt i 2013 og 0,2 mio. kr. fra 2014 ogfrem, mens de kommunale udgifter forventes at udgøre 0,6 mio. kr. årligt i 2013 og 1,3 mio. kr. fra2014 og frem.I forbindelse med aftale om udmøntning af satspuljen for 2013 er der afsat en ramme på 5 mio. kr.årligt til dækning af initiativerne i lovforslaget vedrørende indgreb ved strafferetlig afgørelse samtstyrket rådgivning og vejledning til kommunerne i forbindelse hermed.2017 ogfrem

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget indeholder ikke administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været sendt i høring hos 3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, AmnestyInternational, Ankestyrelsen, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier,Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne- ogUngdomspsykiatrisk Selskab, Børns Vilkår, Civilstyrelsen, Danmarks Lærerforening, DanskArbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk PsykiatriskSelskab, Dansk Psykologforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, DanskeAdvokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening,Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, DetKriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen,Domstolsstyrelsen, FOA, Fagligt selskab for sundhedsplejersker, Familiestyrelsen, Foreningen afDanske Døgninstitutioner, Foreningen af ledere for sundhedsordninger for børn og unge i Danmark,Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen afStatsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, ForældreLANDSforeningen,HK/kommunal, Institut for Menneskerettigheder, Kennedy Centret, KL, Kristelig Fagbevægelse,Kristelig forening for bistand for Børn og Unge, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre,Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen afOpholdssteder og Skole- og Behandlingstilbud, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere,Landsforeningen BOPAM, Landforeningen KRIM, Landsforeningen LEV, LandsorganisationenSkole og Forældre, Ligebehandlingsnævnet, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation,Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Procesbevillingsnævnet, Red Barnet,Retslægerådet, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet forSocialt Udsatte, Samtlige byretter, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Lederforum,Statsforvaltningerne, TABUKA, Ungdommens Vel, Ungdomsringen, Vestre Landsret og ØstreLandsret.

9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/MindreudgifterØkonomiske konsekvenser forstat, kommuner og regionerNegative konsekvenser/Merudgifter2,9 mio. kr. i 2013, 6,5 mio. kr.i 2014 og 2015, 4,0 mio. kr. i2016 og 1,5 mio. kr. i 2017 ogfrem. Heraf udgør dekommunale merudgifter udgør0,6 mio. kr. i 2013 og 1,3 mio.kr. fra 2014 og frem. Destatslige merudgifter udgør 2,3mio. kr. i 2013, 4,9 mio. kr. i2014 og 2015, 2,4 mio. kr. i2016 og 0,2 mio. kr. fra 2017og frem.Af de samlede økonomiskekonsekvenser forventes deadministrative konsekvenser atudgøre 2,3 mio. kr. i 2013, 5,2mio. kr. i 2014 og 2015, 2,7mio. kr. i 2016 og 0,2 mio. kr. i2017 og frem. Heraf udgør dekommunale merudgifter 0,3mio. kr. i 2014 til 2016. Destatslige merudgifter udgør 2,3mio. kr. i 2013, 4,9 mio. kr. i2014-2015, 2,4 mio. kr. i 2016og 0,2 mio. kr. fra 2017 ogfrem.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1For at kvalitetssikre kommunernes indsats over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og ungeunder 18 år foreslås det, at Ankestyrelsen løbende i sin virksomhed, herunder ved gennemgang af etantal konkrete sager, følger kommunernes indsats over for børn eller unge, der mistænkes for ellerhar begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet. Det foreslåsendvidere, at politiet efter anmodning fra Ankestyrelsen skriftligt orienterer om konkreteunderretninger til kommunerne vedrørende børn og unge, der mistænkes for at have begåetvoldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitetSom led i gennemgangen af konkrete sager kan Ankestyrelsen indhente alle sagens akter, herunderden foreløbige handleplan i medfør af § 57 c, stk. 2, og på den baggrund vurdere, om kommunenhar håndteret sagen i henhold til lovgivningen. Ankestyrelsen kan behandle de konkrete sager, somgennemgås som led i den løbende kontrol, efter § 65, hvis Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ide konkrete sager ikke har foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødnesagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Hviskommunen ikke har behandlet sagerne i henhold til lovgivningen, kan Ankestyrelsen i henhold tilreglerne om Ankestyrelsens egendrift beføjelse, som følger af § 65 i serviceloven, pålæggekommunen dette. Hvis kommunen ikke følger Ankestyrelsens pålæg, kan Ankestyrelsen træffe enforeløbig afgørelse herom. I tilfælde, hvor den løbende kontrol viser særlige faglige ogindholdsmæssige udfordringer i enkelte kommuner, kan Ankestyrelsen henvise kommunerne tilvejledende rådgivning hos VISO.Orienteringen om underretninger fra politiet skal indeholde de nødvendige oplysninger tilidentifikation i kommunen, dvs. barnets/den unges cpr. nummer, dato for politiets underretning ogden kommune, som underretningen er sendt til.Til nr. 2-7Forslaget er en redaktionel ændring som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8-10.Til nr. 8Den foreslåede bestemmelse giver adgang til, at der kan oprettes delvis lukkede afdelinger pådøgninstitutioner, der er målrettet adfærdsvanskelige unge. Det fastholdes, at målgruppen for delvislukkede afdelinger på døgninstitutioner er børn og unge mellem 12 og 17 år, hvor det vurderesafgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder,eller at barnet eller den unge kan tilbage- og fastholdes fysisk, og at der er risiko for, at barnets ellerden unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af kriminel adfærd,misbrugsproblemer, eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.Den delvist lukkede afdeling på døgninstitution skal godkedes særskilt, så det sikres, at kommuneni godkendelsen forholder sig til både personalets forudsætninger for at anvende de øgedemuligheder for at bruge magt, og til hvorvidt institutionens fysiske rammer understøtter dette.I forbindelse med den fysiske indretning af den delvist lukkede afdeling på døgninstitution skal detsikres, at de øgede muligheder for fast- og tilbageholdelse ikke rammer de øvrige børn og unge pådøgninstitutionen.

Til nr. 9 og 10De foreslåede bestemmelser i stk. 2, 3 og 6 sikrer, at de regler, der allerede er gældende i dag fordelvis lukkede døgninstitutioner, også vil gælde delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner.For at sikre de unges retssikkerhed foreslås det derfor, at det fortsat er børn og unge-udvalget, somskal træffe afgørelse om, at den unge kan fastholdes og tilbageholdes på en delvis lukket afdeling påen døgninstitution, og at Social- og Integrationsministeren også fastsætter nærmere regler foranbringelse på og forholdene under en anbringelse på delvis lukkede afdelinger på endøgninstitution.Til nr. 11Til § 137 eTil stk. 1Med det foreslåede kapitel 24 a kan kommunalbestyrelsen uden retskendelse træffe afgørelse omindgreb efter forslagets § 137 g - § 137 j, som udføres på det sociale område over for personer mednedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt på et anbringelsessted, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og6, eller en boform, jf. § 108 i samme lov.Det foreslåede kapitel omfatter dels personer, der er anbragt i henhold til en dom, jf. straffelovens §68, § 69 og § 79, dels varetægtsarrestanter, der er anbragt, jf. retsplejelovens § 765, på etanbringelsessted, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller en boform, jf. § 108 i samme lov.Målgruppen for det foreslåede kapitel 24 a er personer med domstype 1 til og med 4, der erbeskrevet under punkt 7.5. i Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2007, og som er nærmere omtaltunder de almindelige bemærkninger under punkt 2.3. i afsnittet under gældende ret. Personer meddomstype 5 i Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2007, dvs. dom til tilsyn af kommunen, således atden domfældte efterkommer tilsynsmyndighedernes bestemmelse om ophold og arbejde, er ikkeomfattet af det foreslåede kapitel.Psykisk afvigende kriminelle, der i henhold til en strafferetlig afgørelse har en foranstaltning, derudmøntes af det psykiatriske sundhedssystem under regionerne og af Kriminalforsorgen er ikkeomfattet af kapitlet.Med forslaget forbliver servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb iselvbestemmelsesretten uændret. Formålet med det foreslåede kapitel 24 a er således alene atindføre de indgrebsmuligheder, der fremgår af det de foreslåede bestemmelser i § 137 g - § 137 i,over for den mindre gruppe af personer, hvis ophold på et anbringelsessted, jf. servicelovens § 66,nr. 5 og 6, eller en boform, jf. § 108 i samme lov, skyldes en strafferetlig afgørelse. Indgrebomfattet af den foreslåede § 137 j omfatter alene anbragte på boformer, jf. servicelovens § 108.Til stk. 2Det foreslås, at unge under 18 år ligeledes skal være omfattet af det foreslåede kapitel 24 a, hvisopholdet er led i afsoning, jf. en idømt foranstaltning efter straffeloven, opholdet træder i stedet forvaretægtsfængsling, jf. retsplejelovens § 765, eller opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf.straffelovens § 74 a.Til stk. 3Personer, hvis ophold på et anbringelsessted, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller en boform, jf. §108 i samme lov, ikke skyldes en strafferetlig afgørelse, er ikke omfattet af det foreslåede kapitel 24

a. Stk. 3 fastslår, at reglerne heller ikke finder anvendelse over for personer, der bliver boende påanbringelsesstedet, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller boformen, jf. § 108 i samme lov, efter atforanstaltningen er ophævet.Til § 137 fTil stk. 1Myndighedsansvaret på det sociale område i forhold til den enkelte borger er hoskommunalbestyrelsen. Det fremgår således af servicelovens § 3, stk. 1, at kommunalbestyrelsentræffer afgørelse om tilbud efter denne lov. Dette gælder også i forhold til reglerne efter detforeslåede kapitel 24 a.Af hensyn til at sikre sammenhæng mellem, hvilken kommune, der har pligt til at yde hjælp efterden sociale lovgivning, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, i forhold til den enkelte anbragte, og denkommune, der træffer afgørelse om indgreb efter det foreslåede kapitel 24 a, foreslås det, at denkommune, der har pligt til at yde hjælp efter den sociale lovgivning i forhold til den enkelteanbragte, også er den myndighed, der efter forslaget træffer afgørelser om indgreb.Hvis borgeren f.eks. i forbindelse med kommunens afgørelse om udmøntning af den strafferetligeafgørelse er flyttet med medvirken fra sin opholdskommune til en boform, jf. servicelovens § 108, ien anden kommune, vil borgeren som udgangspunkt efter ikrafttræden af lov nr. 550 af 26. maj2010 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om socialservice (Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiseredesocialområde) bevare denne kommune som handlekommune efter bl.a. den sociale lovgivning ogdermed også i forhold til reglerne i det foreslåede kapitel 24 a.Afgørelsen af, hvilken kommune, der er handlekommune i forhold til de nye indgrebsmuligheder,skal derfor træffes på baggrund af reglerne i retssikkerhedslovens §§ 9- 9 b, herunder på baggrundaf de ændringer, der blev indført med lov nr. 550 af 26. maj 2010 og de beslutninger om delegation,som borgerens oprindelige opholdskommune måtte have truffet i forhold til den enkelte borger, jf.retssikkerhedslovens § 9, stk. 9. Det fremgår af § 9, stk. 9, i retssikkerhedsloven, atkommunalbestyrelsen i en kommune, der efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, har pligt til at ydehjælp til en person efter serviceloven, efter aftale med borgerens opholdskommune, jf. § 9, stk. 2, isamme lov, kan bemyndige denne til helt eller delvis at varetage udøvelsen af sine opgaver i forholdtil den pågældende.Afgørelse om indgreb, jf. de foreslåede § 137 g - § 137 j, truffet af kommunalbestyrelsen, lederenog stedfortræderen, jf. kan påklages efter den foreslåede § 137 l.Til stk. 2Den kommune, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område, kan bemyndige lederen og dennes stedfortræder af anbringelsesstedet, jf.servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller boformen, jf. § 108 i samme lov, til at træffe afgørelse efter detfor foreslåede kapitel 24 a i de tilfælde, hvor iværksættelse er uopsætteligt af ordens- ellersikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Bemyndigelsekan gives til ledere og deres stedfortrædere af anbringelsessteder, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6,og boformer, jf. § 108 i samme lov, der drives af kommuner, regioner og private.

Bestemmelsens anvendelsesområde er alene de konkrete situationer, hvor det er nødvendigt attræffe afgørelse om indgreb efter dette kapitel med det samme af ordens- eller sikkerhedsmæssigehensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Den foreslåede bestemmelse tagerbl.a. sigte på en situation, hvor der er nærliggende risiko for, at den anbragte på en boform, jf.servicelovens § 108, vil forlade boformen uden tilladelse om natten. Den foreslåede bestemmelsetager endvidere sigte på en situation, hvor den anbragte på anbringelsesstedet, jf. servicelovens §66, nr. 5 og 6, eller boformen, jf. § 108 i samme lov, med pædofile hensigter kontakter børn overinternettet, og hvor øjemedet forspildes, hvis der kan gribes hurtigt ind.Lederens og dennes stedfortræders afgørelser om indgreb, jf. de foreslåede § 137 g - § 137 j, kanpåklages efter den foreslåede § 137 l.Til stk. 3Efter servicelovens § 4, stk. 2, opfylder kommunalbestyrelsen sit forsyningsansvar efterservicelovens § 3, stk. 1, ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regionereller private tilbud. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastslås det, at indgreb efter detforeslåede kapitel 24 a kan udføres af ansatte på kommunale, regionale og privateanbringelsessteder, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, og boformer, jf. § 108 i samme lov. Medforslaget er der således parallelitet imellem, hvilke leverandører, borgernes handlekommune kansamarbejde med i forhold til at løfte sit forsyningsansvar på det sociale område, og hvem, der kanudføre indgreb efter det foreslåede kapitel.Myndighedsansvaret for opgaverne efter dette kapitel påhviler kommunalbestyrelserne. Lederen afanbringelsesstedet, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller boformen, jf. § 108 i samme lov, harimidlertid et professionelt ansvar for at holde de ansatte, som arbejdsgiveren har givet opgaven medat udføre indgreb i den personlige frihed efter dette kapitel, underrettet om, hvilkeindgrebsmuligheder, der kan anvendes i forhold til den enkelte anbragte. Det er ligeledes enledelsesopgave at vejlede de ansatte om det pædagogiske og retlige handlerum i forbindelse medanvendelsen af bestemmelserne efter det foreslåede kapitel 24 a. Endelig er det en ledelsesopgave atudstikke rammer for, hvordan indgrebsmulighederne i forhold til den enkelte anbragte skalanvendes på baggrund af den afgørelse, som kommunalbestyrelsen eller lederen har truffet efter stk.1 og stk. 2.Socialstyrelsen vil i forbindelse med implementeringen af lovforslaget afholde undervisningsdage,hvor der bl.a. introduceres til metoder om risikovurdering. Endelig vil Socialstyrelsen udarbejde enhåndbog om de nye regler, hvor der ligeledes introduceres til risikovurderingsmetoder, og som kanvære handlings- og refleksionsanvisende i det daglige arbejde på kommunale, regionale og privateanbringelsessteder, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, og boformer, jf. § 108 i samme lov, hvor derbor personer, der er anbragt i henhold til en dom eller kendelse i en straffesag.Til stk. 4.Den foreslåede bestemmelse er en fastsættelse i det foreslåede kapitel 24 a af, atkommunalbestyrelsen i forbindelse med en afgørelse efter det foreslåede stk. 1 og lederen afanbringelsesstedet, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller boformen, jf. § 108 i samme lov, iforbindelse med en afgørelse efter det foreslåede stk. 2, er forpligtet til at vælge det mindstindgribende initiativ, hvis det er tilstrækkeligt til at opnå formålet. Bestemmelsen svarer til detalmindelige forvaltningsretlige princip om forholdsmæssighed, hvorefter et indgreb ikke må væremere vidtgående, end formålet tilsiger.

Hvis en pædagogisk indsats uden indgreb er tilstrækkelig til at opnå det formål, som et indgrebskulle opnå, er betingelserne for at iværksætte indgreb efter det foreslåede kapitel 24 a ikke opfyldt.Kommuner, regioner, anbringelsessteder, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, og boformer, jf. § 108 isamme lov, kan få vejledende socialfaglig og pædagogisk rådgivning med et kriminalpræventivtsigte hos Socialstyrelsen, herunder VISO, jf. § 13, i samme lov, om blandt andet metoder tilrisikovurdering.Til § 137 gTil stk. 1Den foreslåede bestemmelse omfatter personer, der er anbragt på anbringelsessteder, jf.servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller boformer, jf. § 108 i samme lov, i henhold til en strafferetligafgørelse, herunder på den særligt sikrede afdeling på Kofoedsminde.Det foreslås, at der uden retskendelse kan træffes afgørelse om, at den anbragtes brug af telefon ikonkrete tilfælde skal påhøres eller overvåges. Det er en betingelse for at iværksætte indgreb efterdet foreslåede stk.1, at indgrebet skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Ifølge det forslåede § 137 f, stk. 4, er dettillige en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med indgrebet ikkehensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer.Bestemmelsen tager sigte på de situationer, hvor personer, der er anbragt på anbringelsessteder, jf.servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller boformer, jf. § 108 i samme lov, anvender telefon og internet tilkriminelle formål. Det kan for eksempel være i situationer, hvor den anbragte med pædofilehensigter kontakter børn over internettet. Det kan også være situationer, hvor den anbragte brugertelefonen til at bestille hash med videresalg for øje. Bestemmelsen kan også anvendes, når detskønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.Hvis en overvågning af den anbragtes brug af telefon og internet, herunder i kombination med ensocialpædagogisk indsats, hvor den pågældende påvirkes til at undlade at bruge telefon og internetikke er tilstrækkelig til at opnå formålet, kan den foreslåede bestemmelse i § 137 g, stk. 2,anvendes, hvis betingelserne for brug af stk. 2 er opfyldt.Af den foreslåede § 137 f, stk. 2, fremgår, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige lederen ogstedfortræderen af anbringelsesstedet, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, og boformen, jf. § 108 isamme lov, til at træffe afgørelse om indgreb i tilfælde, hvor iværksættelsen af indgrebet eruopsætteligt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindrekriminalitet.Det bemærkes, at lovforslaget ikke giver de ansatte mulighed for at gennemtvinge de foreslåedeindgreb under anvendelse af magt. Hvis den anbragte modsætter sig indgrebet på en sådan måde, atdette ikke kan udføres uden anvendelse af magt, må personalet således om nødvendigt tilkaldepolitiet med henblik på at lade indgrebet gennemføre ved politiets foranstaltning.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse omfatter personer, der er anbragt på anbringelsessteder, jf.servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller boformer, jf. § 108 i samme lov, i henhold til en strafferetlig

afgørelse, herunder på den særligt sikrede afdeling på Kofoedsminde.Ifølge det forslåede stykke stk. 4 i § 137 f, er det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, atformålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer. Hvisdet ikke er muligt at få den anbragte til at stoppe brugen af telefon og internet til kriminelle medindgrebet efter stk. 1, giver det foreslåede stk. 2 mulighed for, at der uden retskendelse kan træffesafgørelse om, at adgangen til telefon og internet kan afbrydes eller forhindres.Af den foreslåede § 137 f, stk. 2, fremgår, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige lederen afanbringelsesstedet, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller boformen, jf. § 108 i samme lov, til attræffe afgørelse om indgreb i tilfælde, hvor iværksættelsen af indgrebet er uopsætteligt af ordens-eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.Hvis den anbragte modsætter sig indgrebet på en sådan måde, at dette ikke kan udføres udenanvendelse af magt, må personalet således om nødvendigt tilkalde politiet med henblik på at ladeindgrebet gennemføre ved politiets foranstaltning.Til stk. 3Af hensyn til den anbragtes retssikkerhed kan den anbragtes kommunikation med offentligemyndigheder, advokater, værger eller bistandsværger dog hverken påhøres, overvåges, afbrydeseller forhindres.Til § 137 hDen foreslåede bestemmelse omfatter personer, der er anbragt på anbringelsessteder, jf.servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller boformer, jf. § 108 i samme lov, i henhold til en strafferetligafgørelse, herunder på den særligt sikrede afdeling på Kofoedsminde.Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at der uden retskendelse kan træffes afgørelse omundersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele, når det skønnes nødvendigt af ordens- ellersikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Bestemmelsenskaber mulighed for, at personalet undersøger den anbragtes opholdsrum, beklædning og tasker forf.eks. våben, tændstikker, lightere og andre genstande, hvis der er truffet afgørelse herom efter §137 f.Bestemmelsen indeholder ikke hjemmel til at foretage kropsvisitation, og forslaget giver ikke deansatte mulighed for at gennemtvinge de foreslåede indgreb under anvendelse af magt. Hvis denanbragte modsætter sig indgrebet på en sådan måde, at dette ikke kan udføres uden anvendelse afmagt, må personalet således om nødvendigt tilkalde politiet med henblik på at lade indgrebetgennemføre ved politiets foranstaltning.Ifølge det forslåede § 137 f, stk. 4, er det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, atformålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer. Der kansåledes alene foretages indgreb, når den socialpædagogiske indsats ikke slår til.Til § 137 iDen foreslåede bestemmelse omfatter personer, der er anbragt på anbringelsessteder, jf.servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller boformer, jf. § 108 i samme lov, i henhold til en strafferetligafgørelse, herunder på den særligt sikrede afdeling på Kofoedsminde.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at der uden retskendelse kan træffes afgørelse ominddragelse af effekter, der er i den anbragtes besiddelse, når det skønnes nødvendigt af ordens-eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.Bestemmelsen skaber mulighed for, at personalet inddrager f.eks. våben, tændstikker, lightere ogandre genstande, hvis der er truffet afgørelse herom efter § 137 f. Hvis der ved en undersøgelse afden anbragtes opholdsrum efter den foreslåede § 137 h findes en almindelig brødkniv eller enlighter, kan den inddrages, hvis der i forhold til den anbragte er truffet afgørelse efter § 137 i,herom. Bestemmelsens anvendelsesområde kan også være situationer, hvor der er iværksat etindgreb efter § 137 g, stk. 2, hvor det efterfølgende kan være nødvendigt at tilbageholde telefon ogcomputerudstyr af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge ellerforhindre kriminalitet.Såfremt der findes effekter på døgninstitutioner, herunder sikrede afdelinger, delvis lukkededøgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt anbringelsessteder efterservicelovens § 66, nr. 5 og 6, som af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn findes uforsvarlige,kan anbringelsesstedets leder eller den, der bemyndiges dertil efter gældende ret, træffebestemmelse om tilbageholdelse af effekterne, jf. § 123 a, stk. 6, i serviceloven.Ifølge det forslåede § 137 f, stk. 4, er det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, atformålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer. Der kansåledes alene foretages indgreb, når den socialpædagogiske indsats ikke slår til.Til § 137 jTil stk. 1Den foreslåede bestemmelse omfatter personer, der er anbragt i boformer, jf. servicelovens § 108, ihenhold til afgørelse, truffet i forbindelse med en straffesag, herunder på den særligt sikredeafdeling på boformen Kofoedsminde.Bestemmelsens anvendelsesområde er tilfælde, hvor der er risiko for, at den anbragte vil forladeboformen, jf. servicelovens 108, uden tilladelse.Formålet med en anbringelse på en boform, jf. servicelovens § 108, i henhold en afgørelse truffet iforbindelse med en straffesag er at forebygge lovovertrædelser. Den anbragte er som led i denstrafferetlige afgørelse frihedsberøvet og må kun forlade boformen med særlig tilladelse.Bestemmelsen finder således også anvendelse på tilfælde, hvor der ikke er nærliggende risiko for, atden pågældende vil begå kriminalitet under undvigelsen.Der er fastsat regler om tilladelse til udgang i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 200 af 25. marts2004 om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold tilstrafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret. Bekendtgørelsen omfatter personer overden kriminelle lavalder. Efter denne bekendtgørelse træffes afgørelse om udgang for personer overden kriminelle lavalder, der er anbragt i henhold til dom efter straffelovens § 68, § 69 og § 73.Der er fastsat regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer i § 16 i bekendtgørelse nr.732 af 29. juni 2012 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksnesamt særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven.Det er alene personer med domstype 1 og 2, der anbringes på særligt sikrede afdelinger, jf. punkt

7.5. i Rigsadvokatens meddelelse 5/2007. En særligt sikret afdeling, jf. § 16 i bekendtgørelse nr.732 af 29. juni 2012 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksnesamt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efterserviceloven, er omfattet af den foreslåede § 137 j.Ifølge det forslåede § 137 f, stk. 4, er det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, atformålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer. Der kansåledes alene foretages indgreb, når den socialpædagogiske indsats ikke slår til.Til stk. 2I forbindelse med afgørelse om indgreb efter den foreslåede bestemmelse skal der i hvert enkelttilfælde tages stilling til, om samtlige betingelser, der er nævnt i det foreslåede stk. 2 er opfyldt.Hvis samtlige betingelser ikke er opfyldt, kan indgrebet ikke iværksættes.Til § 137 kTil stk. 1Efter den foreslåede bestemmelse skal iværksatte indgreb straks bringes til ophør, når betingelserneherfor ikke længere er til stede. Bestemmelsen svarer til det almindelige forvaltningsretlige principom nødvendighed, hvorefter et indgreb over for borgerne ikke må være mere indgribende, end hvadder er nødvendigt.Den foreslåede bestemmelse udtrykker sammen med bestemmelsen i den foreslåede § 137 f, stk. 4,om forholdsmæssighed, hvorefter et indgreb ikke må være mere vidtgående, end formålet tilsiger, etalmindeligt forvaltningsretligt princip om proportionalitet.Kommuner, regioner, anbringelsessteder, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, og boformer, jf. § 108 isamme lov, kan få vejledende socialfaglig og pædagogisk rådgivning med et kriminalpræventivtsigte hos Socialstyrelsen, herunder VISO, jf. § 13, i samme lov, om blandt andet metoder tilrisikovurdering.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse skal bidrage til at sikre, at iværksatte indgreb bringes til ophør, nårbetingelserne for, at de kunne iværksættes, ikke længere er til stede.Til § 137 lTil stk. 1Det foreslås, at afgørelser efter § 137 g - § 137 j skal kunne påklages efter reglerne i kapitel 10 i lovom retssikkerhed og administration på det sociale område.Det er både afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen og lederen samt dennes stedfortræder, derkan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde.Klageinstansen vil blandt andet kunne tage stilling til, om betingelserne for at træffe afgørelse omindgreb er til stede, herunder om de fortsat er til stede.Til stk. 2Bestemmelsen svarer til servicelovens § 133, stk. 4, vedrørende klager efter lovens §§ 125, 126, 126

a, 127, 128 og 137 b og 137 c, stk. 2, men er i forhold til personkredsen, der kan klage på denanbragtes vegne, udvidet med, at bistandsværger, der er reguleret i Justitsministerietsbekendtgørelse nr. 947 af 24. september 2009 om bistandsværger, samtforældremyndighedsindehavere, kan klage over afgørelsen. Bestemmelsen tilgodeser et ønske om atsikre retssikkerheden for personer, der ikke selv er i stand til klage.Til § 137 mTil stk. 1I den foreslåede § 137 m, stk. 1, fastsættes regler om registrering og indberetning af indgreb til denkommunalbestyrelse, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven, jf. §§ 9-9 b, i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område.Den foreslåede bestemmelse svarer til de krav, der stilles til registrering og indberetning af indgrebefter § 41 i bekendtgørelse nr. 1093 af 21. september 2010 om magtanvendelse over for børn ogunge, der er anbragt uden for hjemmet, hvor indberetningerne sendes til det regionsråd eller denkommunalbestyrelse, der fører driftsorienteret tilsyn. Efter det foreslåede stk. 1, skalindberetningerne imidlertid sendes af lederen eller dennes stedfortræder af anbringelsesstedet, jf.servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller boformen, jf. § 108 i samme lov, til den kommune, der har pligttil at yde hjælp efter serviceloven, jf. §§ 9-9 b, i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område, og som udmønter foranstaltningen i henhold til den strafferetlige afgørelse.Oplysningerne i registreringerne og indberetningerne er centrale i forbindelse medkommunalbestyrelsens løbende opfølgning på indsatsen, jf. servicelovens § 148, stk. 2, og detkriminalpræventive tilsyn, jf. § 16 a, stk. 1. 1. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område i forhold til den enkelte anbragte. Oplysningerne kan tillige anvendes i forbindelsemed den strafferetlige opfølgning, jf. straffelovens § 72.

Til stk. 2Af hensyn til varetagelsen af opgaven med at føre et driftsorienteret tilsyn med anbringelsesstedet,jf. servicelovens § 66, eller boformen, jf. § 108 i samme lov, foreslås det, at lederen eller dennesstedfortræder orienterer regionsrådet, jf. servicelovens § 5, stk. 7, eller kommunalbestyrelsen, jf. §148 a i samme lov om indgrebene.Til § 2Til nr. 1De foreslåede sproglige ændringer har til formål at tydeliggøre bestemmelsen i forhold tilmålgruppebeskrivelsen for bestemmelsen og det kriminalpræventive formål medkommunalbestyrelsens særlige tilsyn. Den foreslåede ændring indebærer ikke en ændring afretstilstanden.Udover det kriminalpræventive personrettede tilsyn, jf. § 16 a, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerhedsloven,fører kommunalbestyrelsen ifølge servicelovens 148, stk. 1, personrettet tilsyn med de tilbud, somkommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, jf. servicelovens § 3, stk. 1. Det erkommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven, jf. §§ 9-9 b iretssikkerhedsloven, der har pligt til at føre tilsyn efter servicelovens § 148, stk. 1, ogretssikkerhedslovens § 16 a, stk. 1, 1. pkt., i forhold til den enkelte borger. Kommunalbestyrelsen i