Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del Bilag 127
Offentligt

NÅR FOGEDENBANKER PÅFOGEDSAGER OG EFFEKTIVE UDSÆTTELSER AF LEJERE

12:27ANDERS HØSTBENCE BOJE-KOVACSDORTE LAURSEN STIGAARDTORBEN FRIDBERG

12:27

NÅR FOGEDEN BANKER PÅFOGEDSAGER OG EFFEKTIVE UDSÆTTELSER AF LEJERE

ANDERS KAMP HØSTTORBEN FRIDBERGDORTE LAURSEN STIGAARDBENCE BOJE-KOVACS

KØBENHAVN

2012

SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

NÅR FOGEDEN BANKER PÅ. FOGEDSAGER OG EFFEKTIVE UDSÆTTELSER AF LE-JEREAfdelingsleder: Kræn Blume JensenAfdelingen for socialpolitik og velfærdsydelserUndersøgelsens følgegruppe:Lise Nielsen, Ministeriet for By, Bolig og LanddistrikterEjnar Andersen, Ministeriet for By, Bolig og LanddistrikterGunvor Christensen, Kraks FondHelene Toxværd, Lejernes LOBent Madsen, Danmarks Almene BoligerJørgen Elm Larsen, Københavns UniversitetSusan Fiil Præstegaard, Københavns KommuneLone Jacobi Nielsen, Aalborg KommuneJanne Bram Jensen, SocialrådgiverforeningenAlva Albæk Nielsen, SFIHelene Oldrup, SFI

ISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7119-125-7e-ISBN: 978-87-7119- 126-4Layout: Hedda BankForsidefoto: PolfotoOplag: 600Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2012 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

INDHOLD

FORORD

RESUMÉ

INDLEDNING OG SAMMENFATNING

SOCIALPOLITIK OG LEJELOVGIVNINGLovændringer i 2007 og 2009Huslejen er ikke en uforudset udgiftGyldige årsager til udsættelseOpkrævning af husleje, rykker og udsættelse– et udsættelsesforløbKommunernes involvering i udsættelsessager– handlepligt og handlemuligheder

252526272730

TEORI, METODER OG DATAGRUNDLAG

Undersøgelsens teoretiske rammeAnvendte metoderUndersøgelsens datagrundlag

353951

DEL 1

HVEM ER DE UDSATTE LEJERE?Kapitlets fokusAntallet af fogedsager og effektive udsættelserDet lokale boligmarkedUdlejningsforholdHusstandstypeAlderEtnisk baggrundUddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytningOpsummering

656567697377868994100

RISIKOEN FOR AT FÅ EN FOGEDSAGKapitlets fokusRisikoen for at få en fogedsagOpsummering

103103105119

BOLIGUDGIFTER, -STØTTE OG -AREALKapitlets fokusRådighedsbeløbetBoligstøtteBoligarealHuslejeniveauOpsummering

123123125130139144150

EFTER EN UDSÆTTELSE

153

Kapitlets fokusDeskriptiv analyseRisikoen for en omskiftelig tilværelse efter en effektueretudsættelseOpsummering

153156170177

DEL 2

181

ÅRSAGER TIL UDSÆTTELSERKapitlets fokusKommunernes kategorisering af udsatte lejereUdsatte lejeres syn på årsager til udsættelseOpsummering

185185186191199

KOMMUNERNES HÅNDTERING AFUDSÆTTELSESSAGERKapitlets fokusKommunernes praksis i udsættelsessagerKonkrete tiltag i forebyggelsen af udsættelserInterne kommunale forhold kan udgøre barriererVurderingen af politiske initiativerOpsummering

203203205221232235238

DEL 3

241

KOMMUNERNES OG BOLIGORGANISATIONERNESSAMARBEJDEKapitlets fokusKommundernes samarbejde med andre aktørerKontakten til lejere før og under fogedsagenBoligorganisationernes vurdering af samarbejdet og kommunernespraksis

243243245250256

Kommunernes og boligorganisationernes vurdering afstyringsdialogenOpsummering257259

EVALUERING AF NEDSATTE YDELSERKapitlets fokusIntroduktionsydelsens og starthjælpens betydning for andelenmed en fogedsagKontanthjælpsloftets betydning for andelen med en fogedsagOpsummering

263263264271280

EVALUERING AF KOMMUNERNES SAMLEDE INDSATSSAMT POLITISK INITIEREDE INDSATSERKapitlets fokusBetydningen af kommunernes samlede indsatsUnderretningspligtens betydningOpsummering

283283284296308

BILAGBilag 1Bilag 2Bilag 3Bilag 5Bilag 6Bilag 7Bilag 8Kapitel 3Kapitel 4Kapitel 5Kapitel 7Kapitel 8Kapitel 11Kapitel 12

311311327337351378388389398

Bilag 4 Kapitel 6

LITTERATUR

411

SFI-RAPPORTER SIDEN 2011

415

FORORDAntallet af effektive udsættelser har været stigende i en periode frem til2010, hvilket har affødt en voksende opmærksomhed på problemerneomkring disse udsættelser. SFI har tidligere gennemført en undersøgelseaf udsatte lejere i perioden 2002-2006. Siden da er der gennemført enrække lovændringer og andre nye tiltag, hvilket er baggrunden for, at So-cialministeriet/Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har ønsket at fågennemført en ny og udvidet undersøgelse af udsatte lejere.Vi vil gerne rette en tak til de mange, som har været behjælpeligmed undersøgelsens gennemførelse i Domstolsstyrelsen, kommunerneog boligorganisationerne.Rapporten af skrevet af videnskabelig assistent Anders KampHøst, forskningsassistent Dorte Laursen Stigaard og videnskabelig assi-stent Bence Boje-Kovacs. Seniorforsker Torben Fridberg har været pro-jektleder.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har finasieret under-søgelsen.København, december 2012JØRGEN SØNDERGAARD

RESUMÉAntallet af udsættelser af lejere er steget kontinuerligt siden 2002, hvorDomstolsstyrelsen første gang registrerede fogedsager i Danmark. Først i2012 synes antallet af effektive udsættelser ifølge Domstolsstyrelsen atudvise en faldende tendens.Nærværende rapport har til formål at opdatere og udvide deneksisterende viden om mulige årsager til og konsekvenser af at blive satud af en lejebolig med fogedens hjælp, og omfatter gennemførte foged-sager i årene 2002-2010. Endvidere er der fokus på især kommunernes,men også boligorganisationernes rolle i forebyggelsen af fogedsager ogeffektive udsættelser. Konkret belyser rapporten følgende hovedspørgs-mål:•••••

Hvilke risikofaktorer for fogedsager og udsættelser kan identificeres?Hvad kendetegner lejere med en fogedsag og udsatte lejere?Hvilke konsekvenser har en udsættelse?Hvilken effekt har de politisk vedtagne forebyggelsestiltag?Hvordan håndterer kommuner og boligorganisationer fogedsager?

Undersøgelsen bygger i stor udstrækning på gennemførte fogedsager.Kendetegnende for disse fogedsager er, at fogedretten ved domsafsigel-sen tilkendegiver, at det juridiske grundlag for en effektiv udsættelse er til

stede. Effektive udsættelser omfatter fogedsager, hvor lejeren bliver satud ved fogedens bistand på adressen. Imidlertid afsluttes ikke alle gen-nemførte sager med en effektiv udsættelse. Lejeren vil i nogle tilfældeindfri sin huslejerestance eller fraflytte lejemålet inden effektueringen afudsættelsen.RESULTATER

På landsplan blev der i 2002 foretaget 1.561 effektive udsættelser. I 2010var dette tal mere end fordoblet til 4.410 effektive udsættelser. Det skaldog her nævnes, at ikke alle sager kan forventes at være registreret i 2002,da det er det år, Domstolsstyrelsen påbegyndte registreringen. De effek-tive udsættelser er beregnet til at omfatte i alt 6.857 personer i 2010. Detafrapporterede årlige antal effektive udsættelser afviger svagt fra tal frem-lagt af Domstolsstyrelsen. Det skyldes forskellige fremgangsmåder i data-rensningen.SÆRLIGT UDSATTE GRUPPER

Enlige mænd har alt andet lige den højeste risiko for en fogedsag, og ud-gør alle årene den største gruppe blandt de udsatte lejere. Enlige mænd,der sættes ud, har da også et mindre rådighedsbeløb end enlige mændgenerelt. Imidlertid har flere af de enlige mænd, der sættes ud, en er-hvervsfaglig eller videregående uddannelse og beskæftigelse som primærindkomstkilde. Dette i modsætning til enlige kvinder.Enlige kvinder, der sættes ud, har således oftere kontanthjælpsom primær indkomstkilde og ingen kompetencegivende uddannelse.Imidlertid har enlige kvinder, der sættes ud, alt andet lige et rådighedsbe-løb, der i store træk svarer til rådighedsbeløbet blandt enlige kvinder ge-nerelt. Det kan skyldes, at kommunerne har større fokus på enlige kvin-der og mødre, og derfor hjælper dem til at finde en passende bolig.Har man børn, og især flere børn, har man større risiko for at fåen fogedsag. Det gælder især for enlige kvinder. Enlige mødre udgør så-ledes den næststørste gruppe blandt udsatte lejere og ca. halvdelen af deudsatte husstande med børn.Det samlede antal børn, der oplever en effektiv udsættelse, erfordoblet over perioden fra omkring 700 børn i 2002 til omkring 1.500børn i 2010.Familier med en ikke-vestlig baggrund er umiddelbart overre-præsenteret blandt familier med gennemførte fogedsager og familier, der

sættes ud af deres lejebolig. Det skyldes dog primært socioøkonomiskeforhold. Tager man hensyn til socioøkonomiske forhold som tilknytningtil arbejdsmarkedet, uddannelse, indkomst mv. har familier med en ikke-vestlig baggrund imidlertid ikke en større risiko for at få en fogedsag, enddanske husstande har.SOCIALE SÅRBARHEDSFAKTORER

Også skilsmisse er hyppigt baggrunden for en udsættelse. I 2010 angiver42 pct. af de udsatte lejere at have oplevet en skilsmisse forud for udsæt-telsen, og af dem angiver 47 pct., at det var en medvirkende årsag til ud-sættelsen. De statistiske analyser peger også på, at skilsmisse er associeretmed en højere risiko for at få en fogedsag.Andelene af de udsatte, der angiver, at psykisk sygdom var med-virkende årsag til deres udsættelse, er steget fra 19 pct. i 2006 til 40 pct. i2010. I de statistiske analyser finder vi imidlertid ingen sammenhængmellem psykisk sygdom og sandsynligheden for at få en fogedsag.TILVÆRELSEN EFTER EN UDSÆTTELSE

Mange af de udsatte får efterfølgende en omskiftelig tilværelse i form afændringer i familiesituationen eller boligforholdene. For nogle bliverkonsekvensen, at de bliver boligløse. Spørgeskemaundersøgelsen viser, atmellem 8 og 9 pct. er hjemløse, og omkring 16 pct. bor hos venner ellerfamilie. På baggrund af registerdata skønnes det, at knap 18 pct. af deudsatte lejere er boligløse et år efter udsættelsen.Andelen af lejere i familier, som angiver, at familien gik i opløs-ning, stiger fra 12 pct. i 2006 til 29 pct. i 2010.REDUCEREDE YDELSER OG SANKTIONER

Omkring 45 pct. af kommunerne oplyser, at borgere, der bliver sat ud,ofte har fået reduceret deres overførselsindkomst som følge af en rådig-hedssanktion. Kommunerne har imidlertid svært ved at hjælpe de borge-re, der ikke kan betale deres husleje grundet en sanktion.Vores analyse tyder på, at kontanthjælpsloftet øgede andelen afpar og par med børn, der fik en fogedsag, med ét procentpoint i det før-ste år svarende til en fordobling. Derimod finder vi ingen betydning afkontanthjælpsloftet for enlige mænd og enlige kvinder.Ligeledes tyder analysen på, at reduktionen i introduktionsydel-sen og indførelsen af starthjælpen har øget risikoen for en fogedsag in-

den for de første 3½ år efter ankomsten til Danmark med 2 procentpo-int.KOMMUNERNES IDENTIFIKATION AF OG KONTAKT MED LEJERNE

Lejerne kan være svære at komme i kontakt med og de har ikke altidoverskud til at åbne deres post. Kommunerne er da også særligt opsø-gende over for de borgere, som de kender i forvejen – fx borgere medpsykisk sygdom. Omkring 15 pct. af kommunerne har ansat eller samar-bejder med en eller flere særlige boligsociale medarbejdere i de almeneboligområder og kan ad den vej komme i kontakt med lejerne, og 64 pct.opsøger borgerne på et eller andet tidspunkt i forløbet op til udsættelsen.Imidlertid er der en gruppe, som kommunerne ikke tager kon-takt til på anden vis end det standardbrev, der sendes til alle lejere meden fogedsag. Det er i reglen de familier, som kommunerne ikke kender iforvejen. Knap 50 pct. af de udsatte lejere i 2006 og i 2010 angiver, at deikke havde kontakt med kommunen forud for udsættelsen.KOMMUNENS FOREBYGGENDE ARBEJDE OG SAMARBEJDET MED BOLIGOR-GANISATIONERNE

I forebyggelsen af fogedsager opfordrer de fleste kommuner borgerne tilat undersøge muligheden for boligstøtte, og lidt under halvdelen tilbyderøkonomisk rådgivning og administration af borgere på overførselsind-komst. Kommunerne er dog mindre tilbøjelige til at bevillige en enkelt-ydelse til betaling af huslejerestance, hvis borgeren tidligere har fået ensådan ydelse.Omkring 60 pct. af kommunerne vurderer, at Socialministerietsvejledning om kommunernes handlepligt og handlemuligheder har bi-draget til at forebygge udsættelser. Undersøgelsen viser, at andelen affogedsager og effektive udsættelser i 2010 er mindsket i de kommuner,der ifølge eget udsagn har øget anvendelsen af en eller flere initiativer,herunder administration af lejernes økonomi.Knap halvdelen af kommunerne vurderer, at underretningsplig-ten – de almene boligorganisationers pligt til at underrette kommunensenest samtidig med fogedbegæringen – forebygger udsættelser. I denstatistiske del af analysen kan vi imidlertid ikke påvise, at underretnings-pligten har haft en forebyggende betydning det første år efter indførelsen.Kommunerne og boligorganisationerne er gennemgående til-fredse med deres samarbejde. Boligorganisationerne har imidlertid lagt

en strammere kurs i forhold til at indgå afdragsordninger og i forhold til,hvor mange måneder en lejer må være bagud med huslejen. Kommuner-ne ser gennemgående positivt på, at huslejerestancerne ikke hober sig op.Kun 35 pct. af kommunerne vurderer, at forlængelsen af på-kravsfristen fra 3 til 14 dage har forebygget antallet af fogedsager og ud-sættelser.DATAGRUNDLAG

Rapporten bygger på følgende datakilder:•

•••

En registeranalyse af udsatte lejeres livsforløb forud for, under ogefter en udsættelse.Elektroniske spørgeskemaer til kommuner og boligorganisationer.En kvalitativ undersøgelse af sagspraksis i de store bykommuner.Telefon- og besøgsinterview med udsatte lejere.

KAPITEL 1

INDLEDNING OGSAMMENFATNINGAntallet af personer, der bliver sat ud af deres lejeboliger, har været sti-gende igennem de sidste mange år frem til og med 2010. Det er et af ho-vedresultaterne i denne rapport, som beskæftiger sig med mulige årsagertil og konsekvenserne af at blive sat ud af sin lejebolig samt kommuner-nes og boligorganisationernes praksis og mulighed for at forebygge fo-gedsager og udsættelser blandt lejere.SFI har tidligere gennemført en undersøgelse af lejere, der sættesud af deres bolig (Christensen & Nielsen, 2008). Mens den tidligere un-dersøgelse omfattede perioden 2002-2006, udbygges undersøgelsen idenne rapport til også at omfatte perioden 2007-2010. Endvidere er derdenne gang mere fokus på kommunernes og boligorganisationernes rollei udsættelsessager, da den tidligere rapport bl.a. pegede på, at myndighe-derne spiller en stor rolle i disse sager.Undersøgelsens har til formål at opdatere og udvide den eksiste-rende viden om udsættelser og besvarer fem overordnede undersøgelses-spørgsmål:••••

•

Hvordan håndterer kommunerne og boligorganisationer fogedsager?

Undersøgelsen gør brug af fire undersøgelsesdele, som på hver sin mådebidrager til at belyse disse spørgsmål:•

•••

En registeranalyse af udsatte lejeres livsforløb forud for, under ogefter en udsættelse.Elektroniske survey til kommuner og boligorganisationer.En kvalitativ undersøgelse af sagspraksis i de store bykommuner.Telefon- og besøgsinterview med udsatte lejere.

Den registerbaserede del af undersøgelsen bygger bl.a. på oplysningerom fogedsager fra Domstolsstyrelsens sagsregister. Det er på baggrundheraf muligt at identificere lejere med en gennemført fogedsag genereltog lejere med en effektiv udsættelse specifikt. I det følgende benævnesgennemførte fogedsager blot fogedsager.BOKS 1.1Gennemførte fogedsager og effektive udsættelserFælles for de gennemførte fogedsager er, at fogedretten har tilkendegivet, at grundlaget foren effektiv udsættelse er til stede. Effektive udsættelser omfatter fogedsager, der er effek-tueret, og hvor lejeren således bliver sat ud ved fogedens bistand på adressen. Imidlertidafsluttes ikke alle gennemførte fogedsager med en effektiv udsættelse. Lejeren vil i nogletilfælde indfri sin huslejerestance eller fraflytte lejemålet inden effektueringen af udsættel-sen.I rapportens del 1 og del 3 fokuserer vi i nogle kapitler på gennemførte fogedsager generelt,uanset sagens udfald, samt alle effektive udsættelser. I andre kapitler skelner vi imidlertidimellem lejere med en gennemført fogedsag, der ikke resulterer i en effektiv udsættelse, oglejere med en effektiv udsættelse.I rapportens del 2, der primært omhandler kommunernes og boligorganisationernes håndte-ring af fogedsager, refererer vi foruden til lejere med en fogedsag også til lejere på andretidspunkter inden udsættelsen. Det drejer sig om tiden, før lejeren kommer i huslejerestance,tiden før lejeren modtager påkravsskrivelsen, og tiden før lejeren begæres sat ud.

ANTALLET AF UDSÆTTELSER HAR VÆRET STIGENDE FRA 2002TIL 2010

Antallet af fogedsager og antallet af sager, der afsluttes med en effektivudsættelse, er steget betydeligt i perioden fra 2002 til 2010. På landsplanblev der i 2002 foretaget 1.561 effektive udsættelser, dvs. udsættelsergennemført ved fogedens bistand. I 2010 var dette tal mere end fordob-

let til 4.410 effektive udsættelser1. Det samlede antal gennemførte foged-sager er tilsvarende steget frem mod 2009, men faldt på landsplan fra2009 til 2010.Risikoen for udsættelse er siden 2007 især steget i de køben-havnske omegnskommuner, og i 2010 var risikoen således særligt høj her.Udsættelse af lejere sker hyppigst i den almene boligsektor, hvor risikoener næsten dobbelt så høj som i offentligt ejede udlejningsboliger og mereend dobbelt så høj i forhold til privatejede udlejningsboliger. En stor delaf denne forskel skyldes forskelle i beboersammensætning.SÆRLIGT UDSATTE GRUPPERANDELEN AF ENLIGE MÆND OG ANDELEN AF KVINDER MED BØRN BLANDTUDSATTE LEJERE ER STEGET

Som nævnt ovenfor var der i 2010 4.410 effektive udsættelser, som be-rørte i alt 6.857 personer. Enlige mænd udgør i alle årene den størstegruppe blandt de udsatte lejere, og tegner sig samtidig for den størsterelative stigning i andelen af effektive udsættelser i undersøgelsesperio-den. Den næststørste gruppe er enlige mødre. I 2010 blev i alt 902 hus-stande med børn berørt af en effektiv udsættelse. Over halvdelen af dissebestår af husstande med enlige mødre og deres børn. Det samlede antalaf børn, der oplever en effektiv udsættelse, er fordoblet over perioden fraomkring 700 børn i 2002 til omkring 1.500 børn i 2010.ANDELEN AF UDSATTE LEJERE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND ENDDANSK ER STIGENDE

Husstande, hvor de voksne i husstanden har oprindelse i et ikke-vestligtland, er stærkt overrepræsenterede blandt de udsatte husstande, og ande-len af udsatte husstande, der kommer fra et ikke-vestligt land, har væretstigende i perioden 2002-2010. Tager man hensyn til de socioøkonomi-ske forskelle i arbejdsmarkedstilknytning og erhvervsuddannelse mv. harikke-vestlige husstande imidlertid ikke en større risiko end danske hus-stande for at blive sat ud af en lejebolig.

Det afrapporterede årlige antal effektive udsættelser afviger svagt fra tallene fremlagt af Domstols-styrelsen. Det skyldes forskellige fremgangsmåder i datarensningen.

UDSATTE FAMILIER ER OVERVEJENDE UDEN EN KOMPETENCEGIVENDEUDDANNELSE OG UDEN BESKÆFTIGELSE

I over halvdelen af de udsatte husstande har ingen af de voksne i famili-en en kompetencegivende uddannelse. Kun 3 pct. har en mellemlangeller lang uddannelse. Der er dog også en gruppe af uddannelsessøgende,der bliver sat ud. I 2010 drejede det sig om 12 pct. af de udsatte husstan-de. Generelt er der relativt mange unge blandt de udsatte lejere.Cirka hver tredje familie, der er sat ud deres bolig i 2010, havdebeskæftigelse som primær indkomstkilde året forinden. Denne andel varstigende i årene 2007 til 2009, men er i 2010 igen faldet til niveauet fra2006. Cirka hver fjerde udsatte familie har kontanthjælp som primærindkomst, hver tiende har uddannelsesstøtte, mens 7 pct. i 2010 modtogen varig ydelse året forud for udsættelsen.ANDRE SOCIALE FAKTORER

Andre sociale årsager kan både indirekte og direkte være associeret meden højere risiko for en fogedsag og en effektiv udsættelse. Skilsmisse erhyppigt baggrunden for en udsættelse. I 2010 angiver 42 pct. af de udsat-te lejere at have oplevet en skilsmisse forud for udsættelsen, og af demangiver 47 pct., at det var årsagen til udsættelsen.Andelene af de udsatte, der angiver, at psykisk sygdom var med-virkende årsag til deres udsættelse, er blevet større. Andelen er vokset fra19 pct. i 2006 til 40 pct. i 2010. I risikoanalysen finder vi imidlertid ingenstatistisk signifikant sammenhæng mellem, om man har en psykiatriskdiagnose, eller om man har været indlagt på sygehus og sandsynlighedenfor at få en fogedsag.Også fysisk sygdom nævnes mere hyppigt af de udsatte sommedvirkende årsag til udsættelsen fra 16 pct. i 2006 til 24 pct. i 2010. Tilgengæld faldt andelen, der havde misbrugsproblemer på udsættelsestids-punktet, og som angiver, at det var medvirkende årsag til udsættelsen fraover 50 pct. i 2006 til 39 pct. i 2010.MANGE UDSATTE LEJERE HAR ET LILLE RÅDIGHEDSBELØB OGBOR I RELATIVT DYRE BOLIGER

Den primære grund til at lejere bliver sat ud af deres bolig er, at de ikkehar betalt deres husleje. Undersøgelsen peger på, at mange af de udsattelejere har svært ved at få pengene til at slå til på grund af relativt småindkomster. Undersøgelsen viser således, at husstande med en fogedsag

og udsatte husstande i gennemsnit har et årligt rådighedsbeløb, der er7.500 og 20.000 kr. lavere end for husstande generelt. I 2010 falder rå-dighedsbeløbet yderligere med 5.600 kr. for husstande med en fogedsag iforhold til rådighedsbeløbet for husstande generelt. De store forskelle irådighedsbeløbet gør sig især gældende blandt enlige mænd og familier ialmene boliger. Omvendt har enlige kvinder med en fogedsag og enligekvinder, der sættes ud, i vid udstrækning samme rådighedsbeløb somenlige kvinder generelt. Også blandt familier i privatejede udlejningsboli-ger og familier med ikke-vestlig baggrund er det tilfældet. Imidlertid harfamilier med ikke-vestlig baggrund generelt et særligt lavt rådighedsbeløb.Samtidigt sidder de udsatte lejere ofte i relativt dyre og for nog-les vedkommende i relativt store boliger. Alt andet lige betaler både ud-satte husstande og husstande med en fogedsag en højere årlig kvadratme-terpris end husstande generelt, henholdsvis 92 og 107 kr. Samlet set harbåde husstande med en fogedsag og udsatte husstande således alt andetlige en husleje, der er 7.700 kr. og 7.200 kr. højere end husstande generelt.Inden for den almene boligsektor finder man relativt mange ud-sættelser blandt husstande med et stort boligareal. Noget tyder således på,at der mangler mindre og billige boliger i den almene sektor. I spørge-skemaundersøgelserne blandt henholdsvis kommuner og boligorganisa-tioner bliver det da også fremhævet, at der er en mangel på mindre ogbillige lejligheder.Husstande, der modtager boligstøtte, har mindre risiko for atblive sat ud. Det gælder især for husstande, hvor den primære indkomst-kilde i det forudgående år er en overførselsindkomst. Relativt mange en-lige mænd modtager imidlertid ikke boligstøtte, og der er en tendens til,at stadigt færre enlige kvinder modtager boligstøtte.I spørgeskemaundersøgelsen blandt lejere, der blev sat ud i 2006eller 2010, oplyser majoriteten, at de havde svært ved at styre deres øko-nomi og/eller havde stiftet gæld, og at det var årsag til udsættelsen. Årsa-gen til den dårlige økonomi kan være en social begivenhed som arbejds-løshed. Andelen af de udsatte, der på udsættelsestidspunktet havde mi-stet deres beskæftigelse, er på samme niveau i 2006 og i 2010 (62 pct.),mens andelen, der vurderede, at tabt beskæftigelse var årsag til udsættel-sen steg fra 24 til 40 pct.

KONSEKVENSER AF EN UDSÆTTELSE

Mange af de udsatte lejere får efterfølgende en usikker og omskifteligtilværelse i form af ændringer i familiesituationen eller i boligforhold. Fornogle bliver konsekvensen, at de bliver boligløse. To survey-undersøgelser blandt lejere, der blev sat ud af en lejebolig i enten 2006eller i 2010, viser, at mellem 8 og 9 pct. på interviewtidspunktet bor pågaden, på herberg, forsorgshjem, natvarmestue, hotel eller vandrehjem,udslusnings- eller støttebolig, og omkring 16 pct. bor hos venner ellerfamilie. Det må formodes at disse tal er minimumstal, idet tallene baserersig på udsatte lejere, der har besvaret et spørgeskema og dermed, at desvageste grupper her er underrepræsenteret. På baggrund af registerdataskønnes det, at knap 18 pct. af de udsatte lejere er boligløse et år efterudsættelsen.Andelen, der angiver, at de har tabt væsentlige familierelationersom følge af udsættelsen, er steget svagt fra 15 pct. i 2006 til 20 pct. i2010. Andelen af lejere i familier, som angiver, at familien gik i opløsning,stiger fra 12 pct. i 2006 til 29 pct. i 2010. Andelen, der angiver, at samvæ-ret med børn i familien er ophørt som følge af udsættelsen har dog væretkonstant.Udsatte lejere med en ikke-vestlig oprindelse har ikke i sammeomfang risiko for at få en omskiftelig tilværelse efter en udsættelse.BETYDNINGEN AF NEDSATTE YDELSER OGRÅDIGHEDSSANKTIONER

En anden årsag til at de økonomisk trængte borgere ender i huslejere-stance kan også være en sanktion i overførelsesindkomsten. 45 pct. afkommunerne oplyser, at borgere, som bliver sat ud af boligen, ofte harfået reduceret deres overførselsindkomst som følge af en rådighedssank-tion.Samtidig med indførslen af starthjælpen i juli 2002 blev intro-duktionsydelsen til flygtninge og indvandrere reduceret. I forlængelseheraf blev kontanthjælpsloftet indført med virkning fra 1. januar 2004.Analysen tyder på, at reduktionen i introduktionsydelsen og ind-førelsen af starthjælpen har øget risikoen for at få en gennemført foged-sag inden for 3½ år efter indrejse i Danmark med omkring 2 pct. for fa-milier, der kom til landet umiddelbart efter, at lovændringerne trådte ikraft. Det svarer til, at omkring 50 familier mere fik en gennemført fo-gedsag inden for det første år efter indførelsen.

Undersøgelsen tyder endvidere på, at kontanthjælpsloftet detførste år øgede andelen af fogedsager blandt par med ét procentpoint.Risikoen for at få en gennemført fogedsag blev dermed dobbelt så storblandt par og par med børn, hvor en eller begge voksne i husstandenhavde modtaget kontanthjælp i en periode på mellem 7 og 18 måneder.Det svarer til, at knap 30 familier mere fik en gennemført fogedsag i2004. Derimod finder vi ingen effekt af kontanthjælpsloftet for andelenaf fogedsager blandt enlige mænd og enlige kvinder.KOMMUNERNES HÅNDTERING AF FOGEDSAGER

Siden undersøgelsen i 2006 er der politisk vedtaget en række tiltag oglovændringer, som har haft betydning for kommunernes håndtering afudsættelsessagerne. Kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar2007, betød en ny opdeling af fagområder, og i mange kommuner hardet medført, at økonomien i sociale sager er trukket ud af socialforvalt-ningen og lagt ind under en beskæftigelsesforvaltning.Blandt de nye tiltag hører en lovændring i 2007, der pålagdekommunerne at vurdere borgerens behov for hjælp, når fogedretten be-handler en sag om udsættelse af børnefamilier og personer som i forve-jen er kendt af kommunen. I 2009 blev endvidere de almene boligorgani-sationer forpligtet til at underrette kommunen, når en lejer ikke har betaltsin husleje og senest samtidig med, at boligorganisationen oversendersagen om huslejerestance til fogedretten. I forlængelse af indførelsen afunderretningspligten blev kommunerne forpligtet til at vurdere behovetfor hjælp hos børnefamilier eller personer, som kommunen kender i for-vejen, allerede når kommunen modtager underretning fra den almeneudlejer.I 2009 blev også lejelovgivningens påkravsfrist forlænget fra 3 til14 dage. Formålet er at give lejerne større mulighed for at finde en løs-ning på betalingsproblemet. Endelig blev der i 2009 indført et nyt bebo-erindskudslån, som giver kommunen mulighed for at yde et lån til enborger på trods af, at pågældende har et uafviklet beboerindskudslån.KOMMUNAL PRAKSIS FOR HÅNDTERING AF FOGEDSAGER

Sagsbehandlere i kommunerne udpeger tre typer af lejere, der ofte enderi huslejerestance: 1) de økonomisk trængte, 2) de psykisk og socialt sår-bare og 3) de, der undlader at prioritere huslejen.

Når kommunen får besked om, at en borger er begæret sat ud,sendes et standardbrev til borgeren. Og endnu et sendes, når udlejer be-gærer borgeren sat ud af boligen. Denne gruppe af borgere kan imidlertidvære svære at komme i kontakt med. Sagsbehandlerne gør bl.a. opmærk-som på, at en del af de borgere, som kommer i risiko for at blive sat udaf deres bolig, ikke har overskud til at åbne deres post.Kommunerne er særligt opsøgende over for de borgere, som dekender i forvejen – fx borgere med psykisk sygdom, som har en socialsag i kommunen. Også blandt børnefamilierne er det de familier, som iforvejen har en sag i kommunen, der bliver opsøgt. Nogle kommuner(15 pct. af kommunerne) har ansat eller samarbejder med en eller fleresærlige boligsociale medarbejdere i de almene boligområder.KOMMUNENS FOREBYGGENDE ARBEJDE

Sagsbehandlernes forebyggelse handler om at lære borgeren strategier tilat undgå at komme i huslejerestance. Hertil har kommunernes sagsbe-handlere en række redskaber, som de kan tage i brug. Ifølge spørgeske-maundersøgelsen blandt kommunerne er de mest anvendte tiltag følgen-de: 77 pct. af kommunerne opfordrer borgeren til at undersøge mulighe-den for boligstøtte, lidt under halvdelen tilbyder lejeren økonomisk råd-givning og i samme omfang administrerer kommunerne borgere på over-førselsindkomst.Kommunerne oplyser imidlertid også, at de er mindre tilbøjeligetil at bevillige en enkeltydelse til betaling af huslejerestance, hvis en bor-ger tidligere har fået bevilget en sådan ydelse.Endelig viser undersøgelsen, at kommunerne i provinsen i min-dre grad end kommunerne i hovedstadsområdet anviser borgeren til enbilligere bolig gennem anvendelsen af den kommunale anvisningsret.Dette tyder på, at det er nemmere at finde en alternativ bolig i provinsenend i hovedstadsområdet.BETYDNINGEN AF KOMMUNERNES ØGEDE INDSATS

Henholdsvis 35 og 42 pct. af kommunerne vurderer, at forhøjelsen afpåkravsfristen fra 3 til 14 dage og indførelsen af underretningspligten forde almene boligorganisationer har begrænset antallet af udsættelser.Endnu flere kommuner vurderer (60 pct.), at vejledningen om kommu-nernes handlepligt og handlemuligheder i forhold til udsættelsestruedeeller udsatte lejere bidrager til at forebygge udsættelser.

Undersøgelsen viser endvidere, at i de kommuner, der ifølge egetudsagn har øget anvendelsen af en eller flere af de initiativer og tiltag, derfremhæves i vejledningen, er andelen af fogedsager og effektive udsættel-ser nedbragt. Der synes således at være nogle muligheder for kommu-nerne for at nedbringe andelen af fogedsager og effektive udsættelser.Der kan derimod ikke påvises en særlig effekt af underretnings-pligten – de almene boligorganisationers pligt til at underrette kommu-nen senest samtidig med indgivelse af en fogedbegæring om udsættelse afen lejer. Det kan skyldes, at det endnu er for tidligt at evaluere effektenheraf.DET INTERNE SAMARBEJDE I KOMMUNEN

Interviewene med sagsbehandlere i kommunerne viser, at der godt kanvære gnidninger mellem kommunernes afdelinger for socialområdet ogafdelingerne for enkeltydelse samt kontanthjælp i sagsgangen vedrørendeudsættelsessager.Kommunerne oplever ikke, at tavshedspligten er en hindring forat yde hjælp til borgeren. Men den kvalitative del af undersøgelsen pegerdog på, at tavshedspligten i nogle tilfælde kan forhindre en smidig be-handling af sagen, da den kan være årsag til, at den enkelte sagsbehandlerikke har mulighed for at se sagen i sin helhed. Hvis afdelinger skal ud-veksle informationer om en borger, kræver det borgerens samtykke. Detkan være en langsommelig proces, som sagsbehandlerne oplever, derikke er tid til, da de i forvejen føler sig presset på tid i behandlingen afsager med huslejerestancer.SAMARBEJDET MED BOLIGORGANISATIONERNE

Kommunerne og boligorganisationerne er gennemgående tilfredse medderes samarbejde. Boligorganisationerne har imidlertid lagt en strammerekurs i forhold til at indgå afdragsordninger med de lejere, som er kom-met i huslejerestance. Derudover har de også lagt en strammere kurs iforhold til, hvor mange måneder en lejer må være bagud med huslejen,før boligorganisationen begærer lejer udsat. Kommunerne ser gennem-gående positivt på, at huslejerestancerne ikke hober sig op.Halvdelen af de kommuner, der er villige til at bevilge en enkelt-ydelse eller lignende økonomiske støtte til betaling af huslejerestancen,angiver, at boligorganisationerne ofte begærer lejer sat ud så sent i forlø-bet, at kommunen ikke kan betale den ophobede huslejerestance. Dette

kommer også til udtryk i den kvalitative del af undersøgelsen, hvor detfortælles, at kommunerne har svært ved at nå at vurdere sagen og her-med hjælpe borgeren.Størstedelen af kommunerne angiver, at boligorganisationerneofte ikke er villige til at finde en løsning, når husordenssager forudenhuslejerestancen er årsag til fogedbegæringen. Dette bekræftes af bolig-organisationerne, hvor omkring halvdelen vurderer, at dette er tilfældet.I 2010 trådte regler om styringsdialogen mellem kommune ogboligorganisationer i kraft. Det indebærer blandt andet, at der mindst engang årligt skal afholdes et styringsdialogmøde mellem kommune og bo-ligorganisation, samt at boligorganisationerne har pligt til årligt at ind-sende dokumentation til kommunen til brug for styringsdialogen. Det eruklart, om udsættelsestruede lejere indgår i denne dialog. 81 pct. afkommunerne angiver, at de ikke ved, om udsættelsestruede borgere ind-går i dokumentationen. Langt de fleste kommuner vurderer dog, at degennem formelle og uformelle procedurer vil have kendskab til borgere,der er i risiko for at komme i huslejerestance.BOLIGORGANISATIONERNES PRAKSIS

En tredjedel af boligorganisationerne angiver, at der ikke er mulighed for,at lejere kan indgå en afdragsordning, og der hvor det er muligt, drejerdet sig i de fleste tilfælde kun om en enkelt måneds restance. Kun en en-kelt boligorganisation er villig at indgå en afdragsordning, hvis en lejer ertre måneder bagud.RAPPORTENS DISPOSITION

Rapporten indledes med et kapitel om socialpolitik og lejelovgivning afrelevans for problematikken omkring udsættelse fra lejeboliger. Herefterfølger et metodeafsnit, hvor der redegøres for den omfattende indsam-ling af forskellige typer af data fra forskellige kilder. De forskellige data-kilder har i et vist omfang struktureret rapportens analysekapitler. Del 1fokuserer på de udsatte lejere, og omfatter kapitel 4 til 7. Del 2 omfatteraktørernes perspektiv på fogedsager, herunder kommunernes og bolig-organisationernes håndtering heraf, mens del 3 omfatter evalueringer afvirkningerne af nedsatte ydelser og af kommunernes øgede fokus på ud-sættelser fra lejeboliger.

KAPITEL 2

SOCIALPOLITIK OGLEJELOVGIVNING

LOVÆNDRINGER I 2007 OG 2009

I 2007 og 2009 blev der politisk vedtaget en række tiltag og lovændringer– nogle specifikt med henblik på at forebygge udsættelser, andre ændrin-ger var af mere generel karakter, men har alligevel betydning for kom-munernes håndtering af fogedsager. De politisk vedtagne tiltag, som hartil formål at forebygge udsættelser, retter sig overvejende mod kommu-nerne, men også mod de almene boligorganisationer.En ændring er kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar2007. Den betød en ny opdeling af fagområder, og i mange kommunerhar det medført, at økonomien i sociale sager er trukket ud af sagerne ogud af socialforvaltningen og lagt ind under en beskæftigelsesforvaltningog kommunalreformen har dermed indirekte betydning for kommuner-nes håndtering af fogedsager.Imidlertid havde en række lovændringer samme år specifikt tilhensigt at øge kommunernes fokus på fogedsager. En ændring af retssik-kerhedsloven i 2007 pålagde kommunerne at vurdere borgerens behovfor hjælp, når fogedretten behandler en sag om udsættelse af børnefami-lier og personer som i forvejen er kendt af kommunen. Samtidig med

lovændringen blev kommunens tilsynsforpligtelse, som også gælder, nåren familie med børn sættes ud af boligen, præciseret.I 2009 blev der ligeledes vedtaget en række tiltag. Blandt andetblev de almene boligorganisationer i henhold til lov om leje af almeneboliger, § 92, stk. 2, forpligtet til at underrette den stedlige kommune, nåren lejer ikke har betalt sin husleje og senest samtidig med, at boligorgani-sationen oversender sagen om huslejerestance til fogedretten. Formåleter at sikre, at kommunen inddrages tidligst muligt i sager, hvor der errisiko for udsættelse for derved at kunne foretage en konkret vurderingaf muligheden for at yde hjælp til den udsættelsestruede lejer.I forlængelse af indførelsen af almene boligorganisationers un-derretningspligt blev kommunerne forpligtet til at vurdere behovet forhjælp hos børnefamilier eller personer, som kommunen kender i forvejen,allerede når kommunen modtager underretning fra den almene udlejer.Det er hensigten hermed, at kommunens vurdering skal ske på et tidlige-re tidspunkt, og at de dermed har mulighed for at handle tidligst muligt isager, hvor der er risiko for, at borgeren bliver sat ud af sin bolig (tidlige-re kommunal vurderingspligt).I 2009 blev også lejelovgivningens påkravsfrist forlænget fra 3dage til 14 dage. Formålet var at give lejerne større mulighed for at findeen løsning på betalingsproblemet (forlængelse af påkravsfristen). Yderli-gere blev der i 2009 indført nye regler for beboerindskudslån, som giverkommunen mulighed for at tilbyde borgere med et uafviklet beboerind-skudslån et nyt beboerindskudslån.

HUSLEJEN ER IKKE EN UFORUDSET UDGIFT

Som udgangspunkt er det en borgers eget ansvar at finde en egnet bolig,som han eller hun har økonomi til at betale husleje for og at sikre, at derstadig er økonomi til husholdningsbudgettet og øvrige faste udgifter.Huslejen anskues som en forudset udgift, som skal betales hver måned,og det er den enkeltes ansvar at sikre, at huslejen bliver betalt til tiden. Iudgangspunktet er det således ikke det offentliges ansvar hverken at tagesig af at finde en bolig til borgeren eller være den instans, som betalerhuslejen, hvis borgeren ikke selv kan.

GYLDIGE ÅRSAGER TIL UDSÆTTELSE

Udsættelse af en lejer ved ophævelse af lejemålet kan ske på baggrund afto forskellige typer af misligholdelse.2Misligholdelse kan bestå i, at leje-ren har haft en adfærd, der er til gene for øvrige beboere og andre, derlovligt færdes i ejendommen, for udlejer og/eller dennes ansatte eller forejendommen. Desuden kan misligholdelse bestå i manglende huslejebeta-ling, og lejemålet kan opsiges, hvis lejeren ikke har betalt sin husleje se-nest 14 dage efter at have modtaget et skriftligt krav om at indbetale denmanglende husleje.

OPKRÆVNING AF HUSLEJE, RYKKER OG UDSÆTTELSE – ETUDSÆTTELSESFORLØB

Forløbet af en typisk sag om huslejerestance er fastsat i såvel lov om lejeaf almene boliger og i lejeloven. Et forløb foregår typisk således, at udle-jer registrerer, at en lejer ikke har betalt sin husleje til tiden (betalingsmis-ligholdelse). Herefter kræver loven, såfremt udlejer ønsker at inddrive sitkrav, at udlejer sender en rykker, et såkaldt påkrav. Heraf fremgår detskyldige beløb samt en betalingsfrist på minimum 14 dage efter modta-gelse af rykkeren, jf. forlængelsen af påkravsfristen i 2009.Hvis lejer betaler det skyldige beløb inden påkravsfristens udløb,sker der ikke yderligere i sagen, ud over at lejer typisk skal betale et lov-bestemt rykkergebyr. Hvis lejer ikke betaler hele det skyldige beløb indenfor de 14 dage, ophæves lejeaftalen. Udlejer kan herefter skrive en ophæ-velse til lejer, der hermed teknisk set sættes ud af lejemålet med øjeblik-kelig virkning. Såfremt lejer hverken betaler huslejen eller fraflytter af sigselv, er det herefter nødvendigt at få fogedrettens hjælp til at sætte lejerud af lejemålet.Hvis ikke gælden er betalt inden ophævelsen, og ophævelsen ergyldig, evt. efter at dette fastslås af fogedretten, kan der ske en effektivudsættelse af lejeren med fogedens bistand. Udlejer iværksætter en fo-gedsag ved at sende en fogedrekvisition til fogedretten bilagt sagens do-kumenter i form af lejekontrakt, rykker og ophævelsesbrev samt en er-klæring om, at den stedlige kommune er underrettet om sagen.

2. § 93 i bekendtgørelse af lov af leje.

I mange retskredse indledes fogedsagen med et møde i fogedret-ten, hvor formalia afklares. Lejer og udlejer indkaldes til mødet. Først ianden omgang, når udlejer konkret anmoder om det (senest fire ugerefter første møde), berammer fogeden den effektive udsættelse, der ef-terfølgende gennemføres. Dog berammes der i enkelte retskredse direkteeffektiv udsættelse uden forudgående møde i retten, hvorfor tiden fraophævelse til effektiv udsættelse er væsentlig kortere.

FIGUR 2.1Eksempel på et udsættelsesforløb.

Kilde:

Begrænsning af udsættelser. KL & BL, april 2011. http://www.e-pages.dk/bl/160/3.

KOMMUNERNES INVOLVERING I UDSÆTTELSESSAGER –HANDLEPLIGT OG HANDLEMULIGHEDER

Som beskrevet har boligorganisationerne pligt til at sende en underret-ning til kommunen senest samtidig med, at en sag oversendes til advokatog fogedret. I de tilfælde, hvor der er børn under 18 år i husstanden, ellerhvor der er tale om en lejer, som kommunen ved har behov for hjælp,har kommunen efter § 5 a i Lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område pligt til straks at behandle sagen.Kommunens afgørelse om hjælp til at undgå udsættelse af leje-ren skal ske på baggrund af en helhedsvurdering af, hvilke mulighederkommunen har for at hjælpe lejeren/familien. Her skal mulighederne forat yde hjælp i henhold til den sociale lovgivning indgå i vurderingen. Derskal både tages stilling til muligheden for at hjælpe i den konkrete udsæt-telsessag og til forebyggelse af en eventuel senere udsættelsesrisiko.KOMMUNERNES HANDLEPLIGT I UDSÆTTELSESSAGER

Når kommunen modtager besked fra boligorganisationen om en udsæt-telse, skal kommunen vurdere, om den har pligt til straks at yde hjælp.Har kommunen viden om, at der bor børn/unge under 18 år i lejemålet,eller at der er tale om en lejer med særligt behov, har kommunen pligt tilstraks at vurdere lejerens behov for hjælp. I forlængelse af dette skal denenhed i kommunen, som modtager underretningen, have øje for, omborgeren har en sag i en anden forvaltning eller en anden enhed i kom-munen, som sandsynliggør, at borgeren har behov for hjælp eller er enbørnefamilie. I de tilfælde, hvor kommunen har pligt til at handle øje-blikkeligt, skal den foretage en helhedsvurdering af borgerens behov forhjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efterden sociale lovgivning, herunder rådgivning og vejledning. I overens-stemmelse med Retssikkerhedslovens § 5 skal kommunen desuden væreopmærksom på, om der kan søges om hjælp efter anden lovgivning. En-delig skal kommunen rette henvendelse til borgeren, uanset om de harpligt til at vurdere sagen yderligere eller ej (Retssikkerhedslovens § 5 a).BØRNEFAMILIER

I sager med børnefamilier skal kommunen sikre, at der bliver taget hen-syn til børnene. Såfremt kommunen erfarer, at et barn/en ung har behov

for særlig støtte, skal kommunen undersøge barnets/den unges forhold(Servicelovens § 50). På den baggrund kan det vurderes, om der er behovfor at yde særlig støtte i form af familierådgivning eller andre forebyg-gende foranstaltninger eller i særligt alvorlige tilfælde anbringelse af bar-net/den unge uden for hjemmet (Servicelovens § 52). Hvis en sag allige-vel munder ud i en effektiv udsættelse af en børnefamilie, skal kommu-nen tage hensyn til børnene ved at sikre, at de ikke er til stede ved selvefogedforretningen.I sager, som involverer børn, har kommunen altså en særlig for-pligtelse, herunder at sagen behandles straks efter modtagelse af under-retning fra boligorganisationen, og at der gøres en ekstra indsats for atundgå udsættelsen.BORGERE MED SÆRLIGT BEHOV FOR HJÆLP

I sager som vedrører borgere, der har særligt behov for hjælp, skal kom-munen sikre, at der straks foretages en helhedsvurdering af borgerens sagmed henblik på at iværksætte den nødvendige støtte. Borgere med et sær-ligt behov for hjælp kan være psykisk syge personer, personer med endemensdiagnose eller stofmisbrugere i behandling.ØVRIGE BORGERE

Efter Retssikkerhedslovens § 5 a skal alle underretninger om udsættelsebehandles af kommunen, idet kommunen skal rette henvendelse til bor-geren og gøre opmærksom på muligheden for at få vurderet behovet forog eventuelt retten til rådgivning eller anden hjælp. Der er her tale om deøvrige borgere end dem, der er omtalt i de foregående to afsnit.Hvis borgeren efterfølgende tager kontakt til kommunen, harkommunen pligt til at vurdere sagen og hermed også mulighed for at ydeborgeren hjælp.KOMMUNENS HANDLEMULIGHEDER

I sager hvor kommunen involveres, findes der en række muligheder somkan tages i brug. Listen nedenfor er ikke udtømmende for, hvilke hand-lemuligheder kommunerne har, men en opremsning af de handlemulig-heder, som denne undersøgelse berører.•

Kommunen kan rådgive om afdragsordning, betalingsservice og fri-villig gældsrådgivning.

•

Kommunen kan rådgive borgeren om indgåelse af en eventuel aftaleom en afdragsordning med udlejer med henblik på at få afviklet hus-lejerestancen.Kommunen kan også oplyse borgeren om muligheden for, at husle-jen kan betales via betalingsservice (PBS), således at der fremover vilvære højere grad af sikkerhed for, at huslejen bliver betalt til tiden.Endelig kan kommunen rådgive udsatte lejere med gæld til at søgegældsrådgivning. En sådan rådgivning ydes af frivillige med relevantfaglig baggrund. Gældsrådgivning kan hjælpe de gældsramte borgeretil at få overblik.

Vi beskriver ikke de ovenstående tiltag nærmere, da undersøgelsen ikkebehandler dem indgående i undersøgelsen. Tiltagene, som vi beskrivermere fyldigt i det efterfølgende, vil blive behandlet mere indgående i un-dersøgelsen.RÅDGIVNING OM SØGNING AF PASSENDE BOLIG

Hvis en borger kommer i huslejerestance, kan det være, fordi denneshusleje er for høj i forhold til indkomsten. I sådanne tilfælde har kom-munen mulighed for at rådgive borgeren til at finde en passende bolig.Der er flere muligheder for dette: Oprykningslisten i den boligorganisati-on, hvor borgeren bor, fleksibel udlejning (mulighed for kortere ventetidend ellers), bytte bolig i borgerens boligorganisation eller en privat leje-bolig.Endelig har kommunen mulighed for at gøre brug af anvisnings-retten, hvorigennem kommunen kan anvise socialt udsatte borgere enbolig i alment boligbyggeri.I de tilfælde, hvor det er nødvendigt for en borger at flytte til enmere passende og billigere lejebolig, har kommunen mulighed for at støt-te borgeren økonomisk ved at yde beboerindskudslån og/eller flyttehjælp.BEBOERINDSKUDSLÅN

Kommunen har pligt til at yde beboerindskudslån, hvis det skønnes, atansøgeren har behov for lånet, og at lånet er en forudsætning for, at an-søgeren kan indgå lejekontrakt. Det betyder, at kommunen skal vurderehusstandsindkomstens størrelse og herudfra, om der er basis for at ydeindskudslån (Boligstøtteloven).

Fra 1. juni 2009 blev der i Boligstøttelovens § 55, stk. 3 indførten kommunal pligt til i visse tilfælde og i forhold til udsatte eller udsæt-telsestruede lejere at yde et nyt beboerindskudslån, selv om husstandenhar uindfriet gæld fra tidligere beboerindskudslån.FLYTTEHJÆLP

I henhold til Aktivlovens § 85 kan kommunen yde hjælp til udgifter, derer forbundet med flytning inden for kommunen, hvis det vurderes, atflytningen indebærer en forbedring af ansøgerens eller familiens forhold.Der kan fx være tale om, at en udsættelsestruet familie får en lavere bo-ligudgift ved at flytte. Det er en betingelse for at opnå hjælp, at hverkenansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgif-terne. En del af hjælpen kan ydes som lån, som skal tilbagebetales.ADMINISTRATION AF OFFENTLIGE YDELSER

Kommunen har i henhold til § 90 i lov om aktiv socialpolitik (Aktivloven)mulighed for at udbetale den del af en borgers kontanthjælp, som skaldække huslejen, direkte til udlejer. Generelt er det en forudsætning, atkommunen har forsøgt at vejlede borgeren om, hvordan han eller hunkan få styr på sin økonomi. Eller at borgeren gentagne gange har mislig-holdt huslejebetalingen.Desuden har kommunen mulighed for at indgå en aftale omadministration af pensionen i henhold til § 36 i lov om social pension.Endelig kan kommunen beslutte, at boligstøtten indbetales di-rekte til boligorganisationens administration (bekendtgørelse nr. 615 omboligstøtte), og således bliver boligstøtten udbetalt direkte til udlejeruden om lejer.BOLIGSTØTTE

Det er muligt som lejer at søge kommunen om tilskud til betaling af denløbende boligudgift. Det tilskud kaldes for boligydelse, hvis det gives tilfolkepensionister eller førtidspensionister, der har fået tilkendt førtids-pension før den 1. januar 2003. Til alle andre kaldes tilskuddet for bolig-sikring.Beløbet for boligstøtten til folkepensionister og førtidspensioni-ster fastsættes ud fra, hvor stor boligudgiften er, boligens størrelse, hus-standens indkomst og husstandens størrelse.

Boligstøtten til andre end folke- og førtidspensionister bevilgeskun til lejere, og som hovedregel kræves det, at boligen har eget køkken.Beløbet for boligstøtten fastsættes ud fra boligens størrelse, husstandensindkomst og formue, antal børn samt boligudgifternes størrelse.Hvis en borger ønsker boligstøtte, er det vedkommendes egetansvar at ansøge hos kommunen og fremlægge dokumentation i form aflønsedler, lejekontrakt og formueopgørelser med henblik på at få fastsatstørrelsen på boligstøtten.ENKELTYDELSE EFTER AKTIVLOVENS § 81

For kontanthjælpsmodtagere, uddannelsessøgende og andre personermed lav indkomst, herunder førtidspensionister, kan der ydes hjælp, hvisde har været ude for ændringer i deres forhold. Støtten kan som regelkun gives, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kun-net forudses, eller som vil vanskeliggøre den pågældende eller familiensmuligheder for at klare sig selv i fremtiden.Det er muligt at yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses,hvis borgeren ikke har haft økonomisk mulighed for at spare op til udgif-ten. Desuden kan kommunen i enkelte situationer yde hjælp til en udgift,der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørendebetydning for den pågældendes eller familiens livførelse.STØTTE EFTER AKTIVLOVENS § 34

Den særlige støtte efter Aktivlovens § 34 er en støtte til de borgere, somhar været ude for ændringer i deres forhold, og som har så høje boligud-gifter, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv atkunne betale samtlige boligudgifter.

KAPITEL 3

TEORI, METODER OGDATAGRUNDLAG

UNDERSØGELSENS TEORETISKE RAMME

Vi tager udgangspunkt i Christensen & Nielsens gennemgang af sårbar-heds- eller risikofaktorer, der potentielt kan øge borgeres risiko for atblive sat ud af deres bolig, og vi fastholder derfor inddelingen i struktu-relle, institutionelle, interpersonelle og individuelle forhold som muligeforklaringer på andelen af familier med en gennemført fogedsag og meden effektiv udsættelse (Christensen & Nielsen, 2008). En gennemførtfogedsag er blot en blandt flere typer af fogedsager. Vi giver en beskri-velse af de forskellige typer senere i kapitlet. For læsbarhedens skyld be-tegnes en gennemført fogedsag i det følgende som en fogedsag. Niveau-erne har i gensidig indvirkning på hinanden betydning for risikoen for, atlejere kommer i huslejerestance, begæres sat ud og bliver sat ud ved eneffektiv udsættelse.UDSÆTTELSE – SOCIAL EKSKLUSION

Effektive udsættelser kan, som Christensen & Nielsen (2008) fremhæver,anskues som udtryk for eksklusions- og segregeringsmekanismerne isamfundet. Strukturelle og institutionelle forhold i kombination med in-

dividuelle og interpersonelle faktorer kan medvirke til, at borgere bliversat ud af deres bolig. Som Christensen & Nielsen fremhæver, er der ”taleom et samspil mellem makrosociale forhold og forhold på individniveau,der medfører, at nogle borgere kommer i risiko for en udsættelse, og aten mindre gruppe heraf siden oplever at blive sat ud af deres bolig”(Christensen & Nielsen, 2008, s. 27).TABEL 3.1Oversigt over risikofaktorer med betydning for risikoen for at blive begæret sat udog at blive sat ud ved en effektiv udsættelse.NiveauStruktureltSårbarheds- eller risikofaktorerArbejdsløshed, lav/usikker ind-komst, lavt rådighedsbeløb, højboligafgiftSocial og etnisk segregeringDiskrimination, manglende aner-kendelseBoligmarkedetMangel på boliger/ledige boliger iproblemramte boligområder,ustabil boligsituation, kortvarigelejekontrakterVelfærdsydelserMangelfulde og/eller utilstrække-lige ydelser, mangel på forebyg-gelse og opsøgende arbejdeFrivillige og private tilbudFor få tilbudOmfordelingsordningerLave ydelser, starthjælp, kontant-hjælp, fattigdomKoordinering af velfærd og øvrigeMangel på konsensus og koordine-indsatser og ydelserring hos offentlige, private ogfrivillige aktørerFamilieforholdEnligeParforholdDødsfald, skilsmisse, vold i forholdNetværkFravær af nære relationer, tilknyt-ning til uhensigtsmæssige miljø-erSociale kompetencer og færdigheder Vanskeligheder ved at begå sig isociale sammenhænge, bo iegen boligForbrugGældPsykosociale forholdPsykisk sygdom, omsorgssvigtTilvænning/afhængighedRusmidler, alkohol, spil/ludomaniKriminalitetFængselsopholdKøn/alderKvinder, unge, gamleUddannelseIngen uddannelseEtnisk baggrundFlygtning/indvandrerStatsborgerskabAdgang til ydelserAspekterØkonomisk segregering

Institutionelt

Interpersonelt

Individuelt

Kilde: Christensen & Nielsen (2008), der har udviklet oversigten på baggrund af Edgar & Meert (2005).

De fire omtalte niveauer omfatter en række sårbarheds- eller risikofakto-rer, der kan relateres til risikoen for at blive sat ud af en bolig. Af tabel3.1 fremgår de fire niveauer samt de dimensioner, der kan tilskrives detenkelte niveau.

STRUKTURELT NIVEAU

Det strukturelle niveau omfatter overordnede samfundsmæssige forhold,herunder økonomisk marginalisering og segregering på boligmarkedet.Begge er afledt af andre forhold. De forskellige forhold kan ikke strengtadskilles, men påvirker gensidigt hinanden. Økonomisk marginaliseringgælder lejere med svag tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder deltids-job, kortvarige ansættelsesperioder, længere dagpenge- eller kontant-hjælpsperioder. Ligeledes kan etnisk marginalisering, der omfatter dis-krimination og manglende anerkendelse, være årsag til økonomisk mar-ginalisering.Tilsvarende har flere faktorer betydning for den individelle bo-sætning og således for segregeringen på boligmarkedet. Disse faktoreromfatter blandt andet økonomiske barrierer, herunder det månedligerådighedsbeløb og begrænsninger i muligheden for låntagning, geografisknærhed, herunder transportmuligheder og -varigheder samt lokal modvil-je mod at optage beboere med minoritetsbaggrund i mange boligområder.Segregeringen på boligmarkedet forekommer både mellem oginden for sektorerne. Der er, som Christensen & Nielsen fremhæver, enbetydelig koncentration af socialt udsatte familier og familier med andenetnisk baggrund i den almene boligsektor. Det gælder især i Københavnsog Frederiksberg Kommuner samt i de større provinsbyer.Som Christensen og Nielsen (2008) også fremhæver, er bolig-markedet blevet mere segregeret gennem de seneste årtier, idet flere ogflere velstillede danskere har fået mulighed for at erhverve egen bolig,mens socialt og økonomisk ringere stillede danskere samt flygtninge ogindvandrere bor i lejeboliger (Andersen, 1995; Munk, 1998). Således erkoncentrationen af arbejdsløse i de almene boliger særligt fremherskendei kommuner med få almene boliger, og væksten i arbejdsledighed skerprimært i boligafdelinger med mange etniske beboere. Imidlertid har be-folkningstilvæksten og det generelle pres på boligmarkedet betydning forbeboersammensætningen i de almene boligområder. Desto større be-folkningstilvæksten og presset på boligmarkedet er i de almene boligom-råder, desto mere blandet er beboersammensætningen. I kommuner medmindre pres på boligmarkedet og dermed med en lavere prisudviklinghar flere af de borgere, der i beskæftigelse, råd til at købe en bolig, hvor-for arbejdsløse, herunder etniske minoriteter, udgør en desto højere an-del af beboerne i de almene boligområder (Andersen, 2005). Forhøjedehuslejeomkostninger i den almene sektor vil her indskrænke forbrugsmu-

lighederne og stille lavindkomstgrupperne i en økonomisk vanskelig situ-ation.INSTITUTIONELT NIVEAU

Det institutionelle niveau omfatter velfærdsydelser og -service samt pri-vate og frivillige tilbud. Velfærdsydelsernes omfang, satsernes niveau ogafgrænsningen af borgere, der er berettigede til en ydelse, er politisk defi-neret. Ydelserne omfatter overførselsindkomster som kontanthjælp,introduktionsydelse og starthjælp, boligstøtte, bo-støtte, kontaktpersonog behandlingstilbud samt kommunale indsatser som administration oganvisning af lejere. Ydelserne kan have betydning for socialt udsatte le-jergruppers rådighedsbeløb i hverdagen. Samtidig må private og frivilligetilbud og koordineringen heraf i forhold til de offentlige tilbud ligeledesforventes at have betydning for risikoen for, at lejere bliver sat ud af de-res bolig. Forhold på det institutionelle niveau kan også modvirke ogforandre konsekvenserne af de strukturelle forhold, der ellers kan bringelejere i sårbare situationer og fastholde dem heri.Nedskæring i satser og en snævrere afgrænsning af borgere, derer berettiget hertil, eksempelvis nedsat kontanthjælp og indførelsen afstarthjælpen, kan utilsigtet øge antallet af gennemførte fogedsager og ef-fektive udsættelser.INTERPERSONELT OG INDIVDUELT NIVEAU

Som også Christensen & Nielsen (2008) fremhæver, indgår både destrukturelle og institutionelle forhold i samspil med interpersonelle ogindividuelle faktorer.En række interpersonelle faktorer som ændringer i familiefor-hold, parforhold og netværk, fx som følge af skilsmisse, dødsfald, vold ifamilien, eller fravær af nære relationer kan være associeret med en øgetsårbarhed. Sådanne forhold kan blandt andet være årsag til, at en borgerfår svært ved at opretholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet, hvormedbeskæftigelsesindkomsten bortfalder, eller vedkommende har svært vedat møde op til aktiveringstilbud, hvormed kontanthjælpen bortfalder.Andre individuelle forhold som psykisk sygdom eller funktions-nedsættelse, afhængighed af rusmidler, alkohol eller gambling kan havebetydning for den enkeltes og husstandens beskæftigelsesmuligheder ogdermed deres indkomst og boligsituation.

SAMSPILLET MELLEM RISIKOFAKTORERNE

Figur 3.1 der er taget fra den foregående undersøgelse (Christensen &Nielsen, 2008), illustrerer den teoretiske ramme for undersøgelsen. Figu-ren viser en oversigt over, hvilke sårbarheds- og risikofaktorer der kanmedvirke til en udsættelse, og hvilke sårbarhedsfaktorer en udsættelsekan indvirke på.FIGUR 3.1Oversigt over risikofaktorer før og efter en udsættelse.

Kilde: Christensen & Nielsen (2008).

ANVENDTE METODERDEL 1 REGISTERANALYSER

Rapportens første del tager udgangspunkt i de eksisterende administrati-ve registre. Registeranalyserne belyser betydningen af følgende forhold:

RISIKOFAKTORER••

Rådighedsbeløb, boligstøtte og boligbehovBoligsituationen og den socioøkonomiske situation efter udsættelsen.

RISIKOFAKTORER

Risikoen for at en familie bliver udsat for en effektiv udsættelse opgøressom andelen af samtlige familier i lejeboliger, der i løbet af et kalenderårbliver sat ud af deres bolig ved fogedens bistand. Analysen af risikofakto-rer er delt i to kapitler. I kapitel 4 gengiver vi resultaterne af en deskriptivanalyse med udgangspunkt i den observerede andel af husstande og fa-milier med en fogedsag og med en effektiv udsættelse, og beskriver såle-des den samlede risiko. I kapitel 5 fremstiller vi resultaterne fra en stati-stisk analyse, der belyser den korrigerede andel af familier med en foged-sag, og beskriver således de enkelte risikofaktorers bidrag til den samlederisiko. Vi anvender her en logistisk regressionsmodel.I den deskriptive analyse beskriver vi på husstandsniveau udvik-lingen i andelen med en fogedsag og med en effektiv udsættelse i perio-den 2002-2010 særskilt for kommuner og udlejningsform. På familieni-veau beskrives udviklingen særskilt for familietyper, alder for den ældste ifamilien, familiens tilknytning til Danmark samt familiens højeste uddan-nelsesniveau og primære indkomstkilde. Udviklingen i andelen med enfogedsag og med en effektiv udsættelse er således udtryk for, om familiermed forskellige karakteristika i større eller mindre omfang er i risiko forat komme i huslejerestance, blive begæret sat og i sidste ende at blive satud ved fogedens bistand. Endvidere belyser vi for år 2010 andelen meden fogedsag og med en effektiv udsættelse samt andelen af fogedsager,der resulterer i en effektiv udsættelse særskilt for forskellige konstellatio-ner af baggrundskarakteristika.Vi foretager ligeledes på lejemålsniveau et skøn over antallet affogedsager og effektive udsættelser særkilt for kommuner og på individ-niveau antallet af personer, der påvirkes af en gennemført fogedsag og eneffektiv udsættelse særskilt for husstandstyper. Vi foretager i forlængelseheraf særskilt et skøn over antallet af børn i familier, der bliver sat ud.Det skal hertil fremhæves, at vi – på grund af databrud i 2007for registreringen af fogedsager og effektive udsættelser – undlader atteste, om udviklingen inden for og imellem de forskellige kategorier erstatistisk signifikant. I perioden fra 2002 til 2006 udgør datagrundlaget

hvert år omkring 55 pct. af samtlige husstande, der primo det pågælden-de år er registreret som lejere. I perioden fra 2007 til 2010 er dette tal 80pct. Den deskriptive analyse skal således betragtes med dette forbehold.I den statistiske analyse af, hvilke risikofaktorer der er relateret tilen øget risiko over for uforudsete økonomiske og sociale hændelser, fo-retager vi en logistisk regressionsanalyse på baggrund af oplysninger omfogedsager i perioden fra 2007 til 2010. Vi tager her udgangspunkt iChristensen & Nielsens model (2008). Imidlertid belyser vi betydningenaf disse forhold på familieniveau, hvor Christensen & Nielsen analysererfaktorerne på individniveau. I den statiske analyse belyser vi således risi-koen for, at familier kommer i huslejerestance, begæres sat ud og får enfogedsag. Analysen har således til formål at bidrage med viden om, hvil-ke forhold der er associeret med en øget eller en mindsket sårbarhed forat komme i huslejerestance, blive begæret sat ud og få en fogedsag.RÅDIGHEDSBELØB OG BOLIGBEHOV

I analysen estimerer vi forskellen i rådighedsbeløbet mellem husstandegenerelt, husstande med en fogedsag, men som ikke sættes ud, samt hus-stande, der sættes ud. Vi beregner her det husstandsækvivalerede og de-flaterede rådighedsbeløb som differencen mellem nettohuslejen og hus-standens samlede disponible månedlige indkomst efter betaling af skat ogrenteudgifter. Vi inddrager ligeledes andre indtægtskilder som børnetil-skud og tillæg til førtidspensionister. Til ækvivalering af rådighedsbeløbethar vi tildelt hvert familiemedlem en vægt. Ved at dividere familiens sam-lede rådighedsbeløb med summen af familiemedlemmernes individuellevægt, tager vi højde for antallet af voksne og børn i husstanden, hvorveddet er muligt at sammenligne rådighedsbeløbet på tværs af forskelligefamiliekonstellationer, herunder enlige, enlige med børn, par og par medbørn.Rådighedsbeløbet kan øges ved at øge husstandens samlede ind-komst eller ved at nedbringe den månedlige husleje. I en delanalyse bely-ser vi derfor yderligere to forhold: 1) hvilke husstande, søger boligstøtte,og for hvilke boligstøtten er associeret med en lavere risiko for at få enfogedsag, og for at blive sat ud, samt 2) den potentielle uoverensstem-melse mellem boligbehov og bolig blandt husstande generelt, husstandemed en fogedsag og udsatte husstande. Uoverensstemmelsen mellemboligbehov og bolig anskueliggøres som familiens samlede og husstand-sækvivalerede boligareal i kvadratmeter samt familiens årlige samlede

husleje og husleje pr. kvadratmeter. Det husstandsækvivalerede bolig-areal er beregnet på en tilsvarende måde som den husstandsækvivaleredeindkomst og det husstandsækvivalerede rådighedsbeløb.I analysen af rådighedsbeløbet og huslejeniveauet anvender vihuslejeoplysningerne fra KMD’s registre over personer, der har søgt oger tilkendt boligstøtte. Disse data er med andre ord selekteret på bag-grund af lejernes boligstøtte-søgeadfærd og på baggrund af de anvendtekriterier for tilkendelse af boligstøtte. Da selektionen således ikke er til-fældig, vil vi ved anvendelse af den simple multivariate lineære regressi-onsmodel opnå fejlbehæftede estimater og dermed fejlbehæftede konklu-sioner. Det tager vi højde for ved at anvende Heckmans selektionsmodel(Wooldridge, 2003). Heckmans selektionsmodel består af to trin. I førstetrin estimerer vi sandsynligheden for at modtage boligstøtte på baggrundaf en række kontrolvariable, herunder husstandens ækvivalerede og defla-terede disponible indkomst, gæld og indestående i pengeinstitutter, dethusstandsækvivalerede boligareal samt demografiske, socioøkonomiskeforhold, udlejningsform og geografiske forhold. I andet trin af Heck-manns selektionsmodel – og således i estimeringen af rådighedsbeløbetog huslejen– vægtes de husstande, der modtager boligstøtte, med denforventede sandsynlighed for at modtage boligstøtte. Ved anvendelse afHeckmanns selektionsmodel er det således stadig muligt at udtale sig omhele populationen af husstande, til trods for at analysen baseres på etselekteret udvalg heraf.I analysen af, hvilke husstande der søger boligstøtte, og for hvil-ke husstande boligstøtten er associeret med en lavere risiko for at få enfogedsag og for at blive sat ud, anvendes hele den oprindelige sample.Tilsvarende anvendes den oprindelige sample i analysen af forskelle i detsamlede og i det husstandsækvivalerede boligareal i kvadratmeter. Det erderfor i disse analyser ikke nødvendigt at korrigere for en eventuel selek-tionsskævhed, og vi anvender her henholdsvis den mulitvariate logistiskeregressionsmodel og den multivariate lineære regressionsmodel.KONSEKVENSERNE AF EN EFFEKTIV UDSÆTTELSE

I denne delanalyse sætter vi fokus på de udsatte lejeres boligsituation ogsocioøkonomiske situation i tiden efter udsættelsen. Vi følger her i vidudstrækning Christensen & Nielsens analyse (2008) og sætter således sær-ligt fokus på de udsatte lejeres arbejdsmarkedssituation og socioøkono-miske status. Imidlertid har vi mulighed for at betragte disse forhold i en

længere periode på op til fire år efter udsættelsen. Yderligere belyser viisær beskæftigelsessituationen indtil fire år efter udsættelsen for lejere,der forud for udsættelsen, var i beskæftigelse. Ligeledes belyser vi flytte-mønstret for udsatte lejere i forhold til både den udlejningstype ogkommunekategori, som lejerne flytter fra og til.Vi fremlægger endvidere her en række af resultaterne fra to sur-vey-undersøgelser blandt lejere, der blev sat ud i 2006 eller i 2010, hvor-ved vi afdækker en række af de forhold der ikke fremgår af registrene.Det kan være udsatte lejeres boligsituation op til et år efter udsættelsen,samvær med og omsorg for børn samt kontakt og samarbejde medkommunale sagsbehandlere og boligorganisationer.Endvidere foretager vi en logistisk regressionsanalyse af sam-menhængen mellem udsættelse og efterfølgende ændringer i familie- ogboligforhold med henblik på at vurdere risikoen for, at henholdsvis enfogedsag og en udsættelse medfører en omskiftelig hverdag i tiden efterudsættelsen.DEL 2 SURVEY-UNDERSØGELSER OG KVALITATIV ANALYSE

Rapportens anden del danner grundlag for en forståelse af kommunernespraksis før, under og efter en fogedsag. Vi inddrager her de tre hovedak-tørers (nøglepersoner fra kommuner, forretningsordfører fra boligorga-nisationer samt udsatte lejere) erfaring med og vurdering af, hvilke for-hold der er årsag til udsættelser, og hvilke tiltag der kan anvendes i fore-byggelsen af udsættelser.Vi anvender her både kvantitative og kvalitative metoder i analy-sen. Den kvalitative del består af resultaterne fra analysen af case-studieri landets fem største kommuner (København, Århus, Aalborg, Odenseog Esbjerg), hvor vi dels har udført kvalitative interview med ledere ogmedarbejdere, og dels har gennemgået 93 sager vedrørende borgere ihuslejerestance. Den kvantitative del består af resultaterne fra to survey-undersøgelser blandt lejere, der blev sat ud i 2006 eller i 2010 samt tosurvey-undersøgelser blandt henholdsvis 69 af landets 98 kommuner og71 forretningsførere, der tilsammen repræsenterer 113 af 159 boligorga-nisationer med mere end 1.000 boliger.De to metoder komplementerer, supplerer og validerer hinandeni forhold til analysen af både kommunernes, boligorganisationernes oglejernes forståelse af årsager til effektive udsættelser og især i forhold tilkommunernes håndtering af fogedsager. I den kvalitative del beskæftiger

vi os udelukkende med kommunernes perspektiv på udsættelsesproble-matikken. Imidlertid supplerer survey-undersøgelserne den kvalitativeanalyse med synspunkter fra et bredere udsnit af kommuner, boligorga-nisationer og udsatte lejere. De tre survey-undersøgelser bidrager til atskabe et generelt oveblik over relevante aktørers vurdering af årsager ogpraksis omkring fogedsager og effektive udsættelser, mens de kvalitativestudier i de fem case-kommuner bidrager med et dybere og mere nuan-ceret indblik i sagsgange, praksis og udfordringer i forebyggelsen af ud-sættelser. Samtidig konkretiserer den kvalitative analyse i nogle tilfældesurvey-undersøgelsens resultater, idet vi her afdækker og udfolder kom-pleksiteten i den kommunale praksis. Vi anvender således de kvalitativeog kvantitative metoder for at sikre en validering af resultaterne, idet vibelyser det samme fænomen ud fra forskellige synsvinkler og metodisketilgange (Riis, 2001, s. 113-114).Det skal dog hertil tilføjes, at der antageligt gælder særlige for-hold for de fem største kommuner.KVANTITATIV ANALYSE AF LEJERNES PERSPEKTIV

Vi afdækker her lejernes perspektiv på årsager til en effektiv udsættelse.Derigennem opnår vi indblik i udsatte lejeres vurdering af, hvilke forholdder har haft betydning for deres udsættelse, herunder forhold der ikke erregistreret i de administrative registre. Det kan være sygdom, handicap,misbrug af stimulanser og gæld til andre aktører end pengeinstitutter. Vianvender her data fra to survey-undersøgelser blandt lejere, der blev satud i henholdsvis 2006 eller 2010, og belyser dermed ændringer i lejernesudsættelsesbillede fra 2006 til 2010. Vi anvender simple t-test og chi2-testi denne del af analysen.KVANTITATIV ANALYSE AF KOMMUNERS OG BOLIGORGANISATIONERSPRAKSIS

Kommuner og boligorganisationer udgør centrale aktører i forståelsen afomfanget af og årsager til udsættelser blandt lejere. Vi har derfor gen-nemført en survey-undersøgelse blandt nøglepersoner i kommunerne ogforretningsførere i boligorganisationer med mere end 1.000 boliger.Vi spørger her om, hvilke årsager kommuner og boligorganisati-oner betragter som de primære årsager til antallet af effektive udsættelseri den pågældende kommune eller boligorganisation og til, hvordan kom-muner og boligorganisationer gennem formelle og uformelle procedurer

identificerer og håndterer borgere på forskellige tidspunkter i udsættel-sesforløbet. Vi fokuserer på tre dele af udsættelsesforløbet: tiden indenborgeren kommer i huslejerestance, tiden fra borgeren er kommet i hus-lejerestance, men endnu ikke har modtaget en fogedbegæring, og tidenfra borgeren modtager en fogedbegæring, til borgeren bliver sat ud.Vi har endvidere spurgt til, om kommunerne og boligorganisati-onerne i deres sagsbehandling har fokus på bestemte husstandstyper,socioøkonomiske eller socialt udsatte grupper. Desuden har vi spurgt omderes vurdering af både det interne samarbejde mellem forvaltningerne ikommunen samt det eksterne samarbejde mellem kommuner, boligorga-nisationer, private udlejere og andre relevante aktører.Sluttelig har vi bedt nøglepersonerne i både kommuner og bo-ligorganisationer vurdere effekten af de initiativer, der trådte i kraft i2009, herunder forlængelsen af påkravsfristen og indførelsen af under-retningspligten.Kommunernes behandling af sager angående effektive udsættel-ser er fordelt mellem forskellige forvaltninger i kommunerne afhængigtaf borgerens socioøkonomiske karakteristika; ansvarsfordelingen mellemforvaltningerne er ikke ens kommunerne imellem. Besvarelserne kan der-for være påvirket af, hvilken forvaltning og hvilket ansvarsområde deenkelte nøglepersoner indgår i. For at imødekomme dette har vi bedtnøglepersonerne i videst muligt omfang om at inddrage relevante kolle-gaer i besvarelsen af spørgeskemaet.KVALITATIV ANALYSE AF KOMMUNERNES PRAKSIS

Den kvalitative analyse har til formål at belyse den kommunale praksismed hensyn til håndteringen af borgere, der er i risiko for at blive sat udaf deres bolig. Vi har gennemført en kvalitativ undersøgelse i hver af lan-dets fem største kommuner: København, Århus, Aalborg, Odense ogEsbjerg. Den kvalitative del består af en gennemgang af knap 20 sager(93 sager i alt) samt semistrukturerede interview med ledere og sagsbe-handlere i hver af de fem kommuner (17 interview i alt). De fem case-kommuner er udvalgt, da Christensen & Nielsens undersøgelse i 2008viste, at det var de større byer, som havde den største vækst i antallet afudsættelser.

Gennemgang af sager

Ud over interview består den kvalitative del også af en gennemgang af ialt 93 sager med borgere, som er i risiko for at blive sat ud af deres leje-bolig i hver af de fem case-kommuner (ca. tyve sager i hver case-kommune).Under sagsgennemgangen har vi haft særligt fokus på sager ved-rørende: enlige mænd, børnefamilier, borgere med anden etnisk bag-grund, borgere med psykiske lidelser og borgere med misbrugsproblemer,der er visiteret til andre kommunale støtteforanstaltninger, fx en støtte-kontaktperson, en bo-støtte eller lignende. Målet var her at opnå et såfyldestgørende billede som muligt af, hvordan kommunerne vurderer ogprioriterer i disse forskellige sager, herunder hændelsesforløbet og påhvilken baggrund der bevilliges enkeltydelser, herunder om der er be-stemte kriterier, som borgeren skal opfylde for at få bevilling.Interview

Hensigten med interviewene er at opnå en dybere forståelse af og findefællestræk og variationer i den kommunale praksis i sager om borgere,som er i risiko for at blive sat ud af deres bolig.I alt er der gennemført 17 interview. Via interviewene har vi søgti videst muligt omfang at afdække den kommunale praksis i forbindelsemed udsættelsessager i flere forvaltninger, hvorfor vi har interviewet le-dere og sagsbehandlere i forskellige afdelinger, herunder afdeling forbørn og familie, voksne, enkeltydelse, pension og beskæftigelse.I interviewene spørger vi om emner som: Hvilke udfordringerog problematikker oplever medarbejderne i forbindelse med udsættelses-sager; hvilke årsager oplever medarbejdere og ledere ligger bag, at enborger kommer i risiko eller bliver sat ud af sin bolig; praksis i denkommunale sagsgang samt vurderingen af politiske initiativer. Endelighar vi spurgt om nogle af de sager, som vi har gennemgået i de enkeltecase-kommuner for at opnå specifik og indgående viden om sagsforløbetog baggrunden for de handlinger og beslutninger, der er udført.DEL 3 BETYDNINGEN AF DE NEDSATTE YDELSER OG EN ØGETINDSATS I KOMMUNERNE

I rapportens tredje del analyserer vi betydningen af reduktionen i intro-duktionsydelsen, indførelsen af starthjælpen og indførelsen af kontant-hjælpsloftet. Desuden belyser vi betydningen af kommunernes øgede

fokus på fogedsager og i forlængelse heraf betydningen af indførelsen afunderretningspligten.BETYDNINGEN AF REDUKTIONEN I INTRODUKTIONSYDELSEN OGINDFØRELSEN AF STARTHJÆLPEN

Reduktionen i introduktionsydelsen og indførelsen af starthjælpen trådtei kraft samtidigt den 1. juli 2002. Beløbsstørrelsen for de to ydelser erefter denne dato ens. Introduktionsydelsen gives til indvandrere og flygt-ninge fra lande uden for Norden, EU og Lichtenstein de første 3 år afderes ophold i Danmark. Starthjælpen gives til indvandrere og flygtningesamt danske statsborgere, der har boet uden for Norden, EU og Lich-tenstein i 1 år eller mere inden for de seneste 8 år.I evalueringen af reduktionen i introduktionsydelsen og indførel-sen af starthjælpen anvender vi et skarpt Regression Discontinuity-design.Den grundlæggende ide er, at niveauet for ydelserne ændres markant itidspunktet for lovændringens ikrafttrædelse. Vi estimerer her to lokaltvægtede lineære regressioner og identificerer dermed, om det potentiellespring i risikoen for at få en fogedsag blandt indvandrere og flygtningepå tidspunktet for lovændringens ikrafttrædelse er statistisk signifikant.Det tillades, at sandsynligheden for at få en fogedsag er associe-ret med andre demografiske og socioøkonomiske forhold, men at dennesammenhæng er jævn eller kontinuert hen over datoen. Det tillades såle-des, at de demografiske og socioøkonomiske karakteristika, der kende-tegner indvandrere og flygtninge, er korreleret med indrejsedatoen ogsamtidig er associeret med risikoen for at få en fogedsag. Identifikationaf de reducerede ydelsers betydning er dog givet af, at en eventuel æn-dring i fordelingen i de husstandsspecifikke karakteristika er kontinuerthen over tidspunktet for lovændringens ikrafttrædelse. Sluttelig skal detfremhæves, at resultaterne, der opnås ved anvendelsen af RegressionDiscontinuiety-designet, er afhængige af den såkaldte båndvidde. Bånd-vidden udgør her intervallet for indrejsedatoen, inden for hvilken risiko-en for en fogedsag er opgjort. Da båndvidden er af betydning for resulta-tet, gengives resultatet for forskellige båndvidder for dermed at sikre re-sultatets robusthed. For en mere detaljeret gennemgang af metodedesig-net henviser vi til Imbens & Lemieux (2008).

BETYDNINGEN AF KONTANTHJÆLPSLOFTET

Betydningen af kontanthjælpsloftet undersøges som en før- og eftermå-ling. Vi sammenligner her risikoen for at få en fogedsag 2 år før og 2 årefter kontanthjælpsloftet fik virkning 1. januar 2004.Til evaluering heraf identificerer vi familier, hvor en eller flerefamiliemedlemmer modtager kontanthjælp i en periode af mellem 7 og18 måneder. Betydningen af kontanthjælpsloftet beregnes herefter somden absolutte forskel mellem andelen, der fik en fogedsag, før lovæn-dringen fik virkning og andelen, der fik en fogedsag, efter lovændringenfik virkning.Analysen udføres under den antagelse, at der ikke er væsentligforskel mellem kontanthjælpsmodtagere i årene 2002, 2003, 2004 og2005 i forhold til uobserverbare karakteristika, herunder psykosocialekarakteristika, med betydning for sandsynligheden for at få en fogedsag.Imidlertid kan konjunkturændringer i perioden medføre, at gruppen afkontanthjælpsmodtagere før 2004 har en anden sammensætning af hus-standsspecifikke uobserverede karakteristika end gruppen af kontant-hjælpsmodtagere efter 2004.Vi tager i vid udstrækning højde for sådanne forskydninger vedat kontrollere for observerbare familiespecifikke karakteristika og uob-serverbare og konstante kommunespecifikke faktorer, idet vi estimerereffekten af kontanthjælpsloftet ved anvendelse af den lineære sandsyn-lighedsmodel med kommune-fixed effects. Ved anvendelse af den multi-variate lineære sandsynlighedsmodel er det nemlig muligt at tage højdefor forskydninger i flere observerbare karakteristika, der kendetegnerkontanthjælpsgruppen. Ved anvendelse af fixed effects er det endvideremuligt at tage højde for konstante faktorer med betydning for andelen affamilier med en fogedsag i kommunen. Der kan her være tale om kom-munekarakteristika som sagsbehandlingspraksis og sagsbehandlingstider.Hvis en kommunes sagsbehandling eller mangel på samme medvirker tilen højere andel kontanthjælpsmodtagere med en fogedsag i kommunenend i andre kommuner, vil et stigende antal kontanthjælpsmodtagere iden pågældende kommune fra før til efter lovændringen fik virkning,resultere i, at effekten af kontanthjælpsloftet fremstår desto større. Vedanvendelsen af kommune-fixed effects vil alle kommunekarakteristika,der er konstante over tid, imidlertid udgå af modellen. Vi henviser tilAngrist & Pischke (2009) for en mere detaljeret gennemgang af fixedeffects-modellen. Vi analyser endvidere effekten af kontanthjælpsloftet

særskilt for enlige mænd, enlige kvinder, par og familier, herunder enligeog par i husstande med flere voksne.KOMMUNERNES ØGEDE INDSATS I FOGEDSAGER OG INDFØRELSEN AFBOLIGORGANISATIONERNES UNDERRETNINGSPLIGT

I første halvdel af 2009 blev en række lovændringer i blandt andet Leje-loven, Almenlejeloven, Aktivloven og Retssikkerhedsloven gennemført,og i august 2010 modtog kommunerne en vejledning om deres handle-pligt og handlemuligheder i forhold til lejere med en fogedsag og udsattelejere. Hensigten med lovændringerne er at understøtte kommunerneshandlepligt og -muligheder i forebyggelsen og håndteringen af fogedsa-ger og generelt at øge kommunernes fokus på og indsats i fogedsager. Vievaluerer betydningen af kommunernes øgede fokus på og indsats i ud-sættelsessager med udgangspunkt i kommunernes besvarelse af en rækkespørgsmål om anvendelsen af forebyggelsesindsatser og ændringer ipraksis siden 2009. Udfaldsmålet er her både andelen af husstande meden fogedsag og med en effektiv udsættelse.Et af de konkrete, politisk initierede tiltag til forebyggelse af ef-fektive udsættelser er indførelsen af underretningspligten, der blev ind-ført ved ændring af Almenlejelovens § 92 stk. 2. De almene boligorgani-sationer skal i henhold hertil underrette kommunen senest samtidig medindgivelse af fogedbegæringen om udsættelse af lejeren grundet beta-lingsmisligholdelse. Underretningen til kommunen er skriftlig og inde-holder oplysninger om lejerens navn og adresse. Lov om retssikkerhedog administration, § 5 a, på det sociale område blev i forlængelse herafændret, således at kommunalbestyrelsen straks skal behandle spørgsmålom hjælp og tage kontakt til lejeren, når kommunen modtager fogedret-tens eller en boligorganisations underretning om, at en fogedbegæringom udsættelse grundet betalingsmisligholdelse foreligger.I evalueringen af underretningspligtens betydning er der to ud-faldsmål: risikoen for at en fogedsag afsluttes med en effektiv udsættelseog risikoen for at blive sat ud ved en effektiv udsættelse for lejere i denalmene sektor generelt. Det er desværre ikke muligt direkte at identificerebetydningen af den forlængede påkravsfrist, der blev indført samtidigmed underretningspligten.I evalueringen af både kommunernes øgede fokus og indsatssamt indførelsen af underretningspligten anvender vi et Difference-in-Differences-design (DiD-design). I evalueringslitteraturen omtales DiD-

designet som naturlige eksperimentelle design (Imbens & Wooldridge,2009). Naturlige eksperimenter er kendetegnet ved, at situationer i hver-dagen, hvor inddelingen i henholdsvis en indsats- og en kontrolgruppenaturligt opstår, udnyttes gennem metodedesignet. Indsatsgruppen ersåledes lejere, der modtager en særlig indsats, hvorimod lejere der lignerdisse, men som ikke modtager den pågældende indsats, udgør kontrol-gruppen.Lejere i kommuner, der har besvaret spørgeskemaet i survey-undersøgelsen, kan således inddeles i en kontrol- og en indsatsgruppe påbaggrund af kommunernes besvarelse af, om de har øget fokus på eneller flere indsatser. Kommuner, der angiver, at de har øget deres fokuspå og anvendelse af forskellige indsatser i forbindelse med fogedsager,udgør således indsatsgruppen, mens kommuner, der angiver at fokus påog anvendelse af de forskellige indsatser har været stabil, uanset det tidli-gere niveau heraf, udgør kontrolgruppen.I evalueringen af underretningspligten kan vi ligeledes inddele le-jerne i en indsats- og en kontrolgruppe. Da underretningspligten kungælder almene boligorganisationer og ikke private udlejere, inddeles le-jerne naturligt i henholdsvis en indsats- og en kontrolgruppe. Lejerne iden almene sektor udgør således indsatsgruppen, og lejerne i den privatesektor udgør kontrolgruppen.Det er muligt at anvende et DiD-design i evalueringen af hen-holdsvis kommunernes samlede indsats og underretningspligtens indfø-relse, idet der for både indsats- og kontrolgruppe foreligger data for an-delen af fogedsager og effektive udsættelser både før og efter ændringer-ne i lovgivningen. Ved anvendelse af DiD-designet estimerer vi såledesforskellen i udviklingen i effektmålet for indsats- og kontrolgruppen –differencen mellem differencerne eller forskellen i forskelle, om man vil.Dermed kontrollerer vi for såvel uobserverbare faktorer, der ikke varie-rer over tid – og således for selektionen af lejere i henholdsvis indsats- ogkontrolgruppe – som for ændringer i uobserverbare, udefrakommendefaktorer, der således er fælles for de to grupper, herunder betydningen afkonjunkturforhold i den omtalte periode.Ved anvendelse af DiD-designet antager vi, at udviklingen i risi-koen blandt lejerne i indsatsgruppen, hvis indsatsen ikke var blevet etab-leret, ville have været den samme som blandt lejerne i kontrolgruppen.Det fordrer, at de to grupper har en enslydende udvikling i uobserverba-re husstandsspecifikke faktorer fra før til efter reformen.

UNDERSØGELSENS DATAGRUNDLAG

Undersøgelsen tager udgangspunkt i data fra flere datakilder. Vi anven-der Domstolsstyrelsens administrative register og registerdata indsamletog opbevaret af Danmarks Statistik, herunder data fra Bygnings- og bo-ligregistret. Dertil har vi indhentet oplysninger om psykiatriske diagnoserog hospitalsindlæggelser fra Det Psykiatriske Centralregister samt huslejeoplysninger fra Kommunedatas (KMD) registre. Endvidere anvender visurvey-data fra tre survey: en blandt kommuner og boligorganisationer,gennemført i slutningen af 2011 og to blandt lejere, der er blevet sat ud ienten 2006 eller 2010 gennemført i henholdsvis medio 2007 og medio2011. Desuden anvender vi i undersøgelsen et omfattende kvalitativt da-tamateriale af interview med sagsbehandlere i fem kommuner og ensagsgennemgang af 93 sager.REGISTERDATADOMSTOLSSTYRELSENS DATA

Den lokale fogedret har siden 2002 registreret verserende og afsluttedefogedsager. Sagsbehandlingssystemet er udviklet med henblik på at un-derstøtte en effektiv behandling af de enkelte sager i den daglige admini-stration. De administrative registre anvendes således til monitorering afsagsmængde, -belastning og -varighed. De statistiske data registreres efter,at sagen er afsluttet i fogedretten eller på lejerens adresse. Sagsbehandle-ren har her mulighed for at foretage en kvalitetssikring af de registreredeoplysninger.3De afsluttede sager omfatter: gennemførte, tilbagekaldte, afvisteog henviste sager og afsluttede sager i øvrigt. I analyserne indgår data forgennemførte sager. Fælles for de gennemførte sager er, at fogedrettenved domsafsigelsen har tilkendegivet, at grundlaget for en effektiv udsæt-telse er til stede. Imidlertid afsluttes ikke alle sager, der rubriceres somgennemførte, med en effektiv udsættelse. En lejer vil således i nogle til-fælde have mulighed for at indfri sin huslejerestance eller fraflytte lejemå-let inden effektueringen af udsættelsen. I analysen sondrer vi derfor mel-lem på den ene side fogedsager generelt, der således omfatter samtligefogedsager, hvor fogeden har vurderet, at der er grundlag for en effektiv3. Sagsbehandlingssystemet foreslår i forbindelse hermed selv koden til indberetning på baggrund afde valgte koder under sagsforløbet.

udsættelse og på den anden side fogedsager, der er effektueret, det vilsige, hvor lejeren er sat ud ved fogedens bistand på adressen. De koder,der ligger til grund for identifikation af effektive udsættelser, fremgår afbilag 1.1.4Datarensning før kobling til registerdata

Oplysningerne stammer fra registre inden for en retskredsstruktur med82 retskredse i perioden 2002-2006 og 24 retskredse i perioden 2007-2010. Det kan derfor ikke udelukkes, at fejlregistreringer af fogedsagerforekommer. Vi har renset for sager, der er rubriceret som gennemført,og som derfor indgår i dataudtrækket, men som ikke har en resultatkodei overensstemmelse hermed, men en kode, der tildeles afviste, tilbage-kaldte eller i øvrigt afsluttede sager.Der vil endvidere være situationer, hvor én og samme person el-ler husstand er registreret med mere end én gennemført sag. Dette skyl-des dels, at nogle personer og husstande udsættes af flere forskellige lej-ligheder hvert år, og dels at retsafgiftslovens regler i kombination medsystematikken i sagsbehandlingssystemet bevirker, at én sag om sammeudsættelse i nogle tilfælde oprettes som to sager. Det kan blandt andetske, at en sag er blevet forældet, hvorfor udlejer må indgive sin begæringigen og registreres med en ny fogedsag. Da der i registreringen af foged-sager ikke foretages registrering af cpr-nummer, er det umiddelbart sværtat belyse dette forhold nærmere.5Det har således været nødvendigt atgennemgå data og rense det for dubletter. Den nærmere procedure fordatarensning fremgår af bilag 1.2.Efter datarensning afviger det afrapporterede årlige antal effekti-ve udsættelser svagt fra tallene fremlagt af Domstolsstyrelsen. Det skyl-des forskellige fremgangsmåder i datarensningen. At forskellene imidler-tid er så små tyder på en relativ robust fremgangsmåde i databehandlin-gen.Endvidere skal det fremhæves, at vi for gennemførte fogedsageri perioden 2002-2006, i denne rapport har taget udgangspunkt i det data-sæt, der dannede grundlag for den tidligere rapport. Vi har derefter an-4. I enkelte analyser inddeler vi lejerne i tre kategorier, der i modsætning til den omtalte definition affogedsager og effektive udsættelser er gensidigt udelukkende, dvs. husstande, der ikke bliver satud de pågældende år, husstande, der har en fogedsag, men som ikke bliver sat ud ved en effektivudsættelse samt husstande, der bliver sat ud ved en effektiv udsættelse.5. Da cpr-oplysningerne ikke er nødvendige for sagsbehandlingen i fogedretten, tilsiger dataloven, atfogedretten ikke registrerer disse oplysninger.

vendt samme datagenereringsproces for perioden 2002-2006, som forperioden 2007-2010. Det har resulteret i, at der hvert af år i perioden2002-2006 er ca. 60 udsættelser mere, end hvad der fremgår af den tidli-gere rapport. Det har ikke været muligt at fastslå årsagen hertil, men vihar valgt at acceptere denne mindre forskel, idet vi har prioriteret anven-delsen af den samme datagenereringsproces i hele perioden 2002-2010.Kobling til registerdata

For udsættelsesdata for perioden 2002-2006 har Danmark Statistik påbaggrund af adresseoplysninger identificeret lejere med henblik på at ud-trække registeroplysninger. Ud fra adressen har Danmarks Statistik fun-det en vejkode, og ud fra vejkoden er samtlige personer, der boede pådenne vejkode en måned før udsættelsen, blevet udtrukket. Det lykkedesDanmarks Statistik at identificere omkring 55 pct. af adresserne for hvertaf de fem år og dermed 55 pct. af de i alt 18.899 adresser i hele perioden.I den seneste opdatering af data fra Domstolsstyrelsen og således i peri-oden 2007-2010 har en ekstern konsulent gennemført en lignende, mendog mere dybdegående procedure, hvorfor det har været os muligt forhvert år at identificere knap 80 pct. af adresserne, hvor en gennemførtfogedsag er registreret og således af de samlet set 29.612 fogedsager iperioden.Den resterende andel, henholdsvis 45 og 20 pct., er ikke blevetidentificeret, primært fordi adresseoplysningerne har været mangelfuldeeller fejlbehæftede, eller fordi lejerne boede i udlandet eller var i fængsel,da lejemålet blev ophævet. Ved læsning af resultaterne i den deskriptiveanalyse, hvor vi blandt andet belyser udviklingen i andelen med en fo-gedsag generelt og med en effektiv udsættelse i perioden 2002-2010, måman således holde sig dette databrud mellem 2006 og 2007 for øje.Datarensning efter kobling til registerdata

På baggrund af oplysninger om udlejningsforhold og boligenhedens an-vendelse samt inddelingen i husstandstyper har vi defineret relevante le-jere og således foretaget yderligere en datarensning. Definitionen af leje-mål og husstandstyper, der ligeledes anvendes til at identificere lejemål,der ikke er registreret med en fogedsag de pågældende år, er beskrevet ibilag 1.3.Af tabel 3.2 og 3.3 fremgår bortfaldet grundet datarensning un-der og efter kobling til registerdata.

TABEL 3.2Husstande med en fogedsag.2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Antal efter rensning af Domstolssty-relsens dataAntalProcent2.833 3.718 3.878 4.038 4.432 5.941 7.937 8.731 8.4201.628 2.073 2.147 2.200 2.401 4.656 6.186 6.889 6.622575655545478787979

Husstande med match på adresseoplysninger

Husstande med lejeboligAntalProcentAntalProcent1.480 1.880 1.946 1.981 2.144 4.405 5.902 6.572 6.274919191908995959595

Husstande, der kan indskrives i de otte husstandstyper1.474 1.879 1.944 1.979 2.138 4.392 5.889 6.557 6.261100100100100100100100100100

AnalysegrundlagAntalProcent af det samlede antal1.474 1.879 1.944 1.979 2.138 4.392 5.889 6.557 6.261525150494874747574

Kilde: Domstolsstyrelsens administrative registre efter egen datarensning.

TABEL 3.3Husstande med en effektiv udsættelse.2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Antal efter rensning af Domstolssty-relsens dataAntalProcent1.561 2.048 2.414 2.570 2.644 2.727 3.747 3.984 4.410889 1.158 1.385 1.426 1.463 1.982 2.733 2.978 3.295575757555573737575

Husstande med match på adresseoplysninger

Husstande med lejeboligAntalProcentAntalProcent808 1.044 1.248 1.291 1.305 1.858 2.578 2.819 3.081919090918994949594

Husstande, der kan indskrives i de otte husstandstyper802 1.044 1.246 1.290 1.300 1.851 2.570 2.813 3.07199100100100100100100100100

AnalysegrundlagAntalProcent af det samlede antal802 1.044 1.246 1.290 1.300 1.851 2.570 2.813 3.071515152504968697170

Kilde: Domstolsstyrelsens administrative registre efter egen datarensning.

REGISTERDATA OG HUSLEJEDATA

Danmarks Statistik har udtrukket registerdata med oplysninger om de-mografi, uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning, indkomst-

grundlag, helbred samt boligforhold for hele befolkningen. Registerop-lysningerne er registreret primo eller ultimo hvert år i perioden 2001-2010. Hovedparten af de variable, vi anvender i analyserne, er registrereti alle årene i perioden 2002-2010. Enkelte variable indgår dog kun fremtil 2009, herunder indkomstvariablene.Indkomstdata omfatter oplysninger om indkomstforhold, ind-komstkilder og socioøkonomisk klassificering. Herudover har vi adgangtil uddannelsesoplysninger, herunder højest opnåede og igangværendeuddannelse. Endvidere er vi i besiddelse af data om etnisk oprindelsesamt indrejsedato til Danmark. Til belysning af helbred har vi både ind-hentet oplysninger fra Landspatientregistret, herunder oplysninger omsygehusbenyttelse, indlæggelsens varighed og diagnose samt oplysningerom psykiatriske diagnoser og hospitalsindlæggelser fra Det PsykiatriskeCentralregister. Endelig indeholder datagrundlaget informationer omfamiliære forhold, herunder familiestatus og civilstand. Boligoplysninger-ne forefindes i BBR-registret og omfatter oplysninger om boligernesstørrelse, art, ejerforhold og udlejningsform. Endvidere har vi oplysnin-ger om flytninger imellem og inden for kommunerne.Der findes ikke et centralt register med huslejeoplysninger forsamtlige danske lejemål. Det bedste materiale, vi er i besiddelse af, er fraKMD’s registre. Kommunerne registrerer huslejeoplysninger, når en lejeransøger om boligstøtte i form af enten boligsikring eller -ydelse, da ansø-geren her opgiver dokumenterede oplysninger om huslejeniveauet. KMDindhenter disse oplysninger fra kommunerne, og registret indeholder så-ledes oplysninger om huslejeniveau, boligsikring og boligydelse samthændelsesdato for ændringer. Huslejedata er imidlertid ikke tilknyttet enadressekode, som gør det muligt at sammenkoble oplysningerne direktemed BBR-registret. Huslejeoplysninger, der ligger tidsmæssigt tættest påog før udsættelsestidspunktet, anvendes derfor her som huslejen på ud-sættelsestidspunktet. For lejere, der ikke er registreret med en gennem-ført fogedsag i Domstolsstyrelsens registre, tilskriver vi huslejeoplysnin-gerne pr. 1. januar det pågældende år. En mere fyldestgørende definitionog beskrivelse af konstruktionen af de uafhængige variable fremgår afbilag 1.4.

SURVEY-DATALEJERE

Survey-undersøgelserne blandt lejere er gennemført i 2007 og 2011. Delejere, der indgår i datamaterialet, er således blev sat ud af deres bolig ihenholdsvis 2006 og i 2010. Med udgangspunkt i Domstolsstyrelsensregister over udsatte husstande registreret på adresser i 2006 og i 2010udvalgte vi ved et simpelt tilfældigt udtræk henholdsvis 1.400 og 1.500adresser og identificerede de daværende voksne beboere på adressen. Forde identificerede personer blev de nuværende adresseoplysninger indhen-tet, først for lejekontraktindehaveren på udsættelsesadressen og dernæstfor dennes sambo eller ægtefælle, hvis ikke oplysninger om lejekontrakts-indehaveren kunne indhentes. Lejekontraktindehaverne på udsættelses-tidspunktet udgør således hovedparten af respondenterne.Med henblik på telefoninterview fandt SFI Survey i 2007 viaCPR-registret frem til telefonoplysninger for 250 lejere, der var sat ud i2006. Det lave antal potentielle respondenter skyldes manglende telefon-oplysninger. Telefoninterviewene blev derfor suppleret med besøgsinter-view. 422 udsatte lejere blev kontaktet med henblik på et besøgsinterview.I alt blev 672 lejere, der var sat ud i 2006, kontaktet i forbindelse medsurvey-undersøgelsen.I 2011 var det muligt at indhente oplysninger om en nettostik-prøve på 1.158 adresser. For de resterende 342 personer af dataudtræk-kets 1.500 adresser kunne beboerne ikke findes via CPR-registeret, mener registreret som flyttet til udlandet, uden fast bopæl/ukendt adresse,død eller forsvundet. Også denne gang har SFI Survey gennemført sur-vey-undersøgelsen som en kombination af telefon- og besøgsinterview. Ialt blev omkring 200 respondenter interviewet ved telefoninterview. Deresterende blev kontaktet med henblik på besøgsinterview.De endelige stikprøver, der ligger til grund for analysen, omfatterhenholdsvis 363 og 377 respondenter og udgør 13,7 pct. og 8,5 pct. af dehusstande, der ifølge Domstolsstyrelsens administrative data blev sat ud iårene 2006 eller 2010. Vi har med udgangspunkt i registerdata foretageten repræsentativitetsanalyse på individniveau for de, der kategoriseressom voksne blandt udsatte lejere. Som det fremgår af bilagstabel B1.1,finder vi ingen statistisk signifikant forskel mellem fordelingerne i lejer-nes socioøkonomiske karakteristika for alle udsatte lejere og udsatte leje-re i den endelige stikprøve. Dette gør sig gældende både i 2006 og i 2010.

I forhold til disse karakteristika er stikprøverne således repræsentative forde pågældende år. Ligeledes finder vi ikke nævneværdige forskelle mel-lem de to stikprøver i relation til de socioøkonomiske karakteristika.Imidlertid skal det fremhæves, at lejere i København og i de kø-benhavnske omegnskommuner er underrepræsenteret i både 2006 og i2010, hvorimod lejere i de fire næststørste kommuner og i de øvrigekommuner er overrepræsenteret. Yderligere er fordelingen af responden-terne over udlejningsforhold og kommune statistisk signifikant forskelligmellem 2006 og i 2010. Således er der i survey-undersøgelsen gennem-ført i 2010 relativt færre lejere i almene boliger og relativt flere i Køben-havn og i de københavnske omegnskommuner end i 2006. Dette månødvendigvis have betydning for resultaterne af forskydninger i de udsat-te lejeres oplevelse af kontakten til kommune og udlejere fra 2006 til2010.BOLIGORGANISATIONER

Forretningsførerne kan repræsentere og administrere flere boligorganisa-tioner. Således repræsenterer 10 af de 107 forretningsførere, der er blevetkontaktet, mellem 2 og 4 boligorganisationer med mere end 1.000 boliger,og 4 forretningsførere administrerer mellem 7 og 14 boligorganisationeraf denne størrelse. Majoriteten, 93 forretningsførere, administrerer dogkun en boligorganisation med mere end 1.000 boliger. De 14 forretnings-førere, der administrerer flere boligorganisationer, repræsenterer dermedogså flere boligorganisationer i deres besvarelse.Af de 107 forretningsførere, som vi kontaktede i forbindelsemed undersøgelsen, besvarede 71 spørgeskemaet helt eller delvist. Såle-des er svarprocenten blandt boligorganisationerne 66 pct. De repræsen-terer tilsammen 113 af 159 boligorganisationer med mere end 1.000 boli-ger svarende til 71 pct. Blandt de 113 boligorganisationer, der er repræ-senteret, ligger 4 pct. i Københavns Kommune, 37 pct. i omegnskom-munerne, 17 pct. i de fire næststørste kommuner, og de resterende 42 pct.ligger i landets øvrige kommuner. Opgør vi de repræsenterede boligor-ganisationer på antallet af boliger, der samlet set udgør 298.163 af410.380 boliger, ligger 12 pct. af boligerne i Københavns Kommune, 18pct. i omegnskommunerne, 32 pct. i de fire næststørste kommuner og deresterende 38 pct. i de øvrige kommuner.Blandt de 46 boligorganisationer med mere end 1.000 boliger,der således ikke er repræsenteret i datamaterialet, ligger 17 pct. i hoved-

stadsområdet, 26 pct. i de fire næststørste kommuner og de resterende57 pct. i landets øvrige kommuner. Opgør vi disse boligorganisationer påantallet af boliger, der samlet set udgør 112.217 boliger, ligger 24 pct. ihovedstadsområdet i øvrigt, 35 pct. i de fire næststørste kommuner og deresterende 41 pct. i de øvrige kommuner i provinsen.Ved en geografisk opdeling efter boligorganisationernes belig-genhed i hovedstadsområdet, herunder Københavns Kommune og om-egnskommunerne på en ene side, og den resterende del af landet på denanden, repræsenterer tre forretningsførere boligorganisationer i beggekategorier. Da vi i analysen sammenligner boligorganisationernes besva-relser mellem de to områder, har det derfor været nødvendigt at tilskrivedisse tre forretningsføreres besvarelser til et af de to geografiske områder.Vi har således tilskrevet de tre forretningsførere til det område, hvor ma-joriteten af det samlede antal administrerede boliger, som de hver isærrefererer til, ligger. I vores inddeling af forretningsførernes besvarelserrepræsenterer 28 pct. boligorganisationer i hovedstadsområdet og 72 pct.boligorganisationer i den øvrige del af landet. Blandt de forretningsførere,der ikke har besvaret spørgeskemaet, er 17 pct. tilknyttet boligorganisati-oner i hovedstadsområdet, og 83 pct. administrerer boligorganisationer iden øvrige del af landet.KOMMUNER

Af landets 98 kommuner har nøglepersoner i 69 kommuner besvaretspørgeskemaet helt eller delvist. Svarprocenten er således lidt over 70 pct.Det skal i den forbindelse nævnes, at flere kommuner, herunder de min-dre ø-kommuner, har undladt at besvare spørgeskemaundersøgelsen medhenvisning til, at udsættelser ikke forekommer, og at man derfor ikkebeskæftiger sig med det i forvaltningen. Ser vi bort fra disse kommuner,er svarprocenten desto højere.Af de kommuner, der indgår i undersøgelsen, ligger 40 pct. i ho-vedstadsområdet og 60 pct. i den resterende del af landet. Både Køben-havns Kommune og de fire næststørste kommuner indgår i undersøgel-sen. Af de 28 kommuner, der ikke indgår i undersøgelsen, ligger 18 pct. ihovedstadsområdet og 82 pct. i den resterende del af landet. Kommuneri hovedstadsområdet er således overrepræsenteret i data. Imidlertid skalvi igen fremhæve, at denne skævhed formindskes, når vi tager højde for,at flere af kommunerne uden for hovedstadsområdet i vid udstrækningslet ikke har fogedsager og effektive udsættelser. Således er de kommu-

ner, hvor langt de fleste fogedsager og effektive udsættelser forekommer,vel repræsenteret i data.KVALITATIVE DATA

Formålet med den kvalitative del af undersøgelsen er at betone fælles-træk og forskelligheder i den kommunale sagspraksis i forbindelse medsager om borgere, som er i risiko for at blive sat ud af deres bolig. Tildette har vi valgt at anvende det kvalitative casestudiedesign som forsk-ningsstrategi, hvor grundtanken er, at vi hverken kan forstå eller forklaredet fænomen, vi undersøger den kommunale håndtering af lejere, som eri risiko for at blive sat ud af deres bolig løsrevet fra den kontekst, detoptræder i (Antoft & Salomonsen, 2007). Vi har således gennemført etkvalitativt casestudie i hver af landets fem største kommuner: Køben-havn, Århus, Aalborg, Odense og Esbjerg. Som forskningsstrategi base-rer casestudiet sig ikke på bestemte typer data, men åbner i stedet op foranvendelse af multiple datakilder i erkendelsen af de besværligheder somopnåelse af kontrol over analysens genstandsfelt er forbundet med oggrænserne mellem fænomen og kontekst (Antoft & Salomonsen, 2007, s.33). For at opnå dybere indsigt i den kommunale håndtering af sagervedrørende borgere, som er i risiko for at blive sat ud af deres bolig, harvi valgt at gennemføre interview med ledere og sagsbehandlere samtsagsgennemgang af de ca. 20 sidste sager i hver af de fem udvalgte case-kommuner. Vi vurderer, at de to typer data giver os et solidt grundlag forat forstå den kommunale sagspraksis i forhold til den kommunale orga-nisering, procedurer, prioriteringer og vurderinger. Hensigten med atkombinere interview og sagsgennemgang har været at forbedre både vo-res forståelse af det undersøgte fænomen samt højne validiteten af voresfund, fordi det samme fænomen herved undersøges med flere metoderog ud fra flere datakilder.Da vi har inddraget fem case-kommuner har vi foretaget etkomparativt case-design, hvilket giver os blik for både mulige generelleog unikke træk ved de forskellige case-kommuner (Antoft & Salomonsen,2007). De fem case-kommuner er udvalgt, fordi de udgør de fem størstekommuner i Danmark, og fordi den forrige undersøgelse viste, at det vari disse byer, fænomenet udsatte lejere var mest udbredt (Christensen &Nielsen, 2008). Valget af de fem case-kommuner har således været stra-tegisk funderet.

I samtlige fem udvalgte case-kommuner indvilligede både ledereog sagsbehandlere inden for området i at deltage i interview. Derudoverindvilligede de også i, at vi fik adgang til de sidste 20 sager omhandlendeborgere, som var kommet i huslejerestance.GENNEMGANG AF SAGER

Sagsgennemgangen består af i alt 93 sager med borgere, som er i risikofor at blive sat ud af deres lejebolig. Der er foretaget gennemgang af desidste ca. 20 sager6i hver af de fem case-kommuner: København, Århus,Aalborg, Odense og Esbjerg. Antal sager, der er gennemgået i hver af defem case-kommuner:TABEL 3.4Antallet af sager, der indgår fra hver af de fem case-kommuner.KommuneKøbenhavnAarhusOdenseAalborgEsbjergI altAntal sager191917201893

Vi har forsøgt at undgå selektion af bestemte sager ved at lade sagsbe-handlerne udtage de seneste tyve sager, som den enkelte case-kommunehavde haft inden vi kom. Selve gennemgangen af sagerne vedrørendeborgere i huslejerestance foregik ude i de enkelte case-kommuner, da derer tale om fortrolige papirer. Gennemgangen er foregået ved, at vi harlavet noter undervejs ud fra en på forhånd udfærdiget noteringsguide,hvor vi noterede forhold som køn, etnicitet, forsørgelsesgrundlag, evt.beskæftigelse, børn på adressen, kommunale støtteforanstaltninger ogvurderinger og beslutninger, som sagsbehandlerne har nedskrevet i denenkelte sag m.m. I gennemgangen af sagerne har vi haft særligt fokus påsager vedrørende enlige mænd, børnefamilier, borgere med anden etniskbaggrund, borgere med psykiske lidelser, borgere med misbrugsproble-mer, der er visiteret til andre kommunale støtteforanstaltninger, fx enstøttekontaktperson, en bo-støtte eller lignende. Vi har dermed søgt atopnå et så fyldestgørende billede som muligt af, hvordan kommunerne6. Vi havde i udgangspunktet bedt om 20 sager, men i enkelte kommuner havde vi ikke tid til atkomme igennem 20 sager i løbet af den tid, vi havde aftalt. Og i andre tilfælde havde kommu-nens medarbejdere ved en fejltagelse ikke fundet tilstrækkeligt med sager.

vurderer og prioriterer i disse forskellige sager, samt på hvilken baggrundder fx bevilges enkeltydelser, herunder om der er bestemte kriterier, somborgeren skal opfylde for at få bevilling. Samtlige 93 sager er efterfølgen-de blevet renskrevet og behandlet i det kvalitative databehandlingspro-gram NVivo.INTERVIEW

I de fem case-kommuner har vi prioriteret at foretage interview med enmedarbejder eller en leder fra afdelingen for børn og familie og/eller af-delingen for voksne samt en fra enkeltydelsesafdelingen. Vi har truffetden beslutning, fordi enkeltydelses-medarbejderne oftest arbejder medden økonomiske side af en udsættelsessag, hvor de eksempelvis bevilgereller giver afslag på enkeltydelser, mens medarbejderne fra afdelingernefra børn- og familie- og voksenafdelingerne arbejder med den socialeside af udsættelsen, og oftest er det dem, der taler med og kender bor-gerne. Vi har dermed søgt at afdække den kommunale praksis i forbin-delse med udsættelsessager i videst muligt omfang ud fra flere forvalt-ningers/afdelingers perspektiv.Endelig har vi interviewet en leder (fagchef eller afdelingschef) ihver af de fem case-kommuner for at opnå viden om kommunernes po-litiske og administrative retningslinjer i sociale sager med lejeudsættelser.I alt har vi gennemført 17 interview, ca. tre interview i hver af defem case-kommuner. I to af de 17 interview har to interviewpersonerdeltaget, fordi vi vurderede, at det i disse tilfælde ville give mest muligviden om den kommunale praksis i de givne case-kommuner.I forbindelse med arrangering af interview var det en udfordringat finde de rette personer med den rette viden. I første omgang viste detsig vanskeligt at finde ud af, hvilken forvaltning i den enkelte case-kommuner området primært er placeret under i praksis. Vi har derfor ide enkelte case-kommuner måtte i kontakt med flere forvaltninger, fxbeskæftigelsesforvaltningen, herunder kontanthjælpsområdet og ydelses-centre, samt socialforvaltningen og herunder voksen og børne- og fami-lieafdelingerne, før vi fandt frem til de rigtige personer.De kvalitative interview har hovedsagligt været semistrukturere-de med en overordnet interviewguide, som har fungeret som en rammeom interviewsamtalen, hvor vi samtidig har haft mulighed for at følge oppå udsagn fra interviewpersonerne undervejs. Under interviewene har vispurgt til emner som: Hvilke udfordringer og problematikker medarbej-

derne oplever i forbindelse med udsættelsessager; hvilke årsager medar-bejdere og ledere oplever ligger bag, at en borger kommer i risiko ellerbliver sat ud af sin bolig; praksis i den kommunale sagsgang, vurderingenaf anvendelsen af de politiske initiativer, som fx den forlængede påkravs-frist samt spørgsmål vedrørende sagerne fra den enkelte kommune.Samtlige 17 interview er optaget med diktafon. Størstedelen afdem er derefter blevet transskriberet i deres helhed, mens enkelte er ud-skrevet tematisk. Endelig er udskrifterne blevet behandlet i det kvalitativedatabehandlingsprogram NVivo.I analysen er de enkelte kommuner anonymiserede, således atdet ikke er muligt at identificere de interviewede.

DEL 1Fire væsentlige spørgsmål gør sig blandt andet gældende for en målrettetindsats til forebyggelse af udsættelser: 1) hvilke lejere er i højrisikogrup-pen for at få en fogedsag og for at blive sat ud? 2) hvilke lejere udgør destørste grupper af lejere med en fogedsag og med en effektiv udsættelse?3) for hvilke lejere har en fogedsag eller en effektiv udsættelse de størstekonsekvenser? samt 4) for hvilke lejere vil ændringen af forholdet mel-lem indkomst og husleje samt mellem bolig og boligbehov mindske risi-koen for at få en fogedsag og for at blive sat ud? I denne del af analysenbesvarer vi disse spørgsmål på baggrund af registerdata.Hvor vi i kapitel 4 beskriver udviklingen i den samlede risiko forat få en fogedsag og for at blive sat ud ved en effektiv udsættelse, særskiltfor husstandskarakteristika, belyser vi i kapitel 5 de enkelte faktorers bi-drag til denne risiko over tid. Der er ikke tale om en egentlig forklaringpå, hvorfor nogle familier er i større risiko for at få en fogedsag end an-dre familier, men snarere en mulighed for at identificere de lejere, dersamlet set og alt andet lige har den højeste risiko. I kapitel 4 belyser vi iforlængelse heraf fordelingen af givne husstandskarakteristika for bådehusstande, familier og individer, der får en fogedsag og bliver sat ud veden effektiv udsættelse, og dermed hvilke lejere, der udgør de størstegrupper. Ligeledes fremgår skøn over antallet af berørte husstande, fami-lier og individer heraf. I kapitel 6 beskriver vi yderligere, hvordan hus-

stande med en fogedsag og udsatte husstande afviger fra husstande udenen fogedsag i forhold til rådighedsbeløb, husleje og boligstørrelse. I kapi-tel 7 belyser vi udsatte lejeres bolig og beskæftigelsessituation i en perio-de på 4 år efter udsættelsen samt risikoen for at få en omskiftelig tilvæ-relse, herunder ændringer i familie- og boligforhold, givet husstandska-rakteristika på udsættelsestidspunktet.

KAPITEL 4

HVEM ER DE UDSATTE LEJERE?

KAPITLETS FOKUS

I dette kapitel præsenterer vi en deskriptiv analyse af den samlede risikofor at få en fogedsag, herunder effektive udsættelser, samt risikoen for atblive sat ud ved fogedens bistand, benævnt en effektiv udsættelse. Der-udover giver vi en beskrivelse af, hvad der kendetegner lejere med enfogedsag og med en effektiv udsættelse. Vi belyser udviklingen heraf iperioden 2002-2010. I kapitlet indgår både lejemål, familier, og individersom analyseenhed, jf. kapitel 3. Risikoen for at fx en familie bliver udsatfor en effektiv udsættelse opgøres som andelen af samtlige familier i leje-boliger, der i løbet af et kalenderår bliver sat ud af deres bolig ved foge-dens bistand.DATA

I analysen anvender vi registerdata, der består af Domstolsstyrelsens ad-ministrative register og registerdata fra Danmarks Statistik. Hovedpartenaf resultaterne er baseret på data afgrænset til lejemål, der ifølge BBR-registret er udlejet til beboelse, og hvor husstanden kan indskrives i en afde otte anvendte husstandstyper, jf. kapitel 3. Enkelte steder baseres re-

sultaterne dog udelukkende på Domstolsstyrelsens registre efter rensningfor dubletter.KAPITLETS HOVEDRESULTATER•

•

Vi har på baggrund af Domstolsstyrelsens administrative registreidentificeret 48.511 unikke fogedsager i perioden fra 2002 til 2010.Heraf er 26.105 afsluttet med en effektiv udsættelse.Andelen af lejemål med en fogedsag i Københavns Kommune, iomegnskommunerne og i de fire næststørste byer har været stigendeigennem hele perioden. I de øvrige af landets kommuner er andelenmed en fogedsag imidlertid faldet siden 2008.Andelen af fogedsager, der afsluttes med en effektiv udsættelse, harværet stigende i Københavns Kommune, hvorimod den generelt harværet faldende i de øvrige kommunekategorier.Andelen af lejemål med en fogedsag og med en effektiv udsættelseer i perioden 2002-2010 især steget inden for den almene sektor.På individniveau er enlige mødre og deres børn, par og deres børnsamt enlige mænd de største grupper med en fogedsag.Enlige mænd er dog den absolut største gruppe blandt lejere, derbliver sat ud ved en effektiv udsættelse.Antallet af børn, der oplever en effektiv udsættelse, er fordobletover perioden fra omkring 700 i 2002 til omkring 1.500 børn i 2010.Andelen af familier fra ikke-vestlige lande med en fogedsag er igen-nem hele perioden mere end dobbelt så høj som andelen blandt fa-milier fra vestlige lande og Danmark.Andelen med en fogedsag blandt familier uden en kompetencegi-vende uddannelse er højere end blandt andre familier.Andelen med en effektiv udsættelse er stigende fra 2007 til og med2010 for samtlige uddannelseskategorier med undtagelse af familiermed en mellemlang eller lang videregående uddannelse.Familier i kategorien ’under uddannelse’ har samme samlede risikofor at få en fogedsag og for at blive sat ud som familier, hvor mindsten af de voksne i familien er i beskæftigelse.Derimod er risikoen for at få en fogedsag eller at blive sat ud mel-lem 2,5 og 6 gange større for familier, hvor den primære indkomster dagpenge, orlov, kontanthjælp og for familier i restgruppen endfor familier med beskæftigelse som primær indkomstkilde.

•

Familier, hvor den primære indkomst er kontanthjælp, har den abso-lut højeste risiko for at få en fogedsag og for at blive sat ud, hvor-imod familier, hvor den primære indkomst er en varig ydelse, harden absolut laveste risiko for samme.

ANTALLET AF FOGEDSAGER OG EFFEKTIVE UDSÆTTELSER

I alt har vi på baggrund af Domstolsstyrelsens administrative registreidentificeret 48.511 unikke fogedsager i perioden fra 2002 til 2010. Herafer 26.105 afsluttet med en effektiv udsættelse.7Som det fremgår af figur 4.1, finder vi, at antallet af fogedsagerog effektive udsættelser er steget i perioden. I 2002 blev der foretaget1.561 effektive udsættelser, og i 2010 var dette tal 4.133. Imidlertid erantallet af fogedsager faldet svagt fra 2009 til 2010, mens antallet af ef-fektive udsættelser fortsat er steget.FIGUR 4.1Antal fogedsager og effektive udsættelser. 2002 til 2010. Antal.10.0009.0008.0007.0006.0005.0004.0003.0002.0001.0000

Antal

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Effektive udsættelser

Gennemførte fogedsager

Kilde: Domstolsstyrelsens administrative registre efter egen datarensning.

Imidlertid skal det i forlængelse heraf fremhæves, at antallet af reelle ud-sættelser er højere end angivet i figur 4.1, idet en andel af de fogedsager,7. Ifølge Domstolsstyrelsen var der i perioden 2002-2010 167.739 gennemførte fogedsager Forskel-len mellem tallene i denne rapport og de offentliggjorte tal skyldes proceduren for datarensning.

der ikke afsluttes med en effektiv udsættelse i stedet resulterer i, at lejerselv fraflytter lejemålet. Imidlertid skal det i forlængelse heraf fremhæves,at antallet af reelle udsættelser er højere end angivet i figur 4.1, idet be-boerne fraflytter lejemålet inden den effektive udsættelse udføres. Vi fin-der, at omkring 13 pct. af de gennemførte fogedsager resulterer i, atsamtlige beboere i husstanden fraflytter adressen ind til 1 måned eftersagens afslutningsdato. Da opgørelsen over andelen af husstande, derfraflytter lejemålet imidlertid er forbundet med en vis usikkerhed, har vi iden resterende del af analysen valgt at fokusere på husstande med enfogedsag generelt og med en effektiv udsættelse.Som det fremgår af bilagstabel B2.1 udgør antallet af fogedsagerog effektive udsættelser i 2002 henholdsvis 0,24 og 0,13 pct. af alle leje-mål registreret ved årets begyndelse. I 2010 blev henholdsvis 0,70 og0,34 pct. af alle lejemål berørt af en fogedsag og en effektiv udsættelse.FIGUR 4.2Andelen af fogedsager, der afsluttes med en effektiv udsættelse. 2002 til 2010.Procent.706050Procent403020100200220032004200520062007200820092010

Andelen af fogedsager, der afsluttes med en effektiv udsættelse

Kilde: Domstolsstyrelsens administrative registre efter egen datarensning.

Imidlertid er det ligeledes væsentligt at betragte andelen af fogedsager,der afsluttes med en effektiv udsættelse. Som det fremgår af figur 4.2,stiger denne andel fra 55 pct. i 2002 og 2003 til 64 pct. i 2005, hvorefterandelen igen falder frem mod 2007. Andelen af fogedsager, der afsluttesmed en effektiv udsættelse, er efterfølgende forholdsvis stabil omkring

46-47 pct. frem mod 2010, hvor andelen igen stiger svagt til 51 pct.Grundet databruddet mellem 2006 og 2007 er dette resultat forbundetmed en vis usikkerhed.

DET LOKALE BOLIGMARKED

Flere forhold kan have betydning for ændringen i andelen af lejemål meden fogedsag og med en effektiv udsættelse, herunder udviklingen i delokale bolig- og arbejdsmarkeder inden for og imellem kommunernesamt kommunalreformen og kommunernes praksis for håndtering affoged- og udsættelsessager (Christensen & Nielsen, 2008). I figur 4.3 ogfigur 4.4 præsenterer vi udviklingen i andelen af lejemål med en fogedsagog med en effektiv udsættelse inden for fire kommunekategorier i perio-den 2002-2010. Vi har således inddelt lejemålene i fire kategorier efterbopælskommune; ”København”, ”omegnskommunerne”, ”de fire næst-største kommuner” og ”øvrige kommuner”.FIGUR 4.3Andelen af lejemål med en fogedsag særskilt for kommunekategori. 2002 til2010. Procent.1,210,8Procent0,60,40,20

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Københavns KommuneDe fire næststørste kommuner

OmegnskommunerØvrige kommuner

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Som det fremgår af figur 4.3, finder vi for de fire første år af perioden, atandelen af lejemål med en fogedsagligger på samme niveau i København,

de fire næststørste kommuner og de øvrige kommuner. Det er først fra2006/2007, at der sker væsentlige forskydninger. Hvor København føl-ger den samme udvikling som hidtil, er det udviklingen i de fire næststør-ste kommuner og i de øvrige kommuner, der afviger herfra. Andelen aflejemål med en fogedsag i omegnskommunerne er i hele perioden højestog stiger særlig markant mellem 2006 og 2009.For at give en ide om antallet af fogedsager inden for de forskel-lige kommunekategorier gengiver vi i tabel 4.1 det skønnede antal foged-sager i samme periode inden for de forskellige kommunekategorier.TABEL 4.1Det skønnede antal fogedsager, særskilt for kommunekategori. 2002 til 2010.Antal.2002 2003Københavns Kommune463 619Omegnskommunerne868 1.196De fire næststørste kommuner407 502Øvrige kommuner1.094 1.401Total2.833 3.71820045871.2865981.4073.87820056441.2356901.4684.03820067371.1808901.6264.43220077461.5721.0482.5755.94120088892.2751.2463.5307.93920098492.9101.4843.4908.734201010762.9501.4152.9808.421

Anm.: Antallet af fogedsager er alene beregnet på baggrund af adresseoplysningerne i Domstolsstyrelsens registre. Somanført ovenfor i nærværende kapitel er tallene således ikke korrigeret for andre oplysninger, herunder antallet afbeboere på adressen og oplysninger om udlejningsformer og lejemålets anvendelse som fremgår af BBR-registret.Vi har korrigeret tallene for, at det kun har været muligt at identificere omkring 55 pct. af fogedsagerne hvert år iperioden 2002-2006 og knap 80 pct. hvert år i perioden 2007-2010.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen.

Af figur 4.4 fremgår udviklingen i andelen med en effektiv udsættelse iperioden fra 2002 til 2010. Andelen af lejemål med en effektiv udsættelsei de fire næststørste kommuner har siden 2003 været konstant højere ogtilnærmelsesvis parallelforskudt i forhold til andelen i kommuner i kate-gorien ”øvrige kommuner”. Tilsvarende er andelen i omegnskommuner-ne højere end i København. Imidlertid er niveauforskellen ikke så storsom i relation til andelen af lejemål med en fogedsag. Således resultereren fogedsag i København og i de fire næststørste kommuner oftere i enudsættelse end i omegnskommunerne og de øvrige kommuner. Det kanbåde skyldes kommunernes håndtering af fogedsager såvel som vilkårenepå de lokale boligmarkeder. Hvis lejere ikke har mulighed for at fraflytteadressen inden fogeden banker på, fordi der kun er få udbudte lejeboli-ger i nærområdet, som de kan betale, vil de fremgå af statistikken for ef-fektive udsættelser. Forskellen kan derfor også være udtryk for forhold i

de lokale boligmarkeder såvel som forhold i kommunernes sagsbehand-ling.FIGUR 4.4Andelen af lejemål med en effektiv udsættelse særskilt for kommunekategori.2002 til 2010. Procent.0,450,4Procent0,350,30,250,20,150,10,050200220032004200520062007200820092010

Københavns kommuneDe fire næststørste kommuner

OmegnskommunerØvrige kommuner

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Det bør også bemærkes, at udviklingen i andelen med en effektiv udsæt-telse i vid udstrækning naturligt følger udviklingen i andelen med en fo-gedsag, men at andelen med en effektiv udsættelse i København, i de firenæststørste kommuner og i omegnskommunerne falder fra 2006 til 2007i modsætning til andelen af lejemål med en fogedsag, der stiger i sammeperiode.Vi har ligeledes foretaget et skøn over antallet af effektive udsæt-telser inden for de fire kommunekategorier, som fremgår af tabel 4.2.Det skal derfor fremhæves, at tallene udgør et skøn ud fra antagelsen om,at bortfaldet eller de uidentificerede adresser ikke er systematisk skævtfordelt i forhold til kommunekategorierne. Da retskredsen, der udgørgeografisk bestemte enheder, imidlertid i vid udstrækning er overlappen-de med kommunerne, vil en systematisk skævhed forekomme, hvis ande-len af uidentificerede adresser er systematisk større i nogle retskredse endi andre. Tallene skal således læses med dette forbehold. Endvidere skaldet fremhæves, at det samlede antal fogedsager og effektive udsættelser

afviger svagt fra antallet gengivet tidligere i dette kapitel på baggrund affigur 4.1. Det skyldes afrunding.TABEL 4.2Det skønnede antal effektive udsættelser særskilt for kommunekategori. 2002 til2010. Antal.2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009Københavns Kommune165 233 342 416 455 443 506 586Omegnskommunerne534722 847788752538 808 1.105De fire næststørste kommuner293 345 476551 605627 834816Øvrige kommuner569 748 750815831 1.119 1.603 1.478Total1.561 2.048 2.414 2.570 2.644 2.727 3.750 3.98520107761.2098401.5854.410

Anm.: Antallet af effektive udsættelser er alene beregnet på baggrund af adresseoplysningerne i Domstolsstyrelsensregistre. Som anført ovenfor i nærværende kapitel er tallene således ikke korrigeret for andre oplysninger, herunderantallet af beboere på adressen og oplysninger om udlejningsformer og lejemålets anvendelse, som fremgår afBBR-registret. Vi har korrigeret tallene for, at det kun har været muligt at identificere omkring 55 pct. af fogedsa-gerne hvert år i perioden 2002-2006 og knap 80 pct. hvert år i perioden 2007-2010.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen.

Endvidere gengiver vi i figur 4.5 udviklingen i andelen af de fogedsager,der afsluttes med en effektiv udsættelse inden for de fire kommunekate-gorier. Som det fremgår, er andelen steget i København og i de fire næst-største kommuner i perioden 2002-2005, hvor den i samme periode harværet konstant i omegnskommunerne og i de øvrige kommuner. For allekommunekategorierne er andelen faldet frem mod 2007/2008 – mest iomegnskommunerne og mindst i København. Herefter stabiliseres ande-len i vid udstrækning i omegnskommunerne, i de fire næststørste kom-muner og i de øvrige kommuner, hvor andelen i København igen stiger.I løbet af perioden er andelen af fogedsager, der afsluttes med eneffektiv udsættelse, således steget i København, der dermed tegner sigfor den største andel ved udgangen af perioden.

FIGUR 4.5Andelen af fogedsager, der afsluttes med en effektiv udsættelse særskilt forkommunekategori. 2002 til 2010. Procent.90807060Procent504030201002002200320042005Københavns kommuneDe fire næststørste kommuner2006200720082009OmegnskommunerØvrige kommuner2010

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

UDLEJNINGSFORHOLD

Lejeboliger inddeles i almene, privat udlejede, offentligt ejede lejeboligerog lejeboliger udlejet på anden vis, herunder fremleje og udlejning afejerlejligheder og andelsboliger. Fremleje og leje af ejer- og andelslejlig-heder er ligeledes omfattet af lejelovgivningen. Almene boliger udgør denstørste andel af lejeboligmarkedet efterfulgt af privat udlejede boliger.Niveauforskellen og forskellen i udviklingen i andelen af lejemålmed en fogedsag og med en effektiv udsættelse inden for de fire boligka-tegorier kan blandt andet tilskrives segregeringen af lejere mellem sekto-rer på boligmarkedet og håndteringen af fogedsager inden for de forskel-lige sektorer.Med figur 4.6 belyser vi udviklingen i andelen af lejemål med enfogedsag i alment boligbyggeri, privatudlejede boliger, kommunalt ejedeboliger og boliger udlejet på anden vis, herunder fremleje af ejer- og an-delsboliger.

FIGUR 4.6Andelen af lejemål med en fogedsag, særskilt for udlejningskategori. 2002 til2010. Procent.1,41,21Procent0,80,60,40,20200220032004200520062007200820092010

Almene boligerOffentligt ejede lejeboliger

Privat udlejningAndet, herunder andelsboliger

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Som det fremgår, er andelen i alment boligbyggeri mellem 2 og 3 gangehøjere end i privatejede lejeboliger og i offentligt ejede lejeboliger. I peri-oden 2002-2010 bliver andelen i almene boliger mere end tredoblet fra0,4 pct. i 2002 til 1,3 pct. i 2009, hvor andelen af lejemål med en foged-sag er på sit højeste. Andelen i både private og offentligt ejede udlej-ningsboliger og anden udlejning fordobles i samme periode.I figur 4.7 gengiver vi andelen lejemål med en effektiv udsættelseinden for de fire udlejningsformer. Det fremgår heraf, at udviklingen iandelen med en effektiv udsættelse i vid udstrækning følger andelen meden fogedsag. Som det ses ved sammenligning med figur 4.6, gælder detteisær lejemål i privat udlejede boliger. Således er andelen af fogedsager,der afsluttes med en effektiv udsættelse, relativt konstant. Andelen aflejemål med en effektiv udsættelse i alment boligbyggeri og i offentligtejede udlejningsboliger følger ikke entydigt udviklingen i andelen med enfogedsag. Således stiger andelen med en fogedsag mellem 2006 og 2007,hvorimod andelen med en effektiv udsættelse falder i samme periode.Den markante stigning i andelen med en effektiv udsættelse forekommerførst i perioden fra 2007 og 2008. Det kan muligvis tilskrives kommunal-reformen, men dette kan hverken be- eller afkræftes i det nærværendemateriale.

FIGUR 4.7Andelen af lejemål med en effektiv udsættelse, særskilt for udlejningskategori.2002 til 2010. Procent.0,700,600,50Procent0,400,300,200,100,00200220032004200520062007200820092010

Almene boligerOffentligt ejede lejeboliger

Privat udlejningAndet, herunder andelsboliger

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Vi har ligeledes foretaget et skøn over antallet af fogedsager og effektiveudsættelser på husstandsniveau inden for de fire kategorier af udlejnings-former, hvilket fremgår af bilag B2.2 og bilag B2.3. Det skal hertil frem-hæves, at den almene boligsektor tegner sig for den absolut største andellejeboliger på lejeboligmarkedet, og da andelen af lejemål med en foged-sag, herunder effektive udsættelser, ligeledes er højest i kategorien alme-ne boliger, er der tale om et markant større antal fogedsager og effektiveudsættelser i denne lejeform. Lejere i offentligt ejede udlejningsboligerudgør derimod den mindste andel i statistikken over fogedsager og effek-tive udsættelser.Forskelle mellem de regionale lejeboligmarkeder er ligeledeskendetegnet ved forskelle i sammensætningen af de udbudte lejeboliger,huslejeniveau og tilgængelighed samt kommuners og boligorganisationerspraksis i udsættelsessager. Andelen af lejemål med en fogedsag og meden effektiv udsættelse i alment boligbyggeri, private og offentligt ejedeudlejningsboliger og andre udlejningsformer er således ikke ens for defire kommunekategorier. For at belyse denne forskel gengiver vi i tabel4.3 for 2010 andelen af udsatte lejemål og lejemål med en fogedsag forlejere i de fire udlejningskategorier inden for de fire kommunekategorier i2010.

TABEL 4.3Andelen af familier i udlejningsboliger med en effektiv udsættelse og med en fo-gedsag særskilt for udlejningskategori og kommunekategori i 2010. Procent.KøbenhavnsKommuneOmegns-kommuner0,601,6935,22129.3890,190,3751,4945.7520,290,6346,356.5190,140,2164,5737.364De firenæststørstekommuner0,581,1749,2888.3640,200,3065,9460.0651,621,7493,185.0500,100,1472,2139.601Øvrigekommuner0,480,99Total0,581,28

Almene boligerEffektive udsættelserFogedsagerAndelen af fogedsager afsluttetmed effektiv udsættelseBeregningsgrundlag0,951,4167,5443.5240,150,2659,6746.0100,060,0866,633.6150,150,2267,69114.663

48,91 45,60168.034 42.93110,200,410,190,36

Privatudlejede boligerEffektive udsættelserFogedsagerAndelen af fogedsager afsluttetmed effektiv udsættelseBeregningsgrundlag

50,07 53,71170.108 32.19350,080,140,350,47

Offentligt ejede udlejningsboligerEffektive udsættelserFogedsagerAndelen af fogedsager afsluttetmed effektiv udsættelseBeregningsgrundlag

56,01 74,5318.417 33.6010,070,120,120,18

Anden udlejningEffektive udsættelserFogedsagerAndelen af fogedsager afsluttetmed effektiv udsættelseBeregningsgrundlag

54,27 65,3168.859 260.487

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

For hver af de i alt 16 kombinationer indgår der i tabellen, foruden be-regningsgrundlaget, tre tal. Andelen med en effektiv udsættelse og ande-len med en fogedsag samt andelen af fogedsager, der afsluttes med eneffektiv udsættelse. Som tidligere anført udgør beregningsgrundlaget etudtræk på omkring 80 pct. af de identificerede lejemål inden for hverkategori. Der er således primært to forhold, der er af interesse, andelen aflejemål, der sættes ud og andelen af fogedsager, der afsluttes med en ef-fektiv udsættelse.Andelen med en effektiv udsættelse i 2010 er højest i offentligt ejede ud-lejningsboliger i de fire næststørste kommuner. Ligeledes er andelen meden effektiv udsættelse blandt lejemål i offentligt ejede udlejningsboliger iomegnskommuner forholdsvis høj, kun overgået af andelen med en ef-

fektiv udsættelse blandt lejemål i almene boliger generelt. Derimod erandelen med en effektiv udsættelse blandt lejemål i offentligt ejede udlej-ningsboliger i København og i de øvrige kommuner relativt lav. En for-klaring på denne forskel kunne være, at især de fire næststørste kommu-ner anviser socialt sårbare borgere til kommunalt ejede udlejningsboliger,hvorfor beboerne i disse boliger har en højere risiko for at blive sat ud.Denne forklaring er dog ikke af- eller bekræftet i det nærværende materi-ale. Endvidere er andelen med en effektiv udsættelse generelt høj blandtlejere i almene boliger, uanset i hvilken kommune det almene boligbygge-ri er placeret, men højest i København og i omegnskommunerne. Slutte-lig skal det fremhæves, at andelen med en effektiv udsættelse blandt leje-re, der bor til leje under en anden udlejningsform, herunder fremleje afejer- eller andelsboliger, er særligt høj i København og i omegnskommu-nerne. Som den tidligere rapport (Christensen & Nielsen, 2008) konklu-derer, kan det hænge sammen med, at kommunen eller boligorganisatio-nen indgår en afdragsordning, eller at kommunen oftere tilbyder en en-keltydelse til disse lejere. Denne forklaring kan imidlertid hverken be-eller afkræftes i det nærværende materiale.

HUSSTANDSTYPE

I denne del af analysen beskriver vi udviklingen i andelen af familier meden fogedsag og med en effektiv udsættelse kategoriseret efter otte hus-standstyper, enlige mænd, enlige fædre, enlige kvinder, enlige mødre parog par med børn samt husstande bestående af tre eller flere voksne, derikke er i familie, benævnt andre voksne, samt kategorien andre voksnemed børn. Yderligere har vi foretaget et skøn over antallet af personer,der berøres af en fogedsag og en effektiv udsættelse inden for de ottehusstandstyper. Dermed belyser vi, hvilke husstandstyper der på individ-niveau udgør de største grupper.

FIGUR 4.8Andelen af familier uden børn i udlejningsboliger med en fogedsag, særskilt forhusstandstype. 2002 til 2010. Procent.2,52Procent1,510,50

2002

2003

2004

2005

2006

2007Par

2008

2009

2010

Enlige mænd

Enlige kvinder

Andre voksne

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

FIGUR 4.9Andelen af familier med børn, der berøres af en fogedsag, særskilt for husstands-type. 2002 til 2010. Procent.2,52Procent1,510,50

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Enlige fædre

Enlige mødre

Par med børn

Andre voksne med børn

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

I figur 4.8 og figur 4.9 gengiver vi ændringen i andelen med en fogedsagpå familieniveau i perioden 2002-2010. Som det fremgår af figurerne, erandelen med en fogedsag højest blandt enlige fædre og andre voksne

med børn efterfulgt af enlige mødre, enlige mænd og andre voksne. An-delen med en fogedsag er lavest blandt enlige kvinder og par uden børn.Det synes imidlertid at være et grundlæggende vilkår, at børn i husstan-den er associeret med en øget risiko for at komme i huslejerestance ogfor at blive begæret sat ud. Ændringen i andelen med en fogedsag er i vidudstrækning enslydende husstandstyperne imellem. Blandt enlige kvinder,enlige mødre, par med børn og andre voksne med børn bliver andelen afudsættelser fra omkring 2005 til 2009 tredoblet. Andelen af enlige mændog andre voksne med en fogedsag fordobles i samme periode. Blandtenlige fædre svinger andelen med en fogedsag, men er firdoblet fra 2002til 2009. Imidlertid udgør enlige fædre og deres børn en væsentlig mindreandel af familierne med en fogedsag.Ser vi på det skønnede antal af personer, der berøres af en fo-gedsag inden for de otte husstandstyper i perioden 2002-2010, ser for-holdet nemlig lidt anderledes ud, som vist i tabel 4.4.TABEL 4.4Det skønnede antal personer, der berøres af en fogedsag, særskilt for husstands-type. 2002 til 2010. Antal.Enlige mændEnlige fædreEnlige kvinderEnlige mødreParPar med børnAndre voksneAndre voksne medbørnTotal20021.0071312591.0544111.4706113835.32620031.4152463121.4015021.6327693756.65220041.5252783291.4144481.6118164266.84820051.6502613731.4305141.3517094746.76020061.8502403821.6495171.27977220072.2894736092.7708142.40193920083.1185187903.7751.0193.3051.41120093.3405589634.0391.0803.6311.56320103.3075539183.4379433.3411.804

467730866 1.113 1.1237.155 11.026 14.802 16.286 15.427

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Som det fremgår af tabel 4.4, finder vi, at enlige mødre og deres børn,par og deres børn samt enlige mænd på individniveau alle årene udgør destørste grupper med en fogedsag. Opgør vi dette på husstandsniveau erenlige mænd samlet set den absolut største gruppe, der udgør omkring42 pct. igennem hele perioden, jf. bilagstabel B2.4. Enlige kvinder ogmødre udgør her omkring 11 og 16 pct. og par med børn omkring 10 pct.Fordelingen af de forskellige husstandstyper med en fogedsag har påhusstandsniveau været relativ konstant siden 2007.

FIGUR 4.10Andelen af familier uden børn i udlejningsboliger, der berøres af en effektiv ud-sættelse, særskilt for husstandstype. 2002 til 2010. Procent.0,90,80,7Procent0,60,50,40,30,20,10200220032004200520062007Par200820092010

Enlige mænd

Enlige kvinder

Andre voksne

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

FIGUR 4.11Andelen af familier med børn i udlejningsboliger, der berøres af en effektiv udsæt-telse, særskilt for husstandstype. 2002 til 2010. Procent.0,90,80,70,6Procent0,50,40,30,20,1020022003200420052006200720082009

Enlige fædre

Enlige mødre

Par med børn

Andre voksne med børn

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

I relation til andelen med en effektiv udsættelse blandt de otte hus-standskategorier, finder vi igen, at enlige mænd med børn oftere bliversat ud ved en effektiv udsættelse end de andre husstandstyper, jf. figur4.10 og figur 4.11. Imidlertid er andelen af enlige mænd og andre voksne,der bliver sat ud ved en effektiv udsættelse, højere end for enlige mødre.Dette til trods for, at andelen af enlige mødre med en fogedsag er højereend for enlige mænd og andre voksne i samme periode. Andelen af fo-gedsager, der har en effektiv udsættelse som udfald, er således særligt højfor enlige mænd og andre voksne. Ligeledes finder vi, som det fremgår aftabel 4.5, at gruppen af enlige mænd er markant den største gruppe, nårder er tale om antallet af personer, der bliver sat ud ved en effektiv ud-sættelse. Dog udgør kategorierne enlige mødre og deres børn, par og de-res børn samt andre voksne igennem hele perioden 2003-2010 de næst-største grupper.TABEL 4.5Det skønnede antal personer, der berøres af en effektiv udsættelse, særskilt forhusstandstype. 2002 til 2010. Antal.Enlige mændEnlige fædreEnlige kvinderEnlige mødreParPar med børnAndre voksneAndre voksnemed børnTotal2002622651584852325903441512.64620039071201755983006054321153.25220041.0701502117202926295162253.81320051.1891772497243325534672253.91620061.2291502337482885105042733.93520071.2881693118093904955152244.20120081.7452433701.2794967698092845.99520091.9141834471.2204469398033286.28020102.0482135381.3144708999484276.857

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Opgør vi dette på husstandsniveau er enlige mænd også her den absolutstørste gruppe, der udgør omkring 50 pct. igennem hele perioden, jf. bi-lagstabel B2.5. Enlige kvinder og mødre udgør her omkring 11 og 12 pct.og par med børn omkring 6 pct. Blandt husstande, der sættes ud, harfordelingen af de forskellige husstandstyper ligeledes været relativ kon-stant siden 2007.Det skønnede antal personer og husstande med en fogedsag,herunder effektive udsættelser, er beregnet på baggrund af adresseoplys-ningerne i Domstolsstyrelsens registre og boligoplysninger hentet fraBBR-registret. Antallet omfatter således lejere, der er registreret i udlej-

ningsbolig anvendt til beboelse. Det skønnede antal omfatter endviderekun husstande, der kan kategoriseres inden for de nævnte husstandstyper.Antallet udgør således kun et udtræk af de husstande, der rent faktiskberøres af en fogedsag, jf. kapitel 3.Igen skal det fremhæves, at det kun har været muligt at identifi-cere adresseoplysningerne for omkring 55 pct. af alle fogedsager hvert åri perioden 2002-2006 og 80 pct. hvert år i perioden 2007-2010. Vi harderfor også her korrigeret antallet for dette bortfald ud fra antagelsen om,at bortfaldet på baggrund af boligforhold, herunder boligens anvendelseog udlejningsformer, samt bortfaldet grundet uidentificerede adresserikke er systematisk skævt fordelt i forhold til husstandstyperne. Talleneskal således læses med dette forbehold.Vi har endvidere foretaget et skøn over det samlede antal børn ifem alderskategorier i husstande, der bliver sat ud ved en effektiv udsæt-telse. Antallet af børn, hvis familie sættes ud ved en effektiv udsættelse,fremgår af tabel 4.6.På baggrund af tabel 4.5 og tabel 4.6 er det ligeledes muligt atberegne, hvor stor en andel børnene udgør blandt beboerne inden for deforskellige husstandstyper med børn. Vi finder således, at børnene gene-relt udgør en stadig mindre andel af det samlede antal personer, der bli-ver sat ud ved en effektiv udsættelse. Børn udgør således 27 pct. af delejere, der blev sat i 2002. Denne andel falder i 2003 og i 2004, hvorefterandelen er forholdsvis stabil omkring 23 pct. Dette er dog ikke nødven-digvis udtryk for, at kommuner og boligorganisationer er blevet bedre tilat forebygge udsættelse af børnefamilier.

TABEL 4.6Det skønnede antal børn i alderen 0 til 24 år, der er sat ud ved en effektiv udsæt-telse, særskilt for aldersgruppe og husstandstype. 2002 til 2010. Antal.0 til 4-årige 5 til 9-årige 10 til 14-årige 15 til 17-årige 18 til 25-årigeTotal356984978396141103119316380458467474523816773830299325312272260245374468439655094881277697104181

Enlige fædre200220032004200520062007200820092010200220032004200520062007200820092010200220032004200520062007200820092010200220032004200520062007200820092010

7410111617219208411713414610713622221522995126105779877132171151232140414328344875

9162331142840172088108110117125122230199210748399566973103123104121226144318262437

1123262720214129357492131112119180207221198817377776150709410012916202015231537

4121614162118212749486661896310788130262823362330494958115511161281517

514914161122251721161731342149496323169259152131257272435313

Enlige mødre

Par med børn

Andre voksne med børn

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

På baggrund af tabel 4.5 og tabel 4.6 er det ligeledes muligt at beregne,hvor stor en andel børnene udgør blandt beboerne inden for de forskel-lige husstandstyper med børn. Vi finder således, at børnene generelt ud-gør en stadig mindre andel af det samlede antal personer, der bliver satud ved en effektiv udsættelse. Børn udgør således 27 pct. af de lejere, der

blev sat i 2002. Denne andel falder i 2003 og i 2004, hvorefter andelen erforholdsvis stabil omkring 23 pct. Dette er dog ikke nødvendigvis udtrykfor, at kommuner og boligorganisationer er blevet bedre til at forebyggeudsættelse af børnefamilier.Sluttelig har vi beregnet andelen af familier med en fogedsag ogmed en effektiv udsættelse for forskellige husstandstyper inden for defire kommunekategorier i året 2010. I forhold til andelen af fogedsager,der afsluttes med en effektiv udsættelse, går mønstret mellem kommune-kategorierne igen for alle husstandstyper, jf. tabel 4.7. Andelen af foged-sager, der afsluttes med en effektiv udsættelse, er således for samtligehusstandstyper højest i København efterfulgt af de fire næststørstekommuner, kommunerne i kategorien øvrige kommuner og således la-vest i omegnskommunerne. Andelen af fogedsager, der afsluttes med eneffektiv udsættelse, er særligt høj for enlige mænd og kvinder samt paruden børn, i København henholdsvis 77, 72 og 69 pct. At andelen meden effektiv udsættelse i relation til de enkelte husstandstyper er lavest iKøbenhavn, skyldes således ikke, at effektive udsættelser undgås, nårførst der foreligger en fogedsag, men at få inden for de pågældende hus-standstyper kommer i huslejerestance og begæres sat ud. Denne forskelimellem kommunekategorierne kan skyldes kommunernes forskelligehåndtering af fogedsagerne og vilkårene på de lokale boligmarkeder, dersynes at gå på tværs af husstandstyperne.

TABEL 4.7Andelen af familier med en effektiv udsættelse og med en fogedsag, særskilt forhusstandstype og kommunekategori i 2010. Procent.KøbenhavnskommuneOmegns-kommu-ner0,911,8549,5346.2711,023,2631,322.5450,160,3744,8961.5440,592,0928,4719.6800,090,3030,6937.8270,251,1920,8525.7890,631,6438,1918.8550,682,6925,146.513De firenæststørstekommuner0,671,0266,0844.7610,521,2442,111.5380,140,2459,1852.2860,461,1041,7312.6860,120,2254,0533.6300,180,5532,1415.3310,721,3453,7728.7550,811,7845,214.093Øvrigekommuner0,520,8958,35102.6720,611,5439,394.2910,110,2054,49135.7130,391,0238,1034.0570,090,1949,6270.3470,180,6030,5533.8500,521,0549,7435.7520,721,7142,288.736Total0,641,0958,83239.4140,721,8937,849.7670,130,2455,67299.9020,471,2836,6477.1820,100,2247,47172.4580,180,6727,0094.5110,541,0650,68126.2390,631,7137,1925.861

Enlige mændEffektive udsættelserFogedsagerAndelen af fogedsager afsluttetmed effektiv udsættelseBeregningsgrundlag0,590,8272,3945.7100,721,2258,821.3930,160,2177,3450.3590,500,8360,6710.7590,120,1769,2230.6540,100,2244,1619.5410,390,6361,9542.8770,370,6854,556.519

Enlige fædre

Effektive udsættelserFogedsagerAndelen af fogedsager afsluttetmed effektiv udsættelseBeregningsgrundlag

Enlige kvinder

Effektive udsættelserFogedsagerAndelen af fogedsager afsluttetmed effektiv udsættelseBeregningsgrundlag

Enlige mødre

Effektive udsættelserFogedsagerAndelen af fogedsager afsluttetmed effektiv udsættelseBeregningsgrundlag

Par

Effektive udsættelserFogedsagerAndelen af fogedsager afsluttetmed effektiv udsættelseBeregningsgrundlag

Par med børn

Effektive udsættelserFogedsagerAndelen af fogedsager afsluttetmed effektiv udsættelseBeregningsgrundlag

Andre voksne

Effektive udsættelserFogedsagerAndelen af fogedsager afsluttetmed effektiv udsættelseBeregningsgrundlag

Andre voksne med børn

Effektive udsættelserFogedsagerAndelen af fogedsager afsluttetmed effektiv udsættelseBeregningsgrundlag

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

I relation til andelen med en effektiv udsættelse finder vi imidlertid ikkesamme entydige mønster. For hovedparten af husstandstyperne er ande-len af en effektiv udsættelse højest i omegnskommunerne. Dette dogmed undtagelse af par uden børn, andre voksne og andre voksne medbørn, for hvilke andelen er højest i de fire næststørste kommuner.

ALDER

Vi har beregnet andelen med en effektiv udsættelse fordelt over alders-spændet for den ældste i familien blandt de otte husstandstyper i perio-den 2002-2010. I figur 4.12 gengiver vi andelen med en effektiv udsættel-se over aldersspændet blandt familier uden børn, herunder enlige mænd,enlige kvinder, par og andre voksne.FIGUR 4.12Andelen af familier uden børn i udlejningsboliger med en effektiv udsættelse,særskilt for alder for den ældste i familien og husstandstype. Procent.2,521,510,50

Procent

18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64Enlige mændEnlige kvinderParAndre voksne

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Vi præsenterer således ikke udviklingen i andelen med en effektiv udsæt-telse inden for forskellige afgrænsede aldersgrupper. I stedet inkluderer visamlet alle de familier, der er registeret de enkelte år i perioden 2002-2010, og præsenterer den samlede andel af udsættelser for hvert år inden

for aldersspændet på tværs af alle årene. Som det fremgår, har samtligehusstandstyper to toppunkter for andelen med en effektiv udsættelse, etomkring 18 til 20-års-alderen og et igen omkring 40-års-alderen. Dennetendens synes at være ens for de fire husstandstyper.I figur 4.13 præsenterer vi andelen med en effektiv udsættelse påfamilieniveau. I kategorien andre voksne med børn finder vi i store træksamme tendens som blandt enlige og par uden børn. Blandt de øvrigefamilier med børn finder vi imidlertid en anden tendens. Blandt enligefædre, mødre og par med børn er andelen med en effektiv udsættelsesærligt høj blandt familier, hvor den ældste i familien kan kategoriseressom værende blandt den yngre del af den voksne befolkning. Andelenmed en effektiv udsættelse aftager herefter med alderen for den ældste ihusstanden.FIGUR 4.13Andelen af familier med børn i udlejningsboliger, der er at ud ved en effektiv ud-sættelse i perioden 2002 til 2008, særskilt for alder for den ældste i familien ogpå husstandstype. Procent.2,52Procent1,510,50

18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64Enlige mødrePar med børnAndre voksne med børn

Enlige fædre

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Vi finder således ikke et toppunkt omkring 40-års-alderen blandt enligefædre, enlige mødre og par med børn. Det skal her fremhæves, at antalletaf især enlige yngre fædre er lavt. Således er andelene herfor forbundetmed højere usikkerhed, hvilket giver sig udslag i den kraftige variation og

dermed udsving i andelen med en effektiv udsættelse blandt især yngreenlige fædre.I figur 4.14 præsenterer vi aldersfordelingen for den ældste i fa-milien i familier, der ikke begæres sat ud, samtlige familier, der begæressat ud og familier, der sættes ud. Som det fremgår, udgør familier i kate-gorien ”35-44-årige” og kategorien ”25-34-årige” med 29 og 28 pct. denstørste kategori henholdsvis blandt familier, der begæres sat ud og famili-er, der sættes ud. Familier generelt er mere bredt fordelt på de 6 aldersin-tervaller. Her udgør alderskategorierne ”25-34 år”, ”35-44 år” og ”45-54år” de største kategorier, idet vi i denne sammenhæng ser bort fra denstørste kategori, nemlig de ”65-årige og derover”.FIGUR 4.14Aldersfordelingen på den ældste i familien i familier uden en fogedsag, familiermed en fogedsag og familier, der sættes ud ved en effektiv udsættelse i perioden2002 til 2010. Procent.353025Procent20151050

Effektive udsættelser15-24 år25-34 år

Fogedsag35-44 år45-54 år

Uden fogedsag55-64 år65 år +

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Fordelingen blandt familier, der begæres sat ud og familier, der bliver satud, er særligt venstretung. Der er således flere unge familier blandt defamilier, der begæres sat ud og de, der sættes ud end blandt familier, derikke begæres sat ud. Aldersfordelingen for den ældste i familien er endogmest venstretung blandt de familier, der sættes ud.

Ser vi på aldersfordelingen blandt familier med en effektiv ud-sættelse særskilt for husstandstype, jf. bilagstabel B2.6, finder vi for alleårene, at aldersfordelingerne er særligt venstretunge for enlige kvinder.Omkring 33 pct. af de enlige kvinder er mellem 15 og 24 år. For enligemænd er denne andel omkring 24 procent. Derimod udgør enlige mændbåde i alderen 25-34 år og i alderen 35-44 år omkring 27 procent. Blandtpar udgør par i kategorien 15-24 år omkring 24 pct. og par i kategorien25- 34 år 32 pct. Både for enlige fædre, enlige mødre og par med børn,udgør familier i alderskategorien 35-44 år den største kategori. Familier ikategorien andre voksne og andre voksne med børn udgør en særlig ka-tegori, der ikke nemt lader sig sammenligne med de andre husstande, dadet ikke vides, hvorledes relationen blandt beboerne i husstanden er. Detskal dog fremhæves, andre voksne og andre voksne med børn i alderska-tegorien 15-24 år udgør henholdsvis 35 og 37 pct.

ETNISK BAGGRUND

I den tidligere SFI-rapport om udsatte lejere (Christensen & Nielsen,2008) er sammenhængen mellem individers socioøkonomiske placeringog deres etniske herkomst i forhold til boligmarkedet beskrevet. Vi bely-ser her sammenhængen mellem etnisk baggrund og socioøkonomisk sta-tus på den ene side og andelen med en fogedsag og med en effektiv ud-sættelse på den anden. Vi registrerer som nævnt i bilag 1.4 etnisk bag-grund på familieniveau på baggrund af registeroplysninger om de voksnei familien.Som det fremgår af figur 4.15 er andelen af familier fra ikke-vestlige lande med en fogedsag igennem hele perioden 2002-2010 mereend dobbelt så høj som andelen familier fra vestlige lande og fra Dan-mark med en fogedsag. De to sidstnævnte grupper har i vid udstrækningsamme risiko for at få en fogedsag. Endvidere finder vi, at andelen affamilier fra ikke-vestlige lande med en fogedsag er stigende gennem heleperioden og er mere end tredoblet. Andelen af familier fra vestlige landeog fra Danmark med en fogedsag og udviklingen heri synes umiddelbartat være ens. Andelen af familier fra vestlige lande med en fogedsag og fraDanmark er knap tredoblet i løbet af perioden.

FIGUR 4.15Andelen af familier i udlejningsboliger med en fogedsag, særskilt for etnisk bag-grund. 2002 til 2010. Procent.1,81,61,41,210,80,60,40,20

Procent

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Danmark

Vestlige lande

Ikke-vestlige lande

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

FIGUR 4.16Andelen af familier i udlejningsboliger med en effektiv udsættelse, særskilt foretnisk baggrund. 2002 til 2010. Procent.0,80,70,6Procent0,50,40,30,20,10200220032004200520062007200820092010

Danmark

Vestlige lande

Ikke-vestlige lande

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Ser vi på andelen med en effektiv udsættelse er udviklingen ikke så enty-dig blandt familier fra ikke-vestlige lande. Som det fremgår af figur 4.16,falder andelen af familier fra ikke-vestlige lande med en effektiv udsættel-

se med 0,1 procentpoint mellem 2006 og 2007. Imidlertid stiger andelenherefter til et niveau, der er mere end en dobbelt så højt som i 2002.Blandt familier fra vestlige lande og fra Danmark synes andelenmed en effektiv udsættelse at være relativt konstant fra 2004 til og med2007, hvorefter andelen med en effektiv udsættelse også for disse grup-per begynder at stige.Vi har ligeledes foretaget et skøn over antallet personer med enfogedsag og med en effektiv udsættelse særskilt for etnisk baggrund oghusstandstype i perioden 2002-2010. Tallene præsenteres i bilagstabelB2.7 og bilagstabel B2.8. Heraf fremgår det ligeledes, at enlige mændmed ikke-vestlig baggrund i 2010 udgør 16 procent af de enlige mændmed en fogedsag og 16 procent af de enlige mænd med en effektiv ud-sættelse. Hvad der imidlertid ikke fremgår af tabellerne er, at der blandtenlige mænd uden en fogedsag udgør enlige mænd fra ikke-vestlige lande5 procent. For enlige kvinder er tallene 14, 13 og 5 procent, for par 22,16 og 10 procent og for kategorien andre voksne 33, 31 og 20 procent.Således er især både enlige mænd og kvinder med ikke-vestlig baggrundoverrepræsenteret. I tabel 4.8 har vi opgjort andelen af familier fra ikke-vestlige lande, vestlige lande og fra Danmark med en fogedsag og en ef-fektiv udsættelse i 2010, særskilt for husstandstype. Det fremgår af tabel-len, at enlige mænd fra ikke-vestlige lande har en særlig høj risiko for atblive sat ud ved fogedens bistand. Andelen af enlige mænd fra ikke-vestlige lande med en fogedsag og med en effektiv udsættelse er hen-holdsvis 3,12 pct. og 1,92 pct. Endvidere er andelen af fogedsager, derresulterer i en effektiv udsættelse blandt disse, den næsthøjeste. Andelenmed en fogedsag og med en effektiv udsættelse er tilsvarende høj forenlige fædre fra ikke-vestlige lande.Blandt enlige kvinder fra ikke-vestlige lande med og uden børnfinder vi endvidere en relativt enslydende andel effektive udsættelser.Dette til forskel fra enlige kvinder fra vestlige lande og fra Danmark.Blandt disse er andelen med en fogedsag og med en effektiv udsættelsemellem 3 og 4 gange større for enlige mødre end for enlige kvinder udenbørn.

TABEL 4.8Andelen af familier i udlejningsboliger med en effektiv udsættelse og med en fo-gedsag, særskilt for husstandstype og etnisk baggrund. 2010. Procent.DanmarkVestlige Ikke-vestligelandelande0,500,9354,057.9590,330,6649,993030,160,2465,249.6790,461,1440,742.3660,180,2666,683.4230,350,9735,722.8910,380,7351,7711.7090,440,7857,141.8031,923,1261,5212.6491,153,3035,001.2130,570,9560,758.3530,521,6731,1410.0030,220,4844,457.4420,210,9521,6319.4881,022,0050,8321.1690,511,7629,199.147Mangleroplysninger0,751,2560,002.0004,354,35100,00230,070,3619,991.4062,565,1350,00156---629-0,97-5150,541,0352,116.8660,311,8716,671.283Total0,641,0958,83239.4140,721,8937,849.7670,130,2455,67299.9020,471,2836,6477.1820,100,2247,47172.4580,180,6727,0094.5110,541,0650,68126.2390,631,7137,1925.861

Enlige mændEffektiv udsættelseFogedsagerAndelen af fogedsager afsluttetmed effektiv udsættelseBeregningsgrundlag0,570,9758,47216.8060,661,7338,038.2280,120,2254,95280.4640,461,2237,5464.6570,100,2047,26160.9640,170,5929,1271.6170,440,8850,3386.4950,771,7843,3913.628

Enlige fædre

Effektiv udsættelseFogedsagerAndelen af fogedsager afsluttetmed effektiv udsættelseBeregningsgrundlag

Enlige kvinder

Effektiv udsættelseFogedsagerAndelen af fogedsager afsluttetmed effektiv udsættelseBeregningsgrundlag

Enlige mødre

Effektiv udsættelseFogedsagerAndelen af fogedsager afsluttetmed effektiv udsættelseBeregningsgrundlag

Par

Effektiv udsættelseFogedsagerAndelen af fogedsager afsluttetmed effektiv udsættelseBeregningsgrundlag

Par med børn

Effektiv udsættelseFogedsagerAndelen af fogedsager afsluttetmed effektiv udsættelseBeregningsgrundlag

Andre voksne

Effektiv udsættelseFogedsagerAndelen af fogedsager afsluttetmed effektiv udsættelseBeregningsgrundlag

Andre voksne med børn

Effektiv udsættelseFogedsagerAndelen af fogedsager afsluttetmed effektiv udsættelseBeregningsgrundlag

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Blandt par finder vi i vid udstrækning samme mønster. Således er ande-len med en effektiv udsættelse blandt par, hvor begge voksne i husstan-den er fra ikke-vestlige lande, den samme, uanset om der er børn i hus-standen eller ej. For par fra vestlige lande eller fra Danmark er andelenmed en effektiv udsættelse imidlertid mellem 2 og 3 gange større for parmed børn end for par uden børn.Når vi betragter andelen af fogedsager, der resulterer i en effek-tiv udsættelse, finder vi, at denne andel generelt er størst blandt familierfra vestlige lande efterfulgt af familier med dansk baggrund. Dette dogmed undtagelse af enlige mænd, for hvilke andelen er størst for ikke-vestlige.I tabel 4.9 har vi opgjort andelen af familier fra ikke-vestlige lan-de, vestlige lande og Danmark med en fogedsag og en effektiv udsættelsei 2010, særskilt for kommunekategorier. Når vi ser på andelen med eneffektiv udsættelse og med en fogedsag generelt i forhold til etnisk op-rindelse i de store kommuner, i omegnskommunerne og i de øvrigekommuner, er der tydelige forskelle.Familier med dansk oprindelse har lavest risiko for en fogedsagog for en effektiv udsættelse i København, hvorimod familier fra ikke-vestlige lande har højest risiko for en fogedsag og en effektiv udsættelse iKøbenhavn. Familier fra ikke-vestlige lande i København og i omegns-kommunerne udgør således samlet set den mest udsatte gruppe inden fordenne kategori. Omvendt gør det sig gældende for familier med danskbaggrund i København.Ser vi på andelen af fogedsager, der afsluttes med en effektiv ud-sættelse, er disse andele inden for de enkelte kommunekategorier i vidudstrækning ens over kategorierne for familiernes oprindelsesland. Dettyder således på, at denne andel i vid udstrækning er affødt af de lokaleboligmarkeder eller den kommunale praksis og ikke i samme grad famili-ernes oprindelsesland.

TABEL 4.9Andelen af familier i udlejningsboliger med en effektiv udsættelse og med en fo-gedsag, særskilt for etnisk baggrund og kommunekategori. 2010. Procent.KøbenhavnsKommuneOmegns-kommuner0,380,9938,28186.4530,401,0238,977.5480,782,2534,4823.2180,782,2235,001.805De firenæststørstekommuner0,330,5460,87165.2580,510,8759,016.9910,802,0239,6617.7390,811,2962,503.092Øvrigekommuner0,270,54Total0,300,60

DanmarkEffektiv udsættelseFogedsagerAndelen af fogedsager, derresulterer i en effektiv udsæt-telseBeregningsgrundlagVestlige landeEffektiv udsættelseFogedsagerAndelen af fogedsager, derresulterer i en effektiv udsæt-telseBeregningsgrundlag0,230,3466,56167.3240,370,5171,4312.3290,891,3366,7724.5990,370,6754,173.560

50,31 49,70383.824 902.8590,180,460,340,65

39,33 51,5313.265 40.1330,561,160,751,66

Ikke-vestlige landeEffektiv udsættelseFogedsagerAndelen af fogedsager, derresulterer i en effektiv udsæt-telseBeregningsgrundlag

48,20 45,4223.908 89.4640,230,790,481,08

Mangler oplysningerEffektiv udsættelseFogedsagerAndelen af fogedsager, derresulterer i en effektiv udsæt-telseBeregningsgrundlag

28,57 44,604.421 12.878

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

UDDANNELSESNIVEAU OGARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING

I denne analysedel beskriver vi udviklingen i andelen af familier med enfogedsag og med en effektiv udsættelse for familier kategoriseret efteruddannelsesniveau og primære indkomstkilde i det forudgående år, jf.metodekapitlet.Som det fremgår af figur 4.17, er andelen af familier med en fo-gedsag steget generelt for familier i samtlige uddannelseskategorier. Detteisær efter 2006. For familier, i hvilke ingen af de voksne har en kompe-

tencegivende uddannelse, er andelen med en fogedsag højere end forandre familier og stigningen er her særligt markant efter en årrække, hvorandelen med en fogedsag har været stabil. Tilsvarende tendens finder vifor familier med en erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse.Imidlertid er det blandt familier, som er kategoriseret som værende un-der uddannelse eller som manglende uddannelsesoplysninger, at vi finderden kraftigste stigning. Her er andelen med en fogedsag i perioden fremtil 2009 mere end firdoblet.FIGUR 4.17Andelen af familier i udlejningsboliger med en fogedsag, særskilt for familienshøjeste uddannelsesniveau. 2002 til 2010. Procent.1,210,8Procent0,60,40,20

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Mellemlang eller lang videregående uddannelseErhvervsfaglig eller kort videregående uddannelseUnder uddannelseIngen kompetencegivende uddannelseMangler uddannelsesoplysningerKilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

I relation til effektive udsættelser finder vi igen, at risikoen herfor er hø-jest for familier uden en kompetencegivende uddannelse. Andelen af dis-se familier, der sættes ud ved en effektiv udsættelse, har imidlertid væretrelativt konstant igennem perioden fra 2004 til og med 2007, hvorefterandelen stiger markant. Derimod følger andelen af familier under uddan-

nelse med en effektiv udsættelse en generelt tiltagende tendens det mesteaf perioden.FIGUR 4.18Andelen af familier i udlejningsboliger med en effektiv udsættelse, særskilt forfamiliens højeste uddannelsesniveau. 2002 til 2010. Procent.0,60,50,4Procent0,30,20,10

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

I modsætning hertil finder vi, at andelen af familier med en erhvervsfag-lig eller kort videregående uddannelse og familier med en mellemlangeller lang videregående uddannelse, der sættes ud ved en effektiv udsæt-telse, svinger omkring et mere eller mindre stabilt gennemsnit. Dog synesandelen med en effektiv udsættelse at stige mere markant efter 2008 endtidligere i perioden.Blandt udsatte lejere udgør andelen af familier uden en kompe-tencegivende uddannelse ligeledes majoriteten med mellem 51,5 og 58,2pct. Herefter følger andelen af familier med en erhvervsfaglig eller kortvideregående uddannelse på mellem 21 og 27 pct.

TABEL 4.10Udsatte familier i årene 2002 til 2010, fordelt på højeste opnåede uddannelsesni-veau i familien. Procent.2002 2003 2004 2005 2006Mellemlang eller langvideregående ud-dannelseErhvervsfaglig ellerkort videregåendeuddannelseUnder uddannelseIngenMangler oplysningerBeregningsgrundlag3,43,83,73,32,72007 2008 20093,53,33,42010 Total3,03,3

25,8 26,8 25,7 26,5 25,0 21,0 20,8 21,2 21,1 22,87,68,9 11,3 11,6 13,4 13,0 11,7 12,0 11,9 11,658,2 53,9 52,9 52,5 51,5 55,7 56,6 55,2 57,1 55,24,96,76,56,17,46,97,78,27,07,1931 1.195 1.445 1.471 1.490 2.113 2.948 3.217 3.553 18.363

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Ser vi uddannelsesfordelingen blandt udsatte lejere særskilt for hus-standstyper, som fremgår af bilagstabel B2.9, finder vi, at andelen udenen kompetencegivende uddannelse blandt enlige kvinder og enlige mødrei perioden 2002-2010 svinger omkring 62 pct. og er således højere endfor de andre husstandstyper. Andelen har været relativt konstant siden2006. For enlige mænd og enlige fædre er andelen højest i perioden2007-2010 og svinger omkring 56 pct. i hele perioden. Omvendt svingerandelen af enlige mænd og fædre med en erhvervsfaglig eller kort videre-gående uddannelse omkring 25 pct. igennem hele perioden og er lavest iperioden 2007-2010. For enlige kvinder og mødre svinger denne andel ihele perioden omkring 19 pct. Andelen med en erhvervsfaglig eller kortvideregående uddannelse blandt par og par med børn er ligeledes lavest iperioden 2007-2010 på omkring 31 pct.I figur 4.20 og figur 4.19 gengiver vi udviklingen i andelen af fa-milier med en fogedsag og med en effektiv udsættelse i perioden 2003-2010 kategoriseret efter familiens primære indkomstkilde året forinden.For familier med kontanthjælp som primær indkomst samt familier irestgruppen finder vi den højeste andel familier med en fogedsag og eneffektiv udsættelse. Andelen stiger især i perioden fra 2006 og frem. An-delen af familier i restgruppen med en fogedsag og med en effektiv ud-sættelse har imidlertid været kontinuerligt stigende med mere eller min-dre samme trend gennem hele perioden. Andelen af fogedsager, der re-sulterer i en effektiv udsættelse, er for både kontanthjælpsmodtagere ogrestgruppen fortsat tiltagende.

FIGUR 4.19Andelen af familier i udlejningsboliger med en fogedsag, særskilt for familiensprimære indkomstkilde året forinden i årene 2003 til 2010. Procent.3,532,5Procent21,510,5020032004200520062007200820092010

BeskæftigelseVarige ydelser

DagpengeUnder uddannelse

KontanthjælpRestgruppen

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

For familier med dagpenge eller orlov som primær indkomstkilde detforudgående år stiger andelen med en fogedsag ligeledes kontinuerligtmed en markant stigning fra 2006 til 2008, hvorefter andelen af familiermed en fogedsag forbliver på samme niveau med tendens til et svagt fald.Andelen med en effektiv udsættelse stiger tilsvarende for familier i dennekategori igennem hele perioden, men falder lige så brat i det efterfølgen-de år. Imidlertid har andelen af familier i denne kategori med en effektivudsættelse generelt været stigende.For familier i beskæftigelse og under uddannelse er andelen affamilier med en fogedsag og en effektiv udsættelse ens. Endvidere er an-delen af familier med en varig ydelse, der har en fogedsag og en effektivudsættelse, den laveste.Det fremgår imidlertid ikke af figur 4.20 og figur 4.19, at skøntandelen af familier i beskæftigelse med en fogedsag og med en effektivudsættelse er lavere end for familier med en midlertidig ydelse som pri-mær indkomstkilde og familier i restgruppen, udgør familier i beskæfti-gelse den største gruppe igennem hele perioden med en andel på mellem33 og 45 pct. Andelen heraf er højest i 2008 og lavest i 2006. Den næst-største gruppe er kontanthjælpsmodtagere med mellem 19,4 i 2009 og27,6 pct. i 2004.

FIGUR 4.20Andelen af familier i udlejningsboliger med en effektiv udsættelse, særskilt forfamiliens primære indkomstkilde året forinden i årene 2003 til 2010. Procent.21,81,61,41,210,80,60,40,20

Procent

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

BeskæftigelseVarige ydelser

DagpengeUnder uddannelse

KontanthjælpRestgruppen

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

TABEL 4.11Familier sat ud ved en effektiv udsættelse i årene 2003 til 2010, fordelt på famili-ens primære indkomstkilde. Procent.BeskæftigetDagpengeKontanthjælpVarig ydelseUddannelseRestgruppenMangler oplysningerTotalBeregningsgrundlag200339,59,426,86,38,69,00,51001.195200435,410,727,56,410,39,30,41001.445200536,011,127,24,910,310,10,31001.471200632,810,527,95,412,410,80,21001.490200735,88,623,96,411,513,50,31002.113200842,78,519,85,910,812,00,31002.948200944,33,919,46,411,314,30,41003.2172010 Total33,638,16,47,926,324,07,06,210,410,815,812,70,50,41001003.553 17.432

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Ser vi på fordelingen blandt udsatte lejere, særskilt for husstandstyper, jf.bilagstabel B2.10 finder vi imidlertid, at kontanthjælpsmodtagere udgørden største gruppe blandt enlige kvinder og enlige mødre og svinger om-kring 34 pct. For enlige mænd, enlige fædre, par og par med børn samtfor andre voksne og andre voksne med børn svinger denne andel om-kring 22, 20 og 20 pct. Omvendt svinger andelen i beskæftigelse for dissegrupper omkring 39, 57 og 35 pct. Det skal dog bemærkes i forlængelseheraf, at restgruppen blandt enlige mænd og fædre samt blandt andre

voksne og andre voksne med børn udgør omkring 14 pct. og 17 pct.Andelen under uddannelse, der således ikke modtager en midlertidigydelse eller er i beskæftigelse, er forholdsvis konstant for alle husstands-typerne og udgør omkring 10 pct. blandt enlige mænd og fædre, 12 pct.blandt enlige kvinder og mødre samt 14 pct. blandt andre voksne og an-dre voksne med børn.

OPSUMMERING

I alt identificerer vi 48.511 unikke fogedsager i perioden 2002-2010, hvor26.105 afsluttes med en effektiv udsættelse. Antallet af fogedsager er ste-get frem til 2009 hvorefter den falder lidt i 2010. Antallet af effektiveudsættelser er imidlertid steget igennem hele perioden. Andelen af foged-sager, der resulterer i en effektiv udsættelse, stiger fra 55 pct. i 2002 og2003 til 64 pct. i 2005, hvorefter andelen falder frem mod 2007. Denneandel har siden været forholdsvis stabil på omkring 46-47 pct. frem mod2010.Andelen af lejemål med en fogedsag er i hele perioden højest iomegnskommunerne og stiger markant mellem 2006 og 2009. I Køben-havn, de fire næststørste kommuner og de øvrige kommuner er andelen ivid udstrækning ens fra 2002 til 2006. Herefter følger København densamme udvikling som hidtil, hvorimod andelen stiger mere markant i defire næststørste kommuner og i de øvrige kommuner. I forhold til effek-tive udsættelser er andelen i de fire næststørste kommuner efter 2003konstant højere og tilnærmelsesvis parallelforskudt i forhold til andelenaf kommuner i kategorien ”øvrige kommuner”. Tilsvarende er andelen iomegnskommunerne højere end i København. Imidlertid er niveaufor-skellen ikke så stor som i relation til andelen af lejemål med en fogedsag.En fogedsag i København og i de fire næststørste kommuner resulterersåledes oftere i en udsættelse end i omegnskommunerne og de øvrigekommuner.I alment boligbyggeri er andelen af lejemål med en fogedsagmellem 2 og 3 gange højere end i privatejede lejeboliger og i offentligtejede lejeboliger. I perioden bliver andelen i almene boliger mere endtredoblet fra 0,4 i 2002 til 1,3 pct. i 2009. Den samlede andel af effektiveudsættelser er i 2010 højest for lejemål i offentligt ejede udlejningsboligeri de fire næststørste kommuner. Herefter følger almene boliger generelt.

100

En forklaring herpå kunne være, at især de fire næststørste kommuneranviser socialt udsatte borgere til kommunalt ejede udlejningsboliger,hvorfor beboerne i disse boliger har en højere risiko for at blive sat ud.Andelen af familier med en fogedsag og en effektiv udsættelse erhøjest for enlige fædre, efterfulgt af andre voksne med og uden børnsamt enlige mødre. Imidlertid udgør enlige mødre og deres børn, par ogderes børn samt enlige mænd de største grupper, der begæres sat ud.Andelen af enlige mænd med en effektiv udsættelse er højere end forenlige kvinder med børn til trods for, at andelen med en fogedsag blandtenlige kvinder med børn er højere end blandt enlige mænd. For enligemænd har en fogedsag oftere en effektiv udsættelse som udfald. Enligemænd er da også den største gruppe, når der er tale om antallet af perso-ner, der bliver sat ud ved en effektiv udsættelse. Dog udgør enlige mødreog deres børn, par og deres børn igennem hele perioden 2002-2010 lige-ledes nogle af de største grupper. Antallet af børn, der oplever en effek-tiv udsættelse er fordoblet igennem perioden.Aldersfordelingen blandt familier, der begæres sat ud, og familier,der bliver sat ud, er særligt venstretung. Det vil sige, at der er væsentligtflere unge familier blandt de familier, der begæres sat ud og de, der sættesud end blandt familier, der ikke begæres sat ud. Aldersfordelingen forden ældste i familien er endog mest venstretung blandt de familier, dersættes ud.For familier fra ikke-vestlige lande er andelen med en fogedsagigennem hele perioden 2002-2010 mere end dobbelt så høj som for fami-lier fra vestlige lande og fra Danmark. De to sidstnævnte grupper harsamlet set samme risiko for at få en fogedsag. Det samme gør sig gæl-dende for risikoen for at blive sat ud ved en effektiv udsættelse. Det erogså blandt familier fra ikke-vestlige lande, vi finder den største stigning.I 2010 er det især enlige mænd fra ikke-vestlige lande, der begæ-res sat ud, og som bliver sat ud. Endvidere er andelen af fogedsager, derresulterer i en effektiv udsættelse, den næsthøjeste. For enlige kvinder fraikke-vestlige lande med og uden børn finder vi desuden en relativt ensly-dende andel med en fogedsag og med en effektiv udsættelse. Modsat fin-der vi for enlige kvinder fra vestlige lande og fra Danmark, at andelenmed en fogedsag og med en effektiv udsættelse er mellem 3 og 4 gangestørre for kvinder med børn end for kvinder uden børn. For par gældersamme mønster.

101

I 2010 har familier fra ikke-vestlige lande endvidere højest risikofor at blive sat ud ved en effektiv udsættelse i København, efterfulgt affamilier i omegnskommunerne. Familier med dansk oprindelse har lavestrisiko for at få en fogedsag og for at blive sat ud ved en effektiv udsættel-se i København, hvorimod familier fra ikke-vestlige lande har højest risi-ko for en fogedsag og en effektiv udsættelse i København. Familier fraikke-vestlige lande i København og i omegnskommunerne udgør såledessamlet set den mest udsatte gruppe inden for denne kategori. Omvendtgør det sig gældende for familier med dansk baggrund i København.Andelen af familier med en fogedsag stiger for familier i samtligeuddannelseskategorier. Dette især efter 2006. For familier, i hvilke ingenaf de voksne har en kompetencegivende uddannelse, er andelen med enfogedsag højere end for andre familier, og stigningen er her særligt mar-kant. Imidlertid er det blandt familier kategoriseret som værende underuddannelse eller som manglende uddannelsesoplysninger, at vi finderden kraftigste stigning. Her er andelen med en fogedsag mere end fir-doblet frem til 2009. Familier uden en kompetencegivende uddannelseudgør ligeledes majoriteten af de udsatte familier med mellem 51,5 og58,2 pct. i hele perioden. Herefter følger andelen af familier med en er-hvervsfaglig eller en kort videregående uddannelse på mellem 20,8 og26,8 pct.For familier med kontanthjælp som den primære indkomst samtfamilier i restgruppen finder vi den højeste andel familier med en foged-sag og en effektiv udsættelse. Andelen stiger især i perioden fra 2006 ogfrem. For familier i restgruppen er denne stigning i vid udstrækning kon-stant. Andelen af fogedsager, der resulterer i en effektiv udsættelse, er forbåde kontanthjælpsmodtagere og restgruppen tiltagende.Til trods for at andelen med en fogedsag og med en effektiv ud-sættelse er lavere for familier i beskæftigelse end for dagpengemodtagere,kontanthjælpsmodtagere og familier i restgruppen, udgør familier i be-skæftigelse den største gruppe igennem hele perioden med en andel påmellem 32,8 og 44,3 pct. Andelen heraf er højest i 2009 og lavest i 2006.Den næststørste gruppe er kontanthjælpsmodtagere med mellem 19,4pct. i 2009 og 27,9 pct. i 2006.

102

KAPITEL 5

RISIKOEN FOR AT FÅ ENFOGEDSAG

KAPITLETS FOKUS

I dette kapitel anvender vi en statistisk model (en logistisk regressions-analyse) til at identificere og adskille betydningen af de risikofaktorer, derer associeret med en forøget sandsynlighed for at få en fogedsag.Gennem hele kapitlet udgør familier analyseenheden, og model-len kan således anvendes til identifikation af familier med en forøget risi-ko for at få en fogedsag. Der er således ikke tale om en egentlig forkla-ring på, hvorfor nogle familier er i større risiko for at få en fogedsag endandre familier.Med udgangspunkt i den statistiske model beskriver vi først ud-viklingen i risikoen for at få en fogedsag i perioden 2007-2010 inden forkommunekategorier. Dernæst beskriver vi særskilt betydningen af ud-dannelse, etnicitet, husstandstype og familiens tilknytning til arbejdsmar-kedet. Vi tager i modellen ligeledes højde for en række andre demografi-ske og socioøkonomiske forhold, som vi kort beskriver til sidst i kapitlet.

103

DATA

I analysen anvender vi registerdata, der består af Domstolsstyrelsens ad-ministrative register og registerdata fra Danmarks Statistik.Analysen er afgrænset til lejemål, der ifølge BBR-registret er ud-lejet til beboelse, og hvor husstanden tilhører en af de otte husstandsty-per.HOVEDRESULTATER•

•

Risikoen for at få en fogedsag varierer mellem de tre forskellige om-råder: 1) de fem største kommuner (København, Århus, Odense,Ålborg og Esbjerg), 2) omegnskommunerne til København samt 3)de øvrige kommuner.I perioden 2007-2009 er stigningen i risikoen for en fogedsag størstfor familier i omegnskommunerne og statistisk signifikant forskelligfra udviklingen i København.Den modsatte tendens finder vi efter 2008 inden for kommuner ikategorien ”øvrige kommuner”, hvor andelen med en fogedsag fal-der. Også denne udvikling er statistisk signifikant forskellig fra denfortsatte stigning i Københavns Kommune.Der er ingen statistisk signifikant forskel i risikoen for at få en fo-gedsag mellem de fire næststørste kommuner og KøbenhavnsKommune. Hverken i relation til niveauet herfor eller udviklingenheri. Forskellen mellem den absolutte risiko for at få en fogedsag ide fire næststørste kommuner og i København skyldes primærtstrukturelle forhold, som fx at andelen af familier i alment boligbyg-geri i de fire næststørste kommuner er næsten dobbelt så stor som iKøbenhavn.I de almene boliger er familier med karakteristika, der er associeretmed en forøget risiko for at få en fogedsag, overrepræsenteret, menrisikoen for at få en fogedsag er relativt lavere for familier i almeneboliger, når vi kontrollerer for andre forhold.Forskellen mellem enlige mænd, enlige kvinder og par i forhold tilrisikoen for at få en fogedsag er mindre inden for privatejede udlej-ningsboliger end inden for de almene boliger og de offentligt ejedeudlejningsboliger.Forskellen i risikoen for at få en fogedsag mellem familier, der mod-tager dagpenge, kontanthjælp eller en varig ydelse på den ene side og

104

•

familier i beskæftigelse på den anden er imidlertid større for familieri privatejede boliger end for familier i de andre udlejningsformer.Udviklingen i risikoen for at få en fogedsag har sat sig enslydendeigennem for de fire husstandstyper, når vi kontrollerer for andreforhold, herunder antallet af børn, familiens ækvivalerede indkomstog lignende.Familier med ikke-vestlig eller dansk herkomst har alt andet lige enenslydende risiko for at få en fogedsag perioden 2008-2009.Risikoen for at få en fogedsag er steget mere for familier med vestligherkomst fra 2008 til 2010 end for familier, hvor mindst en i famili-en har dansk baggrund.Familier uden uddannelse har den største risiko for at få en fogedsagi forhold til familier med en mellemlang eller en lang videregåendeuddannelse.Når vi kontrollerer for andre forhold, herunder indkomst, er denrelative forskel mellem familier med beskæftigelse som primær ind-komst på den ene side og familier med en midlertidig ydelse på denanden side statistisk signifikant om end ikke stor.

RISIKOEN FOR AT FÅ EN FOGEDSAG

Vi tager udgangspunkt i de samme faktorer, som beskrives i den tidligererapport om udsatte lejere (Christensen & Nielsen, 2008). Risikofaktorer-ne er af såvel strukturel og institutionel som interpersonel karakter. Føl-gende variable indgår i modellen:•

Strukturelle forhold•Tilknytning til arbejdsmarkedet året forinden (primær ind-komstkilde)•Husstandens disponible ækvivalerede indkomst året forinden•Husstandes samlede gæld året forinden•Husstandes samlet formue året forinden•Bopælskommune•Udlejningsforhold•Antallet af flytninger 1 år forinden•Tiden opgjort i år

105

•

Institutionelle forhold•Varige og midlertidige ydelser (primær indkomstkilde)Interpersonelle forhold•Husstandstype•Etnisk baggrund•Alder for den ældste i familien•Antal børn pr. voksen i familien•Uddannelsesniveau•Sygehusindlæggelser i familien på psykiatrisk hospital.•Antal gange et eller flere familiemedlemmer var indskrevet på etpsykiatrisk hospital 1 år forinden.•Antal dage et eller flere familiemedlemmer har tilbragt på etpsykiatrisk hospital 1 år forinden.•Ændring i husstandssammensætning året forinden

•

Referencekategorien er enlige mænd uden børn i året 2007, der:••••••••

••

er i beskæftigelse i det forudgående århar en mellemlang eller lang videregående uddannelsehar dansk oprindelseikke er skilt inden for det sidste århar en årlig indkomst på 243.260 kr.ikke har gældikke har indestående i pengeinstitutterikke har været indlagt på et psykiatrisk hospital inden for det sidsteårer flyttet én gang året forindenbor i et alment boligbyggeri i København.

Den endelige model fremgår af bilagstabel B3.1. I de følgende afsnit be-skriver vi udviklingen i risikoen for at få en fogedsag i perioden 2007-2010. Dernæst beskriver vi betydningen af uddannelse, etnicitet, familie-forhold, tilknytning til arbejdsmarkedet og udlejningsbolig.

106

RISIKOEN FOR AT FÅ EN FOGEDSAG I KOMMUNERNE OG INDENFOR FORSKELLIGE UDLEJNINGSFORMER

Vi finder med udgangspunkt i modellen, at lejernes risiko for at få enfogedsag stiger over tid. Risikoen stiger fra 2007 til 2009, men faldersvagt i 2010. Vi har i forlængelse heraf undersøgt, om risikoen for at fåen fogedsag udvikler sig statistisk signifikant forskelligt over tid kommu-nekategorierne imellem, når vi kontrollerer for husstandsspecifikke ka-rakteristika, jf. bilagstabel B3.2.Stigningen i risikoen for at få en fogedsag er størst for familier iomegnskommunerne i perioden 2007-2010, og den er statistisk signifi-kant forskellig fra udviklingen i København, når vi kontrollerer for struk-turelle, institutionelle og interpersonelle forhold, jf. figur 5.1.Som vi ligeledes finder i den deskriptive analyse, er risikoen forat få en fogedsag inden for kommuner i kategorien ”øvrige kommuner”faldende fra 2008 frem mod 2010. Udviklingen er statistisk signifikantforskellig fra den fortsatte stigning i Københavns Kommune.FIGUR 5.1Lejeres risiko for et få en fogedsag som funktion af tiden i perioden 2007-2010,særskilt for kommunekategorier. Procent.1,61,41,2Procent10,80,60,40,20København2007Omegnskommuner De fire næsstørstekommuner20082009Øvrige kommuner2010

Anm.: Figuren beskriver risikoen for en fogedsag for en 30-årig mandlig lejer, der var i beskæftigelse i det foregående år,ikke er skilt i forhold til foregående år, ikke var indlagt på psykiatrisk institution i det foregående år, har en mellem-lang eller lang videregående uddannelse, er af dansk oprindelse, har en årlig indkomst på 243.260 kr., ikke har gældeller formue, der kun flyttede en gang året forinden, og som bor i et alment boligbyggeriKilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

107

Imidlertid afviger den procentuelle ændring over tid for de fire næststør-ste kommuner ikke statistisk signifikant fra udviklingen i KøbenhavnsKommune. Endvidere fremgår det, at risikoen for at få en fogedsag lig-ger på samme niveau for familier i København og i de fire næststørstekommuner, her illustreret for en enlig mand, der bor i alment boligbyg-geri. Dette billede afviger fra billedet i den deskriptive analyse, hvor detfremgår, at den samlede risiko for at få en fogedsag er væsentlig lavere iKøbenhavn end i de fire næststørste kommuner.Vi har i relation hertil undersøgt tre forhold, der i absolutte taludgør en væsentlig del af forskellen i andelen af familier med en fogedsagi København og i de fire næststørste kommuner. For det første om for-delingen af almene boliger, privatejede og offentligt ejede udlejningsboli-ger er forskellige imellem kommunekategorierne. For det andet om risi-koen for at få en fogedsag er forskellig for familier i almene boliger, pri-vat og offentligt ejede udlejningsboliger inden for de forskellige kommu-nekategorier. jf. bilagstabel B3.3. Og for det tredje om husstandsspeci-fikke karakteristika på forskellig vis er associeret med risikoen for at få enfogedsag inden for de fire kommunekategorier, jf. bilagstabel B3.4, B3.5og B3.6.Vi finder for det første, at andelen af familier i alment boligbyg-geri i de fire næststørste kommuner næsten er dobbelt så stor som i Kø-benhavn. Den samlede andel af familier med en fogedsag er således høje-re, idet familier boende i alment boligbyggeri generelt har en højere risiko.For det andet er risikoen for at få en fogedsag yderligere forskel-lig for familier bosiddende i privat og offentligt ejede udlejningsboligerimellem de fire kommunekategorier. Familier, der bor i privatejede og ioffentligt ejede udlejningsboliger, har en statistisk signifikant højere risi-ko for at få en fogedsag i de fire næststørste kommuner end i Køben-havn. Især i relation til offentligt ejede udlejningsboliger er denne forskelsærlig markant. Imidlertid gør noget lignende sig gældende for privat ogoffentligt ejede udlejningsboliger i omegnskommunerne, om end i min-dre omfang, jf. figur 5.2.

108

FIGUR 5.2Lejeres risiko for en fogedsag som en funktion udlejningstype i 2010, særskilt forkommunekategorier. Procent.1,61,41,21Procent0,80,60,40,20KøbenhavnOmegnskommuner De fire næststørste Øvrige KommunerkommunerPrivat udlejningOffentligt ejede udlejningsboligerAndet

Almene boliger

Anm.: Figuren beskriver risikoen for en fogedsag for en 30-årig mandlig lejer, der var i beskæftigelse i det foregående år,ikke er skilt i forhold til foregående år, ikke var indlagt på psykiatrisk institution i det foregående år, har en mellem-lang eller lang videregående uddannelse, er af dansk oprindelse, har en årlig indkomst på 243.260 kr., ikke har gældeller formue, der kun flyttede en gang året forinden, og som bor i et alment boligbyggeri.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

For det tredje har vi undersøgt, om forskellige husstandskarakteristika erassocieret med risikoen for at få en fogedsag på forskellig vis inden forde fire kommunekategorier. Vi finder her, at familierne fra et ikke-vestligt land har en lavere risiko for en fogedsag i omegnskommunerneog i de øvrige kommuner end i København og i de fire næststørstekommuner, jf. bilagstabel B3.4. Imidlertid har familier uden en kompe-tencegivende uddannelse, familier, der er under uddannelse, og familier,for hvilke uddannelsesoplysningerne mangler, en statistisk signifikanthøjere risiko for at få en fogedsag, hvis familien bor i de fire næststørstekommuner, end hvis familien bor i København, jf. bilagstabel B.3.5.Omvendt finder vi, som det fremgår af bilagstabel B3.6, at familier, deråret forinden primært modtager kontanthjælp, har en statistisk signifikanthøjere risiko for at få en fogedsag i København end i de øvrige kommu-nekategorier. En tilsvarende tendens finder vi i forhold til varige ydelser.

109

Omvendt finder vi ingen forskel mellem kommunekategorierne medhensyn til familier, der har dagpenge som primære indtægtskilde.BOLIGFORHOLD

I forlængelse heraf har vi undersøgt udviklingen inden for de fire udlej-ningstyper over tid og finder her ingen statistisk signifikant forskel i denprocentuelle udvikling for familier i de forskellige udlejningstyper, når vikontrollerer for andre familie- og husstandsspecifikke karakteristika samtkommunespecifikke konstante karakteristika, jf. bilagstabel B3.7. Kun forfamilier boende i privatejede udlejningsboliger er risikoen for en foged-sag statistisk signifikant lavere i 2009 end for familier i almene boliger.Det er dog kun statistisk signifikant på et 10-procentsniveau. I figur 5.3er udviklingen over tid for de fire udlejningsformer gengivet. Vi findersåledes, at modellen i vid udstrækning er i overensstemmelse med bille-det i den deskriptive analyse.Imidlertid er risikoen for en fogedsag væsentlig lavere for famili-er i alment boligbyggeri, når vi kontrollerer for andre forhold end densamlede risiko, som fremgår af den deskriptive analyse. Det skyldes pri-mært, de husstandsspecifikke karakteristika, der i særlig grad er associeretmed øget risiko for at få en fogedsag, ikke overraskende overrepræsente-ret i alment boligbyggeri.Husstande, hvis husstandsspecifikke karakteristika i særlig grader associeret med risikoen for at få en fogedsag, er derimod underrepræ-senterede i privatejede udlejningsboliger i forhold til både almene boligerog offentligt ejede udlejningsboliger.Imidlertid er forskellen mellem risikoen for at få en fogedsag forenlige mænd, enlige kvinder og par mindre inden for privatejede udlej-ningsboliger end i almene boliger. Omvendt er forskellen i risikoen mel-lem familier, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller en varig ydelse,på den ene side og familier i beskæftigelse på den anden større i den pri-vate boligsektor end i den almene boligsektor. Imidlertid kan niveaufor-skellen også skyldes forhold, vi ikke med udgangspunkt i de forhånden-værende data kan kontrollere for og er således udtryk for, at lejere i pri-vatejede udlejningsboliger alt andet lige er en mere ressourcestærk lejer-gruppe.Med grundmodellen undersøger vi ligeledes betydningen af enustabil boligsituation. Vi finder, at risikoen for at få en fogedsag øges

110

markant med antallet af flytninger i familien det forudgående år, og atdenne sammenhæng er statistisk signifikant, jf. bilagstabel B3.1.FIGUR 5.3Lejeres risiko for en fogedsag som en funktion af tiden i perioden 2007-2010,særskilt for udlejningstyper. Procent.0,90,80,70,6Procent0,50,40,30,20,10Almene boliger2007Privat udlejning2008Offentligt ejedeudlejningsboliger2009Andet2010

Anm.: Figuren beskriver risikoen for en fogedsag for en 30-årig mandlig lejer, der var i beskæftigelse i det foregående år,ikke er skilt i forhold til foregående år, ikke var indlagt på psykiatrisk institution i det foregående år, har en mellem-lang eller lang videregående uddannelse, er af dansk oprindelse, har en årlig indkomst på 243.260 kr., ikke har gældeller formue, der kun flyttede en gang året forinden, og som bor i et alment boligbyggeri.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

BETYDNINGEN AF HUSSTANDSSPECIFIKKE KARAKTERISTIKA

Risikoen for en fogedsag er afhængig af, hvilken husstandstype der ertale om. Risikoanalysen viser, at enlige mænd generelt har en større risikoend enlige kvinder, par og bofællesskaber, jf. bilagstabel B3.8. Risikomo-dellen understøtter således i vid udstrækning resultatet af den deskriptiveanalyse. Imidlertid er risikoen for at få en fogedsag for familier i katego-rien andre voksne statistisk signifikant lavere, når vi kontrollerer for an-dre forhold, end når vi ser på den samlede risiko, jf. kapitel 4. Det kanskyldes, at flere af de forhold, vi her kontrollerer for og som er associeretmed en højere risiko for at få en fogedsag, er overrepræsenteret for fami-lier i den kategori.Imidlertid afviger den procentuelle udvikling over tid husstands-typerne imellem ikke statistisk signifikant fra hinanden. Dette resultat er

111

også i tråd med analysen af den samlede risiko for at få en fogedsag i detforrige kapitel.FIGUR 5.4Lejeres risiko for en fogedsag som en funktion af tiden i perioden 2007-2010,særskilt for husstandstyper. Procent.0,90,80,70,6Procent0,50,40,30,20,10Enlige mændEnlige kvinderParAndre voksne

2007

2008

2009

2010

Anm.: Figuren beskriver risikoen for en fogedsag for en 30-årig mandlig lejer, der var i beskæftigelse i det foregående år,ikke er skilt i forhold til foregående år, ikke var indlagt på psykiatrisk institution i det foregående år, har en mellem-lang eller lang videregående uddannelse, er af dansk oprindelse, har en årlig indkomst på 243.260 kr., ikke har gældeller formue, der kun flyttede en gang året forinden, og som bor i et alment boligbyggeri.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

ETNICITET

Regressionsanalysen viser, at etnisk herkomst har forskellig betydning forfamiliers risiko for at få en fogedsag, jf. bilagstabel B3.9. Denne sam-menhæng belyses i figur 5.5, hvor familiernes risiko for at få en fogedsager illustreret som en funktion af deres etniske herkomst over tid i perio-den 2007-2010. Det fremgår af figuren, at familier med henholdsvis ikke-vestlig eller dansk herkomst alt andet lige i perioden 2008-2009 har denstørste risiko for at få en fogedsag. Deres sandsynlighed ligger nogenlun-de på samme niveau.

112

FIGUR 5.5Lejeres risiko for en fogedsag som en funktion af tiden i perioden 2007-2010,særskilt for familiens etniske oprindelse. Procent.10,90,80,7Procent0,60,50,40,30,20,10Dansk20072008Vestlig2009Ikke-vestlig2010

Anm.: Figuren beskriver risikoen for en fogedsag for en 30-årig mandlig lejer, der var i beskæftigelse i det foregående år,ikke er skilt i forhold til foregående år, ikke var indlagt på psykiatrisk institution i det foregående år, har en mellem-lang eller lang videregående uddannelse, er af dansk oprindelse, har en årlig indkomst på 243.260 kr., ikke har gældeller formue, der kun flyttede en gang året forinden, og som bor i et alment boligbyggeri.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Det er værd at bemærke, at risikoen for at få en fogedsag er lavere i peri-oden 2007-2008 for familier med vestlig herkomst end for familier meddansk herkomst, mens den stiger markant i 2010, når vi kontrollerer forandre risikofaktorer. Vi finder, at denne procentuelle udvikling er stati-stisk signifikant forskellig. Dette billede afviger således fra det billede, vifinder i den deskriptive analyse, hvor risikoen for at få en fogedsag erenslydende danske og vestlige familier imellem. Det er således andre fak-torer, der kendetegner familier af vestlig oprindelse, og som bidrager til,at de har samme gennemsnitlige risiko for at få en fogedsag som familieraf dansk oprindelse. At den samlede sandsynligheden for at få en foged-sag er mere end dobbelt så stor for familier af ikke-vestlig herkomst somfor familier af vestlig herkomst og dansk herkomst hænger således pri-mært sammen med, at familier med ikke-vestlig baggrund udgør en se-lekteret gruppe bestående af særligt ressourcesvage familier.

113

I forlængelse heraf finder vi, at den procentuelle udvikling er sta-tistisk signifikant forskellig de tre kategorier imellem. Risikoen for at fåen fogedsag er således steget mere for familier med ikke-vestlig herkomstfra 2007 til 2010 end for familier, hvor mindst en i familien har danskbaggrund. Hvor risikoen for en fogedsag endvidere er faldet svagt fra2009 til 2010 for familier med dansk baggrund, er risikoen for at få enfogedsag fortsat steget både for familier med ikke-vestlig og vestlig bag-grund. Denne sammenhæng er statistisk signifikant.UDDANNELSE

Der er forskel på familiernes risiko for at få en fogedsag afhængig af dethøjeste fuldførte uddannelsesniveau i familien. For at belyse denne sam-menhæng har vi i det følgende beskrevet familiernes risiko for en foged-sag som funktion heraf, jf. bilagstabel B3.10. I forhold til referencegrup-pen, der enten har en mellemlang eller en lang videregående uddannelse,har familier uden uddannelse den største risiko for at få en fogedsag. Ri-sikoen er for disse familier mere end dobbelt så høj som for familier meden mellemlang eller en lang videregående uddannelse, når vi kontrollererfor de andre risikofaktorer. Den procentuelle udvikling over tid er i vidudstrækning enslydende på tværs af de fire uddannelseskategorier, jf. fi-gur 5.6. Vi har i figuren udeladt familier under uddannelse.

114

FIGUR 5.6Lejeres risiko for en fogedsag som en funktion af deres uddannelsesniveau i peri-oden 2007-2010. Procent2,521,5Procent10,50

Mellemlang eller Erhvervsfaglig ellerIngenIngen oplysningerlang videregående kort videregående kompetencegivendeuddannelseuddannelseuddannelse2007200820092010

Anm.: Figuren beskriver risikoen for en fogedsag for en 30-årig mandlig lejer, der var i beskæftigelse i det foregående år,ikke er skilt i forhold til foregående år, ikke var indlagt på psykiatrisk institution i det foregående år, har en mellem-lang eller lang videregående uddannelse, er af dansk oprindelse, har en årlig indkomst på 243.260 kr., ikke har gældeller formue, der kun flyttede en gang året forinden, og som bor i et alment boligbyggeri.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

TILKNYTNINGEN TIL ARBEJDSMARKEDET

En families arbejdsmarkedstilknytning har ligeledes betydning for risiko-en for at få en fogedsag, jf. bilagstabel B3.11. I forhold til familier, hvoren eller flere er i beskæftigelse, er risikoen højest for familier i restgrup-pen. Den procentuelle stigning i risikoen for at få en fogedsag i perioden2007-2009 er dog statistisk signifikant lavere for familier i restgruppenend for familier i beskæftigelse.Endvidere finder vi, at familier, hvor den primære indkomst åretinden er kontanthjælp i 2007, har en risiko, der er 59 pct. højere end fa-milier, hvor mindst en er i beskæftigelse året inden. Forskellen bliver dogmindre over tid, og er 39 pct. i 2010. Denne sammenhæng er statistisksignifikant. Vi finder en lignende tendens i forhold til familier, hvor denprimære indkomst året inden er dagpenge. Ændringen over tid for dennegruppe er dog ikke statistisk signifikant.Omvendt har både familier under uddannelse og familier, dermodtager en varig ydelse, en risiko, der er statistisk signifikant lavere end

115

familier, hvor mindst et familiemedlem er i beskæftigelse, når vi kontrol-lerer for andre forhold, herunder indkomstniveauet.FIGUR 5.7Lejeres risiko for en fogedsag som en funktion af tiden i perioden 2007-2010,særskilt for familiens arbejdsmarkedstilknytning. Procent.1,210,8Procent0,60,40,20

I beskæftigelse2007

Dagpenge2008

Kontanthjælp2009

Varig ydelse

Restgruppe2010

Anm.: Figuren beskriver risikoen for en fogedsag for en 30-årig mandlig lejer, der var i beskæftigelse i det foregående år,ikke er skilt i forhold til foregående år, ikke var indlagt på psykiatrisk institution i det foregående år, har en mellem-lang eller lang videregående uddannelse, er af dansk oprindelse, har en årlig indkomst på 243.260 kr., ikke har gældeller formue, der kun flyttede en gang året forinden, og som bor i et alment boligbyggeri.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Således afviger billedet på væsentlige punkter fra den deskriptive del, nårvi kontrollerer for en række forhold, herunder indkomstniveauet. For-skellen mellem de familier, hvis primære indkomstkilde er beskæftigelse,på den ene side og familier med en overførselsindkomst på den anden ersåledes statistik signifikant om end numerisk mindre, når vi kontrollererfor indkomst. Således er indkomst den primære årsag til forskellen i risi-kobilledet, som det fremgår af den deskriptive analyse i kapitel 4. Der-med også sagt, at den relative forskel i risikoen for familier i beskæftigel-se og familier, der modtager dagpenge eller kontanthjælp, i modellen derligger til grund for figur 5.7, skyldes forhold, som det ikke her er muligtat kontrollere for. Disse forhold er imidlertid korreleret med familiernesarbejdsmarkedstilknytning. Det kan være både strukturelle, institutionelleforhold og individuelle forhold som vi ikke her kan kontrollere for. Indi-viduelle forhold omfatter blandt andet alkoholmisbrug, ludomani og lig-

116

nende forhold. Imidlertid kan administrative og institutionelle forhold,der knytter sig til overførselsindkomster, som fx sanktioner over for kon-tanthjælpsmodtagere eller lignende ligeledes være årsag til denne forskel.Vi har i forlængelse heraf undersøgt, om familiens arbejdsmar-kedstilknytning er af forskellig betydning inden for de forskellige hus-standstyper, når vi undlader at kontrollere for indkomstniveauet, jf. bi-lagstabel B3.12. I figur 5.8 angiver vi denne forskel i 2010.FIGUR 5.8Lejeres risiko for en fogedsag som en funktion af arbejdsmarkedstilknytning i2010, særskilt for husstandstypen. Procent3,532,521,510,50

Procent

Enlig mand

Enlig kvindeDagpengeUnder uddannelse

Par

Andre voksneKontanthjælpRestgruppe

I beskæftigelseVarig ydelse

Anm.: Figuren beskriver risikoen for en fogedsag for en 30-årig mandlig lejer, der var i beskæftigelse i det foregående år,ikke er skilt i forhold til foregående år, ikke var indlagt på psykiatrisk institution i det foregående år, har en mellem-lang eller lang videregående uddannelse, er af dansk oprindelse, ikke har gæld eller formue, der kun flyttede engang året forinden, og som bor i et alment boligbyggeri.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Som det fremgår, er den procentuelle forskel mellem beskæftigelse somprimær indkomstkilde på den ene side og dagpenge, kontanthjælp, varigydelse og uddannelse på den anden ikke statistisk signifikant forskelligeover de forskellige husstandstyper. Dog finder vi, at kvinder, der modta-ger kontanthjælp, har en øget risiko i forhold til mænd.

117

BØRN

Børn er associeret med en signifikant højere risiko for at få en fogedsag,jf. bilagstabel B3.1. Vi finder imidlertid, at dette især gør sig gældende forenlige kvinder og par. Betydningen af børn er dog ikke lineær. Vi finder istedet, at risikoen stiger indtil omkring 2 børn, hvorefter risikoen igenfalder.FIGUR 5.9Lejeres risiko for en fogedsag som en funktion af antallet af børn i familien i 2010,særskilt for husstandstyper. Procent.0,70,60,5Procent0,40,30,20,100Enlige mænd

1Enlige kvinder

2Par

3Bofælleskaber

Anm.: Figuren beskriver risikoen for en fogedsag for en 30-årig mandlig lejer, der var i beskæftigelse i det foregående år,ikke er skilt i forhold til foregående år, ikke var indlagt på psykiatrisk institution i det foregående år, har en mellem-lang eller lang videregående uddannelse, er af dansk oprindelse, har en årlig indkomst på 243.260 kr., ikke har gældeller formue, der kun flyttede en gang året forinden, og som bor i et alment boligbyggeri.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Yderligere finder vi, at betydningen af børn for risikoen for at få en fo-gedsag ikke ændrer sig over tid, når vi kontroller for samtlige faktorer.ANDRE FORHOLD AF BETYDNING

I risikomodellen tager vi, som angivet, højde for alderen for den ældste ifamilien, familiens samlede indkomst, samlede gæld og samlede formuesamt antallet af dage, en eller flere i familien har været indlagt på en psy-kiatrisk institution, jf. bilagstabel B3.1.I relation hertil finder vi, at sammenhængen mellem alder forden ældste i familien og risikoen for at få en fogedsag ikke er lineær. Så-ledes stiger risikoen for at få en fogedsag indtil en bestemt alder, hvoref-

118

ter sandsynligheden bliver mindre. Yderligere finder vi, at både familienssamlede indkomst, samlede gæld og samlede kapital påvirker sandsynlig-heden for at få en fogedsag, når vi kontrollerer for samtlige faktorer.Husstandenes risiko falder, desto højere familiens ækvivalerede indkomstog samlede formue er. Omvendt stiger risikoen for at få en fogedsag, jostørre familiens samlede gæld er. I analysen har vi også taget højde forantallet af dage, en eller flere i familien har været indlagt på en psykiatriskinstitution. Vi finder her ingen statistisk signifikant sammenhæng mellempsykiatrisk diagnose og indlæggelse på den ene side og sandsynlighedenfor at få en fogedsag på den anden.

OPSUMMERING

Som det fremgår, er ændringen i risikoen for at få en fogedsag statistisksignifikant forskellig i de fire kommunekategorier. Stigningen i risikoenfor en fogedsag er størst for familier i omegnskommunerne i perioden2007-2009 og statistisk signifikant forskellig fra udviklingen i København,når vi kontrollerer for strukturelle, institutionelle og interpersonelle for-hold. I 2010 aftager stigningen i omegnskommunerne, men stiger fortsati København. Denne forskel er ligeledes statistisk signifikant. En afvi-gende tendens finder vi efter 2008 inden for kommuner i kategorien øv-rige kommuner, hvor andelen med en fogedsag falder. Også denne erstatistisk signifikant forskellig fra den fortsatte stigning i KøbenhavnsKommune.Disse resultater er i vid udstrækning i overensstemmelse med re-sultatet i den deskriptive analyse. Imidlertid finder vi i den statistiske ana-lyse ingen statistisk signifikant forskel mellem de fire næststørste kom-muner og Københavns Kommune i forhold til risikoen for at få en fo-gedsag. Hverken i relation til niveauet herfor eller udviklingen heri. Risi-koen for en fogedsag i de fire næststørste kommuner er således med ud-gangspunkt i modellen omtrent den samme som i København, og denprocentuelle ændring over tid afviger ikke nævneværdigt de fire næststør-ste kommuner og Københavns Kommune imellem.Forskellen i den absolutte risiko for at få en fogedsag i de firenæststørste kommuner og i København skyldes for det første strukturelleforhold, nemlig at andelen af familier i alment boligbyggeri i de fire næst-største kommuner er næsten dobbelt så stor som i København. For det

119

andet har familier, der bor i privatejede og i offentligt ejede udlejningsbo-liger især en statistisk signifikant højere risiko for at få en fogedsag i defire næststørste kommuner end i København.Yderligere er lejersammensætningen forskellig imellem kommu-nekategorierne, og de forskellige husstandsspecifikke risikofaktorer harforskellig betydning i forskellige kommuner. Blandt andet har en familieuden en kompetencegivende uddannelse, familier, der er under uddan-nelse og familier, for hvilke uddannelsesoplysningerne mangler en højererisiko for at få en fogedsag, hvis familien bor i de fire næststørste kom-muner, end hvis den bor i København. Omvendt har familier, der i åretforinden primært modtager kontanthjælp eller en varig ydelse, en stati-stisk signifikant højere risiko for at få en fogedsag i København end i deøvrige kommunekategorier. Der er imidlertid ingen forskel kommuneka-tegorierne imellem i forhold til familier, der modtager dagpenge eller iforhold til familiernes etniske baggrund.Resultatet tyder på, at vi i relation til risikoen for at få en foged-sag kan inddele Danmarkskortet i tre væsensforskellige områder: de femstørste kommuner (København, Århus, Odense, Ålborg og Esbjerg),omegnskommunerne til København og de øvrige kommuner. Forskellenmellem disse tre områder finder sin årsag i flere forhold: de lokale bo-ligmarkeder, kommunernes håndtering af forestående fogedsager og ikkemindst husstandsspecifikke karakteristika, som vi ikke her kan kontrolle-re for.Dog kan vi på baggrund af modellen forklare forskellen mellemisær København og de fire næststørste kommuner med henvisning tilbåde boligsammensætning, lejersammensætning og relationen mellemdisse og risikoen for at få en fogedsag ud fra observerbare karakteristika.I modsætning til udviklingen inden for og imellem kommuneka-tegorierne er der ingen statistisk signifikant forskel i den procentuelleudvikling for familier i de fire forskellige udlejningstyper. Yderligere errisikoen for at få en fogedsag lavere for familier i privatejede boliger endfor familier i kommunalt ejede boliger, når vi kontrollerer for andre for-hold. Imidlertid er den absolutte risiko for at få en fogedsag på sammeniveau, når vi sammenligner privat- og offentligt ejede udlejningsboliger.Imidlertid er de særligt ressourcesvage familier ikke overraskende over-repræsenteret i de almene boliger, hvilket medfører, at risikoen her indenfor er desto lavere, når vi kontrollerer for andre forhold. Imidlertid erforskellen mellem enlige mænd, enlige kvinder og par i forhold til risiko-

120

en for at få en fogedsag mindre inden for privatejede udlejningsboligerend inden for de almene boliger. Endvidere er forskellen i risikoen mel-lem familier, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller en varig ydelsepå den ene side og familier i beskæftigelse på den anden større i den pri-vate boligsektor end i den almene boligsektor.Risikoen for at få en fogedsag er afhængig af, hvilken husstands-type der er tale om. Den statistiske analyse understøtter her den deskrip-tive, idet enlige mænd generelt har en større risiko end enlige kvinder,par og bofællesskaber, når vi kontrollerer for andre forhold. Den procen-tuelle udvikling over tid husstandstyperne imellem afviger dog ikke frahinanden. Udviklingen i risikoen for at få en fogedsag har således sat sigenslydende igennem for de fire husstandstyper, når vi kontrollerer forandre forhold, herunder antallet af børn, familiens ækvivalerede ind-komst og lignende.Imidlertid finder vi, at familiernes etniske herkomst har betyd-ning for familiens risiko for at få en fogedsag. Familier med dansk her-komst har alt andet lige samme risiko for at få en fogedsag som familiermed ikke-vestlig oprindelse i perioden 2007-2009. Yderligere finder vi, atden procentuelle udvikling er statistisk signifikant forskellig de tre kate-gorier imellem. Risikoen for at få en fogedsag er således steget mere forfamilier med ikke-vestlig herkomst fra 2007 til 2009 end for familier,hvor mindst en i familien har dansk baggrund. Hvor risikoen for en at fåen fogedsag endvidere er faldet fra 2009 til 2010 for familier med danskbaggrund, er risikoen for at få en fogedsag fortsat steget både for familiermed ikke-vestlig baggrund og for familier med vestlig baggrund. Dennesammenhæng er statistisk signifikant. Yderligere bør det bemærkes, atrisikoen for at få en fogedsag i perioden 2007-2008 generelt er væsentliglavere for familier med vestlig herkomst end for familier med dansk her-komst, når vi kontrollerer for andre risikofaktorer. Imidlertid har familiermed vestlig herkomst i absolutte tal omtrent samme risiko som familieraf dansk herkomst. Der er således faktorer, der kendetegner familier medvestlig oprindelse, og som bidrager til, at de har samme gennemsnitligerisiko for at få en fogedsag som familier med dansk oprindelse.Der er forskel på familiernes risiko for at få en fogedsag, af-hængig af det højeste fuldførte uddannelsesniveau i familien. I forhold tilfamilier med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse harfamilier uden uddannelse og familier under uddannelse den største risikofor at få en fogeddag. Risikoen er for disse familier mere end dobbelt så

121

høj som for familier med en mellemlang eller en lang videregående ud-dannelse, når vi kontroller for de andre risikofaktorer. Imidlertid er denprocentuelle udvikling over tid i vid udstrækning enslydende på tværs afde fire uddannelseskategorier.I forhold til husstande, hvor en eller flere er i beskæftigelse, er ri-sikoen højest for familier i den såkaldte restgruppe, hvor ingen i familiener registreret som værende i beskæftigelse, og som ikke modtager en of-fentlig overførselsindkomst eller lignende. Den procentuelle stigning irisikoen for at få en fogedsag fra 2007 til 2010 er dog statistisk signifikantlavere for familier i den sidstnævnte kategori.I relation til familiernes arbejdsmarkedstilknytning er risikoenfor familier, hvor den primære indkomst året inden er kontanthjælp i2007 59 pct. højere end for familier, hvor mindst en er i beskæftigelseåret inden. Denne forskel bliver dog mindre over tid, og er 39 pct. i 2010.Dette, når vi kontrollerer for familiens ækvivalerede indkomst. Denneændring har sin årsag i forskydninger i fordelingen af uobserverbare ka-rakteristika inden for de to grupper. Samme tendens, om end mindreudtalt, finder vi for familier, der modtager dagpenge. Ændringen over tider dog ikke statistisk signifikant forskellig fra ændringen for familier ibeskæftigelse.

122

KAPITEL 6

BOLIGUDGIFTER, -STØTTE OG -AREAL

KAPITLETS FOKUS

I dette kapitel belyser vi flere forhold, der er relateret til lejernes rådig-hedsbeløb. I analysen skelner vi mellem husstande generelt uden en fo-gedsag, husstande med en fogedsag, der ikke afsluttes med en effektivudsættelse og udsatte husstande, der bliver sat ud ved en effektiv udsæt-telse. I kapitlets første del estimerer vi forskellen i rådighedsbeløbet mel-lem husstande generelt, husstande med en fogedsag og udsatte husstande.I kapitlets anden del belyser vi, hvilke husstande der oftere søger ogmodtager boligstøtte, og for hvilke husstande boligstøtten er associeretmed en lavere risiko for at få en fogedsag og for at blive sat ud. I kapit-lets tredje del belyser vi uoverensstemmelsen mellem boligbehov og bo-lig inden for de tre grupper af husstande. Vi ser her på forskelle i densamlede husleje, huslejen pr. kvadratmeter samt det samlede boligarealog det husstandsækvivalerede boligareal.DATA

I analysen anvender vi registerdata, der består af Domstolsstyrelsens ad-ministrative register og registerdata fra Danmarks Statistik. Analysen er

123

afgrænset til lejemål, der ifølge BBR-registret er udlejet til beboelse og tilhusstande, der tilhører en af de seks husstandstyper ”enlige mænd”, ”en-lige fædre”, ”enlige kvinder”, ”enlige mødre”, ”par” og ”par med børn”.Afgrænsningen skyldes, at det ækvivalerede rådighedsbeløb, det ækviva-lerede boligareal pr. beboer samt boligstøttens anvendelse inden for ka-tegorierne ”andre voksne” og ”andre voksne med børn” ikke kan opgø-res præcist med udgangspunkt i datamaterialet. Det bør derfor bemærkes,at resultaterne kun omfatter lejere i disse kategorier. Yderligere har viafgrænset data til husstande med en ækvivaleret indkomst uden boligstøt-te på 400.000 kr. eller derunder, med et samlet boligareal på mellem 25og 150 kvadratmeter samt en samlet husleje på 100.000 kr. om året ellerderunder og en kvadratmeterpris på 1.500 kr. eller derunder.KAPITLETS HOVEDRESULTATER•

•

Husstande med en fogedsag og udsatte husstande har i gennemsnitet årligt rådighedsbeløb, der er 7.500 og 20.000 kr. lavere end forhusstande generelt. I 2010 er rådighedsbeløbet for husstande meden fogedsag yderligere 5.600 kr. lavere og dermed nærmere rådig-hedsbeløbet for udsatte husstande.Alt andet lige er det årlige rådighedsbeløb stadig lavere for husstan-de med en fogedsag og udsatte husstande, om end ikke numeriskstor, henholdsvis 1.800 kr. og 7.400 kr.Boligstøtten er associeret med en lavere risiko for at få en fogedsagog for at blive sat ud ved en effektiv udsættelse.Udsatte husstande har i gennemsnit samme samlede husleje somhusstande generelt, hvorimod husstande med en fogedsag i gennem-snit betaler 4.250 kr. mere om året end husstande generelt.Når vi kontrollerer for andre forhold, har både husstande med enfogedsag og udsatte husstande alt andet lige en husleje, der er 7.700kr. og 7.200 kr. højere end husstande generelt. Forskellene mindskes,i takt med at husstandens indkomst øges.Imidlertid betaler udsatte husstande i gennemsnit 8 kr. mere i husle-je pr. kvadratmeter årligt end husstande generelt. Vi finder ingenforskel mellem husstande med en fogedsag og husstande generelt.Alt andet lige betaler både udsatte husstande og husstande med enfogedsag en højere årlig kvadratmeterpris end husstande generelt,

124

•

henholdsvis 92 og 107 kr. Denne forskel mindskes dog med ind-komsten.Udsatte husstande har i gennemsnit omkring 8 kvadratmeter mindretil rådighed end husstande generelt, hvorimod husstande med en fo-gedsag har samme antal kvadratmeter.Imidlertid har husstande med en fogedsag og udsatte husstande altandet lige henholdsvis et 3,6 og et 3,2 kvadratmeter større samletboligareal end husstande generelt.Både udsatte husstande og husstande med en fogedsag har et ækvi-valeret boligareal, der i gennemsnit er mindre end husstande gene-relt, henholdsvis 2,9 og 3,9 kvadratmeter.Imidlertid har husstande med en fogedsag og udsatte husstande altandet lige omkring 3,4 og 2,3 husstandsækvivalerede kvadratmetermere til rådighed end husstande generelt.

RÅDIGHEDSBELØBET

I analysen af forskelle i rådighedsbeløbet i perioden 2007-2010 anvendervi det husstandsækvivalerede og deflaterede rådighedsbeløb beregnetsom differencen mellem nettohuslejen og husstandens samlede disponib-le indkomst, herunder andre indtægtskilder som boligstøtte, børnetilskudog tillæg til førtidspensionister. Boligudgifter som løbende forbrugsudgif-ter til vand, varme, elektricitet mv. indgår ikke i beregningen.8Til beregning af rådighedsbeløbet anvender vi, som anført i kapi-tel 4, huslejeoplysninger for den 1. januar hvert år fra KMD’s registreover personer, der har søgt og er tilkendt boligstøtte det pågældende år.Det er imidlertid ikke tilfældigt, hvem der søger om boligstøtte. Derforer de anvendte data behæftet med en selektionsskævhed, og vi tager høj-de herfor gennem anvendelsen af Heckmans selektionsmodel, jf. kapitel4. Proceduren har vi gentaget for en række forskellige specifikationer imodellens 2. trin: Hvor vi i model 1 ikke kontrollerer for andre forhold,8. Det anvendte mål for rådighedsbeløbet udgør da heller ikke den fulde forbrugsmulighed, idetrådighedsbeløbet kan suppleres med lån. En af hovedkonklusionerne i rapporten af Christensen& Nielsen (2008) er, at gennemførte fogedsager og effektive udsættelser forekommer inden foren gruppe af lejere, der over en længere årrække har en lavere indkomstudvikling og en højeregældsudvikling end lejere generelt. Det er forventeligt, at lejeres lån primært anvendes til forbrug.Vi tager således ikke her højde for forhold vedrørende lån i pengeinstitutter eller lån fra privat-personer.

125

kontrollerer vi i model 2 for en række husstands- og boligspecifikke for-hold, og i model 3 til 8 tillader vi interaktioner mellem udvalgte kontrol-variable og den primære variabel af interesse, nemlig hvorvidt husstan-den er sat ud, har en fogedsag eller ingen af disse. Hvor vi med model 1belyser den samlede gennemsnitlige forskel i rådighedsbeløbet, er detmed model 2 muligt at belyse den gennemsnitlige forskel, når alle andreforhold, der har betydning for rådighedsbeløbet, holdes konstant. I mo-del 2 er disse forhold således associeret med rådighedsbeløbet på sammemåde for alle tre husstandsgrupper. De resterende specifikationer, model3 til 8, bidrager imidlertid til en forståelse af, hvilke grupper blandt udsat-te husstande og husstande med en fogedsag der har et særligt lavt rådig-hedsbeløb.ANALYSERESULTATER

I tabel 6.1 viser vi hovedresultaterne fra analysens andet trin for model 1og 2. Alle koefficienterne fra model 1 og 2 samt hovedresultaterne fra deøvrige specifikationer fremgår henholdsvis af bilagstabel B4.1 og bilag-stabel B4.2. Hele den første kolonne i tabel 6.1 og i bilagstabellerne be-skriver det årlige ækvivalerede og deflaterede rådighedsbeløb, som deenkelte forhold er associeret med. Disse gør sig gældende for både hus-stande generelt, husstande med en fogedsag og udsatte husstande. Ko-lonne 2 og 3 er de beløbsstørrelser, der yderligere skal tilskrives hen-holdsvis husstande med en fogedsag og udsatte husstande i perioden2007-2010.Som det fremgår af tabel 6.1, havde husstande med en fogedsagog udsatte husstande i 2007 i gennemsnit et årligt ækvivaleret rådigheds-beløb, der var 7.500 kr. og 20.000 kr. mindre end for husstande generelt.I forhold til udviklingen i rådighedsbeløbet over tid, angiver tabellenhvert år forskellen fra 2007 til det pågældende år. På baggrund heraf erdet muligt at beregne, hvor meget rådighedsbeløbet stiger eller falder fraår til år både for husstande generelt, husstande med en fogedsag og ud-satte husstande. Rådighedsbeløbet stiger således fra 2007 til 2009 for allehusstande, men falder signifikant i 2010 for husstande med en fogedsag iforhold til niveauet for husstande generelt. For udsatte husstande stigerrådighedsbeløbet i 2008 og falder svagt i 2010. Dette fald er dog ikkestatistisk signifikant forskelligt fra niveauet for husstande generelt.

126

TABEL 6.1Det gennemsnitlige årlige rådighedsbeløb som funktion af husstandskarakteristi-ka. Rådighedsbeløbet er opgjort i 2010-priser.Husstande genereltHusstande meden fogedsag Udsatte husstande-7.499 ***299-35-5.618 ***-1.870 **-654-3.231 ***-4.658 ***-19.797 ***4.159 **1.600-1.139-7.392 ***1.075-105-1.538

Model 1

Rådighedsbeløbet i 2007Forskellen fra 2007 til 2008Forskellen fra 2007 til 2009Forskellen fra 2007 til 2010

123.829 ***1072.243 ***1.196 ***79.069 ***-1121.883 ***1.883 ***-774 ***2.111 ***20.218 ***-2.428 ***

Model 2

Rådighedsbeløbet i 2007Forskellen fra 2007 til 2008Forskellen fra 2007 til 2009Forskellen fra 2007 til 2010

HusstandstypeEnlig kvindePar

Børn i familien

Antal børn pr. voksenAntal børn pr. voksen kvadreret

Ændringer i husstandssammen-sætning inden for det sidste årSkiltFra institutionFlyttet hjemmefra

-16.471 ***6.596 ***-22.560 ***-10.736 ***-11.674 ***-23.671 ***-32.428 ***-32.345 ***-49.507 ***-2.798 ***11.849 ***1.011 ***-2.022 ***-1.668 ***

Etnisk baggrund

Vestlige landeIkke-vestlige lande

Primær indkomstkildeDagpenge el. OrlovKontanthjælpVarig ydelseRestgruppen

Udlejningsforhold

Privatejede udlejningsboligerOffentligt ejede udlejningsboliger

Kommune

OmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

Anm.: Signifikansniveau: * < 0,1; **<0,05; ***<0,01. Vi har her udeladt variablen under uddannelse af tabellen, da der imodellen indgår to variable herfor, henholdsvis som familiens primære indkomstkilde og som familiens højesteuddannelsesniveau. Dette forhold er derfor sværere at tolke.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Når alle andre observerbare forhold holdes konstant finder vi, at dengennemsnitlige forskel er henholdsvis 1.900 og 7.400 kr. Det skyldes så-ledes, at en del af de kontrolvariable, der nu indgår i modelspecifikatio-

127

nen, er associeret med et lavere rådighedsbeløb, og at disse husstandska-rakteristika er overrepræsenterede både blandt husstande med en foged-sag og udsatte husstande. Igen finder vi, at rådighedsbeløbet stiger fra2007 til 2009 for alle husstande, men falder signifikant for husstandemed en fogedsag i 2009 og i 2010. Derimod har rådighedsbeløbet væretkonstant til svagt stigende for udsatte husstande. Resultatet tyder på, athusstande med en fogedsag og udsatte husstande i større og større gradhar samme rådighedsbeløb.Af model 2 fremgår det endvidere, at enlige kvinder og par igennemsnit har et rådighedsbeløb, der er henholdsvis 1.000 kr. lavere og20.000 kr. højere end enlige mænd. Ligeledes er antallet af børn i hus-standen associeret med et øget rådighedsbeløb. Desto flere børn, der er ihusstanden, desto højere er rådighedsbeløbet. Denne sammenhæng erdog aftagende med antallet af børn.Husstande fra ikke-vestlige og vestlige lande har et rådighedsbe-løb, der er 11.700 og 10.700 kr. lavere end husstande, hvor mindst en afde voksne i husstanden er af dansk oprindelse. Tilsvarende har husstande,hvor den primære indkomst er en overførselsindkomst, herunder midler-tidige og varige ydelser samt husstande i restgruppen, ikke overraskende,et rådighedsbeløb, der er mellem 23.700 og 49.500 kr. lavere end familier,hvis primære indkomstkilde er beskæftigelse.I forhold til forskelle grundet udlejningsforhold og bopælskom-mune, finder vi, at husstande i privatejede udlejningsboliger har et rådig-hedsbeløb, der er lavere end for husstande i almene boliger. Derimod errådighedsbeløbet for husstande i offentligt ejede udlejningsboliger væ-sentligt højere. Sluttelig skal det fremhæves, at husstande i Københavnog i omegnskommunerne har det højeste rådighedsbeløb.Af de øvrige specifikationer, model 3 til 8, fremgår det, at detisær er enlige mænd med en fogedsag og som sættes ud, der har et lavererådighedsbeløb, jf. bilagstabel B4.2 model 3. Enlige kvinder og par, bådede, der har en fogedsag og de, der sættes ud, har tilnærmelsesvist sammerådighedsbeløb som enlige kvinder og par generelt. Det tyder således på,at det er andre forhold, der har betydning for, at enlige kvinder og par fåren fogedsag eller bliver sat ud. Det synes derfor sværere at identificereenlige kvinder og par, der i risiko for at få en fogedsag og for at blive satud alene på baggrund af deres rådighedsbeløb, end det er i forhold tilenlige mænd. I forlængelse heraf finder vi ikke umiddelbart store forskel-le i rådighedsbeløbet i forhold til antallet af børn i husstanden. Således

128

har udsatte husstande og husstande med en fogedsag samme rådigheds-beløb som husstande generelt, hvis der er børn i husstanden, jf. model 4.Tilsvarende er forskellen i rådighedsbeløbet mellem udsatte hus-stande og husstande med en fogedsag på den ene side og husstande ge-nerelt på den anden mindre for husstande fra ikke-vestlige lande end forhusstande med dansk baggrund, jf. model 5. Som anført har husstandefra ikke-vestlige lande dog generelt et lavt rådighedsbeløb. Således skalder mindre forskelle i rådighedsbeløbet til for denne gruppe, før dekommer i huslejerestance, får en fogedsag og bliver sat ud. For husstan-de fra vestlige lande synes forskellen i rådighedsbeløbet mellem husstan-de med en fogedsag på den ene side og husstande generelt på den andenomvendt at være desto større. Dette til trods for at husstande fra vestligelande i gennemsnit har samme lave rådighedsbeløb som husstande fraikke-vestlige lande.Som det fremgår af model 6, finder vi, for husstande med enmidlertidig eller en varig ydelse som primær indkomstkilde, at forskellenei rådighedsbeløbet ligeledes er mindre end for husstande med beskæfti-gelse som primær indkomstkilde. Igen er en mulig tolkning, at der ikkeskal så store fald i rådighedsbeløbet til, før disse grupper kommer i husle-jerestance, får en fogedsag og bliver sat ud. Imidlertid har de husstande irestgruppen, der får en fogedsag og som sættes ud, et særligt lavt rådig-hedsbeløb. Her er forskellen mellem husstande med en fogedsag og ud-satte husstande på den ene side og husstande generelt på den anden såle-des statistisk signifikant større end for husstande i beskæftigelse.I forhold til boligforhold finder vi, som det fremgår af model 7,at forskellen i rådighedsbeløbet mellem husstande, der sættes ud og hus-stande generelt er mindre for husstande i privatejede udlejningsboligerend for husstande i almene boliger. Omvendt er forskellen i rådighedsbe-løbet mellem husstande med en fogedsag, udsatte husstande og husstan-de generelt større for husstande i offentligt ejede udlejningsboliger endfor husstande i almene boliger. Sluttelig skal det fremhæves, at forskellenmellem husstande generelt og husstande med en fogedsag kan tilskriveshusstande i omegnskommunerne, i de fire næststørste kommuner og i deøvrige, hvorimod der ingen statistisk signifikant forskel er i København,jf. model 8. Imidlertid genfinder vi forskellen mellem husstande genereltog udsatte husstande i samtlige kommunekategorier.

129

DELKONKLUSION

På baggrund af ovenstående resultater må man konkludere, at man anta-geligt kan nedbringe antallet af fogedsager og effektive udsættelser indenfor forskellige lejergrupper gennem et øget fokus på husstande med etsærligt lavt rådighedsbeløb. Det drejer sig om de grupper, hvor vi alt an-det lige finder store forskelle i rådighedsbeløbet mellem husstande gene-relt, husstande med en fogedsag og udsatte husstande, herunder enligemænd, familier med dansk oprindelse, husstande med beskæftigelse somprimær indkomstkilde, familier i almene boliger og offentligt ejede udlej-ningsboliger især. Imidlertid er der grupper, hvor særlig agtpågivenhed iforhold til mindre ændringer i rådighedsbeløbet er påkrævet. Det drejersig blandt andet om enlige kvinder, familier med børn, husstande fra ik-ke-vestlige lande, husstande med en overførselsindkomst, husstande iprivate udlejningsboliger og husstande bosat i København.

BOLIGSTØTTE

Rådighedsbeløbet udgør som angivet differencen mellem den disponibleindkomst og de månedlige udgifter til husleje og andre faste udgifter. Deter således muligt at øge rådighedsbeløbet ved at øge husstandsindkom-sten eller nedbringe huslejen. Det er netop hensigten med boligstøtte-ordningen at øge rådighedsbeløbet for økonomisk trængte lejere og der-med muliggøre fastholdelsen af en bolig. Boligstøtte udbetales som bo-ligydelse til pensionister og som boligsikring til andre. Et fællestræk forboligydelsen og boligsikringen er, at beløbets størrelse beregnes på bag-grund af tre forhold: boligudgiften, boligens og husstandens størrelsesamt husstandens indkomst og formue. Fremgangsmåden til beregningaf boligstøtten og boligsikringen er dog forskellig. Inden for den pågæl-dende periode under betragtning udgør en beregnet boligstøtte på om-kring 2.500 kr. om året bagatelgrænsen og udbetales derfor ikke.Det må imidlertid formodes, at der er lejere, som undlader at sø-ge boligstøtte, fordi de forventer, at den beregnede boligstøtte er mindreend bagatelgrænsen, om det så er tilfældet eller ej. Ligeledes må det for-modes, at der er lejere, der undlader at søge boligstøtte, fordi de ikke harkendskab til boligstøtteordningen og beløbsstørrelserne, eller fordi deikke har ressourcer til at søge om boligstøtte. Der kan således være til-

130

fælde, hvor lejere undlader at søge boligstøtte, selvom de er berettigedetil den.Andelen af husstande med en fogedsag og af udsatte husstande,der modtager boligstøtte året forud for fogedsagen og udsættelsen, følgeri vid udstrækning andelen for husstande generelt. Dog modtager lidt fær-re udsatte husstande boligstøtte forud for udsættelsen end husstandemed en fogedsag.TABEL 6.2Andelen af husstande generelt, husstande med en fogedsag og udsatte husstan-de, der modtager boligstøtte. 2007-2010. Procent.2007200820092010BeregningsgrundlagHusstande generelt Husstande med en fogedsag47,246,546,146,844,742,644,844,7821.207-842.8312.243-3.202Udsatte husstande40,539,134,940,71.572-2.351

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Omvendt må man fremhæve, at over halvdelen af husstandene med enfogedsag og af de udsatte husstande ikke modtager boligstøtte året førdomsafsigelsen i fogedsagen. Man må dog formode, at flere heraf er be-rettiget til boligstøtte, inden fogedbegæringen foreligger. Nedenfor bely-ser vi derfor to forhold; 1) hvad kendetegner de husstande, der søger ogtilkendes boligstøtte? og 2) hvordan er det at modtage boligstøtte associ-eret med risikoen for at få en fogedsag og for at blive sat ud ved en ef-fektiv udsættelse?ANALYSERESULTATERHVEM SØGER OG MODTAGER BOLIGSTØTTE?

Med udgangspunkt i KMD’s huslejedata og registeroplysninger fraDanmarks Statistik er det ved anvendelse af en logistisk regressionsanaly-se muligt at afdække, hvilke husstandsstandskarakteristika der alt andetlige er associeret med det at modtage boligstøtte. Vi kontrollerer her foren række forhold af betydning for, om den enkelte husstand kan bevilgesboligstøtte, herunder husstandens økonomiske situation angivet ved denækvivalerede disponible indkomst uden boligstøtten, husstandens samle-de gæld og indestående i pengeinstitutter. Huslejeniveauet, om end det er

131

afgørende for om boligstøtte bliver tilkendt, indgår ikke direkte i model-len, da der ikke foreligger huslejeoplysninger for de lejere, der ikke mod-tager boligstøtte. Vi kontrollerer imidlertid for en række demografiske,socioøkonomiske og geografiske karakteristika, der kan have betydningfor bosætning og dermed huslejeniveau. Analysens hovedresultater frem-går af tabel 6.3. Den fulde model fremgår af bilagstabel B4.3. Vi har end-videre specificeret en række modeller, model 2 til 6, med interaktionermellem udvalgte variable og tiden i år. Hovedresultaterne fremgår af bi-lagstabel B4.4. De sidstnævnte specifikationer bidrager til en forståelse afændringer i sandsynligheden for at søge og modtage boligstøtte over tidfor husstande med de pågældende karakteristika.Som det fremgår af tabel 6.3, modtager enlige kvinder oftere bo-ligstøtte end enlige mænd, hvorimod par i mindre grad søger og modta-ger boligstøtte. Endvidere øger børn i husstanden sandsynligheden for atsøge og modtage boligstøtte, dette især for enlige kvinder. Yderligerefinder vi, at yngre og ældre familier tenderer mod at søge og modtageboligstøtte i mindre grad end familier i de midterste alderskategorier.Vi finder yderligere, at husstande med oprindelse i ikke-vestligelande oftere søger og modtager boligstøtte end husstande, hvor mindsten voksen i husstanden har oprindelse i Danmark. Uddannelse har lige-ledes betydning for, om lejere søger og modtager boligstøtte. Familiermed en mellemlang eller lang videregående uddannelse som højeste ud-dannelsesniveau søger og modtager sjældnere boligstøtte end andre fami-lier. Endvidere finder vi, at husstande, hvor den primære indkomstkilde idet forudgående år er en midlertidig eller en varig ydelse, oftere modta-ger boligstøtte end familier, hvor den primære indkomstkilde er en be-skæftigelsesindkomst eller indkomst under uddannelse. Sluttelig skal detfremhæves, at familier i alment boligbyggeri generelt har højere sandsyn-lighed for at søge og modtage boligstøtte end andre familier, og at famili-er i København sjældnere modtager boligstøtte end andre steder.

132

TABEL 6.3Sandsynligheden for at søge og modtage boligstøtte som funktion af husstands-karakteristika. Odds ratio.Odds ratioStandardfejlSignifikans

År

Forskellen fra 2007 til 2008Forskellen fra 2007 til 2009Forskellen fra 2007 til 2010

0,9330,8730,8821,5920,7002,7320,8911,3250,9771,0161,0000,9521,1990,6011,3291,4311,8391,5172,4864,30916,1203,7352,5750,5030,4570,2991,2342,1791,757

0,009 ***0,020 ***0,018 ***0,047 ***0,039 ***0,078 ***0,008 ***0,028 ***0,0510,003 ***0,000 ***0,0370,103 **0,054 ***0,056 ***0,085 ***0,073 ***0,074 ***0,084 ***0,125 ***0,460 ***0,113 ***0,102 ***0,032 ***0,067 ***0,032 ***0,074 ***0,116 ***0,089 ***

HusstandstypeEnlig kvindePar

Børn i familien

Børn pr. voksen i familienBørn pr. voksen i familien kvadreretBørn for enlige kvinderBørn pr. voksen for par

Alder for den ældste i familien

Alder for den ældste i familienAlder for den ældste i familien kvadreret

Etnisk baggrund

Vestlige landeIkke-vestlige landeMangler oplysninger

Familiens uddannelsesniveau

Erhvervsfaglig el. kort videregående uddannelseUnder uddannelseIngen kompetencegivende uddannelseMangler uddannelsesoplysninger

Primær indkomstkildeDagpenge el. orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen

Udlejningsforhold

Privatejede udlejningsboligerOffentligt ejede udlejningsboligerAndre

Kommune

OmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

Anm.: Signifikansniveau: * < 0,1; **<0,05; ***<0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

I de resterende modeller betragter vi ændringer i sandsynligheden for atsøge og modtage boligstøtte over tid for udvalgte variable, jf. bilagstabelB4.4. Både enlige mænd, enlige kvinder og par søger og modtager i min-dre og mindre grad boligstøtte. Denne tendens er dog særligt udtalt for

133

enlige kvinder og par, jf. model 2. Yderligere modtager og søger familiermed vestlig baggrund i mindre og mindre grad boligstøtte i forhold tilfamilier med dansk baggrund. Tilsvarende gør sig gældende for familierfra ikke-vestlige lande i 2010, jf. model 3. For familier med en overfør-selsindkomst som primær indkomstkilde er sandsynligheden for at søgeog modtage boligstøtte i årene 2008 og frem alt andet lige højere end forfamilier i beskæftigelse. Dog er tendensen til at søge og modtage bolig-støtte generelt aftagende, jf. model 4. I forhold til udlejningsforhold fin-der vi endvidere, at familier i privat ejede udlejningsboliger i mindre ogmindre grad søger og modtager boligstøtte i forhold til familier i almentboligbyggeri, der dog ligeledes i mindre og mindre grad søger og modta-ger boligstøtte. Omvendt synes flere og flere i de offentligt ejede udlej-ningsboliger at søge og modtage boligstøtte end blandt familier i almeneboliger. Tendensen til ikke at søge og modtage boligstøtte gør sig gæl-dende i samtlige kommunekategorier. I de kommunekategorier, hvorandelen, der modtager boligstøtte i 2007 er størst, er faldet ligeledesstørst og sandsynlighed for at søge og modtage boligstøtte bliver såledesmere og mere enslydende, jf. model 6.BOLIGSTØTTENS BETYDNING FOR ANDELEN AF HUSSTANDE MED ENFOGEDSAG OG MED EN EFFEKTIV UDSÆTTELSE

For at besvare spørgsmålet om, hvorvidt det at søge og modtage bolig-støtte er associeret med en højere eller lavere sandsynlighed for at få enfogedsag og for at blive sat ud, anvender vi igen den logistiske regressi-onsmodel. Vi vurderer her, om boligstøtte generelt – uden reference tilden individuelt beregnede beløbsstørrelse – er associeret med en laveresandsynlighed for at få en fogedsag og for at blive sat ud.Det skal her fremhæves, at det at modtage boligstøtte kan dækkeover andre forhold, der er af betydning for sandsynligheden for at kom-me i huslejerestance og for at blive sat ud. Der kan blandt andet være taleom, at husstanden råder over de personlige ressourcer, som søgeproces-sen forudsætter, og som derfor også vil kunne aktiveres for at undgå enforestående fogedsag eller effektiv udsættelse. Endvidere har flere kom-muner fokus på at vejlede om og undersøge muligheden for boligstøttefor særligt socialt og økonomisk svage grupper, for hvem boligstøttenimidlertid ikke altid er en tilstrækkelig ressourceforøgelse. Dermed vilboligstøtten være associeret med en højere sandsynlighed for at blive sat

134

ud. Det er ikke her muligt at adskille disse forhold fra den faktiske be-tydning af det at modtage boligstøtte.Vi har gennemført en række modelspecifikationer både for sand-synligheden for at få en fogedsag generelt, herunder en effektiv udsættel-se, og for sandsynligheden for at blive sat ud ved en effektiv udsættelse. Iden første model lader vi den binære variabel, boligstøtte, indgå som for-klarende variabel uden interaktioner med andre kontrolvariable, jf. bilag-stabel B4.5 og B4.7. Dermed er det muligt at vurdere om boligstøtte ge-nerelt er associeret med risikoen for en fogedsag og en effektiv udsættel-se, når alt andet holdes konstant. I de resterende modelspecifikationer,model 2 til 6 i bilagstabel B4.6 og model 2 til 6 i bilagstabel B4.8, indgårvariablen boligstøtte imidlertid i interaktion med andre kontrolvariable.Disse specifikationer bidrager til en forståelse af, for hvilke grupper bo-ligstøtten især er associeret med en lavere eller højere risiko for at få enfogedsag og for at blive sat ud. I samtlige specifikationer kontrollerer vifor en række forhold, herunder husstandens ækvivalerede disponibleindkomst uden boligstøtte, husstandens samlede gæld og indestående ipengeinstitutter. Hovedresultaterne for modelspecifikationen for risikoenfor at få en fogedsag præsenterer vi i tabel 6.4og i bilagstabel B4.5.Som det fremgår af tabel 6.4, er det at søge og modtage bolig-støtte ud fra en overordnet betragtning associeret med en statistisk signi-fikant lavere sandsynlighed for at få en fogedsag, når andre observerbareforhold holdes konstant.Som det fremgår af de øvrige modelspecifikationer, finder vi in-gen statistisk signifikant forskel i boligstøttens betydning for enlige kvin-der og for enlige mænd, jf. bilagstabel B4.6 model 2. For par synes bolig-støtte dog at være associeret med en højere risiko for at få en fogedsagend for enlige mænd. Det kunne således tyde på, at boligstøtten ikke ertilstrækkelig for husstande i kategorien par i forhold til kategorien enligemænd. Par har dog alt andet lige i udgangspunktet en lav sandsynlighedfor at få en fogedsag, og den marginale effekt – dvs. forskellen i andelenaf par med en fogedsag – som boligstøtte er associeret med, er derforikke stor.

135

TABEL 6.4Risikoen for fogedsag som funktion af husstandskarakteristika. Odds ratio.BoligstøtteOdds ratio0,7200,4920,6531,2090,9461,1981,0641,0850,9993,5892,1200,7851,8290,9240,9680,7551,1671,4520,6020,4761,5300,2640,7030,1601,6770,9811,186Standardfejl Signifikans0,024 ***0,013 ***0,030 ***0,052 ***0,009 ***0,049 ***0,0690,006 ***0,000 ***0,166 ***0,297 ***0,038 ***0,253 ***0,0570,0590,1750,045 ***0,063 ***0,033 ***0,028 ***0,080 ***0,017 ***0,2330,011 ***0,135 ***0,1650,087 **

HusstandstypeEnlig kvindePar

Børn i familien

Børn pr. voksen i familienBørn pr. voksen i familien kvadreretBørn for enlige kvinderBørn pr. voksen for par

Alder for den ældste i familien

Alder for den ældste i familienAlder for den ældste i familien kvadreret

Ændringer i husstandssammensætning

SkiltFra institutionFlyttet hjemmefra inden for det sidste årMangler oplysninger

Etnisk baggrund

Vestlige landeIkke-vestlige landeMangler oplysninger

Primær indkomstkildeDagpenge el. orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen

Udlejningsforhold

Privatejede udlejningsboligerOffentligt ejede udlejningsboligerAndre

Kommune

OmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

Anm.: Signifikansniveau: * < 0,1; **<0,05; ***<0,01..Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Yderligere finder vi, at boligstøtten er associeret med en lavere sandsyn-lighed for at få en fogedsag både for husstande med dansk baggrund ogfor husstande med en ikke-vestlig baggrund. Den sammenhæng er mereudtalt for husstande med en ikke-vestlig baggrund. For husstande i kate-gorien vestlige lande er boligstøtten ikke i samme grad forbundet med enlavere sandsynlighed for at få en fogedsag, jf. model 3. Ligeledes finder vi,som det fremgår af model 4, at boligstøtte er associeret med en lavere

136

sandsynlighed for at få en fogedsag, uanset husstandens primære ind-komstkilde. Imidlertid er den sammenhæng mere udtalt for husstande,der modtager en midlertidig eller en varig ydelse og for husstande i rest-gruppen end for husstande i beskæftigelse.I relation til udlejningsforhold og bopælskommune finder vi, atboligstøtten for husstande i privatejede udlejningsboliger ikke i sammegrad er associeret med en mindre risiko for at får en fogedsag som forhusstande i alment boligbyggeri. Dog har husstande i privatejede udlej-ningsboliger allerede en lav risiko for at få en fogedsag. Sluttelig finder vi,at boligstøtte for husstande i omegnskommunerne, de fire næststørstekommuner og i de øvrige kommuner er associeret med en lavere risikofor at få en fogedsag end for husstande i København, hvor boligstøttenhverken er associeret med en forøget eller formindsket risiko for at få enfogedsag. Resultatet kan således tyde på, at den tilkendte boligstøtte ikkeer tilstrækkelig for de husstande, der bor i København. Dog er risikoenfor at få en fogedsag allerede mindre i København end i de øvrige kom-munekategorier.Det at søge og modtage boligstøtte er ikke overraskende ligele-des associeret med en lavere risiko for at blive sat ud, når alt andet hol-des konstant, jf. tabel 6.5. Denne sammenhæng er statistisk signifikant.Vi vil ikke her gennemgå resultaterne for de resterende modelleri bilagstabel B4.8, da de i vid udstrækning følger resultaterne for risikoenfor at få en fogedsag. Imidlertid vil vi fremhæve, at hvor boligstøtten forhusstande i København hverken er associeret med en forøget eller for-mindsket sandsynlighed for at få en fogedsag, er boligstøtten dog herassocieret med en lavere sandsynlighed for at blive sat ud.

137

TABEL 6.5Risikoen for at blive sat ud ved en effektiv udsættelse som funktion af husstands-karakteristika. Odds ratio.BoligstøtteOdds ratio0,6330,4470,5720,9420,9781,2060,7441,0760,9992,5002,0580,6941,5350,8601,0560,7791,1661,6630,6930,4581,5220,3080,9940,2151,0730,9900,926Standardfejl Signifikans0,023 ***0,014 ***0,030 ***0,0470,012 *0,069 ***0,064 ***0,008 ***0,000 ***0,083 ***0,290 ***0,044 ***0,274 ***0,0880,1170,2110,061 ***0,094 ***0,045 ***0,028 ***0,112 ***0,023 ***0,3910,013 ***0,0860,1540,080

HusstandstypeEnlig kvindePar

Børn i familien

Børn pr. voksen i familienBørn pr. voksen i familien kvadreretBørn for enlige kvinderBørn pr. voksen for par

Alder for den ældste i familien

Alder for den ældste i familienAlder for den ældste i familien kvadreret

Ændringer i husstandssammensætning

SkiltFra institutionFlyttet hjemmefra inden for det sidste årMangler oplysninger

Etnisk baggrund

Vestlige landeIkke-vestlige landeMangler oplysninger

Primær indkomstkildeDagpenge el. orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen

Udlejningsforhold

Privatejede udlejningsboligerOffentligt ejede udlejningsboligerAndre

Kommune

OmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

Anm.: Signifikansniveau: * < 0,1; **<0,05; ***<0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

DELKONKLUSION

Som det fremgår, er boligstøtten generelt associeret med en lavere risikobåde for at få en fogedsag og for at blive sat ud. Derfor må det også un-dre, at færre og færre generelt søger og modtager boligstøtte.For både enlige mænd og kvinder er boligstøtten associeret meden lavere sandsynlighed for at få en fogedsag og for at blive sat ud. Dette

138

dog uagtet de individuelle beløbsstørrelser. Imidlertid søger færre og fær-re enlige mænd og kvinder især boligstøtte.Tilsvarende er boligstøtten i vid udstrækning associeret med enlavere sandsynlighed både for at få en fogedsag og for at blive sat ud,uagtet husstandens etniske baggrund og primære indkomstkilde samt forhusstande i almene boliger og i offentligt ejede boliger. Det må derforundre, at stadig færre heriblandt søger og modtager boligstøtte, når vikontrollerer for forhold med betydning for, om den enkelte husstand kanbevilges boligstøtte, herunder husstandens økonomiske situation angivetved den ækvivalerede disponible indkomst uden boligstøtten, husstan-dens samlede gæld og indestående i pengeinstitutter samt proxyvariablefor huslejestørrelsen.Omvendt er boligstøtten ikke i samme grad associeret med enmindre risiko for at får en fogedsag og for at blive sat ud for husstande iprivatejede udlejningsboliger som i almene boliger. Husstande i privat-ejede udlejningsboliger især søger og modtager da ligeledes i mindre ogmindre grad boligstøtte.Boligstøtte er for husstande i omegnskommunerne, de fire næst-største kommuner og i de øvrige kommuner associeret med en lavererisiko for at få en fogedsag og en effektiv udsættelse end i København,hvor boligstøtten dog er associeret med en lavere sandsynlighed for atblive sat ud. Det er dog ligeledes i København, at husstandene sjældneremodtager boligstøtte end andre steder.

BOLIGAREAL

Som angivet er det også muligt at øge rådighedsbeløbet ved at nedbringede månedlige udgifter. Vi antager således, at hvis økonomisk trængte leje-re opnår en bedre balance mellem indkomst og husleje, vil færre såledesfå en fogedsag og blive sat ud. Et bedre match mellem indkomst og hus-leje kan opnås ved at finde en tilsvarende bolig med en lavere huslejeeller ved at opnå en bedre overensstemmelse mellem boligbehov og bo-lig.Vi estimerer her forskellen i det samlede og i det husstandsækvi-valerede boligareal for husstande generelt, husstande med en fogedsag ogudsatte husstande. Vi anvender her en simpel lineær regressionsanalyse,idet oplysningerne om boligareal er knyttet til adressen, og således indgår

139

i BBR-registret. Når vi kontrollerer for andre forhold, herunder bopæls-kommune og udlejningsforhold, vil en sådan forskel alt andet lige væreudtryk for uoverensstemmelsen mellem husstandens behov og boligsitu-ation på tidspunktet for domsafsigelsen eller på udsættelsestidspunktet.Vi foretager en række modelspecifikationer for både det samledeboligareal og det husstandsækvivalerede boligareal. Hvor vi i model 1estimerer den gennemsnitlige forskel, kontrollerer vi i model 2 for enrække demografiske, socioøkonomiske og geografiske karakteristika. Imodel 1 belyser vi således forskellene i det gennemsnitlige boligareal forhusstande generelt, husstande med en fogedsag og udsatte husstande,hvorimod vi med model 2 belyser denne forskel, når alle andre forholdholdes konstante. Igen tillader vi i en række yderligere specifikationer,model 3 til 7, interaktioner mellem den primære variabel af interesse,nemlig forskellen mellem husstande generelt, husstande med en fogedsagog udsatte husstande på den ene side og udvalgte kontrolvariable på denanden.ANALYSERESULTATERDET SAMLEDE BOLIGAREAL

I relation til det samlede boligareal finder vi i model 1 tabel 6.6, at hus-stande generelt har et gennemsnitligt boligareal på omkring 76,3 kva-dratmeter. Udsatte husstande har derimod et samlet boligareal, der i gen-nemsnit er 8 kvadratmeter mindre. Denne forskel er statistisk signifikant.Imidlertid har husstande med en fogedsag i gennemsnit et boligareal, derer lige så stort som husstande generelt. Det er således kun udsatte hus-stande, der i gennemsnit lejer sig ind i boliger, der er 8 kvadratmetermindre. Kontrollerer vi for en række demografiske, socioøkonomiske oggeografiske karakteristika, finder vi imidlertid, jf. tabel 6.6, at både hus-stande med en fogedsag og udsatte husstande alt andet lige har hen-holdsvis 3,6 og 3,2 kvadratmeter større samlet boligareal end husstandegenerelt. Den fulde model fremgår af bilagstabel B4.9.

140

TABEL 6.6Det samlede boligareal som funktion af husstandskarakteristika. Boligarealet eropgjort i kvadratmeter. Særskilt for husstande generelt, husstande med en foged-sag og udsatte husstande. Kvadratmeter.Husstande genereltHusstande meden fogedsag Udsatte husstande0,13,6 ***-8,2 ***3,2 ***

Model 1

Det samlede boligareal

76,3 ***18,2 ***3,8 ***14,4 ***-0,8 ***-2,5 ***0,30,4 ***0,7 **-0,3-2,6 ***3,0 ***5,2 ***-6,4 ***4,7 ***2,4 ***5,4 ***7,7 ***

Model 2

Det samlede boligareal

HusstandstypeEnlig kvindePar

Etnisk baggrund

Vestlige landeIkke-vestlige landeMangler oplysninger

Primær indkomstkildeDagpenge el. orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen

Udlejningsforhold

Privatejede udlejningsboligerOffentligt ejede udlejningsboligerAndre

Kommuner

OmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

Anm.: Signifikansniveau: * < 0,1; **<0,05; ***<0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

På baggrund af de resterende modelspecifikationer, jf. bilagstabel 4.10model 3 til 7, fremgår det, at der ingen statistisk signifikant forskel ermellem enlige mænd og kvinder på forskellen i det samlede boligarealmellem husstande generelt, husstande med en fogedsag og udsatte hus-stande. Imidlertid er det samlede boligareal for enlige kvinder genereltknap 4 kvadratmeter større end for enlige mænd. Således er det især enli-ge kvinder, der har et stort samlet boligareal. For par er forskellen mel-lem husstande generelt, husstande med en fogedsag og udsatte husstandeomvendt mindre end for enlige mænd. Dog har par generelt et 14 kva-dratmeter større boligareal end enlige mænd.

141

Forskellen mellem husstande generelt, husstande med en foged-sag og udsatte husstande genfindes i vid udstrækning for samtlige hus-stande, uagtet husstandens etniske baggrund og primære indkomstkilde.Dog synes forskellen mindre for husstande under uddannelse og for hus-stande i restgruppen.Sluttelig skal det fremhæves, at forskellen mellem det samledeboligareal for husstande generelt og udsatte husstande er mindre frem-trædende for husstande i privatejede udlejningsboliger og i anden udlej-ning, herunder fremleje, end for husstande i alment boligbyggeri. Ligele-des er forskellen mellem husstande generelt og udsatte husstande mindrei kommuner i kategorien øvrige kommuner end i København. Imidlertidskyldes det, at husstande i de øvrige kommuner generelt har et væsentligtstørre samlet boligareal end i København, omegnskommunerne og defire næststørste kommuner.DET HUSSTANDSÆKVIVALEREDE BOLIGAREAL

I relation til det ækvivalerede boligareal finder vi, som det fremgår afmodel 1 tabel 6.7, at husstande generelt har et gennemsnitligt husstand-sækvivaleret boligareal på omkring 60,5 kvadratmeter. Husstande med enfogedsag og udsatte husstande har derimod et statistisk signifikant min-dre ækvivaleret boligareal. Husstande med en fogedsag har et ækvivaleretboligareal, der er 3,9 kvadratmeter mindre. For udsatte husstande er det-te tal omkring 2,9. Husstande med en fogedsag og udsatte husstande ersåledes ud fra en gennemsnitsbetragtning bosat i boliger, der i forhold tilhusstandsstørrelse er mindre end for husstande generelt. Betragter mandette resultat i forhold til resultatet for det samlede boligareal, springerdet således i øjnene, at husstande med en fogedsag har et mindre bolig-areal end husstande generelt, når man tager højde for antallet af beboeretil trods for, at de i gennemsnit har et boligareal på størrelse med hus-stande generelt.Som det fremgår af model 2 i tabel 6.7, finder vi imidlertid, athusstande med en fogedsag og udsatte husstande alt andet lige har om-kring 3,4 og 2,3 husstandsækvivalerede kvadratmeter mere til rådighedend husstande generelt. Det svarer i vid udstrækning til resultatet i for-hold til det samlede boligareal. Når vi således tager højde for husstands-specifikke karakteristika, udlejningsforhold og bopælskommune, er dermed reference til husstandsstørrelsen ikke relativ overensstemmelse mel-

142

lem boligareal og boligbehov for disse grupper. Den fulde model frem-går af bilagstabel B4.11.TABEL 6.7Det husstandsækvivalerede boligareal som funktion af husstandskarakteristika.Boligarealet er opgjort i kvadratmeter. Særskilt for husstande generelt, husstan-de med en fogedsag og udsatte husstande. Kvadratmeter.Husstande genereltHusstande meden fogedsag Udsatte husstande-3,5 ***3,4 ***-2,6 ***2,3 ***

Model 1

Det ækvivalerede boligareal

60,5 ***35,7 ***4,1 ***-21,0 ***0,1 ***-0,8 ***-3 ***-2,5 ***2,2 ***1,7 ***-3,5 ***2,4 ***4,2 ***-6,4 ***4,4 ***1,4 ***3,9 ***5,9 ***

Model 2

Det ækvivalerede boligareal

HusstandstypeEnlig kvindePar

Etnisk baggrund

Vestlige landeIkke-vestlige landeMangler oplysninger

Primær indkomstkildeDagpenge el. orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen

Udlejningsforhold

Privatejede udlejningsboligerOffentligt ejede udlejningsboligerAndre

Kommuner

OmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

Anm.: Signifikansniveau: * < 0,1; **<0,05; ***<0,01..Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

På baggrund af de resterende modeller, jf. bilagstabel B4.12, finder vi ivid udstrækning samme sammenhænge som i forhold til det samlede bo-ligareal. Imidlertid skal det fremhæves, at forskellen i det ækvivaleredeboligareal mellem husstande generelt, husstande med en fogedsag og ud-satte husstande er større for enlige kvinder og for par. Dertil kommer, atenlige kvinder generelt har et højere husstandsækvivaleret boligareal endenlige mænd. Endvidere er forskellen mellem husstande generelt og ud-satte husstande mindre for husstande fra ikke-vestlige lande end for hus-

143

stande med dansk baggrund. Husstande med ikke-vestlig baggrund harendog et statistisk signifikant mindre ækvivaleret boligareal end husstan-de med dansk baggrund og sættes således ud til trods for, at de har etrelativt lavt antal ækvivalerede kvadratmeter. Tilsvarende er forskellenmellem husstande generelt og udsatte husstande statistisk signifikantmindre for husstande med dagpenge eller orlov end for husstande i be-skæftigelse. Imidlertid har husstande med dagpenge i udgangspunktet altandet lige et højere ækvivaleret boligareal. Sluttelig skal det fremhæves, atfor husstande i de fire næststørste byer er forskellen mellem husstandegenerelt på den ene side og husstande med en fogedsag og udsatte hus-stande på den anden større end i København.DELKONKLUSION

Som det fremgår, har husstande med en fogedsag og udsatte husstandealt andet lige både et større samlet boligareal og et større husstandsækvi-valeret boligareal end husstande generelt.Misforholdet mellem husstands- og boligstørrelsen for husstan-de med en fogedsag og for udsatte husstande genfindes for samtlige hus-stande, uagtet husstandstypen og husstandens etniske baggrund. Forskel-len er dog statistisk signifikant mindre for husstande i privatejede udlej-ningsboliger og anden udlejning end for husstande i alment boligbyggerisamt for husstande i de øvrige kommuner. Omvendt er misforholdetmellem husstands- og boligstørrelsen for husstande med en fogedsag ogudsatte husstande større for husstande i de fire næststørste byer end iKøbenhavn.

HUSLEJENIVEAU

I nedenstående estimerer vi forskellen i den samlede husleje og huslejenpr. kvadratmeter. Når vi kontrollerer for andre forhold, herunder bo-pælskommune og udlejningsforhold, vil en sådan forskel alt andet ligevære udtryk for uoverensstemmelsen mellem husstandens behov og bo-ligsituation på tidspunktet for domsafsigelsen eller på udsættelsestids-punktet.

144

HUSLEJESTØRRELSEN

Vi anvender Heckmans selektionsmodel til at estimere forskellen i densamlede årlige husleje og den årlige kvadratmeterpris mellem husstandegenerelt, husstande med en fogedsag og udsatte husstande. Både i relati-on til den samlede årlige husleje og den årlige kvadratmeterpris estimerervi en række modelspecifikationer. I den første model beregner vi denukorrigerede forskel i huslejeniveauet og kontrollerer således ikke forandre forhold. I den anden model kontrollerer vi imidlertid for en rækkedemografiske, socioøkonomiske og geografiske karakteristika. Med mo-del 1 belyser vi således den samlede gennemsnitlige forskel mellem de tregruppers huslejeniveau, og i model 2 belyser vi samme forskel, når andreforhold holdes konstant, jf. bilagstabel B4.13 og B4.15. De forhold, viher kontrollerer for, er således associeret med huslejeniveauet på sammemåde for alle tre grupper. Yderligere foretager vi en række modelspecifi-kationer, model 3 til 8, hvor vi tillader interaktioner mellem udvalgtekontrolvariable og den primære variabel af interesse, nemlig hvorvidthusstanden er sat ud, har en fogedsag eller ingen af disse. Disse specifi-kationer bidrager til en forståelse af, hvilke grupper blandt udsatte hus-stande og husstande med en fogedsag der har et særligt højt eller lavthuslejeniveau i forhold til husstande generelt, jf. bilagstabel B4.15 ogB4.16.ANALYSERESULTATERDEN SAMLEDE HUSLEJE

Hovedresultaterne for model 1 og 2 over den samlede husleje fremgår aftabel 6.8 og for huslejen pr. kvadratmeter af tabel 6.9. De fulde modellerfremgår som angivet af bilagstabel B4.13 og B4.15. Hovedresultaterne framodel 3 til 8 for de to huslejemål fremgår af bilagstabel B4.14 og B4.16.

145

TABEL 6.8Den årlige samlede husleje som funktion af husstandskarakteristika. Huslejen eropgjort i 2010-priser. Særskilt for husstande generelt, husstande med en foged-sag og udsatte husstande. Kroner.Husstande genereltHusstande meden fogedsag Udsatte husstande4.248 ***7.650 ***-436 ***-2757.153 ***-380 ***

Model 1

Den gennemsnitlige samlede husleje

47.838 ***15.3351.074 ***773 ***14.761 ***10.238 ***-1.005 ***1.567 ***694 ***9.006 ***-161 ***394 ***-2.513 ***1.123 ***2.958 ***1.349 ***6.063 ***1.791 ***3.202 ***-3.364 ***709 ***3.254 ***-1.122 ***-2.009 ***

Model 2

Den gennemsnitlige samlede husleje

HusstandsindkomstHusstandstype

Ækvivaleret indkomst i 1.000 kr.Enlig kvindeParBørn i familienBørn pr. voksen i familienBørn pr. voksen i familien kvadreret

Etnisk baggrund

Vestlige landeIkke-vestlige landeMangler oplysninger

Primær indkomstkildeDagpenge el. orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen

Udlejningsforhold

Privatejede udlejningsboligerOffentligt ejede udlejningsboligerAndre

Byggeri

RækkehusParcelhusAndet

Kommune

OmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

Anm.: Signifikansniveau: * < 0,1; **<0,05; ***<0,01..Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

I forhold til den samlede husleje finder vi i model 1, at husstande gene-relt har en samlet gennemsnitlig årlig husleje på omkring 48.000 kr. Hus-stande med en fogedsag har samlet set en årlig husleje, der er 4.200 kr.højere. Derimod finder vi ingen statistisk signifikant forskel i den gen-nemsnitlige årlige husleje mellem husstande, der sættes ud og husstande

146

generelt. Når vi kontrollerer for demografiske, socioøkonomiske og geo-grafiske husstandsspecifikke karakteristika, finder vi imidlertid, at udsattehusstande betaler omkring 7.200 kr. mere i årlig husleje end husstandegenerelt. For husstande med en fogedsag er det beløb 7.600 kr. Endvide-re finder vi, at husstandenes samlede årlige husleje, ikke overraskende,stiger med husstandenes ækvivalerede indkomst. Imidlertid er dennesammenhæng ikke så udtalt for husstande med en fogedsag og for udsat-te husstande. Nogle af de forhold, vi kontrollerer for, og som generelt erassocieret med en højere samlet husleje, er således overrepræsenteretblandt husstande med en fogedsag og udsatte husstande især.Af modellerne 3 til 8, præsenteret i bilagstabel B4.14, fremgårdet, at forskellen i den samlede husleje mellem husstande generelt, hus-stande med en fogedsag og udsatte husstande er mindre for enlige kvin-der og par end for enlige mænd. Det skal dog i forlængelse heraf frem-hæves, at enlige kvinder og par generelt har en årlig husleje, der er hen-holdsvis 700 og 14.600 kr. højere end enlige mænd, jf. model 3.I forlængelse heraf finder vi, at den årlige samlede husleje øgesmed antallet af børn pr. voksen i husstanden med omkring 10.000 kroner.Denne sammenhæng er dog mindre udtalt for husstande med en foged-sag, jf. model 4.Endvidere kommer forskellen mellem husstande generelt, hus-stande med en fogedsag og udsatte husstande i vid udstrækning til udtrykpå samme måde for husstande med en vestlig og ikke-vestlig baggrundsom for husstande med dansk baggrund. Dog er forskellen mellem hus-stande generelt og husstande med en fogedsag mindre for husstandemed ikke-vestlig baggrund end for husstande med dansk baggrund. Lige-ledes er forskellen mellem husstande generelt og udsatte husstande densamme, uanset husstandens primære indkomstkilde. Imidlertid er for-skellen mellem husstande generelt og husstande med en fogedsag mindrefor husstande, der modtager en varig ydelse og for husstande, der mod-tager kontanthjælp end for husstande i beskæftigelse.I forhold til udlejningsforhold og bopælskommune er forskellenmellem husstande generelt, husstande med en fogedsag og udsatte hus-stande mere udtalt for husstande i privatejede udlejningsboliger. Dertilkommer, at familier i privatejede udlejningsboliger generelt har en højeresamlet husleje end familier i alment boligbyggeri. For husstande i offent-ligt ejede udlejningsboliger har husstande generelt, husstande med enfogedsag og udsatte husstande imidlertid i vid udstrækning den samme

147

månedlige husleje. Dog skal det hertil nævnes, at husstande i offentligtejede udlejningsboliger generelt har en væsentlig højere husleje end i deandre udlejningstyper, jf. model 7.Sluttelig finder vi, at forskellen mellem husstande generelt, hus-stande med en fogedsag og udsatte husstande er mindre i omegnskom-munerne, i de fire næststørste kommuner i særdeleshed og i de øvrigekommer end i København. Det skal dog i forlængelse heraf fremhæves,at husstande i omegnskommunerne i gennemsnit betaler mere end fami-lier i København, jf. model 8. Derimod betaler familier i de fire næststør-ste kommuner og i de øvrige kommuner mindre i samlet husleje.HUSLEJE PR. KVADRATMETER

I forhold til huslejen pr. kvadratmeter finder vi, som det fremgår af mo-del 1 i tabel 6.9, at husstande generelt har en gennemsnitlig årlig huslejepr. kvadratmeter på 657 kr. Husstande med en fogedsag har samlet seten lidt lavere husleje pr. kvadratmeter. Denne forskel er dog ikke stati-stisk signifikant. Imidlertid har udsatte husstande en gennemsnitlig årlighusleje pr. kvadratmeter, der er 8 kr. højere end den gennemsnitlige årli-ge husleje pr. kvadratmeter for husstande generelt. Denne forskel er, omend ikke numerisk stor, statistisk signifikant.I model 2 kontrollerer vi, som angivet, for en række demografi-ske, socioøkonomiske og geografiske husstandsspecifikke karakteristika,og finder, at udsatte husstande betaler 107 kroner mere pr. kvadratmeterom året, og for husstande med en fogedsag er dette beløb 92 kr. Tilsva-rende stiger husstandenes husleje pr. kvadratmeter med husstandenesækvivalerede indkomst. Denne sammenhæng er som i tilfældet med densamlede husleje ligeledes mindre udtalt for husstande med en fogedsagog for udsatte husstande.På baggrund af modellerne 3 til 8 finder vi i vid udstrækningsamme sammenhænge som i forhold til den samlede årlige husleje, jf.bilagstabel B4.15. Imidlertid er forskellen mellem husstande generelt,husstande med en fogedsag og husstande, der sættes ud i vid udstræk-ning enslydende for enlige mænd, enlige kvinder og par. Det skal dog iforlængelse heraf fremhæves, at enlige kvinder har en årlig husleje pr.kvadratmeter, der er 11 kr. højere end enlige mænd, og et par har en 110kr. lavere årlig husleje pr. kvadratmeter.

148

TABEL 6.9Den årlige husleje pr. kvadratmeter som funktion af husstandskarakteristika. Hus-lejen er opgjort i 2010-priser. Særskilt for husstande generelt, husstande med enfogedsag og udsatte husstande. Kroner.Husstande genereltHusstande meden fogedsag-1107 ***-7 ***Udsattehusstande8 ***92 ***-5 ***

Model 1

Den gennemsnitlige husleje pr. m2

657 ***779 ***15 ***11 ***-108 ***-67 ***6 ***27 ***22 ***148 ***22 ***24 ***-13 ***30 ***54 ***17 ***105 ***25 ***43 ***-59 ***64 ***40 ***-19 ***-32 ***

Model 2

Den gennemsnitlige husleje pr. m2

HusstandsindkomstenHusstandstypeEnlig kvindePar

Ækvivaleret indkomst i 1.000 kr.

Børn i familien

Børn pr. voksen i familienBørn pr. voksen i familien kvadreret

Etnisk baggrund

Vestlige landeIkke-vestlige landeMangler oplysninger

Primær indkomstkildeDagpenge el. orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen

Udlejningsforhold

Privatejede udlejningsboligerOffentligt ejede udlejningsboligerAndre

Byggeri

RækkehusParcelhusAndet

Kommune

OmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

Anm.: Signifikansniveau: * < 0,1; **<0,05; ***<0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

DELKONKLUSION

Både den samlede husleje og huslejen pr. kvadratmeter er alt andet ligehøjere for husstande med en fogedsag og for udsatte husstande end forhusstande generelt. Det er imidlertid ikke i samme omfang som i analy-

149

sen af forskellene i rådighedsbeløbet muligt at sætte fingeren på, for hvil-ke specifikke grupper et øget fokus på huslejeniveauet vil nedbringe an-tallet af fogedsager og effektive udsættelser. Således genfinder vi forskel-len i både den samlede husleje og huslejen pr. kvadratmeter mellem hus-stande generelt og udsatte husstande for samtlige husstande, uanset hus-standens etniske oprindelse og primære indkomstkilde og husstande i defleste kommunekategorier med undtagelse af København.Dog må man på baggrund af ovenstående resultater konkludere,at man forventeligt kan nedbringe antallet af fogedsager og effektive ud-sættelser for enlige mænd og husstande i privatejede udlejningsboligerved et øget fokus på husstande med en særligt høj samlet husleje. Tilsva-rende kan man nedbringe antallet af fogedsager ved et øget fokus påhusstande med en høj husleje blandt husstande med en varig ydelse somprimær indkomstkilde.Omvendt er der grupper, hvor særlig agtpågivenhed i forhold tilmindre forskelle i huslejeniveauet er påkrævet. Det drejer sig om enligekvinder og husstande med en midlertidig ydelse.

OPSUMMERING

Vi finder, at det årlige rådighedsbeløb for udsatte husstande og husstan-de med en fogedsag er mellem 7.500 og 20.000 kr. lavere end for hus-stande generelt. Når vi kontrollerer for andre forhold, finder vi stadig, atrådighedsbeløbet er statistisk signifikant lavere for disse grupper, hen-holdsvis 1.800 kr. og 7.400 kr.Husstande, der sættes ud, betaler i gennemsnit samme huslejesom husstande generelt. Husstande med en fogedsag betaler i gennem-snit 4.250 kr. mere om året. Når vi kontrollerer for andre forhold, harbåde husstande med en fogedsag og udsatte husstande alt andet lige enhusleje, der er 7.700 kr. og 7.200 kr. højere end husstande generelt omåret. Denne forskel falder dog med indkomsten.Udsatte husstande betaler da også i gennemsnit 8 kr. mere i hus-leje pr. kvadratmeter end husstande generelt, hvorimod husstande meden fogedsag i gennemsnit ikke har en højere husleje pr. kvadratmeter endhusstande generelt. Når man kontrollerer for demografiske, socioøko-nomiske og geografiske samt boligforhold, er denne forskel imidlertidstørre. Udsatte husstande betaler således alt andet lige 107 kroner mere

150

pr. kvadratmeter om året end husstande generelt. For husstande med enfogedsag er beløbet knap 92 kr. Denne forskel aftager imidlertid medden ækvivalerede indkomst for husstande med en fogedsag og for udsat-te husstande.Udsatte husstande har i gennemsnit et boligareal, der i alt er 8kvadratmeter mindre en husstande generelt. Når vi kontrollerer for enrække husstandskarakteristika, herunder demografiske, socioøkonomiske,geografiske samt boligforhold, har både udsatte husstande og husstandemed en fogedsag imidlertid et samlet boligareal, der er 3,6 og 3,2 kva-dratmeter større end husstande generelt. Ser vi på det ækvivalerede bo-ligareal, finder vi imidlertid, at både husstande med en fogedsag og hus-stande, der sættes ud, i gennemsnit har et mindre antal kvadratmeter tilrådighed end husstande generelt – omkring 3,5 kvadratmeter og 2,6 kva-dratmeter. Alt andet lige er det ækvivalerede boligareal imidlertid om-kring 3,4 og 2,3 kvadratmeter større for husstande med en fogedsag ogfor udsatte husstande.Som det således fremgår af analysen, har husstande med en fo-gedsag og udsatte husstande alt andet lige et mindre rådighedsbeløb, etstørre samlet og husstandsækvivaleret boligareal samt en større samlethusleje og husleje pr. kvadratmeter end husstande generelt.Imidlertid har især enlige mænd, der sættes ud, et mindre rådig-hedsbeløb. Det skyldes blandt andet, at de har en højere husleje pr. kva-dratmeter og et større husstandsækvivaleret boligareal. For enlige kvinderer der imidlertid ikke nævneværdig forskel i rådighedsbeløbet mellemenlige kvinder generelt, enlige kvinder med en fogedsag og enlige kvinder,der sættes ud. Enlige kvinder med en fogedsag og som sættes ud, har dogsom blandt enlige mænd et større samlet boligareal. Imidlertid er forskel-len i kvadratmeterprisen mellem kvinder med en fogedsag og kvindergenerelt mindre end blandt enlige mænd og dermed reelt associeret meden mindre forskel i den samlede husleje for denne gruppe.I forhold til husstandens etniske oprindelse finder vi, at forskel-len i rådighedsbeløbet mellem husstande generelt, husstande med en fo-gedsag og udsatte husstande er mindre for husstande med ikke-vestligbaggrund end for husstande med dansk baggrund. Husstande fra ikke-vestlige lande har dog generelt et væsentligt lavere rådighedsbeløb endhusstande med dansk baggrund og er således antageligt mere sårbareoverfor økonomiske forandringer. I forlængelse heraf finder vi, at hus-stande med en fogedsag og med ikke-vestlig baggrund oftere bor i rela-

151

tivt billige lejligheder end blandt husstande med dansk baggrund. Tilsva-rende finder vi, at misforholdet mellem husstands- og boligstørrelsen ermindre fremherskende for husstande med ikke-vestlig baggrund, der sæt-tes ud. Alt andet lige synes forholdet mellem husleje og husstandsind-komst samt mellem husstandsstørrelsen og boligstørrelsen at være enrelativt dårlig indikator for, om husstande med ikke-vestlig baggrund er irisiko for at komme i huslejerestance.I forhold til udlejningsform og bopælskommune finder vi, at detisær er blandt husstande i almene boliger og offentligt ejede udlejnings-boliger især samt i de fleste kommunekategorier, at husstande med enfogedsag og udsatte husstande har et særligt lavt rådighedsbeløb. Detteer således i modsætning til husstande i privatejede boliger og husstandebosat i København. Imidlertid har husstande i privatejede udlejningsbo-liger generelt et lavere rådighedsbeløb end i den almene sektor og udgørsåledes i videre omfang en homogen gruppe. Hvor forskellen i rådig-hedsbeløbet inden for husstande i den almene sektor og især i de offent-ligt ejede udlejningsboliger er en god indikator for, om husstande er irisiko for at komme i huslejerestance og blive sat ud, er dette ikke tilfæl-det for lejere i den private sektor. Det relative huslejeniveau synes gene-relt at være højere i især offentligt ejede udlejningsboliger end i almeneboliger. Imidlertid er det i de offentlige ejede udlejningsboliger, at vi pa-radoksalt nok finder, at husstande, der sættes ud, har en lavere samlethusleje end de lejere, der ikke sættes ud. I betragtning af, at husstande,der sættes ud fra offentligt ejede boliger især, har et særligt lavt rådig-hedsbeløb, må der således være tale om en særligt økonomisk trængtgruppe. Ved privat og anden udlejning er det relative huslejeniveau lige-ledes større end i den almene sektor. Imidlertid har de lejere, der sættesud her, et særligt højt huslejeniveau. Huslejeniveauet er således her enbedre indikator for, om husstanden er i risiko for at komme i huslejere-stance end rådighedsbeløbet. Sluttelig skal det fremhæves, at husstande,der sættes ud fra almene, privat ejede og offentligt ejede udlejningsboli-ger, generelt har et større boligareal end husstande generelt og husstandemed en fogedsag. Imidlertid skal det fremhæves, at forskellen er mindrefor husstande i privat ejede udlejningsboliger.

152

KAPITEL 7

EFTER EN UDSÆTTELSE

KAPITLETS FOKUS

I dette kapitel sætter vi fokus på de udsatte lejeres situation i en periodepå 4 år efter udsættelsen, herunder deres flyttemønster og socioøkono-miske status. I modsætning til de foregående kapitler er analyseenhedendenne gang individer, idet forskellige individer fra samme husstand ogfamilie efter udsættelsen fx kan have forskellige flyttemønstre. Vi indde-ler her lejerne i lejere med en fogedsag uden en effektiv udsættelse oglejere med en effektiv udsættelse. Derudover har vi kontrolleret for indi-viders dødsfald og emigration.I kapitlets første del beskriver vi lejernes arbejdsmarkedstilknyt-ning op til 4 år efter udsættelsen og sammenligner her med deres ar-bejdsmarkedstilknytning året før fogedsagen. Endvidere belyser vi, hvorlang tid der går, før de lejere, der var i beskæftigelse inden fogedsagen,igen opnår en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden belyser viændringer i boligforhold, herunder andelen af udsatte lejere, der ikkefremgår af boligregistrene i årene efter udsættelsen og således må antagesat være boligløse, hvilke kommuner og regioner lejerne flytter til, hvor

153

mange gange de flytter, og hvor trygge de føler sig i deres boligsituationomkring 1 år efter udsættelsen.I kapitlets anden del gengiver vi resultaterne af en logistisk re-gressionsanalyse af sammenhængen mellem en fogedsag og en effektivudsættelse på den ene side og efterfølgende ændringer i familie- og bolig-forhold med henblik på at vurdere risikoen for, at en fogedsag og en ef-fektiv udsættelse medfører en omskiftelig tilværelse i tiden efter udsættel-sen. I analysen skelner vi således mellem lejere med en fogedsag uden eneffektiv udsættelse og lejere med en effektiv udsættelse.DATA

I analysen anvender vi primært registerdata, herunder paneldata, hvor vifølger de udsatte lejere over en fireårig periode efter udsættelsen. Regi-sterdata består af Domstolsstyrelsens administrative register og register-data fra Danmarks Statistik. I analysen tager vi igen udgangspunkt i indi-vider, der på udsættelsestidspunktet er registreret som boende i lejemål,der ifølge BBR-registret er udlejet til beboelse, og hvor husstanden tilhø-rer en af de anvendte husstandstyper, jf. kapitel 3.Endvidere anvender vi data fra spørgeskemaundersøgelserneblandt lejere, der blev sat ud henholdsvis i 2006 og i 2010. Undersøgel-sen bidrager til at afdække konsekvenser, der ikke registreres i admini-strative registre. Imidlertid må man forvente en vis skævhed i bortfaldetpå undersøgelsen. Nogle af de mest marginaliserede grupper, herunderhjemløse og personer der bor på herberg, forsørgerhjem, varmestuer,hotel og vandrehjem samt hos venner og familie, vil være underrepræ-senterede i materialet.KAPITLETS HOVEDRESULTATER•

•

Mellem 44 og 48 pct. af de lejere, der var i beskæftigelse før udsæt-telsen, har beskæftigelse som primær indtægtskilde hvert år i en pe-riode på 4 år efter udsættelsen.Mellem 39 og 43 pct. af de lejere, der var i beskæftigelse før udsæt-telsen, har skiftevis beskæftigelse eller en offentlige ydelse som pri-mær indtægtskilde i den fireårige periode efter udsættelsen.Andelen af lejere, der opnår en stabil arbejdsmarkedstilknytning 1, 2eller 3 år efter udsættelsen falder blandt lejere, der er sat ud i perio-den 2003-2005.

154

•

Cirka 18 pct. af de lejere, der er sat ud i perioden 2007-2009, kanikke lokaliseres på baggrund af oplysninger om deres boligsituationåret efter udsættelsen.I survey-undersøgelserne blandt lejere, der blev sat ud i enten 2006eller i 2010, angiver mellem 8 og 9 pct., at de bor på gaden, på her-berg, forsørgerhjem, natvarmestue, hotel eller vandrehjem, udslus-nings- eller støttebolig og omkring 16 pct., at de bor hos venner el-ler familie.Andelen af udsatte lejere, der har boet to steder siden udsættelsen,er steget fra 2006 til 2010.Blandt de lejere, der året efter en effektiv udsættelse er registreretmed en ny bolig, er to tredjedele flyttet til en ny bolig inden forsamme kommune. Dette gælder i hele perioden 2003-2009.Blandt de lejere, der flytter til privatudlejede boliger, og som flyttertil en anden kommune, flytter hovedparten væk fra større kommu-ner og ud til mindre kommuner.Blandt lejere, der flytter til kommunalt anviste lejeboliger, finder vihverken et flyttemønster fra større kommuner til mindre kommunereller nogen ændring i perioden 2003-2009.Andelen, der angiver, at de har tabt væsentlige familierelationer somfølge af udsættelsen, er steget svagt fra 15 pct. i 2006 til 20 pct. i2010.Andelen af lejere i familier, som angiver, at familien gik i opløsning,stiger fra 12 pct. i 2006 til 29 pct. i 2010.Andelen, der angiver, at samværet med børn i familien er ophørtsom følge af udsættelsen har dog været konstant.Omkring 21 pct. blandt både udsatte lejere og lejere med en foged-sag i perioden 2007-2010 har efterfølgende en omskiftelig tilværelse.Lejere med en fogedsag har alt andet lige en lavere sandsynlighedfor en omskiftelig tilværelse sammenlignet med udsatte lejere.Enlige mænd og enlige mødre er særligt sårbare i forhold til en om-skiftelig tilværelse efter udsættelsen, mens par både med og udenbørn i mindre omfang er sårbare.Lejere med en anden etnisk oprindelse end dansk er efter en udsæt-telse ikke i samme omfang i risiko for at have en omskiftelig tilvæ-relse.Alt andet lige, er børn en særlig sårbarhedsfaktor for en omskiftligtilværelse.

155

•

Husstande med kontanthjælp som primær indkomst har den højesterisiko for en omskiftelig tilværelse.Lejere, der sættes ud ved en effektiv udsættelse fra en bopæl i kate-gorien ’øvrige kommuner’, har den højeste sandsynlighed for få enomskiftelig tilværelse.

DESKRIPTIV ANALYSEÆNDRING I TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

I dette afsnit sammenholder vi de udsatte lejeres socioøkonomiske statusefter udsættelsen med deres socioøkonomiske status året før udsættelsen.I relation til socioøkonomisk status sondrer vi mellem at være ”I beskæf-tigelse”, ”På varige ydelser” samt ”Andet”. De udsatte lejeres socioøko-nomiske status blev også beskrevet i den tidligere undersøgelse, men detvar på det tidspunkt kun muligt at følge de udsatte lejere, der var sat ud iperioden 2003-2005 i indtil 1 år efter udsættelsen (Christensen & Nielsen,2008). Idet tiden er gået siden da, har vi nu mulighed for at følge dennegruppe af udsatte lejere i indtil 4 år efter udsættelsen. Vi belyser på denbaggrund, i hvor høj grad udsatte lejeres tilknytning til arbejdsmarkedeter ændret i perioden på 4 år efter udsættelsen. Vi sondrer i den forbindel-se imellem den gruppe, der oplever et fald i socioøkonomisk status i ti-den efter udsættelsen og den gruppe, der kan opretholde sin socioøko-nomiske status. Førstnævnte gruppe var i beskæftigelse inden udsættel-sen, men er på overførselsindkomst efter udsættelsen, mens sidstnævntegruppe var i beskæftigelse både før og efter udsættelsen. Endvidere foku-serer vi på, hvor lang tid der går, før de udsatte lejere, der var i beskæfti-gelse inden udsættelsen, igen opnår en stabil tilknytning til arbejdsmarke-det.Fra den tidligere undersøgelse ved vi, at mere end 70 pct. af delejere, som blev sat ud i perioden 2002-2005, men som var i beskæftigel-se inden udsættelsen, stadig var i beskæftigelse i året efter udsættelsen(Christensen & Nielsen, 2008). Dette resultat pegede altså på, at der påden ene side er en relativt stor gruppe, der trods en relativt stabil tilknyt-ning til arbejdsmarkedet oplever en udsættelse, men på den anden sidebetyder det også, at denne gruppe er i stand til at fastholde beskæftigel-sen, skønt de oplever at blive sat ud.

156

Når tidshorisonten i undersøgelsen her udvides fra, at de udsattelejere følges i 1 år efter udsættelsen, til at de følges i 4 år, nuanceres bille-det. Således beskriver tabel 7.1 den efterfølgende socioøkonomiske statusblandt lejere, som inden udsættelsen var i beskæftigelse, men som blevsat ud i perioden 2003-2005. Den socioøkonomiske status er baseret påden fireårige periode efter udsættelsen. Det fremgår af tabellen, at 44-48pct. af dem, hvis primære indtægtskilde før udsættelsen var beskæftigelse,også har beskæftigelse som primær indtægtskilde hvert år i en periode på4 år efter udsættelsen. Omvendt er der 4-6 pct. af de udsatte lejere, dervar i beskæftigelse før udsættelsen, som primært modtager offentligeydelser hvert år i en periode på 4 år efter udsættelsen. Den resterendegruppe på 39-43 pct. har skiftevis beskæftigelse eller offentlige ydelsersom primære indtægtskilde i den fireårige periode efter udsættelsen.TABEL 7.1Tilknytning til arbejdsmarkedet blandt udsatte lejere, der var i beskæftigelse in-den udsættelsen, i en periode på 4 år efter udsættelsen. Procent og antal.På varigeI beskæftigelse i ydelser i alle 4alle 4 år efterår efter ud-sættelsenudsættelsen200344,26,0200448,14,7200547,64,7Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Skiftevis ibeskæftigelseog på varigeydelser43,339,240,1

Manglendeoplysninger I alt procent I alt antal6,51006338,01006387,8100666

Hvad angår den socioøkonomiske status for gruppen af tidligere beskæf-tigede udsatte lejere, præsenteret i tabel 7.1, har de skiftevis været i be-skæftigelse eller modtaget offentlige ydelser i den fireårige periode efterudsættelsen. Vi har undersøgt, hvor lang tid der går, inden deres socio-økonomiske status igen peger på en stabil arbejdsmarkedstilknytning.Med stabil arbejdsmarkedstilknytning menes i denne sammenhæng, atderes socioøkonomiske status skifter til at være i beskæftigelse, og atdenne status fastholdes i den resterende del af den fireårige periode, vikigger på. Resultatet af dette præsenteres i tabel 7.2. Som tabellen viser,er det blandt de lejere, der blev sat ud i 2003, ca. 25 pct., der igen opnåren stabil arbejdsmarkedstilknytning. Det er dog forskelligt, hvor langt tidder går. Således er det ca. 10 procentpoint af de 25 pct. af de lejere, derblev sat ud i 2003, der opnår stabil arbejdsmarkedstilknytning alleredeefter 1 år, ca. 8 procentpoint efter 2 år, og for ca. 8 procentpoint går der

157

3 år, førend en stabil arbejdsmarkedstilknytning opnås. Det skal dog un-derstreges, at det ikke har været muligt at følge de udsatte lejere længereend den fireårige periode. Hvorvidt der er tale om en permanent stabilarbejdsmarkedstilknytning, er det således ikke muligt at sige noget om påbaggrund af denne undersøgelse. Som det fremgår, synes der at være enforskel blandt de lejere, der blev sat ud i henholdsvis 2003, 2004 og 2005.Mens ca. 25 pct. af de lejere, der blev sat ud i 2003, igen opnår en stabilarbejdsmarkedstilknytning, er det ca. 23 pct. af de lejere, der blev sat ud i2004, og kun ca. 8 pct. af de lejere, der blev sat ud i 2005. Det er ikkemuligt at komme med en konkret forklaring på denne udvikling, ud overat det kan skyldes konjunkturudviklingen. Idet lejere, der sættes ud afderes bolig, i mange tilfælde hører til blandt de ressourcesvage grupper isamfundet, har vi at gøre med en gruppe af mennesker, for hvem en sta-bil arbejdsmarkedstilknytning ikke er en selvfølge. Som følge af de megetpositive konjunkturer og den deraf afledte mangel på arbejdskraft, harmange af dem med den svageste arbejdsmarkedstilknytning, som i enperiode med en almindelig konjunkturudvikling ikke ville have været ijob, pludselig oplevet, at de kunne komme i beskæftigelse. Dette har an-tageligvis været endnu mere udpræget i 2005 end i 2003, og de er såledesinkluderet blandt dem, som indgår i tabel 7.2, som jo kun er udsatte leje-re, der var i beskæftigelse inden udsættelsen. At de ikke i samme omfanghar formået igen at opnå en stabil arbejdsmarkedstilknytning efter udsæt-telsen skyldes således alene, at det er en mere ressourcesvag gruppe endtidligere.TABEL 7.2Udsatte lejere, der er i beskæftigelse inden udsættelsen, og som skiftevis er i be-skæftigelse og på varige ydelser efter udsættelsen. Tid indtil stabil arbejdsmar-kedstilknytning opnås inden for 4 år efter udsættelsen. Procent og antal.Stabil arbejdsmar-kedstilknytningopnås 3 år efterudsættelsen8,42,40,7Stabil arbejdsmar-kedstilknytning op-nås 2 år efterudsættelsen7,75,62,2Stabil arbejdsmar-kedstilknytning op-nås 1 år efterudsættelsen9,917,65,6Antal i alt, der opnårstabil arbejdsmarkeds-tilknytning blandt dem,der skiftevis er i beskæf-tigelse og på varigeydelser274250267

200320042005

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

158

Yderligere har vi i figur 7.1 opgjort andelen af lejere, der var i beskæfti-gelse inden udsættelsen, og som er sat ud i perioden 2003-2005, og set påden andel, hvis socioøkonomiske status er ”I beskæftigelse” i årene efterudsættelsen. Når vi kigger på udviklingen året efter udsættelsen, fremgårdet af figuren, at andelen af udsatte lejere, der er i beskæftigelse året efterudsættelsen, stiger.FIGUR 7.1Andelen af lejere sat ud i perioden 2003-2005 som var i beskæftigelse før udsæt-telsen, og som er i beskæftigelse i årene efter udsættelsen. Procent.1009080706050403020100

Procent

2003

2004

2005

2006Udsat i 2004

2007

2008

2009

Udsat i 2003Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

Udsat i 2005

Således udgør andelen i beskæftigede i 2004 blandt lejere, der er sat ud i2003, ca. 65 pct. og blandt lejere, der er sat ud i 2005, er ca. 74 pct. i be-skæftigelse i 2006. Samtidig viser figuren en mindre stigning frem til 2008blandt lejere, der blev sat ud i 2003 og 2004, og som har fået et arbejde,mens andelen er forholdsvis konstant blandt lejere sat ud i 2005. Derud-over falder andelene tydeligt i 2009 med omkring 11 procentpoint. Dettekan antageligvis tilskrives konjunkturudviklingen.BOLIGSITUATIONEN EFTER UDSÆTTELSEN

I dette afsnit har vi fokus på, hvad der efterfølgende sker rent boligmæs-sigt med de lejere, som sættes ud af deres bolig. Her fokuseres alene pålejere sat ud af deres bolig i perioden 2007-2009. I relation til den bolig-mæssige situation indgår tre kategorier: ”Lejere”, ”Bosiddende på institu-tion” samt ”Ingen oplysninger”. I tabel 7.3 præsenteres en oversigt over,hvad vi ved om deres boligmæssige situation i årene efter udsættelsen.

159

TABEL 7.3Oversigt over oplyste boligforhold for udsatte lejere 1, 2 og 3 år efter udsættelsensærskilt for lejere, der blev sat ud i 2007, 2008 og 2009. Procent.År for udsættelse200720072007200820082009År efter udsættelse Ingen oplysninger117,8215,2313,8117,6214,4117,9Lejere Institutioner78,83,481,73,184,12,180,32,183,52,079,72,4I alt procent100100100100100100

Kilde: Danmarks Statistik samt egne berigninger.

Det fremgår af tabel 7.3, at der for ca. 18 pct. af de udsatte lejere ikke ernogen oplysninger om deres boligmæssige situation året efter, at de er satud. Derudover har vi i tabellen opgjort de personer, der efter udsættelsenbor i ”Institutioner”. Kategorien omfatter blandt andet psykiatriske insti-tutioner og fængsler, og andelen udgør mellem 2 og 3 pct. i perioden2007-2009. Selv om andelen af udsatte lejere i kategorien ”Ingen bolig-oplysninger” falder, jo længere tid der går efter udsættelsen, findes derstadig en gruppe, der efter udsættelsen har en ustabil boligsituation, ogsom dermed har svært ved at opnå en stabil tilknytning til boligmarkedet.For en dels vedkommende fortsætter den ustabile boligsituation i flere årefter udsættelsen.Den gruppe, hvis boligmæssige situation der ikke er nogen op-lysninger om, indbefatter i en vis udstrækning personer, som er blevethjemløse. Inden for hjemløshedslitteraturen defineres hjemløshed ofteinden for tre overordnede kategorier. Hjemløse, der bor på gaden, i trap-peopgange og på natherberg og således uden fast opholdssted. Den tidli-gere undersøgelse af udsatte lejere sætter manglende boligoplysninger irelation til, at en del af de udsatte lejere midlertidigt overnatter hos ven-ner, familie eller bekendte uden at informere myndighederne om flytnin-gen (Christensen & Nielsen, 2008). At dette kan være tilfældet bekræftesblandt andet i Hjemløsetællingen 2009, hvor det fremgår, at for ”19 pct.af dem, som befinder sig i en hjemløshedssituation, angives udsættelse afboligen til at være en væsentlig årsag til hjemløsheden” (Benjaminsen,2009, s. 89).

160

FIGUR 7.2Interviewede udsatte lejere i 2006 og i 2010 fordelt på deres boligforhold på in-terviewtidspunktet. Procent.På gaden, i trappeopgang, i et skur o.lign.Herberg, forsorgshjem, natvarmestue o.lign.Hotel, vandrerhjem o.lign.Udslusningsbolig, støttebolig o.lign.Hos venner/familieFremleje, andelsbolig eller ejerboligPrivat lejeboligAlmen lejebolig020102040200660Procent80100

Anm.: Beregningsgrundlaget er 362 og 375 i henholdsvis 2006 og 2010. Pearsons Chi2=10,22, p=0,42.Kilde: Survey blandt udsatte lejere i 2006 og i 2010.

I survey-undersøgelserne blandt lejere, der blev sat ud i enten 2006 eller i2010, har vi spurgt om lejernes boligforhold på undersøgelsestidspunktetog dermed omkring 1 år efter udsættelsen. Som det fremgår af figur 7.2bor 8 til 9 pct. på gaden, herberg, forsørgerhjem, natvarmestue, på hoteleller vandrehjem, udslusnings- eller støttebolig, 16 pct. bor hos vennereller familie, 30 til 32 pct. i privat lejebolig, 38 pct. bor i almen bolig, ogde resterende 5 til 7 procent bor i andelsbolig, ejerbolig eller til fremleje.Antageligvis er andelen af udsatte lejere, der er blevet hjemløse, underre-præsenteret og derfor i underkanten af de reelle andele. Endvidere mådet bemærkes, at vi ikke finder en ændring fra 2006 til 2010 i, hvilkenboligsituation udsatte lejere opnår efter en udsættelse.FLYTTEMØNSTRE BLANDT UDSATTE LEJERE

Marginaliseringen på boligmarkedet kan imidlertid antage andre formerend forskellige kategorier af hjemløshed. Antallet af gange man må flyttesamt boligens status som permanent eller midlertidig kan være udtryk formarginalisering. Vi har spurgt, hvor mange steder den enkelte har boetsiden udsættelsen. Opgørelser herover baseret på registerdata vil under-

161

estimere antallet af steder, udsatte lejere bor efterfølgende, da kun få afdem vil lade sig registrere.FIGUR 7.3Interviewede udsatte lejere i 2006 og i 2010 fordelt på antal steder, de har boetsiden udsættelsen. Procent.100908070Procent60504030201001 sted20062 steder3 steder20104 eller flere steder

Anm.: Beregningsgrundlaget er 354 og 364 i henholdsvis 2006 og 2010. Pearsons Chi2=4,07, p=0,25.Kilde: Survey blandt udsatte lejere i 2006 og i 2010.

Som det fremgår af figur 7.3 har en lidt større andel af de interviewedeboet to steder siden udsættelsen og en lidt mindre andel blot et sted.Imidlertid er ændringen ikke statistisk signifikant. I overensstemmelsemed dette resultat finder vi, at udsatte lejere generelt er mere skeptiske iforhold til varigheden af deres boligsituation på undersøgelsestidspunktetVi har i både 2006 og 2010 spurgt de udsatte lejere, om deres boligsitua-tion på interviewtidspunktet er permanent eller midlertidig og i tilfælde afdet sidste, hvor lang tid de fra udsættelsestidspunktet forventer at bliveboende på samme adresse.

162

FIGUR 7.4Interviewede udsatte lejere i 2006 og i 2010 fordelt efter deres vurdering af, hvorlænge de bor i deres bolig på udsættelsestidspunktet. Procent.100908070Procent6050403020100PermanentMere end 12måneder20066-12 månederUnder 6måneder2010Midlertidigt/vedikke

Anm.: Beregningsgrundlaget er 357 og 371 i henholdsvis 2006 og 2010. Pearsons Chi2=15,19, p=0,01.Kilde: Survey blandt udsatte lejere i 2006 og i 2010.

Som det fremgår af figur 7.4 angiver en mindre andel i 2010 end i 2006,at de på udsættelsestidspunktet betragter deres bolig som permanent. I2010 angiver udsatte lejere endvidere hyppigere end i 2006, at de forven-ter at blive boende i kortere intervaller af ”under 6 måneder”, ”6 til 12måneder” og ”12 til 24 måneders” varighed. Denne udvikling er statistisksignifikant. Vi har endvidere betinget dette til udsatte lejere, der ikke kanbetragtes som hjemløse, dvs. lejere, der på undersøgelsestidspunktet bor iprivat eller almen lejebolig, til fremleje, i andelsbolig eller ejerbolig. Herfinder vi en lignende tendens.DE UDSATTE LEJERE FLYTTER PRIMÆRT TIL ANDEN BOLIG INDEN FORSAMME KOMMUNE

Med udgangspunkt i registerdata finder vi, at hovedparten af de lejere,der sættes ud af deres bolig, og hvis boligmæssige situation vi efterføl-gende har oplysninger om, flytter til en ny bolig inden for kommunen.Dette fremgår af tabel 7.4, som beskriver andelen af efterfølgende flyt-ninger inden for kommunen og mellem kommuner. Det fremgår af ta-bellen, at to tredjedele af de udsatte lejere efterfølgende flytter til en bolig

163

inden for samme kommune, mens den resterende tredjedel flytter til enbolig i en anden kommune. Dette gør sig gældende i hele perioden 2003-2009.TABEL 7.4Udsatte lejere i perioden 2003-2009, der efterfølgende flytter til en ny bolig hen-holdsvis inden for kommunen eller i en anden kommune. Procent og antal.2003200420052006200720082009Inden for kommunen Mellem kommuner67,232,866,933,167,132,967,632,466,633,469,130,970,629,4I alt procent100100100100100100100I alt antal1.4311.7321.7041.7122.2993.1023.054

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

UDSATTE LEJERE, DER EFTERFØLGENDE FLYTTER TIL EN ANDEN REGION

I dette afsnit beskriver vi flyttemønsteret i relation til de udsatte lejere,der efterfølgende flytter til en udlejningsbolig i en anden region. Der ersåledes fokus på den gruppe af udsatte lejere, for hvem der er oplysnin-ger om deres boligmæssige situation i året efter udsættelsen. Der sondresimellem, hvorvidt de flytter til en kommunalt anvist lejebolig eller til enprivat udlejningsbolig.I figur 7.5 præsenterer vi udviklingen i andelen af udsatte lejere,der efterfølgende flytter til en privat lejebolig eller en kommunalt anvistlejebolig i en anden region efter udsættelsen. Det fremgår af figuren, atandelen af udsatte lejere, der flytter til en privatudlejet bolig, er større endden andel, der flytter til kommunalt anviste boliger. Andelen af udsattelejere, der er flyttet til privatudlejning i en anden region, har været nogen-lunde konstant i perioden 2003-2007, men udviser et tydeligt fald fra2007 og frem til 2009. Andelen af udsatte lejere, der flytter til en kom-munalt anvist lejebolig i en anden region, er omtrent konstant i hele pe-rioden 2003-2009.

164

FIGUR 7.5Lejere, der er sat ud i perioden 2003-2009 og efterfølgende flytter til henholdsvisen privat lejebolig eller en kommunalt anvist lejebolig i en anden region. Procent.100908070Procent605040302010020032004Kommunelt20052006Privat20072008I alt2009

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

UDSATTE LEJERE, DER FLYTTER TIL EN KOMMUNALT ANVIST LEJEBOLIGI EN ANDEN REGION

Hvis man alene kigger på de udsatte lejere, der flytter til en kommunaltanvist lejebolig i en anden region efter udsættelsen, er det interessant atse, hvilke regioner der er flytninger henholdsvis til og fra. Dette præsen-teres i tabel 7.5, som viser flyttemønsteret blandt lejere, der er sat ud afderes bolig i perioden 2003-2009 og efterfølgende er flyttet til en kom-munalt anvist bolig i en anden region.

165

TABEL 7.5Lejere, der er sat ud af deres bolig i perioden 2003-2009 og efterfølgende flyttertil en kommunalt anvist lejebolig i en anden region. Procent og antal.Region påudsættel-sestids-punkt

Region efter udsættelsenKøben- 4 største Københavns Over 20.000 Under 20.000havnbyeromegn indbyggereindbyggere02534,613,6016,5027,860,911,1021,805,644,816,7015,20037,54,80124,5011,536,433,316,50003729,414,94,8013,833,344198,3018,847,637,522,263,68,3027,322,225,3755,6014,811,818,876,233,3016,7824,866,726,704,812,521,322,72530,8044,42212,544,421,7058,824,81927,83104828,616,746,718,805023,19,141,723,122,7019,812,522,217,437019,8033,310,333,3012,48,326,72542,9021,3

I altprocent100100100100100100100100100100100100100100100100100100100100100100100100(Fortsættes)

I altantal22122622991161823271710121182912251052415322116108

2003

København4 største byerKøbenhavnsomegnOver 20.000indbyggereUnder 20.000indbyggereI alt procent

2004

København4 største byerKøbenhavnsomegnOver 20.000indbyggereUnder 20.000indbyggereI alt procent

2005

København4 største byerKøbenhavnsomegnOver 20.000indbyggereUnder 20.000indbyggereI alt procentKøbenhavn4 største byerKøbenhavnsomegnOver 20.000indbyggereUnder 20.000indbyggereI alt procent

2006

166

TABEL 7.5 FORTSATLejere, der er sat ud af deres bolig i perioden 2003-2009 og efterfølgende flyttertil en kommunalt anvist lejebolig i en anden region. Procent og antal.Region påudsættel-sestids-punkt

Region efter udsættelsenKøben- 4 største Københavns Over 20.000 Under 20.000havnbyeromegn indbyggereindbyggere09,747,816,7414010,3604,4017013,3508,82,614,15,901336,72816,13,70535,616,71412,505,932,451,321,570,66,5026,71626,677,817,2024,416,724,67023,3035,37,728,217,638,726,105225,911,144,815066,724,67,536,717,6038,519,85,945,21320017,57,427,62035,6019,91026,726,523,5016,4

I altprocent100100100100100100100100100100100100100100100100100100

I altantal343123302514327294045301714030343439177

2007

København4 største byerKøbenhavnsomegnOver 20.000indbyggereUnder 20.000indbyggereI alt procent

2008

København4 største byerKøbenhavnsomegnOver 20.000indbyggereUnder 20.000indbyggereI alt procent

2009

København4 største byerKøbenhavnsomegnOver 20.000indbyggereUnder 20.000indbyggereI alt procent

Kilde: Danmarks Statistik samt egene beregninger.

ÆNDRING I FAMILIE- OG ANDRE SOCIALE RELATIONER

En række af de forhold, der ikke umiddelbart lader sig afdække i register-analysen, har vi spurgt om i survey-undersøgelserne blandt lejere, derblev sat ud enten i 2006 eller i 2010. Vi har spurgt de udsatte lejere, omudsættelsen medførte tab af familierelationer eller i relationer til nærevenner. Vi finder her en svag stigning i andelen, der har mistet væsentligefamilierelationer fra 15 til 20 pct. Vi har ikke spurgt, hvilke familiemed-lemmer, der er tale om. Ændringen i andelen af lejere, der som konse-kvens af udsættelsen mister relationer til nære venner og andre sociale

167

relationer, er ikke statistisk signifikant og må således antages at være kon-stant. Således udgør andelen, der angiver at have mistet relationer til nærevenner, 33 pct. i 2006 og 37 pct. i 2010 og andelen, der angiver, at de harmistet andre sociale relationer, udgør 26 pct. i 2006 og 29 pct. i 2010, jf.figur 7.6.FIGUR 7.6Interviewede udsatte lejere i 2006 og i 2010 fordelt efter deres vurdering af ud-sættelsens konsekvenser for deres relationer til familie og netværk. Procent.100908070Procent6050403020100Tab afTab af relationer til nærefamilierelationer(350)(361)*venner(344)(353)20062010Tab af socialerelationer(328)(340)

Anm.: I parentes er beregningsgrundlaget for henholdsvis 2006 og 2010 opgjort. Signifikansniveau t-test: * <0,10; ** <0,05; ***<0,001.Kilde: Survey blandt udsatte lejere i 2006 og i 2010.

Udsatte lejere, der på udsættelsestidspunktet var enlige med børn, indgiki et par eller i et par med børn, har vi endvidere spurgt, om udsættelsenmedførte, at familien gik i opløsning, og refererer her til, at parforholdetgik i stykker, eller at børnene blev anbragt uden for hjemmet. I 2006 sva-rer blot 12 pct., at dette er tilfældet, mod 29 pct. i 2010. Der er såledestale om en markant stigning.KONSEKVENSER FOR BØRNENE I HUSSTANDEN

Blandt udsatte lejere, der på udsættelsestidspunktet havde samkvem medbørn, herunder også enlige og par uden børn, der på udsættelsestids-punktet havde samkvem med børn fra en anden husstand, angiver 7 pct.i 2006 og 6 pct. i 2010, at dette samkvem ophørte.

168

FIGUR 7.7Interviewede udsatte lejere i 2006 og i 2010 fordelt efter deres vurdering af ud-sættelsens konsekvenser for børn i husstanden. Procent.

Børn ophørt fritidsinteresser(91)(83)

Børn mistede venner(94)(86)

Børn skiftede skole(90)(79)

Tab af samkvem med børn(122)(134)

202010

60Procent2006

100

Anm.: I parentes er beregningsgrundlaget for henholdsvis 2006 og 2010 opgjort. Signifikansniveau t-test: * <0,10; ** <0,05; ***<0,001.Kilde: Survey blandt udsatte lejere i 2006 og i 2010.

Blandt lejere, der angiver, at de på udsættelsestidspunktet boede sammenmed et eller flere børn, har vi endvidere spurgt, hvilke konsekvenser ud-sættelsen havde for barnet eller børnene, jf. figur 7.7. Her angiver 24 pct.i 2006 af dem, der havde børn i skolealderen, at barnet måtte skifte skole.I 2010 er den andel 33 pct. Stigningen er ikke statistisk signifikant. Sam-me niveau og tendens finder vi i forhold til tab af venner og ophør affritidsinteresser. Udviklingen i andelen der oplever, at deres barn måttefravige deres fritidsinteresser går i sammen retning om end generelt lidtlavere.KONSEKVENSER FOR HELBRED

Sluttelig har vi blandt alle udsatte lejere spurgt om tre indikatorer forhelbredskonsekvenser af udsættelser: tab af personlig tryghed, psykisksygdom og fysisk sygdom. Vi finder en statistisk signifikant stigning forsamtlige parametre, dvs. en stigning i andelen, der angiver, at de eller de-

169

res partner har tab af personlig tryghed eller er blevet psykisk eller fysisksyge på grund af udsættelsen.FIGUR 7.8Interviewede udsatte lejere i 2006 og i 2010 fordelt efter deres vurdering af ud-sættelsens konsekvenser for deres helbred. Procent.100908070Procent6050403020100Tab af personligtryghed(339)(349)***2006Psykisksygdom(332)(333)***2010Fysisksygdom(338)(349)***

Anm.: I parentes er beregningsgrundlaget for henholdsvis 2006 og 2010 opgjort. Signifikansniveau t-test: * <0,10; ** <0,05; ***<0,001.Kilde: Survey blandt udsatte lejere i 2006 og i 2010.

Som det fremgår af figur 7.8, angiver henholdsvis 51 pct., 16 pct. og 3pct. i 2006, at dette er tilfældet, hvorimod 66 pct., 39 pct. og 8 pct. angi-ver, at dette er tilfældet i 2010.

RISIKOEN FOR EN OMSKIFTELIG TILVÆRELSE EFTER ENEFFEKTUERET UDSÆTTELSE

I dette afsnit undersøger vi, om en udsættelse efterfølgende har ført til enomskiftelig tilværelse for lejere, som er blevet sat ud af deres bolig. Lige-som i den tidligere undersøgelse om udsatte lejere er en omskiftelig tilvæ-relse defineret som en tid, hvor der sker skift i familiemæssige og/ellerboligmæssige forhold (Christensen & Nielsen, 2008). I det følgende be-

170

tyder en omskiftelig tilværelse således, at der enten har været hyppigeændringer i familiesituationen eller i bopælsadressen. Ændringer i familie-forhold er opgjort som ændringer i husstandssammensætningen, mensændringer i boligforhold er målt i forhold til antallet af flytninger indenfor en afgrænset periode. Her medregnes kun flytninger, der ligger udover flytningen fra den bolig, som den udsatte lejer blev sat ud fra. Vi harfortaget to særskilte analyser for en omskiftelig tilværelse i forhold tilhusstandstyper. Det skyldes definitionen for en omskiftelig tilværelse.Personer, der på udsættelsestidspunktet var enlige, kan ikke blive skilteller flytte fra et bofælleskab som en konsekvens af udsættelsen. Såledeshar vi opgjort risikoen for en omskiftlig tilværelse henholdsvis for enligeuden disse to kategorier og for par og bofælleskaber med de to kategoriersom del af definitionen på en omskiftelig tilværelse.Som i den tidligere rapport (Christensen & Nielsen 2008) har viforetaget en logistisk regressionsanalyse af risikoen for, at lejere, der ersat ud af deres bolig, eller som har modtaget en advarsel om udsættelse(dvs. en fogedsag), har oplevet ændringer i deres familieforhold og bolig-situation. Derudover beskæftiger vi os med, hvilke forklarende faktorerder synes at have en betydning for, at en udsættelse eller en fogedsagøger risikoen for en omskiftelig tilværelse. For at kunne sammenlignevores resultater med resultaterne fra den tidligere undersøgelse har vianvendt de samme forklarende faktorer som i den tidligere undersøgelse,når vi kontrollerer for sammenhængen mellem udsættelser og fogedsagerog risikoen for en omskiftelig tilværelse.Der vil ikke i kapitlet her blive redegjort nærmere for selve ana-lysen, ud over at vi i analysen finder, at etnisk oprindelse, husstandstype,tilknytning til arbejdsmarkedet og bopælsregion har betydning for risiko-en for en omskiftelig tilværelse efter en udsættelse. Modellerne fremgåraf bilagstabel B5.1 og B5.2.FAMILIEKONSTELLATIONENS BETYDNING

Vi undersøger i dette afsnit betydningen af husstandens sammensætningi forhold til risikoen for en omskiftelig tilværelse efter en udsættelse. Ho-vedresultaterne fra de modeller, der ligger til grund herfor fremgår afbilagstabel B5.3 og B5.4. Det fremgår af tabel 7.6, at enlige mænd medbørn over 18 år blandt udsatte lejere har størst sandsynlighed for en om-skiftelig tilværelse efterfulgt af enlige mænd og enlige kvinder med børnunder 18 år. Enlige kvinder og enlige kvinder med børn over 18 år har

171

den laveste risiko. Vi finder det samme mønster blandt lejere, der harfået en fogedsag.Når vi sammenligner udsatte lejere og lejere med en fogedsag,fremgår det af tabel 7.6 og tabel 7.7, at lejere med en fogedsag generelthar en lavere sandsynlighed for en omskiftelig tilværelse. Derudover sti-ger sandsynligheden for en omskiftelig tilværelse for enlige mænd, hvisde har børn over 18 år i husstanden. Hvis et eller flere børn er under 18år, er sandsynligheden lavere. Det modsatte gør sig gældende for kvinder.Således tyder resultaterne på, at børn er en sårbarhedsfaktor for en om-skiftlig tilværelse. Tilsvarende stiger sandsynligheden for en omskifteligtilværelse for par, hvis de har børn under 18 år, mens risikoen er laverefor par med børn over 18 år i forhold til par uden børn. Når vi sammen-ligner disse forhold for lejere med en fogedsag, har børn en større betyd-ning for en omskiftlig tilværelse i disse grupper end for lejere, der er ble-vet sat ud. Alt andet lige tyder resultaterne på, at børn er en særlig sår-barhedsfaktor for en omskiftlig tilværelse. Samtidig kan en fogedsagmedføre et skift i familie- og boligforhold, selv om udsættelsen undgås.TABEL 7.6Enliges risiko for omskiftelig tilværelse som en funktion af husstandstype. Margi-nale effekter.Enlige mændEnlige kvinderEnlige mænd med børn under 18 årEnlige mænd med børn over 18 årEnlige kvinder med børn under 18 årEnlige kvinder med børn over 18 årKilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Udsatte lejere0,770,740,750,850,770,69

Lejere med en fogedsag0,480,450,450,610,480,38

172

TABEL 7.7Par og andres risiko for en omskiftelig tilværelse som en funktion af husstandsty-pe. Marginale effekter.Par uden børnPar med børn under 18 årPar med børn over 18 årAndre voksne uden børnAndre voksne med børnKilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Udsatte lejere0,730,820,640,720,74

Lejere med en fogedsag0,540,660,430,530,55

BETYDNINGEN AF ETNISK OPRINDELSE

I dette afsnit undersøger vi, hvordan det at have en anden etnisk oprin-delse end dansk påvirker risikoen for at have en omskiftelig tilværelse iperioden efter en udsættelse eller en fogedbegæring. Resultatet herafpræsenteres i tabel 7.8 og tabel 7.9. Hovedresultaterne fra de modeller,der ligger til grund herfor fremgår af bilagstabel B5.5 og B5.6. Det frem-går af tabellerne, at lejere med dansk oprindelse har en forøget sandsyn-lighed for at få en omskiftelig tilværelse efter udsættelsen både i forholdtil enlige og til husstande med flere personer med eller uden børn. Udsat-te lejere og lejere med en fogedsag med en anden etnisk baggrund enddansk har således en lavere sandsynlighed for at få en omskiftelig tilvæ-relse.TABEL 7.8Enliges risiko for omskiftelig tilværelse som en funktion af etnisk oprindelse. Mar-ginale effekter.DanskVestligIkke-vestligKilde: Danmarks Statistik samt egene beregninger.

Udsatte lejere0,770,740,73

Lejere med en fogedsag0,480,440,42

173

TABEL 7.9Par og andre voksnes risiko for en omskiftelig tilværelse som en funktion af etniskoprindelse. Marginale effekter.DanskVestligIkke-vestligKilde: Danmarks Statistik samt egene beregninger.

Udsatte lejere0,730,640,64

Lejere med en fogedsag0,540,430,43

På denne baggrund kan vi, på linje med den tidligere rapport, konkludere,at en anden etnisk oprindelse ikke udgør en særlig sårbarhedsfaktor iforbindelse med en udsættelse, når det handler om, hvorvidt der efterføl-gende er risiko for en omskiftelig tilværelse.BETYDNING AF ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNINGEN

Vi har i dette afsnit fokus på betydningen af lejernes tilknytning til ar-bejdsmarkedet, og hvilken sammenhæng det har med risikoen for enomskiftelig tilværelse efter en udsættelse eller en fogedsag. Resultaternepræsenteres i tabel 7.10 og tabel 7.11. Hovedresultaterne fra de modeller,der ligger til grund herfor fremgår af bilagstabel B5.7 og B5.8.TABEL 7.10Enliges risiko for en omskiftelig tilværelse som en funktion af tilknytningen tilarbejdsmarkedet. Marginale effekter.I beskæftigelseDagpenge eller orlovKontanthjælpVarige ydelserUnder uddannelseRestgruppenKilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Udsatte lejere0,770,770,790,740,740,77

Lejere med en fogedsag0,480,480,510,450,450,48

174

TABEL 7.11Par og andre voksnes risiko for en omskiftelig tilværelse som en funktion af til-knytningen til arbejdsmarkedet. Marginale effekter.I beskæftigelseDagpenge eller orlovKontanthjælpVarige ydelserUnder uddannelseRestgruppenKilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Udsatte lejere0,730,760,800,770,750,77

Lejere med en fogedsag0,540,570,640,590,560,59

Den højeste risiko for en omskiftelig tilværelse har udsatte lejere og lejeremed en fogedsag, som året forinden modtog kontanthjælp. Risikoen erlavest blandt enlige med eller uden børn i kategorierne ’varige ydelser’og ’under uddannelse’. Dermed viser tallene en overensstemmelse medresultaterne i kapitel 4, hvor vi finder, at ’varige ydelser’ og ’under ud-dannelse’ reducerer sandsynligheden for at blive sat ud, når der kontrol-leres for strukturelle, institutionelle og interpersonelle forhold. Det frem-går af tabel 7.11, at risikoen er lavest blandt husstandstypen ’andre voks-ne’ med eller uden børn i kategorierne ’i beskæftigelse’ og ’under uddan-nelse’. Yderligere har familier, der modtager varige ydelser en højere risi-ko for en omskiftelig tilværelse end dem i beskæftigelse.Det bakker således op om resultaterne i Christensen & Nielsensundersøgelse (2008), som pegede på, at lejere, der har en løs tilknytningtil arbejdsmarkedet, før de er blevet sat ud, også har en svag tilknytningefterfølgende, mens udsatte lejere med en stærkere arbejdsmarkedstil-knytning inden udsættelsen også har en stærkere tilknytning til arbejds-markedet efter udsættelsen.BETYDNING AF BOPÆLSREGION

Vi undersøger i dette afsnit bopælsregionens betydning for de udsattelejeres risiko for efterfølgende at have en omskiftelig tilværelse og tilsva-rende for lejere med en fogedsag. Baggrunden for at se på dette er,at ”byerne typisk tiltrækker flere socialt svage grupper, og at socialt svagegrupper generelt er mere sårbare over for en udsættelse eller en advarselom en udsættelse”, og dermed over for en omskiftelig tilværelse (Chri-stensen & Nielsen, 2008). tabel 7.12 og tabel 7.13 beskriver, hvordanrisikoen for en omskiftelig tilværelse afhænger af bopælsregionen. Ho-

175

vedresultaterne fra de modeller, der ligger til grund herfor fremgår afbilagstabel B5.9 og B5.10.TABEL 7.12Enliges risiko for en omskiftelig tilværelse som en funktion af bopælsregion. Mar-ginale effekter.KøbenhavnOmegnskommunerDe 4 næststørste byerØvrige kommunerKilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Udsatte lejere0,770,730,780,79

Lejere med en fogedsag0,480,420,490,52

TABEL 7.13Par og andre voksnes risiko for en omskiftelig tilværelse som en funktion af bo-pælsregion. Marginale effekter.KøbenhavnOmegnskommunerDe 4 næststørste byerØvrige kommunerKilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

Udsatte lejere0,730,740,740,80

Lejere med en fogedsag0,540,550,550,63

Som det fremgår af tabellerne, har både enlige og flere voksne med elleruden børn i de øvrige kommuner størst sandsynlighed for at få en om-skiftelig tilværelse efter en udsættelse. Blandt enlige med en fogedsag errisikoen i København og de fire næststørste byer efter de øvrige kom-muner lige høj, mens husstandstypen andre voksne med en fogedsag harden laveste sandsynlighed i København efterfulgt af andre voksne i om-egnskommunerne og i de fire næststørste byer. Dette understøtter der-med kun i mindre omfang teorien om, at byerne tiltrækker flere socialtsvage grupper, og som derfor vil have en større risiko for en omskifteligtilværelse efter en udsættelse. Det skal dog understreges, at før der kankonkluderes noget entydigt om dette, kræver det en mere fokuseret ana-lyse af, hvem der flytter til byerne, hvilket ikke har været formålet meddenne analyse. Blandt lejere med en fogedsag finder vi lignende resultater,dog i mindre omfang.

176

OPSUMMERING

Vi belyser arbejdsmarkedstilknytningen op til 4 år efter udsættelsen forlejere, der har beskæftigelse som primær indkomstkilde året før udsættel-sen. Andelen, der er i beskæftigelse 1 år efter udsættelsen, stiger blandtudsatte lejere i perioden fra 2003-2005. Blandt lejere, der er sat ud i 2003,er ca. 65 pct. i beskæftigelse året efter udsættelsen, hvorimod ca. 74 pct.af lejere, der er sat ud i 2005, er i beskæftigelse året efter. Imidlertid er enlige så stor andel af lejere, der er sat ud i 2003, 2004 eller i 2005, i beskæf-tigelse i årene 2007 og 2008, hvorefter andelen falder i 2009. Faldet er påenslydende 10 procentpoint blandt de tre kohorter.Dog er det blot 44-48 pct. af de lejere, der var i beskæftigelse førudsættelsen, som har beskæftigelse som primær indtægtskilde hvert år ien periode på 4 år efter udsættelsen. En tilsvarende andel på 39-43 pct.har skiftevis beskæftigelse eller en offentlig ydelse som primær indtægts-kilde i den fireårige periode efter udsættelsen. De resterende 4-6 pct. afde lejere, der var i beskæftigelse før udsættelsen, har en offentlig ydelsesom primær indtægtskilde hvert år i en periode på 4 år efter udsættelsen.Andelen af lejere, der ikke har beskæftigelse som primær ind-tægtskilde i alle de 4 år efter udsættelsen, men som opnår stabil arbejds-markedstilknytning 1, 2 eller 3 år efter udsættelsen falder blandt lejere,der er sat ud i perioden fra 2003-2005. Blandt lejere sat ud i 2003 finder10 pct. en stabil arbejdsmarkedstilknytning efter 1 år, ca. 8 pct. efter 2 år,og ca. 8 pct. opnår en stabil arbejdsmarkedstilknytning efter 3 år. Forlejere, der er sat ud i 2004, er de tal 18 pct., 6 pct. og 2 pct. Imidlertidfinder blot 6 pct. blandt lejere i 2005 en stabil arbejdsmarkedstilknytningefter 1 år, ca. 2 pct. efter 2 år og ca. 1 pct. efter 3 år. En større andel aflejere udsat i 2005 opnår således beskæftigelse som primær indtægtskilde1, 2 eller 3 år efter udsættelsen, men mister denne beskæftigelse igen1eller 2 år efter.Vi belyser udsatte lejeres boligsituation efter udsættelsen blandtlejere, der er sat ud i perioden 2007-2009. For ca. 18 pct. af dem er deringen oplysninger om deres boligsituation året efter udsættelsen. Andelenaf udsatte lejere uden boligoplysninger falder, jo længere tid der går efterudsættelsen. I survey-undersøgelserne blandt lejere, der blev sat ud i en-ten 2006 eller i 2010, angiver mellem 8 og 9 pct., at de bor på gaden,herberg, forsørgerhjem, natvarmestue, på hotel eller vandrehjem, udslus-nings- eller støttebolig og omkring 16 pct., at de bor hos venner eller fa-

177

milie. Disse tal er konstante mellem 2006 og 2010. Endvidere er andelenaf udsatte lejere, der har boet to steder siden udsættelsen, steget fra 2006til 2010. Lejere, der blev sat ud i 2010 er i forlængelse heraf mere skepti-ske i forhold til varigheden af deres boligsituation på undersøgelsestids-punktet end lejere sat ud i 2006.Med udgangspunkt i registeroplysningerne finder vi endvidere, atblandt de lejere, der året efter en effektiv udsættelse er registreret med enny bolig, er to tredjedele flyttet til en ny bolig inden for samme kommu-ne. Den resterende tredjedel er flyttet til en bolig i en anden kommune.Dette gør sig gældende i hele perioden 2003-09.Blandt de lejere, der flytter til privatudlejede boliger, og som flyt-ter til en anden kommune, flytter hovedparten væk fra centrum og udimod periferien. For lejere, der flytter til kommunalt anviste lejeboliger,finder vi hverken et flyttemønster fra centrum til periferi eller nogen æn-dring i flyttemønstret i perioden 2003-2009.For en del lejere ændres familierelationerne. Mellem 2006 og2010 er andelen, der angiver at have mistet væsentlige familierelationersteget svagt fra 15 til 20 pct. En stigende andel blandt lejere med børn ogpar uden børn angiver, at familien gik i opløsning, dvs. at parforholdetgik i stykker, eller at børnene blev anbragt uden for hjemmet. I 2006 an-giver 12 pct., at dette er tilfældet mod 29 pct. i 2010. Andelen, der angi-ver, at samværet med børnene ophørte, er imidlertid konstant. Såledesangiver 7 pct. i 2006 og 6 pct. i 2010, at dette samkvem ophørte. Forbørnene har udsættelserne imidlertid også andre konsekvenser. Blandtfamilier med børn angiver 24 pct. i 2006, at barnet måtte skifte skole. I2010 er den andel 33 pct. Samme niveau og tendens finder vi i forhold tiltab af venner og ophør af fritidsinteresser.Det opsummerende mål for en omskiftelig tilværelse er defineretsom ændringer i husstandssammensætningen og i antallet af flytningerinden for en afgrænset periode. Resultaterne fra en logistisk regressions-analyse viser, at lejere med en fogedsag generelt har en lavere sandsynlig-hed for en omskiftelig tilværelse sammenlignet med udsatte lejere. Imid-lertid har en gennemført fogedsag, der ikke ender i en effektiv udsættelseog en effektiv udsættelse forskellig betydning for de forskellige hus-standstyper. Enlige mænd, enlige fædre og mødre er særligt sårbare i for-hold til en omskiftelig tilværelse efter udsættelsen, mens par uden børn imindre omfang er sårbare. Samtidig kan en fogedsag medføre et skift ifamilie- og boligforhold, selv om en effektiv udsættelse undgås. Det kan

178

skyldes, at flere af dem, der ikke sættes ud ved en effektiv udsættelse,flytter frivilligt senere i forløbet.Anden etnisk oprindelse end dansk udgør ikke i samme omfangen særlig sårbarhedsfaktor for efter en udsættelse at have en omskifteligtilværelse. Lejere, der året forinden fogedsagen er i beskæftigelse, har –uanset om den gennemførte fogedsag afsluttes med en effektiv udsættel-se eller ej – en lavere risiko for efterfølgende at have en omskiftelig tilvæ-relse end lejere, der modtager kontanthjælp. Sandsynligheden blandt ud-satte i kategorierne ’dagpenge eller orlov’ og ’i beskæftigelse’ er lige.Sluttelig finder vi, at lejere, der sættes ud ved en effektiv udsæt-telse fra en bopæl i de fire næststørste kommuner og i de øvrige kom-muner, har størst sandsynlighed for at få en omskiftelig tilværelse sam-menlignet med lejere i København eller i Københavns omegnskommu-ner. Blandt lejere med en fogedsag finder vi lignende resultater, dog imindre omfang.

179

DEL 2Som anført i kapitel 2 blev kommunernes og boligorganisationerneshandlepligt indskærpet med lovændringen i Retssikkerhedsloven i 2007og 2009. Kommunerne skal således, efter underretning fra de almeneboligorganisationer eller fra fogedretten, straks vurdere en borgers behovfor hjælp, når der er børn eller unge under 18 år i husstanden, eller nårkommunen er i besiddelse af oplysninger om lejeren, som sandsynliggør,at der er behov for hjælp. Kommunen skal desuden rette henvendelse tilborgeren, uanset om de har pligt til at vurdere sagen yderligere eller ej(Retssikkerhedslovens § 5 a). Ligeledes har boligorganisationerne pligt tilat underrette kommunen om en borger i huslejerestance, senest på tids-punktet for indlevering af fogedbegæringen ved fogedretten (lov om lejeaf almene boliger § 92). Vi belyser derfor i rapportens anden del, hvor-dan kommunerne og de almene boligorganisationer efter eget udsagnfortolker lovgivningen i praksis, herunder prioritering af udsættelsessager,tidspunkt og procedure for kontakt med borger og valg af indsats.Måden hvorpå sagsbehandlere og ledere i kommunernes forvalt-ninger omtaler og kategoriserer lejere, der er kommet i huslejerestance,har betydning for håndteringen og prioriteringen i udsættelsessager.Denne kategorisering viser hen til en forståelse af det komplekse sam-menspil mellem strukturelle, institutionelle og individuelle faktorer. Sags-

181

behandlernes kategorisering kontrasteres her af de udsatte lejeres egetperspektiv på årsager til udsættelsen.Kommunernes organisering af sagsbehandlingen og anvendelseaf konkrete tiltag har ligeledes betydning for forebyggelsen af effektiveudsættelser. Vi belyser håndteringen af sager vedrørende borgere, somkommunen kender i forvejen, borgere med hjemmeboende børn under18 år samt de borgere, som kommunerne ud over standardbrevet ikketager yderligere kontakt med.I forlængelse heraf belyser vi de interne kommunale forhold, derkan udgøre barrierer for forebyggelsen af udsættelser og kommunernesvurdering af politiske initiativer, herunder forlængelsen af påkravsfristenfra 3 til 14 dage, indførelse af underretningspligten for de almene bolig-organisationer, de eksisterende handlemuligheder inden for den gælden-de lovgivning og Socialministeriets vejledning om kommunernes handle-pligt og handlemuligheder i forhold til udsættelsestruede eller udsattelejere fra august 2010 (Socialministeriet, 2010).Imidlertid står kommunerne ikke alene i forebyggelsen af udsæt-telser. En af de primære samarbejdspartnere er boligorganisationerne iden almene sektor. Vi belyser her samarbejdet mellem kommunerne ogboligorganisationerne, herunder muligheden for afdragsordninger i bo-ligorganisationerne og kommunernes rolle i, hvordan kommunerne op-når kontakt med borgere inden en fogedbegæring foreligger, og hvordanboligorganisationerne bidrager hertil samt anvendelse og vurdering afstyringsdialogen. Styringsdialogmøderne afholdes mindst en gang årligtmellem kommune og boligorganisation. Boligorganisationerne har pligttil at indsende dokumentation til kommunen til brug i denne dialog.Det er ikke givet at kommuner og boligorganisationer går aktivtind i forløbet, når fogedbegæringen indsendes til fogedretten. Flerekommuner har indgået samarbejdsaftaler med boligorganisationerne omsocialt udsatte lejere inden en fogedbegæring foreligger. Det kan være førlejeren kommer i huslejerestance eller når lejeren modtager en påkravs-skrivelse. Kommunernes og boligorganisationernes praksis kan såledesanskues inden for forskellige tidsperioder i udsættelsesforløbet. I neden-stående analyse skelner vi mellem tre perioder i udsættelsesforløbet:•

perioden op til tidspunktet for huslejerestancen opstår. Borgere in-den for denne periode henviser vi til som ’lejere i risiko’

182

•

perioden fra huslejerestancen opstår og påkravsskrivelse foreliggertil fogedbegæringen sendes til fogedretten (14 dage). Borgere i den-ne periode definerer vi som ’lejere med påkrav’perioden fra fogedbegæringen foreligger til fogedrettens afgørelseforeligger og vi kalder denne gruppe for ’lejere med en fogedsag’

183

KAPITEL 8

ÅRSAGER TIL UDSÆTTELSER

KAPITLETS FOKUS

I dette kapitel belyser vi, hvilke forhold sagsbehandlere og udsatte lejereselv peger på som årsag til udsættelsen fra en lejebolig.I første del af kapitlet belyser vi, hvorledes sagsbehandlere og le-dere i kommunernes forvaltninger omtaler og kategoriserer lejere, der erkommet i huslejerestance.I kapitlets anden del belyser vi, hvilke årsager lejere, der blev satud i enten 2006 eller i 2010, peger på som årsag til deres udsættelse. Viafdækker ændringen fra 2006 til 2010. Desuden ser vi på ændringen i an-delen blandt de udsatte lejere, der forud for udsættelsen var udsat for deforskellige risikofaktorer eller som udviste den pågældende risikoadfærd.Risikoadfærd og -faktorer henviser til strukturelle, institutionelle og indi-viduelle faktorer, der øger risikoen for at komme i huslejerestance.DATA

I analysen anvender vi datamateriale fra både kvalitative interview medsagsbehandlere og ledere i fem case-kommuner, gennemgang af i alt 93

185

sager i de samme fem kommuner, survey-undersøgelsen blandt kommu-ner samt survey-undersøgelserne fra 2006 og 2010 blandt udsatte lejere.KAPITLETS HOVEDRESULTATER•

•

Sagsbehandlerne kategoriserer borgere i huslejerestance i tre typer; 1)de økonomisk trængte, 2) de psykisk og socialt sårbare og 3) de, derundlader at prioritere huslejen.Kompleksiteten i de udsatte lejeres problembillede er blevet meremarkant fra 2006 til 2010. I 2006 var 27 pct. af de udsatte lejere ud-sat for mere end fem af de risikofaktorer, vi har spurgt om i survey-undersøgelsen. Det samme gør sig gældende for 38 pct. i 2010.I både 2006 og 2010 angiver majoriteten af de udsatte lejere, at dehavde svært ved at styre deres økonomi og/eller havde stiftet gæld,og at det var årsag til udsættelsen.Andelen, der på udsættelsestidspunktet havde mistet deres beskæfti-gelse er enslydende i 2006 og i 2010 (62 pct.) Imidlertid er andelen,der vurderer, at tabt beskæftigelse var årsag til udsættelsen steget fra24 til 40 pct.Andelen, der angiver, at de på udsættelsestidspunktet havde væretarbejdsløse i længere tid og andelen, der kun modtog en overførsels-indkomst, er faldet fra 2006 til 2010. Imidlertid vurderer flere, at detvar årsag til deres udsættelse.Andelen, der angiver, at fysisk og/eller psykisk sygdom var årsag tilderes udsættelse er steget. I 2006 angiver 19 pct., at psykisk sygdomvar årsag til deres udsættelse. I 2010 var tallet 40 pct. I relation til fy-sisk sygdom er tallet 16 pct. i 2006 og 24 pct. i 2010.Andelen, der havde misbrugsproblemer på udsættelsestidspunktet,er faldet fra over 50 pct. i 2006 til 39 pct. i 2010.

KOMMUNERNES KATEGORISERING AF UDSATTE LEJERE

Kommunernes vurdering af årsagerne til at borgere kommer i huslejere-stance, og derfor er i risiko for at blive sat ud, har som det fremgår afbåde den kvalitative og den kvantitative analyse betydning for deres prio-ritering af udsættelsessagerne og begrundelsen for denne prioritering.Det er en generel opfattelse i case-kommunerne, at det er mange forskel-

186

lige typer af borgere, som kommunen kommer i kontakt med på grundaf huslejerestance og at årsagerne til, at de er udsættelsestruede er for-skellige. Imidlertid kategoriserer sagsbehandlerne borgerne, som kom-munen er i kontakt med i forbindelse med udsættelser, efter en rækkefællestræk. I case-kommunerne peger både sagsbehandlerne og ledernepå tre overordnede grupper af borgere. I nedenstående beskriver vi detre borgertyper, som kommunerne anvender i italesættelsen af borgere,som ikke har betalt deres husleje til tiden. Borgertyperne er idealtypiske.Det vil sige, at de ikke skal forstås som specifikke borgergrupper, derskarpt kan adskilles. Borgertyperne kan anvendes i karakteristikken af deenkelte borgere med henvisning til både den ene, den anden og den tred-je borgertype. Men for den enkelte borger vil en borgertype dog væremere fremtrædende end de andre.•

•

For det første en gruppe, hvor den økonomiske indkomst ikke ud-gør et tilstrækkeligt grundlag til betaling af de månedlige udgifter.Denne gruppe består typisk af borgere, der får en overførselsind-komst og borgere med lønindkomst, men med et lavt rådighedsbe-løb.For det andet en gruppe borgere, som ikke kan overskue eller ikkeevner at betale deres husleje på trods af, at de måske ønsker at betaleden. Denne gruppe består fx af mennesker med psykisk sygdom, forhvem hverdagen kan være en stor udfordring.For det tredje en gruppe borgere, der også har svært ved at få betalthusleje, men hvor årsagen ofte er en uhensigtsmæssig prioritering afderes økonomiske midler, hvilket fører til, at huslejen ikke bliver be-talt.

Nedenfor beskriver vi mere indgående de tre borgertyper på baggrund afbåde de kvalitative interview i de fem case-kommuner og survey-undersøgelserne blandt kommuner og boligorganisationer.DE ØKONOMISK TRÆNGTE

Økonomiske problemer opstår i kombinationen af forskellige strukturel-le, institutionelle og interpersonelle forhold, som de er beskrevet i kapitel3. Sagsbehandlerne fremhæver, at langt størstedelen af de borgere, somcase-kommunerne er i kontakt med modtager en overførselsindkomstsom kontanthjælp eller førtidspension. Ofte har de ikke styr på deres

187

økonomi, og de har gæld til privatpersoner og virksomheder. Blandt an-det peger de interviewede på, at en del borgere har taget hurtige lån medmeget høje renter, hvilket gør det svært for en i forvejen hårdt pressethusholdning. Ligeledes er mange i denne gruppe af borgere registreretsom dårlige betalere og kan derfor ikke få lån i banken. Denne gruppe afborgere kan således siges at have foretaget økonomiske fejlprioriteringertidligere i deres tilværelse, hvorved de nu ikke kan få enderne til at mødes,selv om de måske gør, hvad de kan for at fastholde deres bolig.Det fremgår endvidere af både interview og gennemgang af sa-ger, at en årsag til, at disse borgere kommer i huslejerestance, er sanktioni deres overførelsesindkomst, hvormed de ikke har penge til at betalehusleje (13 ud af 93 sager)9. I survey-undersøgelsen blandt kommunerneerklærer 45 pct. af kommunerne sig enige eller meget enige i, at borgere,der bliver sat ud af boligen, ofte har fået reduceret deres overførselsind-komst som følge af en rådighedssanktion, og at det er en del af baggrun-den for forekomsten af udsættelser i kommunen.En anden årsag, som også fremtræder af både interview og en-kelte sager (to sager) er, at borgere er blevet anvist en almen bolig, hvorhuslejen ikke afspejler borgerens økonomiske situation, således at borge-ren reelt ikke har pengene til at betale huslejen. Det kan både være ud-tryk for, at sagsbehandlerne ikke altid er grundige nok til at udregne bor-gerens rådighedsbeløb, men ligeledes, at der simpelthen ikke er tilstræk-keligt med ledige billige boliger i bestemte kommuner. I registerdata-analysen kapitel 6 finder vi netop, at udsatte lejere betaler en højere hus-leje pr. kvadratmeter end de øvrige lejere, når vi kontrollerer for en ræk-ke demografiske, socioøkonomiske og geografiske forhold.I survey-undersøgelserne har vi endvidere spurgt både kommu-nerne og boligorganisationerne om de mener, at en årsag til udsættelserer, at der er for få billige lejeboliger i de rette størrelser, og om renove-ringer finansieret af Landsbyggefonden medfører sammenlægninger afsmå lejligheder, hvormed huslejen bliver for høj. Som det fremgår af fi-gur 8.1 oplever en relativt høj andel af kommunerne, at der er for få billi-ge lejligheder i kommunen. Mellem 44 og 40 pct. af kommunerne angi-ver, at antallet af udsættelser i kommunen blandt andet skyldes, at der erfor få billige etværelseslejligheder, to- og treværelseslejligheder og lejlig-9. Det skal fremhæves, at sagsgennemgangen viser, at en kommune ingen sanktioner har. Dette kanskyldes måden, hvorpå sagerne bliver håndteret i kommunen, bl.a. har de forskellige forvaltnin-ger forskellige it-systemer, hvilket kan gøre det svært at se de enkelte sager i sin helhed.

188

heder med fire eller flere værelser. Hvad der ikke fremgår af figuren er, aten større andel blandt kommunerne i hovedstadsområdet end blandtkommunerne i den resterende del af landet angiver, at dette er tilfældet.Kun på spørgsmålet om antallet af to- og treværelseslejligheder er for-skellen statistisk signifikant på et 10-procentsniveau, og derfor er disseforskelle ikke medtaget i figuren. Vi har stillet boligorganisationernes for-retningsførere fire tilsvarende spørgsmål, jf. bilagsfigur B6.1.FIGUR 8.1Kommunerne fordelt efter deres vurdering af, om et lavt antal billige lejlighedermed 1, 2-3, 4 eller flere værelser er årsag til antallet af udsættelser i kommunen.Procent.

For få billige 1-værelses lejligheder

For få billige 2-3-værelses lejligheder

For få billige 4 eller flere værelseslejligheder

Renovering/sammenlægninger af smålejligheder0Enig/meget enigAnm.: Beregningsgrundlag: 70 kommuner.Kilde: Egen survey-undersøgelse blandt kommuner.

6080ProcentUenig/meget uenigIrrelevant

100

Medarbejderne angiver, at der er problemer med at skaffe tilstrækkeligtmed billige boliger – især i de to største kommuner. Det fremgår af in-terview med enkelte medarbejdere, at der især er mangel på billige etvæ-relseslejligheder til de mest sårbare borgere, som yderligere kan væresvære at placere i en bolig på grund af manglende bo-evne. Endvidereoplever sagsbehandlerne i de største kommuner, at det kan være en storudfordring at finde tre- og fireværelsesboliger til enlige med børn under18 år til en husleje, der levner økonomisk råderum til øvrige hushold-ningsudgifter.

189

Foruden uoverensstemmelsen mellem den månedlige indkomstog de faste boligudgifter, der således antager permanent karakter, er enanden gruppe inden for kategorien af økonomisk trængte borgere karak-teriseret ved uforudsete hændelser. For disse lejere er en pludselig socialhændelse indtrådt i deres liv og er den primære grund til, at de ikke harbetalt deres husleje. De sociale begivenheder kan fx være arbejdsløshed,nedgang i indkomst eller samlivsophør.Medarbejdere i tre af case-kommunerne peger her på, at de op-lever en stigning i antallet af borgere, som er lønmodtagere, som ikkebetaler deres husleje til tiden - borgere inden for alle tre perioder i udsæt-telsesforløbet. Samtidig oplever medarbejderne ligeledes, at denne grup-pe har fået en dårligere økonomi. Typisk har denne gruppe været udsatfor en social begivenhed, fx skilsmisse, som er resulteret i en reduceretindtægt, at en anden part i lejligheden er flyttet, eller at borgeren har vari-erende indkomst, fx hvis den pågældende er timelønnet. Flere af de in-terviewede kommunale medarbejdere vurderer, at også finanskrisen spil-ler ind; for nogle kan den betyde nedgang i løn, da timelønnede måskehar fået færre arbejdstimer.Flere sagsbehandlere påpeger, at enlige mødre – og særligt demmed flere børn − kan være i en presset social og økonomisk situation,hvor de kan have svært ved at overskue dagligdagens udfordringer, oghvor selv det at åbne posten kan virke uoverskueligt. Det fremgår af bå-de interviewmaterialet og gennemgangen af sager i de fem kommuner, atsærligt enlige mødre ofte har en meget dårlig økonomi og/eller psykiskeproblemer, fx depression eller angst. Dette understøttes af den forrigeundersøgelse fra 2008 (Christensen & Nielsen, 2008). I denne undersø-gelses kvalitative datamateriale omhandler 34 af 93 sager om enlige mød-re. Af den deskriptive registeranalyse fremgår det, at enlige mødre udgør16 pct. af sagerne på lejemålsniveau, jf. bilagstabel B2.4.SÅRBARE GRUPPER

De borgere, som case-kommunerne typisk er i kontakt med, er borgeremed forskellige sociale problemer såsom misbrug, psykiske eller fysiskelidelser eller ludomani. Det er altså lejere, der ikke betaler husleje pågrund af sociale, misbrugs- og især psykiske problemer. Sagsbehandlere ito case-kommuner peger på, at der er relativt få borgere med psykiskelidelser, som mister deres bolig på grund af manglende huslejebetaling,da de ofte vil have tilknyttet en støttekontaktperson (SKP’er) eller en bo-

190

støtte, som hjælper borgeren med at strukturere hverdagen og blandtandet støtter borgeren i at betale regninger til tiden. Det er derfor, ifølgedisse sagsbehandlere, sjældent denne gruppe af borgere, som mister de-res bolig på grund af manglende huslejebetaling. Imidlertid bemærkerflere af de interviewede i de fem case-kommuner, at denne gruppe ervoksende, hvorfor også flere fra gruppen kommer i risiko for at blive satud af deres bolig.DE, DER IKKE PRIORITERER AT BETALE HUSLEJE

Særligt påpeger ledere og medarbejdere i to af case-kommunerne, at deoplever en mentalitetsændring hos de unge mennesker. De interviewedeoplever, at det er unge, som ikke har fået en viden hjemmefra om, hvor-dan de administrerer deres økonomi, således at huslejen bliver betalt. Detkan være unge mennesker på fx SU, som prioriterer at købe forbrugsgo-der frem for at betale husleje, og herved prioriterer deres SU forkert. Derpeges også på de lejere, som undlader at betale husleje, fordi de på denmåde fx ’optjener’ penge til indskuddet til en ny lejebolig, og dermed be-vidst prioriterer at lade være med at betale deres husleje.Denne borgergruppe behandler vi ikke yderligere, da det ikke påbaggrund af registerdata er muligt at identificere disse lejere.

UDSATTE LEJERES SYN PÅ ÅRSAGER TIL UDSÆTTELSE

I både 2007 og i 2011 har vi spurgt lejere, der blev sat ud af deres lejlig-hed det forudgående år, om de eller deres partner op til og på udsættel-sestidspunktet havde en særlig risikoadfærd eller var udsat for en rækkerisikofaktorer. Med risikoadfærd menes, at lejeren udviser en adfærd, derøger risikoen for at komme i huslejerestance og med risikofaktorer me-nes hændelser, der øger risikoen for at komme i huslejerestance. I så faldhar vi spurgt dem, om de på undersøgelsestidspunktet vurderer, at denenkelte faktor ingen, nogen eller stor betydning havde som årsag til ud-sættelsen. I det følgende angiver vi ændringen fra 2006 til 2010 i andelenblandt de udsatte lejere, der forud for udsættelsen var udsat for de for-skellige risikofaktorer eller som udviste den pågældende risikoadfærd.Derudover belyser vi ændringen fra 2006 til 2010 i andelen af alle udsattelejere, der vurderer, at de pågældende risikofaktorer eller den pågældenderisikoadfærd var af nogen eller stor betydning for deres udsættelse.

191

Det er på denne baggrund muligt at beregne andelen af udsattelejere, der angiver, at den pågældende risikoadfærd var årsag til deres ud-sættelse blandt de udsatte lejere, der på udsættelsestidspunktet faktiskudviste denne adfærd. Vi gengiver kun disse beregninger enkelte steder iteksten.PRIVATØKONOMI OG GÆLDSSTIFTELSE

I både 2006 og i 2010 har vi spurgt om to relaterede økonomiske forhold,der kan medføre udsættelse; styring af privatøkonomien og gældsstiftelse.Økonomi og gæld er de hyppigst nævnte årsager til udsættelsen bådeblandt udsatte lejere i 2006 og 2010.Som det fremgår af figur 8.2, vurderer 68 pct. blandt de udsattelejere i 2006 og 70 pct. i 2010, at økonomi er årsag til udsættelsen, mens59 pct. i 2006 og 55 pct. i 2010 mener, at gældsstiftelse er årsag til udsæt-telsen.Vi finder ikke en statistisk signifikant stigning mellem 2006 og2010 i andelen af udsatte lejere, der på udsættelsestidspunktet havdesvært ved at styre deres økonomi eller havde stiftet gæld. Andelene erderimod faldet en anelse. Blandt udsatte lejere i 2006 og 2010 angiverhenholdsvis 84 og 79 pct., at de havde svært ved at styre deres økonomi.I begge år angiver ca. 78 pct., at de havde stiftet gæld.Det bør fremhæves, at blandt lejere, der angiver, at de havdesvært ved at styre deres økonomi i 2006 og i 2010, er andelen som angi-ver, det var årsag til deres udsættelse større i 2010 end i 2006. Ændringener statistisk signifikant. Tilsvarende ændring gør sig ikke gældende i for-hold til gældsstiftelse.Fra 2006 til 2010 finder vi således ikke en stigning i andelen, derhar svært ved at styre deres økonomi, eller som har stiftet gæld blandtudsatte lejere. Imidlertid forbinder flere de økonomiske problemer medudsættelsen.

192

FIGUR 8.2Interviewede lejere udsat i henholdsvis 2006 og 2010 fordelt efter, om de havdeproblemer med at styre deres økonomi eller havde stiftet gæld, og angiver dettesom grunden til deres udsættelse. Procent.Lejere, der havde svært ved at styre deresøkonomiManglende styr på økonomien var årsagtil udsættelsenLejere, der havde stiftet gældGældsstiftelse var årsag til udsættelsen02006202010406080100

Procent

Anm.: Beregningsgrundlag: 356 lejere i 2006 og 372 lejere i 2010.Kilde: Survey-undersøgelse blandt lejere, der blev sat ud i henholdsvis 2006 og 2010.

ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING

Vi har spurgt om en række forhold omkring de udsatte lejeres arbejds-markedssituation på udsættelsestidspunktet – om de gik ned i løn, om demistede arbejdet, om de i længere tid havde været uden arbejde, og omde kun modtog offentlige ydelser, og vi finder her et resultat, der i vidudstrækning afspejler udviklingen i de økonomiske faktorer.Som det fremgår af figur 8.3, har 61 pct. af de udsatte lejere i2006 på udsættelsestidspunktet mistet deres arbejde. I 2010 er tallet 62pct. Vi finder således samlet set ikke en statistisk signifikant stigning mel-lem 2006 og 2010 i andelen af udsatte lejere, der på udsættelsestidspunk-tet havde mistet deres arbejde.Imidlertid angiver en stigende andel blandt de udsatte lejere, atdet var årsag til deres udsættelse. I 2006 angiver 24 pct., at det var årsagtil deres udsættelse, og i 2010 er tallet 40 pct.

193

FIGUR 8.3Interviewede udsatte lejere i 2006 og 2010 fordelt efter, om de mistede deresarbejde eller gik ned i løn, og angiver dette som grunden til deres udsættelse.Procent.Lejere, der mistede deresarbejdeMistet arbejde var årsag tiludsættelsen ***Lejere, der gik ned i løn ***Nedgang i løn var årsag tiludsættelsen020200640Procent20106080100

Anm.: Beregningsgrundlag: 358 lejere i 2006 og 374 lejere i 2010. Signifikansniveau t-test: ***<0,001.Kilde: Survey-undersøgelse blandt lejere, der blev sat ud i henholdsvis 2006 og 2010.

I relation til spørgsmålet om lønnedgang finder vi, at 49 pct. af de udsat-te lejere i 2006 angiver, at de var gået ned i løn, mens det samme gør siggældende for 39 pct. i 2010. Det vil sige, at der er et statistisk signifikantfald mellem 2006 og 2010 i andelen af udsatte lejere, der på udsættelses-tidspunktet gik ned i løn.Andelen, for hvem dette havde nogen eller stor betydning somårsag til deres udsættelse, er relativt konstant blandt alle de adspurgtelejere. Imidlertid angiver 16 pct. af de udsatte lejere i 2006, der gik ned iløn, at det var en årsag til udsættelsen, mens det tal i 2010 er 29 pct. Denstigning er statistisk signifikant.Derudover finder vi et statistisk signifikant fald mellem 2006 og2010 i andelen af udsatte lejere, der på udsættelsestidspunktet havde væ-ret uden arbejde længe eller kun modtog offentlige ydelser, jf. figur 8.4.Vi finder desuden, at andelen af lejere, for hvem de nævnte risikofaktorerhavde nogen eller stor betydning som årsag til udsættelse, er relativt kon-stante, når vi betragter alle adspurgte lejere. Imidlertid finder vi, at flereblandt de lejere, der havde været uden arbejde længe eller kun modtog enoffentlige ydelse i 2010 end i 2006, vurderer, at dette var årsag til deresudsættelse. Stigningerne er statistisk signifikante.

194

FIGUR 8.4Interviewede udsatte lejere i 2006 og 2010 fordelt efter, om de havde været udenarbejde længe eller kun modtog offentlige ydelser, og angiver dette som grundentil deres udsættelse. Procent.Lejere, der havde væretuden arbejde længe **Længerevarendearbejdsløshed var årsag tiludsættelsenLejere, der kun modtog enoffentlig ydelse **Offentlig ydelse var årsagtil udsættelsen020200640Procent60201080100

Anm.: Beregningsgrundlag: 358 lejere i 2006 og 374 lejere i 2010. Signifikansniveau t-test: **<0,05.Kilde: Survey-undersøgelse blandt lejere, der blev sat ud i henholdsvis 2006 og 2010.

ANDRE RISIKOFAKTORER

De udsatte lejere er endvidere blevet spurgt, om de blev udsat for døds-fald i den nære familie, skilsmisse, fysisk eller psykisk sygdom, om dehavde misbrug eller foretog kriminelle handlinger, og om disse forholdhavde betydning for deres udsættelse.Disse forhold kan både tilskrives en direkte og en indirekte be-tydning for udsættelsen. Med en indirekte årsagssammenhæng mener vi,at risikoadfærd og risikofaktorer kan medføre afskedigelse, der såledesanskues som den egentlige årsag til udsættelsen. Vi har derfor spurgt le-jerne, der mistede deres arbejde, eller hvis partner mistede sit arbejde,om en eller flere af de nævnte sociale og helbredsmæssige risiko- og sår-barhedsfaktorer var årsag til, at de mistede arbejdet. De, der har svaret, atafskedigelse var årsag til udsættelsen, og at de nævnte risiko- og sårbar-hedsfaktorer var årsag til afskedigelsen, indgår således i beregningerne.FAMILIEFORHOLD

En relativt stor andel af de udsatte lejere har været igennem en skilsmisse.Som det fremgår af figur 8.5, har 50 pct. af de udsatte lejere i 2006 væretigennem en skilsmisse forud for udsættelsen. Denne andel falder til 42pct. i 2010, og udviklingen er således statistisk signifikant. Blandt de ad-

195

spurgte lejere angiver 14 og 20 pct. i henholdsvis 2006 og 2010, at skils-misse var årsag til udsættelsen. Stigningen fra 2006 til 2010 i andelen, derangiver, at skilsmisse var årsag til udsættelsen for lejere, der gennemgiken skilsmisse, er statistisk signifikant.FIGUR 8.5Interviewede udsatte lejere i 2006 og 2010 fordelt efter, om de oplevede skils-misse eller dødsfald i familien, og angiver dette som grunden til deres udsættelse.Procent.Lejere, der blev skilt **Skilsmisse var årsag tiludsættelsen *Lejere med dødsfald ifamilien ***Dødsfald i familien varårsag til udsættelsen020200640Procent20106080100

Anm.: Beregningsgrundlag: 360 lejere i 2006 og 373 lejere i 2010. Signifikansniveau t-test: * <0,10; ** < 0,05; ***<0,001.Kilde: Survey blandt udsatte lejere i 2006 og i 2010.

Forholdsvis mange af de udsatte lejere har oplevet et dødsfald i den nærefamilie. Andelen, der har oplevet dødsfald i familien, er faldet med knap14 procentpoint fra 41 pct. i 2006 til 27 pct. i 2010. Faldet er statistisksignifikant. Men lejerne finder ikke dette af stor betydning for udsættel-sen. Blandt alle lejere udgør denne gruppe henholdsvis 3 og 2 pct., jf.figur 8.5.FYSISK OG PSYKISK SYGDOM

Andelen af lejere, der havde en fysisk eller en psykisk sygdom, eller hvispartner havde en fysisk eller psykisk sygdom på udsættelsestidspunktet,er konstant. Som det fremgår af figur 8.6, angiver 49 og 48 pct. således,at en i husstanden havde en fysisk sygdom på udsættelsestidspunktet ihenholdsvis 2006 og 2010. I 2006 angiver 51 pct., at de eller deres nær-

196

meste havde en psykisk sygdom på udsættelsestidspunktet, mens det i2010 var 57 pct.FIGUR 8.6Interviewede udsatte lejere i 2006 og 2010 fordelt efter, om de eller en af deresnærmeste havde en fysisk eller psykisk sygdom, og angiver dette som grunden tilderes udsættelse. Procent.Lejere med fysisk sygdomFysisk sygdom var årsag tiludsættelsen ***Lejere med psyksik sygdomPsykisk sygdom var årsagtil udsættelsen ***020200640Procent20106080100

Anm.: Beregningsgrundlag: 357 lejere i 2006 og 373 lejere i 2010. Signifikansniveau t-test: ***<0,001.Kilde: Survey blandt udsatte lejere i 2006 og i 2010.

Imidlertid angiver en stigende andel blandt de udsatte lejere, at fysiskog/eller psykisk sygdom var årsag til deres udsættelse. I 2006 angiver 16pct. således, at fysisk sygdom havde nogen eller stor betydning som årsagtil deres udsættelse, hvorimod hele 24 pct. blandt de lejere, der blev satud i 2010, angiver, at det var årsag til udsættelsen. I relation til psykisksygdom er de tal 19 pct. i 2006 og 40 pct. i 2010.MISBRUG OG KRIMINALITET

I 2006 angiver lidt over 50 pct. af de udsatte lejere, at de havde et mis-brug af alkohol eller euforiserende stoffer på udsættelsestidspunktet.Denne andel falder til 39 pct. i 2010. Udviklingen er statistisk signifikant.Andelen, blandt de udsatte lejere, der direkte eller indirekte sammenkæ-der udsættelsen med deres misbrug, er således faldet fra 19 til 17 pct., sefigur 8.7.

197

FIGUR 8.7Interviewede udsatte lejere i 2006 og 2010 fordelt efter, om de havde et misbrugeller blev dømt for kriminalitet, og angiver dette som grunden til deres udsættel-se. Procent.Lejere med misbrug ***Misbrug var årsag tiludsættelsenLejere, der begik kriminellehandlinger **Kriminalitet var årsag tiludsættelsen020200640Procent20106080100

Anm.: Beregningsgrundlag: 359 lejere i 2006 og 374 lejere i 2010. Signifikansniveau t-test: ** < 0,05; ***<0,001.Kilde: Survey blandt udsatte lejere i 2006 og i 2010.

I relation til kriminalitet har vi udelukkende spurgt om respondentensegen kriminalitet. Som det fremgår af figur 8.7, finder vi her, at andelenaf lejere, som rapporterer om kriminalitet, er faldet fra 45 pct. i 2006 til36 pct. i 2010. Faldet er statistisk signifikant. Imidlertid angiver en kon-stant andel af de udsatte lejere, nemlig 8 og 9 pct. i henholdsvis 2006 og2010, at kriminalitet var årsag til deres udsættelse.FLERDIMENSIONEL RISIKOPROFIL

Sluttelig har vi optalt, hvor mange af de ovennævnte risikofaktorer, deudsatte lejere angiver, har været årsag til deres udsættelse. Som det frem-går af figur 8.8 er andelen, der angiver fem eller flere af de pågældenderisikofaktorer som årsag til deres udsættelse, steget med 11 procentpoint.Denne stigning er statistisk signifikant.

198

FIGUR 8.8Interviewede udsatte lejere i 2006 og 2010 fordelt efter antallet af risikofakto-rerne, som de angiver, er årsag til deres udsættelse. Procent.100908070Procent605040302010001220063420105 eller flere Missing

Anm.: Beregningsgrundlaget er 363 og 376 i henholdsvis 2006 og 2010. Pearsons Chi2=14,06; p=0,029.Kilde: Survey blandt udsatte lejere i 2006 og i 2010.

OPSUMMERING

De interviewede i case-kommunerne oplever, at det er mange forskelligetyper af borgere, som kommunens sagsbehandlere kommer i kontaktmed på grund af huslejerestance, og at årsagerne ligeledes er forskellige.Sagsbehandlerne kategoriserer dog de borgere, som de kommer i kontaktmed i forbindelse med en udsættelsessag, i tre overordnede grupper. Detre idealtypiske borgertyper, som kommunerne anvender i italesættelsenaf borgere i huslejerestance, omhandler for det første de borgere, hvisøkonomiske indkomst ikke er tilstrækkelig til at dække deres udgifter.Borgere i denne gruppe er typisk på overførselsindkomst, eller det erborgere med et lavt rådighedsbeløb. Den anden type udgør borgere, somikke kan overskue eller ikke evner at betale deres husleje. Disse borgerekan fx have en psykisk sygdom, og hverdagen kan for dem være en storudfordring, herunder betaling af huslejen. Den tredje type udgør borgere,for hvem betaling af husleje også er en udfordring, men som mere ellermindre bevidst undlader at betale deres husleje på grund af uhensigts-mæssig prioritering af økonomien.

199

Undersøgelsen viser, at den første borgertype,de økonomisketrængte borgere,ofte er på overførselsindkomst og har en meget trængtøkonomi. De interviewede sagsbehandlere fortæller, at denne borgertypeofte ikke er gode til at styre deres økonomi, har taget mange hurtige lån,og derfor har en ophobet gæld, som de har svært ved at overskue.Både interview og gennemgang af sager viser, at en årsag til, atde økonomisk trængte borgere ender i huslejerestance ofte er på grund afen sanktion i overførelsesindkomsten, hvorfor deres rådighedsbeløb ikkerækker til at betale husleje. Dette understøttes af survey-undersøgelsenblandt kommunerne, som viser, at 45 pct. af kommunerne er enige i, atde borgere, som bliver sat ud af boligen, ofte har fået reduceret deresoverførselsindkomst som følge af en rådighedssanktion.En anden årsag til, at den første borgertype kommer i huslejere-stance, er, at de har for høj en husleje. Både den kvalitative og den kvan-titative undersøgelse viser, at kommunerne oplever, at der ikke er til-strækkeligt med billige boliger i kommunen. Survey-undersøgelsen viser,at problemet opleves som størst i kommunerne i hovedstadsområdet.Endnu en årsag til, at de økonomisk trængte kommer i huslejerestance, er, at de oplever en pludselig uforudset hændelse, hvilket fx kanvære arbejdsløshed, pludselig nedgang i løn eller skilsmisse/samlivsophør.Under den økonomisk trængte borgertype påpeger flere sagsbehandlere icase-kommunerne, at enlige mødre, og især enlige mødre med flere børn,stilles i en særligt presset social og økonomisk situation.Den anden borgertype,de sårbare lejere,betaler ikke husleje grun-det sociale, misbrugs- og især psykiske problemer. Interviewede i case-kommuner peger på, at relativt få borgere med psykiske lidelser misterderes bolig på grund af manglende huslejebetaling, fordi de ofte vil havetilknyttet en bo-støtte eller lignende, som kan støtte dem i at håndterehverdagen og herunder få betalt regninger. Imidlertid fortæller inter-viewpersoner, at denne gruppe er voksende, hvorfor også flere fra dennegruppe kommer i risiko for at blive sat ud af deres bolig.De udsatte lejere selv peger ligeledes på problemer med at styrederes økonomi og gældsstiftelse som vigtige årsager til udsættelsen. 78pct. i både 2006 og 2010 angiver dårlig økonomistyring som en årsag tilderes udsættelse, og mellem 59 pct. og 55 pct. angiver gældsstiftelse somen årsag.Ligeledes angiver omkring 60 pct. af de udsatte lejere i både2006 og 2010, at de eller deres partner havde mistet beskæftigelsen på

200

udsættelsestidspunktet. Imidlertid angiver en stigende andel blandt dem,der mistede deres arbejde, at dette var årsag til deres udsættelse. Varighe-den af at stå uden arbejde har, ifølge de udsatte lejere selv, også betyd-ning for risikoen for at opleve en udsættelse. Fra 2010 til 2006 er der sketet fald fra 75 til 68 pct. i andelen af de udsatte lejere, der angiver at haveværet uden arbejde længe. Men flere vurderer, at det var årsag til udsæt-telsen. Nedgang i løn angiver væsentligt færre, havde betydning for ud-sættelsen.I forhold til forskellige typer af sociale hændelser, så er detskilsmisse, som træder stærkest frem i surveyen blandt de udsatte lejere.En relativt høj andel af de udsatte lejere angiver, at de har oplevet enskilsmisse forud for udsættelsen. I 2010 er det 42 pct., som har oplevetdette, og af dem angiver 47 pct., at det er årsagen til udsættelsen.Blandt de udsatte lejere har fysisk og psykisk sygdom en kraftigstigende betydning for risikoen for at opleve en udsættelse, især psykisksygdom. I 2010 er det således 57 pct. af de udsatte lejere, der angiver, atde har en psykisk sygdom, og 71 pct. af disse mener, at det er en årsag tiludsættelsen. Der er således her i vid udstrækning overensstemmelse mel-lem sagsbehandlernes og de udsatte lejeres udsagn.Yderligere angiver 39 pct. af de udsatte lejere i 2010, at de havdemisbrugsproblemer på tidspunktet for udsættelsen. Det er et fald i for-hold til 2006. Blandt dem, der har misbrugsproblemer, angiver mellem38 til 47 pct., at misbrug var årsag til udsættelsen. Det samme mønstergør sig gældende i forhold til kriminalitet, hvor andelen blandt udsattelejere, der angiver, at de har udvist en kriminel adfærd, er faldet fra 45pct. i 2006 til 36 pct. i 2010. Imidlertid er der flere blandt disse, hen-holdsvis 19 og 29 pct., der i 2010 anser det for at være en årsag til deresudsættelse. I 2006 var 27 pct. af de udsatte lejere udsat for eller udvistemere end fem risikofaktorer. Det samme gjorde sig gældende for 38 pct.i 2010.

201

KAPITEL 9

KOMMUNERNES HÅNDTERINGAF UDSÆTTELSESSAGER

KAPITLETS FOKUS

I dette kapitel ser vi nærmere på kommunens håndtering af udsættelses-sager og forebyggelse af udsættelser.I kapitlets første del giver vi et overblik over, hvordan kommu-nerne er organiseret i håndteringen af udsættelsessager, herunder kom-munernes nyoprettede modtagelsesteam samt sags- og forvaltningsprak-sis i sager med borgere, som kommunen kender i forvejen, borgere medhjemmeboende børn under 18 år samt de borgere, som kommunerne udover standardbrevet ikke tager yderligere kontakt med.I kapitlets anden del beskriver vi kommunernes anvendelse afforskellige konkrete tiltag i forebyggelsen af udsættelser. Vi sætter herisær fokus på, hvilke mulige former for økonomisk hjælp kommunernekan tilbyde borgerne, og efter hvilke principper økonomisk hjælp bevil-ges. Desuden omfatter denne del tiltag som ”Råd og vejledning”, ”Ad-ministration af økonomi”, ”Hjælp til at finde anden bolig”, ”Bostøtte ogstøtte-/kontaktperson”.I kapitlets tredje del belyser vi, hvordan interne kommunale for-hold kan udgøre barrierer for forebyggelsen af udsættelser. Vi belyser her

203

administrative, økonomiske og tidsmæssige ressourcer. Desuden sætter vifokus på barrierer i forvaltningspraksis som den gældende lovgivning,ifølge kommunerne, er årsag til.I kapitlets fjerde del belyser vi kommunernes og boligorganisati-onernes vurdering af politiske initiativer i forbindelse med forebyggelsenaf effektive udsættelser, herunder forlængelsen af påkravsfristen fra 3 til14 dage, indførelsen af underretningspligten for de almene boligorganisa-tioner og Socialministeriets vejledning om kommunernes handlepligt oghandlemuligheder fra 2010. Desuden belyser vi kommunernes vurderingaf den gældende lovgivning og sagsbehandlernes reelle handlingsrum.Endelig ser vi på sagsbehandlingen i forhold til lejere, der er i ri-siko for at komme i huslejerestance og på lejere, der har modtaget enpåkravsskrivelse angående huslejerestance, men som endnu ikke harmodtaget en fogedbegæring. Kontakten til den sidstnævnte gruppe ska-bes inden for 14 dage efter påkravsskrivelsen. I det følgende kalder viden sidstnævnte gruppe for lejere med et påkrav.DATA

I analysen anvender vi datamateriale fra både kvalitative interview medsagsbehandlere og ledere i fem case-kommuner, gennemgang af i alt 93sager i de samme fem kommuner, survey-undersøgelserne blandt kom-muner og boligorganisationer samt survey-undersøgelserne fra 2006 og2010 blandt udsatte lejere. Kapitlets hovedresultater•

•

Kommunerne har blandt andet oprettet såkaldte modtagelsesteamfor at håndtere den stigende mængde af udsættelsessager.Kommunerne kontakter alle borgere, som kommunen via den al-mene boligorganisation får besked om ikke har betalt deres huslejetil tiden via standardbreve10, men opsøger primært de borgere, somkommunen kender i forvejen.Majoriteten af kommunerne angiver, at de er mindre tilbøjelige til atbevillige en enkeltydelse til betaling af huslejerestance, hvis en bor-ger tidligere har fået bevilget en enkeltydelse til boligbevarende ud-gifter. Desuden angiver 82 pct. af kommunerne, at borgerens egenmotivation har betydning for, om kommunal hjælp skal tilbydes.

10. Forinden kommunen afsender standardbrev, skal kommunen i nogle tilfælde vurdere borgerensbehov for hjælp efter Retssikkerhedslovens § 5 a. Dette gælder husstande, hvor der er børn ellerunge under 18 år, samt i tilfælde hvor kommunen er i besiddelse af oplysninger om borgeren,som sandsynliggør, at denne har behov for hjælp (Retssikkerhedslovens § 5 a).

204

•

Sagsbehandlerne angiver, at de er mere tilbøjelige til at bevilge bor-ger økonomisk og anden hjælp, hvis der er børn under 18 år påadressen, og ligeledes hvis det er en borger, som i forvejen er kendtaf kommunen fx på grund af psykisk sygdom.De tre mest anvendte tiltag blandt kommunerne i forhold til fore-byggelse af udsættelse er i den nævnte rækkefølge: 1) at opfordreborgeren til at undersøge muligheden for boligstøtte, 2) at tilbydeborgeren økonomisk rådgivning samt 3) at administrere borgere påoverførselsindkomsts økonomi.Det forekommer, at der er en konflikt mellem afdelingerne for soci-alområdet og afdelingerne for enkeltydelse samt kontanthjælp medbaggrund i de forskellige lovgivninger, som de forskellige afdelingerer underlagt.35 pct. af kommunerne vurderer, at forhøjelsen af påkravsfristen fra3 til 14 dage bidrager til forebyggelse af udsættelser.42 pct. af kommunerne vurderer, at indførelsen af underretnings-pligten for de almene boligorganisationer bidrager til forebyggelse afudsættelser.60 pct. vurderer, at Socialministeriets vejledning om kommunerneshandlepligt og handlemuligheder i forhold til udsættelsestruede ellerudsatte lejere bidrager til at forebygge udsættelser.Sagsbehandlerne i case-kommunerne tilkendegiver, at de inden forlovens rammer ikke har tilstrækkelig mulighed for at afhjælpe udsæt-telser. I survey-undersøgelsen blandt kommunerne erklærer 46 pct.sig enig eller meget enig.

KOMMUNERNES PRAKSIS I UDSÆTTELSESSAGERKOMMUNERNES ORGANISERING I HÅNDTERINGEN AF DETSTIGENDE ANTAL UDSÆTTELSESSAGER

De fem case-kommuner har i store træk en ensartet praksis for håndte-ring af udsættelsessager. Som tidligere nævnt skal kommunen, ifølgeRetssikkerhedsloven, vurdere en borgers behov for hjælp, når kommu-nen modtager underretning fra en almen boligorganisation eller fogedret-ten om en udsættelsessag, når der er børn eller unge under 18 år i hus-standen, og når kommunen er i besiddelse af oplysninger om lejeren,som sandsynliggør, at denne har behov for hjælp. Derudover skal kom-

205

munen rette henvendelse til borgeren, uagtet om de har pligt til at vurde-re sagen yderligere eller ej (Retssikkerhedslovens § 5 a). Siden lovændrin-gen blev indført i 2007 har stigningen i antallet af udsættelsessager med-ført en stigning i kommunerne. Sagsbehandlerne i de fem case-kommuner beretter, at kommunerne derfor har fundet det nødvendigt atlave interne aftaler mellem de forskellige relevante afdelinger og at skabeen struktur i opgaveløsningen, så de på bedst mulig vis kan håndtere denstore mængde af sager. I det følgende præsenterer vi, hvordan praksis forhåndtering af udsættelsessager typisk er organiseret i kommunerne.I alle fem case-kommuner er der et modtagelsesteam, som mod-tager underretninger fra boligorganisationerne. Alle fem kommuner harindgået aftaler med de almene boligorganisationer om, hvortil i kommu-nen de almene boligorganisationer sender underretningen. Det variererkommunerne imellem, i hvilken afdeling modtagelsesteamet er placeret. Ifire af de fem interviewede kommuner er modtagelsesteamet placeretunder socialforvaltningen, mens det i den femte er placeret under be-skæftigelsesforvaltningen. Aarhus Kommune har valgt at placere et mod-tagelsesteam i afdelingen for familier, børn og unge under socialforvalt-ningen. De har valgt at organisere sig sådan, da Retssikkerhedslovens § 5a påkræver kommunerne at være særligt opmærksomme på familier medhjemmeboende børn og/eller unge under 18 år (Retssikkerhedslovens §5 a & Socialministeriet, 2010). Organiseringen af modtagelsesteam i defem case-kommuner ser således ud:TABEL 9.1Case-kommunerne med modtager-teamets placeringKommuneKøbenhavnAarhusOdenseAalborgEsbjerg

Modtagerenhedens placeringModtagerenhed, SocialforvaltningModtagerteam, SocialforvaltningYdelsescenter, Social- og arbejdsmarkedsforvaltningYdelsesområde, SocialforvaltningYdelsescentret, Beskæftigelsesforvaltning

Kilde: Kvalitative interview blandt de fem case-kommuner.

En sag med en lejer i risiko eller med et påkrav starter i de fem kommu-ner typisk med, at modtagelsesteamet i kommunen får en underretningfra den almene boligforening via den almene boligforening om, at enlejer er i huslejerestance (Almenboligloven § 92).

206

Hvis det er en privat udlejer, borgeren er lejer hos, er sagen an-derledes, da kommunen i disse tilfælde først får besked om huslejere-stancen, når fogedretten sender brev til borgeren. Flere af de interviewe-de påpeger, at kommunen i sager med private udlejere oftere vil få senerebesked om den manglende husleje, end hvis borgeren er lejer hos en al-men boligorganisation, hvilket betyder, at både borger og kommune fårmindre tid til at finde en løsning. I få tilfælde har kommunerne et godtsamarbejde med den private udlejer, hvor den private udlejer ringer ogorienterer kommunen, hvis en borger er forsinket med en husleje.For at imødekomme kravet om tidligere kommunal vurderings-pligt har samtlige kommuner fast procedure for, at modtagelsesteametsender et standardbrev til borgeren med tilbud om råd og vejledning, nårkommunen har modtaget meddelelse fra den almene boligorganisationom, at lejers husleje ikke er blevet betalt til tiden. Forinden eller samtidigmed afsendelse af standardbrevet er der dog fast procedure for, at kom-munerne i sager med børnefamilier og i sager med borgere, som kom-munen kender i forvejen, vurderer behovet for hjælp. Af standardbrevetfremgår det typisk, at kommunen har pligt til at træffe afgørelse om,hvorvidt borgeren er berettiget til hjælp efter den sociale lovgivning, atborgeren har ret til at kontakte kommunen for at få råd og vejledning, ogat borgeren har mulighed for at få vurderet sin sag og søge økonomiskstøtte hos kommunen.SAGSBEHANDLINGENS FORLØB

Sagsbehandlingens videre forløb afhænger primært at to forhold: For detførste om borgeren forud for huslejerestancen er kendt af kommunen,det vil sige er registreret i kommunen med en socialsag eller at kommu-nen på anden vis er bekendt med, at borgeren har særlige problemer, fxpsykisk sygdom, misbrug, ludomani eller andre lignende problemstillin-ger. For det andet om kommunen har registreret et eller flere børn under18 år på adressen.Hvis borgeren ikke har børn og ikke er kendt af kommunen iforvejen eller ikke umiddelbart forekommer at have særlige problemersom fx psykisk sygdom, vil kommunens modtagerenhed typisk ikke gøreyderligere end at sende standardbrev for at underrette borgeren om mu-ligheden for at få hjælp. Såfremt borgeren ikke efterfølgende aktivt retterhenvendelse til kommunen, sker der ikke mere i sagen, ud over at dersendes endnu et standardbrev til borgeren, når kommunen modtager

207

brev fra fogedretten. Dette understøttes af sagsgennemgangen, hvor det i35 ud af 93 sager fremgår, at den pågældende borger er blevet tilsendtstandardbreve to gange, og at der ikke er sket yderligere i sagen. I for-længelse af dette fremgår det, at der i 36 af 93 sager er borgere, som erkommet i huslejerestance, men er blevet boende på adressen. Vi må der-for formode, at borgerne i mange tilfælde selv er i stand til at løse pro-blemet med den ubetalte husleje. Ofte er der ingen ”afslutning” på sagen,og der fremgår således ikke mere af sagerne. Det tyder således på, somdet også fremgår af interviewene, at kommunerne ikke ved, hvordanborgerne har fremskaffet pengene.Hvis sagen berører en borger, der ikke har børn boende påadressen, og som er kendt af kommunen i forvejen, fx på grund af psy-kisk sygdom eller misbrug af alkohol eller stoffer, vurderes sagen typiskførst i en ydelsesafdeling, som træffer beslutning om, hvorvidt borgerenpå det aktuelle grundlag er berettiget til at få økonomisk hjælp i form afen enkeltydelse til dækning af huslejerestancen. Samtidig orienteres ogsendes sagen til det voksenteam under socialforvaltningen, som skal havesagen, og de får overdraget sagsakterne, således at de kan være parate tilat overtage sagen, hvis ydelsesafdelingen giver afslag på støtte, eller hvisborgeren ikke reagerer på det udsendte standardbrev.Hvis sagen berører en børnefamilie, er proceduren stort set densamme. Først behandles sagen typisk i en ydelsesafdeling, som vurderer,om der på det aktuelle grundlag kan gives støtte i form af en enkeltydelse.Her vurderes sagen i forhold til den voksne, som er kommet i huslejere-stance. Hvis det vurderes, at det ikke er muligt at give enkeltydelse til denpågældende familie, sender ydelsesafdelingen et standardbrev til familiensamt en orientering til afdelingen for børn og familie, som kan være para-te til at overtage sagen. Hvis ikke familien reagerer på standardbrevetmed tilbud om råd og vejledning, og hvis der ikke er forhold som fx ind-beretninger på familien, som peger i retning af mistrivsel, sker der ofteikke yderligere i sagen, ud over at der sendes endnu et standardbrev medorientering om afgørelse til borgeren.Hvis det er en børnefamilie, som er kendt af kommunen, hvorder fx er en ”§ 50 sag” på et barn11, sendes sagen typisk videre til Social-forvaltningens afdeling for børn og familie, som vurderer sagen igen iforhold til børnene og deres fremtidige trivsel hos forælderen/forældrene.11. Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte, er den kommunale myndighed forpligtet til atundersøge barnets eller den unges forhold nærmere jf. Servicelovens § 50.

208

Ud over at afdelingen for børn og familie, som de andre afdelinger, kanbenytte sig af Aktivlovens § 81, er det også muligt for dem at anvendeServicelovens (lov om social service) § 52a, stk. 3, hvoraf det fremgår, atkommunen kan give økonomisk støtte til ”udgifter, der bevirker, at enanbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller at en hjemgivelse kanfremskyndes”12.Borgere, som ikke formår at få betalt huslejerestancen på trodsaf henvendelse fra boligudlejer og kommune, bliver indkaldt i fogedret-ten med henblik på, at udlejer begærer udsættelse. Fogedretten sender etbrev til lejer og kommune om dette. Herefter har kommunen pligt til atgenvurdere sager, der vedrører børnefamilier, og personer som i forvejener kendt af kommunen. Proceduren i de fem case-kommuner er, at desender endnu et standardbrev til de borgere med en fogedsag, som er irisiko for at blive sat ud af deres bolig. I brevet informerer den pågæl-dende kommune om borgernes ret til at søge om enkeltydelse samt ret-ten til råd og vejledning.Sagsbehandlerne i case-kommunerne foretager sig i de fleste tilfælde ikkeyderligere end at sende standardbrevet, da de vurderer, at deres førstevurdering af borgeren ikke har ændret sig. I nogle tilfælde, hvis der ek-sempelvis er sket ændringer i borgerens sag, vil de foretage endnu envurdering af, om der skal bevilges støtte.PRAKSIS I SAGER MED BØRNEFAMILIER

Kommuner har en særlig forpligtelse over for børnefamilier med børnunder 18 år (Retssikkerhedslovens § 5 a & Socialministeriet, 2010).Kommunernes handlepligt efter Retssikkerhedslovens § 5 a indebærer, atkommunen altid, når den modtager underretning fra en boligorganisationom, at der er indgivet anmodning til fogedretten om udsættelse af et le-jemål på grund af betalingsmisligholdelse, og når husstanden omfatterbørn eller unge under 18 år, skal vurdere, om der er behov for hjælp ef-ter den sociale lovgivning. Kommunen skal endvidere vurdere, om denubetalte husleje er tegn på andre problemer i familien, som kan give an-ledning til at igangsætte særlige initiativer efter reglerne om særlig støttetil børn og unge (Servicelovens § 50 og § 52).12. Hertil skal det bemærkes, at der er 50 pct. statsrefusion på ydelser, som kommunen bevilger efterAktivlovens § 81. Dette betyder imidlertid også, at der er revision på kommunens administrationi forhold til bevilling af denne ydelse (Aktivlovens § 81 samt § 106). Imidlertid er der ikke nogenrefusion på børnebestemmelsen i Servicelovens § 52.

209

I tråd med dette peger flere af de interviewede i case-kommunerne på, at det er kommunernes ansvar i forbindelse med sagermed ”borgere i risiko” og ”borgere med et påkrav” med børn på adres-sen at sikre, at børnene har et sted at bo, hvis sagen skulle ende med enudsættelse af lejemålet. Desuden peger flere på, at det er kommunensansvar at sikre børnene et ordentligt børneliv, dvs. et liv uden alt formange ufrivillige brud i forhold til nærmiljø, herunder institution, skoleog venner. Der er variationer i case-kommunernes specifikke håndteringaf sager med børn på adressen, hvilket vil blive beskrevet i det følgende.I en af de fem case-kommuner er proceduren, at en sag om hus-lejerestance med børn på adressen altid først skal vurderes efter børnepa-ragrafferne, inden de bliver vurderet efter Aktivlovens paragraffer. Såle-des skal afdelingen for børn og familie først, ud fra Servicelovens § 52,vurdere, om de pågældende børn er i risiko for at blive anbragt. Hvis detvurderes, at børnene ikke er i risiko for at blive anbragt, sendes sagen tilafdelingen for enkeltydelser, som skal vurdere den efter enkeltydelsesbe-stemmelserne i Aktivloven.En medarbejder i en af case-kommunerne oplever, at kommu-nen har en stor udfordring med børnefamilierne, idet der er flere og flerebørnefamilier, som bliver sat ud af deres bolig i den pågældende kom-mune. En del af baggrunden for denne udfordring er, ifølge medarbejde-ren, at afdelingen for børn og familie er under tidspres i forhold til be-handlingen af sager med børnefamilier. De skal på meget kort tid vurdere,om barnet/børnene skal anbringes, da kommunen kun har 14 dage til atbehandle en sag vedrørende huslejerestance. Går sagen videre til afdelin-gen for enkeltydelser, er denne afdeling under et desto større tidspres,fordi de først kan behandle sagen, efter at afdelingen for børn og familiehar færdigbehandlet sagen. Den interviewede medarbejder fortæller des-uden, at hun oplever frustration hos borgerne, fordi de ikke kan forståkommunens lange sagsbehandlingstid, og det at flere afdelinger skal be-handle deres sag, før der kan træffes en beslutning.I en anden case-kommune har afdelingen for børn og familie or-ganiseret sig med en ”for-visitation”, som besiddes af erfarne sagsbe-handlere, og som efter modtagerteamet i case-kommunen behandler sa-gen. Disse sagsbehandlere for-visiterer de sager, hvor der er børn/ungeunder 18 år på adressen, og hvor husstandens voksne har fået afslag imodtagerenheden, som er en del af afdelingen enkeltydelse, og derfor ervideresendt til afdelingen for børn og familie. For-visitationen er oprettet

210

på baggrund af et ønske om at gøre det nemmere, mere gennemsigtigt oghurtigere for borgerne at komme ind i systemet. Og samtidigt på bag-grund af et ønske fra ledere og medarbejdere i afdelingen om omstruktu-rering, da nogle sagsbehandleres mængde af sager var for høj. Såledeskunne en sagsbehandler i afdelingen for børn og familie have omkring 90sager, hvor Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på børne-og familieområdet er 30 og 35 sager per sagsbehandler13(Dansk Social-rådgiverforening).Overordnet vurderer for-visitationen, om familien er berettigettil hjælp. For-visitationen har ofte udelukkende sager, som kan håndteresved råd og vejledning. Hvis en sag af for-visitationen vurderes til at fåafslag på ansøgning, sender sagsbehandleren et standardbrev med afslagtil familien; hvis sagen vurderes til at få støtte, kan familien eksempelvisfå en enkeltydelse efter Aktivlovens § 81. Hvis sagen kræver et lidt læn-gerevarende sagsbehandlingsforløb fx sager, hvor der skal bevilges enforanstaltning, fx en visitation til familieværksted, eller hvis der skal lavesen børnefaglig undersøgelse, sendes den videre til ”baglandet”. Baglandetbestår af sagsbehandlere, som har ansvaret for den enkelte sag over enlængere periode – eller indtil sagen afsluttes. Familien tilknyttes såledesen fast sagsbehandler. I enkelte sager kan sagsbehandlerne i for-visitationen imidlertid vurdere, at en sagsbehandler fra ”baglandet” skalundersøge børnenes trivsel. En af sagsbehandlerne giver et eksempelherpå:De [for-visitationen] havde haft en sag oppe på deres teammøde,hvor det var besluttet, at de ikke kunne hjælpe familien, hvorforde sendte den indtil mig. Familien havde først søgt i afdelingenfor kontanthjælp, fordi begge forældre var på kontanthjælp. Dogmente for-visitationen, at familien kunne have sparet op til hus-lejen. Familien skyldte omkring 35.000 kr. Der var ingen strømog varme i huset, og de havde ikke haft varme i et helt år. Jegbestemmer mig for at lægge sagen frem på et af vores teammø-der [i baglandet] og fortæller, at vi har denne sag, hvor der er tresmå børn i boligen. Jeg fortæller, at det nærmer sig efter-år/vinter, og at kommunen ikke kan have en familie gåendeuden varme. Baggrunden for huslejerestancen var, at faren var13. Dansk Socialrådgivning har udarbejdet vejledende sagstal for flere forskellige kommunale myn-dighedsområder: børnefamilie, børnehandicap, voksenhandicap, voksenpsykiatri sygedagpengeog beskæftigelse. Se mere på deres hjemmeside: http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=306http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=306.

211

gået konkurs med sit firma. Derudover havde de haft et dødsfaldi familien og mit indtryk var, at det hele ramlede for den her fa-milie. I denne sag vurderede vi, at vi skulle betale den restance.Når en sag sendes videre fra for-visitationen til en sagsbehandler i bag-landet, er det for, at denne kan følge op på sagen, enten ved at familienkommer ind til en samtale med den pågældende sagsbehandler i kom-munen, eller at sagsbehandleren tager på hjemmebesøg. Der er fast pro-cedure for en samtale med familien i de sager, hvor der er tvivl om bør-nenes trivsel. En sagsbehandler fortæller, at et hjemmebesøg i nogle til-fælde kan være hensigtsmæssigt, da der kan være forhold i hjemmet, somsagsbehandleren dermed vil kunne afdække. Imidlertid tillader kalende-ren ikke altid et hjemmebesøg. Nogle gange kan det afhænge af, hvilketdistrikt sagsbehandleren har, da det kan være afgørende for, om sagsbe-handleren kan nå ud til familien – hvis der er langt, kan det være svært atnå et hjemmebesøg, da et sådant kan tage op til halvanden time. Genereltoplever medarbejderne i denne case-kommune, at ordningen med for-visitationen er med til at effektivisere den generelle sagsgang på børne-og familieområdet.I en tredje case-kommunes afdeling for enkeltydelse er det pro-cedure at hjælpe enlige med børn første gang, de kommer i huslejere-stance, mens der ikke anden gang gives bevilling, og sagen overdrages tilafdelingen for børn og familie, hvor de har flere muligheder for at hjælpefamilien, og hvor børnene skal hjælpes, hvis sagen ender i udsættelse. Deinterviewede i kommunen begrunder proceduren med, at hvis den enligekommer i huslejerestance flere gange, må det være fordi vedkommendeikke prioriterer at få sin husleje betalt til tiden, hvorfor de ikke kan ydehjælp igen.I en fjerde case-kommune er lokale socialcentre placeret tæt påderes borgere, og her har de fast procedure for at opsøge eller ringe til defamilier med børn og/eller unge under 18 år, som de kender i forvejen.Kommunen er opsøgende i forhold til denne borgergruppe, dvs. at sags-behandlerne ofte henvender sig på familiens adresse. Medarbejderen for-tæller i forlængelse af dette, at familierne ofte ikke er bekendt med husle-jerestancen, da de måske ikke har tømt postkassen i en længere periode.Endelig fortæller medarbejdere fra kommunen, at de lægger stor vægt påat sørge for, at børnene ikke er til stede ved selve udsættelsen – hvis detskulle ende med det.

212

I tre af case-kommunerne er der medarbejdere, som fortæller, atde underretter forældrene om, at sagsbehandlere fra afdelingen for børnog familie, har mulighed for at tage sig af børnene, hvis det ender i eneffektiv udsættelse. Efter udsagn fra medarbejdere i disse case-kommuner har denne underretning væsentlig betydning for, at forældre-ne i mange tilfælde selv finder en løsning på deres boligproblem.Kommunerne har endvidere forskellige praksisser for håndterin-gen af sager, såfremt familien sættes ud. Fire af de fem kommuner harpraksis for at møde op på adressen på selve udsættelsesdagen for at sikre,at forældrene har et sted at bo sammen med børnene. I survey-undersøgelsen blandt kommunerne angiver 69 pct. af de kommuner, derifølge nøglepersonen har særligt fokus på børnefamilier, at de prioritererbørnefamilier i forhold til akutboliger, husvilde boliger eller lignende.PRAKSIS I SAGER MED ”KENDTE BORGERE”

En anden gruppe, som kommunerne har en særlig forpligtelse over for,er de borgere, kommunen kender i forvejen, dvs. borgere, som har enaktuel sag i kommunen (Retssikkerhedslovens § 5 a).I en case-kommune har sagsbehandlere i et ydelsescenter sidensommeren 2011 haft procedure for at tage telefonisk kontakt med deborgere, som er kendt af kommunen i forvejen, og som er kommet i hus-lejerestance, for at orientere borgerne om, at kommunen kender til re-stancen, og at der er mulighed for råd og vejledning fra kommunen. Viatelefonsamtalen får sagsbehandleren mulighed for at opnå viden ombaggrunden for huslejerestancen, ligesom sagsbehandleren får mulighedfor at finde ”små huller”, som fx at borgeren ikke modtager boligsikring,selvom vedkommende er berettiget til det. Det kan også være, at borge-ren har brug for sagsbehandlerens hjælp til at tage kontakt med udlejerfor at få lavet en afdragsordning. Sagsbehandlerne oplever, at sagen mel-lem udlejer og lejer til tider kan gå i hårdknude, og at det derfor kan væreen fordel for borgeren, at en sagsbehandler fra kommunen tager kontaktmed udlejer og finder en løsning sammen med denne.Sagsbehandlerne fra den pågældende case-kommune fortæller, atde oplever det som meget positivt at gå i dialog med borgeren omkringhuslejerestancen, idet det skaber en positiv kontakt mellem borger ogsagsbehandler. Endelig vurderer medarbejderne, at den nye praksis er enyderst effektiv måde at få afsluttet sagerne hurtigt på. Hvis det ikke lyk-kes sagsbehandlerne i afdelingen for enkeltydelse at få telefonisk kontakt

213

med de borgere, som er kendt af kommunen i forvejen, sender de entenet standardbrev med tilbud om råd og vejledning eller også, hvis sagsbe-handlerne er særligt bekymrede for en borger, gør de brug af kommu-nens opsøgende team, som har mulighed for at tage på hjemmebesøghos borgeren og finde ud af, hvorfor vedkommende hverken tager tele-fonen eller reagerer på kommunens henvendelser.En anden case-kommune benytter sig af en ordning med kom-munale boligrådgivere, som opsøger de borgere, kommunen kender iforvejen, og hvor de har en mistanke om, at noget er galt. Boligrådgiver-ne enten ringer eller aflægger borgeren hjemmebesøg for at søge videnom baggrunden for den ubetalte husleje. De interviewede i kommunenfortæller, at boligrådgiverne i forbindelse med restancesager er ude atkigge hos borgeren, og at sagsbehandleren i nogle sager selv vælger attage med på hjemmebesøg for at komme ud og tale med borgeren omsituationen. De fortæller desuden, at kontakten til borgerne bliver ander-ledes, når de kommer hjem til borgerne og har en samtale med dem; deoplever, at hjemmebesøget har væsentlig betydning for relationen til bor-gerne, da borgerne blandt andet bliver mere åbne og imødekomne over-for sagsbehandlerne. Medarbejderne påpeger, at denne borgergruppeikke altid får åbnet brevene fra kommunen, og ved et hjemmebesøg harkommunens medarbejdere mulighed for at søge baggrunden herfor. Ogde fortæller, at netop denne målgruppe kan være svær at nå med stan-dardbrevene, fordi de har svært ved at møde til en samtale med sagsbe-handleren i kommunen. Det kan fx være svært for borgere med psykiskeproblemer som angst. Dog beretter en af de interviewede i den pågæl-dende case-kommune, at det kan være en ressourcekrævende proces atopsøge denne borgergruppe.I en tredje case-kommune er der heller ikke procedure for ude-lukkende at sende et standardbrev til samtlige borgere, der kommer ihuslejerestance, da personalet i de relevante afdelinger vurderer, at detikke er hensigtsmæssigt at sende et brev ud til borgere med en socialcen-ter- og/eller psykiatrisag. Denne gruppe af borgere reagerer nemlig ofteikke på kommunens skriftlige henvendelse. Det er her socialcentrets op-gave ”at hanke op” i borgerne, således at borgeren får søgt om de nød-vendige tilbud. I kommunen er det derfor procedure, at socialcentretopsøger borgeren samtidig med, at sagen sendes til afdelingen for enkelt-ydelse, hvor det vurderes, om borgeren er berettiget til støtte. Hvis afde-lingen for enkeltydelse vurderer, at borgeren ikke er berettiget til enkelt-

214

ydelse, er det socialcentret, som skal vurdere, hvordan sagen bør håndte-res. Det kan fx være en social vicevært14, administration af kontanthjælpeller oprettelse af budgetkonto. På den måde bliver socialcentret binde-leddet mellem borger og enkeltydelsesafsnittet i den pågældende case-kommune.Generelt fremgår det af de kvalitative interview, at medarbejder-ne i alle fem case-kommuner i højere grad tager kontakt med de borgere,som de kender i forvejen – og det gælder både husstande med og udenbørn. Således fortæller en leder:Vi går nok længere i forhold til de borgere, som vi kender i for-vejen end de borgere, vi ikke kender i forvejen. Hvis vores ydel-sesområde får en udsættelse på en familie, som de ikke kender,eller som måske bare får kontanthjælp, så ville de typisk sende etbrev til dem. Og hvis man så ikke hører fra dem, så går det overtil familiegruppen, som så gør lidt mere.MANGLENDE KONTAKT MED EN GRUPPE BORGERE

Den kvalitative del af vores undersøgelse viser tegn på, at der er en storgruppe af borgere, som case-kommunen ikke får kontakt med, selvomder bliver sendt standardbreve til samtlige borgere i huslejerestance. Denmanglende kontakt skyldes ofte, at borgerne ikke reagerer på henvendel-sen. Især de borgere, som kommunen ikke umiddelbart kender i forvejen,og borgere, som ikke reagerer på standardbrevet, opnår kommunen ikkekontakt med. Under kategorien ”ikke kendte borgere” hører borgere,som er på kontanthjælp eller førtidspension, men som efter kommunensvurdering ikke har nogen særlig grund til at modtage fx en enkeltydelse tilat få huslejen betalt. Dette understøttes af gennemgangen af sager, hvordet i flere tilfælde fremgår, at der udelukkende er blevet sendt standard-breve til borgerne, og at der ikke fortages mere fra case-kommunens side,med mindre borgerne selv henvender sig (35 ud af 93 sager). I forlængel-se af dette kan man spørge, om der er børnefamilier med problemer,som bliver overset, når kommunerne oftest kun sender standardbreve tilde familier, som de ikke kender i forvejen.At der tilsyneladende er en stor gruppe borgere med et påkravog borgere med en fogedsag, som kommunen blot tilsender et standard-brev, synes at understøttes af survey-undersøgelsen. I survey-14. Den sociale viceværts rolle er at være brobygger mellem borgeren og det offentlige system.

215

undersøgelsen angiver 67 pct. af kommunerne, at borgere, der er kom-met i huslejerestance og borgere, der er begæret sat ud, ofte er svære atkomme i kontakt med, og at kommunen derfor ikke i tide kan tage stil-ling til, hvilken hjælp der er påkrævet.FIGUR 9.1Andelen af kommuner, der opsøger lejere på forskellige tidspunkter i forløbetforud for udsættelsen. Procent.100908070Procent6050403020100Lejere i risiko for at kommeLejere, der er ii huslejerestancehuslejerestance, men hvoren fogedsag endnu ikkeforeliggerLejere med en fogedsagefter underretning fraboligorganisationerne

Anm.: Beregningsgrundlag: 62 kommuner.Kilde: Egen survey-undersøgelse blandt kommuner.

Yderligere finder vi, at 32 pct. af kommunerne opsøger borgere indenhuslejerestancen opstår, hvis de er bekendt med, at der er risiko herfor.48 pct. af kommunerne opsøger borgere, der er kommet i huslejerestan-ce, hvis kommunen bliver gjort bekendt med det inden fogedbegæringenforeligger. Kun 25 pct. af kommunerne opsøger borgere, når fogedbegæ-ringen foreligger. Samlet set opsøger 64 pct. af kommunerne borgere pået eller andet tidspunkt i forløbet op til en udsættelse. Dette skal anskuesi lyset af, at hele 86 pct. af kommunerne gennem formelle og/eller ufor-melle procedurer er i stand til at vurdere, om borgere, der bor i almentboligbyggeri, er risiko for at komme eller er kommet i huslejerestance, jf.kapitel 10.

216

Nogle kommunale medarbejdere antager, at når borgerne ikkehenvender sig, kan det hænge sammen med, at borgerne er socialt svagtstillede, og at de derfor ikke kan overskue at tage kontakt med kommu-nen. Andre kommunale medarbejdere vurderer, at hvis borgeren ikkeselv reagerer på baggrund af kommunens henvendelse, er det fordi, deselv kan løse problemet med den ubetalte husleje. Desuden er de også afden opfattelse, at det er borgerens eget ansvar at henvende sig, hvis derer problemer, som borgeren ikke selv kan løse. For eksempel beretter ensagsbehandler:Nej, vi følger ikke op på dem, som bliver tilbudt råd og vejled-ning [via standardbrevene], så kunne vi ikke bestille andet. Detmå være borgerens eget ansvar med mindre, det er en specielsag. Hvilket er sådan en, som er tilknyttet enten psykiatrien ellersocialcentret, men så har vi socialcentret til at følge op på det.I fire af de fem case-kommuner fortæller kommunale medarbejdere, at ilangt størstedelen af de sager, som kommunen får vedrørende huslejere-stance, formår borgerne selv at løse problemet, hvilket er grunden til, atde ikke reagerer på kommunens henvendelse. Det skal dog fremhæves, atder kan være forskellige holdninger i de forskellige afdelinger i kommu-nerne, typisk kommer der forskellige holdninger frem mellem afdelin-gerne for socialområdet og enkeltydelse/beskæftigelse.Udsagnene bliver understøttet af vores gennemgang af sager,som viser, at en stor del af de borgere, som var i huslejerestance og somikke har reageret på kommunens henvendelser, i langt de fleste tilfældebliver boende på adressen; det må derfor formodes, at de selv har været istand til at skaffe penge til huslejen. Dog er sagsgangen kun baseret på ca.20 sager i hver kommune, hvorfor det ikke er givet, at det udgør et fyl-destgørende billede af sagerne generelt i kommunerne.I survey-undersøgelsen blandt lejere, der er blevet sat ud, har vispurgt, om de forud for udsættelsen havde kontakt med en kommunalsagsbehandler, om kommunen tog kontakt med lejeren angående udsæt-telsen, og i hvor lang tid før fogedrettens varsling af udsættelsen, at detteskete. Med dette udgangspunkt er det muligt at identificere, om og hvor-når i forløbet de udsatte lejere er blevet kontaktet af kommunen. Vi fin-der, som det fremgår af figur 9.2, blandt lejere udsat i 2006, at 53 pct.blev kontaktet af kommunen, og 48 pct. var i kontakt med en kommunalsagsbehandler inden udsættelsen. 8 pct. havde haft kontakt med kom-

217

munen i mere end 24 måneder, 6 pct. mellem 12 og 24 måneder, 7 pct.mellem 6 og 12 måneder og 27 pct. mindre end 6 måneder før udsættel-sen, og 3 pct. var således blevet kontaktet af kommunen ved varslingenuden således tidligere at have været i kontakt med kommunen. De reste-rende 49 pct. var imidlertid ikke i kontakt med en sagsbehandler og blevikke kontaktet af kommunen ved varslingen af udsættelsen. I 2010 varlidt færre end i 2006 i kontakt med en sagsbehandler mere end 12 måne-der før udsættelsen. Derimod blev flere kontaktet på tidspunktet forvarslingen af udsættelsen. Imidlertid finder vi, at en tilsvarende andel i2010 som i 2006 ikke var i kontakt med en sagsbehandler eller blev kon-taktet af kommunen ved varslingen af udsættelsen. Det skal her noteres,at 7 lejere i 2006 svarende til 2 pct. var i kontakt med en sagsbehandlerforud for udsættelsen, men ikke kunne redegøre for, hvornår kontaktenvar blevet etableret. Disse udgår derfor her.FIGUR 9.2Interviewede udsatte lejere i 2006 og 2010 fordelt efter tidspunktet for kontaktmed kommunen forud for udsættelsen. Procent.100908070Procent6050403020100Mere end 24 12 til 24 mdr. 6 til 12 mdr. Mindre end 6 Ved varslingmdr. førførførmdr. førafudsættelsen20062010Ingenkontakt

Anm.: Beregningsgrundlag: 334 og 353 lejere i henholdsvis 2006 og 2010.Kilde: Survey blandt udsatte lejere i 2006 og i 2010.

Der er således en stor gruppe, der blandt de udsatte lejere både i 2006 og2010 angiver, at de ikke blev kontaktet af kommunen. Dette må naturlig-vis undre, at så stor en andel af de lejere, der blev sat ud i 2010, angiver,

218

at de ikke blev kontaktet af kommunen, idet kommunerne siden indfø-relsen af underretningspligten er forpligtet til at tage kontakt med disselejere. Imidlertid kan det være udtryk for, at en stor andel, blandt de leje-re der sættes ud, ikke er opmærksomme på det tilsendte standardbrev.Vi finder endvidere, at langt de færreste både i 2006 og i 2010blandt de udsatte lejere angiver, at de på udsættelsestidspunktet modtoghjælp af kommunen. Imidlertid finder vi, at flere blandt de udsatte lejere i2006, der var i kontakt med eller blev kontaktet af kommunen, modtoghjælp af kommunen for at undgå udsættelse end udsatte lejere i 2010, jf.figur 9.3.FIGUR 9.3Andelen blandt interviewede udsatte lejere i 2006 og 2010, der var i kontakt medkommunen forud for udsættelsen, og som modtog hjælp af kommunen. Procent.100908070Procent6050403020100Mere end 12 mdr.før6 til 12 mdr. førMindre end 6 mdr.før **2010Ved varsling afudsættelsen

2006Anm.: Beregningsgrundlag: 170 udsatte lejere i 2006, 184 udsatte lejere i 2010.Signifikansniveau t-test: * <0,10; ** < 0,05; ***<0,001.Kilde: Survey blandt udsatte lejere i 2006 og i 2010.

Denne ændring kan umiddelbart skyldes to ting. En forklaring kunnevære, at den hjælp kommunerne tilbyder i højere grad virker efter hensig-ten, og således forebygger udsættelsen blandt lejere, der modtager hjælp.Dermed vil færre af de lejere, der modtog hjælp, være repræsenteret ianalyseudvalget i 2010. I forlængelse heraf kan den udeblivende ændringi 2010 for lejere, der var i kontakt med kommunen mere end et år forudfor udsættelsen skyldes, at deres sociale og psykiske problemer er af en

219

sådan karakter, at kommunerne ikke formår at forhindre udsættelsen.Det skal her fremhæves, at denne tolkning skal betragtes under det for-behold, at analyseudvalget netop består af lejere, der er blevet sat ud15.Det er således værd at sætte spørgsmålstegn ved, om de borgere,som ikke reagerer på kommunens standardbreve, alle er i stand til at kla-re sig selv. En gruppe, som i interview og gennemgang af sager viser sigat være sårbare i forhold til at komme i risiko for at blive udsat, er borge-re med anden etnisk baggrund. Således omhandlede 32 af de 93 gennem-gåede sager om personer med anden etnisk baggrund end dansk. Viagennemgangen af sager fremgår det i enkelte sager, at borgere i dennegruppe har svært ved at overskue og forstå den post, de får fra eksem-pelvis sociale myndigheder, og det tyder også på, at de har svært ved atforstå, hvordan systemet fungerer. Via interviewene kom det frem, atkommunerne ikke selv oplever kommunikationsvanskeligheder meddenne gruppe blandt andet, fordi de benytter tolk i de situationer, hvordet kan være nødvendigt. Imidlertid må det antages, at borgerne formo-dentlig ikke modtager tolkebistand og støtte til at åbne og forstå brevenefra de sociale myndigheder og boligudlejer. Hvis borgere i denne gruppehar svært ved at gennemskue systemet, fx via den post de modtager framyndighederne, tyder det på, at den sårbarhed er mangeartet.I forlængelse heraf har vi i survey-undersøgelsen bedt kommu-nerne angive, hvilke grupper kommunen har særligt fokus på i den bolig-sociale indsats generelt. Her skal det bemærkes, at besvarelserne kan væ-re influeret af beboersammensætning i boligorganisationen og blandtlejerne i kommunen generelt. 60 pct. af kommunerne angiver, at de haret særligt fokus på familier med børn under 18 år. Dermed angiver flestkommuner, at de har fokus på netop denne gruppe. Det må dog undre,at ikke alle kommuner angiver, at netop denne gruppe har særlig prioritet,idet den netop udgør en del af lovgivningen, at familier med børn har ensærlig prioritet.Derudover angiver 30 pct., at de har særligt fokus på lejere medpsykiske lidelser og lejere, som i forvejen er kendte af kommunen. Kun13 pct. angiver, at kommunen har særligt fokus på borgere, der er anvistaf kommunen og endnu færre, at de har særligt fokus på lejere, der tidli-gere er blevet anvist en bolig. Lejere med ikke-vestlig baggrund samt en-15. En anden mulig forklaring på ændringen i andelen af udsatte lejere, der modtager hjælp, kannemlig også være, at kommunerne i stigende omfang fokuserer hjælpen på de lejere, de kender iforvejen.

220

lige eller par uden børn tildeles i næsten ingen af kommunerne et særligtfokus. Det forekommer tankevækkende i og med, at registeranalysen pe-gede på gruppen af enlige mænd, herunder også enlige mænd med andenetnisk baggrund end dansk, som en gruppe, der er i særlig stor risiko forat opleve en effektiv udsættelse.Både lejere med psykiske lidelser og lejere med alkohol- ellermisbrugsproblemer har en signifikant større andel af kommunerne i ho-vedstadsområdet fokus på.FIGUR 9.4Kommuner fordelt efter, hvilke husstandstyper og borgere med givne karakteri-stika de har særligt fokus på. Procent.Lejere, der er anvist af kommunenLejere, der tidligere har fået anvist en boligLejere fra ikke-vestlige landeLejere med flerhed af problemerLejere, som i forvejen er kendte afkommunenLejere med alkohol- eller misbrugsproblemerLejere med psykiske sindslidelserPensionisterFamilie med børnParEnlige0Kommuner i hovedstadsområdetAnm.: Beregningsgrundlag: 62 kommuner.Kilde: Egen survey-undersøgelse blandt kommuner.

60Procent

100

Kommuner i den øvrige del af landet

KONKRETE TILTAG I FOREBYGGELSEN AF UDSÆTTELSER

I dette afsnit undersøger vi, hvilke redskaber og tiltag kommunerne ty-pisk anvender i deres arbejde for at forebygge effektive udsættelser. Førstser vi på anvendelsen af og betingelser for enkeltydelser og anden øko-

221

nomisk direkte hjælp. Dernæst ser vi på anvendelsen af kommunens øv-rige tiltag.DIREKTE ØKONOMISK HJÆLP

Inden for Aktivlovens § 81 har en kommune mulighed for at hjælpe enborger med huslejerestancen. Det kan enten være i form af en engangs-ydelse eller en ydelse, som borgeren skal tilbagebetale. For at en borgerer berettiget til økonomisk hjælp, må borgeren ikke have nogen form foropsparing og ikke have mulighed for at låne penge i banken. Dernæstvurderes det, om borgeren har været udsat for sociale begivenheder, derkan forklare, hvorfor vedkommende ikke er i stand til at betale huslejen.I den sammenhæng vurderes hele familiens situation med henblik på envurdering af, om der er andre forhold, som kommunen skal være op-mærksom på. En engangsydelse gives til borgere, der uforskyldt erkommet i en situation, hvor de ikke har haft mulighed for at have pengetil huslejen (Aktivlovens § 81).GENGANGERE STILLES DÅRLIGERE

I survey-undersøgelsen blandt kommunerne har vi i relation til bevillingaf enkeltydelse og af anden økonomisk og direkte hjælp spurgt kommu-nerne om, hvilke betingelser de stiller til grund for hjælpen. I 78 pct. afkommunerne tillægges det stor vægt, at borgeren tidligere har fået bevil-get en enkeltydelse til boligbevarende udgifter, og 64 pct. af kommuner-ne angiver, at de er mindre tilbøjelige til at bevilge en enkeltydelse til be-taling af huslejerestance, hvis en borger tidligere har fået bevilget en en-keltydelse til boligbevarende udgifter. Der er her en statistisk signifikantforskel mellem kommunerne i hovedstadsområdet og kommunerne i denøvrige del af landet. Flere blandt kommunerne i hovedstadsområdet ermindre tilbøjelige til at bevilge en enkeltydelse, hvis borgeren tidligerehar fået bevilget en enkeltydelse.I case-kommunerne fortæller flere af sagsbehandlerne, at deførst undersøger borgernes økonomiske forhold. Typisk vurderes sagenførst i en afdeling for enkeltydelse, som organisatorisk kan være placeret ibåde Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen. Når en sag skalvurderes følges et lovgivningshierarki, hvor Aktivloven er subsidiær iforhold til andre lovgivninger. Således vurderes borgerens sag først i for-hold til en afklaring af baggrunden for huslejerestancen: Er det en borger,som kommunen kender i forvejen og dermed borgerens økonomi (ind-

222

tægter og umiddelbare udgifter), har borgeren økonomi til at bo i sin bo-lig, får borgeren boligstøtte, og er der noget som eventuelt kan rettes til,er der fx andre ydelser, som borgeren kan have ret til (fx børneydelser,fripladstilskud til børneinstitution). Herefter vurderes det efter Aktivlo-ven, om borgeren er berettiget til hjælp. Hvis afdelingen for enkeltydelsegiver afslag, overgår sagen typisk til en afdeling under Socialforvaltningen(en børn- og ungeafdeling eller en voksenafdeling), som herefter vurde-rer sagen efter Serviceloven.Samtlige af de interviewede medarbejdere i case-kommunerneunderstreger, at vurderinger af borgerens økonomiske forhold, og der-med om borgeren er berettiget til en ydelse samt størrelsen af denne, hvi-ler på individuelle skøn. Dog fortæller flere, at der er begrænsninger for,hvor mange gange borgere kan få en enkeltydelse. Således fortæller enleder i en af case-kommunerne, at:En tommelfingerregel er to til tre gange – ellers skal der være envirkelig god forklaring på, hvorfor vedkommende er kommet ihuslejerestance.Generelt modtages borgere, som kommer i huslejerestance for førstegang, med større sympati end borgere som tidligere har været i huslejere-stance, hvilket understøttes af resultaterne af survey-undersøgelsen. Flereaf de interviewede sagsbehandlere udviser frustration over borgere, dergentagne gange kommer i huslejerestance. Medarbejderne oplever ikke,at løsningen er at blive ved med at give borgerne hjælp til huslejerestan-cen, men de oplever heller ikke, at løsningen er, at borgeren bliver sat udaf sin bolig.Hvis kommunens sagsbehandler skønner, at der er grundlag forat yde økonomisk støtte, vurderes det, om ydelsen skal gives mod tilba-gebetaling. Hvis kommunens sagsbehandler vurderer, at den manglendehuslejebetaling skyldes uforsvarlig økonomi, og at borgeren således bur-de have eller fremover vil have økonomi til at betale huslejen, vil ydelsentypisk blive bevilget mod tilbagebetaling, hvilket ligeledes fremgår afsagsgennemgangen. Ydelsen bevilges også mod tilbagebetaling, hvissagsbehandleren vurderer, at borgeren får penge inden for kort tid. Nårkommunen første gang bevilger en borger en engangsydelse, indskærpesdet typisk over for den pågældende, at han eller hun fremover skal klaresig selv økonomisk.

223

MOTIVEREDE BORGERE STILLES BEDRE

Borgerens motivation er en anden faktor, som spiller ind i vurderingen af,om vedkommende skal tildeles økonomisk eller anden hjælp. Blandtkommunerne, der indgår i survey-undersøgelsen, angiver 82 pct., at bor-gerens egen motivation har betydning for, om kommunal hjælp skal til-bydes. I omkring 50 pct. af kommunerne har borgerens motivation forikke at komme i huslejerestance igen betydning for beslutningen om,hvorvidt økonomisk hjælp skal tilbydes. Også valget af, hvilken økono-misk hjælp der skal tilbydes, påvirkes ifølge lidt over 50 pct. af kommu-nerne af borgerens motivation for ikke at komme i huslejerestance igen.Dog angiver blot 36 pct. af kommunerne, at de er mere tilbøjelige til atbevilge yderligere økonomisk eller anden hjælp inden for lovens rammer,hvis borgeren er motiveret for ikke at komme i huslejerestance igen.I vurderingen af, om der skal gives enkeltydelse, indgår forskelli-ge faktorer med forskellig vægt. Her tegner der sig i case-kommunerne etbillede af, at hvis der er børn på adressen, er der større chance for, atborgeren bliver tilkendt en enkeltydelse, ligesom det tillægges vægt, at deter første gang den pågældende er i huslejerestance. Endelig indgår densociale kompleksitet som en vægtfaktor, hvilket indebærer, at en borgerhar flere psykiske og sociale problemer.Der er også tegn på, at hjælpen oftere bevilges, hvis sagsbehand-lerne kan se et perspektiv i at yde hjælp til borgeren. Således peger enkel-te medarbejdere i case-kommunerne på, at de oftere bevilger en ydelse,hvis borgeren fx indvilliger i at blive administreret, indvilliger i at gå mis-brugsbehandling eller indvilliger i at søge en billigere bolig. Dette frem-går også af resultaterne fra survey-undersøgelsen blandt nøglepersoner ikommuner, der som tidligere nævnt viser, at sagsbehandlerne i kommu-nerne generelt i deres sagsbehandling lægger vægt på, at borgeren udvisermotivation.EN ENKELTYDELSE KAN VÆRE I KONFLIKT MED SANKTIONERING

Det fremgår af flere interview, at der er forskel på, om Socialforvaltnin-gen hjælper, hvis der har været afslag fra afdelingen for enkeltydelse. Inogle kommuner oplever afdelingen for børn og familie, at afdelingenfor enkeltydelse for ofte giver afslag og for ofte sender sagen videre tilafdelingen for børn og familie, som så må hjælpe familien efterfølgendemed fx en enkeltydelse til betaling af huslejen. I andre kommuner skalder være vægtige grunde til, at Socialforvaltningen, herunder afdelingen

224

for børn og familie, vælger at yde hjælp, efter at afdelingen for enkelt-ydelse har givet afslag.En problemstilling, som flere kommunale medarbejdere frem-hæver, knytter sig til de sager, hvor en borger på kontanthjælp ikke over-holder aftaler med jobcentret eller ikke møder op i aktivering og derforbliver sanktioneret ved, at jobcenteret trækker et beløb fra kontanthjæl-pen. Dette kan medføre, at borgeren ikke har mulighed for at betale sinhusleje. I de situationer oplever nogle sagsbehandlere, at det kan værevanskeligt at træffe en afgørelse om, hvad der skal ske. Kommunen skalforsøge at hjælpe borgeren, men den hjælp, Socialforvaltningen giver, måikke modvirke den sanktion, som jobcenteret har givet, da Aktivlovenikke er ment som en kompensation for beskæftigelsesloven. En medar-bejder fortæller:Vi har en gruppe, hvor det tydeligt fremgår af sagen, at de harfået en sanktion, fordi de ikke er mødt op. Dem kan vi per defi-nition ikke give penge. Mange af dem har selv valgt at undlade atmøde op, hvorfor de så også selv vælger deres penge fra. Mender er dem, hvor man kan se, at tingene pludselig vælter, og derer virkelig grund til at være på vagt.Både interview og gennemgangen af sager viser, at der er borgere, sombliver sanktioneret i deres kontanthjælp, hvor case-kommunerne har etansvar for at være særlig opmærksomme. Det gælder borgere, som ek-sempelvis har en socialsag på grund af psykisk sygdom, eller borgere somhar været indlagt og derfor ikke har haft mulighed for at møde op i job-centret. Enkelte af de interviewede sagsbehandlere peger på, at medar-bejderne i jobcentret ikke altid er tilstrækkeligt opmærksomme på bag-grunden for, at en borger ikke møder op, da der kan være væsentlige år-sager hertil.Der er forskel blandt case-kommunerne på, hvor lempelige de eri forhold til at ophæve en sanktion. I fire af de fem case-kommuner for-tæller medarbejdere, at de har medvirket til, at en sanktion er blevet op-hævet ved enten at tale med eller sende en mail til kollegaer fra jobcen-tret, som har udvist forståelse for sagen.En anden problemstilling, som rejser sig i forbindelse med sank-tioner, som kommer frem i gennemgangen af sager og bekræftes af deinterviewede medarbejdere, er, at administration af en borgers økonomiophører, så snart der ikke er penge nok til at betale de boligrettede udgif-

225

ter. Dette kan efterlade borgeren i en situation, hvor vedkommende fejl-agtigt tror, at boligudgifterne bliver betalt.BØRNEFAMILIER FÅR OFTERE ØKONOMISK HJÆLP, MEN OPFØLGNINGUDEBLIVER

Vi har spurgt kommuner med særligt fokus på børnefamilier, hvordandette kommer til udtryk i praksis. Blandt de kommuner, der således iføl-ge nøglepersonen i den enkelte kommune har særligt fokus på børnefa-milier, angiver 80 pct., at de er mere villige til at bevilge økonomisk hjælp,når der er børn på adressen. Resultaterne fra den kvalitative del viser ioverensstemmelse hermed, at kommunerne har særligt fokus på børne-familierne. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at det bliver vægtetsærligt højt, at der er børn under 18 år på adressen, når det skal vurderes,om en borger er berettiget til hjælp, hvilket er i overensstemmelse medRetssikkerhedslovens § 5 a.Imidlertid antyder data fra case-kommunerne, ligesom den tidli-gere undersøgelse (Christensen & Nielsen, 2008), at der mangler et fokuspå konkrete tiltag i forhold til at sikre, at borgere ikke kommer i husleje-restance igen, efter at de har fået økonomisk støtte fra kommunen.I to kommuner fortæller medarbejdere, at når der i deres børne-og familieteam bevilliges en engangsydelse til en børnefamilie til at kunnebetale huslejen, så kan der følge en foranstaltning med. Disse børnefami-lier vil kommunen oftest have kendskab til i forvejen, og familien vil væ-re kendetegnet ved at have flere problemer, end blot at de voksne harsvært ved få betalt huslejen til tiden. En enkeltydelse vil i så fald typiskblive bevilliget ud fra en vurdering af, om barnet har bedst af at blive hossine forældre og i nærmiljøet med venner og institutioner, og at barnetsog familiens situation kan forbedres ved, at der følges op med en foran-staltning. En dagforanstaltning kan være et familieværkssted, ungeteameller familieteam. Andre foranstaltninger kan være tilbud om, at barnetkan komme i aflastning, eller at familien i en periode får tilknyttet enhjemmehos’er16, som fx kan hjælpe med at få sat lidt struktur på en ellerskaotisk og uoverskuelig hverdag.

16. En hjemmehos’er er en kommunal medarbejder, som kommer i hjemmet og støtter fx familiermed at strukturere hverdagen. Hjemmehos’eren kan fx støtte forældrene i at sørge for, at børne-ne kommer i skole, institution eller til fritidsaktiviteter.

226

ØVRIGE TILTAG

Den kvalitative analyse viser, at forebyggelse, ifølge en stor del af de in-terviewede, handler om at lære borgeren nogle strategier for at undgå atkomme i risiko for at blive sat ud af sin bolig.Hvis vi ser på de tiltag, som kommunerne har angivet, at de i højgrad anvender, så er det hyppigst anvendte tiltag at opfordre borgeren tilat søge boligstøtte. Således opfordrer 77 pct. af kommunerne borgerentil at undersøge muligheden for boligstøtte, hvilket fremgår af figur 9.5.Det næst hyppigst anvendte tiltag er, at kommunen sætter borgeren un-der administration. Det er ca. 50 pct. af kommunerne, der angiver, at de ihøj grad gør det. Yderligere angiver 47 pct. af kommunerne, at de i højgrad tilbyder lejeren økonomisk rådgivning. De fleste kommuner tilbyderi nogen grad eller i høj grad økonomisk flyttehjælp, beboerindskudslånog/eller hjælper med at finde en billigere bolig.Blandt nøglepersonerne i kommunerne angiver henholdsvis 58og 40 pct., at de ikke ved, om kommunen tilbyder afdragsordninger tillejere med en forestående udsættelse, eller om de tilknytter en bo-støtteeller en støtte- eller kontaktperson til dem. Endvidere finder vi, at kom-munerne i provinsen i lavere grad end kommunerne i hovedstadsområ-det anviser borgeren til en billigere bolig gennem anvendelsen af denkommunale anvisningsret. Denne forskel er statistisk signifikant. Det kantyde på, at det er nemmere at finde en alternativ bolig i provinsen, enddet er tilfældet blandt kommunerne i hovedstadsområdet, og således atkommunerne ikke finder det nødvendigt at anvise borgere. Denne for-skel er dog ikke illustreret i figur 9.5. Derudover skal det bemærkes, athenholdsvis 16 og 19 pct. ikke tilknytter borgeren bo-støtte, eller hjælperdem med at oprette en budgetkonto i et pengeinstitut.Vi har ligeledes spurgt kommunerne, om de siden lovændringer-ne i 2009 har øget anvendelsen af en eller flere af de nævnte indsatser. Vifinder her, at næsten halvdelen, 44 pct., og dermed flest kommuner harøget anvendelsen af økonomisk administration af borgere, der modtageren overførselsindkomst. Herefter følger indsatser som rådgivning og vej-ledning, flyttehjælp, indskudslån, som mellem 31 og 24 pct. af kommu-nerne har øget anvendelsen af. Færrest kommuner, henholdsvis 7, 8 og10 pct. har øget anvendelsen af afdragsordninger, anvisningsret og bo-støtte.

227

FIGUR 9.5Kommuner fordelt efter, i hvilken grad de gør brug af ti forskellige forebyggendetiltag mod udsættelse af borgere. Procent.Opfordre borgeren til at undersøgemuligheden for boligstøtteTilbyde borgeren økonomisk rådgivningHjælpe borgeren med at oprette enbudgetkonto i et pengeinstitutAdministrere borgerens indkomst, hvis der ertale om overførselsindkomstTilbyde borgeren afdragsordninger oghenstand af gæld til det offentligeHjælpe borgere til at finde en billigere boligTilbyde økonomisk flyttehjælp til borgere,der ønsker at flytte til en billigere boligTilbyde beboerindskudslån til en alternativbolig til borgere, der ønsker at flytte til enbilligere boligTilknytte borgeren bostøtteTilknytte borgeren en støtte- ellerkontaktperson020406080100

ProcentI høj gradI nogen gradSlet ikkeVed ikke

Anm.: Beregningsgrundlag: 61 kommuner.Kilde: Egen survey-undersøgelse blandt kommuner.

RÅD OG VEJLEDNING

I case-kommunerne oplever medarbejderne, at tilbuddet om råd og vej-ledning kan forebygge, at en borger bliver sat ud af sin bolig. Borgerenkan via samtale med sagsbehandleren få et bedre overblik over sin øko-nomi og få klarlagt, hvad baggrunden for huslejerestancen er, og hvor-dan han eller hun undgår at blive udsættelsestruet igen. Som survey-undersøgelsen viser, er det imidlertid kun lidt under halvdelen af kom-munerne, som i høj grad tilbyder økonomisk rådgivning. Næsten allekommuner, 97 pct., tilbyder dog borgeren økonomisk rådgivning i højeller nogen grad. Flere interviewpersoner i case-kommunerne fremhæver,

228

at de i forhold til borgere i huslejerestance benytter sig af gældsrådgiv-ning. Enkelte kommuner har den kompetence til rådighed internt ikommunen, fx Københavns Kommune, mens andre henviser til gælds-rådgivere i frivillige organisationer.Desuden kan sagsbehandleren hjælpe borgeren med at ringe tiludlejer om indgåelse af en afdragsordning eller hjælpe med at ringe tilbanken for at høre, om borgeren kan låne penge og få oprettet en bud-getkonto, hvorfra huslejen vil blive trukket hver måned. Endelig, hvisintet af dette kan lade sig gøre, vil sagsbehandleren undersøge, hvilkemuligheder borgeren har for at få hjælp fra kommunen.I overensstemmelse med de øvrige resultater blandt kommuner,der i survey-undersøgelsen har særligt fokus på familier med børn, findervi, at flere af kommunerne tilbyder børnefamilier ekstra rådgivnings- ogvejledningssamtaler med kommunens sagsbehandlere og i højere gradgår aktivt ind i forløbet for indgåelse af en aftale om en afdragsordningmellem boligorganisationerne og familien med henblik på afvikling afhuslejerestancen. Dette er således tilfældet blandt henholdsvis 69 og 60pct. af kommunerne med særligt fokus på børnefamilier.ADMINISTRATION AF ØKONOMI

Som nævnt er det muligt for kommunerne at administrere økonomienhos borgere, som er på overførselsindkomst. Der er to varianter af ad-ministrationen, nemlig den frivillige og den tvungne. I survey-undersøgelsen finder vi, at 50 pct. af kommunerne i høj grad gør brug afden mulighed i forebyggelsen af udsættelser. Vi finder endvidere en stati-stisk signifikant forskel mellem kommuner i hovedstadsområdet og i denøvrige del af landet på spørgsmålet om, hvor ofte kommunen stiller ad-ministration af borgerens overførselsindkomst som betingelse for øko-nomisk hjælp. Således angiver kommunerne i den øvrige del af landetoftere, at det er tilfældet i under 50 pct. af sagerne, mens de i hoved-stadsområdet oftere angiver, at de stiller administration af borgerensoverførselsindkomst som betingelse for økonomisk hjælp i over 50 pct.af sagerne, og hvor dette er muligt. Dermed gør kommunerne i hoved-stadsområdet i højere grad brug af mere eller mindre tvungen administra-tion.Sagsbehandlerne i de fem case-kommuner er imidlertid megetambivalente i forhold til administrationen af borgerens økonomi. Hvornogle kommunale medarbejdere oplever det som et nyttigt redskab, er

229

der andre, der forbinder det med umyndiggørelse, og derfor kun anven-der muligheden som sidste udvej. Endelig er det for nogle af interview-personerne i case-kommunerne lidt uklart, hvornår man retmæssigt kansætte en borger under tvungen økonomisk administration. Imidlertidfortæller sagsbehandlerne, at de oftest oplever, at borgerne er imøde-kommende over for ordningen. De erfarer, at borgeren oplever det somet sikkerhedsnet, at huslejen bliver betalt. Især oplever de, at ordningener vigtig for de særligt udsatte borgere, fx borgere med en psykisk lidelse.Andre undersøgelser viser ligeledes, at borgeren kan opleve en tryghedved at vide, at uanset hvad der sker, så bliver de faste boligudgifter betalt.At slippe for denne bekymring kan give dem overskud til at fokusere påat få hverdagen til at fungere (Stigaard, 2011). Sagsbehandlerne kan dogligeledes give eksempler på, at borgere oplever administrationen som enstraf.I case-kommunerne fremhæves det, at de foretrækker frivilligadministration af borgernes økonomi. Sagsbehandlerne påpeger samtidig,at frivillig administration har den ulempe, at borgeren har ret til selv atbestemme, om den skal opsiges, hvilket kan ske med kort varsel. Det erikke muligt ved den tvungne administration. En kommune fremhæver, atdet er svært at benytte tvangsadministration, da Det Sociale Nævn i enklagesag har vurderet, at der skal gentagne restancesager (mere end to) til,før kommunen kan tvangsadministrere.Ofte igangsætter case-kommunerne administrationen, hvis enborger tidligere har været i huslejerestance og tidligere har modtagethjælp fra kommunen. I sådanne tilfælde bliver administration af huslejenen betingelse for at få yderligere hjælp.Flere sagsbehandlere peger på, at de måske ikke er gode nok tilat etablere frivillig administration af borgerne som et forebyggende in-strument i forhold til udsættelser. For eksempel kunne de benytte sig afordningen i de situationer, hvor de anviser en lejebolig, og hvor de ved,at der er særlig risiko for, at borgeren kommer i huslejerestance. I for-længelse af dette peger flere af de interviewede på, at det kan være om-kostningsfuldt for kommunen at undlade at administrere i de sager, hvorder er behov for det. Dette skyldes, at hver gang en borger bliver sat udaf sin bolig, skal kommunen måske henvise ham/hende til en ny lejebolig,eventuelt bevillige et indskudslån og/eller flyttehjælp med mere. Imidler-tid peger to ledere fra hver deres case-kommune på, at det er et stortadministrativt arbejde at administrere borgere, hvorfor det kan være res-

230

sourcetungt, hvis de skal administrere for mange borgere på overførsels-indkomst.Vi har endvidere bedt boligorganisationerne vurdere, om kom-munernes mulighed for at administrere lejeres huslejebetaling i høj eller inogen grad har begrænset eller direkte nedbragt antallet af udsættelser.Dette angiver 56 pct. er tilfældet.HJÆLP TIL AT FINDE ANDEN BOLIG

En måde at forebygge udsættelser på kan også være at hjælpe borgerenmed at nedbringe huslejeomkostningerne. Dette kan gøres ved at anviseborgeren til en billigere bolig, såfremt kommunen har en sådan til rådig-hed.Derudover har kommunerne mulighed for at yde et beboerind-skudslån, også selvom borgeren ikke har afviklet et eventuelt tidligerebeboerindskudslån (Boligstøttelovens § 55 stk. 3). Lån til beboerindskudydes som udgangspunkt kun til almene boliger, og kommunen skal somhovedregel yde lånet som et pligtlån. En del af de interviewede i case-kommunerne har svært ved at udtale sig om denne ordning, da det ikkeer deres afdeling, som giver ydelsen, men afdelingen for boligsikring ikommunen, da det gives efter Boligstøtteloven. Enkelte sagsbehandlereoplever dog, at det er forholdsvis almindeligt at bruge ordningen tilgruppen af udsættelsestruede borgere, da det ofte er borgere, som i for-vejen har gæld til kommunen. Det stemmer overens med resultater frasurvey-undersøgelsen, som viser, at de fleste kommuner tilbyder lånet inogen eller i høj grad, jf. figur 9.5.Interview og sagsgennemgang viser, at der i vurderingen af omydelsen skal tildeles, ligeledes indgår en vurdering af, om borgeren vilvære i stand til at betale beløbet tilbage. Endvidere indgår det i vurderin-gen, om borgeren udviser motivation for at arbejde for ikke at komme isamme situation igen, fx hvis borgeren selv har fundet en billigere bolig.En leder vurderer, at der for kommunen er udgifter forbundetmed ordningen, da gentagne boligudsættelser, som udløser et nyt beboer-indskudslån, resulterer i, at borgeren ophober en stor gæld til kommunenog til sidst er så forgældet, at kommunen ikke får sine penge retur.BOSTØTTE OG STØTTE-/KONTAKTPERSON

Som det fremgik af survey-undersøgelsen er tilknytning af en bo-støtteeller en kontaktperson et af de redskaber, der anvendes i mindre grad i

231

forbindelse med forebyggelse af udsættelser. Flere ledere og sagsbehand-lere i case-kommunerne peger imidlertid på, at den manglende huslejebe-taling kan være et tegn på, at andre dele af borgerens liv ikke fungereroptimalt. Derfor kan det være relevant at igangsætte andre forebyggendetiltag for at undgå, at borgere ikke kommer i risiko for at blive sat ud afboligen igen. Et af de forebyggende tiltag kan være tilbud om bo-støtteeller støtte-/kontaktperson, fx til borgere med psykiatriske lidelser. Etandet kan være tilbud om rengøring af boligen af et rengøringsfirma.Det er de kommunale medarbejderes vurdering, at det er relativtsjældent de borgere med bo-støtte kommer i risiko for at blive sat ud afderes bolig, netop fordi disse borgere får den hjælp og støtte, som de harbehov for til at håndtere hverdagens små og store udfordringer. Hvisborgeren alligevel ender i en udsættelsessag, er det som regel på grund afklager fra naboer.

INTERNE KOMMUNALE FORHOLD KAN UDGØRE BARRIERER

De institutionelle rammer, herunder ressourcemæssige spørgsmål og or-ganisering, samarbejde og forskelle mellem forvaltninger og afdelinger, eraf betydning for opgaveløsningen. I den forbindelse er der nogle forhold,som af kommunale medarbejdere opleves som barrierer for forebyggel-sen af udsættelser.Vi har spurgt kommunerne i survey-undersøgelsen om betyd-ningen af deres interne forvaltningsforhold og ressourcer for antallet afudsættelser i kommunen. Vi finder, at 44 pct. og 42 pct. af kommunernevurderer, at de ikke har tilstrækkelige administrative ressourcer eller tidnok til at finde en løsning, jf. figur 9.6. Lidt færre, 30 pct., vurderer, atantallet af udsættelser i kommunen skyldes utilstrækkelige økonomiskeressourcer i kommunen. Endvidere angiver 11 pct., at tavshedspligtenmellem forvaltningerne i kommunen udgør en barriere for, at man finderden bedste eller en passende løsning. Det tyder på, at kommunernes in-terne kommunikation kan medføre en hindring for at forebygge, at bor-gere bliver sat ud af deres bolig. Vi finder ingen signifikante forskellemellem kommunerne i hovedstadsområdet og kommuner i den resteren-de del af landet.

232

FIGUR 9.6Kommunerne fordelt efter deres vurdering af kommunens interne forhold somårsag til antallet af udsættelser i kommunen. Procent.Kommunen har ikke tilstækkeligeadministrative ressourcerKommunen har ofte ikke tid nok til at findeen løsningKommunen har ikke tilstækkeligeøkonomiske ressourcerTavshedspligten hindrer samarbejde mellemforvaltningerne i kommunen406080ProcentUenig/meget uenigIrrelevant020100

Enig/meget enig

Anm.: Beregningsgrundlag: 67 kommuner.Kilde: Egen survey-undersøgelse blandt kommuner.

FORSKELLE MELLEM FORVALTNINGER OG DERES LOVGIVNINGSGRUNDLAG

I de fem case-kommuner oplever ledere og sagsbehandlere, at fagområ-derne og lovgivningen imellem de forskellige forvaltninger kan være enudfordring, når de skal skaffe sig overblik over en sag. En borgers sagkan nemlig være placeret i flere forskellige forvaltninger, og i sager omudsættelse kan der være flere sagsbehandlere involveret: Beskæftigelses-forvaltningen administrerer ikke Serviceloven, og Socialforvaltningenadministrerer ikke Aktivloven. Alligevel er der sagsbehandlere i case-kommunerne, der oplever, at der er en forventning om, at man kender tilhinandens lovgivning. En sagsbehandler fra en socialforvaltning fortæller:Aktivlovens enkeltydelsesbestemmelser er altid subsidiære, så viskal altid vurdere, om der er mulighed for at få hjælp efter enanden lovgivning: Har borgeren mulighed for at få hjælp efterbeskæftigelseslovgivningen, er borgeren berettiget til boligstøtte,kan der være andre ydelser, som borgeren ikke får? Det er en delaf standardsagsbehandlingen, og det skal det simpelthen være.En anden problemstilling, som relaterer sig til det ovenstående, er, atkommunen har tavshedspligt om personsager. Sagsbehandlerne kan så-ledes ikke udveksle og hente informationer fra en anden forvaltning uden

233

borgerens samtykke. I survey-undersøgelsen er det, som det fremgår,ikke en problemstilling, der opleves af majoriteten af kommunerne, meni case-kommunerne er der oplevelser af, at tavshedspligten i nogle tilfæl-de kan forhindre en smidig behandling af sagen, da den enkelte sagsbe-handler ikke har mulighed for at se sagen i sin helhed. Såfremt afdelingerskal udveksle informationer kræver det, som angivet, borgerens samtykke,og flere af de interviewede fremhæver, at det kan blive en lang proces –og i forvejen peger flere på, at de er under tidspres i behandlingen af sa-ger om huslejerestancer, da de inden for 14 dage skal nå at behandle sa-gen, og at sagen inden for de 14 dage ofte skal vurderes i flere forvalt-ninger, inden den kan afsluttes. Således fortæller en sagsbehandler:Afdelingerne er meget adskilte. Som sagsbehandler skal man ha-ve samtykke til at gå ind og læse i en sag, så det er ikke muligt”bare” at gå ind og læse i en sag. Først skal man have fat i borge-ren og få denne til at skrive under på, at man gerne må videregi-ve informationer. Så der er meget administrativt og bureaukrati,og det tager meget tid.I to case-kommuner rejser sagsbehandlerne også den problemstilling, atde forskellige forvaltninger har forskellige it-systemer, og at de derforikke uden videre kan overføre informationer til hinanden om borgereneller gå ind i et system og få alle oplysninger om borgeren, hvilket hin-drer en smidig sagsgang af den udsættelsestruede borgers sag.Ud over at tavshedspligten internt i kommunen og de forskelligeit-systemer i forskellige forvaltninger kan skabe udfordringer i håndterin-gen af sager med udsættelsestruede borgere, viser interviewene fra tre afcase-kommunerne eksempler på, at der kan være gnidninger mellem af-delinger og forvaltninger i kommunen. Her peger socialafdelingerne på,at afdelingerne for enkeltydelse, som både kan ligge i socialforvaltningenog under beskæftigelsesforvaltningen, for ofte giver afslag på enkeltydel-ser til betaling af husleje eller til indskudslån. En sagsbehandler fra en-keltydelse udtaler:Kontanthjælp og enkeltydelsesafsnit bliver gjort til de hårde ba-naner, der ikke kan vige fra noget som helst. I socialcentret er demeget udadrettede, hvor vi [medarbejdere i enkeltydelse] harmeget fokus på lovgivningen. Selvfølgelig skal vi, som det står iloven, give personlig og individuel vurdering, men vi skal stadig-væk holde os inden for lovens rammer, hvor socialcentret kan

234

favne over noget mere, end vi kan – vi er meget mere ensporede.Det er konflikterne mellem det sociale og det økonomiske.At tilgangene i henholdsvis afdelingerne for socialområdet og afdelingerfor enkeltydelse og kontanthjælp kan være i konflikt, er en oplevelse, dergår igen blandt sagsbehandlere i flere af case-kommunerne. Konfliktenligger blandt andet i, at man i afdelingerne for socialområdet kan have enbredere tilgang til borgeren, mens man i afdelinger for enkeltydelse ogkontanthjælp i højere grad ser borgeren fra et enkelt beskæftigelsesmæs-sigt/økonomisk perspektiv. Gnidninger mellem disse afdelinger kan så-ledes opstå på grund af forskelle i sagsgange og lovgivninger, som de totyper af afdelinger er underlagt. Ofte er der også den forskel mellem af-delingerne, at socialafdelingen har større grad af personlig kontakt medborgerne end afdelingerne for kontanthjælp og enkeltydelse. Sagsbehand-lere fra to case-kommuner fortæller, at enkeltydelsesafdelingens sagsbe-handling er præget af at være uden kontakt med borgerne, men er af me-re administrativ karakter. Disse konflikter mellem lovgivninger og afde-linger gør, at medarbejderne i de forskellige afdelinger indtager forskelli-ge roller, som kan hindre en gnidningsfri sagsbehandlingsgang af udsæt-telsestruede borgere.

VURDERINGEN AF POLITISKE INITIATIVER

I det følgende belyser vi kommunernes vurdering af paragraffer og poli-tiske initiativer i forbindelse med forebyggelsen af effektive udsættelser.Vi ser i figur 9.7, at 35 pct. vurderer, at forlængelsen af påkravsfristen fra3 til 14 dage i høj eller i nogen grad har haft en positiv betydning for an-tallet af udsættelser. Derudover mener 42 pct. i nogen grad, at indførel-sen af underretningspligten for de almene boligorganisationer har med-ført et fald i antallet af udsættelser. Hele 60 pct. vurderer imidlertid, atvejledningen om kommunernes handlepligt og handlemuligheder i for-hold til udsættelsestruede eller udsatte lejere bidrager til at forebygge ud-sættelser.

235

FIGUR 9.7Kommuner fordelt efter deres vurdering af politiske initiativers betydning for an-tallet af udsættelser i kommunen. Procent.Vejledningen om kommunernes handlepligt-og muligheder

Indførelsen af underretningspligten

Forhøjelsen af påkravsfristen0I høj/nogen gradAnm.: Beregningsgrundlag: 57 til 62 kommuner.Kilde: Egen survey-undersøgelse blandt kommuner.

4060ProcentI ringe grad/ slet ikke

100

Imidlertid peger sagsbehandlerne i tre af case-kommunerne i den kvalita-tive analyse på, at det er svært at gøre noget for de borgere, som kommeri huslejerestance. Sagsbehandlerne oplever, at der reelt ikke er noget attilbyde borgerne inden for de lovgivningsmæssige rammer. Nogle med-arbejdere fortæller, at de reelt kun kan anvende Aktivlovens § 81, da deter den eneste paragraf, der giver mulighed for at lave en individuel vur-dering. En af de interviewede medarbejdere fortæller:Vi har stadigvæk et problem i relation til at gå ind og hjælpe demøkonomisk, da der hverken er ændret på Aktivloven, og der hel-ler ikke kan ydes penge efter § 5 a i Retssikkerhedsloven. Vi skalstadigvæk yde efter den sociale lovgivning, som ikke er ændret.Vi har fået systematiseret kontakten med borgerne, men det erikke nødvendigvis sikkert, at vi kan hjælpe dem mere, end vigjorde tidligere.Især peger de ansatte i afdelingerne for beskæftigelse og enkeltydelse på,at de føler sig bundet af de lovgivningsmæssige rammer. Flere af de in-terviewede peger på, at der med lovændringerne i 2007 og 2009 var enforventning om (blandt andet i de implicerede ministerier), at kommu-

236

nerne ville forbedre indsatsen på området, men at der efter deres opfat-telse ikke medfulgte økonomi til at løfte opgaven.En interviewet leder oplever derimod, at det er muligt inden forde lovmæssige rammer at hjælpe borgere, der er i risiko for at blive sat udaf deres bolig. Hun peger på, at det afhænger af, hvilke rammer lovgiv-ningen fortolkes ud fra, og her er det op til den enkelte kommune(kommunalbestyrelse) at beslutte, hvordan kommunens medarbejdereskal fortolke lovgivningen. Dette får indflydelse på, hvordan sagsbehand-lingen praktiseres.I survey-undersøgelsen blandt kommunerne har vi ligeledesspurgt nøglepersonen, om man i kommunen oplever ikke have tilstræk-keligt råderum som følge af loven til at forebygge, at borgere i huslejere-stance bliver sat ud af deres bolig. Vi finder, at 46 pct. af kommunerneerklærer sig enig eller meget enig.FIGUR 9.8Boligorganisationerne fordelt efter deres vurdering af, om de politiske initiativerhar medvirket til at nedbringe antallet af udsættelser i den enkelte boligorganisa-tion. Procent.

Vejledningen om kommunernes handlepligt-og muligheder

Indførelsen af underretningspligten

Forlængelsen af påkravsfristen

0I høj/nogen grad

4060Procent

80Ved ikke

100

I ringe grad/slet ikke

Anm.: Beregningsgrundlag: 66 Boligorganisationer.Kilde: Egen survey-undersøgelse blandt boligorganisationer.

Vi har ligeledes bedt boligorganisationerne vurdere effekten af paragraf-fer og politiske initiativer i forbindelse med forebyggelsen af effektiveudsættelser. Vi ser i figur 9.8, at 70 pct. vurderer, at forhøjelsen af på-

237

kravsfristen fra 3 til 14 dage enten har en lille eller slet ingen betydningfor antallet af udsættelser. Tilsvarende angiver 60 pct., at indførelsen afunderretningspligten ikke har haft indflydelse på antallet af udsættelser,og yderligere 12 pct. angiver, at de ikke ved, om dette er tilfældet. Der-imod svarer 46 pct., at udgivelsen af vejledningen om kommunerneshandlepligt og handlemuligheder i forhold til lejere med et påkrav ellermed en fogedsag har øget fokus omkring udsættelsessager.

OPSUMMERING

Den kvalitative analyse viser, at de fem case-kommuner siden 2007 harorganiseret håndteringen af udsættelsessager således, at et modtagelses-team i kommunerne typisk modtager en henvendelse fra den almene bo-ligforening, at en lejer ikke har betalt sin husleje. Alle fem case-kommuner har også indgået aftaler med de almene boligorganisationer ideres kommune om, at underretningerne skal sendes til en bestemt afde-ling i kommunen (Almenboligloven § 92).Når kommunen, via den almene boligorganisation, får beskedom, at en borger ikke har betalt sin husleje til tiden, sendes et standard-brev til borgeren. Og endnu et sendes, når udlejer begærer borgeren ud-sat af boligen.Ifølge sagsbehandlerne i case-kommunerne handler forebyggelseom, at lære borgeren strategier til at undgå at komme i udsættelsesrisiko.Hertil har kommunernes sagsbehandlere en række redskaber, som de kantage i brug. Ifølge survey-undersøgelsen blandt kommunerne er de mestanvendte tiltag: at opfordre borgeren til at undersøge muligheden forboligstøtte, at tilbyde borgeren økonomisk rådgivning samt at admini-strere borgere på overførselsindkomsts økonomi. Via interviewenekommer det frem, at enkelte sagsbehandlere oplever igangsættelse afadministration som at tage ansvaret fra borgeren, mens andre oplever detsom et meget vigtigt element i muligheden for at støtte borgerne til atopretholde et liv i egen bolig.Endelig er en måde at forebygge på at anvise borgeren til en bil-ligere bolig. Survey-undersøgelsen viser, at provinskommunerne i laveregrad end kommunerne i hovedstadsområdet anvender den kommunaleanvisningsret til at anvise borgerne en billigere bolig. Det kan tyde på, at

238

det er nemmere for borgeren at finde en alternativ bolig i provinsen, enddet er tilfældet blandt kommunerne i hovedstadsområdet.I forhold til muligheder og betingelser for at hjælpe borgere,som er i risiko for at blive sat ud af deres bolig, er størstedelen af kom-munerne mindre tilbøjelige til at bevillige en enkeltydelse til betaling afhuslejerestance, hvis en borger tidligere har fået bevilget en enkeltydelsetil boligbevarende udgifter. I forlængelse heraf oplever flere sagsbehand-lere et dilemma med de borgere, som gentagne gange kommer i husleje-restance: Løsningen er ikke at forsætte med at give økonomisk hjælp tilhuslejerestancen, omvendt er udsættelse heller ikke løsningen.Både den kvalitative del og survey-undersøgelsen (hele 82 pct. afkommunerne) viser, at borgerens egen motivation har betydning for, omkommunal hjælp skal tilbydes. Desuden viser begge analyser, at kommu-nen ofte stiller administration af borgerens overførelsesindkomst sombetingelse for økonomisk hjælp til betaling af huslejerestancen.Størstedelen af kommunerne har et særligt fokus på familier medbørn under 18 år (60 pct.), hvilket er i overensstemmelse med Retssik-kerhedslovens § 5 a. Dette kommer ligeledes til syne ved, at en børnefa-milie i den kommunale praksis bliver vægtet særligt højt, når det skalvurderes, om en borger er berettiget til hjælp.Yderligere er der også et særligt fokus på de borgere, som kom-munen kender i forvejen, således tager alle fem case-kommuner i højeregrad kontakt med de borgere, som de kender i forvejen. I tråd med detteviser survey-undersøgelsen, at kommunerne i høj grad har fokus på bor-gere med psykiske lidelser og borgere, som i forvejen er kendte af kom-munen. Derimod angiver kun 13 pct., at de i kommunen har særligt fo-kus på borgere, der er anvist af kommunen. Hverken kommunerne ellerboligorganisationerne tildeler enlige eller par uden børn et særligt fokus.Der er tegn på, at der er en stor gruppe af borgere, som kom-munens medarbejdere ikke får kontakt med, selvom kommunen senderstandardbrev til samtlige borgere i huslejerestance, fordi denne gruppe afborgere ikke selv aktivt retter henvendelse til kommunen. I de sager,hvor kommunen ikke kender borgeren i forvejen (hvis de allerede har ensocial sag eller har børn under 18 år i husstanden), er det borgerens egetansvar at få betalt huslejen til tiden – og sagsbehandlerne har en stærktiltro til, at denne gruppe af borgere selv kan løse problemet.Medarbejdere i case-kommunerne betoner en problemstilling,som knytter sig til de sager, hvor en borger får en sanktion i sin kontant-

239

hjælp, hvilket kan medføre, at borgeren ikke har mulighed for at betalehusleje.På baggrund af survey-undersøgelsen fremgår kommunernesvurdering af paragraffer og politiske initiativer i forbindelse med fore-byggelsen af effektive udsættelser. Størstedelen af kommunerne vurderer,at forhøjelsen af påkravsfristen fra 3 til 14 dage har en positiv betydningfor antallet af udsættelser (71 pct.). Endnu flere vurderer, at vejledningenom kommunernes handlepligt og handlemuligheder i forhold til udsæt-telsestruede eller udsatte lejere bidrager til at forebygge (91 pct.). Underhalvdelen vurderer ”i nogen grad” og ”i ringe grad”, at indførelsen afunderretningspligten for de almene boligorganisationer har medført etfald i antallet af udsættelser. Sammenlignet med boligorganisationernesvurderinger angiver kommunerne i højere grad end boligorganisationer-ne både i forhold til forhøjelsen af påkravsfristen og indførelsen af un-derretningspligten, at dette har medført et fald i antallet af udsættelser.Interview i de fem case-kommuner viser, at der er en konfliktmellem afdelingerne for socialområdet og afdelingerne for enkeltydelsesamt kontanthjælp. Konflikten bunder i, at afdelingerne for socialområ-det er mere orienteret mod det ”hele” sociale menneske, mens afdelin-gerne for enkeltydelse og kontanthjælp i højere grad forholder sig til,hvad der er muligt inden for lovens rammer. Der opstår således gnidnin-ger mellem disse afdelinger på baggrund af de forskellige lovgivninger,som de forskellige afdelinger er underlagt.

240

DEL 3I denne del af rapporten evaluerer vi betydningen af flere institutionelleforhold for andelen af lejemål med en fogedsag og som sættes ud, her-under velfærdsydelser og -service.Som angivet har man fra politisk side flere gange i perioden fra2002 og frem reduceret overførselsindkomsterne og indsnævret den bor-gerkreds, der er berettiget hertil, herunder indførelsen af introduktions-ydelsen, starthjælpen, kontanthjælpsloftet, 300-timersreglen og 450-timersreglen samt indskærpelsen af sanktioner over for kontanthjælps-modtagere. Det har været hensigten hermed at øge arbejdsudbuddetblandt kontanthjælpsmodtagere. Imidlertid har de reducerede ydelserpotentielt også øget risikoen for en fogedsag. Vi evaluerer her betydnin-gen af de tre første ændringer af overførselsindkomsterne, introdukti-onsydelsen og starthjælpen samt kontanthjælpsloftet. Det har desværreikke været muligt at evaluere betydningen af de øvrige tiltag.Som anført flere steder i rapporten har man fra politisk side in-den for de sidste 5 år imidlertid ligeledes gennemført en række lovæn-dringer med henblik på at understøtte og understrege kommunernes ogboligorganisationernes handlepligt og -muligheder og dermed forebyggeudsættelser. Hvor vi i del 2 beskriver kommunernes tilkendegivelse afændringer af egen praksis i fogedsager og anvendelse af konkrete tiltagsamt af de handlemuligheder gældende lovgivning giver rum for, evalue-

241

rer vi her ved brug af statistiske metoder den samlede betydning afkommunernes indsats for andelen af husstande med en fogedsag og hus-stande, der sættes ud, i 2010. Det har således ikke på nuværende tids-punkt været muligt, at evaluere betydningen af hvert enkelt tiltag somkommunerne kan gøre brug af, herunder administration af lejernes øko-nomi og lignende. Imidlertid evaluerer vi indirekte, om kommunernereelt har handlerum både i forhold til gældende lovgivning på den eneside og de strukturelle forhold og individspecifikke risikofaktorer på denanden.Indførelsen af underretningspligten er relateret til spørgsmåletom betydningen af indsatsen i kommunerne, idet det netop er hensigtenhermed at give kommunerne mulighed for at handle efter underretnin-gen fra boligorganisationerne. Kommunernes egen vurdering af under-retningspligtens betydning for forebyggelsen af effektive udsættelser sombeskrives i del 2, suppleres her med en evaluering ved brug af statistiskemetoder. Det har desværre ikke været muligt at evaluere betydningen afden forlængede påkravsfrist, hvormed det da også primært er hensigtenat nedbringe antallet af fogedbegæringer, der skyldes bagatelsager forellers ressourcestærke familier, idet det primært giver lejerne mulighedfor selv at finde en løsning på et eventuelt betalingsproblem evt. vedkommunens bistand.

242

KAPITEL 10

KOMMUNERNES OGBOLIGORGANISATIONERNESSAMARBEJDE

KAPITLETS FOKUS

I dette kapitel rettes fokus på samarbejdet mellem kommuner på den eneside og boligorganisationer og private udlejere på den anden.I kapitlets første del belyser vi kommunernes vurdering af sam-arbejdet med forskellige aktører på det boligsociale område, herunderboligorganisationernes og de private udlejeres praksis i udsættelsessager.I forlængelse heraf belyser vi særligt en praksis, nemlig muligheden forafdragsordninger i boligorganisationerne og kommunernes rolle heri.I kapitlets anden del belyser vi, om og hvordan kommunerneopnår kontakt med borgere inden en fogedbegæring foreligger, herunderhvordan boligorganisationerne bidrager hertil.I kapitlets tredje del belyser vi boligorganisationernes vurderingaf samarbejdet med kommunerne og kommunernes betydning for antal-let af udsættelser i de pågældende boligorganisationer.I kapitlets fjerde og sidste del belyser vi kommunernes og bolig-organisationernes vurdering af styringsdialogen, der blev indført i 2010.Styringsdialogmøderne afholdes mindst en gang årligt mellem kommune

243

og boligorganisation. Boligorganisationerne har pligt til årligt at indsendedokumentation til kommunen til brug for styringsdialogen.Som i det forudgående kapitel undersøger vi disse forhold medhenvisning til inddeling af udsættelsesforløbet og således med referencetil lejere, der er i risiko for at komme i huslejerestance og lejere, der harmodtaget en påkravsskrivelse angående huslejerestance, men som endnuikke har modtaget en fogedbegæring. Kontakten til den sidstnævntegruppe skabes således inden for 14 dage efter påkravsskrivelsen. Vi be-nævner i det følgende den sidstnævnte gruppe udsættelsestruede lejere.DATA

I analysen anvender vi datamateriale både fra survey-undersøgelserneblandt kommuner og boligorganisationer samt fra de kvalitative inter-view med sagsbehandlere og ledere i fem case-kommuner og gennem-gang af i alt 93 sager i de samme fem case-kommuner.KAPITLETS HOVEDRESULTATER•

•

Generelt er kommunerne tilfredse med samarbejdet med boligorga-nisationerne. Boligorganisationerne angiver i forlængelse heraf, at degenerelt er tilfredse med samarbejdet med kommunerne.27 pct. af både kommuner og boligorganisationer angiver, at sty-ringsdialogen bidrager til at forebygge udsættelsessager. Imidlertidangiver sagsbehandlerne i de fem case-kommuner, at de anvenderstyringsdialogen konstruktivt til at finde på tiltag i samarbejde medboligorganisationerne, som kan forebygge udsættelser.Boligorganisationerne har lagt en strammere kurs i forhold til atindgå afdragsordninger med de lejere, som er kommet i huslejere-stance. Derudover har de også lagt en strammere kurs i forhold til,hvor mange måneder en lejer må være bagud med huslejen, før bo-ligorganisationen begærer lejer udsat.Cirka halvdelen af kommunerne vurderer, at de kan identificere leje-re, som er i risiko for at komme i huslejerestance gennem en bolig-social medarbejder og/eller information fra boligorganisationen. 89pct. af kommunerne angiver, at de gennem formelle og uformelleprocedurer vil have kendskab til borgere, der er i risiko for at kom-me i huslejerestance og 86 pct. i relation til udsættelsestruede lejere.

244

KOMMUNDERNES SAMARBEJDE MED ANDRE AKTØRER

I survey-undersøgelsen blandt kommunerne har vi spurgt, om deres vur-dering af samarbejdet med andre aktører, herunder boligorganisationer,private udlejere, lejerorganisationer og frivillige organisationer. Hovedsa-geligt vurderer kommunerne, at samarbejdet med boligorganisationernesledelse og administration er godt. Ligeledes mener henholdsvis 80 pct. og75 pct., at kommunernes samarbejde med fogedretten og udlejeres advo-kat fungerer godt. Derimod angiver 46 pct., at der ikke er samarbejdeeller kommunikation mellem kommunen og private udlejere. Den tilsva-rende andel i relation til lejerorganisationer og frivillige organisationerudgør henholdsvis 69 og 68 pct., jf. figur 10.1. Det kan tyde på, at der erpotentiale for at styrke det formaliserede samarbejde mellem kommu-nerne på den ene side og private udlejere, lejerorganisationer og frivilligeorganisationer på den anden.FIGUR 10.1Kommuner fordelt efter deres vurdering af samarbejdet med relevante aktører påboligområdet. Procent.LejeroganisationerFrivillige organisationerPrivate udlejereAlmene boligorg på ledelsesniveauUdlejers advokatFogedrettenAlmene boligorg på administrativt niveau0Godt samarbejdeAnm.: Beregningsgrundlag: 62 kommuner.Kilde: Egen survey-undersøgelse blandt kommuner.

4060Procent

100

Dårligt samarbejde

Intet samarbejde

Hos medarbejderne i case-kommunerne er det også oplevelsen, at der eret godt samarbejde med boligorganisationerne. Kommunerne har blandtandet et godt samarbejde omkring de almene boligorganisationers under-

245

retningspligt; her har samtlige case-kommuner en fast aftale med de al-mene boligorganisationer i deres kommune om, hvor de skal sende un-derretningen hen i kommunen. Kommunerne er positive over for dentidligere indberetning, da dette betyder, at borgernes samlede huslejere-stance ikke når at vokse sig til en stor gæld, hvilket giver kommunenstørre mulighed for at yde hjælp til borgerne, inden gælden vokser siguoverskuelig.Case-kommunerne har forskellige former for samarbejde medboligorganisationerne. Således kan kommunerne kontakte boligorganisa-tionerne telefonisk og indhente oplysninger om borgerne. Ligeledes kanboligorganisationernes viceværter kontakte kommunerne telefonisk, hvisder er problemer med en beboer, fx husspektakler, lugt fra en lejlighedeller almindelig bekymring for en lejer.Enkelte medarbejdere påpeger, at dette samarbejde er uundvær-ligt, idet kommunen ikke kan tage kontakt med samtlige borgere, somkommer i huslejerestance. Et godt samarbejde med boligorganisationer-ne, som ofte har et bedre og mere indgående kendskab til borgerne ikraft af deres lokale medarbejdere, er således en fordel.Til forskel fra omfanget af samarbejde med de almene boliger,oplever kommunerne ikke at have noget samarbejde med de private ud-lejere. Enkelte medarbejdere fortæller, at de kender nogle af de privateudlejere i kommunen, som de har et fint samarbejde med. Generelt vur-derer medarbejderne i case-kommunerne dog, at de ikke har hjemmel tilat gå ind i sager, hvor udlejer er privat, blandt andet fordi der ikke er no-get formelt samarbejde, og ofte har kommunen heller ikke ydet indskudeller andet i boligen. At kommunerne ikke i særlig høj grad oplever etgodt samarbejde med de private udlejere, understøttes af survey-undersøgelsen, hvoraf det fremgår, at 50 pct. af kommunerne vurderer,at de intet samarbejde har.KOMMUNERNES VURDERING AF UDLEJERES PRAKSISVEDRØRENDE UDSÆTTELSER

Vi har stillet kommunerne en række spørgsmål angående betydningen afboligorganisationernes og de private udlejeres praksis i forbindelse medantallet af udsættelser i kommunen. Det drejer sig om viljen til at lade enlejer beholde sin bolig, hvis restancen betales, viljen til at finde en løsning,når en fogedsag først er påbegyndt, og viljen til at lade lejer beholde sinbolig, når restancen betales i restancesager, hvor der tillige forekommer

246

husordensproblemer. Endvidere har vi spurgt kommunerne, om boligor-ganisationerne og de private udlejere ofte begærer lejer sat ud, når husle-jerestancen er så stor, at kommunen ikke vil betale den, samt om tavs-hedspligten mellem kommunen og boligorganisationerne og de privateudlejere udgør en barriere for forebyggelse i udsættelsessager og effektiveudsættelser.FIGUR 10.2Kommunerne fordelt efter, om de er enige eller meget enige i følgende udsagnom, betydningen af boligorganisationernes praksis for antallet af udsættelser ikommunen. Procent.Boligorganisationerne er ofte ikke villige til atlade lejer blive boende, selvom restancenbetales (67)Boligorganisationerne er ofte ikke villige til atfinde en løsning, når fogedsagen er indledt(67)Boligorganisationerne er ofte ikke villige til atfinde en løsning, når husordenssagerligeledes forekommer (65)Boligorganisationerne begærer ofte lejer satud, når huslejerestancen er så stor, atkommunen ikke vil betale huslejerestancen(58)Boligorganisationerne udleverer ikkeinformation om lejere, før en fogedbegæringforeligger (66)0204060ProcentAnm.: Beregningsgrundlag: 68 kommuner har besvaret samtlige spørgsmål. Differencen herimellem og antallet angivet iparentes er antallet af kommuner, der svarer, at spørgsmålet er irrelevant for kommunen.Kilde: Egen survey-undersøgelse blandt kommuner.

100

Vi finder ingen statistisk signifikant forskel mellem kommuner i hoved-stadsområdet og kommuner i den resterende del af landet på spørgsmåletom, hvad der i boligorganisationernes praksis er medårsag til antallet afudsættelser i kommunen. Derfor indgår kommunerne samlet i figur 10.2.Det fremgår, at 83 pct. af kommunerne angiver, at boligorganisationerneofte ikke er villige til at finde en løsning, når husordenssager forudenhuslejerestancen er årsag til fogedbegæringen. Endvidere angiver 50 pct.af de kommuner, der er villige til at bevilge en enkeltydelse eller lignendeøkonomiske støtte til betaling af huslejerestancen, at boligorganisatio-

247

nerne ofte begærer lejer sat ud så sent i forløbet, at kommunen ikke kanbetale den ophobede huslejerestance.FIGUR 10.3Kommunerne fordelt efter, om de er enige eller meget enige i følgende udsagnom, betydningen af private udlejeres praksis for antallet af udsættelser i kommu-nen. Procent.Private udelejere er ofte ikke villigetil at lade lejer blive boende, selvomrestancen betales (57) *Private udelejere er ofte ikke villigetil at finde en løsning, nårfogedsagen er indledt (59)Private udelejere er ofte ikke villigetil at finde en løsning, nårhusordenssager ligeledesforekommer (58)Private udelejere begærer ofte lejersat ud, når huslejerestancen er såstor, at kommunen ikke vil betalehuslejerestancen (49)Private udelejere udleverer ikkeinformation om lejere, før enfogedbegæring foreligger (52) *0204060Procent80100

Anm.: Beregningsgrundlag: 27 og 41 kommuner beliggende i henholdsvis hovedstadsområdet og i provinsen har besvaretsamtlige spørgsmål Differencen herimellem og antallet angivet i parentes er antallet af kommuner, der svarer, atspørgsmålet er irrelevant for kommunen. Signifikansniveau ved t-test: * 0,10.Kilde: Egen survey-undersøgelse blandt kommuner.

På spørgsmålene om, hvorvidt de private udlejere ikke er villige til at ladelejer blive boende, selvom restancen betales eller ikke udleverer informa-tion om lejere, før en fogedbegæring foreligger, finder vi på et 10-procentsniveau en statistisk signifikant forskel mellem kommunerne ihovedstadsområdet og kommunerne i den resterende del af landet. Såle-des angiver kommunerne i hovedstadsområdet oftere, at dette er tilfældet.Det skal hertil fremhæves, at en relativt stor andel af kommunerne i ho-vedstadsområdet angiver, at de pågældende spørgsmål er irrelevante.Færre kommuner i hovedstadsområdet end i den resterende del af landetkommunikerer således med de private udlejere. Det kan være et udtrykfor, at de private udlejere grundet en lavere efterspørgsel af lejebolig

248

uden for hovedstadsområdet i højere grad er interesserede i at fastholdederes lejere.Sammenligner vi endvidere kommunernes besvarelse angåendeboligorganisationernes og de private udlejeres villighed til løsninger, fin-der vi, at kommunerne oftere angiver, at de private udlejere ikke er villigetil at lade en lejer beholde sin bolig, selvom restancen betales end ande-len, der angiver, at de almene boligorganisationer ikke udviser den vilje.Det samme gør sig gældende, når det handler om at finde en løsning,efter at en fogedsag først er påbegyndt.Omvendt vurderer en tilsvarende andel af kommunerne, at bo-ligorganisationer og private udlejere ikke er villige til at lade lejere behol-de deres bolig, hvis der tillige forekommer husordensproblemer, selvomrestancen betales. Kommunerne synes således at være af den opfattelse,at hverken boligorganisationerne eller de private udlejere ønsker atkomme til en forståelse med de borgere, der tidligere har været i husleje-restance eller konflikt med boligorganisationen eller udlejeren.I overensstemmelse med resultaterne fra survey-undersøgelsenfortæller medarbejderne i case-kommunerne, at det er særlig svært at fin-de en løsning med udlejer, når sagen indebærer husordensproblemer –og det gælder både de almene og de private. Dette er typisk begrundet i,at der kan foreligge adskillige klager fra naboer i bebyggelsen om uro,larm og lugt fra boligen.AFDRAGSORDNINGER I BOLIGORGANISATIONERNE

I survey-undersøgelsen blandt kommunerne har vi spurgt, om de går ak-tivt ind i forløbet for indgåelse af en afdragsordning mellem boligorgani-sation og borger om afvikling af huslejerestance. Af tabel 10.1 fremgårdet, at 15 pct. af kommunerne ikke går ind i forløbet for at etablere enafdragsordning mellem lejer og udlejer, 20 pct. angiver, at der er mulig-hed for det, hvis borgeren eller boligorganisationen henvender sig umid-delbart efter modtagelsen af påkravsskrivelsen og lidt under 50 pct. angi-ver, at borger eller boligorganisation kan henvende sig om sagen heltfrem til udsættelsestidspunktet.Vi har ligeledes spurgt boligorganisationerne om deres praksisomkring afdragsordninger. Som det fremgår af tabel 10.1, angiver 35 pct.af boligorganisationerne, at der ikke foreligger mulighed for, at lejere kanindgå en afdragsordning, 20 pct. angiver, at det er en mulighed, når en

249

fogedbegæring foreligger, og 21 pct. angiver, at det er muligt frem til ud-sættelsestidspunktet.TABEL 10.1Kommuner og boligorganisationer fordelt efter, hvor sent i udsættelsesforløbeten afdragsordning kan etableres. Procent.Ja, før borgeren kommer i huslejerestanceJa, efter en påkravsskrivelseJa, umiddelbart efter en fogedbegæringJa, helt frem til udsættelsestidspunktetDet kan ikke lade sig gøreVed ikkeTotalBeregningsgrundlagKilde: Egen survey-undersøgelse blandt kommuner

Kommuner11,319,46,546,814,51,610062

Boligorganisationer9,115,219,721,234,9-10066

Yderligere har vi bedt boligorganisationerne om at angive det maksimaleantal måneder, en lejer må være bagud med huslejebetalingen, hvor detstadig er muligt at indgå en afdragsordning. Blandt 60 pct. af boligorgani-sationerne er det muligt, hvis en lejer er en måned bagud med huslejebe-talingen, mens 37 pct. angiver to måneder som det maksimale. Der erkun én boligorganisation, der er villig til at indgå i en afdragsordning,hvis en lejer er tre måneder bagud med huslejebetalingen. Yderligere harvi spurgt boligorganisationerne, om det at indgå en afdragsordning erbetinget af, at kommunen administrerer lejerens økonomi, udbetaler bo-ligstøtten til boligorganisationen, beskikker en værge eller støttepersoneller på anden vis går ind i sagen. Blandt de boligorganisationer, hvor detpå et eller andet tidspunkt er muligt at indgå en afdragsordning angiver30 pct., at det er tilfældet.

KONTAKTEN TIL LEJERE FØR OG UNDER FOGEDSAGEN

I forrige kapitel gennemgik vi kommunernes sagsgang i forhold til bolig-organisationerne pligt til at underrette kommunen om lejere, der harmodtaget en fogedbegæring og om kommunernes pligt til at søge kon-takt med lejeren efter underretningen fra boligorganisationen. Ud overdisse sagsgange har flere kommuner og boligorganisationer imidlertidetableret en praksis, der gennem formelle og uformelle procedurer mu-liggør kontakt med lejeren, inden fogedbegæringen foreligger.

250

Vi har derfor i survey-undersøgelsen, foruden at spørge omkommunernes praksis for kontakten til lejere, der har en fogedsag kø-rende, også spurgt om kommunernes og boligorganisationernes praksisfor kontakten til lejere, der er i risiko for at komme i huslejerestance oglejere, der er udsættelsestruede.KOMMUNERNES KONTAKT MED LEJERE

I flere kommuner fungerer en eller flere boligsociale medarbejdere sombindeled mellem beboere, boligorganisationer, institutioner og skoler ilokalområdet samt kommunen. Den boligsociale medarbejder kan værekommunalt ansat, ansat i boligorganisationen, eller der kan være tale omen fælles finansiering mellem kommuner og boligorganisationer i forholdtil boligsociale medarbejdere. Den boligsociale medarbejder har i noglekommuner mulighed for gennem opsøgende arbejde at vurdere, om bor-gere er i risiko for at komme i huslejerestance. Gennem samarbejdet medboligorganisationen kan de også i nogle tilfælde få oplyst, hvilke borgereder er udsættelsestruede, inden en fogedbegæring foreligger. Yderligerekan kommunerne indgå en aftale med boligorganisationerne om, at dekontakter kommunen, hvis boligorganisationen har mistanke om, at enlejer er i risiko for at komme i huslejerestance, eller når boligorganisatio-nen sender lejeren en påkravsskrivelse. Foruden de nævnte informations-og kommunikationsveje kan kommunerne også gennem andre formelleog/eller uformelle procedurer vurdere, om en lejer er i risiko for atkomme i huslejerestance eller er udsættelsestruet.Som det fremgår af figur 10.4. angiver omkring 15 pct. af kom-munerne, at kommunen har (eller har et samarbejde med) en eller flereboligsociale medarbejdere, der kan vurdere, om borgere er i risiko for atkomme i huslejerestance. En mindre andel, omkring 12 pct., svarer, atden/de boligsociale medarbejdere vil være bekendt med, at en borger harmodtaget en påkravsskrivelse. Endvidere finder vi, at omkring 47 pct. afkommunerne kan identificere lejere, som er i risiko for at komme i husle-jerestance, gennem den boligsociale medarbejder i boligorganisationen.52 pct. angiver, at det er muligt for dem herigennem at identificere ud-sættelsestruede lejere.Som det fremgår af figur 10.4, angiver i alt 89 pct. af kommu-nerne, at de gennem formelle såvel som uformelle procedurer vil havekendskab til borgere, der er i risiko for at komme i huslejerestance, og 86pct. angiver, at dette er muligt i relation til udsættelsestruede lejere. En

251

stor del af kommunerne kan således gennem formelle og/eller uformelleprocedurer vurdere, om lejere er i risiko for at komme i huslejerestanceeller er udsættelsestruede.FIGUR 10.4Kommunerne fordelt efter, hvorvidt de kan identificere borgere, der er i risiko forat komme i huslejerestance og borgere i huslejerestance. Procent.100908070Procent6050403020100Boligsociale medarbejdereInformation fraboligorganistionenFormelle og uformelleprocedurer

Lejere i risiko for at komme i huslejerestanceLejere, der er i huslejerestance, men hvor en fogedsag endnu ikke foreliggerAnm.: Beregningsgrundlag: 62 kommuner.Kilde: Egen survey-undersøgelse blandt kommuner.

Når vi ser på fordelingen i forhold til kommunernes praksis, viser tallene,at signifikant flere kommuner uden for hovedstadsområdet end kommu-ner i hovedstadsområdet angiver, at de vil have kendskab til, at en borgerer i risiko for at komme i huslejerestance enten gennem de boligsocialemedarbejdere eller boligorganisationerne. Yderligere angiver flere kom-muner uden for hovedstadsområdet, at de generelt gennem formelleprocedurer kan vurdere, om borgere er i risiko for at komme i huslejere-stance. Disse forskelle er statistisk signifikante. Når vi medtager deuformelle procedurer, finder vi ingen statistisk signifikant forskel mellemkommunerne i hovedstadsområdet og i den resterende del af landet.Til trods for, at en stor del af kommunerne gennem formelleog/eller uformelle procedurer kan vurdere, om borgere er i risiko for atkomme i huslejerestance eller er udsættelsestruede, angiver blot 32 pct. af

252

kommunerne, at de opsøger borgere, der vurderes som værende i risikofor at komme i huslejerestance og andelen, der opsøger udsættelsestrue-de borgere, udgør blot 48 pct.BOLIGORGANISATIONERNES ROLLE I KONTAKTEN MEDBORGEREN

Flere af kommunerne samarbejder med boligorganisationerne om at fo-rebygge udsættelsesager blandt disse lejere.FIGUR 10.5Kommuner fordelt efter, hvorvidt de samarbejder med boligorganisationerne påforskellige tidspunkter i udsættelsesforløbet. Procent.100908070Procent6050403020100Lejere i risiko for at kommeLejere, der er ii huslejerestancehuslejerestance, men hvoren fogedsag endnu ikkeforeliggerSamarbejde generelt

Samarbejde mellem kommuner og boligorganisationerAnm.: Beregningsgrundlag: 62 kommuner.Kilde: Egen survey-undersøgelse blandt kommuner.

Som det fremgår af figur 10.5, har hele 93 pct. af kommunerne et samar-bejde med en eller flere boligorganisationer, der er repræsenteret i kom-munerne. 42 pct. angiver, at de samarbejder med boligorganisationerneom borgere, der er i risiko for at komme i huslejerestance, og knap 60pct. samarbejder med boligorganisationerne om lejere, der er i huslejere-stance, men hvor en fogedsag endnu ikke foreligger.Flere af boligorganisationerne har ligeledes en eller flere boligso-ciale medarbejdere ansat. Som det fremgår af figur 10.6, opsøger de bo-

253

ligsociale medarbejdere i en større andel af boligorganisationerne lejere,der har fået tilsendt en påkravsskrivelse end i tilfældet med lejere, der er irisiko for at komme i huslejerestance. Det samme mønster gør sig gæl-dende i forhold til de mulige initiativer, boligorganisationerne kan an-vende til at skabe kontakt mellem lejeren og relevante aktører, herunderkommunerne. Således svarer 23 pct. af boligorganisationerne, at de i vi-dest muligt omfang underretter kommunen om lejere, der er i risiko forat komme i huslejerestance, mens 65 pct. af boligorganisationerne under-retter kommunerne om udsættelsestruede lejere. Boligorganisationernekan også henvise lejeren til kommunen om hjælp. Det gør 26 pct. af bo-ligorganisationerne i relation til lejere, der er i risiko for at komme i hus-lejerestance, og 51 pct. henviser udsættelsestruede lejere til kommunen.FIGUR 10.6Boligorganisationerne fordelt efter deres praksis for identifikation af og hjælp tillejere. Procent.Informerer lejer om muligheden forgældsrådgivningHjælper lejer til at søge hjælp afkommunenInformerer kommunen om lejerSamarbejder med kommunenssagsbehandlereOpsøgende arbejde6080ProcentLejere, der er i huslejerestance, men hvor en fogedsag endnu ikke foreliggerLejere i risiko for at komme i huslejerestanceAnm.: Beregningsgrundlag: 65 boligorganisationer.Kilde: Egen survey-undersøgelse blandt boligorganisationer.

100

Endvidere angiver 14 pct. af boligorganisationerne, at de gør lejere, derer i risiko for at komme i huslejerestance, opmærksomme på mulighedenfor gældsrådgivning. I relation til udsættelsestruede lejere er dette tilfæl-det blandt 28 pct. af boligorganisationerne.

254

Det skal her fremhæves, at henholdsvis 13 og 4 boligorganisati-oner i deres daglige praksis ikke gør noget for lejere, som er i risiko for atkomme i huslejerestance eller for udsættelsestruede lejere. Yderligere an-giver 53 pct. af boligorganisationerne, at de ikke ønsker at finde en løs-ning, når der foruden huslejerestancen forligger husordensproblemer.BORGERE SOM BOLIGORGANISATIONERNE HAR SÆRLIGTFOKUS PÅ

Som nævnt har kommunerne et særligt fokus på børnefamilier og på leje-re med psykiske lidelser og lejere, som i forvejen er kendte af kommunen,knap 30 pct. angiver dette. Her skal det bemærkes, at besvarelserne kanvære påvirket af beboersammensætningen i boligorganisationen ogblandt lejerne i kommunen generelt.Boligorganisationerne har ikke i samme grad som kommunerneet særligt fokus på familier med børn under 18 år. Således har omkring19 pct. af boligorganisationerne fokus på børnefamilier. Dog er det enli-ge med børn eller par med børn, der i de fleste boligorganisationer tilde-les opmærksomhed fra boligorganisationerne i forhold til andre kategori-er af lejere.

255

FIGUR 10.7Boligorganisationer fordelt efter, hvilke husstandstyper og lejere med givne ka-rakteristika de har særligt fokus på. Procent.FlygtningeLejere, der tidligere har fået anvist en boligLejere, der har fået boligen anvist afkommunenLejere fra ikke-vestlige landeLejere med flerhed af problemerLejere, som i forvejen er kendte afkommunenLejere med alkohol- eller misbrugsproblemerLejere med psykiske sindslidelserPensionisterFamilier med børnParEnlige med børnEnlige0Boligorganisationer i hovedstadsområdet246Procent81012

Boligorganisationer i den øvrige del af landet

Anm.: Beregningsgrundlag: 65 boligorganisationer. Bemærk at aksen ikke går til 100 pct.Kilde: Egen survey-undersøgelse blandt boligorganisationer.

BOLIGORGANISATIONERNES VURDERING AFSAMARBEJDET OG KOMMUNERNES PRAKSIS

Vi har også bedt boligorganisationerne give deres vurdering af samarbej-det med kommunerne og betydningen for antallet af udsættelser i bolig-organisationen. Som det fremgår af figur 10.8, vurderer henholdsvis 52pct. og 58 pct. af boligorganisationerne, at kommunerne ikke tilbydertilstrækkelig støtte til lejere, der er anvist af kommunen og ikke hjælperudsættelsestruede borgere økonomisk.

256

FIGUR 10.8Boligorganisationerne fordelt efter deres vurdering af samarbejdet med kommu-nerne. Procent.

Kommunerne hjælper ofte ikkeudsættelsestruede borgere økonomisk

Kommunen følger ikke op med hjælp ogstøtte til lejere, der er anvist af kommunen

Tavshedspligten hindrer samarbejde

60Procent

100

Enig/meget enig

Uenig/meget uenig

Irrelevant

Anm.: Beregningsgrundlag: 71 boligorganisationer.Kilde: Egen survey-undersøgelse blandt boligorganisationer.

Tavshedspligten i behandlingen af personfølsomme data kan ligeledeshave betydning for samarbejdet. Boligorganisationen kan ikke få udleve-ret oplysninger fra kommunen angående lejeres økonomiske situation,beskæftigelsessituation og andre sociale forhold uden samtykke fra leje-ren. Imidlertid angiver 66 pct. af boligorganisationerne, at kommunernestavshedspligt ikke udgør en barriere for, at man kan forbygge udsættel-sessager og effektive udsættelser.

KOMMUNERNES OG BOLIGORGANISATIONERNESVURDERING AF STYRINGSDIALOGEN

I 2010 trådte regler om styringsdialogen mellem kommune og boligorga-nisationer i kraft. Det indebærer blandt andet, at der mindst en gang år-ligt skal afholdes et styringsdialogmøde mellem kommune og boligorga-nisation, samt at boligorganisationerne har pligt til årligt at indsende do-

257

kumentation til kommunen til brug for styringsdialogen(http://www.lbf.dk/da/Analyse/Styringdialog.aspx).I forhold til styringsdialogen mellem kommunen og boligorgani-sationerne angiver 8 pct., at for over halvdelen af de boligorganisationer,kommunen samarbejder med, indgår udsættelsestruede borgere i dendokumentation, boligafdelingerne skal fremlægge på styringsdialogmø-derne. 13 pct. svarer, at det er tilfældet for under 50 pct. af de boligorga-nisationer, kommunen samarbejder med. Den resterende del, 81 pct.,angiver, at de ikke ved, om udsættelsestruede borgere indgår i denne do-kumentation.Desuden har vi spurgt om boligorganisationernes vurdering afsamarbejdet med kommunerne. Hovedsageligt vurderer boligorganisa-tionerne, at deres samarbejde med både kommunerne på ledelsesniveau-og administrativt niveau fungerer godt. Der er dog henholdsvis 35 og 20pct., der ikke kan vurdere samarbejdet med kommunerne. Imidlertid erder kun 12 pct., der angiver, at evalueringer om udsættelsestruede borge-re er en del af den dokumentation, som boligorganisationerne læggerfrem på møder i forbindelse med styringsdialogen mellem kommunen ogboligorganisationen. Derudover er der ingen boligorganisationer, dervurderer, at styringsdialogen i høj grad bidrager til, at kommuner og bo-ligorganisationer bedre kan forbygge udsættelsessager. Hertil angiver 27pct. af boligorganisationerne, at styringsdialogen enten i nogen grad elleri mindre grad kan forebygge udsættelsessager. Når vi sammenlignerkommunernes vurdering med boligorganisationernes, angiver de i sam-me omfang, med 27 pct., at styringsdialogen i nogen grad bidrager til atforebygge udsættelsessager.Tre af case-kommunerne fortæller, at de gør brug af styringsdia-logmødet. Det er forskelligt, hvad der bliver drøftet til styringsdialogmø-det, men diskussionen er centreret omkring, hvad de i fællesskab kangøre for at nedbringe antallet af udsættelser. Til dette kan der være for-skellige tiltag, fx kommunens samarbejde med de lokale gård-mænd/viceværter, således at det nære aspekt bringes ind i samarbejdet.Derudover drøfter kommuner og boligorganisationer, hvilken type boli-ger de almene boligorganisationer stiller til rådighed, hvor mange og hvorde ligger, og hvilken type boliger kommunen har behov for. En kommu-ne fortæller, at de på baggrund af styringsdialogmødet har lavet en aftalemed de almene boligorganisationer om, at de skal lave bekymringshen-vendelser. Dette går ud på, at den lokale vicevært kontakter kommunen

258

via en postkasse og skriver, hvis han eller hun er bekymret for en be-stemt borger. På baggrund af bekymringshenvendelsen får kommunenmulighed for at gribe tidligt ind i sagen og yde social hjælp, hvis det ernødvendigt. En medarbejder fortæller om en sag, hvor de kom ind tidligti processen:For eksempel har de sendt en sag til os, som handler om en bor-ger på kontanthjælp. Denne borger har en grund på Lolland,hvor ejendomsvurderingen er sat enormt højt. Borgeren gør in-gen indsigelser mod denne ejendomsvurdering. Jobcentret i kon-tanthjælpsafsnittet opdager, at personen har en formue og stop-per kontanthjælpen, hvilket bevirker, at borgeren ikke betalerhusleje. En medarbejder ved boligselskabet opdager det, og fin-der det underligt, hvordan en grund på Lolland kan vurderes tilså meget. Medarbejderen sender sagen til os, og spørger, om vivil se på den. Vi kontakter borgeren og spørger, om vi må kon-takte skattevæsenet og får herefter omvurderet prisen. Grundener 2.000 kroner værd, og kontanthjælpen kan genoptages.

OPSUMMERING

Det fremgår af både survey-undersøgelser og interview med case-kommunerne, at kommunerne generelt er tilfredse med samarbejdet medboligorganisationerne. Også boligorganisationerne angiver i survey-undersøgelsen, at de generelt er tilfredse med samarbejdet med kommu-nerne. Imidlertid angiver kun 27 pct. af både kommuner og boligorgani-sationer, at styringsdialogen bidrager til at forebygge udsættelsessager.Kommunerne oplever i mindre grad, at samarbejdet eller kommunikati-onen med private udlejere er godt (i survey-undersøgelsen blandt kom-muner angiver 46 pct. dette).På trods af at både boligorganisationer og kommuner generelthar en positiv oplevelse af deres samarbejde, viser den kvalitative del afvores undersøgelse, at case-kommunerne oplever, at nogle boligorganisa-tioner har lagt en strammere kurs i forhold til at indgå afdragsordninger.Dette bekræftes af survey-undersøgelsens resultater, hvor 35 pct. af bo-ligorganisationerne svarer, at der ikke er mulighed for, at lejere kan indgåen afdragsordning, 60 pct. svarer, at det er muligt, hvis en lejer er mak-simalt en måned bagud med huslejebetalingen, mens 37 pct. angiver to

259

måneder. Kun en boligorganisation er villig til at indgå en afdragsordning,hvis en lejer er tre måneder bagud. Det betyder, at det kan være svært atfinde en løsning på borgerens huslejerestance.Ligeledes er der en opfattelse i case-kommunerne af, at boligor-ganisationerne har strammet op i forhold til, hvor længe de vil lade enborger være i huslejerestance, inden de sender sagen til fogedretten. Oftesendes sagen til fogedretten allerede efter én huslejerestance. Dette be-kræftes af resultaterne fra survey-undersøgelsen. Dog er kommunernepositive over for den kortere periode, da det betyder, at borgernes sam-lede huslejerestance ikke når at ophobe sig til en stor gæld, hvilket giverkommunen større mulighed for at bevillige borgerne hjælp.Størstedelen af kommunerne angiver, at boligorganisationerneofte ikke er villige til at finde en løsning, når husordenssager forudenhuslejerestancen er årsag til fogedbegæringen. Dette bekræftes af bolig-organisationerne, hvor omkring halvdelen vurderer, at dette er tilfældet.50 pct. af de kommuner, der er villige til at bevilge en enkeltydel-se eller lignende økonomiske støtte til betaling af huslejerestancen, angi-ver, at boligorganisationerne ofte begærer lejer sat ud så sent i forløbet,at kommunen ikke kan betale den ophobede huslejerestance. Dettekommer også til udtryk i den kvalitative del, hvor det fortælles, at kom-munerne har svært ved at nå at vurdere sagen og hermed hjælpe borge-ren.Omkring halvdelen af kommunerne vurderer, at de kan identifi-cere lejere, som er i risiko for at komme i huslejerestance gennem denboligsociale medarbejder og/eller information fra boligorganisationen.En stor del af kommunerne, i alt 89 pct., angiver, at de gennem bådeformelle og uformelle procedurer vil have kendskab til borgere, der er irisiko for at komme i huslejerestance og 86 pct. i relation til udsættelses-truede lejere. Imidlertid angiver blot 32 pct. af kommunerne, at de opsø-ger borgere, der vurderes som værende i risiko for at komme i huslejere-stance og andelen, der opsøger udsættelsestruede borgere, udgør blot 48pct.Ud over at kommunerne har boligsociale medarbejdere, har ogsåflere af boligorganisationerne en eller flere boligsociale medarbejdereansat – og nogle i samarbejde med kommunen. Dog opsøger disse istørst grad lejere, der har fået tilsendt en påkravsskrivelse end i tilfældetmed lejere, der er i risiko for at komme i huslejerestance. 23 pct. af bo-ligorganisationerne oplyser, at de i videst muligt omfang underretter

260

kommunen om lejere, der er i risiko for at komme i huslejerestance. 65pct. af boligorganisationerne underretter kommunerne om udsættelses-truede lejere.

261

KAPITEL 11

EVALUERING AF NEDSATTEYDELSER

KAPITLETS FOKUS

I kapitlet belyser vi betydningen af to større reformer af offentlige over-førselsindkomster. De to reformer omfatter reduktionen i introduktions-ydelsen og indførelsen af starthjælpen samt indførelsen af kontanthjælps-loftet. Reduktionen i introduktionsydelsen og indførelsen af starthjælpentrådte i kraft samtidigt den 1. juli 2002. Beløbsstørrelsen for de to ydelservar efter denne dato ens og evalueres derfor over et. Kontanthjælpsloftet,der fik virkning fra 1. januar 2004, fastsætter et maksimumbeløb for densamlede hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, §34-støtte og boligstøtte. Loftet indtræffer efter 6 måneders kontanthjælp.DATA

Da de omtalte lovændringer har helt specifikke målgrupper, har vi redu-ceret analyseudvalget til husstande, der er berørt heraf. En mere uddy-bende beskrivelse af analysegrundlaget følger derfor i de respektive afsniti nærværende kapitel.

263

KAPITLETS HOVEDKONKLUSIONER•

•

Analysen tyder på, at reduktionen i introduktionsydelsen og indfø-relsen af starthjælpen har øget risikoen for at få en fogedsag indenfor 3½ år efter indrejse til landet med omkring 2 pct. for familier,der kom til Danmark umiddelbart efter lovændringerne trådte i kraft.Det svarer til omkring 50 familier inden for det første år efter indfø-relsen. Resultatet er dog kun signifikant på et 10-procentsniveau.Kontanthjælpsloftet har øget andelen med en fogedsag for par medog uden børn med omkring 1 pct. og svarende til godt og vel enfordobling i andelen af gennemførte fogedsager og dermed knap 30familier.Kontanthjælpsloftet synes ikke at have haft betydning for enligemænd og kvinder.

INTRODUKTIONSYDELSENS OG STARTHJÆLPENSBETYDNING FOR ANDELEN MED EN FOGEDSAGINTRODUKTIONSYDELSEN OG STARTHJÆLPEN

Introduktionsydelsen og starthjælpen blev indført i henholdsvis 1999 og2002. Introduktionsydelsen gives til indvandrere og flygtninge fra landeuden for Norden, EU og Lichtenstein de første 3 år af deres ophold iDanmark. Udbetaling af introduktionsydelsen er betinget af deltagelse iet treårigt introduktionsprogram. Introduktionsydelsen trådte i kraft 1.januar 1999 og var således først fuldt indfaset 1. januar 2002. I periodenfra 1. januar 1999 til 1. juli 2002 ændredes satsen for introduktionsydel-sen flere gange. I perioden fra 1. januar 1999 frem til 1. februar 2000 erden månedlige introduktionsydelse for enlige personer højest 5.000 kr. pr.person og for personer, der har forsørgelsespligt over for mindreårigebørn, højst 7.000 kr. pr. person (LOV nr. 474 af 01/07/1998 § 27). Iperioden fra 1. februar og frem til 1. juli 2002 er satserne for de to per-songrupper omkring henholdsvis 7.500 og 10.000 kr. pr. person (LOV nr.57 af 25/01/2000 og LOV nr. 1087 af 13/12/2000). Da starthjælpentrådte i kraft 1. juli 2002, blev satsen for introduktionsydelsen reducerettil starthjælpssatsen, jf. nedenfor.Starthjælpen trådte i kraft 1. juli 2002, og gives således til ind-vandrere og flygtninge samt danske statsborgere, der har boet uden for

264

Norden, EU og Lichtenstein i 1 år eller mere inden for de seneste 8 år,og som immigrerede til Danmark efter 1. juli 2002. Indvandrere og flygt-ninge overgår således fra introduktionsydelse til starthjælp efter 3 års op-hold i Danmark. Herefter modtager de starthjælp yderligere 5 år, hvoref-ter de er berettiget til kontanthjælp. Danske statsborgere, der kommer tilDanmark efter 1 år eller mere med bopæl uden for Norden, EU og Lich-tenstein, er tilsvarende berettiget til starthjælp de første 8 år i Danmark.Starthjælpen gælder kun for personer, der immigrerer til Danmark efter 1.juli 2002, og er således først fuldt indfaset efter 1. juli 2010 (lov om æn-dring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven, LOV nr. 361 af06/06/2002). Det er hensigten, at både introduktionsydelse og starthjælpgives til borgere, der ikke har et andet alternativt forsørgelsesgrundlag.Satserne for introduktionsydelsen og starthjælpen fremgår af tabel 11.1.TABEL 11.1Satser for introduktionsydelse og starthjælp i perioden 2003-2006, fordelt påseks kategorier af modtagere. Kroner.Fyldt 25 år, gifte og samlevendeFyldt 25 år, enligeUnder 25 år, udeboendeUnder 25 år, hjemmeboendeForsørger tillæg, enligForsørger tillæg, gifte og samlevende20034.3665.2664.3662.1701.3171.09220044.4935.4194.4932.2331.3551.12420054.5835.5274.5832.2781.3821.14620064.6755.6384.6752.3241.4101.169

Kilde: Vejledning om satser mv. pr. 1. januar 2003, 2004, 2005 og 2006.

Forsørgertillægget gives, hvis modtageren har forsørgerpligt over børnunder 18 år med bopæl i Danmark. Man kan højest modtage forsørgertil-læg til to børn. Udbetaling af introduktionsydelsen og starthjælpen erbetinget af, at modtageren er tilmeldt jobcentret og aktivt jobsøgende,møder til indkaldte samtaler og lignende samt tager de beskæftigelsestil-bud, der tilbydes. Introduktionsydelsen og starthjælpen er minimum 35pct. lavere end kontanthjælpen afhængig af familiesammensætningen.I henhold til Integrationslovens § 34, 35 og 36 eller til Aktivlo-vens § 81 og 82 kan familier dog kompenseres ved store enkeltudgifter tilfx medicin og behandling. Det drejer sig om udgifter til:•••

Transport (togkort/buskort mv.)MedicinPsykolog

265

•••••

BrillerTandlægebehandlingFysioterapiEtablering (tøj, møbler mv.)Børnepakke/babypakke

I en undersøgelse af enkeltsager (Blauenfeldt m.fl., 2006) fremgår det, at80 pct. af familierne, der modtager enten introduktionsydelse eller start-hjælp, også har modtaget hjælp til enkeltudgifter i løbet af det sidste år.Blauenfeldt m.fl. (2006) finder endvidere stor spredning i det bevilgedebeløb til enkeltudgifter og angiver, at 90 pct. modtog under 50.000 kr. iløbet af året og 30 pct. under 5.000 kr. om året.INTRODUKTIONSYDELSENS OG STARTHJÆLPENS OMFANG OGBETYDNING

Samtidig med at den reducerede introduktionsydelse og starthjælpen blevintroduceret 1. juli 2002, blev det gjort sværere at opnå opholdstilladelsefor indvandrere og flygtninge. Antallet af personer, der modtager intro-duktionsydelse, er derfor faldet i takt med den faldende immigration tilDanmark. Stigningen i antallet af personer, der modtager starthjælp i pe-rioden 2004-2006, skyldes primært, at personer, der har modtaget intro-duktionsydelse i 3 år, overgår til starthjælpsydelsen.I en analyse foretaget af CASA på baggrund af DREAM-databasen fremgår det, at 33 pct. blandt indvandrere og efterkommere afindvandrere, der modtager starthjælp, bliver selvforsørgende efter 2½ år,og at yderligere 5 pct. påbegynder en SU-berettiget uddannelse. De øvri-ge er enten emigreret eller modtager en offentlig ydelse.I overensstemmelse hermed finder Huynh m.fl. (2007) ved an-vendelse af et Regression Discontinuity design, at den reducerede intro-duktionsydelse har øget beskæftigelsesfrekvensen med 3 til 8 procentpo-int.BETYDNINGEN AF DEN REDUCEREDE INTRODUKTIONSYDELSEOG INDFØRELSEN AF STARTHJÆLPEN

Som det fremgår af ovenstående, indikerer tidligere evalueringer af denreducerede introduktionsydelse, at de berørtes arbejdsmarkedstilknytningøges. Vi evaluerer her betydningen af reduktionen af introduktionsydel-sen og indførelsen af starthjælpen for andelen af fogedsager blandt flygt-

266

ninge og indvandrere inden for 3½ år efter deres indrejse til Danmark.Vi sammenligner her indvandrere og flygtninge med indrejsedato 1 år førdatoen for lovændringens ikrafttrædelse med indvandrere og flygtningemed indrejsedato indtil 1 år efter lovændringens ikrafttrædelse. De identi-ficerede indvandrere og flygtninge modtager introduktionsydelse, kon-tanthjælp eller starthjælp inden for de første 3 år af deres ophold i Dan-mark.DATA

Til evaluering af betydningen af den nedsatte introduktionsydelse og ind-førelsen af starthjælpen identificerer vi to grupper. I analysen indgårflygtninge og indvandrere fra lande uden for Norden, Europa og Lich-tenstein samt personer med oprindelsesland i Norden, Europa og Lich-tenstein med ophold i lande uden for denne zone i minimum 1 år indenfor de sidste 8 år. Vi sammenligninger her familier, der immigrerede tilDanmark umiddelbart før og umiddelbart efter reduktionen af introduk-tionsydelsen og således immigranter, der kom til Danmark inden for et årfør 1. juli 2002 med immigranter, der kom til Danmark indtil et år efter 1.juli 2002.Vi har afgrænset dataudtrækket til personer, der er registreret iCPR-registret 1. januar 2004. Videre har vi afgrænset analyseudvalget tilpersoner, der har boet kontinuerligt i Danmark siden indrejsedatoen, ogsom derfor har én indrejsedato frem til 1. januar 2004. Hvis familiemed-lemmer immigrerer til Danmark på begge sider af skæringsdatoen 1. juli2002, registreres familien her med indrejsedatoen for den ældste blandtde, der på et tidspunkt i løbet af de første 3½ års ophold i Danmarkmodtager introduktionsydelse, kontanthjælp eller starthjælp af minimum3 måneders varighed. Derudover er analyseudvalget, som i de forudgå-ende kapitler, afgrænset til lejere registreret med bopæl i byggeri, der an-vendes til beboelse. Dette pr. førstkommende 1. januar efter indrejse tilDanmark. Sluttelig udgår personer, der flytter til Danmark før lovæn-dringen, og som siden bliver familiesammenført med en person, derkommer til landet efter lovændringen, og som modtager den nedsatteintroduktionsydelse.I analysen indgår dermed i alt 4.567 familier, hvor et eller flerefamiliemedlemmer modtager introduktionsydelse eller starthjælp. Herafer 3.110 familier registreret med indrejsedato før 1. juli 2002, og de reste-rende 1.457 familier er registreret med indrejsedato efter 1. juli 2002.

267

Husstanden er opgjort ved førstkommende 1. januar efter indrejse tillandet.For at sandsynliggøre, at årsagen til registrerede fogedsager erintroduktionsydelsens, kontanthjælpsydelsens eller starthjælpens beløb-størrelse, medregner vi her kun fogedsager, der registreres efter påbe-gyndelsen af forløbet for introduktionsydelsen, kontanthjælpen ellerstartydelsen og således op til 3 ½ år efter indrejsen til Danmark. En stig-ning i andelen af familier, der begæres sat ud og registreres med en af-sluttet fogedsag inden for dette tidsrum, tilskrives dermed reduktionen afintroduktionsydelsen og indførelsen af starthjælpen. Dermed også sagt,at betydningen af de reducerede ydelser, der evalueres her, kan have flereforskellige virkningsforløb. Således kan man modtage en overførselsind-komst umiddelbart efter og/eller helt op til 3 år efter indrejse til Dan-mark og dette flere gange i løbet af opholdet i Danmark.Vi undersøger endvidere, hvorvidt antagelsen om kontinuitet itidspunktet for lovændringens ikrafttrædelse er opfyldt for en række de-mografiske og socioøkonomiske karakteristika. Disse karakteristika eroplyst på indrejsetidspunktet, og er således ikke påvirket af indrejse tilDanmark. Det omfatter variable som køn og alder for den ældste personi familien, antallet af børn i familien samt oprindelsesland. Det er såledesbaggrundskarakteristika, der kan medvirke til en modificeret betydning afreduktionen i ydelserne.UDVIKLINGEN I BAGGRUNDSKARAKTERISTIKA

Som angivet i kapitel 3 er den primære antagelse ved anvendelsen af etRegression Discontinuity design, at andre forklarende forhold forskydeskontinuerligt omkring skæringsdatoen. Dette testes ved at estimere dis-kontinuiteten i skæringsdatoen. Vi har gennemført en analyse af udvik-lingen i de demografiske karakteristika, herunder køn og alder for denældste i husstanden, andelen af husstande med børn samt andelen medto voksne i husstanden, her betegnet familier, samt for andelen af ind-vandrere fra Norden og EU samt fra det øvrige Europa og andre vestligelande i perioden fra 1. juli 2001 til 1. juli 2003 i perioder af to måneder.Resultaterne herfra fremgår af bilagsfigur B7.1, B7.2 og B7.3 samt bilag-stabel B7.1, B7.2 og B7.3. Vi finder her, at der forekommer brud for fle-re af de demografiske karakteristika. Det kan således have betydning foranalyseresultatet.

268

RESULTATER

Samlet set bliver 47 af de 4.567 familier svarende til 1,03 pct. sat ud in-den de første 3½ år efter indrejsedatoen, og efter at et eller flere af fami-liemedlemmerne modtager introduktionsydelse, kontanthjælp eller start-hjælp over en periode på 3 måneder. Dette tal er 0,9 pct. og 1,3 pct.blandt familier med indrejsedato, henholdsvis før og efter lovændringenfik virkning.FIGUR 11.1Andelen af husstande, der begæres sat ud inden 3 år efter indrejse til Danmark,fordelt efter husstandens indrejsedato i perioder af 2 måneder. Procent.32,52Procent1,510,50jul-01aug-01sep-01okt-01nov-01dec-01jan-02feb-02mar-02apr-02maj-02jun-02jul-02aug-02sep-02okt-02nov-02dec-02jan-03feb-03mar-03apr-03maj-03jun-03FogedsagerAnm.: Figuren viser andelen af familier med en eller flere medlemmer, der er indvandrere eller flygtninge, der begæres satud inden for 3 år efter indrejse til Danmark, fordelt efter husstandens indrejsedato. Den lodrette streg for markererskæringsdatoen 1. juli 2002, hvor lovændringerne fik virkning.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

I figur 11.1 gengiver vi andelen af familier, der begæres sat ud inden for3½ år efter indrejse til Danmark, fordelt efter husstandens indrejsedato iperioder af 2 måneder. Den vertikale linje angiver tidspunktet for lovæn-dringens ikrafttrædelse. Umiddelbart synes forskydningen i niveauernefor andelen, der begæres sat ud, ikke stor.I tabel 11.2 gengiver vi resultaterne fra analysen. I kolonnen medoverskriften BW angives den båndvidde, der anvendes i estimation aflovændringens betydning. Den spænder således fra 2,46 til 32,02 dage. Iden anden kolonne angives resultaterne for RD-regressionerne uden an-dre forklarende variable i modellen. I den tredje kolonne indgår demo-

269

grafiske variable som køn og alder for den ældste i familien, om der ertale om par eller enlige, samt om der er børn i husstanden. I den fjerdekolonne indgår ligeledes en række variable, der angiver oprindelseslandetfor den ældste i husstanden, herunder kategorierne ”lande i Norden ogEU (og Lichtenstein)”, ”øvrige lande i Europa”, landeka”, ”Irak”, ”Afghanistan” samt ”øvrige lande, herunder i Sydamerika ogAsien”.TABEL 11.2Betydningen af den reducerede introduktionsydelse og indførelsen af starthjæl-pen på andelen af indvandrere og flygtninge, der bliver sat ud inden for 3 1/2 årefter indrejsedatoen. Procent.Ændringen i skæringspunktetÆndringen i skæringspunktetÆndringen i skæringspunktetÆndringen i skæringspunktetÆndringen i skæringspunktetÆndringen i skæringspunktetÆndringen i skæringspunktetÆndringen i skæringspunktetÆndringen i skæringspunktetÆndringen i skæringspunktetÆndringen i skæringspunktetÆndringen i skæringspunktetÆndringen i skæringspunktetBW2479121417192224272932RD-0,7-0,10,30,40,60,71,01,21,92,22,32,32,3RD1-0, 7-0,10,30,40,60,71,01,21,92,22,32,32,3RD2-0,7-0,10,30,40,60,71,01,21,92,22,32,32,3

*****

Anm.: Signifikansniveauer: * 0,10.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Som det fremgår, finder vi en positiv betydning, der er signifikant på et10-procentsniveau ved anvendelse af en båndvidde på mellem 22 og 32dage. Koefficienterne ændrer sig ikke, når vi kontrollerer for de demo-grafiske familiekarakteristika, hvilket indikerer, at disse ikke har betyd-ning for analysen.Det skal dog i samme åndedrag fremhæves, at flere forhold kanhave betydning for analyseresultatet, og at der således må drages forbe-hold herfor. For det første kan det manglende antal fogedsager registre-ret i 2002 medvirke til en marginalt forstørret betydning af de reduceredeydelser, dersom de manglende sager er afsluttet i begyndelsen af året.Dertil kommer, at analysedesignet for det nærværende datamateriale ersærligt følsomt overfor ændringer i båndvidden. Resultatet er da somangivet yderligere kun signifikant på et 10-procentsniveau.

270

KONTANTHJÆLPSLOFTETS BETYDNING FOR ANDELEN MEDEN FOGEDSAGKONTANTHJÆLPEN

Kontanthjælpen er en ydelse, der gives til borgere uden andet forsørgel-sesgrundlag, og det er hensigten, at kontanthjælpen skal afbøde et mid-lertidigt bortfald af eller reduktion i forsørgelsesgrundlaget i forbindelsemed forbigående sociale omstændigheder. Kontanthjælpen er såledestænkt som en midlertidig ydelse (Beskæftigelsesministeriet, 2006).Tidligere kortlægninger af kontanthjælpen fremhæver imidlertid,at omkring 35 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere registreret i en 6-årigperiode sammenlagt modtog kontanthjælp i halvdelen af perioden ellermere (Rosdahl & Petersen, 2006). For en betydelig gruppe er kontant-hjælpen således langt fra en midlertidig ydelse. Kontanthjælpsmodtagerneer, som Rosdahl & Petersen endvidere fremhæver, også på andre måderafhængige af offentlig forsørgelse, idet mange kontanthjælpsmodtageremodtager en anden overførselsindkomst før og/eller efter kontant-hjælpsperioden. Forfatterne vurderer således, at ”omkring halvdelen afde personer, der på et givet tidspunkt modtager kontanthjælp, i realitetener temmelig permanent offentligt forsørget enten via kontanthjælp ellerpå anden måde” (Rosdahl & Petersen 2006, s. 13).I perioden fra 2000 til udgangen af 2005, og dermed frem til 2 årefter kontanthjælpsloftet fik virkning januar 2004, modtog lidt mere end400.000 personer kontanthjælp i kortere eller længere tid. Lidt mere end10 pct. (mere end 40.000 personer) modtog kontanthjælp i mindst 5 år,24 pct. (næsten 100.000 personer) modtog kontanthjælp sammenlagt imindst 3 år, og knap 50 pct. modtog kontanthjælp i under 1 år i perioden– en tredjedel i under 6 måneder (ibid).Loftet over ydelser til kontanthjælpsmodtagere, kontanthjælps-loftet, blev introduceret i Aktivloven i 2003 med ikrafttrædelse fra den 30.juni 2003. Loftet omfatter personer, der modtager kontanthjælp i mereend 6 sammenhængende kalendermåneder, og de første kontanthjælps-modtagere blev således omfattet af loftet 1. januar 2004.KONTANTHJÆLPSMODTAGERNE

Bevægelserne til og fra gruppen af kontanthjælpsmodtagere er afgørendefor størrelsen og sammensætningen af gruppen. Disse bevægelser erimidlertid kun i begrænset omfang kortlagt, og man kan derfor kun nær-

271

me sig en fyldestgørende beskrivelse af gruppens socioøkonomiskesammensætning (Rosdahl & Petersen, 2006). Vi fremhæver her enkeltepunkter i Rosdahl & Petersens beskrivelse af kontanthjælpsmodtagernemed længere kontanthjælpsperioder. Rosdahl & Petersen tager udgangs-punkt i tidligere kortlægninger, og vi henviser hertil for uddybning.Da det er en forudsætning for at modtage kontanthjælp, at manikke har formue af betydning bor over 85 pct. af kontanthjælpsmodta-gerne i en lejebolig (Bach, 2002a). Endvidere er relativt flere kontant-hjælpsmodtagere med lange kontanthjælpsperioder bosat i de storekommuner. I 2002 boede således en fjerdedel af alle kontanthjælpsmod-tagere i Københavns Kommune og halvdelen i de 11 største kommuner(Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2004). Den geografiske koncentration varendnu mere udpræget for langvarige kontanthjælpsmodtagere fra ikke-vestlige lande.Kontanthjælpsmodtagere over 34 år har ofte længere kontant-hjælpsperioder end kontanthjælpsmodtagere under 34 år (Arbejdsmar-kedsstyrelsen, 2004). Imidlertid er der færre kontanthjælpsmodtagereblandt de ældre, der i stedet modtager sygedagpenge, revalidering og før-tidspension.Endvidere synes omkring to tredjedele af kontanthjælpsmodta-gerne ikke at have gennemført en kompetencegivende uddannelse (Bach,2002b, Filges m.fl., 2000; Dansk Arbejdsgiverforening, 2005). Især blandtunge kontanthjælpsmodtagere og langvarige kontanthjælpsmodtagere erandelen uden en kompetencegivende uddannelse høj.Andelen af kontanthjælpsmodtagerne med oprindelse i et ikke-vestligt land har endvidere siden 1997 været stabil på omring 27-30 pct.(Dansk Arbejdsgiverforening, 2005). Hovedparten heraf er indvandrereog en mindre del er efterkommere af indvandrere. Blandt kontant-hjælpsmodtagere med længere kontanthjælpsperioder er andelen medanden etnisk baggrund end dansk højere end 30 pct. Efter indførelsen afstarthjælpen må det dog forventes, at indvandrere og flygtninge fra ikke-vestlige lande udgør en stadigt mindre andel af gruppen af kontant-hjælpsmodtagere, idet der ikke længere er en tilgang til denne gruppe fraintroduktionsydelsen.Der er ingen pålidelige opgørelser over, hvilke andre socialeproblemer kontanthjælpsmodtagerne havde i perioden frem til 2006. I tospørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne i 2000 (Harsløf & Gra-

272

versen, 2000; Bach, 2002a) fremhæves følgende problemer som særligtprægnante:•••••••

Social utilpassethed, herunder problemer med personlig fremtrædenog omgangsformerMangelfuldt socialt netværkFamiliemæssige problemerGældsproblemerPsykiske problemer og skrøbelighedMisbrugsproblemerAndre helbredsproblemer.

Som Rosdahl & Petersen fremhæver, er der øjensynligt tale om komplek-se problemstillinger, hvor de sociale problemer griber ind i hinanden, ogvedrører en betydelig del af kontanthjælpsmodtagernes sociale liv.KONTANTHJÆLPSLOFTS SATSER OG OMFANG

Kontanthjælpsloftet fastsætter et maksimumbeløb for den samlede hjælpi form af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, § 34-støtte ogboligstøtte, som en kontanthjælpsmodtager er berettiget til. Modtagerkontanthjælpsmodtageren mere, end hvad kontanthjælpsloftet foreskri-ver, bliver først § 34-støtten og derefter boligstøtten reduceret, så desamlede ydelser ikke overstiger det fastsatte maksimum. Kontanthjælps-loftet kan i den henseende betragtes som en reduktion i kontanthjælpenefter 6 måneder på kontanthjælp.TABEL 11.3Satser for kontanthjælp i perioden 2002-2005. Kroner.Gifte og samlevende forsørgereGifte og samlevende ikke-forsørgereEnlige forsørgereEnlige ikke-forsørgereUnder 25 år, udeboendeUnder 25 år, hjemmeboende200210.5227.91910.5227.9195.1032.463200310.8508.17210.8508.1725.2662.542200411.1748.40913.93911.1745.4102.616200511.3978.57714.21811.3975.5272.668

Kilde: Vejledning om satser mv. pr. 1. januar 2002, 2003, 2004,og 2005.

For voksne over 25 år kan ydelserne maksimalt nedsættes med 2.086 kr.om måneden for gifte og med 1.381 kr. om måneden pr. person for an-dre. De samlede ydelser for unge under 25 bliver nedsat til SU-niveau.Det sker 6 måneder efter, at den unge er begyndt i et tilbud efter lov om

273

en aktiv beskæftigelsesindsats, eller når den unge uden rimelig grund op-hører i eller afviser et tilbud (Beskæftigelsesministeriet, 2006, s. 36f.).Der findes ikke entydige opgørelser over, hvor stor en andel afkontanthjælpsmodtagerne der var berørt af kontanthjælpsloftet i perio-den fra 2004 til og med 2006. I oktober 2006 angiver Beskæftigelsesmini-steriet, at omkring 13 pct. af alle kontanthjælpsmodtagerne (ca. 20.000personer) i 2004 blev omfattet af loftet, og at andelen faldt til 10 pct. (ca.14.000 personer) i 2006. I en senere opgørelse fremstår antallet af kon-tanthjælpsmodtagere, der i 2004, 2005 og 2006 blev berørt af kontant-hjælpsloftet, noget højere. Hansen m.fl. (2009) vurderer således, at28.211, 27.363 og 23.952 blev berørt af kontanthjælpsloftet i henholdsvis2004, 2005 og 2006.Det er især gifte og samlevende par, der berøres af loftet. Be-skæftigelsesministeriet opgør i 2006, at reduktionen blandt ægtepar ogsamlevende med børn generelt er større end blandt andre grupper. Be-skæftigelsesministeriet angiver, at omkring 50 pct. af de gifte par og om-kring 30 pct. af de samlevende par, der berøres af kontanthjælpsloftet,har fået reduceret boligstøtten med mere end 1.000 kr. om måneden. Imodsætning hertil fik omkring 83 pct. af de enlige, der i begyndelsen af2006 blev berørt af loftet, reduceret boligstøtten med mindre end 200 kr.om måneden.I en af de første undersøgelser af konsekvenserne af kontant-hjælpsloftet konkluderer Graversen & Tinggaard (2005), på baggrund afen survey-undersøgelse med 1.064 kontanthjælpsmodtagere, i overens-stemmelse hermed, at kun en mindre del af kontanthjælpsmodtagerne fårreduceret den økonomiske hjælp med det maksimale beløb. Den gen-nemsnitlige reduktion i boligstøtten er på ca. 1.000 kr. pr. husstandblandt de interviewede kontanthjælpsmodtagere.KONTANTHJÆLPSLOFTETS BETYDNING

Af spørgeskemaundersøgelsen af Graversen & Tinggaard (2005) fremgårdet, at kontanthjælpsmodtagerne ikke synes at være blevet informeret omloftet og reduktionen i den økonomiske hjælp. Umiddelbart inden loftetfik virkning, var således kun en tredjedel af de interviewede kontant-hjælpsmodtagere, der forventeligt ville blive berørt af loftet, informeretom den forestående reduktion i den økonomiske ydelse. Nedsættelsen afkontanthjælpen har således forventeligt udgjort et økonomisk chok for

274

flere af de berørte kontanthjælpsmodtagere og familier, især i de første årefter indførelsen af kontanthjælpsloftet.Kontanthjælpsmodtagere, der berøres af kontanthjælpsloftet,fortæller her, at de har ”sværere ved at få pengene til at slå til” (Graver-sen & Tinggaard, 2005). Forfatterne konkluderer, at flere undlader atbetale husleje, børnepasning og afdrag på lån og afbetalingskontrakter.Dette i modsætning til dem, der ikke berøres af loftet. Imidlertid er flereaf de berørte kontanthjælpsmodtagere i større omfang flyttet til en andenbolig end kontanthjælpsmodtagere, der ikke blev berørt af loftet – og iforbindelse med flytningerne er deres boligomkostninger blevet lavere.Således er flere af kontanthjælpsmodtagerne, ifølge Graversen & Ting-gaard, i stand til at håndtere de umiddelbare konsekvenser af kontant-hjælpsloftet.Tidligere undersøgelser af kontanthjælpsloftets omfang og be-tydning indikerer, at kontanthjælpsloftet udgør en økonomisk destabilise-rende faktor for de familier, der berøres heraf. Dette gælder især gifte ogsamlevende par med børn. Imidlertid peger Graversen & Tinggaard ogsåpå, at flere er i stand til at håndtere ændringen i det økonomiske råderum.Spørgsmålet er således, om kontanthjælpsloftet har medført en øget an-del af fogedsager blandt familier, hvor en eller flere voksne i familienmodtager kontanthjælp i minimum 7 måneder.DATA

Da det ikke fremgår af de administrative registre, hvilke personer derberøres af kontanthjælpsloftet, tager vi udgangspunkt i familier i årene2002, 2003, 2004 og 2005, hvor et eller flere familiemedlemmer på ettidspunkt i løbet af året modtager kontanthjælp af en beløbsstørrelse sva-rende til de satser, der fremgår af tabel 10.3 i minimum syv sammenhæn-gende måneder17. Unge hjemmeboende, med undtagelse af gravide kon-tanthjælpsmodtagere under 25 år, medregnes ikke her. Endvidere indgårkun familier, hvor den ældste i familien er mellem 18 og 64 år.Analysegrundlaget er endvidere afgrænset til familier, hvor samt-lige familiemedlemmer, der modtager kontanthjælp, påbegynder kon-tanthjælpsforløbet efter medio det forudgående år og afslutter kontant-hjælpsforløbet inden ultimo det pågældende år. Denne afgrænsning afdata til familier, for hvem kontanthjælpsforløbet ophører inden udgan-gen af det pågældende år, er nødvendig for at kunne identificere betyd-17. Vi tillader dog mellemliggende perioder af en måned.

275

ningen af kontanthjælpsloftet. Hvis ikke vi foretager en sådan afgræns-ning, er det ikke muligt at adskille betydningen af kontanthjælpsforløbet isig selv og betydningen af kontanthjælpsloftet for familier, hvor et ellerflere familiemedlemmer modtager kontanthjælp i en periode på mere end7 måneder i 2003, og som fortsat modtager kontanthjælp efter 1. januar2004, og som derfor ligeledes berøres af kontanthjælpsloftet.Familier, hvor et eller flere familiemedlemmer har særligt langekontanthjælpsforløb eller forløb, der passerer den 31. december i året,indgår således ikke i analysen. Resultaterne kan derfor ikke ekstrapolerestil denne gruppe. Endelig er analyseudvalget, som i de forudgående kapit-ler, afgrænset til lejere registreret med bopæl i byggeri, der anvendes tilbeboelse og udlejes.TABEL 11.4Antallet af husstande, hvor en eller flere voksne modtager kontanthjælp i en peri-ode på mellem 7 og 18 måneder. Antal.2002200320042005TotalEnlige mænd86091510.3110.413.847Enlige kvinder1.0521.0921.2371.3304.711Par1.4912.2591.4451.3816.576Total3.4034.2663.7133.75215.134

Anm.: Tabellen viser antallet af husstande, fordelt på enlige mænd og fædre, enlige kvinder og mødre, par med og udenbørn, hvor en eller flere voksne i husstanden har et kontanthjælpsforløb på mellem 7 og 18 måneder med ophørsenest ultimo i årene 2002 til 2005.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

I tabel 11.4 gengiver vi antallet af husstande, der udgør analysegrundlaget.Som det fremgår, er antallet af enlige mænd og kvinder, der har et kon-tanthjælpsforløb på mellem 7 og 18 måneder og med ophør senest ulti-mo det pågældende år, svagt stigende. Derimod varierer antallet af par,hvor en eller begge modtager kontanthjælp med flest husstande i året2003. Dette kan være udtryk for ændringer i den socioøkonomiske sam-mensætning blandt disse familier og dermed kan det have betydning foranalysen.For at sandsynliggøre, at registrerede fogedsager finder deres år-sag i kontanthjælpsloftet, medregner vi her kun fogedsager, der registre-res som afsluttede minimum 3 og maksimum 12 måneder efter kontant-hjælpsforløbets syvende måned. En stigning i andelen af familier, derbegæres sat ud og registreres med en afsluttet fogedsag inden for dette

276

tidsrum efter påbegyndt kontanthjælpsforløb, tilskrives dermed indførel-sen af kontanthjælpsloftet.UDVIKLINGEN I LEJERNES HUSSTANDSSPECIFIKKE KARAKTERISTIKA

Vi har undersøgt, om fordelingen i de husstandsspecifikke karakteristikafør og efter kontanthjælpsloftet fik virkning er signifikant forskellige. Ioverensstemmelse med analysen inddeler vi analysegrundlaget i tre, dersåledes omfatter enlige mænd, enlige kvinder og par. Resultatet heraf erpræsenteret i bilagstabel B7.4 og bilagstabel B7.5. Som det fremgår heraf,finder vi ingen nævneværdige forskelle for enlige mænd og kvinder.Imidlertid er der flere signifikante forskelle for par mellem perioderne2002-2003 og 2004-2005. Denne forskel skyldes primært fordelingen afhusstandsspecifikke karakteristika blandt par i 2003, hvor antallet af parhvor en eller begge modtager kontanthjælp er størst. Forskydningerne ide socioøkonomiske karakteristika kan således påvirke analyseresultater-ne.RESULTATER

Vi anvender i analysen en lang række kontrolvariable, der kan relateres tilog modificerer betydningen af kontanthjælpsforløbet i sig selv, og harsåledes gennemført en modelsøgning, hvor variable, der ikke er associe-ret med sandsynligheden for at komme i huslejerestance og at blive be-gæret sat ud, udelades.

277

FIGUR 11.2Andelen af fogedsager, fordelt efter husstandstype og kontrolleret for demografi-ske og socioøkonomiske karakteristika samt kommune-fixed effects. Procent.4,543,53Procent2,521,510,502002Enlige mænd20032004Enlige kvinder2005Par

Anm.: Figuren viser andelen blandt enlige mænd, enlige kvinder, par og familier i bofællesskaber, der er registreret i dom-stolsstyrelsens fogedregister mellem 3 og 12 måneder efter den syvende måned i kontanthjælpsforløbet for et ellerflere af familiemedlemmer. Procentandelene er korrigeret for de øvrige baggrundsvariable. Den lodrette linje angi-ver tidspunktet for den første gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der berøres af kontanthjælpsloftet.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

I figur 11.2 fremstilles udviklingen i andelen af fogedsager blandt familier,hvor et eller flere familiemedlemmer modtager kontanthjælp i minimum7 og maksimum 18 sammenhængende måneder. Udviklingen betragtessærskilt for husstandstyperne enlige mænd, enlige kvinder og par. Deberegnede sandsynligheder er korrigeret for faktorer med betydning for,at lejere i de forskellige husstandstyper kommer i huslejerestance og be-gæres sat ud.Som det fremgår af figur 11.2, er andelen af enlige mænd, derbegæres sat ud 3 til 12 måneder efter kontanthjælpsforløbets syvendemåned, faldende i perioden fra 2002 til og med 2004. Den faldende ten-dens fortsætter således i det første år, inden for hvilket kontanthjælpslof-tet har fået virkning. Dette indikerer, at andelen af enlige mænd, derkommer i huslejerestance, og mod hvem en fogedsag indledes, ikke erpåvirket af indførelsen af kontanthjælpsloftet.Omvendt finder vi, at andelen af enlige kvinder, der modtagerkontanthjælp, i stadigt stigende omfang begæres sat ud grundet huslejere-stance; stigningen er vigende. Denne udvikling synes således at være engenerel tendens, og er således heller ikke påvirket af indførelsen af kon-

278

tanthjælpsloftet. Betragter vi imidlertid udviklingen i andelen af fogedsa-ger blandt par, fremgår det af figur 11.2, at andelen falder fra 2002 til2003 for herefter at stige markant i 2004 og igen falde fra 2004 til 2005.Denne ændring kan således skyldes kontanthjælpsloftet.TABEL 11.5Kontanthjælpsloftets betydning for andelen med fogedsag blandt familier, hvor eteller flere familiemedlemmer modtager kontanthjælp i minimum 7 og maksimum18 sammenhængende måneder, særskilt efter husstandstype. Procent.Enlige mændEnlige kvinderParÅrsudviklingKontanthjælpsloftetÅrsudviklingKontanthjælpsloftetÅrsudviklingKontanthjælpsloftetModel 10,08-0,630,49-0,01-0,361,04Model 20,09-0,720,56-0,16-0,320,89Model 30,34-1,000,57-0,13-0,341,04

Anm.: Signifikansniveauer: * 0,10.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

I tabel 11.5 gengiver vi koefficienterne fra regressionerne ved anvendelseaf den lineære sandsynlighedsmodel. I den første kolonne, model 1, ind-går resultaterne fra en modelspecifikation, hvor en kontinuert års varia-bel, der beskriver den lineære udvikling over årene 2002 til 2005, samt enindikatorvariabel for kontanthjælpsloftets virkningsperiode indgår. Indi-katorvariablen angiver således betydningen af kontanthjælpsloftet i årene2004 og 2005. I kolonne 2, model 2, indgår yderligere en række kontrol-variable i modelspecifikationen. Betydningen heraf holdes konstant overårene. I den tredje og sidste kolonne, model 3, kontrollerer vi yderligerefor kommune-fixed effects. Koefficienterne kan læses som det absoluttebidrag til andelen af fogedsager.Som det fremgår, finder vi, som også grafen i figur 11.2 indikerer,ingen betydning af kontanthjælpsloftet, hverken blandt enlige mænd ellerenlige kvinder. Derimod er estimatet blandt par positiv og signifikant pået 10-procentsniveau – både i modellen, hvor vi estimerer årsudviklingenog betydningen i kontanthjælpsloftet alene og i modellen, hvor vi kon-trollerer for en række demografiske og socioøkonomiske familiekarakte-ristika samt kommune-fixed effects. Ligeledes skal det fremhæves, athvor domstolsstyrelsens manglende registrering af fogedsager i 2002 kanhave forstørret den estimerede betydning af introduktionsydelsen ogstarthjælpen, vil dette forhold her alt andet lige mindske den estimerede

279

betydning. Betydningen af kontanthjælpsloftet synes således at være rela-tivt robust. Koefficienterne kan som angivet læses som det absolutte bi-drag til andelen med en fogedsag. Det vil sige, at kontanthjælpsloftet,med udgangspunkt i denne model, har øget andelen med en fogedsagmed godt og vel 1 pct. blandt par og par med børn.Imidlertid skal det her tilføjes, at betydningen af kontanthjælps-loftet er modelleret som værende konstant i årene 2004 og 2005. Betyd-ningen af kontanthjælpsloftet må dog formodes at være faldende, hviskendskabet hertil er blevet mere udbredt i den danske befolkning gene-relt og blandt de familier, der potentielt vil blive berørt heraf. I så fald vilde familier, hvor et eller flere familiemedlemmer har længerevarendekontanthjælpsforløb, og som derfor potentielt bliver berørt af kontant-hjælpsloftet, have bedre mulighed for at håndtere kontanthjælpsloftetsumiddelbare konsekvenser. Dette dog givet, at de berørte familier er istand til at aktivere de fornødne ressourcer til fx at flytte for dermed atnedbringe deres månedlige faste udgifter.

OPSUMMERING

Reduktionen i introduktionsydelsen og indførelsen af starthjælpen trådtei kraft samtidigt den 1. juli 2002. Beløbsstørrelsen for de to ydelser erefter denne dato ens. Hvor introduktionsydelsen gives til indvandrere ogflygtninge fra lande uden for Norden, EU og Lichtenstein de første 3 åraf deres ophold i Danmark, gives starthjælpen til indvandrere og flygt-ninge samt danske statsborgere, der har boet uden for Norden, EU ogLichtenstein i 1 år eller mere inden for de seneste 8 år.Tidligere evalueringer af den reducerede introduktionsydelse in-dikerer, at de berørtes arbejdsmarkedsfrekvens øges. Spørgsmålet, dersøges besvaret her, er således om introduktionsydelsen og starthjælpenhar medført en øget andel af gennemførte fogedsager.Vi finder, at reduktionen i introduktionsydelsen og indførelsenaf starthjælpen har øget andelen af gennemførte fogedsager med om-kring 2 pct. for familier, der kom til Danmark umiddelbart efter lovæn-dringerne trådte i kraft. Resultatet tyder således på, at lovændringerne harvirket som en økonomisk destabiliserende faktor for de familier, der be-røres heraf. Imidlertid er der stor usikkerhed om resultatet, og den kausa-le sammenhæng er ikke afdækket.

280

Kontanthjælpsloftet, der fik virkning fra 1. januar 2004, fastsæt-ter et maksimumbeløb for den samlede hjælp i form af kontanthjælp,starthjælp, introduktionsydelse, § 34-støtte og boligstøtte. Loftet indtræf-fer efter 6 måneders kontanthjælp.Tidligere undersøgelser af kontanthjælpsloftets omfang og be-tydning indikerer, at kontanthjælpsloftet udgør en økonomisk destabilise-rende faktor for de familier, der berøres heraf. Imidlertid er flere familier,ifølge den samme undersøgelse, i stand til at håndtere ændringen i detøkonomiske råderum.Vi finder dog, at kontanthjælpsloftet har øget andelen af gen-nemførte fogedsager for par med og uden børn med omkring 1 pct., sva-rende til en fordobling i andelen af gennemførte fogedsager. Det er lige-ledes denne gruppe, som både Beskæftigelsesministeriet og tidligere un-dersøgelser af kontanthjælpsloftet fremhæver som særligt berørte. Kon-tanthjælpsloftet synes ikke at have haft betydning for enlige mænd ogenlige kvinder. Det skal dog fremhæves, at det ikke har været muligt atidentificere de kontanthjælpsmodtagere, der reelt har fået reduceret kon-tanthjælpen som følge af kontanthjælpsloftet. Da analysegrundlaget såle-des må formodes også at omfatte familier, der ikke er blevet berørt afkontanthjælpsloftet, er det ikke utænkeligt, at kontanthjælpsloftet harhaft større betydning for de familier, der reelt er blevet berørt heraf, endhvad resultatet af denne undersøgelse peger på.

281

KAPITEL 12

EVALUERING AFKOMMUNERNES SAMLEDEINDSATS SAMT POLITISKINITIEREDE INDSATSER

KAPITLETS FOKUS

I kapitlet evaluerer vi betydningen af kommunernes øgede fokus på ogindsats i udsættelsessager med udgangspunkt i kommunernes besvarelseaf en række spørgsmål om deres nuværende anvendelse af en række ind-satsmuligheder og ændringer heri siden 2009. Derudover evaluerer vibetydningen af underretningspligten – de almene boligorganisationerspligt til at underrette kommunen senest samtidig med indgivelse af enfogedbegæring om udsættelse af en lejer grundet betalingsmisligholdelse.Vi redegør i forlængelse heraf for den forventede betydning af den for-længede påkravsfrist fra 3 til 14 dage, der trådte i kraft samtidig med un-derretningspligten, og som derfor antagelig modificerer betydningen afunderretningspligten. Imidlertid er det ikke på baggrund af det forhån-denværende datamateriale været muligt at identificere betydningen af denforlængede påkravsfrist.DATA

Da der er tale om forskellige analysegrundlag for de to analyser, redegørvi for dem hver for sig i forbindelse med analyserne.

283

KAPITLETS HOVEDRESULTATER•

•

Resultaterne tyder på, at kommunernes øgede indsats har medvirkettil at nedbringe den samlede andel af enlige mænd både med en fo-gedsag og med en effektiv udsættelse med mellem 0,21 og 0,12 pro-centpoint og med mellem 0,10 og 0,08 procentpoint. Det anslåsdermed, at mellem 10 og 15 pct. af både fogedsager og effektive ud-sættelser for enlige mænd forebygges i 2010.Yderligere tyder analysen på, at kommunernes øgede indsats ligele-des har medvirket til at nedbringe den samlede andel med en foged-sag for enlige kvinder med mellem 0,08 og 0,03 procentpoint. Detanslås dermed, at mellem 6 og 15 pct. af fogedsager for enlige kvin-der forebygges i 2010.Ligeledes tyder analysen på, at kommunernes øgede indsats harmedvirket til at fastholde andelen af effektive udsættelser for par,der således er omkring 0,09 procentpoint lavere, end hvad den villehave været uden den øgede indsats. Det anslås dermed, at omkring20 pct. af de effektive udsættelser for par forebygges i 2010.Det er ikke muligt på baggrund af de forhåndenværende data, at på-vise en betydning af underretningspligten. Det kan skyldes, at be-tydningen af underretningspligten ikke har sat sig igennem i 2010,hverken for enlige mænd, enlige kvinder eller for par.

BETYDNINGEN AF KOMMUNERNES SAMLEDE INDSATSKOMMUNERNES SAMLEDE INDSATS

Vejledningen til kommunerne om kommunernes handlepligt og mulig-heder i forhold til udsættelsestruede eller udsatte lejere har som angivettil hensigt at øge kommunernes fokus på og indsats i udsættelsessager.Socialministeriet henviser her til den eksisterede lovgivning, der kan fin-de anvendelse i forebyggelsen og håndteringen af udsættelsessager. Vej-ledningen beskriver henholdsvis ”i hvilke situationer kommunalbestyrel-sen har handlepligt efter retssikkerhedsloven” og kommunernes ”mulig-heder for at yde rådgivning og anden hjælp [og] mulige redskaber til athjælpe lejere, som ikke er i stand til selv at sikre, at huslejen betales tiltiden” (Socialministeriet, 2010, s. 1).

284

Handlepligten kan grundlæggende opsummeres i: ”Kommunenspligt til straks at vurdere spørgsmål om hjælp ved modtagelse af under-retninger fra almene boligorganisationer”, og vi beskriver derfor i detfølgende kort kommunernes handlemuligheder for forebyggelse af effek-tive udsættelser. I rapportens kapitel 2 beskriver vi de forskellige hand-lemuligheder kommunerne har før og under en udsættelsessag. Her op-ridser vi derfor kun de pågældende tiltag.Kommunerne kan tilbyde rådgivning om privatøkonomi og iforlængelse heraf opfordre borgeren til at undersøge muligheden for atindgå en aftale med udlejeren om en afvikling af gælden. Derudover kankommunen selv gå ind i processen for indgåelse af en afdragsordningmellem boligorganisationen og borgeren med henblik på afvikling af hus-lejerestancen. Det skal dog bemærkes, at det ikke er boligorganisationer-nes pligt at lave en afdragsordning med en lejer i restance. Endvidere kankommunerne gøre borgeren opmærksom på muligheden for boligstøtteog samtidig undersøge, hvilken beløbsstørrelse borgeren er berettiget til iboligstøtte.En anden mulighed er, at kommunen, efter aftale med borgeren,administrerer borgerens huslejebetaling, hvis denne modtager en overfø-relsesindkomst, herunder kontanthjælp, introduktionsydelse og pension.Ligeledes er administration af borgerens økonomi kun mulig i de tilfælde,hvor kommunen vurderer, at borgeren ikke kan styre sin økonomi18, hvisborgeren gentagne gange er kommet i huslejerestance, eller hvis udsæt-telsen er forårsaget af manglende huslejebetaling. Yderligere kan kom-munen udbetale evt. boligstøtte direkte til udlejer, hvis modtageren afboligstøtte allerede får sin overførselsindkomst administreret, jf. kapitel 2.Kommunerne har desuden mulighed for at hjælpe udsættelses-truede lejere til at flytte til en lejlighed med lavere husleje. Her kan kom-munerne gøre brug af den kommunale anvisningsret (for uddybendekommentarer se afsnittet om kommunernes konkrete indsatser), bevilligeet såkaldt beboerindskudslån til borgere i almene boliger19, ”hvis hus-standsindkomsten ligger under en bestemt grænse” (Socialministeriet,2010, s. 11) eller yde økonomisk flyttehjælp, så borgeren kan flytte til enbolig med lavere udgifter. Det er en forudsætning for udbetaling af flyt-18. Efter vedkommende har fået en økonomisk vejledning fra kommunen.19. I vejledningen om kommunernes handlepligt og handlemuligheder i forhold til udsættelsestruedeeller udsatte lejere findes yderligere person- og boliggrupper, som reglerne i bestemte tilfældegælder.

285

tehjælpen, at husstanden ikke omfatter en beboer, der er i stand til at be-tale udgifterne.EVALUERING AF KOMMUNERNES ØGEDE INDSATS

I det følgende belyser vi effekten af kommunernes øgede fokus på ud-sættelsessager og anvendelse af forskellige indsatser i forhold til borgere,der er i risiko for at komme i huslejerestance eller for at blive sat ud. Vievaluerer den samlede betydning heraf på andelen med en fogedsag ogmed en effektiv udsættelse for enlige mænd, enlige kvinder og par i 2010.Evalueringen omfatter således betydningen af det samlede øgede fokuspå udsættelsessager, herunder det tidligere Socialministeriums oplys-ningsindsats i august 2010.DATA

Evalueringen baseres på kommunernes besvarelse af den elektroniskespørgeskemaundersøgelse gennemført i perioden november til december2011. Analyseudvalget omfatter således lejemål i de i alt 59 kommuner,der har besvaret denne del af survey-undersøgelsen. Heraf har 33 kom-muner øget anvendelsen af en eller flere indsatser. De resterende 26kommuner har ikke øget anvendelsen af de konkrete indsatser, vi spørgerom. Som i rapportens del 1 anvender vi i analyserne registerdata, der be-står af Domstolsstyrelsens administrative register og registerdata indsam-let og opbevaret af Danmarks Statistik, herunder data fra Bygnings- ogBoligregistret. Dataudvalget er afgrænset til lejemål, der ifølge BBR-registret er udlejet til beboelse, og hvor husstanden kan indskrives i defi-nitionen af en af de tre anvendte husstandstyper, jf. bilagstabel B8.1,B8.2 og B8.3. Vi har yderligere inddelt analysen i tre dele, der omfatterhenholdsvis enlige mænd med og uden børn, enlige kvinder med oguden børn samt par med og uden børn.ÆNDRINGER I KOMMUNERNES SAMLEDE INDSATS

Vi har spurgt nøglepersoner i kommunerne, om kommunen i høj grad, inogen grad, i ringe grad eller slet ikke anvender de fremhævede indsatserforud for en potentiel udsættelse, samt om kommunen i løbet af 2009 og2010 har øget eller mindsket brugen heraf, eller om kommunen ikke harændret sin praksis herfor i løbet af 2009 og 2010. I figur 12.1 gengiver vikommunernes besvarelse af spørgsmål vedrørende anvendelsen af kon-krete indsatser.

286

Som det fremgår af figur 12.1 har knap 50 pct. af de kommuner,der indgår i analyseudvalget, øget anvendelsen af administration af bor-gerens overførselsindkomst. Herefter følger indsatser som rådgivningom privatøkonomi, flyttehjælp og indskudslån. Samlet set har 33 af de 59kommuner øget anvendelsen af et eller flere af de nævnte tiltag. Herafhar 8 øget anvendelsen af én af de nævnte indsatser, og 9 har øget an-vendelsen af to indsatser. Af de 8 kommuner, der har øget anvendelsenaf én indsats, har 5 øget anvendelsen af administration, 2 har øget an-vendelsen af indskudslån, og 1 har øget anvendelsen af rådgivning. Af de9 kommuner, der har øget anvendelsen af to indsatser, har 5 af dem øgetanvendelsen af administration, og yderligere har 5 øget anvendelsen afflyttehjælp. 3 har øget anvendelsen af indskudslån, og yderligere 3 harøget anvendelsen af økonomisk rådgivning. Sluttelig har 1 kommuneøget anvendelsen af rådgivning om boligstøtte, og 1 kommune har øgetanvendelsen af bostøtte.Der er således tale om forskelligartede indsatskombinationerkommunerne imellem. De kommuner, der har øget anvendelsen af øko-nomisk administration af borgere, som modtager en overførselsindkomst,har således øget brugen af en række andre, men forskellige indsatser. Deter derfor på baggrund af det forhåndenværende datamateriale vanskeligtat identificere betydningen af de konkrete indsatser for andelen af hus-stande, der får en fogedsag, og som bliver sat ud ved en effektiv udsæt-telse. Vi evaluerer derfor den samlede betydning af det generelt øgedefokus.Som det fremgår af tabel 12.1, har 11 af de 23 kommuner i ho-vedstadsområdet øget anvendelsen af en eller flere af de pågældende ind-satser. Blandt kommunerne i den resterende del af landet har 22 af de 36kommuner øget anvendelsen af en eller flere af de pågældende indsatser.Forskellen mellem andelen af kommuner, der har øget anvendelsen af eneller flere indsatser i henholdsvis hovedstadsområdet og i den resterendedel af landet, er ikke statistisk signifikant.

287

FIGUR 12.1Kommunerne, fordelt efter deres besvarelse om anvendelsen af forskellige kon-krete indsatser, og hvorvidt kommunen siden 2008 har øget anvendelsen heraf.Procent.

AfdragsordningAnvisningsretBostøtteBoligstøtteBudgetkontoIndskudslånFlyttehjælpRådgivningAdministration0Øget fokus20Anvender i høj grad40Procent6080100Ved ikke

Anvender i nogen grad eller slet ikke

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra survey-undersøgelse blandt kommuner.

TABEL 12.1Geografisk definerede kommunegrupper, fordelt efter indsatser som kommuner-ne i de to grupper har øget anvendelsen af siden 2008. Antal.København ogomegn52262210023Kommuner i den resterendedel af landet3965610036

Ingen ændringØget anvendelsen af en indsatsØget anvendelsen af to eller flere indsatserTotalBeregningsgrundlag2

Anm.: Pearsons chi -test for forskellen i den øgede anvendelse af en eller flere indsatser mellem kommunerne i hoved-stadsområdet og i den resterende del af landet: chi-værdi: 1,005; P-værdi: 0,316. Pearsons chi2-test for forskellen iden øgede anvendelse af en indsats eller af to eller flere indsatser mellem kommunerne i hovedstadsområdet og iden resterende del af landet: chi-værdi: 8,71; P-værdi: 0,013.Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra survey-undersøgelse blandt kommuner.

Kommunerne i hovedstadsområdet fordeler sig ligeligt i forhold til antal-let af indsatser, som kommunen har øget anvendelsen af, mens kommu-ner i den resterende del af landet primært har øget anvendelsen af to eller

288

flere indsatser. Denne forskel skyldes tilsyneladende ikke, at kommuner-ne i hovedstadsområdet anvender de pågældende indsatser i højere gradend kommunerne i den resterende del af landet, jf. kapitel 9.Da København og kommunerne i Københavns omegn ogkommunerne i den resterende del af landet er ligeligt fordelt i en gruppeaf indsats- og kontrolkommuner, antager vi, at indsatskommunernesøgede anvendelse af de forskellige indsatser ikke skyldes ændringer i detlokale boligmarked.Vi antager således, at indsatsgruppen ikke er selekteret til trodsfor, at kommunerne selv vælger at øge fokus på foged- og udsættelsessa-ger. En kommunes valg kan være associeret med kommunale forhold ogændringer heri, herunder den kommunale praksis generelt og det lokaleboligmarked i særdeleshed. Imidlertid er det kun muligt at identificerebetydningen af kommunernes øgede fokus under antagelsen om, at ind-satskommunerne ikke udgør en selekteret gruppe. Det er ikke muligt atteste antagelsen, men kun at sandsynliggøre, at antagelsen er plausibel.UDVIKLINGEN I LEJERNES HUSSTANDSSPECIFIKKE KARAKTERISTIKASAMT I ANDELEN MED EN FOGEDSAG OG MED EN EFFEKTIV UDSÆTTELSE

Endvidere har vi undersøgt, om ændringen i fordelingen af lejemåleneshusstandsspecifikke karakteristika er væsensforskellige i indsats- og kon-trolkommunerne. Som tidligere angivet er det nødvendigt, at der ikke ernævneværdige forskelle, for at analysens resultater kan betragtes som va-lide. Vi har her i overensstemmelse med analysen inddelt analysegrundla-get i tre kategorier, henholdsvis enlige mænd, enlige kvinder og par. Re-sultatet heraf er præsenteret i bilagstabel B8.1, B8.2 og B8.3. Som detfremgår, finder vi ingen nævneværdige forskelle imellem indsats- og kon-trolkommunerne.Vi tester yderligere for, om udviklingen i andelen af henholdsvisenlige mænd, enlige kvinder og par med en fogedsag og med en effektivudsættelse inden for indsats- og kontrolkommunerne er forskellige i pe-rioden før det øgede fokus på udsættelsessager, dvs. fra 2007 over 2008til 2009. Vi kontrollerer her for demografiske, socioøkonomiske hus-standsspecifikke baggrundskarakteristika samt for kommune-fixed ef-fects som konstante faktorer i det lokale boligmarked og i den kommu-nale praksis. Resultaterne præsenteres i forbindelse med gennemgangenaf analyseresultaterne for de enkelte subsamples, dvs. for enlige mænd ogkvinder samt for par.

289

RESULTATER

Det er muligt at foretage flere modelspecifikationer og således at testebetydningen af den kommunale indsats. Vi gengiver for hver subsamplehovedresultaterne fra to modelspecifikationer. I den første modelspecifi-kation, model 1, indgår tiden i år som en kontinuert variabel. Dermedtester vi, om udviklingen for indsatskommunerne i 2010 afviger fra densamlede gennemsnitlige udvikling for både indsats og kontrolkommuneri hele perioden. I den anden modelspecifikation, model 2, lader vi tidenindgå som en binær variabel for hvert år og tillader dermed, at udviklin-gen over tid kan antage andre former end en lineær sammenhæng. Der-med tester vi, om forskellen mellem indsats- og kontrolkommunerne iændringen fra den samlede andel med en fogedsag og med en effektivudsættelse for hele perioden 2007-2009 og til andelen med en fogedsagog en effektiv udsættelse i 2010 er signifikant forskellig.BETYDNINGEN AF DEN ØGEDE INDSATS FOR ENLIGE MÆND

For enlige mænd finder vi, at udviklingen i andelen med en fogedsag erstatistisk signifikant forskellig mellem indsats- og kontrolkommunernefra 2007 til 2008, jf. figur 12.2. Andelen med en fogedsag i kontrolkom-munerne øges således kraftigere fra 2007 til 2008. I 2009 fortsætter ud-viklingen i stigningen i andelen af enlige mænd med en fogedsag i indsat-kommunerne, hvorimod stigningen aftager fra 2008 til 2009 inden forkommunerne i kontrolgruppen. Vi finder derfor ikke, at ændringen fra2007 til 2009 er statistisk signifikant forskellig mellem indsats- og kon-trolkommunerne.I relation til andelen af enlige mænd med en effektiv udsættelsefinder vi, at udviklingen inden for indsats- og kontrolkommunerne ersignifikant forskellig fra 2007 over 2008 til 2009. Stigningen i andelen afenlige mænd med en effektiv udsættelse er aftagende i både indsats- ogkontrolkommunerne. Imidlertid stiger andelen hurtigere i kontrolkom-munerne end i indsatskommunerne. Det tyder således på, at forskellen iændringen af enlige mænd med en effektiv udsættelse i indsats- og i kon-trolkommunerne fra 2009 til 2010 allerede kan aflæses i forskellen i ud-viklingen fra 2007 til 2009. Antagelsen om, at kontrolkommunerne udgøren passende kontrolgruppe i relation til enlige mænd må således betragtesmed forbehold.

290

FIGUR 12.2Andelen af enlige mænd med en fogedsag og med en effektiv udsættelse fordeltpå indsats- og kontrolkommuner i perioden 2007-2010, korrigeret for demografi-ske og socioøkonomiske karakteristika samt kommune-fixed effects.1,41,21,0Procent0,80,60,40,20,0

2007

2008

2009

2010

Fogeddomme i indsatskommunerneFogeddomme i kontrolkommunerneEffektive udsættelser i indsatskommunerneEffektive udsættelser i kontrolkommunerneAnm.: Figuren viser udviklingen i andelen af enlige mænd med en fogedsag og med en effektiv udsættelse i indsats- ogkontrolkommunerne i årene 2007 til 2010. Udviklingen over tid er korrigeret for demografiske og socioøkonomiskehusstandsspecifikke karakteristika samt kommune-fixed effects. De lodrette linjer angiver virkningsperioden for denøgede indsats.Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra survey-undersøgelse blandt kommuner og registerdata.

Vi estimerer her betydningen af indsatsen som forskellen i udviklingen iandelen af enlige mænd med en fogedsag og med en effektiv udsættelsefra perioden 2007-2009 og til 2010 mellem indsats- og kontrolkommu-nerne. For enlige mænd finder vi, at den øgede indsats i kommunernehar medvirket til et fald på mellem 0,21 eller 0,13 procent i andelen meden fogedsag og mellem 0,11 og 0,09 pct. i andelen med en effektiv udsæt-telse. Denne ændring er statistisk signifikant på et 5-procentsniveau, jf.tabel 12.2.

291

TABEL 12.2Betydningen af den øgede indsats i kommunerne som det procentuelle bidrag tilandelen af enlige mænd med en fogedsag og med en effektiv udsættelse i 2010,kontrolleret for demografiske og socioøkonomiske forhold uden og med kommu-ne-fixed effects.FogedsagerEffektive udsættelser0,09 ***-0,11 ***0,017725.7200,13 ***0,20 ***0,28 ***-0,09 **0,017725.720

Model 1

År (kontinuert)Indsatsens betydningJusteret R2Beregningsgrundlag

0,15 ***-0,21 ***0,028725.7200,25 ***0,36 ***0,42 ***-0,13 **0,028725.720

Model 2

År 2008År 2009År 2010Indsatsens betydningJusteret R2Beregningsgrundlag

Anm.: I model 1 angiver variablen År den gennemsnitlige ændring i andelen af enlige mænd med en fogedsag og med eneffektiv udsættelse fra år til år i perioden 2007 til 2010. I model 2 angiver variablene År 2008, 2009 og 2010 æn-dringen i andelen af enlige mænd med en fogedsag og med en effektiv udsættelse fra 2007 og til henholdsvis 2008,2009 og 2010. Tallene er kontrolleret for demografiske og socioøkonomiske forhold uden og med kommune-fixedeffects. Signifikansniveau: * 0,10; ** 0,05; *** 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra survey-undersøgelse blandt kommuner og registerdata.

Vi kan således på baggrund heraf konkludere, at der inden for de kom-muner, der har øget deres fokus på anvendelsen af et eller flere tiltag iforebyggelsen af både fogedsager og effektive udsættelser, ligeledes ersket et fald i andelen af enlige mænd med en fogedsag og med en effektivudsættelse. Dog er resultatet forbundet med en vis usikkerhed, idet kon-trolkommunerne ikke entydigt udgør en passende kontrolgruppe.BETYDNINGEN AF DEN ØGEDE INDSATS FOR ENLIGE KVINDER

Forskellene mellem indsats- og kontrolkommunerne i udviklingen i an-delen af enlige kvinder med en fogedsag ligner i vid udstrækning tilfældetfor enlige mænd. Til trods for, at udviklingen i andelen med en fogedsaginden for indsats- og kontrolkommunerne i udpræget grad synes parallel,er udviklingen fra 2008 til 2009 statistisk signifikant forskellig mellemindsats- og kontrolkommunerne. Imidlertid er udviklingen i andelen meden fogedsag enslydende for indsats- og kontrolkommunerne fra 2007 til2009. For enlige kvinder er mønstret lidt anderledes i forhold til udvik-lingen i andelen med en effektiv udsættelse. Således knækker kurven forandelen med en effektiv udsættelse i indsatskommunerne allerede i 2008,

292

hvorimod den fortsat stiger inden for kontrolkommunerne, jf. figur 12.3.Forskellen i udviklingen fra 2007 til 2009 er således statistisk signifikantog antagelsen om, at indsats- og kontrolkommunerne er sammenligneligeforud for kommunernes øgede fokus er derfor fuldt understøttet. Detkan dog også skyldes, at betydningen af den øgede kommunale indsatsallerede sætter sig igennem i 2009.FIGUR 12.3Andelen af enlige kvinder med en fogedsag og med en effektiv udsættelse fordeltpå indsats- og kontrolkommuner i perioden 2007-2010, korrigeret for demografi-ske og socioøkonomiske karakteristika samt kommune-fixed effects.1,41,21,0Procent0,80,60,40,20,0

2007

2008

2009

2010

Fogeddomme i indsatskommunerneFogeddomme i kontrolkommunerneEffektive udsættelser i indsatskommunerneEffektive udsættelser i kontrolkommunerneAnm.: Figuren viser udviklingen i andelen af enlige kvinder med en fogedsag og med en effektiv udsættelse i indsats- ogkontrolkommunerne i årene 2007 til 2010. Udviklingen over tid er korrigeret for demografiske og socioøkonomiskehusstandsspecifikke karakteristika samt kommune-fixed effects. De lodrette linjer angiver virkningsperioden for denøgede indsats.Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra survey-undersøgelse blandt kommuner og registerdata.

Inden for indsatskommunerne er andelen med en fogedsag faldet medmellem 0,09 og 0,03 procentpoint i forhold til andelen heraf i kontrol-kommunerne, hvorimod andelen med en effektiv udsættelse er faldetmed 0,03, jf. tabel 12.3. Betydningen af den øgede indsats i kommunerneblandt enlige kvinder er signifikant på et 10-procentsniveau.

293

TABEL 12.3Betydningen af den øgede indsats i kommunerne som det procentuelle bidrag tilandelen af enlige kvinder med en fogedsag og med en effektiv udsættelse i 2010,kontrolleret for demografiske og socioøkonomiske forhold uden og med kommu-ne-fixed effects.FogedsagerEffektive udsættelser0,03 ***-0,03 *0,0081.073.5730,05 ***0,06 ***0,11 ***-0,03 *0,0081.073.573

Model 1

År (kontinuert)Indsatsens betydningJusteret R2Beregningsgrundlag

0,06 ***-0,09 ***0,0181.073.5730,10 ***0,17 ***0,16 ***-0,030,0181.073.573

Model 2

År 2008År 2009År 2010Indsatsens betydningJusteret R2Beregningsgrundlag

Anm.: I model 1 angiver variablen År den gennemsnitlige ændring i andelen af enlige kvinder med en fogedsag og med eneffektiv udsættelse fra år til år i perioden 2007 til 2010. I model 2 angiver variablene År 2008, 2009 og 2010 æn-dringen i andelen af enlige kvinder med en fogedsag og med en effektiv udsættelse fra 2007 og til henholdsvis 2008,2009 og 2010. Tallene er kontrolleret for demografiske og socioøkonomiske forhold uden og med kommune-fixedeffects. Signifikansniveau: * 0,10; ** 0,05; *** 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra survey-undersøgelse blandt kommuner og registerdata.

Vi kan således konkludere, at analysen indikerer, at der inden for kom-muner, som har øget deres fokus på anvendelsen af et eller flere tiltag iforebyggelsen af fogedsager og effektive udsættelser, ligeledes er sket etfald i andelen af enlige kvinder med en fogedsag og med en effektiv ud-sættelse. Igen skal det dog fremhæves, at resultatet er forbundet med envis usikkerhed, idet kontrolkommunerne ikke entydigt udgør en passen-de kontrolgruppe.BETYDNINGEN AF DEN ØGEDE INDSATS FOR PAR

For par er udviklingen i risikoen både for at få en fogedsag og for at bli-ve sat ud ved en effektiv udsættelse inden for indsats- og kontrolkom-munerne parallel igennem hele perioden fra 2007 til 2009, jf. figur 12.4.

294

FIGUR 12.4Andelen af par med en fogedsag og med en effektiv udsættelse fordelt på ind-sats- og kontrolkommuner i perioden 2007-2010, korrigeret for demografiske ogsocioøkonomiske karakteristika samt kommune-fixed effects.1,41,21,0Procent0,80,60,40,20,0

2007

2008

2009

2010

Fogeddomme i indsatskommunerneFogeddomme i kontrolkommunerneEffektive udsættelser i indsatskommunerneEffektive udsættelser i kontrolkommunerneAnm.: Figuren viser udviklingen i andelen af par med en fogedsag og med en effektiv udsættelse i indsats- og kontrolkom-munerne i årene 2007 til 2010. Udviklingen over tid er korrigeret for demografiske og socioøkonomiske husstands-specifikke karakteristika samt kommune-fixed effects. De lodrette linjer angiver virkningsperioden for den øgedeindsats.Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra survey-undersøgelse blandt kommuner og registerdata.

Det synes således plausibelt, at kontrolkommunerne udgør en passendekontrolgruppe i relation til par, når vi måler betydningen af kommuner-nes øgede fokus på fogedsager og effektive udsættelser.I analysen, hvis resultater fremgår af figur 12.4, finder vi imidler-tid ingen betydning af kommunernes øgede fokus på fogedsager for an-delen af par med en fogedsag; udviklingen er således ens inden for ind-sats- og kontrolkommunerne. I relation til andelen af effektive udsættel-ser finder vi en negativ og signifikant betydning af kommunernes øgedefokus. Med henvisning til figur 12.4 synes den øgede indsats således athave medvirket til at fastholde andelen af par med en effektiv udsættelsepå niveauet for 2008 og 2009.

295

TABEL 12.4Betydningen af den øgede indsats i kommunerne som det procentuelle bidrag tilandelen af par med en fogedsag og med en effektiv udsættelse i 2010, kontrolle-ret for demografiske og socioøkonomiske forhold uden og med kommune-fixedeffects.FogedsagerEffektive udsættelser0,02 ***-0,010,071774.4510,13 ***0,20 ***0,28 ***-0,09 **0,071774.451

Model 1

År (kontinuert)Indsatsens betydningJusteret R2Beregningsgrundlag

0,04 ***-0,030,029774.4510,06 ***0,10 ***0,11 ***-0,000,029774.451

Model 2

År 2008År 2009År 2010Indsatsens betydningJusteret R2Beregningsgrundlag

Anm.: I model 1 angiver variablen År den gennemsnitlige ændring i andelen af par med en fogedsag og med en effektivudsættelse fra år til år i perioden 2007 til 2010. I model 2 angiver variablene År 2008, 2009 og 2010 ændringen iandelen af par med en fogedsag og med en effektiv udsættelse fra 2007 og til henholdsvis 2008, 2009 og 2010.Tallene er kontrolleret for demografiske og socioøkonomiske forhold uden og med kommune-fixed effects. Signifi-kansniveau: * 0,10; ** 0,05; *** 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra survey-undersøgelse blandt kommuner og registerdata.

På baggrund af dette resultat kan vi således konkludere, at der inden forkommuner, der har øget deres fokus på anvendelsen af et eller flere tiltagi forebyggelsen af både fogedsager og effektive udsættelser, også er sketet fald i andelen af par, der bliver sat ud ved en effektiv udsættelse. Den-ne udvikling synes dog numerisk lille, og da der samtidig er tale om enfastholdelse af niveauet fra 2008 og 2009 er betydningen heraf ikke enty-dig.

UNDERRETNINGSPLIGTENS BETYDNING

Lejere i huslejerestance modtager fra udlejer et skriftligt påkrav, hvorafdet fremgår, at lejeaftalen ophæves, hvis ikke restancen betales. Før den 1.juni 2009 havde lejer 3 dage til at betale huslejerestancen efter modtagel-sen af påkravet og dermed undgå ophævelsen af lejeaftalen. Yderligerevar udlejer ikke forpligtet til at underrette kommunen om, at en sag omlejerestance var indgivet til fogedretten. Det har desværre ikke været mu-ligt på tilfredsstillende vis at identificere betydningen af påkravsfristen.

296

Imidlertid er forholdet mellem forlængelsen af påkravsfristen og indfø-relsen af underretningspligten væsentlig for forståelsen af underretnings-pligtens betydning for andelen af fogedsager, der afsluttes med en effek-tiv udsættelse.PÅKRAVSFRISTEN

Med ændringen af Lejelovens § 93. stk. 2 og Almenlejelovens § 90, stk. 2,begge med ikrafttrædelse 1. juni 2009 er påkravsfristen forlænget fra 3 til14 dage. Forlængelsen af påkravsfristen gælder således både private udle-jere og almene boligorganisationer. Hensigten hermed er at nedbringeantallet af fogedbegæringer, der skyldes bagatelsager, fx i forbindelse medferie, kortvarige sygdomsperioder og forsinkelser i betalingen via PBS.Imidlertid har lovændringen også til hensigt, at ”give lejerne større mu-lighed for at finde en løsning på et eventuelt betalingsproblem og dervedafværge en ophævelse af lejeforholdet” (Forslag til lov om ændring af lovom leje af almene boliger, lov om leje og forskellige andre love, fremsatden 11. december 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)). Citatethenviser til lejere, der er kommet i huslejerestance af mere alvorlige årsa-ger, fx at de har svært ved at styre deres økonomi, omfattende gæld, ar-bejdsløshed, psykiske og sundhedsmæssige problemer osv. For dennegruppe er det i højere grad muligheden for at søge kontakt til kommunenog siden kommunens praksis, der er afgørende for, om den foreståendefogedsag forhindres.Det er således hensigten med forlængelsen af påkravsfristen atnedbringe antallet af udsættelser på to fronter, både blandt ressource-stærke og ressourcesvage grupper. Forlængelsen af påkravsfristen måderfor antages at have betydning for, hvilke husstande, der begæres satud.UNDERRETNINGSPLIGTEN

Samtidig ændredes Almenlejelovens § 92 stk. 2 således, at de almene bo-ligorganisationer skal underrette kommunen senest samtidig med indgi-velse af fogedbegæringen om udsættelse af lejeren grundet betalingsmis-ligholdelse. Underretningen til kommunen er skriftlig og indeholder op-lysninger om lejerens navn og adresse. Ulig forlængelsen af påkravsfri-sten gælder underretningspligten således kun for de almene boligorgani-sationer.

297

I forlængelse heraf ændredes § 5 a i Lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, således at kommunalbestyrelsenstraks skal behandle spørgsmål om hjælp og tage kontakt til lejer, nårkommunen modtager fogedrettens eller en boligorganisations underret-ning om, at en fogedbegæring om udsættelse grundet betalingsmislighol-delse foreligger.Indførelsen af underretningspligten har til hensigt at nedbringeandelen af fogedsager, der afsluttes med en effektiv udsættelse. Endvide-re er det forventeligt, at underretningspligten i så fald har betydning forandelen af effektive udsættelser især for socialt udsatte lejere, idet de al-mene boligorganisationer netop har pligt til at underrette kommunerneved påkravsfristens udløb, når lejer ikke selv har formået at betale detskyldige beløb eller at tage kontakt til kommunen om hjælp inden forfristen på 14 dage.Imidlertid er det ikke med indførelsen af underretningspligtengivet, at kommunerne reelt opnår kontakt til lejeren eller finder en løs-ning på betalingsproblemet, jf. kapitel 9. Vi finder i survey-undersøgelsenblandt lejere, at en stor del af de lejere, der blev sat ud i 2010, ikke menerat være blevet kontaktet af kommunen. I survey-undersøgelsen og i denkvalitative undersøgelse af kommunernes praksis, finder vi ligeledes, atkommunerne primært kontakter de lejere, der er kendt af kommunen,inden huslejerestancen opstår, og familier med børn, samt at langt defleste kommuner kontakter lejerne inden fogedbegæringen foreligger ogsåledes før underretningen fra de almene boligorganisationer. Kommu-nerne angiver da også, at de gennem formelle og uformelle procedurer ivid udstrækning kan identificere lejere, der er i risiko for at komme i hus-lejerestance og lejere, der er kommet i huslejerestance, men som endnuikke er blevet begæret sat ud.EVALUERING AF UNDERRETNINGSPLIGTENS BETYDNING

Indførelsen af underretningspligten er i modsætning til kommunernesøgede fokus på fogedsager og anvendelse af forskellige initiativer en æn-dring i de almene boligorganisationers praksis gennem lovgivning. An-vendelsen af underretningspligten er altså ikke givet af de relevante aktø-rers initiativ, men givet eksterne forhold, nemlig lovgivningen. I evalue-ringen af underretningspligtens betydning er der to udfaldsmål: risikoenfor at en fogedsag afsluttes med en effektiv udsættelse og risikoen for at

298

blive sat ud ved en effektiv udsættelse for lejere i den almene sektor ge-nerelt.DATA

Evalueringen baseres på lejemål registreret som henholdsvis privatejedeudlejningsboliger og almene boliger, hvor kun sidstnævnte kategori berø-res af lovændringen. Som i rapportens del 1 anvender vi i analyserne re-gisterdata, der består af Domstolsstyrelsens administrative register, regi-sterdata indsamlet og opbevaret af Danmarks Statistik, herunder data fraBygnings- og Boligregistret. Dataudvalget er således også her afgrænsettil lejemål, der ifølge BBR-registret er udlejet til beboelse, og hvor hus-standen kan indskrives i en af de anvendte kategorier af husstandstyper,jf. kapitel 3.Vi har som i evalueringen af kommunernes øgede fokus på fo-gedsager og anvendelse af initiativer til forebyggelse heraf inddelt analy-sen i tre dele, der omfatter henholdsvis enlige mænd, enlige kvinder samtpar.UDVIKLINGEN I LEJERNES HUSSTANDSSPECIFIKKE KARAKTERISTIKA

Vi har her, som i evalueringen af kommunernes øgede fokus på og an-vendelse af initiativer til forebyggelse af fogedsager, undersøgt om æn-dringen i fordelingen af lejemålenes husstandsspecifikke karakteristika ervæsensforskellig imellem indsats- og kontrolgruppen. Som angivet er detnødvendigt, at der ikke er nævneværdige forskelle, for at analysens resul-tater kan betragtes som valide. Vi har også her i overensstemmelse medanalysen inddelt analysegrundlaget i tre, der således omfatter enligemænd, enlige kvinder og par. Resultatet heraf er præsenteret i bilagstabelB8.4, B8.5 og B8.6. Som det fremgår, finder vi ingen nævneværdige for-skelle imellem indsats- og kontrolgruppen.Som i evalueringen af kommunernes øgede fokus tester vi lige-ledes for, om udviklingen i andelen af henholdsvis enlige mænd, enligekvinder og par med en effektiv udsættelse inden for den almene og denprivate sektor er forskellig i perioden før implementeringen af underret-ningspligten, dvs. fra 2007 over 2008 til 2009. Vi kontrollerer her fordemografiske, socioøkonomiske husstandsspecifikke baggrundskarakteri-stika samt for kommune-fixed effects som konstante faktorer i det lokaleboligmarked og i den kommunale praksis. Resultaterne præsenteres i

299

forbindelse med gennemgangen af analyseresultaterne for de enkeltesubsamples, dvs. for enlige mænd og kvinder samt for par.UNDERRETNINGSPLIGTENS BETYDNING FOR ENLIGE MÆND

Andelen af enlige mænd i almene boliger, der bliver sat ud, er markanthøjere end i den private sektor. Imidlertid er andelen af gennemførte fo-gedsager, der afsluttes med en effektiv udsættelse, højere for enligemænd i den private sektor end i den almene sektor. Dette er, når vi kor-rigerer for en række demografiske og socioøkonomiske husstandsspeci-fikke karakteristika samt for henholdsvis kommune- og region-fixed ef-fects.FIGUR 12.5Andelen af enlige mænd med en fogedsag, der afsluttes med en effektiv udsæt-telse, fordelt på almene boliger og i privatejede udlejningsboliger, korrigeret fordemografiske og socioøkonomiske karakteristika samt region-fixed effects. 2007-2010. Procent.100908070Procent60504030201002007Almene boliger200820092010

Privatejede udlejningsboliger

Anm.: Figuren viser udviklingen i andelen af enlige mænd med en fogedsag, der afsluttes med en effektiv udsættelse ialmene boliger og i privatejede udlejningsboliger i årene 2007 til 2010. Procentandelene er over tid korrigeret fordemografiske og socioøkonomiske husstandsspecifikke karakteristika samt kommune-fixed effects. Den lodrettelinje angiver det år, underretningspligten blev implementeret.Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra survey-undersøgelse blandt kommuner og registerdata.

Som det fremgår af figur 12.5, er andelen af fogedsager, der afsluttesmed en effektiv udsættelse, steget kontinuerligt for enlige mænd i almene

300

boliger i perioden 2007-2010, og således inden underretningspligten fikvirkning. For enlige mænd i privatejede udlejningsboliger er denne andelimidlertid faldet fra 2007 til 2009 for herefter at stige med mere ellermindre samme inklination som blandt enlige mænd i den almene sektor.Imidlertid er forskellen i udviklingen fra 2007 til 2009 mellem almene ogprivatejede udlejningsboliger ikke statistisk signifikant. Dette kan dogskyldes det begrænsede analysegrundlag.FIGUR 12.6Andelen af enlige mænd med en effektiv udsættelse fordelt på almene boliger ogprivatejede udlejningsboliger i perioden 2007-2010, korrigeret for demografiskeog socioøkonomiske karakteristika samt kommune-fixed effects.

1,21,00,8Procent0,60,40,20,0

2007Almene boliger

2008

2009

2010

Privatejede udlejningsboliger

Anm.: Figuren viser udviklingen i andelen af enlige mænd med en effektiv udsættelse i almene boliger og i privatejedeudlejningsboliger i årene 2007 til 2010. Procentandelene er over tid korrigeret for demografiske og socioøkonomiskehusstandsspecifikke karakteristika samt kommune-fixed effects. Den lodrette linje angiver det år, underretningsplig-ten blev implementeret.Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra survey-undersøgelse blandt kommuner og registerdata.

Som det fremgår af figur 12.6, har andelen af enlige mænd med en effek-tiv udsættelse fra lejemål i den private sektor været forholdsvis stabiltsvingende omkring gennemsnittet i hele perioden. Omvendt har andelenaf enlige mænd med en effektiv udsættelse fra lejemål i den almene sek-tor været stadigt stigende. Dette dog med en generelt aftagende inklinati-on igennem hele perioden. Udviklingen i andelen af effektive udsættelser

301

for enlige mænd fra 2007 over 2008 til 2009 er da også statistisk signifi-kant forskellig mellem de to lejergrupper. Der er således ikke umiddel-bart belæg for at antage, at lejere i de privatejede udlejningsboliger udgøren passende kontrolgruppe i relation til enlige mænd i de almene boliger.Vi har dog forsøgt at estimere betydningen af underretningspligten forandelen af enlige mænd med en effektiv udsættelse både blandt enligemænd med en fogedsag og blandt enlige mænd generelt. Hovedresultatetfremgår af tabel 12.5.TABEL 12.5Betydningen af underretningspligten for andelen af enlige mænd med en effektivudsættelse blandt mænd med en fogedsag, og andelen af enlige mænd med eneffektiv udsættelse i 2010, korrigeret for demografiske og socioøkonomiske for-hold uden og med henholdsvis region- og kommune-fixed effects. Procent.Andelen af enlige mænd med en Andelen af enlige mændeffektiv udsættelse blandt mændmed en effektivmed en fogedsagudsættelse

Model 1

År (kontinuert)Underretningspligtens betydningJusteret R2Beregningsgrundlag

1,73 ***2,220,05792692,052,80 *7,54 **-0,270,0579269

0,08 ***0,030,018731.4350,17 ***0,23 ***0,21 ***0,12 ***0,018731.435

Model 2

År 2008År 2009År 2010Underretningspligtens betydningJusteret R2Beregningsgrundlag

Anm.: I model 1 angiver variablen År den gennemsnitlige ændring i andelen af enlige mænd med en effektiv udsættelseblandt mænd med en fogedsag og andelen af enlige mænd med en effektiv udsættelse fra år til år i perioden 2007til 2010. I model 2 angiver variablene År 2008, 2009 og 2010 ændringen i andelen af enlige mænd med en fogedsagog med en effektiv udsættelse fra 2007 og til henholdsvis 2008, 2009 og 2010. Tallene er kontrolleret for demogra-fiske og socioøkonomiske forhold uden og med kommune-fixed effects. Signifikansniveau: * 0,10; ** 0,05; *** 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra survey-undersøgelse blandt kommuner og registerdata.

I analysen finder vi ingen statistisk signifikant forskel mellem enligemænd i almene og privatejede udlejningsboliger, hverken i andelen afenlige mænd med en fogedsag, der afsluttes med en effektiv udsættelse,eller andelen af enlige mænd med en effektiv udsættelse generelt. Somdet endvidere fremgår af model 2, øges andelen af enlige mænd med eneffektiv udsættelse generelt i 2010, hvilket i analysen tilskrives betydnin-gen af underretningspligten. Vi kan således ikke på baggrund heraf kon-

302

kludere, at underretningspligten har mindsket andelen af enlige mænd,der sættes ud.UNDERRETNINGSPLIGTENS BETYDNING FOR ENLIGE KVINDER

For enlige kvinder finder vi ligeledes en niveauforskel mellem den alme-ne og den private sektor både i relation til andelen af enlige kvinder meden fogedsag, der afsluttes med en effektiv udsættelse og i relation til an-delen af enlige kvinder med en effektiv udsættelse generelt. Imidlertid erudviklingen i andelen af enlige kvinder med en effektiv udsættelse blandtkvinder med en fogedsag ikke statistisk signifikant forskellig for kvinder iden private og den almene sektor i perioden fra 2007 til 2009, jf. figur12.7.FIGUR 12.7Andelen af enlige kvinder med en fogedsag, der afsluttes med en effektiv udsæt-telse, fordelt på almene boliger og privatejede udlejningsboliger, korrigeret fordemografiske og socioøkonomiske karakteristika samt region-fixed effects. Pro-cent.1009080Procent7060504030201002007Almene boliger200820092010

Privatejede udlejningsboliger

Anm.: Figuren viser udviklingen i andelen af enlige kvinder med en fogedsag, der afsluttes med en effektiv udsættelse ialmene boliger og i privatejede udlejningsboliger i årene 2007 til 2010. Procentandelene er over tid korrigeret fordemografiske og socioøkonomiske husstandsspecifikke karakteristika samt kommune-fixed effects. Den lodrettelinje angiver det år, underretningspligten blev implementeret.Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra survey-undersøgelse blandt kommuner og registerdata.

Udviklingen i andelen af enlige kvinder med en effektiv udsættelse gene-relt er ligeledes forskellig. Således er andelen med en effektiv udsættelse

303

for enlige kvinder i almene boliger tiltagende i perioden 2007-2009. Forenlige kvinder i privatejede udlejningsboliger er andelen af effektive ud-sættelser derimod faldende i fra 2008 til 2009, jf. figur 12.8. Denne for-skel i udviklingen er statistisk signifikant.FIGUR 12.8Andelen af enlige kvinder med en effektiv udsættelse fordelt på almene boligerog privatejede udlejningsboliger i perioden 2007-2010, korrigeret for demografi-ske og socioøkonomiske karakteristika samt kommune-fixed effects.1,21,00,8Procent0,60,40,20,0

2007Almene boliger

2008

2009

2010

Privatejede udlejningsboliger

Anm.: Figuren viser udviklingen i andelen af enlige kvinder med en effektiv udsættelse i almene boliger og i privatejedeudlejningsboliger i årene 2007 til 2010. Procentandelene er over tid korrigeret for demografiske og socioøkonomiskehusstandsspecifikke karakteristika samt kommune-fixed effects. Den lodrette linje angiver det år, underretningsplig-ten blev implementeret.Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra survey-undersøgelse blandt kommuner og registerdata.

Der er således ikke belæg for at antage, at enlige kvinder i de privatejedeudlejningsboliger udgør en passende kontrolgruppe i forhold til enligekvinder i de almene boliger med hensyn til andelen af kvinder med eneffektiv udsættelse generelt.I analysen finder vi ingen statistisk signifikant forskel mellem en-lige kvinder i almene og privat udlejede boliger i andelen af kvinder meden fogedsag, der afsluttes med en effektiv udsættelse, jf. tabel 12.6. Som ianalysen for enlige mænd finder vi en statistisk signifikant og positiv for-skel mellem enlige kvinder i den almene og i den private sektor i forholdtil udviklingen i andelen med en effektiv udsættelse generelt. Andelen afenlige kvinder med en effektiv udsættelse generelt øges således i 2010

304

statistisk signifikant mere i den almene sektor end i den private sektor,hvilket i analysen tilskrives betydningen af underretningspligten. Vi kansåledes ikke på baggrund heraf konkludere, at underretningspligten harmindsket andelen af enlige kvinder, der sættes ud.TABEL 12.6Betydningen af underretningspligten for andelen af enlige kvinder med en effektivudsættelse blandt kvinder med en fogedsag, og andelen af enlige kvinder med eneffektiv udsættelse i 2010, korrigeret for demografiske og socioøkonomiske for-hold uden og med henholdsvis region- og kommune-fixed effects. Procent.Andelen af enlige kvinder meden effektiv udsættelse blandt Andelen af enlige kvinder medkvinder med en fogedsagen effektiv udsættelse

Model 1

År (kontinuert)Underretningspligtens betydningJusteret R2Beregningsgrundlag

0,647,26 ***0,07361333,88 **1,414,665,700,0736133

0,03 ***0,04 **0,0081.097.2880,07 ***0,07 ***0,07 ***0,07 ***0,0081.097.288

Model 2

År 2008År 2009År 2010Underretningspligtens betydningJusteret R2Beregningsgrundlag

Anm.: I model 1 angiver variablen År den gennemsnitlige ændring i andelen af enlige kvinder med en effektiv udsættelseblandt kvinder med en fogedsag og andelen af enlige kvinder med en effektiv udsættelse fra år til år i perioden 2007til 2010. I model 2 angiver variablene År 2008, 2009 og 2010 ændringen i andelen af enlige kvinder med en foged-sag og med en effektiv udsættelse fra 2007 og til henholdsvis 2008, 2009 og 2010. Tallene er kontrolleret fordemografiske og socioøkonomiske forhold uden og med kommune-fixed effects. Signifikansniveau: * 0,10; ** 0,05;*** 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra survey-undersøgelse blandt kommuner og registerdata.

UNDERRETNINGSPLIGTENS BETYDNING FOR PAR

I relation til udviklingen i andelen af par med en fogedsag, der afsluttesmed en effektiv udsættelse og andelen af par med en effektiv udsættelsegenerelt, finder vi mindre, men dog statistisk signifikante niveauforskellemellem lejere i de almene boliger og lejere i de privatejede udlejningsbo-liger.Udviklingen i andelen af par med en fogedsag, der afsluttes meden effektiv udsættelse, er dog ikke statistisk signifikant forskellig mellemindsats- og kontrolgruppen. I både den almene og den private sektor sti-ger denne andel fra 2007 til 2008. Imidlertid falder andelen igen i den

305

private sektor fra 2008 til 2009, hvor den i den almene sektor er konstant,jf. figur 12.9.FIGUR 12.9Andelen af par med en fogedsag, der afsluttes med en effektiv udsættelse, for-delt på almene boliger og privatejede udlejningsboliger, korrigeret for demografi-ske og socioøkonomiske karakteristika samt region-fixed effects. Procent.1009080706050403020100

Procent

2007Almene boliger

2008

2009

2010

Privatejede udlejningsboliger

Andelen af par med en effektiv udsættelse generelt synes derimod at stigei den almene sektor fra 2007 til 2009, hvorimod andelen i den privatesektor først stiger og derefter falder frem til 2009, figur 12.10. Udviklin-gen fra 2007 til 2009 er statistisk signifikant forskellig imellem den priva-te og den almene sektor.

306

FIGUR 12.10Andelen af par med en effektiv udsættelse fordelt på almene boliger og privateje-de udlejningsboliger i perioden 2007-2010, korrigeret for demografiske og socio-økonomiske karakteristika samt kommune-fixed effects.1,21,0Procent0,80,60,40,20,02007Almene boliger200820092010

Privatejede udlejningsboliger

Anm.: Figuren viser udviklingen i den samlede andel af effektive udsættelser for par i almene og i privatejede udlejningsbo-liger i årene 2007 til 2010. Procentandelene er over tid korrigeret for demografiske og socioøkonomiske husstands-specifikke karakteristika samt kommune-fixed effects. De lodrette linjer angiver det år, underretningspligten fikvirkning.Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra survey-undersøgelse blandt kommuner og registerdata.

I regressionsanalysen finder vi ingen statistisk signifikant betydning afunderretningspligten, hverken for andelen af fogedsagerne, der afsluttesmed en effektiv udsættelse, eller for andelen af par med en effektiv ud-sættelse generelt, jf. tabel 12.7.

307

TABEL 12.7Betydningen af underretningspligten for andelen af par med en effektiv udsættel-se blandt par med en fogedsag, og andelen af par med en effektiv udsættelse i2010, korrigeret for demografiske og socioøkonomiske forhold uden og med hen-holdsvis region og kommune-fixed effects. Procent.Andelen af par med en effektivudsættelse blandt parmed en fogedsagAndelen af par med eneffektiv udsættelse0,01 ***0,010,081764.2010,03 ***0,04 ***0,04 ***0,020,081764.201

Model 1

År (kontinuert)Underretningspligtens betydningJusteret R2Beregningsgrundlag

1,40-0,380,10337132,372,376,62-2,630,1033713

Model 2

År 2008År 2009År 2010Underretningspligtens betydningJusteret R2Beregningsgrundlag

Anm.: I model 1 angiver variablen År den gennemsnitlige ændring i andelen af par med en effektiv udsættelse blandt parmed en fogedsag og andelen af par med en effektiv udsættelse fra år til år i perioden 2007 til 2010. I model 2angiver variablene År 2008, 2009 og 2010 ændringen i andelen af par med en fogedsag og med en effektiv udsæt-telse fra 2007 og til henholdsvis 2008, 2009 og 2010. Tallene er kontrolleret for demografiske og socioøkonomiskeforhold uden og med kommune-fixed effects. Signifikansniveau: * 0,10; ** 0,05; *** 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra survey-undersøgelse blandt kommuner og registerdata.

I relation til betydningen af underretningspligten for andelen af fogedsa-ger, der afsluttes med en effektiv udsættelse, finder vi ingen statistisk sig-nifikant nedgang. Imidlertid finder vi for den almene sektor fra 2009 til2010 ingen ændring i andelen af fogedsager, der afsluttes med en effektivudsættelse, hvorimod denne andel stiger i den private sektor. Omvendtøges andelen af par med en effektiv udsættelse generelt i den almene sek-tor. Resultatet skyldes dog primært en nedgang i den samlede andel afeffektive udsættelser for lejere i kontrolgruppen.

OPSUMMERING

En politisk debat om det stigende antal af udsættelser og kommunernesrolle i forebyggelsen heraf fulgte i kølvandet på den tidligere SFI-undersøgelse om emnet. Debatten resulterede i første halvdel af 2009 ien række lovændringer, blandt andet i Lejeloven, Almenlejeloven, Aktiv-loven og Retssikkerhedsloven samt i en vejledning til kommunerne om

308

kommunernes handlepligt og -muligheder i forhold til udsættelsestruedeeller udsatte lejere (Socialministeriet 2010). Hensigten med lovændrin-gerne er at understrege og understøtte kommunernes handlepligt og -muligheder i forebyggelsen og håndteringen af udsættelsessager samt ge-nerelt at øge kommunernes fokus på og indsats i udsættelsessagerne.Som det fremgår, har knap 50 pct. af kommunerne i hoved-stadsområdet øget anvendelsen af en eller flere indsatser i forebyggelsenaf udsættelsessager og effektive udsættelser. Blandt kommunerne i denresterende del af landet har lidt over 60 pct. af kommunerne øget anven-delsen af en eller flere af de pågældende indsatser. Forskellen i andelen afkommuner i henholdsvis hovedstadsområdet og i den resterende del aflandet, der har øget anvendelsen af en eller flere indsatser, er ikke stati-stisk signifikant. Kommunernes øgede indsats har medvirket til at ned-bringe den samlede andel med både en fogedsag og med en effektiv ud-sættelse for enlige mænd med mellem 0,21 og 0,13 procentpoint og medmellem 0,1 og 0,08 procentpoint. For enlige kvinder har kommunernesindsats mindsket andelen med en fogedsag med mellem 0,08 og 0,03procentpoint samt andelen med effektiv udsættelse med omkring 0,03procentpoint. Dette dog kun signifikant på et 10-procentsnieau. Sluttelighar kommunernes indsats mindsket andelen med en effektiv udsættelsemed knap 0,09 procentpoint.Underretningspligten indebærer, at de almene boligorganisatio-ner er forpligtet til senest samtidig med indgivelse af en fogedbegæring,at underrette kommunen herom. Betydningen af underretningspligtenhar ikke i 2010 sat sig igennem, hverken for enlige mænd, enlige kvindereller par. Derimod indikerer analysen, at andelen af enlige mænd ogkvinder med en effektiv udsættelse generelt er steget signifikant mere iden almene sektor end i den private sektor i perioden.

309

BILAG

BILAG 1BILAG 1.1

KAPITEL 3

DEFINITION AF LEJERE MED EN FOGEDSAG OG LEJERE MED ENEFFEKTIV UDSÆTTELSE

Fælles for de gennemførte sager er, at fogedretten ved domsafsigelsentilkendegiver, at grundlaget for en effektiv udsættelse er til stede. Imidler-tid afsluttes ikke alle gennemførte sager med en effektiv udsættelse.I analysen sondrer vi mellem fogedsager generelt, der såledesomfatter samtlige fogedsager, hvor det vurderes, at der er grundlag foren effektiv udsættelse og fogedsager, der er effektueret, det vil sige, hvorlejeren er sat ud ved fogedens bistand på adressen. Effektive udsættelserudgør således en underkategori af de gennemførte fogedsager.Fogedsager omfatter således samtlige underkoder (171.01-171.99). De effektive udsættelser er defineret ud fra underkoderne171.04-171.06:

311

171.01 Dekret udsat lejer mødt

Kendelse om, at lejer, der er til stede på mødet i fogedretten, er udsat aflejligheden. Lejer skal straks fraflytte, og udlejer kan få afgørelsen gen-nemført med hjælp fra fogeden, hvis det ikke sker.

171.02 Lejer ej mødt udsat med dato

Lejer møder ikke. Der afsiges ikke kendelse, men sagen udsættes til enbestemt dato på lejers adresse. Her vil kendelse om udsættelse blive af-sagt og udsættelse vil samtidig ske med fogedens bistand.

171.03 Dekret udsat med dato lejer til stede

Kendelse om, at lejer er udsat af det lejede. Fastsættelse af dato for,hvornår udsættelse skal ske med fogedens bistand. Lejer er til stede påmødet i fogedretten.

171.04 Effektiv udkørende

Fysisk udsættelse af lejer med fogedens bistand (efter 171.01 eller 171.03).

171.05 Dekret og effektiv udkørende

Kendelse på stedet (det lejede) om, at lejer, der er til stede, er udsat aflejligheden og gennemførelse af det med det samme (nogle gange direkteandre gange efter 171.02).

171.06 Dekret og effektiv udkørende, lejeren ej til stede

Kendelse på stedet (det lejede) om, at lejer, der ikke er til stede, er udsataf lejligheden og gennemførelse af det med det samme (nogle gange di-rekte, andre gange efter 171.02).

171.07 Dekret udsat med dato – lejer ej til stede

Kendelse om, at lejer er udsat af det lejede. Fastsættelse af dato for,hvornår udsættelse skal ske med fogedens bistand. Lejer er ikke til stedepå mødet i fogedretten.

171.99 Andet

Det er en underkode, der anvendes, når øvrige underkoder ikke er dæk-kende.

312

BILAG 1.2DATARENSNING AF DOMSTOLSSTYRELSENSDATA

Ved rensning af Domstolsstyrelsens data har vi fulgt nedenstående frem-gangsmåde både for data fra perioden 2002 til 2006 og for data fra peri-oden 2007 til 2010:Generelt gælder følgende, hvis intet andet er nævnt, når sagsdubletterslettes:••

Der gives forrang for den sidst registrerede sag.Der gives forrang til sagskoderne 171.04-171.06 (effektiv udsættelse),hvis der er mindre end eller lig med 2 måneders forskel i registrerin-gen af den sidste sag, med underkoden 171.99, og den næstsidste sagmed koden underkoden 171.04-06.

For sager med samme identifikationsnummer for to eller flere sager,hvor:•

•

sagsfilerne oplyser samme navn samt modtagelses- og slutdato, menforskellig resultatkodedato og underkode (første sag med underkodemellem: 171.1-171.3, 171.7 og den sidste mellem: 171.4-171.6) anta-ger vi, at der er tale om samme sag, hvorfor sagen med underkode171.4-171.6 opretholdes.sagsfilerne oplyser samme adresse, samme modtagelses- og slutdato,samme resultatkode og underkode, men forskellige navne, antager vi,at der er tale om samme sag, hvorfor kun den ene sag opretholdes.sagsfilerne indeholder samme oplysninger om modtagelses- og slut-dato, men forskellige navne og adresser, antager vi, at der er tale omto sager, hvorfor begge sager opretholdes.sagsfilerne indeholder samme oplysninger om navn, modtagelses- ogslutdato samt underkode, men forskellige adresser, antager vi, at derer tale om samme sag, hvorfor kun den ene sag opretholdes.

313

For sager med forskellige identifikationsnumre og:•

•

forskellige navne, men hvor sagsfilerne indeholder samme adresse-,modtagelses- og slutdato- samt underkodeoplysninger, antager vi, atdet er samme sag, hvorfor kun den ene opretholdes.forskellige navne og resultatkode, men hvor sagsfilerne indeholdersamme adresse- samt modtagelses- og slutdatooplysninger, antagervi, at det er samme sag, hvorfor kun den ene opretholdes.forskellige navne, sagens modtagelses- eller slutdato, men som erregistreret inden for en periode på 2 måneder eller derunder, antagervi, at der er tale om samme sag, hvorfor den sidste i tid (medmindreudsættelsessagen kommer først) opretholdes.forskellige navne og resultatkode divergerer, men hvor sagsfilerneindeholder samme modtagelses- og slutdatooplysninger, antager vi,at det er samme sag, hvorfor kun den ene opretholdesmodtagelses- og slutdato, men hvor sagsfilerne indeholder sammenavn- og adresseoplysninger, antager vi, at der er tale om to forskel-lige sager på samme person og adresse, hvorfor begge sager opret-holdes.forskellige navne samt modtagelses- og slutdato, men hvor sagsfi-lerne indeholder samme adresseoplysninger, antager vi, at der er taleom forskellige sager på samme adresse, men med forskellige perso-ner, hvorfor begge sager opretholdes.og adresser, men samme navn og datoer, hvorfor begge opretholdes.

For sager med forskellige identifikationsnumre, hvor sagsfilerne indehol-der samme navne- og adresse oplysninger, men:•

•

hvor sagsfilerne indeholder forskellige modtagelses- og slutdatoop-lysninger, der er mindre end to måneder forskudt, antager vi, at derer tale om samme sag, hvorfor den ene (seneste i tid) opretholdes.hvor sagsfilerne indeholder forskellige modtagelses- og slutdatoop-lysninger, hvoraf den ene sags modtagelses- og slutdato ligger indenfor modtagelses- og slutdatoen for den anden sag, antager vi, at derer tale om samme sag, hvorfor kun udsættelsessagen opretholdes.

For sager med forskellige identifikationsnumre og forskellige navneop-lysninger med samme adresseoplysninger:

314

•

med samme modtagelses- og slutdatooplysninger, men med forskel-lige resultatkodedatoer antager vi, at der er tale om samme sag. Kunden ene (seneste resultatkodedato medmindre udsættelsessagenkommer først) opretholdes.med forskellige slutdato eller modtagelsesdato (den anden er densamme), der falder inden for to måneder, antager vi, at der er taleom samme sag. Kun den ene (seneste i tid medmindre udsættelses-sagen kommer først) opretholdes.med samme modtagelses- og slutdatooplysninger, men med forskel-lige underkoder antager vi, at der er tale om samme sag. Kun denene case opretholdes.med forskellige navne, slutdato og modtagelsesdato antager vi, atder er tale om forskellige sager og begge opretholdes.

BILAG 1.3DEFINITION AF LEJERE

Definitionen og identifikationen af relevante lejere er baseret på to defi-nitioner: lejemål og husstandstype.På baggrund af BBR-registrets oplysninger om udlejningsforholdog enhedsanvendelse har vi identificeret samtlige lejemål. Således indgårlejemål, der er registreret som udlejet og indgår i kategorierne: Stuehusetil landbrugsejendomme, fritliggende énfamilieshuse, række-, kæde- ellerdobbelthuse, etageboligbebyggelse, kollegier og andre enheder til helårs-beboelse. De adresser, der således udgår, er sommerhuse, kolonihavehu-se og andre enheder til fritidsformål, daginstitution og døgninstitutioner(plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem) samt andre insti-tutioner, herunder kaserner, fængsler mv. og endelig adresser, der anven-des til erhverv.Husstande er defineret på baggrund af en række kriterier for an-tallet af beboere, alders- og kønsfordeling i husstanden samt ud fra etunikt familieidentifikationsnummer, der kan anvendes i identifikationenaf familiemedlemmer og den enkeltes status i familien. Vi udelader heraf1) husstande med mere end 15 beboere på adressen, 2) husstande, hvorden ældste i husstanden er registreret som værende under 15 år, 3) hus-stande, hvor beboerne i husstanden er registreret med hver deres familie-identifikationsnummer, hvor den yngste er under 15 år, den ældste er

315

under 25 med en aldersforskel mindre end 15 år mellem den yngste ogden ældste i husstanden, samt 4) husstande med mere end tre beboeremed mere end to forskellige familieidentifikationsnumre, hvor den yng-ste i husstanden er over 65 år. Beskrivelsen af de anvendte husstandsde-finitioner, der dannes på baggrund af de tilbageværende familier, fremgåraf bilag 1.4.

BILAG 1.4VARIABELBESKRIVELSEKOMMUNEKATEGORIER

Tidligere undersøgelser peger på, at der med hensyn til beboerkomposi-tionen er væsentlige forskelle mellem de almene boligområder i hen-holdsvis hovedstadsområdet og i den resterende del af landet (Ellerbæk& Høst, 2012). I analysen inddeler vi derfor både kommuner og boligor-ganisationer efter deres geografiske beliggenhed.I registeranalyserne i rapportens første og tredje del er kommu-nekategorierne, der anvendes her, dannet på baggrund af distinktionenmellem center og periferi både på nationalt og lokalt niveau. Med refe-rence til det nationale niveau har vi inddelt kommunerne i 1) kommuner,der ligger i hovedstadsområdet, herunder København, og 2) kommuner-ne, der ligger i den øvrige del af landet. På det nationale niveau udgørkommunerne i hovedstadsområdet center og de øvrige kommuner peri-feri. Med reference til center og periferi på det lokale niveau har vi ind-delt disse to kategorier i yderligere to kategorier på baggrund af antalletaf indbyggere i kommunerne. Således er kommunerne i hovedstadsom-rådet inddelt i 1) København og 2) de københavnske omegnskommuner.Ligeledes har vi inddelt kommunerne i den øvrige del af landet i katego-rierne, 1) de fire næststørste kommuner og 2) de øvrige kommuner. Ikapitel 7 har vi yderligere inddelt kategorien ”øvrige kommuner” i kate-gorierne ”kommuner med byer over 20.000 indbyggere” og ”kommunermed byer under 20.000 indbyggere”. Inddelingen af adresserne i kom-munekategorierne er foretaget tilbage i tid på baggrund af kommune-grænserne efter kommunalreformen 2007. Kommunekategorierne er så-ledes geografisk konstante over tid med udgangspunkt i kommunegræn-serne efter kommunalreformen i 2007. Det skal her fremhæves, at kom-

316

munekategorierne både er udtryk for kommunernes praksis i fogedsagerog det lokale boligmarked.København omfatter:Københavns KommuneOmegnskommunerne omfatter:Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Furesø, Fre-densborg, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested, Gentofte, Gladsaxe,Glostrup, Greve, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, HøjeTaastrup, Hørsholm, Ishøj, Køge, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Ru-dersdal, Rødovre, Solrød, Tårnby og Vallensbæk kommuneDe fire næststørste kommuner omfatter:Århus, Odense, Ålborg og Esbjerg kommuneØvrige kommuner omfatter:Kommuner med byer over 20.000 indbyggere:Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Haderslev, Herning, Hjørring,Holbæk, Holstebro, Horsens, Kolding, Næstved, Randers, Ringsted, Sil-keborg, Skive, Slagelse, Svendborg, Sønderborg, Vejle og Viborg kom-muneKommuner med største byer under 20.000 indbyggere:Aabenraa, Assens, Billund, Bornholm, Brønderslev-Dronninglund, Faa-borg-Midtfyn, Fanø, Favrskov, Faxe, Guldborgssund, Hedensted, Ikast-Brande, Jammerbugt, Kalundborg, Kerteminde, Langeland, Lemvig, Lol-land, Læsø, Mariagerfjord, Middelfart, Morsø, Norddjurs, Nordfyn, Ny-borg, Odder, Odsherred, Rebild, Ringkøbing, Samsø, Skanderborg, Sorø,Stevns, Struer, Syddjurs, Thisted, Tønder, Varde, Vejen, Vesthimmerland,Vordingborg og Ærø kommuneUDLEJNINGSFORHOLD

Lejeboliger kan inddeles i almene, private, offentligt ejede lejeboliger oglejeboliger udlejet på anden vis, herunder fremleje af ejerlejligheder ogandelsboliger. Fremleje og udlejning af ejer- og andelslejligheder er lige-ledes omfattet af lejelovgivningen. Oplysningerne fremgår af BBR-registret.

317

BOLIGTYPE

I BBR-registret fremgår ligeledes boligtypen. Vi har inddelt boligtyperne ifem kategorier, ”Stuehus og parcelhus”, ”Række-, kæde- og dobbelt-hus”, ”Etagebyggeri”, ”Andre, herunder kollegieboliger, anden helårsbo-lig”.BOLIGAREAL

I analyserne af, hvilke husstande der søger og tilkendes boligstøtte samt ianalysen af forskellen i husstandenes husstandsækvivalerede rådigheds-beløb, husstandenes samlede og husstandsækvivalerede boligareal samthusstendens samlede husleje og husleje pr. kvadratmeter, anvender vioplysninger om det samlede og det husstandsækvivalerede boligareal.Oplysningerne om det samlede boligareal er opgjort i BBR-registret. Vedækvivalering af det samlede boligareal har vi tildelt hvert familiemedlemen vægt. Ved at dividere boligarealet med summen af familiemedlem-mernes individuelle vægt, tager vi højde for antallet af voksne og børn ihusstanden, hvorved det er muligt at sammenligne boligarealet på tværsaf forskellige familiekonstellationer, herunder enlige, enlige med børn,par og par med børn. Det ældste familiemedlem tildeles vægten 1. Yder-ligere familiemedlemmer i alderen 15 år eller derover tildeles vægten 0,8,familiemedlemmer mellem 10 og 15 år tildeles vægten 0,5 og familiemed-lemmer mellem 10 og 3 år tildeles vægten 0,2. Børn under 3 tildeles såle-des ikke vægt. Vi har ikke her taget udgangspunkt i tidligere eksempler påækvivalering af boligarealet men følger, som det fremgår, i vid udstræk-ning en anerkendt måde til ækvivalering af husstandsindkomsten. Bolig-arealet indgår som percentiler af den samlede fordeling i perioden 2007-2010. Variablen indgår som kontinuert variabel.HUSSTANDSTYPER

Husstandstyper udgør en central variabel i analyserne, idet familierne, derudgør den primære analyseenhed og danner grundlag for dannelsen af deøvrige variable, identificeres her inden for. Husstandstyperne er dannetpå baggrund af en kategorisering af beboerkonstellationen på den pågæl-dende adresse og er således kongruent med lejemål. I kategoriseringenanvender vi primært kombinationen af alder, familieidentifikationsnum-mer (familieid) og familiestatus (status) og dermed definitionen givet vedDanmarks Statistiks registre. På denne baggrund er det muligt at identifi-cere enlige, enlige med børn, par, par med børn, andre voksne og andre

318

voksne med børn. Kategorierne andre voksne og andre voksne medbørn omfatter flere familier.De voksnes familieid er dannet på baggrund af oplysninger omcivilstatus, køn og aldersoplysninger. De voksne par, der ikke er gift ogikke har ladet sig registrere som samlevende (civilstatus), tilskrives sam-me familieid af Danmarks Statistik, hvis de er registreret som samboendeover en periode på 2 år eller mere, aldersforskellen imellem dem er min-dre end 15 år, og de er af forskelligt køn. Da det ikke kan afvises, at leje-re, der kommer i huslejerestance, hyppigere flytter adresse end de lejere,der på intet tidspunkt kommer i huslejerestance, vil lejere, der kommer ihuslejerestance, oftere indgå i kategorierne med andre voksne til trodsfor, at de reelt har skiftet partner eller nær bofælle.Vi har derfor udvidet definitionen af par med og uden børn. De-finitionen af par omfatter således ikke blot voksne, der er registreret medsamme familieid, men ligeledes to voksne af forskelligt køn og en alders-forskel på under 15 år, hvor begge er over 15 år. Vi antager i de tilfælde,at det handler om et samboende par. Par med børn omfatter endviderehusstande med børn under 15 år, der har et andet familieid end de toældste i husstanden. Ligeledes tillader vi, at enlige forældre kan have børnunder 15 år, der ikke har samme familieid som den enlige forælder.Husstandstyperne andre voksne og andre voksne med børn om-fatter således kategorien af voksne, hvor flere i alderen 15 år eller deroverhar eget familieid, og derfor betragtes som voksen og udgør en egen fa-milie. Hvis der således er registreret flere familier i samme lejemål define-res disse som husstandstyperne ”andre voksne” og ”andre voksne medbørn”. Familiekonstellationerne enlige mænd, enlige kvinder, enligemødre og enlige fædre, par og par med børn er kongruente med hus-standstyperne med samme betegnelse og således med lejemålet, idet derikke bor flere familier på adressen.ANTALLET AF FLYTNINGER

Antallet af flytninger er dannet på baggrund af adresseoplysninger i CPR-registret. Antallet af flytninger i familien angiver antallet af flytninger forden blandt de voksne i familien, der har flyttet flest gange i løbet af detseneste år. For familier med en fogedsag er antallet af flytninger opgjortfor et år før sagens afslutningsdato. For familier uden en fogedsag er an-tallet af flytninger opgjort inden for et år før 1. januar det pågældende år.

319

FAMILIENS PRIÆRE INDKOMSTKILDE

Familier med to voksne kategoriseres efter den voksne i familien, der harden højeste arbejdsmarkedstilknytningsgrad. Primær indkomstkilde base-res på oplysninger om lejernes primære indtægtskilde året forud for detpågældende år, hvor de er registreret som lejere. Vi har prioriteret famili-ens arbejdsmarkedsstatus efter følgende orden: ”beskæftigede”, herunderselvstændige og lønmodtagere, ”dagpengemodtagere”, ”kontanthjælps-modtagere”, ”familier, der modtager en varig ydelse”, ”familier underuddannelse” samt ”restgruppen”. Familier i restgruppen har ingen ellernæsten ingen erhvervsrelateret indkomst eller overførselsindkomst, de erikke uddannelsessøgende 1. oktober og har ikke været uddannelsessø-gende i mindst 3 måneder i løbet af året.FAMILIENS ÆKVIVALEREDE DISPONIBLE INDKOMST

Familiens disponible ækvivalerede indkomst er beregnet på baggrund afDanmarks Statistiks registrering af den disponible indkomst. Den dispo-nible indkomst omfatter den samlede indkomst fratrukket renteudgifterog skatter i året forinden. Endvidere indgår følgende offentlige skattefrieoverførselsindkomster: børnetilskud, boligstøtte/ydelse og tillæg til før-tidspensionister samt uddelinger fra fonde og foreninger i året forinden.Det skal dog her tilføjes, at vi i analysen af hvem der søger boligstøtteikke lader boligstøtten indgå i familiens ækvivalerede disponible ind-komst. Den disponible indkomst omfatter således summen af den enkel-tes indkomst efter skat året forud for fogedsagens slutdato.Ved ækvivalering af den samlede disponible husstandsindkomsthar vi tildelt hvert familiemedlem en vægt. Ved at dividere familiens sam-lede disponible husstandsindkomst med summen af familiemedlemmer-nes individuelle vægt tager vi højde for antallet af voksne og børn i hus-standen, hvorved det er muligt at sammenligne den disponible indkomstpå tværs af forskellige familiekonstellationer, herunder enlige, enlige medbørn, par og par med børn. Det ældste familiemedlem tildeles vægten 1.De øvrige familiemedlemmer i alderen 15 eller derover tildeles vægten0,5, og familiemedlemmer under 15 år tildeles vægten 0,3.Familierne er på baggrund af deres ækvivalerede indkomst efter-følgende inddelt i kategorier på baggrund percentiler af indkomstforde-lingen i perioden 2007-2010. Det angives i de enkelte analyser, hvilke afde tre indkomstvariable der finder anvendelse. Familier med en ækvivale-

320

ret indkomst på 0 eller derunder udgør en egen kategori, der ikke indgår iinddelingen i percentiler. Variablen indgår som kontinuert variabel.FAMILIENS ÆKVIVALEREDE RÅDIGHEDSBELØB

Familiens ækvivalerede rådighedsbeløb er beregnet på samme måde somfamiliens ækvivalerede disponible indkomst. Imidlertid har vi her fra-trukket den registrerede hussleje fra den samlede indkomst. Rådigheds-beløbet indgår dog som en kontinuert variabel, og familierne er ikke ind-delt i kvartiler, decentiler eller percentiler af den samlede fordeling i peri-oden 2007-2010.FAMILIENS SAMLEDE GÆLD

Familiens samlede gæld er beregnet på baggrund af oplysninger om deenkelte familiemedlemmers gæld til pengeinstitutter. Familierne er påbaggrund af deres samlede gæld efterfølgende inddelt i kategorier påbaggrund af percentiler af den samlede fordeling i perioden 2007-2010.Familier uden gæld udgør en egen kategori, der ikke indgår i inddelingeni percentiler. Variablen indgår som kontinuert variabel.FAMILIENS SAMLEDE FORMUE

Familiens samlede formue er beregnet på baggrund af oplysninger om deenkelte familiemedlemmers indestående i pengeinstitutter. Familierne erpå baggrund af deres samlede formue efterfølgende inddelt i kategorierpå baggrund af percentiler af den samlede fordeling i perioden 2007-2010. Det angives i de enkelte analyser, hvilke af de tre formuevariableder finder anvendelse. Familier uden formue udgør en egen kategori. Va-riablen indgår som kontinuert variabel.UDDANNELSESNIVEAU

På familieniveau har vi kategoriseret familierne efter højeste uddannel-sesniveau i familien. Familier med to voksne kategoriseres således efterden voksne i familien, der har det højeste uddannelsesniveau. Vi har pri-oriteret uddannelsesniveauet i rækkefølgen: ”mellemlang eller lang vide-regående uddannelse”, ”erhvervsfaglig eller kort videregående uddannel-se”, ”under uddannelse”, ”ingen kompetencegivende uddannelse”og ”manglende uddannelsesoplysninger”.

321

ETNISK BAGGRUND

Vi registrerer etnisk baggrund på familieniveau med udgangspunkt i regi-steroplysninger om de voksne i familien. Vi kategoriserer her familierneefter den højeste tilknytning til Danmark, vestlige lande og ikke-vestligelande, prioriteret i den nævnte rækkefølge. Hvis der således er tale om etpar har vi, hvis blot en af de to voksne i familien har dansk baggrund,kategoriseret familien med oprindelse i Danmark. Hvis en af de to voks-ne i familien er registreret som indvandrer eller efterkommer med oprin-delse i et vestligt land, og den anden er registreret som indvandrer ellerefterkommer fra enten et vestligt eller et ikke-vestligt land, er familienkategoriseret med oprindelse i et vestligt land. Hvis begge voksne i fami-lien har oprindelse i et ikke-vestligt land, er familien kategoriseret somikke-vestlig. Hvis en af de voksnes oplysninger angående oprindelse ikkefremgår af registrene, anvendes oplysningerne for den anden voksne ifamilien.ANTAL BØRN PR. VOKSEN I FAMILIEN

Antallet af børn pr. voksen i familien er beregnet inden for de enkeltefamilier. For enlige fædre, enlige mødre og par med børn indgår såledesbørn i alderen 0 til 24 år, hvor en eller begge forælder i familien harsamme familieid samt med familiestatus barn. Derudover indgår børn ialderen 14 år eller derunder med et andet familieid end de voksne i fami-lien.ALDER FOR DEN ÆLDSTE I FAMILIEN

Alder for den ældste i familien angiver uden yderligere beregninger alde-ren for den ældste i husstanden. Alder opgøres pr. 1. 1. det pågældendeår.ÆNDRING I HUSSTANDSSAMMENSÆTNING ÅRET FORINDEN

Vi har for de voksne i husstanden defineret følgende mulige ændringer ideres familiesituation; ”Ingen ændringer eller ændring fra enlig tilpar”, ”Flyttet hjemmefra”, ”Skilt”, ”Andet, herunder flyttet fra instituti-on eller fra andre voksne”. Ændringen i husstandssammensætningen an-giver det mindst stabile forløb i husstandsforhold for de to voksne i fa-milien.

322

SYGEHUSINDLÆGGELSER I FAMILIEN

På baggrund af data fra Landspatientregistret har vi identificeret det sam-lede antal gange et eller flere familiemedlemmer er blevet udskrevet fra ethospital inden for det seneste år samt det samlede antal dage familiemed-lemmerne har været indlagt på et hospital inden for det seneste år. Antal-let af udskrivninger indgår i analyserne som tre kategoriellele: ”familier, hvoraf ingen familiemedlemmer er udskrevet inden for desidste år”, ”familier, hvoraf en eller flere familiemedlemmer er udskrevet1 til 3 gange inden for det sidste år” og ”familier, hvoraf et eller flere fa-miliemedlemmer samlet set er udskrevet 4 eller flere gange”. Antallet afindlæggelsesdage indgår ligeledes som tre kategorielle variable: ”familier,hvor ingen i familien har været indlagt”, ”familier, hvor et eller flere fa-miliemedlemmer sammenlagt har været indlagt 1 til 7 dage” og ”familier,hvor et eller flere familiemedlemmer sammenlagt har været i mere end 7dage”.PSYKIATRISKE HOSPITALSINDLÆGGELSER

På baggrund af data fra Det Psykiatriske Centralregister har vi identifice-ret det samlede antal gange et eller flere familiemedlemmer er blevet ud-skrevet fra psykiatrisk behandling inden for det seneste år, samt det sam-lede antal dage familiemedlemmerne har været indlagt inden for det se-neste år. Antallet af udskrivninger indgår i analyserne som tre kategoriellevariable: ”familier, hvoraf ingen familiemedlemmer er udskrevet fra psy-kiatrisk afdeling inden for de sidste år”, familier, hvoraf en er udskreveten gang inden for det sidste år” og ”familier, hvoraf et eller flere fami-liemedlemmer samlet set er udskrevet 2 eller flere gange. Antallet af ind-læggelsesdage indgår ligeledes som tre kategorielle variable: ”familier,hvor ingen i familien har været indlagt”, ”familier, hvor et eller flere fa-miliemedlemmer sammenlagt har været indlagt 1 til 7 dage” og ”familier,hvor et eller flere familiemedlemmer sammenlagt har været i mere end 7dage”. Endvidere har vi dannet en variabel på baggrund af diagnose, ogsåledes om en eller flere i familien tidligere har fået stillet en diagnose.Denne variabel inddrager således samtlige psykiatriske Z-diagnoser somen eller flere i familien får stillet frem til 2010.

323

BILAG 1.4REPRÆSENTATIVITETSANALYSE FOR SURVEY-UNDERSØGELSENBLANDT UDSATTE LEJERE

Da identifikation af respondenter til brug i survey-undersøgelsen ogidentifikation af adresser til brug i registerdataundersøgelsen er foretagetsideløbende, har vi i survey-undersøgelsen i både 2006 og 2010 fundetfrem til flere af de lejere, for hvem den angivne adresse i Domstolsstyrel-sens data ikke matcher en adresse i Danmarks Statistiks registre.Repræsentativitetsanalysen foretages derfor på individniveauover lejekontraktindehavere på udsættelsestidspunktet og ikke på fami-lieniveau. Da vi imidlertid ikke kan identificere lejekontraktindehaverenpå udsættelsestidspunktet for lejemål, der kun indgår i registeranalysen,identificerer vi her den ældste i alderen 17 til 68 år i lejemålet. Vi tagerudgangspunkt i lejemål med 15 eller færre beboere. Hvis lejeren er ob-serveret med en udsættelse flere gange samme år, anvendes den førsteudsættelse.BILAGSTABEL B1.1Den ældste i husstanden blandt udsatte lejere fordelt efter karakteristika og bo-ligforhold, særskilt for totalpopulationen, survey-udtræk og endelig stikprøve iårene 2006 og 2010. Procent.20062010Total Udtræk Stikprøve Sign. Total Udtræk Stikprøve Sign.

OprindelseDanmarkVestlige landeIkke-vestlige landeMangler oplysningerTotal803170100823150100812170100784181101783190100833140100**

Uddannelsesniveau

Mellemlang eller lang vide-regående uddannelseErhvervsfaglig eller kortvideregående uddannelseUnder uddannelseIngen uddannelseMangler oplysningerTotal

3251253699

4251352699

32613535100

32210587100

32112605101

(Fortsættes)

324

BILAGSTABEL B1.1 FORTSATDen ældste i husstanden blandt udsatte lejere fordelt efter karakteristika og bo-ligforhold, særskilt for totalpopulationen, survey-udtræk og endelig stikprøve iårene 2006 og 2010. Procent.Primær indkomstkildeBeskæftigelseDagpenge, orlovKontanthjælpsmodtagerPension, efterlønUnder uddannelseRestgruppenMangler oplysningerTotal331027613110100669361151006137335100182722341012.56335102561411010166936123995147443100172623351011.5863282961411010066103413399614744310110222741100361***337278916010064113101021006117842101182819351003.6583372689160995912412112100610765299183219311001.15133624911160996211311939951075639916312231100374***

UdlejningsformAlmen boligPrivatejede boligerOffentligt ejede boligerAnden udlejningEj udlejningMangler oplysningerTotal

BoligtypeParcelhusRækkehusEtagebyggeriAndet byggeriMangler oplysningerTotal

BopælskommuneKøbenhavnOmegnskommunerneFire næststørste byerØvrige kommunerTotalBeregningsgrundlag

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Som det fremgår af bilagstabel B1.1 finder vi i forhold til respondenter-nes karakteristika, herunder oprindelsesland, uddannelsesniveau og pri-mær indkomstkilde, at survey-undersøgelserne i både 2006 og 2010 i vidudstrækning er repræsentative. Imidlertid er respondenter med danskbaggrund svagt overrepræsenteret i survey-undersøgelsen i 2010. I for-

325

hold til udlejningsformen finder vi heller ikke en statistisk signifikant for-skel. Dog er lejere i København og i de københavnske omegnskommu-ner underrepræsenteret i både 2006 og i 2010, hvorimod lejere i de firenæststørste kommuner og i de øvrige kommuner er overrepræsenteret.Endvidere skal det fremhæves, at vi finder en statistisk signifikant forskelmellem respondenterne i 2006 og i 2010 i forhold til fordelingen overudlejningsforhold og kommune. Således er der stikprøven i 2010 relativtfærre lejere i almene boliger end i stikprøven i 2006. Omvendt er der re-lativt flere i København og omegnskommunerne i stikprøven i 2010 endi 2006. Dette må nødvendigvis have betydning for resultaterne om æn-dringen i de udsatte lejeres oplevelse af kontakten til kommune og udle-jere.

326

BILAG 2

KAPITEL 4

BILAGSTABEL B2.1Den samlede andel af lejemål med en fogedsag og med en effektiv udsættelse.2002 til 2010. Procent.200220032004200520062007200820092010Fogedsa-ger0,240,310,320,330,350,500,660,720,70Effektiveudsæt-0,130,170,210,210,220,210,290,310,34telserBeregningsnings-grundlag 708.924 694.278 694.928 688.576 687.652 997.445 1.016.524 1.042.559 1.045.334Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B2.2Det skønnede antal lejemål med en fogedsag, særskilt for udlejningsforhold.2002-2010. Antal.2002Almene boligerPrivatejede boligerOffentligt ejede boligerAndetTotal606661622.575200369491176200474879210200572179264200670510721220079771382272008134217436420091269157427201012471695061.742 2.410 2.4782.572 2.933 4.278 5.694 6.478 6.055

3.372 3.515 3.636 3.958 5.621 7.575

8.331 7.977

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Antallet af fogedsager er beregnet på baggrund af både adresseoplysnin-gerne i Domstolsstyrelsens registre og oplysninger om antallet af beboerepå adressen samt udlejningsforhold og lejemålets anvendelse i BBR-registret. Vi har korrigeret for bortfaldet i forbindelse med identifikatio-nen af lejemålene.

327

BILAGSTABEL B2.3Det skønnede antal lejemål med en effektiv udsættelse, særskilt for udlejnings-forhold. 2002-2010. Antal.2002Almene boligerPrivatejede boligerOffentligt ejede boligerAndetTotal98931153671.41920031.35135767711.84620041.586413541222.17520051.651434671752.32720061.751389801392.35920071.819513801442.55620082.4797141182263.53720092.7686221272543.77120102.9307041323574.123

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Antallet af effektive udsættelser er beregnet på baggrund af både adres-seoplysningerne i Domstolsstyrelsens registre og oplysninger om antalletaf beboere på adressen samt udlejningsforhold og lejemålets anvendelse iBBR-registret. Vi har korrigeret for bortfaldet i forbindelse med identifi-kationen af lejemålene.BILAGSTABEL B2.4Det skønnede antal husstande, der berøres af en fogedsag samt andele over hus-standstype. 2002-2010. Antal og procent (angivet i parentes).2002Enlige mændEnlige fædreEnlige kvinderEnlige mødreParPar med børnAndre voksneAndre voksnemed børnTotal1.007(39)56(2)259(10)362(14)205(8)358(14)235(9)82(3)2.56520031.415(42)109(3)312(9)495(15)251(7)389(12)316(9)82(23.37020041.525(43)125(4)329(9)511(15)224(6)385(11322(9)92(3)3.512(100)20051.650(45)117(3)373(10)505(14)257(7)332(9)292(8)106(3)3.633(100)20061.850(47)109(3)382(10)594(15)258(7)314(8)329(8)111(3)(100)20072.289(41)199(4)609(11)972(17)407(7)579(10)387(7)162(3)(100)20083.118(41)221(3)790(10)1.342(18)506(7)804(11)577(8)198(3)7.556(100)20093.340(40)241(3)963(12)1.458(18)540(6)882(11)639(8)248(3)8.311(100)2010(42)235(3)918(12)1.256(16)472(6)810(10)717(9)245(3)(100)Total(42)1.412(3)4.935(11)7.495(16)3.120(7)4.854(10)3.812(8)1.327(3)1003.307 19.501

3.947 5.604

7.961 46.457

(100) (1009

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

328

BILAGSTABEL B2.5Det skønnede antal husstande, der berøres af en effektiv udsættelse samt andeleover husstandstype. 2002-2010. Antal og procent (angivet i parentes).2002Enlige mændEnlige fædreEnlige kvinderEnlige mødreParPar med børnAndre voksneAndre voksnemed børnTotal622(44)30(2)158(11)169(12)116(8)146(10)135(10)33(2)1.408(100)2003907(49)51(3)175(9)218(12)150(8)140(8)179(10)27(1)1.846(100)20041.070(49)66(3)211(10)261(12)146(7)159(7)209(10)49(2)2.172(100)20051.189(51)79(3)249(11)258(11)166(7)141(6)193(8)50(2)2.325(100)20061.229(52)67(3)233(10)275(12)145(6)125(5)213(9)63(3)2.350(100)20071.288(51)73(3)311(12)286(11)195(8)125(5)213(8)55(2)2.547(100)20081.745(50)101(3)370(11)463(13)244(7)197(6)332(9)70(2)3.523(100)20091.914(51)80(2)447(12)445(12)223(6)235(6)340(9)78(2)3.763(100)2010(50)94(2)538(13)484(12)236(6)230(6)387(9)94(2)(100)Total(50)642(3)2.692(11)2.860(12)1.621(7)1.498(6)2.201(9)519(2)(100)2.048 12.013

4.110 24.044

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

329

BILAGSTABEL B2.6Aldersfordelingen på den ældste i familien i familier, der sættes ud ved en effektivudsættelse særskilt for husstandstype. 2002-2010. Procent.2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Total

Enlige mænd og fædre15 til 24 år25 til 34 år35 til 44 år45 til 54 år55 til 64 år65 år +TotalBeregningsgrundlag2228301461100371213130153210018611333812521001491930271761100542203234112110022210333218511001641931291551100652203435712100271152939103210017521243415511007042231301222100281163229175110017024252915611007172025361441100281133931133110014924282815511002526281651100242627166110022262817621002327281651100

989 1.347 1.491 1.600 8.41324273310511004341629351351100233252829134110060818322816511003222530271431100667143531155110034322263215511002329311341100

Enlige kvinder og mødre15 til 24 år25 til 34 år35 til 44 år45 til 54 år55 til 64 år65 år +TotalBeregningsgrundlag

764 3.71419292820221001532321641100

Par og par med børn15 til 24 år25 til 34 år35 til 44 år45 til 54 år55 til 64 år65 år +TotalBeregningsgrundlag

348 2.053

Andre voksne og andrevoksne med børn15 til 24 år25 til 34 år35 til 44 år45 til 54 år55 til 64 år65 år +TotalBeregningsgrundlag3426241222100225283024123210026730321913511003472835231031100316353117114110034338252211411004573829181041100671372719124110071638281711411003529191141100

841 4.183

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

330

BILAGSTABEL B2.7Det skønnede antal personer, der berøres af en fogedsag, særskilt for husstan-dens etniske baggrund og husstandstype. 2002 til 2010. Antal.Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Mangler oplysningerTotal1.0631.5241.6491.7681.9592.4883.3383.5803.5426218078408779771.5812.1322.4212.1745646406095895729861.3101.4221.282

Enlige mænd2002200320042005200620072008200920109331.3221.4471.5331.6452.1262.7842.9422.8605537037337658341.3581.8011.9711.7814775084804744587971.0511.11494735323828577177120971927312235404986643711715203241478416916120425329047350855347777688105182281356313821261171081001682272612811224441410332002211817200000066

Enlige kvinder200220032004200520062007200820092010

Par200220032004200520062007200820092010

(Fortsættes)

331

BILAGSTABEL B2.7 FORTSATDet skønnede antal personer, der berøres af en fogedsag, særskilt for husstan-dens etniske baggrund og husstandstype. 2002 til 2010. Antal.Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Mangler oplysningerTotal7719159749239881.2611.7642.0422.259

Andre voksne2002200320042005200620072008200920105606536636266538601.0231.2371.270142238283033801061261862402712663053676576547431002400544121

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B2.8Det skønnede antal personer, der berøres af en effektiv udsættelse, særskilt forhusstandens etniske baggrund og husstandstype. 2002 til 2010. Antal.DanmarkVestlige lande Ikke-vestlige lande Mangler oplysninger2121192336324372557111672221192935631131321601811732922883442637525060771111361345222414921000201047Total6519591.1361.2691.2961.3611.8471.9952.1413273934725065085978348921.022

Enlige mænd2002200320042005200620072008200920105628229831.0831.0751.1541.5081.6251.721293345404447427498703722847

Enlige kvinder200220032004200520062007200820092010

(Fortsættes)

332

BILAGSTABEL B2.8 FORTSATDet skønnede antal personer, der berøres af en effektiv udsættelse, særskilt forhusstandens etniske baggrund og husstandstype. 2002 til 2010. Antal.DanmarkVestlige lande Ikke-vestlige lande Mangler oplysninger25525111815212919187155363703355445647435375759514314617321017334729235120000001070240042455Total2622903053062693214414594663954726055696206299209581.126

Par200220032004200520062007200820092010225230256249217267370368369291320438375403440515579650

Andre voksne200220032004200520062007200820092010

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

333

BILAGSTABEL B2.9Familier sat ud ved en effektiv udsættelse i årene 2002 til 2010, fordelt på højesteopnåede uddannelsesniveau i familien særskilt for husstandstype. Procent.2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Total

Enlige mænd og fædre

Mellemlang eller langvideregående uddannelseErhvervsfaglig eller kortvideregående uddannelseUnder uddannelseIngenMangler oplysningerTotalBeregningsgrundlag

4316545100371

3298527100542

32810526100652

32810536100704

22812517100717

32112577100

3229607100

32310577

22310596

32510567100

100 100

989 1.347 1.491 1.600 8.413

Enlige kvinder og mødre

Mellemlang eller langvideregående uddannelseErhvervsfaglig eller kortvideregående uddannelseUnder uddannelseIngenMangler oplysningerTotalBeregningsgrundlag

2178694100186

4178683100222

21911644100271

22512575100281

2229616100281

32011596100434

32013613100608

41712616

41812625

31911625100

100 100

667 764 3.714

Par og par med børn

Mellemlang eller langvideregående uddannelseErhvervsfaglig eller kortvideregående uddannelseUnder uddannelseIngenMangler oplysningerTotalBeregningsgrundlag

5388490100149

5459382100164

73811404100175

63316441100170

53816411100149

53317442100233

53212465100322

63115444

53013493

63413443100

100 100

343 348 2.053

(Fortsættes)

334

BILAGSTABEL B2.9 FORTSATFamilier sat ud ved en effektiv udsættelse i årene 2002 til 2010, fordelt på højesteopnåede uddannelsesniveau i familien særskilt for husstandstype. Procent.2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Total

Andre voksne og andre voksnemedMellemlang eller langvideregående uddannelseErhvervsfaglig eller kortvideregående uddannelseUnder uddannelseIngenMangler oplysningerTotalBeregningsgrundlag41610628100225319105612100267420145210100347322135210100316316184913100343416165510100457415155214100671216155215416155312417145312100

100 100

716 841 4.183

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B2.10Familier sat ud ved en effektiv udsættelse i årene 2003 til 2010, fordelt på famili-ens primære indkomstkilde. Procent.200320043311279101101006523010364137010027120053811265911010070428113561280100281200633112581111010071721124351180100281200737723711150100989269359121001004342008448197101201001.347358286139010060820094441781016010020103562499170100Total39822810140100

Enlige mænd og fædreBeskæftigetDagpengeKontanthjælpVarig ydelseUddannelseRestgruppenMangler oplysningerTotalBeregningsgrundlag391024791001005423083961070100222

1.491 1.600 8.042363306131201006672573681113010029834712100100

Enlige kvinder og mødreBeskæftigetDagpengeKontanthjælpVarig ydelseUddannelseRestgruppenMangler oplysningerTotalBeregningsgrundlag

764 3.528

(Fortsættes)

335

BILAGSTABEL B2.10 FORTSATFamilier sat ud ved en effektiv udsættelse i årene 2003 til 2010, fordelt på famili-ens primære indkomstkilde. Procent.2003200452132733211001752005491324185010017020065215211740100149200756121557301002332008651016244010032220096551827301003432010537243850100348Total57102026401001904

Par og par med børnBeskæftigetDagpengeKontanthjælpVarig ydelseUddannelseRestgruppenMangler oplysningerTotalBeregningsgrundlag5611232530100164

Andre voksne og andrevoksne med børnBeskæftigetDagpengeKontanthjælpVarig ydelseUddannelseRestgruppenMangler oplysningerTotalBeregningsgrundlag37925791111002673710225141211003473211245131411003163372421715110034333920414191100457369175141811006714241641418210071631622413221100841357204141711003958

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

336

BILAG 3

KAPITEL 5

BILAGSTABEL B3.1Logistisk regression over sandsynligheden for at få en fogedsag som funktion afdemografiske, socioøkonomiske og geografiske husstandskarakteristika. Oddsratio.KonfidensintervalOdds RatioStd.fejl0,050,110,170,010,040,030,040,010,010,00Sign. Nedre grænse Øvre grænse******************************1,281,311,200,480,600,581,200,961,051,001,481,751,870,520,740,691,360,991,071,00

Tid i årÅr 2008År 2009År 20101,371,521,500,500,670,631,280,971,061,00

HusstandstypeEnlig kvindeParBofælleskab

Antal børn i husstandenAntal børn i husstandenAntal børn i husstanden kvadreretAlder for den ældste i husstandenAlder for den ældste i husstandenAlder for den ældste i husstandenkvadreret

Ændring i husstandenssammensætningSkiltFlyttet fra institutionFlyttet hjemmefraFlyttet fra husstande over 15 beboerManglende oplysninger3,292,150,912,871,730,160,240,040,190,22*************3,001,720,832,531,353,612,680,993,262,21

Psykisk helbredEnTo eller flere

Psykiatriske hospitalsindlæggelser0,980,990,951,020,530,880,990,920,060,120,140,150,040,050,070,17*****0,870,780,710,770,460,800,860,641,101,261,261,360,610,981,131,32

Antal dage på psykiatrisk hospitalEnTo til syv dageMere end en uge

Etnisk baggrundVestlige landeIkke-vestlige landeMangler oprindelsesoplysninger

(Fortsættes)

337

BILAGSTABEL B3.1 FORTSATLogistisk regression over sandsynligheden for at få en fogedsag som funktion afdemografiske, socioøkonomiske og geografiske husstandskarakteristika. Oddsratio.KonfidensintervalOdds RatioStd.fejlSign. Nedre grænse Øvre grænse

Familiens uddannelsesniveauErhvervsfaglig eller kortvideregående uddannelseUnder uddannelseIngen kompetencegivendeuddannelseMangler uddannelsesoplysninger2,053,052,892,311,161,380,550,501,491,001,001,021,000,711,000,991,030,280,710,160,761,130,570,110,160,160,210,040,070,020,030,060,000,000,000,000,010,000,050,010,020,230,010,060,070,06*********************************************************1,852,762,601,941,081,260,500,451,380,991,001,021,000,691,000,901,010,250,380,140,651,010,462,283,373,222,751,251,520,600,561,611,001,001,021,000,731,001,091,050,321,330,180,891,280,71

Primær indkomstkildeDagpengeKontanthjælpVarig ydelseUnder uddannelseRestgruppen

Husstandens økonomiÆkvivalerede disponible indkomstÆkvivalerede disponible indkomstkvadreretGæld i percentilerGæld i percentiler kvadreretIndestående i pengeinstitutteri percentilerIndestående i pengeinstitutteri percentiler kvadreret

BoligsituationAntal flytningerAntal flytninger kvadreret

UdlejningsforholdPrivat udlejningOffentlig udlejningAnden udlejning

BoligtypeParcelhusRækkehusAndet byggeri

(Fortsættes)

338

BopælskommuneOmegnskommunerDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner1,701,021,280,140,160,10*****1,450,751,091,981,401,50

Anm.: Beregningsgrundlag: 4.049.440. Signifikansniveau: * < 0,10; ** < 0,05; *** < 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

For de resterende modeller i bilag 3 indgår de samme kontrolvariablesom i bilagstabel 3.1. De gengives dog ikke her. Bilagstabellerne præsen-terer således kun hovedresultaterne for hvor modelspecifikation.

339

BILAGSTABEL B3.2Logistisk regression over sandsynligheden for at få en fogedsag som funktion aftiden i perioden 2007-2010, særskilt for kommunekategorier. Odds ratio.KonfidensintervalOdds RatioStd.fejl Sign. Nedre grænse Øvre grænse

Tid i årÅr 2008År 2009År 20101,2101,1811,5041,3350,9321,2411,2171,5801,2511,0361,3061,0601,1701,1810,8080,0040,0050,0100,1630,3340,1220,0590,1630,1610,1300,3700,5540,0590,1050,096**********************1,2031,1711,4851,0510,4611,0241,1071,2900,9720,8100,7500,3801,0590,9930,6401,2181,1911,5231,6971,8831,5051,3381,9351,6091,3242,2742,9521,2921,4051,021

BopælskommuneOmegnskommunerDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

Bopælskommune over tidOmegnskommuner i 2008Omegnskommuner i 2009Omegnskommuner i 2010De fire næststørste kommuner i 2008De fire næststørste kommuner i 2009De fire næststørste kommuner i 2010Øvrige kommuner i 2008Øvrige kommuner i 2009Øvrige kommuner i 2010

Anm.: Beregningsgrundlag: 4.049.440. Signifikansniveau: * < 0,10; ** < 0,05; *** < 0,01. I modellen indgår foruden devariable, der gengives i tabellen, ligeledes de kontrolvariable, der indgår i bilagstabel 3.1.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

340

BILAGSTABEL B3.3Logistisk regression over sandsynligheden for at få en fogedsag som funktion afudlejningsformer og kommunekategorier. Odds ratio.KonfidensintervalOdds Ratio Std.fejlSign.NedregrænseØvregrænse

UdlejningsforholdPrivat udlejningOffentlig udlejningAnden udlejning0,1800,1790,1391,5750,9011,0991,2261,4061,8842,92610,6882,4320,9311,1321,4530,0050,0040,0040,1290,1170,0820,1400,2800,1380,7104,3350,5150,1400,1610,379**************************0,1700,1720,1311,3420,6990,9490,9810,9521,6321,8194,8271,6060,6930,8570,8710,1900,1870,1471,8481,1621,2731,5332,0782,1744,70623,6663,6821,2511,4952,423

BopælskommuneOmegnskommunerDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

Udlejningsforhold over bopælskommunePrivat udlejning i omegnskommunernePrivat udlejning i de fire næststørstekommunerPrivat udlejning i de øvrige kommunerOffentlig udlejning i omegnskommunerneOffentlig udlejning i de fire næststørstekommunerOffentlig udlejning i de øvrige kommunerAnden udlejning i omegnskommunerneAnden udlejning i de fire næststørstekommunerAnden udlejning i de øvrige kommuner

Anm.: Beregningsgrundlag: 4.049.440. Signifikansniveau: * < 0,10; ** < 0,05; *** < 0,01. I modellen indgår foruden devariable, der gengives i tabellen, ligeledes de kontrolvariable, der indgår i bilagstabel 3.1..Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

341

BILAGSTABEL B3.4Logistisk regression over sandsynligheden for at få en fogedsag som funktion afetnisk baggrund og kommunekategorier. Odds ratio.KonfidensintervalOdds RatioStd.fejlSign.NedregrænseØvregrænse

Familiens etniske baggrundVestlige landeIkke-vestlige landeMangler oprindelsesoplysninger0,9101,2680,4981,8481,0751,4160,0210,0210,0470,1560,2030,114***************0,8701,2280,4131,5670,7421,2100,9521,3100,6002,1791,5571,658

BopælskommuneOmegnskommunerDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

Familiens etniske oprindelse overbopælskommuneVestlige i omegnskommunerneVestlige i de fire næststørste kommunerVestlige i de øvrige kommunerIkke-vestlige i omegnskommunerneIkke-vestlige i de fire næststørstekommunerIkke-vestlige i de øvrige kommunerMangler oprindelsesoplysninger i omegns-kommunerneMangler oprindelsesoplysninger i de firenæststørste kommunerMangler oprindelsesoplysninger i de øvrigekommuner1,0680,9330,9130,7370,8880,6472,4032,7891,4730,1260,0690,0730,0440,1260,0490,8340,6100,393***********0,8480,8060,7810,6570,6730,5571,2171,8170,8721,3461,0791,0680,8281,1730,7514,7444,2802,486

Anm.: Beregningsgrundlag: 4.049.440. Signifikansniveau: * < 0,10; ** < 0,05; *** < 0,01. I modellen indgår foruden devariable, der gengives i tabellen, ligeledes de kontrolvariable, der indgår i bilagstabel 3.1..Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

342

BILAGSTABEL B3.5Logistisk regression over sandsynligheden for at få en fogedsag som funktion afuddannelsesniveau og kommunekategorier. Odds ratio.KonfidensintervalOdds Ratio Std.fejlSign.NedregrænseØvregrænse

Familiens uddannelsesniveauErhvervsfaglig eller kort videregåendeuddannelseUnder uddannelseIngen kompetencegivende uddannelseMangler uddannelsesoplysninger2,2992,3043,1122,5162,1850,7911,2580,0490,1020,0890,1140,2900,1780,163****************2,2052,1132,9432,3021,6840,5080,9762,3972,5133,2912,7502,8341,2301,622

BopælskommuneOmegnskommunerDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

Husstandens uddannelsesniveau overbopælskommuneErhvervsfaglig eller kort videregåendeuddannelse i omegnskommunerneErhvervsfaglig eller kort videregåendeuddannelse i de fire næststørste kommunerErhvervsfaglig eller kort videregåendeuddannelse i de øvrige kommunerUnder uddannelse i omegnskommunerneUnder uddannelse i de fire næststørstekommunerUnder uddannelse i de øvrige kommunerIngen kompetencegivende uddannelsei omegnskommunerneIngen kompetencegivende uddannelsei de fire næststørste kommunerIngen kompetencegivende uddannelsei de øvrige kommunerMangler uddannelsesoplysningeri omegnskommunerneMangler uddannelsesoplysningeri de fire næststørste kommunerMangler uddannelsesoplysningeri de øvrige kommuner0,7221,1510,9361,2141,4791,5140,7171,3480,9770,7561,4630,8550,0680,1330,0830,1200,1290,1380,0760,1660,0910,0990,1750,092*****************0,6000,9180,7861,0001,2481,2660,5841,0590,8130,5861,1560,6920,8681,4441,1131,4731,7541,8110,8821,7171,1730,9771,8501,056

343

BILAGSTABEL B3.6Logistisk regression over sandsynligheden for at få en fogedsag som funktion afprimær indkomstkilde og kommunekategorier. Odds ratio.KonfidensintervalOdds Ratio Std.fejlSign.NedregrænseØvregrænse

Primær indkomstkildeDagpengeKontanthjælpVarig ydelseUnder uddannelseRestgruppen1,1681,7270,8180,4001,4761,8501,0621,3270,9420,9621,0520,6730,8790,7950,5830,7430,6651,5141,0401,4100,8871,2090,9990,0170,0410,0390,0190,0510,1560,1790,1180,0600,0820,0640,0470,0570,0340,0360,0870,0420,0990,0870,0890,0420,0680,044***********************************************1,1361,6490,7450,3631,3791,5690,7641,1160,8320,8130,9350,5860,7750,7300,5160,5900,5871,3310,8821,2470,8091,0820,9161,2001,8090,8970,4401,5812,1831,4771,5791,0661,1371,1850,7730,9970,8650,6580,9360,7531,7221,2261,5950,9731,3501,089

BopælskommuneOmegnskommunerDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

Primær indkomstkilde over bopælskommuneDagpenge i omegnskommunerneDagpenge i de fire næststørste kommunerDagpenge i de øvrige kommunerKontanthjælp i omegnskommunerneKontanthjælp i de fire næststørste kommunerKontanthjælp i de øvrige kommunerVarig ydelse i omegnskommunerneVarig ydelse i de fire næststørste kommunerVarig ydelse i de øvrige kommunerUnder uddannelse i omegnskommunerneUnder uddannelse i de fire næststørstekommunerUnder uddannelse i de øvrige kommunerRestgruppen i omegnskommunerneRestgruppen i de fire næststørste kommunerRestgruppen i de øvrige kommuner

Anm.: Beregningsgrundlag: 4.049.440. Signifikansniveau: * < 0,10; ** < 0,05; *** < 0,01. I modellen indgår foruden devariable, der gengives i tabellen, ligeledes de kontrolvariable, der indgår i bilagstabel 3.1..Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

344

BILAGSTABEL B3.7Logistisk regression over sandsynligheden for at få en fogedsag som funktion aftiden i perioden 2007-2010, særskilt for udlejningsforhold. Odds ratio.KonfidensintervalOdds RatioStd.fejl Sign. Nedre grænse Øvre grænse

Tid i årÅr 2008År 2009År 2010UdlejningsforholdPrivat udlejningOffentlig udlejningAnden udlejning0,3090,7800,1410,9530,8460,8831,0490,7750,8711,0661,0521,3160,0330,2030,0150,0610,0800,0910,1450,1290,1460,0910,1070,162********0,2520,4690,1150,8400,7030,7220,8000,5590,6270,9010,8621,0340,3811,2990,1731,0811,0181,0811,3751,0751,2101,2601,2851,6751,3791,5651,5120,0600,1410,194*********1,2661,3121,1771,5031,8661,944

Udlejningsforhold over tidPrivat udlejning i 2008Privat udlejning i 2009Privat udlejning i 2010Offentlig udlejning i 2008Offentlig udlejning i 2009Offentlig udlejning i 2010Anden udlejning i 2008Anden udlejning i 2009Anden udlejning i 2010

Anm.: Beregningsgrundlag: 4.049.440. Signifikansniveau: * < 0,10; ** < 0,05; *** < 0,01. I modellen indgår foruden devariable, der gengives i tabellen, ligeledes de kontrolvariable, der indgår i bilagstabel 3.1..Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

345

BILAGSTABEL B3.8Logistisk regression over sandsynligheden for at få en fogedsag som funktion aftiden i perioden 2007-2010, særskilt for husstandstype. Odds ratio.KonfidensintervalOdds RatioStd.fejlSign.Nedre grænse Øvre grænse

Tid i årÅr 2008År 2009År 20101,3841,4751,4470,4890,6600,6081,0001,0611,0310,9771,0351,0180,9801,0341,1190,0740,1110,1460,0190,0560,0420,0450,0590,0490,0580,0700,0750,0730,0730,093******************1,2461,2731,1870,4540,5590,5310,9160,9500,9400,8700,9050,8810,8460,9010,9511,5371,7091,7630,5260,7800,6971,0921,1841,1311,0971,1821,1771,1341,1871,317

HusstandstypeEnlig kvindeParBofælleskab

Husstandstype over tidEnlig kvinde i 2008Enlig kvinde i 2009Enlig kvinde i 2010Par i 2008Par i 2009Par i 2010Bofælleskab i 2008Bofælleskab i 2009Bofælleskab i 2010

346

BILAGSTABEL B3.9Logistisk regression over sandsynligheden for at få en fogedsag som funktion aftiden i perioden 2007-2010, særskilt for etnisk baggrund. Odds ratio.KonfidensintervalOdds RatioStd.fejlSign.Nedre grænse Øvre grænse

Tid i årÅr 2008År 2009År 20101,3301,4611,4120,7700,8190,8301,1621,5171,2391,1871,3510,0530,1080,1480,0810,0760,0890,1490,2150,0820,1020,124**********************1,2291,2641,1500,6260,6830,6720,9041,1491,0881,0041,1291,4381,6881,7330,9470,9821,0241,4942,0031,4111,4041,616

Familiens etniske baggrundVestlige landeIkke-vestlige landeEtnisk baggrund over tidVestlige lande i 2008Vestlige lande i 2009Vestlige lande i 2010Ikke-vestlige lande i 2008Ikke-vestlige lande i 2009Ikke-vestlige lande i 2010

Anm.: Beregningsgrundlag: 4.049.440. Signifikansniveau: * < 0,10; ** < 0,05; *** < 0,01. I modellen indgår foruden devariable, der gengives i tabellen, ligeledes de kontrolvariable, der indgår i bilagstabel 3.1..Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

347

BILAGSTABEL B3.10Logistisk regression over sandsynligheden for at få en fogedsag som funktion aftiden i perioden 2007-2010, særskilt for uddannelsesniveau. Odds ratio.KonfidensintervalOdds Ratio Std.fejl Sign. Nedre grænse Øvre grænse

Tid i årÅr 2008År 2009År 20101,5281,7931,9020,1460,3220,322*********1,2671,2611,3661,8432,5492,650

Familiens uddannelsesniveauErhvervsfaglig eller kort videregåendeuddannelseUnder uddannelseIngen kompetencegivende uddannelseMangler uddannelsesoplysninger2,3543,7753,3302,5110,2620,4530,3580,345************1,8922,9842,6971,9182,9294,7754,1103,288

Uddannelse over tidErhvervsfaglig eller kort videregåendeuddannelse i 2008Erhvervsfaglig eller kort videregåendeuddannelse i 2009Erhvervsfaglig eller kort videregåendeuddannelse i 2010Under uddannelse i 2008Under uddannelse i 2009Under uddannelse i 2010Ingen uddannelse i 2008Ingen uddannelse i 2009Ingen uddannelse i 2010Mangler uddannelsesoplysninger i 2008Mangler uddannelsesoplysninger i 2009Mangler uddannelsesoplysninger i 20100,8930,8260,8260,8220,8080,6850,9150,8460,7750,9000,9350,8610,0870,1330,1260,0920,1230,1030,0820,1230,1070,1070,1730,127****0,7380,6020,6130,6610,6000,5110,7670,6350,5920,7120,6510,6451,0811,1331,1131,0241,0880,9191,0911,1251,0151,1371,3431,151

Anm.: Beregningsgrundlag: 4.049.440. Signifikansniveau: * < 0,10; ** < 0,05; *** < 0,01. I modellen indgår foruden devariable, der gengives i tabellen, ligeledes de kontrolvariable, der indgår i bilagstabel 3.1..Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

348

BILAGSTABEL B3.11Logistisk regression over sandsynligheden for at få en fogedsag som funktion aftiden i perioden 2007-2010, særskilt for primær indkomstkilde. Odds ratio.KonfidensintervalOdds RatioStd. Fejl Sign. Nedre grænse Øvre grænse

Tid i årÅr 2008År 2009År 20101,4661,6711,5701,1611,6160,5610,5561,7421,0660,9410,9960,8620,7440,8760,9190,9281,0780,8640,9040,8910,8120,7960,8700,0620,1280,1790,0930,1090,0330,0400,1030,0920,0870,0890,0510,0390,0530,0690,0680,0920,0540,0610,0670,0440,0620,072***********************************1,3491,4391,2540,9921,4150,4990,4821,5510,9000,7850,8350,7670,6710,7780,7940,8040,9120,7640,7920,7700,7290,6830,7411,5941,9411,9641,3591,8440,6300,6401,9561,2621,1281,1860,9690,8240,9871,0651,0721,2740,9771,0321,0320,9030,9271,023

Primær indkomstkildeDagpengeKontanthjælpVarig ydelseUnder uddannelseRestgruppen

Primær indkomstkilde over tidDagpenge i 2008Dagpenge i 2009Dagpenge i 2010Kontanthjælp i 2008Kontanthjælp i 2009Kontanthjælp i 2010Varig ydelse i 2008Varig ydelse i 2009Varig ydelse i 2010Under uddannelse i 2008Under uddannelse i 2009Under uddannelse i 2010Restgruppen i 2008Restgruppen i 2009Restgruppen i 2010

Anm.: Beregningsgrundlag: 4.049.440. Signifikansniveau: * < 0,10; ** < 0,05; *** < 0,01. I modellen indgår foruden devariable, der gengives i tabellen, ligeledes de kontrolvariable, der indgår i bilagstabel 3.1..Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

349

BILAGSTABEL B3.12Logistisk regression over sandsynligheden for at få en fogedsag som funktionhusstandstype og primær indkomstkilde. Odds ratio.KonfidensintervalOdds RatioStd.fejl Sign. Nedre grænse Øvre grænse

HusstandstypeEnlig kvindeParBofælleskabVelfærdsydelserDagpengeKontanthjælpVarig ydelseUnder uddannelseRestgruppen1,1051,2000,5000,4631,6360,0550,0770,0240,0290,117************1,0021,0590,4550,4091,4221,2181,3600,5490,5231,8820,4380,6660,6200,0150,0320,028*********0,4100,6060,5680,4690,7330,677

Primær indkomstkildeover husstandstypeEnlig kvinde med dagpengeEnlig kvinde med kontanthjælpEnlig kvinde med varig ydelseEnlig kvinde under uddannelseEnlig kvinde i restgruppenPar med dagpengePar med kontanthjælpPar med varig ydelsePar under uddannelsePar i restgruppenBofælleskab med dagpengeBofælleskab med kontanthjælpBofælleskab med varig ydelseBofælleskab under uddannelseBofælleskab i restgruppen1,1981,4361,0921,2031,2550,9771,0740,7260,9670,9541,0411,1352,0891,1560,6400,0960,0940,0700,0720,0940,0820,0800,0890,0970,1130,0850,0590,1540,0700,056*******************1,0241,2620,9631,0701,0830,8300,9290,5700,7950,7570,8871,0261,8081,0260,5401,4011,6321,2381,3541,4541,1511,2420,9241,1771,2031,2211,2562,4131,3030,759

Anm.: Beregningsgrundlag: 4.049.440. Signifikansniveau: * < 0,10; ** < 0,05; *** < 0,01. I modellen indgår foruden devariable, der gengives i tabellen, ligeledes de kontrolvariable, der indgår i bilagstabel 3.1..Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

350

BILAG 4

KAPITEL 6

Analysegrundlaget for samtlige modeller i bilag 4 omfatter enlige mænd,enlige fædre, enlige kvinder, enlige mødre, par og par med børn. Analy-segrundlaget omfatter endvidere kun familier, hvor den ældste i familiener 15 år eller derover. Yderligere har vi afgrænset data til husstande meden ækvivaleret indkomst uden boligstøtte på 400.000 kr. eller derunder,med et samlet boligareal på mellem 25 og 150 kvadratmeter samt en årligsamlet husleje på 100.000 kr. eller derunder og en årlig kvadratmeterprispå 15.00 kr. eller derunder.Endvidere er referencekategorien for samtlige modeller enligemandlige lejere, der var i beskæftigelse i det foregående år, har en mel-lemlang eller lang videregående uddannelse, er af dansk oprindelse, ikkehar gæld eller formue, og som bor i et alment boligbyggeri i København.Når Heckmans selektionsmodel anvendes viser vi i tabellernekun resultaterne fra modellernes trin 2. I modellernes trin 1 indgår samt-lige af de variable, der fremgår af bilagstabel 4.3.

351

BILAGSTABEL B4.1Heckmans regressionsmodel for familiens ækvivalerede årlige rådighedsbeløbsom funktion af tiden og husstandskarakteristika, særskilt for husstande generelt,husstande med en fogedsag og udsatte husstande. Kroner i 2010-priser.Husstande Husstande med engenereltfogedsagUdsatte hus-stande

Model 1Det gennemsnitlige årlige rådighedsbeløb i 2007Forskellen fra 2007 til 2008Forskellen fra 2007 til 2009Forskellen fra 2007 til 2010123.829 ***1072.243 ***1.196 ***-7.499 ***299-35-5.618 ***-19.7974.1591.600-1.139*****

Model 2Det gennemsnitlige årlige rådighedsbeløb i 2007Forskellen fra 2007 til 2008Forskellen fra 2007 til 2009Forskellen fra 2007 til 201079.069 ***-1121.883 ***1.883 ***-774 ***2.111 ***1.755 ***-21 ***20.218 ***-2.428 ***-16.471 ***6.596 ***-22.560 ***-54.729 ***-23.671 ***-32.428 ***22.270 ***-32.345 ***-49.507 ***-1.870-654-3.231 ***-4.658 *****-7.3921.075-105-1.538***

HusstandstypeEnlig kvindeParAlder for den ældste i familienAlder for den ældste i familienAlder for den ældste i familienkvadreretBørn i familienAntal børn pr. voksen i familienAntal børn pr. voksen i familien kvadreret

Ændringer i husstandssammensætningSkiltFra institutionFlyttet hjemmefraMangler oplysninger

Primær indkomstkildeDagpenge el. OrlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen

(Fortsættes)

352

BILAGSTABEL B4.1 FORTSATHeckmans regressionsmodel for familiens ækvivalerede årlige rådighedsbeløbsom funktion af tiden og husstandskarakteristika, særskilt for husstande generelt,husstande med en fogedsag og udsatte husstande. Kroner i 2010-priser.Husstande medHusstande generelten fogedsag Udsatte husstande

Familiens uddannelsesniveauErhvervsfaglig eller kort videregåendeuddannelseUnder uddannelseIngen kompetencegivende uddannelseMangler uddannelsesoplysninger-5.536 ***-9.540 ***-5.660 ***8.121 ***-10.736 ***-11.674 ***-10.272 ***888 ***-8 ***-2.798 ***11.850 ***-7.431 ***2.648 ***-3.794 ***-6.108 ***1.011 ***-2.022 ***-1.668 ***

Etnisk baggrundVestlige landeIkke-vestlige landeMangler oplysninger

BoligarealSamlet boligareal i percentilerSamlet boligareal i percentilerkvadreret

UdlejningsforholdPrivatejede udlejningsboligerOffentligt ejede udlejningsboligerAndreByggeriRækkehusParcelhusAndet

KommuneOmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

Anm.: Beregningsgrundlag: 3.352.229. Heraf censurerede observationer: 1.821.330. Signifikansniveau: *<0,10; **0,05; *** <0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

353

BILAGSTABEL B4.2Heckmans regressionsmodeller for familiens ækvivalerede årlige rådighedsbeløbsom funktion af tiden og husstandskarakteristika særskilt for husstande generelt,husstande med en fogedsag og udsatte husstande. Kroner i 2010-priser.HusstandegenereltHusstande meden fogedsag Udsatte husstande

Model 3HusstandstypeEnlige mændEnlige kvinderPar79.180-8691.929*********-15.04013.20227.531*********-18.44217.96634.743*********

Model 4Børn i husstandenIngen børnBørn pr. voksenBørn pr. voksen kvadreretBørn pr. for enlige kvinderBørn pr. for enlige kvinder kvadreretBørn pr. voksen i husstanden for parBørn pr. voksen i husstanden for parkvadreret79.46514.343-1.8777.389-7986.086-3.021*********************-7.3347.663-1.890----*********-10.90210.197-2.082----*********

Model 5Etnisk baggrundDansk baggrundVestlig baggrundIkke-vestlig baggrundmanglende oplysninger79.066-10.708-11.735-9.388************-4.244-7.6362.640-32.274***********-8.686-7268.279-25.177*****

Model 6Primær indkomstkildeBeskæftigelseDagpenge el. orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen79.127-23.713-32.51322.264-32.381-48.923******************-5.1622.9395.080-1.3958.197-17.630*************-7.8322.5962.2154.7032.618-20.898**********

Model 7UdlejningsformAlmene boligerPrivatejede udlejningsboligerOffentligt ejede udlejningsboligerAnden udlejningsform79.080-2.80811.881-7.441************-4.3681.478-4.7178.917******-7.8704.144-21.2934.051**********

(Fortsættes)

354

BILAGSTABEL B4.2 FORTSATHeckmans regressionsmodeller for familiens ækvivalerede årlige rådighedsbeløbsom funktion af tiden og husstandskarakteristika særskilt for husstande generelt,husstande med en fogedsag og udsatte husstande. Kroner i 2010-priser.HusstandegenereltHusstande meden fogedsag Udsatte husstande

Model 8KommunerKøbenhavnOmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerDe øvrige kommuner79.0601.035-2.005-1.653************2.307-7.508-4.734-7.143********-7.296-1.243-2.5101.226***

Anm.: Beregningsgrundlag: 3.352.229. Heraf censurerede observationer: 1.821.330. Signifikansniveau: *<0,10; **0,05; *** <0,01. I modellerne indgår foruden de variable, der gengives i tabellerne, ligeledes de kontrolvariable, der indgår ibilagstabel 4.1..Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B4.3Logistisk regression over sandsynligheden for at søge og modtage boligstøttesom funktion af husstandskarakteristika. Odds ratio.Odds RatioStd.fejlSign.

Model 1Tid i år2008200920100,9330,8730,8821,5920,7002,7320,8911,3250,9771,0161,0000,8770,0090,0200,0180,0470,0390,0780,0080,0280,0510,0030,0000,016*********************************

HusstandstypeEnlig kvindePar

Børn i familienAntal børn pr. voksen i familienAntal børn pr. voksen i familien kvadreretBarn for enlige kvinderAntal børn pr. voksen for par

Alder for den ældste i familienAlder for den ældste i familienAlder for den ældste i familien kvadreret

HelbredIngen psykiatrisk diagnose

(Fortsættes)

355

BILAGSTABEL B4.3 FORTSATLogistisk regression over sandsynligheden for at søge og modtage boligstøttesom funktion af husstandskarakteristika. Odds ratio.Odds RatioStd.fejlSign.

Etnisk baggrundVestlige landeIkke-vestlige landeMangler oplysninger0,9521,1990,6011,3291,4311,8391,5172,4864,30916,1203,7352,5751,3310,9891,0011,0000,8601,0620,9990,5030,4570,2991,2342,1791,7570,0370,1030,0540,0560,0850,0730,0740,0840,1250,4600,1130,1020,0080,0000,0020,0000,0060,0030,0000,0320,0670,0320,0740,1160,089********************************************************************

Familiens uddannelsesniveauErhvervsfaglig eller kort videregående uddannelseUnder uddannelseIngen kompetencegivende uddannelseMangler uddannelsesoplysninger

Primær indkomstkildeDagpenge eller orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen

IndkomstIndkomst i 1000 kr.Indkomst i 1000 kr. kvadreretGæld i percentilerGæld i percentiler kvadreretIndestående i pengeinstitutter i percentiler

BoligarealSamlet boligareal i percentilerSamlet boligareal i percentiler kvadreret

UdlejningsforholdPrivatejede udlejningsboligerOffentligt ejede udlejningsboligerAndre

KommuneOmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

Anm.: Beregningsgrundlag: 3.352.229. Heraf har 1.530.899 søgt boligstøtte. Signifikansniveau: *<0,10; **0,05; *** < 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

356

BILAGSTABEL B4.4Logistiske regressioner over sandsynligheden for at søge og modtage boligstøttesom funktion af husstandskarakteristika. Odds ratio.2007200820092010

Model 2HusstandstypeEnlige mændEnlige kvinderPar11,650,75******0,951,000,93******0,900,950,98******0,960,910,85********

Model 3Etnisk baggrundDansk baggrundVestligeIkke-vestligMangler oplysninger11,031,240,60******0,930,921,021,77******0,880,840,980,09*******0,890,950,88-******

Model 4Primær indkomstkildeBeskæftigelseDagpenge eller orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen12,454,0515,293,312,33***************0,861,141,181,121,131,18******************0,841,021,081,071,111,04*******0,840,921,031,041,301,21**************

Model 5UdlejningsformAlmene boligerPrivat udlejningOffentligt ejede boligerAnden udlejning10,510,410,29*********0,930,971,111,02********0,880,951,151,03*********0,861,031,241,02*******

Model 6KommuneKøbenhavnOmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerDe øvrige kommuner11,332,361,88*********0,980,930,940,95************0,960,900,880,89*********0,970,890,880,91***********

Anm.: Beregningsgrundlag: 3.352.229. Heraf har 1.530.899 søgt boligstøtte. Signifikansniveau: *<0,10; **0,05; *** < 0,01. Imodellerne indgår foruden de variable, der gengives i tabellerne, ligeledes de kontrolvariable, der indgår i bilagstabel4.3.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

357

BILAGSTABEL B4.5Logistiske regression over sandsynligheden for at få en fogedsag som funktion afhusstandskarakteristika særskilt for om familien modtager boligstøtte. Odds ra-tio.KonfidensintervalOdds Ratio Std.fejl Sign. Nedre grænse Øvre grænseBoligstøtte0,7200,4920,6531,2090,9461,1981,0641,0850,9993,5892,1200,7851,8291,4190,9240,9680,7550,0240,0130,0300,0520,0090,0490,0690,0060,0000,1660,2970,0380,2530,0600,0570,0590,175***************************************0,6740,4660,5961,1100,9281,1060,9371,0740,9993,2781,6110,7141,3951,3060,8180,8590,4790,7700,5190,7161,3160,9641,2981,2081,0970,9993,9292,7890,8622,3991,5411,0431,0911,189

HusstandstypeEnlig kvindePar

Børn i familienBørn pr. voksen i familienBørn pr. voksen i familien kvadreretBørn for enlige kvinderBørn pr. voksen for par

Alder for den ældste i familienAlder for den ældste i familienAlder for den ældste i familien kvadreret

Ændringer i husstandssammensætningSkiltFra institutionFlyttet hjemmefra inden for det sidste årMangler oplysninger

HelbredIngen psykiatrisk Z-diagnose

Etnisk baggrundVestlige landeIkke-vestlige landeMangler oplysninger

Familiens uddannelsesniveauErhvervsfaglig eller kort videregående ud-dannelseUnder uddannelseIngen kompetencegivende uddannelseMangler uddannelsesoplysninger2,1863,1423,2372,5500,1320,1890,1950,244************1,9422,7922,8752,1152,4613,5363,6433,076

(Fortsættes)

358

BILAGSTABEL B4.5 FORTSATLogistiske regressioner over sandsynligheden for at få en fogedsag som funktionaf husstandskarakteristika særskilt for om familien modtager boligstøtte. Oddsratio.KonfidensintervalOdds Ratio Std.fejl Sign. Nedre grænse Øvre grænse

Primær indkomstkildeDagpenge eller orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen1,1671,4520,6020,4761,5300,9031,0011,0231,0000,6870,2640,7030,1601,6770,9811,1860,0450,0630,0330,0280,0800,0070,0000,0010,0000,0060,0170,2330,0110,1350,1650,087*****************************************1,0821,3330,5400,4241,3810,8901,0011,0211,0000,6740,2330,3670,1401,4320,7061,0261,2591,5810,6700,5341,6950,9161,0021,0261,0000,6990,2991,3450,1831,9631,3631,370

Husstandens økonomiÆkvivaleret indkomst i 1000 kr.Ækvivaleret indkomst i 1000 kr. kvadreretGæld i pengeinstitutter i percentilerGæld i pengeinstitutter i percentilerkvadreretIndestående i pengeinstitutter i percentiler

UdlejningsforholdPrivatejede udlejningsboligerOffentligt ejede udlejningsboligerAndre

KommuneOmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

359

BILAGSTABEL B4.6Logistiske regression over sandsynligheden for at få en fogedsag som funktion afhusstandskarakteristika særskilt for om familien modtager boligstøtte. Odds ra-tio.GenereltMed boligstøtte

Model 2HusstandstypeEnlige mændEnlige kvinderPar10,4540,527******0,6090,9741,465******

Model 3Etnisk baggrundDansk baggrundVestligeIkke-vestligMangler oplysninger10,7781,2190,653*0,6601,3340,6981,961********

Model 4Primær indkomstkildeBeskæftigelseDagpenge el. OrlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen11,3792,0530,9540,5311,639************0,8450,6290,6160,5500,6230,821****************

Model 5UdlejningsformAlmene boligerPrivat udlejningOffentligt ejede udlejningsboligerAnden udlejning10,2640,9920,160******0,5541,6160,9623,204*********

Model 6KommuneKøbenhavnOmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerDe øvrige kommuner11,1841,1471,032**0,8260,7660,6800,749************

Anm.: Beregningsgrundlag: 3.352.229. Heraf har 1.530.899 søgt boligstøtte. Signifikansniveau: *<0,10; **0,05; *** < 0,01.I modellerne indgår foruden de variable, der gengives i tabellerne, ligeledes de kontrolvariable, der indgår i bilagsta-bel 4.5..Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

360

BILAGSTABEL B4.7Logistisk regression over sandsynligheden for at blive sat ud ved en effektiv ud-sættelse som funktion af husstandskarakteristika. Odds ratio.KonfidensintervalOdds RatioStd.fejlSign.NedregrænseØvregrænse

Model 1Boligstøtte0,6330,4470,5720,9420,9781,2060,7441,0760,9992,5002,0580,6941,5351,3250,8601,0560,7792,3303,1853,6632,9341,1661,6630,6930,4581,5220,0230,0140,0300,0470,0120,0690,0640,0080,0000,0830,2900,0440,2740,0590,0880,1170,2110,1380,2160,2330,3130,0610,0940,0450,0280,112****************************************************************0,5890,4190,5160,8550,9551,0780,6281,0620,9992,3431,5620,6121,0821,2150,7040,8490,4582,0752,7893,2342,3801,0531,4890,6100,4061,3170,6800,4760,6331,0391,0011,3490,8811,0910,9992,6682,7120,7862,1791,4451,0511,3121,3232,6173,6384,1483,6161,2911,8570,7870,5171,759

HusstandstypeEnlig kvindePar

Børn i familienBørn pr. voksen i familienBørn pr. voksen i familien kvadreretBørn for enlige kvinderBørn pr. voksen for par

Alder for den ældste i familienAlder for den ældste i familienAlder for den ældste i familien kvadreret

Ændringer i husstandssammensætningSkiltFra institutionFlyttet hjemmefraMangler oplysninger

HelbredIngen psykiatrisk diagnoseEtnisk baggrundVestlige landeIkke-vestlige landeMangler oplysninger

Familiens uddannelsesniveauErhvervsfaglig el. kort vider. uddannelseUnder uddannelseIngen kompetencegivende uddannelseMangler uddannelsesoplysninger

Primær indkomstkildeDagpenge eller orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen

(Fortsættes)

361

BILAGSTABEL B4.7 FORTSATLogistisk regression over sandsynligheden for at blive sat ud ved en effektiv ud-sættelse som funktion af husstandskarakteristika. Odds ratio.KonfidensintervalOdds RatioStd.fejlSign.NedregrænseØvregrænse

Husstandens økonomiÆkvivaleret indkomst i 1000 kr.Ækvivaleret indkomst i 1000 kr. kvadreretGæld i percentilerGæld i percentiler kvadreretIndestående i percentiler0,8931,0011,0241,0000,6780,3080,9940,2151,0730,9900,9260,0060,0000,0020,0000,0070,0230,3910,0130,0860,1540,080*********************0,8801,0011,0201,0000,6640,2660,4600,1910,9170,7290,7820,9051,0021,0271,0000,6920,3572,1500,2431,2561,3431,097

UdlejningsforholdPrivatejede udlejningsboligerOffentligt ejede udlejningsboligerAndre

KommuneOmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

Anm.: Beregningsgrundlag: 3.352.229. Heraf har 1.530.899 søgt boligstøtte. Signifikansniveau: *<0,10; **0,05; *** < 0,01..Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

362

BILAGSTABEL B4.8Logistiske regressioner over sandsynligheden for at blive sat ud ved en effektivudsættelse som funktion af husstandskarakteristika, særskilt for om familienmodtager boligstøtte. Odds ratio.GenereltMed boligstøtte

Model 2HusstandstypeEnlige mændEnlige kvinderPar10,454 ***0,527 ***0,609 ***0,9741,465 ***

Model 3Etnisk baggrundDansk baggrundVestligeIkke-vestligMangler oplysninger10,778 *1,2190,6530,660 ***1,334 *0,698 ***1,961 *

Model 4Primær indkomstkildeBeskæftigelseDagpenge eller orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen11,379 ***2,053 ***0,9540,531 ***1,639 ***0,845 ***0,629 ***0,616 ***0,550 ***0,623 ***0,821 *

Model 5UdlejningsformAlmene boligerPrivat udlejningOffentligt ejede udlejningsboligerAnden udlejning10,264 ***0,9920,160 ***0,554 ***1,616 ***0,9623,204 ***

Model 6KommuneKøbenhavnOmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerDe øvrige kommuner11,184 **1,1471,0320,826 ***0,766 ***0,680 ***0,749 ***

Anm.: Beregningsgrundlag: 3.352.229. Heraf har 1.530.899 søgt boligstøtte. Signifikansniveau: *<0,10; **0,05; *** < 0,01.I modellerne indgår foruden de variable, der gengives i tabellerne, ligeledes de kontrolvariable, der indgår i bilagsta-bel 4.8..Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

363

BILAGSTABEL B4.9Lineære regressioner over det samlede boligareal som funktion af husstandska-rakteristika, særskilt for husstande generelt, husstande med en fogedsag og ud-satte husstande. M .HusstandegenereltHusstande meden fogedsagUdsattehusstande2

Model 1Det gennemsnitlige samlede boligareal76,34 ***18,24 ***0,32 ***0,32 ***0,32 ***3,77 ***14,40 ***0,95 ***-0,01 ***18,84 ***-2,28 ***-0,76 ***-2,53 ***0,340,053,58***-8,16 ***3,23 ***

Model 2Det samlede boligareal

Tid i år200820092010

HusstandstypeEnlig kvindePar

Alder for den ældste i familienAlder for den ældste i familienAlder for den ældste i familien kvadreret

BørnBørn pr. voksen i familienBørn pr. voksen i familien kvadreret

Familiens etniske baggrundVestlige landeIkke-vestlige landeMangler oplysninger

Familiens uddannelsesniveauErhvervsfaglig eller kort videregåendeuddannelseUnder uddannelseIngen kompetencegivende uddannelseMangler uddannelsesoplysninger0,26 **-2,05 ***-0,92 ***-2,07 ***0,44 ***0,68 **-0,32-2,58 ***2,97 ***

Primær indkomstkildeDagpenge eller orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen

(Fortsættes)

364

BILAGSTABEL B4.9 FORTSATLineære regressioner over det samlede boligareal som funktion af husstandska-rakteristika, særskilt for husstande generelt, husstande med en fogedsag og ud-satte husstande. M .HusstandegenereltHusstande meden fogedsagUdsattehusstande2

ØkonomiIndkomst i 1.000 kr.Gæld i percentilerGæld i percentiler kvadreretIndestående i percentiler0,60 ***-0,04 ***0,001 ***0,19 ***5,24 ***-6,40 ***4,75 ***2,44 ***5,43 ***7,70 ***

UdlejningsforholdPrivatejede udlejningsboligerOffentligt ejede udlejningsboligerAndre

KommuneOmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

365

BILAGSTABEL B4.10Lineære regressioner over det samlede boligareal som funktion af husstandska-rakteristika, særskilt for husstande generelt, husstande med en fogedsag og ud-satte husstande. M .Husstande genereltHusstande meden fogedsag Udsatte husstande2

Model 3HusstandstypeEnlige mændEnlige kvinderPar18,24 ***3,76 ***14,40 ***3,47 ***0,64-0,513,28 ***0,70-1,83 ***

Model 4Etnisk baggrundDansk baggrundVestligeIkke-vestligMangler oplysninger18,24 ***-0,76 ***-2,53 ***0,243,45 ***1,110,587,903,24 ***0,60-0,273,04

Model 5Primær indkomstkildeBeskæftigelseDagpenge eller orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen18,23 ***0,45 ***0,67 ***-0,31-2,58 ***3,02 ***3,80 ***-0,760,27-2,20 **0,09-0,883,90 ***-1,100,17-3,69 ***-0,79-2,68 ***

Model 6UdlejningsformAlmene boligerPrivat udlejningOffentligt ejede udlejningsboligerAnden udlejning18,23 ***5,25 ***-6,39 ***4,76 ***3,95 ***-1,390,26-4,31 ***4,12 ***-2,83 ***-1,46-5,30 **

Model 7KommunerKøbenhavnOmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner18,24 ***2,44 ***5,42 ***7,71 ***3,95 ***1,661,62 *-0,454,12 ***0,370,69-3,02 ***

Anm.: Beregningsgrundlag: 3.352.229. Heraf censurerede observationer: 1.821.330. Signifikansniveau: *<0,10; **0,05; *** <0,01. I modellerne indgår foruden de variable, der gengives i tabellerne, ligeledes de kontrolvariable, der indgår ibilagstabel 4.9..Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

366

BILAGSTABEL B4.11Lineære regressioner over det husstandsækvivalerede boligareal som funktion afhusstandskarakteristika, særskilt for husstande generelt, husstande med en fo-gedsag og udsatte husstande. M .HusstandegenereltHusstande meden fogedsagUdsattehusstande2

Model 1Det gennemsnitlige husstandsækvivalerede boligareal60,55 ***-3,94 ***-2,89 ***

Model 2Det gennemsnitlige husstandsækvivalerede boligareal35,18 ***0,24 ***0,22 ***0,194,13 ***-20,96 ***0,41 ***-0,002 ***-5,24 ***-0,14 ***0,09-0,75 ***1,33-0,04-2,61 ***-1,03 ***-2,88 ***2,50 ***2,19 ***1,72 ***-3,50 ***2,43 ***3,39 ***2,33 ***

Tid i år200820092010

HusstandstypeEnlig kvindePar

Alder for den ældste i familienAlder for den ældste i familienAlder for den ældste i familien kvadreret

BørnBørn pr. voksen i familienBørn pr. voksen i familien kvadreret

Familiens etniske baggrundVestlige landeIkke-vestlige landeMangler oplysninger

Familiens uddannelsesniveauErhvervsfaglig el. kort vider. uddannelseUnder uddannelseIngen kompetencegivende uddannelseMangler uddannelsesoplysninger

Primær indkomstkildeDagpenge eller orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen

(Fortsættes)

367

BILAGSTABEL B4.11 FORTSATLineære regressioner over det husstandsækvivalerede boligareal som funktion afhusstandskarakteristika, særskilt for husstande generelt, husstande med en fo-gedsag og udsatte husstande. M .HusstandegenereltHusstande meden fogedsagUdsattehusstande2

ØkonomiIndkomst i 1.000 kr.Gæld i percentilerGæld i percentiler kvadreretIndestående i percentiler0,55 ***-0,03 ***0,001 ***0,11 ***4,24 ***-6,38 ***4,39 ***1,44 ***3,92 ***5,93 ***

UdlejningsforholdPrivatejede udlejningsboligerOffentligt ejede udlejningsboligerAndre

KommuneOmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

368

BILAGSTABEL B4.12Lineære regressioner over det husstandsækvivalerede boligareal som funktion afhusstandskarakteristika, særskilt for husstande generelt, husstande med en fo-gedsag og udsatte husstande. M .Husstande genereltHusstande meden fogedsag Udsatte husstande2

Model 3HusstandstypeEnlige mændEnlige kvinderPar35,20 ***4,12 ***-20,98 ***2,03 ***2,45 ***2,08 ***1,46 ***2,23 ***1,85 ***

Model 4Etnisk baggrundDansk baggrundVestligeIkke-vestligMangler oplysninger35,19 ***0,08-0,74 ***1,253,22 ***1,670,764,872,62 ***0,46-2,16 *3,88

Model 5Primær indkomstkildeBeskæftigelseDagpenge eller orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen35,18 ***2,52 ***2,16 ***1,73 ***-3,50 ***2,50 ***3,41 **-0,791,06 *-3,06 ***1,47-1,253,36 ***-2,19 **0,03-3,81 ***-1,96 *-3,84 ***

Model 6UdlejningsformAlmene boligerPrivat udlejningOffentligt ejede udlejningsboligerAnden udlejning35,17 ***4,25 ***-6,37 ***4,40 ***3,68 ***-1,29 *0,86-3,62 ***3,10 ***-2,33 ***-1,58-4,69 **

Model 7KommuneKøbenhavnOmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner35,18 ***1,43 ***3,91 ***35,20 ***2,79 ***1,161,37 **-0,052,35 ***0,811,49 **-1,39 **

Anm.: Beregningsgrundlag: 3.352.229. Heraf censurerede observationer: 1.821.330. Signifikansniveau: *<0,10; **0,05; *** <0,01. I modellerne indgår foruden de variable, der gengives i tabellerne, ligeledes de kontrolvariable, der indgår ibilagstabel 4.11..Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

369

BILAGSTABEL B4.13Heckmans regressionsmodel for familiens samlede årlige husleje som funktion aftiden og husstandskarakteristika, særskilt for husstande generelt, husstande meden fogedsag og udsatte husstande. Kroner i 2010-priser.HusstandegenereltHusstande meden fogedsagUdsattehusstande

Model 1Gennemsnitlige samlede årlige husleje47.838 ***15.335 ***1.074 ***-135 ***2 ***773 ***14.761 ***10.238 ***-1.005 ***1.567 ***694 ***9.006 ***4.248 ***7.650 ***-436 ***-2757.153 ***-380 ***

Model 2Gennemsnitlige samlede årlige huslejeIndkomst i 1000 kr.

Alder for den ældste i familienAlder for den ældste i familienAlder for den ældste i familien kvadreret

HusstandstypeEnlig kvindePar

Børn i familienAntal børn pr. voksen i familienAntal børn pr. voksen i familien kvadreret

Etnisk baggrundVestlige landeIkke-vestlige landeMangler oplysninger

Familiens uddannelsesniveauErhvervsfaglig eller kort videregåendeuddannelseUnder uddannelseIngen kompetencegivende uddannelseMangler uddannelsesoplysninger-975 ***-180 ***-1.232 ***-1.241 ***-161 ***394 ***-2.513 ***1.123 ***2.958 ***39 ***0 ***211 ***197 ***0 ***

(Fortsættes)

370

BILAGSTABEL B4.13 FORTSATHeckmans regressionsmodel for familiens samlede årlige husleje som funktion aftiden og husstandskarakteristika, særskilt for husstande generelt, husstande meden fogedsag og udsatte husstande. Kroner i 2010-priser.HusstandegenereltHusstande meden fogedsagUdsattehusstande

UdlejningsforholdPrivatejede udlejningsboligerOffentligt ejede udlejningsboligerAndre1.349 ***6.063 ***1.791 ***3.202 ***-3.364 ***709 ***3.254 ***-1.122 ***-2.009 ***

ByggeriRækkehusParcelhusAndet

KommuneOmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

371

BILAGSTABEL B4.14Heckmans regressionsmodeller for familiens samlede årlige husleje som funktionaf tiden og husstandskarakteristika, særskilt for husstande generelt, husstandemed en fogedsag og udsatte husstande. Kroner i 2010-priser.HusstandegenereltHusstande meden fogedsagUdsattehusstande

Model 3HusstandstypeEnlige mændEnlige kvinderPar15.332 ***779 ***14.773 ***8.392 ***-1.592 ***-2.004 ***7.321 ***-29-2.608 ***

Model 4Børn i husstandenBørn pr voksen i husstandenBørn pr voksen i husstanden kvadreret15.333 ***10.240 ***7.820 ***-338 **7.170 ***-96

Model 5Etnisk baggrundDansk baggrundVestligeIkke-vestligMangler oplysninger15.334 ***1.569 ***703 ***9.189 ***7.996 ***91-1.036 **-7.711 *7.313 ***-741-252-5.098

Model 6Primær indkomstkildeBeskæftigelseDagpenge eller orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen15.310 ***-160 ***407 ***-2.512 ***1.141 ***3.003 ***10.701 ***-459-1.721 ***1.784 ***-4.246 ***-3.398 ***7.662 ***-8917340-1.694 **-834

Model 7UdlejningsformAlmene boligerPrivat udlejningOffentligt ejede udlejningsboligerAnden udlejning15.336 ***1.345 ***6.085 ***1.784 ***7.602 ***949 *-9.757 ***3.983 ***7.297 ***1.873 ***-10.429 ***4.614 ***

(Fortsættes)

372

Model 8KommuneKøbenhavnOmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner15.3203.258-1.101-1.993************10.376-1.164-4.526-3.033***********9.740-1.573-3.835-2.946***********

Anm.: Beregningsgrundlag: 3.352.229. Heraf censurerede observationer: 1.821.330. Signifikansniveau: *<0,10; **0,05; *** <0,01. I modellerne indgår foruden de variable, der gengives i tabellerne, ligeledes de kontrolvariable, der indgår ibilagstabel 4.13..Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

373

BILAGSTABEL B4.15Heckmans regressionsmodeller for familiens samlede årlige husleje pr. kvadrat-meter som funktion af tiden og husstandskarakteristika, særskilt for husstandegenerelt, husstande med en fogedsag og udsatte husstande. Kroner 2010-priser.HusstandegenereltHusstande meden fogedsagUdsattehusstande

Model 1Gennemsnitlige samlede årlige husleje6577991510-110-90,1-6762823157************************************-1107-7******892-5*********

Model 2Gennemsnitlige samlede årlige huslejeIndkomst i 1000 kr.

HusstandstypeEnlig kvindePar

Alder for den ældste i familienAlder for den ældste i familienAlder for den ældste i familien kvadreret

Børn i familienAntal børn pr. voksen i familienAntal børn pr. voksen i familien kvadreret

Etnisk baggrundVestlige landeIkke-vestlige landeMangler oplysninger

Familiens uddannelsesniveauErhvervsfaglig eller kort videregåendeuddannelseUnder uddannelseIngen kompetencegivende uddannelseMangler uddannelsesoplysninger-14-7-13-25************

(Fortsættes)

374

BILAGSTABEL B4.15 FORTSATHeckmans regressionsmodeller for familiens samlede årlige husleje pr. kvadrat-meter som funktion af tiden og husstandskarakteristika, særskilt for husstandegenerelt, husstande med en fogedsag og udsatte husstande. Kroner 2010-priser.HusstandegenereltHusstande meden fogedsagUdsattehusstande

Primær indkomstkildeDagpenge eller orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppenGæld i percentilerGæld i percentiler kvadreretIndestående i percentilerSamlet boligareal i percentilerSamlet boligareal i percentiler kvadreret2325-1224550,51-0,0031,4-3,10,001171062443-586440-19-32*********************************************************

UdlejningsforholdPrivatejede udlejningsboligerOffentligt ejede udlejningsboligerAndreRækkehusParcelhusAndet

KommuneOmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

375

BILAGSTABEL B4.16Heckmans regressionsmodeller for familiens samlede årlige husleje pr. kvadrat-meter som funktion af tiden og husstandskarakteristika, særskilt for husstandegenerelt, husstande med en fogedsag og udsatte husstande. Kroner 2010-priser.HusstandegenereltHusstande meden fogedsagUdsattehusstande

Model 3HusstandstypeEnlige mændEnlige kvinderPar798,510,5-109,6*********111,7-14,7-3,4******92,50,2-8,3***

Model 4Børn i husstandenBørn pr voksen i husstandenBørn pr voksen i husstanden kvadreret798,6-67,3******106,60,7***91,25,4****

Model 5Etnisk baggrundDansk baggrundVestligeIkke-vestligMangler oplysninger798,627,623,2160,4************110,218,6-11,3-132,2*******94,75,9-8,8-92,3****

Model 6Primær indkomstkildeBeskæftigelseDagpenge el. OrlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen798,322,725,5-12,324,755,6******************146,0-12,6-25,316,7-32,7-48,3***************110,6-12,4-8,0-2,2-29,6-21,7*******

Model 7UdlejningsformAlmene boligerPrivat udlejningOffentligt ejede udlejningsboligerAnden udlejning798,616,6105,924,1*********104,328,5-141,471,4************94,027,6-164,282,0************

(Fortsættes)

376

Model 8KommuneKøbenhavnOmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner798,440,0-19,0-31,3************138,9-15,6-57,3-33,7**********127,9-19,9-62,1-34,5***********

Anm.: Beregningsgrundlag: 3.352.229. Heraf censurerede observationer: 1.821.330. Signifikansniveau: *<0,10; **0,05; *** <0,01. I modellerne indgår foruden de variable, der gengives i tabellerne, ligeledes de kontrolvariable, der indgår ibilagstabel 4.15..Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

377

BILAG 5

KAPITEL 7

BILAGSTABEL B5.1Logistisk regression over sandsynligheden for at få en omskiftlig tilværelse forenlige som funktion af demografiske, socioøkonomiske og geografiske husstands-karakteristika. Odds ratio.KonfidensintervalOddsRatioEffektiv udsættelse3,3460,9741,0300,8620,8771,7400,9700,6660,8350,9910,9951,0000,7170,7590,0240,9991,0001,0041,0001,0090,996Std.fejl0,3480,0500,0480,0560,1270,4810,1200,1320,0910,0240,0100,0000,0920,0480,0280,0010,0000,0030,0000,0210,002******************Sign.***Nedregrænse2,7290,8800,9390,7600,6611,0120,7620,4520,6750,9450,9761,0000,5570,6700,0020,9971,0000,9981,0000,9680,991Øvregrænse4,1031,0771,1290,9781,1632,9911,2360,9821,0351,0391,0141,0000,9230,8590,2341,0011,0001,0101,0001,0511,000

ÅrÅr 2008År 2009

HusstandstypeEnlige kvinderEnlige mænd med børn under 18Enlige mænd med børn over 18Enlige kvinder med børn under 18Enlige kvinder med børn over 18

Antal børn i husstandenAntal børn i husstandenAntal børn i husstanden kvadreretAlder for den ældste i husstandenAlder for den ældste i husstandenAlder for den ældste i husstandenkvadreret

Familiens etniske oprindelseVestlige landeIkke-vestlige landeMangler oprindelsesoplysninger

Økonomiske forholdÆkvivalerede disponible indkomstÆkvivalerede disponible indkomstkvadreretGæld i percentilerGæld i percentiler kvadreretIndestående i percentilerIndestående i percentiler kvadreret

(Fortsættes)

378

BILAGSTABEL B5.1 FORTSATLogistisk regression over sandsynligheden for at få en omskiftlig tilværelse forenlige som funktion af demografiske, socioøkonomiske og geografiske husstands-karakteristika. Odds ratio.KonfidensintervalOddsRatioStd.fejlSign.NedregrænseØvregrænse

Familiens uddannelsesniveauErhvervsfaglig eller kort videregåendeuddannelseUnder uddannelseIngen kompetencegivende uddannelseMangler uddannelsesoplysninger0,9161,0551,0320,9500,9871,1110,8470,8990,9561,3970,7351,0571,1801,4311,0801,8000,9950,8431,4251,2141,3541,0090,9320,9150,0920,2250,1130,1300,0840,0660,0920,1700,0880,5870,2770,2630,2360,3430,1480,7080,1450,2250,0760,1900,1280,1530,0550,130*******0,7530,6940,8330,7260,8350,9900,6850,6210,7980,6130,3520,6500,7980,8950,8260,8330,7480,4991,2840,8941,1250,7490,8300,6921,1151,6041,2791,2421,1671,2481,0481,3021,1443,1821,5371,7201,7462,2901,4133,8901,3241,4231,5821,6491,6291,3581,0471,210

VelfærdsydelserDagpengeKontanthjælpVarig ydelseUnder uddannelseRestgruppen

Antal dage på psykiatrisk hospitalEnTo til syv dageMere end en uge

Psykiatrisk hospitalsindlæggelseEnTo eller flere

HospitalsindlæggelserOp til 3 gangeFlere en tre gange

Antal dage på hospitalOp til en ugeMere end en uge

UdlejningsforholdPrivat udlejningOffentlig udlejningAnden udlejning

BoligtypeParcelhusRækkehusAndet byggeri

(Fortsættes)

379

BopælskommuneOmegnskommunerDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner0,7651,0241,1150,0440,0220,069*****0,6830,9820,9870,8571,0681,259

Anm.: Beregningsgrundlag: 11.956. Signifikansniveau: * < 0,10; ** < 0,05; *** < 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

380

BILAGSTABEL B5.2Logistisk regression over sandsynligheden for at få en omskiftlig tilværelse forpar og andre voksne som funktion af demografiske, socioøkonomiske og geografi-ske husstandskarakteristika. Odds ratio.KonfidensintervalOdds Ratio Std.fejlEffektiv udsættelse2,1511,1690,9991,8770,7521,0521,1330,7091,1130,9851,0000,4990,6020,1981,0001,0001,0121,0001,1040,9901,0681,1031,2811,2790,2230,0880,0930,2620,1900,1450,1780,1170,0690,0180,0000,0950,0770,1090,0020,0000,0050,0000,0340,0030,1490,2090,1660,228*************************Sign.*****Nedregrænse1,7561,0090,8331,4270,4580,8030,8320,5140,9860,9520,9990,3440,4690,0670,9971,0001,0031,0001,0400,9840,8140,7600,9930,902Øvregrænse2,6361,3541,1982,4691,2361,3801,5420,9791,2561,0211,0000,7250,7720,5821,0031,0001,0211,0001,1720,9951,4031,6001,6521,813

ÅrÅr 2008År 2009

HusstandstypePar med børn under 18Par med børn over 18Andre voksne uden børnAndre voksne med børn

Antal børn i husstandenAntal børn i husstandenAntal børn i husstanden kvadreretAlder for den ældste i husstandenAlder for den ældste i husstandenAlder for den ældste i husstanden kvadreret

Familiens etniske oprindelseVestlige landeIkke-vestlige landeMangler oprindelsesoplysninger

Økonomiske forholdÆkvivalerede disponible indkomstÆkvivalerede disponible indkomst kvadreretGæld i percentilerGæld i percentiler kvadreretIndestående i percentilerIndestående i percentiler kvadreret

Familiens uddannelsesniveauErhvervsfaglig ellerUnder uddannelseIngen kompetencegivende uddannelseMangler uddannelsesoplysninger

(Fortsættes)

381

BILAGSTABEL B5.2 FORTSATLogistisk regression over sandsynligheden for at få en omskiftlig tilværelse forpar og andre voksne som funktion af demografiske, socioøkonomiske og geografi-ske husstandskarakteristika. Odds ratio.KonfidensintervalOdds Ratio Std.fejlSign.NedregrænseØvregrænse

Primær indkomstkildeDagpengeKontanthjælpVarig ydelseUnder uddannelseRestgruppen1,0831,2861,0961,0051,1301,9970,8251,5741,2820,7281,3441,0200,7850,8971,0991,9011,3241,0771,1321,4071,0801,1181,4300,1490,1380,2080,1620,2061,2480,6340,7000,4610,3310,2630,5200,1870,2570,0990,5070,1390,2030,1210,3810,1020,0620,119***********0,8271,0420,7560,7330,7910,5870,1830,6580,6340,2980,9150,3760,4930,5120,9211,1271,0780,7450,9190,8270,8991,0031,2141,4181,5871,5901,3771,6156,7963,7213,7612,5931,7761,9732,7701,2511,5731,3113,2051,6261,5571,3952,3941,2991,2471,685

Antal dage på psykiatrisk hospitalEnTo til syv dageMere end en uge

Psykiatrisk hospitalsindlæggelseEnTo eller flere

HospitalsindlæggelserOp til 3 gangeFlere en tre gange

Antal dage på hospitalOp til en ugeMere end en uge

UdlejningsforholdPrivat udlejningOffentlig udlejningAnden udlejning

BoligtypeParcelhusRækkehusAndet byggeri

BopælskommuneOmegnskommunerDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

Anm.: Beregningsgrundlag: 6.685. Signifikansniveau: * < 0,10; ** < 0,05; *** < 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

382

BILAGSTABEL B5.3Logistisk regression over sandsynligheden for at få en omskiftlig tilværelse forenlige som funktion af husstandstype og effektiv udsættelse. Odds ratio.KonfidensintervalOdds RatioEffektiv udsættelse3,5730,9550,8171,9441,0220,6090,7801,2490,7400,8491,332Std.fejl0,4290,0740,1430,7320,1400,1550,0770,2620,3930,0960,428****Sign.***Nedregrænse2,8240,8200,5800,9290,7810,3690,6420,8280,2620,6800,710Øvregrænse4,5201,1131,1504,0691,3361,0030,9471,8852,0941,0592,500

HusstandstypeEnlige kvinderEnlige mænd med børn under 18Enlige mænd med børn over 18Enlige kvinder med børn under 18Enlige kvinder med børn over 18

Udsættelse over enligeUdsatte enlige kvinderUdsatte enlige mænd med børn under 18Udsatte enlige mænd med børn over 18Udsatte enlige kvinder med børn under 18Udsatte enlige kvinder med børn over 18

Anm.: Beregningsgrundlag: 11.956. Signifikansniveau: * < 0,10; ** < 0,05; *** < 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

383

BILAGSTABEL B5.4Logistisk regression over sandsynligheden for at få en omskiftlig tilværelse forpar og andre voksne som funktion af husstandstype og effektiv udsættelse. Oddsratio.KonfidensintervalOdds RatioEffektiv udsættelse2,2971,9460,8391,0601,1870,8820,6480,9680,856Std.fejl0,3770,2930,2400,1620,2240,1690,4550,1890,217Sign.******Nedregrænse1,6651,4490,4780,7860,8190,6050,1640,6600,521Øvregrænse3,1692,6141,4711,4311,7181,2842,5631,4201,406

HusstandstypePar med børn under 18Par med børn over 18Andre voksne uden børnAndre voksne med børn

Udsættelse over par og andre voksneUdsatte par med børn under 18Udsatte par med børn over 18Udsatte andre voksne uden børnUdsatte andre voksne med børn

Anm.: Beregningsgrundlag: 6.685. Signifikansniveau: * < 0,10; ** < 0,05; *** < 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B5.5Logistisk regression over sandsynligheden for at få en omskiftlig tilværelse forenlige som funktion af etnicitet og effektiv udsættelse. Odds ratio.KonfidensintervalOdds RatioEffektiv udsættelse3,2160,6400,6811,3051,276Std. Fejl0,3290,1080,0570,2870,175*Sign. Nedre grænse Øvre grænse*******2,6310,4590,5780,8480,9763,9300,8920,8032,0081,669

Familiens etniske oprindelseVestlige landeIkke-vestlige lande

Udsættelse over etnicitetUdsatte fra vestlige landeUdsatte fra ikke-vestlige lande

Anm.: Beregningsgrundlag: 11.956. Signifikansniveau: * < 0,10; ** < 0,05; *** < 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

384

BILAGSTABEL B5.6Logistisk regression over sandsynligheden for at få en omskiftlig tilværelse forpar og andre voksne som funktion af etnicitet og effektiv udsættelse. Odds ratio.KonfidensintervalOdds RatioEffektiv udsættelse2,0740,5540,5690,8131,185Std.fejl Sign. Nedre grænse Øvre grænse0,1950,1410,0560,2130,287********1,7240,3360,4690,4860,7372,4940,9120,6911,3591,905

Familiens etniske oprindelseVestlige landeIkke-vestlige lande

Udsættelse over etnicitetUdsatte fra vestlige landeUdsatte fra ikke-vestlige lande

Anm.: Beregningsgrundlag: 6.685. Signifikansniveau: * < 0,10; ** < 0,05; *** < 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B5.7Logistisk regression over sandsynligheden for at få en omskiftlig tilværelse forenlige som funktion af velfærdsydelser og effektiv udsættelse. Odds ratio.KonfidensintervalOdds RatioEffektiv udsættelse2,9140,8860,8950,7630,9790,933Std.fejl0,3350,0930,0630,0880,1700,116**Sign. Nedre grænse Øvre grænse***2,3270,7210,7790,6090,6960,7313,6501,0891,0280,9561,3771,190

Primær indkomstkildeDagpengeKontanthjælpVarig ydelseUnder uddannelseRestgruppen

Udsættelse over primærindkomstkildeUdsatte med dagpengeUdsatte med kontanthjælpUdsatte med varig ydelseUdsatte under uddannelseUdsatte i restgruppen1,3471,7221,2880,8181,0720,2690,2330,1970,1150,220****0,9111,3210,9540,6210,7171,9922,2431,7381,0791,604

Anm.: Beregningsgrundlag: 11.956. Signifikansniveau: * < 0,10; ** < 0,05; *** < 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

385

BILAGSTABEL B5.8Logistisk regression over sandsynligheden for at få en omskiftlig tilværelse forpar og andre voksne som funktion af velfærdsydelser og effektiv udsættelse.Odds ratio.KonfidensintervalOdds Ratio Std.fejl Sign. Nedre grænse Øvre grænseEffektiv udsættelse2,0931,1431,1061,0081,0611,2330,8731,5381,2960,8500,8410,2030,1760,1060,2130,1710,2630,1890,3640,3660,1670,207****1,7310,8450,9170,6660,7740,8120,5710,9680,7450,5780,5192,5301,5461,3331,5241,4561,8741,3342,4452,2551,2511,361

Primær indkomstkildeDagpengeKontanthjælpVarig ydelseUnder uddannelseRestgruppen

Udsættelse over primær indkomstkildeUdsatte med dagpengeUdsatte med kontanthjælpUdsatte med varig ydelseUdsatte under uddannelseUdsatte i restgruppen

Anm.: Beregningsgrundlag: 6.685. Signifikansniveau: * < 0,10; ** < 0,05; *** < 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B5.9Logistisk regression over sandsynligheden for at få en omskiftlig tilværelse forenlige som funktion af region og effektiv udsættelse. Odds ratio.KonfidensintervalOdds RatioEffektiv udsættelse7,4961,0381,4851,9910,6100,4870,280Std.fejl Sign.0,1030,0690,0550,1110,0560,0330,021******************Nedregrænse7,2960,9121,3811,7840,5110,4270,242Øvregrænse7,7021,1831,5982,2220,7300,5560,325

BopælskommuneOmegnskommunerDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

Udsættelse over kommuneUdsat i omegnskommunerUdsat i de fire næststørste kommunerUdsat i de øvrige kommuner

Anm.: Beregningsgrundlag: 11.956. Signifikansniveau: * < 0,10; ** < 0,05; *** < 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

386

BILAGSTABEL B5.10Logistisk regression over sandsynligheden for at få en omskiftlig tilværelse forpar og andre voksne som funktion af region og effektiv udsættelse. Odds ratio.KonfidensintervalOdds RatioEffektiv udsættelse3,1421,3131,2541,8790,6910,8400,516Std.fejl0,0660,1330,0870,1460,1140,1340,069***Sign.*************Nedregrænse3,0151,0771,0951,6140,5000,6140,397Øvregrænse3,2741,6001,4372,1870,9541,1480,670

BopælskommuneOmegnskommunerDe fire næststørste kommunerØvrige kommuner

Udsættelse over kommuneUdsat i omegnskommunerUdsat i de fire næststørste kommunerUdsat i de øvrige kommuner

Anm.: Beregningsgrundlag: 6.685. Signifikansniveau: * < 0,10; ** < 0,05; *** < 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

387

BILAG 6BILAG 6.1

KAPITEL 8

FIGUR B6.11Boligorganisationerne fordelt efter deres vurdering af, om et lavt antal billige lej-ligheder med 1, 2-3, 4 eller flere værelser er årsag til antallet af udsættelser iboligorganisationen. Procent.

For få billige 1-værelses lejligheder

For få billige 2-3-værelses lejligheder

For få billige 4 eller flere værelseslejligheder

Renovering/sammenlægninger af smålejligheder0Enig/meget enig204060ProcentIrrelevant80100

Uenig/meget uenig

Anm.: Beregningsgrundlag: 71 Boligorganisationer.Kilde: Egen survey-undersøgelse blandt boligorganisationerne.

388

BILAG 7

KAPITEL 11

BILAG 7.1 INTRODUKTIONSYDELSE OG STARTHJÆLPBILAGSFIGUR B7.1Andelen af husstande i kategorien familier, husstande med børn, husstande hvorden ældste i husstanden er kvinde samt gennemsnitsalderen for den ældste ihusstanden, særskilt for husstandens indrejsedato i perioder af 2 måneder. Pro-cent.807060Procent50403020100jul-01aug-01sep-01okt-01nov-01dec-01jan-02feb-02mar-02apr-02maj-02jun-02jul-02aug-02sep-02okt-02nov-02dec-02jan-03feb-03mar-03apr-03maj-03jun-03FamilieBørnKvinderAlderAnm.: Den lodrette streg for markerer skæringsdatoen 1. juli 2002, hvor lovændringerne fik virkning.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

389

BILAGSTABEL B7.1Ændringen i andelen af husstande i kategorien familier, husstande med børn, hus-stande, hvor den ældste i husstanden er kvinde samt gennemsnitsalderen for denældste i husstanden på datoen for indførelsen af introduktionsydelsen og start-hjælpen. Procent.KvindeEstimation 1 (BW x 1)Estimation 2 (BW x 2)Estimation 3 (BW x 3)Estimation 4 (BW x 4)Estimation 5 (BW x 5)Estimation 6 (BW x 6)Estimation 7 (BW x 7)Estimation 8 (BW x 8)Estimation 9 (BW x 9)Estimation 10 (BW x 10)Initial båndvidden (BW)-68,5-43,8-35,9-29,6-28,3-28,3-28,1-29-31,7-31,83,83************************Alder4,283,2272,4141,0520,4450,159-0,171-0,265-0,481-0,59710,24Familie-58,1-32,8-30,2-30,9-34,6-35,6-33,8-35-33,1-30,24,25**************************Børn-47,5-6,3-6,2-32,1-1,9-7-10,1-11-12,93,34

Anm.: Signifikansniveau: * < 0,1; ** < 0,05; *** < 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

390

BILAGSFIGUR B7.2Andelen af husstande fra Norden og EU, øvrige EU og vestlige lande, særskilt forhusstandens indrejsedato i perioder af 2 måneder. Procent.2520151050jul-01aug-01sep-01okt-01nov-01dec-01jan-02feb-02mar-02apr-02maj-02jun-02jul-02aug-02sep-02okt-02nov-02dec-02jan-03feb-03mar-03apr-03maj-03jun-03Norden og EUØvrige EUVestlige landeAnm.: Den lodrette streg for markerer skæringsdatoen 1. juli 2002, hvor lovændringerne fik virkning.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B7.2Ændringen i andelen af husstande fra Norden og EU, øvrige EU og vestlige landepå datoen for indførelsen af introduktionsydelsen og starthjælpen. Procent.Norden og EUEstimation 1 (BW x 1)Estimation 2 (BW x 2)Estimation 3 (BW x 3)Estimation 4 (BW x 4)Estimation 5 (BW x 5)Estimation 6 (BW x 6)Estimation 7 (BW x 7)Estimation 8 (BW x 8)Estimation 9 (BW x 9)Estimation 10 (BW x 10)Initial båndvidden (BW)17,76,20,22,94,54,44,95,966,53,45*Øvrige Europa19,221,330,928,725,322,52018,616,814,73,22*****************************Vestlige lande2,312,7-4,2-6,8-8,2-8,6-7,3-5,9-5,3-4,92,47*

Anm.: Signifikansniveau: * < 0,1; ** < 0,05; *** < 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

Procent

391

BILAGSFIGUR B7.3Andelen af husstande fra Afrika, Irak, Afghanistan og øvrige lande, særskilt forhusstandens indrejsedato i perioder af 2 måneder. Procent.353025Procent20151050jul-01aug-01sep-01okt-01nov-01dec-01jan-02feb-02mar-02apr-02maj-02jun-02jul-02aug-02sep-02okt-02nov-02dec-02jan-03feb-03mar-03apr-03maj-03jun-03AfrikaIrakAfghanistanØvrigeAnm.: Den lodrette streg for markerer skæringsdatoen 1. juli 2002, hvor lovændringerne fik virkning.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

BILAGSTABEL B7.3Ændringen i andelen af husstande fra Afrika, Irak, Afghanistan og øvrige lande pådatoen for indførelsen af introduktionsydelsen og starthjælpen. Procent.AfrikaEstimation 1 (BW x 1)Estimation 2 (BW x 2)Estimation 3 (BW x 3)Estimation 4 (BW x 4)Estimation 5 (BW x 5)Estimation 6 (BW x 6)Estimation 7 (BW x 7)Estimation 8 (BW x 8)Estimation 9 (BW x 9)Estimation 10 (BW x 10)Initial båndvidden (BW)58,421,52728,728,930,129,729,32727,33,14***********************Irak-105,7-62,5-50-42,2-35,8-30,2-25-22,2-19,6-16,53,04*******************Afghanistan-50,5-8,9-15,8-14,4-14,2-17,8-18,1-19-19,8-22,73,34***********Øvrige lande16,815,57,8-1,8-6,5-8-8,3-7,8-7-5,94,01

Anm.: Signifikansniveau: * < 0,1; ** < 0,05; *** < 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

392

BILAG 7.2 KONTANTHJÆLPSLOFTETTABEL B7.4Enlige mænd og kvinder, der modtager kontanthjælp i en periode på mellem 7 og18 måneder, fordelt efter husstandsspecifikke karakteristika. Procent.Enlige mænd2002/032004/052002/03Enlige kvinder2004/05

Antal børn i husstandenIngen børnEt barnTo eller flere børn9262863110523105651824201919243429925385312062410555162323 ***191916 ***3735 ***36313383314051812603162326221421333335303577 ***320 ***062012584172325231313 ***37 ***37 *****

Etnisk baggrundDanskereVestlige landeIkke-vestlige lande

Familiens uddannelsesniveauMellemlang/lang videregående uddannelseErhvervsfaglig eller kort videregåendeuddannelseUnder uddannelseIngen kompetencegivende uddannelseMangler uddannelsesoplysninger

Familiens samlede gældIngenBlandt de 25 pct. i laveste kvartilBlandt de 25 pct. i mellemlaveste kvartilBlandt de 25 pct. i mellemhøjeste kvartilBlandt de 25 pct. i højeste kvartil

Beskæftigelsesstatus året forindenBeskæftigelseDagpengeKontanthjælp

(Fortsættes)

393

TABEL B7.4 FORTSATEnlige mænd og kvinder, der modtager kontanthjælp i en periode på mellem 7 og18 måneder, fordelt efter husstandsspecifikke karakteristika. Procent.Enlige mænd2002/032004/052002/03Enlige kvinder2004/05

UdlejningsforholdAlmen boligPrivat ejede udlejningsboligerOffentligt ejede udlejningsboligerAndet47364135036310**6128296326 **210

Anm.: Beregningsgrundlag: 3.847 enlige mandlige og 4.711 enlige kvindelige kontanthjælpsmodtagere. Signifikanstestangiver signifikansniveauet for forskellen mellem kontanthjælpsmodtagerne før og efter, kontanthjælpsloftet fikvirkning. Signifikans: * <0,1; ** <0,05; *** 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registre fra Domsstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

394

TABEL B7.5Par, hvor en eller begge voksne modtager kontanthjælp i en periode på mellem 7og 18 måneder, fordelt efter husstandsspecifikke karakteristika hvert år i perioden2002-2005. Procent.2002200320042005 Sign.

Antal børn i husstandenIngen børnEt barnTo eller flere børn2928436823010361138110161924315725122426505124813361235114201921274228273528377422412351635181319253556261432284072127113317370714172438552714**********************************

Etnisk baggrundDanskereVestlige landeIkke-vestlige lande

Familiens uddannelsesniveauMellemlang eller lang videregående uddannelseErhvervsfaglig eller kort videregående uddannelseUnder uddannelseIngen kompetencegivende uddannelseMangler uddannelsesoplysninger

Familiens samlede gældIngenBlandt de 25 pct. i laveste kvartilBlandt de 25 pct. i mellemlaveste kvartilBlandt de 25 pct. i mellemhøjeste kvartilBlandt de 25 pct. i højeste kvartil

Beskæftigelsesstatus året forindenBeskæftigelseDagpengeKontanthjælp

(Fortsættes)

395

TABEL B7.5 FORTSATPar, hvor en eller begge voksne modtager kontanthjælp i en periode på mellem 7og 18 måneder, fordelt efter husstandsspecifikke karakteristika hvert år i perioden2002-2005. Procent.2002200320042005 Sign.

UdlejningsforholdAlmen boligPrivat ejede udlejningsboligerOffentligt ejede udlejningsboligerAndet582911265232105432112553329******

Anm.: Beregningsgrundlag: 6.575 par, hvor en eller begge voksne modtager kontanthjælp i en periode på mellem 7 og 18måneder. Signifikanstest angiver signifikansniveauet for forskellen mellem kontanthjælpsmodtagerne før og efter,kontanthjælpsloftet fik virkning. Signifikans: * <0,1; ** <0,05; *** 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registre fra Domsstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Vi finder få statistisk signifikante forskelle blandt både enlige mandligeog kvindelige kontanthjælpsmodtagere før og efter lovændringen. Somdet fremgår af bilagstabel B7.4, stiger andelen af enlige kvinder med an-den etnisk baggrund end dansk fra samlet 17 pct. i perioden 2002/2003til 23 pct. i perioden 2004/2005. Andelen, der er i beskæftigelse den sid-ste uge i november året forinden, falder både blandt enlige mænd og en-lige kvinder. Tilsvarende er andelen, der modtager kontanthjælp, steget.Dette tyder således på, at gruppen af kontanthjælpsmodtagere i periodenefter lovændringen fik virkning har en svagere arbejdsmarkedstilknytning.Som det fremgår af bilagstabel B7.5, finder vi flere væsentligeændringer i den demografiske og socioøkonomiske sammensætningblandt par. Andelen uden børn stiger således fra før til efter kontant-hjælpsloftet har fået virkning, hvorimod andelen med 2 eller flere børn erfaldet. Andelen med 2 eller flere børn er særligt højt i 2003.Endvidere er andelen af par, hvor den ene part har dansk oprin-delse, steget fra 58 til 73 pct. og andelen, hvor begge er indvandrere ellerefterkommere fra ikke-vestlige lande, falder. Andelen af par, hvor denene part har dansk baggrund, er særlig lav i 2003, og tilsvarende er ande-len af par, hvor begge er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestligelande særligt høj i 2003.Ser vi på de socioøkonomiske forhold, finder vi ikke nævnevær-dige forskelle i forhold til andelen, hvor den ene part har en kompeten-cegivende uddannelse. Imidlertid finder vi, at den andel blandt par, hvoren eller begge er i beskæftigelse den sidste uge i november det forudgå-

396

ende år, er stigende. Tilsvarende er andelen af par med større gæld i pen-geinstitutter stigende. I begge tilfælde er andelen i 2003 særlig lav. Nogettyder således på, at der i 2004 er tale om en særlig ressourcesvag gruppe.

397

BILAG 8

KAPITEL 12

BILAGSTABEL B8.1Fordelingen af enlige mænd før og efter indsatskommunerne øgede deres indsats,særskilt for husstandsspecifikke karakteristika og for indsats- og kontrolkommu-ner samt DiD-estimatet for forskellen i ændringen fra før til efter kontrolleret forkommune-fixed effects. Procent.KontrolkommunerFørEfterIndsatskommunerFørEfterDiD-est.Sign.

Antal børn i husstandenEt barnTo eller flere børn2,70,889,64,06,42,90,888,63,96,72,90,891,73,25,23,10,891,02,95,1-0,070,030,39-0,18-0,34**

Etnisk baggrundDanskereVestlige landeIkke-vestlige lande

Familiens uddannelsesniveauMellemland eller lang videregåen-de uddannelseErhvervsfaglig eller kort videregå-ende uddannelseUnder uddannelseIngen kompetencegivendeuddannelseMangler uddannelsesoplysninger15,331,49,837,16,445,63,05,029,613,53,41,427,220,523,327,615,931,79,237,55,743,73,86,030,012,63,91,527,319,821,929,510,432,412,438,96,041,03,04,733,115,22,90,828,222,624,224,210,932,711,839,35,438,14,15,434,214,43,81,128,522,722,625,1-0,22-0,040,090,040,13-0,970,24-0,360,620,090,380,090,220,84-0,25-0,90*******

Primær indkomstkildeBeskæftigelseDagpenge eller orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen

Familiens samlede indkomstIngen25 pct. i laveste kvartil25 pct. i mellemlaveste kvartil25 pct. i mellemhøjeste kvartil25 pct. i højeste kvartil

(Fortsættes)

398

BILAGSTABEL B8.1 FORTSATFordelingen af enlige mænd før og efter indsatskommunerne øgede deres indsats,særskilt for husstandsspecifikke karakteristika og for indsats- og kontrolkommu-ner samt DiD-estimatet for forskellen i ændringen fra før til efter kontrolleret forkommune-fixed effects. Procent.KontrolkommunerFørEfterIndsatskommunerFørEfterDiD-est.Sign.

ByggeriParcelhusRækkehusEtagebyggeriAndet byggeri3,37,884,54,433,530,23,732,6274.9183,48,284,04,433,929,03,733,491.9025,317,670,17,047,234,54,413,9267.4555,418,169,86,747,633,04,614,891.490-0,050,080,23-0,260,01-0,330,230,10725.765*

UdlejningsforholdAlmen boligPrivat ejede udlejningsboligerOffentligt ejede udlejningsboligerAndetBeregningsgrundlag

Anm.: Signifikansniveau: * <0,10; ** <0,05; *** 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registre fra Domsstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

399

BILAGSTABEL B8.2Fordelingen af enlige kvinder før og efter indsatskommunerne øgede deres ind-sats, særskilt for husstandsspecifikke karakteristika og for indsats- og kontrol-kommuner samt DiD-estimatet for forskellen i ændringen fra før til efter kontrol-leret for kommune-fixed effects. Procent.Kontrolkommuner IndsatskommunerFørEfterFørEfterDiD-est.Sign.

Antal børn i husstandenEt barnTo eller flere børn10,78,290,73,95,411,18,489,93,85,911,29,692,92,94,311,39,592,22,74,6-0,16-0,300,18-0,11-0,20***

Etnisk baggrundDanskereVestlige landeIkke-vestlige lande

Familiens uddannelsesniveauMellemlang eller lang videregåen-de uddannelseErhvervsfaglig eller kort videregå-ende uddannelseUnder uddannelseIngen uddannelseMangler oplysninger17,626,18,438,59,435,12,64,444,311,71,90,522,627,129,320,63,613,380,42,719,027,17,938,97,135,72,44,943,811,22,20,621,325,429,323,43,913,879,72,613,325,79,343,18,631,02,64,748,311,71,80,320,830,431,616,95,927,962,93,314,226,79,143,26,931,02,24,848,711,32,10,519,628,631,919,46,228,462,23,2-0,49-0,090,28-0,220,52-0,54-0,18-0,290,870,130,010,010,140,000,30-0,450,020,07-0,05-0,04*****

Primær indkomstkildeBeskæftigelseDagpenge eller orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen

Familiens samlede indkomstIngen25 pct. i laveste kvartil25 pct. i mellemlaveste kvartil25 pct. i mellemhøjeste kvartil25 pct. i højeste kvartil

ByggeriParcelhusRækkehusEtagebyggeriAndet byggeri

(Fortsættes)

400

BILAGSTABEL B8.2 FORTSATFordelingen af enlige kvinder før og efter indsatskommunerne øgede deres ind-sats, særskilt for husstandsspecifikke karakteristika og for indsats- og kontrol-kommuner samt DiD-estimatet for forskellen i ændringen fra før til efter kontrol-leret for kommune-fixed effects. Procent.Kontrolkommuner IndsatskommunerFørEfterFørEfterDiD-est.Sign.

UdlejningsforholdAlmene boligerPrivatejede boligerOffentligt ejede boligerAndre boligerBeregningsgrundlag38,326,63,831,2402.12137,726,14,032,249,829,44,316,549,828,44,517,40,60-0,46-0,03-0,11

133.716 401.337 136.424 1.073.598

Anm.: Signifikansniveau: * <0,10; ** <0,05; *** 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registre fra Domsstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

401

BILAGSTABEL B8.3Fordelingen af par før og efter indsatskommunerne øgede deres indsats, særskiltfor husstandsspecifikke karakteristika og for indsats- og kontrolkommuner samtDiD-estimatet for forskellen i ændringen fra før til efter kontrolleret for kommu-ne- fixed effects. Procent.Kontrolkommuner IndsatskommunerFørEfterFørEfterDiD-est.Sign.

Antal børn i husstandenEt barnTo eller flere børn16,420,787,32,310,417,120,486,42,810,414,019,288,31,710,014,718,387,72,19,80,01-0,680,19-0,12-0,07***

Etnisk baggrundDanskereVestlige landeIkke-vestlige lande

Familiens uddannelsesniveauMellemlang eller langvideregående uddannelseErhvervsfaglig eller kortvideregående uddannelseUnder uddannelseIngen uddannelseMangler oplysninger31,140,57,918,22,368,42,22,719,17,00,70,315,223,621,139,87,314,177,41,233,039,27,817,52,568,52,22,818,87,10,60,414,922,920,541,47,413,977,51,222,443,410,321,82,161,12,53,424,38,30,50,217,128,623,131,012,827,757,81,723,342,910,621,02,360,02,63,524,68,70,60,316,928,222,432,213,027,557,81,7-0,950,770,37-0,14-0,05-1,230,230,070,590,220,12-0,010,100,30-0,07-0,330,030,05-0,07-0,01****

Primær indkomstkildeBeskæftigelseDagpenge eller orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen

Familiens samlede indkomstIngen25 pct. i laveste kvartil25 pct. i mellemlaveste kvartil25 pct. i mellemhøjeste kvartil25 pct. i højeste kvartil

ByggeriParcelhusRækkehusEtagebyggeriAndet byggeri

(Fortsættes)

402

BILAGSTABEL B8.3FORTSATFordelingen af par før og efter indsatskommunerne øgede deres indsats, særskiltfor husstandsspecifikke karakteristika og for indsats- og kontrolkommuner samtDiD-estimatet for forskellen i ændringen fra før til efter kontrolleret for kommu-ne- fixed effects. Procent.Kontrolkommuner IndsatskommunerFørEfterFørEfterDiD-est.Sign.

UdlejningsforholdAlmene boligerPrivatejede boligerOffentligt ejede boligerAndre boligerBeregningsgrundlag36,225,41,337,1295.38934,324,91,339,699.64748,631,11,418,9283.44847,331,41,320,095.9760,630,79-0,07-1,35774.460*

Anm.: Signifikansniveau: * <0,10; ** <0,05; *** 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registre fra Domsstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

403

’BILAG 8.2 UNDERRETNINGSPLIGTENBILAGSTABEL B8.4Fordelingen af enlige mænd før og efter indførelsen af underretningspligten, sær-skilt for husstandsspecifikke karakteristika og for privatejede og almene boligersamt DiD-estimatet for forskellen i ændringen fra før til efter kontrolleret forkommune-fixed effects. Procent.Privatejede udlej-ningsboligerFørEfterAlmene boligerFørEfterDiD-est. Sign.

Antal børn i husstandenEt barnTo eller flere børn2,60,792,34,33,42,80,891,54,03,23,91,288,92,78,54,01,288,12,68,7-0,18-0,09-0,020,340,5*********

Etnisk herkomstDanskereVestlige landeIkke-vestlige lande

Familiens uddannelsesniveauMellemlang eller langvideregående uddannelseErhvervsfaglig eller kortvideregående uddannelseUnder uddannelseIngen uddannelseMangler oplysninger12,633,213,235,06,049,92,93,723,316,43,91,630,220,721,925,613,233,213,134,95,646,84,14,623,616,14,82,031,320,819,926,07,732,88,145,36,137,23,46,740,39,92,60,523,324,827,024,57,733,07,946,05,433,94,37,941,29,33,40,624,324,625,624,9-0,520,16-0,150,92-0,4-0,25-0,260,260,6-0,26-0,1-0,220-0,390,50,12************

Primær indkomstkildeBeskæftigelseDagpenge eller orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen

Familiens samlede indkomstIngen25 pct. i laveste kvartil25 pct. i mellemlaveste kvartil25 pct. i mellemhøjeste kvartil25 pct. i højeste kvartil

(Fortsættes)

404

BILAGSTABEL B8.4FORTSATFordelingen af enlige mænd før og efter indførelsen af underretningspligten, sær-skilt for husstandsspecifikke karakteristika og for privatejede og almene boligersamt DiD-estimatet for forskellen i ændringen fra før til efter kontrolleret forkommune-fixed effects. Procent.Privatejede udlej-ningsboligerFørEfterAlmene boligerFørEfterDiD-est. Sign.

ByggeriParcelhusRækkehusEtagebyggeriAndet byggeri13,08,068,910,114,313,017,655,1248.00313,97,868,110,213,613,318,055,080.4720,920,076,13,010,526,621,241,7300.1970,920,775,62,910,026,721,142,2102.812-0,880,820,31-0,250,12-0,18-0,530,6731.484

KommuneKøbenhavnOmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommunerBeregningsgrundlag

Anm.: Signifikansniveau: * <0,10; ** <0,05; *** 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registre fra Domsstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

405

BILAGSTABEL B8.5Fordelingen af enlige kvinder før og efter indførelsen af underretningspligten sær-skilt for husstandsspecifikke karakteristika og for privatejede og almene boligersamt DiD-estimatet for forskellen i ændringen fra før til efter kontrolleret forkommune fixed effects. Procent.PrivatejedeudlejningsboligerFørEfterAlmene boligerFørEfterDiD-est. Sign.

Antal børn i husstandenEt barnTo eller flere børn10,09,294,23,62,210,69,993,73,42,214,012,289,83,07,214,111,889,03,07,8-0,49-1,11-0,260,210,6***********

Etnisk herkomstDanskereVestlige landeIkke-vestlige lande

Familiens uddannelsesniveauMellemlang eller lang videregåendeuddannelseErhvervsfaglig eller kort videregåen-de uddannelseUnder uddannelseIngen uddannelseMangler oplysninger17,026,311,637,27,938,32,63,139,214,62,30,725,727,527,418,814,212,967,35,618,527,311,237,06,038,92,43,638,414,22,70,924,326,427,421,015,412,966,05,710,227,46,048,67,929,43,06,951,27,81,70,113,533,235,917,31,628,768,31,510,628,55,949,06,029,12,57,251,77,52,00,213,130,736,819,21,629,467,61,4-0,940,040,20,690,01-0,85-0,32-0,211,310,15-0,07-0,171,06-1,370,81-0,33-1,140,740,55-0,15********************************

Primær indkomstkildeBeskæftigelseDagpenge eller orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen

Familiens samlede indkomstIngen25 pct. i laveste kvartil25 pct. i mellemlaveste kvartil25 pct. i mellemhøjeste kvartil25 pct. i højeste kvartil

ByggeriParcelhusRækkehusEtagebyggeriAndet byggeri

(Fortsættes)

406

BILAGSTABEL B8.5 FORTSATFordelingen af enlige kvinder før og efter indførelsen af underretningspligten sær-skilt for husstandsspecifikke karakteristika og for privatejede og almene boligersamt DiD-estimatet for forskellen i ændringen fra før til efter kontrolleret forkommune fixed effects. Procent.PrivatejedeudlejningsboligerFørEfterAlmene boligerFørEfterDiD-est. Sign.

KommuneKøbenhavnOmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommunerBeregningsgrundlag13,714,417,254,813,014,817,255,09,528,418,843,3501.9168,728,818,843,8-0,15-0,01-0,120,27

321.363 105.694

168.336 1.097.309

Anm.: Signifikansniveau: * <0,10; ** <0,05; *** 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registre fra Domsstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

407

BILAGSTABEL B8.6Fordelingen af par før og efter indførelsen af underretningspligten særskilt forhusstandsspecifikke karakteristika og for privatejede og almene boliger samt DiD-estimatet for forskellen i ændringen fra før til efter kontrolleret for kommunefixed effects. Procent.PrivatejedeudlejningsboligerFørEfterAlmene boligerFørEfterDiD-est.Sign.

Antal børn i husstandenEt barnTo eller flere børn15,218,494,52,72,816,118,793,13,22,915,325,279,31,419,315,723,978,51,919,4-0,53-1,590,540,01-0,04*********

Etnisk herkomstDanskereVestlige landeIkke-vestlige lande

Familiens uddannelsesniveauMellemlang eller lang videregå-ende uddannelseErhvervsfaglig eller kort videre-gående uddannelseUnder uddannelseIngen uddannelseMangler oplysninger27,640,611,317,82,670,51,81,616,58,71,00,516,222,821,738,928,611,357,13,028,539,911,416,83,370,12,12,315,78,90,90,616,322,720,939,629,611,556,12,816,648,06,027,42,160,23,35,227,14,00,30,114,132,524,528,93,129,067,20,616,947,86,227,22,058,33,35,428,44,30,40,114,232,524,029,23,229,666,60,7-0,610,50,080,76-0,72-1,49-0,28-0,451,970,090,16-0,150,160,10,22-0,33-0,970,40,380,19********************************

Primær indkomstkildeBeskæftigelseDagpenge eller orlovKontanthjælpUddannelseVarig ydelseRestgruppen

Familiens samlede indkomstIngen25 pct. i laveste kvartil25 pct. i mellemlaveste kvartil25 pct. i mellemhøjeste kvartil25 pct. i højeste kvartil

ByggeriParcelhusRækkehusEtagebyggeriAndet byggeri

(Fortsættes)

408

8BILAGSTABEL B8.6 FORTSATFordelingen af par før og efter indførelsen af underretningspligten særskilt forhusstandsspecifikke karakteristika og for privatejede og almene boliger samt DiD-estimatet for forskellen i ændringen fra før til efter kontrolleret for kommunefixed effects. Procent.PrivatejedeudlejningsboligerFørEfterAlmene boligerFørEfterDiD-est.Sign.

KommuneKøbenhavnOmegnskommunerneDe fire næststørste kommunerØvrige kommunerBeregningsgrundlag12,214,817,155,8235.95811,915,517,854,978.6629,635,320,734,4339.1809,035,620,934,4110.403-0,2-0,31-0,420,93764.203***

Anm.: Signifikansniveau: * <0,10; ** <0,05; *** 0,01.Kilde: Egne beregninger på baggrund af registre fra Domsstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

409

LITTERATURAktivloven LBK nr. 190 af 24/02/2012.Almenboligloven LBK nr. 884 af 10/08/2011.Almenlejeloven LBK nr. 961 af 11/08/2010.Andersen, H.S. (1995): Explanations of Urban Decay and Renewal onthe Housing Market – What can Europe learn from AmericanResearch?Neatherland’s Journal of Housing and the Built Environment,s. 1065-85.Andersen, H.S. (2005):Den sociale og etniske udvikling i almene boligafdelinger.Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.Angrist, D.A. & J.Pischke (2009):Mostly Harmless Econometrics: An Empiri-cist’s Companion.Princeton University Press. UK.Antoft, R.H. & H. Salomonsen (2007): ’Det kvalitative casestudium: In-troduktion til en forskningsstrategi’. I: R.H. Antoft (red.):Hånd-værk og horisonter: Tradition og nytænkning i kvalitativ metode.Odense:Syddansk Universitetsforlag, s. 29-58.Arbejdsmarkedsstyrelsen (2004): På kanten af arbejdsmarkedet – en ana-lyse af de svageste grupper på arbejdsmarkedet. København: Ar-bejdsmarkedsstyrelsen.Bach, H.B. (2002a):Aktiv Socialpolitik - en evaluering af revalidering og aktive-ring.København: Socialforskningsinstituttet 02:16.

411

Bach, H.B. (2002b):Kontanthjælpsmodtageres aktivering og arbejdsudbud.Kø-benhavn: Socialforskningsinstituttet 02:3.Benjaminsen, L. (2009):Hjemløshed i Danmark 2009. National kortlægning.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,09:25.Bekendtgørelse om udbetaling af boligstøtte, BEK nr. 615 af 08-07-1992.Beskæftigelsesministeriet (2006):Kulegravning af kontanthjælpsområdet.Kø-benhavn. Beskæftigelsesministeriet.Blauenfeldt, M.; H. Hansen & A. Johansen (2006):Flygtninge på starthjælp.Casa. Oktober 2006.Boligstøtteloven LBK nr. 663 af 14-06-2011Christensen, G. & T.H. Nielsen (2008):Hvorfor lejere bliver sat ud af deresbolig.København: Socialforskningsinstituttet 08:09.Dansk Arbejdsgiverforening (2005):Arbejdsmarkedsrapport 2005.Køben-havn: DA Forlag.Edgar, B. & H. Meert (2005): Fourth Review of Statistics on Home-lessness in Europe. Feantsa. Brussels.Ellerbæk L.S. & A. Høst (2012):Udlejningsredskaber i almene boligområder.En analyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligom-råder.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter forVelfærd, 12:05.Filges, T. (2000):De langvarige kontanthjælpsmodtagere.København: Social-forskningsinstituttet.Forslag til Lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om lejeog forskellige andre love, fremsat den 11. december 2008 af vel-færdsministeren(KarenJespersen):https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122498&exp=1. Besøgt 27-08-2012.Graversen, B.K. og K. Tinggaard (2005):Loft over ydelser. Evaluering af loftetover ydelser til kontanthjælpsmodtagere.København: Socialforsknings-instituttet.Hansen, F.K.; H. Hansen & M.A. Hussain (2009):Personer og familier medde laveste ydelser som forsørgelsesgrundlag - en registerundersøgelse.Kø-benhavn. CASA.Huynh, D.; M.L. Schultz-Nielsen & T. Tranæs (2007):Employment Effectsof Reducing Welfare to Refugees.Study Paper No. 15. RockwoolFoundation Research Unit.

412

Harsløf, I. & Graversen, B.K. (2000):Kommunernes aktiverings- og revalide-ringsindsats - Spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner.Kø-benhavn: Socialforskningsinstituttet.Imbens, G.W. & Lemieux, T. (2008): “Regression discontinuity designs:A guide to practice” i Journal of Econometrics 142, s. 615-635.Imbens & Wooldridge, (2009): Recent Developments in the Economet-rics of Program Evaluation.Journal of Economic Literature,vol. 47,no. 1, s. 5-86.Integrationsloven LBK nr. 57 af 25-01-2000KL (Kommunernes Landsforening) & BL (Boligselskabernes Landsfor-ening) (2011):Begrænsning af udsættelser. I samarbejde mellem kommu-ner og boligorganisationer.Tilgængelig på: http://www.e-pages.dk/bl/160/. Besøgt 27-08-2012..Lejeloven LBK nr. 963 af 11-08-2010.Lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik ogforskellige andre love LBK nr. 1087 af 13-12-2000.Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven, LOVnr. 361 af 06-06-2002Munk, A. (1998):Forfalds- og fornyelsesprocesser i ældre bykvarter.Ph.d.-afhandling. SBI-rapport 305. Hørsholm: Statens Byggeforsk-ningsinstitut.Pensionsloven LBK nr. 783 af 09-07-2012, kap. 5.Retssikkerhedsloven LBK nr. 656 af 15-06-2011.Riis, O. (2001):Metoder på tværs. Om forudsætningen for sociologisk metodekom-bination.København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.Rosdahl, A. & Petersen, K.N. (2006):Modtagere af kontanthjælp. En littera-turoversigt om kontanthjælpsmodtagere og den offentlige indsats for at hjælpedem.København: Socialforskningsinstituttet.Serviceloven LBK nr. 810 af 19/07/2012.Socialministeriet (2010): Vejledning om kommunernes handlepligt oghandlemuligheder i forhold til udsættelsestruede eller udsatte le-jere. VEJ nr. 71 af 10-08-2010.Stigaard, D.L. (2011): Fra hjemløshed til egen bolig. Et interviewstudieblandt tidligere hjemløse. Netpublikation. København: SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 11:48.Wooldridge, J.M. (2003):Introductory Econometrics, A modern approach.2ndedition. Cincinatti, OH: South-Western College Publishing

413

ANVENDTE HJEMMESIDER:

Landsbyggefonden: http://www.lbf.dk/da/Analyse/Styringdialog.aspx.Besøgt 27-08-2012.Dansk Socialrådgiverforening:http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=306. Besøgt 27-08-2012.

414

SFI-RAPPORTER SIDEN 2011SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.11:01Liversage, A., V. Jakobsen & I.R. Hansen:”Det var ikke nemt, menjeg klarede det!” Interviewundersøgelse med etniske minoritetskvinder omuddannelse.156 sider. ISBN: 978-87-7119-000-7. Vejledende pris:150,00 kr.Filges, T. & H. Holt:AC-arbejdskraft i den vestlige del af RegionMidtjylland. Muligheder og barrierer.96 sider. ISBN: 978-87-7119-001-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Lausten, M., A.-K. Mølholt, H. Hansen, L.H. Schmidt & M.Aaquist:Forebyggende foranstaltninger 5-9 år. Dialoggruppe – om fore-byggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 3.184 sider. ISBN:978-87-7119-002-1. Vejledende pris: 180,00 kr.Jacobsen, J. & M. Lindstrøm:Lokal integration af førtidspensionister.110 sider. ISBN: 978-87-7119-003-8. Vejledende pris: 110 kr.Deding, M. (red.):Forskning om tvang i misbrugsbehandling. En kort-lægning foretaget af SFI Campbell.110 sider. ISBN: 978-87-7119-004-5. Netpublikation.

11:02

11:03

11:0411:05

415

11:06

11:07

11:08

11:09

11:10

11:11

11:12

11:13

11:14

11:15

11:16

Oldrup, H., M. Lindstrøm & S. Korzen:Vold mod førskolebørn.Praksis og barrierer for opsporing og underretning.110 sider. ISBN:978-87-7119-005-2. Netpublikation.Christensen, E.:Væk fra Grønland. Udsatte grønlændere, der er flyttettil Danmark med deres børn.88 sider. ISBN: 978-87-7119-006-9.Vejledende pris: 90,00 kr.Brink Thomsen, L. & J. Høgelund:Handicap og beskæftigelse. Ud-viklingen mellem 2002 og 2010.140 sider. ISBN: 978-87-7119-007-6. Vejledende pris: 140,00 kr.Bengtsson, S., H. Hansen & M. Røgeskov:Børn med en funk-tionsnedsættelse og deres familier. Den første kortlægning i Norden.108 si-der. ISBN: 978-87-7119-008-3. Vejledende pris: 110,00 kr.Vitus, K. & A.A. Kjær:PSP-samarbejdet. En kortlægning af PSP-Frederiksberg, Odense, Amager og Esbjerg.201 sider. ISBN: 978-87-7119-009-0. Netpublikation.Graversen, B.K.:Tættere på arbejdsmarkedet? Om effektmåling af be-skæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.78 sider.ISBN: 978-87-7119-010-6. e-ISBN: 978-87-7119-048-9. Vejle-dende pris: 70,00 kr.Andersen, D., R. Thomsen, A.P. Langhede, A.A. Nielsen & A.T.Hansen:Skolernes samarbejde. Kortlægning af skolernes kontakt medkommunale forvaltninger og andre institutioner.249 sider. ISBN: 978-87-7119-011-3. Netpublikation.Larsen, M., H.B. Bach & L.S. Ellerbæk:55-70-åriges forbliven påarbejdsmarkedet. Adfærd, forventninger, aftaler og kendskab til regler.222sider. ISBN: 978-87-7119-012-0. e-ISBN: 978-87-7119-045-8.Vejledende pris: 220,00 kr.Christoffersen, M.N. & I. Hammen:ADHD-indsatser. En forsk-ningsoversigt.129 sider. ISBN: 978-87-7119-013-7. Vejledende pris:130,00 kr.Oldrup, H., S. Korzen, M. Lindstrøm & M.N. Christoffersen:Vold mod børn og unge. Hovedrapport.95 sider. ISBN: 978-87-7119-014-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Rostgaard, T., L. Bjerre, K. Sørensen & N. Rasmussen:Omsorg ogetnicitet. Nye veje til rekruttering og kvalitet i ældreplejen.207 sider.ISBN: 978-87-7119-015-1. Vejledende pris: 200,00 kr.

416

11:17

11:18

11:19

11:20

11:21

11:22

11:23

11:24

11:25

11:26

11:27

11:28

Bengtsson, S., W. Alim, H. Holmskov & A. Lund:Sociale indsatser tilmennesker med ADHD. En kortlægning.166 sider. ISBN: 978-87-7119-017-5. e-ISBN: 978-87-7119-040-3. Vejledende pris: 160,00 kr.T.B. Jakobsen, A.P. Langhede & K. Sørensen:Lige muligheder –støtte til udsatte børn og unge. Evalueringsrapport 1: Beskrivelse af igang-satte forsøgsprojekter.87 sider. ISBN: 978-87-7119-016-8. Netpub-likation.Albæk, K. & L.B. Thomsen:Er kvindefag lavtlønsfag? En analyse afsammenhængen mellem løn og andelen af kvinder i enkelte arbejdsfunktioner.97 sider. ISBN: 978-87-7119-018-2. Vejledende pris: 97,00 kr.Knudsen, L. & T. Egelund:Effekter af slægtspleje. Slægtsanbragte børnog unges udvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle plejefamilier.161 sider. ISBN: 978-87-7119-019-9. Vejledende pris: 160,00 kr.Kofod, J., T.F. Dyrvig, K. Markwardt, N. Lagoni, R. Bille, T.Termansen, L. Christiansen, E.J. Toldam & M. Vilshammer:Pro-stitution i Danmark.395 sider. ISBN: 978-87-7119-020-5. Vejle-dende pris: 390,00 kr.L.B. Thomsen & J. Høgelund:Handicap og beskæftigelse i 2010.Regionale Forskelle.68 sider. ISBN: 978-87-7119-021-2. e-ISBN:978-87-7119-022-9. Vejledende pris: 60,00 kr.Amilon, A.:Supplerende arbejdsmarkedspension. Hvorfor vælger ellerfravælger førtidspensionister ordningen?92 sider. ISBN: 978-87-7119-023-6. e-ISBN: 978-87-7119-024-3. Vejledende pris: 90,00 kr.Christensen, E. & H. Hansen:Den sociale indsats for børn og unge i Grøn-land. Kortlægning af aktiviteterne 2011.44 sider. ISBN: 978-87-7119-025-0. e-ISBN: 978-87-7119-026-7. Vejledende pris: 40,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., C.D. Weatherall, J. Heidemann, M. Damgaard,& A. Glad:Soldater før og under udsendelse. En kortlægning.190 sider.e-ISBN: 978-87-7119-028-1. Netpublikation.Ottosen, M.H. & S. Stage:Dom til fælles forældremyndighed. En evalu-ering af forældreansvarsloven.257 sider. ISBN: 978-87-7119-029-8. e-ISBN: 978-87-7119-030-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Liversage, A. & L.L. Knudsen:Kvinder i byggefag. En interviewunder-søgelse.131 sider. ISBN: 978-87-7119-031-1. e-ISBN: 978-87-7119-032-8. Vejledende pris: 130,00 kr.Christensen, E. & H. Hansen:Kalaallit nunaanni meeqqanut inuusut-tunullu isumaginninnikkut suliniutit.46 sider. ISBN: 978-87-7119-033-5. e-ISBN: 978-87-7119-034-2. Vejledende pris: 40,00 kr.

417

11:29

11:30

11:32

11:3311:34

11:35

11:3611:37

11:38

11:39

11:40

11:41

Lausten, M., A.-K. Mølholt, H. Hansen, K.S. Vammen, L.H.Schmidt & A.-C. Legendre:Forebyggende foranstaltninger 10-13 år.Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 4.184 sider. ISBN: 978-87-7119-036-6. e-ISBN: 978-87-7119-037-3. Vejledende pris: 180,00 kr.Bengtsson, S.:Danmark venter stadig på sin psykiatrireform. Et rids afudviklingen de seneste årtier.78 sider. ISBN: 978-87-7119-038-0. e-ISBN: 978-87-7119-039-7. Vejledende pris: 70,00 kr.Oldrup, H.H. & K. Vitus:Indsatser over for udsatte 0-3-årige og deres foræl-dre. En systematisk forskningsoversigt.213 sider. ISBN: 978-87-7119-041-0.e-ISBN: 978-87-7119-042-7. Vejledende pris: 210,00 kr.Madsen, M.B., S. Jacobsen & S. Jensen:Socialt bedrageri. Et litteratur-studie.100 sider. e-ISBN: 978-87-7119-044-1. Netpublikation.Christoffersen, M.N., P.S. Olsen, K.S. Vammen, S.S. Nielsen, M.Lausten & J. Brauner:Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn ogunge. Risiko- og beskyttelsesfaktorer.207 sider. ISBN: 978-87-7119-046-5. e-ISBN: 978-87-7119-047-2. Vejledende pris: 200,00 kr.Olsen, R.F., T. Egelund & M. Lausten:Tidligere anbragte som ungevoksne.145 sider. ISBN: 978-87-7119-043-4. e-ISBN: 978-87-7119-051-9. Vejledende pris: 140,00 kr.Thomsen, L.B. & J. Høgelund:Køn, Handicap og beskæftigelse i2010.47 sider. e-ISBN: 978-87-7119-053-3. Netpublikation.Liversage, A. & T.G. Jensen:Parallelle retsopfattelser i Danmark. Etkvalitativt studie af privatretlige praksisser blandt etniske minoriteter.191sider. ISBN: 978-87-7119-054-0. e-ISBN: 978-87-7119-055-7.Vejledende pris: 190,00 kr.Ottosen, M.H., S. Stage & H.S. Jensen:Børn i deleordninger. Enkvalitativ undersøgelse.209 sider. ISBN: 978-87-7119-056-4. ISBN:978-87-7119-057-1. Vejledende pris: 200,00 kr.Pedersen, M.J., A. Rosdahl, S.C. Winther, A.P. Langhede & M.Lynggaard:Ledelse af folkeskolerne. Vilkår og former for skoleledelse.283 sider. e-ISBN: 978-87-7119-058-8. Netpublikation.Espersen, L.D., M. Eiberg & D. Andersen:Veje til ungdomsuddan-nelse 2. Kvalitative interview med skoleledere, lærere, elever og UU-vejledere.169 sider. e-ISBN: 978-87-7119-060-1. Netpublikation.Nielsen, L.P. & P.S. Olsen:11-åriges trivsel og risiko. Statistiske ana-lyser af 11-åriges trivsel.115 sider. ISBN: 978-87-7119-061-8. e-ISBN: 978-87-7119-062-5. Vejledende pris: 110,00 kr.

418

11:42

11:43

11:44

11:45

11:4611:47

11:48

11:49

12:01

12:02

12:03

12:04

Thuesen, F., M.K. Tørslev & T.G. Jensen:Rekruttering og fasthol-delse af højtuddannet arbejdskraft. Danmark, Norge, Holland, Storbri-tannien og Canada.244 sider. ISBN: 978-87-7119-063-2. e-ISBN:978-87-7119-064-9. Vejledende pris: 240,00.Thomsen, L.B., H. Holt, S. Jensen & F. Thuesen:Virksomhederssociale engagement. Årbog 2011.194 sider. ISBN: 978-87-7119-065-6. e-ISBN: 978-87-7119-066-3. Vejledende pris: 190,00 kr.Bengtsson, S. & D.L. Stigaard:Aktuel skandinavisk og britisk handi-capforskning. En kortlægning af miljøer.318 sider. ISBN: 978-87-7119-067-0. e-ISBN: 978-87-7119-068-7. Vejledende pris: 310,00 kr.Lauritzen, H.H., B. Boje-Kovacs & L. Benjaminsen:Hjemløshed iDanmark 2011. National kortlægning.148 sider. ISBN: 978-87-7119-069-4. e-ISBN: 978-87-7119-070-0. Vejledende pris: 140,00 kr.Stigaard, D.L.:Fra hjemløshed til egen bolig. Et interviewstudie blandt tidlige-re hjemløse.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-071-7. Netpublikation.Andersen, S.C. & S.C. Winter (red.):Ledelse, læring og trivsel i folke-skolerne.164 sider. ISBN: 978-87-7119-072-4. e-ISBN: 978-87-7119-073-1. Vejledende pris: 160,00 kr.Holt, H. & M. Larsen:Kønsopdelt lønstatistik og redegørelse om lige løn.Evaluering af loven.118 sider. e-ISBN: 978-87-7119-074-8. Net-publikation.Brauner, J., P.S. Olsen & T. Egelund:Muligheder for Dokumentationaf anbringelser. En gennemgang af målemetoder.168 sider. ISBN: 978-87-7119-076-2. e-ISBN: 978-87-7119-077-9. Vejledende pris:160,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., A. Glad, J. Heidemann & M. Damgaard:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., H. Hansen, A.-K. Mølholt, K.S. Vammen & A.-C.Legendre:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider. ISBN:978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejledendepris: 230,00 kr.Rostgaard, T., T.N. Brunner & T. Fridberg:Omsorg og livskvalitet iplejeboligen.150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.Mølholt, A.-K., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen:Efterværnfor tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.222 sider.

419

12:05

12:06

12:07

12:08

12:09

12:10

12:11

12:12

12:13

12:14

12:15

ISBN: 978-87-7119-082-3. e-ISBN: 978-87-7119-083-0. Vejle-dende pris: 220,00 kr.Ellerbæk, L.S. & A. Høst:Udlejningsredskaber i almene boliger. Enanalyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Høgelund, J.:Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.En litteraturoversigt.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-publikation.Rasmussen, P.S. & P.S. Olsen:Positiv adfærd i læring og samspil(PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotsko-ler.159 sider. ISBN: 978-87-7119-087-8. e-ISBN: 978-87-7119-088-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Frivillige i hjemmeværnet 2011.120sider. ISBN: 978-87-7119-089-2. e-ISBN: 978-87-7119-090-8.Vejledende pris: 120,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann & A. Glad:Soldater – før og efterudsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.164 sider. e-ISBN: 978-87-7119-091-5. Netpublikation.Bengtsson, S.:Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde.120sider. ISBN: 978-87-7119-092-2. e-ISBN: 978-87-7119-093-9.Vejledende pris: 120,00 kr.Dines, A., V. Jakobsen, V.M. Jensen, S.S. Nielsen, S., K.C.Z.Pedersen, D.S. Petersen & K.M. Thorsen:Indsatser for tosprogedeelever. Kortlægning og analyse.162 sider. e-ISBN: 978-87-7119-094-6.Netpublikation.Christensen, E.:Nakuusa – vi vil og vi kan. En opfølgning på YouthForum i Ilulissat 2011.48 sider. e-ISBN: 978-87-7119-096-0. Net-publikation.Christensen, E.:Nakuusa – piumavugut saperatalu. 2011-mi ilulissaniYouth Forum pillugu nangitsineq.50 sider. e-ISBN: 978-87-7119-097-7. Netpublikation.Larsen, M. & L.S. Ellerbæk:Evaluering af jobplanen. Nuværende ogkommende pensionisters kendskab til og betydning af reglerne for at arbejde.111 sider. ISBN: 978-87-7119-100-4. e-ISBN: 978-87-7119-101-1. Vejledende pris: 110,00 kr.Larsen, M., H.B. Bach & A. Liversage:Pensionisters og efterlønsmod-tageres arbejdskraftpotentiale. Fokus på genindtræden.181 sider. ISBN:

420

12:16

12:17

12:1812:19

12:20

12:21

12:22

12:23

12:24

12:25

978-87-7119-102-8. e-ISBN: 978-87-7119-103-5. Vejledende pris:180,00 kr.Ottosen, M.H. & S. Stage:Delebørn i tal. En analyse af skilsmisse-børns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse.111 sider. ISBN:978-87-7119-104-2. e-ISBN: 978-87-7119-105-9. Vejledende pris:110,00 kr.Nilsson, K. & H. Holt:En vurdering af arbejdsskadestyrelsens fastholdelse-scenter. Kommuners, fagforeningers, arbejdsgiveres og forsikringsselskaberserfaringer med fastholdelsescentret.89 sider. ISBN: 978-87-7119-106-6. e-ISBN: 978-87-7119- 107-3. Vejledende pris: 80,00 kr.Holt, H:Lokal løn på kommunale arbejdspladser. Forskelle i kvinders ogmænds løn.82 sider. e-ISBN: 978-87-7119-108-0. Netpublikation.Bengtsson, S. & M. Røgeskov:Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte tilborgere med sindslidelser.145 sider. ISBN: 978-87-7119-109-7. e-ISBN: 978-87-7119-110-3. Vejledende pris: 140,00 kr.Graversen, B:Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige.En litteraturoversigt.72 sider. e-ISBN: 978-87-7119-112-7. Net-publikation.Albæk, K., H.B. Bach & S. Jensen:Effekter af mentorstøtte for udsatteledige. En litteraturoversigt.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-114-1.Netpublikation.Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Ja-cobsen:Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.134sider. ISBN: 978-87-7119-115-8, e-ISBN: 978-87-7119-116-5.Vejledende pris: 130,00 kr.Madsen, M.B. & K. Weibel:Delt viden. Aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.152 sider. ISBN: 978-87-7119-117-2. e-ISBN: 978-87-7119-118-9. Vejledende pris:150,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann, A. Glad & C.D. Weatherall:Danske hjemvendte soldater. Soldaternes psykiske sundhedsprofil før og ef-ter udsendelse.210 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 119-6. Netpublika-tion.Lausten, M., H. Hansen, K.S. Vammen & K. Vasegaard:Forebyg-gende foranstaltninger 18-22 år. Dialoggruppe – Om forebyggelse som al-ternativ til anbringelse. Delrapport 6.164 sider. ISBN: 978-87-7119-121-9. e-ISBN: 978-87-7119-122-6. Vejledende pris: 160,00 kr.

421

12:26

12:27

12:28

12:29

12:30

12:31

Lauritzen, H.H., R.N. Brünner, P. Thomsen & M. Wüst:Ældresressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen.180 sider. ISBN: 978-87-7119-123-3. e-ISBN: 978-87-7119-124-0. Vejledende pris: 180,00 kr.Høst, A.K, T. Fridberg, D.L. Stigaard & B. Boje-Kovacs:Nårfogeden banker på. Fogedsager og effektive udsættelser af lejere.422 sider.ISBN: 978-87-7119-125-7. e-ISBN: 978-87-7119-126-4. Vej-ledende pris 420,00 kr.Nielsen, H., A. Mølgaard & L. Dybdal:Procesevaluering af boligsocia-le indsatser. Delrapport 2. Kvalitativ kortlægning af Landsbyggefondens2006-2010-pulje med fokus på projektorganisering og samarbejde.118sider. e-ISBN: 978-87-7119-127-1. Netpublikation.Andrade, S.B.:Levevilkår i dansk landbrug. Analyse af sammenhængemellem risikofaktorer og dyrværnssager i landbruget fra 2000 til 2008.176 sider. ISBN: 978-87-7119-128-8. e-ISBN: 978-87-7119-129-5. Vejledende pris: 170,00 kr.Ottosen, M.H. (red.):15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport frafemte dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.348 si-der. ISBN: 978-87-7119-130-1. e-ISBN: 978-87-7119-131-8. Vej-ledende pris: 340,00 kr.Bach, H.B.:Arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse.36 sider. e-ISBN: 978-87-7119-133-2. Netpublikation.

422

NÅR FOGEDEN BANKER PÅFOGEDSAGER OG EFFEKTIVE UDSÆTTELSER AF LEJEREAntallet af udsættelser har været stigende i en årrække, og i de senere år har politikerne vedtaget en rækkeforebyggelsestiltag.Denne undersøgelse ser nærmere på årsager til og konsekvenser af, at lejere bliver udsat af deres boligsamt mulighederne for at forbygge udsættelser. Der bliver også sat fokus på betydningen af de kommunaleforskelle i håndteringen af udsættelsessager, og hvordan det påvirker antallet af udsættelser. Samt boligor-ganisationernes rolle i forebyggelse og udsættelse.Rapporten viser, at antallet af effektive udsættelser er mere end fordoblet i perioden fra 2002 til 2010. Enligemænd udgør den største gruppe blandt de udsatte lejere, mens enlige mødre er den andenstørste gruppe.Det samlede antal af børn, der bliver sat ud af deres hjem, er fordoblet fra 700 børn i 2002 til omkring 1500børn i 2010.I de kommuner, hvor der er gjort en større indsats for at forebygge udsættelser gennem de nye politisketiltag, er det lykkes at nedbringe andelen af fogedsager og udsættelser. Derimod har de almene boligorgani-sationers underretningspligt overfor kommunen om en lejers manglende betaling endnu ikke haft effekt.Rapporten er bestilt og finansieret af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd12:27ISSN: 1396-1810