TRÆNING GIVER ÆLDRE MOD PÅ MERE I HVERDAGEN

Et fysisk træningsprogram for ældre styrker muskler, men får også aktiveret de ældre til mere

socialt samvær, til at bekymre sig mindre og giver mod på mere i hverdagen.

SFI har undersøgt effekten af et træningsprogram, som Gladsaxe Kommune har tilbudt en gruppe ældre over65. Tilbuddet blev givet ud fra et ønske om at forbedre de ældres fysiske funktionsevne og dermed reducererisikoen for fald blandt ældre som følge af svækket fysisk funktionsevne.

Lettere at tage tøj på og lave mad

Undersøgelsens resultater viser, at træningen giver de ældre mere muskelstyrke, men det har ikke væretmuligt at afgøre, om det giver en bedre balanceevne. Træningsprogrammet har dog haft en positiv indvirkningpå en række forhold for de ældre i gruppen. Flere har oplevet, at det fx er blevet lettere at tage tøj på og lavemad. Og det har givet mod på at foretage sig mere i hverdagen og bekymre sig mindre.

Yderligere oplysninger:

Videnskabelig assistent Tina Termansen, 33 48 08 86, [email protected]

Udgivelse:

Tina Termansen & Christoffer Scavenius Sonne-Schmidt:Forebyggende fysisktræning til ældre. En undersøgelse af effekten af en kort træningsindsats på ældres fysiskefunktionsevne.SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 12:33

Denne rapport undersøger effekten af et kortvarigt træningsprogram på ældres fysiske funktionsevne. Dernæstbelyser rapporten, om SOSU-personalet, der varetager hjemmehjælpen hos de ældre borgere, er i stand til, viaen screeningstest, at finde borgere (ud over dem, som allerede er visiteret til træning eller genoptræning), hvisfysiske funktionsevne er så lav, at de er egnede til faldforebyggende træning.

METODEGRUNDLAGUndersøgelsen er udformet som et randomiseret kontrolleret forsøg og har således indebåret en sammenligningaf en indsatsgruppe, der har gennemgået et træningsforløb, med en kontrolgruppe, der i samme periode ikkehar modtaget træning. Kontrolgruppen er efterfølgende blevet tilbudt træning. Effekten er målt via trevidenskabelige tests, der måler henholdsvis de ældres muskelstyrke i benene, basismobilitet og balanceevne.Disse er rejse-sætte-sig-testen (RST), 2,45 m up-and-go-testen og tandemtesten. Derudover ertræningsudbyttet undersøgt og perspektiveret gennem kvalitative semistrukturerede interview med syvdeltagere og to terapeuter.

RESULTATERFysisk funktionsevneTestresultaterne viser, at de ældre, der modtog træning, forbedrede deres muskelstyrke i benene signifikant. Iforbindelse med basismobilitet så vi, at resultaterne indikerede, at træningen har potentiale til at forbedre

ældres basismobilitet, der var dog ingen signifikant forbedring. Ved de ældres balanceevne så vi ingenforbedring efter træningsforløbet. De manglende signifikante resultater kan dog skyldes det lave antaldeltagere. Interviewene med deltagerne viste, at træningen havde haft en positiv virkning på flere afdeltagernes fysik. Flere af de interviewede berettede således, at de oplevede en konkret forbedring, i og med atde kunne foretage sig simple dagligdagsaktiviteter så som madlavning og tage tøj på mere ubesværet.

TRÆNINGSUDBYTTETS SOCIALE OG MENTALE BETYDNINGKvalitative interview med deltagere og terapeuter gjorde det klart, at træningen også havde en social betydningfor flere af deltagerne. Det, at træningen foregik ude på et lokalt ældrecenter i grupper sammen med andreældre, var en væsentlig motiverende faktor for deltagelse og vedligeholdelse af træningen. På denne mådehavde træningen potentiale til at kunne afhjælpe social isolation og samtidig aktivere de ældre. Den effekt, somflere af de ældre kunne mærke, medvirkede desuden til, at flere af de ældre fik mod på flere og nye aktiviteterog ikke bekymrede sig i samme grad.

SOSU-PERSONALET OG SCREENINGENScreeningen af borgere blev foretaget via RST-testen af SOSU-personale blandt en lille gruppe af ældre for atfinde ud af, om der var borgere her (ud over dem, som allerede var visiteret til træning eller genoptræning),hvis fysiske funktionsevne var så lav, at de opfyldte kriterierne for at kunne modtage faldforebyggendetræning. Det viste sig, at der i denne gruppe var borgere, der opfyldte kriterierne for at kunne modtagetræning. Screeningstesten, som var den samme som førmålingstesten (RST), blev dog udført under forskelligeforhold i de ældres hjem, mens terapeuterne udførte testen ensartet i samme omgivelser med alle de ældre.Der kan derfor være risiko for, at ikke alle fysisk svækkede er identificeret eller at ældre, der ikke opfyldtekriterierne for deltagelse, fejlagtigt er identificeret som funktionssvækkede. Disse risici er dog en præmis, hvistesten skal udføres i de ældres hjem. Fordelen ved testen er, at man på en simpel måde kan opfange et udsnitaf borgere med svækket fysisk funk-tionsevne, som ellers ikke har fået tilbudt træning.

PERSPEKTIVERNærværende rapport giver en indsigt i en kort træningsindsats’ potentiale til at kunne forbedre fysiskfunktionsevne hos ældre mennesker over 65 år. Rapporten viser desuden vigtigheden af fysisk aktivitet ogsammenhængen mellem fysisk funktionsevne og generel livskvalitet. Undersøgelsens resultater viser, at selv etkort, simpelt træningsforløb kan have betydning i hverdagen. Det viste sig også givtigt at inddrage kvalitativeinterview, da undersøgelsen havde meget få deltagere. Disse interview kunne perspektivere træningsindsatsens

Det lave deltagerantal har dog været en udfordring i forhold til at kunne måle en konkret effekt, da det ikkekan udelukkes, at forskelle i fx de ældres fysiske funktionsevne ved træningsstart har påvirket resultaterne. Detmå derfor anbefales, at man i fremtidige studier af trænings effekt på ældres fysiske funktionsevne forsøger atinddrage en bredere målgruppe eller rekruttere fra et større geografisk område.

Et fysisk træningsprogram for ældre styrker muskler, men får også aktiveret de ældre til mere

socialt samvær, til at bekymre sig mindre og giver mod på mere i hverdagen.

Lettere at tage tøj på og lave mad

Træning giver styrke og livskvalitet

Yderligere oplysninger:

Udgivelse:

Udgivelsesdato:

Omfang/pris: