MinisterialtidendeVejledning om ændring af vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretningm.v. (Vejledning nr. 6 til serviceloven)I vejledning nr. 7 af 15. februar 2011 om hjælpemidler, bi-ler, boligindretning m.v., som ændret ved vejledning nr. 5 af18. januar 2012, foretages følgende ændring:

1.

Efter punkt 32 indsættes:»Indgåelse af en ny leverandøraftale, eventuel ændring itypen af hjælpemiddel og betydningen af reglerne om fritvalg på hjælpemiddelområdet

32 a.

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens§ 112, stk. 1, yde støtte til hjælpemidler til borgere med va-rigt nedsat funktionsevne, hvis hjælpemidlet i væsentliggrad kan afhjælpe de varige følger af funktionsnedsættelseneller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet,eller hvis hjælpemidlet er nødvendigt for, at borgeren kanudøve et erhverv.Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billig-ste hjælpemiddel, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om hjælptil anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter ser-viceloven. Det er kommunen, der i hvert enkelt tilfælde skalforetage en konkret og individuel vurdering af, hvilket hjæl-pemiddel der er bedst egnet og billigst ud fra borgerens sam-lede hjælpebehov som følge af funktionsnedsættelsen. Kom-munens vurdering er en afgørelse i forvaltningsretlig for-stand, som skal begrundes, og som kan påklages af borgerentil det sociale nævn efter de gældende regler herom.Ved kommunens vurdering af, hvilket hjælpemiddel der erbedst egnet og billigst, kan der bl.a. indgå oplysninger omborgerens behov og helbredsmæssige tilstand. Desuden ind-går oplysninger om hjælpemidlets kvalitet, driftssikkerhed,betjeningsmulighed, driftsudgifter, holdbarhed, krav til ser-vice, garanti, service- og reparationsmuligheder.Reglen om, at der ydes hjælp til anskaffelse af det bedstegnede og billigste hjælpemiddel i forhold til den enkelteborger, gælder også i de tilfælde, hvor kommunen har ind-gået en leverandøraftale efter servicelovens § 112, stk. 2.Hvis det hjælpemiddel, der er omfattet af leverandøraftalen,ikke anses som bedst egnet og billigst i en konkret situation,skal kommunen yde hjælp til et andet produkt, som opfylderdenne betingelse i forhold til borgeren.Hvis en kommune indgår en ny leverandøraftale, så derkommer hjælpemidler med nye eller ændrede funktioner,skal kommunen i forhold til alle de borgere, der som en kon-sekvens af den nye leverandøraftale frem over vil modtageen anden type hjælpemiddel, foretage en konkret og indivi-duel vurdering af, om det nye hjælpemiddel er det bedst eg-nede og billigste i forhold til borgerens behov. Kommunenskal i forhold til hver enkelt borger træffe en afgørelse her-om, som kan påklages til Det Sociale Nævn. I disse tilfældevil det således ikke være tilstrækkeligt, at kommunen blotmeddeler de berørte borgere, at de frem over vil få en andentype hjælpemiddel.Hvis en kommune indgår en ny leverandøraftale, som blotbetyder leverandørskift, men ingen ændringer i typen afhjælpemiddel, det vil sige uændret funktion, skal de berørteborgere have besked herom, men der skal ikke træffes en nyafgørelse.Ved kommunens afgørelse om bevilling af en anden typehjælpemiddel eller besked om leverandørskift bør kommu-nen vejlede om reglerne om frit valg på hjælpemiddelområ-det, jf. servicelovens § 112, stk. 3-4, således at borgeren fårkendskab til muligheden for at vælge en anden leverandøreller et andet hjælpemiddel end det, som kommunen hartruffet afgørelse om. Det bemærkes herved, at frit-valgs-reg-lerne ikke ændrer på kommunens pligt til at yde støtte til detbedst egnede og billigste hjælpemiddel uden egenbetalingfor borgeren.«