Jo større handicap - jo dårligere retssikkerhed

Jeg overværede med stor interesse det åbne samråd med social- og integrati-onsministeren i Folketingets Socialudvalg torsdag den 22.11. Emnet var kommu-nernes overholdelse af loven, når det drejer sig om hjælp til personer med han-dicap, og der var en bred vifte af sympatiske markeringer og tilkendegivelser frabåde udvalgets medlemmer og ministeren: Kommunerneskaloverholde lovgiv-ningen, viskalhave god sagsbehandling og anstændig myndighedsadfærd ikommunerne osv.De meldinger er jeg naturligvis meget glad for. Men jeg savnede samtidigt enanerkendelse af, at den aktuelle situation i en del af landets kommuner har eks-traordinært negative konsekvenser for retssikkerheden for de mest udsatte ogsårbare af vores medborgere. Ikke mindst mennesker med udviklingshæmning.Der er naturligvis fortsat kommuner, som agerer på en anstændig facon i forholdtil sårbare borgeres retssikkerhed. Men der er desværre klare tegn på en snigen-de holdningsændring, hvor hensynet til budgettets overholdelse kan retfærdiggø-re alle tænkelige brud på fundamentale principper om ligebehandling, retssik-kerhed og ansvarlig myndighedsadfærd. Jeg er således stærkt bekymret for, atvi i disse år er hastigt på vej mod en ny logik i velfærds- og retsstaten Danmark:Jo større handicap – jo dårligere retssikkerhed.I dette forår blev det eksempelvis dokumenteret, hvordan en række midtjyskekommuner åbenlyst har spekuleret i, hvordan de kan ’prøve lovens grænser af’ved at træffe afgørelser, som de godt selv er klar over er over kanten. Kommu-nernes logik var tydeligvis, at borgerne ville klage over disse afgørelser, og atder via ankesystemets afgørelser kunne fastsættes et serviceniveau på lovensminimumsniveau. Men det er langt fra alle, som formår at klage – eller som fården fornødne hjælp til det. Dagbladet Information beretter i dag, hvordan bådeSocialpædagogerne, Socialt Lederforum og vi i Landsforeningen LEV oplever etstigende antal henvendelser fra ledere og medarbejdere i botilbud for menneskermed udviklingshæmning. Medarbejderne og lederne udtrykker bekymring for, atde risikerer en fyreseddel, hvis de hjælper og rådgiver borgeren og hans/hendespårørende i relation til sociale afgørelser, som den pågældende borger har fået

fra sin kommune. Denne udvikling illustrerer et alarmerende stemningsskifte idet kommunale landskab. Et skifte, som har vidtrækkende og negative konse-kvenser for nogle af samfundets mest udsatte borgere. Altså igen: Jo størrehandicap – jo dårligere retssikkerhed.Der må sættes en effektiv stopper for denne form for ulighed i retssikkerhed. Ogdet rækker desværre langt fra med vage og ukonkrete sympatitilkendegivelser.Vi har tværtimod brug for konkrete initiativer, som kan sikre reel lighed i retssik-kerheden.Som konstruktiv interesseorganisation vil jeg gerne give mine input til, hvilkeredskaber der bør overvejes i denne forbindelse:•En skærpelse af kommunale myndigheders forpligtelse til at træffe korrek-te afgørelser efter lovgivningen. Kan evt. ske ved at forpligte kommuner-ne til altid at indhente en vurdering fra De Sociale Nævn (evt. Ankesty-relsen eller DUKH) i forbindelse med afgørelser over for borgere medsvage forudsætninger.•En effektiv og tilgængelig retssikkerhedsbistand, som stilles gratis til rådig-hed for mennesker med udviklingshæmning og andre med retssikker-hedsvanskeligheder – og en kommunal pligt til at henvise til denne råd-givning.•Fjernelse af alle incitamenter for kommunerne til at træffe forkerte afgørel-ser. Det bør sikres, at kommunerne ikke har økonomisk fordel af at træf-fe forkerte afgørelser, hvilket de faktisk har i dag i en række tilfælde.•En udvidelse af de typer afgørelser, hvor en anke automatisk medfører op-sættende virkning. En række afgørelser (reduktion i omfanget af hjælp,fratagelse af naturalierydelser som fx ledsageordning etc.) har så indgri-bende effekt på borgerens tilværelse, at borgeren bør beskyttes bedremod kommunal spekulation.I Landsforeningen LEV står vi altid til rådighed for dialog, og det er ikke afgøren-de, at lige netop disse forslag realiseres. Det afgørende er, at situationen tagesalvorligt af Folketinget, at der tages stilling, og at der sker enreelretssikker-hedsmæssig ligestilling for alle – uanset handicap.Med håb om fortsat dialog – og effektiv handlingMed venlig hilsenSytter KristensenLandsformandKopi af brevet er offentliggjort på lev.dk