Indledning............................................................................................................................................ 4

Resume af fokuspunkter og pejlemærker........................................................................ 7

Kapitel 1. Beboernes selvbestemmelse i praksis......................................................... 9

Kapitel 2. Ledelsens opgaver og dilemmaer................................................................ 17

Kapitel 3. Personalets opgaver og dilemmaer ............................................................ 24

Kapitel 4. Pårørendes og værgers roller......................................................................... 32

Kapitel 5. Myndighedernes og politikernes bevågenhed..................................... 42

Bilag 1: Arbejdsgruppens medlemmer ........................................................48

Hver dag opstår der situationer på botilbud for personer med nedsat psykisk el-ler fysisk funktionsevne, der indebærer, at personalet skal tage stilling til, om oghvordan en beboer bedst kan hjælpes med at træffe beslutninger i økonomiskeanliggender. Det betyder, at der kan opstå en række dilemmaer for beboere, le-dere, personale og pårørende om håndtering af beboernes økonomi.Social- og integrationsministeren har derfor haft nedsat en arbejdsgruppe medrepræsentanter fra KL, Danske Regioner, Landsforeningen LEV, SL, FOA, 3F, Soci-alt Lederforum og Socialstyrelsen. Arbejdsgruppen har haft til formål at udarbej-de en rapport om, hvordan man lokalt får sat fokus på og arbejdet med de etiskeproblemstillinger, der knytter sig til at yde hjælp til økonomihåndtering på botil-bud. Formålet med rapporten er at inspirere til socialfaglige processer i kommu-ner, regioner og på de enkelte botilbud, der kan bidrage til at styrke beboernesselvbestemmelse og handlekompetence i forbindelse med egen økonomi.Sideløbende med udarbejdelsen af denne rapport udarbejder Socialstyrelsen in-formationsmateriale om betaling, administration og opbevaring mv. af midler forpersoner med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Materialet vil i begyndel-sen af 2013 blive offentliggjort og lagt påwww.socialstyrelsen.dk,hvor det kandownloades.Hovedfokus i denne rapport er den økonomi, som den enkelte beboer har selv-bestemmelse i forhold til - og kan disponere over. Der kan imidlertid være be-grænsninger i den enkelte beboers muligheder for at råde over egen økonomisom følge af aftaler, som beboeren har indgået, eller værgemål, som den pågæl-dende er omfattet af. Disse begrænsninger er reguleret i bl.a. aftaleloven ogværgemålsloven og er kort beskrevet i kapitel 1 og 4.Personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, fx personer med udvik-lingshæmning og sindslidende, har i lighed med andre ret til at forpligte sigøkonomisk og råde over egne midler i det omfang, der ikke er gjort særlige be-grænsninger, fx via værgemål. Retten til selv at bestemme over egen økonomi er

en rettighed, som beboeren allerede har og ikke noget, som den enkelte skalkvalificere sig til. Nogle beboere har imidlertid behov for hjælp og støtte fra per-sonalet til udvikling af handlekompetence i forhold til egen økonomi. Det kan fxvære støtte til at træffe egne valg i forbindelse med indkøb og fritidsaktiviteter.Målet er, at beboerne under trygge rammer realiserer deres selvbestemmelse iforhold til egen økonomi i praksis.Også personer med omfattende og betydelige psykiske funktionsnedsættelserhar potentiale for udvikling af handlekompetence i forhold til at bestemme overegen økonomi. Indsatsen bør derfor tilrettelægges ud fra dette, herunder ud fraborgerens behov for en indsats af støttende og kompenserende karakter.Personale og ledelse i botilbud har behov for pejlemærker for, hvordan de skalyde støtte til beboernes økonomihåndtering. Arbejdsgruppen har på baggrund afdrøftelser på fem møder i rapporten opstillet en række pejlemærker for, hvordanman kan styrke den etiske håndtering af beboermidler med udgangspunkt i bor-gerens selvbestemmelsesret i forhold til egen økonomi.Arbejdsgruppen håber, at rapportens fokuspunkter, refleksioner og pejlemærker,kan bruges som inspiration generelt i forbindelse med den sociale indsats overfor voksne med behov for støtte efter serviceloven, herunder også i forhold tilældre, sindslidende og personer med kognitive funktionsnedsættelser, der ikkebor i botilbud.I foråret 2013 udsender Socialstyrelsen tre pjecer rettet mod henholdsvis beboe-re, ledelse og personale samt pårørende:••

De fem fokuspunkter er blevet behandlet under følgende 17 underoverskrifter:Om beboernes selvbestemmelse i praksis1. Bringe overensstemmelse mellem beboernes selvbestemmelse i teori ogpraksis.2. Fokus på retlige rammer.Om de ledelsesmæssige opgaver og dilemmaer3. Styrkelse af ledelsens ansvar for overholdelse af regler og retningslinjer.4. Skabe rum for drøftelse og håndtering af dilemmaer.Om personalets opgaver og dilemmaer5. Udvikling af beboernes økonomiske kompetencer.6. Støtte beboeren i at tage beslutninger.7. Tydeliggørelse af pædagogiske handlemuligheder ved dilemmaer knyttettil betaling for aktiviteter mv.8. Personalets fokus på pårørendes forskellighed og roller.Om pårørendes og værgers roller9. Tydeliggørelse af pårørendes rolle.10. Tydeliggørelse af værgers rolle og opgaver.11. Udvikling af dialogbaseret relation mellem personale og pårørende.

Om myndighedernes og politikernes bevågenhed12. Opmærksomhed på beboernes økonomiforståelse og –håndtering.13. Opmærksomhed på behov for beskikkelse af værger.14. Udvikling af myndighedernes personrettede og driftsorienterede tilsyn.15. Kommunalbestyrelsens og regionsrådets ansvar som driftsherrer for bo-tilbud.16. Fokus på personalets habilitet.17. Udarbejdelse af lokale retningslinjer.Underde fem fokuspunkterhar arbejdsgruppen identificeret i alt 12pejlemærkerfor etisk håndtering af beboermidler og udvikling af beboernes handlekompeten-ce i forhold til økonomi. De 12 pejlemærker er indsat i bokse i rapporten.

KAPITEL 1. BEBOERNES SELVBESTEMMEL-SE I PRAKSIS1.1. Bringe overensstemmelse mellem beboernes selvbe-stemmelse i teori og praksisFN’s konvention om rettigheder for personer med handicap har siden ratifikatio-nen i 2009 givet Danmark en ny og vigtig ramme for arbejdet med handicapom-rådet. Konventionen har blandt andet bidraget til at sætte fokus på, at personermed handicap har ret til at træffe beslutninger om deres eget liv. Således er fri-heden til at træffe egne valg og uafhængighed af andre personer nævnt i de ge-nerelle principper i artikel 3 i konventionen, og det følger af artikel 12, at perso-ner med handicap i stedet for at blive umyndiggjort har ret til den nødvendigestøtte, så de selv kan bestemme over deres eget liv.Den måde, man taler om borgernes selvbestemmelse på, de holdninger, man gi-ver til kende, og den konkrete praksis kan både være med til at hæmme ogfremme udvikling af beboernes selvbestemmelse og handlekompetence. Hvis derer udbredte holdninger til, at beboerne ikke selv kan bestemme, vil det have ind-flydelse på den måde, hjælpen ydes på, og blive en barriere for beboernes hand-lerum.Normer og tankemønstre om ressourcer og kompetencer hos beboerne kan i lig-hed med normer og traditioner på det enkelte botilbud udgøre barrierer for be-boerens selvbestemmelse i praksis. Det kan fx være, at beboerne overtales til atkøbe bestemte produkter til den personlige pleje eller beklædning, som der ertradition for at bruge på botilbuddet, men som den enkelte ikke ønsker at købe.Beboeren har måske ikke viden om retten til at sige nej til disse indkøb ellermagter ikke at sige fra.Misforstået god vilje kan være med til at begrænse borgerens reelle selvbestem-melse. En forkert fortolkning eller forståelse af omsorgspligten kan hæmme den,fx hvis personalet stiller sig i vejen for beboerens ønske om at købe ting, somborgeren har lyst til at købe. Og en manglende forståelse af selvbestemmelses-retten kan måske nogle gange føre til, at personalet afstår fra at yde beboerenstøtte til at træffe valg i forbindelse med økonomi.

Case 1

Hannes rådighedsbeløb er ikke ret stort. Hun har i et blad set en lyserød tylskjo-le med strutskørt. Hun vender gang på gang tilbage til dette billede, viser det tilUlla, der er hendes støtte- og kontaktperson, og vil have hende til at hjælpe sigmed at købe sådan en, så hun kan have den på, når hun går i byen. Ulla fortæl-ler Hanne, at dem, der har sådan en kjole, ofte har den på til bal eller er børn.Hanne siger, at det er lige meget. Da Hanne er en lille men overvægtig kvinde,fortæller Ulla, at det kan blive svært at finde én i Hannes størrelse, og at denderfor skal syes til hende. Det vil sikkert koste en del penge og betyde, at Hanneikke har råd til at købe andet tøj de næste måneder. Samtidig fortæller Ulla, atdet kan være, at Hanne vil skille sig ud fra andre, hvis hun går i byen med ensådan kjole. Hanne vil stadig gerne købe en sådan kjole. Ulla vælger nu at oply-se Hanne om, at hun kan risikere at skille sig så meget ud fra andre, der går pågaden, så nogen måske vil pege fingere af hende. Til det svarer Hanne: ”Jo, mendet gør de måske alligevel, men med den kjole på vil jeg være glad inden i. Deter det, jeg gerne vil.” Herefter støtter Ulla Hanne, så hun får syet den lyserødetylskjole.

Casen kan fx bruges til drøftelse af••••Hvilke normer der kunne stille sig i vejen for Hannes ønske.Om og på hvilken måde der leves op til den offentlige omsorgspligt.Om og på hvilken måde Hannes ret til selv at bestemme bliver respekte-ret.Betydningen af den rådgivning og vejledning der gives til støttet beslut-ningstagen.Da der nogle gange er tale om beboere med kommunikative funktionsnedsættel-ser, fx uden verbalt sprog, kan det være ”nemmere” i en travl hverdag at træffebeslutninger på beboerens vegne frem for at yde støtte til dennes kommunikati-on og beslutningstagen. Denne tilgang til opgaven kan være med til at begrænsebeboerens reelle mulighed for selvbestemmelse og er derfor ikke i overens-stemmelse med formålet med indsatsen.Endelig kan manglende viden og kompetencer hos personalet være med til atbegrænse borgerens reelle selvbestemmelse. Det kan fx være, at personalet ikkeved, at beboerne har ret til selvbestemmelse i forhold til egen økonomi. For per-

soner under værgemål, kan det være, at personalet ikke kender til de konkretebegrænsninger og muligheder værgemålet udgør i de enkelte tilfælde.Arbejdsgruppen har i denne rapport primært fokuseret på aspekter i relation tilselve udførelsen af opgaverne, men det essentielle i praksissen omkring etiskhåndtering af beboermidler og udvikling af beboernes selvbestemmelse er, atdisse temaer skal ses i et rettighedsperspektiv.Pejlemærke 1Beboere på botilbud er borgere med rettigheder som alle an-dre og med forskellige behov for hjælp og støtte. Viden om ogrespekt for beboerens rettigheder hos den pågældende selv,personale og pårørende er en forudsætning for nedbrydningaf barrierer, der står i vejen for realisering af beboerens selv-bestemmelse.Pejlemærkerne, der er nævnt i kapitel 2,3, 4 og 5 kan bidragetil at bringe overensstemmelse mellem teori og praksis, nårdet handler om borgerens selvbestemmelse i forhold til egenøkonomi.

1.2. Fokus på retlige rammerFormålet med dette afsnit er at give en kort overordnet beskrivelse af nogle af dejuridiske aspekter, der er knyttet til beboernes økonomi i hverdagen på botilbud.Når personalet yder støtte til beboeren i forhold til økonomihåndtering, har ind-satsen både aspekter af offentligretlig og privatretlig karakter. Når en beboer fxgiver en medarbejder på et botilbud fuldmagt til at købe en ting på beboerensvegne, vil personalets hjælp både være omfattet af den hjælp, som kommunenhar visiteret borgeren til, men den er samtidig omfattet af aftaleloven, hvilketuddybes nedenfor.Det er nødvendigt for ledelse og personale på botilbud at have kendskab til bådeden enkelte beboers økonomiske handlefrihed, når de yder beboeren hjælp medøkonomihåndtering, og til de juridiske rammer, ledelsen og personalet arbejderinden for på området.

Om den enkelte beboers økonomiske handlefrihedAlle borgere i Danmark har ret til at råde over deres egne midler, i det omfangder ikke er gjort særlige begrænsninger. Det kan fx være begrænsninger ved le-jeaftaler, hvor beboeren har forpligtet sig økonomisk, eller ved lovgivning, fxværgemål. Denne handlefriheden er en grundlovssikret ret.Beboere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der bor på botilbud, vilofte have svært ved at håndtere deres økonomi fuldt ud uden hjælp. Der er dogstor forskel på, hvor meget hjælp den enkelte behøver til det. I tilrettelæggelsenaf hjælpen er det imidlertid vigtigt, at personalet tager afsæt i, at beboeren somudgangspunkt har retten til at råde over egne midler, fordi det er udgangspunk-tet i lovgivningen, når der ikke er gjort særlige begrænsninger, som beskrevetovenfor.Personalets støtte til den enkelte beboer skal ydes med respekt for dennes hand-lefrihed og for de eventuelle begrænsninger, der kan være deri. Det kan være til-fældet, hvis beboeren fx er under værgemål.

Om privatretlige aftaler, fuldmagter mv.De privatretlige regler om aftaler er reguleret i forskellig lovgivning, fx i aftalelo-ven og lejelovgivningen.Alle, der kan handle fornuftsmæssigt, har mulighed for at indgå aftaler om øko-nomi og kan give andre fuldmagt til at foretage retshandler på deres vegne.Fuldmagten kan være begrænset til at omfatte bestemte forhold, fx betale for enudflugt, eller den kan være af generel karakter, så den omfatter alle fuldmagtsgi-vers økonomiske retsforhold.En fuldmagt kan tidsbegrænses. Det kan fx være, at beboeren har givet persona-let fuldmagt til at købe et ophold i et sommerhus i foråret 2013. Fuldmagten skalderfor fornys, hvis den skal omfatte køb af ophold i sommerhus på andre tids-punkter, fx i efteråret 2013. Socialstyrelsens kommende informationsmaterialeom betaling, administration og opbevaring af midler vil komme til at indeholdeeksempler på skabeloner til engangsfuldmagter.

Om en fuldmagtshaver i en given situation har handlet inden for eller uden forgrænserne for fuldmagten beror på en konkret vurdering.I selve fuldmagtskonstruktionen ligger en pligt for fuldmagtshaver til at varetagesin fuldmagtsgivers interesser og til at følge fuldmagtsgiverens anvisninger. Hvisen beboer har givet personalet fuldmagt til at købe et par bukser for den pågæl-dende, vil det falde uden for fuldmagten at købe en trøje.Hvis fuldmagtshaver ikke handler i overensstemmelse med fuldmagtsgiverensanvisninger, vil det afhænge af en række regler, hvilke konsekvenser det vil kun-ne medføre.Hvis en medarbejder har tilegnet sig en beboers penge for at skaffe sig selv ellerandre en uberettiget vinding, kan dette være omfattet af reglerne i straffelovenom formueforbrydelser. Handlingen kan have ansættelsesretlige konsekvenser.

Om kollektive beslutninger af indkøbI det omfang beboeren kan indgå aftaler og retshandler, kan den pågældendeogså vælge at indgå aftale med andre beboere på botilbuddet om, at de gårsammen om at betale for en ting, som de kan bruge i fællesskab. Det kan fx væ-re, at de går sammen om at købe et nyt tv eller musikanlæg til fællesboligarealet.Det er op til den enkelte beboer, om den pågældende ønsker at indgå en sådanaftale. Det er derfor vigtigt, at beboeren kender sine rettigheder og kan sige fra,hvis den pågældende ikke ønsker at indgå en sådan aftale. Det er derfor vigtigt,at ledelse og personale er opmærksomme på beboernes behov for hjælp og støt-te i den forbindelse.

gældende selv, de nærmeste pårørende, det vil sige pågældendes ægtefælle,børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste og værgen, kan kom-munalbestyrelsen, regionsrådet og politidirektøren fremsætte anmodning. Selv-om kompetencen formelt er tillagt kommunalbestyrelsen, skal afgørelsen træffesaf det udvalg, som efter styrelsesvedtægten varetager det pågældende sagsom-råde. Efter almindelige delegationsprincipper kan udvalget overlade beføjelsernetil den kommunale administration”. ”Den kommunale administration” omfattersåvel den centrale forvaltning som institutioner/ boenheder.

Om administrationsaftaler og opbevaring af beboerens midlerBeboere på botilbud kan i lighed med andre indgå administrationsaftaler om de-res økonomi, fx med ledelsen på et botilbud. Ønsker man nærmere oplysningerom, hvordan betaling, administration og opbevaring mv. af midler for personermed nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan tilrettelægges, kan der henvi-ses til det informationsmateriale, som Socialstyrelsen offentliggør i begyndelsenaf 2013. I det kommende materiale kan kommunerne også få inspiration, når defastsætter interne retningslinjer på området. Der kan også henvises til kapitel 15om bisidder, administrationsaftaler, fuldmagt, værgemål mv. i Socialministerietsvejledning nr. 1 af 15. februar 2011 om servicelovens formål og generelle be-stemmelser i loven.Vejledning af 30. november 1998 om betaling, administration mv. af midler forpersoner med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er ophævet.

Om afholdelse af visse udgifterUdgifter til møbler mv. i almene boligerUdgifter til anskaffelse og efterfølgende fornyelse af møbler, almindelige kaffe-maskiner, porcelæn etc. til fælles boligarealer kan indgå i den almene boligafde-lingens budget og regnskab og vil dermed skulle afholdes af beboerne som endel af huslejen ligesom udgifter til fx havemøbler til det fælles udeareal.Møbler mv. til fælles boligarealer kan enten anskaffes af de enkelte beboere, fle-re beboere i fællesskab, hvis de ønsker det, eller af udlejer.

Om betaling for madKommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at personer, der har behov for det, fårtilbudt madservice. De beboerne, der er omfattet af en madserviceordning efterserviceloven, betaler for det. Beboere i botilbud og plejeboliger mv. kan ikke op-kræves mere end 3.262 kr. pr. mdr. for fuld forplejning (2012-niveau). For ud-dybning af reglerne om madservice henvises til Vejledning om hjælp og støtte ef-ter serviceloven, vejledning nr. 2 af 15. februar 2011.Hvis beboeren ikke er omfattet af en madserviceordning, og selv skal sørge formaden, eventuelt med støtte fra personalet, kan en ”kostpengekasse”, hvor deenkelte beboere bidrager økonomisk, være en praktisk måde for en beboer at be-tale for sin mad på. Det er imidlertid op til den enkelte beboer, om den pågæl-dende ønsker at indgå aftaler om en fælles ”kostpengekasse”. I forbindelse meddisse kollektive madløsninger vil beboerne ofte have behov for personalets støttei forbindelse med beslutninger om administrationen af løsningen.

Om betaling for materialer i aktivitets- og samværstilbud mv.Kommunen kan beslutte, at personer, der er visiteret til aktivitets- og samværs-tilbud efter servicelovens § 104, skal betale helt eller delvist for materialer. Til-svarende gælder vedrørende udflugter for de pågældende i forbindelse med akti-vitets- og samværstilbud. For uddybning af reglerne om aktivitets- og samværs-tilbud henvises til Vejledning om særlig støtte til voksne efter serviceloven, vej-ledning nr. 5 af 15. februar 2011. Det er også i denne vejledning, der findes enuddybning af reglerne om ledsageordningen efter servicelovens § 97.

KAPITEL 2. LEDELSENS OPGAVER OGDILEMMAER2.1. Styrkelse af ledelsens ansvar for overholdelse af reg-ler og retningslinjerDe enkelte kommuner og regioner har det overordnede ansvar for driften af bo-tilbud. Botilbuddets ledelse har den professionelle opgave at skabe rum og sik-kerhed for, at beboerne opfattes og behandles som selvstændige medborgeremed rettigheder. Denne opgave er flerstrenget.Botilbuddets ledelse har til opgave at sikre, at personalet er orienteret om og ind-forstået med botilbuddets regler, retningslinjer, handlemuligheder og etiskeovervejelser i relation til håndtering af beboermidler. Det er også ledelsens an-svar løbende at følge op på, at regler og retningslinjer bliver overholdt.Det er vigtigt, at ledelsen har fokus på at formidle relevant viden til det persona-le, der yder hjælp til den enkelte borger, om den pågældendes økonomiskehandlerum og rådighedsbeløb, sådan at personalet ved, hvordan de bedst muligtkan støtte den enkelte beboer. Personalet skal vide, hvem de kan kontakte, hvisbeboeren er under værgemål eller har afgivet fuldmagt.Overordnet set sætter en leder i kraft af sin adfærd, sine normer, værdier ogholdninger et eksempel for personalets måde at håndtere hverdagens udfordrin-ger på, herunder de udfordringer der er forbundet med at yde støtte til økono-mihåndtering.Det er også essentielt, at ledere skaber rum for og understøtter personalets fag-lige skøn, og at der skabes en ledelseskultur, hvor personalets dømmekraft ogfaglighed konstant udvikles og udfordres.Ledelsen skal udstikke rammerne for handlemuligheder og måder at agere på iforhold til økonomihåndtering, der er inden for gældende regler på området. Iden forbindelse er det vigtigt at understrege, at der ikke kan laves manualer, dergiver de endelige løsninger, men at selvbestemmelse og støtte til at træffe be-

Nogle dilemmaer kan håndteres ved, at der oprettes klare administrationsaftaler.opmærksomheden henledes dog på, at administrationsaftaler kun kan indgås,hvis beboeren ønsker det. For at sikre udviklingsperspektivet i indsatsen, er detvigtigt, at administrationsaftalerne løbende tages op med beboeren og tilpassesden enkeltes behov.Det kommende informationsmateriale fra Socialstyrelsen om administration ogopbevaring af midler for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevnevil indeholder forslag og udkast til standardblanketter, fx til fuldmagter, som vilkunne anvendes i forbindelse med administrationsaftaler.Der er udviklet elektroniske regnskabssystemer, der giver mulighed for at under-støtte de opgaver, som administrationsaftalerne omfatter.Eksempel fra Ringsted Kommune på administrationsaftale

Økonomisk tilkendegivelse:

Jeg____________________Bengerds Allé ____ lejl ___ 4100 Ringsted, har følgendeønsker til hjælp, støtte og vejledning i forhold til min økonomi:___Jeg ønsker selv at administrere mine penge___Jeg ønsker støtte til at administrere min økonomi. Jeg ønsker støtten på føl-gende måde:_______________________________________________________________________________1

_______________________________________________________________________________(Støtte kan fx være: hjælp til opsparing til særlige ønsker, hjælp til at lægge bud-get, hjælp til at betale regninger, hjælp til ikke at bruge flere penge end jeghar/også have nogle sidst på måneden, hjælp til altid at have penge i min pung)___ Jeg ønsker at modtage vejledning i forhold til min økonomi. Jeg ønsker vej-ledningen på følgende måde:_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________(Vejledningen kan fx være: Samtaler om penge og økonomi i form af fx priorite-ringer, ønsker og drømme, forbrug i hverdagen og på længere sigt)___ Jeg ønsker fuld hjælp i forhold til administration af min økonomi___ Jeg har økonomisk værge som varetager min økonomi, mine lommepengeskal du holde regnskab med på følgende måde:______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________Underskrift BorgerUnderskrift Kontaktteam

NemID er log-in på Internettet. NemID er strengt personlig, og NemID må ikkeoverdrages til andre. Derfor må en beboer aldrig oplyse sin adgangskode til no-gen – heller ikke til botilbuddets personale. En beboer må heller ikke overdragesit NemID til personalet på baggrund af en fuldmagt.NemID er en slags nøgle til fx netbank, oplysninger hos det offentlige og virk-somheder, der bruger NemID. Hvis en beboer ikke selv kan administrere og ta-ste sin NemID-adgangskode, bør beboeren ikke have sit eget NemID.Hvis personalet skal agere på beboerens vegne, skal dette på samme måde som

i den analoge verden gøres på baggrund af en fuldmagt, værgemål eller lignen-de og i eget navn (eventuelt med eget NemID). Hvis en elektronisk tjeneste ikkegiver mulighed for dette, må repræsentation på baggrund af en fuldmagt foregåanalogt.Sådan kan personalet hjælpe:•Hvis beboeren har NemID og er i stand til at anvende og administreredette, kan en medarbejder sidde ved siden af beboeren og hjælpe medforståelse og anvendelse af de elektroniske selvbetjeningsløsninger, fxhjælpe med at betale at betale en regning eller foretage en indberetning.•

Der kan være flere aktører, som hjælper beboeren med at administrereden pågældendes økonomi. Når der ikke er en værge, hvem er da ansvar-lig for, at de økonomiske midler, som administreres af andre, fx af foræl-drene, bliver anvendt på beboeren? Det er en udfordring, når beboerenskal bede om penge hos forældre eller andre, fordi det kan være en barri-ere for spontanitet og for udvikling af handlekompetencer samt forståelseaf penge og deres værdi. En leder eller en medarbejder på et botilbud harikke mere ret til at administrere beboerens penge end fx forældre, menpointen er, at en klar ansvarsfordeling i forhold til opgaven kan hjælpemed til, at ledelsesmæssige dilemmaer kan håndteres.Løsninger kan være:●

2.2. Skabe rum for drøftelse og håndtering af dilemmaerBotilbuddets generelle retningslinjer og etiske overvejelser kan være et fastpunkt på møder blandt beboere, pårørende og ansatte. I den forbindelse skal le-delse og personale være opmærksomme på reglerne om tavshedspligt om fortro-lige oplysninger vedrørende de enkelte beboere.Ledelsen kan også fremme en løbende diskussion på botilbuddet om dilemmaer,så fokus opretholdes i praksis. Der kan løbende opsamles cases, der handler omdilemmaer og etiske overvejelser vedrørende beboernes økonomi. Ledelsen kanhave et særligt fokus på, om der er tale om ægte etiske dilemmaer, eller om derer tale om falske etiske dilemmaer. Et eksempel på et falsk etisk dilemma kanvære, at en beboers pårørende ikke vil have, at beboeren køber nye sko, fordiden pårørende mener, at beboeren har sko nok. Beboeren vil imidlertid gernekøbe nye sko, hvilket hun klart giver udtryk for i en række sammenhænge. Per-sonalet har talt med beboeren om fordele og ulemper ved at købe nye sko, ogdet har kun styrket beboerens ønske om nye sko. I det eksempel er der tale omet falsk etisk dilemma for personalet. Borgerens selvbestemmelse vejer tungereend den pårørendes ønske om, at beboeren ikke køber flere sko.For nærmere beskrivelse af, hvornår der er tale om et ægte etisk dilemma, henvi-ses til håndbogen ”På den anden side – etik, dilemmaer og omsorg”, UFC Handi-cap 2005.

Case 2

Lise er i 50´erne og kan godt lide at spise pizzaer på det nærmeste pizzaria, derdog ligger et stykke fra botilbuddet. Hun er meget social og ønsker at tage der-hen ca. en gang om ugen sammen med en medarbejder i dennes arbejdstid. Lisebruger en stor andel af sine penge på disse pizzariabesøg, især fordi hun ogsåkøber pizzaer til medarbejderen og betaler for benzin til medarbejderens bil iforbindelse med turen. Ledelsen på Lises botilbud har kendskab til, at Lise beta-ler for medarbejderens pizzaer og benzin, og at Lise ikke altid har penge nok tilnødvendigt nyt tøj.

KAPITEL 3. PERSONALETS OPGAVER OGDILEMMAER3.1. Udvikling af beboernes økonomiske kompetencerBåde unge og ældre beboere i botilbud, herunder personer under økonomiskværgemål, kan have behov for støtte til udvikling af kompetencer til at håndterederes økonomi. Det er vigtigt, at personalet har et professionelt fokus på denenkelte beboers udviklingspotentiale, og at læring og udvikling opfattes som enlivslang mulighed for alle. Personalet skal være opmærksomme på de etiskespørgsmål og dilemmaer og handle ud fra disse, når beboerne skal have støtte tiløkonomihåndtering.Når personalet hjælper beboeren med at træffe beslutninger om økonomi, skalindsatsen afspejle principper om selvbestemmelsesret, respekt, ligeværd og an-erkendelse, så borgerne oplever indflydelse på eget liv og ejerskab over egenøkonomi. På den måde dannes der grundlag for udvikling af beboernes medbor-gerskabskompetencer og ikke mindst handlekompetence i forhold til egen øko-nomi og selvbestemmelse i praksis. Det er derfor vigtigt at have fokus på, hvor-dan beboernes handlemuligheder kan udvides.Omfanget af et eventuelt værgemål har betydning for, hvilke midler beboerenselv kan disponere over og er med til at sætte rammerne for behovet for støtte tiløkonomihåndtering. Det essentielle i praksis omkring etisk håndtering af bebo-ermidler og udvikling af beboernes selvbestemmelse er, at den ses i det perspek-tiv, at hjælpen ydes over for medborgere med rettigheder.

økonomi og ad den vej medvirke til at øge selvbestemmelsen og livskvaliteten formennesker på botilbud.Da serviceloven blev indført i 1998, blev institutionsbegrebet på voksenområdetophævet. Det var en naturlig følge af den normaliseringsproces, der havde væreti gang gennem de seneste 30-40 år, hvor der blev lagt vægt på, at menneskermed handicap skulle integreres i samfundet. Ophævelsen af institutionsbegrebetindebærer, at service og bolig er blevet adskilt i lovgivningen, og at hjælpen skalydes på baggrund af en individuel behovsvurdering og respekt for den enkeltesselvbestemmelse.Der er langt fra tidligere tiders praksis, hvor der var fokus på at få beboeren til attilpasse sig institutionens normer til de nuværende principper for indsatsen, derbygger på grundlæggende værdier om medborgerskab, myndiggørelse, inklusi-on, retten til selvbestemmelse samt fokus på beboerens ressourcer og kompe-tencer jf. afsnit 3.1.Det essentielle ved at støtte beboeren i at tage beslutninger er løbende at bidra-ge til, at den enkelte beboer har viden om sine rettigheder og får mulighed for atmestre dem. Dermed opnår beboeren i videst mulig omfang ejerskab over egetliv og egne penge. Man kan derfor sige, at personalets primære funktion er atskabe rum for handlemuligheder og erfaringsdannelse – også selvom de er nega-tive. Det skal dog på den anden side undgås, at personalet venter med at ydehjælp, indtil der opstået en situation, hvor det er gået galt for beboeren, fx hvisbeboeren har tabt hele sit rådighedsbeløb i spil eller har foræret alle sine pengevæk på grund af overdreven gavmildhed. Personalet skal derfor løbende efterbehov yde støtte og vejledning, så risikoen for, at disse situationer opstår, mini-meres.Mennesker med handicap skal som andre have rum til et liv med lige så mangemuligheder, rettigheder, udfordringer og risici som alle andre. Det indebærer fxdårlige vaner, usund levevis og ustabil økonomihåndtering. Mennesker med han-dicap har lige som alle andre ret til at bestemme, hvad der er deres interesser.Det er personalets opgave at skabe den tryghed, give den beskyttelse og yde denomsorg, som den enkelte beboer har brug for og krav på. Det er også persona-lets opgave at støtte og hjælpe beboere med at vælge og med at nå deres egnemål. Det er dog klart, at hensynet til beskyttelse og omsorg kan kræve, at perso-

nalet reagerer, hvis de oplever, at en beboers forfølgelse af sine mål vil have me-get alvorlige, negative konsekvenser. Manglende hjælp, støtte og vejledning kanderfor være lig med omsorgssvigt. Hvis personalet på den anden side tager formeget ansvar og dermed yder for meget omsorg, er der tale om en uhensigts-mæssig og umyndiggørende praksis, der tilsidesætter beboerens ret til selvbe-stemmelse. Som nævnt i kapitel 2 om ledelsens opgaver er det vigtigt, at ledereaf botilbud giver rum til diskussion af de udfordringer, personalet møder, herun-der udfordringen mellem hensynet til hvordan omsorgsforpligtelsen og beboer-nes selvbestemmelsesret bedst håndteres. Det er ligeledes vigtigt, at personalethar viden om, hvilke muligheder og begrænsninger et eventuelt værgemål reeltsætter for borgerens handlefrihed.At yde støtte til økonomihåndtering med respekt for den enkeltes selvbestem-melse og rettigheder indebærer, at der kontinuerligt tages udgangspunkt i denenkelte beboers ønsker og behov, herunder at personalet møder beboerne, hvorde er både mentalt og fysisk. Personalet skal lære beboernes ønsker, præferen-cer og prioriteringer at kende. Ved at kende beboerens præferencer kan persona-let være forberedt på mulige dilemmaer og på, hvordan situationen takles. Detkan fx være i forhold til overforbrug, overdreven gavmildhed eller udnyttelse.Det er også vigtigt, at processen omkring støtte til at tage beslutninger er base-ret på erfaringer, viden og forventninger. Hvor nogle beboere mest har behov forpraktisk hjælp til at realisere deres rettigheder og egne økonomiske beslutnin-ger, fx ved at en medarbejder hjælper en beboer ned i banken, har andre merebehov for støtte til at tage beslutninger, så den enkelte beboer opnår og udviklerkompetencer til at administrere og disponere over egen økonomi. Det kan fx forbeboere under værgemål være øvelser eller undervisning i, hvilke beslutninger,der hører under værgemålet, og hvilket beslutninger beboeren kan tage uden atinddrage værgen.Der kan være stor forskel på de forskellige beboeres økonomiske kompetencer.Det kan afhænge af graden af funktionsnedsættelsen eller af, hvor tidligt i livetden enkelte beboer har haft mulighed for at udvikle erfaring med at administrereog disponere over egne penge. Beboere født helt frem til 1970´erne oplevede, atde ikke fik pension udbetalt, når de flyttede på botilbud. Det var først fra 1. ja-nuar 1995, at man ophævede reglerne om, at pensionsudbetalingen standsede,når man blev optaget i et botilbud.

Selvbestemmelsen og råderetten til egne midler sidder derfor ikke som en selv-følgelighed i alle beboere fra ungdommen, og nogle af de nuværende beboere ibotilbud har ikke lært at have råderet over egen økonomi i noget større omfang.Men uanset om beboerne har opnået råderet over deres økonomi tidligt eller senti livet, er udviklingen af deres handlekompetencer og kendskab til rettigheder enforudsætning for at forstå og træffe beslutninger om egen økonomi.Der kan også være beboere med kommunikative vanskeligheder, som andre kanmisforstå som kognitive vanskeligheder. En stor andel af beboerne har behov forindividuelt tilpassede metoder for at kunne deltage i en vellykket kommunikati-on. Her er færdigheder og opmærksomhed på kommunikation samt omsorg ogrespekt for den enkeltes ret til selvbestemmelse nøgleord.En udfordring, som kan opstå i forbindelse med at yde støtte til at træffe beslut-ninger, er, hvis personalet kommer til at tage udgangspunkt i, hvad de selv me-ner, er vigtigt eller selv ville have gjort, hvis det havde været deres penge, ogderfor ikke hvad der fremstår som vigtigt for den enkelte beboer. Ofte anskuerman ønsker og problemstillinger ud fra egne værdier, normer og erfaringer, menselvom intentionen er god, er det ikke altid, at disse stemmer overens med denpågældende beboers behov, som støtten skal tage udgangspunkt i. Det vil derforvære relevant, at personalet på personalemøder, fx i teams, drøfter, hvordan bo-tilbuddet i praksis arbejder med at gøre det muligt for beboerne at råde over eg-ne penge, og hvordan man styrker beboernes handlekompetencer på området.Overordnet set må indsatsen tage udgangspunkt i pædagogiske overvejelser om,hvad den enkelte beboers ønsker og behov er. Disse overvejelser kan være over-vejelser som: Er der brug for hjælp og støtte og i givet fald til hvad, hvordan ogaf hvem? At støtte beboerne i at tage beslutninger, sådan at den enkelte beboerrealiserer sin selvbestemmelse, vil derfor ofte kræve, at personalet spørger be-boeren om dennes ønsker og behov.

3.3. Tydeliggørelse af pædagogiske handlemulighederved dilemmaer knyttet til betaling for aktiviteter mv.Når personalet støtter beboere i at tage beslutninger om økonomihåndtering,kan der opstå udfordringer, som kræver, at personalet tydeliggør de pædagogi-ske handlemuligheder.Beboere i botilbud oplever typisk, at den hjælp og støtte, som de modtager, nog-le gange ydes til flere beboere på én gang, fx i forbindelse med måltider og ud-flugter, mens den andre gange ydes helt individuelt i forhold til den enkelte bor-ger, fx hygiejne. Nogle af hverdagens gøremål er præget af kollektive og koordi-nerede indsatser set fra personalets side, mens andre indsatser har den enkeltebeboer som omdrejningspunkt. Det gælder også i forbindelse med økonomi-håndtering. Personalet skal ofte yde individuel støtte, når beboere skal træffe be-slutninger, når den enkelte beboer fx ønsker at købe nyt tøj, men i andre tilfældekan flere beboere have ønske om at slå sig sammen om fælles indkøb af fx et nytTV i fællesrummet og skal derfor støttes i en kollektiv beslutning.Når flere bor under samme tag, vil der til stadighed være en udfordring i at ad-skille, hvad der hører til kollektivet og til den enkelte og få tilrettelagt beslut-ningsprocesser, der tilgodeser den enkeltes selvbestemmelsesret. For personermed fx kognitive eller kommunikative funktionsnedsættelser, som kan have be-hov for støtte til at udtrykke sig, vil det ofte stille professionelle krav til persona-let, at få viden frem om, hvad den enkelte beboer ønsker at bruge sine penge til.Det kan fx være vigtigt at få frem, om den pågældende overhovedet ønsker atbidrage til en gavekasse eller ugeblade i fællesrummet.

Case 3

Peter er en ung mand først i tyverne, som bor på et døgntilbud i Vestjylland. Påbotilbuddet er der flere beboere, der ytrer ønske om en biograftur. Peter kannormalt godt lide at gå i biografen, men han vil ikke med på turen, fordi Jensskal med. Peter bryder sig ikke om Jens, fordi Jens siger og gør ting, som irritererPeter. De bliver altid uvenner. Personalet taler med Peter og overbeviser ham om,at han sagtens kan få en god tur i biografen, selvom Jens også tager med. MensPeter sidder i biografen, tænker han på, at han ikke skulle være taget med.Casen kan fx bruges til drøftelser af••••Hvorfor Peter overtales til at tage med i biografen?Om personalet kan tilgodese Peters ønsker på en anden måde.Om Peter og Jens skal have hjælp til konflikthåndtering.Om personalet skal lade være med at tilbyde fælles biografture for Peterog Jens.Det er vigtigt at skelne mellem det individuelle og det kollektive, når man skalafgrænse, hvordan den enkelte beboer mest hensigtsmæssigt kan støttes i attræffe beslutninger vedrørende økonomi.Støtten til borgeren skal tage udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse i for-hold til egen økonomi. Hvis personalet på et botilbud fx foreslår en fælles ud-flugt til den lokale biograf, men Peter, som den eneste ikke har lyst til at gå i bi-ografen, skal hans valg respekteres, også når det indebærer, at nogle indsatserikke kan ydes kollektivt for alle beboere i et botilbud på en gang. Det kan styrkeindsatsen på botilbuddet, hvis der lægges op til en diskussion af, hvor langt per-sonalet må gå, når en beboer siger nej til fx at tage med botilbuddet i biografen.Helt grundlæggende skal den enkeltes valg respekteres. Men det kan være vigtigtat finde ud af, om der er andre grunde, end lige lysten til at tage i biografen, derhar betydning for, hvorfor Peter ikke ønsker at tage med. Er det fordi, han hellerevil se en anden film, eller fordi han ikke har lyst til at sidde ved siden af Jens,som han har en konflikt med, og som han måske har behov for hjælp til at løse.Det kan selvfølgelig også være, at der er gode grunde til at motivere Peter til attage med i biografen.Respekten for beboerens selvbestemmelse skal også være der, når personalet ta-ger på indkøb med Peter, og Peter ønsker at bruge hele sit rådighedsbeløb på

film, flødekarameller og tyggegummi, men respekten for Peters selvbestemmelsemå ikke må blive brugt som undskyldning for ikke at yde en pædagogisk indsats.De rationaler, der ligger bag, hvad Peter og de andre beboere ønsker at brugederes penge på, er ikke nødvendigvis de samme som personalets. Det skal deheller ikke være. Det afgørende er, at det er beboeren, eventuelt med støtte frapersonalet, som definerer sine egne ønsker og behov. Det daglige arbejde medholdninger, viden og forventninger er derfor centralt for at udvikle beboerneshandlekompetencer og selvbestemmelse i praksis. Når personalet støtter beboe-re i at tage beslutninger, er det deres professionelle etik, som er med til at styre,hvordan personalet bør handle professionelt.For medarbejdere i botilbud er især to etiske værdier meget centrale: Det er om-sorg for beboeren, og den anden er respekten for den andens personlige valg.Medarbejderne har pligt til at yde omsorg og har et særligt ansvar for at varetagebeboernes interesser, når de selv har svært ved at gøre det, og pligt til at respek-tere deres personlige valg jf. afsnit 1.1. Der kan søges yderligere information iinspirationshæftet ”På den anden side – etik, dilemmaer og omsorg ”, som er ud-2

om at beskytte og hjælpe beboeren. Det skal undgås, at personale og pårørendebruger beboerens selvbestemmelsesret som et værn mod hinanden, fx mellemparter, der er kritiske over for hinanden, og som gør krav på at kende beboerensønsker bedst. Det skal undgås, at beboeren bliver gidsel i en magtkamp mellempersonale og pårørende. Om forebyggelse og håndtering af konflikter mellempersonale og pårørende henvises til Servicestyrelsens håndbog ”Samarbejde medpårørende – forebyggelse og håndtering af konflikter, fra oktober 2011.I tilfælde, hvor pårørende varetager opgaver i den enkelte beboers økonomi, kander stadig være behov for, at personalet varetager støtte til at træffe beslutnin-ger. Det kan eksempelvis være at gøre beboeren opmærksom på sin ret til selv-bestemmelse og yde støtte til at mestre den i situationer, hvor pårørende glem-mer at varetage beboerens egne ønsker og behov. Samtidig er det vigtigt at in-formere pårørende om den pågældende beboers selvbestemmelsesret. Ledere ogpersonale på botilbud har derfor et professionelt ansvar for at skabe gode ram-mer for samspillet mellem beboere og pårørende. For yderligere information ompårørendesamarbejde kan der henvises til inspirationshæftet ”Politik for pårøren-desamarbejde i botilbud”, som er udarbejdet af Socialstyrelsen i januar 2012.

KAPITEL 4. PÅRØRENDES OG VÆRGERSROLLER4.1. Tydeliggørelse af pårørendes rolleDer er ingen tvivl om, at mange pårørende gør et stort og betydningsfuldt arbej-de for deres nærtstående på botilbud. Dette afsnit beskæftiger sig med pårøren-des rolle i forhold til voksne, der bor på botilbud, og hvordan pårørende kaninddrages i relation til at yde beboeren støtte til at håndtere økonomi.Generelt er det vigtigt, at ledelse og personale på botilbud har respekt for, at på-rørende har et stort personligt kendskab til den enkelte beboer. Pårørende erderfor en ressource i forhold til at forstå, hvad beboeren ønsker og i forhold til atkunne støtte beboeren i at træffe beslutninger om egen økonomi, prioriteringeraf forbrug mv.J juraen bruges sætningen: ”En, der kan handle fornuftsmæssigt…” om blandtandre en person, der har mulighed for at give andre fuldmagt til at handle på si-ne vegne. En beboer, der kan handle fornuftsmæssigt, kan derfor give en pårø-rende fuldmagt til at varetage forskellige opgaver af økonomisk karakter. Detkan fx være at købe et tv for den pågældende. I fuldmagtskonstruktionen liggeren pligt for fuldmagtshaveren, fx en pårørende, til at varetage fuldmagtsgive-rens, fx en beboers, interesse, herunder at følge fuldmagtsgiverens anvisninger.Socialstyrelsens kommende informationsmateriale vil indeholde eksempler påfuldmagter.Pårørende må generelt kun inddrages vedrørende økonomi efter samtykke frabeboeren, og det skal være tydeligt for beboeren, hvad den pågældende har gi-vet samtykke til.Som udgangspunkt har personalet tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplys-ninger om beboerne, som personalet kommer i besiddelse af via arbejdet. Detkan være fortrolige oplysninger af økonomisk karakter. Hvis beboeren ikke øn-sker, at personalet orienterer pårørende om, hvad beboeren har brugt sine pengepå, skal det respekteres.I lighed med, at der kan være forskel på, hvor meget beboerne ønsker at inddra-

ge pårørende i deres økonomi, kan der imidlertid også være forskel på, hvor me-get de pårørende selv ønsker at blive inddraget. Behovs- og forventningsafstem-ning mellem beboere, personale og pårørende er derfor helt centralt for at tilgo-dese hensynet til beboerens selvbestemmelse og ønsker.Nogle beboere har svært ved at give udtryk for behov, tanker og følelser. Pårø-rende kan ofte bidrage med vigtig viden om beboeren, som personalet kan havestor nytte af i forbindelse med at kunne yde den rette støtte til at håndtere øko-nomi. Det kan eksempelvis være viden om den pågældendes interesser og vaner,som kan hjælpe personalet til at kunne forstå beboerens ønsker. Pårørende kanogså bidrage med viden, som personalet kan bruge, når det handler om at støttede beboere, der kan være sårbare over for misbrug i form af tyveri, manipulationmv. Pårørende kan derfor fungere som talerør for beboeren og bidrage til atfremme den enkelte beboers selvbestemmelse og retssikkerhed. Det har stor be-tydning, at den daglige praksis tilpasses, så personalet i hver enkelt situation kantage højde for, hvilken konkret viden og funktion de pårørende kan bidrage med.Nøgleordet er dialog.En pårørende kan dog også være med til at hæmme den enkelte beboers selvbe-stemmelse. Dette kan hænge sammen med, at pårørende kan være låst fast i etbestemt billede af deres barns, mors, søskendes etc. ressourcer, kompetencer ogforudsætninger, hvilket kan resultere i overbeskyttelse og manglende motivationhos beboeren til at gøre sig egne erfaringer med at håndtere sin økonomi. Detkan også være, at pårørende overtaler beboeren til at købe bestemte ting, somden pårørende mener, at beboeren enten mangler eller vil blive glad for at være ibesiddelse af – uden at pågældende rent faktisk ønsker at bruge penge på dette.Det er ikke den pårørendes opgave at begrænse den enkelte beboers mulighederfor at gøre brug af rettigheder og handlemuligheder, men den pårørende kanstøtte og fremme beboerens egen realisering af sine ønsker og behov.I samarbejdet mellem pårørende og personalet har det stor betydning at have fo-kus på de begrænsninger, som den enkelte beboers funktionsnedsættelse sætterfor den pågældende, men også på den pågældendes ressourcer. Nogle beboerepå botilbud har fx kognitive funktionsnedsættelser med store vanskeligheder pånogle områder, eksempelvis i forhold til at danne sig et overblik over deres øko-nomi og betale regninger, men ikke på andre områder, eksempelvis i forhold tilat træffe beslutning om, hvilket tøj de ønsker at købe. I samarbejdet med pårø-

rende er det ligeledes vigtigt at have fokus på, om kommunalbestyrelsen i kom-munen har udarbejdet en pårørendepolitik, og hvordan der i givet fald arbejdesmed den på botilbuddet.Uanset årsagen til, at beboeren har behov for støtte til at håndtere økonomi, erdet vigtigt at huske på, at mennesker med udviklingshæmning, eller andre psyki-ske funktionsnedsættelser, ligesom alle andre har udviklingspotentiale livetigennem. De skal derfor støttes med udgangspunkt i et livslangt læringsperspek-tiv. Læs om støtte til beslutningstagen under kapitel 3.

Særligt om pårørende som værgerFor personer under værgemål skal der altid beskikkes en værge. Oftest vil vær-gen blive beskikket blandt familien til den, der skal under værgemål, eller andrenære pårørende eller venner.For at kunne tilgodese hensynet til beboerens selvbestemmelse, er det vigtigt, atsåvel værgen, som beboeren og personalet, ved, hvilke opgaver værgen har, oghvornår den pågældende handler som henholdsvis værge og pårørende.En pårørende, der er udpeget til værge, kan nogle gange stå i et dilemma, fordiden pågældende i egenskab af at være pårørende kan have normer for anvendel-se af penge, der ikke flugter med den opgavevaretagelse, der ligger i værgemå-let. Det kan for eksempel være, at der i familien er tradition for, at der holdes dy-re runde fødselsdage på hotel med mange gæster. En pårørende kan derfor me-ne, at det vil være en god ide, at beboeren – som man nu gør i den familie - hol-der en sådan fest, når den pågældende fylder 40 år. Det er imidlertid ikke sik-kert, at beboeren mener det samme. Værgen skal derfor være opmærksom på,hvornår den pågældende handler som værge med de pligter, der følger af vær-gemålet, og hvornår den pågældende mener noget som pårørende. Se nærmereom værgens rolle og opgaver nedenfor under punkt 4.2.

koster så mange penge”, og han bliver så sur og tvær, når jeg bruger penge til enfigur.” Derfor har Anna også fået sig en ny hobby. Hun samler på holdere til køk-kenruller. Køkkenrulleholdere er trods alt billigere, siger Anna – selv dem, hvorbunden er i marmor.Selvom personalet prøver at støtte op om Annas passion for porcelænsfigurer, erhun holdt op med at spørge broderen om penge til at købe figurer. Derfor brugerhun det faste beløb, hun får fra sin bror på holdere til køkkenruller og sparer vedsiden af nøjsomt op til en figur. Uanset, hvad Anna beder om penge til, synesbroderen, at det er noget pjat.

suppleres af værgemålsbekendtgørelsen.Det er vigtigt, at beboeren ikke fratages mulighed for læring og erfaringsdannel-se vedrørende økonomi – også i de tilfælde, hvor beboeren er under værgemål.Det essentielle er derfor, at både værge og beboer har kendskab til værgens rolleog det retlige indhold, ligesom det er vigtigt, at beboeren kender sin egne rettig-heder.Det følger af værgemålslovens § 5, stk. 1, at der kan iværksættes værgemål forden, der på grund af bl.a. sindssygdom, herunder svær demens, eller anden formfor alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvisder er behov for det. Værgemål kan begrænses til at angå økonomiske forhold,hvis der kun er grund til at have en værge på dette område.Personer, der er under værgemål, er ikke umyndige, med mindre de er fratagetden retlige handleevne. I forbindelse med værgemål efter § 5, der omfatter øko-nomiske forhold, kan den retlige handleevne fratages, hvis det er nødvendigt forat hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økono-miske interesser for fare for at blive forringet væsentligt, eller for at hindre øko-nomisk udnyttelse. Se nedenfor i tekstboksen om værgemålslovens § 6 og frata-gelse af retlig handleevne.

Om den umyndige selv råder over de aktiver, som er opremset i værgemålslovens§ 42, stk. 1, afhænger ikke af, om værgen finder det forsvarligt. Værgen kanimidlertid efter § 42, stk. 3, med statsforvaltningens godkendelse fratage denumyndige rådigheden, hvis det er nødvendigt af hensyn til dennes velfærd.Den, der er frataget handleevnen, er umyndig og kan ikke selv forpligte sig vedretshandler eller råde over sin formue, med mindre andet er bestemt, jf. § 6, stk.2, i værgemålsloven. Fratagelsen af den retlige handleevne kan ikke begrænsestil at angå bestemte aktiver eller anliggender og omfatter derfor altid alle øko-nomiske forhold. Fratagelsen af den retlige handleevne kan ikke omfatte person-lige forhold.Fx som arbejdsdusør i forbindelse med beskyttet beskæftigelse.Det er alene, hvad den umyndige har fået til fri rådighed som gave eller som friarv ved testamente, der er til denumyndiges frie rådighed, jf. værgemålslovens § 42, stk. 1, nr. 2.6Testamentarisk friarv: Arv, der i henhold til arveloven er friarv, og som arvelader har rådet over ved testamente.45

Et værgemål skal afpasses efter den pågældendes behov og må ikke være mereomfattende end nødvendigt. Der kan ikke ske en fratagelse af handleevnen efterværgemålslovens § 6, hvis den pågældendes interesser i tilstrækkeligt omfangkan tilgodeses ved værgemål efter § 5, jf. værgemålslovens § 8, stk. 1.Der kan iværksættes samværgemål for den, der bl.a. på grund af uerfarenhed el-ler svækket helbred selv ønsker hjælp til at administrere sin formue eller til at va-retage andre økonomiske anliggender, hvis der er behov for det. Samværgemåletkan begrænses til at angå bestemte økonomiske aktiver eller anliggender.Værgen eller samværgen vil oftest blive beskikket blandt familien til den, der skaleller er under værgemål, eller blandt andre nære pårørende eller venner. Findesder ikke personer blandt de nærmeste, som vil eller kan være værge, beskikkesen af de faste værger, som statsforvaltningen har antaget.Når en beboer er under økonomisk værgemål, skal værgen inden for hvervetsomfang varetage de økonomiske interesser for den pågældende beboer, sådan atbeboerens formue og indtægter bevares og anvendes til gavn for beboeren. Om-fanget af værgemålet fremgår af beskikkelsen.Det er vigtigt at holde sig for øje, at en værge har nogle opgaver af retlig karak-ter. Værgen er således ikke en omsorgsperson.Imidlertid skal værgen til stadighed have det fornødne kendskab til personen un-der værgemål, således at værgen kan træffe beslutninger, som er i overens-stemmelse med den pågældendes interesser.Dette kendskab opnås og vedligeholdes blandt andet ved, at værgen møder per-sonen under værgemål, og har kontakt til pårørende og personale. Værgen harefter værgemålsloven om muligt også pligt til at spørge den, der er under vær-gemål, før der træffes beslutning i vigtige anliggender.Det er i den forbindelse også vigtigt at være opmærksom på, at der ikke kun fin-des én måde at være værge på. Dette gælder, uanset om værgen er udpegetblandt familien eller er en af statsforvaltningens faste værger.

Opgaven som værge kan således udfyldes på mange forskellige måder. Nogle fa-ste værger vælger fx at påtage sig opgaver, som normalt kun foretages af pårø-rende, mens andre efter aftale vil overlade den samme slags opgaver til pårøren-de eller personale. Dette kan eksempelvis være indkøb af tøj og nyanskaffelsersåsom tv, sofa og lamper.Hvis værgen misbruger sin stilling eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet, ellerhvis det er nødvendigt af hensyn til den, der er under værgemål, vil værgen kun-ne fratages værgebeskikkelsen efter værgemålslovens § 12. Misbrug vil forelig-ge, når værgen handler mod interesserne for den, der er under værgemål, ved fxat give sig selv store gaver uden statsforvaltningens godkendelse.Selv om der ikke foreligger misbrug, kan der ske fratagelse, hvis værgen viser siguegnet fx ved at undlade at opfylde sine forpligtelser over for tilsynsmyndighe-den. Der kan være tale om forpligtelser til at aflægge værgemålsregnskab og an-søge om godkendelse til usædvanlig dispositioner. Uegnetheden kan også beståi, at værgen ikke foretager sig nødvendige eller hensigtsmæssige dispositioner tilfordel for personen under værgemål. Endelig kan fratagelse ske, hvis det er nød-vendigt af hensyn til personen under værgemål, selv om værgen hverken harmisbrugt sin stilling eller er uegnet. Der vil i denne situation typisk være tale omsvære samarbejdsproblemer mellem værgen og personen under værgemål, udenat ansvaret herfor kan tilskrives værgen.Afgørelser om værgemål træffes af statsforvaltningen. Der henvises til statsfor-valtningernes hjemmesidewww.statsforvaltning.dk.Retten træffer afgørelse omfratagelse af retlig handleevne efter værgemålslovens § 6.Civilstyrelsen har det øverste tilsyn med værgemål og er klageinstans for stats-forvaltningernes afgørelser om blandt andet værgebeskikkelse. På Civilstyrelsenshjemmeside kan downloades Værgevejledning – en orientering for værger, hvorreglerne om de forskellige værgemålsordninger er uddybet.Seendvidere Notatom værgemål og faste værger på Justitsministeriets hjemmeside www.jm.dk

4.3. Udvikling af dialogbaseret relation mellem personaleog pårørendeLedere og medarbejdere i botilbud har et professionelt ansvar for at skabe goderammer både for samværet mellem beboerne og deres pårørende og for relatio-nen mellem medarbejdere og pårørende. På den baggrund kan der opbygges ettillidsforhold parterne imellem, som kan være afgørende for det gode samarbej-de. I den forbindelse er det vigtigt at have fokus på, at pårørende er forskellige,herunder at den enkelte beboer kan have pårørende, der er forskellige.Socialstyrelsen har i oktober 2011 udgivet håndbogen ”Samarbejde med pårø-rende – forebyggelse og håndtering af konflikter”. Hensigten med håndbogen er,at den kan fungere som et opslagsværk for bl.a. personale på botilbud, der ar-bejder med pårørende og dermed kan komme ud for at skulle løse konflikter.Håndbogen består først og fremmest af en række forslag til, hvordan man frastarten kan sikre et godt samarbejde med pårørende og dermed forsøge at fore-bygge at konflikter opstår. Håndbogen kan hentes på Socialstyrelsens hjemme-side.Socialstyrelsen har desuden i januar 2012 udgivet inspirationshæftet ”Politik forpårørendesamarbejde i botilbud”. Hæftet kan bruges som inspiration til at udar-bejde og implementere pårørendepolitikker i kommunerne samt bidrage med vi-den om, hvordan disse politikker kan medvirke til et godt og konstruktivt samar-bejde mellem professionelle og pårørende med respekt for beboerens selvbe-stemmelsesret, herunder i forhold til beboerens økonomi. Hæftet indeholderbl.a. konkrete eksempler på, hvordan lokale politikker kan omsættes til dagligpraksis på botilbuddene. Hæftet kan hentes på Socialstyrelsens hjemmeside

KAPITEL 5. MYNDIGHEDERNES OGPOLITIKERNES BEVÅGENHED5.1. Opmærksomhed på borgerens økonomiforståelse og-håndteringServicelovens § 3 fastsætter, at myndighedsansvaret i forhold til borgerne vedtildeling af sociale ydelser ligger hos kommunalbestyrelsen. Det er derfor kom-munen, der træffer afgørelse om visitation til botilbud mv. efter serviceloven.Det fremgår af retssikkerhedslovens § 5, at kommunalbestyrelsen skal behandleansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findesfor at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vej-ledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kansøges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Kommu-nalbestyrelsen skal fx være opmærksom på, om der er behov for at bede stats-forvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven.I forbindelse med visitation til botilbud kan det – afhængig af beboers behov forhjælp - være relevant, at der foretages en udredning af borgerens økonomifor-ståelse og evne til at håndtere egen økonomi. Det kan skabe grundlag for, atkommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelsen om den enkelte borger, tagerhøjde for dennes behov for støtte til at håndtere økonomi. Det kan endvidereskabe grundlag for, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med valget af botil-bud/leverandør kan stille krav om, at botilbuddet/leverandøren støtter beboereni at håndtere økonomi. Og endelig kan det skabe grundlag for, at botilbuddet,allerede fra beboeren flytter ind, er opmærksom på, hvilket behov beboeren har iforhold til støtte til håndtering af økonomi.I servicelovens § 141 er der regler om handleplaner for voksne. Reglerne ernærmere beskrevet i kapitel 17 i Socialministeriets vejledning nr. 1 af 15. februar2011 til serviceloven. I handleplanen kan der fx sættes mål for, hvordan man vilstyrke beboerens håndtering af egen økonomi. Afhængig af borgerens behov forstøtte kan det være relevant, at borgerens handleplan indeholder mål for udvik-ling af borgerens økonomiforståelse og håndtering af sin økonomi. For at bidra-ge til at fastholde fokus på udvikling af beboerens økonomiforståelse og håndte-

ring af økonomi kan eventuelle administrationsaftaler mellem beboeren ogkommunen eller botilbuddet om økonomihåndtering vedlægges som bilag tilhandleplanen.Baggrunden for kravet til kommunalbestyrelsen om at tilbyde at udarbejde enhandleplan for indsatsen er bl.a. at klargøre målet med indsatsen og at sikre ensammenhængende og helhedsorienteret indsats. Udarbejdelse af handleplaner eren myndighedsopgave, som kommunalbestyrelsen skal tage sig af. Det er derforkommunalbestyrelsen, der tager stilling til om, og i hvilket omfang, fx leverandø-rer af serviceydelser, herunder ledelse og personale i botilbud, skal bidrage til atudarbejde handleplaner.Arbejdet med handleplaner indebærer, at der kan skabes et grundlag for en sy-stematisk evaluering af indsatsen, en systematisk opfølgning på, om de mål, derer opsat for den enkelte borger, nås og et udgangspunkt for en kvalitetssikringaf indsatsen.For uddybning af reglerne om handleplaner henvises til kapitel 17 i Socialmini-steriets vejledning nr. 1 af 15. februar 2011 til serviceloven og til kapitel 12 omdelegation i samme vejledning.

er opmærksomme på reglerne på området, bl.a. fordi afgivelse af samtykke på enandens vegne eller disposition over andres midler ikke er lovlig, med mindre derforeligger værgemål, administrationsaftale eller en fuldmagt.Kommunalbestyrelsen skal ifølge servicelovens § 82, stk. 2, vurdere, om der erpårørende eller andre, der kan inddrages til at varetage interesserne for en per-son med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal iden forbindelse være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvalt-ningen om at udpege en værge. Se nærmere om værgemål på www. statsforvalt-ning.dk eller www. civilstyrelse.dk for en nærmere uddybning af de forskelligeværgemålsordninger mv.

5.3. Udvikling af myndighedernes personrettede ogdriftsorienterede tilsynDet personrettede tilsynKommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter service-loven, fører ifølge servicelovens § 148, stk. 1, tilsyn med de tilbud, som kommu-nalbestyrelsen har truffet afgørelse om i forhold til den enkelte beboer. Kommu-nalbestyrelsen skal ifølge servicelovens § 148, stk. 2, løbende følge de enkeltesager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrel-sen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre formerfor hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra beboerens forudsætninger og så vidt mu-ligt i samarbejde med beboeren.Det er vigtigt at have fokus på det konkrete grundlag for kommunalbestyrelsenspersonrettede tilsyn i forhold til den enkelte borger. Kommunalbestyrelsen skaldesuden have fokus på den afgørelse, som den har truffet om hjælp i forhold tilden pågældende, og bestillingen af udførelsen af opgaven hos leverandøren.Kommunalbestyrelsen kan endvidere i grundlaget for tilsynet inddrage de målmv., der er opsat i borgerens handleplan efter servicelovens § 141.For uddybning af reglerne om det personrettede tilsyn og opfølgning henvises tilkapitel 18 i Socialministeriets vejledning nr. 1 af 15. februar 2011 til servicelo-ven.

Det driftsorienterede tilsynDet driftsorienterede tilsyn omfatter tilsyn med tilbuddets personale, bygnings-mæssige forhold og økonomi. Det omfatter bl.a. tilsyn med, om personalets kva-lifikationer svarer til den opgave, som tilbuddet skal løse, herunder i forhold til atkunne yde beboerne støtte til at håndtere økonomi. For uddybning af reglerneom det driftsorienterede tilsyn henvises til punkterne 28 og 35 i Socialministeri-ets vejledning nr. 1 af 15. februar 2011 til serviceloven. Det bemærkes, at rege-ringen i oktober 2012 har indgået aftale med samtlige Folketingets partier om etnyt socialtilsyn. Reglerne om det driftsorienterede tilsyn forventes ifølge aftalenændret pr. 1. november 2013.

Pejlemærke 11Der kan i tilrettelæggelsen af indsatsen på botilbud i kommunen/regionen ska-bes fokus på, hvordan der arbejdes med at styrke beboernes ret til at råde overegne penge.Der kan i tilrettelæggelsen og udførelsen af såvel det personrettede som detdriftsorienterede tilsyn rettes fokus på:••Personalets kompetencer i forhold til at yde støtte til økonomihåndteringHvordan det enkelte tilbud håndterer beboermidler, herunder om lokaleaftaler overholdes, om ”bogholderiet” er i orden, og hvordan der arbejdesmed beboernes forståelse for og håndtering af økonomi.•Øget samarbejde mellem de myndigheder, der udfører driftsorienteret til-syn og personrettet tilsyn i botilbuddet, i de tilfælde hvor det ikke ersamme myndighed.

5.4. Kommunalbestyrelsens og regionsrådets ansvar somdriftsherrer for botilbudMed servicelovens indførelse i 1998 blev institutionsbegrebet på voksenområdetophævet. Det var en naturlig følge af den normaliseringsproces, der havde væreti gang gennem de seneste 30-40 år, hvor der blev lagt vægt på, at menneskermed handicap skulle integreres i samfundet. Ophævelsen af institutionsbegrebetindebærer, at service og bolig er blevet adskilt i lovgivningen, og at hjælpen skalydes på baggrund af en individuel behovsvurdering og respekt for den enkeltesselvbestemmelse.

Der er langt fra tidligere tiders daglige praksis, hvor der var fokus på at få bebo-eren til at tilpasse sig institutionens normer til de nuværende principper for ind-satsen, der bygger på grundlæggende værdier om medborgerskab, myndiggørel-se, inklusion retten til selvbestemmelse samt fokus på beboerens ressourcer ogkompetencer jf. afsnit 3.1.Mennesker med handicap skal som andre have rum til et liv med lige så mangemuligheder, rettigheder, udfordringer og risici som alle andre. Det indebærer fxdårlige vaner, usund levevis og ustabil økonomihåndtering. Mennesker med han-dicap har lige som alle andre ret til at bestemme, hvad der er deres interesser.Det er kommunalbestyrelsen og regionsrådets ansvar at arbejde for, at de tilbud,som kommunalbestyrelsen og regionsrådet er driftsherrer for, også arbejder forat fremme inklusion, selvbestemmelse, mulighed for at støtte beboeren i at træf-fe beslutninger osv., herunder i forhold til beboernes håndtering af egen økono-mi. Det kan ske ved at formulere visioner og planer for driften og ved at stillekrav til ledelsen af de tilbud, som kommunalbestyrelsen og regionsrådet erdriftsherrer for.Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet som overordnede ansvar-lige for driften af botilbud sørger for, at der udstikkes rammer og træffes beslut-ninger, der understøtter, at ledelse og personale bedst muligt kan håndtere deudfordringer ledelse og personalet møder, herunder udfordringen mellem hen-synet til hvordan omsorgsforpligtelsen og beboernes selvbestemmelsesret bedsthåndteres.Det kan fx være relevant at have fokus på dette, når kommunalbestyrelsen ogregionsrådet udarbejder handicappolitikker, når der udarbejdes visioner og pla-ner for udviklingen på handicap- og socialpsykiatriområderne, og når der skaltræffes beslutninger om kompetenceudvikling af personale og ledere.

Indledning............................................................................................................................................ 4

Resume af fokuspunkter og pejlemærker........................................................................ 7

Kapitel 1. Beboernes selvbestemmelse i praksis......................................................... 9

Kapitel 2. Ledelsens opgaver og dilemmaer................................................................ 17

Kapitel 3. Personalets opgaver og dilemmaer ............................................................ 24

Kapitel 4. Pårørendes og værgers roller......................................................................... 32

Kapitel 5. Myndighedernes og politikernes bevågenhed..................................... 42

Case 1

Økonomisk tilkendegivelse:

Case 2

Case 3

Case 4

Case 5

§ 6.

§ 42.

Udpeget af KL

Udpeget af Danske Regioner

Udpeget af LEV

Udpeget af SL

Udpeget af FOA

Udpeget af 3F

Udpeget af Socialt Lederforum

Udpeget af Socialstyrelsen

Udpeget af Social- og Integrationsministeriet

Sekretariat