Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del Bilag 107
Offentligt
Rådet for Socialt UdsatteSekretariatetNam
27. november 2012
Talepunkter om rehabilitering – Jann SjursenI anledning af høring i Folketingets Socialudvalg om rehabilitering torsdag den 6. december2012, kl. 13-16 i Landstingssalen på Christiansborg. SOU alm. del Bilag 63Tidspunkt: 13.35-13.45 Oplæg ved Jann Sjursen om udsatte borgeres oplevelse af mødetmed systemet. Hvor er problemerne? Hvad ønsker de socialt udsatte sig?Fra kl. 13.45-14.05 er der afsat tid til spørgsmål og debat.Yderligere programbeskrivelse om oplægget: Om systemets problemer med at skabe sammenhæng iindsatsen og om de uhensigtsmæssige forløb, det medfører. Hvilke behov giver de socialt udsatteudtryk for at have i forhold til mødet med det offentlige?Talepunkter:Hvor er problemerne:Rådet for Socialt Udsatte betragter udsatte borgere som mennesker, der har flere komplekseog ofte sammenhængende problemer. Det kan fx være misbrug, hjemløshed, psykisk lidelseog prostitution i en eller anden sammensætning.Fordi udsattes problemer er sammenhængende er det en forudsætning, at der arbejdes påintegrerede løsninger og hjælpetilbud. Systemet er i dag tilrettelagt ud fra nogle fastefagstrukturer og specialiseringer. Når det tværfaglige samarbejde om den enkelte borger, derskal have hjælp til flere problemer, er vanskelig, kommer denne systemfejl til at blive etproblem for borgeren.Derudover er mange tilbud i dag standardiseret, hvilket vanskeliggør den individuellehensyntagen til menneskets unikke baggrund og problemstillinger.Desværre betyder det alt for ofte at det som jeg betragter som en systemfejl med manglendesammenhæng og koordinering af indsatsen, ofte bliver opfattet som en borgerfejl, når denudsatte borger ikke formår at navigere og koordinere sin egen vej gennem hjælpesystemet.oFx oplever nogle borgere på forsorgshjem at indsatsen omkring dem er omfangsrig,men slet ikke koordineret. Det betyder, at en enkelt person har flere handleplaner,som de skal forholde sig til og prøve at leve op til. En enkelt person kan fx både haveen boplan, en jobplan og en social handleplan. Det er helt uoverskueligt for dem atforholde sig til og leve op til. Den udsatte føler ikke at det er en mulighed at sige fraeller at bede om en koordinering. Som konsekvens kan den udsatte ikke leve op tilplanerne og der er en tendens til, at systemet opfatter det som manglende vilje og en
negativ indstilling til hjælpen. Udover at ressourcerne i så fald er spildt, får det ofteogså en betydning for systemets vilje til at hjælpe den udsatte fremadrettet.oFx oplever mange borgere med dobbeltbelastninger i form af misbrug ogsindslidelse, problemer med at få en integreret hjælp til begge deres problemer, nårmisbrugsbehandlingen forudsætter psykiatrisk behandling og omvendt, nårpsykiatrisk behandling forudsætter at misbruget er under kontrol og behandling.Dermed sætter systemet borgeren skakmat.Hvad ønsker socialt udsatte sig?Socialt udsatte ønsker en kvalificeret og individuelt orienteret hjælp til de problemer de har.Hjælpen skal være relevant og nem at overskue.I starten af dette år gennemførte Rådet tre dialogmøder med en række fattigdomsramteborgere, som kom med forslag til en forbedret indsats. Forslagene kan læses i Rådetspublikation”Jeg drømmer om at min journal bliver brændt”.Og netop det udsagn er værdat dvæle ved et øjeblik. For det udtrykker et centralt ønske som mange socialt udsatte har.Nemlig ønsket om at få en ny start. Blive betragtet uden de fordomme og den stigmatisering,som mange føler klæber til dem.At have flere komplekse og sammenhængende problemer heriblandt ledighed, medfører formange en følelse af marginalisering fra fællesskaberne i vores samfund. Fraarbejdsmarkedet, fra sociale sammenhænge og fra kulturelle netværk. Det er ikke længerenødvendigt at have et arbejde for at eksistere i vores velfærdssamfund. Men at arbejde oggøre nytte samt at have en betydning og føle sig som et fuldgyldigt medlem af fællesskabeter tæt på at være en livsbetingelse for ethvert menneske. Så det som udsatte menneskervirkelig ønsker sig er en rolle i samfundet – eller en plads i livet.Udsatte mennesker ønsker sig dybest set at blive mødt med den samme anerkendelse ogrespekt som alle andre ønsker. De føler sig alt for ofte mistænkeliggjort og set ned på imødet med hjælpesystemet. Udsatte ønsker i bund og grund at de som mennesker bliver satfør systemet. Det kan fx være ved at:oBlive mødt som et ligeværdigt menneske og ikke blot som et personnummer – somet nummer i rækkenoAt der er en kontinuerlig sagsbehandler over en længere periode, som kender denudsatte, således at man ikke skal til at fortælle om sine problemer på ny hver gangoEn koordinator/personligt ombud som kan hjælpe borgeren med at navigere i livet ogsystemetoAt der bliver taget individuelle hensyn og at kassetænkningen afskaffesoAt der bliver lyttet til og taget udgangspunkt i folks egne ønsker og visioneroAfdiagnosticere så stigmatisering forhindres
oEn hurtigere indsats ved svære overgange, så en deroute kan undgåsoHjælp og behandling, når misbrugeren er motiveret til detoMulighed for uddannelser der tager udgangspunkt i fx mesterlære, til de unge somikke er til uddannelse på skolebænkenoHurtig hjælp ved udsættelse og tvangsauktionRehabilitering – ressourceforløb mv. med den kommende FØP reformTalepunkter:Som udgangspunkt hilser jeg de initiativer, der følger med reformen af førtidspensionenvelkommen. Det ændrer ikke på det vilkår, at reformens overordnede formål er en storspareøvelse. Rådet for Socialt Udsatte har længe været optaget af mulighederne forrehabilitering. Alle borgere der er faldet ud af arbejdsmarkedet, og som har det svært, hvadenten det skyldes den sociale arv, arbejdsskader, misbrug, gæld, kriminalitet eller andet, børtilbydes en anstændig og helhjertet hjælp og indsats. Alt for mange indsatser er ikkeindividuelt målrettet eller tilstrækkeligt koordineret og det betyder, at de alt for ofte ikkevirker og i stedet kommer til at føles som påtvungne og uden et egentligt perspektiv for denenkelte.Med den kommende reform af bl.a. førtidspension får kommunerne værktøjer til atgennemføre ressourceforløb for de borgere, der med stor sandsynlighed vil ende på enførtidspension, hvis ikke de bliver rehabiliteret. Det er som udgangspunkt et godt initiativ,men man kan frygte, at rehabiliteringen bliver igangsat for sent, så det ofte bliver en svær oglangvarig proces. Hvis rehabiliteringen via ressourceforløb blev sat tidligere ind, end nårførtidspensionen banker på døren som den sidste mulighed, vil forløbene formentlig blivelettere og det enkelte menneske vil få en hurtigere afklaring på en ellers usikker tid. Derforer rehabilitering faktisk en oplagt mulighed at benytte til de fleste af de mennesker derbefinder sig i matchgruppe 2 og 3.Det tværfaglige perspektiv som rehabiliteringsteams skal sørge for er et længe ventetinitiativ, som jeg forventer mig meget af og som Rådet vil følge med interesse. Ettværfagligt team bør give mulighed for, at det enkelte menneske får den rigtige hjælp ogindsats tidligt i forløbet. Men det kræver selvfølgelig at kommunen følgerrehabiliteringsteamets indstillinger.Med FØP reformen skal kommunen udpege en gennemgående og koordinerendesagsbehandler til de mennesker, der deltager i et ressourceforløb. Det er et rigtig godtinitiativ, som Rådet har efterlyst i mange år. Jeg ærgrer mig bare over, at det kun gælder, nårman skal gennemføre et ressourceforløb. Udsatte borgere kan alle have gavn af engennemgående koordinerende sagsbehandler, når de har mange forskellige sagsbehandlere ide forskellige sektorer af den offentlige forvaltning, som de er i kontakt med. Alt for megetindsats går tabt, bliver forsinket og får ikke den optimale virkning, fordi den ikke erintegreret og koordineret tilstrækkeligt. Det er faktisk et systemsvigt der ikke bare går udover det enkelte menneske, men også de offentlige finanser.
Statements i forhold til enkelte elementer af FØP reform
Ydelsesniveauet er for lavt•Fare for at ydelsesniveauet for mange mennesker, der skal gennemgå et eller flereressourceforløb på op til fem år pr. forløb, vil blive fastholdt på en langvarig lav ydelse somfx kontanthjælp – Rådet foreslår derfor, at der fastsættes en ressourceforløbsydelse pådagpengeniveau.•For personer under 40 år, der kan deltage i flere på hinanden følgende ressourceforløb, indtilvedkommende fylder 40 år kan det betyde 22 år på en lav ydelse svarende til kontanthjælp.Der bør være grænser for hvor mange ressourceforløb en person under 40 år skal deltage ifør en pensionstilkendegivelse er mulig.•Det bør også være muligt at få ret til reflektionspauser mellem sine ressourceforløbUddannelse, arbejde og forbedret livskvalitet•Målsætningen synes udelukkende at være fokuseret på at bringe personen i uddannelse eller arbejde.Forbedret livskvalitet får desværre ikke så fremtrædende en plads i reformen.•For nogle udsatte mennesker, kan en alt for ambitiøs målsætning om ordinær uddannelse ellerarbejde virke uoverskuelig og risikoen for at de blokerer for indsatsen er stor. Derfor:•Mere fokus på en målsætning for nogle mennesker om - i første omgang – en forbedret livskvalitet,med fx mere struktur på hverdagen, styr på misbrug el. lign.•Underforstået: For at være en del af fællesskabet så skal man udelukket være i arbejde eller underuddannelse•Den gode rehabilitering ift. udsatte mennesker – der er brug for et sigte som ikke er såbeskæftigelsesrettet. Muligheden ligger bl.a. i servicelovens § 1, hvor der står at målet er:” atfremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedrelivskvaliteten” - Det lovgivningsmæssige grundlag er allerede tilstede, men der mangler denpolitiske vilje.•For ensidigt fokus på de individuelle ressourceforløb – når samfundets og arbejdsmarkedetsrummelighed ikke i samme grad adresseres, glemmes de allerede eksisterende kulturelle, strukturelleog økonomiske uligheder.Ressourceforløb•40-års-grænsen-principieltforkert at man skelner mellem personer under og over 40 år. Niveauetfor indsatsen bør ikke indeholde mulighed for en aldersdiskrimination – Alderen bør aldrig kunne fåbetydning for indsatsen•Visitationskriterier – målgruppen synes at være de personer, hvor førtidspension ser ud til at væreeneste fremtidsperspektiv . Stor risiko for, at en samlet systematisk rehabilitering sættes ind alt forsent!•Discountbehandlinger? det forholdsvist lille beløb som er afsat til hvert ressourceforløb udgør enfare for at der bare er tale om opbevaring på midlertidig førtidspension på en langt lavere ydelse.Sanktioner
•Økonomiske sanktioner i form af træk i ydelsen virker ikke på denne målgruppe –og er i modstridmed rehabiliteringstankegangen og udgangspunktet om, at aktiviteterne i rehabiliteringsplanen eraftalt med og ønsket af borgeren.•Ligeledes er det vigtigt, at personen ikke risikerer at miste sit forsørgelsesgrundlag, hvis pågældendeikke ønsker at modtage behandling med fx psykofarmaka el. lign.Fokus på måltal•Den primære drivkraft bag reformen er ønsket om økonomiske besparelser.•Betænkeligt med måltal, hvor udgangspunktet er økonomiberegning.•Risiko for at tildelingen af førtidspension og ressourceforløb tildeles med udgangspunkt i måltalleneog ikke den socialfaglige vurdering.•Risiko for at der sættes for sent ind med ressourceforløbene.
BaggrundsnotatUhensigtsmæssig silotænkning og sanktionerUdsatte borgere med flere komplekse og sammenhængende problemer, oplever, at det er vanskeligt at få enintegreret og helhedsorienteret hjælp. Systemets hjælpetilbud indenfor de forskellige indsatsområder er i højgrad tilrettelagt ud fra nogle faste fagstrukturer og specialiseringer, som gør det vanskeligt at koordinere ogsammentænke indsatser og tilbud på tværs. Det betyder, at kvalificerede tilbud om at blive afvænnet for fx sitstofmisbrug, ikke nødvendigvis er så kvalificeret til den bruger, som samtidig har en sindslidelse, som deikke er under behandling for. Når borgeren så oplever, at misbrugsbehandlingen stiller betingelser om, atsindslidelsen er under behandling, sættes borgeren skakmat, når denne lige har fået at vide, at behandlingenfor sindslidelsen forudsætter, at misbruget er under kontrol.Udsatte borgere med flere komplekse og sammenhængende problemer, har vanskeligt ved at opretholde enstruktureret hverdag med overholdelse af aftaler i flere forskellige sammenhænge. Når hjælpetilbuddenesamtidig indebærer, at borgeren skal kunne overskue systemets indretning og overholde en række fastemødetider mv. bliver det uoverskueligt og de får svært ved at leve op til kravene. Når borgeren ikke kanoverskue sammenhængene, og koordinere de tilbud, som de får fra de forskellige instanser, de er i kontaktmed, kommer de til at træde ved siden af, enten fordi der fx er to aftaler to forskellige steder på samme tid,eller fordi de ikke har evnerne til at bevare det gyldne overblik. Konsekvensen er ofte en sanktion i deresøkonomiske forsørgelsesgrundlag. Tilmed en sanktion som de ofte ikke forstår grunden til, og som de derforikke drager nogen lære af. Læs mere om dette i ”Når kassen smækkes i” fra AKF.I det følgende er der konkrete eksempler på specialisering, der fører til uhensigtsmæssig silo- ogkassetænkning, efterfulgt af konkrete eksempler på uhensigtsmæssige sanktioner.Specialisering der fører til uhensigtsmæssig silotænkning (og kassetænkning)Ydelseskontorets sanktioner i kontanthjælpen fører til en lavere ydelse, som gør det vanskeligt fornogle borgere at betale deres husleje, hvorfor de bliver sat ud af deres bolig. Derefter skalsocialforvaltningen betale dyre ophold på forsorgshjem/herberg og i visse tilfælde (fx hvis der erforsørgerpligt overfor børn) skal socialforvaltningen/boliganvisningen anvise borgeren en ny bolig,betale indskud mv. Nogle borgere bliver i denne ofte langvarige proces, dårligere, og harefterfølgende mere behov for støtte og hjælp for at komme på fode igen.”Jeg blev sat på gaden. […] Men altså, man blev jo lidt fortørnet, fordi så siger både sagsbehandlerog også nede i fogedretten, jamen så må du på herberg og din søn må på børnehjem. Det hører joingen steder hjemme.”(AKF rapport: Når kassen smækkes i)Borgere på forsorgshjem/herberg oplever, at der ikke er nogen automatisk hjælp til at komme videreog i egen bolig. Hvis herberg og kommunal myndighed arbejdede mere sammen om at hjælpeborgeren i egen bolig med den rette støtte, ville tilsanding på herbergerne blive nedbragt. (SFI: Frahjemløshed til egen bolig - Et interview studie blandt tidligere hjemløse: Stigaard)Tilsvarende gælder for indsatte i fængsler, som ofte ikke oplever, at der er koordineret medkommunen omkring deres løsladelse. Derfor kommer de ud i det samme kriminelle miljø som indenindsættelsen. Der er behov for at kriminalforsorg og kommune samarbejder, således at der efter
behov er arrangeret bolig med fx bostøtte, som giver borgeren en reel chance for at starte på en frisk.(SFI: Fra hjemløshed til egen bolig - Et interview studie blandt tidligere hjemløse: Stigaard)Nogle borgere der har midlertidigt ophold på herberg/forsorgshjem oplever omvendt, at indsatsenomkring dem er omfangsrig, men slet ikke koordineret. Det betyder, at en enkelt person har flerehandleplaner, som de skal forholde sig til og prøve at leve op til. En enkelt person kan fx både haveen boplan, en jobplan og en social handleplan. For udsatte borgere med komplekse ogsammenhængende problemer, kan det være helt uoverskueligt at forholde sig til en ukoordineretindsats, da det kræver, at de selv har det gyldne overblik.Det er ved lov fastsat, at jobcenter og ydelseskontor skal være adskilt. Det kan der være gode grundetil, men det har også en række betænkelige konsekvenser for sanktionspædagogikken. Når(aktiverings)tilbuddet meddeler direkte til ydelseskontoret, at borgeren er udeblevet, betyder det, atden sagsbehandler i jobcenteret, der kender borgeren, er ude af vurderingen om, hvorvidt borgerenskal sanktioneres. En så indgribende beslutning som nedsættelse af en månedlig ydelse, bliver gjorttil et rent administrativt anliggende, uden en individuel og konkret vurdering (AKF rapport: Nårkassen smækkes i).Fra et dialogmøde med fattigdomsramte danskere kom dette eksempel på kassetænkning frem:”Mineneste kontakt i Danmark var så barmhjertig at lade mig bo på hans sofa i hans lille lejlighed. Detkostede ham flere tusinde kroner i boligstøtte og pension, så jeg måtte flytte på forsorgshjem. I stedetfor at kunne leve beskedent sammen, koster min plads nu kommunen 40.000 kr. om måneden, menjeg ville da have taget til takke med hans sofa.”(Rådet for Socialt Udsatte: Jeg drømmer om, at minjournal bliver brændt”.)I kontakten med det offentlige er det først og fremmest arbejdsløse, og deres arbejdssituation der erudgangspunktet for al indsats. Det er symptombehandling. Hvis man vil deres problemer til livs, måman gå til deres rod.”Man kan jo ikke få psykologbistand eller anden hjælp uden at gå i gang medjobtræning”,var der en borger som udtalte på et dialogmøde (Rådet for Socialt Udsatte: Jegdrømmer om, at min journal bliver brændt”.)Mange borgere med dobbeltbelastninger i form af misbrug og sindslidelse, oplever problemer med atfå en integreret hjælp til begge deres problemer, når misbrugsbehandlingen forudsætter psykiatriskbehandling og omvendt, når psykiatrisk behandling forudsætter at misbruget er under kontrol ogbehandling. (Rådet for Socialt Udsatte: Årsrapport 2012)En betydelig gruppe af borgere, der er i stofmisbrugsbehandling oplever, at de ikke får den øvrigehjælp de har behov for. Det gælder navnlig psykiske og helbredsmæssige problemer, problemer iforhold til børn, bolig og kriminalitet. (SFI: Den Sociale Stofmisbrugsbehandling i Danmark)De udsatte prostituerede oplever, at de ikke får hjælp til deres prostitutionsadfærd, når de fx deltageri misbrugsbehandling. (Rådet for Socialt Udsatte: ”Jeg siger jo ikke at jeg vil være astronaut, vel”.)Ung kvinde på 20 år med Aspergers Syndrom oplever, at jobcenteret afviser at tage højde for hendessygdom og tage kontakt til kommunens handicapafdeling for at få uddybende information omborgerens sygdom. Jobcenterindsatsen fejler derfor med deres indsatser, fordi de ikke tager højde forkvindens særlige udfordringer. (DUKH: 1/2010 Unge med ADHD/Autisme & jobcenteret: Vi har etgodt ’tilbud’ til dig)
Eksempler på meningsløse sanktioner42-årig kvinde blev sanktioneret fordi hun udeblev fra en samtale på jobcenteret. Udeblivelsenskyldtes, at hun samtidig havde en tid hos en psykolog, som en del af udredningen til kommunen.
Hun ville også blive sanktioneret hvis hun ikke mødte op til psykologsamtalen. Kvinden prøvedeforgæves at få ændret mødetidspunktet på jobcenteret. Det lykkedes ikke og hun blev sanktioneret.(AKF rapport: Når kassen smækkes i)Kvinde blev sanktioneret for at tage med sin søn på hospitalet. Kvinden havde søgt om fri til det,men anmodningen blev ikke imødekommet. (AKF rapport: Når kassen smækkes i)Den samme kvinde blev sanktioneret for at købe en bil til 1.500 kr. til sin søn. Bilen var over 35 årgammel, og blev derfor betragtet som en veteranbil til minimum 10.000 kr. På trods af kvitteringenpå 1.500 kr. for bilkøbet, blev kvinden sanktioneret for en hel måneds kontanthjælp. Kvinden solgtederefter bilen for 1.500 kr., som hun derefter fik trukket i sin kontanthjælp for den efterfølgendemåned.20-årig kvinde sanktioneres fordi hun droppede et opkvalificerende kursus, som hun ikke kunneoverskue at deltage i pga. hendes Aspergers Syndrom (DUKH: 1/2010 Unge med ADHD/Autisme &jobcenteret: Vi har et godt tilbud til dig)I rapporten ”Når kassen smækkes i” fra AKF 2011 (side 14) er der udledt fire overordnedesanktionssituationer:oooo”Manglende forståelse”: Borgeren føler, at vedkommende lever op til de krav, der stilles,men bliver alligevel sanktioneret og kan ikke finde ud af hvorfor.”Misforståelser”: Borgeren oplever, at sanktionerne skyldes misforståelser og oplever ikkesanktionen som retfærdig.”Uenighed”: Borgeren og sagsbehandlerne er uenige om, hvad der er en legitim grund tilfravær. ’”En aktiv beslutning”: Borgeren vælger, enten af frivillige eller ufrivillige årsager, at sættesig i en situation, hvor han/hun bliver sanktioneret.
