Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del Bilag 107
Offentligt
Hvilke muligheder åbner (en bredere)forståelse af rehabilitering for?Folketingets socialudvalg 6. december 2012
Claus Vinther NielsenProfessor ph.d., forskningslederKlinisk Socialmedicin og RehabiliteringCFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,Region MidtjyllandogInstitut for Folkesundhed,Aarhus Universitet
To cases
”Forgrund”
38 årig kvinde behandlet for depression (grad x) medmedicamina y og psykoterapi z. Ingen andre sygdomme.Rehabilitering omfatter et møde med socialforvaltning irelation til sygedagpengeopfølgning. Har ikke taget imodtilbud om koordinatorhjælp. Er i arbejde efter ½ år.
38 årig kvinde behandlet for depression (grad x) medmedicamina y og psykoterapi z. Ingen andre sygdomme.Rehabilitering omfatter 18 kontakter med koordinatorover 12 mdr., gentagende sygedagpengeopfølgning,social støtte til børn. Magtede kun lidt hjemme og har ilang tid ikke kunnet se sig på arbejdsmarkedet. Dethjemlige er nu næsten på plads og der er et voksendeønske om arbejde. Arbejdsprøvning iværksættes.
To cases
”Baggrund”
38 årig kvinde behandlet for depression (grad x) medmedicamina y og psykoterapi z. Ingen andresygdomme.Æf. i arbejde, 18 årig datter der er student ogvelfungerende. Resursestærkt netværk, forståendearbejdsplads. Er god til at håndtere livets trængsler.38 årig kvinde behandlet for depression (grad x) medmedicamina y og psykoterapi z. Ingen andresygdomme.Æf. i arbejde, ingen accept af sygdommen. Tre børn6, 12, 13. Den yngste store problemer i skolen.Svagt netværk. Kvinden har haft meget fravær påarbejde, som har truet med fyring før sygdom.Tvivler på sig selv og egne resurser. Føler sig titmisforstået af de offentlige myndigheder.
Ét minut med sidemanden
Hvorfor forskel?
Udfordringer• Ændret demografi - flere ældre• Store forventninger i befolkningen til et symptomfritog langt liv• Færre på arbejdsmarkedet til at passe de syge ogsvækkede• 850.000 på passiv overførsel (16-65) (2,7 mill iarbejdsstyrken)• Flere med kroniske sygdomme og ”kultursygdomme”• Flere med komplekse tilstande – når livet er svært
5
Udfordringer• Manglende sammenhæng mellem specialiserede”siloer”• Den relative ulighed bliver større• Kortere indlæggelsestider giver flere kommunaleopgaver• Forløbsprogrammer og pakker for de udsatte?• Gråzoneproblematikken ikke bare et struktureltproblem• Forskellige politiske og faglige tilgange til hvad derskal til for når funktionsevenen svigter.6
International enighed om• Vi kan ikke løse disse udfordringer afbiomedicinsk vej alene• Handiapkonventionen• Funktionsevne –– Fysisk/metalt, der hjemme, ude i samfundet
• Funktionsevnes sammenhæng med– Sygdom hhv. sociale hændelser– Personlige og omgivelsesmæssige faktorer
Menneskerettighedskonvention formennesker med handicap• Der skal træffes effektiv og egnedeforanstaltninger til at gøre mennesker medhandicap i stand til atopnå og bevare størstmulig uafhængighed, fuld fysisk, mental, socialog arbejdsmæssig selvstændighed og fulddeltagelse og inklusion i alle livets aspekter.Derskal iværksættet omfattende habiliterings- ogrehabiliteringsprogrammer særlig m.h.t.sundhed, uddannelse, beskæftigelse og socialeforhold• Uddannelse og efteruddannelse af professionelle,som arbejder med habilitering og rehabiliteringskal fremmes.
Rehabilitering”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsprocesmellem en borger, pårørende og fagfolk.Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at fåbetydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller socialefunktionsevne, opnår etselvstændigt og meningsfuldt liv.
Rehabilitering baseres påborgerens hele livssituation ogbeslutningerog består af enkoordineret, sammenhængendeog vidensbaseretindsats.”Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. MarselisborgCentret., 2004.
Rehabilitering – nyt og dog gammelt• 1870-erne Hans Knudsen – behandling, erhverv,social• Revalideringsloven (vocational rehabilitation) 1960;Bistandsloven 1976• Neurorehabilitering (2000), KOL, Hjerte, Kræft(medicinsk)• Genoptræningsplaner 2000• Master, diplom, videregående uddannelser• ICF – oversættes og udgives af Sundhedsstyrelsen2003
Rehabilitering – nyt og dog gammelt•••••••Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 2004Sygehuslov bliver til Sundhedslov 2008Genoptræningsplaner – igen 2007Forløbsprogrammer kroniske sygdomme - 2008Handicapkonvention 2009MTV om hjerneskaderehabilitering ..sundhedsaftalerNy model for generisk forløbsprogram 2012
Langvarige sygdomme oghæmmende langvarige sygdommeCa. 40 % af voksne danskere har en eller flerelangvarige sygdomme
11 % af voksne danskere har en eller flere megethæmmende, langvarige sygdomme
Hvad rehabiliteringsdefinitionenlægger tilHvem, mål• Fødekæden er funktionsevnenedsættelse• Endemålet er – selvstændigt og meningsfuldt –være i livet – leve med - komme tilbage til –sætte noget i stedet for…• - og endemålet er ikke alene fokus på– Symptomer– Funktionsevne
Hvad rehabiliteringsdefinitionenlægger tilMidler• Ikke alene fysisk genoptræning• Sammenhæng mellem siloerne – vi har mestfokus på faglig dybde/specialisering – mindrefokus på bredde – tværfaglige, -sektorielle• Borgerinddragelse – medindflydelse, ansvar, valg• Netværksinddragelse• Vidensbasering - forskning
Vi ved at rehabilitering virker•••••••Tværfaglige og tværsektorielle indsatserBorgerinddragelsePårørendeinddragelseArbejde med målsætningerAnvendelse af specialisterAnvendelse af læringstrategierKompetenceudvikling af personalet.
Rehabilitering”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsprocesmellem en borger, pårørende og fagfolk.Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at fåbetydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller socialefunktionsevne, opnår etselvstændigt og meningsfuldt liv.
Rehabilitering baseres påborgerens hele livssituation ogbeslutningerog består af enkoordineret, sammenhængendeog vidensbaseretindsats.”Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. MarselisborgCentret., 2004.
Tak for opmærksomheden!