SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 10: Materiale til Islamisk-Kristent Studiecenters og Vores Unge's foretræde for Socialudvalget torsdag den 11/10-12

Livshistorier og kriminalitetEn undersøgelse af etnisk minoritetsunge i Kø-benhavns Fængsler, deres baggrund, status ogfremtid. Hvilke kommunikationsmuligheder erder?Dr.theol. Lissi RasmussenUdgivet juni 2010Denne undersøgelse beskæftiger sig med grup-pen af indsatte drenge/mænd med anden etniskbaggrund end dansk mellem 15 og 30 år, bo-siddende i Danmark (dvs. med dansk CPR-nummer) og har til formål at give et indblik idisse unges verden, deres livshistorier, selvop-fattelser og baggrunde for, at de er havnet ikriminalitet. Dette helhedsbillede af de ungeslivssituation danner dernæst baggrund for at pege på de mest hensigtsmæssige må-der at kommunikere med de unge på og dermed hjælpe dem på vej til beslutningenom at komme ud af den kriminelle løbebane.Undersøgelsen har såvel et videnskabeligt som et praktisk, socialpædagogisk for-mål og er både kvantitativ og kvalitativ – med hovedvægten på det kvalitative. Denbygger overvejende på empirisk materiale, som er indsamlet gennem næsten halvan-det års tillidsbaseret arbejde (fra 1.november 2008 til 1.april 2010) i KøbenhavnsFængsler (dvs. Vestre Fængsel og Blegdamsvejens Fængsel), som er et varetægts-fængsel med ca. 550 indsatte.Der er i høj grad tale om en ”indefra miljøet” analyse, hvor de unges egne livshistori-er og vidnesbyrd er i centrum, som de er fremkommet i gentagne samtaler og samværmed dem over længere tid. Undersøgelsen bygger således på individuelle samtalermed mere end 150 indsatte samt på gennemgang af 500 handleplaner i Kriminal-forsorgens Klientsystem. Der er inkluderet 100 handleplaner for indsatte med et-nisk dansk baggrund for at gøre det muligt at foretage en sammenligning. Dertilkommer interviews med en række ansatte, gruppesamtaler og observationer i løbetaf perioden. Syv livshistorier, samlet på baggrund af båndede samtaler, som harfundet sted efter lang tids kendskab til de unge, spiller en central rolle i fremstillin-gen.Projektet er forankret i Københavns Fængsler og Center for Europæisk IslamiskTænkning (CEIT), Københavns Universitet.Forfatteren har bl.a. som stiftspræst iKøbenhavns Stift og som leder af Islamisk-Kristent Studiecenter(www.ikstudiecenter.dk) mange års praktisk erfaring med etnisk minoritetsunge,særligt på Nørrebro, med kristen-muslimsk relationsarbejde i Danmark og andre deleaf verden samt med forskningsprojekter og feltarbejde både i Afrika og i Danmark.Desuden har jeg arbejdet i Københavns Fængsler i årene 1988-2000, tilknyttet præ-

stekontoret som en slags omsorgskonsulent for indsatte med muslimsk baggrund.En del af arbejdet bestod i at samtale med unge i dialoggrupper. Alle disse erfarin-ger har gjort det meget let for mig at navigere i de to fængsler og opnå god kontakt tilde unge.De unges kriminalitetDer skelnes mellemsituationelt betingede kriminelleoglivsstilskriminelle indsatte.De først nævnte har ikke tidligere modtaget en ubetinget fængselsstraf og er ofteikke del af det kriminelle miljø, mens de sidst nævnte i højere grad står for en aktivog systematisk kriminel adfærd. De har i flere år bevæget sig ind og ud af fængs-ler.Det konkluderes, at unge med flygtningebaggrund har tidligere kriminel debut endandre unge i fængslet. Etnisk danske unge forlader kriminalitet senere end etniskminoritetsunge, herunder særligt unge med flygtningebaggrund. Samtidig er ungemed flygtningebaggrund i højere grad livsstilskriminelle end andre unge. Det erogså disse unge, der har haft de mest belastede opvækstbetingelser.Det er ikke muligt at pege på en enkelt faktor, der fører til vedvarende tilbagevendentil kriminalitet blandt de unge. Livshistorierne viser, at det er langt mere komplekstog individuelt. Der er dog en række gennemgående træk eller mønstre i de ungesbaggrund, som man kan kalderisikofaktorer,og som gør sandsynligheden for, atde havner i en kortere eller længere kriminel løbebane større. Disse kan opsumme-res til tre hovedområder:1. Manglende voksenrelationerStørstedelen af de unge livsstilskriminelle giver udtryk for, at de har haft en utrygog ustabil opvækst med ingen eller næsten ingen (eller negativ) voksenkontakt.Deres hverdag i familien har i mange tilfælde været præget af omsorgssvigt, fysiskafstraffelse og psykisk sygdom. De har ofte oplevet splittelse i familien, konfliktermed ogmellem forældrene. Godt 40 % af de unge har forældre, der er skilt. Ofte erfaderen ude af billedet. Mindre end hver tredje unge med flygtningebaggrund harforældre, der bor sammen, og hvor forholdet til dem er rimeligt. For unge medindvandrerbaggrund er andelen 45 %. Undersøgelsen viser endvidere, at der er enklar sammenhæng mellem forholdet til forældrene/forælderen og den unges krimi-nelle løbebane.De unge bærer hyppigt på traumer som følge af faderens eller egne oplevelser afkrig og tortur eller af omstillingsprocessen fra hjemland til et ukendt land. Mangeer blevet ustabile, urolige unge, der ikke kan koncentrere sig og fokusere. Der kanogså være andre psykiske problemer, der gør sig gældende så som ADHD, PTSD,skizofreni eller depression.På et tidligt tidspunkt opdager den unge måske, at vennerne, gruppen forstår hambedre end moderen/forældrene, som har en yderst begrænset kontakt til eller videnom det danske samfund og dermed den unges liv udenfor hjemmet.Hos vennernebliver den unge bekræftet og får status og accept. Det er ofte her, de unges hash-misbrug starter.Det kan også omvendt være et gruppepres fra ”stærke” grupperela-terede kammerater, der har trukket den unge ind i gademiljøet og deraf følgende2

2. Abrupt udviklingDer har oftest ikke været nogen sammenhæng i de livsstilskriminelle unges liv.Deres livshistorier er præget af hyppige brud og svigt.Forældrene flyttede ofte, ogden unge har igen og igen måttet starte på en frisk og finde nye venner. Opdragel-sen har i mange tilfælde været usammenhængende, og deres skolegang i mangetilfælde begrænset. De fleste har gået på mange skoler, er typisk blevet smidt ud pågrund af fravær eller ballade, går herefter eventuelt på flere specialskoler eller pla-ceres på forskellige institutioner udenfor hjemmet.Senere er deunge ofte droppet ud (eller smidt ud) af den videre uddannelse, de erkommet ind på, typisk teknisk skole, enten fordi de ikke kan få læreplads, ellerfordi de har mistet lysten. Ofte får de aldrig taget en uddannelse. Selv om de harsøgt mange jobs, kan de ikke få et regulært job. De mister derfor modet og selv-værdet og kan ikke tale med forældrene om det.Situationelt betingede kriminelle unge adskiller sig fra den ovenfor beskrevnegruppe ved oftest at have haft en forholdsvis sammenhængende opvækst og harderfor ikke oplevet de samme skuffelser og afsavn. Religion har i mange tilfældeværet en naturlig del af deres opdragelse og har givet en vis stabilitet i livet, der ermed til at give de unge en sammenhængende identitet. I det hele taget har de væretbedre til at håndtere de vanskeligheder, der opstår, på en konstruktiv måde. De erogså mere motiveret for forandring i forhold til deres nuværende situation i fængs-let.3 Oplevelser af eksklusionNæsten alle de unge har givet udtryk for, at de ønsker at være en del af samfunds-fællesskabet. Men de føler, at de lukkes ude, og at uanset hvad de gør, kan de ikkeblive accepteret som danskere. Samfundet vil ikke kendes ved dem.Mediernes og politikernes konstante italesættelse af muslimer som en ensartet, ofteantidemokratisk og kriminel gruppe – et dem i forhold til et os - er for de unge envigtig grund til, at de føler sig udenfor. Når de beskrives som værende på en be-stemt måde, føler de undertiden, at de ligeså godt kan opføre sig sådan. Det vil si-ge, at de udvikler sig efter beskrivelsen, overtager den negative identitet, omgivel-serne konstruerer.Dette kan give sig udslag i en form for kynisme i forhold til det omgivende sam-fund. De ser ingen fremtid, har intet tilhørsforhold, ingen planer, har intet at miste.Derfor søger de til alternative fællesskaber, hvor de kan føle, at de er noget værd.

Positive faktorer og ressourcerDe livsstilskriminelle unge er naturligvis ikke kun præget af risikofaktorer og pro-blematisk tankegang og adfærd. Mange af de unge har for eksempel gode kunstne-riske evner og har stor interesse i sportsaktiviteter, særligt fodbold.Desuden har de ofte en klar selverkendelse på flere områder. Langt de fleste har etstærkt ønske om at påbegynde en uddannelse eller gøre den færdig, de er i gangmed, eller få et regulært arbejde, så de kan komme videre og leve et kriminalitets-frit liv. Samtidig har de en stærk bevidsthed om, at de ikke kan gøre det af egenkraft, men at de har brug for et skub af nogen udefra.De unge har en naturlig evne til at indgå i og etablere fællesskaber, ogsåpå trodsafeventuelt ugunstige vilkår (som for eksempel et fængselsophold). Mange af demkender til det at bruge fællesskaber både positivt og negativt, til at opnå tryghed oganerkendelse, men også til at bekræfte hinanden i vrede og had til samfundet, værei opposition og til at begå kriminelle handlinger. Det gælder derfor om at give deunge en oplevelse af, at fællesskab kan bruges konstruktivt, og at de faktisk også ergode til det.Religionens rolleAf de undersøgte unge har 85 % muslimsk baggrund, mens næsten 15% har kristenbaggrund. Godt halvdelen af de unge med muslimsk baggrund har ingen særliginteresse i religion, mens ca. en fjerdedel har lidt interesse. Derudover har godt enfemtedel nogen interesse, og kun fire indsatte, dvs. 3 % har stor interesse.40 % af de unge går til fredagsbøn i fængslet, mens kun 15 % gør det udenfor. 12,4% er blevet mere interesserede, mens de har siddet i fængsel, de fleste blandt dem,der ingen interesse havde i forvejen.Konvertering fra den ene religion til den anden sker meget sjældent, både blandtindsatte med henholdsvis kristen og muslimsk baggrund. Derimod kan man taleom en ”revertering” til den religion, man er opvokset med, især blandt muslimskeindsatte. Denne øgede interesse i islam blandt de unge går i retning af, at troenbruges til at få fred og ro i sindet, føle at man gør noget rigtigt, at man er del af etstørre fællesskab. Samtidig er der unge, der bruger religion som en hjælp i forsøgetpå at komme ud af kriminalitet. Religionen bliver en positiv adfærdsregulator.Der er derimod intet, der tyder på, at den øgede interesse i islam går i retning afreligiøs-politisk radikalisering. Der er i det hele taget intet, der peger i retning af, atder finder radikalisering eller rekruttering til religiøse-politiske grupper sted. Derer meget modspil til sådanne tendenser i fængslet – både fra andre muslimske ind-satte og fra fængselsimamen. Men grobunden for politisk-religiøs radikalisering ifremtiden er til stede – i form af den vrede og frustration over manglende anerken-delse, mange af de unge har i sig.Relationsaspektet som risikofaktor og løsningsmodelI 22-23 års alderen begynder de fleste at overveje at komme ud af kriminalitet, mendet er vanskeligt at bryde den onde cirkel og bevæge sig ind i det konventionellesamfund, især hvis de har været i det kriminelle miljø i lang tid. De føler sig ofteensomme.4

Det er en klar konklusion af undersøgelsen, at relationsaspektet af de unges liv -dvs. manglende eller negative relationer til voksne gennem opvæksten og senereogså til samfundet generelt – for de flestes vedkommende er/har været en afgøren-de risikofaktor i forhold til deres kriminelle løbebane og kan og må derfor ogsåblive et væsentligt aspekt af løsningsmodellen. Med andre ord, det forhold, derdrev dem ind i kriminalitet, er også det, der kan drive dem ud af den.formålet med de forskellige indsatser må derfor være at bibringe de unge en følelseaf at være anerkendt som mennesker samt have ansvarlighed overfor opgaven ogfællesskabet. Deres selvbillede og negative billede af samfundet kan herved udfor-dres. Det er min oplevelse, at der kun skal lidt til for at skabe den atmosfære, dergør det muligt at sætte en sådan udvikling i gang.Inklusion og anerkendelse af mindretal burde være en selvfølgelig og naturlig til-gang for et samfund og for de mennesker, der lever der, og er det også for mangeisær unge borgere. Men på grund af den politiske udvikling, der især har fundetsted i dette årti og har fået flere og flere unge med etnisk minoritetsbaggrund til atføle sig uønskede og ekskluderet af samfundet og dermed står i fare for at reagereved at slutte sig til kriminelle eller radikaliserede grupper, er det nødvendigt at or-ganisere inkluderende aktiviteter, lave målrettede programmer for inklusion og ik-ke blot inkludere på en naturlig måde.Derforeslås målrettede inkluderende samtalegrupper i fængslet, og for dem der ermeget urolige kombinerede aktivitets- og samtale/vejledningsgrupper.Der foreslåsendvidere aktiviteter i fængslet, der også foregår udenfor, så som koncerter, debat-caféer, udstillinger, turneringer, som giver den unge en følelse af selv at kunneplanlægge, bidrage, deltage og derigennem have betydning.Det anbefales endvide-re at inddrage et korps af frivillige (både unge og lidt ældre), der kan deltage i flereaf aktiviteterne. Det vil give den unge indsatte mere indsigt i ikke-kriminelles livog verden og højne deres selvværd og følelse af anerkendelse.Udenfor fængslet gælder det om at engagere de unge i lokalsamfundet. Det er vig-tigt, at de unge kan blive set og anerkendt, at de har steder, hvor de kan være aktiveog samtidig relatere til og få vejledning hos voksne, de stoler på.Derfor bør vi somsamfund overordnet ændre vores ekskluderende indstilling og praksis i forhold tilvires etniske minoriteter, i retning af interesse i deres liv, respekt for deres forskel-lighed og anerkendelse af dem som ligeværdige medborgere. Politikere og mediermå indse, at de har et stort ansvar, når det gælder om at få de unge til at føle sighjemme her i landet.Undersøgelsens nye resultaterVi har tidligere vidst, at mange unge kriminelle generelt kommer fra socialt bela-stede familier og boligområder, har været anbragt udenfor hjemmet, har dårlig ud-dannelse, står udenfor arbejdsmarkedet. Vi ved også, at der er mange psykiskeproblemer, traumatisering, ADHD etc. og at de unge har et stort hashforbrug. Disseforhold er dokumenteret i megen forskning og bekræftes således også i denne un-dersøgelse..Vi har også vidst, at mange etnisk danske unge i fængslerne kommer fra familier,hvor forældrene er skilt, men det er nyt, at skilsmisse finder sted i så stort omfang i5

de etnisk minoritetsunges familier, som det er tilfældet. Det forværrer situationenfor unge med etnisk minoritetsbaggrund, at der ofte ikke er ordnede forhold om-kring skilsmissen, og at den unge dermed (og også af andre grunde) ingen kontakthar til sin fader.Det afgørende nyeidenne rapport er imidlertid det helhedsbillede af de enkelte un-ges baggrund og situation, der tegner sig, når den manglende eller negative vok-senkontakt, mange afbrudte forløb i barndom og ungdom sammenholdes med denoplevede uretfærdighed og sociale eksklusion i samfundet (både på personligt ogstrukturelt plan). Livshistorierne viser, at de unge er unikke enkeltpersoner og øn-sker at blive opfattet som sådan. Men mange af dem oplever, at de ikke har fåetbekræftelse og anerkendelse hverken i barndommen (i familie, skole) eller senere iungdommen (personligt i uddannelse og på arbejdsmarkedet og kollektivt som in-kluderede, ligeværdige medborgere i samfundet).Disse oplevelser af manglende anerkendelse på alle sociologen, Alex Honnethsniveauer (familiært, retsligt, socialt) forstærker hinanden i de unges bevidsthed og iforhold til deres selvbillede. Uanset om denne følelse altid er berettiget eller ej, etdet den følelse, de unge har. Det er her, vi skal tage udgangspunkt, når vi vil forståde unges bevæggrunde, deres tankegang og adfærd for at kunne sætte ind og mod-virke deres kriminalitet.Hele rapporten kan downloades gratis påhttp://www.teol.ku.dk/afd/ceit//lissi_rasmussen_rapport