SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 10: Materiale til Islamisk-Kristent Studiecenters og Vores Unge's foretræde for Socialudvalget torsdag den 11/10-12

Betydningen af IKS’ arbejde på hospitaler og i fængslerLissi RasmussenIKS har i flere år arbejdet socialt og diakonalt med konkrete projekter. Vi haranset det for vigtigt, at vi som kristne og muslimer mødes i et fælles rum omsociale og almenmenneskelige problemstillinger og udfordringer, men i de senereår er vi gået et skridt videre. Vi forholder os ikke blot reflekterende, dialogisk tilproblemstillingerne. Vi relaterer ikke blot til hinanden i forhold til ”noget tredje”,men vi interagerer og engagerer os sammen i ”det tredje”.Interaktionen, diapraksis, det at arbejde sammen omkring fælles konkreteopgaver med fælles mål er i stigende grad blevet det fundament, hvorpå vi udvik-ler relationer og fællesskab, ikke blot internt blandt aktørerne, men også blandtmennesker i samfundet. Ved at skabe et fælles socialt rum for interaktion søger viat opnå en gensidig tillid og samhørighed, der får videre betydning for sameksi-stensen i samfundet. Denne artikel vil reflektere over dette fælles diakonale sam-arbejdes betydning for fællesskabet mellem mennesker med forskellig religiøs ogkulturel baggrund.IKS har været fokuseret på tre konkrete projektområder, som hænger tætsammen: ligebehandlingsarbejde, omsorgsarbejde på sundhedsområdet og arbejdemed indsatte og eksindsatte unge. I dette nummer af tidsskriftet omtales de todiakonale projekter, Etnisk Ressourceteam på fem københavnske hospitaler ogProjekt Katalysator for indsatte og eks-indsatte unge på Sjælland. Fire af IKS’seks bestyrelsesmedlemmer er nu ansat i fængsels- og sundhedsvæsenet: to fæng-selsimamer og undertegnede fængselspræst i Københavns Fængsler samt en hos-pitalsimam/koordinator af Etnisk Ressourceteam på de forskellige hospitaler.Mange af IKS’ tidligere aktiviteter så som debatcaféer, dialoggrupper og un-dervisning vil kunne genoptages, når der forhåbentlig opnås økonomisk støtte tiligen at etablere et fast sted, men tilpasset en ny ramme, dvs. med relevans til detre projektområder.I fængsel eller på hospital – en krisesituationNår man kommer i fængsel eller på hospitalet, sker der en opbremsning i ens liv.Man er kommet i en situation, man ikke selv har ønsket eller valgt. Man tages udaf sin sædvanlige sammenhæng og livsrytme, væk fra familie og venner, væk fraarbejde, uddannelsessted etc. Alle ens vaner brydes. Det kan føles uvirkeligt -

som om ens tilværelse rystes. Man kan føle sig magtesløs og frustreret over, at dergribes ind i ens privatsfære, at man er overladt til og afhængig af personalet ogderes vurdering af en og ens muligheder. Der er meget ventetid. Fremtiden erusikker. Det hele kan virke meget angstfremkaldende. Mange patienter og indsatteoplever stor ensomhed i denne situation.Mange af disse negative aspekter af opholdet på hospital og i fængsel for-stærkes ofte hos mennesker med etnisk minoritetsbaggrund. Der er sproglige ogkulturelle barrierer i forhold til personalet, der kan forstærke ensomheden ogfølelsen af at være fremmed. Det hele kan virke mere skræmmende og uoverskue-ligt, fordi man ikke forstår noget af, hvad der foregår. Man kommer let til at tagetingene personligt, også når der ikke er grund til det.For ar klare sig igennem og overvinde alt det angstfyldte er man tvunget tilat lære at tage en dag ad gangen. Man må finde styrke til at forholde sig til situati-onen, til at bevare sin integritet, sin værdighed. Her kan det være en utrolig hjælpat have en person eller flere personer, der møder en som andet og mere end den”mangel” (sygdom, kriminelle handling), der ligger til grund for ens ophold iinstitutionen, og som er villig til at lytte og give støtte og tryghed.For etniske minoriteter er det yderligere vig-tigt, at den enkelte patient eller indsatte kanføle sig inkluderet og anerkendt. I bederum-mets gæstebog på Rigshospitalet udtrykker enpatient dette behov på følgende måde: ”Det ervirkelig dejligt, at vi fik et bederum, det er sådejligt at føle sig hjemme hos sig selv, og ikkeblive holdt udenfor.”(Henning Nabe-Nielsen,Mødet med mennesker af anden tro i sund-hedsvæsenet, Magasin om Religionsmøde.Folkekirke og Religionsmøde, Maj 2012, p.16).For både patienter på et hospital og indsatte iet fængsel er det vigtigt, at deres religiøsebaggrund og/eller behov tages alvorligt oganerkendes – så de ikke føler sig fremmede idisse institutioner i deres eget land. Der er såle-Bederum på Rigshospitaletdes bedre muligheder for, at de kan vende tilbage til deres hverdag som heledemennesker.

Samarbejde i fælles rumIKS har med de to omsorgsprojekter lagt vægt på, at denne hjælp og støtte gives iet samarbejde mellem mennesker med forskellig religiøs og etnisk baggrund, og atdet sker i fælles rum. På Rigshospitalet er samarbejdet synliggjort ved, at imamenhar arbejdsplads på kirkekontoret.I Blegdamsvejens Fængsel (popu-lært kaldt ’Blegdammen’) er der etfælles imam- og præstekontor, og iVestre Fængsel en ”præstegang”,hvor også imamens kontor ligger. Ialle disse lokaler foregår en dagligudveksling af erfaringer og forde-ling af opgaver.Fængselsimam og –præst på kontoretpå Blegdammen

Fællesskabet på Vestre Fængsels ”præstegang” har stor betydning for både indsat-te og ansatte, hvilket bl.a. hænger sammen med, at de ansatte har en fælles forstå-else af, at ligeværdighed er et vigtigt princip i forhold til samarbejdet og til aktivi-teterne for de indsatte. Det mærkes af mange indsatte som en befrielse, et frirum,hvor der fokuseres på andre ting end det, der tales om på gårdtur eller i cellefæl-lesskab, og hvor de kan føle sig trygge til at være dem, de er. ”Det er som om viikke er i fængsel,” siger de indsatte ofte, ”her er vi mennesker igen.”Også de forskellige fælles arrangementer, præster og imamer i KøbenhavnsFængsler arbejder sammen om, har anerkendelse og inklusion som omdrejnings-punkt. Der har således væretarrangeret en række fællesspisninger og debatmøder ibegge fængsler (med 15-25deltagere) omkring emner, derer af interesse for alle parter:Hvordan dømmer Gud? Detarabiske forår, Dostojevskijsroman ”Forbrydelse og Straf”,Darwinisme og intelligentdesign, klimaændringer etc. Imindre grupper har teologiskeDebatmøde om Dostojevskij på Blegdammen

emner været drøftet så som straf og livet efter døden, fri vilje og ansvar, næste-kærlighed, tilgivelse, forsoning, forhold til ejendom, gengældelse, straf, kønsrelati-oner, religiøse retninger. Flere af de indsatte har givet udtryk for, at disse fællesarrangementer og det synlige samarbejde og gode forhold mellem præster ogimamer har fået dem til at forstå, at man ikke skal være ekskluderende overformennesker med anden kulturel og religiøs baggrund end en selv.Endvidere har det været vores erfaring, at de indsatte ved at være i et fælles-skab, hvor de kan føle sig trygge og anerkendt som mennesker, kan få lyst til atbidrage, udforske positive erfaringer frem for mangler hos dem selv. De kan gåfra at være klienter eller brugere til at være aktive deltagere eller endog ressource-personer. Begyndelsen til en sådan forvandlingsproces har vi iagttaget flere gange.Teologiske refleksionerDen diakonale handling tager den åndelige dimension ved menneskelivet, ogsærligt ved menneskelig lidelse, alvorligt. Samtidig giver den mulighed for teologi-ske overvejelser over menneskelige lidelseserfaringer så som angst, vrede, skyld,ensomhed etc. og over, hvilke metoder og mestringsstrategier, der er nyttige isamtaler med patienter i krise og med indsatte i et fængsel.Det er ofte de samme overvejelser og bekymringer, der gør sig gældendeuanset religiøs og kulturel baggrund. Man søger efter en forklaring ud fra antagel-sen om, at livet er retfærdigt: hvorfor mig? hvad har jeg gjort galt? har Gud for-ladt mig? og hvordan klarer jeg denne situation? Man søger en mening og trøstfor at kunne mindske følelsen af fortabthed og håbløshed.Gennem udveksling af erfaringer har kristne og muslimske deltagere i ERTfra tid til anden opdaget nye aspekter af egne religiøse traditioner. De har oftefortalt, hvordan de har lært af hinanden, også på et teologisk niveau. For eksem-pel har kristne opdaget vigtigheden af formel bøn med henblik på at strukturerepatientens hverdag. De kom til at værdsætte den betydning, som islam tillæggertaknemmelighed overfor Gud og tålmodighed i lidelse.Omvendt har muslimer anerkendt behovet for mere uformel personlig bønmed patienten, samt vigtigheden af at vide, hvordan man håndterer følelser afbitterhed eller vrede i forhold til Gud i tilfælde af alvorlig sygdom eller tab, selvom disse følelser ikke er "korrekte" i henhold til islam.Muslimerhar endvidere -på baggrund af mødet med den kristne sjælesorgstradition og egne minoritets- ogensomhedserfaringer - også indset betydningen af sjælesorg og samtaler medmennesker udenfor deres egen familie, herunder en imam på hospital og i fæng-sel.

Sjælesorg og europæisk islamDer har i islams historie, i de muslimske lande ikke været noget stort behov fororganiseret omsorgsarbejde eller for en egentlig omsorgs- eller sjælesorgsteologi.Det har været familiens opgave og ansvar at tage sig af de syge og lidende. Samti-dig er sjælesorg og omsorgsansvar for andre mennesker klart til stede i islamiskteologi og etik. Den begynder dog først at for alvor at få sin relevans og udform-ning i de vestlige samfund, hvor også muslimer er præget af individualisering ogfamilieopløsning og dermed ofte står alene uden en familie, der har tid og mulig-hed for at leve op til deres ansvar.Gennem vores samarbejde om diakonaleudfordringer er muslimer blevet mere bevid-ste om den omsorgsteologi, som kommer tiludtryk i islam. Især spørgsmålet om, hvilkemestringsstrategier, den enkelte og sjælesørge-ren kan benytte i islamisk kontekst. Underti-den har deltagerne måttet konstatere, at derofte er tale om sammenfaldende strategier såsom ritualer, bøn, fortællinger etc..Det har været en fantastisk læreproces atfølge denne udvikling, og det er vores håb, atlignende erfaringer bliver eller vil blive gjortandre steder i Europa.Hospitalspræst og -imam på Rigshospitalet

Betydningen af fælles diakonalt samarbejdeDe to diakonale projekter i IKS har ikke blot betydning for aktørerne, de frivilli-ge, der er direkte involveret i arbejdet, og det tillidsforhold, der opstår mellemdem og de mennesker, projekterne retter sig imod, og som har brug for hjælp ogstøtte. Arbejdet har også betydning for dem, der på forskellig måde stifter be-kendtskab med projekterne. Vores erfaringer fra samarbejdet fordeler sig på sekspunkter:1. Det vigtigste er, at man når et fælles mål: næsten får omsorg. At der ermennesker, der får den hjælp og støtte i en krisesituation, de har brugfor – og at deres livskvalitet bedres.2. De borgere, der får hjælp, oplever, at deres behov (også de åndelige) ogværdighed anerkendes og tages alvorligt i det samfund, de lever i. Detbefordrer en bedre selvværdsfølelse. De oplever i højere grad at være endel af det samfundsmæssige fællesskab (”føle sig hjemme hos sig selv”).

Interaktionen får betydning for de mennesker, der er involveret i arbej-det. De frivillige oplever, at der er brug for dem, at de har en funktionog kan bidrage positivt. De er nødvendige aktører. De kan undertidenopfattes som rollemodeller.Der opnås en bedre gensidig forståelse og solidaritet mellem deltagerne -i og med det fælles ansvar, de oplever at have, i forhold til et fælles an-liggende. De lærer af hinanden og opdager nye aspekter af både de an-dres og deres egen tradition.Samarbejdet får betydning på græsrodsniveau: Andre mennesker i sam-fundet ser, at der er sammenhæng mellem ord og handling hos aktører-ne. Samtidig registrerer de, at det sker på tværs af kulturelle og religiøseforskelle, at der er fællesskab og sammenhold mellem dem. OS-DEMopdelingen modvirkes.Den fælles praksis fører på en naturlig måde til refleksioner over sjæle-sorg og social etik indenfor de forskellige religiøse traditioner. Der harsåledes udviklet sig en islamisk omsorgs- eller sjælesorgsteologi, ud-sprunget af den europæiske kontekst og inspireret af den kristne traditi-on og teologi.Ved at have et socialt, medmenneskeligt engagement tilfælles, ved at væ-re optaget af mennesker, bliver de religiøse og kulturelle forskelle min-dre betydningsfulde og lettere at forholde sig til. Fordomme og negativeholdninger til ’de andre’ kan forsvinde. Respekt for den andens ligevær-dighed træder i stedet.

Diapraksis og sameksistensDet er således IKS’ erfaring gennem årene, at det diapraktiske, interaktionen i detdiakonale arbejde mellem mennesker med henholdsvis kristen og muslimsk bag-grund har betydning for sameksistensen i samfundet. De to vigtige udfordringer,diakonalt samarbejde og arbejdet for sameksistens hænger sammen og befordrerhinanden.Det lange seje, tålmodige træk, hvor der skabes relationer og sammenhold iet langt forløb – tillid over tid - giver bedre vilkår for sameksistens. Dermed kanpolarisering, konflikt, modkulturer og ekstreme reaktioner modvirkes eller und-gås.Begge de nævnte diakonale projekter har inklusion, ligeværd og anerkendelsesom helt centrale principper, der kan bryde OS-DEM fornemmelsen, som mangemennesker har, og skabe en oplevelse af at være del af et samlet OS.

Naveed BaigMedvirkende institutioner:Rigshospitalet – Herlev Hospital – Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS)Følgegruppe for Etnisk Ressourceteam 2008-2011:Overlæge Marianne Kastrup (Videnscenter for Transkulturel Psykiatri), center-chef, sygeplejerske Ester Lind (Rigshospitalet), hospitalspræst Henning Nabe-Nielsen (Rigshospitalet), overlæge Poul Jaszczak (Herlev Hospital), dr. theol. LissiRasmussen (IKS)Siden 1980 er antallet af ikke-vestlige indvandrere femdoblet, og i januar 2008udgjorde indvandrere og efterkommere 9.1 % af befolkningen i Danmark (Dan-marks Statistik, dec. 2008). Sundhedsvæsenet er i den forbindelse blevet konfron-teret med nye udfordringer og spørgsmål angående kommunikation og omsorg:Hvad er der brug for med henblik på at kunne skabe forståelse, tryghed og yde entilpasset omsorg? Hvorvidt og hvordan skal det kulturelle, religiøse og åndeligeaspekt inddrages i behandlingsforløbet?I august 2009 blev den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) udsendt af Institutfor Kvalitetssikring og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (www.ikas.dk) til alleoffentlige og private hospitaler med henblik på implementering. Akkrediterings-standard 2.1.4. i DDKM har titlen ’ Religiøs og kulturel støtte til patienter’ oggiver en række anbefalinger om, hvordan det kan understøttes. I WHO’s mål forden palliative indsats står der bl.a. at ’omsorgens psykologiske og åndelige aspek-ter ’skal integreres i indsatsen (se Sundhedsstyrelsens hjemmeside:www.sst.dk).Det er ikke alle kulturer og samfund i verden, der har tradition for organise-ret omsorgsarbejde. I mange lande (herunder muslimske) håndteres krisesituatio-ner typisk inden for familiens rammer. I Danmark er der imidlertid ikke altid at etfamilienetværk, der kan træde til. Omsorgen er blevet mere individualiseret oginstitutionaliseret.Etnisk Ressourceteam (ERT) blev den første og indtil videre den enesteordning af sin slags i Skandinavien med det formål at hjælpe patienter, pårørende

og personalet med omsorg, støtte og bedre kommunikation på de enkelte afdelin-ger.Denne rapport tager udgangspunkt i ERT’s arbejde primært i projektperio-den feb. 2008- feb.2011. Det er hensigten med rapportens at beskrive ERT’sfunktioner og virke samt at dokumentere ERT’s aktiviteter i perioden. Rapportenbegynder med en overordnet historisk beskrivelse af ERT’s udviling, efterfulgt afen beskrivelse af ERT’s koncept, de frivillige og teamets funktioner. Afslutnings-vis dokumenteres alle aktiviteterne.2003-05ERT’s historie kan deles op i tre faser. Den første var eksperiments- og opstarts-fasen, hvor primært IKS og foreningen Muslimer i Dialog var ansvarlige for ar-bejdet. I første omgang etablerede IKS en ressourceliste bestående af 10 personermed forskellig etnisk og kulturel baggrund (heraf fire imamer) og med særligeevner til og baggrund for at tale med mennesker i en krisesituation. Denne listevar det første år tilgængelig på personalekontorer og intranet for personaler påAmtssygehuset i Herlev og Glostrup Sygehus og blev formidlet af sygehuspræ-sterne. Da ordningen viste sig at være funktionsduelig, blev den udvidet til atomfatte alle hospitaler i Københavnsområdet, dvs. Amager Hospital, Amtssyge-huset i Gentofte, Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital og Rigshospitalet.På grund af stigende efterspørgsel ønskede IKS denne ordning udvidet ogsat i mere faste rammer gennem et mere formaliseret ressourcenetværk og enegentlig besøgs- og rådgivningstjeneste for patienter, pårørende og personale påhospitaler i Københavnsområdet. Dette krævede en mere organiseret kontakt tilhospitalerne, da der var tale om en helt ny indsats. Eftersom der også havde værethenvendelser ang. kristne ressourcepersoner med etnisk minoritetsbaggrund, blevogså kristne en del af ressourcenetværket. Gennem undervisning og samtaletræ-ning ønskede man at dygtiggøre mindst 20 frivillige med anden etnisk baggrundtil dette omsorgsarbejde, dvs. til at fungere som samtalepartnere, rådgivere ogforedragsholdere og stå til rådighed for hospitalspersonale. Projektets sigte var(som dengang beskrevet):•at patienter og pårørende får mulighed for, at tale med et menneske, derforstår deres baggrund, og at personalet får den hjælp og støtte, de har brugfor i forhold til at varetage patienternes behov.at de frivillige med forskellig etnisk baggrund bliver bedre i stand til at samta-le med mennesker i krisesituationer og formidle deres erfaringer og viden tilandre og dermed inspirerer til, at andre tager en lignende opgave op.

I denne fase opnåede man at gennemføre en række kurser for hospitalspersonaleog andre sundhedsfaglige grupper samt studerende på området, at hverve defrivillige, tilbyde et kursusforløb og gennemføre en visitation. Der blev udvalgt 18frivillige til at indgå i dette team. Der blev også dannet en styregruppe med 10fagpersoner ansat på hospitaler og andre relevante institutioner/foreninger.For mere om denne fase:http://ikstudiecenter.dk/undersider/aktiviteter/pdf/9_Omsorgsprojekt%20frem%20til%201.%20nov.%202005.pdf2005-08I denne periode blev Etnisk Ressourceteam langsomt integreret i de København-ske hospitalers virke, dog primært Rigshospitalet og Herlev Hospital - der ogsågodkendte ordningen på direktionsniveau. Projektet i denne fase blev primærtdrevet af IKS og enkelte samarbejdspartnere. Det var implementeringsfasen.Der blev taget personlig kontakt til de fleste relevante sygeafdelinger påRigshospitalet og Herlev Hospital og arrangeret møder med personalet for atintroducere ressourceteamet og dets arbejde. Det skete især på svangerskabs- ogbarselsafdelinger, børneafdelinger, dagkirurgisk afsnit, hæmatologisk afdeling,kræftafdelinger, neonatal klinikker mm. Brochurer blev lagt frem på alle relevanteafdelinger, og teamet fik PR i diverse fag- og personaleblade, særligt iSkoppet(Herlev Hospital), Indenrigs (Rigshospitalet) og tidsskriftet Sygeplejersken.Der blev desuden taget kontakt til alle hospitaler i Københavnsområdet, somfik muligheden for at benytte sig af omsorgsteamet. Udover de to eksisterendehospitaler blev Gentofte, Amager, Glostrup, Hvidovre og Bispebjerg hospitalerogså kontaktet.

ERT begyndte nu for alvorat modtage henvendelser fraRigshospitalet og Herlev Hospi-tal. Disse henvendelser blevdokumenteret i denne periode.Der var ca. to ugentlige patientre-laterede henvendelser - primærtlængerevarende besøgsvenner tilældre patienter uden særlig stortnetværk. ERT havde ikke fastefaciliteter på hospitalerne i denneERT-Seminar med delegation fra Norge 2009.Frivillige fortællerperiode. Projektlederen koordi-nerede og arbejdede fra IKS’s kontor på Sortedam Dossering, Nørrebro.I 2007 publiceredes Den Muslimske Patient. En indføring i emner relaterettil mødet mellem muslimer og ansatte i sundhedsvæsenet. Dette hæfte er bl.a.blevet brugt i forskellige uddannelsessammenhænge. Det er blevet genoptrykt, ogder er stadig efterspørgsel på hæftet.2008-11I den officielle projektperiode fra 2008 til 2011 foregik arbejdet udelukkende påRigshospitalet og Herlev Hospital, hvor projektet blev en fast del af hospitaletsvirke. Projektlederen blev nu placeret under hospitalernes organisation - på Rigs-hospitalet under personaleafdelingen og den kirkelige funktion og på HerlevHospital under direktionen.Der blev dannet en følgegruppe, der fulgte med i ERT’s udvikling. Den-ne bestod af repræsentanter fra Rigshospitalet, Herlev Hospital, Islamisk-KristentStudiecenter og Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. IKS og de to hospitalerindgik en samarbejdsaftale hvor de tre interessenter deltes om de økonomiskeomkostninger. Bispebjerg Hospital fik senere *(i 2009) tilknyttet en frivillig team-koordinator.Projektet afsluttedes, og en fast ordning introduceredes fra 1.februar2011, og projektlederen blev ansat som koordinator for Etnisk Ressourceteam på4 københavnske hospitaler med Rigshospitalet som værtshospital for ordningen.De øvrige hospitaler er Herlev Hospital, Bispebjerg Hospital og Hvidovre Hospi-tal.

KonceptetEtnisk Ressourceteam’s koncept fremgår af projektbeskrivelsen, der understreger,at ERT ønsker:•at patienter af anden etnisk baggrund sikres et optimalt møde med sund-hedsvæsenet.•at den generelle omsorg og den åndelige omsorg for patienter og pårørendemed anden etnisk baggrund får en lige så høj standard som omsorgen for et-niske danske patienter og pårørende generelt.For at nå de overordnede mål var der tre konkrete opgaver, der blev udført (ihenhold til projektbeskrivelsen):1.Etablering og implementering af etniske ressourceteams på Rigshospitalet og Amtssyge-huset i Herlev, samt videreuddannelse af disse teams alt efter hospitalernes behov.2.Åndelig omsorg for patienter og pårørende ved hospitalsimam på Rigshospitalet ogAmtssygehuset i Herlev.3.Undervisning og rådgivning af personale på Rigshospitalet og Amtssygehuset i Herlev.Teamets funktionerRessourcepersonerne kunne og kan tilkaldes 24 timer i døgnet. Deres hovedfunk-tioner består i at være samtalepartnere og rådgivere i forhold til patienter og pårø-rende med lignende baggrund som de selv, samt at stå til rådighed for hospitals-personalet. Betingelsen for at kunne sende en ressourceperson er, at patienteneller dennes pårørende selv har givet samtykke hertil. Derefter er det kriterier somsprog, kulturel baggrund, religion, køn, alder og livserfaring, der afgør, hvem dermatcher patienten bedst. Ressourcepersonerne varetager tilsammen følgende trefunktioner:BesøgstjenestenAlle ressourcepersoner fungerer som besøgsvenner i forbindelse med en patien-ters indlæggelse eller ambulante behandling. Det kan handle om at holde ensom-me patienter og/eller pårørende med selskab og på den måde være med til atmindske de sygdomsramtes bekymringer og fremmedgørelse. Det kan også hand-le om at hjælpe med at formidle arbejdsgange og sygeplejekulturen på hospitaleteller guide patienterne videre til patientvejleder eller socialrådgiver, når der erbehov for det. Den gejstlige betjening med bl.a. imam- og præstefunktionen (nårdet gælder andre kirker end folkekirken) er også en del af besøgsvennetjenesten.Gejstlige udenfor hospitalet kan her tilkaldes.

BrobygningsfunktionenBrobygningsfunktionen går ud på at lette kommunikationen mellem personale ogetniske minoritetspatienter og pårørende for derved at skabe gensidig forståelseog bane vej for en fornemmelse af baggrunden for eget og andres perspektiv.Funktionens mål er oplysning – ikke nødvendigvis konsensus eller kompromis.Ressourcepersoner fungerer her som en slags kulturtolke, altså neutrale brobygge-re og bindeled, der forklarede begge parter, hvad der kulturelt, sundhedsmæssigteller organisatorisk ligger til grund for deres respektive adfærd og tankegang.Ressourcepersonerne kan ikke fungere som almindelige tolke.Rådgivning, undervisning og supervisionRådgivning foregår via telefon, e-mail, aftalt møde eller case baseret undervisningmed udgangspunkt i afdelingens egne cases. Endvidere får hospitalspersonaletundervisning i emner, der relaterer sig til mødet med etniske minoriteter (for fleredetaljer, se afsnittet om undervisning i projektperioden). Enkelte afdelinger øn-sker regelmæssig supervision for at følge op på den interne udvikling i håndteringaf casene.Fremgangsmåde: hvordan blev ERT kendt på afdelingerne?På Herlev Hospital gik projektlederen uanmeldt rundt på alle afdelinger sammenmed hospitalspræst Tom Andersen Kjær og fortalte kort om ERT til det pågæl-dende personale, som kunne træffes. Umiddelbart efter sendte projektlederen enanmodning via e-mail til afdelingssygeplejersken om deltagelse i personalemøderpå alle afdelinger. På Rigshospitalet tog projektlederen en runde på alle afdelingerog søgte at mødes med afdelingssygeplejersken/oversygeplejersken og her udle-vere ERT- brochurer. Der blev aftalt en tid til et personalemøde hvor projektle-deren kunne komme og informere personalet om ERT. De gange hvor oversyge-plejersken ikke kunne træffes, sendte projektlederen en e-mail med anmodningherom. Disse møder blev kaldt ERT-infomøder, og det var det vigtigste redskabtil at møde personalet ansigt til ansigt og informere om ERT. Nedenfor nævnesde forskellige tiltag, der har medvirket til, at ERT blev kendt på hospitalerne.Flere af aktiviteterne foregår stadig.1. Som beskrevet blev informationsmøder gennemført på stort set alle afde-linger på Rigshospitalet og Herlev Hospital. I starten var det projektlederen, derdeltog i møderne, men efterhånden var også de frivillige med. Disse møder fort-satte i hele projektperioden - enkelte afdelinger afholdt dem flere gange - da dervar brug for information til nyt personale. Undertiden ønskede afdelingerne, atder skulle undervises mere specifikt i, hvordan man bruger ERT.

2. ERT var til stede på ledelsesmøder og på møder med centrale personerfor at informere om ERT. Det var dog kun i starten. Der blev lavet en introduk-tionspakke til projektlederen (udover det introduktionsmateriale, som alle andrenyansatte skal igennem) med de vigtigste afdelinger og personer, der skulle besø-ges.3. ERT fik mulighed for at præsentere dets arbejde for nyansatte på hospita-lerne en gang om måneden. På Herlev foregik det i kirken, hvor projektlederenfik ca. 5 minutter til at fortælle om teamet og dets funktioner, og på Rigshospitaletfortalte præsten om teamet til fælles intro-møde i et af auditorierne.4. Intranet og internet: ERT fik oprettet sin egen side på hospitalernes intra-og internet. ERT etablerede endvidere sin egen hjemmeside på internettet. ERT-brochurer på forskellige sprog blev produceret. De findes på fransk, arabisk,persisk, engelsk, urdu, tyrkisk, bosno-kroatisk og somalisk. Der blev udarbejdeten plakat om ERT, som kunne hænges op på afdelingerne.5. ERT blev omtalt i personaleblad, og løbende historier om ERT blevbragt.6. ERT blev omtalt i almindelige medier og publikationer.7. Der var indslag om ERT på patient-TV.8. ERT fik kontorfaciliteter og holdt møder på afdelingerne, var med i bør-neudvalget på RH, var med i ERFA (erfaringsudvekslingsmøder med præster ogkrisepsykologer på Rigshospitalet) mm.9. Personalet blev gjort opmærksom på ERT i diverse undervisningsforløb.ERT-medlemmer, hvem er de?ERT medlemmer har fra startenværet pålagt bestemte krav for atvære med. De skulle på sammetid beherske dansk og et andetsprog, have en vis uddannelses-mæssig baggrund og modenhedtil at indgå i samtale med patien-ter og pårørende. De skulle ogsågennemgå et obligatorisk kur-Supervision af frivillige. Socialsygeplejerske Ninasusforløb og deltage i supervisi-Brunes holder oplæg jan. 2010onsmøder ca. hver anden må-ned. De nye, der kom til undervejs, blev også tilbudt og opfordret til at deltage ikurser tilrettelagt specifikt for de frivillige.

ERT-medlemmerne er en meget forskelligartet gruppe mennesker der tilsammenråder over 18 forskellige sprog, har forskellig uddannelsesmæssig baggrund, re-præsenterer flere kulturer og religioner. ERT har lavede en liste over alle de frivil-lige, deres personlige informationer såsom etnicitet, sprogkundskaber, uddannel-se, religion, beskæftigelse mm.Omtrent en tredjedel af alle frivillige har igennem alle årene haft en sund-hedsfaglig baggrund såsom læger, sygeplejersker, psykologer mv. Ca. en fjerdedelhar haft en studiebaggrund inden for de forskellige sundhedsuddannelser. Pt. erder 2 læger, 3 sygeplejersker, 1 psykolog, 1 farmaceut, 1 fysioterapeut og 1 SOSUassistent med i teamet. Udover denne gruppe er der 8 akademikere fra forskelligefelter tilknyttet teamet i dag. Der har altid været en overvægt af kvinder i teamet.Pt. er der 8 mænd i teamet ud af i alt 35 frivillige.Når en frivillig kontakter ERT for at være med, vil man i første omgang seom der er plads i teamet og derefter indkalde til samtale. Dernæst inviteres ansø-geren til et ERT-supervisionsmøde hvor han/hun kan møde de andre frivillige ogtage stilling til, om det er noget man vil involvere sig i. Den frivillige får et skilt ogskal underskrive en aftale, der knytter dem til teamet og dermed også hospitalet.Ved de fleste supervisionsmø-der inviteres en oplægsholder (of-test udefra), der kaster lys over etrelevant emne inden for det hospi-talsfrivillige arbejde. Møderne hol-des en eftermiddag hver andenmåned på Rigshospitalet. Desudentilbydes de frivillige seminarer ogkonferencer, som er relevante forTemadag på Rigshospitalet om etniske mino-deres virke. ERT afholdt i projekt-perioden flere temadage, hvor ogsåriteter i sundhedsvæsenet, marts 2010de frivillige deltog i planlægning og udførelse af programmet. (Se under undervis-ning under projektperioden for flere detaljer)-Projektlederens opgaver:i 2008 var projektlederens ansættelse fuld tid, og desidste to år 25 timer om ugen. Projektlederen var den eneste lønnede i projektpe-rioden. Opgaverne bestod i følgende:- overordnet ansvar og koordinering af teamets arbejde- ansøgning om fondsmidler til ERTs drift- formidling af viden og erfaringer til personalet og studerende i og udenfor hos-pitalerne

- undervisning af personalet på hospitaler- patientkontakt i forbindelse med omsorgs- og medieringsbehov på hospitalsaf-delinger- koordinering af møder med følgegruppen og orientering af gruppen om udvik-lingen- arrangering af supervisionsmøder og kurser for de frivillige- opfølgning på de frivilliges henvendelser efter besøg på afdelinger- øvrigt administrativt arbejde, f.eks. økonomi, PR, webredaktion, opgaver forERT’s sider på intranet.- gennemførelse af projektlederuddannelse, webredaktør-kursus (Herlev Hospital)og deltagelse i adskillige kurser og konferencer. Medlemskab af hospitalsetiskkomité på Herlev hospital, børnekulturudvalget på Rigshospitalet og forskernet-værket i Statens Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet.Resultater af henvendelser gennem projektperiodenDer har været 480 patientrelaterede henvendelser fra 01.02.2008 til 01.02.2011 (3år) på Rigshospitalet og Herlev Hospital (Bispebjerg Hospital ikke inkluderet).

Imamtilkald i forbindelse med:1. Døende patienter og deres pårørende, der havde brug for støtte, omsorgog/eller rituelle handlinger og hjælp til begravelse mv.2. Krisesituationer efter ulykker og svære diagnoser. Eksistentiel og åndelig støttevia samtaler.3. Spørgsmål vedr. etiske dilemmaer som behandlingsstop, abort, organtransplan-tationer og andre svære valg.Imamer der blev tilkaldt kom fra Københavnsområdet og havde forskellige nati-onaliteter. Der blev brugt tyrkiske, albanske, bosniske, pakistanske, arabiske ogdanske imamer til de forskellige tilkald.ERT fik i projektperioden også henvendelser angående arabisk-katolsk præst,ukrainsk-ortodoks præst, Shia-imam og en Hindu repræsentant.

Brobygningsfunktion:2008: 29/ 118 24.5%2009: 40/171 23.3%2010: 24/192 12.5%Brobygningsfunktionen ifm:1. Kulturtolkning, f.eks. ved forskellige sygdomsopfattelser2. Udfordringer på afdelingen mellem personalet og patienter/pårørende, f.eks.ved dårlig kommunikation eller reaktioner efter en krisesituation.Andet:2008: 14/118 11.8%2009: 30/171 17.5%2010: 24/192 12.5%Andet består af:1. tilkald til hospitaler og institutioner uden for ERT’s normale arbejdsområde2. praktisk hjælp til patienter/pårørende såsom hjælp med ansøgnin-ger/breve/visum mv.3. tolkningsrelaterede forespørgsler (både mundtlige og skriftlige), hvoraf de flesteblev afvist, da de lå uden for ERT’s funktionsbeskrivelse.4. Henvendelser der ikke kunne imødekommes som f.eks. pga. manglende res-sourceperson ifm. særlige sproglige og religiøse krav, ferie mm.

Der er en gradvis forøgelse af patient-relaterede henvendelser fra 118 i 2008 til192 i 2010. I 2008 blev der brugt 12 forskellige frivillige til patientrelaterede opga-ver, i 2009 16 og 2010 18 forskellige frivillige fra teamet. Frafald blandt de frivilli-ge i teamet var på ca. 2 personer om året.Undervisning i projektperioden210 undervisningsforløb i hele landet, inklusiv introduktionsforløb af ERT, påRigshospitalets og Herlev Hospitals centre/afdelinger.17(2008) 24,(2009) 23,(2010) på Rigshospitalets afdelinger i alt 6422 (2008) 14(2009) 14(2010) på Herlev Hospitals afdelinger i alt 50Udover disse har ERT undervist på andre hospitaler i landet, men også på andreuddannelsesinstitutioner i sundheds- og socialvæsenet (se bilag for detaljer).Projektlederen underviste ved de fleste lejligheder. Andre undervisere i ERTbestod af to læger, to sygeplejersker, en psykolog og en psykoterapeut.2008: 15 gange om interkulturel kommunikation 15/67 22.3%2009: 11 gange om interkulturel kommunikation 11/67 16.4%2010: 10 gange om interkulturel kommunikation 10/76 13.1%2008: 0 gange åndelig omsorg2009: 3 gange åndelig omsorg2010: 13 gange åndelig omsorg (for patienter med anden etnisk bag-grund/religion) 13/76 17 %

Emner, der blev undervist i:Interkulturel kommunikation, åndelig omsorg,introduktion til Etnisk Ressourceteam og erfaringer, ritualer og synet på døden iislam og kristendom, etik, sygdomsforståelser, kulturmøde, kulturforskelle, krops-forståelse, reaktionsmønstre og familiestrukturer hos etniske minoriteter og spiri-tualitet i sundhedsvæsenet.ERT har afholdt følgende arrangementer i projektperioden:Temadag for Vejle kommune om døden i forskellige verdensreligioner (VejleKommune, Okt.2008)Børnearrangement ’Skumringsaften’ på Herlev Hospital sammen med hospitals-præsten (Herlev Hospital, okt. 2009).Seminar, ’Udfordringer i mødet med etniske minoriteter på hospitaler’ (Rigs-hospitalet, marts, 2010).Seminar for Ålborg sygehus og to hospitaler i Oslo om ERT modellen (Rigs-hospitalet, sep. 2010).Seminar, ’Dobbelt minoriteter i sundhedsinstitutioner – etnisk minoritetsborgeremed handicap –deres behov og perspektiver’ (Rigshospitalet, jan. 2011).Litteratur produceret i projektperioden 2008-2011:Antologien, ’Tro, omsorg og interkultur’, red. Naveed Baig, Marianne Kastrup,Lissi Rasmussen (Hans Reitzels Forlag, 2010)Artikler i tidsskrifter:’Enhver skal smage døden’ (Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medisin,Nr.01/2011). Naveed Baig og Hanne B. Boelsbjerg’Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi’ (Sundhedsstyrel-sen, 2010). Et kapitel om Etnisk Ressourceteams virke ved Naveed Baig.ØkonomiRigshospitalet og Herlev Hospital har sammen stået for størstedelen af de øko-nomiske omkostninger for projektet. Derudover har Islamisk-Kristent Studiecen-ter og Københavns Kommune støttet projektet undervejs med midler.InteresseERT-modellen er blevet formidlet til en række afdelinger, hospitaler og institutio-ner i Danmark og i udlandet.

Eksterne samarbejdspartnere for Etnisk Ressourceteam igennem projekt-perioden(afdelinger og centre i RH og HEH er ikke med)Center for Transkulturel PsykiatriForskernetværket i Statens Institut for FolkesundhedVidenscenter for SocialpsykiatriDansk Flygtningehjælp, KøbenhavnDansk Røde Kors, KøbenhavnInstitut for psykologi, Københavns universitetTværkulturelt Center, KøbenhavnHandicaporganisationer for alle – også etniske minoriteterPAK- misbrug og afhængigheder blandt etniske minoriteterSundhedscenter for kræftramte, Ryesgade (Kræftens bekæmpelse og KøbenhavnsKommune)SEHAT (foreningen for medicin studerende med anden etnisk baggrund enddansk)Samarbeidsrådet for tros- og livssynssamfunn, Norge (heriblandt flere hospitalerfra Oslo)Retspsykiatrien, Glostrup HospitalPræsterne på Glostrup HospitalBispebjerg Hospital (godkendt af direktionen). ERT har givet dets tilbud videre tilhele hospitalet, koordineret af ERT-frivillig, Stephanie Tørbøl.Psykiatrien på Bispebjerg HospitalAmager Psykiatrisk CenterFast undervisningssamarbejde:Herlev Hospitals KICK kursus for nyansat personale om Etnisk RessourceteamHerlev Hospitals introduktion til nye personalerRigshospitalets HOC introkursus for nye personalerRigshospitalets pædiatriske klinikRigshospitalets børnekræft afdelingerRigshospitalets epidemi klinik, 5021 (supervision til afdelingen over 6 måneder)St. Lukas Hospice, KøbenhavnRegion Hovedstadens kulturelle kompetence kursus for medarbejdereSOSUC HerlevSOSUC GladsaxeHillerød SygeplejeskoleMetropol, KøbenhavnDen Sociale Højskole, København

Panum, Københavns UniversitetTeologisk fakultet, Københavns UniversitetTeologisk fakultet, Oslo Universitet, NorgeIslamisk-Kristent Studiecenter, KøbenhavnPatient-relaterede henvendelser fra de øvrige hospitaler siden 2008:Bispebjerg hospital, Glostrup Hospital, Frederiksberg HospitalHolbæk Sygehus, Roskilde Sygehus, Amager HospitalGentofte Hospital, Hvidovre Hospital, Hillerød HospitalAfslutningDet har været en lang vej for ERT at komme dertil, hvor vi er i dag. Det harkrævet tålmodighed og hårdt arbejde, men har også være en stor glæde for os, derhar været involveret i arbejdet at se det vokse. Det er en stor succes for os ikkeblot at være kommet videre efter projektperioden, men også være blevet aner-kendt som en permanent og økonomisk sikret ordning på fire hospitaler. Der vilstadig være brug for ERT og andre lignende ordninger, og måske i højere gradend tidligere.Danmark står nemlig over for en stor udfordring i de kommende år. Personalet isundhedsvæsenet skal forholde sig til en stadig mere forskelligartet brugergruppe,samtidig med at det i stigende grad vil blive konfronteret med akkrediteringskravom at leve op til internationale standarder, hvad angår det at tilgodese og respek-tere de behov, som disse brugere giver udtryk for. For at kunne håndtere dette fårpersonalet i de forskellige institutioner brug for mere personlig støtte og vejled-ning samt for interne samtaler om de spørgsmål og den usikkerhed, der opstår.Personalet på de forskellige hospitaler bør således have mulighed for at få flereinterkulturelle kompetencer og for supervision i forhold til håndtering af dennemålgruppe. Samtidig er de5t vigtigt, at patienter med minoritetsbaggrund fårsamme mulighed for omsorg, herunder også den åndelige, som andre danskepatienter.De mange gode erfaringer og oplevelser af det tværkulturelle møde må ikkeglemmes, men fortælles og fremhæves på afdelingerne. Det kan bl.a. sikre, atpatienten forbliver i centrum og at sundhedsvæsenet kan møde det enkelte men-neske der, hvor han eller hun er. Respektfuld nysgerrighed over for det anderle-des er et godt udgangspunkt, hvis dette mål skal nås.