Lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love(Ny klagestruktur på skatteområdet)§1I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011, som ændretved § 1 i lov nr. 545 af 26. maj 2010, § 9 i lov nr. 591 af 18. juni 2012 og § 2 i lov nr. 925 af18. september 2012, foretages følgende ændringer:1.§ 2, stk. 3,ophæves.2.Efter § 4 indsættes før kapitel 3:”Kapitel 2 aSkatteankeforvaltningen§ 4 a.Skatteankeforvaltningen modtager klager, som skal afgøres af skatteankeforvalt-ningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn et motorankenævn eller Landsskatteretten,jf. § 35 a, foretager visitering af disse klager og træffer afgørelse i de sager, hvor skatteanke-forvaltningen efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3, har kompetencen til at træffeafgørelse.Stk. 2.Skatteankeforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed forskatteankenævnene, vurderingsankenævnene motorankenævnene og Landsskatteretten.Stk. 3.Skatteministeren fastsætter en forretningsorden for skatteankeforvaltningen.”3.§ 5, stk. 2-5,ophæves, og i stedet indsættes:”Stk. 2.Klager omfattet af stk. 1 skal dog afgøres af Landsskatteretten, hvis skatteanke-forvaltningen visiterer sagen til Landsskatteretten efter § 35 b, stk. 4, jf. stk. 1, 2. eller 3. pkt.,eller stk. 5.”4.I§ 6indsættes somstk. 2:”Stk. 2.Klager omfattet af stk. 1 skal dog afgøres af Landsskatteretten, hvis skatteanke-forvaltningen visiterer sagen til Landsskatteretten efter § 35 b, stk. 4, jf. stk. 1, 2. eller 3. pkt.,eller stk. 5.”

5.I§ 7indsættes somstk. 2:”Stk. 2.Klager omfattet af stk. 1 skal dog afgøres af Landsskatteretten, hvis skatteanke-forvaltningen visiterer sagen til Landsskatteretten efter § 35 b, stk. 4, jf. stk. 1, 2. eller 3. pkt.,eller stk. 5.”6.I§ 10, stk. 4,udgår: ”og en kopi af protokollatet indsendt til Skatterådet”.7.§ 10, stk. 7,ophæves.8.§ 11, stk. 1, nr. 1,affattes således:”1) Told- og skatteforvaltningens afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af skatteankeforvalt-ningen eller et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn.”9.§ 11, stk. 1, nr. 3-5,ophæves.10.I§ 11, stk. 2,ændres ”§ 40, stk. 2” til: ”§ 40, stk. 1”.11.I§ 11, stk. 3,indsættes efter ”afgørelse”: ”, og som ikke efter regler udstedt i medfør af §35 b, stk. 3, skal afgøres af skatteankeforvaltningen”.12.I§ 12, stk. 1,udgår ”en retspræsident,”.13.I§ 12, stk. 2,ændres ”Retspræsidenten og retsformændene” til: ”Retsformændene”.14.I§ 12, stk. 4, 2. pkt.,ændres ”Færdselsstyrelsen” til: ”Trafikstyrelsen”.15.§ 13, stk. 1-4,ophæves, og i stedet indsættes:”For at Landsskatteretten kan træffe en afgørelse, skal mindst 3 retsmedlemmer deltage iafgørelsen. Heraf skal mindst én være en retsformand, og mindst 2 skal være valgt afFolketinget eller udnævnt af skatteministeren efter § 12, stk. 3. I tilfælde af stemmelighed erretsformandens stemme afgørende. Hvis flere retsformænd deltager, er den efter udnævnelseældstes stemme afgørende. I sager, som vedrører registreringsafgiftsloven, skal mindst 3retsmedlemmer deltage, og heraf skal mindst én være en retsformand, mens mindst 2 skalvære særligt motorsagkyndige medlemmer, der er udnævnt af skatteministeren efter § 12, stk.4.Stk. 2.Uanset stk. 1 kan skatteankeforvaltningen bestemme, at en kontorchef eller enansat i skatteankeforvaltningen skal deltage i afgørelsen af en klage. I sådanne tilfælde harden pågældende samme beføjelser som en retsformand. Er voteringen ikke enstemmig,overgår klagen dog til behandling efter reglerne i stk. 1.

-3-Stk. 3.Uanset stk. 1 kan afgørelse vedrørende afvisning af en indkommet klage ellerafgørelse om genoptagelse efter § 35 f af en påkendt klage træffes af en retsformand eller enkontorchef i skatteankeforvaltningen.”Stk. 5 bliver herefter stk. 4.16.I§ 14, stk. 1, nr. 2,indsættes efter ”Landsskatteretten,”: ” skatteankeforvaltningen,”, og”og § 32, stk. 3” ændres til: ”§ 32, stk. 3, og § 32 a, stk. 3”.17.I§ 14, stk. 1, nr. 4,indsættes efter ”omfang”: ”skatteankeforvaltningen, etskatteankenævn, et vurderingsankenævn, et motorankenævn eller”.18.I§ 15 aændres ”et ankenævn” til: ”skatteankeforvaltningen, skatteankenævnene,vurderingsankenævnene, motorankenævnene”.19.§ 19, stk. 5,affattes således:”Stk. 5.Kravet efter stk. 1-3 om udarbejdelse af en sagsfremstilling og høring, før dertræffes en afgørelse, gælder dog ikke følgende typer af afgørelser:1) Afgørelser, hvis klage herover kan afgøres af et skatteankenævn, jf. § 5, stk. 1.2) Afgørelser, hvis klage herover kan afgøres af et vurderingsankenævn, jf. § 6, stk. 1.3) Afgørelser, hvis klage herover kan afgøres af et motorankenævn, jf. § 7, stk. 1.4) Afgørelser, hvis en klage herover efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3, kanafgøres af skatteankeforvaltningen.5) Afgørelser, hvis klage herover kan afgøres af Landsskatteretten, jf. § 35 b, stk. 1, 2. eller3. pkt., stk. 3, 2. pkt., eller stk. 5.6) Afgørelser, hvis en klage herover efter skatteministerens bestemmelse efter § 14, stk. 2,ikke afgøres af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn etmotorankenævn eller Landsskatteretten.7) Afgørelser om bindende svar, jf. § 21, bortset fra bindende svar, der afgives afSkatterådet efter § 21, stk. 4.8) Afgørelser om revisorerklæringspålæg efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 8.”20.I§ 20, stk. 4, 2. pkt.,og§ 33, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4, stk. 4og5, 1. pkt.,og3-5,ændres ”§ 38, stk. 1” til: ”§ 35 a, stk. 2”.21.§ 21, stk. 4, nr. 3,affattes således:”3) svaret angår fortolkning af væsentlig betydning for ny lovgivning eller væsentligfortolkning af lovgivning i øvrigt,”.22.§ 27, stk. 1, nr. 6,ophæves.Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 6 og 7.

23.I§ 27, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.,der bliver nr. 6, 1. pkt., ændres ”landsskatteretskendelse” til:”afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten”.24.I§ 27, stk. 3,og§ 32, stk. 3,indsættes efter ”selv om”: ”skatteankeforvaltningen,”.25.I§ 32, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,ændres ”landsskatteretskendelse” til: ”afgørelse fra skatteanke-forvaltningen eller Landsskatteretten”.26.I§ 32 a, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,ændres ”landsskatteretskendelse” til: ”afgørelse fra etmotorankenævn eller Landsskatteretten”.27.I§ 32 aindsættes somstk. 3:”Stk. 3.En afgørelse om registrering af et køretøj kan, hvis ejeren ikke udtaler sig imodændringen, ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af told- og skatteforvaltningen, selv omSkatterådet, et motorankenævn eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse omforholdet.”28.I§ 33, stk. 4og8, 2. pkt.,ændres ”kendelse fra Landsskatteretten” til: ” afgørelse fra etvurderingsankenævn eller Landsskatteretten”.29.I§ 35, stk. 1,indsættes efter ”told- og skatteforvaltningen”: ”, skatteankeforvaltningen,skatteankenævnene, vurderingsankenævnene, motorankenævnene, Landsskatteretten ogspillemyndigheden”.30.I§ 35, stk. 4, 1.og2. pkt.,og§ 35, stk. 5,indsættes efter ”told- og skatteforvaltningen”: ”,skatteankeforvaltningen, skatteankenævnene, vurderingsankenævnene, motorankenævneneeller Landsskatteretten”.31.Efter § 35 indsættes iafsnit IIIfør kapitel 14:”Kapitel 13 aFælles regler om klage§ 35 a.Medmindre skatteministeren har bestemt andet efter § 14, stk. 2, skal klageindgives til skatteankeforvaltningen over afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen ellerSkatterådet og over afgørelser truffet af andre myndigheder, og som efter anden lovgivning erhenlagt til afgørelse i Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen efter regler udstedt imedfør af § 35 b, stk. 3.Stk. 2.En klage kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig

-5-interesse i den afgørelse, der klages over. Klage omfattet af § 6, stk. 1, kan dog indgives afejeren af ejendommen og af andre, der har en væsentlig, direkte, retlig interesse ivurderingens resultat. Klagen skal være skriftlig og begrundet, og den afgørelse, der påklages,skal følge med klagen. Klagen skal være modtaget i skatteankeforvaltningen senest 3 månederefter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Ved klage over de almindeligevurderinger eller omvurderinger efter vurderingslovens §§ 1 eller 3 skal klagen dog væremodtaget senest den 1. juli i året efter vurderingsåret, medmindre skatteministeren fastsætteren længere frist.Stk. 3.Før en klage afgøres, kan skatteankeforvaltningen eller den myndighed, der skaltræffe afgørelse i klagesagen efter § 35 b, indhente en udtalelse om klagen fra denmyndighed, der har truffet afgørelsen. Skatteankeforvaltningen eller den myndighed, der skaltræffe afgørelse i sagen, fastsætter en frist for afgivelse af udtalelsen. Hvis den myndighed,der har truffet afgørelsen, på grundlag af klagen finder anledning til at give fuldt medhold iklagen, kan den genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig deri. For klageromfattet af § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1, klager omfattet af lov om inddrivelse af gæld til detoffentlige § 17, stk. 1, og klager over årsopgørelser, medmindre klageren tidligere harmodtaget særskilt underretning om ansættelsen, og klagen omfatter forhold deri, kan denmyndighed, der har truffet afgørelsen genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enigderi.Stk. 4.Klagen afvises af skatteankeforvaltningen, hvis den indgives efter udløbet affristen i stk. 2. Skatteankeforvaltningen kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis særligeomstændigheder taler derfor.Stk. 5.Hvis en klage er udformet eller begrundet på en sådan måde, at den ikke kan tjenesom grundlag for visiteringen af sagen eller sagens videre behandling, kanskatteankeforvaltningen give klageren en frist til at udbedre mangelen. Hvis klageren ikkeudbedrer mangelen inden fristens udløb, afviser skatteankeforvaltningen klagen.§ 35 b.En klage over en afgørelse omfattet af § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, eller § 7, stk. 1,afgøres af henholdsvis et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn.Hvis en af betingelserne i § 21, stk. 4, nr. 1-5, er opfyldt, skal klagen dog afgøres afLandsskatteretten. Endvidere kan en klage visiteres til Landsskatteretten, hvis klagenudspringer af samme forhold som en sag, der verserer ved eller samtidigt visiteres tilLandsskatteretten.Stk. 2.Øvrige klager afgøres af Landsskatteretten.Stk. 3.Uanset stk. 2 kan skatteankeforvaltningen fastsætte regler om, at visse nærmereangivne typer af afgørelser, bortset fra afgørelser truffet af Skatterådet, skal afgøres afskatteankeforvaltningen. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.Stk. 4.Skatteankeforvaltningen foretager visitering af klager, jf. stk. 1-3. En visiteringkan senere ændres af skatteankeforvaltningen, hvis der endnu ikke er truffet afgørelsevedrørende klagen, og det konstateres, at sagen efter reglerne i stk. 1 eller 3 skal eller kan

-6-afgøres af en anden myndighed end den, sagen tidligere har været visiteret til.Stk. 5.Vurderer skatteankeforvaltningen, at en klage i et skatteankenævn, et vurderings-ankenævn eller et motorankenævn er eller vil blive afgjort med et åbenbart ulovligt resultat,og er afgørelsen endnu ikke meddelt klageren, kan skatteankeforvaltningen omvisitere klagen,så den skal viderebehandles i og afgøres af Landsskatteretten. Efter omstændighederne kanskatteankeforvaltningen inden omvisitering til Landsskatteretten fastsætte en frist medhenblik på yderligere belysning af sagen. Hvis skatteankeforvaltningen efter udløbet af denfastsatte frist fortsat vurderer, at klagen er eller vil blive afgjort med et åbenbart ulovligtresultat, og er afgørelsen endnu ikke meddelt klageren, omvisiterer skatteankeforvaltningenklagen, så den skal viderebehandles i og afgøres af Landsskatteretten.§ 35 c.Ved klage omfattet af § 35 a, stk. 1, betales et gebyr på et grundbeløb på 300 kr.(2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Skatteministeren kanfastsætte nærmere regler om betalingen af beløbet, herunder om fristen for betaling. Der skaldog ikke betales for klage over følgende afgørelser:1) Afgørelser vedrørende aktindsigt efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven ellerindsigtsret efter persondataloven.2) Afgørelser efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.Stk. 2.Hvis beløbet ikke indbetales rettidigt eller ikke indbetales inden en frist, somskatteankeforvaltningen fastsætter, betragtes klagen som bortfaldet.Stk. 3.Det indbetalte beløb tilbagebetales til klageren i følgende tilfælde:1) Hvis klagen afvises.2) Hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen eller ved en efterfølgendedomstolsprøvelse af klagemyndighedens afgørelse.3) Hvis en genoptagelsesanmodning imødekommes af told- og skatteforvaltningen somfølge af, at hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fraskatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et motorankenævneller Landsskatteretten eller ved en praksisændring, der er offentliggjort af Skatteministe-riet.Stk. 4.Beløbet tilbagebetales ikke i følgende tilfælde:1) Hvis klagen indbringes for domstolene efter § 48, stk. 2.2) Hvis klagen tilbagekaldes, medmindre tilbagekaldelsen sker i forbindelse med, at denmyndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, genoptager sagen.§ 35 d.Klageren har adgang til at udtale sig ved et møde med skatteankeforvaltningen.Stk. 2.Skatteankeforvaltningen kan anmode den myndighed, der har truffet denpåklagede afgørelse, om at være repræsenteret ved mødet.Stk. 3.Skatteankeforvaltningen, et vurderingsankenævn og Landsskatteretten kan tilkaldesagkyndige til at yde bistand ved afgørelsen af en klage over en vurdering af fast ejendom.§ 35 e.Afgørelser truffet af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderings-

-7-ankenævn, et motorankenævn eller Landsskatteretten kan ikke indbringes for anden admini-strativ myndighed.§ 35 f.Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fraklageren genoptage en sag, myndigheden har afgjort eller afvist, når der forelæggesmyndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dettekan lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført etvæsentligt andet udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.Stk. 2.Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan imødekomme enanmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndighedenskønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.Stk. 3.Reglerne om betaling og tilbagebetaling i § 35 c anvendes tilsvarende i disse sager.Kapitel 13 bKlage, hvor skatteankeforvaltningen træffer afgørelse§ 35 g.Skatteankeforvaltningen kan, forinden den afgør en klage, anmode told- ogskatteforvaltningen om at udarbejde en sagsfremstilling under anvendelse af § 19, stk. 2,ligesom skatteankeforvaltningen kan anmode told- og skatteforvaltningen om at sendesagsfremstillingen til udtalelse hos klager efter § 19, stk. 3, 1. pkt.”32.Overskriften tilkapitel 14affattes således:”Klage, hvor skatteankenævnet træffer afgørelse”33.§ 36, stk. 1-4,ophæves.Stk. 5-8 bliver herefter stk. 1-4.34.I§ 36, stk. 6,der bliver stk. 2, ændres ”stk. 5” til: ”stk. 1”.35.§ 37ophæves.36.Overskriften tilkapitel 15affattes således:”Klage, hvor vurderingsankenævnet træffer afgørelse”37.§ 38, stk. 1-3,ophæves.Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.38.I§ 38, stk. 5,der bliver stk. 2, ændres ”stk. 4” til: ”stk. 1”.

-8-39.I§ 38indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 2, som nyt stykke:”Stk. 3.Er der klaget over en afgørelse som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1, og skalvurderingsankenævnet træffe afgørelse i sagen, kan told- og skatteforvaltningen indbringeandre afgørelser efter vurderingsloven vedrørende ejendommen, der er en følge af klagen, forvurderingsankenævnet, der påkender disse afgørelser i forbindelse med klagen.”Stk. 6-9 bliver herefter stk. 4-7.40.§ 39ophæves.41.Overskriften tilkapitel 15 aaffattes således:”Klage, hvor motorankenævnet træffer afgørelse”42.§ 39 a, stk. 1-3,ophæves.Stk. 4-8 bliver herefter stk. 1-5.43.I§ 39 a, stk. 5,der bliver stk. 2, ændres ”stk. 4” til: ”stk. 1”.44.§ 39 bophæves.45.Overskriften tilkapitel 16affattes således:”Klage, hvor Landsskatteretten træffer afgørelse”46.§ 40, stk. 1,ophæves.Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.47.I§ 40, stk. 2,der bliver stk. 1, ændres ”modtaget i Landsskatteretten” til: ”modtaget iskatteankeforvaltningen”, og ”§ 42, stk. 2, og §§ 43” ændres til: ”§ 35 a, stk. 2, 2. pkt., § 35 d,§ 35 f og §§ 44”.48.I§ 40, stk. 3,der bliver stk. 2, indsættes efter ”§ 6, stk. 1, nr. 1,”: ” og skalLandsskatteretten træffe afgørelse i sagen efter § 35 b, stk. 1, 2. eller 3. pkt., eller stk. 5,”, og”ejendomsvurderingsloven” ændres til: ”vurderingsloven”.49.§§ 41-42 aophæves.50.§ 42 b, nr. 1,affattes således:”1) Klager, der afgøres af Landsskatteretten efter § 35 b, stk. 1, 2. eller 3. pkt., eller stk. 3, 2.pkt.”51.§ 42 b, nr. 2,ophæves.

-9-Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.52.§ 43ophæves.53.§ 44, stk. 1, 2. pkt.,ophæves.54.§ 46ophæves.55.I§ 47, stk. 1,ændres ”er indbragt for skatteankenævnet” til: ”er påklaget og skal afgøresaf skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn”.56.I§ 47, stk. 2,ændres ”Skatteankenævnet” til: ”Skatteankeforvaltningen, skatteankenæv-net”.57.I§ 47, stk. 3,indsættes efter ”udsætter”: ”skatteankeforvaltningen,”.58.§ 49affattes således:”§ 49.Spørgsmål, som er afgjort af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, etvurderingsankenævn, et motorankenævn eller Landsskatteretten, kan Skatteministerietindbringe for domstolene senest 3 måneder efter, at den pågældende klageinstans har truffetafgørelse.”59.§ 52, stk. 2og3,affattes således:”Stk. 2.Godtgørelsen er på 100 pct. af de godtgørelsesberettigede udgifter, hvis udgifter-ne ifølge regning skal betales eller er betalt i anledning af, at skatteministeren indbringer enskatterådsafgørelse for Landsskatteretten, jf. § 40, stk. 1, at skatteministeren indbringer enafgørelse for domstolene efter § 49, eller at Skatteministeriet anker en dom til højere instans.Godtgørelsen efter 1. pkt. ydes kun til dækning af de godtgørelsesberettigede udgifter, somafholdes til sagens behandling ved henholdsvis Landsskatteretten og den pågældende dom-stolsinstans.Stk. 3.Skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, Landsskatteretten eller Skatterådetkan bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn efter § 47 i en sag formyndigheden, skal godtgøres fuldt ud. Afgørelse af, om sådanne udgifter skal godtgøres fuldtud, kan træffes af1) en retsformand eller en kontorchef i skatteankeforvaltningen som sekretariat forLandsskatteretten,2) told- og skatteforvaltningen som sekretariat for Skatterådet,3) skatteankeforvaltningen som sekretariat for skatteankenævnet, eller4) skatteankeforvaltningen.”

- 10 -60.I§ 54, stk. 1, nr. 2,ændres ”§ 42 a” til: ”§ 35 c”.61.§ 55, stk. 1, nr. 1,ophæves, og i stedet indsættes:”1) Ved klage, hvor et skatteankenævn eller Landsskatteretten træffer afgørelse.2) Ved klage, hvor skatteankeforvaltningen træffer afgørelse efter regler udstedt i medfør af§ 35 b, stk. 3.”Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.62.I§ 55, stk. 1, nr. 2,der bliver nr. 3, ændres ”§ 40, stk. 2” til: ”§ 40, stk. 1”.63.I§ 55, stk. 1, nr. 3,der bliver nr. 4, indsættes efter ”anmodning til”:”skatteankeforvaltningen,”.64.§ 55, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder dog ikke sager vedrørende told, afgifter ellerarbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager, og sager om registrering af køretøjer, nårsagen skal afgøres af skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3.”65.I§ 55, stk. 3,ændres ”nr. 1-3” til: ”nr. 1-4”.66.I§ 56, stk. 2,indsættes efter ”af Skatterådet,”: ”skatteankeforvaltningen,” og ”skatteanke-nævnet eller af en kontorchef i Landsskatteretten” ændres til: ”af skatteankeforvaltningen,herunder som sekretariat for skatteankenævnet eller Landsskatteretten”.§2I lov nr. 223 af 22. marts 2011 for Grønland om visse spil foretages følgende ændringer:1.§ 37affattes således:”§ 37.Klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden kan påklages tilLandsskatteretten eller til skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør afskatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3.”2.I§ 38, stk. 1, § 38, stk. 2, 2. pkt., § 39, § 40, stk. 1,og§ 40, stk. 2, 2. pkt.,indsættes efter”Landsskatteretten”: ”eller skatteankeforvaltningen”.3.I§ 38, stk. 2, 3. pkt.,og§ 40, stk. 2, 3. pkt.,ændres ”retspræsidenten, en retsformand elleren kontorchef i Landsskatteretten” til: ”en retsformand eller en kontorchef iskatteankeforvaltningen”.

- 11 -4.I§ 41indsættes efter ”spillemyndigheden”: ”, skatteankeforvaltningen”.§3I lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige, som ændretved § 2 i lov nr. 252 af 30. marts 2011, § 21 i lov nr. 551 af 18. juni 2012 og § 2 i lov nr. 593af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:1.§ 17, stk. 1,affattes således:”Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringerm.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceind-drivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten, medmindre an-det er bestemt i lovgivningen eller regler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b,stk. 3. Klagen skal indgives skriftligt til skatteankeforvaltningen og skal være modtaget senest3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Der kan dog ses bort fra enfristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.”§4I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret senestved § 5 i lov nr. 1395 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:1.§ 55 B, stk. 2,ophæves.§5I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf.lovbekendtgørelse nr. 966 af 20. september 2011, som ændret ved § 3 i lov nr. 513 af 7. juni2006, foretages følgende ændring:1.I§ 3, stk. 2, 2. pkt.,ændres ”i en kendelse” til: ”eller skatteankeforvaltningen i enafgørelse”.§6I lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august1998, som ændret bl.a. ved § 41 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og § 15 i lov nr. 404 af 8. maj2006 og senest ved lov nr. 252 af 30. marts 2011, foretages følgende ændring:1.I§ 7, stk. 2,indsættes efter ”Landsskatteretten”: ”eller for skatteankeforvaltningen efter

- 12 -regler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3”.§7I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 22. februar 2011, somændret senest ved § 16 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 27, stk. 2, 1. pkt., § 40, stk. 18, 3. pkt.,og§ 41, stk. 13, 3. pkt.,indsættes efter”Landsskatteretten”: ”eller til skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør afskatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3”.2.I§ 27, stk. 3, 1. pkt.,indsættes efter ”Landsskatteretten”: ”eller for skatteankeforvaltningenefter regler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3,”.§8I lov nr. 1504 af 27. december 2009 om offentligt hasardspil i turneringsform, somændret ved § 12 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 70 i lov nr. 848 af 1. juli 2010 og § 10 i nr.277 af 27. marts 2012, foretages følgende ændring:1.§ 25 aaffattes således:”§25 a.Klager over afgørelser truffet af tilsynsmyndigheden kan påklages tilLandsskatteretten eller til skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør afskatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3. Klager efter 1. pkt. har ikke opsættende virkning.”§9I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 7. juni 2012, som ændret ved§ 11 i lov nr. 924 af 18. september 2012, § 9 i lov nr. 1553 af 21. december 2012 og § 2 i lovnr. 1396 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:1.I§ 25, stk. 1, 2.”skatteankeforvaltningen,”.pkt.,indsættesefter”told-ogskatteforvaltningen,”:

- 13 -vurderingsankenævnene, motorankenævnene og”.§ 11I lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil, som ændret ved § 51 i lov nr. 223 af 22. marts 2011og § 39 i lov nr. 277 af 27. marts 2012, foretages følgende ændringer:1.§ 50affattes således:”§50.Klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden kan påklages tilLandsskatteretten eller til skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør afskatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3.”2.I§ 51, stk. 1, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 52, § 53, stk. 1, § 53, stk. 2, 2. pkt., § 54, stk. 1,og§ 54,stk. 2, 2. pkt.,indsættes efter ”Landsskatteretten”: ”eller skatteankeforvaltningen”.3.I§ 51, stk. 2, 3. pkt., § 53, stk. 2, 3. pkt.,og§ 54, stk. 2, 3. pkt.,ændres ”retspræsidenten, enretsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten” til: ”en retsformand eller en kontorchef iskatteankeforvaltningen”.4.I§ 55, 1. pkt.,indsættes efter ”spillemyndigheden”: ”, skatteankeforvaltningen”.§ 12I lov om statsgaranterede studielån, jf. lovbekendtgørelse nr. 1240 af 22. oktober 2007,som ændret ved § 118 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:1.§ 8 a, stk. 1,affattes således:”Landsskatteretten afgør klager over Økonomistyrelsens afgørelser efter denne lov,medmindre andet følger af regler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3.Skatteforvaltningslovens § 13 om Landsskatterettens virke og kapitlerne 13 a, 13 b og 16 omklager finder tilsvarende anvendelse.”§ 13I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3.september 2002, som ændret bl.a. ved § 81 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og § 26 i lov nr. 515af 7. juni 2006 og senest ved § 1 i lov nr. 925 af 18. september 2012 foretages følgendeændringer:1.I§ 40, stk. 1,ændres ”§ 38, stk. 2, 3. pkt.,” til: ”§ 35 a, stk. 2, 2. pkt.,”.

2.I§ 47, 2. pkt.,indsættes efter ”oplysninger til”: ”skatteankeforvaltningen, vurderingsanke-nævnene og”.§ 14Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2014.Stk. 2.Loven har virkning for klager, som indgives den 1. januar 2014 eller senere, ellersom er indgivet tidligere, og hvorom et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et motor-ankenævn eller Landsskatteretten før denne dato endnu ikke har truffet afgørelse.Stk. 3.Uanset stk. 2 finder skatteforvaltningslovens § 35 c alene anvendelse på klager,som indgives den 1. januar 2014 eller senere. Er klage indgivet til Landsskatteretten senestden 31. december 2014, finder skatteforvaltningslovens § 42 a, stk. 1 og 2, jf.lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011, og skatteforvaltningslovens § 35 c, stk. 3-4,dog anvendelse uanset 1. pkt.Stk. 4.Landsskatteretten færdigbehandler afgørelser fra skatteankenævnene,vurderingsankenævnene og motorankenævnene, som senest den 31. december 2014 erpåklaget til Landsskatteretten, og afgørelser, som senest den 31. december 2014 er påklaget tilLandsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 5, stk. 2 eller 3, jf. lovbekendtgørelse nr.175 af 23. februar 2011. Sager, som efter regler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens §35 b, stk. 3, skal afgøres af skatteankeforvaltningen skal dog færdigbehandles af denne.

- 15 -Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets formål og baggrund3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Skatte-, vurderings- og motorankenævnene3.1.1. Gældende ret3.1.2. Lovforslaget3.2. Landsskatteretten3.2.1. Gældende ret3.2.2. Lovforslaget3.3. Sekretariatsbetjeningen af Landsskatteretten og ankenævnene3.3.1. Gældende ret3.3.2. Lovforslaget3.4. Indgivelse af klage3.4.1. Gældende ret3.4.2. Lovforslaget3.5. Klagegebyr3.5.1. Gældende ret3.5.2. Lovforslaget3.6. Omkostningsgodtgørelse3.6.1. Gældende ret3.6.2. Lovforslaget3.7. Kvalitetssikring af ankenævnsafgørelser3.7.1. Gældende ret3.7.2. Lovforslaget4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige5. Administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.12. Sammenfattende skema1. Indledning

- 16 -Klagestrukturen på Skatteministeriets område er af historiske årsager opbygget sådan, atnogle sagstyper administrativt kan klagebehandles i to instanser, mens andre sagstyper kunkan klagebehandles i én instans.De sager, der administrativt kan klagebehandles i to instanser, er skattesager vedrørendefysiske personer, herunder personligt ejede virksomheder, og sager vedrørende dødsboer,sager i henhold til lov om ejendomsvurdering og sager om registreringsafgift. Disse sager kanklagebehandles af henholdsvis skatte-, vurderings- og motorankenævnene, hvis afgørelser kanpåklages videre til Landsskatteretten.Hvad angår øvrige sager på Skatteministeriets område, er der vedrørende juridiske personersskatteansættelser i 1998 sket den modernisering, at der kun kan ske administrativklagebehandling i én instans, nemlig Landsskatteretten. Hvad angår sager om moms ogafgifter, toldsager, inddrivelsessager samt en række sager af bevillingsmæssig eller enkelkarakter, har det siden 1991 været fastsat, at der kun er én administrativ klageinstans, nemligLandsskatteretten.Efter regeringens opfattelse tilsiger hverken hensynet til retssikkerheden eller andre særligehensyn, at denne forskellighed med hensyn til antallet af administrative klageinstanser skalfortsætte. Regeringen foreslår derfor, at der gennemføres en modernisering og effektiviseringaf klagestrukturen, så der i personskatte-, vurderings- og motorsager også kun kan skeklagebehandling i én instans. Forslaget indebærer, at såvel ankenævnene somLandsskatteretten opretholdes med uændret deltagelse af lægmænd og eksterne sagkyndigemedlemmer. Forslaget indebærer ligeledes, at sagsfordelingen mellem ankenævnene ogLandsskatteretten opretholdes, dog med den forskel, at principielle sager og visse sager, derhænger sammen med andre sager, der allerede verserer ved eller samtidigt visiteres tilLandsskatteretten, i alle tilfælde skal afgøres af Landsskatteretten.2. Lovforslagets formål og baggrundRegeringens formål med lovforslaget er at skabe en mere effektiv og tidssvarendeklagestruktur på Skatteministeriets område, hvor der for enhver klagesag kun er énadministrativ klageinstans, hvilket er ensbetydende med afskaffelse af dobbeltbehandlingen afklagesager på personskatte-, vurderings- og motorområdet. Hvad angår klagesager omselskabsbeskatning, afgifter, told, inddrivelse og afgørelser af bevillingsmæssig karakter, erder allerede tidligere gennemført en struktur med kun én klageinstans, nemligLandsskatteretten.Behovet for at gennemføre en klagestruktur med kun én administrativ klageinstans erendvidere aktualiseret af, at antallet af klagesager i ankenævnene over årene har væretfaldende, dog bortset fra vurderingsområdet, hvor en række specifikke problemstillinger om

- 17 -navnlig fradrag for grundforbedringer har påvirket antallet af klagesager kraftigt.Formålet nås ved at bibeholde såvel Landsskatteretten som skatte-, vurderings- ogmotorankenævnene, men uden klageadgang fra et ankenævn til Landsskatteretten, således atankenævnenes afgørelser alene kan prøves ved at anlægge sag ved domstolene. Læge ogeksterne medlemmers deltagelse i afgørelser foreslås opretholdt uændret.Endvidere foreslås oprettet ét fælles sekretariat, der skal betjene såvel Landsskatteretten somankenævnene. Varetagelsen af denne sekretariatsfunktion skal ligge hos en nyoprettetmyndighed, skatteankeforvaltningen, der også får som opgaver, dels at visitere principiellepersonskatte-, vurderings- og motorsager og visse sager, der hænger sammen med andresager, der allerede verserer ved eller samtidigt visiteres til Landsskatteretten, tilLandsskatteretten, dels selv som endelig administrativ klageinstans at træffe afgørelser i desager, der hidtil er blevet kontorbehandlet i Landsskatteretten, dvs. afgjort uden deltagelse afretsmedlemmer. Skatteankeforvaltningen bliver på samme måde som Landsskatteretten ogankenævnene organiseret under Skatteministeriets departement og bliver ligeledes somLandsskatteretten og ankenævnene sagligt uafhængig i forhold til departementet.Forslaget vil som følge af etableringen af ét fælles sekretariat for Landsskatteretten ogankenævnene bidrage til at styrke retssikkerheden ved at sikre større ensartethed iafgørelserne. Som en udløber heraf foreslås det endvidere, at skatteankeforvaltningen somsekretariat får adgang til at beslutte, at en sag i et ankenævn, som skatteankeforvaltningenvurderer, er eller vil blive afgjort med et åbenbart ulovligt resultat, kan flyttes til behandling iLandsskatteretten, når afgørelsen endnu ikke er meddelt klageren. Dermed overflødiggøresden eksisterende regel om, at SKAT kan indstille til Skatterådet, at en åbenbart ulovligankenævnsafgørelse ændres.Forslaget går endvidere ud på, at alle klager skal indgives til skatteankeforvaltningen, der fåradgang til at indhente en udtalelse hos den myndighed, der har truffet den påklagedeafgørelse. Denne myndighed kan afslutte sagen, hvis der viser sig at være grundlag for at giveklageren fuldt medhold.Hvad angår klagegebyr skal der efter forslaget betales et mindre klagegebyr i alle klagesagerbortset fra inddrivelses- og aktsindsigtssager og sager om indsigtsret efter persondataloven.Efter de hidtil gældende regler har der skullet betales et klagegebyr på 800 kr., men kun vedklage til Landsskatteretten, ekskl. kontorsagerne og ekskl. klager over afgørelser truffet af etmotorankenævn. Under hensyn til, at området for pligten til at betale klagegebyr nu udvides,foreslås gebyret nedsat. Gebyret foreslås fastsat til samme beløb som gebyret for at anmodeom bindende svar, dvs. et reguleret grundbeløb på 300 kr. Formålet med at have et gebyr på300 kr. er at forebygge klager af bagatelagtig karakter.

Forslaget har ikke som formål at ændre de eksisterende regler om adgangen tilomkostningsgodtgørelse vedrørende udgifter til rådgiver m.v. i administrative klagesager ogdomstolssager. Der vil dog blive tale om den konsekvensændring, der består i, at deprincipielle sager, der hidtil er blevet behandlet i vurderings- og motorankenævnene, somfølge af forslaget vil blive visiteret til Landsskatteretten og dermed omfattet af reglerne omomkostningsgodtgørelse.3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Skatte-, vurderings- og motorankenævnene3.1.1. Gældende retSamtlige ankenævn behandler i første instans klager over afgørelser truffet af SKAT. Enankenævnsafgørelse kan påklages videre til Landsskatteretten. Dog gælder særskilt om klagetil et skatteankenævn, at en klager kan fravælge klagebehandling i skatteankenævnet og istedet for kan klage direkte til Landsskatteretten.Skatteankenævnenes kompetenceområde er som udgangspunkt klager over skatteansættelser,forskudsregistrering og bindende svar vedrørende fysiske personer og dødsboer. Vurderings-ankenævnenes kompetenceområde er klager over afgørelser efter vurderingsloven ogafgørelser efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 3. Motorankenævneneskompetenceområde er klager over afgørelser om afgiftspligtige værdier og godtgørelser ihenhold til registreringsafgiftsloven samt bindende svar om disse spørgsmål.Medlemmerne i skatte- og vurderingsankenævnene udnævnes efter indstilling fra de respek-tive kommunalbestyrelser af skatteministeren eller den, som ministeren har bemyndiget dertil.Medlemmerne i motorankenævnene udnævnes ligeledes af skatteministeren eller den, somministeren har bemyndiget dertil. Det gælder herom yderligere, at mindst to af medlemmernei et motorankenævn skal udnævnes efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere, ogaf disse skal ét medlem være teknisk kyndig og ét medlem være handelskyndig, mens deresterende medlemmer udnævnes efter indstilling fra forhandlerorganisationerne i bilbran-chen.Ethvert medlem af et ankenævn skal være valgbar til en kommunalbestyrelse her i landet, oget medlem, der mister sin valgbarhed, skal udtræde af det pågældende ankenævn. Et medlem,der har været fraværende fra nævnets møder i en sammenhængende periode på over 6måneder, skal ligeledes udtræde af ankenævnet, medmindre medlemmet har fået meddeltorlovSkatteministeren er bemyndiget til at bestemme landets inddeling i henholdsvis skatte-,vurderings- og motorankenævnskredse, antallet af medlemmer i de enkelte ankenævn samt

- 19 -hvilke kommuner, der har indstillingsret. Der er i øjeblikket 29 skatteankenævn med i alt 245medlemmer, 4 motorankenævn med i alt 12 medlemmer og 14 vurderingsankenævn med i alt94 medlemmer. Hertil kommer et yderligere fælles skatte- og vurderingsankenævn forBornholm med 7 medlemmer.I samtlige ankenævn træffes afgørelser efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1-3.Det vil sige, at forinden der træffes afgørelse, skal der udarbejdes sagsfremstilling og forslagtil afgørelse, der sendes til udtalelse hos klageren.Sekretariatsbetjeningen af ankenævnene varetages af SKAT og skal organisatorisk væreadskilt fra SKAT i øvrigt.3.1.2. LovforslagetDer foreslås først og fremmest den ændring, at en afgørelse truffet af et ankenævn ikke skalkunne påklages til anden administrativ myndighed, så yderligere prøvelse af enankenævnsafgørelse kun kan ske ved sagsanlæg ved domstolene efter reglerne iskatteforvaltningslovens kapitel 17.Ankenævnenes kompetenceområder foreslås opretholdt, men med den ændring, at principiellesager og visse sager, der hænger sammen med andre sager, der allerede verserer ved ellersamtidigt visiteres til Landsskatteretten, skal behandles og afgøres af Landsskatteretten.Vurderingen af, om en sag skal behandles af Landsskatteretten, foretages af den foreslåedenye myndighed skatteankeforvaltningen, jf. afsnit 3.3.2, og sker efter de samme kriterier somi skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 1-5, der regulerer, hvornår en anmodning ombindende svar skal anses for principiel og dermed besvares af Skatterådet. Samtidig foreslås §21, stk. 4, nr. 3, om fortolkning af ny lovgivning dog ændret, så sager anses for principielle,hvis de vedrører fortolkning af væsentlig betydning for ny lovgivning eller væsentligfortolkning af lovgivning i øvrigt.Endelig foreslås den ændring, at sekretariatsbetjeningen af ankenævnene skal ske i et fællessekretariat for ankenævnene og Landsskatteretten, der skal varetages af den foreslåede nyemyndighed skatteankeforvaltningen i stedet for som hidtil af SKAT. Uanset etableringen af enfælles sekretariatsfunktion er det forudsat, at der stadig vil være regionale afdelinger.Derimod foreslås ingen ændringer i bemandingen i ankenævnene, der således fortsat skalsammensættes af læge medlemmer i skatte- og vurderingsankenævnene samt af såvel lægesom teknisk sagkyndige medlemmer i motorankenævnene.Hvad angår inddelingen i ankenævnskredse, herunder oprettelsen af fællesankenævn, ogmedlemsantal i det enkelte ankenævn giver den eksisterende bemyndigelse til

- 20 -skatteministeren mulighed for løbende tilpasning. Forslaget om ændring af klagestrukturenmedfører et behov for at gennemføre en justering af antal ankenævnskredse, herundernyoprettelse af fællesankenævn, og antallet af medlemmer. Da bemyndigelsen hertil alleredeeksisterer, er det dog ikke en del af lovforslaget.Endelig foreslås der ikke ændringer i sagsbehandlingen i ankenævnene, bortset fra at detforeslås, at klage i alle tilfælde skal indgives til skatteankeforvaltningen, jf. nærmere herom iafsnit 3.4.2, og bortset fra, at betingelserne for genoptagelse af en ankenævnsafgørelse ændresi overensstemmelse med de tilsvarende regler om genoptagelse af en afgørelse iLandsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 46.3.2. Landsskatteretten3.2.1. Gældende retLandsskatteretten behandler som 2. klageinstans klager over afgørelser truffet af et skatte-,vurderings- eller motorankenævn. Endvidere behandler Landsskatteretten som 1. klageinstansklager over alle SKATs afgørelser, bortset fra sager, hvor skatteministeren efterskatteforvaltningslovens § 14, stk. 2, undtagelsesvis måtte have afskåret klage til andenadministrativ myndighed, eksempelvis afgørelser i personalesager. Endelig behandlerLandsskatteretten klager over afgørelser truffet af Skatterådet og klager, der i andenlovgivning er henlagt til afgørelse i Landsskatteretten.Landsskatteretten består af en retspræsident, et antal retsformænd, 30 eksterne retsmedlemmerog 4 særligt motorsagkyndige retsmedlemmer. Retspræsidenten og retsformændene skal havebestået juridisk kandidateksamen. Retspræsidenten deltager som retsmedlem og er samtidigøverste ansvarlige for Landsskatterettens sekretariat. Af de 30 eksterne retsmedlemmervælger Folketinget 11, og skatteministeren udnævner 19, hvoraf mindst 11 skal væredommere ved domstolene, og mindst én skal være repræsentant for henholdsvis erhvervslivetog lønmodtagerne. De 4 særligt motorsagkyndige retsmedlemmer udnævnes ligeledes afskatteministeren, og af disse medlemmer skal 2 repræsentere bilbranchen og 2 repræsentereFærdselsstyrelsen. Et retsmedlem, der har været fraværende i en samlet periode på over 6måneder, ophører med at være medlem i Landsskatteretten, hvis der ikke er meddelt orlov.Afgørelser i Landsskatteretten træffes enten af retsmedlemmer efter indstilling fraLandsskatterettens sekretariat (nævnssager) eller af sekretariatet uden medvirken afretsmedlemmer (kontorsager). Alle sager, der ikke positivt er defineret som kontorsager, skalafgøres som nævnssager, der i hovedsagen består af klager over en ankenævnsafgørelse,klager over en afgørelse truffet af Skatterådet eller af klager over afgørelser truffet af SKATom told, afgift eller skatteansættelser af juridiske personer.I en nævnssag skal mindst 3 retsmedlemmer deltage i afgørelsen. Af disse mindst 3 skal

- 21 -mindst én være retspræsidenten eller en retsformand, og mindst 2 skal være valgt afFolketinget eller udnævnt af skatteministeren. Retspræsidenten er bemyndiget til vedbekendtgørelse at fastsætte, hvilke sager, der som kontorsager kan afgøres afLandsskatterettens sekretariat. Kontorsagerne er karakteriseret ved at være afgørelser truffetaf SKAT af inddrivelsesmæssig karakter, af bevillingsmæssig karakter eller af enkel karakter.Som følge af kontorsagernes indhold er SKATs afgørelse i disse sager ikke omfattet afkravene i skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1-3, til sagsfremstillinger, men Landsskatterettenkan dog anmode SKAT om at udarbejde sagsfremstilling. Retspræsidenten kan, hvis særligeomstændigheder taler for det, bestemme, at en kontorsag alligevel skal afgøres som ennævnssag.Sagsbehandlingen i Landsskatterettens er i hovedsagen nærmere beskrevet i forretnings-ordenen for Landsskatteretten, bortset fra at der i skatteforvaltningslovens §§ 43-47 findesregler om bl.a. klagerens ret til mundtlig forhandling, pligt til at oplyse om eventuel dissensved afgørelser, betingelserne for genoptagelse og adgangen til at kræve syn og skøn.3.2.2. LovforslagetDer foreslås dels den ændring, at ankenævnenes afgørelser ikke længere skal kunne påklagestil Landsskatteretten, dels den ændring, at ankenævnssager af principiel karakter og visseankenævnssager, der hænger sammen med andre sager, der allerede verserer ved ellersamtidigt visiteres til Landsskatteretten, skal visiteres til behandling i Landsskatteretten, ogdels den ændring, at sekretariatsfunktionen i Landsskatteretten flyttes til den foreslåede nyemyndighed skatteankeforvaltningen, og i konsekvens heraf den ændring, at de hidtidigekontorsager i Landsskatteretten i stedet for skal afgøres af skatteankeforvaltningen,medmindre sagen måtte være principiel. Endvidere foreslås det som led i harmoniseringen afindgivelse af klage, at alle klager indgives til skatteankeforvaltningen, jf. afsnit 3.4.2.Visitering af principielle sager til behandling og afgørelse i Landsskatteretten foreslås atskulle ske efter kriterierne i skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 1-5, og det foreslås, atdet er den nyoprettede myndighed skatteankeforvaltningen, der foretager visiteringen.Som nævnt i afsnit 3.2.1 deltager retspræsidenten som retsmedlem i Landsskatteretten og ersamtidig øverste ansvarlige for Landsskatterettens sekretariat. Som følge af, at skatteankefor-valtningen foreslås at skulle varetage sekretariatsbetjeningen af Landsskatteretten, vil denøverste ansvarlige for Landsskatterettens sekretariat efter forslaget være direktøren for skatte-ankeforvaltningen. Dermed vil retspræsidentens opgave som øverste ansvarlige for sekretaria-tet bortfalde. Da således alene opgaven som retsmedlem er tilbage, foreslås det, at titlen rets-præsident udgår af loven. Derimod opretholdes posterne som retsformænd.Skatteankeforvaltningens varetagelse af sekretariatsbetjeningen af Landsskatteretten indebæ-

- 22 -rer, at alle sager i Landsskatteretten vil blive afgjort som nævnssager. Det vil sige ved delta-gelse af retsmedlemmer, fordi de hidtidige kontorsager i Landsskatteretten i stedet for skalafgøres af skatteankeforvaltningen som endelig administrativ klageinstans.Hvad angår sagsbehandlingen i Landsskatteretten, foreslås heller ikke ændringer, bortset framindre konsekvensændringer.3.3. Sekretariatsbetjeningen af Landsskatteretten og ankenævnene3.3.1. Gældende retSekretariatsbetjeningen af skatte-, vurderings- og motorankenævnene varetages af SKAT, deri henhold til skatteforvaltningslovens § 10, stk. 7, har pligt til organisatorisk at adskillesekretariatsbetjeningen fra den øvrige told- og skatteforvaltning. SKATs sekretariatsbetjeningaf ankenævnene er organiseret som et koordinerende ankecenter med 9 regionale filialer.I Landsskatteretten er sekretariatsfunktionen en integreret del af Landsskatteretten, der sommyndighed er sagligt uafhængig i forhold til Skatteministeriet. Landsskatterettens præsidenter således samtidig både en del af afgørelseskollegiet, der består af retsmedlemmerne, ogøverste ansvarlige for sekretariatsfunktionen. I nævnssagerne træffes afgørelsen afretsmedlemmer efter indstilling fra sekretariatet. Retspræsidenten kan dog bestemme, at enansat i sekretariatet kan deltage i en nævnssag med samme beføjelser som en retsformand. Ikontorsagerne træffes afgørelse udelukkende af sekretariatet. Om kontorsagernes art henvisesnærmere til afsnit 3.2.1.3.3.2. LovforslagetSom konsekvens af, at der foreslås en klagestruktur med kun én klageinstans, hvor sagerneefter deres art og indhold fordeles mellem Landsskatteretten og ankenævnene, foreslås det atetablere ét fælles klagesekretariat i form af en nyoprettet myndighed, skatteankeforvaltningen,der kan oprette regionale afdelinger svarende til de hidtidige ankenævnssekretariater.Skatteankeforvaltningen organiseres under Skatteministeriet tilsvarende Landsskatteretten,ankenævnene, Skatterådet og Spillemyndigheden og skal være sagligt uafhængig i forhold tilSkatteministeriet. Dermed bortfalder SKATs opgave med at sekretariatsbetjene ankenævnene,og Landsskatteretten ændres til at blive en ren afgørelsesmyndighed på samme måde somankenævnene. Et sådant fælles sekretariat vil give mulighed for bedre ressourceudnyttelse isagsforberedelsen, eksempelvis ved specialisering, og dermed sikre større kvalitet ogensartethed i afgørelserne.Ud over den generelle sekretariatsfunktion foreslås yderligere 2 særlige beføjelser henlagt tilskatteankeforvaltningen, nemlig at skatteankeforvaltningen skal foretage visitering af sager tilLandsskatteretten, jf. afsnit 3.1.2 og 3.2.2, og får kompetencen til at træffe afgørelse i de

- 23 -tidligere kontorsager i Landsskatteretten, medmindre de anses for at være principielle ellerhænger sammen med andre sager, der allerede verserer ved eller samtidigt visiteres tilLandsskatteretten. Om kontorsagernes art henvises nærmere til afsnit 3.2.1. Hvis derefterfølgende viser sig at sagen skulle eller kunne have været visiteret til en andenmyndighed, eller nye oplysninger eller ændrede omstændighederne, så sagen nu kan eller skalvisiteres til en anden myndighed, foreslås det at give skatteankeforvaltningen adgang til atændre visiteringen, indtil der måtte blive truffet afgørelse i sagen. Skatteankeforvaltningensafgørelser i sager, hvor det er skatteankeforvaltningen, der har kompetencen til at træffeafgørelse, vil på samme måde som afgørelser truffet af Landsskatteretten og ankenævneneikke kunne påklages til anden administrativ myndighed.Som nævnt i afsnit 3.2.2 foreslås det, at titlen retspræsident i Landsskatteretten afskaffes.Kompetencen til at bestemme, at en ansat i sekretariatet kan deltage i en nævnssag medsamme beføjelser som en retsformand, foreslås derfor at tilfalde skatteankeforvaltningen, ogsom følge af forslaget om, at denne myndighed overtager sekretariatsbetjeningen afLandsskatteretten, foreslås det, at det er ansatte i skatteankeforvaltningen, der kan udpeges tilat deltage i nævnssager med samme kompetence som retsformænd.Den nærmere regulering af skatteankeforvaltningens sagsbehandling foreslås at blive fastlagtaf skatteministeren i en forretningsorden.3.4. Indgivelse af klage3.4.1. Gældende retKlage til Landsskatteretten skal indgives til Landsskatteretten, der underretter den myndighed,der har truffet den påklagede afgørelse, ligesom Landsskatteretten anmoder om indsendelse afdet materiale, der har dannet grundlag for afgørelsen. Hvis klageren har fremført nyeoplysninger, kan Landsskatteretten anmode afgørelsesmyndigheden om en udtalelse herom. Itilfælde, hvor der ikke tidligere er udarbejdet sagsfremstilling, kan Landsskatterettenendvidere anmode SKAT om at udarbejde en sagsfremstilling og sende denne i høring hosklageren. Det kan f.eks. være aktuelt, hvis klageren har fravalgt klagebehandling iskatteankenævnet, eller hvis klagen vedrører et bindende svar afgivet af SKAT, eller hvis derer tale om en sag, der skal behandles som kontorsag i Landsskatteretten.Om klage til Landsskatteretten i inddrivelsessager gælder særligt, at klagen skal indgives tilSKAT, der dermed får mulighed for at genoptage og afslutte sagen, hvis klageren er enig. Iandre tilfælde sender SKAT klagen videre til behandling i Landsskatteretten med en udtalelseom klagen.Klage til skatteankenævnet indgives til skatteankenævnet, der skal indhente en udtalelse omklagen hos SKAT, der skal afgive udtalelsen inden 14 dage. Hvis det i forbindelse med

- 24 -afgivelse af udtalelse konstateres, at klagesagen kan afsluttes i enighed med klageren, kanSKAT genoptage og afslutte sagen, når klagen er enig deri. Om klage over årsopgørelsen,hvor klageren ikke tidligere har modtaget særskilt underretning om ansættelsen, gældersærligt, at klage skal indgives til SKAT, der kan genoptage og afslutte sagen, hvis der kangives klageren fuldt medhold. I andre tilfælde videresender SKAT klagen til behandling iskatteankenævnet/Landsskatteretten med en udtalelse om klagen.Klage til et vurderings- eller motorankenævn skal indgives til SKAT, der kan genoptage ogafslutte sagen, hvis klageren er enig. I andre tilfælde skal SKAT videresende klagen tilbehandling i henholdsvis vurderings- eller motorankenævnet med en udtalelse om klagen.3.4.2. LovforslagetMed henblik på at effektivisere klageforløbet foreslås det, at klage i alle tilfælde skal indgivestil skatteankeforvaltningen. Skatteankeforvaltningen eller den myndighed, der visiteres til attræffe afgørelse, kan anmode den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, om enudtalelse. Den myndighed, der anmoder om udtalelsen fastsætter en frist for denne. Detforeslås, at afgørelsesmyndigheden i tilknytning til anmodningen om afgivelse af en udtalelsei alle klagesager får beføjelse til at genoptage og ændre en påklaget afgørelse, hvis der ergrundlag for at give klageren fuldt medhold. Der findes imidlertid sagsområder, der erkarakteriseret ved, at afgørelserne i 1. instans er helt eller delvist maskinelt dannede. I dissetilfælde vil det altid være relevant at indhente en udtalelse hos afgørelsesmyndigheden,ligesom der vil være et særligt behov for sagsbehandling af klagen, inden klagemyndighedenindleder sin behandling af sagen. Som følge heraf er der endvidere behov for at giveafgørelsesmyndigheden en udvidet beføjelse til at ændre en påklaget afgørelse i forbindelsemed, at afgørelsesmyndigheden anmodes om at afgive udtalelse til klagen.Det foreslås derfor, at i de tilfælde, hvor klage efter de hidtidige regler har skullet indgives tilSKAT, skal SKAT tillægges beføjelse til at ændre den påklagede afgørelse, uanset at SKATikke vil give fuldt medhold, Hvis klageren er enig i ændringen. Denne udvidedeændringsbeføjelse for afgørelsesmyndigheden vil således gælde for klagebehandling afvurderings-, motor- og inddrivelsessager samt for klagebehandling af årsopgørelser,medmindre klageren tidligere har modtaget særskilt underretning om ansættelsen og klagenomfatter forhold deri. Uanset om skatteankeforvaltningen har udnyttet adgangen til at anmodeafgørelsesmyndigheden om en udtalelse eller ej, er der ikke noget til hinder for, at etankenævn eller Landsskatteretten efterfølgende vælger at udnytte denne adgang.Ved den foreslåede fremgangsmåde opnås den effektivisering, at alle klager skal indgives tilén og samme myndighed og med deraf følgende mulighed for en hurtig afslutning af sagen itilfælde, hvor klagebehandling viser sig at være overflødig, f.eks. fordi en maskinelt baseretafgørelse har været baseret på forkert faktum, eller fordi klager nu har fremskaffet manglende

3.5. Klagegebyr3.5.1. Gældende retKlager til et skatte-, vurderings- eller motorankenævn er efter gældende regler fritaget forpligt til at betale klagegebyr.Ved klage til Landsskatteretten skal der betales klagegebyr, bortset fra sager, der afgøres udendeltagelse af retsmedlemmer (kontorsagerne), og bortset fra klage over afgørelser truffet af etmotorankenævn. Gebyrets størrelse udgør et grundbeløb på 800 kr., der reguleres efterpersonskattelovens § 20. Klagegebyret betales tilbage til klageren, hvis klageren får helt ellerdelvist medhold i klagen ved Landsskatteretten eller ved domstolene, medmindre der er taleom, at klageren har indbragt klagen for domstolene som en følge af, at sagsbehandlingen iLandsskatteretten ikke er afsluttet efter 6 måneders forløb. Klagegebyret tilbagebetalesligeledes, hvis Landsskatteretten afviser klagen, eller hvis en klagesag i Landsskatteretten kanafsluttes, fordi SKAT har imødekommet en genoptagelsesanmodning i anledning afunderkendelse af hidtidig praksis. Derimod tilbagebetales gebyret ikke, hvis klageren selvtilbagekalder klagen, medmindre tilbagekaldelsen er en følge af, at sagen er blevet genoptagetaf den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse.3.5.2. LovforslagetBaggrunden for at have regler om pligt til at betale klagegebyr er især at forebygge klager afbagatelagtig karakter.Da den foreslåede klagestruktur med kun én klageinstans er ensbetydende med, at alleklagesager skal behandles på samme niveau, er dette en yderligere anledning til, at det nuforeslås, at der indføres klagegebyr i alle klagesager på Skatteministeriets område, bortset fraenkelte sagstyper, hvor sagen efter sin art bør være undtaget fra pligten til at betaleklagegebyr, nemlig klage i sager om inddrivelse, aktindsigt efter offentlighedsloven ellerforvaltningsloven eller indsigtsret efter persondataloven.Under hensyn til, at reglerne om klagegebyr, bortset fra de nævnte undtagelser, skal gælde ialle andre klagesager, foreslås gebyret fastsat til et grundbeløb på kr. 300, der reguleres efterpersonskattelovens § 20. Efter de gældende regler er klagegebyret ved klage tilLandsskatteretten på 800 kr., som ligeledes reguleres efter personskattelovens § 20. Detforeslåede gebyr svarer beløbsmæssigt til gebyret for anmodning om bindende svar, hvorbaggrunden for gebyret ligeledes er at forebygge bagatelagtige anmodninger.Der foreslås ikke i øvrigt ændringer vedrørende indbetaling og tilbagebetaling af klagegebyr i

- 26 -forhold til de eksisterende regler om pligten til at betale gebyr ved klage til Landsskatteretten.3.6. Omkostningsgodtgørelse3.6.1. Gældende retFysiske og juridiske personer, herunder dødsboer, er berettiget til omkostningsgodtgørelse forudgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med klage- og domstolssager om skat, told ogafgift. Derimod er skattepligtige selskaber og fonde ikke berettiget til omkostningsgodtgø-relse.For så vidt angår klagebehandling i skatte-, vurderings- og motorankenævnene gælder, at derydes omkostningsgodtgørelse i sager i skatteankenævnene, men ikke i sager i vurderings- ogmotorankenævnene.Om klagebehandling i Landsskatteretten gælder særligt, at der ydes omkostningsgodtgørelse ialle sager, bortset fra inddrivelsessager og bortset fra kontorsager, der drejer sig om told,afgift, arbejdsgiverkontrol og registrering af køretøjer. Dog kan der ydesomkostningsgodtgørelse i kontorsager, der drejer sig om hæftelse i arbejdsgiverkontrolsager.3.6.2. LovforslagetReglerne om omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand m.v. i klage- og domstolssagerforeslås uændret videreført, bortset fra enkelte konsekvensændringer som følge af forslagetom oprettelse af den nye myndighed skatteankeforvaltningen.Uanset at reglerne om omkostningsgodtgørelse ikke foreslås ændret, vil den foreslåedeændring af klagestrukturen med kun én klageinstans betyde den realitetsændring, at der imodsætning til nu bliver ydet omkostningsgodtgørelse i de principielle sager og visse sager,der hænger sammen med andre sager, der allerede verserer ved eller samtidigt visiteres tilLandsskatteretten, der efter gældende regler skal afgøres i vurderings- ellermotorankenævnene, men fremover skal afgøres i Landsskatteretten.3.7. Kvalitetssikring af ankenævnsafgørelser3.7.1. Gældende retEfter gældende regler kan Skatterådet efter indstilling fra SKAT ændre enankenævnsafgørelse, hvis det må lægges til grund, at ankenævnsafgørelsen er åbenbartulovlig.Baggrunden for bestemmelsen er, at det efter omstændighederne skal være muligt at afværge,at en åbenbart ulovlig afgørelse medfører et væsentligt provenutab eller kan få afsmittendevirkning for andre sager og dermed kan skabe tvivl om praksis.

- 27 -I praksis er bestemmelsen kun helt undtagelsesvis blevet anvendt, og i givet fald navnlig isituationer, hvor den ulovlige afgørelse har haft betydning for andre tilsvarende afgørelser.3.7.2. LovforslagetDet foreslås at ophæve bestemmelsen om Skatterådets adgang til at ændre en åbenbart ulovligankenævnsafgørelse og erstatte den med en adgang til for den foreslåede nye myndighedskatteankeforvaltningen i sin egenskab af sekretariat for ankenævnene at tage forskelligeskridt i en verserende ankenævnssag, inden ankenævnet har truffet afgørelse i sagen.Forslaget går ud på, at hvis skatteankeforvaltningen i sin egenskab af sekretariat forankenævnet vurderer, at en sag i ankenævnet er eller vil blive afgjort med et åbenbart ulovligtresultat, kan sekretariatsmyndigheden omvisitere klagesagen, så den skal viderebehandles ogafgøres i Landsskatteretten. Om nødvendigt kan skatteankeforvaltningen inden omvisiteringtil Landsskatteretten bestemme, at der skal fastsættes en frist med henblik på yderligerebelysning af sagen. Hvis det efter udløbet af den fastsatte frist fortsat vurderes, at sagen ereller vil blive afgjort med et åbenbart ulovligt resultat, skal sekretariatsmyndighedenomvisitere klagesagen, så den skal viderebehandles og afgøres i Landsskatteretten. Det er dogi begge tilfælde en forudsætning for omvisitering, at afgørelsen endnu ikke er meddeltklageren.Med den foreslåede beføjelse for sekretariatsmyndigheden, der forudsættes anvendt i yderstbegrænset omfang, skabes der således en mulighed for på forhånd at forsøge at forebyggeurigtige afgørelser, fremfor som efter den gældende bestemmelse at iværksætte ændring efterder allerede er truffet afgørelse.4. Økonomiske konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ingen umiddelbare konsekvenser for provenuet af skatter og afgifter. Deøkonomiske konsekvenser af de foreslåede ændringer vedrører Skatteministeriets budget, jf.bemærkningerne i afsnittet om administrative konsekvenser for det offentlige.5. Administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en mindreudgift til årsværk på ca. [20] mio. kr.årligt, og det forventes, at den fulde effekt vil kunne opnås i 2017.Klagegebyret på 300 kr. forventes at medføre en årlig indtægt på ca. 1,5 mio. kr. Ophævelsenaf det nugældende klagegebyr ved klage til Landsskatteretten skønnes at medføre entilsvarende mindre indtægt. Udgifterne til omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand iskattesager ved domstolene forventes at være på et uændret niveau. Forslaget skønnes ikke athave andre nævneværdige administrative konsekvenser.

- 28 -6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget medfører ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.7. Administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Akademikernes Centralorganisation, Advokatrådet, AErådet, AgroSkat, ATP, Business Dan-mark, Cepos, Cevea, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DanskTold & Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den DanskeDommerforening, Den Danske Skatteborgerforening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen,Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Finansrådet, FOA, FSR –danske revisorer, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Forsikring & Pension,Forvaltningshøjskolen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, Kommunernes Landsforening,Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, LedernesHovedorganisation, retssikkerhedschefen, SKAT, SRF Skattefaglig Forening, Videncentretfor Landbrug, Vurderingsankenævnsforeningen.12. Sammenfattende skemaSamlet vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/mindreudgifterIngenNegative konsekvenser/merudgifterIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, kan Skatterådet efter indstilling fra SKAT ændre enafgørelse, der er truffet af et skatte-, vurderings- eller motorankenævn. Det er enforudsætning, at afgørelsen er åbenbart ulovlig.Det foreslås, at denne omgørelsesadgang ophæves. Omgørelsesadgangen foreslås erstattetmed den foreslåede nye bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 5, jf. lovforslagets§ 1, nr. 31.For så vidt angår det nærmere indhold af bestemmelserne i den foreslåede § 35 b, henvises tilbemærkningerne til § 1, nr. 31.Til nr. 2Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel i skatteforvaltningsloven, der beskriver denforeslåede nye skatteankeforvaltnings opgaver.Opgaverne består efter den foreslåede nye § 4 a i skatteforvaltningsloven i:At modtage klagesager, som enten skal afgøres af skatteankeforvaltningen selv, etskatte-, vurderings- eller motorankenævn eller Landsskatteretten.At visitere de indkomne klagesager.At træffe afgørelse i de sager, der visiteres til Skatteankeforvaltningen selv.At yde sekretariatsbistand til skatte-, vurderings- og motorankenævnene ogLandsskatteretten.Det foreslås endvidere, at skatteministeren fastsætter en forretningsorden forskatteankeforvaltningen. Dette skal ses i sammenhæng med, at ministeren har tilsvarendehjemmel til at fastsætte forretningsordener for skatte-, vurderings- og motorankenævnenesamt Landsskatteretten.

Til nr. 3Det foreslås at ophæve følgende regler i skatteforvaltningslovens § 5:§ 5, stk. 2. Efter denne bestemmelse kan en klager vælge, at en klage, som kan indgives tilskatteankenævnet, bortset fra klager om forskudsregistrering, i stedet skal indgives tilLandsskatteretten. Reglen hænger sammen med, at i den nuværende klagestruktur kan enafgørelse fra skatteankenævnet påklages til Landsskatteretten. Reglen giver således mulighedfor at springe første led, nemlig skatteankenævnsbehandlingen, over.I den foreslåede nye struktur er der ikke adgang til at påklage en skatteankenævnsafgørelse tilLandsskatteretten. Det forslås derfor, at muligheden for at springe skatteankenævnet overophæves.§ 5, stk. 3. Efter denne bestemmelse kan klageren efter at have indgivet en klage til etskatteankenævn vælge, at sagen i stedet skal påklages til Landsskatteretten. Det er dog enforudsætning, at skatteankenævnet endnu ikke har truffet afgørelse i sagen inden for 3måneder efter, at klagen er modtaget.Som den ovennævnte § 5, stk. 2, er der tale om en regel om, at behandlingen iskatteankenævnet kan springes over. Den ophæves derfor med samme begrundelse somreglen i § 5, stk. 2.§ 5, stk. 4 og 5. Disse regler indeholder en remonstrationsordning ved visse klager overårsopgørelsen, hvor klagen indgives til SKAT, som så kan foretage en vurdering af, omklagen giver anledning til genoptagelse, før klagen videresendes til skatteankenævnet. Efterden foreslåede nye § 35 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, indføres der en generel regel om, atklager skal indgives til skatteankeforvaltningen, som herefter kan anmode den myndighed,der har truffet afgørelse i sagen, om en udtalelse. Hvis den myndighed, der har afgjort sagen,finder anledning til at give fuldt medhold i klagen, foreslås det, at den kan genoptage ogændre afgørelsen, hvis klageren er enig deri. I en række sagstyper, der typisk helt eller delvistdannes maskinelt, kan der dog ske genoptagelse, uanset at der ikke gives fuldt medhold. Densærlige ordning for visse klager over årsopgørelser foreslås ophævet med henblik på atindføre en generel regel for alle klager.De pågældende stykker foreslås erstattet af et nyt stk. 2 i bestemmelsen. Efter dette nyestykke skal sager, der er omfattet af opremsningen i skatteforvaltningslovens § 5 stk. 1, afsager, der skal afgøres af skatteankenævnene, i stedet for afgøres af Landsskatteretten, hvisdet følger af de nye foreslåede bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 1, 2. og 3.pkt., og stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 31.

Efter disse bestemmelser skal sager, der ellers er af en type, som efter skatteforvaltnings-lovens § 5, stk. 1, skal afgøres af et skatteankenævn, i stedet for afgøres af Landsskatteretten,hvis de er af principiel karakter, hvis de hænger sammen med en anden sag, som afgøres afLandsskatteretten, eller hvis skatteankeforvaltningen – før en afgørelse er meddelt klageren –omvisiterer sagen til Landsskatteretten, fordi den vurderer, at sagen er eller vil blive afgjortmed et åbenbart ulovligt resultat.For så vidt angår det nærmere indhold af bestemmelserne i den foreslåede § 35 b, henvises tilbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31.Til nr. 4Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i skatteforvaltningslovens § 6. Efter dette stykkeskal sager, der er omfattet af opremsningen i skatteforvaltningslovens § 6 stk. 1, af sager, derskal afgøres af vurderingsankenævnene, i stedet for afgøres af Landsskatteretten, hvis detfølger af de foreslåede nye bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 1, 2. og 3.pkt., og stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 31.Efter disse bestemmelser skal sager, der ellers er af en type, som efter skatteforvaltnings-lovens § 6, stk. 1, skal afgøres af et vurderingsankenævn, i stedet for afgøres af Landsskatte-retten, hvis de er af principiel karakter, hvis de hænger sammen med en anden sag, somafgøres af Landsskatteretten, eller hvis skatteankeforvaltningen – før en afgørelse er meddeltklageren – omvisiterer sagen til Landsskatteretten, fordi den vurderer, at sagen er eller vilblive afgjort med et åbenbart ulovligt resultat.For så vidt angår det nærmere indhold af bestemmelserne i den foreslåede § 35 b, henvises tilbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31.Til nr. 5Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i skatteforvaltningslovens § 7. Efter dette stykkeskal sager, der er omfattet af opremsningen i skatteforvaltningslovens § 7 stk. 1, af sager, derskal afgøres af motorankenævnene, i stedet for afgøres af Landsskatteretten, hvis det følger afde foreslåede nye bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk.5, jf. lovforslagets § 1, nr. 31.Efter disse bestemmelser skal sager, der ellers er af en type, som efter skatteforvaltnings-lovens § 7, stk. 1, skal afgøres af et motorankenævn, i stedet for afgøres af Landsskatteretten,hvis de er af principiel karakter, hvis de hænger sammen med en anden sag, som afgøres afLandsskatteretten, eller hvis skatteankeforvaltningen – før en afgørelse er meddelt klageren –omvisiterer sagen til Landsskatteretten, fordi den vurderer, at sagen er eller vil blive afgjort

- 32 -med et åbenbart ulovligt resultat.For så vidt angår det nærmere indhold af bestemmelserne i den foreslåede § 35 b, henvises tilbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31.Til nr. 6Efter skatteforvaltningslovens § 10 stk. 4, kan et medlem af et skatte-, vurderings- ellermotorankenævn, som er uenig i en afgørelse, der er truffet af det pågældende ankenævn,kræve, at vedkommendes indvendinger mod afgørelsen bliver tilført beslutningsprotokollen,og at en kopi af protokollatet indsendes til Skatterådet.Indsendelsen til Skatterådet hænger sammen med, at Skatterådet efter den gældende regel iskatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, efter indstilling fra SKAT kan ændre en åbenbart ulovligankenævnsafgørelse. Denne regel foreslås ophævet ved lovforslagets § 1, nr. 1. Det foreslåsderfor også at ophæve reglen om, at protokollatet indsendes til Skatterådet.Til nr. 7Det foreslås at ophæve skatteforvaltningslovens § 10, stk. 7.Efter dette stykke stiller SKAT sekretariatsbistand til rådighed for skatte-, vurderings- ogmotorankenævnene.Efter lovforslaget skal denne sekretariatsbistand stilles til rådighed af skatteankeforvaltningen.Det fremgår af den foreslåede § 4 a, stk. 2, i skatteforvaltningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr.2.Til nr. 8Efter skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, kan Landsskatteretten afgøre klager overSKAT afgørelser, bortset fra afgørelser om forskudsregistrering.Bestemmelsen foreslås ændret på to punkter.For det første foreslås det, at begrænsningen i Landsskatterettens kompetence, for så vidtangår forskudsregistreringerne, udgår. Klager over forskudsregistreringer vil fortsat somudgangspunkt skulle behandles af skatteankenævnene efter skatteforvaltningslovens § 5, stk.1, nr. 1. Imidlertid indeholder forslaget til en ny § 35 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., samt stk. 5, iskatteforvaltningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, regler om, at sager, der ellers er af entype, som efter skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, skal afgøres af et skatteankenævn, afgøresaf Landsskatteretten i visse tilfælde. For så vidt angår det nærmere indhold af bestemmelsernei den foreslåede § 35 b henvises til bemærkningerne til lovforslagets§ 1, nr. 31.

Der er ikke sådanne særlige hensyn, der tilsiger, at Landsskatteretten ikke i medfør af disseregler i den foreslåede § 35 b skal have mulighed for at træffe afgørelser i f.eks. principiellesager om forskudsregistrering.For det andet foreslås det, at Landsskatteretten ikke skal kunne træffe afgørelse i sager, nårklagen afgøres af et skatte-, vurderings- eller motorankenævn eller af skatteankeforvaltningen.Det medfører følgende:Er der tale en sag af de sagstyper, som efter skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, § 6,stk. 1, og § 7, stk. 1, skal behandles af et ankenævn, vil Landsskatteretten alene kunnebehandle sagen, hvis den efter de foreslåede bestemmelser i § 35 b, stk. 1, 2. eller 3.pkt., eller stk. 5, skal behandles af Landsskatteretten.Er der tale om en sag af de sagstyper, som efter regler udstedt i medfør af denforeslåede § 35 b, stk. 3, 1. pkt., skal behandles af skatteankeforvaltningen, kan sagenkun behandles af Landsskatteretten, hvis den er af principiel karakter eller hængersammen med en anden sag, der allerede verserer ved eller samtidigt visiteres tilLandskatteretten, jf. således den foreslåede regel i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk.3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 31.Landsskatteretten træffer afgørelse i alle sager, som hverken er omfattet afankenævnenes eller skatteankeforvaltningens kompetence.Til nr. 9Efter skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 3-5, kan Landsskatteretten træffe afgørelservedrørende klager over afgørelser truffet af skatteankenævnene (bortset fra i sager omforskudsregistrering) samt af vurderings og motorankenævnene.Som det fremgår af afsnit 3.2.2. i de almindelige bemærkninger, foreslås det at ændreklagestrukturen, så ankenævnenes afgørelser ikke længere skal kunne påklages tilLandsskatteretten. Som følge heraf foreslås det at ophæve skatteforvaltningslovens § 11, stk.1, nr. 3-5.Til nr. 10Der er tale om konsekvensændring af en henvisning som følge af § 1, nr. 46.Til nr. 11Efter skatteforvaltningslovens § 11, stk. 3, afgør Landsskatteretten klager, der efter andenlovgivning er henlagt til Landsskatteretten.Det foreslås, at denne regel konsekvensændres som følge af den foreslåede regel iskatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 31. Efter denne bestemmelse

- 34 -kan skatteankeforvaltningen fastsætte regler om, at visse nærmere typer afgørelser, som ellersville skulle afgøres af Landsskatteretten, skal behandles af skatteankeforvaltningen. Denneregel erstatter den gældende regel i skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, hvorefterretspræsidenten kan udstede regler om, at visse typer af Landsskatteretssager skal afgøresuden deltagelse af ordinære retsmedlemmer. Disse sager benævnes kontorsager. De vil efterlovforslaget skulle behandles af skatteankeforvaltningen.Konsekvensændringen går ud på, at det anføres, at klager, som efter anden lovgivning erhenlagt til Landsskatteretten, alene skal behandles af denne, hvis de ikke efter den foreslåederegel i skatteforvaltningslovens § 35, b, stk. 3, skal behandles af skatteankeforvaltningen.Til nr. 12Efter den gældende § 12, stk. 1, i skatteforvaltningsloven består Landsskatteretten af enretspræsident, et antal retsformænd, 30 andre medlemmer og 4 særligt motorsagkyndigemedlemmer.Retspræsidenten fungerer i dag dels som retsmedlem i Landsskatteretten (i lighed medretsformændene) og dels som øverste ansvarlige for Landsskatterettens sekretariat. Som følgeaf, at skatteankeforvaltningen foreslås at skulle varetage sekretariatsbetjeningen afLandsskatteretten, overtages den sidste af disse roller af direktøren forskatteankeforvaltningen. Da alene opgaven som retsmedlem er tilbage, foreslås det, at titlenretspræsident i Landsskatteretten afskaffes.Til nr. 13Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 12.Til nr. 14Efter skatteforvaltningslovens § 12, stk. 4, udnævner skatteministeren 4 særligtmotorsagkyndige retsmedlemmer til Landsskatteretten. 2 af disse skal efter bestemmelsenrepræsentere Færdselsstyrelsen.Færdselsstyrelsens opgaver er overgået til Trafikstyrelsen, som konsekvens heraf foreslås det,at disse to medlemmer skal repræsentere Trafikstyrelsen.Til nr. 15Det foreslås at nyaffatte skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1, 2 og 4, og at ophæve § 13, stk.3.De foreslåede ændringer af § 13, stk. 1, 2 og 4, er nødvendiggjort af, at det underlovforslagets § 1, nr. 12, er foreslået, at titlen retspræsident i Landsskatteretten afskaffes.

§ 13, stk. 1, omhandler, hvorledes Landsskatteretten træffer sine afgørelser. Det foreslås, atder som efter de gældende regler skal deltage mindst tre retsmedlemmer i Landsskatterettensafgørelser. Det foreslås endvidere som efter de gældende regler, at mindst én af disse skalvære en retsformand, og mindst 2 skal være valgt af Folketinget eller udnævnt afskatteministeren efter § 12, stk. 3. Efter de gældende regler kan retspræsidenten deltage istedet for en retsformand.I tilfælde af stemmelighed foreslås det, at det er retsformandens stemme, der af afgørende.Hvis der deltager flere retsformænd, foreslås det, at den retsformand med længst anciennitethar den afgørende stemme. Dette svarer til de gældende regler, bortset fra, at hvis retspræsi-denten deltager i afgørelsen, er det altid denne, der har den afgørende stemme.I sager, som vedrører registreringsafgiftsloven, foreslås det, at der – i lighed med gældenderegler – skal deltage mindst 3 retsmedlemmer. Heraf skal mindst én være en retsformand,mens mindst 2 skal være særligt motorsagkyndige medlemmer, der er udnævnt afskatteministeren efter skatteforvaltningslovens § 12, stk. 4. Efter de gældende regler kanretspræsidenten deltage i stedet for en retsformand.Efter det gældende § 13, stk. 2, kan retspræsidenten bestemme, at en kontorchef eller enfuldmægtig i Landsskatteretten skal deltage i afgørelsen. Vedkommende har da sammebeføjelser som en retsformand.Som følge af, at sekretariatsbetjeningen af Landsskatteretten, jf. lovforslagets § 1, nr. 2,foreslås overtaget af den ny skatteankeforvaltning, foreslås det, at retspræsidentenskompetence efter denne regel overføres til skatteankeforvaltningen, og det foreslås, at de, derkan udpeges til at deltage i afgørelsen af en klagesag, skal være kontorchefer og ansatte iskatteankeforvaltningen. Endelig foreslås det at videreføre den gældende regel om, at hvisvoteringen ikke er enstemmig, overgår klagen dog til behandling, hvor en retsformanddeltager.Det foreslåede § 13, stk. 3, svarer til det gældende stk. 4. Efter den gældende regel kanafgørelser i Landsskatteretten om afvisning af en indkommen klage eller afgørelser omgenoptagelser af en påkendt klage træffes af retspræsidenten, en retsformand eller af enkontorchef i Landsskatteretten.Det foreslås for det første, at angivelsen af, at retspræsidenten kan træffe afgørelsen, udgår afbestemmelsen. Som følge af, at sekretariatsbetjeningen af Landsskatteretten foreslås overtagetden nye skatteankeforvaltning, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det for det andet, atafgørelsen i stedet for at kunne træffes af en kontorchef i Landsskatteretten skal kunne træffes

- 36 -af en kontorchef i skatteankeforvaltningen.Det foreslås for det tredje, at henvisningen til skatteforvaltningslovens § 46 i det pågældendestykke ændres til en henvisning til den foreslåede § 35 f i skatteforvaltningsloven. Dette er enkonsekvens af, at § 46 efter lovforslaget erstattes af den foreslåede nye § 35 f iskatteforvaltningsloven, jf. lovforslagets § 1, stk. 31.Det foreslås, at skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, ophæves. Bestemmelsen giver mulighedfor, at retspræsidenten kan fastsætte regler om, at visse sagstyper skal afgøres uden deltagelseaf ordinære retsmedlemmer. Disse sager afgøres så af Landsskatterettens sekretariat. Sagernekaldes kontorsager.Som følge af, at sekretariatsbetjeningen af Landsskatteretten foreslås overtaget af den nyeskatteankeforvaltning, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås den pågældende bestemmelseerstattet af en ny bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1,nr. 31, hvorefter skatteankeforvaltningen kan udstede regler om, at visse sagstyper, som ellersskal afgøres af Landsskatteretten, skal afgøres af skatteankeforvaltningen. Det henvises til dennærmere beskrivelse af dette forslag i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31.Til nr. 16Efter skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, kan SKAT, med undtagelse af vissegenoptagelsessituationer, ikke træffe afgørelse i en sag, hvis Skatterådet, Landsskatteretten, etskatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen.De genoptagelsessituationer, hvor SKAT kan træffe afgørelse, selv om en af de andremyndigheder har taget stilling til sagen, er ved genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §27, stk. 3, og § 32, stk. 3, af skatteansættelser og vurderinger, når der foreligger grunde, somkan begrunde ekstraordinær genoptagelse.Det foreslås, at SKAT heller ikke skal kunne træffe afgørelse i en sag, hvisskatteankeforvaltningen har taget stilling til sagen. Forslaget fører til, atskatteankeforvaltningen afgørelser i klagesager får samme status i forhold til SKATs adgangtil senere at træffe afgørelse i sagen, som de andre klagemyndigheders og Skatterådetsafgørelser.Der er desuden med lovforslagets § 1, nr. 27, foreslået indsat en regel iskatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 3, om at SKAT kan genoptage en afgørelse omregistrering af et køretøj, selv om et motorankenævn, Skatterådet eller Landsskatterettentidligere har truffet afgørelse vedrørende samme forhold, hvis der foreligger engenoptagelsesgrund, som efter skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 1, kan begrunde ændringuden for de normale frister, og den skattepligtige ikke udtaler sig mod ændringen. Det foreslås

- 37 -derfor, at henvisningerne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 3, og § 32, stk. 3, udvides meden henvisning til den foreslåede § 32 a, stk. 3.Til nr. 17Efter skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 4, kan Skatterådet ikke træffe afgørelse i ensag, hvis Landsskatteretten har taget stilling til sagen. Bestemmelsen foreslås ændret, så detteogså gælder, hvis et skatte-, vurderings- eller motorankenævn eller skatteankeforvaltningenhar taget stilling til sagen.For så vidt angår sager afgjort af skatte-, vurderings- eller motorankenævn, skyldes forslaget,at det ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås at ophæve Skatterådets adgang til at ændreafgørelser truffet af ankenævnene.For så vidt angår skatteankeforvaltningen skyldes forslaget et ønske om, at denneklagemyndigheds afgørelser skal have samme status i forhold til Skatterådets adgang til atændre afgørelsen som afgørelser fra Landsskatteretten og ankenævnene.Til nr. 18Det foreslås, at skatteankeforvaltningen i lighed med ankenævnene og Landsskatteretten kanfå elektronisk adgang til oplysninger om fysiske og juridiske personer, der er registreret iSKAT. Adgangen kan fås, hvis oplysningerne er nødvendige for at behandle en klage.Adgangen gælder efter forslaget, uanset om adgangen til oplysningerne er nødvendig for, atskatteankeforvaltningen kan visitere sagen, om adgangen er nødvendig for, atskatteankeforvaltningen kan træffe afgørelse i klagesagen, når den har kompetencen hertil,eller om adgangen er nødvendig for, at skatteankeforvaltningen kan behandle en sag, som ledi opgaven som sekretariat for et skatte-, vurderings- eller motorankenævn ellerLandsskatteretten.Til nr. 19Skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, indeholder en række undtagelser fra reglerne om, at derskal udarbejdes sagsfremstillinger, før SKAT træffer afgørelse. Det drejer sig om følgendesager:Afgørelser, der kan påklages til et skatteankenævnAfgørelser, der kan påklages til et vurderingsankenævnAfgørelser, der kan påklages til et motorankenævnLandsskatteretssager, som behandles som kontorsagerAfgørelse, som efter skatteministerens afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 14,stk. 2, ikke kan påklages til et ankenævn eller LandsskatterettenSKAT afgørelser om bindende svarAfgørelser om revisorerklæringspålæg efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 8.

Det foreslås at ændre denne liste over afgørelser som konsekvens af forslaget om en nyklagestruktur på skatteområdet. Hensigten med ændringen er at sikre, at det er sammesagstyper som hidtil, der ikke skal udarbejdes sagsfremstilling i. Det foreslås derfor at ændrelisten over sager, hvor der ikke skal udarbejdes sagsfremstilling, så den kommer til at sesåledes ud:Afgørelser, hvis klage herover kan afgøres af et skatteankenævnAfgørelser, hvis klage herover kan afgøres af et vurderingsankenævnAfgørelser, hvis klage herover kan afgøres af et motorankenævnAfgørelser, hvis en klage herover kan afgøres af skatteankeforvaltningen.Afgørelser, hvis klage herover kan afgøres af Landsskatteretten efter de foreslåederegler i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 1, 2. eller 3. pkt., stk. 3, 2. pkt., eller stk.5, jf. lovforslagets § 1, nr. 31Afgørelse, som efter skatteministerens afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 14,stk. 2, ikke kan påklages til skatteankeforvaltningen, et skatte-, vurderings- ellermotorankenævn eller LandsskatterettenSKATs afgørelser om bindende svarAfgørelser om revisorerklæringspålæg efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 8.Kravet om udarbejdelse af sagsfremstilling vil herefter gælde i følgende sager:Sager om afgift og sager i tilknytning hertil, sager om beskatning af juridiske personer, dogikke dødsboer, og sager i tilknytning hertil, og sager omfattet af lov om inddrivelse af gæld tildet offentlige, bortset fra sager, hvor klage over en sådan afgørelse skal afgøres afskatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 35 b, stk. 3, jf.lovforslagets § 1, nr. 31, og bortset fra sager, hvor told- og skatteforvaltningen afgør enanmodning om bindende svar. Endvidere gælder kravet om udarbejdelse af sagsfremstilling isager, hvor Skatterådet afgør anmodninger om bindende svar.Til nr. 20Det foreslås at ændre henvisningen til skatteforvaltningslovens § 38, stk. 1, om kredsen afklageberettigede i lovens § 33, stk. 1 og 3-5, til en henvisning til § 35 a, stk. 2. Grunden tilændringen er, at der indsættes en ny fælles regel om afgrænsningen af klageberettigede i § 35a, stk. 2, og at § 38, stk. 1, derfor ophæves, jf. således lovforslagets § 1, nr. 31 og 37.Ændringen er alene begrundet i flytningen af den bestemmelse, der henvises til. Der er ikketilsigtet nogen ændring af retstilstanden.Til nr. 21Der foreslås en ændring af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 3, så visitering af

- 39 -bindende svar om lovfortolkning til afgørelse i Skatterådet alene skal omfatte lovfortolkningaf væsentlig betydning for ny lovgivning. Endvidere foreslås det, at bindende svar om øvrigvæsentlig lovfortolkning medtages i bestemmelsen. I den hidtidige affattelse af bestemmelsenindgår der ikke et væsentlighedskriterium, ligesom bestemmelsen hidtil kun har medtagetfortolkning af ny lovgivning.Den foreslåede ændring har som baggrund, at visitering til Skatterådet af spørgsmål omlovfortolkning allerede hidtil er sket i overensstemmelse med den foreslåede ændring, idet derud over hjemlen i skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, findes en hjemmel i skatteforvalt-ningslovens § 2, stk. 2, til, at SKAT generelt kan indstille afgørelser til Skatterådet. Denforeslåede ændrede affattelse af § 21, stk. 4, nr. 3, sikrer, at § 21, stk. 4, kommer til atindeholde en samlet beskrivelse af, hvilke afgørelser vedrørende bindende svar der indstillestil afgørelse i Skatterådet.Til nr. 22Det foreslås at ophæve skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 6.Efter bestemmelsen kan det begrunde ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse, hvisSkatterådet efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, udnytter sin kompetence til at ændre enskatteankenævnsafgørelse. Forslaget er en konsekvens af, at skatteforvaltningslovens § 2, stk.3, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.Til nr. 23Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, som efter lovforslaget under § 1, nr. 22,bliver nr. 6, er det en grund til ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse, hvis hidtidigpraksis er underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse eller en praksisændringoffentliggjort af Skatteministeriet.Som følge af, at skatteankenævnene og skatteankeforvaltningen efter forslaget i lighed medLandsskatteretten træffer endelige administrative afgørelser i klagesager, foreslås det, at ogsåunderkendelse af praksis ved en afgørelse fra et skatteankenævn eller skatteankeforvaltningenkan begrunde ekstraordinær genoptagelse.Principielle sager skal efter de foreslåede bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk.1, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 31, afgøres af Landsskatteretten. Det vildermed være usædvanligt, at der vil ske praksisændringer i afgørelser, der træffes afskatteankenævnene eller skatteankeforvaltningen. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at detkan komme til at ske.Til nr. 24

- 40 -Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 3, kan SKAT ændre en skatteansættelse, selv om etskatteankenævn, Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse vedrørendesamme forhold, hvis der foreligger en grund til ekstraordinær genoptagelse, og denskattepligtige ikke udtaler sig mod ændringen.Tilsvarende gælder efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 3, at told og skatteforvaltningenunder samme betingelser kan ændre en fastsættelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift,selv om Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse vedrørende sammeforhold.Det foreslås, at SKAT under samme betingelser kan ændre en skatteansættelse eller enfastsættelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, selv om skatteankeforvaltningentidligere har truffet afgørelse vedrørende samme forhold.Til nr. 25Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, er det en grund til ekstraordinærgenoptagelse af en fastsættelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, hvis hidtidig praksiser underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse eller en praksisændring offentliggjort afSkatteministeriet.Som følge af, at skatteankeforvaltningen efter forslaget i lighed med Landsskatteretten træfferendelige administrative afgørelser i klagesager, foreslås det, at også underkendelse af praksisved en afgørelse fra skatteankeforvaltningen kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.Principielle sager skal efter de foreslåede bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk.3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 31, afgøres af Landsskatteretten. Det vil dermed væreusædvanligt, at der vil ske praksisændringer i afgørelser, der træffes afskatteankeforvaltningen. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at det kan komme til at ske.Til nr. 26Efter skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 1, nr. 1, er det en grund til genoptagelse af enafgørelse om registrering af et køretøj senere end 6 måneder efter, at afgørelsen er truffet, hvishidtidig praksis er underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse eller en praksisændringoffentliggjort af Skatteministeriet.Som følge af, at skatteankeforvaltningen og motorankenævnene efter forslaget i lighed medLandsskatteretten træffer endelige administrative afgørelser i klagesager, foreslås det, at ogsåunderkendelse af praksis ved en afgørelse fra et skatteankeforvaltningen og motorankenævnkan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

- 41 -Principielle sager skal efter de foreslåede bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk.1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 31, afgøres af Landsskatteretten. Det vil dermed væreusædvanligt, at der vil ske praksisændringer i afgørelser, der træffes af et motorankenævn.Det kan imidlertid ikke udelukkes, at det kan komme til at ske.Til nr. 27Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i skatteforvaltningslovens § 32 a. Den foreslåedebestemmelse svarer til reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 3, og § 32, stk. 3.Det foreslås således, at SKAT kan ændre en afgørelse om registrering af et køretøj, selv om etmotorankenævn, Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse vedrørendesamme forhold, hvis der foreligger en genoptagelsesgrund, som efter skatteforvaltningslovens§ 32 a, stk. 1, kan begrunde ændring, og den skattepligtige ikke udtaler sig mod ændringen.Til nr. 28Efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4, kan en vurdering genoptages, uanset at dennormale frist i § 33, stk. 1, for genoptagelse af vurderingen er overskredet, hvis hidtidigpraksis er underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse eller en praksisændringoffentliggjort af Skatteministeriet.Som følge af, at vurderingsankenævnene efter forslaget i lighed med Landsskatteretten træfferendelige administrative afgørelser i klagesager, foreslås det, at også underkendelse af praksisved en afgørelse fra vurderingsankenævnene kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.Principielle sager skal efter de foreslåede bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk.1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 31, afgøres af Landsskatteretten. Det vil dermed være usæd-vanligt, at der vil ske praksisændringer i afgørelser, der træffes af vurderingsankenævnene.Det kan imidlertid ikke udelukkes, at det kan komme til at ske.Af samme grund foreslås en tilsvarende ændring af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 8, 2.pkt. Efter denne regel tillægges genoptagelser som følge af underkendelse af hidtidig praksissom følge af domme eller landsskatteretskendelser virkning for vurderinger foretaget efter dettidspunkt, hvor genoptagelsen sker. Denne regel gælder dog alene genoptagelser i forhold tilandre ejendomme end den, den pågældende praksisunderkendende dom eller afgørelsevedrører, og den gælder kun, hvis praksisændringen er til ugunst for disse andre ejendomme.Det foreslås, at reglen udvides til også at omfatte underkendelse af praksis ved en afgørelsefra et vurderingsankenævn.Til nr. 29

- 42 -Efter skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, kan skatteministeren på sit sagsområde fastsætteregler om, at henvendelser til og fra SKAT skal være i elektronisk form. Herunder kanformkrav i lovgivningen fraviges, hvis de er til hinder for digital kommunikation.Det foreslås, at denne hjemmel udvides, så den også omfatter henvendelser til og fraskatteankeforvaltningen, skatte-, vurderings- og motorankenævnene, Landsskatteretten ogspillemyndigheden. Skatteministeren vil således efter forslaget også kunne fastsætte regler omtvungen digital kommunikation til og fra disse klagemyndigheder og spillemyndigheden.Herunder vil ministeren kunne fravige formkrav i lovgivningen, som er til hinder for digitalkommunikation.Forslaget er ikke nødvendiggjort af forslaget om en ny klagestruktur på skatteområdet, mendet giver mulighed for også i relation til klagesystemet på skatteområdet og i relation tilspillemyndigheden at leve op til regeringens ambitioner om øget digital kommunikationmellem på den ene side borgerne og virksomhederne og på den anden side myndighederne.Til nr. 30Efter skatteforvaltningslovens § 35, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler omdigital kommunikation med SKAT, herunder om anvendelse af digital signatur. Desudenfremgår det af bestemmelsen, at meddelelser fra SKAT, som indeholder fortroligeoplysninger, skal krypteres eller sikres på anden forsvarlig måde.Skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, indeholder desuden en regel om, at en digitalmeddelelse anses for at være kommet frem, når den er gjort tilgængelig for SKAThenholdsvis den skattepligtige eller indberetningspligtige.Som følge af forslaget under § 1, nr. 29, om at udvide skatteministerens hjemmel til at stillekrav om digital kommunikation i forbindelse med henvendelser til og fraskatteankeforvaltningen, skatte-, vurderings- og motorankenævnene samt Landsskatteretten,foreslås det, at disse regler også skal finde anvendelse i forhold til meddelelser til og fra dissemyndigheder.Til nr. 31Det foreslås at indsætte to nye kapitler i skatteforvaltningsloven. Dels et kapitel 13 aindeholdende fælles regler om klage (§§ 35 a-35 f). Dels et kapitel 13 b indeholdende særligeregler for klager, hvor det er skatteankeforvaltningen, der træffer afgørelse (§ 35 g).Til § 35 a, stk. 1Efter de gældende regler skal klage til Landsskatteretten indgives til Landsskatteretten. Er dertale om inddrivelsessager, skal klagen dog indgives til SKAT. Klage til skatteankenævnet

- 43 -indgives ligeledes til skatteankenævnet. Klage til skatteankenævnet over årsopgørelse, hvorklageren ikke tidligere har modtaget særskilt underretning om ansættelsen, skal dog indgivestil SKAT. Klage til et vurderings- eller motorankenævn skal indgives til SKAT.Det foreslås, at klager over afgørelser i alle tilfælde skal indsendes til skatteankeforvaltnin-gen.Til § 35 a, stk. 2Det foreslåede stykke omhandler kredsen af klageberettigede, kravene til klagen ogklagefristen.Det foreslås, at klage kan indgives af enhver, der har væsentlig, direkte og individuel retliginteresse i den afgørelse, der klages over. Særligt for klager, som er omfattet afskatteforvaltningslovens § 6, stk. 1, over vurderinger, foreslås det, at de klageberettigede erejeren af ejendommen og andre, der har en væsentlig, direkte, retlig interesse i vurderingensresultat.Den foreslåede afgrænsning af de klageberettigede svarer til de gældende regler om, hvem derer klageberettigede i skatteforvaltningslovens § 36, stk. 1, om klage til skatteankenævnene, §38, stk. 1, om klage til vurderingsankenævnene, § 39 a, stk. 1, om klage tilmotorankenævnene og § 40, stk. 1, om klage til Landsskatteretten. Der er således ikke tilsigtetnogen ændring i kredsen af de klageberettigede.Der foreslås, at klagen skal være skriftlig og begrundet, og at den afgørelse, der påklages, skalfølge med klagen. Klagen skal være indgivet senest 3 måneder efter modtagelsen af denafgørelse, der klages over. Er der tale om klage over de almindelige vurderinger elleromvurderinger efter vurderingslovens §§ 1 eller 3, er klagefristen dog efter forslaget den 1.juli i året efter vurderingsåret, medmindre skatteministeren fastsætter en anden frist.Disse regler svarer til de gældende regler i skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, 1. og 2. pkt.,om klage til skatteankenævnene, § 39 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., om klage til motorankenævneneog § 38, stk. 2, 1.-3. pkt., om klage til vurderingsankenævnene. Dog er der i forhold til disseregler tilføjet et krav om, at den afgørelse, der påklages skal følge med klagen. Det erafgørende, at skatteankeforvaltningen får afgørelsen sammen med klagen med henblik på atkunne visitere klagen. Endelig svarer den foreslåede fristregel til den gældende regel i § 42,stk. 1, 1. pkt., om klage til Landsskatteretten.Det gældende § 42, stk. 2, indeholder en række yderligere krav til udformningen af klagen ogbilag til denne, når der er tale om klage til Landsskatteretten. Der gælder ikke tilsvarende kravved klage til skatte-, vurderings- eller motorankenævnene. Med henblik på at sikre ensartede

- 44 -krav til udformningen af klagerne er det således formkravene ved klage til ankenævnene, derefter forslaget videreføres som formkrav ved alle klager, dog således at der tilføjes et kravom, at den afgørelse, der påklages, skal følge med klagen. Dette krav gælder efter degældende regler alene i forbindelse med klager til Landsskatteretten. At der bør gælde sammeformkrav ved alle klager skyldes, at sager af de typer, som kan afgøres af ankenævnene, kanvisiteres eller omvisiteres til Landsskatteretten efter de foreslåede regler iskatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 5. Da klageren således ikke kan vide,om sagen skal afgøres et ankenævn eller Landsskatteretten, når klagen indgives, kan der ikkeopretholdes forskellige formkrav afhængigt af, om der er tale om en klage, som skal afgøresaf et ankenævn eller af Landsskatteretten.Til § 35 a, stk. 3Det foreslås, at skatteankeforvaltningen eller den myndighed, der skal træffe afgørelse isagen, kan vælge at indhente en udtalelse om klagen fra den myndighed, der har truffet denafgørelse, der klages over. Det foreslås, at skatteankeforvaltningen eller den myndighed, derskal træffe afgørelse i sagen, fastsætter en frist for udtalelsen. Fristen kan afhænge af sagenskarakter, herunder om der er tale om afgørelser, der er maskinelt dannede, eller om denmyndighed, der har truffet afgørelsen, har foretaget en manuel sagsbehandling i sagen. Fristenkan ligeledes f.eks. afhænge af, om der er tale om en periode, hvor der indkommer mangesager af den pågældende karakter, og der derfor skal afgives mange udtalelser. Detforudsættes, at skatteankeforvaltningen drøfter med SKAT, hvilke frister der skal gælde iforskellige sagstyper, så der kan fastættes rimelige frister, der dog også tilgodeser behovet foren hurtig klagebehandlingHvis den myndighed, der har truffet afgørelsen, der klages over, finder anledning til at givefuldt medhold i klagen, kan den genoptage afgørelsen og ændre denne, hvis klageren er enigderi. Endvidere har afgørelsesmyndigheden en udvidet beføjelse vedrørende klager overvurderings-, motor- og inddrivelsesafgørelser samt klager over årsopgørelser, medmindreklageren tidligere har modtaget særskilt underretning om ansættelsen og klagen omfatterforhold deri. Denne udvidede beføjelse består i, at afgørelsesmyndigheden kan genoptagesagen og ændre den påklagede afgørelse i alle tilfælde, uanset at myndigheden ikke vil givefuldt medhold. Også her er det en forudsætning, at klageren er enig i ændringen.Bestemmelsen svarer til de gældende regler i skatteforvaltningslovens § 36, stk. 3, om klagetil skatteankenævnene, hvor klagen heller ikke indsendes til den myndighed, der har truffetden afgørelse, der klages over. Den foreslåede regel adskiller sig dog fra § 36, stk. 3, påfølgende punkter:Høringen er ikke obligatorisk. Skatteankeforvaltningen og den myndighed, der skalafgøre klagesagen, kan således vælge ikke at foretage høringen. Der kan således væresituationer, hvor der ikke er nye oplysninger eller argumenter i sagen, og en høring

- 45 -dermed blot vil medføre et unødigt ekstra forbrug af ressourcer og tid.Høringsfristen er 14 dage i den gældende bestemmelse, dog med mulighed for at denmyndighed, der skal træffe afgørelsen kan få en længere frist. Sådannefristforlængelser gives ofte, og derfor foreslås det, at fristen ikke skrives ind i loven,men fastsættes af den myndighed, der anmoder om udtalelsen.Det er, bortset fra klager i vurderings-, motor- og inddrivelsessager samt klager overårsopgørelser, hvor særskilt underretning ikke tidligere er givet, en forudsætning for,at den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, kan genoptage sagen underhøringen og ændre afgørelsen, at myndigheden kan give klageren fuldt ud medhold.

Betingelsen om fuldt medhold foreslås indsat, da klageren under alle omstændigheder børhave mulighed for at få klagen vurderet af en klagemyndighed, hvis SKAT ikke giverklageren fuldt medhold. Undtaget herfra er som ovenfor anført klager i vurderings-, motor- oginddrivelsessager samt klager over årsopgørelser, medmindre klageren tidligere har modtagetsærskilt underretning om ansættelsen og klagen omfatter forhold deri, idet afgørelsesmyndig-heden i disse sager kan genoptage og ændre blot betinget af enighed hos klageren.Baggrunden for denne undtagelse er, at de påklagede afgørelser i vidt omfang er helt ellerdelvist maskinelt dannede, hvilket giver et særligt behov for revurdering af afgørelsen, indenklagemyndigheden påbegynder sin sagsbehandling.Til § 35 a, stk. 4Det foreslås, at hvis klagen indgives efter udløbet af klagefristen, jf. den foreslåede § 35 a,stk. 2, i skatteforvaltningsloven, afviser skatteankeforvaltningen klagen. Skatteankeforvaltnin-gen kan dog efter forslaget se bort fra en fristoverskridelse, når der er særlige omstændig-heder, der taler herfor.Den foreslåede bestemmelse svarer til de gældende regler i skatteforvaltningslovens § 36, stk.2, 3. og 4. pkt., om klage til skatteankenævnene, § 38, stk. 2, 4. og 5. pkt., om klage tilvurderingsankenævnene, § 39 a, stk. 2, 3. og 4. pkt., om klage til motorankenævnene og § 42,stk. 1, 2. og 3. pkt., om klage til Landsskatteretten. Eneste forskel er, at kompetencen til atafvise og til at se bort fra fristoverskridelser, når særlige omstændigheder taler for det, efterforslaget tilkommer skatteankeforvaltningen og ikke de myndigheder, der skal træffeafgørelse i klagesagen. Der er ikke med den foreslåede regel tiltænkt nogen ændring afretstilstanden i forhold til konsekvenserne af, at en klage indgives for sent.Til § 35 a, stk. 5Det foreslåede stykke handler om den situation, hvor en klage er udformet eller begrundet påen sådan måde, at den ikke kan tjene som grundlag for skatteankeforvaltningens visitering afsagen eller sagens videre behandling i øvrigt.

- 46 -Er dette tilfældet, foreslås det, at skatteankeforvaltningen kan give klageren en frist til atudbedre mangelen. Udbedrer klageren herefter ikke mangelen, vil skatteankeforvaltningenafvise klagen.Den foreslåede bestemmelse er udformet med udgangspunkt i de gældende regler iskatteforvaltningslovens § 42, stk. 3, 1. og 3. pkt., om klager til Landsskatteretten, men er iforhold til disse bestemmelser dels udvidet til at omfatte alle klager og dels til at omfatte detilfælde, hvor klagen ikke kan danne grundlag for skatteankeforvaltningens visitering afklagen.Grunden til disse ændringer er for det første, at der i den foreslåede nye klagestruktur skalforetages en visitering af sagen af en myndighed (skatteankeforvaltningen), som kun i nogletilfælde er den sammen myndighed, som skal afgøre klagesagen. En særlig hjemmel forskatteankeforvaltningen til at fastsætte en frist for udbedring af mangler ved klagen og atafvise sagen, hvis manglerne ikke udbedres, er derfor nødvendig, hvis visiteringen ikke kanforetages på grundlag af klagen.For det andet er grunden et ønske om at skabe ensartede regler for alle klager, uanset om deter skatteankeforvaltningen, et ankenævn eller Landsskatteretten, der skal træffe afgørelse iklagesagen.Til § 35 b, stk. 1Det foreslås, at klager, der efter skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, afgøres af etskatteankenævn, efter § 6, stk. 1, afgøres af et vurderingsankenævn, eller efter § 7, stk. 1,afgøres af et motorankenævn, skal afgøres af de pågældende ankenævn. Det vil sige, at desagstyper, der efter de gældende regler kan påklages til de pågældende ankenævn, fortsat skalbehandles af de pågældende ankenævn.Der forslås dog i stk. 1, 2. og 3. pkt. at skulle gælde to undtagelser fra dette udgangspunkt.Begge undtagelser er nye i forhold til de gældende regler:Det foreslås således i 2. pkt., at principielle sager skal afgøres af Landsskatteretten. Medprincipielle sager menes sager, som opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 21,stk. 4, nr. 1-5, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 21. En sag vil derfor efterforslaget skulle anses for principiel, hvisklagen vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige,klagen vedrører større økonomiske værdier,klagen angår fortolkning af væsentlig betydning for ny lovgivning eller væsentligfortolkning af lovgivning i øvrigt,der i sagen skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig rækkevidde eller

Det foreslås i 3. pkt., at sagen skal afgøres af Landsskatteretten, hvis klagen udspringer afsamme forhold som en sag, der allerede verserer ved eller som samtidigt visiteres tilLandsskatteretten. Eksempler på sådanne sager, er sager, der udspringer af sammebegivenheder, og som vedrørersamme klager,klager vedrørende skat, hvor klagers ægtefælle, som klageren var samlevende med vedudløbet af det indkomstår, klagen vedrører, elleret selskab, hvor klageren er hovedaktionær.Til § 35 b, stk. 2Det foreslås, at klager, der ikke efter stk. 1 skal afgøres af skatte-, vurderings- ellermotorankenævnene, skal afgøres af Landsskatteretten. Denne regel modificeres dog af detforeslåede stk. 3.Til § 35 b, stk. 3Efter de gældende regler er det, at en klage skal afgøres af Landsskatteretten, ikkeensbetydende med, at afgørelsen skal træffes under medvirken af ordinære retsmedlemmer.Efter den gældende § 13, stk. 3, i skatteforvaltningsloven kan retspræsidenten såledesfastsætte regler om, at visse typer afgørelser truffet af SKAT skal afgøres uden medvirken afretsmedlemmer. Sådanne sager benævnes i dag kontorsager, og afgørelserne i sagerne træffesaf embedsmænd i landsskatteretten. Reglerne om, hvilke sager, der er kontorsager, findes ibekendtgørelse nr. 1200 af 14. december 2011 om afgørelse af visse klager iLandsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer.Landsskatteretten vil efter lovforslaget skulle sekretariatsbetjenes af skatteankeforvaltningen.Det er derfor en forudsætning for at fastholde, at visse sager, som ellers hører underLandsskatterettens kompetence, kan behandles som kontorsager, at der skabes hjemmel til,der kan udstedes regler om, at visse sagstyper, som eller skal afgøres af Landsskatteretten, vilskulle behandles i skatteankeforvaltningen.Det foreslås derfor at indsætte en sådan regel i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3. Efterden foreslåede regel er det skatteankeforvaltningen, der som sekretariat for Landsskatterettener den myndighed, der kan udstede disse regler. Det er ikke hensigten at ændre på, atkontorsagerne fortsat vil være karakteriseret ved at være klager over afgørelser afinddrivelsesmæssig karakter, af bevillingsmæssig karakter eller af enkel karakter.Det forslås dog samtidig i stk. 3, 2. pkt., at uanset at der er tale om en sag af en type, som er

- 48 -omfattet af de regler, der bliver udstedt, om, at klagen skal afgøres af skatteankeforvaltningen,vil sagen alligevel skulle afgøres af Landsskatteretten, hvis sagen er principiel ellerudspringer af samme forhold som en anden sag, som allerede verserer ved eller samtidigtvisiteres til Landsskatteretten. Afgrænsningen af disse sager svarer til afgrænsningen i denforeslåede § 35 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., af sager, der skal behandles af Landsskatteretten i stedetfor af ankenævnene. Der henvises derfor til bemærkningerne til § 35 b, stk. 1.Til § 35 b, stk. 4Det foreslås, at det er skatteankeforvaltningen, der foretager visiteringen af klagesager tilafgørelse i henholdsvis skatteankeforvaltningen selv, skatte-, vurderings- og motoranke-nævnene samt Landsskatteretten.Det foreslås endvidere, at skatteankeforvaltningen senere kan ændre visiteringen. Det er dogen forudsætning for dette, at der endnu ikke er truffet afgørelse sagen. Sådan omvisitering kanfor det første ske, hvis det efter den første visitering viser sig, at sagen skulle eller kunne haveværet visiteret til en anden myndighed. For det andet kan ske, hvis der kommer nyeoplysninger frem eller omstændigheder ændres, så sagen nu kan eller skal afgøres af en andenmyndighed, end den, den tidligere blev visiteret til.Til § 35 b, stk. 5Det foreslås, at skatteankeforvaltningen får mulighed for at omvisitere en sag ved et skatte-,vurderings- eller motorankenævn til Landsskatteretten til videre behandling og afgørelse. Deter efter forslaget en forudsætning for brug af denne adgang, at skatteankeforvaltningenvurderer, at sagen er eller vil blive afgjort af ankenævnet med et åbenbart ulovligt resultat.Det er endvidere en forudsætning, at afgørelsen endnu ikke er meddelt til klageren.Som alternativ foreslås det, at skatteankeforvaltningen under samme forudsætninger fårmulighed for at udsætte en sag ved et skatte-, vurderings- eller motorankenævn og fastsætteen frist med henblik på, at sagen belyses yderligere.Hvis skatteankeforvaltningen efter udløbet af den fastsatte frist fortsat vurderer, at sagen ereller vil blive afgjort med et åbenbart ulovligt resultat, skal skatteankeforvaltningenomvisitere sagen til Landsskatteretten. Det er herefter Landsskatteretten, der viderebehandlersagen og træffer afgørelse.Den foreslåede regel er en afløser for reglen skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, om atSkatterådet efter indstilling fra SKAT under visse nærmere omstændigheder kan ændreåbenbart ulovlige afgørelser. Forskellen er, at hvor den gældende regel ikke hindrer åbenbartulovlige afgørelser i at bliver truffet, kan den foreslåede regel hindre ankenævnet i at træffeafgørelser med åbenbart ulovligt resultat, eller i det mindste kan en sådan afgørelse stoppes

- 49 -efter, at den er truffet, men før klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Forskellen erdesuden, at det er Landsskatteretten og ikke Skatterådet, der skal træffe afgørelse i sagen, ogat det ikke er SKAT, der sætter processen i gang, men skatteankeforvaltningen. Denforeslåede regel sikrer dermed en øget uafhængighed for klagemyndighederne.Den foreslåede bestemmelse forventes kun anvendt ganske sjældent.Til § 35 c, stk. 1Den foreslåede § 35 c i skatteforvaltningsloven indeholder regler om gebyr for klage. Denerstatter den gældende regel i skatteforvaltningslovens § 42 a.Efter det foreslåede stk. 1 skal der ved klage betales et klagegebyr på 300 kr. Beløbet er anførti 2010-niveau, og det foreslås, at beløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Beløbet erogså i 2013 300 kr. Beløbet svarer til gebyret for anmodninger om bindende svar. Beløbetskal indbetales til skatteankeforvaltningen.Det foreslås dog, at der ikke skal betales gebyr ved klage over afgørelser om aktindsigt efteroffentlighedsloven eller forvaltningsloven eller indsigtsret efter persondataloven eller klageover afgørelser vedrørende lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.Det foreslås desuden, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om betalingen afklagegebyret og betalingsfristen. Denne hjemmel vil kunne bruges til at fastsætte regler omden måde, betalingen skal ske på. For så vidt angår betalingsfristen er det tanken, at gebyret isager, hvor skatteankeforvaltningen sender klagen til udtalelse hos den myndighed, der hartruffet afgørelsen, først skal betales, efter at skatteankeforvaltningen har modtaget udtalelsenfra den pågældende myndighed. Hvis den myndighed, der har truffet afgørelsen, genoptagerafgørelsen, undgår skatteankeforvaltningen dermed først at skulle opkræve gebyret forderefter at tilbagebetale det efter det foreslåede § 35, d, stk. 3. Se om dette stykke nedenfor.Efter de gældende regler skal der alene betales klagegebyr ved klage til Landsskatteretten,idet kontorsagerne og klager over afgørelser fra motorankenævnene dog er fritaget for gebyr.Klage til skatte-, vurderings- og motorankenævnene er altid gebyrfrie. Med forslaget udvidesområdet for, ved hvilke klager der skal betales gebyr. Til gengæld sættes gebyret til et laverebeløb end det nuværende gebyr ved klage til Landsskatteretten. Gebyret ved klage tilLandsskatteretten er i dag 800 kr. Det foreslåede gebyr er på 300 kr. Såvel det foreslåede somdet nugældende gebyr reguleres efter personskattelovens § 20. Da klageren således ikke kanbestemme, om sagen skal afgøres af skatteankeforvaltningen, et ankenævn ellerLandsskatteretten, når klagen indgives, bør der være ens klagegebyr uafhængigt af, om der ertale om en klage, som skal afgøres af skatteankeforvaltningen, et ankenævn ellerLandsskatteretten.

Til § 35 c, stk. 2Det foreslås, at klagen anses for bortfaldet, hvis beløbet ikke betales rettidigt, eller beløbetikke betales inden for den frist, som skatteankeforvaltningen, fastsætter.Den foreslåede regel svarer til den gældende regel i skatteforvaltningslovens § 42 a ommanglende betaling af gebyr ved klage til Landsskatteretten.Til § 35 c, stk. 3Det foreslås, at klagegebyr tilbagebetales i følgende tilfælde:Hvis klagen afvises. Det gælder, uanset grunden til afvisningen.Hvis klageren får helt eller delvist medhold enten ved klagebehandlingen eller vedefterfølgende domstolsprøvelse af klagemyndigheden afgørelseHvis SKAT imødekommer en genoptagelsesanmodning som følge af, at den hidtidigepraksis er endeligt underkendt enten ved en dom, ved en afgørelse fraskatteankeforvaltningen, et skatte-, vurderings- eller motorankenævn ellerLandsskatteretten eller ved en praksisændring, der er offentliggjort afSkatteministeriet. Ved endeligt underkendt forstås, at den pågældende dom ellerafgørelse ikke er anket eller indbragt for domstolene, og at fristerne for anke ellerindbringelse er overskredet.Disse tilbagebetalingsgrunde svarer til de tilbagebetalingsgrunde, der efter den gældenderegel i skatteforvaltningslovens § 42 a, stk. 3, gælder med hensyn til gebyr ved klage tilLandsskatteretten.Til § 35 c, stk. 4Det foreslås, at klagegebyret ikke tilbagebetales i følgende tilfælde:Hvis klageren vælger at indbringe sagen for domstolene efter skatteforvaltningslovens§ 48, stk. 2. Efter reglen i § 48, stk. 2, kan klageren indbringe en sag for domstolene,hvis den endelige administrative instans ikke har truffet afgørelse, selv om der erforløbet mere end 6 måneder efter, at afgørelsen er påklaget til den pågældendeinstans.Hvis klagen tilbagekaldes, medmindre tilbagekaldelsen skyldes, at den myndighed,der har truffet den afgørelse, der klages over, genoptager sagen.Den foreslåede regel svarer til den gældende regel i skatteforvaltningslovens § 42 a, stk. 4, omgebyr ved klage til Landsskatteretten.Til § 35 dEfter skatteforvaltningslovens § 43 har klageren adgang til at udtale sig overfor

- 51 -Landsskatterettens sekretariat. I forbindelse sådanne møder har Landsskatteretten mulighedfor at anmode den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, om at deltage påmødet.Endelig kan Landsskatteretten tilkalde sagkyndige til at yde bistand ved afgørelsen af en klageover en vurdering af fast ejendom.Det foreslås, at disse muligheder skal gælde generelt. Det foreslås således, at klageren i alleklagesager får adgang til at udtale sig overfor skatteankeforvaltningen på et møde. Det gælderefter forslaget, uanset om det er skatteankeforvaltningen selv, der skal træffe afgørelsen, ellerom skatteankeforvaltningen behandler sagen som sekretariat for et ankenævn eller forLandsskatteretten.Det foreslås ligeledes, at skatteankeforvaltningen skal kunne anmode den myndighed, der hartruffet den påklagede afgørelse, om at deltage på sådanne møder.Endelig foreslås det, at såvel skatteankeforvaltningen og skatteankenævnene somLandsskatteretten skal kunne tilkalde sagkyndige til at yde bistand i klager over vurdering affast ejendom.Til § 35 eDet foreslås, at afgørelser truffet af skatteankeforvaltningen, et skatte-, vurderings- ellermotorankenævn eller Landsskatteretten ikke kan indbringes for anden administrativmyndighed.Efter de gældende regler er det alene Landsskatterettens afgørelser og skatteankenævnenesafgørelser vedrørende klager over forskudsregistreringen, der ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed. Afgørelser fra skatteankenævnene i øvrigt og afgørelser fravurderings- og motorankenævnene kan efter de gældende regler påklages tilLandsskatteretten.Til § 35 f, stk. 1Det foreslås, at en klagemyndighed, der tidligere har truffet afgørelse i en klagesag, kangenoptage sagen. Genoptagelse forudsætter efter forslaget,at klageren i sagen anmoder klagemyndigheden om genoptagelse,at klagemyndigheden får forelagt oplysninger, som ikke har været fremme i sagen pået tidligere tidspunkt, uden at det kan lægges parten til last, ogat klagemyndigheden skønner, at de nye oplysninger kunne have medført, atklagemyndigheden ville være kommet til et væsentligt andet resultat, hvis depågældende oplysninger havde foreligget tidligere.

Den foreslåede regel gælder for alle klagemyndighederne. Det vil sigeskatteankeforvaltningen, skatte-, vurderings- og motorankenævnene og LandsskatterettenSkatteforvaltningsloven indeholder regler om klagemyndighedernes mulighed at genoptagesager, hvori myndigheden tidligere har truffet afgørelse. Reglerne findes i lovens § 37 omskatteankenævnene, § 39 om vurderingsankenævnene, § 39 b om motorankenævnene og § 46om Landsskatteretten. Reglerne er ikke helt identiske.Den foreslåede regel svarer indholdsmæssigt til den gældende regel i skatteforvaltningslovens§ 46 om genoptagelse i Landsskatteretten. Sager af de typer, som kan afgøres af ankenævne-ne, kan efter forslaget visiteres eller omvisiteres til Landsskatteretten efter de foreslåederegler i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 1, 2. eller 3. pkt., og stk. 5. Tilsvarende kansager, der ellers skal behandles af skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af detforeslåede § 35 b, stk. 3, i skatteforvaltningsloven blive visiteret til Landsskatteretten efterdette det foreslåede § 35 b, stk. 3, 2. pkt. Da klageren således ikke kan bestemme, om sagenskal afgøres af skatteankeforvaltningen, et ankenævn eller Landsskatteretten, når klagenindgives, bør der være ens genoptagelsesregler uafhængigt af, om der er tale om en klage,som skal afgøres af skatteankeforvaltningen, et ankenævn eller Landsskatteretten.Forslaget indebærer, at betingelserne for genoptagelse i ankenævnene ændres.Efter den foreslåede regel og den gældende § 46 i skatteforvaltningsloven er det en betingelsefor genoptagelse, at klageren anmoder om det. Efter de gældende regler i §§ 37, 39 og 39 b erdet parter i sagen, der kan anmode om genoptagelse.Efter den foreslåede regel og den gældende § 46 i skatteforvaltningsloven er det en betingelsefor genoptagelse, at det ikke kan lægges klageren til last, at de nye oplysninger ikke er indgåeti sagen tidligere. Dette er ikke en betingelse efter de gældende regler i §§ 37, 39 og 39 b.Efter §§ 37, 39 og 39 b gælder der endvidere en række tidsmæssige begrænsninger. De nyeoplysninger skal således være forelagt for ankenævnet inden for en følgende frister:De almindelige frister for fremsættelse af anmodninger om ordinær eller ekstraordinærgenoptagelse (skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, jf. § 27, § 31, stk. 2, og § 33, stk.1).Fristen for klage til Landsskatteretten, eller inden Landsskatteretten har afsluttetbehandlingen af sagen, hvis den er påklaget.Fristen for at indbringe sagen for domstolene af endelige administrative afgørelser,eller inden sagen for domstolen er afsluttet, hvis sagen er indbragt.Fristen for at anke eller kære sagen til domstol i 2. instans, eller inden sagen er

Det foreslås, at disse tidsmæssige begrænsninger for at genoptage afgørelser ikke videreføresfor dermed dels at sikre ensartede regler, uanset hvilken klagemyndighed der genoptager sinafgørelse, og dels at undgå en skærpelse af betingelserne for genoptagelse af sager iLandsskatteretten.Til § 35 f, stk. 2Det foreslås, at uanset at betingelserne for genoptagelse i det foreslåede § 35 f, stk. 1, ikke eropfyldt, kan den klagemyndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, genoptage sagen,hvis den modtager en anmodning herom, og myndigheden skønner, at der er ganske særligeomstændigheder, der taler for at genoptage sagen.Den foreslåede regel svarer til de gældende regler i skatteforvaltningslovens § 37, stk. 2, omskatteankenævnene, § 39, stk. 2, om vurderingsankenævnene, § 39 a, stk. 2, ommotorankenævnene og § 46, stk. 2, om Landsskatteretten.Det er tanken, at hidtidig praksis efter disse bestemmelser skal videreføres. Efter den hidtidigepraksis omfatter de særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelse efter disse regler,en mulig underkendelse ved Landsskatteret eller domstolene af myndighedernes praksis i depågældende sager. Procesbesparende hensyn samt hensynet til en ensartet behandling afskatteyderne i sagskomplekser anses også for et særligt omstændighed, der kan begrundegenoptagelse. Bestemmelserne administreres restriktivt.Endvidere bruges bestemmelserne i forbindelse med genoptagelsestilsagn, hvor der udtagesen prøvesag og gives tilsagn til genoptagelse af andre tilsvarende sager, hvis udfaldet iprøvesagen fører til et andet udfald i andre sager. De sager, der gives genoptagelsestilsagn i,er sager, hvor det er åbenbart, at afgørelsen i prøvesagen vil få betydning for udfaldet. Det eren forudsætning for genoptagelsestilsagn, at et tilbagesøgningskrav som følge af en eventuelgenoptagelse ikke allerede er forældet på tilsagnstidspunktet.Til § 35 f, stk. 3Det foreslås, at der ved anmodning til klagemyndigheden om genoptagelse skal betalesklagegebyr efter de almindelige regler om klagegebyr i den foreslåede § 35 c iskatteforvaltningsloven.Den foreslåede regel svarer til den gældende regel i skatteforvaltningslovens § 46, stk. 3, omanmodning om genoptagelse i Landsskatteretten. Med forslaget udvides den til også at omfat-

- 54 -te genoptagelsesanmodninger til skatte-, vurderings- og motorankenævnene samt til skatte-ankeforvaltningen. Udvidelsen skyldes, at det i forslaget til en ny § 35 c er foreslået at udvidereglerne om klagegebyr til også at omfatte klager, som skal behandles af disse andreklagemyndigheder. Der henvises til bemærkningerne til § 35 c.Til § 35 gDet foreslås, at skatteankeforvaltningen får mulighed for at anmode SKAT om at udarbejdeen sagsfremstilling efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, førskatteankeforvaltningen afgør en klagesag. Skatteankeforvaltningen foreslås endvidere atkunne anmode SKAT om at sende sagsfremstillingen i høring hos klageren efterskatteforvaltningslovens § 19, stk. 3, 1. pkt.Der er tale om en videreførelse af reglen i skatteforvaltningslovens § 42 b, stk. 1, nr. 2, om desager, som behandles i Landsskatteretten som kontorsager. Efter det foreslåede § 35, stk. 3, iskatteforvaltningsloven foreslås det, at disse sager fremover skal behandles afskatteankeforvaltningen. Det foreslås således, at skatteankeforvaltningen får sammemuligheder for at anmode SKAT om at udarbejde en sagsfremstilling og at sende denne ihøring, som Landskatteretten har efter de gældende regler i forbindelse med kontorsagerne.Til nr. 32Det foreslås at ændre overskriften til skatteforvaltningslovens kapitel 14.Den nuværende overskrift er ”Klage til skatteankenævnet”. Efter lovforslaget er detskatteankeforvaltningen, der foretager visiteringen af de indkomne klager, og uanset at en sager af en sagstype, som er omfattet af skatteankenævnenes kompetence, kan den i stedetvisiteres til Landsskatteretten efter den foreslåede § 35 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 5, jf.lovforslagets § 1, nr. 31. Efter denne ændring kan der ikke længere tales om klage tilskatteankenævnet. Det foreslås derfor at ændre overskriften til ”Klage, hvor skatteankenævnettræffer afgørelse”.Til nr. 33Det foreslås at ophæve skatteforvaltningslovens § 36, stk. 1-4.Disse stykker omhandler kredsen af klageberettigede, hvem klagen skal indgives til,klagefrist, konsekvenserne af for sen klage og høring af SKAT i forbindelse med klage tilskatteankenævnene. De pågældende regler foreslås erstattet af de nye bestemmelser iskatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1-3. Som følge heraf foreslås det at ophæve § 36, stk. 1-4.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne skatteforvaltningslovens § 35 a under

- 55 -bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31.Til nr. 34Der er tale om konsekvensændring af en henvisning som følge af lovforslagets § 1, nr. 33.Til nr. 35Det foreslås, at skatteforvaltningsloven § 37 ophæves.Reglen omhandler skatteankenævnenes muligheder for at genoptage sager. Den foreslåserstattet af den nye bestemmelse § 35 f i skatteforvaltningsloven. Som følge heraf foreslås detat ophæve § 37.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 35 f underbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31.Til nr. 36Det foreslås at ændre overskriften til skatteforvaltningslovens kapitel 15.Den nuværende overskrift er ”Klage til vurderingsankenævnet”. Efter lovforslaget er detskatteankeforvaltningen, der foretager visiteringen af de indkomne klager, og uanset at en sager af en sagstype, som er omfattet af vurderingsankenævnenes kompetence, kan de i stedetvisiteres til Landsskatteretten efter den foreslåede § 35 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 5, jf.lovforslagets § 1, nr. 31. Efter denne ændring kan der ikke længere tales om klage tilvurderingsankenævnet. Det foreslås derfor at ændre overskriften til ”Klage, hvorvurderingsankenævnet træffer afgørelse”.Til nr. 37Det foreslås at ophæve skatteforvaltningslovens § 38, stk. 1-3.Disse stykker indeholder reglerne i forbindelse med klage til vurderingsankenævnene omkredsen af klageberettigede, indgivelse af klage til SKAT, klagefrist, konsekvenserne af forsen klage, og hvad SKATs skal gøre efter modtagelse af klagen. De pågældende reglerforeslås erstattet af de nye bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1-3. Som følgeheraf foreslås det at ophæve § 38, stk. 1-3.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 35 a underbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31.Til nr. 38Der er tale om konsekvensændring af en henvisning som følge af lovforslagets § 1, nr. 37.

Til nr. 39Skatteforvaltningslovens § 40, stk. 3, indeholder mulighed for, at SKAT under visse nærmerebeskrevne omstændigheder kan indbringe afgørelser efter vurderingsloven forLandsskatteretten.Reglen finder anvendelse, hvis en afgørelse efter vurderingsloven påklages tilLandsskatteretten. SKAT kan i sådanne tilfælde indbringe andre afgørelser efter lovenvedrørende samme ejendom, der er en følge af klagen. Landsskatteretten påkender så disseøvrige afgørelser sammen med klagen.Da vurderingsankenævnene efter forslaget i lighed med Landsskatteretten efter gældenderegler træffer endelige administrative afgørelser i klagesager, foreslås det, at reglen ogsåkommer til at gælde i forhold klager, som afgøres af vurderingsankenævnene. Detteindebærer, at SKAT efter forslaget får samme muligheder som i forbindelse med sager, derskal afgøres af Landsskatteretten, for at indbringe andre afgørelser for vurderingsankenævnet,hvorefter vurderingsankenævnet påkender disse andre afgørelser sammen med den klage, somen klageberettiget har indgivet.Til nr. 40Det foreslås, at skatteforvaltningsloven § 39 ophæves.Reglen omhandler vurderingsankenævnenes muligheder for at genoptage sager. Den foreslåserstattet af den nye bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 f. Som følge heraf foreslåsdet at ophæve § 39.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 35 f underbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31.Til nr. 41Det foreslås at ændre overskriften til skatteforvaltningslovens kapitel 15 a.Den nuværende overskrift er ”Klage til motorankenævnet”. Efter lovforslaget er detskatteankeforvaltningen, der foretager visiteringen af de indkomne klager, og uanset at en sager af en sagstype, som er omfattet af motorankenævnenes kompetence, kan den i stedetvisiteres til Landsskatteretten efter den foreslåede § 35 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 5, jf.lovforslagets § 1, nr. 31. Efter denne ændring kan der ikke længere tales om klage til motor-ankenævnet. Det foreslås derfor at ændre overskriften til ”Klage, hvor motorankenævnettræffer afgørelse”.

- 57 -Til nr. 42Det foreslås at ophæve skatteforvaltningslovens § 39 a, stk. 1-3.Disse stykker indeholder reglerne i forbindelse med klage til motorankenævnene om kredsenaf klageberettigede, indgivelse af klage til SKAT, klagefrist, konsekvenserne af for sen klage,og hvad SKATs skal gøre efter modtagelse af klagen. De pågældende regler foreslås erstattetaf de nye bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1-3. Som følge heraf foreslåsdet at ophæve § 39 a, stk. 1-3.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 35 a underbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31.Til nr. 43Der er tale om konsekvensændring af en henvisning som følge af lovforslagets § 1, nr. 42.Til nr. 44Det foreslås, at skatteforvaltningsloven § 39 b ophæves.Reglen omhandler motorankenævnenes muligheder for at genoptage sager. Den foreslåserstattet af den nye bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 f. Som følge heraf foreslåsdet at ophæve § 39 b.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 35 f underbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31.Til nr. 45Det foreslås at ændre overskriften til skatteforvaltningslovens kapitel 16.Den nuværende overskrift er ”Klage til Landsskatteretten”. Efter lovforslaget er detskatteankeforvaltningen, der foretager visiteringen af de indkomne klager, og uanset at en sager af en sagstype, som er omfattet af ankenævnenes eller skatteankeforvaltningens kompeten-ce, kan den i stedet visiteres til Landsskatteretten efter den foreslåede § 35 b, stk. 1, 2. og 3.pkt., og stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 31. Efter denne ændring kan der ikke længere tales omklage til Landsskatteretten. Det foreslås derfor at ændre overskriften til ”Klage, hvorLandsskatteretten træffer afgørelse”.Til nr. 46Skatteforvaltningslovens § 40, stk. 1, omhandler kredsen af de, der er berettigede til at klagetil Landsskatteretten. Reglen foreslås erstattet af de nye bestemmelser iskatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, 1. og 2. pkt. Som følge heraf foreslås det at ophæve §

- 58 -40, stk. 1.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 35 a underbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31.Til nr. 47Efter skatteforvaltningslovens § 40, stk. 2, kan skatteministeren indbringe en afgørelse truffetaf Skatterådet for Landsskatteretten. Der er en forudsætning af afgørelsen indeholder enstillingtagen til et EU-retligt spørgsmål. Sådanne indbringelser skal være modtaget iLandsskatteretten senest en måned efter dateringen af Skatterådets afgørelse.Da sekretariatsbetjeningen af Landsskatteretten efter lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåsovertaget af skatteankeforvaltningen, foreslås det, at indbringelsen skal modtages afskatteankeforvaltningen i stedet for af Landsskatteretten.Det vil dog fortsat efter forslaget være Landsskatteretten, der skal træffe afgørelse i sagen.Endvidere foreslås en række henvisninger til andre regler i skatteforvaltningsloven ændretsom konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 31, 49 og 52.Det foreslås endvidere at ændre betegnelsen ejendomsvurderingsloven til vurderingsloven.Formålet med denne ændring er at skabe ensartethed i henvisningerne i skatteforvaltningslo-ven til vurderingsloven.Til nr. 48Skatteforvaltningslovens § 40, stk. 3, indeholder mulighed for, at SKAT under visse nærmerebeskrevne omstændigheder kan indbringe afgørelser efter vurderingsloven forLandsskatteretten.Reglen finder anvendelse, hvis en afgørelse efter vurderingsloven påklages tilLandsskatteretten. SKAT kan i disse tilfælde indbringe andre afgørelser efter lovenvedrørende samme ejendom, der er en følge af klagen, og Landsskatteretten påkender så disseøvrige afgørelser sammen med klagen.Da vurderingsankenævnene efter forslaget i lighed med Landsskatteretten efter gældenderegler træffer endelige administrative afgørelser i klagesager, foreslås det i lovforslagets § 1,nr. 39, at reglen også kommer til at gælde i forhold klager, som afgøres afvurderingsankenævnene. Som konsekvens heraf foreslås det i § 40 stk. 3, præciseret, at dettestykke kun gælder, hvis klagen fra den klageberettigede skal afgøres af Landsskatteretten.

- 59 -Til nr. 49Det foreslås at ophæve skatteforvaltningslovens §§ 41-42 a.§ 41 indeholder en liste over forhold, der kan begrunde en klage til Landsskatteretten. Der erikke en tilsvarende liste over forhold, der kan begrunde en klage til skatte-, vurderings- ellermotorankenævnene.Sager af de typer, som kan afgøres af ankenævnene, kan efter forslaget visiteres elleromvisiteres til Landsskatteretten efter de foreslåede regler i skatteforvaltningslovens § 35 b,stk. 1, 2. pkt., eller stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 31. Da klageren således ikke kan bestemme,om sagen skal afgøres af et ankenævn eller Landsskatteretten, når klagen indgives, bør dervære ens regler om, hvad der kan begrunde en klage uafhængigt af, om der er tale om enklage, som skal afgøres af et ankenævn eller af Landsskatteretten. Derfor foreslås reglen i §41 ophævet.§ 42 indeholder reglerne for klage til Landsskatteretten om klagefrist, konsekvenserne af forsen klage, formkrav til klagen og konsekvenserne, hvis klagen er mangelfuld.Disse regler foreslås erstattet af den nye bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 a, jf.lovforslagets § 1, nr. 31. Derfor foreslås § 42 ophævet.§ 42 a omhandler klagegebyr ved klage til Landsskatteretten.Disse regler foreslås erstattet af den nye bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 c, jf.lovforslagets § 1, nr. 31. Derfor foreslås § 42 a ophævet.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til skatteforvaltningslovens §§ 35 a, 35 b og 35 cunder bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31.Til nr. 50Skatteforvaltningslovens § 42 b, stk. 1, nr. 1, omhandler sager om afgørelser, der kanpåklages til skatteankenævnet, men hvor klageren efter skatteforvaltningslovens § 5, stk. 2,vælger at påklage sagen til Landsskatteretten i stedet.I sådanne sager kan Landsskatteretten anmode SKAT om at udarbejde en sagsfremstillingefter reglerne i skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, før retten afgør en klagesag.Landsskatteretten kan endvidere anmode SKAT om at sende sagsfremstillingen i høring hosklageren efter skatteforvaltningslovens § 19, stk. 3, 1. pkt.I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ophæve reglen i skatteforvaltningslovens § 5, stk. 2,

- 60 -og henvisningen hertil skal derfor udgå.Begrundelsen for reglen er imidlertid, at hvis en klage efter de gældende regler indgives tilskatteankenævnet, vil der skulle udarbejdes en sagsfremstilling. Dermed harLandsskatteretten alene anledning til at anmode om at få en sagsfremstilling udarbejdet, hvisder klages direkte til Landsskatteretten uden om skatteankenævnet.Tilsvarende vil der være udarbejdet sagsfremstillinger i sager, hvor vurderings- ellermotorankenævnene har truffet afgørelse.Efter lovforslaget vil der ikke have været en ankenævnsbehandling før Landsskatterettensbehandling af nogen de sager, der er omfattet af de sagstyper, skatte-, vurderings- ellermotorankenævnene kan behandle, men som visiteres til Landsskatteretten efter den foreslåedebestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 1, 2. eller 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.31. Dermed vil der ikke være udarbejdet sagsfremstilling i sagerne. Det foreslås derfor, atLandsskatteretten i alle disse sager får mulighed for at anmode SKAT om at ud arbejde ensagsfremstilling og om at sende denne i høring hos klagerenEndvidere foreslås det, at Landsskatteretten får mulighed for at anmode SKAT om at udarbejde en sagsfremstilling og om at sende denne i høring hos klageren, når der er tale omsager omfattet af de sagstyper, der efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelsei skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, kan behandles af skatteankeforvaltningen(kontorsager), men som visiteres til Landsskatteretten efter den foreslåede bestemmelse iskatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 31. Heller ikke i dissesager vil der være udarbejdet en sagsfremstilling forud for Landsskatterettens behandling.Til nr. 51Det foreslås at ophæve skatteforvaltningslovens § 42 b, stk. 1, nr. 2.Bestemmelsen omhandler Landsskatterettens mulighed for at anmode SKAT om at udarbejdeen sagsfremstilling og om at sende den i høring hos klageren i de såkaldte kontorsager. Denforeslås erstattet af den nye bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 g. Som følge herafforeslås det at ophæve § 42 b, stk. 1, nr. 2.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 35 g underbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31.Til nr. 52Efter skatteforvaltningslovens § 43 har klageren adgang til at udtale sig overforLandsskatterettens sekretariat. I forbindelse sådanne møder har Landsskatteretten mulighed

- 61 -for at anmode den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, om at deltage påmødet. Endelig kan Landsskatteretten tilkalde sagkyndige til at yde bistand ved afgørelsen afen klage over en vurdering af fast ejendom.Denne regel forslås erstattet af den nye regel i skatteforvaltningslovens § 35 d, jf.lovforslagets § 1, nr. 31. Derfor foreslås § 43 ophævet.Til nr. 53Det foreslås, at skatteforvaltningslovens § 44, stk. 1, 2. pkt., ophæves.Efter bestemmelsen kan klageren ikke anmode om retsmøde i de såkaldte kontorsager. Dakontorsagerne efter lovforslaget ikke længere skal behandles af Landsskatteretten, men afskatteankeforvaltningen, er reglen overflødig, da der ikke i lovforslaget foreslås regler om, atklageren kan anmode om retsmøde i sager, der afgøres af skatteankeforvaltningen.Til nr. 54Det foreslås, at skatteforvaltningsloven § 46 ophæves.Reglen omhandler Landsskatterettens muligheder for at genoptage sager. Den foreslåserstattet af den nye bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 f. Som følge heraf foreslåsdet at ophæve § 46.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 35 f underbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31.Til nr. 55Efter skatteforvaltningslovens § 47, stk. 1, finder retsplejelovens § 343 om adgang til at krævesyn og skøn udmeldt tilsvarende anvendelse, bl.a. når en sag er indbragt for etskatteankenævn eller Landsskatteretten.Det foreslås at erstatte ordene ”indbragt for” med ordene ”påklaget og skal afgøres af”. Detteskyldes, at det efter den foreslåede nye § 35 b i skatteforvaltningsloven, jf. lovforslagets § 1,nr. 31, er skatteankeforvaltningen, der foretager visiteringen af klager til henholdsvisskatteankenævn, til Landsskatteretten eller til skatteankeforvaltningen selv. Det vil dermedikke være helt klart, hvad der menes med, at en sag er indbragt for f.eks. Landsskatteretten.Derimod vil det være mere korrekt at beskrive forholdet således, at sagen er påklaget og skalafgøres af f.eks. Landsskatteretten.For det andet foreslås det, at sager, der skal afgøres af skatteankeforvaltningen, tilføjes, såadgangen til at kræve syn og skøn også kommer til at gælde for disse sager. De pågældende

- 62 -sager er de sager, som i dag behandles som såkaldte kontorsager i Landsskatteretten. I dissesager er der efter de gældende regler mulighed for at kræve syn og skøn. Forslaget sikrer, atdet stadig vil være muligt, selv om sagerne med lovforslaget foreslås overtaget afskatteankeforvaltningen.Til nr. 56 og 57Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 55.Efter lovforslagets § 1, nr. 55, udvides adgangen til at kræve syn og skøn til også at gælde isager, hvor skatteankeforvaltningen skal træffe afgørelse. Derfor foreslås det, atskatteankeforvaltningen – ligesom skatteankenævnene og Landsskatteretten efter de gældenderegler – får mulighed for at fastsætte en frist for, at der tages stilling til, om der skal begæressyn og skøn, og at skatteankeforvaltningens sager også omfattes af den gældende regel om, atsagsbehandlingen af den pågældende sag udsættes, indtil klageren efter modtagelse afskønserklæringen meddeler, om sagen opretholdes.Til nr. 58Efter § 49 i skatteforvaltningsloven kan skatteministeren indbringe en afgørelse fraLandsskatteretten for domstolene inden for en frist på 3 måneder efter, at Landsskatterettenhar truffet afgørelsen.Af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, fremgår det imidlertid, at denne kompetence til atindbringe Landsskatteretssager for domstolene tilkommer Skatteministeriet. Det foreslås arharmonisere de to regler, så det af begge fremgår, at det er Skatteministeriet, der harkompetencen. Dette svarer til at det efter de gældende regler reelt er ministeriet, der påministerens vegne tager stilling til indbringelse af sager for domstolene.Da skatteankeforvaltningen samt skatte-, vurderings- og motorankenævnene efter lovforslageti lighed med Landsskatteretten kan træffe endelige administrative afgørelser i klagesager,forslås det desuden, at hjemlen udvides, så skatteministeren også får mulighed for atindbringe afgørelser fra disse myndigheder for domstolene.Det bemærkes dog, at et af kriterierne for at indbringe en sag for domstolene er, at afgørelsener principiel. Da principielle sager efter de foreslåede regler i § 35 b, stk. 1, 2. pkt., og 3, 2.pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 31, skal afgøres af Landsskatteretten, forventes det således, atudvidelsen af hjemlen vil have ganske lille praktisk betydning. Skatteministeriet kan dog væreuenigt i skatteankeforvaltningens vurdering af, at sagen ikke er principiel. Derfor børSkatteministeriet have mulighed for også at indbringe afgørelser fra ankenævnene ogskatteankeforvaltningen for domstolene i lighed med afgørelser fra Landsskatteretten.

- 63 -Til nr. 59Efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, kan der gives omkostningsgodtgørelse på 100 pct.af de godtgørelsesberettigede udgifter, hvis udgifterne skyldes,at SKAT forelægger en afgørelse truffet af et skatteankenævn for Skatterådet efterskatteforvaltningslovens § 2, stk. 3,skatteministeren indbringer en skatterådsafgørelse for Landsskatteretten efterskatteforvaltningslovens § 40, stk. 2,Skatteministeriet indbringer en landsskatteretsafgørelse for domstolene, ellerSkatteministeriet anker en dom til højere instans.Godtgørelsen ydes kun til dækning af udgifter, som afholdes til sagens behandling vedhenholdsvis Skatterådet, Landsskatteretten og den pågældende domstolsinstans.Efter § 52, stk. 3, kan skatteankenævnet, Landsskatteretten eller Skatterådet bestemme, atudgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn efter § 47 i en sag, der skal afgøres afmyndigheden, skal godtgøres fuldt ud. Afgørelse herom træffes af:1) retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten,2) SKAT som sekretariat for Skatterådet eller skatteankenævnet.Som konsekvens af, at skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, foreslås ophævet ved lovforslagets§ 1, nr. 1, foreslås det, at omkostningsgodtgørelse i forbindelse med forelæggelse afskatteankenævnsafgørelser for Skatterådet udgår af bestemmelsen. Sådanne sager vil efterlovforslaget ikke længere kunne forekomme.Det foreslås endvidere, at skatteankeforvaltningen kan træffe afgørelse omomkostningsgodtgørelse i forbindelse med sager syn og skøn i sager, der skal afgøres afskatteankeforvaltningen, ligesom skatteankenævnene, Landsskatteretten og Skatterådet kantræffe sådanne afgørelser i sager, der skal afgøres af disse myndigheder. Ændringen skyldesden foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 55, hvorefter adgangen til at kræve syn og skønudvides til også at gælde for sager, der skal afgøres af skatteankeforvaltningen. Syn og skøn idisse sager er i dag omfattet af muligheden for omkostningsgodtgørelse i skatteforvaltnings-lovens § 52, stk. 3. Forslaget sikrer således, at der fortsat vil være mulighed for omkostnings-godtgørelse, selv om sagerne med lovforslaget overføres til skatteankeforvaltningen.Det foreslås endelig, at § 52, stk. 3, nr. 1 og 2, ændres, og der tilføjes to nye numre i dettestykke. De foreslåede ændringer er følgende:Efter nr. 1 kan afgørelser om omkostningsgodtgørelse vedrørende syn og skøn i sager, derskal afgøres af Landsskatteretten, træffes af retspræsidenten, en retsformand eller enkontorchef i Landsskatteretten.

Det foreslås for det første, at angivelsen af, at retspræsidenten kan træffe afgørelsen, udgår afbestemmelsen. Dette er en konsekvens af, at titlen retspræsident i Landsskatteretten foreslåsafskaffet. Se nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12.Som følge af, at sekretariatsbetjeningen af Landsskatteretten foreslås overtaget af den nyeskatteankeforvaltning, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det for det andet, at afgørelsen istedet for at kunne træffes af en kontorchef i Landsskatteretten skal kunne træffes af enkontorchef i skatteankeforvaltningen.Efter nr. 2 kan afgørelser om omkostningsgodtgørelse vedrørende syn og skøn i sager, derskal afgøres af Skatterådet eller et skatteankenævn, træffes af SKAT som sekretariat forSkatterådet eller skatteankenævnet. Da skatteankeforvaltningen efter lovforslaget, § 1, nr. 2,foreslås at overtage sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, foreslås det, atskatteankenævnene udgår af nr. 2. Til gengæld foreslås de omtalt i en ny nr. 3.Det forslås at indsætte et nyt nr. 3 i § 52, stk. 3, hvorefter afgørelser omomkostningsgodtgørelse vedrørende syn og skøn i sager, der skal afgøres af etskatteankenævn, træffes af skatteankeforvaltningen som sekretariat for skatteankenævnet.Det foreslås at indsætte et nyt nr. 4 i § 52, stk. 3, hvorefter det er skatteankeforvaltningen, dertræffer afgørelse om omkostningsgodtgørelse vedrørende syn og skøn i sager, der skal afgøresaf skatteankeforvaltningen selv.Til nr. 60Ved lovforslagets § 1, nr. 31, foreslås det at indsætte en § 35 c i skatteforvaltningsloven omklagegebyr. Efter den foreslåede regel skal der som udgangspunkt betales et gebyr ved klage,uanset om det er Landsskatteretten, et skatte-, vurderings- eller motorankenævn ellerskatteankeforvaltningen, der skal træffe afgørelse i sagen. Efter de gældende regler skal deralene betales gebyr ved klage til Landsskatteretten. Der henvises, for så vidt angår denneændring, til bemærkningerne til den foreslåede § 35 c i skatteforvaltningsloven underlovforslagets § 1, nr. 31.Efter skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 2, kan der gives omkostningsgodtgørelse tilretsafgifter. Efter bestemmelsen omfatter det dog ikke klagegebyr ved klage tilLandsskatteretten. Det foreslås, at denne regel videreføres på den måde, at der ikke kan opnåsomkostningsgodtgørelse til dækning af klagegebyret efter de foreslåede nye regler omklagegebyr, jf. den foreslåede § 35 c i lovforslagets § 1, nr. 31.Til nr. 61

- 65 -Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1, ydes der omkostningsgodtgørelse ved klagetil skatteankenævnet eller til Landsskatteretten.Det følger af de foreslåede nye §§ 35 b i skatteforvaltningslovens, jf. lovforslagets § 1, nr. 31,at det er skatteankeforvaltningen, der visiterer indkommne klager til ankenævnene, tilLandsskatteretten eller til skatteankeforvaltningen selv. Dermed er det misvisende at omtaleen klage som en klage til skatteankenævnet eller en klage til Landsskatteretten. § 55, stk. 1,nr. 1, foreslås derfor omformuleret, så der kan ydes omkostningsgodtgørelse ved klager, hvorskatteankenævnet eller Landsskatteretten træffer afgørelse.Der foreslås endvidere indsat et nyt nr. 2 i § 55, stk. 1, hvorefter der kan ydesomkostningsgodtgørelse ved klager, hvor skatteankeforvaltningen efter regler udstedt imedfør af den foreslåede bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, jf.lovforslagets § 1, nr. 31, træffer afgørelse.De pågældende sager er de sager, som i dag behandles som kontorsager i Landsskatteretten. Idisse sager er der efter de gældende regler mulighed for omkostningsgodtgørelse efter § 55,stk. 1, nr. 1. Forslaget sikrer, at det stadig vil være muligt, selv om sagerne efter lovforslagetovertages af skatteankeforvaltningen.Til nr. 62Der er tale om konsekvensændring af en henvisning som følge af lovforslagets § 1, nr. 46.Til nr. 63Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 3, ydes der omkostningsgodtgørelse iforbindelse med anmodninger til et skatteankenævn eller Landsskatteretten om genoptagelseaf en afgørelse, den pågældende myndighed tidligere har truffet. Dette gælder ogsåanmodninger om genoptagelse af de såkaldte kontorsager.Efter den foreslåede bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, 1. pkt., jf.lovforslagets § 1, nr. 31, skal kontorsagerne fremover afgøres af skatteankeforvaltningen. Detforeslås derfor, at der også vil kunne ydes omkostningsgodtgørelse ved anmodning omgenoptagelse af en afgørelse truffet af skatteankeforvaltningen. Forslaget sikrer, at der fortsatydes omkostningsgodtgørelse i kontorsagerne.Til nr. 64Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, kan der ikke opnås omkostningsgodtgørelse isager, der påklages til Landsskatteretten vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol,bortset fra hæftelsessager, når de pågældende sager er gjort til såkaldte kontorsager. Der kanendvidere ikke opnås omkostningsgodtgørelse i sager om registrering af køretøjer, der er gjort

- 66 -til såkaldte kontorsager.Efter den foreslåede bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, jf. lovforslagets §1, nr. 31, kan sager om told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol og sager om registrering afkøretøjer, som ikke er af en type som kan behandles af motorankenævnene, være gjort tilkontorsager. Disse kontorsager skal efter lovforslaget afgøres af skatteankeforvaltningen. Detforeslås derfor at ændre på formuleringen af bestemmelsen, så der fortsat ikke kan opnåsomkostningsgodtgørelse i sager om told, afgifter og arbejdsgiverkontrol, bortset frahæftelsessager, der er gjort til kontorsager, og i sager om registrering af køretøjer, der er gjorttil kontorsager.

Til nr. 65Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 3, ydes der også omkostningsgodtgørelse veddomstolsprøvelse af sager, som er godtgørelsesberettigede efter § 55, stk. 1, nr. 1-3.Det foreslås, at dette også skal gælde i forhold til det nye nr. 2, som efter lovforslagets § 1, nr.64, indsættes i § 55, stk. 1. Bestemmelsen omhandler kontorsager. Efter den foreslåedebestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, skalkontorsagerne fremover afgøres af skatteankeforvaltningen. Den foreslåede ændring bevirker,at reglen om omkostningsgodtgørelse ved domstolsprøvelse af godtgørelsesberettigede sagerforsat gælder for kontorsager og de øvrige sager, som er omfattet af den gældende regel.Til nr. 66Efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, er det afgørende for omkostningsgodtgørelsensomfang, om klageren får fuldt eller delvist medhold (100 pct. dækning afgodtgørelsesberettigede omkostninger) eller ikke får medhold (50 pct. dækning afgodtgørelsesberettigede omkostninger).Efter § 56, stk. 1, afgiver den administrative klageinstans, der træffer afgørelse i dengodtgørelsesberettigede sag, en udtalelse om, i hvilket omfang klageren har fået medhold.Udtalelsen kan efter § 56, stk. 2, afgives af SKAT som sekretariat for Skatterådet eller etskatteankenævn eller af en kontorchef i Landsskatteretten.I lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at skatteankeforvaltningen overtagersekretariatsbetjeningen af bl.a. skatteankenævnene og Landsskatteretten. Det foreslås derfor,at skatteankeforvaltningen kan afgive udtalelsen som sekretariat for et skatteankenævn ellerLandsskatteretten.Det foreslås endvidere i lovforslagets § 1, nr. 61, at der ydes omkostningsgodtgørelse i sager,

Til § 2Til nr. 1Efter lov for Grønland om visse spil § 37 kan klager over afgørelser truffet afspillemyndigheden påklages til Landsskatteretten. Det fremgår endvidere, atskatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på klager over afgørelsertruffet af spillemyndigheden. Det indebærer, at sådanne sager kan gøres til kontorsager iLandsskatteretten.Ved lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, ophævet.Bestemmelsen foreslås erstattet af den nye bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk.3, jf. lovforslagets § 1, nr. 31. Efter denne bestemmelse skal kontorsagerne afgøres afskatteankeforvaltningen.Som konsekvens heraf foreslås det, at spillemyndighedens afgørelser kan påklages tilLandsskatteretten eller til skatteankeforvaltningen, hvis det følger af regler udstedt i medfør afden foreslåede regel i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, at kompetencen til at afgøresagen er hos skatteankeforvaltningen.Til nr. 2Lov for Grønland om visse spil indeholder i §§ 38-40 en række regler om, hvorvidt en klagetil Landsskatteretten har opsættende virkning eller ej. I alle tilfælde bestemmes det samtidig,at Landsskatteretten kan træffe afgørelse om, at klager, som efter lovens udgangspunkt haropsættende virkning, ikke skal have opsættende virkning, eller at klager, som efter lovensudgangspunkt ikke har opsættende virkning, skal have opsættende virkning.Som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det, atskatteankeforvaltningen får en tilsvarende kompetence i de sager, hvor kompetencen til attræffe afgørelse i sagen ligger hos denne.Til nr. 3Efter stk. 2, 3. pkt., i lov for Grønland om visse spil §§ 38 og 40, kan Landsskatterettensafgørelser om, at klager, som efter lovens udgangspunkt ikke har opsættende virkning,alligevel skal have opsættende virkning (se herom ovenfor i bemærkningerne til § 2, nr. 2),

- 68 -træffes af retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten.Det foreslås for det første, at angivelsen af, at retspræsidenten kan træffe afgørelsen, udgår afbestemmelsen. Dette er en konsekvens af, at titlen retspræsident i Landsskatteretten foreslåsafskaffet. Se nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12.Som følge af, at sekretariatsbetjeningen af Landsskatteretten foreslås overtaget af den nyeskatteankeforvaltning, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det for det andet, at afgørelsen istedet for at kunne træffes af en kontorchef i Landsskatteretten skal kunne træffes af enkontorchef i skatteankeforvaltningen.Til nr. 4Efter § 41 i lov for Grønland om visse spil er der en frist på 3 måneder for at indbringeafgørelser truffet af spillemyndigheden eller Landsskatteretten for domstolene. Det foreslås, atder skal gælde samme frist for at indbringe de afgørelser for domstolene, somskatteforvaltningen træffer efter ændringen foreslået i lovforslagets § 2, nr. 1.Til § 3Til nr. 1Efter § 17, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan klager overrestanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v. indbringes forLandsskatteretten, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Klagen skal indgives tilrestanceinddrivelsesmyndigheden senest 3 måneder efter, at afgørelsen er modtaget. Klagenskal være og være skriftlig. Hvis særlige omstændigheder taler for det, kan der kan ses bortfra fristoverskridelser.Restanceinddrivelsesmyndigheden kan genoptage sagen efter at have modtaget klagen, menhvis restanceinddrivelsesmyndigheden ikke kan give klageren fuldt medhold, og klagenfastholdes, skal restanceinddrivelsesmyndigheden videresende klagen til Landsskatterettensammen med en udtalelse om sagen.Efter bekendtgørelse nr. 1200 af 14. december 2011 om afgørelse af visse klager iLandsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer er de inddrivelsessager, derpåklages til Landsskatteretten, kontorsager. Efter den foreslåede bestemmelse iskatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, skal kontorsagernefremover afgøres af skatteankeforvaltningen. Det foreslås derfor, at indsætte en andenundtagelse fra udgangspunktet om, at klage skal ske til Landsskatten, nemlig når andet følgeraf regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 b,stk. 3. Sager omfattet af denne undtagelse, det vil sige de sager, som er gjort til kontorsager,

- 69 -vil dermed efter forslaget skulle påklages til skatteankeforvaltningen.Det foreslås desuden at ændre bestemmelsen, så klagen skal indgives til skatteankeforvaltnin-gen. Dette skal ses i sammenhæng med, at det i den foreslåede nye bestemmelse iskatteforvaltningslovens § 35 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, er foreslået, at der indføres etgenerelt princip, hvorefter alle klager, som skal behandles af skatteankeforvaltningen, skatte-,vurderings- eller motorankenævn eller Landsskatteretten, skal indgives tilskatteankeforvaltningen. Dette princip foreslås også at skulle gælde i forhold til klager overrestancemyndighedens afgørelser.Efter det foreslåede § 35 a, stk. 3, i skatteforvaltningsloven, kan skatteankeforvaltningenvælge at sende klagen til udtalelse hos den myndighed, der har truffet afgørelsen. Hvis denmyndighed, der har truffet afgørelsen, finder anledning til at give klageren fuldt medhold iklagen, kan den genoptage afgørelsen og ændre den, hvis klageren er enig deri. I en rækkesagstyper, inddrivelsessager, kan der dog ske genoptagelse, uanset at der ikke gives fuldtmedhold. Denne regel vil efter lovforslaget også finde anvendelse på klager overrestanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser. Dermed bliver 4. og 5. pkt. i § 17, stk. 1, i lovom inddrivelse af gæld til det offentlige om restancemyndighedens mulighed for at genoptageog ændre afgørelsen overflødige. De foreslås derfor ophævet.Til § 4Til nr. 1Efter kildeskattelovens § 55 B, stk. 2, kan SKATs afgørelser relateret til forskudskat påklagestil skatteankenævnet, hvis afgørelser ikke kan indbringes for Landsskatteretten.Ved lovforslagets § 1, nr. 8, er det foreslået, at begrænsningen i Landsskatterettenskompetence, for så vidt angår forskudsregistreringerne, udgår. Som konsekvens heraf foreslåsdet, at kildeskattelovens § 55 B, stk. 2, ophæves.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.Til § 5Til nr. 1Efter lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding § 3, stk. 2, kanSKAT af egen drift eller på begæring fra den skattepligtige genoptage en skatteansættelseefter kulbrintebeskatningsloven, som SKAT har foretaget. SKAT kan dog ikke ændre enansættelse, hvis Landsskatteretten har taget stilling til ansættelsen.

- 70 -Klage over sådanne skatteansættelser kan eventuelt blive gjort til kontorsager efter reglerudstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, jf.lovforslagets § 1, nr. 31. Klagesagen vil da skulle afgøres af skatteankeforvaltningen. Derforforeslås det, at SKAT ligeledes skal være afskåret fra at genoptage en skatteansættelse efterkulbrintebeskatningsloven, i det omfang skatteankeforvaltningen har taget stilling tilansættelsen.Til § 6Til nr. 1Af lov om det fælles Lønindeholdelsesregister § 7, stk. 2, fremgår det, at klager overadministrationen af Det Fælles Lønindeholdelsesregister kan indbringes for Landsskatteretten.Klage i sådanne sager kan eventuelt blive gjort til såkaldte kontorsager efter regler udstedt imedfør af den foreslåede bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, 1. pkt., jf.lovforslagets § 1, nr. 31. Klagesagen vil da skulle afgøres af skatteankeforvaltningen. Derforforeslås det at indsætte en bestemmelse om, at klagen skal indbringes forskatteankeforvaltningen, hvis den pågældende sag er gjort til en kontorsag.Til § 7Til nr. 1 og 2Pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 3, § 40, stk. 18, og § 41, stk. 13, indeholder reglerom påklage til Landsskatteretten.Klage i sådanne sager kan eventuelt blive gjort til kontorsager efter regler udstedt i medfør afden foreslåede bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr.31. Klagesagen vil da skulle afgøres af skatteankeforvaltningen. Derfor foreslås det atindsætte bestemmelser om, at klagen skal indbringes for skatteankeforvaltningen, hvis denpågældende sag er gjort til en kontorsag.Pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 2, indeholder en regel om, at SKAT skalunderrette om muligheden for at klage til Landsskatteretten. Hvis sagerne er gjort til såkaldtekontorsager efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse iskatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, vil klagesagen skulleafgøres af skatteankeforvaltningen. Derfor foreslås det, at der i disse tilfælde skal underrettesherom.Til § 8

- 71 -Til nr. 1Efter lov om offentligt hasardspil i turneringsform § 25 a kan klager over afgørelser truffet aftilsynsmyndigheden påklages til Landsskatteretten. Det fremgår endvidere atskatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på klager over afgørelsertruffet af tilsynsmyndigheden. Det indebærer, at sådanne sager kan gøres til kontorsager iLandsskatteretten. Endelig fremgår det, at klage til Landsskatteretten ikke har opsættendevirkning.Ved lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, ophævet.Bestemmelsen foreslås erstattet af den nye bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk.3, jf. lovforslagets § 1, nr. 31. Efter denne bestemmelse skal kontorsagerne afgøres afskatteankeforvaltningen.Som konsekvens heraf foreslås det, at tilsynsmyndighedernes afgørelse kan påklages tilLandsskatteretten eller til skatteankeforvaltningen, hvis det følger af regler udstedt i medfør afden foreslåede regel i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, at kompetencen til at afgøresagen er hos skatteankeforvaltningen. Endelig foreslås det, at hverken klager tilLandsskatteretten eller til skatteankeforvaltningen skal have opsættende virkning.Til § 9Til nr. 1Af registreringsafgiftslovens § 25, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at enhver køber, sælger ellerleverandør af køretøjer eller dele til fremstilling af køretøjer efter anmodning skal give SKAT,et motorankenævn eller Landsskatteretten de fornødne oplysninger til brug ved beregning afafgiften.Det foreslås, at listen over myndigheder, der efter bestemmelsen kan anmode om oplysninger,udvides til at omfatte skatteankeforvaltningen. Dette muliggør, at skatteankeforvaltningensom sekretariat for motorankenævnene og Landsskatteretten kan indhente de fornødneoplysninger i forbindelse med visiteringen af sager, i forbindelse med forberedelse af sager,som skal for motorankenævnene eller Landsskatteretten, og at skatteankeforvaltningenligeledes kan indhente de fornødne oplysninger i forbindelse med behandling af sager, hvorskatteankeforvaltningen selv skal træffe afgørelse.Til § 10Til nr. 1Det fremgår af skattekontrollovens § 12, at når der i loven er tillagt SKAT ret til at kræveoplysninger til brug ved skatteansættelsen, tilkommer samme ret Landsskatteretten til brug

- 72 -ved klagebehandlingen.Det foreslås, at samme ret til at kræve oplysninger udvides til også at omfatteskatteankeforvaltningen og skatte-, vurderings- og motorankenævnene. Forslaget skyldes, atdisse klagemyndigheder efter forslaget i lighed med Landsskatteretten træffer endeligeadministrative afgørelser i klagesager. Dermed bør skatteankeforvaltningen og ankenævnenehave samme adgang til at kræve oplysninger som Landsskatteretten. Den foreslåede adgangtil oplysninger gælder såvel til brug i forbindelse med behandlingen af sager, hvor depågældende myndigheder skal træffe afgørelse, som til brug i forbindelse medskatteankeforvaltningens forberedelse af sager, som skal afgøres af de andreklagemyndigheder, og i forbindelse med skatteankeforvaltningens visitering af klager.Til § 11Til nr. 1Efter lov om spil § 50 kan klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden påklages tilLandsskatteretten. Det fremgår endvidere, at skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, findertilsvarende anvendelse på klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden. Det indebærer,at sådanne sager kan gøres til kontorsager i Landsskatteretten.Ved lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, ophævet.Bestemmelsen foreslås erstattet af den nye bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk.3, jf. lovforslagets § 1, nr. 31. Efter denne bestemmelse skal kontorsagerne afgøres afskatteankeforvaltningen.Som konsekvens heraf foreslås det, at spillemyndighedernes afgørelse kan påklages tilLandsskatteretten eller til skatteankeforvaltningen, hvis det følger af regler udstedt i medfør afden foreslåede regel i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, at kompetencen til at afgøresagen er hos skatteankeforvaltningen.Til nr. 2Lov om spil indeholder i §§ 51-54 en række regler om, hvorvidt en klage til Landsskatterettenhar opsættende virkning eller ej. I alle tilfælde bestemmes det samtidig, at Landsskatterettenkan træffe afgørelse om, at klager, som efter lovens udgangspunkt har opsættende virkning,ikke skal have opsættende virkning, eller at klager, som efter lovens udgangspunkt ikke haropsættende virkning, skal have opsættende virkning.Som følge af den foreslåede ændring i § 11, nr. 1, foreslås det, at skatteankeforvaltningen fåren tilsvarende kompetence i de sager, hvor kompetencen til at træffe afgørelse i sagen liggerhos denne.

Til nr. 3Efter stk. 2, 3. pkt., i lov om spil §§ 51, 53 og 54, kan Landsskatterettens afgørelser om, atklager, som efter lovens udgangspunkt ikke har opsættende virkning, alligevel skal haveopsættende virkning (se herom ovenfor i bemærkningerne til § 11, nr. 2), træffes afretspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten.Det foreslås for det første, at angivelsen af, at retspræsidenten kan træffe afgørelsen, udgår afbestemmelsen. Dette er en konsekvens af, at titlen retspræsident i Landsskatteretten foreslåsafskaffet. Se nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12.Som følge af, at sekretariatsbetjeningen af Landsskatteretten foreslås overtaget af den nyeskatteankeforvaltning, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det for det andet, at afgørelsen istedet for at kunne træffes af en kontorchef i Landsskatteretten skal kunne træffes af enkontorchef i skatteankeforvaltningen.Til nr. 4Efter § 55 i lov om spil er der en frist på 3 måneder for at indbringe afgørelser truffet afspillemyndigheden eller Landsskatteretten for domstolene. Det foreslås, at der skal gældesamme frist for at indbringe de afgørelser for domstolene, som skatteankeforvaltningentræffer efter ændringen foreslået i lovforslagets § 11, nr. 1.Til § 12Til nr. 1Efter lov om statsgaranterede studielån § 8 a, stk. 1, kan klager over afgørelser efter loventruffet af Økonomistyrelsen påklages til Landsskatteretten. Det fremgår endvidere, atskatteforvaltningslovens §§ 13 og 40-46 finder tilsvarende anvendelse på klager overafgørelser truffet af Økonomistyrelsen. Det indebærer, at sådanne sager kan gøres tilkontorsager i Landsskatteretten.Efter den foreslåede bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, jf. lovforslagets §1, nr. 31, kan skatteankeforvaltningen fastsætte regler om, at klagesager, som eller ville skulleafgøres af Landsskatteretten, i stedet skal afgøres af skatteankeforvaltningen.Som konsekvens heraf foreslås det, at Økonomistyrelsens afgørelser efter lov omstatsgaranterede studielån kan påklages til Landsskatteretten eller til skatteankeforvaltningen,hvis det følger af regler udstedt i medfør af den foreslåede regel i skatteforvaltningslovens §35 b, stk. 3, at kompetencen til at afgøre sagen er hos skatteankeforvaltningen.

- 74 -Det foreslås endvidere at ændre henvisningen til skatteforvaltningslovens §§ 40-46 om klagertil Landsskatteretten til en henvisning til de foreslåede nye kapitler 13 a og 13 b iskatteforvaltningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, om henholdsvis fælles regler om klage ogklager, hvor skatteankeforvaltningen skal træffe afgørelse, og en henvisning til kapitel 16 omklager, hvor Landsskatteretten træffer afgørelse. Det sikres dermed, at det fortsat er dealmindelige regler om klagemyndigheden, der finder anvendelse.Til § 13Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det under lovforslagets § 1, nr. 31 og37, foreslås at ophæve skatteforvaltningslovens § 38, stk. 2, og stk. 2, 3. pkt., foreslås erstattetaf en ny regel i § 35 a, stk. 2, 2. pkt.Til nr. 2Efter vurderingslovens § 47 kan Skatterådet bestemme, at offentlige myndigheder ogselskaber, fonde, foreninger, selvejende institutioner m.v. er forpligtet til efter anmodning oguden betaling at meddele SKAT de oplysninger, der kan tjene SKAT til vejledning vedudførelse af sit hverv efter vurderingsloven. Det samme gælder efter bestemmelsenoplysninger til Landsskatteretten.Det foreslås, at muligheden for at kræve oplysninger udvides til også at omfatte oplysningertil skatteankeforvaltningen og vurderingsankenævnene. Forslaget skyldes for det første, atbegge disse klagemyndigheder efter forslaget i lighed med Landsskatteretten træffer endeligeadministrative afgørelser i klagesager. For det andet skyldes det, at skatteankeforvaltningenefter lovforslaget § 1, nr. 2, skal fungere som sekretariat for vurderingsankenævnene ogLandsskatteretten, og efter den foreslåede nye bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35, b,stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, skal foretage visiteringen af de indkomne klagesager.Dermed bør skatteankeforvaltningen og vurderingsankenævnene have samme adgang tiloplysninger som Landsskatteretten.Den foreslåede mulighed for at kræve oplysninger foreslås at gælde såvel til brug iforbindelse med behandlingen af sager, hvor de pågældende myndigheder skal træffeafgørelse, som til brug i forbindelse med skatteankeforvaltningens forberedelse af sager, somskal afgøres af de andre klagemyndigheder, og i forbindelse med skatteankeforvaltningensvisitering af klager.Til § 14Til stk. 1

- 75 -Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.Til stk. 2Det foreslås, at loven har virkning for alle klager, som indgives den 1. januar 2014 ellersenere.For så vidt angår klager, som er indgivet senest den 31. december 2014, foreslås det, at disseklager overgår til det foreslåede nye klagesystem, hvis der ikke senest den 31. december 2014er truffet afgørelse vedrørende klagen i et skatte-, vurderings- eller motorankenævn. Sådannesager vil således skulle visiteres af skatteankeforvaltningen efter den foreslåede § 35 b, jf.lovforslagets § 1, nr. 31, og afgøres af den myndighed, som sagen visiteres til.Til stk. 3Uanset, at den nye klagestruktur efter det foreslåede stk. 2 finder anvendelse på klagerindgivet senest den 31. december 2014, hvis der endnu ikke er truffet afgørelse vedrørendeklagen før den 1. januar 2014, foreslås dette ikke at skulle gælde i forhold den foreslåederegel om klagegebyr i skatteforvaltningslovens § 35 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 31.Med den foreslåede regel udvides afgrænsningen af de klager, der skal betales klagegebyr af,til at omfatte klager, hvor ankenævnene eller skatteankeforvaltningen kan træffe afgørelse.Efter de hidtil gældende regler er det alene ved klage til Landsskatteretten, der skal betalesgebyr. Forslaget sikrer, at disse skærpelser af gebyrreglerne ikke finder anvendelse på klager,der er indgivet senest den 31. december 2014.Samtidig foreslås det dog, at de hidtil gældende gebyrregler ved klage til Landsskatteretten iskatteforvaltningslovens § 42 a, stk. 1 og 2, fortsat finder anvendelse på klager, der erindgivet til Landsskatteretten forud for den 1. januar 2014. Det vil sige, at der stadig skalbetales gebyr i disse sager, uanset at gebyret ikke er betalt den 1. januar 2014. Det foreslåsendvidere, at de foreslåede regler om tilbagebetaling af gebyr i den foreslåede § 35 c, stk. 3 og4, i skatteforvaltningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, finder anvendelse på disse gebyrer.Til stk. 4Det foreslås, at Landsskatteretten færdigbehandler klager over afgørelser fra skatte-,vurderings- eller motorankenævnene, som er indgivet senest den 31. december 2014.Tilsvarende foreslås det, at Landsskatteretten færdigbehandler klager over afgørelser somefter de hidtil gældende regler kunne være påklaget til skatteankenævnet, men som klagerenhar valgt at påklage til Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 5, stk. 2, inden den1. januar 2014. På samme måde foreslås det, at Landsskatteretten færdigbehandler sager,senest den 31. december 2014 er påklaget til Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens

- 79 -forretningsorden for skatteankeforvalt-ningen.”§ 5.---Stk. 2.Afgørelser, som kan påklagestil skatteankenævnet efter stk. 1, nr. 2-10, kan efter klagerens valg i stedetpåklages til Landsskatteretten efter §11, stk. 1, nr. 1.Stk. 3.Afgørelser, som er påklaget tilskatteankenævnet efter stk. 1, nr. 2-10,kan efter klagerens valg påklages tilLandsskatteretten efter § 11, stk. 1, nr.1, hvis nævnet ikke har truffet afgø-relse i sagen senest 3 måneder efter, atklagen er modtaget.Stk. 4. En klage over en årsopgørelseindgives til told- og skatteforvaltnin-gen. Dette gælder dog ikke, hvis kla-geren tidligere har modtaget særskiltunderretning om ansættelsen og klagenomfatter forhold heri. Kan told- ogskatteforvaltningen ikke give fuldtmedhold i klagen, og fastholdes kla-gen, videresender forvaltningen klagentil skatteankenævnet eller Landsskatte-retten, jf. stk. 2, sammen med en udta-lelse om sagen. § 36, stk. 2, 2.- 4. pkt.,og § 42, stk. 1, finder tilsvarendeanvendelse på klager, der indgives ef-ter 1. pkt., og klageinstansen træfferafgørelse i forhold til disse bestem-melser.Stk. 5.Skatteministeren kan fastsættenærmere regler om klageadgangen ef-ter stk. 4.§ 6.Vurderingsankenævnene afgørklager over told- og skatteforvaltnin-gens afgørelser efter:1) Lov om vurdering af landets fasteejendomme.2) Ejendomsavancebeskatningslovens§ 8, stk. 1, nr. 3.3.§ 5, stk. 2-5,ophæves, og i stedetindsættes:”Stk. 2.Klager omfattet af stk. 1 skaldog afgøres af Landsskatteretten, hvisskatteankeforvaltningen visiterer sagentil Landsskatteretten efter § 35 b, stk.4, jf. stk. 1, 2. eller 3. pkt., eller stk.5.”

§ 10.---Stk. 2 og 3.---Stk. 4.Hvis et medlem er uenig i en6.I§ 10, stk. 4,udgår: ”og en kopi afafgørelse, der er truffet af det pågæl- protokollatet indsendt til Skatterådet”.dende ankenævn, kan medlemmetkræve sine indvendinger mod afgørel-sen tilført beslutningsprotokollen ogen kopi af protokollatet indsendt tilSkatterådet.Stk. 5 og 6.---Stk. 7.Told- og skatteforvaltningen7.§ 10, stk. 7,ophæves.stiller sekretariatsbistand til rådighedfor ankenævnene. Sekretariatet skal or-ganisatorisk være adskilt fra den øvri-ge told- og skatteforvaltning.§ 11.Landsskatteretten afgør, med-mindre andet er bestemt af skattemini-steren efter § 14, stk. 2, klager over:1) Told- og skatteforvaltningens afgø-8.§ 11, stk. 1, nr. 1,affattes således:relser, bortset fra afgørelser om ”1) Told- og skatteforvaltningens af-forskudsregistrering som nævnt i §gørelser, hvor klagen ikke afgøres5, stk. 1, nr. 1.af skatteankeforvaltningen eller et2) Skatterådets afgørelser.skatteankenævn, et vurderingsan-kenævn eller et motorankenævn.”3) Skatteankenævnenesafgørelser,9.§ 11, stk. 1, nr. 3-5,ophæves.bortset fra afgørelser om forskuds-registrering som nævnt i § 5, stk. 1,nr. 1.4) Vurderingsankenævnenes afgørel-ser.

- 81 -5) Motorankenævnenes afgørelser.Stk. 2.Landsskatteretten afgør sager,som skatteministeren har indbragt forLandsskatteretten efter § 40, stk. 2.Stk. 3. Landsskatteretten afgør i øv-rigt klager, der efter anden lovgivninger henlagt til Landsskatteretten tilafgørelse.§ 12.Landsskatteretten består af enretspræsident, et antal retsformænd, 30andre medlemmer og 4 særligt motor-sagkyndige medlemmer.Stk. 2.Retspræsidenten og retsfor-mændene skal have bestået juridiskkandidateksamen.Stk. 3.---Stk. 4.Ud over de retsmedlemmer,der er nævnt i stk. 3, udnævner skatte-ministeren 4 særligt motorsagkyndigeretsmedlemmer. Af disse medlemmerskal 2 repræsentere bilbranchen og 2Færdselsstyrelsen.Skatteministerenudnævner på samme måde suppleanterfor disse medlemmer.§ 13.For at Landsskatteretten kantræffe en afgørelse, skal mindst 3 rets-medlemmer deltage i afgørelsen. Herafskal mindst én være retspræsidenteneller en retsformand, og mindst 2 skalvære valgt af Folketinget eller ud-nævnt af skatteministeren efter § 12,stk. 3. I tilfælde af stemmelighed erretspræsidentens stemme afgørende.Deltager retspræsidenten ikke, er rets-formandens eller, hvor flere retsfor-mænd deltager, den efter udnævnelseældstes stemme afgørende. I sager,som vedrører registreringsafgiftsloven,skal mindst 3 retsmedlemmer deltage,og heraf skal mindst én være retspræ-sidenten eller en retsformand, mensmindst 2 skal være særligt motorsag-kyndige medlemmer, der er udnævntaf skatteministeren efter § 12, stk. 4.Stk. 2.Uanset stk. 1 kan retspræsi-denten bestemme, at en kontorchef el-

15.§ 13, stk. 1-4,ophæves, og i stedetindsættes:”For at Landsskatteretten kan træffeen afgørelse, skal mindst 3 retsmed-lemmer deltage i afgørelsen. Herafskal mindst én være en retsformand,og mindst 2 skal være valgt af Folke-tinget eller udnævnt af skatteministe-ren efter § 12, stk. 3. I tilfælde af stem-melighed er retsformandens stemmeafgørende. Hvis flere retsformænd del-tager, er den efter udnævnelse ældstesstemme afgørende. I sager, som vedrø-rer registreringsafgiftsloven, skalmindst 3 retsmedlemmer deltage, ogheraf skal mindst én være en retsfor-mand, mens mindst 2 skal være særligtmotorsagkyndige medlemmer, der erudnævnt af skatteministeren efter § 12,stk. 4.Stk. 2.Uanset stk. 1 kan skatteanke-forvaltningen bestemme, at en kontor-

- 82 -ler en fuldmægtig i Landsskatterettenskal deltage i afgørelsen af en klage. Isådanne tilfælde har den pågældendesamme beføjelser som en retsformand.Er voteringen ikke enstemmig, overgårklagen dog til behandling efter regler-ne i stk. 1.Stk. 3.Uanset stk. 1 kan retspræsi-denten fastsætte regler om, at klagerover visse nærmere angivne typer afafgørelser truffet af told- og skattefor-valtningen skal afgøres uden medvir-ken af retsmedlemmer som nævnt i §12, stk. 3. Hvis særlige omstændighe-der ved en påklaget afgørelse taler for,at klagen afgøres under medvirken afretsmedlemmer efter stk. 1, kan rets-præsidenten bestemme en sådan be-handling af klagen uanset regler fastsatefter 1. pkt.Stk. 4.Uanset stk. 1 kan afgørelsevedrørende afvisning af en indkommetklage eller afgørelse om genoptagelseefter § 46 af en påkendt klage træffesaf retspræsidenten, en retsformand el-ler en kontorchef i Landsskatteretten.Stk. 5.---§ 14.Der gælder følgende kompe-tencebegrænsninger:2) Told- og skatteforvaltningen kanikke træffe afgørelse i en sag, i detomfang Skatterådet, Landsskatteret-ten, et skatteankenævn, et vurde-ringsankenævn eller et motoranke-nævn har taget stilling til sagen, jf.dog § 27, stk. 3, og § 32, stk. 3.3) ---4) Skatterådet kan ikke træffe afgørel-se i en sag, i det omfang Landsskat-teretten har taget stilling til sagen.Stk. 2 og 3.---§ 15 a.Skatteministeren kan fastsæt-te regler, hvorefter et ankenævn ogLandsskatteretten kan få elektroniskadgang til oplysninger om fysiske ogjuridiske personer, der er registreretchef eller en ansat i skatteankeforvalt-ningen skal deltage i afgørelsen af enklage. I sådanne tilfælde har den på-gældende samme beføjelser som enretsformand. Er voteringen ikke en-stemmig, overgår klagen dog til be-handling efter reglerne i stk. 1.Stk. 3.Uanset stk. 1 kan afgørelsevedrørende afvisning af en indkommetklage eller afgørelse om genoptagelseefter § 35 f af en påkendt klage træffesaf en retsformand eller en kontorchef iskatteankeforvaltningen.”Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

- 83 -hos told- og skatteforvaltningen, hvisoplysningerne er nødvendige for be-handlingen af en klage.§ 19.---Stk. 1-4.---Stk. 5.Kravet efter stk. 1-3 om udar-bejdelse af en sagsfremstilling oghøring, før der træffes en afgørelse,gælder dog ikke følgende typer afafgørelser:1) Afgørelser, der kan påklages tilskatteankenævn, jf. § 5.2) Afgørelser, der kan påklages til vur-deringsankenævn, jf. § 6.3) Afgørelser, hvis en klage heroverefterlandsskatteretspræsidentensbestemmelse efter § 13, stk. 3, 1.pkt., skal afgøres uden deltagelse aflæge retsmedlemmer.4) Afgørelser, hvis en klage heroverefter skatteministerens bestemmelseefter § 14, stk. 2, ikke afgøres afskatteankenævn, vurderingsanke-nævn eller Landsskatteretten.5) Afgørelser om bindende svar, jf. §21, bortset fra bindende svar, derafgives af Skatterådet efter § 21,stk. 4.6) Afgørelser, der kan påklages til mo-torankenævn, jf. § 7.

19.§ 19, stk. 5,affattes således:”Stk. 5.Kravet efter stk. 1-3 om ud-arbejdelse af en sagsfremstilling oghøring, før der træffes en afgørelse,gælder dog ikke følgende typer af af-gørelser:1) Afgørelser, hvis klage herover kanafgøres af et skatteankenævn, jf. §5, stk. 1.2) Afgørelser, hvis klage herover kanafgøres af et vurderingsankenævn,jf. § 6, stk. 1.3) Afgørelser, hvis klage herover kanafgøres af et motorankenævn, jf. §7, stk. 1.4) Afgørelser, hvis en klage heroverefter regler udstedt i medfør af § 35b, stk. 3, kan afgøres af skatteanke-forvaltningen.5) Afgørelser, hvis klage herover kanafgøres af Landsskatteretten, jf. §35 b, stk. 1, 2. eller 3. pkt., stk. 3, 2.pkt., eller stk. 5.6) Afgørelser, hvis en klage heroverefter skatteministerens bestemmelseefter § 14, stk. 2, ikke afgøres afskatteankeforvaltningen, et skatte-ankenævn, et vurderingsankenævnet motorankenævn eller Landsskat-teretten.7) Afgørelser om bindende svar, jf. §21, bortset fra bindende svar, der af-gives af Skatterådet efter § 21, stk.4.8) Afgørelser om revisorerklæringspå-læg efter skattekontrollovens § 3 B,stk. 8.”20.I§ 20, stk. 4, 2. pkt.,og§ 33, stk.1, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4, stk. 4og5, 1. pkt.,og3-5,ændres ”§ 38, stk. 1”til: ”§ 35 a, stk. 2”.

- 84 -foretage en ejendomsvurdering, dermed urette ikke er foretaget som led iden almindelige vurdering. I sådannetilfælde tilkommer de rettigheder, derfølger af stk. 1-3, ejendommens ejerog andre, der har en væsentlig, direkteretlig interesse i vurderingens resultat,jf. § 38, stk. 1.§ 33.En klageberettiget, jf. § 38, stk.1, som kan godtgøre, at en vurderinger foretaget på et fejlagtigt grundlagsom følge af fejlagtig eller manglenderegistrering af ejendommens grundare-al, bygningsareal, planforhold eller lig-nende faktiske forhold, kan anmodetold- og skatteforvaltningen om genop-tagelse senest den 1. maj i det fjerde årefter udløbet af det kalenderår, hvorden fejlagtige vurdering første gang erforetaget. Den klageberettigede skalsamtidig over for told- og skattefor-valtningen dokumentere, at vurderin-gen er foretaget på et fejlagtigt grund-lag. Beløbsmæssige vurderingsskønforetaget på et korrekt grundlag kanikke genoptages.Stk. 2.---Stk. 3.Told- og skatteforvaltningenkan efter anmodning fra en klageberet-tiget, jf. § 38, stk. 1, eller af egen driftekstraordinært genoptage en vurderingefter udløbet af den frist, der er nævnt istk. 1, hvis det konstateres, at vurde-ringen er foretaget på et fejlagtigtgrundlag, jf. stk. 1, eller hvis vurderingved en fejl ikke er foretaget. Det er enbetingelse for genoptagelse af en fore-taget vurdering, at genoptagelsen vilresultere i en ændring af ejendomsvær-dien eller grundværdien med mindst15 pct. Beløbsmæssige vurderingsskønforetaget på et korrekt grundlag kanikke genoptages.Stk. 4.Told- og skatteforvaltningenkan efter anmodning fra en klageberet-tiget, jf. § 38, stk. 1, eller af egen driftekstraordinært genoptage en vurdering

- 85 -uanset den frist, der er nævnt i stk. 1,hvis hidtidig praksis endeligt under-kendes ved en dom eller ved en ken-delse fra Landsskatteretten, eller hvisen praksisændring i andre tilfælde of-fentliggøres af Skatteministeriet.Stk. 5.Anmodning om genoptagelseefter stk. 3 og 4 skal indgives til told-og skatteforvaltningen, senest 6 måne-der efter at den klageberettigede, jf. §38, stk. 1, har fået kendskab til detforhold, der begrunder en genoptagel-se. Anmodninger efter stk. 4 kan dogaltid indgives inden for den frist, der ernævnt i stk. 1. Ved anmodning omgenoptagelse efter stk. 3 og 4 skal denklageberettigede samtidig over fortold- og skatteforvaltningen dokumen-tere, at vurderingen er foretaget på etfejlagtigt grundlag.Stk. 6-8.---§ 21.---Stk. 2 og 3.---Stk. 4.Told- og skatteforvaltningen21.§ 21, stk. 4, nr. 3,affattes således:skal forelægge en anmodning om et ”3) svaret angår fortolkning af væsent-bindende svar for Skatterådet til afgø-lig betydning for ny lovgivning el-relse, jf. § 2, stk. 2, hvisler væsentlig fortolkning af lov-1) og 2) ---givning i øvrigt,”.3) svaret angår fortolkning af nylovgivning,4) og 5) ---Stk. 5.---§ 27.Uanset fristerne i § 26 kan enansættelse af indkomst- eller ejen-domsværdiskat foretages eller ændresefter anmodning fra den skattepligtigeeller efter told- og skatteforvaltningensbestemmelse, hvis:1)-5) ---6) Skatterådet udnytter sin kompeten-22.§ 27, stk. 1, nr. 6,ophæves.ce efter § 2, stk. 3, til at ændre enNr. 7 og 8 bliver herefter nr. 6 og 7.skatteankenævnsafgørelse. Det erdog en betingelse, at den skatteplig-tige senest 3 måneder efter skatte-ankenævnets afgørelse er underret-tet om, at afgørelsen er udtaget til

- 86 -ændring.7) Hidtidig praksis er endeligt under-kendt ved en dom, en landsskatte-retskendelse eller ved en praksisæn-dring er offentliggjort af Skattemi-nisteriet. I disse tilfælde kan genop-tagelse foretages til gunst for denskattepligtige fra og med det ind-komstår, der har været til prøvelse iden første sag, der resulterede i enunderkendelse af praksis, eller fraog med det indkomstår, der erpåbegyndt, men endnu ikke udløbet3 år forud for underkendelsen afpraksis.8) ---Stk. 2.---Stk. 3.Et forhold i en ansættelse afindkomst- eller ejendomsværdiskatkan, hvis den skattepligtige ikke udta-ler sig imod ansættelsen, ændres aftold- og skatteforvaltningen af degrunde, der er nævnt i stk. 1, selv omskatteankenævnet, Skatterådet ellerLandsskatteretten tidligere har truffetafgørelse om forholdet.Stk. 4 og 5.---§ 32.---Stk. 1 og 2.---Stk. 3.Et forhold i opgørelsen af etafgiftstilsvar eller godtgørelsen af af-gift kan, hvis den afgiftspligtige hen-holdsvis den godtgørelsesberettigedeikke udtaler sig imod ændringen, æn-dres af de grunde, der er nævnt i stk. 1,af told- og skatteforvaltningen, selvom Skatterådet eller Landsskatterettentidligere har truffet afgørelse om for-holdet.§ 32.Uanset fristerne i § 31 kan etafgiftstilsvar eller en godtgørelse afafgift fastsættes eller ændres efter an-modning fra den afgiftspligtige hen-holdsvis den godtgørelsesberettigedeeller efter told- og skatteforvaltningensbestemmelse, hvis:

- 87 -1) Hidtidig praksis er endeligt under-kendt ved en dom, en landsskatte-retskendelse eller ved en praksisæn-dring offentliggjort af Skattemini-steriet. I disse tilfælde kan genopta-gelse foretages til gunst for den af-giftspligtige fra og med den afgifts-periode, der er helt eller delvis sam-menfaldende med den afgiftsperio-de, der var til prøvelse i den førstesag, der resulterede i underkendelseaf praksis, eller den afgiftsperiode,der er påbegyndt, men endnu ikkeudløbet, 3 år forud for underkendel-sen af praksis. Tilsvarende kan gen-optagelse ske til gunst for den godt-gørelsesberettigedevedrørendegodtgørelse af afgift, der kunne væ-re gjort gældende fra og med dettidspunkt, der var til prøvelse i denførste sag, der resulterede i under-kendelse af praksis, eller 3 år forudfor underkendelsen af praksis.2)-4) ---Stk. 2 og 3.---§ 32 a.Told- og skatteforvaltningenkan ikke ændre en afgørelse om regi-strering af et køretøj, senere end 6 må-neder efter at afgørelsen er truffet. Ef-ter fristen i 1. pkt. kan afgørelsen dogændres i følgende tilfælde:1) Hvis hidtidig praksis er endeligt un-derkendt ved en dom, en landsskat-teretskendelse eller en praksisæn-dring offentliggjort af Skattemini-steriet. Afgørelser, der er truffet førden afgørelse, der var til prøvelse iden sag, der resulterede i underken-delse af praksis, kan dog ikke æn-dres.2)-5) ---Stk. 2.---25.I§ 32, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,ændres”landsskatteretskendelse” til: ”afgørel-se fra skatteankeforvaltningen ellerLandsskatteretten”.

§ 33.---Stk. 2 og 3.---Stk. 4.Told- og skatteforvaltningenkan efter anmodning fra en klageberet-tiget, jf. § 38, stk. 1, eller af egen driftekstraordinært genoptage en vurderinguanset den frist, der er nævnt i stk. 1,hvis hidtidig praksis endeligt under-kendes ved en dom eller ved en ken-delse fra Landsskatteretten, eller hvisen praksisændring i andre tilfældeoffentliggøres af Skatteministeriet.Stk. 5-7.---Stk. 8.Genoptagelse efter stk. 4 til-lægges skattemæssig virkning fra tids-punktet for den vurdering, der har væ-ret udtaget til prøvelse i den første sag,der resulterede i en underkendelse afpraksis, henholdsvis fra det tidspunkt,hvor praksisændringen bliver gælden-de. I tilfælde, hvor genoptagelse somfølge af endelig underkendelse af hid-tidig praksis ved dom eller kendelsefra Landsskatteretten er til ugunst forandre ejendomme end den, som dom-men eller kendelsen vedrører, tillæg-ges genoptagelsen for sådanne ejen-dommes vedkommende skattemæssigvirkning for vurderinger foretaget efterdet tidspunkt, hvor genoptagelse findersted.§ 35.Skatteministeren kan på sitsagsområde fastsætte regler om, athenvendelser til og fra told- og skatte-forvaltningen skal være i elektroniskform (digital kommunikation), og her-under fravige formkrav i lovgivningen,der er til hinder for digital kommuni-kation.Stk. 2 og 3.---Stk. 4.Skatteministeren kan fastsættenærmere regler om digital kommuni-kation med told- og skatteforvaltnin-gen, herunder om anvendelse af digital

- 89 -signatur. Meddelelser fra told- og skat- ringsankenævnene,teforvaltningen, der indeholder fortro- motorankenævnene eller Landsskatte-lige oplysninger, skal krypteres eller retten”.sikres på anden forsvarlig måde.Stk. 5.En digital meddelelse ansesfor at være kommet frem, når den kangøres tilgængelig for told- og skatte-forvaltningen henholdsvis den skatte-pligtige eller indberetningspligtige.31.Efter § 35 indsættes iafsnit IIIførkapitel 14:”Kapitel 13 aFælles regler om klage§ 35 a.Medmindre skatteministerenhar bestemt andet efter § 14, stk. 2,skal klage indgives til skatteankefor-valtningen over afgørelser truffet aftold- og skatteforvaltningen eller Skat-terådet og over afgørelser truffet af an-dre myndigheder, og som efter andenlovgivning er henlagt til afgørelse iLandsskatteretten eller skatteankefor-valtningen efter regler udstedt i medføraf § 35 b, stk. 3.Stk. 2.En klage kan indgives af en-hver, der har en væsentlig, direkte ogindividuel retlig interesse i den afgø-relse, der klages over. Klage omfattetaf § 6, stk. 1, kan dog indgives af eje-ren af ejendommen og af andre, derhar en væsentlig, direkte, retlig interes-se i vurderingens resultat. Klagen skalvære skriftlig og begrundet, og den af-gørelse, der påklages, skal følge medklagen. Klagen skal være modtaget iskatteankeforvaltningen senest 3 må-neder efter modtagelsen af den afgø-relse, der klages over. Ved klage overde almindelige vurderinger eller om-vurderinger efter vurderingslovens §§1 eller 3 skal klagen dog være modta-get senest den 1. juli i året efter vurde-ringsåret, medmindre skatteministerenfastsætter en længere frist.Stk. 3.Før en klage afgøres, kanskatteankeforvaltningen eller den myn-

- 90 -dighed, der skal træffe afgørelse i kla-gesagen efter § 35 b, indhente en udta-lelse om klagen fra den myndighed,der har truffet afgørelsen. Skatteanke-forvaltningen eller den myndighed, derskal træffe afgørelse i sagen, fastsætteren frist for afgivelse af udtalelsen.Hvis den myndighed, der har truffetafgørelsen, på grundlag af klagen fin-der anledning til at give fuldt medholdi klagen, kan den genoptage og ændreafgørelsen, hvis klageren er enig deri.For klager omfattet af § 6, stk. 1, og §7, stk. 1, klager omfattet af lov om ind-drivelse af gæld til det offentlige § 17,stk. 1, og klager over årsopgørelser,medmindre klageren tidligere harmodtaget særskilt underretning om an-sættelsen, og klagen omfatter forholdderi, kan den myndighed, der hartruffet afgørelsen genoptage og ændreafgørelsen, hvis klageren er enig deri.Stk. 4.Klagen afvises af skatteanke-forvaltningen, hvis den indgives efterudløbet af fristen i stk. 2. Skatteanke-forvaltningen kan se bort fra en frist-overskridelse, hvis særlige omstændig-heder taler derfor.Stk. 5.Hvis en klage er udformet el-ler begrundet på en sådan måde, at denikke kan tjene som grundlag for visite-ringen af sagen eller sagens videre be-handling, kan skatteankeforvaltningengive klageren en frist til at udbedremangelen. Hvis klageren ikke udbed-rer mangelen inden fristens udløb, af-viser skatteankeforvaltningen klagen.§ 35 b.En klage over en afgørelseomfattet af § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, eller§ 7, stk. 1, afgøres af henholdsvis etskatteankenævn, et vurderingsanke-nævn eller et motorankenævn. Hvis enaf betingelserne i § 21, stk. 4, nr. 1-5,er opfyldt, skal klagen dog afgøres afLandsskatteretten. Endvidere kan enklage visiteres til Landsskatteretten,hvis klagen udspringer af samme for-

- 91 -hold som en sag, der verserer ved ellersamtidigt visiteres til Landsskatteret-ten.Stk. 2.Øvrige klager afgøres afLandsskatteretten.Stk. 3.Uanset stk. 2 kan skatteanke-forvaltningen fastsætte regler om, atvisse nærmere angivne typer af afgø-relser, bortset fra afgørelser truffet afSkatterådet, skal afgøres af skatteanke-forvaltningen. Stk. 1, 2. og 3. pkt., fin-der tilsvarende anvendelse.Stk. 4.Skatteankeforvaltningen fore-tager visitering af klager, jf. stk. 1-3.En visitering kan senere ændres afskatteankeforvaltningen, hvis der end-nu ikke er truffet afgørelse vedrørendeklagen, og det konstateres, at sagen ef-ter reglerne i stk. 1 eller 3 skal ellerkan afgøres af en anden myndighedend den, sagen tidligere har været visi-teret til.Stk. 5.Vurderer skatteankeforvalt-ningen, at en klage i et skatteanke-nævn, et vurderingsankenævn eller etmotorankenævn er eller vil blive af-gjort med et åbenbart ulovligt resultat,og er afgørelsen endnu ikke meddeltklageren, kan skatteankeforvaltningenomvisitere klagen, så den skal videre-behandles i og afgøres af Landsskatte-retten. Efter omstændighederne kanskatteankeforvaltningen inden omvisi-tering til Landsskatteretten fastsætte enfrist med henblik på yderligere belys-ning af sagen. Hvis skatteankeforvalt-ningen efter udløbet af den fastsattefrist fortsat vurderer, at klagen er ellervil blive afgjort med et åbenbart ulov-ligt resultat, og er afgørelsen endnu ik-ke meddelt klageren, omvisiterer skat-teankeforvaltningen klagen, så denskal viderebehandles i og afgøres afLandsskatteretten.§ 35 c.Ved klage omfattet af § 35 a,stk. 1, betales et gebyr på et grundbe-løb på 300 kr. (2010-niveau). Grund-

- 92 -beløbet reguleres efter personskattelo-vens § 20. Skatteministeren kan fast-sætte nærmere regler om betalingen afbeløbet, herunder om fristen for be-taling. Der skal dog ikke betales forklage over følgende afgørelser:1) Afgørelser vedrørende aktindsigt ef-ter offentlighedsloven eller forvalt-ningsloven eller indsigtsret efterpersondataloven.2) Afgørelser efter lov om inddrivelseaf gæld til det offentlige.Stk. 2.Hvis beløbet ikke indbetalesrettidigt eller ikke indbetales inden enfrist, som skatteankeforvaltningen fast-sætter, betragtes klagen som bortfal-det.Stk. 3.Det indbetalte beløb tilbage-betales til klageren i følgende tilfælde:1) Hvis klagen afvises.2) Hvis klageren får helt eller delvismedhold i klagen eller ved en efter-følgende domstolsprøvelse af klage-myndighedens afgørelse.3) Hvis en genoptagelsesanmodningimødekommes af told- og skattefor-valtningen som følge af, at hidtidigpraksis er endeligt underkendt veden dom, en afgørelse fra skatteanke-forvaltningen, et skatteankenævn, etvurderingsankenævn, et motoranke-nævn eller Landsskatteretten ellerved en praksisændring, der er of-fentliggjort af Skatteministeriet.Stk. 4.Beløbet tilbagebetales ikke ifølgende tilfælde:1) Hvis klagen indbringes for domsto-lene efter § 48, stk. 2.2) Hvis klagen tilbagekaldes, medmin-dre tilbagekaldelsen sker i forbin-delse med, at den myndighed, derhar truffet den påklagede afgørelse,genoptager sagen.§ 35 d.Klageren har adgang til atudtale sig ved et møde med skattean-keforvaltningen.Stk. 2.Skatteankeforvaltningen kan

- 93 -anmode den myndighed, der har truffetden påklagede afgørelse, om at værerepræsenteret ved mødet.Stk. 3.Skatteankeforvaltningen, etvurderingsankenævn og Landsskatte-retten kan tilkalde sagkyndige til atyde bistand ved afgørelsen af en klageover en vurdering af fast ejendom.§ 35 e.Afgørelser truffet af skattean-keforvaltningen, et skatteankenævn, etvurderingsankenævn, et motoranke-nævn eller Landsskatteretten kan ikkeindbringes for anden administrativmyndighed.§ 35 f.Den myndighed, der har truf-fet afgørelse i en klagesag, kan efteranmodning fra klageren genoptage ensag, myndigheden har afgjort ellerafvist, når der forelægges myndighe-den oplysninger, som ikke tidligere harværet fremme under sagen, uden atdette kan lægges klageren til last, ogdet skønnes, at de nye oplysningerkunne have medført et væsentligt an-det udfald af afgørelsen, hvis de havdeforeligget tidligere.Stk. 2.Den myndighed, der har truf-fet afgørelse i en klagesag, kanimødekomme en anmodning om gen-optagelse, selv om betingelserne i stk.1 ikke er opfyldt, hvis myndighedenskønner, at ganske særlige omstændig-heder taler derfor.Stk. 3.Reglerne om betaling og tilba-gebetaling i § 35 c anvendes tilsvaren-de i disse sager.Kapitel 13 bKlage, hvor skatteankeforvaltningentræffer afgørelse§ 35 g.Skatteankeforvaltningen kan,forinden den afgør en klage, anmodetold- og skatteforvaltningen om at ud-arbejde en sagsfremstilling under an-

§ 36.En klage til skatteankenævnet33.§ 36, stk. 1-4,ophæves.kan indgives af enhver, der har enStk. 5-8 bliver herefter stk. 1-4.væsentlig, direkte og individuel retliginteresse i den afgørelse, der klagesover.Stk. 2.En klage til skatteankenævnetskal indgives skriftligt og begrundet tilskatteankenævnet. Klagen skal væremodtaget i skatteankenævnet senest 3måneder efter modtagelsen af denafgørelse, der klages over. Klagenafvises, hvis den indgives efter udløbetaf fristen. Skatteankenævnet kan dogse bort fra en fristoverskridelse, hvissærlige omstændigheder taler derfor.Stk. 3.Forinden skatteankenævnetafgør en klage, skal det indhente enudtalelse om klagen fra told- og skatte-forvaltningen. Udtalelsen skal afgivesinden 14 dage. Hvis told- og skattefor-valtningen anmoder om det, og hvisomstændighederne ved den påklagedeafgørelse taler derfor, kan skatteanke-nævnet dog give en længere frist.Stk. 4.Hvis told- og skatteforvalt-ningen på grundlag af klagen finderanledning til at genoptage afgørelsen,kan told- og skatteforvaltningen, hvisklageren er enig deri, genoptage afgø-relsen.Stk. 5.---Stk. 6.Ved høringen efter stk. 5 skal34.I§ 36, stk. 6,der bliver stk. 2,der oplyses om, at sagens parter i øv- ændres ”stk. 5” til: ”stk. 1”.rigt har ret til at udtale sig skriftligt el-ler mundtligt over for skatteankenæv-net. Skatteankenævnet kan, hvis udta-lelsen ikke er afgivet inden for en ri-

- 95 -melig tid, fastsætte en frist for afgivel-se af udtalelsen.Stk. 7 og 8.---§ 37.Skatteankenævnet kan efter an-35.§ 37ophæves.modning fra en part genoptage en sag,der er påkendt eller afvist af skattean-kenævnet, når der forelægges nævnetoplysninger, som ikke tidligere harværet fremme under sagen, og detskønnes, at de nye oplysninger villehave medført et væsentligt ændret ud-fald af afgørelsen, hvis de havde fore-ligget tidligere. De nye oplysningerskal forelægges nævnet inden for en affølgende frister:1) Fristen efter § 26, stk. 2, jf. § 27,for fremsættelse af en anmodningom genoptagelse.2) Fristen efter § 42, stk. 1, for indgi-velse af klage over skatteankenæv-nets afgørelse til Landsskatteretten,eller inden Landsskatterettens be-handling af sagen er afsluttet.3) Fristen efter § 48, stk. 3, for ind-bringelse af sagen for en domstol i1. instans, eller inden dennes be-handling af sagen er afsluttet.4) Fristen for anke eller kære af sagentil en domstol i 2. instans, eller in-den denne domstols behandling afsagen er afsluttet.5) Fristen for ansøgning om tredjein-stansbevilling, eller inden Højeste-rets behandling af sagen er afsluttet.Stk. 2.Skatteankenævnet kan imøde-komme en anmodning om genoptagel-se, selv om betingelserne i stk. 1 ikkeer opfyldt, hvis ganske særlige om-stændigheder taler derfor.36.Overskriften tilkapitel 15affattessåledes:Klage til vurderingsankenævnet”Klage, hvor vurderingsankenævnettræffer afgørelse”§ 38.En klage til vurderingsanke-37.§ 38, stk. 1-3,ophæves.nævnet kan indgives af ejeren af denStk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.faste ejendom og af andre, der har en

- 96 -væsentlig, direkte retlig interesse ivurderingens resultat.Stk. 2.Klagen skal indgives skriftligtog begrundet til told- og skatteforvalt-ningen. Klagen skal være modtaget itold- og skatteforvaltningen senest 3måneder efter modtagelsen af denafgørelse, der klages over. Ved dealmindelige vurderinger eller omvur-deringer efter vurderingslovens § 1 el-ler § 3 skal klagen dog være modtagetsenest den 1. juli i året efter vurde-ringsåret, medmindre skatteministerenfastsætter en længere frist. Klagenafvises, hvis den indgives efter udløbetaf fristen. Vurderingsankenævnet kandog se bort fra en fristoverskridelse,hvis særlige omstændigheder talerderfor.Stk. 3.Hvis told- og skatteforvaltnin-gen på grundlag af klagen finder an-ledning til at genoptage afgørelsen,kan told- og skatteforvaltningen, hvisklageren er enig deri, genoptage afgø-relsen. I andre tilfælde videresendertold- og skatteforvaltningen klagen tilvurderingsankenævnet sammen meden udtalelse om klagen.Stk. 4.---Stk. 5.Ved høringen efter stk. 4 skal38.I§ 38, stk. 5,der bliver stk. 2,der oplyses om, at sagens parter i øv- ændres ”stk. 4” til: ”stk. 1”.rigt har ret til at udtale sig skriftligt el-ler mundtligt over for vurderingsanke-nævnet. Vurderingsankenævnet kan,hvis udtalelsen ikke er afgivet indenfor en rimelig tid, fastsætte en frist forafgivelse af udtalelsen.Stk. 6-9.---39.I§ 38indsættes efter stk. 5, derbliver stk. 2, som nyt stykke:”Stk. 3.Er der klaget over en afgø-relse som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1, ogskal vurderingsankenævnet træffe af-gørelse i sagen, kan told- og skattefor-valtningen indbringe andre afgørelserefter vurderingsloven vedrørende ejen-dommen, der er en følge af klagen, forvurderingsankenævnet, der påkenderdisse afgørelser i forbindelse med kla-

- 97 -gen.”Stk. 6-9 bliver herefter stk. 4-7.§ 39.Vurderingsankenævnet kan40.§ 39ophæves.efter anmodning fra en part genoptageen sag, der er påkendt eller afvist afvurderingsankenævnet, hvis der fore-lægges nævnet oplysninger, som ikketidligere har været fremme undersagen, og det skønnes, at de nye oplys-ninger ville have medført et væsentligtændret udfald af afgørelsen, hvis dehavde foreligget tidligere. De nye op-lysninger skal forelægges nævnetinden for en af følgende frister:1) Fristen efter § 33, stk. 2, forfremsættelse af anmodning omgenoptagelse.2) Fristen efter § 42, stk. 1, for indgi-velse af klage over vurderingsanke-nævnets afgørelse til Landsskatte-retten, eller inden Landsskatteret-tens behandling af sagen er afslut-tet.3) Fristen efter § 48, stk. 3, for ind-bringelse af sagen for en domstol i1. instans, eller inden dennes be-handling af sagen er afsluttet.4) Fristen for anke eller kære af sagentil en domstol i 2. instans, ellerinden denne domstols behandling afsagen er afsluttet.5) Fristenforansøgningomtredjeinstansbevilling, eller indenHøjesterets behandling af sagen erafsluttet.Stk. 2.Vurderingsankenævnet kanimødekomme en anmodning om gen-optagelse, selv om betingelserne i stk.1 ikke er opfyldt, hvis ganske særligeomstændigheder taler derfor.41.Overskriften tilkapitel 15 aaffattes således:Klage til motorankenævnet”Klage, hvor motorankenævnet træfferafgørelse”§ 39 a.En klage til motorankenæv-42.§ 39 a, stk. 1-3,ophæves.net kan indgives af enhver, der har enStk. 4-8 bliver herefter stk. 1-5.

- 98 -væsentlig, direkte og individuel retliginteresse i den afgørelse, der klagesover.Stk. 2.Klagen skal indgives skriftligtog begrundet til told- og skatteforvalt-ningen. Klagen skal være modtaget itold- og skatteforvaltningen senest 3måneder efter modtagelsen af denafgørelse, der klages over. Klagenafvises, hvis den indgives efter udløbetaf fristen. Motorankenævnet kan dogse bort fra en fristoverskridelse, hvissærlige omstændigheder taler derfor.Stk. 3.Hvis told- og skatteforvaltnin-gen på grundlag af klagen finder an-ledning til at genoptage afgørelsen,kan told- og skatteforvaltningen gen-optage afgørelsen, hvis klageren erenig deri. I andre tilfælde videresendertold- og skatteforvaltningen klagen tilmotorankenævnet sammen med enudtalelse om klagen.Stk. 4.---Stk. 5.Ved høringen efter stk. 4 skal43.I§ 39 a, stk. 5,der bliver stk. 2,der oplyses om, at sagens parter i øv- ændres ”stk. 4” til: ”stk. 1”.rigt har ret til at udtale sig skriftligt el-ler mundtligt over for motorankenæv-net. Motorankenævnet kan, hvisudtalelsen ikke er afgivet inden for enrimelig frist, fastsætte en frist forafgivelse af udtalelsen.Stk.6-8. ---§ 39 b.Motorankenævnet kan efter44.§ 39 bophæves.anmodning fra en part genoptage ensag, der er påkendt eller afvist af mo-torankenævnet, hvis der forelæggesnævnet oplysninger, som ikke tidligerehar været fremme under sagen, og detskønnes, at de nye oplysninger villehave medført et væsentligt ændret ud-fald af afgørelsen, hvis de havde fore-ligget tidligere. De nye oplysningerskal forelægges nævnet inden for en affølgende frister:1) Fristen efter § 31, stk. 2, for frem-sættelse af anmodning om genopta-gelse.

- 99 -2) Fristen efter § 42, stk. 1, for indgi-velse af klage over motorankenæv-nets afgørelse til Landsskatteretten,eller inden Landsskatterettens be-handling af sagen er afsluttet.3) Fristen efter § 48, stk. 3, for ind-bringelse af sagen for en domstol i1. instans, eller inden dennes be-handling af sagen er afsluttet.4) Fristen for anke eller kære af sagentil en domstol i 2. instans, eller in-den denne domstols behandling afsagen er afsluttet.5) Fristen for ansøgning om tredjein-stansbevilling, eller inden Højeste-rets behandling af sagen er afsluttet.Stk. 2.Motorankenævnet kan imøde-komme en anmodning om genopta-gelse, selv om betingelserne i stk. 1 ik-ke er opfyldt, hvis ganske særlige om-stændigheder taler derfor.45.Overskriften tilkapitel 16affattessåledes:”Klage, hvor Landsskatteretten træfferafgørelse”46.§ 40, stk. 1,ophæves.Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

§ 40.En klage til Landsskatterettenkan indgives af enhver, der har en væ-sentlig, direkte og individuel retliginteresse i den afgørelse, der klagesover. En klage over en afgørelse, derkan påklages til vurderingsankenævnefter § 6, stk. 1, nr. 1, kan indgives afde i § 38, stk. 1, nævnte.Stk. 2.Skatteministeren kan indbrin-ge en afgørelse truffet af Skatterådet,der indeholder en stillingtagen til etEU-retligt spørgsmål, for Landsskatte-retten til prøvelse. Anmodningen ombehandling i Landsskatteretten skalvære modtaget i Landsskatterettensenest 1 måned fra dateringen af denafgørelse, der ønskes behandlet.Bestemmelserne i § 42, stk. 2, og §§43-47 finder tilsvarende anvendelse.Den eller de, der har været part i sagenfor Skatterådet, stilles som en klagerved Landsskatterettens behandling af

§ 41.En ansættelse af indkomst-49.§§ 41-42 aophæves.eller ejendomsværdiskat kan påklages,når den klageberettigede mener, at derforeligger et eller flere af følgendeforhold:1) Denpågældendeerikkeskattepligtig.2) Ansættelsen er ugyldig på grund afformelle fejl.3) Indkomsten eller ejendomsværdiener ansat forkert.4) Skatten er beregnet forkert, eller ettil skatteberegningen knyttet tillæg,gebyr el.lign. er beregnet forkerteller pålagt med urette.5) Ansættelsen er uvirksom, fordi detafledte skattekrav var forældet påtidspunktetforansættelsensforetagelse.6) Underskud og tab, der kun kanmodregnes i skattepligtig indkomstfra kilder af samme art, somunderskuddet eller tabet vedrører,er ansat forkert.§ 42.Klagen skal være modtaget iLandsskatteretten senest 3 månederefter modtagelsen af den afgørelse, derklages over. Klagen afvises, hvis denindgives efter udløbet af fristen.Landsskatteretten kan dog se bort fraen fristoverskridelse, hvis særlige om-stændigheder taler derfor.Stk. 2.Klage til Landsskatterettenskal ske skriftligt. Den afgørelse, derpåklages, skal følge med klageskrivel-sen i original eller kopi. Er der udar-bejdet en sagsfremstilling til brug for

- 101 -afgørelsen, skal også sagsfremstillin-gen følge med klageskrivelsen i origi-nal eller kopi. Klagen skal angive, påhvilke punkter afgørelsen anses forurigtig, og begrundelsen herfor. Doku-menter, som ønskes anvendt som be-vis, skal følge med klageskrivelsen ioriginal eller kopi.Stk. 3.Hvis en klage er udformet el-ler begrundet på en sådan måde, at denikke kan tjene som grundlag for sagensvidere behandling, kan Landsskatteret-ten give klageren en frist til at udbedremangelen. Det samme gælder, hvisden påklagede afgørelse og en udarbej-det sagsfremstilling ikke følger medklageskrivelsen. Hvis klageren ikkeudbedrer mangelen inden fristens ud-løb, afvises klagen.§ 42 b.Landsskatteretten kan, forin-den den afgør en klage af følgende ty-per, anmode told- og skatteforvaltnin-gen om at udarbejde en sagsfremstil-ling under anvendelse af § 19, stk. 2,ligesom retten kan anmode told- ogskatteforvaltningen om at sende sags-fremstillingen til udtalelse hos klagerefter § 19, stk. 3, 1. pkt.:1) Klager som nævnt i § 5, stk. 2.50.§ 42 b, nr. 1,affattes således:”1) Klager, der afgøres af Landsskatte-retten efter § 35 b, stk. 1, 2. eller3. pkt., eller stk. 3, 2. pkt.”2) Klager, der efter bestemmelse af51.§ 42 b, nr. 2,ophæves.landsskatteretspræsidenten efter §Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.13, stk. 3, 1. pkt., skal afgøres udendeltagelse af læge retsmedlemmer.3) og 4) ---

§ 43.

Klageren har adgang til at udta-52.§ 43ophæves.le sig ved et møde.Stk.2.Landsskatteretten kan anmodeden myndighed, der har truffet den på-klagede afgørelse, om at være repræ-senteret ved mødet.Stk. 3.Landsskatteretten kan tilkaldesagkyndige til at yde bistand ved afgø-

- 102 -relsen af en klage over en vurdering affast ejendom.§ 44.Klageren kan anmode om at få53.§ 44, stk. 1, 2. pkt.,ophæves.lejlighed til at udtale sig mundtligt forretten under et retsmøde. Klageren kandog ikke anmode om retsmøde i sager,som efter § 13, stk. 3, 1. pkt., skalafgøres uden deltagelse af lægeretsmedlemmer. Klageren kan på ethvilket som helst tidspunkt frafalde enanmodning om retsmøde.Stk. 2 og 3.---§ 46.Landsskatteretten kan efter an-54.§ 46ophæves.modning fra klageren genoptage ensag, der er afgjort eller afvist af Lands-skatteretten, når der forelægges rettenoplysninger, som ikke tidligere harværet fremme under sagen, uden atdette kan lægges klageren til last, ogdet skønnes, at de nye oplysningerkunne have medført et væsentligt an-det udfald af afgørelsen, hvis de havdeforeligget tidligere.Stk. 2.Landsskatteretten kan imøde-komme en anmodning om genopta-gelse, selv om betingelserne i stk. 1 ik-ke er opfyldt, hvis retten skønner, atganske særlige omstændigheder talerderfor.Stk. 3.Reglerne om betaling i § 42 a,anvendes tilsvarende i disse sager.§ 47.Retsplejelovens § 343 om ad-gang til at kræve syn og skøn udmeldtved de almindelige domstoles foran-staltning finder tilsvarende anvendelse,når sagen er indbragt for skatteanke-nævnet eller Landsskatteretten, ellernår Skatterådet efter § 4, stk. 3, har til-ladt, at der afholdes syn og skøn i ensag, der forelægges for rådet til afgø-relse. Der kan dog ikke afholdes synog skøn i følgende sager:1) Sageromefterprøvelseafpassivposter efter boafgiftslovens §13 a.55.I§ 47, stk. 1,ændres ”er indbragtfor skatteankenævnet” til: ”er påklagetog skal afgøres af skatteankeforvalt-ningen, et skatteankenævn”.

- 103 -2) Sager om vurdering af fastejendom.3) Sager om registrering af køretøjer.Stk. 2.Skatteankenævnet, Landsskat-teretten eller Skatterådet kan fastsætteen frist, inden for hvilken sagens parteller parter og den myndighed, hvis af-gørelse sagen vedrører, skal tage stil-ling til, om der begæres syn og skøn isagen.Stk. 3.Hvis en part begærer syn ogskøn, udsætter skatteankenævnet,Landsskatteretten eller Skatterådet be-handlingen af sagen, indtil klagerenefter modtagelsen af skønserklæringenmeddeler vedkommende myndighed,hvorvidt sagen opretholdes. I sammeperiode er 6-måneders-fristen efter §48, stk. 2, suspenderet.Stk. 4.---§ 49.Spørgsmål, som er afgjort afLandsskatteretten, kan skatteministe-ren indbringe for domstolene senest 3måneder efter, at Landsskatteretten hartruffet afgørelse.

58.§ 49affattes således:”§ 49.Spørgsmål, som er afgjort afskatteankeforvaltningen, et skatteanke-nævn, et vurderingsankenævn, et mo-torankenævn eller Landsskatteretten,kan Skatteministeriet indbringe fordomstolene senest 3 måneder efter, atden pågældende klageinstans har truf-fet afgørelse.”59.§ 52, stk. 2og3,affattes således:”Stk. 2.Godtgørelsen er på 100 pct.af de godtgørelsesberettigede udgifter,hvis udgifterne ifølge regning skal be-tales eller er betalt i anledning af, atskatteministeren indbringer en skatte-rådsafgørelse for Landsskatteretten, jf.§ 40, stk. 1, at skatteministeren ind-bringer en afgørelse for domstolene ef-ter § 49, eller at Skatteministeriet an-ker en dom til højere instans. Godtgø-relsen efter 1. pkt. ydes kun til dæk-ning af de godtgørelsesberettigede ud-gifter, som afholdes til sagens behand-ling ved henholdsvis Landsskatterettenog den pågældende domstolsinstans.Stk. 3.Skatteankeforvaltningen, et

§ 52.---Stk. 2.Godtgørelsen er på 100 pct. afde godtgørelsesberettigede udgifter,hvis udgifterne ifølge regning skal be-tales eller er betalt i anledning af, attold- og skatteforvaltningen forelæggeren afgørelse truffet af et skatteanke-nævn for Skatterådet til ændring, jf. §2, stk. 3, eller skatteministeren ind-bringer en skatterådsafgørelse forLandsskatteretten, jf. § 40, stk. 2, ellerSkatteministeriet indbringer en lands-skatteretsafgørelse for domstolene el-ler Skatteministeriet anker en dom tilhøjere instans. Godtgørelsen efter 1.pkt. ydes kun til dækning af de godt-gørelsesberettigede udgifter, som af-holdes til sagens behandling ved hen-

- 104 -holdsvis Skatterådet, Landsskatteret-ten, og den pågældende domstolsin-stans.Stk. 3.Skatteankenævnet, Landsskat-teretten eller Skatterådet kan bestem-me, at udgifter, der er eller vil bliveafholdt til syn og skøn efter § 47 i ensag for myndigheden, skal godtgøresfuldt ud. Afgørelse af, om sådanneudgifter skal godtgøres fuldt ud, kantræffes af1) retspræsidenten, en retsformandellerenkontorchefiLandsskatteretten eller2) told- og skatteforvaltningen somsekretariat for Skatterådet ellerskatteankenævnet.Stk. 4.---skatteankenævn, Landsskatteretten el-ler Skatterådet kan bestemme, at ud-gifter, der er eller vil blive afholdt tilsyn og skøn efter § 47 i en sag formyndigheden, skal godtgøres fuldt ud.Afgørelse af, om sådanne udgifter skalgodtgøres fuldt ud, kan træffes af1) en retsformand eller en kontorchef iskatteankeforvaltningensomsekretariat for Landsskatteretten,2) told- og skatteforvaltningen somsekretariat for Skatterådet,3) skatteankeforvaltningensomsekretariat for skatteankenævnet,eller4) skatteankeforvaltningen.”

§ 54.Godtgørelsesberettigede er føl-gende udgifter, når de ifølge regningskal betales eller er betalt:1) ---2) Retsafgifter bortset fra beløbet til60.I§ 54, stk. 1, nr. 2,ændres ”§ 42Landsskatteretten som nævnt i § 42, a” til: ”§ 35 c”.stk. 4.3)-6) ---Stk. 2.---§ 55.Godtgørelse ydes i følgendetilfælde:1) Ved klage til skatteankenævnet61.§ 55, stk. 1, nr. 1,ophæves, og ieller til Landsskatteretten.stedet indsættes:”1) Ved klage, hvor et skatteankenævneller Landsskatteretten træffer af-gørelse.2) Ved klage, hvor skatteankeforvalt-ningen træffer afgørelse efter reg-ler udstedt i medfør af § 35 b, stk.3.”Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.2) Ved Landsskatterettens behandlingaf en sag, som skatteministeren harindbragt efter § 40, stk. 2.3) Ved en anmodning til skatteanke-nævnet eller Landsskatteretten omgenoptagelse af vedkommende62.I§ 55, stk. 1, nr. 2,der bliver nr. 3,ændres ”§ 40, stk. 2” til: ”§ 40, stk. 1”.63.I§ 55, stk. 1, nr. 3,der bliver nr. 4,indsættes efter ”anmodning til”: ”skat-teankeforvaltningen,”.

- 106 -Stk. 2.Klager over andre af spille-myndighedens afgørelser om tilbage-kaldelse af tilladelser til udbud af spilend nævnt i stk. 1 har ikke opsættendevirkning. Landskatteretten kan dogtillægge en klage opsættende virkning,hvis særlige omstændigheder talerderfor. Landsskatterettens afgørelsekan træffes af retspræsidenten, enretsformand eller en kontorchef iLandsskatteretten.§ 39.Klager over spillemyndighe-dens afgørelser om tilbagekaldelse afgodkendelsen af en bestyrer, jf. § 12,stk. 4, har opsættende virkning, med-mindre Landsskatteretten bestemmerandet.§ 40.Klager over spillemyndighe-dens afgørelser om, at et medlem afbestyrelsen eller direktionen skal ud-træde, på grund af at medlemmet eridømt bøde eller foranstaltninger efterkriminallov for Grønland, der begrun-der nærliggende fare for misbrug afadgangen til at arbejde med spil, jf. §8, stk. 6, har opsættende virkning,medmindre Landsskatteretten bestem-mer andet.Stk. 2.Klager over spillemyndighe-dens afgørelser om, at et medlem afbestyrelsen eller direktionen skaludtræde, på grund af at medlemmethar forfalden gæld til det offentlige,der overstiger 100.000 kr., har ikkeopsættende virkning. Landsskatterettenkan dog tillægge en klage opsættendevirkning, hvis særlige omstændighedertaler derfor. Landsskatterettens afgø-relse kan træffes af retspræsidenten, enretsformand eller en kontorchef iLandsskatteretten.§ 41.Afgørelser truffet af spillemyn-4.I§ 41indsættes efter ”spillemyndig-digheden eller Landsskatteretten kan heden”: ”, skatteankeforvaltningen”.ikke indbringes for domstolene, senereend 3 måneder efter at afgørelsen er3.I§ 38, stk. 2, 3. pkt.,og§ 40, stk. 2,3. pkt.,ændres ”retspræsidenten, enretsformand eller en kontorchef iLandsskatteretten” til: ”en retsformandeller en kontorchef i skatteankeforvalt-ningen”.

- 107 -truffet. Finder indbringelse ikke stedinden for tidsfristen, er afgørelsen en-delig.§3I lov nr. 1333 af 19. december 2008om inddrivelse af gæld til det offentli-ge, som ændret ved § 2 i lov nr. 252 af30. marts 2011, § 21 i lov nr. 551 af18. juni 2012 og § 2 i lov nr. 593 af18. juni 2012, foretages følgende æn-dring:§ 17.Klager over restanceinddrivel-sesmyndighedens afgørelser om ind-drivelse af fordringer m.v., herunderom kravets eksistens og størrelse, nårspørgsmålet herom vedrører restance-inddrivelsesmyndighedens administra-tion, kan indbringes for Landsskat-teretten, medmindre andet er bestemt ilovgivningen. Klagen skal indgivesskriftligt til restanceinddrivelsesmyn-digheden og skal være modtaget senest3 måneder efter modtagelsen af den af-gørelse, der klages over. Der kan dogses bort fra en fristoverskridelse, hvissærlige omstændigheder taler derfor.Hvis restanceinddrivelsesmyndighedenpå grundlag af klagen finder anledningdertil, kan restanceinddrivelsesmyn-digheden genoptage sagen. Kan restan-ceinddrivelsesmyndigheden ikke givefuldt medhold i klagen, og dennefastholdes, videresender restance-inddrivelsesmyndigheden klagen tilLandsskatteretten sammen med en ud-talelse om sagen.Stk. 2.---1.§ 17, stk. 1,affattes således:”Klager over restanceinddrivelses-myndighedens afgørelser om inddri-velse af fordringer m.v., herunder omkravets eksistens og størrelse, nårspørgsmålet herom vedrører restance-inddrivelsesmyndighedens administra-tion, kan indbringes for Landsskatte-retten, medmindre andet er bestemt ilovgivningen eller regler udstedt imedfør af skatteforvaltningslovens §35 b, stk. 3. Klagen skal indgivesskriftligt til skatteankeforvaltningen ogskal være modtaget senest 3 månederefter modtagelsen af den afgørelse, derklages over. Der kan dog ses bort fraen fristoverskridelse, hvis særlige om-stændigheder taler derfor.”

- 108 -den foreløbige skatteansættelse efter §45, stk. 3, og §§ 48, 50-53 og 55træffes af told- og skatteforvaltningen.Stk. 2.Told- og skatteforvaltningensafgørelser kan påklages til skatteanke-nævnet, hvis afgørelser ikke kan ind-bringes for Landsskatteretten.§5I lov om ansættelse og opkrævningm.v. af skat ved kulbrinteindvinding,jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 20.september 2011, som ændret ved § 3 ilov nr. 513 af 7. juni 2006, foretagesfølgende ændring:§ 3.---Stk. 2.Told- og skatteforvaltningen1.I§ 3, stk. 2, 2. pkt.,ændres ”i enkan af egen drift eller på begæring fra kendelse” til: ”eller skatteankeforvalt-den skattepligtige tage en tidligere af ningen i en afgørelse”.told- og skatteforvaltningen foretagenskatteansættelse op til fornyet behand-ling og eventuel ændring. Told- ogskatteforvaltningen kan ikke ændre enansættelse i det omfang, Landsskatte-retten i en kendelse har taget stilling tilansættelsen. Forinden told- og skatte-forvaltningen foretager ændring af enansættelse, skal der gives den skatte-pligtige lejlighed til at ytre sig skrift-ligt eller ved mundtlig forhandling.Der skal i underretningen til den skat-tepligtige om den ændrede ansættelsegives oplysning om begrundelsen fordenne og vejledning om klageadgan-gen.§6I lov om Det Fælles Lønindeholdel-sesregister, jf. lovbekendtgørelse nr.601 af 19. august 1998, som ændretbl.a. ved § 41 i lov nr. 430 af 6. juni2005 og § 15 i lov nr. 404 af 8. maj2006 og senest ved lov nr. 252 af 30.marts 2011, foretages følgende æn-dring:§ 7.---Stk. 2.Klager over administratio-1.I§ 7, stk. 2,indsættes efter ”Lands-nen af Det Fælles Lønindeholdelsesre- skatteretten”: ”eller for skatteankefor-

- 109 -gister kan indbringes for Landsskatte- valtningen efter regler udstedt i medføraf skatteforvaltningslovens § 35 b, stk.retten.3”.§7I pensionsafkastbeskatningsloven,jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 22.februar 2011, som ændret senest ved §16 i lov nr. 1380 af 23. december2012, foretages følgende ændringer:§ 27.---Stk. 2.Told- og skatteforvaltningenunderretter den, der har indsendt opgø-relsen, om eventuelle ændringer afskatten og om begrundelsen for æn-dringen samt om adgangen til at klagetil Landsskatteretten. Er der tale omændring af skatten for pensionsordnin-ger, der er nævnt i § 1, stk. 1, videre-sender forsikringsselskabet m.v. med-delelsen til den skattepligtige, inden 4uger efter at forsikringsselskabet m.v.har modtaget underretning om ændrin-gen af skatten.Stk. 3.Anser en skattepligtig pen-sionsberettiget den af forsikringssel-skabet m.v. foretagne opgørelse af be-skatningsgrundlaget eller beregning afskatten for urigtig, kan den skatteplig-tige indbringe spørgsmålet for Lands-skatteretten senest 3 måneder eftermodtagelsen af underretning efter §§21 og 22 og § 23, stk. 1. Denpensionsberettigede skal vedlægge enerklæring fra forsikringsselskabet m.v.om beregningen af skatten og anføre,på hvilke punkter den pensionsberetti-gede mener at skatten er opgjort for-kert, og forsikringsselskabet m.v.skommentarer hertil.Stk. 4 og 5.---§ 40.---Stk. 2-17.---Stk. 18.Forsikringsselskabet m.v.skal, senest 8 uger efter at told- ogskatteforvaltningen har udbetalt belø-1.I§ 27, stk. 2, 1. pkt., § 40, stk. 18, 3.pkt.,og§ 41, stk. 13, 3. pkt.,indsættesefter ”Landsskatteretten”: ”eller tilskatteankeforvaltningen efter reglerudstedt i medfør af skatteforvaltnings-lovens § 35 b, stk. 3”.

- 110 -bet til forsikringsselskabet m.v., under-rette den pensionsberettigede om belø-bet. 1. pkt. finder ikke anvendelse,hvis den pensionsberettigede er omfat-tet af stk. 3, 4 og 6. Anser en pensions-berettiget den beregning eller fordelingaf kompensationsbeløbet, som forsik-ringsselskabet m.v. har foretaget, forurigtig, kan den pensionsberettigedeindbringe spørgsmålet for Landsskat-teretten, senest 3 måneder efter at denpensionsberettigede har modtaget un-derretning om beløbet. Den pensions-berettigede skal vedlægge en erklæringfra forsikringsselskabet m.v. omberegningen og fordelingen af kom-pensationsbeløbet og anføre, på hvilkepunkter den pensionsberettigede menerat kompensationsbeløbet er opgjortforkert, og forsikringsselskabet m.v.skommentarer hertil.Stk. 19-22. ---§ 41.---Stk. 2-12.---Stk. 13.Forsikringsselskabet m.v.skal, senest 8 uger efter at told- ogskatteforvaltningen har udbetalt belø-bet til forsikringsselskabet m.v. under-rette den pensionsberettigede om kom-pensationsbeløbet. 1. pkt. gælder ikkefor pensionsinstitutter, for så vidt an-går pensionsberettigede omfattet afstk. 1 og 2. Anser en pensionsberet-tiget den beregning eller fordeling afkompensationsbeløbet, som forsik-ringsselskabet m.v. har foretaget, forurigtig, kan den pensionsberettigedeindbringe spørgsmålet for Landsskatte-retten, senest 3 måneder efter at denpensionsberettigede har modtaget un-derretning om beløbet. Den pensions-berettigede skal vedlægge en erklæringfra forsikringsselskabet m.v. om be-regningen og fordelingen af kompen-sationsbeløbet og anføre, på hvilkepunkter den pensionsberettigede menerat kompensationsbeløbet er opgjort

- 111 -forkert, og forsikringsselskabet m.v.skommentarer hertil.Stk. 14-17.---§8I lov nr. 1504 af 27. december 2009om offentligt hasardspil i turnerings-form, som ændret ved § 12 i lov nr.718 af 25. juni 2010, § 70 i lov nr. 848af 1. juli 2010 og § 10 i nr. 277 af 27.marts 2012, foretages følgende æn-dring:§ 25 a.Klager over afgørelser truffetaf tilsynsmyndigheden kan påklages tilLandsskatteretten. Skatteforvaltnings-lovens § 13, stk. 3, finder tilsvarendeanvendelse på klager over afgørelsertruffet af tilsynsmyndigheden. Klagertil Landsskatteretten har ikke opsæt-tende virkning.«1.§ 25 aaffattes således:”§25 a.Klager over afgørelser truf-fet af tilsynsmyndigheden kan påkla-ges til Landsskatteretten eller til skat-teankeforvaltningen efter regler ud-stedt i medfør af skatteforvaltningslo-vens § 35 b, stk. 3. Klager efter 1. pkt.har ikke opsættende virkning.”§9I registreringsafgiftsloven, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 615 af 7. juni 2012,som ændret ved § 11 i lov nr. 924 af18. september 2012, § 9 i lov nr. 1553af 21. december 2012 og § 2 i lov nr.1396 af 23. december 2012, foretagesfølgende ændring:§ 25.Told- og skatteforvaltningen1.I§ 25, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efterkan forlange ethvert køretøj fremstillet ”told- og skatteforvaltningen,”: ”skat-til eftersyn, for så vidt det skønnes teankeforvaltningen,”.nødvendigt af afgiftsmæssige grunde.Enhver køber, sælger eller leverandøraf køretøjer eller dele til fremstilling afkøretøjer skal efter anmodning givetold- og skatteforvaltningen, et motor-ankenævn eller Landsskatteretten defornødne oplysninger til brug ved be-regning af afgiften. Enhver bruger afmotorkøretøjer omfattet af § 3 a, stk.1, 3, 4 eller 9, § 3 b, stk. 1, og § 3 c,stk. 1, skal efter anmodning give told-og skatteforvaltningen de nødvendigeoplysninger til brug ved beregningen

§ 11I lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil,som ændret ved § 51 i lov nr. 223 af22. marts 2011 og § 39 i lov nr. 277 af27. marts 2012, foretages følgendeændringer:§ 50.Klager over afgørelser truffetaf spillemyndigheden kan påklages tilLandsskatteretten. Lov om skattefor-valtning § 13, stk. 3, finder tilsvarendeanvendelse på klager over afgørelsertruffet af spillemyndigheden.1.§ 50affattes således:”§ 50.Klager over afgørelser truffetaf spillemyndigheden kan påklages tilLandsskatteretten eller til skatteanke-forvaltningen efter regler udstedt imedfør af skatteforvaltningslovens §35 b, stk. 3.”2.I§ 51, stk. 1, § 51, stk. 2, 2. pkt., §52, § 53, stk. 1, § 53, stk. 2, 2. pkt., §54, stk. 1,og§ 54, stk. 2, 2. pkt.,ind-sættes efter ”Landsskatteretten”: ”ellerskatteankeforvaltningen”.3.I§ 51, stk. 2, 3. pkt., § 53, stk. 2, 3.pkt.,og§ 54, stk. 2, 3. pkt.,ændres”retspræsidenten, en retsformand elleren kontorchef i Landsskatteretten” til:”en retsformand eller en kontorchef iskatteankeforvaltningen”.

- 113 -Landsskatteretten.§ 52.Klager over spillemyndighe-dens afgørelser om tilbagekaldelse afgodkendelser af en bestyrer eller ansat,jf. § 38, stk. 4, eller § 39, stk. 4, haropsættende virkning,medmindreLandsskatteretten bestemmer andet.§ 53.Klager over spillemyndighe-dens afgørelser om tilbagekaldelse afgodkendelse af en repræsentant, pågrund af at repræsentanten er dømt foret strafbart forhold, der begrunder nær-liggende fare for misbrug af adgangentil at arbejde med spil, eller ikke læn-gere har bopæl eller er etableret her ilandet, jf. § 30, stk. 3, har opsættendevirkning, medmindre Landsskatteret-ten bestemmer andet.Stk. 2.Klager over spillemyndighe-dens afgørelser om tilbagekaldelse afgodkendelse af en repræsentant, pågrund af at repræsentanten har forfal-den gæld til det offentlige, der oversti-ger 100.000 kr., har ikke opsættendevirkning. Landsskatteretten kan dogtillægge en klage opsættende virkning,hvis særlige omstændigheder taler der-for. Landsskatterettens afgørelse kantræffes af retspræsidenten, en retsfor-mand eller en kontorchef i Landsskat-teretten.§ 54.Klager over spillemyndighe-dens afgørelser om, at medlemmer afbestyrelsen eller direktionen skal ud-træde, på grund af at medlemmet erdømt for et strafbart forhold, der be-grunder nærliggende fare for misbrugaf adgangen til at arbejde med spil, jf.§ 28, stk. 2, har opsættende virkning,medmindre Landsskatteretten bestem-mer andet.Stk. 2.Klager over spillemyndighe-dens afgørelser om, at medlemmer afbestyrelsen eller direktionen skal ud-træde, på grund af at medlemmet har

- 114 -forfalden gæld til det offentlige, deroverstiger 100.000 kr., har ikke opsæt-tende virkning. Landsskatteretten kandog tillægge en klage opsættende virk-ning, hvis særlige omstændigheder ta-ler derfor. Landsskatterettens afgørelsekan træffes af retspræsidenten, en rets-formand eller en kontorchef i Lands-skatteretten.§ 55.Domstolsprøvelse af afgørelser4.I§ 55, 1. pkt.,indsættes efter ”spil-truffet af spillemyndigheden eller lemyndigheden”: ”, skatteankeforvalt-Landsskatteretten kan ikke indbringes ningen”.for domstolene, senere end 3 månederefter at afgørelsen er truffet. Finderindbringelse ikke sted inden for tids-fristen, er afgørelsen endelig.§ 12I lov om statsgaranterede studielån,jf. lovbekendtgørelse nr. 1240 af 22.oktober 2007, som ændret ved § 118 ilov nr. 1336 af 19. december 2008,foretages følgende ændring:§ 8 a.Landsskatteretten afgør klagerover Økonomistyrelsens afgørelser ef-ter denne lov. Skatteforvaltningslovens§ 13 om Landsskatterettens virke og§§ 40-46 om klager til Landsskatteret-ten finder tilsvarende anvendelse.Stk. 2.---1.§ 8 a, stk. 1,affattes således:”Landsskatteretten afgør klager overØkonomistyrelsens afgørelser efterdenne lov, medmindre andet følger afregler udstedt i medfør af skattefor-valtningslovens § 35 b, stk. 3. Skatte-forvaltningslovens § 13 om Landsskat-terettens virke og kapitlerne 13 a, 13 bog 16 om klager finder tilsvarende an-vendelse.”

- 115 -§ 40.Told- og skatteforvaltningen1.I§ 40, stk. 1,ændres ”§ 38, stk. 2, 3.offentliggør resultatet af den alminde- pkt.,” til: ”§ 35 a, stk. 2, 2. pkt.,”.lige ejendomsvurdering senest 1 må-ned før udløbet af klagefristen efterskatteforvaltningslovens § 38, stk. 2, 3.pkt., for de almindelige vurderinger.Stk. 2.---§ 47.Skatterådet kan bestemme, at2.I§ 47, 2. pkt.,indsættes efter ”op-offentlige myndigheder og selskaber, lysninger til”: ”skatteankeforvaltnin-fonde, foreninger, selvejende instituti- gen, vurderingsankenævnene og”.oner m.v. efter anmodning er forpligtettil uden betaling at meddele told- ogskatteforvaltningen de oplysninger, derkan tjene dem til vejledning ved udfø-relse af deres hverv. Det samme gæl-der oplysninger til Landsskatteretten.Vægrer nogen sig ved at meddele debegærede oplysninger, kan told- ogskatteforvaltningen om fornødentfremtvinge meddelelse af oplysnin-gerne ved pålæg af daglige bøder.§ 14Stk. 1.Loven træder i kraft den 1.januar 2014.Stk. 2.Loven har virkning for klager,som indgives den 1. januar 2014 ellersenere, eller som er indgivet tidligere,og hvorom et skatteankenævn, et vur-deringsankenævn, et motorankenævneller Landsskatteretten før denne datoendnu ikke har truffet afgørelse.Stk. 3.Uanset stk. 2 finder skattefor-valtningslovens § 35 c alene anvendel-se på klager, som indgives den 1. janu-ar 2014 eller senere. Er klage indgivettil Landsskatteretten senest den 31. de-cember 2014, finder skatteforvalt-ningslovens § 42 a, stk. 1 og 2, jf. lov-bekendtgørelse nr. 175 af 23. februar2011, og skatteforvaltningslovens § 35c, stk. 3-4, dog anvendelse uanset 1.pkt.Stk. 4.Landsskatteretten færdigbe-handler afgørelser fra skatteankenæv-nene, vurderingsankenævnene og mo-torankenævnene, som senest den 31.