Vedlagt fremsendes samlenotat vedrørende dagsordenspunkter, som skønnes atvedrøre Folketingets Skatteudvalg:1. Præsentation af det irske formandskabs arbejdsprogram- Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke2. Europæisk semester: Kommissionens Vækstundersøgelse 2013- Udveksling af synspunkterKOM(2012)0750, KOM(2012)07523. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 13.-14. december 2012- Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke4. Meddelelse og handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen afskattesvig og skatteunddragelse- PræsentationKOM(2012)07225. Bemyndigelse af forstærket samarbejde om afgift på finansielletransaktioner- (Evt.) rådsbeslutningKOM (2012)06316. Revision af direktiv om investeringsinstitutter mv. (UCITS V)- Tidlig forelæggelseKOM(2012)03507. Forordning om dokumenter med central information ominvesteringsprodukter (PRIPs)- Tidlig forelæggelseKOM(2012)0352side 2

Dagsordenspunkt 1: Præsentation af det irske formandskabs arbejdsprogram

Resumé

Irland varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2013. Det irske formandskab ventesat fremlægge sit arbejdsprogram for ECOFIN. Det sker på mødet den 22. januar 2013.Det irske ECOFIN-arbejdsprogram er endnu ikke offentliggjort.

Baggrund

Irland har EU-formandskabet i 1. halvår af 2013. Det irske formandskab ventes påECOFIN den 22. januar 2013, som det er normal praksis, at præsentere sit arbejds-program. Præsentationen ventes efterfulgt af en drøftelse af formandskabets arbejds-program og prioriteter.Det irske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN er endnu ikke offentliggjort, menventes offentliggjort snarest. Centrale prioriteter for det irske formandskab ventes atvære fortsat håndtering af den økonomiske og finansielle krise i Europa, herunderarbejdet med tiltag, der adresserer gældskrisen og understøtter økonomisk og finan-siel stabilitet samt vækst og jobskabelse. Det irske arbejdsprogram forventes på etforeløbigt grundlag særligt at vedrøre de nedenfor nævnte sagsområder. Der henvisesi øvrigt til bilag 1 for en oversigt over verserende sager i ECOFIN.

Indhold

Økonomisk-politisk samarbejdeDet irske formandskab ventes at prioritere arbejdet med at styrke ØMU’en i opfølgningpå mødet i Det Europæiske Råd den 13.-14. december 2012. DER-formanden ventespå DER i juni 2013 i samarbejde med kommissionsformanden og efter konsultationermed medlemslandene at præsentere en tidsbunden køreplan for en styrkelse afØMU’en.Køreplanen vil vedrøre følgende:Koordination af større nationale reformer.Den sociale dimension af ØMU’en.Kontrakter vedr. styrket konkurrenceevne og vækst.Solidaritetsmekanismer der kan understøtte kontraktbaserede vækst- og kon-kurrenceevnetiltag.

banktilsyn og de videre drøftelser om bankunionen. På det ekstraordinære ECOFINden 12. december 2012 blev der opnået et kompromis om det fælles tilsyn og enighedom ændring af forordningen om den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA). Sagenskal nu forhandles med Europa-Parlamentet, som er medlovgiver fsva. EBA-forslagetog som skal høres fsva. tilsynsforslaget. ECOFIN-formandskabet ventes løbende atgøre status for sagen i Rådet.Det forventes også, at Irland vil prioritere at opnå et snarligt kompromis mellem Rådetog Europa-Parlamentet om de reviderede regler om kapitalkrav.Det irske formandskab formodes også at prioritere de allerede fremlagte forslag omrevision af direktivet om indskydergarantiordninger og direktivforslaget om afvikling afnødlidende banker. Det forventes, at formandskabet vil arbejde for at opnå enighed iRådet inden udgangen af marts 2013 og enighed med Europa-Parlamentet inden juni2013, jf. konklusionerne fra DER den 13.-14. december. Kommissionen forventesderefter at fremsætte sit forslag om en fælles afviklingsordning for lande i den fællestilsynsmekanisme, der er en del af bankunionen.Formandskabet ventes desuden at søge at nå fremskridt i sagen om revision af direk-tivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID/MiFIR) og i sagen om OmnibusII. Muligheden for direkte rekapitaliseringer af banker forventes også at være en priori-tet i det irske arbejdsprogram for ECOFIN. Den europæiske stabilitetsmekanisme(ESM) skal således, efter en almindelig afgørelse, have mulighed for at rekapitaliserebanker direkte, når et effektivt fælles tilsyn er etableret. Der skal hurtigst muligt i førstesemester af 2013 aftales en operationel ramme herfor, herunder definition af eksiste-rende aktiver på bankernes balancer (legacy assets).Skatte- og afgiftssagerDet irske formandskab ventes at sætte flere forslag vedr. skat og afgifter på dagsor-denen. Blandt andet forventes formandskabet at forsøge at opnå en politisk aftaleomforslaget om ændring af EU’s energibeskatningsdirektiv og gøre status i sagen omen fælles konsolideret selskabsskattebase (CCCTB). Derudover ventes formandska-bet at søge at opnå fremskridt om forslaget til ændring af rentebeskatningsdirektivet,herunder mandat til Kommissionen om at indlede forhandlinger med tredjelande(Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino) om tilsvarende ændringeraf EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande. Desuden forventes det irske for-mandskab at forsøge at opnå fremskridt i forhandlingerne om det forstærkede samar-bejde om en afgift på finansielle transaktioner (FTT).Andre sagerDet irske formandskab ventes desuden at arbejde for vedtagelse af et nyt eksterntlånemandat for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for perioden 2014-2020.Kommissionen ventes at fremsætte forslag herom i starten af 2013.ECOFIN vil desuden under irsk formandskab skulle forberede og følge op på møder iDER, forberede fælles EU input og holdninger til G20-møder for finansministre ogcentralbankchefer, evt. drøfte ændring af IMF’s kvoteformel, drøfte sager vedr. EU’sbudget mv.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om formandskabets arbejdsprogram forECOFIN.

Gældende dansk ret ogforslagets konsekvenser herfor

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæssigekonsekvenser for Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Dekonkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår 2013 vil imidlertid kunne havestatsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-ser. De konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår 2013 vil imidlertid kunnehave samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdningRegeringen ventes at kunne støtte det irske formandskabs arbejdsprogram og priorite-ter. Holdninger til de konkrete sager fastlægges efter de normale procedurer, efter-hånden som sagerne måtte blive aktuelle.Andre landes holdningerEU-landene ventes at kunne støtte det irske formandskabs arbejdsprogram for ECO-FIN i 1. halvår af 2013.

Det irske formandskabsDet irske formandskab vil præsentere sit arbejdsprogram for detarbejdsprogram for ECOFIN økonomiske og finansielle område ved ECOFIN den 22. januar2012Styrket budgetdisciplin foreurolandene (”two-packen”)Kommissionen fremsatte d. 23. november 2011 forslag til to for-ordninger (den såkaldte ”two-pack”) om styrket budgetdisciplinfor eurolandene:dels et forslag til forordning vedr. budgetplaner,koordinering af finanslovproces og styrket overvågning af lande iStabilitets- og Vækstpagtens underskudsprocedure (EDP-proceduren) og dels et forslag til forordning vedr. styrket over-vågning af eurolande, der oplever alvorlige finansielle vanskelig-heder. Der blev opnået politisk enighed om Rådets generelleindstilling under det danske EU-formandskab på ECOFIN d. 21.februar 2012, men Europa-Parlamentet opnåede først et politiskforhandlingsmandat på plenarforsamlingen d. 13. juni. Trialogfor-handlinger blev indledt d. 11. juli under cypriotisk formandskab.Der sigtes efter en endelig aftale snarest muligt under irsk for-mandskab. ECOFIN ventes at skulle drøftes sagen.Styrkelse af det økonomiske Det Europæiske Råds (DER) formand Herman van Rompuysamarbejde i EUfremlagde forud for DER d. 28-29. juni 2012 den såkaldte ”ØMU-rapport” vedrørende muligheder for at styrke den økonomiske ogmonetære union. Rapporten indeholder en række overordnedeovervejelser om en styrkelse af hhv. samarbejdet på det finan-sielle område (jf. forslag knyttet til ”bankunion” omtalt nedenfor),de finanspolitiske rammer, øvrig økonomisk–politisk koordinationsamt demokratisk legitimitet gennem styrkede mekanismer forinvolvering af nationale parlamenter og Europa-Parlamentet.På DER d. 13.-14. december 2012 enedes man på baggrund afen endelig rapport om at vende tilbage til drøftelser af konkreteforslag på DER-niveau i sommeren 2013. Det drejer sig bl.a. omet forslag om ”kontraktuelle” aftaler mellem de enkelte medlems-lande og EU-institutionerne vedr. gennemførelse af strukturre-former samt et forslag om at styrke forhåndskoordineringen afstørre økonomiske reformer, som Kommissionen ventes at frem-lægge i løbet af 1. halvår 2013. På længere sigt – dvs. efter næ-ste valg til Europa-Parlamentet og valget af ny Kommission imidten af 2014 – kan der blive tale om drøftelser af yderligerespørgsmål om styrkelser af den økonomiske og monetære union,som er rejst i den endelige ØMU-rapport, herunder eksempelvisspørgsmål vedr. en finanspolitisk kapacitet for eurolandene.Det irske formandskab ventes at prioritere arbejdet med at styrkeØMU’en.

Fra 2011 indførtes i EU som led i styrkelsen af det økonomisk-politiske samarbejde det såkaldte Europæiske Semester. Formå-let med det Europæiske Semester er at styrke ”ex ante koordina-tion” af den økonomiske politik, dvs. drøftelser af EU-landenesøkonomiske politik forud for vedtagelsen af national politik. DetEuropæiske Semester vil dække alle elementer af den økonomi-ske overvågning, og stabilitets- og konvergensprogrammernesamt de nationale reformprogrammer vil blive afleveret på sam-me tid og vurderet samtidig af Kommissionen, mens de dog fast-holdes som separate instrumenter.Det Europæiske Semester er gennemført i 2011 og 2012. DetEuropæiske Semester 2013 indledtes med Kommissionens årli-ge vækstundersøgelse 2013 offentliggjort i november 2012, somskal danne udgangspunktet for horisontale drøftelser af de øko-nomiske udfordringer i EU i første fase af semestret frem til detårlige økonomiske topmøde på DER 14.-15. marts 2013, hvisformål det er at udstikke politiske anbefalinger til EU-landenesom helhed mht. makroøkonomisk politik, herunder finanspolitik,strukturpolitik mv. EU-landene afleverer herefter i april deresstabilitets- og konvergensprogrammer samt nationale reformpro-grammer, som tager højde for retningslinjerne fra DER.Kommissionen fremlægger i anden fase af semestret i april-juniudkast til rådsudtalelser om landenes stabilitets- og konvergens-programmer og eventuelle udkast til henstillinger mht. makro-økonomiske ubalancer og strukturpolitik på baggrund af bl.a. denationale reformprogrammer i det omfang, det er relevant. Påden baggrund vedtager ECOFIN i juni rådsudtalelser om stabili-tets- og konvergensprogrammerne og vedtager landespecifikkeanbefalinger under Traktatens artikel 121 (og artikel 136 for eu-rolandene). Senere i juni endosserer DER de landespecifikkeanbefalinger. I 2. halvår færdiggør stort set alle EU-landene denationale finanslove.Det irske formandskab ventes at prioritere gennemførelsen af detEuropæiske Semester for 2013.

ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes efterlevelseaf deres henstillinger.ECOFIN ventes at drøfte Kommissionens nye rapport med ana-lyser af den langsigtede finanspolitiske holdbarhed i lyset af dealdrende befolkninger i EU-landene og evt. vedtage rådskonklu-sioner.Kommissionen har i juni 2012 fremsat forslag til ny forordningvedr. EU’s betalingsbalancefacilitet for mellemfristet finansielassistance til ikke-eurolande. Forslaget har bl.a. til hensigt atopdatere og ajourføre forordningen i lyset af, at EU- og eurolan-dene i lyset af krisen har etableret forskellige finansieringsmeka-nismer, herunder den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet(EFSF) og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) for euro-landene, samt EU27’s finansielle stabiliseringsmekanisme(EFSM). Der foreslås bl.a. en mere simpel beslutningsproces,end tilfældet er under den nuværende forordning. Som i dag vilbetalingsbalanceinstrumentet fortsat være forbeholdt ikke-eurolande, som opfylder forudsætningerne herfor.Rådet har endnu ikke indledt sin behandling af sagen. Der erikke et nærmere kendskab til det irske formandskabs planer med

Kommissionen har i juli 2011 fremsat forslag til rammeforordningfor tildeling af makrofinansiel assistance (MFA) til tredjelande.MFA er et krisefinansieringsinstrument, som skal lette kortvarigebetalingsbalancevanskeligheder og understøtte en reformdags-orden. Forslaget behandles under den almindelige beslutnings-procedure. Forslaget har til hensigt at gøre instrumentet mereeffektivt, konsistent og transparent. Forslagets centrale elemen-ter er en ændring af beslutningsproceduren og formalisering ogopdatering af nogle af retningslinjerne for MFA (de såkaldteGenval-kriterier).Rådet nåede til enighed om en generel indstilling i december2011. Europa-Parlamentet vedtog sin holdning i maj 2012. Heref-ter blev trialogforhandlingerne indledt. Forhandlingerne ventesfortsat under det irske formandskab.

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmelForslag knyttet til ”bankuni-on”Forløb/statusPå baggrund af en anmodning fra stats- og regeringscheferne iforbindelse med DER d. 28.-29. juni 2012 fremsatte Kommissio-nen d. 12. september 2012 et forslag om etablering af en fællesmekanisme for banktilsyn (”Single SupervisoryMechanism” -SSM) samt en konsekvensændring af forordningen om EU27-banktilsynsmyndigheden EBA. ECOFIN opnåede enighed omforslagene på et ekstraordinært møde d. 12. december 2012.Trialogforhandlingerne er nu indledt med Europa-Parlamentet,som er medlovgiver på forslaget vedr. EBA og høringsberettigetfsva. tilsynsforslaget. Det fælles tilsyn vil omfatte alle eurolandesamt de ikke-eurolande, der måtte ønske at deltage. ECOFINventes løbende under irsk formandskab at gøre status i sagenom det fælles tilsyn.Der er lagt op til, at Kommissionen i løbet af 2013 vil fremsætteet konkret lovgivningsforslag vedr. etablering af en fælles afvik-lingsordning og afviklingsfond for nødlidende banker for de lan-de, der deltager i det fælles banktilsyn. Den nærmere tidsplanfor dette forslag kendes endnu ikke, men det er den foreløbigeforventning, at Kommissionen fremsætter forslag hertil i juni2013. Forslaget må forventes behandlet i EU27-regi.Det er desuden hensigten, at eurolandene skal enes om de

operationelle rammer for, at eurolandenes permanente lånefaci-litet ESM efter etableringen af et fælles banktilsyn, skal kunneyde direkte kapitalindskud i nødlidende banker i eurolandene,uden at dette belaster de pågældende eurolandes statsfinanser.Dette forventes alene drøftet blandt eurolandene.Det videre arbejde med bankunion ventes at være en centralprioritet for det irske formandskab.Revision af kapitalkravsdi-rektivet (CRD IV)Forslaget vil konkret implementere de seneste globale bank-standarder (den såkaldte Basel III aftale fra december 2010,udarbejdet af Basels Banktilsynskomite) og indeholder i denforbindelse en lang række elementer i forhold til regulering afkreditinstitutter, herunder definition af og krav til størrelsen ogkvaliteten af egenkapital, krav til kapitalbuffere og modpartsrisici,begrænsninger på udlånsgearing samt indfører ny likviditetsre-gulering. Herudover indeholder forslaget en række elementer,der skal skabe en mere ensartet regulering (en såkaldt ”singlerulebook”) på tværs af EU. Endelig indeholder forslaget elemen-ter inden for god selskabsledelse (corporategovernance) ogstrammer kravene til sanktioner mv.Det danske formandskab opnåede enighed i Rådet om sagen imaj 2012 og indledte forhandlinger med Europa-Parlamentet.Forhandlingerne blev fortsatunder cypriotisk formandskab, ogdet irske formandskab forventer at kunne nå en aftale med Eu-ropa-Parlamentet primo 2013. ECOFIN ventes at skulle drøftesagen under irsk formandskab.Grænseoverskridende krise- Kommissionen har i juni 2012 fremsat forslag til direktiv om enhåndtering i den finansiellefælles EU-ramme for effektiv krisehåndtering på bankområdet.sektorForslaget vedrører forebyggelse og tidlig indgriben for at undgåat banker bliver nødlidende, afviklingsredskaber til at håndterenødlidende banker samt finansieringsmekanismer.Forhandlinger om forslaget er pågået på rådsarbejdsgruppeni-veau. Forhandlingerne vil blive fortsat under irsk formandskab,hvor det er ambitionen at nå en generel indstilling i Rådet i marts2013 med henblik på at påbegynde forhandlinger om forslagetmed Europa-Parlamentet snarest derefter. Det forventes, atformandskabet vil arbejde for en vedtagelse af forslaget indenjuni 2013.Revision af direktiv om nati-onale indskydergarantiord-ninger (DGS)Kommissionen har i juli 2010 fremsat forslag om revision afdirektiv om indskydergarantiordninger, som skal gennemføretilpasninger og harmoniseringer ift. det eksisterende direktiv(2009/14/EF og tidl. 94/19/EF), herunder vedr. dækning, finan-siering mv.Der blev opnået enighed om forslaget i Rådet i juni 2011, hvor-efter trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet blev indledtunder det polske formandskab. Forhandlingerne blev fortsatunder dansk formandskab, men blev sat i bero, da forslaget ermeget tæt knyttet til forslaget om krisehåndtering i banksekto-ren, som blev fremsat 6. juni 2012. Forhandlingerne forventesgenoptagetunder irsk formandskab efter vedtagelsen af krise-håndteringsdirektivet (se ovenfor). Formandskabet ventes atarbejde for en vedtagelse af forslaget inden juni 2013. ECOFINventes at skulle drøfte sagen under irsk formandskab.Revision af direktiv om inve-Kommissionen har i juli 2010 fremsat forslag til revision af direk-tiv om investorgarantiordninger. Formålet med forslaget er at

Kommissionen fremsatte i januar 2011 et 2. omnibus-direktiv(Omnibus II), der skal tilrette sektorlovgivningen med henblik påbl.a. at præcisere de nye EU-tilsynsmyndigheders (den europæ-iske banktilsynsmyndighed(EBA), den europæiske tilsynsmyn-dighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger(EIOPA) og den europæiske værdipapirtilsynsmyndighed(ESMA)) kompetencer på en række områder. Forslaget indehol-der ændringer af Prospektdirektivet og Solvens II-direktivet, derregulerer forsikringsselskaber, herunder særligt de tidsmæssigeaspekter for implementering af direktivet.Det danske formandskab forhandlede intensivt med Europa-Parlamentet med henblik på at nå en aftale, hvilket dog ikkelykkedes. Det irske formandskab vil skulle fortsætte forhandlin-gerne med Europa-Parlamentet. Forhandlingerne afventer enkonsekvensanalyse fra EIOPA vedrørende langsigtede rentega-rantier. Analysen ventes færdig medio 2013, hvorefter forhand-lingerne med Europa-Parlamentet kan genoptages.

Kommissionen fremsatte i marts 2011 forslag vedrørende an-svarlig långivning ved lån med pant i fast ejendom. Forslagetindeholder krav om, at en udbyder af lån med pant i fast ejen-dom skal handle i overensstemmelse med god skik i forhold tilderes kunder. Herudover er der regler ift. markedsføring, præ-kontraktuel information, oplysning om eventuel provision fralångiver, vurdering af forbrugerens kreditværdighed og tilladelsetil kreditformidlere m.v.Det danske formandskab opnåede enighed i Rådet om forsla-get. Det cypriotiske formandskab har indledt forhandlinger medEuropa-Parlamentet om sagen, og det irske formandskab vilskulle fortsætte forhandlingerne. Det irske formandskab ventesat forsøge at nå til endelig enighed i sagen.

Forslag til revision af transparensdirektivet er fremsat den 26.oktober 2011 med henblik på at øge gennemsigtigheden iejerstrukturer i selskaber, hvis værdipapirer er optaget til handelpå et reguleret marked. F.eks. udvides de situationer, hvor manskal offentliggøre meddelelse om aktuel eller potentiel besiddel-se af stemmerettigheder i selskabet. Dette sker med henblik påat forhindre såkaldt skjult ejerskab. Forslagets formål er desu-den at mindske de administrative og økonomiske byrder ved atvære optaget til handel på et reguleret marked, som særligt desmå og mellemstore virksomheder skulle nyde gavn af ved atfjerne flere krav om offentliggørelse af oplysninger om f.eks.kvartalsrapportering.Det danske formandskab nåede generel enighed i Rådet omforslaget. Det cypriotiske formandskab har indledt forhandlingermed Europa-Parlamentet om sagen, som det irske formandskabvil skulle fortsætte.

modvirkemarkedsmisbrug på de finansielle markeder i form aff.eks. insiderhandel og kursmanipulation, som kan skade tillidentil de finansielle markeder. Formålet med revisionen er bl.a. atsikre konsistens med MIFID-direktivet (vedr. investeringsserviceog værdipapirhandel generelt) og opdatere direktivet i lyset afmarkedsudviklingen siden vedtagelsen i 2003. Desuden søgesdet adresseret, at direktivet er blevet implementeret meget for-skelligt i de enkelte lande.Der er under det cypriotiske formandskab nået enighed i Rådetom sagen ultimo 2012. Det irske formandskab ventes at indledeforhandlinger med Europa-Parlamentet.Revision af direktiv om mar-keder for finansielle instru-menter (MIFIR/MiFID)Kommissionen har den 20. oktober 2011 fremsat forslag til revi-sion af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (Mi-FID-direktivet), som trådte i kraft i 2007. Kommissionen harfremsat både et forslag til en forordning (MiFIR) og til et nyt di-rektiv (MiFID). MiFID regulerer investeringsserviceydelser ogværdipapirmarkeder (børser o.l.) i EU. Formålet med revisionener en opdatering af direktivet bl.a. i lyset af erfaringerne fra denfinansielle krise.Forslaget indeholder en række forskellige ele-menter, herunder introduktion af en ny børstype, OTF (”Organi-sed Trading Facility”), krav om før- og efterhandelsgennemsig-tighed for andre finansielle instrumenter end aktier, børspligt forstandardiserede OTC(”Over The Counter”)-derivater, reguleringaf højfrekvent computerbaseret automatisk handel, nye be-stemmelser om god ledelse, regulering af adgangen til det euro-pæiske værdipapirmarked for værdipapirhandlere fra tredjelan-de, regulering af handel med råvarederivater, bedre investorbe-skyttelse og uafhængig rådgivning, ligesom den fælleseuropæi-ske værdipapirtilsynsmyndighed ESMA tildeles en større rolle itilsynet med værdipapirhandel i EU.Det cypriotiske formandskab har fremlagt fremskridtsrapport omforslaget. Det irske formandskab ventes at arbejde for at nå enenighed i Rådet om sagen og eventuelt derefter indlede for-handlinger med Europa-Parlamentet.Forslag om sammensatteinvesteringsprodukter(PRIPs)Kommissionen har den 3. juli 2012 fremsat forslag til forordningom sammensatte detailinvesteringsprodukter (fx investerings-foreninger, unit-link livsforsikringer, værdipapirer med pant ibagvedliggende aktiver m.v.) i 1. halvår 2012. Forslaget skalsikre, at forbrugerne får den rette information og behandlingsamt skabe lige konkurrencevilkår for alle sammensatte detailin-vesteringsprodukter.Det cypriotiske formandskab har indledt forhandlinger i Rådetom forslaget. Det irske formandskab forventes at kunne nåenighed om forslaget i Rådet primo 2013, hvorefter forhandlin-gerne med Europa-Parlamentet vil kunne indledes.Revision af direktiv om inve- Kommissionen har den 3. juli 2012 fremsat forslag til revision afsteringsforeninger (UCITS V) direktiv om investeringsforeninger (UCITS V). Formålet medforslaget vil primært være at revidere reglerne for depositarersamt aflønning.Det cypriotiske formandskab har indledt forhandlinger i Rådetom forslaget. Det irske formandskab forventes at kunne nåenighed om forslaget i Rådet primo 2013, hvorefter forhandlin-gerne med Europa-Parlamentet vil kunne indledes.

Kommissionen har i marts 2012 fremsat forslag om regulering afværdipapircentraler (CSD’er – Central SecuritiesDepositaries”).Forslaget indeholder krav vedrørende CSD’ers adgang til andreCSD’er, definition af kernevirksomhed for en værdipapircentral,specifikation af hvilke typer accessorisk virksomhed (som princi-pielt falder uden for kernevirksomheden, men som kan tilladesvirksomheden at udføre) det skal være tilladt for en værdipapir-central at udføre (specielt om det skal være muligt at varetagebankaktiviteter), samt specifikation af hvilke former for tilladelseren værdipapircentral behøver.Der er gennemført tekniske forhandlinger i Rådet under danskog cypriotisk formandskab. Det er forventningen, at enighed omforslaget i Rådet vil afvente forhandlingerne om direktiv vedr.regulering af rettigheder i forbindelse med værdipapirer, derforventes fremsat i marts 2013 (se nedenfor).

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmelRentebeskatningsdirektivetForløb/statusEfter rentebeskatningsdirektivet skal medlemsstaterne sikrebeskatningen af indkomst fra opsparing vedautomatiskudveks-ling af oplysninger om rentebetaling fra en medlemsstat til enfysisk person i en anden medlemsstat. Luxembourg og Østrighar dog en overgangsordning, så de skal sikre beskatningenved at opkræve kildeskat af rentebetalingen. Overgangsordnin-gen udløber, så de to lande skal gå over til direktivets hovedre-gel om automatisk informationsudveksling, når Schweiz, Liech-tenstein, Andorra, Monaco og San Marino accepterer at udveks-le oplysninger efteranmodning.I forbindelse med vedtagelsen af direktivet indgik EU rentebe-skatningsaftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monacoog San Marino, hvorefter disse lande sikrer beskatningen afindkomst fra opsparing i disse lande af en fysisk person i en EU-stat. Det sker også ved opkrævning af kildeskat.Kommissionen fremsatte 13. november 2008 forslag til direktivom ændring af rentebeskatningsdirektivet. Der foreslås en ræk-ke tekniske ændringer for at sikre direktivets effektivitet. Der harsiden da ikke kunnet opnås afgørende fremskridt I forhandlin-gerne, idet Luxembourg og Østrig lægger vægt på dels, at derskal gennemføres samme tekniske ændringer i rentebeskat-ningsaftalerne med Schweiz m.fl., dels at få ændret betingelser-ne for ophøret af de to landes overgangsordning, så de kan

fortsætte med kildeskatteordningen, indtil Schweiz m.fl. accepte-rer automatisk informationsudveksling.USA’s nye FATCA-lov (ForeignAccountTaxComplianceAct) kanfå betydning for sagen, idet den i praksis tvinger udenlandskebanker med USA-kunder til informationsudveksling med USA.Sagen ventes drøftet i ECOFIN igen i 1. halvår af 2013.Antisvigaftaler med europæ-iske 3.-landeEU og EU’s medlemsstater har indgået en antisvigaftale medSchweiz, som har til formål at bekæmpe svig til skade for lande-nes finansielle interesser. Aftalen går bl.a. ud på udveksling afoplysninger til bekæmpelse af svig vedr. bl.a. moms og told,men ikke vedr. direkte skat.Kommissionen og Liechtenstein har forhandlet om en antisvigaf-tale, som også skal omfatte svig vedr. direkte skat. Forhandlin-gerne var tidligere meget vanskelige – især på grund af uenig-hed om betydningen af Liechtensteins regler om bankhemme-lighed og særligt snævre definition af skattesvig, som ikke om-fatter manglende selvangivelse af indtægter. Liechtenstein harafgivet erklæring over for OECD om, at landet vil give andrelande oplysninger vedr. direkte beskatning, herunder ogsåbankoplysninger. Liechtenstein har indgået aftale herom med enrække EU-medlemsstater, herunder Danmark, og USA. Liech-tenstein er også villig til at indgå en antisvigaftale med EU ogEU’s medlemslande, som også omfatter bankoplysninger. Afta-len er imidlertid ikke indgået endnu, da Luxembourg og Østrigkæder sagen sammen med andre forslag, herunder især rente-beskatningsdirektivet. Når der er indgået en aftale med Liech-tenstein, ventes forhandlinger om ændring af antisvigaftalenmed Schweiz, så den også omfatter direkte skat, samt forhand-ling om nye tilsvarende aftaler med Andorra, Monaco og SanMarino.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2013.Adfærdskodeks for erhvervs- Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindrebeskatningskadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen,varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, atmedlemsstaterne ophæver eller ændrer deres ordninger, som erMellemstatslig aftale af 1.i strid med kodeksen (rollback), og at medlemsstaterne ikkedecember 1997.indfører nye ordninger i strid med kodeksen (standstill). Gruppenhar siden 1. halvår 2009 haft et arbejdsprogram, som udoverrollback og standstil også indeholder anti-misbrug, gennemsig-tighed og informationsudveksling i sager om interne transaktio-ner mellem koncernforbundne selskaber (transfer pricing), ad-ministrativ praksis og forholdet til 3.-lande.ECOFIN har løbende modtaget rapporter om arbejdet i ad-færdskodeksgruppen – senest i ECOFIN den 4. december 2012– og ventes ligeledes behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2013.SelskabsbeskatningKommissionen fremsatte den 16. marts 2011 forslag om denfælles konsoliderede selskabsskattebase (Common Consolida-ted CorporateTax Base (CCCTB)).Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere medlems-stater. I dag kan et selskab med aktivitet i flere medlemsstaterblive beskattet i alle disse stater efter deres forskellige skatte-regler og under hensyn til de bilaterale dobbeltbeskatningsover-enskomster. Forslaget medfører, at selskabet kan vælge at op-

gøre en samlet skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten fordeles mellem de berørte stater efter enfordelingsnøgle. Hver stat beskatter den del af selskabets ind-komst, som henføres til den pågældende stat. Det er kun meto-den til beregning af skattepligtig indkomst, der er fælles. Hvermedlemsstat bestemmer selv sin skattesats. Formålet med for-slaget er at reducere de administrative byrder for selskaber medgrænseoverskridende aktivitet, gøre det lettere at gennemføregrænseoverskridende omstruktureringer og hindre dobbeltbe-skatning inden for EU. Første tekniske gennemgang af direktiv-forslaget forventes afsluttet under irsk formandskab.Sagen ventes viderebehandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2013.Renter og royaltiesKommissionen fremsatte den 11. november 2011 et forslag tilændring af direktivet, som er fra 2003, og omhandler regler for,at en medlemsstat ikke beskatte renter og royalties, der betalesaf et selskab i dette land til et associeret selskab i en andenmedlemsstat. Kommissionen foreslår, at en medlemsstats pligttil at undlade kildebeskatning af renter og royalties bliver betin-get af, at det selskab, der modtager betalingen i en anden med-lemsstat, er omfattet af en effektiv beskatning i denne stat.Kommissionen foreslår desuden at ændre definitionen af, hvor-når et betalende selskab og et modtagende selskab er associe-ret, så den nuværende betingelse om direkte ejerskab på mindst25 pct. ændres til direkte eller indirekte ejerskab på mindst 10pct.Nogle medlemsstater mener, at den foreslåede betingelse omeffektiv beskatning skal udformes, så en medlemsstat fortsatskal skattefritage royaltybetalinger fra denne stat til et selskab ien anden medlemsstat, som er omfattet af en særlig lav beskat-ning af royalties. Andre medlemsstater er imod dette, og noglemedlemsstater mener, at betingelsen om effektiv beskatningskal suppleres med en betingelse om en minimumsskat.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2013.Revision af energiafgiftsdi-rektivetKommissionen fremsatte i april 2011 forslag til revision af ener-giafgiftsdirektivet, hvor målet er at sikre en mere rationel ogmålrettet energibeskatning, som kan være et centralt instrumenttil opfyldelse af EU’s klima- og energimål. Med forslaget bliverCO2-udledninger udenfor CO2-kvotesystemet beskattet med enafgift på niveau med CO2-kvoteprisen samtidig med, at derundgås overlapninger af de to systemer. Det foreslås at indføreen opdeling af den nuværende minimumsenergiafgift i en CO2-komponent baseret på CO2-indholdet i energiprodukterne og enenergikomponent baseret på energiindholdet (GJ) i energipro-dukterne. Sagen er teknisk behandlet på en række arbejdsgrup-pemøder under ungarsk, polsk, dansk og cypriotisk formand-skab. Rådet havde en første orienteringsdebat om forslaget den22. juni 2012. Desuden godkendte Rådet den 4. december 2012en statusrapport fra arbejdsgruppen. Det irske formandskab vilfortsætte forhandlingerne med udgangspunkt i denne rapport oget kompromisforslag fra det cypriotiske formandskab.Sagen ventes viderebehandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2013.Afgift på finansielle transak-tionerPå ECOFIN i juni 2012 blev det konstateret, at der ikke kunneopnås enstemmig tilslutning til Kommissions forslag om en afgiftpå finansielle transaktioner, FTT. Elleve medlemsstater har ef-

terfølgende anmodet Kommissionen om forstærket samarbejdeom en FTT. Kommissionen har på baggrund heraf i oktober2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til, at de pågæl-dende stater går videre med et forstærket samarbejde om enFTT. Bemyndigelsen er godkendt af Europa-Parlamentet i de-cember 2012. Der arbejdes på en vedtagelse af bemyndigelses-forslaget hurtigst muligt. Kommissionen vil fremsætte substans-forslaget om det forstærkede samarbejde, når bemyndigelses-forslaget er vedtaget.Sagen ventes drøftet på ECOFIN i 1. halvår 2013, første gangden 22. januar 2013.Styrkelse af bekæmpelse afskattesvig og skatteunddra-gelseKommissionen har fremlagt en handlingsplan til styrkelse afbekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse. Handlings-planen indeholder et katalog med øjeblikkelige og kommendeforanstaltninger, som kan hjælpe medlemslandene med at be-skytte deres skattegrundlag og inddrive skattekrav.Handlingsplanens centrale nye initiativer er Kommissionens tohenstillinger der vedrører hhv. tilskyndelse til anvendelse afminimumsstandarder i skatteforvaltningen i tredjelande og mht.at forhindre aggressiv skatteplanlægning. Handlingsplanen op-fordrer derudover til hurtigere fremskridt for allerede fremsatteforslag, herunder de foreslåede ændringer af rentebeskatnings-direktivet og ændringer af de tilhørende aftaler med tredjelande,og fremlægger ideer til kommende initiativer vedr. skattesvig og–unddragelse.Sagen ventes behandlet på ECOFIN den 22. januar 2013.Tilladelse til brug af midlerti-dig omvendt betalingspligtfor visse varer og ydelser(svigsbekæmpelse)Under cypriotisk formandskab blev forhandlingerne genoptagetom Kommissionens forslag fra 2009 om at udvide medlemssta-ternes mulighed for at anvende omvendt betalingspligt (hvorkøber afregner købsmomsen i stedet for sælger) for flere varerog ydelser end i dag. Efter forslaget vil medlemslandene fx kun-ne indføre omvendt betalingspligt på visse varer og ydelser, somder allerede er kendt svig med i flere EU-lande (fx levering afgas og el, mobiltelefoner, spillekonsoller, PC´ere og visse land-brugsprodukter) uden at påvise konkret svig og spørge Rådetførst.Drøftelserne af forslaget ventes fortsat under det irske formand-skab i 1. halvår 2013 og sagen kan komme på ECOFIN.Hurtig reaktionsmekanismeKommissionen fremsatte i 2012 et forslag om at indføre en hur-tig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af svig. Under det nu-værende momssystem er det muligt for den enkelte medlems-stat at anmode om en midlertidig tilladelse til at fravige momssy-stemets almindelige regler med det formål at hindre svig. Detteer imidlertid en langsom og omstændelig proces, som kan tageknap et år, idet der skal fremsættes et forslag for Rådet, somskal vedtages med enstemmighed.I lyset af dette og Kommissionens meddelelse om en momssy-stemets fremtid (KOM(2011)815) har Kommissionen foreslåeten hurtig reaktionsmekanisme, så medlemsstater kan gribehurtigt ind overfor pludselig opstået og massiv svig, som kangive betydelige og uoprettelige tab for medlemsstaterne.En sådan procedure vil kun tage ca. 1 måned ved brug af komi-tologi og giver medlemsstaterne en midlertidig tilladelse på

maksimalt 1 år til at anvende omvendt betalingspligt (hvor køberafregner købsmomsen i stedet for sælger, samtidig med at hanfratrækker salgsmomsen).Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2013.Fælles momsbestemmelserfor rabatkuponer (vouchere)Kommissionen fremsatte i 2012 et forslag om ændring afmomsdirektivet, for så vidt angår den momsmæssige behand-ling af transaktioner, som involverer rabatkuponer (vouchere).På nuværende tidspunkt finder der ikke fælles EU-regler påområdet, og medlemsstaterne har derfor i tidens løb udvikletforskellige nationale løsninger. Formålet med Kommissionensforslag er at skabe klarhed over, hvordan sådanne transaktionerskal behandles.Forslaget blev drøftet under det cypriotiske formandskab. Drøf-telserne ventes fortsat under det irske formandskab i 1. halvår2013.Forslag til gennemførelses-bestemmelser i forlængelseaf en tidligere vedtaget direk-tivændring om ændret be-skatningssted for elektroni-ske ydelserKommissionen fremsatte i januar 2012 en forordning om gen-nemførelsesbestemmelser i forlængelse af en allerede vedtagetdirektivændring. I direktivet ændres beskatningsstedet for elek-troniske ydelser m.v. fra oprindelseslandet til forbrugslandet, nårsådanne ydelser sælges fra et andet EU-land. De ventede gen-nemførelsesbestemmelser er nødvendige for, at direktivændrin-gen kan træde i kraft den 1. januar 2015, idet de nationale IT-systemer skal ændres (den nuværende one-stop-shop ordning).Forslaget blev drøftet under det danske formandskab, og sagenblev vedtaget i ECOFIN i 2. halvår 2012.Forslag til gennemførelses-bestemmelser i forlængelseaf en tidligere vedtaget direk-tivændring om ændret be-skatningssted for elektroni-ske ydelser mm.Rådet vedtog i 2008, atfra den 1. januar 2015 skal teleydelser,radio- og tv-spredningsydelser og elektroniske ydelser, der sæl-ges til ikke-afgiftspligtige personer, momses i kundens land isted for som i dag i sælgers land.Kommissionen fremsatte den 18. december 2012 forslag tilnærmere regler for, hvordan virksomheder, der sælger disseydelser, skal fastlægge, i hvilket land kunden hører hjemme, ogdermed i hvilket land ydelsen skal momses.Forhandlingerne ventes at blive påbegyndt under det irske for-mandskab i 1. halvår af 2013.Fiscalis 2020 og Customs2020Kommissionen fremsatte i 2011 et forslag - FISCUS - om atfusionere og forlænge Fiscalis-programmet (program for samar-bejde på teknisk niveau om skat) og Customs-programmet (pro-gram for samarbejde på teknisk niveau om told). Under det dan-ske formandskab i 1. halvår 2012 blev Rådet og Europa-Parlamentet imidlertid enige om at splitte de to programmerigen. Kommissionen har derfor i 2. halvår 2012 fremsat to nyeforslag om henholdsvis Fiscalis 2020 og Customs 2020. Forsla-get har været drøftet under det cypriotiske formandskab, ogdrøftelserne ventes fortsat under det irske formandskab i 1.halvår 2013.Det ventes, at såvel Fiscalis 2020 som Customs 2020 vil blivevedtaget under det irske formandskab.Struktureret dialog om skat-tepolitikken under Konkur-renceevnepagten (Europlus-pagten)Det irske formandskab vil fortsætte den strukturerede dialog omskattepolitik inden for rammerne af Konkurrenceevnepagten(”Europluspagten”), særligt med henblik på at udveksle bedstepraksis, undgå skadelig praksis og fremme forslag til at bekæm-

Dagsordenspunkt 4:Meddelelse og handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen

af skattesvig og skatteunddragelse

Resumé

I en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet har Kommissionen fremlagt enhandlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse. Hand-lingsplanen indeholder et katalog med øjeblikkelige og kommende foranstaltninger,som kan hjælpe medlemslandene med at beskytte deres skattegrundlag og inddriveskattekrav.Kommissionen ventes at præsentere meddelelsen på ECOFIN den 22.januar 2013.

Baggrund

Det Europæiske Råd opfordrede på topmødet i marts 2012 Kommissionen til at un-dersøge, hvordan man konkret kan styrke bekæmpelsen af skattesvig og skatteund-dragelse, bl.a. i forbindelse med tredjelande.På den baggrund fremlagde Kommissionen den 6. december 2012 en meddelelse tilParlamentet og Rådet med en handlingsplan for en mere effektiv indsats fra EU’s sidemod skattesvig og skatteunddragelse. I forlængelse heraf vedtog Kommissionen den6. december 2012 to henstillinger, som tilskynder medlemsstaterne til at vedtageumiddelbare og samordnede foranstaltninger, der kan rette op på bestemte presse-rende problemer indenfor skattesvig og skatteunddragelse.

Indhold

Kommissionens meddelelse gør gældende, at skattesvig og skatteunddragelse inde-holder en væsentlig grænseoverskridende dimension. Medlemsstaterne kan kun imø-degå dette problem effektivt, hvis de arbejder sammen.Handlingsplanens centrale nye initiativer er Kommissionens to henstillinger, der ved-rører hhv. tilskyndelse til anvendelse af minimumsstandarder i skatteforvaltningen itredjelande og aggressiv skatteplanlægning.Handlingsplanen opfordrer derudover tilhurtigere fremskridt for allerede fremsatte forslag, herunder de foreslåede ændringeraf rentebeskatningsdirektivet og ændringer af de tilhørende aftaler med tredjelande,og fremlægger ideer til kommende initiativer vedr. skattesvig og –unddragelse.Tilskyndelse til anvendelse af minimumsstandarder for god forvaltningspraksis i skat-teforvaltningen i tredjelandeDen første henstilling omhandler foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande – her-under jurisdiktioner, som normalt betegnes som skattely – til at anvende minimums-standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet. Kommissionen fremlæggeren række principper for en hensigtsmæssig skatteforvaltning, herunder gennemsigtig-hed og udveksling af oplysninger til brug i skattesager samt afskaffelse af skatteord-ninger, som er skadelige for andre lande. EU-landene reagerer på forskellige måderfor at værne imod og bekæmpe skatteunddragelse i tilfælde, hvor disse tredjelandeikke følger disse minimumsstandarder. Det indre marked har medført, at virksomhedermed transaktioner med disse jurisdiktioner strukturerer transaktionerne via den med-lemsstat, der på skatteområdet har de svageste værnsregler imod skatteunddragelsesamt aggressiv skatteplanlægning.Handlingsplanen og den pågældende henstilling opfordrer medlemsstaterne til at ved-tage og anvende dels fælles kriterier til at udpege skattely og placere dem på nationa-le sorte lister over tredjelande, som ikke lever op til standarderne, og dels en ’værk-tøjskasse’ med særlige foranstaltninger, som skal tilskynde disse tredjelande til atanvende EU’s standarder for god skattepraksis. Det kan fx indebære genforhandlingeller suspension af dobbeltbeskatningsaftaler, eller at EU bidrager med ekspertkom-petencer til medlemslande der aktivt og effektivt ønsker at bekæmpe skatteunddragel-se samt aggressiv skatteplanlægning.

Aggressiv skatteplanlægningBaggrunden for henstillingen om aggressiv skatteplanlægning er, at nogle virksomhe-der bruger komplekse, til tider kunstige, arrangementer, som medfører, at deres be-skatning flyttes til andre jurisdiktioner inden for EU eller udenfor, herunder til skattely.Virksomhederne kan udnytte mismatch i nationale lovgivninger til at sikre sig, at visseindkomsttyper ikke beskattes nogen steder, eller udnytte forskelle i skatteniveauer.Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres dobbeltbeskatningsaf-taler for at forhindre, at disse aftaler kan medføre dobbelt ikke-beskatning. Medlems-staterne opfordres også til at vedtage en fælles generel regel om anti-misbrug, hvorde tager højde for kunstige arrangementer, der kun gennemføres for at opnå skatte-besparelse, og i stedet foretager beskatningen på grundlag af faktiske økonomiskeindhold, herunder hvor den økonomiske aktivitet faktisk har fundet sted.Kommissionen tilskynder medlemsstaterne til at underrette Kommissionen om foran-staltninger til efterlevelse af henstillingerne. Kommissionen vil offentliggøre en rapportom anvendelsen af henstillingerne senest om tre år.Hurtigere fremskridt for allerede fremsatte forslagKommissionen opfordrer til hurtige fremskridt med de allerede fremsatte forslag, sær-ligt forslaget til revision af rentebeskatningsdirektivet, vedtagelse af mandat til Kom-missionen om forhandling om tilsvarende revisioner af rentebeskatningsaftalerne medrelevante tredjelande (Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino), un-derskrivelse af den færdigforhandlede anti-svigsaftale med Liechtenstein og mandat tilforhandlinger af tilsvarende anti-svigsaftaler med de andre relevante tredjelande samtvedtagelse af to forslag om hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvigog valgfri anvendelse af ordningen med omvendt moms-betalingspligt.Desuden opfordrer Kommissionen til forbedringer af Adfærdskodeksen for erhvervs-beskatning, herunder en udvidelse til at omfatte særlige (gunstige) skatteordninger forudlændinge og velhavende personer.Kommissionen nævner et nyt IT-værktøj ”TIN on Europa” (TIN = TaxIdentification-Number), som kan give f.eks. finansielle institutioner mulighed for hurtigt at kunneidentificere og registrere skatteregistreringsnumre i grænseoverskredende relationer,samt et IT-værktøj til udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder i forskelligemedlemsstater.Endvidere bebuder Kommissionen yderligere tiltag, herunder at man vil undersøgebehovet for forbedringer af direktiverne om beskatning af moder-og datterselskaber,beskatning af renter og royalties mellem selskaber m.v., fremme af EU-standarder ogværktøjer (særligt fremme af princippet om automatisk informationsudveksling på glo-balt plan), styrket samarbejde mellem skattemyndigheder og andre retshåndhævendeinstanser (især myndigheder ansvarlig for bekæmpelse af pengehvidvask, retssikker-hed og social sikkerhed).Kommissionen vil endvidere udarbejde en kodeks for skatteydere, som udstikker bed-ste praksis for at fremme samarbejde og tillid mellem skattemyndigheder og skatte-ydere.Kommissionen nævner endelig overordnede ideer til initiativer vedr. bekæmpelse afskattesvig og –undragelse på mellemlang og lang sigt, herunder udvikling af nye elek-troniske formater til automatisk udveksling af oplysninger, retningslinjer for sporing afpengestrømme og mulige tekniske tiltag til forbedret overholdelse af skattereglerne.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Foreligger ikke.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Handlingsplanen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Handlingsplanen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdningFra regeringens side er man generelt positiv i forhold til meddelelsens overordnedemål om en mere effektiv bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse.Andre landes holdningEU-landene ventes overordnet at være positive over for handlingsplanens generelleprincipper, men landenes konkrete holdninger kendes endnu ikke.

Dagsordenspunkt 5:Bemyndigelse af forstærket samarbejde om afgift på finan-

sielle transaktioner

KOM(2012) 631

Resumé

Elleve lande har anmodet Kommissionen om forstærket samarbejde i sagen om enafgift på finansielle transaktioner. Kommissionen har på den baggrund d. 23. oktober2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til, at gruppen af interesserede landegår videre med det forstærkede samarbejde. Kommissionen anser kriterierne herforfor opfyldt. Bemyndigelsen er godkendt af Europa-Parlamentet ifm. plenaren d. 10.-13.december 2012, jf. proceduren for forstærket samarbejde. Der er derfor lagt op til enmulig vedtagelse af bemyndigelsen på ECOFIN d. 22. januar 2013. Kommissionen vilkunne fremsætte substansforslaget om det forstærkede samarbejde, når bemyndigel-sesforslaget er vedtaget.Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECO-FIN d. 8. november 2011, d. 13. marts, d. 22. juni, d. 9. oktober,d. 13. november 2012og d. 4. december 2012.

Baggrund

Drøftelserne på EU-niveau, herunder i ECOFIN d. 22. juni og på Det EuropæiskeRåds (DER’s) møde d. 28.-29. juni 2012, har vist, at der ikke kan opnås den nødven-dige (enstemmige) støtte til Kommissionens forslag til en afgift på finansielle transakti-oner (FTT) eller indførelse af en anden form for finansiel transaktionsafgift i alle EU-lande. Forhandlingssituationen indebærer således, at de EU-lande, som ønsker atindføre en koordineret finansiel transaktionsafgift, må afsøge andre muligheder foretablering af et sådant samarbejde. Lissabon-traktaten åbner i den forbindelse for, atder kan etableres et såkaldt forstærket samarbejde på områder, som ikke er EU ene-kompetence (fx på skatteområdet). Et kriterium for forstærket samarbejde er bl.a. atmindst ni lande deltager.Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spani-en, Estland og Slovakiet - i alt elleve lande – har anmodet Kommissionen om forstær-ket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift. Det er muligt, at også andre landevil ønske at deltage i det forstærkede samarbejde. Kommissionen har på den bag-grund d. 23. oktober 2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til, at gruppen afinteresserede lande går videre med det forstærkede samarbejde.Sagen blev senest drøftet på ECOFIN d. 4. december 2012. Forslaget behandlesnupå teknisk niveau mhp. vedtagelse.

Indhold

Generelt om processen for forstærket samarbejdeEU har kun anvendt traktatens bestemmelser om at etablere et forstærket samarbejdei få tilfælde, senest i sagen om EU-patentet. ECOFIN har endnu ikke erfaringer medforstærket samarbejde.Forstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union(TEU) og i sjette del, afsnit III (artikel 326-334), i Traktaten om den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF). Indledning af et forstærket samarbejde forudsætter atfølgende betingelser er opfyldt:

Et forstærket samarbejde skal indføres inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kompetencer (TEU artikel 20, stk. 1).Et forstærket samarbejde skal være en sidste udvej, når de tilstræbte mål ikkekan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed (TEU artikel 20, stk.2).Mindst ni medlemsstater skal deltage i et forstærket samarbejde (TEU artikel20, stk. 2).Et forstærket samarbejde skal tage sigte på at fremme Unionens mål, beskyt-te dens interesser og styrke integrationsprocessen (TEU artikel 20, stk. 1).Et forstærket samarbejde skal overholde traktaterne og gældende EU-ret(TEUF artikel 326).Et forstærket samarbejde må ikke skade det indre marked eller den økonomi-ske, sociale og territoriale samhørighed og må ikke medføre begrænsning afeller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterne eller fordrej-ning af konkurrencevilkårene (TEUF artikel 326).Et forstærket samarbejde skal respektere ikke-deltagende medlemsstatersrettigheder, beføjelser og forpligtelser (TEUF artikel 327).Et forstærket samarbejde skal ske på et af de områder, der er nævnt i trakta-terne (TEUF artikel 329 stk. 1).

Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde, er ifølgeTEU artikel 20 kun bindende for de deltagende medlemsstater. Alle øvrige medlems-stater kan til enhver tid tilslutte sig et forstærket samarbejde.Forstærket samarbejde kan indledes, når Rådet fastslår, at der ikke vil kunne opnåsden nødvendige grad af enighed om et forslag. De medlemsstater, som ønsker atindføre et forstærket samarbejde, retter en anmodning til Kommissionen, hvori denærmere angiver anvendelsesområdet for det påtænkte forstærkede samarbejde ogde mål, der tilstræbes opfyldt hermed. Kommissionen tager efterfølgende stilling til,om de formelle krav herfor er opfyldt, jf. ovenfor.Hvis det vurderes, at forudsætningerne herfor er opfyldt, fremlægger Kommissionen etforslag til bemyndigelse til at indlede forstærket samarbejde samt forslag til det kon-krete samarbejde. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives af Rå-det efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse. Kom-missionen skal over for de berørte lande begrunde, hvis der ikke fremsættes et for-slag. Såfremt bemyndigelsen gives, behandles det efterfølgende forslag fremsat afKommissionen af alle lande i Rådet, idet kun de lande, som deltager i det forstærkedesamarbejde, har stemmeret herom.Forslag til bemyndigelse af forstærket samarbejdeKommissionen har d. 23. oktober 2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til,at gruppen af interesserede lande går videre med det forstærkede samarbejde, jf.processen beskrevet ovenfor. Kommissionen har vurderet, at kriterierne herfor er op-fyldt. Rådets bemyndigelse vil skulle vedtages med kvalificeret flertal af alle lande iRådet. Forslaget vil skulle godkendes af Europa-Parlamentet, jf. oven-for.Bemyndigelsen er godkendt af Parlamentet ifm. plenaren d. 10.-13. december2012.Kommissionen vurderer, at det er passende og rettidigt at iværksætte et forstærketsamarbejde på området. Nogle medlemslande har ifølge Kommissionen vedtagetyderligere tiltag vedr. beskatningen af den finansielle sektor i lyset af krisen. Kommis-sionen vurderer, at et forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift vil bi-drage til at reducere en heraf afledt skattemæssig fragmentering af det indre markedfor finansielle tjenester og sikre, at de finansielle institutioner yder et rimeligt bidrag tildækning af omkostningerne forårsaget af krisen, samt at sektoren beskattes på ligefod med andre sektorer. Kommissionen vurderer desuden, at forslaget vil bidrage til at

reducere omfanget af den type af finansielle transaktioner, der ikke vurderes at øgeeffektiviteten på finansmarkederne.Kommissionens oprindelige FTT-forslag omfatter som udgangspunkt alle finansielletransaktioner, herunder transaktioner med aktier, obligationer, derivater mv. Kommis-sionen har i sit forslag til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde tilkendegivet,at et forslag til indholdet af det forstærkede samarbejde i det store hele vil blive base-ret på Kommissionens oprindelige FTT-forslag fsva. anvendelsesområde og formål.Kommissionen har tilkendegivet, at man vil undersøge, hvorvidt visse tilpasninger afdet oprindelige forslag er nødvendige i lyset af, at et mindre antal af lande deltager idet forstærkede samarbejdeift. det oprindelige FTT-forslag, som omfattede alle EU-lande.ECOFIN d. 22. januar 2013Der arbejdes på en vedtagelse af bemyndigelsesforslaget hurtigst muligt. Sagen ven-tes drøftet igen på det kommende ECOFIN d. 22. januar 2013. Efter Europa-Parlamentets godkendelse er der lagt op til en vedtagelse af bemyndigelsen på ECO-FIN-mødet. Vedtagelse af bemyndigelsen vil skulle kræve, at mindst et kvalificeretflertal af lande er for.Kommissionen vil kunne fremsætte substansforslaget om det forstærkede samarbej-de, når bemyndigelsesforslaget er vedtaget. Der ventes samtidig fremlagt en konse-kvensanalyse vedr. substansforslaget. Også substansforslaget vedr. det forstærkedesamarbejde vil skulle forhandles i Rådet, idet kun deltagende lande stemmer herom,jf. ovenfor. Tidspunktet for, hvornår et forstærket samarbejde vil kunne indledes, vilafhænge af disse forhandlinger.

Hjemmelsgrundlag

Forstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i TEU og i sjette del, afsnit III (artikel326-334), i TEUF. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives af Rå-det efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer i forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde, atet sådant samarbejde indføres inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kom-petencer. Kommissionen vurderer desuden, at et forstærket samarbejde respektererikke-deltagende medlemsstaters rettigheder, beføjelser og forpligtelser.Regeringens vurdering er, at forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejdeer i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der foreligger endnu ikke et konkretforslag, som skal danne grundlag for det forstærkede samarbejde om en finansieltransaktionsafgift.

Europa-Parlamentets udtalelser

Kommissionens FTT-forslag for alle EU-lande blev efter dets fremsættelse forelagtEuropa-Parlamentet i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 113, hvoref-ter Europa-Parlamentet skal høres. Ifølge Parlamentets betænkning fra maj 2012 støt-ter Parlamentet Kommissionens FTT-forslag. Parlamentet lægger bl.a. vægt på, at engruppe medlemsstater kan indføre en FTT gennem et forstærket samarbejde, jf. trak-tatens bestemmelser, hvis det ikke er muligt at opnå enighed blandt alle EU-lande omen FTT.Bemyndigelsesforslaget skal godkendes af Parlamentet inden ECOFINs vedtagelse,jf. ovenfor.Bemyndigelsen er godkendt af Parlamentet ifm. plenaren d. 10.-13. decem-ber 2012. Godkendelsen indebærer, at Parlamentet giver sin bemyndigelse til det

forstærkede samarbejde om en FTT blandt gruppen af interesserede lande. I godken-delsen opfordrer Parlamentet desuden til, at substansforslaget behandles i den almin-delige lovgivningsprocedure pba. af artikel 333(2) i TEUF. Artiklen siger, at Rådet efterenstemmighed kan vedtage en afgørelse om, at man anvender den almindelige lov-givningsprocedure til at vedtage retsakter i et forstærket samarbejde. Artikel 330 præ-ciserer, at enstemmighed i Rådet under forstærket samarbejde kun tæller de delta-gende medlemsstaters stemmer.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde har ikke konsekvenser forgældende dansk ret. Der foreligger endnu ikke et konkret substansforslag, som skaldanne grundlag for det forstærkede samarbejde.

Statsfinansielle konsekvenser

En beslutning om at bemyndige interesserede lande til at indlede forstærket samar-bejde har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.For Danmark skønnes en afgift på finansielle transaktioner, såfremt den indføres iDanmark, at ville medføre et umiddelbart merprovenu. Størrelsen af provenuet erusikkert, og vil afhænge af afgiftens konkrete form samt en række faktorer og antagel-ser om bl.a. den forventede udflytning af finansiel aktivitet, overvæltning af afgiften ogde finansielle markeders reaktion m.v. En afgift på finansielle transaktioner vil givetvistmedføre øgede handelsomkostninger for forbrugerne af finansielle ydelser. De øgedeomkostninger for forbrugerne af de finansielle ydelser vil reducere grundlaget for enrække andre skatter og afgifter, herunder aktieavancebeskatningen, pensionsafkast-beskatningen og pensionsbeskatningen mv. Afgiften vil derfor givetvist medføre etmindre provenu fra de berørte skatter og afgifter, hvilket vil reducere det samlede for-ventede provenu fra afgiften. For handel med statspapirer er der isoleret set en sandsyn-lighed for, at et merprovenu til en vis grad opvejes af øgede omkostninger, i det omfangstatens finansieringsomkostninger vil stige som følge af potentielt mindre likviditet på stats-papirmarkederne som en konsekvens af afgiften.Et forstærket samarbejde vil ikke have direkte statsfinansielle konsekvenser for ikke-deltagende lande, men kan - afhængig af afgiftens konkrete udformning - have en afledteffekt på finansielle investorer og handlen med værdipapirer i ikke-deltagende lande ogdermed potentielt på skatteprovenuet i det omfang, at grundlaget for en række andre skat-ter og afgifter påvirkes.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En beslutning om at bemyndige interesserede lande til at indlede et forstærket samar-bejde har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.Samlet er den umiddelbare vurdering, at en afgift på finansielle transaktioner, såfremtden indføres i Danmark, på længere sigt vil indebære et fald i økonomisk aktivitet. Enafgift på finansielle transaktioner vil derfor på længere sigt kunne have negative sam-fundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Størrelsen heraf afhænger af afgiftenskonkrete form samt en række usikre faktorer, herunder risikoen for udflytning af finan-siel aktivitet og dermed faldende omsætning på de finansielle markeder, reduktion afandre skatte- og afgiftsgrundlag. Omfanget af disse risici er usikkert.Et forstærket samarbejde kan ikke afvises at ville have en samfundsmæssig påvirkning forikke-deltagende lande. Omfanget heraf er usikkert og vil afhænge af en række usikre fakto-rer, herunder afgiftens konkrete udformning.

Høring

Der henvises til resumé af høringssvarene om Kommissionens FTT-forslag oversendttil Folketingets Europaudvalg sammen med grundnotat om forslaget d. 11. november2011.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samlenotater om Kommissionens FTT-forslag er blevet forelagt Folketingets Europa-udvalg forud for ECOFIN d. 8. november 2011, d. 13. marts 2012, d. 22. juni 2012, d.9. oktober 2012, d. 13. november 2012 og d. 4. december 2012. Der henvises i øvrigttil grund- og nærhedsnotat om Kommissionens FTT-forslag.

Holdning

Regeringens holdningRegeringen har ingen ideologiske vanskeligheder med en afgift på finansielle transak-tioner. Regeringens bekymringer herom er af økonomisk og praktisk karakter.Regeringens generelle holdning til en afgift på finansielle transaktioner og Kommissio-nens forslag er velkendt og uændret. De aktuelle drøftelser om et muligt forstærketsamarbejde om en sådan finansiel transaktionsafgift ændrer ikke herpå.Regeringens holdning er derfor, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt vil deltage iet forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentlige udfordringer, der er forbundetmed at indføre en finansiel transaktionsskat, så er regeringen åben for at overveje sinposition på ny.Regeringen vil under alle omstændigheder følge og vurdere sagen, herunder i lyset afde konkrete erfaringer med det forstærkede samarbejde.Regeringen vil kunne tilslutte sig forslaget til bemyndigelse om, at interesserede landegår videre med forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.Regeringen noterer sig Kommissionens vurdering om, at kriterierne for igangsættelseaf et forstærkede samarbejde er opfyldt.Regeringen lægger vægt på, at et forstærket samarbejde ikke kompromitterer ikke-deltagende landes rettigheder eller det indre marked, samt mindsker en mulig afledtuhensigtsmæssig påvirkning af finansielle markeder i ikke-deltagende lande.Andre landes holdningEt tilstrækkeligt antal EU-lande støtter et forstærket samarbejde om en FTT og haranmodet Kommissionen om etablering af et sådant samarbejde. De interesseredelande vurderes i et vist omfang at have forskellige ønsker til, hvilken form for finansieltransaktionsafgift der skal indgås forstærket samarbejde om. Der ventes at kunnesamles den nødvendige opbakning til en vedtagelse af bemyndigelsen, så gruppen afinteresserede lande kan gå videre med forstærket samarbejde, men det er usikkert,om bemyndigelsen vil blive vedtaget på ECOFIN 22. januar eller om der vurderesbehov for yderligere tekniske drøftelser inden en vedtagelse.

Dagsordenspunkt 1: Præsentation af det irske formandskabs arbejdsprogram

Resumé

Baggrund

Indhold

Hjemmelsgrundlag

Nærhedsprincippet

Europa-Parlamentets udtalelse

Gældende dansk ret ogforslagets konsekvenser herfor

Statsfinansielle konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Holdning

Bilag 1. Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Finansielle sager

Skatte- og afgiftssager

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel

IMF/G20-møder

Forløb/status

Dagsordenspunkt 4:Meddelelse og handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen

af skattesvig og skatteunddragelse

Resumé

Baggrund

Indhold

Hjemmelsgrundlag

Nærhedsprincippet

Europa-Parlamentets udtalelser

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Statsfinansielle konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Holdning

Dagsordenspunkt 5:Bemyndigelse af forstærket samarbejde om afgift på finan-

sielle transaktioner

Resumé

Baggrund

Indhold

Hjemmelsgrundlag

Nærhedsprincippet

Europa-Parlamentets udtalelser

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Statsfinansielle konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Holdning