SAU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 61: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 13. november 2012, som er relevante for Skatteudvalget

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4.december 2012Herved fremsendes samlenotat indeholdende de dagsordenspunkter på ECOFIN den4. december 2012, som skønnes relevante for Skatteudvalgets ansvarsområde.Materialet er fremsendt til Folketingets Europaudvalg.1. Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-pack”)- Generel indstillingKOM(2011) 819, 821, 385, 3862. (Udgået) Revision af direktivet om markeder for finansielle instrumenter(MiFID/MiFIR)- Generel indstillingKOM(2011) 656 og KOM(2011) 6523. Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD IV)- Generel indstillingKOM(2011) 452 og KOM(2011) 4534. (FO) Fælles tilsynsmekanisme på bankområdet- Generel indstillingKOM (2012) 5115. (Udgået) Energibeskatning- StatusKOM (2011) 1696. Hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig- Orienterende debatKOM(2012) 4287. Afgift på finansielle transaktioner (FTT)- Status for drøftelserneKOM(2012) 6318. Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning- Udkast til Rådets konklusioner og rapport til RådetKOM-dokument foreligger ikke9. Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske ubalancer- scoreboard-rapport- Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikkeSide 3

Dagordenspunkt 6: Hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvigKOM(2012) 428ResuméKommissionen fremsatte den 31. juli 2012 forslag om at indføre en hurtigreaktionsmekanisme til bekæmpelse af svig. Forslaget skal bistå medlemsstaterne ikampen mod svig da der løbende opstår nye former for svig, som undergravermomsens effektivitet og medlemsstaternes offentlige finanser. Det er under detnuværende momssystem muligt at anmode om tilladelse til at fravige momssystemetsalmindelige regler med det formål at hindre svig. Det er imidlertid en langsom proces,som kan tage op til et år. Derfor har Kommissionen foreslået en hurtigreaktionsmekanisme, som giver medlemsstaterne mulighed for at gribe hurtigere indmod pludselig opstået og massiv svig, som ellers vil kunne medføre betydelige tab forstatskasserne. I de situationer, hvor mekanismen finder anvendelse, ventes den atkunne nedbringe sagsbehandlingstiden for medlemsstaternes anmodninger omfravigelse af momsreglerne til ca. 1 måned. Tilladelsen gælder 1 år, og tanken er, atmedlemsstaterne i mellemtiden har mulighed for at indgive anmodning om en merevarig tilladelse.ECOFIN vil muligvis drøfte, hvorvidt man skal arbejde videre med Kommissionensforslag om en hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af svig (Artikel 395a) ellerom man i stedet skal arbejde på at nedbringe sagsbehandlingstiden for den alleredeeksisterende,mentidskrævende,svigsbekæmpelsesprocedureimomssystemdirektivets Artikel 395.BaggrundDer har i flere fora været fokus på at øge momseffektiviteten som led i denigangværende finanspolitiske konsolidering i medlemsstaterne. Ved at forbedremomsopkrævningen og håndtere momssvig mere effektivt, vil der alt andet lige kunneopnås højereskatteindtægter. I Kommissionens meddelelse om fremtidensmomssystem (KOM(2011) 815) er et mere robust momssystem netop et afhovedmålene.Der opstår løbende nye former for svig, og medlemsstaterne kan nogle gange havebrug for at reagere hurtigere, end de kan i dag. I dag kan medlemsstaterne anmodeom en tilladelse til at fravige momssystemdirektivet for at forhindre svig. Dette kræverdog, at Kommissionen fremsætter et forslag om at imødekomme anmodningen (somden har op til 8 måneder at behandle). Kommissionens forslag skal efterfølgendevedtagesaf Rådet, hvilket også kan tage et par måneder. Dette betyder, at densamlede sagsbehandlingstid kan være op til et år, hvor svigen i mellemtiden kan nå atresultere i betydelige tab.Kommissionen fremsatte på den baggrund den 31. juli 2012 forslag om at indføre enhurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af svig i momssystemdirektivet.Kommissionens forslag indeholder en procedure, som i meget specifikke situationerkan give medlemsstaterne et retsgrundlag til at træffe nærmere beskrevne ogøjeblikkelige foranstaltninger med henblik på at bekæmpe svig. Kommissionensforslag skal ses som et supplement til det nuværende system. Forslaget indebærer, atKommissionen gør brug af sine gennemførelsesbeføjelser i henhold til TEUF Artikel291 med det formål at sikre en hurtig og effektiv behandling af medlemsstatersanmodninger og samtidig hindre budgettab og overtrædelse af principperne omskattemæssig retfærdighed.

Formål og indholdFormålet med forslaget er at bistå medlemsstaterne i deres kamp mod svig ved atgive medlemsstaterne et retsgrundlag, så de hurtigt kan gribe ind overfor pludseligopstået og massiv svig i en eller flere specifikke økonomiske sektorer i enmedlemsstat, hvor traditionelle kontrol- og håndhævelsesværktøjer ikke ertilstrækkeligeog dermed hindre betydelige tab for statskasserne.Forslaget indeholder i Artikel 395a, stk. 1, en liste over, hvilke foranstaltningermedlemsstaterne kan gøre brug af, når mekanismen anvendes. For øjeblikket eromvendt betalingspligt (reverse charge) imidlertid den eneste effektive foranstaltningtil bekæmpelse af svig, som kendes inden for EU-systemet. Omvendt betalingspligt erderfor den eneste foranstaltning, som er med på listen.Omvendt betalingspligt betyder, at køberen indbetaler salgsmomsen til staten.Omvendt betalingspligt afviger derfor fra momssystemets almindelige regel, hvor deter sælgeren, som indbetaler salgsmomsen til staten, mens køberen (hvis han ermomsregistreret) har fradrag for købsmomsen. Omvendt betalingspligt bruges blandtandet til at forhindre momskarruselsvig, det vil sige hvisen køber har meget store købog intet salg, vil han kunne indsende en negativ momsangivelse og få udbetaltkøbsmoms fra myndighederne. I det typiske tilfælde af momskarruselsvig cirkulerer etmeget stort parti varer (fx mobiltelefoner)rundt mellem nogle virksomheder,hvorkøberne i ’karrusellen’ løbende får udbetalt store beløb i negativ moms ogdernæst forsvinder inden de får afregnet salgsmoms af telefonerne. Omvendtbetalingspligt er et effektivt værktøj til at stoppe denne form for svig, idet køberen skalindbetale salgsmomsen på samme tidspunkt, som han får fradrag for købsmomsen.Eftersom de to momsbeløb vil udligne hinanden, hindrer man, at køber uberettiget fårudbetalt negativ moms.Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der i fremtiden vil vise sig nye og tilsvarendeeffektive foranstaltninger. Forslaget er derfor fremtidssikret på den måde, at listen iArtikel 395a, stk. 1, med tiden vil kunne udvides med sådanne endnu ukendteforanstaltninger under forudsætning af, at Rådet med enstemmighed træfferbeslutning herom.

Selve proceduren for brug af den hurtige reaktionsmekanisme starter med, atKommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat indeholdende allerelevante oplysninger. For at sagsbehandlingen kan ske hurtigst muligt, vil denneanmodning skulle indgives på en særlig standardformular. Når Kommissionen råderover alle nødvendige oplysninger, har Kommissionen herefter 1 måned til at giveenten en tilladelse eller et afslag. Kommissionens tilladelse er dog kun gældende imaksimalt 1 år. Det er tanken, at den berørte medlemsstat i samme periode skaltræffe andre foranstaltninger, enten i form af en anmodning om tilladelse til at fravigemomssystemet i henhold til de nugældende regler (momssystemdirektivets Artikel395) eller ved at gennemføre særlige nationale foranstaltninger, som kan hindresvigen.HjemmelsgrundlagKommissionens forslag er fremsat med hjemmel i TEUF Artikel 113. Det betyder, atforslaget skal vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.NærhedsprincippetKommissionen anfører i forslaget, at den hurtige reaktionsmekanisme er etsupplement til vedtagelse af landespecifikke undtagelser fra momsdirektivet sombistår

medlemsstaterne i deres kamp mod momssvig. Forslaget er ifølge Kommissionenberettiget ud fra nærhedsprincippet og i overensstemmelse med retsgrundlaget forarbejde på området for indirekte beskatning jf. Artikel 113 i TEUF. Da der er risiko foruoprettelige tab, er det ifølge Kommissionen berettiget at anvende øjeblikkeligtgældende retsakter, som foreslået med den hurtige reaktionsmekanisme. Idetmomssvig ofte er international og involverer flere medlemsstater, kan målet med atbekæmpe svig bedre gennemføres på EU-plan gennem et direktiv, da retstilstandenderved bliver ens i alle medlemsstater.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF Artikel113. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSåfremt forslaget vedtages, vil momsloven skulle ændres hver gang Danmarkanvender mekanismen, hvilket også er tilfældet med de allerede gældende regler.Statsfinansielle konsekvenserForslaget kan få positive effekter på de offentlige indtægter i det omfang forslagetbidrager til bekæmpelse af svig.Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget givermedlemsstaterne mulighed for hurtigere at gribe ind overfor svig end det er muligt idag og mindsker derved et evt. provenutab, som følge af svigen. Samtidig bidragerforslaget til at sikre lige konkurrence, idet de virksomheder der overholdermomsreglerne ikke udsættes for ulige konkurrencevilkår fra virksomheder, der ikkeoverholder skatte- og afgiftslovgivningen.HøringForslaget har været i høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, DanskIndustri, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, DanskeAdvokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Finans ogLeasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen afRegistrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring ogPension, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug og Fødevarer,Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Politidirektøren i København,Rigsadvokaten, Rigspolitichefen og Skatterevisorforeningen.Skatteministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra Advokatrådet,Dansk Industri, Dansk Told- og Skatteforbund og Rigsadvokaten.Advokatrådet har ikke umiddelbart indholdsmæssige bemærkninger til høringssagen,men har udtrykt kritik af, at høringsmaterialet er fremsendt med en frist på 15 dage tilafgivelse af svar.Dansk Industri er enig i, at momssvig skal bekæmpes men er bekymret for detkonkrete forslag, idet de enkelte lande med forslaget – indenfor 1-2 måneder – vilkunne fravige momssystemdirektivet midlertidigt og eksempelvis indføre omvendt

betalingspligt på specifikke områder. Herved kompliceres momsområdet yderligere,samtidig med at medlemsstaterne reelt blot flytter problemerne videre til andremedlemsstater uden at man får fat i de kriminelle, der står bag svigen. Dansk Industrifinder således, at forslaget søger at kompensere for et manglende effektivtsamarbejde mellem landenes momsmyndigheder.Der er tale om en meget kortsigtet løsning, som efterlader lovlydige virksomheder medikke ubetydelige administrative byrder. Samtidig er der ikke i tilstrækkelig grad sikrettransparens om de initiativer, der i givet fald vil kunne godkendes gennem den hurtigereaktionsmekanisme. Dansk Industri påpeger, at en velfungerende EU-momsportalmed opdateret information vil kunne sikre en sådan transparens.Såfremt man på trods af ovennævnte udfordringer ønsker at gå videre med detkonkrete forslag, har Dansk Industri bl.a. følgende bemærkninger:Afgrænsning af situationer for, hvornår mekanismen kan benyttesAnvendelsesområdet for den hurtige reaktionsmekanisme er ”pludselig opstået ogmassiv svig”. Dansk Industri finder imidlertid, at enhver henvendelse framedlemsstaterne også bør indeholde en konkret beskrivelse af de initiativer, dernationalt og på EU-plan er forsøgt for at imødegå momssvigen. Det bør med andreord kunne dokumenteres, at momssvigen ikke kan stoppes med traditionelle kontrol-og håndhævelsesmidler.Afgrænsning af området for omvendt betalingspligtDansk Industri har anført, at der består en særlig udfordring i at afgrænse desituationer, der – med hjemmel i den hurtige reaktionsmekanisme – kan bliveunderlagt omvendt betalingspligt. I nogle tilfælde er det relativt simpelt at definere,men i andre tilfælde som eksempelvis mobiltelefoner bliver det hurtigt meget svært.Omfatter mobiltelefoner også smartphones og tablets? Er tilbehøret omfattet, hvis detsælges som en pakkeløsning eller separat?Dansk Industri finder det derfor yderst vigtigt, at omfanget af fravigelsen i givet fald erveldefineret og identisk i alle de lande, der gør brug af fravigelsen.Praktisk håndtering af ændrede regler for lovlydige virksomhederDansk Industri stiller spørgsmål ved, hvordan reglerne skal håndteres i praksis, både iforhold til danske og udenlandske fravigelser. Hvis en dansk virksomhed kun har 1-2kundeforhold inden for det omfattede område, vil det isoleret set være muligt atindføre manuelle procedurer i en situation, hvor en eller flere medlemsstater fravigermomssystemdirektivets almindelige regler. Hvis en dansk virksomhed derimod harflere tusinde individuelle kundeforhold, er det ikke muligt på én måned at lave degrundlæggende tekniske ændringer, som kræves for at kunne håndtere de ændrederegler.Administrative konsekvenser for erhvervslivetDansk Industri er ikke enig med Kommissionen i, at kun én medlemsstat bliver berørt.Som det fremgår af EU-Kommissionens egen beskrivelse, er der tale omgrænseoverskridende momssvig. Dette betyder også, at der er etgrænseoverskridende marked og dermed, at det ikke kun er lokale virksomheder, deropererer i markedet. Dansk Industri finder derfor ikke, at én enkelt sprogversion ertilstrækkelig. Der bør som minimum foreligge sprogversioner på EU’s tre arbejdssprog(engelsk, tysk og fransk).Dansk Told- og Skatteforbund har bemærket, at hvis Danmark skal benytte sig af denhurtige reaktionsmekanisme, vil det medføre, at der skal gennemføres ny lovgivningpå området hver gang mekanismen bringes i anvendelse. Dette vil i sig selv gøre, atmekanismen ikke længere kan betragtes som en ”hurtig reaktion”.

Det bør derfor overvejes, om der skal indføres en generel bestemmelse i momsloven,hvor skatteministeren gives beføjelser til at indføre den hurtige mekanisme på deområder, der skal reageres på. På den måde vil intentionerne bag Kommissionensforslag blive fuldt ud implementeret i dansk lovgivning, og dermed give staten demuligheder der skal til for aktivt at bekæmpe momssvig.Danske Advokater kan overordnet set tiltræde forslaget vedrørende en hurtigreaktionsmekanisme, men har dog samtidig udtrykt betænkelighed på flere områder.Danske Advokater frygter først og fremmest, at der på grund af procedurens hastendekarakter kan blive tale om en mangelfuld og utilstrækkelig sagsbehandling iforbindelse med vurderingen af en medlemsstats anmodning. Direktivet indeholderingen nærmere definition af, hvilke ”pludseligt opståede, grove former for afgiftssvig”proceduren finder anvendelse på, og det kan derfor helt overordnet frygtes, at desærlige foranstaltninger vil blive brugt som præventiv foranstaltning til at undgåyderligere momstab, mens medlemsstaterne endeligt undersøger, om der rent faktisker foregået noget ulovligt.Danske Advokater finder det også betænkeligt, at forslaget kun nævner én enkeltkonkret foranstaltning (anvendelse af ”reverse charge-mekanismen”), mensKommissionen i øvrigt vil have mulighed for at anvende andre foranstaltninger, somRådet vedtager med enstemmighed på forslag fra Kommissionen. Dette betyder, atder på nuværende tidspunkt ikke er fuldt overblik over, hvilke foranstaltningerKommissionen rent faktisk vil kunne anvende i forbindelse med medlemsstaternesanmodninger.Endelig har Danske Advokater bemærket, at det foreliggende forslag udviderKommissionens beføjelser til at fravige de almindelige basisretsakter. Hermed tildelesKommissionen kompetence til midlertidigt at suspendere de almindelige basisretsaktermed direkte virkning i medlemsstaterne, hvilket i sig selv er betænkeligt.Rigsadvokaten har anført, at anklagemyndigheden er enig i forslagets tilsigtede formålom at give medlemsstaterne mulighed for hurtig indgriben over for pludseligt opståetog massiv svig for dermed at hindre betydelige og uoprettelige tab for statskassen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg har modtaget grund- og nærhedsnotat (5. oktober 2012)og supplerende grund- og nærhedsnotat (5. november 2012) om Kommissionensforslag.HoldningRegeringens holdningRegeringen støtter Kommissionens forslag, som er et led i at gøre fremtidensmomssystem mere robust og dermed bidrage til at sikre medlemsstaternes offentligeindtægter.Regeringen lægger stor vægt på bekæmpelsen af svig og lægger i den forbindelsesærlig vægt på hurtighed. En mekanisme, som foreslået, vil gøre det muligt at sætteind mod tilfælde af alvorlig momssvig langt hurtigere end i dag, og vil derfor mærkbartkunne begrænse statens tab.Samtidig vil mekanismen også have en præventivvirkning i form af mindsket incitament til svig, da der er stor forskel på hvor mangepenge, der vil kunne svindles for på henholdsvis 1 og 5-8 måneder.

Dagordenspunkt 7: Afgift på finansielle transaktioner (FTT)KOM(2012) 631ResuméElleve lande har anmodet Kommissionen om forstærket samarbejde i sagen om enafgift på finansielle transaktioner. Kommissionen har på den baggrund d. 23. oktober2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til, at gruppen af interesserede landegår videre med det forstærkede samarbejde. Sagen blev drøftet på ECOFIN d. 13.november 2012, hvor Kommissionen præsenterede bemyndigelsesforslaget ogredegjorde for, at man anser kriterierne for forstærket samarbejde for opfyldt. Sagenventes drøftet igen på ECOFIN d. 4. december 2012. Der ventes ikke, en afstemningom bemyndigelsesforslaget på det kommende møde, men muligvis på ECOFIN ijanuar 2013. Kommissionen vil fremsætte substansforslaget om det forstærkedesamarbejde, når bemyndigelsesforslaget er vedtaget.Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud forECOFIN d. 8. november 2011, d. 13. marts, d. 22. juni, d. 9. oktober og 13. november2012.BaggrundDrøftelserne på EU-niveau, herunder i ECOFIN d. 22. juni og på Det EuropæiskeRåds (DER’s) møde d. 28.-29. juni 2012, har vist, at der ikke kan opnås dennødvendige (enstemmige) støtte til Kommissionens forslag til en afgift på finansielletransaktioner (FTT) eller indførelse af en anden form for finansiel transaktionsafgift ialle EU-lande. Forhandlingssituationen indebærer således, at de EU-lande, somønsker at indføre en koordineret finansiel transaktionsafgift, må afsøge andremuligheder for etablering af et sådant samarbejde. Lissabon-traktaten åbner i denforbindelse for, at der kan etableres et såkaldt forstærket samarbejde på områder,som ikke er EU enekompetence (fx på skatteområdet). Et kriterium for forstærketsamarbejde er bl.a. at mindst ni lande deltager.Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien,Spanien, Estland og Slovakiet - i alt elleve lande – har anmodet Kommissionen omforstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift. Det er muligt, at også andrelande vil ønske at deltage i det forstærkede samarbejde. Kommissionen har på denbaggrund d. 23. oktober 2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til, atgruppen af interesserede lande går videre med det forstærkede samarbejde.Sagen blev drøftet på ECOFIN d. 13. november 2012, hvor Kommissionenpræsenterede forslaget til bemyndigelse efterfulgt af en første drøftelse af forslagetblandt landene. Kommissionen bemærkede bl.a. på ECOFIN, at den vurderer, atkriterierne for forstærket samarbejde er opfyldt. Forslaget vil nu blive behandlet påteknisk niveau mhp. vedtagelse hurtigst muligt. Der er den 26. november 2012planlagt et arbejdsgruppemøde, hvor bemyndigelsesforslaget skal drøftes på tekniskniveau.IndholdProces for forstærket samarbejdeEU har kun anvendt traktatens bestemmelser om at etablere et forstærket samarbejdei få tilfælde, senest i sagen om EU-patentet. ECOFIN har endnu ikke erfaringer medforstærket samarbejde.

Forstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union(TEU) og i sjette del, afsnit III (artikel 326-334), i Traktaten om den EuropæiskeUnions Funktionsmåde (TEUF). Indledning af et forstærket samarbejde forudsætter atfølgende betingelser er opfyldt:Et forstærket samarbejde skal indføres inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kompetencer (TEU artikel 20, stk. 1).Et forstærket samarbejde skal være en sidste udvej, når de tilstræbte mål ikkekan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed (TEU artikel 20, stk.2).Mindst ni medlemsstater skal deltage i et forstærket samarbejde (TEU artikel20, stk. 2).Et forstærket samarbejde skal tage sigte på at fremme Unionens mål,beskytte dens interesser og styrke integrationsprocessen (TEU artikel 20, stk.1).Et forstærket samarbejde skal overholde traktaterne og gældende EU-ret(TEUF artikel 326).Et forstærket samarbejde må ikke skade det indre marked eller denøkonomiske, sociale og territoriale samhørighed og må ikke medførebegrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellemmedlemsstaterne eller fordrejning af konkurrencevilkårene (TEUF artikel 326).Et forstærket samarbejde skal respektere ikke-deltagende medlemsstatersrettigheder, beføjelser og forpligtelser (TEUF artikel 327).Et forstærket samarbejde skal ske på et af de områder, der er nævnt itraktaterne (TEUF artikel 329 stk. 1).

Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde, er ifølgeTEU artikel 20 kun bindende for de deltagende medlemsstater. Alle øvrigemedlemsstater kan til enhver tid tilslutte sig et forstærket samarbejde.Forstærket samarbejde kan indledes, når Rådet fastslår, at der ikke vil kunne opnåsden nødvendige grad af enighed om et forslag. De medlemsstater, som ønsker atindføre et forstærket samarbejde, retter en anmodning til Kommissionen, hvori denærmere angiver anvendelsesområdet for det påtænkte forstærkede samarbejde ogde mål, der tilstræbes opfyldt hermed. Kommissionen tager efterfølgende stilling til,om de formelle krav herfor er opfyldt, jf. ovenfor.Hvis det vurderes, at forudsætningerne herfor er opfyldt, fremlægger Kommissionen etforslag til bemyndigelse til at indlede forstærket samarbejde samt forslag til detkonkrete samarbejde. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives afRådet efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse.Kommissionen skal over for de berørte lande begrunde, hvis der ikke fremsættes etforslag. Såfremt bemyndigelsen gives, behandles det efterfølgende forslag fremsat afKommissionen af alle lande i Rådet, idet kun de lande, som deltager i det forstærkedesamarbejde, har stemmeret herom.Forslag til bemyndigelse af forstærket samarbejdeKommissionen har den 23. oktober 2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til,at gruppen af interesserede lande går videre med det forstærkede samarbejde, jf.processen beskrevet ovenfor. Kommissionen har vurderet, at kriterierne herfor eropfyldt. Rådets bemyndigelse vil skulle vedtages med kvalificeret flertal af alle lande iRådet. Forslaget vil også skulle godkendes af Europa-Parlamentet, jf. ovenfor.Kommissionen vurderer, at det er passende og rettidigt at iværksætte et forstærketsamarbejde på området. Nogle medlemslande har ifølge Kommissionen vedtagetyderligere tiltag vedr. beskatningen af den finansielle sektor i lyset af krisen.Kommissionen vurderer, at et forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgiftvil bidrage til at reducere en heraf afledt skattemæssig fragmentering af det indre

marked for finansielle tjenester og sikre, at de finansielle institutioner yder et rimeligtbidrag til dækning af omkostningerne forårsaget af krisen, samt at sektoren beskattespå lige fod med andre sektorer. Kommissionen vurderer desuden, at forslaget vilbidrage til at reducere omfanget af den type af finansielle transaktioner, der ikkevurderes at øge effektiviteten på finansmarkederne.Kommissionens oprindelige FTT-forslag omfatter som udgangspunkt alle finansielletransaktioner, herunder transaktioner med aktier, obligationer, derivater mv. Det erendnu uklart konkret hvilken form for finansiel transaktionsafgift, som i givet fald skaldanne grundlag for det forstærkede samarbejde. Kommissionen har i sit forslag tilbemyndigelse af det forstærkede samarbejde tilkendegivet, at et forslag til indholdet afdet forstærkede samarbejde i det store hele vil blive baseret på Kommissionensoprindelige FTT-forslag fsva. anvendelsesområde og formål. De interesserede landehar på linje hermed i deres anmodninger til Kommissionen bemærket, at et forslag tilindholdet af det forstærkede samarbejde bør baseres på Kommissionens oprindeligeFTT-forslag. Det er imidlertid muligt, at det kommende forslag på visse punkter vilafvige fra Kommissionens oprindelige FTT-forslag. Således har Kommissionentilkendegivet, at den vil undersøge, hvorvidt visse tilpasninger af det oprindeligeforslag er nødvendige i lyset af, at et mindre antal af lande deltager i det forstærkedesamarbejde sammenlignet med det oprindelige FTT-forslag, som omfattede alle EU-lande.ECOFIN d. 4. december og videre procesDer arbejdes på en vedtagelse af bemyndigelsesforslaget hurtigst muligt. Sagenventes drøftet på det kommende ECOFIN d. 4. december 2012, men en egentligafstemning ventes ikke på dette møde. Europa-Parlamentets godkendelse ventesendnu at udestå på tidspunktet for det kommende ECOFIN. Vedtagelse afbemyndigelsesforslaget vil muligvis kunne finde sted på ECOFIN d. 22. januar 2013.Kommissionen vil fremsætte substansforslaget om det forstærkede samarbejde, nårbemyndigelsesforslaget er vedtaget. Der ventes samtidig fremlagt enkonsekvensanalyse vedr. substansforslaget. Også substansforslaget vedr. detforstærkede samarbejde vil skulle forhandles i Rådet, idet kun deltagende landestemmer herom, jf. ovenfor. Tidspunktet for, hvornår et forstærket samarbejde vilkunne indledes, vil afhænge af disse forhandlinger.HjemmelsgrundlagForstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i TEU og i sjette del, afsnit III (artikel326-334), i TEUF. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives afRådet efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse.NærhedsprincippetKommissionen vurderer i forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde, atet sådant samarbejde indføres inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusivekompetencer. Kommissionen vurderer desuden, at et forstærket samarbejderespekterer ikke-deltagende medlemsstaters rettigheder, beføjelser og forpligtelser.Regeringens vurdering er, at forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejdeer i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der foreligger endnu ikke et konkretforslag, som skal danne grundlag for det forstærkede samarbejde om en finansieltransaktionsafgift.Europa-Parlamentets udtalelserKommissionens FTT-forslag for alle EU-lande blev efter dets fremsættelse forelagtEuropa-Parlamentet i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 113,hvorefter Europa-Parlamentet skal høres. Ifølge Europa-Parlamentets betænkning fra

maj 2012 støtter Parlamentet Kommissionens FTT-forslag. Europa-Parlamentetlægger bl.a. vægt på, at en gruppe medlemsstater kan indføre en FTT gennem etforstærket samarbejde, jf. traktatens bestemmelser, hvis det ikke er muligt at opnåenighed blandt alle EU-lande om en FTT. Bemyndigelsesforslaget vil skullegodkendes af Parlamentet. Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og monetæreanliggender (ECON) har indledt behandlingen af sagen og den 26. oktober 2012 harordføreren på sagen i ECON, Anni Podimata (græsk medlem af gruppen af Socialisterog Demokrater, S&D), fremlagt et udkast til henstilling om forslag til Rådets afgørelseom bemyndigelse af det forstærkede samarbejde. I Podimatas udkast forslås det, atEuropa-Parlamentet giver sin bemyndigelse til det forstærkede samarbejde om enFTT. I udkastet forslås det desuden, at Europa-Parlamentet opfordrer til, atsubstansforslaget behandles i den almindelige lovgivningsprocedure pba. af artikel333(2) i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde. Artiklen siger, atRådet efter enstemmighed kan vedtage en afgørelse om, at man anvender denalmindelige lovgivningsprocedure til at vedtage retsakter i et forstærket samarbejde.Artiklen 330 præciserer, at enstemmighed i Rådet under forstærket samarbejde kuntæller de deltagende medlemsstaters stemmer.Podimatas udkast til henstilling skal til afstemning i ECON og derefter på Europa-Parlamentets plenarforsamling, hvor Parlamentets henstilling kan vedtages endeligt.Europa-Parlamentet har indikeret, at en mulig dato for afstemningen på Parlamentetsplenarforsamling er den 11. december 2012.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde har ikke konsekvenser forgældende dansk ret. Der foreligger endnu ikke et konkret substansforslag, som skaldanne grundlag for det forstærkede samarbejde.Statsfinansielle konsekvenserEn beslutning om at bemyndige interesserede lande til at indlede forstærketsamarbejde har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.For Danmark skønnes en afgift på finansielle transaktioner, såfremt den indføres iDanmark, at ville medføre et umiddelbart merprovenu. Størrelsen af provenuet erusikkert, og vil afhænge af afgiftens konkrete form samt en række faktorer ogantagelser om bl.a. den forventede udflytning af finansiel aktivitet, overvæltning afafgiften og de finansielle markeders reaktion m.v. En afgift på finansielle transaktionervil givetvist medføre øgede handelsomkostninger for forbrugerne af finansielle ydelser.De øgede omkostninger for forbrugerne af de finansielle ydelser vil reduceregrundlaget for en række andre skatter og afgifter, herunder aktieavancebeskatningen,pensionsafkastbeskatningen og pensionsbeskatningen mv. Afgiften vil derfor givetvistmedføre et mindre provenu fra de berørte skatter og afgifter, hvilket vil reducere detsamlede forventede provenu fra afgiften. For handel med statspapirer er der isoleret seten sandsynlighed for, at et merprovenu til en vis grad opvejes af øgede omkostninger, i detomfang statens finansieringsomkostninger vil stige som følge af potentielt mindre likviditetpå statspapirmarkederne som en konsekvens af afgiften.Et forstærket samarbejde vil ikke have direkte statsfinansielle konsekvenser for ikke-deltagende lande.Samfundsøkonomiske konsekvenserEn beslutning om at bemyndige interesserede lande til at indlede et forstærketsamarbejde har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Samlet er den umiddelbare vurdering, at en afgift på finansielle transaktioner, såfremtden indføres i Danmark, på længere sigt vil indebære et fald i økonomisk aktivitet. Enafgift på finansielle transaktioner vil derfor på længere sigt kunne have negativesamfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Størrelsen heraf afhænger afafgiftens konkrete form samt en række usikre faktorer, herunder risikoen for udflytningaf finansiel aktivitet og dermed faldende omsætning på de finansielle markeder,reduktion af andre skatte- og afgiftsgrundlag. Omfanget af disse risici er usikkert.Et forstærket samarbejde kan ikke afvises at ville have en samfundsmæssig påvirkning forikke-deltagende lande. Omfanget heraf er usikkert og vil afhænge af en række usikrefaktorer, herunder afgiftens konkrete udformning.HøringDer henvises til resumé af høringssvarene om Kommissionens FTT-forslag oversendttil Folketingets Europaudvalg sammen med grundnotat om forslaget d. 11. november2011.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSamlenotater om Kommissionens FTT-forslag er blevet forelagt FolketingetsEuropaudvalg d. 4. november forud for ECOFIN d. 8. november 2011, d. 12. martsforud for ECOFIN d. 13. marts 2012, d. 14. juni vedr. ECOFIN d. 22. juni 2012, d. 5.oktober vedr. ECOFIN d. 9. oktober 2012 og d. 9. november vedr. ECOFIN d. 13.november 2012. Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat om KommissionensFTT-forslag. Særskilt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag tilbemyndigelse af det forstærkede samarbejde er under udarbejdelse.HoldningRegeringens holdningRegeringen har ingen ideologiske vanskeligheder med en afgift på finansielletransaktioner. Regeringens bekymringer herom er af økonomisk og praktisk karakter.Regeringens generelle holdning til en afgift på finansielle transaktioner ogKommissionens forslag er velkendt og uændret. De aktuelle drøftelser om et muligtforstærket samarbejde om en sådan finansiel transaktionsafgift ændrer ikke herpå.Regeringens holdning er derfor, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt vil deltage iet forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentlige udfordringer, der er forbundetmed at indføre en finansiel transaktionsskat, så er regeringen åben for at overveje sinposition på ny.Regeringen vil under alle omstændigheder følge og vurdere sagen, herunder i lyset afde konkrete erfaringer med det forstærkede samarbejde.Regeringen vil kunne tilslutte sig forslaget til bemyndigelse om, at interesserede landegår videre med forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.Regeringen noterer sig Kommissionens vurdering om, at kriterierne for igangsættelseaf et forstærkede samarbejde er opfyldt.Regeringen lægger vægt på, at et forstærket samarbejde udformes således, at detikke kompromitterer ikke-deltagende landes rettigheder eller det indre marked, samtmindsker en mulig afledt uhensigtsmæssig påvirkning af finansielle markeder i ikke-deltagende lande.

Dagordenspunkt 8: Adfærdskodeks for erhvervsbeskatningResuméAdfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning skal aflægge rapport om arbejdetunder det cypriotiske formandskab. Gruppen undersøger løbende, om EU-landeneoverholder aftalen om dels at afvikle gældende skadelige ordninger forerhvervsbeskatning, dels ikke at indføre nye sådanne ordninger. Gruppen hardesuden andre arbejdsopgaver om anti-misbrug, administrativ praksis og forholdet tiltredjelande. ECOFINventes at vedtagerådskonklusioner, der tageradfærdskodeksgruppens rapport til efterretning.BaggrundSom del af EU’s daværende skattepakke indgik EU-landene i december 1997 enpolitisk aftale om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsatbeskatning på selskabsområdet mhp. at tiltrække udenlandske investeringer. Alle EU-lande har tilsluttet sig denne aftale.Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig.Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den:medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-beskatning) iforhold til den normale beskatning i det pågældende land, oger isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordelefor udenlandsk ejede virksomheder eller kun for transaktioner med udenlandskevirksomheder).

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”standstill”), og deskal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadeligeelementer fjernes (”rollback”). ECOFIN etablerede i 1998 en særligadfærdskodeksgruppe til at overvåge, at kodeksen overholdes. Gruppen træfferafgørelse ved ”bred enighed”. Adfærdskodeksgruppen skal også undersøge:gennemsigtighed og informationsudveksling vedrørende transfer-pricing (dvs.prissætning på interne transaktioner mellem koncernforbundne selskaber) mv.administrativ praksis (herunder EU-landenes praksis, også på regionalt eller lokaltniveau) med at lempe beskatning i et omfang, der kan anses som skadeligtforholdet til tredjelande.

Gruppen rapporterer løbende til Rådet, hvilket igen ventes at ske på ECOFIN den 4.december 2012.IndholdStop for indførelse af nye ordninger i strid med adfærdskodeksen (Standstill)Adfærdskodeksgruppen aflægger løbende rapport til ECOFIN om det fortsatte arbejdemed at overvåge, at EU-landene overholder pligten til ”standstill”.Gruppen har fortsat undersøgelsen af selskabsbeskatningen i Gibraltar. Gruppen harmodtaget en redegørelse fra Gibraltar om den nye selskabsbeskatning, sommedfører, at selskabsbeskatningen som hovedregel er på 10 pct., men dog 20 pct. forforsyningsselskaber. Ordningen medfører desuden, at indtægter i form af modtagnerenter og royalties ikke beskattes, med mindre renterne er knyttet til anden indkomstsom f.eks. renteindtægter ved salg på kredit, ligesom der ikke opkræves kildeskat afrente- og royalty-betalinger, som selskaber i Gibraltar betaler til udenlandskemodtagere. Gruppen har vurderet, at ordningen er i strid med kodeksen. Gibraltar har

informeret gruppen om, at man har påbegyndt arbejdet med at bringe ordningen ioverensstemmelse med kodeksen. Gruppen vil fortsætte undersøgelsen af Gibraltarsselskabsbeskatning.Gruppen fortsætter endvidere arbejdet med undersøgelsen af nye skatteregler iFrankrigs og Nederlandenes oversøiske territorier.Afvikling af ordninger i strid med adfærdskodeksen (Rollback)De lande, som havde skatteordninger, som tidligere er vurderet i strid med kodeksen –eller hvis tilknyttede områder havde sådanne ordninger – har bekræftet, atordningerne er afviklet eller afvikles i overensstemmelse med de tidligere aftaler.Gruppen har afsluttet en udestående undersøgelse af selskabsbeskatningen påGuernseyog har konkluderet, at Guernsey har afviklet det skadelige element i deresselskabsbeskatning.Gruppens øvrige arbejdeAdfærdskodeksgruppen påbegyndte i 2. halvår 2010 behandlingen af den del afarbejdsprogrammet, som ligger udover ”standstill” og ”rollback”, nemlig anti-misbrug,udveksling af oplysninger i transfer pricing-sager mv., administrativ praksis ogforholdet til tredjelande.Gruppen har fortsat arbejdet med at undersøge administrativ praksis (herunder EU-landenes praksis, også på regionalt eller lokalt niveau) med henblik på at påse, atlandene ikke lemper beskatning på en måde, der kan anses som skadeligt.Gruppen har besluttet retningslinjer for spontan informationsudveksling. Det vil sige, atet land, som giver et foretagende en bindende forhåndsbesked om de skattemæssigevirkninger af en grænseoverskridende transaktion med et andet land, skal informeredet andet land herom, hvis afgørelsen kan have betydning for det andet land (spontaninformationsudveksling).Vedr. forholdet til tredjelande har gruppen tidligere besluttet, at den især prioritererundersøgelsen af selskabsskattereglerne i Schweiz og Liechtenstein. Gruppen harderfor opfordret Kommissionen til at tage kontakt til de to lande for at undersøge, ihvilket omfang de kan tilslutte sig adfærdskodeksens principper og kriterier, hvilketKommissionen har gjort. Gruppen har opfordret Kommissionen til at fortsættemøderne og forsat holde gruppen orienteret om fremskridt.Herudover vil gruppen søge at opstille yderligere retningslinjer for, hvad der eracceptabelt for at anse fremtidige skatteordninger som i overensstemmelse medkodeksen. Arbejdet vil blandt andet tage udgangspunkt i tidligere afgørelser i konkretesager. Endvidere vil gruppen se på EU-landenes overholdelse af sådanneretningslinjer.ECOFIN ventes den 4. december 2012 at vedtage rådskonklusioner, der tageradfærdskodeksgruppens rapport til efterretning og opfordrer gruppen til igen ataflægge rapport om dens arbejde til ECOFIN inden udgangen af det irskeformandskab i første halvår af 2013.HjemmelsgrundlagDer er tale om en politisk aftale mellem EU-landene, som ikke har hjemmelnogetsteds.NærhedsprincippetIkke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ikke betydning for gældende dansk ret.Statsfinansielle konsekvenserSagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, men begrænsning afskattekonkurrence som følge af afvikling af skadelige ordninger vil kunne styrke deoffentlige finanser.Samfundsøkonomiske konsekvenserRapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men begrænsning afskadelig skattekonkurrence som følge af afvikling af ordninger vil have positivesamfundsøkonomiske konsekvenser.HøringIkke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen om adfærdskodeksgruppens rapporter blev senest forelagt FolketingetsEuropaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 22. juni 2012.HoldningDansk holdningRegeringen er enig i rapportens konklusioner og kan tage rapport til efterretning.Andre landes holdningAlle EU-lande ventes at være enige i rapporten og at kunne tage rapporten tilefterretning.