SAU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 5: Udvalgets møde og middag med Danske Advokater torsdag den 25. oktober 2012

ProgramStedFra kl. 16.00Kl. 16.00 – 16.45Driftsomkostningsbegrebetv/ advokat Søren Lehmann Nielsen og advokat Birte RasmussenSiden 1903 har skattelovgivningen defineret driftsomkostninger somudgifter,der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.Bestemmelsen hidrører fra en anden tid end vor egen og fører til, at der ikke erfradrag for udgifter til at skabe nye aktiviteter og vækst i samfundet. Dette ersærligt byrdefuldt for virksomhederne, når der er tale om fejlslagne forsøg pånyskabelse, men det lægger generelt en dæmper på virksomhedernes lyst til atinvestere i vækst og fornyelse.Skattelovrådet foreslog i 1991 en forenkling og modernisering af driftsomkost-ningsbegrebet, således at alle erhvervsmæssige udgifter kan fradrages, med-mindre særlige lovregler udelukker fradragsretten. Dette forslag blev ikkefremmet.Retspraksis afdækker løbende udgifter, som efter virksomhedernes opfattelseer helt nødvendige og naturlige for moderne virksomhedsdrift, men som efterden over 100 år gamle lovgivning ikke udløser fradrag. Skattemyndighedernehar i de senere år intensiveret ligningen på dette område, senest nægtes virk-somhederne fradrag for lønudgifter til fastansatte medarbejdere.Folketingetdrøfter sjældent udviklingen på dette område, der således er heltoverladt til forvaltning og domstole.

PauseErhvervsmæssig virksomhed og underskudv/ advokat Gitte SkoubyBegrebet erhvervsmæssig virksomhed er ikke defineret i skattelovgivningen,men er udviklet igennem 100 års praksis på grundlag af enkeltafgørelser.Praksis har gennem de senere år i stadigt større omfang lagt afgørende vægt på,om virksomheden giver overskud inden for 3 år. Firkantet sagt betyder det, atdet er erhverv, hvis virksomheden giver overskud, men hobby, hvis der efter 3år fortsat er underskud. Dermed kan underskud eller udgifter ikke fradrages.Praksis tager dermed et naturligt, men måske for kraftigt hensyn til skattepro-venu.Praksis er ikke dynamisk, men tværtimod restriktiv. Ensidigt fokus på rentabili-tet harmonerer ikke med ønsket om at fremme iværksætterkultur, design, IT,kreative virksomheder og jobskabelse. I dag er situationen, at det skattemæssi-ge virksomhedsbegreb modarbejder etablering af nye virksomheder. Det giverusikkerhed om de skattemæssige konsekvenser af driftsøkonomiske beslutnin-ger, risiko for skattekrav med flere års tilbagevirkende kraft og ringe mulighedfor at kombinere opstart af ny virksomhed med lønarbejde.Andre ulemper er, at mange skattesager om erhverv/hobby er dyre både forsamfundet og for den enkelte. Usikkerhed om, hvorvidt man efter 3 år kan god-kendes som erhverv eller får et skattesmæk, skaber manglende respekt og dår-ligt omdømme for SKAT. Selvom bindende svar kan indhentes, kan forudsæt-ningerne for svaret bliver overhalet af realiteterne, og med de ændrede forud-sætninger binder svaret ikke SKAT. Hertil kommer, at SKAT ikke har forud-sætningerne for at vurdere et nyt forretningskoncept.Virksomhedsbegrebet trænger til at blive revurderet. Kan det gøres mere klart?Skal vi tilbage til tidligere praksis, hvor flere elementer blev inddraget, f.eks.faglighed og professionel drift. Skal vi have vendt bevisbyrden, så det er SKAT,der skal bevise, at en virksomhed ikke er erhverv? Er det muligt at udvise størretillid til, at en iværksætter eller virksomhedsejer, der under alle omstændighe-der selv betaler en del af udgifterne til virksomheden, er bedre til at vurdere enny ide og, om konceptet er bæredygtigt og værd at satse på. Hvor skal grænsengå i forhold til egentlig hobbyaktivitet og spekulativ udnyttelse af underskuds-fradrag? Selv om konceptet skulle slå fejl og giver skattemæssigt underskud,har det måske haft positiv effekt på jobskabelse og køb hos underleverandører.Måske kan momsreglerne og den internationale praksis herfra inspirere til etbredere virksomhedsbegreb. Momslovens begreb om selvstændig økonomiskvirksomhed fokuserer netop ikke ensidigt på bogholderi, budgetter og rentabili-tet, men praktiseres langt bredere.En ændring af nuværende skattepraksis kræver ændret lovgivning – og etgrundigt lovforberedende arbejde, gerne med bred deltagelse af repræsentanterfor alle interessenter.

PauseRetssikkerhedsmæssige problemstillingerv/ advokat Claus Holberg og advokat Christian BachmannNår Skatteministeriet i sin samarbejdserklæring til borgerne skriver, at ”Alleskal betale den skat, som loven siger, de skal betale – hverken mere eller min-dre”, vil alle ordentlige mennesker formentlig være enige heri.Efter bestemmelserne i skattekontrolloven har erhvervsdrivende pligt til at ind-sende deres regnskabsmateriale til skattemyndighederne. Skattekontrollovenindeholder også en række pligter for tredjemand til at indberette oplysninger tilskattemyndighederne. F.eks. skal arbejdsgivere indberette lønoplysninger m.v.Endelig indeholder skattekontrolloven en række bestemmelser om straf forovertrædelse af lovens kontrolbestemmelser.Skattekontrolloven blev oprindeligt vedtaget i 1946, men må i dag betragtessom et kludetæppe, der har en række mangler. Senest har money transfer sa-gerne givet anledning til tvivl om, hvilke oplysninger skattemyndighederne kankræve af borgerne. For nogle år siden var det også et ønske fra Skatteministeri-ets side at indføre regler om dataspejling hos erhvervsdrivende. Givetvis et ef-fektivt værktøj for skattemyndighederne, men også ganske indgribende over forvirksomhederne. Senest har regeringen i indgrebet mod sort arbejde givet skat-temyndighederne fornyede kontrolbestemmelser.Hvor går grænserne for, hvad skattemyndighederne skal have lov til, uden atretssikkerheden for det enkelte individ herved ofres?Reglerne om omkostningsgodtgørelse har levet en omtumlet tilværelse. Ud fraen retssikkerhedsmæssig synsvinkel havde reglerne en glansperiode fra 2002 til2009, hvor alle skatteydere fik 100 pct. omkostningsgodtgørelse, hvis Skatte-ankenævnet, Landsskatteretten eller domstolene gav klageren medhold i over-vejende grad. Hvis der ikke blev givet medhold i overvejende grad, blev der ydetomkostningsgodtgørelse med 50 pct.Det må anses som uden for en hver tvivl, at skattemyndighederne og skatte-myndighedernes advokat har stort set uanede ressourcer til at føre en skatte-sag. Det samme vil sjældent være tilfældet for skatteyderen, der ønsker at føreen skattesag. Der er således et ulige forhold mellem skattemyndighederne ogskatteyderne. Et forhold som de dagældende regler om omkostningsgodtgørel-se var medvirkende til at afbøde.Kan der etableres en ny omkostningsgodtgørelsesordning, der sikrer, at skatte-ydernes retssikkerhed ikke trædes under fode? Hvordan kan man finansiere ensådan forbedring?