Skatteudvalget 2012-13
SAU Alm.del Bilag 34
Offentligt
Status overgrænsehandelBilagsrapport 2012
Bilagsrapport– Status over grænsehandel 2012
IndholdsfortegnelseKapitel 1. Afgiftsændringer i og omkring Danmark ................................................ 51.1. Afgiftsændringer i Danmark .............................................................................. 51.1.2 Danmark ..................................................................................................... 51.1.3 Sverige ....................................................................................................... 61.1.4 Norge .......................................................................................................... 71.1.5 Tyskland ..................................................................................................... 71.1.6 EU ............................................................................................................... 71.2 Udviklingen i grænsetrafikken ........................................................................... 81.2.1 Landegrænsen ........................................................................................... 81.2.2 Persontrafik med færger........................................................................... 111.2.3 Øresund .................................................................................................... 121.2.4 Flytrafik ..................................................................................................... 141.2.5 Udviklingen i den samlede trafik .............................................................. 15Kapitel 2. Spiritus ..................................................................................................... 172.1 Udvikling i salg af spiritus ................................................................................ 172.2 Udvikling i priser på spiritus ............................................................................. 192.3 Grænsehandel med spiritus............................................................................. 252.3.1 Danskeres grænsehandel i udlandet ....................................................... 252.3.2 Skatteministeriets skøn ............................................................................ 282.3.3 Udlændinges grænsehandel i Danmark ................................................... 302.4 Virkninger af afgiftsændringer ......................................................................... 31Kapitel 3. Tobak........................................................................................................ 343.1 Udvikling i salget af tobak ................................................................................ 343.2 Udvikling i priser på tobak................................................................................ 383.2.1 Cigaretter .................................................................................................. 383.2.2 Røgtobak .................................................................................................. 443.3 Grænsehandel med tobak ............................................................................... 473.3.1 Danskeres grænsehandel i udlandet ....................................................... 473.3.2 Illegal handel ............................................................................................ 493.3.3 Udlændinges grænsehandel i Danmark ................................................... 50
2
Indholdsfortegnelse
3.3.4 Sammenfatning ........................................................................................ 513.4 Virkning af afgiftsændringer ............................................................................. 51Kapitel 4. Øl .............................................................................................................. 564.1 Udvikling i det afgiftspligtige salg af øl............................................................. 564.2 Udvikling i priser på øl ..................................................................................... 574.3 Grænsehandel med øl ..................................................................................... 664.3.1 Danskeres grænsehandel i udlandet ....................................................... 664.3.2 Illegal handel ............................................................................................ 734.3.3 Udlændinges grænsehandel i Danmark ................................................... 744.3.4 Skatteministeriets skøn over grænsehandel ............................................ 754.4 Virkning af afgiftsændringer ............................................................................. 78Kapitel 5. Vin ............................................................................................................. 815.1 Udvikling i det afgiftspligtige salg af vin ........................................................... 815.2 Udvikling i priser på vin .................................................................................... 825.3 Grænsehandel med vin ................................................................................... 845.3.1 Danskeres grænsehandel i udlandet ....................................................... 845.3.2 Illegal handel ............................................................................................ 895.3.3 Udlændinges grænsehandel i Danmark ................................................... 905.3.4 Skatteministeriets skøn over grænsehandel ............................................ 905.4 Virkning af afgiftsændringer ............................................................................. 91Kapitel 6. Sodavand ................................................................................................. 946.1 Udvikling i salget af sodavand ......................................................................... 946.2 Udvikling i priser på sodavand ......................................................................... 966.3 Grænsehandel med sodavand ...................................................................... 1026.3.1 Danskeres grænsehandel i udlandet ..................................................... 1026.3.2 Illegal handel .......................................................................................... 1076.3.3 Udlændinges grænsehandel i Danmark ................................................. 1086.3.4 Skatteministeriets skøn over grænsehandel .......................................... 1096.4 Virkning af afgiftsændringer ........................................................................... 111
3
Bilagsrapport– Status over grænsehandel 2012
Kapitel 7. Chokolade og slik ................................................................................. 1147.1 Udvikling i salg af chokolade ......................................................................... 1147.2 Udvikling i priser på chokolade ...................................................................... 1157.3 Grænsehandel med chokolade ..................................................................... 1187.3.1 Danskeres grænsehandel i udlandet ..................................................... 1187.3.2 Illegal handel .......................................................................................... 1247.3.3 Udlændinges grænsehandel i Danmark ................................................. 1257.4 Virkning af afgiftsændringer ........................................................................... 125Kapitel 8. Energiprodukter .................................................................................... 1288.1 Udvikling i salg af energiprodukter ................................................................ 1298.1.1 Benzin..................................................................................................... 1298.1.2 Dieselolie ................................................................................................ 1318.1.3 Energikoks .............................................................................................. 1348.2 Udvikling i priser på energiprodukter ............................................................. 1348.2.1 Benzin..................................................................................................... 1348.2.2 Dieselolie ................................................................................................ 1408.2.3 Energikoks .............................................................................................. 1468.3 Grænsehandel med energiprodukter............................................................. 1498.3.1 Benzin..................................................................................................... 1508.3.2 Dieselolie ................................................................................................ 1578.3.3 Energikoks .............................................................................................. 1648.4 Virkninger af afgiftsændringer på energiprodukter ........................................ 1658.5 Andre elementer ............................................................................................ 176Kapitel 9. Grænsehandel med andre varer .......................................................... 177Bilagstabeller……………………………………………………………………………180
4
Afgiftsændringer
Kapitel 1. Afgiftsændringer i og omkring Danmark1.1. Afgiftsændringer i DanmarkSiden udgivelsen afStatus over grænsehandel, maj 2010er der i og omkringDanmark sket en række ændringer, der kan påvirke niveauet forgrænsehandlen.
1.1.2 DanmarkIForårspakke 2.0indgik en del ændringer af afgifterne for degrænsehandelsfølsomme varer. De fleste af disse ændringer trådte i kraftjanuar 2010. Ændringerne i forbindelse medForårspakke 2.0ogServiceeftersyn af Forårspakke 2.0var følgende:•25 pct. forhøjelse af chokoladeafgiften, fra 14,20 kr. pr. kg til 17,75 kr.pr. kg. Afgiftssatsen for varer med under 0,5 g sukker pr. 100 g blevfastholdt på 14,20 kr. pr. kg.Omlægning af mineralvandsafgiften så afgiften på sodavand med over0,5 g sukker pr. 100 ml blev forhøjet fra 0,91 kr. pr. liter til 1,08 kr. pr.liter, og afgiften på sodavand med under 0,5 g sukker pr. 100 ml blevsænket til 0,57 kr. pr. liter.Afgiften på cigaretter blev omlagt og forhøjet. Der blev lagt størrevægt på værdielementet, og der blev indført en minimumsafgift.Forhøjelsen pr. 1. januar 2010 svarede til en gennemsnitligprisstigning på 3 kr. pr. 20 stk. pakke. I juli 2010 blev afgiften igenforhøjet svarende til ca. 2 kr. i gennemsnit. Afgifterne på røgtobak ogpibetobak blev begge gange forhøjet tilsvarende.Emballageafgiften på emballager til vin og spiritus blev sat ned med50 pct. pr. 1. januar 2010.Tillægsafgiften på alkoholsodavand blev pr. 1. august 2010 ændret,således at cider også blev omfattet af afgiften. Samtidig blev alletillægsafgiftssatserne forhøjet med 25 øre pr. liter.Den 1. oktober 2011 trådte den nye fedtafgift i kraft i Danmark.Afgiften beskatter mættet fedt i visse fødevarer med 16 kr. pr. kgmættet fedt. Indførelse af fedtafgiften må i et vist omfang forventes atøge forbrugernes incitament til at grænsehandle, men da afgiftenhovedsageligt omfatter varer med en begrænset holdbarhed, og somkræver særlig opbevaring, forventes effekten dog at være relativtbegrænset.Afgiften på bordvin med et alkoholindhold på mellem 6 og 15 pct.blev forhøjet fra 6,14 kr. pr. liter til 6,87 kr. pr. liter pr. 1. oktober2011.
•
•
••
•
•
5
I forbindelse med finanslovsaftalen for 2012 mellem regeringen ogEnhedslisten blev der ligeledes indført en række afgiftsstigninger på degrænsehandelsfølsomme varer. Det drejer sig om følgende ændringer:•••••Afgiften på chokolade og sukkervarer blev forhøjet med 6 kr. pr. 1.januar 2012.Afgiften på øl blev forhøjet med 25 pct. pr. 1. januar 2012.Afgiften på vin blev forhøjet med 55 pct. pr. 1. januar 2012.Afgiften på sukkerholdig mineralvand blev forhøjet med 50 øre pr. 1.januar 2012.Afgiften på cigaretter blev omlagt og forhøjet pr. 1. april 2012.Omlægningen af afgiften betød, at der blev lagt størst mulig vægt påstykelementet i afgiften, og forhøjelsen svarede til en gennemsnitligprisstigning på 3 kr. pr. 20 stk. cigaretter. Afgifterne på pibetobak ogrøgtobak blev samtidig forhøjet tilsvarende. Pr. 1. april 2012 blev dersamtidig indført en minimumspakkestørrelse på 20 stk., hvilket bl.a.betyder, at der nu ikke længere kan købes cigaretter i 10 styks pakker.
1.1.2 Sverige•••Forhøjelse af dieselafgiften på 20 øre.Omlægning af tobaksafgiften.Stigende svensk kronekurs.
Den svenske stat har siden 2010 hævet dieselafgiften i Sverige med 0,20 SEK,hvilket alt andet lige har reduceret den danske forbrugers incitament til atgrænsehandle brændstof i Sverige.Den svenske stat har fra januar 2011 omlagt afgiften på cigaretter, fra enstykafgift på 0,31 SEK og en værdiafgift på 39,2 pct. af detailhandelsprisen,til en stykafgift på 1,27 SEK og en værdiafgift på 1 pct. afdetailhandelsprisen. Det svarer til den samme afgiftsmodel, som for nyligt erindført i Danmark.Samlet set har omlægningen betydet en afgiftsnedsættelse. En pakke med 19styks til en detailhandelspris på 55 SEK vil tidligere have en samlet afgift på27,45 SEK. Efter omlægningen vil den samlede afgift være 24,68 SEK.IStatus over grænsehandel, maj 2010var den svenske kronekurs faldende. Idag er den svenske kronekurs steget og tilbage på niveauet før 2008. Denstyrkede svenske kronekurs har forbedret den svenske forbrugers købekraft iudlandet og har dermed øget svenskernes incitament til at grænsehandle i
6
Afgiftsændringer
Danmark. Samtidig betyder en stærkere svensk krone, at den danskeforbrugers incitament til at grænsehandle i Sverige er faldet.
1.1.4 Norge•••••Forhøjelse af afgift på chokolade.Forhøjelse af afgift på benzin og diesel.Forhøjelse af afgift på spiritus.Forhøjelse af afgift på tobak.Forhøjelse af afgift på alkoholfrie drikke tilsat sukker.
De norske punktafgifter justeres årligt i henhold til prisudviklingen, hvilketbetyder, at de norske afgifter på grænsehandelsfølsomme varer er stegetsammenlignet medStatus over grænsehandel, maj 2010.Den årlige justering betyder, at de norske afgifter alt andet lige stiger i forholdtil de danske punktafgifter, der ikke hidtil har været indekseret. Indekseringenaf de norske punktafgifter betyder, at norske forbrugere har et øget incitamenttil at grænsehandle i Danmark.
1.1.5 TysklandTyskland har i perioden forhøjet afgiften på cigaretter. Både den tyske styk-og værdiafgift lå lidt over de tilsvarende afgifter i Danmark i juli 2011. Dog erden vægtede gennemsnitspris og prisen på det mest populære mærke højere iDanmark end i Tyskland.Delstatsregeringerne i Slesvig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommernhåndhæver forsat ikke de tyske pantregler i grænsehandlen. Det er såledesfortsat muligt for de nordiske grænsehandlende at udfylde en eksporterklæringfor derved at undgå at betale pant på øl og sodavand i grænsehandlen.
1.1.6 EUDer har i størstedelen af medlemslandene været forhøjelser aftobaksafgifterne. Typiske feriemål som Cypern, Spanien og Portugal har allehævet deres afgifter på cigaretter sidenStatus over grænsehandel, maj 2010.Danskere har fra udgangen af december 2009 frit kunnet indføre cigaretter tileget forbrug fra samtlige EU-lande. Denne ændring fra 2009 hænger sammenmed, at samtlige EU-lande fra da af skulle leve op til EU'sminimumsafgiftsregler. Dette krav har bl.a. betydet afgiftsstigninger i de nyeEU-lande som Rumænien, Estland og Litauen.
7
Selv om overgangsordningen er udløbet, og der ses afgiftsstigninger over heleEuropa, viser en prissammenligning af WAP (Weighted Average Price) påtværs af Europa, at de danske cigaretter stadig er blandt Europas dyreste.
1.2 Udviklingen i grænsetrafikkenFor perioden 2008 – 2011 ses et fald i personbilstrafikken ind over den dansk-tyske landegrænse. Størstedelen af reduktionen i trafikken er sket ved deøstlige grænseovergange, der traditionelt benyttes af udenlandske køretøjer.Antallet af personer, der krydser Øresund, er for første gang siden åbningen afØresundsbron reduceret i forhold til tidligere. Faldet i trafik skyldes et fald iantallet af fritids- og ferierejsende.Tallene for udenrigsflytrafikken viser, at antallet af charter- og ruteflyrejsendefortsat er voksende, især antallet af terminerende passagerer er stigende.
1.2.1 LandegrænsenTrafikken over den dansk-tyske landegrænse tælles maskinelt afvejdirektoratet. Det registreres ikke direkte hvilket type køretøj eller hvilkennationalitet, der er tale om. I tabel 1.1 fremgår den faktiske udvikling fra 1990til 2001 samt Skatteministeriets skøn over udviklingen fra 2002 til 2011baseret på de maskinelle tællinger og stikprøveundersøgelser afgrænsetrafikken foretaget af Vejdirektoratet i 2000 og 2001.Det fremgår af tabel 1.1, at de tidligere års stigende trafik ind over den danskegrænse er stoppet. For perioden 2008-2011 viser udviklingen i den samledepersontrafik ind over landegrænsen en faldende tendens. Den samledepersontrafik er i perioden faldet med 360.000 personbiler til 8,1 mio.personbiler svarende til et fald på ca. 4 pct.Det fremgår af tabel 1.1, at størstedelen af reduktionen i persontrafikken indover landegrænsen skete fra 2008-2009 og 2009-2010 med en reduktion påhenholdsvis 180.000 personbiler og 160.000 personbiler. Fra 2010-2011 ses etmindre fald i den samlede trafik ind over landegrænsen på 14.000 biler.
8
Afgiftsændringer
Tabel 1.1: Skøn over personbilstrafikken ind i Danmark vedlandgrænsen 1990 til 2011PeriodeDanskeUdenlandskeI alt6.6996.2956.1315.6976.1106.0525.9516.1906.3316.5766.5906.8227.1687.3797.3757.1477.3888.0668.4758.2958.1308.1161.000 biler19904.2372.46219913.5242.77119923.2262.90519932.6573.04019942.8293.28119952.7173.33519962.7423.20919972.9253.26519983.0703.26119993.2703.30620003.3563.23420013.5983.2241)20023.7673.4011)20033.8593.5211)20043.8113.5651)20053.6673.4801)20063.7363.6511)20073.9814.0851)20084.1884.2871)20094.0864.2091)20104.0044.1261)20113.9994.1171) Tal for 2002-2011 er skøn på basis af grænsetællinger fra vejdirektoratet.Kilde: Vejdirektoratet.
I tabel 1.2 nedenfor ses den samlede trafik inklusiv lastbiler og busser indover landegrænsen i 2001-2011 fordelt på de enkelte grænseovergange.Fra Vejdirektoratets analyser af trafikken over landegrænsen ved vi, at devestlige grænseovergange traditionelt set benyttes mest af danskere, mens deøstlige grænseovergange benyttes mest at udenlandske køretøjer.1
1
Kilde: Vejdirektoratet, Biltrafikken over den danske landegrænse i 2001
9
Tabel 1.2: Udviklingen i den samlede trafik ind over landgrænsen 2001-2011 fordelt på grænseovergangeRudbøll200120022003200420052006200720081. kvt. 20092. kvt. 20093. kvt. 20094. kvt. 200920091. kvt. 20102. kvt. 20103. kvt. 20104. kvt. 201020101. kvt. 20112. kvt. 20113. kvt. 20114. kvt. 20112011Kilde: Vejdirektoratet.167175167145136127123131223546291311932442812320334130125Møllehus478480436355311294282287587480712825468786626654808278295Sæd8668288698858558959349781962582922389841912673052481.0101992622872581.006PebersmarkFrøslevPadborg1.6451.7541.8811.9241.9011.8561.8491.8683964945214841.8953804735154531.8213834674854591.794Kruså2.2112.3342.3672.3692.2812.3372.4302.7665997277776652.7685717297546232.6765687027326492.651I alt7.6577.9358.1388.1617.9448.1668.8889.3681.8742.4152.7552.1619.2041.7932.3952.7612.0889.0381.7962.3872.6622.1759.0201.000 køretøjer1262.1651312.2321262.2921152.3681122.3471092.5481083.1621123.2262558029799301.008286461133.0322055927799211.04524647913.0502354928813241.01125676993.050
SidenStatus over grænsehandel, maj 2010har trafikken ved den danskelandegrænse været faldende. I perioden 2008-2009 er det største fald sket vedovergangen ved Frøslev, hvor trafikken ind over landegrænsen er faldet medca. 190.000 køretøjer.I perioden 2009-2010 har antallet af køretøjer, der passerer ind overlandegrænsen, været faldende ved stort set alle overgange. Trafikken vedgrænseovergangene ved Padborg og Kruså er især reduceret. Tilsammenpasserede 160.000 færre køretøjer grænseovergangene ved Padborg og Krusåi perioden.I hele perioden er ca. 95 pct. af reduktionen i trafikken sket ved de østligegrænseovergange, mens trafikken ved de vestlige grænseovergange samlet harligget nogenlunde stabilt.Trafikken over grænsen tyder på, at danskeres grænsehandel i Tyskland harværet nogenlunde stabil, mens tyskeres grænsehandel er reduceret.
10
Afgiftsændringer
1.2.2 Persontrafik med færgerUdviklingen i grænsetrafikken med færge mellem Danmark og Sverige,Norge, Tyskland, Storbritannien, Polen og Færøerne ses af tabel 1.3.Tabel 1.3: Udviklingen i persontrafikken via færger 2001-2011 mellemDanmark og udlandetDanmark-Norge20013.80920023.97820033.98920044.02020054.00920064.14820074.07720083.5081. kvt. 20096282. kvt. 20098813. kvt. 20091.2404. kvt. 200956520093.3141. kvt. 20106092. kvt. 20108573. kvt. 20101.3334. kvt. 201057420103.3731. kvt. 20115502. kvt. 20119083. kvt. 20111.3354. kvt. 201157920113.372Kilde: Danmarks Statistik.Jylland-Sverige2.2002.2782.2502.0731.8501.7361.6961.5862163696452171.4472123576292201.4182263746262221.448Rønne-Ystad1.0371.1171.1571.2241.2401.3011.3071.3101503825422071.2811303435251941.1921303765402151.261Rødby-Puttgarden1.000 passagerer6.0286.5076.4236.7436.7636.7907.0596.7579701.7122.3791.2436.3049661.7752.3591.1626.2629231.6992.2111.1946.027Gedser-Rostock1.1711.2261.2971.2651.3761.5061.6141.6442394205533061.5182193955362741.4242003825132731.368Havneby-List461413421390376365349324279914656328279315352325229213148293GB, PolenogFærøerne341362394277273313330304337514238288307313332268165286179333
Samlet set faldt trafikken med færgerne med 9 pct. fra 2008-2011, jf. tabel1.3.Passagertallet med færge mellem Danmark og Storbritannien, Polen ogFærøerne er siden 2008 faldet med 41 pct. svarende til ca. 125.000 passagerer.Den største reduktion er sket i perioden 2010-2011, hvor passagertallet påruterne faldt med 33 pct. svarende til ca. 90.000 passagerer.
11
I perioden 2008-2009 er trafikken mellem Danmark og Norge samt Danmarkog Sverige reduceret med hhv. 6 pct. og 9 pct. I perioden 2009-2010 skete dersamlet en stigning i trafikken over Kattegat og Skagerrak med ca. 30.000passagerer fordelt på en stigning på ca. 60.000 på strækningen Danmark-Norge samt en reduktion på ca. 30.000 på strækningen Danmark-Sverige. I2011 steg trafikken på ruterne Danmark-Sverige med 30.000 passagerer.Samlet er trafikken mellem Danmark og Norge og Danmark og Sverige faldetmed hhv. 3 og 9 pct.Trafikken mellem Gedser og Rostock er i perioden 2008-2011 faldet med280.000 personer svarende til et fald på 17 pct. På strækningen mellem Rødbyog Puttgarden faldt persontrafikken med 730.000 passagerer svarende til etfald på ca. 10 pct.Det generelt faldende passagertal på færgerne tyder på en generelt faldendegrænsehandel for både danskere i udlandet og udlændinge i Danmark.
1.2.3 ØresundTabel 1.4 viser, at 2010 var det første år med negativ vækst i trafikken sidenbroens åbning i 2000. Udover den stadige afmatning af økonomien skyldesdenne udvikling bl.a. månederne med sne og frost i starten og slutningen af2010.Der er sket et fald i antallet af biler, der passerede Øresundsbroen i perioden2008-2011 på ca. 130.000 svarende til et fald på 2 pct. Samtidig er antallet aftogpassagerer, der passerer broen, steget med 300.000 i perioden svarende tilen stigning på 3 pct. Samlet ses en reduktion i antallet af personer, derpasserede broen i 2011 i forhold til 2008 på ca. 440.000, svarende til et faldpå 2 pct.Antallet af bil-pendlere var i 2010 uforandret i forhold til 2008. Faldet itrafikken over Øresund må derfor skyldes et fald i fritidsrejser, erhvervsrejserog ferierejser. Bil-pendlerne udgjorde i 2010 42 pct. af al trafikken overØresundsbron.Udviklingen i ferie- og fritidstrafikken over Øresundsbron i 2010 dækker overet fald i andelen af danskere samt en stigning i andelen af svenskere overbroen. Dette kan muligvis i et vist omfang skyldes udviklingen i den svenskekronekurs.
12
Afgiftsændringer
Tabel 1.4: Udviklingen i persontrafikken over Øresundsbron 2003-2011AntalAntalAntalAntalAntalpassagerer ipassagerer i togpassagepersonbilerbusserpersonbiler2)busser1)rer1.000 stk.1.000 personer20033.418419.4681.4455.69220043.9085810.6162.0396.23220054.5005611.6751.9776.61720065.2285713.2441.9907.78620076.1445614.8111.9609.76120086.5034915.0081.67910.7791. kvt. 20091.44383.0642632.4392. kvt. 20091.699123.9864362.8423. kvt. 20091.893134.6614553.1174. kvt. 20091.54393.3363152.78620096.5784215.0471.46911.1841. kvt. 20101.39982.9362802.4052. kvt. 20101.700143.9474902.7163. kvt. 20101.893134.6604553.0674. kvt. 20101.508103.2593502.83420106.5004514.8021.57511.0211. kvt. 20111.41082.92428023942. kvt. 20111.656133.80445527293. kvt. 20111.830154.46252530444. kvt. 20111.47993.1593152.93320116.3754514.3491.57511.1001) Forudsætning 35 passagerer pr. bus.2) Tal for antal passagerer efter 2008 er skøn på basis af udviklingen de forrige år.Kilde: Øresundsbro Konsortiet.Antal rejsendeoverØresundsbron ialt16.60518.88720.26923.00226.53227.4665.7667.2648.2336.43727.7005.6217.1538.1826.44327.3985.5986.9888.0316.40727.024
Persontrafikken over broen med tog er ligeledes påvirket af den økonomiskesituation. Passagertallet er for første gang siden åbningen af Øresundsbroen i2000 faldet. I 2010 var der samlet ca. 20.000 personer, der dagligt pendledeover Øresundsbroen. 95 pct. af trafikken fra pendlerne var fra Sverige tilDanmark, og kun 9.500 af tog-pendlerne var svenskere.Af tabel 1.5 fremgår det, at grænsetrafikken via Øresund med færgerutenHelsingør-Helsingborg faldt fra ca. 11 mio. passagerer i 2008 til ca. 8,6 mio.passagerer i 2011. I perioden 2008-2010 faldt passagertallet med 2,4 mio.,hvorefter passagertallet igen var svagt stigende i 2011.Den samlede grænsetrafik over Øresund var i 2011 på 35,6 mio. personer,hvilket er et fald på 2,7 mio. passagerer fra 2008 til 2011 svarende til et faldpå 7 pct. Dette fald skyldes hovedsageligt faldet i passagerer med færgerutenHelsingør-Helsingborg. Trafikken over Øresundsbroen har til sammenligningværet mere stabil i perioden. Over 75 pct. af den samlede trafik over Øresundforegår nu via broen.
13
Tabel 1.5: Udviklingen i den samlede trafik over Øresund 2003-2011Øresundsbron, personbiler,busser og togMio. passagerer16,6118,8920,2723,0026,4727,4513,0014,7027,7012,8014,6027,4012,6014,4027,00
Helsingør-Helsingborg200311,65200411,61200511,02200610,72200710,97200810,911. halvår 20094,392. halvår 20095,0320099,411. halvår 20103,852. halvår 20104,6820108,531. halvår 20113,902. halvår 20114,7020118,60Kilde: Danmark Statistik og Øresundsbro Konsortiet.
Øresund i alt28,2530,5031,2933,7237,4438,3617,3919,7337,1116,6519,2835,9316,5019,1035,60
Overordnet kan den faldende trafik over Øresund indikere, at grænsehandlenmellem Danmark og Sverige er faldet. Andelen af pendlere i både personbilog tog har ligget stabilt i perioden, mens andelen af fritidskørsel med bil ogandelen af endagsture- og indkøbsture med tog er faldet. Det tyder endviderepå, at omfanget af grænsehandel er blevet mindre, når det forudsættes, at dergrænsehandles mere på fritids- og endagsture end ved pendling i hhv. bil ogmed tog, og at der grænsehandles større mængder med bil.
1.2.4 FlytrafikDet fremgår af tabel 1.6, at antallet af afrejsende udenrigspassagerer samlet erfaldet i perioden 2008-2010. Antallet af charterpassagerer faldt fra ca.790.000 i 2008 til 710.000 i 2009 svarende til et fald på 12 pct. Denneudvikling kan bl.a. skyldes den generelle økonomiske afmatning i perioden.Fra 2009 til 2011 ses en stigning i antallet af charterpassagerer på ca. 40.000,svarende til en stigning på 6 pct.Udviklingen i antallet af ruteflypassagerer er i perioden 2008-2009 faldet fra8,96 mio. til 8,14 mio. i 2009, svarende til et fald på 9 pct. Fra 2009 til 2011ses en stigning i antallet af ruteflypassagerer på ca. 1,27 mio., svarende til enstigning på 16 pct. Samlet ses en stigning på 5 pct. for hele perioden.
14
Afgiftsændringer
Tabel 1.6: Udvikling i antallet af afrejsende udenrigspassagerer, 2001-2011, Københavns lufthavne, KastrupNon-Scheduled (charter og taxi)herafheraftransit/I altterminerendetransferMio. passagerer20010,670,640,0320020,580,570,0120030,580,560,0220040,650,630,0320050,740,710,0320060,750,710,0420070,760,730,0320080,790,760,0320090,710,680,0320100,720,690,0320110,750,720,03Kilde: Københavns Lufthavn.Scheduled (rute)I alt7,527,727,548,118,458,809,008,968,148,809,41herafterminerendeMio. passagerer3,613,754,044,815,385,876,286,355,996,517,20heraftransit/transfer3,923,983,513,303,062,932,722,612,152,302,20
I tabel 1.6 ses det også, at antallet af transit/transfer ruteflypassagerer generelter faldet i perioden, og at antallet af transit/transfer charterpassagerer eruændret i forhold til 2008. Der har i perioden 2008-2011 været en stigning iantallet af terminerende passagerflyvninger for rutefly, mens der ses et faldfor terminerende passagerflyvninger for charterfly. Samlet ses en stigning iterminerende passagerflyvninger, hvilket betyder øgede muligheder forgrænsehandel.
1.2.5 Udviklingen i den samlede trafikDen samlede persontrafik til Danmark i 2011 kan opgøres til 56,5 mio.personer mod 55,9 mio. personer i 2008. Det vil sige, at den samledepersontrafik er steget med 0,6 mio. personer, jf. tabel 1.7.I 2011 udgjorde danskere skønsmæssigt 22,5 mio. af de indrejsende ogudlændinge 34 mio.Stigningen i passagerer i perioden skyldes fortrinsvis stigningen i passagerergennem Kastrup Lufthavn. Yderligere ses der stigninger i trafikken med færgetil og fra Storbritannien, Polen og Færøerne samt til og fra Norge. Trafikkentil og fra Tyskland og Danmark, hvor danskere traditionelt grænsehandler, erfaldet i perioden.
15
Tabel 1.7: Sammensætning af den samlede persontrafik til Danmark i2006 til 2011200920102011AntalAntalAntalind-- herafind-- herafind-- herafrejsende - herafud-rejsende - herafud-rejsende - herafud-personer danskere lændinge personer danskere lændinge personer danskere lændingeMio. personerLandegrænsen:-personbiler16,227,998,2315,937,858,0815,897,83-busser1,470,720,751,580,780,801,580,78Havneby -List, færger0,160,080,080,160,080,080,150,08Østersøen,færger3,911,372,543,841,342,504,101,44I alt Tyskland21,7610,1611,6021,5110,0511,4621,7210,12Sverige:Øresund,færger4,711,573,144,271,422,854,301,43Øresund, bro13,853,6010,2513,703,5610,1413,703,56Øresund i alt18,565,1713,3918,074,9912,9818,005,00Lange ruter,Sverige1,360,480,881,310,460,851,400,49I alt Sverige19,925,6514,2719,385,4413,8419,405,49Andre:Norge, færger1,660,461,201,690,471,221,690,47UK, Polen ogFærøerne,færger0,140,070,070,130,070,060,170,09Lufttrafik:Kastrup6,663,663,007,203,963,247,924,36KastrupTransit2,180,221,962,330,232,102,230,22Andrelufthavne1,281,020,261,431,140,291,551,24Lufthavne i alt11,925,446,4812,785,876,9113,566,38I alt55,4021,7933,6155,4921,9033,4956,5422,54Kilde: Danmarks Statistik, Københavns Lufthavn, Vejdirektoratet, Øresundsbro Konsortiet og egne beregninger.8,060,800,082,6711,60
2,8710,1413,000,9113,911,220,083,562,010,317,1834,00
16
Spiritus
Kapitel 2. Spiritus2.1 Udvikling i salg af spiritusDen danske afgift på spiritus er, ligesom afgifterne på tobak, øl og vin, en afde afgifter, som er harmoniseret i EU. Den harmoniserede afgift er enminimumsafgift på 40,99 kr. pr. liter ren alkohol (550 EUR pr. hl), hertilkommer, at lande med en afgift under 74,52 kr. pr. liter ren alkohol (1.000EUR pr. hl ren alkohol) ikke må reducere afgiften, mens lande med en afgiftover dette niveau ikke må reducere afgiftssatsen til under 1.000 EUR pr. hlren alkohol. Danmark overholder minimumsafgiften ved at have en afgift på150 kr. pr. liter ren alkohol.Den 1. oktober 2003 blev afgiften på spiritus sat ned med 43,75 kr. pr. flaske70 cl 40 pct. vol. for at dæmme op for den potentielle stigning igrænsehandlen, som kunne opstå ved ophøret af 24-timersreglen.Tabel 2.1: Afgiftspligtigt salg af spiritus i drikkestyrke (40 pct. vol.)200620072008200920102011Ændringfra 2009til 20101-6124-230-2-9-13-2-9-8-413-7-1-3Ændringfra 2010til 2011pct.0,981,041,853,871,171,331,423,911,261,331,313,901,481,762,235,4617,130,941,091,393,421,541,381,544,461,371,501,524,381,591,802,055,4317,70-55-25-12334914913161382-803-4-1-16-82474-51154316-15-10Ændringfra 2009til 2011
mio. liter (40 pct. vol)Januar0,971,10Februar1,201,21Marts1,761,851. kvartal3,934,15April1,461,48Maj1,881,66Juni1,651,572. kvartal4,984,71Juli1,531,69August1,711,76September1,481,583. kvartal4,725,02Oktober1,781,88November2,062,00December2,492,454 kvartal6,336,33I alt19,9620,21Anm.: NationalregnskabsprincipKilde: Statsregnskabet.1,161,371,704,231,621,531,554,701,621,501,524,641,701,662,385,7419,310,971,101,663,731,511,331,444,281,441,351,444,231,541,552,415,5017,75
Spiritusafgiften har ikke været ændret siden afgiftsnedsættelsen i 2003. I 2010blev der indført et forbud mod salg af alkohol med et alkoholindhold på 16,5pct. og derover til unge under 18 år. Det betyder, at unge mellem 16 og 18ikke længere må købe spiritus, hvilket muligvis kan have medført et mindresalg af spiritus. Aldersgrænsen for køb af spiritus gælder ligeledes for spiritus
17
Bilag til Status over grænsehandel 2012
købt i udlandet, da unge under 18 år ikke må medbringe alkohol med over16,5 pct. med hjem til Danmark fra udlandet.Efter afgiftsnedsættelsen i 2003 og frem til 2008 lå det afgiftspligtige salgstabilt på ca. 20 mio. liter spiritus årligt, jf. Skatteministeriets tidligeregrænsehandelsanalyser. I 2009 faldt salget med ca. 8 pct. og i 2010 medyderligere 3 pct. I 2011 er salget dog igen steget med godt 3 pct., således atsalget i 2011 er på niveau med salget i 2009, jf. tabel 2.1.Afgiftspligtigt salg af alkoholsodavand og ciderFor færdigblandede alkoholiske drikkevarer har der siden 2005 skulle betalesen tillægsafgift. Tillægsafgiften har som formål at reducere ungesalkoholforbrug ved at lægge afgift på alkoholprodukter, som er særligt rettetmod unge. I august 2010 blev afgiften udvidet til også at omfatte cider, ogsamtidig blev afgiften forhøjet med 25 øre pr. liter. Det fremgår af tabel 2.2,at grundlaget i 2011 også er steget.Tillægsafgiften er bestemt ud fra hvilken type alkohol, som ligger til grund fordet færdige produkt – om det er øl, spiritus eller vin, og ud fra hvorvidt der erover eller under 10 pct. alkohol i produktet.Langt de fleste af disse produkter har dog et alkoholindhold på omkring 4-5pct.Tabel 2.2: Afgiftspligtigt salg af alkoholsodavandMængdeMio. literMio. liter (40 pct. vol)120053,40,3820065,30,6020075,80,6520084,80,5420094,10,4620104,30,4820119,61,081) Der er omregnet fra antal liter ifølge Punktafgiftsstatistikken til antal liter på 40 pct. vol, under antagelse af, at detgennemsnitlige alkoholindhold i alkoholsodavand er på 4,5 pct. vol.Anm.: NationalregnskabsprincipKilde: SKATs punktafgiftsstatistik (PAS)
Af tabel 2.2 fremgår det afgiftspligtige salg af alkoholsodavand opgjort påbaggrund af SKATs punktafgiftsstatistik (PAS) ud fra indtægterne fra deforskellige tillægsafgifter. Det bemærkes dog, at da der også betaleshenholdsvis vin, øl- eller spiritusafgift af alkoholsodavand, indgår denmængde alkohol, som stammer fra det afgiftspligtige salg af alkoholsodavand,også i opgørelserne over det afgiftspligtige salg af henholdsvis øl, vin ellerspiritus.
18
Spiritus
2.2 Udvikling i priser på spiritusDanskernes grænsehandel er drevet af den prisforskel, som er mellemudlandet og Danmark. Prisforskellen opstår dels pga. forskellig afgift, momsog valutakurs, og dels fordi der er forskellig avance på spiritus alt efter, omvarerne sælges i Danmark eller i udlandet og alt efter hvilken type spiritus,der er tale om. Tabellen illustrerer, hvorledes afgiftsniveauet isoleret setpåvirker priser på spiritus i Danmark og de øvrige EU-lande samt Norge.Tabel 2.3: Priselementer for spiritus pr. juli 2011LandDetailprisAfgiftMomsPris udenafgifter37,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,9637,96
DKK pr. 70 cl. 40 pct. vol.Belgien90,1736,5615,65Danmark99,9542,0019,99Tyskland77,5327,1912,38Grækenland109,5751,1220,49Spanien65,2417,329,95Frankrig83,2031,6013,63Irland124,5364,9621,61Italien65,5816,6910,93Cypern58,0012,487,57Malta75,5726,0811,53Luxembourg68,6421,738,95Holland82,5231,3813,18Østrig70,5920,8711,77Portugal73,1721,5313,68Finland147,8182,2127,64Sverige189,32113,5037,86UK119,2061,3819,87Polen79,0326,2914,78Estland81,0629,5913,51Letland80,0227,6314,43Litauen78,2226,6913,58Tjekkiet74,7824,3512,46Slovakiet72,5922,5412,10Slovenien70,5920,8711,77Ungarn73,7521,0414,75Bulgarien59,6411,749,94Rumænien66,4815,6512,87Norge248,14160,5549,63Gns. EU-27 + Norge92,3238,0516,30Kilde: EU-kommissionen, Excise duty tables, July 2011 og det norske finansministerium
Som det fremgår af tabellen, er der store forskelle i afgiftsniveauet på spiritusindenfor EU. Dette på trods af, at der er indført minimumsafgift i EU. IDanmark koster en typisk flaske spiritus ca. 99,95 kr. pr. 70 cl og har etalkoholindhold på ca. 40 pct. vol. Den samme flaske spiritus koster ca. 189,32kr. i Sverige, mens en tilsvarende flaske koster ca. 58 kr. på Cypern. Den
19
Bilag til Status over grænsehandel 2012
danske afgift ligger fortsat i den høje ende af afgiftsskalaen sammenlignetmed de øvrige EU-lande. Danmark beskatter spiritus med den 5. højeste afgifti EU og med den 6. højeste afgift, når Norge er indregnet.Norge har den højeste beskatning af spiritus sammenlignet med Danmark ogde øvrige EU-lande, hvilket medfører en pris i Norge på ca. 248,14 kr. pr.flaske, ved samme pris ekskl. moms og afgifter, som i Danmark.Udover Norge har Finland, Sverige, Storbritannien, Irland og Grækenland alleen afgift, der er højere end i Danmark, og borgerne i disse lande har derforteoretisk set et incitament til at grænsehandle i Danmark. Danskerne haromvendt fordel af at grænsehandle i en række af de syd- og østeuropæiskelande. Tyskland har fortsat en væsentlig lavere afgift end Danmark.Tabel 2.4: Priselementer for spiritus i Danmark og TysklandMeget billig spiritus37,5 pct. vol.FaktiskprisDan-Tysk-imarklandTysklandkr. pr. flaske (70 cl)79,9558,6449,9915,999,367,9839,3825,4925,49Typisk flaske40 pct. vol.FaktiskprisDan-Tysk-i Tysk-marklandlandkr. pr. flaske (70 cl)99,9576,5869,9919,9912,2311,1742,0027,1927,19Dyr spiritus40 pct. vol.FaktiskprisDan-Tysk-i Tysk-marklandlandkr. pr. flaske (70 cl)203,95175,58125,9940,7928,0320,1242,0027,1927,19
DetailprisMomsSpiritusafgiftEmballage-afgift0,80-0,80--0,80--Pris udenafgift23,7923,7916,5237,1637,1631,63120,36120,3678,68Anm.: Priser i Tyskland er omregnet fra 1 liter til 70 cl.Kilde: Diverse reklamer fra grænsebutikker mv. samt tilbudsaviser og prisundersøgelser i den danske detailhandel i2011.
Det er dog ikke kun afgiftsforskelle, der driver en lavere detailsalgspris iTyskland i forhold til Danmark. I tabel 2.4 fremgår det, at alt efter hvilkentype spiritus der handles, er der stor forskel på den besparelse, som danskerekan opnå ved at købe spiritus i Tyskland.Sammenlignet medStatus over grænsehandel, maj 2010er de danske priserpå billig spiritus steget, ligesom de tyske priser på billig spiritus er stegetsiden sidste status. Prisen på meget billig vodka i 2011 er omkring 49,99 kr.pr. flaske á 70 cl. i Tyskland, hvilket er en stigning på ca. 8 kr. sammenlignetmed prisen i 2009. Prisforskellen mellem Danmark og Tyskland kan dermedopgøres til ca. 30 kr., og den udgøres også af forskellen i avancer.Da moms og afgifter i Tyskland ikke er ændret, betyder det, at prisen udenmoms og afgifter i Tyskland er steget fra ca. 8,97 kr. pr. flaske til ca. 16,52 kr.pr. flaske, svarende til en fordobling.
20
Spiritus
Emballageafgiften for spiritus er siden sidste rapport nedsat fra 1,6 kr. til 0,8kr. Samtidig er prisen ekskl. moms og afgifter i Danmark siden sidste rapportsteget med godt 12 kr. Dermed er prisforskellen ekskl. moms og afgifter iforhold til Tyskland steget i forhold til 2009 og kan på baggrund af priserne itabellen ovenfor opgøres til 7,27 kr. i 2011.Såfremt prisen ekskl. moms og afgifter var den samme i Tyskland som iDanmark, ville prisforskellen på billig spiritus kun udgøre godt 21 kr.Det skal dog bemærkes, at priserne i tabellen ovenfor stammer fraSkatteministeriets indsamling af priser fra grænsebutikkernes tilbudsavisermv. og derfor ikke nødvendigvis er repræsentative for den faktiskegennemsnitspris, og resultaterne bør derfor ikke overfortolkes.Sammenlignet med billig spiritus er forskellen i prisen ekskl. moms ogafgifter på en typisk flaske spiritus, i dette tilfælde Gordons Gin, mindre,mens priseforskellen ekskl. moms og afgifter er større for dyr spiritus.En forklaring på den lavere pris ekskl. moms og afgifter i Tyskland kan være,at et godt tilbud på luksus spiritus kan være en god måde at lokke kunder tilde tyske grænseforretninger. Fælles for alle tre typer spiritus er således, atprisen renset for moms og afgifter er højere i Danmark end i Tyskland.Danskeres grænsehandel i Tyskland skyldes derfor ikke alene et højereafgiftsniveau i Danmark men også en højere pris ekskl. moms og afgiftersammenlignet med Tyskland. Den højere pris i Danmark kan skyldes højereavancer i Danmark som følge af mindre konkurrence, men den kan til delsogså afspejle andre forhold, så som højere drifts- og lønudgifter i Danmark.
21
Bilag til Status over grænsehandel 2012
Tabel 2.5: Udviklingen i realpris og -afgift af spiritusForbrugerpris-indeksspiritusRealprisindeks,spiritus2000=100100,02000101,12001101,6200295,2200373,1200472,7200573,0200674,4200777,3200879,2200979,7201079,32011Kilde: Danmarks Statistik.100,098,896,989,067,566,065,065,165,466,265,163,2100,097,994,591,587,484,683,483,386,087,486,484,0100,097,795,482,850,449,548,647,746,245,644,643,5Realprisindeks,alkoholiskedrikkevarerRealafgift
Tabel 2.5 viser udviklingen i realpris og afgift for spiritus i Danmark. Fra2009 til 2011 er realprisen på spiritus faldet med 5 pct. Realprisfaldet driveshovedsageligt af faldet i realafgiften, der ligeledes er faldet med 5 pct. siden2009. Til sammenligning er realprisen på alkoholiske drikkevarer herunderogså øl og vin faldet med 4 pct.Skatteministeriet foretager i forbindelse med denne statusrapport, jf. tabel 2.6en sammenlignende undersøgelse af spirituspriserne i Tyskland og Danmark.Undersøgelsen er som tidligere nævnt baseret på relativt få observationer, ogbør derfor ikke overfortolkes. I forhold til priserne i den seneste rapport, erpriserne i Danmark generelt faldet, mens prisudviklingen i Tyskland har væretmere blandet.Tabel 2.6: Priser på spiritus i Danmark og Tyskland 2011DanmarkTilbudNormalprisTilbudkr. pr. flaske (70 cl)130,95109,95130,95128,9579,95145,95TysklandNormalpris
Jägermeister99,9576,8783,97Gordon's gin99,9569,9976,97Baileys99,9569,9994,99Smirnoff Red99,9569,9989,99Billig vodka79,9542,8759,99Bacardi, hvid rom99,9577,3689,99Anm.: Priserne i Tyskland er omregnet fra 1 liter til 70 cl.Kilde: Diverse reklamer fra grænsekiosker mv. samt tilbudsaviser og prisundersøgelser i den danske detailhandel2011.
Som det fremgår af tabel 2.7 er prisen i Danmark ca. 40 pct. højere end iTyskland, mens prisen ekskl. moms og afgifter stadig er op til ca. 25 pct.højere i Danmark sammenlignet med Tyskland. Forskellen i moms og afgifter
22
Spiritus
kan altså kun forklare en del af prisforskellen, da der er betydeligeprisforskelle, selv når man ser bort fra forskelle i moms og afgifter.Tabel 2.7 Priselementer for en flaske Smirnoff Red (37,5 pct. vol. 70 cl)DanmarkTysklandTilbudNormalprisTilbudNormalpriskr. pr. flaske (70 cl)Detailpris99,95128,9569,9989,99Moms19,9925,7911,1714,37Afgift39,3839,3825,4825,48Emballageafgift0,800,80--Pris uden moms og afgift39,7962,9933,3350,14Kilde: Diverse reklamer fra grænsekiosker mv. samt tilbudsaviser og prisundersøgelser i den danske detailhandel2011.
Det skal igen understreges, at Skatteministeriets prisundersøgelse er foretagetpå et spinkelt grundlag. Umiddelbart tyder Danmarks Statistiks prisindeks på,at priserne i Danmark er faldet, og Skatteministeriets prisundersøgelse på atpriserne er steget sammenlignet med 2009. Det er derfor svært at få et klartbillede af den reelle prisudvikling i Danmark, og det samme er som nævnttilfældet, når man ser på udviklingen i de tyske priser i forhold til den forrigerapport.Der er derfor ikke et entydigt billede af, hvorvidt danskernes fordel ved atgrænsehandle spiritus er steget eller faldet i forhold til den senestegrænsehandelsrapport.Ser man på gennemsnitsprisen for spiritus i grænsehandlen opgjort påbaggrund af TNS Gallups undersøgelse, jf. tabel 2.9 i næste afsnit, tyder detdog på, at gennemsnitsprisen for spiritus, som danskere har grænsehandlet,ikke kun i Tyskland, men også fra andre lande, er faldet markant i 2010 og2011 sammenlignet med tidligere år.Priselementer for ciderI tabel 2.8 nedenfor fremgår priselementerne for en Somersby cider iDanmark og Tyskland. Der er taget udgangspunkt i en tilbudspris i Danmarkpå 48 kr. for 4 stk. á 33 cl. og en pris i Tyskland på 105,95 kr. pr. 24 stk. á 33cl.Det fremgår af tabellen, at ved samme pris ekskl. moms og afgifter som iDanmark, ville en dåse cider koste 6,83 kr. i Tyskland. Den faktiske pris erdog noget lavere, da en dåse cider kun koster 4,41 kr. pr. stk. ved køb af 24.
23
Bilag til Status over grænsehandel 2012
Tabel 2.8: Priselementer for cider i Danmark og TysklandSomersby 4,7 pct. alkoholDanmarkDetailprisMomsAfgiftTillægsafgiftEmballageafgift12,002,401,292,480,10Tysklandkr. pr. 33 cl. dåse6,831,09---Faktiske pris iTyskland4,410,70---3,71
Pris uden afgift5,745,74Kilde: Prisindsamlinger i diverse tilbudsaviser i Danmark og Tyskland i 2011 samt egne beregninger.
24
Spiritus
2.3 Grænsehandel med spiritus2.3.1 Danskeres grænsehandel i udlandetGfK og TNS Gallups undersøgelse for SkatteministerietTabel 2.9 viser resultaterne af GfKs og TNS Gallups interviewundersøgelseom danskeres grænsehandel med spiritus.Tabel 2.9: Danskeres grænsehandel med spiritus ifølge GfK og TNSGallup2006Mængde:Øvrige DanmarkGrænselandDanmark i altHovedstadØvrigeØstdanmarkFynSydjyllandØstjyllandVestjyllandNordjyllandDanmark i alt- fra Tyskland- fra andreVærdi:Danmark i alt- heraf grænseland- heraf øvrige DKDanmark i alt 2012-niveau4,220,44,630,730,780,41,220,920,440,134,633,121,506144157368620073,420,794,210,510,890,421,020,70,360,34,212,891,32540475875802008200913,580,143,7320103,380,233,600,560,650,360,620,770,310,333,733,602,171,43499164835454112438742720112,910,223,140,490,570,410,540,540,250,333,141,851,2936325338370
Mio. liter3,280,163,440,630,680,360,360,730,360,323,441,541,90Mio. kr.43418416451
Pris pr. literKr. pr. literDanmark i alt132,6128,3126,2133,8114,1115,7Grænselandet102,559,5112,5108,2104,7112,71) Tallene er opregnet til helår på baggrund af data fra 3. og 4. kvartal, af samme årsag er grænsehandlen i 2009 ikkefordelt på landsdele og købsland.Kilde: GfK og TNS Gallup.
Undersøgelsen viser, at grænsehandel med spiritus fortsat er faldende.Grænsehandlen er steget svagt fra 2008 til 2009, for derefter igen at falde i2010 og 2011, hvor grænsehandlen med spiritus ifølge TNS Gallup udgør3,14 mio. liter. Faldet er hovedsageligt sket i det øvrige Danmark, mensgrænsehandlen i grænselandet steg i 2010 og kun faldt marginalt med 0,01mio. liter i 2011.
25
Bilag til Status over grænsehandel 2012
Siden 2008 er den del af grænsehandlen, som stammer fra Tyskland, steget,mens den del af grænsehandlen, der stammer fra andre lande, er faldet, hvilketer den modsatte udvikling af, hvad der fremgik af den forrige rapport.Målt i værdi er grænsehandlen ifølge undersøgelsen faldet med ca. 70 mio. kr.i forhold til 2008, svarende til godt 16 pct. Dette fald er dog sammensat af enstigning på 65 mio. kr. i 2009 svarende til 15 pct., og et samlet fald i 2010 og2011 på henholdsvis 87 og 49 mio. kr. svarende til henholdsvis 18 og 12 pct. iforhold til året før.Den gennemsnitlige literpris i 2010 og 2011 har dermed været henholdsvis114 og 116 kr., mens prisen i 2008 og 2009 var henholdsvis 126 og 134 kr. pr.liter. Det kan afspejle, at der har været et markant prisfald i perioden, men detkan også betyde, at danskere i højere grad har købt billigere spiritus i 2010 og2011, når de har grænsehandlet spiritus.Den seneste undersøgelse understøtter tendensen fra tidligere undersøgelserom, at danske borgere i grænselandet køber spiritus betydeligt billigere enddet øvrige Danmark. Om årsagen er, at borgere i grænselandet er bedre til atfinde de bedste priser, eller om de i højere grad køber billig spiritus frem forden dyrere spiritus, fremgår ikke af data.Tabel 2.10: Danskeres grænsehandel med alkoholsodavand og ciderifølge TNS Gallup2008Mængde:Øvrige DanmarkGrænselandDanmark i altVærdi:Danmark i alt- heraf grænseland- heraf øvrige DKDanmark i alt 2012-niveau1,190,061,2629,11,028,13020091Mio. liter2,770,142,90Mio. kr.110,63,2107,3121201024,460,264,7270,53,267,37315,815,112,320113,880,224,1057,72,954,85914,914,113,1
Pris pr. literkr.Danmark i alt24,340,0Øvrige Danmark23,538,8Grænselandet15,523,41) Tallene er opregnet til helår på baggrund af data fra 3. og 4. kvartal.2) Fra og med 2. kvt. 2010 er tallene opgjort inkl. cider.Kilde: TNS Gallup.
Ifølge TNS Gallups interviewundersøgelse udgjorde grænsehandlen medalkoholsodavand og cider 4,7 mio. liter i 2010 og er siden faldet til 4,1 mio.liter i 2011, jf. tabel 2.10. Værdien er ligeledes faldet fra 70,5 mio. kr. i 2010
26
Spiritus
til 58 mio. kr. i 2011. Det er ikke muligt direkte at sammenligne med tidligereår, da grænsehandlen med cider først blev en del af undersøgelsen i 2010.Udviklingen i grænsehandel med alkoholsodavand ifølge ConsumerScanfremgår af tabel 2.11.Tabel 2.11: Grænsehandel med færdigblandet drik med alkohol ifølgeGfKs ConsumerScanMængdeTotal1. halvår 20062. halvår 2006Året 20061. halvår 20072. halvår 2007Året 20071. halvår 20082. halvår 2008Året 20081. halvår 20092. halvår 2009Året 20091. halvår 20102. halvår 2010Året 20101. halvår 20112. halvår 2011Dan-markTysk-land0,000,000,000,010,000,010,12-0,12---0,030,040,08-0,000,00Total7,4610,7718,239,4611,0520,5011,2911,1022,3910,8314,5525,3810,5010,0620,568,726,4815,20VærdiDan-MarkMio. kr.7,4110,6618,079,3511,0020,357,9211,1019,0210,8314,5525,389,568,8018,368,726,2014,92Tysk-land0,050,110,160,110,040,153,37-3,37---0,941,252,19-0,280,28162128232220Total2012-niveauDan-MarkPrisTysk-land
Mio. liter0,200,200,260,260,460,260,550,810,310,320,630,260,340,600,230,400,630,170,220,460,250,550,800,190,320,510,260,340,600,200,350,550,170,210,38
Kr. pr. liter37,4312,6340,7793,5739,3337,0020,0825,4242,1334,3437,2141,7442,7142,2947,3524,9833,1351,7928,8338,9132,8117,8619,0418,1827,45-27,45---28,9427,9928,39-109,87109,87
Året 20110,39Kilde: GfKs ConsumerScan.
ConsumerScan-undersøgelsen viser, at der siden sidste rapport er sket et fald igrænsehandel med alkoholsodavand fra 0,12 mio. liter i 2008 til 0,00 mio.liter i 2011, jf. tabel 2.11. Den ikke eksisterende grænsehandel medalkoholsodavandskyldessandsynligvis,atdespiritusbaseredealkoholsodavand er pålagt en tysk tillægsafgift. Denne afgift omfatter dog kunspiritusbaserede alkoholsodavand, mens de øl- og vinbaseredealkoholsodavand som f.eks. cider går fri.
27
Bilag til Status over grænsehandel 2012
Tabel 2.12: Grænsehandel med cider ifølge GfKs ConsumerScanMængdeTotal1. halvår 20062. halvår 2006Året 20061. halvår 20072. halvår 2007Året 20071. halvår 20082. halvår 2008Året 20081. halvår 20092. halvår 2009Året 20091. halvår 20102. halvår 2010Året 20101. halvår 20112. halvår 2011Dan-markTysk-land0,100,070,170,040,090,130,060,280,340,520,511,030,880,441,310,640,200,84Total26,7828,4655,2423,2724,8948,1625,1345,9271,0571,5475,92147,4662,1051,34113,4446,2831,9078,18VærdiDan-MarkMio. kr.26,2827,9254,1922,7524,3247,0724,7842,4567,2364,3666,83131,1952,7045,5698,2638,1729,3567,52Tysk-land0,500,551,050,530,571,090,353,473,827,189,0916,279,405,7815,188,112,5510,6680118161745262Total2012-niveauDan-MarkPrisTysk-land
Mio. liter3,983,884,234,168,213,343,436,773,444,798,235,735,6411,374,463,477,933,742,538,043,293,356,643,394,507,895,225,1310,353,593,036,623,112,335,44
Kr. pr. liter6,775,046,727,366,746,917,277,097,319,438,5212,3413,0212,6814,7015,0314,8512,2812,6012,426,0312,176,658,526,3012,3011,3113,9017,8415,8610,7313,2411,5712,7512,4812,68
Året 20116,28Kilde: GfKs ConsumerScan.
I tabel 2.12 ovenfor fremgår grænsehandlen med cider, opgjort på baggrund afConsumerScan. Grænsehandlen med cider udgjorde ifølge denneundersøgelse 0,8 mio. liter, hvilket er et fald i forhold til året før på ca. 0,5mio. liter. Værdien af grænsehandlen med cider er ligeledes faldet fra 2010 til2011. Generelt ligger tallene fra ConsumerScan på et noget lavere niveau, endhvad der fremgår af TNS Gallups undersøgelse.
2.3.2 Skatteministeriets skønDa ConsumerScan undersøgelsen ikke dækker grænsehandel med spiritus, erTNS Gallup Skatteministeriets eneste kilde til et skøn over grænsehandlenmed spiritus. Skatteministeriet skønner derfor, på baggrund af TNS Gallup, atgrænsehandlen med spiritus udgjorde 3,8 mio. liter i 2009, faldt til 3,6 mio.liter i 2010 og er siden faldet yderligere til 3,2 i 2011, jf. tabel 2.13.Skatteministeriet har ikke nye oplysninger vedr. den illegale handel medspiritus, som bl.a. pga. dens lyssky natur er svær at skønne over, men i lyset afdet relativt lave niveau for grænsehandlen med spiritus, skønnes den illegalehandel med spiritus heller ikke at have et væsentligt omfang.
28
Spiritus
Tabel 2.13: Skatteministeriets skøn over grænsehandlen med spiritusStatus overgrænsehandel2010 for 2009TNS GallupsinterviewundersøgelseSkatteministeriets skønKilde: TNS Gallup og egne beregninger.Status overgrænsehandel2012 for 2009Status overgrænsehandel2012 for 2010Status overgrænsehandel2012 for 2011
Mio. liter 40 pct. vol. spiritus3,44,43,733,83,603,63,143,2
I tabel 2.14 fremgår Skatteministeriets skøn over grænsehandlen medalkoholsodavand og cider. På baggrund af TNS Gallups undersøgelse kangrænsehandlen med disse varer skønnes at udgøre ca. 4,75 mio. liter i 2010faldende til 4 mio. liter i 2011.Tabel 2.14: Sammenligningalkoholsodavand inkl. ciderafskønover2008TNS Gallups interview undersøgelse1,26ConsumerScan0,46Skatteministeriets skønIllegal handelSkatteministeriets skøn inkl. illegal handelKilde: TNS Gallup, GfK ConsumerScan, Dansk Erhverv og egne beregninger.
grænsehandlen20092010Mio. liter2,904,721,031,393,004,752,003,006,75
med20114,100,844,004,008,00
Skatteministeriets skøn over den illegale handel har hidtil primært væretbaseret på oplysninger fra SKAT vedr. pantkontroller mv., og den illegalehandel har dermed primært omhandlet varer, der blev solgt i kiosker oggrønthandlere mv.Der foregår imidlertid også illegal handel, som sker via private f.eks. viaarbejdspladser, private adresser og varevogne. Denne illegale handel har hidtilikke indgået i skatteministeriets skøn over den illegale handel, og iforbindelse med igangsættelsen af denne rapport blev det derfor drøftet medde relevante brancher, hvordan denne handel kunne afdækkes.På den baggrund har Dansk Erhverv som tidligere nævnt foretaget enundersøgelse af danskernes illegale handel i 2011, hvor også privatesvideresalg indgår.2Undersøgelsen omfatter også cider, og den samledeillegale handel med cider opgøres til 4 mio. liter. At den illegale handel medcider skulle udgøre 4 mio. liter, og altså lige så meget som grænsehandlenmed alkoholsodavand og cider virker umiddelbart som et overkantsskøn,særligt set i lyset af at det afgiftspligtige salg af denne type produkter i 20112
Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 ”Illegal handel med nydelsesmidler”.
29
Bilag til Status over grænsehandel 2012
udgjorde 9,6 mio. liter. Det kan dog ikke afvises, at den illegale handel medcider rent faktisk skulle udgøre 4 mio. liter. i 2011. Fra medio 2010 blev cideromfattet af tillægsafgiften på alkoholsodavand og det er formentlig herefter, atder har været en markant vækst i den illegale handel, så den i 2010 skønnes atudgøre 2 mio. liter, svarende til det halve af 2011. I 2009 skønnes der ikke athave været illegal handel med cider mv.Da Skatteministeriet ikke har andre kilder til den illegale handel med cider,skønnes det således, at den samlede grænsehandel med cider ogalkoholsodavand inkl. illegal handel udgjorde 6,75 mio. liter i 2010 og 8 mio.liter i 2011.
2.3.3 Udlændinges grænsehandel i DanmarkTNS Gallups undersøgelser for Skatteministeriet indeholder oplysninger omdanskeres grænsehandel med grænsehandelsfølsomme varer, men viser ikkehvorledes udlændinges grænsehandel udvikler sig i Danmark. Påspiritusområdet er det specielt svenskeres og nordmænds indkøb, som erinteressante. Det skal bemærkes, at nordmænd kun må indføre 1 liter spiritus iforbindelse med en udenlandsrejse, mens svenskerne ligesom danskerne fraEU må indføre 10 liter spiritus til eget forbrug.SoRAD3(Centrum för socialvetenskaplig alkohol- och drogforskning) vedStockholms Universitet undersøger jævnligt svenskernes grænsehandel medøl, vin og spiritus via en interviewundersøgelse.Heri indgår forbruget af spiritus pr. indbygger samt hvor stor en del heraf,som udgøres af grænsehandlet og smuglet spiritus. Grænsehandlen erligeledes opdelt på, hvilket land spiritussen stammer fra. Ved hjælp afbefolkningstal fra Statistisk Centralbyrån og en antagelse om, at detgennemsnitlige alkoholindhold i spiritus udgør 40 pct., kan man dermedopgøre svenskernes grænsehandel med spiritus fra Danmark til 1,2 mio. liter i2010, Det er herudover antaget, at nordmænd mv. grænsehandler ca. 1 mio.liter spiritus i Danmark om året. Dermed kan udlændinges grænsehandel medspiritus i Danmark opgøres, som det fremgår af tabel 2.15 nedenfor.Tabel 2.15: Udlændinges grænsehandel med spiritus i DanmarkGrænsehandel200720083,002009Mio. liter2,7520102,2520112,25Mængder:Spiritus3,25Kilde: SoRAD og egne beregninger.
3
www.sorad.su.se“Tal om alkohol 2010“
30
Spiritus
Udlændinge skønnes ikke at grænsehandle cider og andre alkoholsodavand iDanmark i nævneværdigt omfang.
2.4 Virkninger af afgiftsændringerPå baggrund af analyserne i de forrige afsnit antages følgende om forbruget afspiritus i Danmark.Tabel 2.16: Forudsætninger om forbrug af spiritus i Danmark40 pct. vol. spiritusMio. literSalg i Danmark- heraf salg til udlændinge= salg af alm. spiritus til danskere i DanmarkDansk grænsehandel- heraf Tyskland- heraf Øst- og Sydeuropa mv.Dansk forbrugKilde: Skatteministeriets egne beregninger.17,702,2515,453,201,901,3018,65
Danskernes samlede forbrug af spiritus kan opgøres til 18,65 mio. liter. Herafer 3,2 mio. liter grænsehandlet, mens 15,45 mio. liter er købt i Danmark. Deter lagt til grund, at grænsehandlen fordeler sig med 1,9 mio. liter fraTyskland, mens 1,3 mio. liter handles i ”taxfree” samt Øst- og Sydeuropa.Det antages, at prisen i Danmark er 100 kr. pr. flaske, mens prisen i Tysklander 81 kr. Desuden antages det, at besparelsen ved at købe spiritus i ”taxfree”og Øst- og Sydeuropa er 23 kr. pr. flaske, og at svenskere kan spare 95 kr. vedat handle i Danmark frem for i Sverige, jf. tabel 2.17.Tabel 2.17: Priser i Danmark og udlandetPr. flaske 70 cl 40 pct. vol.Kr.Pris i DanmarkPris i TysklandPris i SverigePris i Øst-, Sydeuropa og ”taxfree”Kilde: Skatteministeriets egne beregninger.1008119577
Ved en dansk pris på 77 kr. pr. liter og derunder er det antaget, at danskernestadig grænsehandler 0,2 mio. liter i Øst-, Sydeuropa og ”taxfree”, ligesom enpris på 81 kr. pr. liter og derunder fortsat vil udløse en grænsehandel iTyskland på 0,1 mio. liter. Det er udtryk for en ”naturlig” grænsehandel, som
31
Bilag til Status over grænsehandel 2012
er uafhængig af pris og afgiftsforskelle men i højere grad er begrundet i andreforhold som f.eks. køb af lokale produkter mv.Beregningerne i tabel 2.18 nedenfor viser, at en nedsættelse af afgiftensvarende til et prisfald på 10 kr. pr. flaske inklusiv moms, vil medføre atgrænsehandlen falder med ca. 1,6 mio. liter, mens udlændingenesgrænsehandel i Danmark vil stige med 0,4 mio. liter. Det danske forbrugstiger med 0,6 mio. liter. Den hjemvendte grænsehandel og et større forbrugaf spiritus betyder, at salget til danskere stiger med 2,2 mio. liter. Samlet vilen nedsættelse på 10 kr. pr. flaske altså betyde, at det afgiftspligtige salgstiger med 2,6 mio. liter.Tabel 2.18: Virkninger af danske afgiftsændringer på spiritusDansk Danskpris forbrug-- heraf Uden-Netto-Samfund - heraf Helbreds- Fald iSelv-herafkøbt ilandsk provenu1)nettodanskeomkost- grænse- finan-købt i udlandet køb iborgeresningerhandlen sierings-DKDKandelgrad
kr. pr.mio. liter drikkestyrke70 cl40 pct. vol.105,018,114,14,02,3102,518,214,63,62,4100,018,415,23,22,597,518,615,82,82,695,018,716,32,42,792,518,916,92,02,890,019,117,41,62,987,519,218,01,23,085,019,418,50,93,182,519,519,10,53,280,019,719,40,33,3Kilde: Skatteministeriets egne beregninger.
-400-4-12-23-39-58-81-109-154
-75-360346695122147169189190
mio. kr.-84-4304490137186237289343395
1360-6-13-19-26-32-38-45-51
-89-4404489133178222267311329
Pct.10410009389858178747063
Den lavere afgift vil give et samlet provenutab på ca. 39 mio. kr. Tabetdækker dog både over en provenugevinst og et provenutab. Provenugevinstenopstår som følge af en stigning i danskernes forbrug samt en lavere danskgrænsehandel og en større udenlandsk grænsehandel i Danmark. Dertilkommer, at et højere salg i Danmark af spiritus også udløser et større provenupå emballageafgiften. Provenutabet består dels af et tab på spiritusafgiftenpga. den lavere sats, og dels ved at en lavere afgift på spiritus vil flytte en delforbrug fra ølsalget. Det medfører færre indtægter fra ølafgiften. Det er iberegningerne antaget, at en nedsættelse af spiritusafgiften med 10 kr. pr.flaske inklusive moms vil udløse et merforbrug af spiritus på 0,65 mio. liter idrikkestyrke, heraf vil 0,25 mio. liter dog være pga. et lavere ølforbrug.En lavere afgift vil betyde, at danske borgere får en samfundsøkonomiskgevinst på ca. 186 mio. kr., mens det højere alkoholforbrug vil medføresundhedsomkostninger på ca. 26 mio. kr. Det er lagt til grund, at
32
Spiritus
sundhedsomkostningerne kan opgøres til 160 kr. pr. liter ren alkohol ifaktorpriser og 200 kr. pr. liter i forbrugerpriser. For samfundet som helhedvil en afgiftsnedsættelse på 10 kr. pr. flaske betyde en gevinst på ca. 122 mio.kr.En nedsættelse af afgiften svarende til et prisfald på 10 kr. pr. flaske har enselvfinansieringsgrad på ca. 81 pct.Af tabel 2.18 fremgår ligeledes konsekvenserne af en afgiftsstigning. Hvisafgiften på spiritus hæves svarende til en prisstigning på 2,50 kr. pr. flaske, vilforbruget falde med 0,2 mio. liter, salget i Danmark til danskere vil falde med0,6 mio. liter, mens danskeres køb af spiritus i udlandet vil stige med 0,4 mio.liter. Det vil ikke medføre et større nettoprovenu, men samfundet som helhedvil tabe 36 mio. kr. Der vil være en helbredsmæssig gevinst på ca. 6 mio. kr.som følge af det lavere forbrug.Selvfinansieringsgraden ved en afgiftsstigning svarende til en prisstigning på2,50 kr. pr. flaske er 100 pct., da det umiddelbare provenu, der ville være vedafgiftsstigningen mistes som følge af adfærdsændringer, og dermed bliver detforventede nettoprovenu som følge af afgiftsstigningen 0, jf. tabel 2.18.
33
Kapitel 3. Tobak3.1 Udvikling i salget af tobakAfgiften på cigaretter og tobak er harmoniseret i EU. Danmark skal derforligesom de øvrige medlemslande overholde EU’s minimumssatser.Minimumssatserne er bestemt enten som procent af detailprisen eller som enmindstepris pr. 1.000 stk. cigaretter eller pr. kg. tobak.Afgiften på cigaretter er, blevet ændret to gange i løbet af 2010. Med virkningfra 1. januar 2010 blev afgiften dels omlagt, så der kom større vægt påværdielementet, og dels forhøjet svarende til en gennemsnitlig stigning på 3kr. pr. 20 styk pakke.Med virkning fra 1. juli 2010 blev afgiften yderligere forhøjet svarende til engennemsnitlig prisstigning på 2 kr. per 20 styk cigaretter.Forhøjelserne skønnedes at medføre, at tobaksafgiftsprovenuet i 2010 samletskulle stige med knap 500 mio. kr., men som det fremgår af tabel 3.1, blev deri 2010 tale om en markant større stigning i tobaksafgiftsprovenuet i forhold til2009. Det skal ses i lyset af det meget store provenu i 2. kvartal 2010, som fordet første afspejler, at British American Tobacco (BAT) ophørte med atproducere cigaretter i Danmark per 1. juli 2010, og for det andet at den sidsteforhøjelse havde virkning fra 1. juli 2010, hvorfor det store provenusandsynligvis også afspejler en vis hamstring.Provenuet fra tobaksafgifterne i 2011 blev derimod stort set som forventet,omend det blev lidt lavere end de to forhøjelser skulle tilsige, hvilket skal ses ilyset af det meget store provenu i 2010.Selvom provenuet i 2010 og 2011 bl.a. som følge af afgiftsforhøjelserne, erstørre end i de foregående år, er der tale om et markant fald i mængden afafgiftsberigtigede cigaretter, jf. tabel. 3.2. Det samme gør sig gældende forpibetobak, mens der i 2011 er sket en stigning i de afgiftsberigtigede mængderaf rulletobak. Det kan sandsynligvis forklares ved, at afgiftsforhøjelserne harfået flere rygere til at gå over til hjemmerulning.Samlet er der dog tale om et faldende afgiftspligtigt salg af tobak, hvilket altandet lige tyder på, at cigaretforbruget er faldet. Da det afgiftspligtige salgkun er en del af det samlede danske forbrug, må man først tillæggedanskernes grænsehandel i udlandet og eventuelt illegal handel og desudenfradrage den grænsehandel, som foretages af udlændinge, for derved atkomme frem til det samlede danske forbrug.
34
Tobak
Tabel 3.1: Udvikling i tobaksafgiftsprovenuCigaretter mv. Cigarer mv.Pibetobak mv.1)
Cigaret-papir2)
Total
Absolutte ændringift. samme periodeåret før
mio. kr.1. kvt. 20051.5101411591.648-1252. kvt. 20051.9331314182.0964253. kvt. 20051.6071411581.745-964. kvt. 20051.6051311181.737-5520056.65554482347.2261491. kvt. 20061.7901313081.9402922. kvt. 20061.7011211181.832-2643. kvt. 20061.6811311681.818734. kvt. 20061.6781211491.8137620066.85149471337.4031781. kvt. 20071.9511110572.0741332. kvt. 20071.540119471.653-1793. kvt. 20071.749129491.864464. kvt. 20071.575119551.685-12820076.81544388297.276-1281. kvt. 20081.728108761.831-2432. kvt. 20081.620108171.718653. kvt. 20081.674113291.725-1384. kvt. 20081.594918841.79510920086.61640388267.069-2071. kvt. 20091.56668571.664-1662. kvt. 20091.60498571.705-133. kvt. 20091.71788271.815894. kvt. 20091.8731010461.99319920096.76033356287.1771081. kvt. 20101.88398771.9853212. kvt. 20102.609911572.7401.0353. kvt. 20101.575812461.713-1024. kvt. 20101.79499381.903-9120107.86033418288.3401.1631. kvt. 20111.393710161.507-4782. kvt. 20111.881810171.998-7423. kvt. 20112.071912772.2145014. kvt. 20111.66189981.776-12720117.00532429297.495-8461) Inklusive tobak til hjemmerulning.2) Cigaretpapirafgiften er en del af forbrugsafgiftsloven.Anm. Der er anvendt en delvis mekanisk metode til opdeling på de forskellige poster, der kan sløre billedet i periodermed store ekstraordinære betalinger og refusioner.Kilde: Statsregnskabet.
35
Tabel 3.2: Udvikling i de afgiftsberigtigede mængder tobak i DanmarkCigaretterCigarer mv.Pibetobak(grov)12616613611954613414313612654112186981024078784401703818789991093848983986833843676867245Rulletobak (fin)mio. g2427262610322242523932023232288182123208215181919721517171767142016186814316413413958016711713514155912413111911949411510534216470110108941334457012699793741159313390431Cigaretpapirmio. stk.22421220520584619120320321681318418622612772415416622198639187181183161712173181161195710159184176207727
mio. stk.1. kvt. 20052. kvt. 20053. kvt. 20054. kvt. 200520051. kvt. 20062. kvt. 20063. kvt. 20064. kvt. 200620061. kvt. 20072. kvt. 20073. kvt. 20074. kvt. 200720071. kvt. 20082. kvt. 20083. kvt. 20084. kvt. 200820081. kvt. 20092. kvt. 20093. kvt. 20094. kvt. 200920091. kvt. 20102. kvt. 20103. kvt. 20104. kvt. 201020101. kvt. 20112. kvt. 20113. kvt. 20114. kvt. 20112011Anm. Bogføringsprincip.Kilde: Statsregnskabet.1.8122.3211.9271.9277.9862.1352.0312.0102.0038.1782.3191.8302.0821.8818.1122.0521.9271.9921.8947.8651.8641.9252.0412.2058.0351.9212.6901.4941.7137.8181.3271.7801.9471.5576.611
Tabel 3.2 viser de afgiftsberigtigede mængder opgjort på baggrund afprovenuet. På tobaksområdet giver det dog ikke et særligt præcist billede afudviklingen i de solgte mængder, da afgiften afregnes ud fra stempelmærker,som skal påsættes tobaksvarer inden salg.
36
Tobak
Tabel 3.3: Udvikling i påsatte stempelmærkerCigaretterCigarer mv.Pibetobak(grov)135146129134544117121120121479109106110984239210396100390798790833406673808230160676667Rulletobak (fin)Cigaretpapirmio. stk.14617112114057714314213313555213012411111848311511511211845910510810711943989147781014151001099711222421220520584619120320321681318418622612772415416622198639187181183161712173181161195710159184176207727
mio. stk.1. kvt. 20052. kvt. 20053. kvt. 20054. kvt. 200520051. kvt. 20062. kvt. 20063. kvt. 20064. kvt. 200620061. kvt. 20072. kvt. 20073. kvt. 20074. kvt. 200720071. kvt. 20082. kvt. 20083. kvt. 20084. kvt. 200820081. kvt. 20092. kvt. 20093. kvt. 20094. kvt. 200920091. kvt. 20102. kvt. 20103. kvt. 20104. kvt. 201020101. kvt. 20112. kvt. 20113. kvt. 20114. kvt. 20111.7542.3711.9331.9087.9651.9612.0382.1432.0748.2162.3301.7442.1221.7427.9381.9101.9621.9482.0837.9031.7892.0261.9362.1167.8681.9872.7841.1781.7537.7021.3371.7971.9401.830242726261032224252393202323228818212320821518191971151717176714201618
mio. gram
20116.90468259418Anm.: Tabellen viser mængderne opgjort på baggrund af påsætte stempelmærker i perioderne.Kilde: SKAT, på baggrund af producenter og importører.
Når stempelmærkerne afhentes hos SKAT, bliver afgiften bogført istatsregnskabet, men der kan gå noget tid, før mærkerne kommer i brug, ogafgiften skal betales. Derfor er udviklingen i de påførte stempelmærker et lidtbedre udtryk for, hvorledes det afgiftspligtige salg udvikler sig, jf. tabel 3.3.Af tabel 3.3 fremgår det, at salget af cigaretpapir og dermed hjemmerulningfrem til og med 2010 har været faldende, mens der i 2011 er sket en lillestigning. Denne udvikling bekræftes også af salgstal fra Tobaksindustrien, jf.
37
tabel 3.4. Salgstallene ligger på niveau med udviklingen i de påsattestempelmærker i tabel 3.3.Tabel 3.4: Årligt salg af røgtobak i Danmark ifølge TobaksindustrienFinskårenMio. gram200020012002200320042005200620072008200920102011Kilde: Tobaksindustrien.1.0279298888436555715334724454254014181.024898824732625539474415372342283257Grovskåren
Hjemmerulning er siden 2000 faldet til under det halve i Danmark. Det kanbl.a. begrundes med, at der siden 2004 er kommet flere billigmærker på detdanske marked. Billigcigaretterne har bidt sig fast på det danske marked, ogdet gør hjemmerulning mindre attraktiv. Afgiftsforhøjelserne i 2010 harbetydet, at prisen på 20 styk hjemmerullede cigaretter er steget med detsamme som 20 styk fabriksfremstillede cigaretter i gennemsnit, og det harmedvirket til den begrænsede stigning i salget af finskåren tobak tilhjemmerulning.
3.2 Udvikling i priser på tobakEU’s tobaksdirektiver sikrer, at der sker en vis minimumsbeskatning aftobaksvarer i medlemslandene. Det er et krav, at afgiften mindst skal være 64euro pr. 1.000 stk. cigaretter. Der er også krav om, hvor stor en andel af prisenpå cigaretter, der skal være afgift, og hvor stor stykafgiften skal være i forholdtil værdiafgiften. For røgtobak og andre tobaksprodukter er der ogsåminimumsafgifter. I de tidligere grænsehandelsrapporter er EU-reglerne fortobak beskrevet nærmere.
3.2.1 CigaretterPå trods af EU-regler er der stor forskel på afgiftssatserne indenfor EU, jf.tabel 3.5.
38
Tobak
Tabel 3.5: Punktafgifter og moms for cigaretter i juli 2011LandStykafgiftDKK pr. 20 stk.VærdiafgiftPct. af detailværdiMomsPct. af detailværdi17,3620,0015,9718,7015,2516,3917,3616,6713,0415,2513,0115,9716,6718,7018,7020,0016,6718,7016,6718,0317,3616,6716,6716,6720,0016,6719,3520,0017,23af kursudsving ogBritish American
Belgien2,3752,41Danmark13,5021,65Tyskland13,5321,94Grækenland2,9352,45Spanien1,8957,00Frankrig2,9256,99Irland27,3418,25Italien1,1454,57Cypern5,9640,00Malta5,6647,00Luxembourg2,5247,84Holland20,228,59Østrig5,0742,00Portugal10,2923,00Finland2,6152,00Sverige20,531,00)Storbritannien26,6216,50Polen5,9931,41Estland5,7233,00Letland5,2534,00Litauen5,7025,00Tjekkiet6,5328,00Slovakiet8,3023,00Slovenien3,0445,15Ungarn5,3128,40Bulgarien7,7023,00Rumænien7,6721,00Norge42,890,00Gns. EU-27 + Norge9,6132,33Anm.: Stykafgifter er opgjort i danske kroner for 20 stk. Beløbene kan afvige en smule på grundafrunding. Moms og værdiafgifter er opgjort i procent af detailpris.Kilde: EU-Kommissionen, Excise Duty Tables, july 2011, Finansdepartementet i Norge samtTobacco.
Ud over forskellige satser er der også forskel på, om medlemslandene harvalgt at lægge størst vægt på stykelementet eller størst vægt påværdielementet.I forbindelse medForårspakke 2.0er sammensætningen i den danske afgiftpå cigaretter ændret, således at værdielementet har fået en større vægt.Afgiften frem til 2010 har således været fordelt på en stykafgift på 63,66 ørepr. stk., og en værdiafgift på 13,61 pct. af detailprisen inkl. moms. Det blevmed forhøjelsen i juli 2010 ændret til en stykafgift på 67,5 øre pr. stk. og enværdiafgift på 21,65 pct. af detailprisen.Dermed blev sammensætningen stort set identisk med den, som Tyskland har,jf. tabel 3.5. EU-regler forhindrer medlemsstaterne i at indføre en cigaretafgift
39
udelukkende baseret på en stykafgift. Stykafgiften må maksimalt udgøre 76,5pct. af den samlede afgiftsbelastning inklusiv moms. Sverige har valgt atlægge størst mulig vægt på stykelementet indenfor rammerne af EU-reglerne.I forbindelse med aftalen om finansloven for 2012 blev det aftalt at forhøjeafgifterne på cigaretter og røgtobak per. 1. april 2012 svarende til engennemsnitlig prisstigning på 3 kr. per 20 styk. Samtidig blev det besluttet, atden danske afgiftsstruktur skulle ændres, så der ligesom i Sverige blev lagtstørst mulig vægt på stykelementet. Fra 1. april 2012 udgør stykafgiften påcigaretter således 116,65 øre pr. styk, og værdiafgiften udgør 1 pct. afdetailprisen.Danskere har traditionelt hovedsageligt røget danskproducerede cigaretter, ognår de grænsehandler, har de valgt at grænsehandle de kendte danskecigaretmærker. Tabel 3.6 viser priselementer for 20 stk. Prince i udvalgtelande.Det fremgår, at det ikke kun er afgiftsforskelle, som giver incitament til atgrænsehandle cigaretter for danskere. Der er for eksempel en avanceforskel på2,9 kr. ekskl. moms på en pakke Prince købt i Danmark sammenlignet medPolen. Det er den samlede prisforskel, som driver grænsehandlen. Det er udenbetydning for en forbruger, om prisforskellen skyldes en højere afgift eller enhøjere avance.Tabel 3.6: Priselementer for Prince i landets pris juli 2011LandDanmarkTysklandGrækenlandSpanienFinlandSverigePolenNorgeDetailpris39,037,329,829,838,943,224,787,5Stykafgift13,513,52,91,92,620,56,042,9VærdiafgiftDKK pr. 20 stk.8,48,215,617,020,20,47,80,0Moms7,86,05,64,57,38,64,617,5Pris udenafgifter9,29,65,76,48,813,66,327,1
Gennemsnit41,2812,999,717,7410,85Anm.: Prince forhandles ikke i alle europæiske lande, men primært i de lande som er danskeres foretrukne rejsemålsamt de nordiske lande.Kilde EU-Kommissionen, Excise Duty Tables, july 2011, finansdepartementet i Norge samt British AmericanTobacco.
Det fremgår af tabel 3.7, at hvis prisen uden moms og afgift var den samme ide øvrige EU lande og i Norge, som den er i Danmark, ville den danske prispå cigaretter ligge over gennemsnittet, og dermed har Danmark en beskatning,der er højere end gennemsnittet i EU inkl. Norge.
40
Tobak
Selv om billigcigaretter har haft deres indtog på det danske cigaretmarked, erbilligcigaretter ikke specielt billige i forhold til de øvrige EU-lande, som tabel3.8 viser. Det er f.eks. interessant, at danskere på ferie i Letland og Litauenhar mulighed for at købe billig cigaretter til halv pris i forhold til i Danmark.Tabel 3.7: Priselementer for en pakke cigaretter i EU og Norge vedsamme pris uden afgift som i Danmark for en gennemsnitscigaretLandDetailprisStykafgiftVærdi-afgiftDKK pr. 20 stk.15,737,507,1517,5117,6520,609,6514,8810,7915,3911,263,0711,966,7016,520,348,237,998,148,475,386,705,7211,526,615,495,060,0015,73Moms5,216,925,206,244,725,929,184,553,524,993,065,704,755,455,946,898,314,764,114,493,733,994,154,254,653,984,6612,405,21Pris udenafgifter6,706,706,706,706,706,706,706,706,706,706,706,706,706,706,706,706,706,706,706,706,706,706,706,706,706,706,706,706,70
Belgien30,022,37Danmark34,6213,50Tyskland32,5913,53Grækenland33,382,93Spanien30,971,89Frankrig36,142,92Irland52,8627,34Italien27,281,14Cypern26,965,96Malta32,755,66Luxembourg23,552,52Holland35,6820,22Østrig28,475,07Portugal29,1510,29Finland31,772,61Sverige34,4720,53Storbritannien49,8626,62Polen25,455,99Estland24,675,72Letland24,915,25Litauen21,515,70Tjekkiet23,916,53Slovakiet24,878,30Slovenien25,513,04Ungarn23,275,31Bulgarien23,867,70Rumænien24,107,67Norge61,9842,89Gns. EU-27 + Norge30,022,37Kilde: EU-Kommissionen og finansdepartementet i Norge.
Markedsandelen for den mest efterspurgte klasse af cigaretter (Prince m.fl.)har været faldende gennem flere år, jf.Status over grænsehandel, juni 2007.I1. kvartal 2005 havde Prince m.fl. en markedsandel på 34,4 pct. I 1. kvartal2011 var denne markedsandel faldet til 12 pct., jf. tabel 3.9. Forklaringen påtab af markedsandele skal primært findes i fremkomsten af billigcigaretter pådet danske marked, og billigcigaretter har som noget nyt i flere kvartaler i2010 og 2011 været den mest efterspurgte priskategori.
41
Tabel 3.8: Detailpris for billigste mærke i en række EU-lande, juli 2011LandBelgienDanmarkTysklandGrækenlandSpanienFrankrigIrlandItalienCypernMaltaLuxembourgHollandØstrigPortugalFinlandSverigeStorbritannienPolenEstlandLetlandLitauenTjekkietSlovakietSlovenienUngarnBulgarienRumænienNorgeDetailpris forbilligste mærke-29,5030,2119,9524,78-54,0529,0822,9624,6025,87-26,84-31,3133,53--16,1014,8414,0619,6118,9419,3116,3316,28-65,03Vejet detailpris(WAP)33,7434,6234,2523,3324,8240,2463,1230,5524,3728,0226,8435,2828,2325,7132,2137,0146,7317,3016,4316,4816,1020,7119,7919,6716,4816,7717,8281,28Besparelse-5,124,043,380,04-9,071,481,413,420,97-1,39-0,903,48--0,331,642,051,100,850,360,150,49-16,252,76
Gennemsnit26,3429,57Kilde: British American Tobacco og EU-Kommissionens Excise Duty Tables, juli 2011.
42
Tobak
Tabel 3.9: Markedsandele og priser for cigaretter i DanmarkPris forden mestefter-spurgteprisklasse31,0031,0031,0031,0031,5031,5031,5031,5032,0032,0032,0032,0032,5032,5032,5033,0033,0033,0033,0033,0037,0037,0031,0031,0038,0031,5831,5840,00Cigarettermere end 4kr.billigere30,431,234,934,536,235,740,237,428,821,128,136,731,435,035,733,438,737,238,138,243,749,50,00,054,60,00,054,5Cigarettermere end 3kr.billigerePct. af marked8,410,517,213,324,330,417,313,320,320,418,223,421,024,925,026,128,729,730,528,543,747,80,00,046,50,00,047,038,237,134,934,536,235,740,237,434,132,134,142,933,135,041,135,938,737,238,138,244,052,00,00,354,61,60,854,50,00,11,30,13,53,53,33,73,43,53,52,43,32,33,02,01,40,51,022,45,81,656,442,43,849,057,71,734,432,635,833,725,230,530,830,526,832,236,623,927,029,831,834,029,432,229,018,625,731,124,621,112,020,014,418,6Cigarettermere end 2kr.dyrereMarkeds-andel forden mestefter-spurgteprisklasse
Periode1.kvt.20052.kvt.20053.kvt.20054.kvt.20051.kvt.20062.kvt.20063.kvt.20064.kvt.20061.kvt.20072.kvt.20073.kvt.20074.kvt.20071.kvt.20082.kvt.20083.kvt.20084.kvt.20081.kvt.20092.kvt.20093.kvt.20094.kvt.20091.kvt.20102.kvt.20103.kvt.20104.kvt.20101.kvt.20112.kvt.20113.kvt.20114.kvt.2011
Pris igennem-snit28,9328,8529,0228,8329,5329,5829,3929,5630,0930,1529,8929,4430,2130,0029,9430,1029,9328,9230,0331,2433,6732,7035,0334,3634,6235,2435,9336,14
Cigarettermere end 5kr. billigere
kr. pr. 20 stk.
Anm. Markedsandelen for den mest efterspurgte prisgruppe er unaturlig lav i 3. kvt. 2004, 1. kvt. 2006 og 1. kvt.2007, fordi prisen på Prince er steget i de tre perioder.Kilde: SKAT.
Der er fortsat penge at spare ved at hjemmerulle. Tabel 3.10 viser eksemplerpå, hvor meget der kan spares ved at hjemmerulle cigaretter sammenlignetmed at købe dem. I forhold til de billigste cigaretmærker f.eks. LA Red kander spares ca. 7 kr. per 20 styk ved at rulle af Opal tobak og papir.Der kan spares 15,97 kr. pr. 20 stk. cigaretter ved at anvende grænsehandletOpal tobak og cigaretpapir.
43
Tabel 3.10: Eksempler på besparelse ved hjemmerulning i DanmarkMærke forfabriksfremstilledecigaretterPrisen for 20fabriks-fremstilledecigaretterRøgtobakmærkePrisen for 20gram røgtobakPrisen for20 stk.cigaretpapirkr.25,9016,9222,9415,8625,9025,902,701,182,550,802,702,704,0414,537,1515,978,2510,88Besparelsepr. pakke
kr.LA Red32,63Escort original, DKLA Red32,63Escort original, TYLA Red32,63Opal, DKLA Red32,63Opal, TysklandNorth State36,84Escort original DKPrince39,47Escort original DKAnm.: Der er omregnet fra en pris for 19 stk. til 20 stk. cigaretter.Kilde:www.sartorvet.dkog grænsebutikker i Flensburg.
3.2.2 RøgtobakEU-reglerne giver medlemsstaterne mulighed for at vælge mellem envægtafgift eller en værdiafgift eller en kombination af disse, når røgtobakkenbeskattes. Som for cigaretter er der en minimumsafgift.Som det fremgår af tabel 3.11, er der stor forskel på, om de forskellige EU-lande har valgt at lægge mest vægt på værdi- eller vægtafgiften.Højafgiftslandene har dog generelt valgt at lægge mest vægt på vægtafgiften,Frankrig er dog en undtagelse. Sammenlignet medStatus over grænsehandel,maj 2010har en stor del af landene i tabel 3.11 valgt at hæve afgiften påfinskåren røgtobak, herunder Danmark. Samlet set er den gennemsnitligevægtafgift steget med ca. 1,40 kr., mens den gennemsnitlige værdiafgift eromtrent uændret.
44
Tobak
Tabel 3.11: Afgiftssatser for finskåren røgtobak, juli 2009LandVægtafgiftkr. pr. 20 gramVærdiafgiftPct. af detailværdiMomsPct. af detailværdi17,3620,0015,9718,7015,2516,3917,3616,6715,0015,2513,0415,9716,6718,7018,7020,0016,9718,7016,6718,0317,3615,0016,9719,3520,0016,6719,3520,0017,36
Belgien1,1931,50Danmark13,05N/ATyskland6,2114,30GrækenlandN/A67,00Spanien1,1941,50FrankrigN/A58,57Irland32,83N/AItalienN/A56,00Cypern8,94N/AMalta11,24N/ALuxembourg0,8331,50Holland7,5213,00ØstrigN/A50,00PortugalN/A60,00Finland1,4952,00Sverige25,22N/AStorbritannien26,09N/APolen3,8731,41Estland8,32N/ALetland7,14N/ALitauen6,00N/ATjekkiet8,18N/ASlovakiet9,98N/ASlovenien5,96N/AUngarnN/A52,00Bulgarien9,91N/ARumænien12,07N/ANorge41,01N/AGns. EU-27+Norge8,8719,96Kilde: EU-kommissionen, Excise duty tables og finansdepartementet i Norge.
Den danske afgift på finskåren tobak er hverken speciel høj eller speciel lav,jf. tabel 3.12. Det er dog værd at bemærke, at afgiften på den tyske røgtobakfortsat er lavere end i Danmark, og afgiftsforskellen giver dermed incitamentfor danskerne til at grænsehandle røgtobak i Tyskland.
45
Tabel 3.12: Priselementer for finskåren tobak til dansk pris uden afgiftLandBelgienDanmarkTysklandGrækenlandSpanienFrankrigIrlandItalienCypernMaltaLuxembourgHollandØstrigPortugalFinlandSverigeUKPolenEstlandLetlandLitauenTjekkietSlovakietSlovenienUngarnBulgarienRumænienNorgeDetailpris17,3225,9019,9053,6320,4930,6349,0128,0619,5422,3115,3321,3823,0136,0131,2641,1240,6723,1419,1818,0716,5418,6421,2616,9027,3921,0924,4860,84Vægtafgift1,1913,056,210,001,190,0032,830,008,9411,240,837,520,000,001,4925,2226,093,878,327,146,008,189,985,960,009,9112,0741,01Værdiafgiftkr. pr. 20 gram5,450,002,8535,938,5017,940,0015,720,000,004,832,7811,5121,6016,260,000,007,270,000,000,000,000,000,0014,240,000,000,005,89Moms3,015,183,1810,033,125,028,514,682,933,402,003,413,846,735,858,226,904,333,203,262,872,803,613,275,483,524,7412,174,83Pris udenafgift ogmoms7,677,677,677,677,677,677,677,677,677,677,677,677,677,677,677,677,677,677,677,677,677,677,677,677,677,677,677,677,67
Gns. EU-27 + Norge27,258,87Kilde: EU-Kommissionen og Finansdepartementet i Norge.
Som det fremgår af tabel 3.13 herunder, skyldes prisforskellen til Tysklanddog ikke kun det forhold, at den danske afgift er højere end i Tyskland, menogså det forhold at avancen er højere i Danmark. Avanceforskellen er såledesca. 31 kr. pr. 300 gram Escort, og på billigtobakken er avanceforskellen ca. 7kr. pr. 300 gram. IStatus over grænsehandel, maj 2010udgjordeavanceforskellene hhv. ca. 28 kr. og 13 kr., og der er således sket en stigningfor så vidt angår Escort og et fald for Opal, som trækker i hver sin retning iforhold til incitamentet til grænsehandel.
46
Tobak
Tabel 3.13: Priser og afgifter for 300 gram finskåren røgtobakMærkeLandDetail-prisVægt-afgiftVærdi-afgiftPunkt-afgift i alt195,75129,44195,75127,16MomsPris udenafgift115,0584,0279,5472,92
kr. pr. 300 gramDanmark388,50195,75-Escort finskårenTyskland254,0293,1236,32kr. pr. 300 gramDanmark344,12195,75-Opal finskårenTyskland238,1093,1234,05Anm: Priserne er omregnede fra andre standardstørrelser til 300 g.Kilde:www.Sartorvet.comog grænsebutikker i Flensburg.
77,7040,5668,8238,02
3.3 Grænsehandel med tobak3.3.1 Danskeres grænsehandel i udlandetGrænsehandel med cigaretter ifølge GfK og TNS GallupDanskernes grænsehandel med cigaretter har været faldende fra 2007 til ogmed 2010, når der ses på resultaterne fra GfKs og TNS Gallupsinterviewundersøgelse, jf. tabel 3.14. Denne udvikling er dog vendt i 2011,hvor der er sket en stigning, hvilket formentlig skyldes afgiftsforhøjelserne i2010. Niveauet i 2011 er dog stadig lavere end i 2008 og 2009, men det ernok i højere grad udviklingen end niveauet, man bør tillægge betydning, daudviklingen er i overensstemmelse med det forventede som følge afafgiftsforhøjelserne i 2010.Ifølge en undersøgelse der er udarbejdet af KPMG, udgjorde forbruget af ikkedansk afgiftsberigtigede cigaretter i Danmark i 2009 og 2010 hhv. 500 mio.stk. og 650 mio. stk.4De 500 mio. stk. i 2009 svarer omtrent til skønnet på450 mio. stk. iStatus over grænsehandel, maj 2010.Undersøgelsen viser dogsamtidig, at omtrent halvdelen af de ikke afgiftsberigtigede cigaretter varillegale og altså ikke lovligt grænsehandlede. Dette kan dog ikke bekræftes afandre kilder, jf. afsnit 3.3.2.En dansk grænsehandel på 650 mio. stk. cigaretter i 2010 svarer nogenlundetil det forventede som følge af afgiftsforhøjelserne i 2010.Afgiftsforhøjelserne var dog som følge af hamstring lang tid om at slåigennem i priserne, hvilket har medvirket til at begrænse grænsehandlen i2010, så den i 2011 må forventes at være højere end i 2010.
4
KPMG (2011): Project Star 2010 Results.
47
Tabel 3.14: Grænsehandel med cigaretter ifølge GfK og TNS GallupCigaretterDanskeGrænselandet mærkerUdenlandskemærkerØvrigeDanmarkI altDanskemærkerUdenlandskemærker200420052006Mio. stk.371382241183422611193801361919888287212943061842216767235185712566282851184032911204111231468623214788235101861152018711520220276551307755132415122691911267019620072008200920102011
I altDanskeDanmark i alt mærkerUdenlandskemærkerI alt
- herafhovedstaden1178786117733779- heraf øvrigeØstdanmark464370120512754- heraf Fyn37298787159- herafSydjylland70483222151010- herafØstjylland39263834411822- herafVestjylland4026825251712- herafNordjylland3146131625810Anm.: Tallet for 2004 er fremkommet ved opregning af 4.kvt. jf.Status over grænsehandel, juni 2005.Tilsvarende ertallet for 2009 fremkommet ved opregning af 3.og 4. kvt.Kilde: GfK og TNS Gallup.
På den baggrund skønnes det, at grænsehandelen med cigaretter i 2010 og2011 udgjorde hhv. 600 mio. stk. og 650 mio. stk. Skønnet på 450 mio. stk. i2009 fastholdes uændret, jf. tabel 3.17.Grænsehandel med røgtobak ifølge GfK og TNS Gallup
Grænsehandlen med røgtobak er i 2010 og 2011 faldet markant i forhold til2008 og 2009 ifølge GfK og TNS Gallup, jf. tabel 3.15. Det store fald er dogikke fortsat fra 2010 til 2011, hvor niveauet er omtrent det samme, hvilket kanskyldes afgiftsforhøjelserne på tobak i 2010.Det meget store fald i grænsehandlen med røgtobak i 2008-2011 i forhold til2007 kan kun delvist bekræftes af andre kilder. Det er derfor muligt, at en delaf faldet skyldes, at interviewundersøgelsen fra 2008 og frem erinternetbaseret, og at undersøgelsen herved ikke længere når de sammegrænsehandlende, som da interviewene var telefonbaseret.
48
Tobak
Tabel 3.15: Grænsehandel med røgtobak ifølge GfK og TNS GallupRøgtobakGrænselandetRulletobakPibetobakI altØvrige DanmarkRulletobakPibetobakI altDanmark i altRulletobakPibetobakI alt20045805812671331848192200538038989107136914520062007200880882159790151052009202115121271171212920101301362163751762011819511161591270Mio. gram381722401650165203320619179918919612208
- heraf hovedstad09251565- heraf øvrigeØstdanmark72184715911- heraf Fyn353157331077- heraf Sydjylland135429930214023- heraf Østjylland1527112823712- heraf Vestjylland062031047- heraf Nordjylland0910162245Anm.: Tallet for 2004 er fremkommet ved opregning af 4.kvt. jf. Status for grænsehandel 2005. Tilsvarende er talletfor 2009 fremkommet ved opregning af 3. og 4 kvt.Kilde: GfK og TNS Gallup.
Oplysninger fra TobaksindustrienTobaksindustrien har været behjælpelig med en opgørelse af grænsehandlenmed røgtobak i Tyskland. Som det fremgår af tabellen herunder, viser denneopgørelse også en faldende tendens frem til og med 2010. Mens der, som detvar tilfældet med cigaretter, ses en stigning i grænsehandlen med røgtobak ogcigaretpapir i 2011, hvilket også er i overensstemmelse med det forventedesom følge af afgiftsforhøjelserne i 2010. Tendensen er således stort set densamme, som fremgår af TNS Gallups undersøgelser, omend der ikke ses enstigning i 2011 i TNS Gallups undersøgelse.Tabel 3.16: Salg af røgtobak mv. i grænseforretninger i Tyskland ifølgeTobaksindustrien2000Finskårenrøgtobak20012002200320042005200620072008200920102011Mio. gram364457475714475718477376301375293563235460176430170345197400
Cigaretpapir 692714Kilde: Tobaksindustrien.
Mio. stk.598459
3.3.2 Illegal handelIllegal handel med cigaretter omfatter bl.a. privates videresalg af lovligtgrænsehandlede cigaretter og egentlig smugling i f.eks. en container eller enlastbil, hvilket er det, der kan kaldes professionel smugling.
49
Det er dog vurderingen, at den illegale handel med cigaretter udgør en megetbegrænset andel af det samlede cigaretforbrug. Det skyldes for det første, atbeslaglæggelserne af illegale cigaretter foretaget af SKAT har været faldendeog således udgjorde ca. 10 mio. stk. i 2008 og ca. 2,4 mio. stk. i 2009 ogunder 2 mio. stk. i 2010 og 2011. For det andet indikerer oplysninger fraTobaksindustrien også, at andelen er meget begrænset. På den baggrundskønnes det, at den illegale handel med cigaretter er mindre end 1 pct. af detsamlede cigaretforbrug.
3.3.3 Udlændinges grænsehandel i DanmarkMed afgiftsforhøjelserne i 2010 fik Danmark afgifter på cigaretter, der lå påsamme niveau som i Tyskland. Priserne i Danmark og Tyskland kom dermedstort set på samme niveau, jf. tabel 3.8, og tyskere havde derfor ikke længerenoget større incitament til at grænsehandle cigaretter i Danmark.Den vejede gennemsnitspris for 20 styk cigaretter i Danmark er også ved atkomme på niveau med Sverige, idet den kun er ca. 2,4 kr. lavere i 2011, jf.tabel 3.8. Svenskernes incitament til at grænsehandle i Danmark er dermedogså blevet reduceret som følge af afgiftsforhøjelserne i 2010, uanset atSverige også har foretaget afgiftsændringer siden 2009.Nordmænd kan fortsat opnå en ganske betydelig besparelse ved at købecigaretter i Danmark, idet den vejede gennemsnitspris i Norge udgør godt 81kr. per 20 styk, mens den i Danmark udgør ca. 34,5 kr. per 20 styk.Samlet må det således forventes, at der er sket en kraftig reduktion iudlændinges køb af cigaretter i Danmark, hvilket især kan tilskrives, attyskere er ophørt med at grænsehandle cigaretter i Danmark.Herudover er besparelsen for svenskere blevet reduceret, så de også vilreducere deres køb af cigaretter i Danmark. Dette bekræftes også af enundersøgelse af tobaksforbruget i Sverige, der peger på, at svenskernes køb afcigaretter i Danmark i 2010 udgjorde omkring 50 mio. stk., som faldt til ca.25 mio. stk. i 2011.5Det skønnes således, at udlændingenes grænsehandel i Danmark i 2010udgjorde 150 mio. stk., som i 2011 er reduceret yderligere, så det skønnes atudgøre 75 mio. stk.
5
Tal om Tobak 2010, Forskningsrapport nr. 63, SoRAD, Stockholm 2011. www.sorad.su.se
50
Tobak
3.3.4 SammenfatningDer har siden 2005 været en faldende tendens i forbruget af cigaretter og dener i 2010 og 2011 blevet forstærket som følge af afgiftsforhøjelserne påcigaretter i 2010, jf. tabel 3.17.Afgiftsforhøjelserne i 2010 har dog også medført, at grænsehandlen er stegetog at forbruget af hjemmerullede cigaretter er steget i 2011 i forhold til 2010,ligesom også salget af finskåren tobak er steget.Udlændinges køb af cigaretter skønnes også at være faldet i 2010 og 2011 iforhold til 2009 som følge af afgiftsforhøjelserne i 2010.De illegale cigaretter udgør fortsat en meget begrænset andel af det samledeforbrug af cigaretter i Danmark svarende til under 1 pct. af det samledeforbrug.Tabel 3.17: Udvikling i cigaretforbruget 2000-2011Salg afcigaretteri DK- heraftiludlæn-dingeSamletDanskeresgrænse-Salg afSalg afGrænse- Samletsamledehandel grovskåren finskåren Til pibe- handel hjemme- forbrug afcigarettertobakrøgtobak rygning2)røgtobak rulning cigaretter4)
År
Mio. stk.Mio. gramMio. stk.1)1)20007.050509001.0251.0504754502.0509.9501)1)20017.200509009259254504751.8759.92520027.150509008259004254751.7759.7753)20037.875758007258504004751.65010.2505)20048.175856256757253754501.47510.1905)20057.9751005005505753503751.1509.52520068.2252005004755503253001.0009.5256)20077.9503005004254753003009009.05020087.9003004754004752752508508.92520097.8753004503504252501757008.7256)20107.5001506003004002251756508.6006)20117.100756502754252002007008.3751) Der er korrigeret for hamstringer op til afgiftsforhøjelsen i januar 2001, idet 2 x 75 mio. gram er flyttet fra 2000 til2001.2) Forbrug til piberygning er skøn især for tidligere år, mens niveauet i 2003 er bekræftet af Tobaksindustrien.3) Cigaretsalget bør muligvis reduceres med 150-175 mio. stk. i 2003, heraf ca. 100 mio. stk., der muligvis børoverføres til 2004, og resten på grund af engangslagerforskydninger mv.4) Eksklusive danskeres forbrug i udlandet.5) Der bør muligvis korrigeres for ca. 105 mio. stk. for hamstring i 2004 før afgiftsforhøjelsen pr. 9. januar 2005.6) Som følge af hamstring og ophøret af dansk produktion af cigaretter er der overført 200 mio. cigaretter fra 2010 til2011.Kilde: Skatteministeriets egne beregninger.
3.4 Virkning af afgiftsændringerTabel 3.18 viser hvilke prisantagelser, der ligger til grund for skønnene overafgiftsændringer nedenfor. De vejede gennemsnitspriser i tabel 3.8 iDanmark, Tyskland, Sverige og Norge er lagt til grund i tabel 3.18. Det er
51
således antaget, at priserne pr. 20 stk. cigaretter i Tyskland og Danmark eromtrent de samme, og der er derfor ikke incitament for danskere til atgrænsehandle i Tyskland eller for tyskere til at grænsehandle i Danmark.Nordmænd og svenskere kan derimod spare henholdsvis ca. 46,5 kr. igennemsnit og knap 2,5 kr. i gennemsnit ved at købe cigaretter i Danmark.Det skal i øvrigt bemærkes, at der er begrænsninger på indførsel af cigaretterfra Danmark til Norge. Grænsen er 200 stk. cigaretter.Ved indkøb i Danmark kan en dansker spare ca. 7 kr. ved at hjemmerullecigaretter frem for at købe dem fabriksfremstillet afhængig af hvilketfabriksfremstillet mærke der ryges, jf. tabel 3.10. Danskerne kan yderligerespare ca. 8 kr. pr. 20 stk. ved at grænsehandle røgtobak i Tyskland tilhjemmerulning i Danmark.Tabel 3.18: Antagelser om priser for tobaksmarkedetKr. pr. 20 stk.Vejet gennemsnitspris i DanmarkVejet gennemsnitspris i TysklandVejet gennemsnitspris i NorgeVejet gennemsnitspris SverigeGennemsnitspris “taxfree”, Øst- og SydeuropaDansk pris røgtobak til hjemmerulningCigarethylster hjemmerullet (20 stk.)Tysk pris røgtobak til hjemmerulning34,6234,2581,2837,0120,0024,402,6016,00Øre pr. stk.Dansk cigaretafgift i gennemsnitDansk afgift på hjemmerullet cigaret med hylster i gennemsnit1)1) Det er antaget, at ca. 85 pct. er hjemmerullet af finskåret tobak og 15 pct. er rullet af grov tobak.Kilde: Skatteministeriets egne beregninger.104,9868,50
Forudsætningerne om tobaksmarkedet i Danmark fremgår af tabel 3.19, ogdanskernes forbrug af fabriksfremstillede cigaretter udgør 7.675 mio. stk.,heraf vil 7.025 mio. stk. være købt i Danmark. De hjemmerullede cigarettervil udgøre 700 mio. stk., således at det samlede forbrug er 8.375 mio. stk. i2011, jf. tabel 3.17. Udlændinges grænsehandel i Danmark udgør 75 mio. stk.
52
Tobak
Tabel 3.19: TobaksmarkedetCigaretterMio. stk.Dansk salg med afgift- salg til udlændinge= Salg i Danmark til danskere+ Grænsehandel i Tyskland+ Grænsehandel “taxfree”, Syd- ogØsteuropaBeregnet dansk forbrug- heraf pibetobakKilde: Skatteministeriets egne beregninger.7.100757.02506507.675FinskårenRøgtobakMio. gram425>0425200>0625275>0275>0>0275200Groft skåretrøgtobak
Ifølge beregningerne, der blev lavet i forbindelse medStatus overgrænsehandel, maj 2010,var den nuværende pris på Prince på 39 kr. per 20stk. så langt, som man kunne gå uden betydelig risiko for, at der indtrådteketchupeffekter i grænsehandlen og dermed provenutab ved at hæveafgifterne yderligere.Beregningerne er imidlertid lavet med udgangspunkt i priser, der vargældende i juli 2009, og prisudviklingen siden da har medført en stigning inettoprisindekset på 4,4 pct. Det indebærer, at hvis den samme beregningskulle laves i dag, ville man skulle fremskrive de 39 kr. per 20 stk. Når de 39kr. i dag fremskrives med prisudviklingen, kommer de til at udgøre 40,5 kr.,som alt andet lige vil være den højeste pris, man kan hæve til, inden der erbetydelig risiko for, at der udløses ketchupeffekter. Det skyldes, atLafferpunktet, som er ved de 39 kr. per 20 stk. i den tidligere beregning, måantages at forskydes over tid i takt med den almindelige prisudvikling, fordicigaretter ellers vil blive relativt billigere end øvrige varer i Danmark, ogderfor må antages at blive mindre attraktive at grænsehandle eller smugle iforhold til andre varer.Udover at prisudviklingen i Danmark taler for, at den højeste pris, inden derer betydelig risiko for ketchupeffekter, nu er 40,5 kr. per 20 stk., så er derogså i EU sket en stigning i gennemsnitspriserne på cigaretter fra juli 2009 tiljuli 2011. Prisstigningen har været størst i nogle af de EU lande, hvordanskerne traditionelt holder ferie og i den forbindelse grænsehandler fra, dvs.Spanien, Grækenland, Portugal med flere.Dette betyder ligeledes, at Lafferpunktet har forrykket sig, da de stigendepriser i de øvrige EU-lande må forventes at trække den pris op, hvor risikoenfor ketchupeffekter opstår, således at det også taler for, at prisen i hvert fald errykket til ca. 40,5 kr. per 20 styk. Når Lafferpunktet forskydes med 1,5 kr. per20 styk pakke, vil det kun være den efterfølgende forhøjelse, der
53
beregningsteknisk medfører stor risiko for ketchupeffekter og dermed storeændringer i grænsehandlen.I de nye beregninger, som fremgår af tabel 3.20 nedenfor, er der tagetudgangspunktigenberegningenafresultaternetilForebyggelseskommissionen fra Status over grænsehandel, maj 2010, og deter således antaget:Pris for 20 styk Prince: 39 kr. – 40,5 kr.1) Danskernes grænsehandel med cigaretter i taxfree og Syd- ogØsteuropa: For hver krone prisen stiger, øges grænsehandelen med 45mio. stk. cigaretter.2) Danskernes grænsehandel med cigaretter i Tyskland: Der handles ikkei Tyskland grundet den lille prisforskel.3) Danskernes grænsehandel med røgtobak i Tyskland: For hver kroneprisen stiger, øges den grænsehandlede andel med (0,69-0,22)/7,5=0,063.1) Udlændinges køb af cigaretter i Danmark: for hver krone prisen på 20stk. cigaretter stiger, falder udlændinges køb i Danmark med 30 mio.stk.Pris for 20 styk Prince: 40,5 kr. – 46,5 kr.Herfra er det antaget, at der nås et niveau for den illegale og grænsehandledeandel af forbruget af cigaretter og røgtobak på hhv. 27 pct. og 69 pct.svarende til situationen i England i 2003-2004, dvs. der indregnesketchupeffekt. Ved de 40,5 kr. er andelen af grænsehandlede og smugledecigaretter beregnet til 0,0941 og for røgtobak til 0,22.1) For hver krone prisen stiger, er det som udgangspunkt antaget, atandelen af grænsehandlede og smuglede cigaretter stiger med (0,27-0,0941)/6 = 0,029, således at den ved en pris på 46,5 kr. per 20 stykudgør 27 pct. Ved en pris på 43 kr. per 20 styk er det antaget, atdanskerne begynder at grænsehandle cigaretter i Tyskland startendemed 80 mio. stk.2) For hver krone prisen stiger, er det antaget, at den illegale oggrænsehandlede andel af røgtobak stiger med (0,69-0,22)/7,5=0,063,således at den ved en pris på 46,5 kr. per 20 styk udgør 69 pct.3) Fra en pris på 42 kr. er det antaget, at den andel af grænsehandledecigaretter, der stammer fra Tyskland, gradvist stiger op til 45 pct. afden samlede grænsehandlede og smuglede andel af cigaretforbruget.
54
Tobak
Forudsætningerne er dermed stort set identiske med dem iStatus overgrænsehandel, maj 2010.Det mest centrale er dog, at den pris, som man højstkan gå op til, inden der er betydelig risiko for ketchupeffekter, er forudsat atvære 40,5 kr. per 20 styk, hvilket som nævnt skyldes den hjemligeprisudvikling og prisudviklingen på cigaretter i EU.Det fremgår af tabel 3.20, at med ovennævnte forudsætninger vil en forhøjelseaf afgifterne svarende til en prisstigning på 3 kr. per 20 stk. medføre etnettoprovenu på 37 mio. kr. Det svarer stort set til det provenu, der blev lagttil grund i forbindelse med den afgiftsforhøjelse, som er trådt i kraft pr. 1.april 2012. De opdaterede skøn vedr. grænsehandel og forbrug mv. harsåledes ikke ændret på, at en forhøjelse svarende til en gennemsnitligprisstigning på 3 kr. per 20 stk. er så langt, som man kan gå, uden at der opnåset provenutab.Tabel 3.20: Forventede virkninger af afgiftsændringer på cigaretter ogtobakPrisPrinceDanskfor-brugUd-læn-dingeskøb iDKDanskkøb iTysk-landDanskkøb Syd-europamv.Dansksalg tildan-skereDansksalgDanskkøb iTysk-landNetto-provenuNettosam-fundÆndringi grænse-handelSelv-finan-sie-rings-gradpct.2.3422.0181.6211.213804531267135900132126119110101967757560
kr. pr. 20stk.
Mio. stk. cigaretter1.1151.1821.1621.1541.1441.0518307196966505.4795.6405.8786.1176.3606.5556.8006.9226.9557.025
Mio. gramRøgtobak267294350407464522581610640700595571520468416363309282255200-752-564-358-163-18371401991430
Mio. kr.-2.271-2.007-1.636-1.272-919-656-329-159-1050
46,57.505091246,07.517069445,07.539049844,17.560028943,07.58408042,07.6070041,07.63015040,57.64130040,07.65244039,07.675750Kilde: Skatteministeriets egne beregninger.
55
Kapitel 4. Øl4.1 Udvikling i det afgiftspligtige salg af ølDen danske afgift på øl er ligesom spiritus og tobak en af de afgifter, som erharmoniseret i EU. Minimumafgiften er på 0,139 kr. pr. alkoholgrad eller13,90 kr. pr. liter ren alkohol. Den danske ølafgift er pr. 1. januar 2012forhøjet fra 50,90 kr. pr. liter ren alkohol til 63,60 kr. pr. liter ren alkohol ogligger således langt over EU minimumssatsen.Afgiften frem til januar 2012 på 50,90 kr. pr. liter ren alkohol svarer til 0,77kr. pr. 33 cl almindelig pilsnerstyrke (4,6 pct. vol.). Med forhøjelsen i 2012 erafgiften pr. 33 cl øl med pilsnerstyrke steget med 20 øre til 0,97 kr.Tabel 4.1: Provenu fra salg af øl, 2006-2011200620072008200920102011Æn-dringfra 2009til 2010-16-5+9-2-23-13+8-9-5-3-8-5-15+10-8-5-6Æn-dringfra 2010til 2011pct.576382202878389259898275245837782242949486090198677296235847969232718575230895505776183758291248688573226698078227885+5-4-16-7+12+13-5+6-19+7+6-3-2-6+4-1-1-12-10-8-9-14-1+3-4-23+4-2-8-17+3-5-6-7Æn-dringfra 2009til 2011
mio. kr.JanuarFebruarMarts1. kvartalAprilMajJuni2. kvartalJuliAugustSeptember3. kvartalOktoberNovemberDecember4. kvartalI alt637395231831041002871031078529592101922851.0986472952328710410029196104772779697862801.08065798122584999828110087802668386882571.031
Anm.: NationalregnskabsprincipKilde: Statsregnskabet.
Indtægterne fra ølafgiften viser i lighed med tidligere år en faldende tendens,som dog lader til at være aftagende. Fra 2008 til 2009 faldt provenuet med 8pct., fra 2009 til 2010 med 6 pct. og fra 2010 til 2011 med 1 pct., således atprovenuet i 2011 var blot 10 mio. kr. lavere end året før.
56
Øl
Den samme faldende tendens afspejler sig i det afgiftspligtige salg i tabel 4.2.Det afgiftspligtige salg af øl faldt ligesom indtægterne med 6 pct. i 2010 og 1pct. i 2011. Dermed fortsætter udviklingen mod lavere volumen, som i de toforegående rapporter. Som nævnt lader det dog til, at den faldende tendens harværet aftagende siden sidste rapport.En mulig forklaring på det faldende ølsalg og faldende provenu kan væreudviklingen i udbuddet af dyrere gourmet øl, som har betydet, at forbrugernebruger det samme beløb på at købe øl, men i stedet køber de dyrere flasker. Ikraft af at ølafgiften er en mængdeafgift, vil det alt andet lige medføre, atprovenuet fra afgiften falder, da det samlede ølsalg falder.Tabel 4.2. Udvikling i det afgiftsberigtigede salg af øl 2006-2011200620072008200920102011Æn-dringfra 2009til 2010-16-59-2-23-138-9-5-3-8-5-1510-8-5-6Æn-dringfra 2010til 2011pct.2224337832353910629363197303433973785-4-16-71213-56-1976-3-2-64-1-1-12-10-8-9-14-13-4-234-2-8-173-5-6-7Æn-dringfra 2009til 2011
mio. liter pilsnerækvivalenterJanuar2728282421Februar3131342725Marts40413535381. kvartal9999968684April3537363729Maj4545423631Juni43434238412. kvartal123124120111100Juli4441433836August4645373534September36333432293. kvartal12611811410599Oktober3941363630November4342373336December39373735324 kvartal12211911010398I alt469461440405382Anm.: NationalregnskabsprincipKilde: Statsregnskabet.
4.2 Udvikling i priser på ølI praksis er det udelukkende i Tyskland, at danskere grænsehandler øl, hvorprisforskellen til Danmark er en væsentlig faktor.Før i tiden var det sådan, at prisen på øl på tværs af landegrænsen ikkeumiddelbart kunne sammenlignes. Det skyldtes bl.a., at der i Danmarkhovedsageligt blev solgt øl i pilsnerstyrke på genbrugsemballager (flasker),mens der i Tyskland i langt højere grad blev solgt stærkere øl, og athovedparten af øllen i Tyskland blev solgt i engangsemballager (dåser).
57
De øl, der i dag sælges i Danmark, sælges nu i højere grad end tidligere pådåser, således at salget af øl på dåser ifølge tal fra ConsumerScan i 2011udgjorde knap 30 pct. af den samlede mængde øl solgt i 2011, sammenlignetmed ca. 20 pct. af den samlede mængde i 2009.Samtidig er andelen af stærk øl, der sælges i Danmark, ifølge tal fraConsumerScan steget fra ca. 15 til godt 20 pct., mens andelen af stærk øl igrænsehandlen er faldet tilsvarende.Disse ændringer vil alt andet lige betyde, at øl, som sælges i grænsehandlen, ihøjere grad er direkte sammenlignelige med øl, som sælges i Danmark, og detmå derfor i endnu højere grad end tidligere være prisforskellen, der erafgørende for omfanget af danskeres grænsehandel i Tyskland.Tabel 4.3: Priselementer for en ramme pilsnerøl (24 stk. 33 cl)Danmarkkr. pr. rammeDetailpris- heraf moms- heraf afgift- heraf emballageafgiftPris ekskl. moms og afgift86,417,318,52,463,110,14,9-Tyskland
48,248,2Anm.: Der er taget udgangspunkt i almindelig dansk pilsnerstyrke, dvs. 4,6 pct. vol. og 10,5 Platograder.Kilde: 2011-gennemsnitspris for pilsnerøl i Danmark fra GfK ConsumerScan samt egne beregninger.
Af tabel 4.3 ovenfor fremgår gennemsnitsprisen i 2011 for pilsnerøl iDanmark. Prisen er renset for moms og afgifter, og på baggrund af denne priser prisen i Tyskland, ved samme pris ekskl. moms og afgifter (avance mv.)som i Danmark, beregnet. På den måde kan man se, hvor stor en del af denlavere pris i Tyskland, der skyldes afgifts- og momsforskel.Den afgiftsbetingede prisforskel på en ramme øl i Danmark og Tyskland, somi Danmark koster 86,4 kr., kan opgøres til 23,3 kr., heraf udgørafgiftsforskellen inkl. emballageafgiften 16,1 kr., mens ca. 7,2 kr. skyldesforskellen i momssatsen, som er 19 pct. i Tyskland og 25 pct. i Danmark.Det er imidlertid ikke udelukkende afgiftsforskelle landene imellem, der erafgørende for grænsehandlen. Det er den samlede prisforskel, der erafgørende for danskeres beslutning om at grænsehandle. Avanceforskelle harligeså stor betydning set med forbrugernes øjne. Høje avancer i et land kanbetyde, at selv uden afgifter vil det være økonomisk interessant for landetsborgere at grænsehandle i et naboland med lavere avancer. De faktiskeprisforskelle mellem Danmark og Tyskland er derfor afgørende forudviklingen i grænsehandlen.
58
Øl
Ved den faktiske gennemsnitspris på 6,8 kr. pr. liter pilsnerøl svarende til 54kr. pr. ramme med 24 stk. pilsnerøl á 33 cl i Tyskland, jf. tabel 4.11, udgørprisen ekskl. moms og afgifter 40,6 kr. mens, som det ses i tabellen ovenfor,den i Danmark udgør 48,2 kr.I forhold tilStatus over grænsehandel, maj 2010lader det til, at forskellen iprisen ekskl. moms og afgifter imellem Danmark og Tyskland er faldetbetragteligt.Skatteministeriet har undersøgt priserne for forskellige øl i københavnskesupermarkeder. Det skal bemærkes, at der i visse tilfælde kun findes fåobservationer. Der kan således ikke drages konklusioner alene ud fra enkeltetabeller.Tabel 4.4: Tilbudspriser for en kasse med 30 flasker à 33 cl samt for endåse af 33 cl.1 kasse Carlsberg Hof ellerGrønTuborgTilbudsugeBilka5142328151032594,95109,5087,0094,9599,9599,9589,9594,9584,95BilkaFøtexIrmaTilbudsuge23385233914233951032392328323,544,445,005,425,424,164,584,445,835,834,584,584,444,444,584,751 dåse Carlsberg eller GrønTuborg
Føtex
Kvickly
Kvickly
Netto
SuperBrugsen
Uvejet gennemsnit95,13Uvejet gennemsnitAnm. Priserne på dåser er angivet i stykpris, selvom de i flere tilfælde indgår i et mængdetilbud.Kilde: Diverse tilbudsaviser .
I forhold til den forrige rapport ses det, at den uvejede gennemsnitligetilbudspris på en kasse Carlsberg eller Tuborg er faldet med godt 10 kr. fra105,51 i 2009, jf.Status over grænsehandel, maj 2010,til 95,13 kr. i 2011, jf.tabel 4.4.
59
Tabel 4.5: Normalprissammenligning på Tuborg Guld i perioden 2004-20112004200520062007200920112004-2011Ændring ipct.kr. pr. flaske (33 cl)BilkaISOKvicklyFøtexSuperbrugsenIrmaUvejetgennemsnit7,427,157,308,008,56,707,608,257,157,406,707,407,257,157,257,257,507,507,758,258,59,09,021,36,95
Kilde: Skatteministeriets prisundersøgelse i københavnske supermarkeder.
Det ses af tabel 4.5, at der i lighed med den forrige rapport kun er indsamletpris på Tuborg Guld fra en detailkæde.På det noget begrænsede sammenligningsgrundlag kan det bemærkes, atprisen for Tuborg Guld modsat udviklingen i tilbudsprisen for Grøn Tuborgog Carlsberg Hof i tabel 4.4, er steget med ca. 6 pct.Som nævnt i de forrige rapporter er de traditionelle mærker af stærk øl blevetudsat for en stigende konkurrence fra både inden- og udenlandske specialøl.Det gælder både i de danske supermarkeder og i grænsehandlen.Ligeledes fortsætter udviklingen hen imod færre af de klassiske 33 cl. flaskertil flere 33 cl. dåser, hvor prisen ikke er direkte sammenlignelig, bl.a. fordi ølpå dåse generelt er dyrere end på flaske.Tabel 4.6: Tilbuds- og normalpriser på 33 cl-pantflaske ”discountøl” 4,6pct. vol. i Danmark 2009 og 2011Type2009kr. pr. stk.FaktaSuperbrugsenKvicklyNettoUvejet gennemsnitDansk PilsnerPokal PilsnerVestfyens PilsnerVestfyens PilsnerHarboe pilsner2,752,253,752,52,52,482,732,503,20Pris2011
Kilde: Skatteministeriets prisundersøgelse i københavnske supermarkeder april 2011.
Når det gælder prisen på discountøl i danske supermarkeder, tyder det på, påbaggrund af det noget begrænsede sammenligningsgrundlag, at normalprisen
60
Øl
er uændret i forhold til prisen i 2009, som den fremgår af den forrige rapport,jf. tabel 4.6.Tabel 4.7 Udvikling i realprisindekset for ølForbrugerprisindeks for ølRealprisindeks for øl2000=1002000100,0200198,8200296,0200395,7200495,1200593,3200693,7200795,52008106,52009112,12010111,92011114,3Kilde: Danmarks Statistiks og egne beregninger.100,096,691,689,487,884,783,483,690,293,791,490,8100,097,795,493,492,779,177,676,373,872,871,269,3Realafgift
Forbrugerprisindekset for øl steg med 5 pct. fra 2008 til 2009, faldt med 0,2pct. fra 2009 til 2010 og steg med 2 pct. fra 2010 til 2011. Samlet har derværet en stigning i forbrugerprisindekset for øl på godt 7 pct. i perioden fra2008 til 2011 jf. tabel 4.7.Når der tages højde for den generelle prisudvikling, har realprisen på ølligeledes været stigende fra 2008 til 2009, mens realprisindekset har væretfaldende i resten af perioden frem til 2011. Der er tale om et fald irealprisindekset for øl på godt 3 pct. fra 2009-2011, men inkl. stigningen i2009 har der i hele perioden fra 2008-2011 været en svag stigning på under 1pct.Realafgiften har været faldende i hele perioden siden 2000 og frem til og med2011, men er dog steget med 22,7 pct. i 2012, svarende til at afgiften pr. 1.januar 2012 blev forhøjet med 25 pct. Det bemærkes dog, at realafgiften på øltil trods for afgiftsstigningen i 2012 ligger 15 pct. lavere end i 2000 og kungodt 7 pct. højere end realafgiften ved den sidste afgiftsændring i 2005.Det skal bemærkes, at forbrugerprisindekset belyser udviklingen i de faktiskedetailpriser, som forbrugeren skal betale for den pågældende vare. Detbetyder, at både udsalgspriser og generelt lavere priser på den pågældendevare, afspejles i udviklingen i forbrugerprisindekset på varen.
61
Prisen på øl i tyske grænseforretningerSom beskrevet i tidligere rapporter er det fortsat karakteristisk, at stort set alleølsorter, med undtagelse af specialøl på flaske, kun sælges i hele rammer igrænsebutikkerne, og der bliver i grænsehandelsforretninger ikke gjort forskelpå Carlsberg og Tuborg. Øl fra Royal Unibrew er dog typisk lidt billigere endCarlsberg og Tuborg, og sælges nu i et større omfang i grænsehandlen endtidligere. Det er det samme mønster, som Skatteministeriet har observeret idanske forretninger.I grænsehandlen sælges langt de fleste øl på tilbud med 72 stk., dvs. 3 rammeraf 24 stk.Tabel 4.8: Gennemsnitspris for Carlsberg Hof eller Grøn Tuborg på 33 cldåse i Tyskland2005/2006SK DiscountCalle Grenz-shopFleggaardKøbmandsgårdenNilsen DiscountOtto DuborgPoetzschScandinavian ParkUvejet gennemsnit pr. dåseKilde: Tilbudsaviser fra diverse grænsebutikker.20072009kr.pr. tilbud 72 stk.159,99169,95169,95179,95169,95159,95159,95175,5169,95175,52,312,362011
159,95159,95
2,22
168,98169,95164,25159,99164,99168,29159,992,29
Skatteministeriets prisundersøgelse tyder på, at prisen på Carlsberg og Tuborgi grænsehandelsforretningerne er faldet i forhold til den forrige rapport, jf.tabellen ovenfor. Prisen på Carlsberg og Tuborg er faldet med gennemsnitligt7 øre pr. dåse i forhold til 2009.Gennemsnitsprisen for mærkevareguldøl i grænsehandlen er siden sidsterapport faldet med 42 øre pr. dåse ved køb af 72 stk., hvilket er et markantstørre fald, end hvad der har været tilfældet for øl af pilsnerstyrke. Den storeforskel kan dog også skyldes de meget få observationer, som ligger til grundfor gennemsnitspriserne i tabel 4.8 og 4.9.Tendensen kan dog heller ikke umiddelbart bekræftes af tal fraConsumerScan, når man ser på udviklingen i priserne fra 2009 til 2011, menhvis man ser på prisudviklingen over en længere årrække, er det tydeligt, atprisudviklingen har været stærkere for pilsnerøl end for stærkt øl, jf. tabel4.11.
62
Øl
Tabel 4.9: Gennemsnitspris for mærkevareguldøl i 33 cl dåser i de tyskegrænsehandelsforretninger i 201124 stk.48 stk.Kr. pr. tilbud72 stk.(179,95 )139,95179,95(179,95)129,99(64,99)(179,99)(2,5)2,08
Calle Grenz-shopFleggaardKøbmandsgårdenNilsen DiscountOtto DuborgPoetzschScandinavian Park
(59,95)
129,95(129,95)
Uvejet gennemsnit pr. dåse(2,6)Anm.: Tal i parentes er fraStatus over grænsehandel, maj 2010.Kilde: Tilbudsaviser fra diverse grænsebutikker.
(2,71)2,71
Mens Skatteministeriets prisundersøgelse viser, at prisen på mærkevareøl ogstærkøl, som nævnt ovenfor, har været faldende i forhold til den forrigeStatusover grænsehandel,er prisen på discountøl uændret i forhold til den forrigeundersøgelse, jf. tabel 4.10.Tabel 4.10: Tilbuds- og normalpriser på 33 cl discountpilsnerøl på dåse4,6 pct. vol. (Slots Pilsner) i Tyskland2004/2005Calle Grenz-shopFleggaardKøbmandsgårdenNilsen DiscountOtto DuborgPoetzschScandinavian Park99,9599,9599,9599,952005/20062007Kr. pr. tilbud 72 stk.99,9599,9589,9589,95109,991,4899,95109,95104,952009119,95119,95119,95119,99119,95114,95124,991,672011120,00119,95119,95118,99119,99119,99121,241,67
Uvejet gennemsnit1,391,32Kilde: Tilbudsaviser fra de pågældende tyske grænsebutikker.
Ud fra de priser som Skatteministeriet har observeret, har der altså været entendens til faldende eller uændrede priser på discount- og mærkevareøl igrænsehandelsforretningerne, hvilket alt andet lige må have øget besparelsenfor dem, som grænsehandler.
63
Prisen på øl købt i Danmark og Tyskland målt ved GfKs ConsumerScanI tabellen nedenfor er angivet hvilke priser, der er betalt for øl i Danmark og igrænsehandlen fra 2005 til og med 2011, målt på halve og hele år.Tabel 4.11: Prisen på øl købt i Danmark og i Tyskland 2005-2011Øl indkøbDanmarkølTysklandherafdansktyskpilsnerølkr. pr. liter1. halvår 20052. halvår 2005Året 20051. halvår 20062. halvår 2006Året 20061. halvår 20072. halvår 2007Året 20071. halvår 20082. halvår 2008Året 20081. halvår 20092. halvår 2009Året 20091. halvår 20102. halvår 2010Året 20101. halvår 20112. halvår 2011Året 2011Kilde: ConsumerScan.9,49,59,511,211,811,511,911,711,812,813,313,113,213,013,113,513,313,413,613,913,75,05,65,36,35,96,05,66,05,85,56,15,86,66,46,46,26,76,57,26,46,99,410,19,811,110,110,612,610,511,610,412,912,010,112,610,911,210,510,69,611,410,44,15,24,76,24,35,25,15,65,36,25,75,86,26,86,76,06,36,17,26,36,87,06,97,06,87,17,07,27,37,26,86,46,66,78,37,56,47,57,08,07,57,76,56,26,36,56,46,45,86,26,05,46,86,07,26,26,66,77,37,17,16,77,05,75,65,76,26,26,25,35,65,44,76,35,46,16,06,05,96,66,36,36,46,34,85,75,36,75,86,26,06,56,26,36,16,27,37,37,36,46,96,77,56,67,0ØltypeTysklandherafstærktølandetølglasflaskedåseEmballage
I Danmark er prisen på øl ifølge forbrugere tilknyttet GfKs ConsumerScanpanel steget med ca. 60 øre pr. liter fra 2009 til 2011, mens prisen i Tysklander steget med 50 øre for dansk øl, svarende til en prisstigning på ca. 5-6 pct. ibåde Danmark og Tyskland. I samme periode er prisen på tysk øl i Tysklandfaldet med 50 øre svarende til et prisfald på 5 pct.Generelt er det vanskeligt at sammenligne priser på tværs af landegrænser.Priserne er markant lavere i Tyskland, men der er forskel på besparelsen altefter mærke, emballageform og alkoholstyrke.
64
Øl
Tabel 4.12: Udviklingen i prisdifferencen for en kasse/ramme øl iDanmark og i Tyskland 2002-2011ÅrDanmarkGnst.DåserTysklandGnst.DåserPrisdifference ml. Danmark og TysklandGnst.Dåser
Kr. pr. kasse/rammePrisdifference pr. kasse/ramme200295616858273200395616251331020049666604836182005957555414034200611412361495374200711711560495866200812912259497073200912912167586363201013211967536566201113612269556666Anm.: Gennemsnitsprisen er for alt øl og opregnet til prisen på en kasse med 30 stk. á 33 cl, mens dåseprisen fra2006 og frem er prisen for øl på dåse opregnet til prisen på en ramme med 24 stk. á 33 cl.Kilde: ConsumerScan og egne beregninger.
I gennemsnit er prisen på en kasse øl i Tyskland steget med godt 2 kr. fra 67kr. i 2009 til 69 kr. i 2011. Samtidig er prisen i Danmark steget med knap 7kr. Prisdifferencen mellem Danmark og Tyskland er således steget med godt 3kr. når man sammenligner gennemsnitsprisen på en kasse øl.I samme periode er prisen for en ramme dåseøl à 24 stk. i Tyskland faldet fraen pris på 58 kr. til 55 kr., og da prisen i Danmark samtidig er steget med 1kr., er prisdifferencen på en ramme dåser med 24 stk. steget med godt 3 kr.Fordelen for danske forbrugere ved at grænsehandle stiger, når prisforskellenmellem Danmark og Tyskland stiger. På baggrund af tabel 4.12, kan detskønnes, at danskernes incitament til at grænsehandle er steget i forhold til2009. Hvis man derimod sammenligner med 2008, ses det, at prisdifferencenpå en kasse øl ved gennemsnitsprisen er faldet med 4 kr., mensprisdifferencen for en ramme dåseøl er faldet med 7 kr. Hvilket alt andet ligepeger i retning af et mindsket incitament til at grænsehandle i forhold til 2008.Prisforskellen for den prisbeviste grænsehandler udgør således ifølgeConsumerScan i størrelsesordenen 60-70 kr. pr. kasse og tilsvarende pr.ramme. I de følgende beregninger forudsættes en pris pr. kasse øl i Danmarkpå 136 kr. og på 122 kr. pr. ramme à 24 stk., Mens de tilsvarende priser iTyskland forudsættes at være 69 kr. for en kasse med 30 stk. og 55 kr. for enramme med 24 stk.Prisen på øl i Sveriges SystembolagBåde svenskere og nordmænd tager til Danmark for at grænsehandle øl. Ifølgedet svenske Systembolaget er prisen for en Carlsberg 33 cl. flaske i Sverigemarkant højere end i den forrige status. Der har været en prisstigning fra
65
10,30 SEK inkl. moms og pant til 12,50 SEK inkl. moms og pant, som udgør0,60 SEK. Det svarer i danske kroner til en prisstigning fra 8 kr. til 9,82 kr.ekskl. pant, det vil sige en prisstigning på over 20 pct.Til sammenligning er den gennemsnitlige pris i Danmark 13,7 kr. pr. litersvarende til 4,52 kr. for 33 cl. øl, jf. tabel 4.11. Svenskerne kan altså fortsatspare penge ved at grænsehandle øl i Danmark, men den største besparelseved at grænsehandle opnår svenskerne fortsat ved at grænsehandle i Tyskland.
4.3 Grænsehandel med øl4.3.1 Danskeres grænsehandel i udlandetGfK og TNS Gallups undersøgelse for SkatteministerietGallups undersøgelse af grænsehandel med øl fremgår af tabel 4.13.Tabel 4.13: Grænsehandlen med øl ifølge GfK og TNS Gallup2006I alt øvrige Danmark- Engangs-- Genbrugs-Grænseland i alt- Engangs-- Genbrugs-Danmark i alt- Engangs-- Genbrugs-Danmark i altHovedstadØvrige ØstdanmarkFynSydjyllandØstjyllandVestjyllandNordjyllandVærdi:Danmark i altGrænselandØvrige DanmarkDanmark i alt2012-niveau100,496,53,920,817,23,6121,2113,77,5121,212,223,211,737,425,56,74,5662,0110,0552,0739200773,769,44,312,08,43,785,777,87,985,76,911,98,226,315,710,66,1522,272,1450,25612008Mio. liter78,367,510,86,04,61,484,372,112,284,310,5149,213,618,210,78,2Mio. kr.600,740,8559,96241.044,562,5982,01.1412009119,898,920,98,65,72,9128,4104,623,8128,42010106,196,010,111,89,72,1117,9105,712,2117,99,720,711,525,427,212,411,0775,477,7697,7805201186,677,69,010,58,61,997,186,210,997,17,216,011,123,421,49,18,7573,863,3510,5585
Pris:Kr. pr. literHele Danmark5,56,17,18,16,65,9Grænselandet5,36,06,87,36,66,0Anm.: 2009 er opregnet på basis af oplysninger fra 3. og 4. kvartal, og derfor er fordelingen på landsdele ligeledesudeladt i 2009.Kilde: GfK og TNS Gallup.
66
Øl
Grænsehandlen med øl er ifølge TNS Gallups undersøgelse steget med ca. 15pct. fra 2008 til 2011. Denne stigning er sammensat af en voldsom stigning i2009 på ca. 44 pct. og fald på henholdsvis 10 og 20 pct. i 2010 og 2011. Denvoldsomme stigning i 2009 skal dog muligvis forklares ved dataproblemer iforbindelse med undersøgelsen for 2009. Dels er 2009 opregnet på baggrundaf 2 kvartaler og dels var data for 3. kvartal 2009 præget af meget ekstremeobservationer, som ligeledes blev beskrevet i den forrige rapport.Ser man på fordelingen på landsdele, fremgår det, at stigningen igrænsehandlen fra 2008 til 2011 særligt skal findes i Sydjylland, hvor degrænsehandlende i 2008 tegnede sig for godt 16 pct. af grænsehandlen medøl, udgjorde de i 2011 mere end 24 pct., svarende til en fjerdedel af densamlede danske grænsehandel med øl. Grænsehandlen på Fyn og i Østjyllandudgør ligeledes en stigende andel af den samlede grænsehandel, mens andelenaf grænsehandlen i de øvrige landsdele er faldet. De grænsehandlende iHovedstaden tegnede sig i 2008 for godt 12 pct. af den samlede grænsehandelmed øl, men udgjorde kun godt 7 pct. af den samlede grænsehandel med øl i2011.Værdien af den samlede grænsehandel faldt med ca. 4 pct. fra 2008-2011,hvilket dermed betyder, at den pris, som de adspurgte i Gallups undersøgelseoplyser at have betalt for øl i grænsehandlen, har været faldende. Dengennemsnitlige literpris var i 2008 7,1 kr., mens den ifølge undersøgelsen for2011 var 5,9 kr. pr. liter.Det fremgår af tabel 4.13, at gennemsnitsprisen for de grænsehandlende igrænselandet i 2011 er højere end den gennemsnitlige pris for hele landet.Dette er et skift i forhold til tidligere år, og umiddelbart i modstrid med hvadman ville forvente, da det umiddelbart ville forventes, at de grænsehandlendesom bor tæt på grænsen er bedre til at finde de gode tilbud.Engangsemballagen for øl udgjorde 94 pct. af grænsehandlen i 2006, mensden i 2008 kun udgjorde 86 pct. I den forrigeStatus over grænsehandelblevdet skønnet, at den faldende tendens for engangsemballager, som gik imodforventningerne om udviklingen i grænsehandlen fordelt på emballager,kunne skyldes, at der blev solgt flere specialøl i grænsehandlen som ofte blevsolgt på flaske frem for på dåse. Det lader dog til, at den faldende tendens forengangsemballager, hvis man ser bort fra 2009 hvor data var præget af flereekstreme observationer, jf.Status over grænsehandel, maj 2010,igen erophørt, da andelen af engangsemballager i grænsehandlen ifølge Gallups tal ibåde 2010 og 2011 ligger på ca. 90 pct.
67
I forhold til den forrigeStatus over grænsehandeler Gallups tal for 2009 nubaseret på både 3. og 4. kvartal. Data for 3. kvartal 2009 er behæftet medbetydelig usikkerhed, hvilket ligeledes slår igennem, når der opregnes til helårpå baggrund af de to kvartaler, og resultatet for 2009 bør derfor tolkes medforsigtighed jf. en uddybende forklaring iStatus over grænsehandel, maj2010.Det ses, at der sker en markant stigning i grænsehandlen fra 2008 til 2009,hvor grænsehandlen stiger med 44 mio. liter og 444 mio. kr. Herefter ergrænsehandlen igen faldet med 10 mio. liter i 2010 og 21 mio. liter i 2011,tilsvarende faldt værdien af grænsehandlen med øl med 296 mio. kr. i 2010 og202 mio. kr. i 2011. Grænsehandlen udgør ifølge Gallup 97,1 mio. liter øl tilen værdi af 573,8 mio. kr. i 2011. Det er 13 mio. liter mere men 27 mio. kr.mindre end i 2008. Det peger alt andet lige på, at de, der har grænsehandlet i2011, har kunnet købe øllet til en lavere pris end i 2008.GfKs ConsumerScanStigningen i grænsehandlen fra 2008 til 2009, som fremgår af Gallups tal, kanikke umiddelbart genfindes i tallene fra ConsumerScan. Ifølge ConsumerScaner danskernes grænsehandel med øl i Tyskland faldet hvert år siden 2008.ConsumerScans undersøgelse viser dermed den samme udvikling fra 2009 til2011 som Gallups interviewundersøgelse ovenfor.Generelt viser ConsumerScan et lavere niveau af grænsehandel end GfK ogTNS Gallup. Skatteministeriet har iRapport om grænsehandel 2004gjort redefor årsagen til det lavere niveau for grænsehandel. Årsagen er hovedsagelig, atopgørelsen ikke indeholder f.eks. indkøb til firmafester, samt hvem derindberetter oplysningerne i ConsumerScan. Undersøgelsen er derfor i højeregrad god til at vise udvikling i grænsehandlen og i mindre grad til at fastlæggeniveau for grænsehandlen.Ifølge tallene fra ConsumerScan er andelen af det samlede ølsalg som købes iTyskland, faldende fra 2008 til 2010, mens andelen igen er steget i 2011,således at knap 16 pct. af det samlede ølsalg købes på den anden side afgrænsen, jf. tabel 4.14.
68
Øl
Tabel 4.14: Grænsehandel med øl ifølge ConsumerScanØl købt i TysklandØl købt iDanmark59,063,1122,154,859,3114,050,253,8104,148,057,7105,749,853,0102,843,947,691,5- herafdansk øl11,916,027,99,69,018,611,410,722,16,412,418,87,48,716,19,17,216,3- herafudenlandsk øl0,440,380,820,360,350,710,280,480,760,890,411,300,261,181,440,420,360,78Andelgrænse-handels-ølPct.17,320,619,015,313,714,518,917,218,013,218,216,013,315,814,617,813,715,7
Øl i alt1. halvår 20062. halvår 2006Året 20061. halvår 20072. halvår 2007Året 20071. halvår 20082. halvår 2008Året 20081. halvår 20092. halvår 2009Året 20091. halvår 20102. halvår 2010Året 20101. halvår 20112. halvår 201171,379,4150,764,768,6133,461,965,0127,055,370,5125,857,562,9120,453,455,2
I altMio. liter12,316,328,79,99,419,311,711,222,97,312,820,17,79,917,69,57,617,1
Året 2011108,6Kilde: GfKs ConsumerScan.
Ifølge ConsumerScan købes der nu mest øl på dåse. Udviklingen iemballagetyper ifølge ConsumerScan stemmer dermed godt overens medudviklingen ifølge Gallups interviewundersøgelse. Faldet i glasflasker påbekostning af en stigning i grænsehandlen med øl på dåse i 2010 og 2011 erdog større i ConsumerScan opgørelsen.Hvor grænsehandlen med dåser og flasker i 2008 udgjorde omkring 40 pct., erandelen af øl på dåse i 2011 steget til ca. 60 pct. mens andelen af øl på flaskekun udgør knap 20 pct., jf. tabel 4.15.
69
Tabel 4.15: Opdeling af grænsehandel med øl ifølge ConsumerScan påemballage- og øltypeGlas-flaskeDåseAndetPilsnerølStærkt ølAndet ølØl købt iTysklandMio. liter1. halvår 20062. halvår 2006Året 20061. halvår 20072. halvår 2007Året 20071. halvår 20082. halvår 2008Året 20081. halvår 20092. halvår 2009Året 20091. halvår 20102. halvår 2010Året 20101. halvår 20112. halvår 20114,96,311,23,03,36,45,03,88,73,05,28,21,92,64,51,71,45,87,613,35,74,29,94,15,69,62,25,07,24,75,410,14,75,510,21,72,54,21,21,93,12,71,94,62,12,74,71,02,03,03,10,63,74,14,18,22,92,65,51,72,94,60,83,13,92,72,04,73,73,26,92,52,55,01,61,43,01,01,82,81,31,42,71,51,93,41,11,32,45,89,815,55,45,510,99,06,515,55,28,313,53,46,09,44,73,17,812,316,328,79,99,419,311,711,222,97,312,820,17,79,917,69,57,617,1
Året 20113,2Kilde: GfKs ConsumerScan.
Ifølge ConsumerScan er danskernes køb af øl i Danmark faldet med ca. 3 pct.fra 2009 til 2010, og med ca. 11 pct. fra 2010 til 2011. Generelt viserresultaterne fra ConsumerScan, at der købes stadig mindre øl i Danmark.Dermed bekræfter ConsumerScan tendensen til stagnerende eller vigende salgaf øl i Danmark, som også fremgår af opgørelsen over det afgiftspligtige salg itabel 4.2.
70
Øl
Tabel 4.16: Opregning af skøn fra ConsumerScan 2004 -20092006Salg i Danmark- salg til udlændinge= Salg i Danmark til danskereSkønsmæssigt til ikke-husholdningerSalg til danske husholdninger i DanmarkSalg til danske husholdninger iflg. ConsumerScanOpregningsfaktorGrænsehandel iflg. ConsumerScanGrænsehandel opregnet husholdninger1) Skønsmæssigt fastsat til 1/3 af salget i Danmark.Kilde: GfKs ConsumerScan og egne beregninger.469254441353091222,528,9732007461204411353061142,719,6532008440204201262851042,722,9632009405153851162501062,420,1482010382103721122601032,517,645201137810368110258922,817,148Mio. liter
Ved hjælp af ConsumerScan kan grænsehandlen opregnes ud fra oplysningerom det afgiftspligtige salg. Opregningen fremgår af tabel 4.16.For 2011 kan grænsehandel med øl opgøres til 48 mio. liter ud fraConsumerScan. Det fremgår, at grænsehandel med øl er faldet med ca. 15mio. liter siden 2008 svarende til et fald på over 20 pct. Denne udvikling står ikontrast til Gallups interviewundersøgelse, som for samme periode viser enstigning i grænsehandlen på ca. 15 pct.Ifølge tabel 4.17 er andelen af husholdninger, som grænsehandler øl steget fra2008 til 2009, men er siden faldet markant frem til 2011. Antal handler pr.køber har været stigende i hele perioden 2008 til 2011, mens mængder pr.handel faldt markant fra 2008 til 2009 og har siden ligget på 33-35 liter pr.handel. Samlet peger udviklingen altså på, at der er færre husholdninger, somkøber øl i grænsehandlen, men de der gør det, handler oftere og i mindremængder af gangen.
71
Tabel 4.17: Ølindkøbsvaner i Danmark og i grænselandetAndel husholdninger,der køber ølGrænse-I althandelPct.1. halvår 20062. halvår 2006Året 20061. halvår 20072. halvår 2007Året 20071. halvår 20082. halvår 2008Året 20081. halvår 20092. halvår 2009Året 20091. halvår 20102. halvår 2010Året 20101. halvår 20112. halvår 201159,566,874,058,164,172,854,461,569,853,360,468,052,259,267,551,758,36,37,19,855,17,44,25,57,4467,84,34,86,93,84,35,87,07,312,27,06,911,67,27,011,86,77,211,77,27,211,96,97,111,5Handler pr. køberGrænse-I althandelStk.2,12,53,22,42,23,22,32,12,92,02,42,82,12,43,02,42,23,26,86,56,66,36,16,26,25,96,16,06,36,25,95,75,85,85,25,5Mængde pr. handelGrænse-I althandelLiter36,336,936,632,532,632,548,037,842,435,934,935,332,633,933,239,931,235,4
Året 201167,0Kilde: GfKs ConsumerScan
Omkring 65,1 pct. af alle danske husstande købte øl i 2011, jf. tabel 4.18. IDanmark køber danskere i gennemsnit knap 5 liter øl pr. handel, hvorimodder købes ca. 35 liter eller godt 4 rammer à 24 stk. i grænsehandlen. Der erkøbt øl 20 mio. gange, hvoraf 0,5 million gange er grænsehandel, svarende tilca. 2 pct. af det samlede antal ølhandler.Tabel 4.18: Indkøbsvaner for øl i grænsehandel og i Danmark i 20112011Samlet købMængde pr. handelAntal handlerHandel pr. køberAntal købereGrænsehandel17,1Liter35,4Mio. stk.0,5Stk.3,2Mio. stk.0,15Pct.Andel af husstande5,865,1167,011) Beregnet under forudsætning af, at en tredjedel af dem, der grænsehandler, har forsynet sig 100 pct. fra udlandet.Kilde: GfKs ConsumerScan og egne beregninger.1,6811,7311,5111,519,419,94,75,5Dansk købMio. liter91,5108,6Total
72
Øl
5,8 pct. af husstandene købte i 2011 øl i grænsehandlen, men til gengældudgjorde den grænsehandlede mængde ca. 16 pct. af den samlede mængde ølkøbt i detailhandel.
4.3.2 Illegal handelSkatteministeriet skønnede iStatus over grænsehandel, maj 2010,at denillegale handel med øl udgjorde 5 mio. liter. Dette skøn var baseret på SKATsoplysninger om gennemsnitlige træfprocenter ved pant-og afgiftskontrollersammenholdt med niveauet i tidligere rapporter.Det fremgik i den forrige rapport, at træfprocenten ifølge SKAT i gennemsnitlå på ca. 20 pct. i 2007 og 2008 og ca. 30 pct. i 2009.Ifølge de seneste oplysninger vedr. træfprocenter ved pant- ogafgiftskontroller fra SKAT, er træfprocenten steget, således at træfprocentenfor pantkontroller i 2010 var over 30 pct., mens træfprocenten forafgiftskontroller var knap 50 pct.Det er ikke muligt direkte at konkludere ud fra disse oplysninger, da de i højgrad også afhænger af, hvordan SKAT tilrettelægger kontrolindsatsen.Kontrolindsatsen afhænger af, hvor mange kontroller der udføres, og i hvorhøj grad de er målrettet steder og handlende, hvor der er den størstesandsynlighed for, at pant- og afgiftsreglerne ikke er overholdt.Skatteministeriets skøn over den illegale handel har hidtil primært væretbaseret på ovennævnte oplysninger fra SKAT og den illegale handel hardermed primært omhandlet, varer der blev solgt i kiosker og grønthandleremv.Der foregår imidlertid også illegal handel som sker via private f.eks. viaarbejdspladser, private adresser og varevogne. Denne illegale handel har hidtilikke indgået i Skatteministeriets skøn over den illegale handel og i forbindelsemed igangsættelsen af denne rapport blev det derfor drøftet med de relevantebrancheorganisationer, hvordan denne handel kunne afdækkes.På den baggrund har Dansk Erhverv som tidligere nævnt foretaget enundersøgelse af danskernes illegale handel i 2011, hvor også privatesvideresalg indgår.6I denne undersøgelse fremgår det, at den illegale handelmed øl i Danmark i 2011 udgjorde 37 mio. liter.6
Dansk Erhverv, Perspektiv: Illegal handel med nydelsesmidler, april 2012.
73
Den illegale handel ligger ifølge Dansk Erhvervs undersøgelse væsentligthøjere end Skatteministeriets tidligere estimater, men da den illegale handel isagens natur er svær at få kortlagt fuldstændig, kan det ikke afvises, athandlen rent faktisk har et omfang i denne størrelsesorden, ikke mindst i lysetaf at Skatteministeriet ikke tidligere har haft skøn over privates videresalg.På den baggrund skønnes den illegale handel med øl inkl. privates videresalgtil 35 mio. liter i 2011, jf. nedenstående tabel. Da den illegale handel hermedinkluderer privates videresalg i 2011 i modsætning til tidligere år vil der væretale om databrud medmindre man bagudrettet korrigerer tallene for denillegale handel, så de også tager højde for privates videresalg. Det er er gjortved at antage, at den illegale handel i de foregående år udgjorde samme andelaf grænsehandlen som i 2011, jf. tabel 4.19.Tabel 4.19: Danskeres illegale handel med øl20032004200520062007200828200935201039201135Mio. literUlovligt indførte øl3535333326Kilde: Dansk Erhverv, SKAT og Skatteministeriets egne beregninger
4.3.3 Udlændinges grænsehandel i DanmarkDet svenske institut SoRAD7følger i deres ”Tal om alkohol”, hvoraf denseneste er fra 2010, svenskeres forbrug af alkohol generelt og dermed ogsåsvenskeres forbrug af øl. I denne undersøgelse er svenskernes forbrug opdeltpå, hvor øllet kommer fra, herunder hvor meget der er grænsehandlet ogsmuglet. Heraf fremgår desuden, hvilke lande den grænsehandlede øl stammerfra.Svenskerne købte i 2010 17 pct. af deres grænsehandlede øl i Danmark.Tyskland er dog stadig suverænt svenskeres foretrukne land for grænsehandelmed øl, da 2/3 af svenskeres grænsehandel med øl i 2009 og 2010 stammerherfra.Når tallene for forbrug pr. indbygger ifølge ”Tal om alkohol” opregnes medbefolkningstal fra Statistisk Centralbyrån,8og der omregnes fra 100 pct. renalkohol til pilsnerstyrke (4,6 pct.), kan det skønnes, at svenskeresgrænsehandel i Danmark udgjorde knap 9 mio. liter. i 2010. Hertil skal læggesnordmændenes grænsehandel med øl i Danmark, som dog må skønnes at haveet noget mindre omfang end svenskernes handel.
78
SoRAD Centrum för socialvetenskaplig alkohol- og drogforskning www.sorad.su.sewww.scb.se
74
Øl
Betragtes grænsetrafikken over Øresund med færgeruten Helsingør-Helsingborg og over Øresundsbron, er antallet af passagerer faldet hvert årsiden 2008, og det samme er delvist tilfældet for persontrafikken med færgemellem Danmark og Norge, hvor trafikken er faldet med 4 pct. fra 2008 til2011.Samlet skønnes det derfor, at udlændinges grænsehandel med øl i Danmark erfaldet i forhold til den forrigeStatus over grænsehandel,og skønnes at udgøreca. 10 mio. liter i 2010 og 2011, jf. tabellen nedenfor.Tabel 4.20: Udlændinges grænsehandel med øl i DanmarkGrænsehandel200520062007200820092010201110Mængder:Mio. literØl252520201510Kilde: Skatteministeriets egne beregninger på baggrund af SoRAD og Statistisk Centralbyrån.
4.3.4 Skatteministeriets skøn over grænsehandelIStatus over grænsehandel, maj 2010skønnede Skatteministeriet, at densamlede grænsehandel med øl var ca. 85 mio. liter.Skatteministeriet har i forbindelse med denne grænsehandelsanalyse bedtDeloitte undersøge de danske bryggeriers salg af drikkevarer til de tyskegrænsebutikker. Denne undersøgelse er blevet lavet med henblik på at få etmere retvisende skøn over danskernes grænsehandel med disse varer, dadanskere, som det også fremgår af tallene fra ConsumerScan tidligere i dettekapitel, i høj grad køber dansk øl, når de grænsehandler. Dermed må der væreen vis sammenhæng mellem de to størrelser.Herudover er Danmarks Statistik sidenStatus over grænsehandel, maj 2010begyndt at offentliggøre eksporten af øl til Tyskland fra 2010 og frem.Resultatet af disse to undersøgelser fremgår af tabel 4.21 nedenfor.Eksporttallene fra Danmarks Statistik i tabel 4.21 dækker eksporten af øl fraDanmark til hele Tyskland, mens Deloitte opgørelsen kun dækker den del aføl eksporten, som sælges til grænsehandelsbutikkerne. Alligevel er der etsammenfald mellem de to opgørelser, som viser, at det samlede salg fraDanmark til Tyskland i 2010 var i størrelsesordnen 180 mio. liter øl.Det er dog langt fra kun danskere, som køber dansk øl i de tyskegrænsehandelsbutikker. Derfor bør både eksporttal og salgstallene fraDeloittes undersøgelse nedjusteres med et skøn for den handel med dansk øl,som foretages af svenskere og nordmænd og evt. tyskere.
75
Tabel 4.21: Eksporten af øl til Tyskland, opgjort af Deloitte og DanmarksStatistik2009Mængder:Øl eksport til Tyskland ifølge Danmarks Statistik179,6Ølsalg til grænsebutikkerne ifølge Deloitte opgørelse188,8183,5Kilde: Deloittes undersøgelse af bryggeriernes salgstal for Skatteministeriet og Danmarks Statistik.2010Mio. liter2011192,3
Ifølge Sveriges Bryggerier eksporterede de svenske bryggerier 38,6 mio. litercider og øl i 2009 og 43,8 mio. liter øl og cider til den tyske grænsehandel i2010 og tilsvarende i 2011.9Heraf skønnes godt 96 pct., på baggrund affordelingen af salget af øl og cider i Sverige i 2010 ifølge SoRAD, at være øl.SoRAD skønner, at 67 pct. i 2009 og 64 pct. i 2010 af svenskernesgrænsehandel med øl stammer fra Tyskland, og det er antaget, at den illegalehandel med øl i Sverige hovedsageligt stammer fra Tyskland. Herudoverskønnes det, at nordmænd grænsehandler ca. 10 mio. liter dansk øl i den tyskegrænsehandel.Når der på den baggrund tages højde for andre landes grænsehandel meddansk øl i Tyskland, kan danskernes køb af dansk øl i Tyskland, ifølgeDeloitte undersøgelsen af bryggeriernes salg til grænsebutikkerne og ifølgeDanmarks Statistiks eksporttal, nedjusteres med knap 58 mio. liter i 2009 ogknap 35 mio. liter i 2010 og 2011, som det er gjort i tabel 4.22 nedenfor.
9
www.sverigesbryggerier.se
76
Øl
Tabel 4.22: Sammenligning af skønStatusovergrænse-handel2007 for2006Statusovergrænse-handel2010 for2007Statusovergrænse-handel2010 for2008Statusovergrænse-handel2010 for2009Mio. literStatusovergrænse-handel2012 for2009Statusovergrænse-handel2012 for2010Statusovergrænse-handel2012 for2011
Kilder
GfK og TNS Gallupsinterviewundersøgelse121868412912811897ConsumerScan tillagt 25pct.94667950595660Deloitte undersøgelse afbryggeriernes salg ekskl.skøn for svensk og norskhandel1131149Danmarks Statistikseksporttal ekskl. skøn forsvensk og norsk handel1145155Skatteministeriets skøn overgrænsehandlen95758080100110100Skatteministeriets skøn inkl.illegal handel1058585851351491351) svenskeres og nordmænds og evt. tyskeres grænsehandel med dansk øl i Tyskland skønnes i 2009 at udgøre 58mio. liter og 35 mio. liter i 2010 og 2011, heraf er nordmændenes og evt. tyskernes grænsehandel med dansk øl iTyskland skønsmæssigt fastsat til 10 mio. liter årligt.Kilde: GfK, TNS Gallup, Deloitte, Danmarks Statistik, Dansk Erhverv og egne beregninger.
Skatteministeriet skønner på baggrund af de ovenstående kilder, atgrænsehandel med øl udgjorde 100 mio. liter i 2009, 110 mio. liter i 2010 og100 mio. liter i 2011. Hertil skal lægges skønnet for den illegale handel medøl, således at det skønnes, at den samlede grænsehandel og illegale handelmed øl i Danmark i 2009 udgjorde 135 mio. liter, 149 mio. liter i 2010 og 135mio. liter i 2011.I tabel 4.23 nedenfor er det samlede danske ølforbrug opregnet på basis afskøn for grænsehandlen, illegal handel, udlændinges handel og detafgiftspligtige salg. Det fremgår af tabellen, at det danske ølforbrug har væretfaldendende siden 2006, således at det i 2011 skønnes at udgøre 503 mio.liter.Tabel 4.23: Oversigt over danskeres samlede forbrug af øl2006Salg i Danmark- salg til udlændinge= salg i Danmark til danskere+ illegal handel+ grænsehandel4692544433952007461204412675542200820092010382103723911052120113781036835100503Mio. liter4404052015420390283580100528525
Danskernes forbrug i alt572Kilde: Skatteministeriets egne beregninger
77
4.4 Virkning af afgiftsændringerDet er i forhold tilStatus over grænsehandel, maj 2010antaget, at prisen iDanmark er steget fra 124 til 136 kr. pr. kasse med 30 stk. I Tyskland erprisen faldet til 69 kr. pr. kasse med 30 stk. Fordelen for danskerne ved atkøbe øl i Tyskland er således steget til 67 kr. pr. kasse med 30 stk. Fordelenved at grænsehandle i Tyskland som følge af den manglende håndhævelse afpantreglerne antages, som i den forrige rapport, i gennemsnit at udgøre 15 kr.pr. kasse. Det antages, at prisen på en kasse øl i Sverige er 206 kr., således atfordelen for svenskere ved indkøb i Danmark udgør ca. 70 kr. pr. kasse.Forudsætningerne om ølmarkedet fremgår af tabel 4.24.Tabel 4.24: Forudsætninger om ølmarkedet i 2011I altSalg med afgiftSalg til svenskereSalg til danskere med afgiftDansk grænsehandelDansk forbrugSalg med afgiftSalg til svenskereSalg til danskere med afgiftDansk grænsehandelDansk forbrugSalg med afgiftSalg til svenskereSalg til danskere med afgiftDansk grænsehandelDansk forbrugKilde: Skatteministeriets egne beregninger.362935312347617,40,516,96,223,137810368135503- heraf pilsnerøl- heraf guldølMio. liter307544530350843938789Mio. liter ren alkohol14,13,20,20,314,03,03,82,417,85,3Mio. liter pilsnerækvivalenter3077146303658451387116
Det er antaget, at ca. 15 pct. af salget i Danmark består af guldøl. For at kunneforetage beregningerne er salget af guldøl omregnet til øl i pilsnerstyrke (4,6pct. vol.). Svenskeres indkøbsmønster har traditionelt været anderledes enddanskeres. Det er som i den forrige rapport forudsat i beregningerne, atsvenskere køber 60 pct. guldøl. Der er i den forbindelse taget højde for, at ca.15 pct. af salget er guldøl.Det er ligesom i de forrige rapporter antaget, at forbruget af øl vil stige med1,13 mio. liter ved et prisfald på ca. 1 kr. pr. kasse, heraf vil 0,13 mio. litervære som følge af et mindre spiritussalg.
78
Øl
Ud fra disse antagelser er effekten af afgiftsændringer på øl beregnet i tabel4.25 nedenfor. Udgangspunktet for beregningerne er 2011 og derfor eksklusivafgiftsforhøjelsen pr. 1. januar 2012, som fremgår i kursiv i tabellen.Tabel 4.25: Samfundsøkonomiske virkninger af ændring af ølafgiftenAfgiftDanskprisDanskforbrug- herafkøbt iDK- heraf Svensk Netto- Samfund Danske Helbreds-købprovenunettoborgere omkost-købtiningeri ud-DKlandetSelv-finan-sierings-grad
Kr. pr.liter ren Kr. pr.Mio. liter pilsneralkoholkasseÆkvivalenter86,615648031216882,215448331916477,815148632616073,414948933215669,614749133915265,914549334414963,614349534814750,913650336813546,513450637513142,113150938212737,712951138912333,3126514396119Kilde: Skatteministeriets egne beregninger.
7,17,57,88,28,58,89,010,010,410,711,111,4
3513182832442081721480-57-117-179-245
Mio. kr.-57-557-45-494-34-429-24-362-17-303-11-246-8-21000075-2151-5229-10309
Pct.149131113947863530-18-37-55-7444424038363534026242220
Det fremgår af tabel 4.25, at afgiftsstigningen pr. 1. januar 2012 svarende tilen prisstigning på ca. 7 kr. pr. kasse, skønnes at medføre, at forbruget faldermed ca. 8 mio. liter, mens svenskere vil købe ca. 1 mio. liter mindre. Hertilkommer, at danskeres grænsehandel stiger med ca. 12 mio. liter.Afgiftsstigningen vil medføre et nettoprovenu til staten på ca. 148 mio. kr. ogmindre helbredsomkostninger på ca. 53 mio. kr. som følge af færrealkoholskader ved det lavere forbrug. De danske borgere taber ca. 210 mio.kr. som følge af den højere afgift og større forvridninger af forbruget.Samfundet får set under ét et økonomisk tab på ca. 8 mio. kr.
79
Vin
Kapitel 5. Vin5.1 Udvikling i det afgiftspligtige salg af vinAfgift på vin er også en af de afgifter, som er harmoniseret i EU.Afgiftssatserne er minimumssatser. For almindelig bordvin erminimumssatsen 0.SidenStatus over grænsehandel, maj 2010er der gennemført toafgiftsstigninger i Danmark. Frem til oktober 2011 var afgiften 6,14 kr. pr.liter almindelig bordvin, herefter og frem til 1. januar 2012 udgjorde afgiften6,87 kr. pr. liter. Afgiften er pr. 1. januar 2012 forhøjet til 10,62 kr. pr. literalmindelig bordvin svarende til en stigning på 55 pct.For mousserende vin og frugtvin, dvs. champagne og lignende, betales der entillægsafgift på 3,06 kr. pr. liter.Tabel 5.1: Udvikling i salg af vin fra 2006-2011 opgjort ved provenu200620072008200920102011Ændring fra2009 til 2010Ændringfra 2010til 2011pct.67668321677117932871158173269103731062811.053696989227969992288109858628082911042761.0716468882208710289278829883263931061733721.133+3+4+8+6+25-15-10-5+4+18+4-20+25-2-2+2-80-1-3-10+3-4-3-25+16-3-6+13+17+67+35+6-5+4+7+2+13-13-5-3-29+20+14-2-10+46+64+32+8Ændringfra 2009til 2011
mio. kr.JanuarFebruarMarts1. kvartalAprilMajJuni2. kvartalJuliAugustSeptember3. kvartalOktoberNovemberDecember4. kvartalI alt686474206769894268848977250919397281696676211879794277899480264909595280736967209105949629596958727991911012831.066
1.0041.032Anm.: NationalregnskabsprincipKilde: Statsregnskabet.
Statens indtægter fra afgiften på vin er stigende, jf. tabel 5.1. Samlet erindtægterne steget med 8 pct. i forhold tilStatus over grænsehandel, maj2010.I 2010 steg provenuet med 2 pct., mens provenuet i 2011 steg med 6pct. Specielt er provenuet for december 2011 højt. Her ses en stigning på 67
81
Bilag til Status over grænsehandel 2012
pct. i forhold til året før. Stigningen kan muligvis forklares af hamstring iforbindelse med den vedtagene afgiftsstigning fra januar 2012.Tabel 5.2 nedenfor viser udviklingen i det afgiftsberigtigede salg af vinopgjort i bordvinsækvivalenter.Tabel 5.2: Udvikling i det afgiftsberigtigede salg af vin 2006-2011200620072008200920102011ÆndringÆndringÆndring frafra 2009 tilfra 20092010 til 20112010til 2011pct.-5+4+7+2+13-13-5-3-29+20+14-2-19+30+47+19+4og 15
mio. liter bordvinsækvivalenter
Januar11,011,311,910,91110+3-9Februar10,410,711,310,71111+40Marts12,112,410,913,51514+8-11. kvartal33,534,434,135,137,035,9+5-3April12,414,117,012,61614+20-11Maj16,015,815,419,01617-18+2Juni15,315,315,715,21514-1-42. kvartal43,745,248,146,846,845,20-4Juli13,614,515,718,71813-5-33August14,515,315,513,31416+4+14September12,613,114,111,91414+15-33. kvartal40,743,045,443,945,642,94-6Oktober14,814,614,816,71313-25+1November15,215,414,911,9151520+4December15,715,516,417,11725-1+334 kvartal45,745,546,145,745,054,2-2+17I alt163,6168,1173,6171,5174,4178,1+2+2Anm.: Mængde beregnet af provenu opgjort ved nationalregnskabsprincip.Anm.: Mængden i mio. liter er opgjort i såkaldte bordvinsækvivalenter, hvilket svarer til vin med mellem 6pct. volumen.Kilde: Statsregnskabet.
Det afgiftsberigtigede salg af vin afspejles i indtægterne. Både i 2010 og 2011steg salget af vin opgjort i mio. liter med 2 pct. Tallene for december 2011viser en stigning på 33 pct. i forhold til året før, denne stigning kan som nævnthænge sammen med hamstring umiddelbart inden afgiftsstigningen pr. 1.januar 2012.Når de to tabeller ovenfor sammenlignes, ses det, at ændringen i provenuet fordecember 2011 er højere end mængdeændringen i den tilsvarende periode,dette skyldes afgiftsstigningen i oktober 2011.
5.2 Udvikling i priser på vinTyskland er danskernes foretrukne rejsemål, når det gælder om atgrænsehandle vin. Dette er særligt interessant, da Tyskland er ét af 15 EU-lande, som ikke har afgift på vin.
82
Vin
Tabel 5.3: Priselementer for en flaske bordvin 75 cl i 2011Danmarkkr. pr. flaskeDetailpris31,322,7Moms6,33,6Afgift5,2Emballageafgift0,8Pris ekskl. moms og afgift19,119,1Anm.: Der er taget udgangspunkt i gennemsnitsprisen for vin i 2011 ifølge oplysninger fra ConsumerScan, samtafgiftssatsen for vin med et alkoholindhold på mellem 6 og 15 pct. pr. 1. oktober 2011 på 6,87 kr. pr. liter.Kilde: ConsumerScan og egne beregninger.Tyskland
Prisen for en flaske vin er ca. 31 kr. i gennemsnit i Danmark. Når moms ogafgifter fratrækkes, og prisen uden moms og afgifter tillægges tysk moms,fremgår det, at den afgiftsbetingede prisforskel udgør ca. 9 kr. pr. flaske, jf.tabel 5.3. Da avancer mv. varierer på tværs af landegrænser, vil denafgiftsbetingede prisforskel dog ikke nødvendigvis svare til den faktiskeprisforskel.Udviklingen i prisen for en liter vin i Danmark fremgår af tabel 5.4 nedenfor.Udviklingen i prisen viser en stigning på ca. 5 pct. i 2010 i forhold til prisen i2009 og en reduktion på ca. 1 pct. i 2011. Gennemsnitsprisen for vin iDanmark er ifølge tallene fra ConsumerScan 41,69 kr. pr. liter svarende til ca.31 kr. for en flaske med 75 cl. Sammenlignet med prisen i 2009, hvorgennemsnitsprisen for en flaske med 75 cl var ca. 30 kr., er gennemsnitsprisenfor en flaske vin i Danmark således steget med ca. 3 pct. fra 2009 til 2011.Tabel 5.4: Udviklingen i priser på vin 2006 til 20112006Bordvin i alt- heraf Danmark- heraf TysklandRødvin:- heraf Danmark- heraf TysklandDyr vin, TysklandBillig vin, TysklandKilde: ConsumerScan.38,1340,3721,3840,7120,8056,5617,15200738,8740,7523,4541,0920,4466,0816,1920082009201040,4342,1422,5142,6421,2452,6615,99201140,1541,6923,6942,1625,3449,5917,44kr. pr. liter38,7838,2640,9440,1821,4521,9241,0421,1147,5216,3440,5121,9150,3216,16
Udviklingen i gennemsnitsprisen for en liter vin i Tyskland viser en stigningpå ca. 3 pct. i 2010 i forhold til prisen i 2009 og en stigning på ca. 5 pct. i2011. Gennemsnitsprisen for en liter vin i Tyskland i 2011 er ifølgeConsumerScan 23,69 kr., svarende til 18 kr. for en flaske med 75 cl. I 2009var den tilsvarende pris for en flaske med 75 cl ca. 16 kr. Gennemsnitsprisenfor en flaske vin i Tyskland er således steget med ca. 13 pct. fra 2009 til 2011.
83
Bilag til Status over grænsehandel 2012
Denne udvikling behøver dog ikke at afspejle den faktiske prisudvikling, mendet kan også være et tegn på, at forbrugerne i højere grad har købt dyrere vine,når de har grænsehandlet i perioden 2010-2011 sammenlignet medStatusover grænsehandel, maj 2010.I efterfølgende beregninger forudsættes det, at den danske pris på vin er ca. 31kr. pr. flaske a 75 cl, og, at den tyske pris er ca. 18 kr. pr. flaske i 2011.
5.3 Grænsehandel med vin5.3.1 Danskeres grænsehandel i udlandetGfK og TNS Gallups undersøgelse for SkatteministerietI tabel 5.5 nedenfor fremgår det, at grænsehandlen med vin i grænselandetopgjort i mio. liter er steget i både 2010 og 2011 med henholdsvis knap 60pct. og 9 pct. Det er især grænsehandlen med rødvin, der er steget i perioden.For det øvrige Danmark er grænsehandlen faldet med henholdsvis 12 pct. i2010 og 1 pct. i 2011. Den geografiske forskel i udviklingen afgrænsehandlen kan muligvis forklares ved de stigende brændstofpriser, derreducerer gevinsten ved at grænsehandle, jo større afstandene er.For den samlede grænsehandel ses en stigning på ca. 5 pct. i 2009 efterfulgt afet fald på ca. 7 pct. i 2010. Grænsehandlen med vin var uændret fra 2010 til2011 og ligger nu under niveauet fraStatus over grænsehandel, maj 2010.Betragtes værdien af grænsehandlen med vin, ses det, at den samlede værdi erfaldet med ca. 5 pct. i 2011 i forhold til i 2009, samtidig med at mængden erfaldet med 7 pct. frem til 2011.
84
Vin
Tabel 5.5: Grænsehandel med vin 2006-2011 ifølge GfK og TNS GallupVintyperMængde:I alt øvrige Danmark- rødvin- anden vinGrænseland i alt- rødvin- anden vinDanmark i alt- rødvin- anden vinDanmark i alt- Hovedstad- Øvrige ØstdanmarkFynSydjyllandØstjyllandVestjyllandNordjylland200620,315,15,23,82,81,024,117,86,324,11,83,62,77,04,81,52,8200723,417,06,43,43,41,226,819,27,726,82,04,12,47,65,73,51,52008200919,814,55,31,41,00,421,215,55,721,2201017,412,54,92,21,70,619,714,25,519,72,13,22,14,73,71,92,0201117,312,25,02,41,80,619,714,15,619,71,52,62,74,94,12,11,8Mio. liter18,613,45,31,51,00,520,214,45,820,22,23,52,43,14,42,81,8
Værdi:Mio. kr.Danmark i alt8821.086779766753728Grænseland11512556499287Øvrige Danmark766960723717661642Danmark i alt 2012-niveau9851.167810837782742Anm.: 2009 er opregnet på basis af oplysninger fra 3. og 4. kvartal, og derfor er fordelingen på landsdele ligeledesudeladt i 2009.Anslået forbrug er beregnet ved at antage, at forbruget pr. dansker er det samme.Kilde: GfK og TNS Gallup.
GfKs ConsumerScanTilsvarende TNS Gallups interviewundersøgelse viser opgørelsen fraConsumerScan, at grænsehandlen med vin er faldet fra 9 mio. liter i 2009 til7,4 mio. liter i 2010, og et yderligere fald til 7,0 mio. liter i 2011. Dermedfortsættes udviklingen, som blev observeret iStatus over grænsehandel, maj2010og dermed har danskernes grænsehandel med vin ifølge ConsumerScanværet faldende siden 2006.
85
Bilag til Status over grænsehandel 2012
Tabel 5.6: Køb af vin ifølge ConsumerScanVin købt i udland opdelt efter type:- heraf- heraf- herafrødvinhvidvinRosévinMio. liter0,10,10,20,10,00,20,10,10,20,10,30,40,20,10,30,10,10,2Vin købt iDanmark5,56,311,75,35,110,44,94,99,83,85,29,03,63,87,43,23,87,045,442,587,943,841,885,640,438,378,740,037,177,139,737,877,538,636,775,3Vin i alt
I alt
1. halvår 20062. halvår 2006Året 20061. halvår 20072. halvår 2007Året 20071. halvår 20082. halvår 2008Året 20081. halvår 20092. halvår 2009Året 20091. halvår 20102. halvår 2010Året 20101. halvår 20112. halvår 2011Året 2011Kilde: GfKs ConsumerScan.
4,24,79,04,04,18,13,53,97,42,83,76,52,23,05,22,22,85,0
1,21,42,61,21,02,11,30,92,21,01,12,11,20,71,90,91,01,9
50,948,899,749,146,996,045,243,288,543,842,386,243,341,684,941,840,582,3
Samlet set er grænsehandlen ifølge ConsumerScan faldet med ca. 28 pct. iperioden 2008 til 2011.
86
Vin
Tabel 5.7: Grænsehandel med vin ifølge ConsumerScan fordelt efterværdi og typeVin købt iudland- heraf højst25 kr. pr.flaske4,95,610,54,64,38,93,84,38,23,04,57,53,03,16,12,63,15,7- herafmindst 26 kr.pr.flaskeHedvin i altVin købt iDanmarkVin i alt
1. halvår 20062. halvår 2006Året 20061. halvår 20072. halvår 2007Året 20071. halvår 20082. halvår 2008Året 20081. halvår 20092. halvår 2009Året 20091. halvår 20102. halvår 2010Året 20101. halvår 20112. halvår 2011Året 2011Kilde: GfKs ConsumerScan.
5,56,311,75,35,110,44,94,99,83,85,29,03,63,87,43,23,87,0
Mio. liter0,50,71,30,70,81,51,00,61,60,80,71,50,60,71,30,60,71,4
0,20,10,30,10,20,30,20,30,50,50,71,20,90,61,50,70,41,0
45,442,587,943,841,885,640,438,378,740,037,177,139,737,877,538,636,775,3
50,948,899,749,146,996,045,243,288,543,842,386,243,341,684,941,840,582,3
Ifølge ConsumerScan udgør rødvin ca. 71 pct. af grænsehandlen med vin, ogca. 81 pct. af den grænsehandlede vin er såkaldt billig vin til højst 25 kr. pr.flaske. IStatus over grænsehandel, maj 2010blev det påpeget, at andelene afden samlede grænsehandel med vin for disse to typer vin havde væretfaldende, og denne tendens er altså fortsat i 2010 og 2011.
87
Bilag til Status over grænsehandel 2012
Tabel 5.8: Opregning af skøn fra ConsumerScan2006Salg i Danmark- salg til svenskeresalg i Danmark til danskereSkønsmæssigt til ikke-husholdninger1Salg til danske husholdninger i DanmarkSalg til danske husholdninger iflg. ConsumerScanOpregningsfaktorGrænsehandel iflg. ConsumerScan164101542712787,91,4411,7200716881602913185,61,510,420082009201017441703114077,51,87,413,4201117841743114375,31,97,013,4Mio. liter17417186166165303013613678,777,11,71,89,89,015,9
Grænsehandel opregnet husholdninger16,815,917,01) Salget til ikke-husholdninger skønnes at udgøre 18 pct. af salget i Danmark til danskere.Kilde: GfKs ConsumerScan og egne beregninger.
Af tabel 5.8 fremgår, at den opregnede grænsehandel ifølge tallene fraConsumerScan kan opgøres til godt 13 mio. liter i 2010 og 2011. Det svarertil et fald på ca. 21 pct. siden 2008. Det skal dog bemærkes, at ConsumerScantypisk undervurderer den samlede grænsehandel.Udviklingen ifølge ConsumerScan afviger fra udviklingen ifølge TNSGallups interviewundersøgelse, som viser en stigning i den samledegrænsehandel med vin i 2009, hvorefter grænsehandlen falder i 2010. Beggekilder viser dog et konstant niveau for grænsehandlen med vin fra 2010 til2011.Betragtes danskeres indkøbsvaner for vin i grænsehandlen og i Danmark itabel 5.9, ses det, at en faldende andel af danskere grænsehandler vin. Dervedfortsætter den faldende tendens i andelen af husholdninger, der grænsehandlervin, som blev observeret iStatus over grænsehandel, maj 2010.Danske husholdninger køber i gennemsnit 4,0 liter vin pr. handel i 2011, nårde handler i Danmark, svarende til ca. 6 flasker pr. handel. Tilsvarende køberdanske husholdninger, når de grænsehandler, i gennemsnit 10,1 liter vin pr.handel svarende til 13 flasker pr. handel.
88
Vin
Tabel 5.9: Indkøbsvaner for vin i grænsehandel og i Danmark i 2009 -2011 ifølge GfKs ConsumerScanGrænsehandel2009Samlet købMængde pr. handelAntal handlerHandler pr. køberAntal købere9,010,00,95,00,220107,410,70,74,20,220117,010,10,75,10,1200977,13,919,912,51,6Dansk køb2010Mio. liter77,5liter3,9Mio. stk.19,9Stk.12,6Mio. stk.1,6201175,34,018,912,81,5200986,24,120,813,01,6Total201084,94,120,613,01,6201182,34,219,613,31,557,0
Pct.Andel af husstande7,16,45,361,960,756,562,661,3Anm.: Under forudsætning af, at 20 pct. af dem der grænsehandler vin, forsyner sig 100 pct. fra udlandet.Kilde: GfKs ConsumerScan og egne beregninger.
I 2011 købte ca. 57 pct. af danskere vin fordelt på 19,6 mio. handler, heraf varca. 4 pct. foretaget i udlandet. Det er ca. 5,3 pct. af samtlige husholdninger,der grænsehandler, og ca. 9 pct. af den samlede vinhandel er grænsehandel.I forhold til 2009 er andelen af danskere, der køber vin, reduceret fra ca. 63pct. i 2009 til 57 pct. i 2011. Tilsvarende er antallet af handler faldet fra 20,8mio. handler i 2009 til 19,6 mio. handler i 2011, ligesom der ses en tendenstil, at mængden pr. handel er svagt stigende.Grænsehandelen med vin viser en tilsvarende tendens i andelen afhusholdninger der grænsehandler vin samt antallet af handler. Mængden pr.handel er steget fra 2009 til 2010, hvorefter mængden igen er faldet i 2011,men ligger dog stadig lidt over niveauet for 2009.Der ses den samme tendens fra tidligere års undersøgelser, atgrænsehandlende generelt køber en større mængde, men de handler ikke såofte.
5.3.2 Illegal handelI gruppen af typiske grænsehandelsvarer er vin traditionelt blandt de varer,hvor den illegale handel er mindst.At vin er mindre populær som vare i den illegale handel, kan skyldes flereforhold. Større prisforskelle over landegrænserne øger generelt incitamentettil grænsehandel. Prisforskelle skyldes forskellige niveauer af afgifter elleravancer mv. eller en kombination af begge. I modsætning til øl opfattes vin
89
Bilag til Status over grænsehandel 2012
formentlig i mindre grad som en standardvare, hvilket gør vinen vanskeligereat videresælge.IStatus over grænsehandel, maj 2010vurderede Skatteministeriet omfangetaf den illegale handel med vin til at udgøre ca. 2-4 mio. liter. Denne vurderingtog afsæt i tidligere vurderinger, hvor det var antaget, at den illegale handelmed vin blev skønnet til at udgøre 1-2 pct. af det samlede forbrug.Skatteministeriet har ikke grundlag for at ændre denne vurdering, og det kanderfor med betydelig usikkerhed skønnes, at den illegale handel med vinudgør omkring 2 mio. liter. Dette skøn er indeholdt i Skatteministerietssamlede skøn for danskeres grænsehandel med vin.
5.3.3 Udlændinges grænsehandel i DanmarkSkatteministeriets kilde til vurdering af udlændinges køb af vin i Danmark erdet svenske institut SoRAD10, som opgør svenskernes alkoholforbrug i derespublikation ”Tal om alkohol”, hvoraf den seneste er fra 2010. Heri fremgårsvenskernes samlede forbrug af vin opgjort i antal liter ren alkohol pr.indbygger over 14 år. I undersøgelsen er ligeledes opgjort, hvor stor en del afforbruget der kan henføres til grænsehandel, samt hvilke lande dennegrænsehandel stammer fra. Med en antagelse om at vinen i gennemsnit har enalkoholprocent på 12, kan svenskernes grænsehandel med vin i Danmark i2010 opgøres til knap 3 mio. liter, og hvis det herudover antages, atnordmænd mv. grænsehandler 1 mio. liter vin i Danmark, skønnesudlændinges samlede grænsehandel med vin i Danmark at udgøre 4 mio. liter.Dette er et fald i forhold til tidligere, jf. tabel 5.10, og en fortsættelse af denfaldende tendens, som også er observeret i de foregående rapporter.Tabel 5.10: Udlændinges grænsehandel med vin i DanmarkGrænsehandel2005200610200782008Mio. liter8200962010420114
Vin11Kilde: SoRAD og egne beregninger.
5.3.4 Skatteministeriets skøn over grænsehandelIStatus over grænsehandel, maj 2010skønnede Skatteministeriet, at danskeregrænsehandler 20 mio. liter vin i 2009.Af nedenstående tabel fremgår Skatteministeriets tidligere og nuværendekilder til vurdering af danskeres grænsehandel med vin samt de skønnedemængder.10
SoRAD Centrum för socialvetenskaplig alkohol- og drogforskning www.sorad.su.se
90
Vin
Tabel 5.11: Sammenligning af skøn over grænsehandel med vinStatusovergrænse-handel2007 for2006Statusovergrænse-handel2010 for2007Statusovergrænse-handel2010 for2008Statusovergrænse-handel2010 for2009Mio. literGfK og TNS GallupsinterviewundersøgelseGfKs ConsumerScanGfK for VSOD24,117,520,026,816,220,217,321,214,120,021,215,920,019,713,320,019,713,320,0Statusovergrænse-handel2012 for2009Statusovergrænse-handel2012 for2010Statusovergrænse-handel2012 for2011
Kilder:
Skatteministeriets skøn20,020,020,0Kilde: GfKs ConsumerScan, TNS Gallup og egne beregninger.
De to undersøgelser, der ligger til grund for Skatteministeriets skøn overgrænsehandlen med vin, viser samme tendens i grænsehandlen. TNS Gallupsundersøgelse for Skatteministeriet viser, at grænsehandlen med vin falder fra21,2 til 19,7 mio. liter fra 2009 til 2010 svarende til et fald på ca. 1,5 mio.liter, og at grænsehandlen ligger stabilt fra 2010 til 2011 på 19,7 mio. liter.Interviewundersøgelsen står over for ConsumerScan, som, når tallet opregnes,tilsvarende viser et fald fra 15,9 til 13,3 mio. liter fra 2009 til 2010 svarendetil 2,5 mio. liter. Tallene fra ConsumerScan viser ligesom dem fra TNSGallup, at grænsehandlen ligger stabilt fra 2010 til 2011 på 13,3 mio. liter.Det vurderes ud fra de to kilder, at grænsehandlen med vin fortsat ligger på etniveau omkring 20 mio. liter i 2009, 2010 og 2011.
5.4 Virkning af afgiftsændringerAntagelserne om markedet for vin i Danmark fremgår af tabel 5.12 herunder.Danskeres forbrug af vin skønnes at være ca. 194 mio. liter, hvoraf ca. 20mio. liter er købt i udlandet.Tabel 5.12: Forudsætning om markedet for vin i DanmarkMio. literSalg af vin med dansk afgift- Salg til udlændinge= Vin solgt i Danmark til danskere+ Vin købt i grænsehandelen= Dansk forbrugKilde: Skatteministeriets egne beregninger.178-417420194
91
Bilag til Status over grænsehandel 2012
I de følgende beregninger er det antaget, at prisen på vin i Danmark er 31 kr.pr. flaske. I Tyskland købes vin til 18 kr. pr. flaske. Svenskere kan spare 15kr. pr. flaske ved at købe i Danmark frem for i Sverige, jf. tabel 5.13.Det er endvidere antaget, at forbruget af vin stiger med 1,5 mio. liter for hverkrone, prisen på vin falder i Danmark. Der er indregnet effekten påemballageafgift tillige med den almindelige punktafgift. Der henvises tilRapport om grænsehandel 2004for en nærmere gennemgang afberegningerne.Tabel 5.13: Priser i Danmark og udlandetPr. flaske 75 cl bordvinKr.Pris i DanmarkPris i TysklandPris i SverigeKilde: ConsumerScan og egne beregninger.311846
Under disse antagelser kan effekten af en afgiftsnedsættelse beregnes som itabel 5.14 med udgangspunkt i den gældende afgiftssats fra oktober 2011.Afgiftsstigningen på vin, som trådte i kraft i januar 2012, fremgår med kursivi tabellen.Tabel 5.14: Samfundsøkonomiske virkninger af ændring af vinafgiftenAfgifts- Dansk Dansk - herafsatsprisforbrug købt iBordvinDK- heraf Svensk Netto- Samfundkøbtkøbprovenunettoii DKudlandetDanskeborgereHelbredsSelv-omkost-finan-ninger sierings-grad
Kr. pr.liter12,2511,6111,0110,626,876,345,805,27
Kr. pr.75 cl36,3135,7135,1434,7831,2730,7730,2729,77186,5187,4188,3188,8194,1194,9195,6196,4
Mio. liter159,1160,8162,5163,6174,1175,6177,1178,627,526,625,725,220,019,318,517,82,62,82,93,04,04,14,34,44,67006265545070-79-160-243-328
Mio. kr.-51-40-30-2500-2-4-8-896-794-696-6330931872823781451281121010-14-29-43-58
Pct.27262524017161514
4,7429,27197,1180,117,0Kilde: Skatteministeriets egne beregninger.
I tabel 5.14 fremgår det, at afgiftsstigningen pr. 1. januar 2012 svarende til enprisstigning på ca. 3,5 kr. pr. flaske skønnes at medføre et mindre forbrug påca. 5,3 mio. liter. Grænsehandlen vil stige med ca. 5,2 mio. liter, og detafgiftspligtige salg til danskere vil falde med 10,5 mio. liter. Hertil kommer,
92
Vin
at udlændinge vil mindske grænsehandlen i Danmark med ca. 1 mio. liter.Efter disse adfærdseffekter vil det give staten et nettoprovenu på ca. 507 mio.kr. For de danske borgere vil afgiftsstigningen medføre et tab på ca. 633 mio.kr., men der vil være ca. 101 mio. kr. i sparede sundhedsomkostninger somfølge af, at danskerne sænker deres forbrug af alkohol efter afgiftsstigningen.Netto for samfundet vil afgiftsstigningen derfor medføre et tab på ca. 25 mio.kr.
93
Kapitel 6. Sodavand6.1 Udvikling i salget af sodavandAfgiften på sodavand er modsat de ovenfor nævnte afgifter ikke harmonisereti EU. Sodavandsafgiften er udelukkende en national afgift.I det omfang at afgiftsændringer kommer til udtryk i ændrede priser, harspecielt sodavandssalget vist sig at være meget følsomt over forafgiftsændringer. I 2001 blev afgiften på sodavand hævet fra 1 kr. til 1,65 kr.,hvilket medførte, at det danske salg faldt drastisk, samtidig med at der opstoden egentlig grænsehandel med sodavand. Afgiften blev i januar 2007 sænketfra 1,15 kr. pr. liter til 0,91 kr. pr. liter. Fra 1. januar 2010 har afgiften væretdifferentieret, således at afgiften på sodavand med et sukkerindhold på over0,5 g pr. 100 ml. fra 1. januar 2010 og frem til 1. januar 2012 har været 1,08kr. pr. liter, mens afgiften for sodavand med et sukkerindhold på højest 0,5 gpr. 100 ml. fra 1. januar 2010 har været 0,57 kr. pr. liter. Afgiften på sodavandmed et sukkerindhold på over 0,5 g pr. 100 ml. blev pr. 1. januar 2012forhøjet til 1,58 kr. pr. liter.I tabel 6.1 er udviklingen i det afgiftspligtige salg opgjort på baggrund afindtægterne fra mineralvandsafgiften.
94
Sodavand
Tabel 6.1: Udvikling i det afgiftspligtige salg 2006-201120062007200820092010120111Æn-dringfra 2009til 2010-15-1+20+2-22-12-2-12+2-36-11-18+7+9-6+2Æn-dringfra 2010til 2011Pct.+1+4-10-3+23+30-3+15-17+11+4-1+4+1+5+3Æn-dringfra 2009til 2011-14+3+80-5+14-4+1-15-29-7-19+11+9-2+5
JanuarFebruarMarts1. kvartalAprilMajJuni2. kvartalJuliAugustSeptember3. kvartalOktoberNovemberDecember4. kvartal
30,531,335,997,734,844,836,1115,743,545,733,8122,935,533,841,2110,4
31,130,539,9101,538,445,445,6129,448,438,233,4120,035,534,637,9107,9
Mio. liter34,929,532,329,735,134,2102,438,942,839,7121,442,539,335,6117,436,427,641,5105,593,340,637,541,1119,340,759,236,8136,730,130,843,0103,9
25,029,441,095,531,533,040,4104,941,438,132,9112,432,333,540,4106,2
25,430,537,092,838,842,939,4121,034,542,234,2110,933,533,642,3109,4
I alt446,7458,8446,7453,2418,9434,2-8+4-41)I 2010 og 2011 er det antaget, at 67,5 pct. af sodavandssalget var sodavand med over 0,5 g sukker pr. 100 ml.,svarene til fordelingen ifølge Skatteministeriets punktafgiftsstatistik.Note: Mængder opgjort efter nationalregnskabsprincippetKilde: Statsregnskabet.
Af tabellen herunder fremgår udviklingen i danskeres smag for sodavand.Danskere drikker fortsat mest cola-produkter, men andelen har dog væretfaldende de seneste år til fordel for læskedrikke med smag af lemon/lime ogcitrus.
95
Tabel 6.2: Udvikling i smagsretninger for læskedrikke med kulsyre2001ColaLemon/limeAppelsinDiverse1Hvid vand m.aromaHvid vandCitrus60,814,28,98,54,13,5200261,214,18,98,83,53,5200363,813,48,18,82,93200463,3148,38,82,82,82005Pct.6415963351001001001002006641510112007671599200867179720096316101120106215108
I alt100100100100100100Anm. Opgjort alene for mærkevarer.1) Fra og med 2006 er "diverse" inkl. "hvid vand m. aroma" og "Hvid vand".Kilde:www.bryggeriforeningen.dk.
I den forrige rapport blev det på baggrund af tabellen nedenfor konkluderet, atforbruget af mineralvand og kildevand uden kulsyre var stigende, og at detmåtte skyldes, at danskerne i stigende grad var begyndt at drikke flaskevanduden kulsyre frem for postevand. Det lader dog til, at denne tendens igen ervendt, da salget af mineralvand uden kulsyre har været faldende siden 2008. Isamme periode har salget af mineralvand og kildevand med kulsyre ligeledesværet faldende, men der har dog været en mindre stigning i salget i 2011.Tabel 6.3: Udvikling i salget af vand uden aroma2003Mineralvand og kildevand udenkulsyreMineralvand og kildevandmed kulsyre2004200520062007Mio. liter67,922,865,619,182,727,288,140,0109,133,2119,739,495,833,479,432,0111,478,734,9113,62008200920102011
I alt90,784,7 109,9 128,1 142,4 159,0 129,2Anm.: Tallene fra 2005 og frem er opdateret i forhold tilStatus over grænsehandel, maj 2010.Kilde: Danmarks Statistik.
6.2 Udvikling i priser på sodavandTidligere var Danmark et af de få europæiske lande, som havde en afgift påsodavand, men i de seneste år har flere lande indført lignende afgifter. UdoverDanmark har Finland, Frankrig, Letland, Kroatien, Belgien, Holland og Norgeafgift på sodavand. Herudover har Ungarn i 2011 indført en afgift på udvalgtefødevarer med et højt indhold af sukker, salt eller koffein, som bl.a. ermålrettet sukkerholdig sodavand.I forhold til grænsehandelsproblematikken er det dog interessant, at Sverigeikke har afgift på sodavand, og at der tillige er en lavere momssats på 12 pct.på levnedsmidler, som sodavand er omfattet af. I Tyskland er det heller ikkeafgift på sodavand, men her er sodavand ikke omfattet af den lave momssats,
96
Sodavand
og der betales derfor 19 pct. i moms. I Norge udgjorde afgiften på sodavand i2011 2,81 NOK eller 2,69 DKK pr. liter, men også i Norge er sodavandomfattet af den reducerede momssats på 14 pct.Tabel 6.4: Priselementer for mærkevaresodavand i Danmark, Tyskland,Sverige og Norge ved samme pris ekskl. moms og afgifter som i DanmarkLandDetailprisMomsAfgiftKr. pr. liter1,08Emballage-afgiftPris uden momsogafgifter
Danmark15,673,130,3211,13Tyskland13,252,1211,13Sverige12,471,3411,13Norge16,892,072,690,9911,13Anm.: Der er taget udgangspunkt i prisen i 2011 for 1½ liter sukkerholdig mærkevaresodavand til 23,50 kr. iengangsemballage.Kilde: EU-kommissionen, det norske finansministerium, og normalprisen i Føtex i uge 38/2011.
Tages der udgangspunkt i den samme pris uden moms og afgift som iDanmark, vil sodavand i Danmark fortsat være dyrere end i Sverige ogTyskland, mens den høje norske afgift til trods for den lavere momssats gør atsodavand i Norge er relativt dyrere end i Danmark.På mærkevaresodavand til 15,67 kr. pr. liter i Danmark vil moms ogafgiftsforskellen kunne forklare 2,42 kr. af prisforskellen til Tyskland og 3,20kr. af prisforskellen til Sverige, jf. tabel 6.4.På discountsodavand til 5,71 kr. pr. liter i Danmark er forskellen i forhold tilTyskland 1,94 kr. pr. liter og 2,16 kr. pr. liter i forhold til Sverige, jf. tabel6.5.Tabel 6.5: Priselementer for discountsodavand i Danmark, Tyskland,Sverige og Norge ved samme pris uden moms og afgifter som i DanmarkLandDetailprisMomsAfgiftKr. pr. liter1,08EmballageafgiftPris uden momsogafgifter
Danmark5,711,140,323,17Tyskland3,770,603,17Sverige3,550,383,17Norge7,810,962,690,993,17Anm.: Der er taget udgangspunkt i tilbudsprisen på 59,95 for 7x1½ liter discountsodavand i engangsemballage.Kilde: EU-kommissionen, det norske finansministerium og tilbudsprisen i Kvickly i uge 32/2011.
Forbrugerprisen på sodavand og juice er i 2009, 2010 og 2011 steget medhenholdsvis 0, 2 og 6 pct. svarende til et realprisfald på henholdsvis 2 og 1pct. i 2009 og 2010 og en realprisstigning på 3 pct. i 2011, jf. tabel 6.6. Isamme periode er realafgiften faldet, med mellem 1 og 2 pct. årligt.
97
Tabel 6.6: Udvikling i pris på sodavand og juiceForbrugerprisindeksRealprisindeksRealafgift2000=1002000100,0100,0100,02001112,1109,5161,22002117,0111,6157,42003115,3107,7107,52004109,6101,2106,22005110,4100,1104,32006117,5104,7102,42007125,8110,180,02008136,6115,777,02009136,0113,676,02010138,2112,974,72011146,7116,674,1Kilde: Danmarks Statistik Statistikbank, Forbrugerprisindeks og egne beregninger.Fra 2010 og frem er det i beregningen af realafgiften antaget, at sodavand med et sukkerindhold på over 0,5 g pr.100 ml udgør 67,5 pct. af sodavandssalget, jf. kommentar til tabel 7.1.
Dette er en noget mere beskeden udvikling, end når man sammenligner medSkatteministeriets miniundersøgelse af normalpriser på mærkevaresodavand,jf. tabel 6.7. Af tabellen fremgår, at normalprisen på sodavand er steget medca. 2 kr. i gennemsnit sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse fraforrige rapport. Det svarer til en prisstigning på ca. 10 pct. siden 2009.
98
Sodavand
Tabel 6.7: Normalprissammenligning for 1½ liter Coca-Cola i returflaskeStatus overgrænsehandeljuni 2006Status overgrænsehandeljuni 2007Kr.BilkaIrmaISOOBSSuperbestSuperbrugsenFaktaFavørFøtexKvicklyNettoUvejet gennemsnitKilde: Normalpriser opgjort på baggrund afsamt tidligere grænsehandelsrapporter.15,5017,9516,5018,5021,3121,00Status overgrænsehandelmaj 2010Status overgrænsehandel2012(for 2011)
17,9515,50
18,50
20,75
21,5023,95
17,5020,7516,9517,5020,7516,9515,5017,7020,8116,61oplysninger fra tilbudsaviser i de ovenstående detailforretninger
23,5023,9522,84i 2011
Tabel 6.8: Tilbudspriser på 1½ liter Coca-Cola i 20111 stk.BilkaFøtexIrmaKvicklySuperbrugsenSuperbest8,9511,002 stk.3 stk.Kr.35,0049,9554,9510,0034,9515,5412,509,994 stk.5stk.
29,00
50,0049,95
Uvejet gennemsnit9,9815,99Kilde: Tilbudskataloger fra de ovenstående detailforretninger.
Til gengæld har der ikke været den samme udvikling i tilbudspriserne på 1½liter Coca-Cola, jf. tabel 6.8. Tilbudsprisen for henholdsvis 3, 4 og 5 stk. erfaldet sidenStatus over grænsehandel, maj 2010,mens tilbudsprisen pr. stk.for 1 og 2 stk. er steget, jf.Status over grænsehandel, maj 2010.Skatteministeriets prissammenligning på discountsodavand i tabel 6.9 viserdenmodsatteudvikling,somnormalprissammenligningenformærkevaresodavand i tabel 6.7. Prisen på discountvand er faldet med 7 pct.siden 2009. Der er dog tale om meget få observationer, som ligger til grundfor de beregnede gennemsnitspriser i tabel 6.7, 6.8 og 6.9, og den udvikling,som fremgår af disse tabeller er derfor behæftet med betydelig størreusikkerhed, end den udvikling der fremgår af tallene fra ConsumerScan i tabel6.10.
99
Tabel 6.9: Prissammenligning af discountsodavand i returflaske –normalprisEmballage-størrelseLiter2221,5221,5Pris i 2011Kr. pr. stkPris i 2011Pris i 2009Pris i 2007Pris i20064,635,25-5,305,304,635,02i 2011
Kr. pr. liter
Bilka4,48Føtex5,484,63Netto9,004,505,484,33Superbrugsen13,206,607,975,67Kvickly8,325,555,484,25Fakta5,484,38ISO6,17Uvejet gennemsnit10,175,555,984,84Kilde: Normalpriser opgjort på baggrund af oplysninger fra tilbudsaviser i de ovenstående detailforretningersamt tidligere grænsehandelsrapporter.
ConsumerScan tallene, som fremgår af tabel 6.10, viser den modsatte tendens,end hvad der fremgik af den forrige rapport, nemlig at prisen på sodavand harværet svagt faldende i Danmark, mens prisen i Tyskland er steget.Tabel 6.10: Udvikling i priser på sodavand 2005-2011Sodavand i altDanmark1. halvår 20062. halvår 2006Året 20061. halvår 20072. halvår 2007Året 20071. halvår 20082. halvår 2008Året 20081. halvår 20092. halvår 2009Året 20091. halvår 20102. halvår 2010Året 20101. halvår 20112. halvår 2011Året 2011Kilde: ConsumerScan.6,626,876,756,856,826,837,477,637,557,427,377,397,507,197,357,177,477,31Tysklandkr. pr. liter4,845,745,335,314,885,104,355,174,715,165,185,175,345,395,375,635,895,75Sodavand m. smagDanmark6,967,287,127,247,227,237,928,077,997,817,777,787,897,657,777,697,947,81Tyskland4,885,775,375,364,935,154,375,254,765,245,315,285,405,475,445,655,905,76
Det er specielt prisen for sodavand på dåse i Tyskland, som er steget fra 2009til 2011, mens prisen for sodavand i plastflasker har været faldende, jf. tabel6.11. Sodavand på dåse udgør langt størstedelen af den samlede mængdesodavand solgt i grænsehandlen, svarende til knap 83 pct. i 2011 ifølge tallene
100
Sodavand
fra ConsumerScan, jf. tabel 6.15. Omkring 8 pct. blev solgt i plastflasker,mens de sidste 9 pct. af de grænsehandlede sodavand ifølge oplysningerne fraConsumerScan ikke er fordelt på emballagetyper.Tabel 6.11: Udvikling i priser på sodavand i Tyskland fordelt påemballagetypeSmåsodavand <99cl1. halvår 20062. halvår 2006Året 20061. halvår 20072. halvår 2007Året 20071. halvår 20082. halvår 2008Året 20081. halvår 20092. halvår 2009Året 20091. halvår 20102. halvår 2010Året 20101. halvår 20112. halvår 2011Året 2011Kilde: ConsumerScan.5,175,975,635,424,945,184,335,254,765,385,395,395,425,675,535,746,185,94Storesodavand>100 cl3,914,744,294,744,424,604,464,324,413,923,943,945,104,784,925,144,354,81-4,574,57-5,245,246,055,986,01Sodavand glasKr. pr. liter5,943,284,753,793,623,7624,003,644,08Sodavandplast3,344,093,675,124,534,864,364,214,284,103,573,804,003,513,714,152,993,53Sodavand dåse5,125,895,565,354,885,124,315,224,735,295,385,345,425,635,525,706,185,92
Prisen på store sodavand over 1 liter i grænsehandlen er steget fra 3,94 kr. pr.liter i 2009 til 4,81 kr. pr. liter i 2011. Denne udvikling står dog i kontrast tilprisudviklingen på sodavand i plastflasker, hvor prisen er faldet fra 3,80 kr.pr. liter i 2009 til 3,53 kr. pr. liter i 2011.Tyskland er dog ikke det eneste land, hvor der for danskere kan værebesparelser ved at købe sodavand. Priserne i Sverige er som nævnt lavere endde danske, bl.a. på grund af den nedsatte moms på fødevarer herundersodavand, og fordi Sverige ikke som Danmark har afgift på sodavand. I maj2012. kunne man f.eks. få 5x2 liter mærkevaresodavand i City Gross til 49SEK, svarende til ca. 40,50 DKK for 5x2 liter eller godt 4 kr. pr. liter.Sammenlignet med tilbudsprisen på 9,99 kr. pr. 1½ liter mærkevaresodavand iDanmark ved køb af fem stk. i tabel 6.8 ovenfor, svarende til en literpris på6,66 kr., er der altså en besparelse på ca. 2,50 kr. pr. liter sodavand ved køb iSverige.
101
6.3 Grænsehandel med sodavand6.3.1 Danskeres grænsehandel i udlandetGfK og TNS Gallups interviewundersøgelseGallups interviewundersøgelse viser, at grænsehandlen med sodavand harværet stigende hvert år fra 2008 til 2011, jf. tabel 6.12.Tabel 6.12: GfK og TNS Gallups interviewundersøgelse2006Mængde:I alt øvrige Danmark86,5- genbrugsflasker, stor11,3- genbrugsflasker, små4,1- dåser, store1,4- dåser, små69,7Grænseland i alt20,9- genbrugsflasker, stor1,3- genbrugsflasker, små0,5- dåser, store0,2- dåser, små18,9Danmark i alt107,3- genbrugsflasker, stor12,6- genbrugsflasker, små4,6- dåser, store1,6- dåser, små88,6Danmark i alt107,3Hovedstad18,9Øvrige Øst Danmark11,2Fyn10,6Sydjylland33,0Østjylland18,0Vestjylland10,2Nordjylland5,4Værdi:- genbrugsflasker, stor26,2- genbrugsflasker, små21,3- dåser, store33,5- dåser, små426,2Danmark i alt507,2Grænseland101,5Øvrige Danmark405,7Værdi i alt 2012-niveau566Pris:Hele Danmark4,7Grænselandet4,9Øvrige Danmark4,7Anm.: 2009 er opregnet på basis af oplysningerudeladt i 2009.Kilde: GfK og TNS Gallup.200920102011Mio. liter101,480,390,197,4102,31,92,42,52,72,44,013,712,312,814,60,92,36,14,25,394,761,969,277,880,111,35,96,99,610,70,70,40,30,50,50,50,71,61,41,60,10,10,20,40,510,04,74,77,38,1112,786,297,0107,1113,02,62,82,93,12,94,514,513,914,216,20,92,36,44,75,8104,766,673,985,188,1112,786,297,0107,1113,08,410,410,011,421,713,518,619,812,09,511,012,721,913,223,924,326,018,722,621,413,610,89,112,59,110,112,010,9Mio. kr.14,315,420,716,513,733,777,383,981,099,24,825,054,522,925,6478,4360,6608,5474,5519,0531,1478,3767,7594,9657,556,131,237,757,361,0475,0447,1730,0537,6596,4571497839618671Kr. pr. liter4,75,67,95,65,85,05,35,45,95,74,75,68,15,55,8fra 3. og 4. kvartal, og derfor er fordelingen på landsdele ligeledes20072008
102
Sodavand
Fra 2007 til 2008 viser Gallups tal dog et fald på hele 24 pct., så til trods foren stigende grænsehandel med sodavand i hvert af de efterfølgende år, eromfanget af grænsehandel med sodavand ifølge Gallup i 2011 på sammeniveau som i 2007.Særligt i grænselandet har der været en stigning i grænsehandlen medsodavand, hvor grænsehandlen er steget med henholdsvis 17, 39 og 11 pct. i2009, 2010 og 2011, svarende til en samlet stigning i grænsehandlen medsodavand i grænselandet siden 2008 på godt 80 pct. Til sammenligning ergrænsehandlen i det øvrige Danmark steget med 27 pct. i samme periode.Fordelt på emballager ses det, at den største stigning i grænsehandlen medsodavand skal findes i salget af sodavand på små dåser, men der har ligeledesværet en fremgang i grænsehandlen med sodavand i små genbrugsflasker,hvilket primært skyldes udviklingen i 2011, hvor grænsehandlen med dennetype emballager steg med 14 pct. Denne udvikling står i kontrast tilConsumerScan-tallene nedenfor, hvor grænsehandlen med plastflasker harværet faldende, mens grænsehandlen med glasflasker ikke har etnævneværdigt omfang.GfKs ConsumerScanGfKs ConsumerScan-tal er normalt gode til at beskrive en udvikling ogprisniveau, men er ikke så pålidelig, hvad angår omfanget af grænsehandel.ConsumerScan-tal for sodavand fremgår af tabel 6.13.Tallene fra ConsumerScan viser ikke den samme stigning, som kunne ses udfra tallene fra Gallup. Ifølge ConsumerScan er der tale om et markant fald igrænsehandel med sodavand fra 2008 til 2009, en stigning i 2010 og igen etfald fra 2010 til 2011. Samlet har der således været et fald på over 20 pct. igrænsehandlen med sodavand fra 2008 til 2011. Samtidig viser tallene, atdanskeres samlede køb af sodavand er steget med godt 1 pct., hvilket betyder,at det danske salg er steget med knap 5 pct. Den beskedne stigning i salget iDanmark er sammensat af en stigning i 2009, et fald i 2010 og igen enstigning i 2011.
103
Tabel 6.13: Grænsehandel med sodavand ifølge GfKs ConsumerScanAndelgrænsehandels-sodavandaf totalsodavandPct.10,211,711,010,811,611,214,512,213,49,411,710,611,912,312,111,09,710,4
Sodavand i alt1. halvår 20062. halvår 2006Året 20061. halvår 20072. halvår 2007Året 20071. halvår 20082. halvår 2008Året 20081. halvår 20092. halvår 2009Året 20091. halvår 20102. halvår 2010Året 20101. halvår 20112. halvår 2011Året 2011Kilde: ConsumerScan131,4137,7269,0130,4117,9248,3116,5109,3225,8106,6115,2221,7108,4105,0213,5116,9111,7228,6
Sodavand købt i Sodavand købt iDanmarkTysklandMio. liter117,913,5121,616,1239,5116,3104,2220,599,695,9195,596,6101,7198,395,592,1187,6104,0100,9204,929,614,113,727,816,913,430,210,013,523,412,913,025,912,910,823,7
- herafsodavand medsmag13,216,029,213,813,427,316,512,929,49,712,922,612,512,324,912,810,523,3
Den samme udvikling ses til dels i provenuet fra sodavandsafgiften. Dog erdet samlede salg af sodavand opgjort på baggrund af afgiftsprovenuet, jf. tabel6.1, faldet fra 2008 til 2011 med knap 3 pct.Tabel 6.14: Opregning af skøn fra ConsumerScan2006Salg i DanmarkSkønsmæssigt til ikke-husholdningerSalg til danske husholdninger iDanmarkSalg til danske husholdninger iflg.ConsumerScanOpregningsfaktorGrænsehandeliflg. ConsumerScanGrænsehandel opregnet husholdningerKilde: ConsumerScan og egne beregninger.447803672391,529,1452007459803792201,727,94820082009Mio. liter44745380823671961,930,1563721981,923,4442010419753431881,825,9472011434783562051,723,741
ConsumerScan tallene vil, pga. den måde de indsamles på, medføre, atgrænsehandlen og de øvrige tal undervurderes. Opregnes tallene i forhold tildet afgiftspligtige salg opnås følgende skøn for grænsehandlen med sodavandpå baggrund af tallene fra ConsumerScan, som fremgår af tabel 6.14.
104
Sodavand
Tabel 6.15: Sodavand købt i Tyskland fordelt på emballagetypeSmåsodavand påenliter ogderunder1. halvår 20062. halvår 2006Året 20061. halvår 20072. halvår 2007Året 20071. halvår 20082. halvår 2008Året 20081. halvår 20092. halvår 2009Året 20091. halvår 20102. halvår 2010Året 20101. halvår 20112. halvår 2011Året 2011Kilde: ConsumerScan.9,913,123,011,912,124,014,312,226,58,411,419,99,99,018,810,69,119,7Storesodavand påoveren liter3,63,06,62,21,63,82,61,13,71,52,03,63,04,07,02,31,74,0Sodavandkøbt iTyskland ialt13,516,129,614,113,727,816,913,430,210,013,523,412,913,025,912,910,823,7
Sodavand,glas
Sodavand,plast1,71,33,01,10,92,10,70,81,51,11,52,61,01,32,30,91,02,0
Sodavand,dåse9,712,922,611,812,023,814,212,026,38,411,319,79,78,918,610,69,119,6
Mio. liter0,10,10,10,00,00,00,00,10,1-0,00,00,00,00,0-0,00,0
Som det fremgår af tabellen ovenfor, er grænsehandlen med sodavand iglasflasker tilsyneladende ophørt, mens andelen af sodavand, der sælges påplastflasker, er steget, og andelen af sodavand, der sælges på dåser, er faldetsvagt. Langt størstedelen af grænsehandlen med sodavand foregår dog stadig idåser, og i 2011 fordelte grænsehandlen med sodavand sig på knap 83 pct.dåser, godt 8 pct. på plastflasker, 0 pct. på glasflasker, mens de sidste 9 pct. afde grænsehandlede sodavand ifølge oplysningerne fra ConsumerScan ikke varfordelt på emballagetype.Tabellen herunder viser, hvordan handlen med sodavand fordeler sig. Detfremgår, som det ligeledes må forventes, at der handles langt større mængderpr. gang i grænsehandlen sammenlignet med handlen i Danmark, mens derhandles langt oftere i Danmark end i grænsehandlen. Det fremgår, at andelenaf husstandene der grænsehandlede sodavand i 2011 udgjorde 5,7 pct., mens81,6 pct. af husstandene købte sodavand i enten Danmark ellergrænsehandlen.
105
Tabel 6.16: Indkøbsvaner for sodavand i grænsehandel og i Danmark i2006-2008 ifølge GfKs ConsumerScan2011Samlet købMængde pr. handelAntal handlerHandel pr. køberAntal købereGrænsehandel23,735,9Mio. stk.0,7Stk.4,5Mio. stk.0,15Pct.Andel af husstande5,779,711)Under forudsætning af at 33 pct. af de grænsehandlende forsyner sig 100 pct. fra udlandet.Kilde: ConsumerScan.81,62,0612,1120,4120,342,142,7Dansk købMio. liter204,9Liter4,95,3Total228,6
Danmarks Statistiks eksportalEn anden kilde til belysning af udviklingen i grænsehandlen med sodavand ereksporttal fra Danmarks Statistik. Tallene kan give en indikation af, hvorledesgrænsehandlen udvikler sig.Af tabellen herunder fremgår det, at eksporten med sodavand til Tyskland fra2008 til 2009 faldt med ca. 25 pct., men fra 2009 til 2010 og igen fra 2010 til2011 steg med ca. 60 pct., således at den i 2011 udgjorde knap 67 mio. liter.Stigningen i eksporttallene fra Danmarks Statistik stemmer overens medudviklingen ifølge Gallup, om end stigningen i grænsehandlen ifølge Galluphar været mere moderat end stigningen i eksporttallene fra DanmarksStatistik.Ifølge eksporttallene fra Danmarks Statistik er den gennemsnitlige literpris påsodavand faldet i både 2010 og 2011, således at prisen pr. liter sodavand, somblev eksporteret i 2011, var ca. 0,23 kr. eller 4 pct. lavere end literprisen i2008.
106
Sodavand
Tabel 6.17: Udviklingen i eksporten af mineralvand til Tyskland ifølgeudenrigshandelsstatistikkenMængdeI alt 2003I alt 2004I alt 2005I alt 2006I alt 2007I alt 20081. kvartal 20092. kvartal 20093. kvartal 20094. kvartal 2009I alt 20091. kvartal 20102. kvartal 20103. kvartal 20104. kvartal 2010I alt 20101. kvartal 20112. kvartal 20113. kvartal 20114. kvartal 2011I alt 2011Kilde: Danmarks Statistik.1.000 liter25.08518.61215.49417.00250.48234.41510.6446.6824.5614.00225.8894.3095.41615.63216.00741.36414.10912.07114.53926.22566.945Værdi1.000 kr.90.62087.08971.08478.318227.798170.50952.47331.90725.58922.248132.21724.23527.29172.63775.213199.37768.51758.50868.267120.475315.767Gennemsnitlig literprisDKK3,614,684,594,614,514,954,934,775,615,565,115,625,044,654,704,824,864,854,704,594,72
6.3.2 Illegal handelSkatteministeriet skønnede iStatus over grænsehandel, maj 2010,at denillegale handel med sodavand udgjorde 5 mio. liter. Dette skøn var baseret påSKATs oplysninger om gennemsnitlige træfprocenter ved pant- ogafgiftskontroller sammenholdt med niveauet i tidligere rapporter.Det fremgik i den forrige rapport, at træfprocenten ifølge SKAT i gennemsnitlå på ca. 20 pct. i 2007 og 2008, mens den i 2009 var på ca. 30 pct.Ifølge de seneste oplysninger vedr. træfprocenter ved pant- ogafgiftskontroller fra SKAT, er træfprocenten steget, således at træfprocentenfor pantkontroller i 2010 var over 30 pct. mens træfprocenten forafgiftskontroller var knap 50 pct.Det er ikke muligt direkte at konkludere ud fra disse oplysninger, da de i højgrad også afhænger af, hvordan SKAT tilrettelægger kontrolindsatsen.Kontrolindsatsen afhænger af, hvor mange kontroller der udføres, og i hvorhøj grad de er målrettet steder og handlende, hvor der er den størstesandsynlighed for, at pant- og afgiftsreglerne ikke er overholdt.
107
Skatteministeriets skøn over den illegale handel har hidtil primært væretbaseret på ovennævnte oplysninger fra SKAT og den illegale handel hardermed primært omhandlet, varer der blev solgt i kiosker og grønthandleremv.Der foregår imidlertid også illegal handel som sker via private f.eks. viaarbejdspladser, private adresser og varevogne. Denne illegale handel har hidtilikke indgået i Skatteministeriets skøn over den illegale handel og i forbindelsemed igangsættelsen af denne rapport blev det derfor drøftet med de relevantebrancheorganisationer, hvordan denne handel kunne afdækkes.På den baggrund har Dansk Erhverv som tidligere nævnt foretaget enundersøgelse af danskernes illegale handel i 2011, hvor også privatesvideresalg indgår.11I denne undersøgelse fremgår det, at den illegale handelmed sodavand i Danmark i 2011 udgjorde 30,7 mio. liter.Den illegale handel ligger ifølge Dansk Erhvervs undersøgelse væsentligthøjere end Skatteministeriets tidligere estimater, men da den illegale handel isagens natur er svær at få kortlagt fuldstændig, kan det ikke afvises, athandlen rent faktisk har et omfang i denne størrelsesorden, ikke mindst i lysetaf at Skatteministeriet ikke tidligere har haft skøn over privates videresalg.På den baggrund skønnes den illegale handel med sodavand inkl. privatesvideresalg til 30 mio. liter i 2011, jf. nedenstående tabel. Da den illegalehandel hermed inkluderer privates videresalg i 2011 i modsætning til tidligereår vil der være tale om databrud medmindre man bagudrettet korrigerertallene for den illegale handel så de også tager højde for privates videresalg.Dette er gjort, ved at antage, at den illegale handel udgjorde samme andel afgrænsehandlen i de foregående år som i 2011, jf. tabel 6.18.Tabel 6.18: Danskeres illegale handel med sodavand20042005200620072008200926201027201130Mio. literUlovligtIndførte sodavand2125252525Kilde: Dansk Erhverv, SKAT og Skatteministeriets egne beregninger.
6.3.3 Udlændinges grænsehandel i DanmarkDanmark er som nævnt et af de lande i EU, som har en afgift på sodavand. Ikapitel 4 fremgår det, at Norge overgår Danmark, når det gældersodavandsafgift, og til trods for den lavere moms på sodavand i Norge kannordmændene have en økonomisk gevinst ved at grænsehandle både11
Dansk Erhverv, Perspektiv: Illegal handel med nydelsesmidler, april 2012.
108
Sodavand
mærkevare- og discountsodavand i Danmark. Det vurderes ikke, at omfangetaf denne grænsehandel har en nævneværdig betydning. Udlændingesgrænsehandel med sodavand i Danmark skønnes derfor i lighed med tidligereår at være meget tæt på nul.
6.3.4 Skatteministeriets skøn over grænsehandelIStatus over grænsehandel, maj 2010skønnede Skatteministeriet, at densamlede grænsehandel med sodavand var ca. 100 mio. liter, heraf 5 mio. literillegal handlet sodavand.Både tallene fra Gallup og fra Danmarks Statistik tyder på en stigning igrænsehandlen med sodavand, mens tallene fra ConsumerScan, jf. tabel 6.14,tegner et mere blandet billede. Tallene fra ConsumerScan viser hverken enentydig stigning eller et entydigt fald i grænsehandlen med sodavand overperioden 2008-2011 og i sammenligning med den forrige rapport.Skatteministeriet har i forbindelse med denne grænsehandelsanalyse, somnævnt i kapitel 4 vedr. øl, bedt Deloitte undersøge de danske bryggeriers salgaf drikkevarer til de tyske grænsebutikker. Undersøgelsen er foregået ved, atbryggerierne har indsendt revisorpåtegnede oplysninger om virksomhedenssalg af drikkevarer til grænsebutikkerne. Undersøgelsen er blevet lavet, medhenblik på at få et mere retvisende skøn over danskernes grænsehandel, da enstor del af de varer, som danskere køber syd for grænsen, er de samme, somde ville købe i Danmark, og derfor ofte er varer, som eksporteres fra Danmarktil grænsebutikkerne med henblik på salg til danskere og andre skandinaver.Det vil sige, at der bør være en vis sammenhæng mellem det, som sælges fradanske virksomheder til grænsebutikkerne, og det danskere grænsehandler ide samme butikker. Dette viste sig at være tilfældet for øl i kapitel 4, når derligeledes blev taget højde for grænsehandlen, der foretages af andrenationaliteter, og den illegale handel.I Deloittes undersøgelse vedrørende sodavand er der ikke udelukkende taleom dansk producerede drikkevarer, som eksporteres til grænsebutikkerne fraDanmark, men ligeledes et estimat for virksomhedens eller koncernenssamlede salg af drikkevarer til grænsebutikkerne. Det vil sige, at tallene ogsåomfatter bryggeriers skøn over virksomhedens salg af eksempelvis sodavand,der produceres på et tysk bryggeri, og som sælges til de tyskegrænsehandelsbutikker.Ifølge undersøgelsen solgte de danske bryggerier i 2009 194,3 mio. literafgiftspligtige læskedrikke til grænsehandelsbutikkerne, og i 2010 var talletsteget til 209,7 mio. liter.
109
Ændringen i Deloitte-tallene stemmer således godt overens med denudvikling, som fremgår af Skatteministeriets øvrige kilder, om end niveauetligger betydeligt højere. Det kan skyldes, at der ikke er en direktesammenhæng mellem de danske bryggeriers salg til grænsebutikkerne og dengrænsehandel der foretages af danske grænsehandlende. Der kan bl.a. væretale om transithandel, hvor læskedrikkene videresælges til andre butikker, endgrænsebutikkerne, f.eks. fordi grænsebutikkerne har kunnet opnå en merefordelagtig indkøbspris.Hertil kommer at, det fremgår af afrapporteringen fra Deloitte tilSkatteministeriet, at en større del af det oplyste salg af læskedrikke ikke eromfattet af en revisorerklæring.Som det fremgår ovenfor, har svenskerne ikke, som det er tilfældet med f.eks.øl, incitament til at grænsehandle sodavand, da sodavand i Sverige er omfattetaf den lave fødevaremoms. Nordmændene vil dog stadig have et vistincitament til at grænsehandle sodavand i Tyskland, om end det må antages atvære mere oplagt for dem at grænsehandle sodavand i Sverige. Den storeniveauforskel mellem Deloitte-tallene og de øvrige kilder kan således ikkeforklares ved de øvrige landes grænsehandel med sodavand.Såfremt danskernes grænsehandel med sodavand reelt udgjorde 210 mio. liter,ville det svare til, at ca. hver tredje sodavand der drikkes i Danmark, inkl. dender sælges på restauranter og caféer mv., er købt i de tyske grænsebutikker, iog med at det afgiftspligtige salg af læskedrikke i Danmark i 2011 kunneopgøres til 434 mio. liter.De forskellige kilder samt Skatteministeriets skøn for grænsehandlen medsodavand fremgår af tabel 6.19 nedenfor.
110
Sodavand
Tabel 6.19: Sammenligning af skøn over grænsehandel ekskl. ulovligsodavandStatusovergrænse-handel2010 for2007Statusovergrænse-handel2010 for2008Status overgrænse-handel 2010for 2009Status over Status overgrænse-grænse-handel 2012 handel 2012for 2009for 2010Status overgrænse-handel 2012for 2011
Mio. literGfK og TNS Gallupsinterviewundersøgelse112,6986,24121,5897107ConsumerScan4856404447Eksporttal fraDanmarks Statistik503530-352641Deloitte undersøgelse afbryggeriernes salg194210Illegal handel5552627Skatteministeriets skøn overGrænsehandlen959595100105Skatteministeriets skøn inkl.illegal handel100100100126132Kilde: Danmarks Statistik, GfK ConsumerScan, TNS Gallup, Deloitte, Dansk Erhverv og egne beregninger.1134167
30115145
På baggrund af det afgiftspligtige salg, skønnet for grænsehandel og illegalhandel kan det samlede forbrug af sodavand i Danmark opgøres, jf. tabellennedenfor.Tabel 6.20. Udviklingen i forbruget af læskedrikke2006Salg sodavandSalg hvid vand m. og u. kulsyreGrænsehandel sodavandIllegal handelForbrug i altForbrug i alt ekskl. hvid vandKilde: Skatteministeriets egne beregninger.4471309525697567200745915095257295792008Mio. liter4471609525727567200945313010026709579201041911010527661551201143411011530689579
6.4 Virkning af afgiftsændringerTil brug for beregningerne vedrørende sodavand er følgende antaget:Tabel 6.21: Markedet for sodavandAfgiftspligtigt salgDansk køb af illegal sodavandDansk grænsehandelDansk forbrugKilde: Skatteministeriets egne beregninger.Mio. liter43430115579
111
Danskeres forbrug består dels af et afgiftspligtigt salg på 434 mio. liter og denillegale handel skønnes at udgøre ca. 30 mio. liter. Dertil skal lægges en danskgrænsehandel på 115 mio. liter. Samlet kan danskernes forbrug af sodavandopgøres til ca. 579 mio. liter.Tabel 6.22: Forudsætninger for markedet for sodavandFordel ved grænsehandel i Tyskland udgør for 1 liter mineralvand:- forskel i mineralvandsafgift og moms heraf- forskel i moms af tysk pris uden afgift- forskel i avance og moms herafPrisforskel i altFordel ved ikke håndhævet tysk pantFordel i altDansk pris på sodavandTysk prisEmballageafgift pr. literKilde: Skatteministeriets egne beregninger.1,14 kr. pr. liter0,29 kr. pr. liter0,13 kr. pr. liter1,56 kr. pr. liter1,50 kr. pr. liter3,06 kr. pr. liter7,31 kr. pr. liter5,75 kr. pr. liter32 øre pr. liter
Det er antaget, at engangsemballage udgør 60 pct. af mineralvandsmarkedet,og at den tyske dåsepant ikke håndhæves.12Det er desuden antaget, at 1/3 afdet afgiftspligtige salg af sodavand i Danmark er sukkerfri, og dermedomfattet af den lave afgiftssats, mens 2/3 af det afgiftspligtige salg i Danmarkbestår af sukkerholdig sodavand, som er omfattet af den høje afgiftssats.Det er desuden antaget, at ved en dansk pris på 3 kr. pr. liter, vil danskerekøbe sodavand i udlandet svarende til 4,7 mio. liter – uanset den udenlandskepris, og på ulovligt indført sodavand er det antaget, at der kan spares afgiftplus forskellen i engrosprisen ved salg. Det antages desuden, at der kunbetales moms af en tredjedel af den ulovligt solgte mængde som sælges ikiosker og lignende, og derved kan besparelsen ved ulovligt indført sodavandskønnes til 2,79 kr. pr. liter. Det antages, at hvis prisen falder svarende tilbesparelsen på 2,79 kr. pr. liter, vil den ulovlige indførsel af sodavand ophøre.
Ifølge Dansk Retursystem A/S Årsregnskab 2010 udgjorde engangsemballage 60 pct. oggenpåfyldelig emballage 40 pct. af de rapporterede emballer i 2010.
12
112
Sodavand
Tabel 6.23: Virkninger af afgiftsændringer på sodavandherafherafUlovligNetto-købt ikøbt iindførselprovenu-DKTysklandtilgevinstmedDanmarkdanskafgiftKr. pr. literMio. liter1,558,12560385136391701,437,96564395132371421,357,87566400129361241,287,78568406127351071,247,7256940912634950,917,315794341153000,717,0658544910927-650,516,8159146410225-1370,316,565974799622-2140,116,316034948919-2980,006,185065028618-345Anm.: Der henvises tilRapport om grænsehandel 2004vedrørende metode.Kilde: Skatteministeriets egne beregninger.AfgiftDanskprisDanskforbrugNettosamfund- herafdanskeborgereSelv-finan-sierings-grad
Mio. kr.-104-274-81-223-68-193-57-163-49-14400269148185682838538393437
393736353402521181412
Nedsættes afgiften på sodavand med 50 øre inklusive moms i forhold til dengennemsnitlige afgift i 2011, dvs. fra 91 øre til 51 øre, stiger det indenlandskesalg med ca. 30 mio. liter. Heraf vil ca. 13 mio. liter være som følge af, atgrænsehandlen i Tyskland falder, og at den ulovlige indførsel falder med 5mio. liter, mens danskeres forbrug af sodavand vil stige med ca. 12 mio. liter.Afgiftsnedsættelsen vil medføre et provenutab for staten på ca. 137 mio. kr.,men de danske borgere vinder derimod 185 mio. kr.Det betyder, at samfundet som helhed vil vinde 48 mio. kr. ved enafgiftsnedsættelse. Umiddelbart er der tale om en beskedensamfundsøkonomisk gevinst sammenlignet med et relativt stort provenutab.Der er ikke taget højde for de samfundsøkonomiske omkostninger ved et øgetsodavandsforbrug, men dette burde ideelt set modregnes i densamfundsøkonomiskegevinst.Selvfinansieringsgradenvedafgiftsnedsættelsen er på 21 pct.
113
Bilag til Status over grænsehandel 2012
Kapitel 7. Chokolade og slik7.1 Udvikling i salg af chokoladeAfgiften på chokolade og slik er ligesom mineralvandsafgiften en nationalafgift. Afgiften blev ændret i forbindelse medForårspakke 2.0,hvor afgiftenblev forhøjet og differentieret. For varer med over 0,5 g sukker pr. 100 g blevafgiften forhøjet til 17,75 kr. pr. kg, mens afgiften for varer med under 0,5 gsukker pr. 100 g blev fastholdt på 14,20 kr. pr. kg. Afgiften er i forbindelsemed aftalen om finansloven 2012 forhøjet med 6 kr. pr. kg pr. 1. januar 2012,således at satserne nu udgør henholdsvis 23,75 og 20,20 kr. pr. kg.Det fremgår af tabel 7.1 herunder, at salget af chokolade og slik udgjorde ca.87 mio. kg i 2011. Der har været en stigning i det afgiftspligtige salg afchokolade og slik i forhold til 2009, hvor salget var på det laveste niveausiden 2003. Salget i 2010 på 84 mio. kg svarede til, at hver dansker inklusivspædbørn spiste 15,1 kg chokolade og slik. I 2011 steg dette tal til 15,6 kg,hvilket dog stadig er lavere end i 2008, hvor det afgiftspligtige salg svaredetil, at hver dansker i gennemsnit spiste 15,7 kg chokolade og slik.Der er dog kun er tale om det afgiftspligtige salg. For at opgøre forbruget skalder lægges grænsehandel og illegal handel med slik og chokolade til detafgiftspligtige salg, og endelig skal der fratrækkes den eventuellegrænsehandel, som udlændinge foretager i DanmarkAf tabel 7.1 ses endvidere en stor stigning i provenuet mellem 2009 og 2010.Denne udvikling skyldes ovennævnte afgiftsændring i forbindelse medForårspakke 2.0,der havde virkning fra januar 2010.
114
Chokolade og slik
Tabel 7.1: Udvikling i provenu og mængde for chokolade og slik iperioden 2000-2011Provenu1)VægtafgiftRåstofafgiftDækningsafgiftmio. kr.20001.205597620011.181647120021.222724820031.180816520041.233963920051.252946020061.260916120071.287934620081.2201134720091.1901253120101.4581415120111.528163581) Provenuet er opgjort efter faktisk salgstidspunkt.2) Eksklusiv råstof- og dækningsafgift.Kilde: Statsregnskabet.I alt1.3401.3161.3421.3271.3691.4061.4121.4261.3801.3471.6501.749Mængde2)Vægtafgift1.000 tons858386838788899186848487
7.2 Udvikling i priser på chokoladeForbrugerprisen på chokolade og slik er siden 2008 steget med ca. 8procentpoint og i alt med ca. 28 procentpoint siden 2000, jf. tabel 7.2nedenfor. Afgiften på chokolade og slik har, frem til afgiftsstigningen iforbindelse medForårspakke 2.0,ikke været ændret siden 1998, og derfor errealafgiften siden 2000 faldet med over 20 procentpoint. Den lavere realafgiftburde alt andet lige medføre en lavere realpris på chokolade, men som detfremgår af tabellen, har dette ikke været tilfældet. Realprisen er faldet ensmule siden den sidste grænsehandelsrapport, men den ligger stadig ca. 2 pct.point over udgangspunktet i 2000.
115
Bilag til Status over grænsehandel 2012
Tabel 7.2: Udvikling i pris på chokolade, sukkervarer og marmelade mv.RealafgiftForbrugerprisindeks200010020011022002105200310920041102005111200611220071142008121200912320101272011128Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.Realprisindeks2000 = 100100100101102102100100100102103104102< 0,5 g1009895939291898885848280> 0,5 g----------8279
Den samme prisudvikling på chokolade fremgår af tallene fra ConsumerScan,jf. tabel 7.3 herunder. Priserne fra ConsumerScan er priser, som er indscannetaf forbrugere, der indgår i ConsumerScan-panelet. Der er således tale om etgennemsnit af de faktiske priser.ConsumerScan-tallene viser, at prisen på et kilo chokolade i Danmark ersteget med ca. 8 pct. sidenStatus over grænsehandel, maj 2010.I sammeperiode er prisen på et kilo chokolade i Tyskland steget med ca. 16 pct., ogdermed er prisforskellen mellem Danmark og Tyskland sidenStatus overgrænsehandel, maj 2010faldet med 4 pct.I perioden ses store udsving i prisforskellen. I 2010 var forskellen godt 45 kr.pr. kg chokolade, hvor den i 2011 er ca. 39 kr. Den store prisforskel i 2010kan skyldes afgiftsstigningen i Danmark, der påvirkede gennemsnitsprisen iDanmark i 1. halvår 2010. I 2. halvår 2010 steg de tyske priser på chokolademere end de danske, og dermed mindskedes prisforskellen i forhold tilDanmark. Ændringerne i gennemsnitsprisen kan dog også skyldes, atindkøbskurven sammensættes anderledes.Ifølge ConsumerScan er gennemsnitsprisen på chokolade i Danmark i 2011ca. 100 kr. pr. kg. Til sammenligning er prisen på chokolade i Tyskland 61,38kr. og altså knap 39 kr. lavere.
116
Chokolade og slik
Tabel 7.3: Udvikling i pris på chokolade og slikChokoladeDanmarkkr. pr. kg200585,9052,44200686,1352,63200787,1351,28200892,1756,921. halvår 200994,4052,942. halvår 200993,6958,88200994,0456,571. halvår 2010100,2851,802. halvår 2010100,4858,202010100,3855,351. halvår 201199,9160,592. halvår 2011101,5261,782011100,7661,38Anm.: Data fra ConsumerScan indeholder fra 2008 data om salg af slik.Kilde: ConsumerScan.---66,8468,6767,5168,0672,6072,8972,7573,2374,2673,77TysklandDanmarkkr. pr. kg---36,2935,5034,9735,1338,0038,2038,1142,0655,6450,62SlikTyskland
Ved en pris på 100 kr. pr. kilo udgør prisen på chokolade ekskl. moms ogafgift 62,25 kr. pr. kg, hvilket er højere end den gennemsnitlige tyskedetailpris inkl. moms, og kun lidt lavere end den svenske detailpris, inkl.moms, jf. tabel 7.4. Det tyder på, at avancen på chokolade og slik er højere iDanmark end i udlandet.I tabel 7.4 herunder fremgår priselementer ved de givne priser fraConsumerScan. I både Sverige og Tyskland er chokolade og slik omfattet afen reduceret momssats. I Tyskland er satsen 7 pct., mens satsen i Sverige er12 pct.Tabel 7.4: Priselementer og prissammenligning på chokolade mellemDanmark, Tyskland og SverigeDanmarkDetailpris inkl. moms og afgiftMomsAfgift100,7620,1517,75Tyskland67,264,40-Faktisk prisTysklandKr. pr. kg61,384,02-57,3670,407,54-62,8665,627,03-58,59SverigeFaktisk prisSverige
Pris ekskl. moms og afgift62,8662,86Kilde: ConsumerScan, svenske detailhjemmesider og egne beregninger.
Ud over Sverige og Tyskland køber danskere dog også chokolade og slik imange andre lande f.eks. i forbindelse med rejser mv. Grænsehandlen med
117
Bilag til Status over grænsehandel 2012
chokolade og slik kan være drevet af andre forhold end en lavere pris. Foreksempel kan en tur til Belgien indebære køb af belgisk chokolade, fordibelgierne er kendt for deres gode chokolade. Dertil kommer, at engrænsehandelstur, hvor mor og far køber vin og øl, også kan betyde, atbørnene får lov til at grænsehandle. Børnenes indkøb vil måske i endnu højeregrad end deres forældres indkøb være styret af lyst frem for pris.
7.3 Grænsehandel med chokolade7.3.1 Danskeres grænsehandel i udlandetGrænsehandel ifølge GfK og TNS GallupDet fremgår af tabel 7.5 herunder, at værdien af den samlede grænsehandelmed chokolade og slik er faldet i 2011 sammenlignet med 2008. Samlet erværdien faldet med 17 pct. ifølge TNS Gallups undersøgelse. Der ses dog enmindre stigning i værdien af grænsehandlen med chokolade og slik fra 2010til 2011 svarende til ca. 4 pct.Tabel 7.5: Grænsehandel med chokolade og slik ifølge GfK og TNSGallupI altØvrige DanmarkI alt2012-niveauMio. kr.200457,6470,7528,3657200557,5412,9470,4555200681,2421,9503,1562200760,6575,2635,8683200842,2763,5805,7837200961,71.607,81.669,51.824201049,5593,6643,1668201157,0610,1667,1680Anm.: I GfK og TNS Gallups undersøgelser indgår ikke oplysninger om den grænsehandlede mængde. 2009 eropregnet på baggrund af 3. og 4. kvt., og 3. kvt. 2009 var præget af mange ekstreme observationer, hvilket kanforklare det høje niveau i 2009, jf.Status over grænsehandel, maj 2010.Kilde: GfK og TNS Gallup.Grænselandet
Mens den samlede værdi af grænsehandlen i hele landet er faldet med 17 pct.fra 2008 til 2011, er værdien af grænsehandlen for danskere, som bor tæt vedgrænsen, steget med 15 mio. kr. svarende til 35 pct. De modsatrettedetendenser kan være en kombination af afgiftsstigningerne i forbindelse medForårspakke 2.0og de stigende brændstofpriser i de seneste år. Stigendeafgifter øger den mulige besparelse ved at grænsehandle, hvilket øgerincitamentet til at grænsehandle, mens stigende brændstofpriser reducererincitamentet til at grænsehandle ved at øge transportomkostningerne. Dervedreduceres den mulige besparelse ved at grænsehandle, for de der bor længerefra grænsen.
118
Chokolade og slik
På baggrund af tabel 7.6 nedenfor, kan man beregne den gennemsnitlige prispå grænsehandlen med slik og chokolade under ét. Prisen i 2009 udgjorde46,71 kr. pr. kg, i 2010 46,78 kr. pr. kg og i 2011 57,04 kr. pr. kg. Med dissepriser kan værdien af grænsehandlen med slik og chokolade ifølge TNSGallup omregnes til 35,7 mio. kg i 2009, 13,7 mio. kg i 2010 og 11,7 mio. kgi 2011. Dermed har der været et fald i grænsehandlen med chokolade og slik iforhold til skønnet for 2008, hvor grænsehandlen blev skønnet til 16,8 mio.kg.Grænsehandel ifølge ConsumerScanTabel 7.6: Grænsehandel med chokolade og slik ifølge ConsumerScanMængdeVærdiHerafHeraf købtI altChokoladekøbt iHeraf købt ChokoladeHeraf købti2012-og slik i altDKi udlandetog slik i alti DKudlandetniveauMio. kgMio. kr.1. halvår 20069,18,50,5778,6752,725,92. halvår 20069,99,10,8856,8811,145,8200619,017,71,41.635,41.563,871,61.8261. halvår 20078,88,20,6765,3735,929,52. halvår 20079,58,80,7831,3792,738,6200718,317,01,31.596,61.528,668,01.7161. halvår 200816,415,11,31.328,91.273,055,92. halvår 200817,716,21,61.464,81.386,278,6200834,131,32,82.793,72.659,2134,52.9031. halvår 200916,916,10,81.389,81.351,138,72. halvår 200919,718,11,51.607,41.534,073,4200936,634,22,42.997,22.885,1112,13.2741. halvår 201017,616,41,21.551,91.498,353,62. halvår 201018,416,91,51.616,41.543,672,8201036,033,32,73.168,33.041,9126,33.2901. halvår 201117,616,61,01.553,51.498,455,12. halvår 201119,818,11,71.767,21.668,398,9201137,434,72,73.320,63.166,6154,03.387Anm.: Fra 2008 og frem, er tallene inkl. slik, mens tallene før 2008 kun indeholder oplysninger om chokolade.Tallene før og efter 2008 er derfor ikke direkte sammenlignelige.Kilde: ConsumerScan.
ConsumerScan har sidenStatus over grænsehandel, maj 2010udvidet deresundersøgelser til også at omfatte handlen med slik. Tabellerne med baggrund iConsumerScans tal indeholder derfor fra 2008 og frem summen af handelenmed chokolade og slik. Tallene før og efter 2008 i tabel 7.6 er derfor ikkedirekte sammenlignelige.Ifølge ConsumerScan har grænsehandlen været relativt stabil omkring 2,7mio. kg i perioden med et fald på 14 pct. mellem 2008 og 2009, hvorefterniveauet igen steg med 13 pct. i 2010. Værdien af grænsehandlen er faldet fra2008 til 2009, og herefter har værdien været stigende. Samlet er værdien afgrænsehandlen steget med 14 pct. fra 2008 til 2011, mens mængden er faldet
119
Bilag til Status over grænsehandel 2012
med ca. 4 pct. I samme tabel fremgår det, at mængden af chokolade og slikkøbt i Danmark er steget med 11 pct. fra 2008 til 2011, mens værdien ersteget med 19 pct. Samlet ses det ifølge tallene fra ConcumerScan, at væksteni handlen med chokolade og slik skyldes et større køb i Danmark. Denneudvikling bekræftes af udviklingen i det afgiftspligtige salg, jf. tabel 7.1, hvorder ses en mindre stigning i den afgiftspligtige mængde.Tallene fra ConsumerScan bekræfter ligeledes udviklingen ifølge TNSGallup, hvoraf det fremgår, at værdien af grænsehandlen med chokolade ogslik har været stigende fra 2010 til 2011, men dog lavere end niveauet i 2008.ConsumerScan viser, at mængden trods et fald i 2009, i 2011 ligger nærniveauet for 2008.En grænsehandel på 2,7 mio. kg. virker umiddelbart i underkanten af, hvadman kan forvente, men ConsumerScan-tallene undervurderer genereltgrænsehandel og indkøb, jf. at det danske køb skulle være 34,7 mio. kg, mensdet afgiftspligtige salg i Danmark udgør 87 mio. kg, jf. tabel 7.1. Vedopregning i forhold til afvigelsen på det afgiftspligtige salg kangrænsehandlen på baggrund af ConsumerScan opgøres til 5,6 mio. kg slik ogchokolade, jf. tabel 7.7 herunder.Tabel 7.7: Grænsehandel af chokolade og slik opregnet efter Consumer-Scan2008200920102011Mio. kgSalg i Danmark86,084,0- heraf til ikke-husholdninger12,512,5Salg til udlændinge2,02,0Salg til danske husholdninger71,569,5Salg til danske husholdninger, ConsumerScan31,134,2Opregningsfaktor2,32,0Grænsehandel iflg. ConsumerScan2,82,4Grænsehandel opregnet6,44,9Anm.: Data fra ConsumerScan indeholder fra 2008 summen af grænsehandel af chokoladetidligere tal kun indeholdt data for grænsehandel med chokolade.Kilde: ConsumerScan og egne beregninger.84,087,012,512,52,02,069,572,533,334,72,12,12,72,75,65,6og slik, hvorimod
Ifølge tabel 7.7 er grænsehandlen mellem 2008 og 2009 faldet med 23 pct.,hvorefter den igen er steget med 14 pct. i 2010. For hele perioden 2008 til2011 ses et fald på 13 pct. De opregnede tal viser dermed samme tendens,som i tabel 7.5 og tabel 7.6 ovenfor.På grund af dataproblemer i 2009 kan det være svært at sige, hvornårgrænsehandlen begyndte at stige igen. Tallene fra ConsumerScan ogopregningen i tabel 7.7 viser, at der skete et fald i mængden i 2009, hvorefterniveauet igen har været stigende. ConsumerScan-tallene viser et samlet faldfra 2008 til 2011 på 4 pct., tallene fra TNS Gallup viser et fald på 32 pct. i
120
Chokolade og slik
samme periode, mens de opregnede tal i tabel 7.7 viser et samlet fald på 13pct. over perioden.Tabel 7.8: Indkøbsvaner ifølge ConsumerScan for chokoladeAndel afhusholdninger,der køber chokoladeGrænse-TotalhandelPct.1. halvår 20062. halvår 200620061. halvår 20072. halvår 200720071. halvår 20082. halvår 200820081. halvår 20092. halvår 200920091. halvår 20102. halvår 201020101. halvår 20112. halvår 20112011Kilde: ConsumerScan.81,081,188,078,579,386,481,083,888,181,582,688,082,784,789,982,486,089,45,87,19,74,95,87,95,47,28,94,78,09,95,37,09,25,26,48,6Handler pr. køberGrænse-handelStk.11,011,420,611,211,420,711,711,922,111,212,622,212,412,222,912,513,024,13,74,55,54,75,87,14,04,96,44,24,85,94,65,26,56,25,47,80,410,430,420,400,420,410,390,410,400,380,400,390,370,380,370,370,380,38Mængde pr. handelGrænse-handelKg0,981,021,011,020,870,931,111,011,051,010,820,881,010,850,910,731,050,90
Total
Total
I tabel 7.8 ovenfor fremgår det, at ca. 89 pct. af husholdningerne har handletchokolade i 2011, hvilket er nær ved den samme andel som i 2008. Tilgengæld er andelen af husholdninger, der grænsehandler chokolade i 2011,faldende efter at være steget fra 2008 til 2009. I 2011 grænsehandlede 8,6 pct.af de danske husholdninger chokolade sammenlignet med 8,9 i 2008.Udviklingen i antal handler viser efter at være faldet fra 2008 til 2009 enstigende tendens, mens mængden pr. handel i grænsehandlen er faldet iforhold til i 2008.
121
Bilag til Status over grænsehandel 2012
Tabel 7.9: Indkøbsvaner ifølge ConsumerScan for slikAndel afhusholdninger,der køber slikTotalGrænse-handelPct.1. halvår 20082. halvår 200820081. halvår 20092. halvår 200920091. halvår 20102. halvår 201020101. halvår 20112. halvår 20112011Kilde: ConsumerScan.57,760,569,261,265,372,962,267,973,663,666,773,44,04,87,12,55,56,94,15,27,33,84,66,8Handler pr. køberTotalStk.8,98,615,010,210,317,810,29,617,410,111,018,73,43,74,53,03,13,63,43,44,33,13,44,10,530,540,540,500,520,510,480,500,490,460,460,46Grænse-handelMængde pr. handelTotalKg1,821,451,611,671,691,681,531,541,531,411,831,65Grænse-handel
I tabel 7.9 fremgår det, at ca. 73 pct. af husholdningerne har handlet slik i2011, hvilket er en stigende andel i forhold til i 2008. Andelen afhusholdninger, der grænsehandlede slik i 2011, er på 6,8 pct., hvilket er nærved samme andel som i 2008, hvor 7,1 pct. grænsehandlede slik. Antallet afhandler pr. køber har i hele perioden været lavere end i 2008. I 2011grænsehandlede hver køber ca. 4 gange, mens mængden pr. handel i 2011ligger nær samme niveau som i 2008.
122
Chokolade og slik
Tabel 7.10: Indkøbsvaner ifølge ConsumerScan for chokolade og slik,2009-2011Grænsehandel2009201020112009Dansk køb2010Mio. kg201119,415,1200919,517,0Total201019,916,1201120,916,3
Samlet købchokolade1,31,41,518,218,5Slik1,11,31,216,014,8Mængde pr.Kghandelchokolade0,90,90,90,40,4Slik1,71,51,70,50,5Mio. stk.Antal handlerchokolade1,51,61,748,652,2Slik0,60,80,732,832,0Handler pr.Stk.køberchokolade5,96,57,821,722,3Slik3,64,34,117,517,0Mio. stk.Antal køberechokolade0,30,20,22,22,3Slik0,20,20,21,91,9Andel afPct.husstandechokolade9,99,28,687,089,0Slik6,97,36,872,272,9Anm.: Det er antaget at 10 pct. udelukkende køber slik i grænsehandel.Kilde: ConsumerScan.
0,40,453,434,8
0,40,550,133,4
0,40,553,732,8
0,40,555,135,5
23,318,32,31,9
22,217,82,31,9
22,917,42,31,9
24,118,72,31,9
88,572,7
88,072,9
89,973,6
89,473,4
Modsat tidligere rapporter indeholder tabel 7.10 tal for handel med både slikog chokolade. I de foregående rapporter har tallene alene omfattet handel medchokolade. Tabellen viser, at andelen af husstande, der grænsehandledechokolade og slik, er faldet i 2011 i forhold til 2008. Det fremgår, at densamlede mængde chokolade er steget i både 2010 og 2011, mens mængdenfor slik steg i 2010 og faldt igen i 2011. Det ses, at antal købere har væretstabilt i perioden, således at ændringen i det samlede køb må skyldesændringer i antal handler og i handler pr. køber.
123
Bilag til Status over grænsehandel 2012
Tabel 7.11: Sammenligning af skøn over grænsehandel med chokolade ogslikStatus over Status over Status over Status over Status over Status overgrænsehand grænsehand grænsehand grænsehand grænsehand grænsehandel 2010 forel 2010 forel 2010 forel 2012 forel 2012 forel 2012 for200720082009200920102011Mio. kgGfK og TNS Gallupsinterview undersøgelse12,314,148,735,713,711,7ConsumerScan5,75,85,04,95,65,6Skatteministeriets skøn6,006,256,256,256,256,00Illegal handel (afrundet)0,800,75I alt inkl. illegal handel6,006,256,256,257,256,75Anm.: mængden for grænsehandel for GfK og TNS Gallups interview undersøgelse er beregnet på baggrund afgennemsnitspriser beregnet på baggrund af data fra ConsumerScan i tabel 7.6.Kilde: GfK, TNS Gallup, ConsumerScan, Dansk Erhverv og egne beregninger.
TNS Gallup interviewundersøgelser peger på et fald i grænsehandlen fra 2008og frem til 2011 dog med en betydelig stigning i 2009, som sandsynligvis kanforklares med dataproblemer i 2009. ConsumerScan peger på et fald igrænsehandlen fra 2008 til 2009, hvorefter mængden igen stiger i 2010 ogligger fast på dette niveau i 2011.På trods af afgiftsstigningen i 2010 viser tallene fra både TNS Gallup ogConsumerScan, at den grænsehandlede mængde er reduceret i 2011 i forholdtil 2008. En del af forklaringen kan være den store prisstigning på slik iTyskland fra 2010 til 2011. Skatteministeriet har på den baggrund valgt atfastholde skønnet på 6,25 mio. kg i 2010 og derefter reducere skønnet til 6mio. kg i 2011.Hertil kommer, at omfanget af den illegale handel med chokolade og slikifølge en undersøgelse fra Dansk erhverv i 2011 kunne opgøres til 0,75 mio.kg, jf. afsnit 7.3.2 nedenfor. Når dette estimat tillægges skønnet på baggrundaf de øvrige kilder, bliver Skatteministeriets samlede skøn for grænsehandlenmed slik og chokolade inkl. illegal handel henholdsvis 7,25 mio. kg i 2010 og6,75 mio. kg i 2011.
7.3.2 Illegal handelSkatteministeriets skøn over den illegale handel med chokolade og slik harhidtil primært været baseret på oplysninger fra industrien, jf.Status overgrænsehandel, juni 2007.I forbindelse med denne rapport har Dansk Erhverv som tidligere nævnt fåetforetaget en undersøgelse af den illegale handel med visse nydelsesmidler og
124
Chokolade og slik
herunder også med chokolade og slik. Ifølge denne undersøgelse kan denillegale handel med slik og chokolade i 2011 opgøres til 0,75 mio. kg.13Dette skøn er noget lavere end de tidligere skøn, men det er omvendt nokmere retvisende da grundlaget for skønnet er baseret på et mere sikkertgrundlag. Derfor lægges dette skøn også til grund for de tidligere år, hvor detantages, at den illegale handel hvert år udgør samme andel af grænsehandlensom i 2011, jf. tabel 7.12.Tabel 7.12: Danskeres illegale handel med chokolade og slik2003200420052006UlovligtIndførte sodavand0,690,720,720,72Kilde: Dansk Erhverv og Skatteministeriets egne beregninger.2007Mio. kg0,7520080,7820090,7820100,7820110,75
7.3.3 Udlændinges grænsehandel i DanmarkSkønnet over grænsehandlen med chokolade foretaget af udlændinge iDanmark fastholdes på 2 mio. kg. I Norge er afgiften på chokolade stegetsiden den sidste status, men da den nedsatte moms på fødevarer i Norge på 14pct. fortsat er væsentligt lavere end i Danmark, vurderes det ikke at have haften væsentlig betydning
7.4 Virkning af afgiftsændringerPå baggrund af analyserne i de forrige afsnit kan markedet for chokolade ogslik i 2011 skønnes at være som i tabel 7.13.Tabel 7.13: Markedet for chokolade og slik i 2011Mio. kgAfgiftspligtigt salg- heraf salg til udlændingeSalg til danskereDansk køb af illegal chokoladeDansk grænsehandelDansk forbrugKilde: Skatteministeriets egne beregninger.87,002,0085,000,756,0091,75
Markedet for chokolade og slik er ændret i forhold tilStatus overgrænsehandel, maj 2010.Det indenlandske salg er lidt højere end i 2008, ogSkatteministeriets skøn for grænsehandlen er faldet i forhold til forrigerapport på trods af afgiftsomlægningen og stigningen i forbindelse medForårspakke 2.0.13
Dansk Erhvervs Perspektiv 2012: ”Illegal handel med nydelsesmidler”.
125
Bilag til Status over grænsehandel 2012
Forudsætninger om priser mv. fremgår af tabel 7.14.Tabel 7.14: Priser på chokolade og slik i Danmark og Tyskland i 2011Fordel ved grænsehandel i Tyskland udgør for 1 kg chokolade:- forskel i chokoladeafgift og moms heraf- forskel i moms af tysk pris uden afgift- forskel i pris uden afgift og moms herafPrisforskel i alt22,19 kr. pr. kg9,54 kr. pr. kg2,87 kr. pr. kg34,60 kr. pr. kg
Pris i Danmark91,30 kr. pr. kgPris i udlandet56,70 kr. pr. kgPris i ulovlig handel59,70 kr. pr. kgAnm.: Det er som i forrige rapport antaget, at det ulovlige chokolade er købt i Tyskland til tysk pris inkl. moms meden fortjeneste på 3 kr. pr. kg.Kilde: Skatteministeriets egne beregninger.
Det er antaget at ved en pris på eller under 57 kr. pr. kg i Danmark, vildanskere grænsehandle 2 mio. kg chokolade og slik i udlandet – uansetudenlandsk pris. Desuden vil udlændinges grænsehandel stige med 0,1 mio.kg, hver gang prisen i Danmark falder med 5 kr. pr. kg.I lighed med tidligere rapporter, er det antaget, at der betales moms af detulovlige slik og chokolade hver tredje gang.Tabel 7.15: Virkninger af afgiftsnedsættelser på slik og chokoladeAfgiftDanskprisDanskforbrugherafkøbt iDKherafkøbt iud-landetherafkøbtsomulovligtUden-landskkøb iDan-mark1,81,81,91,92,02,12,12,22,22,32,32,42,4Netto-pro-venuNettosamfundherafdanskebor-gereSelv-finan-sie-rings-gradpct.22201919013121198752
kr. pr. kgMio. kg27,3910388,179,57,425,9710288,780,37,224,6110089,281,17,023,759989,581,66,917,759191,885,06,015,758992,586,15,713,758693,287,35,411,758494,088,55,19,758194,989,74,87,757995,891,04,55,757696,792,24,33,757497,693,64,00,006999,596,13,4Kilde: Skatteministeriets egne beregninger.
1,21,11,11,00,750,60,50,40,40,30,20,1-0,1
6645744854290-152-308-469-635-805-981-1.162-1.517
Mio. kr.-129-105-84-7101936516474828890
-793-679-570-50001713455206998801.0631.2501.608
I tabel 7.15 fremgår, hvorledes en afgiftsændring vil påvirke handlen med slikog chokolade. Forhøjes afgiften i forhold til 2011-niveau svarende til enprisstigning på 12 kr. pr. kg, vil det danske forbrug falde med 3,7 mio. kg.Grænsehandlen vil stige med 1,4 mio. kg, den illegale handel vil stige med 0,5
126
Chokolade og slik
mio. kg, mens udlændinges grænsehandel i Danmark vil falde med 0,2 mio.kg. Det danske salg vil ifølge beregningerne falde med 5,5 mio. kg.Afgiftsforhøjelsen medfører et merprovenu på 664 mio. kr., mens de danskeborgere taber 793 mio. kr. Samfundet som helhed taber 129 mio. kr.Selvfinansieringsgraden er dog kun 22 pct. ved en afgiftsforhøjelse på 12 kr.inkl. moms. I forhold til afgiften i 2011 på 17,75 kr. pr. kg.
127
Kapitel 8. EnergiprodukterEnergiprodukter kan ligesom andre afgiftsbelagte varer være udsat forgrænsehandel. Energiprodukter dækker i denne rapport benzin, diesel ogenergikoks. Fyringsolie kan i princippet også være omfattet af grænsehandel.Indførsel af større mængder fyringsolie er dog ulovlig ifølge EU’scirkulationsdirektiv, og der ses derfor bort herfra i rapporten.Udvikling i grænsehandel med benzin og diesel samt energikoks er senestundersøgt iStatus over grænsehandel, maj 2010.I denne rapport tog analysenom grænsehandel med energiprodukter udgangspunkt i tilsvarende analyser iRapport om grænsehandel 2004 og 2001.Grænsehandel er generelt drevet af prisforskelle mellem ind- og udland.Prisforskelle mellem lande kan opstå ved forskelle i avance, moms, afgiftermv. Det er derfor yderst relevant at undersøge niveauet af grænsehandel påbaggrund af afgiftsforskelle på energiprodukter i Danmark og udlandet.Historisk er der sket en række ændringer i de danske afgifter på benzin ogdiesel, herunder opsplitning af beskatning i en energikomponent og i en CO2komponent.Endvidere blev det medForårspakke 2.0besluttet at forhøje afgifterne påenergiprodukter undtagen motorbrændstof. For energikoks indebærer det enstigning i afgiften med 15 pct.Herudover er energikoks ligesom andre energiprodukter omfattet af en årligindeksering både vedrørende energiafgift, CO2-afgift og svovlafgift. Medforårspakken fortsættes indekseringen af energiafgifterne, herunder CO2-afgiften, også efter 2015.Ud over afgiftsændringer er der andre forhold, der kan komme til at påvirkegrænsehandlen. Pr. 1. januar 2010 er der krav om iblanding afbiobrændstoffer i motorbrændstoffer. Dette har resulteret i, at blyfri benzinmed 4,8 pct. biobrændstoffer og svovlfri diesel med 6,8 pct. biobrændstofferer blevet den nye standard for motorbrændstoffer.Meromkostningerne ved produktion af motorbrændstof inklusiv biobrændstofkan muligvis også have en andel i evt. prisforskelle på tværs af lande. Det skaldog nævnes, at biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, er fritagetfor CO2-afgift, hvilket igen kan have indflydelse på mulig prisforskelle.
128
Energiprodukter
8.1 Udvikling i salg af energiprodukter8.1.1 BenzinBenzinmarkedet omfatter mange forskellige benzintyper med forskelligtblyindhold, oktantal, virkningsformer mv. I mineralolieafgiftsloven skelnesder dog udelukkende mellem tre benzintyper: blyholdig benzin, blyfri benzinog blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer. Blyfri benzin er defineret sombenzin med et blyindhold på højst 0,013 g pr. liter.I juni 2009 vedtog Folketinget en lov om bæredygtige biobrændstoffer14.Loven medførte, at alle benzinselskaber fra juli 2010 skulle blande mindst 4,8pct. biobrændstof i benzinen. Benzinen med mindst 4,8 pct. biobrændstof harstort set erstattet den nuværende benzin og er altså den nye standard for blyfribenzin.Tabel 8.1: Udviklingen i salget af benzin 1980-2011Salg af benzinMio. liter1990200020012002200320042005200620072008200920102011Note: Nationalregnskabsprincippet.Kilde: Energi og olieforum samt egne beregninger.2.0942.6232.4922.5122.5552.5502.4812.4402.4312.3282.1862.0891.982529-1312043-5-68-41-9-104-142-97-107Ændring i salg
Som det fremgår af tabel 8.1 skete der fra 1990-2000 en kraftig stigning ibenzinsalget. I denne periode steg salget med over 500 mio. liter. Årsagenhertil kan især tilskrives, at den danske afgift blev sænket, mens den tyskeafgift samtidig blev forhøjet med en deraf følgende gunstig effekt pågrænsehandlen.Fra 2000 har salget samlet set været svagt faldende indtil 2008. Siden 2008 erder årligt sket et relativt stort fald i benzinsalget på ca. 100 mio. liter om året.
14
Lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport (Biobrændstofloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011
129
De markante årlige fald i benzinsalget fra 2008 og frem til 2011 kan bl.a.tilskrives en forbedring af benzinbilers brændstoføkonomi samt et skift tildieselbiler pga. bilpakken fra 2007.15Faldet i benzinsalg i de seneste år kandog især tilskrives den økonomiske lavkonjunktur, som for alvor satte ind i 2.halvår 2008.Denne udvikling stemmer overens med udviklingen i Vejdirektoratetstrafikindeks, jf. tabel 8.2. Vejtrafikindekset beskriver udviklingen i densamlede vejtrafik og er baseret på data fra tællesteder fordelt over hele landet.Tabel. 8.2: Biltrafikkens udvikling pr. kvartal, hele landet2. kvartal3. kvartalProcent i forhold til samme periode året før2001-1,7-0,30,420021,42,92,520030,91,41,620042,71,30,520050,12,70,520062,30,82,420074,63,42,920081,32-1,12009-1,3-2,2-0,62010-4,4-0,40,520113,20,3-0,6Kilde: Vejdirektoratet og egne beregninger1.kvartal4.kvartal0,32,11,82,20,44,21,8-1-2,1-1,03,5
Det fremgår således, at fra 3. kvartal 2008 falder trafikindekset, og dettefortsætter ind i 2010. I 2011 har trafikindekset været stigende. Der har isærværet relativ høj vækst i vejtrafikken i 1. og 4. kvartal i 2011.Det fremgår af tabel 8.3, at statens afgiftsindtægter fra benzin har væretfaldende siden 2006, hvor de samlede afgiftsindtægter fra benzin udgjorde ca.9 mia. kr. I perioden er de optjente indtægter fra benzin faldet med ca. 16,5pct. og udgjorde i 2011 godt ca. 7,7 mia. kr. Afgiftsindtægterne i 2011 viserdesuden, at benzinen med mindst 4,8 pct. biobrændstof er den nye standardfor blyfri benzin.
Bilpakken indeholdt en omlægning af bilafgifterne med henblik på at reducere CO2-udledningerne. Personbiler,der kører langt på literen, herunder dieselbiler, blev tilgodeset i omlægningen.
15
130
Energiprodukter
Tabel 8.3: Udvikling i afgiftsindtægter fra benzin200620072008200920102011Mio. kr.Optjente indtægter fra benzin9.2609.1548.8988.7008.0297.731Afgiftssats blyholdig benzinøre/l (a)450450458,1/455463,2456,7464,9Afgiftssats blyfri benzinøre/l (b)385385391,9/388,9395,9388,1395,1Afgiftssats blyfri benzin meddampretur øre/l382382388,9---Afgiftssats blyfri benzin med4,8 pct. biobrændstoffer øre/l(dieselækvivalenter)----381,5388,4Bruttoindtægt fra salg afblyfri benzin19.3649.2558.9958.7138.0287.732-17,4 %Blyfri benzin4669074.7358.7053.34011Blyfri benzin med dampretur8.8978.3484.2607--Blyfri benzin med 4,8 pct.biobrændstoffer----4.6887.7211) Samlet forbrug af blyfri benzin, blyfri benzin med dampretur og blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer(a), (b): Satsændring i 2008 pr. 19.6.2008Anm.: Optjente indtægter er indtægterne, der er forårsaget af aktivitet i det pågældende år. Bogførte indtægter afvigerherfra på grund af periodeforskydninger. På grund af, at usikkerhed ved periodisering kan indtægterne afvige med +-100 mio. kr. i det enkelte år fra det, der svarer til det sande forbrug.Kilde: SkatteministerietÆndring2006-2011Pct.-16,5 %
Afgiftsindtægterne fra benzin er således faldet fra 2010 til 2011 samtidig medat trafikindekset er stigende. Det understøtter delvis baggrunden for detobserverede fald i benzinsalg, nemlig benzinbilers forbedredebrændstoføkonomi, samt at der er sket et skift fra benzin- til dieselbiler.
8.1.2 DieselolieBenzin dominerer især personbilmarkedet, mens diesel dominerervarebilernes brændstofforbrug. Afgiften på diesel er lavere end afgiften påbenzin, hvorfor det gælder, at erhvervsmæssig transport beskattes lempeligereend forbrugeres transport. Dette skyldes bl.a. hensyn til grænsehandel oginternational konkurrence.Diesel anvendes dog i større omfang også til personbilmarkedet, hvorafgiftsfordelen mellem benzin og diesel søges udlignet via den såkaldteudligningsafgift, som er et tillæg til andre bilafgifter for letteredieselkøretøjer.I mineralafgiftsloven differentieres dieselafgifterne efter svovlindholdet.Endvidere blev der som følge af Lov om bæredygtige biobrændstoffer(Biobrændstofloven) indført en afgift på svovlfri diesel med 6,8 pct.biobrændstoffer, som er mindre end afgiften på svovlfri diesel. Svovlfri dieselmed 6,8 pct. biobrændstoffer er på vej til at udfase alm. svovlfri diesel.
131
Tabel 8.4: Udvikling i afgiftsindtægter fra olieprodukter200620072008200920102011Mio. kr.Optjente indtægter fraolieprodukter8.0988.5708.8479.0059.2069.25414,3 %Afgiftssats svovlfri dieseløre/l248,7248,7248,7259,8247,9252,4Afgiftssats svovlfri dieselmed 6,8 pct. biobrændstofferøre/l----246,6251,1Afgiftssats fyringsolie øre/l185,7185,7189,0192,4205,6209,3Bruttoindtægt fra salg afautodiesel17.1397.9878.6508.1947.9978.55319,8 %Svovlfri diesel7.1397.9878.6508.1947.9964.424Svovlfattig diesel med 6,8pct. biobrændstoffer----14.1291) Autodiesel henviser til svovlfri diesel samt svovlfri diesel med 6,8 pct. biobrændstofferAnm.: Optjente indtægter er indtægterne, der er forårsaget af aktivitet i det pågældende år. Bogførte indtægter afvigerherfra på grund af periodeforskydninger. På grund af, at usikkerhed ved periodisering kan indtægterne afvige med +-100 mio. kr. i det enkelte år fra det, der svarer til det sande forbrug.Ændring2006-2011Pct.
Som det fremgår af tabel 8.4 udgør biodiesel omtrent en lige så stor andel afafgiftsindtægterne for autodiesel som alm. svovlfri diesel i 2011.Derudover ses det af tabel 8.4, at de samlede indtægter fra olieprodukter ersteget med godt 14 pct. i perioden 2006-2011. Denne stigning er iovervejende grad drevet af en stigning i indtægter fra autodiesel, som i sammeperiode er steget med knap 20 pct.Ud fra statens afgiftsindtægter (brutto) på autodiesel er det muligt at angive etniveau for det afgiftspligtige salg af autodiesel. Af tabel 8.5 fremgår det, atdet samlede afgiftspligtige salg af autodiesel er steget i perioden 2006-2011med omtrent 500 liter.Ligeledes fremgår det, at den nye standard for autodiesel, svovlfri diesel medminimum 6,8 pct. biobrændstoffer udgjorde knap halvdelen af salget afautodiesel i 2011.Tabel 8.5: Udvikling i afgiftspligtige salg af autodieselSvovlfattig diesel med 6,8pct. biobrændstofferMio. liter20062.871-20073.212-20083.478-20093.154-20103.226-20111.7531.644Anm.: Autodiesel henviser til svovlfri diesel samt svovlfri diesel med 6,8 pct. biobrændstofferKilde: Skatteministeriet (PAS regnskab).Svovlfri dieselI alt2.8713.2123.4783.1543.2263.397
132
Energiprodukter
Statens afgiftsindtægter kan dog ikke benyttes som en præcis opgørelse afmængden af solgt diesel. Det skyldes dels, at afgifterne bogføres forskudt iforhold til, hvornår salget har fundet sted, dels at nogle erhverv har mulighedfor forskellige afgiftsfritagelses- og godtgørelsesordninger for dieselforbrug.Begge disse forhold kan forårsage usikkerhed i statistikken for detafgiftspligtige salg.Endvidere er autodiesel teknisk set det samme som fyringsolie, hvorfor dertraditionelt har været store udfordringer ved at fordele salg af gas- ogdieselolie på, hvad der blev anvendt til motorformål, og hvad der blev anvendttil opvarmningsformål. Dette forhold skaber også usikkerhed i statistikkerneover udviklingen af det afgiftspligtige salg. Se bl.a.Status over grænsehandel,maj 2010for nærmere beskrivelse af denne problemstilling.Oliebranchens statistik giver også et overblik over det årlige salg afforskellige olieprodukter. Som det ses af tabel 8.6 opdeles salget afolieprodukter i tre kategorier i perioden 2008-2011:•••Autodiesel.Anden gas- og dieselolie.Fyringsolie.
Salget af fyringsolie afhænger naturligt af antal boliger med oliefyr somprimær opvarmningskilde, ligesom det afhænger af temperaturudsving.Antallet af boliger, som er olieopvarmet, er generelt faldende, hvorfor salgetaf fyringsolie også er faldende. Det ses dog af tabel 8.6, at der i 2010 var etrelativt stort forbrug af fyringsolie. Dette hænger sammen med, at 2010 var etekstraordinært koldt år.Tabel 8.6: Udviklingen i salget af de forskellige olieprodukterAutodiesel20083.16620093.02920103.10120113.2283Anm.: 1.000 m diesel svarer til 1 mio. liter.Kilde: Energi og olieforumwww.eof.dkAnden gas- og dieselolie1.000 m3822866815713Fyringsolie720704769601
Som det fremgår af tabel 8.6, har salget af autodiesel været stigende iperioden 2009-2011. Salget udgjorde således 3.228 mio. liter i 2011. Denneudvikling stemmer godt overens med udviklingen i bilparken, hvor diesel istigende omfang vinder frem på personbilmarkedet.
133
8.1.3 EnergikoksEnergikoks omtales og markedsføres under forskellige benævnelser. Iafgiftssystemet omtales produktet generelt som jordoliekoks, hvorimod det imiljøsammenhænge ofte omtales petroleumskoks. I denne rapport benævnesproduktet udelukkende som energikoks.Det samlede danske privatforbrug af energikoks vedrører dels fra salg iDanmark, og dels fra grænsehandel, som ikke er belastet med danske afgifter,så længe der er tale om køb til eget forbrug.Det danske salg, og dermed det afgiftspligtige salg, kan opgøres ud fra destatslige afgiftsindtægter fra energikoks som angivet i tabel 8.7.Tabel 8.7: Udviklingen i salget af energikoksTJTonÆndring i pct.(Tera Joule)20069,9317200711,636916 %20088,5270-27 %200910,132219 %20107,2230-29 %20115,8186-19 %Anm.: Til omregning fra TJ (1 Tera Joule = 1000 GJ) til ton anvendes en brændværdi på 31,40 GJ/ton, jf.Energistatistik 2010.Kilde: Skatteministeriet.
Heraf fremgår det, at salget i Danmark i perioden 2006-2011 har varieretomkring et gennemsnitligt niveau på knap 300 tons.I 2011 faldt det afgiftspligtige salg dog til 186 ton, hvilket ligger relativt langtfra det gennemsnitlige niveau for den opgjorte periode.
8.2 Udvikling i priser på energiprodukter8.2.1 BenzinDen samlede afgift på benzin inkluderer en specifik afgift på energiindholdet ibenzin, som anført i mineralolieafgiftsloven, og en CO2-afgift. CO2-afgiftenblev indført i 1992 med det formål at nedbringe udledningen af CO2.Afgiftens størrelse blev fastsat efter energiprodukters udledning af kuldioxidsåledes, at afgiften pr. enhed energi svarede til 100 kr. pr. ton udledt CO2.Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 skete der en nedsættelse af afgiftsbelastningentil 90 kr. pr. ton udledt CO2. Energiafgifterne blev samtidig hævet med etbeløb, svarende til det, som CO2-afgiften blev nedsat med.Afgiftsjusteringerne havde virkning fra 1. januar 2005
134
Energiprodukter
Som anført iStatus over grænsehandel, maj 2010blev der i 2007 indførtindeksering af energiafgifterne og CO2-afgiften bl.a. for benzin, hvilketindebar, at afgifterne indtil 2015 årligt forhøjes med 1,8 pct., svarende til denforventede udvikling i nettoprisindekset. Fra 2009 videreførtes denne praksis,således at energi- og CO2-afgiften følger og afspejler udviklingen inettoprisindekset.Tabel 8.8: Udviklingen i dansk afgift på blyfri benzinEnergiafgiftCO2-afgiftØre pr. literI alt
2004404,0-404,02005388,922,0410,92006382,022,0404,02007382,022,0404,02008388,922,4411,32009395,922,8418,712010388,1/381,537,3/35,5425,4/418,812011395,1/388,437,9/36,1433,0/426,312012402,2/395,438,6/36,7440,8/432,1Anm.: Uden dampretur øges afgiften med yderligere 3 øre pr. liter. Fra 1. januar 2008 blev differentieringenvedrørende dampretur ophævet, men således at satsen blev fastsat til den hidtidige sats for dampretur.1) Fra 2010 til 2012 er angivet afgiftssatser for hhv. blyfri benzin/blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstof.Kilde: Skatteministeriet.
Som det fremgik af afsnit 8.1 er blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstof dennye standard for blyfri benzin. Den samlede benzin afgift for blyfri benzinmed 4,8 pct. biobrændstof udgør således ca. 4,32 kr. pr. liter i 2012, jf. tabel8.8.Det er ikke kun de danske afgiftsforhold, der er interessante i forhold tilgrænsehandel – ligeså afgørende er ændringer i de udenlandske moms- ogafgiftsforhold. I forhold til grænsehandel med benzin er det især moms- ogafgiftsforholdene i Tyskland og Sverige, som er interessante.Afgiftssatsen for benzin har i Tyskland været uændret siden 2003, jf. tabel8.9. Satsen har i den periode ligget på et niveau svarende til ca. 4,88 DKK pr.liter. Den tyske momssats er derimod blevet forhøjet fra 16 pct. til 19 pct. pr.1. januar 2007.I Sverige er afgiften forhøjet stort set hvert år i perioden 2000-2012. I 2009var den svenske kurs meget lav, hvilket medførte, at den svenske benzinafgiftopgjort i danske kroner blev reduceret fra 4,11 DKK pr. liter i 2008 til 3,86DKK pr. liter i 2009, på trods af at afgiften blev forhøjet med 0,23 SEK pr.liter.
135
Tabel 8.9: Udviklingen i afgiften på benzin i Tyskland og SverigeTysklandSverigeDKK pr. literEuro pr. literDKK pr. literSEK pr. liter20034,860,653,844,7120044,870,653,914,7920054,880,653,984,9620064,880,654,024,9920074,880,654,085,0620084,880,654,115,2920094,870,653,875,5220104,870,654,305,5020114,880,654,545,5020124,870,654,755,65Anm.: Årsagen til at den tyske afgiftssats varierer mellem intervallet 4,86-4,88 skyldes omregning fra euro til DKK.Kilde:www.bundesfinanzministerium.deogwww.skatteverket.se.
Som det også fremgår af tabel 8.9, svarer den svenske afgift på benzin på 5,65SEK pr. liter i 2012 til 4,75 DKK pr. literAf tabel 8.8 og 8.9 fremgår det dermed, at den danske benzinafgift på ca. 4,41kr. pr. liter i 2012 er lavere end både den tyske på ca. 4,88 DKK pr. liter ogden svenske på 4,75 DKK pr. liter benzinafgift opgjort i danske kroner.Den samlede benzinpris i Danmark, Tyskland og Sverige er altså genereltstigende i alle tre lande, jf. tabel 8.10.
136
Energiprodukter
Tabel 8.10: Udviklingen i gennemsnitlig forbrugerpris for 95 oktan blyfribenzin i Danmark, Tyskland og Sverige samt avanceforskelleBenzinprisDanmarkBenzinprisTysklandBenzinprisSverigeDKK pr. litermedio jan. 2005medio jan. 2006medio jan. 2007medio jan. 2008medio jun. 2008medio jan. 2009medio jun. 2009medio jan. 2010medio jun. 2010medio jan. 2011medio feb. 2011medio mar. 2011medio apr. 2011medio maj 2011medio jun. 2011medio jul. 2011medio aug. 2011medio sep. 2011medio okt. 2011medio nov. 2011medio dec. 20118,179,458,7410,1811,438,4110,2410,3410,9911,6011,5012,1712,3812,2912,1612,3611,9012,4012,0911,9411,728,279,428,9810,3111,308,6010,0710,0210,6411,1010,9312,1312,4211,5411,3711,4511,0711,5811,5611,1411,178,218,998,489,6210,967,238,969,1810,1611,2211,3511,7911,8611,8211,5111,6711,3911,8711,4111,3311,240,250,290,300,250,420,190,420,460,450,570,640,170,090,770,800,900,840,810,580,810,600,020,330,330,540,490,580,630,720,690,660,570,700,730,690,780,750,650,740,780,740,67Danskmerbrutto-avance iforhold tilTysklandDanskmerbrutto-avance iforhold tilSverige
Kilde:http://ec.europa.eu/energy/reports/Oil_Bulletin_Prices_History.xls.
Ligeledes fremgår det, at Tyskland og Sverige generelt har lavere benzinpriserend Danmark.Benzinpriserne i Sverige har i perioden 2006-2008 være omtrent 3-5 pct.lavere end i Danmark. Denne prisforskel forøgedes i 2009 og starten af 2010,hvor den tidligere nævnte svage svenske kronekurs medførte en relativ størreforskel mellem de danske og svenske benzinpriser. Derved opstod et ganskebetragteligt incitament til at grænsehandle benzin i Sverige, da benzinprisenvar mere end 10 pct. lavere.
137
Denne udvikling ophørte dog i løbet af 2010, hvor den svenske kronestabiliseredes, og de svenske benzinpriser har herefter igen været omtrent 3-5pct. lavere end de danske.Som det fremgik afStatus over grænsehandel, maj 2010,kunne den årligedanske indeksering af energiafgifterne, herunder afgifterne på benzin, betyde,at en evt. prisfordel ved køb i Tyskland ville bliver forøget i takt medindekseringen.Som det fremgår af tabel 8.10, har prisforskellen på benzin mellem Danmarkog Tyskland været højere i 2010-2011, end det tidligere har været tilfældet.Således var der i perioden 2005-2009 relativ stor variation i prisforskellen ogfordelen. I 2010 og 2011 har den tyske benzinpris dog været mere end 3 pct.lavere end den danske med undtagelse af marts-april i 2011.Denne forskel skyldes delvis indekseringen af de danske benzinafgifter, daden tyske benzinafgift som nævnt har været fast siden 2003.Dertil kommer udviklingen af de internationale benzinpriser, der siden 2003har været stigende. Denne udvikling trækker alt andet lige i retning af enstørre prisforskel mellem Danmark og Tyskland grundet den relativt laveretyske moms. En stigning i de internationale benzinpriser på 2 kr. vil isoleretset medføre en stigning i den danske benzinpris grundet moms på benzin på0,5 kr. (25 pct. af 2 kr.), hvor det vil medføre en stigning i den tyskebenzinpris på 0,38 kr. (19 pct. af 2 kr.)Prisforskellen på benzin mellem Danmark og Sverige/Tyskland vil ligeledesvære påvirket af forskelle i landenes avancer på benzinsalget.Som det fremgår af tabel 8.10, har Danmark generelt højere bruttoavancer påbenzin i forhold til både Sverige og Tyskland. Denne forskel i avancer mellemDanmark og Sverige har været stigende siden 2005, og den danskebruttoavance var i 2011 omkring 70 øre højere end den svenske bruttoavance.Samme tendens har været gældende i forhold til sammenligning mellemdanske og tyske bruttoavancer, jf. tabel 8.10. Forskellen i bruttoavancer hardog ikke været på et stabilt niveau i 2011, men svinger mellem 0,09-0,9 DKKpr. liter; dog er den danske bruttoavance konstant højere end den tyske.En del af forklaringen på de højere danske bruttoavancer kan findes ved, atdanskere i højere grad end tyskere efterspørger tilgængelighed aftankningsmuligheder, og derfor er der mindre spredning af dansketankstationer. Dette øger omkostningerne for leverandører, hvilket kanafspejles i højere avancer.
138
Energiprodukter
Herudover skal det bemærkes, at VE-direktivets målsætning om 10 pct.vedvarende energi i transportsektoren i 2020 kan skabe prisforskelle mellemlandene, da landene selv kan vælge fremgangsmåden til at indfri EU-målet.Det er i Danmark implementeret ved tvungen iblanding af biobrændstoffer. Isåvel Sverige som Tyskland har regeringen fremmet biobrændstof ved særligeafgiftsrabatter. Dette vil forårsage en øget grænsehandel, dameromkostningerne ved produktion af benzin inklusiv biobrændstof vil blivegodtgjort ved afgiftsrabatter, hvor det ved tvungen iblanding vil bliveovervæltet i prisen.Det skal dog nævnes, at biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof,er fritaget for CO2-afgift. Dermed svares der ikke CO2-afgift af den del afbenzinen, som er biobrændstof.Endelig skal det pointeres, at der kan være små forskelle i benzinkvaliteten ide tre lande. Selv små kvalitetsforskelle i sammenligningsgrundlaget kanafspejles i prisen, hvorfor der skal tages forbehold for de specifikkeprisforskelle i datagrundlaget.Af tabel 8.11 fremgår priselementer for de 27 EU-medlemslande opgjort pr.27. februar 2012. Af tabellen ses, at især de nye medlemslande har laveafgifter på benzin. Således har Polen, Bulgarien, Cypern og Rumænien alleafgiftssatser under 3 DKK pr. liter, hvor EU-gennemsnittet er 3,98 DKK pr.liter. Landene med de højeste benzinafgifter inkluderer Holland, Italien,Grækenland og Storbritannien, som alle har afgifter over 5 DKK pr. liter.Når man sammenligner priserne eksklusiv moms og afgifter, ses det, atDanmark har den højeste benzinpris, når moms og afgifter fratrækkeslisteprisen. Således fremgår det, at den danske pris eksklusiv moms og afgifterer 6,05 DKK pr. liter, hvor de nærmeste herefter er Belgien og Spanien, somhar priser eksklusiv moms og afgifter på henholdsvis 5,76 og 5,70 DKK pr.liter.Årsagerne til den relativ høje benzinpris eksklusiv moms og afgifter iDanmark kan, som tidligere anført, bl.a. begrundes ud fra højere avancer ogkrav om tvungen iblanding af biobrændstoffer.
139
Tabel 8.11: Priselementer for blyfri benzin i EU-landeneListeprisØstrigBelgienBulgarienCypernTjekkietDanmarkEstlandFinlandFrankrigTysklandGrækenlandUngarnIrlandItalienLetlandLitauenLuxembourgMaltaHollandPolenPortugalRumænienSlovakietSlovenienSpanienSverigeStorbritannienGennemsnit10,6812,519,469,7010,8012,9910,2212,2811,9712,3413,1210,8411,1413,1310,5110,3310,3610,5612,9610,0412,289,5311,3410,6910,6512,6511,9911,30Moms1,782,171,581,271,802,601,702,301,961,972,452,302,082,281,901,791,351,612,071,882,301,851,891,781,622,532,001,96AfgiftDKK pr. liter3,924,582,712,763,824,343,154,654,574,885,113,154,535,253,223,243,453,505,492,974,362,654,253,693,324,775,123,984,985,765,175,685,186,055,375,335,445,495,565,384,525,605,395,305,565,455,405,185,635,045,205,225,705,354,875,36Pris ekskl. moms ogafgifter
Anm.: Priserne er aflæst pr. 27. februar 2012.Kilde: EU-Kommissionen, Excise duty tables oghttp://ec.europa.eu/energy/reports/Oil_Bulletin_Prices_History.xls.
8.2.2 DieselolieDen samlede afgift på diesel inkluderer en specifik dieselafgift, som anført imineralolieafgiftsloven og en CO2-afgift. CO2-afgiften blev indført i 1992med det formål at nedbringe udledningen af CO2. Afgiftens størrelse blevfastsat efter de forskellige energiprodukters udledning af kuldioxid således, atafgiften pr. enhed energi svarede til 100 kr. pr. ton udledt CO2.Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 skete der en nedsættelse af afgiftsbelastningentil 90 kr. pr. ton udledt CO2. Energiafgifterne blev samtidig hævet med et
140
Energiprodukter
beløb, svarende til det, som CO2-afgiften blevAfgiftsjusteringerne havde virkning fra 1. januar 2005.
nedsat
med.
Som tidligere nævnt blev der i 2007 indført indeksering af energiafgifterneherunder de forskellige afgifter på dieselprodukter og CO2-afgiften, hvilketindebar, at afgifterne indtil 2015 årligt forhøjes med 1,8 pct., svarende til denforventede udvikling i nettoprisindekset. Denne praksis videreførtes fra 2009,således at energiafgifterne og CO2-afgiften følger og afspejler udviklingen inettoprisindekset.Pr. 1. januar 2010 skete en omlægning af CO2-afgiften og energiafgiften, derbl.a. indebar, at CO2-afgiften på afgiftspligtige brændsler blev forhøjet til 150kr. pr. ton udledt CO2(2008-niveau), svarende til det forventede prisniveau idet europæiske kvotemarked.Pr. 1. januar 2010 indførtes endvidere en ny afgiftssats på svovlfri diesel med6,8 pct. biobrændstoffer. For at fremme brugen af biobrændstoffer idrivmidler, er biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fritaget forCO2-afgift. Dermed svares der ikke CO2-afgift af den del af autodiesel, som erbiobrændstof. Svovlfri diesel med 6,8 pct. biobrændstoffer er blevet den nyestandard for autodiesel, hvilket også fremgår af afsnit 8.1.Den samlede dieselafgift for diesel med 6,8 pct. biobrændstof udgør såledesca. 2,96 kr. pr. liter i 2012, jf. tabel 8.12.Tabel 8.12: Afgiftssatser for diesel i perioden 2004 til 2012Gas- og dieselolie(motorbrændstof)Let dieselØre pr. liter2004303,0293,0275,0-2005303,0293,0275,0273,02006303,0293,0275,0273,02007303,0293,0275,0273,02008308,4298,2279,9273,42009314,0303,7285,0285,02010318,7308,2289,2289,2 / 285,12011324,5313,8294,4294,4 / 290,12012330,4319,5299,8299,8 / 295,6Anm.: Satser er inkl. CO2-afgift. CO2-afgiften er ensartet på tværs af dieselprodukterne på nær svovlfri m. 6,8 pct.biobrændstof, som har en lavere CO2-afgift.Kilde: Skatteministeriet.SvovlfattigdieselAutodiesel(svovlfri/svovlfri m.biobrændstof)
I Tyskland har afgiften være uændret, siden den grønne skattereform blevindført i 2003. Til sammenligning er afgiften i Danmark på trods afindekseringen fortsat betydeligt lavere end i Tyskland.
141
Tabel 8.13: Afgiftssatser for tysk diesel i perioden 2004 til 2012Svovlholdig dieselSvovlfattig dieselEuro pr. literDKK pr. literEuro pr. literDKK pr. liter20040,4863,610,4703,5020050,4863,610,4703,5020060,4863,620,4703,5120070,4863,620,4703,5120080,4863,620,4703,5020090,4863,620,4703,5120100,4863,620,4703,5020110,4863,620,4703,5020120,4863,620,4703,50Anm.: Fra 1.11.2001 blev kravet til svovlfattig diesel ændret til max 50 mg svovl pr. kg (50 ppm). Fra 2002 til 2003er kravet til svovlfattig diesel ændret til maks. 10 mg svovl pr. kg. (10 ppm).Kilde: Deutsche Bundesministerium der Finanzen.
Hvis der tages udgangspunkt i afgiftssatserne for svovlfattig diesel for bådeDanmark og Tyskland, jf. tabel 9.12 og 9.13, ses det, at afgiftsforskelleninklusiv moms er faldet fra knap 74 øre pr. liter i 2007 (hvor den tyskemomssats blev forhøjet fra 16 pct. til 19 pct.) til ca. 42 øre pr. liter i 2012.Af tabel 8.14 fremgår, hvorledes afgifterne for diesel har udviklet sig iSverige i perioden 2004-2012. Heraf fremgår det, at den svenske afgift harværet konstant stigende i perioden. Afgiften er således steget med 1,34 SEKpr. liter siden 2004.Tabel 8.14: Afgiftssatser for diesel i SverigeMiljøklasse 1SEK pr. liter20043,3320053,6520063,6720073,7220084,1620094,3420104,3420114,5420124,67Anm.: Den svenske diesel miljøklasse 1 forudsættes at svare til den danske svovlfri diesel.Kilde:www.skatterverket.se.DKK pr. liter2,722,932,953,003,233,053,393,753,93
Endvidere ses det af tabel 9.14, at den svenske afgift på diesel ikke har væretkonstant stigende i DKK. Det skyldes, som også tidligere nævnt, den svagesvenske kronekurs i 2009 og til dels i 2010.Priserne på diesel har indtil medio 2010 været lavere i Danmarksammenlignet med Tyskland, jf. tabel 8.15. Siden medio 2010 har priserne på
142
Energiprodukter
diesel dog været højere i Danmark i forhold til Tyskland – forskellen hartilmed haft en stigende tendens den resterende periode frem til ultimo 2011. Iperioden medio 2010 til ultimo 2011 har prisforskellen konstant (på nær april2011) været større end 10 øre pr. liter, hvilket skaber et vist incitament forgrænsehandel med diesel.Dette skal ses i forhold til, at prisforskelle i diesel i højere grad end benzin ergenstand for øget grænsehandel, da international dieseldreven lastbilstransporthar et stort potentiale for grænsehandel grundet store brændstofstanke ogrelativ hyppig grænsetrafik.De danske dieselpriser har derimod i hele perioden (på nær i 2009, hvor densvenske kronekurs var relativ svag) været lavere end de svenske dieselpriser. I2011 har priserne på diesel i Danmark ligget 3-11 pct. under priserne på dieseli Sverige.Tabel 8.15: Dieselpriser i Danmark, Tyskland og SverigeDieselprisDanmarkDieselprisTysklandDieselprisSverigeDanskmerbrutto-avance i forholdtil Tyskland-0,040,160,11-0,050,20-0,080,270,150,330,300,030,220,190,240,310,550,480,560,320,490,41Danskmerbrutto-avance i forholdtil Sverige-0,14-0,13-0,120,260,250,200,200,260,290,160,050,160,150,200,470,510,240,450,290,320,19
DKK pr. litermedio jan. 20056,767,217,27medio jan. 20068,028,168,44medio jan. 20077,367,807,91medio jan. 20088,859,399,22medio jun. 200810,9411,0911,36medio jan. 20097,568,077,51medio jun. 20098,018,087,93medio jan. 20108,418,548,44medio jun. 20109,309,179,53medio jan. 201110,099,9110,94medio feb. 201110,1510,2811,23medio mar. 201110,6910,5811,59medio apr. 201110,7110,6811,68medio maj 201110,2410,1211,00medio jun. 201110,7010,5211,11medio jul. 201110,7110,2611,05medio aug. 201110,309,9410,99medio sep. 201110,7110,2411,12medio okt. 201110,6810,4911,29medio nov. 201110,9910,5811,59medio dec. 201110,6610,3611,45Kilde:http://ec.europa.eu/energy/reports/Oil_Bulletin_Prices_History.xls.
Ligesom det var tilfældet med forskelle i benzinpriser, jf. afsnit 8.2.1., kanflere faktorer påvirke og generere prisforskelle på diesel, herunder den danskeindeksering af afgifter på diesel, stigende oliepriser og avanceforskelle.
143
Som det fremgår af tabel 8.15 har Danmark generelt højere bruttoavancer pådiesel i forhold til både Sverige og Tyskland. Således er forskellen ibruttoavancer mellem Danmark og Tyskland større end prisforskellen. Det vilsige, at hvis de danske bruttoavancer var tilsvarende de tyske bruttoavancer,ville prisen på diesel i Danmark være lavere end prisen på diesel i Tyskland.Årsager til de højere danske bruttoavancer kan evt. ligesom for benzin værespredning af tankstationer, indhold af biobrændstof og forskelle idieselkvalitet.Af tabel 8.16 fremgår priselementer for de 27 EU-medlemslande opgjort pr.27. februar 2012. Af tabellen ses, at især de nye medlemslande har laveafgifter på diesel. Således har Polen, Bulgarien, Cypern og Rumænien alleafgiftssatser under 3 DKK pr. liter, hvor EU-gennemsnittet er 3,09 DKK pr.liter. Landene med de højeste dieselafgifter inkluderer Italien og Sverige, somhar afgifter på diesel på henholdsvis 4,43 og 3,94 DKK pr. liter.Når man sammenligner priserne eksklusiv moms og afgifter, ses det, atDanmark har en relativ høj dieselpris, når moms og afgifter fratrækkeslisteprisen. Således fremgår det, at den danske pris eksklusiv moms og afgifterer 6,19 DKK pr. liter, hvor Grækenland har den højeste pris eksklusiv momsog afgifter på 6,26 DKK pr. liter.Årsagerne til den relativ høje dieselpris eksklusiv moms og afgifter i Danmarkkan, som tidligere anført, begrundes ud fra højere avancer og krav omtvungen iblanding af biobrændstoffer.Pr. den 27. februar 2012 er den danske dieselpris 11,46 DKK pr. liter, hvilketsvarer til en placering i den øvre ende sammenlignet med andre europæiskelande.
144
Energiprodukter
Tabel 8.16: Priselementer for diesel (laveste afgift) i EU-landeneListeprisMomsAfgiftDKK pr. liter3,263,192,402,543,262,972,933,453,283,513,182,903,724,432,612,252,462,853,262,582,732,333,032,722,613,945,123,09Pris ekskl. moms ogafgifter
Østrig10,571,765,55Belgien11,231,956,09Bulgarien9,351,565,39Cypern9,881,296,05Tjekkiet10,961,835,87Danmark11,462,296,19Estland10,481,755,80Finland11,792,216,14Frankrig10,711,765,68Tyskland11,301,805,99Grækenland11,622,176,26Ungarn11,192,385,90Irland11,082,075,28Italien12,742,216,10Letland10,411,885,92Litauen9,971,735,98Luxembourg9,451,235,76Malta10,041,535,65Holland10,761,725,78Polen10,201,915,71Portugal10,892,046,12Rumænien9,951,935,69Slovakiet10,861,816,02Slovenien9,931,655,56Spanien10,211,566,04Sverige12,282,465,88Storbritannien12,662,115,44Gennemsnit10,811,875,85Anm.: Priserne er aflæst pr. 27. februar 2012.Kilde: EU-Kommissionen, Excise duty tables oghttp://ec.europa.eu/energy/reports/Oil_Bulletin_Prices_History.xls.
Det ses endvidere af tabel 8.16, at Danmark har den næsthøjeste dieselpriseksklusiv moms og afgifter. Årsagerne hertil kan, som tidligere anført,begrundes ud fra bl.a. højere avancer.Derudover er det danske dieselmarked præget af ganske betydeligerabatordninger, hvorfor en direkte sammenligning ikke nødvendigvis giver etretvisende billede.Endelig skal det pointeres, at denne sammenligning baseres på en enkelt dagsobservation. Billedet kan derfor variere fra dag til dag, da priserne pådrivmidler generelt svinger fra dag til dag.
145
8.2.3 EnergikoksDe danske afgifter på fossile brændsler er afstemt efter brændværdien ellerenergiindholdet (Joule). Ligeledes er CO2-afgiften afstemt efter CO2-udledningen for de enkelte energiprodukter.Energi- og CO2-afgifter er derfor neutrale for fossile brændsler, hvilketnedsætter incitamentet til at vælge et fossilt brændsel frem for et andet.Priserne på fossile brændsler kan dog variere på baggrund af andre faktorer,herunder andre afgifter, leverandørens avance, verdensmarkedsprisen påråolie, pris på energianlægget mv.I perioden 2001-2007 har den samlede afgift på energikoks været uændret,dog blev afgiften på CO2sænket pr. 1. januar 2005, mens energiafgiften blevforhøjet tilsvarende. Pr. 1. januar 2008 indførtes indeksering af energi- ogCO2-afgifterne, herunder energikoks. Denne indeksering blev videreført ogsåefter 2015, nu blot med den faktiske udvikling i nettoprisindekset. Endvidereblev energiafgiften på brændsler (undtagen motorbrændstoffer) forhøjet med15 pct. som led iForårspakke 2.0.Herudover blev CO2-afgiften forhøjet pr. 1. januar 2010 fra ca. 90 kr. pr. tonsCO2til 150 kr. pr. tons CO2(2008-niveau). Af tabel 8.17 fremgår de senesteafgiftsændringer på energikoks.Energikoks skønnes ikke at være særligt udbredt som opvarmning i privatehjem bl.a. pga. gener med støv, lugt mv. Da energiafgiften er afstemt efterenergiindholdet, vil der være en tilskyndelse for husstande til at anvendefossile brændsler til opvarmning, som ikke har gener i samme grad somenergikoks. Opvarmning med energikoks er derfor primært interessant pga.prisforskellen i forhold til Tyskland.
146
Energiprodukter
Tabel 8.17: Afgiftsændringer på energikoks 2001-2012Energiafgift200120022003200420052006200720082009201020112012Kilde: Skatteministeriet.1.625,01.625,01.625,01.625,01.707,31.707,31.707,31.738,01.769,31.892,01.926,01.960,0CO2-afgiftKr. pr. ton323,0323,0323,0323,0290,7290,7290,7295,9301,3471,9480,4489,1I alt1.948,01.948,01.948,01.948,01.948,01.948,01.948,02.033,92.070,62.363,92.406,42.449,1
Pr. 1. januar 2007 blev der i Tyskland indført en afgift på energikoks på 0,33euro pr. GJ, svarende til EU’s minimumsafgift. Afgiften er ikke forhøjet sidenindførelsen. En afgift på 0,33 euro pr. GJ svarer til ca. 2,50 kr. pr. GJ. Tilsammenligning er den danske afgift på energikoks i 2012 74,2 kr. pr. GJ dvs.knap 30 gange højere end i Tyskland. Dertil kommer, at den tyske momssatser 19 pct., mens den danske som bekendt udgør 25 pct.Energikoks kan købes i forskellige pakkestørrelser og med forskelligtenergiindhold. En direkte prissammenligning kan således være vanskelig.Af tabel 8.18 fremgår en umiddelbar prissammenligning mellem Danmark ogTyskland i efteråret 2009 og foråret 2010. Det skal bemærkes, at der er taleom enkelte observationer, og prissammenligningen er derfor ikkenødvendigvis repræsentativ. Alligevel kan den give en indikation afbesparelsespotentialet.Af tabel 8.18 ses, at der i de tyske grænsebutikker kan købes energikoks tilmellem 2,80 kr. og ca. 3,50 kr. pr. kg. Til sammenligning er prisen i Danmarkmellem 7,80 og 8,20 kr. pr. kg. Prisen i Danmark er således ca. 3 gange så højsom i Tyskland.
147
Tabel 8.18: Priser på energikoks i Tyskland og DanmarkForår 2012(enkelt obs.)Kr.Tyske grænsebutikker:FleggaardSække à 25 kgPris pr. tonPris pr. kgKøb over 10 tonPris pr. tonPris pr. kg30 sække à 25 kgPris pr. kgKoks.dkPris pr. tonPris pr. kg30 sække à 25 kgPris pr. kgEfterår 2009(enkelt obs.)
86,953.4783,48--2.5793,44
69,952.7502,752.7002,70--
3.100/2.80013,10/2,80--
2.9002,906.7509,00
Danske butikker:Brændselsgården25 kg afhentet195195Pris pr. kg7,807,80½ ton (leveret Sjælland)4.1004.100Pris pr. kg8,208,201 ton og derover (leveret hele DK)7.8007.800Pris pr. kg7,807,80Anm.: SeStatus over grænsehandel, maj 2010for prissammenligning forud for efterår 2009.1) Koks.dk prisen pr. ton afhænger af, om det afhentes i sække eller løssalg. Prisen i sække er 3.100 kr. pr. ton, imensprisen i løssalg er 2.800 kr. pr. ton.Kilde: Tilbudsaviser fra tyske grænsebutikker, koks.dk samtwww.braendselsgaarden.dk
Tabel 8.19 illustrerer priselementerne for 1 ton energikoks. Der er her tagetudgangspunkt i, at levering fra Tyskland udgør 0,5 kr. pr. kg. ved køb af 1 tonkoks, samt at det er den gennemsnitlige tyske pris ved salg af 1 ton energikoksi sække, der sammenlignes med den danske pris.Tabel 8.19: Priselementer for energikoks i Danmark og TysklandPriselementer ved faktisk Priselementer ved faktiskpris i Danmarkpris i Tysklandkr. pr. kg7,803,791,560,612,450,083,793,10Forskel4,010,952,370,69
DetailprisMomsAfgiftPris ekskl. afgift og momsAnm.: Egne beregninger.Kilde: Tilbudsaviser fra tyske grænsebutikker, koks.dk samtwww.braendselsgaarden.dk
Detailprisen er i Danmark ca. 2 gange højere end den her beregnede tyskegennemsnitspris, hvis der tages højde for leveringsomkostninger. Af enprisforskel på 4,01 kr. pr. kg udgør momsforskellen 0,95 kr. pr. kg., imens
148
Energiprodukter
afgiftsforskellen udgør 2,37 kr. pr. kg. Moms og specielt afgiften er såledeshøjere i Danmark sammenlignet med Tyskland, men der er også forskel ipriser uden moms og afgifter. Således er merbruttoavancen på energikokssolgt i Danmark ca. 0,69 kr. pr. kg. Til sammenligning var prisforskellenekskl. afgift og moms iStatus over grænsehandel, maj 2010ca. 1,50 kr. pr.kg.Forhøjelsen af CO2-afgiften pr. 1. januar 2010 fra ca. 90 kr. pr. tons CO2til150 kr. pr. tons CO2skønnes således ikke at have ændret den danske pris påenergikoks, hvorfor incitamentet til at grænsehandle energikoks ikke er voksetsiden den seneste undersøgelse, jf.Status over grænsehandel, maj 2010.Eftersom det kun er den tyske pris, som har været stigende siden 2010, kunnedet derimod tyde på, at incitamentet til at grænsehandle energikoks er faldet iden mellemliggende periode.
8.3 Grænsehandel med energiprodukterI dette afsnit om grænsehandel med energiprodukter vil grænsehandel medbenzin, diesel og energikoks særskilt blive analyseret.Kendetegnet ved grænsehandel med motorbrændstoffer er, at det ikke erafgørende, hvilken nationalitet den grænsehandlende har, men hvorbrændstoffetforbruges.Dermedadskillergrænsehandelmedmotorbrændstoffer sig fra andre grænsehandelsprodukter.Grænsehandel med benzin og diesel defineres således ved det brændstof, somføres ind og ud via køretøjers brændstoftanke. Ved tankning i Danmark ogefterfølgende forbrug i udlandet, vil der være tale om grænsehandel i danskfavør. Omvendt vil der ved tankning i udlandet med efterfølgende forbrug iDanmark være tale om grænsehandel i udenlandsk favør. Grænsehandel medbenzin og diesel er i øvrigt kun lovlig, når indførsel sker i køretøjernesnormale brændstoftanke.Grænsehandel med benzin og diesel kan forekomme ved økonomitankningerog egentlige grænsehandelstankninger. Økonomitankninger foretages afbilister, der uanset eventuelle forskelle i brændstofpriser i alle tilfældepasserer grænsen, men som tager hensyn til prisforskellene mv. itankningsmønsteret. Grænsehandelstankninger foretages af de bilister, forhvem grænsepassagen er betinget af mulighederne for at kunne foretagebillige indkøb af benzin i udlandet.I praksis er der en flydende overgang mellem de to tankningsmønstre, hvorforder ikke tages særskilt stilling til om en evt. grænsehandel med
149
motorbrændstoffer er forårsaget af økonomi- eller grænsehandelstankninger.Der henvises i øvrigt tilStatus over grænsehandel 2000for en detaljeretbeskrivelse af disse tankningsmønstre.Grænsehandel med energikoks analyseres i lighed med rapportens andreprodukter med udgangspunkt i den grænsehandlendes nationalitet.Grænsehandel med energiprodukter er senest belyst iStatus overgrænsehandel, maj 2010.
8.3.1 BenzinSom det fremgår af ovenstående kan omfanget af grænsehandel skønnes vedat vurdere forskellen mellem salg af benzin i Danmark og forbrug af benzin iDanmark i et pågældende år. Det danske benzinsalg med dansk afgift kanopgøres med relativ stor nøjagtighed, mens forbruget af benzin i Danmark kanberegnes med en vis usikkerhed.Der gælder følgende bogholderiidentiteter for opgørelsen af benzinforbruget:Benzin solgt til danske bilister og andre danskere i Danmark+ Danske bilisters grænsehandel af benzin ind i Danmark= Danske bilisters forbrug af benzin i Danmark+ Andet dansk forbrug i DanmarkogBenzin solgt til udenlandske bilister i Danmark+ Udenlandske bilisters grænsehandel af benzin ind i Danmark= Udenlandske bilisters forbrug af benzin i DanmarkSom angivet iStatus over grænsehandel, maj 2010er den seneste detaljeredeberegning af grænsehandel med benzin opgjort i 2001. Benzinbalancen for2001 kan dermed opgøres, dog med en vis grad af usikkerhed, som følgende:Salg af benzin i Danmark+ Grænsehandel af benzin ind i Danmark netto= Forbrug af benzin i Danmark- heraf til plæneklipper, både, traktorer mv.- heraf udenlandske bilister- heraf til danske bilister i Danmark2.584 mio. liter110 mio. liter2.694 mio. liter50 mio. liter100 mio. liter2.544 mio. liter
150
Energiprodukter
Flere faktorer spiller ind i forhold til benzinforbruget for danskebenzinkøretøjer i Danmark, herunder kørselsomfanget, bestanden ogbrændstoføkonomien for benzinkøretøjer.For 2001 har Vejdirektoratet via de periodiske bilsyn opgjort dengennemsnitlige kørsel for danske benzinkøretøjer i Danmark. Dengennemsnitlige bestand af forskellige benzinkøretøjer i Danmark kendes,ligesom brændstoføkonomien indirekte kan beregnes.I tabel 8.20 er vist hvilken brændstoføkonomi mv., der er konsistent med denoplyste kørsel i gennemsnit pr. køretøj og det samlede forbrug i Danmark afbenzin ved danske køretøjer i 2001.Tabel 8.20: Beregnet forbrug af benzin i Danmark ved danske køretøjer i2001 under visse forudsætninger.KøretøjtypeGennemsnit afbestanden primoog ultimo 20011.000 Stk.1.749,945,454,476,066,31,60,2Årskørsel iDanmark beregnetaf Vejdirektoratetpå baggrund af synKm16.00416.17516.7736.6071.39515.32822.000BrændstoføkonomiKm pr. liter12,010,88,418,036,09,06,0Forbrug afbrændstof veddanske køretøjer iDanmarkMio. liter2.33368109283312.544
PersonbilerVarebiler 0-2 tonsVarebiler over 2 tonsMotorcyklerKnallert 45BusserLastbilerI altAnm.: I 2001 vejede personbiler med benzinmotor ca. 1.004 kg.Kilde: Vejdirektoratet, Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Det ses af tabel 8.20, at danske benzindrevne personbiler brugte ca. 2,33 mia.liter benzin i Danmark i 2001 ved en brændstoføkonomi på i gennemsnit 12km pr. liter. Forbruget i varebiler var ca. 0,18 mia. liter, mens motorcykler ogandre motorkøretøjer brugte i alt ca. 0,03 mia. liter. Det samledebenzinforbrug ved danske køretøjer i Danmark for 2001 blev således beregnettil ca. 2,54 mia. liter.Af tabel 8.21 fremgår udviklingen fra 2001-2011 for nogle af de faktorer, derhar en effekt på benzinforbruget samt det samlede beregnede benzinforbrug afdanske køretøjer i Danmark. Ligeledes fremgår det oplyste salg af benzin iDanmark.Der er pålidelige tal om bestanden, mens den gennemsnitlige faktiskebrændstoføkonomi for bestanden af benzinbiler ikke kendes. Til gengæld erder oplysninger om udvikling i vægt samt om nye personbilersbrændstoføkonomi.
151
Tabel 8.21: Udvikling i bestand af benzindrevne personbiler,gennemsnitsvægt heraf, brændstoføkonomi og beregnet forbrug afbenzin ved danske køretøjer i DanmarkEnhed20012002200420062008200920102011Ændring2001-111.647-1031.094+90
Personbiler1.000 stk. 1.750 1.750 1.734 1.753 1.730 1.701 1.674Vægt (personbiler)Kg1.004 1.016 1.041 1.067 1.085 1.090 1.093Brændstoføkonomi(personbiler)Km/l12,00 12,09 12,29 12,55 12,93 13,15 13,39 13,66+1,66Beregnet trafik veddanske benzinbiler iDanmark veduændretgennemsnitskørselMia. km29,68 29,66 29,37 29,67 29,21 28,62 28,07 27,51Brændstofforbrugpersonbiler beregnetMio. l2.334 2.318 2.257 2.235 2.142 2.070 2.000 1.930-404Do varebilerMio. l176173169169150137122108-69Do andetMio. l3436394552545352+18I alt beregnetbenzinforbrug afdanske køretøjer iDanmarkMio. l2.544 2.526 2.465 2.448 2.345 2.260 2.176 2.090-455Anm.: Oplyst salg af benzin er baseret på Energi- og olieforums opgørelser. Der er en mindre forskel i tallene opgivethertil i forhold tilStatus over grænsehandel, maj 2010,hvorfor der er forskel i den beregnede manko for årene 2001-08.Kilde: Skatteministeriets beregninger og Energi- og olieforum (www.eof.dk)
Ud fra forskellen mellem det beregnede benzinforbrug af danske køretøjer iDanmark og det oplyste salg af benzin i Danmark er det med en visusikkerhed muligt at skønne et niveau for udviklingen i grænsehandlen medbenzin. Dette skøn er dog betinget af nogle forudsætninger omkringudviklingen af benzinkøretøjsbestandens brændstoføkonomi og gennemsnitligkørsel.BrændstoføkonomiBrændstoføkonomien for bestanden af benzinbiler er beregnet ud franyregistrerede benzinbilers gennemsnitlige vægt og energieffektivitet, samtunder forudsætning af at brændstofforbruget stiger⅔pct., når vægten stiger 1pct., hvilket svarer til beregningsmetoden iStatus over grænsehandel, maj2010,hvor beregningerne fremgår med en højere detaljeringsgrad.Som det endvidere fremgår afStatus over grænsehandel, maj 2010,blev denlangsigtede årlige forbedring af brændstoføkonomien for benzinbiler vurderettil ca. 2 pct. Da forbedringer i brændstoføkonomien for nye årgange ikkeøjeblikkeligt slår ud i en forbedring for hele bestanden, blev der i den tidligereanalyse regnet med, at brændstoføkonomien i 2002 var 1,5 pct. bedre end for2001 givet vægt, 1,6 pct. bedre i 2003 end i 2002, 1,7 pct. bedre i 2004 end i2003, 1,8 pct. i 2005, 1,9 pct. i 2006, 2,0 pct. i 2007 og 2,0 pct. i 2008. Da den
152
Energiprodukter
langsigtede årlige forbedring af brændstoføkonomien for benzinbiler vurderestil ca. 2 pct. fastholdes dette niveau for 2009-2011.Alt andet lige vil en forbedring i bestandens brændstoføkonomi givet vægtforårsage et fald i det samlede benzinforbrug. Af tabel 8.21 ses det, at denberegnede brændstoføkonomi for bestanden af benzindrevne personbilerstiger i hele perioden, og at den i 2011 beregnes til ca. 13,66 km pr. liter.Gennemsnitlig kørselI beregningerne i tabel 8.21 er der forudsat samme gennemsnitlige kørsel ihele perioden. Det viser sig dog, at væksten i bestanden af køretøjer (bådebenzin og dieselolie) har været større end væksten i trafikken målt vedtrafikindeks, jf. tabel 8.22. Det er et tegn på, at den gennemsnitlige kørsel harværet faldende.Tabel 8.22: Udvikling i den samlede vejtrafik og køretøjsbestand20012002200320042005200620072008200920102011Kilde: Vejdirektoratet og Danmarks Statistik.Trafikindeks100,0102,2103,6105,3106,3108,8112,3112,6110,9109,5111,3Køretøjsbestand100,0101,2102,1103,5106,3110,2114,1116,6117,1117,3117,9
Indtil 2000 var statistikken over vejtrafik med danske køretøjer på danske vejeefter transportmiddel overvejende baseret på trafiktællinger. I perioden 2001-2004 er trafikken opgjort ud fra kilometertælleraflæsninger ved de periodiskebilsyn. Denne opgørelse indeholdt trafikinformation ud fra drivmiddel, vægtmv. Fra 2005 skønnes trafikken indtil videre ud fra udviklingen iVejdirektoratets trafikindeks, hvor trafikken ikke er angivet ud fra drivmiddel,vægt mv.Det er derfor ikke muligt at opgøre udviklingen i den gennemsnitlige kørselsærskilt for benzindrevne køretøjer. Hvis skønnet for benzinforbruget afdanske køretøjer i Danmark skulle korrigeres i forhold til den gennemsnitligekørsel, ville skønnet derfor være behæftet med en betydelig usikkerhed.Derfor er der i denne analyse valgt at se bort fra udviklingen i dengennemsnitlige kørsel, men i stedet antages en konstant gennemsnitlig kørsel ihele perioden 2001-2011. Dette vil alt andet lige gøre det muligt at vurdereniveauet af grænsehandlen ud fra et relativt sammenligneligt udgangspunkt.
153
Af tabel 8.23 fremgår det beregnede brændstofforbrug i årene 2001-2011under forudsætning af uændret gennemsnitlig årskørsel, samt underforudsætning af at brændstoføkonomien forbedres 1,5-2 pct. årligt ved givenvægt, idet det yderligere er lagt til grund, at brændstofforbruget stiger⅔pct.,når vægten stiger 1 pct.Det ses af tabel 8.23, at det beregnede forbrug af benzin er faldet medomkring 455 mio. liter i perioden 2001-2011 givet uændret kørsel. Stort sethele faldet kan tilskrives personbiler, som er faldet omkring 404 mio. liter iperioden, jf. tabel 8.21.Som det fremgår af tabel 8.23, er salget af benzin faldet med ca. 510 mio. literi perioden 2001-2011. Tilsvarende er det samlede forbrug af benzin iDanmark, herunder både danske og udenlandske køretøjers forbrug, faldetmed 455 mio. liter. Det er her antaget, ligesom iStatus over grænsehandel,maj 2010,at udenlandske køretøjers forbrug af benzin i Danmark udgør 150mio. liter.Tabel 8.23: Udvikling i forbrug og salg af benzin i Danmark 2001-2011Enhed20012002200420062598-32440-41-158-3820082495-702328-104-167-3420092410-852186-142-224-5720102326-842089-97-237-1220112240-861982-107-258-21Ændring2001-11-455-455-510-510-56-56Forbrug af benzin iDanmarkMio. l2694 2676 2615Ændring i forbrug iDanmarkMio. l-18-31Oplyst salg af benzin iDanmark jf.oliebranchenMio. l2492 2512 2550Ændring i salgMio. l20-5Forskel i forbrug og salgaf benzin i DanmarkMio. l-164-65Udviklingen i forskel iforbrug og salg afbenzin i DanmarkMio. l3825Kilde: Skatteministeriets beregninger og Energi- og olieforum.
Ifølge tabel 8.23 har ændringen i benzinsalget i Danmark været 56 mio. literlavere end ændringen i forbruget over hele perioden 2001-2011. Denneudvikling kan evt. forklares ved, at grænsehandlen med benzin har udvikletsig til ugunst for Danmark.Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at opgørelsen af forbruget er underforudsætning af uændret kørsel pr. bil. Som nævnt herover er dengennemsnitlige kørsel sandsynligvis faldet. Denne udvikling vil alt andet ligemedføre et fald i benzinforbruget, hvilket vil mindske, udligne eller medføreomvendt fortegn på forskellen mellem salg og forbrug af benzin i Danmark.Grænsehandlen med benzin er derfor skønnet med en betydelig usikkerhed.
154
Energiprodukter
En anden metode til at opgøre grænsehandlen med benzin er ved at se påprisforskellen mellem Danmark og vores nabolande.IRapport om grænsehandel 2000er der i afsnit X.18 redegjort forgrænsehandlens følsomhed ved de for 1999/2000 gældende trafiktal.Resultatet af overvejelserne blev vist i rapportens tabel X.14. En tilsvarendetabel var vist i tabel X.7 iRapport om grænsehandel 2001.Tabellen ergengivet herunder.Tabel 8.24: Grænsehandel med benzin som funktion af prisforskel ifølgeRapport om grænsehandel 2000Afgiftsforskel idansk favørDanskereshandelnetto iTysklandUdlændingesnettoimportfra TysklandSamletgrænsehandeli tysk favørDanskereshandel iSverigeUdlændingesnettoimportfra SverigeSamletgrænse-handel isvenskfavør-60-48-40-31-20-110112031404860
Øre/liter150-64125-56100-4875-3650-2425-1200-2516-5032-7547-10063-12575-15087Kilde: Skatteministeriets egne beregninger.
-87-75-63-47-32-160122436485664
Mio. liter-151-131-111-83-56-280285683111131151
-21-17-14-11-7-404711141721
-39-31-26-20-13-7071320263139
På baggrund af ovenstående tabel samt oplysninger om prisforskellen kangrænsehandlen i udenlandsk favør skønnes. For at tage højde for de størrerabatter i Danmark og Sverige er prisforskellen reduceret med 15 øre pr. liter iforhold til Tyskland, mens der ikke er korrigeret for rabatforskelle i forhold tilSverige.
155
Tabel 8.25: Beregnet grænsehandel ved i 2004-2011 gældende prisforholdDansk merprisi forhold tilTysklandDansk merprisi forhold tilSverigeGrænsehandeli tysk favørGrænsehandeli svensk favørSamletgrænsehandel iudenlandskfavør-8-303-34-7-05753
År
Øre/literMio. liter2004-1937-21132005-25-4-28-22006-1246-13172007-3926-4492008-2856-31252009-34118-38382010171161937201135383914Kilde: Skatteministeriets egne beregninger.Anm.: De gennemsnitlige forbrugerpriser for 95 oktan blyfri benzin er aflæst medio januar i de enkelte år.
På baggrund af prisforskellen mellem Tyskland og Danmark skønnes det meden vis usikkerhed, at der er i perioden 2007-2009 var en grænsehandel på ca.35-40 mio. liter i dansk favør. I de efterfølgende år skønnes, at grænsehandlenmed benzin er skiftet til at være i Tysklands favør på et niveau på ca. 20 mio.liter i 2010 stigende til ca. 40 mio. liter i 2011.Ligeledes skønnes grænsehandlen med benzin på baggrund af prisforskellenmellem Sverige og Danmark at være ca. 25-40 mio. liter i perioden 2008-2010. I 2011 skønnes grænsehandlen i Sverige at være faldet til ca. 15 mio.liter i svensk favør.Samlet skønnes grænsehandlen i 2010 og 2011 at være ca. 55 mio. liter iudenlandsk favør.Det skal bemærkes, at der er tale om usikre beregninger, og at grænsehandlentager tid til at omstille sig ved ændrede priser. Det kan ikke afvises, atgrænsehandelstallene er større eller mindre end skitseret herover.De to opgørelsesmetoder til at skønne over grænsehandel med benzinkonkluderer begge med en vis usikkerhed, at grænsehandlen med benzinsandsynligvis er nogenlunde i balance, dog med en begrænset grænsehandel iudenlandsk favør. Begge metoder kan indikere, at grænsehandlen med benzinligger på et niveau omkring 50 mio. liter i udenlandsk favør.Som det iStatus over grænsehandel, maj 2010blev antydet, så kan de årligeafgiftsstigninger i Danmark som følge af indekseringen have medført enbegrænset øget grænsehandel i udenlandsk favør.
156
Energiprodukter
8.3.2 DieselolieIStatus over grænsehandel, maj 2010blev grænsehandel med dieselanalyseret ud fra to forskellige metoder. Den ene metode tager udgangspunkt itransportstatistik vedrørende antal ture og kørte km., hvor den anden metodeskønner grænsehandlen ud fra salg af diesel.I denne rapport opdateres skønnet for grænsehandlen med diesel udelukkendeud fra en analyse af salg af diesel. For en detaljeret analyse af grænsehandelmed diesel ud fra begge metoder henvises tilRapport om grænsehandel 2001,ligesom der iStatus over grænsehandel, maj 2010findes en opdateret analyseaf grænsehandel med diesel baseret på transport statistik.I modsætning til salget af benzin er der usikkerhed ved opgørelsen af salg afautodiesel eller diesel, der belastes med den fulde afgiftssats. Årsagen hertil erbl.a., at dieselolie og fyringsgasolie er teknisk næsten identisk. Autodieselolieer lidt dyrere end fyringsgasolie og de dieselkvaliteter, der kan bruges aflandbrugets traktorer mv. I visse tilfælde vælger olieselskaberne dog at levereden lidt dyrere autodiesel til fyringskunder og landmænd mv. for at sparedistributionsomkostninger.Der er derfor tale om en betydelig usikkerhed ved opgørelse af dieselforbrugeti Danmark. For 2001 er det dog muligt at opgøre dieselbalance ogdieselforbrug med begrænset usikkerhed. 2001 anvendes i det følgende somudgangspunkt for en beregning for de efterfølgende år.For 2001 er der via de periodiske syn opgjort den gennemsnitlige kørsel fordanske dieselkøretøjer i Danmark. Ligeledes kendes den gennemsnitligebestand (gennemsnit af bestand primo og ultimo).Det er muligt indirekte at beregne brændstoføkonomien. I følgende tabel 9.26er vist hvilken brændstoføkonomi mv., der er konsistent med den oplystekørsel i gennemsnit pr. køretøj og det samlede forbrug i Danmark af benzinved danske køretøjer.
157
Tabel 8.26: Beregnet forbrug af diesel i Danmark ved danske køretøjer i2001 under visse forudsætningerKøretøjtypeGennemsnit afbestand primo ogultimo 20011.000 Stk.Personbiler ejhyrevogneHyrevogneVarevogne -2 tVarevogne 2-2,5Varevogne 2,5-3Varevogne 3-3,5Busser 0-5 tBusser 5 t-Lastbiler 3,6-6 tLastbiler 6-12 tLastbiler 12-18 tLastbiler 18-24 tLastbiler 24 t-TrækkereReg. traktorerGodkendte traktorer101,06,116,681,939,6101,65,07,14,47,511,26,96,911,811,8106,0Årskørsel iDanmark beregnetaf vejdirektoratet påbaggrund af synKm25.77495.88523.28819.84120.42322.00420.61263.00023.05920.21534.02555.64655.64665.0003.000500BrændstoføkonomiForbrug afbrændstof veddanske køretøjer iDanmarkMio. liter200733516290248914913258512913827418271.674
Km/l13,08,011,010,09,09,011,03,08,06,04,53,02,82,82,02,0
I altKilde: Vejdirektoratet, Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Tabel 8.26 kan sammenfattes således:Personbiler ca.Varebiler ca.BusserLastbilerTraktorerI alt275 mio. liter535 mio. liter160 mio. liter660 mio. liter45 mio. liter1.675 mio. liter
Det ses, at ved visse skønnede forudsætninger om brændstoføkonomi kandanske køretøjers forbrug på danske veje beregnes til omkring 1.675 mio. literi 2001. Der blev særligt brugt meget brændstof til lastbiler og varebiler, mensforbruget til personbiler var forholdsvis beskedent, jf. at hovedparten afpersonbilerne var benzindrevne.Siden 2001 er køretøjbestanden ændret, brændstoføkonomien formentligforbedret og det gennemsnitlige kørselsomfang også ændret.
158
Energiprodukter
Hvis der forudsættes, at brændstoføkonomien var konstant, samt at kørslen pr.bil også var konstant, ville brændstofforbruget have udviklet sig som følge afen større bestand af dieselkøretøjer. Denne udvikling fremgår af tabel 8.27.Tabel 8.27: Beregnet forbrug af diesel i danske køretøjer på dansk vej i2001-2011 under forudsætning af samme kørsel pr. køretøj som i 2001samt anslået brændstoføkonomi som i 2001, mio. liter.200120022004341586159667421.794972006519757161705402.1821772008746869161738402.5541652009855858163699392.615612010971830166657392.6634820111.099808166642382.75391Ændring01-118262728-21-61.0791.079Personbiler inkl.273306hyrevogneVarebiler536560Busser158158Lastbiler663665Traktorer4443I alt1.6741.732Ændring i forhold til58året førKilde: Skatteministeriets egne beregninger.
Det ses af tabellen, at det beregnede dieselforbrug ved uændret kørsel pr.køretøj og uændret brændstoføkonomi er steget med godt 60 pct. fra 2001 til2011. Der har været særlig stor vækst for varebiler og personbiler.Det er dog ikke realistisk at antage samme gennemsnitlig kørsel ogbrændstoføkonomi som i 2001, hvorfor ændringer i begge vil blive analysereti henhold til dieselforbruget.Brændstoføkonomi for dieselkøretøjerDer er pålidelige tal om bestanden, mens den gennemsnitlige faktiskebrændstoføkonomi for bestanden af dieselkøretøjer ikke kendes. Der eroplysninger om udviklingen i brændstoføkonomien for nye dieseldrevnepersonkøretøjer, men ikke for lastvogne mv. Derfor skønnes bestandensgennemsnitlige faktiske brændstoføkonomi ud fra oplysninger omudviklingen i vægten samt om nye personbilers brændstoføkonomi.Som for benzinbiler tager det tid, før forbedringer i brændstoføkonomien fornye biler er slået igennem for hele køretøjbestanden.IStatus over grænsehandel, maj 2010blev der derfor regnet med, atbrændstoføkonomien for bestanden af dieselpersonbiler og varevogneforbedres med 3 pct. fra 2001 til 2002, med 2,7 pct. fra 2002 til 2003, 2,4 pct.fra 2003 til 2004, 2,1 pct. fra 2004 til 2005, 1,8 pct. fra 2005 til 2006, 1,5 pct.fra 2006 til 2007, og 1,2 pct. fra 2007 til 2008.Da det ud fra data ses, at forbedringen i brændstoføkonomien øges i perioden2009-2011, er der regnet med, at brændstoføkonomien for bestanden af
159
dieselpersonbiler og varevogne forbedres med 1,2 pct. fra 2008 til 2009, 1,445pct. fra 2009 til 2010, og 1,7 pct. fra 2010 til 2011.Som nævnt er der ikke oplysninger om brændstoføkonomien for lastbiler mv.,hvorfor der for lastbiler og andre tunge køretøjer er skønnet en forbedring ibrændstoføkonomien på 1 pct. årligt.Ved disse forudsætninger omkring udviklingen i brændstoføkonomien ogunder forudsætning om uændret kørsel kan udviklingen i forbruget i Danmarkved danske dieselkøretøjer ved uændret kørsel pr. køretøj beregnes som anførti tabel 8.28.Det ses heraf, at selv hvis der korrigeres for en skønnet forbedretbrændstoføkonomi, er der stadig en betydelig vækst i forbruget af diesel idanske køretøjer på danske veje ved samme gennemsnitskørsel. Hele vækstenvedrører mindre dieselbiler herunder særligt personbiler. Forbedringen ibrændstoføkonomien fra 2001 til 2011 svarer til ca. 415 mio. liter i 2011.Tabel 8.28: Beregnet forbrug af diesel i danske køretøjer på dansk vej i2001-2011 under forudsætning af samme kørsel pr. køretøj som i 2001samt anslået forbedring i brændstoføkonomi i forhold til 2001, mio. liter.2001200220042006460670152670381.9911322008643749149688372.2661182009728731149645362.290242010815696151600352.29882011907666150580352.33840Personbiler273296354Varebiler536543574Busser158157154Lastbiler663659648Traktorer444340I alt1.6741.6971.770Ændring iforhold til åretfør2345Kilde: Skatteministeriets egne beregninger.Ændring2001-11634130-9-82-10663663
Ændret kørsel pr. bilSåvel tabel 8.27 og 8.28 er beregnet ud fra en forudsætning om, at kørslen idanske biler på danske veje i alle årene 2001-2011 er den samme pr. bil som i2001.Det er en usikker forudsætning. For varebiler og personbiler har der tidligereværet en klar tendens til, at dem, der kørte langt, i videre udstrækning foretrakdieselbiler fremfor benzinbiler. I de senere år har dieselbilernes andel afnyvognssalget imidlertid været så stort, at der er andre end dem, der kørersærligt langt, der foretrækker diesel. Derfor er forhåndsformodningen, at dengennemsnitlige kørsel i det mindste for de mindre køretøjer har væretfaldende i takt med den større udbredelse af dieselbiler.
160
Energiprodukter
Forhåndsformodningen lader sig bekræfte ved at sammenligne den beregnedekørsel under antagelse om samme kørsel pr. køretøj som i 2001 medudviklingen i Vejdirektoratets trafikindeks.Hvis kørslen pr. bil var konstant som i 2001, ville biltrafikken have udvikletsig i takt med stigningen i bestanden, som i tabel 8.29.Tabel 8.29: Udvikling i samlet trafik med biler mv. ved samme kørsel pr.bil som i 2001 sammenlignet med udviklingen i kørselsindeks, mia. km.20012002200432,47,50,62,20,142,7104,9105,30,20,5200634,58,80,62,30,146,2113,3108,82,4-4,2200837,09,80,62,30,149,8122,4112,63,5-8,5200938,09,60,62,20,150,5123,9110,93,2-11,1201039,19,20,62,10,151,0125,3109,52,8-13,3201140,38,90,62,00,151,9127,4111,30,4-13,3Vækst29,332,14,8-7,1-13,327,427,411,3Personbiler31,231,6Varebiler6,76,9Busser0,60,6Lastbiler2,22,2Traktorer0,10,1I alt40,741,4Indeks beregnet100,0101,5Vejdirektoratetsbiltrafikindeks100,0102,2Forskel iindeksstigning0,0-0,7Eventuelkorrektionsfaktorpct.0,7Kilde: Skatteministeriets egne beregninger.
Det ses af tabel 8.29, at omkring � af trafikken i biler sker ved personbiler.Ved samme kørsel pr. bil som i 2001 ville udviklingen i bestanden føre til envækst i trafikken med ca. 27,4 pct. fra 2001 til 2011.Vejdirektoratets indeks for biltrafik er imidlertid alene steget med ca. 11,3pct. i perioden. Hvis trafikindekset tillægges stor troværdighed, kan megetderfor tale for, at den gennemsnitlige kørsel med person- og varebiler skalreduceres. I tabellen ovenfor er beregnet med hvilken faktor, det bør ske for atnå det niveau, som det egentlige trafikindeks tilsiger.For 2011 vil det svare til omkring 370 mio. liter dieselolie. For årene 2009-2011 kan det skønnes, at fald i kørsel med mindre biler har betydet et fald idet beregnede forbrug på ca. 290 mio. liter, 350 mio. liter, 370 mio. liter fordieselolie, jf. tabel 8.30.Det beregnede forbrug for danske køretøjer på dansk vej kan således skønnesat have udviklet sig, som angivet i tabel 8.30.
161
Tabel 8.30: Beregnet udvikling i forbruget af diesel i Danmark mv. iårene 2001-2011, mio. liter.20012002200420062008200920102011Ændring ialtBeregnet forbrugdanske køretøjer vedsamme kørsel pr. bil ogbrændstoføkonomi somi 20011.6741.732Forbedring afbrændstof økonomi iforhold til 20010-35Ændret kørsel pr. bil010Beregnet forbrug afdanske køretøjer pådansk vej ved skønnetfald i kørsel ogforbedring afbrændstoføkonomi1.6741.707Salg af autodiesel tilandet formål forudsatkonstant i forhold til2001550550Beregnet dansk salgved visseforudsætninger2.2242.257Ændring i beregnetforbrug i DK33Salg af autodiesel efteroliebranchen2.2212.264Ændring i salg43Manko vedr. ændring10Kilde: Skatteministeriets egne beregninger.
1.876-10610
2.182-191-100
2.554-288-210
2.615-325-290
2.663-365-350
2.753-416-370
1.079-416-370
1.780
1.891
2.056
2.000
1.948
1.968
293
5502.330452.631218173
5502.441723.005229157
5502.606433.1666118
5502.550-563.029-137-81
5502.498-523.10172124
5502.518203.228127107
0293201.007127107
I perioden 2001 til 2011 er salget steget med ca. 1.007 mio. liter. Ved uændretbrændstoføkonomi og kørsel pr. bil er det beregnede forbrug steget med ca.1.079 mio. liter på grund af større dieselbilsbestand. Brændstoføkonomien erdog forbedret med ca. 416 mio. liter, og gennemsnitskørslen er faldetsvarende til ca. 370 mio. liter. Den umiddelbart uforklarlige manko er såledesomkring 700 mio. liter i 2011.Der er sandsynligvis en række forklaringer, der skal til for at kunne forklareen så stor manko. IStatus over grænsehandel, maj 2010blev mankoenskønnet til ca. 550 mio. liter. Antages tilsvarende vægtning af mankoen på ca.700 mio. liter for 2011, vil fordelingen være som angivet i tabel 8.31.
162
Energiprodukter
Tabel 8.31: Fordeling af forskel mellem beregnet forbrug og salg afdieselolie i hhv. 2008 og 20112008Mio. literA. Ikke vækst i brændstoføkonomi for store dieselkøretøjerB. Stigning fra 2001 til 2008 i forbrug til entreprenørmaskinerC. Trafikindeks usikkertD. I stigende omfang autodiesel til traktorerE. Grænsehandel og udlændingeF. AndetI altKilde: Skatteministeriets egne beregninger.75751001002000550959513013025007002011
Af tabel 8.31 fremgår det, at grænsehandel og udlændinge udgør ca. 250 mio.liter af mankoen på ca. 700 mio. liter i 2011, svarende til ca. 35 pct.IStatus over grænsehandel 2001blev det skønnet, at grænsehandlen i danskfavør ville stige betydeligt efter 2001 på grund af ændringer i dieselafgifter ifavør af dansk grænsehandel. IRapport om grænsehandel 2004kunne denneforudsigelse dog ikke bekræftes af oplysninger om salg af diesel påudenlandske kontokort. En del af de ”udenlandske vognmænd” er dog danskevirksomheder, der ejer lastbiler på udenlandske nummerplader, og det kanikke udelukkes, at disse måske bruger et dansk kontokort eller tanker påmoderselskabets hjemmetanke mv.IStatus over grænsehandel, maj 2010blev den sandsynlige fordeling af dansksalg af autodiesel på 3.150 mio. liter for 2008 skønnet. Antages tilsvarendevægtning af salget på 3.228 mio. liter for 2011, vil fordelingen være somangivet i tabel 8.32.Tabel 8.32: Fordeling af salg af dieselolie i hhv. 2008 og 20112008Mio. literDanske køretøjer på dansk vejUdenlandske personbiler på dansk vejUdenlandske lastbiler mv. på dansk vejEntreprenørmaskiner både etc.Grænsehandel i dansk favørI alt med fuld afgiftSalg af autodiesel til traktorer mv.I alt salg af autodieselKilde: Skatteministeriets egne beregninger.2.225100652752852.9502003.1502.280102672822923.0232053.2282011
Heraf fremgår det, at grænsehandlen med dieselolie skønnes til ca. 292 mio.litrer i dansk favør i 2011, hvor det ved en tilsvarende metode blev skønnet tilca. 285 mio. liter i 2008.
163
IStatus over grænsehandel, maj 2010blev grænsehandlen med dieselvurderet ud fra to forskellige metoder. Den ene metode tog udgangspunkt itransportstatistik vedrørende antal ture og kørte km., hvor den anden metodeskønnede grænsehandlen ud fra salg af diesel.De to forskellige metoder tydede begge på en betragtelig grænsehandel meddiesel, men resultaterne varierede fra henholdsvis 113 mio. liter til 285 mio.liter. De 113 mio. liter blev beregnet ud fra oplysninger om ét enkelt selskabvedrørende køb på kontokort i Danmark og udlandet, og tallet var derforbehæftet med meget stor usikkerhed.Derfor blev det vurderet, at grænsehandlen i 2008 sandsynligvis lå tættere påde 285 mio. liter, som var baseret på salg af diesel, frem for de 113 mio. liter,som var baseret på transportstatistik.I denne rapport er skønnet for grænsehandlen med diesel udelukkendeskønnet ud fra salg af diesel. Af tabel 8.32 fremgår det, at den skønnedegrænsehandel med diesel i 2011 på 292 mio. liter nogenlunde er på niveaumed skønnet for 2008 på 285 mio. liter.Ligesom skønnet i 2008 var behæftet med betydelig usikkerhed, er skønnetfor 2011 ligeledes behæftet med betydelig usikkerhed.Begge skøn peger under alle omstændigheder i retning af en grænsehandel idansk favør. Dette understøttes til dels af prisudviklingen, som viser, at der eret incitament til at grænsehandle diesel i Danmark. Selv om niveauet afgrænsehandlen er usikkert, er selve resultatet om en balanceret grænsehandel iforhold til 2008-niveauet nogenlunde sikkert.
8.3.3 EnergikoksIStatus over grænsehandel, maj 2010blev niveauet for grænsehandel medenergikoks belyst ud fra data fra analyseinstitutterne GfK og TNS Gallupsamt Energistyrelsens Energistatistik 2008. Her blev grænsehandel medenergikoks skønnet til ca. 25 mio. kr. på baggrund af data fra GfK og TNSGallup. På baggrund af Energistatistik 2008 blev grænsehandlen skønnet tilca. 65 mio. kr.Forud for udarbejdelsen af denne rapport har der ikke været et tilstrækkeligtdatagrundlag for at udføre en tilsvarende undersøgelse. Derfor tages der idenne analyse af grænsehandel alene udgangspunkt i EnergistyrelsensEnergistatistik 2010.
164
Energiprodukter
Energistyrelsens Energistatistik 2010 skønner grænsehandlen medpetroleumskoks (energikoks) til husholdningerne i 2010 til ca. 628 TJsvarende til 628.000 GJ. Energikoks har en brændværdi på 31,4 GJ pr. ton, jf.Energistatistik 2010. Det vil sige, at der grænsehandles ca. 20.000 tonsenergikoks. Med en gennemsnitlig pris i Tyskland på 3,79 kr. pr. kg (vedlevering) vil det betyde, at grænsehandlen med energikoks under betydeligusikkerhed kan skønnes til ca. 75 mio. kr.Det skal bemærkes, at Energistyrelsen i 2005-2010 har lagt skønnet forgrænsehandel med energikoks til husholdninger fladt på 628 TJ. Her erforbrug sat lig med grænsehandel. Dette er ikke nødvendigvis korrekt, jf. atdet er muligt for private at købe energikoks også i helt små mængder iDanmark, som f.eks. 25-30 kg sække.Ud fra de statslige afgiftsindtægter fra energikoks i perioden 2006-2010fremgår det, at omkring 1-2 pct. af forbruget af energikoks i Danmark(antaget konstant 628 GJ) sælges i Danmark. Det må derfor formodes, at langthovedparten af den energikoks, der anvendes i danske husholdninger, ergrænsehandlet.
8.4 Virkninger af afgiftsændringer på energiprodukterI praksis er benzin og diesel enerådende som drivmidler. Der er et megetbegrænset salg af gas og el til køretøjer.Salg af motorbrændstoffer påvirkes af ændringer i forbrug og grænsehandel.Forbruget i Danmark påvirkes bl.a. af indekseringen af energiafgifterne,beslutning om tvungen iblanding af biobrændstoffer og højere råoliepriser.Grænsehandlen påvirkes af ændringer i prisforholdet mellem Danmark ogudlandet. På grund af højere dansk moms i forhold til f.eks. tysk moms vilinternationale prisstigninger føre til en dårligere grænsehandel for Danmark.I Danmark er energiafgifterne balanceret efter en ensartet afgift pr. GJ.Energiafgifterne eksklusive CO2-afgift indbringer statskassen over 30 mia. kr.Dette er dog inklusiv motorbrændstoffer. Indtægtstabet ved en afgiftslempelsepå energi af hensyn til grænsehandel med energikoks, som er skønnet til ca.73 mio. kr., vil således langt overstige værdien af den eventuelle hjemvendtegrænsehandel fra energikoks. Derfor vil virkninger af afgiftsændringer forenergikoks ikke blive analyseret, da det vil kræve en analyse afafgiftsændringer for de samlede energiafgifter.
165
I dette afsnit er det derfor udelukkende de samfundsøkonomiske virkninger afhøjere afgifter på benzin og dieselolie, der vil blive vurderet, herunderhvorledes grænsehandlen påvirkes af stigende afgifter på motorbrændstoffer.Virkninger på statens indtægterSom det fremgår af afsnit 8.1 blev der i 2011 solgt ca. 1.982 mio. liter benzinog ca. 3.228 mio. liter dieselolie.I 2011 er afgiftssatsen for blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer 388,4øre pr. liter i energiafgift og 36,1 øre pr. liter i CO2-afgift dvs. i alt 424,5 ørepr. liter. Tilsvarende er afgiftssatsen i 2011 for svovlfri diesel med 6,8 pct.biobrændstoffer 251,1 øre pr. liter i energiafgift og 39,1 øre pr. liter i CO2-afgift altså i alt 292,3 øre pr. liter.Ved ovenstående forbrug og afgiftssatser på benzin og diesel vil statensumiddelbare indtægter i 2011 være ca. 8.414 mio. kr. fra benzinafgift og ca.9.435 mio. kr. fra diesel, når der ses bort fra diverse afgiftsgodtgørelser og -undtagelser, jf. tabel 8.33. Virkningen af at forhøje energiafgifterne på benzinog dieselolie kan med usikkerhed beregnes. Forhøjes afgiftssatserne med 40øre pr. liter, vil forbrugerpriserne stige med 50 øre pr. liter. Forhøjelserne vilved uændret adfærd give en provenugevinst på ca. 970 mio. kr. for benzin ogca. 1.050 mio. kr. for diesel altså i alt godt 2 mia. kr. på afgiftskontiene, jf.tabel 8.33.
166
Energiprodukter
Tabel 8.33: Virkninger på statens indtægter mv. af at forhøje afgifternepå benzin og dieselolie med 40 øre pr. liter uden momsEnhedAfgiftsgrundlagMio. l.Afgiftssats, sats fordrivmiddel m.Øre/lbiobrændstofProvenu fra brændstofMio. kr.Umiddelbart provenuved forhøjelse 40 øre pr.Mio. kr.literFald i forbrugMio. l.DoPJHeraf fossil ved hhv. 4,8og 6,8 pct. tvungen iPJblandingFald i CO2Mio. t.Tab brændstofafgift vedMio. kr.mindre forbrugSkift i grænsehandelMio. l.DoPJHeraf fossilPJFald i CO2Mio. t.Tab brændstofafgift vedMio. kr.grænsehandelTab moms vedgrænsehandel regnetMio. kr.med en pris på 11 kr.Netto stat før virkningpå andre bilafgifter,Mio. kr.eksterne omk. ogarbejdsudbudAndre bilafgifterMio. kr.ArbejdsudbudMio. kr.Netto staten før værdiMio. kr.CO2Værdi CO2Mio. kr.Netto stat inkl. værdiMio. kr.CO2Kilde: Skatteministeriets beregninger.Benzin1.982424,58.41479331,71,040,990,072-14760,31,981,880,138-280-133Diesel tilmindrekøretøjer1.691292,34.94267627,10,970,900,067-9038,61,381,290,095-128-85Diesel tilstorekøretøjer1.537292,34.49361524,60,880,820,061-82114,04,093,810,282-379-Dieseli alt3.228292,39.435129151,61,851,730,128-172152,65,475,100,377-507-85Benzin+ diesel5.210-17.8492.08483,42,892,720,200-319212,87,456,980,515-787-217
233-263-87-11731-86
374-143-7415624180
154-10-618351134
528-153-13623976315
761-416-223121107229
Afgiftsforhøjelsen vil dog have en adfærdseffekt for forbrugerne, da de højerepriser på brændstof vil medføre et mindre forbrug af benzin og diesel.Ligesom tidligere analyser af denne adfærdseffekt forudsættes det, at enstigning i prisen på 1 øre pr. liter uden moms medfører et fald i forbruget på0,04 pct. gældende for både benzin og diesel. Omkring � skyldes færre kmfor den eksisterende sammensætning af bestanden, og � skyldes bedrebrændstoføkonomi, der efterhånden vil slå igennem.
167
Ved en afgiftsstigning på 40 øre pr. liter vil forbruget derfor falde med ca. 1,6pct., som er sammensat på samme måde som i den tilsvarende analyse iStatusover grænsehandel, maj 2010.Ændret adfærd vil dermed medføre et fald i forbruget på ca. 32 mio. literbenzin og ca. 52 mio. liter diesel. Samlet vil adfærdseffekten derfor medføreet fald i forbruget på ca. 83 mio. liter, svarende til et tab af brændstofafgift påca. 319 mio. kr.En isoleret dansk prisstigning vil herudover føre til mindre gunstiggrænsehandel for Danmark. Her er sammenhængen, at grænsehandlenforværres med 0,076 pct. af nuværende salg, ved en forhøjelse af prisen med 1øre pr. liter uden moms (2008-niveau) for benzinbiler og 75 pct. heraf formindre dieselbiler, jf. at varebiler næppe grænsehandler så meget sompersonbiler. For de store dieselbiler er effekten på grænsehandlen 2,85 mio.liter, for hver gang prisen uden moms ændres med 1 øre pr. liter.Dette skift i grænsehandel medfører et yderligere tab af brændstofafgift på ca.280 mio. kr. for benzin og 507 mio. kr. for diesel, hvilket samlet giver etindtægtstab på ca. 787 mio. kr. Derudover vil ændringen i grænsehandlenresultere i tab af moms svarende til i alt ca. 217 mio. kr. ved en antaget pris på11 kr.En afgiftsforhøjelse på 40 øre pr. liter uden moms skønnes dermed have ennetto effekt på statens indtægter på i alt ca. 761 mio. kr.Hertil skal dog medregnes virkningen på andre bilafgifter, eksterneomkostninger og arbejdsudbud. For arbejdsudbud forudsættes de sammeselvfinansieringsgrader som iStatus over grænsehandel, maj 2010.Som det ses af tabel 8.34, skønnes en forhøjelse af afgifterne på benzin ogdieselolie med 40 øre pr. liter ved uændret salg, efter adfærd og inklusivafledte effekter på andre bilafgifter, eksterne omkostninger og arbejdsudbudat øge skatteindtægter mv. med ca. 223 mio. kr.Ca. 48 pct. af bruttoprovenuet på 2.084 mio. kr. tabes på grund af skift igrænsehandel, mens ca. 35 pct. mistes på grund af mindre forbrug afbrændstoffer herunder færre indtægter fra andre bilafgifter. Afledte effektervia mindre arbejdsudbud beløber sig til ca. 11 pct. En selvfinansieringsgrad på48 pct. er relativt højt sammenlignet med f.eks. slik og chokolade.Højere afgifter på benzin og dieselolie vil føre til et mindre salg afbrændstoffer med dansk afgift. Salget vil falde på grund af mindre trafik,mere brændstoføkonomiske biler og skift i grænsehandlen. Hypotetisk kan der
168
Energiprodukter
også ske et skift væk fra benzin og diesel til andre brændstoffer. Deforudsætninger, Skatteministeriet bruger, er vist i følgende tabel illustreret veden forhøjelse af satserne med 40 øre pr. liter uden moms svarende til enprisstigning på 50 øre pr. liter med moms.Tabel 8.34: Virkninger på dansk salg afbrændstofafgifter med 40 øre pr. liter uden momsBenzin
at
forhøje
danskeDiesel i alt
GrundlagSkift i grænsehandelMindre kørselBedre brændstoføkonomi bruttoMere kørsel ved bedre brændstoføkonomiBedre brændstoføkonomi nettoI alt ændringI pct.Grænsehandlens andelKilde: Skatteministeriets egne beregninger.
1.982-60,3-23,8-10,6+2,6-7,9-92,0-4,6 %66 %
Diesel mindreDieselkøretøjerlastbiler mv.Mio. liter1.6911.537-38,6-114,0-20,3-18,4-9,0-8,2+2,2+2,0-6,8-6,1-65,6-138,6-3,9 %-9,0 %59 %82 %
3.228-153-38,7-17,2+4,3-12,9-204,2-6,3 %75 %
En isoleret forhøjelse af dansk pris på brændstof fører til et fald i salget på ca.92 mio. liter benzin og 204 mio. liter dieselolie. Det svarer til henholdsvis ca.4,6 pct. og ca. 6,3 pct. Mellem ca. 60 og 85 pct. af ændringen i salget skyldesskift i grænsehandlen.Der er usikkerhed om, hvor stor effekten på salget er og om fordelingen af detre årsager, der får salget til at falde.Det kan derfor være hensigtsmæssigt at beregne omkostningerne vedsalgsændringer af de tre årsager. Det skyldes blandt andet, at desamfundsøkonomiske omkostninger er større, når salgsnedgangen skyldesbedre brændstoføkonomi og forværring af grænsehandel, end når trafikkenfalder. Det skyldes, at der ved et fald i trafikken også kommer et fald i devæsentligste eksterne omkostninger ved transport.Effekt af grænsehandelÆndringer i grænsehandlen er drevet af ændringer i prisforskelle mellembrændstof købt i udlandet og hjemlandet. En del af besparelsen, bilisterne fårved at ændre tankningsmønster, går dog tabt, fordi det kan være merebesværligt mv. at tanke i udlandet.Er skiftet forårsaget af en stigning i prisen på 40 øre pr. liter uden moms iDanmark, kan danske bilisters gevinst anslås til omkring 20 øre pr. literbrændstof, der skifter salgsland. Det er dog ikke kun ændret adfærd fordanske bilister, der fører til ændret grænsehandel. Mere end halvdelen vil
169
være forårsaget af udenlandske vognmænd og bilister i det mindste vedmindre stigninger i danske afgifter.Statskassen i det land, hvor salget falder, får derimod et tab, mens statskasseni det land, hvor salget stiger får en gevinst.For benzin, hvor afgiftssatsen vil være 424,5 øre pr. liter (ved 4,8 pct.biobrændstof) efter en forhøjelse med 40 øre pr. liter uden moms, mister dendanske stat de nævnte 424,5 øre pr. liter, der sælges mindre i Danmark.Hertil mister staten ca. 20 pct. af den omsætning, der flytter til udlandet for deikke-momsregistrerede.Skift i grænsehandelen er som udgangspunkt CO2-neutralt. EU-landene erhver for sig pålagt forpligtelser med hensyn til, hvor store mængder CO2, dermå udledes. Det er fastlagt, at brændstof tæller med i udledningerne i det landbrændstoffet er solgt, uanset om brændstoffet måtte blive forbrugt i et andetland. Mindre salg af benzin og diesel i Danmark på grund af skift igrænsehandlen gør det derfor lettere for Danmark at opfylde CO2-forpligtelser, men vanskeligere for andre lande.Det er i forhold til kvoteprisen dyrt at løse Danmarks CO2udfordringer viaskift i grænsehandlen. Det er dyrest for benzin, jf. at afgiften her er højest medca. 2.955 kr. pr. ton CO2før finansieringsudgifter og i faktorpriser, og billigstfor diesel til lastbiler med godt 1.300 kr., jf. at der ikke her mistes moms.Værdisættes CO2til 150 kr. pr. ton svarede til CO2-afgiften, vindes ca. 34 ørepr. liter benzin med 4,8 pct. biobrændstof og ca. 37 øre pr. liter diesel med 6,8pct. biobrændstof på grund af færre danske CO2-udledninger.
170
Energiprodukter
Tabel 8.35: Borgernes gevinst og statens tab pr. liter brændstof derflytter til udlandet på grund af grænsehandelBenzinBorgerneStaten:Mistet punktafgiftMistet momsI alt samfund før værdi CO2CO2indhold i en liter ren fossiltbrændstofDo med hhv. 4,8 og 6,8 pct.biobrændstofOmkostninger pr. ton CO2i faktorpriserfør finansieringsudgifter mv.Værdi CO2Netto samfundKilde: Skatteministeriets egne beregninger.+10-464,5-220-6752,4 kg2,28 kg2.95534-640DieselmomsregistreredeØre pr. liter+10-332,3-220-5422,7 kg2,47 kg2.19237-505Dieselgodstransport+10-332,3-3222,7 kg2,47 kg1.30337-285
Efter modregning af værdien af mindre CO2taber Danmark således nettoomkring 6,40 kr. pr. liter benzin, der tankes i udlandet i stedet for i Danmark.For diesel er tabet ca. 5,05 kr. for dieselpersonbiler og ca. 2,85 kr. for dieseltil lastbiler.Effekt af ændring i kørselsomfang – mindre trafikHøjere brændstofpriser vil ved konstant brændstoføkonomi føre til mindretrafik.I forhold til uændret adfærd vil bilister vinde ved at ændre adfærd. Eradfærden forårsaget af en stigning i brændstofprisen på 40 øre pr. liter udenmoms, vil gevinsten være ca. 20 øre pr. liter for danske bilister. Hvisgrænsehandlen i udgangspunktet er i balance, vil omkring 95 pct. afændringen i kørslen for benzin komme fra danske bilister. For mindredieselkøretøjer er andelen også omkring 95 pct., hvor den for storedieselkøretøjer er omkring 90 pct.Mindre salg af brændstof vil føre til færre indtægter fra salg af brændstof, ogmindre trafik vil tilmed føre til færre indtægter fra andre bilafgifter så somregistreringsafgift og grøn ejerafgift.Mindre trafik har dog også en række positive virkninger vedrørendeomkostninger ved bl.a. trængsel, vejslid og vejbyggeri samt støj ogforurening. Der er særlig store eksterne omkostninger for lastbiler mv.
171
Tabel 8.36: Borgernes gevinst og statens tab ved mindre trafik som følgeaf højere priser på brændstofBenzinDiesel person- ogvarebilerØre pr. liter+19Diesel lastbilermv.
Borgerne+19+18Staten:Mistet punktafgift-464,5-332,3-332,3Afledte virkninger andre bilafgifter forsigtigt-635-484-60opgjort omregnet til faktorpriserStaten i alt-1.100-816-3921Eksterne omkostninger bortset fra klima686904920Heraf forurening2812380Heraf støj16821392Heraf uheld168134284Heraf trængsel og infrastruktur322434464Netto samfund-414+88+528Fald i CO2ved hhv. 4,8 og 6,8 pct. biobrændstof2,282,472,47Omkostninger pr. ton CO2i faktorpriser før1.811-356-2.133finansieringsudgifter mv.Værdi CO2343737Netto samfund-379+125+5651) Beregnet ud fra DTU’s eksterne omkostninger reduceret med skønsmæssigt 20 pct. for at komme til faktorpriserog under forudsætning af, at nuværende bestand af benzinbiler i gennemsnit kører 14 km/l, diesel person og varebileri gennemsnit 14 km/l og lastbiler i gennemsnit 4 km/l.Kilde: Skatteministeriets egne beregninger.
Det ses af tabel 8.36, at staten vil få betydelige tab ved fald i salget afbrændstof, fordi trafikken falder. Tabet er størst for benzinbiler. Det skyldesdels, at afgiften på benzin er højere end afgiften på diesel, dels at diesel ividere udstrækning bruges til varebiler og lastbiler, hvor andre afgifter erforholdsvis lave.Netto vil samfundet derfor tabe ved mindre kørsel med personbiler(hovedparten af benzinbilerne er personbiler), svarende til ca. 3,79 kr. pr. liter.Der vil være en begrænset netto gevinst ved mindre kørsel i mindredieselkøretøjer (tab for personbiler og gevinst for varebiler) på ca. 1,25 kr. pr.liter, mens samfundet netto vil vinde betydeligt, hvis lastbilerne kører mindre,svarende til ca. 5,65 kr. pr. liter.Denne konklusion er ikke overraskende, jf. at personbiler i almindelighedbetaler højere afgifter end de eksterne omkostninger. Mens varebiler og isærlastbiler har større eksterne omkostninger, end de afgifter de belastes af.Samfundet kan derfor opnå en gevinst, hvis særlige instrumenter kan fåbrændstofforbruget til at falde gennem at trafikken bliver mindre på deområder, hvor afgifterne er mindre end de eksterne omkostninger.
172
Energiprodukter
Effekt af ændring i brændstoføkonomiHøjere brændstofpriser vil give en bedre brændstoføkonomi (færre liter pr.km) og dermed et mindre forbrug og salg af brændstof. Merebrændstoføkonomiske biler vil alt andet lige føre til færre omkostninger pr.km og dermed til mere trafik. Herved vil en del af faldet i forbruget bliveneutraliseret.Sættes brændstofafgifterne op med 40 øre pr. liter uden moms, vil forbrugernefå en gevinst ved ændret adfærd i forhold til uændret adfærd på ca. 20 øre pr.liter, de sparer på brændstoffet. Modsat vil staten få et tab på grund af lavereprovenu fra brændstofafgifterne og andre bilafgifter, herunder grøn ejerafgiftog registreringsafgift.Som det fremgår af tabel 8.37, får staten meget betydelige tab ved bedrebrændstoføkonomi forårsaget af højere brændstofpriser. Det gælder især forpersonbiler. Det skyldes, at den grønne ejerafgift falder ved bedrebrændstoføkonomi. Ligeledes har billige biler en bedre brændstoføkonomi, ogregistreringsafgiften nedsættes direkte ved bedre brændstoføkonomi.Tabel 8.37: Borgernes gevinst og statens tab vedbrændstoføkonomi som følge af højere priser på brændstofBenzinBorgerneStaten:Mistet punktafgiftAfledte virkninger andre bilafgifterforsigtigt opgjort omregnet til faktorpriserStaten i altNetto samfundFald i CO2ved hhv. 4,8 og 6,8 pct.biobrændstofOmkostninger pr. ton CO2i faktorpriserfør finansieringsudgifter mv.Værdi CO2Netto samfundKilde: Skatteministeriets egne beregninger.+20-464,5-1.416-1.880-1.8602,28 kg8.14934-1.826Diesel person- ogvarebilerØre pr. liter+20-332,3-666-999-9792,47 kg3.95637-941
bedre
Diesel lastbiler mv.+20-332,3--332-3122,47 kg1.26237-275
Da hovedparten af benzin sælges til personbiler, er tabet ekstra stort forbenzin. Staten taber her ca. 18,26 kr. pr. liter benzin, der sælges mindre pågrund af bedre brændstoføkonomi. For diesel til personbiler er tabet næstenlige så stort, mens den er noget mindre for diesel til varebiler, der er laverebeskattet end personbiler. Samlet set vil tabet for diesel til person- ogvarebiler være ca. 9,41 kr. pr. liter. For diesel til lastbiler tabes alenebrændstofafgiften, hvilket netto efter CO2svarer til et tab på ca. 2,75 kr. pr.liter.
173
Samfundsøkonomiske virkninger af afgiftsændringer på motorbrændstofferDe samfundsøkonomiske virkninger af ændret brændstofsalg forårsaget af enafgiftsstigning på 40 øre pr. liter er vidt forskellige alt efter, hvad det er, derforårsager ændringen i brændstofsalget, jf. tabel 8.38.I almindelighed tabes der mest, hvis ændringen i salget forårsages af bedrebrændstoføkonomi, næstmest når ændringen skyldes ændret grænsehandel ogmindst, hvis ændringen skyldes ændret trafikomfang.Det ses, at staten mister mellem ca. 3,3 og 19 kr. pr. liter brændstof, salgetfalder som følge af en afgiftsstigning på brændstof. Tabet er mindst for dieseltil lastbiler.For samfundet er resultatet også varierende. Samfundet påføres den størsteomkostning ved et fald i salget af benzin på grund af bedrebrændstoføkonomi. Derimod er der en gevinst for samfundet som helhed vedmindre trafik med lastbiler og varebiler.Ændres brændstofafgifterne, vil brændstofsalget falde af alle tre årsager, menårsagerne er vægtet forskelligt. Den største effekt og særligt for lastbiler erskift i grænsehandel. Den næststørste effekt er mindre trafik, mens denmindste er bedre brændstoføkonomi. Derfor vil samfundet tabe mest ved faldi salget af benzin, næstmest ved fald i salget af diesel til lastbiler og mindstved diesel til varebiler.
174
Energiprodukter
Tabel 8.38: Virkninger for stat og samfundsøkonomi ved mindrebrændstofsalg ved forskellige årsager hertilBenzinDiesel person- ogvarebilerØre/lDiesel lastbiler mv.
Staten før CO2:Grænsehandel-685-552-332Mindre trafik-1.100-816-392Bedre brændstoføkonomi-1.880-999-332I alt stat vægtet-895-680-340Staten CO2 alle tre årsager+34+37+37Eksterne omkostninger ved mindre trafik+686+904+920bortset fra CO2Samfundsøkonomi1):Grænsehandel-640-505-285Mindre trafik-379+125+565Bedre brændstoføkonomi-1.826-941-275I alt samfund vægtet*-675-355-1721) Samfundsøkonomi i faktorpriser er summen af virkninger for stat, eksterne omkostninger, CO2omkostninger samtborgernes gevinst ved adfærdsændringen, der ikke er vist i denne tabel. Desuden er der ikke inkluderetbytteforholdsgevinster via at udenlandske bilister vil betale en del af de danske afgiftsforhøjelser.Kilde: Skatteministeriets egne beregninger.
Den store spredning i virkningerne gør det klart, at der vil kunne vindes ved atbruge andre instrumenter end brændstofafgifterne til at opnåsamfundsøkonomiske gevinster. Forhøjelser af afgifterne på benzin og dieseler særligt uhensigtsmæssige, fordi højere brændstofafgifter givergrænsehandel og bedre brændstoføkonomi. Derimod er nettotabet ved mindretrafik klart mindre for benzinbiler, og der er endog gevinster for samfundetnetto, hvis trafikken med varebiler og især lastbiler falder.Som tidligere nævnt kan samfundet derfor vinde, hvis særlige instrumenterkan få brændstofforbruget til at falde gennem at trafikken bliver mindre for dekøretøjer, hvor afgifterne er mindre end de eksterne omkostninger.
175
8.5 Andre elementerBenzin, diesel og energikoks er alle produkter, som er omfattet at EU’senergibeskatningsdirektiv. Afgifterne på energiprodukter er harmoniseret, ogder er i det nuværende energibeskatningsdirektiv fastsat en rækkeminimumsafgifter, som samtlige EU-lande skal overholde.I det foreliggende forslag om revision af EU’s energibeskatningsdirektivforeslås bl.a. en opdeling i den gældende beskatning i en energikomponent,der beregners efter energiindhold og i en CO2komponent, der beregnes efterCO2indholdet i de forskellige energiprodukter.Ved den indgåede energiaftale i marts 2012, gældende for 2012-2020, blevdet tilmed besluttet, at der skal sikres en iblanding af 10 pct. biobrændstoffer i2020. Hvis dette, som tidligere, sikres ved tvungen iblanding, kan det haveindflydelse på grænsehandlen.
176
Grænsehandel med andre varer
Kapitel 9. Grænsehandel med andre varerTNS Gallups undersøgelse indeholder udover de traditionellegrænsehandelsvarer også oplysninger om grænsehandel med andre varer ogserviceydelser. I denne opgørelse indgår således både varer, der er pålagtdanske punktafgifter, og varer der ikke er. De varer, der er pålagt danskeafgifter, er bl.a. varer, der er afgiftspligtige i henhold til fedtafgiftsloven,forbrugsafgiftsloven eller pesticidafgiftsloven.I 2007-2009 var der imidlertid store problemer med data, jf.Status overgrænsehandel, maj 2010for en uddybning. Disse problemer er blevet løst fraog med 2010, men som følge af de tidligere dataproblemer foreligger der ikkeoplysninger om handelen med andre varer i 2007-2009, jf. tabel 9.1.For at kunne følge udviklingen i grænsehandlen med fødevarer, der erafgiftspligtige i henhold til fedtafgiftsloven, har TNS Gallup siden 2010spurgt specifikt til købet af fedt, smør, olier og ost mv. Fra 2. kvartal 2011 erder også spurgt specifikt til købet af kød, så der nu spørges til de fødevarer,der er afgiftspligtige i henhold til fedtafgiftslovens § 1. Som det fremgår aftabel 9.1, har grænsehandlen med madvarer ligget rimelig stabilt mellem 400mio. kr. og 500 mio. kr. I 2011 udgør det samlede køb af madvarer således400 mio. kr., hvoraf de 150 mio. kr. vedrører fedtafgiftspligtige varer. Selvomfedtafgiften trådte i kraft d. 1. oktober 2011, er der altså ikke noget, somindikerer, at der er sket en stigning i grænsehandlen med madvarer generelt.Tværtimod har der været et fald fra 2010 til 2011.Medicin og kosttilskud ligger i 2010 og 2011 lidt højere end i perioden 2004-2006 men er fortsat den mindste post i opgørelsen over grænsehandelen medandre varer, jf. tabel 9.1.Der har været en lille stigning i grænsehandlen med kosmetik og parfume i2011 i forhold til 2010, og den er nu på et niveau omkring 600 mio. kr.,hvilket er omtrent det samme som i 2004.Grænsehandlen med forbrugerelektronik og IT viser en faldende tendens i2010 og 2011 i forhold til de tidligere år, og den udgjorde i 2011 400 mio. kr.Den samme tendens gør sig gældende for tøj, der traditionelt har været en storpost i grænsehandelen. Niveauet i 2011 ifølge TNS Gallups undersøgelse erforholdsvis lavt i forhold til de tidligere år, og den burde nok snarere udgøregodt 2 mia. kr. svarende til niveauet i 2010.
177
Bilag til Status over grænsehandel 2012
Grænsehandlen med tilbehør til biler mv. ligger i 2011 stort set på niveau med2006, mens grænsehandlen med boligudstyr og byggematerialer herunderukrudtsmidler i 2010 og 2011 ligger under 2006 og udviser en faldendetendens.Øvrige indkøb udgør i 2011 under det halve af niveauet i både 2006 og 2010.Det er muligvis for lavt og burde nok snarere være på godt 2 mia. kr. Der ertale om relativt få observationer, og usikkerheden er derfor stor.Siden 2009 er der i TNS Gallups interviewundersøgelse blevet spurgtspecifikt til serviceydelser, dvs. bilreparationer og tandlægebesøg mv. Somdet fremgår af tabel 9.1, udgør danskernes grænsehandel med serviceydelseromkring 600 mio. kr. i 2010 og 2011.Den samlede grænsehandel med andre varer udgør således i 2010 og 2011hhv. 7.775 mio. kr. og 5.425 mio. kr. Det lave niveau i 2011 skal ses i lyset af,at niveauet for grænsehandlen med tøj og øvrige indkøb er meget lavt i 2011sammenlignet med tidligere år. Det vil dog ikke ændre ved, at den samledegrænsehandel med andre varer er faldet i 2010 og 2011 i forhold til 2005 og2006. Skatteministeriet har ikke andre kilder til danskernes grænsehandel meddisse varer, og det kan derfor ikke afvises, at danskernes grænsehandel medandre varer rent faktisk har været, som det fremgår af tallene fra TNS Gallup.Tabel 9.1: Grænsehandel med andre varerGrænsehandelAndre varer (værdi):Fedt, olier, ost og kødØvrige madvarerMedicin og kosttilskudKosmetik og parfumeForbrugerelektronik og ITTøjTilbehør til biler mv.Boligudstyr og byggematerialerØvrige (ofte store) indkøbServiceydelserI alt andre varerKilde: GfK og TNS Gallup.200420052006Mio. kr.375256507003.50025400755.750400251.0257503.12590055029009.675525258757503.35020057527009.00075475755506502.0501502502.8756257.775150250506004001.7251751751.3006005.42520102011
178
Grænsehandel med andre varer
I tabel 9.2 fremgår værdien af danskernes grænsehandel med andre vareropgjort i faste priser.Tabel 9.2: Grænsehandel med andre varer, 2012-niveauGrænsehandelAndre varer (værdi):Fedt, olier, ost og kødØvrige madvarerMedicin og kosttilskudKosmetik og parfumeForbrugerelektronik og ITTøjTilbehør til biler mv.Boligudstyr og byggematerialerØvrige (ofte store) indkøbServiceydelserI alt andre varerKilde: GfK og TNS Gallup.200420052006Mio. kr.475258008754.350255001007.150475251.2008753.6751.0506503.42511.375575259758253.7502256503.02510.05075500755756752.1251502502.9756508.050150250506004001.7501751751.3256005.47520102011
179
Status over grænsehandel
BilagstabellerBilagstabel 1. Danskernes grænsehandel fordelt på lande i pct. af densamlede grænsehandel ekskl. illegal handel1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.2011 i2011201120112011altpct.0,20,10,60,10,10,21,20,1Baltikum0,20,40,40,20,41,90,81,60,60,2Belgien0,50,76,73,13,37,07,44,93,52,8England4,34,3-0,00,10,20,20,30,40,0Finland0,10,24,72,36,23,42,64,48,92,9Frankrig3,74,6-0,10,4--0,20,10,2Færøerne0,10,10,70,93,71,20,82,54,10,1Grækenland1,51,80,00,00,10,60,00,30,20,5Grønland0,10,31,50,31,00,40,71,10,62,0Holland0,71,20,10,00,1-1,00,6-0,3Irland0,00,40,51,01,0-0,20,50,91,2Island0,80,83,12,06,41,84,64,48,50,6Italien3,14,1-0,10,0--0,2-0,1Luxembourg0,10,10,10,00,00,10,1-0,20,0Madeira0,00,10,11,10,30,10,10,00,40,4Malta0,60,22,01,42,41,43,64,81,60,5Norge1,72,41,60,42,91,61,71,91,52,0Polen1,31,80,30,40,90,30,40,31,40,2Portugal0,50,5-0,20,20,2-0,20,10,0Rusland0,20,10,5-0,50,50,30,80,40,0Schweiz0,30,30,20,10,70,20,10,30,90,1Skotland0,20,39,23,210,56,411,77,85,63,1Spanien6,26,48,34,09,813,06,68,86,535,7Sverige7,217,157,175,740,856,252,847,644,446,1Tyskland62,447,3------0,0-Wales-0,02,00,51,41,12,21,31,80,1Østrig1,11,20,73,16,12,42,05,26,30,7Andre lande3,23,4100,0100,0100,0100,0100,0100,0100,0100,0I alt100,0100,0Anm.: 0,0 angiver en andel mindre end 0,0 pct. mens ’-’ angiver at der ikke er handlet fra det pågældende land.Kilde: TNS Gallup.1. kvt.20102. kvt.20103. kvt.20104. kvt.20102010 ialt
180
Bilagstabel
Bilagstabel 2. Udvikling i danskeres forbrug af alkoholholdigedrikkevarer 2001-2011ØlDansk salg:20012002200320042005200620072008200920102011Grænsehandel:2001200220031)20042005200620072008200920102011Salg til udlændinge:20012002200320042005200620072008200920102011Danskeres forbrug:2001200220032004200520062007200820092010201125,024,525,223,022,421,821,220,218,617,617,45,25,55,96,15,95,94,75,06,26,86,21,61,61,91,91,41,40,90,90,70,50,5VinSpiritus2Mio. liter ren alkohol20,419,619,819,319,920,020,220,820,620,921,43,33,43,62,92,42,42,42,42,42,42,41,21,21,51,51,31,21,01,00,70,50,56,16,26,88,18,18,18,17,87,16,97,12,63,13,12,92,52,22,01,81,71,71,60,70,71,21,61,41,31,21,21,10,90,9I alt51,450,251,950,550,449,849,548,846,345,445,811,112,012,611,910,810,59,19,210,311,010,33,53,54,65,04,13,93,13,12,51,81,8
28,522,58,059,028,421,88,558,729,321,98,759,927,320,79,557,426,921,09,257,126,321,29,056,425,021,68,955,524,322,38,354,924,222,37,754,123,922,87,754,523,123,37,854,31) Fra og med 2003 omfatter grænsehandel også ulovlige indførsler.2) Fra og med 2009 er grænsehandel med spiritus inkl. alkoholsodavand og cider. Cider og alkoholsodavand er dogikke medregnet i det afgiftspligtige salg, da alkoholen herfra allerede indgår under henholdsvis vin eller spiritus.Kilde: Skatteministeriets opgørelse over det afgiftspligtige salg samt skøn for grænsehandel mv., jf. kapitel 5,omregnet til ren alkohol.
181
