Klima-, energi- og bygningsminister Martin LidegaardMiljøminister Ida AukenSkatteminister Holger K. NielsenErhvervs-, Vækst- og EksportudvalgetKlima-, Energi- og BygningsudvalgetMiljøudvalgetSkatteudvalgetUrealistisk idealisme manipulerer solcellelovFor fremme af ideologi og herredømme over solcelleudbygning manipuleredesvanvittigt med mangelfulde og lodret forkerte oplysninger.Relevante konsekvensberegninger og ikke sværmerisk energipolitik burde væreforudsætning for hver ny lov.Grådige investorer, virksomheder, installatører m.fl. havde kastet sig ud i projekter,med udsigt til solcelleeventyr med store erhvervsmæssige og økonomiske gevinster.Investorer planlagde og ansøgte om tilladelse for opsætning af solceller på bygnings-tage og såkaldt bar mark for at hente økonomiske gevinster ved salg af el med tilskud/overpris fra lys- og solenergi.I Danmarks komplicerede energisystem med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet itoppen og efterfulgt nedefter af Energistyrelsen, Energinet.dk, Dansk Energi,el-handels og distributionsselskaber, landets 98 kommuner, el-producenter ogforbrugere, er rimeligt overblik og forståelig systemkendskab vanskeligt.PanikudsendelseÅbenbart i panik sendtes 4. juni 2013 brev til samtlige kommuner ombesvarelse af (ubesvarlige) spørgsmål til indrapportering senest 3 dage senere.Her stod bl.a.: I forbindelse med Folketingets behandling af et lovforslag om solceller er Energistyrelsen i øjeblikket ved at indhente oplysninger om omfanget af solcelleanlæg på taget af bygninger. Styrelsen er interesseret i, at den enkelte kommune - ved at svare på denne mail så vidt det overhovedet er muligt: Hvor mange solcelleanlæg på taget af en bygningharkommunen på nuværende tidspunkt viden om ? Hvad er den samlede effekt af disse ? Hvordan fordeler de sig på anlæg større og mindre end 10 kW ? Hvor mange kommende planer om solcelleanlæg på taget af en bygning har kommunen kendskab til ? Hvad er den samlede effekt af disse ? Hvordan fordeler de sig på anlæg større og mindre end 10 kW ? Energistyrelsen skal bede om svar på ovenstående senest fredag den 7. juni 2013 og skal beklage den korte svarfrist. Styrelsen vil gerne bede om en tilbagemelding uanset, at kommunen eventuelt ikke har mulighed for at besvare alle eller kun nogle af spørgsmålene.

Overraskende svarForunderligt nok ( måske af uvidenhed ) spurgtes der ikke om antal eller størrelse påsolcelleanlæg på såkaldt bar mark.Alligevel fortalte en del kommuner om planer for vildt store solcelleanlæg her.Nogle kommuner reagerede ikke mens andre meddelte hvad de kunne.Der berettedes om ansøgninger for opsætning af solceller på jord baserede anlæg.Nogle så store, at de ville dække henholdsvis 25 og 28 ha.Andre havde henvendelser om solcelleanlæg, som sammenlagt med en effekt på 20MW ville kunne dække ca. 40 ha.Der var ansøgninger om snesevis af anlæg på hver ca. 1 ha. med samlet effekt på enhalv snes MW.Registrering af elproduktionsanlægDet er frivilligt om solcelleanlæg registreres i BBR-registeret.Derfor kendes antal, størrelse eller produktionskapacitet ikke.Mindre anlægMange anlæg er opført uden ansøgning eller tilladelse, da ansøgning om opsætning afmindre anlæg på tage ikke er krævet.Nybyggeri udføres nu som lavenergiforbrugende huse, ofte med solcelleanlæg for atkunne opfylde dagens krav om energiforbrug.Mange offentlige, selskabs- og privatejede bygninger udstyres i stort omfang medsolceller for nedbringelse af energiforbrug.Større anlægStore solcelleanlæg ønskes opstillet af investorer for at høste høje tilskud/overpriser tilproducerede el-mængder med op til 130 øre/kWh, hvilket kan give større og meresikre økonomiske gevinster end anden investering.Beløbet 130 øre/kWh skal ses i forhold til markedsprisen, som i 2012 gennemsnitligtvar 30 øre/kWh, og som pt. ligger omkring 25 øre/kWh.Grådige investorer ønsker solcelleanlæg opsat på fabrikker, stald/ladebygninger,minkhaller eller steder, der kan udnyttes for opsætning af mindreeller større anlæg på 400 kW enkeltvis eller sammensatte.VirkningsgradSolcelleanlæg udnytter lys og solenergi og kan derfor kun dække en mindre del af detdanske el-forbrug.Bedst på solrige sommerdage med mange ferie og fridage med lavt el-forbrug, men sletintet i timer med mørke, kulde og stort el-forbrug.Deres virkningsgrad under danske himmelstrøg varierer mellem 5 og 15 %.Et nogenlunde velplaceret solcelleanlæg på 6,34 kW har på 1 år (01/07/2012 –30/06/2013) produceret 6.618 kWh, hvilket svarer til en virkningsgrad på 11,9 %.Det er indlysende, at installation af el-produktionsanlæg, der kun udnytter sin effekt5 til 15 % vil give høje el-priser.

Især i tider, hvor der endnu ikke er muligt at opbevare af energi produceret på solrigesommerdage med lavt el-forbrug til tider med ringe sol og stort behov energi.Forbrugerne kræver el-energi i tilstrækkelige mængder og til hver en tid.Nettilsluttet nominel effekt1. Solcelleanlæg.Oplysninger om solceller viser, at der ved indgangen til 2011 var nettilsluttet ennominel effekt 28 MW.I begyndelsen af 2012 var den steget til 298 MW.Den 1. januar 2013 var den 403 MW og 1. juli yderligere steget til 480 MW.2. Total installeret.Den 1. juli 2013 var i Danmark nettilsluttet en total effekt på 13.549 MW mod 13.139MW den 1. januar 2013.Altså en stigning gennem et halvt år på 410 MW.Vel og mærke en stigning, som stort set skal have deres produktion afregnet medtilskud/overpris, der er mange gange højere end produktions/markedspris langt ud ifremtiden.Faldende Forbrug.For at dække det dansk el-forbrug i første halvår af 2012 var behovet, at el-produktionsanlæg med en effekt på 6.041 MW producerede optimalt.Energibesparende foranstaltninger m. m. udvirkede, at dette behov var faldet fra 6.600MW i året før.Ved laveste forbrug kunne 2.241 MW dække behovet.Det er derfor betænkeligt, at der alene på et halvt år er installeret 400 MWproduktionsstøttede anlæg samtidig med at behovet er minimeret (evt. med økonomisktilskud) med 600 MW i samme periode.Samtidig er 2.245 MW i færd med blive sat ud af drift i de danske kraftværker.MarkedspriserDen laveste børspris i det danske område i juni 2013 var 10,3 øre/kWh, mensdet højeste var 66,9 øre/kWh, og derved en gennemsnitspris på 25,3 øre/kWh.De tilsvarende priser i juli måned 2013 var h.h.v. 13,4 og 49,7 øre/kWh, og derved engennemsnitspris på 27,0 øre/kWh.På grafisk vis ser udviklingen således ud.

PSO-afgiftForskellen mellem de garanterede priser til såkaldt miljøvenlig elektricitet ogmarkedsprisen skal betales af de danske el-forbrugere i form af PSO-afgifter.PSO-støtte udbetalt til elproducenter uanset produktionsform.De kendte beløb i årene 208 - 2012 er vist i følgende skema.Værdier for 2013 - 2020 er ekstrapoleret.

Årlig PSO-afgift

Mia kr14,013,012,010,810,09,78,68,07,56,45,34,02,92,01,10,0Mia. kr.20081,120092,920102,220112,620124,220135,320146,420157,520168,620179,7201810,8201911,9202013,02,22,64,211,9

Frie Elforbrugere vil gerne vide:Hvor findes foretagne konsekvensberegninger, der viser hvor mange milliarderkroner el-forbrugerne fremover årligt skal forvente at betale i såkaldtePSO-omkostninger ?Vil beslutningstagerne fortsat udbygge VE-produktionsanlæg med 3.000 MWvindmøller, 2.000 MW solcelleanlæg og betydelig udvidelse af biogasanlæg trods denallerede nu installerede overkapacitet i forhold til forbrugsbehov ?Især når det betænkes, at store og stærkt stigende el-mængder købt og betalt medtilskud/overpris på eksempelvis 105, 130 øre/kWh eller endnu mere, og dertiltransportomkostninger og energitab efterfølgende sælges til markedspris på 10 øre/kWh eller endnu lavere, dvs. nul eller negativ pris.Og det tillige betænkes, at de danske el-forbrugere yderligere skal betale tilskudene tilden deraf følgende forøgede eksport af energi, som de aldrig selv får leveret og gavn af.Med venlig hilsenFrie Elforbrugere12.08.2013 v / formand v / næstformandH.C.Schjerning Niels GundersenKærparken 1, 9800 Hjørring Sallingvej 47, 9500 Hobro98 92 93 50 98 52 01 60mail:[email protected] mail:[email protected]