SAU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 277: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (Forsyningssikkerhedsafgift), fra skatteministeren

Beskrivelse af model for forsyningssikkerhedsafgiften1. IndledningRegeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SocialistiskFolkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det KonservativeFolkeparti indgik den 22. marts 2012 aftale om den danske energipolitik 2012-2020 (Energiaftale2012).Ifølge aftalen er parterne enig om, at omstillingen til et Danmark med enenergiforsyning dækket af vedvarende energi hviler på troværdige, stabile oglangsigtede rammer om den danske energipolitik, og at aftalen vil understøttefælles EU-målsætninger.Med aftalen fastlægges konkrete energipolitiske initiativer for perioden 2012-2020.Følgende fremgår bl.a. afEnergiaftale 2012:»Forsyningssikkerhedsafgiften pålægges al rumvarme, dvs. rumvarme fra såvelfossile brændsler som biomasse, og træder i kraft i 2013. Dog gælder det forbiomassen, at der er tale om et nyt afgiftsgrundlag, hvorfor den må udformesunder hensyn til EU’s diskriminations- og statsstøtteregler og senest skal trædei kraft i 2014.For at lempe belastningen fra forsyningssikkerhedsafgiften på forbrugere affossile brændsler, der i forvejen har høje afgifter, reduceres afgiftsstigningenpå allerede beskattede fossile brændsler med 7,5 kr./GJ senest i 2020 (2010-niveau).Med henblik på at afskærme det private erhvervsliv fra afgiftsfinansieringen afaftalens energipolitiske initiativer, lempes energiafgifterne på el og brændsel tilproces. Lempelsen finansieres via forsyningssikkerhedsafgiften og sikrer, atbelastningen af det private erhvervsliv under ét fra forsyningssikkerhedsafgift

og procesenergilempelse reduceres til 75 mio. kr. i 2020. Lempelsen afenergiafgifterne på el og brændsel til proces indfases gradvist frem mod 2020parallelt med den øvrige finansiering af aftalen.«.Med indførelse af den ene del af forsyningssikkerhedsafgiften, nemligforsyningssikkerhedsafgiften på VE-brændsler til rumvarme, indføres et nytelement i det danske energiafgiftssystem. Hidtil har disse VE-brændsler, f.eks.halm og træpiller, ikke været pålagt energiafgifter.I den fremtidige danske energiforsyning uden fossile brændsler skalvindkraften være flerdoblet, mens VE-brændsler og andre vedvarendeenergikilder skal supplere. Den vedvarende energikilde, der i størst omfang ertil rådighed i Danmark, er vindenergi, der kan levere energi i form afelektricitet. Vindkraft ser desuden ud til at blive den billigste form forvedvarende energi. VE-brændsel er med de nuværende priser somudgangspunkt også et oplagt alternativ til de fossile brændsler, men der ertungvejende grunde til, at VE-brændsler alene skal være et supplement ienergiforsyningen.VE-brændsler er en begrænset ressource. Selvom VE-brændsler er en fornybarressource, modsat de fossile brændsler, er der grænser for hvor meget VE-brændsel, der kan produceres både i Danmark og i verden. VE-brændsel kanvære en langsom fornybar ressource, f.eks. VE-brændsel fra visse skovbrug.Selv hvis omfattende dele af Danmarks landbrugsareal blev omlagt tilproduktion af VE-brændsler, ville det langt fra kunne dække fremtidensbehov. Et energisystem, der i meget høj grad bygger på VE-brændsler, vil bliveafhængig af både en betydelig import og udviklingen i prisen på VE-brændsler.Flere andre lande har - ligesom Danmark - en vision om, at deresenergiforsyning på sigt skal dækkes af vedvarende energi. Efterhånden somder forbruges af de fossile brændsler i verden og de fossile brændsler blivermere og mere utilgængelige, vil der være yderligere lande, som vil prioriterevedvarende energi. Det forventes i takt med øget befolkningstilvækst, velstandog mindsket anvendelse af fossile brændsler, at omverdenen i øget grad vilefterspørge VE-brændsler til en række formål, herunder energi og transport.Dermed vil efterspørgslen og priserne stige for VE-brændsler.Der er også andre grunde til, at efterspørgslen og priserne for VE-brændslervil stige. Der efterspørges VE-brændsler til en række andre formål endenergiformål som f.eks. fødevarer, papir og tømmer. På sigt kan der endvidere

blive en øget efterspørgsel efter VE-brændsler til forskellige materialer,kemikalier etc.En øget efterspørgsel kan samtidig føre til øgede risici for så vidt angår denmiljømæssige bæredygtighed af omfattende anvendelse af VE-brændsel tilenergi og transport.Af forsyningssikkerhedsgrunde for Danmark og EU, og for at gøreomstillingen til vedvarende energi uden fossile brændsler billigere, er detvigtigt, at der ikke omstilles for meget til brug af VE-brændsler, da det binderenergiforsyningen fremover.Dette er baggrunden for, at vindkraften i den fremtidige danskeenergiforsyning uden fossile brændsler skal være flerdoblet, mens VE-brændsler og andre vedvarende energikilder skal supplere.Brugen af VE-brændsler har allerede en væsentlig afgiftsfordel. Afgiftsfordelenfremkommer ved, at VE-brændslerne er fritaget for energiafgifter, mensenergiafgifterne på konkurrerende fossilt brændsel – før indførelse afforsyningssikkerhedsafgiften - udgør ca. 60 kr. pr. GJ.Forsyningssikkerhedsafgiften på VE-brændsler vil være lidt højere endforsyningssikkerhedsafgiften på fossile brændsler. Det betyder, at denafgiftsmæssige fordel vedVE-brændsler reduceres tilsvarende, men der vilfortsat være en betydelig fordel til VE-brændsel efter indførslen afforsyningssikkerhedsafgiften for fossile brændsler og VE-brændsler.I forhold til, at den vedvarende energis andel af energiforsyningen skal øgestillige med et lavere energiforbrug, kan der i øvrigt være ulemper ved storefordele eller støtte til brug af VE-brændsel. Store fordele øger ganske vistandelen af vedvarende energi, men ved individuel opvarmning med VE-brændsel i brændeovne m.v. risikeres et øget energiforbrug, da denneopvarmningsform ikke er særlig energieffektiv. Desuden vil der være øgetlokal partikelforurening fra brændeovne m.v.Efter indgåelsen afEnergiaftale 2012har regeringen (Socialdemokraterne, DetRadikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti,Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti den 15. november 2012 indgåetaftale om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg (Solcelleaftalen).

Det fremgår af Solcelleaftalen, at det statslige provenutab ved udbygning medsolcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg finansieres ved en stigning iforsyningssikkerhedsafgiften i forhold til det aftalte iEnergiaftale 2012.Efter indgåelsen afEnergiaftale 2012og Solcelleaftalen har regeringen(Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) ogVenstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti den22. januar 2013 endvidere indgået aftale om støtte til husstandsmøller(Husstandsmølleaftalen).Det fremgår afHusstandsmølleaftalen,at finansieringen af aftalens initiativer skervia bl.a. forsyningssikkerhedsafgiften.Samtidig med indførelse af forsyningssikkerhedsafgift påVE-brændsel foreslåsvisse tilpasninger af de gældende afgiftsregler for VE-brændsel.2. Forsyningssikkerhedsafgiftens formål og baggrund2.1. Forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler til rumvarmeForsyningssikkerhedsafgiften på de fossile brændsler indebærer en stigning ienergiafgifterne på fossile brændsler til rumvarme.Stigningerne i energiafgifterne på de fossile brændsler til rumvarme foreslås atgælde for både husholdninger og erhvervene. De gennemføres ved at forhøjeafgiftssatserne i energiafgiftslovene på de fossile brændsler. Energiafgifternepå brændsler omfatter lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift afstenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukterm.v.2.2. Forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændslerMed det kommende lovforslag indføres forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsler, hvormed lovforslaget udmønter den del af finansieringen afEnergiaftale 2012, SolcelleaftalenogHusstandsmølleaftalen,som skal komme fraindførelse af en forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsler anvendt tilrumvarme. Forslaget om forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændslerunderstøtter omstillingen til et Danmark med en energiforsyningdækket af vedvarende energi, hvor vindkraften skal være flerdoblet, mens VE-brændsler og andre vedvarende energikilder skal supplere.Med forslaget lægges der forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsel, somanvendes til rumvarme m.v. fra både de kollektive fjernvarmenet og

individuelle ovne og kedler m.v. i virksomheder og husholdninger. Udtrykketrumvarme skal forstås i overensstemmelse med energiafgiftslovene, hvorudtrykket dækker både egentlig rumvarme, men også andet varmeforbrug,f.eks. varmt brugsvand og komfortkøling, som ikke berettiger tiltilbagebetaling af afgift til forbrugeren i modsætning til virksomhedernesprocesforbrug.2.3. ProceslempelserLempelsen af afgiftsbelastningen for erhvervene sker ved en reduktion afenergiafgifterne på brændsler samt elektricitet til procesformål omfattet af lovom afgift af elektricitet. Lempelserne skulle oprindeligt være indfaset sammenmed forsyningssikkerhedsafgiften, men som følge af aftalen omVækstplan DK,er lempelserne fremrykket, hvorved den fulde effekt opnås allerede i 2014, jf.lov nr. 903 af 4. juli 2013.2.4. Tilpasning af afgiftsregler forVE-brændselSamtidig med indførelse af forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændslerforeslås visse tilpasninger af afgiftsreglerne for VE-brændsler, herunder biogasog bioolier. Hermed sikres, at der sker en ensartet afgiftsmæssig behandlingmed hensyntagen til energibeskatningsdirektivet.3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler til rumvarmeMed den sidste fase af forsyningssikkerhedsafgiften foreslås afgiftssatserne påde fossile brændsler i gasafgiftsloven, kulafgiftsloven ogmineralolieafgiftsloven samlet forhøjet med ca. 33 pct.Satserne foroverskudsvarmeafgift i energiafgiftslovene, som er afstemt efter afgiften pårumvarme, foreslås forhøjet forholdsmæssigt. Desuden foreslås lempelsen ielpatronordningen tilsvarende reguleret.3.2. Forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændslerForsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsler er en ny afgift.Der er et meget stort antal virksomheder og private personer i Danmark, derbruger VE-brændseltil fremstilling af rumvarme (op mod 800.000 anlæg). Pågrund af det meget store antal er det ikke administrativt muligt, at den enkelteskal afregne forsyningssikkerhedsafgift. Endvidere vurderes det, at ca. 30.000virksomheder omsætter VE-brændsler i Danmark til energiformål. Detvurderes heller ikke administrativt muligt, at alle 30.000 virksomheder skal

registreres efter forsyningssikkerhedsafgiften. Det forventes på, at op mod3.000 virksomheder skal registreres efter afgiftsloven.Det er derfor nødvendigt at opstille nærmere regler for, hvem der skal værepligtig til at afregne afgift af forbrug og salg mv.Forsyningssikkerhedsafgiften forudsættes på denne baggrund tilrettelagt medfølgende hovedelementer:En afgift på VE-brændselforbrugt til rumvarme mv., der somudgangspunkt omfatter alt handlet VE-brændsel.Afgiften opgøres af brændværdien i VE-brændsel, dvs. som etafgiftsbeløb pr. GJ. Afgiften kan f.eks. ved salg af VE-brændslerogsåberegnes af brændslets vægt, pris m.v.Større energianlæg med en installeret effekt over 0,15 MW skal selvregistrere og afregne deres forbrug af VE-brændsler (det er større anlæg,der fx kan levere varme til over 30 husstande eller en virksomheds egetforsyningsanlæg med en tilsvarende kapacitet).Andet forbrug af VE-brændsler bliver omfattet via en pligt til registreringog afregning af afgift for momsregistrerede virksomheder, der har et årligtsalg af afgiftspligtig VE-brændsler på over 10.000 kr. Salg til andrevirksomheder, som er registrerede for forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsler, medregnes ikke til beløbet.En afgiftsfritagelse for VE-brændsler, der indføres som personligtrejsegods fra udlandet.Krav om, at køberen (både virksomheder og private) skal selvangive ogafregne forsyningssikkerhedsafgift, hvis der indkøbes VE-brændsel forover 1.000 kr. ekskl. moms til direkte levering fra udlandet.Krav om afregning af forsyningssikkerhedsafgift, hvis der købes VE-brændsler for over 1.000 kr. ekskl. moms fra en dansk ikke-registreretsælger (fordi deres salg mv. ikke overstiger registreringsgrænsen på 10.000kr.). I Danmark er det dog den danske sælger, der skal anmelde og afregneforsyningssikkerhedsafgift.Krav om anmeldelse og betaling af afgift for danske virksomheder, somikke er registrerede for forsyningssikkerhedsafgift, og som leverer et partiVE-brændsel til borgere m.fl. til en pris over 1.000 kr. eksklusiv moms.En tilbagebetalingsordning, hvis der indenfor et år er betalt over 5.000 kr.i afgift, og der kan fremlægges dokumentation for anden anvendelse afVE-brændsel end rumvarme.En fritagelse for sankebrænde, hvis følgende betingelser er opfyldt:

oPrisen for sankekort afhænger ikke af opmåling af det indsamledebrænde.oDer sker ikke beskæring eller fældning af træer i forbindelse medsankningen.oBrændet foreligger ikke stablet eller forarbejdet til ovnklartbrænde.oKøber benytter ikke erhvervsmæssig bistand ved indsamlingen afbrænde.oDer udstedes faktura med køberens navn og adresse ved hvertkøb.Som udgangspunkt bliver al handlet VE-brændsel til brug for rumvarmedermed pålagt forsyningssikkerhedsafgift. En mindre del vil dog ikke bliveomfattet på grund af de ovennævnte afgrænsninger. Endvidere bliver træ frahaver, læhegn og små mængder affaldstræ fra fx snedkere mv. ikke handlet ogdermed ikke afgiftspålagt.Forsyningssikkerhedsafgiften på VE-brændselbliver i øvrigt udformet, såafgiften følger systemet for energiafgifterne på de fossile brændsler. Der vilderfor blive fastsat en forholdsmæssig afgift for overskudsvarme og entilpasning af elpatronordningen mv. Endvidere vil virksomheder, som brugerenergi fra VE-brændseltil proces, dvs. vareproduktion eller fremstilling afelektricitet til nettet, få afgiften tilbagebetalt.3.3. Tilpasning af afgiftsregler for diverse former for Ve-bændselEn række VE-produkter fx talolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg ogandre varer udvundet af saften fra træ og visse andre former for VE-affald erpålagt almindelig energiafgift.Andre VE-produkter fx bioolier som rapsolie og fiskeolie, der anvendes tilrumvarme, er i dag ikke pålagt energiafgift.Der foreslås visse tilpasninger af de gældende afgiftsregler for VE-brændsler,så der så vidt muligt, og inden for rammerne af Energibeskatningsdirektivet,sikres ensartet afgiftsmæssig behandling af forskellige VE-brændsler.Derfor vil visse VE-produkter uden for Energibeskatningsdirektivet blivefritaget for almindelig energiafgift, men som anden VE-brændsel vil de blivepålagt den kommende forsyningssikkerhedsafgift for VE-brændsel, når denneer godkendt og træder i kraft.

Andre VE-produkter inden for Energibeskatningsdirektivet vilblive pålagtalmindelig energiafgift.Ligeledes for at sikre overensstemmelse med Energibeskatningsdirektivet vilbiogas hurtigst muligt blive pålagt direktivets minimumsafgift på henholdsvis2,5 kr. pr. GJ for biogas anvendt til rumvarme og 1,3 kr. pr. GJ for biogasanvendt til proces. Minimumsafgiften vil dog blive afløst afforsyningssikkerhedsafgiften for VE-brændsler, når denne er godkendt ogtræder i kraft.4. Provenu og afgiftssatser mv.Den samlede forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler og VE-brændslerskal indbringe et nettoprovenu på knap 0,9 mia. kr. i 2013 (2013-priser)stigende til godt 2,6 mia. kr. i 2020 (2013-priser),jf. tabel 1.Tabel 1. Finansieringsbehov for forsyningssikkerhedsafgiften2013-priser, mio. kr.Finansieringsbehov

Satsen for FSA vil være udtrykt i kr./GJ. Det er altså energimængden i VE-brændslerne, der som udgangspunkt er afgørende for afgiften. Ved en rækkehandler forventes det, at der ikke er kendskab til det præcise energiindhold ibrændslet. Derimod kendes ofte volumen i form af rummeter, m3 eller antaltons leveret. Der fastsættes en række standardomregningsforhold, så afgiftenpr. GJ kan findes.Der vil også være mulighed for at beregne afgiften på baggrund af værdien afden VE-brændsel, der er solgt.Ovenstående beskrivelse af forsyningssikkerhedsafgiften vil medføre enstigning i afgiften for fossile brændsler anvendt til rumvarme på ca. 21,8