SAU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 277: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (Forsyningssikkerhedsafgift), fra skatteministeren

§1I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, som ændretbl.a. ved § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 1 i lovnr. 625 af 14. juni 2011, § 1 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, § 2 i lov nr. 1395 af 28. de-cember 2012,§ 1 i lov nr. 70 af 30. januar 2013 og senest ved § 3 i lov nr. 903 af 4. juli 2013,foretages følgende ændringer:1.§ 3affattes således:»§3.Afgiften svares af1) elhandelsvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder omfattet af lov om elfor-syning,2) den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet, og3) Banedanmarks forsyning af jernbanevirksomheder med kørestrøm omfattet af jernba-nelovens § 11 a.«2.§ 3, stk.2,ophæves.3.I§ 4, stk. 2,ændres»§ 19 i lov om elforsyning« til: »§ 3«4.I§ 4indsættes efter stk. 2 som nye stykker:»Stk. 3.Registrering af en elhandelsvirksomhedhos told- og skatteforvaltningen forudsæt-ter, at elhandelsvirksomheden forinden er registreret som bruger af datahubben og er medlemaf en kollektiv garanti- eller forsikringsordning for sikkerhed for afgiftsbetalinger til told- ogskatteforvaltningen i henhold til lov om elforsyning.1 Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv98/34/EF (Informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.

-2-Stk. 4.Energinet.dk skal uden forsinkelse meddele told- og skatteforvaltningen, hvis enregistreret elhandelsvirksomhed mister sin registrering i datahubben, eller elhandelsvirksom-heden ikke vil kunne fortsætte som medlem af den kollektive garanti- eller forsikringsord-ning.«Stk. 3-11 bliver herefter stk. 5-13.5.I§ 5, litra a,ændres »a.« til: »a)«, ilitra bændres»b.« til: »b)«, og »3-5.« ændres til: »4.«,ilitra cændres »c.« til: »c)«, og »udlandet.« ændres til: »udlandet,« og somlitra dindsættes:»d) leveres til en net- og transmissionsvirksomhed omfattet af elforsyningslovens § 19, ogsom skal dække virksomhedens tab i det kollektive elforsyningsnet. Det er en betingelse for atlevere elektriciteten uden afgift, at net- og transmissionsvirksomheden erklærer overfor el-handelsvirksomheden, at den leverede elektricitet er medgået til tab i nettet.«6.I§ 5indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Leveringaf elektricitet uden afgift til virksomheder med produktionsanlæg nævnt i§ 3, nr. 2, omfatter elektricitet, der leveres til samme lokalitet, hvor produktionsanlægget erbeliggende.«7.§ 7, stk.1,affattes således:»Net-og transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningslovens § 19 skal efter regler-ne i lov om elforsyning måle forbruget af elektricitet hos de forbrugere, der er tilsluttet elnet-tet. Virksomhederne skal føre regnskab over det nævnte forbrug samt over mængden af elek-tricitet, der leveres og distribueres for registrerede virksomheder.«8.I§ 7indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk.2.Afgiftspligtige virksomheder omfattet af § 3, nr. 1, skal føre regnskab over afsæt-ning og eget forbrug af elektricitet, der kan danne grundlag for opgørelsen af de afgiftspligti-ge mængder elektricitet, det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen afafgiftsbetalingen.«Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.9.I§ 7, stk. 2,der bliver stk. 3, indsættes efter »Afgiftspligtige«: »virksomheder«.10.I§ 7indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 3, som nye stykker:»Stk. 4.Banedanmark skal føre et regnskab over afsætningen af kørestrøm til jernbane-virksomheder, som kan danne grundlag for opgørelsen af de afgiftspligtige mængder elektrici-tet, det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen af afgiftsbetalingen.Stk. 5.Afgiftspligtige virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, skal føre et regnskab over egetforbrug af elektricitet, der kan danne grundlag for opgørelsen af den i hver afgiftsperiode op-gjorte afgift og for kontrollen af afgiftsbetalingen.Stk. 6.Ved udlevering af afgiftspligtig elektricitet fra en registreret virksomhed skal faktu-raen indeholde oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, varemodtagerens navn,leveringsstedet og afgiftens størrelse. Hvis udlevering finder sted fra andre end registreredevirksomheder, skal leverandøren, såfremt modtageren er registreret efter momsloven, på for-langende udstede en faktura med de nævnte oplysninger. Elhandelsvirksomhedernes fakture-ring til forbrugerne skal ske mindst fire gange om året og senest 2 måneder efter udgangen afen 3-måneders periode.«Stk. 3-5 bliver herefter stk. 7-9.

-3-11.§ 7, stk.3,derbliver stk. 7, affattes således:»Stk. 7.Registrerede virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaerog fakturakopier, i 5 år efter regnskabsårets udløb.«12.§ 7, stk.4,derbliver stk. 8, affattes således:»Stk. 8.Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regn-skabsførelse og for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomhederne.«13.§ 8, stk. 7,ophæves.14.I§ 11, stk. 6,ændres to steder »10 kr.« til: »15 kr.«15.I§ 11, stk. 9, 1. pkt.,ændres »63,8 kr.« til: »80,8kr.«, »(2015-niveau)« ændres til: »(2020-tal baseret på 2015-niveau)«, i2. pkt.ændres »38,0 pct.« til: »44,0 pct.«, i5. pkt.ændres »10kr.« til: »15 kr.«, og9. pkt.affattes således: »For perioden 2014-2020 og følgende år er sat-serne nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 4, og for perioden 2010-2013 er satserne nævnt i1. pkt. som anført i bilag 4 a.«16.I§ 12, stk. 1,ændres »lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af registreringspligti-ge virksomheder« til: »virksomheder, der omfattes af loven«17.I§ 12indsættes efter stk. 2 som nye stykker:»Stk. 3.Det i stk. 1 nævnte materiale skal på told- og skatteforvaltningens anmodning ud-leveres eller indsendes til denne.Stk. 4.Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysningom deres indkøb af elektricitet.Stk. 5.Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid modbehørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af regnskaber m.v. hosde i stk. 4 omhandlede virksomheder.«Stk. 3 bliver herefter stk. 6.18.I§ 12, stk.3,der bliver stk. 6,indsættes efter »stk. 1«: »og 5«19.I§ 13indsættes somstk. 2og3:»Stk. 2.Energinet.dk skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen enhver oplys-ning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling.Stk. 3.Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollenefter § 12. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmereregler herom.«20.Bilag 4affattessombilag 1 til denne lov.21.Sombilag 4 aindsættesbilag2 til denne lov.22.Bilag 8affattes som bilag 3 til denne lov.23.Sombilag8 aindsættesbilag 4 til denne lov.

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, somændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 2i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 2 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, § 2 i lov nr. 70 af 30.januar 2013og senest ved § 4 i lov nr. 903 af 4. juli 2013foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 1,indsættes som2. pkt.:»Det samme gælder for gas, som erfremstillet på basis afVE-brændsel under pos. 2711 iEU’s kombinerede nomenklatur, når gassen er bestemt til anvendelse, udbydes til salg elleranvendes som brændsel til opvarmning, eller når gassen anvendes til elektricitets- og varme-fremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker.«2.§ 1, stk. 1, 2. pkt.,ophæves.3.I§ 1, stk. 2,ændres »289,6 øre« til: »337,6 øre«, og »(2015-niveau)« ændres til: »(2020-tal baseret på 2015-niveau)«, og2. pkt.affattes således: »For perioden 2014-2020 og følgendeår er satserne for de enkelte år som anført i bilag 2, og for perioden 2010-2013 er satserne forde enkelte år som anført i bilag 2 a.«4.I§ 1, stk. 2,indsættes som3. pkt.:»Afgiften udgør for gas, som er nævnt i § 1, stk. 1, 2. pkt., med en nedre brændværdi på39,6 MJ pr. Nm3, 9,8 øre pr. Nm3.«5.§ 1, stk. 2, 3. pkt.,ophæves.6.Efter § 1 indsættes:»§1 a.Af en blanding af produkter, som er afgiftspligtige efter denne lov, eller sådanneprodukter og andre varer betales der afgift af hele blandingen efter satsen for den vare, der harden højeste afgiftssats efter denne lov.«7.I§ 5indsættessomstk. 2-4:»Stk. 2.Kraft-varme-værker, som i betydeligt omfang foretager fordeling af forskelligebrændsler til produktion af henholdsvis varme og elektricitet efter bestemmelser i denne lov,kan foretage opgørelsen for et anlæg på grundlag af summerede fordelinger for timeintervallerned til en times varighed for afgiftsperioden, jf. dog stk. 3 og 4. Den laveste mulige virk-ningsgrad for produktion af elektricitet, som eventuelt indgår i denne opgørelse, kan anvendesfor hele afgiftsperioden efter stk. 1.Stk. 3.Virksomheder, som ønsker at benytte timebaseret opgørelse for et anlæg, jf.stk. 2,skal anmode told- og skatteforvaltningen om tilladelse hertil. Anmodningen skal indeholde enbeskrivelse af de procedurer og den teknologi m.v., som virksomheden vil anvende ved time-baseret opgørelse. Told- og skatteforvaltningen giver tilladelse til timebaseret opgørelse for etanlæg, når der er sikkerhed for, at den vil blive foretaget på betryggende måde. Told- og skat-teforvaltningen kan som en del af tilladelsen fastsætte, at der ved timebaseret opgørelse kananvendes gennemsnitlige brændværdier for brændsler for perioder på op til 10 døgns varig-hed. Hvis virksomheden ikke opfylder forudsætningerne for tilladelsen, skal virksomhedenstraks meddele det til told- og skatteforvaltningen.Stk. 4.Skatteministerenkan fastsætte nærmere regler vedrørende tilladelse til timebaseretopgørelse, jf. stk. 3.«

-5-8.I§ 8, stk. 4, 2.og3. pkt.,ændres »60,9 kr.« til: »71,1 kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau)«, og5. pkt.affattes således: »For perioden 2014-2020 ogfølgende år er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4, og for perioden 2010-2013 ersatserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4 a.«9.I§ 8, stk. 10, 2. pkt.,ændres »73,1 kr.« til: »85,3 kr.«, og3. pkt.affattessåledes: »For peri-oden 2014-2020 og følgende år er satserne for de enkelte år som anført i bilag 7, og for perio-den 2010-2013 er satserne for de enkelte år som anført i bilag 7 a.«10.I§ 8, stk. 11, 2. pkt.,ændres »60,9 kr.« til: »71,1 kr.«, og3. pkt.affattessåledes: »For peri-oden 2014-2020 og følgende år er satserne for de enkelte år som anført i bilag 7, og for perio-den 2010-2013 er satserne for de enkelte år som anført i bilag 7 a.«11.I§ 8 a, stk. 1, 3.og4. pkt.,ændres »60,9 kr.« til: »71,1 kr.«, og »(2015-niveau)« ændrestil: »(2020-tal baseret på 2015-niveau)«, og6. pkt.affattes således: »For perioden 2014-2020og følgende år er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4, og for perioden 2010-2013 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4 a, og i7. pkt.ændres»(2015-niveau)« til: »(2020-tal baseret på 2015-niveau)«.12.I§ 10, stk. 6,ændres to steder »10 kr.« til: »15 kr.«13.I§ 10, stk. 9, 1. pkt.,ændres »63,8 kr.« til: »80,8kr.«, »(2015-niveau)« ændres til: »(2020-tal baseret på 2015-niveau)«, i2. pkt.ændres »53,2 kr.« til: »67,3 kr.«, og »(2015-niveau)«ændres til: »(2020-tal baseret på 2015-niveau)«, i3. pkt.ændres »38,0 pct.« til: »44 pct., i6.pkt.ændres»10 kr.« til: »15 kr.«, og10. pkt.affattes således: »For perioden 2014-2020 ogfølgende år er satserne nævnt i 1., 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5, og for perioden 2010-2013 er satserne nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 5 a.«14.I§ 10 b, stk. 1,indsættes som3. pkt.:»1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for gas, som er nævnt i § 1, stk. 1, 2. pkt., hvoraf derbetales afgift med satsen, som er nævnt i § 1, stk. 2, 3. pkt.«15.§ 10 b, stk. 1, 3. pkt.,ophæves.16.I§ 10 b, stk. 3, 1. pkt., § 10 c, stk. 3, 1. pkt.,og§ 10 d, stk. 7, 1. pkt.,ændres »73,1 kr.« til:»85,3 kr.«, og§10 b, stk. 3, 2. pkt., § 10 c, stk. 3, 2. pkt.,og§ 10 d, stk. 7, 2. pkt.,affattessåle-des: »For perioden 2014-2020 og følgende år er satserne for de enkelte å, som anført i bilag 7,og for perioden 2010-2013 er satserne for de enkelte år som anført i bilag 7 a.«17.I§ 10 b, stk. 4, 1. pkt., § 10 c, stk. 4, 1. pkt.,og§ 10 d, stk. 8, 1. pkt.,ændres »60,9 kr.« til:»71,1 kr.«, og§ 10 b, stk. 4, 2. pkt., § 10 c, stk. 4, 2. pkt.og§ 10 d, stk. 8, 2. pkt.,affattessåle-des: »For perioden 2014-2020 og følgende år er satserne for de enkelte år som anført i bilag 7,og for perioden 2010-2013 er satserne for de enkelte år som anført i bilag 7 a.«18.Bilag 2affattes som bilag 5 til denne lov.19.Sombilag2 aindsættesbilag 6 til denne lov.20.Bilag 4affattes som bilag 7 til denne lov.21.Sombilag 4 aindsættes bilag 8 til denne lov.

§3I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1292 af 17. no-vember 2010, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 3 i lov nr. 1564 af 21.december 2010, § 3 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 3 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, § 3i lov nr. 70 af 30. januar 2013og senest ved § 5 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 foretages følgendeændringer:1.§ 1, stk.1, nr. 4,ophæves.Nr. 5-7 bliver herefter nr. 4-6.2.I§ 1, stk. 2, nr. 1,ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-4«,inr. 2ændres »nr. 6« til: »nr. 5«,inr. 3ændres »nr. 7« til: »nr. 6«, og istk. 3ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-4«.3.I§ 1, stk. 2, nr. 1,ændres »73,1 kr.« til: »85,3 kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau)«.4.I§ 1, stk. 2, nr. 2,ændres »60,9 kr.« til: »71,1 kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau)«.5.I§ 1, stk. 4, 1. pkt.,ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-4«, og i2. pkt.ophævesnr. 4.Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.6.I§ 1, stk. 4, nr. 1,ændres »2.048 kr.« til: »2.387kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau)«.7.I§ 1, stk. 4, nr. 2,ændres »2.414 kr.« til: »2.813 kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau)«.8.I§ 1, stk. 4, nr. 3,ændres »1.390 kr.« til: »1.620 kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau)«.9.I§ 1, stk. 4, nr. 4,ændres »2.092 kr.« til: »2.438 kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau)«.10.I§ 1, stk. 4, nr. 5,ændres »2.750 kr.« til: »3.206 kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau)«.11.§ 1, stk. 5, 1. pkt.,affattes således: »For perioden 2014-2020 og følgende år er satsernenævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 som anført i bilag 2 og 3, for perioden 2010-2013 er satser-

-7-ne nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 som anført i bilag 2 a og 3 a.«12.Efter § 1 indsættes:»§ 1 a.Der betales afgift efter brændværdien iVE-brændsler og produkter eller dele afprodukter fremstillet på basis af VE-brændsler, der kan anvendes som brændsel, jf. dog stk. 3og 4. Denne afgift og VE-brændselbenævnes henholdsvis forsyningssikkerhedsafgift og af-giftspligtig VE-brændsel. 1. og 2. pkt. finder anvendelse for gas, som er fremstillet på basis afVE-brændsel, og som anvendes som motorbrændstof ved elektricitets- og varmefremstillingpå stationære motorer i kraft-varme-værker.Stk. 2.Ved VE-brændselforstås den bionedbrydelige del af produkter, affald og rester fralandbrug og skovbrug og fra nærtstående industrier samt den bionedbrydelige del af industri-og kommunalaffald.1. pkt. finder anvendelse for tørv.Stk. 3.Undtagetfra det afgiftspligtige vareområde, jf. stk. 1, erVE-brændsel og produktereller dele af produkter fremstillet på basis af VE-brændsel, som utvivlsomt er bestemt direktetil anden anvendelse end som brændsel til produktion af varme.Bioolier, som er omfattet af §1, stk. 1, nr. 19, eller § 1, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., er ogsåundtaget fra det afgiftspligtige vareområde, jf. stk. 1.Stk. 4.Følgende varer m.v. er ikke omfattet af det afgiftspligtige vareområde, jf. stk. 1:Varer m.v., som er afgiftspligtige efter1) lovens § 1, bortset fra varer m.v. omfattet af § 7 a, stk. 2 og stk. 3, nr. 1-3 og 5,2) lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., eller3) lov om naturgas og bygas.Stk.5.Forsyningssikkerhedsafgiften for afgiftspligtigtVE-brændsel udgør 30,8 kr. pr. GJ(2020-tal baseret på 2015-niveau). For perioden 2014-2020 og følgende år er satserne nævnt i1. pkt. som anført i bilag 9.Stk. 6.Lovens§ 1, § 2, § 3, § 5, § 6, § 7, stk. 1, 2 og 6-8, § 7 a, § 8, stk. 12, § 8 a, 1. og 2.pkt., § 8 b, § 8 c og § 8 d finder ikke anvendelse for forsyningssikkerhedsafgiften, medmindreandet er anført i loven.§ 1 b.Af en blanding af produkter, som er afgiftspligtige efter denne lov, eller sådanneprodukter og andre varer betales der afgift af hele blandingen efter satserne for den vare, derhar den højeste samlede afgiftssats efter denne lov.«13.I§ 2, stk. 1,ændres»nr. 1-5« til: »nr. 1-4«, istk. 2ændres »nr. 6« til: »nr. 5« og »nr. 7«ændres til: »nr. 6«, og istk. 3ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-4«.14.I§ 3ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-4«.15.Efter § 3 indsættes:»§ 3 a.Virksomheder og andre, som forbrænder afgiftspligtigtVE-brændsel i produktions-anlæg med en effekt på over 0,15 MW, skal registreres for forsyningssikkerhedsafgift hostold- og skatteforvaltningen.Stk. 2.Momsregistrerede producenter af afgiftspligtigtVE-brændsel, som leverer af-giftspligtigtVE-brændsel, skal registreres for forsyningssikkerhedsafgift hos told- og skatte-forvaltningen, jf. dog 2. pkt. og stk. 4. Producenter af gas, som er fremstillet på basis af VE-brændsel, skal registreres for forsyningssikkerhedsafgift hos told- og skatteforvaltningen.Stk. 3.Andre momsregistrerede virksomheder, som leverer afgiftspligtigtVE-brændsel, og

-8-som køber eller modtager afgiftspligtigtVE-brændsel, herunder fra udlandet, uden forsynings-sikkerhedsafgift, skal registreres for forsyningssikkerhedsafgift hos told- og skatteforvaltnin-gen, jf. dog stk. 4.Stk. 4.En momsregistreret virksomhed skal ikke registreres for forsyningssikkerhedsafgiftefter stk. 2, 1. pkt. eller stk. 3, hvis vederlaget for virksomhedens samlede leverancer af af-giftspligtigtVE-brændsel ikke overstiger 10.000 kr. pr. år eksklusive vederlaget for leverancertil virksomheder, som er registrerede for forsyningssikkerhedsafgift.Stk. 5.Virksomheder, som leverer afgiftspligtigtVE-brændsel, kan registreres for forsy-ningssikkerhedsafgift hos told- og skatteforvaltningen.Stk. 6.Virksomheder, som er registreret for forsyningssikkerhedsafgift hos told- og skatte-forvaltningen, er berettiget til at få tilført afgiftspligtigtVE-brændsel fra andre registreredevirksomheder uden, at forsyningssikkerhedsafgiften er berigtiget.Stk. 7.Registreringspligtigevirksomheder efter stk. 2 eller 3,som ikke har forretningssted iDanmark, men i et andet EU-land, kan lade sig registrere ved en repræsentant,som er en per-son, der er bosiddende her i landet, elleren virksomhed, der har forretningssted her i landet.§ 3 b.Betaling af forsyningssikkerhedsafgift påhviler virksomheder, som ikke er registre-ret efter § 3 a, og som leverer fast afgiftspligtigtVE-brændsel til et leveringssted her i landet,når en leverances pris overstiger 1.000 kr. eksklusive moms. 1. pkt. finder dog ikke anvendel-se for afgiftspligtigtVE-brændsel, som er fritaget for forsyningssikkerhedsafgift efter § 7 c,eller for leverancer til virksomheder, som er registreret for forsyningssikkerhedsafgift, jf. § 3a. For en leverance, hvoraf der skal betales forsyningssikkerhedsafgift, skal der udstedes fak-tura med køberens navn og adresse, varens art og mængde og størrelsen af forsyningssikker-hedsafgiften.«16.I§ 4indsættessomstk. 2-4:»Stk. 2.Kraft-varme-værker, som i betydeligt omfang foretager fordeling af forskelligebrændsler til produktion af henholdsvis varme og elektricitet efter bestemmelser i denne lov,kan foretage opgørelsen for et anlæg på grundlag af summerede fordelinger for timeintervallerned til en times varighed for afgiftsperioden, jf. dog stk. 3 og 4. Den laveste mulige virk-ningsgrad for produktion af elektricitet, som eventuelt indgår i denne opgørelse, kan anvendesfor hele afgiftsperioden efter stk. 1.Stk. 3.Virksomheder, som ønsker at benytte timebaseret opgørelse for et anlæg,jf. stk. 2,skal anmode told- og skatteforvaltningen om tilladelse hertil. Anmodningen skal indeholde enbeskrivelse af de procedurer og den teknologi m.v., som virksomheden vil anvende ved time-baseret opgørelse. Told- og skatteforvaltningen giver tilladelse til timebaseret opgørelse for etanlæg, når der er sikkerhed for, at den vil blive foretaget på betryggende måde. Told- og skat-teforvaltningen kan som en del af tilladelsen fastsætte, at der ved timebaseret opgørelse kananvendes gennemsnitlige brændværdier for brændsler for perioder på op til 10 døgns varig-hed. Hvis virksomheden ikke opfylder forudsætningerne for tilladelsen, skal virksomhedenstraks meddele det til told- og skatteforvaltningen.Stk. 4.Skatteministerenkan fastsætte nærmere regler vedrørende tilladelse til timebaseretopgørelse, jf. stk. 3.«17.Efter § 4 indsættes:»§ 4 a.For virksomhed, som indebærer registreringspligt efter § 3 a, stk. 2 eller 3, kansom afgiftsperiode bruges afgiftsperioden ved opgørelse af moms efter momsloven. Detsamme gælder for virksomheder, som registreres efter § 3 a, stk. 5, hvis virksomheden ermomsregistreret.«

-9-18.I§ 5, stk. 1og15,ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-4«.19.I§ 6, stk. 1og2,ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-4«, og istk. 3ændres »nr. 6 og 7« til: »nr. 5og 6«.20.Efter § 6 indsættes:»§ 6 a.Virksomheder m.v., der skal registreres efter § 3 a, stk. 1, som ikke fyrer med enkombination af afgiftspligtigtVE-brændsel og andre brændsler, opgør den afgiftspligtigemængde, hvoraf der skal betales forsyningssikkerhedsafgift efter § 1 a, som det faktiske ener-giindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigtVE-brændsel. Hvis der produceres både var-me og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som den varme, der produceresved forbrænding af afgiftspligtigtVE-brændsel divideret med 1,2. Sidstnævnte afgiftspligtigemængde kan dog ikke være mindre end energiindholdet i den producerende elektricitet divi-deret med 0,35. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtigemængde også opgøres som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftsplig-tigtVE-brændsel fratrukket energiindholdet i den producerede elektricitet divideret med 0,67.Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne m.v. vælger, skal benyttes hele kalen-deråret, og metoden skal være den samme, som benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgø-relser efter § 5 eller § 7, stk. 1. Virksomheden m.v. skal konstatere eller verificere energiind-holdet i den indfyrede afgiftspligtige VE-brændsel, jf. 1. og 4. pkt., og på forlangende kunnefremvise dokumentation herfor overfor told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme,jf. 2. pkt., skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet, jf. 3. og 4. pkt., måles.Stk. 2.Virksomheder m.v., der skal registreres efter § 3 a, stk. 1, som fyrer med en kombi-nation af afgiftspligtigt VE-brændsel og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige mængde,hvoraf der skal betales forsyningssikkerhedsafgift efter § 1 a, som det faktiske energiindhold iden indfyrede mængde afgiftspligtigt VE-brændsel. Hvis der produceres både varme og elek-tricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som varmen fra afgiftspligtigt VE-brændseldivideret med 1,2. Varmen fra afgiftspligtigt VE-brændsel beregnes som den produceredevarme ganget med forholdet mellem på den ene side indholdet af energi i den indfyredemængde afgiftspligtigt VE-brændsel og på den anden side energiindholdet i den indfyredemængde afgiftspligtigt VE-brændsel og energiindholdet i andre brændsler. Sidstnævnte af-giftspligtige mængde kan dog ikke være mindre end energiindholdet i den indfyrede mængdeafgiftspligtigt VE-brændsel fratrukket elektriciteten fra afgiftspligtigt VE-brændsel divideretmed 0,35. Elektriciteten fra afgiftspligtigt VE-brændsel beregnes som den producerede elek-tricitet ganget med forholdet mellem på den ene side indholdet af energi i den indfyredemængde afgiftspligtigt VE-brændsel og på den anden side energiindholdet i den indfyredemængde afgiftspligtigt VE-brændsel og indholdet af energi i andre brændsler. Hvis der pro-duceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som det fak-tiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt VE-brændsel fratrukket elektricite-ten fra afgiftspligtigt VE-brændsel divideret med 0,67. Den af sidstnævnte to metoder, somvirksomhederne m.v. vælger, skal benyttes hele kalenderåret, og metoden skal være densamme, som benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter § 5 eller § 7, stk. 1. Forså vidt angår energiindhold i indfyret afgiftspligtigt VE-brændsel og eventuelle andre indfy-rede brændsler skal virksomheden m.v. konstatere eller verificere energiindholdet i hverbrændselskategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor overfor told- og skatte-forvaltningen. Hvis energiindholdet i de eventuelle andre indfyrede brændsler ikke kan do-kumenteres, anvendes dog energiindholdet nævnt i § 7, stk. 1. Den producerede varme, jf. 3.pkt., skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet, jf. 5. pkt., måles.Stk. 3.De virksomheder, som skal registreres efter § 3 a, stk. 2 og 3, eller som registreres

- 10 -efter § 3 a, stk. 5, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales forsyningssikker-hedsafgift efter § 1 a, som det faktiske energiindhold, jf. dog stk. 4 og 5, i virksomhedens le-verancer af afgiftspligtigt VE-brændsel, afgiftspligtigt VE-brændsel fra virksomhedens egenproduktion, når VE-brændsel anvendes til virksomhedens egen fremstilling af varme, og af-giftspligtigtVE-brændsel, som er købt eller modtaget uden forsyningssikkerhedsafgift, nårVE-brændsel anvendes til virksomhedens egen fremstilling af varme. Med levering sidestillesudtagning af afgiftspligtigtVE-brændsel til privat brug for virksomhedens indehaver eller fordennes personale eller i øvrigt til formål, som ikke vedrører virksomheden. Virksomhederneskal konstatere eller verificere det faktiske energiindhold i det afgiftspligtige VE-brændsel ogpå forlangende kunne fremvise dokumentation herfor overfor told- og skatteforvaltningen.Stk. 4.For følgende kategorier af afgiftspligtigt VE-brændsel kan det faktiske energiind-hold, jf. stk. 3, opgøres på dette grundlag:1) Træpiller, briketter og andre forarbejdede produkter af træ samt rester i form af fastVE-brændsel, herunder savsmuld, 17,5 MJ/kg.2) Halm, 14,5 MJ/kg.3) Løvtræ og andet træ, 10,4 GJ/m3 eller 7,4 GJ/rummeter, dog 7,6 GJ/m3 eller 6,1GJ/rummeter for nåletræ i partier, hvis mindst 95 pct. af partiets vægt skyldes nåletræ.Stk. 5.Hvis det faktiske energiindhold i fast afgiftspligtigt VE-brændsel, jf. stk. 3 og 4,ikke kan opgøres, opgøres den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales forsyningssik-kerhedsafgift efter § 1 a, på grundlag af værdien af det faste afgiftspligtigeVE-brændsel somanført i bilag10 eller som nævnt i 4. pkt. For leverancer af fast afgiftspligtigt VE-brændsel, jf.stk. 3, 1. pkt., nr. 1, udgør værdien af VE-brændsel vederlaget, eller, hvis der sker udtagning,jf. stk. 3, 2. pkt., fremstillingsprisen eller indkøbsprisen, som disse priser opgøres efter moms-loven. Ved virksomhedens egen fremstilling af varme på basis af fast afgiftspligtigt VE-brændsel, jf. stk. 3, 1. pkt., nr. 2 og 3, udgør værdien af VE-brændsel fremstillingsprisen ellerindkøbsprisen, som disse priser opgøres efter momsloven. Hvis det faktiske energiindhold ifast afgiftspligtigt VE-brændsel, jf. stk. 3 og 4, ikke kan opgøres, opgøres den afgiftspligtigemængde, hvoraf der skal betales forsyningssikkerhedsafgift efter § 1 a, på grundlag af, atbrændværdien udgør 17,5 GJ/t.Stk. 6.Virksomheder, som er registrerede efter § 3 a, som opgør den afgiftspligtigemængde, hvoraf der skal betales forsyningssikkerhedsafgift efter § 1 a, kan, i det omfang denafgiftspligtige mængde vedrører virksomhedens eget forbrug, og dette eget forbrug opfylderbetingelserne for tilbagebetaling efter § 8, reducere omfanget af den afgiftspligtige mængde.For gas, som er fremstillet på basis af VE-brændsel, gælder dog, at betingelserne i § 8 a ved-rørende tilbagebetaling for denne type gas også skal være opfyldt.Stk. 7.I den afgiftspligtige mængde efter stk. 1-5, hvoraf der skal betales forsyningssik-kerhedsafgift efter § 1 a, fradrages afgiftspligtigt VE-brændsel, der1)2)3)4)tilføres en anden virksomhed, som er registreret efter § 3 a,leveres til udlandet,vedrører leverancer af varme til udlandet, ellerfritages efter § 7 c.

- 11 -tuel elektricitet.Stk. 9.I forsyningssikkerhedsafgiften, som skal betales på grundlag af den afgiftspligtigemængde efter stk. 3-5,kan fradrages eventuel forsyningssikkerhedsafgift af køb af afgiftsplig-tigt VE-brændsel fra virksomheder, der ikke er registrerede for forsyningssikkerhedsafgift, idet omfang VE-brændsel leveres videre.§ 6 b.Den, som skal betale forsyningssikkerhedsafgift for leverancer af afgiftspligtigt VE-brændsel, der er omfattet af § 3 b, betaler afgift på et grundlag, som opgøres efter regler foropgørelse af den afgiftspligtige mængde for leverancer af afgiftspligtigt VE-brændsel, jf. § 6a, stk. 3-7.«21.I§ 7, stk. 1,ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-4«, og istk. 5ændres »nr. 6 og 7« til: »nr. 5 og 6«.22.I§ 7, stk. 3, 2.og3. pkt.,ændres»60,9 kr.« til: »71,1 kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau)«, og5. pkt.affattes således: »For perioden 2014-2020 ogfølgende år er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4, og for perioden 2010-2013 ersatserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4 a.«23.I§ 7 a, stk. 2,ændres »nr. 6« til: »nr. 5«, og istk. 3ændres »nr. 7« til: »nr. 6«.24.I§ 7 a, stk. 2,indsættessomnr. 3og4:»3) Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning. Forat være omfattet skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg i henhold tilmiljøministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald tiljordbrugsformål.4) Affald med et vægtindhold af ikke bionedbrydeligt affald på mindre end 1 pct. Skatte-ministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation og opgørelse af vægtindholdet afikke bionedbrydeligt affald.«25.I§ 7 a, stk. 3,indsættes somnr. 5:»5) Affald med et vægtindhold af ikke bionedbrydeligt affald på mindre end 1 pct. Skat-teministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation og opgørelse af vægtindholdetaf ikke bionedbrydeligt affald.«26.I§ 7 b, stk. 1, 3.og4. pkt.,ændres»60,9 kr.« til: »71,1 kr.«, og »(2015-niveau)« ændrestil: »(2020-tal baseret på 2015-niveau)«, og5. pkt.affattes således: »For perioden 2014-2020og følgende år er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4, og for perioden 2010-2013 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4 a.«27.Efter § 7 b indsættes:»§ 7 c.Der sker fritagelse for forsyningssikkerhedsafgift, når en virksomhed, som er regi-streret efter § 3 a, leverer afgiftspligtigt VE-brændsel eller varme baseret på afgiftspligtigtVE-brændsel til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationaleinstitutioner m.v. og dertil knyttede personer.Stk. 2.Salgaf sankekort til private forbrugere, som giver køber ret til at indsamle brænde,er fritaget for forsyningssikkerhedsafgift, når1) prisen for sankekortet ikke afhænger af opmåling eller nogen anden opgørelse af detindsamlede brænde,2) der ikke sker beskæring eller fældning af træer,3) brændet ikke foreligger stablet eller forarbejdet til ovnklart brænde,

- 12 -4) køber ikke benytter erhvervsmæssig bistand ved indsamlingen af brænde, og5) der udstedes faktura med køberens navn og adresse for hvert køb.Stk. 3.Afgiftspligtigt VE-brændsel i form af gasformige energiprodukter under pos. 2711 iEU’s kombinerede nomenklatur, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energi-produkt, er fritaget for forsyningssikkerhedsafgift. Fritagelsen gælder kun for energiproduk-ter, som er produceret på virksomhedens område.«28.I§ 8, stk. 5,ændresto steder »10 kr.« til: »15 kr.«29.I§ 8, stk. 8, 1. pkt.,ændres »63,8 kr.« til: »80,8 kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau), i2. pkt.ændres »53,2 kr.« til: »67,3 kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til: »(2020-tal baseret på 2015-niveau), i3. pkt.ændres »38,0 pct.« til: »44,0pct.«, i6. pkt.ændres »10 kr.« til: »15 kr.«, og10. pkt.affattes således: »For perioden 2014-2020 og følgende år er satserne nævnt i 1., 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5, og for perioden2010-2013 er satserne nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 5 a.«30.I§ 8 b, stk. 3, 1. pkt., § 8 c, stk. 3, 1. pkt.,og§ 8 d, stk. 7, 1. pkt.,ændres »73,1 kr.« til:»85,3 kr.«, og§ 8 b, stk. 3, 2. pkt., § 8 c, stk. 3, 2. pkt.og§ 8 d, stk. 7, 2. pkt.,affattessåledes:»For perioden 2014-2020 og følgende år er satserne for de enkelte år som anført i bilag 7, ogfor perioden 2010-2013 er satserne for de enkelte år som anført i bilag 7 a.«31.I§ 8 b, stk. 4, 1. pkt., § 8 c, stk. 4, 1. pkt.,og§ 8 d, stk. 8, 1. pkt.,ændres »60,9 kr.« til:»71,1 kr.«, og§ 8 b, stk. 4, 2. pkt., § 8 c, stk. 4, 2. pkt.,og§ 8 d, stk. 8, 2. pkt.,affattessåledes:»For perioden 2014-2020 og følgende år er satserne for de enkelte år som anført i bilag 7, ogfor perioden 2010-2013 er satserne for de enkelte år som anført i bilag 7 a.«32.Efter § 8 d indsættes:»§ 8 e.For nyttiggjort overskudsvarme fra afgiftspligtigt VE-brændsel, for hvilken derydes tilbagebetaling efter § 8, stk. 1-4, finder reglerne om nedsættelse af tilbagebetaling fornyttiggjort overskudsvarme, herunder satser, efter § 8 d, stk. 6-8, tilsvarende anvendelse.Stk. 2.Forvarme fra afgiftspligtigt VE-brændsel kan virksomheder, som pålægges afgiftefter § 7, stk. 3, § 7 b, stk. 1 eller § 8, stk. 1 eller stk. 8, gange afgiften (2020-tal baseret på2015-niveau) med de procentandele, som er anført i bilag 11.§ 8 f.Modtageraf leverancer af afgiftspligtigt VE-brændsel, som er pålagt forsyningssik-kerhedsafgift, kan få afgiften betalt tilbage i det omfang, modtagerhar forbrugt VE-brændsletdirekte som andet endbrændsel til produktion af varme, jf. dog stk. 2-4.Stk. 2.Forforbrug af VE-brændsel, som er nævnt i stk. 1, ydes der ikke tilbagebetaling, nårforsyningssikkerhedsafgiften af leveringer af det forbrugte VE-brændsel indenfor et kalender-år udgør mindre end 5.000 kr. Der ydes ikke tilbagebetaling vedrørende leveringer af VE-brændsel for hvilke, der kan ydes fritagelse for eller tilbagebetaling af forsyningssikkerheds-afgift efter andre bestemmelser i denne lov.Stk. 3.Den, som ønsker at få tilbagebetalt forsyningssikkerhedsafgift af VE-brændsel, kananmode told- og skatteforvaltningen herom. Der kan anmodes om tilbagebetaling pr. kvartal,dog ikke for et kvartal for hvilket tilbagebetalingsbeløbet udgør mindre end 1.000 kr. Told- ogskatteforvaltningen kan kræve, at ansøgeren fremlægger dokumentation, herunder fakturaereller lignende, der kan danne grundlag for opgørelsen af beløbet.Stk. 4.Moms,som er pålagt leverancer af afgiftspligtigt VE-brændsel, tillægges tilbagebe-talingen af forsyningssikkerhedsafgift, i det omfang, momsen vedrører den forsyningssikker-

- 13 -hedsafgift, som betales tilbage, når momsen ikke kan fradrages som indgående moms i enmomsregistreret virksomhed efter momslovens regler.Stk. 5.Skatteministerenkan fastsætte nærmere regler vedrørende tilbagebetaling af forsy-ningssikkerhedsafgift og eventuel moms, herunder krav om dokumentation, jf. stk. 3 og 4.«33.Efter § 10 a indsættes:»§ 10 b.Ved opgørelse af forsyningssikkerhedsafgiften, som skal angives og betales efter§ 10 og 10 a, finder § 6 a, stk. 3-7, tilsvarende anvendelse.Stk. 2.§ 10 og 10 a finder ikke anvendelse for modtagelse af afgiftspligtigt VE-brændsel,når leverancens pris eksklusive moms udgør 1.000 kr. eller derunder.Stk. 3.§ 10 og 10 a finder ikke anvendelse for indførsel af afgiftspligtigt VE-brændsel,hvis indførslen opfylder betingelserne for afgiftsfri indførsel af rejsegods for andre afgifts-pligtige varer.«34.I§ 11, stk. 3,indsættes som2.og3. pkt.:»Virksomheder, der ikke er registrerede for forsyningssikkerhedsafgift, og som skal betaleforsyningssikkerhedsafgift for leverancer af afgiftspligtigt VE-brændsel efter § 3 b, skal ud-stede faktura med de i stk. 2 angivne oplysninger. Ved udlevering af afgiftspligtigt VE-brændsel, som er pålagt forsyningssikkerhedsafgift, fra virksomheder, der ikke er registreredefor forsyningssikkerhedsafgift, skal leverandøren på forlangende udstede faktura med de i stk.2 angivne oplysninger til modtageren af VE-brændslet.«35.I§12, stk. 1,ændres »§§ 5 og 6« til: »§§ 5, 6 og 6 a«.36.Efter § 15indsættes:»§ 16.For den, som skal betale forsyningssikkerhedsafgift for leverancer af afgiftspligtigtVE-brændsel, der er omfattet af § 3 b, angives og betales forsyningssikkerhedsafgiften eftertilsvarende regler, som gælder med hensyn til betaling og angivelse af forsyningssikkerheds-afgift ved ikke erhvervsdrivendes indførsel af afgiftspligtigt VE-brændsel fra andre EU-landesvareområde efter §§ 10 og 10 a.«37.Bilag 2affattes som bilag 14 til denne lov.38.Sombilag 2 aindsættesbilag15 til denne lov.39.Bilag 3affattes som bilag 16 til denne lov.40.Sombilag 3 aindsættesbilag 17 til denne lov.41.Bilag4affattes som bilag 18 til denne lov.42.Sombilag 4 aindsættes bilag 19 til denne lov.43.Bilag5affattes som bilag 20 til denne lov.44.Sombilag5 aindsættes bilag 21til denne lov.45.Bilag 7affattes som bilag 22 til denne lov.46.Sombilag7 aindsættes bilag 23 til denne lov.

§4I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 1. april2011, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 4 i lov nr. 1564 af 21. decem-ber 2010, § 4 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 2 i lov nr. 1385 af 28. december 2011, § 4 i lovnr. 1353 af 21. december 2012,§ 4 i lov nr. 70 af 30. januar 2013 og senest ved § 6 i lov nr.903 af 4.. juli 2013 foretages følgende ændringer:1.§ 1, stk. 1, 2. pkt.,affattessåledes: »For perioden 2014-2020 og følgende år er satserne forde enkelte år som anført i bilag 2, og for perioden 2010-2013 er satserne for de enkelte år somanført i bilag 2 a«, og i3. pkt.ændres »2015« til: »2020«.2.I§ 1, stk. 1, nr. 2, 10og18,ændres »262,3 øre« til: »305,8 øre«, og »260,8 øre« ændrestil: »302,0 øre«.3.I§ 1, stk. 1, nr. 7,ændres »297,3 øre« til: »346,6 øre«.4.I§ 1, stk. 1, nr. 8,ændres »267,6 øre« til: »311,9 øre«.5.I§ 1, stk. 1, nr. 16,ændres »336,4 øre« til: »392,2 øre«.6.I§ 1, stk. 1,indsættes somnr. 19:»19) Bioolier under position 1507 og 1518 i EU’s Kombinerede Nomenklatur for hvilkeenergiindholdet er opgjort, og som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendessom brændsel til opvarmning eller anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på statio-nære motorer i kraft-varme-værker, 85,3 kr. pr. GJ.«7.I§ 1, stk. 2, 1. pkt.,ændres »andre kulbrintebrændstoffer« til: »andre kulbrintebrændstof-fer, herunderbioolier,«.8.I§ 1, stk. 2, 1. pkt.,ændres »undtagen tørv og afgiftspligtige varer, der er nævnt i § 1, stk.1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og i« til: »men undtagen afgiftspligtigevarer, der er omfattet af § 1, stk. 1, og § 1 a, stk. 1-3, i lov om afgift af stenkul, brunkul ogkoks m.v. og«9.I§ 1, stk. 2, 2. pkt.,ændres»nævnt i § 1, stk. 1, i lov om brunkul, stenkul og koks m.v. ogi« til: »omfattet af § 1, stk. 1, og § 1 a, stk. 1-3, i lov om brunkul, stenkul og koks m.v. og«.10.§ 1, stk. 2, 4. pkt.,ophæves.11.I§ 6indsættes somstk. 2-4:»Stk. 2.Kraft-varme-værker, som i betydeligt omfang foretager fordeling af forskelligebrændsler til produktion af henholdsvis varme og elektricitet efter bestemmelser i denne lov,kan foretage opgørelsen for et anlæg på grundlag af summerede fordelinger for timeintervaller

- 15 -ned til en times varighed for afgiftsperioden, jf. dog stk. 3 og 4. Den laveste mulige virk-ningsgrad for produktion af elektricitet, som eventuelt indgår i denne opgørelse, kan anvendesfor hele afgiftsperioden efter stk. 1.Stk. 3.Virksomheder, som ønsker at benytte timebaseret opgørelse for et anlæg, jf. stk. 2,skal anmode told- og skatteforvaltningen om tilladelse hertil. Anmodningen skal indeholde enbeskrivelse af de procedurer og den teknologi m.v., som virksomheden vil anvende ved time-baseret opgørelse. Told- og skatteforvaltningen giver tilladelse til timebaseret opgørelse for etanlæg, når der er sikkerhed for, at den vil blive foretaget på betryggende måde.Told- og skat-teforvaltningen kan som en del af tilladelsen fastsætte, at der ved timebaseret opgørelse kananvendes gennemsnitlige brændværdier for brændsler for perioder på op til 10 døgns varig-hed. Hvis virksomheden ikke opfylder forudsætningerne for tilladelsen, skal virksomhedenstraks meddele det til told- og skatteforvaltningen.Stk. 4.Skatteministerenkan fastsætte nærmere regler vedrørende tilladelse til timebaseretopgørelse, jf. stk. 3.«12.I§ 9, stk. 4, 2.og3. pkt.,ændres»60,9 kr.« til: »71,1 kr.«,og »(2015-niveau)« ændres til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau)«, og5. pkt.affattes således: »For perioden 2014-2020 ogfølgende år er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3, og for perioden 2010-2013 ersatserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3 a.«13.I§ 9, stk. 13, 2. pkt.,ændres»73,1 kr.« til: »85,3 kr.«, og3. pkt.affattes således: »For peri-oden 2014-2020 og følgende år er satserne for de enkelte år som anført i bilag 6, og for perio-den 2010-2013 er satserne for de enkelte år som anført i bilag 6 a.«14.I§ 9, stk. 14, 2. pkt.,ændres »60,9 kr.« til: »71,1 kr.«, og3. pkt.affattes således: »For pe-rioden 2014-2020 og følgende år er satserne for de enkelte år som anført i bilag 6, og for peri-oden 2010-2013 er satserne for de enkelte år som anført i bilag 6 a.«15.§ 9 a, stk. 1, 3.og4. pkt.,ændres »60,9 kr.« til: »71,1 kr.«,og »(2015-niveau)« ændres til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau)«, og6. pkt.affattes således: »For perioden 2014-2020 ogfølgende år er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3, og for perioden 2010-2013 ersatserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3 a.«, og i7. pkt.ændres »(2015-niveau)« til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau)«.16.I§ 11, stk. 6,ændres to steder »10 kr.« til: »15 kr.«17.I§ 11, stk. 9, 1. pkt.,ændres »63,8 kr.« til: »80,8 kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau), i2. pkt.ændres »53,2 kr.« til: »67,3 kr.«,og »(2015-niveau)« ændres til: »(2020-tal baseret på 2015-niveau), i3. pkt.ændres »38,0 pct.« til: »44,0pct.«, i6. pkt.ændres»10 kr.« til: »15 kr.«,og10. pkt.affattes således: »For perioden 2014-2020 og følgende år er satserne nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 4, og for perioden2010-2013 er satserne nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 4 a.«18.I§ 11 b, stk. 3, 1. pkt., § 11 c, stk. 3, 1. pkt.,og§ 11 d, stk. 7, 1. pkt.,ændres »73,1 kr.« til:»85,3 kr.«, og§ 11 b, stk. 3, 2. pkt., § 11 c, stk. 3, 2. pkt.,og§ 11 d, stk. 7, 2. pkt.,affattessåle-des: »For perioden 2014-2020 og følgende år er satserne for de enkelte år, som anført i bilag6, og for perioden 2010-2013 er satserne for de enkelte år, som anført i bilag 6 a.«19.I§ 11 b, stk. 4, 1. pkt., § 11 c, stk. 4, 1. pkt.,og§ 11 d, stk. 8, 1. pkt.,ændres»60,9 kr.« til:»71,1 kr.«, og§ 11 b, stk. 4, 2. pkt., § 11 c, stk. 4, 2. pkt.,og§ 11 d, stk. 8, 2.

§6Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.§1, nr. 1-13 og 17-20, træder i kraft den 1. oktober 2014.Stk. 3.Skatteministerenfastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 2, nr. 2, 5 og 15, § 3,nr. 1, 2, 5, 12-15, 17-21, 23-25, 27, 32-36 og 47-49, § 4, nr. 8 og 9, og § 5, nr. 2. Skattemini-steren kan herunder bestemme, at bestemmelserne nævnt i 1. pkt. træder i kraft på forskelligetidspunkter.Stk. 4.For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes senest den 1.januar 2014 og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen,som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold tilden samlede afregningsperiode.Stk. 5.Loven finder anvendelse for energiafgiftspligtige varer, der fra og med den 1. janu-ar 2014 udleveres til forbrug fra registrerede eller registreringspligtige virksomheder, forbru-

Indholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets formål og baggrund2.1. Forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler til rumvarme2.2. Forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsler2.3. Tilpasning af afgiftsregler for VE-brændsler2.4. Opgørelse af afgifter på timebasis for kraft-varme-værker2.5. Ændrede registreringsbestemmelser i elafgiftsloven3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler3.1.1. Gældende ret3.1.2. Lovforslaget3.2. Forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsler3.2.1. Gældende ret3.2.2. Lovforslaget3.3. Afgiftsbelastning ved forskellige opvarmningsformer3.4. Tilpasning af afgiftsregler for VE-brændsler3.4.1. Gældende ret3.4.2. Lovforslaget3.5. Opgørelse af afgifter på timebasis for kraft-varme-værker3.5.1. Gældende ret3.5.2. Lovforslaget3.6. Ændrede registreringsbestemmelser i elafafgiftsloven3.6.1. Gældende ret3.6.2. Lovforslaget4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige4.1. Forsyningssikkerhedsafgiften4.2. Diverse VE-brændselstyper4.3. Provenuoversigt4.4. Opgørelse af afgifter på timebasis for kraft-varme-værker5. Administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet6.1. Erhvervsøkonomiske virkninger af forsyningssikkerhedsafgiften6.2. Erhvervsøkonomiske virkninger af VE-brændselstyper6.3. Erhvervsoversigt7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

1. IndledningDette lovforslag udmønter en del af finansieringen afEnergiaftale 2012.Den samlede forsyningssikkerhedsafgift skal samlet indbringe ca. 0,9 mia. kr. i 2013 gradviststigende til 2,6 mia. kr. i 2020 (2013-priser) fratrukket kompensation til erhvervslivet og efteradfærdseffekter.MedEnergiaftale 2012er aftalt en række ændringer i energiafgifterne, herunder indførelse afen forsyningssikkerhedsafgift.Forsyningssikkerhedsafgiften udmøntes i tre faser:1. Finansiering for 2013 ved forhøjelse af afgift på fossilt brændsel med 10,1 kr./GJ(vedtaget ved lov nr. 70 af 30. januar 2013)2. Kompensation til erhvervene i 2014-2020 og fremefter ved nedsættelse af afgifter påenergi til proces samtidig med yderligere lempelser, som følger afVækstplan DK(vedtaget ved lov nr. 903 af 4. juli 2013)3. Dette lovforslag, der udmønter tredje fase af forsyningssikkerhedsafgiften, herunderyderligere forhøjelse af afgift på fossile brændsler til rumvarme i 2014-2020 og frem-efter, introduktion og forhøjelse af en ny afgift på VE-brændsel til rumvarme for2014-2020 og fremefter samt en række øvrige tilpasninger af afgifterne som følge afindførelse af afgift på VE-brændsel m.v.Merprovenuet ved dette lovforslag er ca. 0,8 mia. kr. i 2014 gradvist stigende til ca. 2,7 mia.kr. i 2020 (2013-priser) opgjort efter adfærd. Udledningerne af partikler reduceres med 0,2mio. kg i 2014 gradvist stigende til ca. 2,2 mio. kg i 2020, mens forbruget af energi reduceresmed ca. 0,5 PJ i 2014 gradvist stigende til ca. 7 PJ i 2020. Desuden medfører forslaget et min-dre fald i CO2-udledningen.Med den fulde forsyningssikkerhedsafgift forhøjes den almindelige energiafgift på fossilebrændsler til rumvarme med 21,8 kr./GJ i 2020, fra 60,5 kr./GJ til 82,3 kr./GJ i 2020 (2013-priser). Med første etape af forsyningssikkerhedsafgiften er der allerede gennemført en forhø-jelse på 10,1 kr./GJ pr. 1. februar 2013. Desuden indføres energiafgiften på VE-brændsler tilrumvarme, som i 2020 vil være 29,7 kr./GJ.Med forsyningssikkerhedsafgiften nedsættes desuden afgiften på el til proces med 3,1øre/kWh i 2020 og afgiften af brændsel til proces med 2,7 kr./GJ i 2020 (2013-priser). Dissenedsættelser er suppleret med øvrige nedsættelser iVækstplan DK,herunder nedsættelse afafgifterne på el til proces til 0,4 øre/kWh fra 2014. Afgiften på brændsel til proces nedsættestil 6,3 kr./GJ fra 2014 og til 4,5 kr./GJ i årene derefter.Afgiftssatserne fordelt på de enkelte år fremgår aftabel 1.Tabel 1: Afgiftssatser for forsyningssikkerhedsafgift2013-priserFossilt brændsel til rumvarme kr./GJ- heraf dette forslag kr./GJFør FSA60,52013+10,12014+11,4+1,32015+13,0+2,92016+14,6+4,52017+16,7+6,62018+17,9+7,82019+18,7+8,62020+21,8+11,7

Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Ven-stre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti indgik den 22. marts2012 aftale om den danske energipolitik 2012-2020 (Energiaftale2012).Med aftalen fastlægges konkrete energipolitiske initiativer for perioden 2012-2020.Følgende fremgår bl.a. afEnergiaftale 2012:»Forsyningssikkerhedsafgiften pålægges al rumvarme, dvs. rumvarme fra såvel fossilebrændsler som biomasse, og træder i kraft i 2013. Dog gælder det for biomassen, atder er tale om et nyt afgiftsgrundlag, hvorfor den må udformes under hensyn til EU’sdiskriminations- og statsstøtteregler og senest skal træde i kraft i 2014.For at lempe belastningen fra forsyningssikkerhedsafgiften på forbrugere af fossilebrændsler, der i forvejen har høje afgifter, reduceres afgiftsstigningen på allerede be-skattede fossile brændsler med 7,5 kr./GJ senest i 2020 (2010-niveau).Med henblik på at afskærme det private erhvervsliv fra afgiftsfinansieringen af afta-lens energipolitiske initiativer, lempes energiafgifterne på el og brændsel til proces.Lempelsen finansieres via forsyningssikkerhedsafgiften og sikrer, at belastningen afdet private erhvervsliv under ét fra forsyningssikkerhedsafgift og procesenergilempel-se reduceres til 75 mio. kr. i 2020. Lempelsen af energiafgifterne på el og brændsel tilproces indfases gradvist frem mod 2020 parallelt med den øvrige finansiering af afta-len.«

Forsyningssikkerhedsafgiften på rumvarme skal:Finansiere ekstra udgifter og færre indtægter til statens finanser, der følger af en rækkeandre elementer iEnergiaftale 2012.Yderligere tilskynde til lavere forbrug af brændsler m.v. til rumvarme, herunder sær-ligt VE-brændsler.Med indførelse af den ene del af forsyningssikkerhedsafgiften, nemlig forsyningssikkerheds-afgiften på VE-brændsler til rumvarme, indføres et nyt element i det danske energiafgiftssy-stem. Hidtil har disse VE-brændsler, f.eks. halm og træpiller, ikke været pålagt energiafgifter,idet der dog har været afgifter på udledninger af NOx og SO2ved brug af visse typer VE-brændsler i større kedelanlæg m.v.I en fremtidig dansk energiforsyning uden fossile brændsler skal vindkraften være flerdoblet,mens VE-brændsler og andre vedvarende energikilder skal supplere. Den vedvarende energi-kilde, der i størst omfang er til rådighed i Danmark, er vindenergi, der kan levere energi i

- 61 -form af elektricitet. Vindkraft ser desuden ud til at blive den billigste form for vedvarendeenergi. VE-brændsel er med de nuværende priser som udgangspunkt også et oplagt alternativtil de fossile brændsler, men der er tungvejende grunde til, at VE-brændsler alene skal være etsupplement i energiforsyningen.VE-brændsler er en begrænset ressource. Selv om VE-brændsler er en fornybar ressource,modsat de fossile brændsler, er der grænser for, hvor meget VE-brændsel, der kan produceresbåde i Danmark og i verden. VE-brændsler kan være en langsom fornybar ressource, f.eks.VE-brændsler fra visse skovbrug. Selv hvis omfattende dele af Danmarks landbrugsareal blevomlagt til produktion af VE-brændsler, ville det langt fra kunne dække fremtidens behov. Etenergisystem, der i meget høj grad bygger på VE-brændsler, vil blive afhængig af både enbetydelig import og udviklingen i prisen på VE-brændsel.Flere andre lande har - ligesom Danmark - en vision om, at deres energiforsyning på sigt skaldækkes af vedvarende energi. Efterhånden som der forbruges af de fossile brændsler i verden,og de fossile brændsler bliver mere og mere utilgængelige, vil der være flere lande, som vilprioritere vedvarende energi. Det forventes i takt med øget befolkningstilvækst, velstand ogmindsket anvendelse af fossile brændsler, at omverdenen i øget grad vil efterspørge VE-brændsler til en række formål, herunder energi og transport. Dermed vil efterspørgslen ogpriserne stige.Der er også andre grunde til, at efterspørgslen og priserne for VE-brændsler vil stige. Der ef-terspørges VE-brændsler til en række andre formål end energiformål som f.eks. fødevarer,papir og tømmer. På sigt kan der endvidere blive en øget efterspørgsel efter VE-brændsler tilforskellige materialer, kemikalier etc.En øget efterspørgsel efter VE-brændsler kan samtidig føre til øgede risici for så vidt angården miljømæssige bæredygtighed.Af forsyningssikkerhedsgrunde for Danmark og EU, og for at gøre omstillingen til vedvaren-de energi uden fossile brændsler billigere, er det vigtigt, at der ikke omstilles for meget tilbrug af VE-brændsler, da det binder energiforsyningen fremover.Dette er baggrunden for, at vindkraften i den fremtidige danske energiforsyning uden fossilebrændsler skal være flerdoblet, mens VE-brændsler og andre vedvarende energikilder skalsupplere.Brugen af VE-brændsler fremmes ved forskellige ordninger:VE-brændsel, der anvendes til fremstilling af rumvarme, fremmes ved betydelige af-gifter på konkurrerende fossile brændsler. Fordelen udgjorde før indførelse af forsy-ningssikkerhedsafgift i 2013 godt 60 kr./GJ brændsel via energiafgifter og i størrelses-ordenen godt 10 kr./GJ brændsel via fritagelse for CO2-afgift.VE-brændsel, der anvendes til fremstilling af el, fremmes ved direkte tilskud finansie-ret af PSO-afgifter på el m.v. og udgør ca. 42 kr./GJ el, men det kan være væsentligthøjere for f.eks. el fremstillet ved biogas og havvindmøller.VE-brændsel, der anvendes til procesformål, fremmes i en del tilfælde af afgifter påkonkurrerende fossile brændsler. Afgiftsfordelen er ca. 5 kr./GJ plus fordele ved frita-gelse for CO2-afgift.

Energiaftale 2012fører samlet set netto til større forbrug af VE-brændsler, herunder biomas-se.Forsyningssikkerhedsafgiften reducerer isoleret set brugen af VE-brændsler på nogle af deområder – brændsler til rumvarme – hvor incitamenterne har været størst. Til gengæld stigerbrugen af VE-brændsler til procesformål og elfremstilling endnu mere.Brugen af VE-brændsler støttes således allerede ved en væsentlig afgiftsfordel. Afgiftsforde-len fremkommer ved, at VE-brændslerne er fritaget for energiafgifter, mens energiafgifternepå konkurrerende fossile brændsler – før indførelse af forsyningssikkerhedsafgiften i 2013 -udgør ca. 60 kr. pr. GJ. Forsyningssikkerhedsafgiften på VE-brændsler vil være lidt højereend forsyningssikkerhedsafgiften på fossile brændsler. Det betyder, at den afgiftsmæssigefordel for VE-brændsler reduceres tilsvarende, men der vil fortsat være en betydelig fordelved forbrug af VE-brændsler efter indførelsen af forsyningssikkerhedsafgiften.I forhold til at andelen af vedvarende energi i energiforsyningen skal øges samtidig med, atenergiforbruget skal mindskes, kan der også være ulemper, hvis fordelen ved brug af VE-brændsler til rumvarme er for stor. Store fordele, herunder også støtte, øger ganske vist ande-len af vedvarende energi, men ved individuel opvarmning med VE-brændsler i brændeovnem.v. risikeres et øget energiforbrug, da denne opvarmningsform ikke er særligt energieffektiv.Desuden vil der være øget lokal partikelforurening fra brændeovne m.v.Efter indgåelsen afEnergiaftale 2012har regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Ven-stre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konserva-tive Folkeparti den 15. november 2012 indgået aftale om strategi for solcelleanlæg og øvrigesmå vedvarende energi (VE)-anlæg (Solcelleaftalen).Det fremgår afSolcelleaftalen,at det statslige mindreprovenu for den samlede udbygningmed solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg finansieres ved en forhøjelse i forsyningssikker-hedsafgiften i forhold til det aftalte iEnergiaftale 2012.Efter indgåelsen afEnergiaftale 2012ogSolcelleaftalenhar regeringen (Socialdemokraterne,Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslistenog Det Konservative Folkeparti den 22. januar 2013 endelig indgået aftale om støtte til hus-standsmøller (Husstandsmølleaftalen).Det fremgår afHusstandsmølleaftalen,at finansieringen af aftalens initiativer sker via bl.a.forsyningssikkerhedsafgiften.Efter indgåelse afEnergiaftale 2012har regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Ven-stre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti iapril 2013 endvidere indgået aftale omVækstplan DK.Aftalen indeholder en række lempelseraf virksomhedernes energiafgifter, der vil gøre virksomhedernes produktion billigere. Såledesafskaffes virksomhedernes betaling af energispareafgift (CO2-afgift) på elektricitet fra 2014,energiafgifterne på brændsler til proces nedbringes til EU’s minimumsafgifter fra 2015, virk-somhedernes betaling af eldistributionsbidraget bortfalder fra 2014, og de gradvise lempelserindtil 2020 i afgifter på virksomhedernes energiforbrug til proces fremrykkes til 2014.

2. Lovforslagets formål og baggrund2.1. Forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler til rumvarmeSom nævnt er første fase af forsyningssikkerhedsafgiften allerede udmøntet ved lov nr. 70 af30. januar 2013, og anden fase er udmøntet ved lov nr. 903 af 4. juli 2013.Med lovforslaget sættes tredje fase af forsyningssikkerhedsafgiften for fossile brændsler ikraft med virkning fra 1. januar 2014. Tredje fase indeholder forhøjede, indekserede afgifts-satser for 2014 og 2015, mens satserne for 2016-2020 gradvis vil blive forhøjet og yderligerereguleret efter udviklingen i nettoprisindekset offentliggjort af Danmarks Statistik.Forsyningssikkerhedsafgiften på de fossile brændsler indeholder to elementer:Forhøjelse af energiafgifterne på fossile brændsler til rumvarme.Kompenserende afgiftslempelse for erhvervene (momsregistrerede virksomheder).Forhøjelse af energiafgifterne på de fossile brændsler til rumvarme foreslås at gælde for bådehusholdninger og erhvervene. De gennemføres ved at forhøje afgiftssatserne i energiafgiftslo-vene på de fossile brændsler. Energiafgifterne på brændsler fremgår af lov om afgift af natur-gas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., der også omfatter affaldsfor-brænding, og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Lempelsen af afgiftsbelastningen for erhvervene er gennemført ved en reduktion af energiaf-gifterne på brændsler samt elektricitet til procesformål. Lempelserne er gennemført ved lovnr. 903 af 4. juli 2013 som led iVækstplan DK.Lempelsen skal bidrage til at sikre konkurrenceevnen for dansk erhvervsliv.2.2. Forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændslerMed dette lovforslag indføres forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsler, hvormed lovfors-laget udmønter den del af finansieringen afEnergiaftale 2012, SolcelleaftalenogHusstands-mølleaftalen,som skal komme fra indførelse af en forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsler anvendt til rumvarme. Forslaget om forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændslerunderstøtter omstillingen til et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvarende ener-gi, hvor vindkraften skal være flerdoblet, mens VE-brændsler og andre vedvarende energikil-der skal supplere.Med forslaget lægges der forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsler, som anvendes til rum-varme m.v. fra både de kollektive fjernvarmenet og individuelle ovne og kedler m.v. i virk-somheder og husholdninger. Udtrykket rumvarme skal forstås i overensstemmelse med ener-giafgiftslovene, hvor udtrykket dækker både egentlig rumvarme, men også andet varmefor-brug, f.eks. varmt brugsvand og komfortkøling, som ikke berettiger til tilbagebetaling af afgifttil forbrugeren i modsætning til virksomhedernes procesforbrug.2.3. Tilpasning af afgiftsregler for VE-brændslerSamtidig med indførelse af forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsler foreslås visse tilpas-ninger af afgiftsreglerne for VE-brændsler, herunder biogas og bioolier. Hermed sikres, at dersker en ensartet afgiftsmæssig behandling med hensyntagen til energibeskatningsdirektivet.2.4. Opgørelse af afgifter på timebasis for kraft-varme-værkerNår et kraft-varme-værk veksler mellem brug af fossile brændsler og VE-brændsler inden formåneden alt efter, om der alene fremstilles el eller el og varme samtidig (kraftvarme), vil derefter gældende afgiftsregler om periodisering kunne ske for høj afgiftsbelastning af elproduk-tion. Dette bryder med de økonomiske forudsætninger bagEnergiaftale 2012om udbygnin-gen med VE-brændsler på centrale kraft-varme-værker. Med lovforslaget foreslås dette af-hjulpet ved en ændring af afgiftsreglerne.Det foreslås derfor, at der åbnes mulighed for timebaseret afgiftsopgørelse for kraft-varme-værker i stedet for månedsbaseret afgiftsopgørelse. Formålet er at neutralisere den særligthøje afgiftsbelastning, som efter de gældende regler fremkommer, når et kraft-varme-værkveksler mellem fossile brændsler og VE-brændsler inden for måneden. Det vil være i overens-stemmelse med de økonomiske forudsætninger forEnergiaftale 2012og medvirke til fremmeaf værkernes brug af VE-brændsler i stedet for fossile brændsler.Denne afgiftslempelse finansieres via forsyningssikkerhedsafgiften, som skal finansiere bl.a.det mindreprovenu, som fortrængningen af fossile brændsler afstedkommer.2.5. Ændrede registreringsbestemmelser i elafgiftslovenMed indførelse af »engrosmodellen« fra 1. oktober 2014 bliver ansvarsfordelingen på elmar-kedet ændret, idet elhandelsvirksomhederne ud over selve prisen på elektricitet også skal op-

3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler til rumvarme3.1.1. Gældende retSom udgangspunkt betragtes forbrug af brændsler i energiafgiftslovene som forbrug afbrændsler anvendt til rumvarme m.v.Dette gælder, uanset om forbruget af brændsler sker i private boliger eller lokaler i virksom-heder, organisationer m.v. Forbruget af brændsler pålægges derfor den fulde afgift efter ener-giafgiftslovene.For momsregistrerede virksomheder foretages imidlertid en sondring mellem forbrug afbrændsler til rumopvarmning m.v. og procesformål. Momsregistrerede virksomheder har somudgangspunkt mulighed for at opnå en lempelse i energiafgiften på brændsler anvendt til pro-cesformål.Hvis en del af den varme, hvor der er ydet godtgørelse, efterfølgende bruges til rumvarme-formål, f.eks. ved udnyttelse af overskudsvarme fra proces, reduceres lempelsen tilsvarendevia regler for afgifter på overskudsvarme.Kraft-varme-værker, der leverer fjernvarme, kan på visse betingelser benytte den såkaldte”elpatronordning”. Ordningen indebærer en afgiftslempelse ved fremstilling af fjernvarmeuden samtidig elproduktion. Denne afgiftslempelse er afstemt efter afgiften på rumvarme frakraft-varme-værker med samtidig produktion af el.3.1.2. LovforslagetEnergiafgiften på fossile brændsler til rumvarme var før ikrafttrædelse af første fase af forsy-ningssikkerhedsafgiften på 60,5 kr./GJ.Forsyningssikkerhedsafgiften øger samlet set energiafgifterne på fossile brændsler til rum-varme fra 10,1 kr./GJ i 2013 gradvist stigende til 21,8 kr./GJ i 2020 for derved at indbringedet aftalte provenu iEnergiaftale 2012.Forhøjelsen i 2020 svarer til 36 pct. Ved første fase erallerede vedtaget en forhøjelse på 10,1 kr./GJ i alle årene. Ved dette lovforslag forhøjes afgif-terne yderligere med 1,3 kr./GJ i 2014 gradvist stigende til 11,7 kr./GJ i 2020.De foreslåede satser er:2013-priserFossilt brændsel til rumvarme kr./GJ- heraf dette forslag kr./GJFør FSA60,52013+10,12014+11,4+1,32015+13,0+2,92016+14,6+4,52017+16,7+6,62018+17,9+7,82019+18,7+8,62020+21,8+11,7

Afgifterne vil alene belaste rumvarmeforbrug, idet det foreslås, at anvendelse af VE-brændsler til procesformål i momsregistrerede erhverv godtgøres fuldt ud. Godtgørelsen gæl-der dog ikke biogas, der er omfattet af EU’s energibeskatningsdirektiv, og dermed er pålagtEU’s minimumsafgift på 1,3 kr./GJ.Forsyningssikkerhedsafgiften foreslås med bl.a. følgende hovedelementer:- En afgift på VE-brændsler forbrugt til rumvarme m.v., men med en begrænset undta-gelse for sankebrænde.- Afgiften opgøres af brændværdien i VE-brændsel, dvs. som et afgiftsbeløb pr. GJ. Derforeslås endvidere standardomregningsfaktorer fra andre fysiske enheder såsom tonseller rummeter til GJ, der kan benyttes af dem, der ikke opgør brandværdierne. Yder-ligere foreslås det, at afgiftsbetalerne kan omregnes til GJ fra værdien af den solgteVE-brændsel, hvilket er hensigtsmæssigt i de tilfælde, hvor det er svært at opgøre ennøjagtig mængde. Afgiften kan f.eks. ved salg af VE-brændsel også beregnes af vægt,pris m.v.- En pligt til registrering og afregning af afgift for alle energiproducerende anlæg meden effekt over 0,15 MW, der anvender afgiftspligtigt VE-brændsel. Der er tale omstørre anlæg, som kan dække varmeforbruget i over 30 huse.- En pligt til registrering og afregning af afgift for momsregistrerede virksomheder, derhar et årligt salg af VE-brændsler på over 10.000 kr. til ikke-registrerede virksomhederm.v. Salg til andre virksomheder, som er registrerede for forsyningssikkerhedsafgiftpå VE-brændsler, medregnes ikke til beløbet. Der skal ikke ske registrering af virk-somheder, som køber VE-brændsler, hvor alt brændslet er pålagt forsyningssikker-hedsafgift, og som videresælger denne brændsel.- Virksomheder, som sælger VE-brændsler, vil kunne vælge at blive frivilligt registreretfor forsyningssikkerhedsafgift. Hvis de registreres, vil de kunne modtage VE-brændsler uden afgift.- En fritagelse for VE-brændsler, der indføres som personligt rejsegods.- En anmeldelsesordning, som skal gælde for borgere og ikke registrerede virksomhe-der, hvis de - bortset fra personligt rejsegods - køber et parti VE-brændsel i udlandetfor over 1.000 kr. før moms. Disse borgere m.fl. skal anmelde sig og betale afgiften til

En virksomhed, som sælger VE-brændsel, skal således ikke registreres, hvis den ikke ermomsregistreret, eller hvis dens årlige salg af VE-brændsler udgør under 10.000 kr. eksklusi-ve moms.Det er hensigten, at afgiften skal pålægges rumvarme m.v. fra VE-brændsler, men det giver enrække afgrænsningssituationer i forhold til den endelige anvendelse af biomassen til rumvar-me m.v. VE-brændsler har flere anvendelsesformål. I mange tilfælde vil en registreret sælgeraf VE-brændsel ikke være i tvivl om, hvorvidt den solgte VE-brændsel skal anvendes sombrændsel eller til andre formål. Dette gælder f.eks. brændetårne, som entydigt er brændsel, oghvor der skal opkræves afgift. Det gælder også VE-brændsel i form af færdige gulvbrædder,som i sagens natur ikke købes til anvendelse som brænde, og hvor prisen vil adskille sig væ-sentligt fra brændeprisen, hvilket betyder, at der ikke skal opkræves afgift. Der vil dog væretvivlstilfælde, hvor der ikke er større prisforskelle, og hvor anvendelsesformålet først viser sigefter salget af VE-brændsel. Eksempelvis kan en stak uforarbejdede granrafter bruges tilbrænde, men kan også anvendes til et naturhegn. Prisen for uforarbejdede granrafter adskillersig ikke nødvendigvis fra prisen på brænde. For at beskytte afgiftsgrundlaget for forsynings-sikkerhedsafgiften på VE-brændsler er det nødvendigt, at der også skal opkræves afgift i dissetvivlstilfælde. Der foreslås dog en ordning med tilbagebetaling af forsyningssikkerhedsafgifttil købere, der har erhvervet betydelige mængder afgiftspligtigt VE-brændsel, som de på even-tuel anmodning kan dokumentere er forbrugt direkte som andet end som brændsel.Forsyningssikkerhedsafgiften på VE-brændsler er i øvrigt udformet, så den ligner energiafgif-terne på de fossile brændsler. Som udgangspunkt skal al handel med VE-brændsler pålæggesforsyningssikkerhedsafgiften. Handel mellem registrerede virksomheder er uden afgift. Virk-somheder, som bruger energi fra VE-brændsler til proces, dvs. vareproduktion, eller fremstil-ling af elektricitet til nettet, får afgiften tilbagebetalt.3.3 Afgiftsbelastning ved forskellige opvarmningsformerMed forsyningssikkerhedsafgiften ændres afgifterne for både fossile og VE-brændsler tilrumvarme.Tabel 2angiver fordelingseffekten af den samlede forsyningssikkerhedsafgift på varmeprisenved forskellige opvarmningsformer for en typisk husstand i 2020, når forsyningssikkerheds-afgiften er fuldt implementeret.Tabel 2: Omkostninger ved opvarmning af et typisk parcelhus ved forskellige opvarm-ningsformer inklusive moms og afgifter samt virkninger af nedsat afgift på elvarmesamt forsyningssikkerhedsafgift.2013-priser, kr./årDriftsomkostning ved 2012-afgifterI alt omkostninger inklusiv afskrivning ogforrentning af anlæg med 2012-afgifterNedsættelse elvarmeafgift fra 2013FSA 2020+1.950+1.850Oliefyr21.50026.000Gasfyr19.50024.000Jordvarme10.50024.000-1.9500Luftvarme13.00019.000-2.4000+3.000Træpiller13.50017.500Fjernvarme gns.13.50017.000-+2.200

Det ses aftabel 2,at olie- og gasfyr ved afgiftsregler før 2013 har de højeste driftsomkostnin-ger, mens varmepumper (jordvarme) har de laveste driftsomkostninger. Medregnes omkost-ningerne til afskrivning og forrentning af anlægget, er fjernvarme og træpillefyr billigst. Irelation hertil bemærkes, at fjernvarme ved gas er dyrere end gennemsnittet, mens fjernvarmeved kul og biomasse er billigere end gennemsnittet. Brændeovne er dog endnu billigere, hvisman ser bort fra beboernes ekstra arbejde ved fyring og bearbejdning af brændslet.På baggrund heraf har udviklingen været et skifte væk fra særligt oliefyr og hen mod fjern-varme. Særligt i perioden 2000-2010 har der været et skifte hen mod biomasseovne og træpil-lefyr m.v. I fjernvarmeværkerne har udviklingen været et skifte væk fra særligt gas og overmod VE-brændsel. Denne udvikling har dog været begrænset af regler for brændselsvalg.Nedsættelse af elvarmeafgiften har gjort eldrevne varmepumper – og særligt luftvarmepumper– konkurrencedygtige i forhold til olie- og gasfyr og bragt omkostningerne ned på omkringsamme niveau som for træpiller. De årlige omkostninger er faldet med 2.400 kr. for luftvarmeved eldrevne varmepumper.Forsyningssikkerhedsafgiften vil belaste opvarmning med individuelle olie- og gasfyr med ca.1.900 kr./år for et hus. Belastningen vil stige ca. 3.000 kr./år, hvis huset opvarmes med VE-brændsel.For fjernvarme vil varmeomkostningerne stige med ca. 2.200 kr. i gennemsnit. For kraftvarmeved fossilt brændsel (olie, kul, gas og affald) skønnes varmeomkostningerne at stige med ca.1.850 kr./år med moms. For VE-brændsel til kraftvarme stiger varmeomkostningerne med ca.2.500 kr./år ved 2020 satser, mens fjernvarme uden samtidig produktion af el kan stige medca. 3.400 kr. ved normalt ledningstab. Derimod vil fjernvarme produceret ved varmepumper,solvarme samt geotermi ikke blive ekstra belastet.3.4. Tilpasning af afgiftsregler for VE-brændsler3.4.1. Gældende retTalolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer udvundet af saften fra træ, somanvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, er pålagt energiafgift efterkulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4.Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning, hvor afgas-ningen sker i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg i henhold til Miljøministeriets bekendt-gørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål, og somforbrændes som affald, er pålagt energiafgift efter kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6.Visse andre former for VE-affald er pålagt energiafgift efter kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6og 7, når de anvendes til varmefremstilling. Det drejer sig f.eks. om separate læs af papir- ogpapaffald og affald i form af husdyrgødning blandet med halm.Olier, som er baseret på biomasse, og som anvendes som brændsel, er ikke pålagt energiafgift.Det gælder f.eks. rapsolier og andre planteolier til opvarmningsformål.Efter § 1, stk. 2, i mineralolieafgiftsloven afgiftsfritages forgasningsgas og restprodukter her-

- 69 -fra, som er produceret på basis af biomasse, samt biogas, når disse varer anvendes til elektrici-tets- og varmefremstilling på stationære motorer og kedler. Gas, som er baseret på biomasse,og som i andre tilfælde er blevet anvendt direkte som brændsel, pålægges ikke energiafgift.3.4.2. LovforslagetDer foreslås visse tilpasninger af afgiftsreglerne for biomasse. Dermed sikres ensartet af-giftsmæssig behandling af VE-brændsler.I overensstemmelse hermed foreslås, at talolie etc., fiberfraktioner etc. og visse typer VE-affald fritages for energiafgift, men at de i stedet pålægges forsyningssikkerhedsafgift af VE-brændsler.Det foreslås desuden, at bioolier som brændsel pålægges almindelig energiafgift.Ændringer i energiafgiftssatserne er:2013-priserTalolie og VE-affaldsbrændsel kr./GJBioolie kr./GJNuværendesats70,60,02014-59,2+71,92015-56,0+73,52016-52,8+75,12017-49,2+77,22018-46,4+78,42019-44,079,22020-40,9+82,3

For talolie og VE-affaldsbrændsel, der ikke er omfattet af EU’s energibeskatningsdirektiv, vilafgiftsbelastningen vedrørende procesformål på 4,5 kr./GJ i alle årene desuden blive foreslåetafskaffet.For bioolie, der er omfattet af EU’s energibeskatningsdirektiv, vil afgiftsbelastningen forbioolie anvendt til procesformål i alle årene udgøre 4,5 kr./GJEU’s minimumsafgift på biogas er 1,3 kr./GJ. Denne sats vil blive anvendt for procesbrug,mens biogas til rumvarmebrug vil blive pålagt den almindelig forsyningssikkerhedsafgift forVE-brændsel.3.5. Opgørelse af afgifter på timebasis for kraft-varme-værker3.5.1. Gældende retEfter de gældende bestemmelser i kulafgiftsloven, gasafgiftsloven og mineralolieafgiftslovener afgiftsperioden måneden. Det indebærer, at virksomheder, som skal foretage afgiftsopgø-relse, herunder delelementer af sådan opgørelse, efter disse love, som hovedregel skal foreta-ge opgørelsen for måneden som helhed. Kraft-varme-værker, som forbrænder afgiftspligtigebrændsler og producerer både elektricitet og varme, skal ikke betale afgift for den del afbrændslerne, som vedrører elproduktion, mens der omvendt skal betales afgift for brændsler-ne til varmeproduktion.Kraft-varme-værkerne foretager derfor en fordeling af brændslerne med en andel af brænds-lerne til elproduktion og en andel af brændslerne til varmeproduktion. Denne fordeling fore-tages for afgiftsperioden, dvs. måneden, som helhed efter nævnte hovedregel vedrørende af-giftsopgørelse. Fordelingen opgøres med udgangspunkt i målinger af produktionen af hen-holdsvis elektricitet og varme på månedsbasis.3.5.2. LovforslagetMed forslaget foreslås, at kraft-varme-værker i relevante situationer - som en undtagelse til

- 70 -ovennævnte hovedregel vedrørende afgiftsopgørelse - får mulighed for at anvende timebaseretopgørelse ved fordeling af afgiftspligtige brændsler mellem elproduktion og varmeprodukti-on.Mulighed for timebaseret opgørelse indebærer, at opgørelse af denne fordeling for et anlægkan foretages på grundlag af summerede fordelinger for tidsintervaller bestående af hele timerned til en times varighed for afgiftsperioden.Timebaseret opgørelse er relevant for den situation, hvor et anlæg i et kraft-varme-værk pro-ducerer både elektricitet og varme, og hvor der tillige i væsentligt omfang anvendes forskelli-ge typer brændsel, f.eks. kul og VE-brændsel, inden for de enkelte afgiftsperioder. Hvis derf.eks. veksles mellem på denne ene side kul til kondensdrift (kun elproduktion) i dagtimerneog på den anden side VE-brændsel til kombineret el- og varmeproduktion i døgnets øvrigetimer, vil kul til kondensdriften i princippet være afgiftsfritaget, men når afgiften for kulleneopgøres med udgangspunkt i målinger af produktionen af henholdsvis elektricitet og varme påmånedsbasis efter de gældende regler, så anses kullene for delvis at være benyttet til varme-produktion. Dermed skal der betales afgift af denne del af kullene, som på grund af de gæl-dende regler rent beregningsmæssigt henføres til varmeproduktionen.Hvis der som foreslået kan benyttes timebaseret opgørelse, bliver kul til kondensdrift i engiven time derimod fritaget for afgiften, hvilket stemmer med princippet om, at der ikke skallægges afgift på brændsler til elproduktion.Indførelse af muligheden for timebaseret opgørelse vil økonomisk medvirke til overgangen tildriftsmønstre med øget brug af VE-brændsel på kraft-varme-værker.I bilag 1 til lovforslagets bemærkninger er vist et eksempel på timebaseret opgørelse for ethalvt døgn for et kraft-varme-anlæg.3.6. Ændrede registreringsbestemmelser i elafgiftsloven3.6.1. Gældende retEfter de gældende regler opkræver net- og transmissionsselskaber, der er omfattet af elforsy-ningsloven, afgift efter elafgiftsloven hos forbrugerne og indbetaler afgiften til SKAT.Forbrugerne kan i dag vælge at købe el hos en leverandør, der samtidig også driver netvirk-somhed, eller forbrugerne kan vælge at købe el hos en elhandelsvirksomhed, som ikke samti-dig driver netvirksomhed.Forbrugere, der har valgt en elleverandør, som ikke driver netvirksomhed, vil ofte modtage tofakturaer fra henholdsvis netvirksomheden og elhandelsvirksomheden.3.6.2. LovforslagetAdskillelsen af elnetvirksomheder og elhandelsvirksomheder og indførelse af frit leverandør-valg tilbage i 2000 har ikke medført den ønskede øgede konkurrence på elmarkedet. Derforliberaliseres elmarkedet yderligere, og fra 1. oktober 2014 vil en række nye elhandelsvirk-somheder i et konkurrencepræget marked kunne tilbyde forbrugerne én samlet »elpakke« be-stående af bl.a. pris på elektricitet og afgifter m.v.

- 71 -Med dette lovforslag tilpasses reglerne i elafgiftsloven til de ændrede markedsforhold og detforhold, at det fra 1. oktober 2014 vil være elhandelsvirksomhederne, som er ansvarlige foropkrævning hos forbrugerne og indbetaling af afgifter m.v. til SKAT, hvor denne opgave hid-til har ligget hos elnetvirksomhederne.Det følger af elforsyningsloven, at Energinet.dk skal etablere og varetage driften af en data-hub (et markedsregister) til håndtering af måledata m.v. og til varetagelse af nødvendige funk-tioner og kommunikation til brug for elhandelsvirksomhedernes fakturering, herunder formid-ling af information om gældende regler vedrørende afgifter.For at kunne drive elhandelsvirksomhed kræves for det første, at virksomheden kan opfyldebetingelserne i elforsyningslovens § 72 a for registrering i datahubben og samtidig er medlemaf en kollektiv garanti- eller forsikringsordning for sikkerhed for afgiftsbetalinger til SKAT.For det andet kræves det, at elhandelsvirksomheden dernæst bliver registreret hos SKAT.Med dette lovforslag foreslås registreringsbestemmelserne i elafgiftsloven tilpasset den kom-mende liberalisering på elmarkedet

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige4.1. ForsyningssikkerhedsafgiftenDenne tredje fase af forsyningssikkerhedsafgiften skal bidrage med finansiering fra 1. januar2014. I nedenstående beregninger er der for overblikkets skyld angivet den samlede virkningaf forsyningssikkerhedsafgiften inklusiv virkningen af første etape, der blev vedtaget i januar2013, og anden etape, hvor lovforslaget er vedtaget i juni 2013 sammen med andre lempelseraf energiafgifter aftalt i forbindelse medVækstplan DK.Med den fulde forsyningssikkerhedsafgift forhøjes den almindelige energiafgift på fossilebrændsler til rumvarme med 21,8 kr./GJ i 2020, fra 60,5 kr./GJ til 82,3 kr./GJ i 2020 (2013-priser). Med første etape af forsyningssikkerhedsafgiften er der allerede gennemført en forhø-jelse på 10,1 kr./GJ i januar 2013. Energiafgiften på VE-brændsler til rumvarme forhøjes med29,7 kr./GJ i 2020 fra 0 kr./GJ.Forsyningssikkerhedsafgiften finansierer nedsættelse af afgiften på el til proces med 3,1øre/kWh i 2020 og nedsættelse af afgiften på brændsel til proces med 2,7 kr./GJ i 2020 (2013-priser). I årene forinden er nedsættelserne mindre. Disse nedsættelser er suppleret med øvrigenedsættelser iVækstplan DK,herunder nedsættelse af afgiften på el til proces til 0,4 øre/kWhi alle årene Samt nedsættelse af afgiften på brændsel til proces til 6,3 kr./GJ fra 2014 og til 4,5kr./GJ i årene derefter.Afgiftssatserne fordelt på de enkelte år fremgår aftabel 3.Tabel 3: Afgiftssatser for forsyningssikkerhedsafgift2013-priserFossilt brændsel til rumvarme kr./GJ- heraf dette forslag kr./GJFør FSA60,52013+10,12014+11,4+1,32015+13,0+2,92016+14,6+4,52017+16,7+6,62018+17,9+7,82019+18,7+8,62020+21,8+11,7

Med lovforslaget vil også bioolier m.v., der er omfattet af EU’s energibeskatningsdirektiv,men i dag efter praksis er fritaget for energiafgift, blive omfattet af satserne for fossilt brænd-sel.For biogas, der også er omfattet af Energibeskatningsdirektivet, gælder det, at biogas vil bliveomfattet af satserne for VE-brændsel. Indtil denne del er godkendt af EU, vil afgiftsbelastnin-gen af biogas efter godtgørelse udgøre ca. 2,5 kr./GJ for rumvarme. Afgiftsbelastningen afbiogas til proces vil permanent udgøre ca. 1,3 kr./GJ.Endelig gælder der for talolie, der ikke er omfattet af energibeskatningsdirektivet, at talolie vilblive omfattet af satserne for VE-brændsel sammen med affald uden indhold af fossile ele-menter som f.eks. slam, affald fra træindustri, gødning og udsorteret affald uden plastik mv.Afgiften på disse typer VE-brændsel er i dag den samme som afgiften på fossilt brændsel. Derhenvises til afsnit 4.2 for en nærmere beskrivelse.I det følgende gennemgås først afgiftsgrundlaget for den samlede forsyningssikkerhedsafgift.Grundlaget er fastlagt før virkningen af forsyningssikkerhedsafgiften men efter indregning afvirkning af andre elementer, der følger af bl.a.Energiaftale 2012.Efter afgiftsgrundlaget gen-nemgås adfærdsændringerne og derefter provenuvirkningerne.AfgiftsgrundlagVed fastlæggelse af afgiftsgrundlaget er det lagt til grund, at alle VE-brændsler, der anvendestil rumvarme, pålægges forsyningssikkerhedsafgift. Imidlertid foreslås nogle VE-brændsler afadministrative grunde ikke afgiftspålagt. F.eks. foreslås en bagatelgrænse samt en fritagelsefor visse typer af sankebrænde.Det samlede afgiftsgrundlag før ændret adfærd fremgår aftabel 4.Tabel 4: Samlet afgiftsgrundlag før ændret adfærdPJBrændsler omfattet af FSA:Fossile brændsler, i alt- heraf fossilt kollektiv- heraf fossilt individueltVE-brændsler, i alt- heraf VE kollektivt- heraf VE individueltBrændsler ikke omfattet af FSA:- heraf grænsehandlet træ20111921357362573423161201319012769586238241712014187121655666412517120151841166353684326171201618111262506943261712017178108614770442717120181751046044714427171201917210059417245281712020169965838734528181

I alt skønnes grundlaget for rumvarme til ca. 208 PJ i 2011 faldende til ca. 187 PJ i 2020 somfølge af bedre energieffektivitet og større udbredelse af eldrevne varmepumper.I 2011 er grundlaget for fossile brændsler inklusive affaldsvarme (nuværende afgiftsgrundlag)til rumvarme opgjort til i alt ca. 135 PJ. Forbruget af olie, kul og naturgas til rumvarme erfaldet med i gennemsnit ca. 2,5 pct. om året de seneste 30 år. Samtidig er bygningsarealernesteget med ca. 1 pct. pr. år i gennemsnit, hvilket skyldes, at befolkningstallet stiger, ligesomantal kvadratmeter til rådighed pr. indbygger stiger. I 2020 skønnes grundlaget for fossilebrændsler til ca. 96 PJ.Fossilt brændsel fortrænges af VE-brændsel og eldrevne varmepumper. Udviklingen erfremmet vedEnergiaftale 2012,nedsættelse af afgiften på el til elvarme, der indgår i finans-lovsaftalen for FL 2013 og de forholdsvis høje priser på fossile brændsler uden afgift og ende-lig afgiftsforhøjelserne ved f.eks. Forårspakke 2.0.Således var ca. 65 pct. af brændslerne til rumvarme i 2011 fossile, herunder affald, mens detforventes, at godt halvdelen af brændslerne til rumvarme er fossile i 2020. Det betyder, atalmindelig fossilt brændsel – olie, gas og kul – alene vil udgøre 35-40 pct. af brændslerne tilrumvarme.Forbruget af VE-brændsel har været stigende og har især været anvendt til fremstilling afrumvarme, hvor der er størst afgiftsfordele. Derimod bruges forholdsvis lidt VE-brændsel tilproces, hvor afgiftsfordelene er mindre. Ved fremstilling af el kan VE-brændsel være økono-misk interessant ved samtidig produktion af rumvarme, men sjældent ved almindelige tilskudtil fremstilling af el alene. Det samlede forbrug af VE-brændsel til rumvarme forventes at sti-ge fra ca. 73 PJ i 2011 til ca. 91 PJ i 2020.I 2020 vil forsyningssikkerhedsafgift før adfærdsændringer omfatte forbruget af ca. 28 PJ VE-brændsel brugt i mindre ovne og kedler, mens 18 PJ ikke vil være omfattet. Af de 28 PJ vil ca.75 pct. blive leveret af brændselshandlere uden egen skov, hvoraf nogle vil være større virk-somheder, der f.eks. fremstiller eller importerer træpiller, træbriketter og brændetårne, mens

- 74 -en del vil være mindre virksomheder, der typisk sælger VE lokalt. Ca. 25 pct. vil blive solgtdirekte fra skovejendomme og virksomheder, der forarbejder træ m.v.Der er betydelig usikkerhed om mængderne af brænde fra egne haver, mindre skove m.v. Op-gørelserne af VE-brændsel er baseret på Energistatistikken. Andre opgørelser af leverancer ogproduktion af brænde i danske skove indikerer, at brændeforbruget er mindre end Energistati-stikkens opgørelse, herunder særligt den del, der vedrører brænde fra egen have og mindreskovejendomme.Endelig er der foreslået en fritagelse for visse typer sankebrænde. Fritagelsen, der er betingetaf en række forudsætninger, der skal fortolkes restriktivt, forventes kun i begrænset omfang atreducere provenuet.Hovedparten af afgiftsgrundlaget for rumvarme vedrører husholdninger og det offentlige.Jf.tabel 5udgør erhvervsandelen af alt kollektivt brændsel ca. 20 pct. Erhvervsandelen af indi-viduelt fossilt brændsel er ca. 25 pct. Endelig er der for erhvervenes andel af individuelt VE-brændsel til rumvarme få og usikre holdepunkter for opgørelsen. Det forudsættes, at erhvervs-andelen vil være stigende, således at erhvervenes andel af det samlede rumvarme forbrug ernogenlunde konstant. Desuden skønnes det, at flere erhverv vil erstatte fossilt brændsel tilproces med VE-brændsel, jf.Energiaftale 2012.AdfærdsændringerMed udgangspunkt i afsnit 3.3, hvor den gennemsnitlige afgiftsbelastning ved forskellige op-varmningsformer er angivet, består adfærdsændringerne ved forsyningssikkerhedsafgiften fordet første af, at det samlede forbrug af varme falder, idet udgifterne til opvarmning stiger medca. 10 pct. En mindre del af effekten vil være i form af lavere temperaturer, mens en større delaf effekten vil være i form af større energieffektivitet ved udskiftning til fyr med større virk-ningsgrad, mere isolering og lignende.Den anden del af adfærdsændringerne består i skift mellem forskellige brændsler. De op-varmningsformer, hvor omkostningerne stiger mindst, vil vinde frem og omvendt. Skift ibrændsel sker oftest i forbindelse med, at anlæg, der alligevel skal skiftes ud, bliver erstattetmed en anden anlægstype.Særligt forbrug af olie til oliefyr falder i forvejen og ofte i dag ved køb af træpillefyr. Medforsyningssikkerhedsafgiften vil der i langt flere tilfælde blive valgt varmepumper. Stigningeni varmepumper på bekostning af VE-brændsel skyldes således kun delvist, at de, der i dag harf.eks. træpillefyr, skifter til varmepumper. Den største virkning vil være, at de, der i dag harindividuelt oliefyr m.v., og som skifter de kommende år, skifter til varmepumper i stedet fortil VE-brændsel.Den tredje del af adfærdsændringerne består af, at forbruget af VE-brændsel, der ikke er om-fattet af forsyningssikkerhedsafgiften, vil stige. Det gælder dog for en stor del – f.eks. træ frahaver – at forsyningen ikke bliver større, selvom konkurrenceevnen for VE-brændsel, der ikkepålægges afgift, forbedres.Indførelsen af forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsel vil føre til ekstra grænsehandel.Stigningen i grænsehandlen begrænses dog af, at de, der køber for mere end 1.000 kr. hos

- 75 -ikke-registrerede sælgere, herunder i udlandet, og f.eks. får VE-brændslet leveret ved vogn-mand, skal betale forsyningssikkerhedsafgift.Endelig består den fjerde del af adfærdsændringerne i, at brændsler og el til proces bliver bil-ligere, hvilket vil medføre et større forbrug.Effekterne vil komme gradvist og særligt i forbindelse med, at eksisterende anlæg m.v. ud-skiftes. Konkret er der regnet med 20 pct. i 2013, 40 pct. i 2014, 60 pct. i 2015, 80 pct. 2016og 100 pct. i 2017 og frem. For skift til el er der konkret regnet med 12,5 pct. i 2013, 25 pct. i2014, 37,5 pct. i 2015, 50 pct. i 2016, 62,5 pct. i 2017, 75 pct. i 2018, 87,5 pct. i 2019 og 100pct. i 2020 og følgende år.De samlede adfærdsvirkninger i 2020 fremgår aftabel 6.I afsnit 9 om miljøbemærkninger eradfærdsvirkningerne også vist i de øvrige år.Tabel 6: Samlede adfærdsvirkninger i 2020.Provenu ændretadfærd, mio. kr.,2013-priserI alt FSA før kompensation m.v.Fossilt brændsel- heraf kollektivt fossilt brændsel- heraf individuelt fossilt brændselVE-brændsel- heraf kollektivt VE-brændsel- heraf individuelt VE-brændsel med FSAIndividuel VE-brændsel uden FSA- heraf grænsehandelEl- heraf kollektivt el- heraf individuelt elJordvarme mv.- heraf kollektiv jordvarme m.v.- heraf individuel jordvarme m.v.Kompensation- heraf brændsel til proces- heraf el til procesAfledt af ekstra indtægter fra PSO m.v.I alt FSA efter kompensation m.v.- heraf 1. fase af FSA- heraf 2. fase, Vækstplan DK- heraf 3. fase, dette lovforslag+100+20-920-500-10-420+0,5+1,0+0,4-9,6-3,11,5-8,1+0,3+1,0+0,4-9,7-3,11,3-7,9+0,20,00,3-0,1+0,3-950-740-340-400-580-180-350-50-50+370+140+230000Ændring i alt, PJ-11,5-7,8-3,5-4,3-13,5-6,0-11,5+4,1+2,5+3,3+1,2+2,1+6,5+2,4+4,1heraf mindreforbrug, PJ-11,4-5,3-3,2-2,1-6,1-3,4-2,1-0,60heraf skift mellembrændsler, PJ-0,1-2,5-0,4-2,2-7,4-2,6-9,4+4,7+2,5+3,3+1,2+2,1+6,5+2,4+4,1

Ved kompensationen nedsættes afgifterne på brændsel til proces. Det fører til en stigning iforbruget af fossilt brændsel til proces på godt 0,5 PJ samt en stigning i elforbruget til procespå knap 1 PJ.Endelig skønnes de afledte indtægter fra PSO m.v. at medføre en stigning på ca. 0,4 PJ. Deafledte virkninger skyldes et større elforbrug. Samlet stiger elforbruget med knap 1,2 mia.kWh svarende til knap 4,3 PJ. Det vil give ekstra indtægter til Energinet.dk og andre elselska-ber fra forskellige tariffer, der dækker omkostninger, der ikke i videre udstrækning varierermed forbruget. Elproducenter, der sælger el til markedspriser, vil få større indkomst ved stig-ning i elprisen. Men netto vil elpriserne, som elforbrugerne betaler, falde. Dette vil samletmedføre en yderligere stigning i forbruget på ca. 0,4 PJ.Netto falder energiforbruget med ca. 10 PJ.Det fremgår endvidere aftabel 6,at forsyningssikkerhedsafgiften fører til betydelige skiftmellem de forskellige energiarter. For de opvarmningsformer, der omfattes af forsyningssik-kerhedsafgiften, sker der et fald på ca. 14,6 PJ, mens de opvarmningsformer, der ikke omfat-tes af forsyningssikkerhedsafgiften, stiger nogenlunde tilsvarende.Det bemærkes, at bruttobevægelserne er større, end det fremgår aftabel 6.F.eks. vil det forkollektiv fossilt brændsel gælde, at grundlaget stiger med ca. 0,7 PJ grundet et mindre skift fraVE-brændsel til fossilt brændsel, men at grundlaget falder med ca. 1,1 PJ, idet der kommerflere varmepumper. Netto falder grundlaget således med 0,4 PJ på grund af skift i brændsel.Adfærdsændringerne, der følger direkte af forsyningssikkerhedsafgiften, skønnes at reducereprovenuet med ca. 950 mio. kr. Heraf vedrører ca. 670 mio. kr. lavere energiforbrug, mens ca.280 mio. kr. vedrører et skift mod brændsler med lavere afgift.Inklusive kompensation og afledte virkninger skønnes adfærdsvirkningerne at reducere pro-venuet med i alt ca. 920 mio. kr. i 2020. Heraf vedrører ca. 505 mio. kr. 1. fase, ca. +10 mio.kr. vedrører 2. fase mens ca. 420 mio. kr. vedrører 3. fase, der er dette lovforslag.Der er meget betydelig forskel i provenuvirkningerne af de forskellige adfærdsændringer.Falder forbruget af brændsel med 1 PJ, fordi der spares på varmen, mindskes provenuet medca. 95 mio. kr. ved fossilt brændsel, men ca. 30 mio. kr. ved VE-brændsel.Skift af 1 PJ fossilt brændsel til elvarmepumper belaster netto finanserne med ca. 45 mio. kr.Skift af 1 PJ VE brændsel til elvarmepumper forbedrer derimod finanserne med ca. 10 mio.kr., mens skift af 1 PJ VE-brændsel til fossilt brændsel forbedrer finanserne med ca. 65 mio.kr.Statens merprovenu som følge af adfærdsændringerne i perioden 2014-2020 fremgår aftabel7.Tabel 7: Statens merprovenu som følge af adfærdsændringerMio. kr., 2013-priserStatens merprovenu ved ændret adfærd2014-1802015-2952016-4302017-6202018-6902019-7452020-920

Beregning af provenuMed udgangspunkt i grundlaget og adfærdsændringerne er det muligt at opgøre provenuvirk-ningerne af forsyningssikkerhedsafgiften.Udgiftsvirkningerne afEnergiaftale 2012m.v. er angivet i 2010-priser. For at muliggøre enumiddelbar sammenligning af de tiltag, som forsyningssikkerhedsafgiften skal finansiere efterEnergiaftale 2012m.v., er der nedenfor angivet virkningerne af forsyningssikkerhedsafgiftenopgjort i 2013-priser. I senere afsnit er provenuvirkningerne af forsyningssikkerhedsafgiftenkorrigeret for tilbageløb samt omregnet til 2014 BNP-niveau.Itabel 8er angivet det beregnede provenu fra forsyningssikkerhedsafgiften sammenlignetmed finansieringsbehovet.Tabel 8: Provenuvirkninger af forsyningssikkerhedsafgift sammenlignet med finansie-ringsbehovet.Mio. kr., 2013-priserUmiddelbart provenu rumvarme- heraf VEUmiddelbar proces lempelseÆndret adfærdI alt FSA før bioolie m.v.Bioolie m.v. nettoNetto hele FSA- heraf 1. etape af FSA- heraf 2. etape, Vækstplan DK- heraf 3. etape, dette lovforslagEnergiaftale, solcelleaftale m.v.20131.2850-225-809700975975---90020142.140760-350-1801.600-901.510815-130825-1.51020152.5101.000-370-2901.840-1301.710755-2451.200-1.71020162.8701.230-420-4302.010-1301.880620-2951.555-1.88020173.3001.500-480-6202.210-1302.070485-3451.930-2.07020183.5901.730-520-6902.380-1302.250435-3852.200-2.25020193.8001.930-550-7402.510-1202.390385-4152.420-2.39020204.2702.180-620-9202.730-1102.620335-4602.745-2.620

I 2020 vil brændsel anvendt til rumvarme brutto blive belastet med ca. 4,3 mia. kr. Heraf ved-rører ca. 2,2 mia. kr. VE-brændsel. Modsat vil brændsel og el til proces blive nedsat svarendetil et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,6 mia. kr.Ændret adfærd (uden arbejdsudbudseffekter) vil reducere provenuet med ca. 0,9 mia. kr., så-ledes at provenuet i 2020 samlet før bioolier mv. reduceres til ca. 2,7 mia. kr.Ændringen af afgifterne på bioolier m.v. skønnes at reducere provenuet med yderligere ca. 0,1mia. kr. Det samlede provenu for hele forsyningssikkerhedsafgiften skønnes dermed til ca. 2,6mia. kr. Af de ca. 2,6 mia. kr. er ca. 0,3 mia. kr. udmøntet ved første etape af forsyningssik-kerhedsafgift, og ca. -0,5 mia. kr. er udmøntet ved Vækstplan DK. Ved dette forslag opnåsisoleret set et merprovenu på ca. 2,8 mia. kr. i 2020 (2013-priser).Som angivet i nederste linje itabel 8kan de 2,6 mia. kr. fra forsyningssikkerhedsafgiften fi-nansiere de dele af energiaftale 2012, der belaster statens finanser, samt solcelleaftalen m.v.

Det bemærkes, at der ved fastlæggelse af finansieringsbehovet iEnergiaftale 2012hverken erberegnet arbejdsudbudseffekter af de dele afEnergiaftale 2012m.v., som forsyningssikker-hedsafgiften skal finansiere, eller af selve forsyningssikkerhedsafgiften. Isoleret skønnes for-syningssikkerhedsafgiften samlet set at føre til et fald i arbejdsudbuddet svarende til et min-dreprovenu på ca. 0,2 mia. kr. i 2020.4.2. Diverse VE-brændselstyperEU’s energibeskatningsdirektiv omfatter fossile brændsler til energiformål samt visse VE-typer. Således er alle VE-typer bestemt til motorbrændstof omfattet af direktivet, mens defleste VE-typer til fremstilling af varme m.v. er undtaget fra direktivet.Medlemsstaterne må dog gerne indføre nationale afgifter på de VE-typer, der er undtaget fradirektivet. Dog skal afgifterne som udgangspunkt være ens, hvis man skal undgå statsstøtte-spørgsmål.Selv om bioolier og biogas er omfattet af energibeskatningsdirektivet, er de i dag ikke omfat-tet af den danske energiafgift. Modsat er der visse VE-typer, der ikke er omfattet af direktivet,der i dag belægges med almindelige energiafgift. Det gælder talolie og trætjære samt en ræk-ke affaldstyper, der ikke indeholder fossile elementer såsom slam, gødning, affald fra møbel-industri m.v.Ved indførelse af en generel forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsel uden for Energibe-skatningsdirektivet vurderes det ikke muligt at opretholde denne forskelligartede praksis. Despecifikke afgiftsændringer fremgår aftabel 9.Tabel 9: Afgiftsændringer for VE-typer.AfgiftsniveauBioolierTalolie og trætjæreVE-affald, nuværende affaldstyper- heraf spildevandsslam- heraf træaffald- heraf afgassede fiberfraktioner fra husdyrgødning- heraf andet affaldBiogas til procesBiogas til varmeVE-affald, nye affaldstyper- heraf husdyrgødning- heraf frasorteret træ og papir- heraf mindre eksport af VE-affald1

- 79 -de adfærdsændringer som følge af afgiftsændringerne (tabel11)er opgjort. Endelig angivesde samlede provenuvirkninger.Tabel 10: Samlet afgiftsgrundlag før ændret adfærd, VE-typer.PJBioolier- heraf kollektiv- heraf individuelTalolie og trætjæreVE-affald, nuværende affaldstyper- heraf spildevandsslam- heraf træaffald- heraf afgassede fiberfraktioner fra husdyrgødning- heraf andet affaldBiogas til procesVE-affald, nye affaldstyper i rene læs-heraf husdyrgødning- heraf frasorteret træ og papir- heraf mindre eksport af VE-affald20131,71,50,200,60,10,20,20,10.9000020141,81,50,300,60,10,20,20,11,1000020151,91,50,400,60,10,20,20,11,4000020162,01,50,500,60,10,20,20,11,8000020172,01,40,600,60,10,20,20,12,1000020182,11,40,700,60,10,20,20,12,4000020192,11,30,800,60,10,20,20,12,7000020202,21,30,900,60,10,20,20,13,00000

Der er i dag et forbrug på ca. 1,7 PJ bioolie. Hovedparten anvendes i fjernvarmeværker. For-bruget er varierende fra år til år. I de år, hvor priserne på bioolier er forholdsvis lave, er for-bruget større end normalt. Ligeledes er forbruget særligt højt i kolde år, da en del af olienbruges i spidslastcentraler. Forbruget af biolier i individuelle fyr er stigende. Skønnet overstigningen er forsigtig.For de nuværende VE-affaldstyper forbruges der i dag ca. 0,6 PJ affald med energiafgift. Forafgassede gødningsfibre betales der i dag affaldsvarmeafgift, men ikke tillægsafgift.Ved anvendelse af biogas og bioolie skal der som udgangspunkt betales den normale energi-afgift. Vedanvendelse af biogas til elfremstilling vil dervære afgiftsfritagelse, mens der vedbiogas, der anvendes til varmeproduktion, bliver pålagt forsyningssikkerhedsafgift. Indtildenne afgift træder i kraft, pålægges biogas en afgift på 2,5 kr./GJ svarende til EU’s mini-mumsafgift på gas til rumvarme.Forbruget af biogas til proces forventes at stige fra ca. 0,9 PJ i 2013 til 3 PJ i 2020. I 2013vedrører hovedparten af biogas til, der anvendes til procesformål, biogas, der bruges til atfremstille biogas. . I dag betales der ikke afgift heraf.Afgiftsændringerne vil føre til betydelige adfærdsændringer,jf. tabel 11.Tabel 11: Adfærdsændringer, VE-typer.PJBioolier- heraf fossilt brændsel, der erstatter bioolie2014-1,8+0,42015-1,9+0,42016-2,0+0,52017-2,0+0,52018-2,1+0,62019-2,1+0,72020-2,2+0,7

- 80 -- heraf VE-brændsel, der erstatter bioolieTalolie og trætjære- heraf fossilt brændsel, der erstattes af talolie- heraf VE-brændsel, der erstattes af talolieVE-affald, nuværende affaldstyper:BiogasVE-affald, nye affaldstyper:Gødning- heraf fossilt brændsel, der erstattes af gødning- heraf VE-brændsel, der erstattes af gødningFrasorteret VE-affald, træ og papirEksport af VE-affald- heraf fossilt brændsel, der erstattes af eksporteret VE- heraf VE-affald, der erstattes af eksporteret VEI alt ekstra fossilt brændselI alt ekstra VE-brændsel+1-0,5-0,5+0,3-0,3-0,2-0,2-0,6+0,6+1-0,5-0,5+0,7-0,7-0,3-0,3-0,9+0,9+1-0,5-0,5+0,8-0,7-0,3-0,3-0,8+0,8+1-0,5-0,5+1,0-0,7-0,3-0,3-0,7+0,7+1-0,5-0,5+1,1-0,7-0,3-0,3-0,6+0,6+1-0,4-0,5+1,1-0,7-0,3-0,4-0,6+0,6+1-0,4-0,5+1,1-0,7-0,3-0,4-0,5+0,5+1,5+0,5-0,3-0,2-0-0+1,5+1,0-0,5-0,5-0-0+1,5+1,0-0,5-0,5-0-0+1,5+1,0-0,5-0,5-0-0+1,5+1,0-0,5-0,5-0-0+1,4+1,0-0,5-0,5-0-0+1,5+1,0-0,5-0,5-0-0

Bioolie vil ved normale energiafgifter meget sjældent være konkurrencedygtig med fossiltbrændsel eller de fleste andre typer af VE-brændsel. Salget på ca. 2,2 PJ i 2020 forventes atophøre og vil fortrinsvis blive erstattet af andet VE. Derimod vil talolie blive konkurrence-dygtig. De virksomheder og værker, der hidtil har leveret og brugt bioolie, vil i vid udstræk-ning i stedet anvende ca. 1 PJ talolie, hvoraf halvdelen vil erstatte VE-brændsel.Der forventes brugt ca. 1 PJ gødning som brændsel. I de år, hvor der er ledig kapacitet i loka-le affaldsforbrændingsanlæg placeret i områder med rigelige gødningsmængder, vil virknin-gen være større og omvendt.Der forventes frasorteret ca. 1,1 PJ træ og papir i 2020. Der forventes netto ikke brændt merepapir og pap mv. af i affaldsforbrændingsanlæg. Eksport af VE-affald og genanvendelse aftræaffald forventes at falde med 0,7 PJ, hvor godt halvdelen vil fortrænge andet VE-brændsel.Samlet set vil ændringerne føre til en vækst i mængderne af VE-brændsel på ca. 0,9 PJ i 2015faldende til ca. 0,5 PJ i 2020, og en tilsvarende nedgang i forbruget af fossilt brændsel.Provenuvirkninger bioolier m.v.De samlede provenuvirkninger ved ændringer af afgifterne for disse VE-typer fremgår afta-bel 12.Heraf fremgår det, at afgiftsændringerne på disse VE-typer i 2014 skønnes at indebæreet merprovenu på ca. 80 mio. kr. og et mindreprovenu på ca. 95 mio. kr. efter adfærd.Tabel 12: Samlet provenuvirkning, VE-typer.Mio. kr., 2013-priserUmiddelbart provenu- heraf bioolieAdfærd- heraf bioolie- heraf talolie- heraf gødning201480110-175-85-20-35201585110-215-85-35-35201685115-220-80-35-35201785110-220-75-35-30201890115-215-75-30-30201985110-205-70-30-30202090115-205-70-30-30

I 2020 er den umiddelbare provenuvirkningen af de forskellige ændringer et merprovenu påca. 90 mio. kr. Heraf vedrører provenuet fra bioolie ca. 115 mio. kr. Adfærdsændringernebetyder, at der i 2020 er et merprovenu fra bioolie på ca. 45 mio. kr., mens der er et min-dreprovenu på ca. 30 mio. kr. vedrørende tallolie, ca. 25 mio. kr. vedrørende afgassede fiber-rester og slam m.v., ca. 30 mio. kr. vedrørende gødning, ca. 55 mio. kr. vedrørende udsorteretVE-affald og ca. 20 mio. kr. vedrørende fald i eksport af VE affald. De samlede adfærdsæn-dringer skønnes til et mindreprovenu på ca. 205 mio. kr. Efter adfærd skønnes provenuvirk-ningen således til et mindreprovenu på ca. 115 mio. kr.4.3. ProvenuoversigtI det følgende er provenuoversigterne – herunder samlet provenuvirkning, økonomiske kon-sekvenser for erhvervene m.m. - opgjort i 2014-niveau for derved at samle den ovenståendetekst.Itabel 13er angivet de økonomiske konsekvenser for det offentlige ved indførelse af densamlede forsyningssikkerhedsafgift fordelt på husholdninger og erhverv, eksklusive provenu-effekten af afgiftsændringen for bioolier m.v.Heraf fremgår det, at forsyningssikkerhedsafgiften i 2014 skønnes at indebære et merprovenupå ca. 1.825 mio. kr. efter tilbageløb og ca. 1.425 mio. kr. efter tilbageløb, adfærd og arbejds-udbudseffekter. Den varige virkning efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbudseffekter skøn-nes til ca. 1.750 mio. kr.Tabel 13: Samlet forsyningssikkerhedsafgift provenuvirkning, rumvarme fordelt påhusholdninger og erhvervMio. kr., 2014-niveauUmiddelbart provenu- heraf erhverv- heraf husholdninger- heraf proceslempelserProvenu i forbrugerpriserProvenu efter tilbageløbAdfærdsændringer- heraf erhverv- heraf husholdningerProvenu efter adfærdProvenu efter adfærd og arbejds-udbud1.9001.7503.3252.475Varigvirkning2.67520141.8254251.750-3502.2751.700-175-25-1501.5251.42520152.1505002.025-3752.6752.000-300-50-2501.7251.62520162.4255502.300-4253.0252.275-420-75-3501.8751.75020172.7756252.625-4753.4752.600-600-125-5002.0501.90020182.9756752.800-5003.7252.775-675-125-5502.1752.02520193.1257002.950-5253.9002.900-725-125-5752.2752.10020203.4757753.275-6004.3253.225-875-150-7252.4502.275Finans-års-virkning20141.6754001.600-3252.0751.550-175-25-1501.4001.300

Den varige virkning skønnes til virkningen i 2020 korrigeret for et fald i grundlaget på 0,5pct. årligt og for, at satserne indekseres.Itabel 14er angivet de økonomiske konsekvenser for det offentlige ved ændringen af afgif-terne på VE-typer.Heraf fremgår det, at ændringen i 2014 skønnes at indebære et merprovenu på ca. 75 mio. kr.efter tilbageløb og ca. -75 mio. kr. efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbudseffekter. Denvarige virkning efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbudseffekter skønnes til ca. -100 mio. kr.Tabel 14: Provenuvirkning VE-typermio. kr., 2014-niveauUmiddelbart provenu- heraf erhverv- heraf husholdningerProvenu i forbrugerpriserProvenu efter tilbageløbAdfærdsændringer- heraf erhverv- heraf husholdningerProvenu efter adfærdProvenu efter adfærd og arbejds-udbud-100-100-50-50-75-7510075Varigvirkning100201475-7510075-125201575-7510075-125-50-50-125-100201675-7510075-100-50-50-100-100201775-7510075-100-50-50-100-100201875-7510075-100-50-50-100-100201975-7510075-100-50-50-100-1002020100-7510075-100-50-50-100-75Finans-års-virkning201475-7510075-75-25-25-75-75

4.4. Opgørelse af afgifter på timebasis for kraft-varme-værkerDet fremgår afEnergiaftale 2012,at der skal gennemføres ændring af varmeforsyningslovenmed henblik på at fremme omlægning til biomasse på de centrale kraft-varme-værker, så el-og varmeproducenter og varmeaftagere får mulighed for at indgå frivillige aftaler, hvor denafgiftsmæssige fordel ved at skifte fra fossile brændsler til VE-brændsler til varmeproduktionkan fordeles mellem de to parter. Dette element iEnergiaftale 2012er udmøntet med vedta-gelsen af lov nr. 577 af 18. juni 2012: »Lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov omelforsyning og byggeloven (Biomassebaseret varmeproduktion på centrale kraft-varme-anlægog udvalgte barmarksværker, undtagelse af forbrænding af farligt affald fra prisloftbestem-melserne og forbud mod installation af olie- og naturgasfyr til bygningsopvarmning m.v.)«.Loven blev fremsat som lovforslag L 183 i Folketingsåret 2011-12.Det fremgår af sidstnævnte lovforslags afsnit 8.1. vedrørende konsekvenser som følge af æn-dringer i bl.a. varmeforsyningsloven, at mindreprovenuet som følge af ændringer i lov omvarmeforsyning skønnes at udgøre i alt 330 mio. kr. årligt, og at mindreprovenuet skal dækkesvia den kommende forsyningssikkerhedsafgift. Førnævnte mindreprovenu fremkommer somfølge af forslaget om opgørelse af afgifter på timebasis for kraft-varme-værker i nærværende

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet6.1. Erhvervsøkonomiske virkninger af forsyningssikkerhedsafgiftenErhvervene påvirkes økonomisk af forslaget, herunder gennem:- Højere afgifter på rumvarme brugt i erhverv- Lavere afgift på el og brændsel brugt til proces i erhverv- Afledte virkninger af større elforbrug- Brugergevinst af ændret adfærdI 2020 vil erhvervenes omkostninger m.v. vedrørende energi blive reduceret med netto ca. 85mio. kr.,jf. tabel 15.Erhvervenes afgifter for rumvarmeforbruget stiger hen mod 2020 med ca. 825 mio. kr. Forsy-ningssikkerhedsafgiften finansierer imidlertid nedsættelse af afgifter på el og brændsel til er-hverv for ca. 620 mio. kr. i 2020. Disse nedsættelser er som tidligere nævnt gennemført medVækstplan DK.Erhvervene vil imidlertid ændre adfærd. Brugergevinsten herved er ca. 60 mio. kr. i 2020.Den ændrede adfærd for såvel husholdninger som erhverv fører til et ekstra elforbrug. Detfører igen til højere markedspriser for el før tariffer. De elværker, der sælger el til markedspri-ser, får dermed en indkomstfremgang. Det samme gør de, der distribuerer elektricitet. Om-kostningerne ved distribution af elektricitet finansieres ved tariffer, der i videre udstrækningend omkostningerne afhænger af det variable forbrug. Det samme gælder PSO-tariffen, der er

Virkningerne er forskellige for de forskellige brancher, jf.tabel 16.Tabel 16: Økonomiske konsekvenser for erhvervene.Mio. kr., 2013-priserKraftværker- heraf rumvarme- heraf proceslempelse- heraf større elforbrug- heraf brugergevinst, ændret adfærdJordbrug og fiskeri- heraf rumvarme- heraf proceslempelse- heraf større elforbrug- heraf brugergevinst, ændret adfærdIndustri- heraf rumvarme- heraf proceslempelse- heraf større elforbrug- heraf brugergevinst, ændret adfærdHandel og service- heraf rumvarme- heraf proceslempelse- heraf større elforbrug- heraf brugergevinst, ændret adfærdI alt erhvervsvirkning2013+1000+100000+20+65-70+125+100-110-220+100+50-302014+2500+250000+50+115-100+195+150-150-325+160+15+5-102015+3000+300+500+50+115-115+205+20+5-185-380+170+15+10-352016+4000+400+500+50+140-130+235+30+5-200-430+190+25+15-202017+5500+550+5-50+100+160-145+260+40+5-225-495+215+30+25-52018+6500+650+5-50+100+180-160+285+45+10-235-530+230+35+30+202019+8000+800+10-50+100+210-165+310+55+10-245-560+235+45+35+502020+9500+950+1050+150+260-190+370+65+15-285-630+250+50+45+85

I 2020 vil kraftværker, der sælger el til markedspriser, få en ekstra indtægt på ca. 95 mio. kr.svarende til ca. 0,6 øre/kWh af 15-20 mia. kWh.Jordbrug og fiskeri vil få en fordel på ca. 10 mio. kr. ved indførelse af forsyningssikkerheds-afgiften. Det skyldes, at der kun i beskedent omfang anvendes rumvarme i jordbrug og fiskeri.Desuden er jordbrug og fiskeri allerede lempet for de energiafgifter på el og brændsel til pro-ces, der reduceres medVækstplan DK.Hovedvirkningen kommer fra lavere elpriser. Der tilkommer, at visse skovejere, hvor salget er mindre end registreringsgrænsen, og hvor brænde-produktionen derfor ikke omfattes af afgiften, vil kunne sælge brændet til en højere pris.Modsat vil reduktionen i forbrug af VE-brændsel trykke prisen uden afgift for det brænde, derer omfattet af afgiften. Der er derfor ikke regnet med nogen nettoeffekt heraf.Industrien har i alle årene en betydelig nettofordel af forsyningssikkerhedsafgiften. I 2020 erfordelen opgjort til ca. 260 mio. kr. Industrien belastes med ca. 190 mio. kr. ved de ekstraafgifter på rumvarme før ændret adfærd, men lempes for 370 mio. kr. ved lavere afgifter på elog brændsel til proces. Herudover falder elpriserne før afgift med ca. 65 mio. kr., og der er enbrugergevinst ved ændret adfærd på ca. 15 mio. kr.Handel og serviceerhverv belastes med ca. 285 mio. kr. i 2020. Hovedparten af beskæftigelseog produktion i de private erhverv finder sted inden for handel og service, der også omfatterbygge- og anlægssektoren samt forsyning. Rumvarmeforbruget belastes med ca. 630 mio. kr.,mens lempelserne til proces er på ca. 250 mio. kr. Handel og serviceerhverv sparer omkring50 mio. kr. ved lavere priser før afgift for el og yderligere ca. 45 mio. kr. ved ændret adfærd.6.2. Erhvervsøkonomiske virkninger af VE-brændselstyperItabel 17er vist de erhvervsøkonomiske virkninger ved de forskellige ændringer for VE-typerneTabel 17: Samlet erhvervsvirkning, VE-typer.Mio.kr., 2013-priserBioolierTalolieSpildevandsslamTræaffaldAfgassede fiberfraktioner fra husdyrgødningAndet affaldBiogasNye affaldstyper:- heraf husdyrgødning- heraf frasorteret træ og papirI alt- heraf umiddelbart+10+15+35-0+10+35+50-0+10+40+50-5+10+40+55-5+10+40+55-5+10+40+50-5+10+40+50-52014-20+0-0+10+5+5-02015-20+0-0+10+5+5-02016-20+0-0+10+5+5-02017-20+0-0+10+5+5-02018-20+0-0+10+5+5-02019-20+0-0+10+5+5-02020-20+0-0+10+5+5-0

Erhvervene belastes ved afgiften på bioolie. Dels vil de erhverv, der bruger bioolie eller sna-rere fjernvarme fremstillet derved, blive belastet med 5-10 mio. kr. om året, dels vil de er-hverv, der fremstiller eller leverer råvarer til bioolie, få reduceret indtægterne med 10-15 mio.kr. om året.Fra 2014 og frem er virkningerne for biogas omfattet af forsyningssikkerhedsafgiften. I 2013belastes erhvervene med under 5 mio. kr.Erhvervene, dvs. landbruget, der leverer gødning m.v. til virksomheder, der brænder afgasse-de gødningsfibre, får en fordel på ca. 5 mio. kr.Visse fabrikater af møbler og køkkener får en fordel på ca. 10 mio. kr. for træaffald.Afgiftsnedsættelse for gødning til afbrænding gavner erhvervene med ca. 10 mio. kr.Endelig får erhvervene en fordel på ca. 40 mio. kr. vedrørende andet affald, der kan udsorte-res som affald uden indhold af fossile elementer.Det bemærkes, at selv om erhvervene samlet set får en fordel ved afgiftsændringen af en kon-kret type brændsel, kan der være enkelte erhverv, der taber på afgiftsændringerne.Fordelt på hovederhverv fremgår virkningerne aftabel 18.Tabel 18: Økonomiske konsekvenser for erhverveneMio. kr. 2013-priserLandbrug og fiskeriIndustriHandel og serviceI alt erhvervsbelastning2014-5+20+15+352015-5+25+30+502016-5+25+30+502017-5+25+35+552018-5+25+35+552019-5+25-35+502020-10+25+35+50

Landbrug og fiskeri belastes ved ændringerne for biolier m.v. Det er særlig de, der levererråvarer til fremstilling af fiskeolie m.v., der får reduceret indtægterne. Landmænd, der fårbetaling for spredning af spildevandsslam på marker, vil få mindre betaling, når afgiften påafbrænding sættes ned. Landbruget har på den anden side fordele af lavere afgift på gødningog afgassede gødningsfibre. Industrivirksomheder får netto en fordel på ca. 25 mio. kr., menshandel og service inklusive affaldsforbrændingsanlæg – netto efter overvæltning – får en for-del på ca. 35 mio. kr.6.3. ErhvervsoversigtItabel 19er de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser opgjort i 2014-niveau. Det er medEnergiaftale 2012aftalt, at erhvervene skal kompenseres med lavere energiafgifter på forbrugtil proces, således at nettobelastningen for erhvervene under ét fra forsyningssikkerhedsafgif-ten og procesenergilempelsen alene stiger med 20 mio. kr. i 2013 stigende til godt 75 mio. kr.i 2020 (2013-priser). Den samlede lempelse og erhvervsbelastning fremgår attabel 19.Tabel 18: Samlet erhvervslempelse og -belastning

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har været i præhøring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER –tidligere CKR), som har følgende bemærkninger til de administrative konsekvenser for er-hvervslivet:»Præhøringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov omafgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiaf-gift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (Forsy-ningssikkerhedsafgift på fossile brændsler og biomasse, tilpasning af afgiftsregler for biomas-se, mulighed for kraft-varme-værker for at opgøre afgifter på timebasis og ændrede registre-ringsforhold som følge af øget konkurrence på elmarkedet).Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (tidligere CKR) har modtaget ovennævnte for-slag i præhøring. Team Effektiv Regulering har følgende foreløbige bemærkninger for så vidtangår de administrative konsekvenser. Ændres forslaget/udkastet kan nedenstående vurderingikke bruges i forbindelse med den offentlige høring.TER vurderer samlet set, at loven vil medføre betydelige administrative konsekvenser, men atde ikke vil overstige 10.000 timer på samfundsniveau årligt. Byrderne kan henføres til neden-stående oplysningskrav.Forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler og biomasseIndførslen af forsyningssikkerhedsafgift på biomasse vil medføre både omstillingsomkostnin-ger og løbende administrative konsekvenser for de ca. 3.000 virksomheder, som efter Skatte-ministeriets vurdering vil skulle betale afgiften.Der vil være omstillingsomkostninger forbundet med kravet om registrering hos SKAT forafgiftspligtige virksomheder. Afgiftspligtige virksomheder er dem, som er momsregistreredeog årligt har et salg af biomasse på over 10.000 kr. – eller virksomheder, der forbrænder af-giftspligtig biomasse i produktionsanlæg med en effekt over 0,15 MV. (Dette krav vil ogsåmedføre begrænsede løbende administrative byrder på samfundsniveau, da nye virksomhederpå markedet løbende vil skulle registrere sig.) Desuden vil der være omstillingsomkostningerforbundet med ændring af virksomhedernes interne systemer, fx it-systemer, så der kan føresløbende regnskab med de afgiftspligtige varer.Forsyningssikkerhedsafgiften vil også medføre løbende administrative byrder, når virksom-hederne skal beregne, indberette og betale afgiften. Skatteministeriet oplyser, at ca. 300 virk-somheder forbrænder afgiftspligtig biomasse i produktionsanlæg med en effekt over 0,15

- 88 -MV. Disse virksomheder skal selv opgøre og afregne deres forbrug af afgiftspligtig biomassetil SKAT. Dette vil ske månedsvist i forbindelse med indberetningen af forbrænding af fossilebrændstoffer, såsom kul. Hvis man antager, at virksomhederne skal bruge ca. 15-30 minutterpr. indberetning, vil det medføre en administrativ merbyrde på ca. 900-1.800 timer årligt påsamfundsniveau.De resterende ca. 2.700 virksomheder, som forhandler biomasse for over 10.000 kr. om året,skal beregne, indberette og betale afgiften sammen med momsangivelsen. Skatteministeriethar oplyst, at størstedelen af de 2.700 virksomheder sandsynligvis vil have kvartalsvis moms-indberetning. Hvis man antager, at de skal bruge ca. 30 minutter pr. indberetning, så vil detmedføre en administrativ merbyrde på ca. 5.400 timer årligt på samfundsniveau.Sidstnævnte beregning er baseret på forudsætningen om, at langt størstedelen af de berørtevirksomheder i handelsleddet indberetter deres momsangivelse kvartalsvis. Hvis denne forud-sætning ændrer sig, ved f.eks. at Skatteministeriet opdager, at flere virksomheder angivermoms månedsvis, så bedes Skatteministeriet kontakte TER med henblik på en ny vurderingog evt. en ex ante måling af loven.Samlet set medfører forsyningssikkerhedsafgiften altså en administrativ merbyrde på ca.6.300 - 7.200 timer årligt på samfundsniveau for de berørte virksomheder.Mulighed for timebaseret afgiftsopgørelse for kraft-varme-værkerLovforslaget indfører også mulighed for timebaseret afgiftsopgørelse for kraft-varme-værker.TER vurderer, at muligheden vil medføre løbende administrative byrder for de virksomheder,der vælger at benytte sig af det. TER noterer dog, at det er en frivillig ordning, og at det der-for må forventes, at en virksomhed kun benytter sig af muligheden, hvis det netto medførerpositive konsekvenser for virksomheden.ElhandelsvirksomhederLovforslaget medfører, at elhandelsvirksomheder får overført pligten til at opkræve og indbe-tale elafgifter m.v. til SKAT fra netvirksomhederne. På baggrund af oplysninger fra Skatte-ministeriet vurderer TER foreløbigt, at det kun vil medføre begrænsede løbende administrati-ve byrder. Denne vurdering beror især på, at der ikke er særligt mange elhandelsvirksomhederpå det danske marked. Derfor bedes Skatteministeriet informere TER, hvis dette skulle ændresig, således at en ny vurdering kan foretages.TER noterer sig desuden, at det drejer sig om enliberalisering af markedet.Ovenstående foreløbige bemærkninger angår kun forslagetsadministrative konsekvenser. Er-hvervsstyrelsen fremsender et officielt høringssvar – herunder med en eventuel opdateret vur-dering af forslagetsadministrative konsekvenser – når det sendes i offentlig høring.«.

9. Miljømæssige konsekvenser9.1. Miljømæssige konsekvenser - forsyningssikkerhedsafgiftenÆndringer i afgiftsgrundlag for forsyningssikkerhedsafgiften af betydning for de miljømæssi-ge virkninger fremgår aftabel 20for perioden 2013-2020.Tabel 20: Ændringer i afgiftsgrundlag i PJ.PJBrændsler omfattet af FSA:Fossilt brændsel- heraf kollektivt fossilt brændsel- heraf individuelt fossilt brændselVE-brændsel- heraf kollektivt VE-brændsel- heraf individuelt VE-brændselIndividuel VE uden FSA- heraf grænsehandelEl- heraf kollektivt el- heraf individuelt elJordvarme mv.- heraf kollektiv jordvarme m.v.- heraf individuel jordvarme m.v.Kompensation- heraf brændsel til proces- heraf el til procesAfledt el lavere tarifferEndeligt energiforbrug-Heraf fossilt brændsel og varme-heraf VE-brændsel og varme-heraf elektricitetFaktisk bruttoenergiKorrigeret bruttoenergi+0,1+0,3+0,8+0,3+0,5+0,7+0,0+0,7+0,1-2,0-2,1-1,1+1,2-1,6-0,9+0,2+0,5+1,4+0,5+0,9+0,7+0,0+0,7+0,1-3,7-3,3-2,0+1,5-3,4-2,5+0,4+0,7+2,1+0,7+1,4+0,8+0,0+0,8+0,1-5,7-4,5-3,2+2,1-5,3-4,3+0,6+1,0+3,1+1,1+2,00,9+0,0+0,9+0,1-8,2-6,0-4,9+2,7-7,7-6,6+0,7+1,3+4,1+1,5+2,6+1,0+0,0+1,0+0,1-8,7-6,3-5,7+3,3-8,2-7,0+0,9+1,6+5,1+1,9+3,31,1+0,2+1,0+0,1-9,0-6,4-6,4+3,9-8,4-7,1+1,2+2,1+6,5+2,4+4,1+1,5+0,5+1,0+0,1-9,6-7,3-6,9+4,7-9,0-7,72014-5,2-2,1-0,9-1,2-3,1-1,2-1,9+1,2+1,02015-8,4-3,3-1,4-1,8-5,1-1,9-3,2+1,7+1,22016-12,1-4,5-2,0-2,5-7,6-2,9-4,7+2,3+1,52017-17,0-6,0-2,7-3,3-11,0-4,1-6,8+3,0+1,82018-19,5-6,4-2,8-3,6-13,1-4,8-8,3+3,3+2,02019-21,7-6,6-2,9-3,7-15,2-5,4-9,8+3,6+2,22020-25,4-7,8-3,5-4,3-17,5-6,0-11,5+4,1+2,5

Samlet set skønnes det endelige energiforbrug af falde med ca. 9,6 PJ i 2020. Det svarer til ca.4,5 pct. af det samlede rumvarmeforbrug og ca. 1,5 pct. af det samlede endelige energifor-brug. Forbruget af VE-brændsel, VE-fjernvarme og jordvarme skønnes at falde med netto ca.6,9 PJ, idet forbruget af VE-brændsel skønnes at falde med ca. 13,5 PJ, mens forbruget afjordvarme skønnes at stige med godt 6,5 PJ. Forbruget af fossilt brændsel og fossil fjernvarmeskønnes at falde med ca. 7,3 PJ. Forbruget af elektricitet skønnes at stige med ca. 4,7 PJ sva-rende til i alt ca. 1,7 mia. kWh. Det skal bemærkes, at forbruget af VE i andre elementer afEnergiaftale 2012stiger væsentligt mere, og der derfor snarere er tale om en mindre vækstend et fald i forbruget af VE-brændsler.Det faktiske bruttoenergiforbrug – det endelige energiforbrug tillagt såkaldte konverteringstabi kraftværker m.v. – skønnes at falde i 2020 med ca. 9 PJ, dvs. med godt 1 pct. Det er forud-sat, at 30 pct. af det ekstra elforbrug vil blive fremstillet i Danmark ved kondensdrift. Hvis

- 90 -100 pct. af det ekstra elforbrug fremstilles i Danmark, hvilket er forudsætningen ved bereg-ning af det korrigerede bruttoenergiforbrug, skønnes bruttoenergiforbruget at falde med ca. 7PJ – ca. 1 pct.Ændringerne i energiforbruget vil føre til ændrede udledninger af miljøbelastende stoffer. Detlavere forbrug af fossilt brændsel vil reducere CO2-udledningerne, mens det lavere forbrug afVE-brændsel, der er særligt brugt i individuelle fyr, vil reducere partikeludledningerne.Itabel 21er vist ændringerne i udledningerne af CO2og partikler.Tabel 21: Ændringer i udledninger ved forsyningssikkerhedsafgift inkl. kompensation.2013Korrigeret ændring CO2, mio. tonFaktisk ændring CO2, mio. ton- heraf uden for kvotesektorenÆndring partikler, mio. kg- heraf 1. etape af FSA- heraf 2. etape, Vækstplan DK- heraf 3. etape, dette lovforslag+0,01-0,08-0,050,1-0,090,03-0,032014+0,07-0,13-0,08-0,2-0,190,020,042015+0,05-0,19-0,12-0,4-0,280,040,062016+0,06-0,26-0,17-0,7-0,370,040,072017+0,08-0,33-0,22-1,1-0,460,060,072018+0,15-0,32-0,23-1,4-0,490,060,112019+0,24-0,29-0,23-1,8-0,510,060,162020+0,31-0,29-0,25-2.2-0,530,120,12

Den samlede virkning af forsyningssikkerhedsafgift skønnes til et fald i udledningerne af CO2uden for kvotesektoren på omkring 0,25 mio. ton i 2020. Det svarer til omkring 1 pct. af ud-ledningerne uden for kvotesektoren.Inden for kvotesektoren skønnes de faktiske udledninger at falde med ca. 0,05 mio. ton i2020, mens de korrigerede udledninger skønnes at stige med ca. 0,6 mio. ton i 2020 underforudsætning af, at hele det ekstra elforbrug fremstilles i Danmark ved fossile brændsler.Udledningerne af partikler reduceres med ca. 2,2 mio. kg i 2020.9.2. Miljømæssige konsekvenser – VE-brændselstyperItabel 22er vist de væsentligste miljøvirkninger for VE-typerne, herunder energiforbrug ogændringen i udledningen af CO2:Tabel 22: Ændringer i udledninger, VE-typer.2014Forbrug af VE PJForbrug af fossilt brændsel PJÆndring CO2mio. ton- heraf inden for kvotesektor+0,6-0,6-0,04-0,042015+0,9-0,9-0,06-0,062016+0,8-0,8-0,06-0,062017+0,7-0,7-0,05-0,052018+0,6-0,6-0,04-0,042019+0,6-0,6-0,04-0,042020+0,5-0,5-0,03-0,03

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.3F, Advokatrådet,Affald Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AV Miljø, BDO,Kommunernes Revision, Biobrændselsforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Branche-foreningen for biogas, Brancheforeningen for Decentral kraftvarme, Brancheforeningen forhusstandsvindmøller, Business Danmark, CEPOS,Centrum-venstre Akademiet, DAKOFA,Danisco, Danish Operators, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsfor-ening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Vindmøllefor-ening, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi,Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Funktionærforbund, Dansk Gartneri, DanskGasteknisk Center, Dansk Golf Union, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Skovforening,Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, DanskeAdvokater, Danske Regioner, Danske Speditører, DANVA, Den Danske Landinspektørfor-ening, De Danske Landboforeninger, Den Danske Skatteborgerforening, Det ØkologiskeRåd,DONG, EC-Power,Ejendomsforeningen Danmark, Elsam, Energi Danmark, EnergiforumDanmark, Energiklagenævnet, Energimidt, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, Energisty-relsen, Energitilsynet, E.ON Danmark, Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen,Team Effektiv Regulering, Ernst & Young, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S, Finansmi-nisteriet, Finansrådet, FORCE Technology, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Forenin-gen af rådgivende ingeniører, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Biogas-

- 92 -anlæg, Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE), Forsikring & Pension, FrederiksbergKommune, Frie Funktionærer, FSR – Danske Revisorer, Fødevareministeriet, Gaia Solar,Greenpeace Danmark, HORESTA, Håndværksrådet, International Transport Danmark, Ju-stitsministeriet,Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Kon-kurrencestyrelsen, KPMG, Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landsbranche-klubben for Hotel og Restauration, Landsforeningen for bæredygtigt landbrug, Landsorgani-sationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Marius Pedersen A/S, Miljøstyrelsen, Mi-neralolie Brancheforeningen, Mærsk Olie og Gas, Nationalt Center for Miljø og Energi, Na-turerhvervsstyrelsen, Naturstyrelsen, Noah, NORD, Nordisk Folkecenter for VedvarendeEnergi, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), PWC, Rejsearrangører i Danmark,RenoSam, Restaurationsbranchen.dk, Retssikkerhedschefen, Risø DTU, Sammenslutningenaf Landbrugets Arbejdsgiverforening, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirken-de Energi- og Miljøkontorer, SKAT, SRF - Skattefaglig Forening, Vattenfall A/S – Heat Nor-dic, Videncentret for landbrug, Videnscentret for landbrug – heste, Vindmølleindustrien,WWF, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Økonomi- og Indenrigsministeriet, AalborgPortland.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Ændringen i § 3, nr. 1, er en følge af, at afgiftspligten overgår fra net- og transmissionsvirk-somheder til elhandelsvirksomheder, herunder forsyningspligtige virksomheder.I elforsyningslovens § 5, nr. 5, forstås ved en elhandelsvirksomhed en virksomhed, der sælgerelektricitet, herunder en virksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed. I forar-bejderne til lov nr. 575 af 18. juni 2012 om fremme af konkurrencen på elmarkedet m.v. pe-ges på en engrosmodel, hvorefter elhandelsvirksomheder køber net- og systemydelser afnetvirksomhederne og Energinet.dk og sælger ”leveret el” som et samlet produkt til forbru-gerne. Modellen svarer til forholdene på telemarkedet.Banedanmark har hidtil opkøbt elektricitet og videresolgt elektriciteten til jernbanevirksom-heder (togoperatører som f.eks. DSB). Hidtil har Banedanmark været registreret efter elaf-giftsloven og CO2-afgiftsloven som netvirksomhed for dette videresalg. Med liberaliseringenaf elmarkedet og etablering af en række elhandelsvirksomheder præciseres det med § 3, nr. 3,at Banedanmark er afgiftspligtig for videresalg af kørestrøm til jernbanevirksomheder.Til nr. 2Bestemmelsen foreslås ophævet som konsekvens af den ændrede affattelse af stk. 1.Til nr. 3Ordningen er en konsekvens af liberaliseringen af elmarkedet.Til nr. 4Med bestemmelsen foreslås det, at registrering efter elafgiftsloven forudsætter, at elhan-delsvirksomheden forinden registrering hos SKAT er registreret som bruger i datahubben oger medlem af en kollektiv garanti- eller forsikringsordning.Samtidig pålægges Energinet.dk uden forsinkelse at underrette SKAT, hvis en elhandelsvirk-somhed mister registeringen i datahubben eller udtræder af den kollektive garanti- eller for-sikringsordning.Det følger af elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 7 og 8, at Energinet.dk skal etablere og vare-tage driften af en datahub (et markedsregister) til håndtering af måledata m.v. og til varetagel-se af nødvendige funktioner og kommunikation til brug for elhandelsvirksomhedernes faktu-rering, herunder formidling af information om gældende regler vedrørende afgifter.Endvidere skal Energinet.dk indberette oplysninger til datahubben om tariffer og om omkost-ninger til offentlige forpligtelser, jf. elforsyningslovens § 8, og via datahubben varsle væsent-lige ændringer i priser og vilkår i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsmini-steren.

Der henvises til elforsyningslovens § 72 a, stk. 2 og 3, vedrørende de nærmere bestemmelserfor registrering i datahubben og tilmelding til den kollektive garanti- eller forsikringsordning.Til nr. 5Det foreslås, at henvisningen til gældende § 4, stk. 4 og 5, udgår, da kun stk. 3 omfatter leve-ring af elektricitet. Med lovforslaget bliver stk. 3 til stk. 4.Der foreslås indsat et litra d, der giver hjemmel til, at der ikke skal betales elafgift af net- ogtransmissionsvirksomheders nettab i det kollektive elforsyningsnet.Til nr. 6Med § 5, stk. 2, præciseres det, at afgiftsfri levering af elektricitet uden afgift kun omfatterleverancer til samme lokalitet, hvor elproducentens produktionsanlæg er beliggende. Be-stemmelsen svarer til den, som findes i § 4, stk. 3, 1. pkt., og som omfatter leverancer til virk-somheder, der er forbrugsregistreret for elektricitet.Til nr. 7-9, 11 og 12Bestemmelserne indeholder de nærmere regler for regnskabsførelse m.v. for de enkelte typeraf virksomheder, der er omfattet af afgiftspligten som følge af liberaliseringen af elmarkedet,samt perioden for opbevaring af regnskabsmateriale m.v.Endvidere indeholder § 7, stk. 8, hjemmel for SKAT til at fastsætte regler for regnskabsførel-se samt indretning og montering af teknisk måleudstyr.Til nr. 10Det foreslås, at der i § 7, stk. 6, indsættes samme krav til indholdet af fakturaer, som findes igasafgiftslovens § 14, stk. 2. Endvidere foreslås en bestemmelse, der skal sikre, at elhan-delsvirksomhederne foretager løbende opkrævning af afgifter.Det følger allerede i dag af elafgiftslovens § 8, stk. 1, at registrerede virksomheder efter udlø-bet af hver afgiftsperiode skal angive størrelsen af de i periodens løb stedfundne afgiftspligti-ge leverancer m.v. og indbetale afgiften for afgiftsperioden til SKAT. Opkrævningslovens § 2bestemmer bl.a., at afregningsperioden er kalendermåneden, samt at hvor der i anden lovgiv-ning er henvist til afgiftsperioden, svarer dette til afregningsperioden.Med sidste punktum i forslaget til ny § 7, stk. 6, indsættes en værnsregel, der sikrer, at en el-handelsvirksomhed mindst fire gange om året skal sende kunderne en egentlig faktura med etindhold som anført i § 7, stk. 6, 1. pkt., uanset hvordan f.eks. mellemliggende aconto opkræv-ninger måtte være udformet.En tilsvarende værnsregel findes i § 72 b i elforsyningsloven vedtaget ved lov nr. 575 af 18.juni 2012, fremsat den 25. april 2012 som L 176 Forslag til Lov om ændring af lov om elfor-syning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Fremme af konkurrencen på el-markedet m.v.).Til nr. 13§ 8, stk. 7, foreslås ophævet, da den bliver overflødig i forbindelse med liberaliseringen af

- 96 -elmarkedet.Til nr. 14Med forslaget forhøjes kvadratmetersatsen fra 10 kr. til 15 kr. pr. m2.Det beløb, som foreslås forhøjet, er en særlig rumvarmeafgift pr. m2pr. måned, dvs. en kva-dratmeterafgift for rum, som virksomhederne betaler, hvis de bruger afgiftspligtige energipro-dukter til både proces (godtgørelsesberettiget forbrug) og rumvarme (ikke godtgørelsesberet-tiget forbrug), og virksomhederne ikke ved hjælp af energimålinger kan fordele energiforbru-get mellem de to anvendelser. Når virksomhederne betaler kvadratmeterafgiften, får de godt-gørelse af afgift for deres rumvarme, som om der var tale om proces, dvs. det samlede forbrugbetragtes som procesforbrug.Det foreslås, at kvadratmeterafgiften forhøjes fra 10 kr. til 15 kr. Forhøjelsen skyldes dels, atafgifterne på brændsler til rumvarme forhøjes, og at satsen gennem årene ikke er ført ajour,dvs. forhøjet, i takt med at afgifterne på rumvarme er steget betydeligt. Af administrativegrunde foreslås det, at kvadratmeterafgiften skal være den samme, uanset om rumvarme-forbruget er baseret på energiafgiftspligtige kulprodukter eller VE-brændsel, som er pålagtforsyningssikkerhedsafgift.Til nr. 15Virksomheder betaler overskudsvarmeafgift af spildvarme fra proces, der nyttiggøres somrumvarme. Betalingen af afgiften sker typisk ved en nedsættelse af godtgørelsen af det pågæl-dende energiprodukt.For overskudsvarme foreslås det, at den samlede godtgørelse nedsættes til80,8 kr. (2020-talbaseret på 2015-niveau) i stedet for den gældende nedsættelse på 63,8 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). Hvis varmen afsættes, foreslås det, at nedsættelsen højst udgør 44,0 pct. (2020-talbaseret på 2015-niveau) mod 38,0 pct. i 2015-niveau af det samlede vederlag for varmeleve-rancen.Til nr. 16Med forslaget vil § 12, stk. 1, gælde for alle virksomheder, der er omfattet af loven.Til nr. 17Efter forslaget får SKAT adgang til regnskabsmateriale m.v. i henhold til elafgiftsloven sva-rende til bestemmelserne i gasafgiftslovens § 19, stk. 3-5.Til nr. 18Det foreslås, at SKATs adgang til oplysninger hos aftagerne af elektricitet også skal omfatteadgang til oplysninger, der er registreret elektronisk.Til nr. 19Der foreslås indsat en bestemmelse, der giver SKAT ret til at indhente oplysninger fra data-hubben, som Energinet.dk har etableret og driver. Datahubben håndterer måledata m.v., ogden varetager de nødvendige funktioner og kommunikation til brug for elhandelsvirksomhe-dernes faktureringsamt formidler information om gældende regler vedrørende afgifter.

Til § 2Til nr. 1Det foreslås, at der med en ny bestemmelse i gasafgiftsloven indføres gasafgiftspligt for gas,som er baseret på VE-brændsel, og som er omfattet af energibeskatningsdirektivet (Rådetsdirektiv af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning afenergiprodukter og elektricitet (2003/96)). Den omhandlede gas er nævnt i artikel 2, nr. 1,litra a, i direktivet. Den foreslåede afgiftspligt omfatter nærmere energiprodukter, som erbestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning, ellersom anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker.Gassen pålægges EU-minimumsafgifter, jf. energibeskatningsdirektivet, indtil gassen i stedetpålægges den nye og højere forsyningssikkerhedsafgift af VE-brændsel, som indsættes i lovom afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets§2, nr. 4.Der henvises også til ikrafttrædelsesbestemmelserne.Det bemærkes, at der for denne type gas, når den anvendes som motorbrændstof i andet endovennævnte stationære motorer i kraft-varme-værker, fortsat skal betales afgift efter afgifts-reglerne for motorbrændstof i mineralolieafgiftsloven.Endvidere bemærkes, at de gældende regler i gasafgiftsloven bl.a. indebærer, at alle produ-center af denne type gas skal registreres hos SKAT efter gasafgiftsloven.Til nr. 2Det foreslås, at den nye bestemmelse i gasafgiftsloven, som indebærer gasafgiftspligt for gas,som er VE-brændsler, og som er omfattet af energibeskatningsdirektivet, kan ophæves, nårgassen pålægges den nye forsyningssikkerhedsafgift af VE-brændsler, som indsættes i lov omafgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Der henvises til bemærkningerne til nr. § 2, nr. 1.Der henvises endvidere til ikrafttrædelsesbestemmelserne,§ 6, stk. 3 og bemærkningerne her-til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte denne bestemmelse i kraft.Til nr. 3Det foreslås, at den almindelige gasafgift forhøjes fra 289,6 kr. til 335,4 kr. pr. normal m3(Nm3) (2020-tal baseret på 2015-niveau).Til nr. 4

- 98 -Som det fremgår af bemærkningerne til nr. 1, foreslås indført en gasafgiftspligt for gas, somer baseret på VE-brændsel. Med den foreslåede bestemmelse pålægges denne gas afgift medden sats, som svarer til EU-minimumsafgift for ikke erhvervsmæssig brug af gas. Det foreslåssåledes, at satsen fastsættes til 9,8 øre pr. Nm3med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm3.Til nr. 5Det foreslås, at den nye bestemmelse i gasafgiftsloven, som implementerer EU-minimumsafgift for gas, som er baseret på VE-brændsel, kan ophæves, når gassen pålæggesden nye forsyningssikkerhedsafgift af VE-brændsel, som indsættes i lov om afgift af stenkul,brunkul og koks m.v. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.Der henvises endvidere til ikrafttrædelsesbestemmelserne,§ 6, stk. 3 og bemærkningerne her-til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte denne bestemmelse i kraft.Til nr. 6Det foreslås, at der samtidig med, at der indføres nye bestemmelser i gasafgiftsloven, somindebærer gasafgiftspligt med en forholdsvis lav afgiftssats for gas, som er baseret på VE-brændsel, indføres en bestemmelse, som tydeliggør, hvilken afgiftssats, som skal gælde, nårforskellige gasser indgår i blandingsprodukter. Det foreslås nærmere, at der i disse situationerskal gælde den afgiftssats, som isoleret set gælder for den gas i blandingen, som er pålagt denhøjeste afgiftssats efter gasafgiftsloven.Til nr. 7Der henvises tilbemærkningerne til § 3, nr. 16.Til nr. 8 og 11Det foreslås at forhøje grænserne for, hvornår varmeproducenter omfattet af elpatronordnin-gen kan opnå afgiftsgodtgørelse, fra 60,9 kr. til 71,1 kr. pr. GJ leveret fjernvarme (2020-talbaseret på 2015-niveau).Til nr. 9 og 10For så vidt angår overskudsvarme foreslås, at tilbagebetalingen af afgift for energiproducenternedsættes med 85,3 kr. (2020-tal baseret på 2015-niveau) i stedet for den gældende nedsættel-se på 73,1 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). Hvis overskudsvarmen vedrører energiproducen-tens eget kraft-varme-anlæg, nedsættes tilbagebetalingen i stedet med 71,1 kr. (2020-tal base-ret på 2015-niveau)mod 60,9 kr. pr. GJ varme (2015-niveau).Til nr. 12Med forslaget forhøjes kvadratmetersatsen fra 10 kr. til 15 kr. pr. m2.Det beløb, som foreslås forhøjet, er en særlig rumvarmeafgift pr. m2pr. måned, dvs. en kva-dratmeterafgift for rum, som virksomhederne betaler, hvis de bruger afgiftspligtige energipro-dukter til både proces (godtgørelsesberettiget forbrug) og rumvarme (ikke godtgørelsesberet-tiget forbrug), og virksomhederne ikke ved hjælp af energimålinger kan fordele energiforbru-get mellem de to anvendelser. Når virksomhederne betaler kvadratmeterafgiften, får de godt-gørelse af afgift for deres rumvarme, som om der var tale om proces, dvs. det samlede forbrugbetragtes som procesforbrug.

- 99 -Det foreslås, at kvadratmeterafgiften forhøjes fra 10 kr. til 15 kr. Forhøjelsen skyldes dels, atafgifterne på brændsler til rumvarme forhøjes, og at satsen gennem årene ikke er ført ajour,dvs. forhøjet, i takt med at afgifterne på rumvarme er steget betydeligt. Af administrativegrunde foreslås det, at kvadratmeterafgiften skal være den samme, uanset om rumvarme-forbruget er baseret på energiafgiftspligtige kulprodukter eller VE-brændsel, som er pålagtforsyningssikkerhedsafgift.Til nr. 13For overskudsvarme foreslås det, at den samlede godtgørelse nedsættes med80,8 kr. pr. GJ(2020-tal baseret på 2015-niveau) i stedet for den gældende nedsættelse på 63,8 kr. pr. GJvarme (2015-niveau). Hvis overskudsvarmen vedrører virksomhedernes eget kraft-varme-anlæg, nedsættes tilbagebetalingen efter forslaget i stedet med 67,3 kr. pr. GJ (2020-tal base-ret på 2015-niveau) mod 53,2 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). I tilfælde, hvor varme afsættes,foreslås det, at nedsættelsen højst udgør 44,0 pct. (2020-tal baseret på 2015-niveau) af detsamlede vederlag for varmeleverancen.Til nr. 14Efter de gældende regler i gasafgiftsloven ydes der delvis godtgørelse af afgift af gas til pro-cesformål, dvs. vareproduktionsprocesser og lignende erhvervsmæssige aktiviteter i moms-pligtige virksomheder. For primære erhverv, herunder landbrugsvirksomhed, ydes som ho-vedregel godtgørelse af afgiften på nær 1,8 pct., jf. gasafgiftslovens § 10 b, stk. 1. For så vidtangår den gældende gasafgift sikrer de 1,8 pct., at afgiftsbelastningen ikke kommer underniveauet for EU-minimumsafgift for erhvervsmæssig brug af gas.Det vil de 1,8 pct. imidlertid ikke kunne sikre overfor den nye forholdsvis lave afgift af gas,som er baseret på VE-brændsel. På den baggrund foreslås, at reglen om godtgørelse af afgif-ten på nær 1,8 pct. ikke skal gælde for den nævnte nye afgift.Til nr. 15Det foreslås, at den nye bestemmelse i gasafgiftsloven, som fastslår, at den gældende regelom godtgørelse af afgift af gas til proces i primære erhverv, herunder landbruget, på nær 1,8pct., ikke gælder vedrørende den nye forholdsvis lave afgift af gas, som er baseret på VE-brændsel, kan ophæves. Ophævelsen vil ske, når gassen pålægges den nye forsyningssikker-hedsafgift af VE-brændsel, som indsættes i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Derhenvises til bemærkningerne til § 2, nr. 17.Der henvises endvidere til ikrafttrædelsesbestemmelserne,§ 6, stk. 3 og bemærkningerne her-til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte denne bestemmelse i kraft.Til nr. 16 og 17For så vidt angår overskudsvarme foreslås, at tilbagebetalingen af afgift for henholdsvis land-brug m.v., væksthuse og mineralogiske processer m.v. nedsættes med 85,3 kr. pr. GJ varme(2020-tal baseret på 2015-niveau) i stedet for den gældende nedsættelse på 73,1 kr. pr. GJvarme (2015-niveau). Hvis overskudsvarmen vedrører disse virksomheders eget kraft-varme-anlæg, nedsættes tilbagebetalingen efter forslaget i stedet med 71,1 kr. pr. GJ varme (2020-talbaseret på 2015-niveau) mod 60,9 kr. pr. GJ varme (2015-niveau).Til nr. 18-26

Til § 3Til nr. 1Bestemmelsen, som foreslås ophævet, medregner talolie og andre varer udvundet af saften aftræ forstået som energiprodukter til det nugældende afgiftspligtige vareområde efter kulaf-giftsloven.Disse energiprodukter er ikke omfattet af energibeskatningsdirektivet, og da der er tale omVE-brændsel, vil produkterne blive omfattet af det foreslåede afgiftspligtige vareområde forforsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsel til rumvarme.Der henvises endvidere til ikrafttrædelsesbestemmelserne,§ 6, stk. 3 og bemærkningerne her-til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte denne bestemmelse i kraft.Til nr. 2 og 5De foreslåede ændringer er konsekvenser af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, i lovforslagets §3, nr. 1.Der henvises endvidere til ikrafttrædelsesbestemmelserne,§ 6, stk. 3 og bemærkningerne her-til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte disse bestemmelser i kraft.Til nr. 3For varer, der er omfattet af kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-4, forhøjes afgiften opgjort efterbrændværdien eller energiindholdet fra 73,1 kr. pr. GJ (2015 niveau)til 85,3 kr. pr. GJ (2020-tal baseret på 2015-niveau).Til nr. 4For varme, der er omfattet af kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5, forhøjes afgiften opgjort efterbrændværdien eller energiindholdet fra 60,9 kr. pr. GJ(2015-niveau) til 71,1kr. pr. GJ (2020-tal baseret på 2015-niveau).Til nr. 6-10Bestemmelserne indeholder forslag til de forhøjede afgiftssatser, der skal anvendes for vareromfattet af kulafgiftsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-4, hvis afgiften ikke opgøres efter brænd-værdien eller energiindholdet, men den i stedet opgøres efter varernes vægt.Til nr. 11Bestemmelsen henviser til og anfører satserne for 2014-2020 i bilag 2 og 3 og satserne forperioden 2010-2013 i bilag 2 a og 3 a.

- 101 -Til nr. 12Det fremgår afEnergiaftale 2012,at der skal indføres en forsyningssikkerhedsafgift på rum-varme fra VE-brændsel.Udtrykket rumvarme skal forstås i overensstemmelse med energiafgiftslovene. Efter disselove er det et overordnet princip, at energiafgiften afhænger af, til hvilket formål brændslet eranvendt. Der sondres således mellem brændsler anvendt til rumvarme eller rettere rumvarmem.v., herunder en række andre formål end egentlig rumvarme m.v., f.eks. varmt brugsvand,og brændsler anvendt til procesforbrug i virksomheder. For brændsler til rumvarme m.v. ydesder ikke tilbagebetaling af energiafgiften, mens procesforbruget berettiger til tilbagebetaling.Til § 1 aMed den foreslåede§ 1 a i kulafgiftsloven fastsættes bl.a. grundlag og satser for nævnte forsy-ningssikkerhedsafgift, og at afgiften og det afgiftspligtige vareområde for afgiften benævneshenholdsvis forsyningssikkerhedsafgift og afgiftspligtigt VE-brændsel i loven.Med det foreslåede § 1 a, stk. 1,udgør grundlaget for afgiften brændværdien i afgiftspligtigtVE-brændsel. Ved afgiftspligtigt VE-brændsel forstås som udgangspunkt VE-brændsel ogprodukter eller dele af produkter fremstillet på basis af biomasse, der kan anvendes sombrændsel. Gas, som er baseret på VE-brændsel, og som anvendes som motorbrændstof vedelektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker, sidestilles medbrændsel i relation til forsyningssikkerhedsafgiften. I det foreslåede stk. 1 henvises dog til stk.3 og 4 i § 1 a, som indebærer en begrænsning i dette udgangspunkt for afgrænsningen af af-giftspligtigt VE-brændsel. Stk. 3 og 4 omtales nærmere nedenfor.Afgiftspligtigt VE-brændsel omfatter altså som udgangspunkt VE-brændsel og produkter ellerdele af produkter fremstillet på basis af biomasse, der kan anvendes som brændsel. Dette ud-gangspunkt for afgrænsningen af afgiftspligtigt VE-brændsel er meget bredt, hvilket begrun-des i det følgende.For at begrænse de administrative omkostninger fra forsyningssikkerhedsafgiften bør afgiften– i lighed med andre punktafgifter - opkræves og betales af så få virksomheder som muligt.Ved afgiftens opkrævning forudsættes det, at der skal ske registrering for forsyningssikker-hedsafgift af de relevante virksomheder hos SKAT, og at de registrerede virksomheder skalopkræve og betale afgiften til statskassen. De registreringspligtige virksomheder vil typiskomfatte virksomheder, der anvender større energiproduktionsanlæg, herunder kedler og kraft-varmeanlæg, og momspligtige større leverandører af VE-brændsel. Der henvises til bemærk-ningerne til § 3, nr. 15, om virksomheders registrering for forsyningssikkerhedsafgift.Forsyningssikkerhedsafgiften skal som nævnt lægges på rumvarme fra VE-brændsel. Ud-gangspunktet for afgrænsningen af afgiftspligtigt VE-brændsel er meget bredt derved, at detomfatter brændsler, uanset om de faktisk anvendes til fremstilling af rumvarme m.v. eller tilproces. Det sker af afgiftstekniske grunde, da de registrerede virksomheder ikke kan vide,hvad forbrugerne benytter energien fra VE-brændsel til. Det er dog ikke hensigten, at der skallægges forsyningssikkerhedsafgift på andet end rumvarme m.v. Det sikres via de foreslåederegler om tilbagebetaling af forsyningssikkerhedsafgift for varme til proces i virksomheder.Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 15,om tilbagebetaling af forsyningssikkerhedsaf-gift for proces.

De registrerede større forbrændingsanlæg skal betale afgift med udgangspunkt i VE-brændsel,som de forbrænder, og som de kender brændværdien for. I den situation ved den registreredevirksomhed, hvad der skal betales afgift af.Med hensyn til de registrerede leverandører af afgiftspligtigt VE-brændsel skal de betale af-gift med udgangspunkt i brændværdien af deres leverancer af VE-brændsler, mens de ikkeskal betale afgift af deres leverancer af VE-brændsel, som faktisk anvendes direkte til andetend som brændsel. Der vil imidlertid være tilfælde med leverancer af VE-brændsler meddobbelt anvendelsesmulighed. Der er f.eks. mulighed for dobbeltanvendelse ved leverancer afpælelignende træ fra lærk, som umiddelbart både kan anvendes som brændsel og hegnspæle.Som et andet eksempel kan nævnes, at en stak uforarbejdede granrafter kan anvendes bådesom brænde og til et naturhegn. Ved dobbelt anvendelsesmulighed kan leverandøren ikkevide, om der er leveret VE-brændsel eller noget andet. Det kan først vides med sikkerhed, atder er tale om brændsel, når VE-brændslet er tilført til forbrænding f.eks. i en ovn. Med detforeslåede stk. 1 i § 1 a foreslås dette problem afhjulpet ved, at udgangspunktet for afgræns-ningen af afgiftspligtigtVE-brændsel gøres meget bredt. Udgangspunktet omfatter såledessom nævnt VE-brændsler og produkter eller dele af produkter fremstillet på basis af VE-brændsel, der kan anvendes som brændsel. Dette udgangspunkt omfatter både VE-brændselmed dobbelt anvendelsesmulighed og entydige VE-brændsler som f.eks. brændetårne.Efter det foreslåede stk. 2 i § 1 a forstås ved VE-brændsel den bionedbrydelige del af produk-ter, affald og rester fra landbrug og skovbrug og fra nærtstående industrier samt den bioned-brydelige del af industri- og kommunalaffald.Denne definition af VE-brændsel svarer til defi-nitionen af VE-brændsel i artikel 16, stk. 1, i energibeskatningsdirektivet, Rådets direktiv af27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiproduk-ter og elektricitet (2003/96).Udtrykket VE-brændsel omfatter bl.a. energiproduktet tørv samt alle andre gasformige ener-giprodukter end naturgas og bygas under pos. 2711 i EU’s kombinerede nomenklatur, i dennesammenhæng betegnet gas, som er baseret på VE-brændsel.Brændslet tørv sidestilles medVE-brændsel i relation til forsyningssikkerhedsafgiften. Tørv er i dag ikke pålagt energiafgifter.Tørv er ikke omfattet af energibeskatningsdirektivet.For så vidt angår VE-brændsel med dobbelt anvendelsesmulighed, som faktisk ikke direkteanvendes som brændsel, foreslås der indført en ordning med tilbagebetaling af afgift til købe-ren af afgiftspligtigtVE-brændsel, hvorefter det må kræves, at køber kan dokumentere ellersandsynliggøre, at køber direkte har forbrugt VE-brændsel som andet end brændsel. Der hen-vises til bemærkningerne til § 3, nr. 34,om en ordning med tilbagebetaling af forsyningssik-kerhedsafgift. Når en registreret virksomhed leverer VE-brændsel til en anden registreret virk-somhed, vil leverancer af afgiftspligtigt VE-brændsel til andre registrerede virksomhederkunne ske uden pålæg af forsyningssikkerhedsafgift. Der henvises til bemærkningerne til § 3,nr. 15,om virksomheders registrering for forsyningssikkerhedsafgift.Med hensyn til VE-brændsel, som ikke er bestemt direkte til anvendelse som brændsel, mensom alligevel omfattes af udgangspunktet for afgrænsningen af afgiftspligtigt VE-brændsel,foreslås der en undtagelse i det foreslåede stk. 3, 1. pkt., i § 1 a. Undtagelsen indebærer, atafgiftspligtigt VE-brændsel ikke omfatter VE-brændsler og produkter eller dele af produkter

- 103 -fremstillet på basis af VE-brændsler, som udenfor enhver rimelig tvivl er bestemt direkte tilanden anvendelse end som brændsel eller brændstof til produktion af varme. Dermed omfattesf.eks. ikke juletræer m.v.Det er ikke hensigten, at forsyningssikkerhedsafgiften skal pålægges varer m.v., som alleredeer pålagt energiafgift. Det vil imidlertid være tilfældet efter ovennævnte meget brede ud-gangspunkt for afgrænsningen af afgiftspligtigt VE-brændsel. F.eks. omfatter dette ud-gangspunktVE-brændsel indeholdt i husholdningsaffald, som allerede er energiafgiftspligtigt,når det forbrændes i affaldsforbrændingsanlæg. Med det foreslåede stk. 3, 2. pkt., ogstk. 4 i §1 a fastsættes på den baggrund, at afgiftspligtigt VE-brændsel ikke omfatter biomasse etc.,som er omfattet af energiafgiftspligt efter afgiftslovene for brændsler, dvs. kulafgiftsloven,mineralolieafgiftsloven og gasafgiftsloven.For så vidt angår kulafgiftsloven foreslås det dog præciseret, at de former for VE-brændsler,som er energiafgiftspligtige efter kulafgiftsloven § 1, men afgiftsfritaget for energiafgiftensom beskrevet i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 3, nr. 1 og 2, omfattes af ud-trykket afgiftspligtigt VE-brændsel. For det første betyder det, at udtrykketafgiftspligtigt VE-brændsel omfatter biomasseaffald, der henføres til forbrændingsanlæg uden kommunal anvis-ning efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaf-fald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald. For det andet betyder det, at ud-trykket afgiftspligtigt VE-brændsel også i alle tilfælde vil omfatte kød, benmel og fedt, somstammer fra forarbejdning af animalsk affald, og som tilføres et forbrændingsanlæg i heleselvstændige læs fra en godkendt forarbejdningsvirksomhed.Endvidere foreslås det præciseret, at VE-brændsel i form af fiberfraktioner, der fremkommerefter afgasning og separering af husdyrgødning, som er energiafgiftspligtig efter kulafgiftslo-ven § 1, men delvis afgiftsfritaget for energiafgift efter kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, nr. 3,omfattes af udtrykket afgiftspligtigt VE-brændsel. I den forbindelse stilles samtidig forslagom fuld fritagelse for energiafgift af denne type fiberfraktioner. Det samme gør sig gældendefor affald, hvis vægtindhold af ikke bionedbrydeligt affald udgør under 1 pct. Der henvises tilbemærkningerne til § 3 nr. 24 og 25, hvor disse forslag er omtalt.Med det foreslåede stk. 5 i § 1 a fastsættes forsyningssikkerhedsafgiftsbeløbet pr. GJ brænd-værdi i afgiftspligtigt VE-brændsel. Det foreslås, at afgiften udgør 11,8 kr. pr. GJ i 2014 og15,2 kr. pr. GJ i 2015.For så vidt angår 2016 og de følgende år foreslås endvidere, at satserne udgør 18,3 kr. pr. GJ i2016, 21,6 kr. pr. GJ i 2017, 24,2 kr. pr. GJ i 2018, 26,4 kr. pr. GJ i 2019 og 30,2 kr. pr. GJ i2020 og i de følgende år. Disse satser foreslås fastsat i bilag 9 til kulafgiftsloven. Disse satserfor de enkelte år efter 2015 i bilag 9 er fastsat i prisniveauet for 2015, og de indekseres kon-kret ud fra nettoprisindekset hvert år, dvs. de reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift afmineralolieprodukter m.v.Endelig bemærkes vedrørende det foreslåede stk. 6 i § 1 a:Der er en række bestemmelser i den gældende kulafgiftslov, som er formuleret som generelleregler, og som, hvis de ikke ændres, som udgangspunkt vil gælde i forhold til forsyningssik-kerhedsafgiften. F.eks. fremgår det af kulafgiftslovens § 4, at afgiftsperioden er måneden. Det

- 104 -vil også skulle gælde i forhold til forsyningssikkerhedsafgiften, medmindre andet fastsættes.Der findes i kulafgiftsloven en række bestemmelser, som har en sådan karakter, at de helt el-ler delvis ikke bør gælde i forhold til forsyningssikkerhedsafgiften vedrørende VE-brændsel.Efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt., i § 1 a, fastsættes, at bestemmelser af den karakter ikkeskal gælde i forhold til forsyningssikkerhedsafgiften, medmindre andet er anført i kulaf-giftsloven. Det drejer sig bl.a. om visse regler vedrørende det afgiftspligtige vareområde forkulprodukter m.v., opgørelse af den afgiftspligtige mængde, afgiftsfritagelse for elproduktion,overskudsvarmeafgift, begrænsninger i afgiftsgodtgørelse for proces og elpatronordningen.For så vidt angår overskudsvarmeafgift og elpatronordningen foreslås dog, at nogle af disseregler i et nærmere bestemt omfang finder anvendelse i forhold til forsyningssikkerhedsafgif-ten, hvilket er omtalt under nr. bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 12.Til § 1 bMed den foreslåede § 1 b fastsættes, at af en blanding af produkter, som er afgiftspligtige efterforslaget til denne lov, eller sådanne produkter og andre varer betales der afgift af hele blan-dingen efter satsen for den vare, der har den højeste samlede afgiftssats efter denne lov. Den-ne bestemmelse vil eksempelvis betyde, at for grillbriketter, som består af en blanding af kulog nøddeskaller, hvor energiafgiften på kul vil være højere end forsyningssikkerhedsafgiftenpå nøddeskaller, skal der betales energiafgiften for kul af grillbriketterne under ét, som om deudelukkende var et kulprodukt. Der kan dermed ikke foretages en forholdsmæssig fordelingafgiftsmæssigt.Der henvises endvidere til ikrafttrædelsesbestemmelserne,§ 6, stk. 3 og bemærkningerne her-til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte disse bestemmelser i kraft.Til nr. 13 og 14De foreslåede ændringer er konsekvenser af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, i lovforslagets §3, nr. 1.Der henvises endvidere til ikrafttrædelsesbestemmelserne,§ 6, stk. 3 og bemærkningerne her-til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte disse bestemmelser i kraft.Til nr. 15Til § 3 aMed den foreslåede § 3 a afgrænses gruppen af virksomheder m.v., der skal eller kan registre-res for forsyningssikkerhedsafgift hos SKAT, og som pga. registreringen skal opkræve ogbetale afgiften til staten.Med det foreslåede stk. 1 i § 3a fastsættes, at virksomheder og andre, som forbrænder afgifts-pligtigt VE-brændsel i produktionsanlæg med en effekt på over 0,15 MW, skal registreres. Etsådant anlæg vil kunne dække varmeforbruget i over 30 huse.Med de foreslåede stk. 2-4 i § 3 a fastsættes, at en række leverandører af afgiftspligtige VE-brændsler, skal registreres for forsyningssikkerhedsafgift.De foreslåede stk. 2-4 i § 3 a vedrører momsregistrerede virksomheder. Gruppen af momsre-gistrerede virksomheder omfatter bl.a. virksomheder i andre EU-lande, som skal dansk moms-

- 105 -registreres for fjernsalg til Danmark efter momslovens § 14, nr. 3, sammenholdt med 49, stk.3. Som udgangspunkt skal der ske registrering for forsyningssikkerhedsafgift afmomsregistrerede producenter af afgiftspligtigt VE-brændsel, som leverer afgiftsplig-tige VE-brændsler, herunder sankekort til private forbrugere, ogandre momsregistrerede leverandører af afgiftspligtigt VE-brændsel, hvis de køber el-ler modtager afgiftspligtigt VE-brændsel fra Danmark eller udlandet uden forsynings-sikkerhedsafgift.Der skal dog kun ske registrering af disse virksomheder, hvis vederlaget for de samlede leve-rancer af afgiftspligtige VE-brændsler overstiger 10.000kr. årligt eksklusive værdien af leve-rancer til virksomheder, som er registrerede for forsyningssikkerhedsafgift. De 10.000 kr.årligt er eksklusiveeventuelmoms.De nævnte foreslåede bestemmelser i stk. 2-4 i § 3 a omfatter følgelig ikke virksomhed medsalg af generelt momspligtige leverancer, herunder leverancer af afgiftspligtigt VE-brændsel,hvis omfang er så begrænset, at sælger ikke skal momsregistreres, jf. at den almin-delige grænse for momsregistrering i dag går ved et samlet momspligtigt salg på 50.000 kr.årligt.Momsloven giver mulighed for momsregistrering af dele af en virksomhed og dermed mulig-hed for, at en virksomhed kan dele sig op momsmæssigt og komme under nævnte grænse forregistrering for forsyningssikkerhedsafgift på 10.000 kr. Juridiske personer, som er delregi-strerede for moms, anses for at være én momsregistreret virksomhed i relation til nævnte pligttil registrering for forsyningssikkerhedsafgift.Der skal ikke ske registrering af virksomheder, som køber VE-brændsel, hvor hele leverancener pålagt forsyningssikkerhedsafgift, og som videresælger det købte VE-brændsel.Uanset ovenstående bemærkninger vedrørende registrering efter stk. 2-4 i § 3 a skal der skeregistrering for forsyningssikkerhedsafgift af alle producenter af gas, hvor gassen er fremstil-let på basis af VE-brændsel, jf. forslaget til stk. 2, 2. pkt., i § 3 a. Denne særregel er en følgeaf, at denne gas i modsætning til øvrigt afgiftspligtigt VE-brændsel er omfattet af energibe-skatningsdirektivet.Med det foreslåede stk. 5 i § 3 a fastsættes, at virksomheder, som leverer afgiftspligtigt VE-brændsel, kan lade sig frivilligtregistrere for forsyningssikkerhedsafgift. Det kan eksempelvisvære relevant i en situation, hvor en ikke registreringspligtig virksomhed opkøber afgiftsplig-tigt VE-brændsel, som erpålagt forsyningssikkerhedsafgift, og derpå eksporterer det købteVE-brændsel, dvs. uden at afgiften vil kunne overvæltes i en højere pris. Hvis virksomhedenfrivilligt registreres, vil virksomheden kunne modtage VE-brændselfra andre registreredevirksomheder uden afgift og derpå kunne eksportere den uden afgift, idet registrerede virk-somheder ikke skal betale afgift af eksport. Der henvises til nedenstående om afgiftsfri leve-rancer mellem registrerede virksomheder ogtil lovforslagets § 3, nr. 20, om opgørelse af denafgiftspligtige mængde ved bl.a. eksport.Med det foreslåede stk. 6 i § 3 a fastsættes, at virksomheder, som er registreret for forsynings-sikkerhedsafgift, er berettiget til at få tilført afgiftspligtigt VE-brændsel fra andre registreredevirksomheder uden, at forsyningssikkerhedsafgiften er berigtiget.

Der kan som nævnt gælde pligt til registrering for forsyningssikkerhedsafgift for virksomhe-der i andre EU-lande med fjernsalg til Danmark. I stk. 7 foreslås, at disse registreringspligtigevirksomhederkan udpege en herboende repræsentant. Det betyder,at disse virksomheder harret til at være registreret hosSKAT ved en herboende repræsentant, men at det ikke er etkrav.Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det følger af Rådetsdirektiv 2010/24/EU af 16.marts 2010 om gensidig bistandved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgif-ter og andre foranstaltninger, at Danmark kan få bistandfra andre EU-lande til at inddriveskatter og afgifter herunderden foreslåede forsyningssikkerhedsafgift. Dermed vil afgiftenkunne inddriveshos virksomheden, hvis denne har forretningssted i sådannelande. Dermed erder ikke et behov for at stille kravom en repræsentant i Danmark.Forslaget sikrer dog, at hvisvirksomheden ønsker at udpege og få registreret en sådan repræsentant, så er det muligt.Til § 3 bMed det foreslåede § 3 b fastsættes regler om ad hoc betaling af forsyningssikkerhedsafgiftved ikke registrerede virksomheders salg af afgiftspligtigt VE-brændsel til danske forbrugerem.v. Det foreslås, at virksomhederne skal betale forsyningssikkerhedsafgift, når de foretageren sådan leverance af afgiftspligtigt VE-brændsel til en pris, som overstiger 1.000 kr. eksklu-sive eventuel moms. Der skal dog ikke betales afgift for leverancer, som er fritaget for forsy-ningssikkerhedsafgift efter § 7 b, eller for leverancer til virksomheder, som er registreret forforsyningssikkerhedsafgift. For hver leverance, hvoraf der skal betales forsyningssikkerheds-afgift, skal virksomheden udstede en faktura til køber med anførelse af købers navn og adres-se, varens art, f.eks. træpiller, og mængde, f.eks. vægt eller rummeter, og størrelsen af forsy-ningssikkerhedsafgiften.Der henvises endvidere til ikrafttrædelsesbestemmelserne,§ 6, stk. 3 og bemærkningerne her-til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte disse bestemmelser i kraft.Til nr. 16Der foreslås som nye stykker at indsætte stk. 2-4 i kulafgiftslovens § 4. Baggrunden for for-slaget er beskrevet i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.Til § 4, stk. 2Efter den gældende regel i § 4, stk. 1, i kulafgiftsloven er afgiftsperioden måneden. Reglenindebærer, at afgiftsopgørelse efter kulafgiftsloven, herunder enkelte dele af opgørelsen, skalforetages for måneden som helhed, medmindre der måtte gælde undtagelser hertil. Med for-slaget til det nye stk. 2 foreslås en sådan undtagelse.Den foreslåede undtagelse vedrører den situation, hvor et anlæg i et kraft-varme-værk produ-cerer både elektricitet og varme, og hvor der tillige i betydeligt omfang anvendes forskelligetyper brændsel til denne produktion. Der anvendes forskellige brændsler, når f.eks. både kulog VE-brændsel forbrændes i en kedel. Der anvendes forskellige brændsler i betydeligt om-fang, når det sker jævnligt i løbet af året, hvormed der ikke er tale om noget atypisk for an-lægget.Undtagelsen indebærer, at der åbnes mulighed for, at virksomhederne for et anlæg kan foreta-ge opgørelse af fordeling af forskellige brændsler til produktion af henholdsvis varme og

- 107 -elektricitet efter bestemmelser i kulafgiftsloven for timeintervaller ned til en times varighed,dvs. at opgørelsen kan foretages på grundlag af summerede fordelinger for timeintervaller nedtil en times varighed for afgiftsperioden (herefter benævnt timebaseret opgørelse).Selve opgørelsen af fordeling af forskellige brændsler til produktion af henholdsvis varme ogelektricitet foretages aktuelt efter reglerne i kulafgiftslovens § 5, stk. 3 og 5-10, og § 7, stk. 1og 2. Reglerne om den type opgørelse foreslås ikke ændret i forbindelse med, at der åbnesmulighed for timebaseret opgørelse.Efter sidstnævnte fordelingsregler gælder der i nogle tilfælde en grænse for, hvor meget af-giftspligtigt brændsel, som afgiftsfrit kan henføres til produktionen af elektricitet, idet detbe-mærkes, at afgiftspligtige kulprodukter m.v. til elproduktion er afgiftsfritaget, mens det ikkeer tilfældet for afgiftspligtige kulprodukter m.v. til varmeproduktion. Den mængde brænd-selsenergi, som henregnes til elproduktion, kan i disse tilfælde således ikke overstige elpro-duktionen (i f.eks. kWh) divideret med 0,35. Det svarer til en elvirkningsgrad for anlægget påmindst 0,35. Der er tale om en værnsregel, så der ikke gives afgiftsfrihed for eventuel ineffek-tiv elproduktion. Det er imidlertid ikke nødvendigvis sådan, at elvirkningsgraden vil være påmindst 0,35 nede på de enkelte timeintervaller, når der foretages timebaseret opgørelse. Der-for foreslås det i det nye stk. 2, at den mindste tilladte virkningsgrad ved fordeling for produk-tion af elektricitet – som hidtil – gælder for afgiftsperioden/måneden under ét, selvom deranvendes timebaseret opgørelse. Det er dog ikke et krav, men en mulighed, som virksomhe-den kan benytte. Dermed er der ikke risiko for, at brændsler til elproduktion på dette punktnødvendigvis pålægges mere afgift, hvis der benyttes timebaseret opgørelse.Til § 4, stk. 3 og 4Med det foreslåede stk. 3 fastlægges bl.a. hvilke betingelser, der skal være opfyldt, før envirksomhed kan benytte timebaseret opgørelse.De virksomheder, der måtte ønske at benytte timebaseret opgørelse, skal anmode SKAT omtilladelse hertil. Virksomhedens anmodning skal være vedlagt en beskrivelse af den teknologiog de procedurer m.v., som virksomheden vil anvende til den ønskede timebaserede opgørel-se. Tilladelsen gives for det enkelte produktionsanlæg. Hvis en virksomhed har flere produk-tionsanlæg, søges der om tilladelse for hvert anlæg.Virksomheden skal have fået tilladelsen tilat benytte timebaseret opgørelse, inden virksomheden kan foretage den.SKAT giver nævnte tilladelse, når der er rimelig sikkerhed for, at den timebaserede opgørelseforetages efter betryggende procedurer m.v. Til bedømmelse heraf foretager SKAT en samletvurdering, der tager udgangspunkt i bl.a. disse tre spørgsmål vedrørende en situation, hvor deranvendes timebaseret opgørelse for anlægget:Kan energiindholdet i de indfyrede brændsler med hensyn til både brændværdier og mængderopgøres præcist?Kan produktionen af henholdsvis elektricitet og varme måles og registreres præcist, herunderanvendes der godkendte afregningsmålere?Er der samhørighed mellem på den ene side indfyring af brændsler og på den anden side pro-duktionen af elektricitet og varme, herunder hvad er tidskonstanten for ophobning af energi i

- 108 -produktionsanlægget?Ved SKATs samlede vurdering vil det tale for, at der gives tilladelse til timebaseret opgørelse,i jo højere grad der kan svares bekræftende på disse spørgsmål.Til den afgiftsmæssige opgørelse af fordeling af forskellige brændsler til produktion af hen-holdsvis varme og elektricitet kan det være nødvendigt, at virksomheden selv foretager kon-krete opgørelser eller målinger af energiindholdet i de anvendte brændsler. Det kan væreuforholdsmæssigt administrativt belastende for virksomheder, som benytter timebaseret opgø-relse, hvis de skal opgøre disse brændslers energiindhold på timebasis svarende til timeinter-vallet ved den timebaserede opgørelse. Derfor foreslås det i det nye stk. 3, at SKAT som endel af tilladelsen til timebaseret opgørelse kan fastsætte, at der kan anvendes gennemsnitligebrændværdier for brændsler på basis af konkrete målinger eller opgørelser for perioder på optil 10 døgns varighed.I det foreslåede stk. 3 foreslås endelig en regel for den situation, hvor en virksomhed, som hartilladelse til timebaseret opgørelse, indenfor en afgiftsperiode ikke opfylder de forudsætnin-ger, som fremgår af tilladelsen til timebaseret opgørelse. I denne situation kan virksomhedenikke anvende timebaseret opgørelse for den pågældende afgiftsperiode, og virksomheden skalstraks orientere SKAT om dette.Med det foreslåede stk. 4 foreslås det, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler vedrø-rende tilladelse til timebaseret opgørelse, herunder om hvilke oplysninger m.v., som en an-søgning om timebaseret opgørelse skal indeholde.I bilag 1 til lovforslagets bemærkninger er der medtaget et beregningseksempel til eksemplifi-cering af timebaseret opgørelse for et kraft-varme-anlæg.Til nr. 17Med den foreslåede § 4 a fastsættes, at de momsregistrerede virksomheder, som er registretfor forsyningssikkerhedsafgift for leverancer af afgiftspligtigt VE-brændsel, kan vælge atbruge perioden for opgørelse af moms som afgiftsperiode ved opgørelse af forsyningssikker-hedsafgift. Der er tale om undtagelser til hovedreglen i § 4, hvorefter afgiftsperioden er må-neden.Der henvises endvidere til ikrafttrædelsesbestemmelserne,§ 6, stk. 3 og bemærkningerne her-til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte denne bestemmelse i kraft.Til nr. 18 og 19De foreslåede ændringer er konsekvenser af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, i lovforslagets §3, nr. 1.Der henvises endvidere til ikrafttrædelsesbestemmelserne,§ 6, stk. 3 og bemærkningerne her-til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte disse bestemmelser i kraft.Til nr. 20Regler om opgørelse af den afgiftspligtige mængde, som pålægges forsyningssikkerhedsaf-gift, foreslås samlet i en ny bestemmelse, § 6 a, i kulafgiftsloven. De foreslåede regler følger

- 109 -de almindelige principper i energiafgiftslovene, herunder at den afgiftspligtige mængde kanreduceres ved den registrerede virksomheds brug af afgiftspligtige varer til elfremstilling ellerproces, og at leverancer af afgiftspligtige varer til andre registrerede virksomheder ikke skalmedregnes til den afgiftspligtige mængde.Til § 6 a, stk. 1 og 2Med § 6 a, stk. 1 og 2, foreslås opgørelsesregler for større anlæg, som skal registreres for for-syningssikkerhedsafgift efter det foreslåede § 3 a, stk. 1. Der henvises til lovforslagets § 3, nr.15, om registrering for forsyningssikkerhedsafgift. Det foreslås, at disse virksomheder m.v. ialle tilfælde skal opgøre brændværdien i indfyret afgiftspligtigt VE-brændsel og opgøre denafgiftspligtige mængde vedrørende forsyningssikkerhedsafgiften i forbindelse med deres pro-duktion af varme på basis af afgiftspligtigt VE-brændsel. Den faktiske brændværdi i fastaf-giftspligtigt VE-brændsel kan opgøres med udgangspunkt i, at der er 19 GJ pr. ton tørstof iVE-brændsel fratrukket 2,4 GJ pr. ton vand i VE-brændslet. Dette krav om opgørelse afbrændværdien i indfyret afgiftspligtigtVE-brændsel vil bl.a. sikre en præcis opgørelse i situa-tioner, hvor der fyres med både afgiftspligtigt VE-brændsel og andre afgiftspligtige brændsleri forbindelse med fremstilling af elektricitet og varme i kombination, og hvor der foretagesenergiafgiftsopgørelse efter kulafgiftslovens § 7, stk. 1.Der er nedenfor givet eksemplerne A og B på opgørelse af den afgiftspligtige mængde for destørre anlæg i udvalgte situationer. Eksemplerne illustrerer de foreslåede opgørelsesregler,som finder anvendelse, hvis anlæg fremstiller både varme og elektricitet i kombination, og deenten benytter kun afgiftspligtigt VE-brændsel eller en kombination af afgiftspligtigt VE-brændsel og andre brændsler.Eksempel AAnlægget fyrer alene med afgiftspligtigt VE-brændsel. Anlægget fremstiller el og varme ikombination. Anlægget skal opgøre brændværdien i den indfyrede mængde VE-brændsel. Dergælder f.eks. følgende:Brændværdi i VE-brændselFremstillet elektricitetFremstillet varmeI alt el og varme100 GJ20 GJ65 GJ85 GJ

Der skal ikke beregnes forsyningssikkerhedsafgift af den del af brændslet, der vedrører elpro-duktion.Forholdet mellem el- og varmeproduktionen fra hvert brændsel fastsættes svarende til forhol-det mellem brændværdien for VE-brændsel og naturgas. For VE-brændsel er der brugt nævnte150 GJ. Heraf er således fremstillet 52,5 GJ el og 75 GJ varme.Efter ”120-pct.-reglen” udgør afgiftsgrundlaget vedrørende forsyningssikkerhedsafgiftenvarmefremstillingen/1,2, altså i eksemplet 75/1,2 = 62,5 GJ.Efter ”0,67-reglen” er afgiftsgrundlaget for forsyningssikkerhedsafgiften brændværdien i VE-brændslet fratrukket elproduktionen/0,67, altså i eksemplet 150 GJ – 52,5 GJ/0,67 = 71,64 GJ.Virksomheden vil herefter vælge at bruge ”120-pct.-reglen”, som giver det laveste afgifts-grundlag, nemlig nævnte 62,5 GJ.Til § 6 a, stk. 3-5Med § 6 a, stk. 3-5, foreslås regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde for virksom-heder, som skal registreres efter § 3 a, stk. 2-4, eller som registreres frivilligt efter forslaget til§ 3 a, stk. 5. Disse virksomheder har det til fælles, at de leverer afgiftspligtigt VE-brændsel.Efter det foreslåede stk. 3 i § 6 a skal de registrerede leverandører som udgangspunkt opgøreden afgiftspligtige mængde som:Det faktiske energiindhold i virksomhedens leverancer af afgiftspligtigt VE-brændsel.Med levering sidestilles udtagning af afgiftspligtigt VE-brændsel til privat brug forvirksomhedens indehaver eller for dennes personale eller i øvrigt til formål, som ikkevedrører virksomheden.

Første punkt sikrer, at der betales afgift af afgiftspligtigt VE-brændsel, som forlader virksom-heden, herunder ved udtagning fra virksomheden til formål udenfor virksomheden.Andet punkt indebærer for det første, at der betales afgift af afgiftspligtigt VE-brændsel fravirksomhedens egen produktion, f.eks. halm fra landmandens marker, når VE-brændsel an-vendes i virksomheden til fremstilling af varme. Den indebærer for det andet, at der betalesafgift af afgiftspligtigt VE-brændsel, som er købt - eller blot modtaget - uden afgift, når VE-brændsel anvendes i virksomheden til fremstilling af varme. Dermed sikres, at der betalesafgift af afgiftspligtigt VE-brændsel til den registrerede virksomheds eget forbrug.Som det fremgår af begge punkter, betales afgiften af det faktiske energiindhold i det omfat-tede afgiftspligtige VE-brændsel. Det foreslås i den forbindelse, at virksomhederne skal kon-statere eller verificere det faktiske energiindhold i det afgiftspligtige VE-brændsel og på for-langende kunne fremvise dokumentation herfor overfor SKAT. Dermed sikres, at afgifts-grundlaget opgøres præcist og efterfølgende kan dokumenteres og kontrolleres.Det er dog ikke i alle tilfælde, at det vil være rimeligt eller muligt, at det kræves af virksom-heden, at den foretager konkret opgørelse af det faktiske indhold i det omfattede afgiftspligti-ge VE-brændsel. På den baggrund foreslås andre metoder til opgørelse i de foreslåede stk. 4og 5 i § 6 a.Beregningseksempel for 2015Der er solgt for 1750 kr. VE-brændsel. Relevant procentandel af værdien af det solgte udgør37 pct. Årets afgiftssats pr. GJ udgør 15,2 kr. pr. GJ.Antal GJ i det afgiftspligtige VE-brændsel, hvoraf der skal betales forsyningssikkerhedsafgift,udgør:1.750 kr. x 38 pct./15,2 kr. pr. GJ = 43,75 GJAfgiften udgør:43,75 GJ x 15,2 kr. pr. GJ = 665 kr.Ved en enklere beregning kan afgiften i eksemplet også beregnes således:1.750 kr. x 38 pct. = 665 kr.«

Forkortelsen rm står for rummeter, som er en almindelig benyttet størrelse i forbindelse medsalg af brænde. 1 rm brænde er lig med den mængde brænde, som i stablet form – sammenmed luften mellem brændestykkerne - fylder 1 m3.Til § 6 a, stk.5Med stk. 5 i § 6 a foreslås, at hvis det omhandlede faktiske energiindhold ikke kan opgøresefter ovenfor omtalte § 6 a, stk. 4 og 5, skal den afgiftspligtige mængde opgøres med ud-gangspunkt i værdien af det afgiftspligtige VE-brændsel, når der er tale om fast VE-brændsel,men ikke eksempelvis biogas. På grundlag af omregningsfaktorerne i det foreslåede bilag 10til kulafgiftsloven omregnes denne værdi til det antal GJ, som udgør den afgiftspligtigemængde. Værdien opgøres som følger:Ved virksomhedens leverancer af afgiftspligtigt VE-brændsel udgør værdien vederla-get eksklusive moms.Ved udtagning af afgiftspligtigt VE-brændsel til privat brug for virksomhedens inde-haver eller for dennes personale eller i øvrigt til formål, som ikke vedrører virksomhe-den, udgør værdien fremstillingsprisen eller indkøbsprisen, som disse priser opgøresefter momsreglerne, se momslovens § 28, stk. 1.Ved virksomhedens egen fremstilling af varme på basis af afgiftspligtigt VE-brændselfra virksomhedens egen produktion og afgiftspligtigt VE-brændsel, som er købt ellermodtaget uden forsyningssikkerhedsafgift, udgør værdien henholdsvis fremstillings-prisen og indkøbsprisen, som disse priser opgøres efter de til enhver tid gældendemomsregler, idet de nugældende momsregler fremgår af momslovens § 28, stk. 1.Alternativt opgøres det faktiske energiindhold i fast afgiftspligtigt VE-brændsel skematisk pågrundlag af, at brændværdien udgør 17,5 GJ/t.Til § 6 a, stk. 6 og 7Med § 6 a, stk. 6 og 7, foreslås forskellige fradrag i den afgiftspligtige mængde, som er tradi-tionelle i den forstand, at der allerede findes lignende fradrag efter reglerne om energiafgifter.Med stk. 6 i § 6 a foreslås, at virksomheder, som er registrerede for forsyningssikkerhedsaf-gift, kan foretage et fradrag ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde for eget forbrug afafgiftspligtigt VE-brændsel, som opfylder betingelserne for tilbagebetaling af afgift for procesefter kulafgiftslovens § 8.For gas, som er fremstillet på basis af VE-brændsel, skal EU’s mi-nimumsafgift overholdes, hvorfor betingelserne i § 8 a vedrørende denne type gas tillige skalvære overholdt.Med stk. 7 i § 6 a foreslås, at der i den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales forsy-ningssikkerhedsafgift, fradrages afgiftspligtigt VE-brændsel, dertilføres en anden virksomhed, som er registreret for forsyningssikkerhedsafgift,leveres til udlandet,vedrører leverancer af varme til udlandet, ellerfritages efter bestemmelser i loven, dvs. efter den foreslåede § 7 c, som bl.a. fritagerdiplomatiske repræsentationer for forsyningssikkerhedsafgift.Med stk. 8 og 9 foreslås regler, hvorefter forskellige registrerede virksomheder kan foretage

- 113 -et fradrag i forsyningssikkerhedsafgiften, som de skal betale til SKAT, for eventuel forsy-ningssikkerhedsafgift, som er pålagt deres køb af afgiftspligtigt VE-brændsel fra ikke registre-rede virksomheder. Fradraget er udformet, så det sikrer, at VE-brændsel, som pålægges afgift,ikke pålægges afgift mere end én gang, og at VE-brændsel, som ikke skal pålægges afgift,heller ikke pålægges afgift.Til § 6 bDen foreslåede § 6 b vedrører de virksomheder, som skal betale forsyningssikkerhedsafgiftefter reglerne i den foreslåede § 3 b. For så vidt angår disse regler henvises til bemærkninger-ne til lovforslagets § 3, nr. 12. Det foreslås, at disse virksomheder skal betale forsyningssik-kerhedsafgift på det samme grundlag, som gælder registrerede virksomheders eksterne leve-rancer af afgiftspligtige VE-brændsler, jf. den foreslåede § 6 a, stk. 3-7.Der henvises endvidere til ikrafttrædelsesbestemmelserne,§ 6, stk. 3 og bemærkningerne her-til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte disse bestemmelser i kraft.Til nr. 21De foreslåede ændringer er konsekvenser af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, i lovforslagets §3, nr. 1.Der henvises endvidere til ikrafttrædelsesbestemmelserne,§ 6, stk. 3 og bemærkningerne her-til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte disse bestemmelser i kraft.Til nr. 22Det foreslås at forhøje grænserne for, hvornår varmeproducenter omfattet af elpatronordnin-gen kan opnå afgiftsgodtgørelse, fra 60,9 kr. til 71,1 kr. pr. GJ varme (2020-tal baseret på2015-niveau).Til nr. 23De foreslåede ændringer er konsekvenser af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, i lovforslagets §3, nr. 1.Der henvises endvidere til ikrafttrædelsesbestemmelserne,§ 6, stk. 3 og bemærkningerne her-til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte disse bestemmelser i kraft.Til nr. 24 og 25Med den foreslåede tilføjelse til § 7 a, stk. 2,fastsættes bl.a., at VE-brændsel i form af fiber-fraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning, som er energiaf-giftspligtig efter kulafgiftsloven § 1, men delvis afgiftsfritaget for energiafgift efter kulaf-giftslovens § 7 a, stk. 3, nr. 3, helt fritages for energiafgift. Dette affaldsenergiprodukt er ikkeomfattet af energibeskatningsdirektivet, og produktet vil blive omfattet af det foreslåede af-giftspligtige vareområde for forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsel til rumvarme.Med de foreslåede ændringer til § 7 a, stk. 2 og 3, fastsættes desuden, at der ikke skal betalesenergiafgift efter henholdsvis nr. 5 og 6 i kulafgiftslovens § 1, stk. 1, når der er tale om sepa-rate partier af affald med et vægtindhold af ikke bionedbrydeligt affald på mindre end 1 pct.Sådant affald kunne eksempelvis være husdyrgødning blandet med halm eller papir- og papaf-fald. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation og opgørelse af vægt-

- 114 -indholdet af ikke bionedbrydeligt affald. Der findes en tilsvarende bestemmelse om fritagelsefor CO2-afgift i CO2-afgiftslovens § 7 a. Disse affaldsenergiprodukter er ikke omfattet afenergibeskatningsdirektivet, og produkterne vil blive omfattet af det foreslåede afgiftspligtigevareområde for forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsel til rumvarme.Der henvises endvidere til ikrafttrædelsesbestemmelserne,§ 6, stk. 3 og bemærkningerne her-til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte disse bestemmelser i kraft.Til nr. 26Det foreslås at forhøje grænserne for, hvornår varmeproducenter omfattet af elpatronordnin-gen kan opnå afgiftsgodtgørelse, fra 60,9 kr. til 71,1 kr. pr. GJ varme (2020-tal baseret på2015-niveau).Til nr. 27Det følger af internationale konventioner, at der ikke skal ske beskatning med forsyningssik-kerhedsafgift af diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. og dertil knyt-tede personer, som er omhandlet i toldlovens § 4. Det sikres med forslaget om indsættelse af §7 c, stk. 1.Med det foreslåede § 7 c, stk. 2, foreslås en fritagelse for forsyningssikkerhedsafgift i densituation, hvor en virksomhed, der er registreret for forsyningssikkerhedsafgift, sælger sanke-kort, som berettiger private forbrugere til at indsamle brænde på skovarealer, som hører underden registrerede virksomhed. I den forbindelse anvendes udtrykket sankekort i ordets snævrebetydning, dvs. en tilladelse til at sanke, dvs. opsamle, mindre stykker træ, der allerede liggeri skovbunden enten som nedfaldet træ eller som rest efter skovning. Det forudsættes, at derikke købes op til en bestemt mængde brænde. Fritagelsen omfatter ikke salg af bestemtemængder brænde eller selvskovning eller andre former for salg af brænde. Der dermed er taleom en begrænset fritagelse. Det foreslås, at fritagelsen vedrørende sankekort til private køberekun gælder, når følgende betingelser er opfyldt:Prisen for sankekortet afhænger ikke af en opmåling af det indsamlede brænde.Ved indsamlingen sker der ikke beskæring eller fældning af træer.Brændet foreligger ikke stablet eller som forarbejdet til ovnklart brænde.Køber benytter ikke erhvervsmæssig bistand ved indsamlingen af brænde.Der udstedes faktura med køberens navn og adresse for hvert køb.

De foreslåede fritagelser i § 7 b indebærer, at den registrerede virksomhed kan holde de fri-tagne leverancer af afgiftspligtige VE-brændsler uden for den afgiftspligtige mængde, hvorafder skal betales forsyningssikkerhedsafgift.Afgiftspligtigt VE-brændsel i form af gasformige energiprodukter under pos. 2711 i EU’skombinerede nomenklatur er omfattet af energibeskatningsdirektivet. Dermed skal den obli-gatoriske afgiftsfritagelse for disse gasser i henhold til direktivets artikel 21, stk. 3, implemen-teres i dansk lovgivning. Ifølge denne regel i direktivet afgiftsfritages energiprodukter, dermedgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt, når der er tale om energiproduk-ter, som er produceret på virksomhedens område.Der henvises endvidere til ikrafttrædelsesbestemmelserne,§ 6, stk. 3 og bemærkningerne her-

- 115 -til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte denne bestemmelse i kraft.Til nr. 28Med forslaget forhøjes kvadratmetersatsen fra 10 kr. til 15 kr. pr. kvadratmeter.Det beløb, som foreslås forhøjet, er en særlig rumvarmeafgift pr. m2pr. måned, dvs. en kva-dratmeterafgift for rum, som virksomhederne betaler, hvis de bruger afgiftspligtige energipro-dukter til både proces (godtgørelsesberettiget forbrug) og rumvarme (ikke godtgørelsesberet-tiget forbrug), og virksomhederne ikke ved hjælp af energimålinger kan fordele energiforbru-get mellem de to anvendelser. Når virksomhederne betaler kvadratmeterafgiften, får de godt-gørelse af afgift for deres rumvarme, som om der var tale om proces, dvs. det samlede forbrugbetragtes som procesforbrug.Det foreslås, at kvadratmeterafgiften forhøjes fra 10 kr. til 15 kr. Forhøjelsen skyldes dels, atafgifterne på brændsler til rumvarme forhøjes, og at satsen gennem årene ikke er ført ajour,dvs. forhøjet, i takt med at afgifterne på rumvarme er steget betydeligt. Af administrativegrunde foreslås det, at kvadratmeterafgiften skal være den samme, uanset om rumvarme-forbruget er baseret på energiafgiftspligtige kulprodukter eller VE-brændsel, som er pålagtforsyningssikkerhedsafgift.Til nr. 29For overskudsvarme foreslås det, at den samlede godtgørelse nedsættes med 80,8 kr. (2020-talbaseret på 2015-niveau) i stedet for den gældende nedsættelse på 63,8 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). Hvis overskudsvarmen vedrører virksomhedernes eget kraft-varme-anlæg, nedsættestilbagebetalingen i stedet med 67,3 kr. (2020-tal baseret på 2015-niveau) mod 53,2 kr. pr. GJvarme (2015-niveau). I tilfælde, hvor varme afsættes, foreslås det, at nedsættelsen højst udgør44,0 pct. (2020-tal baseret på 2015-niveau) i stedet for den gældende grænse på 38,0 pct. afdet samlede vederlag for varmeleverancen (2015-niveau).Til nr. 30 og 31For så vidt angår overskudsvarme foreslås det, at tilbagebetalingen af afgift for henholdsvislandbrug m.v., væksthuse og mineralogiske processer m.v. nedsættes med 85,3 kr. (2020-talbaseret på 2015-niveau) i stedet for den gældende nedsættelse på 73,1 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). Hvis overskudsvarmen vedrører disse virksomheders eget kraft-varme-anlæg, ned-sættes tilbagebetalingen i stedet med 71,1 kr. (2020-tal baseret på 2015-niveau) mod 60,9 kr.pr. GJ varme (2015-niveau).Til nr. 32Med § 8 e, stk. 1, foreslås det, at virksomhederne som udgangspunkt skal betale overskuds-varmeafgift af nyttiggjort overskudsvarme fra afgiftspligtigt VE-brændsel, der først har væretanvendt til proces (godtgørelsesberettiget forbrug). Overskudsvarmeafgiften betales efter desamme regler, som gælder for virksomhed med mineralogiske processer m.v., jf. kulafgiftslo-vens § 8 d, stk. 6-8. Da overskudsvarmeafgiften er afstemt efter den fossile afgift på rumvar-me, og forsyningssikkerhedsafgiften på afgiftspligtigt VE-brændsel til rumvarme er betydeligtlavere end denne fossile afgift, foreslås i § 8 e, stk. 2, bl.a.at virksomheden kan foretage enprocentvis reduktion i overskudsvarmeafgiften, som tilnærmelsesvist er afstemt efter forhol-det mellem forsyningssikkerhedsafgiften på VE-brændsel og afgiftsbelastningen på fossilebrændsler.

Afgift af produceret varme efter afgiftslempelsen i elpatronordningen, som virksomhedervælger at betale, når de benytter fossile brændsler, skal virksomhederne også betale, når debruger afgiftspligtigt VE-brændsel i stedet for fossile brændsler. Det følger af, at de gældenderegler om elpatronordningen, som ikke foreslås ændret, omfatter den situation, hvor virksom-heden bruger brændsel i form af afgiftspligtigt VE-brændsel. Da satserne for elpatronordnin-gen er afstemt efter den fossile afgift på fjernvarme fra kraft-varme-værker, og forsyningssik-kerhedsafgiften på afgiftspligtigt VE-brændsel hertil er betydeligt lavere end den sammenlig-nelige fossile afgift, foreslås i stk. 2 i den foreslåede § 8 e, bl.a. at virksomheden kan foretageen procentvis reduktion i satserne for elpatronordningen, som tilnærmelsesvist er afstemt efterforholdet mellem forsyningssikkerhedsafgiften på VE-brændsel og afgiftsbelastningen påfossile brændsler.Det foreslås, at de ovenfor omhandlede procentvise satsreduktioner må udgøre 35,7pct.(2020-tal baseret på 2015-niveau)et. For perioden 2014-2019 foreslås reduktionen somanført i bilag 11 til kulafgiftsloven.Med den foreslåede § 8 f foreslås en ordning med tilbagebetaling af forsyningssikkerhedsaf-gift til købere af afgiftspligtigt VE-brændsel, når der er tale om VE-brændsel med dobbeltanvendelsesmulighed, og VE-brændslet faktisk ikke direkte er anvendt som brændsel af kø-ber. Som eksempel på VE-brændsel med dobbelt anvendelsesmulighed kan nævnes en stakuforarbejdede granrafter, der kan anvendes både som brænde og til et naturhegn. Der henvisestil bemærkningerne til nr. 12.Ved udformningen af ordningen er der lagt vægt på at begrænse ordningens administrativebelastninger af både køberne af VE-brændsel, som ansøger om tilbagebetaling, og SKAT,som skal administrere ordningen. Der er med andre ord lagt vægt på, at de administrative be-lastninger bør stå i et rimeligt forhold til de beløb, som betales tilbage.Med det foreslåede stk. 1 i § 8 f fastsættes, at ordningens udgangspunkt eller hovedregel er, atforsyningssikkerhedsafgift af VE-brændsel kan betales tilbage til køber af VE-brændslet, nårkøber faktisk har forbrugtVE-brændslet direkte som andet end brændsel til produktion afvarme. At der skal være tale om forbrug indebærer, at der ikke kan opnås tilbagebetaling afafgift for VE-brændsel, som købes og sælges videre.Der kan i sagen natur heller ikke opnåstilbagebetaling af afgift for VE-brændsel, som anvendes direkte til produktion af varme.Med de foreslåede stk. 2 og 3 fastsættes henholdsvis undtagelser og betingelser i forhold tilhovedreglen.Med det foreslåede stk. 2 i § 8 f fastsættes, at der ikke ydes tilbagebetaling af afgiftved leveringer af det omhandlede VE-brændsel, som er pålagt forsyningssikkerhedsafgift, ogsom finder sted indenfor et kalenderår, når den samlede pålagte forsyningssikkerhedsafgiftudgør mindre end 5.000 kr. Eventuel leveret VE-brændsel, som køber sælger videre eller an-vender direkte som brændsel til produktion af varme, medregnes ikke ved opgørelsen af dettebeløb.Endvidere fastsættes med det foreslåede stk. 2 i § 8 f, at der ikke ydes tilbagebetaling af afgiftved leverancer af VE-brændsel for hvilke, der kan ydes fritagelse for eller tilbagebetaling af

- 117 -forsyningssikkerhedsafgift efter andre bestemmelser i denne lov. Hvis f.eks. en virksomhed,som er registreret for forsyningssikkerhedsafgift, modtager VE-brændsel fra en anden påsamme måde registreret virksomhed, hvor leverancen ved en fejl er pålagt afgift, så kan denneafgift ikke betales tilbage via den foreslåede ordning. Fejlen kan i stedet afhjælpes indbyrdesmellem de to registrerede virksomheder.Med det foreslåede stk. 3 i § 8 f fastsættes, at købere af det omhandlede VE-brændsel, som erberettiget til at få tilbagebetalt afgiften, kan ansøge SKAT herom. Der kan anmodes om tilba-gebetaling pr. kvartal, dog ikke for et kvartal for hvilket tilbagebetalingsbeløbet udgør mindreend 1.000 kr. eksklusive moms. En ansøgning skal ikke vedlægges dokumentation for afgifts-beløbet, men SKAT kan kræve, at ansøger fremlægger denne dokumentation. Hvis ansøgerderefter ikke fremlægger fyldestgørende dokumentation, yder SKAT ikke tilbagebetaling.Med et foreslåede stk. 4 i § 8 f fastsættes, at når forsyningssikkerhedsafgiften tilbagebetales,skal der også ske tilbagebetaling af momsen af denne forsyningssikkerhedsafgift. Det er enbetingelse for tilbagebetalingen af moms, at den ikke kan fradrages som indgående moms i enmomsregistreret virksomhed.Endelig fastsættes med det foreslåede stk. 5 i § 8 f, at skatteministeren kan fastsætte nærmereregler vedrørende tilbagebetaling af forsyningssikkerhedsafgift og eventuel moms. Det inde-bærer bl.a., at skatteministeren kan fastsætte krav til den omtalte dokumentation, som skalledsage ansøgninger om tilbagebetaling.Der henvises endvidere til ikrafttrædelsesbestemmelserne,§ 6, stk. 3 og bemærkningerne her-til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte disse bestemmelser i kraft.Til nr. 33På grundlag af de fortsat gældende bestemmelser i §§ 10 og 10 a i kulafgiftsloven skal derbetales forsyningssikkerhedsafgift, når afgiftspligtigt VE-brændsel modtages fra udlandet.Der er tale om almindelige bestemmelser, som gælder for afgiftspligtige varer efter kulaf-giftsloven.Med det foreslåede stk. 1 i § 10 b fastsættes, at denne forsyningssikkerhedsafgift beregnes pågrundlag af regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde for eksterne leverancer, somfremgår af § 6 a, stk. 3-7.Med det foreslåede stk. 2 i § 10 b fastsættes, at bestemmelserne i §§ 10 og 10 a i kulafgiftslo-ven ikke finder anvendelse for modtagelse af afgiftspligtigt VE-brændsel, når leverancens priseksklusive dansk eller udenlandsk moms udgør 1.000 kr. eller derunder. Der skal altså ikkebetales forsyningssikkerhedsafgift af en fysisk leverance under denne beløbsgrænse.Med det foreslåede stk. 3 i § 10 b fastsættes, at der ikke skal betales forsyningssikkerhedsaf-gift af afgiftspligtigt VE-brændsel, som indføres, når de samme forudsætninger er opfyldt,som skal være opfyldt for afgiftsfrihed ved indførsel af afgiftspligtige fossile brændsler, her-under såkaldte energikoks, som rejsegods efter told- og afgiftslovgivningen. Med andre ordskal der ikke ske betaling af forsyningssikkerhedsafgift for afgiftspligtigt VE-brændsel, somen person med eget køretøj indfører som rejsegods til sit private forbrug. Hermed er der paral-lelitet i afgiftsreglerne for indførsel som rejsegods af henholdsvis afgiftspligtigt VE-

- 118 -brændselog andre afgiftspligtige varer efter kulafgiftsloven.Der henvises endvidere til ikrafttrædelsesbestemmelserne,§ 6, stk. 3 og bemærkningerne her-til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte disse bestemmelser i kraft.Til nr. 34Forslaget om at indsætte to nye punktummer i § 11, stk. 3, i kulafgiftsloven indebærer, at dealmindelige krav til fakturering for virksomheder, der er registrerede for forsyningssikker-hedsafgift, også skal gælde for visse virksomheder, der ikke er registrerede for forsyningssik-kerhedsafgift.Kravene skal gælde for virksomheder, som skal betale forsyningssikkerhedsafgift for enkelteleverancer af afgiftspligtigt VE-brændsel efter den foreslåede § 3 b i kulafgiftsloven. Endvi-dere skal kravene gælde for mellemhandlere af afgiftspligtigt VE-brændsel, som køber VE-brændslet med afgift og videresælger det med afgift.Disse krav skal sikre, at købere af afgiftspligtigt VE-brændsel, som er berettiget til tilbagebe-taling af afgift af VE-brændsel fra disse ikke registrerede virksomheder, kan have den fornød-ne dokumentation for, at afgiften er betalt.Der henvises endvidere til ikrafttrædelsesbestemmelserne, § 6, stk. 3 og bemærkningerne her-til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte denne bestemmelse i kraft.Til nr. 35Der indsættes en henvisning til den foreslåede § 6 a. Der er tale om en konsekvensændringsom følge af forsyningssikkerhedsafgiften.Der henvises endvidere til ikrafttrædelsesbestemmelserne, § 6, stk. 3 og bemærkningerne her-til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte denne bestemmelse i kraft.Til nr. 36Med den foreslåede § 16 sikres, at den danske ikke registrerede leverandør af afgiftspligtigtVE-brændsel, som skal betale forsyningssikkerhedsafgift efter § 3 b, kommer til at anvendede samme regler for angivelse og betaling af forsyningssikkerhedsafgift, som skal gælde forikke erhvervsdrivende modtagere af afgiftspligtigt VE-brændsel fra andre EU-landes afgifts-område.Der henvises endvidere til ikrafttrædelsesbestemmelserne, § 6, stk. 3 og bemærkningerne her-til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte disse bestemmelser i kraft.Til nr. 37-49Med lovforslaget ændres kulafgiftslovens bilag 2-5 og 7, så bilagene omfatter satserne for2014 – 2020 og efterfølgende år som følge af lovforslagets § 3, nr. 11, 22, 26, 29 og 30.Samtidig indsættes som bilag 2 a, 3 a, 4 a, 5 a og 7 a satserne for perioden 2010-2013.Som bilag 9, 10 og 11 indsættes satser for forsyningssikkerhedsafgift af VE-brændsel, omreg-ningssatser fra værdi til GJ og satsreduktioner vedrørende afgiftspligtigt VE-brændsel efter

- 119 -kulafgiftsloven.Til § 4Til nr. 1Nr. 1 indeholder en tilpasning af henvisninger til bilagstabeller opdelt for perioden 2014-2020og følgende år samt for perioden 2012-2013.Til nr. 2-5Nr. 2-5 indeholder de foreslåede satser i 2020-tal baseret på 2015-niveau.Til nr. 6Med forslaget udvides opremsningen af afgiftspligtige varer med bioolier, for hvilke energi-indholdet er opgjort, hvor satserne i 2020 udgør 85,3 kr. pr. GJ (2020-tal baseret på 2015-niveau). Der er tale om bioolier, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendessom brændsel til opvarmning, eller anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på statio-nære motorer i kraft-varme-værker. Bestemmelsen vedrører kun bioolier for hvilke, der fore-ligger en opgørelse af energiindholdet. Hvis der ikke findes en sådan opgørelse, finder regler-ne for sådanne energiprodukter i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, anvendelse.Til nr. 7Med den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, 1. pkt., i mineralolieafgiftsloven fastslås, at forskel-lige olier, der er produceret på basis af VE-brændsler, herefter benævnt bioolier, er kulbrinte-brændstoffer. Som eksempler på bioolier kan nævnes rapsolie og fiskeolie. Forslaget indebæ-rer nærmere, at for bioolier, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendessom brændsel til opvarmning, betales energiafgift efter den sats, der gælder for tilsvarendebrændsel til opvarmning. Det er en forudsætning, at der ikke skal betales afgift efter § 1, stk.1, i mineralolieafgiftsloven. Det bemærkes, at efter § 1, stk. 2, 2. eller 3. pkt., i mineralolieaf-giftsloven skal der ligeledes betales afgift af bioolier som motorbrændstof, men hvor afgifts-satsen afhænger af den nærmere anvendelse.Til nr. 8 og 9Der er tale om konsekvensændringer som følge af indførelsen af forsyningssikkerhedsafgiftpåVE-brændsler.Der henvises endvidere tilikrafttrædelsesbestemmelserne, § 6, stk. 3 og bemærkningerne her-til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte disse bestemmelser i kraft.Til nr. 10Efter den gældende § 1, stk. 2, 4. pkt., i mineralolieafgiftsloven, som hermed foreslås ophæ-vet, gælder der fritagelse for energiafgift af forgasningsgas og restprodukter herfra, som erproduceret på basis af VE-brændsel, og biogas, når disse varer anvendes til elektricitets- ellervarmefremstilling på stationære motorer og kedler. Denne fritagelse mister sin betydning i ogmed, at disse gasser skal pålægges afgift efter gasafgiftsloven. Når forsyningssikkerhedsafgiftpå VE-brændsel i kulafgiftsloven indføres, vil den omfatte disse gasser, og afgiften på gasser-ne i gasafgiftsloven ophæves samtidig hermed. Der henvises til ikrafttrædelsesbestemmelser-ne.

- 120 -Til nr. 11Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 16.Til nr. 12 og 15Det foreslås at forhøje grænserne for, hvornår varmeproducenter omfattet af elpatronordnin-gen kan opnå afgiftsgodtgørelse, fra 60,9 kr. (2015-niveau) til 71,1 kr. pr. GJ leveret fjern-varme (2020-tal baseret på 2015-niveau).Til nr. 13 og 14For så vidt angår overskudsvarme foreslås, at tilbagebetalingen af afgift for energiproducenternedsættes med 85,3 kr. (2020-tal baseret på 2015-niveau) i stedet for den gældende nedsættel-se på 73,1 kr. pr. GJ varme (2015-niveau).Hvis overskudsvarmen vedrører energiproducentens eget kraft-varme-anlæg, nedsættes tilba-gebetalingen i stedet med 71,1 kr. (2020-tal baseret på 2015-niveau) mod 60,9 kr. pr. GJ var-me (2015-niveau).Til nr. 16Med forslaget forhøjes kvadratmetersatsen fra 10 kr. til 15 kr. pr. m2.Det beløb, som foreslås forhøjet, er en særlig rumvarmeafgift pr. m2pr. måned, dvs. en kva-dratmeterafgift for rum, som virksomhederne betaler, hvis de bruger afgiftspligtige energipro-dukter til både proces (godtgørelsesberettiget forbrug) og rumvarme (ikke godtgørelsesberet-tiget forbrug), og virksomhederne ikke ved hjælp af energimålinger kan fordele energiforbru-get mellem de to anvendelser. Når virksomhederne betaler kvadratmeterafgiften, får de godt-gørelse af afgift for deres rumvarme, som om der var tale om proces, dvs. det samlede forbrugbetragtes som procesforbrug.Det foreslås, at kvadratmeterafgiften forhøjes fra 10 kr. til 15 kr. Forhøjelsen skyldes dels, atafgifterne på brændsler til rumvarme forhøjes, og at satsen gennem årene ikke er ført ajour,dvs. forhøjet, i takt med at afgifterne på rumvarme er steget betydeligt. Af administrativegrunde foreslås det, at kvadratmeterafgiften skal være den samme, uanset om rumvarme-forbruget er baseret på energiafgiftspligtige kulprodukter eller VE-brændsel, som er pålagtforsyningssikkerhedsafgift.Til nr. 17For overskudsvarme foreslås det, at den samlede godtgørelse nedsættes med 80,8 kr. pr. GJvarme (2020-tal baseret på 2015-niveau) i stedet for den gældende nedsættelse på 63,8 kr. pr.GJ varme (begge beløb 2015-niveau).Hvis overskudsvarmen vedrører virksomhedernes eget kraft-varme-anlæg, nedsættes tilbage-betalingen i stedet med 67,3 kr. pr. GJ varme (2020-tal baseret på 2015-niveau) mod 53,2 kr.pr. GJ varme (2015-niveau). I tilfælde, hvor varme afsættes, foreslås det, at nedsættelsen højstudgør 44,0 pct. (2020-tal baseret på 2015-niveau) af det samlede vederlag for varmeleveran-cen.Til nr. 18 og 19For så vidt angår overskudsvarme foreslås, at tilbagebetalingen af afgift for henholdsvis land-

Til § 5Til nr. 1Det foreslås, at det præciseres, at § 1, stk. 1, i kuldioxidafgiftslovenforsat indebærer undtagel-se fra CO2-afgiften for bioolier og gas, som er fremstillet på basis af VE-brændsel.Biogaspålægges fortsat afgift efter de særlige regler i § 1, stk. 2, i kuldioxidafgiftsloven.Til nr. 2Med forslaget til ændring af § 1, stk. 1, i kuldioxidafgiftsloven præciseres det, at det afgifts-pligtige vareområde efter kuldioxidafgiftsloven ikke omfatter VE-brændsel, som er omfattetaf det foreslåede afgiftspligtige vareområde for forsyningssikkerhedsafgiften i kulafgiftslo-ven, dvs. omfattet af den foreslåede nye § 1 a i kulafgiftsloven.Samtidig foreslås henvisningen til kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, ophævet, da denne be-stemmelse er foreslået ophævet i kulafgiftsloven.Der henvises endvidere til ikrafttrædelsesbestemmelserne, § 6, stk. 3 og bemærkningerne her-til, hvor skatteministeren er bemyndiget til at sætte disse bestemmelser i kraft.

Til stk. 4For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes senest den 1. januar 2014og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tids-rummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den sam-lede afregningsperiode.Til stk. 5Loven finder anvendelse for energiafgiftspligtige varer, der fra og med den 1. januar 2014udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder,angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages til udlandet. For afgiftspligtigevarer, der er omfattet af bestemmelserne nævnt i stk. 3, finder loven først anvendelse, nårskatteministeren har fastsat tidspunktet for ikrafttrædelsen af bestemmelserne.Til stk. 6Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse for øvrige ændringer m.v. pr. 1. januar i senere år.

- 126 -som bruger af datahubben og er medlem af enkollektiv garanti- eller forsikringsordning for sik-kerhed for afgiftsbetalinger til told- og skattefor-valtningen i henhold til lov om elforsyning.Stk. 4.Energinet.dk skal uden forsinkelsemeddele told- og skatteforvaltningen, hvis en re-gistreret elhandelsvirksomhed mister sin registre-ring i datahubben, eller elhandelsvirksomhedenikke vil kunne fortsætte som medlem af den kol-lektive garanti- eller forsikringsordning.«Stk. 3-11 bliver herefter stk. 5-13.§ 5.---b. leveres til virksomheder registreretefter § 4, stk. 3-5.5.I§ 5, litra a,ændres »a.« til: »a)«, ilitrabændres»b.« til: »b)«, og »3-5.« ændres til: »4.«,ilitra cændres »c.« til: »c)«, og »udlandet.« æn-dres til: »udlandet,« og somlitra dindsættes:»d) leveres til en net- og transmissionsvirk-somhed omfattet af elforsyningslovens § 19, ogsom skal dække virksomhedens tab i det kollekti-ve elforsyningsnet. Det er en betingelse for at le-vere elektriciteten uden afgift, at net- og transmis-sionsvirksomheden erklærer overfor elhan-delsvirksomheden, at den leverede elektricitet ermedgået til tab i nettet.«6.I§ 5indsættes somstk. 2:»Stk.2.Leveringaf elektricitet uden afgift tilvirksomheder med produktionsanlæg nævnt i § 3,nr. 2, omfatter elektricitet, der leveres til sammelokalitet, hvor produktionsanlægget er beliggen-de.«7.§ 7, stk.1,affattes således:»Net- og transmissionsvirksomheder omfattetaf § 19 i lov om elforsyning skal efter reglerne ilov om elforsyning måle forbruget af elektricitethos de forbrugere, der er tilsluttet elnettet. Virk-somhederne skal føre regnskab over det nævnteforbrug samt over mængden af elektricitet, derleveres og distribueres for registrerede virksom-heder.«

10.I§ 7indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 3,som nye stykker:»Stk. 4.Banedanmark skal føre et regnskabover afsætningen af kørestrøm til jernbanevirk-somheder, som kan danne grundlag for opgørelsenaf de afgiftspligtige mængder el, det i hver af-giftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kon-trollen af afgiftsbetalingen.Stk. 5.Afgiftspligtige virksomheder omfattet af§ 4, stk. 2, skal føre et regnskab over eget forbrugaf elektricitet, der kan danne grundlag for opgø-relsen af den i hver afgiftsperiode opgjorte afgiftog for kontrollen af afgiftsbetalingen.Stk. 6.Ved udlevering af afgiftspligtig elektri-citet fra en registreret virksomhed skal fakturaenindeholde oplysning om udstedelsesdato, leveran-dørens navn, varemodtagerens navn, leveringsste-det og afgiftens størrelse. Hvis udlevering findersted fra andre end registrerede virksomheder, skalleverandøren, såfremt modtageren er registreretefter momsloven, på forlangende udstede en fak-tura med de nævnte oplysninger. Elhandelsvirk-somhedernes fakturering til forbrugerne skal skemindst fire gange om året og senest 2 månederefter udgangen af en 3-måneders periode.«Stk. 3-5 bliver herefter til stk. 7-9.

- 128 -fakturakopier, i 5 år efter regnskabsårets udløb.«Stk. 4.Told- og skatteforvaltningenfastsætter de nærmere regler for de af-giftspligtiges regnskabsførelse og forindretning af teknisk måleudstyr og mon-tering af dette hos afgiftspligtige omfat-tet af § 3, stk. 1, nr. 2.§ 8. ---Stk. 7.Virksomheder registreret efter§ 4, stk. 1, der årligt afsætter mindre end100 GWh elektricitet, kan efter ansøg-ning til told- og skatteforvaltningen fåtilladelse til at opgøre de afgiftspligtigeleverancer i den enkelte måned eller an-den periode, for hvilken acontoopkræv-ning over for samtlige forbrugere findersted, på grundlag af de fra kraftværkerm.v. leverede mængder elektricitet medfradrag af 4 pct. ledningstab, under for-udsætning af, at endelig afregning afafgiften finder sted mindst én gang omåret ved opgørelse og afregning af defaktiske leverancer hos samtlige forbru-gere.12.§7, stk. 4,derbliver stk. 8, affattes således:»Stk. 8.Told- og skatteforvaltningen fastsætternærmere regler for virksomhedernes regnskabsfø-relse og for indretning af teknisk måleudstyr ogmontering af dette i virksomhederne.«

14.I§ 11, stk. 6,ændres to steder »10 kr.« til: »15§ 11. ---Stk. 6.Der kan ydes fuld tilbagebetaling i kr.«det omfang, en måling af det faktiskeforbrug vedrører et areal under 100 m�,såfremt der indbetales en afgift af depågældende rum på 10 kr. pr. m� pr. må-ned. I tilfælde, hvor der ikke betales forrumvarme i medfør af 1. pkt., kan virk-somheder, der anvender kulde til kom-fortformål højst 4 måneder i løbet af ka-lenderåret, vælge at indbetale en afgift afde pågældende rum på 10 kr. pr. m2ihver af månederne maj, juni, juli og au-gust (1. og 2. pkt.).Stk. 9.I det omfang en del af det varmevand eller varme, som ikke er omfattet afstk. 3, efterfølgende nyttiggøres ved sær-lige installationer, der er indrettet til ind-vinding af varme, nedsættes den samlede15.I§ 11, stk. 9, 1. pkt.,ændres »63,8 kr.« til:»80,8 kr.«, »(2015-niveau)« ændres til: »(2020-talbaseret på 2015-niveau)«, i2. pkt.ændres »38,0pct.« til: »44,0 pct.«, i5. pkt.ændres »10 kr.« til:»15 kr.«, og9. pkt.affattes således: »For perioden2014-2020 og følgende år er satserne nævnt i 1.

- 129 -og 2. pkt. som anført i bilag 4, og for periodentilbagebetaling efter lov om energiafgift2010-2013 er satserne nævnt i 1. pkt. som anført iaf mineralolieprodukter m.v., lov ombilag 4 a.«afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,lov om afgift af naturgas og bygas ogdenne lov med 63,8 kr. pr. gigajoule (GJ)varme (2015-niveau), der reguleres efter§ 32 a i lov om energiafgift af mineral-olieprodukter m.v. I det omfang varmenafsættes, udgør nedsættelsen dog højst38,0 pct. af det samlede vederlag forvarmeleverancen (1. og 2. pkt.)…Derskal heller ikke ske nedsættelse af tilba-gebetalingen af eget forbrug til opvarm-ning af rum i perioden 1. oktober-31.marts, såfremt der indbetales en afgift på10 kr. pr. m2pr. måned i denne periode(5. pkt.)….I perioden 2010-2014 er sat-sen som nævnt i 1. pkt. som anført i bilag4 (9. pkt.).§ 12.Told- og skatteforvaltningen har,hvis det skønnes nødvendigt, til enhvertid mod behørig legitimation uden rets-kendelse adgang til at foretage eftersyn ilokaler, der benyttes i forbindelse meddriften af registreringspligtige virksom-heder, og til at efterse virksomhedernesforretningsbøger, øvrige regnskabsmate-riale samt korrespondance m.v.(Bestemmelserne er nye)16.I§ 12, stk. 1,ændres »lokaler, der benyttes iforbindelse med driften af registreringspligtigevirksomheder« til: »virksomheder, der omfattes afloven«

§2I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ændretbl.a. ved § 2 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 2 ilov nr. 1564 af 21. december 2010, § 2 i lov nr.625 af 14. juni 2011, § 2 i lov nr. 1353 af 21. de-cember 2012,§ 2 i lov nr.70 af 30. januar 2013ogsenest ved § 4 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, foreta-ges følgende ændringer:(Bestemmelsen er ny)1.I§ 1, stk. 1,indsættes som2. pkt.:»Det samme gælder for gas, som er fremstilletpå basis af VE-brændsel under pos. 2711 i EU’skombinerede nomenklatur, når gassen er bestemttil anvendelse, udbydes til salg eller anvendes sombrændsel til opvarmning, eller når gassen anven-des til elektricitets- og varmefremstilling på stati-onære motorer i kraft-varme-værker.«2.§ 1, stk. 1, 2. pkt.,ophæves.§ 1. ---Stk. 2.Afgiften udgør for naturgas ogbygas med en nedre brændværdi på 39,6megajoule (MJ) pr. normal m3(Nm3)248,2 øre pr. Nm3(2015-niveau), der3.I§ 1, stk. 2,ændres »289,6 øre« til: »337,6 øre«,og »(2015-niveau)« ændres til: »(2020-tal baseretpå 2015-niveau)«, og2. pkt.affattes således: »Forperioden 2014-2020 og følgende år er satserne forde enkelte år som anført i bilag 2, og for perioden

- 131 -reguleres efter § 32 a i lov om energiaf-2013-2013 er satserne for de enkelte år som anførtgift af mineralolieprodukter m.v. I perio- i bilag 2 a.«den 2010-2014 er satsen dog som anført ibilag 2.(Bestemmelsen er ny)4.I§ 1, stk. 2,indsættes som3. pkt.:»Afgiften udgør for biogas m.v., jf. § 1, stk. 1,2. pkt., med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr.Nm39,8 øre pr. Nm3.«5.§ 1, stk. 2, 3. pkt.,ophæves.(Bestemmelsen er ny)6.Efter § 1 indsættes:»§1 a.Af en blanding af produkter, som erafgiftspligtige efter denne lov, eller sådanne pro-dukter og andre varer betales der afgift af heleblandingen efter satsen for den vare, der har denhøjeste afgiftssats efter denne lov.«7.I§ 5indsættessomstk. 2-4:»Stk. 2.Kraft-varme-værker, som i betydeligtomfang foretager fordeling af forskellige brænds-ler til produktion af henholdsvis varme og elektri-citet efter bestemmelser i denne lov, kan foretageopgørelsen for et anlæg på grundlag af summere-de fordelinger for timeintervaller ned til en timesvarighed for afgiftsperioden, jf. dog stk. 3 og 4.Den laveste mulige virkningsgrad for produktionaf elektricitet, som eventuelt indgår i denne opgø-relse, kan anvendes for hele afgiftsperioden efterstk. 1.Stk. 3.Virksomheder, som ønsker at benyttetimebaseret opgørelse for et anlæg, jf. stk. 2, skalanmode told- og skatteforvaltningen om tilladelsehertil. Anmodningen skal indeholde en beskrivel-se af de procedurer og den teknologi m.v., somvirksomheden vil anvende ved timebaseret opgø-relse. Told- og skatteforvaltningen giver tilladelsetil timebaseret opgørelse for et anlæg, når der ersikkerhed for, at den vil blive foretaget på betryg-gende måde. Told- og skatteforvaltningen kansom en del af tilladelsen fastsætte, at der vedtimebaseret opgørelse kan anvendes gennemsnit-lige brændværdier for brændsler for perioder påop til 10 døgns varighed. Hvis virksomheden ikkeopfylder forudsætningerne for tilladelsen, skalvirksomheden straks meddele det til told- og skat-

- 132 -teforvaltningen.Stk. 4.Skatteministeren kan fastsætte nærmereregler vedrørende tilladelse til timebaseret opgø-relse, jf. stk. 3.«§ 8. ---Stk. 4.(1.pkt. udeladt) Den del af afgif-ten, der overstiger 60,9 kr. pr. GJ fjern-varme ab værk (2015-niveau), tilbagebe-tales. Såfremt der ved fremstillingen affjernvarme anvendes både afgiftspligtigevarer efter denne lov og andre brændslereller energikilder, nedsættes de 60,9 kr.pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) for-holdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efterreglerne i stk. 3. I perioden 2010-2014 ersatserne, som er nævnt i 2. og 3. pkt.,som anført i bilag 4.Stk. 10.(1.pkt. udeladt) Ved opgørelse afafgiften efter § 10, stk. 9, 1. pkt., anven-des dog satsen 73,1 kr. pr. GJ varme. Iperioden 2010-2014 er satsen som nævnti bilag 7.8.I§ 8, stk. 4, 2.og3. pkt.,ændres»60,9 kr.« til:»71,1 kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau)«, og5. pkt.affattes således: »For perioden 2014-2020 og føl-gende år er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som an-ført i bilag 4, og for perioden 2010-2013 er satser-ne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4 a.«

9.I§ 8, stk. 10, 2. pkt.,ændres »73,1 kr.« til:»85,3 kr.«, og3. pkt.affattessåledes: »For perio-den 2014-2020 og følgende år er satserne for deenkelte år som anført i bilag 7, og for perioden2013-2013 er satserne for de enkelte år som anførti bilag 7 a.«10.I§ 8, stk. 11, 2. pkt.,ændres »60,9 kr.« til:»71,1 kr.«, og3. pkt.affattessåledes: »For perio-den 2014-2020 og følgende år er satserne for deenkelte år som anført i bilag 7, og for perioden2013-2013 er satserne for de enkelte år som anførti bilag 7.«11.I§ 8 a, stk. 1, 3.og4. pkt.,ændres »60,9 kr.«til: »71,1 kr.«, og »(2015-niveau)« ændres to ste-der til: »(2020-tal baseret på 2015-niveau)«, og6.pkt.affattes således: »For perioden 2014-2020 ogfølgende år er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. somanført i bilag 4, og for perioden 2010-2013 er sat-serne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4 a.«,og i7.pkt.ændres »(2015-niveau)« til: »(2020-talbaseret på 2015-niveau)«

- 133 -af 1. pkt., kan virksomheder, der anven-der kulde til komfortformål højst 4 må-neder i løbet af kalenderåret, vælge atindbetale en afgift af de pågældende rumpå 10 kr. pr. m2i hver af månederne maj,juni, juli og august. (3. pkt. udeladt) Af-giften erlægges ved, at den samlede til-bagebetaling efter lov om energiafgift afmineralolieprodukter m.v., lov om afgiftaf stenkul, brunkul og koks m.v., lov omafgift af elektricitet og denne lov nedsæt-tes med 10 kr. pr. m2pr. måned. 1., 2. og3. pkt. finder tilsvarende anvendelse forkulde.Stk. 9.I det omfang en del af det varmevand eller varmen, som der ydes tilbage-betaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt.,eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres vedsærlige installationer, der er indrettet tilindvinding af varme, nedsættes den sam-lede tilbagebetaling efter lov om afgift afelektricitet, lov om afgift af stenkul,brunkul og koks m.v., lov om energiaf-gift af mineralolieprodukter m.v. og den-ne lov med 63,8 kr. pr. gigajoule (GJ)varme (2015-niveau), der reguleres efter§ 32 a i lov om energiafgift af mineral-olieprodukter m.v. For nyttiggjort over-skudsvarme hidrørende fra varme produ-ceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingenefter 1. pkt. med 53,2 kr. pr. GJ varme(2015-niveau), der reguleres efter § 32 ai lov om energiafgift af mineraloliepro-dukter m.v. I det omfang varmen afsæt-tes, udgør nedsættelsen dog højst 38,0pct. af det samlede vederlag for varmele-verancen. (4. og 5. pkt. udeladt) Der skalheller ikke ske nedsættelse af tilbagebe-talingen af eget forbrug til opvarmningaf rum i perioden 1. oktober-31. marts,såfremt der indbetales en afgift på 10 kr.pr. m2pr. måned i denne periode. (7. – 9.pkt. udeladt) I perioden 2010-2014 ersatserne nævnt i 1. og 2. pkt. som anført ibilag 5.(Bestemmelsen er ny)13.I§ 10, stk. 9, 1. pkt.,ændres »63,8 kr.« til:»80,8 kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau)«, i2. pkt.æn-dres »53,2 kr.« til: »67,3 kr.«, og »(2015-niveau)«ændres til: »(2020-tal baseret på 2015-niveau)«, i3. pkt.ændres »38,0 pct.« til: »44,0 pct., i6. pkt.ændres »10 kr.« til: »15 kr.«, og10. pkt.affattessåledes: »For perioden 2014-2020 og følgende årer satserne nævnt i 1., 2. og 3. pkt. som anført ibilag 5, og for perioden 2010-2013 er satsernenævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 5 a.«

- 134 -»1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for biogasm.v., jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., hvoraf der betales af-gift med satsen, som er nævnt i § 1, stk. 2, 3. pkt.«15.§ 10 b, stk. 1, 3. pkt.,ophæves.§ 10 b. ---Stk. 3.,§ 10 c. ---Stk. 3.og§10 d. ---Stk.7.Fornyttiggjort overskuds-varme fra varme og varer, for hvilkestk. 1 finder anvendelse, nedsættes densamlede tilbagebetaling af afgift efter§ 10, stk. 9, 1. pkt., alene med 73,1 kr.pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 ersatsen som nævnt i bilag 7.§ 10 b. ---Stk. 4.,§ 10 c. ---Stk. 4.og§10 d. ---Stk.8.For nyttiggjort over-skudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer, forhvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsæt-tes den samlede tilbagebetaling af afgiftefter § 10, stk. 9, 2. pkt., alene med 60,9kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014er satsen som nævnt i bilag 7.16.I§ 10 b, stk. 3, 1. pkt., § 10 c, stk. 3, 1. pkt.og§ 10 d, stk. 7, 1. pkt.,ændres »73,1 kr.« til: »85,3kr.«, og§ 10 b, stk. 3, 2. pkt., § 10 c, stk. 3, 2. pkt.og§ 10 d, stk. 7, 2. pkt.,affattessåledes: »For pe-rioden 2014-2020 og følgende år er satserne for deenkelte år som anført i bilag 7, og for perioden2010-2013 er satserne for de enkelte år som anførti bilag 7 a.«17.I§ 10 b, stk. 4, 1. pkt., § 10 c, stk. 4, 1. pkt.og§ 10 d, stk. 8, 1. pkt.,ændres »60,9 kr.« til: »71,1kr.«, og§ 10 b, stk. 4, 2. pkt., § 10 c, stk. 4, 2. pkt.og§ 10 d, stk. 8, 2. pkt.,affattessåledes: »For pe-rioden 2014-2020 og følgende år er satserne for deenkelte år som anført i bilag 7, og for perioden2010-2013 er satserne for de enkelte år som anførti bilag 7 a.«

- 135 -i lov nr. 1353 af 21. december 2012, § 3 i lov nr.70 af 30. januar 2013 og senest ved§ 5 i lov nr.903 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:§ 1.4) Talolie, trætjære, trætjæreolie, vegeta-bilsk beg og andre varer udvundet afsaften fra træ, som anvendes eller er be-stemt til at anvendes til fremstilling afvarme.Stk. 2.Afgiftenudgør for1) varer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5,73,1 kr. pr. gigajoule (GJ) (2015-niveau),2) varme, der er nævnt i stk. 1, nr. 6,60,9 kr. pr. gigajoule (GJ) (2015-niveau) og3) affald, der er nævnt i stk. 1, nr. 7,33,125 kr. pr. gigajoule (GJ).Stk. 3.Told- og skatteforvaltningen fast-sætter de nærmere regler for opgørelseaf brændværdien for varer, der er nævnti stk. 1, nr. 1-5.3.I§ 1, stk. 2, nr. 1,ændres »73,1 kr.« til: »85,3kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til: »(2020-talbaseret på 2015-niveau)«4.I § 1, stk. 2, nr. 2,ændres »60,9 kr.« til: »71,1kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til: »(2020-talbaseret på 2015-niveau)«Stk. 4.Hvis registrerede virksomhederikke foretager opgørelse af varernes fak-tiske brændværdi for varerne nævnt i stk.1, nr. 1-5, betales afgift efter varernesvægt.Afgiften udgør:1) for varer omfattet af stk. 1, nr. 1,2.048 kr. pr. ton (2015-niveau),2) for varer omfattet af stk. 1, nr. 2,2.414 kr. pr. ton (2015-niveau),3) for varer omfattet af stk. 1, nr. 3,5.I§ 1, stk. 4, 1. pkt.,ændres »nr. 1-5« til: »nr.1-4«, og i2. pkt.ophævesnr. 4.Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.1.§ 1, stk. 1, nr. 4,ophæves.Nr. 5-7 bliver herefter nr. 4-6.

- 136 -1.390 kr. pr. ton (2015-niveau),5) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litraa, 2.092 kr. pr. ton (2015-niveau) og»1.620 kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau)«.9.I§ 1, stk. 4, nr. 4,ændres »2.092 kr.« til:»2.438 kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau)«.10.I§ 1, stk. 4, nr. 5,ændres »2.750 kr.« til:»3.206 kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau)«.11.§1, stk. 5, 1. pkt.affattes således: »For perio-den 2014-2020 og følgende år er satserne nævnt istk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 som anført i bilag 2 og3, for perioden 2010-2013 er satserne nævnt i stk.2, nr. 1 og 2, og stk. 4 som anført i bilag 2 a og 3a.«12.Efter § 1 indsættes:»§ 1 a.Der betales afgift efter brændværdieniVE-brændsler og produkter eller dele af produk-ter fremstillet på basis af VE-brændsler, der kananvendes som brændsel, jf. dog stk. 3 og 4. Denneafgift og VE-brændselbenævnes henholdsvis for-syningssikkerhedsafgift og afgiftspligtig VE-brændsel. 1. og 2. pkt. finder anvendelse for gas,som er fremstillet på basis af VE-brændsel, ogsom anvendes som motorbrændstof ved elektrici-tets- og varmefremstilling på stationære motorer ikraft-varme-værker.Stk. 2.Ved VE-brændsel forstås den bioned-brydelige del af produkter, affald og rester fralandbrug og skovbrug og fra nærtstående industri-er samt den bionedbrydelige del af industri- ogkommunalaffald.1. pkt. finder anvendelse for tørv.Stk. 3.Undtagetfra det afgiftspligtige vareom-råde, jf. stk. 1, erVE-brændsel og produkter ellerdele af produkter fremstillet på basis af VE-brændsel, som utvivlsomt er bestemt direkte tilanden anvendelse end som brændsel til produktionaf varme. Bioolier, som er omfattet af § 1, stk. 1,nr. 19, eller § 1, stk. 2, i lov om energiafgift afmineralolieprodukter m.v., er også undtaget fradet afgiftspligtige vareområde, jf. stk. 1.Stk. 4.Følgende varer m.v. er ikke omfattet afdet afgiftspligtige vareområde, jf. stk. 1: Varerm.v., som er afgiftspligtige efter

- 137 -4) lovens § 1, bortset fra varer m.v. omfattetaf § 7 a, stk. 2 og stk. 3, nr. 1-3 og 5,5) lov om energiafgift af mineralolieproduk-ter m.v., eller6) lov om naturgas og bygas.Stk.5.Forsyningssikkerhedsafgiften for af-giftspligtigt VE-brændsel udgør 30,8 kr. pr. GJ(2020-tal baseret på 2015-niveau). For perioden2014-2020 og følgende år er satserne nævnt i 1.pkt. som anført i bilag 9.Stk. 6.Lovens§ 1, § 2, § 3, § 5, § 6, § 7, stk. 1,2 og 6-8, § 7 a, § 8, stk. 12, § 8 a, 1. og 2. pkt., § 8b, § 8 c og § 8 d finder ikke anvendelse for forsy-ningssikkerhedsafgiften, medmindre andet er an-ført i loven.§ 1 b.Af en blanding af produkter, som erafgiftspligtige efter denne lov, eller sådanne pro-dukter og andre varer betales der afgift af heleblandingen efter satserne for den vare, der har denhøjeste samlede afgiftssats efter denne lov.«§ 2.Virksomheder, der udvinder ellerfremstiller afgiftspligtige varer omfattetaf § 1, stk. 1, nr. 1-5, skal registreres hostold- og skatteforvaltningen.Stk. 2.Virksomheder, der forbrænderafgiftspligtigt affald, jf. § 1, stk. 1, nr. 6,sammenholdt med § 7 a, stk. 2, skal regi-streres hos told- og skatteforvaltningen.Virksomheder, der forbrænder afgifts-pligtigt affald, jf. § 1, stk. 1, nr. 7, sam-menholdt med § 7 a, stk. 3, skal ligeledesregistreres hos told- og skatteforvaltnin-gen.Stk. 3.Andre virksomheder, der afsætter,oplagrer eller forbruger afgiftspligtigevarer, omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, kanregistreres hos told- og skatteforvaltnin-gen, når virksomheden til opbevaring afafgiftspligtige varer råder over lagerka-pacitet på mindst 1000 tons.§ 3.Registrerede virksomheder medundtagelse af virksomheder, som aleneer registreret efter § 2, stk. 2, er beretti-get til, uden at afgiften efter § 1, stk. 1,13.I§ 2, stk. 1,ændres»nr. 1-5« til: »nr. 1-4«, istk. 2ændres »nr. 6« til: »nr. 5« og »nr. 7« ændrestil: »nr. 6«, og istk. 3ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-4«

- 138 -nr. 1-5, er berigtiget, fra udlandet atmodtage og fra andre registrerede virk-somheder at få tilført afgiftspligtige varerog varme.(Bestemmelserne er nye)15.Efter § 3 indsættes:»§ 3 a.Virksomheder og andre, som forbræn-der afgiftspligtigt VE-brændsel i produktionsan-læg med en effekt på over 0,15 MW, skal registre-res for forsyningssikkerhedsafgift hos told- ogskatteforvaltningen.Stk. 2.Momsregistrerede producenter af af-giftspligtigt VE-brændsel, som leverer afgiftsplig-tigt VE-brændsel, skal registreres for forsynings-sikkerhedsafgift hos told- og skatteforvaltningen,jf. dog 2. pkt. og stk. 4. Producenter af gas, som erfremstillet på basis af VE-brændsel, skal registre-res for forsyningssikkerhedsafgift hos told- ogskatteforvaltningen.Stk. 3.Andre momsregistrerede virksomheder,som leverer afgiftspligtigt VE-brændsel, og somkøber eller modtager afgiftspligtigt VE-brændsel,herunder fra udlandet, uden forsyningssikkerheds-afgift, skal registreres for forsyningssikkerhedsaf-gift hos told- og skatteforvaltningen, jf. dog stk. 4.Stk. 4.En momsregistreret virksomhed skalikke registreres for forsyningssikkerhedsafgiftefter stk. 2, 1. pkt., eller 3, hvis vederlaget forvirksomhedens samlede leverancer af afgiftsplig-tigt VE-brændsel ikke overstiger 10.000 kr. pr. åreksklusive vederlaget for leverancer til virksom-heder, som er registrerede for forsyningssikker-hedsafgift.Stk. 5.Virksomheder, som leverer afgiftsplig-tigt VE-brændsel, kan registreres for forsynings-sikkerhedsafgift hos told- og skatteforvaltningen.Stk. 6.Virksomheder, som er registreret forforsyningssikkerhedsafgift hos told- og skattefor-valtningen, er berettiget til at få tilført afgiftsplig-tigt VE-brændsel fra andre registrerede virksom-heder uden, at forsyningssikkerhedsafgiften erberigtiget.Stk. 7.Registreringspligtigevirksomheder efterstk. 2 eller 3,som ikke har forretningssted i Dan-mark, men i et andet EU-land, kan lade sig regi-strere ved en repræsentant,som er en person, derer bosiddende her i landet, elleren virksomhed,der har forretningssted her i landet.

- 139 -§ 3 b.Betaling af forsyningssikkerhedsafgiftpåhviler virksomheder, som ikke er registreretefter § 3 a, og som leverer fast afgiftspligtigt VE-brændsel til et leveringssted her i landet, når enleverances pris overstiger 1.000 kr. eksklusivemoms. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for af-giftspligtigt VE-brændsel, som er fritaget for for-syningssikkerhedsafgift efter § 7 c, eller for leve-rancer til virksomheder, som er registreret for for-syningssikkerhedsafgift, jf. § 3 a. For en leveran-ce, hvoraf der skal betales forsyningssikkerheds-afgift, skal der udstedes faktura med køberensnavn og adresse, varens art og mængde og størrel-sen af forsyningssikkerhedsafgiften.«(Bestemmelserne er nye)16.I§ 4indsættessomstk. 2-4:»Stk. 2.Kraft-varme-værker, som i betydeligtomfang foretager fordeling af forskellige brænds-ler til produktion af henholdsvis varme og elektri-citet efter bestemmelser i denne lov, kan foretageopgørelsen for et anlæg på grundlag af summere-de fordelinger for timeintervaller ned til en timesvarighed for afgiftsperioden, jf. dog stk. 3 og 4.Den laveste mulige virkningsgrad for produktionaf elektricitet, som eventuelt indgår i denne opgø-relse, kan anvendes for hele afgiftsperioden efterstk. 1.Stk. 3.Virksomheder, som ønsker at benyttetimebaseret opgørelse for et anlæg,jf. stk. 2, skalanmode told- og skatteforvaltningen om tilladelsehertil. Anmodningen skal indeholde en beskrivel-se af de procedurer og den teknologi m.v., somvirksomheden vil anvende ved timebaseret opgø-relse. Told- og skatteforvaltningen giver tilladelsetil timebaseret opgørelse for et anlæg, når der ersikkerhed for, at den vil blive foretaget på betryg-gende måde. Told- og skatteforvaltningen kansom en del af tilladelsen fastsætte, at der vedtimebaseret opgørelse kan anvendes gennemsnit-lige brændværdier for brændsler for perioder påop til 10 døgns varighed. Hvis virksomheden ikkeopfylder forudsætningerne for tilladelsen, skalvirksomheden straks meddele det til told- og skat-teforvaltningen.Stk. 4.Skatteministerenkan fastsætte nærmereregler vedrørende tilladelse til timebaseret opgø-relse, jf. stk. 3.«17.Efter § 4 indsættes:

- 140 -»§ 4 a.Forvirksomhed, som indebærer regi-streringspligt efter § 3 a, stk. 2 eller 3, kan somafgiftsperiode bruges afgiftsperioden ved opgørel-se af moms efter momsloven. Det samme gælderfor virksomheder, som registreres efter § 3 a, stk.5, hvis virksomheden er momsregistreret.«18.I§ 5, stk. 1og15,ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-§ 5.Virksomheder, der udvinder eller4«fremstiller afgiftspligtige varer omfattetaf § 1, stk. 1, nr. 1-5, skal efter den valg-te opgørelsesmetode opgøre den afgifts-pligtige mængde varer for en afgiftsperi-ode som den mængde afgiftspligtige va-rer, der er udleveret fra virksomheden, jf.dog stk. 15.Stk. 15.Registrerede virksomheder efter§ 2, stk. 1, som ikke eller kun i uvæsent-ligt omfang afsætter afgiftspligtige vareromfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, skal opgø-re den afgiftspligtige mængde som denmængde, der i perioden er forbrugt ivirksomheden eller fraført denne.§ 6.I den afgiftspligtige mængde efter §19.I§ 6, stk. 1og2,ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-5, stk. 1 og 15, fradrages afgiftspligtige4«, og istk. 3ændres »nr. 6 og 7« til: »nr. 5 og 6«varer, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-5, der1) tilføres en anden registreret virk-somhed efter § 2, stk. 1,2) leveres til udlandet eller3) fritages efter § 7 eller § 7 a, stk. 1.Stk. 2.Registrerede virksomheder efter §5, stk. 1, som er omfattet af § 5, stk. 15,kan yderligere fradrage den mængdeafgiftspligtige varer, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-5, for hvilken der kan ske tilbagebetalingefter § 8 og § 8 a.Stk. 3.I den afgiftspligtige mængde efter§ 5, stk. 2-14, fradrages afgiftspligtigevarer, jf. § 1, stk. 1, nr. 6 og 7, der vedrø-rer leverancer af varme til udlandet.20.Efter § 6 indsættes:(Bestemmelserne er nye)»§ 6 a.Virksomheder m.v., der skal registreresefter § 3 a, stk. 1, som ikke fyrer med en kombina-tion af afgiftspligtigt VE-brændsel og andrebrændsler, opgør den afgiftspligtige mængde,hvoraf der skal betales forsyningssikkerhedsafgiftefter § 1 a, som det faktiske energiindhold i denindfyrede mængde afgiftspligtigt VE-brændsel.Hvis der produceres både varme og elektricitet,

- 141 -opgøres den afgiftspligtige mængde dog som denvarme, der produceres ved forbrænding af afgifts-pligtigt VE-brændsel divideret med 1,2. Sidst-nævnte afgiftspligtige mængde kan dog ikke væremindre end energiindholdet i den producerendeelektricitet divideret med 0,35. Hvis der produce-res både varme og elektricitet, kan den afgiftsplig-tige mængde også opgøres som det faktiske ener-giindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigtVE-brændsel fratrukket energiindholdet i denproducerede elektricitet divideret med 0,67. Denaf sidstnævnte to metoder, som virksomhedernem.v. vælger, skal benyttes hele kalenderåret, ogmetoden skal være den samme, som benyttes ikalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter § 5eller § 7, stk. 1. Virksomheden m.v. skal konstate-re eller verificere energiindholdet i den indfyredeafgiftspligtige VE-brændsel, jf. 1. og 4. pkt., og påforlangende kunne fremvise dokumentation herforoverfor told- og skatteforvaltningen. Den produce-rede varme, jf. 2. pkt., skal måles. Endvidere skalal den producerede elektricitet, jf. 3. og 4. pkt.,måles.Stk. 2.Virksomheder m.v., der skal registreresefter § 3 a, stk. 1, som fyrer med en kombinationaf afgiftspligtigt VE-brændsel og andre brændsler,opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skalbetales forsyningssikkerhedsafgift efter § 1 a, somdet faktiske energiindhold i den indfyrede mæng-de afgiftspligtigt VE-brændsel. Hvis der produce-res både varme og elektricitet, opgøres den af-giftspligtige mængde dog som varmen fra afgifts-pligtigt VE-brændsel divideret med 1,2. Varmenfra afgiftspligtig biomasse beregnes som den pro-ducerede varme ganget med forholdet mellem påden ene side energiindholdet i den indfyredemængde afgiftspligtigt VE-brændsel og på denanden side energiindholdet i den indfyrede mæng-de afgiftspligtigt VE-brændsel og energiindholdeti andre brændsler. Sidstnævnte afgiftspligtigemængde kan dog ikke være mindre end energi-indholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigtVE-brændsel fratrukket elektriciteten fra afgifts-pligtigt VE-brændsel divideret med 0,35. Elektri-citeten fra afgiftspligtigt VE-brændsel beregnessom den producerede elektricitet ganget med for-holdet mellem på den ene side energiindholdet iden indfyrede mængde afgiftspligtigt VE-

- 142 -brændsel og på den anden side energiindholdet iden indfyrede mængde afgiftspligtigt VE-brændsel og energiindholdet i andre brændsler.Hvis der produceres både varme og elektricitet,kan den afgiftspligtige mængde også opgøres somdet faktiske energiindhold i den indfyrede mæng-de afgiftspligtigt VE-brændsel fratrukket elektrici-teten fra afgiftspligtigt VE-brændsel divideretmed 0,67. Den af sidstnævnte to metoder, somvirksomhederne m.v. vælger, skal benyttes helekalenderåret, og metoden skal være den samme,som benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgø-relser efter § 5 eller § 7, stk. 1. For så vidt angårenergiindhold i indfyret afgiftspligtigt VE-brændsel og eventuelle andre indfyrede brændslerskal virksomheden m.v. konstatere eller verificereenergiindholdet i hver brændselskategori og påforlangende fremvise dokumentation herfor over-for told- og skatteforvaltningen. Hvis energiind-holdet i de eventuelle andre indfyrede brændslerikke kan dokumenteres, anvendes dog energiind-holdet nævnt i § 7, stk. 1. Den producerede varme,jf. 3. pkt., skal måles. Endvidere skal al den pro-ducerede elektricitet, jf. 5. pkt., måles.Stk. 3.De virksomheder, som skal registreresefter § 3 a, stk. 2 og 3, eller som registreres efter §3 a, stk. 5, opgør den afgiftspligtige mængde,hvoraf der skal betales forsyningssikkerhedsafgiftefter § 1 a, som det faktiske energiindhold, jf. dogstk. 4 og 5, i virksomhedens leverancer af af-giftspligtigtVE-brændsel, afgiftspligtigtVE-brændsel fra virksomhedens egen produktion, nårVE-brændsel anvendes til virksomhedens egenfremstilling af varme, og afgiftspligtigt VE-brændsel, som er købt eller modtaget uden forsy-ningssikkerhedsafgift, når VE-brændsel anvendestil virksomhedens egen fremstilling af varme.Med levering sidestilles udtagning af afgiftsplig-tigt VE-brændsel til privat brug for virksomhe-dens indehaver eller for dennes personale eller iøvrigt til formål, som ikke vedrører virksomhe-den. Virksomhederne skal konstatere eller verifi-cere det faktiske energiindhold i det afgiftspligtigeVE-brændsel og på forlangende kunne fremvisedokumentation herfor overfor told- og skattefor-valtningen.Stk. 4.For følgende kategorier afgiftspligtigtVE-brændsel kan det faktiske energiindhold, jf.

- 143 -stk. 3, opgøres på dette grundlag:4) Træpiller, briketter og andre forarbejdedeprodukter af træ samt rester i form af fastVE-brændsel, herunder savsmuld, 17,5MJ/kg.5) Halm, 14,5 MJ/kg.6) Løvtræ og andet træ, 10,4 GJ/m3 eller 7,4GJ/rummeter, dog 7,6 GJ/m3 eller 6,1GJ/rummeter for nåletræ i partier, hvismindst 95 pct. af partiets vægt skyldes nå-letræ.Stk. 5.Hvis det faktiske energiindhold i fastafgiftspligtigt VE-brændsel, jf. stk. 3 og 4, ikkekan opgøres, opgøres den afgiftspligtige mængde,hvoraf der skal betales forsyningssikkerhedsafgiftefter § 1 a, på grundlag af værdien af det fasteafgiftspligtige VE-brændsel som anført i bilag 10eller som nævnt i 4. pkt. For leverancer af fastafgiftspligtigtVE-brændsel, jf. stk. 3, 1. pkt., nr. 1,udgør værdien af VE-brændsel vederlaget, eller,hvis der sker udtagning, jf. stk. 3, 2. pkt., fremstil-lingsprisen eller indkøbsprisen, som disse priseropgøres efter momsloven. Ved virksomhedensegen fremstilling af varme på basis af fast afgifts-pligtigt VE-brændsel, jf. stk. 3, 1. pkt., nr. 2 og 3,udgør værdien af VE-brændsel fremstillingspriseneller indkøbsprisen, som disse priser opgøres eftermomsloven. Hvis det faktiske energiindhold i fastafgiftspligtigt VE-brændsel, jf. stk. 3 og 4, ikkekan opgøres, opgøres den afgiftspligtige mængde,hvoraf der skal betales forsyningssikkerhedsafgiftefter § 1 a, på grundlag af, at brændværdien udgør17,5 GJ/t.Stk. 6.Virksomheder, som er registrerede efter§ 3 a, som opgør den afgiftspligtige mængde,hvoraf der skal betales forsyningssikkerhedsafgiftefter § 1 a, kan, i det omfang den afgiftspligtigemængde vedrører virksomhedens eget forbrug, ogdette eget forbrug opfylder betingelserne for tilba-gebetaling efter § 8, reducere omfanget af denafgiftspligtige mængde. For gas, som er fremstilletpå basis af VE-brændsel, gælder dog, at betingel-serne i § 8 a vedrørende tilbagebetaling for dennetype gas også skal være opfyldt.Stk. 7.I den afgiftspligtige mængde efter stk.1-5, hvoraf der skal betales forsyningssikkerheds-afgift efter § 1 a, fradrages afgiftspligtigtVE-

- 144 -brændsel, der1) tilføres en anden virksomhed, som er regi-streret efter § 3 a,2) leveres til udlandet,3) vedrører leverancer af varme til udlandet,eller4) fritages efter § 7 c.Stk. 8.I forsyningssikkerhedsafgiften, som skalbetales på grundlag af den afgiftspligtige mængdeefter stk. 1 eller 2,kan fradrages eventuel forsy-ningssikkerhedsafgift af køb af afgiftspligtigt VE-brændsel fra virksomheder, der ikke er registrere-de for forsyningssikkerhedsafgift, i det omfangVE-brændsel er forbrugt i forbindelse med frem-stilling af varme og eventuel elektricitet.Stk. 9.I forsyningssikkerhedsafgiften, som skalbetales på grundlag af den afgiftspligtige mængdeefter stk. 3-5,kan fradrages eventuel forsynings-sikkerhedsafgift af køb af afgiftspligtigt VE-brændsel fra virksomheder, der ikke er registrere-de for forsyningssikkerhedsafgift, i det omfangVE-brændsel leveres videre.§ 6 b.Den, som skal betale forsyningssikkerheds-afgift for leverancer af afgiftspligtigt VE-brændsel, der er omfattet af § 3 b, betaler afgift pået grundlag, som opgøres efter regler for opgørel-se af den afgiftspligtige mængde for leverancer afafgiftspligtigt VE-brændsel, jf. § 6 a, stk. 3-7.«§ 7.Der ydes afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer omfattet af § 1, stk.1, nr. 1-5, der medgår til fremstilling afelektricitet i kraftværker og kraft-varme-værker omfattet af bilag 1 og i andrekraftværker og kraft-varme-værker, nårder skal betales afgift efter lov om afgiftaf elektricitet.Stk. 5.Virksomheder, som forbrugervarme leveret fra en ekstern varmepro-ducent, som indebærer betaling af afgiftefter § 1, nr. 6 eller 7, får godtgørelse forafgiften af den andel af varmen, der an-vendes til fremstilling af elektricitet,hvoraf der skal betales afgift efter lov omafgift af elektricitet.21.I§ 7, stk. 1,ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-4«, ogistk. 5ændres »nr. 6 og 7« til: »nr. 5 og 6«

- 145 -Stk. 3.(1.pkt. udeladt) Den del af afgif-ten, der overstiger 60,9 kr. pr. GJ fjern-varme ab værk (2015-niveau), tilbagebe-tales. Såfremt der ved fremstillingen affjernvarme anvendes både afgiftspligtigevarer efter denne lov og andre brændslereller energikilder, nedsættes de 60,9 kr.pr. GJ (2015-niveau) fjernvarme for-holdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efterreglerne i stk. 2. I perioden 2010-2014 ersatserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag4.§ 7 a. ---Stk. 2.Fritaget for afgift, jf. § 1, stk. 1,nr. 6, er:Stk. 3.Følgende affald er fritaget forafgift, jf. § 1, stk. 1, nr. 7.(Bestemmelserne er nye)24.I§ 7 a, stk. 2,indsættessomnr. 3og4:»3) Fiberfraktioner, der fremkommer efterafgasning og separering af husdyrgødning. For atvære omfattet skal afgasningen ske i et husdyr-gødningsbaseret biogasanlæg i henhold til Miljø-ministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af 13. de-cember 2006 om anvendelse af affald til jord-brugsformål.4) Affald med et vægtindhold af ikke bioned-brydeligt affald på mindre end 1 pct. Told- ogskatteforvaltningen kan fastsætte nærmere reglerom dokumentation og opgørelse af vægtindholdetaf ikke bionedbrydeligt affald.«25.I§ 7 a, stk. 3,indsættes somnr. 5:»5) Affald med et vægtindhold af ikke bioned-brydeligt affald på mindre end 1 pct. Told- ogskatteforvaltningen kan fastsætte nærmere reglerom dokumentation og opgørelse af vægtindholdetaf ikke bionedbrydeligt affald.«26.I§ 7 b, stk. 1, 3.og4. pkt.,ændres »60,9 kr.«til: »71,1 kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau)«, og5. pkt.affattes således: »For perioden 2014-2020 og føl-gende år er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som an-ført i bilag 4, og for perioden 2010-2013 er satser-ne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4 a.«22.I§ 7, stk. 3, 2.og3. pkt.,ændres»60,9 kr.« til:»71,1 kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau)«, og5. pkt.affattes således: »For perioden 2014-2020 og føl-gende år er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som an-ført i bilag 4, og for perioden 2010-2013 er satser-ne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4 a.«

- 146 -mæssigt. (4. pkt. udeladt). Indtil år 2015er satserne i 3. og 4. pkt. som anført ibilag 4. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter m.v.(Bestemmelserne er nye)27.Efter § 7 b indsættes:»§ 7 c.Der sker fritagelse for forsyningssik-kerhedsafgift, når en virksomhed, som er registre-ret efter § 3 a, leverer afgiftspligtigt VE-brændseleller varme baseret på afgiftspligtigt VE-brændseltil de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiskerepræsentationer, internationale institutioner m.v.og dertil knyttede personer.Stk. 2.Salgaf sankekort til private forbrugere,som giver køber ret til at indsamle brænde, er fri-taget for forsyningssikkerhedsafgift, når1) prisen for sankekortet ikke afhænger afopmåling eller nogen anden opgørelse afdet indsamlede brænde,2) der ikke sker beskæring eller fældning aftræer,3) brændet ikke foreligger stablet eller forar-bejdet til ovnklart brænde,4) køber ikke benytter erhvervsmæssig bi-stand ved indsamlingen af brænde, og5) der udstedes faktura med køberens navnog adresse for hvert køb.Stk. 3.Afgiftspligtigt VE-brændsel i form afgasformige energiprodukter under pos. 2711 iEU’s kombinerede nomenklatur, der medgår di-rekte til produktion af et tilsvarende energipro-dukt, er fritaget for forsyningssikkerhedsafgift.Fritagelsen gælder kun for energiprodukter, somer produceret på virksomhedens område.«§ 8. ---Stk. 5.(1. pkt. udeladt) I tilfælde, hvorder ikke betales for rumvarme i medføraf 1. pkt., kan virksomheder, der anven-der kulde til komfortformål højst 4 må-neder i løbet af kalenderåret, vælge atindbetale en afgift af de pågældende rumpå 10 kr. pr. m2i hver af månederne maj,juni, juli og august. (3. pkt. udeladt).Afgiften erlægges ved, at den samledetilbagebetaling efter lov om afgift afelektricitet, lov om energiafgift af mine-28.I§ 8, stk. 5,ændresto steder »10 kr.« til: »15kr.«

- 147 -ralolieprodukter m.v., lov om afgift afnaturgas og bygas og denne lov nedsæt-tes med 10 kr. pr. m2pr. måned. 1., 2. og3. pkt. finder tilsvarende anvendelse forkulde.Stk. 8.I det omfang en del af det varmevand eller varmen, som der ydes tilbage-betaling for efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt.,eller stk. 4, efterfølgende nyttiggøres vedsærlige installationer, der er indrettet tilindvinding af varme, nedsættes den sam-lede tilbagebetaling efter lov om afgift afelektricitet, lov om energiafgift af mine-ralolieprodukter m.v., lov om afgift afnaturgas og bygas og denne lov med63,8 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lovom energiafgift af mineralolieprodukterm.v. For nyttiggjort overskudsvarmehidrørende fra varme produceret på virk-somhedens eget kraft-varme-anlæg ned-sættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. med53,2 kr. pr. GJ varme (2015-niveau), derreguleres efter § 32 a i lov om energiaf-gift af mineralolieprodukter m.v. I detomfang varmen afsættes, udgør nedsæt-telsen dog højst 38,0 pct. af det samledevederlag for varmeleverancen. (4. og 5.pkt. udeladt). Der skal heller ikke skenedsættelse af tilbagebetalingen af egetforbrug til opvarmning af rum i perioden1. oktober-31. marts, såfremt der indbe-tales en afgift på 10 kr. pr. m2pr. månedi denne periode. (7.-9. pkt. udeladt). Iperioden 2010-2014 er satserne nævnt i1. og 2. pkt. som anført i bilag 5.§ 8 b. ---Stk. 3.,§ 8 c. ---Stk. 3.og§ 8d. ---Stk.7.For nyttiggjort overskuds-varme fra varme og varer, for hvilke stk.1 finder anvendelse, nedsættes den sam-lede tilbagebetaling af afgift efter § 8,stk. 8, 1. pkt., alene med 73,1 kr. pr. GJvarme. I perioden 2010-2014 er satsensom nævnt i bilag 7.§ 8 b. ---Stk. 4.,§ 8 c. ---Stk. 4.og§ 829.I§ 8, stk. 8, 1. pkt.,ændres »63,8 kr.« til:»80,8 kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til »(2020-tal baseret på 2015-niveau)«, i2. pkt.ændres»53,2 kr.« til: »67,3 kr.«, og »(2015-niveau)« æn-dres til »(2020-tal baseret på 2015-niveau)«, i3.pkt.ændres »38,0 pct.« til: »44,0 pct.«, i6. pkt.ændres »10 kr.« til: »15 kr.«, og10. pkt.affattessåledes: »For perioden 2014-2020 og følgende årer satserne nævnt i 1., 2. og 3. pkt. som anført ibilag 5, og for perioden 2010-2013 er satsernenævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 5 a.«

32.Efter § 8 d indsættes:»§ 8 e.For nyttiggjort overskudsvarme fraafgiftspligtigt VE-brændsel, for hvilken der ydestilbagebetaling efter § 8, stk. 1-4, finder reglerneom nedsættelse af tilbagebetaling for nyttiggjortoverskudsvarme, herunder satser, efter § 8 d, stk.6-8, tilsvarende anvendelse.Stk. 2.Forvarme fra afgiftspligtigt VE-brændsel kan virksomheder, som pålægges afgiftefter § 7, stk. 3, § 7 b, stk. 1 eller § 8, stk. 1 ellerstk. 8, gange afgiften (2020-tal baseret på 2015-niveau) med de procentandele, som er anført ibilag 11.§ 8 f.Modtageraf leverancer af afgiftspligtigtVE-brændsel, som er pålagt forsyningssikker-hedsafgift, kan få afgiften betalt tilbage i det om-fang, atmodtagerhar forbrugt VE-brændslet direk-te som andet endbrændsel til produktion af varme,jf. dog stk. 2-4.Stk. 2.Forforbrug af VE-brændsel, som ernævnt i stk. 1, ydes der ikke tilbagebetaling, nårforsyningssikkerhedsafgiften af leveringer af denforbrugte VE-brændsel inden for et kalenderårudgør mindre end 5.000 kr. Der ydes ikke tilbage-betaling vedrørende leveringer af VE-brændsel forhvilke, der kan ydes fritagelse for eller tilbagebe-taling af forsyningssikkerhedsafgift efter andrebestemmelser i denne lov.Stk. 3.Den, som ønsker at få tilbagebetalt for-syningssikkerhedsafgift af VE-brændsel, kan an-mode told- og skatteforvaltningen herom. Der kananmodes om tilbagebetaling pr. kvartal, dog ikkefor et kvartal for hvilket tilbagebetalingsbeløbetudgør mindre end 1.000 kr. Told- og skattefor-valtningen kan kræve, at ansøgeren fremlæggerdokumentation, herunder fakturaer eller lignende,der kan danne grundlag for opgørelsen af beløbet.Stk. 4.Moms, som er pålagt leverancer af af-giftspligtigt VE-brændsel, tillægges tilbagebeta-

- 149 -lingen af forsyningssikkerhedsafgift i det omfangmomsen vedrører den forsyningssikkerhedsafgift,som betales tilbage, når momsen ikke kan fradra-ges som indgående moms i en momsregistreretvirksomhed efter momslovens regler.Stk. 5.Skatteministerenkan fastsætte nærmereregler vedrørende tilbagebetaling af forsynings-sikkerhedsafgift og eventuel moms, herunder kravom dokumentation, jf. stk. 3 og 4.«(Bestemmelserne er nye)33.Efter § 10 a indsættes:»§ 10 b.Ved opgørelse af forsyningssikker-hedsafgiften, som skal angives og betales efter §10 og 10 a, finder § 6 a, stk. 3-7, tilsvarende an-vendelse.Stk. 2.§ 10 og 10 a finder ikke anvendelse formodtagelse af afgiftspligtigt VE-brændsel, nårleverancens pris eksklusive moms udgør 1.000 kr.eller derunder.Stk. 3.§ 10 og 10 a finder ikke anvendelse forindførsel af afgiftspligtigt VE-brændsel, hvis ind-førslen opfylder betingelserne for afgiftsfri indfør-sel af rejsegods for andre afgiftspligtige varer.«34.I§ 11, stk. 3,indsættes som2.og 3. pkt.:»Virksomheder, der ikke er registrerede forforsyningssikkerhedsafgift, og som skal betaleforsyningssikkerhedsafgift for leverancer afgifts-pligtigt VE-brændsel efter § 3 b, skal udstede fak-tura med de stk. 2 angivne oplysninger. Ved udle-vering af afgiftspligtigt VE-brændsel, som er på-lagt forsyningssikkerhedsafgift, fra virksomheder,der ikke er registrerede for forsyningssikkerheds-afgift, skal leverandøren på forlangende udstedefaktura med de i stk. 2 angivne oplysninger tilmodtageren af VE-brændslet.«35.I§ 12, stk. 1,ændres »§§ 5 og 6« til: »§§ 5, 6og 6 a«.(Bestemmelsen er ny)36.Efter§15indsættes:»§ 16.For den, som skal betale forsyningssik-kerhedsafgift for leverancer af afgiftspligtigt VE-brændsel, der er omfattet af § 3 b, angives og be-tales forsyningssikkerhedsafgiften efter tilsvaren-de regler, som gælder med hensyn til betaling ogangivelse af forsyningssikkerhedsafgift ved ikkeerhvervsdrivendes indførsel af afgiftspligtigt VE-

- 152 -afgiftspligtige varer, der er nævnt i § 1, stk. 1, ilov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. ogi« til: »men undtagen afgiftspligtige varer, der eromfattet af § 1, stk. 1, og § 1 a, stk. 1-3, i lov omafgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og«9.I§ 1, stk. 2, 2. pkt.,ændres »nævnt i § 1, stk.1, i lov om brunkul, stenkul og koks m.v. og i« til:»omfattet af § 1, stk. 1, og § 1 a, stk. 1-3, i lov ombrunkul, stenkul og koks m.v. og«.10.§ 1, stk. 2, 4. pkt.,ophæves.(Bestemmelserne er nye)11.I§ 6indsættes somstk. 2-4:»Stk. 2.Kraft-varme-værker, som i betydeligtomfang foretager fordeling af forskellige brænds-ler til produktion af henholdsvis varme og elektri-citet efter bestemmelser i denne lov, kan foretageopgørelsen for et anlæg på grundlag af summere-de fordelinger for timeintervaller ned til en timesvarighed for afgiftsperioden, jf. dog stk. 3 og 4.Den laveste mulige virkningsgrad for produktionaf elektricitet, som eventuelt indgår i denne opgø-relse, kan anvendes for hele afgiftsperioden efterstk. 1.Stk. 3.Virksomheder, som ønsker at benyttetimebaseret opgørelse for et anlæg, jf. stk. 2, skalanmode told- og skatteforvaltningen om tilladelsehertil. Anmodningen skal indeholde en beskrivel-se af de procedurer og den teknologi m.v., somvirksomheden vil anvende ved timebaseret opgø-relse. Told- og skatteforvaltningen giver tilladelsetil timebaseret opgørelse for et anlæg, når der ersikkerhed for, at den vil blive foretaget på betryg-gende måde.Told- og skatteforvaltningen kan somen del af tilladelsen fastsætte, at der ved timebase-ret opgørelse kan anvendes gennemsnitligebrændværdier for brændsler for perioder på op til10 døgns varighed. Hvis virksomheden ikke op-fylder forudsætningerne for tilladelsen, skal virk-somheden straks meddele det til told- og skatte-forvaltningen.Stk. 4.Skatteministerenkan fastsætte nærmereregler vedrørende tilladelse til timebaseret opgø-relse, jf. stk. 3.«12.I§ 9, stk. 4, 2.og3. pkt.,ændres »60,9 kr.« til:»71,1 kr.«,og »(2015-niveau)« ændres til: »(2020-

- 153 -ten, der overstiger 60,9 kr. pr. GJ fjern-varme ab værk (2015-niveau), tilbagebe-tales. Såfremt der ved fremstillingen affjernvarme anvendes både afgiftspligtigevarer efter denne lov og andre brændslereller energikilder, nedsættes de 60,9 kr.pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) for-holdsmæssigt. (4. pkt. udeladt). I perio-den 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og3. pkt. som anført i bilag 3. Satsernenævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32a.Stk. 13.(1.pkt. udeladt) Ved opgørelse afafgiften efter § 11, stk. 9, 1. pkt., anven-des dog satsen 73,1 kr. pr. GJ varme. Iperioden 2010-2014 er satsen som nævnti bilag 6.§ 9. ---Stk. 14.(1.pkt. udeladt) Ved opgørelse afafgiften efter § 11, stk. 9, 2. pkt., anven-des dog satsen 60,9 kr. pr. GJ varme. Iperioden 2010-2014 er satsen som nævnti bilag 6.§ 9 a.(1. pkt. udeladt) Den del af afgif-ten, der overstiger 60,9 kr. pr GJ varmeaf værk (2015-niveau), tilbagebetales.Såfremt der ved fremstillingen af varmeanvendes både afgiftspligtige varer efterdenne lov og andre brændsler eller ener-gikilder, nedsættes de 60,9 kr. pr. GJvarme ab værk (2015-niveau), forholds-mæssigt. (4. pkt. udeladt). Indtil 2015 ersatserne i 3. og 4. pkt. som anført i bilag3. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau)reguleres efter § 32 a.§ 11. ---Stk. 6.(1.pkt. udeladt) I tilfælde, hvorder ikke betales for rumvarme i medføraf 1. pkt., kan virksomheder, der anven-der kulde til komfortformål højst 4 må-neder i løbet af kalenderåret, vælge atindbetale en afgift af de pågældende rumpå 10 kr. pr. m2i hver af månederne maj,juni, juli og august. (3. pkt. udeladt) Af-tal baseret på 2015-niveau)«, og5. pkt.affattessåledes: »For perioden 2014-2020 og følgende årer satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag3, og for perioden 2010-2013 er satserne nævnt i2. og 3. pkt. som anført i bilag 3 a.«

13.I§ 9, stk. 13, 2. pkt.,ændres»73,1 kr.« til:»85,3 kr.«, og3. pkt.affattes således: »For perio-den 2014-2020 og følgende år er satserne for deenkelte år som anført i bilag 6, og for perioden2010-2013 er satserne for de enkelte år som anførti bilag 6 a.«14.I§ 9, stk. 14, 2. pkt.,ændres »60,9 kr.« til:»71,1 kr.«, og3. pkt.affattes således: »For perio-den 2014-2020 og følgende år er satserne for deenkelte år som anført i bilag 6, og for perioden2010-2013 er satserne for de enkelte år som anførti bilag 6 a.«15.§ 9 a, stk. 1, 3.og4. pkt.,ændres »60,9 kr.« til:»71,1 kr.«,og »(2015-niveau)« ændres til: »(2020-tal baseret på 2015-niveau)«, og6. pkt.affattessåledes: »For perioden 2014-2020 og følgende årer satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag3, og for perioden 2010-2013 er satserne nævnt i3. og 4. pkt. som anført i bilag 3 a.«, og i7. pkt.ændres »(2015-niveau)« til: »(2020-tal baseret på2015-niveau)«.

- 154 -giften erlægges ved, at den samlede til-bagebetaling efter lov om afgift af elek-tricitet, lov om afgift af stenkul, brunkulog koks m.v., lov om afgift af naturgasog bygas og denne lov nedsættes med 10kr. pr m2pr. måned. 1., 2., og 3. pkt. fin-der tilsvarende anvendelse for kulde.17.I§ 11, stk. 9, 1. pkt.,ændres »63,8 kr.« til:»80,8 kr.«, og »(2015-niveau)« ændres til:»(2020-tal baseret på 2015-niveau)«, i2. pkt.æn-dres »53,2 kr.« til: »67,3 kr.«, og»(2015-niveau)«ændres til: »(2020-tal baseret på 2015-niveau)«, i3. pkt.ændres »38,0 pct.« til: »44,0 pct.«, i6. pkt.ændres »10 kr.« til: »15 kr.«, og10. pkt.affattessåledes: »For perioden 2014-2020 og følgende årer satserne nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag4, og for perioden 2010-2013 er satserne nævnt i1. og 2. pkt. som anført i bilag 4 a.«

Stk. 9.I det omfang en del af det varmevandeller varmen, som der ydes tilbage-betaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt.,eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres vedsærlige installationer, der er indrettet tilindvinding af varme, nedsættes den sam-lede tilbagebetaling efter lov om afgift afelektricitet, lov om afgift af stenkul,brunkul og koks m.v., lov om afgift afnaturgas og bygas og denne lov med63,8 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau). For nyttiggjort overskudsvarmehidrørende fra varme produceret på virk-somhedens eget kraft-varme-anlæg ned-sættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. med53,2 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). Idet omfang varmen afsættes, udgør ned-sættelsen dog højst 38,0 pct. af det sam-lede vederlag for varmeleverancen. (4.og 5. pkt. udeladt) Der skal heller ikkeske nedsættelse af tilbagebetalingen afeget forbrug til opvarmning af rum i pe-rioden 1. oktober-31. marts, såfremt derindbetales en afgift på 10 kr. pr. m2pr.måned i denne periode. (7.-9. pkt. ude-ladt) I perioden 2010-2014 er satsernenævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 4.