SAU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 23: Udkast til Lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love (Udvidelse af årsopgørelsesordningen og indberetning af udbytter m.v.)

Lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andrelove(Udvidelse af årsopgørelsesordningen og indberetning af udbytter m.v.)§1I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011, som ændret bl.a. ved§ 11 i lov nr. 433 af 16. maj 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 927 af 18. september 2012,foretages følgende ændringer:1.§ 1, stk. 5,affattes således:”Stk. 5.Skatteministeren kan fastsætte regler om, at selvangivelsespligtige, herunder visseselvangivelsespligtige, som ifølge lovgivningen forudsættes at indgive en selvangivelse,modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.”2.I§ 1, stk. 6,udgår ”ud over et eventuelt oplysningskort”.3.I§ 4, stk. 1, 2. pkt.,udgår ”eller en årsopgørelse sammen med et oplysningskort”.4.§ 4, stk. 1, nr. 1,affattes således:”1) Den selvangivelsespligtige eller dennes ægtefælle modtager en årsopgørelse, menforudsættes ifølge lovgivningen at indgive en selvangivelse, jf. § 1, stk. 5.”5.I§ 4, stk. 1, nr. 2,udgår ”, og dermed ønsker at anvende selvangivelsesfristen den 1. juli”.6.I§ 4, stk. 5,udgår ”eller en årsopgørelse samtidig med et oplysningskort” og ”eventueltsammen med et oplysningskort”.7.§ 5, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,affattes således:”For fysiske personer, der kun har fået tilsendt en årsopgørelse, jf. § 1, stk. 5, elleroplysninger om indberettede tal til brug for årsopgørelsen, jf. § 1, stk. 6, og som ikke efter §4, stk. 1, nr. 2, har anmodet om i stedet at modtage en selvangivelse, beregnes ikke nogetskattetillæg.”

8.§ 5, stk. 3,affattes således:”Stk. 3.Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende påansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.”9.I§ 9 B, stk. 1og2,udgår ”hvert år” og ”i det forudgående kalenderår”.10.§ 9 B, stk. 3, nr. 2og3,ophæves, og i stedet indsættes:”2) Identifikation af udbyttemodtageren, i det omfang denne oplysning er kendt, identifikationaf den konto, udbetalingen sker til, og ved indberetning efter stk. 1 identifikation af depotet.3) Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af udbytteskat, denprocentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat, det indeholdte beløb ogoplysning om baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller vedindeholdelse af udbytteskat med reduceret sats.4) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet.”Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.11.§ 10 A, stk. 2, 1.og2. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:”De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal endvidere indberette oplysningertil told- og skatteforvaltningen om indfrielse af udbyttekuponer vedrørendeinvesteringsbeviser, udbytte af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 ogtilskrivning på indskud i kontoførende investeringsforeninger. Indberetningen skal omfatte deoplysninger, som er nævnt i nr. 1 og 2, samt ved indberetning om indfrielse af udbyttekuponerog udbytter oplysninger om størrelsen af udbyttet før og efter indeholdelse af udbytteskat, denprocentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat, det indeholdte beløb,oplysning om baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller vedindeholdelse af udbytteskat med reduceret sats og oplysning om datoen for vedtagelse ellerbeslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet. Indberetningen skal tillige omfatteidentifikation af den konto, udbetalingen sker til, og, når indberetningen foretages af den, hoshvem aktierne m.v. eller investeringsbeviserne er deponeret, identifikation af depotet.”§2I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret bl.a.ved § 3 i lov nr. 1560 af 21. december 2010, § 3 i lov nr. 922 af 18. september 2012 og senestved § 2 i lov 927 af 18. september 2012 foretages følgende ændringer:1.I§ 60, stk. 1, § 61, stk. 1,og§ 62, stk. 1,udgår ”og efter fradrag af eventuelt overført beløbefter § 62 C, stk. 2, 2. pkt.,”.2.§ 61, stk. 4,affattes således:

-3-”Stk.4.Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3 med tillæg efter stk. 2 forfalder til betaling i3 rater den 1. i hver af månederne august, september og oktober i året efter indkomståret medsidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Udskrives årsopgørelsen først den 1.august i året efter indkomståret eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den 1. ihver af de nærmest følgende 3 måneder med sidste rettidige betalingsfrist den 20. iforfaldsmåneden.”3.I§ 61, stk. 5,udgår ”, hvorved bortses fra månederne juni og december”.4.I§ 61, stk. 6,udgår ”, dog bortset fra juni og december måned”.5.I§ 62, stk. 1,udgår ”, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2.pkt.,”.6.I§ 62, stk. 3,ændres to steder ”1. oktober” til: ”1. september”.7.I§ 62 Aændres tre steder ”fra den 1. oktober” til: ”fra den 1. september”.8.Efter § 62 A indsættes:”§62 B.Hvor skatteansættelsen er fastsat skønsmæssigt efter skattekontrollovens § 5, stk. 3,beregnes en rente af restskatten svarende til renten i § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatterog afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. september iåret efter indkomståret til udskrivningsdatoen.”9.I§ 62 C, stk. 1,ændres ”100 kr.” til: ”500 kr.”.10.§ 62 C, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Hvis restskat, der ikke bliver indregnet efter § 61, stk. 3, reguleret med tillæg ogrenter efter §§ 61-63 i alt udgør et mindre beløb end 500 kr. opkræves den ikke. Tilsvarendegælder skattebeløb, der opstår som følge af ændring af ansættelsen efter § 62 A. Vedberegningen tillægges beløb efter 1. og 2. pkt., der ikke tidligere er opkrævet.”11.I§ 66, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter ”udbytte,”: ”som ikke skal indberettes efterskattekontrollovens § 9 B, stk. 2,”.12.I§ 85, stk. 4,ændres to steder »den afgiftspligtige« til: »den indeholdelsespligtige«.§3I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.

2.I§ 23, stk. 8, 1. pkt.,ændres ”minimumsudlodning” til: ”minimumsindkomst”.3.I§ 32, stk. 1, 1. pkt.,udgår ”samt indskud af aktier og tegningsret til aktier i enboligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,”.4.I§ 33, stk. 5, 3. pkt.,ændres ”udloddende investeringsforening” til: ”investeringsinstitutmed minimumsbeskatning”.§4I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, jf.lovbekendtgørelse nr. 962 af 19. september 2011, som ændret ved § 6 i lov nr. 433 af 16. maj2012 og § 4 i lov nr. 922 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 16, stk. 1,udgår ”eller indskyder et medlem helt eller delvis sine andele i enkontoførende investeringsforening i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov omboligopsparing,”.2.I § 16, stk. 2,udgår ”eller fra en boligopsparingsordning”.§5I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 327 af2. april 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 26indsættes somstk. 3og4:»Stk.3.Foreligger en anmeldelse om gave ikke rettidigt, kan told- ogskatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af gaven.Stk. 4.Gavegiver og gavemodtager skal, hvis told- og skatteforvaltningen harforetaget en skønsmæssig ansættelse af værdien af en gave, inden 4 uger fra dateringen afunderretningen om skønsmæssig ansættelse underrette told- og skatteforvaltningen, hvisansættelsen er for lav. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af fristen for anmeldelse af

-5-gaveafgiftspligtig gave.«2.§ 27, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer tilhandelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Fristen begynder dog først at løbe fra dettidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen har de oplysninger, der er nødvendige for at tagestilling til værdiansættelsen.«3.I§ 41, stk. 1, nr. 2,indsættes efter »i denne lov«: »eller«.4.I§ 41, stk. 1,indsættes somnr. 3:”3) undlader at underrette told- og skatteforvaltningen om, at ansættelsen er for lav, jf. § 26stk. 4.«§6I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. (chokoladeafgiftsloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1057 af 17.december 2002, § 4 i lov nr. 408 af 8. maj 2006 og § 5 i lov nr. 1385 af 21. december 2009 ogsenest ved § 4 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages følgende ændring:1.§ 10 a, stk. 4,ændres»§ 9, stk. 2-4«til:»§9, stk. 1, 3 og 4«.§7I lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier(emballageafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001, som ændret bl.a.ved § 3 i lov nr. 1057 af 17. december 2002, § 19 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og § 5 i lov nr.408 af 8. maj 2006 og senest ved § 6 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, foretages følgendeændring:1.§ 7 a, stk. 4,ændres»§9, stk. 2-4« til:»§9, stk. 1, 3 og 4«.§8I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 1.april 2011, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 481 af 30. maj 2012, foretages følgendeændringer:

-6-1.I§ 4 b, stk. 1, nr. 1,ændres »selv transporterer« til: »enten selv transporterer eller på egnevegne lader transportere«.2.§ 4 b, stk. 1, nr. 2,affattes således:»2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplagshaver, registreret varemodtager ellermidlertidigt registreret varemodtager her i landet, eller som ikke udøver selvstændigøkonomisk virksomhed her i landet, køber varer i et andet EU-land, og når varerne direkteeller indirekte transporteres af sælgeren eller på dennes vegne her til landet.«3.I§ 5, stk. 1,ændres »Afgiftsoplag er et ethvert« til: »Et afgiftsoplag er ethvert«.4.I§ 33, stk. 1,ændres », 29 og 30« til: »og 29-32«.§9I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansiellekontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 19. august 2011, som ændretbl.a. ved § 5 i lov nr. 922 af 18. september 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 926 af 18.september 2012, foretages følgende ændringer:1.I § 35, 1. pkt.,udgår ”samt indskud af en fordring eller en kontrakt i enboligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,”.2.I § 35, 3. pkt.,udgår ”eller en boligopsparingsordning”.§ 10I lov om afgift af mineralvand m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 419 af 7. maj 2012, somændret ved § 6 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages følgende ændring:1.§ 10 a, stk. 4,ændres »§ 9, stk. 2-4« til: »§ 9, stk. 1, 3 og 4«.§ 11I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af28. marts 2011,som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 277 af 27. marts 2012 og senest ved § 3 i lov nr. 590 af 18.juni 2012, foretages følgende ændringer:1.To steder i§ 47, stk. 6,ændres »den ansvarlige ledelse« til: »den ansvarlige dagligeledelse«.

2.I§ 74, stk. 6, 2. pkt.,ændres »den daglige ledelse« til: »den ansvarlige daglige ledelse«, ogi§ 74, stk. 6, 4. pkt.,ændres »den ansvarlige ledelse« til: »den ansvarlige daglige ledelse«.§ 12I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 1402 af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 277 af 27.marts 2012 og senest ved § 4 i lov nr. 590 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 1,indsættes efter ”indkomstregisteret”: ”, og indeholdt udbytteskat, som skalindberettes efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 2”.2.I§ 4, stk. 1,ændres ”hvis indkomstregisteret efter udløbet af fristen for indberetning tilindkomstregisteret” til: ” hvis indkomstregisteret eller told- og skatteforvaltningen efterudløbet af fristen for indberetning”.3.I§ 5, stk. 1,og§ 12, stk. 2, 3og4,udgår ”til indkomstregisteret”.4.§ 7, stk. 2, 2.-6. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:»Renten offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor den skal have virkning.Renten for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af DanmarksNationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i månederne juli, augustog september i det foregående kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedligekassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til Den EuropæiskeCentralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over demonetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger m.v. ogikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedligekassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit over deneffektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler. Det simplegennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele procentsats. Den i 6. pkt. beregnede rentedivideres med 24 og afrundes nedad til 1 decimal.”5.I§ 11, stk. 7og8,ændres »samt at ejeren eller den ansvarlige ledelse af virksomheden kanpålægges daglige bøder efter stk. 11 og vil hæfte for virksomhedens skatter og afgifter m.v.efter stk. 12« til: »kan medføre pålæg af daglige bøder efter stk. 11 og hæftelse forvirksomhedens skatter og afgifter m.v. efter stk. 12«.6.I§ 11, stk. 10,ændres »og at ejeren eller den ansvarlige ledelse af virksomheden ved enforsættelse af virksomheden kan pålægges daglige bøder efter stk. 11 og hæfter for skatter og

-8-afgifter m.v. efter stk. 12« til: »kan medføre pålæg af daglige bøder efter stk. 11 og hæftelsefor virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter stk. 12«.7.I§ 11, stk. 11,ændres alle steder »den ansvarlige ledelse« til: »den ansvarlige dagligeledelse«.§ 13I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 22. februar 2011,som ændret ved § 1 i lov nr. 1561 af 21. december 2010, § 3 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, § 1i lov nr. 1378 af 28. december 2011, § 2 i lov nr. 398 af 9. maj 2012 og § 6 i lov nr. 922 af 18.september 2012, foretages følgende ændringer:1.§ 21, stk. 1, 8.og9. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:»Renten efter 2. og 6. pkt. svarer til den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, for året efterindkomståret. Renten efter 7. pkt. svarer til den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, for året efterindkomståret med fradrag af 3,5 procentpoint. Renten efter 7. pkt. kan ikke blive mindre end0 pct. Betales skatten for sent, beregnes renten efter 2. og 6. pkt. dog kun til og med sidsterettidige indbetalingsdag.«2.§ 27, stk. 5,affattes således:»Stk.5.Ændres et skattebeløb, der er opkrævet efter § 21, forrentes forskelsbeløbet fra ogmed den 20. februar i året efter indkomståret til betaling sker. Ændres et skattebeløb, der eropkrævet efter § 22, forrentes forskelsbeløbet fra og med den 8. januar i året efterindkomståret, til betaling sker. Renten for det indkomstår, som forrentningen vedrører,beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjortekassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i månederne juli, august og september i detforegående kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr.63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutionersrentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger m.v. og ikke-finansielle selskaber(ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit over den effektive rentesats for denudestående lånemasse opgjort med to decimaler. Det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., opgøresmed en decimal. Renten offentliggøres senest den 15. december forud for det til indkomståretsvarende kalenderår. Betales den yderligere skat efter den frist, der er nævnt i stk. 4, beregnesdenne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.«§ 14

-9-I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 1246 af 15. oktober 2010, som ændret ved § 1 i lov nr. 922 af 18.september 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 923 af 18. september 2012, foretages følgendeændring:1.§ 11 A, stk. 3,affattes således:»Stk.3.Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, opgøres ved hvert kalenderårs begyndelse ogberegnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og enamortisationsrente som nævnt i 2. pkt. Som amortisationsrente anvendes maksimalt en rentesvarende til den til Finanstilsynet senest meddelte nyplaceringsrente for obligationer ogpantebreve plus 1,5 procentpoint og herfra fradraget produktet af den nævnte rente inklusiveprocenttillægget og skattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2.«§ 15I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 254 af 30.marts 2011, § 10 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 2 i lov nr. 591 af 18. juni 2012 og senest ved§ 2 i lov nr. 923 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 1,indsættes somnr. 5, litra c:”5 c) investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens§ 16 C. Skattepligtenomfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab vedafhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til denerhvervsmæssige virksomhed.”2.I§ 1, stk. 4, 1. pkt.,ændres ”nr. 6, omhandlede” til: ”nr. 5, litra c, og nr. 6, omhandledeinvesteringsinstitutter,”.3.I§ 1, stk. 5,ændres ”stk. 1, nr. 6” til: ”stk. 1, nr. 5, litra c, og nr. 6”.4.I§ 1, stk. 7, 1. pkt.,ændres ”stk. 1, nr. 6” til: ”stk. 1, nr. 5, litra c, og nr. 6”.5.I§ 1, stk. 8, 1. pkt.,ændres ”stk. 1, nr. 6” til: ”stk. 1, nr. 5, litra c, og nr. 6”.6.I§ 1, stk. 8, 2. pkt.,ændres ”investeringsforeninger omfattet af ligningslovens § 16 C” til:”investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C”.7.§ 11 B, stk. 2,affattes således:»Stk. 2. Standardrenten for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den afDanmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i månedernejuli, august og september forud for det til indkomståret svarende kalenderår. Den af

- 10 -Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres ihenhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra ogudlån til husholdninger m.v. og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Den afNationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøressom et vægtet gennemsnit over den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjortmed to decimaler. Det simple gennemsnit, jf. 1. pkt., opgøres med en decimal. Standardrentenoffentliggøres senest den 15. december forud for det til indkomståret svarende kalenderår.«8.I§ 11 B, stk. 10,indsættes efter 5. pkt.:”Uanset 4. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap fremføres i det selskab, derhar indgået renteswappen, hvis det pågældende selskab udtræder af sambeskatningen.”§ 16I lov om afgift af spiritus m.m. (spiritusafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af22. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1385 af 21. december 2009 og § 5 i lovnr. 1361 af 8. december 2010 og senest ved § 3 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretagesfølgende ændringer:1.I§ 8, stk. 1, nr. 1,ændres »selv transporterer« til: »enten selv transporterer eller på egnevegne lader transportere«.2.I§ 8, stk. 1, nr. 2,affattes således:»2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplagshaver eller midlertidigt registreretvaremodtager her i landet, eller som ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed her ilandet, køber varer i et andet EU-land, og når varerne direkte eller indirekte transporteres afsælgeren eller på dennes vegne her til landet.«3.I§ 15indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Virksomheder kan få godtgjort afgift, der er betalt her i landet af varer, hvisvirksomheden har leveret varerne til udlandet. Afgiftsbeløb under 50 kr. godtgøres ikke.«Stk. 4 bliver herefter stk. 5.4.I§ 15, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og stk. 3« til: »stk. 1, 3 og 4«.5.I§ 21, stk. 4, 1. pkt.,ændres »andre EU-lande« til: »udlandet«.6.I§ 31, stk. 1, nr. 3,ændres »§ 20, stk. 9« til: »§ 20, stk. 7«.

- 11 -7.I§ 31, stk. 5, 1. pkt.,og to steder i§ 31, stk. 6,ændres »§ 7, stk. 5« til: »§ 7, stk. 4, 2. pkt.«8.I§ 33indsættes somstk. 12:»Stk. 12.Hvis to eller flere autoriserede virksomheder efter regler, der er fastsat efter §9 a, stk. 2, 2. pkt., har fået told- og skatteforvaltningens tilladelse til at benytte fælles lokalertil at oplægge varer under afgiftssuspensionsordningen, hæfter virksomhederne for afgift afvarerne i forhold til deres ejerskab til varerne. Virksomhederne hæfter solidarisk forbetalingen af afgift af varer, der er oplagt eller har været oplagt i virksomhedernes fællesbenyttede lokaler, hvis virksomhedernes forholdsmæssige afgiftstilsvar ikke kan opgøreskorrekt som følge af mangelfuld dokumentation for virksomhedernes forholdsmæssigeejerskab til varerne eller ved overtrædelse af andre vilkår for told- og skatteforvaltningenstilladelse til at benytte de fælles lokaler. Told- og skatteforvaltningen kan i særligt begrundedetilfælde fritage for hæftelsen efter 2. pkt.«§ 17I lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21.august 1998, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 947 af 20. december 1999, § 10 i lov nr. 165 af15. marts 2000, § 6 i lov nr. 1059 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1392 af 20. december2004, § 71 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 9 i lov nr. 408 af 8. maj 2006, § 28 i lov nr. 1344 af19. december 2008, § 3 i lov nr. 1385 af 21. december 2009 og § 3 i lov nr. 1361 af 8.december 2010 og senest ved lov nr. 278 af 27. marts 2012, foretages følgende ændringer:1.Fodnotentil lovens titel affattes således:»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2008/118/EF af 16.december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12, og Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak, EU-Tidende 2011, nr. L176, side 24.«2.I§ 3, stk. 2, 4. pkt.,ændres »røgtobak nævnt i § 1, punkt B,« til: »groftskåret røgtobak«.3.I§ 9, stk. 1,ændres »§ 29, stk. 1« til: »§ 20, stk. 1«.4.I§ 10 a, stk. 1, nr. 1,ændres »selv transporterer« til: »enten selv transporterer eller på egnevegne lader transportere«.5.§ 10 a, stk. 1, nr. 2,affattes således:»2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplagshaver, registreret varemodtager ellermidlertidigt registreret varemodtager her i landet, eller som ikke udøver selvstændig

- 12 -økonomisk virksomhed her i landet, køber varer i et andet EU-land, og når varerne direkteeller indirekte transporteres af sælgeren eller på dennes vegne her til landet.«6.I§ 10 a, stk. 7, 1. pkt.,indsættes efter »varer«: », der er omfattet af § 7,«.7.I§ 12, stk. 1, 1. pkt.,ændres »registreret« til: »autoriseret«.8.I§ 13, stk. 2, 1. pkt.,ændres »andre EU-lande« til: »udlandet«.9.Overskrifterne,»Kapitel 3.Fælles bestemmelser«,før overskriften til § 18, »Regnskabs-ogkontrolbestemmelser«,ophæves.10.I§ 21 b, 1. pkt.,ændres »§ 18, stk. 11 og 12« til: »§ 18, stk. 10 og 11«.11.I§ 25, stk. 1, nr. 2,ændres »§ 3« til: »§ 2, § 3«, og »§ 18, stk. 1, 2, 3 eller 8« ændres til:»§ 18, stk. 1-4 eller 6-9«.12.I§ 25, stk. 1, nr. 3,ændres »§ 18, stk. 8« til: »§ 18, stk. 6«.13.I§ 25, stk. 5,ændres »§ 18, stk. 1-3, 8 eller 10-13« til: »§ 10, stk. 1, 2. pkt., udmåles enskærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 18, stk. 1-4 eller 6-9«.14.I§ 25, stk. 6,ændres to steder »§ 18, stk. 1-4 eller 6-9« til: »§ 10, stk. 1, 2. pkt., eller § 18,stk. 1-4 eller 6-9«.15.I§ 29indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Virksomheder kan få godtgjort afgift, der er betalt her i landet af vareromfattet af § 7, hvis virksomheden har leveret varerne til udlandet. Afgiftsbeløb under 50 kr.godtgøres ikke.«Stk. 4 bliver herefter stk. 5.16.I§ 29, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 1« til: »stk. 1, 2 og 4«.§ 18Ilovomindkomstbeskatningafselvstændigeerhvervsdrivende(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007, som ændretbl.a. ved § 18 i lov nr. 462 af 12. juni 2009 og senest ved § 13 i lov nr. 433 af 16. maj 2012,foretages følgende ændring:

- 13 -1.§ 9, 2.-4. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:”Satsen beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbankopgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i de første 6 måneder af det tilindkomstsåret svarende kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedligekassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til Den EuropæiskeCentralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over demonetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger m.v. ogikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedligekassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit over deneffektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler. Det simplegennemsnit, jf. 2. pkt., opgøres med en decimal. Satsen nedsættes med 2 procentpoint ognedrundes derefter til nærmeste hele procentsats. Satsen kan ikke blive mindre end 0procent.”§ 19I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 524 af 12.juni 2009, § 4 i lov nr. 1385 af 21. december 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 924 af 18.september 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 6 a, stk. 1, nr. 1,ændres »selv transporterer« til: »enten selv transporterer eller på egnevegne lader transportere«.2.I§ 6 a, stk. 1, nr. 2,affattes således:»2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplagshaver, registreret varemodtager ellermidlertidigt registreret varemodtager her i landet, eller som ikke udøver selvstændigøkonomisk virksomhed her i landet, køber varer i et andet EU-land, og når varerne direkteeller indirekte transporteres af sælgeren eller på dennes vegne her til landet.«3.I§ 11indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Virksomheder kan få godtgjort afgift, der er betalt her i landet af varer, hvisvirksomheden har leveret varerne til udlandet. Afgiftsbeløb under 50 kr. godtgøres ikke.«Stk. 4 bliver herefter stk. 5.4.I§ 11, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-4«.5.§ 12ophæves.6.I§ 16, stk. 2, 1. pkt.,ændres »andre EU-lande« til: »udlandet«.

7.I§ 27indsættes somstk. 12:»Stk. 12.Hvis to eller flere autoriserede virksomheder efter regler, der er fastsat efter §7, stk. 2, 2. pkt., har fået told- og skatteforvaltningens tilladelse til at benytte fælles lokaler tilat oplægge varer under afgiftssuspensionsordningen, hæfter virksomhederne for afgift afvarerne i forhold til deres ejerskab til varerne. Virksomhederne hæfter solidarisk forbetalingen af afgift af varer, der er oplagt eller har været oplagt i virksomhedernes fællesbenyttede lokaler, hvis virksomhedernes forholdsmæssige afgiftstilsvar ikke kan opgøreskorrekt som følge af mangelfuld dokumentation for virksomhedernes forholdsmæssigeejerskab til varerne eller ved overtrædelse af andre vilkår for told- og skatteforvaltningenstilladelse til at benytte de fælles lokaler. Told- og skatteforvaltningen kan i særligt begrundedetilfælde fritage for hæftelsen efter 2. pkt.«8.I§ 32, stk. 1,ændres »registrerede« til: »autoriserede«.§ 20I lov nr. 1361 af 8. december 2010 om ændring af lønsumsafgiftsloven, momsloven,registreringsafgiftsloven og forskellige andre love (Fremrykning af forhøjelse aflønsumsafgift for finansielle virksomheder, lønsumsafgiftsfritagelse for undervisning påprofessionshøjskoler, ændring af reglerne om renten af registreringsafgift ved bl.a.forholdsmæssig betaling i forbindelse med leasing), som ændret ved § 6 i lov nr. 1383 af 28.december 2011, foretages følgende ændring:1.§ 11, stk. 4og5,ophæves.Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 4 og 5.§ 21I lov nr. 433 af 16. maj 2012 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven,personskatteloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om boligopsparing(Enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger og udvidet adgang tiludnyttelse af tab ved fraflytning m.v.) foretages følgende ændringer:1.§ 1, nr. 1,affattes således:”1. Overalt i loven, undtagen i § 46, ændres ”investeringsforeningsbeviser” til:”investeringsbeviser, ” udloddende investeringsforeninger” til: ”investeringsinstitutter medminimumsbeskatning”, og ”en udloddende investeringsforening” til: ”et investeringsinstitutmed minimumsbeskatning”.

- 15 -2.I § 15, stk. 2,ændres ”§ 9, nr. 1, 3 og 6-8” til: ”§ 9, stk. 1, 3, 6 og 8”.3.I§ 15indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:”Stk. 8. § 9, nr. 7, har virkning fra og med den 1. januar 2014.”Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.§ 22Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsen af § 1, nr. 1-7, og kan herunder bestemme,at bestemmelserne skal have virkning fra og med indkomståret 2012.Stk. 3.§ 1, nr. 9-11, § 2, nr. 11, og§ 12, nr. 1-3, træder i kraft den 1. januar 2014.Stk. 4.§ 1, nr. 9-11, § 2, nr. 11, og § 12, nr. 1-3, har virkning for indberetninger vedrørendeperioden fra og med den 1. januar 2014.Stk. 5.§ 2, nr. 1-7, 9 og 10, har virkning for afregning af indkomstskatter fra og medindkomståret 2013.Stk. 6.§ 2, nr. 8, har virkning for årsopgørelser fra og med indkomståret 2012.Stk. 7§ 3, nr. 1, 2 og 4, § 13, nr. 1, § 14, § 15, nr. 1-6 og § 21 nr. 1, har virkning fra 1. januar2013.Stk. 8.§ 5 har ikke virkning for gaver, der er modtaget til og med den 31. december 2012.Stk. 9.§ 12, nr. 4, § 13, nr. 2, § 15, nr. 8, og § 18 har virkning fra og med indkomståret 2013.Stk. 10.Den i § 15, nr. 7, nævnte affattelse af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2, har virkningfra og med indkomståret 2014.Stk. 11.§ 16, nr. 3, § 17, nr. 15, og § 19, nr. 3, har virkning for ansøgning om godtgørelse afafgift af varer, der er leveret til udlandet fra og med den 1. april 2010. Ansøgning omgodtgørelse af afgift af varer, der er leveret til udlandet fra og med den 1. april 2010 og til ogmed den 31. december 2012, skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest den 1. april2013.

Indholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets formål og baggrund3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Den udvidede årsopgørelsesordning3.1.1. Gældende ret3.1.2. Lovforslaget3.2. Afskaffelse af oplysningskortet3.2.1. Gældende ret3.2.2. Lovforslaget3.3. Nye modeller for beregning af forskellige rentesatser3.3.1. Gældende ret3.3.2. Lovforslaget3.4. Ændret forrentning af overskydende skat ved pensionsinstitutters betaling af acontoskat3.4.1. Gældende ret3.4.2. Lovforslaget3.5. Justering af tidspunktet for forrentning af ændrede skattebeløb ipensionsafkastbeskatningsloven3.5.1. Gældende ret3.5.2. Lovforslaget3.6. Rentefradragsbegrænsning - tab på renteswaps3.6.1. Gældende ret3.6.2. Lovforslaget3.7. Indberetning af udbytter af aktier m.v.3.7.1. Gældende ret3.7.2. Lovforslaget3.8. Ændring af renteregler ved taksation3.8.1. Gældende ret3.8.2. Lovforslaget3.9. Fremrykning af afregningen af restskat3.9.1. Gældende ret3.9.2. Lovforslaget3.10. Forhøjelse af bagatelgrænse3.10.1. Gældende ret3.10.2. Lovforslaget3.11. Justering som følge af NemKonto3.11.1. Gældende ret3.11.2. Lovforslaget

- 17 -3.12. Procesforbedringer vedrørende gaveafgift3.12.1. SKATs indsigelsesfrist3.12.1.1. Gældende ret3.12.1.2. Lovforslaget3.12.2. Manglende gaveanmeldelse3.12.2.1. Gældende ret3.12.2.2. Lovforslaget3.13. Fælles afgiftsoplag for spiritus, øl og vin m.v.3.13.1. Gældende ret3.13.2. Lovforslaget3.14. Subjektiv beskatning af danske SIKAV’er3.14.1. Gældende ret3.14.2. Lovforslaget3.15. Redaktionelle ændringer m.v.4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige4.1. Nye modeller for beregning af forskellige rentesatser4.2. Rentefradragsbegrænsning - tab på renteswaps4.3. Indberetning af udbytter af aktier m.v.4.4. Ændring af renteregler ved taksation.4.5. Fremrykning af afregningen af restskat4.6. Forhøjelse af bagatelgrænse samt justering som følge af NemKonto4.7. Ændret forrentning af overskydende skat ved pensionsinstitutters betaling af acontoskat4.8. Øvrige elementer5. Administrative konsekvenser for det offentlige5.1. Den udvidede årsopgørelsesordning og afskaffelse af oplysningskortet5.2. Nye modeller for beregning af forskellige rentesatser5.3. Ændret forrentning af overskydende skat ved pensionsinstitutters betaling af acontoskatog justering af tidspunktet for forrentning af ændrede skattebeløb ipensionsafkastbeskatningsloven5.4. Fradrag og tab for renteswaps5.5. Indberetning af udbytter af aktier m.v.5.6. Ændring af renteregler ved taksation, fremrykning af afregningen af restskat, forhøjelseaf bagatelgrænse og justering af NemKonto5.7. Procesforbedringer vedrørende gaveafgift5.8. Fælles afgiftsoplag for spiritus, øl og vin6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet7.1. Den udvidede årsopgørelsesordning7.2. Afskaffelse af oplysningskortet7.3. Indberetning af udbytter af aktier m.v.

1. IndledningSkatte- og afgiftslovgivningen har væsentlig betydning for et stort antal borgere og allevirksomheder. Det er derfor vigtigt løbende at overveje, hvordan denne lovgivning kanforenkles, harmoniseres og effektiviseres, så ikke mindst de administrative byrder er så enklesom muligt for borgere og virksomheder. Samtidig er der hele tiden fokus på forbedringer oglettelser af SKATs administration i form af forenklinger af regler og effektiviseringer.Regeringen fremlægger med dette lovforslag en række initiativer med dette sigte.Dette lovforslag indeholder følgende initiativer:Det foreslås at udvide den gældende ordning med udsendelse af en fortryktårsopgørelse (i det følgende benævnt ”årsopgørelsesordningen”) til også at omfatteden kreds af skattepligtige, som efter skattelovgivningen forudsætningsvis indgiver enegentlig selvangivelse til SKAT (i det følgende benævnt ”den udvidedeårsopgørelsesordning”). Det drejer sig i første række om mindre, selvstændigterhvervsdrivende, som ved siden af virksomheden er lønmodtagere. Disse personer viltypisk alene have relativt få oplysninger at selvangive. Således viser tal fraindkomståret 2010, at over halvdelen af disse skattepligtige som udgangspunkt kunskal udfylde én selvangivelsesrubrik.Det foreslås at afskaffe oplysningskortet, som udsendes sammen med årsopgørelsen tilde borgere, som ønsker at modtage årsopgørelsen i papir, og som SKAT formoder haryderligere indkomster og fradrag af selvangive. Hvis det teknisk kan nå lade sig gøre,vil det allerede ske fra og med indkomståret 2012. I stedet henvises de borgere,herunder de personer, som omfattes af den udvidede årsopgørelsesordning, som måttehave yderligere at selvangive, til at anvende TastSelv-internet eller på anden måderette henvendelse til SKAT med henblik på at få tilført årsopgørelsen yderligereoplysninger.For en række rentesatser kan SKAT kun få de oplysninger, som danner grundlag forde eksisterende rentemodeller, til og med 1. kvartal 2013. Efter dette tidspunkt er derusikkerhed knyttet til levering af oplysningerne. Med forslagene om nye grundlag foropgørelse af de berørte rentesatser sikres et robust og fremtidsholdbart udgangspunkt,når SKAT årligt skal opgøre de forskellige rentesatser i skatte- og afgiftslovgivningen.Det foreslås at indberetning om udbytter af aktier m.v. til SKAT i alle tilfælde skal skesenest i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at foretage udlodningen.Samtidig foreslås det at foretage nogle udvidelser af kravene til indholdet afindberetningerne.

Det foreslås at ændre rentereglerne ved sen udskrift af første årsopgørelse medrestskat. Forslaget har til formål at sikre, at skatteyder ikke opnår en utilsigtetrentegevinst, når årsopgørelsen udskrives sent, fordi den skattepligtige ikke harselvangivet, og SKAT derfor er nødt til at foretage ansættelsen ved en taksation.Det foreslås at fremrykke afregningen af restskatter, som betales ved indbetalingskort,med 1 måned, samt at udbetale små overskydende skatter gennem NemKonto.Det foreslås at opdatere bagatelgrænserne i kildeskatteloven ved en forhøjelse fra 100kr. til 500 kr. Formålet er at reducere antallet af indbetalingskort med henblik på atlette opkrævningen for SKAT og for borgerne.Det foreslås at smidiggøre SKATs administration af gaveafgifter. Det sker ved atjustere de processuelle regler for værdiansættelse på gaveafgiftsområdet, vedtilpasninger af sagsbehandlingsfrister og ved at give mulighed for skønsmæssigansættelse.For at forenkle regler og administration for virksomhederne får to eller flerevirksomheder adgang til at oprette fælles afgiftsoplag for spiritus, øl og vin. I denforbindelse indføres regler, der præciserer hæftelsen for afgift ved fælles afgiftsoplag.Der foreslås en ny skattepligtsbestemmelse for alle investeringsinstitutter, som eromfattet af ligningslovens § 16 C, hvad enten de er investeringsforeninger ellerSIKAV’er, således at de beskattes på samme måde, som udloddendeinvesteringsforeninger hidtil er blevet beskattet.Det foreslås at sikre fradrag for fradragsbegrænsede urealiserede kurstab påswapaftaler, således at et selskab, der har indgået en renteswap og frasælges af enkoncern, hvor det har indgået i en sambeskatning, stadigvæk kan fremføre et eventueltbeskåret kurstab på renteswappen.En række præciseringer i love på Skatteministeriets område.

- 21 -til årsopgørelsesordningen. Et af hovedformålene med forslaget er på den baggrund atfortsætte udvidelsen af årsopgørelsesordningen, således at mindre, selvstændigterhvervsdrivende, som også har lønindkomst, fremover kun modtager en fortryktårsopgørelse. I lyset af udviklingen af digitaliseringen af årsopgørelsesprocessen foreslås detogså at afskaffe det særlige oplysningskort, som i dag udsendes til visse modtagere af enfortrykt årsopgørelse.Et andet hovedformål er justering af rentereglerne i skatte- og afgiftslovgivningen for at sikreet robust og fremtidsholdbar udgangspunkt, når SKAT årligt skal opgøre de forskelligerentesatser i skatte- og afgiftslovgivningen. Dette sker ved at erstatte den hidtidigeberegningsmodel for den såkaldte mindsterente med en rentemodel på grundlag af somudgangspunkt den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke finansielleselskaber.Endelig indeholder forslaget en række forenklinger, harmoniseringer og præciseringer, der harbaggrund i erfaringer fra administrationen af de pågældende love.3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Den udvidede årsopgørelsesordning3.1.1. Gældende retReglerne om selvangivelsespligt og selvangivelsesform findes i skattekontrollovens afsnit I.Efter skattekontrollovens § 1 skal enhver, der er skattepligtig her til landet, årligt selvangivesin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Skattepligtige, der ikke modtager enselvangivelsesblanket, er ikke fritaget for at selvangive.Efter skattekontrollovens § 1, stk. 5, modtager selvangivelsespligtige, som for det senesteindkomstår i overensstemmelse med bestemmelsen i § 4, stk. 5, har undladt at selvangive,eller som ikke har ændret deres forskudsopgørelse for det pågældende indkomstår, enårsopgørelse uden oplysningskort. Andre selvangivelsespligtige, som ikke modtager enselvangivelse, modtager en årsopgørelse sammen med et oplysningskort.Personer, som modtager et oplysningskort sammen med årsopgørelsen, er således personer,om hvem SKAT formoder, at de har noget at selvangive. Formodningen bygger på, at dissepersoner har selvangivet for det seneste indkomstår eller foretaget ændringer af deresforskudsopgørelse for det aktuelle indkomstår.Uanset bestemmelsen i skattekontrollovens § 1, stk. 5, modtager selvangivelsespligtige, somer samlevende med en ægtefælle, som modtager en selvangivelse, ud over et eventueltoplysningskort alene oplysninger om indberettede tal til brug for årsopgørelsen (en såkaldt

- 22 -”servicemeddelelse ”). Årsopgørelsen dannes, når begge ægtefæller har selvangivet. Dettefølger af skattekontrollovens § 1, stk. 6.Selvangivelsesfristen for fysiske personer er efter skattekontrollovens § 4, stk. 1, senest den 1.juli i året efter indkomstårets udløb. Skattepligtige på årsopgørelsesordningen har dogselvangivelsesfrist den 1. maj, medmindre den selvangivelsespligtige deltager i etanpartsprojekt, som nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, eller denselvangivelsespligtige skriftligt meddeler SKAT, at den pågældende ikke ønsker at væreomfattet af ordningen i skattekontrollovens § 1, stk. 5, og dermed ønsker at anvendeselvangivelsesfristen den 1. juli.Det følger af skattekontrollovens § 4, stk. 5, at skattepligtige på årsopgørelsesordningen kanundlade at selvangive, hvis de anvendte oplysninger i årsopgørelsen eller indberettede tal erkorrekte og fyldestgørende.Har den selvangivelsespligtige ikke selvangivet rettidigt, betales efter skattekontrollovens § 5et skattetillæg på 200 kr. for hver dag, selvangivelsesfristen overskrides, dog højst på 5.000kr. i alt. Det gælder dog ikke for personer på årsopgørelsesordningen, som ikke har fravalgtselvangivelsesfristen den 1. maj.SKAT kan efter ansøgning fritage helt eller delvist for skattetillægget, hvis særligeomstændigheder taler herfor. Uanset ovenstående kan SKAT pålægge daglige bøder medhenblik på at fremtvinge en selvangivelse. Daglige bøder kan ikke pålægges personer påårsopgørelsesordningen.Det følger af skattekontrollovens § 5, stk. 3, at foreligger en selvangivelse ikke påskatteansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Bestemmelsenanvendes i det væsentligste i relation til skattepligtige, som modtager en egentligselvangivelse, men som ikke opfylder deres selvangivelsespligt.Det følger af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist forskatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, som ændret ved § 2 ibekendtgørelse nr. 1243 af 23. oktober 2005 om ændring af en række bekendtgørelser somfølge af indførelsen af en enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure, at personer, som harindkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det er dækket af tallene på årsopgørelsen ellerrubrikkerne på oplysningskortet for det pågældende indkomstår, anses for personer med enkleøkonomiske forhold og er derfor undergivet en kort ligningsfrist. Herefter skal SKAT afsendevarsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat forfysiske personer inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Enskattepligtig person anses bl.a. ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis denne har

- 23 -deltaget i et anpartsprojekt, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11.Efter skattekontrollovens § 13 straffes den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skatafgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af, om en person erundergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning, forskattesvig. Straffen er bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf erforskyldt efter straffelovens § 289. På samme måde straffes medvirken til skattesvig, jf.straffelovens § 23. Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen bøde.For skattepligtige, som modtager en årsopgørelse uden at have selvangivet, er der iskattekontrollovens § 16 en særlig bestemmelse, der angår en sådan skattepligtigs ansvar forikke at reagere på en for lav skatteansættelse. Efter bestemmelsen skal skattepligtige, der udenat have selvangivet modtager en årsopgørelse, underrette SKAT inden 4 uger eftermodtagelsen af årsopgørelsen, hvis ansættelsen er for lav. Fristen regnes dog tidligst fraudløbet af selvangivelsesfristen. Overtrædes bestemmelsen forsætligt eller groft uagtsomt, erstraffen bøde. Er overtrædelsen begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, kanstraffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efterstraffelovens § 289.I tilknytning til skattekontrollovens § 16 er det i lovens § 1 A bestemt, at skatteministeren kanfastsætte regler om, at skattepligtige ikke kan ændre oplysninger om visse indkomster ogfradrag, som indberetningspligtige efter skattekontrolloven har indberettet til SKAT.Skatteministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan den underretning tilSKAT, der er nævnt i § 16 om indkomster og fradrag efter stk. 1, kan finde sted. Dennebemyndigelse er senest udnyttet ved bekendtgørelse nr. 851 af 14. august 2012 ombegrænsning i borgernes adgang til at ændre visse oplysninger om indkomster og fradrag iårsopgørelsen samt om borgernes underretning af SKAT om en for lav skatteansættelse.Efter denne såkaldte ”feltlåsningsordning” kan den skattepligtige ikke ved anvendelse afTastSelv-internet på SKATs hjemmeside (www.skat.dk), TastSelv-telefonen (tlf. nr. 70 10 1070) eller oplysningskortet ændre nedennævnte indberettede oplysninger til årsopgørelsen, menmå som udgangspunkt kontakte den indberetningspligtige for at få denne til at ændre talletved en ny indberetning til SKAT. Sker det, vil der blive dannet en ny årsopgørelse for denskattepligtige. Den skattepligtige kan også kontakte SKAT med henblik på at få tallet ændret.De indkomster og fradrag, som er omfattet af feltlåsningsordningen, er ifølge ovennævntebekendtgørelses § 2 oplysninger om følgende indkomster og fradrag:Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse m.v. før fradrag af AM-bidrag.Hædersgaver.

- 24 -Pensioner, dagpenge m.v. og stipendier fra Styrelsen for Videregående Uddannelserog Uddannelsesstøtte.Bidrag og præmie til privattegnet kapitalpension (højst 46.000 kr.).Tilbagebetalt kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.Fagligt kontingent, højst 3.000 kr.Bidrag til A-kasse, efterlønsordning og fleksydelse.Gaver til almennyttige foreninger.Donationer til forskning og gaver til kulturinstitutioner.Lønindkomst, bestyrelseshonorar og personalegoder, der er A-indkomst, f.eks. fri bilog fri telefon før fradrag af AM-bidrag.Honorarer, indkomst ved hushjælp og værdien af visse personalegoder før fradrag afAM-bidrag.Uddelinger fra foreninger og fonde m.v. Gruppelivsforsikring betalt af pensionskasse.Visse personalegoder.Bidrag og præmie til privattegnet ratepension og ophørende alderspension (højst50.000 kr.).Udlodning fra investeringsselskab/-forening, hvor der er indeholdt udbytteskat.Renteudgifter af studielån fra Moderniseringsstyrelsen.

Med hjemmel i lov nr. 927 af 18. september 2012 er der givet skatteministeren hjemmel tilmed virkning fra og med indkomståret 2013 at fastsætte regler om, at selvstændigterhvervsdrivende skal være omfattet af feltlåsningsordningen.SKAT har desuden i forskudssystemet og i SLUT-systemet etableret en funktionalitet, der gørdet muligt for SKAT at afskære skattepligtige på årsopgørelsesordningen fra at anvendeTastSelv ved ændring af forskudsopgørelsen og/eller årsopgørelsen (”Karantæneordningen”),når det antages, at de pågældende vil begå fejl ved anvendelse af TastSelv-systemet ellerligefrem vil misbruge det. En skattepligtig, der er blevet karantænesat, vil ved forsøg på atanvende TastSelv automatisk blive henvist til at kontakte SKAT for at få gennemførtændringen. En ændring kan eventuelt gennemføres på baggrund af en telefonisk ellerpersonlig henvendelse til SKAT eller ved e-mail eller brev til SKAT.Sker afskæringen i forbindelse med forskudsansættelsen, vil indtægter og fradrag fra denneautomatisk blive overført til årsopgørelsen, medmindre oplysninger om disse indtægter ogfradrag tilgår SKAT fra indberetningspligtige. Afskæringen af den skattepligtiges TastSelv-mulighed omfatter hele det berørte indkomstår, dvs. også den tilhørende årsopgørelse ogmuligheden for at foretage ændringer i TastSelv for det pågældende indkomstår efterselvangivelsesfristens udløb (digital genoptagelse).Retningslinjerne for karantæneordningen følger af SKATs offentliggjorte meddelelse fra 11.

- 25 -oktober 2010 (SKM2010.638.SKAT).3.1.2. LovforslagetForslaget går ud på, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at selvangivelsespligtige,herunder visse selvangivelsespligtige, som ifølge lovgivningen forudsættes at indgive enselvangivelse, modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.Endvidere indeholder forslaget en række konsekvensændringer af skattekontrolloven.Der vil for de skattepligtige, som foreslås omfattet af den udvidede årsopgørelsesordning,være knyttet en række fordele til denne ordning:Skattepligtige behøver ikke at udfylde en egentlig selvangivelse, men skal kunselvangive det eller de beløb, som SKAT ikke allerede kender, f.eks. beløb vedrørendeover- eller underskud af deres virksomhed. Øvrige tal, som baserer sig påindberetninger fra tredjemand, fremgår direkte af årsopgørelsen, og den skattepligtigebehøver ikke at foretage sig noget, hvis disse tal er rigtige.Den skattepligtige modtager automatisk forslag til en ny årsopgørelse, hvis derindkommer en ny, korrigeret indberetning til SKAT fra tredjemand - både før og efterselvangivelsesfristens udløb - og den skattepligtige ikke allerede forinden harkorrigeret den eller de rubrikker, som de nye oplysninger angår.Det bemærkes, at ønsker den skattepligtige at udfylde en egentlig selvangivelse, kan denskattepligtige - ligesom andre personer på årsopgørelsesordningen - anmode SKAT herominden den 1. maj i året efter indkomståret udløb.Ca. 475.000 personer driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Heraf driver ca. 320.000 moms– og/eller lønsumsafgiftspligtig virksomhed. Skattepligtige, som er momspligtige og/ellerlønsumsafgiftspligtige, skal som udgangspunkt selvangive digitalt fra og med indkomståret2011, jf. bekendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2012 om obligatorisk digital indberetning afselvangivelsen for selvstændigt erhvervsdrivende.De ca. 155.000 selvstændige, som ikke er moms- og/eller lønsumsafgiftspligtige, er fordeltsåledes:ca. 85.000 skattepligtige driver forskellige former for forpagtnings- og udlejningsvirksomhedvedrørende fast ejendom, herunder forældreudlejning, ca. 70.000 skattepligtige driver andenmindre selvstændig erhvervsvirksomhed.Langt hovedparten af de 155.000 skattepligtige (ca. 85 pct.) anvender i dag TastSelv vedindberetning af selvangivelsesoplysninger, selv om de ikke har pligt til at selvangive digitalt.

- 26 -Det skønnes i første omgang, at det - på grund af de krav, der stilles til personkredsen for atkunne blive omfattet af den udvidede årsopgørelsesordning, jf. nedenfor - vil være muligt atoverføre 100.000-110.000 af de ca. 155.000 personer, som i dag udfylder en egentligselvangivelse, til årsopgørelsesordningen. Dernæst vil det i takt med, at det findes forsvarligt(it-mæssigt, indberetningsmæssigt m.v.) kunne komme på tale at udvide personkredsen, somomfattes af årsopgørelsesordningen.Bemyndigelsen til ministeren til at fastsætte nærmere regler tænkes udnyttet således, at det ien bekendtgørelse fastsættes, at de grupper af skattepligtige, som efter gældende regler i dagmodtager en årsopgørelse med eller uden oplysningskort, også fremover vil modtage enårsopgørelse.Dernæst tænkes det foreskrevet, at visse mindre, selvstændigt erhvervsdrivende med virkningfra og med indkomståret 2013 bliver omfattet af årsopgørelsesordningen. Det gælderskattepligtige med udlejning af fast ejendom og anden mindre selvstændigerhvervsvirksomhed, som opfylder betingelserne beskrevet nedenfor. Endvidere omfattesanpartsinvestorer som hidtil også af årsopgørelsesordningen.Personkredsen tænkes fastlagt ud fra følgende 6 kriterier eller betingelser, som alle skal væreopfyldt, for at den pågældende kan overgå til den udvidede årsopgørelsesordning:Den skattepligtige er ikke registreret med moms- og/eller lønsumsafgiftspligtigeforhold for det pågældende indkomstår.Den skattepligtiges virksomhedsresultat udgør 25 pct. eller mindre af den samledepersonlige indkomst.Den skattepligtige må ikke have anvendt virksomhedsordningen og for et tidligereindkomstår have hensat beløb på konto for opsparet overskud eller anvendtkapitalafkastordningen og for et tidligere indkomstår have hensat beløb påkonjunkturudligningskontoen eller kunstnerordningen.Den skattepligtige er ikke begrænset skattepligtig af indkomst fra selvstændigvirksomhed her i landet eller har indkomst fra eller ejerbolig i udlandet eller erdobbeltdomicileret.Den skattepligtige har ikke forskudt indkomstår.Den skattepligtige anmoder ikke om at måtte modtage en egentlig selvangivelse.

- 27 -I bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1, hvortil henvises, er der knyttet bemærkninger til deenkelte betingelser.Har den skattepligtige ikke selvangivet i TastSelv i tidsrummet primo marts - medio marts iåret efter indkomstårets udløb, vil årsopgørelsen som udgangspunkt kunne blive dannet meden overskydende skat til udbetaling, som skal genopkræves efter, at den skattepligtige harselvangivet.For at reducere antallet af tilfælde, hvor den skattepligtige skal tilbagetale overskydende skatefter at have selvangivet et virksomhedsresultat, vil et positivt virksomhedsresultat, som denskattepligtige har forskudsansat sig med, automatisk blive overført til årsopgørelsen. Ca. 80pct. af de ca. 110.000 skattepligtige, som vil blive omfattet af den udvidedeårsopgørelsesordning, har forskudsansat sig med et positivt virksomhedsresultat.De resterende ca. 20 pct. svarende til ca. 22.000 personer, som vil blive omfattet af denudvidede årsopgørelsesordning, forskudsansætter sig med et virksomhedsresultat på 0 kr. ellermed et underskud. Ved beregningen af slutskatten sættes virksomhedsresultatet til 0 kr.Selvangiver disse skattepligtige efter modtagelsen af årsopgørelsen et positivtvirksomhedsresultat, kan det betyde, at de skal tilbagebetale en udbetalt overskydende skat.For at reducere antallet af tilfælde, hvor dette sker, vil følgende initiativer blive taget:De skattepligtige, som vil blive omfattet af den udvidede årsopgørelsesordning, vilprimo marts i året efter indkomståret få tilsendt en mail eller sms med opfordring tilsnarest muligt og inden medio marts i TastSelv at oplyse virksomhedsresultatet ogforetage evt. andre korrektioner. Tal fra indkomståret 2010 viser, at skattepligtige,som efter forslaget vil overgå til den udvidede årsopgørelsesordning, i forvejenselvangiver med 20 pct. højere frekvens frem til medio marts end andre selvstændigterhvervsdrivende. Det svarer til et antal skattepligtige på ca. 22.000, som allerede idag selvangiver tidligt.Ved klik på årsopgørelsen i TastSelv – allerede fra starten af marts efter indkomståret– vil det klart fremgå, at SKAT forventer, at der selvangives et resultat af virksomhed,eller at den skattepligtige oplyser, at denne ikke længere driver erhvervsmæssigvirksomhed. For at undgå besværet med tilbagebetaling af overskydende skatforventer SKAT således af den skattepligtige, at denne allerede i marts afgiver én afdisse to oplysninger i TastSelv.

- 28 -de skattepligtige om betydningen af at selvangive virksomhedsresultatet så tidligt som muligt,hvis det afviger fra det, som er skønnet ved forskudsopgørelsen.Skattepligtige omfattet af den udvidede årsopgørelsesordning vil blive omfattet af regelsættetfor skattepligtige omfattet af årsopgørelsesordningen, jf. afsnit 3.1.1. Dog vil personeromfattet af den udvidede årsopgørelsesordning - som anpartsinvestorer i dag - haveselvangivelsesfrist den 1. juli i året efter indkomstårets udløb, ligesom det ved en ændring afbekendtgørelse nr. 1095 af 15. november om 2005 vil blive fastsat, at den korte ligningsfristikke vil omfatte personer omfattet af den udvidede årsopgørelsesordning. Den korteligningsfrist gælder heller ikke i dag for anpartsinvestorer.Endelig bemærkes, at efter bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 om krav til detskattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen formindre virksomheder) skal der til brug for SKATs kontrol af grundlaget for selvangivelsengives supplerende regnskabsoplysninger i selvangivelsen, jf. bekendtgørelsens § 4. Efterbekendtgørelsens § 5 er en række virksomheder undtaget fra kravet om at give supplerenderegnskabsoplysninger i selvangivelsen. Det gælder således bl.a.:erhvervsvirksomhed bestående af udlejning af op til to lejemål i fast ejendom, nårvirksomheden drives af fysiske personer,erhvervsvirksomhed omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 eller 12 (nu nr. 9eller 11), oganden erhvervsvirksomhed med en nettoomsætning i det pågældende indkomstår påunder 300.000 kr.Det overvejes at ændre kravet i mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder, såkravet om at skulle selvangive supplerende regnskabsoplysninger ikke gældererhvervsvirksomhed, der drives af fysiske personer, som ikke er moms- ellerlønsumsafgiftsregistreret.De skattepligtige, som tænkes overført til den udvidede årsopgørelsesordning, vil såledesallerede som udgangspunkt efter gældende regler være undtaget fra kravet om at skulleudfylde supplerende regnskabsoplysninger til selvangivelsen eller vil efter en ændring afmindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder blive det.3.2. Afskaffelse af oplysningskortet3.2.1. Gældende retEfter skattekontrollovens § 1, stk. 5, modtager selvangivelsespligtige, som for det senesteindkomstår i overensstemmelse med bestemmelsen i skattekontrollovens § 4, stk. 5, harundladt at selvangive, eller som ikke har ændret deres forskudsopgørelse for det pågældendeindkomstår, en årsopgørelse uden oplysningskort. Andre selvangivelsespligtige, som ikkemodtager en selvangivelse, modtager en årsopgørelse sammen med et oplysningskort.

Personer, som modtager et oplysningskort sammen med årsopgørelsen, er således personer,om hvem SKAT formoder, at de har noget at selvangive. Formodningen bygger på, at dissepersoner har selvangivet for det seneste indkomstår eller foretaget ændringer af deresforskudsopgørelse for det aktuelle indkomstår.Uanset bestemmelsen i § 1, stk. 5, modtager selvangivelsespligtige, som er samlevende meden ægtefælle, som modtager en selvangivelse, ud over et eventuelt oplysningskort aleneoplysninger om indberettede tal til brug for årsopgørelsen (en såkaldt ”servicemeddelelse ”).Årsopgørelsen dannes, når begge ægtefæller har selvangivet. Dette følger afskattekontrollovens § 1, stk. 6.Det bemærkes, at der ikke er blankettvang. Der kan således selvangives på hvilken som helstmåde, når blot de oplysninger, som tilgår SKAT, om indkomst m.v. opfylder kravet tilindholdet af en behørig selvangivelse. Den skattepligtige vil altid kunne få hjælp til atselvangive supplerende oplysninger til årsopgørelsen ved at rette henvendelse til SKATskundecentre, skattecentrene eller de kommunale borgerservicecentre.Der udsendes ca. 1 mio. oplysningskort sammen med årsopgørelsen på et særskilt A4-ark.Den skattepligtige udfylder oplysningskortet ud fra en medfølgende tjekliste og sender det tilSKAT. De påskrevne beløb indtastes manuelt af SKATs Betalingscenter og indgår herefter idannelsen af en ny årsopgørelse.Oplysningskortet har været i brug siden indkomståret 2007. For dette indkomstår modtogSKAT ca. 85.000 udfyldte oplysningskort fra borgerne. For indkomståret 2011 blev derregistreret under 20.000 indsendte oplysningskort eller ca. 2 pct. af de udsendteoplysningskort til de skattepligtige. De resterende 98 pct. af de udsendte A4-blanketterbenyttes ikke af de skattepligtige til at selvangive på.De felter, der hyppigst har været indberettet på via et oplysningskort, har for indkomståret2010 været felterne befordringsfradrag og aktieindkomst med hver ca. 5.000 indberetninger.For begge felters vedkommende vil flere oplysninger blive fortrykt. Det vides ikke, hvilkeselvangivelseskanaler (TastSelv-internet, TastSelv-telefonen eller anden skriftlig ellermundtlig henvendelse til SKAT) de skattepligtige, som modtager et oplysningskort, men somikke benytter det til at selvangive på, anvender i stedet. Imidlertid kan det konstateres, at ca.97 pct. af de skattepligtige, som modtager en årsopgørelse og har noget at selvangive,anvender TastSelv-internet.Oplysningskortet anvendes af alle aldersgrupper og indeholder mulighed for at ændre i 39rubrikker (indkomståret 2011). Andre måder at selvangive på end ved at bruge

- 30 -oplysningskortet er TastSelv-internet. Hidtil har der også været mulighed for at anvendeTastSelv-telefonen til selvangivelse, men denne selvangivelseskanal vil efter planerne bliveafskaffet fra og med indkomståret 2012, eftersom der i dag kun gennemføres 1.500 - 2.500ændringer af årsopgørelsen via denne funktionalitet. Telefonen anvendes ved at ringe til etsærligt nummer, og den skattepligtige indtaster sit cpr-nr. og sin TastSelv-kode. Hereftertaster den skattepligtige det rubriknummer, som den skattepligtige ønsker at ændre i, samtbeløbets størrelse. Rubriknummeret kan den skattepligtige finde på oplysningskortet.3.2.2. LovforslagetI lyset af, at oplysningskortet alene anvendes til at selvangive på for ca. 2 pct. af deskattepligtige, som modtager oplysningskortet, foreslås oplysningskortet afskaffet. Sigtet er,at det sker fra og med indkomståret 2012, men kan forslaget teknisk ikke nå at bliveimplementeret til at få virkning fra dette indkomstår, udskydes det forventeligeikrafttrædelsestidspunkt til indkomståret 2013, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 22, stk. 2,og bemærkningerne hertil. Har de skattepligtige, som modtager en årsopgørelse, noget atselvangive, vil SKAT i informationsmaterialet til årsopgørelsen henvise den skattepligtige tilat bruge TastSelv-internet eller rette skriftlig eller personlig, herunder telefonisk, henvendelsetil SKAT.De skattepligtige, der ikke er fortrolige med digital selvbetjening via TastSelv-internet, ogsom har ændringer til årsopgørelsen, har mulighed for at blive hjulpet via kundecenteret,skattecentrene eller de kommunale borgerservicecentre, hvor den skattepligtiges indberetningkan indtastes til optag på årsopgørelsen.3.3. Nye modeller for beregning af forskellige rentesatser3.3.1. Gældende retI flere forskellige skatte- og afgiftslove er det fastsat, at størrelsen af en rente skal fastsættesen gang om året, og på hvilket grundlag renten skal fastsættes. I de gældende modeller ergrundlaget for beregningen i alle tilfælde en af Nasdaq OMX Copenhagen A/S (tidligeref.eks. Københavns Fondsbørs) beregnet gennemsnitlig obligationsrente. Baggrunden for detteer, at der ved fastlæggelsen af reglerne er taget udgangspunkt i den mindsterente, der frem til2010 indgik i kursgevinstloven. Efter ophævelsen af mindsterentebestemmelserne ikursgevinstloven offentliggør Nasdaq OMX Copenhagen A/S ikke længere mindsterenten pådaglig basis.De eksisterede regler om fastsættelse af rentesatser er formuleret lidt forskelligt, men det er ialle tilfælde obligationsrenten for udvalgte serier, der danner grundlag for rentefastsættelsen.Det er forskelligt hvilken periode, som danner grundlaget, det kan f.eks. være de seneste 20børsdage forud for den 15. december i det foregående år eller i de første 7 måneder af åretforud for indkomståret.

Både i opkrævningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven,selskabsskatteloven og virksomhedsskatteloven er der forskellige modeller til årligfastsættelse af renter.Rentereglen i opkrævningslovens § 7 blev indført sammen med opkrævningsloven, der trådtei kraft den 1. januar 2001. Med den indførte opgørelsesmetode beregnes renten for et år pågrundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Nasdaq OMXCopenhagen A/S (tidligere Københavns Fondsbørs) dagligt udregnet effektiv obligationsrentefor de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i det foregående år, og med detdaværende renteniveau ville renten blive sat ned fra 1,3 pct. til 1,0 pct. pr. påbegyndt måned.Den dagældende rente på 1,3 pct. pr. påbegyndt måned var væsentligt højere endrenteniveauet i samfundet i øvrigt på daværende tidspunkt, men ville efter sænkningen til 1,0pct. stadig ligge højere end den almindelige udlånsrente. Renten blev også gjort variabel, såden i et vist omfang følger markedsrentens bevægelser.Opkrævningsloven gælder opkrævning af skatter og afgifter for virksomheder m.fl. I henholdtil opkrævningslovens § 7 pålægges beløb, der ikke betales rettidigt, eller hvor der giveshenstand, en månedlig rente fastsat som en basisrente beregnet på baggrund af en af NasdaqOMX Copenhagen A/S (tidligere Københavns Fondsbørs) udregnet obligationsrente i en visperiode. I 2010 og 2011 var renten 0,9 procent. Renten i opkrævningsloven danner desudengrundlag for fastsættelse af renten i mange andre love, f.eks. selskabsskatteloven ogforskellige afgiftslove. I de andre love tillægges renten i opkrævningsloven ofte et fastprocenttillæg.F.eks. er det i selskabsskattelovens § 29 A, stk. 5, fastsat, at hvis ordinær acontoskat ikkebetalesrettidigt, forrentes beløbet med renten i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, medtillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.I henhold til svovlafgiftslovens § 24, stk. 3, finder bl.a. opkrævningslovens § 7 tilsvarendeanvendelse ved ikke rettidig betaling i de i svovlafgiftslovens § 24, stk. 1 eller 2, nævntetilfælde.I pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, er der defineret en rente, som er fastsat som etsimpelt gennemsnit af de af Nasdaq OMX Copenhagen A/S dagligt opgjorte effektive renter ide første 7 måneder af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5år. Denne metode har været anvendt siden realrenteafgiftslovens indførelse i 1983. Rentenanvendes ved forrentning af ændrede skattebeløb som følge af genoptagelse af tidligere årsselvangivelser efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 1, ved forrentning af forskellemellem indbetalt acontoskat og endelig skat for pensionskasser m.v. efter § 21, stk. 1, og ved

Ifølge pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2, kan en kontohaver, førrateudbetalingen indledes på en rateopsparing, vælge et udbetalingsforløb med en årligrateudbetaling, der udgør et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vilresultere i lige store årlige rater (annuitetsprincippet). Efter pensionsbeskatningslovens § 11A, stk. 3, opgøres årsraten i § 11 A, stk. 2, nr. 2, ved hvert kalenderårs begyndelse. Denberegnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmerefastsat amortisationsrente.Ved beregningen af amortisationsrenten anvendes efter gældende regler en rentesats beregnetpå grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Nasdaq OMXCopenhagen A/S (tidligere Københavns Fondsbørs) dagligt udregnet effektiv obligationsrentefor de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i året før udbetalingsåret. Deneffektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer iåbne serier, der er optaget til handel på Københavns Fondsbørs, bortset fra konverterbareobligationer, hvor kursen er over pari, samt indeksregulerede obligationer.Amortisationsrenten findes ved fra denne rentesats at fradrage rentesatsen ganget medskattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2. Amortisationsrenten forudbetalingsåret 2012 er fastsat til 1,16 pct. (2011:1,84 pct.). Den lave amortisationsrente, dertypisk er lavere end det realiserede afkast på rateopsparingen, resulterer i disse tilfælde istigende rateudbetalinger, hvor idealet i henhold til pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2,nr. 2, er lige store udbetalinger.I selskabsskatteloven er der en model til fastsættelse af den årlige standardrente.Standardrenten anvendes i forbindelse med den såkaldte rentefradragsbegrænsningsregel iselskabsskattelovens § 11 B, hvorefter selskabers fradrag for nettofinansieringsudgifterbegrænses, hvis deres udgifter er store. Begrænsningen af fradragsretten for renteudgifter ogkurstab m.v. sker ved, at selskaber m.v. alene kan fradrage nettofinansieringsudgifter i detomfang, de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med enstandardforrentningssats (standardrenten). Nettofinansieringsudgifter defineres i stk. 4.Selskabernes aktiver opgøres i medfør af stk. 5 og 6 som udgangspunkt på grundlag af deskattemæssige værdier. Værdien af aktier medregnes ikke bortset fra 20 pct. afanskaffelsessummen for aktier i udenlandske koncernselskaber. Standardrenten fastsættesårligt i medfør af stk. 2. Rentebegrænsningen sker dog kun, hvis renteudgifterne overstiger21,3 mio. kr.I virksomhedsskatteloven er fastsat en rentemodel til fastsættelse af den såkaldtekapitalafkastsats. Kapitalafkastsatsen var i både 2010 og 2011 på 2 pct. Ved at beskatte det

- 33 -beregnede kapitalafkast som kapitalindkomst opnås, at investering i en virksomhedskattemæssigt sidestilles med en passiv investering i obligationer. Kapitalafkastsatsenanvendes desuden ved beregning af kapitalafkastet for skattepligtige, der benytterkapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, ligesom satsen anvendes afskattepligtige, der erhverver aktier eller anparter, og som foretager kapitalafkastberegningefter virksomhedsskattelovens afsnit II A.3.3.2. LovforslagetMed forslaget justeres grundlaget for SKATs opgørelse af en række rentesatser på skatte- ogafgiftsområdet.Der foreslås en ny model til fastsættelse af størrelsen af renten, hvorefter satsen i videstmuligt omfang beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af DanmarksNationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber. Den af Nationalbankenopgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til DenEuropæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørendestatistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån tilhusholdninger m.v. og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Herved sikres et robust ogfremtidsholdbart beregningsgrundlag for rentesatserne, der tager udgangspunkt i de renter,almindelige selskaber kan opnå på pengemarkedet.I forhold til basisrenten i opkrævningsloven § 7, stk. 2, foreslås det, at satsen fremadrettetberegnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjortekassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i månederne juli, august og september i detforegående kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr.63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutionersrentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger m.v. og ikke-finansielle selskaber(ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit over den effektive rentesats for denudestående lånemasse opgjort med to decimaler. Det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundestil nærmeste hele procentsats. Den i 6. pkt. beregnede rente divideres med 24 og afrundesnedad til 1 decimal.Det foreslås, at renten efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for et år beregnes pågrundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrentefor ikke-finansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregåendekalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielleselskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser

- 34 -på indlån fra og udlån til husholdninger m.v. og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18).Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaberopgøres som et vægtet gennemsnit over den effektive rentesats for den udestående lånemasseopgjort med to decimaler. Det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., opgøres med en decimal. Rentenoffentliggøres senest den 15. december forud for det til indkomståret svarende kalenderår.Betales den yderligere skat efter den frist, der er nævnt i stk. 4, beregnes denne rente dog kuntil sidste rettidige indbetalingsdag.For så vidt angår amortisationsrenten i pensionsbeskatningsloven foreslås, at modellen tagerudgangspunkt i nyplaceringsrenten for obligationer og pantebreve (udarbejdet af Finansrådetog Forsikring & Pension). Denne rente er indlagt som en maksimal beregningsrente vedberegning af ydelser fra livsvarige og ophørende alderspensioner m.v., og ministeren gavunder folketingsbehandlingen udtryk for, at han overvejede en tilsvarende justering afreglerne for udbetaling af rateopsparinger.I forhold til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B er intentionen i den gældendelovgivning, at standardrenten skal afspejle det gennemsnitlige renteniveau, som selskabernekan finansiere deres gæld til. I gældende lovgivning er dette blevet tolket som dengennemsnitlige kassekreditrente for erhvervsdrivende selskaber. Efter i nogle år at have liggetover den gennemsnitlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber har standardrenten deseneste år ligget på niveau med eller under den gennemsnitlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber.Det foreslås, at standardrenten fremadrettet fastlægges på grundlag af et simpelt gennemsnitaf den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber imånederne juli, august og september forud for det til indkomståret svarende kalenderår. Denaf Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøresi henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra ogudlån til husholdninger m.v. og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Den afNationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøressom et vægtet gennemsnit over den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjortmed to decimaler. Det simple gennemsnit, jf. 1. pkt., opgøres med en decimal. Standardrentenoffentliggøres senest den 15. december forud for det til indkomståret svarende kalenderårI forhold til kapitalafkastsatsen i virksomhedsskattelovens § 9 foreslås det, at satsenfremadrettet beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbankopgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i de første 6 måneder af det tilindkomstsåret svarende kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedligekassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske

- 35 -Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over demonetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger m.v. ogikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedligekassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit over deneffektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler. Det simplegennemsnit opgøres med en decimal. For at sikre samme forventede renteniveau som ved dengældende opgørelsesmetode fratrækkes to procentpoint. Herved sikres, at den forventederentesats vil være omtrent den samme ved den nuværende og den foreslåedeopgørelsesmetode. Satsen kan dog ikke blive under nul. Ændringen forventes på dennebaggrund ikke at have væsentlige provenumæssige konsekvenser.3.4. Ændret forrentning af overskydende skat ved pensionsinstitutters betaling af acontoskat3.4.1. Gældende retIfølge gældende regler i pensionsafkastbeskatningsloven beregnes der renter fra den 20.februar i året efter indkomståret, til betaling sker, af forskellen mellem pensionsinstitutternesindbetalte acontoskat og endelige skat. Rentesatsen er den samme, uanset om der skertilbagebetaling af overskydende skat til de skattepligtige institutioner, eller om deskattepligtige institutioner skal indbetale restskat.3.4.2. LovforslagetDet foreslås at indføre et spænd på 3,5 procentpoint mellem godtgørelsesprocenten vedoverskydendeskatogrestskatteprocenteniacontoskatteordningenipensionsafkastbeskatningsloven for pensionsinstitutter. Med forslaget skabes der en bedrebalance mellem forrentning af henholdsvis overskydende skat og restskat og markedsrenten.Herved reduceres den potentielle risiko for, at der kan spekuleres i, at statens forrentning afoverskydende skat er højere end markedsrenten.3.5. Justering af tidspunktet for forrentning af ændrede skattebeløb ipensionsafkastbeskatningsloven3.5.1. Gældende retEfter de gældende regler kan SKAT ændre en skatteopgørelse efter, at den endelige opgørelseer indgivet. Ændres et skattebeløb, forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efterindkomståret, til betaling sker. Pensionsinstitutternes ordinære skatteindbetalinger forrentesimidlertid først fra den 20. februar året efter indkomståret, til betaling sker, ligesompengeinstitutternes ordinære skatteindbetalinger først forrentes fra den 8. januar i året efterindkomståret, til betaling sker.3.5.2. LovforslagetDet er ikke hensigtsmæssigt, at ordinære skatteindbetalinger først forrentes fra henholdsvisden 8. januar og den 20. februar i året efter indkomståret, mens ekstraordinære betalinger som

- 36 -følge af ændringer af skattebeløb forrentes fra den 1. januar i året efter indkomståret. Detforeslås derfor, at ekstraordinære betalinger af skatter som følge af ændrede skattebeløbforrentes fra samme dato som forrentningen af ordinære skattebetalinger.3.6. Rentefradragsbegrænsning - tab på renteswaps3.6.1. Gældende retEt selskabs nettofinansieringsudgifter kan blive rentefradragsbegrænset ifølgeselskabsskattelovens § 11 B. Til nettofinansieringsudgifterne medregnes både renter ogkurstab. Som udgangspunkt fortabes rentefradragsbegrænsede nettofinansieringsudgifterendeligt, dog er der en særlig adgang til at kunne modregne rentefradragsbegrænsede kurstab ifremtidige kursgevinster. Et rentefradragsbegrænset kurstab kan fremføres til modregning iandre kursgevinster i de efterfølgende 3 år.Der er en særlig fremførselsadgang for renteswapaftaler, således at rentefradragsbegrænsedeurealiserede kurstab på en swapaftale kan fremføres til modregning i kursgevinster på sammekontrakt over aftalens løbetid.Rentefradragsbegrænses et selskab i et indkomstår, kan selskabet vælge enten at modregnerentefradragsbegrænsede nettokurstab i kursgevinster de 3 efterfølgende indkomstår eller atmodregne de beskårne nettokurstab i gevinster på samme kontrakt i kontraktens løbetid.Hvisselskabetindgåriensambeskatningskreds,skalopgørelsenafnettofinansieringsudgifterne og den eventuelle rentefradragsbegrænsning finde sted påsambeskatningsniveau. Det vil sige, at hvis selskabet, der har indgået renteswappen, vælger atmodregne rentefradragsbegrænsede kurstab i kursgevinster de 3 efterfølgende indkomstår,skal kurstab fremføres samlet for sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet.Dermed kan rentefradragsbegrænsede kurstab fremføres i efterfølgende kursgevinster i andresambeskattede selskaber.Hvis et datterselskab sælges ud af koncernen, og datterselskabet har fåetrentefradragsbegrænset et kurstab, forbliver det rentefradragsbegrænsede kurstab i denhidtidige sambeskatning og kan dermed udnyttes af koncernen i senere indkomstår.Administrationsselskabet kan kompensere datterselskabet, der træder ud af sambeskatningen,for de ”mistede” kurstab ved at yde et skattefrit tilskud til selskabet i forbindelse medsambeskatningens ophør, jf. selskabsskattelovens § 31 D.Ved indførelsen af den yderligere modregningsadgang i forbindelse med renteswaps, er derikke taget stilling til situationen, hvor datterselskabet har rentefradragsbegrænsede kurstab pårenteswaps, og samme datterselskab sælges ud af koncernen.

Hovedreglen er, at administrationsselskabet fremfører kurstab samlet for de sambeskattedeselskaber.Sælges datterselskabet efterfølgende, og er det rentefradragsbegrænsede kurstab opstået formere end 3 år siden, opstår der den situation, at administrationsselskabet ikke kan fremførekurstabet på renteswappen, fordi kurstabet kun kan fremføres i samme kontrakt, og kontraktener tilknyttet det frasolgte datterselskab. Samtidig kan det frasolgte datterselskab ikkemodregne kurstabet i senere kursgevinster på samme kontrakt, fordi administrationsselskabetskal fremføre kurstabet.Efter gældende ret mister både den hidtidige koncern og det frasolgte selskab derformuligheden for at modregne rentefradragsbegrænsede kurstab på renteswaps i gevinster påsamme kontrakt, når der er gået mere end de 3 år, hvor modregningsadgangen i andrekursgevinster består.3.6.2. LovforslagetMed lovforslaget bliver det muligt for det udtrædende datterselskab at tage et eventueltrentefradragsbegrænset kurstab på en renteswap med ud af sambeskatningen, således atdatterselskabet har mulighed for at modregne det rentefradragsbegrænsede kurstab ifremtidige kursgevinster på samme kontrakt.Hermed fortabes muligheden ikke for at modregne rentefradragsbegrænsede kurstab på enrenteswap.3.7. Indberetning af udbytter af aktier m.v.3.7.1. Gældende retSKAT modtager i dag indberetninger om udbytter af aktier.De nærmere regler om indberetningen af udbytter til SKAT fremgår dels af skattekontrollo-vens §§ 9 B og 10 A og dels af kapitlerne 18 og 20 i bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.For så vidt angår udbytter af aktier m.v., der hverken er optaget til handel på reguleredemarkeder eller registreret i en værdipapircentral, er det det udstedende selskab, der foretagerindberetningen. Indberetningen skal ske i måneden efter, at udlodningen er vedtaget ellerbesluttet. Indberetningen skal indeholde oplysninger om:Identiteten af den indberetningspligtige.Identiteten af ejeren af aktierne, hvis denne oplysning er kendt, eller af den, udbyttetudbetales til.

Indberetningen skal i disse tilfælde ske inden for fristerne for angivelse af A-skat ogarbejdsmarkedsbidrag i måneden efter vedtagelsen af eller beslutningen om udlodningen. Forsmå virksomheder vil det sige senest den 10. i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen,dog den 17. januar for udlodninger vedtaget eller besluttet i december. Er denne dag enlørdag, søndag eller helligdag, udløber fristen dog den næste hverdag. For størrevirksomheder er fristen den sidste hverdag i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen.Hvilken kategori, en virksomhed hører til, afhænger af virksomhedens samlede indeholdelseaf A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Virksomheden anses således for lille, hvis den årligeindeholdte A-skat ikke overstiger 1 mio. kr., og det årlige indeholdte arbejdsmarkedsbidragikke overstiger 250.000 kr. Overstiger den årlige indeholdelse en af disse to grænser, ansesvirksomheden for større.For så vidt angår udbytter af aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked ellerregistreret i en værdipapircentral, er det depotføreren, der skal foretage indberetningen.Indberetningen skal i disse tilfælde indeholde oplysninger om:Depotførerens identitet.Identiteten af ejeren af depotet.Depotets identitet og art.Størrelsen af det udloddede udbytte før skat ved hver enkelt udlodning med angivelseaf aktiens m.v. identitet, herunder med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan ertildelt, og af identiteten af det udloddende selskab m.v.Oplysning om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.Oplysning om hvilket land aktien m.v. er udstedt i.Indberetningen skal i disse tilfælde ske årligt, og fristen er den 20. januar i året efter detkalenderår, indberetningen vedrører. Er denne dag en lørdag eller søndag, udløber fristen dogførst den næste hverdag.For så vidt angår udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i investeringsselskaber, skalindberetningen som udgangspunkt foretages af depotføreren. Indberetningen skal omfatteoplysninger om:Den indberetningspligtiges identitet.Ejerens identitet.Depotets identitet og art.Arten af aktierne eller investeringsbeviserne m.v. og om de er optaget til handel på etreguleret marked. For investeringsbeviser omfatter dette desuden oplysning om

Herudover skal der indberettes nogle yderligere oplysninger, hvis en del af udbyttet efter sær-lige regler i aktieavancebeskatningsloven skal anses for tillæg til aktiernes eller investerings-bevisernes m.v. anskaffelsessum, eller hvis udbetalingen af udbyttet sker i form af yderligereaktier eller investeringsbeviser m.v.Indberetningen skal også i disse tilfælde ske årligt, og fristen er den 20. januar i året efter detkalenderår, indberetningen vedrører. Er denne dag en lørdag eller søndag, udløber fristen dogførst den næste hverdag.Uanset hvordan oplysningerne om udbyttet indberettes, jf. de regler, der er beskrevet ovenfor,er det udloddende selskab efter kildeskattelovens § 66, stk. 2, forpligtet til at indsendeudbytteangivelse til SKAT. Angivelsen indeholder nærmere oplysninger om den samledeudlodning og den indeholdte udbytteskat, men ikke oplysninger om de enkelte modtagere.Angivelsen skal indgives i måneden efter vedtagelsen af eller beslutningen om at udlodde.Fristen er den samme som for indberetning om indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag iden pågældende måned. For små virksomheder vil det sige senest den 10. i måneden eftervedtagelsen eller beslutningen, dog den 17. januar for udlodninger vedtaget eller besluttet idecember. Er denne dag en lørdag, søndag eller helligdag, udløber fristen dog først den næstehverdag. For større virksomheder er fristen den sidste hverdag i måneden efter vedtagelseneller beslutningen.3.7.2. LovforslagetBestemmelserne i såvel skattekontrollovens §§ 9 B som 10 A om indberetning af udbytteromtaler, at indberetningen skal ske henholdsvis hvert år og mindst en gang årligt. Endviderehar skatteministeren efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, mulighed for at fastsætteindberetningsfrister, der afviger fra de normale frister (20. januar i året efter det kalenderår,indberetningen vedrører). Denne hjemmel blev indsat ved lov nr. 462 af 12. juni 2009. Detfremgår af bemærkningerne til lovforslaget L 201, Folketingsåret 2008/09, 1. samling, attanken med bestemmelsen var at harmonisere indberetningsfristen med fristen for angivelseog indbetaling af udbytteskatten. Det vil sige at indføre månedlige indberetninger af udbytter.

Det er tanken at udnytte bemyndigelsen i skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, i relation til alleudbytter og ikke som i dag blot i forhold til udbytter af aktier m.v., der hverken er optaget tilhandel på regulerede markeder eller registreret i en værdipapircentral. Dette kan ske ved enændring af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter m.v. Vedændring af bekendtgørelsen vil der således blive fastsat regler om, at indberetningenvedrørende de udbytter, som ikke allerede i dag skal indberettes i måneden efter vedtagelseneller beslutningen om udlodningen, skal ske seneste den sidste hverdag i måneden eftervedtagelsen eller beslutningen. For de udbytter, som allerede i dag skal indberettes i månedenefter vedtagelsen eller beslutningen om udlodningen, vil indberetningsfristen ikke bliveændret.I denne forbindelse foreslås det, at omtalen af indberetning hvert år og mindst en gang omåret udgår fra bestemmelserne i skattekontrollovens §§ 9 B og 10 A i forhold tiludbytteindberetningerne. Efter den omtalte ændring af indberetningsfristerne vil det væremisvisende at opretholde disse formuleringer.Det foreslås samtidig at udvide de oplysninger, der skal være omfattet af indberetningerne,med nogle oplysninger, som er knyttet til udlodningen og indeholdelsen af udbytteskat ellermanglende indeholdelse af udbytteskat. Det foreslås således, at indberetningerne skal omfattefølgende nye oplysninger:Oplysninger om datoen for det udloddende selskabs vedtagelse af eller beslutning om atudlodde udbyttet.Oplysninger om udbyttet efter indeholdelse af udbytteskat, den sats, der er anvendt vedindeholdelsen, og det indeholdte beløb.Oplysninger om baggrunden, hvis der ikke er foretaget indeholdelse af udbytteskat.Indeholdelse af udbytteskat kan undlades i en række tilfælde, f.eks. ved udlodning til moder-eller koncernselskaber, udlodning vedrørende aktier i pensionsdepoter og udlodninger tilmodtagere, som har udbyttefrikort. Indberetningen skal således omfatte oplysning om,hvilken undtagelse fra indeholdelse af udbytteskat der finder anvendelse.Oplysninger om baggrunden, hvis der efter danske regler er foretaget indeholdelse afudbytteskat med en sats, der er mindre end normalsatsen på 27 pct. Det kan f.eks. væretilfældet ved udlodning til et selskab (indeholdelse af udbytteskat med en sats på 25 pct.) ogved udlodning til investeringsselskab (indeholdelse af udbytteskat med 15 pct.).Oplysninger om baggrunden, hvis der indeholdes med nedsat sats i medfør af en

- 41 -dobbeltbeskatningsoverenskomst. Efter bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005 omindeholdelse af udbytteskat og royaltyskat nedsættes indeholdelsesprocenten eller bortfalderindeholdelsen af udbytteskat i overensstemmelse med bestemmelserne i en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst, hvis der afgives dokumentationen i overensstemmelse med en ordningindgået mellem SKAT og Værdipapircentralen eller det udloddende selskab. Dokumentationfor, hvilken dobbeltbeskatningsoverenskomst udbyttemodtager er omfattet af, skal afleverestil det udloddende selskab eller den danske depotfører. Dokumentation skal foreligge på enblanket udformet af SKAT og skal fornys hvert 5. år.Det er hensigten, at der på baggrund af den foreslåede lovændring foretages en ændring afbekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter m.v. efterskattekontrolloven, hvorefter indberetningen om baggrunden for anvendelse af nedsat sats imedfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal omfatte oplysninger om datoen for dendokumentation, der har dannet grundlag for anvendelse af nedsat sats, og oplysninger om,hvilket land der har attesteret dokumentationen.Samlet skal dette give SKAT bedre grundlag dels for at kontrollere, om der indeholdes ogafregnes udbytteskat korrekt, dels for at behandle anmodninger om refusion af indeholdtudbytteskat.Det foreslås endvidere, at indberetninger fra depotførerne skal indeholde oplysninger omidentiteten af den konto, udbetalingen af udbyttet sker til. Dette kan lette SKATs kontrol –særligt i forhold til, om der korrekt er anvendt nedsatte satser for indeholdelse af udbytteskateller ikke er foretaget indeholdelse.Som konsekvens af, at indberetningen vedrørende udbytteskat foreslås at omfatte nærmereoplysninger om den indeholdte udbytteskat, foreslås det, at pligten til at indgive ud-bytteangivelse bortfalder for udbytte, der er omfattet af indberetningspligten, når den indbe-retningspligtige er det udloddende selskab. Det vil sige, når der er tale om udbytte af aktierm.v., som hverken er optaget til handel på et reguleret marked eller er registreret i en værdi-papircentral, og der ikke er tale om investeringsbeviser eller aktier i investeringsselskaber.Det udloddede beløb og den indeholdte udbytteskat kan efter udvidelsen af oplysningerne iudbytteindberetningerne opgøres på grundlag af indberetningerne. Indberetningerne kandermed danne grundlaget for opkrævningen af udbytteskatten. Udbytteangivelsen bliverdermed gjort overflødig.Det er ikke foreslået at gennemføre et tilsvarende bortfald af udbytteangivelsen i de tilfælde,hvor den indberetningspligtige er en anden end det udloddende selskab, dvs. depotførerne.Dette ville gøre det udloddende selskabs afregning af indeholdt udbytteskat afhængig af, at

- 42 -depotførerne indberetter rettidigt og korrekt. Det ville ikke forekomme rimeligt.3.8. Ændring af renteregler ved taksation3.8.1. Gældende retVed udskrift af årsopgørelsen beregnes som udgangspunkt en rente pr. påbegyndt måned afrestskat og overskydende skat, når årsopgørelsen udskrives efter den 1. oktober i året efterindkomståret. Renten kompenserer for henholdsvis en senere opkrævning af indkomstskattenog en senere udbetaling af en eventuel overskydende skat.Hvis den første årsopgørelse, der udskrives, udviser en restskat, beregnes ikke rente afrestskatten, selv om den første årsopgørelse måtte blive udskrevet efter den 1. oktober i åretefter indkomståret.Efter gældende regler skal der ved en ansættelsesændring betales månedsrente af heleforhøjelsen eller nedsættelsen fra den 1. oktober i året efter indkomståret og frem tiltidspunktet for udskriften af den ændrede årsopgørelse.I dag udskrives hovedparten af årsopgørelserne inden den 1. oktober i året efter indkomståret.Hvor den skattepligtige ikke har indsendt selvangivelse rettidigt, og SKAT derfor fastsætterskatteansættelsen ved en taksation, udskrives den 1. årsopgørelse som regel efter den 1.oktober i året efter indkomståret. Der kan dog også forekomme situationer, hvor denskattepligtige er uden indflydelse på, at den første årsopgørelse ikke er udskrevet den 1.oktober i året efter indkomståret.Hvis den skattepligtige ikke indgiver selvangivelse rettidigt, og der således ikke foreligger enselvangivelse på ansættelsestidspunktet, kan SKAT taksere den skattepligtige. Ved entaksation fastsættes skatteansættelsen skønsmæssigt. Taksationer afsluttes som hovedregelinden udløbet af året efter indkomståret, men visse sager kan strække sig nogle måneder ind idet næste kalenderår.Hvor den skattepligtige indsender selvangivelse efter foretagen taksation, ændresskatteansættelsen, og der beregnes rente af hele nedsættelsen eller forhøjelsen afansættelsesændringen.3.8.2. LovforslagetRentereglerne ved nedsættelser af restskat virker uhensigtsmæssigt, idet der beregnes rente afrestskat, som nedsættes, uanset at skattebeløbet aldrig er blevet opkrævet hos denskattepligtige, og den skattepligtige således ikke har indbetalt beløbet.Rentegevinsten opstår, fordi loven er asymmetrisk, da der ikke beregnes rente af en restskat af

- 43 -første årsopgørelse, selv om denne udskrives efter den 1. oktober i året efter indkomståret,samtidig med at der ved senere ansættelsesændringer beregnes rente af hele nedsættelsen, selvom den nedsatte restskat ikke har været betalt eller krævet forrentet. Herved får denskattepligtige rente af et beløb, som den skattepligtige aldrig har betalt.I praksis forekommer disse situationer, når skatteyder ikke har indgivet selvangivelse, ogSKAT derfor er nødt til at taksere den skattepligtige. Når den skattepligtige efterfølgendeindsender en selvangivelse, som nedsætter restskatten, ændres årsopgørelsen, og der ydesrente fra den 1. oktober i året efter indkomståret, selv om der ikke er opkrævet rente på 1.årsopgørelse. Det betyder, at der opstår en utilsigtet rentegevinst for den skattepligtige.Det foreslås, at der i taksationstilfælde skal beregnes rente af restskat på den førsteårsopgørelse. Med forslaget undgås det, at den skattepligtige ved en senere nedsættelse afskatteansættelsen opnår en utilsigtet rentegevinst.Ændringen af rentereglerne ved taksationer foreslås at få virkning fra og med taksationervedrørende indkomståret 2012, hvor årsopgørelsen udskrives den 1. januar 2013 eller senere.Det vil i praksis sige de årsopgørelser, som udskrives på baggrund af de taksationer, somforetages i efteråret 2013 og senere.3.9. Fremrykning af afregningen af restskat3.9.1 Gældende retRestskat op til 18.300 kr. opkræves via forskudsskatten for det efterfølgende kalenderår. Erudskriften af årsopgørelsen senere end den 1. oktober i året efter indkomståret, kan beløbetikke overføres til opkrævning over det næste års forskudsskat, og beløbet opkræves i stedetved 10 indbetalingskort. Restskat over 18.300 kr. opkræves ved 3 indbetalingskort.Restskat, som ikke indregnes i forskudsskatten for det andet år efter indkomståret, opkræves irater, der forfalder i september, oktober og november i året efter indkomståret. Tidspunkternefor opkrævningen er fastsat ud fra, hvornår det tidligere var muligt at nå at få udskrevetårsopgørelserne og udsendt indbetalingskort. Tidspunktet for færdiggørelsen afårsopgørelserne er med tiden rykket længere og længere frem, hvilket har betydet, atskattepligtige med overskydende skat har kunnet få den overskydende skat udbetalt tidligereår for år. Dette har kunnet gennemføres administrativt, fordi loven blot foreskriver, atoverskydende skat udbetales i perioden marts til oktober i året efter indkomståret.Opkrævningen af restskatten er imidlertid ikke fremrykket tilsvarende. For restskatforeskriver loven, at restskat, som opkræves ved indbetalingskort, opkræves i september,oktober og november i året efter indkomståret. Der er således ikke sket samme fremrykning afafregningen af restskatten, som er gennemført for udbetalingen af den overskydende skat.

- 44 -3.9.2. LovforslagetDet foreslås at fremrykke afregningen af den del af restskatten, som opkræves vedindbetalingskort, fra september, oktober og november til august, september og oktober i åretefter indkomståret. Ved denne fremrykning tilpasses opkrævningen af restskat tidsmæssigt, atfærdiggørelsen af årsopgørelsen og dermed udbetalingen af de overskydende skatter er skettidligere og tidligere.Som konsekvens af fremrykningen af afregningen af restskat foreslås det at justere perioden, ihvilken overskydende skat skal udbetales, fra perioden marts til oktober til perioden marts tilseptember i året efter indkomståret. Hvis en overskydende skat ikke udbetales indenperiodens udløb, er konsekvensen, at SKAT skal betale rente af beløbet. Tilsvarende foreslåsdet som konsekvens af fremrykningen af afregningen af restskat, at tidspunktet for hvornår,der skal beregnes rente ved ansættelsesændringer, tilsvarende fremrykkes fra den 1. oktober iåret efter indkomståret til den 1. september i året efter indkomståret.3.10. Forhøjelse af bagatelgrænse3.10.1. Gældende retVed opkrævning og udbetaling efter kildeskatteloven er der fastsat bagatelgrænser af hensyntil ikke at skulle håndtere meget små beløb med administration for de skattepligtige ogskattemyndighederne til følge.Efter gældende ret opkræves restskat under 100 kr. ikke, når beløbet ikke indregnes i næsteårs forskudsopgørelse. Tilsvarende skal rater af restskat, der opkræves ved indbetalingskort,være på minimum 100 kr.Bestemmelsen om bagatelgrænser blev indsat i kildeskatteloven i 1989, og beløbet på 100 kr.er ikke blevet reguleret siden.Betales en rate restskat ikke til tiden, udsendes en rykker som led i opkrævningen. Der krævesikke gebyr ved udsendelse af denne rykker. Hvis beløbet ikke betales, overgår kravet tilinddrivelse. Når opkrævningen af en rate restskat overgår til inddrivelse, gælderinddrivelseslovens regler for rykkergebyr osv. I forbindelse med inddrivelse opkræves samletet gebyr på 250 kr.3.10.2. LovforslagetDet foreslås at hæve bagatelgrænsen fra 100 kr. til 500 kr. Bagatelgrænsen fastlægger, hvorlille en rate må være, og bagatelgrænsen fastlægger også en grænse for størrelsen af derestskatter, der ikke opkræves, når beløbet ikke indregnes i forskudsskatten.Efter forslaget hæves minimumsstørrelsen for en opkrævning. Forhøjelsen af bagatelgrænsen

- 45 -betyder, at der sker en hurtigere opkrævning af mindre skattebeløb, hvor raterne ellers villevære under 500 kr. Hvor et beløb på eksempelvis 600 kr. før skulle opkræves over 6 rater a100 kr., vil beløbet efter forslaget skulle opkræves ved 1 rate. Med en minimumsstørrelse pr.rate på 500 kr. vil det største beløb, som kan opkræves ved en enkelt rate blive på 999 kr., idetbeløb herover vil blive opdelt på flere rater.Efter forslaget skal restskat, som ikke indregnes i det efterfølgende års forskudsskat, ikkeopkræves, når restskatten er under 500 kr. Der kan være tale om små restskatter, hvorårsopgørelsen er udskrevet på så sent et tidspunkt, at beløbet derfor ikke kan indregnes. Derkan også være tale om større restskatter, hvor indregningsgrænsen er fuldt udnyttet, og etoverskydende beløb på under 500 kr. således ikke opkræves. Her vil der være mellem 1 og499 kr., som efter dette forslag ikke skal opkræves.Det foreslås, at forhøjelsen af bagatelgrænsen fra 100 kr. til 500 kr. skal have virkning forrater af restskat vedrørende indkomståret 2013 og senere indkomstår.3.11. Justering som følge af NemKonto3.11.1. Gældende retFor små overskydende skatter gælder der af administrative hensyn særlige afregningsregler.Hvis en årsopgørelse efter regulering for tillæg, godtgørelse og renter, viser, at der skaludbetales et beløb under 100 kr., sker der ingen udbetaling. I stedet overføres beløbet tilafregning over det følgende års årsopgørelse.Baggrunden for reglen om overførsel af små overskydende skatter er at begrænseadministrationen ved udbetaling af meget små beløb. I dag har praktisk taget alle borgere enNemKonto, hvortil udbetaling kan ske. Dette mindsker behovet for at afskære udbetaling afadministrative hensyn.3.11.2. LovforslagetDet foreslås at ophæve bagatelgrænsen for udbetaling af små overskydende skatter. Fremoverskal alle overskydende skatter ned til 1 kr. udbetales, idet der kun udbetales hele kronebeløb.Udbetalingen vil ske over NemKontoen. Hvis den skattepligtige ikke har en NemKonto, vilbeløbet blive overført til VenteKontoen, indtil den skattepligtige får en NemKonto, hvortilbeløbet kan udbetales. Med indførelsen af NemKonto og VenteKontoen er det blevet nemt forSKAT at udbetale overskydende skatter. VenteKontoen er en konto, hvor det offentlige kanindsætte beløb, der ikke kan udbetales via NemKontoen, fordi borgeren ikke har enNemKonto. Når borgeren har oprettet en NemKonto, udbetales beløbet på VenteKontoen overNemKontoen.

- 46 -3.12. Procesforbedringer vedrørende gaveafgift3.12.1. SKATs indsigelsesfrist3.12.1.1. Gældende retDer modtages ca. 2.000 gaveanmeldelser årligt. Ca. halvdelen er kontantgaver. Den andenhalvdel er andre gaver, typisk erhvervsejendomme og aktier i unoterede selskaber.Kontantgavernes værdiansættelse er ukompliceret. For andre gaveanmeldelser ersagsbehandlingen mere kompliceret, idet erhvervsejendomme og unoterede aktierværdiansættes efter principper, der kræver en nøjere gennemgang af grundlaget forberegningen, foretagne afskrivninger, udstykninger, passivposter m.v. SKAT har en frist på 3måneder til at reagere på en anmeldelse.Skulle der være grundlag for at foretage en ændring, skal der foretages partshøring på mindst15 dage på et så tidligt tidspunkt, at der sikres en rimelig sagsbehandlingstid til eventuelleindsigelser. SKATs frist for at gøre indsigelse mod værdiansættelsen af gaver er derfor ipraksis kortere end de 3 måneder.De fleste anmeldelser modtages omkring 1. maj i året efter, at gaven er modtaget, hvilketbetyder, at SKAT skal behandle et større antal anmeldelser om gaver i en periode, hvor deanmeldelsespligtige og deres rådgivere holder sommerferie.3.12.1.2. Lovforslaget3-måneders fristen giver administrative problemer i de tilfælde, hvor ikke alle relevanteoplysninger (skattekursberegning på unoterede aktier, skøder, gældsbrev og passivpost-beregninger m.v.) indsendes samtidig med anmeldelsen.For at give tid til en mere forsvarlig sagsbehandling af gaveanmeldelser foreslås det, at dennuværende 3-måneders frist for SKATs undersøgelse og ændring af gaveanmeldelserforlænges til 6 måneder. Forlængelsen af fristen gælder også i de tilfælde, hvorgaveanmeldelse sendes ind før udløbet af fristen for anmeldelse, der er den 1. maj.Selv om fristen for endelig afgørelse om værdiansættelse forlænges til 6 måneder, harparterne stadig mulighed for – som efter den gældende lov – at indhente bindende svar omværdiansættelsen. Parterne vil således fortsat have mulighed for hurtigt at få vished omværdiansættelsen i en afgiftspligtig gaveoverdragelse.3.12.2. Manglende gaveanmeldelse3.12.2.1. Gældende retI mange tilfælde udgøres gaveoverdragelsen af en meget kompleks overdragelse afvirksomheder organiseret i et betydeligt antal selskaber og holdingselskaber. I disse tilfælde

- 47 -har SKAT kun begrænset mulighed for at skønne reelt over en gave, hvis det da overhovedetfremstår for SKAT, at der er givet en gave. SKAT har derfor i særlige tilfælde brug for enmulighed for at tilskynde parterne til at indsende en gaveanmeldelse.SKAT får i forbindelse med kontrolarbejdet oplysninger om gaveafgiftspligtige gaver, derikke er anmeldt.Der er ikke som vedrørende indkomstskatten muligheder for skønsmæssig ansættelse vedmanglende selvangivelse. SKAT må i disse tilfælde kontakte gavemodtager/-giver og anmodeom indsendelse af gaveanmeldelse, nødvendig dokumentation og samtidig indbetaling afgaveafgiften.Er det efter flere rykkere stadig ikke lykkedes at få parterne til at indsende en gaveanmeldelse,må SKAT bede Kammeradvokaten om at anlægge et anerkendelsessøgsmål ved domstolene,der har til formål at pålægge parterne at indsende gaveanmeldelse.Der findes i boafgiftsloven mulighed for at fastsætte straf af bøde for den, der forsætligt ellergroft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader rettidigt at afgiveopgørelser, anmeldelser m.v.3.12.2.2. LovforslagetDen manglende mulighed for at foretage skønsmæssige ansættelser på gaveområdet betyder,at det bliver omkostningsfuldt at fremtvinge en gaveanmeldelse. Det vil kunne smidiggøreadministrationen af gaveafgiftsområdet, hvis SKAT får mulighed for – i lighed med andreområder – at kunne foretage skønsmæssige ansættelser på gaveafgiftsområdet.Det foreslås derfor, at SKAT får mulighed for ud fra de foreliggende oplysninger at foretageen skønsmæssig ansættelse af værdien af gaver. Bestemmelsen tænkes kun anvendt i detilfælde, hvor parterne ikke har indsendt gaveanmeldelse, men hvor det foreligger oplystoftest via andre områder f.eks. dødsboområdet, eller hvor det er sandsynligt, at der ermodtaget en gave. De almindelige forvaltningsregler finder herefter anvendelse, herunder atborgeren kan klage over ansættelsen.I lighed med, hvad der gælder, når f.eks. den skattepligtige indkomst ansættes skønsmæssigt,foreslås det at pålægge parterne i en gaveoverdragelse, hvis en skønsmæssig ansættelse er forlav, at gøre opmærksom på, at værdien er for lav. Opfyldes pligten ikke, skal parterne kunneidømmes en bøde.3.13. Fælles afgiftsoplag for spiritus, øl og vin m.v.3.13.1. Gældende ret

- 48 -Efter spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven er det et vilkår for en virksomhed, der vilautoriseres som oplagshaver med adgang til at fremstille og opbevare alkoholiske drikkevareri et afgiftsoplag under suspension af afgiftsbetalingen, at SKAT forinden har godkendtlokalerne, som virksomheden vil benytte til afgiftsoplag.I spiritusafgiftsbekendtgørelsen (nr. 1407 af 4. december 2010) og i øl- ogvinafgiftsbekendtgørelsen (nr. 1409 af 4. december 2010) er det som nærmere vilkår for enoplagshavers afgiftsoplag bl.a. fastsat, at varer, hvoraf der er betalt afgift, og varer, der eroplagt under afgiftssuspensionsordningen, skal holdes fysisk adskilt fra hinanden i lokalerne,og at lokalerne ikke må have til- eller afgangsveje til og fra andre virksomheder.Efter spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven er det indehaveren af en virksomhed uansetjuridisk ejerform, der hæfter for betaling af afgift af varer. Når flere virksomheder og personerhæfter for betalingen af samme afgift, er disse virksomheder og personer omfattet af ensolidarisk hæftelse for afgiftens betaling.3.13.2. LovforslagetDet foreslås at ændre reglerne for hæftelse for afgift som grundlag for at lempe deadministrative vilkår for SKATs godkendelse af afgiftsoplag til opbevaring af afgiftspligtigevarer efter spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven. Herefter bliver det muligt for to ellerflere autoriserede oplagshavere at benytte fælles lokaler til afgiftsoplag af varer, uden atvirksomhedernes ejerandele af varerne skal holdes direkte fysisk adskilt fra hinanden. Dog vilSKAT kun kunne godkende fælles afgiftsoplag, hvis virksomhedernes it-baseredelagerstyringssystemer kan sørge for den nødvendige identifikation af den ene virksomhedsvarer i forhold til den anden virksomheds varer, der kommer til at befinde sig i fælles lokaler.Det foreslås, at den foreslåede lempelse kombineres med, at reglerne for hæftelse for afgiftefter spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven hver især tilføjes en regel forvirksomhedernes hæftelse for afgift af varer, der vil indgå på et afgiftsoplag, som enautoriseret virksomhed vil benytte i fællesskab med andre autoriserede virksomheder. Dettesker ved at foreslå et enslydende nyt stykke 12 i spiritusafgiftslovens § 33 og i øl- ogvinafgiftslovens § 27, hvorefter autoriserede virksomheder, der benytter fælles lokaler tilafgiftsoplag af varer, hæfter for afgift af varerne i forhold til deres ejerskab til varerne.Efter regler, der fastsættes ved bekendtgørelse, vil SKAT herefter kunne tillade, at to ellerflere virksomheder benytter fælles lokaler til opbevaring af afgiftspligtige færdigvarer, der ertappet på godkendt salgsemballage, idet SKAT som vilkår for en tilladelse vil kunne fastsætteenten- at virksomhedernes varer skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra hinanden, så den enkeltevirksomhed til enhver tid skal kunne dokumentere sit forholdsmæssige ejerskab til varerne i

- 49 -kraft af virksomhedens systemer for lagerstyring, og så der ikke må forekommeproduktsammenfald med samme mærker varer, der tilhører forskellige virksomheder, eller- at virksomhedernes varer skal holdes fysisk adskilt fra hinanden, så det skal væreumiddelbart synligt, hvordan virksomhederne har opdelt lokalet mellem sig, og idet denenkelte virksomheds varer skal stå samlet og klart afgrænset fra den eller de øvrigevirksomheders varer.Det foreslås endvidere, at virksomhederne kan blive omfattet af en solidarisk hæftelse forbetalingen af afgifter af varer, der er oplagt eller har været oplagt i fælles lokaler. Dette vilvære tilfældet, hvis en eller flere virksomheders afgiftsbetaling ikke kan opgøres korrekt somfølge af mangelfuld dokumentation for den enkelte virksomheds ejerskab til varer i de fælleslokaler, eller hvis en eller flere virksomheder overtræder andre vilkår for SKATs tilladelse tilat benytte fælles lokaler til opbevaring af varer.Det foreslås dog også, at SKAT i særligt begrundede tilfælde kan fritage virksomhederne forden solidariske hæftelse. Der tænkes navnlig på tilfælde, hvor alle andre virksomheder end én,der benytter fælles lokaler, kan dokumentere deres forholdsmæssige ejerskab til varer i defælles lokaler. I så fald bortfalder kravet om solidarisk hæftelse. Endvidere vil SKAT kunnefritage for den solidariske hæftelse, hvis fejl og mangler eller overtrædelse af vilkår klart kanidentificeres til at skyldes en eller flere nærmere bestemte virksomheder, der benytter fælleslokaler, eller hvis et krav om solidarisk hæftelse vil være uforholdsmæssigt økonomiskbyrdefuldt for en eller flere virksomheder.3.14. Subjektiv beskatning af danske SIKAV’er3.14.1. Gældende retDanmark havde gennemført det tidligere UCITS-direktiv om investeringsinstitutter således, atdanske UCITS skulle organiseres i foreningsform, det vil sige som investeringsforeninger.Ved lov nr. 557 af 18. juni 2012 om indførelse af værdipapirfonde og selskaber forinvestering med kapital, der er variabel (SIKAV’er), samt regler om indberetning af afkast fraværdipapirfonde m.v., fremsat af erhvervs- og vækstministeren, som gennemfører det nyeUCITS-direktiv 2009/65/EF i Danmark, blev der bl.a. åbnet mulighed for i Danmark at stifteto nye former for UCITS, herunder bl.a. et selskab for investering med kapital, der er variabel,et såkaldt ”SIKAV”. Med virkning fra den 1. juli 2012 kan der således stiftes SIKAV’er iDanmark. Danske SIKAV’er vil være selskaber og ikke foreninger.Denne lov og lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger frainvesteringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved fraflytning m.v., fraskatteministeren, der åbner mulighed for, at de nye SIKAV’er bliver omfattet afligningslovens § 16 C (fra og med den 1. januar 2013 investeringsinstitutter med

- 50 -minimumsbeskatning), har været under behandling i Folketinget stort set samtidigt. De tolovændringer vil betyde, at danske SIKAV’er, som vælger at blive omfattet af ligningslovens§ 16 C (investeringsinstitut med minimumsbeskatning), bliver omfattet afselskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, hvorefter de bliver fuldt skattepligtige efterselskabsskatteloven.Efter de eksisterende skatteregler er det således, at danske udloddende investeringsforeninger,det vil sige foreninger, som omfattes af ligningslovens § 16 C, og hvor medlemmerne løbendebeskattes af foreningernes gevinst, tab og udgifter, er omfattet af den subjektive skattepligt iselskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og derfor normalt ikke betaler skat.Med virkning fra den 1. januar 2013 er ligningslovens § 16 C ændret, således atbestemmelsen både omfatter investeringsforeninger og de nye SIKAV’er. Fra sammetidspunkt er betegnelsen af de enheder, som er omfattet af ligningslovens § 16 C, ændret tilinvesteringsinstitutter med minimumsbeskatning, og investorerne benævnes deltagere.Da de nye SIKAV’er ikke er foreninger, men selskaber, kan de ikke omfattes af densubjektive skattepligt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, uanset at de vælger at væreinvesteringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C.De nye SIKAV’er vil derimod blive omfattet af den subjektive skattepligt iselskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, som bl.a. omfatter andre selskaber (selskaber som ikkeer aktie- eller anpartsselskaber), der er hjemmehørende her i landet, hvor ingen af deltagernehæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold tildeltagernes i selskabet indskudte kapital.3.14.2. LovforslagetDet foreslås, at danske SIKAV’er, som vælger at blive omfattet af ligningslovens § 16 C, somdenne er formuleret fra den 1. januar 2013, beskattes på samme måde som foreninger, der eromfattet af den subjektive skattepligt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.Der foreslås derfor en ny bestemmelse om subjektiv skattepligt, som omfatter både foreningerog SIKAV’er, som er omfattet af ligningslovens § 16 C.3.15. Redaktionelle ændringer m.v.Herudover indeholder lovforslaget en række redaktionelle ændringer og ajourføringer samttekstopretninger i forskellige love.4. Økonomiske konsekvenser for det offentligeLovforslaget indeholder en række forskellige elementer. Forslaget om nye modeller for be-

- 51 -regning af rentesatser tilsigter provenumæssig neutralitet ved gennemsnitligt at stemmeoverens med de historiske satser. Forslaget om udvidet indberetning af aktieudbytte bidragertil at sikre, at der ikke sker uberettigede refusioner af udbytteskat med deraf følgendeprovenutab. Forslagene om ændringerne i rente- og betalingsreglerne skønnes samlet set atmedføre et årligt statsligt merprovenu, som i 2013 udgør ca. 10 mio. kr., i 2014 udgør ca. 30mio. kr. og fra 2015 ca. 40 mio. kr. årligt. De øvrige forslag skønnes ikke at havenævneværdige provenumæssige konsekvenser. Finansårsvirkningen skønnes til ca. 10 mio. kr.i 2013.Tabel 4.1. Samlede provenumæssige konsekvenserMio. kr. (2013 niveau)Samlet virkningSamlet virkning efter tilbageløb*Varig virkning40302013 2014 2015 2016 Finansår 20131073020402540252510--

4.1. Nye modeller for beregning af forskellige rentesatserMed forslaget justeres grundlaget for SKATs opgørelse af en række rentesatser på skatte- ogafgiftsområdet. Hvor rentesatserne efter gældende regler tager udgangspunkt i et gennemsnitover den effektive obligationsrente for udvalgte obligationsserier, lægges der med forslaget optil, at Danmarks Nationalbanks månedlige opgørelse over kassekreditrenten anvendes somgrundlag.Ved fastlæggelsen af de nye beregningsgrundlag baseret på Nationalbankens kassekreditrentefor ikke-finansielle selskaber er der taget udgangspunkt i, at rentesatserne i videst muligtomfang skal afspejle de hidtidige renters historiske niveauer set over en årrække. Dette erillustreret ved, at de historiske rentesatser ved henholdsvis den gældende og den foreslåedeopgørelsesmetode gennemsnitligt set ligger på samme omtrentlige niveau (jf. tabel 1).En fuldstændig overensstemmelse i de enkelte år er dog ikke mulig. Dette afspejler sigeksempelvis i, at de foreslåede satser vil have en tendens til at ligge en anelse under denuværende satser i år med meget høje obligationsrenter og omvendt.Ved næste opgørelsestidspunkter ultimo juni 2013 for kapitalafkastsatsen og medio december2013 for de øvrige satser er der ikke grundlag for at forvente nogen afvigelser mellem dengældende og den foreslåede opgørelsesmetode. Ændringen forventes på denne baggrund ikkeat have væsentlige provenumæssige konsekvenser ved ikrafttrædelsen, eller set over enårrække.

4.2. Rentefradragsbegrænsning - tab på renteswapsForslaget om, at et sambeskattet selskab, som har indgået en aftale om renteswap, vedudtræden af sambeskatningen kan medtage fremførte urealiserede kurstab på renteswaps, derer beskåret som følge af rentefradragsbegrænsningsreglerne, til modregning i senere årsgevinster på renteswappen, indebærer, at der gives afkald på et utilsigtet merprovenu.4.3. Indberetning af udbytter af aktier m.v.I forbindelse med beskatning af valutariske udlændinges udbytter fra danskeinvesteringsforeninger og aktieselskaber er SKAT blevet opmærksom på, at der kan opståsituationer, hvor der refunderes for meget kildeskat via den såkaldte refusionsordning.Baggrunden er, at SKAT ofte ikke råder over de nødvendige kontroloplysninger påtidspunktet for udbetalingen af refusionen.I perioden 2008-2011 er der i gennemsnit blevet udbetalt refusion af udbytteskatter for ca.850 mio. kr. årligt. Med forslaget får SKAT bedre muligheder for at afstemme oplysningernei indberetningerne, dels med angivelserne af indeholdt udbytteskat fra selskaberne m.v., delsmed ansøgninger om refusion af udbytteskat. Dette vil i væsentlig grad bidrage til, atpotentielle situationer med udbetaling af ikke-berettiget refusion i forbindelse med udbytterkan undgås.4.4. Ændring af renteregler ved taksationMed forslaget om, at der ved taksation skal beregnes rente af restskat på den førsteårsopgørelse, undgås det, at skattepligtige ved en senere nedsættelse af skatteansættelsen

- 53 -opnår en utilsigtet rentegevinst. Det skønnes, at statens besparelse herved vil andrage ca. 15mio. kr. pr. indkomstår. Finans- og indkomstårsvirkningen i 2013 skønnes at andrage ca. 5mio. kr. og fra 2014 de fulde 15 mio. kr. årligt.4.5. Fremrykning af afregningen af restskatForslaget om at fremrykke afregningen af den del af restskatten, som opkræves ved indbeta-lingskort, med 1 måned til august, september og oktober, vil medføre en rentefordel for statenfra og med finansåret 2014. Rentefordelen skønnes at udgøre ca. 15 mio. kr. årligt.Forslaget medfører endvidere, at tidspunktet for påbegyndelsen af renteberegningen ved forsen udbetaling af overskydende skat og for sen opkrævning af restskat fremrykkes med 1måned til den 1. september. Da restskatterne, der beregnes efter den 1. september i året efterindkomståret, normalt overstiger de beregnede overskydende skatter, medfører fremrykningenaf skæringstidspunktet et statsligt merprovenu, som kan anslås til ca. 5 mio. kr. årligt pr.indkomstår. I finansåret 2014 skønnes merprovenuet begrænset.4.6. Forhøjelse af bagatelgrænse samt justering som følge af NemKontoEfter forslaget forhøjes bagatelgrænsen for opkrævning af restskat, som overstiger grænsenfor indregning, fra 100 kr. til 500 kr. Dette vil medføre et beskedent provenutab fra og med2014.Forslaget om, at overskydende skatter på op til 100 kr. udbetales via NemKontoen i stedet forat blive overført til modregning i det følgende års forskudsskat, vurderes at bevirke etengangslikviditetstab i 2014 på ca. 10 mio. kr, og dermed et beskedent årligt rentetab forstaten.4.7. Ændret forrentning af overskydende skat ved pensionsinstitutters betaling af acontoskatDet vurderes, at en lavere forrentning af eventuelle overskydende skatter vil mindskespekulationsmulighederne og bevirke et umiddelbart merprovenu på i størrelsesordnen 5 mio.kr. årligt fra og med indkomståret 2012.4.8. Øvrige elementerDe øvrige dele af lovforslaget omhandler bl.a. udmøntningen af en række administrativeforenklinger og justeringer af regler. Disse dele af lovforslaget skønnes ikke at havenævneværdige provenumæssige konsekvenser.5. Administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget skønnes samlet at medføre engangsudgifter på i alt 20,5 mio. kr., heraf 20,3 mio.kr. til it-tilretninger.Tilsvarende skønnes de samlede løbende udgifter at blive reduceret med 1,5 mio. kr.

- 54 -Mindreforbruget er sammensat af øgede it-driftsudgifter med 1,1 mio. kr. og et mindreforbrugpå andre områder på i alt 2,6 mio. kr.5.1. Den udvidede årsopgørelsesordning og afskaffelse af oplysningskortetUdvidelsen af årsopgørelsesordningen og afskaffelse af oplysningskortet indebærerengangsomkostninger til IT-tilretninger, som skønnes at beløbe sig til ca. 7 mio. kr. samtløbende årlige driftsudgifter på 0,5 mio. kr.En afskaffelse af oplysningskortet vil indebære printbesparelser for SKAT på 0,6 mio. kr.årligt.De to forslag skønnes samlet at medføre et årligt mindreforbrug på ca. 3,5 årsværk svarendetil ca. 2,1 mio. kr.5.2. Nye modeller for beregning af forskellige rentesatserForslaget om nye modeller for fastsættelse af rentesatser skønnes ikke at have administrativekonsekvenser for det offentlige.5.3. Ændret forrentning af overskydende skat ved pensionsinstitutters betaling af acontoskatog justering af tidspunktet for forrentning af ændrede skattebeløb ipensionsafkastbeskatningslovenForslagene skønnes at medføre engangsomkostninger til IT-tilretninger på ca. 0,8 mio. kr.,samt løbende årlige driftsudgifter på 0,1 mio. kr.Herudover skønnes forslagene ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.5.4. Fradrag og tab for renteswapsForslaget om renteswap vurderes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige,idet lovændringen hverken medfører engangsudgifter til IT eller omkostninger i form af årligedriftsudgifter.5.5. Indberetning af udbytter af aktier m.v.Forslaget om indberetning af udbytter skønnes at medføre engangsudgifter til tilretning af it-systemer hos SKAT på ca. 9 mio. kr. og et ressourcetræk på 0,3 årsværk, svarende til ca. 0,2mio. kr.Forslaget skønnes endvidere at medføre løbende årlige udgifter for SKAT på 0,2 mio. kr. oget ressourcetræk på 0,1 årsværk, svarende til ca. 0,1 mio. kr.5.6. Ændring af renteregler ved taksation, fremrykning af afregningen af restskat, forhøjelse

- 55 -af bagatelgrænse og justering af NemKontoForslagene vedrørende afregningsregler og renter skønnes samlet at medføreengangsomkostninger til tilretninger af IT-systemerne på 3,5 mio. kr. Derudover skønnesforslagene at medføre øgede årlige driftsomkostninger på ca. 0,3 mio. kr.Forslagene skønnes i øvrigt ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.5.7. Procesforbedringer vedrørende gaveafgiftForslagene skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.5.8. Fælles afgiftsoplag for spiritus, øl og vinForslagene skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetVed de gældende regler fastsættes standardrenten i selskabslovens bestemmelser omrentefradragsbegrænsning ud fra den gennemsnitlige obligationsrente for udvalgte serier medet risikotillæg på 2,5 procentpoint. Denne model indebærer, at standardrenten i nogle år liggerover selskabernes faktiske låneomkostninger, mens den i andre år ligger under. Dennesituation undgås ved den foreslåede model, hvor standardrenten direkte tager udgangspunkt ikassekreditrenten for ikke-finansielle selskaber.Med hensyn til forslaget om renteswap i tidligere sambeskattede selskaber indebærerforslaget, at en utilsigtet beskatning undgås.7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet7. 1. Den udvidede årsopgørelsesordningForslaget om udvidelse af årsopgørelsesordningen vil medføre en lettelse i løsningen afopgaven med at selvangive for de erhvervsdrivende, som forslaget omfatter, og som i dagselvangiver digitalt. Med forslaget afskaffes selvangivelsen for den berørte persongruppe, ogi stedet modtager persongruppen en årsopgørelse med fortryk af de oplysninger omindkomster og fradrag, som er indberettet til SKAT. Erhvervsstyrelsens Center for Kvalitet iErhvervsRegulering (CKR) har oplyst, at de pågældende skattepligtige, som vil blive omfattetaf den udvidede årsopgørelsesordning, vil opnå en betydelig tidsbesparelse, nårmyndighederne anvender datagenbrug. Forslaget er på den måde medvirkende til at reducerevirksomhedernes irritationsbyrder. Endvidere finder CKR, at forslaget vil medføre en lettelsefor virksomhederne, som primært vedrører besparelser i revisorbistand. CKR vurderer påbaggrund af forsigtige skøn, at lovforslaget for denne gruppe vil medføre administrativelettelser på ca. 90.000 timer årligt.7.2. Afskaffelse af oplysningskortet

- 56 -Forslaget om afskaffelse af oplysningskortet vil for de skattepligtige, som omfattes af denudvidede årsopgørelsesordning, og som ikke har mulighed for at anvende TastSelv-internet,betyde, at de skal anvende andre og mere besværlige selvangivelseskanaler. I lyset af at ca. 85pct. af de skattepligtige, som vil blive omfattet af den udvidede årsopgørelsesordning, iforvejen anvender TastSelv-internet, og at selvangivelsesændringer i årsopgørelsesordningengennemføres ved ændring i TastSelv i 97 pct. af tilfældene, skønnes det, at kun en relativtmindre kreds af skattepligtige vil opleve dette som et problem.7.3. Indberetning af udbytter af aktier m.v.Den foreslåede udvidelse af de oplysninger, der skal være omfattet af udbytteindberetningernevil medføre en yderligere byrde for de indberetningspligtige. Endvidere vil det medføre enyderligere byrde for depotførerne, at indberetningen ikke længere kan samles i én årligindberetning, men skal indberettes i måneden efter vedtagelsen af eller beslutningen omudbyttet.For så vidt angår de indberetninger, som foretages af depotførerne, vil byrderne dels havekarakter af omstillingsbyrder i forbindelse med, at virksomhederne vil skulle opstille nyeprocedurer samt etablere it-systemer til at understøtte indberetningen. Dels vil byrderne havekarakter af løbende byrder i forbindelse med vedligeholdelse og drift af disse systemer.I de tilfælde, hvor indberetningen foretages af det udloddende selskab, må det antages, atomfanget af it-understøttelsen vil være mindre omfattende end i forhold til depotførernesindberetninger. De udloddende selskaber, som selv er indberetningspligtige vedrørendeudbyttet, vil dog blive helt eller delvist kompenseret for den heraf følgende løbende byrdeknyttet til indberetning af nye oplysninger gennem bortfaldet af kravet om indsendelse afudbytteangivelse.7.4. Øvrige elementerForslagene om nye modeller til fastsættelse af rentesatser og justeringer af tidspunktet forforrentning i pensionsafkastbeskatningsloven skønnes ikke at have administrativekonsekvenser for erhvervslivet.For så vidt angår forslaget om renteswap, skønnes der ikke at være administrativekonsekvenser for erhvervslivet, da der i forvejen sker løbende registrering af beskårnekurstab.8. Administrative konsekvenser for borgerneFor den ægtefælle, som er gift med en person, som med gennemførelsen af forslaget omudvidelse af årsopgørelsesordningen overgår til denne ordning, muliggør forslaget en

- 57 -hurtigere afklaring af det økonomiske mellemværende med SKAT, da denne ægtefælle fårdannet en årsopgørelse med det samme.Forslaget om en afskaffelse af oplysningskortet betyder, at borgere, som ikke harinternetadgang, i stedet må kontakte SKAT skriftligt eller mundtligt, herunder telefonisk, hvisde har noget at tilføje årsopgørelsen.Forslaget om forhøjelse af bagatelgrænsen vil lette borgernes arbejde med at afregnerestskatten, fordi der vil blive færre indbetalingskort.9. Miljømæssige konsekvenserMed forslagene om forhøjelse af bagatelgrænsen bortfalder en række indbetalingskort. Detgiver mindre print af indbetalingskort og udsendelse af indbetalingskort til de skattepligtige,som fortsat kommunikerer med skattemyndighederne på papir. Lovforslaget skønnes dog ikkeat have positive miljømæssige konsekvenser af betydning.10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Det samlede lovforslag har inden fremsættelsen været sendt i høring hos følgende:Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Akademikernes Centralorganisation,Bryggeriforeningen, Bæredygtigt Landbrug, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, DanskArbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI, Dansk Told- og Skatteforbund,Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den DanskeSkatteborgerforening, Erhvervsstyrelsen (CKR), Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer,Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet,Landbrug og Fødevarer, Kommunernes Landsforening, Ledernes Hovedorganisation,Landsskatteretten, LO, Retssikkerhedschefen, SRF Skattefaglig Forening og Videncentret forLandbrug.12. Sammenfattende skemaSamlet vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/mindreudgifterForslaget om udvidet indbe-retning af aktieudbytte med-Negative konsekvenser/merudgifterForslaget om renteswap med-fører, at der gives afkald på et

- 58 -fører, at mulighederne forudbetaling af ikke-berettigetrefusion af udbytteskatreduceres.Forslagene om ændrede rente-godtgørelsesregler ved taksati-oner, fremrykning af restskat-teafregningen og ændret for-rentning af acontoskat vilmedføre øgede statslige ind-tægter på ca. 10 mio. kr. i2013, 30 mio. kr. i 2014 og ca.40 mio. kr. fra 2015.De samlede løbende udgifterskønnes at blive reduceret med1,5 mio. kr. Mindreforbruget ersammensat af øgede it-driftsudgifter med 1,1 mio. kr.og et mindreforbrug på andreområder på i alt 2,6 mio. kr.Forslaget om renteswapmedfører, at en utilsigtetbeskatning undgås.Forslaget om den udvidedeårsopgørelsesordning skønnesat medføre en lettelse på ca.90.000 timer for deerhvervsdrivende, somforslaget omfatter.Bortfaldet af udbytteangivelsefor selskaber, der selv erindberetningspligtigevedrørende udbyttet, medføreren administrativ lempelse.Administrativekonsekvenser for borgerneFor den ægtefælle, som er giftmed en person, som medForslaget om en afskaffelse afoplysningskortet betyder forutilsigtet merprovenu.Forslagene om forhøjelse afbagatelgrænsen og om udbe-taling af overskydende skatvia NemKontoen medførersamlet et beskedent årligt pro-venutab.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Efter skattekontrollovens § 1, stk. 5, modtager selvangivelsespligtige, som for det senesteindkomstår i overensstemmelse med bestemmelsen i skattekontrollovens § 4, stk. 5, harundladt at selvangive, eller som ikke har ændret deres forskudsopgørelse for det pågældendeindkomstår, en årsopgørelse uden oplysningskort. Dette gælder dog ikke, såfremt denselvangivelsespligtige inden den 1. februar i året efter indkomstårets udløb har anmodetSKAT om at modtage et oplysningskort. Andre selvangivelsespligtige, som ikke modtager enselvangivelse, modtager en årsopgørelse sammen med et oplysningskort.Forslaget går ud på at ændre affattelsen af bestemmelsen i § 1, stk. 5, således at det overladestil skatteministeren at fastsætte regler om, at selvangivelsespligtige, herunder visseselvangivelsespligtige, som ifølge lovgivningen forudsættes at indgive en selvangivelse,modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.Forslaget til en ændret formulering af bestemmelsen tager sigte på at afskaffe detoplysningskort, som efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 5, udsendes sammen medårsopgørelsen til de skattepligtige, som formodes at have noget at selvangive. Dvs.skattepligtige som enten har selvangivet for det seneste indkomstår eller har ændretforskudsopgørelsen for det aktuelle indkomstår. Med afskaffelsen af oplysningskortetbortfalder behovet for at sondre mellem de personer, som skal have et oplysningskort sammenmed årsopgørelsen, og de personer, som alene skal have en årsopgørelse. Det vil afinformationsmaterialet til årsopgørelsen fremgå, at borgere, som har noget at selvangive, skal

- 60 -anvende TastSelv-internet. Har de ikke mulighed for at benytte den digitaleselvangivelseskanal, henvises de til at kontakte SKAT på anden måde, dvs. skriftligt(herunder ved fremsendelse af mail) eller mundtligt (telefonisk eller ved personlighenvendelse til et kundecenter).Dernæst tager den ændrede formulering sigte på at gøre det muligt på en relativt nem måde atudvide kredsen af skattepligtige, som alene modtager en årsopgørelse.Selv om årsopgørelsesordningen i relation til borgerne er udgangspunktet, erskattekontrollovens juridisk-tekniske udgangspunkt en ordning, hvorefter denselvangivelsespligtige indgiver en egentlig selvangivelse. Dette skyldes en manglendetilpasning af skattelovgivningen, herunder af de selvangivelsesforenklinger, somdigitaliseringen har muliggjort. Skatteministeriet har som målsætning at gennemføre enrevision af bestemmelserne i skattekontrolloven inden for en kortere tidshorisont og vil i denforbindelse også gennemgå bestemmelserne i den øvrige skattelovgivning, som forudsætterindgivelse af en egentlig selvangivelse. Den manglende opdatering af bestemmelserneafspejles også i forslaget om en udvidelse af årsopgørelsesordningen.Visionen er at skabe en så enkel selvangivelsesløsning for så mange borgere som muligt,således at de slipper for at udfylde en egentlig selvangivelse. Retningen går altså fraselvangivelse til modtagelse af en årsopgørelse direkte. Personer på årsopgørelsesordningenvil dog altid kunne anmode SKAT om at blive omfattet af selvangivelsesordningen, hvisanmodningen modtages skriftligt senest den 1. maj i året efter indkomståret. På den baggrundfindes det hensigtsmæssigt at overlade fastsættelsen af personkredsen påårsopgørelsesordningen til skatteministeren. Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes udnyttetsåledes:I bekendtgørelsen vil det blive foreskrevet, at de skattepligtige, som i dag modtager enårsopgørelse med eller uden oplysningskort, fortsat vil være under årsopgørelsesordningen.Anpartsinvestorer skal efter skattekontrollovens § 4, stk. 1, nr. 1, selvangive senest den 1. juli.Disse personer modtager i dag en årsopgørelse med et oplysningskort og vil fortsat efterlovforslagets vedtagelse modtage en årsopgørelse med selvangivelsesfrist den 1. juli. Fordenne gruppe vil betingelsen om, at virksomhedsindkomsten udgør 25 pct. eller mindre af densamlede personlige indkomst, jf. nedenfor, ikke gælde.Bortset fra anpartsinvestorerne vil det i bekendtgørelsen blive fastsat, at mindre, selvstændigterhvervsdrivende, som opfylder betingelserne beskrevet nedenfor, vil blive omfattet afårsopgørelsesordningen. Personkredsen tænkes fastlagt ud fra følgende 6 betingelser, som alleskal være opfyldt, for at den pågældende kan overgå til årsopgørelsesordningen:

1) Den skattepligtige er ikke registreret med moms- og/eller lønsumsafgiftspligtige forhold fordet pågældende indkomstår.2) Den skattepligtiges virksomhedsresultat udgør 25 pct. eller mindre af den samledepersonlige indkomst.Beregningen baserer sig på de senest registrerede data – enten fra SLUT-systemet (det senesteindkomstår) eller data hentet fra forskudssystemet, hvori den skattepligtiges ændringer afforskudsopgørelsen er registreret.Er virksomhedsresultatet negativt, sættes tallet ved beregning til 0 kr. En skattepligtig mednegativt resultat af virksomhed vil således altid blive omfattet af den udvidedeårsopgørelsesordning, når de øvrige betingelser i øvrigt er opfyldt.3) Den skattepligtige må ikke have anvendt virksomhedsordningen og for et tidligereindkomstår have hensat beløb på konto for opsparet overskud eller anvendtkapitalafkastordningen og for et tidligere indkomstår have hensat beløb påkonjunkturudligningskontoen eller have anvendt kunstnerordningen.Virksomhedsordningen giver mulighed for at opspare en del af virksomhedens overskud til enlavere foreløbig beskatning mod fuld beskatning ved hævning af beløbene i et senereindkomstår og modregning af den foreløbigt betalte virksomhedsskat. Det giver mulighed forindkomstudjævning.Efter kapitalafkastordningen kan der tilsvarende foretages indkomstudjævning vedhenlæggelser til konjunkturudligning, som kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtigeindkomst i henlæggelsesåret mod betaling af en foreløbig konjunkturudligningsskat.Det skønnes, at der af de ca. 100.000-110.000 skattepligtige, som kunne omfattes af denudvidede årsopgørelsesordning, er ca. 22.000 skattepligtige, som anvendervirksomhedsordningen. Heraf har ca. 5.000 personer opsparet overskud. Når disse ca. 5.000skattepligtige holdes uden for ordningen, skyldes det, at der skal ske beskatning af opsparetoverskud ved manglende markering i selvangivelsen af, at virksomhedsordningen anvendes –og tilsvarende, hvis de pågældende havde været under den udvidede årsopgørelsesordning,ved manglende reaktion på årsopgørelsen. Det vil således også ske i de tilfælde, hvorselvangivelse ikke indgives inden selvangivelsesfristen, og den skattepligtige indkomstfastsættes skønsmæssigt af SKAT. Selvangiver den skattepligtige herefter, skal der eventueltske en tilbageføring og genetablering af kontoen for opsparet overskud ved selvangivelse efter

- 62 -selvangivelsesfristens udløb. Det sker i dag manuelt, idet en it-baseret løsning vil væreuforholdsmæssigt dyr at etablere.Tilsvarende gælder personer, som anvender kapitalafkastordningen og har indkomst tilbeskatning efter reglerne om konjunkturudligning (henlæggelse). Det drejer sig om ca. 10personer. Der er blandt de ca. 100.000-110.000 skattepligtige, som kunne omfattes af denudvidedeårsopgørelsesordning,ca.26.000skattepligtige,somanvenderkapitalafkastordningen.For begge ordninger gælder, at der ikke er noget til hinder for, at den skattepligtige kananvende én af ordningerne og spare op eller henlægge det første år. En person, som eromfattet af den udvidede årsopgørelsesordning, og som beslutter sig for at foretage opsparingeller henlægge for første gang, kan selvangive overskuddet eller henlæggelsen. Denskattepligtige vil for de efterfølgende indkomstår herefter modtage en egentlig selvangivelse,fordi vedkommende har mulighed for at hæve, hvad der er foreløbigt beskattet.Hvad der er nævnt ovenfor, gælder tilsvarende for den udligningsordning for forfattere ogskabende kunstnere, som følger af virksomhedsskattelovens kapitel 7 c. Efter lovens § 22 dkan skattepligtige personer, der har indkomst fra et af den skattepligtige udført arbejde aflitterær eller skabende kunstnerisk karakter, og som ikke anvender virksomhedsordningen iafsnit I eller konjunkturudligningsordningen i § 22 b, foretage henlæggelse tilindkomstudligning. Der er ca. 110 personer, som anvender denne ordning.4) Den skattepligtige er ikke begrænset skattepligtig af indkomst fra selvstændig virksomhedher i landet eller har indkomst fra eller ejerbolig i udlandet eller er dobbeltdomicileret.Når skattepligtige med indkomst fra eller ejerbolig i udlandet ikke foreslås medtaget iårsopgørelsesordningen i første omgang, skyldes det, at disse skattepligtige er under særligtkomplicerede regelsæt. Tilsvarende gælder skattepligtige, der er begrænset skattepligtige afindkomst fra selvstændig virksomhed her i landet.5) Den skattepligtige har ikke forskudt indkomstår.Det er ikke teknisk muligt automatisk at danne en årsopgørelse for en skattepligtig medforskudt indkomstår, da der ved forskudt indkomstår opstår behov for at periodisere indtægterog udgifter fra foregående kalenderår.6) Den skattepligtige anmoder ikke om at måtte modtage en egentlig selvangivelse.

- 63 -Efter de gældende regler har skattepligtige under årsopgørelsesordningen mulighed for atmodtage en selvangivelse i stedet for en årsopgørelse, hvis de anmoder herom senest den 1.maj i året efter indkomståret, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 1, nr. 2. Konsekvensen er, at depågældende skattepligtige får selvangivelsesfrist den 1. juli i stedet for den 1. maj.I dag er der ca. 10.000 skattepligtige, som ville modtage en årsopgørelse, hvis ikke de havdeanmodet om i stedet at modtage en selvangivelse.Bestemmelsen i skattekontrollovens § 4, stk. 1, nr. 2, vil blive opretholdt med den mindrejustering, som følger af forslagets § 1, nr. 5, jf. herom nedenfor.Til nr. 2Efter skattekontrollovens § 1, stk. 5, modtager selvangivelsespligtige, som for det senesteindkomstår i overensstemmelse med bestemmelsen i skattekontrollovens § 4, stk. 5, harundladt at selvangive, eller som ikke har ændret deres forskudsopgørelse for det pågældendeindkomstår, en årsopgørelse uden oplysningskort. Dette gælder dog ikke, såfremt denselvangivelsespligtige inden den 1. februar i året efter indkomstårets udløb har anmodetSKAT om at modtage et oplysningskort.Efter skattekontrollovens § 1, stk. 6, gælder, at uanset stk. 5, modtager selvangivelsespligtige,som er samlevende med en ægtefælle, som modtager en selvangivelse, jf. kildeskattelovens §4, ud over et eventuelt oplysningskort alene oplysninger om indberettede tal til brug forårsopgørelsen. Årsopgørelsen dannes, når begge ægtefæller har selvangivet.Forslaget går ud på at justere bestemmelsen i § 1, stk. 6, ved at lade ordene ”ud over eteventuelt oplysningskort” udgå som følge af forslaget om at afskaffe oplysningskortet. Derhenvises herom til afsnit 3.2.Til nr. 3 og 4Efter skattekontrollovens § 4, stk. 1, skal fysiske personer, herunder selvangivelsespligtige,som er samlevende med en ægtefælle, som modtager en selvangivelse, jf. kildeskattelovens §4, selvangive senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Fysiske personer, der alenemodtager en årsopgørelse eller en årsopgørelse sammen med et oplysningskort, jf.skattekontrollovens § 1, stk. 5, skal dog selvangive senest den 1. maj, medmindre en affølgende betingelser er opfyldt:1) Den selvangivelsespligtige deltager i et anpartsprojekt, som nævnt i personskattelovens § 4,stk. 1, nr. 9 eller 11.

- 64 -2) Den selvangivelsespligtige meddeler skriftligt i året efter indkomståret, men senest den 1.maj, SKAT, at den pågældende det år ikke ønsker at være omfattet af ordningen iskattekontrollovens § 1, stk. 5, og dermed ønsker at anvende selvangivelsesfristen den 1. juli.Forslaget i § 1, nr. 3, går ud på at lade ordene ”eller en årsopgørelse sammen med etoplysningskort” i skattekontrollovens § 4, stk. 1, 2. pkt., udgå. Forslaget skal ses på baggrundaf forslaget om at afskaffe oplysningskortet, jf. herom afsnit 3.2.For så vidt angår forslaget i § 1, nr. 4, går det ud på at ændre affattelsen i skattekontrollovens§ 4, stk. 1, nr. 1, så den ikke alene dækker anpartsinvestorer, som i dag har selvangivelsesfristden 1. juli, men også øvrige selvangivelsespligtige eller deres ægtefæller, som modtager enårsopgørelse, men som ifølge lovgivningen forudsættes at indgive en selvangivelse. Derhenvises i den forbindelse til den nye affattelse af skattekontrollovens § 1, stk. 5, jf.bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1.Det er tanken, at anpartsinvestorerne omfattes af den udvidede årsopgørelsesordning, og atreglerne herom fastsættes i en bekendtgørelse med hjemmel i skattekontrollovens § 1, stk. 5,jf. bemærkningerne til denne bestemmelse ovenfor. Det vil af bekendtgørelsen fremgå, atbetingelserne om, at virksomhedsresultatet udgør 25 pct. eller mindre af den samledepersonlige indkomst, ikke gælder anpartsinvestorerne.Til nr. 5Som nævnt i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4, skal fysiske personer, der alenemodtager en årsopgørelse eller en årsopgørelse sammen med et oplysningskort, efterskattekontrollovens § 4, stk. 1, selvangive senest den 1. maj, medmindre en af følgendebetingelser er opfyldt:1) Den selvangivelsespligtige deltager i et anpartsprojekt, som nævnt i personskattelovens § 4,stk. 1, nr. 9 eller 11.2) Den selvangivelsespligtige meddeler skriftligt i året efter indkomståret, men senest den 1.maj, SKAT, at den pågældende det år ikke ønsker at være omfattet af ordningen iskattekontrollovens § 1, stk. 5, og dermed ønsker at anvende selvangivelsesfristen den 1. juli.Forslaget går ud på at lade ordene ”og dermed ønsker at anvende selvangivelsesfristen den 1.juli” i skattekontrollovens § 4, stk. 1, nr. 2, udgå. Det skyldes, at når også mindre,selvstændigt erhvervsdrivende omfattes af den ordning, som vil blive fastsat med hjemmel iskattekontrollovens § 1, stk. 5, vil de, uanset om de modtager en årsopgørelse eller en egentligselvangivelse, have selvangivelsesfrist den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Vedanvendelse af bestemmelsen i nr. 2 følger det på samme måde som ved anvendelsen af nr. 1,

- 65 -at selvangivelsesfristen i den situation er den 1. juli, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., sammenholdt medbestemmelsens 1. pkt.Til nr. 6Efter skattekontrollovens § 4, stk. 5, kan selvangivelsespligtige, som alene modtager enårsopgørelse eller en årsopgørelse samtidig med et oplysningskort eller alene modtageroplysninger om indberettede tal til brug for årsopgørelsen eventuelt sammen med etoplysningskort, undlade at selvangive, hvis de anvendte oplysninger i årsopgørelsen ellerindberettede tal til brug for årsopgørelsen er korrekte og fyldestgørende.Forslaget går ud på, at lade ordene ”eller en årsopgørelse samtidig med et oplysningskort”samt ”eventuelt sammen med et oplysningskort” udgå som følge af forslaget om at afskaffeoplysningskortet.Til nr. 7Det følger af skattekontrollovens § 5, stk. 1, 1. pkt., at har den selvangivelsespligtige ikkeselvangivet rettidigt, betales et skattetillæg på 200 kr. for hver dag, selvangivelsesfristenoverskrides, dog højst på 5.000 kr. i alt. Fra skattetillægget efter 1. pkt. gøres der ibestemmelsens nr. 1 den undtagelse, at for fysiske personer, der kun har fået tilsendt enårsopgørelse eller en årsopgørelse sammen med et oplysningskort, og som ikke efter § 4, stk.1, nr. 2, har fravalgt selvangivelsesfristen den 1. maj i året efter indkomståret, beregnes derikke noget skattetillæg. Tilsvarende gælder for personer, som alene har fået tilsendtoplysninger om indberettede tal til brug for årsopgørelsen.Forslaget går ud på i § 5, stk. 1, nr. 1, at lade ordene ”eller en årsopgørelse sammen med etoplysningskort” udgå som følge af afskaffelsen af oplysningskortet. Dernæst går forslaget udpå i samme bestemmelse at ændre ”har fravalgt selvangivelsesfristen den 1. maj i året efterindkomståret” til ”har anmodet om i stedet at modtage en selvangivelse”. Ændringen er rentredaktionel, idet der ikke herved er tilsigtet nogen realitetsændring.Endelig præciseres det i forslaget, at der heller ikke for personer, som alene modtageroplysninger om indberettede oplysninger til brug for årsopgørelsen efter § 1, stk. 6, beregnesskattetillæg.Til nr. 8Efter skattekontrollovens § 5, stk. 3, gælder, at foreligger en selvangivelse ikke påansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Skattepligtige, der harmodtaget en årsopgørelse med de oplysninger, som SKAT er i besiddelse af, og som ikkeindsender korrektioner eller supplerende oplysninger senest den 1. maj, kan ikke ansættes

- 66 -skønsmæssigt efter denne bestemmelse. SKAT må i stedet korrigere den/de enkelte post(er),der anses for urigtig(e).Det er dog muligt at foretage en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten for en skattepligtigperson, der alene har modtaget en årsopgørelse, hvis en formueforklaring efterskattekontrollovens § 6 B viser et nødlidende privatforbrug, dvs. et privatforbrug der er forlille, eller den skattepligtige undlader at efterkomme et pålæg om at afgive enformueforklaring. Med henblik på at fremtvinge en formueforklaring kan den skattepligtigeblive pålagt daglige bøder, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 2.Med forslaget til en ændret formulering af skattekontrollovens § 5, stk. 3, tydeliggøres det, ati alle situationer, hvor der ikke selvangives fyldestgørende, kan skatteansættelsen foretagesskønsmæssigt. Dvs., at uanset om den skattepligtige skulle have indgivet en egentligselvangivelse eller blot skulle have tilført den modtagne årsopgørelse oplysninger omskattepligtige indkomster, som SKAT ikke er bekendt med, vil ansættelsen som udgangspunktkunne fastsættes skønsmæssigt.Med udtrykket ”fyldestgørende” er der ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til de krav, som ipraksis stilles for, at selvangivne oplysninger kan danne grundlag for en korrektskatteansættelse. For personer, som foreslås omfattet af den udvidede årsopgørelsesordning,vil der kunne foretages en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten, hvis en formueforklaringefter skattekontrollovens § 6 B viser et nødlidende privatforbrug. Herudover vil det efter dealmindelige regler være muligt at ændre den skattepligtiges ansættelse ved korrektion afenkeltposter, jf. ovenfor. Det vil navnlig være tilfældet, hvis oplysninger om resultatet afvirksomhed ikke oplyses til SKAT, eller hvis oplysningerne om virksomhedsresultat ikkeskønnes at kunne lægges til grund for en korrekt ansættelse.Andre skattepligtige, som modtager en årsopgørelse, vil også omfattes af bestemmelsen. Denhidtidige praksis på området, som er beskrevet ovenfor, vil med bestemmelsensgennemførelse fortsat være gældende for disse skattepligtige.Til nr. 9Det er tanken at ændre bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligterm.v. efter skattekontrolloven, så indberetning af udbytter i alle tilfælde skal ske senest imåneden efter vedtagelsen af eller beslutningen om udlodningen. Dette kan ske i medfør afskattekontrollovens § 9 A, stk. 5.Efter en sådan ændring vil det dog være misvisende, at der i § 9 B om indberetning afudbytter af aktier m.v. står, at der ”hvert år” skal ske indberetning vedrørende udbytter, der erudloddet i ”det forudgående kalenderår”. Det forslås derfor, at disse ord udgår af paragraffen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 10Det foreslås at udvide de oplysninger, der skal indgå i indberetningerne til SKAT om udbytteraf aktier m.v.Efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 3, nr. 2, i skattekontrolloven skal indberetningen omfatteidentiteten af udbyttemodtageren, i det omfang denne oplysning er kendt for denindberetningspligtige. Endvidere fremgår det af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, at indberetningen skal omfatteoplysninger om identiteten og arten af det depot, aktierne er deponeret i, når denindberetningspligtige er depotføreren.Det foreslås, at kravet om indberetning vedrørende depotet indsættes i selve lovteksten.Det foreslås herudover, at indberetningerne udvides til også at omfatte oplysninger omidentiteten af den konto, udbetalingen af udbyttet sker til.Efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 3, nr. 3, skal indberetningen omfatte oplysninger omstørrelsen af det udloddede udbytte. Det vil sige udbyttet før indeholdelse af udbytteskat.Det foreslås, at indberetningerne udvides med følgende oplysninger:Oplysninger om udbyttet efter indeholdelse af udbytteskat, den sats, der er anvendtved indeholdelsen, og det indeholdte beløb.Oplysninger om baggrunden for, hvis der ikke er foretaget indeholdelse afudbytteskat, eller hvis der er foretaget indeholdelse af udbytteskat med en sats, der erlavere end normalsatsen på 27 pct. Det vil sige oplysning om, hvori fritagelsen ellersatsreduktionen består. Satsreduktion kan ske i medfør af en dobbeltbeskatningsover-enskomst i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005 omindeholdelse af udbytteskat og royaltyskat. Det er hensigten ved en ændring afbekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter m.v. efterskattekontrolloven at fastsætte regler om, at indberetningen om baggrunden forsatsreduktionen skal omfatte oplysninger om datoen for den dokumentation, der liggertil grund for nedsættelsen af satsen, og om hvilket land, der har attesteret dennedokumentation.Oplysninger om datoen for det udloddende selskabs beslutning om at udloddeudbyttet.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11Efter skattekontrollovens § 10 A, stk. 2, skal der ske indberetning mindst en gang årligt omudbytter af investeringsbeviser og aktier m.v. i investeringsselskaber og tilskrivninger påindskud i kontoførende investeringsforeninger.Det er tanken at ændre bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligterm.v. efter skattekontrolloven, så indberetning af udbytter i alle tilfælde skal ske senest imåneden efter vedtagelsen af eller beslutningen om udlodningen. Dette kan ske i medfør afskattekontrollovens § 9 A, stk. 5.Efter en sådan ændring vil det dog være misvisende, at det af skattekontrollovens § 10 A, stk.2, fremgår, at der skal ske indberetning ”mindst en gang årligt”. Det forslås derfor, at disseord udgår af paragraffen.Det understreges, at den årlige indberetning opretholdes, for så vidt angår indberetning omtilskrivninger på indskud i kontoførende investeringsforeninger og værdien af beholdnin-gen/indskuddet ultimo året. Det er således ikke tanken at ændre på indberetningsfristen og –frekvensen for disse indberetninger.Endvidere fremgår det af skattekontrollovens § 10 A, stk. 2, at udbytteindberetningerne udover oplysninger om selve udbytterne skal omfatte nærmere oplysninger ominvesteringsbevisernes, aktiernes m.v. eller den kontoførende forenings identitet, herunder artog virke, samt antallet af aktier m.v. eller investeringsbeviser.Det foreslås, at indberetningerne udvides med følgende oplysninger:Oplysninger om udbyttet efter indeholdelse af udbytteskat, den sats, der er anvendtved indeholdelsen, og det indeholdte beløb.Oplysninger om baggrunden for, hvis der ikke er foretaget indeholdelse afudbytteskat, eller hvis der er foretaget indeholdelse af udbytteskat med en sats, der erlavere end normalsatsen på 27 pct. Det vil sige oplysning om, hvori fritagelsen ellersatsreduktionen består.Oplysninger om datoen for det udloddende selskabs beslutning om at udloddeudbyttet.I relation til de tilfælde, hvor en satsreduktion kan ske i medfør af en dobbelt-beskatningsoverenskomst i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december2005 om indeholdelse af udbytteskat og royaltyskat, er det hensigten at fastsætte nærmereregler om indberetningen vedrørende baggrunden for satsreduktionen i bekendtgørelsesform.Det er således hensigten at ændre bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om

- 69 -indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, så der fastsættes regler om, atindberetningen om baggrunden for satsreduktionen skal omfatte oplysninger om datoen forden dokumentation, der ligger til grund for nedsættelsen af satsen, og om hvilket land, der harattesteret denne dokumentation.Endvidere fremgår det af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 omindberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, at indberetningen skal omfatte oplysningerom identiteten og arten af det depot, aktierne er deponeret i.Det foreslås, at kravet om indberetning vedrørende depotet, når den indberetningspligtige erdepotføreren, indsættes i selve lovteksten.Det foreslås herudover, at indberetningerne udvides til også at omfatte oplysninger omidentiteten af den konto, udbetalingen af udbyttet sker til.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7. i de almindelige bemærkninger.Til § 2Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at udbetale alle overskydendeskatter uanset beløbsstørrelse og som følge af indførelsen af NemKonto og Ventekontoen.Når alle overskydende skatter ned til 1 kr. udbetales, og overskydende skatter under 100 kr.ikke længere skal overføres til det følgende års årsopgørelse, skal beløbet ikke indgå iopgørelsen af størrelsen af en eventuel restskat for det følgende år.Til nr. 2Restskat, som ikke indregnes i forskudsskatten, opkræves efter gældende regler i 3 rater, derforfalder den 1. september, 1. oktober og 1. november med sidste rettidige betalingsfrist d. 20.i forfaldsmåneden. Falder fristen på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til denfølgende hverdag.Tidspunkterne for opkrævningen er fastsat ud fra, hvornår det tidligere kunne nås at fåudskrevet årsopgørelserne og udsendt indbetalingskort. Tidspunktet for færdiggørelsen afårsopgørelserne er med tiden rykket længere og længere frem, hvilket har betydet, atskattepligtige med overskydende skat har kunnet få den overskydende skat udbetalt tidligereår for år. Dette har kunnet gennemføres administrativt, fordi loven blot foreskriver, atoverskydende skat udbetales i perioden den 1. marts til den 1. oktober i året efterindkomståret. Opkrævningen af restskatten er imidlertid ikke fremrykket tilsvarende, dafristerne for betaling af restskat er fastlagt ved lov til den 1. september, 1. oktober og 1.november i året efter indkomståret. Der er således ikke sket samme fremrykning af

- 70 -afregningen af restskatten, som løbende er gennemført for udbetalingen af den overskydendeskat.Det foreslås at fremrykke afregningen af den del af restskatten, som opkræves vedindbetalingskort, fra september, oktober og november til august, september og oktober.Raterne forfalder den 1. august, den 1. september og den 1. oktober med sidste rettidigebetalingsfrist den 20. i forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en lørdag elleren helligdag, forlænges fristen til den førstkommende hverdag.Til nr. 3 og 4Efter gældende regler er månederne juni og december friholdt for opkrævning af rater afrestskat. Dette er begrundet i, at månederne er terminsmåneder. I dag er terminsbetalingerspredt ud over hele året, og juni og december er ikke forbeholdt terminsbetalinger. Reglen ersåledes forældet og foreslås ophævet. Efter forslaget vil opkrævning af rater af restskatfremover også kunne ske i månederne juni og december.Til nr. 5Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at udbetale alle overskydendeskatter ned til 1 kr. som følge af indførelsen af NemKonto og Ventekontoen. Når alleoverskydende skatter ned til 1 kr. udbetales, og overskydende skatter under 100 kr. ikkelængere skal overføres til det følgende års årsopgørelse, skal den overførte overskydende skatikke indgå i opgørelsen af størrelsen af en eventuel overskydende skat for det følgende år.Til nr. 6Som konsekvens af fremrykningen af afregningen af restskat foreslås det at justere perioden ihvilken overskydende skat skal udbetales, fra perioden marts til oktober til perioden marts tilseptember.Hvis en overskydende skat ikke udbetales inden periodens udløb, er konsekvensen, at SKATskal betale rente af beløbet. Det foreslås, at starttidspunktet for renteberegningen ved for senudbetaling af overskydende skat justeres tilsvarende ved, at starttidspunktet forrenteberegningen rykkes fra den 1. oktober i året efter indkomståret til den 1. september i åretefter indkomståret.Til nr. 7Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at fremrykke afregningen afrestskat fra september, oktober og november til månederne august, september og oktober. Detforeslås, at tidspunktet for, hvornår der skal beregnes rente ved ansættelsesændringer,tilsvarende fremrykkes fra den 1. oktober i året efter indkomståret til 1. september i året efterindkomståret.

Til nr. 8Hvis den første årsopgørelse, der udskrives, udviser en restskat, beregnes der ikke rente afrestskatten, selv om den første årsopgørelse måtte blive udskrevet efter den 1. oktober i åretefter indkomståret. Dette er begrundet i, at den skattepligtige kan være uden indflydelse på, atden første årsopgørelse udsendes efter den 1. oktober i året efter indkomståret.Efter gældende regler skal SKAT ved en ansættelsesændring betale rente til den skattepligtigeaf hele nedsættelsen af skatteansættelsen. Dette gælder, selv om beløbet ikke har væretindbetalt af den skattepligtige, og beløbet endnu ikke er forfaldent.Renten er i loven fastsat til basisrenten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4procentpoint pr. påbegyndt måned. For 2012 udgør renten 0,5 procent pr. påbegyndt måned.Renten beregnes fra den 1. oktober i året efter indkomståret og indtil måneden forudskrivningsdatoen på den årsopgørelse, som nedsætter ansættelsen.Hvor den skattepligtige ikke indgiver selvangivelse rettidigt, udsender SKAT førstrykkerskrivelser for at minde den skattepligtige om at selvangive. For skattepligtige, der ikkereagerer ved at indsende selvangivelse, starter SKAT en taksationssag med henblik på at fåforetaget skatteansættelsen for det pågældende indkomstår. SKAT udsender som hovedregelagterskrivelser med taksationsforslag i september, oktober og november. Hvis denskattepligtige ikke reagerer på forslaget inden for en frist på 15 dage, udsendes en endeligafgørelse i form af en årsopgørelse. Hvis den skattepligtige har bemærkninger til forslaget,foretages en yderligere sagsbehandling og kontakt til den skattepligtige, inden der udskrivesen første årsopgørelse.Hvis en skattepligtig takseres i januar i det andet år efter indkomståret og herved får enrestskat på 500.000 kr., bliver der efter gældende regler ikke beregnet rente af restskatten,fordi der er tale om første årsopgørelse. Renten beregnes fra den 1. oktober i året efterindkomståret og frem til og med udskrivningsmåneden. Hvis den skattepligtige selvangiver istarten af februar, vil restskatten herved bortfalde inden sidste rettidige betalingsfrist for denførste opkrævning. Der beregnes efter gældende regler rente af hele nedsættelsen på 500.000kr. fra den 1. oktober i året efter indkomståret og frem til og med udskrivningsmåneden forden nye årsopgørelse, selv om ingen del af nedsættelsen har været betalt eller forrentet eftermorarentereglerne, fordi sidste rettidige betalingsfrist ikke er overskredet. Fordi der ikke harværet krævet rente af restskatten på den første årsopgørelse, er der ingen modgåenderenteberegning til at udligne renten af nedsættelsen.Hvis den skattepligtige først selvangiver sidst i februar eller senere, er sidste rettidigebetalingsfrist indtrådt, og der beregnes morarente af det ikke betalte beløb. Morarenten er den

- 72 -samme som månedsrenten ved ansættelsesændringer. Herved udligner morarenten delvist denefterfølgende rente af nedsættelsen.Den manglende renteberegning af restskat på den 1. årsopgørelse betyder, at der kan opstå enutilsigtet rentegevinst, når den 1. årsopgørelse udskrives efter den 1. oktober i året efterindkomståret. Rentegevinsten opstår, fordi der ikke beregnes rente af en restskat af den 1.årsopgørelse, selv om denne udskrives efter den 1. oktober i året efter indkomståret samtidigmed, at der ved senere ansættelsesændringer beregnes rente af hele nedsættelsen, selv om dennedsatte restskat ikke har været betalt eller krævet forrentet. Herved får den skattepligtigerente af et beløb, som han aldrig har betalt.I selskabsskatteloven er der tilsvarende renteregler for ændringer af skatteansættelsen. Efterselskabsskatteloven beregnes renten fra den 1. november i året efter indkomståret. Påselskabsområdet er det dog forholdsvis sjældent, at 1. årsopgørelse udskrives efter den 1.november i året efter indkomståret. Det skyldes dels, at renteberegningen starter 1 månedsenere end på personområdet, og dels at indsendelsen af selvangivelserne starter meget tidligt,hvor selskaber med forskudt indkomstsår, som slutter lang tid inden udløbet af kalenderåret,indsender deres selvangivelse. Indsendelsen af selskabsselvangivelserne sker således over enlængere periode end på personområdet. Det giver SKAT bedre tid til at afvikle udsendelsen af1. årsopgørelse og eventuelle taksationer. Dertil kommer, at kun omkring 1 pct. af selskaberneskal takseres, fordi de ikke har indgivet selvangivelse rettidigt. På den baggrund er det ikkeforeslået at ændre rentereglerne på selskabsområdet.Det foreslås, at der skal beregnes rente af restskat på den 1.årsopgørelse, når årsopgørelsen erudskrevet på baggrund af en afgørelse om taksation, og skatteansættelsen således er fastsatskønsmæssigt efter skattekontrollovens § 5, stk. 3. Renten beregnes fra den 1. oktober i åretefter indkomståret og frem til udskriftsdatoen for årsopgørelsen. Hvis ansættelsen senerenedsættes, yder SKAT en rente af nedsættelsen fra den 1. oktober i året efter indkomståret ogfrem til udskrivningsdatoen for den ændrede årsopgørelse. Det bemærkes, at starttidspunktetfor renteberegningerne ved nærværende lovforslag er foreslået fremrykket fra den 1. oktober iåret efter indkomståret til den 1. september i året efter indkomståret. De to renter ligger isamme renteniveau og vil - hvor de to årsopgørelser udskrives i samme måned - udlignehinanden således, at der kun betales rente til SKAT, eller udbetales rente fra SKAT, i detomfang den seneste årsopgørelse viser henholdsvis en restskat eller en overskydende skat.

Til nr. 9 og 10Det foreslås at hæve minimumsstørrelsen på rater, der opkræves efter kildeskatteloven, fra100 kr. til 500 kr. Bestemmelsen omfatter opkrævning af rater af restskatter og opkrævning afB-skatterater.Efter gældende regler sker der ingen opkrævning af restskatter under 100 kr., hvis beløbetikke indregnes. Hvis en restskat for 2010 efter tillæg af restskattetillæg eksempelvis er på18.399 kr., så bliver 18.300 kr. indregnet i det næste års forskudsskat, mens den skattepligtigeslipper for at betale de sidste 99 kr. Tilsvarende bliver en restskat på 99 kr., som udskrivesefter den 1. oktober i året efter indkomståret, ikke opkrævet. Ved en ansættelsesændring, hvorder fremkommer en restskat på under 100 kr., opkræves denne restskat heller ikke, nårbeløbet ikke indregnes i forskudsskatten. Der er tale om en bagatelgrænse, som blev indsat ikildeskatteloven i 1989. Bagatelgrænsen er ikke reguleret siden.Det foreslås at hæve bagatelgrænsen for hvor små restskatter, der opkræves. Grænsen foreslåshævet fra 100 kr. til 500 kr.For overskydende skat gælder en tilsvarende regel, hvorefter overskydende skatter under 100

- 75 -kr. ikke udbetales. I stedet bliver beløbet overført til næste års årsopgørelse. Sigtet med reglener at undgå administrative omkostninger ved udbetaling af helt små beløb.Med indførelse af NemKontoen og VenteKontoen er de administrativehåndteringsomkostninger ved udbetalinger bortfaldet, når beløbet kan udbetales viaNemKontoen. Det foreslås derfor at ophæve bagatelgrænsen for overskydende skatter.Konsekvensen af ophævelsen af bagatelgrænsen for små overskydende skatter er, at alleoverskydende skatter ned til 1 kr. udbetales straks. Ophævelsen af bagatelgrænsen foroverskydende skatter betyder en hurtigere udbetaling af små overskydende skatter forskattepligtige med NemKonto.For skattepligtige, der på udbetalingstidspunktet ikke har en NemKonto, skal overskydendeskatter overføres til Ventekontoen. Beløbet står på VenteKontoen, til den skattepligtigeopretter en NemKonto, hvortil beløbet kan udbetales.Til nr. 11Som konsekvens af, at indberetningen vedrørende udbytteskat foreslås at komme til atomfatte oplysninger om såvel det udloddede udbytte som den indeholdte udbytteskat, foreslåsdet, at pligten til at indgive udbytteangivelse bortfalder for udbytte, der er omfattet afindberetningspligten.Det gælder dog efter forslaget alene, når den indberetningspligtige er det udloddende selskab.Det vil sige, når der er tale om udbytte af aktier m.v., som hverken er optaget til handel på etreguleret marked eller er registreret i en værdipapircentral, og der ikke er tale om investe-ringsbeviser eller aktier i investeringsselskaber.Det udloddede beløb og den indeholdte udbytteskat kan opgøres på grundlag af indberet-ningerne, og indberetningsfristerne svarer til de gældende angivelsesfrister. Indberetningernekan dermed danne grundlaget for opkrævningen af udbytteskatten, og der vil ikke længerevære behov for en udbytteangivelse.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 12For at anvende det korrekte begreb om den, der som arbejdsgiver har pligt til at indeholdeeller foretage skattetræk af A-skat og AM-bidrag, foreslås det i kildeskattelovens § 85, stk. 4,at ændre »den afgiftspligtige« til: »den indeholdelsespligtige«.Til § 3Til nr. 1

- 76 -Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger frainvesteringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved fraflytterbeskatning m.v.,blev begrebet udloddende investeringsforeninger ændret til investeringsinstitutter medminimumsbeskatning.Ved en fejl blev der ikke foretaget den nødvendige konsekvensændring iaktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 4, idet ”med minimumsbeskatning”, ikke blev indsat.Det foreslås, at foretage den manglende konsekvensændring.Til nr. 2Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev minimumsudlodning i ligningslovens § 16 C ændret tilminimumsindkomst.Ved en fejl blev der ikke foretaget den nødvendige konsekvensændring iaktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 8, idet ”minimumsudlodning”, ikke blev ændret til”minimumsindkomst”.Det foreslås, at foretage den manglende konsekvensændring.Til nr. 3Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing ipensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der eromfattet af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier i enboligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse.Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages. Det følger afaktieavancebeskatningslovens § 32, stk. 1.Ved lov nr. 922 af 18. september 2012, om afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger tilkapitalpension, er det fastsat, at denne regel også skal gælde for indskud af aktier ogtegningsret til aktier i en aldersopsparing.Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev både ligningslovens § 7 R og lov om boligopsparingophævet, da der ikke eksisterede flere af disse boligsparekonti.Henvisningen i denne bestemmelse i aktieavancebeskatningsloven til lov om boligopsparingforeslås derfor ophævet. Der er tale om en manglende konsekvensændring i et tidligerelovforslag.Til nr. 4

- 77 -Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev udloddende investeringsforening ændret tilinvesteringsinstitut med minimumsbeskatning.Ved en fejl blev der ikke foretaget den nødvendige konsekvensændring iaktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 5, 3. pkt., idet ”udloddende investeringsforening”,ikke blev ændret til ”investeringsinstitut med minimumsbeskatning”.Det foreslås, at foretage den manglende konsekvensændring.Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 4, ophævet, ogsom følge heraf bliver den tidligere stk. 6 til stk. 5 med virkning fra den 1. januar 2013.Ændringen foretages derfor i den gældende stk. 5.Til § 4Til nr. 1 og 2Indskyder en deltager i en kontoførende investeringsforening helt eller delvist sine andele i enrateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed eller i enbørneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller indskyderdeltageren helt eller delvis sine andele i en kontoførende investeringsforening i enboligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles det medhævning. Det følger af lov om beskatning af medlemmer af kontoførendeinvesteringsforeninger § 16, stk. 1.Udlodning af andele i en kontoførende investeringsforening fra en rateopsparing ipensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra enbørneopsparingsordning eller fra en boligopsparingsordning sidestilles med indskud. Detfølger af lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 16, stk.2.Ved lov nr. 922 af 18. september 2012, om afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger tilkapitalpension, er det fastsat, at disse regler også skal gælde for en fordring eller en kontrakt ien aldersopsparing.Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev både ligningslovens § 7 R og lov om boligopsparingophævet, da der ikke eksisterede flere af disse boligsparekonti.Henvisningerne i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger §16, stk. 1 og 2, til lov om boligopsparing, foreslås derfor ophævet.Der er tale om en manglende konsekvensændring i et tidligere lovforslag.

Til § 5Til nr. 1Det foreslås i stk. 3, at SKAT ud fra de foreliggende oplysninger om en gave skal havemulighed for at foretage skønsmæssige ansættelser. Det vil sige, at SKAT kan fastsætte etgaveafgiftspligtigt beløb, der kan danne grundlag for den videre behandling af en gavesag.Muligheden tænkes anvendt, når SKAT får viden om, at der ikke er anmeldt en gave, eller atSKAT får en anledning til at tro, at der er givet gaver. Bestemmelsen kan også anvendes i detilfælde, hvor det på anden vis, f.eks. under gennemgangen af et dødsbos opgørelser,foreligger oplyst, at der er sket en hel eller delvis overdragelse af formuegoder eller penge, oghvor det er sandsynligt, at der er givet en gave.Der skal ske høring m.v. på samme måde, som når SKAT agter at ændre en skattepligtigindkomst. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den i boafgiftslovens § 41, stk. 1, nr. 3,foreslåede pligt for parterne til at gøre opmærksom på, at det gaveafgiftspligtige beløb er satfor lavt.Bestemmelsen i stk. 4 er en konsekvens af, at SKAT efter forslaget får mulighed for atforetage en skønsmæssig ansættelse af en gaves værdi. Det foreslås, at de gaveafgiftspligtige,hvis en skønsmæssig ansættelse er for lav, skal gøre SKAT opmærksom på, at værdien er forlav. Pligten til at gøre opmærksom på en for lav ansættelse påhviler både gavemodtager oggavegiver, idet de begge efter lovens § 26, stk. 1, har pligt til at anmelde gaven til SKAT. Afhensyn til muligheden for at gavegiver og gavemodtager har rimelig tid til at behandle denskønsmæssige ansættelse, indrømmes der en frist hertil på 4 uger regnet fraunderretningsmeddelelsens datering.Der findes tilsvarende bestemmelser om underretning i forbindelse med skønsmæssigeansættelser i den øvrige skattelovgivning. Bestemmelsen i skattekontrolloven, jf.lovbekendtgørelse 819 af 27. juni 2011, § 16, stk. 1, indeholder f.eks. en tilsvarende regel, derpålægger skattepligtige at gøre opmærksom på en for lav skønsmæssig ansættelse af indkomsteller ejendomsværdiskat.Til nr. 2For at give SKAT mulighed for en mere smidig behandling af gaveanmeldelser foreslås det,at den nuværende 3-måneders-frist for SKATs undersøgelse og ændring af værdiansættelsernei gaveanmeldelser forlænges til 6 måneder. Fristen for anmeldelse af en gave er i dag den 1.maj i året efter, at gaven er givet. Det betyder som nævnt under de almindelige bemærkningeri afsnit 3.12., at SKAT skal behandle et større antal anmeldelser om gaver i en periode, der erså kort, at det er vanskeligt at nå at indhente supplerende materiale osv. fraanmeldelsespligtige og deres rådgivere.

Forlængelsen af fristen gælder også i de tilfælde, hvor gaveanmeldelse sendes ind før udløbetaf fristen for anmeldelse, der er den 1. maj i året efter det år, hvor gaven er givet.Den foreslåede frist begynder, når SKAT har modtaget det materiale, der er fornødent for, atSKAT kan tage stilling til værdiansættelsen, der er en forudsætning for beregning afgaveafgiften. Det materiale, der er tale om, er f.eks. skøder, aktienotaer, gavebreve,beregninger af kurser og værdier, beregninger over passivposter og lignende.Selv om fristen for endelig afgørelse om værdiansættelse forlænges til 6 måneder, harparterne stadig mulighed for at indhente bindende svar om værdiansættelsen. Parternesmulighed for hurtigt at få vished om værdiansættelsen i en afgiftspligtig gaveoverdragelseforringes således ikke ved den fristforlængelse, der foreslås.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.12. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 3Ændringen er redaktionel som følge af, at der tilføjes et nyt nr. 3 i stk. 1.Til nr. 4Ændringen er en konsekvens af, at SKAT efter forslaget får mulighed for at foretage enskønsmæssig ansættelse af en gaves værdi. Det foreslås, at de gaveafgiftspligtige skal kunnestraffes med en bøde, hvis de ikke gør opmærksom på, at gavens værdi er ansat til et for lavtbeløb. Både gavemodtager og gavegiver kan straffes med en bøde, idet de begge efter lovens§ 26, stk. 1, har pligt til at anmelde gaven til SKAT. Af hensyn til muligheden for, atgavegiver og gavemodtager har rimelig tid til at behandle den skønsmæssige ansættelse,indrømmes der en frist hertil på 4 uger regnet fra underretningsmeddelelsens datering.Der findes tilsvarende bestemmelser om ansvar i forbindelse med skønsmæssige ansættelser iden øvrige skattelovgivning. Bestemmelsen i skattekontrollovens § 16 indeholder f.eks. entilsvarende hjemmel til at straffe skattepligtige, der ikke gør opmærksom på en for lavskønsmæssig ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat.Til § 6Til nr. 1De gældende regler i chokoladeafgiftslovens § 10 a, stk. 4, fastsætter, at den, der ikke erregistreret varemodtager i Danmark, og som har modtaget varer fra andre EU-lande, skalangive og betale afgift af varerne efter opkrævningslovens § 9, stk. 2-4.

Til § 7Til nr. 1De gældende regler i emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 4, fastsætter, at den, der ikke erregistreret varemodtager i Danmark, og som har modtaget varer fra andre EU-lande, skalangive og betale afgift af varerne efter opkrævningslovens § 9, stk. 2-4.Efter ændringer ved lov nr. 277 af 27. marts 2012 skal en ikke-registreret modtager afafgiftspligtig emballage angive og betale afgift af varerne efter opkrævningslovens § 9, stk. 1,3 og 4.Det foreslås som konsekvens at ændre emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 4, således at derhenvises til § 9 stk. 1,3 og 4.Til § 8Til nr. 1I mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 1, nr. 1, er det ved en fejl fra lov nr. 1385 af 21.december 2009 udeladt, at levering af varer fra et andet EU-land til erhvervsmæssigoplægning i Danmark kan omfatte, at en privat person køber varer, der overstiger et personligtprivat forbrug, og når personen enten selv transporterer varerne eller »på egne vegne« ladertransportere varerne. Det foreslås at præcisere definitionen af erhvervsmæssig oplægning afvarer ved at indsætte i mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 1, nr. 1: »enten selv transporterereller på egne vegne lader transportere«. Den nærmere definition af erhvervsmæssig oplægningaf varer vurderes hverken tidligere eller fremover at medføre problemer for virksomhederne.Til nr. 2Mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, har til formål at gennemføre EU-regler omfjernsalg af varer fra et andet EU-land til en privat forbruger i Danmark, negativt bestemt somen person, der ikke er registreret med en erhvervsvirksomhed i Danmark, og når det erfjernsælgeren i det andet EU-land og ikke den private forbruger i Danmark, der sørger fortransporten af varerne til Danmark. Som følge af fejl fra lov nr. 1385 af 21. december 2009tager mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, udgangspunkt i en person, der ikke erregistreret med en erhvervsvirksomhed i et andet EU-land. Det foreslås at nyaffatte

- 81 -definitionen af fjernsalg af varer i mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2. Herefter er detlevering af varer fra et andet EU-land til fjernsalg i Danmark, når varerne sælges til en person,der ikke er registreret med en erhvervsvirksomhed i Danmark, og når sælgeren sørger fortransporten af varerne til Danmark. Den nærmere definition af fjernsalg af varer vurdereshverken tidligere eller fremover at medføre problemer for virksomhederne.Til nr. 3Det foreslås at rette en sproglig fejl i den nuværende formulering i mineralolieafgiftslovens §5, stk. 1, der er sket ved lov nr. 1385 af 21. december 2009.Til nr. 4Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 33, stk. 1, at rette henvisninger, hvori der erkonstateret fejl fra lov nr. 1385 af 21. december 2009.Til § 9Til nr. 1 og 2Indskud af en fordring eller en kontrakt i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing ipensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der eromfattet af pensionsbeskatningsloven, og indskud af en obligation på en etableringskontoeller iværksætterkonto efter lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto samtindskud af en fordring eller en kontrakt i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov omboligopsparing, sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien påindskudstidspunktet. Det følger af kursgevinstlovens § 35.Ved lov nr. 922 af 18. september 2012, om afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger tilkapitalpension, er det fastsat, at denne regel også skal gælde for indskud af en fordring elleren kontrakt i en aldersopsparing, jf. lovens § 5, nr. 1.Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra enopsparing i pensionsøjemed eller en selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordningeller en boligopsparingsordning sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum ansesværdien på udlodningstidspunktet. Det følger også af kursgevinstlovens § 35.Ved lov nr. 922 af 18. september 2012, om afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger tilkapitalpension, er det fastsat, at denne regel også skal gælde for udlodning af en fordring elleren kontrakt fra en aldersopsparing, jf. § 5, nr. 2.Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev både ligningslovens § 7 R og lov om boligopsparingophævet, da der ikke eksisterede flere af disse boligsparekonti.

- 82 -Henvisningen i kursgevinstloven til lov om boligopsparing foreslås derfor ophævet.Der er tale om en manglende konsekvensændring i et tidligere lovforslag.Til § 10Til nr. 1De gældende regler i mineralvandsafgiftslovens § 10 a, stk. 4, fastsætter, at den, der ikke erregistreret varemodtager i Danmark, og som har modtaget varer fra andre EU-lande, skalangive og betale afgift af varerne efter opkrævningslovens § 9, stk. 2-4.Efter ændringer ved lov nr. 277 af 27. marts 2012 skal en ikke-registreret modtager afafgiftspligtig mineralvand angive og betale afgift af varerne efter opkrævningslovens § 9, stk.1, 3 og 4.Det foreslås som konsekvens at ændre mineralvandsafgiftslovens § 10 a, stk. 4, således at derhenvises til § 9, stk. 1, 3 og 4.Til § 11Til nr. 1 og 2Som følge af fejl fra lov nr. 277 af 27. marts 2012 anvendes i momslovens § 47, stk. 6, og §74, stk. 6 forskellige begreber »den ansvarlige ledelse« eller »den daglige ledelse« omledelsen af en virksomhed, som SKAT udover ejeren af virksomheden kan pålægge påbud ogdaglige bøder for at gennemtvinge SKATs adgang til kontrol af lokaler og regnskabsmaterialeeller forbuddet mod drift af uregistreret virksomhed. Det foreslås i momslovens § 47, stk. 6,og § 74, stk. 6 at anvende det samme begreb »den ansvarlige daglige ledelse«, der anvendesfast andre steder i momsloven og i andre skatte- og afgiftslove.Til § 12Til nr. 1Efter opkrævningslovens § 2, stk. 1, 4. pkt., skal arbejdsgivere ikke indgive angivelse afindeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregisteret.Reglen er begrundet med, at arbejdsgiverens tilsvar af indeholdte beløb kan opgøres pågrundlag af indberetningerne. Dermed er der ikke behov for en særskilt angivelse.Det foreslås, at denne undtagelse fra angivelsespligten udvides til også at omfatte indeholdtudbytteskat. Det gælder dog efter forslaget alene, når den indberetningspligtige er detudloddende selskab. Forslaget hænger sammen med, at indberetningen vedrørendeudbytteskat foreslås at komme til at omfatte oplysninger om såvel det udloddede udbytte somden indeholdte udbytteskat. Dermed kan tilsvaret for sådan udbytteskat også opgøres på

- 83 -grundlag af indberetningerne.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den tilsvarende ændring i § 2, nr. 11, og afsnit3.7. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2Efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, kan SKAT ansætte tilsvaret af skatter og afgifter m.v. tilet skønsmæssigt beløb, hvis SKAT ikke modtager en rettidig angivelse fra den pågældendevirksomhed. Det gælder blandt andet for indeholdt udbytteskat. Tilsvarende kan SKATforetage en skønsmæssig ansættelse af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvisvirksomheden ikke rettidigt har indberettet til indkomstregisteret.Under lovforslagets § 2, nr. 11, og § 12, nr. 1, er det foreslået, at der ikke skal indgivesangivelse vedrørende udbytter og udbytteskat, når den indberetningspligtige vedrørendeudbyttet er det udloddende selskab. Det svarer til, at der i dag ikke skal indsendes angivelseraf indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregisteret.Indberetningen træder i stedet for angivelsen.Det foreslås som konsekvens heraf, at SKAT – i lighed med de gældende regler for indeholdtA-skat og arbejdsmarkedsbidrag – skal have mulighed for at lave foreløbige fastsættelser afden indeholdte udbytteskat, hvis det udloddende selskab ikke indberetter udbyttet rettidigt.Dermed vil SKAT have mulighed for at foretage skønsmæssige ansættelser af udbytteskat vedmanglende angivelse, når der skal ingives angivelse, og ved manglende indberetning, nårindberetningen træder i stedet for angivelsen.Til nr. 3Af opkrævningslovens § 5, stk. 1, fremgår det, at hvis det konstateres, at en virksomhed harafgivet urigtig angivelse og derved har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v., afkrævesvirksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Reglerne finder ogsåanvendelse for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvor indberetningen tilindkomstregisteret træder i stedet for angivelse i den forstand, at virksomhedens tilsvaropgøres på grundlag af indberetningerne frem for på grundlag af en angivelse.Opkrævningslovens § 12 handler om den situation, hvor en virksomheds tilsvar for enafregningsperiode er negativt, eller hvis virksomheden ved en fejl har indbetalt for meget tilSKAT. Det følger af § 12,stk. 2, at hvis angivelsen eller indberetningen til indkomstregisteretsker rettidigt, skal udbetalingen ske senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvisindberetningen. Af stk. 3 fremgår det, at denne frist afbrydes, hvis tilsvaret ikke kan opgørespå grundlag af angivelsen eller indberetningen til indkomstregisteret. Endelig fremgår det afstk. 4, at beløb kan tilbageholdes, hvis der endnu ikke er indgivet angivelser eller

- 84 -indberetninger til indkomstregisteret vedrørende afsluttede afregningsperioder.Disse regler gælder bl.a. i forhold til indeholdt udbytteskat, men efter reglerne i relation tilden indeholdte udbytteskat og andre skatter og afgifter, der skal indgives angivelse for, er detafgørende, om angivelsen er urigtig, om angivelsen er indgivet rettidigt, om tilsvaret kanopgøres på grundlag af angivelsen, eller om angivelsen er indgivet vedrørende afsluttedeperioder. Ved lovforslagets § 2, nr. 11, og § 12, nr. 1, er det imidlertid foreslået, at der ikkeskal indgives angivelse vedrørende udbytter og udbytteskat, når den indberetningspligtigevedrørende udbyttet er det udloddende selskab. Indberetningen træder her i stedet forangivelsen.Det foreslås derfor at ændre de pågældende regler, så de ud over at omhandle angivelser og deindberetninger til indkomstregisteret, som træder i stedet for angivelser, kommer til atomhandle de udbytteindberetninger, som træder i stedet for angivelser.Det sikres på denne måde, at indberetningerne vedrørende indeholdt udbytteskat – ligesomindberetningerne vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag – i forhold til disseregler træder i stedet for angivelserne.Til nr. 4Reglen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, finder anvendelse ved fastsættelsen af den rente, somvirksomheder i medfør af § 7, stk. 1, skal betale, når de ikke betaler skatter og afgifter tiltiden. Det bemærkes, at der mange steder i den øvrige skatte- og afgiftslovgivning er henvisttil den i opkrævningslovens § 7, stk. 2, fastsatte rente.Det foreslås, at renten efter opkrævningsloven offentliggøres senest den 15. december forudfor det år, hvor den skal have virkning. Renten for et år foreslås beregnet på grundlag af etsimpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregående kalenderår. Denaf Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøresi henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra ogudlån til husholdninger m.v. og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Den afNationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøressom et vægtet gennemsnit over den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjortmed to decimaler. Det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele procentsats.Den i 6. pkt. beregnede rente divideres med 24 og afrundes nedad til 1 decimal.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.1 om nye modeller for beregning afforskellige rentesatser.

Til nr. 5, 6 og 7Det foreslås i opkrævningslovens § 11, stk. 7, 8 og 10, at når SKAT sender en virksomhed enmeddelelse om inddragelse eller nægtelse af registrering eller pålæg om sikkerhedsstillelse forbetaling af skatter og afgifter, skal SKAT oplyse, at hvis driften af virksomheden indledeseller fortsættes i uregistreret form, kan det foruden straf efter opkrævningslovens § 17, stk. 3,medføre pålæg af daglige bøder efter opkrævningslovens § 11, stk. 11, og hæftelse forvirksomhedens skatter og afgifter efter opkrævningslovens § 11, stk. 12.Som følge af fejl fra lov nr. 277 af 27. marts 2012 anvendes i opkrævningslovens § 11, stk.11, begrebet »den daglige ledelse« om ledelsen af en virksomhed, som SKAT ud over ejerenaf virksomheden kan pålægge påbud og daglige bøder for at gennemtvinge, at driften af envirksomhed ikke indledes eller fortsætter som uregistreret. Det foreslås i opkrævningslovens §11, stk. 11, at anvende det samme begreb »den ansvarlige daglige ledelse«, der anvendes fastandre steder i opkrævningsloven og i andre skatte- og afgiftslove.Til § 13Til nr. 1Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21 kan pensionsinstituttet vælge at betale acontoskatsenest den 19. februar i året efter indkomståret. Hovedparten af den skat, der opkræves efter §21, indbetales i form af frivillig acontoskat. Da indbetalingen af acontoskat sker efterafslutningen af indkomståret, har pensionsinstitutterne gode muligheder for at indbetale enacontoskat, som er meget tæt på den endelige skat, som skal indbetales senest den 31. maj iåret efter indkomståret. Af forskellen mellem indbetalt acontoskat og endelig skat beregnesder renter fra den 20. februar i året efter indkomståret, til betaling sker. Rentesatsen er eftergældende regler den samme uanset, om der sker tilbagebetaling af overskydende skat til deskattepligtige institutioner, eller om de skattepligtige institutioner skal indbetale restskat.Hvis markedsrenten for en 3-måneders risikofri pengemarkedsplacering ligger under denforrentning, som kan opnås gennem SKATs rentegodtgørelse for overskydende skat, vil det isig selv være en overskudsforretning for pensionsinstitutterne at indbetale for meget frivilligacontoskat, der efterfølgende tilbagebetales som overskydende skat tillagt rentegodtgørelse.Herved opstår der i princippet en risiko for, at pensionsinstitutterne spekulerer mod staten vedat opnå en forrentning af den overskydende skat, der overstiger markedsrenten.For at sikre en bedre balance mellem forrentningen af henholdsvis overskydende skat ogrestskat i pensionsinstitutternes acontoskatteordning og for at gøre ordningen meremodstandsdygtig over for potentielle spekulationsmuligheder, foreslås det at justererentesatserne i acontoskattesystemet i pensionsafkastbeskatningsloven. Justeringen medfører,at der indføres et spænd på 3,5 procentpoint mellem godtgørelsesprocenten ved overskydende

- 86 -skat og restskatteprocenten. Spændet på 3,5 procentpoint er fastsat således, at det svarer til detgældende rentespænd, som anvendes i selskabsskatteloven vedrørende forrentning af forskellemellem acontoskat og endelig skat, jf. selskabsskattelovens § 29 B.Overskydendeskat,derskaltilbagebetalestilpensionsinstitutterneefterpensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, forrentes således fremover med den rente, der ernævnt i § 27, stk. 5, for året efter indkomståret, med fradrag af 3,5 procentpoint. Renten kandog ikke blive mindre end 0 pct., hvilket har betydning, såfremt renten efterpensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for året efter indkomståret måtte blive mindreend 3,5 procent. Det medfører, at såfremt renten efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27,stk. 5, for året efter indkomståret, er lig med eller mindre end 3,5 procent, sker der ikkeforrentning af den overskydende skat, der udbetales til de skattepligtige institutioner m.v.Eksempel 1:Renten efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for året efter indkomståret erfastsat til 5,0 pct. Forslaget medfører, at overskydende skat, der tilbagebetales tilskattepligtige institutioner m.v. i medfør af pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1,forrentes med 1,5 pct. Forslaget medfører, at restskat, der skal betales af skattepligtigeinstitutioner m.v. i medfør af pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, uændret forrentesmed 5,0 pct.Eksempel 2:Renten efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for året efter indkomståret erfastsat til 3,0 pct. Forslaget medfører, at overskydende skat, der tilbagebetales tilskattepligtige institutioner m.v. i medfør af pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1,forrentes med 0 pct. Forslaget medfører, at restskat, der skal betales af skattepligtigeinstitutioner m.v. i medfør af pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, uændret forrentesmed 3,0 pct.Til nr. 2Forslaget består af to dele. For det første foreslås det at justere tidspunktet for forrentning afændrede skattebeløb, så de kommer til at svare til de frister, der er nævnt ipensionsafkastbeskatningslovens §§ 21 og 22. For det andet foreslås det at ændreopgørelsesmetoden for rentesatsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5.Justering af tidspunktet for forrentning af ændrede skattebeløbEfter de gældende regler kan SKAT ændre en skatteopgørelse efter, at den endelige opgørelseer indgivet. Skatteopgørelsen kan ændres efter de almindelige genoptagelsesregler iskatteforvaltningsloven, og ændringen kan foretages på initiativ af både den skattepligtigeeller SKAT. Ændres et skattebeløb, forrentes forskelsbeløbet efter gældende regler fra den 1.januar i året efter indkomståret til betaling sker, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk.

- 87 -5.Pensionsinstitutter skal indbetale den endelige skat senest den 31. maj i året efterindkomståret, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 21. Af den beregnede endelige skatberegnes der rente fra og med den 20. februar i året efter indkomståret til betaling sker.Pensionsinstituttet kan i stedet vælge at indbetale frivillig acontoskat senest den 19. februar iåret efter indkomståret. Af forskellen mellem indbetalt acontoskat og endelig skat beregnesder renter fra og med den 20. februar året efter indkomståret, til betaling sker. I begge tilfældeer perioden frem til den 20. februar i året efter indkomståret rentefri.Det er ikke hensigtsmæssigt, at ordinære indbetalinger af skat først forrentes fra den 20.februar i året efter indkomståret, mens ekstraordinære betalinger, som følge af ændringer afskattebeløb forrentes tilbage til den 1. januar i året efter indkomståret. Det foreslås derfor, atændrede skattebeløb, der opkræves af pensionsinstitutter efter § 21, forrentes fra og med den20. februar i året efter indkomståret til betaling sker. Forslaget medfører, at ekstraordinærebetalinger af skatter, som følge af ændrede skattebeløb, forrentes fra samme dato somordinære betalinger.Pengeinstitutter m.v. skal senest indbetale den endelige skat den 22. januar i året efterindkomståret, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 22. Af den beregnede endelige skatberegnes der rente fra og med den 8. januar i året efter indkomståret til den 15. januar i åretefter indkomståret. Det er ikke hensigtsmæssigt, at ordinære indbetalinger af skat førstforrentes fra den 8. januar i året efter indkomståret, mens ekstraordinære betalinger som følgeaf ændringer af skattebeløb forrentes tilbage til den 1. januar i året efter indkomståret. Detforeslås derfor, at ændrede skattebeløb, der opkræves af pengeinstitutter m.v. efterpensionsafkastbeskatningslovens § 22, forrentes fra og med den 8. januar i året efterindkomståret til betaling sker. Forslaget medfører, at ekstraordinære betalinger af skatter somfølge af ændrede skattebeløb forrentes fra samme dato som ordinære betalinger.Ændret opgørelsesmetode af renten efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5I pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, er der defineret en rente, som er fastsat som etsimpelt gennemsnit af de af Nasdaq OMX Copenhagen A/S dagligt opgjorte effektive renter ide første 7 måneder af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5år. Denne metode har været anvendt siden realrenteafgiftslovens indførelse i 1983. Rentenanvendes ved forrentning af ændrede skattebeløb som følge af genoptagelse af tidligere årsselvangivelser efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 1, ved forrentning af forskellemellem indbetalt acontoskat og endelig skat for pensionskasser m.v. efter § 21, stk. 1, og vedberegning af rente af den endelig skat på pengeinstitutordninger, der efterpensionsafkastbeskatningslovens § 22, stk. 1, pålægges en fast 8-dages-rente.

- 88 -Nasdaq OMX Copenhagen A/S har meddelt, at de ikke længere ønsker at opgøre denne rente,og det nødvendiggør en ny rentemodel. Det foreslås derfor, at renten efterpensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for et år beregnes på grundlag af et simpeltgennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielleselskaber i månederne juli, august og september i det foregående kalenderår. Den afNationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres ihenhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra ogudlån til husholdninger m.v. og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Den afNationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøressom et vægtet gennemsnit over den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjortmed to decimaler. Det simple gennemsnit opgøres med en decimal. Renten offentliggøressenest den 15. december forud for det til indkomståret svarende kalenderår.Til § 14Til nr. 1Ifølge pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2, kan en kontohaver, førrateudbetalingen indledes på en rateopsparing, vælge et udbetalingsforløb med en årligrateudbetaling, der udgør et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vilresultere i lige store årlige rater (annuitetsprincippet).Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, opgøres årsraten i § 11 A, stk. 2, nr. 2, vedhvert kalenderårs begyndelse. Den beregnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdipå dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente.Ved beregningen af amortisationsrenten anvendes efter gældende regler en rentesats beregnetpå grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Nasdaq OMXCopenhagen A/S (Københavns Fondsbørs) dagligt udregnet effektiv obligationsrente for deseneste 20 børsdage forud for den 15. december i året før udbetalingsåret. Den effektiveobligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier,der optages til handel på Københavns Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligationer, hvorkursen er over pari, samt indeksregulerede obligationer. Amortisationsrenten findes ved fradenne rentesats at fradrage rentesatsen ganget med skattesatsen ifølgepensionsafkastbeskatningslovens § 2. Amortisationsrenten for udbetalingsåret 2012 er fastsattil 1,16 pct. (2011:1,84 pct.). Den lave amortisationsrente, der typisk er lavere end detrealiserede afkast på rateopsparingen, resulterer i disse tilfælde i stigende rateudbetalinger,hvor idealet i henhold til pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2, er lige storeudbetalinger. Nasdaq OMX Copenhagen A/S har meddelt, at de ikke længere ønsker atopgøre denne rente, og det nødvendiggør en ny rentemodel.

- 89 -Til brug for pensionsfremskrivninger udarbejder Finansrådet og Forsikring & Pension årligten række fælles forudsætninger (samfundsforudsætninger) med hensyn til forrentningen afpensionskundernes indbetalte midler, herunder afkast af relevante aktivkategorier,inflationsniveau og skattesatser etc. Finansrådet og Forsikring & Pension meddelersamfundsforudsætningerne til Finanstilsynet. Der meddeles blandt andet en nyplaceringsrentefor obligationer og pantebreve. Finanstilsynets bestemmelser vedr. udarbejdelse afpensionsfremskrivninger findes i vejledning nr. 9041 af 12. januar 2005.Ved lov nr. 398 af 9. maj 2012 danner denne nyplaceringsrente for obligationer og pantebrevegrundlag for en maksimal beregningsrente ved beregningen af ydelserne fra livsvarige ogophørende alderspensioner m.v. Det blev ved loven fastsat, at kravet om lige store ydelser eropfyldt, hvis beregningsgrundlaget ved påbegyndelsen af udbetalingen må forventes atmedføre lige store ydelser over hele ordningens udbetalingsperiode, dog under anvendelse afden fastsatte maksimale beregningsrente.Idet der er krav om lige store årlige udbetalinger både fra livsvarige pensioner, ophørendealderspensioner, rateforsikringer og rateopsparinger, der udbetales efter annuitetsprincippet,gav skatteministeren under folketingsbehandlingen udtryk for, at han overvejede entilsvarende justering for reglerne for udbetaling af rateopsparinger.Det foreslås derfor, at amortisationsrenten efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3,fastsættes på tilsvarende vis. Ved beregningen af den årlige rate kan der således benyttes enrente, der maksimalt må svare til den til Finanstilsynet senest meddelte nyplaceringsrente forobligationer og pantebreve plus 1,5 procentpoint fradraget PAL-skattesatsen ifølgepensionsafkastbeskatningslovens § 2. Tillægget på 1,5 procentpoint tager højde for, ataktivsammensætningen også i udbetalingsperioden kan bestå af andet end obligationer m.v.Den maksimale amortisationsrente efter pensionsbeskatningsloven 11 A, stk. 3, og denmaksimale beregningsrente efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, beregnes herefter påsamme vis.Efter forslaget kan pengeinstitutterne vælge at anvende en lavere amortisationsrente end den ipensionsbeskatningslovens § 11, stk. 3, maksimalt beregnede amortisationsrente.Eksempel:Den senest udmeldte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve udgør 4 pct. Den efterforslaget maksimale amortisationsrente udgør derfor (4,0 pct. + 1,5pct.) – (15,3 pct. * (4,0 pct.+ 1,5 pct.)), dvs. 4,6585 pct.Til § 15

Til nr. 1Det foreslås, at danske SIKAV’er, som vælger at blive omfattet af ligningslovens § 16 C, somdenne er formuleret fra den 1. januar 2013, beskattes på samme måde, som foreninger, der eromfattet af den subjektive skattepligt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.Den nye bestemmelse omfatter både investeringsforeninger, som efter de eksisterende reglerer omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og selskaber, som er SIKAV’er.Det betyder, at fra og med den 1. januar 2013 vil alle investeringsinstitutter omfattet afligningslovens § 16 C blive omfattet af den subjektive skattepligt i den foreslåedebestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, litra c.For de investeringsforeninger, som er omfattet af den subjektive skattepligt iselskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og som bliver omfattet af den nye regel iselskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, har overgangen ingen betydningDet bemærkes, at såfremt en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C,ændres til en SIKAV, som også minimumsbeskattes, jf. ligningslovens § 16 C, har ændringenheller ingen skattemæssige konsekvenser, hverken for deltagerne eller foreningen/SIKAVen.Da såvel den subjektive skattepligt af investeringsenheden og beskatningen af deltagerne erden samme, uanset om enheden er en forening eller en SIKAV, kan ændringen sidestilles medden situation, hvor et anpartsselskab ændres til et aktieselskab, som efter praksis ikke ansesfor at være en afståelse.Til nr. 2, 4 og 5Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at de investeringsinstitutter medminimumsbeskatning, herunder investeringsforeninger, som er omfattet af ligningslovens §16 C, foreslås omfattet af en ny regel i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, litra c.Til nr. 3Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at de investeringsinstitutter medminimumsbeskatning, herunder investeringsforeninger, som er omfattet af ligningslovens §16 C, foreslås omfattet af en ny regel i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, litra c.Formentlig er der ingen investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, som i praksis vilblive omfattet af bestemmelsen.Til nr. 6

- 91 -Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev begrebet udloddende investeringsforening ændret tilinvesteringsinstitut med minimumsbeskatning.Selskabsskattelovens § 1, stk. 8, hvorefter minimumsbeskattede investeringsforeninger, jf.ligningslovens § 16 C, og kontoførende investeringsforeninger, under visse betingelser kananses for henholdsvis minimumsbeskattede og kontoførende, uanset at der er færre end 8medlemmer, blev konsekvensændret, men en enkelt konsekvensændring var ikke helt korrekt.Der foreslås at foretage den manglende konsekvensændring.Til nr. 7Selskaber, hvis nettofinansieringsudgifter overstiger et grundbeløb på 21,3 mio. kr., kanmaksimalt fradrage nettofinansieringsudgifter svarende til den skattemæssige værdi afselskabets aktiver ganget med den såkaldte standardrente.Den gældende standardrente fastsættes årligt på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjortmed to decimaler af en af Københavns Fondsbørs (nu Nasdaq OMX Copenhagen A/S) dagligtudregnet effektiv obligationsrente for de senest 20 børsdage forud for den 15. december i detforegående kalenderår. Standardrenten udgør referencerenten nedrundet til nærmeste heleeller halve point plus 2,5 procentpoint.Hensigten med den gældende standardrente er, at den skal svare til den gennemsnitligekassekreditrente for erhvervsdrivende selskaber.Det foreslås, at standardrenten for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af denaf Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber imånederne juli, august og september i det foregående kalenderår. Den af Nationalbankenopgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til DenEuropæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørendestatistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån tilhusholdninger m.v. og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbankenopgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et vægtetgennemsnit over den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med todecimaler. Det simple gennemsnit, jf. 1. pkt., opgøres med en decimal. Standardrentenoffentliggøres senest den 15. december forud for det til indkomståret svarende kalenderår.Det risikotillæg, som i den eksisterende regel er fastsat til 2,5 procentpoint, indgår direkte iden kassekreditrente, som foreslås at danne grundlag for den foreslåede nye rentemodel.Derfor er der ikke foreslået et risikotillæg i den foreslåede rentemodel.

- 92 -Til nr. 8Ændringen medfører, at hvis et datterselskab udtræder af en sambeskatningskreds f.eks. vedet salg af det pågældende datterselskab, og datterselskabet har en renteswapaftale, hvorkurstab på swapaftalen er blevet rentefradragsbegrænset, kan det udtrædende datterselskabvælge selv at fremføre de rentefradragsbegrænsede urealiserede kurstab i fremtidigekursgevinster på samme kontrakt, uanset at det tidligere administrationsselskab samlet forhele koncernen har fremført kurstab.Det foreslåede nye 6. pkt. i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, indebærer ikke, at der skalændres på, at så længe datterselskabet, som har indgået renteswappen, er en del af koncernen,skal kurstab fremføres samlet af administrationsselskabet.Det vil sige, at imens datterselskabet, som har indgået renteswapaftalen, indgår i koncernenog dermed er en del af sambeskatningskredsen, gælder det, at kurstab fremføres samlet afadministrationsselskabet, således at der ikke kan tages dobbelt fradrag for samme kurstab påsamme renteswap både i administrationsselskabet og i datterselskabet.Hvis det udtrædende datterselskab, som har renteswappen, tager restsaldoen med ud afsambeskatningskredsen, skal administrationsselskabet nedbringe sin restsaldo med ettilsvarende beløb.Til § 16Til nr. 1I spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1, er det ved en fejl fra lov nr. 1385 af 21. december2009 udeladt, at levering af varer fra et andet EU-land til erhvervsmæssig oplægning iDanmark kan omfatte, at en privat person køber varer, der overstiger et personligt privatforbrug, og når personen enten selv transporterer varerne eller »på egne vegne« ladertransportere varerne. Det foreslås at præcisere definitionen af erhvervsmæssig oplægning afvarer ved at indsætte i spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1: »enten selv transporterer eller påegne vegne lader transportere«. Den nærmere definition af erhvervsmæssig oplægning afvarer vurderes hverken tidligere eller fremover at medføre problemer for virksomhederne.Til nr. 2Spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2, har til formål at gennemføre EU-regler om fjernsalg afvarer fra et andet EU-land til en privat forbruger i Danmark, negativt bestemt som en person,der ikke er registreret med en erhvervsvirksomhed« i Danmark, og når det er fjernsælgeren idet andet EU-land og ikke den private forbruger i Danmark, der sørger for transporten afvarerne til Danmark. Som følge af fejl fra lov nr. 1385 af 21. december 2009 tagerspiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2, udgangspunkt i en person, der ikke er registreret med enerhvervsvirksomhed i et andet EU-land. Det foreslås at nyaffatte definitionen af fjernsalg af

- 93 -varer i spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2. Herefter er det levering af varer fra et andet EU-land til fjernsalg i Danmark, når varerne sælges til en person, der ikke er registreret med enerhvervsvirksomhed i Danmark, og når sælgeren sørger for transporten af varerne tilDanmark. Den nærmere definition af fjernsalg af varer vurderes hverken tidligere ellerfremover at medføre problemer for virksomhederne.Til nr. 3 og 4Ved lov nr. 1385 af 21. december 2009 udgik ved en fejl, at virksomheder, der fra Danmarkeksporterer varer til udlandet, kan få godtgjort betalt dansk afgift af varerne og dermed undgåbetaling af både dansk og udenlandsk afgift af de samme varer.Det foreslås at genindsætte en regel for afgiftsgodtgørelse ved udlandsleverancer af varer ispiritusafgiftslovens § 15, stk. 4, idet de nærmere regler for ansøgning om afgiftsgodtgørelsevil blive fastsat ved bekendtgørelse efter de gældende regler i spiritusafgiftslovens § 15, stk.4, der bliver stk. 5. Som konsekvens foreslås endvidere ændringer af henvisninger ispiritusafgiftslovens § 15, stk. 4, der bliver stk. 5.Visse virksomheder har i perioden fra og med den 1. april 2010 som følge af ophævelsen afden tidligere regel ikke fået godtgjort afgift ved udlandsleverancer af varer. I lovforslagetsikrafttrædelses- og overgangsregler indgår derfor, at den nye regel får tilbagevirkende kraftfor godtgørelse af afgift af varer, der er leveret til udlandet fra og med den 1. april 2010.Til nr. 5De gældende regler i spiritusafgiftslovens § 21, stk. 4, 1. pkt., henviser til, at den, der ikke erregistreret varemodtager i Danmark, og som har modtaget varer fra andre EU-lande, skalangive og betale afgift af varerne efter opkrævningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4. Efter ændringved lov nr. 277 af 27. marts 2012 omfatter opkrævningslovens § 9, stk. 1, ikke kun varer fra»andre EU-lande«, men fra »udlandet« i bred forstand omfattende både andre EU-lande samtlande og områder uden for EU. Det foreslås som konsekvens at ændre spiritusafgiftslovens §21, stk. 4, 1. pkt.Til nr. 6 og 7Det foreslås i straffereglerne i spiritusafgiftslovens § 31, stk. 1, nr. 3, og stk. 5 og 6, at rettehenvisninger, hvori der er konstateret fejl fra lov nr. 1385 af 21. december 2009.Til nr. 8Der foreslås indsat et nyt stk. 12 i spiritusafgiftslovens § 33, hvorefter autoriseredevirksomheder, der benytter fælles lokaler til afgiftsoplag af varer, hæfter for afgift af varerne iforhold til deres ejerskab til varerne.

- 94 -De nærmere vilkår for SKATs tilladelse til fælles opbevaring af varer vil blive fastsat vedbekendtgørelse efter de gældende regler i spiritusafgiftslovens § 9 a, stk. 2, 2. pkt., hvorefterskatteministeren kan fastsætte de nærmere administrative regler for afgiftsoplag.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.13. i de almindelige bemærkninger.Til § 17Til nr. 1Regler fra tre direktiver på tobaksafgiftsområdet er blevet sammenfattet i direktiv2011/64/EU. Det foreslås herefter at nyaffatte EU-noten til tobaksafgiftsloven, hvoreftertobaksafgiftsloven gennemfører bestemmelser fra direktiv 2008/118/EF og direktiv2011/64/EU.Til nr. 2Henvisningen i tobaksafgiftslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., til § 1, punkt B, er forældet, idet denneregel nu er affattet som § 1, stk. 1, nr. 2. Efter sit indhold henviser tobaksafgiftslovens § 3,stk. 2, 4. pkt., til groftskåret røgtobak som varetype, og tobaksafgiftslovens § 3, stk. 2, 4. pkt.,foreslås herefter at henvise til groftskåret røgtobak som varetype frem for til en paragraf.Til nr. 3Det foreslås i tobaksafgiftslovens § 9, stk. 1, at rette en henvisningsfejl, der er sket ved lov nr.1385 af 21. december 2009.Til nr. 4I tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 1, nr. 1, er det ved en fejl fra lov nr. 1385 af 21. december2009 udeladt, at levering af varer fra et andet EU-land til erhvervsmæssig oplægning iDanmark kan omfatte, at en privat person køber varer, der overstiger et personligt privatforbrug, og når personen enten selv transporterer varerne eller »på egne vegne« ladertransportere varerne. Det foreslås at præcisere definitionen af erhvervsmæssig oplægning afvarer ved at indsætte i tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 1, nr. 1: »enten selv transporterer ellerpå egne vegne lader transportere«. Den nærmere definition af erhvervsmæssig oplægning afvarer vurderes hverken tidligere eller fremover at medføre problemer for virksomhederne.Til nr. 5Tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 1, nr. 2, har til formål at gennemføre EU-regler om fjernsalgaf varer fra et andet EU-land til en privat forbruger i Danmark, negativt bestemt som enperson, der ikke er registreret med en erhvervsvirksomhed i Danmark, og når det erfjernsælgeren i det andet EU-land og ikke den private forbruger i Danmark, der sørger fortransporten af varerne til Danmark. Som følge af fejl fra lov nr. 1385 af 21. december 2009tager tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 1, nr. 2, udgangspunkt i en person, der ikke er registreret

- 95 -med en erhvervsvirksomhed i et andet EU-land. Det foreslås at nyaffatte definitionen affjernsalg af varer i tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 1, nr. 2. Herefter er det levering af varer fraet andet EU-land til fjernsalg i Danmark, når varerne sælges til en person, der ikke erregistreret med en erhvervsvirksomhed i Danmark, og når sælgeren sørger for transporten afvarerne til Danmark. Den nærmere definition af fjernsalg af varer vurderes hverken tidligereeller fremover at medføre problemer for virksomhederne.Til nr. 6, 15 og 16Ved lov nr. 1385 af 21. december 2009 udgik ved en fejl, at virksomheder, der fra Danmarkeksporterer varer til udlandet, kan få godtgjort betalt dansk afgift af varerne og dermed undgåbetaling af både dansk og udenlandsk afgift af de samme varer.Det foreslås at genindsætte en regel for afgiftsgodtgørelse ved udlandsleverancer af varer itobaksafgiftslovens § 29, stk. 4, idet de nærmere regler for ansøgning om afgiftsgodtgørelsevil blive fastsat ved bekendtgørelse efter de gældende regler i tobaksafgiftslovens § 29, stk. 4,der bliver stk. 5.Som konsekvens foreslås ændringer af henvisninger i tobaksafgiftslovens § 29, stk. 4, derbliver stk. 5. Herunder foreslås skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere reglerfor fritagelse og godtgørelse af afgift udvidet til en adgang til at fastsætte nærmere regler forafgiftsfritagelse ved private personers indkøb af varer i andre EU-lande. Dermed kommerbemyndigelsen efter tobaksafgiftsloven til at svare til bemyndigelserne efterspiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven.Dog foreslås som begrænsning i adgangen til at få godtgjort betalt dansk afgift af varer, derefterfølgende leveres til udlandet, at afgift kun kan blive godtgjort efter den gældende regel itobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 7, og den foreslåede nye regel i tobaksafgiftslovens § 29, stk.4, hvis det er tobaksvarer i form af cigarer, cerutter og cigarillos efter tobaksafgiftslovens § 7.Det har sammenhæng med de gældende og uændrede regler i tobaksafgiftslovens § 6, stk. 2,om, at betalt dansk afgift af tobaksvarer i form af cigaretter og røgtobak eftertobaksafgiftslovens § 1 kun kan blive godtgjort mod, at ubrugte stempelmærker til cigarettereller røgtobak tilbageleveres til SKAT eller tilintetgøres. Dette gælder også som vilkår forgodtgørelse af betalt dansk afgift af cigaretter eller røgtobak, der leveres videre til udlandet.Visse virksomheder har i perioden fra og med den 1. april 2010 som følge af ophævelsen afden tidligere regel ikke fået godtgjort afgift ved udlandsleverancer af varer. I lovforslagetsikrafttrædelses- og overgangsregler indgår derfor, at den nye regel får tilbagevirkende kraftfor godtgørelse af afgift af varer, der er leveret til udlandet fra og med den 1. april 2010.Til nr. 7

- 96 -Efter lov nr. 1385 af 21. december 2009 skal virksomhedstypen »en registreret oplagshaver«fremover betegnes »en autoriseret oplagshaver« i tobaksafgiftsloven. Det foreslås somkonsekvens at ændre tobaksafgiftslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., med den nye betegnelse.Til nr. 8De gældende regler i tobaksafgiftslovens § 13, stk. 2, 1. pkt., henviser til, at den, der ikke erregistreret varemodtager i Danmark, og som har modtaget tobaksvarer i form af cigarer,cerutter og cigarillos efter tobaksafgiftslovens § 7 fra andre EU-lande, skal angive og betaleafgift af varerne efter opkrævningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4. Efter ændring ved lov nr. 277 af27. marts 2012 omfatter opkrævningslovens § 9, stk. 1, ikke kun varer fra »andre EU-lande«,men fra »udlandet« i bred forstand omfattende både andre EU-lande samt lande og områderuden for EU. Det foreslås som konsekvens at ændre tobaksafgiftslovens § 13, stk. 2, 1. pkt.Til nr. 9Ved lov nr. 1385 af 21. december 2009 fik tobaksafgiftslovens kapitel 3 ogkapiteloverskriften »Fællesbestemmelser«en ændret placering, som ikke blev affattetkorrekt. For at undgå tvivl om, hvad der skal gælde, foreslås det, at overskrifterne, »Kapitel 3.Fælles bestemmelser«,ophæves før overskriften til tobaksafgiftslovens § 18, »Regnskabs-ogkontrolbestemmelser«.Til nr. 10-14Det foreslås i straffereglerne i tobaksafgiftslovens § 21 b, 1. pkt., § 25, stk. 1, nr. 2 og 3, ogstk. 5 og 6, at rette henvisninger, hvori der er konstateret fejl fra lov nr. 1385 af 21. december2009.Ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse - Fairplay II) blevder i afgiftslovene for chokolade- og sukkervarer, emballage, mineralvand, spiritus, øl, vin ogtobak indført ens regler for skærpet bødestraf for overtrædelse af lovreglerne for midlertidigtregistreret varemodtager og regnskab, samt at bødestraffen sammenlægges ved fleresamtidige overtrædelser af den pågældende afgiftslov, af andre skatte- og afgiftslove og afpantlovgivningen. I tobaksafgiftslovens § 25 blev der dog alene indført adgang til skærpetbødestraf for overtrædelse af regnskabsreglerne i tobaksafgiftslovens § 18, ikke for reglernefor midlertidigt registreret varemodtager efter tobaksafgiftslovens § 10, stk. 1.For at der skal være en lige adgang til straf efter afgiftslovene for chokolade- og sukkervarer,emballage, mineralvand, spiritus, øl, vin og tobak foreslås, at der efter tobaksafgiftslovens §25, stk. 5 og 6, på samme vis som efter de øvrige afgiftslove er adgang til skærpet bødestrafved overtrædelse af reglerne for midlertidigt registreret varemodtager, og at bødestraffensammenlægges ved flere samtidige overtrædelser af tobaksafgiftslovens regler for midlertidigtregistreret varemodtager og regnskabsførelse, af anden skatte- og afgiftslovgivning og af

- 97 -pantlovgivningen.Til § 18Til nr. 1Selvstændigterhvervsdrivende,deranvendervirksomhedsordningen,jf.virksomhedsskattelovens afsnit I, skal efter virksomhedsskattelovens § 7 opgøre etkapitalafkast, der beregnes som kapitalafkastgrundlaget (virksomhedens egenkapital) gangekapitalafkastsatsen.Kapitalafkastsatsen opgøres en gang årligt og er hidtil blevet beregnet ud fra et simpeltgennemsnit opgjort med to decimaler af den effektive rente for fastforrentedekroneobligationer i åbne serier bortset fra indeksobligationer der noteres på af KøbenhavnsFondsbørs. Der nedrundes til nærmeste hele antal procentpoint. For at undgå at tilfældigeudsving i markedsrenten skulle få indflydelse på afkastsatsen, er satsen blevet beregnet pågrundlag af det dagligt udregnede gennemsnit af den effektive obligationsrente for årets 6første måneder.Ved at opgøre et kapitalafkast på denne måde og beskatte det beregnede kapitalafkast somkapitalindkomst opnås, at investering i en virksomhed skattemæssigt sidestilles med en passivinvestering i obligationer.Kapitalafkastsatsen anvendes desuden ved beregning af kapitalafkastet for skattepligtige, derbenytter kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, ligesom satsenanvendes af skattepligtige, der erhverver aktier eller anparter, og som foretagerkapitalafkastberegning efter virksomhedsskattelovens afsnit II A.Det foreslås, at kapitalafkastsatsen fremover skal beregnes på grundlag af et simpeltgennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielleselskaber i de første 6 måneder af det til indkomstsåret svarende kalenderår. Den afNationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres ihenhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra ogudlån til husholdninger m.v. og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Den afNationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøressom et vægtet gennemsnit over den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjortmed to decimaler. Det simple gennemsnit opgøres med en decimal. Satsen nedsættes med 2procentpoint og nedrundes derefter til nærmeste hele procentsats. Satsen kan ikke blivemindre end 0 procent.

Hidtil er kapitalafkastsatsen blevet offentliggjort i juli måned i det indkomstår (kalenderår),for hvilket satsen skulle anvendes. Det forventes, at satsen fremover først vil bliveoffentliggjort en eller to måneder senere.I praksis vil dette ikke være et problem, da både skattepligtige, der anvenderkalenderårsregnskab, og skattepligtige med forskudt indkomstår, fortsat vil kendekapitalafkastsatsen mere end et halvt år forud for, at satsen skal anvendes ved udfyldelse afselvangivelsen.Til § 19Til nr. 1I øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1, nr. 1, er det ved en fejl fra lov nr. 1385 af 21. december2009 udeladt, at levering af varer fra et andet EU-land til erhvervsmæssig oplægning iDanmark kan omfatte, at en privat person køber varer, der overstiger et personligt privatforbrug, og når personen enten selv transporterer varerne eller »på egne vegne« ladertransportere varerne. Det foreslås at præcisere definitionen af erhvervsmæssig oplægning afvarer ved at indsætte i øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1, nr. 1: »enten selv transporterer ellerpå egne vegne lader transportere«. Den nærmere definition af erhvervsmæssig oplægning afvarer vurderes hverken tidligere eller fremover at medføre problemer for virksomhederne.Til nr. 2Øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1, nr. 2, har til formål at gennemføre EU-regler om fjernsalgaf varer fra et andet EU-land til en privat forbruger i Danmark, negativt bestemt som enperson, der ikke er registreret med en erhvervsvirksomhed i Danmark, og når det erfjernsælgeren i det andet EU-land og ikke den private forbruger i Danmark, der sørger fortransporten af varerne til Danmark. Som følge af en fejl fra lov nr. 1385 af 21. december 2009tager øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1, nr. 2, udgangspunkt i en person, der ikke erregistreret med en erhvervsvirksomhed i et andet EU-land. Det foreslås at nyaffattedefinitionen af fjernsalg af varer i øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1, nr. 2. Herefter er detlevering af varer fra et andet EU-land til fjernsalg i Danmark, når varerne sælges til en person,der ikke er registreret med en erhvervsvirksomhed i Danmark, og når sælgeren sørger fortransporten af varerne til Danmark. Den nærmere definition af fjernsalg af varer vurdereshverken tidligere eller fremover at medføre problemer for virksomhederne.Til nr. 3-5Ved lov nr. 1385 af 21. december 2009 udgik ved en fejl, at virksomheder, der fra Danmarkeksporterer varer til udlandet, kan få godtgjort betalt dansk afgift af varerne og dermed undgåbetaling af både dansk og udenlandsk afgift af de samme varer.

- 99 -Det foreslås at genindsætte en regel for afgiftsgodtgørelse ved udlandsleverancer af varer i øl-og vinafgiftslovens § 11, stk. 4, idet de nærmere regler for ansøgning om afgiftsgodtgørelsevil blive fastsat ved bekendtgørelse efter de gældende regler i øl- og vinafgiftslovens § 11,stk. 4, der bliver stk. 5. Som konsekvens foreslås det at ændre henvisninger i øl- ogvinafgiftslovens § 11, stk. 4, der bliver stk. 5.Endvidere foreslås det at ophæve øl- og vinafgiftslovens § 12, hvorefter SKAT kan meddeleen virksomhed bevilling til godtgørelse af afgift af varer i samme omfang, som varerne kanleveres afgiftsfrit efter § 11. Øl- og vinafgiftslovens § 12 er overflødiggjort af den foreslåedenye regel for afgiftsgodtgørelse efter øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 4.Visse virksomheder har i perioden fra og med den 1. april 2010 som følge af ophævelsen afden tidligere regel ikke fået godtgjort afgift ved udlandsleverancer af varer. I lovforslagetsikrafttrædelses- og overgangsregler indgår derfor, at den nye regel får tilbagevirkende kraftfor godtgørelse af afgift af varer, der er leveret til udlandet fra og med den 1. april 2010.Til nr. 6De gældende regler i øl- og vinafgiftslovens § 16, stk. 2, 1. pkt., henviser til, at den, der ikkeer registreret varemodtager i Danmark, og som har modtaget varer fra andre EU-lande, skalangive og betale afgift af varerne efter opkrævningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4. Efter ændringved lov nr. 277 af 27. marts 2012 omfatter opkrævningslovens § 9, stk. 1, ikke kun varer fra»andre EU-lande«, men fra »udlandet« i bred forstand omfattende både andre EU-lande samtlande og områder uden for EU. Det foreslås som konsekvens at ændre øl- og vinafgiftslovens§ 16, stk. 2, 1. pkt.Til nr. 7Der foreslås indsat et nyt stk. 12 i øl- og vinafgiftslovens § 27, hvorefter autoriseredevirksomheder, der benytter fælles lokaler til afgiftsoplag af varer, hæfter for afgift af varerne iforhold til deres ejerskab til varerne.De nærmere vilkår for SKATs tilladelse til fælles opbevaring af varer vil blive fastsat vedbekendtgørelse efter de gældende regler i øl- og vinafgiftslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., hvorefterskatteministeren kan fastsætte de nærmere administrative regler for afgiftsoplag.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.13. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 8Efter lov nr. 1385 af 21. december 2009 skal virksomhedstypen »den registreredeoplagshaver« fremover betegnes »den autoriserede oplagshaver« i øl- og vinafgiftsloven. Detforeslås som konsekvens at ændre øl- og vinafgiftslovens § 32, stk. 1, med den nye

For at undgå tvivl om, hvad der gælder, foreslås det at ophæve § 11, stk. 4 og 5, i lov nr. 1361af 8. december 2010 med en rykningsbestemmelse »Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 4 og 5«.Til § 21Til nr. 1Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev ”investeringsforeningsbeviser” alle steder iaktieavancebeskatningsloven ændret til ”investeringsbeviser”. Da § 46 er en overgangsregel,som vedrører beviser, som også var ejet tidligere, skulle begrebet ikke have været ændret idenne bestemmelse.Det foreslås at ændre § 1, nr. 1, i lov nr. 433 af 16. maj 2012, så begrebet ikke ændres i § 46.Til nr. 2Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 var den ændring af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3,hvorefter minimumsindkomsten m.v. (udlodningen) fra aktiebaserede investeringsinstitutter isin helhed skal beskattes som aktieindkomst, tillagt virkning fra og med 1. januar 2013. Denændring af opgørelsen af minimumsindkomsten, som er baggrund for ændringen afpersonskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, vil imidlertid først være indeholdt i denminimumsindkomst, som måtte komme til beskatning i 2014.

Der foreslås derfor, at ændringen af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, udgår af denbestemmelse, hvor ændringerne er tillagt virkning fra den 1. januar 2013.I stedet foreslås en særskilt bestemmelse, hvorefter ændringen af personskattelovens § 4 a,stk. 1, nr. 3, skal have virkning fra den 1. januar 2014. Se lovforslagets § 21, nr. 3.Til nr. 3Efter lov nr. 433 af 16. maj 2012 er både minimumsindkomsten og eventuelle merbeløb fraaktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning til deltagere, som er personer,aktieindkomst.Da ændringen i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, skal vedrøre de indtægter,investeringsinstituttet har haft i indkomståret 2013, skal ændringen i personskatteloven gældefra og med den 1. januar 2014. Dette var ikke kommet med i ikrafttrædelsesreglen.Det foreslås at indsætte dette virkningstidspunkt.Til § 22Til stk. 1Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2 og 3.Efter forslaget vil den ændrede affattelse af skattekontrollovens § 5, stk. 3, om adgangen forSKAT til at fastsætte en skatteansættelse skønsmæssigt, jf. forslagets § 1, nr. 8, således trædei kraft den 1. januar 2013. Der er med den ændrede affattelse ikke tilsigtet nogen ændring iretstilstanden, bortset fra at det ved en implementering af den udvidede årsopgørelsesordning,jf. bemærkningerne til stk. 2 nedenfor, alene vil være muligt at ændre skatteansættelsen for deskattepligtige omfattet af den udvidede årsopgørelse på samme måde som for deskattepligtige, som i dag er omfattet af årsopgørelsesordningen. Der henvises i denforbindelse til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 8.Til stk. 2Efter forslaget fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af bestemmelserne iforslagets § 1, nr. 1-7, og kan herunder bestemme, at bestemmelserne skal have virkning fraog med indkomståret 2012.Implementeringen af den udvidede årsopgørelsesordning forudsætter, at skatteministerenudsteder en bekendtgørelse om, hvilke skattepligtige som skal modtage en årsopgørelse istedet for en selvangivelse. Dette forventes at kunne ske i løbet af 2013. For kredsen af

- 102 -skattepligtige omfattet af den udvidede årsopgørelsesordning vil de nye regler således tidligstkunne få virkning fra og med indkomståret 2013. Ifølge planerne betyder det, at depågældende personer i foråret 2014 i givet fald vil modtage en årsopgørelse i stedet for enegentlig selvangivelse. Overvejelserne om implementering af den udvidedeårsopgørelsesordning har betydning for, hvornår bestemmelserne i forslagets § 1, nr. 1, kantræde i kraft.Angående forslagets bestemmelser om afskaffelse af oplysningskortet, jf. forslagets § 1, nr. 2,3, 5, 6 og 7, er det sigtet, at forslaget om muligt får virkning fra og med indkomståret 2012.Implementeringen heraf vil i givet fald ske ved, at skatteministeren i en bekendtgørelse medhjemmel i den nye bestemmelse i skattekontrollovens § 1, stk. 5, jf. forslagets § 1, nr. 1,umiddelbart efter årsskiftet foreskriver, hvilke personer som modtager en årsopgørelse forindkomståret 2012 i marts 2013. Dvs. der alene sker en delvis udmøntning af de nye regler,hvor kun de personer, som i forvejen er på årsopgørelsesordningen, vil blive omfattet afbekendtgørelsen. Kan det af tekniske grunde ikke lade sig gøre at afskaffe oplysningskortetfra og med indkomståret 2012, må implementeringen af de nye regler udskydes til at gældemed virkning fra og med indkomståret 2013.Til stk. 3Det foreslås, at forslagene vedrørende indberetning af udbytter af aktier m.v. træder i kraftden 1. januar 2014.Til stk. 4Det foreslås, at forslagene vedrørende indberetning af udbytter får virkning for indberetningervedrørende perioden fra og med den 1. januar 2014. Det vil sige for indberetningervedrørende udbytter, når vedtagelsen af eller beslutningen om udbyttes sker den 1. januar2014 eller senere.Til stk. 5Det foreslås, at fremrykningen af afregning af restskatten og forhøjelsen af minimumsgrænsenfor opkrævninger skal have virkning for indkomstskatter fra og med indkomståret 2013.Vedrørende fremrykningen af afregningen af restskat, som opkræves ved indbetalingskort,betyder ikrafttrædelsen, at restskat for indkomståret 2013 opkræves med forfaldsdato den 1.august, den 1. september og den 1. oktober i året efter indkomståret, hvis årsopgørelsen erudskrevet inden den 1. august i året efter indkomståret. Er årsopgørelsen udskrevet efter den1. august i året efter indkomståret sker opkrævningen i de 3 næstfølgende måneder.Tilsvarende kan opkrævning af rater af restskat for indkomståret 2013 ske i alle åretsmåneder.

- 103 -Vedrørende forhøjelsen af minimumsstørrelsen for rater fra 100 kr. til 500 kr. betyderikrafttrædelsen, at rater, der opkræves til dækning af restskatter vedrørende indkomståret2013, skal være på mindst 500 kr., indtil hele beløbet er betalt. Vedrører en opkrævning ettidligere indkomstår end 2013, er minimumsstørrelsen for raterne fortsat 100 kr. Første gang,den nye minimumsstørrelse for rater kan tages i brug er efter lovforslaget ved opkrævningenaf restskatter vedrørende indkomståret 2013. Denne opkrævning sker i kalenderåret 2014.Reglen anvendes også på B-skatterater, og forhøjelsen af minimumsstørrelsen for rater vilsåledes blive taget i brug ved opkrævningen af B-skatterater for indkomståret 2013, somopkræves i kalenderåret 2013. For små overskydende skatter vedrørende indkomståret 2013,som udbetales i 2014, betyder ikrafttrædelsesreglen, at der vil ske udbetaling ned til 1 kr.Til stk. 6Det foreslås, at ændringen af rentereglerne ved taksationer skal have virkning forårsopgørelser fra og med indkomståret 2012. Efter det gældende rentesystem ikildeskatteloven beregnes rente pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efterindkomståret. Det bemærkes, at starttidspunktet for beregning af renten ved nærværendelovforslag er foreslået fremrykket til den 1. september i året efter indkomståret. Forskattepligtige, der ikke har indgivet selvangivelse, foretager SKAT i perioden fra septembertil starten af næste år taksationer. Med den foreslåede ikrafttrædelsesregel vil de nyerenteregler få virkning for de taksationer, der foretages i efteråret 2013 og starten af 2014 forindkomståret 2012. Renteperioden starter den 1. september i året efter indkomståret, idetstarttidspunktet for renteberegningen i nærværende lovforslag er foreslået fremrykket fra den1. oktober i året efter indkomståret til den 1. september i året efter indkomståret. Denforeslåede ikrafttrædelse vil således betyde, at der beregnes rente på årsopgørelser forindkomståret 2012, der udskrives på baggrund af en foretagen taksation.Til stk. 7Indtil den 1. januar 2013 er det alene investeringsforeninger, som kan blive omfattet afligningslovens § 16 C. Efter den 1. januar 2013 kan både investeringsforeninger og SIKAV’erblive omfattet af ligningslovens § 16 C, jf. lov nr. 433 af 16. maj 2012.De udloddende investeringsforeninger, som allerede er omfattet af ligningslovens § 16 C ogovergår fra subjektiv beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, til § 1, stk. 1, nr.2 litra b, foreslås omfattet af den nye skattepligtbestemmelse fra og med den 1. januar 2013.Overgangen har ingen skattemæssig betydning, hverken for deltagerne eller foreningen.Denne overgang er ikke omfattet af selskabsskattelovens § 5 F.De manglende konsekvensændringer i lov nr. 433 af 16. maj 2012, som vedrører de nyebegreber for udloddende investeringsforeninger, som har virkning fra og med den 1. januar2013, foreslås ligeledes at have virkning fra den 1. januar 2013.

Det foreslås, at ændringen i pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, vedrørendeforrentning af forskelle mellem acontoskat og endelig skat, skal have virkning fra den 1.januar 2013. Det medfører, at forslaget også har virkning for indbetalinger af acontoskatvedrørende indkomståret 2012, som er indbetalt den 1. januar 2013 eller senere.Det foreslås, at de nye regler vedrørende opgørelsen af amortisationsrenten ipensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, skal have virkning fra den 1. januar 2013. Detmedfører, at forslaget også har virkning for udbetalingsforløb i kalenderåret 2013.Til stk. 8Det foreslås, at ændringerne af reglerne vedrørende indsigelsesfrister i relation tilværdiansættelsen af gaver og konsekvenserne ved manglende indgivelse af gaveanmeldelsekommer til at have virkning for gaver, der er modtaget fra og med den 1. januar 2013. Gaver,der er modtaget i kalenderåret 2013, skal anmeldes til SKAT senest den 1. maj 2014.Til stk. 9Det foreslås, at ændringerne af reglerne om fastsættelse af årlige renter i forskellige skatteloveog ændringerne i selskabsskatteloven om renteswaps skal have virkning fra og medindkomståret 2013.Renten i opkrævningslovens § 7 foreslås offentliggjort senest den 15. december forud for detkalenderår, som den vedrører.Renten i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, foreslås offentliggjort senest den 15.december forud for det kalenderår, som den vedrører. De, som er omfattet afpensionsafkastbeskatningsloven, har alle kalenderåret som indkomstår. Det foreslås, atændringerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, skal have virkning fra og medindkomståret 2013.Renten både efter den eksisterende regel i virksomhedsskatteloven og efter den foreslåede nyeregel skal fastsættes på grundlag af indhentede oplysninger for de første 6 måneder i det tilindkomståret svarende kalenderår. Skattepligtige, som har mulighed for at vælge en afordningerne i virksomhedsskatteloven, kan have påbegyndt deres indkomstår 2013, før loventræder i kraft, men i så fald har de aldrig fået oplyst kapitalafkastsatsen efter de eksisterenderegler, og de har heller ikke taget stilling til, om de vil anvende ordningen, hvilket de førstskal gøre i forbindelse med selvangivelsen. Desuden kan SKAT formentlig ikke få deoplysninger, som er nødvendige, for at fastsætte renten efter den eksisterende regel.Forslaget om renteswap er udelukkende begunstigende for et selskab, idet en utilsigtet

- 105 -beskatning undgås. Efter de gældende regler kan muligheden fortabes både for den hidtidigekoncern og det frasolgte selskab for at modregne et eventuelt beskåret kurstab på renteswaps igevinster på samme kontrakt, når der er gået mere end 3 år, hvor modregningsadgangen iandre kursgevinster består. Lovforslaget medfører, at muligheden for at modregne beskårnekurstab på en renteswap ikke mistes, da det frasolgte datterselskab kan tage kurstabet med sigved udtrædende af en koncern og dermed bevare modregningsadgangen i kursgevinster påsamme kontrakt.Til stk. 10Det foreslås, at ændringen af reglen om fastsættelse af den årlige standardrente iselskabsskatteloven har virkning fra og med indkomståret 2014.Grunden til at denne ændring først skal have virkning fra indkomståret 2014 er, at der villeopstå et væsentligt provenutab, hvis ændringen skulle have virkning fra indkomståret 2013.Til stk. 11Dee nye regler i tobaksafgiftsloven, spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven forgodtgørelse af afgift af varer, der leveres til udlandet, afløser tidligere regler forafgiftsgodtgørelse i de tre nævnte afgiftslove, som ved en fejl blev ophævet ved lov nr. 1385af 21. december 2009 (Gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv) med virkning fra og medden 1. april 2009. Visse virksomheder har i den efterfølgende periode som følge af denfejlagtige ophævelse af de tidligere regel ikke fået godtgjort afgift ved udlandsleverancer afvarer.Da de foreslåede nye regler endvidere er af begunstigende karakter for virksomhederne,foreslås de nye godtgørelsesregler at få tilbagevirkende kraft for ansøgning om godtgørelse afafgift af varer, der er leveret til udlandet fra og med den 1. april 2010. Det foreslås, atansøgning om godtgørelse af afgift af varer, der er leveret til udlandet for perioden fra og medden 1. april 2010 til og med den 31. december 2012, skal indgives til SKAT senest den 1.april 2013. Ved almindeligt brev er poststemplets dato afgørende.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1Iskattekontrolloven,jf.lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni2011, som ændret bl.a. ved § 11 i lovnr. 433 af 16. maj 2012 og senest ved§ 1 i lov nr. 927 af 18. september2012, foretages følgende ændringer:§ 1.Enhver, der er skattepligtig her tillandet, skal over for told- ogskatteforvaltningen årligt selvangivesin indkomst, hvad enten den er positiveller negativ, og om sin ejerbolig. Dearter af formue, der omfattes af § 8 B,§ 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 10, § 10 Aeller § 10 B, tillige med oplysning omformueværdien af fast ejendombeliggende i udlandet skal selvangives,medmindre oplysningen er omfattet afen af de nævnte indberetningspligter.Den skattepligtige skal desudenselvangive underskud og tab, der kunkanmodregnesiskattepligtigindkomst fra kilder af samme art, somunderskuddet eller tabet vedrører.Stk. 2.Efter indstilling fra Skatterådetbestemmer skatteministeren, hvilkeoplysningerafbetydningforskatteansættelsenellerskatteberegningen selvangivelsen skalindeholde, herunder oplysninger tilbrug for myndighedernes kontrol afgrundlagetforerhvervsdrivende

- 107 -virksomheders selvangivelse.Stk. 3.Efter indstilling fra Skatterådetbestemmerskatteministeren,omselvangivelsen skal underskrives ellervedgås på anden særlig måde.Stk. 4.Efter indstilling fra Skatterådetbestemmerskatteministerenudformningen og udsendelsen afblanketter til brug ved selvangivelsen.Skattepligtige, der ikke modtager enselvangivelsesblanket, er ikke fritagetfor at selvangive.Stk. 5.Selvangivelsespligtige, som fordetsenesteindkomstårioverensstemmelse med bestemmelseni § 4, stk. 5, har undladt at selvangive,eller som ikke har ændret deresforskudsopgørelse for det pågældendeindkomstår, modtager en årsopgørelseuden oplysningskort. Dette gælder dogikke,såfremtdenselvangivelsespligtige inden den 1.februar i året efter indkomstårets udløbharanmodettold-ogskatteforvaltningen om at modtage etoplysningskort.Andreselvangivelsespligtige,somikkemodtager en selvangivelse, modtageren årsopgørelse sammen med etoplysningskort.Stk. 6.Uanset stk. 5modtagerselvangivelsespligtige,somersamlevende med en ægtefælle, sommodtager en selvangivelse, jf.kildeskattelovens § 4, ud over eteventueltoplysningskortaleneoplysninger om indberettede tal tilbrug for årsopgørelsen. Årsopgørelsendannes, når begge ægtefæller harselvangivet.

- 108 -Stk. 7.Efter indstilling fra Skatterådetkanskatteministerenfastsættenærmere regler om indgivelse af ogindholdet i anmodninger, der efterskattelovgivningen skal indgives itilknytning til selvangivelsen.§ 4.Fysiske personer, herunderselvangivelsespligtige,somersamlevende med en ægtefælle, sommodtager en selvangivelse, jf.kildeskattelovens § 4, skal selvangivesenest den 1. juli i året efterindkomstårets udløb. Fysiske personer,der alene modtager en årsopgørelseeller en årsopgørelse sammen med etoplysningskort, jf. § 1, stk. 5, skal dogselvangive senest den 1. maj,medmindre en af følgende betingelserer opfyldt:1) Den selvangivelsespligtige deltageri et anpartsprojekt som nævnt ipersonskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9eller 11.2)Denselvangivelsespligtigemeddeler skriftligt i året efterindkomståret, men senest den 1. majtold- og skatteforvaltningen, at denpågældende det år ikke ønsker at væreomfattet af ordningen i § 1, stk. 5, ogdermedønskeratanvendeselvangivelsesfristen den 1. juli.Stk. 2.Juridiske personer skalselvangive senest 6 måneder efterindkomståretsudløb.Udløberindkomståret i perioden den 1. februartil den 31. marts, skal der selvangivessenest den 1. august samme år.Stk. 3.Udløber selvangivelsesfristenenfredagellerlørdag,kan

- 109 -selvangivelse rettidigt foretages denfølgende søndag.Stk. 4.Told- og skatteforvaltningenkan efter anmodning give henstandmed selvangivelsesfristen, hvis særligeomstændigheder taler herfor.Stk. 5.Selvangivelsespligtige, somalene modtager en årsopgørelse elleren årsopgørelse samtidig med etoplysningskort, jf. § 1, stk. 5, elleralene modtager oplysninger omindberettede tal til brug forårsopgørelsen eventuelt sammen medet oplysningskort, jf. § 1, stk. 6, kanundlade at selvangive, hvis deanvendte oplysninger i årsopgørelseneller indberettede tal til brug forårsopgørelsenerkorrekteogfyldestgørende, jf. § 1.§ 5.Har den selvangivelsespligtigeikke selvangivet rettidigt, betales etskattetillæg på 200 kr., for hver dagselvangivelsesfristen overskrides, doghøjst på 5000 kr. i alt. Fraskattetillægget efter 1. pkt. gøres derfølgende undtagelser:1) For fysiske personer, der kun harfået tilsendt en årsopgørelse eller enårsopgørelsesammenmedetoplysningskort, og som ikke efter § 4,stk. 1, nr. 2, har fravalgtselvangivelsesfristen den 1. maj i åretefter indkomståret, beregnes ikkenoget skattetillæg. Tilsvarende gælderpersoner, som alene har fået tilsendtoplysninger om indberettede tal tilbrug for årsopgørelsen.2) For fysiske personer, hvisskattepligtige indkomst for det

- 110 -pågældendeindkomstårikkeoverstiger bundfradraget for topskattenefter § 7 i personskatteloven, udgørskattetillægget 100 kr., for hver dagfristen overskrides, dog højst 2.500 kr.i alt.3) For fonde og foreninger, der efter §15 i fondsbeskatningsloven kanopfylde selvangivelsespligten vedafgivelse af en særlig erklæring,betales et skattetillæg på 500 kr. forikke at selvangive rettidigt.Skattetillægget tilfalder staten. Told-og skatteforvaltningen kan efteransøgning fritage helt eller delvis forskattetillægget,hvissærligeomstændigheder taler herfor.Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1,1.pkt.,kantold-ogskatteforvaltningen fremtvinge enselvangivelse ved pålæg af dagligebøder. Bøden tilfalder staten.Stk. 3. Foreligger en selvangivelseikke på ansættelsestidspunktet, kanskatteansættelsenforetagesskønsmæssigt.

- 111 -værdipapircentral.Stk. 2.Selskaber og foreninger m.v.,som har pligt til at indeholdeudbytteskatihenholdtilkildeskattelovens § 65, skal hvert årforetage indberetning om udbytterudloddet i det forudgående kalenderåraf aktier m.v., der ikke er optaget tilhandel på regulerede markeder og ikkeer registreret i en værdipapircentral.Stk. 3.Indberetninger i henhold til stk.1 og 2 skal for hver udbyttemodtageromfatte følgende oplysninger:1) Identifikation af den, der foretagerindberetningen.2)Identifikationafudbyttemodtageren, i det omfangdenne oplysning er kendt.3) Størrelsen af det udloddede udbyttei årets løb.4) Identiteten af aktien m.v. er optagettil handel på et reguleret marked, nårindberetningen sker efter stk. 1.Stk. 4-6.---

10.§ 9 B, stk. 3, nr. 2og3,ophæves,og i stedet indsættes:”2)Identifikationafudbyttemodtageren, i det omfangdenneoplysningerkendt,identifikationafdenkonto,udbetalingen sker til, og vedindberetning efter stk. 1 identifikationaf depotet.3) Størrelsen af det udloddede udbyttefør og efter indeholdelse afudbytteskat, den procentsats, der eranvendt ved eventuel indeholdelse afudbytteskat, det indeholdte beløb ogoplysning om baggrunden herfor vedudlodning uden indeholdelse afudbytteskat eller ved indeholdelse afudbytteskat med reduceret sats.4) Datoen for vedtagelse ellerbeslutning om udbetaling ellergodskrivning af udbyttet.”Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5og 6.

- 112 -en gang årligt indberette oplysningertil told- og skatteforvaltningen omindfrielse af udbyttekuponer ved-rørende investeringsbeviser, udbytte afaktier m.v. omfattet af aktieavancebe-skatningslovens § 19 og tilskrivning påindskud i kontoførende investerings-foreninger. Indberetningen skal tilligeomfatte de oplysninger, som er nævnt inr. 1 og 2. Desuden skal der indberet-tes de oplysninger, som er nævnt i stk.5 og 6, og oplysning om beholdning afde nævnte investeringsbeviser, aktierm.v. og indskud ved kalenderårets ud-gang med angivelse af1) investeringsbevisernes, aktiernem.v.s eller den kontoførende investe-ringsforenings identitet, herunder artog virke,2) antallet af aktier m.v. og investe-ringsbeviser og3) kursværdien ved årets udgang.Stk. 3.Indberetningspligten efter stk.1 og 2 påhviler offentlige kasser, real-kreditinstitutter, værdipapircentraler,aktieselskaber, investeringsselskaberomfattet af selskabsskattelovens § 3,stk. 1, nr. 19, banker, sparekasser, an-delskasser,investeringsforeninger,vekselerere og andre, som indløserrente- eller udbyttekuponer, tilskriverrenter eller udbytte vedrørende deværdipapirer, som er nævnt i stk. 1eller 2, eller modtager de værdipapirer,som er nævnt i stk. 1 eller 2, i depot tilforvaltning.Stk. 4-7.---”De indberetningspligtige, somer nævnt i stk. 3, skal endvidereindberette oplysninger til told- ogskatteforvaltningen om indfrielse afudbyttekuponervedrørendeinvesteringsbeviser, udbytte af aktierm.v.omfattetafaktieavancebeskatningslovens § 19 ogtilskrivning på indskud i kontoførendeinvesteringsforeninger. Indberetningenskal omfatte de oplysninger, som ernævnt i nr. 1 og 2, samt vedindberetningomindfrielseafudbyttekuponerogudbytteroplysninger om størrelsen af udbyttetfør og efter indeholdelse afudbytteskat, den procentsats, der eranvendt ved eventuel indeholdelse afudbytteskat, det indeholdte beløb,oplysning om baggrunden herfor vedudlodning uden indeholdelse afudbytteskat eller ved indeholdelse afudbytteskat med reduceret sats ogoplysning om datoen for vedtagelseeller beslutning om udbetaling ellergodskrivningafudbyttet.Indberetningen skal tillige omfatteidentifikationafdenkonto,udbetalingen sker til, og, nårindberetningen foretages af den, hoshvemaktiernem.v.ellerinvesteringsbeviserne er deponeret,identifikation af depotet.”

- 113 -lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.december 2010, som ændret bl.a. ved §3 i lov nr. 1560 af 21. december 2010og senest ved § 5 i lov nr. 591 af 18.juni2012,foretagesfølgendeændringer:§ 61.Den skattepligtige skal tilsvaredet beløb, hvormed slutskatten medtillæg af eventuel overført restskatm.v. efter stk. 3 og efter fradrag afeventuelt overført beløb efter § 62 C,stk. 2, 2. pkt., måtte overstige deforeløbige skatter, der modregnes efter§ 60. Beløbet benævnes "restskat".Stk. 2-3….Stk. 4.Et eventuelt resterende beløbefter stk. 3 forfalder med tillæg efterstk. 2 til betaling i 3 rater den 1. i hveraf månederne september, oktober ognovember i året efter indkomståret.Udskrives årsopgørelsen først den 1.september eller senere, forfalderraterne dog først til betaling den 1. ihver af de nærmest følgende 3måneder, dog bortset fra decembermåned. Reglerne i § 58 ombetalingsfristen finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 5.Er udskrivningsdatoen for denskattepligtiges årsopgørelse senere endden 1. oktober i året efterindkomståret, forfalder den del afrestskatten med eventuelle skyldigerenter efter § 63, stk. 1, der ikkeoverstiger et grundbeløb på 18.300 kr.(2010-niveau) med tillæg af et tildenne del af restskatten svarendetillæg efter stk. 2 og renter efter § 62A, stk. 1, 3. pkt., til betaling i det

- 114 -følgende år på samme tidspunkter ogmed samme betalingsfrister som B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoenfor årsopgørelsen først den 1. januareller senere, forfalder restskatten tilbetaling over de resterende B-skatterater. Betalingen skal dog ske imindst 3 rater, jf. dog § 62 C, stk. 1,hvorved bortses fra månederne juni ogdecember.Stk. 6.Et eventuelt resterende beløbefter stk. 5 forfalder med tillæg efterstk. 2 og renter efter § 62 A, stk. 1, 3.pkt., til betaling den 1. i hver af denærmest følgende 3 måneder, dogbortset fra juni og december måned.Reglerne i § 58 om betalingsfristenfinder tilsvarende anvendelse.§ 62.Det beløb, hvormed slutskattenmed tillæg af eventuel overført restskatm.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradragaf eventuelt overført beløb efter § 62C, stk. 2, 2. pkt., måtte være mindreend de foreløbige skatter, dermodregnes efter § 60, benævnes"overskydende skat".Stk. 2…Stk.3.Tilbagebetalingafoverskydende skat med godtgørelseefter stk. 2 sker i tiden fra den 1. martstil den 1. oktober i året efterindkomståret. Der tilkommer denskattepligtige en rente svarende tilrenten i henhold til § 7, stk. 2, i lov omopkrævning af skatter og afgifter m.v.med tillæg af 0,4 procentpoint pr.påbegyndt måned fra den 1. oktober atregne, hvis tilbagebetaling sker efterdenne dato. Inden tilbagebetaling

- 115 -finder sted, modregnes eventuellerestancer af personlig skat medpåløbne morarenter.§ 62 A.Medfører en ændretårsopgørelse, at der skal betalesrestskat eller yderligere restskat,gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, forbetaling af beløbet med tillæg efter §61, stk. 2. Udskrives den ændredeårsopgørelse efter den 1. oktober i åretefter indkomståret, berører ændringenikke den opkrævning, der sker efter §61, stk. 5, eller den overførsel, der ersket efter § 61, stk. 3, af den eventuelttidligere beregnede restskat m.v.Restskat eller yderligere restskat efter1. pkt. med tillæg efter § 61, stk. 2,forrentes med renten i henhold til § 7,stk. 2, i lov om opkrævning af skatterog afgifter m.v. med tillæg af 0,4procentpoint pr. påbegyndt måned fraden 1. oktober i året efter indkomståret 7. I§ 62 Aændres tre steder ”fra denog indtil udskrivningsdatoen.1. oktober” til: ”fra den 1. september”.Stk.2.Medførerenændretårsopgørelse, at der sker nedsættelseeller bortfald af overskydende skat, deralleredeerudbetalttildenskattepligtige, jf. § 62, skal beløbettilbagebetales tillige med godtgørelseefter § 62, stk. 2. Det samlede beløbefter 1. pkt. forrentes med renten ihenhold til § 7, stk. 2, i lov omopkrævning af skatter og afgifter m.v.med tillæg af 0,4 procentpoint pr.påbegyndt måned fra den 1. oktober iåret efter indkomståret og indtiludskrivningsdatoen. Tilbagebetalingsker efter § 61, stk. 4.Stk.3.Medførerenændret

- 116 -årsopgørelse,atdentidligereberegnede restskat nedsættes ellerbortfalder, udbetales det beløb, somrestskatten er nedsat med, med tillægefter § 61, stk. 2, til den skattepligtigeinden udgangen af den måned, derfølgernærmestefterudskrivningsdatoen. Der tilkommerden skattepligtige en rente svarende tilrenten i henhold til § 7, stk. 2, i lov omopkrævning af skatter og afgifter m.v.med tillæg af 0,4 procentpoint pr.påbegyndt måned fra den 1. oktober iåretefterindkomståret.Indenudbetaling finder sted, modregneseventuel uforfalden restskat efter § 61,stk. 3-6, og eventuelle restancer afpersonligskatmedpåløbnemorarenter. Opkrævning af denresterende, ikke forfaldne del afrestskatten sker efter reglerne i § 61,stk. 3-5. Udskrives den ændredeårsopgørelse efter den 1. oktober i åretefter indkomståret, berører ændringenikke den overførsel af restskat m.v. tildet følgende år, der er sket efter § 61,stk. 3.8. Efter § 62 A indsættes:”§ 62 B. Hvor skatteansættelsen erfastsatskønsmæssigtefterskattekontrollovens § 5, stk. 3,beregnes en rente af restskattensvarende til renten i § 7, stk. 2, i lovom opkrævning af skatter og afgifterm.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.påbegyndt måned fra den 1. septemberiåretefterindkomstårettiludskrivningsdatoen.”§ 62 C.Rater, der opkræves efter

- 117 -denne lov, skal være på mindst 100kr., indtil hele beløbet er betalt.Stk. 2.Hvis skattebeløb efter dennelov, der ikke bliver indregnet efter §61, stk. 3, reguleret med tillæg,godtgørelse og renter efter §§ 61-63 ialt udgør et mindre beløb end 100 kr.,opkræves eller udbetales det ikke.Overskydende skat, der efter 1. pkt.ikke udbetales, overføres til året efterdet år, hvori ligningen foretages.Tilsvarende gælder skattebeløb, deropstår som følge af ændring afansættelsen efter § 62 A. Vedberegningen tillægges eller fradragesbeløb efter 1. og 3. pkt., der ikketidligere er opkrævet eller udbetalt.§ 66.---Stk. 2.Selskaber, der vedtager ellerbeslutter udbetaling eller godskrivningaf udbytte, skal uanset om der er pligttil at foretage indeholdelse af udbytte-skat i en af skatteministeren foreskre-ven form meddele oplysning om ved-tagelsen. Meddelelsen skal indgivessenest i den følgende måned efternævnte vedtagelse eller beslutningsamtidig med udløbet af selskabetsfrist for indberetning til indkomstregi-steret af indeholdt A-skat og arbejds-markedsbidrag. Selskaber, der vedta-ger eller beslutter ikke at deklarereudbytte, er på told- og skatteforvalt-ningens begæring pligtige til inden ennærmere angiven frist at indsende op-lysning om vedtagelsen. Indsendelse afde nævnte oplysninger kan fremtvin-ges ved pålæg af daglige bøder, derfastsættes af told- og skatteforvaltnin-

- 118 -gen.Stk. 3.---§ 85.---Stk. 2-3.---Stk. 4.Told- og skatteforvaltningen12.I§ 85, stk. 4,ændres to steder »denkan give den afgiftspligtige et påbud afgiftspligtige«til:»denom at efterleve de i stk. 2 fastsatte indeholdelsespligtige«.bestemmelseromatindgivemeddelelser.Told-ogskatteforvaltningen kan pålægge denafgiftspligtige daglige bøder efter § 87,indtil påbuddet efterleves.Stk. 5.---§3I lov om den skattemæssigebehandling af gevinst og tab vedafståelseafaktierm.v.(aktieavancebeskatningsloven),jf.lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.624 af 24. juni 2011, § 1 i lov nr. 433af 16. maj 2012, § 3 i lov nr. 591 af 18.juni 2012, og senest ved § 2 i lov nr.922 af 18. september 2012, foretagesfølgende ændringer:§ 22...Stk. 4. Hvis investeringsinstituttetsanbringelserikkeoverholderbetingelsen i stk. 2, anses instituttet for1. I§ 22, stk. 4,indsættes efterat have skiftet skattemæssig status til”aktiebaseretinvesteringsinstitut”:et aktiebaseret investeringsinstitut, jf.”med minimumsbeskatning”.§ 33 og selskabsskattelovens § 5 F, ogreglerne i § 21 finder anvendelse.…

- 119 -§ 23. ..Stk. 8. Ved afståelse af etinvesteringsforeningsbevisietinvesteringsinstitutmedminimumsbeskatning, der har væretomfattet af ligningslovens § 16 C, oghvor investeringsbeviset på grund afinstituttets beslutning herom eller pågrundafmanglenderettidigindsendelse af korrekte oplysninger2. I§ 23, stk. 8, 1. pkt.,ændresom minimumsudlodning m.v. omfattes”minimumsudlodning”til:af § 19, stk. 1, opgøres den”minimumsindkomst”.skattepligtige indkomst fra afståelsen,som om stk. 7, § 19, stk. 1, og § 33,stk. 1, ikke var gældende. Det gælderdog kun, såfremt afståelsen sker indenbeslutningstidspunktet eller inden dettidspunkt, hvor rettidig indsendelse afkorrekte oplysninger skulle havefundet sted, og den skattepligtige ikkepå grund af udfaldet af en stedfundengeneralforsamling havde grund til atantage, at beslutningen ville blivetruffet, eller at der ikke ville skerettidig indsendelse af korrekteoplysninger.§ 32.Indskud af aktier og tegningsrettil aktier i en rateopsparing ipensionsøjemed, i en opsparing ipensionsøjemed, i en aldersopsparing,i en selvpensioneringsordning eller ien børneopsparingsordning, der eromfattet af pensionsbeskatningsloven,samt indskud af aktier og tegningsrettil aktier i en boligopsparingsordning,der er omfattet af lov omboligopsparing,sidestillesmedafståelse. Som afståelsessum ansesværdien på det tidspunkt, hvor

- 120 -indskuddet foretages.…§ 33.…Stk. 5. I det første år, hvor åretsgevinst eller tab på aktier, der erudstedt af et investeringsselskab,omfattes af § 19, jf. stk. 2, nedsættesværdienafandeleiinvesteringsselskabetvedindkomstårets begyndelse med denfaktiske udlodning foretaget efterstatusskifte, i det omfang den vedrørertiden før statusskiftet. På tilsvarendemåde nedsættes anskaffelsessummenaf andele, når et investeringsselskab,jf. § 19, skifter skattemæssig status.Ved statusskifte fra udloddendeinvesteringsforening, jf. ligningslovens§ 16 C, til investeringsselskab 4. I§ 33, stk. 5, 3. pkt.,ændresnedsættes værdien af andelene mindst ”udloddende investeringsforening” til:med minimumsudlodningen.”investeringsinstitutmedminimumsbeskatning”.…§4I lov om beskatning af medlemmer afkontoførende investeringsforeninger,jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 19.september 2011, som ændret ved § 6 ilov nr. 433 af 16. maj 2012 og § 4 i lovnr. 922 af 18. september 2012,foretages følgende ændringer:§ 16.Indskyder et medlem helt ellerdelvis sine andele i en kontoførendeinvesteringsforening i en rateopsparingi pensionsøjemed, i en opsparing ipensionsøjemed, i en aldersopsparing,i en selvpensioneringsordning eller i

§ 41.Med bøde straffes den, derforsætligt eller groft uagtsomt1) afgiver urigtige eller vildledendeoplysninger, herunder til brug vedberegning af passivposter efter § 13 a,eller fortier eller nægter at giveoplysninger til brug ved afgørelser omafgiftspligten eller afgiftsberegningeneller3. I§ 41, stk. 1, nr. 2,indsættes efter »i2) undlader rettidigt at afgive dedenne lov«: »eller«.opgørelser, anmeldelser m.v., der erforeskrevet i denne lov.4. I§ 41, stk. 1,indsættes somnr. 3:”3) undlader at underrette told- ogskatteforvaltningen om, at ansættelsener for lav, jf. § 26 stk. 4.«§6I lov om afgift af chokolade-ogsukkervarerm.m.(chokoladeafgiftsloven),jf.lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august

§ 4 b.Afgift af varer forfalder vedlevering her i landet, i forbindelse medat de pågældende varer efter overgangtil forbrug og betaling af eventuelleafgifterietandetEU-landtransporteres her til landet sombestemmelsesland med henblik på1) erhvervsmæssig oplægning af va-rerne, herunder indkøb af varer, somen her i landet hjemmehørende privatperson foretager i et andet EU-land ogselv transporterer her til landet, oghvor omfanget og karakteren af depågældende vareindkøb overstiger,hvad der må anses for at skulle medgåtil den pågældende privatpersons egetbrug, eller2) fjernsalg, hvor varer indkøbes af envirksomhed eller person, der ikke erautoriseret oplagshaver, registreretvaremodtagerellermidlertidigtregistreret varemodtager i et andet EU-land, eller som ikke udøverselvstændig økonomisk virksomhed idette andet EU-land, og hvor varernedirekte eller indirekte transporteres afsælgeren eller på dennes vegne til enprivat køber her i landet.Stk. 2-8.---

§ 33.Anvendelsesområdet for4.I§ 33, stk. 1,ændres », 29 og 30«lovens §§ 3, 4, 4 b, 5, 13-15, 22, 23, 29 til: »og 29-32«.og 30 er foruden afgiftspligtige varerefter § 1 tillige følgende varer:1) Varer, der er fritaget for afgift efterlovens § 9, stk. 1, nr. 4 eller 5, ellersom i et andet EU-land er fritaget forafgift på et tilsvarende grundlag.2) Andre varer, der efter loven erfritaget for afgift her i landet, og som iet andet EU-land enten er fritaget forafgift på et tilsvarende grundlag ellerer afgiftspligtige i det pågældendeandet EU-land. Skatteministeren kanfastsætte de nærmere regler foradministrationen vedrørende varer, derer omfattet af nr. 2, 1. pkt.Stk. 2.---

- 126 -etableringskontoelleriværksætterkonto efter lov om indskudpåetableringskontoogiværksætterkonto samt indskud af enfordring eller en kontrakt i enboligopsparingsordning,dereromfattet af lov om boligopsparing,sidestillesmed afståelse. Somafståelsessum anses værdien påindskudstidspunktet. Udlodning af enobligation fra en etableringskonto elleriværksætterkonto efter lov om indskudpåetableringskontoogiværksætterkontosidestillesmederhvervelse. Udlodning af en fordringeller en kontrakt fra en rateopsparing ipensionsøjemed, fra en opsparing ipensionsøjemed,fraenaldersopsparingellerenselvpensioneringsordning,fraenbørneopsparingsordningellerenboligopsparingsordning som nævnt i 1.pkt. sidestilles med erhvervelse. Somanskaffelsessum anses værdien påudlodningstidspunktet. 1. -5. pkt.finder tilsvarende anvendelse forindskud i og udlodning af fordringerog kontrakter i pensionsordninger, derergodkendtefterpensionsbeskatningslovens § 12, stk.1, og § 15 C.

§ 47.---Stk. 2-5.---Stk. 6.Ejeren eller den ansvarlige1.To steder i§ 47, stk. 6,ændres »denledelse af en virksomhed, der ophører ansvarlige ledelse« til: »den ansvarligemed at drive registreringspligtig daglige ledelse«.virksomhed, skal underrette told- ogskatteforvaltningen om virksomhedensophør senest 8 dage efter ophøret.Ejeren eller den ansvarlige ledelse i envirksomhed må ikke fortsætte ellerindlede driften af virksomheden, hvisvirksomhedens registrering er ophørt,inddraget eller nægtet efter reglerne idenne lov eller opkrævningsloven.Stk. 7-8.---§ 74.---Stk. 2-5.---Stk. 6.Told- og skatteforvaltningenkan give en virksomhed påbud om atefterleve reglerne for adgangen tileftersyn samtudleveringellerindsendelse af materiale efter stk. 1 og

- 128 -3-5. Told- og skatteforvaltningen kanpålægge ejeren eller den dagligeledelse af virksomheden daglige bøderefter § 77, indtil påbuddet efterleves.Et påbud skal henvise til den eller derelevante regler og anvise, hvilkekonkretehandlingerellerforanstaltninger, som virksomhedenskal gennemføre for at overholdereglerne. Told- og skatteforvaltningenskal meddele påbuddet skriftligt, ogdet skal fremgå af den skriftligemeddelelse, at hvis virksomheden ikkeefterlever påbuddet inden for ennærmere fastsat frist, kan told- ogskatteforvaltningen pålægge ejereneller den ansvarlige ledelse afvirksomheden daglige bøder, indtilpåbuddet efterleves.

- 129 -og afgiftslov. 3. pkt. finder dog ikkeanvendelse, for så vidt angår indeholdtA-skat og arbejdsmarkedsbidrag, somskal indberettes til indkomstregisteret.Stk. 2-9.---§ 4.Har told- og skatteforvaltningenefter afleveringsfristens udløb ikkemodtaget angivelse for en afregnings-periode, kan de fastsætte virksomhe-dens tilsvar af skatter og afgifter m.v.foreløbigt til et skønsmæssigt beløb.Tilsvarende gælder, hvis indkomstre-gisteret efter udløbet af fristen for ind-beretning til indkomstregisteret for enafregningsperiode ikke har modtagetindberetning af indeholdte beløb om-fattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret be-tales senest 14 dage efter påkrav.Stk. 2-4.---1. I§ 2, stk. 1,indsættes efter”indkomstregisteret”: ”, og indeholdtudbytteskat, som skal indberettes efterskattekontrollovens § 9 B, stk. 2”.

§ 5.Hvis det konstateres, at en virk- 3. I§ 5, stk. 1,og§ 12, stk. 2, 3og4,somhed har afgivet urigtig angivelse udgår ”til indkomstregisteret”.eller indberetning til indkomstregiste-ret af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4.pkt., således at virksomheden har be-talt for lidt i skatter eller afgifter m.v.eller har fået udbetalt for meget i godt-gørelse, afkræves virksomheden detskyldige beløb til betaling senest 14dage efter påkrav.Stk. 2.---§ 12.Hvis en virksomheds tilsvar afskatter og afgifter m.v., der opkrævesefter reglerne i denne lov, for en afreg-ningsperiode er negativt, udbetales be-løbet til virksomheden. Det sammegælder, når virksomheden ved en fejlhar indbetalt for meget, eller når en

- 130 -godtgørelse eller lignende, som skalmodregnes i virksomhedens tilsvar,overstiger tilsvaret. Beløb under 50 kr.udbetales ikke. Er der tale om beløbvedrørende indeholdt A-skat og ar-bejdsmarkedsbidrag, sker der kun ud-betaling, hvis disse beløb tilsammenoverstiger 50 kr.Stk. 2.Såfremt angivelsen henholds-vis indberetningen til indkomstregiste-ret af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4.pkt. er modtaget rettidigt, sker udbeta-ling efter stk. 1 senest 3 uger eftermodtagelsen af angivelsen henholdsvisindberetningen for den pågældende pe-riode. Såfremt tilbagebetalingen skyl-des en fejl i indbetalingen, tilbagebeta-les beløbet senest 3 uger efter, at virk-somheden har gjort told- og skattefor-valtningen opmærksom på fejlen, ellertold- og skatteforvaltningen har kon-stateret fejlen.Stk. 3.Kan told- og skatteforvaltnin-gen på grund af virksomhedens for-hold ikke foretage kontrol af angivel-sen eller indberetningen til indkomst-registeret af beløb omfattet af § 2, stk.1, 4. pkt., afbrydes udbetalingsfristen,indtil virksomhedens forhold ikke læn-gere hindrer kontrol. Skønner told- ogskatteforvaltningen, at udbetaling pådet foreliggende grundlag vil indebæreen nærliggende risiko for afgiftstab,kan forvaltningen ligeledes afbrydeudbetalingsfristen eller stille krav omsikkerhedsstillelse, indtil virksomhe-dens forhold er undersøgt.Stk. 4.Beløb, der skulle have væretudbetalt efter stk. 1, kan tilbageholdes,såfremt angivelser eller indberetningen

- 131 -til indkomstregisteret af beløb omfattetaf § 2, stk. 1, 4. pkt. vedrørende afslut-tede afregningsperioder ikke er indgi-vet. Krav på tilsvar og eventuelle ren-ter for disse perioder modregnes vedudbetalingen af beløb efter stk. 1, selvom kravet ikke er forfaldent. Beløb ef-ter stk. 1 kan ligeledes tilbageholdes,såfremt virksomheden ikke rettidigthar indsendt sin selvangivelse.§ 7.Betales et beløb ikke rettidigt,eller er der ydet henstand medbetalingen, skal der betales enmånedlig rente som fastsat efter stk. 2med tillæg af 0,8 procentpoint for hverpåbegyndt måned fra den 1. i denmåned, i hvilken beløbet skal betales.For indeholdelsespligtige omfattet af §2, stk. 6, betales renten efter 1. pkt.vedrørendeA-skatogarbejdsmarkedsbidrag dog for hverpåbegyndt måned regnet fra den førstei måneden efter sidste rettidigeindbetalingsdag. Renten kan ikkefratrækkes ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst.Stk. 2.Renten fastsættes forkalenderåret. Renten offentliggøressenest femtesidste børsdag forud fordet år, hvor den skal have virkning.Renten for et år beregnes på grundlagaf et simpelt gennemsnit opgjort medto decimaler af en af KøbenhavnsFondsbørs dagligt udregnet effektivobligationsrente for de seneste 20børsdage forud for den 15. december idet foregående år. Den effektiveobligationsrente opgøres med todecimalerforfastforrentede

- 132 -kroneobligationer i åbne serier, deroptages til handel på KøbenhavnsFondsbørs, bortset fra konverterbareobligationer, hvor kursen er over pari,samt indeksregulerede obligationer.Renten udgør den gennemsnitligeobligationsrente, der er udregnet efter4. pkt., oprundet til nærmeste halveprocentpoint, divideret med 24,afrundet til 1 decimal.forordning (EF) nr. 63/2002 af 20.december 2001 vedrørende statistikoverdemonetærefinansielleinstitutioners rentesatser på indlån fraog udlån til husholdninger m.v. ogikke-finansielleselskaber(ECB/2001/18).DenafNationalbanken opgjorte månedligekassekreditrente for ikke-finansielleselskaber opgøres som et vægtetgennemsnit over den effektiverentesats for den udestående lånemasseopgjort med to decimaler. Det simplegennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes tilnærmeste hele procentsats. Den i 6.pkt. beregnede rente divideres med 24og afrundes nedad til 1 decimal.”

§ 11.---Stk. 2-6.---Stk. 7.Meddelelse om pålæg omsikkerhedsstillelse efter stk. 1 skalindeholde oplysning om, at undladelseaf at stille den krævede sikkerhedindebærer,atvirksomhedensregistrering vil blive inddraget, og aten fortsættelse af virksomheden efteren inddragelse vil være strafbar efter§ 17, stk. 3, samt at ejeren eller denansvarlige ledelse af virksomhedenkan pålægges daglige bøder efter stk.11 og vil hæfte for virksomhedensskatter og afgifter m.v. efter stk. 12.Stk. 8.Pålæg om sikkerhedsstillelseefterstk. 2skalmeddelesvirksomheden, senest 14 hverdageefter at virksomheden anmeldes tilregistrering. Meddelelse om pålæg om

- 133 -sikkerhedsstillelse skal indeholdeoplysning om, at undladelse af at stilleden krævede sikkerhed indebærer, atvirksomheden ikke kan registreres, ogat en fortsættelse af virksomheden vilvære strafbar efter § 17, stk. 3, samt atejeren eller den ansvarlige ledelse afvirksomheden kan pålægges dagligebøder efter stk. 11 og vil hæfte forvirksomhedens skatter og afgifter m.v.efter stk. 12.Stk. 9.---Stk. 10.Meddelelseom,atregistreringen er inddraget eller nægtetefterstk. 9,skaltilsendesvirksomheden ved rekommanderetbrev, der tillige skal oplyse, at enfortsættelse af virksomheden efterregistreringsinddragelsenellerregistreringsnægtelsenvilværestrafbar efter § 17, stk. 3, og at ejereneller den ansvarlige ledelse afvirksomheden ved en forsættelse afvirksomheden kan pålægges dagligebøder efter stk. 11 og hæfter for skatterog afgifter m.v. efter stk. 12.Stk. 11.Ejeren eller den ansvarligeledelse i en virksomhed må ikkefortsætte eller indlede driften afvirksomheden, hvis virksomhedensregistrering er ophørt, inddraget ellernægtet efter stk. 9, eller efter én ellerflere andre skatte- og afgiftslove.Told- og skatteforvaltningen kan giveejeren eller den ansvarlige ledelse afvirksomheden påbud om at efterleve 1.pkt. Told- og skatteforvaltningen kanpålægge ejeren eller den dagligeledelse af virksomheden daglige bøderefter § 18 a, indtil påbuddet efterleves.

- 135 -skattepligtige del heraf samt af skattenfor indkomståret. Af den beregnedeendelige skat for indkomståretberegnes renter fra den 20. februar iåret efter indkomståret, til betalingsker, jf. dog 4. -7. pkt. Skatten medtillæg af beregnede renter indbetalessamtidigmedindsendelseafopgørelsen. Forsikringsselskaber m.v.,jf. dog § 22, kan senest den 19. februaråret efter indkomståret vælge at betaleacontoskat for pensionsordningeromfattet af § 1, stk. 1. For deforsikringsselskaber m.v., der vælgerat betale acontoskat, beregnes renter afforskellen mellem den beregnedeendelige skat og den indbetalteacontoskat for indkomståret fra den20. februar året efter indkomståret, ogtil betaling sker. Skyldige skattebeløbmed tillæg af beregnede renterindbetales samtidig med indsendelse afden endelige opgørelse. Overskydendeskattebeløb med tillæg af rentertilbagebetales. Renten efter 2. og 5.pkt. svarer til den rente, der er nævnt i§ 27, stk. 5, for året efter indkomståret.Betales skatten for sent, beregnesrenten efter 2. og 5. pkt. dog kun til ogmed sidste rettidige indbetalingsdag.Stk. 2---

- 136 -januar i året efter indkomståret, tilbetaling sker. Renten for etindkomstår,somforrentningenvedrører, beregnes som et simpeltgennemsnit af de af OMX, denNordiske Børs, København, dagligtopgjorte effektive renter i de første 7måneder af året forud for indkomståretaf obligationer med en restløbetid påover 5 år. Betales den yderligere skatefter den frist, der er nævnt i stk. 4,beregnes denne rente dog kun til sidsterettidige indbetalingsdag.februar i året efter indkomståret tilbetaling sker. Ændres et skattebeløb,der er opkrævet efter § 22, forrentesforskelsbeløbet fra og med den 8.januar i året efter indkomståret, tilbetaling sker. Renten for detindkomstår,somforrentningenvedrører, beregnes på grundlag af etsimpelt gennemsnit af den afDanmarks Nationalbank opgjortekassekreditrente for ikke-finansielleselskaber i månederne juli, august ogseptember i det foregående kalenderår.Den af Nationalbanken opgjortemånedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres i henholdtil Den Europæiske Centralbanksforordning (EF) nr. 63/2002 af 20.december 2001 vedrørende statistikoverdemonetærefinansielleinstitutioners rentesatser på indlån fraog udlån til husholdninger m.v. ogikke-finansielleselskaber(ECB/2001/18).DenafNationalbanken opgjorte månedligekassekreditrente for ikke-finansielleselskaber opgøres som et vægtetgennemsnit over den effektiverentesats for den udestående lånemasseopgjort med to decimaler. Det simplegennemsnit, jf. 3. pkt., opgøres med endecimal. Renten offentliggøres senestden 15. december forud for det tilindkomståret svarende kalenderår.Betales den yderligere skat efter denfrist, der er nævnt i stk. 4, beregnesdenne rente dog kun til sidste rettidigeindbetalingsdag.«§ 14

§ 11 A.…Stk. 2.Før rateudbetalingenpåbegyndes, vælger kontohaverenudbetalingsforløbet efter reglerne idette stykke. Renter m.v., der tilskrivesi det sidste udbetalingsår, skal senestudbetales sammen med sidste rate.Kontohaveren skal vælge et affølgende udbetalingsforløb:1. et udbetalingsforløb med en årligrateudbetaling, der udgør et beløbsvarende til ordningens værdi vedkalenderårets begyndelse delt meddet antal år, hvori der endnu ikkeer foretaget udbetaling, eller2. et udbetalingsforløb med en årligrateudbetaling, der udgør et beløb,som ved uændret rente i heleudbetalingsperioden eller ved enforlængelseafudbetalingsperioden eller ændretudbetalingsforløb den resterendeudbetalingsperiode vil give ligestore årlige rater.Stk. 3.Det beløb, der er nævnt i stk.2, nr. 2, opgøres ved hvert kalenderårsbegyndelse og beregnes som enannuitet på grundlag af ordningens

- 138 -værdi på dette tidspunkt og ennærmere fastsat amortisationsrente.Vedberegningenafamortisationsrentenanvendesenrentesats beregnet på grundlag af etsimpelt gennemsnit opgjort med todecimaler af en af KøbenhavnsFondsbørs dagligt udregnet effektivobligationsrente for de seneste 20børsdage forud for 15. december i åretfør udbetalingsåret. Den effektiveobligationsrente opgøres med todecimalerforfastforrentedekroneobligationer i åbne serier, deroptages til handel på KøbenhavnsFondsbørs, bortset fra konverterbareobligationer, hvor kursen er over pari,samt indeksregulerede obligationer.Amortisationsrenten findes ved fradenne rentesats at fradrage rentesatsenganget med skattesatsen ifølgepensionsafkastbeskatningslovens § 2.….amortisationsrente som nævnt i 2. pkt.Som amortisationsrente anvendesmaksimalt en rente svarende til den tilFinanstilsynetsenestmeddeltenyplaceringsrente for obligationer ogpantebreve plus 1,5 procentpoint ogherfra fradraget produktet af dennævnterenteinklusiveprocenttillægget og skattesatsen ifølgepensionsafkastbeskatningslovens § 2.«

- 139 -her i landet:…5 a) investeringsforeninger, derudsteder omsættelige beviser formedlemmernes indskud, bortset frainvesteringsselskaber,jf.aktieavancebeskatningslovens § 19,stk.2,ogbortsetfrainvesteringsinstituttermedminimumsbeskatning,jf.ligningslovens § 16 C, der erinvesteringsforeninger5 b) fonde og foreninger som nævnt i§§ 214-216 i lov om finansielvirksomhed, KommuneKredit ogDansk Eksportfinansieringsfond,1. I§ 1, stk. 1,indsættes somnr. 5,litra c:…”5 c) investeringsinstitutter medminimumsbeskatning,jf.ligningslovens§ 16 C. Skattepligtenomfatteraleneindtægtvederhvervsmæssig virksomhed samtfortjeneste eller tab ved afhændelse,afståelseelleropgivelseafformuegoder, der har eller har hafttilknytning til den erhvervsmæssigevirksomhed.”Stk.4.Somindtægtvederhvervsmæssig virksomhed for de istk. 1, nr. 6, omhandlede foreningerm.v.betragtesindtægtvednæringsvirksomhedellerandenforretningsvirksomhed,herunderindtægt ved drift, udlejning ellerbortforpagtning af fast ejendom. Itilfælde, hvor der er tillagt en foreningm.v. en ret til andel i overskuddet af enerhvervsvirksomhed, som ikke drives

- 140 -af den pågældende forening selv,betragtes den heraf flydende indtægtligeledes som erhvervsmæssig indtægtfor foreningen m.v.; dette gælder dogikkeforhjælpe-ogunderstøttelsesfonds for de i envirksomhed ansatte eller tidligereansatte funktionærer og arbejdere ellerderes pårørende.Stk. 5. Overskud, som de i stk. 1, nr. 6, 3. I§ 1, stk. 5,ændres ”stk. 1, nr. 6”nævnte foreninger m.v. indvinder ved til: ”stk. 1, nr. 5, litra c, og nr. 6”.leverancer til medlemmer, betragtesikkesomindvundetvederhvervsmæssig virksomhed.…Stk.7.Enbevisudstedendeinvesteringsforeningomfattetafligningslovens § 16 C eller enkontoførendeinvesteringsforening 4. I§ 1, stk. 7, 1. pkt.,ændres ”stk. 1,omfattes kun af stk. 1, nr. 6, såfremt nr. 6” til: ”stk. 1, nr. 5, litra c, og nr.den har mindst 8 medlemmer, 6”.medmindre der sker en effektivmarkedsføring over for offentlighedeneller større dele heraf med henblik påat bringe antallet af medlemmer op.Koncernforbundne medlemmer, jf.kursgevinstlovens § 4, regnes i dennesammenhæng for ét medlem.Stk.8.Enbevisudstedendeinvesteringsforeningomfattetafligningslovens § 16 C eller enkontoførendeinvesteringsforeningmed mindre end 8 medlemmer, derikke opfylder kravene i stk. 7, omfattesdog af stk. 1, nr. 6, såfremt eventuelle 5. I§ 1, stk. 8, 1. pkt.,ændres ”stk. 1,nr. 6” til: ”stk. 1, nr. 5, litra c, og nr.investeringsbeviseri6”.overensstemmelsemedetvedtægtsmæssigt krav herom lyder pånavn,ogsåfremtderi

§ 11 B.…Stk. 2.Standardrenten for et årberegnes på grundlag af et simpeltgennemsnit opgjort med to decimaleraf en af Københavns Fondsbørs A/Sdagligtudregneteffektivobligationsrente for de seneste 20børsdage forud for den 15. december idet foregående kalenderår. Deneffektive obligationsrente opgøres medto decimaler for fastforrentedekroneobligationer i åbne serier, deroptages til handel på KøbenhavnsFondsbørsA/S,bortsetfrakonverterbareobligationer,hvorkurseneroverpari,samtindeksreguleredeobligationer.Standardrenten udgør 2,5 procentpointplus den efter 1. pkt. beregnedegennemsnitsrentenedrundettilnærmeste hele eller halve point.Standardrentenfastsættesforindkomståret.Standardrentenoffentliggøressenestfemtesidste

7.§ 11 B, stk. 2,affattes således:»Stk. 2. Standardrenten for et årberegnes på grundlag af et simpeltgennemsnit af den af DanmarksNationalbankopgjortekassekreditrente for ikke-finansielleselskaber i månederne juli, august ogseptemberforudfordettilindkomståret svarende kalenderår. Denaf Nationalbanken opgjorte månedligekassekreditrente for ikke-finansielleselskaber opgøres i henhold til DenEuropæiske Centralbanks forordning(EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001vedrørende statistik over de monetærefinansielle institutioners rentesatser påindlån fra og udlån til husholdningerm.v. og ikke-finansielle selskaber(ECB/2001/18).DenafNationalbanken opgjorte månedligekassekreditrente for ikke-finansielleselskaber opgøres som et vægtetgennemsnit over den effektiverentesats for den udestående lånemasse

- 142 -børsdag forud for det til indkomståretsvarende kalenderår...Stk. 10.Hvis et selskab i etindkomstår fradragsbeskæres efter stk.1, vil beskårne nettokurstab på gæld ogfinansielle kontrakter omfattet afkursgevinstloven kunne fradrages ikursgevinster på gæld og finansiellekontrakteromfattetafkursgevinstloven i de 3 efterfølgendeindkomstår. Uanset 1. pkt. kanbeskårne urealiserede kurstab på enrenteswap vedrørende lån medsikkerhed i fast ejendom fremføres ikontraktens løbetid til fradrag iurealiserede kursgevinster på sammekontrakt og i realiserede kursgevinsterpå samme kontrakt, der realiseres i detindkomstår, hvor kontrakten ophører.Ved fremførsel af kurstab modregnesde ældste kurstab først. Kurstabfremføres samlet for sambeskattedeselskaber hos administrationsselskabet.Vedophørsspaltningafadministrationsselskabet fordeles defremførselsberettigedekurstabforholdsmæssigtefterdenskattemæssige værdi af aktiverne, jf.stk. 5 og 6, i de modtagende selskaber.…opgjort med to decimaler. Det simplegennemsnit, jf. 1. pkt., opgøres med endecimal. Standardrenten offentliggøressenest den 15. december forud for dettil indkomståret svarende kalenderår.«

§ 8.Afgift af varer forfalder vedlevering her i landet, i forbindelse medat de pågældende varer efter overgangtil forbrug og betaling af eventuelleafgifterietandetEU-landtransporteres her til landet sombestemmelsesland med henblik på1) erhvervsmæssig oplægning af varer-ne, herunder indkøb af varer, som enher i landet hjemmehørende privatperson foretager i et andet EU-land ogselv transporterer her til landet, oghvor omfanget og karakteren af depågældende vareindkøb overstiger,hvad der må anses for at skulle medgåtil den pågældende privatpersons egetbrug, eller2) fjernsalg, hvor varer indkøbes af envirksomhed eller person, der ikke erautoriseret oplagshaver, registreretvaremodtagerellermidlertidigtregistreret varemodtager i et andet EU-land, eller som ikke udøverselvstændig økonomisk virksomhed idette andet EU-land, og hvor varernedirekte eller indirekte transporteres afsælgeren eller på dennes vegne til enprivat køber her i landet.Stk. 2-9. ---§ 15.---

- 145 -hvis overtrædelsen medfører, at detikke er muligt at konstatere, om der erbetalt afgift efter bestemmelserne idenne lov.Stk. 6.Har nogen begået flere over-trædelser af § 7, stk. 5, eller § 20, stk.1 eller 4-10, eller forskrifter fastsat imedførheraf,ogmedførerovertrædelserne idømmelse af bøde,sammenlægges bødestraffen for hverovertrædelse. Har nogen overtrådt § 7,stk. 5, eller § 20, stk. 1 eller 4-10, ellerforskrifter fastsat i medfør heraf og éneller flere andre skatte- og afgiftsloveeller pantlovgivningen, og medførerovertrædelserne idømmelse af bøde,sammenlægges bødestraffen for hverovertrædelse af denne lov ellerforskrifter fastsat i medfør heraf ogbødestraffen for overtrædelsen af deneller de andre skatte- og afgiftsloveeller pantlovgivningen.Stk. 7. ---8.I§ 33indsættes somstk. 12:»Stk. 12.Hvis to eller flereautoriserede virksomheder efter regler,der er fastsat efter § 9 a, stk. 2, 2. pkt.,har fået told- og skatteforvaltningenstilladelse til at benytte fælles lokaler tilatoplæggevarerunderafgiftssuspensionsordningen,hæftervirksomhederne for afgift af varerne iforhold til deres ejerskab til varerne.Virksomhederne hæfter solidarisk forbetalingen af afgift af varer, der eroplagt eller har været oplagt ivirksomhedernes fælles benyttedelokaler,hvisvirksomhedernesforholdsmæssige afgiftstilsvar ikkekan opgøres korrekt som følge af

- 146 -mangelfulddokumentationforvirksomhedernesforholdsmæssigeejerskab til varerne eller vedovertrædelse af andre vilkår for told-og skatteforvaltningens tilladelse til atbenytte de fælles lokaler. Told- ogskatteforvaltningen kan i særligtbegrundede tilfælde fritage forhæftelsen efter 2. pkt.«§ 17I lov om tobaksafgifter(tobaksafgiftsloven),jf.lovbekendtgørelse nr. 635 af 21.august 1998, som ændret bl.a. ved § 3 ilov nr. 947 af 20. december 1999, § 10i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 6 ilov nr. 1059 af 17. december 2002, § 1i lov nr. 1392 af 20. december 2004, §71 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 9 ilov nr. 408 af 8. maj 2006, § 28 i lovnr. 1344 af 19. december 2008, § 3 ilov nr. 1385 af 21. december 2009 og§ 3 i lov nr. 1361 af 8. december 2010og senest ved lov nr. 278 af 27. marts2012, foretages følgende ændringer:1.Fodnotentil lovens titel affattessåledes:»Loven indeholder bestemmelser, dergennemførerRådetsdirektiv2008/118/EF af 16. december 2008 omden generelle ordning for punktafgifterog om ophævelse af direktiv1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L9, side 12, og Rådets direktiv2011/64/EU af 21. juni 2011 ompunktafgiftsstrukturen og -satserne forforarbejdet tobak, EU-Tidende 2011,

- 147 -cigaretter, EF-Tidende 1992, nr. L nr. L 176, side 24.«316, side 10, Rådets direktiv 95/59/EFaf27.november1995omforbrugsbeskatning af forarbejdettobak bortset fra omsætningsafgift,EU-Tidende 1995, nr. L 291, side 40,Rådets direktiv 2008/118/EF af 16.december 2008 om den generelleordning for punktafgifter og omophævelse af direktiv 1992/12/EØF,EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12,samt Rådets direktiv 2010/12/EU af16. februar 2010 om ændring afdirektiv92/79/EØF,direktiv92/80/EØF og direktiv 95/59/EF for såvidt angår punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak samtdirektiv 2008/118/EF, EU-Tidende2010, nr. L 50, side 1.§ 3.---Stk. 2.Enhver pakning skal være for-synet med angivelse af indholdets artog mængde, den pågældende varesdetailpris, jf. § 28, samt fremstillerenseller den afgiftsberigtigendes navn oghjemsted. Told- og skatteforvaltningenkan dog give tilladelse til at anvendeen forhandlers navn og hjemsted elleret anonymitetsmærke. De nævnte angi-velser kan efter nærmere fastsatteregler anbringes på stempelmærket i2.I§ 3, stk. 2, 4. pkt.,ændresstedet for på selve pakningen. »røgtobak nævnt i § 1, punkt B,« til:Pakninger til reklamer for røgtobak »groftskåret røgtobak«.nævnt i § 1, punkt B, må ikke undernogen form give indtryk af, at varen eranvendelig til fremstilling af cigaretter.§ 9.En autoriseret oplagshaver er envirksomhed eller person, der som led i

- 148 -udøvelsen af sit erhverv har fåetautorisationtilatfremstille,forarbejde, oplægge, modtage ellerafsendevarerunder3.I§ 9, stk. 1,ændres »§ 29, stk. 1«afgiftssuspensionsordningeniet til: »§ 20, stk. 1«.afgiftsoplag, jf. § 29, stk. 1.Stk. 2-6.---§ 10 a.---1) erhvervsmæssig oplægning af varer-ne, herunder indkøb af varer, som enher i landet hjemmehørende privatperson foretager i et andet EU-land ogselv transporterer her til landet, oghvor omfanget og karakteren af depågældende vareindkøb overstiger,hvad der må anses for at skulle medgåtil den pågældende privatpersons egetbrug, eller2) fjernsalg, hvor varer indkøbes af envirksomhed eller person, der ikke erautoriseret oplagshaver, registreretvaremodtagerellermidlertidigtregistreret varemodtager i et andet EU-land, eller som ikke udøverselvstændigøkonomisk virksomhed i dette andetEU-land, og hvor varerne direkte ellerindirekte transporteres af sælgereneller på dennes vegne til en privatkøber her i landet.Stk. 2-6.---Stk. 7.Hvis overgang til forbrug ogbetaling af afgift af varer er sket her ilandet, men varerne efterfølgendetransporteres til et andet EU-land medhenblik på erhvervsmæssig oplægningeller fjernsalg af varerne i det andetEU-landsombestemmelsesland,godtgør eller eftergiver told- og

- 149 -skatteforvaltningen efter anmodningafgift, der er blevet betalt her i landet.Stk. 8-9.---§ 12.Der betales afgift af afgiftsplig-tige varer, der indføres fra steder udenfor EU eller indføres fra visseområder, der ikke er omfattet af depågældende EU-landes afgiftsområde,7.I§ 12, stk. 1, 1. pkt.,ændresmedmindre varerne tilføres en »registreret« til: »autoriseret«.registreret oplagshaver eller er fritagetefter § 29, stk. 3. Afgiften afregnesefter reglerne i toldlovens kapitel 4.Stk. 2.---§ 13.---8.I§ 13, stk. 2, 1. pkt.,ændres »andreStk. 2.For afgiftspligtige, der EU-lande« til: »udlandet«.modtager varer fra andre EU-lande, ogsom ikke er omfattet af stk. 1, skerangivelsen og betalingen efter reglernei § 9, stk. 1, 3 og 4, i lov omopkrævning af skatter og afgifter m.v.Opgørelsen af, hvilken mængde varerder skal betales afgift af, sker efterreglerne i § 11, stk. 3.9.Overskrifterne,»Kapitel 3.Fællesbestemmelser«,før overskriften til §18,»Regnskabs-ogkontrolbestemmelser«,ophæves.

- 150 -bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. 11«.dag.§ 25.Med bøde straffes den, derforsætligt eller groft uagtsomt1) ---2) overtræder § 3, § 4, § 9, stk. 2 ellerstk. 5, 3. pkt., § 10, stk. 1, 2. pkt., stk.2, 2. pkt., eller stk. 3, 2. og 3. pkt.,§ 10 a, stk. 4, stk. 5, 2. pkt., eller stk.6, § 11, stk. 1 eller 2, § 18, stk. 1, 2, 3eller 8, § 21, stk. 2, 3 eller 4, § 29,stk. 3, 2. pkt., eller § 30, stk. 1,3) undlader at efterkomme et efter §15, 1. pkt., meddelt påbud ellertilsidesætter et efter § 18, stk. 8,meddelt vilkår,4)-5) ---Stk. 2-4.---Stk. 5.Ved fastsættelse af bøde vedovertrædelse af § 18, stk. 1-3, 8 eller10-13, udmåles en skærpet bøde, hvisovertrædelsen medfører, at det ikke ermuligt at konstatere, om der er betaltafgift efter bestemmelserne i dennelov.Stk. 6.Har nogen begået flere over-trædelser af § 18, stk. 1-4 eller 6-9,eller forskrifter fastsat i medfør heraf,ogmedførerovertrædelserneidømmelse af bøde, sammenlæggesbødestraffen for hver overtrædelse.Har nogen overtrådt § 18, stk. 1-4 eller6-9, eller forskrifter fastsat i medførheraf og én eller flere andre skatte- ogafgiftslove eller pantlovgivningen, ogmedfører overtrædelserne idømmelseaf bøde, sammenlægges bødestraffenfor hver overtrædelse af denne loveller forskrifter fastsat i medfør heraf

- 151 -og bødestraffen for overtrædelsen afden eller de andre skatte- ogafgiftslove eller pantlovgivningen.Stk. 7.---15.I§ 29indsættes efter stk. 3 som§ 29.---nyt stykke:Stk. 2-3.---»Stk. 4.Virksomheder kan fåStk. 4.Skatteministeren kan fastsætte godtgjort afgift, der er betalt her ibestemmelser om afgiftsfritagelse og - landet af varer omfattet af § 7, hvisgodtgørelse efter stk. 1.virksomheden har leveret varerne tiludlandet. Afgiftsbeløb under 50 kr.godtgøres ikke.«Stk. 4 bliver herefter stk. 5.16.I§ 29, stk. 4,der bliver stk. 5,ændres »stk. 1« til: »stk. 1, 2 og 4«.§ 18I lov om indkomstbeskatningaf selvstændige erhvervsdrivende(virksomhedsskatteloven),jf.lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10.september 2007, som ændret bl.a. ved§ 18 i lov nr. 462 af 12. juni 2009 ogsenest ved § 13 i lov nr. 433 af 16. maj2012, foretages følgende ændring:1.§ 9, 2.-4. pkt.,ophæves, og i stedetindsættes:”Satsen beregnes på grundlag af etsimpelt gennemsnit af den afDanmarks Nationalbank opgjortekassekreditrente for ikke-finansielleselskaber i de første 6 måneder af dettil indkomstsåret svarende kalenderår.Den af Nationalbanken opgjortemånedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres i henholdtil Den Europæiske Centralbanks

- 152 -kroneobligationer i åbne serier, deroptages til handel på KøbenhavnsFondsbørs,bortsetfraindeksregulerede obligationer. Satsenudgør den beregnede gennemsnitsrentenedrundet til nærmeste hele antalprocentpoint.forordning (EF) nr. 63/2002 af 20.december 2001 vedrørende statistikoverdemonetærefinansielleinstitutioners rentesatser på indlån fraog udlån til husholdninger m.v. ogikke-finansielleselskaber(ECB/2001/18).DenafNationalbanken opgjorte månedligekassekreditrente for ikke-finansielleselskaber opgøres som et vægtetgennemsnit over den effektiverentesats for den udestående lånemasseopgjort med to decimaler. Det simplegennemsnit, jf. 2. pkt., opgøres med endecimal. Satsen nedsættes med 2procentpoint og nedrundes derefter tilnærmeste hele procentsats. Satsen kanikke blive mindre end 0 procent.”§ 19I lov om afgift af øl, vin ogfrugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven),jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 17.august 2006, som ændret bl.a. ved § 5 ilov nr. 524 af 12. juni 2009, § 4 i lovnr. 1385 af 21. december 2009 ogsenest ved § 2 i lov nr. 924 af 18.september 2012, foretages følgendeændringer:

- 153 -ne, herunder indkøb af varer, som enher i landet hjemmehørende privatperson foretager i et andet EU-land ogselv transporterer her til landet, oghvor omfanget og karakteren af depågældende vareindkøb overstiger,hvad der må anses for at skulle medgåtil den pågældende privatpersons egetbrug, eller2) fjernsalg, hvor varer indkøbes af envirksomhed eller person, der ikke erautoriseret oplagshaver, registreretvaremodtagerellermidlertidigtregistreret varemodtager i et andet EU-land, eller som ikke udøverselvstændig økonomisk virksomhed idette andet EU-land, og hvor varernedirekte eller indirekte transporteres afsælgeren eller på dennes vegne til enprivat køber her i landet.Stk. 5-8.---§ 11.---Stk. 2-3.---Stk. 4.Skatteministeren kan fastsætteregnskabs- og kontrolforskrifter forafgiftsfritagelse og -godtgørelse efterstk. 1 og 2. Afgiftsfritagelse kan betin-ges af, at varerne tilsættes stoffer, dergør dem uegnede til drikkebrug ellertil fremstilling af drikkevarer.

- 154 -som der kan ske afgiftsfritagelse efter§ 11. Afgiftsbeløb under 50 kr.udbetales ikke.Stk. 2.Told- og skatteforvaltningenfastsætter regnskabs- og kontrolfor-skrifter for afgiftsgodtgørelse efter stk.1.§ 16.---6.I§ 16, stk. 2, 1. pkt.,ændres »andreStk. 2.For afgiftspligtige, der EU-lande« til: »udlandet«.modtager varer fra andre EU-lande, ogsom ikke er omfattet af stk. 1, skerangivelsen og betalingen efter reglernei § 9, stk. 1, 3 og 4, i lov omopkrævning af skatter og afgifter m.v.Opgørelsen af, hvilken mængde varerder skal betales afgift af, sker efterreglerne i § 9, stk. 3.7.I§ 27indsættes somstk. 12:»Stk. 12.Hvis to eller flereautoriserede virksomheder efter regler,der er fastsat efter § 7, stk. 2, 2. pkt.,har fået told- og skatteforvaltningenstilladelse til at benytte fælles lokaler tilatoplæggevarerunderafgiftssuspensionsordningen,hæftervirksomhederne for afgift af varerne iforhold til deres ejerskab til varerne.Virksomhederne hæfter solidarisk forbetalingen af afgift af varer, der eroplagt eller har været oplagt ivirksomhedernes fælles benyttedelokaler,hvisvirksomhedernesforholdsmæssige afgiftstilsvar ikkekan opgøres korrekt som følge afmangelfulddokumentationforvirksomhedernesforholdsmæssigeejerskab til varerne eller vedovertrædelse af andre vilkår for told-og skatteforvaltningens tilladelse til at

- 155 -benytte de fælles lokaler. Told- ogskatteforvaltningen kan i særligtbegrundede tilfælde fritage forhæftelsen efter 2. pkt.«8.I§ 32, stk. 1,ændres »registrerede«§ 32.Øl må kun udleveres fra den til: »autoriserede«.registrerede oplagshaver til forbrug heri landet, når det er bragt i den efterdets almindelige beskaffenhed ogregelmæssige bryggemåde til forbrugfærdige tilstand.Stk. 2.---§ 20I lov nr. 1361 af 8. december2010omændringaflønsumsafgiftsloven,momsloven,registreringsafgiftsloven og forskelligeandre love (Fremrykning af forhøjelseaf lønsumsafgift for finansiellevirksomheder, lønsumsafgiftsfritagelseforundervisningpåprofessionshøjskoler,ændringafreglerneomrentenafregistreringsafgiftvedbl.a.forholdsmæssig betaling i forbindelsemed leasing), som ændret ved § 6 i lovnr. 1383 af 28. december 2011,foretages følgende ændring:

- 156 -fremstiller eller modtager cigarettereller røgtobak fra udlandet, og forvarer, som fra nævnte dag fremstilles,udleveres til forbrug fra autoriseredeog registrerede virksomheder, angivestil fortoldning eller modtages fraudlandet.Stk. 6-7.---§ 21I lov nr. 433 af 16. maj 2012 omændringafaktieavancebeskatningsloven,ligningsloven, personskatteloven ogforskellige andre love og omophævelse af lov om boligopsparing(Enklere beskatning af udlodninger frainvesteringsforeninger og udvidetadgang til udnyttelse af tab vedfraflytning m.v.) foretages følgendeændringer:§1I lov om den skattemæssigebehandling af gevinst og tab vedafståelseafaktierm.v.(aktieavancebeskatningsloven),jf.lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 624af 14. juni 2011, § 1 i lov nr. 1380 af28. december 2011, § 3 i lov nr. 1382af 28. december 2011 og § 9 i lov nr.118 af 7. februar 2012, foretagesfølgende ændringer:1.Overaltilovenændres»investeringsforeningsbeviser«til:»investeringsbeviser«,»udloddendeinvesteringsforeninger«til:»investeringsinstituttermed1.§ 1, nr. 1,affattes således:”1. Overalt i loven, undtagen i § 46,ændres ”investeringsforeningsbeviser”til: ”investeringsbeviser, ” udloddendeinvesteringsforeninger”til:”investeringsinstituttermed

§ 15Stk. 1.Loven træder i kraft den 1.juli 2012.Stk. 2.§ 1, nr. 1-3, 6, 8-15, 17-19, 2.I § 15, stk. 2,ændres ”§ 9, nr. 1, 322 og 24-33, §§ 2-6, § 7, nr. 1, 4 og 5, og 6-8” til: ”§ 9, stk. 1, 3, 6 og 8”.§ 8, nr. 2-9, § 9, nr. 1, 3 og 6-8, § 10,§ 11, nr. 1, 3 og 5-8, § 12 og § 14 harvirkning fra den 1. januar 2013.…Stk. 7.§ 1, nr. 34, og § 7, nr. 6, harvirkning, hvor flytning til Danmark 3. I§ 15indsættes efter stk. 7 som nytsker den 1. juli 2012 eller senere.stykke:.”Stk. 8. § 9, nr. 7, har virkning fra ogmed den 1. januar 2014.”Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.§ 22Stk. 1.Loven træder i kraft den 1.januar 2013, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Skatteministeren fastsætterikrafttrædelsen af § 1, nr. 1-7, og kanherunderbestemme,atbestemmelserne skal have virkning fraog med indkomståret 2012.Stk. 3.§ 1, nr. 9-11, § 2, nr. 11, og §12, nr. 1-3, træder i kraft den 1. januar2014.Stk. 4.§ 1, nr. 9-11, § 2, nr. 11, og §12, nr. 1-3, har virkning forindberetninger vedrørende perioden fraog med den 1. januar 2014.

- 158 -Stk. 5.§ 2, nr. 1-7, 9 og 10, harvirkningforafregningafindkomstskatterfraogmedindkomståret 2013.Stk. 6.§ 2, nr. 8, har virkning forårsopgørelser fra og med indkomståret2012.Stk. 7§ 3, nr. 1, 2 og 4, § 13, nr. 1, §14, § 15, nr. 1-6 og § 21 nr. 1, harvirkning fra 1. januar 2013.Stk. 8.§ 5 har ikke virkning for gaver,der er modtaget til og med den 31.december 2012.Stk. 9.§ 12, nr. 4, § 13, nr. 2, § 15, nr.8, og § 18 har virkning fra og medindkomståret 2013.Stk. 10.Den i § 15, nr. 7, nævnteaffattelse af selskabsskattelovens § 11B, stk. 2, har virkning fra og medindkomståret 2014.Stk. 11.§ 16, nr. 3, § 17, nr. 15, og §19, nr. 3, har virkning for ansøgningom godtgørelse af afgift af varer, derer leveret til udlandet fra og med den1. april 2010. Ansøgning omgodtgørelse af afgift af varer, der erleveret til udlandet fra og med den 1.april 2010 og til og med den 31.december 2012, skal indgives til told-og skatteforvaltningen senest den 1.april 2013.