SAU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 201: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum m.v. kulbrinteskatteloven og forskellige andre love (Aftaler om Vækstplan DK – nedsættelse af skattesatsen for selskaber, forhøjelse af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder og fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst m.v.)

§1I affalds- og råstofafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 1. april 2011, som ændret vedlov nr. 529 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:1.I§ 12, 1. pkt.,indsættes efter ”fraført i perioden”: ”, jf. dog stk. 2”.2.I§ 12indsættes somstk. 2:”Stk. 2.Registrerede specielle deponeringsanlæg til farligt affald, jf. § 11, stk. 1, 2 pkt., skalopgøre den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde affald, der ertilført virksomheden til deponering i perioden, fratrukket vægten af den del af det afgiftsplig-tige affald, der er fraført i perioden. Der kan alene ske fradrag i afgiftstilsvaret med værdien ihenhold til den afgiftssats, som var gældende på tidspunktet, hvor affaldet blev tilført til de-poniet. Senest tilført affald fraføres først. Hvis den afgiftsmæssige værdi af det fraførte affalder større end den afgiftsmæssige værdi af det tilførte affald i perioden, udbetales den oversky-dende afgift.”§2I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april2011, som ændret ved § 5 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 5 i lov nr. 1564 af 21. december2010, § 5 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 42 i lov nr. 1095 af 28. november 2012 og § 5 i lovnr. 1353 af 21. december 2012, foretages følgende ændringer:1.§ 1, stk. 1, nr. 3,ophæves.Nr. 4 bliver herefter nr. 3.1)Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (in-formationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.

-2-2.§ 2, stk. 1, nr. 8,ophæves.Nr. 9-17 bliver herefter nr. 8-16.3.I§ 2, stk. 2,ændres ” nr. 1 og 4” til: ”nr. 1 og 3”, to steder ændres ”nr. 14” til: ”nr. 13”, ogét sted ændres ”nr. 12” til: ”nr. 11”.4.I§ 2, stk. 3,ændres ”nr. 17” til: ”nr. 16”, og i§ 5, stk. 1, nr. 5,ændres ”nr. 17” til: ”nr. 16”.5.I§ 2, stk. 5,ændres ”nr. 12” til: ”nr. 11” og i§ 5, stk. 1, nr. 4,ændres ”nr. 12” til: ”nr. 11”.6.I§ 2, stk. 6,ændres ”nr. 15” til: ”nr. 14”.7.§ 3, nr. 3,ophæves.Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.8.I§ 5, stk. 1, nr. 1,ændres ”9-11, 14 og 16” til: ”8-10, 13 og 15” og i§ 7, stk. 1, nr. 1,æn-dres ”nr. 9-11, 14 og 16” til: ”nr. 8-10, 13 og 15”.9.I§ 5, stk. 1, nr. 2,ændres ”13” til: ”12”.10.§ 5, stk. 1, nr. 3,ophæves.Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.11.I§ 5, stk. 2,ændres fire steder ”nr. 15” til: ”nr. 14”, og i§ 5, stk. 3,ændres et sted ”nr. 15”til: ”nr. 14”.12.§ 5, stk. 5,ophæves.Stk. 6 bliver herefter stk. 5.13.I§ 5, stk. 6,der bliver stk. 5, ændres ”nr. 5” til: ”nr. 4”.14.I§ 6, stk. 1, nr. 1,udgår ”, lov om afgift af elektricitet”.15.I§ 6, stk. 2,ændres ”nr. 9-11” til: ”8-10”.16.I§ 7, stk. 1, nr. 2,ændres ”nr. 9-11, og nr. 12, 1. pkt.” til: ”8-10, og nr. 11, 1. pkt.”17.I§ 7, stk. 1, nr. 3,ændres ”nr. 13” til: ”nr. 12”.18.§ 7, stk. 2,ophæves.Stk. 3-8 bliver herefter stk. 2-7.19.I§ 7, stk. 4,der bliver stk. 3, ændres ”nr. 17” til: ”nr. 16”.20.I§ 7, stk. 5, nr. 1,der bliver stk. 4, nr. 1, ændres ”nr. 9-13 og nr. 16” til: ”nr. 8-12 og nr.15”, og ”ikke er fritaget for afgift efter stk. 2.” ændres til: ”er afgiftspligtig efter lov om afgiftaf elektricitet.”

-3-21.I§ 7, stk. 5, nr. 2,der bliver stk. 4, nr. 2, ændres ”nr. 9-11 og nr. 16” til: ”nr. 8-10 og nr.15”.22.§ 7, stk. 5, nr. 3,ophæves.Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.23.I§ 7, stk. 5, nr. 4,der bliver stk. 4, nr. 3, ændres ”nr. 14” til: ”nr. 13”.24.I§ 7, stk. 7,udgår ”§ 11, stk. 17, i lov om afgift af elektricitet,”.25.I§ 7 aændres to steder ”nr. 15” til: ”nr. 14”.26.I§ 7 b, stk. 2,udgår ”§ 11 f i lov om afgift af elektricitet,”.27.§§ 8 aog8 bophæves.28.§ 9affattes således:”§9.Afgiften efter nærværende lov tilbagebetales ikke, jf. dog §§ 9 a–9 d.”29.I§ 9 a, stk. 1,ændres ”§ 2, stk. 1, nr. 1-7, 9-11, nr. 12, 1. pkt., nr. 13 og 16” til: ”§ 2, stk.1, nr. 1-10, nr. 11, 1. pkt., nr. 12 og 15”, og ”§ 2, stk. 1, nr. 15” ændres til: ”§ 2, stk. 1, nr. 14”.30.§ 9 a, stk. 4,affattes således:”Stk. 4.Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløb efter stk. 1-3 skal virksomheden kunnefremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, og virksomheden skal desuden tilrettelægge sitregnskab på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbe-løb. Lov om afgift af naturgas og bygas § 11, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.”31.I§ 9 c, stk. 1,ændres ”9-11, nr. 12, 1. pkt., og nr. 13” til: ”8-10, nr. 11, 1. pkt., og nr. 12”.32.I§ 9 c, stk. 1,udgår ”samt elektricitet omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8”, og ”, § 8 i lov omafgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 11 i lov om afgift af elektricitet.” ændres til: ”eller § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.”33.I§ 10, stk. 1,udgår ”, lov om afgift af elektricitet”.34.§ 10, stk. 2,ophæves.Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.35.I§ 10, stk. 5,der bliver stk. 4, udgår ”elektricitet,” og ”§§ 9-9 c” ændres til: ”§§ 9 a-9 c”.36.I§ 10, stk. 6,der bliver stk. 5, ændres ”, § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygassamt § 11, stk. 8, i lov om afgift af elektricitet” til: ”og § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgasog bygas”.37.I§ 11ændres ”nr. 1-7 og nr. 9-14 og 16” til: ”nr. 1-13 og 15”.38.I§ 12, stk. 1, nr. 1,ændres ”9-11, 14 og 16” til: ”8-10, 13 og 15”.

39.I§ 12, stk. 1, nr. 2,ændres ”13 og 15” til: ”12 og 14”, i§ 13, stk. 2, nr. 2,ændres ”13 og15” til: ”12 og 14” og i§ 14, nr. 2,ændres ”13 og 15” til: ”12 og 14”.40.§ 12, stk. 1, nr. 3,ophæves.Nr. 4 bliver herefter nr. 3.41.I§ 12, stk. 1, nr. 4,der bliver nr. 3, ændres ”nr. 12 og 17” til: ”nr. 11 og 16”.42.I§ 13, stk. 2, nr. 1,ændres ”9-11, 14 og 16” til: ”8-10, 13 og 15”.43.I§ 13, stk. 2, nr. 3,ændres ”nr. 12” til: ”nr. 11”.44.I§ 13, stk. 2, nr. 4,ændres ”nr. 17” til: ”nr. 16”.45.§ 13, stk. 3,affattes således:”Stk. 3.Registrerede virksomheder skal ikke indbetale afgift af den del af eget forbrug, forhvilken der ydes tilbagebetaling efter §§ 9 a, 9 b eller 9 c.”46.I§ 14, nr. 1,ændres ”9-11, 14 og 16” til: ”8-10, 13 og 15”.47.§ 14, nr. 3,ophæves.Nr. 4 bliver herefter nr. 3.48.I§ 14, nr. 4,der bliver nr. 3, ændres ”nr. 12 og 17” til: ”nr. 11 og 16”.49.I§ 15, stk. 2,udgår ”, § 15, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet”.50.Bilag 2affattes som bilag 1 til denne lov.51.Bilag 4ophæves.§3I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, som ændret bl.a.ved § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 1 i lov nr.625 af 14. juni 2011, § 3 i lov nr. 277 af 27. marts 2012, § 3 i lov nr. 481 af 30. maj 2012, § 2i lov nr. 574 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, § 2 i lov nr. 1395 af 23.december 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 70 af 30. januar 2013, foretages følgende ændrin-ger:1.I§ 4, stk. 3og4,ændres ”og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samletset udgør mindst 87 pct. af afgiften efter begge love” til: ”udgør mindst 87 pct. af afgiftenefter denne lov”.2.§ 6, stk. 1og2,affattes således:”Af forbrug af elektricitet i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift på41,9 øre pr. kWh (2015-niveau) af den del af forbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt. Af

-5-andet forbrug af elektricitet betales en afgift på 84,7 øre pr. kWh (2015-niveau).Stk. 2.Satserne i stk. 1 med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres efter lov om energiafgiftaf mineralolieprodukter m.v. § 32 a. I 2014 er satserne dog som anført i bilag 2.”3.I§ 7indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 3, som nye stykke:”Stk. 3.Ved udlevering af afgiftspligtig elektricitet fra en registreret virksomhed skal faktura-en indeholde oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, varemodtagerens navn, leve-ringsstedet, og afgiftens størrelse. Afgiftens størrelse skal fremgå med den samlede afgift ogafgiften opdelt i den del af den samlede andel, som udgør minimumsafgiften ved proces efter§ 11 c, stk. 1, og den del af den samlede andel, som udgør den samlede afgift uden mini-mumsafgiften efter § 11 c, stk. 1. Hvis udlevering finder sted fra andre end registrerede virk-somheder, skal leverandøren, såfremt modtageren er registreret efter momsloven, på forlan-gende udstede en faktura med de nævnte oplysninger.”Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.4.I§ 11, stk. 1,udgår ”med undtagelse af 1 øre pr. kWh”.5.I§ 11, stk. 3, 7. pkt.,ændres ”§ 6, stk. 2” til: ”§ 6, stk. 1, 2. pkt.”6.§ 11, stk. 15,ophæves.Stk. 16-20 bliver herefter stk. 15-19.7.I§ 11, stk. 16,der bliver stk. 15, ændres ”stk. 1, 3 eller 15” til: ”stk. 1 og 3”.8.I§ 11, stk. 17,der bliver stk. 16, ændres to steder ”60,9” til: ”77,0”, og to steder ændres”21,9” til: ”27,5”, og5. pkt.ophæves, og i§ 11 f, stk. 1,ændres to steder ”60,9” til: ”77,0” ogto steder ændres ”21,9” til: ”27,7”.9.I§ 11, stk. 19,der bliver stk. 18, ændres ”12,7 pct.” til: ”1,5 pct.”10.I§ 11 b, stk. 2,indsættes som2. pkt.:”Tilbagebetalingen nedsættes som efter § 11 c, stk. 1.”11.11 c, stk. 1,affattes således:”Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, dog med undtagelse aftilbagebetaling, der ydes efter § 11, stk. 3, 7. pkt.”12.§§ 11 dog11 eophæves.13.§ 11 f, stk. 2,ophæves.Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.14.Bilag 2affattes som bilag 2 til denne lov.15.Bilag 3ophæves.16.Bilag 5affattes som bilag 3 til denne lov.17.Bilag 6og7ophæves.

§4I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som æn-dret bl.a. ved § 2 i lov nr. 625 af 14. juni 2011 og senest ved § 2 i lov nr. 70 af 30. januar2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 10 aændres ”12,7 pct.” til: ”9 pct.”2.§ 10 aaffattes således:”§10 a.Tilbagebetalingen af afgift efter § 10 nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog § 10 b, § 10 cog § 10 d. Tilbagebetalingen efter 1. pkt. kan også beregnes som en reduktion af afgiftsbeta-lingen med 4,5 kr./GJ delt med afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt. ganget med 1 over 1,2.”3.Bilag 6ophæves.§5I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1292 af 17. novem-ber 2010, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 625 af 14. juni 2011 og senest ved § 3 i lov nr. 70af 30. januar 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 8 aændres ”12,7 pct.” til: ”9 pct.”2.§ 8 aaffattes således:”§8 a.Tilbagebetalingen af afgift efter § 8 nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog § 8 b, § 8 c og §8 d. Tilbagebetalingen efter 1. pkt. kan også beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingenmed 4,5 kr./GJ delt med afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt. ganget med 1 over 1,2.”3.Bilag 6ophæves.§6I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 1. april2011, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 4 i lov nr. 1564 af 21. decem-ber 2010, § 4 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 2 i lov nr. 1385 af 28. december 2011 og senestved § 4 i lov nr. 70 af 30. januar 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 11 aændres ”12,7 pct.” til: ”9 pct.”2.§ 11 aaffattes således:”§11 a.Tilbagebetalingen af afgifter efter § 11 nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog § 11 b, § 11c og § 11 d. Tilbagebetalingen efter 1. pkt. kan også beregnes som en reduktion af afgiftsbeta-lingen med 4,5 kr./GJ delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt. ganget med 1 over 1,2.”3.Bilag 5ophæves.§7

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 47, stk. 5,ændres to steder ”20” til: ”55”.2.I§ 57, stk. 2og3,ændres ”15” til: ”50”.3.I§ 57, stk. 3,ændres ”1 måned og 10 dage” til: ”den 1. i den tredje måned”, og3. pkt.op-hæves.4.I§ 57, stk. 3og4,ændres ”1 mio. kr.” til: ”5 mio. kr.”§8I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012, som ændret bl.a. ved § 2i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 1390 af 23. december 2012, foretagesfølgende ændring:1.Efter § 58 b indsættes før overskriften før § 59:”§ 58 c.Denne bestemmelse omhandler tilskud til elektricitet til industrielle kraft-varme-værker, som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012. Tilskuddet ydes fra ogmed den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2020.Stk. 2.Tilskuddet fastsættes og udbetales månedligt til værker omfattet af stk. 1 med ud-gangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet som nævnt i stk. 3. Når den gennemsnitlige måned-lige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, nr. 2, er 13,453 øre pr. kWh eller derunder, indek-seres grundbeløbet med faktoren 1,7122. Grundbeløbet reduceres lineært ved en markedsprisover 13,453 øre pr. kWh, således at det bortfalder, når markedsprisen er 41,582 øre pr. kWh.Stk. 3.Grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh pr. 1. januar 2013 og stiger pr. 1. januar 2014 til 7øre pr. kWh. Grundbeløbet opgøres på baggrund af værkets elproduktion i 2011 med fradragaf det nødvendige egetforbrug til elproduktionen. Hvis der ikke har været elproduktion i mereend 4 uger i 2011, fastsættes grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i 2010, hvis værketanmoder om dette.Stk. 4.Ydelsen af tilskuddet er betinget af, at værket er driftsklart og til rådighed for driften afdet sammenhængende elforsyningsnet. Desuden skal elektriciteten fra værket være fremstilletved en højeffektiv kraftvarmeproduktion. Endvidere skal der betales afgift efter lov om afgiftaf elektricitet for den elektricitet, som værket producerer. Tilskuddet ydes, uanset om der tilli-ge ydes pristillæg efter regler i denne lov eller i lov om fremme af vedvarende energi.Stk. 5.Administrationen af tilskuddet, herunder beregning og udbetaling af dette, varetages afEnerginet.dk.Stk. 6.Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte ud-valg fastsætte regler om, at tilskuddet skal nedsættes eller bortfalde.Stk. 7.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder ef-ter stk. 2 og 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes betingelserne i stk. 4skal opfyldes.Stk. 8.Staten afholder udgifterne til tilskud til industrielle kraft-varme-værker efter dennebestemmelse og omkostningerne forbundet med administration af ordningen inden for en be-villingsramme fastsat på finansloven.”

-8-§9I lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andrelove (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig lige-stilling af central og decentral kraftvarme, afgift på smøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsaf-giften), som ændret ved § 7 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, § 9 i lov nr. 1385 af 21. de-cember 2009 og § 4 i lov nr. 1516 af 27. december 2009, foretages følgende ændring:1.§ 10, stk. 12og13,ophæves.§ 10I lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov omelforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Støtte til vindmøller på land,biogas og eksisterende industrielle kraftvarmeværker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.), som ændret ved § 5 i lov nr. 1390 af 18. juni 2012, foretages følgende æn-dring:1.§ 2, nr. 5,ophæves.§ 11Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2, 8 og 9.Stk. 2. § 4, nr. 1 og 4, § 5, nr. 1 og 2 og § 6, nr. 1 og 2 træder i kraft den 1. januar 2015Stk. 3.For løbende leverancer omfattet af lovens § 2, § 3, § 4, nr. 1, § 5, nr. 1 og § 6, nr. 1, forhvilke afregningsperioden påbegyndes inden den 1. januar 2014 og afsluttes efter dette tids-punkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræ-den til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.Stk. 4.For løbende leverancer omfattet af lovens§ 4, nr. 1 og 4, § 5, nr. 1 og 2 og § 6, nr. 1 og2, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden den 1. januar 2015 og afsluttes efter dettetidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikraft-træden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.Stk. 5.§ 2, § 3, § 4, nr. 1, § 5, nr. 1 og § 6, nr. 1finder anvendelse for energiafgiftspligtigevarer, der fra og med den 1. januar 2014 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder,forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet ellermedtages fra udlandet.Stk. 6.§ 4, nr. 1 og 4, § 5, nr. 1 og 2 og § 6, nr. 1 og 2 finder anvendelse for energiafgiftsplig-tige varer, der fra og med den 1. januar 2015 udleveres til forbrug fra registrerede virksomhe-der, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandeteller medtages fra udlandet.Stk. 7.Loven har virkning for afgiftsperioder efter momslovens § 57, stk. 2 og 3, som begyn-der den 1. januar 2014 eller senere. For afgiftsperioder efter momslovens § 57, stk. 4, har lo-ven virkning for afgiftsperioder, som begynder den 1. januar 2015 eller senere.Stk. 8.§ 10 træder i kraft den 1. juli 2013.Stk. 9.Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 9.

Ved dagtemperatur1) Gas- og dieselolieGas og dieselolie med 6,8 pct. biobrændstoffer2) Fuelolie3) Fyringstjære4) Petroleum5) Stenkul (inklusive stenkulsbriketter), koks,cinders og koksgrus6) Jordoliekoks7) Brunkulsbriketter og brunkul8) Autogas (LPG)9) Anden flaskegas (LPG)10) Gas (bortset fra LPG), der anvendes vedraffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)11) naturgas og bygas med en nedre brænd-værdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3(Nm3).Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6mega-joule (MJ) pr. normal m3(Nm3), deranvendes eller er bestemt til anvendelse sommotorbrændstof i stationære stempelmotoran-læg i tillæg til 1. pkt.12) Andre varer henhørende under pos. 2713,2714 eller 2715 i EU's Kombinerede Nomen-klatur- med et vandindhold på mindst 27 pct.- med et vandindhold på mindre end 27pct.13) BenzinBenzin med 4,8 pct. biobrændstoffer14) Ikke bionedbrydeligt affald anvendt sombrændsel, afgift kr. pr. ton udledt CO215) Smøreolie og lign. under pos. 27.10, dogundtaget 27.10.19.85 og offsetprocesolier, derer omfattet af 27.10.19.99, 34.03.19, 34.03.99,38.19 i EU's Kombinerede Nomenklatur16) Biogas, der anvendes som motorbrændstofi stationære stempelmotoranlæg med en indfy-øre/løre/løre/kgøre/kgøre/lkr./GJkr./GJkr./GJøre/løre/kgøre/kgøre/Nm3

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets formål og baggrund3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Lempelser af virksomhedernes afgift på brændsler, herunder fremrykning af afgiftslem-pelser procesenergi3.1.1. Gældende ret3.1.2. Lovforslaget3.2. Lempelser for virksomhedernes forbrug af el anvendt til proces, herunder fremrykning afafgiftslempelser procesenergi3.2.1. Gældende ret3.2.2. Lovforslaget3.3. Bortfald af energispareafgiften af el for erhverv efter CO2-afgiftsloven3.3.1. Gældende ret3.3.2. Lovforslaget3.4. Nedsættelse af elafgift for erhverv (eldistributionsbidraget)3.4.1. Gældende ret3.4.2. Lovforslaget3.5. Lempelse ved deponering af farlig affald3.5.1. Gældende ret3.5.2. Lovforslaget3.6. Forhøjelse af grænsen for halvårlig afregning af moms3.6.1. Gældende ret3.6.2. Lovforslaget3.7. Forlængelse af kredittiden for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis3.7.1. Gældende ret3.7.2. Lovforslaget3.8. Forhøjelse af grænsen for kvartalsvis afregning af moms3.8.1. Gældende ret3.8.2. Lovforslaget3.9. Supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker3.9.1. Gældende ret3.9.2. Lovforslaget4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige5. Administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.12. Sammenfattende skema

- 14 -1. IndledningRegeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre,Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 24. april 2013 indgåetAftale om enVækstplan.Følgende elementer fra aftalen indgår i dette lovforslag. For så vidt angår initiativerne vedrø-rende farligt affald omfatter dette lovforslag alene ændringerne i affald- og råstofafgiftsloven.”Lavereafgifter på energiAftaleparterne er enige om en række lempelser af virksomhedernes energiafgifter, der vil gørevirksomhedernes produktion billigere:Virksomhedernes betaling af energispareafgiften (CO2-afgift) på elektricitet afskaffes,så produktionsomkostningerne nedbringes. Lempelsen for erhvervslivet udgør ca. 1,4mia. kr. årligt fra 2014 og frem.[….]Der indføres et yderligere tilskud til industriel kraftvarme. Dermed støttes virksomhe-der med industrielle kraft-varme-anlæg, således at energieffektiv produktion af indu-striel kraftvarme fremmes. Lempelsen for erhvervslivet skønnes med den nuværendemarkedselpris at udgøre 17 mio. kr. årligt i 2014 til 2020.[….]Energiafgifterne på brændsler til proces nedbringes til EU’s minimumsafgifter. Det vilmindske virksomheders produktionsrelaterede omkostninger. Lempelsen for erhvervs-livet udgør 115 mio. kr. i 2015 faldende til 100 mio. kr. i 2020.Virksomhedernes betaling af eldistributionsbidraget bortfalder, så produktionsom-kostninger og administrative omkostninger ved betaling af eldistributionsbidragetnedbringes. Lempelsen for erhvervslivet udgør 160 mio. kr. i 2014 faldende til 140mio. kr. i 2020.

- 15 -Aftaleparterne er herudover enige om at afsætte en pulje på 15 mio. kr. årligt i 2014 og 2015til teknologiudvikling og investeringsstøtte målrettet shreddervirksomhederne. Udmøntning afpuljen skal ske inden for rammerne af EU´s statsstøtteregler.[….]Bedre adgang til finansiering for virksomhederneAftaleparterne er derfor enige om en række konkrete initiativer med henblik på at sikre bedreadgang til finansiering for virksomhederne:For at styrke likviditeten for mindre virksomheder med en omsætning mellem 1 og 5mio. kr. er aftaleparterne enige om, at udvide definitionen af små virksomheder til og-så at omfatte virksomheder med en årlig omsætning mellem 1 og 5 mio. kr. Forslagetindebærer, at de berørte virksomheder fremover skal afregne moms halvårligt med 60dages betalingsfrist frem for kvartalsvist med 40 dages frist. Den umiddelbare lempel-se for virksomhederne udgør 225 mio. kr. i 2015 faldende til 195 mio. kr. i 2020.For at forbedre likviditeten for små og mellemstore virksomheder gennemføres en for-længelse af betalingsfristerne. Konkret vil indbetalingen af moms for virksomhedermed en omsætning mellem 5 og 15 mio. kr. årligt med virkning fra 2014 blive udskudtfra de nuværende 40 dage til 60 dage. Det vil bidrage til at styrke likviditeten i dissevirksomheder. Den umiddelbare lempelse for virksomhederne udgør 130 mio. kr. i2014 faldende til 110 mio. kr. i 2020.Momskredittiden for mellemstore virksomheder med en med en årlig omsætning påmellem 15 og 50 mio. kr. er i dag 25 dage. For at forbedre likviditeten for disse lidtstørre virksomheder gennemføres med virkning fra 2014 en forlængelse af kredittidenfor disse virksomheder gennem ændret angivelsesperiode og betalingsfrist til 60 dage.Den umiddelbare lempelse for virksomhederne udgør 295 mio. kr. i 2014 faldende til240 mio. kr. i 2020.”

Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre,Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik desuden den 21.april 2013 delaftale om Vækstplan DK.Følgende afgiftselement fra delaftalen om Vækstplan DK indgår i dette lovforslag:”Afgiftslempelser på procesenergi fremrykkes, så den fulde lempelse opnås i 2014. Det vilreducere virksomhedernes produktionsrelaterede omkostninger og bidrage til at understøtteDanmarks konkurrenceevne og nye danske arbejdspladser. Den fremrykkede lempelse forerhvervslivet udgør 210 mio. kr. i 2014 og falder frem mod 2020.”Ved dette lovforslag indføres EU’s minimumsafgifter vedrørende procesenergi. Fremryknin-gen af afgiftslempelserne til procesenergi er et delelement i de samlede lempelser i energiaf-gifterne, der gør det muligt at komme ned på minimumssatserne. Derfor udmøntes alle ener-

- 16 -giafgiftslempelserne ved indeværende forslag, uanset om der er tale om elementer fra delafta-len om Vækstplan DK eller hovedaftalen om Vækstplan DK.Finansieringen af de enkelte elementer vedrørende energiafgiftslempelser fremgår af hoved-lovforslaget, der udmønterAftale om en Vækstplanaf den 24. april 2013.2. Lovforslagets formål og baggrundMed forslaget udmøntes ændringerne fra hovedaftalen samt delaftalen, som vedrører lempel-serne og forenklingerne i energiafgifterne, lempelserne for farligt affald i affald- og rådstofaf-giftsloven samt lempelserne af momskredittiderne. Derudover medfører forslaget, at det årligetilskud til eksisterende industrielle kraftvarmeværker suppleres.3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Lempelser af virksomhedernes afgift på brændsler, herunder fremrykning af afgiftslem-pelser for procesenergi3.1.1. Gældende retMomsregistrerede virksomheder har som udgangspunkt mulighed for at få godtgørelse afenergiafgifter af brændsler i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgåendemoms af energiprodukter og varme. Energiafgifterne på brændsler omfatter lov om afgift afnaturgas og bygas (herefter gasafgiftsloven), lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.(herefter kulafgiftsloven) og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (herefter mine-ralolieafgiftsloven).Der gives som hovedregel ikke godtgørelse for brændsler til komfort køling og rumvarmem.v. Forbrug af brændsler betragtes som udgangspunkt som forbrug anvendt til rumvarmem.v.Godtgørelsen af energiafgifterne for brændsler anvendt til procesformål opgøres som hoved-regel som den aktuelle afgiftssats for det pågældende brændsel nedsat med 12,7 pct.Momsregistrerede virksomheder, der anvender energi til særligt energiintensive processer såsom mineralogiske og metallurgiske processer, elektrolyse og kemisk reduktion, kan opnå enfuld godtgørelse af energiafgiften af brændsler og elektricitet forbrugt til disse processer.Tilsvarende er der særlige lempeligere bestemmelser for landbrug og gartneri, som kan opnåen større godtgørelse end efter hovedreglen.3.1.2. LovforslagetDet forslås at fremrykke afgiftslempelserne på erhvervenes forbrug af energi til procesformåltil 2014. Dette punkt er en del af delaftale om Vækstplan DK mellem Regeringen (Socialde-mokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Li-beral Alliance og Det Konservative Folkeparti.Som led i Energiaftalen af 22. marts 2012 og Solcelleaftalen af 15. november 2012 indgårlempelser i afgifterne på procesenergi som kompensation for, at afgifterne på energi til rum-varme og visse andre formål stiger som led i forsyningssikkerhedsafgiften. Lempelserne ind-

- 17 -fases gradvist i takt med, at afgifterne på rumvarme m.v. øges frem mod 2020. Disse afgifts-lempelser på erhvervenes forbrug af energi til procesformål fremrykkes til 2014.Godtgørelsen af energiafgifterne for brændsler anvendt til procesformål vil i 2014 blive op-gjort som den aktuelle afgiftssats for det pågældende brændsel (gas, kul eller mineralolie)nedsat med 9 pct.For at mindske virksomhedernes omkostninger yderligere forslås det at nedbringe energiafgif-terne på brændsler til proces til et niveau svarende til EU’s minimumsafgifter fra 2015. Denneændring er en del af aftalen om en vækstplan indgået mellem Regeringen (Socialdemokrater-ne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-servative Folkeparti.En nedsættelse ned til EU’s minimumsafgifter vil yderligere reducere afgiften med ca. 1,8kr./GJ til ca. 4,5 kr./GJ. Den nye sats indekseres ikke.En godtgørelse, som tager udgangspunkt i energiindholdet, kræver, at godtgørelsesberettigedevirksomheder har kendskab til energiindholdet. Denne oplysning er ikke nødvendigvis altidtilgængelig, hvis det f.eks. alene er mængden (Nm3, ton m.v.), som fremgår af fakturaen.Administrativt vil det derfor være nemmere for virksomhederne, hvis godtgørelsen kan be-regnes som fast procent af det samlede afgiftsbeløb for den godtgørelsesberettigede andel.Det forslås derfor, at der også er mulighed for at beregne godtgørelse som en fast procent afdet samlede afgiftsbeløb for den godtgørelsesberettigede andel.Landbrug og gartnere har efter gældende lovgivning lempeligere vilkår end de foreslåedelempelser for procesenergi. De eksisterende ordninger for landbrug og gartnere ændres ikke.Momsregistrerede virksomheder, der anvender energi til særlige energiintensive processer iform af mineralogiske og metallurgiske processer, elektrolyse og kemisk reduktion, kan fort-sat opnå fuld godtgørelse af den fulde energiafgift af brændsler forbrugt til disse procesfor-mål.3.2. Lempelser for virksomhedernes forbrug af el anvendt til proces, herunder fremrykning afafgiftslempelser procesenergi3.2.1. Gældende retModsat forbrug af brændsler opfattes forbrug af elektricitet som udgangspunkt som anvendttil procesformål, hvorefter momsregistrerede virksomheder kan opnå godtgørelse for afgiftenpå elektricitet forbrugt til procesformål, jf. lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftslo-ven).Godtgørelsen af afgiften af forbrug af elektricitet anvendt til procesformål opgøres som denaktuelle afgiftssats nedsat med 2,8 øre pr. kWh i 2015. Siden 1. januar 2012 har momsregi-strerede virksomheder, herunder momsregistrerede liberale erhverv omfattet af bilag 1 til el-afgiftsloven, dog haft adgang til delvis godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt til rumvar-me, varmt brugsvand eller komfortkøling. Godtgørelsen udgør i 42,9 øre pr. kWh i 2015-

- 18 -niveau.Momsregistrerede virksomheder, der anvender energi til særligt energiintensive processer såsom mineralogiske og metallurgiske processer, elektrolyse og kemisk reduktion, kan opnågodtgørelse af den fulde energiafgift af elektricitet forbrugt til disse procesformål. Tilsvarendefor el brugt i landbrug og gartneri.3.2.2 LovforslagetFor at mindske virksomhedernes omkostninger nedbringes energiafgiften på el til proces til etniveau svarende til EU’s minimumsafgift på 0,4 kr./kWh. Samtidigfremrykkes afgiftslempel-serne på erhvervenes forbrug af el til procesformål til 2014. Efter Energiaftalen skulle disselempelser have været gradvist indfaset frem mod 2020. Der henvises til bemærkningerne iafsnit 3.1.2. for yderligere bemærkninger til Energiaftalen.En nedsættelse til EU’s minimumsafgifter vil yderligere reducere afgiften til 0,4 øre pr. kWh.Det foreslås for at opnå den størst mulige reduktion i administrative byrder både hos de berør-te virksomheder og hos SKAT, at alle elafgifterne på el til proces kan godtgøres 100 pct. bort-set fra EU’s minimumsafgift på 0,4 øre pr. kWh. Elektricitet til diplomater m.v. vil fortsatvære afgiftsfritaget.Landbrug, gartneri og mineralogiske processer omfattes også af hovedreglen om fuld godtgø-relse efter den gældende afgiftssats bortset fra 0,4 øre/kWh. Dette skal ses i sammenhængmed, at CO2-afgiften på el for erhvervenes procesenergi samtidig afskaffes.For mineralogiske/metallugiske processer m.v. gælder, at det alene er el anvendt direkte tilprocessen, der er lempet. El til drift af f.eks. transportbånd, ventilation m.v. er ikke lempet. Ipraksis er hovedparten ikke lempet, men virksomheden har administrativt besvær med at ad-skille elforbruget. Dette vil ikke være tilfældet ved en generel minimumssats for alle.Lovteknisk bibeholdes bilaget til CO2-afgiftsloven, da bilaget også anvendes i andre sam-menhænge, f.eks. kan enkelte momsregistrerede ikke-kvoteomfattede virksomheder efterCO2-afgiftslovens § 9 c under visse betingelser opnå bundfradrag ved beregning af CO2-afgift på afgiftspligtige brændsler. Som følge af at energispareafgiften på elektricitet fjernes,skal der ved den foreslåede ændring f.eks. ikke længere sondres mellem tung og let procesved brug af elektricitet.Forlaget indeholder desuden en fakturabestemmelse, hvorefter det godtgørelsesberettigedebeløb fremgår direkte af fakturaen. Dette vil medføre en administrativ lettelse for de berørtevirksomheder.Der vil ligeledes i TastSelv, momsangivelsen, blive indsat en hjælpetekst, hvor det fremgår, atsåfremt virksomheden har anvendt el til procesformål, er der mulighed for fradrag via moms-angivelsen fratrukket minimumsafgiften på 0,4 øre pr. kWh.Energieffektiviseringsbidraget bliver en del af den samlede elafgiftssats, men vil fortsat bi-drage ved finansieringen af Energistyrelsen (tidligere Center for Energibesparelser). På bag-grund af Folketingets vedtagelse 11. januar 2001 fastsættes bevillingen årligt på grundlag af

- 19 -en statistisk opgørelse over det forventede provenu fra energieffektiviseringsbidraget (0,6 ørepr. kWh). Dette provenu skønnes at udgøre ca. 94 mio. kr. i 2013.3.3. Bortfald af energispareafgiften af el for erhverv efter CO2-afgiftsloven3.3.1. Gældende retUd over energispareafgiften efter lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (herefterCO2-afgiftsloven) er elektricitet til erhverv pålagt en række andre afgifter, herunder energiaf-gift og PSO-afgiften. Satsen for CO2-afgift (energispareafgiften) på elektricitet er i dag 6,5øre pr. kWh.CO2-afgiften på elektricitet blev oprindeligt fastsat på baggrund af CO2-udledningen vedfremstilling af elektricitet ved kulfyring. Ved lov nr. 527. af 12. juni 2009 blev CO2-afgift påelektricitet ændret til en energispareafgift på elektricitet. Baggrunden for ændringen var, athovedparten af elektriciteten enten produceres på CO2-kvote regulerede kraftværker og kraft-varmeværker eller på vindkraftanlæg. CO2-afgift på elektricitet havde derfor ikke længere enegentlig CO2-effekt, men var reelt en energiafgift, som tilskynder til energibesparelse.CO2-udledningerne fra elproduktion reguleres i Danmark både ved CO2-afgift og EU’s kvo-tesystem. Denne dobbeltregulering indebærer et samfundsøkonomisk tab, som kan reduceresved at nedsætte CO2-afgiften (energispareafgiften) på el.Visse virksomheder, der er omfattet af proceslisten i CO2-afgiftsloven, kan i dag få tilskud tildækning af energispareafgift af el til tung og let proces. Endvidere kan virksomhederne fåtilskud til rumvarmeafgift. For at få tilskud skal virksomheden have indgået en aftale medEnergistyrelsen. Ca. 100 virksomheder har i dag en aftale om energieffektivisering med Ener-gistyrelsen og får tilskud i medfør af lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012 om statstilskudtil dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug tilbl.a. delvis betaling af energispareafgiften. Afskaffelse af energispareafgiften på elektricitet tilproces betyder, at langt de fleste af disse aftaler vil ophøre med udgangen af 2013.3.3.2. LovforslagetVed den foreslåede ændring afskaffes virksomhedernes betaling af energispareafgiften til pro-ces efter CO2-afgiftsloven.Det foreslås også som en forenkling at flytte energispareafgiften for rumvarme m.v. og hus-holdningerne over i elafgiftsloven. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med denforeslåede ændring af godtgørelsesbestemmelserne i elektricitetsafgiftsloven.3.4. Nedsættelse af elafgift for erhverv (eldistributionsbidraget)3.4.1. Gældende retMomsregistrerede virksomheder kan ikke få godtgjort 1 øre pr. kWh af eldistributionsbi-draget for den del af elforbruget, der ligger under 15 mio. kWh årligt.Virksomheder, som er berettigede til godtgørelse af elafgift, og som har et samlet årligt for-brug over 15 mio. kWh, kan også få godtgjort den sidste øre af eldistributionsbidraget for dendel af forbruget, som ligger ud over 15 mio. kWh.

Der er tale om en særregel og er en afvigelse fra de almindelige regler i elafgiftsloven for er-hverv. Reglen indebærer administrative omkostninger for erhvervene. Alle virksomheder skalbetale 1 øre pr kWh af elforbruget under 15 mio. kWh årligt. Virksomheden skal opgøre detsamlede årlige elforbrug og korrigere elafgiftsgodtgørelsen, hvis elforbruget er over/under 15mio. kWh. Hvis en virksomhed f. eks. bliver delt op i flere juridiske enheder, skal elforbrugetopgøres på ny, hvilket kan medføre øget afgiftsbetaling.3.4.2. LovforslagetDet foreslås, at afgiften for elforbrug under 15 mio. kWh (eldistributionsbidraget) bortfalder,dvs. at virksomhederne også kan få godtgjort den sidste 1 øre pr. kWh af de første 15 mio.kWh.Ændringen vil medføre en forbedring af især små og mellemstore virksomheders konkurren-ceevne. Samtidig indebærer forslaget en administrativ lettelse for virksomhederne, idet virk-somhederne ikke længere skal beregne særafgift for elforbrug under 15 mio. kWh.Det foreslås også at ensrette mulighederne for godtgørelse af energiafgiften efter elafgiftslo-ven.Ved bortfald af elspareafgiften for erhverv i CO2-afgiftsloven flyttes beskatningen af elektri-citet lovteknisk helt ud af CO2-afgiftsloven og samles i elafgiftsloven.Det foreslås, at afgiftssatserne for elektricitet samles i én sats for brug af elektricitet i elop-varmede helårsboliger, og én sats til anden anvendelse.3.5. Lempelse ved deponering af farligt affald3.5.1. Gældende retVedForårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skati 2009 blev afgiftsfritagelserne for farligtaffald ophævet. Afgiftsfritagelsen for deponering af farligt affald er ophævet efter en over-gangsperiode med reduceret afgift fra 2012 til 2014 (160 kr./ton) og med fuld afgift fra 2015(475 kr./ton).Ved ophævelsen af afgiftsfritagelsen for farligt affald blev der samtidig indsat bestemmelserom modregning i den afgiftspligtige mængde ved fraførsel af farligt affald fra deponier, jf. lovom affald og råstoffer (herefter affald- og råstofafgiftsloven).Ved fraførsel af ikke-farligt affald fra et afgiftspligtigt deponi sker der modregning i tilførtemængder affald. Hvis mængden af fraført affald overstiger mængden af tilført affald, udbeta-les forskellen efter gældende sats.Samme princip er ikke gældende for farligt affald, da deponering af farligt affald på deponierfor farligt affald indtil 2012 skete uden afgift, hvorfor godtgørelse til gældende sats for farligtaffald vil være tilskud til fraførsel i tilfælde, hvor farligt affald er deponeret til 0 kr./ton ellertil 160 kr./ton.Efter gældende bestemmelser godtgøres den allerede betalte afgift efter princippet first-in-

- 21 -first-out (FIFO). Dvs. at affald, som er deponeret først, også afgiftsmæssigt skal fraføres først.Hvis der sker fraførsel fra et anlæg, hvor der inden 2012 er deponeret farligt affald uden afgiftog i perioden 2012-2014 er deponeret farligt affald til 160 kr./ton, skal farligt affald efter gæl-dende regler deponeret til 0 kr./ton afgiftsmæssigt fraføres først, inden der kan ske modreg-ning.3.5.2. LovforslagetDe gældende bestemmelser ved fraførsel af farligt affald giver ikke incitament til af fjernetidligere deponeret affald med henblik på nyttiggørelse, og farligt affald behandles afgifts-mæssigt hårdere end andet deponeret affald.Ophævelsen af afgiftsfritagelsen for farligt affald har væsentlig betydning for forholdsvis fåvirksomheder. Derfor blev det ved behandlingen af lovændringen stillet Folketinget i udsigt,at Skatteministeriet nærmere ville vurdere forholdene i shredderbranchen i lyset af den særli-ge belastning, som en afgift på farligt affald har for shredderbranchen. Resultatet af dette ar-bejde blev i juni 2012 oversendt til Folketinget (alm.del. 2011-12, bilag 304). En af rappor-tens anbefalinger var nedsættelse af en tværministeriel arbejdsgruppe.Med baggrund i arbejdet med afgifterne på farligt affald forslås det at lempe den økonomiskebelastning for bl.a. shreddervirksomhederne ved at ændre bestemmelserne for, hvordan godt-gørelsen opgøres, når der sker fraførsel af deponeret farligt affald.Det foreslås at ændre bestemmelserne, således at farligt affald fraføres efter princippet last-in-first-out (LIFO), og der kan ske modregning i kommende afgiftsbetalinger. Herved opnåsincitament til fraførsel af tidligere deponeret farligt affald, og samtidig nedsættes den økono-miske belastning for farligt affald, da der vil ske modregning i afgiftsbetaling ved fraførsel aftidligere deponeret farligt affald med den værdi, som affaldet var afgiftsbelagt med på tilfør-selstidspunktet.Dvs. at for farligt affald foreslås fraførsel afgiftsmæssigt at ske til en sats svarende til det se-nest tilførte affald, hvor der ikke er sket fraførsel.Er der således tilført 100 ton til 0 kr./ton i perioden for 2012, 200 ton til 160 kr./ton i perioden2012 til 2014 og 400 ton til 475 kr./ton fra og med 2015, vil fraførslen afgiftsmæssigt ske ved,at der først fraføres 400 ton til 475 kr./ton, herefter 200 ton til 160 kr./ton. Den resterende delhar afgiftsmæssigt ingen værdi ved fraførsel. Det er nødvendigt, at virksomhederne førerregnskab over mængden af farligt affald, som ligger på deponi, og regnskab over hvilken af-giftssats, affaldet er deponeret til.Modregningen foreslås at ske ton mod ton, og der kan ikke opnås mere godtgørel-se/modregning end betalt afgift. Dvs. der kan ikke ske 100 pct. modregning ved fraførsel af 1ton affald tidligere deponeret til 160 kr./ton til et ton, ved tilførsel af 475 kr./ton. I denne situ-ation, kan der alene modregnes 160 kr./ton.3.6. Forhøjelse af grænsen for halvårlig afregning af moms3.5.1. Gældende retSmå virksomheder afregner moms halvårligt. Ved små virksomheder forstås virksomheder,

- 22 -hvis samlede årlige momspligtige leverancer ikke overstiger 1 mio. kr. Momsen skal angivesog betales senest 2 måneder efter udløbet af afgiftsperioden.3.6.2. LovforslagetDet foreslås at udvide definitionen af små virksomheder i momsloven og dermed forhøjegrænsen for, hvornår der kan foretages halvårlig afregning af moms. Grænsen foreslås forhø-jet fra 1 mio. kr. i samlet årlig momspligtig leverance til 5 mio. kr. Herved kommer definitio-nen af små virksomheder til også at omfatte virksomheder med en samlet årlig momspligtigleverance mellem 1 mio. kr. og 5 mio. kr.Konsekvensen af forslaget er, at de omfattede virksomheder overgår fra kvartalsvis afregningaf moms til halvårlig afregning af moms. Dette vil give virksomhederne bedre likviditet, idetkredittiden for momsen herved forlænges både gennem en forlænget afregningsperiode og enforlænget betalingsfrist. Virksomheder, som afregner moms halvårligt, har en betalingsfrist påca. 2 måneder, mens virksomheder, der afregner kvartalsvist, har en betalingsfrist på ca. 40dage. Den gennemsnitlige kredittid for virksomheder med momspligtige leverancer mellem 1og 5 mio. kr. forlænges dermed fra ca. 87 dage til ca. 151 dage. Samtidig lettes de administra-tive byrder forbundet med momsangivelsen, idet antallet af årlige momsafregninger halveres.3.7. Forlængelse af betalingsfristen for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis3.7.1. Gældende retMellemstore virksomheder og nyregistrerede virksomheder afregner moms kvartalsvis. Vedmellemstore virksomheder forstås virksomheder, hvis samlede årlige momspligtige leveranceroverstiger 1 mio. kr., men højst udgør 15 mio. kr. Momsen skal angives og betales senest 1måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb.Hvis den sidste rettidige frist for angivelse og betaling af momsen falder på en lørdag, søndageller helligdag, anses den nærmest følgende hverdag som sidste rettidige angivelses- og beta-lingsdag.EU’s momsregler sætter visse rammer for afregningsperioden og betalingsfristen for moms.Afregningsperioden må ikke overstige et år, og betalingsfristen må maksimalt være 2 måne-der. Det betyder, at momsen skal betales senest 2 måneder efter udløbet af afgiftsperioden.Virksomheder, som afregner moms kvartalsvis, har en betalingsfrist på 1 måned og 10 dage.For april kvartal skal momsen dog afregnes en måned og 17 dage efter afgiftsperiodens udløbaf hensyn til afholdelse af sommerferie. Deres frist kan derfor forlænges med 20 dage op tilden maksimale betalingsfrist på 2 måneder. For april kvartal kan fristen dog kun forlængesmed 13 dage.3.7.2. LovforslagetDet forslås at forlænge fristen for angivelse og betaling af moms for virksomheder, der afreg-ner moms kvartalsvis. For disse virksomheder er betalingsfristen 1 måned og 10 dage. Detforeslås at forlænge betalingsfristen med 20 dage for de tre kvartaler, der ikke vedrører som-merferien, og 13 dage for april kvartal. Herved kommer fristen op på den efter EU-reglernemaksimalt tilladte betalingsfrist på 2 måneder.

- 23 -3.8. Forhøjelse af grænsen for kvartalsvis afregning af moms3.8.1. Gældende retDet forslås at forlænge fristen for angivelse og betaling af moms for virksomheder, der afreg-ner moms kvartalsvis. For disse virksomheder er betalingsfristen 1 måned og 10 dage. Detforeslås at forlænge kredittiden med gennemsnitlig 20 dage. Herved kommer betalingsfristenop på den efter EU-reglerne maksimalt tilladte betalingsfrist på 2 måneder.3.8.2. LovforslagetDet foreslås at forhøje den øvre beløbsgrænse for, hvornår en virksomhed skal afregne momshenholdsvis månedligt og kvartalsvis fra 15 mio. kr. til 50 mio. kr. Efter forslaget vil virk-somheder, der har en samlet årlig momspligtig omsætning mellem 15 mio. kr. og 50 mio. kr.,fremover skulle afregne moms kvartalsvis i stedet for månedligt.Forslaget betyder en ændring af definitionen af, hvornår en virksomhed skal afregne momsmånedligt, og hvornår virksomheden skal afregne moms kvartalsvist. Konsekvensen af for-slaget er, at virksomheder, der har en samlet årlig momspligtig leverance på mellem 15 mio.kr. og 50 mio. kr., fremover skal afregne moms kvartalsvist. Virksomheder får derved en for-længet betalingsfrist som følge af dette forslags pkt. 3.6.2., og virksomhedernes gennemsnitli-ge kredittid forlænges dermed samlet set med 63 dage. Samtidig lettes de administrative byr-der forbundet med momsangivelsen, idet antallet af årlige momsangivelser falder fra 12 angi-velser til 4 årlige angivelse.3.9. Supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker3.9.1. Gældende retVed lov nr. 576 af 18. juni 2012 blev der vedtaget en ordning, hvorefter industrielle kraft-varme-værker, som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012, er berettigede tilet tilskud på 3 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2013. Det samlede tilskud opgøres påbaggrund af værkets elproduktion i 2011 eller 2010. Bestemmelsen er endnu ikke trådt i kraft,da den indeholder elementer af statsstøtte, som fortsat afventer Europa-Kommissionens stats-støttegodkendelse.3.9.2. LovforslagetMed forslaget suppleres det årlige tilskud til industrielle kraft-varme-værker pr. 1. januar2014 med 4 øre pr. kWh, så det samlede tilskud herefter udgør 7 øre pr. kWh, som beregnesmed udgangspunkt i værkets elproduktion i 2011.Der foretages ingen andre ændringer i tilskudsordningen, hvilket blandt andet indebærer, attilskuddet fortsat er betinget af, at værket er nettilsluttet senest den 21. marts 2012. Ligeledesvidereføres det ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 vedtagne tilskud på 3 øre pr. kWh, som ydesfra og med den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2020.Det bemærkes, at tilskuddet vil skulle notificeres for Europa-Kommissionen efter statsstøtte-reglerne og derfor først kan træde i kraft, når godkendelsen foreligger.Samtidig foreslås den vedtagne ordning for industrielle kraft-varme-værker i lov nr. 576 af18. juni 2012 ophævet. Af lovtekniske grunde nyaffattes hele § 58 c ved dette forslag med den

- 24 -nye højere tilskudssats som den eneste ændring. Der henvises derfor, for så vidt angår dentidligere ordning og de omfattende fællestræk med den her foreslåede bestemmelse, til dealmindelige bemærkninger til lov nr. 576 af 18. juni 2012, jf. L 182 fremsat den 2. maj 2012,hvor der redegøres nærmere for indholdet af denne tilskudsordning og konsekvenserne heraf.Disse ændringer fremgår af lovforslagets § 9.4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige4.1- 4.4 Lempelser for virksomhedernes forbrug af brændsel og el anvendt til proces, herun-der fremrykning af lempelser på procesenergi, bortfald af energispareafgiften af el for er-hverv efter CO2-afgiftsloven, nedsættelse af elafgift for erhverv (eldistributionsbidraget)Ved forslagene reduceres virksomhedernes afgifter på el og brændsel anvendt til proces(energi til produktion). Samlet set indebærer lempelserne vedrørende aftalerne om VækstplanDK et umiddelbart mindreprovenu på godt 1,5 mia. kr. i 2014 faldende til godt1,2 mia. kr. i2020, jf. tabel 1. Efter tilbageløb og adfærdseffekter skønnes lempelserne at medføre et min-dreprovenu på knap 1 mia. kr. i 2014. Adfærdseffekten dækker over afledte ændringer i af-giftsgrundlaget som følge af afgiftsændringerne. Afgiftsændringerne påvirker herudover dendisponible arbejdsindkomst, enten via lønninger eller priser, og derigennem arbejdsudbuddet.Mindreprovenuet inkl. proceslempelser i forbindelse med forsyningssikkerhedsafgiften udgørgodt 1,2 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2014.Forbruget af el og brændsler forventes at vokse langsommere end den generelle velstand, såafgiftsgrundlaget for CO2- og energiafgifterne som andel af BNP er vigende. Det vigendeafgiftsgrundlag reducerer den varige provenuvirkning. CO2-afgiften på el (energispareafgif-ten) og afgifterne på brændsler indekseres, mens dette ikke er tilfældet for 1-øren fra eldistri-butionsbidraget. Fravær af indeksering for 1-øren begrænser det varige provenutab ved enafskaffelse. Det samlede varige mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd skønnes på denbaggrund at udgøre 600 mio. kr. vedrørende aftalerne om Vækstplan DK og 755 mio. kr. inkl.proceslempelser i forbindelse med forsyningssikkerhedsafgiften.Forslagene vil samlet set øge aktiviteten i økonomien og vil – udover den direkte virkning påkonkurrenceevnen – styrke arbejdsudbuddet.Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af lavere energiafgifter for virksomhederneMio. kr. (2014-niveau)Varigvirkning2014201520162017201820192020Fi-nansår2014-1.025-1.285-770-645

- 25 -Provenuvirkning efter automatisktilbageløbProvenuvirkning efter tilbageløbog adfærdFremrykning af proceslempelserUmiddelbar provenuvirkningUmiddelbar provenuvirkninginkl. virkning på andre kontiProvenuvirkning efter automatisktilbageløbProvenuvirkning efter tilbageløbog adfærdUmiddelbar provenuvirkningUmiddelbar provenuvirkninginkl. virkning på andre kontiProvenuvirkning efter automatisktilbageløbProvenuvirkning efter tilbageløbog adfærdUmiddelbar provenuvirkningUmiddelbar provenuvirkninginkl. virkning på andre kontiProvenuvirkning efter automatisktilbageløbProvenuvirkning efter tilbageløbog adfærdUmiddelbar provenuvirkningUmiddelbar provenuvirkninginkl. virkning på andre kontiProvenuvirkning efter automatisktilbageløbProvenuvirkning efter tilbageløbog adfærdI altUmiddelbar provenuvirkningUmiddelbar provenuvirkninginkl. virkning på andre kontiProvenuvirkning efter automatisktilbageløbProvenuvirkning efter tilbageløbog adfærd-1.170-1.460-885-755-1.880-2.340-1.400-1.205-1.935-2.425-1.480-1.260-1.905-2.380-1.450-1.250-1.885 -1.855-2.360 -2.320-1.435 -1.415-1.225 -1.205-1.825-2.285-1.390-1.190-1.805-2.260-1.375-1.170-1.720-2.145-1.285-1.110-15-20-10-10-280-345-205-185-250-315-190-170-195-245-145-130-140-175-105-95-100-125-75-65-70-85-50-450000-255-315-190-170-40-35-95-80-95-75-90-75-90-75-85-70-85-70-85-70-85-75

En afskaffelse af CO2-afgiften på el (energispareafgiften) for let og tung proces skønnes atindebære et umiddelbart mindreprovenu på 1.120 mio. kr. i 2014 og 705 mio. kr. efter tilbage-løb og adfærd. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes at medføre et min-dreprovenu på godt ½ mia. kr.Nedsættelse af elafgiften for alle momsregistrerede virksomheder med 1 øre pr. kWh af elfor-brug under 15 mio. kWh årligt (eldistributionsbidraget) skønnes at indebære et umiddelbartmindreprovenu på ca. 130 mio. kr. i 2014 og 80 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Den vari-ge virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 35 mio. kr.Den forholdsvis lave varige virkning kan tilskrives, at 1-øren ikke indekseres, hvorved prove-

- 26 -nuet ville være faldende over tid.Ved en samtidig afskaffelse af CO2-afgiften på el for erhvervenes let og tung proces og ned-sættelse elafgiften for alle momsregistrerede virksomheder med 1 øre pr. kWh af elforbrugunder 15 mio. kWh årligt (eldistributionsbidraget) vil primært jordbrug (landbrug og gartnerimv.) komme under EU’s minimumsafgift på ca. 0,4 øre pr. Der indføres en generel mini-mumsafgift på ca. 0,4 øre pr. kWh, der ud over primært jordbrug også vil gælde for mineralo-giske og metallurgiske processer. Indførelse af minimumsafgift vil isoleret reducere provenu-virkningerne med ca. 10 mio. kr., hvilket er indregnet i afskaffelse af CO2-afgiften på el tilproces.En yderligere nedsættelse af energiafgifterne på brændsler til proces til EU’s minimumssatserskønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 90 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. eftertilbageløb og adfærd. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes at medføre etmindreprovenu på 50 mio. kr.Som led i Energiaftalen af 22. marts 2012 og Solcelleaftalen af 15. november 2012 indgårlempelser i afgifterne på procesenergi som kompensation for at afgifterne på energi til rum-varme og visse andre formål stiger som led i forsyningssikkerhedsafgiften. Lempelserne ind-fases gradvist i takt med, at afgifterne på rumvarme m.v. øges frem mod 2020. Lempelserne,der er en del af forsyningssikkerhedsafgiften, medfører et umiddelbart mindreprovenu på 350mio. kr. i 2014 stigende til 545 mio. kr. i 2020. Med forslaget fremrykkes lempelserne til2014. Fremrykningen skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 280 mio. kr. i2014. Den varige virkning af fremrykningen skønnes at udgøre et mindreprovenu på 10 mio.kr. efter tilbageløb og adfærd.Fritagelsen for forbrug over 15 mio. kWh har udgjort en skatteudgift. Bortfald af elafgiften på1 øre pr. kWh af elforbrug under 15 mio. kWh ligestiller erhvervenes afgiftsbetaling vedr.eldistributionsbidraget for forbrug under og over 15 mio. kWh. Det fritagne forbrug udgør ca.5 mia. kWh, hvormed skatteudgiften reduceres med ca. 50 mio. kr. i 2014.4.5. Lempelse ved deponering af farligt affaldÆndring af godtgørelsesreglerne for deponering af farligt affald til LIFO-princippet skønnes,jf. tabel 1, i 2014 at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 7,5 mio. kr., idet godtgø-relsen følger den gradvise indfasning af afgifterne på farligt affald. I perioden fra 2015 og enårrække frem skønnes det umiddelbare mindreprovenu til ca. 20 mio. kr. årligt. Den varigevirkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 2,5 mio. kr., idet mindreprovenuet vil afta-ge i takt med, at de eksisterende deponier mindskes.Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af lavere energiafgifter for virksomhederneMio. kr. (2014-niveau)Varigvirkning2014201520162017201820192020Finansår2014

4.6.-4.8. Forhøjelse af grænsen for halvårlig afregning af moms, forlængelse af betalingsfri-sten for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis og forhøjelse af grænsen for kvartalsvisafregning af moms.Forslagene forlænger alle den gennemsnitlige kredittid for de berørte virksomheder. Dettemedfører et umiddelbart mindreprovenu på 420 mio. kr. i 2014 som følge af rentetab. Detumiddelbare mindreprovenu stiger til 575 mio. kr. i 2015, hvorefter det falder til 495 mio. kr.i 2020. Den varige virkning er opgjort til 265 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 3.Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser af tiltag vedrørende momsafreg-ningMio. kr. (2014-niveau)Varigvirkning2014201520162017201820192020Finansår2014

- 28 -gennem en mindre hyppig momsafregning og en længere betalingsfrist. Forslaget medfører etumiddelbart mindreprovenu på 225 mio. kr. i 2015, faldende til 195 mio. kr. i 2020, jf. tabel3.Forlængelse af betalingsfristen for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis medfører etumiddelbart mindreprovenu på 130 mio. kr. i 2014. I 2015 falder mindreprovenuet til 65 mio.kr., hvilket skyldes, at forhøjelse af grænsen for halvårlig afregning af moms træder i kraft, ogat virksomheder med en årlig omsætning på 1 og 5 mio. kr. deraf ikke længere er berørt af denforlængede betalingsfrist. Frem til 2020 falder mindreprovenuet til 60 mio. kr., jf. tabel 3.Forhøjelse af grænsen for kvartalsvis afregning af moms giver en forlænget gennemsnitligkredittid for virksomheder med en årlig omsætning mellem 15 og50 mio.kr., gennem en min-dre hyppig momsafregning og en længere betalingsfrist. Forslaget medfører et umiddelbartmindreprovenu på 290 mio. kr. i 2014 faldende til 240 mio. kr. i 2020. Det er forudsat, at for-længelsen af betalingsfristen for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis er trådt i kraft.Virkningen af den forlængede betalingsfrist for virksomheder med en årlig omsætning mel-lem 15 og50 mio. kr. indgår derfor i forslaget om forhøjelse af grænsen for kvartalsvis afreg-ning af moms, jf. tabel 3.Alle forslag medfører et tilbageløb gennem et stigende grundlag for selskabsskatten samt enstørre skatteindtægt fra aktionærskatter m.v. Tilbageløbet er skønnet til 40 pct. for hvert en-kelt forslag, svarende til et samlet merprovenu på 165 mio. kr. i 2014 og 225 mio.kr. i 2015,faldende til 200 kr. i 2020.På sigt må det forventes, at en del af gevinsten, som virksomhederne har af længere moms-kredittider, overvæltes i priserne. Herved får forbrugerne en fremgang i deres realindkomst,hvilket øger arbejdsudbuddet. Denne adfærdseffekt antages, at udgøre 10 pct. af provenuvirk-ningen efter tilbageløb.FinansårsvirkningVed at ændre på afregningsreglerne for moms flyttes potentielt store beløb i forhold til finans-år. Det skyldes, at betalinger forskydes henover årsskiftet.Efter gældende regler afregner virksomheder med en årlig omsætning mellem 15 og 50 mio.kr. moms på månedsbasis, og dermed indebærer forslaget, at momsindtægterne vedrørendederes salg i oktober og november 2014 forskydes henover årsskiftet og først indbetales i marts2015. Finansårsvirkningen i 2014 kan således, eksklusiv periodisering af rentevirkningen,skønnes til et mindreprovenu på 6,6 mia. kr., hvoraf ca. 6,2 mia. kr. vedfører forskydning afmomsindtægter hen over årsskiftet.For virksomheder med en årlig omsætning mellem 1 og 5 mio. kr., som efter gældende reglerafregner moms pr. kvartal, indebærer forslaget, at momsindtægterne vedrørende deres salg i 3.kvartal 2015 forskydes til 2016. Finansårsvirkningen som følge heraf skønnes i 2015, eksklu-siv periodisering, at udgøre et mindreprovenu på ca. 7,5 mia. kr. hvoraf ca. 6,9 mia. kr. vedrø-rer forskydningen af momsindtægter hen over årsskiftet.De lavere momsindbetalinger i 2014 og 2015, har betydning for det danske bidrag til EU gen-nem EU’s egne indtægter. Det danske bidrag via EU’s egne indtægter skønnes heraf at falde

- 29 -med ca. 7,4 mio. kr. i 2014 og ca. 8,3 mio. kr. i 2015.4.9. Supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værkerLovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. Det øgede til-skudsniveau til industrielle kraft-varme-værker indebærer udgifter for staten. Da tilskudsbelø-bet reguleres på baggrund af spotprisen på elektricitet, vil de årlige tilskudsbeløb variere i takthermed. Med forudsætning om en konstant markedspris på 34 øre pr. kWh i alle årene frem til2020 er udgifterne for staten på 13 mio. kr. i 2013 og 30 mio. kr. årligt i perioden 2014-2020,hvorfor forslaget medfører en merudgift på 17 mio. kr. årligt fra 2014.Tilskud gives fra og med 1. januar 2013 med en sats på 3 øre pr. kWh og suppleres pr. 1. ja-nuar 2014 med et yderligere tilskud på 4 øre pr. kWh, så det samlede tilskud hefter udgør 7øre pr. kWh. For begge beløb gælder, at støtten forudsætter statsstøttegodkendelse fra Europa-Kommissionen, og støtte gives derfor i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af god-kendelsen. Støtten udfases med udgangen af 2020.5. Administrative konsekvenser for det offentligeForslaget skønnet samlet at medføre engangsomkostninger for SKAT på 2,5 mio. kr. Forsla-get skønnes ikke at medføre løbende omkostninger for SKAT.5.1. - 5.2. Lempelser af virksomhedernes afgift på brændsler og el anvendt til proces mv.Forslagene om lempelse af afgift af brændsler og el anvendt til proces mv. skønnes samlet atmedføre engangsomkostninger for SKAT til it-tilretninger på 0,1 mio. kr.5.3. Bortfald af energispareafgiften af el for erhverv efter CO2-afgiftslovenBortfald af energispareafgiften skønne at medføre engangsomkostninger for SKAT vedr. it-tilretninger på ca. 0,4 mio. kr.5.4. Nedsættelse af elafgift for erhverv (eldistributionsbidraget)Nedsættelsen af elafgiften for erhverv (eldistributionsbidraget) skønnes at medføre engangs-omkostninger for SKAT vedr. it-tilretninger på 0,2 mio. kr. samt vedr. kommunikation på 0,1mio. kr.5.5. Lempelse ved deponering af farlig affaldLempelsen skønnes at medføre engangsomkostninger for SKAT vedr. it-tilretninger på 0,7mio. kr. samt vedr. vejledning og afregning på 1 årsværk svarende til en udgift 0,6 mio. kr.5.6. -5.8. Forhøjelse af grænsen for halvårlig afregning, forlængelse af kredittid samt forhø-jelse af grænse for kvartårlig afregning af momsForslagene vedr. ændringer af momsreglerne skønnes at medføre engangsomkostninger forSKAT vedr. it-tilretninger på 0,4 mio. kr.5.9. Supplerende støtte til eksisterende industrielle kraftvarmeværkerDet skønnes, at der kan være et yderligere ressourceforbrug for Energiklagenævnet, som vilvære af begrænset karakter.Den løbende administration af de statslige tilskud foreslås varetaget af Energinet.dk. Energi-

- 30 -net.dk administrerer allerede i dag de øvrige tilskud til miljøvenlig elproduktion, og admini-strationen af den foreslåede ordning forventes at kunne rummes inden for samme ramme somadministrationen af den ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 vedtagne tilskudsordning. Energi-net.dk’s administrationsomkostninger m.v. udgør en del af de samlede omkostninger til til-skuddet.6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetLempelserne af virksomhedens afgifter på energi vil have positive økonomiske konsekvenserfor erhvervslivet. De foreslåede lempelser i aftalerne om Vækstplan DK vurderes at medføreen umiddelbar lempelse for erhvervslivet på knap 1,9 mia. kr. i 2014, jf. tabel 4. Efter lempel-ser i forbindelse med forsyningssikkerhedsafgiften opnår erhvervslivet en samlet lempelse pågodt 2,3 mia. kr. i 2014. Samlet reduceres erhvervenes belastning med afgifter på el ogbrændsel til proces med ca. 80 pct. Energiafgiftslempelserne medfører, at virksomhedernesenergiomkostninger understøtter en konkurrencedygtig produktion.Tabel 4. Energiafgiftslempelser for erhverv, umiddelbart mindreprovenu iforbrugerprisniveauMio. kr. (2014-niveau)Afskaffelse af CO2-afgift (energispareafgift)Afskaffelse af eldistributionsbidragetFremrykning af lempelserBrændsler til minimumssatsI alt som følge af aftalerne om VækstplanLempelser ifm. forsyningssikkerhedsafgiftI alt20141.400160345-1.9054352.34020151.3901553151151.9754502.42520161.3751502451101.8805002.38020171.3701501751101.8055552.36020181.3551451251051.7305902.32020191.345140851001.6706152.28520201.33514001001.5756852.260

6.1.-6.2. Lempelser for virksomhedernes forbrug af brændsel og el anvendt til proces, herun-der fremrykning af afgiftslempelser for procesenergiIEnergiaftalenaf 22. marts 2012 ogSolcelleaftalenaf 15. november 2012 indgår lempelser iafgifterne på procesenergi som kompensation for, at afgifterne på energi til rumvarme m.v.stiger som led i forsyningssikkerhedsafgiften. Lempelserne indfases gradvist i takt med, atafgifterne på rumvarme m.v. øges frem mod 2020. Lempelsen af energiafgifterne på el ogbrændsel til proces indfases gradvist frem mod 2020 parallelt med den øvrige finansiering afaftalen. Kompensationen medfører lempelse på 435 mio. kr. i 2014 stigende til 685 mio. kr. i2020. Fremrykningen medfører en yderligere lempelse på 345 mio. kr. i 2014.Den yderligere nedsættelse af afgiften på brændsler til proces til EU’s minimumsafgifter vilsænke produktionsomkostningerne i danske virksomheder. Især de energiintensive virksom-heder i fremstillingserhvervene vil opnå en lempelse vedrørende deres udgifter til primærtnaturgas og kul, som anvendes i proces.Forslaget medfører en lempelse på 115 mio. kr. i 2015 faldende til ca. 100 mio. kr. i 2020, jf.tabel 4. Størstedelen af lempelsen vil tilfalde industrien. For industri udgør den umiddelbarebesparelse i gennemsnit ca. 275 kr. pr. beskæftiget.6.3. Bortfald af energispareafgiften af el for erhverv efter CO2-afgiftsloven,Afskaffelse af CO2-afgift for el til proces vil forbedre erhvervenes konkurrenceevne ved at

- 31 -reducere afgiftsbelastningen på erhvervenes produktionsinput. For vareproducerende erhverv,særligt landbrug og industri, udgør den umiddelbare besparelse i gennemsnit ca. 1.300 kr. pr.beskæftiget. Besparelsen for handel og service svarer i gennemsnit til ca. 325 kr. pr. beskæfti-get.Forslaget skønnes at medføre en umiddelbar lempelse på 1,4 mia. kr. i 2014 og godt 1,4 mia.kr. i 2020, jf. tabel 4.6.4. Nedsættelse af elafgift for erhverv (eldistributionsbidraget)Bortfald af eldistributionsbidraget for afgift af elforbrug under 15 mio. kWh vil medføre enforbedring af især små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne. Samtidig indebærerforslaget en administrativ lettelse for virksomhederne, idet virksomhederne ikke længere skalskelne mellem afgiftsgrundlag for elforbrug henholdsvis over og under 15 mio. kWh.Bortfald af eldistributionsbidraget vil bidrage til at reducere afgiftsbelastningen på erhverve-nes produktionsinput. For vareproducerende erhverv, særligt landbrug og industri, udgør denumiddelbare besparelse i gennemsnit ca. 180 kr. pr. beskæftiget. Besparelsen for handel ogservice svarer i gennemsnit til ca. 40 kr. pr. beskæftiget.Ved en samtidig afskaffelse af CO2-afgiften på el for erhvervenes procesenergi og nedsættelseaf elafgiften for alle momsregistrerede virksomheder med 1 øre pr. kWh af elforbrug under 15mio. kWh vil primært jordbrug (landbrug og gartneri mv.) komme under EU’s minimumsaf-gift på ca. 0,4 øre pr kWh. Indførelse af minimumsafgift for el til proces vil samlet reducereafgiften for el for primært jordbrug fra 7,6 øre pr. kWh til ca. 0,4 øre pr. kWh i 2014.Mineralogiske og metallurgiske processer er visse ekstremt energikrævende processer (ce-ment-fremstilling, smeltning af metal osv.), hvor der efter Energibeskatningsdirektivet kanundtages for EU’s minimumsafgifter. Med forslaget vil minimumsafgiften for el til procesogså gælde for mineralogiske og metallurgiske processer. Mineralogiske og metallurgiskem.v. processer opnår en reduktion fra ca. 1,3 øre pr. kWh til ca. 0,4 øre pr. kWh.Samlet set vil ingen processer opleve en merbelastning i forhold til gældende lovgivning vedindførelse af en generel minimumsafgift på el til proces.6.5. Lempelse ved deponering af farligt affaldEfter gældende regler vil fraførsel af deponeret farligt affald i praksis være begrænset til nytshredderafffald, som ikke er deponeret sammen med affald af ældre dato. Dvs. fraførsel fraanlæg, hvor der ikke er deponeret affald inden 1. januar 2012 til 0 kr./ton, og hvor der derforkan ske modregning af tidligere betalt afgift.Ved ændring af godtgørelsesreglerne til LIFO-princippet vil virksomheden ved tilførsel af 1tons affald og efterfølgende fraførsel af 1 ton affald fra deponi i 2015, og hvor der i 2015 erdeponeret affald, jf. tabel 2, blive belastet med -309 kr., såfremt der frasorteres 650 kg til gen-anvendelse og de resterende 350 kg efterfølgende deponeres.Tabel 5. Økonomisk belastning ved fraførsel af farligt affald efter LIFO-princippet.KgAffald afhentet til genanvendelse (-475 kr./t*1t)1.000Kr.-475

Ved en ændring, hvor der kan ske fraførsel til satsen gældende på tilførselstids-punktet,(LIFO), opnås der således incitament til at fraføre affald.Da godtgørelsen er betinget af, at der deponeres eller er deponeret en tilsvarende mængde, vilen del af gevinsten ved fraførsel gå til at reducere den økonomiske belastning ved ny-shredning eller sortering efter fraførsel.6.6.-6.8. Forhøjelse af grænsen for halvårlig afregning af moms, forlængelse af betalingsfri-sten for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis og forhøjelse af grænsen for kvartalsvisafregning af moms.En forlænget kredittid øger virksomhedernes likviditet, hvilket giver en rentegevinst for virk-somhederne. Denne rentegevinst skal ses i lyset af, at de fleste virksomheder i praksis, påbaggrund af en lavere kreditværdighed, ikke kan låne til samme vilkår som staten. Den sam-lede rentegevinst for de berørte virksomheder må deraf forventes at være større end det tilhø-rende mindreprovneu for staten.6.9. Supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værkerDe industrielle kraft-varme-værker, der er omfattet af støtteordningerne, får mulighed forøgede indtægter svarende til den øgede støtte.7. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget er sendt i høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER).8. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.9. Miljømæssige konsekvenser9.1.- 9.4. Lempelser for virksomhedernes forbrug af brændsel og el anvendt til proces, herun-der fremrykning af afgiftslempelser for procesenergi, bortfald af energispareafgiften af el forerhverv efter CO2-afgiftsloven, nedsættelse af elafgift for erhverv (eldistributionsbidraget)Med den foreslåede afskaffelse af CO2-afgiften (energispareafgiften) for let og tung processamt nedsættelse af elafgiften for forbrug under 15 mio. kWh årligt (distributionsafgiften)reduceres erhvervenes omkostninger til elektricitet til proces. Det skønnes at øge elforbrugetmed godt ½ mia. kWh svarende til en stigning i det samlede elforbrug på ca. 1½ pct. Detskønnes, at afgiftslettelserne øger CO2-udledningen med ca. 0,4 mio. tons CO2årligt. Det eks-tra elforbrug dækkes i praksis ved øget dansk elproduktion og ved import, hvilket reducererCO2-udledningen fra dansk område. Det skønnes, at afgiftslettelserne øger CO2-udledningenpå dansk område med ca. 0,13 mio. tons CO2årligt.Det øgede elforbrug vil dog ikke øge den samlede CO2-udledning fra EU, fordi produktion afel er omfattet af EU’s CO2-kvotesystem. Den samlede CO2-udledning fra elproduktion er så-ledes bestemt af kvotesystemet. En højere CO2-udledning fra Danmark vil give sig udslag i enmarginalt højere kvotepris, hvilket vil reducere CO2-udledningen tilsvarende andre stederinden for EU’s kvoteområde.

En reduktion af el- og CO2-afgifter vil nedbringe dobbeltreguleringen af det i forvejen kvote-regulerede område og dermed det samfundsøkonomiske tab forbundet med dobbeltregulerin-gen.Den foreslåede nedsættelse af erhvervenes energiafgifter på brændsler til proces til mini-mumssatser skønnes at øge CO2-udledningen med knap 0,03 mio. tons CO2. Ca. halvdelen afforbruget af brændsler til proces er underlagt EU’s CO2-kvotesystem og vil således ikke føretil en samlet forøgelse af udledningen af CO2inden for CO2-kvotesystemet.Lempelserne i afgifterne på procesenergi er en del af forsyningssikkerhedsafgiften, og de mil-jømæssige konsekvenser vil skulle ses i sammenhæng med lovforslaget om forsyningssikker-hedsafgift på biomasse. Den foreslåede fremrykning af de allerede besluttede lempelse forproces påvirker ikke energiforbruget på sigt.Samlet set skønnes lempelserne på energi isoleret set at øge CO2-udledningen fra dansk om-råde med ca. 0,16 mio. tons CO2svarende til mindre end 0,5 pct. af dansk CO2-udledning. Pålængere sigt vil CO2-udledningen være lavere pga. et generelt fald i brugen af fossile brænds-ler. Hovedparten af den øgede CO2-udledning er omfattet af EU’s CO2-kvotesystem og vilsåledes ikke føre til en samlet forøgelse af CO2-udledningen inden for kvotesystemet. Lem-pelserne skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer i aftalerne om vækstplanen. Forslagvedr. energirenovering af statslige bygninger, indførelse af et dansk energisparekoncept (GrønBoligkontrakt), tilskudspulje til el-intensive virksomheder mv. vil reducere energiforbruget ogCO2-udledning.9.5. Afgiftslempelse ved deponering af farligt affaldMed forslaget opnås et øget incitament til nyttiggørelse af tidligere deponeret farligt affald.Det vurderes, at op mod 60 pct. af tidligere deponeret shredderaffald vil kunne genanvendes.Der vil dog være en vis variation over årene, ligesom der vil være en vis variation mellem deenkelte deponier.9.6.-9.8. Forhøjelse af grænsen for halvårlig afregning af moms, forlængelse af betalingsfri-sten for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis og forhøjelse af grænsen for kvartalsvisafregning af momsForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9.9. Supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værkerDer er miljømæssige fordele ved en fortsat samproduktion af el og varme på de industriellekraft-varme-værker, idet samproduktionen i forhold til separat el- og varmeproduktion medfø-rer en brændselsbesparelse på ca. 30 pct. og dermed en tilsvarende reduktion af emissioner.10. Forholdet til EU-retten10.1.- 10.4. Lempelser for virksomhedernes forbrug af brændsel og el anvendt til proces, her-under fremrykning af afgiftslempelser for procesenergi, bortfald af energispareafgiften af elfor erhverv efter CO2-afgiftsloven, nedsættelse af elafgift for erhverv (eldistributionsbidraget)Ændringerne i energiafgiftslovene skal meddeleles EU-Kommissionen i henhold til energibe-skatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF).

- 34 -Lovforslaget vil som udkast blive notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv98/48/EF.10.5-10.7. Forhøjelse af grænsen for halvårlig og kvartalvis afregning af moms samt forlæn-gelse af kredittiden for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis.EU’s momsregler fastsætter visse rammer for betalingsfristen og angivelsesperioden. Beta-lingsfristen må højst være på 2 måneder. Afregningsperioden skal som hovedregel fastsættestil en, to eller tre måneder, men det er muligt at fastsætte andre perioder, så længe afregnings-perioden ikke overstiger et år.Lovforslagets forlængelse af betalingsfristen overholder dette krav, idet betalingsfristen ikkeer forlænget udover 2 måneder.Ændring af definitionen for, hvornår en virksomhed skal afregne moms henholdsvis måneds-vist, kvartalsvist eller halvårligt har ikke EU-retlige konsekvenser, idet afregningsperioden foralle virksomheder ikke overstiger 1 år.10.9. Supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værkerLovforslagets støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-anlæg indeholder elementer afstatsstøtte. Bestemmelsen vil derfor først blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt,som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter EU’s statsstøtteregler.11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Forslaget er sendt i høring hos: 3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet Advokatsamfundet,Affald Danmark, Agroskat, Altinex Oil Denmark A/S, Ankenævnet på Energiområdet, Arbej-derbevægelsen Erhvervsråd, AV Miljø, BDO Kommunernes, Revision, Blik- og Rørarbejder-forbundet, Brancheforeningen for biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen ForbrugerElektronik, Bryggerifor-eningen, Business Danmark, BWSC, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet), Byg-gecentrum, Byggeskadefonden, Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde(BIPS), Byggeriets Evaluerings Center, Bygherreforeningen i Danmark, CO-industri, Conci-to, CEPOS, CEVEA, Coop Danmark, Dagrofa, DAKOFA, DANAK (Den Danske Akkredite-rings- og Metrologifond), Danisco, Danish Operators, Danmarks Naturfredningsforening,Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Ca-feer, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affalds-forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleve-randørforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening (DEBRA), Dansk Erhverv,Dansk Fjernvarme,, Dansk Gartneri, Dansk Gas, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Golf Uni-on, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk Mode og Tekstil, ,Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Standard, DanskVarefakta Nævn, Dansk Supermarked, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport ogLogistik (DTL), Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Speditører, DANVA – DanskVand og Spildevandsforening, Datatilsynet, Den Danske Landinspektørforening, , De Grønne,De Samvirkende Købmænd, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI ITEK,DONG Energy A/S, DS Håndværk & Industri, EC-Power, Ejendomsforeningen Danmark,Energi Danmark, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energimidt,Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, , Energitilsynet, Energitjenesten, E.ON Danmark,Esbensen Rådgivning Ingeniører A/S, , European Solar Farms, Forbrugerrådet, Foreningen af

- 35 -fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikan-ter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Frederiksberg Forsyning A/S,Frie Elforbrugere, , Finansrådet, FORCE Technology, Foreningen af danske bryghuse, For-eningen af rådgivende ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, ForeningenDanske Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen for Slutbrugere af Energi(FSE), Forsikring & Pension, , Frie Funktionærer, FSR – Danske Revisorer, Fødevareministe-riet, Gaia Solar A/S, Greenpeace Danmark, GTS (Godkendt Teknologisk service), HashøjBiogas, Hess ApS, HMN Naturgas I/S, HOFOR, HORESTA, Håndværksrådet, Indukraft Se-kretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktud-vikling (IPU), Intelligent Energi, International Transport Danmark, IT-Branchen, , KL –Kommunernes Landsforening, KPMG, Kalk og Teglværksforeningen, KE Vind A/S,KOOPERATIONEN, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL -Økonomisk sekretariat, Landbrug & Fødevarer, Landsbrancheklubben for Hotel og Restaura-tion, Landsbyggefonden, Landsforeningen for bæredygtigt landbrug, Landsforeningen Naboertil Kæmpevindmøller, Landsorganisationen i Danmark (LO), LCA Center, Ledernes Hoved-organisation, Lundsby Bioenergi A/S, Marius Pedersen A/S, , Mineralolie Brancheforeningen,Mærsk Olie og Gas A/S, NAOH Energi og Klima, Nationalt center for Fødevarer og Jord-brug, Nationalt Center for Miljø og Energi, , Naturgas Fyn, NORD, Nordisk Folkecenter forVedvarende Energi, Nordisk Solenergi, Nærbutikkernes Landsforening, , Olie Gas Danmark,PWC, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Reel Energi Oplysning (REO), Rejsearrangøreri Danmark, , Restaurationsbranchen.dk, , Risø (DTU), Samvirkende Energi- og Miljøkonto-rer, Serviceforbundet, SKAT, Skatteborgerforeningen, SRF - Skattefaglig Forening, StatensByggeforsknings Institut, Statoil A/S, Statoil Gazelle A/S, Tekniq, Teknologisk Institut,Telekommunikationsindustrien, Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter(FUBE), Vattenfall A/S – Heat Nordic, Varmepumpefabrikantforeningen, VE-Byg, Vedva-rendeEnergi, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Vestas Windsystems A/S, Videncenter for energibesparelser i bygninger, Videncentret for landbrug, Vind-energi Danmark, Vindmølleindustrien, Vin og Spiritus Organisationen I Danmark, WWF,Xergi Biogas, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Østkraft, Aalborg Aalborg forsyning,Alborg Portland, Aalborg Universitet.12. Sammenfattende skemaSamlet vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/ mindreudgifterØkonomiske konsekvenser for De lavere momsindbetalinger idet offentlige2014 og 2015 har betydning fordet danske bidrag til EU gennemEU’s egne indtægter. Det danskebidrag via EU’s egne indtægterskønnes heraf at reduceres medca. 7,4 mio. kr. i 2014 og ca. 8,3mio. kr. i 2015.Negative konsekven-ser/merudgifterEfter tilbageløb og adfærd skøn-nes et mindreprovenu vedr. lem-pelser af virksomhedernes afgif-ter på energi som følge af aftalerom Vækstplan på knap 1 mia.kr. i 2014 og 0,6 mia. kr. i varigvirkning. Den samlede varigevirkning inkl. proceslempelserifm. forsyningssikkerhedsafgif-ten udgør godt 0,75 mia. kr.Efter tilbageløb og adfærd skøn-

- 36 -nes et mindreprovenu vedr. æn-dring af godtgørelsesreglerne fordeponering af farligt affald tilLIFO-princippet på ca. 5 mio.kr., idet godtgørelsen følger dengradvise indfasning af afgifternepå farligt affald. I perioden 2015og en årrække frem skønnesmindreprovenuet til ca. 12,5mio. kr.De tre forslag, der alle forlængerden gennemsnitlige momskredit-tid, medfører et umiddelbartvarigt mindreprovenu på 500mio. kr.De forventede statslige merud-gifter er som følge af forslagetom den supplerende støtte tileksisterende industrielle kraft-varme-værker på 17 mio. kr.årligt i årene 2014-2020.Forslaget skønnes samlet atmedføre engangsudgifter iSKAT på i alt 2,1 mio. kr.Forslaget skønnes ikke at havenævneværdige konsekvenser forden løbende drift og administra-tion.Ingen.

- 37 -frem ved uændrede priser.De berørte virksomheder, af de treforslag, der alle forlænger dengennemsnitlige momskredittid,får en rentegevinst der overstigerdet offentlige mindreprovenu.Den supplerende støtte til eksiste-rende industrielle kraft-varme-værker vil give øget indtjeninghos de støttede industrielle kraft-varme-værker.Forslaget er sendt i høring hosErhvervsstyrelsens Team EffektivRegulering (TER).Ingen.Med forslaget vedrørende farligtaffald opnås et øget incitament tilnyttiggørelse af tidligere depone-ret farligt affald. Det vurderes, atop mod 60 pct. af tidligere depo-neret shredderaffald vil kunnegenanvendes dog med variation.I forhold til den supplerende støt-te til eksisterende industriellekraft-varme-værker vil fortsatopretholdelse af samproduktion afel og varme reducere brændsels-forbruget og medfører en tilsva-rende emissionsreduktion.

Ændringerne i energiafgiftslovene skal meddeleles EU-Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet (direk-tiv 2003/96/EF).Lovforslaget vil som udkast blive notificeret i overensstemmelse medEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationspro-ceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.EU’s momsregler fastsætter visse rammer for kredittiden og angivel-sesperioden. Kredittiden må højst være på 2 måneder. Afregningspe-rioden skal som hovedregel fastsættes til en, to eller tre måneder, mendet er muligt at fastsætte andre perioder, så længe afregningsperiodenikke overstiger et år.Lovforslagets forlængelse af betalingsfristen for betaling af overhol-der dette krav, idet betalingsfristen ikke er forlænget udover 2 måne-der.Ændring af definitionen for hvornår en virksomhed skal afregnemoms henholdsvis månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt har ikkeEU-retlige konsekvenser.Ændringen vedrørende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-anlæg notificeres hos Europa-Kommissionen som statsstøtte. Dentidligere vedtagne støtte på 3 øre pr. kWh er notificeret, men endnuikke godkendt, hvorfor denne notifikation opdateres til også at omfat-te den supplerende tilskudsordning. Bestemmelsen vil derfor førstblive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Euro-pa-Kommissionens godkendelse efter EU’s statsstøtteregler.

Til § 1Til nr. 1Konsekvensændring som følge af nr. 2.Til nr. 2Det foreslås, at registrerede anlæg til deponering af farligt affald skal opgøre den afgiftspligti-ge vægt for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomhedentil deponering i perioden, fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald, der er fra-ført i perioden, Hvis den afgiftsmæssige værdi af det fraførte affald er større end afgiftsbeta-lingen for det tilførte affald i perioden, udbetales det overskydende beløb.Før 1. januar 2012 var der ikke afgiftspligt ved deponering af farligt affald. I perioden 2012-2014 er afgiften 160 kr./ton. Fra 2015 er afgiften 475 kr./ton.Ved modregning i den tilførte mængde affald kan der alene ske modregning til den sats, somdet fraførte affald tidligere er deponeret til. Afgiftsteknisk sker modregningen efter last-in-first-out princippet. Dvs. det senest deponerede affald afgiftsteknisk fraføres først.I tilfælde hvor den afgiftsmæssige værdi af fraført affald i en afgiftsperiode overstiger denafgiftsmæssige værdi af tilført affald, kan der ske udbetaling.Eksempel – opgørelse af afgiftenI nedenstående illustreres afgiftsbetalingen efter lifo-princippet.1. afgiftsperiodeAfgiftssatskr./tonTilføresFraføresBetalingFraførsel4754751600AfgiftsbetalingHerefter på deponi4751600200200100-95.000213.750650200100-316.7500150100MængdeTon20040020040095.000190.000Kr.2. afgiftsperiodeMængdeTon5005050050237.50023.750Kr.3. afgiftsperiodeMængdeTon1008001007505047.500356.2508.000Kr.

- 40 -160 kr./ton og 100 ton á 0 kr./ton.I første periode tilføres 200 ton til 475 kr./ton, og fraføres 400 ton. Da der er 600 tons på de-poniet á 475 kr./ton, kan der ske modregning til 475 kr./ton. I alt giver det en udbetaling på95.000 kr. i periode 1.Ultimo periode 1 efter fraførsel er der 500 ton affald på deponi, fordelt på 200 ton á 475kr./ton, 200 ton á 160 kr./ton og 100 ton til 0 kr./ton.I periode 2 tilføres 500 ton og fraføres 50 ton. Da der er 700 ton på lager á 475 kr./ton kanfraførsel ske til 475 kr./ton. Netto betales afgift af 450 ton a 475 kr./ton i alt 213.750 kr.Ultimo periode 2 efter fraførsel er der 950 ton affald på deponi, fordelt på 650 ton á 475kr./ton, 200 ton á 160 kr./ton og 100 ton á 0 kr./ton.I periode 3 tilføres 100 ton affald. Før fraførsel er der da 1.050 ton på lager, heraf 750 ton á475 kr./ton, 200 ton á 160 kr./ton og 100 ton á o kr./ton. I perioden fraføres 800 ton.Ultimo periode 3 efter fraførsel vil der da være 250 ton på deponiet, fordelt på 150 ton á 160kr./ton og 100 ton á 0 kr./ton.Afgiftsbetalingen i 3 periode beregnes til:TilførselFraførsel100 ton á 475 kr./ton750 ton á 475 kr./ton50 ton á 160 kr./ton47.500 kr.356.250 kr.8.000 kr.316.750 kr.Til § 2Til nr. 1 og 2Det foreslås at flytte energispareafgiften på elektricitet til elafgiftsloven, og der skal derforikke længere betales afgift af elektricitet efter CO2-afgiftsloven.Til nr. 3-6Konsekvensændringer som følge af nr. 2.Til nr. 7Virksomheder, der er registreret efter elafgiftsloven, skal ikke længere også registreres efterCO2-afgiftsloven, hvorfor henvisningen til elafgiftsloven i registreringsbestemmelserne op-hæves.Til nr. 8 og 9Konsekvensændringer som følge af nr. 2.Til nr. 10

- 41 -Det foreslås at ophæve bestemmelsen om opgørelse af afgiftsgrundlaget for energispareafgif-ten.Til nr. 11Konsekvensændringer som følge af nr. 2.Til nr. 12Det foreslås at ophæve bestemmelsen om fradrag for energispareafgiften for elektricitet brugtved produktion af elektricitet.Til nr. 13Konsekvensændring som følge af nr. 10.Til nr. 14Det foreslås at ophæve bestemmelsen om fradrag i den afgiftspligtige mængde for varer tilvirksomheder, som er registreret for fremstilling m.v. efter elafgiftsloven.Til nr. 15-17Konsekvensændring som følge af nr. 2.Til nr. 18Det foreslås, at fritagelsen i CO2-afgiftsloven for elektricitet, som også er fritaget efter elaf-giftsloven, ophæves.Til nr. 19Konsekvensændring som følge af nr. 2.Til nr. 20Konsekvensændring som følge af nr. 2 og nr. 18.Til nr. 21Konsekvensændring som følge af nr. 2.Til nr. 22Konsekvensændring som følge af nr. 12.Til nr. 23Konsekvensændring som følge af nr. 2.Til nr. 24Som følge af at elpatronordningen i CO2-afgiftsloven ophæves, foreslås det at fjerne henvis-ningen til elafgiftsloven i bestemmelsen vedrørende elpatronordningen.Til nr. 25Konsekvensændring som følge af nr. 2.Til nr. 26Som følge af at elpatronordningen i CO2-afgiftsloven ophæves fsva. elektricitet, foreslås det,

- 42 -at fjerne koblingen mellem elafgiftsloven og CO2-afgiftsloven ved brug af elpatronordningen.Til nr. 27Efter §§ 8 a og 8 b i CO2-afgiftsloven gives der i visse situationer tilbagebetaling af CO2-afgift på brændselsforbruget i perioden 2005-2009. For at opnå tilbagebetaling skal virksom-heder have søgt SKAT herom senest den 1. september 2010.§§ 8 a og 8 b er således ikke længere relevante, hvorfor bestemmelserne foreslås ophævet.Til nr. 28Det foreslås at nyaffatte CO2-afgiftslovens § 9, og samtidig ophæve godtgørelsesbestemmel-serne for energispareafgift efter lovens § 9, stk. 2-12.Til nr. 29Konsekvensændring som følge af nr. 2.Til nr. 30Den gældende § 9 a, stk. 4, indeholder en henvisning til dokumentationskravene ved udbeta-ling i § 9, stk. 12. Som følge af den foreslåede ophævelse af § 9, stk. 12, indsættes dokumen-tationskravet i § 9 a, stk. 4.Til nr. 31Konsekvensændring som følge af nr. 2.Til nr. 32Virksomheder, der ikke er omfattet af CO2-kvoteloven, kan efter CO2-afgiftslovens § 9 cvære berettiget til et bundfradrag ved opgørelse af det afgiftspligtige grundlag for CO2-afgiften. Som følge af, at energispareafgiften for elektricitet overflyttes til elafgiftsloven, fore-slås det at ophæve henvisningerne til muligheden for at opnå bundfradrag i afgiftsgrundlagetfor energispareafgiften.Til nr. 33Bestemmelsen om godtgørelse af energispareafgift er ophævet, og som følge heraf foreslåsdet at ophæve henvisning til elafgiftsloven ved tilbagebetaling.Til nr. 34Da energispareafgiften for elektricitet overflyttes til elafgiftsloven, skal der ikke ske fordelingaf elektricitet til godtgørelsesberettigede formål og ikke-godtgørelsesberettigede formål eftersamme fordeling som i elafgiftsloven. Det foreslås derfor at ophæve henvisningen til forde-lingsreglerne.Til nr. 35Bestemmelsen forslås ophævet, da virksomheder, der leverer elektricitet, ikke skal længereafgive oplysninger, der er nødvendige for opgørelse af tilbagebetaling af energispareafgiften.Til nr. 36Da energispareafgiften overflyttes til elafgiftsloven, skal virksomhederne ikke foretage må-ling af elektricitet efter CO2-afgiftsloven.

Til nr. 37-39Konsekvensændringer som følge af nr. 2.Til nr. 40Registrerede virksomheder skal ikke føre regnskab for elektricitet efter CO2-afgiftsloven,hvorfor bestemmelsen ophæves.Til nr. 41-44Konsekvensændringer som følge af nr. 2.Til nr. 45Konsekvensændring som følge af, at der ikke kan ske godtgørelse af energispareafgiften efterCO2-afgiftsloven.Til nr. 46Konsekvensændringer som følge af nr. 2.Til nr. 47Som følge af, at energispareafgiften for elektricitet overflyttes til elafgiftsloven, ophæves kon-trolbestemmelsen vedrørende elektricitet i CO2-afgiftslovenTil nr. 48Konsekvensændring som følge af nr. 2.Til nr. 49Som følge af, at energispareafgiften for elektricitet overflyttes til elafgiftsloven, ophævesstraffebestemmelserne for elektricitet i CO2-afgiftsloven.Til nr. 50Konsekvensændringer som følge af nr. 2.Til nr. 51Satserne i bilag 4 for godtgørelse af energispareafgiften for virksomheder på tung proces op-hæves, da elspareafgiften flyttes over i elafgiftsloven.Til § 3Til nr. 1Ved opgørelse af, hvorvidt en virksomhed opfylder kravet til forbrugsregistrering efter elaf-giftsloven, skal energispareafgiften efter CO2-afgiftsloven ikke længere medregnes, da ener-gispareafgiften flyttes over i elafgiftsloven.Til nr. 2Det foreslås, at afgiftssatserne for elektricitet samles i én afgiftssats for el til elopvarmedehelårsboliger, og én sats for anden anvendelse.Afgiften for elektricitet vil være sammensat af følgende 5 gældende afgiftselementer:

Nr. 1-3 reguleres årligt, og nr. 4 og 5 udgør henholdsvis 0,6 øre pr. kWh og 4 øre pr. kWh,som ikke reguleres. Der er ikke tale om ændringer i satserne, men alene en sammenlægning afgældende satser. Herved opnås den fordel, at afgiftssatsen for elektricitet umiddelbart kanlæses i elafgiftsloven.Der vil fortsat alene ske indeksering af den samlede sats fratrukket 4,6 øre pr. kWh.Til nr. 3Ved lovforslaget flyttes energispareafgiften fra CO2afgiftsloven over i elafgiftsloven. Afgif-ten på elektricitet til proces godgøres med den fulde afgiftssats – bortset fra 0,4 øre pr. kWh.Virksomheder, som alene anvender el til godtgørelsesberettiget proces, kan således få afgiftengodtgjort – bortset fra 0,4 øre pr. kWh. For disse virksomheder vil det være en administrativlettelse, hvis det godtgørelsesberettigede beløb fremgår direkte af fakturaen.Det foreslås, at der i § 7, stk. 3, indsættes samme krav til indholdet af fakturaer, som findes igasafgiftslovens § 14, stk. 2. Endvidere foreslås en bestemmelse, som sikrer at det bliver tyde-ligt for virksomhederne, hvilken andel af afgiften efter elafgiftsloven som kan godtgøres, hvishele elforbruget er brugt til godtgørelsesberettiget proces.Det vil fortsat være den godtgørelsesberettigede virksomheds ansvar at være opmærksom påforbrug af el, hvor der ikke kan ske godtgørelse efter § 11 c, stk. 1. Det kan f.eks. være for-brug af el til rumvarme, komfortkøling, anvendelse af el til varmeproduktion med henblik pålevering af varme, anvendelse af el til privatforbrug eller anvendelse af el til ikke-momspligtige aktiviteter. Endvidere er der de liberale erhverv efter bilaget til elafgiftsloven,som alene kan opnå en mindre godtgørelse for el til rumvarme m.v.I den nye elafgift vil el til proces kunne opnå en godtgørelse ned til 0,4 øre pr. kWh.I gennemsnit bruger et landbrug f.eks. 30.000 kWh årligt. Den ikke godtgørelsesberettigedeandel vil udgøre 120 kr. pr. år eller 10 kr. pr. måned.Der kan opnås en administrativ forenkling for mange, hvis den tilfakturerede elafgift opdelessåledes:A. Elafgift i l alt f.eks. 82 øre pr. kWh ved et forbrug på 2.500 kWh pr. måned 2.050 kr.B. – heraf 0,4 øre pr. kWh minimumsafgift10 kr.C. – heraf elafgift bortset fra minimumsafgift f.eks. 81,6 øre pr. kWh2.040 kr.De enkelte elforbrugende procesvirksomheder vil da i de fleste tilfælde ikke selv skulle be-regne, hvor stor en del der ikke kan godtgøres – B- og umiddelbart kunne anvende C som det,der kan godtgøres.

- 45 -Til nr. 4Eldistributionsbidraget på 1 øre pr. kWh for de første 15 mio. kWh ophæves.Til nr. 5Konsekvensændring som følge af nr. 2.Til nr. 6Konsekvensændring som følge af nr. 4.Til nr. 7Konsekvensændring som følge af nr. 6.Til nr. 8 og 9Kraftvarmeværker, der leverer fjernvarme, kan på visse betingelser benytte den såkaldte el-patronordning. Ordningen indebærer lempelse for fremstilling af fjernvarme uden samtidigelproduktion.De forslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af, at elspareafgiften flyttes tilelafgiftsloven.Til nr. 10Efter gældende ret betales der energispareafgift efter CO2afgiftsloven for kørestrøm, og dergives fuldt godtgørelse for elafgiften. Da energispareafgiften ved dette forslag flyttes fraCO2afgiftsloven over i elafgiftsloven, foreslås det, at kørestrøm ikke længere kan opnå fuldtgodtgørelse for afgiften efter elafgiftsloven, men i stedet kan få samme godtgørelse som for eltil proces. Netto er der tale om lempelse, da procesafgiften efter elafgiftsloven er lavere endden gældende energispareafgift efter CO2afgiftsloven.Til nr. 11Elektricitet til proces kan godtgøres bortset fra 0,4 øre pr. kWh, som svarer til EU’s mini-mumsafgift. Der sondres ikke mellem energi til landbrug, mineralogiske processer m.v. Sat-sen indekseres ikke. Godtgørelse af afgiften for rumvarme, komfort køling mv. efter § 11, stk.3, 7. pkt., ændres ikke.Til nr. 12Fuld godtgørelse for afgiften efter elafgiftsloven ophæves for opvarmning af staldbygninger,kemisk reduktion, elektrolyse og metallurgiske processer. Fremover vil disse processer opnåsamme godtgørelse som anden proces, jf. nr. 11.Ophævelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i CO2-afgiftsloven.Til nr. 13Krav om tilbagebetaling af energispareafgiften efter CO2-afgiftsloven ved brug af elpatro-nordningen ophæves.Til nr. 14Satser for elafgiften for 2014 fremgår af bilag 2.

- 46 -Til nr. 15Konsekvensændring som følge af, at elafgiften foreslås samlet til en sats.Til nr. 16Satserne for godtgørelse ved brug af elpatronordningen fremgår af bilag 6.Til nr. 17Bilag 6 og 7 ophæves som konsekvens af nr. 12.Til § 4Til nr. 1Momsregistrerede virksomheder har mulighed for godtgørelse af energiafgifter af brændsler,hvor brændslerne er brugt til proces.Det forslås at fremrykke afgiftslempelserne på erhvervenes forbrug af energi til procesformåltil 2014.Godtgørelsen af energiafgiften for brændsler anvendt til procesformål vil i 2014 blive opgjortsom den aktuelle afgiftssats efter gasafgiftsloven nedsat med 9 pct.Rent teknisk beregnes procesafgiften som et procentvis nedslag i godtgørelsen af den fuldeafgift for proces.

Til nr. 2Procesafgiften i gasafgiftsloven foreslås nedsat yderligere til 4,5 kr./GJ, hvilket svarer tilEU’s minimumsafgift.En godtgørelse, som tager udgangspunkt i energiindholdet, kræver at godtgørelsesberettigedevirksomheder har kendskab til energiindholdet. Denne oplysning er ikke nødvendigvis altidtilgængelig, hvis det f.eks. alene er mængden (Nm3, ton m.v.), som fremgår af fakturaen.Administrativt vil det derfor være nemmere for virksomhederne, hvis godtgørelsen kan be-regnes som fast procent af det samlede afgiftsbeløb for den godtgørelsesberettigede andel.Det forslås derfor, at der også er mulighed for at beregne godtgørelse, som en fast procent afdet samlede afgiftsbeløb for den godtgørelsesberettigede andel.Som følge af at afgiftssatserne årligt indekseres, vil en procentsats tilsvarende skulle reguleresårligt.Satsen for den andel som ikke godtgøres ved brug af energi i forbindelse med elpatronordnin-gen, jf. gasafgiftslovens § 8, stk. 4, indekseres årligt, hvorfor den ønskede procentsats kanberegnes ved at dividere 4,5 kr./GJ med satsen for godtgørelse for elpatronordningen, hvoref-ter satsen ganges med 1 over 1,2 for at kalibrere den samlede sats.Den ønskede procentsats beregnes årligt som:

I 2014 er energiafgiften 71,8 kr./GJ. 6,27 pct. heraf er 4,50 kr./GJ. I 2015 er energiafgiften73,1 kr./GJ. 6,16 pct. heraf er 4,50 kr./GJ.Fra 2016 indekseres satsen i lovens § 8, stk. 4 efter § 32a i mineralolieafgiftsloven.De årlige procentsatser vil hvert år blive offentliggjort påwww.skat.dk.Til nr. 3Konsekvensændring som følge af nr. 2, og procesafgiften ikke længere indekseres.Til § 5Til nr. 1Momsregistrerede virksomheder har mulighed for godtgørelse af energiafgifter af brændsler,hvor brændslerne er brugt til proces.Det forslås at fremrykke afgiftslempelserne på erhvervenes forbrug af energi til procesformåltil 2014.Godtgørelsen af energiafgiften for brændsler anvendt til procesformål vil i 2014 blive opgjortsom den aktuelle afgiftssats efter kulafgiftsloven nedsat med 9 pct.Rent teknisk beregnes procesafgiften som et procentvis nedslag i godtgørelsen af den fuldeafgift for proces.Til nr. 2Procesafgiften i kulafgiftsloven foreslås nedsat yderligere til 4,5 kr./GJ, hvilket svarer til EU’sminimumsafgift.En godtgørelse, som tager udgangspunkt i energiindholdet, kræver at godtgørelsesberettigedevirksomheder har kendskab til energiindholdet. Denne oplysning er ikke nødvendigvis altidtilgængelig, hvis det f.eks. alene er mængden (Nm3, ton m.v.), som fremgår af fakturaen.Administrativt vil det derfor være nemmere for virksomhederne, hvis godtgørelsen kan be-regnes som fast procent af det samlede afgiftsbeløb for den godtgørelsesberettigede andel.Det forslås derfor, at der også er mulighed for at beregne godtgørelse, som en fast procent af

I 2014 er energiafgiften 71,8 kr./GJ. 6,27 pct. heraf er 4,50 kr./GJ. I 2015 er energiafgiften73,1 kr./GJ. 6,16 pct. heraf er 4,50 kr./GJ.Fra 2016 indekseres satsen i lovens § 7, stk. 4 efter § 32a i mineralolieafgiftsloven.De årlige procentsatser vil hvert år blive offentliggjort påwww.skat.dk.Til nr. 3Konsekvensændring som følge af nr. 1, og procesafgiften ikke længere indekseres.Til § 6Til nr. 1Momsregistrerede virksomheder har mulighed for godtgørelse af energiafgifter af brændsler,hvor brændslerne er brugt til proces..Det forslås at fremrykke afgiftslempelserne på erhvervenes forbrug af energi til procesformåltil 2014.Godtgørelsen af energiafgiften for brændsler anvendt til procesformål vil i 2014 blive opgjortsom den aktuelle afgiftssats efter mineralolieafgiftsloven nedsat med 9 pct.Rent teknisk beregnes procesafgiften som et procentvis nedslag i godtgørelsen af den fuldeafgift for proces.Til nr. 2Procesafgiften i mineralolieafgiftsloven foreslås nedsat yderligere til 4,5 kr./GJ, hvilket svarertil EU’s minimumsafgift.

En godtgørelse, som tager udgangspunkt i energiindholdet, kræver at godtgørelsesberettigedevirksomheder har kendskab til energiindholdet. Denne oplysning er ikke nødvendigvis altidtilgængelig, hvis det f.eks. alene er mængden (Nm3, ton m.v.), som fremgår af fakturaen.Administrativt vil det derfor være nemmere for virksomhederne, hvis godtgørelsen kan be-regnes som fast procent af det samlede afgiftsbeløb for den godtgørelsesberettigede andel.Det forslås derfor, at der også er mulighed for at beregne godtgørelse, som en fast procent afdet samlede afgiftsbeløb for den godtgørelsesberettigede andel.Som følge af at afgiftssatserne årligt indekseres, vil en procentsats tilsvarende skulle reguleresårligt.Satsen for den andel som ikke godtgøres ved brug af energi i forbindelse med elpatronordnin-gen, jf. mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4 indekseres årligt, hvorfor en den ønskede procent-sats kan beregnes ved at dividere 4,5 kr./GJ med satsen for godtgørelse for elpatronordningen,hvorefter satsen ganges med 1 over 1,2 for at kalibrere den samlede sats.Den ønskede procentsats beregnes årligt som:

I 2014 er energiafgiften 71,8 kr./GJ. 6,27 pct. heraf er 4,50 kr./GJ. I 2015 er energiafgiften73,1 kr./GJ. 6,16 pct. heraf er 4,50 kr./GJ.Fra 2016 indekseres satsen i lovens § 9, stk. 4 efter § 32a i mineralolieafgiftsloven.De årlige procentsatser vil hvert år blive offentliggjort påwww.skat.dk.Til nr. 3Konsekvensændring som følge af nr. 1, og procesafgiften ikke længere indekseres.Til § 7Til nr. 1Nystartede virksomheder registreres som udgangspunkt med kvartalet som afgiftsperiode.Efter momslovens § 47, stk.5, skal virksomheder ved anmeldelse til registrering for momsoplyse, om virksomhedens årlige momspligtige leverancer forventes at overstige 20 mio. kr.Hvis dette er tilfældes skal virksomheden registreres med kalendermåneden som afgiftsperio-de. Beløbsgrænsen på 20 mio. kr. er fastsat ud fra den gældende beløbsgrænse for månedsvis

- 50 -afregning på 15 mio. kr. i samlet årlig momspligtig leverance.Med forslaget om at forhøje beløbsgrænsen i momslovens § 57, stk. 2 og 3, for hvornår virk-somheder skal afregne moms henholdsvis månedsvis eller kvartalsvis, er der behov for entilsvarende justering af beløbsgrænsen i momslovens § 47, stk. 5.Det foreslås at hæve beløbsgrænsen i momslovens § 47, stk. 5, fra 20 mio. kr. årligt til 55mio. kr. årligt. Efter forslaget skal nystartede virksomheder, der ved anmeldelse til registre-ring forventer en samlet årlig momspligtig leverance på over 55 mio. kr., registreres med ka-lendermåneden som afgiftsperiode.Til nr. 2Efter momslovens § 57, stk. 2, 1. pkt., er afgiftsperioden kalendermåneden for virksomheder,hvis samlede momspligtige leverancer overstiger 15 mio. kr. årligt. Efter momslovens § 57,stk. 3 er afgiftsperioden kvartalet for virksomheder, hvis samlede momspligtige leveranceroverstiger 1 mio. kr., men højst udgør 15 mio. kr.Det foreslås at forhøje grænsen for, hvornår en virksomhed afregner moms månedligt fra 15mio. kr. årligt til 50 mio. kr. årligt.Efter forslaget skal virksomheder, der har en samlet årlig momspligtig omsætning mellem 15mio. kr. og 50 mio. kr., fremover afregne momsen kvartalsvis. Dette indebærer, at virksomhe-derne overgår fra månedsvis til kvartalsvis momsafregning. Konsekvensen af overgangen er,at antallet af årlige momsafregninger falder fra 12 månedlige afregninger til 4 kvartalsviseafregninger. Som følge af overgangen ændres virksomhedernes betalingsfrist også, idet virk-somheder, der i dag afregner moms kvartalsvis, har en længere betalingsfrist. Efter gældenderegler er betalingsfristen 1 måned og 10 dage for virksomheder, der afregner moms kvartals-vis. Denne frist er i nærværende lovforslag foreslået forlænget fra 1 måned og 10 dage efterafgiftsperiodens udløb til den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.Fastlæggelse af virksomheders afgiftsperiode sker på baggrund af virksomhedens afgiftsplig-tige leverancer i en 12-måneders periode, der omfatter anden halvdel af kalenderåret og førstehalvdel af det følgende års kalenderår. Fastlæggelsen af om en virksomhed for 2014 bliveromfattet af de nye definitioner af henholdsvis ”stor” eller ”mellemstor” virksomhed sker såle-des ud fra virksomhedens momspligtige leverancer i perioden fra den 1. juli 2012 til den 30.juni 2013.Det er en betingelse for en virksomheds overgang fra månedsvis til kvartalsvis afregning afmoms, at virksomheden for afgiftsperioderne i hele den 12 måneders periode har angivet ogindbetalt afgiften efter loven rettidigt, jf. momslovens § 57, stk. 6.Til nr. 3Efter momslovens § 57, stk. 3, skal virksomheder, der anvender kvartalet som afgiftsperiode,angive og betale momsen senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb.Bestemmelsen omfatter virksomheder, hvis samlede årlige momspligtige leverancer oversti-ger 1 mio. kr., men højst udgør 15 mio. kr. Beløbsgrænserne for henholdsvis halvårlig ogkvartalsvis afregning af moms foreslås forhøjet ved nærværende lovforslag. Bestemmelsen

- 51 -omfatter også personer, som har flere virksomheder registreret hver for sig, og hvis årligemomspligtige leverancer samlet for virksomhederne ligger inden for dette interval, jf. moms-lovens § 57, stk. 5. Derudover omfatter bestemmelsen nyregistrerede virksomheder med for-ventede samlede årlige afgiftspligtige leverancer, som ikke overstiger 20 mio. kr., jf. moms-lovens § 47, stk. 5. Beløbsgrænse i nærværende lovforslag foreslås hævet til 55 mio. kr. somkonsekvens af forhøjelsen af beløbsgrænsen for kvartalsvis afregning af moms. Endelig om-fatter bestemmelsen virksomheder, som efter anmodning til SKAT har fået tilladelse til atanvende kvartalet som afregningsperiode, uanset at de samlede årlige momspligtige leveran-cer er ligger under grænsen for kvartalvis afregning af moms, jf. momslovens § 57, stk. 7.Det foreslås at forlænge fristen for angivelse af moms for virksomheder, der afregner momskvartalsvis. Fristen foreslås forlænget fra 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb tilden 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Efter opkrævningslovens § 2, stk. 4, erbetalingsfristen sammenfaldende med angivelsesfristen. Forlængelse af angivelsesfristen førerdermed til, at betalingsfristen forlænges tilsvarende, således at momsen fremover skal betales2 måneder efter afgiftsperiodens udløb.Til nr. 4Efter momslovens § 57, stk. 4, afregner små virksomheder moms halvårligt. Ved lille virk-somhed forstås en virksomhed, hvis samlede årlige momspligtige leverancer ikke overstiger 1mio. kr. Bestemmelsen omfatter endvidere personer, som har flere virksomheder registrerethver for sig, og hvis årlige momspligtige leverancer samlet for virksomhederne ikke oversti-ger 1 mio. kr.Det foreslås at forhøje grænsen for halvårlig afregning af moms fra 1 mio. kr. til 5 mio. kr.Efter forslaget skal virksomheder, hvis samlede årlige momspligtige leverance ikke overstiger5 mio. kr. fremover skulle afregne moms halvårlig. Med forslaget halveres antallet af årligemomsafregninger for de virksomheder, der overgår fra kvartalsvis afregning af moms til halv-årlig afregning af moms.Fastlæggelse af virksomheders afgiftsperiode sker på baggrund af virksomhedens afgiftsplig-tige leverancer i en 12-måneders periode, der omfatter anden halvdel af kalenderåret og førstehalvdel af det følgende års kalenderår. Fastlæggelsen af, om en virksomhed for 2014 bliveromfattet af de nye definitioner af henholdsvis ”mellemstor” eller ”lille” virksomhed, sker så-ledes ud fra virksomhedens momspligtige leverancer i perioden fra den 1. juli 2012 til den 30.juni 2013.Det er en betingelse for en virksomheds overgang fra kvartalsvis til halvårlig afregning afmoms, at virksomheden for afgiftsperioderne i hele den 12 måneders periode har angivet ogindbetalt afgiften efter loven rettidigt, jf. momslovens § 57, stk. 6.Til § 8§ 58 c blev indsat ved § 2, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremmeaf vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk(Støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraft-varme-værker samtforlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.). Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft, daden indeholder statsstøtte. Ved dette lovforslag foreslås § 58 c, stk. 3, 1. pkt., ændret. Af lov-

- 52 -tekniske hensyn affattes hele § 58 c på ny. Samtidigt foreslås § 2, nr. 5, i lov nr. 576 ophævet,jf. dette lovforslags § 10, nr. 1.Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 58 c, stk. 3, 1. pkt., indebærer, at der fra den 1.januar 2014 indføres et supplerende tilskud på 4 øre pr. kWh til elektricitet fra industriellekraft-varme-værker. Med bestemmelsen videreføres samtidigt den ved lov nr. 576 af 18. juni2012 vedtagne tilskudsordning på 3 øre pr. kWh, Med forslaget vil de omfattede værker pr. 1.januar 2014 således være berettigede til et samlet tilskud på 7 øre pr. kWh opgjort efter denhidtidige metode. Tilskuddet ophører ved udgangen af 2020.Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 2, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, jf. L182 fremsat den 2. maj 2012, hvor der redegøres nærmere for indholdet af de enkelte be-stemmelser.Til § 9Det foreslås at ophæve de eksisterende bestemmelser om opgørelse af den afgiftspligtigemængde ved fraførsel af farligt affald deponeret inden henholdsvis den 1. januar 2012 og den1. januar 2015.Til § 10Til nr. 1§ 2, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 foreslås ophævet. I henhold til § 5, stk. 1, i lov nr. 576af 18. juni 2012 fastsætter klima-, energi- og bygningsministeren tidspunktet for lovens ikraft-træden. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. Detpågældende ændringspunkt er endnu ikke sat i kraft, da det indeholder elementer af statsstøt-te, som endnu ikke er godkendt af Europa-Kommissionen.Ved dette lovforslag ændres § 58 c i lov om elforsyning, som ændringen vedrører, og indhol-det af § 2, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, bliver inkorporeret i dette lovforslag. Da be-stemmelsen herefter ikke længere er relevant, foreslås den ophævet.Til § 11Til stk. 1Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.Til stk. 2Det forslås at fremrykningerne af lempelserne for brændsel til proces træder i kraft 1. januar2014.Til stk. 3 og 5Der foreslås en overgangsbestemmelse for løbende leverancer, jf. forslagets §§ 2-6, hvor af-regningsperioden påbegyndes henholdsvis inden den 1. januar 2014 eller den 1. januar 2015og afsluttes efter dette tidspunkt. Bestemmelserne vedrører ændringerne i energiafgifterne.Til stk. 6 og 6De foreslåede ændringer vedrørende energiafgift finder anvendelse på energiafgiftspligtigevarer, der henholdsvis fra og med den 1. januar 2014 eller den 1. januar 2015 udleveres til

- 53 -forbrug fra registrerede virksomheder efter de relevante afgiftsloven, forbruges af sådanneregistrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages fraudlandet.Til stk. 7Det foreslås, at forslaget om forhøjelse af grænsen for kvartalsvis afregning af moms får virk-ning for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2014 eller senere. De omfattede virksom-heder overgår fra månedlig afregning af moms til kvartalsvis afregning af moms fra den 1.januar 2014. Det vil sige, at den sidste månedsvise afregning af moms for disse virksomhederer afregningen for december måned 2013, som skal angives og betales senest den 27. januar2014. Fristen er forlænget, da den 25. januar 2014 falder på en lørdag. Den første gang deomfattede virksomheder skal afregne moms kvartalsvis er for januar kvartal 2014, hvor mom-sen skal angives og betales senest den 2. juni 2014. Fristen er forlænget, da den 1. juni falderpå en søndag. Fristen for kvartalsvis afregning af moms for 2014 eller senere er foreslået for-længet til 2 måneder efter afgiftsperiodens udløb.Det foreslås, at forlængelserne af kredittiden for virksomheder, der anvender kvartalet somafgiftsperiode, får virkning for afgiftsperioder, som begynder den 1. januar 2014 eller senere.For omfattede virksomheder, betyder ikrafttrædelsen, at de får forlænget kredittiden fra ogmed januar kvartal 2014. Med forslaget forlænges betalingsfristen fra 1 måned og 10 dageefter afgiftsperiodens udløb til den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Dettebetyder, at momsen for januar kvartal 2014 senest skal angives og betales mandag den 2. juni2014. Fristen er forlænget, da den 1. juni falder på en søndag.Det foreslås, at forslaget om forhøjelse af grænsen for halvårlig afregning af moms får virk-ning for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2015 eller senere. De omfattede virksom-heder overgår fra kvartalsvis afregning af moms til halvårlig afregning af moms fra den 1.januar 2015. Det vil sige, at den sidste kvartalsvise afregning af moms for disse virksomhederer afregningen for oktober kvartal 2014, som skal angives og betales senest den 2. marts 2015.Fristen er forlænget, da den 1. marts 2015 falder på en søndag. Betalingsfristen for virksom-heder, der afregner moms kvartalsvis, er foreslået forlænget fra 1 måned og 10 dage til 2 må-neder efter afgiftsperiodens udløb. Den første gang de omfattede virksomheder skal afregnemoms halvårligt er for 1. halvår 2015, hvor momsen skal angives og betales senest den 1.september 2015.Til stk. 8Det foreslås, at § 10 træder i kraft den 1. juli 2013. Dette skyldes, at bestemmelsen ophæverden ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 vedtagne § 58 c i elforsyningsloven, som endnu ikke ersat i kraft. Bestemmelsen er ikke længere relevant efter nyaffattelsen af elforsyningslovens §58 c ved dette lovforslags § 10, nr. 1. Da Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse kanforeligge før den 1. januar 2014, findes det hensigtsmæssigt, at ophævelsen af den tidligere §58 c ikke afventer det samlede lovforslags ikrafttræden.Til stk. 9Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædenaf § 9. Dette skyldes, at forslaget om tilskud til industrielle kraft-varme-værker indeholderelementer af statsstøtte. Bestemmelserne vil derfor først kunne sættes i kraft i det omfang ogfra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter EU’s statsstøttereg-

§ 12.Registrerede virksomheder, jf. § 11, skal1.I§ 12, 1. pkt.,indsættes efter ”fraført iopgøre den afgiftspligtige vægt for en afgifts- perioden”: ”, jf. dog stk. 2”.periode på grundlag af den mængde affald,der er tilført virksomheden til deponering iperioden, fratrukket vægten af den del af detafgiftspligtige affald, der igen er fraført i pe-rioden. (2. pkt. udeladt)(Bestemmelsen er ny)2.I§ 12indsættes somstk. 2:”Stk. 2.Registrerede specielle deponerings-anlæg til farligt affald, jf. § 11, stk. 1, 2 pkt.,skal opgøre den afgiftspligtige vægt for enafgiftsperiode på grundlag af den mængdeaffald, der er tilført virksomheden til depone-ring i perioden, fratrukket vægten af den delaf det afgiftspligtige affald, der er fraført iperioden. Der kan alene ske fradrag i afgifts-tilsvaret med værdien i henhold til den af-giftssats, som var gældende på tidspunktet,hvor affaldet blev tilført til deponiet. Senesttilført affald fraføres først. Hvis den afgifts-mæssige værdi af det fraførte affald er størreend den afgiftsmæssige værdi af det tilførteaffald i perioden, udbetales den overskyden-de afgift.”§2I lov om kuldioxidafgift af visse energipro-dukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4.april 2011, som ændret ved § 5 i lov nr. 722af 25. juni 2010, § 5 i lov nr. 1564 af 21. de-cember 2010, § 5 i lov nr. 625 af 14. juni2011, § 42 i lov nr. 1095 af 28. november2012 og § 5 i lov nr. 1353 af 21. december2012, foretages følgende ændringer:§ 1. ---3) lov om afgift af elektricitet,1.§ 1, stk. 1, nr. 3,ophæves.Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

- 56 -§ 2. ---8) Elektricitet, 6,7 øre pr. kWh. Denne afgiftbenævnes energispareafgift.Stk. 2.Afgiftssatsen ved 15� C for varernævnt i stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 44,8 øre pr.liter (2015-niveau), for varer nævnt i stk. 1,nr. 1, med 6,8 pct. biobrændstoffer 41,8 ørepr. liter (2015-niveau), for varer nævnt i stk.1, nr. 14, 40,4 øre pr. liter (2015-niveau) ogfor varer nævnt i stk. 1, nr. 14 med 4,8 pct.biobrændstoffer 38,5 øre pr. liter (2015-niveau). I perioden 2010-2014 er satsernenævnt i 1. pkt. dog som anført i bilag 2. Forgas nævnt under stk. 1, nr. 12, foretages deren forholdsmæssig regulering af afgiften veden lavere eller højere brændværdi end 39,6MJ pr. Nm3.Stk. 3.Af en blanding af de i stk. 1 nævnteprodukter eller disse produkter og andre varersvares der afgift af hele blandingen efter sat-sen på det produkt, der har den højeste af-giftssats efter denne lov, såfremt blandingener anvendelig til fyringsformål eller somdrivmiddel i motorkøretøjer. Der skal ikkesvares afgift af andelen af biobrændstoffer,som anvendes som motorbrændstof. Der skaldog svares afgift efter § 2, stk. 1, nr. 17, afden andel, der anvendes som motorbrændstofi stationære stempelmotoranlæg med en ind-fyret effekt på over 1.000 kW.§ 5. ---5) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 17, somden forbrugte mængde af biogas. Energiind-holdet i biogassen skal verificeres, og virk-somheden skal på forlangende kunne fremvi-se dokumentation for energiindholdet over fortold- og skatteforvaltningen. Hvis energiind-holdet ikke kan dokumenteres, fastsættes dettil 23,3 MJ/Nm3.5.I§ 2, stk. 5,ændres ”nr. 12” til: ”nr. 11”Stk. 5.For naturgas nævnt under stk. 1, nr. 12, og i§ 5, stk. 1, nr. 4,ændres ”nr. 12” til: ”nr.11”.gælder, at hvis registrerede virksomhederforetager opgørelse af naturgas baseret på§ 2. ---2.§ 2, stk. 1, nr. 8,ophæves.Nr. 9-17 bliver herefter nr. 8-16.3.I§ 2, stk. 2,ændres ” nr. 1 og 4” til: ”nr. 1og 3”, to steder ændres ”nr. 14” til: ”nr. 13”,og ét sted ændres ”nr. 12” til: ”nr. 11”.

- 57 -øvre brændværdi, skal omregning til Nm�med nedre brændværdi på 39,6 MJ foretagesmed en faktor på 12,157 kWhø /m�.Stk. 6.Ved affald i denne lov forstås affald,som det er defineret i lov om miljøbeskyttelseeller regler fastsat i medfør af lov om miljø-beskyttelse. Ved ikke bionedbrydeligt affald,jf. stk. 1, nr. 15, forstås affald fra fossile kil-der.§ 3. ---3) Virksomheder, der registreres efter lov omafgift af elektricitet. Bestemmelserne i §§ 3og 4 i lov om afgift af elektricitet finder til-svarende anvendelse.§ 5. ---1) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11, 14 og 16, efter bestemmelserne i § 7 i lovom energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,2) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5-7 og13, efter bestemmelserne i § 5 i lov om afgiftaf stenkul, brunkul og koks m.v.,3) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, efterbestemmelserne i § 8, stk. 2-5, i lov om afgiftaf elektricitet,4) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 12, efterbestemmelserne i § 6 i lov om afgift af natur-gas og bygas ogStk. 2.Virksomheder, som har tilladelse til11.I§ 5, stk. 2,ændres fire steder ”nr. 15”udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, op- til: ”nr. 14”, og i§ 5, stk. 3,ændres et stedgør den afgiftspligtige mængde CO2, hvoraf”nr. 15” til: ”nr. 14”.der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 15,som energiindholdet (GJ) i den indfyredemængde ikkebionedbrydeligt affald til frem-stilling af varme ganget med affaldets faktiskeemissionsfaktor (kg CO2/GJ). For anlæg, somer omfattet af bilag 1 til lov om afgift af sten-kul, brunkul og koks m.v., opgøres energiind-holdet efter reglerne for opgørelse i § 5, stk.5, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koksm.v. For anlæg, som ikke er omfattet af bilag1 til lov om afgift af stenkul, brunkul og koksm.v., opgøres energiindholdet efter reglernefor opgørelse i § 5, stk. 6, i lov om afgift af6.I§ 2, stk. 6,ændres ”nr. 15” til: ”nr. 14”.

- 58 -stenkul, brunkul og koks m.v. Virksomhedenkan ved opgørelse af energiindholdet i detindfyrede ikkebionedbrydelige affald foretageet fradrag for varme fra affaldet, som forbru-ges af virksomheden selv, og som opfylderbetingelserne for tilbagebetaling i § 9 a. For-bruget beregnes som varmen divideret med0,85. Hvis affaldets faktiske emissionsfaktor,jf. 1. pkt., ikke opgøres i overensstemmelsemed lov om CO2-kvoter, anvendes en emissi-onsfaktor på 37,0 kg CO2/GJ for affaldet, jf.1. pkt. Virksomheder, der anvender ikke bio-nedbrydeligt affald som brændsel, som hartilladelse til udledning af CO2, jf. lov omCO2-kvoter, og som foretager direkte opgø-relse af tons udledt CO2i overensstemmelsemed lov om CO2-kvoter, skal uanset 1.-6. pkt.anvende denne direkte opgørelse som en op-gørelse af den afgiftspligtige mængde CO2forikke bionedbrydeligt affald, hvoraf der skalbetales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 15. Der fore-tages dog fradrag i den afgiftspligtige mæng-de svarende til andelen af udledningerne, somvedrører produktion af elektricitet. Andelenberegnes efter fordelingsreglerne i § 7, stk. 1,i lov om afgift af stenkul, brunkul og koksm.v. Ved denne beregning opgøres energiind-holdet i ikke bionedbrydeligt affaldsbrændselsom summen af leveret varme, bortkølet var-me og produceret elektricitet divideret med0,85 og derpå fratrukket energiindholdet iandre brændsler, mens kraft-varme-produktionen opgøres som summen af leveretvarme og bortkølet varme. Tallet 0,85 er ud-tryk for anlæggets virkningsgrad, men anven-des der en anden virkningsgrad ved opgørel-sen af den afgiftspligtige mængde efter § 5,stk. 5, 4. pkt., eller § 5, stk. 6, 5. pkt., i lov omafgift af stenkul, brunkul og koks m.v., skalden virkningsgrad anvendes i stedet for de0,85. Derefter kan foretages fradrag i denafgiftspligtige mængde for varme, som for-bruges af virksomheden selv, og som opfylderbetingelserne for tilbagebetaling i § 9 a. Fra-draget beregnes som en andel svarende til denvarme, som forbruges af virksomheden selv,og som opfylder betingelserne for tilbagebeta-ling i § 9 a, divideret med den samlede pro-

- 59 -duktion af varme, herunder bortkølet varme.Ved beregning af afgift efter § 2, stk. 1, nr.15, på grundlag af den afgiftspligtige mængdeopgjort efter 7.-13. pkt. fradrages afgift forafgiftsperioden, som virksomheden ellers ikkehar fradraget eller fået tilbagebetalt, på andrebrændsler end ikke bionedbrydeligt affald, forhvilke der er udledt CO2i overensstemmelsemed lov om CO2-kvoter. Hvis opgørelsenefter lov om CO2-kvoter dækker en periode,som er af længere varighed end afgiftsperio-den, og virksomheden derfor ikke før først-nævnte periodes afslutning kan foretage op-gørelse af afgift, foretages for hver af de afden førstnævnte periode omfattede afgiftspe-rioder en foreløbig opgørelse af afgiften efter§ 2, stk. 1, nr. 15. Hvis der foreligger verifice-rede oplysninger til brug for opgørelsen afden afgiftspligtige mængde i overensstem-melse med CO2-kvotelovgivningen for enafgiftsperiode, anvendes disse oplysningerved opgørelsen for afgiftsperioden.Stk. 3.Virksomheder, som ikke har tilladelsetil udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter,opgør den afgiftspligtige mængde CO2, hvor-af der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr.15, som energiindholdet (GJ) i den samledeindfyrede mængde affald ganget med en stan-dardemissionsfaktor på 28,34 kg CO2/GJ foraffaldet. Energiindholdet i det indfyrede af-fald opgøres efter reglerne for opgørelse i § 5,stk. 7-10 og stk. 11, 1. pkt., i lov om afgift afstenkul, brunkul og koks m.v. Ved opgørelsenefter 2. pkt. sidestilles eventuel elektricitetdog med varme, som om der faktisk ikke pro-duceres elektricitet, og brændslerne slam,gødning og andet affald sidestilles med andrebrændsler, i det omfang de er fritaget for af-gift efter § 7 a, 2. pkt.Stk. 5.Bortset fra elselskabers eget forbrug af12.§ 5, stk. 5,ophæves.elektricitet, der direkte er medgået til fremstil- Stk. 6 bliver herefter stk. 5.ling og distribution af elektricitet, kan der dogikke ske fradrag for virksomhedernes egetforbrug ved opgørelse af den afpligtspligtigemængde efter stk. 1.Stk. 6.Skatteministeren kan fastsætte regler13.I§ 5, stk. 6,der bliver stk. 5, ændres ”nr.5” til: ”nr. 4”.

- 60 -vedrørende dokumentation efter stk. 1, nr. 5.§ 6. ---1) varer, der tilføres en anden virksomhed,der efter lov om energiafgift af mineralolie-produkter m.v., lov om afgift af stenkul,brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektri-citet eller lov om afgift af naturgas og bygaser registreret for fremstilling, oplægning ogafsætning m.v. af samme varer,Stk. 2.Registrerede virksomheder, som ikkeeller kun i uvæsentligt omfang afsætter af-giftspligtig olie eller gas omfattet af § 2, stk.1, nr. 9-11, og som opgør den afgiftspligtigemængde som den mængde, der i perioden ertilført virksomheden med tillæg af den for-mindskelse eller fradrag af den forøgelse, deri perioden er sket i lagerbeholdningerne, kanyderligere fradrage den mængde olie ellergas, der er gået tabt ved brand, lækage ellerlignende.§ 7. ---1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1,nr. 1-4, nr. 9-11, 14 og 16, der leveres fra enregistreret virksomhed eller en virksomhed,der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8,til brug om bord på skibe i udenrigsfart, fi-skerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t ogderover eller en bruttoregistertonnage på 5 tog derover og jetfuel til brug i luftfartøjer, deranvendes erhvervsmæssigt,2) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1,16.I§ 7, stk. 1, nr. 2,ændres ”nr. 9-11, ognr. 12, 1. pkt.” til: ”8-10, og nr. 11, 1. pkt.”nr. 1-4 og nr. 9-11 og nr. 12, 1. pkt., der an-vendes til fremstilling af elektricitet i kraft-værker og kraftvarmeværker, som har tilladel-se til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, og der afsætter elektricitet, efter be-stemmelserne i henholdsvis § 9, stk. 2, i lovom energiafgift af mineralolieprodukter m.v.og § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas ogbygas,3) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1,nr. 5-7 og 13, der anvendes til fremstilling afelektricitet i kraftværker og kraftvarmevær-ker, som har tilladelse til udledning af CO2,17.I§ 7, stk. 1, nr. 3,ændres ”nr. 13” til: ”nr.12”.14.I§ 6, stk. 1, nr. 1,udgår ”, lov om afgiftaf elektricitet”.

- 61 -jf. lov om CO2-kvoter, og der afsætter elektri-citet, eller til dampskibsfart og jernbanedriftefter bestemmelserne i henholdsvis § 7, stk. 1og 6, i lov om afgift af stenkul, brunkul ogkoks m.v. Bestemmelserne i § 7, stk. 5, i lovom afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.finder tilsvarende anvendelse, ogStk. 2.Fritaget for afgift er elektricitet, der erundtaget fra afgift efter § 2 i lov om afgift afelektricitet.Stk. 4.Bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr.17, er biobrændstoffer, der anvendes sommotorbrændstof, fritaget for afgift.Biobrændstoffer er flydende eller gasformigebrændstoffer, der anvendes som motorbrænd-stof, fremstillet på grundlag af biomasse.1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1,nr. 1-7, nr. 9-13 og nr. 16, der anvendes af envirksomhed til erhvervsmæssig sejlads medskibe og fiskerfartøjer, der ikke er omfattet afstk. 1, dog bortset fra lystfartøjer, eller anven-des på anden måde end som motorbrændstofeller brændstof til fremstilling af varme elleranvendes til fremstilling af elektricitet, somikke er fritaget for afgift efter stk. 2. Afgiftentilbagebetales dog ikke for elektricitet produ-ceret på anlæg, som ikke er omfattet af lovom CO2-kvoter. Andelen af afgiftspligtigevarer, som er forbrugt til produktionen afelektricitet i kraftvarmeværker, der afsætterelektricitet, opgøres efter reglerne i § 9, stk. 2,i lov om energiafgift af mineralolieprodukterm.v., § 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul,brunkul og koks m.v. eller § 8, stk. 2, i lov omafgift af naturgas og bygas. Afgiften tilbage-betales i samme omfang, som virksomhedenhar fradragsret for indgående merværdiafgiftfor varerne,2) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1,nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 16, der anvendes tilfærgedrift,3) afgiftspligtige varer, som anvendes til egetforbrug af el anvendt direkte til elfremstillingi elselskaber, jf. § 5, stk. 5,18.§ 7, stk. 2,ophæves.Stk. 3-8 bliver herefter stk. 2-7.19.I§ 7, stk. 4,der bliver stk. 3, ændres ”nr.17” til: ”nr. 16”.

24.I§ 7, stk. 7,udgår ” § 11, stk. 17, i lovStk. 7.Momsregistrerede varmeproducenter,om afgift af elektricitet,”.der leverer varme uden samtidig produktionaf elektricitet til de kollektive fjernvarmeneteller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebe-talt en del af afgiften af forbrug af afgiftsplig-tige varer anvendt til fremstilling af varme tilde samme kollektive fjernvarmenet eller lig-nende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsre-gistrerede virksomhed er et værk, som 1) harkraft-varme-kapacitet efter stk. 8 eller 2) hav-de kraft-varme-kapacitet efter stk. 8 den 1.oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 tillov om energiafgift af mineralolieprodukterm.v. Den del af afgiften, der overstiger 13,5kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau)eller 4,8 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau),tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen affjernvarme anvendes både afgiftspligtige va-rer efter denne lov og andre brændsler ellerenergikilder, nedsættes de 13,5 kr. pr. GJfjernvarme (2015-niveau) eller 4,8 øre pr.kWh ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt.I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3.pkt. som anført i bilag 3. Satserne i 2. og 3.pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiaf-gift af mineralolieprodukter m.v. Det er enbetingelse for tilbagebetalingen, at virksom-heden også udnytter muligheden for at få til-bagebetaling af afgift for den samme varmeefter § 11, stk. 17, i lov om afgift af elektrici-tet, § 8, stk. 4, i lov om afgift af naturgas ogbygas, § 7, stk. 3, i lov om afgift af stenkul,brunkul og koks m.v. eller § 9, stk. 4, i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter m.v.§ 7 a.Fritaget for afgift, jf. § 2, stk. 1, nr. 15,er affald, som er omfattet af § 7 a, stk. 3, i lovom afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.Fritaget for afgift, jf. § 2, stk. 1, nr. 15, erendvidere affald med et vægtindhold af ikkebionedbrydeligt affald på mindre end 1 pct.Told- og skatteforvaltningen kan fastsættenærmere regler om dokumentation og opgø-25.I§ 7 aændres to steder ”nr. 15” til: ”nr.14”.

- 63 -relse af vægtindholdet af ikke bionedbrydeligtaffald, jf. 2. pkt.§ 7 b. ---Stk. 2.Det er en betingelse for tilbagebetalingaf afgift for varme efter stk. 1, at virksomhe-den også udnytter muligheden for at få tilba-gebetaling af afgift for den samme varmeefter § 11 f i lov om afgift af elektricitet, § 8 ai lov om afgift af naturgas og bygas, § 7 b ilov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.eller § 9 a i lov om energiafgift af mineral-olieprodukter m.v.§ 8 a.Der ydes tilbagebetaling for afgift afvarme og af afgiftspligtige varer omfattet af §2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, der anvendes imomsregistrerede virksomheders produkti-onsenheder med en tilladelse til udledning afCO2, jf. lov om CO2-kvoter, til aktiviteteromfattet af §§ 5-8 i lov om CO2-kvoter, bort-set fra produktionsenheder omfattet af § 17,stk. 1, i lov om CO2-kvoter. Endvidere kanmomsregistrerede virksomheder, som har entæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng in-den for samme lokalitet med en produktions-enhed med tilladelse til udledning af CO2, jf.1. pkt., få tilbagebetalt afgiften af varme, derleveres direkte fra produktionsenheden medtilladelse til udledning af CO2til den for-bundne virksomhed. Der ydes dog ikke tilba-gebetaling for afgift af varme fra en produkti-onsenhed uden tilladelse til udledning af CO2,jf. lov om CO2-kvoter. Tilbagebetalingen op-gøres efter reglerne i stk. 2 og 3.Stk. 2.Der ydes tilbagebetaling af afgift, i detomfang afgiften ikke tilbagebetales via godt-gørelse af afgift efter andre regler eller stats-tilskud til dækning af udgifter til kuldioxidaf-gift i visse virksomheder med et stort energi-forbrug. Virksomhederne skal dog i alle til-fælde betale EU's minimumsafgifter af detenergiforbrug, som berettiger til tilbagebeta-ling, jf. bilag 5. 2. pkt. finder ikke anvendelse,i det omfang virksomheden har betalt afgiftefter lov om afgift af svovl svarende til EU'sminimumsafgifter, jf. bilag 5, af det energi-forbrug, som berettiger til tilbagebetaling. Derydes dog ikke tilbagebetaling af afgift vedrø-26.I§ 7 b, stk. 2,udgår ”§ 11 f i lov om af-gift af elektricitet,”

- 64 -rende energiforbrug, som ikke berettiger tiltilbagebetaling efter reglerne i § 11 i lov omenergiafgift af visse mineralolieprodukterm.v., § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul ogkoks m.v. og § 10 i lov om afgift af naturgasog bygas.Stk. 3.En forholdsmæssig del af energifor-bruget kan henregnes under det energiforbrug,som berettiger til tilbagebetaling, i de tilfældehvor samme anlæg har såvel energiforbrug,som berettiger til tilbagebetaling, som andetenergiforbrug, når en sådan fordeling kanopgøres. Reglerne for fordeling i § 9, stk. 3,finder tilsvarende anvendelse. Opgørelsen aftilbagebetalingen skal, så vidt som det er mu-ligt, være baseret på energimålinger. I detomfang der ikke foreligger de fornødne må-lerregistreringer, skal virksomheden kunnefremlægge anden dokumentation for opgørel-sen, herunder dokumentation, som forefindesi virksomheden, og som told- og skattefor-valtningen måtte ønske. Opgørelse af tilbage-betalingen, herunder opgørelse af EU's mini-mumsafgifter, foretages for hver type brænd-sel, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, og for hvertkalenderår.Stk. 4.For at opnå tilbagebetaling efter stk. 1-3 skal virksomheden have ansøgt told- ogskatteforvaltningen herom senest den 1. sep-tember 2010.Stk. 5.Tilbagebetaling efter stk. 1-3 ydes forperioden 2005-2009.§ 8 b.Der ydes tilbagebetaling for afgift afvarme og af afgiftspligtige varer omfattet af §2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, der anvendes afmomsregistrerede virksomheder, i det omfangafgiften ikke tilbagebetales via godtgørelse afafgift efter andre regler, herunder § 8 a, ellerstatstilskud til dækning af udgifter til kuldio-xidafgift i visse virksomheder med et stortenergiforbrug. Der ydes alene tilbagebetalingfor energiforbrug, som tillige er berettiget tildelvis tilbagebetaling af afgift efter § 8 a.Tilbagebetalingen opgøres efter reglerne i stk.2-7.Stk. 2.Der ydes tilbagebetaling for varer, der

- 65 -anvendes til kemisk reduktion.Stk. 3.Der ydes tilbagebetaling for varme ogvarer, der anvendes i elektrolyse.Stk. 4.Der ydes tilbagebetaling for varme ogvarer, der anvendes direkte til opvarmning imetallurgiske processer. Opvarmningen skalforegå i anlæg, og de anvendte materialer skalgennem opvarmningen i anlæggene forandrekemisk eller indre fysisk struktur.Stk. 5.Der ydes tilbagebetaling for varme ogvarer, der anvendes direkte til opvarmning imineralogiske processer. Opvarmningen skalforegå i anlæg, og de anvendte materialer skalgennem opvarmningen i anlæggene forandrekemisk eller indre fysisk struktur.Stk. 6.Det er en betingelse for tilbagebetaling,at varmen og varerne anvendes direkte tilprocesser, som er nævnt i bilag 1 til dennelov.Stk. 7.En forholdsmæssig del af afgiften kanhenregnes under stk. 2-6, i de tilfælde hvorsamme anlæg forsyner såvel anvendelser om-fattet af stk. 2-6 som andre anvendelser i virk-somheden, når en sådan fordeling kan opgø-res. Reglerne for fordeling i § 9, stk. 3, findertilsvarende anvendelse. Opgørelsen af tilba-gebetalingen skal, så vidt som det er muligt,være baseret på energimålinger. I det omfangder ikke foreligger de fornødne målerregistre-ringer, skal virksomheden kunne fremlæggeanden dokumentation, for opgørelsen, herun-der dokumentation, som forefindes i virksom-heden, og som told- og skatteforvaltningenmåtte ønske. Opgørelsen af tilbagebetalingenforetages for hver type brændsel, jf. § 2, stk.1, nr. 1-7 og 9-13, og for hvert kalenderår.Stk. 8.For at opnå tilbagebetaling efter stk. 1-7 skal virksomheden have ansøgt told- ogskatteforvaltningen herom senest den 1. sep-tember 2010.Stk. 9.Tilbagebetaling efter stk. 1-7 ydes forperioden 2005-2009.§ 9.Afgiften efter nærværende lov tilbagebe-tales ikke, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Uanset stk. 1 kan virksomheder, der er28.§ 9affattes således:”§9.Afgiften efter nærværende lov tilbage-betales ikke, jf. dog §§ 9 a–9 d.”

- 66 -registreret efter merværdiafgiftsloven, få 57,3pct. af afgiften efter denne lov tilbagebetalt afafgiftspligtig elektricitet, der er berettiget tiltilbagebetaling og opgøres efter reglerne i nr.3, 4, 6, 11, 13 og 14 i bilag 1 til denne loveller anvendes som nævnt i nr. 15-37 i bilag 1til denne lov. For anvendelser nævnt i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov kan afgiftspligtigelektricitet anvendt til ventilation i forbindel-se med disse anvendelser medregnes somforbrugt til anvendelserne. Virksomheder, derforbruger afgiftspligtig elektricitet direkte tilfremstilling af varme til anvendelser nævnt ibilag 1, kan få tilbagebetalt 57,3 pct. af denikke tilbagebetalte afgift af elektriciteten, hvisvirksomheden opfylder de betingelser, somgælder ved tilbagebetaling af en del af afgif-ten for en virksomheds forbrug af afgiftsplig-tige varer anvendt til fremstilling af varme tileget forbrug i virksomheden via interne var-mesystemer, jf. § 7 b, stk. 1, 1. pkt., dog såle-des, at betingelsen vedrørende varmeleveran-cer, jf. § 7 b, stk. 4, 1. pkt., ikke skal væreopfyldt. For de i nr. 2-37 i bilag 1 nævnteanvendelser ydes tilbagebetalingen, på betin-gelse af at forbruget af afgiftspligtig elektrici-tet vedrører en årlig produktion på mindst 10t. I perioden 2008-2014 er satserne for tilba-gebetalingen som anført i bilag 4.Stk. 3.En forholdsmæssig del af afgiften kanhenregnes under stk. 2 i de tilfælde, hvorsamme anlæg forsyner såvel anvendelser om-fattet af stk. 1 som anvendelser omfattet afstk. 2, når en sådan fordeling kan opgøres.Den andel, der kan henregnes under stk. 2,opgøres som forholdet mellem på den eneside den mængde, der anvendes til formålnævnt i bilag 1, og på den anden side densamlede mængde fremstillet på fællesanlæg-get. Den resterende mængde brændsel m.v.henregnes til stk. 1. På anlæg, hvor fremløbs-temperaturen er over 90� C, eller anlæg, hvormindst 90 pct. af det tilbagebetalingsberetti-gede forbrug vedrører anvendelser omfattet afstk. 2, kan virksomheden vælge mellem atopgøre andelen, der henregnes under stk. 1,indirekte efter ovenstående metode og at op-gøre forbruget, der henregnes under stk. 1,

- 67 -direkte. Den direkte opgjorte mængde, derkan henregnes under stk. 1, opgøres som denmængde energi, der forbruges i anlæg omfat-tet af stk. 1, divideret med energiindholdet ide indfyrede brændsler, jf. § 9, stk. 2, i lovom energiafgift af mineralolieprodukter m.v.Denne mængde divideres med anlæggetsvirkningsgrad. Såfremt målingen ikke foreta-ges i umiddelbar nærhed af anlægget, derfremstiller varmen, tillægges yderligere 10pct. Den resterende mængde brændsel hen-regnes til stk. 2. Virkningsgraden udgør forgasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg0,85 og for andre anlæg 0,80.Stk. 4.For de anvendelser, der er omfattet afnr. 1 i bilag 1 til loven, ydes uanset stk. 2 entilbagebetaling af afgiften på 57,3 pct. af af-giften af en del af forbruget af elektricitet tilvækstlys efter betingelserne i enten stk. 5-9og 11 eller stk. 10 og 11. I perioden 2008-2014 er satsen nævnt i 1. pkt. for de enkelte årsom anført i bilag 4.Stk. 5.Den forhøjede tilbagebetaling efter stk.4 gives for højst 650 Wh/m2pr. døgn belystvæksthusareal med lysplanter, der blomstrerved en daglig belysning på under 14 timer(kortdagsplanter), og for andre lysplanter 900Wh/m2pr. døgn. I den forhøjede tilbagebeta-ling fratrækkes det antal timer, hvor den fakti-ske solbelysning udgør mindst 75 W/m2, gan-ge 50 W/m2.Stk. 6.For skyggeplanter gives den forhøjedetilbagebetaling for højst 260 Wh/m� pr. døgnfor planter, der blomstrer ved en daglig belys-ning på under 14 timer (kortdagsplanter) ogfor højst 360 Wh/m� pr. døgn for andre skyg-geplanter. I den forhøjede tilbagebetaling fra-trækkes det antal timer, hvor den faktiskesolbelysning udgør mindst 30 W/m�, gange 20W/m�.Stk. 7.For andre planter end nævnt i stk. 10og 11 gives den forhøjede tilbagebetaling forhøjst 390 Wh/m� for planter, der blomstrerved en daglig belysning på under 14 timer(kortdagsplanter) og for højst 540 Wh/m� pr.døgn for andre ikkekortdagsplanter. I denforhøjede tilbagebetaling fratrækkes det antal

- 68 -timer, hvor den faktiske solbelysning udgørmindst 45 W/m�, gange 30 W/m�.Stk. 8.Den forhøjede tilbagebetaling kanoverføres mellem væksthuse inden for sammevirksomhed beliggende på samme geografiskeområde, men tilbagebetalingen kan ikke over-føres til andre måneder.Stk. 9.Skatteministeren kan fastsætte nærme-re regler om opgørelsen af elektricitet tilvækstlys, regler om installation af målere,regler om opgørelsen af den faktiske solbe-lysning og regler om, hvilke planter der eromfattet af reglerne i § 9, stk. 5-7.Stk. 10.Den forhøjede tilbagebetaling efterstk. 9 gives for 85 pct. af det samlede forbrugaf elektricitet. Mængden af vækstlys omfattetaf den forhøjede tilbagebetaling kan dog mak-simalt udgøre det samlede forbrug af elektri-citet fratrukket 20 kWh pr. m� pr. år.Stk. 11.Told- og skatteforvaltningen fastsæt-ter regler for virksomhedernes regnskab over,hvilke planter der dyrkes, størrelsen af detpågældende areal, samt hvilken periode dedyrkes i, m.v.Stk. 12.Til dokumentation af tilbagebeta-lingsbeløb skal virksomheden kunne frem-lægge fakturaer eller særskilte opgørelser, ogvirksomheden skal desuden tilrettelægge sitregnskab på en sådan måde, at det kan dannegrundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbe-løb. § 11 a, stk. 9 og 10, i lov om afgift afelektricitet og § 11, stk. 2 og 3, i lov om afgiftaf naturgas og bygas finder tilsvarende an-vendelse.§ 9 a.Der ydes fuld tilbagebetaling for afgiftaf varme og af afgiftspligtige varer omfattetaf § 2, stk. 1, nr. 1-7, 9-11, nr. 12, 1. pkt., nr.13 og 16, der anvendes i momsregistreredevirksomheders produktionsenheder med entilladelse til udledning af CO2, jf. lov omCO2-kvoter, til aktiviteter omfattet af §§ 8-10i lov om CO2-kvoter, jf. dog stk. 2. På desamme betingelser ydes der fuld tilbagebeta-ling af afgift af varme fra ikkebionedbrydeligtaffald anvendt som brændsel, jf. § 2, stk. 1,nr. 15. Endvidere kan momsregistrerede virk-29.I§ 9 a, stk. 1,ændres ”§ 2, stk. 1, nr. 1-7,9-11, nr. 12, 1. pkt., nr. 13 og 16” til: ”§ 2,stk. 1, nr. 1-10, nr. 11, 1. pkt., nr. 12 og 15”,og ”§ 2, stk. 1, nr. 15”, ændres til: ”§ 2, stk.1, nr. 14”.

- 69 -somheder, som har en tæt driftsmæssig ogfysisk sammenhæng inden for samme lokali-tet med en produktionsenhed med tilladelse tiludledning af CO2, jf. 1. pkt., opnå fuld tilba-gebetaling af afgift af varme, der leveres di-rekte fra produktionsenheden med tilladelsetil udledning af CO2til den forbundne virk-somhed, jf. dog stk. 2. Der ydes dog ikke til-bagebetaling for afgift af varme fra en pro-duktionsenhed uden tilladelse til udledning afCO2, jf. lov om CO2-kvoter.Stk. 4.Reglerne i § 9, stk. 12, finder tilsva-rende anvendelse for stk. 1-3.30.§ 9 a, stk. 4,affattes således:”Stk. 4.Til dokumentation af tilbagebeta-lingsbeløb efter stk. 1-3 skal virksomhedenkunne fremlægge fakturaer eller særskilteopgørelser, og virksomheden skal desudentilrettelægge sit regnskab på en sådan måde,at det kan danne grundlag for opgørelsen aftilbagebetalingsbeløb. § 11, stk. 2 og 3, i lovom afgift af naturgas og bygas finder tilsva-rende anvendelse.”31.I§ 9 c, stk. 1,ændres ”9-11, nr. 12, 1.pkt., og nr. 13” til: ”8-10, nr. 11, 1. pkt., ognr. 12”.

§ 9 c.Momsregistrerede virksomheder udentilladelse til udledning af CO2efter lov omCO2-kvoter, som anvender afgiftspligtigebrændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7, 9-11,nr. 12, 1. pkt., og nr. 13, bortset fra brændslertil fjernvarme i denne lov til formål nævnt ibilag 1 til loven, kan opnå et bundfradrag ivirksomhedens betaling af afgifter af før-nævnte brændsler samt elektricitet omfattet af§ 2, stk. 1, nr. 8, der anvendes til procesfor-mål, og som er tilbagebetalingsberettigedeefter § 11 i lov om energiafgift af mineral-olieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift afnaturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af sten-kul, brunkul og koks m.v. eller § 11 i lov omafgift af elektricitet. Hvis bundfradraget over-stiger betalingen af afgifter opgjort efter reg-lerne nævnt i 1. pkt., kan virksomheden opnådet resterende bundfradrag i virksomhedensbetaling af afgifter for brændsler nævnt i 1.pkt., der anvendes til fremstilling af elektrici-tet, og som er tilbagebetalingsberettigede ellerafgiftsfrie efter § 9, stk. 2 og 3, i lov om ener-giafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk.2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygaseller § 7, stk. 1 og 2, i lov om afgift af sten-kul, brunkul og koks m.v. Såfremt virksom-

- 70 -heden ønsker at benytte bundfradrag efterdenne lov, skal virksomheden anmelde dettetil told- og skatteforvaltningen, inden udnyt-telse af bundfradrag kan ske. Virksomheder,som opfylder betingelserne for at få bundfra-draget, men uden at have den fornødne do-kumentation for bundfradraget for nogen afbasisårene, jf. stk. 3 og 4, kan foretageskønsmæssig opgørelse af bundfradraget.Virksomheden skal i givet fald anmelde dettetil told- og skatteforvaltningen sammen medoplysning om den skønsmæssige opgørelse afbundfradraget. Told- og skatteforvaltningenskal godkende den skønsmæssige opgørelse,inden der kan ske udnyttelse af bundfradraget.Told- og skatteforvaltningen godkender denskønsmæssige opgørelse, når der er rimeligsikkerhed for, at virksomheden derved ikkefår et bundfradrag, der er større end det bund-fradrag, som virksomheden ville have fået,hvis den havde haft den fornødne dokumenta-tion for bundfradraget.§ 9 c.Momsregistrerede virksomheder udentilladelse til udledning af CO2efter lov omCO2-kvoter, som anvender afgiftspligtigebrændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7, 9-11,nr. 12, 1. pkt., og nr. 13, bortset fra brændslertil fjernvarme i denne lov til formål nævnt ibilag 1 til loven, kan opnå et bundfradrag ivirksomhedens betaling af afgifter af før-nævnte brændsler samt elektricitet omfattet af§ 2, stk. 1, nr. 8, der anvendes til procesfor-mål, og som er tilbagebetalingsberettigedeefter § 11 i lov om energiafgift af mineral-olieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift afnaturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af sten-kul, brunkul og koks m.v. eller § 11 i lov omafgift af elektricitet. Hvis bundfradraget over-stiger betalingen af afgifter opgjort efter reg-lerne nævnt i 1. pkt., kan virksomheden opnådet resterende bundfradrag i virksomhedensbetaling af afgifter for brændsler nævnt i 1.pkt., der anvendes til fremstilling af elektrici-tet, og som er tilbagebetalingsberettigede ellerafgiftsfrie efter § 9, stk. 2 og 3, i lov om ener-giafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk.2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygaseller § 7, stk. 1 og 2, i lov om afgift af sten-

- 71 -kul, brunkul og koks m.v. Såfremt virksom-heden ønsker at benytte bundfradrag efterdenne lov, skal virksomheden anmelde dettetil told- og skatteforvaltningen, inden udnyt-telse af bundfradrag kan ske. Virksomheder,som opfylder betingelserne for at få bundfra-draget, men uden at have den fornødne do-kumentation for bundfradraget for nogen afbasisårene, jf. stk. 3 og 4, kan foretageskønsmæssig opgørelse af bundfradraget.Virksomheden skal i givet fald anmelde dettetil told- og skatteforvaltningen sammen medoplysning om den skønsmæssige opgørelse afbundfradraget. Told- og skatteforvaltningenskal godkende den skønsmæssige opgørelse,inden der kan ske udnyttelse af bundfradraget.Told- og skatteforvaltningen godkender denskønsmæssige opgørelse, når der er rimeligsikkerhed for, at virksomheden derved ikkefår et bundfradrag, der er større end det bund-fradrag, som virksomheden ville have fået,hvis den havde haft den fornødne dokumenta-tion for bundfradraget.§ 10.Tilbagebetaling sker samtidig med til-33.I§ 10, stk. 1,udgår ”, lov om afgift afbagebetaling af afgift efter lov om energiaf-elektricitet”.gift af mineralolieprodukter m.v., lov om af-gift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov omafgift af elektricitet og lov om afgift af natur-gas og bygas.Stk. 2.For leverancer af afgiftspligtige varer,34.§ 10, stk. 2,ophæves.Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.der både anvendes til formål, der er omfattetaf § 9, stk. 1, og formål, der er tilbagebeta-lingsberettigede efter § 9, stk. 2, finder hen-holdsvis § 12, stk. 2-5, i lov om afgift af na-turgas og bygas, § 12, stk. 2-7, i lov om ener-giafgift af mineralolieprodukter m.v., § 9, stk.2-6, i lov om afgift af stenkul, brunkul ogkoks m.v. og § 11 a, stk. 2-5, i lov om afgiftaf elektricitet tilsvarende anvendelse.Stk. 5.Virksomheder, der leverer elektricitet,35.I§ 10, stk. 5,der bliver stk. 4, udgårgas, naturgas, bygas og varme, skal mindst en ”elektricitet,” og ”§§ 9-9 c” ændres til: ”§§ 9gang årligt afgive de oplysninger, der er nød- a-9 c”.vendige for opgørelse af tilbagebetalingsbeløbefter §§ 9-9 c. Skatteministeren kan fastsættede nærmere regler herom.Stk. 6.§ 11, stk. 8, i lov om energiafgift af36.I§ 10, stk. 6,der bliver stk. 5, ændres ”, §10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og by-

§ 11.Ved indførsel fra steder uden for EU af37.I§ 11,ændres ”nr. 1-7 og nr. 9-14 og 16”varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og nr. 9-til: ”nr. 1-13 og 15”.14 og 16, svares afgift efter bestemmelserne i§ 13 i lov om energiafgift af mineraloliepro-dukter m.v., § 10 i lov om afgift af stenkul,brunkul og koks m.v. eller § 13 i lov om afgiftaf naturgas og bygas.38.I§ 12, stk. 1, nr. 1,ændres ”9-11, 14 og§ 12. ---16” til: ”8-10, 13 og 15”.1) over de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11, 14 og16 omfattede varer efter bestemmelserne i §§14 og 15 i lov om energiafgift af mineralolie-produkter m.v.,2) over de af § 2, stk. 1, nr. 5-7, 13 og 15,omfattede varer efter bestemmelserne i § 11 ilov om afgift af stenkul, brunkul og koksm.v.,3) over de af § 2, stk. 1, nr. 8, omfattede varerefter bestemmelserne i § 7 i lov om afgift afelektricitet og4) over de af § 2, stk. 1, nr. 12 og 17, omfat-tede varer efter bestemmelserne i § 14 i lovom afgift af naturgas og bygas.§ 13. ---1) for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og, 9-11, 14 og16 omfattede varer bestemmelserne i § 16,stk. 2, § 18 og § 19 i lov om energiafgift afmineralolieprodukter m.v.,2) for de af § 2, stk. 1, nr. 5-7, 13 og 15, om-fattede varer bestemmelserne i § 10 a, § 12,stk. 2, og § 15 i lov om afgift af stenkul,brunkul og koks m.v.,3) for de af § 2, stk. 1, nr. 12, omfattede varerbestemmelserne i § 13, stk. 1, og § 17 i lovom afgift af naturgas og bygas og4) for de af § 2, stk. 1, nr. 17, omfattede varer43.I§ 13, stk. 2, nr. 3,ændres ”nr. 12” til:”nr. 11”.44.I§ 13, stk. 2, nr. 4,ændres ”nr. 17” til:39.I § 12, stk. 1, nr. 2, ændres ”13 og 15” til:”12 og 14”, i § 13, stk. 2, nr. 2, ændres ”13og 15” til: ”12 og 14” og i § 14, nr. 2, ændres”13 og 15” til: ”12 og 14”.40.§ 12, stk. 1, nr. 3,ophæves.Nr. 4 bliver herefter nr. 3.41.I§ 12, stk. 1, nr. 4,der bliver nr. 3, æn-dres ”nr. 12 og 17” til: ”nr. 11 og 16”.42.I§ 13, stk. 2, nr. 1,ændres ”9-11, 14 og16” til: ”8-10, 13 og 15”.

- 73 -bestemmelserne i § 17 i lov om afgift af na-turgas og bygas.Stk. 3.Registrerede virksomheder skal ikkeindbetale afgift af den del af eget forbrug, forhvilken der ydes tilbagebetaling efter §§ 9, 9a, 9 b eller 9 c eller tilskud efter lov om stats-tilskud til dækning af udgifter til kuldioxidaf-gift i visse virksomheder med et stort energi-forbrug.§ 14. ---1) for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11, 14 og 16omfattede varer efter bestemmelserne i §§ 22-24 i lov om energiafgift af mineralolieproduk-ter m.v.,2) for de af § 2, stk. 1, nr. 5-7, 13 og 15, om-fattede varer efter bestemmelserne i §§ 17-19i lov om afgift af stenkul, brunkul og koksm.v.,3) for de af § 2, stk. 1, nr. 8, omfattede varerefter bestemmelserne i §§ 12 og 13 i lov omafgift af elektricitet og47.§ 14, nr. 3,ophæves.Nr. 4 bliver herefter nr. 3.”nr. 16”.45.§ 13, stk. 3,affattes således:”Stk. 3.Registrerede virksomheder skal ikkeindbetale afgift af den del af eget forbrug, forhvilken der ydes tilbagebetaling efter §§ 9 a,9 b eller 9 c.”

- 74 -af 27. marts 2012, § 3 i lov nr. 481 af 30. maj2012, § 2 i lov nr. 574 af 18. juni 2012, § 1 ilov nr. 1353 af 21. december 2012, § 2 i lovnr. 1395 af 23. december 2012 og senest ved§ 1 i lov nr. 70 af 30. januar 2013, foretagesfølgende ændringer:1.I§ 4, stk. 3og4,ændres ”og § 9 i lov omkuldioxidafgift af visse energiprodukter sam-Stk. 3.Virksomheder med et årligt elektrici-let set udgør mindst 87 pct. af afgiften eftertetsforbrug på over 100.000 kWh inden forbegge love” til: ”udgør mindst 87 pct. af af-samme lokalitet direkte leveret fra en virk-somhed registreret efter stk. 1, hvor tilbagebe- giften efter denne lov”.taling af afgift efter § 11 i denne lov og § 9 ilov om kuldioxidafgift af visse energiproduk-ter samlet set udgør mindst 87 pct. af afgiftenefter begge love, kan registreres hos told- ogskatteforvaltningen.§ 4. ---Stk. 4.Virksomheder med et årligt forbrug påover 4.000 GJ varme inden for samme lokali-tet direkte leveret fra et registreret kraftvar-meværk omfattet af bilag 1 til lov om energi-afgift af mineralolieprodukter m.v. eller enmellemhandler registreret efter stk. 5, hvortilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lovog § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse ener-giprodukter samlet set udgør mindst 87 pct. afafgiften efter begge love, kan registreres hostold- og skatteforvaltningen.§ 6.Af forbrug af elektricitet, der overstiger4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvar-mes ved elektricitet, betales en afgift, sombestår af følgende elementer:1) En energiafgift på 24,2 øre pr. kWh(2015-niveau), der reguleres efter § 32 a ilov om energiafgift af mineralolieproduk-ter m.v. I perioden 2010-2014 er satsernedog som anført i bilag 2.2) Et energieffektiviseringsbidrag på 0,6 ørepr. kWh.3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.4) En tillægsafgift på 6,4 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter m.v. Iperioden 2011-2014 er satserne dog somanført i bilag 2.2.§ 6, stk. 1og2,affattes således:”Af forbrug af elektricitet i helårsboliger, deropvarmes ved elektricitet, betales en afgift på41,9 øre pr. kWh (2015-niveau) af den del afforbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt.Af andet forbrug af elektricitet betales enafgift på 84,7 øre pr. kWh (2015-niveau).Stk. 2.Satserne i stk. 1 med undtagelse af 4,6øre pr. kWh reguleres efter § 32 a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter m.v. I2014 er satserne dog som anført i bilag 2.”

- 75 -Stk. 2.Af andet forbrug af elektricitet betalesen afgift, som består af følgende elementer:1) En energiafgift på 67,0 øre pr. kWh(2015-niveau), der reguleres efter § 32 a ilov om energiafgift af mineralolieproduk-ter m.v. I perioden 2010-2014 er satsernedog som anført i bilag 3.2) Et energieffektiviseringsbidrag på 0,6 ørepr. kWh.3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.4) En tillægsafgift på 6,4 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov omenergiafgift af mineralolieprodukter m.v. Iperioden 2011-2014 er satserne dog somanført i bilag 3.§7.---Stk. 3.De afgiftspligtige skal opbevare regn-skabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets ud-løb.3.I§ 7indsættes efter stk. 2, der bliver tilstk. 3, som nye stykke:”Stk. 3.Ved udlevering af afgiftspligtig elek-tricitet fra en registreret virksomhed skal fak-turaen indeholde oplysning om udstedelses-dato, leverandørens navn, varemodtagerensnavn, leveringsstedet, samt afgiftens størrel-se. Afgiftens størrelse skal fremgå med densamlede afgift, samt afgiften opdelt i den delaf den samlede andel, som udgør minimums-afgiften ved proces efter § 11 c, stk. 1, og dendel af den samlede andel, som udgør densamlede afgift uden minimumsafgiften efter§ 11 c, stk. 1. Hvis udlevering finder sted fraandre end registrerede virksomheder, skalleverandøren, såfremt modtageren er registre-ret efter merværdiafgiftsloven, på forlangen-de udstede en faktura med de nævnte oplys-ninger.”Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.4.I§ 11, stk. 1,udgår: ”med undtagelse af 1øre pr. kWh”.

Stk. 15.Virksomheder, der er berettigede til at6.§ 11, stk. 15,ophæves.Stk. 16-20 bliver herefter stk. 15-19.få tilbagebetaling efter nærværende lov, kanforuden tilbagebetalingen efter stk. 1 få tilba-gebetaling af 1 øre pr. kWh af den del af virk-somhedens forbrug af elektricitet, som over-stiger 15 mio. kWh pr. kalenderår, og hvorafder er betalt afgift efter nærværende lov.Virksomheder, som i det foregående kalen-derår havde et forbrug af elektricitet, somoversteg 15 mio. kWh, og hvoraf der er betaltafgift efter nærværende lov, kan for hver pe-riode opnå tilbagebetaling af 1 øre pr. kWhfor den del af virksomhedens forbrug af elek-tricitet, som overstiger 1,25 mio. kWh pr.måned, og hvoraf der er betalt afgift efternærværende lov. Virksomheder, som produ-cerer elektricitet, og som er berettiget til at fåtilbagebetaling af afgift af elektricitet, kanforuden tilbagebetaling efter § 11, stk. 1, fåtilbagebetalt 1 øre pr. kWh af den del af virk-somhedens forbrug af elektricitet, der medgårdirekte til fremstillingen af elektricitet samt tilat opretholde muligheden for produktion afelektricitet. Der foretages en endelig opgørel-se, tilbagebetaling og regulering af tilbagebe-taling ved kalenderårets udløb.Stk. 16.Afgiften tilbagebetales efter stk. 1, 3eller 15 i samme omfang, som virksomhedenhar fradragsret for indgående merværdiafgift7.I§ 11, stk. 16,der bliver stk. 15, ændres”stk. 1, 3 eller 15” til: ”stk. 1 og 3”.

- 77 -af elektricitet, varme eller kulde. Tilbagebeta-ling omfatter dog ikke afgift af energi i relati-on til aktiviteter nævnt i momslovens § 37,stk. 7 og 8. Til dokumentation af tilbagebeta-lingsbeløbet skal virksomheden kunne frem-lægge fakturaer eller særskilte opgørelser,hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11a, stk. 8.Stk. 17.Momsregistrerede varmeproducenter,der leverer varme uden samtidig produktionaf elektricitet til de kollektive fjernvarmenet,og som har kraft-varme-kapacitet efter stk.18, eller som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, samt værkeromfattet af bilag 1 til lov om energiafgift afmineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalten del af afgiften af forbrug af afgiftspligtigevarer anvendt til fremstilling af varme leverettil de samme kollektive fjernvarmenet, somkraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del afafgiften, der overstiger 60,9 kr. pr. GJ fjern-varme ab værk (2015-niveau) eller 21,9 ørepr. kWh fjernvarme ab værk (2015-niveau),tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingenaf fjernvarme anvendes både afgiftspligtigelektricitet efter denne lov og andre brændslereller energikilder, nedsættes de 60,9 kr. pr. GJfjernvarme (2015-niveau) eller 21,9 øre pr.KWh fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæs-sigt. I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i2. og 3. pkt. som anført i bilag 5. Satsernenævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a ilov om energiafgift af mineralolieprodukterm.v.Stk. 19.Virksomheder, der er momsregistre-rede, kan vælge at foretage særlig opgørelseaf tilbagebetaling af afgift. For elektricitet tilfremstilling af varme, for hvilken en varme-producent får delvis tilbagebetaling af afgiftefter stk. 17, tilbagebetales den resterendeafgift af denne elektricitet til forbrugeren afvarmen. Tilbagebetalingen af den resterendeafgift nedsættes med 12,7 pct. For perioden2010-2012 nedsættes tilbagebetalingen af denresterende afgift som anført i bilag 8. Det eren betingelse for tilbagebetaling, at virksom-heden anvender varmen til formål nævnt i stk.8.I§ 11, stk. 17,der bliver stk. 16, ændres tosteder ”60,9” til: ”77,0”, og to steder ændres”21,9” til: ”27,5”, og 5. pkt. ophæves og i§11 f, stk. 1,ændres to steder ”60,9” til: ”77,0”og to steder ændres ”21,9” til: ”27,7”.

- 78 -3, 6. pkt., eller stk. 4. En forholdsmæssig delaf varmen kan henregnes til anvendelser, somer nævnt i 5. pkt., i de tilfælde, hvor sammeanlæg forsyner såvel anvendelser, som ernævnt i 5. pkt., som andre anvendelser i virk-somheden, når en sådan fordeling kan opgø-res. Reglerne om fordeling i § 11, stk. 5, nr. 4,i lov om energiafgift af mineralolieprodukterm.v. finder tilsvarende anvendelse.§ 11 b. ---Stk. 2.Afgiften godtgøres af kørestrøm, deranvendes af eltog til personbefordring.§ 11 c.Tilbagebetalingen af afgift efter § 11nedsættes med 2,8 øre pr. kWh (2015-niveau), dog med undtagelse af tilbagebeta-ling, der ydes efter § 11, stk. 3, 7. pkt. Forperioden 2012-2014 nedsættes tilbagebetalin-gen med satserne, som er anført i bilag 6. Sat-sen, som er nævnt i 1. pkt., reguleres efter §32 a i lov om energiafgift af mineraloliepro-dukter m.v.§ 11 d.Nedsættelsen af tilbagebetaling afafgift efter § 11 c finder ikke anvendelse forforbrug vedrørende rumopvarmning og varmtvand i staldbygninger, forbrug omfattet aftilbagebetaling efter § 11, stk. 4, nr. 2, 2.-4.pkt., og andet forbrug, når det udelukkendevedrører afgiftspligtig virksomhed efter mer-værdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug,gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrugeller pelsdyravl.Stk. 2.Det er en betingelse for anvendelsen afstk. 1, at forbruget af elektricitet opgøres eftermåler. For fremstillet varme kan energiind-holdet i varmen opgøres efter måler og multi-pliceres med 1,1.Stk. 3.For nyttiggjort overskudsvarme fravarme og varer, for hvilke stk. 1 finder an-vendelse, nedsættes den samlede tilbagebeta-ling af afgift efter § 11, stk. 9, 1. pkt., alenemed 73,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsenreguleres efter § 32 a i lov om energiafgift afmineralolieprodukter m.v.§ 11 e.Nedsættelsen af tilbagebetaling af af-10.I§ 11 b, stk. 2,indsættes som 2. pkt.:”Tilbagebetalingen nedsættes som efter § 11c, stk. 1.”11.11 c, stk. 1,affattes således:”Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 ned-sættes med 0,4 øre pr. kWh, dog med undta-gelse af tilbagebetaling, der ydes efter § 11,stk. 3, 7. pkt.”

- 79 -gift efter § 11 c finder ikke anvendelse forafgiftspligtig elektricitet, der anvendes til ke-misk reduktion og i elektrolyse.Stk. 2.Nedsættelsen af tilbagebetaling af af-gift efter § 11 c finder ikke anvendelse forafgiftspligtig elektricitet og varme, der an-vendes direkte til opvarmning i metallurgiskeprocesser. Opvarmningen skal foregå i anlæg,og de anvendte materialer skal gennem op-varmningen i anlæggene forandre kemiskeller indre fysisk struktur.Stk. 3.Nedsættelsen af tilbagebetaling af af-gift efter § 11 c finder ikke anvendelse forelektricitet og varme, der anvendes direkte tilopvarmning i mineralogiske processer. Op-varmningen skal foregå i anlæg, og de an-vendte materialer skal gennem opvarmningeni anlæggene forandre kemisk eller indre fysiskstruktur.Stk. 4.Det er en betingelse for anvendelse afstk. 1-3, at den afgiftspligtige elektricitet ogvarme anvendes direkte til processer, som ernævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift.Forbruget af elektricitet skal opgøres eftermåler. For fremstillet varme kan energiind-holdet i varmen opgøres efter måler og multi-pliceres med 1,1.Stk. 5.For nyttiggjort overskudsvarme fravarme og varer, for hvilke stk. 1-3 finder an-vendelse, nedsættes den samlede tilbagebeta-ling af afgift efter § 11, stk. 9, 1. pkt., alenemed 73,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsenreguleres efter § 32 a i lov om energiafgift afmineralolieprodukter m.v.§ 11 f. ---Stk. 2.Det er en betingelse for tilbagebetalingaf afgift for varme efter stk. 1, at virksomhe-den også udnytter muligheden for at få tilba-gebetaling af afgift for den samme varmeefter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visseenergiprodukter.13.§ 11 f, stk. 2,ophæves.Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.

2.§ 10 a,affattes således:”§10 a.Tilbagebetalingen af afgift efter § 10nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog § 10 b, § 10c og § 10 d. Tilbagebetalingen efter 1. pkt.kan også beregnes som en reduktion af af-giftsbetalingen med 4,5 kr./GJ delt med af-giftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt. ganget med 1over 1,2.”3.Bilag 6 ophæves.§5I lov om afgift af stenkul, brunkul og koksm.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1292 af 17.november 2010, som ændret bl.a. ved § 3 ilov nr. 625 af 14. juni 2011 og senest ved § 3i lov nr. 70 af 30. januar 2013, foretages føl-gende ændring:§ 8 a.Tilbagebetalingen af afgift efter § 81.I§ 8 aændres ”12,7 pct.” til: ”9 pct.”nedsættes med 12,7 pct., jf. dog § 8 b, § 8 cog § 8 d. For perioden 2010-2012 nedsættestilbagebetalingen af afgift efter § 8 som anførti bilag 6.2.§ 8 a,affattes således:”§8 a.Tilbagebetalingen af afgift efter § 8nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog § 8 b, § 8 cog § 8 d. Tilbagebetalingen efter 1. pkt. kanogså beregnes som en reduktion af afgiftsbe-talingen med 4,5 kr./GJ delt med afgiftssat-sen i § 7, stk. 3, 2. pkt. ganget med 1 over1,2.”3.Bilag 6 ophæves.§6

2.§ 11 a,affattes således:”§11 a.Tilbagebetalingen af afgifter efter §11 nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog § 11 b, §11 c og § 11 d. Tilbagebetalingen efter 1. pkt.kan også beregnes som en reduktion af af-giftsbetalingen med 4,5 kr./GJ delt med af-giftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt. ganget med 1over 1,2.”3.Bilag 5 ophæves.§7I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af23. januar 2013, foretages følgende ændrin-ger:1.I§ 47, stk. 5,ændres ”20” til: ”55” to ste-§ 47.---Stk. 5.Anmeldelse til registrering skal skeder.senest 8 dage inden påbegyndelse af registre-ringspligtig virksomhed. Virksomheden regi-streres med kvartalet som afgiftsperiode efter§ 57, stk. 3. Hvis virksomhedens forventedesamlede afgiftspligtige leverancer overstiger20 mio. kr. årligt, registreres virksomhedendog med kalendermåneden som afgiftsperiodeefter § 57, stk. 2. Hvis de forventede afgifts-pligtige leverancer overstiger 20 mio. kr., skalvirksomheden oplyse dette ved anmeldelsentil registrering. Ændringer i en virksomhedsregistreringsforhold skal meddeles til told- ogskatteforvaltningen senest 8 dage efter æn-dringen.

- 82 -§ 57. ---Stk. 2.for virksomheder, hvis samlede af-giftspligtige leverancer overstiger 15. mio. kr.årligt, er afgiftsperioden kalendermåneden.Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skalforetages senest den 25. i måneden efter af-giftsperiodens udløb. For juni skal virksom-hedens angivelse efter stk. 1 dog foretagessenest 1 måned og 17 dage efter afgiftsperio-dens udløb.Stk. 3.For virksomheder, hvis samlede af-giftspligtige leverancer overstiger 1 mio. kr.årligt, men udgør højst 15 mio. kr. årligt, erafgiftsperioden kvartalet. Virksomhedensangivelse efter stk. 1 skal foretages senest 1måned og 10 dage efter afgiftsperiodens ud-løb. For april kvartal skal virksomhedernesangivelse efter stk. 1 dog foretages senest 1måned og 17. dage efter afgiftsperiodens ud-løb.Stk. 3.For virksomheder, hvis samlede af-giftspligtige leverancer overstiger 1 mio. kr.årligt, men udgør højst 15 mio. kr. årligt, erafgiftsperioden kvartalet. Virksomhedensangivelse efter stk. 1 skal foretages senest 1måned og 10 dage efter afgiftsperiodens ud-løb. For april kvartal skal virksomhedernesangivelse efter stk. 1 dog foretages senest 1måned og 17. dage efter afgiftsperiodens ud-løb.Stk. 3.For virksomheder, hvis samlede af-giftspligtige leverancer overstiger 1 mio. kr.årligt, men udgør højst 15 mio. kr. årligt, erafgiftsperioden kvartalet. Virksomhedensangivelse efter stk. 1 skal foretages senest 1måned og 10 dage efter afgiftsperiodens ud-løb. For april kvartal skal virksomhedernesangivelse efter stk. 1 dog foretages senest 1måned og 17. dage efter afgiftsperiodens ud-løb.Stk. 4.For virksomheder, hvis samlede af-giftspligtige leverancer ikke overstiger 1 mio.kr. årligt, er afgiftsperioderne første og anden2.I§ 57, stk. 2 og 3,ændres ”15” til: ”50”

- 83 -halvdel af kalenderåret. Virksomhedens angi-velse efter stk. 1 skal foretages senest den 1. iden tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.§8I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelsenr. 279 af 21. marts 2012, som ændret bl.a.ved § 2 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og se-nest ved § 2 i lov nr. 1390 af 23. december2012, foretages følgende ændringer:§ 58 c. ---(Bestemmelserne er nye)1.Efter § 58 b indsættes før overskriften før§ 59:»§ 58 c.Denne bestemmelse omhandler til-skud til elektricitet til industrielle kraft-varme-værker, som er tilsluttet elforsy-ningsnettet senest den 21. marts 2012. Til-skuddet ydes fra og med den 1. januar 2013til og med den 31. december 2020.Stk. 2.Tilskuddet fastsættes og udbetalesmånedligt til værker omfattet af stk. 1 medudgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbetsom nævnt i stk. 3. Når den gennemsnitligemånedlige markedspris som nævnt i § 59,stk. 2, nr. 2, er 13,453 øre pr. kWh eller der-under, indekseres grundbeløbet med faktoren1,7122. Grundbeløbet reduceres lineært veden markedspris over 13,453 øre pr. kWh,således at det bortfalder, når markedsprisener 41,582 øre pr. kWh.Stk. 3.Grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh pr.1. januar 2013 og stiger pr. 1. januar 2014 til7 øre pr. kWh. Grundbeløbet opgøres påbaggrund af værkets elproduktion i 2011 medfradrag af det nødvendige egetforbrug tilelproduktionen. Hvis der ikke har væretelproduktion i mere end 4 uger i 2011, fast-sættes grundbeløbet på grundlag af elproduk-tionen i 2010, hvis værket anmoder om dette.Stk. 4.Ydelsen af tilskuddet er betinget af, atværket er driftsklart og til rådighed for drif-ten af det sammenhængende elforsyningsnet.Desuden skal elektriciteten fra værket værefremstillet ved en højeffektiv kraftvarmepro-duktion. Endvidere skal der betales afgiftefter lov om afgift af elektricitet for den elek-

- 84 -tricitet, som værket producerer. Tilskuddetydes, uanset om der tillige ydes pristillægefter regler i denne lov eller i lov om fremmeaf vedvarende energi.Stk. 5.Administrationen af tilskuddet, herun-der beregning og udbetaling af dette, vareta-ges af Energinet.dk.Stk. 6.Klima-, energi- og bygningsministerenkan efter forelæggelse for det i § 3 nævnteudvalg fastsætte regler om, at tilskuddet skalnedsættes eller bortfalde.Stk. 7.Klima-, energi- og bygningsministerenkan fastsætte regler om beregningsmetoderefter stk. 2 og 3. Ministeren kan endviderefastsætte regler om, hvorledes betingelserne istk. 4 skal opfyldes.Stk. 8.Staten afholder udgifterne til tilskud tilindustrielle kraft-varme-værker efter dennebestemmelse og omkostningerne forbundetmed administration af ordningen inden for enbevillingsramme fastsat på finansloven.«§9I lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring aflov om afgift af elektricitet og forskelligeandre love (Forhøjelse af energiafgifterne,afgift på erhvervenes energiforbrug, afgifts-mæssig ligestilling af central og decentralkraftvarme, afgift på smøreolie m.v. og for-højelse af affaldsafgiften), som ændret ved §7 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, § 9 ilov nr. 1385 af 21. december 2009 og § 4 ilov nr. 1516 af 27. december 2009, foretagesfølgende ændring:§ 10. ---Stk. 12.Specielle deponeringsanlæg til farligtaffald, som frafører affald den 1. januar 2012eller senere, skal kunne godtgøre vægten afaffaldet i deponiet den 1. januar 2012 og påforlangende fremvise dokumentation herforover for told- og skatteforvaltningen. Vedfrakørsel af affald fra denne mængde affald ideponiet, som skal være opgjort pr. 1. januar2012, kan der ikke opnås fradrag eller tilba-gebetaling efter § 12 i lov om afgift af affald1.§ 10, stk. 12og13,ophæves.

- 85 -og råstoffer. Hvis denne mængde affald efter-følgende blandes med andet farligt affald ogder fra denne mængde af blandet affald skerfraførsel af affald, kan der ikke opnås fradrageller tilbagebetaling efter § 12 i lov om afgiftaf affald og råstoffer, før der er sket fraførselsvarende til vægten af affaldet i deponiet den1. januar 2012.Stk. 13.Specielle deponeringsanlæg til farligtaffald, som frafører affald den 1. januar 2015eller senere, skal kunne godtgøre vægten afaffaldet i deponiet den 1. januar 2015 og påforlangende fremvise dokumentation herforover for told- og skatteforvaltningen. Vedfraførsel af affald fra denne mængde affald,som skal være opgjort pr. 1. januar 2015, kander opnås fradrag eller tilbagebetaling medalene 160 kr. pr. ton affald efter § 12 i lov omafgift af affald og råstoffer, medmindre fra-drag eller tilbagebetaling er udelukket efterstk. 12. Hvis denne mængde affald efterføl-gende blandes med andet farligt affald og derfra denne mængde af blandet affald sker fra-førsel af affald, kan der ikke opnås fradrageller tilbagebetaling med gældende satser pr.ton affald efter § 12 i lov om afgift af affaldog råstoffer, før der er sket fraførsel svarendetil vægten af affaldet i deponiet den 1. januar2015.§ 10I lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring aflov om fremme af vedvarende energi, lov omelforsyning, lov om naturgasforsyning og lovom Energinet.dk (Støtte til vindmøller påland, biogas og eksisterende industriellekraftvarmeværker samt forlængelse af puljentil nye VE-teknologier m.v.), som ændret ved§ 5 i lov nr. 1390 af 18. juni 2012, foretagesfølgende ændring:5.Efter § 58 b indsættes før overskriften før §1.§ 2, nr. 5,ophæves.59:»§ 58 c.Denne bestemmelse omhandler til-skud til elektricitet til industrielle kraft-varme-værker, som er tilsluttet elforsy-ningsnettet senest den 21. marts 2012. Til-skuddet ydes fra og med den 1. januar 2013 til

- 86 -og med den 31. december 2020.Stk. 2.Tilskuddet fastsættes og udbetales må-nedligt til værker omfattet af stk. 1 med ud-gangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet somnævnt i stk. 3. Når den gennemsnitlige må-nedlige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2,nr. 2, er 13,453 øre pr. kWh eller derunder,indekseres grundbeløbet med faktoren 1,7122.Grundbeløbet reduceres lineært ved en mar-kedspris over 13,453 øre pr. kWh, således atdet bortfalder, når markedsprisen er 41,582øre pr. kWh.Stk. 3.Grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh påbaggrund af værkets elproduktion i 2011 medfradrag af det nødvendige egetforbrug tilelproduktionen. Hvis der ikke har væretelproduktion i mere end 4 uger i 2011, fast-sættes grundbeløbet på grundlag af elproduk-tionen i 2010, hvis værket anmoder om dette.Stk. 4.Ydelsen af tilskuddet er betinget af, atværket er driftsklart og til rådighed for driftenaf det sammenhængende elforsyningsnet.Desuden skal elektriciteten fra værket værefremstillet ved en højeffektiv kraftvarmepro-duktion. Endvidere skal der betales afgift ef-ter lov om afgift af elektricitet for den elektri-citet, som værket producerer. Tilskuddet ydes,uanset om der tillige ydes pristillæg efter reg-ler i denne lov eller i lov om fremme af ved-varende energi.Stk. 5.Administrationen af tilskuddet, herun-der beregning og udbetaling af dette, vareta-ges af Energinet.dk.Stk. 6.Klima-, energi- og bygningsministerenkan efter forelæggelse for det i § 3 nævnteudvalg fastsætte regler om, at tilskuddet skalnedsættes eller bortfalde.Stk. 7.Klima-, energi- og bygningsministerenkan fastsætte regler om beregningsmetoderefter stk. 2 og 3. Ministeren kan endviderefastsætte regler om, hvorledes betingelserne istk. 4 skal opfyldes.Stk. 8.Staten afholder udgifterne til tilskud tilindustrielle kraft-varme-værker efter dennebestemmelse og omkostningerne forbundetmed administration af ordningen inden for enbevillingsramme fastsat på finansloven.«

Anm: