SAU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 200: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum m.v. kulbrinteskatteloven og forskellige andre love (Aftaler om Vækstplan DK – nedsættelse af skattesatsen for selskaber, forhøjelse af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder og fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst m.v.)

Lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum m.v., kulbrinte-skatteloven og forskellige andre love(Aftaler om Vækstplan DK - nedsættelse af skattesatsen for selskaber, forhøjelse af lønsums-afgiften for finansielle virksomheder og fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteind-komst m.v.)§1I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. november 2012, som ændretsenest ved § 1 i lov nr. 1394 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:1.§ 17, stk. 1,affattes således:”Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i og 3 a-6, og § 3, stk. 7, nævnte selska-ber og foreninger m.v. (selskabsskatten) beregnes af den skattepligtige indkomst og udgør24,5 pct. for indkomståret 2014, 23,5 pct. for indkomståret 2015 og 22 pct. for indkomståret2016 og efterfølgende indkomstår. Indkomst omfattet af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1 og 2,beskattes med selskabsskatteprocenten efter 1. pkt. med tillæg af 0,5 procentpoint for ind-komståret 2014, 1,5 procentpoint for indkomståret 2015 og 3 procentpoint for indkomståret2016 og efterfølgende indkomstår (tillægsselskabsskatten).”§2I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse af nr. 796 af 20. juni 2011, som æn-dret senest ved § 3 i lov nr. 1354 af 21. december 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 39 A, stk. 2, 4. pkt.,udgår ”, idet tab dog højst kan opgøres til forskellen mellem aktiensværdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen”.2.I§ 39 A, stk. 3,indsættes som5.-8. pkt.:”Hvis opgørelsen efter stk. 2 i stedet ville have resulteret i et tab, hvis opgørelsen var foreta-get på grundlag af aktiens værdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen, nedskriveshenstandssaldoen yderligere med et beløb svarende til den negative værdi af det således op-gjorte tab beregnet efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I det omfang personen efter deudenlandske regler, som personen er omfattet af, har fradrag for det efter 5. pkt. opgjorte tab,

-2-beregnes en negativ skatteværdi heraf. Et beløb svarende til den beregnede negative skatte-værdi forfalder til betaling. Der skal dog højst betales et beløb, der svarer til den negativeskatteværdi af det opgjorte tab, beregnet på grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a.”3.§ 39 A, stk. 4, 1. pkt.,ophæves og i stedet indsættes:”Det efter stk. 2 opgjorte tab nedsættes med et beløb svarende til forskellen mellem anskaffel-sessummen og værdien på fraflytningstidspunktet, hvis der på fraflytningstidspunktet blevopgjort et tab på den pågældende aktie, idet tabet dog ikke kan nedsættes til mindre end 0 kr.Det efter stk. 2 opgjorte tab forhøjes med et beløb svarende til forskellen mellem aktiens vær-di på fraflytningstidspunktet og anskaffelsessummen, hvis der på fraflytningstidspunktet blevopgjort en gevinst på den pågældende aktie. På grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 aberegnes der en negativ skatteværdi af det opgjorte tab som reguleret efter 1. eller 2. pkt.”§3I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 327 af 2. april 2012, som ændret ved § 5 i lovnr. 1354 af 21. december 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 13 a, stk. 4, 3. pkt.,ændres ”og 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2007 ogsenere indkomstår.” til: ”, 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2007-2013, 19,1pct. for overskud opsparet i indkomståret 2014, 19,9 pct. for overskud opsparet i indkomståret2015 og 21 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2016 og senere indkomstår.”2.I§ 13 a, stk. 5,ændres ”og en passivpost på 18,75 pct. for indkomståret 2007 og senereindkomstår.” til: ”, en passivpost på 18,75 pct. for indkomstårene 2007-2013, en passivpost på19,1 pct. for indkomståret 2014, en passivpost på 19,9 pct. for indkomståret 2015 og en pas-sivpost på 21 pct. for indkomståret 2016 og senere indkomstår.”3.§ 36, stk. 1,affattes således:”Told- og skatteforvaltningen kan give henstand med betaling af bo- og tillægsboafgift oggaveafgift eller tillade afdragsvis betaling af afgiften vedrørende fast ejendom uden tidsbe-grænsning, og i indtil 15 år for en selvstændig erhvervsvirksomhed og hovedaktionæraktierog -anparter, når det skønnes rimeligt af hensyn til kapitalforholdene i virksomheden og den-nes fortsatte beståen. Der kan stilles krav om betryggende sikkerhed for afgifterne. Hen-standsbeløbet forrentes med en rentesats på 1 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto, dogmindst med 3 pct. p.a.”§4I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 2. april 2012, som ændret ved § 7 ilov nr. 1354 af 21. december 2012, § 4 i lov nr. 1394 af 23. december 2012 og § 7 i lov nr.1395 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1.§ 17, 1. pkt.,affattes således:”Afdødes CFC-indkomst i mellemperioden beskattes særskilt med den i selskabsskattelovens§ 17, stk. 1, nævnte procent.”2.§ 33, 1. pkt.,affattes således:”Bobeskatningsperiodens CFC-indkomst beskattes særskilt med den i selskabsskattelovens §17, stk. 1, nævnte procent.”§5I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret bl.a.ved § 1 i lov nr. 1565 af 21. december 2010, § 5 i lov nr. 433 af 16. maj 2012 og senest ved §5 i lov nr. 1395 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 33 D, stk. 4, 3. pkt.,ændres ”og 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2007 ogsenere indkomstår.” til: ”, 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2007-13, 19,1 pct.for overskud opsparet i indkomståret 2014, 19,9 pct. for overskud opsparet i indkomståret2015 og 21 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2016 og senere indkomstår.”2.I§ 33 D, stk. 5,ændres ”og en passivpost på 18,75 pct. for indkomståret 2007 og senereindkomstår.” til: ”, en passivpost på 18,75 pct. for indkomstårene 2007-2013, en passivpost på19,1 pct. for indkomståret 2014, en passivpost på 19,9 pct. for indkomståret 2015 og en pas-sivpost på 21 pct. for indkomståret 2016 og senere indkomstår.”3.I§ 48 E, stk. 3, nr. 1,ændres ”jf. dog stk. 6” til: ”jf. dog stk. 5”.4.§ 48 E, stk. 3, nr. 3og4,ophæves.Nr. 5 bliver herefter nr. 3.5.I§ 48 E, stk. 3, nr. 5,der bliver nr. 3, ændres ”jf. dog stk. 5” til: ”jf. dog stk. 4”.6.§ 48 E, stk. 4,ophæves.Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.7.I§ 48 E, stk. 5,der bliver stk. 4, ændres ”et forskningsråd” til: ”Det Frie Forskningsråd”,og ”vederlagskravet i stk. 3, nr. 5” ændres til: ”vederlagskravet i stk. 3, nr. 3”.8.I§ 48 E, stk. 6,der bliver stk. 5, ændres ”Personer som nævnt i stk. 5” til: ”Personer somnævnt i stk. 4”, og ”betingelserne i stk. 3, nr. 1 og 3” ændres to steder til: ”betingelserne i stk.3, nr. 1”.9.§ 48 E, stk. 7,der bliver stk. 6, affattes således:

-4-”Stk. 6.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter forhand-ling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 4.”10.§ 48 F, stk. 2, 4. pkt.,ophæves.11.I§ 65, stk. 6,ændres to steder ”25” til: ”22”.§6I kulbrinteskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 971 af 20. september 2011, som ændretved § 7 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 1,indsættes efter ”selskabsskat”: ”, tillægsselskabsskat”.2.I§ 21, stk. 3, 1. pkt.,ændres ”§ 17, stk. 1” til: ”§ 17, stk. 1, 2. pkt.”§7I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, som ændret senest ved§ 3 i lov nr. 1395 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:1.Efter § 13 indsættes:”§ 13 A.Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, der dri-ver selvstændig erhvervsvirksomhed, fradrage udgifter til præmiebetalinger til syge- og ar-bejdsskadeforsikringer for sig selv og for en ægtefælle, som ikke i overvejende grad drivervirksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud (medarbejdende ægte-fælle), jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3. Det er en betingelse, at forsikringen er omfattet aflov om sygedagpenge eller lov om arbejdsskadesikring.Stk. 2.Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for en medarbejdende ægtefælle, jf. stk. 1, somselv afholder udgifterne til præmiebetalinger til syge- og arbejdsskadeforsikringer. Udgifterneefter 1. pkt. kan efter ægtefællernes eget valg fradrages ved opgørelsen af den skattepligtigeindkomst hos enten den selvstændigt erhvervsdrivende eller hos dennes medarbejdende ægte-fælle.”§8I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 22. maj 2006, som æn-dret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1255 af 18. december 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 1394 af 23.december 2012, foretages følgende ændring:1.§ 5, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.For virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1, er afgiften

-5-for kalenderåret 2014 11,4 pct. af virksomhedens lønsum,for kalenderåret 2015 12,2 pct. af virksomhedens lønsum,for kalenderåret 2016 13,6 pct. af virksomhedens lønsum,for kalenderåret 2017 14,1 pct. af virksomhedens lønsum,for kalenderåret 2018 14,5 pct. af virksomhedens lønsum,for kalenderåret 2019 15,0 pct. af virksomhedens lønsum,for kalenderåret 2020 15,2 pct. af virksomhedens lønsum ogfor kalenderåret 2021 og fremefter 15,3 pct. af virksomhedens lønsum.”§9I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007, som æn-dret senest ved § 20 i lov nr. 1354 af 21. december 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 10, stk. 2, 1. pkt.,ændres ”på 25 pct.” til: ”, som beregnes med den i selskabsskattelo-vens § 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår.”2.I§ 22 b, stk. 1, 3. pkt.,udgår ”før fradrag for henlæggelse til investeringsfonds”.3.§ 22 b, stk. 1, 6. pkt.,ophæves.4.I§ 22 b, stk. 2, 1. pkt.,ændres ”§ 10, stk. 2” til: ”selskabsskattelovens § 17, stk. 1”.§ 10I lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskelli-ge andre love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension), som æn-dret ved § 24 i lov nr. 1354 af 21. december 2012, foretages følgende ændring:1.I§ 13, stk. 5, 1.og3. pkt., stk. 6, 1., 3.og4. pkt.,ogstk. 7,indsættes efter ”2013”: ”og2014”.§ 11I lov nr. 1354 af 21. december 2012 om ændring af skattekontrolloven, kildeskattelovenog forskellige andre love (Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytterm.v.) foretages følgende ændring:1.To steder i§ 25, stk. 11, 2. pkt.,og i3.og4. pkt.,indsættes efter ”2013”: ”og 2014”.§ 12

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Hovedelementerne i aftale om en vækstplan1.2. Hovedelementer i aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkre-te initiativer til øget vækst og beskæftigelse – delaftale om Vækstplan DK1.3. Skatteelementer i aftaler om Vækstplan DK1.4. Aktivitets- og arbejdsudbudsvirkning i forbindelse med aftaler om Vækstplan DK2. Lovforslagets formål og baggrund2.1. Gradvis nedsættelse af selskabsskattesatsen og virksomhedsskatten fra 25 pct. til22 pct.2.2. Fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst2.3. Neutralisering af selskabsskattenedsættelsen for den finansielle sektor ved en for-højelse af lønsumsafgiften2.4. Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere2.5. Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensionertil 20142.6. Nedsættelse af rentesatsen ved indefrysning af bo- og gaveafgift2.7. Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring2.8. Fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskat3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Gradvis nedsættelse af selskabsskattesatsen og virksomhedsskatten fra 25 pct. til22 pct.3.1.1. Gældende ret3.1.2. Lovforslaget3.2. Fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst3.2.1. Gældende ret3.2.2. Lovforslaget3.3. Neutralisering af selskabsskattenedsættelsen for den finansielle sektor ved en for-højelse af lønsumsafgiften3.3.1. Gældende ret3.3.2. Lovforslaget3.4. Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere3.4.1. Gældende ret3.4.2. Lovforslaget3.5. Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensionertil 20143.5.1. Gældende ret

-8-3.5.2. Lovforslaget3.6. Nedsættelse af rentesatsen ved indefrysning af bo- og gaveafgift3.6.1. Gældende ret3.6.2. Lovforslaget3.7. Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring3.7.1. Gældende ret3.7.2. Lovforslaget3.8. Fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskat3.8.1. Gældende ret3.8.2. Lovforslaget4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige4.1. De samlede økonomiske konsekvenser af aftale om en vækstplan og aftale ommindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst ogbeskæftigelse - delaftale om Vækstplan DK4.1.1. Skatte- og afgiftselementer i aftale om en vækstplanogaftale om mind-sket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækstog beskæftigelse - delaftale om Vækstplan DK4.2. Provenumæssige konsekvenser af lovforslaget4.3. Gradvis nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 25 pct. til 22 pct.4.4. Fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst4.5. Nedsættelse af virksomhedsskatten4.6. Neutralisering af selskabsskattenedsættelsen for den finansielle sektor ved en for-højelse af lønsumsafgiften4.7. Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere4.8. Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensionertil 20144.9. Nedsættelse af rentesatsen ved indefrysning af bo- og gaveafgift4.10. Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring4.11. Fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskat5. Administrative konsekvenser for det offentlige5.1. Gradvis nedsættelse af selskabsskattesatsen og virksomhedsskatten fra 25 pct. til22 pct.5.2. Fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst5.3. Neutralisering af selskabsskattenedsættelsen for den finansielle sektor ved en for-højelse af lønsumsafgiften5.4. Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere5.5. Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensionertil 20145.6. Nedsættelse af rentesatsen ved indefrysning af bo- og gaveafgift5.7. Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring5.8. Fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskat6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

-9-6.1. Nedsættelse af selskabsskattesatsen, fastholdelse af selskabsskattesatsen for kul-brintevirksomhed og nedsættelse af virksomhedsskatten6.2. Neutralisering af selskabsskattenedsættelsen for den finansielle sektor ved en for-højelse af lønsumsafgiften6.3. Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere6.4. Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensionertil 20146.5. Nedsættelse af rentesatsen ved indefrysning af bo- og gaveafgift6.6. Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring6.7. Fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskat7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.12. Sammenfattende skema

1. IndledningRegeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre,Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 24. april 2013 indgåetaftale om envækstplan.”Med aftalen gennemfører regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-parti en række forbedringer af erhvervslivets vilkår. Det bidrager til nye investeringer her ognu, samt til at gøre Danmark klar til at gribe opsvinget, når de internationale konjunkturervender”.Foruden de i nærværende lovforslag omfattede initiativer indeholderaftale om en vækstplanen række yderligere initiativer på skatte- og afgiftsområdet, der udmøntes i selvstændige lov-forslag.Nærværende lovforslag indeholder en række konkrete initiativer på skatteområdet, der gør detmere attraktivt at investere i danske virksomheder og arbejdspladser.Forudenaftale om en vækstplanhar regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre ogSocialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det KonservativeFolkeparti den 21. april 2013 indgået enaftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordningog konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse – delaftale om Vækstplan DK.Disseelementer udmøntes også i selvstændige lovforslag.1.1. Hovedelementer i aftale om en vækstplanLavere afgifter på energi.Reduktion af virksomhedernes afgifter på energi gennemblandt andet en afskaffelse af energispareafgiften (CO2-afgift på el), tilskudspulje til

- 10 -el-intensive virksomheder, yderligere tilskud til industriel kraftvarme og lempelservedrørende overskudsvarme og brændsel til proces.Bedre adgang til finansiering.Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksom-hederne gennem blandt andet forlængelse af momskredittiden for virksomheder,vækstlån til iværksættere, små vækstkautioner, erhvervsobligationer og mulighed fornye EKF-eksportgarantier.Lavere selskabsskat.Gradvis reduktion af selskabsskattesatsen og skattesatsen i virk-somhedsordningen fra de nuværende 25 pct. til 22 pct. i 2016.Konkrete lempelser.Konkrete lempelser for særligt små og mellemstore virksomhedergennem blandt andet indførelse af fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadefor-sikring.Flere investeringer.Forøgelse af det planlagte niveau for offentlige investeringer samten målrettet indsats for øgede investeringer i renovering af almene boliger og energi-renovering af statslige bygninger.Vækst- og eksportfremme m.v.Styrket indsats for vækst-, eksport- og investerings-fremme samt tiltrækning af højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.Ramme til lempelser for erhvervslivet.Ramme afsættes i perioden 2017 til 2020 tilyderligere målrettede forbedringer af rammevilkårene for dansk erhvervsliv.

Initiativerne til forbedring af erhvervslivets vilkår finansieres bl.a. ved fastholdelse af kom-munernes serviceudgifter, en regulering af de offentlige lønninger som følge af, at lønudvik-lingen på det private arbejdsmarked har været lavere end forventet, fremrykning af beskatningaf kapitalpensioner samt udmøntning af pulje til vækst og beskæftigelsesinitiativer i regerin-gens udspil tilVækstplan DK.1.2. Hovedelementer i aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initia-tiver til øget vækst og beskæftigelse – delaftale om Vækstplan DKMålrettet indsats for at mindske grænsehandlen gennem en fuld afskaffelse af soda-vandsafgiften og en nedsættelse af ølafgiften.Genindførelse af BoligJobordningen og udvidelse til også at omfatte sommerhuse.Midlertidig forhøjelse af reparationsgrænsen for totalskadede biler.Mere og bedre voksen- og efteruddannelse.Større fradrag for hotelmoms, lavere afgifter på emballage og procesenergi samt enrække yderligere konkrete lempelser med henblik på at gøre det mere attraktivt at in-vestere i danske virksomheder.En styrket indsats i de danske udkantsområder.Aftaleparterne er enige om, at initiativerne i delaftalen finansieres ved reformer af henholds-vis kontanthjælp og SU-systemet.1.3. Skatteelementer i aftaler om Vækstplan DKKonkrete skatteelementer i nærværende lovforslag

Herudover indeholder lovforslaget et element om fradrag for efterfølgende aktietab i perso-ners exitskat, der ikke er en del afaftale om en vækstplan.For et samlet overblik over skatteelementerne iaftaler om Vækstplan DKhenvises til afsnit4.1.1.4. Aktivitets- og arbejdsudbudsvirkning i forbindelse med aftaler om Vækstplan DKSamlet set vurderesaftaler om Vækstplan DKi 2014 at øge BNP med op mod 0,3 pct. og øgeden private beskæftigelse med 6.000 personer i 2014 stigende til 17.000 personer frem mod2020. Det strukturelle løft i den private beskæftigelse skyldes hovedsageligt reformerne af SUog kontanthjælp.De indgåede aftaler om reformer af SU og kontanthjælp bidrager samlet set til at øge beskæf-tigelsen med 10.000 personer i 2020 (svarende til et løft af BNP på 5,5 mia. kr.). Hertil kom-mer en forøgelse af arbejdsudbuddet afledt af den produktivitetsforøgelse, der fremkommerpå baggrund afaftaler om Vækstplan DK.Frem mod 2020 ventes aftaler om Vækstplan DK at give et løft til produktiviteten på 6 mia.kr. (målt ved BNP), hvilket især er knyttet til effekten af lavere selskabsskat.2. Lovforslagets formål og baggrundDette lovforslag udmønter en række tiltag iaftale om en vækstplanblandt andet vedrørendeerhvervsbeskatningen.Herudover indgår der et element om fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskat.2.1. Gradvis nedsættelse af selskabsskattesatsen og virksomhedsskatten fra 25 pct. til 22 pct.Danmark er i tæt konkurrence med store dele af verden om at tiltrække investeringer og ar-bejdspladser. Derfor er det nødvendigt at sammenligne vilkårene for fremstillingsvirksomhe-der i Danmark med vilkårene i andre lande. Størrelsen på selskabsskattesatsen er blandt de

- 12 -faktorer, som har betydning for, om det er attraktivt at investere i og drive virksomhed i Dan-mark.Den danske selskabsskattesats ligger i dag lidt over gennemsnittet i EU. Sverige og Storbri-tannien, der ligesom Danmark har en interesse i at tiltrække internationalt mobile virksomhe-der, har allerede besluttet at sætte selskabsskattesatsen ned til et niveau under det danske.Nedsættelsen af selskabsskattesatsen og satsen i virksomhedsordningen gør det mere attraktivtfor danske virksomheder at investere og mere attraktivt for udenlandske virksomheder at pro-ducere og investere i danske arbejdspladser. Det foreslås derfor at sænke selskabsskattesatsenog satsen i virksomhedsordningen til 24,5 pct. i 2014, 23,5 pct. i 2015 og 22 pct. i 2016.2.2. Fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomstOlien og naturgassen i Nordsøen er en værdifuld ressource for det danske samfund. Det ervigtigt, at disse ressourcer udnyttes hensigtsmæssigt, og at der er en rimelig fordeling af vær-dien mellem samfundet og de virksomheder, der på kommercielt grundlag påtager sig de risi-ci, der er forbundet med efterforskning og indvinding af olie og naturgas.Den foreslåede nedsættelse af selskabsskattesatsen betyder som udgangspunkt, at olie- oggasvirksomhederne - herunder DUC-selskaberne - vil få en gevinst, mens samfundets andel afden fremtidige værdiskabelse fra olien og naturgassen i Nordsøen vil blive reduceret. Det fo-reslås derfor, at selskabsindkomst, der vedrører indvinding af olie og naturgas, fortsat skalbeskattes med 25 pct. i selskabsskat og derudover med den særlige kulbrinteskat.Bevillingshaverne og de øvrige DUC-selskaber har konkret givet afkald på kompensation ianledning af fastholdelsen af selskabsskatteprocenten for indkomst ved kulbrinteindvindings-virksomhed.Nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra 25 pct. til 22 pct. skal således ikke omfatte overskudved indvinding af olie og naturgas. Ved siden af den generelle nedsættelse af selskabsskatte-satsen foreslås det at indføre en tillægsselskabsskat vedrørende overskud ved kulbrinteindvin-ding, så den samlede selskabsskattesats for sådan indkomst uændret vil være 25 pct.2.3. Neutralisering af selskabsskattenedsættelsen for den finansielle sektor ved en forhøjelseaf lønsumsafgiftenEfter gældende regler er pengeinstitutter m.v. momsfritaget, men pålægges i stedet lønsums-afgift, som for den finansielle sektor i dag udgør 10,9 pct. Som led i skattereformenDanmarki arbejdeforhøjes lønsumsafgiften for den finansielle sektor løbende frem til 2021, hvor sat-sen efter gældende regler vil udgøre 12,3 pct. I forbindelse med nedsættelsen af selskabsskat-tesatsen forhøjes lønsumsafgiften for den finansielle sektor. Forhøjelsen modsvarer den lavereselskabsskattebetaling for sektoren under ét. Frem mod 2020 medfører det isoleret set enyderligere forhøjelse af satsen på 3 procentpoint. Samlet set forhøjes lønsumsafgiftssatsen fradet nuværende niveau på 10,9 pct. med 4,4 procentpoint frem til 2021, hvorefter satsen viludgøre 15,3 pct.2.4. Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere

- 13 -Formålet med lovforslaget er at fjerne en begrænsning for anvendelse af den særlige skatte-ordning, når man efter et ophold i udlandet ønsker at vende tilbage til den danske virksomhedeller dermed koncernforbundet virksomhed, hvor man tidligere har været ansat.Det foreslås at lempe reglerne, således at personer, der tidligere har været skattepligtige tilDanmark, kan anvende den særlige skatteordning ved tilbagevenden til den samme danskevirksomhed, hvor man tidligere har været ansat, eller til dermed koncernforbundet virksom-hed.2.5. Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner til 2014Formålet med lovforslaget er at forlænge muligheden for at opnå rabat på betaling af afgiftenved omlægning af de eksisterende kapitalpensioner med ét år til 2014. Den skatterabat på somhovedregel 2,7 procentpoint, der i 2013 opnås ved at overføre, herunder konvertere, en fra-dragsberettiget kapitalpension eller supplerende engangsydelse til en ikke-fradragsberettigetaldersopsparing m.v. henholdsvis supplerende engangssum, forlænges med ét år. Det vil sige,at de reducerede afgiftssatser, der gælder for omlægning af kapitalpensioner i 2013, også vilgælde for 2014.2.6. Nedsættelse af rentesatsen ved indefrysning af bo- og gaveafgiftI forbindelse med generationsskifte, hvor f.eks. en virksomhed overdrages fra forælder tilbarn, skal der betales bo- eller gaveafgift. Afgiftssatsen er i dette tilfælde 15 pct. Der kan eftergældende regler ydes henstand i form af indefrysning af bo- og gaveafgift i indtil 15 år. Dengældende indefrysningsordning anvendes imidlertid stort set ikke, bl.a. fordi minimumsrentener høj (minimum 6 pct.) i forhold til virksomhedernes lånerente. Fremover vil indefrysningfortsat kunne ske i indtil 15 år, men til en lavere rente svarende til diskontoen plus 1 procent-point, dog minimum 3 pct.2.7. Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikringI dag er præmiebetalinger til sygedagpenge- og arbejdsskadeforsikringer vedrørende egenperson og medarbejdende ægtefælle ikke en fradragsberettiget driftsudgift, selv om virksom-hedens præmieindbetalinger til samme forsikringer vedrørende ansatte er fradragsberettigededriftsudgifter. Det foreslås at indføre et ligningsmæssigt fradrag for selvstændigt erhvervsdri-vende i lighed med det, der gælder for selvstændiges indbetalinger til personligt medlemskabaf en A-kasse. Initiativet er rettet mod personligt ejede virksomheder, der for langt størstede-lens vedkommende udgøres af små og mellemstore virksomheder.2.8. Fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskatEU-domstolen har gennem sin domspraksis anerkendt, at medlemsstaterne kan have regler omexitbeskatning af personers aktiebeholdninger, forudsat exitskatteordningen hviler på territo-rialprincippet. Det vil sige, at det er anerkendt at have regler om exitbeskatning, som går udpå, at der skal betales skat af en nettogevinst optjent under skattepligt til det pågældende land.Ordningen skal dog tillige være udformet således, at der fuldt ud tages hensyn til de kurstab,der kan være indtrådt efter personens fraflytning, medmindre disse kurstab allerede er taget i

- 14 -betragtning i den stat, personen er flyttet til, jf. EU-domstolens dom af 7. september 2006 (C-470/04).I de situationer, hvor personen har henstand med betaling af exitskatten, tages der efter degældende regler hensyn til tab, der realiseres ved en afståelse efter fraflytningen. Der tagesdog kun hensyn til tab, der skyldes, at afståelsessummen er lavere end den faktiske anskaffel-sessum. Europa-Kommissionen sendte den 24. januar 2013 en begrundet udtalelse til den dan-ske regering om de danske regler om exitbeskatning af aktier ejet af personer. Den begrunde-de udtalelse blev besvaret den 25. marts 2013. Udtalelsen gav anledning til at foretage en ana-lyse af de gældende regler om hensyntagen til efterfølgende tab sammenholdt med EU-domstolens domspraksis på området. For at sikre, at reglerne fuldt ud lever op til den praksis,som EU-domstolen har fastlagt, foreslås derfor en udvidelse, således at der i alle tilfælde tageshøjde for tab, der beror på, at afståelsessummen er lavere end aktiens værdi på fraflytnings-tidspunktet.3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Gradvis nedsættelse af selskabsskattesatsen og virksomhedsskatten fra 25 pct. til 22 pct.3.1.1. Gældende retSelskabsskattesatsen og satsen i virksomhedsordningen er i dag 25 pct. Traditionelt har ennedsættelse af selskabsskattesatsen været ledsaget af en tilsvarende nedsættelse af satsen ivirksomhedsordningen.Satserne er siden midten af 1980’erne gradvist blevet nedsat fra 50 pct. til 25 pct. Senestenedsættelse af selskabsskattesatsen og satsen i virksomhedsordningen skete med virkning forindkomståret 2007, hvor satserne blev nedsat fra 28 pct. til 25 pct.3.1.2. LovforslagetDet foreslås, at selskabsskattesatsen og satsen i virksomhedsordningen nedsættes gradvist fra25 pct. til 22 pct. Ifølge forslaget vil satserne udgøre 24,5 pct. for indkomståret 2014, 23,5pct. for indkomståret 2015 og 22 pct. for indkomståret 2016 og efterfølgende indkomstår.I forhold til landene i EU ligger den danske selskabsskattesats i dag lidt over gennemsnittet.Og blandt de lande, som vi normalt sammenligner os med, er der en tendens til, at selskabs-skattesatserne bliver sænket. Hvis det fortsat skal være attraktivt at placere internationalt mo-bile virksomheder i Danmark, skal den danske selskabsskattesats være konkurrencedygtig.3.2. Fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst3.2.1. Gældende retBeskatningen efter kulbrinteskatteloven af selskaber m.v., der driver virksomhed omfattet afloven, sker dels via den almindelige selskabsskat, dels via den særlige kulbrinteskat.

- 15 -Der betales selskabsskat af al indkomst, der er omfattet af kulbrinteskattelovens § 1, mens dertillige betales kulbrinteskat af den del af indkomsten efter § 1, der også er omfattet af § 4. Denindkomst, der betales kulbrinteskat af, er dermed en delmængde af den indkomst, der omfattesaf kulbrinteskatteloven.Selskaber m.v., der har indtægt omfattet af kulbrinteskattelovens § 1, som samtidig er omfat-tet af lovens § 4 om indtægt ved kulbrinteindvinding, betaler selskabsskat efter lovens kapitel2 og kulbrinteskat efter enten kapitel 3 (tilladelser meddelt med virkning fra før 1. januar2004 uden for eneretsbevillingen) eller kapitel 3 A (tilladelser meddelt med virkning fra 1.januar 2004 samt eneretsbevillingen) af sådan indkomst.Indtægter ved kulbrinteindvinding omfatter efter kulbrinteskattelovens § 4 indtægt ved første-gangssalg af indvundne kulbrinter, indtægt fastsat som en andel af indvundne kulbrinter ellerværdien heraf, fortjeneste eller tab ved salg af rettigheder til efterforskning og indvinding afkulbrinter, fortjeneste eller tab ved salg af afskrivningsberettigede aktiver, der har været an-vendt i forbindelse med kulbrintevirksomheden, samt finansielle indtægter med direkte til-knytning til kulbrintevirksomheden. Fælles for de opregnede indtægter er, at de alle er direkteafhængige af prisudviklingen på olie og gas.Der foretages en særskilt opgørelse af indkomsten ved kulbrinteindvinding efter kulbrinte-skattelovens § 4, og ved denne opgørelse kan derfor alene fratrækkes udgifter, der vedrører desærskilt opregnede indtægter.Selskaber m.v., der har indkomst omfattet af kulbrinteskattelovens § 1, som ikke samtidig eromfattet af lovens § 4 - det vil sige indtægter, der ikke vedrører kulbrinteindvindingsvirksom-hed, men virksomhed med tilknytning dertil - betaler alene selskabsskat og ikke kulbrinteskataf sådan indkomst.Kulbrinteskattelovens § 1 foretager en ikke udtømmende opregning af indtægter ved sådantilknyttet virksomhed. Der kan således efter loven f.eks. være tale om indtægt ved anlæg afrørledninger, forsyningstjeneste samt skibstransport og rørledningstransport af indvundnekulbrinter. Indtægt fra virksomhed, der består i opbygning, drift og vedligeholdelse af efter-forsknings- og produktionsanlæg samt virksomhed med udøvelse af servicefunktioner, der erknyttet til driften af anlæggene, er også - uden at det udtrykkeligt fremgår af kulbrinteskatte-lovens § 1 - anset for at være indtægt fra tilknyttet virksomhed.I visse tilfælde beskattes også fysiske personer, der har indkomst omfattet af kulbrinteskatte-loven, med selskabsskatteprocenten.Fysiske personer, der ikke er omfattet af skattepligtsreglerne i kildeskattelovens §§ 1 eller 2,og som oppebærer indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed omfattet af kulbrinteskatteloven,bortset fra indtægt som nævnt i § 4, betaler således alene indkomstskat til staten med sel-

- 16 -skabsskatteprocenten af den skattepligtige indkomst.På tilsvarende måde betaler fysiske personer, der oppebærer indtægt som nævnt i kulbrinte-skattelovens § 4, stk. 1 og 2, ud over kulbrinteskat alene indkomstskat til staten med selskabs-skatteprocenten af den skattepligtige indkomst.3.2.2. LovforslagetDet foreslås, at den gradvise nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 25 pct. til 22 pct. ikkeskal omfatte indtægt ved kulbrinteindvindingsvirksomhed, der er omfattet af kulbrinteskatte-lovens § 4, stk. 1 og 2. Selskaber m.v., der har indkomst ved indvinding af olie og naturgas,vil således fortsat skulle betale selskabsskat med 25 pct. og derudover kulbrinteskat af sådanindkomst.Den generelle nedsættelse af selskabsskattesatsen skal derimod omfatte indtægter ved tilknyt-tet virksomhed, dvs. indtægter, der er omfattet af kulbrinteskattelovens § 1, men som ikkesamtidig er omfattet af lovens § 4, stk. 1 og 2. Selskaber m.v., der har indkomst ved sådanvirksomhed, vil således fremover alene skulle betale selskabsskat af sådan indkomst med dengradvist nedsatte sats.Fastholdelsen af selskabsskattesatsen på 25 pct. for indkomst omfattet af kulbrinteskattelo-vens § 4, stk. 1 og 2, foreslås gennemført ved, at der ved siden af den generelle nedsættelse afselskabsskattesatsen indføres en tillægsselskabsskat vedrørende overskud ved kulbrinteind-vinding, så den samlede selskabsskattesats for sådan indkomst uændret vil være 25 pct.Det foreslås tilsvarende, at fastholdelsen af selskabsskatteprocenten for indkomst ved kulbrin-teindvinding omfattet af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1 og 2, også skal omfatte de tilfælde,hvor fysiske personer oppebærer sådanne indtægter, og hvor beskatningen sker på grundlag afselskabsskatteprocenten.For bevillingshaverne efter eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til efterforskning og indvindingaf kulbrinter i Danmarks undergrund og de øvrige DUC-selskaber vil fastholdelsen af sel-skabsskattesatsen for indtægt ved kulbrinteindvinding - når den sammenholdes med den gene-relle nedsættelse af satsen for anden selskabsbeskattet virksomhed - som udgangspunkt udløsekrav på kompensation hos staten. Dette krav følger af den kompensationsaftale, der blev ind-gået den 29. september 2003 i forbindelse med indgåelsen af Nordsøaftalen.Bevillingshaverne og de øvrige DUC-selskaber har dog konkret givet afkald på kompensationi anledning af fastholdelsen af selskabsskatteprocenten for indkomst ved kulbrinteindvin-dingsvirksomhed. Der henvises til Fælleserklæring fra regeringen og Bevillingshaverne (påvegne af DUC-partnerne) af 25. februar 2013.Regeringen og bevillingshaverne er i den forbindelse enige om følgende, jf. fælleserklærin-

- 17 -gen:”Bevillingshaverne og de øvrige DUC-selskaber giver afkald på kompensation efter kompen-sationsaftalen for nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra 25 pct. til 22 pct., selvom regerin-gens påtænkte nedsættelse af selskabsskattesatsen for erhvervslivet til 22 pct. ikke vil omfatteoverskud ved indvinding af olie og gas. Kompensationsaftalen – som er en del af Nordsøafta-len – forbliver uændret gyldig. Afkaldet er givet på det vilkår, at hvis selskabsskattesatsen forerhvervslivet på ny sættes op fra 22 pct., skal der ske en tilsvarende nedsættelse af beskatnin-gen for Bevillingshaverne og de øvrige DUC-selskaber af overskuddet ved indvinding af olieog gas, således at forhøjelsen neutraliseres. Sker neutralisering ikke, har Bevillingshaverne ogde øvrige DUC-selskaber fremadrettet bevaret retten til kompensation efter kompensationsaf-talen, for så vidt angår den del af forhøjelsen af selskabsskatten, som ikke modsvares af ennedsættelse af den øvrige beskatning af overskuddet ved indvinding af olie og gas. Generelleog ikke-diskriminerende forhøjelser af selskabsskattesatsen ud over 25 pct. vil ikke i sig selvudløse kompensation. Yderligere nedsættelser af selskabsskattesatsen for erhvervslivet tilunder 22 pct., der ikke omfatter overskud ved indvinding af olie og gas, vil give krav på kom-pensation efter kompensationsaftalens regler.”3.3. Neutralisering af selskabsskattenedsættelsen for den finansielle sektor ved en forhøjelseaf lønsumsafgiften3.3.1. Gældende retHovedparten af den finansielle sektors aktiviteter er efter gældende regler fritaget for moms.Momsfritagelsen er en følge af de fælles momsregler i EU, som findes i Rådets direktiv2006/112/EF af 28. november 2006. Danmark skal således fritage finansielle virksomhederfor moms.Til gengæld er den finansielle sektor - ligesom andre momsfritagne områder - omfattet af løn-sumsafgiften.Lønsumsafgiftspligtige virksomheder inden for den finansielle sektor omfatter virksomhedermed aktiviteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditformidling, pensionsopsparing,investeringsforvaltning, betalingsformidling samt handel med værdipapirer eller valuta.Disse virksomheder skal betale lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 2 (metode2), når de finansielle aktiviteter er virksomhedens hovedaktivitet.Med hovedaktivitet menes, at en virksomheds salg af finansielle ydelser udgør en væsentligdel af virksomhedens samlede omsætning. Hvis indtægterne fra finansiel virksomhed udgørmere end 50 pct. af den samlede omsætning, anses virksomheden normalt for finansiel. Detkan også indgå i vurderingen, om virksomheden over for offentligheden fremtræder som fi-nansiel virksomhed. Det vil være en konkret vurdering.

- 18 -Som en del af skattereformen fra 2012 blev det med lov nr. 1255 af 18. december 2012 vedta-get, at lønsumsafgiftssatsen for den finansielle sektor med virkning fra 1. januar 2013 øgesgradvist fra 10,5 pct. i 2012 til 12,3 pct. i 2021. Forhøjelsen finansierer den samtidigt vedtag-ne lempede beskatning af selskabers unoterede porteføljeaktier. I 2013 udgør satsen 10,9 pct.3.3.2. LovforslagetMed henblik på at neutralisere den finansielle sektors økonomiske fordel ved nedsættelsen afselskabsskattesatsen, jf. bemærkningerne i afsnit 2, foreslås det, at lønsumsafgiftssatsen forvirksomheder inden for den finansielle sektor, der betaler lønsumsafgift efter metode 2, forhø-jes.Forhøjelsen af lønsumsafgiftssatsen for den finansielle sektor skal år for år neutralisere denøkonomiske fordel, som sektoren under ét opnår ved nedsættelsen af selskabsskatten. Denfinansielle sektors andel af det samlede selskabsskattegrundlag udgør i 2013 godt 15 pct.,hvilket skønnes at være et stykke under det langsigtede strukturelle niveau. Det vurderes, atdet langsigtede strukturelle niveau for den finansielle sektors andel af det samlede selskabs-skattegrundlag er 25 pct., og at dette niveau er nået i 2019. Hertil kommer, at selskabsskatte-grundlaget aktuelt skønnes at ligge under det strukturelle niveau, og at selskabsskattenedsæt-telsen først er fuldt indfaset efter 3 år. Disse forhold medfører, at forhøjelsen af lønsumsaf-giftssatsen for den finansielle sektor, der er nødvendig for at neutralisere fordelen for sektorenunder ét ved nedsættelsen af selskabsskatten, øges frem til 2019. Som konsekvens heraf fore-slås, at lønsumsafgiftssatsen forhøjes med 0,3 procentpoint i 2014 og herefter gradvist forhø-jes frem til 2019, hvor afgiftssatsen foreslås forhøjet med 3 procentpoint,jf. tabel 3.3.2.1.Tabel 3.3.2.1. Udvikling i lønsumsafgiftssatsen for den finansielle sektorpct.Gældende sats (efter skattereformen 2012)201411,1201511,2201611,32017 2018 2019 202011,611,712,012,2

- 19 --Man skal blive skattepligtig til Danmark samtidig med påbegyndelse af et ansættelses-forhold hos en dansk arbejdsgiver.Man må ikke inden for de seneste 10 år have været skattepligtig til Danmark af løn-indkomst eller af indkomst ved selvstændig virksomhed.Man må ikke inden for de seneste 5 år have haft direkte eller indirekte del i ledelsenaf, kontrollen med eller have haft væsentlig indflydelse på den virksomhed, hvor manskal ansættes.Man må ikke inden for 3 år før og 1 år efter ophør af tidligere skattepligt have væretansat i den virksomhed, hvor man nu skal ansættes, eller i dermed koncernforbundetdansk eller udenlandsk virksomhed.Man må ikke udføre arbejde uden for Danmark i et sådant omfang, at beskatningsret-ten til lønnen overgår til udlandet i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.Man skal efter ansættelseskontrakten være garanteret en løn på i gennemsnit 69.300kr. om måneden (2013-niveau). Dette krav gælder ikke for personer, hvis kvalifikatio-ner som forskere er godkendt af en forskningsinstitution eller et forskningsråd.

Når disse betingelser er opfyldt, kan man vælge at blive bruttobeskattet med 26 pct. plus ar-bejdsmarkedsbidrag i en eller flere perioder af indtil 5 års samlet varighed. Der kan ikke fore-tages fradrag i den bruttobeskattede indkomst.3.4.2. LovforslagetLovforslaget går ud på, at det ikke længere skal være en hindring for anvendelse af den særli-ge skatteordning, at man inden for 3 år før og 1 år efter ophør af tidligere skattepligt har væretansat i den virksomhed, hvor man nu skal ansættes, eller i dermed koncernforbundet danskeller udenlandsk virksomhed. Det gøres hermed muligt for danske virksomheder at hente højtkvalificeret arbejdskraft tilbage til Danmark under den særlige skatteordning, uanset om med-arbejderen tidligere har været ansat i virksomheden, og uanset hvornår den pågældende harværet det. Herved fjernes en barriere, som var nødvendig, da reglen blev indført, men som nuhar mistet sin betydning.Reglen om ansættelse i virksomheden 3 år før og 1 år efter ophør af tidligere skattepligt blevindført på et tidspunkt, hvor det var muligt at anvende den særlige skatteordning, hvis manikke inden for de seneste 3 år havde været skattepligtig til Danmark af lønindkomst eller ind-komst ved selvstændig virksomhed. Reglen afløste en tidligere regel om, at man ikke måttehave været udstationeret af den virksomhed, hvor man skulle ansættes, men denne afgræns-ning viste sig at være vanskelig at praktisere. Derfor blev den afløst af den nævnte regel medfaste tidsbegrænsninger.

Reglen havde til formål at sikre, at de personer, der anvender den særlige skatteordning, reelter rekrutteret i udlandet. Det skulle ikke være muligt for en virksomhed at lade en medarbej-der ansætte i et udenlandsk datterselskab i en periode på 3 år for derefter at tage vedkommen-de hjem igen på den særlige skatteordning eller på anden måde at anvende den særlige skatte-ordning i forbindelse med virksomhedens rotation af medarbejdere.Nu er den periode, hvor man skal have været ude af dansk skattepligt, imidlertid ikke længere3 år, men 10 år, og ovennævnte hensyn gør sig derfor ikke længere gældende. Det må haveformodningen imod sig, at en virksomhed skulle planlægge med så lang en tidshorisont i for-bindelse med medarbejderrotationer, og reglen har derfor mistet sin betydning.Det foreslås derfor at fjerne betingelsen om, at den pågældende ikke inden for 3 år før og 1 årefter ophør af tidligere skattepligt har været ansat i den virksomhed, hvor man nu skal ansæt-tes, eller i dermed koncernforbundet dansk eller udenlandsk virksomhed.3.5. Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner til 20143.5.1. Gældende retVed skattereformen i juni 2012 blev der indført adgang til at overføre, herunder konvertere,eksisterende fradragsberettigede kapitalpensioner og supplerende engangsydelser til aldersop-sparing og -forsikring henholdsvis supplerende engangssum mod betaling af den afgift, sompålægges rettidige udbetalinger fra kapitalpension eller supplerende engangsydelse.Overførsler m.v., der foretages i 2013, pålægges imidlertid alene en afgift på 37,3 pct. (afordningens værdi pr. 31. december 1979 udgør afgiften 23,31 pct.). Overførsler m.v., derforetages i 2014 og senere, pålægges den normale afgift på 40 pct. (af værdien pr. 31. decem-ber 1979 udgør afgiften 25 pct.). Det vil sige, at der ved overførsler m.v. i 2013 af fradragsbe-rettiget kapitalpension m.v. til en ikke-fradragsberettiget aldersopsparing m.v. opnås en skat-terabat på 2,7 procentpoint.Rettidige udbetalinger fra fradragsberettigede kapitalpensioner og supplerende engangsydel-ser i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene, der sker i 2013, pålægges ligeledes en af-gift på 37,3 pct. Herved opnås, at udbetalinger af eksisterende kapitalpensioner og suppleren-de engangsydelser sker til samme afgiftssats, hvad enten pensionsordningen udbetales direkteeller overføres til en ikke-fradragsberettiget aldersopsparing m.v., der herefter udbetales.Førtidige udbetalinger fra eksisterende kapitalpensioner og supplerende engangsydelser, derforetages i 2013, pålægges en afgift på 49,84 pct., og fra og med 2014 udgør afgiften 52 pct.Det indebærer, at en førtidig udbetaling af en kapitalpension kan ske til samme afgiftssats,hvad enten ordningen udbetales førtidigt, eller den overføres til en ikke-fradragsberettigetaldersopsparing m.v., der herefter udbetales førtidigt.

- 21 -3.5.2. LovforslagetDet foreslås, at den skatterabat på som hovedregel 2,7 procentpoint, der i 2013 opnås ved atoverføre, herunder konvertere, en fradragsberettiget kapitalpension eller supplerende en-gangsydelse til en ikke-fradragsberettiget aldersopsparing m.v. henholdsvis supplerende en-gangssum, forlænges med ét år. Det medfører, at der ved overførsler m.v. af kapitalpensionerog supplerende engangsydelser i 2014 opnås de samme afgiftsrabatter som i 2013.Forlængelsen af rabatperioden forbedrer pensionsinstitutternes muligheder for planlægning ogfor at foretage de nødvendige systemændringer. Desuden kan forlængelsen afhjælpe proble-mer med investeringsmæssige bindinger i forbindelse med aftaleindskud og investeringer iunoterede aktier og andre illikvide værdipapirer.3.6. Nedsættelse af rentesatsen ved indefrysning af bo- og gaveafgift3.6.1. Gældende retDer skal efter boafgiftsloven betales en boafgift af de værdier, som en afdød person efterladersig. For arv til en nærmere afgrænset personkreds (afkom, stedbørn og deres afkom, forældre,afdødt barns eller stedbarns ægtefælle, samlever m.fl.) skal der betales en boafgift på 15 pct.Ægtefæller er fritaget for boafgiftspligt. Boafgiften betales af den del af arvebeholdningen,der overstiger et bundfradrag på 264.100 kr. (2013-niveau).Af arv til alle andre personer skal der ud over boafgiften på 15 pct. betales en tillægsboafgiftpå 25 pct. Der gives ikke noget bundfradrag ved opgørelsen af tillægsboafgiften. Den samledeboafgift for disse udlodninger udgør således 36,25 pct.Hvis den afdødes virksomhed var drevet i personligt regi, vil overdragelsen ved arv bestå afen lang række forskellige aktiver og passiver (fast ejendom, fordringer, diverse driftsmidler,goodwill m.v.). Hvis virksomheden var drevet gennem et selvstændigt skattesubjekt, f. eks. etaktieselskab, vil arven bestå af aktier.Der skal betales boafgift, uanset at arvingerne eventuelt indtræder i afdødes/dødsboets skat-temæssige stilling, og der dermed ikke skal betales avanceskat i forbindelse med udlodningen.Det vil sige, at der sker skattemæssig succession. Efter dødsboskatteloven kan et dødsbo ud-lodde visse nærmere afgrænsede aktiver (erhvervsvirksomhed, fast ejendom (der ikke er enudlejningsejendom), aktier i et selskab, der ikke er en såkaldt pengetank) med skattemæssigsuccession til fysiske personer. Selskaber og fonde kan ikke succedere, og der kan ikke skesuccession i dødsboer, der er skattefritaget. Der kan heller ikke ske skattemæssig succession ipassiver.Der skal efter boafgiftsloven betales afgift af gaver, der gives inden for familiekredsen (af-kom, stedbørn og deres afkom, afdødt barns eller stedbarns ægtefælle og forældre samt sted-forældre og bedsteforældre) og til en samlever, og som overstiger et nærmere fastsat bundfra-drag.

Af gaver, der gives til personer inden for den nære familie og til en samlever, betales en afgiftpå 15 pct. af beløb ud over et årligt bundfradrag på 58.700 kr. (2013-niveau). For gaver tilstedforældre og bedsteforældre betales en afgift på 36,25 pct. ud over bundfradraget på58.700 kr. (2013-niveau). For gaver, der gives til et barns eller stedbarns ægtefælle, betales enafgift på 15 pct. ud over et årligt bundfradrag på 20.500 kr. (2013-niveau).Der skal betales afgift af gaver, der overstiger bundfradraget, uanset at gavemodtager eventu-elt skattemæssigt succederer i gavegivers skattemæssige stilling.Der kan efter reglerne i boafgiftsloven ydes henstand med eller afdragsvis betaling af bo- ogtillægsboafgifter samt gaveafgift mod forrentning af henstandsbeløbet. Renten udgør Natio-nalbankens diskonto plus 1 procentpoint, dog mindst 6 pct. p.a. Henstand kan gives for fastejendom her i landet uden tidsbegrænsning, i indtil 15 år for en erhvervsvirksomhed, når detskønnes rimeligt af hensyn til kapitalforholdene i virksomheden og dennes fortsatte beståen,samt for hovedaktionæraktier og -anparter. Ved hovedaktionæraktier forstås aktier som af-grænset i aktieavancebeskatningsloven (§ 4, stk. 1-3). Hvis der modtages en skov som arveller gave, har arvingen m.v. et retskrav på henstand.Det er efter boafgiftsloven (§ 17, stk. 1) skifteretterne, der i henhold til dødsboskifteloven (§80) beregner og opkræver bo- og tillægsboafgifterne. Opkrævning af gaveafgiften varetagesaf SKAT. Det er SKAT, der giver henstand med eller afdragsvis betaling af såvel bo- og til-lægsboafgifter som gaveafgifter.Der kan kun gives henstand for bo- og tillægsboafgifter, der forholdsmæssigt falder på deudloddede aktiver. Udgifter til renter ved henstand efter boafgiftsloven er fradragsberettigedeved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.Der kan stilles krav om betryggende sikkerhed. Sikkerhed kan stilles i form af bankgaranti,pant i fast ejendom og håndpant i værdipapirer eller fysiske aktiver.3.6.2. LovforslagetDer foreslås en nedsættelse af den rentesats, som henstandsbeløb for bo- og tillægsboafgifterog gaveafgifter forrentes med. Rentesatsen nedsættes fra 1 pct. p.a. over Nationalbankensdiskonto, dog mindst 6 pct. p.a., til 1 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto, dog mindst 3pct. p.a.Baggrunden for nedsættelsen er, at det kan være omkostningstungt eller vanskeligt at lånepenge i banken ved overdragelse af fast ejendom, selvstændig erhvervsvirksomhed og hoved-aktionæraktier m.v. til betaling af bo- og gaveafgifter, og at ejerkredsen derfor er nødsaget tilat realisere aktiver til ugunst for driften af virksomheden.

- 23 -Den gældende rentesats på 6 pct. afspejler ikke det gennemsnitlige renteniveau, som virksom-hederne kan låne til. Det foreslås derfor at nedsætte rentesatsen til pt. 3 pct. Da denne rente-sats stort set svarer til den rente, som staten i gennemsnit kan opnå, indebærer forslaget, athenstandsordningen gøres mere attraktiv uden at svække de offentlige finanser.3.7. Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring3.7.1. Gældende retFradragsberettigede driftsomkostningerSelvstændigt erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrageudgifter til forsikringer, som dækker driftstab eller i øvrigt er tegnet for at erhverve, sikre ellervedligeholde indkomsten fra virksomhedens drift. Der er således tale om driftsomkostninger(statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a).Som eksempler på forsikringer, hvor præmieudgifter anses for fradragsberettigede driftsom-kostninger, kan nævnes driftstabsforsikringer, brand- og tyveriforsikringer og ansvarsforsik-ringer.Der er også tale om fradragsberettigede driftsomkostninger, når den erhvervsdrivende afhol-der udgifter til præmier, der forsikrer den erhvervsdrivende imod dennes forpligtelser eftersygedagpengeordningen i forhold til ansatte.Generelt er der tale om fradragsberettigede driftsomkostninger, når den erhvervsdrivende af-holder udgifter, der kompenserer den erhvervsdrivende for den løn, som denne skal udbetaletil sine ansatte, når de f.eks. er syge eller er kommet til skade på arbejdet.Sygedagpengelovens betalingsforpligtelse for mindre, private arbejdsgivereDet er som hovedregel kommunen, der skal udbetale sygedagpenge, hvis arbejdsgiveren op-fylder beskæftigelseskravet. Som undtagelse gælder dog, at det er arbejdsgiveren, der skaludbetale sygedagpenge til sine ansatte i de første 30 dage af hver sygdomsperiode (arbejdsgi-verperioden), forudsat sygedagpengelovens betingelser i øvrigt er opfyldt (sygedagpengelo-vens § 6).En privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodta-gerens 2. fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de sygedagpenge,som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren. Refusionsbeløbet kan dog ikke overstige detbeløb, som lønmodtageren ville have ret til som sygedagpenge fra kommunen. Refusionsbe-løbet kan heller ikke overstige den løn eller de sygedagpenge, som arbejdsgiveren har udbe-talt.Arbejdsgiverens udgifter til præmiebetalingerne til sygedagpengeforsikringen er fradragsbe-rettigede som driftsomkostninger.

- 24 -Sygedagpengeforsikring for den selvstændigePersoner, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og som opfylder beskæftigel-seskravet, er ikke berettigede til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden (egenperio-den). De kan dog tegne en forsikring, der giver ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag.Efter 2 ugers sygeperiode er den selvstændigt erhvervsdrivende berettiget til sygedagpengeuden, at der er tegnet forsikring (sygedagpengelovens §§ 2, 41 og 45).Sygedagpenge efter de to første uger udgør som minimum 2/3 af den maksimale sats til selv-stændige, som har tegnet en forsikring uafhængigt af, om der kan dokumenteres et tab af ar-bejdsfortjeneste. Udgifter til præmiebetalinger til erhvervsdrivendes frivillige sygedagpenge-sikring anses derfor ikke for driftsomkostninger for den erhvervsdrivende. Præmiebetalinger-ne kan derfor ikke fradrages.Arbejdsgiveres sikringspligt efter arbejdsskadesikringslovenArbejdsgiveres forpligtelser i forhold til arbejdsskadeforsikringer for deres ansatte er regulereti arbejdsskadesikringsloven. Der skelnes i den forbindelse mellem arbejdsulykker og er-hvervssygdomme. Ulykker sker pludseligt. Erhvervssygdomme viser sig efter længere tidspåvirkning.Enhver arbejdsgiver, der ansætter personer til at arbejde for sig her i landet, har pligt til attegne enarbejdsulykkesforsikring.Forsikringen tegnes hos et privat forsikringsselskab.En ulykkesforsikring sikrer, at ansatte, der kommer ud for en arbejdsulykke, eller deres efter-ladte kan få erstatning og godtgørelse. Ved en arbejdsulykke forstås en fysisk eller psykiskpersonskade, der er en følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Per-sonskaden skal være forårsaget af en pludselig hændelse eller en påvirkning, der sker indenfor 5 dage. For ulykker gælder retsvirkningerne som udgangspunkt fra den dag, hvor ulykkenindtræder, eller hvor den påvirkning, der har forårsaget ulykken, ophører (arbejdsskadesik-ringslovens § 6).Erhvervssygdomsforsikringfor en arbejdsgivers ansatte tegnes automatisk ved tilmelding afarbejdsgiveren til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) i forhold til ansatte, somarbejdsgiveren betaler ATP for.AES sikrer, at ansatte, der får en erhvervssygdom, eller deres efterladte kan få erstatning oggodtgørelse. Ved en erhvervssygdom forstås en sygdom, som efter medicinsk dokumentationer forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde ellerde forhold, som arbejdet foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådantarbejde. Begrebet omfatter også en sygdom hos et levendefødt barn, der er pådraget indenfødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten. For erhvervssygdomme gælderretsvirkningerne som udgangspunkt fra den dag, hvor sygdommen anmeldes (arbejdsskade-sikringslovens §§ 7 og 8).

Arbejdsgiverens udgifter til præmiebetalingerne til arbejdsskadeforsikringer er fradragsberet-tigede som driftsomkostninger, hvad enten der er tale om udgifter til arbejdsulykkesforsikrin-ger hos private forsikringsselskaber eller udgifter til AES vedrørende erhvervssygdomme.Arbejdsskadeforsikring for den selvstændigeEfter arbejdsskadesikringsloven er selvstændigt erhvervsdrivende ikke forpligtet til at tegnearbejdsskadeforsikringer for sig selv og en eventuel medarbejdende ægtefælle. Dette skal så-ledes ske frivilligt og på eget initiativ i forhold til private forsikringsselskaber for så vidt an-går arbejdsulykker og i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) for såvidt angår erhvervssygdomme.På den baggrund anses udgifter til præmiebetalinger til selvstændigt erhvervsdrivendes ar-bejdsskadeforsikringer som private ikke-fradragsberettigede udgifter. Det samme gælder somudgangspunkt for udgifter til præmiebetalinger til medarbejdende ægtefællers forsikring.Selvstændigt erhvervsdrivende kan imidlertid fradrage udgifterne til præmier til arbejdsskade-forsikringer for medarbejdende ægtefæller, der er indgået lønaftale med. Udgifterne til præ-mierne til sådanne forsikringer anses således for driftsomkostninger, som selvstændige kanfradrage på linje med lønudgifter.En medarbejdende ægtefælle med lønaftale kan dog ikke fradrage udgiften til præmien til enarbejdsskadeforsikring, hvis den medarbejdende ægtefælle betaler udgiften selv. I denne si-tuation anses udgiften som en privat ikke-fradragsberettiget udgift ligesom den selvstændigesudgifter til en frivilligt tegnet arbejdsskadeforsikring.3.7.2. LovforslagetDet foreslås, at der indføres fradragsret for selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til præ-miebetalinger til frivilligt tegnede syge- og arbejdsskadeforsikringer vedrørende egen person.Det er en forudsætning, at der er tale om forsikringer, som er omfattet af sygedagpengeloveneller arbejdsskadesikringsloven.Under samme forudsætning foreslås der fradragsret for udgifter til præmiebetalinger til syge-og arbejdsskadeforsikringer vedrørende en medarbejdende ægtefælle. Det er en betingelse, atder er tale om en medarbejdende ægtefælle i skattelovgivningens forstand.Der foreslås fradragsret for præmiebetalinger vedrørende en medarbejdende ægtefælle, uansetom præmiebetalingen foretages af den selvstændigt erhvervsdrivende eller af den medarbej-dende ægtefælle. Udgifterne kan efter ægtefællernes eget valg fradrages ved opgørelsen afden skattepligtige indkomst hos enten den selvstændigt erhvervsdrivende eller hos dennesmedarbejdende ægtefælle.

- 26 -Fradraget foreslås i form af et ligningsmæssigt fradrag i lighed med, hvad der gælder for selv-stændigt erhvervsdrivendes indbetalinger til personligt medlemskab af en A-kasse.Når der foreslås et ligningsmæssigt fradrag og ikke et fuldt fradrag ved opgørelsen af den per-sonlige indkomst, skyldes det, at præmiebetalingerne til de pågældende forsikringer på denene side ikke er driftsomkostninger, men at de på den anden side er en grundlæggende forud-sætning for den selvstændigt erhvervsdrivendes og den medarbejdende ægtefælles udførelseaf deres arbejde på et økonomisk trygt grundlag for dem selv, deres pårørende og eventuelleefterladte svarende til det grundlag, som lønmodtagere arbejder på som følge af lovpligtigttegnede forsikringer.3.8. Fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskat3.8.1. Gældende retVed en persons ophør af skattepligt til Danmark anses gevinst og tab på personens aktiebe-holdning under visse betingelser for realiseret, og der beregnes en skat af den samlede netto-gevinst på aktierne. Personen kan få henstand med betaling af den således opgjorte exitskat.Ved henstand udarbejdes en beholdningsoversigt over de aktier, som personen ejer på fraflyt-ningstidspunktet, og der etableres en henstandssaldo for den opgjorte exitskat (henstandsbelø-bet).Henstandsbeløbet forfalder til betaling under visse nærmere opregnede betingelser. En af debegivenheder, der kan udløse krav om betaling af afdrag på henstandsbeløbet, er afståelse afaktier, der indgår på beholdningsoversigten. Ved afståelse af en aktie skal der foretages enopgørelse af gevinst eller tab på grundlag af aktiens anskaffelsessum og afståelsessum. Et tabkan dog højst opgøres som forskellen mellem aktiens værdi på fraflytningstidspunktet og af-ståelsessummen. Begrundelsen for denne begrænsning ved tab er, at personen ellers vil kunnefå godskrevet samme tab to gange. Ved fraflytningen er der ved beregning af nettogevinstentaget højde for latente tab i form af forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien påfraflytningstidspunktet.Ved afståelse med gevinst skal der betales et afdrag på henstandsbeløbet, i det omfang en tek-nisk beregnet dansk skat af gevinsten giver et højere beløb end den skat, der de facto betales iudlandet. Ved afståelse med tab - opgjort under ovennævnte begrænsning - nedskrives hen-standssaldoen med en teknisk beregnet dansk skatteværdi af tabet. Har personen fradrag fortabet efter de udenlandske regler, som personen er omfattet af, skal personen indbetale et be-løb svarende til den negative skatteværdi heraf.3.8.2. LovforslagetDet foreslås at udvide muligheden for nedskrivning af henstandssaldoen ved afståelse, såledesat der i større omfang tages højde for tab, der skyldes, at afståelsessummen er lavere end vær-dien på fraflytningstidspunktet.

- 27 -I den situation, hvor der sker en afståelse med gevinst ved en opgørelse på grundlag af anskaf-felsessummen og afståelsessummen, men hvor der er et tab, hvis opgørelsen sker på grundlagaf værdien på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen, foreslås det, at der også skal tageshøjde for et sådant opgjort tab. Udvidelsen omfatter også den situation, hvor der på fraflyt-ningstidspunktet blev opgjort en gevinst på aktien, men hvor der ved afståelsen er et tab op-gjort på grundlag af anskaffelsessummen og afståelsessummen. I denne situation foreslås enforhøjelse af det således opgjorte tab med et beløb svarende til forskellen mellem aktiensværdi på fraflytningstidspunktet og aktiens anskaffelsessum.Med de foreslåede udvidelser i adgangen til nedsættelse af henstandssaldoen (nedsættelse afden skyldige exitskat) ved efterfølgende afståelser med tab sikres det, at reglerne om exitbe-skatning af personers aktiebeholdninger har en sådan udformning, at der i overensstemmelsemed EU-domstolens praksis tages hensyn til fald i aktiens værdi efter fraflytning, uanset omdette fald er større end det reelle tab på aktien opgjort på grundlag af anskaffelsessummen ogafståelsessummen.De foreslåede udvidelser i adgangen til nedsættelse af henstandssaldoen (nedsættelse af denskyldige exitskat) omfatter afståelser, der finder sted på datoen for lovens ikrafttræden ellersenere.4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige4.1. De samlede økonomiske konsekvenser af aftale om en vækstplan og aftale om mindsketgrænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse - delaf-tale om Vækstplan DKAftale om en vækstplanRegeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre,Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om samlet set at forbedre erhvervs-livets vilkår med i alt ca. 75 mia. kr. i perioden 2013 til 2020 eller ca. 500 mio. kr. i 2013, ca.7,0 mia. kr. i 2014 stigende til ca. 13,5 mia. kr. i 2020. Initiativerne til forbedring af erhvervs-livets vilkår finansieres ved fastholdelse af kommunernes serviceudgifter fra 2013 til 2014, enregulering af de offentlige lønninger som følge af, at lønudviklingen på det private arbejds-marked har været lavere end forventet, fremrykning af beskatning af kapitalpensioner samtudmøntning af pulje til vækst og beskæftigelsesinitiativer i regeringens udspil til VækstplanDK. Forbedringerne af vilkårene for privat produktion og beskæftigelse vil desuden påvirkeproduktivitet, realløn og offentlige finanser som følge af blandt andet ændret adfærd hos virk-somhederne, hvilket også bidrager til finansieringen.Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst ogbeskæftigelse – delaftale om Vækstplan DKRegeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre,Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at forbedre

- 28 -rammerne for vækst og beskæftigelse med i alt ca. 17 mia. kr. i perioden 2013 til 2020 ellerca. 1,8 mia. kr. i 2013, 3,0 mia. kr. i 2014 faldende til ca. 1,75 mia. kr. i 2020.Initiativerne i delaftalen finansieres ved reformer af henholdsvis kontanthjælp og SU-systemet.4.1.1. Skatte- og afgiftselementer i aftale om en vækstplanogaftale om mindsket grænsehan-del, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse - delaftale omVækstplan DKAftale om en vækstplanMedaftale om en vækstplangennemføres umiddelbare skatte- og afgiftslempelser for 2,8 mia.kr. i 2014 stigende til 5,0 mia. kr. i 2015. Fra 2016 til 2020 udgør lempelserne ca. 7,5-7,7 mia.kr. årligt,jf. tabel 4.1.1.Heri er modregnet højere lønsumsafgift for den finansielle sektor. Detvarige umiddelbare mindreprovenu af lempelserne er ca. 6,3 mia. kr. Efter indregning af til-bageløb og adfærd reduceres det varige mindreprovenu til ca. 3,5 mia. kr.,jf. tabel 4.1.3.Forlængelsen af den eksisterende rabatperiode for kapitalpensioner samt opjusteringen afskønnet for den nuværende rabatperiode medfører et merprovenu på 15,0 mia. kr. i 2013 og19,4 mia. kr. i 2014 efterfulgt af mindreprovenu på ca. 1,4 mia. kr. årligt fra 2015 til 2020. Afprovenuet på 19,4 mia. kr. i 2014 er 18,4 mia. kr. reserveret til finansiering af Skattereform2012 samt nedbringelse af gæld. Der er ikke nævneværdige varige provenumæssige konse-kvenser af forlængelsen af rabatperioden isoleret set,jf. tabel 4.1.3.Udover skatte og afgiftselementerne i tabel 4.1.1. og 4.1.2. afsættes også en pulje på 100 mio.kr. årligt fra 2015 og frem til lempelser vedrørende overskudsvarme fra industri. Udmøntnin-gen af puljen vil ske på baggrund af en analyse af de samlede muligheder for bedre udnyttelseaf overskudsvarme fra industri.Der afsættes yderligere en ramme i perioden 2017 til 2020 til lempelser for erhvervslivet, somkan udmøntes på skatte- og afgiftsområdet. Rammen udgør samlet set 2 mia. kr. henover pe-rioden, der fordeles med 150 mio. kr. i 2017, 500 mio. kr. i 2018, 500 mio. kr. i 2019 og 850mio. kr. i 2020.Tabel 4.1.1. Samlede umiddelbare provenuvirkninger af skatte- og afgiftselementer i afta-le om en vækstplanMio. kr. 2014-niveauLavere afgifter på energi m.v.Afskaffelse af energispareafgift (CO2-afgift på el)Bortfald af eldistributionsbidragetLavere omkostninger på affaldsområdetBrændsel til proces på minimusafgift fra 2015Bedre adgang til finansiering0000-1.400-160-450-1.390-155-70-115-1.375-150-70-110-1.370-150-70-110-1.355-145-70-105-1.345-140-70-100-1.335-140-70-1000000-900-110-5020132014201520162017201820192020Finansår2013Finansår2014

- 29 -Udvidelse af definitionen af "små" virksomheder tilogså at omfatte virksomheder med en årlig omsæt-ning mellem 1 og 5 mio. kr. fra 1. januar 2015Forlængelse af betalingsfristen for virksomheder, derafregner moms pr. kvartal fra 40 til 60 dage fra 1.januar 2014Ændring af afgiftsperioden for virksomheder med enårlig omsætning mellem 15 og 20 mio. kr. fra 1.januar 2014Lavere selskabsskatNedsættelse af selskabsskattesatsen (2014: 0,5procentpoint, 2015: 1 procentpoint, 2016: 1,5procentpoint)1)Nedsættelse af virksomhedsskatten (2014: 0,5procentpoint, 2015: 1 procentpoint, 2016: 1,5procentpoint)Forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansiellesektorKonkrete lempelser for virksomhederneFradrag for selvstændiges syge og arbejdsskadefor-sikringKørselsafgifter på lastbiler indføres ikkeØvrige initiativerBedre vilkår for forskere og nøglemedarbejdereBo- og gaveafgift, lempelse af henstandsordningForlængelse af den eksisterende rabatperiode forkapitalpensioner og supplerende engangsydelse,inkl. opjusteret skøn- heraf reserveret til Skattereform 2012 samtnedbringelse af den offentlige gældAftale om en vækstplan samlet2)3)

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst ogbeskæftigelse - delaftale om Vækstplan DKMed delaftale om Vækstplan DK lempes skatter- og afgifter for ca. 2,8 mia. kr. i 2013 og 4mia. kr. i 2014. Fra 2015 til 2020 udgør lempelserne ca. 2,2-2,4 mia. kr. årligtjf. tabel 4.1.2.Den varige umiddelbare lempelse udgør ca. 2,1 mia. kr. eller ca. 1,5 mia. kr. opgjort efter til-bageløb og adfærd,jf. tabel 4.1.3.Tabel 4.1.2. Samlede umiddelbare provenuvirkninger af skatte- og afgiftselementer i del-aftale om Vækstplan DKMio. kr. 2014-niveauIndsats mod grænsehandelHalvering af afgift på sodavand pr. 1. juli 2013 samtfuld afskaffelse fra 2014Nedsættelse af afgift på øl med 15 pct. samt afskaf-felse af regulering af ølafgift i 2015 og 2018Genindførelse af BoligJobordningen i 2013 og 2014samt udvidelse med sommer- og fritidshuse fra 22.april 2013Midlertidig forhøjelse af grænsen for totalskadedebiler i 2014 og 2015Konkrete og mærkbare forbedringer af virksomhe-dernes vilkårAfskaffelse af den vægtbaserede emballageafgiftForhøjelse af momsfradragsretten for hotelovernat-ninger til 75 pct.Fremrykning af lempelse for procesenergiRamme til erhvervsdrivende fonde00000-220-3450-460-220-3150-460-220-245-300-460-220-175-300-460-220-125-300-460-220-85-300-460-2200-30000000-200-2350-180-110-720-220-780-330-780-330-780-330-810-410-810-410-810-410-85-47-450-11020132014201520162017201820192020Finansår2013Finansår2014

Tabel 4.1.3. Samlede varige provenuvirkninger af skatte- og afgiftselementer i af-taler om Vækstplan DKMio. kr. 2014-niveauAftale om en vækstplanLavere afgifter på energi m.v.Afskaffelse af energispareafgift (CO2-afgift på el)Bortfald af eldistributionsbidragetLavere omkostninger på affaldsområdetBrændsel til proces på minimusafgift fra 2015Bedre adgang til finansieringUdvidelse af definitionen af "små" virksomheder til også at omfatte virksomheder meden årlig omsætning mellem 1 og 5 mio. kr. fra 1. januar 2015Forlængelse af betalingsfristen for virksomheder, der afregner moms pr. kvartal fra 40til 60 dage fra 1. januar 2014Ændring af afgiftsperioden for virksomheder med en årlig omsætning mellem 15 og 20mio. kr. fra 1. januar 2014Lavere selskabsskatNedsættelse af selskabsskattesatsen (2014: 0,5 procentpoint, 2015: 1 procentpoint,2016: 1,5 procentpoint)1)Nedsættelse af virksomhedsskatten (2014: 0,5 procentpoint, 2015: 1 procentpoint,2016: 1,5 procentpoint)Forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektorKonkrete lempelser for virksomhederneFradrag for selvstændiges syge og arbejdsskadeforsikringKørselsafgifter på lastbiler indføres ikkeØvrige initiativerBedre vilkår for forskere og nøglemedarbejdereBo- og gaveafgift, lempelse af henstandsordningForlængelse af den eksisterende rabatperiode for kapitalpensioner og supplerendeengangsydelse, inkl. opjusteret skøn.Aftale om en vækstplan samletDelaftale om Vækstplan DKIndsats mod grænsehandelHalvering af afgift på sodavand pr. 1. juli 2013 samt fuld afskaffelse fra 2014Nedsættelse af afgift på øl med 15 pct. samt afskaffelse af regulering af ølafgift i 2015og 2018Genindførelse af BoligJobordningen i 2013 og 2014 samt udvidelse med sommer- ogfritidshuse fra 22. april 2013Midlertidig forhøjelse af grænsen for totalskadede biler i 2014 og 2015Konkrete og mærkbare forbedringer af virksomhedernes vilkår:Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgiftForhøjelse af momsfradragsretten for hotelovernatninger til 75 pct.Fremrykning af lempelse for procesenergiRamme til erhvervsdrivende fondeForhøjelse af grænsen for skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter til 25mio. kr.Delaftale om Vækstplan DK samletAftaler om Vækstplan DK i alt-450-220-20-290-140-2.415-8.720-340-130-10-290-70-1.860-6.595-310-110-10-290-95-1.485-5.035-800-400-90-5-600-290-65-5-450-160-55-5-500-6.305-500-4.795-500-3.550-65-755-50-545-50-475-195-60-240-115-35-145-105-30-130-1.000-65-40-80-600-40-25-65-505-35-25-50Umiddelbarvarig virkningVarig virkningefter tilbageløbVarig virkningefter tilbageløb ogadfærd

- 31 -4.2. Provenumæssige konsekvenser af lovforslagetI efterfølgende afsnit gives en uddybende provenuvurdering af forslagets enkelte elementer.Lempelserne i lovforslaget skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,7 mia.kr. i 2014, 2,2 mia. kr. i 2015 og ca. 4,4 mia. kr. årligt i 2016 til 2020, svarende til ca. 2,2 mia.kr. i varig virkning efter tilbageløb og adfærd. Heri er indregnet fastholdelsen af selskabsskat-tesatsen for kulbrintevirksomhed og øget lønsumsafgift for den finansielle sektor.Hertil kommer et betydeligt umiddelbart merprovenu på 15 mia. kr. i 2013 og 19,4 mia. kr. i2014 efterfulgt af et mindreprovenu på 1,4 mia. kr. årligt i de efterfølgende år som følge afforlængelsen af den eksisterende rabatperiode for kapitalpensioner og supplerende engangs-ydelse inkl. opjustering af hidtidige skøn. Den varige virkning heraf begrænser sig til et min-dreprovenu på 30 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.Forslaget om nedsættelse af selskabsskattesatsen vil medføre et umiddelbart mindreprovenufor kommunerne fra og med 2017, hvor den kommunale andel af selskabsskatteprovenuet for2014 afregnes. Desuden vil lempelsen af skatteordningen for udenlandske forskere m.fl. ogindførelsen af fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring medføre en reduktioni kommunernes skatteindtægter fra og med 2015. De øvrige elementer i forslaget har ikkeumiddelbare kommunaløkonomiske konsekvenser.Lovforslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for regionerne.4.3. Gradvis nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 25 pct. til 22 pct.Med forslaget nedsættes selskabsskattesatsen fra de nuværende 25,0 pct. til 24,5 pct. i 2014,23,5 pct. i 2015 og til 22,0 pct. fra og med 2016.For indkomst fra indvinding af olie- og naturgas neutraliseres nedsættelsen af selskabsskattenved, at der indføres en tillægsselskabsskat, jf. afsnit 4.4.I det følgende redegøres for provenuvirkningenbruttoved nedsættelsen af selskabsskattesat-sen, dvs. før indregning af neutraliseringen af selskabsskattenedsættelsen for indkomst fraindvinding af olie- og naturgas.Tabel 4.3.1. Nedsættelse af selskabsskattesatsen (brutto)Mio. kr.(2014- niveau)Umiddelbar provenuvirkning- heraf kommunerProvenuvirkning efter automatisktilbageløbProvenuvirkning efter tilbageløb ogadfærdVarigvirkning-5.315-665-4.000-2.9002014-940-105-860-8602015-2.835-320-2.490-2.3002016-6.050-655-5.020-4.6302017-6.195-670-4.920-4.3402018-6.390-680-4.855-4.0752019-6.395-685-4.650-3.6802020-6.195-685-4.355-3.185Finansår2014-940---

- 32 -Selskabsskattegrundlaget (inkl. kulbrinteområdet og fonde) skønnes i 2014 at udgøre ca. 188mia. kr. svarende ca. 9,8 pct. af BNP og skønnes at stige til 11,1 pct. af BNP i 2019. Herefteraftager selskabsskattegrundlaget i takt med faldet i kulbrinteindvindingen.På dette grundlag forventes nedsættelsen af selskabsskattesatsen at medføre et umiddelbartmindreprovenu (brutto) på ca. 940 mio. kr. i 2014 og ca. 2.835 mio. kr. i 2015. Fra 2016 vilnedsættelsen af selskabsskatten medføre et umiddelbart mindreprovenu på mellem ca. 6.050mio. kr. og 6.400 mio. kr. årligt. Finansårsvirkningen i 2014 er skønnet til 940 mio. kr.Nedsættelsen af selskabsskattesatsen vil bevirke, at selskabernes overskud efter skat stiger,hvilket vil føre til øgede udbytter og større kursgevinster for aktionærerne. Det øgede afkastvil typisk være skattepligtigt og således reducere det offentliges mindreprovenu ved nedsæt-telsen af selskabsskattesatsen. Endvidere vil aktionærernes højere rådighedsbeløb give sigudslag i et større forbrug med øgede moms- og afgiftsindtægter til følge.Derudover vil der være et tilbageløb fra øget kulbrinteskat, da selskabsskatten er fradragsbe-rettiget i kulbrinteskatten. Den lavere selskabsskat vil derfor medføre højere kulbrinteskat.Dette tilbageløb vil dog bortfalde som følge af den foreslåede tillægsselskabsskat for kulbrin-teindkomst (jf. afsnit 4.4.).En betydelig del af det umiddelbare mindreprovenu ved den foreslåede nedsættelse af sel-skabsskattesatsen vil således vende tilbage til det offentlige i form af afledte skatte- og afgifts-indtægter. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at tilbageløbet i gennemsnit udgør knap 25pct. af den varige umiddelbare provenuvirkning. Der er yderligere usikkerhed forbundet med,hvor hurtigt tilbageløbet vil komme. Det er forsigtigt lagt til grund, at tilbageløbet stiger grad-vist fra 2014 til 2020. Korrigeret for tilbageløb bliver mindreprovenuet 860 mio. kr. i 2014 og2.490 mio. kr. i 2015.Den foreslåede nedsættelse af selskabsskattesatsen vil øge afkastet og dermed omfanget afdanske og udenlandske investeringer i Danmark. Med flere investeringer øges arbejdsproduk-tiviteten og derigennem reallønnen. Det vil føre til et øget arbejdsudbud. Derudover mindskesvirksomhedernes tilskyndelse til at placere overskud i lavt beskattede lande via indkomst-transformation. Disse adfærdseffekter vil være gradvist stigende over årene. Når der tageshensyn til adfærdsændringer i form af øgede investeringer, reduceres mindreprovenuet til ca.860 mio. kr. i 2014 og 2.300 mio. kr. i 2015.Opgjort i varig årlig virkning skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 2.900 mio. kr. efter til-bageløb og adfærdsændringer.For kommunerne, der får en andel af selskabsskatten uden for kulbrinteområdet på 13,41 pct.,skønnes nedsættelsen af selskabsskattesatsen i 2014 at medføre et mindreprovenu på ca. 105mio. kr. ved afregningen i 2017.

- 33 -4.4. Fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomstDen foreslåede nedsættelse af selskabsskattesatsen (jf. afsnit 4.3.) neutraliseres for kulbrinte-virksomhed ved at indføre en tillægsselskabsskat svarende til nedsættelsen af selskabsskatte-satsen. Tillægsselskabsskattesatsen udgør 0,5 pct. i 2014, 1,5 pct. i 2015 og 3 pct. fra og med2016. Den samlede selskabsskatteprocent for kulbrinteindkomst fastholdes herved uændret på25 pct. Nedenstående merprovenu modsvares således af et tilsvarende mindreprovenu somfølge af nedsættelsen af selskabsskattesatsen (jf. afsnit 4.3.).Tabel 4.4.1. Indførelse af tillægsselskabsskat for kulbrinteindkomstMia. kr.(2014- niveau)Umiddelbar provenuvirkningProvenuvirkning efter automatisktilbageløbVarigvirkning345140201416080201545521020161.18053020171.21553020181.29054520191.28552020201.085425Finansår2014160-

Grundlaget for tillægsselskabsskatten skønnes at udgøre mellem 30,3 mia. kr. og 43,0 mia. kr.årligt i perioden 2014 til 2020. Dette grundlag afhænger af den producerede mængde af kul-brinter, der jf. Energistyrelsens produktionsprognose fra efteråret 2012 vil falde med tiden.Derudover er udviklingen i statens indtægter fra indvinding af olie og gas i høj grad påvirketaf ændringer i olieprisen. Derfor vil provenuet variere fra år til år, også efter ændringen erfuldt indfaset.På grundlag heraf skønnes tillægsselskabskatten for kulbrinteindkomst isoleret set at medføreet umiddelbart merprovenu på ca. 160 mio. kr. i 2014 stigende til ca. 1.180 mio. kr. i 2016,hvor tillægsselskabsskatten er fuldt indfaset, jf. tabel 4.4.1. I finansåret 2014 skønnes merpro-venuet at udgøre ca. 160 mio. kr.Det automatiske tilbageløb ved selskabsskattenedsættelsen for kulbrintevirksomhed bestårbåde af øget aktieindkomstskat, jf. afsnit 4.3., men også af et automatisk tilbageløb fra øgetkulbrinteskat. Det skyldes, at selskabskatten er fradragsberettiget i kulbrinteskatten, hvorveden lavere selskabskat medfører en øget kulbrinteskat. Fastholdelsen af selskabsskatteprocen-ten ved en tillægsselskabsskat for kulbrintevirksomhed modvirker denne effekt, hvorfor kul-brinteskatten og aktieindkomstskatten vil forblive uændret i forhold til en selskabsskattesatspå 25 pct. Indførelsen af tillægsselskabsskatten medfører isoleret set et merprovenu efter til-bageløb på 80 mio. kr. i 2014 stigende til 530 mio. kr. i 2016.Den varige virkning af tillægsselskabsskatten skønnes at udgøre 140 mio. kr. efter tilbageløbog adfærd.Forslaget har ikke provenumæssige konsekvenser for kommuner og regioner.

Ved skønnet over den umiddelbare virkning er det lagt til grund, at virksomhedsopsparingenstiger gradvist fra ca. 13,7 mia. kr. i 2014 til ca. 15 mia. kr. i 2018, således at nedsættelsen afvirksomhedsskatten med 0,5 procentpoint i 2014 medfører et umiddelbart mindreprovenu påca. 70 mio. kr., mens nedsættelsen med samlet 1,5 procentpoint i 2015 skønnes at medføre etumiddelbart mindreprovenu på ca. 210 mio. kr. I 2016 udgør det umiddelbare mindreprovenumed den fulde satsnedsættelse 430 mio. kr. Fra og med 2018 skønnes det umiddelbare min-dreprovenu at beløbe sig til 450 mio. kr. årligt. Finansårsvirkningen i 2014 skønnes til et min-dreprovenu på 85 mio. kr.Den sparede virksomhedsskat på opsparet virksomhedsoverskud som følge af satsnedsættel-sen vil blive modsvaret af en tilsvarende højere skat, når opsparingen hæves og tages ud afordningen. Dermed er den samlede beskatning uændret. Det varige mindreprovenu på 40 mio.kr. årligt for det offentlige består derfor i et rentetab efter tilbageløb som følge af den øgedeskatteudskydelse fra opsparingstidspunktet til hævetidspunktet korrigeret for ændret adfærd.Ved beregningen af den varige virkning er det antaget, at der i gennemsnit går 10 år fra op-sparingstidspunktet til hævetidspunktet.Forslaget har ikke provenumæssige konsekvenser for kommuner og regioner.4.6. Neutralisering af selskabsskattenedsættelsen for den finansielle sektor ved en forhøjelseaf lønsumsafgiftenMed forslaget forhøjes lønsumsafgiften med 0,3 procentpoint i 2014 stigende gradvist til 3procentpoint fra og med 2019, jf. afsnit 3.3.2, hvorved nedsættelsen af selskabsskatten samletset neutraliseres for den finansielle sektor under ét.

Neutraliseringen af selskabsskattenedsættelsen er beregnet ud fra det umiddelbare provenu.Det vil sige, at den umiddelbare lempelse, som den finansielle sektor som helhed opnår, mod-svares år for år af det umiddelbare merprovenu, der opstår ved forhøjelsen af lønsumsafgiften.Afgiftsgrundlaget for lønsumsafgiften skønnes i 2014, på baggrund af regnskabsoplysningersamt ændret opgørelsesmetode af lønsumsafgift pr. 1. marts 2013, at udgøre ca. 42,5 mia. kr.En forhøjelse af afgiftssatsen med 1 procentpoint medfører således et umiddelbart merprove-nu på ca. 425 mio. kr. Det er antaget, at grundlaget for lønsumsafgiften i perioden følger ud-viklingen i BNP.Forhøjelsen af lønsumsafgiftssatsen medfører et umiddelbart merprovenu på 130 mio. kr. i2014, stigende til 1.270 mio. kr. fra og med 2019. Finansielle virksomheder afregner løn-sumsafgift kvartalvis, og finansårsvirkningen for 2014 kan derfor skønnes til 100 mio. kr.Forhøjelsen af lønsumsafgiften medfører et tilbageløb gennem et faldende grundlag for sel-skabsskatten samt en reduktion af aktionærskatter m.v. Tilbageløbet er skønnet til 40 pct.,svarende til ca. 55 mio. kr. i 2014 stigende til ca. 510 mio. kr. i 2019.På sigt må det forventes, at en del af omkostningerne som følge af lønsumsafgiftsforhøjelsenovervæltes i priserne. Herved reduceres forbrugernes disponible realindkomst, hvilket isoleretset fører til et fald i arbejdsudbuddet. Det er antaget, at denne effekt indfases gradvist overperioden, således at der ikke er indregnet en adfærdseffekt i 2014, mens den er skønnet til 75mio. kr. i 2020.Forhøjelsen af lønsumsafgiften skønnes at medføre et varigt merprovenu efter tilbageløb ogadfærdsændringer på ca. 660 mio. kr.Forslaget har ikke provenumæssige konsekvenser for kommuner og regioner.Forhøjelsen af lønsumsafgiften reducerer som udgangspunkt skatteudgiften ved momsfrita-gelsen for den finansielle sektor. Skatteministeriet har med baggrund i de seneste års satsfor-højelser igangsat en revurdering af den aktuelle størrelse af skatteudgiften.4.7. Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdereMed lovforslaget fjernes en begrænsning for anvendelse af den særlige skatteordning for

De seneste tilgængelige statistiske oplysninger om anvendelsen af bruttoskatteordningen forforskere og nøglemedarbejdere vedrører indkomståret 2011 og viser, at ca. 3.800 personerblev beskattet efter reglerne i ordningen. Personerne i ordningen har generelt høje indkomster,hvilket bl.a. skyldes vederlagskravet for nøglemedarbejdere på 69.300 kr. om måneden. I2011 udgjorde den samlede lønindkomst inkl. AM-bidrag for personer i ordningen knap 3,5mia. kr., hvilket svarer til en gennemsnitsindkomst på ca. 910.000 kr. før AM-bidrag.Den foreslåede ændring af reglerne, så en medarbejder efter ophold i udlandet kan vende til-bage til den samme arbejdsgiver, vil gøre skatteordningen mere smidig og i nogen grad øgeantallet af personer, der anvender ordningen. Som følge af den generelt lempeligere beskat-ning i ordningen i forhold til den almindelige indkomstbeskatning skønnes denne øgede an-vendelse af ordningen at medføre et mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. årligt, jf. tabel 4.7.1. Detsvarer til, at yderligere ca. 40 personer i forhold til gældende regler vil blive omfattet af ord-ningen.Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu for kommunerne på ca. 5 mio.kr. årligt.For finansåret 2014 skønnes forslaget at medføre et mindreprovenu på ca. 5 mio. kr.Forskerskatteordningen indebærer en gunstig skattemæssig behandling af en bestemt personkreds,og derfor er ordningen også forbundet med en skatteudgift. Lempelsen af ordningen vil såledesbetyde, at den eksisterende skatteudgift forøges med ca. 5 mio. kr. årligt.4.8. Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner til 2014Med lovforslaget forlænges perioden, hvor kapitalpensioner og supplerende engangsydelser,der udbetales rettidigt eller overføres til en ikke-fradragsberettiget aldersopsparing m.v. hen-holdsvis supplerende engangssum, beskattes med en særligt lav afgift på 37,3 pct. i stedet for40 pct. til udgangen af 2014. Generelt betyder rabatordningen dels, at de oprindelige afgifts-betalinger i forbindelse med rettidige udbetalinger bliver fremskudt, dels et engangsprovenu-tab for staten svarende til værdien af rabatten. Størrelsen af henholdsvis betalingsforskydnin-gerne og engangsprovenutabet vil således være stigende med antallet af personer, der drager

- 37 -fordel af rabatten.På baggrund af penge- og pensionsinstitutternes udmeldinger om intentioner og rådgivning afkunderne er der samtidig med vurderingen af de økonomiske konsekvenser af nærværendeforslag om forlængelse af rabatperioden foretaget en opjustering af skønnet for det samledeengangsprovenu ved fremrykningen af beskatningen. Det nye skøn medfører, at det fremryk-kede provenu nu vurderes at udgøre ca. 40 mia. kr. over de to år 2013 og 2014 mod de hidtilskønnede ca. 5 mia. kr. i 2013. Desuden betyder opjusteringen af skønnet, at rabatten målt ikroner øges tilsvarende, og det varige mindreprovenu øges derfor fra knap 5 mio. kr. til ca. 35mio. kr. årligt.Opjusteringen af skønnet i kombination med forlængelsen af rabatperioden skønnes således atmedføre et yderligere umiddelbart engangsprovenu fra fremrykket beskatning i 2013 på ca. 15mia. kr. og et engangsprovenu i 2014 på ca. 19,4 mia. kr. i forhold til skønnet for den gælden-de ordning for 2013, jf. tabel 4.8.1. I de efterfølgende år vil konverteringen medføre et yderli-gere umiddelbart mindreprovenu svarende til ca. 1,4 mia. kr. årligt ligeledes i forhold tilskønnet for den gældende ordning for 2013. Dette mindreprovenu består dels af lavere af-giftsbetalinger i forbindelse med færre rettidige udbetalinger af kapitalpensioner og supple-rende engangsydelser, dels af en lavere pensionsafkastskat på grund af den mindre pensions-formue.Da forlængelsen af rabatordningen inkl. opjusteret skøn hovedsagelig fremrykker beskatnin-gen, og kun i mindre grad medfører et varige mindreprovenu, er det årlige tilbageløb begræn-set. Efter tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet at udgøre ca. 15 mia. kr. i 2013 ogca.19,4 mia. kr. i 2014. I de efterfølgende år vil der være tale om et årligt mindreprovenu påca. 1,4 mia. kr.Det varige mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 30 mio. kr.Tabel 4.8.1. Forlængelse af den eksisterende rabatperiode for kapitalpensioner ogsupplerende engangsydelse, inkl. opjusteret skøn.Mio. kr.(2014-niveau)Umiddelbar provenuvirkning,gældende regler og hidtidigt skønUmiddelbar provenuvirkning,opjustering af skønUmiddelbar provenuvirkning,konsekvenser af lovforslaget inkl.opjusteret skønVarigvirkning-5-4520135,020,02014-0,219,22015-0,2-1,62016-0,2-1,6Mia. kr.2017-0,2-1,62018-0,2-1,62019-0,2-1,62020-0,2-1,6Finansår2013--

For finansåret 2013 skønnes forslaget inkl. opdateret skøn at medføre et øget engangsprovenupå 15 mia. kr.Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.4.9. Nedsættelse af rentesatsen ved indefrysning af bo- og gaveafgiftDen foreslåede rentesænkning for indefrossen bo- og gaveafgift skønnes at være omtrent neu-tral for de offentlige finanser.Det er herved lagt til grund, at den foreslåede sats på diskontoen plus 1 procentpoint, dogmindst 3 pct., stort set svarer til den rente, staten i gennemsnit kan opnå. Det er endvidere lagttil grund, at den gældende indefrysningsordning med en højere rentesats stort set ikke benyt-tes.4.10. Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikringMed forslaget får selvstændigt erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2015 fradrag forudgifter til syge- og arbejdsskadeforsikringer vedrørende egen person. Fradraget gives som etligningsmæssigt fradrag. Skatteværdien af ligningsmæssige fradrag er på 29,5 pct. i 2015 ognedsættes gradvist til 25,5 pct. i 2019 som led i skattereformen fra 2009 -Forårspakke 2.0.Der foreligger ikke oplysninger om den samlede størrelse af selvstændigt erhvervsdrivendesudgifter til syge- og arbejdsskadeforsikringer. I provenuvurderingen er det skønsmæssigt lagttil grund, at disse udgifter udgør ca. 250 mio. kr. årligt. Med udgangspunkt heri kan det umid-delbare mindreprovenu opgøres til ca. 75 mio. kr. i 2015, faldende gradvist til ca. 65 mio. kr.fra og med 2019. Den umiddelbare varige virkning er opgjort til et mindreprovenu på ca. 65mio. kr.En del af dette mindreprovenu vil blive opvejet af et tilbageløb i form af øgede indtægter fraandre skatter og afgifter, fordi fradraget øger de selvstændigt erhvervsdrivendes disponibleindkomst. Efter tilbageløb skønnes forslaget at medføre et mindreprovenu på 55 mio. kr. i2015 faldende til 50 mio. kr. i 2019 og frem. Forslaget forventes ikke at medføre væsentligeadfærdsmæssige ændringer.Finansårseffekten svarer til den umiddelbare provenuvirkning i indkomståret.

Skatteudgiften ved forslaget svarer til det umiddelbare mindreprovenu.For kommunerne indebærer forslaget et umiddelbart mindreprovenu på knap 65 mio. kr. årligti form af færre skatteindtægter fra selvstændigt erhvervsdrivende.Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.4.11. Fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskatForslaget om de danske exitskatteregler skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssigekonsekvenser. Med forslaget opnås, at de danske exitskatteregler har en højere grad af robust-hed i forhold til EU-reglerne.5. Administrative konsekvenser for det offentligeDet samlede lovforslag skønnes at medføre engangsomkostninger på 25,4 mio. kr. samt lø-bende omkostninger på 1,4 mio. kr.Specifikation af omkostningerne fremgår af nedenstående.5.1. Gradvis nedsættelse af selskabsskattesatsen og virksomhedsskatten fra 25 pct. til 22 pct.5.2. Fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst5.3. Neutralisering af selskabsskattenedsættelsen for den finansielle sektor ved en forhøjelseaf lønsumsafgiftenForslagene om ændring af selskabsskatten og virksomhedsskatten, selskabsskatten for kul-brinteindkomst samt lønsumsafgiften skønnes at medføre administrative engangsomkostnin-ger vedr. it-tilretninger på 7,5 mio. kr. pr. år i 2014-2016, i alt 22,5 mio. kr.Forslagene skønnes ikke at medføre løbende driftsudgifter.5.4. Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdereForslaget om lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere skønnes ikke at medføreadministrative omkostninger5.5. Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner til 2014Forslaget om forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensionertil 2014 skønnes at medføre engangsomkostninger vedr. it-tilretninger på 0,7 mio. kr.

Forslaget om forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensionertil 2014 skønnes ikke at medføre løbende omkostninger.5.6. Nedsættelse af rentesatsen ved indefrysning af bo- og gaveafgiftForslaget om nedsættelse af rentesatsen ved indefrysning af bo- og gaveafgift skønnes medmeget stor usikkerhed at medføre løbende administrative omkostninger på 2 årsværk svarendetil 1,2 mio. kr. årligt vedr. sagsbehandling.5.7. Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikringForslaget om fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadesforsikring skønnes at medføreengangsomkostninger på 2,0 mio. kr. vedr. it-tilretninger.Forslaget om fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadesforsikring skønnes at medføreløbende omkostninger på 0,2 mio. kr. vedr. it-tilretninger.5.8. Fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskatForslaget om fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskat skønnes at medføre en-gangsomkostninger på 0,2 mio. kr. vedr. it-tilretninger.Forslaget om fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskat skønnes ikke at medføreløbende omkostninger.6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetDe umiddelbare økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved skatte- og afgiftslempelserneiaftaler om Vækstplan DKfremgår af tabel 6.1. og svarer til den umiddelbare varige prove-nuvirkning af forslagene.Den største selskabsskattenedsættelse vedrører industrien, hvor nedsættelsen udgør knap 1pct. af bruttoværditilvæksten. Herudover tilfalder nedsættelsen af selskabsskatten samt satseni virksomhedsordningen særligt handel samt information og kommunikation. Selskabsskatte-nedsættelsen for finansiering og forsikring neutraliseres ved højere finansiel lønsumsafgift.Nedsættelsen af virksomhedsskatten vedrører særligt brancher, hvor der er en relativt storfrekvens af selvstændige, herunder landbrug, skovbrug og fiskeri, handel, videnservice samtsundhed og socialvæsen.Lempelserne på moms- samt energi- og miljøafgiftsområdet tilfalder ligeledes hovedsagligtindustri og handel. Samlet set vil skatte- og afgiftslempelserne iaftaler om Vækstplan DKprimært tilkomme industri, handel, information og kommunikation samt videnservice.

Landbrug, skovbrug og fiskeriRåstofindvindingIndustri i alt- heraf føde-, drikke- og tobaksvarein-dustri- heraf tekstil- og læderindustri- heraf træ- og papirindustri, trykkerier- heraf olieraffinaderier, kemisk indu-stri og medicinalindustri- heraf plast-, glas- og betonindustri- heraf metal-, elektronik-, maskin- ogtransportmiddelindustri samt fremstil-ling af elektrisk udstyr- heraf møbel- og anden industriEnergiforsyningVandforsyning og renovationBygge og anlægHandelTransportHoteller og restauranterInformation og kommunikationFinansiering og forsikringEjendomshandel og udlejningVidenserviceRejsebureauer, rengøring og andenoperationel serviceOffentlig administration, forsvar ogpolitiUndervisningSundhed og socialvæsenKultur og fritidAndre serviceydelserUoplyst aktivitet1)I alt aftaler om Vækstplan DK

Anm: Kategorien vedr. nedsættelse af selskabsskatten indeholder desuden nedsættelse af satsen i virksomhedsordningen og højere lønsums-afgift for den finansielle sektor. Lempelse af energi- og miljøafgifter indeholder nedbringelse af energiafgifterne på brændsler til proces tilEU’s minimumsafgifter, afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift, fremrykning af lempelse for procesenergi, afskaffelse af energispa-reafgift (CO2-afgift på el), bortfald af eldistributionsbidraget samt lavere omkostninger på affaldsområdet. Lempelser på momsområdetindeholder forhøjelse af momsfradragsretten for hotelovernatninger til 75 pct. og bedre adgang til finansiering (længere momskredittider).Kategorien andet omfatter kørselsafgifter for lastbiler (omfatter alene umiddelbart provenu), forhøjelse af skattekreditter til forskning ogudvikling samt ramme til erhvervsdrivende fonde.Den midlertidige forhøjelse af reparationsgrænsen for totalskadede biler indgår ikke i tabellen grundet en meget begrænset varig provenu-virkning, men vil i 2014 og 2015 medføre en lempelse for autoværksteder samt leverandører af input til denne branche.Øvrige skatte- og afgiftslempelser iaftaler om Vækstplan DKkan ikke branchefordeles.1)Der kan ikke knyttes bruttoværditilvækst til uoplyst aktivitet. Den samlede lempelse i pct. af BVT er ekskl. lempelse til uoplyst aktivitet.Kilde: Egne beregninger på baggrund af Skatteministeriet og Danmarks Statistik.

- 42 -i Danmark, bl.a. pensionsselskaber og husholdningerne.Investeringsniveauet vil stige, indtil afkastet af disse igen er konkurreret ned til et niveau, dersvarer til det afkast, der kan opnås ved investeringer i udlandet. Der kan dog opretholdes etafkast over det udenlandske niveau på områder med manglende eller svag konkurrence. Inve-steringerne og derigennem kapitalapparatet vil dermed ende på et permanent højere niveau.Det skønnes på baggrund af beregninger foretaget af Finansministeriet på ADAM-modellen,at investeringerne vil stige med ca. 0,9 pct. i 2014, 1 pct. i 2015, 0,6 pct. i 2016 og 0,6 pct. i2017. Den øgede aktivitet som følge af øgede investeringer og en øget formue i husholdnin-gerne ved større afkast efter skat i virksomhederne skønnes på kortere sigt at ville medføre envækst i den private beskæftigelse på 600 personer i 2014, 1.200 personer i 2015, 1.700 perso-ner i 2016 og 2.900 personer i 2017.Et øget kapitalapparat i form af flere, nyere eller mere effektive maskiner m.v. vil også føretil, at produktiviteten af arbejdskraften øges. Det må på længere sigt forventes at føre til høje-re reallønninger og derigennem en strukturel forbedring af arbejdsudbuddet. Det skønnes, atnedsættelsen af selskabsskattesatsen fra 25 pct. til 22 pct. korrigeret for tillægsselskabsskattenfor kulbrinteindkomst på langt sigt kan øge arbejdsudbuddet med ca. 1.000 personer eller ca.0,03 pct.Der må desuden forventes en ændring i selskabernes finansieringsstruktur, således at en størreandel af investeringerne er egenkapitalfinansierede frem for at være finansieret med frem-medkapital, og at virksomhedernes gæld derfor reduceres.Det kan bidrage til en øget produktivitet, da der foretages flere investeringer i aktiviteter medstørre risiko eller flere investeringer med en større grad af forskning og udvikling. Disse inve-steringer bliver i højere grad fravalgt, hvis de finansieres med fremmedkapital, på grund afringe kendskab til den faktiske risiko og større risikoaversion blandt udlånere.Med et lavere niveau af fremmedkapitalfinansiering og en øget grad af egenkapitalfinansie-ring bliver virksomhederne desuden mere robuste over for udsving i afsætning og rentestig-ninger, da ydelser på lån udgør en mindre andel af virksomhedens omkostninger.Ved nedsættelsen af selskabsskattesatsen bliver det desuden mindre fordelagtigt for koncern-forbundne selskaber i Danmark og udlandet at udnytte mulighederne for legalt at placereoverskud i andre lande til lavere beskatning.Nedsættelsen af selskabsskattesatsen omfatter ikke indkomst fra kulbrinteindvinding. Tilligeafstår DUC-selskaberne fra at skulle have kompensation herfor i følge Kompensationsaftalen.Indførelsen af tillægsselskabsskatten for kulbrintevirksomhed skal ses i sammenhæng med, at

- 43 -det ikke ønskes at lempe den særlige beskatning af overskuddet ved kulbrintevirksomhed.Kulbrinteselskaberne har mulighed for systematisk at opnå en grundrente, fordi et overnor-malt afkast - i modsætning til anden erhvervsvirksomhed - som følge af den eksklusive ret tilat udnytte olie- og gasressourcerne ikke vil blive konkurreret bort. Det systematisk højereafkast ved kulbrintevirksomhed end i andre sektorer kan således begrunde den særlige beskat-ning af kulbrinteindkomst.Nedsættelsen af satsen i virksomhedsordningen betyder, at virksomheder, der benytter ord-ningen, vil skulle betale mindre i foreløbig skat ved opsparing i virksomhedsordningen. Op-sparingen i virksomhederne bliver dermed større, hvorved virksomhederne konsolideres, ogpotentialet for vækst øges.6.2. Neutralisering af selskabsskattenedsættelsen for den finansielle sektor ved en forhøjelseaf lønsumsafgiftenDen forhøjede lønsumsafgift for den finansielle sektor vil umiddelbart belaste sektoren med130 mio. kr. i 2014 stigende til 1.270 mio. kr. i 2020. Belastningen reduceres dog som følgeaf fradragsretten i selskabsskattegrundlaget og som følge af muligheden for at overvælte denøgede lønsumsafgift i højere produktpriser.Det øvrige erhvervsliv påvirkes af en højere pris på finansielle ydelser som følge af, at en delaf den højere afgift på lønsum forventes overvæltet i højere renter og gebyrer.6.3. Lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdereLovforslaget vil medføre positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet bruttoskat-teordningen for forskere og nøglemedarbejdere gøres mere smidig og dermed gør det nemme-re for virksomhederne at fastholde eksisterende medarbejdere og tiltrække nye medarbejderetil Danmark.6.4. Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner til 2014Forslaget har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.I det omfang der opstår problemer i forbindelse med realiseringen af aktiver til betaling afafgiften, herunder investeringsmæssige bindinger i forbindelse med aftaleindskud eller vedsalg af unoterede aktier, hvor omsætningshastigheden kan være lav, vil en forlængelse af ra-batordningen i nogen grad afhjælpe disse problemer.6.5. Nedsættelse af rentesatsen ved indefrysning af bo- og gaveafgiftIndefrysningsordningen sikrer, at betalingen af afgiften kan udskydes i en årrække, når virk-somhedens kapitalbehov tilsiger det. Det mindsker likviditetsbelastningen ved generations-skiftet på kort og mellemlangt sigt. Dermed er der ikke behov for ekstraordinært at hæve mid-ler i virksomheden i forbindelse med generationsskiftet. Det giver mulighed for, at der kun

- 44 -skal tages midler ud af virksomheden til rentebetalinger. Det vil normalt kunne rummes indenfor virksomhedens løbende overskud.6.6. Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikringForslaget medfører et øget skattefradrag for selvstændigt erhvervsdrivende, hvilket vil øgederes disponible indkomst svarende til det umiddelbare mindreprovenu for det offentlige. Det-te vil styrke likviditeten hos selvstændigt erhvervsdrivende.6.7. Fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskatForslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet[Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.Forslaget er sendt i høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER).]8. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.9. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenForslaget om udvidelse af personers adgang til nedsættelse af skyldig exitskat ved efterføl-gende aktieafståelse med tab sikrer, at reglerne om exitbeskatning af personers aktiebehold-ning har en højere grad af robusthed i forhold til EU-reglerne.Lovforslaget indeholder herudover ingen EU-retlige aspekter.11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.[Lovforslaget har været i høring hos Advokatsamfundet, AE Rådet, AgroSkat as, Akademi-kernes Centralorganisation, ATP, BEC -Bankernes EDB Central, Borger- og retssikkerheds-chefen, Børsmæglerforeningen, Cepos, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibs-kreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Danske Advoka-ter, Danske Regioner, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening,DI, Domstolsstyrelsen, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Erhvervsstyrel-sen - Team Effektiv Regulering, Finans og Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Forsikring &Pension, Forsikringsmæglerforeningen, FSR – danske revisorer, FTF, Horesta, Håndværksrå-det, InvesteringsForeningsRådet, JN Data A/S, Kommunernes Landsforening, Landbrug &Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyr-tidsfond, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Pensionsstyrelsen, Realkreditfor-eningen, Realkreditrådet, SKAT, SRF Skattefaglig Forening, Styrelsen for Fastholdelse og

- 45 -Rekruttering, Videncentret for Landbrug, VP Securities A/S og Ældre Sagen.]12. Sammenfattende skemaSamlet vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/ mindreudgifterØkonomiske konsekvenserfor det offentligeNegative konsekven-ser/merudgifterSamlet skønnes lovforslagetat medføre et mindreprovenupå i alt ca. 2,2 mia. kr. i varigvirkning efter tilbageløb ogadfærd. I indkomstårene 2013og 2014 skønnes forslaget atmedføre et umiddelbart mer-provenu på ca. 15 mia. kr. og18,2 mia. kr. I finansårene2013 og 2014 udgør mindreprovenuet henholdsvis ca. 15mia. kr. og ca. 18,3 mia. kr.Det samlede lovforslag skøn-nes at medføre engangsom-kostninger på 25,4 mio. kr.samt løbende omkostningerpå 1,4 mio. kr.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det foreslås gradvist at nedsætte selskabsskatteprocenten fra 25 pct. til 22 pct. fra og medindkomståret 2014. Efter forslaget sker nedsættelsen med 0,5 procentpoint i 2014, 1 procent-point i 2015 og 1,5 procentpoint i 2016, således at selskabsskattesatsen udgør 24,5 pct. i ind-komståret 2014, 23,5 pct. i indkomståret 2015 og 22 pct. i indkomståret 2016 og efterfølgendeindkomstår.Den foreslåede nedsættelse af satsen skal gælde for selskaber og foreninger m.v. omfattet afselskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 i, 3 a-6 og § 3, stk. 7, dvs. blandt andet aktie- og an-partsselskaber, sparekasser, elselskaber og selskabsbeskattede foreninger.Ved henvisninger i andre love til satsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, vil nedsættelsen afskattesatsen endvidere komme til at gælde for fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbe-

- 47 -skatningsloven, personligt erhvervsdrivende omfattet af virksomhedsordningen samt perso-ners CFC-indkomst.Det foreslås, at den gradvise nedsættelse af selskabsskattesatsen ikke skal omfatte indkomstved kulbrinteindvinding, der er omfattet af kulbrinteskatteloven, og som er undergivet almin-delig selskabsskat, jf. forslaget til selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 2. pkt.Beskatningen af selskaber m.v., der driver virksomhed omfattet af kulbrinteskatteloven, skerdels via den almindelige selskabsskat, dels via den særlige kulbrinteskat. Der betales sel-skabsskat af al indkomst, der er omfattet af kulbrinteskattelovens § 1, mens der tillige betaleskulbrinteskat af den del af indkomsten omfattet af § 1, der også er omfattet af § 4.Beskatningen efter kulbrinteskatteloven er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.1.Det foreslås, at den gradvise nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 25 pct. til 22 pct. ikkeskal omfatte indtægt ved kulbrinteindvindingsvirksomhed, der er omfattet af kulbrinteskatte-lovens § 4, stk. 1 og 2. Selskaber m.v., der har indkomst ved indvinding af olie og naturgas,vil således fortsat skulle betale selskabsskat med 25 pct. og derudover kulbrinteskat af sådanindkomst.Den generelle nedsættelse af selskabsskattesatsen skal derimod omfatte indtægter ved tilknyt-tet virksomhed, dvs. indtægter, der er omfattet af kulbrinteskattelovens § 1, men som ikkesamtidig er omfattet af lovens § 4, stk. 1 og 2. Selskaber m.v., der har indkomst ved sådanvirksomhed, vil således fremover alene skulle betale selskabsskat af sådan indkomst med dengradvist nedsatte sats.Fastholdelsen af selskabsskattesatsen på 25 pct. for indkomst omfattet af kulbrinteskattelo-vens § 4, stk. 1 og 2, foreslås gennemført ved, at der ved siden af den generelle nedsættelse afselskabsskattesatsen indføres en tillægsselskabsskat vedrørende overskud ved kulbrinteind-vinding, som de omfattede virksomheder skal betale sammen med den almindelige selskabs-skat.Tillægsselskabsskatten udgør 0,5 pct. i indkomståret 2014, 1,5 pct. i indkomståret 2015 og 3pct. i indkomståret 2016 og efterfølgende indkomstår svarende til den foreslåede gradvisenedsættelse af selskabsskattesatsen i de pågældende indkomstår.Forslaget ændrer ikke på reglerne om opgørelsen af den selskabsskattepligtige kulbrinteind-komst. Der ændres heller ikke på satserne eller beskatningsgrundlaget for kulbrinteskattenefter kulbrinteskattelovens kapitler 3 og 3 A.Til § 2Til nr. 1Det foreslås, at den generelle begrænsning på størrelsen af efterfølgende tab, der kan fragå iden exitskat, der er givet henstand med, ophæves.

Begrundelsen for den gældende regel er at forhindre, at der kan ske godskrivning af sammetab to gange. Denne begrundelse er fortsat relevant. Der henvises til bemærkningerne til lov-forslagets § 2, nr. 3.Til nr. 2Det foreslås, at der skal ske en yderligere nedsættelse af henstandssaldoen med den negativeskatteværdi af et opgjort tab i situationer, hvor der er sket en afståelse af aktier med gevinst.Ved afståelse af aktier, der indgår på beholdningsoversigten, skal der foretages en avanceop-gørelse på grundlag af aktiens anskaffelsessum og afståelsessum. Resulterer denne opgørelse ien gevinst, finder reglen i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 3 - der med lovforslagetbliver til aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 3, 1.-4. pkt. - uændret anvendelse.Efter forslaget foretages der herefter en ekstra beregning på grundlag af aktiens værdi på fra-flytningstidspunktet og afståelsessummen. Resulterer denne opgørelse i et tab, beregnes deren negativ skatteværdi af dette tab efter reglerne i personskattelovens § 8 a, dvs. med de pro-center og den beløbsgrænse, der er anført i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 7.Henstandssaldoen nedskrives med et beløb svarende til den således beregnede negative skat-teværdi.Har personen efter de udenlandske regler, som personen er omfattet af, helt eller delvist fra-drag for tabet - opgjort som forskellen mellem værdien på fraflytningstidspunktet og afståel-sessummen - skal personen indbetale et beløb som afdrag på henstandsbeløbet. Det beløb, derskal betales, er den negative skatteværdi af det tab, der er fradrag for. Der skal således aleneske en betaling, i det omfang et tab opgjort som forskellen mellem værdien på fraflytnings-tidspunktet og afståelsessummen kan fradrages. Det beløb, der skal betales, kan endviderehøjst udgøre et beløb, der svarer til den negative skatteværdi af det opgjorte tab beregnet efterreglerne i personskattelovens § 8 a, dvs. med de procenter og den beløbsgrænse, der er anførti personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 7.Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 3, bliver med den foreslåede ud-formning en regel om nedskrivning af henstandssaldoen i to trin. Først opgøres gevinstdelenog en eventuel betaling som følge heraf beregnet under anvendelse af de procentsatser og denprogressionsgrænse, der er anført i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 7. Dernæstopgøres tabsdelen og en eventuel nedskrivning og betaling som følge heraf beregnet underanvendelse af de procentsatser og den progressionsgrænse, der er anført i personskattelovens§ 8 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 7. Der kan ikke ske en nettoopgørelse, hvor det beregnede tab mod-regnes i den realiserede gevinst, således at der kun skal ske betaling på grundlag af en netto-gevinst.Til nr. 3Det foreslås, at der skal ske en regulering af størrelsen af et opgjort tab, hvor der er sket enafståelse af aktier med tab.

Ved afståelse af aktier, der indgår på beholdningsoversigten, skal der foretages en avanceop-gørelse på grundlag af aktiens anskaffelsessum og afståelsessum. Når denne opgørelse resul-terer i et tab, skal der foretages en yderligere regulering af dette tab.Som efter de gældende regler skal der beregnes en negativ skatteværdi af tabet. Denne negati-ve skatteværdi beregnes af det regulerede tab, dvs. af det opgjorte tab efter reguleringen. Degældende regler om nedskrivning m.v. af henstandssaldoen videreføres uændret. Der skerdermed en nedsættelse af den skyldige exitskat med den beregnede negative skatteværdi afdet regulerede tab.Ved tabsreguleringen sondres der mellem de situationer, hvor der på fraflytningstidspunktetblev opgjort et tab på den pågældende aktie, og de situationer, hvor der på fraflytningstids-punktet blev opgjort en gevinst på den pågældende aktie.Blev der på fraflytningstidspunktet opgjort et tab, skal det realiserede tab ved afståelsen afaktien - forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen - nedsættes med et be-løb svarende til forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien på fraflytningstidspunktet.Tabet kan højst nedsættes til 0 kr. Slutresultatet svarer til de gældende regler, idet tab efter degældende regler højst kan opgøres til forskellen mellem aktiens værdi på fraflytningstids-punktet og afståelsessummen, jf. den gældende aktieavancebeskatningslovs § 39 A, stk. 2, 4.pkt.Eksempel 1:Anskaffelsessum: 420Værdi på fraflytningstidspunktet: 350Afståelsessum: 310Ved afståelsen er der realiseret et tab på 110 (310-420). Dette tab skal nedsættes med 70 (350-420), således at grundlaget for nedskrivning af henstandssaldoen er et tab på 40 (110-70).Dette svarer til de gældende regler, hvor tabet højst kan opgøres til 40 (310-350).Beregningen af exitskatten på fraflytningstidspunktet er baseret på en opgjort nettogevinst.Exitskatten er således allerede reduceret med skatteværdien af det latente tab på 70 (350-420).Blev der på fraflytningstidspunktet opgjort en gevinst, skal det realiserede tab ved afståelsenaf aktien – forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen – forhøjes med etbeløb svarende til forskellen mellem aktiens værdi på fraflytningstidspunktet og anskaffelses-summen.Eksempel 2:Anskaffelsessum: 320Værdi på fraflytningstidspunktet: 380Afståelsessum: 290

- 50 -Ved afståelsen er der realiseret et tab på 30 (290-320). Dette tab skal forhøjes med 60 (380-320). Grundlaget for nedskrivning af henstandssaldoen og dermed nedsættelsen af den skyldi-ge exitskat er dermed et tab på 90 og ikke kun tabet på de 30. Nedsættelsen af den skyldigeexitskat på basis af de 90 svarer til, at det efterfølgende tab er på 90 (290-380).Til § 3Til nr. 1 og 2Der er tale om konsekvensændringer som følge af nedsættelsen af virksomhedsskatteprocen-ten, jf. lovforslagets § 9, nr. 1, vedrørende beregning af passivpost ved overtagelse af virk-somhed fra et dødsbo, hvor afdøde anvendte virksomhedsordningen eller kapitalafkastordnin-gen.Passivposten er et nedslag i den afgiftspligtige værdi, der anvendes ved beregning af boafgif-ten i disse tilfælde. Nedslaget ydes som kompensation for, at erhververen succederer i afdødesskattemæssige stilling, og derved påtager sig en latent skattebyrde.Ved fastsættelsen af de foreslåede passivpostprocenter er der anvendt samme principper somved fastsættelse af de gældende passivpostprocenter. Det vil sige, at passivpostprocenten erfastsat som 75 pct. af forskellen mellem 50 pct. og virksomhedsskatteprocenten for det på-gældende indkomstår, og den vil således udgøre ((50-22) x 75 pct.) = 21 pct. for indkomståret2016 og frem.Til nr. 3Den gældende henstands- og afdragsordning for bo- og tillægsboafgifter og gaveafgifter erfastsat i boafgiftslovens § 36. Reglen om rentesatsen ved henstand m.v. med betaling af bo-og gaveafgift er fastsat i boafgiftslovens § 36, stk. 1.Da der ud over en nedsættelse af rentesatsen for indefrosne bo- og gaveafgifter foreslås enkel-te mindre justeringer, primært i form af præciseringer, af boafgiftslovens § 36, stk. 1, foreslåsdet at affatte stk. 1 på ny.I den gældende bestemmelse er det skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,der giver henstand m.v. med betaling af bo- og gaveafgift. Efter skatteforvaltningslovens § 1er det told- og skatteforvaltningen (SKAT), der udøver forvaltningen af lovgivningen omskatter. Det er dermed SKAT, der har kompetencen til at give henstand m.v. med betaling afet bo- eller gaveafgiftsbeløb. Det foreslås at tilpasse affattelsen af boafgiftsloven hertil.I den gældende affattelse af stk.1 anvendes udtrykket ”henstand”, hvilket opretholdes. Der eringen indholdsmæssig forskel mellem at give henstand m.v. med betalingen af et afgiftsbeløbog at indefryse et afgiftsbeløb som anført iaftale om en vækstplan,jf. lovforslagets almindeli-ge bemærkninger. Endvidere foreslås det i bestemmelsen at præcisere, at der kan gives hen-

- 51 -stand med betaling af såvel boafgift som tillægsboafgift. I den gældende affattelse af bestem-melsen er alene boafgift nævnt.Det foreslås at nedsætte rentesatsen for afgiftsbeløb, for hvilke der gives henstand m.v. medbetalingen eller tilladelse til afdragsvis betaling. Efter gældende ret er rentesatsen 1 pct. overNationalbankens diskonto, dog mindst 6 pct. p.a. Det foreslås at ændre rentesatsen således, atden er 1 pct. over Nationalbankens diskonto, dog mindst 3 pct. p.a. Da Nationalbankens dis-konto pt. er 0 pct., vil henstandsbeløb for bo- og gaveafgifter fremover indtil videre skulleforrentes med 3 pct. p.a. Forrentningen af henstandsbeløb nedsættes således fra 6 pct. p.a. til 3pct. p.a.De betingelser, vilkår og løbetid for henstand eller afdragsvis betaling af bo- og tillægsboaf-gifter og gaveafgifter, der anvendes i praksis, er uændrede. Henstand med og afdragsvis beta-ling af afgiften gives efter en konkret vurdering.Der kan efter bestemmelsens ordlyd gives henstand m.v. med betaling af afgifter for en selv-stændig erhvervsvirksomhed og hovedaktionæraktier og -anparter, når det skønnes rimeligt afhensyn til kapitalforholdene i virksomheden og dennes fortsatte beståen. Rimelighedskriterietbelyses nærmere i det følgende.Det er efter praksis en betingelse for henstand m.v. for en arving m.v., at den pågældende haret økonomisk behov herfor, hvorved forstås et likviditetsmæssigt behov. Vurderingen af, omder skal gives henstand m.v., sker med udgangspunkt i arvingens eller gavemodtagerens ind-tægts- og formueforhold samt arvens henholdsvis gavens sammensætning. Det er efter praksisen forudsætning for henstand m.v. for udlodninger fra dødsboer, at der ikke er tilstrækkeligelikvider i dødsboet til at betale bo- og tillægsboafgiften. Som likvide midler betragtes kontan-ter, indestående i pengeinstitutter, børsnoterede aktier, obligationer samt pantebreve i fastejendom. Selve arven må ikke være likvid.Ifølge praksis er det ikke enhver fast ejendom, der kan gives henstand m.v. for. Det er såledesnormalt et vilkår, at der er tale om arvingens bopæl, således at en realisation af ejendommenfor at betale afgiften vil forstyrre arvingens forhold unødigt. Der lægges endvidere vægt på,om arvingen har mulighed for at belåne ejendommen til betaling af afgiften. Tilsvarende gæl-der for fast ejendom der modtages som gave.Det er normalt et vilkår for henstand m.v., at arvingens interesse i en arvet erhvervsvirksom-hed går ud over blot en økonomisk interesse fra et anparts-/aktieejersynspunkt. Også i dissesituationer indgår således en vurdering af, om realisation af virksomheden vil være unødigtforstyrrende for arvingens forhold som f. eks. beskæftigelse i virksomheden. Tilsvarende gæl-der for en erhvervsvirksomhed, der modtages som gave.

Det kan i vurderingen indgå, om virksomhedenkanovertages med skattemæssig succession.Bag adgangen til skattemæssig succession ligger hensynet til, at erhvervsvirksomheder kanvidereføres til næste generation og nære medarbejdere på fordelagtige skattemæssige vilkår.Samme hensyn kan indgå i grundlaget for afgørelser om henstand m.v. med betaling af bo- ogtillægsboafgifter og gaveafgifter.Anses et selskab for en såkaldt pengetank efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34,vil det som udgangspunkt ikke være muligt at sandsynliggøre, at der er et behov for henstandm.v. med betaling af afgiften for de pågældende aktiver af hensyn til selskabets fortsatte be-ståen. Hertil kommer, at der heller ikke kan ske skattemæssig succession i pengetankselska-ber.Der kan efter gældende ret stilles krav om betryggende sikkerhed. Kravet er således fakulta-tivt. Det er SKAT, der fastsætter kravene til betryggende sikkerhed. Krav om sikkerhedsstil-lelse findes eksempelvis i aktieavancebeskatningslovens § 39, hvorefter der i visse fraflyt-ningstilfælde stilles krav om betryggende sikkerhed for den latente avanceskat, der påhvileraktierne ved fraflytning.Der kan stilles sikkerhed for afgifter i form af bankgaranti, pant i fast ejendom og håndpant iværdipapirer eller fysiske aktiver. Det vil sige samme aktivtyper, der kan stilles som sikker-hed ved henstand med latent aktieavanceskat i aktieavancebeskatningslovens § 39.Der skal til enhver tid være stillet betryggende sikkerhed for et henstandsbeløb m.v. og ikkeblot på det tidspunkt, hvor der opnås henstand m.v. Det indebærer, at er der stillet sikkerhed ieksempelvis aktier, hvad enten det er aktier, for hvilke der er givet henstand m.v. med beta-ling af afgiften, eller andre aktiver, som falder i værdi, kan sikkerheden ikke længere anses forat være tilstrækkelig. Der stilles da krav om yderligere sikkerhed.Det kan indgå i grundlaget for afgørelse om henstand m.v., om der kan stilles sikkerhed forhenstandsbeløbet. Kan der stilles betryggende sikkerhed for et henstandsbeløb, er det offentli-ges risiko ved at give henstand m.v. afdækket bedst muligt. Dermed kan der i det konkretetilfælde lægges mindre vægt på, at det muligvis ikke er helt åbenbart, at uden henstand m.v.ville virksomhedens fortsatte beståen være truet.Afgrænsningen af erhvervsvirksomheder, for hvilke der kan gives henstand m.v. med betalingaf bo- og gaveafgiften, er uændret. Det foreslås dog i nyaffattelsen af bestemmelsen præcise-ret, at det drejer sig om selvstændig erhvervsvirksomhed.

- 53 -Med den foreslåede affattelse af bestemmelsen bliver det tydeliggjort, at henstand m.v. medbetaling af afgifter vedrørende hovedaktionæraktier og -anparter kan gives i indtil 15 år, nårdet skønnes rimeligt af hensyn til kapitalforholdene i virksomheden og dennes fortsatte bestå-en.Efter gældende ret kan der ydes henstand m.v. med betaling eller tilladelse til afdragsvis beta-ling af afgifter vedrørende fast ejendom her i landet. Det foreslås at ophæve kravet om, atejendommen skal være beliggende her i landet, så der fremover også kan gives henstand m.v.for betaling af afgifter for fast ejendom beliggende i udlandet.Til § 4Til nr. 1 og 2Der foreslås samme nedsættelse for beskatningen af CFC-indkomst i forbindelse med døds-bobeskatning som efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 5Til nr. 1 og 2Der er tale om konsekvensændringer som følge af nedsættelsen af virksomhedsskatteprocen-ten, jf. lovforslagets § 9, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne til de tilsvarende ændringer iboafgiftsloven, jf. lovforslagets § 3.Til nr. 3Henvisningen til stk. 6 ændres til en henvisning til stk. 5 som en konsekvens af, at det nuvæ-rende stk. 6 bliver stk. 5.Til nr. 4Det foreslås at ophæve kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3 og 4. Efter nr. 3 kan man ikkegøre brug af den særlige skatteordning, hvis man tidligere har været skattepligtig til Danmark,og man inden for 3 år før og 1 år efter ophør af skattepligten har været ansat i den forsknings-institution eller i den virksomhed, hvor man nu skal ansættes, eller i dermed koncernforbundetdansk eller udenlandsk virksomhed. Efter nr. 4 kan man ikke gøre brug af den særlige skatte-ordning, hvis man har været udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentligemidler fra Danmark.Betingelsen om ikke at have været skattepligtig til Danmark inden for 3 år før og 1 år efterophør af tidligere skattepligt, henholdsvis betingelsen om ikke at have været udsendt somph.d.-studerende lønnet af offentlige midler, anses for opfyldt, hvis man ikke inden for 3 årforud for ansættelse med beskatning efter den særlige skatteordning har været ansat i den på-

- 54 -gældende virksomhed eller koncernforbundet virksomhed eller har været udsendt som ph.d.-studerende lønnet af danske offentlige midler, jf. § 48 E, stk. 4.Hvis en man eksempelvis udsendes til arbejde for en dansk virksomheds afdeling i udlandet i6 år, hvorefter man arbejder for en anden virksomhed i udlandet i 4 år, vil man efter de gæl-dende regler kunne vende tilbage til den virksomhed, som man i sin tid blev udsendt fra, oganvende den særlige skatteordning. Hvis man derimod arbejder i alle 10 år for den sammedanske virksomhed i udlandet, vil man efter de gældende regler ikke kunne anvende den sær-lige skatteordning, hvis man vender tilbage til virksomheden i Danmark.Betingelserne om ikke tidligere at have været ansat i samme virksomhed og om ikke at haveværet udsendt som ph.d.-studerende blev udformet på et tidspunkt, hvor den periode, hvorman skal have været ude af dansk skattepligt for at kunne anvende den særlige skatteordning,var 3 år, og formålet med betingelserne var at sikre, at den særlige ordning rettede sig modpersoner, der reelt var rekrutteret i udlandet. Det skulle ikke være muligt for en virksomhed atindrette sig sådan, at en medarbejder blev placeret i udlandet for senere at kunne vende tilbagetil virksomheden igen på den særlige skatteordning.Nu er den periode, hvor man skal have været ude af dansk skattepligt for at kunne gøre brugaf den særlige skatteordning, ikke længere 3 år. Nu er den 10 år, og hermed gør hensynet tilikke at kunne anvende den særlige skatteordning i forbindelse med rotation af medarbejdereog lignende situationer sig ikke længere gældende. Det må have formodningen imod sig, atvirksomheder skulle operere med så lang en tidshorisont i forbindelse med forud tilrettelagteplaceringer af medarbejdere i udlandet.Tilsvarende betragtninger gør sig gældende for så vidt angår personer, som er udsendt somph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark. Det foreslås på denne baggrund atophæve begge betingelser.Til nr. 5Henvisningen til stk. 5 ændres til en henvisning til stk. 4 som en konsekvens af, at det nuvæ-rende stk. 5 bliver stk. 4.Til nr. 6Det foreslås at ophæve § 48 E, stk. 4. Ophævelsen er en konsekvens af ophævelsen af stk. 3,nr. 3 og 4. Der henvises til bemærkningerne til nr. 4.Til nr. 7Personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt af en offentlig forskningsinstitutioneller et forskningsråd, er ikke omfattet af kravet om, at lønnen i gennemsnit skal udgøremindst 69.300 kr. om måneden, når de pågældende skal udføre forskningsarbejde. Det fore-slås at ændre betegnelsen ”et forskningsråd” til ”Det Frie Forskningsråd”, som nu er den kor-

- 55 -rekte betegnelse. Endvidere foreslås henvisningen til nr. 5 ændret til en henvisning til nr. 3som en konsekvens af, at nr. 5 bliver nr. 3.Til nr. 8Henvisningen til stk. 5 ændres til en henvisning til stk. 4 som konsekvens af, at stk. 5 bliverstk. 4. Henvisningerne til stk. 3, nr. 1 og 3, ændres til en henvisning til stk. 3, nr. 1, som enkonsekvens af, at nr. 3 ophæves.Til nr. 9Det foreslås at ændre betegnelsen ”ministeren for videnskab, teknologi og udvikling” til ”mi-nisteren for forskning, innovation og videregående uddannelser”, som nu er den korrekte be-tegnelse. Samtidig ændres henvisningen til stk. 5 til en henvisning til stk. 4 som en konse-kvens af, at det nuværende stk. 5 bliver stk. 4.Til nr. 10Efter § 48 F, stk. 2, 4. pkt., er forskere ikke omfattet af reglen om ikke inden for 3 år før og et1 efter ophør af tidligere skattepligt at have været ansat i den forskningsinstitution eller virk-somhed, hvor den pågældende nu skal ansættes. Denne betingelse foreslås ophævet for alle,jf. bemærkningerne til nr. 4. Som konsekvens heraf skal § 48 F, stk. 2, 4. pkt., ophæves.Til nr. 11Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen af selskabsskattelovens § 17,stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.Det foreslås, at der ved udlodning af udbytte til danske selskaber, fonde og foreninger m.v.kan indeholdes udbytteskat på 22 pct. for udlodningsåret svarende til selskabsskattesatsen iselskabsskattelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 1, når denne er endeligt ind-faset.Uanset den foreslåede gradvise nedsættelse af selskabsskattesatsen for indkomstårene 2014-2016 foreslås det, at udbytteskatten nedsættes med 3 procentpoint til 22 pct. for udbytte, derudloddes den 1. januar 2014 eller senere. Det skyldes, at der er tale om en foreløbig skat, somfragår i den samlede beregnede skat på selskabets årsopgørelse.Til § 6Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indføre en tillægsselskabs-skat for indkomst ved kulbrinteindvinding omfattet af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1 og 2,for at fastholde den gældende selskabsskatteprocent for sådan indkomst, jf. § 1, nr. 1, i forsla-get.

- 56 -Til nr. 2Den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede fastholdelse af selskabsskatteprocenten for indkomstved kulbrinteindvinding omfatter også de tilfælde, hvor fysiske personer oppebærer sådanneindtægter, og hvor beskatningen sker på grundlag af selskabsskatteprocenten.Til § 7Til nr. 1Det foreslås, at der indsættes en ny § 13 A i ligningsloven om fradrag for selvstændiges ogmedarbejdende ægtefællers præmiebetalinger til egne syge og arbejdsskadeforsikringer.Om baggrunden for forslaget henvises der til beskrivelsen af gældende ret og forslaget i afsnit3.7.1. og 3.7.2.Den selvstændiges betalingerEfter forslaget til § 13 A, stk. 1, kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervs-virksomhed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter til præmiebeta-linger til syge- og arbejdsskadeforsikringer for sig selv og for en ægtefælle, som ikke i over-vejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud(medarbejdende ægtefælle), jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3.Ved en medarbejdende ægtefælle forstås således en medarbejdende ægtefælle i den forstand,som begrebet anvendes efter reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, om overførsel af virk-somhedsoverskud mellem ægtefæller, der begge i væsentligt omfang har deltaget i driften afden ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed.Det er en betingelse for, at den selvstændige kan opnå fradragsret for præmiebetalingerne tilden pågældende forsikring, at forsikringen er omfattet af lov om sygedagpenge eller lov omarbejdsskadesikring.Den medarbejdende ægtefælles betalingerEfter forslaget til § 13 A, stk. 2, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis en medarbejdendeægtefælle selv indbetaler præmierne til sine syge- og arbejdsskadeforsikringer. Det foreslås iden forbindelse, at en medarbejdende ægtefælles udgifter til præmiebetalinger til de pågæl-dende forsikringer efter ægtefællernes eget valg kan fradrages ved opgørelsen af den skatte-pligtige indkomst hos enten den selvstændigt erhvervsdrivende eller hos dennes medarbej-dende ægtefælle.Ligningsmæssigt fradragDer foreslås ikke reguleringer i personskatteloven. Dette indebærer, at der er tale om et lig-ningsmæssigt fradrag, som ikke indgår i virksomhedsoverskuddet. Dermed holdes fradraget

- 57 -uden for virksomhedsordningen hos selvstændige, som anvender denne.Det foreslåede fradrag påvirker ikke beskatningen af de sygedagpenge m.v., som den selv-stændige modtager. Disse behandles skattemæssigt som hidtil, hvilket blandt andet indebærer,at de holdes uden for virksomhedsordningen hos selvstændige, som anvender denne.Til § 8Til nr. 1Afgiftssatsen for den finansielle sektor fremgår af lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 2, og er sti-gende indtil 2021 som følge af skattereformen - lov nr. 1255 af 18. december 2012 om æn-dring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige an-dre love (Skattefritagelse for avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier og forhøjelse aflønsumsafgiften for den finansielle sektor) - jf. afsnit 3.3.1.Det foreslås at forhøje satsen for finansielle virksomheder fra 11,1 pct. til 11,4 pct. i 2014 ogderefter gradvist, indtil den i 2019 er øget med 3 procentpoint.Til § 9Til nr. 1 og 4Der foreslås samme nedsættelse af skatteprocenten for virksomheder drevet i personligt regiomfattet af virksomhedsskatteloven som efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., jf.lovforslagets § 1, nr. 1. Den foreløbige virksomhedsskat foreslås derfor nedsat gradvist fra 25pct. til 22 pct.Efter forslaget sker nedsættelsen med 0,5 procentpoint i indkomståret 2014, 1 procentpoint iindkomståret 2015 og 1,5 procentpoint i indkomståret 2016, således at den foreløbige virk-somhedsskat udgør 24,5 pct. i indkomståret 2014, 23,5 pct. i indkomståret 2015 og 22 pct. iindkomståret 2016 og efterfølgende indkomstår.Der foreslås samme gradvise nedsættelse af konjunkturudligningsskatten i tilknytning til kapi-talafkastordningen.Endvidere foreslås en teknisk justering, hvorefter procenten ved beregningen af virksomheds-skatten og konjunkturudligningsskatten efter henholdsvis virksomhedsskattelovens § 10, stk.2, og § 22 b, stk. 2, fastsættes med henvisning til procenten som nævnt i selskabsskattelovens§ 17, stk. 1.Til nr. 2 og 3Efter virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 1, 3. pkt., kan henlæggelse til konjunkturudligninghøjst udgøre 25 pct. af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed i henlæggelsesåretopgjort efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til

- 58 -investeringsfonds, med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fra-drag af rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgø-relsen af dette overskud. Det foreslås, at henvisningen til fradrag for henlæggelse til investe-ringsfonds i denne bestemmelse udgår.Efter virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 1, 6. pkt., kan procentsatserne for henlæggelse tilkonjunkturudligning og investeringsfonds tilsammen højst udgøre 25 pct. af overskuddet afselvstændig erhvervsvirksomhed i henlæggelsesåret. Det foreslås, at denne bestemmelse op-hæves.Der er alene tale om redaktionelle ændringer, som er foranlediget af, at det med virkning fraog med indkomståret 1998 ikke har været muligt at henlægge midler til investeringsfonds, jf.§ 4, stk. 1, i lov om investeringsfonds.Til § 10

Til nr. 1Det foreslås at forlænge den periode, hvor der ved overførsler, herunder konverteringer, hvorider ved fremrykning af betaling af afgiften af eksisterende kapitalpensioner m.v. kan opnås enrabat, med ét år. Det vil sige, at alle gældende reducerede afgiftssatser i 2013 i samme omfangogså skal gælde for 2014.Reglerne for afgiftsrabatten på som hovedregel 2,7 procentpoint ved overførsler m.v. af kapi-talpensioner (opsparing i pensionsøjemed og kapitalforsikring i pensionsøjemed) samt supple-rende engangsydelser til aldersopsparing og -forsikringer henholdsvis supplerende engangs-summer i 2013 er fastsat i § 13, stk. 5-7, i lov nr. 922 af 18. september 2012 om afskaffelse affradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension. Ved lov nr. 1354 af 21. december 2012om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love (Udvidelse afårsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter m.v.) er der sket mindre justeringer af reg-lerne i § 13, stk. 6 og 7.Den foreslåede ændring i § 13, stk. 5, i lov nr. 922 af 18. september 2012, går ud på, at der i2014 (kalenderåret) ligesom i 2013 (kalenderåret) kun skal betales en reduceret afgift på 37,3pct. i stedet for 40 pct. ved overførsel m.v. af en fradragsberettiget kapitalpension henholdsvissupplerende engangsydelse til en aldersopsparing eller -forsikring henholdsvis supplerendeengangssum efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2.Ved overførsler m.v. i 2014 (kalenderåret) omfattet af pensionsbeskatningslovens § 26 A ud-gør afgiften af den del af det overførte beløb, der udgør værdien af policen eller kontoen pr.31. december 1979, efter forslaget 23,31 pct. i stedet for 25 pct.

- 59 -Den foreslåede ændring i § 13, stk. 6, i lov nr. 922 af 18. september 2012, indebærer, at udbe-talinger i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene, dvs. rettidige udbetalinger af en fra-dragsberettiget kapitalpension m.v., i 2014 (kalenderåret) pålægges en afgift på 37,3 pct. istedet for 40 pct., herunder også ved udbetaling efter den tidligere ejers død, ligesom eftergældende ret for kalenderåret 2013. Af den del af den samlede udbetaling, der vedrører vær-dien af pensionsordningen pr. 31. december 1979, udgør afgiften i pensionsbeskatningslovens§ 26 A, stk. 1, 1. pkt., 23,31 pct. i stedet for 25 pct.Den foreslåede ændring i § 13, stk. 6, i lov nr. 922 af 18. september 2012, indebærer endvide-re, at udbetalinger, der ikke er i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene, dvs. førtidigeudbetalinger af fradragsberettigede kapitalpensioner og supplerende engangsydelser i 2014(kalenderåret) pålægges en afgift på 49,84 pct., ligesom i kalenderåret 2013, svarende til, atder ved overførsel eller konvertering til aldersopsparing m.v. betales en afgift på 37,3 pct. ogved førtidig ophævelse af aldersopsparingen betales en afgift på 20 pct. af de resterende 62,7pct. Det er alene den del af udbetalingerne, der normalt, dvs. i 2015 og senere, vil blive pålagten afgift på 52 pct., som i 2014 vil blive pålagt den reducerede sats på 49,84 pct. Resten afudbetalingen pålægges en afgift med de normale, lavere satser, der afhængig af pensionstype,indbetalingstidspunkter m.v. kan udgøre 0, 25, 35 eller 40 pct.For så vidt angår en supplerende engangsydelse, der udbetales i 2014 efter den tidligere ejersdød, vil den del af udbetalingen, der normalt, dvs. i 2015 og frem, vil blive pålagt en afgift på40 pct., alene blive pålagt en afgift på 37,3 pct.Den foreslåede ændring i § 13, stk. 7, i lov nr. 922 af 18. september 2012, indebærer, at derved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v. i2014 (kalenderåret), der medfører, at en kapitalpension ikke længere opfylder betingelserne ipensionsbeskatningslovens kapitel 1, ligesom i 2013 (kalenderåret) betales en afgift på 49,84pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordnin-gens ophævelse, jf. reglerne i pensionsbeskatningslovens § 30. Ved overskridelse af begræns-ningerne for investering i unoterede aktier i pensionsbeskatningslovens § 30 B udløses derkun afgift af det beløb, der kan henføres til kapitalandele, der ikke overholder begrænsninger-ne.Det er alene den del af værdien af ordningen, der normalt, dvs. i 2015 (kalenderåret) og sene-re, vil blive pålagt en afgift på 52 pct., som i 2014 (kalenderåret) får pålagt den reduceredeafgiftssats på 49,84 pct. Resten af det beløb, der overdrages eller disponeres over på en måde,så ordningen ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, på-lægges de normale afgiftssatser.Til § 11

Til nr. 1Med den foreslåede ændring af § 25, stk. 11, 2. pkt., i lov nr. 1354 af 21. december 2012,præciseres det, at i det beløb, der omfattes af afgiftsrabatten i 2014 medregnes - ligesom eftergældende ret i 2013 - særlige bonushensættelser knyttet til kapitalpensionen henholdsvis densupplerende engangsydelse samt en forholdsmæssig andel af de ufordelte midler knyttet tilkapitalpensionen henholdsvis den supplerende engangsydelse.De foreslåede ændringer i § 25, stk. 11, 3. og 4. pkt., i lov nr. 1354 af 21. december 2012 in-debærer, at ved overførsel, herunder konvertering, af en supplerende engangsydelse til ensupplerende engangssum samt udbetaling af en supplerende engangsydelse udgør afgiften i2014 ligesom i 2013, som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 33 A, stk. 2, 2. pkt., 32,63pct. i stedet for 35 pct. Tilsvarende er afgiftssatsen på 25 pct. i pensionsbeskatningslovens§ 34, stk. 2, 2. pkt., ved udbetalinger af supplerende engangsydelser i 2014 ligesom i 2013 ogved overførsler, herunder konverteringer, af en supplerende engangsydelse til en supplerendeengangssum i 2014 ligeledes ligesom i 2013 reduceret til 23,31 pct.Til § 12Til stk. 1Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2013. Det betyder, at de regler, hvorom derikke er foreslået særligt virkningstidspunkt, jf. nedenfor, har virkning fra og med den 1. juli2013.Til stk. 2Det foreslås, at den gradvise nedsættelse af selskabsskattesatsen og den foreløbige virksom-hedsskat fra 25 pct. til 22 pct. samt fastholdelsen af selskabsskattesatsen for kulbrinteindvin-dingsvirksomhed tillægges virkning for indkomståret 2014 og senere indkomstår. De sam-menhængende og afledte ændringer af satserne for CFC-indkomst i dødsboskatteloven ogpassivposterne i boafgiftsloven og kildeskatteloven foreslås tillagt virkning fra samme tids-punkt. Tilsvarende foreslås det, at lempelsen af skatteordningen for forskere og nøglemedar-bejdere får virkning fra og med indkomståret 2014.Til stk. 3Det fastsættes i stk. 3, at lovens § 3, nr. 3 har virkning for forrentning af henstandsbeløb den1. juli 2013 eller senere. Det indebærer, at for henstands- eller afdragsordninger, der er indgå-et før den 1. juli 2013, nedsættes forrentningen af sådanne henstandsbeløb til den foreslåedelavere rentesats på pt. 3 pct.Til stk. 4Det foreslås, at nedsættelsen af indeholdelsesprocenten ved udlodning af udbytter til selska-ber, jf. lovforslagets § 5, nr. 11, tillægges virkning for udlodninger, der foretages den 1. januar

BilagGældende reglerLovforslaget§1§ 17 Indkomstskatten for de i § 1, stk.1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i og 3 a-6, og § 3,stk. 7, nævnte aktieselskaber og for-eninger m.v. (selskabsskatten) udgør25 pct. af den skattepligtige indkomst.Stk. 2---I selskabsskatteloven, jf. lovbekendt-gørelse nr. 1082 af 14. november2012, som ændret senest ved § 1 i lovnr. 1394 af 23. december 2012, foreta-ges følgende ændring:1.§ 17, stk. 1,affattes således:”Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1,nr. 1-2 a, 2 d-2 i og 3 a-6, og § 3, stk.7, nævnte selskaber og foreninger m.v.(selskabsskatten) beregnes af den skat-tepligtige indkomst og udgør 24,5 pct.for indkomståret 2014, 23,5 pct. forindkomståret 2015 og 22 pct. for ind-komståret 2016 og efterfølgende ind-komstår. Indkomst omfattet af kulbrin-teskattelovens § 4, stk. 1 og 2, beskat-tes med selskabsskatteprocenten efter1. pkt. med tillæg af 0,5 procentpointfor indkomståret 2014, 1,5 procentpo-int for indkomståret 2015 og 3 pro-centpoint for indkomståret 2016 ogefterfølgende indkomstår (tillægssel-skabsskatten).”§2I aktieavancebeskatningsloven, jf. lov-bekendtgørelse af nr. 796 af 20. juni2011, som ændret senest ved § 3 i lovnr. 1354 af 21. december 2012, foreta-ges følgende ændringer:

- 63 -§ 39 A.---Stk. 2.Ved afståelse af aktier, der ind-går på beholdningsoversigten,foretages der en opgørelse af gevinsteller tab. Der skal ikke foretagesen opgørelse ved afståelse af aktier,der på fraflytningstidspunktet varomfattet af § 44. Opgørelsen sker pr.afstået aktie og foretages pågrundlag af aktiens anskaffelsessumog afståelsessummen. Ved aktiensanskaffelsessum forstås den anskaffel-sessum, der indgik ved beregningenefter § 38, stk. 4, idet tab dog højst kanopgøres til forskellenmellem aktiens værdi på fraflytnings-tidspunktet og afståelsessummen. Vedafståelse anses de først erhvervedeaktier for de først afståede. Ved afstå-else med gevinst finder reglen i stk. 3anvendelse, og ved afståelse med tabfinder reglen i stk. 4 anvendelse.Stk. 3.Der beregnes skat af den op-gjorte gevinst efter reglerne i person-skattelovens § 8 a. I den beregnedeskat gives der fradrag for skat, der erbetalt til fremmed stat, Færøerne ellerGrønland efter reglerne i ligningslo-vens § 33, stk. 1. Overstiger den be-regnede skat den skat, der er betalt iudlandet, forfalder det overskydendebeløb til betaling.Henstandssaldoen nedskrives medbeløbet, når det er betalt.

2.I§ 39 A, stk. 3,indsættes som5.-8.pkt.:”Hvis opgørelsen efter stk. 2 i stedetville have resulteret i et tab, hvis opgø-relsen var foretaget på grundlag afaktiens værdi på fraflytningstidspunk-tet og afståelsessummen, nedskriveshenstandssaldoen yderligere med etbeløb svarende til den negative værdiaf det således opgjorte tab beregnetefter reglerne i personskattelovens § 8a. I det omfang personen efter deudenlandske regler, som personen eromfattet af, har fradrag for det efter 5.pkt. opgjorte tab, beregnes en negativskatteværdi heraf. Et beløb svarende tilden beregnede negative skatteværdiforfalder til betaling. Der skal doghøjst betales et beløb, der svarer til dennegative skatteværdi af det opgjorte

3.§ 39 A, stk. 4, 1. pkt.,ophæves og istedet indsættes:”Det efter stk. 2 opgjorte tab nedsættesmed et beløb svarende til forskellenmellem anskaffelsessummen og vær-dien på fraflytningstidspunktet, hvisder på fraflytningstidspunktet blevopgjort et tab på den pågældende aktie,idet tabet dog ikke kan nedsættes tilmindre end 0 kr. Det efter stk. 2 op-gjorte tab forhøjes med et beløb sva-rende til forskellen mellem aktiensværdi på fraflytningstidspunktet oganskaffelsessummen, hvis der på fra-flytningstidspunktet blev opgjort engevinst på den pågældende aktie. Pågrundlag af reglerne i personskattelo-vens § 8 a beregnes der en negativskatteværdi af det opgjorte tab somreguleret efter 1. eller 2. pkt.”

§3I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 327 af 2. april 2012, som ændretved § 5 i lov nr. 1354 af 21. december2012, foretages følgende ændringer:§ 13 a ---Stk. 4.I det omfang konto for opsparetoverskud overtages efter dødsboskatte-lovens § 39, stk. 2, beregnes der afindeståendet med tillæg af den hertilsvarende virksomhedsskat en passiv-post. Der beregnes dog ikke passivpostfor overskud opsparet i indkomstårene1987-90. Passivposten udgør 9 pct. for1.I§ 13 a, stk. 4, 3. pkt.,ændres ”og18,75 pct. for overskud opsparet i ind-komståret 2007 og senere indkomstår.”til: ”, 18,75 pct. for overskud opspareti indkomstårene 2007-2013, 19,1 pct.for overskud opsparet i indkomståret2014, 19,9 pct. for overskud opsparet iindkomståret 2015 og 21 pct. for over-

- 65 -skud opsparet i indkomståret 2016 ogoverskud opsparet i indkomståretsenere indkomstår.”1991, 12 pct. for overskud opsparet iindkomstårene 1992-1998, 13,5 pct.for overskud i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet iindkomstårene 2001-2004, 16,5 pct.for overskud opsparet i indkomstårene2005-2006 og 18,75 pct. for overskudopsparet i indkomståret 2007 og senereindkomstår.Stk. 5.I det omfang en konjunkturud-ligningskonto overtages efter dødsbo-skattelovens § 39, stk. 3, beregnes deraf indeståendet med tillæg af den hertilsvarende konjunkturudligningsskat enpassivpost på 12 pct. for indkomståre-ne 1993-1998, en passivpost på 13,5pct. for indkomstårene 1999-2000, enpassivpost på 15 pct. for indkomståre-ne 2001-2004, en passivpost på 16,5pct. for indkomstårene 2005-2006 ogen passivpost på 18,75 pct. for ind-komståret 2007 og senere indkomstår.Stk. 6.---§ 36. Skatteministeren eller den, mini-steren bemyndiger dertil, kan givehenstand med betaling af boafgifter oggaveafgift eller tillade afdragsvis beta-ling af afgifterne vedrørende fast ejen-dom her i landet eller i indtil 15 år foren erhvervsvirksomhed, når det skøn-nes rimeligt af hensyn til kapitalfor-holdene i virksomheden og dennesfortsatte beståen, samt for hovedaktio-næraktier og -anparter. Der kan stilleskrav om betryggende sikkerhed forafgifterne. Henstandsbeløbet forrentesmed en rentesats på 1 pct. p.a. overNationalbankens diskonto, dog mindst3.§ 36, stk. 1,affattes således:”Told- og skatteforvaltningen kan givehenstand med betaling af bo- og til-lægsboafgift og gaveafgift eller tilladeafdragsvis betaling af afgiften vedrø-rende fast ejendom uden tidsbegræns-ning, og i indtil 15 år for en selvstæn-dig erhvervsvirksomhed og hovedakti-onæraktier og -anparter, når det skøn-nes rimeligt af hensyn til kapitalfor-holdene i virksomheden og dennesfortsatte beståen. Der kan stilles kravom betryggende sikkerhed for afgif-terne. Henstandsbeløbet forrentes meden rentesats på 1 pct. p.a. over Natio-2.I§ 13 a, stk. 5,ændres ”og en pas-sivpost på 18,75 pct. for indkomståret2007 og senere indkomstår.” til: ”, enpassivpost på 18,75 pct. for indkomst-årene 2007-2013, en passivpost på19,1 pct. for indkomståret 2014, enpassivpost på 19,9 pct. for indkomst-året 2015 og en passivpost på 21 pct.for indkomståret 2016 og senere ind-komstår.”

- 66 -med 6 pct. p.a.nalbankens diskonto, dog mindst med3 pct. p.a.”§4I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgø-relse nr. 333 af 2. april 2012, som æn-dret ved § 7 i lov nr. 1354 af 21. de-cember 2012, § 4 i lov nr. 1394 af 23.december 2012 og § 7 i lov nr. 1395 af23. december 2012, foretages følgendeændringer:§ 17 Afdødes CFC-indkomst i mel-lemperioden beskattes særskilt med 25pct. § 92, stk. 1, 2 og 4, finder tilsva-rende anvendelse.1.§ 17, 1. pkt.,affattes således:”Afdødes CFC-indkomst i mellempe-rioden beskattes særskilt med den iselskabsskattelovens § 17, stk. 1,nævnte procent.”2.§ 33, 1. pkt.,affattes således:”Bobeskatningsperiodens CFC-indkomst beskattes særskilt med den iselskabsskattelovens § 17, stk. 1,nævnte procent.”§5I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørel-se nr. 1403 af 7. december 2010, somændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1565 af21. december 2010, § 5 i lov nr. 433 af16. maj 2012 og senest ved § 5 i lovnr. 1395 af 23. december 2012, foreta-ges følgende ændringer:1.I§ 33 D, stk. 4, 3. pkt.,ændres ”og18,75 pct. for overskud opsparet i ind-komståret 2007 og senere indkomstår.”til: ”, 18,75 pct. for overskud opspareti indkomstårene 2007-13, 19,1 pct. foroverskud opsparet i indkomståret2014, 19,9 pct. for overskud opsparet i

- 67 -sivposten udgør 9 pct. for overskudopsparet i indkomståret 1991, 12 pct.for overskud opsparet i indkomstårene1992-1998, 13,5 pct. for overskud op-sparet i indkomstårene 1999-2000, 15pct. for overskud opsparet i indkomst-årene 2001-2004, 16,5 pct. for over-skud opsparet i indkomstårene 2005-2006 og 18,75 pct. for overskud op-sparet i indkomståret 2007 og senereindkomstår.Stk. 5.I det omfang en konjunkturud-ligningskonto overtages efter § 33 C,stk. 6, beregnes der af indeståendetmed tillæg af den hertil svarende kon-junkturudligningsskat en passivpost på12 pct. for indkomstårene 1993-1998,en passivpost på 13,5 pct. for ind-komstårene 1999-2000, en passivpostpå 15 pct. for indkomstårene 2001-2004, en passivpost på 16,5 pct. forindkomstårene 2005-2006 og en pas-sivpost på 18,75 pct. for indkomståret2007 og senere indkomstår.Stk. 6.---§ 48 E. ---Stk. 3.Det er en betingelse for anven-delsen af stk. 1, at1) den skattepligtige ikke inden3.I§ 48 E, stk. 3, nr. 1,ændres ”jf.for de seneste 10 år forud fordog stk. 6” til: ”jf. dog stk. 5”.ansættelsen har været skatte-pligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1,nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk.2, jf. dog stk. 6,2) den skattepligtige ikke har ellerinden for de seneste 5 år forudfor ansættelsen har haft direkteeller indirekte del i ledelsen af,kontrollen med eller væsentligindflydelse på den virksomhed,indkomståret 2015 og 21 pct. for over-skud opsparet i indkomståret 2016 ogsenere indkomstår.”

- 68 -med hvilken ansættelsesforhol-det er indgået, jf. § 43, stk. 2,litra i, 3.-6. pkt.,3) den skattepligtige ikke på no-get tidspunkt inden for en peri-ode på 3 år før og 1 år efter op-4.§ 48 E, stk. 3, nr. 3og4,ophæves.Nr. 5 bliver herefter nr. 3.hør af skattepligt som nævnt inr. 1 har været ansat i denforskningsinstitution eller denvirksomhed, hvormed ansættel-sesforholdet indgås, eller i endermed koncernforbundetdansk eller udenlandsk virk-somhed, jf. dog stk. 4,4) den skattepligtige ikke forudfor ansættelsen har været ud-sendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentligemidler fra Danmark og5) vederlaget i penge i henhold tilansættelseskontrakten som etgennemsnit inden for sammekalenderår udgør et grundbeløbpå mindst 69.300 kr. (2010-niveau) om måneden, hvilketreguleres efter personskattelo-vens § 20, hvortil kommer bi-drag efter lov om Arbejdsmar-kedets Tillægspension, jf. dogstk. 5.Stk. 4.Betingelserne i stk. 3, nr. 3 og4, anses for opfyldt, hvis den skatte-pligtige ikke inden for 3 år forud foransættelse med beskatning efter § 48 Fhar været ansat i den forskningsinstitu-tion eller den virksomhed, hvormedansættelsesforholdet indgås, eller i endermed koncernforbundet dansk ellerudenlandsk virksomhed, henholdsvishar været udsendt til udlandet somph.d.-studerende lønnet af offentligemidler fra Danmark.Stk. 5.Personer, hvis kvalifikationersom forskere ved påbegyndelsen afansættelsesforholdet er godkendt af enoffentlig forskningsinstitution eller et5.I§ 48 E, stk. 3, nr. 5,der bliver nr.3, ændres ”jf. dog stk. 5” til: ”jf. dogstk. 4”.

- 69 -forskningsråd, jf. lov om forsknings-rådgivning m.v., og som skal udføreforskningsarbejde, er ikke omfattet afvederlagskravet i stk. 3, nr. 5.Stk. 6.Personer som nævnt i stk. 5anses for at opfylde betingelserne i stk.3, nr. 1 og 3, selv om de pågældendeinden for de seneste 10 år har væretskattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, afindkomst ved virksomhed af en samletvarighed på højst 12 måneder somgæsteundervisere og lignende på uni-versiteter eller andre forskningsinstitu-tioner. Sådanne personer anses endvi-dere for at opfylde betingelserne i stk.3, nr. 1 og 3, selv om der i den i 1. pkt.nævnte periode er indtrådt skattepligtefter § 1, når den pågældendes opholdved dansk universitet eller forsknings-institution udelukkende er finansieretaf midler hidrørende fra kilder udenfor Danmark.Stk. 7.Ministeren for videnskab, tek-nologi og udvikling kan efter forhand-ling med skatteministeren fastsættenærmere regler for godkendelse efterstk. 5.derlagskravet i stk. 3, nr. 3”.

- 70 -personer som nævnt i § 48 E, stk. 5,indgår tidligere perioder, hvor beskat-ning efter stk. 1 har fundet sted, ikkeved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3,nr. 3.§ 65 ---Stk. 6.Af udbytte af aktier eller andelesom modtages af selskaber og forenin-ger m.v. og fonde m.v., der er skatte-pligtige efter selskabsskattelovens § 1eller efter fondsbeskatningsloven, kander indeholdes 25 pct. udbytteskat.Skatteministeren fastsætter regler omnødvendig dokumentation for, at inde-holdelse med 25 pct. kan finde sted,herunder om offentliggørelse af enselskabsmandtalsdatabase.Stk. 7.---§6I kulbrinteskatteloven, jf. lovbekendt-gørelse nr. 971 af 20. september 2011,som ændret ved § 7 i lov nr. 591 af 18.juni 2012, foretages følgende ændrin-ger:§ 2 Af indkomst efter § 1 svares per-sonlig indkomstskat, dødsboskat, sel-skabsskat eller skat efter fondsbeskat-ningsloven efter skattelovgivningensalmindelige regler med de ændringer,der følger af kapitel 2 og 4.Stk. 2.---§ 21Stk. 1---Stk. 3.Personer, der oppebærer ind-tægt som nævnt i § 4, stk. 1 og 2, sva-11.I§ 65, stk. 6,ændres to steder ”25”til: ”22”.

§7I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 1017 af 28. oktober 2011, som æn-dret senest ved § 3 i lov nr. 1395 af 23.december 2012, foretages følgendeændring:1.Efter § 13 indsættes:”§ 13 A.Ved opgørelsen af den skat-tepligtige indkomst kan skattepligtigepersoner, der driver selvstændig er-hvervsvirksomhed, fradrage udgiftertil præmiebetalinger til syge- og ar-bejdsskadeforsikringer for sig selv ogfor en ægtefælle, som ikke i overve-jende grad driver virksomheden, mensom modtager en del af virksomhedensoverskud (medarbejdende ægtefælle),jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3. Deter en betingelse, at forsikringen er om-fattet af lov om sygedagpenge eller lovom arbejdsskadesikring.Stk. 2.Stk. 1 finder tilsvarende an-vendelse for en medarbejdende ægte-fælle, jf. stk. 1, som selv afholder ud-gifterne til præmiebetalinger til syge-og arbejdsskadeforsikringer. Udgifter-ne efter 1. pkt. kan efter ægtefællerneseget valg fradrages ved opgørelsen afden skattepligtige indkomst hos entenden selvstændigt erhvervsdrivendeeller hos dennes medarbejdende ægte-

§8I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lov-bekendtgørelse nr. 466 af 22. maj2006, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr.1255 af 18. december 2012 og senestved § 2 i lov nr. 1394 af 23. december2012, foretages følgende ændring:§ 5---Stk. 2.For virksomheder omfattet af § 4, stk.1, er afgiften 4,12 pct. af afgiftsgrund-laget. 22)Stk.2. For virksomheder omfattet af §4, stk. 2, nr. 1, er afgiften1)for kalenderåret 2013 10,9 pct. afvirksomhedens lønsum,2)for kalenderåret 2014 11,1 pct. afvirksomhedens lønsum,3)for kalenderåret 2015 11,2 pct. afvirksomhedens lønsum,4)for kalenderåret 2016 11,3 pct. afvirksomhedens lønsum,5)for kalenderåret 2017 11,6 pct. afvirksomhedens lønsum,6)for kalenderåret 2018 11,7 pct. afvirksomhedens lønsum,7)for kalenderåret 2019 12,0 pct. afvirksomhedens lønsum,8)for kalenderåret 2020 12,2 pct. afvirksomhedens lønsum og9)for kalenderåret 2021 og fremefter12,3 pct. af virksomhedens lønsum.Stk. 3.---§9I virksomhedsskatteloven, jf. lov-bekendtgørelse nr. 1075 af 10. sep-1.§ 5, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.For virksomheder omfattet af§ 4, stk. 2, nr. 1, er afgiftenfor kalenderåret 2014 11,4 pct. af virk-somhedens lønsum,for kalenderåret 2015 12,2 pct. af virk-somhedens lønsum,for kalenderåret 2016 13,6 pct. af virk-somhedens lønsum,for kalenderåret 2017 14,1 pct. af virk-somhedens lønsum,for kalenderåret 2018 14,5 pct. af virk-somhedens lønsum,for kalenderåret 2019 15,0 pct. af virk-somhedens lønsum,for kalenderåret 2020 15,2 pct. af virk-somhedens lønsum ogfor kalenderåret 2021 og fremefter15,3 pct. af virksomhedens lønsum.”

- 73 -tember 2007, som ændret senest ved §20 i lov nr. 1354 af 21. december2012, foretages følgende ændringer:§ 10 ---Stk. 2.Overskud efter stk. 1, der ikkeoverføres til den skattepligtige medvirkning for indkomståret, beskattesforeløbigt i indkomståret med en virk-somhedsskat på 25 pct. Overskud medfradrag af virksomhedsskat indgår påvirksomhedens konto for opsparetoverskud.Stk. 3.---§ 22 b Skattepligtige personer, deranvender § 22 a, kan foretage henlæg-gelse til konjunkturudligning. Hen-læggelsen kan fradrages ved opgørel-sen af den skattepligtige indkomst fordet indkomstår, for hvilket henlæggel-se foretages (henlæggelsesåret). Hen-læggelsen kan højst udgøre 25 pct. afoverskuddet af selvstændig erhvervs-virksomhed i henlæggelsesåret, op-gjort efter reglerne for opgørelse afskattepligtig indkomst før fradrag forhenlæggelse til investeringsfonds, medtillæg af renteudgifter og kurstab påfordringer og gæld og med fradrag afrente- og udbytteindtægter samt kurs-gevinst på fordringer og gæld, somindgår i opgørelsen af dette overskud.Henlæggelsen skal mindst udgøre5.000 kr. Der kan ikke foretages hen-læggelse for indkomstår, for hvilke derindtægtsføres henlæggelser, jf. stk. 4, 7og 8. Procentsatserne for henlæggelsetil konjunkturudligning og investe-ringsfonds kan tilsammen højst udgøre25 pct.1.I§ 10, stk. 2, 1. pkt.,ændres ”på 25pct.” til: ”, som beregnes med den iselskabsskattelovens § 17, stk. 1,nævnte procent for det pågældendeindkomstår.”

- 74 -Stk. 2.Den skattepligtige skal betaleen konjunkturudligningsskat på den i §10, stk. 2, nævnte procent af henlæg-gelsen. §§ 21 og 22 finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 3.---§ 10I lov nr. 922 af 18. september 2012om ændring af pensionsbeskatningslo-ven og forskellige andre love (Afskaf-felse af fradragsret m.v. for indbetalin-ger til kapitalpension), som ændret ved§ 24 i lov nr. 1354 af 21. december2012, foretages følgende ændring:§ 13. ---Stk. 5.Ved overførsel eller konverte-ring efter pensionsbeskatningslovens§ 25, stk. 1, nr. 9, og § 29 A, stk. 1,som indsat ved denne lovs § 1, nr. 19,henholdsvis affattet ved denne lovs§ 1, nr. 24, jf. pensionsbeskatningslo-vens § 41 A, stk. 2, som indsat veddenne lovs § 1, nr. 33, betales i 2013en afgift på 37,3 pct. Ved beregning afafgift som nævnt i 1. pkt. for en ord-ning, hvortil der efter pensionsbeskat-ningslovens § 41 den 14. august 2012eller senere er overført beløb fra enkonto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond,jf. § 7 a, stk. 1, i lov om Lønmodtager-nes Dyrtidsfond, anvendes reglen ipensionsbeskatningslovens § 14 A,stk. 1, dog på den del af overførslen,der hidrører fra det fra Lønmodtager-nes Dyrtidsfond overførte beløb. Vedoverførsler eller konverteringer i 2013omfattet af pensionsbeskatningslovens1.I§ 13, stk. 5, 1.og3. pkt., stk. 6, 1.,3.og4. pkt.,ogstk. 7,indsættes efter”2013”: ”og 2014”.4.I§ 22 b, stk. 2, 1. pkt.,ændres ”§ 10,stk. 2” til: ”selskabsskattelovens § 17,stk. 1”.

- 75 -§ 26 A udgør afgiften i pensionsbe-skatningslovens § 26 A, stk. 1, 1. pkt.,for den samlede værdi af policen ellerkontoen pr. 31. december 1979 23,31pct., jf. dog § 27, stk. 1, nr. 2-5.Stk. 6.Ved udbetaling i 2013 fra ka-pitalforsikring i pensionsøjemed ogopsparing i pensionsøjemed somnævnt i pensionsbeskatningslovens§ 25, stk. 1, nr. 1-8, og § 27 og supple-rende engangsydelser som nævnt i§ 29 A, stk. 1, betales en afgift på 37,3pct. Ved beregning af afgift som nævnti 1. pkt. for en ordning, hvortil derefter pensionsbeskatningslovens § 41den 14. august 2012 eller senere eroverført beløb fra en konto i Lønmod-tagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, stk. 1, ilov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond,anvendes reglen i pensionsbeskat-ningslovens § 14 A, stk. 1, dog på dendel af udbetalingen, der hidrører fradet overførte beløb. Af den del af ud-betalingen i 2013 af kapitalpension,der vedrører den samlede værdi afpolicen eller kontoen pr. 31. december1979, udgør afgiften i pensionsbeskat-ningslovens § 26 A, stk. 1, 1. pkt.,23,31 pct., jf. dog § 27, stk. 1, nr. 2-5.Ved udbetaling i 2013 fra kapitalfor-sikring eller opsparing i pensionsøje-med i tilfælde, der ikke omfattes af§§ 25 og 27, og af supplerende en-gangsydelse, der ikke omfattes af § 29A, betales en afgift på 49,84 pct. Vedudbetaling efter den tidligere ejers dødudgør afgiften som nævnt i 4. pkt. 37,3pct.Stk. 7.Ved overdragelse eller andenoverførsel til eje eller pant og ved an-

§ 11I lov nr. 1354 af 21. december 2012om ændring af skattekontrolloven,kildeskatteloven og forskellige andrelove (Udvidelse af årsopgørelsesord-ningen, indberetning af udbytter m.v.)foretages følgende ændring:§ 25. ---1.To steder i§ 25, stk. 11, 2. pkt.,og iStk. 11.§ 16, nr. 4-7 og 9-13, har virk-3.og4. pkt.,indsættes efter ”2013”:ning for overførsler og konverteringer”og 2014”.af kapitalpensioner og supplerendeengangsydelser efter pensionsbeskat-ningslovens § 41 A, stk. 2, der sker fraog med den 1. januar 2013. § 13,stk. 5, i lov nr. 922 af 18. september2012 finder tilsvarende anvendelse vedoverførsler og konverteringer efterpensionsbeskatningslovens § 41 A,stk. 2, der sker i 2013, i hvilken for-bindelse der ved overførsel eller kon-vertering efter pensionsbeskatningslo-vens § 25, stk. 1, nr. 9, og § 29 A,stk. 1, som affattet ved henholdsvisdenne lovs § 16, nr. 4, og denne lovs§ 16, nr. 6, i 2013 betales en afgift på37,3 pct. i stedet for 40 pct. Ved over-

- 77 -førsler eller konvertering efter § 29 A,stk. 1, af en supplerende engangsydel-se i 2013 omfattet af pensionsbeskat-ningslovens § 33 A, stk. 2, udgør af-giften i pensionsbeskatningslovens§ 33 A, stk. 2, 2. pkt., 32,63 pct. Afden del af udbetalingen i 2013 af ensupplerende engangsydelse, der vedrø-rer den samlede værdi af den supple-rende engangsydelse pr. 31. december1979, udgør afgiften i pensionsbeskat-ningslovens § 33 A, stk. 2, 2. pkt.,32,63 pct., jf. dog pensionsbeskat-ningslovens § 34, stk. 2. Afgiften somnævnt i pensionsbeskatningslovens§ 34, stk. 2, 2. pkt., udgør i de i 3. og4. pkt. nævnte tilfælde 23,31 pct.§ 12Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli2013.Stk. 2.§ 1, § 3, nr. 1 og 2, § 4, § 5, nr.1-10, § 6 og § 9 har virkning fra ogmed indkomståret 2014.Stk. 3.§ 3, nr. 3, har virkning for for-rentning af henstandsbeløb den 1. juli2013 eller senere.Stk. 4.§ 5, nr. 11, har virkning for ud-bytte, der udloddes den 1. januar 2014eller senere.Stk. 5.§ 7 har virkning fra og medindkomståret 2015.Stk. 6.§ 8 har virkning fra 1. januar2014.