SAU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 189: Samlenotat for de sager på rådsmødet (ECOFIN) den 14. maj 2013, som er relevante for Skatteudvalget

(Evt.) Revision af direktivet om markeder for finansielle instrumen-ter (MiFID/MiFIR)-Generel indstillingKOM(2011) 656, KOM(2011) 652Materialet er udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet i samar-bejde med Økonomi- og IndenrigsministerietDirektiv om rammer for genopretning og afvikling af kreditinstituttermv.- Generel indstillingKOM(2012) 280Materialet er udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet i samar-bejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet(Evt.) Rentebeskatningsdirektivet og forhandlingsmandat til Kom-missionen til revision af rentebeskatningsaftaler med tredjelande- Hhv. politisk aftale og (evt.) vedtagelseKOM(2008) 727Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet i samarbejde medØkonomi- og Indenrigsministeriet(Evt.) Bekæmpelse af momssvig-Politisk aftaleKOM(2012) 428 og KOM(2009) 511Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet i samarbejde medØkonomi- og Indenrigsministeriet(Evt.) Fiscalis 2020-Opdateret generel indstillingKOM(2012) 465Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet i samarbejde medØkonomi- og Indenrigsministeriet

Bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse-Udkast til rådskonklusionerKOM(2012)722Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet i samarbejde medØkonomi- og IndenrigsministerietEuropæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske ubalan-cer, Kommissionens dybdegående analyser- Udveksling af synspunkterKOM(2013) 199Materialet er udarbejdet af Økonomi- og IndenrigsministerietStyrkelse af den økonomiske og monetære union (ØMU’en)-Præsentation fra KommissionenKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og IndenrigsministerietOpfølgning på IMF- og G20-møderne i Washington den 18.-20.april 2013- Orientering fra formandskabet og KommissionenKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet(evt.) Klimafinansiering – opstartsfinansiering-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Finansministeriet i samarbejdet medØkonomi- og IndenrigsministerietForordning om afvikling af handel med værdipapirer og om værdi-papircentraler mv.- Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN14. maj 2013)KOM(2012) 73Materialet er udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet i samar-bejde med Økonomi- og IndenrigsministerietKommissionens forslag til forordning om europæiske demografiskestatistikker- Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN14. maj 2013)Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Dagsordenspunkt 3: (evt.) Rentebeskatningsdirektivet og Forhandlingsmandattil Kommissionen til revision af rentebeskatningsaftaler med tredjelandeKOM(2008) 727ResuméECOFIN ventes den 14. maj 2013 at drøfte muligheden for vedtagelse af dels forsla-get til tekniske forbedringer af EU’s rentebeskatningsdirektiv og dels mandatet tilKommissionen til brug for forhandlinger med europæiske tredjelande om tilsvarendeopdatering af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.Baggrunden for drøftelsen på ECOFIN er, at der nu er udsigt til fremskridt, idet Lu-xembourg har ændret holdning til spørgsmålet om automatisk informationsudveksling,og Østrig er mere imødekommende, jf. nedenfor. De to lande har tidligere blokeretsagen.Rentebeskatningsdirektivet skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som beta-les fra fx en bank i ét EU-land til en person i et andet EU-land, mens tredjelandsafta-lerne tilsvarende skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som betales fra fx enbank i et af disse tredjelande til en person i et EU-land.EU-landene har siden 2008 drøftet et forslag om revision af direktivet, som indebæreren række tekniske ændringer af direktivets regler for bedre at sikre korrekt beskatningaf opsparingsindkomst. Forslaget om at opdatere rentebeskatningsaftalerne med tred-jelandene skal sikre, at disse aftaler omfattes af samme ændringer som direktivet.Luxembourg og Østrig har i dag overgangsregler med undtagelse fra direktivets ho-vedregler, således at de ikke foretager automatisk informationsudveksling, ligesom deøvrige EU-lande. Luxembourg har tilkendegivet, at man vil opgive sin undtagelse ogskifte til hovedreglerne om automatisk informationsudveksling fra 2015. Østrig hartilkendegivet vilje til at drøfte spørgsmålet, men Østrigs præcise position er aktueltuklar. Baggrunden for de to landes ændrede holdning er, at USA’s såkaldte FATCA-lovgivning giver ikke-amerikanske banker pligt til automatisk informationsudvekslingmed USA og presser dermed banker med bankhemmelighed til at lempe denne bilate-ralt overfor USA. Dette begrunder yderligere en ophævelse af rentebeskatningsdirek-tivets overgangsordninger for de to lande.EU-landene er generelt enige om de tekniske ændringer af direktivet. ECOFIN’s drøf-telse vil derfor muligvis primært fokusere på muligheden for forhandlingsmandater tilKommissionen, så Kommissionen kan indlede forhandlinger med tredjelandene omtekniske ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.BaggrundRentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparingsind-komst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i ét EU-land til en personi et andet EU-land. Det sker ved, at oplysning om betalingen automatisk indberettes tilbetalerens skattemyndigheder, som videresender oplysningerne til modtagers skat-temyndigheder.Luxembourg og Østrig har en overgangsordning, som indebærer opkrævning af kilde-skat af rentebetalinger til modtagere i andre EU-lande samt provenudeling med mod-tagers bopælsland i stedet for automatisk videregivelse af oplysninger om betalingen.Direktivet indebærer, at overgangsordningen ophører, så Luxembourg og Østrig skalgå over til automatisk udveksling af information, ligesom de andre EU-lande, når EUhar indgået aftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino ominformationsudveksling på anmodning.

Efter vedtagelsen af EU’s rentebeskatningsdirektiv indgik EU rentebeskatningsaftalermed Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om, at disse landeskulle sikre beskatningen af rentebetalinger fra banker og andre finansielle institutter idisse lande til en person i et EU-land. Det sker ved opkrævning af kildeskat af dissebetalinger og provenudeling med modtagers bopælsland.Direktivet har en revisionsbestemmelse, hvorefter Kommissionen hvert tredje år skalaflægge rapport til Rådet om, hvordan direktivet virker. Kommissionen kan i den for-bindelse foreslå ændringer af direktivet, som måtte være nødvendige for bedre atsikre beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkurrenceforvridnin-ger.Kommissionen fremsatte i 2008 forslag om ændringer af direktivet (KOM(2008)727)mhp. at styrke direktivets effektivitet. Kommissionen lagde også op til, at Rådetskulle give Kommissionen forhandlingsmandat til at forhandle med tredjelandene omtilsvarende tekniske ændringer i EU’s tredjelandsaftaler.Sagen har siden 2008 været forsøgt fremmet, senest under det danske formandskab,dog foreløbig uden enighed.IndholdKommissionens forslag til revision af direktivet indeholder en række tekniske ændrin-ger bl.a. vedr. de anvendte begreber i direktivet, præciseringer af definitioner samt enudvidelse af direktivets anvendelsesområde. Der blev senest fremsat kompromisfor-slag i sagen under det svenske formandskab i 2. halvår 2009, samt en justering underdet ungarske formandskab i 1. halvår 2011. De væsentlige ændringer under hensyn tilkompromisforslagene er beskrevet i bilag 1.ECOFIN skal drøfte EU-direktivet og muligheden for forhandlingsmandater til Kom-missionen, så den kan forhandle med de relevante fem tredjelande om tilsvarendetekniske ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.Baggrunden for drøftelsen på ECOFIN er, at der nu er udsigt til fremskridt, idet Lu-xembourg har ændret holdning til spørgsmålet om automatisk informationsudveksling,og Østrig er mere imødekommende. Luxembourg har tilkendegivet, at man vil opgivesin undtagelse og skifte til hovedreglerne om automatisk informationsudveksling fra2015. Østrig har tilkendegivet vilje til at drøfte spørgsmålet, men Østrigs præcise posi-tion er aktuelt uklar. Baggrunden for de to landes ændrede holdning er, at USA’s så-kaldte FATCA (ForeignAccountTaxComplianceAct-)lovgivning giver ikke-amerikanskebanker pligt til automatisk informationsudveksling med USA og presser dermed ban-ker med bankhemmelighed til at lempe denne bilateralt overfor USA. FATCA indebæ-rer,at bankerne skal give de amerikanske myndigheder oplysninger om amerikanskeskatteyderes kapitalindkomst fra disse banker. Hvis bankerne ikke overholder dette, vilUSA kræve kildeskat på 30 pct. af betalinger fra USA til disse institutio-ner.Ovennævnte begrunder yderligere en ophævelse af rentebeskatningsdirektivetsovergangsordninger for de to lande.Det nuværende forslag til revision af direktivet omfatter også de overgangsregler, sombliver overflødige, hvis både Luxembourg og Østrig går over til automatisk informati-onsudveksling. Det ventes i givet fald at medføre, at der skal ske ændringer af forsla-get til revision af direktivet.HjemmelsgrundlagForslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig vedta-gelse af medlemslandene.

NærhedsprincippetBeskatning af indkomst, som en person i ét EU-land har indtjent ved opsparing i etandetEU-land, kan bedst opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer derfor, atforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg har afgivet udtalelser i for-bindelse med forslaget om revision af EU’s rentebeskatningsdirektiv. Parlamentet ogudvalget skal ikke høres i forbindelse med forhandlingsmandatet vedr. tredjelandene.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDe gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter mv. vedrørenderentebetalinger findes i skattekontrolloven. Loven indeholder en bestemmelse om deoplysninger, som danske pengeinstitutter mv. skal indsende automatisk til SKAT ihenhold til rentebeskatningsdirektivet.Når der foreligger en endelig aftale om revision af rentebeskatningsdirektivet, vil derpågå nærmere overvejelser, i hvilket omfang der er behov for at justere skattekontrol-loven.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserEn effektivisering af direktivet og tredjelandeaftalerne ventes at have positive statsfi-nansielle konsekvenser gennem et øget provenu fra skat af renter mv. i udlandet.Eventuelle statsfinansielle konsekvenser, f.eks. systemændringer hos SKAT som føl-ge af ændringsdirektivet, afholdes inden for de nuværende rammer.HøringForslaget om revision af rentebeskatningsdirektivet har været til høring hos Advokat-samfundet, Børsmæglerforeningen, CEPOS – Center for Politiske Studier, Center forKvalitet i Reguleringen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, DanskAktionærforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Nordiske Børs, Køben-havn, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen RegistreredeRevisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, InvesteringsForeningsRådet,Københavns Fondsbørs, Nationalbanken, Realkreditrådet og SKAT. Der henvises tilsamlenotat for ECOFIN 21. februar 2012 for en redegørelse for høringssvarene.Forhandlingsmandatet skal ikke i høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgKommissionens fremskridtsrapport har tidligere været forelagt Folketingets Europaud-valg forud for ECOFIN den 14. maj 2008. Kommissionens rapport om de første tre årserfaringer og Kommissionens ændringsforslag til direktivet har endvidere været fore-lagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 2. december 2008. Ændrings-forslaget til direktivet har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFINden 2. december 2009, den 15. februar 2011, den 17. maj 2011, den 12. juli 2011, den10. februar 2012, den 15. maj 2012 samt senest forud for ECOFIN den 13. november2012.

Bilag 1Information om rentemodtagers identitetDirektivets regler om, hvilken information de betalende agenter (banker og andre fi-nansielle institutioner) skal oplyse om rentemodtagers identitet og bopæl, foreslåsændret med henblik på at forbedre kvaliteten af informationen. Banker mv. skal såle-des både oplyse rentemodtagers fødselsdato, fødested og dennes skattemæssigeidentifikationsnummer, dersom sådanne anvendes i rentemodtagerens bopælsland.Desuden søges en forbedring af kvaliteten i de betalende agenters indlevering af op-lysninger i forbindelse med fælles konti og andre situationer med flere rentemodtage-re.Udvidelse til betalinger via enheder i lande, hvor direktivet ikke finder anvendelseDirektivets anvendelsesområde foreslås udvidet ved, at banker og øvrige finansielleinstitutter skal anvende direktivet på betalinger til enheder, som ikke er underlagt ef-fektiv beskatning – som f.eks. trusts, fonde og foreninger – og som er etableret i juris-diktioner uden for EU men er til fordel for en person med bopæl i et EU-land.Direktivet skal således anvendes, når fx en bank er bekendt med, at rentebetalingenkanaliseres via en trust i et tredjeland, men at rentemodtageren egentlig er en fysiskperson med bopæl i et EU-land.Den pågældende person anses for retmæssig ejer afbetalingen, selv om den umiddelbare modtager er en enhed uden for EU og områder.Formålet hermed er at undgå, at personer omgår direktivet ved at indskyde en enhed ien jurisdiktion uden for direktivets geografiske virkefelt mellem sig selv og banken. Forat reducere usikkerheden og den administrative byrde for bankerne vil Kommissionenføre en eksemplificerende liste over de berørte enheder i jurisdiktioner uden for EU.Det foreslås endvidere præciseret, at banker og andre finansielle institutter i EU skalanvende direktivet, når en betaling foregår via en anden bank eller finansielt institutuden for EU, hvis banken i EU har kendskab til, at betalingen faktisk er til fordel for enperson med bopæl i en anden medlemsstat. Dette vil især bidrage til at forhindre mis-brug af det internationale netværk af finansieringsinstitutter (filialer, datterselskaber,associerede selskaber og holdingselskaber) til at omgå direktivet.Formålet hermed er at undgå, at banker og andre finansielle institutter omgår direkti-vet ved at rentebetalinger udbetales til en enhed i jurisdiktion uden for direktivet geo-grafiske virkefelt, for at rentemodtageren kan undgå beskatning.Udvidelse af definitionen af ”betalende agent”Det foreslås præciseret, at direktivets begreb ”betalende agent” udvides til også atomfatte institutioner, som efter medlemslandets egne regler ikke er underlagt effektivbeskatning. En eksemplificerende liste over sådanne institutioner i de enkelte med-lemsstater vil lette implementeringen af de nye bestemmelser. Listen omfatter forDanmarks vedkommende interessentskaber, kommanditselskaber, kommandit-aktieselskaber, partrederier, trusts og lignende oprettet ihenhold til udenlandsk lovgiv-ning, som ikke beskattes som selvstændige institutioner, men i stedet de bagvedlæg-gende interessenter.Udvidelse af definitionen af rentebetalingerDet foreslås, at rentebeskatningsdirektivets definition af rentebetalinger udvides tilogså at omfatte følgende elementer:Anden indkomst svarende til renteindtægter, fx kursgevinster af særlige finan-sielle instrumenter, som har lighed med gældsfordringer.Visse livsforsikringsaftaler, der kan sidestilles med investeringsprodukter, fordikunden er sikret udbetalinger svarende til indbetalingerne, eller fordi forsik-ringskontrakten i væsentligt omfang er knyttet til afkast af gældsfordringer el-

Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte investeringsforeninger mv.Rentebeskatningsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt kun udbetalinger fra deinvesteringsfonde, investeringsforeninger og lignende, som er godkendt efter direktivetom investeringsforeninger (såkaldte UCITS). Direktivet gælder også for ikke-godkendte investeringsforeninger mv., men kun hvis disseikkehar status som selv-stændig juridisk enhed. Denne forskelsbehandling af investeringsfonde, investerings-foreninger mv. anses ikke for velbegrundet, og det foreslås derfor, at direktivet frem-over skal omfatte alle investeringsforeninger, investeringsfonde mv. uanset deresretlige form, og uanset om de er godkendt efter det ovennævnte direktiv eller ej.Det foreslås desuden præciseret, at direktivet også omfatter rentebetalinger og lig-nende til borgere i EU-lande fra alle investeringsfonde etableret uden for EU og DetEuropæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

Dagsordenspunkt 4: (Evt.) Bekæmpelse af momssvigKOM(2012) 428 og KOM(2009) 511ResuméPå ECOFIN den 5. marts 2013 havde det irske formandskab fremlagt udkast tilrådskonklusioner om en såkaldt pakke af foranstaltninger til bekæmpelse af svig medmoms, der omfatter dels den hurtige reaktionsmekanisme og dels en mekanisme foromvendt betalingspligt. Der blev dog ikke opnået enighed om konklusionerne.Kommissionens forslag fra 2012 om en hurtig reaktionsmekanisme har været behand-let adskillige gange på arbejdsgruppeniveau, både under cypriotisk og irsk formand-skab. Forhandlingssituationen er imidlertid fastlåst på grund af nogle landes betænke-ligheder ved at give Kommissionen gennemførelsesbeføjelser, som har en relation tilprincippet om enstemmighed i skattespørgsmål. På et møde i rådsarbejdsgruppenden 8. april 2013 viste der sig en uenighed mellem Kommissionens og Rådets juridi-ske tjenester om, hvorvidt og i hvilket omfang Rådet kan beholde gennemførelsesbe-føjelser (tilladelse til afvigelse fra momsreglerne mhp. på bekæmpelse af momssvig) istedet for at give dem til Kommissionen. Rådets juridiske tjeneste blev anmodet om enskriftlig udtalelse i spørgsmålet om retsgrundlag og muligheder for gennemførelsesbe-føjelser. Denne udtalelse er ikke modtaget endnu.Et ældre, men relateret kommissionsforslag fra 2009 om en mekanisme for omvendtbetalingspligt har også været drøftet flere gange under det cypriotiske formandskab.Der er dog fortsat ikke enighed om forslaget.Både det irske formandskab og Kommissionen binder vedtagelsen af disse to forslagsammen i en alt eller intet-løsning.Kommissionen og det irske formandskab har udsendt et brev, hvori man anmoder omhurtig vedtagelse af en række forslag til svigbekæmpelse på skatteområdet, herunderde to momsforslag.På ECOFIN den 14. maj 2013 ventes formandskabet at søge at opnå enighed om, atman arbejder videre mhp. vedtagelse af begge forslag.BaggrundDet normale momssystem indebærer at det ersælgeren(densælgende virksomhed),som indbetaler salgsmomsen til staten. Hvis der er tale om handel mellem to virksom-heder i det normale momssystem har den momsregistrerede køber fradrag forkøbsmomsen, dvs. han kan trække den betalte moms fra i hans regnskab og evt. fåudbetalt udlæg til købsmoms fra staten.Omvendt betalingspligt indebærer, at det erkøberen(den købende virksomhed) somindbetaler salgsmomsen til staten. Den købende virksomhed indbetaler betalte momsifm. varekøb samtidig med at virksomheden kan trække den betalte moms fra i regn-skabet, og evt. få udbetalt overskydende udlæg til moms fra staten.Pligten til at be-regne og afregne moms flyttes hermed fra den sælgende virksomhed til den købendevirksomhed.Omvendt betalingspligt bruges blandt andet til at forhindre svig med moms hvor enkøber har meget store køb af varer og intet salg, men på grund af sine indkøb, hvorafder er betalt moms, kan indsende en negativ momsangivelse og få udbetaltkøbsmoms fra myndighederne.

I et af de typiske tilfælde afsvig ofte betegnet momskarruselsvig cirkulerer et megetstort parti varer (fx mobiltelefoner)rundt mellem nogle virksomheder, hvor virksomhe-derne i ’karrusellen’ løbende får udbetalt store beløb i negativ moms og dernæst for-svinder inden de får afregnet moms af telefonerne til staten. Derudover er der også enrække andre måder hvorpå man kan begå momssvig. Omvendt betalingspligt er eteffektivt værktøj til at stoppe de forskellige former for svig, idet køberen skal indbetalesalgsmomsen på samme tidspunkt, som han får fradrag for købsmomsen. Eftersomde to momsbeløb vil udligne hinanden, hindrer man, at køber uberettiget får udbetaltnegativ moms. Det er erfaringen, at risikoen for momssvig reduceres væsentligt nårman benytter omvendt betalingspligt (en ”reverse charge”-mekanisme).Hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)Der opstår hele tiden nye former for momssvig, og medlemsstaterne har nogle gangebrug for at reagere hurtigere, end det er muligt i dag. Med de nuværende regler kanmedlemsstaterne gøre brug af momsdirektivets artikel 395, som giver mulighed for atansøge om tilladelse til at fravige EU’s fælles momsregler, hvis formået er at forhindresvig. Artikel 395-proceduren fungerer på den måde, at Rådet – på forslag fra Kommis-sionen – giver tilladelse til en anmodning om fravigelse. Kommissionen skal derforbehandle alle indgående anmodninger som forslag, hvilket bl.a. betyder, at forslagetskal oversættes til alle officielle sprog, inden sagen kan gå videre til Rådet. Kommissi-onens sagsbehandlingstid er ca. 8 måneder, hvortil kommer yderligere 2-3 måneder tilbehandling og vedtagelse i Rådet. Den samlede sagsbehandlingstid kan derfor væreop til et år, hvor svigen i mellemtiden kan nå at resultere i betydelige tab.Kommissionen fremsatte på den baggrund den 31. juli 2012 forslag om at indsætte enny artikel i momsdirektivet (artikel 395a) om en hurtig reaktionsmekanisme til bekæm-pelse af momssvig. Formålet er, at medlemsstaterne hurtigt skal have mulighed for atgribe ind overfor pludselig opstået og massiv svig i en eller flere specifikke økonomi-ske sektorer, hvor traditionelle kontrol- og håndhævelsesværktøjer ikke er tilstrækkeli-ge. Den nye artikel er en fast-track procedure, som skal sikre, at medlemsstaterne isituationer med særlig grov og akut svig hurtigt kan få et retsgrundlag på plads til atbekæmpe svigen. Kommissionens forslag skal således ses som et supplement til dennuværende procedure i artikel 395 i momsdirektivet. Artikel 395a-proceduren fungererpå den måde, at tilladelsen til afvigelse fra momsreglerne mhp. på bekæmpelse afmomssvig gives af Kommissionen frem for af Rådet, hvilket opnås ved at give Kom-missionen ret til at gøre brug af sine gennemførelsesbeføjelser i henhold til TEUFArtikel 291. På den måde vil sagsbehandlingstiden for tilladelser i akutte tilfælde kun-ne nedbringes til ca. en måned.Selve proceduren starter med, at Kommissionen modtager en anmodning fra en med-lemsstat indeholdende alle relevante oplysninger. For at sagsbehandlingen kan skehurtigst muligt, vil denne anmodning skulle indgives på en særlig standardformular.Når Kommissionen råder over alle nødvendige oplysninger, har Kommissionen enmåned til at give enten en tilladelse eller et afslag. Kommissionens tilladelse er dogkun gældende i maksimalt et år. Det er således tanken, at den berørte medlemsstat isamme periode skal træffe andre og varige foranstaltninger, enten i form af en an-modning om en almindelig tilladelse efter artikel 395 eller ved at gennemføre særligenationale foranstaltninger, som kan hindre svigen.På et møde i rådsarbejdsgruppen den 8. april 2013 viste der sig en uenighed mellemKommissionens og Rådets juridiske tjenester om, hvorvidt og i hvilket omfang Rådetkan beholde gennemførelsesbeføjelser (tilladelse til afvigelse fra momsreglerne mhp.på bekæmpelse af momssvig) i stedet for at give dem til Kommissionen. Rådets Juri-diske Tjeneste blev anmodet om en skriftlig udtalelse i spørgsmålet om retsgrundlagog muligheder for gennemførelsesbeføjelser. Denne udtalelse er ikke modtaget end-nu.

Mekanismen for omvendt betalingspligt (bekæmpelse af kendt svig)Kommissionen fremsatte den 29. september 2009 forslag om valgfri anvendelse afordningen for omvendt betalingspligt (”reverse charge”-mekanismen) ved levering afbestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig. Forslaget vil gøre detmuligt for medlemsstaterne at indføre omvendt betalingspligt for moms på visse nær-mere definerede kategorier af varer og tjenesteydelser, som erfaringsmæssigt ofte erudsat for momssvig, uden først at skulle anmode Kommissionen om en individuelundtagelse efter proceduren i momsdirektivets artikel 395. Kommissionen foreslårsåledes, at anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt begrænses til en påforhånd fastlagt liste over varer og tjenesteydelser, som medlemsstaterne har vurderetkan udsættes for momssvig. En mindre del af dette forslag, nemlig den del, som hargjort det muligt for medlemsstaterne på en valgfri basis at indføre omvendt betalings-pligt for moms ved handel med CO2-kvoter, blev vedtaget i marts 2010. Ifølge Kom-missionens forslag kan medlemsstaterne indføre omvendt betalingspligt for moms påhøjst tre kategorier, hvoraf to kan være varer.Derudover foreslår Kommissionen, at de medlemsstater, der vælger at udnytte mulig-heden for at indføre omvendt betalingspligt, skal indføre en indberetningsordning medhenblik på, at medlemsstaterne får mulighed for at overvåge, om anvendelsen af denomvendte betalingspligt fungerer effektivt.Formål og indholdHovedelementerne i formandskabets antisvigspakke er den hurtige reaktionsmeka-nisme og mekanismen for omvendt betalingspligt.Formandskabet foreslår at gøre den hurtige reaktionsmekanisme tidsbegrænset, fx tiludgangen af 2018, således at en eventuel fornyelse kræver et nyt forslag fra Kommis-sionen, som skal vedtages enstemmigt i Rådet. Det har til formål at skabe en ”en-stemmighedsramme” om den hurtige reaktionsmekanisme og på den måde imødegåvisse medlemslandes betænkeligheder vedrørende mekanismens relation til enstem-mighedsprincippet, som går på, at tilladelsen til afvigelse fra momsreglerne gives afKommissionen og ikke af Rådet efter enstemmighed.For så vidt angår det supplerende, relaterede forslag om omvendt betalingspligt(hvorefter et land ikke behøver at anmode Kommissionen om tilladelse til afvigelse framomsreglerne), foreslår formandskabet, at forslagets liste over varer og tjenesteydel-ser udvides til også at omfatte handel i de sektorer, der på nuværende tidspunkt eromfattet af anmodninger efter den normale procedure for tilladelser fra Kommissioneni momsdirektivets artikel 395. Udover mobiltelefoner og integrerede kredsløbsanord-ninger (som allerede er nævnt i Kommissionens forslag) drejer det sig om spillekon-soller, tablet pc’er og bærbare computere, telekommunikationstjenester, gas og elsamt landbrugsprodukter og transaktioner med kobber. Det foreslås, at forslaget omomvendt betalingspligt (”reverse charge”-mekanismen)ligeledes skal finde anvendelseindtil udgangen af 2018.I antisvigpakken er der en række øvrige elementer, som præciserer og justerer de toforslag, dvs. den hurtige reaktionsmekanisme og omvendt betalingspligt (”reversecharge”-mekanismen), herunder:- forpligtelse til at informere erhvervslivet og andre medlemsstater om foretagneantisvigsforanstaltninger,- større klarhed over samspillet mellem den hurtige reaktionsmekanisme i arti-kel 395a og den almindelige undtagelsesprocedure i artikel 395,- nedbringelse af sagsbehandlingstiden for anmodninger efter proceduren imomsdirektivets artikel 395,- prioritet til det videre arbejde med at udarbejde et momssystem, der er bedresikret mod svig,- udveksling af bedste forvaltningspraksis i bekæmpelsen af svig.

HjemmelsgrundlagHurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113. Forslaget vedtages af Rådetmed enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 93 og 94. Forslaget vedtagesaf Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.NærhedsprincippetDa momsregler er delvist fællesskabskompetence er det nødvendigt at vedtage reglerpå fællesskabsniveau for effektivt at kunne bekæmpe momssvig i medlemsstaterne.Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-pet.Europa-Parlamentets udtalelserHurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF Artikel 113.Europa-Parlamentets udtalelse blev afgivet 7. februar 2013, jf. lovgivningsmæssigbeslutning om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om detfælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår en hurtig reaktionsmekanisme til be-kæmpelse af momssvig. Det fremgår heraf, at Europa-Parlamentet er enig i målet ogstøtter forslaget.Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 93.Europa-Parlamentets udtalelse blev afgivet 10. februar 2010, jf. lovgivningsmæssig-beslutning om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF hvadangår en frivillig og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt vedlevering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig. Det frem-går heraf, at Europa-Parlamentet er enig i målet og, med visse ændringer, støtter for-slaget.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforHurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)Kommissionens forslag vedrører proceduren for indgivelse af anmodninger om undta-gelser til Kommissionen. Forslaget vil derfor ikke umiddelbart have lovgivningsmæssi-ge konsekvenser for Danmark.Hvis Kommissionens forslag vedtages, vil momsloven på linje med gældende proce-dure fortsat skulle ændres hver gang Danmark ansøger om og får tilladelse i henholdtil den hurtige reaktionsmekanisme.Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)

Kommissionens forslag indebærer, at det er frivilligt for medlemsstaterne at anvendeordningen om omvendt betalingspligt for moms. Forslaget vil derfor ikke umiddelbarthave lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.Vælger Danmark at indføre omvendt betalingspligt på ét eller flere af de områder, somfremgår af forslaget, vil momsloven skulle ændres i overensstemmelse hermed.Statsfinansielle konsekvenserForslagene om hurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massivsvig) og reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig) kan indebære pro-venu-gevinster på de offentlige finanser, i det omfang forslagene bidrager til bekæm-pelse af svig, og begrænsede merudgifter afhængig af implementeringen.Samfundsøkonomiske konsekvenserHurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)Gennemførelse af direktivforslaget vil give medlemsstaterne mulighed for hurtigere atgribe ind overfor svig end det er muligt i dag, og derved mindskes et evt. provenutabsom følge af svigen. Samtidig bidrager forslaget til at sikre lige konkurrence, idet devirksomheder, der overholder momsreglerne, ikke udsættes for ulige konkurrencevil-kår fra virksomheder, der ikke overholder reglerne.Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)Gennemførelse af direktivforslaget vil medvirke til at bekæmpe provenutab, der opstårsom følge af momskarruselsvig. Samtidig forventes direktivforslaget at medføre udgif-ter til systemudvikling. Der kan ikke skønnes mere præcist over størrelsen heraf, førdirektivets endelige udformning kendes, men udgifterne afholdes inden for Skattemini-steriets ramme.HøringHurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)Direktivforslaget har været i høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervs-råd, DanmarksRederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, DanskIndustri,Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Advoka-ter, DanskeRegioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Finans og Leasing,Finansrådet,Finanstilsynet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen afRegistre-rede Revisorer,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension,Håndværksrådet,Kommunernes Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Landsorga-nisationen i Danmark,Landsskatteretten, Politidirektøren i København, Rigsadvokaten,Rigspolitichefen og Skatterevisorforeningen.Skatteministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra Advokatrådet,Dansk Industri, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater og Rigsadvokaten.Advokatrådet har ikke umiddelbart indholdsmæssige bemærkninger til høringssagen,men har udtrykt kritik af, at høringsmaterialet er fremsendt med en frist på 15 dage.Dansk Industri er enig i, at momssvig skal bekæmpes men er bekymret for det konkre-te forslag, idet de enkelte lande med forslaget – indenfor 1-2 måneder – vil kunnefravige momssystemdirektivet midlertidigt og eksempelvis indføre omvendt betalings-pligt på specifikke områder. Herved kompliceres momsområdet yderligere, samtidigmed at medlemsstaterne reelt blot flytter problemerne videre til andre medlemsstater,uden at man får fat i de kriminelle, der står bag svigen. Dansk Industri finder således,at forslaget søger at kompensere for et manglende effektivt samarbejde mellem lan-denes momsmyndigheder.

Der er tale om en meget kortsigtet løsning, som efterlader lovlydige virksomheder medikke ubetydelige administrative byrder. Samtidig er der ikke i tilstrækkelig gradsikrettransparens omkring de initiativer, der i givet fald vil kunne godkendes gennem denhurtige reaktionsmekanisme. Dansk Industri påpeger, at en velfungerende EU-momsportal med opdateret information vil kunne sikre en sådan transparens.Såfremt man på trods af ovennævnte udfordringer ønsker at gå videre med det kon-krete forslag, har Dansk Industri bl.a. følgende bemærkninger:- Afgrænsning af situationer for, hvornår mekanismen kan benyttesAnvendelsesområdet for den hurtige reaktionsmekanisme er ”pludselig opstået og-massiv svig”. Dansk Industri finder imidlertid, at enhver henvendelse fra medlemssta-terne også bør indeholde en konkret beskrivelse af de initiativer, der nationalt og påEU-plan er forsøgt for at imødegå momssvigen. Det bør med andre ord kunne doku-menteres, at momssvigen ikke kan stoppes med traditionelle kontrol- og håndhævel-sesmidler.- Afgrænsning af området for omvendt betalingspligtDansk Industri har anført, at der består en særlig udfordring i at afgrænse de situatio-ner, der – med hjemmel i den hurtige reaktionsmekanisme – kan blive underlagt om-vendt betalingspligt. I nogle tilfælde er det relativt simpelt at definere, men i andretilfælde som eksempelvis mobiltelefoner bliver det hurtigt meget svært. Omfatter mo-biltelefoner også smartphones og tablets? Er tilbehøret omfattet, hvis det sælges somen pakkeløsning eller separat?Dansk Industri finder det derfor yderst vigtigt, at omfanget af fravigelsen i givet fald erveldefineret og identisk i alle de lande, der gør brug af fravigelsen.- Praktisk håndtering af ændrede regler for lovlydige virksomhederDansk Industri stiller spørgsmål ved, hvordan reglerne skal håndteres i praksis. Hvisen dansk virksomhed kun har få kundeforhold inden for det omfattede område, er detmuligt at indføre manuelle procedurer, når en eller flere medlemsstater fraviger direk-tivets almindelige regler. Hvis en dansk virksomhed derimod har flere tusinde indivi-duelle kundeforhold, er det ikke muligt på én måned at lave de grundlæggende tekni-ske ændringer, som kræves for at kunne håndtere de ændrede regler.- Administrative konsekvenser for erhvervslivetDansk Industri er ikke enig med Kommissionen i, at kun én medlemsstat bliver be-rørt.Der er tale om grænseoverskridende momssvig med et grænseoverskridendemarked, og derfor er det ikke kun lokale virksomheder, der opererer i markedet. Afsamme grund finder Dansk Industri, at der som minimum bør foreligge sprogversionerpå EU’s tre arbejdssprog (engelsk, tysk, fransk) – én enkelt sprogversion er ikke til-strækkelig.Dansk Told- og Skatteforbund bemærker, at anvendelse af den hurtige reaktionsme-kanisme forudsætter, at der gennemføres ny lovgivning på området hver gang meka-nismen tages i brug, hvilket i sig selv modvirker en ”hurtig reaktion”.Det bør derfor overvejes, om der skal indføres en generel bestemmelse i momslo-ven,hvor skatteministeren gives beføjelser til at indføre den hurtige mekanisme på deområder, der skal reageres på. På den måde vil intentionerne bag Kommissionensforslag blive fuldt ud implementeret i dansk lovgivning, og dermed give staten de mu-ligheder der skal til for aktivt at bekæmpe momssvig.Danske Advokater kan overordnet set tiltræde forslaget, men har samtidig udtryktbetænkelighed på flere områder. Danske Advokater frygter først og fremmest, at derpå grund af procedurens hastende karakter kan blive tale om mindre grundig sagsbe-handling i forbindelse med vurderingen af en medlemsstats anmodning. Direktivetindeholder ingen nærmere definition af, hvilke ”pludseligt opståede, grove former forafgiftssvig” proceduren finder anvendelse på, og det kan derfor også frygtes, at desærlige foranstaltninger vil blive brugt som præventiv foranstaltning til at undgå yderli-

gere momstab, mens medlemsstaterne undersøger nærmere, om der faktisk er fore-gået noget ulovligt.Danske Advokater finder det også betænkeligt, at forslaget kun nævner én enkeltkonkret foranstaltning (anvendelse af omvendt betalingspligt, ”reverse charge-mekanismen”), men senere kan udvides med andre foranstaltninger, som Rådet ved-tager med enstemmighed på forslag fra Kommissionen. Dette betyder, at der på nu-værende tidspunkt ikke er fuldt overblik over, hvilke foranstaltninger Kommissionenrent faktisk vil kunne anvende i forbindelse med medlemsstaternes anmodninger.Endelig har Danske Advokater bemærket, at forslaget udvider Kommissionens befø-jelser til at fravige de almindelige basisretsakter. Hermed tildeles Kommissionen kom-petence til midlertidigt at suspendere de almindelige basisretsakter med direkte virk-ning i medlemsstaterne, hvilket i sig selv er betænkeligt.Rigsadvokaten har anført, at anklagemyndigheden er enig i forslagets formål om atgive medlemsstaterne mulighed for hurtig indgriben over for pludseligt opstået ogmassiv svig for dermed at hindre betydelige og uoprettelige tab for statskassen.Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)Direktivforslaget har været i høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervs-råd, Børsmæglerforeningen, Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR), DanskArbejdsgiverforening, Danmarks Statistik, Dansk Erhverv, Dansk Industri, DanskLandbrug, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Finansrådet,Finanstilsynet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Reviso-rer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Håndværksrådet, Klima- og Energimi-nisteriet, Kommunernes Landsforening, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Dan-mark (LO), Landsskatteretten, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, SKAT, Skatterevisor-foreningen og Økonomi- og Erhvervsministeriet.Generelt har det fremsendte direktivforslag ikke givet anledning til bemærkninger.Alene Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) og Dansk Erhverv har afgivetbemærkninger.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgHurtig reaktionsmekanisme (bekæmpelse af uidentificeret og massiv svig)Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet forelagt sagen ved grund- og nærheds-notat oversendt 5. oktober 2012 samt supplerende grund- og nærhedsnotat oversendt5. november 2012.Reverse charge-mekanismen (bekæmpelse af kendt svig)Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet forelagt sagen ved nærhedsnotat over-sendt 4. november 2009, grundnotat oversendt 9. november 2009 samt supplerendegrundnotat oversendt 19. januar 2010.Udvalget blev orienteret om sagerne forud for ECOFIN den 5. marts 2013.HoldningDansk holdningRegeringen lægger stor vægt på bekæmpelsen af svig og prioriterer i den forbindelsehurtighed højt. Regeringen er derfor positivt indstillet over for både Kommissionensforslag om en hurtig reaktionsmekanisme og Kommissionens forslag om omvendtbetalingspligt (”reverse charge”-mekanismen), som begge bidrager til at sikre med-lemsstaternes offentlige finanser. Regeringen er som udgangspunkt enig med for-mandskabet i, at de to forslag supplerer hinanden og kan vedtages som en pakke.

Dagsordenspunkt5: (Evt.) Fiscalis 2020KOM(2012) 465ResuméFiscalis 2020 forslaget er et program til støtte af samarbejdet mellem skattemyndighe-derne med henblik på at styrke beskatningssystemerne i EU-landene og det indremarked. Forslaget er ét af de tiltag til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse,som det irske formandskab i fællesskab med EU-Kommissionen har identificeret somværende muligt at iværksætte indenfor en kort tidshorisont. Fiscalis 2020 forslagetforventes drøftet på ECOFIN mødet den 14. maj 2013.BaggrundKommissionen har 29. august 2012 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om fastlæggelse af et handlingsprogram for samarbejde om bl.a. bekæm-pelse af skattesvig i Den Europæiske Union for perioden 2014 – 2020 (Fiscalis 2020)og om ophævelse af beslutning nr. 1482/2007/EF (det nuværende program Fiscalis2013).Forslaget er oversendt til Rådet den 29. august 2012 i dansk sprogversion.Kommissionen havde oprindeligt fremsat forslag om at forlænge og fusionere de toprogrammer – Fiscalis og Customs – til et nyt samlet program FISCUS. Under forbe-redelsen for både Rådet og Europa-Parlamentet blev der fra begge sider givet udtrykfor, at forslaget burde opdeles, da der er stor forskel på skat og told.Toldområdet hører under fællesskabet kompetence, mens skatteområdet hører undermedlemsstaterne kompetence, hvilket ikke var tilstrækkeligt afspejlet i FISCUS forsla-get, som især gav problemer i forhold til skatteområdet.Formål og indholdDet eksisterende program (Fiscalis 2013) udløber ved udgangen af 2013. Programmethar til formål at støttestøtte samarbejdet mellem skattemyndighederne med henblik påat styrke beskatningssystemerne i EU-landene og det indre marked. Med afsæt i dengennemførte midtvejsevaluering af Fiscalis 2013 skønner EU-Kommissionen, at derfortsat er behov for et sådant program, da det skaber en betydelig merværdi på EU-plan.Prioriteterne for programmet er:at støtte en effektiv gennemførelse af EU-skattelovgivningenat bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse særligt gen-nem effektivt administrativt samarbejde og udveksling af oplysningerat nedbringe de administrative byrder for myndigheder og virksomhederat arbejde hen imod en effektiv skatteadministrationat styrke en konsekvent anvendelse og gennemførelse af EU’s skattepolitikat styrke samarbejdet med internationale organisationer, andre statslige myn-digheder, tredjelande, og erhvervsdrivende og deres organisationer med hen-blik på at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse.

Ad fælles tiltag og uddannelsesaktiviteterFælles tiltag omfatter en række ”samarbejds- og erfaringsudvekslings-redskaber”, derallerede er kendt og anvendt i det nuværende Fiscalis 2013. Redskaberne skal bl.a.anvendes til at hjælpe medlemslandene til at agere mere, som var de én administrati-on, og elementer som ’bedste praksis’og resultatmålinger vil i lighed med seminarer,konkrete projekter og udvekslinger m.v. blive anvendt i Fiscalis 2020.Fælles tiltag omfatter endvidere multilaterale kontrolforanstaltninger til eksempelvisbekæmpelse af svig.Ad de europæiske informationssystemerDe europæiske informationssystemer omfatter kommunikations- og informationsud-vekslingssystemer, der anvendes af myndigheder og virksomheder. Den del af infor-mationssystemerne, der består af fælles ”EU-komponenter”, som ejes/drives af EU-Kommissionen, foreslås finansieret via Fiscalis 2020.I lighed med Fiscalis 2013 programmet, indeholder forslaget til Fiscalis 2020 pro-grammet bestemmelser om midtvejs- og slutevaluering samt løbende overvågning afprogrammet. Hvorvidt programmet har opfyldt sine mål, vil blive vurderet på baggrundaf to indikatorer:tilgængeligheden af det fælles kommunikationsnet for de europæiske informa-tionssystemer (dvs. den tidmålt i procent, hvor IT-systemerne fungerer, og dersåledes er adgang til disse) ogfeedback fra deltagere i programtiltag og brugere af programmet.

I henhold til forslaget tillægges EU-Kommissionen gennemførelsesbeføjelser til atvedtage det årlige arbejdsprogram efter undersøgelsesproceduren. Dette betyder, atdet årlige arbejdsprogram som altovervejende hovedregel kun kan vedtages, hvis derblandt medlemsstaterne er et kvalificeret flertal herfor.HjemmelsgrundlagForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114, 197 og 212, og skal behandlesefter den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294, hvorefter Rådet træfferafgørelse med kvalificeret flertal.NærhedsprincippetSkatteområdet hører ind under medlemsstaternes suverænitet, men der er behov forsamarbejde og samordning på europæisk plan for effektivt at gennemføre EU og nati-onal skattelovgivning, herunder bekæmpelse af skattesvig skatteunddragelse, og skat-teundgåelse.Fiscalis 2020 understøtter også et fælles IT-netværk, som sikrer, at medlemsstaternesadministrationer kan udveksle oplysninger via et fælles IT-netværk fremfor at skullekoble sig til nationale systemer i de 26 øvrige medlemsstater.EU-Kommissionen vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet.

Europa-Parlamentets udtalelserForslaget behandles af ECON. Forhandlinger om en 1. behandlingsaftale er i princip-pet tilendebragt på teknisk niveau.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforEn vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenserEU-Kommissionen foreslår, at der anvendes et beløb på 270 mio. euro over pro-grammets samlede løbetid på 7 år på EU’s budget.Den væsentligste udgiftspost svarende til ca. 164 mio. euro dækker forventede udgif-ter til fælles EU IT-systemer. Derudover er der afsat ca. 60 mio. euro til fælles tiltag ogca. 10 mio. til uddannelsesaktiviteter, samt 36 mio. euro på administrationsudgifterm.v.Den beløbsmæssige ramme forhandles som en del af forhandlingerne om EU’s fler-årige finansielle rammer for 2014 – 2020.I det tidligere program var der i alt afsat 157 mio. euro, og den økonomiske ramme forFiscalis 2020 er således øget med 77 mio. euro i forhold til Fiscalis 2013. Der er togrunde til, at den finansielle ramme er øget. For det første har EU-Kommissionen ta-get udgangspunkt i det seneste års forbrug under det nuværende Fiscalis 2013 pro-gram, som er det højeste i programmets løbetid. For det andet løber Fiscalis 2020 etår længere end Fiscalis 2013.Det bemærkes, at Danmark generelt finansierer ca. 2 % af EU’s budget. Forslaget kanmedføre provenu-gevinster på de offentlige finanser i det omfang forslaget bidrager tilbekæmpelse af svig.Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget skønnesat have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfangdet kan bidrage til at sikre mere effektiv skatteopkrævning.HøringPå grund af sin interne myndighedskarakter har forslaget ikke været i ekstern høring.Forslaget har dog været i høring i Specialudvalget for Skatter og Afgifter.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg ved grund- ognærhedsnotat oversendt 29. oktober 2012.HoldningDansk holdningRegeringen deler EU-Kommissionens vurdering af, at det nuværende Fiscalis 2013har vist sig at være værdifuldt. Regeringen kan derfor støtte en fortsættelse af pro-grammet i den form, der kan opnå bredest mulig tilslutning.Andre landes holdningAlle EU-lande forventes at kunne støtte en fortsættelse af Fiscalis 2013 programmet.

Dagsordenspunkt 6: Bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelseKOM(2012)722ResuméECOFIN ventes på mødet d. 14. maj 2013 at vedtage konklusioner om det videre ar-bejde med bekæmpelse af skattesvig og –unddragelse. Skattesamarbejde og informa-tionsudveksling har på det seneste fået nyt momentum på europæisk og globalt plan.EU’s videre arbejde på området ventes tilrettelagt inden for rammerne af Kommissio-nens handlingsplan mod skattesvig og –unddragelse. Forud for ECOFIN har det irskeformandskab og EU’s skattekommissær sendt et fælles brev, der betoner vigtighedenaf bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse, herunder vedtagelse samt im-plementering af elementerne i Kommissionens handlingsplan. Handlingsplanen og totilknyttede henstillinger indeholder et katalog med øjeblikkelige og kommende foran-staltninger, som kan hjælpe medlemslandene med at beskytte deres skattegrundlagog inddrive skattekrav. Handlingsplanen var på dagsordenen for ECOFIN i januar2013.BaggrundDet Europæiske Råd opfordrede på topmødet i marts 2012 Kommissionen til at un-dersøge, hvordan man konkret kan styrke bekæmpelsen af skattesvig og skatteund-dragelse, bl.a. i forbindelse med tredjelande.På den baggrund fremlagde Kommissionen den 6. december 2012 en meddelelse tilParlamentet og Rådet med en handlingsplan for en mere effektiv indsats fra EU’s sidemod skattesvig. Kommissionen vedtog sammen med meddelelsen to henstillinger,som tilskynder medlemslandene til at vedtage umiddelbare og samordnede foranstalt-ninger, der kan rette op på bestemte presserende problemer inden for skattesvig ogskatteunddragelse, jf. bilag 1.Skattesamarbejde og informationsudveksling har efterfølgende fået nyt momentum påeuropæisk og globalt plan, blandt andet i kraft af initiativet vedrørende en bred interna-tional model for informationsudveksling fra Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og UK.Det har styrket mulighederne for fremskridt med EU’s skattesamarbejde og indsatsmod skattesvig og –unddragelse, der ventes tilrettelagt inden for rammerne af Kom-missionens handlingsplan. Der ventes på den baggrund lagt op til rådskonklusionerom skattesvig og –unddragelse mhp. vedtagelse på ECOFIN 14. maj 2013.IndholdECOFIN ventes på mødet den 14. maj 2013 at vedtage rådskonklusioner med flg.hovedelementer:-Rådet støtter tiltag på EU-niveau og OECD niveau samt i G7, G8 og G20 vedrø-rende automatisk informationsudveksling (jf. de fem store EU-landes initiativ til ar-bejde om en multilateral informationsudvekslingsfacilitet),støtter tiltag i OECD mod udvanding af skattebaser og flytning af selskabsover-skud i skatteplanlægningøjemed (Base Erosion and Profit Shifting (BEPS)) ogminder om DER-konklusionerne fra 13. – 14. marts 2012 om behov for tæt sam-arbejde med OECD og G20 til udvikling af internationalt accepterede standarderfor forebyggelse mod BEPS,støtter Kommissionens arbejde vedr. tiltag til bekæmpelse af skattesvig og ag-gressiv skatteplanlægning, og anerkender den nyttige rolle, som Kommissionenshandlingsplan og de to henstillinger kan spille,

Hovedlinjerne i de foreslåede konklusioner vedr. henstillingen om aggressiv skatte-planlægning er, at ECOFIN- opfordrer medlemslandene til at undersøge, om deres nationale skatteret børhave en generel antimisbrugs-regel, som tillader effektiv bekæmpelse – med re-spekt af EU-retten – af skatte-misbrugs-arrangementer,- opfordrer medlemslandene til at overveje at indføre en sådan regel i deres natio-nale ret,- opfordrer det kommende litauiske EU-formandskab til at arbejde videre med dette,og- understreger betydningen af konkrete tiltag mod dobbelt ikke-beskatning somfølge af dobbeltbeskatningsaftaler.Hovedlinjerne i de foreslåede konklusioner vedr. god forvaltningspraksis i 3.-lande er,at ECOFIN- bekræfter dets ønske om at fremme principperne om god forvaltningspraksis(vedr. gennemsigtighed, informationsudveksling og fair skattekonkurrence) i 3.-landene,- støtter det løbende arbejde i adfærdskodeks-gruppen vedr. erhvervsbeskat-ning og opfordrer medlemslandene og Kommissionen til at arbejde tæt sam-men med OECD og det globale forum for gennemsigtighed og udveksling afoplysninger til brug i skattesager (Global Forum on Transparency and Ex-change of Information for Tax Purposes) med henblik på at udvikle tiltag tilbekæmpelse af manglende gennemsigtighed og skadelig skattepraksis i 3.-lande, og- forpligter sig til yderligere arbejde for at sikre, at 3.-landene opfylder passendestandarder for god forvaltningspraksis.Forud for ECOFIN d. 14. maj 2013 har det irske formandskab og EU’s skattekommis-sær sendt et fælles brev der betoner vigtigheden af bekæmpelsen af skattesvig ogskatteunddragelse, og vedtagelse samt implementering af elementerne i Kommissio-nens handlingsplan.HjemmelsgrundlagIkke relevant for handlingsplanen. Henstillingerne har hjemmel i Artikel 292.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserForeligger ikke.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforKonklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenserKonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserKonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.HøringIkke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgHandlingsplanen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 22. januar2013.HoldningDansk holdningRegeringens er generelt positiv over for arbejdet med at sikre en mere effektiv be-kæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse med udgangspunkt i Kommissionenshandlingsplan og venter at kunne støtte rådskonklusionerne.Andre landes holdningEU-landene ventes generelt at være positive over for arbejdet med bekæmpelse afskattesvig og –unddragelse, herunder handlingsplanens generelle principper, om endlandenes konkrete holdninger til handlingsplanens elementer endnu ikke kendes. Derventes at kunne opnås enighed om rådskonklusioner.

Bilag 1Kommissionens handlingsplan gør gældende, at skattesvig og skatteunddragelseindeholder en væsentlig grænseoverskridende dimension. Medlemsstaterne kan kunimødegå dette problem effektivt, hvis de arbejder sammen.Handlingsplanens centrale nye initiativer er Kommissionens to henstillinger, der ved-rører hhv. tilskyndelse til anvendelse af minimumsstandarder i skatteforvaltningen itredjelande og aggressiv skatteplanlægning. Handlingsplanen opfordrer derudover tilhurtigere fremskridt for allerede fremsatte forslag, herunder de foreslåede ændringeraf rentebeskatningsdirektivet og ændringer af de tilhørende aftaler med tredjelande (jf.særskilt dagsordenspunkt). Handlingsplanen fremlægger endelig ideer til kommendeinitiativer vedr. skattesvig og -unddragelse.Tilskyndelse til anvendelse af minimumsstandarder for god forvaltningspraksis i skat-teforvaltningen i tredjelandeDen første henstilling omhandler foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande – her-under jurisdiktioner, som normalt betegnes som skattely – til at anvende minimums-standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet. Kommissionen fremlæggeren række principper for en hensigtsmæssig skatteforvaltning, herunder gennemsigtig-hed og udveksling af oplysninger til brug i skattesager samt afskaffelse af skatteord-ninger, som er skadelige for andre lande. Medlemslandene reagerer på forskelligemåder for at værne imod og bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse i tilfælde, hvordisse tredjelande ikke følger disse minimumsstandarder. Det indre marked har med-ført, at virksomheder med transaktioner med disse jurisdiktioner strukturerer transakti-onerne via det medlemsland, der på skatteområdet har de svageste værnsregler imodskattesvig samt aggressiv skatteplanlægning.Handlingsplanen og den pågældende henstilling opfordrer Medlemslandene til at ved-tage og anvende dels fælles kriterier til at udpege skattely og placere dem på nationa-le sorte lister over tredjelande, som ikke lever op til standarderne, og dels en ’værk-tøjskasse’ med særlige foranstaltninger, som skal tilskynde disse tredjelande til atanvende EU’s standarder for god skattepraksis. Det kan fx indebære genforhandlingeller opsigelse af dobbeltbeskatningsaftaler med tredjelande, eller at EU bidrager medekspertkompetencer til tredjelandelande, der aktivt og effektivt ønsker at bekæmpeskattesvig samt aggressiv skatteplanlægning.Aggressiv skatteplanlægningBaggrunden for henstillingen om aggressiv skatteplanlægning er, at nogle virksomhe-der bruger komplekse, til tider kunstige, arrangementer, som medfører, at deres be-skatning flyttes til andre jurisdiktioner inden for EU eller udenfor, herunder til skattely.Virksomhederne kan udnytte mismatch i nationale lovgivninger til at sikre sig, at visseindkomsttyper ikke beskattes nogen steder, eller udnytte forskelle i skatteniveauer.Kommissionen opfordrer medlemslandene til at forbedre deres dobbeltbeskatningsaf-taler for at forhindre, at disse aftaler kan medføre dobbelt ikke-beskatning. Medlems-landene opfordres også til at vedtage en fælles generel regel om anti-misbrug, hvor detager højde for kunstige arrangementer, der kun gennemføres for at opnå skattebe-sparelse, og i stedet foretager beskatningen på grundlag af det faktiske økonomiskeindhold, herunder hvor den økonomiske aktivitet faktisk har fundet sted.Kommissionen tilskynder medlemslandene til at underrette Kommissionen om foran-staltninger til efterlevelse af henstillingerne. Kommissionen vil offentliggøre en rapportom anvendelsen af henstillingerne senest om tre år.Hurtigere fremskridt for allerede fremsatte forslagKommissionen opfordrer til hurtige fremskridt med de allerede fremsatte forslag. Detgælder særligt forslaget til revision af rentebeskatningsdirektivet, vedtagelse af man-

dat til Kommissionen om forhandling om tilsvarende revisioner af rentebeskatningsaf-talerne med relevante tredjelande (Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og SanMarino), underskrivelse af den færdigforhandlede anti-svigsaftale med Liechtensteinog mandat til forhandlinger af tilsvarende anti-svigsaftaler med de andre relevantetredjelande (jf. særskilt dagsordenspunkt). Det gælder også vedtagelse af to forslagom hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig og valgfri anvendelse afordningen med omvendt moms-betalingspligt.Desuden opfordrer Kommissionen til forbedringer af Adfærdskodeksen for erhvervs-beskatning, herunder en udvidelse til at omfatte særlige (gunstige) skatteordninger forudlændinge og velhavende personer.Kommissionen nævner et nyt IT-værktøj ”TIN on Europa” (TIN = TaxIdentification-Number), som kan give f.eks. finansielle institutioner mulighed for hurtigt at kunneidentificere og registrere skatteregistreringsnumre i grænseoverskredende relationer,samt et IT-værktøj til udveksling af oplysninger mellem medlemslandenes myndighe-der.Endvidere bebuder Kommissionen yderligere tiltag, herunder at man vil undersøgebehovet for forbedringer af direktiverne om beskatning af moder-og datterselskaber ogom beskatning af renter og royalties mellem selskaber m.v., samt fremme af EU-standarder og værktøjer (særligt fremme af princippet om automatisk informationsud-veksling på globalt plan), styrket samarbejde mellem skattemyndigheder og andreretshåndhævende instanser (især myndigheder ansvarlig for bekæmpelse af penge-hvidvask, retssikkerhed og social sikkerhed).Kommissionen vil endvidere udarbejde en kodeks for skatteydere, som udstikker bed-ste praksis for at fremme samarbejde og tillid mellem skattemyndigheder og skatte-ydere.Kommissionen nævner endelig overordnede ideer til initiativer vedr. bekæmpelse afskattesvig og skatteunddragelse på mellemlang og lang sigt, herunder udvikling af nyeelektroniske formater til automatisk udveksling af oplysninger, retningslinjer for sporingaf pengestrømme og mulige tekniske tiltag til forbedret overholdelse af skattereglerne.