Danmark har siden 2008 været ramt af den internationale økonomiske krise. Der er gjort me-get for at holde hånden under økonomien, men dansk økonomi står fortsat med tre centraleudfordringer; Der er behov for at styrke konkurrenceevnen og produktivitetsvæksten. Der erbehov for at øge uddannelsesniveauet og den samlede arbejdsindsats. Og der er behov foren fortsat modernisering af den offentlige sektor.Regeringen har en ambitiøs reform- og moderniseringsdagsorden. I det seneste år er dergennemført en række reformer, der sigter mod at håndtere disse udfordringer – og som sam-tidig sikrer balance mellem offentlige indtægter og udgifter.I forbindelse med det europæiske semester fremsender medlemslandene deres årlige natio-nale stabilitets- eller konvergensprogrammer med landenes planer for finanspolitikken og deårlige nationale reformprogrammer med landenes planer for strukturreformer.Danmarks nationale reformprogram redegør for de tiltag, som Danmark har taget og vil tagefor at efterleve de landespecifikke anbefalinger som opfølgning på det nationale reformpro-gram og konvergensprogrammet for 2012. Programmet beskriver også den danske udmønt-ning af EU’s vækststrategi (Europa 2020) og konkurrenceevnepagten. I reformprogrammetpræsenteres desuden den overordnede ramme for dansk økonomi, som er baseret på kon-vergensprogrammet for 2013.Strukturen i det nationale reformprogram er bygget op som følger:Kapitel 2 omhandler den overordnede økonomiske ramme for dansk økonomi, her-under den samfundsøkonomiske udvikling og finanspolitikken.Kapitel 3 fokuserer på de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at efterleveEU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2012.Kapitel 4 beskriver de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at bidrage til op-fyldelsen af Europa 2020-strategiens fem overordnede mål.Kapitel 5 indeholder Danmarks indmeldinger under konkurrenceevnepagten.Kapitel 6 beskriver inddragelsen af relevante ministerier og interesseorganisationer.

Boks 3.1De landespecifikke henstillinger for DanmarkRådet henstiller, at Danmark i perioden 2012-13 træffer foranstaltninger med henblik på at:1.Gennemføre budgetstrategien som planlagt for at sikre korrektion af det uforholdsmæssigt store un-derskud senest i 2013 og nå den gennemsnitlige årlige strukturelle tilpasningsindsats, der er angiveti Rådets henstilling under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Dereftersikre en passende strukturel tilpasningsindsats med henblik på at gøre tilstrækkeligt fremskridt i ret-ning af det mellemfristede budgetmål, herunder nå benchmarket for udgifter.2.Tage yderligere skridt til at øge det langsigtede udbud af arbejdskraft ved at gennemføre en reformaf førtidspensionsordningen og ved i højere grad at målrette ordninger for beskæftigelse med offent-ligt tilskud (fleksjobordningen) mod personer med nedsat arbejdsevne og forbedre beskæftigelses-egnetheden for personer med indvandrerbaggrund.3.Uden forsinkelse at gennemføre de bebudede foranstaltninger for at forbedre omkostningseffektivi-teten i uddannelsessystemet, nedbringe frafaldsprocenterne, navnlig i den erhvervsfaglige uddan-nelsessektor, og forøge antallet af praktikpladser.4.Fortsætte indsatsen for at fjerne hindringer for konkurrence inden for især lokale tjenesteydelser,detailsektoren og byggesektoren, herunder ved yderligere at åbne kommunernes og regionernesindkøb af tjenesteydelser op for konkurrence og sikre, at sanktionerne for overtrædelse af konkur-rencelovgivningen i tilstrækkelig grad har afskrækkende virkning.5.Overveje yderligere forebyggende foranstaltninger med henblik på at styrke stabiliteten på bolig-markedet og i det finansielle system på mellemlang sigt, herunder ved at tage hensyn til resultaterneaf Erhvervs- og Vækstministeriets igangværende undersøgelse af fordelingen af formue og gæld påtværs af husholdningerne og ved at tage ejendomsværdibeskatningssystemet og det kommunaleejendomsskattesystem op til revision.

I Rådets udtalelse om Dannmarks nationale reformprogram for 2012 anbefales det, at Dan-mark træffer foranstaltninger med henblik på at”tage yderligere skridt til at øge det langsigte-de udbud af arbejdskraft ved at gennemføre en reform af førtidspensionsordningen og ved ihøjere grad at målrette ordninger for beskæftigelse med offentligt tilskud (fleksjobordningen)mod personer med nedsat arbejdsevne og forbedre beskæftigelsesegnetheden for personermed indvandrerbaggrund”.Der er igennem de seneste år gennemført en række reformer, som øger arbejdsudbuddetfrem mod 2020. Det medvirker til at fastholde beskæftigelsen på et højt niveau i de kommen-de år på trods af, at befolkningsudviklingen isoleret set reducerer arbejdsudbuddet. Befolk-ningsprognosen indebærer, at antallet af unge og ældre vil stige i forhold til antallet af perso-ner i de mest erhvervsaktive aldre i de næste årtier,jf. figur 3.1.

Der er i de senere år gennemført reformer, der mærkbart styrker arbejdsudbuddet og be-skæftigelsen,jf. figur 3.2.Frem mod 2020 skønnes den demografiske udvikling isoleret set atreducere beskæftigelsen svarende til knap 24.000 personer inkl. bidrag fra arbejdstiden,jf.tabel 4.2.Med tilbagetrækningsaftalen fra 2011 fremrykkes stigningerne i pensions- og efter-lønsalderen fra velfærdsaftalen, og efterlønnen forkortes fra 5 til 3 år. Med tilbagetræknings-reformen styrkes arbejdsudbuddet i 2020 med ca. 65.000 personer. Når der også indregnesreform af førtidspension og fleksjob, skatteaftalen fra 2012 samt reformer af kontanthjælp ogSU, modgås det demografisk betingede fald i arbejdsstyrken, således at andelen af befolk-ningen, der er i beskæftigelse, stiger en anelse frem mod 2020.

3.2.1. Gennemførte tiltagRegeringens økonomiske politik og beskæftigelsesindsats sigter efter dels at understøtte be-skæftigelsen og begrænse ledighed og langtidsledighed, dels at sikre et højt arbejdsudbudog stærke virksomheder, som er forudsætningen for fortsat vækst og velstand på lang sigt.Danmark har gennemført en række arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesreformer de senestemange år. Elementerne i den danske flexicurity-model har således løbende undergået juste-ringer, der har bidraget til en i international sammenhæng høj beskæftigelsesfrekvens,jf. fi-gur 4.1,og lav ledighed, og som bidrager til at fremme udviklingen af kvalifikationer og skabeincitamenter til at arbejde. Boks 3.3 beskriver de reformer og tiltag, der er besluttet sidenNRP2012, og visse større initiativer med betydelig effekt på arbejdsudbuddet.

Boks 3.3Vedtagne og aftalte initiativer til fremme af beskæftigelse og arbejdsudbud siden NRP2012Førtidspensions- og fleksjobreform (juni 2012).Målet med reformen er at fastholde flest muligt påarbejdsmarkedet – helst i ustøttet beskæftigelse. Reformen skal sikre, at der fremover er større fokuspå den enkeltes ressourcer og på at udvikle dennes arbejdsevne. Der er derfor etableret rehabiliterings-teams i alle kommuner, hvor der udarbejdes en parallel afklaring af den enkelte borgers beskæftigel-sesmæssige, sociale og sundhedsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse, jobog selvforsørgelse. Reformen medfører endvidere, at:Fleksjobordningen målrettes og tilskuddet omlægges, så personer med en lille arbejdsevne kankomme ind i en ordning.Personer med en høj indkomst ikke får det højeste tilskud.Adgangen til førtidspension begrænses, således at personer under 40 år som udgangspunkt visi-teres til et ressourceforløb frem for førtidspension. Forløbet tages løbende op til revision medhenblik på at vurdere muligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.Aftale om skattereform (juni 2012).Skattereformen fra juni 2012 sikrer, at det bedre kan betale sig atarbejde, og på lang sigt skønnes reformen at bidrage til en stigning i beskæftigelsen på ca. 16.000 per-soner inkl. bidrag fra højere arbejdstid. Følgende reformelementer har særlig betydning for arbejdsud-buddet:Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget.Indførelse af særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere.Forhøjelse af topskattegrænsen.Afdæmpet regulering af indkomstoverførsler i perioden 2016-23.Kontanthjælpsreform (april 2013).Regeringen er optaget af, at alle unge skal have en uddannelse,samt at ledigheden blandt unge skal reduceres. Der er indgået aftale om en kontanthjælpsreform, derhar fokus på at få unge kontanthjælpsmodtagere i uddannelse eller job.Unge uden en uddannelse og med forudsætningerne for at påbegynde og gennemføre en uddan-nelse skal have et såkaldt uddannelsespålæg (krav om at begynde på en uddannelse).Unge uden uddannelse skal have tilbud, der kan opkvalificere dem til en ordinær uddannelse.Unge med uddannelse skal hjælpes i job.Indsatsen over for læse- og skrivesvage unge bliver intensiveret og systematiseret.SU-reform (april 2013).Reformen indebærer en målretning af SU’en og har bl.a. til formål at få de ungehurtigere igennem uddannelsessystemet og derved øge arbejdsudbuddet. Aftalens hovedelementer er:Studerende, der påbegynder deres videregående uddannelse mere end 2 år efter deres adgangs-givende eksamen, kan kun modtage SU svarende til den normerede studietid.Studerende kan fremover kun være 6 måneder forsinket, før SU-udbetalingen stoppes mod 12måneder i dag.Universiteterne forpligtes til at reducere studietiden med 4,3 måneder frem mod 2020. Hvis univer-siteterne ikke når målet, vil det udløse mindre bevillinger.Kun SU til gymnasiale suppleringskurser på såkaldte turbokurser, så de unge kommer hurtigere igang med deres uddannelser.Indførelse af loft, så unge højst kan få SU til 5 ungdomsuddannelser.Grænsen for, hvor meget man må tjene ved siden af SU’en hæves med 1.500 kr. om måneden i2014 og 2.500 kr. fra 2015 og frem.

Reform af førtidspension og fleksjobordningen bidrager til at øge arbejdsudbuddet med ca.godt 12.000 fuldtidspersoner omkring 2030, hvor reformen er fuldt indfaset. Målet med refor-men er at fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet – helst i ustøttet beskæftigelse.Desuden er der i april 2013 indgået aftaler om reform af kontanthjælp- og SU-systemet, somtilsammen øger beskæftigelsen med ca. 10.000 personer frem mod 2020.Derudover bidrager allerede gennemførte reformer, herunder især tilbagetrækningsaftalen ogdagpengereformen i genopretningsaftalen til et væsentligt løft af arbejdsudbuddet frem mod2020.Etniske minoriteter udgør en stor del af målgruppen for både de vedtagne og fremlagte re-former. Særligt reformen om fleksjob og førtidspension samt reformen om kontanthjælp skalstyrke indsatsen for at få etniske minoriteter med begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet ijob. Etniske minoriteter udgør 1/5 af målgruppen for reformen om fleksjob og førtidspensionog 1/3 del af målgruppen for kontanthjælpsreformen.Derudover fremlagde regeringen i november 2012 sin integrationspolitik ”En styrket integrati-onspolitik”. Heraf fremgår det, at opgaven med at få flere indvandrere i beskæftigelse først ogfremmest skal løses som en integreret del af kommunens ordinære indsats på området. Pånogle områder er der dog brug for en ekstra målrettet indsats, og på disse områder skal må-let opnås ved hjælp af reformer på tværs af ressortområder.Regeringen har endvidere i 2012 igangsat en ekstraordinær indsats for langtidsledige, der eri risiko for at opbruge dagpengeretten. Aftalerne indebærer, at der opslås 12.500 akutjob oggennemføres en målrettet beskæftigelsesindsats for de langtidsledige (akutpakken). I forbin-delse med Finanslov 2013 er der desuden indgået aftale om en særlig ungeindsats, som skalsikre, at flere unge får en uddannelse og kommer i arbejde.

3.2.2. Planlagte tiltagRegeringen har medVækstplan DKfra februar 2013 fremlagt en fornyet plan, som bygger vi-dere på den ambitiøse reformdagsorden fraDanmark i Arbejde.Der sigtes efter en gennem-snitlig økonomisk vækst på 2 pct. årligt frem mod 2020, og at der gennem reformer skabes150.000 nye job i den private sektor i takt med, at konjunkturerne bliver forbedret.Regeringens ambition er et dynamisk arbejdsmarked, hvor ledige job besættes hurtigt, og deledige hurtigt får et nyt job. Regeringen lægger vægt på, at virksomhederne kan få den kvali-ficerede arbejdskraft, de har brug for, og at de ledige har de rigtige kvalifikationer.Regeringen har fremsat forslag til en række reformer for at nå målet om et øget arbejdsudbudi 2020. Reformerne forventes både at styrke tilskyndelsen til at arbejde og at styrke arbejds-markedstilknytningen for bl.a. unge, seniorer, etniske minoriteter og personer med nedsat ar-bejdsevne,jf. afsnit 4.1.Fremlagte initiativer til fremme af beskæftigelse og arbejdsudbudfremgår af boks 3.4.

MedVækstplan DKer det målet at øge væksten (og dermed løfte BNP-niveauet) med 40mia. kr., og heraf 20 mia. kr. gennem højere arbejdsudbud. Reform af førtidspension og fleks-job samt skatteaftalen fra 2012 skønnes at sikre halvdelen af dette reformbidrag.Dertil kommer et løft på ca. 1.000 personer, som er afledt af den produktivitetsforøgelse viastørre kapitalapparat, som følger af initiativer iVækstplan DK,som forbedrer virksomheder-nes rammevilkår.AfVækstplan DKfremgår endvidere, at der sigtes efter at fremlægge yderligere reformer,som kan øge arbejdsudbuddet med ca. 6.000 personer frem mod 2020 og dermed bidrage tilat indfri ambitionen om at øge væksten (målt ved BNP) med 20 mia. kr. som følge af højerearbejdsudbud.

Boks 3.4Fremlagte initiativer til fremme af beskæftigelse og arbejdsudbudSygedagpengereform.Regeringen vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, så ingensygemeldte risikerer at stå helt uden forsørgelse. Samtidigt skal sygemeldte have et hurtigere og bedreforløb end i dag. Forslaget indebærer:At alle sygemeldte fremover skal have revurderet deres sag efter seks måneder. Hvis den syge-meldte ikke opfylder betingelserne for at få forlænget sygedagpengeretten, overgår den sygemeld-te til et ressourceforløb.Indsatsen i ressourceforløbet bliver tilrettelagt individuelt og indeholder en helhedsorienteret ind-sats med beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud til at fåafklaret sygdomsforløbet og, hvis muligt, få den sygemeldte tilbage i arbejde.Under hele forløbet modtager man som sygemeldt en ydelse, der svarer til kontanthjælpen. Ydel-sen er ikke afhængig af formue eller ægtefællens indkomst.En ny særlig forlængelsesregel for alvorligt syge borgere med livstruende sygdomme, hvor de bli-ver sikret sygedagpenge under hele sygdomsforløbet.Sygemeldte, der opfylder betingelserne for at få forlænget sygedagpenge efter de nuværende syvforlængelsesregler vil fortsat modtage sygedagpenge med uændret sats.Ny beskæftigelsespolitik.Regeringen har som mål at samle et bredt flertal af Folketingets partier ogarbejdsmarkedets parter for at gennemføre en grundlæggende reform af beskæftigelsespolitikken. Rege-ringen har derfor igangsat en udredning af hele indsatsen for ledige. Udredningen skal give svar på trespørgsmål:Hvordan sikres en bedre beskæftigelsesindsats, der hurtigst muligt får ledige i varig beskæftigelse?Hvordan sikres en mere meningsfuld beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkeltelediges behov – uden at svække princippet om, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet?Hvordan kan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes, herunder hvordan sikres etoptimalt jobmatch, fx så virksomhederne får den mest kvalificerede arbejdskraft, og ledige kommeri varig beskæftigelse?

Boks 3.5Initiativer i reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelseSU i op til 12 måneder ud over normeret tid til studerende, der starter deres videregående uddannelse in-den for to år efter adgangsgivende eksamenØgede krav i SU systemet til de studerende om fremdrift på videregående uddannelserMålretning af SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK)Højst fem ungdomsuddannelser med SUÆndret SU til hjemmeboendeAfdæmpet regulering af SU i perioden 2014 til 2021Forhøjelse af satsen for fribeløb for SU-modtagereUdbetaling af bonus til studerende, der bliver færdige på under normeret studietidØget støtte til befordringsgodtgørelseOpfølgning på EU-domstolens dom i sag C-46/12, L.N.Nye rammer på de videregående uddannelser, der støtter en aktiv studiegennemførelse, herunder obliga-torisk tilmelding til fag og prøver og afskaffelse af muligheden for at melde eksamener fra, bedre rammerfor merit, øget brug af vinterstart, bedre overgange mellem bachelor og kandidatuddannelser, krav til uni-versiteter om at nedbringe den gennemsnitlige studietid samt mulighed for indførelse af studiestartsprøve.

Første del af udvalgets arbejde om praktik- og uddannelsesgaranti blev afsluttet i oktober2012 som indspil til forhandlingerne om finansloven for 2013, og anbefalingerne indgår i denpolitiske aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti fra november2012.Anden del af udvalgets arbejde forløber fra december 2012 til maj 2013. I denne del skal ud-valget komme med anbefalinger til regeringen om, hvordan erhvervsuddannelserne og i sær-lig grad praktikpladserne i højere grad kan målrettes de unge, samtidig med at der sikresbedre tilbud til voksne og øget kvalitet i erhvervsuddannelserne, herunder adgangskrav, ud-dannelsernes struktur samt bedre muligheder for, at eleverne opnår højere faglige niveauer,kompetencer inden for innovation og iværksætteri samt studiekompetencer med henblik påeventuel videreuddannelse.Regeringen har desuden taget en række initiativer på uddannelsesområdet i forbindelse medAftale om finansloven for 2013.Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgarantiSom led iAftalen om finansloven for 2013indgik regeringen en aftale om bedre erhvervsud-dannelse og styrket uddannelsesgaranti. Aftalen skal bl.a. bidrage til at reducere frafaldet ierhvervsuddannelserne og forøge antallet af elever, der kommer i virksomhedspraktik,jf.boks 3.6.Med aftalen blev der prioriteret 3,1 mia. kr. over perioden 2013-16,jf. tabel 3.3.Af-talen er første led i indsatsen for en bedre og reel uddannelsesgaranti. Næste skridt forhand-les mellem aftaleparterne i 2013, når Erhvervsuddannelsesudvalget har afsluttet fase II afudvalgets arbejde.

Boks 3.6Initiativer i aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgarantiEn styrket uddannelsesgaranti i erhvervsuddannelserneomfatter 12 konkrete initiativer, der tilsammenskal styrke uddannelsesgarantien for eleverne og optimere udnyttelse af praktikpladskapaciteten i virk-somhederne, så flere gennemfører erhvervsuddannelserne, frafaldet reduceres, og flest muligt kommer ivirksomhedspraktik, bl.a. via etablering af praktikcentre. Initiativerne svarer til anbefalingerne fra det af re-geringen nedsatte erhvervsuddannelsesudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter.Øget kvalitet i erhvervsuddannelsernemed fokus på at sikre et kompetenceløft for lærere og ledere ogen videreførelse af mentorordning, kontaktlærerordning, praksisnære grundforløb mv.Et-årig videreførelse af Ungepakke II.Ungepakke II blev aftalt i 2009 mellem den daværende VK-regering og DF, S og R som en del af globaliseringsforliget. Med aftalen fulgte iværksættelse af en rækkeinitiativer, hvis sigte har været at styrke indsatsen for, at flere unge kommer i job og uddannelse og pålængere sigt at bidrage til en bedre uddannet arbejdsstyrke. Ungepakke II’s initiativer sætter ind på tre om-råder: Grundskolen, ungdomsuddannelserne og overgangen mellem de to niveauer.Videreførelse af VEU-centrene.De 13 VEU-centre blev etableret pr. 1. januar 2010 med henblik på enmere målrettet og effektiv opfyldelse af brugernes behov på det grundlæggende erhvervsrettede og alme-ne voksen- og efteruddannelsesområde.

3.3.2 Planlagte tiltagUdspil til løft af folkeskolenRegeringen fremlagde i december 2012 udspil til en reform af folkeskolen”Gør en god skolebedre – et fagligt løft af folkeskolen”.Regeringen ønsker, at 95 pct. af en ungdomsårganggennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Samtidig forlader knap hver sjette elev folke-skolen uden funktionelle læseevner eller uden basale færdigheder i matematik. På den bag-grund finder regeringen det afgørende, at kvaliteten af folkeskolen løftes. Regeringen ønsker,at alle elever skal have en sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer tilundervisning og aktiviteter. Det er regeringens mål, at folkeskolen skal udfordre alle elever,så de bliver så dygtige, de kan. På samme tid skal reformen medvirke til, at betydningen afsocial baggrund i forhold til faglige resultater mindskes. Regeringen ønsker, at tilliden til ogtrivselen i folkeskolen skal styrkes. Det er regeringens ambition, at reformen skal have virk-ning fra skolestart i 2014.

Boks 3.7Initiativer i ”Gør en god skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen”Ensammenhængende skoledaghvor de yngste elever går i skole i 30 timer om ugen, eleverne påmellemtrinnet går i skole i 35 timer ugentligt, og de ældste går i skole 37 timer om ugen.Mere og bedre undervisning idansk og matematikIndførselaf ’aktivitetstimer’med fokus på bevægelse, lektiehjælp og leg i kombination med faglighedStyrkelse afengelsk, praktiske/musiske fag, natur/tekniksamt valgfagØget fokus påovergangen til ungdomsuddannelseStyrket efteruddannelseaf lærere, ledere og pædagoger samt fokus på bedre anvendelse af viden om godundervisningKlarenationale mål for folkeskolens udvikling:alle elever skal udfordres, tilliden til og trivslen ifolkeskolen skal styrkes, og betydningen af social baggrund skal mindskesRegelforenklingog større frihed til skoler og kommuner

Styrkelse af erhvervsuddannelserneRegeringen har nedsat et ministerudvalg for ungdomsuddannelser, der skal komme medsammenhængende, evidensbaserede og omkostningseffektive tiltag, der kan sikre, at fleregennemfører en relevant ungdomsuddannelse, og at der sikres bedre kvalitet.Bl.a. på baggrund af arbejdet i ministerudvalget for ungdomsuddannelser vil regeringenkomme med et udspil til enfleksuddannelsetil unge, der ikke har forudsætninger for at gen-nemføre en almindelig ungdomsuddannelse.Regeringen forventer i løbet af sommeren 2013 at komme med et udspil på erhvervsuddan-nelsesområdet som opfølgning på afslutningen af erhvervsuddannelsesudvalgets arbejde.Serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelserRegeringen gennemfører endvidere et serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelsers ind-hold og rammer. En del af serviceeftersynet udmøntes som en udviklingsplan, som er et for-søgs- og udviklingsarbejde, hvor skolerne får mulighed for at udvikle og afprøve nye under-visnings- og arbejdsformer.Bedre og mere voksen- og efteruddannelseRegeringen har i udspillet Vækstplan DK afsat en pulje på 1 mia. kr. i perioden 2014-17 til etmarkant kompetenceløft af arbejdsstyrken, der bl.a. skal understøtte, at produktionsvirksom-heder og arbejdspladser kan fastholdes i Danmark.

3.4 Fjerne hindringer for konkurrencenEffektiv konkurrence på markederne og om de offentlige opgaver øger produktiviteten, inno-vationen og er til gavn for forbrugerne. Derfor er det regeringens ambition at styrke konkur-rencen i hele erhvervslivet og om de offentlige opgaver.Rådet har anbefalet, at Danmark i perioden 2012-13 træffer foranstaltninger med henblik påat”fortsætte indsatsen for at fjerne hindringer for konkurrence inden for især lokale tjeneste-ydelser, detailsektoren og byggesektoren, herunder ved yderligere at åbne kommunernes ogregionernes indkøb af tjenesteydelser op for konkurrence og sikre, at sanktionerne for over-trædelse af konkurrencelovgivningen i tilstrækkelig grad har afskrækkende virkning.”

3.4.1 Gennemførte tiltagRegeringen fremlagde i oktober 2012 det konkurrencepolitiske udspilStyrket konkurrence tilgavn for Danmark.Udspillet bestod af konkrete initiativer for at styrke konkurrencelovgivnin-gen samt for at øge konkurrencen i både hjemmemarkedsorienterede erhverv og i de offent-lige opgaver.Konkurrenceloven og straffeloven blev ændret i december 2012, så bl.a. sanktionerne for atovertræde konkurrenceloven er skærpet. Pr. 1. marts 2013 kan karteldeltagere idømmesfængselsstraf, og bødeniveauet for personer og virksomheder er markant forhøjet. Derudoverer gennemført en række mindre ændringer, som skal sikre en effektiv håndhævelse og efter-levelse af loven. Lovændringerne ventes i højere grad at afskrække virksomhederne fra atbryde konkurrenceloven.I juni 2012 blev vedtaget en lov om fremme af konkurrencen på elmarkedet mv. Loven indfø-rer bl.a. en engrosmodel på elmarkedet, hvor elhandelsselskaber bliver de centrale aktører i

forhold til forbrugerne, og forsyningspligten omlægges, så kunderne aktivt skal tilvælge forsy-ningspligtproduktet.Regeringen fremlagde i august 2012 det forbrugerpolitiske eftersynTrygge forbrugere, aktivevalg.Eftersynet indeholder 23 initiativer, der skal gøre det lettere og mere attraktivt at væreaktiv forbruger. Flere af initiativerne er allerede gennemført og resten er igangsat. Regerin-gen har blandt andet indført en ordning med risikomærkning af låneprodukter og fået ændretmarkedsføringsloven, som styrker Forbrugerombudsmanden og gør håndhævelsen af regler-ne mere effektiv og smidig. Derudover har regeringen nedsat et udvalg om børn, unge ogmarkedsføring, der skal komme med forslag til en bedre forbrugerbeskyttelse af børn og un-ge. Og efter regeringens opfordring til telebranchen om et mere retvisende billede af bred-båndshastighederne, er Forbrugerombudsmanden blevet enig med Forbrugerrådet og enrække erhvervsorganisationer om nye retningslinjer for markedsføring af bredbåndshastighe-der.

3.4.2 Planlagte tiltagPå baggrund af det konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012 har regeringen nedsat enrække arbejdsgrupper og udvalg, der bl.a. skal se på mulighederne for en modernisering afapotekersektoren, modernisere autorisationsordningerne for el, vvs og kloak og foretage eteftersyn af elforsyningssektoren og taxiområdet.Derudover udarbejdes en analyse om bygge- og anlægsbranchen samt en analyse af detail-handlen. Endelig har regeringen nedsat en tværministeriel taskforce, som skal gennemgåover 100 lovregulerede erhverv med henblik på at vurdere, om der kan laves en smartere re-gulering.Regeringen har bl.a. iværksat følgende for at øge konkurrencen og etablere et nemmeresamarbejde om de offentlige opgaver:Regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe, der som opfølgning på EU’s kommende nyeudbudsdirektiv kommer med forslag til en ny dansk udbudslov, der skal sikre større klar-hed og fleksibilitet for virksomheder og ordregivere, herunder i forhold til nye udbuds-former såsom funktionsudbud. Loven ventes fremsat i Folketingsåret 2014-2015.Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal ændre rammerne for det nuværendeklagesystem med henblik på bl.a. at mindske antallet af åbenlyst ubegrundede klager.Arbejdsgruppen afrapporterede i december 2012, og en ny lov ventes vedtaget i foråret2013.

Rådet har anbefalet, at Danmark i perioden 2012-13 træffer foranstaltninger med henblik påat ”overvejeyderligere forebyggende foranstaltninger med henblik på at styrke stabiliteten påboligmarkedet og i det finansielle system på mellemlang sigt, herunder ved at tage hensyn tilresultaterne af Erhvervs- og Vækstministeriets igangværende undersøgelse af fordelingen afformue og gæld på tværs af husholdningerne og ved at tage ejendomsværdibeskatningssy-stemet og det kommunale ejendomsskattesystem op til revision”.Erhvervs- og Vækstministeriet har analyseret husholdningernes realkreditlåntagning og bo-liggæld på baggrund af faktiske mikrodata med henblik på at vurdere, om husholdningerneslåntagning udgør en risiko for den finansielle stabilitet.Analysen viser, at knap 90 pct. af den samlede realkreditgæld i ejerboliger og fritidshuse eroptaget af den halvdel af husholdningerne, der har de højeste indkomster. Sættes hushold-ningernes gæld i forhold til indkomsten, viser analysen, at 95 pct. af husholdningerne brugerunder halvdelen af deres indkomst efter skat på at servicere deres samlede gæld, herunderrealkreditgæld, bankgæld o.l. Analysen viser desuden, at husholdningerne er robuste over forrentestigninger.Nationalbanken har med udgangspunkt i det samme datamateriale analyseret husholdnin-gernes økonomi og konkluderer ligeledes, at langt hovedparten af husholdningerne har enrobust økonomi, der kan klare rentestigninger og længere perioder med ledighed.Resultaterne af analyserne giver altså ikke grundlag for at konkludere, at husholdningernesgæld og sammensætningen af denne udgør en trussel for den finansielle stabilitet.

3.5.1 Gennemførte tiltagRegeringen har sat ind på en række områder, der sigter mod at øge stabiliteten på boligmar-kedet. Regeringen har således gennemført en række initiativer med sigte på yderligere atstyrke boligfinansieringens konjunkturmodløbende egenskaber:Stabil boligfinansiering og god kunderådgivningRegeringen har med god-skik bekendtgørelsen taget initiativer, der sigter mod at sikre godkunderådgivning. Pr. 1. maj 2013 indfører regeringen regler om, at penge- og realkreditinsti-tutter kun kan tilbyde realkreditlån med variabel rente og/eller afdragsfrihed til huskøbere,som ville kunne finansiere deres bolig med et fastforrentet lån med afdrag. Kreditvurderingenaf kunden sker efter det pågældende instituts sædvanlige kreditpolitik.Derudover indfører regeringen en trafiklysordning til risikomærkning af lån. Trafiklyset skalses som et supplement til kreditinstitutternes almindelige rådgivning af låntagerne. Trafiklys-ordningen træder i kraft pr. 1. juli 2013.Spredning af refinansieringsauktioner på rentetilpasningslånPå nuværende tidspunkt er alle institutter ophørt med at udstede rentetilpasningslån med re-finansieringstidspunkt i december. Nye lån udstedes således med refinansiering spredt ud på

de øvrige kvartaler. Givet at institutterne fortsætter med at udstede rentetilpasningslån efterdette mønster, vil refinansieringsauktionerne være jævnt fordelt over året i 2017.Initiativer fra realkreditsektoren til at sikre mere stabil boligfinansieringRealkreditsektoren har taget en række initiativer, der trækker i retning af, at boligfinansierin-gen på sigt bliver mere stabil. Der er således i dele af sektoren gennemført såkaldt tolags-belåning, hvor de yderste 20 procentpoint af realkreditbelåningen ikke kan belånes med vari-abelt forrentede lån med en rentetilpasningsperiode på under fem år. Samtidig kan der ikkevælges afdragsfrihed på den yderste del af realkreditlånet. Herudover har nogle institutterblandt andet indført differentierede bidragssatser afhængigt af lånetype, således at fastfor-rentede lån har de laveste bidragssatser, mens mere risikable lån har højere satser.Skærpet overvågning af systemiske risiciDet Systemiske Risikoråd blev nedsat i februar 2013 og har holdt sit første møde den 8. april.Rådet har til opgave at overvåge opbygning af systemiske finansielle risici og henstille om til-tag, som kan forebygge og håndtere systemiske finansielle risici. Konkret kan Rådet kommemed observationer, advarsler eller henstillinger rettet mod relevante myndigheder eller i vissetilfælde virksomheder. Modtageren af en henstilling skal give en offentlig forklaring, såfremtman vælger ikke at følge henstillingen. Rådet består af repræsentanter for de økonomiskeministerier, Finanstilsynet og Nationalbanken samt uafhængige eksperter. Nationalbanken erformand for Rådet.Ro om boligejernes beskatningEfter gældende lovgivning vil fradraget for store renteudgifter gradvist blive nedsat fra ca.33,7 pct. til ca. 25,7 pct. i årene fra 2012 til 2019. Fastfrysningen af ejendomsværdiskattenfortsætter uændret. Med aftalen om skattereformen, juni 2012, er der enighed om, at ejen-domsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes svarende til gældende lov-givning frem til 2020. Det skaber ro om boligejernes fremtidige beskatning.

3.5.2 Planlagte tiltagRegulering af SIFIerUdvalg om systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer) i Danmark afrapporterede den 14.marts 2013 med anbefalinger om identifikation af, krav til og krisehåndtering af SIFIer. Kon-kret anbefaler udvalget, at SIFIer identificeres på baggrund af deres størrelse og mulighedenfor, at deres aktiviteter kan substitueres. Der anbefales fastsat en række skærpede krav tilSIFIer i form af et højere egenkapitalkrav (1-3,5 pct.), etablering af en krisehåndteringsbuffer(5 pct.), udarbejdelse af genopretnings- og krisehåndteringsplaner, likviditetskrav, krav tilcorporate governance og krav om styrket tilsyn. Endelig anbefales det, at der indføres alter-native værktøjer til krisehåndtering af SIFIer. De anbefalede værktøjer ligger i vid udstræk-ning op ad forslaget til EU-direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter. Der for-ventes indledt politiske forhandlinger i den finansielle forligskreds om sagen i maj 2013 ogfremsat lovforslag i efteråret.Danske realkreditinstitutters behov for supplerende sikkerhedsstillelseDer er nedsat en arbejdsgruppe vedrørende danske realkreditinstitutters behov for at stillesupplerende sikkerhed ved ejendomsprisfald. Arbejdsgruppen undersøger konsekvenserne

af kravene om supplerende sikkerhedsstillelse, der følger af EU’s kapitalkravsdirektiv (CRD).Direktivet blev implementeret i dansk lovgivning pr. 1. juli 2007, hvor de såkaldte særligtdækkede obligationer (SDO) og særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) blev indført.En stor del af de obligationer, som ligger bag finansieringen af den danske boligmasse, harstatus af at være særligt dækkede. Arbejdsgruppen om supplerende sikkerhed afdækker derisici, der er for kreditinstitutterne og obligationsindehavere på kort og på lang sigt, samt evt.cykliske effekter, og hvordan opfyldelse af kravet om supplerende sikkerhed kan ramme lån-tagere med forskellige lånetyper.Introduktionen af tolags-belåning i dele af sektoren skal blandt andet ses i lyset af, at opde-lingen i to lån på længere sigt vil reducere behovet for at stille supplerende sikkerhed. Detskyldes, at kun de inderste 60 pct. af lånet finansieres med SDO’er, hvorimod de yderste 20procentpoint af realkreditlånet finansieres med traditionelle realkreditobligationer (RO’er),hvortil der ikke er knyttet krav om at stille supplerende sikkerhed ved ejendomsprisfald.Arbejdsgruppen vedrørende supplerende sikkerhed er sammensat af repræsentanter fra re-levante brancheorganisationer, Nationalbanken, Finanstilsynet samt Erhvervs- og Vækstmi-nisteriet. Arbejdsgruppen forventer at kunne afrapportere i efteråret 2013.

Tabel 4.1Danske nationale målMål i 2020Det nationale mål for beskæftigelseDet nationale mål for forskning og udviklingDet nationale mål for klima og energiStrukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct.3 pct. af BNPVedvarende energi skal øges til mindst 30 pct. af det endeli-ge energiforbrug. Vedvarende energi i transportsektoren skalvære på 10 pct. Udledningerne i de ikke-kvotereguleredesektorer skal gradvist reduceres op til 20 pct. frem mod 2020i forhold til 2005.Reducere skolefrafaldet til mindre end 10 pct. for de 18-24-årige og øge den andel af de 30-34-årige, der har afsluttet envideregående eller tilsvarende uddannelse til mindst 40 pct.Mindske antallet af personer i husstande med lav beskæfti-gelse med 22.000 frem mod 2020

Det er regeringens ambition at fastholde en høj beskæftigelse og forbedre mulighederne for,at personer på offentlig forsørgelse kommer tilbage i beskæftigelse eller i uddannelse. IVækstplan DK,som blev fremlagt i marts 2013, er det et centralt element at øge beskæftigel-sen i Danmark. Det skal ske gennem øget uddannelse og gennem reformer, der øger ar-bejdsudbuddet. Konkret skal reformerne bidrage til at øge beskæftigelsen med 35.000 fuld-tidspersoner frem mod 2020.Aftalen om skattereform og reform af førtidspension og fleksjob skønnes at øge arbejdsud-buddet med ca. 12.000 personer (16.000 inkl. bidrag fra arbejdstid). Aftalen om reform afkontanthjælp og SU skønnes at løfte arbejdsudbuddet med omtrent 7.000 personer (10.000personer inkl. bidrag fra arbejdstid). I Vækstplan DK indgår desuden en ambition om at gen-nemføre yderligere reformer, som kan øge beskæftigelsen med op til 6.000 personer. Ende-ligt bidrager tidligere reformer, herunder især tilbagetrækningsaftalen, med et væsentligt løftaf beskæftigelsen frem mod 2020.Reformerne vil dermed understøtte indfrielsen af det danske mål for beskæftigelsen, som eren strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. blandt de 20-64-årige i 2020.

Frem mod 2020 ventes konjunkturerne at normaliseres, hvilket skønnes at løfte beskæftigel-sen med op til 80.000 personer inkl. mindre bidrag fra arbejdstiden,jf. figur 4.2ogtabel 4.2.Udover konjunkturnormaliseringen bidrager en lang række reformer til at øge beskæftigelses-frekvensen frem mod 2020,jf. også afsnit 3.2.Samlet skønnes beskæftigelsen at kunne stige med 160.000 personer frem mod 2020, herafhenføres ca. 12.000 til højere arbejdstid blandt de beskæftigede, hvilket bidrager til øgetvækst og velstand. Samlet ventes konjunkturnormaliseringen, den underliggende demografi-ske udvikling, samt tidligere, nye og foreslåede reformer at hæve beskæftigelsesfrekvensenmed omkring 5 pct.-point frem mod 2020.

Siden NRP2012 er der indgået aftale om en skattereform, en reform af førtidspension ogfleksjobordningen samt reform af SU-systemet og kontanthjælp. Derudover bidrager alleredegennemførte reformer, herunder især tilbagetrækningsaftalen og dagpengereformen i genop-retningsaftalen, til et væsentligt løft af arbejdsudbuddet frem mod 2020.Skattereformen fra juni 2012 sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, og på lang sigtskønnes reformen at bidrage til en stigning i beskæftigelsen på ca. 16.000 personer inkl. bi-drag fra højere arbejdstid. Frem mod 2020 skønnes reformen at øge beskæftigelsen med ca.11.000 personer,jf. tabel 4.2.Stigningen i arbejdsudbuddet kan især henføres til en forhøjel-se af beskæftigelsesfradraget, særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, forhøjelseaf indkomstgrænsen for topskat samt afdæmpet regulering af overførselsindkomster i perio-den 2016-23, som bidrager til, at det bedre kan betale sig at arbejde.Reform af førtidspension og fleksjobordningen bidrager til at øge arbejdsudbuddet med ca.5.000 fuldtidspersoner i 2020 (og godt 12.000 fuldtidspersoner omkring 2030),jf. tabel 4.2.Reformen trådte i kraft 1. januar 2013. Målet med reformen er at fastholde flest muligt på ar-bejdsmarkedet. Adgangen til førtidspension begrænses for personer under 40 år, og dissetilbydes i stedet et nyoprettet ressourceforløb, der sætter fokus på den enkeltes ressourcerog på at udvikle arbejdsevnen med henblik på at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Refor-men medfører endvidere, at fleksjobordningen målrettes og tilskuddet omlægges, så perso-ner med en lille arbejdsevne kan komme i fleksjob, samt at personer med en høj indkomst ik-ke får det højeste tilskud.Regeringen har i april 2013 indgået aftale om reformer af kontanthjælp- og SU-systemet, somtil sammen øger beskæftigelsen med ca. 10.000 personer frem mod 2020.I medfør af tilbagetrækningsaftalen fra 2011 har medlemmer af efterlønsordningen haft mu-lighed for at melde sig ud af ordningen og få indbetalte bidrag udbetalt skattefrit. Væsentligtflere har benyttet sig af denne mulighed end lagt til grund i forbindelse med Konvergenspro-gram 2012. På lang sigt ventes dermed lidt færre efterlønsmodtagere, men mod 2020 harden større udmeldelse ikke væsentlig betydning for beskæftigelsen, idet det større frafald for-ventes at modsvares af en højere udnyttelsesgrad blandt de tilbageværende medlemmer afefterlønsordningen.

Forskning og udvikling har høj prioritet som grundlag for udvikling af ny viden, nye produkterog nye ydelser. Investeringer i forskning på højt niveau og innovation er en afgørende forud-sætning for, at Danmark kan opretholde et højt velstandsniveau. Det er investeringer, der ermed til at lægge fundamentet for fremtidens arbejdspladser og velstand.Den danske regering har fastlagt et nationalt mål for investeringer i forskning og udvikling på3 pct. af BNP. Den offentligt finansierede forskning skal udgøre mindst 1 pct. af BNP1. Endvi-dere har regeringen med innovationsstrategien ”Danmark - løsningernes land” fra december2012 sat som mål, at Danmark skal være blandt de 5 OECD-lande, hvor erhvervslivet inve-sterer mest i forskning og udvikling som pct. af BNP.Med innovationsstrategien har regeringen desuden fastlagt nationale mål for henholdsvis an-delen af innovative virksomheder og andelen af højtuddannede i den private sektor, som i2020 skal være i top 5 blandt de europæiske OECD-lande.Målsætningerne i innovationsstrategien for Danmarks placering i forhold til sammenligneligelande er vigtige sigtelinjer for fremtidig konkurrenceevne og vækstpotentiale.Danmark har nået 3 pct.-målsætningen,jf. tabel 4.3.Den private forskning udgør 2,1 pct. afBNP i 2010,jf. figur 4.3.Det offentlige forskningsbudget har generelt været stigende siden2005 og ligger på et relativt højt niveau sammenlignet med andre lande. I 2013 er der bud-getteret med 1,09 pct. af BNP til offentligt finansieret forskning,jf. figur 4.4.

Boks 4.1Vedtagne og aftalte initiativer til fremme af forskning, udvikling og innovationOffentlig forskning og videregående uddannelsesinstitutioner:Styrkelse af udviklings- og evidensbasering på professionshøjskoler og erhvervsakademier samt forsk-ning i professionsfagene på 355 mio. kr. årligt i 2013-15Videreførsel af styrkelse af midler til basisforskning fra 2012 og indførelse af treårig budgetsikkerhedFastholdelse af optag på 2.400 ph.d.-studerende årligt40 mio. kr. til forskning i nye produktionssystemer som led iAftale om fordeling af forskningsreserven i2013Offentliggørelse af FORSK2020-kataloget, der er viden- og beslutningsgrundlag for den politiske priorite-ring af midlerne til strategisk forskningVirksomhedernes forskning, udvikling og innovation:Etablering af tre nye innovationscentre i Seoul, Sao Paolo og BangaloreStyrkelse og udvidelse af videnpilotordningen: 36 mio. kr. i 2012, 53 mio. kr. i 2013 og 45 mio. kr. i 2014

Forskningen skal afbureaukratiseres og forankres bredere i uddannelsesverdenen end hidtil.Derudover vil regeringen sikre, at universiteterne og øvrige videninstitutioner øger den gen-sidige videnudveksling med det omgivende samfund. En international evaluering af det dan-ske forsknings- og innovationssystem foretaget af European Research Area Committee(ERAC) i 2012 konkluderer, at det danske system fungerer godt, men der er også flere for-hold, som kan forbedres.Regeringen har lanceret en national innovationsstrategi i december 2012, som skal sikre, atflere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst ogjobskabelse, og de offentlige investeringer skal i højere grad bidrage til innovative løsningerpå globale samfundsmæssige udfordringer. Innovationsstrategien indeholder 27 konkrete ini-tiativer,jf. også boks 4.2.

Boks 4.2Planlagte tiltagDet er regeringens mål, at flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes tilny vækst og jobskabelse, og de offentlige investeringer skal i højere grad bidrage til innovative løsningerpå globale samfundsmæssige udfordringer. Regeringen har derfor lanceret en nationalinnovationsstra-tegi,med 27 konkrete initiativer, som bl.a. stiller skarpt på en styrket videnudveksling mellem videninstitu-tioner og virksomheder. Et af initiativerne er udarbejdelse af et innovationskatalog (INNO+), der skal ska-be et solidt, fagligt grundlag for at prioritere markante og mere fokuserede innovationssatsninger end hid-til. Andre initiativer er bl.a.revision af rådsstrukturen,etablering afmarkedsmodningsfonden,styrketvidensamarbejde og innovation gennemanerkendelseog attraktivekarrierevejefor forskere og undervi-sere, udbredelse afpraksiselementerpå alle uddannelsesniveauer for at understøtte innovation ogigangsættelse afsamfundspartnerskaberom innovation.Forskning, udvikling og innovation indgår som et tværgående element i regeringens arbejde med en of-fensiv erhvervs- og vækstpolitik. Som led i arbejdet har regeringen nedsat ottevækstteamsinden for er-hvervsområder, hvor danske virksomheder har særlige styrker og potentialer. Vækstteamene har til op-gave at pege på konkrete forhold, som kan styrke vækstvilkårene på de udvalgte erhvervsområder fx in-den for forskning, udvikling og innovation. På baggrund af anbefalinger fra de enkelte vækstte-ams udarbejder regeringen vækstplaner med henblik på at styrke blandt andet forsknings-, udviklings- oginnovationsindsatsen for hvert erhvervsområde.

Klimapolitiske målEU’s stats- og regeringschefer bekræftede i oktober 2009, at de industrialiserede lande skalreducere deres drivhusgasudledninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til niveauet i 1990. Må-let er endnu ikke præciseret, juridisk bindende eller fordelt mellem medlemslandene.Som led i EU’s mål i Klima- og Energipakken om en samlet drivhusgasreduktion på 20 pct. i2020 i forhold til 1990 har Danmark påtaget sig at reducere de ikke-kvoteomfattede udled-ninger med 20 pct. i forhold til niveauet i 2005. Der er årlige reduktionsforpligtelser i perioden2013-20, og der er mulighed for at overføre overopfyldelse til efterfølgende år. Den senestefremskrivning tyder på, at målet opnås med initiativerne i den energipolitiske aftale af 22.marts 2012.Energipolitiske målDanmark har i forbindelse med EU's Klima- og Energipakke fra 2008 påtaget sig at øge denandel af det endelige energiforbrug, der stammer fra vedvarende energikilder (VE) til 30 pct. i2020. I 2005 var niveauet 17 pct. Med implementeringen af de aftalte initiativer ienergiafta-len af 22. marts 2012 (Energiaftale 2012-2020)forventes målet opfyldt med en andel af VE idet endelige energiforbrug på godt 35 pct. i 2020.Samtidig vil initiativerne i energiaftalen med de anvendte forudsætninger om økonomiskvækst, energiprisudvikling mv. medføre en absolut reduktion i bruttoenergiforbruget i 2020 på12 pct. i forhold til 2006. I energiaftalen fra 2008 var målet en 4 pct. reduktion i 2020 i forholdtil 2006.Som en del af Klima- og Energipakken skal Danmark leve op til et krav om, at mindst 10 pct.af energiforbruget i transportsektoren skal dækkes af VE. Med implementeringen af de aftaltetransportinitiativer i energiaftalen opfyldes dette mål.

En grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energiYderligere 1000 MW havmøller frem mod 2020.Yderligere 500 MW kystnære havmøller frem mod 2020.Frem mod 2020 forventes opført nye landmøller med en samlet kapacitet på 1800 MW. I sammeperiode forventes nedtaget kapacitet på 1300 MW.Den eksisterende PSO-finansierede pulje til nye VE teknologier til elproduktion forlænges.Der afsættes 25 mio. kr. i 2014-15 til større anlæg og demonstration af bølgekraftprojekter.Skift fra kul til biomasse på de centrale kraftværker gøres mere attraktivt med en ændring afvarmeforsyningsloven.Der er afsat 35 mio. kr. til at fremme nye VE-teknologier i fjernvarme. Det gælder f.eks. geotermiog store varmepumper.Den eksisterende støtte til biogas til kraftvarme øges.Andre muligheder for anvendelse af biogas – i naturgasnettet, i virksomheders proces eller itransportsektoren – gøres økonomisk attraktive med en række nye tilskud.Der udarbejdes en samlet strategi for etablering af smarte elnet i Danmark.Mere vedvarende energi i bygningerDer indføres fra 2013 et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger.Fra 2016 er det ikke længere muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder medfjernvarme eller naturgas som alternativ.For perioden 2012-15 er afsat en pulje på i alt 42 mio. kr. årligt til at understøtte omlægningen fraolie- og naturgasfyr i eksisterende bygninger til vedvarende energi.Mere vedvarende energi i erhvervslivetDer gives anlægstilskud til at fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksom-hedernes produktionsprocesser. Den samlede pulje til og med 2020 udgør 3,45 mia. kr.Der indføres et tilskud på 30 mio. kr. årligt 2013 -20 til at fastholde og fremme industriel kraftvar-me i industri og gartnerier.El og biomasse i transportsektorenStrategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, elbiler m.m., der udmønter enpulje på i alt 70 mio. kr. i årene 2013-15 til ladestandere til elbiler, brint samt infrastruktur til gas itung transport.Der sikres iblanding af 10 pct. biobrændstoffer i 2020.Der afsættes 15 mio. kr. i 2013-15 til videreførelse af el-bilsforsøgsordningen.

Regeringen har tiltrådt de overordnede EU-mål på uddannelsesområdet i Europa 2020-strategien om at reducere uddannelsesfrafaldet til 10 pct. for de 18-24-årige samt øge denandel af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, tilmindst 40 pct.Danmark bidrager til opfyldelse af EU-målene gennem de nationale mål, som imidlertid opgø-res efter andre metoder end EU-målene. De danske nationale mål er, at 95 pct. af en ung-domsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015, og at 60 pct. af enungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2020, og mindst 25 pct.skal gennemføre en lang videregående uddannelse.Det er et centralt mål for regeringen at højne kvaliteten i folkeskolen, på ungdomsuddannel-serne og på de videregående uddannelser. Samtidig er det regeringens mål, at flere får enuddannelse, og at de danske unge kommer hurtigere igennem deres uddannelser. Dette vilbidrage til at øge udbuddet af veluddannet arbejdskraft samtidig med, at de gennemsnitligeuddannelsesomkostninger kan mindskes.

Inklusion i folkeskolenRegeringen ønsker, at flest mulige børn skal have mulighed for at være en del af børnefæl-lesskabet og klassefællesskabet ved at blive inkluderet i den almindelige folkeskole. Folke-tinget har derfor i april 2012 vedtaget nye regler, der skal sikre en bedre inklusion i folkesko-len. De nye regler betyder en ny afgrænsning af specialundervisningen, således at special-undervisning er forbeholdt elever med behov for mere omfattende støtte, det vil sige støtte imere end ni ugentlige timer eller behov for specialklasse- eller skole.Aftale for finansloven for 2013Regeringen har taget en række initiativer på uddannelsesområdet i forbindelse medAftaleom finansloven for 2013,der bidrager til at indfri målene for det danske uddannelsessystem,jf. boks 4.4.

Boks 4.4Vedtagne og aftalte initiativer til fremme af uddannelse siden NRP2012Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelsejf. også afsnit 3.3.Inklusion i folkeskolen.Folketinget har vedtaget regler, som sikrer en bedre inklusion i folkeskolen. Detindebærer bl.a. en anden afgrænsning af specialundervisningen. Målet er, at flest mulige børn skal væreen del af børnefællesskabet og klassefællesskabet.Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti.MedAftale om finanslovenfor 2013indgik regeringen en aftale om bedre erhvervsuddannelse og styrket uddannelsesgaranti. Afta-len indebærer en prioritering af statslige midler svarende til godt 3 mia. kr. i perioden 2013-16. Midlerneskal bl.a. anvendes til en styrket uddannelsesgaranti, herunder med virksomhedspraktik, og reduceretfrafald og øget kvalitet i erhvervsuddannelserne. Aftalen omfatter iværksættelse af en række konkreteinitiativer,jf. afsnit 3.3.Fuld finansiering af udgifter til meroptag.Der er iAftale om finansloven for 2013afsat 2,9 mia. kr. tiløget aktivitet og SU på de videregående uddannelser for at finansiere det rekordstore optag i 2012.Taxameterforhøjelse af humaniora og samfundsvidenskab videreføres.MedAftale om finanslovenfor 2013videreføres taxameterforhøjelsen af humaniora og samfundsvidenskab med 250 mio. kr. årligt i2013-15.Løft af faciliteter og byggeri.Som led iAftale om finansloven for 2013afsættes 6,5 mia. kr. i 2012 og2013 til et løft at faciliteterne og byggeri, som anvendes til forskning og undervisning på universiteterne.Der er vedtaget en reform aflæreruddannelsen,som skal være med til at løfte folkeskolen.Indgåelse af treårigeudviklingskontraktermed alle de videregående uddannelsesinstitutioner. De nyeudviklingskontrakter indeholder konkrete og ambitiøse mål for antallet af undervisningstimer, mindre fra-fald, bedre sammenhæng i det videregående uddannelsessystem, mere innovation i uddannelserne, me-re samarbejde med erhvervslivet, mindre forsinkelse for de studerende og højere beskæftigelsesfre-kvens for de færdiguddannede.Nyt samletkvalitetssikringssystemfor de videregående uddannelser, som skal bidrage til at sikre eksi-sterende og nye uddannelsers kvalitet og relevans i samfundet. Samtidig skal systemet føre til markantmindre bureaukrati for uddannelsesinstitutionerne. Det nye akkrediteringssystem indebærer bl.a.:- Overgang fra akkreditering af hver enkelt uddannelse til samlet institutionsakkreditering- Prækvalifikation af nye uddannelser med fokus på relevans for samfundet- Mulighed for at udtage uddannelser med særlige kvalitetsmæssige udfordringer til en særlig gennem-gang.

Boks 4.5Planlagte initiativer til fremme af uddannelseGrundskole og dagtilbudRegeringen fremlagde i december 2012 sit udspil tilen reform af folkeskolen ”Gør en god skole bedre– et fagligt løft af folkeskolen”.Regeringen ønsker, at alle elever skal have en sammenhængende ogaktiv skoledag. Målet er at sikre et fagligt løft af folkeskolen, så alle elever bliver dygtigere, og betydningenaf social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes. Det er målet, at reformen skal have virkning fraskoleåret 2014,jf. afsnit 3.3.Udviklingsprogram - Fremtidens Dagtilbud:Regeringen har igangsat et udviklingsprogram på dagtil-budsområdet, hvor målet er atstyrke alle 0-5-årige børns trivsel og læring,og hvor betydningen af so-cial arv skal mindskes i forhold til børns læring og trivsel. Udviklingsprogrammets fokus skal give viden omeffekten på børns læring og trivsel og kan derved også medvirke til at styrke fagligheden i folkeskolen.Ungdoms- og erhvervsuddannelserServiceeftersyn af de gymnasiale uddannelser.Der gennemføres et serviceeftersyn af de gymnasialeuddannelsers indhold og rammer. En del af serviceeftersynet udmøntes som en udviklingsplan, som er etforsøgs- og udviklingsarbejde, hvor skolerne får mulighed for at udvikle og afprøve nye undervisnings- ogarbejdsformer.Fleksuddannelse.Til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddan-nelse, ønsker regeringen at oprette en fleksuddannelse. Uddannelsens hovedformål er at forberede ele-verne bedst muligt til at kunne varetage lønnet beskæftigelse.Bedre erhvervsuddannelser.I forlængelse af Erhvervsuddannelsesudvalgets anbefalinger vil regeringeni 2013 fremlægge etudspil til en reform af erhvervsuddannelserne,der skal bidrage til, at flere vælgeren erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, og at flere gennemfører en påbegyndt erhvervsuddan-nelse.Bedre og mere voksen- og efteruddannelse.Regeringen afsætter i sit udspil Vækstplan DK en pulje på1 mia. kr. i perioden 2014-17 til etmarkant kompetenceløft af arbejdsstyrken,som bl.a. skal understøt-te, at produktionsvirksomheder og arbejdspladser kan fastholdes i Danmark.Videregående uddannelser mv.Innovationsstrategi,jf. afsnit 4.2.Strategiens tre fokusområder er, at uddannelsesindsatsen skal styrkeinnovationskapaciteten. Andelen af højtuddannede i den private sektor skal øges, så Danmarks placeringbliver blandt de fem højeste i 2020 for europæiske OECD-lande. Det indebærer bl.a. en kulturændring, såevnen til at være innovativ bliver et grundelement i alle danske uddannelser fra folkeskole til ph.d. Det skalbl.a. understøttes af bedre karriereveje for forskere og undervisere, udbredelse af praksiselementer på al-le uddannelser og en række øvrige initiativer rettet mod hele uddannelsessystemet.Reform af pædagoguddannelsen.Kvaliteten på pædagoguddannelsen skal styrkes, så uddannelsenstår mål med de krav og udfordringer, som pædagogerne møder i børnehaver, skoler, fritidsordninger ogde mange andre arbejdspladser, hvor de er tilknyttet som en vigtig del af personalet. Regeringen kommermed udspil i foråret 2013.

Målet for den danske regering i Europa 2020-strategien er at reducere antallet af personer ihusstande med lav beskæftigelse med 22.000 personer frem mod 2020. Dette mål viderefø-res. Antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse er steget fra 347.000 til 480.000fra 2008 til 2011, herunder som følge af den økonomiske krise. Når borgere mister beskæfti-gelsen eller aldrig opnår fodfæste på arbejdsmarkedet, har det store konsekvenser, både forden enkelte og for hele samfundet.Den danske regering lægger vægt på, at Danmark skal være et samfund med begrænsetulighed, og hvor alle reelt har lige muligheder. Regeringen vil reducere fattigdom og give ud-satte børn og unge en særlig prioritet. Sociale, økonomiske og sundhedsmæssige begræns-ninger overføres fra generation til generation. Derfor prioriterer regeringen indsatser, hvisformål det er at skabe lige muligheder for alle. Tiltag med henblik på forebyggelse af socialeproblemer er i denne forbindelse et vigtigt redskab, især over for udsatte børn og unge.Regeringen har nedsat et ekspertudvalg, som skal belyse metoder til at opgøre fattigdom ogudarbejde forslag til en mulig dansk fattigdomsgrænse. Udvalget vil i april 2013 fremlæggesin rapport, og regeringen vil herefter tage stilling til anbefalingerne.

Boks 4.6Vedtagne initiativer for at understøtte social inklusion siden NRP2012Førtidspension- og fleksjobreform (2012).Reformen, der trådte i kraft 1. januar 2013, skal sikre, atder fremover er større fokus på den enkeltes ressourcer og på udvikling af dennes arbejdsevne. Medreformen etableres ressourceforløb og rehabiliteringsteams i alle kommuner som led i en ny forebyg-gende indsats over for personer, der risikerer at ende på førtidspension. Målet er, at mange flere fårhjælp til at få et aktivt liv i stedet for at leve på passiv forsørgelse.Kontanthjælpsreform (2013).Regeringen har i april 2013 indgået en aftale om reform af kontant-hjælpssystemet. Aftalen indebærer blandt andet krav om påbegyndelse af uddannelse, opkvalificeren-de uddannelsestilbud, jobhjælp samt intensiveret indsats over for læse- og skrivesvage unge medhenblik på at reducere ledigheden blandt unge.Aftale om udmøntning af satspuljen for 2013 (2012).Aftalen indebærer, at der i perioden 2013-16afsættes ca. 360 mio. kr. til udsatte børn og unge, heraf 268 mio. kr. til en samlet indsats med det for-mål at sikre en massiv, tidlig og forebyggende indsats over for børn for at beskytte dem mod overgrebog misrøgt. Der afsættes også 60 mio. kr. til rådgivningsteams for inklusion i dagtilbud og skoler. Derafsættes 51 mio. kr. til udsatte voksne, som blandt andet omfatter en strategi for udsatte grønlændereog deres børn samt en styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats. Endelig afsættes der 50mio. kr. til en helhedsorienteret boligsocial indsats.Styrket integrationsindsats (2012).Heri indgår en forbedret modtagelse af nyankommne udlændin-ge, der tager hensyn til den samlede families situation. Samtidigt lanceres et nationalt integrationsba-rometer med klare mål for integrationen med det formål at fremme flygtninge og indvandreres socialeinklusion, herunder vedrørende emner som beskæftigelse, uddannelse, forsørgelse og medborger-skab.Initiativer i Finanslov 2013 rettet mod social inklusion.Med aftalen er der vedtaget en række initia-tiver, som retter sig mod samfundets svageste grupper. Der er indført ret til dækning af udgifter tiltandbehandling for personer, som modtager de laveste ydelser. Der er endvidere blevet bedre hand-lemuligheder for kommunerne i forhold til udsættelsestruede lejere.Stofmisbrugsbehandlingen forbedres (2012).Med denne plan forbedres kvaliteten af den socialestofmisbrugsbehandling ved blandt andet at sikre anvendelsen af viden og metoder med dokumente-ret effekt i behandlingsindsatsen. Udmøntningen af stofmisbrugspakken er sat i gang i 2013.

Danmark deltager i konkurrenceevnepagten sammen med alle euro-lande og en række lan-de, der står uden for euro-samarbejdet. De deltagende lande har forpligtet sig til at arbejdefor følgende fire mål: at fremme konkurrenceevnen, at fremme beskæftigelsen, at sikre fi-nanspolitisk holdbarhed og at sikre finansiel stabilitet. De enkelte lande vælger selv hvilkekonkrete initiativer, der skal tages for at opnå målsætningerne.I Danmark er der i det seneste år gennemført en række reformer, der styrker arbejdsudbud-det og beskæftigelsen. Den offentlige udgiftsstyring er blevet styrket, og der er gennemførtinitiativer, der er med til at fremme konkurrence og finansiel stabilitet. Der er således tagetvæsentlige initiativer på de fire områder under konkurrenceevnepagten.

Danske indmeldinger under konkurrenceevnepagten

Mål under konkurrenceevnepagtenSkattereformReform af førtidspension og fleksjobReform af SU og kontanthjælpVækstplan DKinitiativer rettet mod privat jobska-belse frem mod 2020 (150.000 private job, herun-der via konjunkturgenopretning)Budgetlov og fastlæggelse af udgiftslofter for2014-17Vækstplan DK, herunderinitiativer rettet mod vi-dereudvikling og modernisering af den offentligesektor, svarende til at frigøre 12 mia. kr. frem mod2020UdspilletStyrket konkurrence til gavn for DanmarkProduktivitetskommission og vækstteamsVækstplan DKinitiativer rettet mod fremme afproduktiviteten svarende til 20 mia. kr. i 2020,herunder nedsættelse af selskabsskat til 22 pct.Initiativer vedrørende velfungerende realkredit,herunder brancheinitiativerSIFI-udvalgets anbefalinger om udpegning ogkrav til systemisk vigtige kreditinstitutter.

Danske indmeldinger under konkurrenceevnepagten

I henhold til konkurrenceevnepagten fra foråret 2011 forpligter de deltagende lande sig til attræffe foranstaltninger for at arbejde hen mod følgende overordnede mål; frem-me konkurrenceevnen, fremme beskæftigelsen, bidrage yderligere til holdbare offentlige fi-nanser og styrke den finansielle stabilitet.

Styrkelse af arbejdsudbud, beskæftigelse og de offentlige finanser

Medskattereformen fra juni 2012blev skatten på arbejdsindkomst lempet, så det bedre kanbetale sig at arbejde. Reformen skønnes på lang sigt at kunne øge beskæftigelsen med ca.16.000 personer.Reformen af førtidspension og fleksjobordningen fra maj 2012sigter mod atfastholde flest muligt på arbejdsmarkedet - helst i ustøttet beskæftigelse. Med reformen vilder være større fokus på den enkeltes ressourcer og at udvikle dennes arbejdsevne. Denfuldt indfasede reform vurderes at kunne øge beskæftigelsen med ca. 12.000 personer. Der-udover bidrager allerede gennemførte reformer - især tilbagetrækningsaftalen og dagpenge-reformen i genopretningsaftalen - til et væsentligt løft af arbejdsudbuddet frem mod 2020.I april 2013 er der indgået aftale om reform afkontanthjælps- og SU-systemet.Centralt i re-formen er, at kontanthjælpen bliver afskaffet for alle unge under 30 år uden uddannelse ogerstattet af uddannelseshjælp, der ligger på niveau med SU’en. Unge, der ikke umiddelbartkan gå i gang med en uddannelse, vil kunne få et aktivitetstillæg, så de får samme ydelsesom hidtil. Samtidig er SU-systemet blevet mere målrettet og vil bringe de unge hurtigere ogbedre gennem uddannelsessystemet.

Med reformerne er der taget væsentlige initiativer til at øge arbejdsudbuddet og beskæftigel-sen. Regeringens sigtepunkt er, at der gennem reformer skabes 150.000 nye job i den priva-te sektor frem mod 2020 i takt med, at konjunkturerne bliver forbedret. Det skal bidrage til engennemsnitlig økonomisk vækst på ca. 2 pct. årligt frem mod 2020.

Styrkelse af den offentlige udgiftsstyring

Regeringen fører en ansvarlig økonomisk politik, der overholder de sigtepunkter og mål forden offentlige økonomi, som følger af EU-henstillingen og Budgetloven. Det er med til at fast-holde tilliden til dansk økonomi, bidrager til et fortsat lavt renteniveau og er med til at under-støtte en stabil økonomisk udvikling.Budgetlovenfastlægger rammerne for et udgiftsstyringssystem for den offentlige sektor, ogregeringen vil fremsætte lovforslag om bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regionerfor perioden 2014 til 2017 i foråret 2013. Loven skal bidrage til, at de offentlige udgifter udvik-ler sig i overensstemmelse med målsætningerne og prioriteringerne i den mellemfristede2020-fremskrivning, og det strukturelle offentlige underskud må som udgangspunkt ikkeoverstige ½ pct. af BNP, hvilket flugter med kravene i finanspagten.Regeringen vil sikre en fortsat, balanceret vækst i det offentlige forbrug og holdbare offentligefinanser. MedVækstplan DKplanlægger regeringen samlet set at lade det offentlige forbrugvokse med i alt ca. 26½ mia. kr. i perioden 2013-20. Samtidig vil regeringen intensivere ar-bejdet med at modernisere den offentlige sektor. En velfungerende offentlig sektor er ikkekun fundamentet for et samfund med gode muligheder for alle, men også for vækst og be-skæftigelse i den private sektor. Gennem modernisering af den offentlige sektor vil regerin-gen frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020 til målrettede forbedringer af den offentlige service.

Styrket konkurrence og produktivitet

Danmark er gennem en del år rykket ned ad listen over verdens rigeste lande. Det skyldesførst og fremmest en svag udvikling i produktiviteten. Regeringen har nedsat enproduktivi-tetskommission,som skal kortlægge årsagerne til den relativt lave danske produktivitets-vækst siden midten af 1990’erne. Kommissionens anbefalinger vil være en del af grundlagetfor regeringens kommende tiltag for at hæve produktivitetsvæksten fremadrettet.Regeringen har endvidere nedsat ottevækstteams,som i tæt dialog med erhvervslivet fore-tager et eftersyn af vækstvilkårene på større, internationalt orienterede erhvervsområder,hvor danske virksomheder har styrker og potentialer. Formålet er at pege på konkrete tiltag,som kan forbedre virksomhedernes produktivitet og udviklingsmuligheder.Regeringen har fremlagt etkonkurrencepolitisk udspili oktober 2012, der skal styrke konkur-rencen – særligt i de hjemmemarkedsorienterede erhverv. Regeringen har stor fokus på atstyrke det langsigtede vækstpotentiale gennem øget konkurrence.Regeringen har medVækstplan DKopstillet et vækstmål på 40 mia. kr. Med det ny vækstmålsigter regeringen på at gennemføre reformer og initiativer, som løfter væksten i dansk øko-nomi med ekstra 40 mia. kr. (målt ved BNP) frem mod 2020. Det svarer til, at BNP-vækstenskal forøges med i gennemsnit⅓pct. årligt i perioden 2014-20, så den samlede vækst blivermindst 2 pct. om året i gennemsnit. Halvdelen af dette vækstmål skal indfris gennem tiltag,

som forbedrer erhvervslivets rammevilkår og styrker produktiviteten – herunder blandt andeten reduktion af selskabsbeskatningen. Den anden halvdel af vækstmålet skal indfries ved atvidereføre og udbygge initiativer til at øge befolkningens uddannelsesniveau og beskæftigel-se.

Finansiel stabilitet

Regeringen nedsatte i 2012 et udvalg om systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark,som fik til opgave at se nærmere på, hvilke kriterier der skal gælde for at blive udpeget somsystemisk vigtigt finansielt institut (SIFI)i Danmark, hvilke ekstra krav, de skal pålægges(herunder hvordan internationale krav til SIFIer skal gennemføres i Danmark), samt hvordanSIFIer, der måtte komme i vanskeligheder, skal håndteres. Udvalgets rapport blev offentlig-gjort i marts 2013. Der forventes indledt politiske forhandlinger om SIFI-regulering i løbet afforåret 2013.Husholdningernes gæld og sammensætningen heraf vurderes ikke at udgøre en trussel forden finansielle stabilitet,jf. afsnit 3.5.For at øge stabiliteten på boligmarkedet har regeringenmed virkning fra maj 2013 medgod-skik bekendtgørelsenindført regler om, at penge- og re-alkreditinstitutter kun kan tilbyde realkreditlån med variabel rente og/eller afdragsfrihed tilhuskøbere, som ville kunne finansiere deres bolig med et fastforrentet lån med afdrag.Samtidig har regeringen nedsat en arbejdsgruppe vedrørende danske realkreditinstitutionersbehov for at stille supplerende sikkerhedved ejendomsprisfald. Udvalget ventes at kunne af-rapportere i efteråret 2013.Den finansielle sektor har desuden selv gennemført initiativer, der understøtter den finansiel-le stabilitet. Der er gennemført en spredning afrefinansieringsauktionerpå rentetilpasnings-lån, der tidligere var koncentreret i december. For det andet er der i dele af den finansiellesektor gennemført såkaldttolags-belåning,hvor de yderste 20 procentpoint af realkreditbelå-ningen ikke kan belånes med variabelt forrentede lån med en rentetilpasningsperiode på un-der fem år. Samtidig kan der ikke vælges afdragsfrihed på den yderste del af realkreditlånet.

GennemKontaktudvalget for Europa 2020-strategienholdes regionale og lokale myndighe-der samt en bred vifte af interesseorganisationer tæt og løbende orienteret om den europæi-ske vækst- og beskæftigelsesdagsorden,jf. boks 6.1,og forløbet af det europæiske semestersamt inddrages i udarbejdelsen af det nationale reformprogram.Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien blev nedsat allerede i 2001 i forbindelse medvedtagelsen af Lissabon-strategien med sigte på at skabe en tæt dialog mellem relevanteministerier, regionale og lokale myndigheder samt interesseorganisationer vedrørende EU’ssamlede vækst- og beskæftigelsesdagsorden. Kontaktudvalget består af omkring 30 organi-sationer, som repræsenterer mange forskellige interesser. Kontaktudvalget blev i 2010 udvi-det med flere organisationer inden for det sociale område som følge af Europa 2020-strategiens øgede fokus på den sociale dimension.Kontaktudvalget sikrer en national forankring af Europa 2020-strategien og giver medlem-merne mulighed for at give udtryk for deres synspunkter over for repræsentanter for ministe-rier/regeringen, ligesom det styrker regeringens beslutningsgrundlag for det nationale arbejdemed Europa 2020-strategien og den europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden. Kon-taktudvalget træder ikke i stedet for de forskellige EU-specialudvalg inden for rammerne afden danske EU-beslutningsprocedure, men fungerer som et parallelt hørings- og konsultati-onsled på vækst- og beskæftigelsesområdet.I løbet af det europæiske semester holdes kontaktudvalget, blandt andet gennem regelmæs-sige møder, tæt informeret om forløbet af det europæiske semester, den aktuelle europæiskevækst- og beskæftigelsesdagsorden samt udarbejdelsen af det nationale reformprogram. Iandet halvår afholdes tema-møder med fokus på elementer af vækst- og beskæftigelses-dagsordenen, f.eks. blev der i oktober 2012 afholdt et møde med fokus på job- og vækstska-belse i EU. Europaministeren leder flere af møderne i kontaktudvalget.I forbindelse med det europæiske semester 2013 mødtes kontaktudvalget forud for Det Eu-ropæiske Råds møde i marts. Udkastet til Danmarks Nationale Reformprogram 2013 blevsendt i høring i kontaktudvalget medio marts og efterfølgende drøftet på et møde i udvalget,ligesom udvalgsmedlemmerne efterfølgende havde mulighed for at komme med skriftligebemærkninger. Udvalgets bemærkninger er så vidt muligt søgt afspejlet og indarbejdet i detnationale reformprogram. Der vil endvidere blive afholdt møde i kontaktudvalget primo junimed henblik på at drøfte Kommissionens anbefalinger til Danmark.

Boks 6.1Udmøntning af vækst- og beskæftigelsesdagsordenLokale og regionale myndigheder samt interesseorganisationer, herunder arbejdsmarkedets parter er vigti-ge partnere for udmøntningen af vækst- og beskæftigelsesdagsordenen i Danmark, fx har regionale vækst-fora ansvaret for den regionale indsats for vækst- og erhvervsudvikling. Hvert år indgår regeringen og deregionale vækstfora aftaler om vækstpartnerskaber, som medvirker til at sikre en stærk og koordineretsammenhæng mellem den nationale og regionale indsats for vækst- og erhvervsudvikling. Danmark har enlang tradition for en tæt inddragelse af lokale og regionale myndigheder samt organisationer i den europæi-ske vækst- og beskæftigelsesdagsorden.