SAU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 176: Henvendelse af 17/4-13 fra Den Sociale Retshjælp om ændret praksis vedrørende henstand af restskat

NY PRAKSIS RAMMER DE SOCIALT UDSATTEHos Den Sociale Retshjælp er vi i forbindelse med vores gældsrådgivning blevet opmærksomme på, atSKAT, i december 2012, ændrede fortolkning vedrørende muligheden for henstand af restskatter under18.300 kr, hvilket har medført katastrofale konsekvenser for mange af de klienter, som Den SocialeRetshjælp yder hjælp til dagligt.SKAT har tidligere ydet henstand af restskatter mindre end 18.300 kr. jf. SKM.2007.660, men har, jf.SKM.2012.722 ændret deres praksis på området. SKAT har opdaget, at den bestemmelse de tidligere harbrugt til at give henstand af restskat, slet ikke giver hjemmel hertil. Konsekvensen er derfor, at det ikkelængere er muligt at få henstand af restskat, så længe det skyldige beløb er under 18.300 kr., jf. § 61, stk. 3 iKildeskatteloven.Mangler konkret vurderingDen Sociale Retshjælp betragter det som et katastrofalt problem, da kravet om indbetaling af restskat skeruden vurdering af eller hensyntagen til den enkeltes betalingsevne, og derfor er i direkte modstrid medreglerne vedrørende lønindeholdelse iLov om inddrivelse af gæld til det offentlige§ 10, stk. 3, 4. pkt., hvorborgeren skal overlades det nødvendige til eget og familiens underhold. Følgerne af den manglende mulighedfor at vurdere hver enkelt borgers situation, er meget uoverskuelige for vores klienter, idet en lønindeholdelse,der kan beløbe sig helt op til 1900 kr. om måneden, vil betyde at de ikke kan opfylde andre forpligtigelsersåsom husleje, A-kasse, forsikringer eller anden gæld, med den konsekvens at borgeren bliver sat ud af sitlejemål, smidt ud af A-kassen, ikke længere er dækket ved uheld eller bliver trukket i fogedretten på grund afmanglende betalinger, med deraf følgende omkostninger for både private kreditorer, men også samfundet somhelhed.Der er i forvejen fastsat et beløb på 5740 kr. jfr.Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige§ 21,som det rådighedsbeløb en enkelt person bør have til eget underhold, og i hvilket SKAT ikke kan foretagerlønindeholdelse. Denne betalingsevnevurdering bliver illusorisk ved SKATs ændrede praksis. Derudoverfastsætter samme bekendtgørelse i § 12, stk. 1, nr. 1, at lønindeholdelse efter § 8 ikke må foretages i bl.a.kontanthjælp. Denne bestemmelse udhules ved den ændrede praksis. Det må derfor betragtes som enutilsigtet følge, at denne praksisændring rammer mennesker, der i forvejen intet har og på grund af dennepresses ud i situationer, der har langt større økonomiske konsekvenser, end opkrævningen af de 18.300 kr.berettiger til.Da der ved en højere restance end 18.300 kr. vil kunne gives henstand jf.Kildeskattelovens§ 61, stk. 3, vil detkunne bevirke, at individer der rammes af reglen, ser sig tvunget til at ændre i deres skatteopgørelse, såledesat de kommer over denne grænse. Det må forventes, at det ikke har været lovgivers intention, at tilskynde tilskattesvig.

Konsekvenser for borgeren og samfundetEt fald i rådighedsbeløb på potentielt 1.900 kr. om måneden, kan have samfundsøkonomiske konsekvenser,da man bl.a. kan forvente; at flere vil ansøge kommunen om enkeltydelser, fx i form af hjælp til husleje,betaling af el, vand og varme, flere udsættelser og flere ansøgninger om overførselsindkomster – ogderudover store personlige konsekvenser såsom depression, psykiske problemer, skilsmisse og frafald fraarbejds- uddannelsesmarkedet, med yderligere omkostninger for samfund og private kreditorer.DSR mener selvfølgelig, at hvis borgeren har restskatoghar en betalingsevne, så skal borgeren betalepengene tilbage. Vi er dog meget imod, at samfundet straffer de mennesker, der ikke har nogen betalingsevneog kun kan betale restskatten tilbage ved, at forværre deres i forvejen trængte økonomi.ForslagDerfor foreslår Den Sociale Retshjælp, at indkomster, som jf.Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til detoffentlige§ 12 er undtaget for lønindeholdelse: kontanthjælp, SU, invalidepension mm., ligeledes skal visessærlige hensyn i forbindelse med henstand af restskat under 18.300 kr., og som det i forvejen er tilfældet vedrestancer over 18.300 kr. På den måde bliver inddrivelsen af restskat ikke skyld i, at borgere ender med at fåforværret deres, i forvejen, dårlige økonomiske situation.