SAU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 169: Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner, KOM (2013) 0071 endelig af 14. februar 2013

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETSEUROPAUDVALGEuropa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning forbeskatning af finansielle transaktioner, KOM(2013)71 endelig af 14. februar20131.Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.1. Resumé af forslagetKommissionen fremsatte den 14. februar 2013 et forslag om et forstærketsamarbejde om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner.Forslaget skal ifølge Kommissionen indføre en harmoniseret afgift påfinansielle transaktioner i (aktuelt) 11 EU-lande med henblik på at sikre, atfinanssektoren i disse lande yder et rimeligt bidrag til dækning afomkostningerne forbundet med den seneste økonomiske og finansielle krise samtat sikreen styrkelse af det indre marked i disse 11 lande gennem et koordineretregelsæt på området.Forslaget medfører, at der pålægges en afgift på finansielle transaktionerforetaget af finansielle institutioner m.v. Der lægges i forslaget op til en breddefinition af afgiftsgrundlaget.Ifølge direktivforslaget skal direktivet finde anvendelse fra den 1. januar 2014.2. BaggrundDen 28. september 2011 fremsatte Kommissionen et forslag til en fællesordning for beskatning af finansielle transaktioner i EU. Da det ikke var muligtindenfor et rimeligt tidsrum at opnå enstemmighed blandt EU27 om forslaget,blev det forkastet.Efter anmodning fra elleve EU-lande (Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal,Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien, Estland og Slovakiet) og efterbemyndigelse fra Rådet 22. januar 2013, fremsatte Kommissionen den 14.februar 2013 forslag til et forstærket samarbejde om en fælles ordning forbeskatning af finansielle transaktioner. Forslaget indebærer, at der lægges enafgift på finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax – herefter afgiften)i 11 EU-lande foretaget af finansielle institutioner m.v.Forslaget ligger genereltpå linje med EU27-forslaget.Der er foretaget visse justeringer af det oprindeligeforslag, fordi der nu er tale om et forstærket samarbejde.1

Forslaget fremsættes på baggrund af et ønske om at øge koordineringen afnationale ordninger for beskatning af finansielle tjenesteydelser. En øgetkoordinering heraf vil ifølge Kommissionen bidrage til en styrkelse af det indremarked. Desuden fremhæver Kommissionen vigtigheden af at sikre, at definansielle institutioner yder et rimeligt bidrag til dækning af omkostningerneforårsaget af den globale økonomiske og finansielle krise og at sektorenbeskattes på lige fod med andre sektorer.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113. Forslaget skal vedtagesmed enstemmighed blandt de deltagende lande i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet samt Det Økonomiske og Sociale Udvalg.De ikke-deltagende lande (herunder Danmark) deltager i de tekniske ogpolitiske drøftelser af forslaget men har ingen stemmeret.Reglerne om det forstærkede samarbejde fremgår nærmere af TEU artikel 20samt TEUF afsnit III.3. Formål og indholdFormålIfølge Kommissionen er de overordnede formål med dette forslag de sammesom med det oprindelige direktivforslag. Forslaget er begrundet med, at der erbehov for at ensarte nationale ordninger for beskatning af finansielletransaktioner for at undgå ukoordinerede nationale skattemæssige tiltag, derfragmenterer og konkurrenceforvrider den finansielle sektor, og dermedhæmmer funktionaliteten af det indre marked. Samtidig skal forslaget sikre, atden finansielle sektor skattemæssigt behandles på lige fod med andre sektorer,og at de finansielle institutioner m.v. kommer til at yde et rimeligt bidrag tildækningen af de omkostninger, som den globale økonomiske og finansiellekrise har påført de offentlige finanser. Desuden ønsker Kommissionen medforslaget at mindske tilskyndelsen til uønsket adfærd på de finansielle markederog dermed forebygge lignende kriser i fremtiden.Indførelsen af en fællesordning for beskatning af finansielle transaktioner i et forstærket samarbejde vilifølge Kommissionen imødekomme disse mål.AnvendelsesområdeAfgiften pålægges finansielle transaktioner, hvor mindst én af deltagerne itransaktionen er en finansiel institution m.v., der er etableret inden for FTT-jurisdiktionen (etableringsprincippet). Afgiften pålægges, hvad enten denfinansielle institution m.v. handler for egen regning, for en anden personsregning eller optræder på vegne af en af transaktionsparterne.Etableringsprincippet er i forhold til Kommissionens oprindelige forslagsuppleret med et udstedelsesprincip. Efter dette princip skal finansielleinstitutioner, der ikke anses for etableret inden for FTT-jurisdiktionen, betaleafgift, hvis de handler med visse finansielle instrumenter udstedt i etdeltagerland.

Finansiel transaktionBegrebet transaktion omfatter køb og salg, samt øvrige aftaler om indgåelse affinansielle forpligtelser, der indebærer en overgang af risiko mellemtransaktionsparterne. Afgiften er ikke begrænset til handel på organiseredemarkeder, f.eks. regulerede markeder, herunder børser eller multilateralehandelsfaciliteter, men skal også betales ved andre former for handel.At transaktionen skal være finansiel betyder, at der skal være tale omtransaktioner vedrørende finansielle instrumenter og derivater. Der er såledestale om et meget bredt begreb. Afgiften skal f.eks. pålægges transaktioner, deromhandler værdipapirer så som aktier, obligationer og investeringsbeviser,transaktioner der omhandler pengemarkedsinstrumenter, og transaktioner, deromhandler optioner, futures, swaps, renteaftaler og differencekontrakter.Begrebet finansiel transaktion omfatter også genkøbsaftaler, aftaler om udlån afaktier og strukturerede produkter.Selv om der principielt er tale om en finansiel transaktion, er udstedelse affinansielle instrumenter, herunder aktier og obligationer efter forslaget undtagetfra afgiften. Daglige finansielle aktiviteter, så som forsikringsaftaler,realkreditlån, forbrugerkreditter, betalingsservice og køb af valuta, er ogsåundtaget.Hvis disse aktiviteter omfatter finansielle instrumenter, er denefterfølgende handel med disse finansielle instrumenter omfattet af afgiften.Finansieres fx boliglån ved udstedelse af bagvedliggende finansielleinstrumenter, såsom realkreditobligationer, er den efterfølgende handel hermedomfattet. Desuden omfattes udstedelse og indløsning af beviser iinvesteringsinstitutter, herunder investeringsforeninger af afgiften.LigeledesundtagestransaktionermedEU,DetEuropæiskeAtomenergifællesskab (Euratom), Den Europæiske Centralbank, DenEuropæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet,Den Europæiske Investeringsbank ogde organer som er oprettet af EU og Euratom, og er omfattet af protokollen omEU’s privilegier og immuniteter, i det omfang dette ikke medførerkonkurrenceforvridninger. På tilsvarende vis er transaktioner med internationaleorganisationer og organer, der er anerkendt som sådanne af de kompetentemyndigheder i værtsstaten ikke omfattet af forslaget. Derudover undtagestransaktioner udført i forbindelse med visse omstruktureringer.Endelig er transaktioner med de deltagende landes centralbanker ikke omfattetaf forslaget.Afgiften pålægges som udgangspunkt hver enkelt transaktion. Ved indgåelse afderivataftaler, der indebærer at en række øvrige finansielle instrumenter stillestil rådighed for parterne, er det ikke alene derivataftalen, der omfattes afafgiften, men også de øvrige finansielle instrumenter der pålægges afgiften.For at modvirke skatteunddragelse er der medtaget en bestemmelse om, at derkan ses bort fra konstruerede arrangementer uden forretningsmæssigbegrundelse, hvis hovedformål er at undgå beskatning og at opnå skattemæssige

fordele. Sådanne arrangementer skal behandles i forhold til deres økonomiskesubstans og derfor pålægges afgift.Derudover skal et depotbevis anses for udstedt i en deltagende medlemsstat,hvis hovedformålet med at handle med depotbeviset i stedet for detunderliggende aktiv er at undgå beskatning.Hvad er en finansiel institution m.v.?Betegnelsen ”finansiel institution m.v.” dækker over en bred vifte af finansielleenheder. Som eksempel kan nævnes pengeinstitutter og andre kreditinstitutter,forsikrings-oggenforsikringsselskaber,investeringsselskaberoginvesteringsforeninger,pensionsfondeogarbejdsmarkedsrelateredepensionskasser samt børser og andre organiserede markeder. Endvidere vil ogsåandre enheder, hvor den gennemsnitlige årlige værdi af enhedens finansielletransaktioner udgør mere end 50 pct. af den gennemsnitlige årligenettoomsætning, kunne falde ind under begrebet finansiel institution.En række finansielle institutioner er specifikt undtaget fra begrebet. Det drejersig om:1) centrale modparter (CCP) i deres funktion heraf,2) nationale og internationale værdipapircentraler i deres funktion heraf,3) medlemsstater, herunder offentlige organer, der har til opgave at forvalteoffentlig gæld i deres funktion heraf.Hvornår er en finansiel institution m.v. etableret i en medlemsstat?Forslaget fastlægger regler for, hvornår en finansiel institution mv., som er part ien finansiel transaktion, skal betragtes som etableret i en medlemsstat, og derforskal betale afgiften.En finansiel institution m.v. er efter forslaget etableret i enmedlemsstat når denne enten:a) er blevet godkendt til at optræde som sådan, for så vidt angår detransaktioner, der er omfattet af godkendelsen,b) er godkendt til at operere fra udlandet som finansiel institution inden for denpågældende medlemsstats område mht. transaktioner omfattet af godkendelsen,c) har sit vedtægtsmæssige hjemsted i denne medlemsstat,d) har fast adresse eller sædvanligt hjemsted i denne medlemsstat,e) har en filial i den pågældende medlemsstat, for så vidt angår denne filialstransaktioner ellerf) for egen regning, for en anden persons regning eller optrædende på vegne afen transaktionspart, indgår en finansiel transaktion med en part, der er:1) en finansiel institution m.v. etableret i den medlemsstat ihenhold til de ovenstående betingelser, eller2) ikke er en finansiel institution, men som er etableret i dennemedlemsstat.g) er part i en finansiel transaktion med nærmere definerede finansielleinstrumenter, der er udstedt i en medlemsstat, der deltager i det forstærkedesamarbejdet (udstedelsesprincippet).

a)-f) fastlægger et såkaldt etableringsprincip, mens g) fastlægger etudstedelsesprincip.Rækkefølgen er prioriteret. Såfremt den finansielle institution m.v. opfylderflere af betingelserne i forhold til bestemmelsen om etablering, anses denfinansielle institution for at være etableret i den medlemsstat, hvor den ”første”betingelse anses for værende opfyldt. Dvs., at betingelserne er indbyrdesrangordnede gående fra a) til g).Etableringsprincippet i forslaget indebærer som udgangspunkt, at alle finansielleinstitutioner m.v. uden for FTT-jurisdiktionen, der indgår i en finansieltransaktion omfattet af forslaget med deltagelse af en finansiel institution m.v.etableret i et deltagerland, vil blive anset for at være etableret i det pågældendedeltagerland. Dvs., at en finansiel institution m.v., der alene i henhold til denenkelte finansielle transaktion anses for at være etableret i en medlemsstat ogsåskal betale afgiften. Udstedelsesprincippet indebærer, at finansielle institutioneruden for FTT-jurisdiktionen anses for etableret i et deltagerland, når de handlermed et værdipapir, der er udstedt i et deltagerland.Satser og afgiftsgrundlagKommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilketindebærer at medlemsstaterne selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau.Dog er der fastlagt en minimumssats på 0,1 pct. af handelsværdien forfinansielle transaktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsener 0,01 pct. af værdien af de underliggende aktiver.Betaling m.v.Afgiften forfalder på transaktionstidspunktet. Efterfølgende annullering ellerkorrektion af transaktionen har ingen betydning for afgiftens forfald, medmindreder reelt er tale om en fejltransaktion. Afgiften skal betales tilskattemyndighederne i den deltagende medlemsstat, hvor den finansielleinstitution anses for etableret.Det er som udgangspunkt de omfattede finansielle institutioner m.v., der hæfterfor betalingen af afgiften.Andre skatter og afgifter på finansielle transaktionerDirektivforslaget medfører, at de deltagende medlemsstater skal ophæveeventuelle nationale regler om skatter og afgifter på finansielle transaktionersamt undlade at indføre nye skatter og afgifter fremover. Dette får ikkebetydning for Danmark, som ikke på nuværende tidspunkt deltager i detforstærkede samarbejde.GennemførelseKommissionen lægger op til, at afgiften implementeres i medlemsstaternes loveog administrative bestemmelser senest den 30. september 2013 med virkning fra1. januar 2014.

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUFartikel 113. Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Parlamentetvedrørende substansforslaget til gennemførelse af det forstærkede samarbejde.Ifølge Parlamentets betænkning fra maj 2012 støtter ParlamentetKommissionens oprindelige FTT-forslag. Parlamentet lægger bl.a. vægt på, aten gruppe medlemsstater kan indføre en FTT gennem et forstærket samarbejde,jf. traktatens bestemmelser, hvis det ikke er muligt at opnå enighed blandt alleEU-lande om en FTT.Bemyndigelsesforslaget er godkendt af Parlamentet i forbindelse med plenarend. 10.-13. december 2012. Godkendelsen indebærer, at Parlamentet giver sinbemyndigelse til det forstærkede samarbejde om en FTT blandt gruppen afinteresserede lande.5. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippetDanmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde, hvorfor nærheds- ogproportionalitetsprincippet ikke direkte er relevant for Danmark.Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet.Ifølge Kommissionen er det nødvendigt med harmonisering vedrørendebeskatning af finansielle transaktioner for at sikre et velfungerende indremarked og forhindre konkurrenceforvridning, selvom reglerne alene finderanvendelse for de deltagende medlemsstater. Fælles regler er nødvendige afhensyn til at undgå unødvendig udflytning af aktivitet og substitution affinansielle instrumenter.En ensartet lovgivning kan bidrage væsentligt til at bremse den aktuellefragmentering af det indre marked, således at skattetænkning og potentieldobbeltbeskatning eller dobbelt ikke-beskatning undgås. Disse faktorer påvirkermedlemsstaternes indtægter, ligesom finanssektoren påføres ekstraomkostninger i forbindelse med tilpasning til forskellige afgiftsordninger. Disseargumenter er også gældende i relation til det forstærkede samarbejde.Direktivforslaget omhandler en fælles struktur for afgiften og fælles regler for,hvornår afgiften forfalder. Det er derimod overladt til de deltagende lande atindføre nationale afgiftssatser, der er lig med eller over mindstesatsen. Dog erder i direktivforslaget i vidt omfang tillagt Kommissionen delegerede beføjelsermed hensyn til at fastlægge forpligtelser i relation til registrering, bogføring,indberetning m.v., ligesom det foreslås, at der tillægges Kommissionenbeføjelser til at sikre en ensartet opkrævning af afgiften.Kommissionen anser derfor forslaget for værende berettiget under henvisning tilnærheds- og proportionalitetsprincippet, idet målet med forslaget ikke itilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne selv. Den foreslåede

harmonisering går endvidere ifølge Kommissionen ikke ud over, hvad der ernødvendigt for at nå de ønskede mål om et velfungerende indre marked.6. Gældende dansk retDanmark har ingen tilsvarende lovgivning.7. KonsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse af direktivforslaget i den foreliggende form forventes ikke at villekræve ændringer af gældende dansk lovgivning.Juridiske konsekvenserDer ses ikke på det foreliggende grundlag at være juridiske betænkelighederforbundet med direktivforslaget.Anvendelsen af etableringsprincippet og udstedelsesprincippet kan indebæreeksterritoriale virkninger, således at finansielle institutioner i ikke-deltagendelande, herunder Danmark, kan blive pålagt at betale FTT til et deltagerland. Defolkeretlige regler vedrørende lovgivning med eksterritorial virkning er ikkeentydige. Det er dog almindeligt forekommende på skatteområdet, atlovgivningen også har virkning eksterritorialt. Særligt har værnsregler, der skalmodvirke skatteunddragelse, ofte eksterritorial virkning. Det forhold, atbeskatningsprincipperne i det foreliggende direktivforslag, finder anvendelseeksterritorialt, ses netop at være med henblik på at modvirke skatteunddragelse.Der foreligger endnu ikke praksis fra EU-domstolen om reglerne for forstærketsamarbejde, og det er derfor vanskeligt for nærværende at sige præcist, hvornårreglerne for forstærket samarbejde kan siges at være opfyldt, herunder ikkeskader det indre marked og samtidig respekterer ikke-deltagende landesbeføjelser og rettigheder.Der er EU-retlige regler om gensidig bistand på skatteområdet. De danskeskattemyndigheder vil på baggrund heraf i vidt omfang være forpligtet til atvære deltagerlandene behjælpelige med at indhente oplysninger samt opkræveafgiften af danske finansielle institutioner mv. til deltagerlandene.Samfundsøkonomiske konsekvenserSelvom Danmark ikke på nuværende tidspunkt deltager i det forstærkedesamarbejde vil forslaget givetvist have samfundsøkonomiske konsekvenser forDanmark. Samlet set er den umiddelbare vurdering, at direktivforslaget på sigtkan få en mindre afledt negativ virkning på BNP-vækst og beskæftigelse iDanmark. Størrelsen heraf er usikker idet der ventes at være forskelligemodsatrettede effekter.For ikke-deltagende lande vil afgiften således på den ene side kunne havenegative samfundsøkonomiske konsekvenser via påvirkningen af de finansiellemarkeder, herunder via mindre likvide og effektive markeder. Dette vil genereltafhænge af, i hvilket omfang ikke-deltagende landes finansielle institutionerhandler med finansielle institutioner fra deltagende lande og/eller med

finansielle aktiver udstedt i et deltagerland, og i hvilket omfang finansielleinstitutioner fra deltagende lande handler med aktiver fra ikke-deltagende lande(og derfor skal betale afgiften). Det vil også afhænge af i hvilket omfanginstitutionerne i de ikke-deltagende lande formår at vælte afgiften over påtransaktionsparten i deltagerlandet.For ikke-deltagende lande vil afgiften i deltagende lande dog på den anden sidekunne tiltrække omsætning af finansielle aktiver fra andre ikke-deltagende landeog 3. lande, der ellers ville være tilgået deltagende lande, og tiltrækkeomsætning af finansielle aktiver fra deltagende lande. Dette vil kunne havepositive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang, det fører til merelikvide og effektive finansielle markeder i de ikke-deltagende lande.Nedenfor kommenteres de enkelte dele af forslaget med relevans for desamfundsøkonomiske konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenser, provenu og grundlagDa Danmark ikke på nuværende tidspunkt deltager i det forstærkede samarbejdevil direktivforslaget ikke indebære et merprovenu for staten.Der vil være omkostninger for staten ved at deltagerlandene skal værebehjælpelige med at indhente oplysninger samt hjælpe med at inddrive FTT fradanske finansielle institutioner mv. til deltagerlandene.Afgiften vil imidlertid kunne medføre øgede omkostninger for forbrugerne af definansielle ydelser i det omgang de handler med en finansiel institution m.v. i etdeltagende land og/eller handler med et finansielt instrument udstedt i etdeltagende land. Derfor må en række andre skatte- og afgiftsgrundlag forventesat blive reduceret, og afgiften vil dermed kunne medføre et mindreprovenu frade berørte skatter og afgifter. Effekten må dog formodes at være lavere end hvisDanmark deltog i det forstærkede samarbejde.Kommissionens foreløbige skøn er, afgiften vil medføre årlige indtægter på istørrelsesorden 31 mia. EUR i de deltagende lande som helhed (svarende til ca.231 mia. kr.). Dette skøn vil dog i høj grad afhænge af markedernes reaktionerog risikoen for omgåelse af afgiften, herunder også snyd. Det bemærkes, atskønnet er baseret på minimumssatserne på henholdsvis 0,1 og 0,01 pct. Dedeltagende lande vil hver især kunne vælge satser over minimumsniveauet.Provenuskønnet er usikkert.Konsekvenser for omsætningen af finansielle aktiverAfgiften må forventes at påvirke omsætningen af finansielle aktiver mellemikke-deltagende lande og deltagende lande negativt.Det må forventes, at en afgift på finansielle transaktioner reducereromsætningen af finansielle aktiver og dermed handlen på de finansiellemarkeder generelt. Faldet i omsætningen må forventes at være størst for dedeltagende lande og mindre for de ikke-deltagende lande. Påvirkningen af

omsætningen af finansielle aktiver for ikke-deltagende lande er dog usikker ogafhænger af forskellige modsatrettede effekter.På grund af den bredt definerede base for afgiften og anvendelsen af såvel etetablerings- og et udstederprincip, er det ifølge Kommissionen primærtudflytning af finansiel aktivitet fra deltagende lande til ikke EU-lande, og ikkeomgåelse af afgiften via konstruktion af nye finansielle instrumenter, der udgørden største risiko for fald i omsætningen indenfor afgiftens anvendelsesområdeDet foreslåede etablerings- og udstedelsesprincip sammenholdt med EU’s reglerom gensidig bistand på skatteområdet vurderes i et vist omfang at villemodvirke tilskyndelsen til udflytning af finansiel aktivitet fra deltagende landetil ikke-deltagende EU-medlemslande.For ikke-deltagende lande vil afgiften således på den ene side kunne reducereden direkte omsætning af finansielle aktiver mellem institutioner fra ikke-deltagende og deltagende lande. Da finansielle institutioner fra deltagende landeogså skal betale afgiften, når der handles finansielle aktiver fra ikke-deltagendelande, vil afgiften også kunne påvirke omsætningen af aktiver fra ikke-deltagende lande negativt.For ikke-deltagende lande vil afgiften på den anden side kunne øgeomsætningen af finansielle aktiver, da man må forvente, at ikke-deltagendelande i et vist omfang vil kunne tiltrække øget handel, dels handel fra ikke-deltagende lande og 3. lande, der ellers ville være tilgået deltagende lande.Finansielle aktiver fra ikke-deltagende lande vil – sammenlignet med aktiver fradeltagende lande - kunne blive mere attraktive for investorer fra ikke-deltagendelande/3. lande, da handler med aktiver fra ikke-deltagende lande ikke pålæggesafgiften, når de handles af parter uden for afgiftsområdet. Derudover må detforventes, at ikke-deltagende lande i et vist omfang vil kunne tiltrækkeomsætning af finansielle aktiver fra deltagende lande. Det må dog forventes, aten del af den handel, der må formodes flyttet fra deltagende til ikke-deltagendelande, vil ske til lande med store finansielle centre, fx UK.Hvem bærer byrden?Danmark deltager ikke på nuværende tidspunkt i det forstærkede samarbejde,hvorfor forbrugerne af de finansielle ydelser umiddelbart kun vil blive berørt idet omfang de handler med en finansiel institution mv. etableret i et deltagerlandog/eller handler med et finansielt instrument udstedt i et deltagerland.Afgiften vil blive pålagt de finansielle institutioner m.v., der udfører handlerne.Det må forventes, at afgiften i høj grad vil blive videreført til de direkte ogindirekte ejere af de omsatte finansielle aktiver. En stor del af byrden vil såledeshvile på personer, selskaber, pensionsselskaber m.v., som de finansielleinstitutioner handler på vegne af.En afgift på finansielle transaktioner vil, jf. den forventede incidens, medføreøgede handelsomkostninger for forbrugerne af de finansielle ydelser i detomfang de bliver omfattet af afgiften. Den samlede negative effekt kan delvist

blive reduceret i det omfang Danmark som ikke-deltagende land vil tiltrækkeomsætning af finansielle aktiver fra 3. lande.Det må dog forventes, at en del af den afgift, der umiddelbart pålægges danskekøbere eller sælgere af finansielle instrumenter i forhold til handel medfinansielle aktører i et deltagerland, alt andet lige vil blive væltet tilbage ipriserne på instrumenterne i deltagerlandene.Afgiften må forventes at have en mindre negativ effekt på arbejdsudbuddet.8. HøringDirektivforslaget har været sendt i høring hos: Advokatsamfundet, AE Rådet,AmChamDenmark, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS, CEVEA, DanmarksRederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, DanskByggeri, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, DanskRevisorforening, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, Den danskeSkatteborgerforening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,Forsikring & Pension, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Landbrug& Fødevarer, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S,Nationalbanken,Realkreditforeningen,Realkreditrådet,Skatterevisorforeningen,VidenscentretforLandbrug,DanskArbejdsgiverforening, Finansforbundet, TÆNK, FTF, Danske Invest, KL,Andelskassen SDA, VP securities, Erhvervsstyrelsen, Konkurrence- ogforbrugerstyrelsen, Deloitte, Dansk Energi, KPMG, Indskydergarantifonden ogFinanstilsynet.Skatteministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fraErhvervsstyrelsen, FTF, Realkreditforeningen, Danmarks Rederiforening,Realkreditrådet, Nationalbanken, Dansk Aktionærforening, Dansk Industri (DI),InvesteringsForeningsRådet,DanskErhverv,ATP,DenDanskeFondsmæglerforening, Forsikring og Pension og Finansrådet.Erhvervsstyrelsenopfodrer til, at Danmark arbejder for, at de administrativebyrder bliver så få som muligt for danske virksomheder. Dette er på baggrundaf, at direktivforslaget, uanset om Danmark deltager i samarbejdet eller ej,potentielt kan medføre store administrative byrder for danske virksomheder.FTFstøtter indførelsen af en afgift på finansielle transaktioner som en globalordning og mener, at den finansielle sektor bør bidrage til samfundsøkonomienpå lige fod med andre sektorer. FTF vil med stor interesse følge erfaringernemed indførelsen af en afgift på finansielle transaktioner og de konsekvenser detmåtte have af både negativ og positiv karakter for beskæftigelsen ogkonkurrencen i sektoren og den øvrige samfundsøkonomi.Realkreditforeningenopfordrer regeringen til at stå fast på, at der ikke skalbetales finansiel transaktionsafgift i Danmark, hverken til den danske stat ellertil fremmede stater. Det uddybes, at man generelt finder skatten uheldig, samt atdette i Danmark forstærkes af det danske realkreditsystem. Dette grundet, at enSide 10 af 15

afgift på finansielle transaktioner vil mindske likviditeten påobligationsmarkedet, til skade for realkreditsystemet. Herudover bemærkes det,at Realkreditforeningen finder det principielt problematisk, at fremmede statervil have ret til at opkræve skatter og afgifter i Danmark.Danmarks Rederiforeningvurderer, at de foreslåede regler er for vidtrækkende,da en række danske virksomheder uden for den finansielle sektor vil bliveomfattet af det foreslåede regelsæt. Her henvises især til, atudstedelsesprincippet er problematisk. Danmarks Rederiforening er yderligerebetænkelige ved, at danske virksomheder kan blive pålagt afgiften, hvis de hartransaktioner med datterselskaber eller køber og sælger finansielle instrumenter.De mener derfor, at virksomheders koncerninterne transaktioner bør undtagesfra reglerne. Danmarks Rederiforening vurderer, at en indførelse af afgiften vilmedføre væsentlige økonomiske og administrative byrder for danskevirksomheder. Derfor kan det overvejes at indføre en grænse for omfattedevirksomheder. Danmarks Rederiforening foreslår, at forslaget alene omfattervirksomheder med en fortjeneste før skat på over EUR 2 millioner. Herudoverforeslås det, at virksomheder mindst får mindst seks måneder fra vedtagelse tilanvendelse af reglerne, dette til implementering af IT-systemer, nye procedurermv.Realkreditrådetmener,at en FTT på 0,1 pct. på handel med obligationer måforventes at have betydning for omsætningen af obligationer på de berørtemarkeder. Skatten vil have direkte negative effekter på likviditeten ogkursdannelsen i det europæiske obligationsmarked. De negative effekter forlikviditeten kan betyde, at europæiske banker og realkreditinstitutter fårvanskeligere ved at opfylde de nye likviditetskrav. Realkreditrådet påpeger, atdirektivet kan have konsekvenser for den danske realkreditmodel, grundet enrisiko for at danske realkreditobligationer vil blive ramt af beskatning ved salgtil investorer i de lande, som vil blive omfattet af det forstærkede samarbejde.Bekymringerne for den danske model skal ses i lyset af, at modellen anvenderobligationshandler til at flytte likviditet, hvor realkreditinstitutternesfinansiering af lån med sikkerhed i boliger og erhvervsejendomme - melleminvestorer og lånetagere. Institutterne må ikke modtage indlån. Realkreditrådethar det synspunkt, at obligationer udstedt til finansiering af udlån mod pant ifast ejendom (coveredbonds) skal friholdes fra forslaget om beskatning, fordi enskattebetaling, der risikerer at opstå ved salg af danske realkreditobligationer tilinvestorlande lande, som er omfattet af det forstærkede samarbejde, vil afspejlesi prisen på realkreditlån.Nationalbankener kritisk over for en afgift på finansielle transaktioner i EU ogvurderer, at en afgift vil have uønskede virkninger på de finansielle markeder.Dette skyldes, at en afgift vil skade likviditeten på kapitalmarkederne og gøredem mindre effektive. Det skal ses sammen med en vurdering af, at en afgiftkun vil have begrænset effekt på de uønskede spekulative handler, da dissehandler ofte er forbundet med stor gevinst ift. handelsomkostninger. På trods afat Danmark ikke deltager i samarbejdet, vil forslaget stadig kunne få negativekonsekvenser for det danske kapitalmarked. Nettoeffekten for Danmark er dogusikker. Dette på trods af, at det vil være mindre attraktivt for institutionerSide 11 af 15

hjemmehørende i FTT-zonen, at handle med danske finansielle instrumenter vedindførelse af forslaget i andre lande. For omvendt vil afgiften medføre, atfinansielle institutioner hjemmehørende uden for FTT-zonen vil opleve det somrelativt mere attraktivt at øge deres handel med finansielle instrumenter fra fxDanmark, dette på bekostning af de lande der er med i samarbejdet.Dansk Aktionærforeningfinder det grundlæggende forkert at lægge en afgift påfinansielle transaktioner. Aktionærforeningen mener, at en afgift på finansielletransaktioner vil være en belastning for de finansielle markeder, som vil hæmmeudviklingen af samfundsøkonomien og belaste borgerne. Det vurderes, at påtrods af, at formålet er at belaste de finansielle virksomheder, vilvirksomhederne blot lade afgiften gå videre til kunderne. Afgiften vil bl.a.ramme borgerne via deres opsparing og øgede låneomkostninger vedfinansiering af bolig. Herudover mener Dansk Aktionærforening, atprofessionelle investorer hurtigt vil danne ”skyggeprodukter” for at omgåafgiften. Dette vil ske, mens mange danske investorer, der tilstræber at have endiversificeret portefølje, vil blive ramt af afgiften om Danmark indfører deneller ej. Det anbefales derfor, at Danmark arbejder på, at forslaget ikkegennemføres.Dansk Industri (DI)mener, at det er positivt, at Danmark ikke deltager i detforstærkede samarbejde om FTT. DI mener, at en FTT vil have negativekonsekvenser for både deltagerlandene og for virksomheder i de pågældendelande. DI vurderer, at den territoriale rækkevidde af reglerne er yderstvidtgående og at afgiften derfor også vil ramme danske virksomheder negativt.DI mener ligeledes, at FTT’en ikke kun vil ramme virksomheder i denfinansielle sektor, men at den også vil have betydelige økonomiske ogadministrative konsekvenser for virksomheder uden for den finansielle sektor,som skal gennemgå alle transaktioner og kontrakter, samt fortolkedirektivteksten - oftest med ekstern rådgivning. Derudover bemærker DI, at detbør gøres klart, at koncerninterne transaktioner ikke er omfattet, samt atvirksomhederne formentlig ikke vil have tid nok til at implementere direktivethvis den angivne tidshorisont overholdes.InvesteringsForeningsRådet (IFR)mener, at det er godt, at Danmark ikkedeltager i samarbejdet, da afgiften vil modvirke et ellers velfungerendekapitalmarked. IFR vurderer, at udstedelsesprincippet er imod EU’sterritorialprincip, da finansielle transaktioner kan blive genstand for en FTT,selvom ingen af partnerne har hjemsted i deltagerlandene. IFR vurderer, at enFTT vil belaste almindelige mennesker, og at man straffer privat opsparing –hvilket er imod EU-kommissionens analyse. Samtidig bemærker IFR, at en FTTvil forvride konkurrencen mellem forskellige opsparingsformer. Derudoverforvrides konkurrencen mellem investeringsforeningerne afhængigt af, hvordande i praksis har valgt at drive deres virksomhed. IFR mener derfor, atindløsninger og køb/salg af andele også bør undtages for afgiften.Dansk Erhverv og Den Danske Fondsmæglerforeningkvitterer for, at Danmarkikke deltager i samarbejdet, da afgiften indebærer en forringelse af internevelfungerende markeder for finansielle tjenesteydelser ved at ændreSide 12 af 15

markedsaktørernesadfærd.DanskErhvervogDenDanskeFondsmæglerforening mener, at en FTT-ordning vil resultere i en betydeligoperationel og administrativ byrde for de finansielle institutioner og dereskunder – også i Danmark. Dansk Erhverv og Den Danske Fondsmæglerforeningfinder det problematisk, at selvom ingen af partnerne ved en transaktion er fra etdeltagende land, kan de beskattes, hvis værdipapiret er udstedt i et deltagendemedlemsland. Dansk Erhverv og Den Danske Fondsmægler bemærker, atforslaget giver uklarhed om omfanget af hjemstedsprincipper (artikel 4 (1b)).Det er problematisk, at anvendelsesområdet ikke er begrænset til børsnoteredeværdipapirer,samtdedeltagendelandealeneblivertildeltbeskatningsrettigheder på grundlag af såkaldt tilstrækkelige tilknytningsfaktorer.Sidst finder de kaskade-effekten problematisk, når køber og sælger pålæggesafgiften i flere led, og mener, at den effektive beskatning af en transaktiondermed vil blive markant højere end 0,1 pct.ATPopfordrer til at genoverveje alternative muligheder til en FTT, og ellersforsætte tidligere bestræbelser på så vidt muligt at gøre sådanne tiltag til etinternationalt fælles anliggende. Dette med henblik på at sikre et effektivtglobaltmarked,undgåkonkurrenceforvridningogforebyggeskatteunddragelsesforanstaltninger. ATP bemærker, at forslagets nuværendeform rammer for bredt og kan være direkte skadeligt for de finansiellemarkeder, da en omsætningsafgift vil mindske likviditeten og effektiviteten imarkedet, samt forøge de direkte omkostninger ved at afdække eller reducererisici. ATP mener, at forslaget bør sondre mellem formålet med transaktionerne.Forsikring & Pensioner modstander af den foreslåede afgift på finansielletransaktioner. Forsikring & Pension mener, at udstedelsesprincippet, på trods afdet vil gøre forslaget mere globalt, vil være uholdbart og næppe kan håndhæves.De nævner her fire problemer i forslaget: manglende argumentation om hvorvidtprincippet er juridisk holdbart, manglende plan for administrativ gennemførelse,manglende dokumentation for at princippet ikke legalt kan omgås af finansielleinstitutioner og mangel på kvantitativ analyse der viser hvem der reelt kommertil at betale for skatten. Forsikring & Pension vurderer at udstedelsesprincippet ihøj grad er en taktisk løftestang, der på sigt kan få indført skatten i hele EU.Herudover stilles der spørgsmålstegn ved transaktionsskattens andre efterspil,her bl.a. om hvorvidt en sådan skat vil kunne fremprovokere tiltag fra landeuden for EU, dette set ift. den globale konkurrence om skatteprovenu. Deropfordres derfor til at regeringen bør arbejde mod, at få analyseret muligescenarier, som kan opstå efter en indførelse af skatten. Slutteligt vurderes atskatten blot tilstræber at skaffe provenu fra den finansielle sektor og at detvigtigste for Forsikring & Pension er at afbøde dens økonomiske virkning forpensionsopsparerne og forsikringskunder.Finansrådetser kritisk på et forstærket samarbejde om en FTT. De anerkenderregeringens valg om ikke at deltage i det forstærkede samarbejde, da de ser detsom en uklog skat. Det vurderes at afgiften primært vil blive betalt afslutbrugerne af finansielle instrumenter og produkter. Her vil det rammehusholdningernes opsparinger og forøge virksomhederes omkostninger.Ydermere vil investorer generelt få lavere nettoafkast af investeringer iSide 13 af 15

værdipapirer. Finansrådet vurderer i forbindelse med bemyndigelsen om etforstærket samarbejde, at et forstærkende samarbejde vil betyde forringelser afinternt velfungerende markeder for finansielle tjenesteydelser. Finansrådetvurderer en FTT som værende en adfærdsskat der vil indebære en ikke-optimalressourcefordeling. Det kan bl.a. forventes, at den forringede likviditet ogeffektivitet på værdipapirmarkeder, vil betyde øgede finansieringsomkostningerfor mange virksomheder. Administrative omkostninger i forbindelse medregistrering, bogføring mv. kan ligeledes forventes at stige. Disse faktorer kanskade væksten i EU. Yderligere bemærkes risikoen for en kaskadeeffekt, isærhvis der ikke foretages undtagelser for afgiften, her med henvisning tilmarketmakere. Ligeledes anbefales undtagelser for derivater, da markedet forderivater ellers vil blive ramt meget hårdt af indførelsen af FTT. Slutteligtnævnes at der kan være principielle betænkeligheder og uoverskueligekonsekvenser ved brug af udstedelsesprincippet. Det kan være tvivlsomthvornår de deltagende lande, uden at krænke territorialprincippet i internationalret, kan opkræve skat af en transaktion i andre lande.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe deltagende lande vurderes i et vist omfang at se meget forskelligt på,hvordan den konkrete afgift skal udformes. Flere ikke-deltagende lande ventesat have fokus på nærmere at klarlægge betydningen og de potentiellekonsekvenser for ikke-deltagende lande.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen har ingen ideologiske vanskeligheder med en afgift på finansielletransaktioner. Regeringens bekymringer herom er alene af økonomisk ogpraktisk karakter. Regeringens holdning er derfor, at Danmark ikke pånuværende tidspunkt vil deltage i et forstærket samarbejde om en finansieltransaktionsafgift.Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentligeudfordringer, der er forbundet med at indføre en finansiel transaktionsskat, så erregeringen åben for at overveje sin position på ny.Regeringen vil under alleomstændigheder følge og vurdere sagen, herunder i lyset af de konkreteerfaringer med det forstærkede samarbejde.Regeringen lægger vægt på, at et forstærket samarbejde udformes således, at detikke kompromitterer ikke-deltagende landes rettigheder eller det indre marked,samtmindsker en mulig afledt uhensigtsmæssig påvirkning af finansiellemarkeder i ikke-deltagendelande.Regeringen støttede bemyndigelsen på ECOFIN 22. januar. Danmark indgik påECOFIN i en erklæring sammen med Sverige, Polen, Rumænien, Bulgarien ogUngarn (som alle står uden for det forstærkede samarbejde). Erklæringenudtrykker de seks landes støtte til bemyndigelsen og en forventning om, at der idet fremadrettede arbejde vedr. Kommissionens forslag til den konkrete afgifttages højde for ikke-deltagende landes interesser.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSamlenotater om Kommissionens FTT-forslag er blevet forelagt FolketingetsEuropaudvalg d. 4. november forud for ECOFIN d. 8. november 2011, d. 12.Side 14 af 15