SAU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 145: Supplerende grund- og nærhedsnotat om ændring af forordning (EU) nr. 282/2011 for så vidt angår leveringsstedet for tjenesteydelser, KOM(2012) 0763

Rådet har i 2008 vedtaget, atfraden 1. januar 2015 skal teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektroniske ydelser, der sælges til ikke-afgiftspligtigepersoner, momses det sted, hvor kunden har sin bopæl eller sit sædvanligeopholdssted, i stedet for som i dag i leverandørens land. For at sikre en ensartetmåde at fastlægge, hvor kunden hører hjemme,har Kommissionen den 18.december 2012 fremsat forslag til definitioner af ydelserne og nærmere reglerfor bestemmelse af leveringsstedet (beskatningsstedet).I visse tilfælde er foreslået faste regler for, hvor kunden skal formodes at hørehjemme. I andre tilfælde er der foreslået formodningsregler, der dog godt kanafvises, hvis der foreligger andre oplysninger, der indikerer at kunden hører til iet andet land end det, som formodningsreglen viser. I de tilfælde, hvor der ikkeer en fast formodningsregel, er det vigtigt for virksomhederne at vide, hvilkeoplysninger, der kan bruges som bevis for fastlæggelse af, hvor kunden eretableret eller har sin bopæl. Der er derforforeslået en liste over sådanneoplysninger. For at skabe en vis sikkerhed for, at det korrekte leveringsstedidentificeres og samtidig undgå en for stor bevisbyrde, er det foreslået, at tosamstemmende oplysninger er tilstrækkeligt til at fastlægge leveringsstedet (fxfaktureringsadresse og bankoplysninger, eller IP-adresse og bankoplysninger).Herudover indeholder forslaget nærmere regler i relation til fast ejendom ogdistribution af billetter til arrangementer inden for kultur, sport, videnskab oglignende. Reglerne bygger på tidligere vurderinger fra Momsudvalget.Fra dansk side er det vigtigt, at reglerne for fastlæggelse af beskatningsstedetfor ydelser er så klare og enkle, at virksomhederne med færrest muligeomkostninger kan fastsætte leveringsstedet. Da ensartede regler forbeskatningen desuden er vigtige for at undgå tilfælde af dobbelt eller ingenbeskatning, støtter vi fra dansk side principperne i forslaget.

3. Formål og indholdForslaget indeholder gennemførelsesbestemmelser til momssystemdirektivet(Rådets direktiv 2006/112/EU) vedrørende:A. Teleydelser, radio- og tv-spredningsydelser og elektroniske ydelser.B. Ydelser i forbindelse med fast ejendom.C. Distribution af billetter til arrangementer inden for kultur, kunst, sport,videnskab, undervisning, underholdning og lignende.Ad A. Teleydelser, radio- og tv-spredningsydelser og elektroniske ydelserI forslaget foreslås fastlagt nærmere regler for, hvordan virksomheder, dersælger teleydelser, radio- og tv-spredningsydelser eller elektroniske ydelser tilikke-afgiftspligtige personer, fra 1. januar 2015 skal fastlægge, i hvilket landkunden hører hjemme, og dermed i hvilket land ydelsen skal momses.Afgrænsning af ydelserne (artiklerne 6a, 6b og 7 samt bilag I)For at virksomhederne med størst mulig sikkerhed kan afgrænse teleydelser,radio- og tv-spredningsydelser og elektroniske ydelser fra andre ydelser,foreslås det, at der laves lister med eksempler på, hvad ydelserne især omfatterog ikke omfatter.Formidling af radio- og tv-spredningsydelser og elektroniske ydelser (artikel 9a)Leveres radio- og tv-spredningsydelser eller elektroniske ydelser via telenet,portal eller lignende, der tilhører en formidler, er det vigtigt at fastslå, om det erleverandøren af ydelsen eller formidleren, der er ansvarlig for at opkræve ogafregne momsen af ydelsen.Det foreslås, at formidleren anses for at levere ydelserne i eget navn, men påtjenesteudbyderens vegne. Dette betyder momsmæssigt, at det er formidleren,der ved salg til en ikke-afgiftspligtig kunde, skal afregne moms af ydelsen i detland, hvor kunden hører hjemme. Kun i tilfælde, hvor leverandøren udtrykkeligter angivet som leverandør over for kunden – og formidleren dermed ikkehandler i eget navn - er det leverandøren og ikke formidleren, der skal afregnemomsen.Kundens momsmæssige status (artiklerne 13a og 18)Ved levering af teleydelser, radio- og tv-spredningsydelser og elektroniskeydelser vil der fra 1. januar 2015 skulle betales moms i kundens land uanset, omkunden er en afgiftspligtig eller en ikke-afgiftspligtig person. Forskellen i denmomsmæssige behandling kommer alene til at ligge i, hvem der skal indbetalemomsen. Hvis kunden er en afgiftspligtig person etableret i et andet EU-landend leverandørens, er det kunden, der skal afregne moms i eget land, men erkunden en ikke-afgiftspligtig person, er det leverandøren, der skal afregnemoms i kundens land. Da momsen dog i begge tilfælde skal betales i kundens

land, foreslås det, at såfremt kunden ikke angiver sit momsnummer, kanleverandøren gå ud fra, at der er tale om en ikke-afgiftspligtig person.Tilfælde hvor kunden har etableret eller har bopæl i mere end ét land (artikel 24)Hvis en kunde er etableret eller har bopæl i flere lande, er der risiko for, at flerelande mener, at moms af en ydelse leveret til kunden, skal momses i deres land.For at undgå dette foreslås præciseret, hvilke faktorer der skal tages ibetragtning for at afgøre det faktiske forbrugsland, og dermed det land, hvormomsen skal betales.Det foreslås således fx, at er kunden en ikke-afgiftspligtig fysisk person, skalder lægges vægt på bopælen, medmindre der er bevis for, at ydelsen rent faktiskanvendes på det sted, hvor personen har sit sædvanlige opholdssted.Uafviselige formodningsregler (artiklerne 24 a og 24 b)I nogle situationer er det umuligt eller næsten umuligt for leverandøren afydelsen at vide, hvor kunden er etableret, har sin bopæl eller sædvanligeopholdssted.For at sikre, at momsen i videst muligt omfang betales der, hvor forbruget sker,foreslås det derfor, athvis en kundes fysiske tilstedeværelse er nødvendig for atydelsen kan leveres på et givent sted, skal det formodes, at kunden altid eretableret eller har bopæl der, hvor ydelsen leveres (fx steder som telefonboks,hotellobby, telefonkiosk, internetcafé, Wi-Fi-hotspoteller restaurant).Da hovedreglen for levering af ydelser til forbrug om bord på transportmidler er,at momsen skal betales i transportmidlets afgangsland, foreslås det, at ogsålevering af teleydelser, radio- og tv-spredningsydelser og elektroniske ydelser,som leveres på de omhandlede steder (telefonboks, internetcafe, WI-FI-spot,restaurant mv.), momses i transportmidlets afgangsland.Et andet tilfælde, hvor leverandøren som oftest ikke kender kunden, er vedforudbetalte kreditter lagret på et SIM-kort. Det foreslås, at SIM-kortetsudstedelsesland er afgørende for fastlæggelse af, hvor kunden hører hjemme.Afviselige formodningsregler (artiklerne 24c, 24d, 24e og 24f)I visse tilfælde er det vanskeligt for leverandøren at vide, hvor kunden faktisk eretableret, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. Det foreslås derfor, atder i sådanne tilfælde fastsættes formodningsregler om, hvor kunden hørerhjemme. Disse formodningsregler kan dog ikke anvendes i tilfælde, hvorleverandøren rent faktisk råder over oplysninger om kunden, der tyder på, atvedkommende hører hjemme et andet sted.Det foreslås således, athvis en ydelse leveres via en fastnetlinje forbundet til en bygning,formodes kunden at høre hjemme i det land, hvor bygningen er,

I alle andre tilfælde formodes kunden at høre hjemme der, hvor leverandøren ikraft af andre beviser, fastslår dette. Der er i den forbindelse foreslået en listeover beviser, som leverandøren kan lægge vægt på (fx faktureringsadresse, IP-adresse, bankoplysninger og mobil landekode lagret i et SIM-kort).For at skabe en vis sikkerhed for, at det korrekte leveringssted identificeres ogsamtidig undgå en for stor bevisbyrde, foreslås det, at to samstemmendeoplysninger er tilstrækkeligt til at fastlægge leveringsstedet (fx fakturerings-adresse og bankoplysninger, eller IP-adresse og bankoplysninger).OvergangsreglerNormalt forfalder momsen til betaling, når leveringen af en vare eller ydelsefinder sted. Men i visse tilfælde kan momsen forfalde inden eller kort tid efterleveringen.For at skabe helt klare regler for, hvilke leveringer af teleydelser, radio- og tv-spredningsydelser og elektroniske ydelser,der skal momses i leverandørens landefter gældende regler, og hvilke, der skal momses i kundens land efter reglernegældende fra 1. januar 2015, foreslås en overgangsregel. I henhold tilovergangsreglen skal en levering foretaget eller afsluttet før 1. januar 2015momses i leverandørens land, og er leveringen foretaget eller afsluttet efter 31.december 2014 skal den momses i kundens land.Ad B. Ydelser i forbindelse med fast ejendomI henhold til momssystemdirektivet skal ydelser i forbindelse med fast ejendommomses der, hvor den faste ejendom er etableret. Momsudvalget har tidligerevedtaget ikke-bindende retningslinjer, der præciserer bestemmelsen. Detforeslås, at retningslinjerne indarbejdes i gennemførelsesforordningen fordermed at gøre bestemmelserne bindende. Der foreslås:En definition af fast ejendom (artikel 13b).En specificering af, hvilke ydelser, der anses for at være ”ydelser iforbindelse med fast ejendom” (artikel 31a og 31b).Desuden foreslås det præciseret (artikel 31c), at leveres teleydelser, radio- og tv-spredningsydelser eller elektroniske ydelser af hoteller og lignende i forbindelsemed indkvarteringen, behandles de momsmæssigt på samme måde somindkvarteringen, idet ydelserne anses for enten at være en del af den samledeindkvarteringsydelse eller som accessorisk til indkvarteringen. Hermed bliverydelserne momset i det land, hvor hotellet mv. (den faste ejendom) erbeliggende.

Ad C. Distribution af billetter til arrangementer inden for kultur, kunst,sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende.I henhold til momssystemdirektivet skal adgang til arrangementer inden forkultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignendemomses der, hvor arrangementet finder sted.I overensstemmelse med Momsudvalgets opfattelse, foreslås præciseret, atlevering af billetter (adgang) til arrangementer inden for kultur, sport, videnskabog lignende altid momses det sted, hvor arrangementet finder sted – uansethvordan distributionen af billetterne tilrettelægges.

7. KonsekvenserForslaget er ændringer af gennemførelsesforordningen til momssystem-direktivet, og vil være umiddelbart gældende i alle medlemslande. Forslaget tilændring af momsloven, der forventes fremsat i foråret 2014, vil indeholde desamlede økonomiske og administrative konsekvenser af ændringerne afbeskatningsstedet for teleydelser, radio- og tv-spredningsydelser og elektroniskeydelser. Isoleret set skønnes nærværende forslag til gennemførelses-bestemmelser at nedsætte erhvervslivets administrative byrder i forbindelse medfastlæggelsen af beskatningsstedet.

Advokatsamfundet, Dansk Erhverv, Dansk Told & Skatteforbund, Datatilsynet,Finanstilsynet, Forsikring & Pension, Kommunernes Landforening, Rigspolitietog SFR Skattefaglig Forening.Dansk Industri (DI) finder, at forslaget vil skabe den nødvendige klarhed forvirksomhederne, og anfører specielt, at formodningsreglerne i underafsnit 3 Aog 3 B er anvendelige i praksis.DI finder det meget vigtigt, at virksomhederne får mindst 12 måneder, førreglerne træder i kraft, til at indrette deres systemer. DI opfordrer derforSkatteministeriet og regeringen til, at opretholde et pres på de andremedlemslande for at få vedtaget den nødvendige regulering i tilstrækkelig godtid.SFR – danske revisorer anfører, at begrebet ”radio- og tv-spredningstjenester” iden danske tekst måske ikke er helt sammenfaldende med begrebet”broadcasting services” i den engelske tekst. Desuden anføres, ati artikel 9bruges på dansk udtrykket ”grænseflade”, mens det engelske udtryk er”interface”. SFR foreslår, at der i den danske tekst bruges ”interface” eller”brugergrænseflade”.SRF opfordrer endelig til, at retningslinjer fra Momskomiteen gøres meretilgængelige end tilfældet er i dag.TDC A/S anfører, at formodningsreglerne i underafsnit 3 A og 3 B er særdelesanvendelige i praksis, og giver en smidig håndtering for leverandører af depågældende ydelser. Det samme gælder for oplistningen i artikel 24g.