Lønsumsafgiften koster arbejdspladser

Af Søren Lindbo, formand for ForsikringsmæglerforeningenRegeringens konkurrenceevnepakke skal øge beskæftigelsen, og i den sammenhæng erdet ulogisk at erstatte generelle skattelettelser - med tvivlsom beskæftigelsesmæssig effekt -med afgift på løn, der har en direkte virkning på antallet af virksomheders ansatte.Lønsumsafgiften er med Forårspakke 2.0 forøget med stigninger frem til 2021. Finanslovsafta-len for 2013 forøger selvstændigt afgiften med 225 mkr. Lønsumsafgiften er siden indførslenanvendt som afgiftsskrue, hvor beskatningen er steget med mere end 70 % i en periode, hvorbranchens samlede lønsum er faldet. Afgiftsbetalingen og stigningerne har været helt uaf-hængige af resultatet i virksomhederne og har derfor også været med til at forstærke virk-somhedernes krise, og bidraget væsentligt til mistede arbejdspladser.Den danske lov om afgift på løn er verdens tåbeligste skattelov, når formålet er at øge be-skæftigelsen i samfundet. Hvor alle andre ønsker at nedbringe beskatningen af arbejdskraft(såvel på udbud og som her på efterspørgsel), har Danmark overset, at arbejdskraftefter-spørgsel bliver brandbeskattet. Og samtidig er politikerne bibragt den opfattelse, at beskatnin-gen bør være stigende.Den aktuelle anledning til at kommentere på lønsumsafgiften er et bekendtgørelsesforslag,hvor regeringen ønsker at hente et yderligere provenu ved nedsættelse af erhvervsstøtteord-ningerne og samtidig straffe bankerne for det påståede medansvar for den finansielle krise.Men derved straffer man også alle andre som berettiget eller uberettiget betragtes som finan-sielle virksomheder. Politisk korrekte udtryk som "justering og nedsættelse af erhvervsstøtte-ordningerne" dækker i det aktuelle tilfælde over en afgiftsstigning på løn, hvilket er det sammesom skat på arbejdspladser.Det andet formål med bekendtgørelsesforslaget: At skabe klarere regler og færre tvister - op-nås heller ikke. Forløbet omkring gennemførelsen af finanslovsforslaget er foruroligende oggiver grund til bekymring for regeringens håndtering af konkurrenceevnetiltag.Beslutningsgrundlaget er ikke godt nok, forudsætningerne er ikke i orden og høringsprocessenblev ikke respekteret – typiske kendetegn for lovsjusk - og nu verserer der rygterom, at regeringen vil fortsætte ad samme vej.Når der under bombning af militære mål ved et uheld opstår civile tab, så taler vi om "collate-raldamage".Deterutilsigtedeskadesvirkningerpåuskyldigeofre.Medlemmerneaf Forsikringsmæglerforeningen (FMF) er sammen med IT-virksomheder og infrastrukturvirk-somheder gode eksempler på en sådan "collatarel damage". Beregninger viser, at FMF’s med-

lemmer vil blive ramt af afgiftsforøgelser på over 50 % ved den foreslåede model – og sammeaktivitet vil blive belagt med såvel moms som lønsumsafgift. Dette har næppe været politisktilsigtet. Djævlen ligger i detaljen, og der er udtalt behov for at arbejde med detaljen i dennekomplicerede lovgivning.Regeringen har lagt vægt på, at afgiftsstigningen på lønsum rammer erhvervsvirksomhed, somenten ikke - eller kun i ringe omfang - er omfattet af international konkurrence. Den forudsæt-ning holder heller ikke for så vidt angår forsikringsmæglerne. Når vindparker og infrastruktur iøvrigt skadesforsikres, skal mægleropgaven i udbud. Og den kan løses fra Berlin, NewYork eller København uden problemer. Forsikringsmæglere er i benhård global konkurrence, ogder er mig bekendt kun to lande på kloden, som har lønsumsafgift; Danmark og Frankrig – og iFrankrig betaler man ikke både moms og afgift samtidigt. Det vil flytte forretning ud af Dan-mark til skade for know how, beskæftigelse og skattegrundlag herhjemme.På den baggrund har forløbet om bekendtgørelsen været forstemmende. Ultimo 2012 var detikke alle høringsberettigede, som fik det daværende forslag i høring. FMF klagede og fik tilsagnfra Skatteministeriet om, at alle høringsberettigede ville få fremtidige forslag i høring med re-spekt for, at høringsfristen skal give mulighed for udarbejdelse af et seriøst høringssvar. Detbetyder i praksis min. fire uger.Det var derfor med stor undren, at vi erfarede, at et nyt udkast til bekendtgørelse vedrørendelønsum kun blev sendt i høring hos Finansrådet. Da vi og andre klagede, blev forslaget sendt ihøring onsdag den 13/2 2013 midt i vinterferien - med frist den efterfølgende mandag. Altså ipraksis tre feriedage til et kompliceret forslag. Og stadig kun udsendt til nogle få af de hø-ringsberettigede. Begrundelsen er helt forstemmende; "Undskyld den korte frist, men der erbestilt tid hos trykkeriet". Trykkeriets produktionsplan er altså vigtigere end retssikkerheden?Alt i alt et uskønt forløb, som kalder på genovervejelse.