Skatteudvalget 2012-13
SAU Alm.del Bilag 115
Offentligt
Produktionsplan 2013•Projekter til reduktion af skattegabet
PLANFebruar 2013
Version 1.0
ForordSKAT har ansvaret for told- og skatteopkrævningen i Danmark. I 2013 er målet, at der opkræves ca.885 mia. kr. i told, skatter og afgifter som følge af den danske skattelovgivning og internationale reg-ler og aftaler.Endvidere er målet, at ved udgangen af 2013 udgør forskellen mellem det potentielle skatte- og af-giftsprovenu og de faktisk betalte skatter og afgifter maximalt 2 % af skattepotentialet. Denne forskelbenævnes ”skattegabet”.Produktionsplanen omsætter SKATs overordnede rammer, aktuelle fokusområder og mål på finanslo-ven til konkrete aktiviteter og projekter i SKATs virksomhed.Planen skal således bidrage til en effektiv udnyttelse af vores ressourcer, at sikre skattegabet ikke sti-ger, nedbringe restancer og fastholde en høj kvalitet i vores kundeservice.En ny struktur træder i kraft primo 2013, hvor SKAT organiseres som én samlet styrelse med ny le-delsesstruktur og landsdækkende funktioner/opgaver. En lang række opgaver koncentreres, så de fag-lige miljøer forstærkes, og opgaverne kan løses endnu mere effektivt og professionelt.Udnyttelsen af potentialet i den nye struktur forudsætter, at der sker en samlet landsdækkende plan-lægning og styring af SKATs produktionsopgaver, det vil sige SKATs vejlednings-, afregnings-, ind-sats- og inddrivelsesopgaver.Produktionsplan 2013 er grundlaget for den mere detaljerede planlægning af aktiviteterne i SKATs trenye produktionsenheder Kundeservice, Indsats og Inddrivelse.Det er vores overbevisning, at vi med denne produktionsplan har skabt et godt bidrag til en succesfuldimplementering af den nye struktur og en skatteopkrævning, der foregår ordentligt, effektivt og efterreglerne.
Venlig hilsenSKATs direktionJesper Rønnow Simonsen, direktørSteffen Norman HansenKundeserviceErling AndersenIndsatsJens SørensenInddrivelse
Jan Topp RasmussenIT
Karsten JuncherØkonomi
Winnie JensenHR og Stab
Side 2
SKATs Produktionsplan 2013
IndholdsfortegnelseForord .....................................................................................................................................................................................2Indholdsfortegnelse................................................................................................................................................................31.0 Indledning .........................................................................................................................................................................72.0 Tværgående projekter i SKAT. ......................................................................................................................................91. Tværgående projekt vedrørende små og mindre virksomheder ......................................................................................92. Tværgående projekt om mindre virksomheder – godt fra start – sikkert i mål ...............................................................93. Tværgående projekt vedrørende aktie- og værdipapirområdet ..................................................................................... 104. Tværgående projekt vedrørende aktiviteter på bil- og motorområdet ........................................................................... 105. Tværgående projekt om samarbejde med rådgivere om regelefterlevelse .................................................................... 106. Øvrige tværgående aktiviteter ....................................................................................................................................... 114.0 SKATs risikobaserede aktiviteter ................................................................................................................................ 134.1 Virksomheder ................................................................................................................................................................. 144.1.1 Tema: Af- og nedskrivninger ................................................................................................................................... 14A. Opfølgning på compliance – afskrivninger og andet ............................................................................................... 144.1.2 Tema: Angivelse og betaling ................................................................................................................................... 14A. Udbetalingskontrol – punktafgifter ......................................................................................................................... 14B. Udbetalingskontrol – moms og lønsum ................................................................................................................... 14C. Fremrykket indsats – momskontroller. .................................................................................................................... 154.1.3 Tema: Biler .............................................................................................................................................................. 16A. Registreringsafgift - køretøjer på danske nummerplader ........................................................................................ 16B. Registreringsafgift – køretøjer på udenlandske nummerplader. .............................................................................. 16C. Flytning af avancer på biler ..................................................................................................................................... 174.1.4 Tema: Compliance ................................................................................................................................................... 17A. Compliance virksomheder – (indkomståret 2012) .................................................................................................. 174.1.5 Tema: E-handel ........................................................................................................................................................ 18A. E-handel på udenlandske websites og danske topsites ............................................................................................ 18B. Elektroniske ydelser leveret via danske og udenlandske sites, pilot ........................................................................ 184.1.6 Tema: E-kapitalindkomst ......................................................................................................................................... 19A. Udgående indberetningsindsats på e-kapitalområdet .............................................................................................. 19B. Pensionsbeskatning (PAL & PBL), pilot ................................................................................................................. 194.1.7 Tema: Interesseforbundne parter.............................................................................................................................. 20A. Hovedaktionærers regelefterlevelse ........................................................................................................................ 204.1.8 Tema: Kundeservice ................................................................................................................................................ 20Generelt om Kundeservice ................................................................................................................................................ 20Tværgående projekter ....................................................................................................................................................... 21Kundeserviceprojekter – Virksomheder ........................................................................................................................... 21A. Indsats omkring fordringshaver ............................................................................................................................... 214.1.9 Tema: Moms/lønsumsafgift ..................................................................................................................................... 22A. Moms, lønsumsafgift, frynsegoder mv. i store virksomheder, FL-projekt .............................................................. 22B. Momspligt på byggegrunde, pilot ............................................................................................................................ 22C. Krympning af moms, pilot....................................................................................................................................... 23
Side 3 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
D. Svig med EU-køb, pilot ........................................................................................................................................... 234.1.10 Tema: Personer indland (forhold uden for områderne E-indkomst og E-kapitalindkomst) ................................... 23A. Danske lægers arbejde i Norge ................................................................................................................................ 23B. Professionelle topidrætsfolks aflønning i deres respektive klubber, pilot ............................................................... 244.1.11 Tema: Punktafgifter ............................................................................................................................................... 25A. Tilbagebetaling af energiafgift ................................................................................................................................ 25B. Illegal import af punktafgiftspligtige varer, FL-projekt .......................................................................................... 26C. Affaldsforbrændingsanlæg mv. og andre større decentrale kraftvarmeværker ........................................................ 26D. Afgifter af spil m.v. ................................................................................................................................................. 26E. EMCS – handel med punktafgiftspligtige varer i EU .............................................................................................. 27F. Dæk og batterier nye aftaler (Punktafgifter), pilot ................................................................................................... 28G. Store virksomheder (Punktafgifter), pilot ................................................................................................................ 28H. Skadesforsikringer, pilot ......................................................................................................................................... 284.1.12 Tema: Registrering og ophør ................................................................................................................................. 29A. Ophør af virksomhed ............................................................................................................................................... 29B. Regnskabsgrundlag - forebygge restance, pilot ....................................................................................................... 29C. Værn mod udnyttelse af offentlige systemer og processer (Indsats-Økokrim), pilot .............................................. 29D. Tvangsopløsning af selskaber.................................................................................................................................. 30E. Underskud virksomheder – ikke erhvervsmæssig virksomhed. ............................................................................... 304.1.13 Tema: Selskabsskat ................................................................................................................................................ 31A. Revisorforbehold ..................................................................................................................................................... 31B. Store selskaber (ekskl. TP og selskaber omfattet af mandtal i enheden Store Selskaber) ....................................... 31C. Selskaber, herunder genbeskatning ......................................................................................................................... 32D. Selskabers fremførbare underskud, pilot ................................................................................................................. 32E. Negativ selskabsskat ................................................................................................................................................ 33F. Kontrol i mindre og større selskaber, hvor compliance viser en højrisiko, pilot...................................................... 334.1.14 Tema: Sort arbejde/Sort økonomi .......................................................................................................................... 33A. Paraply sort økonomi............................................................................................................................................... 33B. Anmeldelser ............................................................................................................................................................. 34C. Fairplay .................................................................................................................................................................... 34D. Omfakturering, pilot ................................................................................................................................................ 35E. Sort arbejde – nye regler. FL-projekt ....................................................................................................................... 35F. Bekæmpelse af social dumping. FL-projekt ............................................................................................................ 364.1.15 Tema: Værdipapirer og finansielle instrumenter.................................................................................................... 37A. Finansielle poster - selskaber .................................................................................................................................. 37B. Beskatning af masseanparter, herunder andelshavere i vindmøllelaug. .................................................................. 374.2 Borgere ........................................................................................................................................................................... 384.2.1 Tema: Compliance borgere ...................................................................................................................................... 38A. Compliance borgere – (indkomståret 2012) ............................................................................................................ 384.2.2 Tema: Globalisering ................................................................................................................................................. 38A. Paraply Globalisering – udland ............................................................................................................................... 384.2.3 Tema: Kundeservice ................................................................................................................................................ 39Generelt om Kundeservice ................................................................................................................................................ 39Kundeserviceprojekter - Borgere ...................................................................................................................................... 39A. Projekt Visitereret tidsbestilling. ............................................................................................................................. 40B. Telefonberedskab. ................................................................................................................................................... 40C. Fokus på telefonbetjeningen. ................................................................................................................................... 40
Side 4 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
D. Brugervenlighed på TastSelv Borger ...................................................................................................................... 40E. Opfølgning på den afgifts- og skattemæssige behandling af personers solcelleanlæg............................................. 41F. Overvågning af TastSelv på forskud 2013 for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ........................... 41G. Vejledning og overvågning af personer med udlandsforhold .................................................................................. 41H. Indsats omkring fordringshaver ............................................................................................................................... 42I. Overvågning af ejendomsavancer i årene 2011 og 2012, der skal genanbringes ...................................................... 42J. Overvågning af autoagter. ........................................................................................................................................ 42K. Manglende eller forkert grundlag til beregning af ejendomsværdiskatten .............................................................. 434.2.4 Tema: Personer indland (forhold uden for områderne E-indkomst og E-kapitalindkomst) ..................................... 43A. Lønmodtagere med store fradrag............................................................................................................................. 43B. Genoptagelse personer - overvågningsprojekt – Indsats.......................................................................................... 44C. Personers fradrag på selvangivelsen ........................................................................................................................ 44D. Helhedsorienteret indsats mod restancemarkerede renter ....................................................................................... 45E. Ny lovgivning – Kursgevinstloven, pilot ................................................................................................................. 454.2.5 Tema: Sort arbejde/sort økonomi ............................................................................................................................. 45A. Bekæmpelse af socialt bedrageri. ............................................................................................................................ 454.2.6 Tema: Værdipapirer og finansielle instrumenter...................................................................................................... 46A. Beskatning af alm. aktier, investeringsforeningsbeviser, strukturerede obligationer og aktieløn ........................... 46B. Aktier ikke noteret på den danske børs .................................................................................................................... 46C. Finansielle kontrakter .............................................................................................................................................. 47D. Salg af fordringer, pilot. .......................................................................................................................................... 474.3 Inddrivelse ...................................................................................................................................................................... 49Generelt om Inddrivelse .................................................................................................................................................... 494.3.1 Tema: Inddrivelse .................................................................................................................................................... 49PERSON ........................................................................................................................................................................... 49A. Alle skyldnere med betalingsevne skal under betalingsafvikling (Top 5000 - udvidelse) ...................................... 49B. Særskilt lønindeholdelse skal anvendes i fuldt omfang (S-løn i 2012).................................................................... 50ERHVERV........................................................................................................................................................................ 50A. Udgående fogedforretninger i igangværende virksomheder med samlede erhvervsrestancer over 100.000 kr. ..... 50B. Konsekvent indberetning af virksomhedsrestancer til RKI (FL) ............................................................................. 50C. Rådgivere på rette kurs ............................................................................................................................................ 514.4 Store Selskaber ........................................................................................................................................................... 52Præsentation af enheden Store Selskaber .......................................................................................................................... 52Fokus i 2013...................................................................................................................................................................... 534.4.1 Tema: Selskabsskat .................................................................................................................................................. 53A. Pengeinstitutters tab på udlån opstået i forbindelse med ejendomsspekulanters handler til opskruede priser ........ 53B. Store Koncerner - selskabsskat ................................................................................................................................ 54C. Kooperationsbeskattede virksomheder – værdiansættelse af aktier......................................................................... 54D. Skattepligt for tidligere kommunale forsyningsvirksomheder ................................................................................ 54E. Styrket samarbejde med store koncerner (Tax Governance) ................................................................................... 55F. Fordeling af indtægter og udgifter i tonnagebeskattede virksomheder .................................................................... 55G. Tonnageskat multipurpose skibe ............................................................................................................................. 56H. Omkostninger ved virksomhedsopkøb og – salg ..................................................................................................... 56I. Kildeskat på renter, udbytter og royalty .................................................................................................................... 56J. Konverteringskonflikter på TP mandtallet................................................................................................................ 57K. Forsikringsselskabers finansielle poster .................................................................................................................. 57
Side 5 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
L. Forsikringsfilialer i Danmark................................................................................................................................... 58M. Pengeinstitutters overtagelsesomkostninger ........................................................................................................... 58N. Repræsentationsomkostninger................................................................................................................................. 59O. Opfølgning på tidligere afgørelser mv..................................................................................................................... 59P. Filialer, (fællesprojekt for selskabsskat og TP)........................................................................................................ 60Q. Kontroloplysninger og åbenbare fejl ....................................................................................................................... 60R. Oliebranchen............................................................................................................................................................ 61S. Fonde og foreninger, pilot ........................................................................................................................................ 61T. Ejendomsavancebeskatning, pilot ............................................................................................................................ 614.4.2 Tema: Transfer Pricing ............................................................................................................................................ 62A. Underskudsprojekt .................................................................................................................................................. 62B. Immaterielle aktiver ................................................................................................................................................. 62C. Skattely .................................................................................................................................................................... 63D. Captive/genforsikring .............................................................................................................................................. 63E. Store Koncerner – Transfer Pricing ......................................................................................................................... 64F. Visitering Transfer Pricing, pilot ............................................................................................................................. 64G. Sikring af TP mandtal.............................................................................................................................................. 64H. Koncernfinansiering ................................................................................................................................................ 654.5 Told ................................................................................................................................................................................. 664.5.1 Tema: Told – finansiel ............................................................................................................................................. 67A. Antidumpingtold ..................................................................................................................................................... 67B. Compliance Told II.................................................................................................................................................. 68C. Efterkontrol på forsendelser .................................................................................................................................... 68D. Import af olie ........................................................................................................................................................... 68E. Fysisk varekontrol ................................................................................................................................................... 694.5.2 Tema: Sikkerhed og Sundhed .................................................................................................................................. 69A. Narkotika og våben ................................................................................................................................................. 69B. Doping og nye narkotiske stoffer ............................................................................................................................ 70C. Penge ....................................................................................................................................................................... 71D. Varemærkeforfalskning ........................................................................................................................................... 714.6 Økonomisk kriminalitet ................................................................................................................................................ 734.6.1 Tema: Økonomisk kriminalitet ................................................................................................................................ 73A. Momskarruselsvig, EU svig mv. ............................................................................................................................. 73B. Kædesvig (underentreprenører) ............................................................................................................................... 74C. Organiseret svig med negativ moms ........................................................................................................................ 74D. Money transfer ........................................................................................................................................................ 75E. Økonomisk kriminalitet – handel med biler ............................................................................................................ 75F. Økokrim på internettet og internetanalyse ............................................................................................................... 75G. Menneskehandel (prostitutionens bagmænd) .......................................................................................................... 76H. Bandekriminalitet (særligt samarbejde med politiet) .............................................................................................. 76I. White Collar Crime ................................................................................................................................................... 764.7 Spillemyndigheden ......................................................................................................................................................... 78
Side 6 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
1.0 IndledningMed Produktionsplan 2013 præsenterer SKAT kort de landsdækkende kundeservice-, indsats- og inddrivel-sesprojekter, som SKAT gennemfører i 2013. Nogle projekter er videreført fra 2012, mens andre projekterførst påbegyndes i 2013.Vi bliver målt på den effekt, vores arbejde har på det såkaldte skattegab, som er forskellen mellem, hvad derbør selvangives og betales, og hvad der rent faktisk er selvangivet og betalt. Skattegabet må ikke overstige 2pct. af skattepotentialet. Vi har derfor løbende fokus på at tilrettelægge og løse vores opgaver, så der opnåsstørst mulig effekt på skattegabet i forhold til vores ressourcer.SKATs produktionsplan skal bidrage til, at skattegabet ikke stiger. Samtidig skal opgaven løses på en måde,så både borgere og virksomheder oplever en fair behandling, hvor der er balance mellem rettigheder, tillidog vejledning på den ene side og forpligtigelser, kontrol og konsekvens på den anden side.Vi har tillid til, at langt de fleste søger at efterleve reglerne. Vores opgave er derfor at gøre det nemt for demange, som efterlever reglerne, og som angiver og betaler korrekt og til tiden. Omvendt skal vi gøre detsvært for dem, som bevidst forsøger at snyde. Dem møder vi med kontrol, inddrivelse og sanktioner, dersikrer, at også de i den sidste ende betaler den korrekte skat.SKATs primære tilgang til skatteopkrævningen er derfor god information, vejledning og brugervenligedigitale redskaber for de borgere og virksomheder, der gerne vil betale den korrekte skat. Når der opstårsituationer, hvor der er betalt eller opkrævet enten for meget eller for lidt i skat, kan det have flere årsager:•••I langt de fleste tilfælde er der tale om fejl og misforståelser, som er opstået på grund af ukendskab tilreglerne, komplekse regler eller dårlig kommunikation af reglerne.Der vil også være tilfælde, hvor borgere og virksomheder helt legitimt ønsker at udfordre reglerne ogse, hvor de præcise grænser går.En mindre andel af borgere og virksomheder vil ikke betale den korrekte skat. Her foregår bevidst snydeller ligefrem organiseret kriminalitet.
SKAT arbejder kontinuerligt med at udvikle bedre vejledning, bedre systemer til at ”taste-selv”, bedre ud-nyttelse af kontrolværktøjer, regelforenkling og endnu mere samarbejde med de dataleverandører, der kanmedvirke til at mindske risikoen for fejl eller snyd. Alle disse og mange andre tiltag skal løbende optimeresfor at få frigjort ressourcer til at arbejde med de mere tunge sager, der hvor opgaven er mere kompleks, ogskattegabet måske kræver mere arbejde at lukke.For at opnå de ønskede resultater på den mest effektive måde skal vi arbejde helhedsorienteret og se SKATsom én forretningsproces. Derfor har vi også i Produktionsplan 2013 fokus på at forbedre tilrettelæggelsenog løsningen af vores opgaver, så der opnås størst mulig effekt gennem helhedstænkning.Et andet element i at arbejde på tværs er et udbygget samarbejde mellem SKAT og rådgiverne så som revi-sorer, landboforeninger, advokater og brancheorganisationer mv.
Side 7 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Risikovurderingen er udgangspunktet for planlægningenProduktionsplan 2013 indeholder de opgaver, en risikovurdering har udpeget som de største trusler modskattegabet. Risikovurderingen baserer sig på erfaringer, viden og læring, som SKAT har. I tværgåenderisikokomitéer er der arbejdet systematisk med den dokumentation, som anvendes i de årlige risikoanalyser.Disse giver et samlet overblik og mulighed for sammenlignelighed over samtlige risici mod skattegabet.Denne proces udgør den objektive risikovurdering.Efter risikovurderingen er gennemført tages der stilling til konkrete projektforslag. Forslagene er designedetil at imødegå specifikke risici med aktiviteter, som med forskellige værktøjer kan lukke skattegab og ned-bringe restancer, eller via pilotprojekter skal skaffe ny viden – før der sættes større aktiviteter i søen. I for-bindelse med udvælgelsen af hvilke projekter, der skal iværksættes, trækkes der på viden og erfaring framange kilder. På virksomheds- og borgerområderne bidrager de store compliance-undersøgelser med dataaf høj kvalitet. De vigtigste fejltyper og udvalgte brancher, som undersøgelserne udpeger, er med til yderli-gere at kvalificere udvælgelsen af projekter.Projektforslagene prioriteres indbyrdes, og projekterne bemandes ud fra de samlede ressourcer, der er tilrådighed for planlægningen. Planlægningen har et flerårigt perspektiv, da et projekt typisk vil forløbe overflere kalenderår. Produktionsplan 2013 giver et samlet overblik over de projektaktiviteter, der pågår i 2013.Produktionsplanen rummer primært de aktiviteter, som gennemføres i projektform og dermed varierer fra årtil år.De mange andre opgaver og prioriteringer i produktionen er imidlertid også vigtige for at nå målene. Uansetom man besvarer de telefoniske henvendelser, sikrer at indbetalingerne bogføres, holder skat.dk i lufteneller udvikler nye IT-løsninger, så er opgaven at bidrage til et lavt skattegab.Man kan læse meget mere om projekterne på de efterfølgende sider.De efterfølgende projekter er et øjebliksbillede af SKATs planlagte projektportefølje. Der vil løbende skejusteringer i løbet af året 2013, da vi arbejder med rullende planlægning og porteføljestyring af alle voresprojektaktiviteter. Ny projekter vil komme til, mens andre projekter vil blive justeret eller eventuelt heltudgå i løbet af 2013.
Side 8 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
2.0 Tværgående projekter i SKAT.Som nævnt i indledningen lægger SKAT vægt på tværgående samarbejde, helhedstænkning og at sevirksomheden SKAT som én forretningsproces.I produktionsplanen for 2013 findes i alt seks tværgående projekter – også kaldet paraplyprojekter.Disse projekter bidrager til at nedbringe skattegabet, at reducere restancerne, og at forbedre kundetil-fredsheden. Projekterne skal endvidere bidrage til en effektivisering af SKATs processer.Der er nedenfor en kort gennemgang af hovedindholdet i de tværgående projekter.1. Tværgående projekt vedrørende små og mindre virksomhederDet landsdækkende projekt startede op primo 2012 og afsluttes ultimo 2013.Formålet med projektet er at skabe øget regelefterlevelse/efterrettelighed og undgå fejl hos små virk-somheder inden for alle SKATs områder. I projektet arbejdes der bl.a. med SKATs synlighed, idet deri løbet af 2012 og 2013 skal besøges ca. 4.000 virksomheder. Der er på nuværende tidspunkt konstate-ret fejl i forbindelse med over 50 pct. af besøgene.Projektet forsøger at finde årsagerne til, at virksomhederne laver de mange fejl, hvorfor virksomhe-dernes rådgivere også indtænkes i projektet.Projektet udvikler nye måder at arbejde på – herunder et Light-koncept, der gør det muligt at nå ud tilflere virksomheder på kort tid, samt et eller flere koncepter efter princippet ”én til flere”. I den forbin-delse afprøves der fokusgruppe-interview som en pilot i projektet.
2. Tværgående projekt om mindre virksomheder – godt fra start – sikkert i målDet landsdækkende paraplyprojekt er startet primo 2012 og fortsætter til ultimo 2013.Projektet vil i 2013 fokusere på at sikre, at der er det rigtige antal virksomheder registreret, og at deangiver og betaler til tiden for derigennem at bidrage til, at skattegabet nedbringes, og restancernereduceres.Projektet vil nytænke angivelses- og betalingsprocesserne for på den ene side at gøre det nemmere forvirksomhederne og på den anden side at optimere SKATs processer.Paraplyprojektet består bl.a. af de fire nedenstående aktiviteter:•••Strategisk udvikling:Udvikling af angivelses- og betalingsprocessen, for at sikre at angivelseog betaling sker korrekt og til tiden.Nye virksomheder – kom godt fra start:Gennem målrettet kommunikation at få nye virksom-heder til at angive og betale til tiden.Etablerede virksomheder – fokus på angivelser og betalinger til tiden:Gennem kommunikati-on og sanktionsanvendelse at få etablerede virksomheder til at angive og betale til tiden.
Side 9 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
•
Trimning af mandtal:At opnå effektiv administration ved at sikre, at det korrekte mandtal erregistreret.
3. Tværgående projekt vedrørende aktie- og værdipapirområdetIgangværende projekt, som forventes afsluttet medio 2013.Det overordnede formål med koordinering af aktiviteterne er at nedsætte skattegabet og højne regelef-terlevelsen på værdipapirområdet.SKAT deltager på tværs af virksomheden i dette paraplyprojekt, hvor der således vil være opgaver forbåde Indsats, Kundeservice og Inddrivelse.Følgende delprojekter og aktiviteter vil blive koordineret:•Nethandel•Finansielle kontrakter•Aktier ikke noteret på den danske børs•Eventuelle regionale projekter på værdipapirområdet•Desuden overvejes det at igangsætte delprojekter med udvalgte områder•Opfølgning på sager med fejl i beregningssystemet•Udvalgte aktier med store værdistigninger•Nye trends
4. Tværgående projekt vedrørende aktiviteter på bil- og motorområdetProjektet blev igangsat i 2012 og fortsætter i 2013.Projektet skal identificere, koordinere og behandle de udfordringer, der vedrører eller går på tværs afde forskellige aktiviteter og projekter på bilområdet.Det tværgående projekt vedrører blandt andet følgende aktiviteter i 2013:•Registreringsafgift – køretøjer på danske nummerplader•Registreringsafgift – køretøjer på udenlandske nummerplader•Handel med biler (Økokrim)•Flytning af avancer på nyvognssalg
5. Tværgående projekt om samarbejde med rådgivere om regelefterlevelseIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Formålet med projektet er at nedsætte skattegabet og reducere restancerne. Compliance-undersøgelserhar vist, at der er problemer med regelefterlevelsen og skattemoralen på virksomhedsområdet.
Side 10 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Især selvstændige erhvervsdrivende har svært ved at håndtere de mange regler på trods af, at SKATgør en stor indsats for at hjælpe nyregistrerede virksomheder godt i gang.Projektet fokuserer på rådgiverne, fordi de udøver et professionelt hverv, hvor SKAT forventer enhøjere efterrettelighed.Projektet har tre vigtige funktioner:•Kommunikere med rådgiverne•Løse konkrete opgaver, og•Sætte fokus på ansvaret hos dem, der ikke følger reglerne.Der er i 2012 etableret kontakt til FSRs danske revisorer, og der arbejdes på at indgå en samarbejdsaf-tale. I 2013 færdiggøres den igangsatte nordiske benchmarking og eventuelle aktiviteter udmøntes.
6. Øvrige tværgående aktiviteterSKAT har gennem flere år haft fokus på at have bred og specifik indsigt i større offentlige anlægspro-jekter.Ved at lave tværgående koordinering internt i SKAT, samt med de øvrige aktører, forventes det atman bedre vil kunne løse de informations-, vejlednings- og kontrolopgaver, som gennemførelsen af destore anlægsprojekter vil stille SKAT over for.Da anlægsprojekterne vil løbe over en længere årrække, vil SKAT også have fokus på tværgåendekoordinering i samme periode.De største udfordringer for SKAT vil i sagens natur være i perioden hvor anlægsarbejderne vil stå på.Erfaringerne fra tidligere anlægsprojekter viser dog, at det er vigtigt, at SKAT i god tid forbereder sigpå opgaverne.SKATs aktiviteter skal imødegå konkurrenceforvridning og risikoen for, at den danske stat mistereller går glip af indtægter (skat, moms, told og øvrige afgifter), fordi danske eller udenlandske virk-somheder misforstår eller omgår den danske skatte- og afgiftslovgivning. Målgruppen er alle virk-somheder, større eller mindre entreprenører, underleverandører, ansatte m.fl., der er eller vil blive til-knyttet byggerierne samt virksomheder, der får omsætning afledt af byggerierne.
3.0 Pilotprojekter i SKATSKAT har konstant fokus på at opnå ny viden, både om de risici, der skal håndteres, samt den tilgangog de værktøjer man anvender i det enkelte projekt. Den løbende risikovurdering sikrer, at SKAT harkortlagt risikobilledet.SKAT anvender i en række tilfælde pilotprojekter, før der evt. igangsættes større projekter. Pilotpro-jekter har til opgave at fremskaffe ny viden og teste nye tilgange, værktøjer og samarbejdsformer.
Side 11 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
I 2013 iværksættes nedenstående pilotprojekter:•••••••••••••••••••Professionelle topidrætsfolks aflønning i Deres respektive klubberDæk og batterier nye aftaler (Punktafgifter)Ny lovgivning – KursgevinstlovenSelskabers fremførbare underskudStore virksomheder (Punktafgifter)Momspligt på byggegrundeSalg af fordringerRegnskabsgrundlag - forebygge restanceVærn mod udnyttelse af offentlige systemer og processerSvig med EU-købCompliance i mindre og større selskaber, hvor compliance viser en højrisikoSkadesforsikringer (Punktafgifter)Krympning af momsOmfaktureringPensionsbeskatning (PAL & PBL)Visitering Transfer PricingEjendomsavancebeskatningFonde og foreningerElektroniske ydelser leveret via danske og udenlandske sites
Pilotprojekterne er nærmere beskrevet i afsnit 4.
Side 12 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
4.0 SKATs risikobaserede aktiviteterDe landsdækkende projekter til Produktionsplan 2013 er fremkommet ved hjælp af en systematisk risiko-analyse baseret på væsentlighed i forhold til skattegabet i bredeste forstand og barrierer for indsats som føl-ge af lovgivning mv.Efter en længere årrække med økonomisk fremgang og stigende beskæftigelse har Danmark de seneste årværet ramt af den finansielle krise med økonomiske konsekvenser for nogle virksomheder og borgere. Dis-se forhold indgår i risikovurderingen og udvælgelsen af indsats- og inddrivelsesprojekterne. SKAT vil følgeden videre udvikling og i nødvendigt omfang tilpasse aktiviteterne til ændrede behov.SKAT har gennemført en omfattende analyse af borgernes og virksomhedernes regelefterlevelse (baseret påSKATs compliance-projekt). Resultaterne indgår som et plangrundlag for regionale og landsdækkende ind-satsprojekter i 2013, desuden er compliance-resultaterne en integreret del af risikoanalysen.På baggrund af risikoanalysen og øvrige kriterier er der prioriteret en række emner, som skal være lands-dækkende projekter i 2013. Emnerne gennemgås i denne plan ved hjælp af korte beskrivelser af projekter-nes formål og fokus.
Side 13 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
4.1 Virksomheder
4.1.1 Tema: Af- og nedskrivningerA. Opfølgning på compliance – afskrivninger og andetNyt projekt, som igangsættes primo 2013, og forventes afsluttet medio 2014.Indsatsen skal tage udgangspunkt i resultaterne fra compliance-projekterne og sikre, at små og mel-lemstore virksomheder gennem målrettet kontrol og vejledning bliver bedre til at efterleve skatte- ogmomsreglerne. Målet er at forekomster af fejl minimeres mest muligt og derved effektivt bidrager tilat mindske skattegabet.Projektet vil både være kontrollerende og vejledende, idet der skal tages kontakt til interesse- og bran-cheorganisationer, hvor der blandt andet skal drøftes skattemæssige regler, og hvad der i øvrigt kanvære specielt for de pågældende brancher.En del af projektet vedrører gennemgang af skattemæssige afskrivninger i såvel selskaber som hospersonligt erhvervsdrivende samt en gennemgang af økonomiske transaktioner mellem interessefor-bundne parter, idet risikoen for fejl på disse områder har vist sig at være stor.
4.1.2 Tema: Angivelse og betalingA. Udbetalingskontrol – punktafgifterIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Projektet omhandler de udbetalinger, der sker i forbindelse med udbetaling af godtgørelser, udbetalingaf CO2 tilskud, og negative punktafgiftsangivelser. Projektet omhandler ikke tilbagebetaling af ener-giafgifter via momsangivelsen.De foreløbige erfaringer fra 2012 har vist, at en risikovurdering af virksomhederne sammenholdt meden maskinel vurdering af de negative angivelser, resulterer i en mere målrettet indsats i forhold tilvirksomhederne.Projektet vil sikre en ensartet landsdækkende behandling og afrapportering af de negative angivelser,så virksomhederne behandles ens, uanset hvor i landet de er beliggende.Der fokuseres på de udbetalinger, der beløbsmæssig er størst, samt hvor der ud fra en samlet vurderingskønnes, at være størst risiko for fejl. Ved vurderingen tages der bl.a. udgangspunkt i SKATs kend-skab til virksomhederne og angivelsernes størrelse og hyppighed.
B. Udbetalingskontrol – moms og lønsum
Side 14 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Igangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Der vil blive gennemført en udbetalingskontrol i virksomheder med negative momsangivelser for atsikre, at der ikke sker uretmæssige udbetalinger.Udbetalingskontrollen foretages på baggrund af udsøgninger, som viser alle de virksomheder, somskal have penge udbetalt fra SKAT. Der foretages en risikovurdering ud fra:•••••Størrelsen af den negative momsangivelseAntallet af negative momsangivelser fra samme virksomhedDet segment virksomheden befinder sig iEventuelle kontroloplysningerAlmindelig stikprøve kontrol
Disse kontroller laves altid kun for den netop angivne periode og foretages via telefoniske henvendel-ser, indkaldelse af dokumentation eller besøg i virksomheden.Ved udvælgelsen af de virksomheder, der kontrolleres, tages der udgangspunkt i SKATs segmenteringaf virksomhederne. Kontrollen gradueres i forhold til segment og øvrige risici.Udbetalingskontrollen sætter endvidere fokus på efterfølgende kontroller i virksomheder. Ved dissekontroller kan der eventuelt inddrages flere perioder. Samarbejdet med afdelingerne for Økonomiskkriminalitet, specielt med projektet: Organiseret svig med negativ moms intensiveres.
C. Fremrykket indsats – momskontroller.Nyt projekt, som igangsættes primo 2013 og forventes afsluttet medio 2014.Projektet er karakteriseret ved en fremrykket indsats overfor virksomheder med atypisk adfærd i for-hold til momsudbetalinger o. lign.En del brancher har fortsat økonomiske udfordringer og derfor et forholdsvis større incitament til at”reducere tallene”, når momsen skal angives og betales.I projektet vil der blive sat fokus på at stoppe modspilleradfærd dels gennem synlig kontrol og straf,men også ved at påvirke virksomhedernes opfattelse af opdagelsesrisiko for der igennem at øge regel-efterlevelsen.Projektet vil endvidere analysere resultaterne med henblik på en anbefaling af de fremadrettede initia-tiver, der kan gøres til genstand for en fremrykket kontrolindsats.Projektet koordineres i tæt samarbejde med det landsdækkende projekt Udbetalingskontrol.
Side 15 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
4.1.3 Tema: BilerA. Registreringsafgift - køretøjer på danske nummerpladerIgangværende projekt, som forventes afsluttet medio 2013.Indsatsen omfatter køretøjer, der er registreret i Danmark, og hvor der ikke er angivet eller betalt korrektregistreringsafgift. Endvidere retter indsatsen sig mod brugere af virksomhedsejede biler, der unddrager sigbeskatning af privat anvendelse af bilen.Projektet opdeles i følgende fokusområder:•••••Biler udtaget til anden anvendelse (demo-biler)Leasingkøretøjer (køretøjer på pct. afgift)Ombyggede køretøjer (motorcykler, gul- og hvidplade biler, autocampere, motocross-vogne m.v.)Misbrug af klausulkøretøjer (fx mandskabsvogne)Privat brug af dyre virksomhedsejede biler
Projektet vil gennem oplysning og vejledning sikre, at kendskabet til reglerne udbredes.Gennem en konsekvent indsats med synlige kontroller på gaden og ved udvalgte arrangementer er det måletat synliggøre risikoen for at blive opdaget og dermed skabe incitament for regelefterlevelse blandt dem, derellers ikke har viljen til at efterleve reglerne.Gennem kontrol i virksomheder øges SKATs viden om de faktiske problemstillinger, afdækning af lov-grundlaget samt opkrævning af manglende afgifter
B. Registreringsafgift – køretøjer på udenlandske nummerplader.Igangværende projekt, som forventes afsluttet medio 2013.Den høje danske registreringsafgift på motorkøretøjer betyder, at der er mange danskere og udlændin-ge, der bruger udenlandske køretøjer i strid med reglerne, når de er i Danmark. Det gælder bl.a. ud-lændinge, der har fast ophold her i landet, men kører i udenlandsk indregistrerede motorkøretøjer. Ogdet gælder herboende danskere, som ulovligt køber udenlandske biler, men ikke lader dem indregistre-re i Danmark eller sætter danske nummerplader på bilerne tilhørende et andet køretøj.Indsatsen vil være synlig i forhold til hele samfundet. Der gennemføres vejledning og signaleres op-lysninger om reglerne til hele samfundet. Erfaringen er, at synlighed har en betydelig præventiv effekt,ligesom regelefterlevelsen højnes.Snyderne skal rammes ved målrettede kontrolaktioner på strategisk udvalgte geografiske områder påtværs af landet. Indsatsen koordineres med Politiet.
Side 16 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
C. Flytning af avancer på bilerNyt projekt, som er påbegyndt ultimo 2012, og forventes afsluttet ultimo 2013.Svigsområdet omfatter registreringsafgift af nye biler. Metoden går ud på, at der flyttes avance fra dennye bil til leveret ekstraudstyr og/eller til byttebilen. På denne måde betales der mindre i afgift.Der er tale om et svigsområde, der er eskaleret i takt med finanskrisen, og som nu har et omfang, derskal sættes ind overfor. Indsatsprojektet vil have fokus på at øge regelefterlevelsen gennem kontrolhos de forhandlere, der må anses for at være modspillere.Forhandlere, der ønsker at efterleve reglerne, vil opleve mere lige konkurrencemæssige vilkår. Opga-ven løses i et tværfagligt samarbejde med andre enheder i SKAT i et paraplyprojekt med underprojek-ter/-områder.
4.1.4 Tema: ComplianceA. Compliance virksomheder – (indkomståret 2012)Gentagelse af projekt, som igangsættes medio 2013 og afsluttes medio 2014.Anledningen til indsatsen er, at det skal afdækkes, hvor stor en andel af de danske virksomheder derefterlever skatte- og momsreglerne. Omfanget af fejl og snyd kortlægges.Der foretages en gennemgang af 3.000 virksomheder – fordelt på 2.090 virksomheder i personligt regiog 910 selskaber. Alle virksomheder er helt tilfældigt udvalgte. Den tilfældige udvælgelse medfører,at SKAT får et præcist billede af regelefterlevelsen. Undtaget fra projektet er store selskaber med over250 ansatte, uregistrerede virksomheder og sort arbejde.Formålet er endvidere at undersøge og afklare den konkrete compliancegrad (rating) for 2012 i for-hold til tidligere undersøgelser for indkomstårene 2006, 2008 og 2010. Compliancegraden (rating)måles på en skala fra 0-6, hvor 5 og 6 placerer virksomheden i hvidt segment (medspillere).Undersøgelserne fra 2006 og 2008 viser at regelefterlevelsen blandt virksomhederne er blevet dårlige-re over disse to år. Selv om dette er tilfældet kan 90 % af virksomhederne dog stadig karakteriseressom medspillere uanset konstaterede fejl i regnskaberne. Regelefterlevelsen er dårligst blandt virk-somheder i personligt regi.I forhold til SKATsbærende strategiog SKATs mål på finansloven er projektet et vigtigt elementsom styringsværktøj. Informationerne bruges ved afvejningen af nye regler i forhold til politiske øn-sker, samfundsøkonomisk effektivitet, retssikkerhed og til fremtidige indsatsprojekter. Projektet sikrerendvidere, at der er en opdagelsesrisiko uanset arten og størrelsen af virksomheden.
Side 17 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
4.1.5 Tema: E-handelA. E-handel på udenlandske websites og danske topsitesIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.En voksende andel af den danske E-handel foregår på sites med udenlandske relationer.FDIH (Foreningen for Dansk Internet Handel) har udgivet Dansk e-handelsanalyseForbrugerstatistik, Årsrapport 2011, hvoraf det fremgår, at der i 2011 var tre millioner danskere, der e-handlede, og at de e-handlede 76 millioner gange. De brugte 46 milliarder kroner på e-handel, herafgik ni milliarder kroner til udlandet.Fokus for projektet er udenlandske domænenavne, www.dk adresser ejet af udlændinge eller danskevirksomheder og selskaber, der flytter dele af deres e-handels-indtægter ud på udenlandske sites somled i skatte- og afgiftsplanlægning. Samtidigt vil der være fokus på, hvorvidt virksomhederne reeltdrives fra Danmark eller fra udlandet, og om EU-virksomheder overholder pligten til at lade sig fjern-salgs-registrere ved omsætning på mere end 280.000 kr. i Danmark.For virksomheder uden for EU kan der være problemstillinger i relation til, om man kender momsreg-lerne for elektronisk leverede ydelser til danske privatpersoner, og om man bliver momsregistreretefter særordningen herfor i EU.Et vigtigt element i den internationale E-handel er også, at der via internettet gennemføres handlermed ulovlige varer og ydelser fra udlandet til Danmark, der kan eksempelvis være tale om handlermed ulovlige fødevarer og medicin. I den forbindelse skal E-handelsprojektet også have den sam-fundsbeskyttende vinkel på indsatsen.
B. Elektroniske ydelser leveret via danske og udenlandske sites, pilotIgangværende pilotprojekt, som forventes afsluttet medio 2013.Danske virksomheder og forbrugere har et stigende forbrug af elektroniske ydelser. Forbrugernedownloader og streamer i stadig større omfang musik, film, spil, e-bøger og software, ligesom der istor stil hentes applikationer via internettet til mobiltelefoner og andre enheder. Virksomhederne an-vender i stigende grad elektroniske ydelser i form af informationstjenester, billeddatabaser samt ho-sting af data og services hos netbaserede virksomheder.Via detaljeret informationsindsamling og pilotrevisioner for de udvalgte elektroniske ydelser, kort-lægges ydelsernes art, deres tekniske sammensætning, og hvordan indtægtsgenereringen sker. Endvi-dere skal salgs-, leverings- og betalingsdokumentation samt elektroniske revisionsspor undersøges.Formålet er at undersøge de skatte- og afgiftsmæssige problemstillinger for disse ydelser, herunderkortlægge på hvilke områder, der er behov for mere detaljerede indsatser i SKAT.Endvidere skal der udarbejdes guides med beskrivelser af de forskellige elektroniske ydelser og ret-ningslinjerne for at revidere disse.
Side 18 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
4.1.6 Tema: E-kapitalindkomstA. Udgående indberetningsindsats på e-kapitalområdetIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2015.Der har de seneste tre år været sat stor fokus på eKapitalindkomst, dvs. indberetningerne til årsopgø-relsen. Grunden til det store fokus skyldes blandt andet, at flere felter på selvangivelsen er blevet ellerskal låses. Det betyder, at skatteyderne ikke selv kan korrigere de indberettede beløb. Derfor er detvigtigt, at indberetningerne er korrekte, og at de kommer ind til tiden, så årsopgørelsen kan bliver rig-tig ved første udskrivning.Gennem projektets tre leveår, har der været fokus på feltlåsning samt på pengeinstitutters indberetnin-ger. Denne indsats har vist, at der er et stort behov for vejledning og hjælp til indberetterne.Indberetterne er typisk ikke klar over, at der er problemer med de data, som de indberetter, eller at demangler at indberette data. De indberettere som SKAT foreløbigt har haft kontakt med, har udtryktstor tilfredshed med SKATs indsats, og erfaringen er, at hovedparten udviser stor vilje til at følge reg-lerne.Det primære fokus i 2013 vil ligge på skattereformens gennemførelse, de store indberettere, udgåendeindsats i forhold til mindre indberetter og kreditopkøbere, samt opfølgning på tidligere indsats og ad-ministrative tiltag.
B. Pensionsbeskatning (PAL & PBL), pilotIgangværende pilotprojekt frem til primo 2013, hvorefter der igangsættes et landsdækkende projekt,som forventes afsluttet ultimo 2015.Danskernes pensionsformue voksede i 2011 med ca. 240 mia. kr. til sammenlagt 3.340 mia. kr.Volumen i PAL skatten er 39,4 mia. kr., og vil være stigende i takt med at pensionsformuerne stiger.Formålet med pilotprojektet er at undersøge, om der foretages korrekt pensionsafkastbeskatning. Derfokuseres på tre områder:•••Udenlandske pensionsinstitutter – projektet undersøger, om der er lovlige eller ulovlige skatte-mæssige konstruktioner vedr. de udenlandske pensionsordninger.Unoterede aktier i pensionsdepoter – projektet undersøger, om unoterede aktier i pensionsdepoterbehandles skattemæssigt korrekt., bl.a. i forhold til værdiansættelse.Korrektioner – projektet undersøger, hvorfor der indsendes korrektioner til tidligere indberetninger(PAL).
Formålet med indsatsprojektet er at videreføre de erfaringer, pilotprojektet har givet, og udnytte dem iet større omfang.
Side 19 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
4.1.7 Tema: Interesseforbundne parterA. Hovedaktionærers regelefterlevelseNyt paraplyprojekt, som igangsættes primo 2013 og forventes afsluttet medio 2014.Compliance-undersøgelser mv. har vist, at der er problemer med regelefterlevelsen blandt hovedaktio-nærer og deres selskaber.Projektets målgruppe er derfor hovedaktionærer og deres selskaber.Målet med projektet er ved brug af kontrol at ændre målgruppens adfærd og holdning til manglenderegelefterlevelse. Projektet vil derfor sætte fokus på konsekvens i form af ansvarssager og dermed denrisiko, som man tager, når man vælger ikke at følge reglerne.Opdagelsesrisikoen skal sættes i fokus. Ved inddragelse af pressen vil resultaterne af SKATs kontrolog efterfølgende ansvarssager blive brugt i forsøget på, at ændre befolkningens generelle holdning tilskatteunddragelse og dermed gøre det mindre ”legalt” at unddrage samfundets fælleskasse.Projektet vil blandt andet have fokus på lov- og systemmæssige tiltag samt kontrol af følgende emner:•••••Fri goder, herunder f.eks. bil, bolig, sommerbolig, båd og jagtKøb og salg af fast ejendom mellem selskab og hovedaktionærPrivate udgifter som betales og fratrækkes som driftsomkostninger i selskabet.Aktionærlån (ny lovgivning)Manglende selskabsindtægter
4.1.8 Tema: KundeserviceGenerelt om KundeservicePå kundeserviceområdet vil virksomhederne fortsat være i fokus i 2013. SKAT vil gennem forebyg-gelse og procesoptimering sikre, at specielt nystartede og mindre virksomheder angiver og betaler tiltiden. Samtidig vil SKAT gennem målrettet vejledning og sanktioner bidrage til, at skattegabet ikkestiger.Fokus vil også være rettet mod, at forebygge tilgangen af restancer. I 2013 idriftsættes det nye inddri-velsessystem EFI, som er en omfattende og ressourcekrævende opgave, der påvirker inddrivelsesar-bejdet. For at imødegå udfordringen vedrørende inddrivelsesarbejdet, vil kundeserviceområdet, gen-nem målrettet overvågning af TastSelv løsninger og forebyggende projekter styrke indsatsen yderlige-re for at minimere restancerne.SKATs kunder vælger fortsat at møde personligt op på skattekontorer eller at sende mails. SKAT vilderfor i 2013 sætte fokus på kanalstrategiske initiativer, som flytter kunderne fra de dyre kanaler til debillige kanaler. De billige kanaler er skat.dk og TastSelv. Derfor påbegyndes en modernisering af
Side 20 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
TastSelv Borger, så kunderne bedre kan betjene sig selv, og fortsætter med at forbedre skat.dk. Der,hvor kunden har brug for en personlig kontakt, foretrækker vi telefonkanalen, som er den mest effek-tive kanal til personlig kundebetjening.Produktionsplanen afspejler kun en lille del af de aktiviteter som gennemføres på kundeserviceområ-det. De aktiviteter, der er medtaget, er centrale i forhold til, at SKAT kan nå de ambitiøse mål, somomverdenen, og vi selv stiller.Det er vigtigt at løfte fælles udfordringer på tværs af organisationen. I 2013 videreføres en række fæl-lesprojekter, som involverer både Kundeservice, Indsats og Inddrivelse. Disse projekter er nævntovenfor i afsnit 2.0.Der skelnes i det følgende mellem tre typer projekter, hvor Kundeservice-ressourcer er involveret:1.Tværgående projekter,projekt 2), 4) og 5), som er nævnt ovenfor i afsnit 2.0. Her er tale omstørre projekter, hvor der er stort behov for tværgående koordinering mellem enheder og del-projekter.2.Kundeserviceprojekter – virksomheder – se nedenfor.3.Kundeserviceprojekter – Borgere – se afsnit om borgere.Tværgående projekter
•••
Tværgående projekt om samarbejde med rådgivere om regelefterlevelse.Tværgående projekt vedrørende aktiviteter på bil- og motorområdet.Projekt om mindre virksomheder – godt fra start – sikkert i mål
Kundeserviceprojekter – Virksomheder
A. Indsats omkring fordringshaverIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.For at reducere restancerne har SKAT fokus på at indgå betalingsaftaler. Gennem erfaringer fra arbej-det med projektet ”SKAT som fordringshaver – betalingsaftaler”, er det konstateret, at borgere ogvirksomheder har begrænset kendskab til muligheden for at indgå en fordringshaveraftale med SKAT.Projektet vil i 2013 arbejde videre med at analysere mulighederne for at indbygge et aftale-modul iSkattemappen og TastSelv Erhverv, så kunden kan betjene sig selv via digitale løsninger.Kunden skal have mulighed for digitalt at få en straksafklaring, men samtidig skal det indtænkes iløsningen, hvordan det undgås, at det påvirker restancerne i negativ retning.Endvidere vil projektet foretage en kundesegmentering for at få et billede af særlige fokusområdersamt forbedre informationen omkring indsigelser. Endelig er det et mål at procesoptimere og sikreensartet behandling af sanktioner i hele landet.
Side 21 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
4.1.9 Tema: Moms/lønsumsafgiftA. Moms, lønsumsafgift, frynsegoder mv. i store virksomheder, FL-projektDer er tale om et blandet projekt, med både et igangværende finanslovsprojekt samt et nyt landsdæk-kende projekt. Det forventes, at de to projekter vil fortsætte ind i 2014.Formålet med projektet er at have fokus på landets store virksomheder i forhold til korrekt afregningaf moms og afgifter. Det er ved mange lejligheder konstateret, at store virksomheder går til grænsen aflovgivningen. Idet der er tale om de helt store bidragsydere, er det vigtigt at sikre sig, at disse virk-somheder afregner moms og afgifter korrekt.Indsatsen vil i 2013 være koncentreret om finansielle virksomheders afregning af moms og lønsums-afgift.Store virksomheder søger erfaringsmæssigt at moms- og afgiftsoptimere helt til grænsen af lovgivnin-gen. Da der for disse virksomheder er tale om komplicerede regler og en del ny lovgivning, resultererdette ofte i fejl og fejlfortolkninger med negative konsekvenser for moms- og afgiftsprovenuet. Detbemærkes, at en stor del af statens indtægter kommer fra moms- og lønsumsafgift, og at en forholds-mæssig stor del af dette provenu betales af relativt få store virksomheder. SKAT vil derfor foretagekontrol/revision – blandt andet ved hjælp af it-revision – i et antal af disse virksomheder.SKAT vil for både finansielle virksomheder og for store virksomheder have særlig fokus på konstruk-tioner, der alene er skabt for at udnytte/misbruge momssystemets fradragsordning.På moms og afgiftsområdet er der indenfor de seneste tre år gennemført ny lovgivning, der har med-ført ændringer indenfor mange brancher. Det er vigtigt, at virksomhederne – specielt de største – fårimplementeret den ny lovgivning korrekt, idet der er tale om de store bidragsydere til statskassen.Projektet vil specielt have fokus på reglerne om handel mellem interesse forbundne parter, der trådte ikraft 1. januar 2009 og på reglerne for beskatningssted af ydelser, der er blevet radikalt ændret medvirkning 1. januar 2010.Da disse virksomheder ligeledes ofte har mange ansatte, vil en forkert behandling af frynsegoder ogsåhave en stor betydning for skattebetaling samlet set, hvorfor også dette element vil indgå i revisioner-ne/kontrollerne.
B. Momspligt på byggegrunde, pilotNyt pilotprojekt, som igangsættes primo 2013, og forventes afsluttet medio 2014.Med virkning fra den 1. januar 2011 er der indført moms på erhvervsmæssigt salg af fast ejendom iform af byggegrunde og nye bygninger med eventuel tilhørende jord. Anden levering af fast ejendomer fortsat momsfritaget.Der skal betales moms ved levering af nye bygninger, hvor byggeriet påbegyndes den 1. januar 2011eller senere, og ved levering af bygninger, hvorpå der i væsentligt omfang er udført til-/ombygningsarbejder, hvor til-/ombygningsarbejderne påbegyndes den 1. januar 2011 eller senere.
Side 22 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Der er risiko for provenutab ved manglende afregning af moms ved salg af byggegrunde og nye byg-ninger, der er påbegyndt efter 1. januar 2011, herunder henset til, at der i visse situationer skal sondresmellem et momspligtigt salg af en byggegrund og et momsfritaget salg af en eksisterende ejendom.
C. Krympning af moms, pilotNyt pilotprojekt, som igangsættes primo 2013, og forventes afsluttet medio 2014.En foreløbig undersøgelse viser, at der er differencer mellem den omsætning, som den skattepligtigehar indberettet via regnskabsoplysningerne til selvangivelsen, og den omsætning der er angivetmomsmæssigt, og dermed at der er en formodning for, at der i et vist omfang sker krympning af mom-stilsvaret.Projektet skal bidrage til at dokumentere om, det via udsøgninger er muligt at finde frem til målgrup-pen. En efterfølgende kontrol og analyse skal påvise, om der er grundlag for ensartede processer iSKAT med en synlig og skærpet kontrolindsats på området for at minimere skattegabet.
D. Svig med EU-køb, pilotNyt pilotprojekt, som igangsættes primo 2013 og forventes afsluttet medio 2014.I modsætning til tidligere projekter på området EU-varekøb koncentrerer dette pilotprojekt sin indsatsmod modspillere.Projektet har til formål at identificere og stoppe momsregistrerede virksomheder, der indkøber varermomsfrit i EU til videresalg uden korrekt afregning af skat, moms og evt. punktafgifter. Disse virk-somheder kan derfor videresælge de indkøbte varer til priser, medspillere ikke kan konkurrere med.Dette vil ske via en krydsrevision hos henholdsvis køber (DK) og sælger (EU).Projektet retter sig både mod selskaber og selvstændig erhvervsdrivende. Tilgangen baseres på mod-tagne 3. partsoplysninger fra EU-landene (VIES systemet) sammenholdt med virksomhedernes selv-angivne regnskabsoplysninger (vareforbrug og varelagerregulering), fra side 4 fra selvangivelsen. Pro-jektet vil derfor kunne påvise, hvilken validitet disse oplysninger har for SKAT i forhold til tilgangentil den enkelte virksomhed.Da der er tale om et modspillerprojekt, vil fremgangsmåden i projektet alene være kontrol af de ud-søgte virksomheder ud fra princippet ”størst først”.
4.1.10 Tema: Personer indland (forhold uden for områderne E-indkomst og E-kapitalindkomst)A. Danske lægers arbejde i NorgeIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.
Side 23 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Det primære formål med indsatsen er at sikre, at indtægter fra danske lægers vikarjob som kommune-og vagtlæger i Norge bliver beskattet og beskattet korrekt.Danske læger er siden starten af 2000-tallet ikke blevet beskattet i hverken Danmark eller Norge afindtægten fra vikarjobs som kommune- og vagtlæge i Norge, hvis lægens ophold i Norge sammenlagtikke har oversteget 183 dage inden for en periode på et år.Den manglende beskatning skyldes, at Norge har tillagt Danmark beskatningsretten til den del af læ-gernes indkomst, der stammer fra Helseøkonomiforvaltningen (det tidligere Rikstrygdeverket), i detilfælde, hvor lægens ophold i Norge ikke overstiger 183 dage inden for en periode på et år. Danmarkhar i de samme tilfælde efter en afgørelse i Landsskatteretten i 2004 tillagt Norge beskatningsretten afindkomsten.Lægerne er således ikke blevet beskattet i hverken Danmark eller Norge af den del af indtægten, somer fra Helseøkonomiforvaltningen. Landsskatteretten er i 2009 nået frem til, at Danmark kan anvendeden såkaldte subsidiære beskatningsret i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, sådan at dendel af lægernes indkomst, der tidligere hverken blev beskattet i Norge eller Danmark, kan beskattes iDanmark.SKAT har ultimo 2011 sendt servicebreve ud med vejledning om, hvordan indtægterne skal beskattes.Indsatsen i 2013 vil udelukkende være opfølgende kontrolindsats.
B. Professionelle topidrætsfolks aflønning i deres respektive klubber, pilotNyt pilotprojekt, som igangsættes primo 2013, og forventes afsluttet medio 2014.SKAT vil i pilotprojektet undersøge om professionelle klubber aflønner deres spillere og ledere eftergældende regler.Projektet vil koncentrere sig om danske idrætsklubber, der dyrker idræt på topniveau, og hvor der erpenge forbundet med det at spille og lede, som fx i fodbold, håndbold, badminton, basketball, ishock-ey, bordtennis, tennis, golf, bowling mv. SKAT vil undersøge om spillere og ledere på topniveau beta-ler den korrekte skat af deres løn og frynsegoder.••••Sker der misbrug af reglerne, der alene gælder for frivillige ledere, trænere mv.?Fører klubberne den fornødne kontrol, ved udbetaling af kørselsgodtgørelse til ansatte, ogsker udbetalingen fra arbejdsgiver?Udbetales der sort løn?Sker der misbrug af ”Idrætscirkulæret” ved at man ansætter en træner men aflønner træne-ren som frivillig?
Side 24 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
4.1.11 Tema: PunktafgifterPunktafgifter er et område, der er i hastig udvikling. Afgiftsområdet, som omfatter afgifter på varer,energi, miljø, køretøjer, spil mv., er blevet udvidet over tid, ligesom satserne er blevet forhøjet, og derer sat øget fokus på sundhed og miljø.Visse af punktafgifterne håndteres kun fra en enkelt af de seks punktafgiftsafdelinger og er benævntsom ekspertopgaver. Baggrunden herfor er forskellig for de forskellige afgifter, men skal søges i eteller flere af følgende forhold:••••Kompleksitet i lovgivningen, herunder komplekse tekniske indretninger.En særlig geografisk koncentration af de største af virksomhederne.Hensynet til effektivitet i opgaveløsningen.Hensynet til kompetenceudviklingen i SKAT eller andre tilsvarende forhold.
Ekspertopgaverne omfatter afgifter indenfor fremstillings- og produktionsvirksomheder som f.eks.spiritusafgift i destillationsvirksomheder, ølafgift i bryggerivirksomheder, tobaksafgift i tobaksfrem-stillingsvirksomheder, mineralolieafgift i raffinaderivirksomheder, større olie- og benzinselskaber.Tilsvarende gælder kraftvarmeværker samt alle landbrugsrelaterede afgifter, primært kvælstofafgift,afgift af bekæmpelsesmidler samt afgift af foderfosfat.I øvrigt er det kendetegnende for mange af punktafgifterne, at de, ud over et provenumæssigt sigte, haret andet ikke uvæsentligt formål, nemlig at sætte fokus på sundhed og miljø og at være adfærdsregule-rende på en hel række af områder. Særligt på sundhedsområdet samt på energi- og miljøområdet hardette været et af hovedincitamenterne med regelsættene.A. Tilbagebetaling af energiafgiftIgangværende projekt, som forventes afsluttet primo 2014.Projektet retter sig mod særlige virksomhedstyper og brancher. Projektet vil i 2013 have en særligfokus på virksomheder med et meget stort afgiftspligtigt energiforbrug samt virksomheder med mine-ralogiske processer.Tilbagebetaling af energiafgifter er et stort og kompliceret lovområde, der har undergået mange æn-dringer. SKAT har derfor i de seneste år gennemført en massiv indsats med det formål, at opnå enhøjere regelefterlevelse.Statistik fra indsatsen viser, at virksomhederne generelt laver mange og væsentlige fejl. For at få virk-somhedernes fokus på energiafgiftsområdet har mange erfaringer vist, at kontrol i kombination medsynlighed har en stor effekt. Effekten viser sig ikke kun på de virksomheder, der direkte er berørt afkontrolindsatsen, men også en bredere kreds af virksomheder.Projektet vil i 2013 arbejde videre med synlighed omkring Skats kontrolindsats på energiafgiftsområ-det.
Side 25 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
B. Illegal import af punktafgiftspligtige varer, FL-projektDer er tale om et igangværende finanslovsprojekt, som afsluttes ultimo 2013.Projektet har fokus på at begrænse den organiserede ulovlige grænsehandel.Det er SKATs erfaring, at illegal import af punktafgiftspligtige varer i et vist omfang kan begrænsesgennem en styrket indsats i form af målrettede aktioner i de grænsenære områder, konsekvent sankti-onering af grosister og detailvirksomheder, som sælger ubeskattede varer samt borgere, der underdække af indførsel til privatforbrug, ulovligt sælger varer videre eller tager varer med til naboer, ven-ner og bekendte mv.Der bliver gennemført en øget indsats overfor den organiserede, erhvervsmæssige illegale import ogsalg af punktafgiftspligtige varer, som fx sodavand, øl, slik og chokolade. Det drejer sig primært omkioskmiljøet, restaurationsbranchen og transportbranchen, herunder eventuelle bagmænd.Kontrollerne vil som hovedregel ikke være varslede og kan foregå på alle tidspunkter af døgnet, lige-som de vil være synlige i forhold til omverdenen. Aktionerne stresser de miljøer, hvor snyderiet fore-går. Erfaringerne er, at det virker i forhold til at nedbringe ulovlighederne. Nogle af aktiviteterne vilforegå med bistand fra andre myndigheder.
C. Affaldsforbrændingsanlæg mv. og andre større decentrale kraftvarmeværkerIgangværende projekt, som forventes afsluttet medio 2013.I 2013 vil projektet udelukkende omfatte affaldsforbrændingsanlæg mv. og andre større decentralekraftvarmeværker, som er de værker her i landet, med de mest omfattende og komplicerede afgiftsreg-ler.Disse værker er tillige underlagt betydende ændringer, da der fra 1. januar 2013 gælder nye afgiftsreg-ler. Erfaringer fra projektet i 2012 viser entydigt, at der er problemer med korrekt opgørelse af afgiftermv. i besøgte kraftvarmeværker mv.. Der er afsluttet ni kontroller med reguleringer, og der vil derforblive fokuseret på de tilbageværende affaldsfyrede kraftvarmeværker.
D. Afgifter af spil m.v.Igangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Erfaringer fra 2012 viser, at der stadig er usikkerhed blandt spilleudbyderne om reglerne, ikke mindsti forbindelse med spil uden indsats, lotterier, udlodninger og udenlandske online-spil. Der er endvide-re problemer med manglende eller mangelfulde registreringer, ukorrekte angivelser og vanskelighedermed at anvende TastSelv.Projektet vil i 2013 have fokus på information og vejledning via bl.a. brancheforeninger til udvalgtegrupper. Sideløbende vil der blive gennemført stikprøvekontroller på baggrund af udsøgninger, nøgle-talsberegninger, scanning af markedet og sammenhold mellem angivelser og tilgængelige data. En
Side 26 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
synlig kontrolindsats skal medvirke til at bevidstgøre modspillere om risikoen ved ikke at følge reg-lerne.Indsatsen sætter fokus på:•Spilleautomater (delprojekt), især udlodninger og tjek med tidligere manuelle udbetalinger•Landbaserede kasinoer (delprojekt), evt. samordnet kontrol af alle registreringspligter af allesyv kasinoer•Online spil,•Spil uden indsats,•Almennyttigt lotteri,•Spil i forbindelse med offentlige forlystelser
E. EMCS – handel med punktafgiftspligtige varer i EUIgangværende projekt, som forventes at afslutte medio 2013.I modsæstning til tidligere indsatsprojekter vedr. import og erhvervelse af punktafgiftspligtige varerfra 3. lande og EU retter dette projekt sig både mod modspillere og medspillere.Modspillereadfærd er ofte kendetegnet ved erhvervsdrivende, der køber punktafgiftspligtige varer iudlandet, og undlader at lade sig registrere for de nødvendige punktafgifter. Erfaringer viser, at mangepunktafgiftspligtige varer kommer til Danmark fra de øvrige EU-lande, da disse ikke er underlagttoldprocedurer.Virksomhederne videresælger ofte de indkøbte punktafgiftspligtige varer til priser, som de lovlydige ibranchen ikke kan sælge til.Erfaringen viser også, at det i en vis grad er geografi-bestemt hvilke varergrupper, der unddragesbeskatning. Derfor vil der blive fokuseret på de lovområder, der er mest relevant i det enkelte område,f.eks kunstgødning, mineralolie (kul og koks) og drikkevarer.Ikke alle unddragelserne sker med fortsæt. Flere større importører er ikke opmærksomme på, at deresvarer er punkafgiftspligtige eller kan være omfattet af flere punktafgifter. Emballageafgift er et godtekspempel på en punktafgift, som importører ikke altid er opmærksomme på. Virksomheder, der iudlandet indkøber pantpligtige drikkevarer, glemmer ofte at lade sig registrere og tilmeldeprodukterne hos Dansk Retursystem. Den fremtidige indsats til derfor også være rettet mod medspillervirksomheder.Med indførsel af EMCS (Excise Movement and Control System) har de europæiskeskatteforvaltninger fået mulighed for at gennemføre en mere effektiv kontrol af virksomheder, derhandler med vin, øl, spiritus, tobak og energiprodukter (fx olie og gas) under afgiftssuspension overEUs indre grænser. Projektet vil have særlig fokus på de risici, som afdækkes af EMCS.
Side 27 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
F. Dæk og batterier nye aftaler (Punktafgifter), pilotNyt pilotprojekt, som igangsættes primo 2013, og forventes afsluttet primo 2014.Et stigende antal virksomheder køber dæk og batterier i udlandet, blandt andet via hjemmesider.Udsøgning af EU-handel og 3-lands handel viser stigende import af disse varer. Dette er ligeledesbekræftet af kontrolaktion ved færger mv. SKAT har tilsynsforpligtelsen i forhold til afgifterne pådette område på vegne af Miljøstyrelsen.Projektets formål er at synliggøre registrerings- og afgiftspligten, så der er konkurrencemæssig lige-stilling på området. Afgifterne/gebyrerne har til formål at finansiere bortskaffelsen af produkternemiljørigtigt efter brug, og derfor vil indsatsen skulle bidrage positivt til denne finansiering.Miljøstyrelsen har ansvaret for at få virksomhederne registreret, og SKAT har de administrative ogkontrolmæssige opgaver. Projektet skal resultere i identificering af klare snitfalder mellem SKAT ogMiljøstyrelsen omkring ansvarsfordeling og eventuelt forslag til ændring af opgavefordeling. Ligele-des skal projektet bidrage til bedre samarbejde, synliggørelse af reglerne og korrekt registrering afvirksomheder. Indsatsen vil bestå af servicebreve og kontrol af uregistrerede importører i samarbejdemed Miljøstyrelsen.
G. Store virksomheder (Punktafgifter), pilotNyt pilotprojekt, som igangsættes primo 2013, og forventes afsluttet medio 2013.Pilotprojektet er et analyseprojekt, som skal danne grundlag for den fremtidige indsats mod de størstepunktafgiftspligtige virksomheder.20 pct. af de registrerede virksomheder for punktafgifter afregner 80 pct. af afgiftsprovenuet. Det erderfor afgørende, at disse virksomheder afregner korrekt.Analysen skal afdække hvilke virksomheder der er omfattet af gruppen, hvilke afgiftstyper der særligtgiver problemer. På baggrund af analysen skal projektet komme med indstilling til, hvordan indsatsenmod denne virksomhedsgruppe tilrettelægges.
H. Skadesforsikringer, pilotNyt pilotprojekt, som igangsættes primo 2013, og forventes afsluttet medio 2013Med indførelse af den nye lov omkring afgift af skadesforsikringer er det projektets formål at fremmeforsikringsselskabernes registrering fortrinsvis ved vejledning og service over for de registreringsplig-tige virksomheder. Den nye lov gør, at virksomhederne får et registreringsforhold, som ligner andrepunktafgifter med periodevis angivelse og afregning. Projektet skal også afdække de udfordringer, dervil være for virksomhederne og SKAT i forbindelse med beregning og afregning af afgiften. Projektetskal også have fokus på eventuelle risici, som en ny angivelses- og afregningsform giver.
Side 28 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
4.1.12 Tema: Registrering og ophørA. Ophør af virksomhedIgangværende projekt, som forventes afsluttet primo 2013.Ved ophør af virksomhed er der risiko for, at der både skatte- og momsmæssigt ikke sker korrekt an-givelse på en række områder. Det kan være fejl i avanceopgørelser, aktieavancer, opsparet overskud,momsreguleringsforpligtigelser på aktiver m.v.Disse fejl er i gang med at blive synliggjort gennem en kontrolindsats. Nogle af de foreløbige resulta-ter har vist, at systemmæssige ændringer vil være relevante, og der er løbende kontakt imellem projek-tet og de relevante systemejere i SKAT og Erhvervsstyrelsen.Projektet er i gang med at lave en elektronisk informationsfolder om virksomhedsophør, som er blevetknyttet til den elektroniske kvittering for afmeldelse i Erhvervsstyrelsen. Efterfølgende gennemføresder en vejledningsindsats, for at synliggøre det nye materiale, som udarbejdes på baggrund af kontrol-indsatsens resultater. I vejledningsdelen inddrages rådgivere. Pressemeddelelser vil blive brugt sommulig kommunikationskanal.Målgruppen er i kontroldelen personligt erhvervsdrivende og I/S og i vejledningsdelen både ophørtepersonlige virksomheder og selskaber samt rådgivere, revisorer, interesseorganisationer og Erhvervs-styrelsen.
B. Regnskabsgrundlag - forebygge restance, pilotNyt pilotprojekt, som igangsættes primo 2013 og forventes afsluttet medio 2014.Selskaber, som står foran en truende konkurs, risikerer at skabe restancer.Projektet har til formål at undgå potentielle restancer. Målgruppen er selskaber, som p.t. ikke er i re-stance/lav restance, men som via en række udsøgningskriterier antages at stå foran en konkurs, med derisici som er forbundet hermed.Ofte har der forud for ophør beviseligt været aktivitet og aktiver af en ikke ubetydelig størrelse,og/eller der har været let realiserbare værdier i selskabet/virksomheden. Der er i den forbindelse nær-liggende risiko for, at virksomhedens indtjening og værdier er udtaget af hovedaktionæ-ren/indehaveren i perioden forud for ophøret til privat anvendelse.Det skal endvidere vurderes i projektet, om der skal ske begrænsning af renteudgifter
C. Værn mod udnyttelse af offentlige systemer og processer (Indsats-Økokrim), pilotNyt pilotprojekt, som igangsættes primo 2013, og forventes afsluttet medio 2014.
Side 29 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Projektet skal undersøge og analysere risici for at det offentlige, herunder særligt SKATs systemer ogprocesser, udnyttes på uhensigtsmæssig og svigagtig måde.Digitalisering via nemme IT-løsninger er vigtige for offentlige myndigheder, men ved at gøre syste-mer og processer nemme for de mange, er der samtidig en risiko for også at gøre det nemt for de få,der vil udnytte systemerne som modspillere. Da processer, IT-systemer, forretningsgange og lovgiv-ning ofte hænger sammen, og ikke er begrænset til en enkelt myndighed, er det nødvendigt at fokuserepå de offentlige systemer, processer og kasser som helhed.Projektet skal søge at skabe et overblik over mulige risici i systemer og processer. Med henblik på atskabe dette overblik, kan projektet arbejde med udsøgning og afdækning af konkrete sager – og af-dække systemer og processer som skal optimeres, så de primært gør det nemt for de mange, men ikkesamtidig åbner op for svig fra de få.
D. Tvangsopløsning af selskaberIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Der blev i kalenderåret 2009 konstateret en stor stigning i antallet af selskaber, der sendes til tvangs-opløsning af Erhvervsstyrelsen hovedsagelig på grund af manglende indsendelse af årsregnskab.Dette kan medføre store tab for statskassen. Der forventes omkring 6.500 selskaber til tvangsopløs-ning pr. år.Risikoen er:•••Manglende aktiver (herunder pengekassen) i selskabet, som er overført til hovedaktionæren.Manglende indfrielse af hovedaktionærens gæld til selskabet.Manglende afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag indeholdt hos hovedaktionæren.
SKAT foretager en gennemgang af tilgængelige regnskabsmæssige oplysninger, dels fra Erhvervssty-relsen og dels fra SKATs egne registre.
E. Underskud virksomheder – ikke erhvervsmæssig virksomhed.Nyt projekt, som igangsættes primo 2013 og forventes afsluttet medio 2014.Projektets formål er at synliggøre overfor såvel borgerne som deres rådgivere, at der skattemæssigtskelnes mellem egentlig erhvervsmæssig virksomhed med rentabel drift for øje (fradrag for under-skud) og ikke-erhvervsmæssig virksomhed, hvor private interesser betyder, at borgeren opretholder envedvarende underskudsgivende virksomhed (underskud ikke fradragsberettiget).Projektet vil også i de udsøgte sager forholde sig til, hvorvidt den evt. momsmæssige registrering erkorrekt.I projektet inddrages rådgivere og brancheorganisationer o.l. bl.a. via forelæggelse og drøftelse af pro-blemstillinger og resultater.
Side 30 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
4.1.13 Tema: SelskabsskatA. RevisorforbeholdIgangværende projekt, som forventes afsluttet primo 2014.Et forbehold eller angivelse af supplerende oplysninger i en revisorerklæring i årsrapport for aktie- oganpartsselskaber skyldes ofte, at gældende lovgivning ikke er overholdt.I tilfælde af eksempelvis manglende afregning af skatter og afgifter, ulovlige aktionærlån og mang-lende overholdelse af bogførings- og regnskabsbestemmelser, er der risiko for, at skatte- og afgifts-grundlaget ikke er opgjort korrekt. Det antages derfor, at der foreligger en særlig risiko for fejl ellermanglende angivelser/betalinger i mange af de ca. 45.600 selskaber (2011), hvor revisor angiver for-behold eller supplerende oplysninger i årsrapporten.Hvis SKAT ikke reagerer på disse forbehold, er der risiko for, at revisorer og selskaber ikke retter oppå de forhold, der gav anledning til forbeholdene eller supplerende oplysninger.I stikprøvevis udvalgte sager har projektet fokus på bl.a. at få selskaberne til dels at berigtige de for-hold, der har givet anledning til forbehold/supplerende oplysninger, og dels at selskaberne forholdersig således, at de fremover undgår, at revisor har anledning til at angive forbehold/supplerende oplys-ninger.I projektet er etableret et samarbejde med Erhvervsstyrelsen med henblik på at nedbringe antallet afulovlige aktionærlån.
B. Store selskaber (ekskl. TP og selskaber omfattet af mandtal i enheden Store Selskaber)Igangværende projekt, som forventes afsluttet medio 2013.I forbindelse med vedtagelse af lov om digitalisering af regnskabsoplysninger, blev det i bemærkningerneanført, at større selskaber med en omsætning over 100 mio. kr. skal indsende et skatteregnskab, idet detforventes at selskaberne på grund af deres størrelse underkastes en eller anden form for ligning af SKAT.Projektet er målrettet et større antal selskaber og koncerner, som det har vist sig vanskeligt at dække via deøvrige indsatsprojekter. For de større selskaber kan en del problemstillinger som f.eks. omstruktureringer,interne transaktioner såvel indenlandske som udenlandske, kun afdækkes ved en samlet ligning af selska-berne i koncernerne.Selskaberne er omfattet af en bred vifte af kompliceret lovgivning, hvorfor risikoen for fejl er tilsvarendestørre.Compliance-undersøgelserne viser, at den gennemsnitlige numeriske regulering er seks gange så høj i sel-skaber som blandt selvstændige og i nærheden af det tredobbelte, når man ser bort fra ekstremer.Det landsdækkende projekt blev påbegyndt med baggrund i en række regionale projekter og koordinerererfaringerne på tværs af regionerne.
Side 31 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Udover at skabe synlighed omkring SKATs indsats overfor de større selskaber, forventes det tillige, at pro-jektet kan bidrage med anbefalinger til den fremtidige håndtering af indsatsen for selskaberne i dette seg-ment.Projektet gennemføres i flere faser, herunder kontrol af koncerner, som ikke har modtaget vejledning i 1.fase af projektet, til brug for måling af effekten af vejledningen.
C. Selskaber, herunder genbeskatningIgangværende projekt, som forventes afsluttet medio 2013.Indsatsen sætter fokus på selskabers genbeskatningssaldi, herunder genbeskatning.En genbeskatningssaldo opstår, når der i et givent år er sambeskatning med et udenlandsk selskab/fastdriftssted med underskud, som anvendes til at nedbringe den danske skattebetaling.Genbeskatningssaldiene er udtryk for den skat, som den danske skattebetaling er nedbragt med vedudnyttelsen af underskud fra udenlandsk selskab/fast driftssted. Der har siden 2005 været pligt til atselvangive genbeskatningssaldi. Genbeskatningssaldiene kan løbende komme til genbeskatning, hvor-ved der skal ske skattebetaling i Danmark.Indsatsen tager udgangspunkt i tidligere erfaringer fra Region Nordsjælland med vejledning af selskaber ogrådgivere samt efterfølgende kontrol. Indsatsen skal sikre en korrekt opgørelse af genbeskatningssaldi, samtat genbeskatningsbeløb er kommet korrekt til beskatning.I 2012 er der udover kontrol leveret en ny vejledning i form af to guides til rådgivere. De to guides skalhjælpe rådgivere med at afklare, om et selskab er omfattet af reglerne om genbeskatning og genbeskat-ningssaldi. De to guides om genbeskatningssaldi og genbeskatning er opdelt i ”Skyggesambeskatning” og”International sambeskatning”. I 2013 vil der være fokus på kontrol.
D. Selskabers fremførbare underskud, pilotNyt pilotprojekt, som igangsættes primo 2013 og forventes afsluttet medio 2014.Hovedformålet er at analysere, om der vil blive overført beløbsmæssigt væsentlige fejl vedrørendefremførebare underskud til det kommende digitale selvangivelsessystem.På baggrund af analysen skal projektet komme med indstilling til, om der er behov for en yderligereindsats for at sikre, at der ikke er overført væsentlige fejl i underskudsoplysningerne for selskaber.Dette projekt dækker særbeskattede og sambeskattede aktie- og anpartsselskaber, dog ikke selskaberomfattet af mandtal i Store Selskaber.Projektet omfatter således ikke fonde og foreninger.
Side 32 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
E. Negativ selskabsskatNyt projekt, som igangsættes primo 2013 og forventes afsluttet medio 2014Selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, kananmode om at få udbetalt 25 pct. af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som for-søgs- og forskningsudgifter. Der kan for hvert indkomstår højst udbetales 1,25 mio. kr. svarende til 25pct. af 5 mio. kr. Denne beløbsgrænse gælder samlet for personligt drevne virksomheder, selskaber ogsambeskattede koncerner, der kontrolleres af samme fysiske person.Det udbetalte beløb er skattefrit, men til gengæld kan det underskud, der danner grundlag for udbeta-lingen, ikke modregnes/fremføres i anden indkomst. Anmodning om udbetaling skal indgives sammenmed selvangivelsen, og beløbet udbetales herefter i november måned (samme tidspunkt som udbeta-ling af overskydende selskabsskat).Hovedformålet er at få afdækket, hvorvidt de nye regler overholdes, og om udbetalinger sker på kor-rekt grundlag, herunder om underskud reelt stammer fra udgifter, der straks afskrives som forsøgs- ogforskningsudgifter.På basis af konkrete indsatserfaringer tages stilling til, hvorvidt der skal iværksættes en bredere vej-ledningskampagne om de nye regler for at øge regelefterlevelsen og forebygge fremtidige gentagelses-fejl.
F. Kontrol i mindre og større selskaber, hvor compliance viser en højrisiko, pilotProjektet vil tage udgangspunkt i selskabsmandtallet i København, med fokus på de selskaber der haret eller flere af følgende karakteristika:•••En størrelse der besværliggør en traditionel bilagsrevisionEr i en branche der ofte vil have betydelige igangværende arbejder eksempelvis ingeniører, rekla-mebranche, arkitekter.Er en udpræget handelsvirksomhed.
4.1.14 Tema: Sort arbejde/Sort økonomiA. Paraply sort økonomiNyt projekt, som igangsættes primo 2013 og forventes afsluttet medio 2014.Projektet ”Sort økonomi” er et paraplyprojekt, hvor flere delprojekter sammen skaber en helhedsorien-teret indsats, der effektivt bringer SKATs samlede palet af indsatsværktøjer, muligheder og lovgivningi spil mod sort økonomi, herunder sort arbejde.Indsatsen gælder flere områder, men følger især to hovedspor:
Side 33 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Indsats mod uregistreret virksomhed.Indsatsen skal sikre, at personer der driver virksomhed, uden at være registreret hos SKAT, eller ar-bejder sort for sådanne virksomheder oplever en synlig risiko for at blive opdaget.Indsats mod brug af sort eller illegal arbejdskraft indenfor udvalgte brancher.Der vil være flere brancher i fokus, men særligt brancherne rengøring, byggeri og transport vil være ifokus. Sideløbende med en konsekvent og synlig indsats mod modspillerne i brancherne vil køberneaf ydelserne blive inddraget for at begrænse mulighederne for at afsætte det sorte arbejde.Under overskriften ”Den,der har kontrakten, har magten”,vil SKAT hjælpe og motivere såvel virk-somheder som offentlige institutioner til effektivt at hjælpe med at imødegå risikoen for at medvirkeog faciliteter sort og illegalt arbejde, når opgaver eksempelvis udliciteres.
B. AnmeldelserIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Projektet indgår som en del af SKATs indsats mod fokusområdet sort arbejde.En af målsætningerne er, at reducere borgernes og virksomhedernes accept af manglende regelefterle-velse samt øge borgernes oplevelse af risikoen for at blive opdaget, hvis man snyder med skatter ogafgifter.Det er derfor centralt for projektet, at de borgere, som kommer med seriøse anmeldelser også oplever,at anmeldelserne behandles seriøst af SKAT, at man oplever, der bliver taget fat i de konkrete hen-vendelser og problemstillinger.Projektet har endvidere det formål, at identificere og indgå i samarbejde med de projekter nævnt iProduktionsplan 2013, der kan aftage anmeldelserne.Projektet vil, i det omfang der er overskydende ressourcer i projektet, sagsbehandle de anmeldelser,der ikke kan videresendes til andre projekter.
C. FairplayNyt projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Det etablerede samarbejde med en række andre myndigheder om særlig indsats overfor sort arbejde ogsort økonomi fortsætter i projekt Fairplay i 2013.De grundlæggende principper om særlig fokus på de vigtige delelementer:•Øget kontrolindsats mod de mest risikofyldte brancher.•Holdningsbearbejdende kampagner.
Side 34 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
•
Nye værktøjer og kontrolbeføjelser skal søges udviklet og forbedret i forhold til den samledeindsats.
I 2013 planlægges en spektakulær aktion målrettet mod én særlig risikobranche, hvor SKAT over helelandet i den samme uge foretager intensive kontrolaktioner.Indsats overfor andre brancher sker efter en individuel vurdering i de enkelte regioner under hensyn tilgeografi og risikovurdering. Indsatsen afvikles løbende hen over året efter den planlægning, som eraftalt i de regionale kontaktudvalg. Planlægningen skal være udarbejdet senest med udgangen af 1.kvartal 2013.Der sættes særlig fokus på, at der i forbindelse med kontrolaktionerne sker opfølgning på givne pålægog anvisninger.
D. Omfakturering, pilotIgangværende pilotprojekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.I forbindelse med flere projekter har det vist sig, at der i et ukendt omfang foretages omfakturering afvarer.Omfaktureringen består i, at sælger skriver noget andet på fakturaen end det, der faktisk bliver solgt.Derved opnår man at få køb af private forbrugsgoder anført på en faktura som virksomhedsrelateredeog fradragsberettigede køb.Erfaringer har indtil videre vist, at der typisk er tale om dyrere forbrugsgoder i form af biler, møbler,TV el.lign. Desuden viser omfakturering sig også i forbindelse med ombygning eller vedligeholdelseaf privatboliger, hvor udgiften er faktureret som om den vedrører erhvervsmæssige bygninger. Indsat-sen på området vil primært bestå i kontrol af udvalgte virksomheder.Der informeres om indsatsen ved brug af pressemeddelelser. Det skal fremgå tydeligt, at der er enrisiko for at blive opdaget, og at de økonomiske konsekvenser ved at blive opdaget langt overstigerden opnåede fordel.Kontroller vil give et overblik over omfanget af omfakturering indenfor forskellige brancher. Dermedskabes grundlag for at indlede en dialog med de relevante brancheforeninger, så der ved fælles hjælpkan arbejdes på at mindske omfanget af omfaktureringer.
E. Sort arbejde – nye regler. FL-projektIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013. Finanslovsprojekt.Der er tale om videreførelse af et landsdækkende projekt fra 2011. Projektet forventes afsluttet ultimo2013.
Side 35 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Som led i implementeringen af den nye lovgivning gennemføres informationskampagner. Herudoverrettes indsatsen i projektet mod erkendt sort arbejde og sort økonomi, samt byggeri foretaget på privatgrund, ligesom efterlevelsen af de nye, skærpede regler omkring digital betaling, omvendt moms iskrotbranchen, samt skiltning på byggepladser og varebiler vil blive kontrolleret.Projektet skal tillige sikre, at det bliver kendt i målgruppen for de nye regler omkring sort arbejde, atde nye regler betyder øget opdagelsesrisiko og konsekvenser for dem, der beskæftiger sig med sortarbejde og sort økonomi.Udvælgelsen af indsatsområder tager dels udgangspunkt i resultaterne af compliance-undersøgelserne,Rockwoolfondens forskningsresultater og dels i forhold til kendskab og erfaringsgrundlag til de enkelterisikofyldte brancher og områder. Projektet vil endvidere kunne tage udgangspunkt i et forløb med bådevejledning og kontrol i forhold til de udvalgte brancher.
F. Bekæmpelse af social dumping. FL-projektIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Af Finanslovsaftalen for 2013 fremgår det, at ”Social dumping er en udfordring på det danske ar-bejdsmarked. Nogle udenlandske virksomheder er hverken korrekt registreret i Danmark eller i hjem-landet og søger bevidst at omgå reglerne for at undlade at betale moms, skat, sociale bidrag mv. End-videre er det vanskeligt for danske myndigheder at opkræve bøder fra udenlandske virksomheder, derikke opholder sig i landet. Regeringen og Enhedslisten er enige om, at arbejde i Danmark skal udføresefter reglerne på det danske arbejdsmarked.MedAftale om finansloven for 2012er de første skridt taget til at modvirke social dumping. Der erbl.a. gennemført en styrket indsats over for udenlandske virksomheder med særligt fokus på øgetmyndighedssamarbejde, ligesom der er indført bedre kontrol med og skærpet bødestraf for ulovligcabotagekørsel. Herudover er der nedsat et tværministerielt udvalg om modvirkning af social dumpingmed henblik på at vurdere mulighederne for, at der inden for EU-rettens rammer kan iværksættesyderligere tiltag til at modvirke social dumping. Udvalget har peget på en række muligheder for atmodvirke social dumping.Regeringen og Enhedslisten er på den baggrund enige om at styrke indsatsen mod socialdumping med en række konkrete initiativer……..”.I projektet gennemføres blandt andet større fællesaktioner med Arbejdstilsynet og politiet, der sikrereffektiv kontrol af relevante brancher kombineret med hurtig sanktionering ved lovovertrædelser, fxgennem administrative bødeforlæg.SKAT bidrager endvidere til en styrkelse af de tre regionalt forankrede udrykningsenheder i Arbejds-tilsynet, så omfanget og hurtigheden af Arbejdstilsynets udgående kontrol og tilsyn med udenlandskevirksomheder øges.Politiet indgår også i udrykningsenhedernes indsats, blandt andet for at sikre en hurtigere og mereeffektiv sanktionering ved lovovertrædelser.
Side 36 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
De større fællesaktioner koordineres og prioriteres på baggrund af en systematisk risikovurdering mv.Indsatsen skal koordineres i forhold til FairPlay samarbejdet.Projektet skal medvirke til, at opdagelsesrisikoen ved snyd opfattes som stigende, hvilket vil få lovly-dige aktører til at vedblive med at være lovlydige, og medvirke til at stregspillere og modspillere be-sinder sig.
4.1.15 Tema: Værdipapirer og finansielle instrumenterA. Finansielle poster - selskaberIgangværende projekt, som forventes afsluttet primo 2013.Ved forårspakken 2.0 blev der for selskaber indført nye og komplekse regler på aktieområdet samtmindre ændringer i kursgevinstloven.SKAT har i 2011 gennemført et pilotprojekt, der viste, at ændringerne på dette område har udløst enrisiko for fejl. De nye regler indebærer, at selskaber primo indkomståret 2010 skal tage højde for sær-lige overgangsregler. Projektet sætter fokus på indkomståret 2010, så det sikres, at både overgangs-regler og de nye regler anvendes korrekt for værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatnings-loven, og sådan at saldi fremføres korrekt.Vejledning om overgangsreglerne samt de nye regler indgår som en stor del af indsatsen.
B. Beskatning af masseanparter, herunder andelshavere i vindmøllelaug.Nyt projekt, som igangsættes primo 2013 og forventes afsluttet medio 2014.Projektet skal sikre, at kommanditisterne i masseanpartsvirksomheder og personer medvindmølleanparter selvangiver korrekt resultat af anpartsvirksomheden.Selvom projeketet er rettet mod vindmølleanpartshavere, kan personer med f.eks. enhusstandsvindmølle eller et solcelleanlæg tillige blive omfattet af projektet, da der er tale om sammeregelsæt.
Side 37 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
4.2 Borgere
4.2.1 Tema: Compliance borgere
A. Compliance borgere – (indkomståret 2012)Gentagelse af projekt, som igangsættes medio 2013, og afsluttes medio 2014.Projektet måler regelefterlevelsen hos borgerne. SKAT har tidligere gennemført compliance-projekter forindkomstårene 2006, 2008, og 2010.Dette projekt for indkomstår 2012 gennemføres for at undersøge, om der er sket ændringer i borgernesregelefterlevelse i forhold til tidligere undersøgelser.Projektet vil kunne vise på hvilke områder, der er sket ændringer i regelefterlevelsen, herunder hvilkefejltyper, der er sket ændringer i. Projektet skal endvidere sikre, at alle grupper af borgere – uanset”risikoprofil” kan blive omfattet af en kontrol.Der udføres kontrol af 2.700 ”højrisiko” borgere, 1.200 ”mellemrisiko” borgere og 600 ”lavrisiko”borgere.I projektet vil det endvidere blive muligt, at måle skattereformens betydning for regelefterlevelsen.Med de tidligere gennemførte projekter og dette compliance-projekt bliver det i endnu højere gradmuligt at understøtte SKATs indsats på borgerområdet med viden om borgernes regelefterlevelse.
4.2.2 Tema: GlobaliseringA. Paraply Globalisering – udlandNyt projekt, som igangsættes primo 2013, og forventes afsluttet medio 2014.Projektet ”Globalisering” er et paraplyprojekt, der samler flere delprojekter i en sammenhængendeindsats mod en række af de risici, som den stigende globalisering medfører i forhold til korrekt afreg-ning af skatter og afgifter her til landet.Projektet vil bl.a. sætte fokus på, om der sker selvangivelse af indtægter her i landet, og om lempelses-regler anvendes korrekt. Det gælder både indtægter fra udlandet, og udlændinges indkomst under op-hold her i landet. I den forbindelse vil der særligt være fokus på virksomheders tilrettelæggelse afkonstruktioner, der medfører aflønning eller betaling via udlandet – herunder outsourcing og udlicite-ring.Korrekte oplysninger om bopælsforhold, samt korrekt anmeldelse af til- og fraflytning, er afgørendeforudsætninger for korrekt beskatning her i landet. Projektet vil derfor også kunne omfatte situationer,hvor manglende eller urigtige opholds-/bopælsoplysninger anvendes til at undgå korrekt beskatning,
Side 38 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
eller hvor der anvendes forkerte værdiansættelser af aktiver i forbindelse med skattepligtens indtrædenog ophør.Endelig vil projektet kunne inddrage forhold omkring e-handel og anden handel over grænserne.
4.2.3 Tema: Kundeservice
Generelt om Kundeservice
På kundeserviceområdet vil virksomhederne fortsat være i fokus i 2013. SKAT vil gennem forebyg-gelse og procesoptimering sikre, at specielt nystartede og mindre virksomheder angiver og betaler tiltiden. Samtidig vil SKAT gennem målrettet vejledning og sanktioner bidrage til, at skattegabet ikkestigerFokus vil også være rettet mod, at forebygge tilgangen af restancer. I 2013 idriftsættes det nye inddri-velsessystem EFI, som er en omfattende og ressourcekrævende opgave, der påvirker inddrivelsesar-bejdet. For at imødegå udfordringen vedrørende inddrivelsesarbejdet, vil kundeserviceområdet, gen-nem målrettet overvågning af TastSelv løsninger og forebyggende projekter styrke indsatsen yderlige-re for at minimere restancerne.SKATs kunder vælger fortsat at møde personligt op på skattekontorer eller at sende mails. SKAT vilderfor i 2013 sætte fokus på kanalstrategiske initiativer, som flytter kunderne fra de dyre kanaler til debillige kanaler. De billige kanaler er skat.dk og TastSelv. Derfor påbegyndes en modernisering afTastSelv Borger, så kunderne bedre kan betjene sig selv, og fortsætter med at forbedre skat.dk. Derhvor kunden har brug for en personlig kontakt foretrækker vi telefonkanalen, som er den mest effekti-ve kanal til personlig kundebetjening.Produktionsplanen afspejler kun en lille del af de aktiviteter som gennemføres på kundeserviceområ-det. De aktiviteter, der er medtaget, er centrale i forhold til, at SKAT kan nå de ambitiøse mål somomverdenen og vi selv stiller.Det er vigtigt at løfte fælles udfordringer på tværs af organisationen. I 2013 videreføres en række fæl-lesprojekter, som involverer både Kundeservice, Indsats og Inddrivelse. Disse projekter er nævntovenfor i afsnit 2.0Der skelnes i det følgende mellem tre typer projekter, hvor Kundeservice-ressourcer er involveret:1.Tværgående projekter,projekt 2), 4) og 5), som er nævnt ovenfor i afsnit 2.0 Her er tale omstørre projekter, hvor der er stort behov for tværgående koordinering mellem enheder og del-projekter.2.Kundeserviceprojekter – virksomheder – se ovenfor.3.Kundeserviceprojekter – Borgere – se nedenfor afsnit om borgere.Kundeserviceprojekter - Borgere
Side 39 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
A. Projekt Visitereret tidsbestilling.Nyt projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.I 2012 er der gennemført et pilotprojekt med visiteret tidsbestilling ved skatteekspeditionen i Hader-slev. Resultaterne herfra var positive. Visiteret tidsbestilling skal derfor påbegynde arbejdet med ud-rulning på landsplan.Projektet skal implementere en landsdækkende visiteret tidsbestilling. Dette skal foregå ved et antalstrategisk udvalgte skatteekspeditioner. Samtidig skal de øvrige skatteekspeditioner lukkes. Projektetskal understøtte processen herfor gennem tekniske løsninger.
B. Telefonberedskab.Nyt projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.SKAT er i perioder ramt af ekstraordinært pres på telefonerne som følge af uforudsete henvendelser.Projektet skal i 2013 udvikle et koncept for beredskab og support, som skal være med til at sikre engod afvikling i peak- og belastningsperioder.Desuden skal projektet på baggrund af erfaringerne fra håndtering af peak-perioden omkring årsopgø-relsen 2012 komme med beslutningsoplæg til generelle ændrede åbningstider på telefonerne.
C. Fokus på telefonbetjeningen.Igangværende projekt fra 2012, som forventes afsluttet ultimo 2013.Projektet er videreført fra 2012, hvor der i efteråret er gennemført en nordisk benchmarking på telefo-niområdet.Projektet vil i 2013 analysere resultaterne fra den gennemførte benchmarking og afslutte arbejdet medat beskrive en best practice.Endvidere vil projektet beskrive sammenhængen mellem ventetid, straksafklaring og kundetilfreds-hed.
D. Brugervenlighed på TastSelv BorgerNyt projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og SKATs Kanalstrategi skal SKAT frem mod2015 sikre, at stort set alle borgerinitierede ændringer vedr. personskat foregår via TastSelv.
Side 40 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Det stiller nye krav til brugervenlighed og tilgængelighed i selvbetjeningsløsningerne. Allerede i dagafføder brugen af TastSelv mange henvendelser på de analoge kanaler. For at sikre de samlede gevin-ster ved en fortsat digitalisering, vil SKAT derfor tage hul på en modernisering af TastSelv Borger.I 2013 tages førte skridt, der består i at implementere et nyt design i TastSelv og forbedre integratio-nen med skat.dk.
E. Opfølgning på den afgifts- og skattemæssige behandling af personers solcelleanlæg.Nyt projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Investering i vedvarende energianlæg kombineret med faldende anskaffelsespriser, gør det økonomiskinteressant at anskaffe specielt solcelleanlæg. Med den eksplosive opsætning af solcelleanlæg i 2012,vil der være et væsentligt afskrivningsgrundlag.Formålet med projektet er at sikre, at reglerne anvendes korrekt, samt at borgeren har kendskab til deforpligtelser det medfører at have solcelleanlæg under den erhvervsmæssige ordning.
F. Overvågning af TastSelv på forskud 2013 for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivendeNyt projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.En korrekt forskudsregistrering er afgørende for, at borgeren ikke pådrager sig en restskat. SKAT harderfor gennem en årrække haft fokus på forskudsregistreringen for at forebygge restancer.TastSelv løsningen på forskudsregistreringen indebærer, at borgeren – via TastSelv – kan fastsætteden beløbsmæssige størrelse af forskudsregistreringens indtægter og fradrag, og dermed også selvfastsætte skattekortets fradrag og trækprocent. Der er risiko for at misbruge den lette TastSelv adgang.Formålet med projektet er at overvåge de ændrede forskudsopgørelser, som mange borgere modtagergennem autoforskud for 2013. Overvågningen skal afsløre om borgere – via TastSelv – med uretteefterfølgende tilbageregulerer den ændring, som autoforskuddet gennemfører.Samtidig vil projektet rette forholdene og evt. sætte borgere i karantæne, så de ikke kan anvende Tast-Selv-løsningen.
G. Vejledning og overvågning af personer med udlandsforholdNyt projekt, som forventes afsluttet i 2013.Den øgede globalisering medfører, at mange udenlandske borgere har relationer til Danmark og man-ge borgere i Danmark har relationer til udlandet.Der er konstateret mange tilfælde, hvor udlændinge med lønindkomst i Danmark og danskere medudlandsforhold ikke registrerer de korrekte oplysninger herom.
Side 41 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
SKAT har samtidig konstateret mange tilfælde af misbrug af TastSelv, hvor der foreligger udlandsfor-hold.Formålet med projektet er at sikre en korrekt og let tilgængelig vejledning på området, så målgrupper-ne digitalt selvangiver korrekt. Samtidig med at muligheden for misbrug af TastSelv minimeres.
H. Indsats omkring fordringshaverIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.For at reducere restancerne har SKAT fokus på at indgå betalingsaftaler. Gennem erfaringer fra arbej-det med projektet ”SKAT som fordringshaver – betalingsaftaler”, er det konstateret, at borgere ogvirksomheder har begrænset kendskab til muligheden for at indgå en fordringshaveraftale med SKAT.Projektet vil i 2013 arbejde videre med at analysere mulighederne for at indbygge et aftale-modul iSkattemappen og TastSelv Erhverv, så kunden kan betjene sig selv via digitale løsninger.Kunden skal have mulighed for digitalt at få en straksafklaring, men samtidig skal det indtænkes iløsningen, hvordan det undgås, at det påvirker restancerne i negativ retning.Endvidere vil projektet foretage en kundesegmentering for at få et billede af særlige fokusområdersamt forbedre informationen omkring indsigelser. Endelig er det et mål at procesoptimere og sikreensartet behandling af sanktioner i hele landet.
I. Overvågning af ejendomsavancer i årene 2011 og 2012, der skal genanbringesNyt projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Beskatning ved salg af ejendom er et område med kompleks lovgivning og dermed også komplekseavanceopgørelser og genanbringelsesregler.SKAT har i dag ikke et system, der af sig selv opfanger hvorvidt udskudte avancer reelt genanbringesefter reglerne. Der er risiko for, at skattepligtige personer ikke behandler opnåede avancer efter reg-lerne, og at der ikke gennemføres beskatning.I 2012 gennemførte SKAT analyser omkring genanbringelsessager. Erfaringerne herfra vil indgå iprojektet for 2013, hvor der vil blive gennemført kontrolaktiviteter på området.
J. Overvågning af autoagter.Nyt projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Som et led i at gøre årsopgørelser rigtige er flere og flere felter låst. Det betyder, at hvis 3. partsindbe-retninger (typisk fra banker og forsikringsselskaber) ændres efter årsopgørelsen er sendt ud, laver
Side 42 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
SKATs system et automatisk brev med forslag om ændring af årsopgørelsen (autoagter). Dette kanvære kombineret med oplysninger, som borgerne selv har tastet ind via TASTSELV.For at sikre at systemet ikke misbruges til at lave forkerte eller systematiske indtastninger i TAST-SELV, foreslås det, at der med virkning for selvangivelsen for 2010, laves en overvågning af dissesystemer. Dette gøres for at borgere ikke misbruger den lette TastSelv adgang til at skaffe sig en over-skydende skat eller begrænse en skattegæld.
K. Manglende eller forkert grundlag til beregning af ejendomsværdiskattenNyt projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Der er observeret, at et antal danske ejendomme ikke betaler den rette ejendomsværdiskat.Ejendommene er registreret fejlagtigt i SKATs systemer med den konsekvens, at vi går glip af etejendomsværdiskatteprovenu.Af omkring 1.000 ejendomme, betales der ingen eller åbenlyst for lidt i ejendomsværdiskat (herundernyopførte ejendomme, som ikke er blevet registreret i SKATs systemer på nuværende tidspunkt). Detvurderes, at ejerne af de berørte ejendomme skal betale ejendomsværdiskat af boligens værdi i 2001-eller 2002 niveau og ikke i det nuværende (nyeste vurderingsår) niveau. Og uden enskattestopsberegning i 2001 eller 2002 kan der ikke opkræves den rette ejendomsværdiskat.Formålet med projektet er at sikre, at der sker en korrekt ansat skattestopberegning på deskattepligtige ejendomme.
4.2.4 Tema: Personer indland (forhold uden for områderne E-indkomst og E-kapitalindkomst)A. Lønmodtagere med store fradragIgangværende projekt, som forventes afsluttet medio 2013.Projektets formål er at sikre, at der ikke tages store, uberettigede fradrag blandt lønmodtagere samtsamle ny viden om adfærd på fradragsområdet.Erfaringerne fra tidligere projekter viser, at regelefterlevelsen på området fortsat er lille.Projektet er startet op med en tilfældighedsudsøgning på personer med fradrag inden for to udvalgteområder for at afdække fejlfrekvens herpå. De to udvalgte områder tegner sig for ca. halvdelen af alleforhøjelser i det tidligere projekt. I anden del af projektperioden koncentreres indsatsen om de størstforetagne fradrag i udvalgte fradragsfelter på selvangivelsen.En kampagne med udsendelse af informationsmateriale til arbejdsgivere i det tidligere projekt ser ikkeud til at have en tilstrækkelig effekt. Projektet vil derfor anvende en mere direkte form for informationved at sende servicebreve til lønmodtagere, som har haft store fradrag på deres forskudsregistreringfor foregående år.
Side 43 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Herudover overvejes muligheden for at arrangere servicebesøg hos større virksomheder med mangeudenlandske ansatte.Indsatsen vil således bestå af kontrol, kombineret med service/informationsbesøg og evt. udsendelseaf informationsmateriale.
B. Genoptagelse personer - overvågningsprojekt – IndsatsIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Den øgede brug af TastSelv, herunder muligheden for digitalt at ændre sin årsopgørelse efter selvan-givelsesfristen, kan medføre fejl på grund af misforståelser eller direkte snyd.Projektet vil overvåge hvilke tendenser, der er i de indtastede ændringer til årsopgørelserne. Disseobservationer giver grundlag for det videre kontrolforløb i SKAT.Derudover vil der også blive foretaget ændringer af årsopgørelsen for skatteydere, der har været forkreative med fradragene på årsopgørelsen. Der kan også blive tale om, at kreative skatteydere bliversat i karantæne i TastSelv, og dermed ikke kan benytte ordningen i en periode.
C. Personers fradrag på selvangivelsenNyt projekt, som igangsættes primo 2013 og forventes afsluttet medio 2014.Projektets hovedformål er at begrænse store, uberettigede fradrag samt fortsætte med at indsamle vi-den om adfærd på fradragsområdet.Projektet vil arbejde videre på baggrund af de erfaringer, der er indsamlet i tidligere og igangværendelandsdækkende projekter vedrørende ”Lønmodtagere med store fradrag”.Projektet vil også omfatte posten anden kapitalindkomst, idet der her er mulighed for at angive negati-ve beløb (fradrag).Projektet vil i modsætning til tidligere år tillige omfatte personligt erhvervsdrivende, da denne person-kreds også har væsentlige fradrag i de udvalgte fradragsfelter.Projektet vil herudover, i lighed med det igangværende projekt ”Lønmodtagere med store fradrag”,foretage tilfældighedsudsøgninger på to udvalgte områder for indsamling af viden om brugen af dissefelter samt fjerne uberettigede fradrag. Der udvælges områder, som erfaringsmæssigt indeholder man-ge, store fejl.Alt efter resultatet af en effektmåling på udsendelse af servicebreve i det igangværende projekt ”Løn-modtager med store fradrag” forventes projektet at fortsætte med udsendelsen samt eventuelt udbyggebrugen af servicebreve.
Side 44 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
D. Helhedsorienteret indsats mod restancemarkerede renterNyt projekt, som igangsættes primo 2013 og forventes afsluttet medio 2014.Det overordnede mål for projektet er, at skatteydere og personligt ejede virksomheder med dårlig øko-nomi får minimeret deres gæld til SKAT, før de bliver insolvente og ikke er i stand til at betale.Projektet retter sig mod borgere og personligt ejede virksomheder med restancemarkerede renter.Projektet skal sikre, at der ikke opnås uretmæssige fradrag for ikke betalte renter samt store restskattersom følge af forkerte forskudsopgørelser med for store renteudgifter.Projektet behandler restance-markerede renter, indberettet for indkomståret 2012, herunder eventuelkorrektion af forskudsopgørelsen, og vurdering af behov for at lave aftaler om afvikling af alleredeeksisterende restancer.Projektet har endvidere til formål at få mere viden om, hvornår de tidligste tegn på insolvens kan må-les. En viden der kan medvirke til at begrænse mulighederne for at oparbejde skattegæld på et tidligttidspunkt f.eks. i form af låste felter på selvangivelsen.
E. Ny lovgivning – Kursgevinstloven, pilotNyt pilotprojekt, som igangsættes primo 2013, og forventes afsluttet medio 2014.Der er vedtaget væsentlige ændringer i kursgevinstloven gældende fra 2010, hvor der nu gives fradragfor tab på fordringer. Hovedparten af borgerne og virksomhederne kommer i berøring med kursge-vinstloven.SKAT har i et pilotprojekt til hovedformål at få afdækket, hvorvidt der er et skattegab på området ogheraf få afdækket, hvorvidt der skal iværksættes en større vejledningskampagne eller ej.Projektarbejdet vil bl.a. tage udgangspunkt i oplysninger om køb og salg af obligationer, tab på ga-rantbeviser i 2012 mv.
4.2.5 Tema: Sort arbejde/sort økonomiA. Bekæmpelse af socialt bedrageri.Igangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Formålet med projekt Socialt bedrageri i SKAT er fortsat at udvikle og styrke samarbejdet mellem kommu-nerne, Politiet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og andre relevante offentlige myndighedervedr. indsatsen overfor uretmæssige udbetalinger af sociale ydelser til borgere og virksomheder.
Side 45 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
I arbejdet vil blive inddraget analyse fra september 2012 vedr. uberettigede udbetalinger af sociale ydelser.Projektet vil blandt andet:••••Foretage fælles kontroller og aktioner.Opnå viden om indenfor hvilke former for sociale ydelser, der oftest snydes.Opnå viden om hvilke kontroltiltag, der virker bedst.Udvikle udsøgningsmuligheder, så der hurtigere og mere effektivt kan stoppes for udbetaling af uret-mæssig udbetaling af sociale ydelser til borgere og virksomheder.
4.2.6 Tema: Værdipapirer og finansielle instrumenterA. Beskatning af alm. aktier, investeringsforeningsbeviser, strukturerede obligationer og aktielønIgangværende projekt, som forventes afsluttet medio 2013, hvor der i 2013 er fokus på at forsøge at fåforbedret regelefterlevelsen.Formålet med fortsat indsats på dette område også i 2012 er hele tiden at forsøge at få forbedret regel-efterlevelsen, fordi der er tale om et stort fejlområde. Målgruppen er stor – ca. 1,5 mio. borgere harinvesteret i værdipapirer. Indsatsen skal derfor være af en sådan art, at flere kommer til at angive kor-rekt og helst ved brug af de billigste kanaler. I første omgang skal projektet bidrage til, at beregnings-systemet bliver borgernes foretrukne selvangivelsesmetode ved at understøtte borgerne og SKATsorganisation bedst muligt i forbindelse med udbredelsen af systemet.Der arbejdes endvidere med koordineret landsdækkende indsats på hele værdipapirområdet bygget påerfaringer fra foregående landsdækkende projekter på aktier, nethandel, finansielle kontrakter m.v.Den landsdækkende indsats sker i samarbejde med Koncerncenteret mht. koordinering og Kundecen-teret mht. kundebetjening, dette for at sikre mere optimal håndtering af de problemer og udfordringer,der eksisterer i forhold til aktieavanceberegningssystemet.Værdipapirområdet omfatter mange borgere og som de tidligere projekter har vist, er det et område,hvor regelefterlevelsen trods megen omtale og gennemført indsats fortsat er meget lav. Der sker megetpå området, mange nye produkter dukker hele tiden op og indførelse af ny lovgivning samt indkøringaf det nye aktieberegningssystem har medført en del problemer og usikkerhed på kort sigt, men detforventes, at der på lang sigt på vil være en gevinst, såfremt indberetningsoplysningerne fra udbyderneer korrekte.
B. Aktier ikke noteret på den danske børsIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.
Side 46 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Region Nordjylland gennemførte i 2011 et regionalt projekt på området, hvor det viste sig, at medar-bejderaktier meget ofte tegnes til en favørkurs, og sælges tilbage til det udstedende selskab med enbetragtelig fortjeneste. Salget sker typisk året efter, at den 5-årige båndlæggelsesperiode udløber,hvorfor det er aktionærernes generelle, fejlagtige opfattelse, at aktierne kan sælges skattefrit.Projektet har som overordnet formål at synliggøre problematikken overfor de berørte virksomheder ogderes aktionærer. Endelig kan projektet være med til at danne baggrund for en indberetningsordningfor køb/salg af medarbejderaktier.Projektet i 2013 er en opfølgning på foregående års vejlednings- og kontrolindsats, der drejede sig omtre konkrete selskaber. Efterrettelighedsprocenten for 2011 viser, at denne påvirkes i mindre grad endforventet, og at borgere, der er gennemgået for flere år, stadig ikke selvangiver. Projektet resulterer ien del ansvarssager.Projektet vil endvidere kontakte et nyt selskab i form af et vejledningsbrev. Dette gøres for at se, omder evt. er effekt af pressemeddelelserne i det landsdækkende projekt 2012 og for at vurdere omSKATs generelle politik med vejledning, inden der skal selvangives, har opnået større effekt.
C. Finansielle kontrakterIgangværende projekt, som forventes afsluttet primo 2014.Projektet er en videreførelse af tidligere landsdækkende projekter, hvor der har været stor fokus påvejledning. Det være sig både over for borgere og virksomheder, men SKAT har også haft en målret-tet fokus på revisorerne og landbrugsorganisationerne.Erfaringen viser, at det komplekse regelsæt volder en del problemer. Det er ikke viljen til at overholdereglerne, der mangler, men derimod manglende kendskab og evne, der resulterer i en ikke korrekt be-taling af skat. Desuden forhindres en automatisk opsætning af resultatet på de finansielle kontraktersom følge af det komplekse regelsæt.Handel med finansielle kontrakter er stadig stigende. Alene i strukturerede obligationer er der investe-ret 34 mia. kr. Specielt landbruget har indgået rente- og valutaswaps med milliardtab til følge. Penge-institutterne tilbyder stadig deres kunder at indgå finansielle kontrakter.SKAT fastholder det intensive arbejde med finansielle kontrakter og vil i fremtiden koncentrere sig istørre grad på kontrollen heraf.
D. Salg af fordringer, pilot.Nyt pilotprojekt, som igangsættes primo 2013, og forventes afsluttet medio 2014Kursgevinstlovens regler er komplekse og salg af fordringer, beskattes efter realisationsprincippet.Gennemgangen vil omfatte fordringer som beskattes efter realisationsprincippet, herunder afståe-de/indfriede fordringer i 2011, for at fastslå omfanget af den manglende beskatning:
Side 47 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
•••
Skattepligtige fordringer – fra 27.1.2010 generel skattepligt på gevinster og tab på fordringer her-under obligationer og statsobligationer.Skattepligtige fordringer før 27.1.2010 i udenlandsk valuta, herunder indfriede fordringer, somindeholder store skattepligtige gevinster.Strukturerede obligationer udstedt før 27.1.2010, som beskattes som fremmed valuta obligationerog sortstemplede obligationer.
I forbindelsen med gennemgangen af strukturerede 0 % obligationer, som beskattes som fremmedvaluta obligationer, sortstemplede obligationer efter realisationsprincippet er det konstateret, at kun 1ud af 3 personer selvangiver den realiserede avance korrekt, hvilket medfører et væsentligt mistetskatteprovenu.
Side 48 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
4.3 Inddrivelse
Generelt om Inddrivelse
2013 vil bære præg af en meget omfattende og ressourcekrævende opgave for Inddrivelsen. Det vil væreåret, hvor det længe ventede nye inddrivelsessystem EFI skal idriftsættes. EFI skal samle hele den offent-lige inddrivelse i et it-system og sikre, at de inddrivelsesskridt, der iværksættes, foretages med ud-gangspunkt i helhedsorienteret sagsbehandling og maksimal automatisering. Samtidig er der i EFIplanlagt faciliteter til en mere effektiv produktionsstyring.Forberedelserne til ibrugtagning af EFI omfatter en lang række aktiviteter, som påvirker ”forretningen”Inddrivelse – lige fra forberedelse af konverteringen af restancedata og indsatser fra de eksisterende syste-mer til EFI over test, uddannelse af medarbejdere og implementering til opnåelse af sikker drift og reetable-ring af produktionsniveau. Det sidste hænger bl.a. sammen med, at det i forbindelse med overgangen til EFIvil være nødvendigt at lukke ned for indsatser en periode forud for selve lukkeperioden (”cut over”), hvorselve konverteringen fra de gamle systemer til det nye system foregår.Selve inddrivelsesarbejdet vil derfor være påvirket af de nævnte aktiviteter, og det må forventes, at det lave-re aktivitetsniveau i overgangsperioden vil afspejle sig midlertidigt i restancetallene. Det er yderligere enudfordring, at SKAT som inddrivelsesmyndighed fortsat mærker virkningerne af den internationalelavkonjunktur, som påvirker både virksomhedernes og borgernes betalingsevne.For at imødegå disse udfordringer vil der dels blive sat ind med yderligere styrkelse af det forebyggenderestancearbejde med det formål at dæmpe tilgangen af nye restancer, dels videreførelse af ekstraordinæreindsatser i projektform på udvalgte restanceområder frem mod EFI-idriftsættelsen.4.3.1 Tema: Inddrivelse
PERSON
A. Alle skyldnere med betalingsevne skal under betalingsafvikling (Top 5000 - udvidelse)Der er tale om en videreførelse og udvidelse af Finanslovsprojekt Top5000 fra 2012, hvor projektetsideløbende med det sædvanlige inddrivelsesarbejde vil sætte ind med ekstraordinære indsatser medhenblik på at sætte alle skyldnere under afvikling.Der vil hver måned blive foretaget en udsøgning af de skyldnere, som har den største betalingsevne ogrestance. Disse skyldnere vil blive særskilt behandlet med henblik på, at skyldnerne hurtigst muligtbetaler hele restancen eller sættes i en afviklingsordning.Afviklingsordningen gennemføres ved en betalingsfastsættelse herunder iværksættelse af lønindehol-delse.
Side 49 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Endvidere vil projektet blive anvendt til at segmentere restantgruppen på området. Derfor vil der bl.a.blive gennemført en række kørsler, hvor allerede iværksatte lønindeholdelser vil blive vurderet medhenblik på at forhøje løntrækket yderligere.
B. Særskilt lønindeholdelse skal anvendes i fuldt omfang (S-løn i 2012).Der er tale om en om en lovgivningsmæssig bunden opgave, idet der i løbet af 2011 blev indførthjemmel til, at SKAT kan lave lønindeholdelser til dækning af kontrolafgifter (p-bøder, DSB-bødermv.).Formålet med projektet er, at fortsætte med løbende at iværksætte særskilt lønindeholdelse overforskyldnere, der har fået en skyldig kontrolafgift, herunder skyldnere som har lav indkomst.Endvidere er sigtet med projektet, at dette forsat bidrager præventivt til, at der kommer færre restancertil inddrivelse, fordi skyldnerne oplever, at konsekvenserne af skyldige kontrolafgifter hurtigt mærkes.
ERHVERV
Der vil forsat blive gennemført en målrettet og effektiv indsats overfor store virksomhedsrestanter forat sikre, at erhvervsrestancerne nedbringes mest muligt i 2013 forud for nedlukning af eksisterendeindsatser og idriftsættelse af EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem).
A. Udgående fogedforretninger i igangværende virksomheder med samlede erhvervsrestancer over100.000 kr.Igangværende projekt, som afsluttes medio 2013.Projektet løber forud for idriftsættelse af EFI med de skærpede processer, der blev vedtaget og iværk-sat sammen med projektet medio 2012. Her blev der besluttet øget fokus på kvalitet og konsekvens iudlægsforretninger.Udlægsforretninger foregår altid på virksomhedens adresse, og pantefogeden skal foretage udlæg i letomsættelige aktiver og realisere disse straks. Indgås der betalingsordninger med virksomheden skalder i videst muligt omfang stilles sikkerhed for restancen.”Der er i projektet både i 2011 og 2012 opnået rigtig god effekt i forhold til at nedbringe skatte- ogafgiftsrestancerne. For at fastholde den intensive og dedikerede indsats i starten af 2013 og fortsatbidrage til at nedbringe de store virksomhedsvendte skatte- og afgiftsrestancer projektorganiseres envæsentlig del af basisinddrivelsen på erhvervsområdet i Projekt Udgående fogedforretninger.”
B. Konsekvent indberetning af virksomhedsrestancer til RKI (FL)Igangværende projektet, som forventes afsluttet ultimo 2013.
Side 50 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Resultaterne fra projektforløbet i 2011 har vist, at der er en tydelig effekt ved konsekvent anvendelse afdette værktøj over for erhvervsrestancer mellem 7.500 kr. – 100.000 kr.Opgaven er organiseret i et landdækkende projekt for at sikre størst mulig effektivitet og ensartethed i op-gaveløsningen herunder skabe et fagligt projektmiljø til håndtering af en geografineutral opgave.
C. Rådgivere på rette kursIgangværende projektet, som forventes afsluttet ultimo 2013.Det har vist sig, at nogle rådgivere, som udfører økonomisk rådgivning af borgere og virksomheder,ikke selvangiver deres indkomst og heller ikke angiver og betaler deres moms og A-skat på rette mådeog til rette tid. Der er en risiko for, at sådanne rådgivere tilskynder klienter til at gøre det samme ogdermed forhøjer statens risiko for tab.Der skal ske en holdningsbearbejdning ved kontakt til og samarbejde med revisororganisationerne,Det danske Advokatsamfund og andre relevante brancheorganisationer, hvor emnet bliver sat pådagsordenen på kurser, generalforsamlinger samt i de respektive medlemsblade – oginformationskanaler.Indsatsen skal sikre, at rådgivere, som yder økonomisk rådgivning overfor borgere og virksomheder,lever op de til krav, som lovgivningen stiller, ligesom de ikke må være i restance til det offentlige.
Side 51 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
4.4 Store SelskaberSKAT konsoliderer i 2013 indsatsen for at sikre, at de store selskaber betaler korrekt selskabsskat iDanmark. Det sker efter, at der de foregående år er sket en ressourcemæssig styrkelse af området.I indsatsen i 2013 vil Store Selskaber fortsat have fokus på:•Underskudsselskaber•De store koncerner•De multinationaleProjekterne i 2013 kan opdeles i fire forskellige typer. Det er projekter, der overordnet retter sig mod:1. Den finansielle sektor, hvor Store Selskaber har ansvaret for korrekt ligning for hele branchen.2. En bredere kreds af selskaber, f.eks. projektet om konverteringskonflikter, der retter sig modstort set alle selskaber på mandtal i Store Selskaber.3. Afgrænsede brancher, f.eks. oliebranchen, forsyningsselskaber mv.4. Transfer pricing projekter.
Præsentation af enheden Store Selskaber
Store Selskaber er en landsækkende enhed i SKAT, som håndterer ligning af selskabsskat for de kon-cerner i Danmark, der har en årlig omsætning større end 3 mia. kr., samt for koncerner som handlerindenfor egen koncern for mere end 10 mio. kr. om året.Endelig har Store Selskaber ansvaret for at pengeinstitutter, forsikringsselskaber, og forsyningsselska-ber betaler korrekt selskabsskat, samt ansvaret for kulbrintebeskatningen og tonnageskatteordningen.Der er således tale om en enhed, der er organisatorisk adskilt fra selve borger-/virksomhedsdelen, mensom har snitflader til de nævnte områder.Selskaber på mandtal i SKAT Store Selskaber er typisk karakteriseret ved, at de:•Er store•Har betydelig intern handel i koncernen•Er placeret i flere lande•Har meget komplekse skattemæssige problemstillinger med stor skattevolumen•Har særlige aktiviteterKompleksiteten i koncernerne og de skattemæssige problemstillinger betyder, at der er risiko for atvirksomhederne laver fejl, ligesom omfanget af de skattemæssige transaktioner har betydning forSKATs vurdering af væsentlighed og risiko. Fejl i indkomstopgørelsen i de store koncerner har såle-des alt andet lige større provenumæssig virkning end fejl hos mindre selskaber, selvstændige er-hvervsdrivende eller borgere.Koncernerne anser skat for en omkostning og har en forpligtelse i forhold ejerne til ikke have højereskatteomkostninger end skattelovgivningen, som de fortolker den, tilsiger. Bl.a. omfang, kompleksitetog tilstedeværelse i flere lande, gør også, at de store koncerner kan gøre brug af lovlige værktøjer til attilrettelægge skattemæssige forhold. Endelig bemærkes, at de store koncerner i vidt omfang gør brugaf skatterådgivere.Store Selskabers projekter og de tilhørende sager strækker sig typisk over flere år. Kompleksiteten i deenkelte sager gør bl.a. i sig selv, at disse ofte tager lang tid, hvilket forstærkes af, at selskaberne og
Side 52 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
deres rådgivere i mange tilfælde ikke er enige med Store Selskabers fortolkning af fakta eller lovgiv-ning. I nogle projekter er der endvidere tale om, at der til stadighed kommer nye sager eller problem-stillinger til.
Fokus i 2013
Der er således en række projekter fra 2012, som fortsætter ind i 2013. En del projekter sluttede også i2012, og det giver plads til, at der startes nye projekter op i 2013. I flere af de nye projekter er risikoenden samme som tidligere, men de nye projekter har andre tilgange til at sikre, at selskaberne holderreglerne.Det gælder f.eks. kapitalfonds- og gennemstrømningsprojekterne, som stopper, men genopstår i formaf to nye projekter. Ét der ser på kildeskat på renter, udbytter og royalty, og ét der ser på omkostningerved virksomhedskøb- og salg. Der kommer også helt nye projekter. F.eks. ét der sætter fokus på olie-branchen og deres skatteafregning. Fokus i dette projekt er en gennemgang af hele værdikæden set iforhold til både kulbrintebeskatning og selskabsskat, herunder også transfer pricing forhold.Desuden fastholder enheden fokus på selskabernes transfer pricing-forhold, underskudsselskaber samtpå selskabernes brug af skattelylande.Endelig så påbegynder SKAT et projekt, hvor de største virksomheder på mandtal i Store Selskaber eri fokus. Det handler om at etablere et styrket samarbejde med koncerner, som er indstillet på at afreg-ne korrekt. Her vil SKAT tilbyde et styrket samarbejde, hvor hovedtanken er at få virksomhedernesangivelser korrekte så tidligt så muligt. Det skal bl.a. ske ved, at koncernerne fremlægger risikofyldteområder for SKAT løbende. Til gengæld leverer SKAT svar på det fremlagte hurtigst muligt. ForSKAT betyder det en mere korrekt afregning så tidligt så muligt, og for selskaberne bliver skatterisiciafklaret meget hurtigere end i dagNedenfor følger en nærmere beskrivelse af alle projekter som Store Selskaber forventer at gennemførei 2013.4.4.1 Tema: SelskabsskatA. Pengeinstitutters tab på udlån opstået i forbindelse med ejendomsspekulanters handler tilopskruede priserIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Projektet behandler pengeinstitutters fradragsret vedrørende tab på udlån til ejendomsspekulantershandel til opskruede priser. Det springende punkt er, om sådanne tab er omfattet af begrebet ”udslagaf naturlig driftsrisiko”, og således kan omfattes af fradragsretten i statsskatteloven.Der vil i projektet kun blive foretaget gennemgang af de pengeinstitutter, der eksisterer i dag, og somhar været involveret i pantebrevssagerne.Det vurderes, at lovgivningen på området er komplekst, og at man rent definitorisk kommer ud i afkla-ring af grænseområdet inden for fradragsberettigede driftsomkostninger.
Side 53 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Med projektet holder SKAT fokus på pengeinstitutternes tab på udlån i forbindelse med ejendomsspe-kulanters handler.
B. Store Koncerner - selskabsskatIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Projektet er målrettet de 150 største koncerner i Danmark og har til formål at afklare, om de størstekoncerner afregner den korrekte selskabsskat. Hvis der er typisk forekommende fejl i opgørelserne, vilprojektet, udover at afdække og korrigere fejlene, søge at forebygge sådanne fremover.Alle koncernernes selvangivelser gennemgås, og der foretages udsøgninger af de koncerner, hvor derskal foretages en nærmere undersøgelse. Det forventes, at der gennemføres kontrol i 40 - 50 koncerneri løbet af de to år projektet foreløbigt skal køre.
C. Kooperationsbeskattede virksomheder – værdiansættelse af aktierIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Kooperationsbeskattede andelsforeninger, som er omfattet af selskabsskatteloven skal opgøre denskattepligtige indkomst som en procentdel af nettoformuen.Der er en betydelig risiko for, at kooperationsbeskattede selskaber, værdiansætter datterselskabsaktiertil den skattemæssige opgjorte egenkapital i datterselskabet som erstatning for handelsværdien. Detsker, selvom der er indikation for en handelsværdi, f.eks. overdragelse af de omhandlede aktier, købs-tilbud fra uafhængige parter el.lign. Dvs. der er risiko for, at de ikke følger hovedreglen, selv om denbør gælde i disse situationer.Der tages i projektet udgangspunkt i opgørelser for indkomståret 2010.
D. Skattepligt for tidligere kommunale forsyningsvirksomhederIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2014Vand- og spildevandsselskaber blev generelt skattepligtige pr. 1. januar 2010. Ved overgangen fraskattefrihed til skattepligt pr. 1. januar 2010 skal der opstilles en skattemæssig åbningsbalance, hvorder bl.a. indgår indgangsværdierne for selskabets materielle anlægsaktiver.Der er her en betydelig risiko for, at det enkelte vandselskab fastsætter de skattemæssige indgangs-værdier anderledes og væsentligt højere end det, SKAT anbefaler. Derfor er der behov for en betyde-lig indsats fra SKATs side ved gennemgangen af selskabernes selvangivelser for indkomståret 2010.De nye selskaber får med en højere indgangsværdi, også et større afskrivningsgrundlag, som kan bru-ges til at reducere skatten i kommende år.
Side 54 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Da der er tale om forholdsvist nye regler med en betydelig kompleksitet, er det meget vigtigt at holdeøje med området i en periode på op til tre år efter gennemførelsen af de nye regler. Herudover vil dervære en række øvrige mindre risikoområder, som skal iagttages i forbindelse med projektets gennem-førelse.
E. Styrket samarbejde med store koncerner (Tax Governance)Igangværende projekt som forventes afsluttet ultimo 2015, det forventes, at arbejdsformen føres vide-re også efter primo 2015.Projektet handler om, at nogle af de største koncerner i Danmark indgår i et formaliseret og udvidetsamarbejde med SKAT. Samarbejdet vil omfatte alle SKATs lovområder. Projektet bygger på et gen-nemført pilotprojekt.Samarbejdet mellem koncerner og SKAT skal ske i et gennemsigtigt og åbent forhold, hvor koncer-nerne af sig selv lægger alle risikofyldte forhold frem. Til gengæld tager SKAT hurtigst muligt stillingtil det fremlagte, så skatterisiciene for koncernerne minimeres.For SKAT betyder det, at selskaberne i højere grad kommer til at afregne korrekt selskabsskat i umid-delbar sammenhæng med, at der selvangives, da der ikke skal laves længerevarende og bagudrettetkontrol, før der afregnes korrekt. Samarbejdsformen vil således også på længere sigt medføre en bedrekapacitetsudnyttelse af ressourcerne hos både selskaberne og i SKAT.SKAT vil udvide samarbejdsformen over en kort årrække til at gælde 40 til 50 af de allerstørste kon-cerner i Danmark. Det forventes, at der i løbet af 2013 vil være ca. 20 koncerner med i ordningen. Detforventes, at selskaber i projektet, når det er fuldt indfaset pr. år vil repræsentere en omsætning på ca.600 mia. kr.
F. Fordeling af indtægter og udgifter i tonnagebeskattede virksomhederIgangværende projekt, som forventes afsluttet primo 2014.Tonnageskatteordningen er en EU-statsstøtteordning, hvor den skattepligtige indkomst opgøres efteren særlig opgørelsesmetode. Tonnageskatteordningen er frivillig for rederier og operatørselskaber,men et valg indebærer, at selskabet er bundet af ordningen i 10 år.Et generelt problem med tonnagebeskatningsområdet er, at indtægter med fordel kan placeres indenfortonnageskatteordningen og udgifter med fordel kan henføres udenfor tonnageskatteordningen. På den-ne måde kan tonnagebeskattede koncerner indrette sig således, at skattebetalingen minimeres væsent-ligt.Sådanne fordelinger kan også rejse spørgsmål omkring rette indkomstmodtager, rette omkostningsbæ-rer, armslængdeprincipper ved fordelingerne, manglende afregning for koncerninterne transaktionerm.v.
Side 55 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
G. Tonnageskat multipurpose skibeIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Projektet skal afdække i hvilket omfang multipurpose skibe kan omfattes af tonnageskatteordningen.Multipurpose skibe er som navnet indikerer kendetegnede ved, at de kan opfylde flere formål.Tonnageskatteordningen omfatter kun rederivirksomhed med et erhvervsmæssigt transportformål.Entreprenørmæssige opgaver udført fra skib kan f.eks. ikke omfattes af ordningen. Endvidere er detkun transport mellem forskellige destinationer, der kan omfattes.Der er begyndt at dukke flere sager og spørgsmål op omkring rederidrift f.eks. i forbindelse med byg-ning af havvindmølleparker. Rederiernes kan ved sådanne arbejder deltage i flere opgaver, f.eks. un-dersøgelser af havbund, vandprøver, selve bygningen af anlægget og transport af håndværkere og ma-teriel til de forskellige byggesites.For at kunne fastslå om der sker korrekt beskatning af multipurpose skibe, samt fastsætte kriteriernefor tonnagebeskatning overfor rederibranchen vedrørende de fremtidige byggeprojekter til havs, er detnødvendigt at rette særlig fokus på den del af rederibranchen.Erfaringen fra allerede igangsatte sager viser, at reglerne opfattes forskelligt, og f.eks. tonnageskatte-lovens destinationsbegreb giver anledning til drøftelser med rederibranchen og deres rådgivere. Ogsåandre skibsopgaver kan blive omfattet af projektet – f.eks. vagtopgaver, afviserskibe og lignende.
H. Omkostninger ved virksomhedsopkøb og – salgNyt projekt, som påbegyndes primo 2013 og forventes afsluttet ultimo 2014.Projektet vil arbejde med omkostninger ved virksomhedsopkøb- og salg og tage afsæt i store virksom-hedshandler, herunder kapitalfondes overtagelse af danske virksomheder.Projektet vil have fokus på den skattemæssige behandling af omkostninger, bonusordninger m.v., derer relateret til virksomhedsopkøbet/salget.Tidligere erfaringer fra kapitalfondsprojektet viser, at der er risiko for, at ikke fradragsberettigede ud-gifter ved virksomhedskøb, placeres i danske selskaber som fradragsberettigede omkostninger.
I. Kildeskat på renter, udbytter og royaltyNyt projekt, som påbegyndes primo 2013 og forventes afsluttet medio 2014Der er tale om en sammenlægning af to igangværende indsatsprojekter i Store Selskabers regi om 1)kapitalfonde vedrørende kildeskatter og 2) danske gennemstrømningsselskaber, som fremover kom-mer til at hedde Kildeskatteprojektet.Det nye indsatsprojekt vil tage afsæt i store udbyttestrømme, kapitalfondsovertagelser og andre storedanske virksomhedsopkøb. Projektet vil have fokus på den skattemæssige behandling af udgående
Side 56 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
udbytter og andre store pengestrømme f.eks. i form af rente – og royaltybetalinger til udenlandskebeløbsmodtagere.Der er risiko for, at store pengestrømme fra danske (holding-) selskaber ikke bliver opkrævet kilde-skat, hvis beløbene reelt tilhører selskaber i skattelylande eksempelvis via gennemstrømningsselska-ber i EU.Erfaringen fra de to tidligere projekter viser, at der ofte er tale om meget komplekse problemstillinger.Nogle er afklarede, men der opstår til stadighed nye, hvor retspraksis er meget sparsom.Projektet sætter således fokus på de multinationale selskabers skattebetaling, herunder den skattemæs-sige behandling af grænseoverskridende transaktioner.
J. Konverteringskonflikter på TP mandtalletIgangværende projekt, som forventes afsluttet primo 2014.Der er risiko for fejl, når selskaberne hvert år konverterer deres årsrapporter til skatteregnskab ogselvangivelsen. Der konverteres f.eks. afskrivninger, underskud, delperioder i sambeskatninger, oghensættelser. Mange konverteringskonflikter har baggrund i, at den regnskabsmæssige og skattemæs-sige behandling af posterne er forskellige.Projektet skal afdække i hvilket omfang, der sker fejl, hvor de sker, og hvor stor betydning fejlene harfor skattegabet, så der sikres en højere regelefterlevelse. Eksempler på delemner i projektet: Gældsef-tergivelser, tilbageførte ikke skattepligtige indtægter, forkert godskrivning af udbytteskat, driftsom-kostninger, manglende skattepligtige indtægter samt tilbageførte ikke skattepligtige indtægter.Projektet rettes mod selskaber på mandtal i Store Selskaber, som har en kontrolleret transaktion, der erstørre end 10. mio. kr. og en omsætning, der er mindre end 3. mia. kr. Der er ca. 15.000 af denne typeselskaber på mandtal i Store Selskaber. De ca. 15.000 selskaber reduceres med selskaber, hvor kon-verteringsspørgsmål ikke er aktuelle/relevante, som f.eks. rene holdingselskaber.Selskaber i den finansielle sektor, tonnageskattepligtige, forsyningsselskaber og kulbrinte selskaber erikke med i dette projekt.
K. Forsikringsselskabers finansielle posterIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Forsikringsselskaber i Danmark beskattes dels af deres driftsindkomst dels af deres investeringsafkast.Projektet sætter vedr. investeringsafkast fokus på forsikringsselskabernes finansielle aktiver, som ud-gør en væsentlig risikofaktor i forsikringsselskabers indkomstopgørelser.Baggrunden for projektet er, at der er kommet ny lovgivning på området, reglerne på området er kom-plekse, det handler om store beløb, og der sker erfaringsmæssigt en del fejl på området.Den nye lovgivning på området betyder, at porteføljeaktier fra og med indkomståret 2010 skal lager-beskattes og dermed mister fradragsbegrænsningsordningen i praksis noget af sin betydning i forhold
Side 57 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
til disse aktier. Fradragsbegrænsningsordningen gælder særligt for forsikringsselskaber, og betyder atvisse investeringsafkast medfører, at der ikke gives fuldt fradrag for hensættelser mm.I forbindelse med overgangen til reglerne, som gælder fra indkomståret 2010, skal selskaberne kvali-ficere deres aktier, opgøre værdierne af porteføljeaktier og angive nettokurstabssaldi.Desuden påvirkes den særlige fradragsbegrænsningsordning for forsikringsselskaber af både regn-skabsmæssige og skattemæssige avancer på aktier samt på ejendomme. Der er tale om et kompliceretregelsæt, som hidtil har givet anledning til mange fejl og fortolkningsproblemer. En del af disse erefterhånden afklaret, men der kommer til stadighed nye problemstillinger.Endelig anses risikoen for fejl i disse opgørelser samt i opgørelserne af fradragsbegrænsningen forbetydelig.
L. Forsikringsfilialer i DanmarkIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Projektet er igangsat på grund af ophævelsen af paragraf i selskabsskattelovens med virkning fra ogmed indkomståret 2010. Ophævelsen betyder, at den skattepligtige indkomst fra og med indkomståret2010 for udenlandske forsikringsselskaber med filialer i Danmark også skal opgøres direkte i Dan-mark.Projektet fokuserer på følgende forhold vedr. indkomståret 2010:• Værdiansættelsen af skatterelevante aktiver/passiver ved overgangen primo 2010. Det skal sikres,at denne sker efter ensartede principper.• Transfer pricing-mæssig vurdering af den tilknyttede dotationskapital (egenkapital).• Opgørelse efter direkte metode indebærer, at der skal udarbejdes drifts- og finanskonto. Det skalundersøges, om dette sker korrekt.• Generel bedømmelse af årets resultat (med særlig fokus på evt. negative resultater).Samtlige ca. 40 forsikringsfilialer i Danmark skal undersøges i projektet. Udgangspunktet for under-søgelsen er indkomstår er 2010, men i det omfang den enkelte forsikringsfilial har haft tilladelse tilanvendelse af direkte metode, kan tidligere indkomstår blive inddraget.
M. Pengeinstitutters overtagelsesomkostningerIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Der har i 2012 har været en række bankovertagelser, og antallet forventes at stige i 2013. Derfor fast-holdes fokus på bankernes adfærd i forbindelse med overtagelsesaktiviteterne.Når hele eller dele af et pengeinstitut bliver solgt, så er der ofte en række pengeinstitutter, som byderind som køber. Der vil derfor også være potentielle købere, som ikke får realiseret et køb.
Side 58 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
I forbindelse med at byde på pengeinstitutter afholder den potentielle køber nogle udgifter. Det erSKATs opfattelse, at nogle af disse undersøgelsesomkostninger og købsomkostninger ikke er fra-dragsberettigede, og de kan dermed være fratrukket forkert i de pågældende pengeinstitutters skatte-pligtige indkomst.
N. RepræsentationsomkostningerIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Projektet arbejder videre på erfaringer fra både pilotprojekt fra 2011, samt et landsdækkende projektfra 2012. De tidligere projekter har koncentreret sig om kvalifikation af salgsfremmende omkostnin-ger primært i sundhedssektoren men udvides nu med flere brancher og et større antal virksomheder.Projektet om salgsfremmende omkostninger skal sikre, at virksomhederne overholder de skatte- ogmomsmæssige regler på området for salgsfremmende omkostninger. Af særlige risici, som projektetskal afdække, er afgrænsningen mellem fuldt fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskatte-loven og udgifter med begrænset fradragsret efter ligningsloven.Erfaringer fra tidligere sager samt pilotprojekt har vist, at der er problemer med afgrænsningen afdriftsomkostningerne overfor udgifter med begrænset fradragsret som f.eks. repræsentation. Denneafgrænsning afleder også i visse tilfælde til risici overfor momsloven.Der foreligger en del afgørelser på området for salgsfremmende omkostninger, herunder afgrænsnin-gen af driftsomkostninger som f.eks. reklame- og personaleudgifter overfor repræsentationsomkost-ninger, og et af delmålene i projektet er at udrydde fortolkningstvivl om korrekt behandling og kvali-ficering af denne type omkostninger.
O. Opfølgning på tidligere afgørelser mv.Nyt projekt, som påbegyndes primo 2013, og forventes afsluttet ultimo 2014.Projektet handler om at følge op på, om de store selskaber følger anvisninger fra domstole, Landsskat-teretten og SKAT.De store selskaber i Danmark får mange anvisninger af domstolene, Landsskatteretten og SKAT. Detkan f.eks. være, når SKAT laver kontroller, eller når en sag bliver afgjort i Landsskatteretten eller veddomstolene. Det kan også være, når et selskab beder om bindende svar hos SKAT.I projektet vil det blive undersøgt, om selskaberne følger SKATs og domstolenes afgørelser og anvis-ninger. Alle sager, hvor et selskab ikke følger det anviste, vil som hovedregel blive ansvarsvurderet.Det nye projekt skal sikre en høj efterrettelighed, når:•SKAT har foretaget korrektion(-er) af skatteansættelsen(-erne).•SKAT har afgivet et bindende svar.•Landsskatteretten har afsagt en kendelse.
Side 59 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
•
Domstolene har afsagt en dom.
Baggrunden for projektet er, at SKAT har set eksempler på, at selskaberne og deres rådgivere harvalgt ikke at disponere efter de trufne afgørelser og anvisninger mv. Det er vigtigt for retssikkerheden,og for at modvirke konkurrenceforvridning, at selskaberne følger myndigheders og domstolenes an-visninger. Derfor bliver alle disse sager vurderet i forhold til ansvar. Der kan blive tale om væsentligebeløb, som kan have betydning for skattegabets størrelse.
P. Filialer, (fællesprojekt for selskabsskat og TP)Nyt projekt, som påbegyndes medio 2013 og forventes afsluttet medio 2015.Projektet har til formål at afdække, om der sker korrekt allokering og opgørelse af den skattepligtigeindkomst i filialer, herunder om indkomsten i underskudsgivende filialer behandles korrekt i eneventuel sambeskatning. Projektet ser på både selskabsskat og transfer pricing. Desuden vil projektetogså omfatte koordinering for de forskellige enheder i SKAT, som har projekter på området.Den skattemæssige behandling af filialer, herunder opgørelsen af filialindkomsten, er særdeleskompleks. For en korrekt skattemæssig behandling af filialer bør det eksempelvis undersøges, omfilialen reelt har fast driftssted i Danmark. Dette kan have afgørende betydning for, om der retmæssigtkan foretages modregning af underskud.For at sikre en korrekt allokering af indkomst til beskatning i Danmark bør det undersøges, om derreelt er tale om fast driftssted i udlandet. Er dette ikke tilfældet, er der risiko for, at Danmark ikkeretmæssigt får beskattet indkomst, der heller ikke bliver beskattet i udlandet.
Q. Kontroloplysninger og åbenbare fejlNyt projekt, som påbegyndes primo 2013, og forventes afsluttet ultimo 2014.Projektet skal afdække den risiko der opstår, når en medarbejder fra SKATs Store Selskaber område, iforbindelse med sit arbejde bliver opmærksom på åbenlyse fejl og/eller modtager kontroloplysninger,som ikke kan indpasses i et allerede eksisterende/ igangværende projekt.Der kan være tale om en bred vifte af sager blandt andet vedrørende driftsomkostninger, genbeskat-ningssaldi, underskud, revisorforbehold, TP-sager med selskabsskatteretlige problemstillinger m.v.samt konsekvensændringer fra andre lovområder i SKAT (moms, A-skat, punktafgifter m.v.).Der kan også opstå sager med spontan politisk eller presserelateret interesse, som ikke kan placeres iallerede eksisterende/igangværende projekter, men som kræver en indsats fra SKAT her og nu.Der vil således være tale om et projekt med fokus på kontroloplysninger i bred forstand og åbenbarefejl.
Side 60 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
R. OliebranchenNyt projekt, som påbegyndes primo 2013, og forventes afsluttet ultimo 2015.Med projektet om oliebranchen etablerer SKAT en koordineret tilgang til oliebranchen både vedr.kulbrintebeskatning, selskabsskat og transfer pricing mv.Målet er at sikre korrekt skat mv. fra en kompleks branche, der er omfattet af komplekse regler ogerfaringsmæssigt kan føre en aggressiv skatteplanlægning. Desuden er det målet at opnå en høj grad afkendskab til branchen, og herunder afdække om en ændret indsats og lovgivning kan reducere risiko-en for eventuel forkert afregning.Skatten fra kulbrinteskattepligtige selskaber udgør en væsentlig del af den samlede betalte skat fraselskaber m.v. Der er høj risiko for forvridning mellem den almindelige selskabsskat og kulbrinteskat,så udgifter kommer til at høre til kulbrintedelen af koncernen, hvor der er høj fradragsværdi, og ind-tægter kommer til at høre til dele af koncernen, som er omfattet af selskabsskat, hvor der er en relativlav beskatning.En del af selskaberne i branchen indgår i multinationale koncerner, og der er derfor også en risiko formanglende skattebetaling som følge af forkerte koncerninterne afregningspriser.Ved at samle og fokusere indsatsen i forhold til oliebranchen forventes det, at der kommer større vi-den om branchen og dens adfærd, samt større effektivitet i indsatsen i forhold til branchen. Dette gøresdels ved at identificere og arbejde med en fælles målgruppe. Og dels ved at strukturere og koordinerealle SKATs indsatser i forhold til hele processen, fra udvinding, til forarbejdning til transport og salg idetailledet.
S. Fonde og foreninger, pilotIgangværende pilotprojekt, som forventes afsluttet medio 2013.De store fonde, der ejer aktier i større selskaber er i offentlighedens søgelys. Disse undersøges bl.a. afErhvervsstyrelsen. Med hensyn til skattebetaling skal det afklares, om fondene efterlever gældenderegler. Fonde på mandtal i enheden Store Selskaber indgår i projektet.Skattereglerne vedrørende porteføljeaktier og investeringsbeviser er markant ændret med virkning fra2010. Det undersøges, om fondene har behandlet værdipapirerne korrekt.Desuden undersøges det, om fondene tager fradrag for udgifter, der reelt hører til koncernforbundneselskaber. Dette kunne være i dække at være almennyttige uddelinger, hvor fondene kan fratrække125 % af beløbet.
T. Ejendomsavancebeskatning, pilotNyt landsdækkende pilotprojekt, som påbegyndes primo 2013 og forventes afsluttet ultimo 2013.
Side 61 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Pilotprojektet omhandler såvel ejendomsavance inkl. genvundne afskrivninger såvel som straksaf-skrivninger.Beskatning ved salg og afskrivning på ejendomme er et område med kompleks lovgivning og dermedogså komplekse avanceopgørelser og kompleks opgørelse af afskrivningsgrundlag.Formålet med et pilotprojekt er, at få et afdækket behovet for eventuelt at igangsætte et større projektpå området. Og i samme projekt at få konstateret om efterretteligheden på området er tilfredsstillende.Projektet vil gennemføre en kontrol af selskaber, der har solgt grunde og ejendomme, som er omfattetaf beskatning ved salg. Og det vil blive kontrolleret om afskrivningsgrundlag for bygninger er opgjortkorrekt. Baggrunden for pilotprojektet er erfaringer fra en analyse, som viste, at der er kontrolleret 12sager vedr. ejendomsavancebeskatning i 2012. Disse sager resulterede i et provenu på godt 77 mio. kr.
4.4.2 Tema: Transfer PricingA. UnderskudsprojektGentagelse af et projekt, som igangsættes primo 2013 og forventes afsluttet primo 2016.Projektet har fokus på koncernforbundne selskaber med ingen eller uvæsentlig dansk skattebetaling deseneste 3–5 år. Der er fortsat stor international fokus på multinationale koncerners ageren, da den væ-sentligste andel af verdenshandelen foregår mellem koncernforbundne selskaber.Koncernselskaber skal handle internt på markedsvilkår. Formålet med at drive erhvervsvirksomhed erat opnå økonomisk gevinst (overskud).Underskud i et koncernselskab gennem en længere periode eller ingen eller uvæsentlig skattebetalingkan indikere, at koncerninterne afregningspriser ikke er fastsat på armslængde vilkår, og at der derforkan mistes skatteprovenu.I de tilfælde, hvor de kontrollerede virksomheder ikke har opfyldt armslængdekravet i deres koncern-interne transaktioner, vil fejlene blive rettet, og det vil blive påset, at de kontrollerede virksomhederfremover gør, hvad de kan for at overholde armslængdeprincippet.
B. Immaterielle aktiverIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2014.I forbindelse med overdragelse af immaterielle aktiver mellem koncerninterne enheder vil der ofteopstå problemstillinger i relation til fastsættelsen af værdien af det overførte. Herudover kan der i for-bindelse med brugen af immaterielle aktiver være problemer med, hvorvidt der er afregnet royalty forbrug heraf, samt om denne royalty afregning i givet fald er fastsat på armslængde vilkår.SKAT har konstateret, at der ved flytning af immaterielle aktiver mellem koncernforbundne enheder,f.eks. som led i en omstrukturering, er en stor risiko for, at der ikke foretages korrekt afregning for de
Side 62 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
aktiver, der flyttes. Det kan ofte dreje sig om meget store beløb, der herved unddrages beskatning iDanmark.I projektet vil der også blive udsøgt selskaber, der har foretaget væsentlig outsourcing af aktiviteter tiludlandet (typisk lavomkostningslande) eller foretaget andre omstruktureringer.
C. SkattelyIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Et skattelyland defineres i dette projekt som lande, med hvilke Danmark ikke har indgået en dobbelt-beskatningsaftale, og som har eller har haft en høj grad af hemmeligholdelse samtidigt med lav elleringen skat.En række danske selskaber har koncernforbundne parter i lande, der falder ind under denne definition.Der kan være rent forretningsmæssige årsager hertil, men der er en indbygget risiko i strukturen for, atindtægter placeres i skattelylandene og udgifterne i højskattelande, hvor fradragsværdien er stor.Dette projekt behandler juridiske enheder og områder, der ikke omfattes af de øvrige projekter iSKATs projektportefølje. Projektets mål er ved hjælp af kontrol og øget fokus på området at medvirketil at afdække og reducere risikoen.Danmark har indgået aftaler om udveksling information om skat, med en række stater, der tidligerehar været på OECD's liste over stater med lav skat og høj grad af hemmeligholdelse. Det er etyderligere mål med projekt, at undersøge effekten af disse aftaler. Der er således tale om et projekt,som skal søge endnu ikke opdagede trends og tendenser vedr. brugen af skattelylande.
D. Captive/genforsikringIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Et captive er et forsikringsselskab, der udelukkende eksisterer for at forsikre en given virksomhedsrisici. Oprettelse og drift af et captive er således en bestemt måde at organisere selvforsikring på.Det undersøges i dette projekt, om dansk ejede captiveselskaber og captives, som hører hjemme i an-dre lande, håndterer anvendelsen af selskaberne i overensstemmelse med lovgivningen.Videre er der udsøgt udenlandske koncerner, der ejer danske selskaber og samtidig har captive selska-ber i andre lande. Projektet vil også omfatte kundeforsikringsarrangementer, hvor et captive anvenderet ”frontingselskab” som mellemled mellem forsikringstager og captivet.Der kendes en del eksempler fra de nordeuropæiske lande på, at koncerner anvender en model, hvorder tegnes forsikringer hos et uafhængigt forsikringsselskab - alt sammen i et højskatteland.Det uafhængige forsikringsselskab genforsikrer efterfølgende forsikringen hos et selskab i et skattely.Selskabet hjemmehørende i skattelyet er koncernforbundet med det oprindelige selskab i højskattelan-det.
Side 63 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Konsekvensen vil oftest være, at indkomstopgørelserne i højskattelandet ikke er korrekte, idet en stordel af fortjenesten opstår i selskabet i skattelylandet, uden sammenhæng med de risici som dette sel-skab løber.
E. Store Koncerner – Transfer PricingIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2014.Målet med projektet er at sikre, at de største koncerner efterlever armslængdeprincippet og dervedbetaler den korrekte selskabsskat. Koncernerne skal således handle internt på markedsvilkår.Der er en generel risiko i forbindelse med transaktioner foretaget af de største selskaber/koncerner påmandtallet for Store Selskaber. Da der er tale om store beløb kan enkelttransaktioner udgøre megetstore risici. Alene størrelsen herunder især antallet af selskaber i koncernen, samt omfanget og arten aftransaktionerne bevirker, at der ofte er tale om meget komplicerede skattemæssige forhold.Også i selskabsskattemæssig sammenhæng er der et projekt hvor udvalgte koncerner blandt de 150største kommer i fokus. Dette projekt er beskrevet nærmere nedenfor under temaet Selskabsskat.
F. Visitering Transfer Pricing, pilotNyt pilotprojektet, som påbegyndes primo 2013 og forventes afsluttet medio 2014.Formålet med pilotprojektet er at undersøge en ny metode i revisionsprocessen, når selskaber skaludvælges til kontrol. Projektet vil undersøge konsekvenserne af en forenklet udsøgnings- og visitati-ons procedure, hvor der bruges en mere avanceret edb udsøgning end hidtil.Hensigten er at anvende tiden forbrugt på området bedre, og dermed skabe et mere sikkert grundlagfor den endelige beslutning om, der skal gennemføres af revision i de udsøgte selskaber. Samtidigvurderes den ny metode ved at sammenligne med den gamle. Det forventes, at der kan måles på disseelementer.Der udsøges et antal selskaber, hvis transfer pricing dokumentation indkaldes stort set udelukkende udfra den maskinelle udsøgning. Efter afslutningen af revisionerne undersøges effekten ved at sammen-holde med resultaterne af revisioner baseret på de traditionelle tilgange. Det undersøges om effektdif-ferencen kan henføres til en kvalitetsforskel i beslutningen om at gennemføre en revision.En yderligere effekt vil være en relativ større synlighed overfor virksomhederne og samtidig en inten-siveret kontrol af transfer pricing dokumentationerne.
G. Sikring af TP mandtalNyt landsdækkende projekt, som forventes afsluttet ultimo april 2013.Selskaber og rådgivere er ikke altid opmærksomme på, at de er omfattet af dokumentations-pligten påtransfer pricing området.
Side 64 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Store Selskaber konstaterer ind imellem at selskaber, der burde være på mandtallet for transfer pri-cing, ikke er det. Det kan der være mange årsager til.Når selskaber ikke er på transfer pricing mandtallet er der fare for, at de aldrig underkastes transferpricing revision, hvorfor statskassen kan miste indtægter. Samtidig vil det ikke være muligt for Storeselskaber at vejlede disse til korrekt transfer pricing dokumentation og korrekt afregning.Projektet vil undersøge omfanget af efterrettelighed på dette område. Manglende efterrettelighed kanføre til, at der pålægges bødeansvar.Samtidig skal projektet komme med forslag til digitalisering af oplysninger vedrørende transfer pri-cing forhold, da selskabsselvangivelsen i fremtiden skal være fuldt digitaliseret.
H. KoncernfinansieringGentagelse af et projekt, som igangsættes primo 2013, og forventes afsluttet ultimo 2014.Koncerninterne gældsforhold skal aftales på armslængdevilkår, hvilket vil sige, at lånebetingelserneog renten skal afspejle de vilkår, som en uafhængig tredje mand ville yde lånet på.Projektet har i 2012 igangsat sager indenfor følgende hovedområder:•Lange koncerninterne lån•Korte koncerninterne finansielle mellemværende, f.eks. cash pool, aftalelån samt deposits•Sikkerhedsstillelse og up-stream garantier
Side 65 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
4.5 ToldToldarbejdet tilrettelægges med respekt for den fælles mission for tolden i den Europæiske Union, hvorman er forpligtet til at sikre beskyttelse og sikkerhed for unionens borgere samt at beskytte de finansielleinteresser for fællesskabet og dets medlemsstater.Som medlemsland er man også forpligtet til at beskytte fællesskabet mod unfair og illegal handel og ligele-des at fremme lovlige virksomhedsaktiviteter. Hertil kommer en forpligtigelse til at forøge konkurrenceev-nen for de europæiske virksomheder. Dette skal blandt andet ske gennem moderne arbejdsmetoder, sombliver støttet af et let tilgængeligt elektronisk toldmiljø.Af opgaver til beskyttelse af fællesskabet kan nævnes:•••••••Kontrol af handels- og landbrugspolitiske forholdIllegal og unfair konkurrence (dumping af varer, snyd med oprindelse samt manglende hensyntil miljøet i relation til tropisk træ, fiskeri, skrot mv.)Mennesker og dyrs liv og sundhed (narkotika, radioaktivitet, human og veterinær medicin, fo-derstoffer, plantesundhed, levende dyr, fødevarer, legetøj, apparater mv.)Offentlig sikkerhed og orden (våben, sprængstoffer, terrorbekæmpelse mv.)VaremærkeforfalskningPlantebeskyttelse (plantesundhed, kvalitet)Nationale kulturskatte
Ved tilrettelæggelsen af denne indsats opererer Told derfor med fire forskellige indfaldsvinkler/ risikoom-råder:••••Finansielle risiciKlima og miljø risiciRisici, som relaterer sig til sikkerhed og sundhedToldinformation
Tolden analyserer og prioriterer således generelt sine risici på en anden måde end øvrige områder af SKAT,idet det er nødvendigt at forholde sig til andre risikoelementer end udelukkende de finansielle.Generelt fokuseres der på at sikre en effektiv og intelligent toldindsats ved anvendelse af efterretninger ogrisikovurderinger baseret på samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder.Analyser og samarbejde målrettes således nationalt som internationalt for at bekæmpe svindel, organi-seret kriminalitet og terrorisme. Dette foregår internationalt i et samarbejde med bl.a. EU kommissio-nen, Nordisk Toldadministrativt Råd (NTR) og Wold Customs Organisation (WCO). Nationalt sam-arbejdes der med politiet og andre relevante ressortmyndigheder.Nationalt er der endvidere fokus på at sikre et højt serviceniveau, så SKATs indsats på toldområdet belastererhvervslivet og borgerne mindst muligt.Via compliance-analyser, projektevalueringer og andre målinger indsamles viden om, i hvilke tilfælde deter vanskeligt for virksomheder og borgere at angive korrekt, og i hvilke tilfælde det er vanskeligt at forståtoldreglerne.
Side 66 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Kvaliteten i erhvervslivets toldangivelser sikres herefter via rettidig og relevant information og vejledning,så der undgås fejl. I de tilfælde, hvor vejledning ikke slår til, er en mere kontrolpræget tilgang imidlertidnødvendig.Foruden gennemførelsen af egne nationale indsatsprojekter deltager SKAT også i aktioner, der er initieret afinternationale forpligtelser. Det drejer sig f.eks. om:EU-aktionerAktionerne kan være initieret på baggrund af undersøgelser og efterretninger fra EU-Kommissionenskontor for svigbekæmpelse (OLAF). Aktionerne kan være rettet mod den legale vareførelse samt ille-gal indførsel af cigaretter, medicin, varemærkeforfalskede varer etc. Er aktionen defineret som ”Priori-ty Control Areas” er SKAT overfor EU forpligtet til at gennemføre denne i Danmark, herunder at an-vende de fornødne ressourcer hertil.Aktioner initieret af World Customs Organisation (WCO)Aktionerne retter sig mod såvel den legale som illegale vareførelse i hele verdenen. F.eks. en aktionrettet mod illegal overførsel af penge og pengeomsætningspapirer imellem lande/kontinenter.Nedenfor redegøres for de nationale indsatsprojekter, der gennemføres på toldområdet i 2013. Disse er fast-lagt med udgangspunkt i SKATs generelle risiko- og indsatsmodel. På toldområdet er denne imidlertid til-passet til også at kunne vurdere og prioritere de ikke finansielle risikoområder, såsom sikkerhed og sund-hed, klima og miljø. Udvælgelsen af projekter baseres således på erfaringer og viden om hvilke områder,der kræver en særlig indsats for, at sikre at fejl undgås, og at snyd bekæmpes.SKATs generelle fokus på helhedstænkning på tværs af organisationen kommer også til udtryk i de udvalg-te indsatsprojekter. En række af toldprojekterne gennemføres således i et samarbejde med andre områder afSKAT eksempelvis punktafgifter og økonomisk kriminalitet. Eksternt samarbejdes der endvidere med enrække øvrige ressortmyndigheder – herunder politiet og marinehjemmeværnet.
Nationale indsatser:4.5.1 Tema: Told – finansielA. AntidumpingtoldDer er tale om et nyt projekt, hvor tilgangen nytænkes, projektet påbegyndes primo 2013 og forventes af-sluttet ultimo 2014.Igennem de senere år er der indført meget høje antidumpingsatser på eksempelvis visse jern- & stålvarer,skuer, bolte, glasfiber mv. Betingelserne for at pålægge antidumpingtold er, at dumping forekommer, og atdenne dumping medfører skade for Fællesskabets industri. En vare betragtes som en dumpingvare og kanpålægges antidumpingtold, når dens pris ved eksport til Fællesskabet ligger under den pris, der tages for entilsvarende vare i forbindelse med handelstransaktioner i eksportlandet.En høj antidumpingsats giver incitament til at forsøge at undgå betaling af antidumpingtold, ved at angivevarekoder eller oprindelseslande, der ikke er pålagt antidumpingtold, eller ved at angive for lave toldværdi-er. På grund af antidumpingsatsernes størrelse kan selv få ukorrekte angivne fortoldninger få store konse-kvenser. Dette øger behovet for en særlig indsats, der kan medvirke til fair konkurrence i forhold til de virk-
Side 67 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
somheder, der følger reglerne og angiver deres varer korrekt. På baggrund af de betydelige træfprocenter ogresultater, man har set i forbindelse med de seneste 2 gennemførte antidumpingprojekter, er der fundetgrundlag for at bevare fokus på dette område.
B. Compliance Told IITold Compliance II er en opfølgning af Told Compliance I og skal afdække, hvorvidt SKATs forskel-lige tiltag såsom kontrol, information, vejledning m.fl. på toldområdet har en effekt på regelefterlevel-sen, dvs. en form foreffektmåling.For at kunne sammenligne resultaterne i de to Told Compliance-projekter, skal de tekniske aspekter med hensyn til metoder, målevariabler m.m. derfor være de sam-me i det nye Told Compliance-projekt.
C. Efterkontrol på forsendelserMed afsæt i et i pilotprojekt gennemført i 2012, hvor fokus var at sikre kvalitet i SKATs forvaltning,gennemføres der i 2013 et nyt projekt. Projektet påbegyndes primo 2013 og afsluttes ultimo 2013.Formålet med projektet er at undersøge, om godkendte afsendere og godkendte modtagere (forenklin-ger til forsendelsesproceduren) opfylder betingelserne i de udstedte bevillinger.I forbindelse med anvendelse af forenklingerne skal den hovedforpligtede stille sikkerhed for told ogafgifter på forsendelsen. Sikkerheden kan ved forenklingerne stilles ved en samlet kaution.På den enkelte forsendelse skal hovedforpligtede angive told og afgifter, som påhviler forsendelsen.For at imødegå risiko for tab af EU´s egen indtægter er der behov for, at den stillede sikkerhed efter-prøves ved efterkontrol.Projektet vil inddrage viden fra personer beskæftiget med bevillingsudstedelse, markedsføring, fysiskkontrol og efterkontrol Told.Det forventes, at de virksomheder, der har bevilling til de forenklede ordninger, får fokus på områdetog indfører interne kontroller, så oplysninger der indsættes i system NCTS, bliver korrekte, herunderberegning af sikkerhedsstillelsen på de enkelte forsendelser.
D. Import af olieNyt projekt, som iværksættes efter gennemført pilotprojekt. Projektet påbegyndes primo 2013 og for-ventes afsluttet primo 2014.Formålet med projektet er at kontrollere virksomhedernes import af mineralolie fra 3. lande samt følgeden mineralolie, der udføres til et andet EU land eller helt ud af EU.Mineralolien der på importtidspunktet angives til fri omsætning vil blive kontrolleret for korrekt ind-førelse samt afregning af korrekt toldbeløb gennem risikofaktorerne: Oprindelse, Toldværdi og Tarife-ring.
Side 68 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
De virksomheder, der angiver mineralolie til frit forbrug vil punktafgiftsmæssigt blive kontrolleret forat afklare, om de er registreret korrekt for de relevante afgiftslove, og om virksomhederne afregnerkorrekte afgiftsbeløb.Da mineralolie er en harmoniseret afgift, hvorved den punktafgiftsmæssige forpligtigelse til afregningaf afgiften kan overgå til et andet EU land, vil projektet følge olien til modtageren for at sikre, at afgif-ten afregnes hos denne.Projektet vil også følge mineralolien, der udføres ud af EU for at sikre, at virksomhedernes toldop-lagsregnskaber og punktafgiftsregnskab er korrekte.I projektet vil der både blive kontrolleret tankvogne og skibe ved deres ankomst og fortaget efterkon-trol 3 år tilbage.
E. Fysisk varekontrolNyt projekt vedrørende fysiske varekontroller, som påbegyndes primo 2013 og forventes afsluttetprimo 2014.I forbindelse med afviklingen af et antal projekter, ”Compliance told” samt ”Speditørers kvalitet i for-toldning”, er der konstateret en høj fejlprocent på angivelserne blandt andet i forhold til tarifering ogtoldværdi.Projektet tager afsæt i erfaringerne fra den hidtidige indsats. Det er formålet at opnå et styrketkontrolniveau, hvor kontrollerne udvælges mere målrettet. Der ønskes en større regelefterlevelse ogmindre fejlprocent i angivelserne, især i forhold til fejltarifering og forkert toldværdi.Via en mere målrettet kontrolindsats kan det sikres, at de rigtige kontroller udvælges til fysisk kontrol.Denne bedre udvælgelse skal opnås gennem en optimering og kvalitetssikring af de risikoprofiler, derer oprettet i vareførselssystemerne. Der skal også være fokus på, at nye tendenser og risikoområderløbende opfanges og resulterer i nye eller justerede risikoprofiler. Projektet skal samtidig afdækkemulighederne for en optimal anvendelse af teknologiske værktøjer så som scannere i toldkontrollen.Projektet skal afdække, om virksomhederne er blevet mere efterrettelige, eller om der er behov for nyeeller yderligere tiltag fra SKAT overfor virksomhederne. Den viden og de erfaringer, der opnås iprojektet, vil endvidere fremadrettet kunne indgå i andre projekter på toldområdet.
4.5.2 Tema: Sikkerhed og SundhedA. Narkotika og våbenGentagelse af et projekt, som påbegyndes primo 2013 og forventes afsluttet primo 2014.SKAT gennemfører også i 2013 en stor og målrettet indsats rettet mod ulovlig indførsel af narkotikaog våben.
Side 69 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Ud af Danmarks befolkning på ca. 5,5 millioner skønnes det, at der i dag er ca. 33.000 daglige brugereaf narkotika (Sundhedsstyrelsen 2010). Efterspørgslen på narkotika er grobund for alvorlig kriminali-tet ofte udført af stærkt kriminelle netværk med internationale dimensioner.Via erfaringer fra nabolandes narkotikasager ved man, at der transporteres væsentlige mængder afnarkotika fra Sydeuropa til og igennem Danmark. Ligeledes ser man fortsat, at skyderier i bandemil-jøer fortsætter, og tilstedeværelsen af våben samt deres fortsatte indsmugling bekræftes af politietsrazziaer. Erfaringer viser, at målgruppen for indsmugling af våben og narkotika ofte er sammenfal-dende.SKATs smuglerikontrol samaarbejder bredt med andre parter for at forebygge og forhindre misbrug afnarkotika - fra kriminalforsorgen, skole, sundheds- og socialvæsen til frivillige organisationer. Smug-lerikontrollen udfører også en lang række præventive opgaver møntet på "medspillere" f.eks. under-visning for transportpersonale, personale i søfarten og rejsetrafikken, samt i ungdomsmiljøer, på sko-ler mm.Selve kontrolindsatsen rettes mod de såkaldte ”modspillere” og gennemføres som en mobil, fleksibelog efterretningsbaseret indsats på relevante grænser, havne og lufthavne samt i baglandet. Indsatsenudføres i tæt samarbejde med politiet samt udenlandske politi- og toldmyndigheder.B. Doping og nye narkotiske stofferIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Indsmugling og misbrug af doping og nye typer narkotiske stoffer er kraftigt stigende. I 2011 blev 27nye narkotiske stoffer således underlagt den danske narkolovgivning. Og i 2012 blev der vedtaget for-slag til ændring af narkolovgivningen, så hele grupper af nye typer narkotika på forhånd er omfattet aflovgivningen.De nye narkotiske stoffer bestilles via internettet og tilsendes med post og kurer med en falsk varebe-tegnelse. Stofferne er i de fleste tilfælde syntetisk fremstillede og kan derfor komme fra hele verden.Sidste år beslaglagde SKAT nye narkotiske stoffer fra så langt væk som Vanuatu i Stillehavet. Derforegår også en vis aktivitet med indsmugling af stoffer i passagertrafikken.Der er også konstateret en vis erhvervsmæssig import til Danmark, delvis på baggrund af forfalskededokumenter, af grundstoffer, kemikalier og delvis andre produkter beregnet til illegal fremstilling afsyntetisk narkotika eller dopingmidler.Der er således behov for en forskelligartet tilgang for at tackle ovennævnte. Projektet skal udarbejdenye tilgange til at imødegå den stigende ind- og udsmugling. Der skal både arbejdes med kontroltil-gang og metoder til at komme aktiviteterne i forkøbet.Projektets kontroldel rettes mod post-, kurér- og passagertrafikken (privatpersoner) samt mod er-hvervsmæssig import af kemikalier og udstyr mv., som kan anvendes i fremstillingen af narkotika.
Side 70 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Kontrolindsatsen rettes hovedsagelig mod de såkaldte modspillere. Den præventive indsats – med fo-kus på information og oplysning - rettes mod medspillere. Der er tale om en bred tilgang med kam-pagner, en offentlig hjemmeside, tæt kontakt til pressen, uddannelser, uddannelsessteder samt forskel-lige relevante brancher.
C. PengeIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Det er SKATs erfaring, at mange rejsende medbringer store pengebeløb, især når de forlader landet.Når man rejser ind eller ud af Danmark med mange penge til en samlet værdi af 10.000 euro eller me-re, skal SKAT have besked.Der er risiko for, at de likvide midler, der udføres, stammer fra indtægter erhvervet ved sort økonomi.Desuden er der i forbindelse med udførsel af penge, som ikke er angivet, en vis risiko for, at der skerunddragelse af kreditorer – herunder Staten. Den internationale terrorisme har endvidere medført etbehov for en forstærket indsats over for kontrollen med de likvide midler, som personer medtager vedindrejse i og udrejse fra Danmark/EU. Disse forskellige problemstillinger vil være fokus for projektet.I arbejdet vil SKAT anvende de rammer, som lovgivning giver mulighed for. Herunder også admini-strativ tilbageholdelse af likvide midler i op til 72 timer. Man får således mulighed for at gennemføreen nærmere undersøgelse af, hvorvidt de likvide midler stammer fra en overtrædelse af straffeloven,eller anden lovgivning.Projektet gennemføres i tæt samarbejde med relevante myndigheder, både interne og eksterne, og skalske ved analyser og målrettede aktioner og med brug af diverse værktøjer, herunder sporhunde somkan opsnuse penge.
D. VaremærkeforfalskningIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Handlen med og udbredelsen af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer er et stort og stigendeproblem på verdensplan, herunder også i Danmark. På EU niveau afspejles dette i Kommissionensårlige statistikker på området.Indsatsen mod varemærkeforfalskede og piratkopierede varer skal først og fremmest ses i sammen-hæng med de sikkerheds- og sundhedsmæssige samt miljømæssige problemstillinger, der ofte ses iforbindelse med denne type varer.Derfor har man i projektet særligt fokus på varegrupper som eks. elektriske apparater, legetøj, fødeva-rer og lægemidler. Dette er i overensstemmelse med de hovedhensyn, der i dag generelt ligger bagindsatsen på hele toldområdet.Med projektet ønskes det at målrette kontrollen mod større forsendelser. Dette skal ske ved anvendel-se af risikoanalyse, samt deltagelse i fælles kontrolaktioner med øvrige projekter på toldområdet.
Side 71 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Geografisk vil der især blive tale om kontrol i havne, lufthavne og speditionsvirksomheder, og i løs-ningen af opgaven vil der også blive samarbejdet med andre relevante myndigheder, fx. Sikkerheds-styrelsen og Sundhedsstyrelsen.I projektet arbejdes der både med mindre og målrettede informations- og kampagneinitiativer i samar-bejde med andre relevante ressortmyndigheder. Evt. også større i regi af Ministeriernes netværk ompiratkopiering, hvor kampagnekoncepter allerede er udarbejdet.
Side 72 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
4.6 Økonomisk kriminalitetGenerelt om økonomisk kriminalitetSKATs landsdækkende enhed for økonomisk kriminalitet – Økokrim - skal sikre, at organiseret skat-te- og afgiftssvindel opdages og får konsekvenser. Modspillerne skal bekæmpes hurtigt og effektivtmed alle lovlige midler.Økokrim-indsatsen adskiller sig derfor fra hovedparten af SKATs øvrige indsatser ved hovedsagelig atvære målrettet deciderede modspillere. Fokus er således at få stoppet en given modspiller så hurtigtsom muligt – for om muligt at sikre aktiver og medvirke til at få personen straffet.Økokrim vil have præcis fokus på de områder, der påvirker skatte- og afgiftsprovenuet mest negativt –også selvom området har store barrierer for en effektiv indsats; fx skattely, krav om udenlandsk sam-arbejde mv. Desuden har Økokrim også samfundsmæssig fokus på de særlige områder, som fx politi-kerne ønsker. Derfor hjælper enheden fortsat politiet i indsatsen mod bandekriminalitet og menneske-handel.Økokrims enhed Intelligence Netværk ser på det samlede trusselsbillede med særligt fokus på mod-spillere, deres adfærd, nye svindeltilgange.Trusselbillede 2013Økokrim har umiddelbart fokus på de samme svigs områder som i 2012, hvor finanskrisen ændredeenhedens fokus fra de mere bagudrettede sager, hvor der ryddes op efter fx aktørerne i pantebrevskar-rusellerne, til en endnu mere pro aktiv fremadrettet indsats. Enheden er organiseret og optimeret tilhurtigt at kunne tackle meget forskellige problemstillinger. I alle projekter samarbejdes der stadigttættere med andre enheder i SKAT. Desuden intensiveres samarbejdet med inden- og udenlandskemyndigheder, dette gælder især danske politienheder.Den meget selektive udvælgelse af Økokrim sager har vist sig effektiv. Det er bl.a. konstateret, at fleresvigskoncepter overlapper hinanden, og at dette overlap finder stadig større udbredelse.Det kræver øget koordinering, at imødegå overlappende svigskoncepter. Det gælder eksempelvisoverlap blandt momskarruseller, kædesvig og negativ moms. Her er behov for tæt samarbejde, idetsamme aktører arbejder på tværs af koncepterne. De organiserede kriminelle er aktive på flere og flereområder, og i det samlede trusselsbillede ses globaliseringen og digitaliseringen (automatiseringen) atfå større og større betydning. Internettet benyttes i stigende omfang til meget sofistikerede svigskon-cepter, og der ses flere og flere sager, hvor SKATs systemer og processer ”angribes” af fx udenland-ske kriminelle, der anvender falske identiteter, forfalsket regnskabsmateriale mv.
4.6.1 Tema: Økonomisk kriminalitetA. Momskarruselsvig, EU svig mv.Igangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Momskarruselsvig er handler mellem især EU-lande, hvor der benyttes underentreprenører, der ikkeafregner skatter og afgifter. Konceptet benytter oftest meget komplekse handelsmønstre med mangepersoner, selskaber mv.
Side 73 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Momskarruselsvig har eksisteret siden midten af 1990'erne og er en svigstype, der er styret af mar-kedskræfterne på det internationale marked. Projektet har til formål at skabe et grundlag inden forproces, organisering og kompetencer, for at Danmarks risiko for tab på momskarruseller begrænsesmest muligt. Udover den nødvendige fokus på forebyggelse arbejdes der i øjeblikket på karrusellervedrørende skrot, guld mv.Projektet indgår desuden i en arbejdsgruppe under EU-kommissionen, og projektet er forpligtet til atbidrage til at samarbejde internationalt. Der er dermed international fokus på mulige nye karruseller påfx energiområdet; gas, elektricitet, biomasse samt lignende og andre varer/ydelser.Der forudses stadigvæk en stigning i svigskoncepter med EU-køb, som er aktiviteter, der ligner karru-selsvig, og i flere tilfælde har samme aktører. Konceptet går i den mest enkle model ud på at købevarer i andre EU-lande – og sælge dem på det sorte marked i Danmark, men konceptet bliver mere ogmere sofistikeret.
B. Kædesvig (underentreprenører)Igangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Kædesvig er defineret ved handler mellem danske virksomheder, hvor der benyttes underentreprenø-rer. Disse underentreprenører afregner ikke de nødvendige skatter og afgifter. Konceptet ses ofte or-ganiseret, hvor der benyttes meget komplekse selskabskonstruktioner.Kædesvig vurderes at være det mest udbredte svigskoncept i EU. Projektets formål er at minimeredenne svigforms effekt og udbredelse ved udsøgning, visitering og kontrol af de værste aktører ogkoncepter. Det er også et formål for projektet, at kunne identificere, opdage og være på forkant mednye svigsmetoder.
C. Organiseret svig med negativ momsIgangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Projektet retter sig mod personer, der stifter momsregistrerede selskaber mv. alene med det formål atfå udbetalt negativ moms på svigagtigt grundlag.Projektet vil ved hjælp af udsøgninger, overvågninger og analyser finde frem til de relevante personerog virksomheder. Det er målet at standse disse aktiviteter gennem målrettet og hurtig kontrol.Økokrim, og øvrige enheder i SKAT, vil derfor fortsætte et intensivt fokus på området med en fælles,og meget målrettet indsats mod de ”aktører”, som tilsyneladende får udbetalt negativ moms på et ube-rettiget – ofte svigagtigt - grundlag.Der er både tale om at tackle den mere sædvanligt forekommende regnskabsmanipulation, men somnoget nyt ses organiseret svig med indarbejdede svigskoncepter. Det gælder falske fakturaer, brug afstråmænd og anvendelse af stjålne og falske identiteter mv.På grund af de mange forskellige og voksende mængde af svigskoncepter, som modspillerne gør brugaf, vil projekt også arbejde med mange værktøjer i indsatsen. Værktøjerne vil inkludere en effektivbearbejdning og analyse af de negative angivelser.
Side 74 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
D. Money transferGentagelse af et projekt, som påbegyndes primo 2013 og afsluttes ultimo 2013.Økokrim har i flere år haft fokus på svig via skattely. Det drejer sig om skattepligtsager, hvor der ikkeoplyses korrekt om bopæl og familierelationer mv. Det er en erfaring, at de fleste sager drejer sig omforsætlig unddragelse.Derudover er der i projektets levetid afdækket mange skatteunddragelser, hvor de unddragne pengegemmes i skattely. Der ses også mange kreative konstruktioner, hvor løn mv. udbetales ”sort” tilbankkonti i skattely.Projektet arbejder med at sikre fremtidig regelefterlevelse ved at have fokus på pengeoverførsler.Man undersøger blandt andet transaktioner mellem danske banker og banker i skattely lande via uden-landske kreditkort, bankoverførsler til/fra skattely og smugling af penge over grænsen.Endelig foretages der opfølgning og afslutning på tidligere projekter, som har haft fokus på skattely.Projektet skal finde ikke-beskattede indtægter og formuer via transaktioner til og fra danske banker -og desuden at undersøge andre former for svig, som udspringer af transaktionerne.Projektet har behov for mange oplysninger fra udlandet, for at kunne undersøge transaktioner.Derfor giver projektet også anledning til at få testet de indgåede aftaler med tidligere skattelylande,om udveksling af oplysninger. Ud fra et ambitiøst skøn anslås indsatsen at sikre en beskatning afskjulte aktiver på 1 mia. kr. Det forventes i øvrigt, at den øgede indsats vil have en præventiv effektpå området.
E. Økonomisk kriminalitet – handel med bilerGentagelse af et projekt, som påbegyndes primo 2013 og forventes afsluttet ultimo 2013.Projektets fokus er især rettet mod svig med registreringsafgift. Opgaven løses i et tværfagligt samar-bejde med andre enheder i SKAT i et paraplyprojekt med underprojekter/-områder.Bilbranchens mange facetter bliver undersøgt, og Økokrims opgave er at sætte ind mod den egentligeorganiserede økonomiske kriminalitet. Der forventes blandt andet, at der vil blive afsløret svigskon-cepter med stråmandsselskaber, dokumentfalsk og identitetssvig. Derudover forventes projektet atkunne afdække eventuel udnyttelse og/eller misbrug af eksisterende regler og praksis.
F. Økokrim på internettet og internetanalyseGentagelse af et projekt, som forventes afsluttet ultimo 2013.Projektet har fokus på, hvordan modspillere anvender internettet.E-handel er i stadig stigning, og erfaringen viser, at internettet er velegnet til at etablere, drive og regi-strere virksomhed under forhold, som ikke afspejler vilje til at efterleve reel skatte- og registrerings-pligt. Der er således i tidligere sager konstateret massiv brug af skattelyselskaber og proforma regi-streringsforhold.
Side 75 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
Afdækningen af skatte- og afgiftsgrundlag i internetregi vurderes at være generelt sværere end traditi-onel handel. Dette skyldes internettets grænseløse og virtuelle natur samt muligheden for nemt at regi-strere og drive virksomhed på tværs af landegrænser.I mange brancher anvendes desuden sofistikerede betalingssystemer, herunder udenlandske systemer,hvor der ikke er indberetningspligt.Det vurderes, at en målrettet og effektiv kontrol vil kunne øge regelefterlevelsen hos potentielle mod-spillere på området.
G. Menneskehandel (prostitutionens bagmænd)Igangværende projekt, som forventes afsluttet ultimo 2014.Projektet udgør en del af regeringens handleplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014.SKAT har siden medio 2011 været en del af denne handlingsplan i et tværministerielt samarbejde be-stående af i alt otte ministerier.SKATs rolle i forhold til handleplanen er at bidrage med at identificere bagmænd, som kan findes viaFairplay-aktioner og via oplysninger fra andre SKAT-projekter. SKAT bidrager endvidere med øko-nomiske oplysninger til brug for politiet i efterforskningsarbejdet.
H. Bandekriminalitet (særligt samarbejde med politiet)Gentagelse af et projekt, som afsluttes ultimo 2013.I forbindelse med indgåelse af forlig om finansloven for 2010 blev der indgået en særlig aftale ommålbeskrivelse og resultater for en fælles myndighedsindsats mod bandekriminalitet.SKAT understøtter politiets arbejde i indsatsen mod bande- og rockerrelateret kriminalitet.Indsatsen i projektet er meget lig de opgaver, SKAT varetager i projektet Menneskehandel (Prostituti-onens bagmænd).
I. White Collar CrimeGentagelse af et projekt, som forventes afsluttet ultimo 2014.Projektet blev tidligere gennemført under titlen ”Svig med aktiver”.I projekt ”Pantebrevskarrusellerne” var erfaringen blandt andet, at aktiver i form af biler, både, ejen-domme, værdipapirer mv. indgik i kreative og svigagtige handler. Projektet var særdeles kompliceretog omfattende tusindvis af handler, og SKAT fokuserede på handler udført af et halvt hundrede aktø-rer.
Side 76 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
I projektet ”Svig med aktiver” videreførte SKAT samme fokus, og de to projekter har givet gode erfa-ringer på kontrolområdet mv.Det er desværre erfaringen, at mange aktører tilsyneladende fortsætter med deres kreative handler mv.,- nu i ly af stråmænd, nye samarbejdspartnere, nye revisorer og nye selskabskonstruktioner mv.Med jævne mellemrum fortæller nyhedsmedierne historier om disse ”Banditter i habitter”, der er dømtfor skattesvig og andre former for økonomisk kriminalitet, men som fortsætter med en levevis, der ståri skærende kontrast til deres økonomiske situation.Det engelske udtryk ”White Collar Crime” refererer til, at der oftest er tale om personer i globalesvigskoncepter, hvor skattely anvendes. Projektet vil søge at få dæmmet op for sådanne personersulovlige aktiviteter, så det bliver så besværligt som muligt for dem at fortsætte deres aktiviteter. Det erintentionen og målet, at SKATs samlede erfaringer på området benyttes i en fremadrettet kontrolind-sats på flere niveauer.
Side 77 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
4.7 SpillemyndighedenSpillemyndigheden har 1. oktober 2012 vedtaget en Indsatsstrategi gældende for perioden 2013-2015.Når der udarbejdes en særlig indsatsstrategi for Spillemyndigheden, er det, fordi Spillemyndighedener underlagt nogle særlige vilkår, som gør sig gældende på Spillemyndighedens arbejdsområde, og derer flere af spilområderne, som er nye opgaver for Spillemyndigheden, hvilket betyder, at erfarings-grundlaget for det pågældende område er begrænset eller ikke eksisterende.Strategien for indsatsen bygger som i SKAT på en opdeling af indsatsen således, at service og vejled-ning karakteriserer indsatsen i forhold til de tilladelsesindehavere, som ønsker at overholde reglerne,mens kontrol og sanktioner karakteriserer indsatsen i forhold til dem, der ikke vil eller kan overholdereglerne.Formålet med strategien er at øge antallet af tilladelsesindehavere, som af sig selv overholder reglerne.Fokus skal bl.a. være på, at vores kunder oplever vores indsats som servicepræget, effektiv og retssik-ker.Udover den overordnede mission om at sikre en retfærdig og effektiv finansiering af den offentligesektor har Spillemyndigheden, ligesom andre arbejdsområder i Skatteministeriet, et særligt sam-fundsmæssigt ansvar, som kommer til udtryk i formålsbestemmelsen i lov om spil, og som også erbegrundelsen for, at der er et behov for en særlig indsatsstrategi for Spillemyndigheden.Spillemyndigheden skal ifølge lovgivningen gennem sit tilsyn med tilladelsesindehaverne være medtil at sikre:••••at spil om penge holdes på et moderat niveau,at beskytte personer mod at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil,at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde samtat forhindre, at spil tjener som støtte til kriminalitet.
Ovenstående formål med lovgivningen har indflydelse på den indsats, som Spillemyndigheden skaludføre overfor tilladelsesindehaverne, idet det ikke er tilstrækkeligt, at Spillemyndigheden kun tilret-telægger indsatsen ud fra en betragtning af, om der er tale om medspillere eller modspillere.Spillemyndighedens anvendelse af kontrol skal være med til at beskytte spilleren mod de risici, der erforbundet med spil. Den bedste kontrollant er som udgangspunkt spilleren selv, men der er spil ogforhold, hvor spilleren ikke har mulighed for selv at kontrollere, at tingene foregår korrekt. I dissesituationer er det særligt vigtigt, at Spillemyndigheden foretager den nødvendige kontrol.Med udgangspunkt i formålene med lovgivningen om spil er der nogle generelle risici, som Spille-myndigheden skal rette indsatsen mod, heraf kan nævnes risikoen for udvikling af afhængighed, risi-koen for at mindreårige spiller og risikoen for hvidvask. Med disse forhold taget i betragtning er spil-lebranchen derfor et område, hvor der er behov for en stærk forbrugerbeskyttelse.Ovenstående medfører, at Spillemyndigheden foretager kontrol af både medspillere og modspillere.
Side 78 / 79
SKATs Produktionsplan 2013
I 2013 og fremefter vil indsatsstrategien, herunder den risikobaserede indsats, fortsat blive videreud-viklet. Samtidig bør vi også fortsat vurdere, om vi inden for lovens rammer fortsat kan rationalisere ogeffektivisere vores arbejdsprocesser mv. og dermed have fokus på hvad den samlede omkostning erved vores indsats i forhold til effekten heraf.Service- og kontrolaktiviteterne samt tilsyn og overvågning på spilleområdet gennemføres i et tæt samspilmed SKAT. Herudover er der et målrettet samarbejde med en lang række eksterne interessenter samt etab-lering, vedligeholdelse og udbygning af internationale relationer for også derigennem at understøtte detlovlige spillemarked i Danmark og sikre den nødvendige viden og løbende tilpasning af regelanvendelsen.
Side 79 / 79
