Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del Bilag 94
Offentligt

UDSATHED FOR VOLD OG ANDREFORMER FOR KRIMINALITETOfferundersøgelserne 2005-2011samt registrerede ofre 2001-2009

AfFlemming Balvig, Britta Kyvsgaard& Anne-Julie Boesen Pedersen

November 2012Københavns Universitet * JustitsministerietDet Kriminalpræventive Råd * Rigspolitiet

ISBN 978-87-92730-31-9

Indhold1.2.OVERSIGT OG SAMMENFATNING ................................................................................................................. 4INDLEDNING ....................................................................................................................................................... 122.12.22.33.UNDERSØGELSENS DATA OG METODE.............................................................................................................. 13OM STATISTISK SIGNIFIKANS............................................................................................................................ 18OM REGRESSIONSANALYSER............................................................................................................................ 19

TYVERI ................................................................................................................................................................. 213.13.23.33.4TYVERI2005-11 .............................................................................................................................................. 24TYVERIETS GENSTAND OG SKADEVIRKNING.................................................................................................... 25ØKONOMISK MØRKETAL FOR TYVERI............................................................................................................... 28FORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR TYVERI............................................................. 30

HÆRVÆRK .......................................................................................................................................................... 324.14.24.34.4HÆRVÆRK2005-11 ......................................................................................................................................... 34HÆRVÆRKETS GENSTAND OG SKADEVIRKNING............................................................................................... 35ØKONOMISK MØRKETAL FOR HÆRVÆRK.......................................................................................................... 37FORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR HÆRVÆRK........................................................ 39

VOLD ..................................................................................................................................................................... 425.1VOLD1995-96OG2005-11 .............................................................................................................................. 475.1.1Voldens omfang og udvikling ................................................................................................................. 475.1.2Voldens grovhed og alvorlighed ............................................................................................................. 495.1.3Voldens demografi: Køn og alder........................................................................................................... 515.1.4Voldens art ............................................................................................................................................. 525.1.5Hvornår skete volden? ............................................................................................................................ 545.1.6Alkohol og stoffer ................................................................................................................................... 555.1.7Nærmere om politianmeldelse af vold .................................................................................................... 575.2VOLD2005-11 ................................................................................................................................................. 605.3ÅRSAGER TIL VOLD2008-11 ............................................................................................................................ 635.4FORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR VOLD................................................................ 655.4.1Udsathed for vold på offentlige steder.................................................................................................... 665.4.2Udsathed for vold på offentlige steder af ukendt gerningsperson .......................................................... 675.4.3Udsathed for vold i det hele taget ........................................................................................................... 69

RØVERI ................................................................................................................................................................. 726.16.26.36.46.56.66.76.86.9RØVERIERNES DEMOGRAFI............................................................................................................................... 74KARAKTERISTIKA VED RØVERIERNE................................................................................................................ 76RØVERI SOM HADFORBRYDELSE...................................................................................................................... 78HVORNÅR SKER RØVERIERNE.......................................................................................................................... 79RØVERIERNES GROVHED OG ALVORLIGHED..................................................................................................... 80ALKOHOL OG STOFFER..................................................................................................................................... 83UDBYTTE......................................................................................................................................................... 83OFRENES REAKTION PÅ RØVERIERNE............................................................................................................... 84FORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR RØVERI............................................................. 86

TVANGSSAMLEJE ............................................................................................................................................. 897.17.27.37.47.5OFRE OG GERNINGSMÆND............................................................................................................................... 90GERNINGSSITUATIONEN................................................................................................................................... 92TVANGSSAMLEJETS GROVHED OG ALVORLIGHED............................................................................................ 93ANMELDELSE TIL POLITIET.............................................................................................................................. 95FORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR TVANGSSAMLEJE.............................................. 96

DEN SAMLEDE KRIMINALITETSUDVIKLING .......................................................................................... 988.18.28.3KRIMINALITETSUDVIKLINGEN FREM TIL1986.................................................................................................. 98KRIMINALITETSUDVIKLINGEN FREM TIL2011.................................................................................................. 99KRIMINALITETEN2011 .................................................................................................................................. 101

BEFOLKNINGENGS ANGST OG BEKYMRING FOR KRIMINALITET ................................................ 1069.19.29.39.49.5DEMOGRAFI OG ANGST FOR KRIMINALITET2011 ........................................................................................... 106UDSATHED FOR KRIMINALITET OG ANGST FOR KRIMINALITET....................................................................... 107FORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT VÆRE ANGST FOR KRIMINALITET................................................ 107UDVIKLINGEN I ANGST FOR KRIMINALITET.................................................................................................... 109DEN SAMFUNDSMÆSSIGE BEKYMRING FOR KRIMINALITET............................................................................ 110

10.

REGISTREREDE OFRE FOR KRIMINALITET .......................................................................................... 113DATA OG METODE.......................................................................................................................................... 114ANTAL OFRE OG KRIMINALITETENS ART........................................................................................................ 114DE REGISTREREDE OFRES KØN OG ALDER...................................................................................................... 118DE REGISTREREDE OFRES ETNISKE BAGGRUND.............................................................................................. 121DE REGISTREREDE OFRES FAMILIEFORHOLD.................................................................................................. 127DE REGISTREREDE OFRES UDDANNELSE,BESKÆFTIGELSE OG INDKOMST...................................................... 129OPSAMLING................................................................................................................................................... 133

10.110.210.310.410.510.610.711.12.

LITTERATUR .................................................................................................................................................... 136SPØRGESKEMA ................................................................................................................................................ 141

1. OVERSIGT OG SAMMENFATNINGSiden 2005 er der løbende gennemført landsdækkende, repræsentative interviewundersøgelser af16-74-åriges udsathed for tyveri, hærværk, vold eller trusler om vold. Fra 2008 blev disse offerun-dersøgelser suppleret med spørgsmål om udsathed for røveri og tvangssamleje.Tidligere er der også gennemført sådanne offerundersøgelser, hvoraf nogle svarer til dem fra 2005-11. Hovedvægten i rapporten er lagt på en sammenligning dels med disse tidligere undersøgelser ogdels mellem dem i perioden 2005 til 2011 med henblik på at belyse udviklingen i risikoen for atblive udsat for kriminalitet. De overordnede resultater kan sammenfattes på følgende måde:Tyveri12 pct. af de 16-74-årige angav at have været udsat for tyveri i 2011. Denne andel er uændret i for-hold til året før, men lavere end i begyndelsen af det nye årtusinde.Anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri, der har været ret konstant i mange år, hænger nøje sammenmed værdien af det stjålne.Undersøgelsen viser videre, at risikoen for at blive udsat for tyveri øger, hvis man er en mand, hvisman er ung eller yngre, hvis man er man bosat i Hovedstadsregionen, hvis man hyppigt går ud for atmore sig, hvis man ejer flere forbrugsgoder, og hvis er indehaver af en butik eller virksomhed. Pen-sionister og gifte har derimod en mindre risiko for at blive udsat for tyveri.Hærværk6 pct. angiver i 2011 at have været udsat for hærværk, hvilket svarer til andelene i 2009 og 2010.Risikoen for at blive udsat for hærværk var i de tre år signifikant lavere end i de tidligere år. Ande-len, der angiver at have været udsat for hærværk én gang, er den samme i 2011 som i de forudgåen-de år, men det gennemsnitlige antal hærværkstilfælde per person er dog større i 2010 og 2011 endtidligere.Anmeldelsestilbøjeligheden, der er vokset siden de første offerundersøgelser vedrørende hærværk,er blandt andet afhængig af, hvor stort et beløb der er ødelagt for, samt af ofrets alder.Undersøgelsen viser videre, at risikoen for at blive udsat for hærværk øger, hvis man er ung elleryngre, hvis man har en høj indkomst, hvis man er man bosat i region Hovedstaden, Sjælland ellerSyddanmark, hvis man hyppigt går ud for at more sig, hvis man ejer flere forbrugsgoder, og hvisman er indehaver af en butik eller virksomhed. Pensionister, studerende og gifte har derimod enmindre risiko for at blive udsat for hærværk.

VoldI årene 2009-2011 har risikoen for at blive udsat for vold ligget på cirka halvanden pct., hvilket ersignifikant lavere end i 2008, hvor samme andel var to pct. Ses på risikoen for reviktimisering, erandelen af ofrene, der udsættes for vold mere end én gang, øget i 2010 og 2011 i sammenligningmed tidligere.Forskellen mellem mænds og kvinders udsathed for vold er størst i de unge år, hvorefter den afta-ger.Fra 1995-96 til 2005-11 er der sket en stigning i andelen, der udsættes for vold på arbejds- elleruddannelsessted. Til gengæld er andelen, der udsættes for værtshusvold, blevet mindre. I øvrigt erder ikke sket store forandringer fra midten af 1990‟erne til i dag med hensyn til arten af gernings-sted, kendskab til gerningspersonen eller omfanget af alkoholpåvirkede ofre og/eller gerningsmændTotalt set er der sket en stigning i anmeldelsestilbøjeligheden for vold fra 1995-96 til 2005-11.Der er gennemført tre analyser med henblik på at anskueliggøre, hvilke forhold der hænger sammenmed risikoen for forskellige former for vold. Den førte analyse, der angår risikoen for at blive udsatforvold på offentlige steder,viser, at denne risiko øger, hvis man er mand, hvis man er ung elleryngre, hvis man er studerende, arbejdsløs eller selvstændig erhvervsdrivende, hvis man hyppigt gårud om aftenen og hyppigt går ud for at for at more. Bosiddende i region Midtjylland og gifte harderimod en mindre risiko for at blive udsat for vold på offentlige steder.En analyse af risikoen for at blive udsathed for vold på offentligt sted afen ukendt gerningspersongiver samme resultat med hensyn til køn, alder, civilstand, livsstil samt beskæftigelse som selv-stændig erhvervsdrivende eller studerende. Denne analyse viser endvidere en øget risiko for dennetype vold for personer i Hovedstadsregionen og en øget risiko for faglærte arbejdere. Endelig pegerden på en lidt mindre risiko for personer med middelindkomst.Endelig viser en analyse vedrørendeden generelle risiko for at blive udsat for voldpå tilsvarendevis, at køn, alder, civilstand og livsstil i særlig grad er relateret hertil, mens ejerskab af forbrugsgo-der ikke er det.RøveriKnap én pct. angiver at have været udsat for røveri i 2011, hvilket er en mindskning i forhold til2010. Meget tyder på, at en del af de adspurgte opfatter trick- og tasketyverier som røverier. Detafspejler sig også i, at flere kvinder end mænd angiver, at de har været udsat for røveri.

I langt de fleste røverisager er ofret alene blevet truet, idet 87 pct. af røveriofrene i årene 2008 til2011 angiver, at de hverken er blevet slået eller sparket i forbindelse med røveriet. Mere end fire udaf fem betragter det, de har været udsat for, som en kriminel hændelse, men det er kun ganske få afofrene, der synes, at røveriepisoden har påvirket dem og deres liv på markant vis.Mere end tre fjerdedele af de offerrapporterede røverier anmeldes til politiet af enten ofret selv elleraf en anden. Anmeldelsestilbøjeligheden har en klar og stærk sammenhæng med det økonomisketab ved røveriet.Undersøgelsen viser videre, at risikoen for at blive udsat for røveri, eller det den adspurgte opfattersom røveri, øger, hvis man er kvinde, hvis man er man bosat i region Hovedstaden eller regionSjælland, hvis man hyppigt går ud for at more, og hvis man er indehaver af en butik eller virksom-hed. Mænd og gifte personer har derimod en mindre risiko for at blive udsat for røveri.TvangssamlejeAndelen, der rapporterer om tvangssamleje eller forsøg herpå inden for de sidste 12 måneder, svarertil omtrent 3.200 kvinder. Med et sikkerhedsinterval på 95 pct. er der tale om mindst 2.300 og hø-jest 4.200. I cirka halvdelen af tilfældene drejer det sig om forsøg på tvangssamleje.Ofrene for tvangssamleje er relativt unge, idet over halvdelen var under 25 år.Næsten to tredjedele af tvangssamlejerne er foregået i en privat bolig, mens en femtedel er foregåetudendørs på et offentligt tilgængeligt sted.Fire ud af 10 gerningsmænd er en nuværende eller tidligere partner, hvilket kan være med til at for-klare den lave anmeldelsesprocent, idet kun omkring hvert fjerde tvangssamleje er anmeldt til poli-tiet. Halvdelen af dem, der ikke anmelder, begrunder det med, at de ikke syntes, der var grund tildet, at de ikke mente, det var noget kriminelt eller ville hjælpe noget, eller at de ikke havde lyst tilat anmelde det.Undersøgelsen viser videre, at risikoen for at blive udsat for tvangssamleje øger, hvis man er ungeller yngre, og hvis man er arbejdsløs. Kvinde, der er ansat som funktionærer, samt gifte kvinderhar derimod en mindre risiko.Samlet kriminalitet (tyveri, hærværk og/eller vold)I 2011 var i alt 18 pct. udsat for enten vold, tyveri og/eller hærværk, hvilket svarer til niveauet fraåret tidligere.

Undersøgelsen viser videre, at risikoen for at blive udsat for kriminalitet øger, hvis man er mand,hvis man er ung eller yngre, hvis man er man bosat i region Hovedstaden, hvis man hyppigt går udom aftenen og ud for at more sig, hvis man ejer flere forbrugsgoder, og hvis man er indehaver af enbutik eller virksomhed. Pensionister, gifte og personer med en lav indkomst har derimod en mindrerisiko for at blive udsat for kriminalitet.Angst og bekymring for kriminalitetI 2011 var det 10 pct., der angav, at de næsten hele tiden eller ofte bekymrer sig om deres personli-ge risiko for at blive udsat for kriminalitet. I 2010-2011 er denne andel signifikant lavere end denvar i de foregående år. Samtidig er andelen, der aldrig tænker på denne risiko, højere i årene 2009til 2011 end i de tidligere år.I øvrigt viser undersøgelsen, at kvinder er mere angste for at blive udsat for kriminalitet end mænd,at unge og yngre er mindre angste for at blive udsat for kriminalitet, end ældre er det, at personermed høje indkomster er mindre angste end dem med de laveste indkomster, at de, der er i arbejde,som hovedregel er mindre angste for at blive udsat for kriminalitet end dem, der er arbejdsløse ellerpensionister, at de, der bor i region Sjælland, er mere angste for at blive udsat for kriminalitet endbeboerne i de øvrige regioner, at de, der hyppigt går ud om aftenen, er mindre angste for at bliveudsat for kriminalitet end dem, der sjældnere går ud, og at de, der har været udsat for kriminalitetinden for det seneste år, er mere angste for at blive udsat herfor end dem, der ikke har været udsatfor kriminalitet.Opsummerende talI tabelform (tabel 1.1, 1.2 og 1.3) kan de vigtigste tal for udsathed for kriminalitet, i den aktueltgennemførte undersøgelse, og i en sammenligning med tidligere tilsvarende undersøgelse, sammen-fattes på følgende måde:

Tabel 1.1. Oversigt over udviklingen i danskernes risiko for at blive udsat for kriminalitet,anmeldelsestilbøjelighed og angst for kriminalitet frem til 2011.Første sammenligneligemåling foretaget årAndel udsat for tyveri,hærværk og/eller voldAndel udsat for tyveriAnmeldelsestilbøjelighedfor tyveriAndel udsat for hærværkAnmeldelsestilbøjelighedfor hærværkAndel udsat for voldAnmeldelsestilbøjelighedfor voldAndel udsat for røveriAnmeldelsestilbøjelighedfor røveriAndel kvinder udsat fortvangssamleje eller for-søg herpå inden for desidste 5 årAnmeldelsestilbøjelighedfor tvangssamlejeAngst for kriminalitet1976 (18 pct.)–1987 (25 %)1972 (13 %)1972 (62 %)1972 (7 %)1972 (32 %)(1971)/1987 (3 %)1971 (19 %)Udvikling fra førstemåling til 2011*–0+0+–+201118 %12 %68 %6%46 %2%47 %1 %^77 %^

1 %^

24 %^10 %

* Tegnforklaring: + = signifikant stigning, 0 = uændret,–= signifikant fald.^ Tallene er et gennemsnit for 2008-11, idet det årlige antal ofre for røveri og tvangssamlejer er meget lille og dermedrelativt usikkert.

Tabel 1.2. Oversigt over hvor stor en procentdel af 16-74-årige i Danmark, der har været ud-sat for vold og trusler om vold i løbet af et år, 1995-96 og 2005-11.1995-96AlleMændVoldKvinder16-24 år25-39 år40-74 årAlleMændTrusler om voldKvinder16-24 år25-39 år40-74 årAlleMændVold og/eller truslerom voldKvinder16-24 år25-39 år40-74 år2%2%1%5%2%1%4%4%4%7%5%3%6%6%5%12 %6%4%2005-112%2%1%5%2%1%3%3%3%6%4%2%5%5%4%11 %6%3%

Tabel 1.3. Karakteristika ved den vold, ofrene har været udsat for, 1995-96 og 2005-11.1995-96Offer udsat flere gangeSynlige skaderVåben eller redskab anvendt*Skydevåben anvendtKniv anvendtSlagvåben anvendtAndre redskaber anvendtGruppevold*Gerningsperson ukendt for offerForegået på værtshus el.lign.*Sket under udførelse af arbejde*Fredag, lørdag, søndagMellem kl. 01.00 og 05.00Gern.p. påvirket alkohol/stofferOffer påvirket alkohol/stoffer*Gerningsperson mandGerningsperson < 25 årAnmeldt til politiet*Politiet fat i gerningsperson* Forskellen er signifikant på 5 pct. niveau28 %56 %12 %0%3%3%5%33 %62 %24 %15 %69 %36 %66 %45 %93 %50 %36 %55 %2005-1131 %51 %19 %1%4%5%8%40 %65 %14 %20 %64 %33 %61 %39 %91 %50 %44 %56 %

Registrerede ofre for vold og tyveriRapporten omhandler et særligt afsnit om ofre, der har været udsat for en personfarlig eller person-orienteret forbrydelse, der er anmeldt til politiet i 2001 til 2009. På denne baggrund indgår ofrene iDanmarks Statistik et offerregister, hvilket muliggør samkøring med andre registre, så der kan teg-nes en profil af de typiske ofre.En analyse vedrørende ofre for vold (§§ 244-246) viser, at de registrerede ofre er karakteriseret vedrelativt hyppigtAt være mændAt være ungeAt være af fremmed etnisk herkomst fra et ikke-vestligt landAt være enligeAt have grundskole som højeste uddannelse10



At være arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedetAt have en lav indkomst

Dette er i høj grad de samme karakteristika som dem, der angår gerningspersonerne. Volden synesaltså primært at være retten mod nogen, der ligner gerningspersonen, hvilket i hvert fald til dels skalforklares med, at gerningsperson og offer færdes i samme miljø. Vold er almindeligvis situationsbe-tinget og sjældent noget, der planlægges og kræver, at ofret opsøges.En analyse vedrørende ofre for tyveri (primært tasketyveri) viser, at det typiske offer er karakterise-ret ved relativt hyppigtAt være en kvindeAt være enten ganske ung eller ret gammelAt være fra et andet vestligt land end DanmarkAt være enligAt have en gymnasial uddannelse som højeste uddannelseAt være uden for arbejdsmarkedetAt have en lavere indkomst end gennemsnittet

Tyveriofrenes profil er ikke så skarp og klar som voldsofrenes, hvilket formentlig skal ses i sam-menhæng med, at de former for tyveri, undersøgelsen omfatter, rammer både unge og ældre. Mankunne forestille sig, at især personer med højere indkomster ville være udsat for tyveri, men taske-tyveri er nok langt hen ad vejen – som vold – situationsbetinget, og i hvert fald jo helt afhængig afdet potentielle offers færden i det offentlige rum.Analysen af udviklingen i udsathed for vold og tyveri fra 2001 til 2009 viser, at der stort set ikkesker ændringer i, hvilke forhold der fremtræder som mest risikobetonede i løbet af perioden; dog sesforholdsmæssige ændringer. For ofre for vold ses i løbet af perioden en stigende andel ofre blandtkvinder, blandt efterkommere, blandt personer med grundskole som højeste uddannelse og blandtden laveste indkomstgruppe. Det betyder en mindre skæv kønsfordeling blandt voldsofrene, men enmere skæv fordeling med hensyn til etnicitet og indkomst.

2. INDLEDNINGI oktober 1993 udsendte regeringen en handlingsplan vedrørende bekæmpelse af vold. Det indgiksom en del af denne handlingsplan at tage initiativer til en bedre voldsstatistik og en bedre kortlæg-ning af volden i det hele taget. Det hed således blandt andet i handlingsplanen (Bekæmpelseaf vold,1993):“Udviklingen i voldskriminaliteten er beskrevet i bilag 2, der bl.a. redegør for stigningerne i an-meldte voldsforbrydelser. Der knytter sig imidlertid betydelige usikkerheder til at anvende den an-meldte voldskriminalitet som mål for den vold, der begås i samfundet. (...) Justitsministeriet vil der-for bede Rigspolitichefen om at overveje muligheden for at udvikle en statistik, der kan give et me-re præcist billede af den voldskriminalitet, der begås i samfundet...”. (s. 40)Og videre:“Rigspolitichefens forskningsenhed vil sikre, at der gennemføres forskningsprojekter, der skaffer etbedre grundlag for vurderingen af voldens årsager og omfang samt voldsmændenes forhold...”. (s.41)I forlængelse heraf udarbejdede en intern arbejdsgruppe under Rigspolitichefen et forslag til en ud-videt og mere detaljeret journalplan for voldsforbrydelser. Danmarks Statistik udarbejdede en reci-divstatistik, der blandt andet omfattede vold (Larsen, 1995), og på Københavns Universitet blev dergennemført undersøgelser af karakteristika ved voldskriminelle og deres kriminelle karriere (Kyvs-gaard, 1995) samt af voldsudviklingen (Balvig, 1995).Initiativerne omfattede også en gennemførelse af en såkaldt voldsofferundersøgelse i 1995 og 1996.I undersøgelsen blev et tilsigtet repræsentativt udsnit af befolkningen i 1995 og 1996 spurgt, om dehavde været udsat for vold. I bekræftende fald blev de stillet en række uddybende spørgsmål vedrø-rende voldens karakter; skadens grad af alvor, hvor volden fandt sted m.v. Sådanne offerundersø-gelser har først og fremmest den styrke, at de kan give os et nærmere indblik i den totale vold i sam-fundet, dvs. såvel den vold, som er blevet anmeldt og registreret, som den, der ikke er blevet det(den skjulte vold).Voldsofferundersøgelsen i 1995/96 kom til på initiativ af og blev finansieret af Rigspolitichefensforskningsenhed ved Politiskolen i et samarbejde med henholdsvis Danmarks Statistik og Køben-havns Universitet. Danmarks Statistik forestod dataindsamlingen, mens analysen af data og udar-bejdelse af undersøgelsesrapport blev foretaget af Flemming Balvig (Balvig, 1996; 1998).

Med henblik på at bidrage til belysning af voldsudviklingen siden 1995/96 er voldsofferundersøgel-sen de seneste år blevet gentaget. Offerundersøgelsen er samtidig udvidet, idet de månedlige inter-viewrunder nu inkluderer spørgsmål om udsathed for tyveri, hærværk samt spørgsmål om angst forkriminalitet. Fra og med 2008 er der endvidere månedligt spurgt om udsathed for voldtægt (tvangs-samleje) og røveri. Fra og med 2009 indeholder undersøgelsen spørgsmål vedrørende de interview-edes livsstil og økonomiske forhold.Offerunderundersøgelsen er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitichefen og Ju-stitsministeriet, og er gennemført i et samarbejde med Københavns Universitet.

2.1 Undersøgelsens data og metodeEn ikke ubetydelig del af den kriminalitet, der forekommer i samfundet, anmeldes ikke til politietog kommer heller ikke til politiets kundskab på anden vis. Man kalder denne ikke-politiregistreredekriminalitet for den skjulte kriminalitet eller kriminalitetens mørkefelt. Gennemførelse af offerun-dersøgelser er en af de meget få muligheder, man har for at skønne dels over den faktisk forekom-mende kriminalitet i samfundet og dels mørketallets størrelse. I offerundersøgelser udspørges be-folkningen, via papirspørgeskemaer eller webbaserede spørgeskemaer eller via personlige eller tele-foniske interviews, om de har været udsat for forskellige former for kriminalitet. I bekræftende faldspørges, om det er blevet anmeldt, eller om politiet har fået nys om forholdet på anden vis; en op-lysning som muliggør estimeringer af mørketallet.Offerundersøgelser kan yde et bidrag til beskrivelse og forståelse af volden i samfundet og mørke-tallets størrelse, men også kun et bidrag. Der er en række problemer forbundet med gennemførelseaf denne form for undersøgelser. Disse problemer betyder, at oplysningerne bliver forbundet meden vis usikkerhed og en række begrænsninger, som bør tages i betragtning, når tallene fortolkes ogforklares. Blandt de vigtigste er:* Det er befolkningensoplevelse,der aflæses. Denne oplevelse er ikke nødvendigvis i overens-stemmelse med den juridiske afgrænsning af kriminalitet. Forskellige mennesker har givetvis for-skellige opfattelser af, hvad voldtægt, røveri eller vold er (jf. f.eks. Balvig, 1978), og disse opfattel-ser kan ændre sig over tid. Et skub i en skolegård kan i én tidsperiode blive oplevet som drilleri, i enanden som mobning og i en tredje som vold. Konsekvensen heraf er blandt andet, at forskellige må-der at spørge og formulere spørgsmålene på udløser forskellige svar og giver forskellige hyp-pigheder (se for de danske voldsofferundersøgelsers vedkommende herom i Balvig, 1995). Man måderfor være særdeles opmærksom på den anvendte spørgsmålsformulering og på, at konstateredeforskelle mellem selv ensartet gennemførte undersøgelser over tid kan bero på ændrede opfattelseraf, hvad vold og andre former for kriminalitet er.

* Det er aldrig hele befolkningen, der udspørges. Der er f.eks. altid en nedre aldersgrænse og ofteogså en øvre. Den nedre aldersgrænse betyder typisk, at undersøgelser kun i ringe grad eller sletikke kommer til at omfatte vold mod (mindre) børn.* Det er næsten aldrig hele den afgrænsede del af befolkningen, undersøgelsen omfatter, der ud-spørges. Det er så godt som altid et (meget) mindre udsnit. Dette betyder, at tallene er forbundetmed den såkaldte stikprøveusikkerhed. Størrelsen af denne kan under visse forudsætninger og om-stændigheder beregnes.* Nogle af de former for kriminalitet, der spørges om – vold, røveri og voldtægt – er relativt sjældnehændelser. Det betyder, at stikprøveudvalget helst skal være meget stort for nærmere at kunne ana-lysere de hændelser, der berettes om. Med stigende udvalgsstørrelse øges imidlertid også omkost-ningerne og andre praktiske problemer med at gennemføre undersøgelsen, således at det kan væresvært at realisere det undersøgelsesmæssigt mest ideelle.* Der er forskellige måder at finde frem til dem, man vil interviewe, på. Disse måder har hver deresfordele og ulemper. En af mulighederne er et fuldstændigt tilfældigt udvalg (lodtrækningsprincip)baseret på CPR-registret.* Det lykkes aldrig at få besvarelser fra alle, der er med i det endelige udvalg. Der er nogen, detikke lykkes at træffe, og andre, der ikke ønsker at deltage. Der er en betydelig risiko for, at de, manikke får med, udgør et skævt udsnit af alle, og at tallene derfor forvrides i den ene eller den andenretning. Dette kompenseres der dog i hvert fald i nogen grad for ved vægtning af besvarelserne, jf.senere.* Der er forskellige måder at udspørge på. De fire standardmetoder er det personlige interview, tele-foninterviewet, postspørgeskemaet og internetspørgeskemaet. Hver af disse metoder har deres for-dele og ulemper, f.eks. med hensyn til svarvillighed og mulige hukommelsesproblemer (se de føl-gende punkter).* Der kan være et problem med svarvillighed. Der kan være nogen, der ikke ønsker at berette i etspørgeskema eller over for en interviewer om den kriminalitet, de har været udsat for. Denne svar-villighed kan tænkes at variere med forskellige omstændigheder ved kriminaliteten. F.eks. kan dervære grund til at tro, at svaruvillighed er et større problem ved kortlægning af partnervold end vedkortlægning af “taskerøverier” udført af fremmede i gademiljøet.* Der kan være hukommelsesproblemer. Også kriminalitet glemmes i en eller anden udstrækning,igen formentlig afhængig af dens karakter, tid siden hændelsen, og hvem man i øvrigt er m.v. Hu-

kommelsesfaktorens indvirkning på undersøgelsens resultater kan begrænses ved alene at spørgeom hændelser inden for en forholdsvis kort periode forud for interviewet.* Ved introduktion af en afgrænset tidsperiode, hvori kriminaliteten søges kortlagt, introduceres detsåkaldte teleskoperingsproblem, dvs. at man ganske vist husker selve hændelsen, men fejlhuskertidspunktet. Man taler om fremadteleskopering for de tilfælde, som reelt er sket forud for tidsperi-oden, og bagudteleskopering for de tilfælde, man ikke beretter om, fordi man fejlagtigt tidsmæssigtplacerer dem uden for tidsperioden. Problemet er, at bagudteleskopering og fremadteleskoperingikke nødvendigvis går lige op i sidste ende, hverken antalsmæssigt eller med hensyn til type afhændelse (f.eks. med hensyn til alvorlighed, anmeldelse/ikke-anmeldelse m.v.).* Der er forskel på ofre (personer) og episoder (handlinger). Mennesker risikerer at blive udsat forkriminalitet mere end én gang inden for den tidsperiode, der spørges til. Offerundersøgelserne erikke altid velegnede til at udsige noget om alle de episoder, der har fundet sted, idet det forudsætter,at de udspurgte spørges detaljeret om hver hændelse (f.eks. om anmeldelse, ikke-anmeldelse).* Der kan endelig også opstå fejl i forbindelse med registrering af svar, databehandling m.v.Den aktuelle offerundersøgelse er gennemført som et led i Danmarks Statistiks omnibusundersøgel-ser. Omnibusundersøgelser er interviewundersøgelser, hvor man samler flere emner i ét interview.De personer, der er omfattet af omnibusundersøgelsen, udvælges tilfældigt via Danmarks StatistiksCPR-register, således at de udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen på 16-74 år. DanmarksStatistik søger derefter efter personernes telefonnumre, og de personer, som ikke har en telefon,eller som det ikke lykkes at finde et telefonnummer til, kontaktes via brev og anmodes om at oplyseDanmarks Statistik om et eventuelt telefonnummer med henblik på interview.Alle månedlige bruttostikprøver er på omkring 1.500 personer. Heraf ekskluderes de, der viser sigat være emigreret eller døde, eller som over for Danmarks Statistik har givet udtryk for, at de ikkeønsker at blive ringet op med henblik på at deltage i undersøgelser, jf. herom senere. Den resterendedel udgør nettostikprøven. Denne er på omkring 1.000 personer hver måned i alle årene, og der erhverken tegn på vækst eller fald i nettostikprøvens størrelse i forhold til bruttostikprøven.Det betyder, at der i hvert af årene er omkring 18.000 personer, der er blevet anmodet om at deltagei undersøgelsen, jf. tabel 2.1. Sammenlagt drejer det sig om knap 127.000 personer. Heraf har godt81.000 valgt at deltage i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 64. Svarprocenterne de en-kelte år er ganske identiske og vidner dermed heller ikke om, at undersøgelsesgrundlaget med tidenhar ændret sig.

Tabel 2.1. Stikprøvestørrelse, antal gennemførte interview og svarprocent fordelt efter månedog år.Nettostikprøve20052006200720082009201020112005-1118.23817.99617.79617.94718.26818.44218.185126.872Antal interview11.66811.58811.65311.71611.52111.58511.74581.476Svarprocent64 %64 %65 %65 %63 %63 %65 %64 %

Fra juli 2010 blev det muligt at besvare spørgeskemaet via internettet. Det har omkring en tredjedelaf respondenterne gjort, mens de resterende to tredjedele er besvaret via telefoninterviews. Der visersig at være en skævhed i, hvem der deltager i internetundersøgelserne frem for de telefoniske inter-views, men det er overraskende nok de ældre respondenter, der i højere grad udfylder internetspør-geskemaerne, end det er de unge. Denne sammenhæng er statistisk signifikant.Indførelsen af internetbaseret interviews indebærer imidlertid ikke en systematisk skævhed i svar-procent og bortfald i relation til alder. De unge besvarer nemlig i højere grad end de ældre inter-views telefonisk.Spørgsmål om udsathed for vold og trusler om vold er indgået i alle interview i alle årene, mensspørgsmål om udsathed for tyveri og hærværk frem til midten af 2010 alene har været omfattet afundersøgelserne i marts og september måned, dog også april måned i 2006 samt i juli og decembermåned 2009. Fra og med juli 2010 spørges der om udsathed for tyveri og hærværk i alle interviewe-ne. Fra og med 2008 indgår yderligere spørgsmål om røveri og tvangssamleje i alle de månedligeinterview, og fra 2009 er antallet af baggrundsvariable forøget således, at de også omfatter spørgs-mål om indkomst, besiddelse af cykel, bil, båd osv. Desuden indgår spørgsmål om livsstil, idet deinterviewede spørges om, hvor ofte de går ud, mødes med andre mennesker osv.Tabel 2.2. Årsager til bortfald, 2005-11.AntalManglende telefonnummerNægtet at deltageIkke truffetAnden bortfaldsårsagI alt13.62511.98710.7928.89245.296Procent30 %26 %24 %20 %100 %Procent af hele stikprøven11 %9%9%7%36 %

Årsagen til, at nogle ikke har deltaget i undersøgelsen, fremgår af tabel 2.2. I en stor del af tilfælde-ne – 30 pct. – skyldes det manglende telefonnummer. Selv om Danmarks Statistik skriftligt hen-vender sig i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at finde et telefonnummer til personen/ husstandenvia en mekanisk og manuel telefonnummersøgning, så er det kun en mindre del af disse henvendel-ser, der fører til, at personen kontakter Danmarks Statistik.En anden hyppig årsag til ikke at deltage er, at personen ikke har kunnet træffes på det angivne tele-fonnummer til trods for, at de bliver forsøgt kontaktet helt op til 20 gange. Der er også en del, derhar nægtet at deltage i undersøgelsen, nemlig knap en tiendedel af samtlige adspurgte. For den re-sterende del af bortfaldet er der ikke angivet en specifik årsag til, at interviewet ikke er gennemført.Danmarks Statistik har udarbejdet en personvægt for hver enkelt interviewet for hermed at tage høj-de for eventuelle skævheder i materialet. Frem til juli 2007 var vægten baseret på oplysninger ompersonernes køn, alder, husstandstype, region (3 områder) og boligens art. Den vægtning blev deref-ter ændret, ikke mindst som følge af det bortfald, der er forårsaget af, at personer kan vælge ikke atdeltage i undersøgelser, jf. den såkaldte forskerbeskyttelsesordning. Forskerbeskyttelsen blev ind-ført i 2000 og var i perioden 2000-2006 knyttet sammen med flytning, idet der ved at sætte et krydsi en rubrik på flytteanmeldelsesblanketten kunne angiver, at man ønsker at være omfattet af denneforskerbeskyttelse. Med virkning fra 1. januar 2007 skal der nu udfyldes en særskilt blanket for atblive omfattet af forskerbeskyttelsen. Væksten i antallet af personer, der er omfattet af forskerbe-skyttelse, er mindsket markant som følge af den ændrede praksis.Forskerbeskyttelsesordningen har medført problemer med hensyn til at kunne udvælge et repræsen-tativt udsnit af befolkningen, idet lidt over 700.000 danskere, svarende til 13 pct. af befolkningen,pr. 1. januar 2009 havde valgt at få forskerbeskyttelse. For at råde bod på den skævhed, dette inde-bærer, har Danmarks Statistik udarbejdet nye vægte baseret på oplysninger om personernes køn,alder, familietype, uddannelse, socioøkonomisk klassificering, region (5 områder), etnicitet, bolig ietagebyggeri eller ej samt evt. flytning efter indførelse af mulighed for forskerbeskyttelse.De nye vægte blev indført pr. 1. juli 2007. Som forventet er variationen i personvægtene større medde nye vægte: Mens de tidligere vægte i to tredjedele af tilfældene var på mellem 0,75 og 1,25, altsåganske tæt på tallet 1, drejer det sig om knap halvdelen af tilfældene (46 pct.) med de nye vægte.Med henblik på at undersøge, hvorvidt denne ændring i vægtningen influerer på sammenlignelighe-den over årene, er der fra Danmarks Statistik modtaget materiale med både nye og gamle vægte forperioden august 2007 til og med januar 2008, altså data for et halvt år. En sammenligning mellemresultaterne baseret på de to vægte viser meget små og ikke signifikante forskelle, der ydermereikke peger i en bestemt retning. Det er på den baggrund indtrykket, at indførelsen af de nye vægteikke påvirker mulighederne for at sammenligne med tidligere offerundersøgelser.17

Af tabel 2.3. fremgår, hvor mange af de interviewede der i henholdsvis 1995-96 og 2005-11 harværet udsat for vold eller trusler om vold, afhængig af om tallene er vægtede eller ej, ligesom detfor 2005-11 angives, hvor mange der – henholdsvis med vægtede og uvægtede tal – har været udsatfor de andre former kriminalitet.Tabel 2.3. Antal ofre for henholdsvis vold og trusler om vold 1995-96, vold, trusler om vold,tyveri og hærværk 2005-11 samt røveri og tvangssamleje 2008-11. Vægtede og uvægtede tal.1995-96UvægtetVoldTrusler om voldTyveriHærværkRøveri (kun 2008-2011)405920---Vægtet425974----Uvægtet1.1462.3283.6361.8963971692005-11Vægtet1.3612.5093.8092.018439219

Tvangssamleje-(kun 2008-2011*)* Antal udsatte kvinder inden for de seneste 5 år.

Som det ses, er der flere, der har været udsat for de forskellige former for kriminalitet i det vægtedemateriale end i det uvægtede. Dette indicerer, at der eksisterer en generel tendens til, at det er van-skeligere at opnå interviews med mennesker, der har været udsat for kriminalitet, end med menne-sker, der ikke har været udsat for kriminalitet.

2.2 Om statistisk signifikansFor at vurdere, om en forskel i resultater mellem f.eks. offerundersøgelser fra forskellige år må be-tragtes som et tilfældigt udsving eller som en reel forskel, anvendes de sædvanlige tests for statis-tisk signifikans. Disse indebærer, at der stilles krav om, at sandsynligheden for, at de fundne for-skelle beror på tilfældigheder frem for at afspejle reelle forandringer, skal være mindre end 5 pct.,før forskellene betragtes som reelle. Hvorvidt dette bliver resultatet af testen, afhænger naturligvisaf, hvor stor en forskel der er mellem resultaterne, men det afhænger i høj grad også af antallet afobservationer, der ligger til grund for beregningerne. Er der vældig mange observationer, skal for-skellen mellem resultaterne ikke være særlig stor for at være statistisk signifikant. Og omvendt for-holder det sig, hvis antallet af observationer er ringe.I og med, at der fra juli 2010 spørges om udsathed for tyveri og hærværk i alle interviewene, skalder nu meget små ændringer til i andel udsatte, før ændringen er statistisk signifikant. Det gælderisær tyveri, idet det er den form for kriminalitet, flest udsættes for. Det betyder, at en vækst eller etfald i andel udsatte for tyveri på blot et procentpoint nu fremtræder som signifikante forandringer.For forbrydelser som vold, røveri og voldtægt, hvor antallet af ofre er forholdsvis lille, er det straks18

vanskeligere at påvise signifikante forskelle. Såfremt analyserne ydermere angår en delpopulation,f.eks. alene dem der har været udsat for partnervold/voldtægt, bliver det – selv ved meget store for-skelle mellem resultater fra forskellige år – næsten umuligt at opnå statistisk signifikans.Man skal være opmærksom på, at der heri ligger, at graden af statistisk signifikans ikke er identiskmed effektens eller forandringens størrelse. En lille procentvis ændring af et hyppigt forekommendefænomen kan være statistisk signifikant, mens det på samme tid ikke er tilfældet for selv en betrag-telig procentvis ændring af et sjældent forekommende fænomen.I rapporten angives, når resultaterne er statistisk signifikante. Når detteikkeer angivet, er de visteforskelle altså ikke med sikkerhed udtryk for reelle forskelle. Såfremt de årlige målinger tyder påkonsekvente forandringer, eksempelvis ved at resultaterne fra offerundersøgelserne i både 1995 og1996 er ganske ensartede og tydeligt forskellige fra alle målinger i de seneste år, udtrykkes dette irapporten som entendens,idet der så kan være god grund til at antage, at der er tale om reelle for-skelle, som blot er baseret på for få observationer til at blive signifikante.For alle de undersøgte kriminalitetsformer beregnes det årlige antal ofre med angivelse af statistiskesikkerhedsintervaller. Når forskelle mellem årene er statistisk signifikante, vil disse sikkerhedsin-tervalleralmindeligvisikke overlappe, men detkanforekomme, hvis forskellen kun lige netop erstatistisk signifikant. Om baggrunden herfor henvises til den statistiske litteratur.

2.3 Om regressionsanalyserFra og med februar 2009 indeholder offerundersøgelsen som nævnt spørgsmål om livsstil, personli-ge forhold som indkomst, erhverv m.v. samt ejerskab af eller rådighed over forskellige goder. Detgiver mulighed for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem disse forhold og udsathed forde forskellige kriminalitetsformer.I afrapporteringen af offerundersøgelsen frem til og med 2009 påvises en række sammenhængemellem udsathed for de forskellige kriminalitetsformer og livsstil samt socioøkonomiske forhold.Disse sammenhænge blev kun undersøgt bivariat ved krydstabeller for herved at identificere grup-per, der inden for de forskellige kategorier skilte sig ud. Den bivariate metode kan være ”upræcis”,idet der ikke via denne kan skelnes mellem eksempelvis indkomst og beskæftigelse, når det skalforsøges afklaret, hvad der er mest betydningsfuldt for udsatheden for kriminalitet. Det sammen-fald, man kunne forestille sig mellem eksempelvis indkomst og beskæftigelse, kan forplumre bille-det af, hvad der (primært) bestemmer udsatheden – om det er beskæftigelseellerindkomst. Anven-delse af mere avancerede statistiske analysemetoder kan give et mere sikkert bud på, hvad forskelli-ge faktorer betyder i forhold til hinanden.

Regressionsanalysergør det derimod muligt at se på effekterne fra alle de undersøgte forhold på éngang for herved at konstatere, hvad der reelt er udslagsgivende for udsatheden for de forskelligeformer for kriminalitet. Sådanne analyser er gennemført på baggrund af data fra februar 2009 tildecember 2011. Desocioøkonomiske forhold,der findes oplysninger om, og som indgår i analysen,er beskæftigelse, indkomst, civilstand, og om man ejer mere end én bil, har et sommerhus og/elleren båd/et skib, samt om man ejer en butik eller en virksomhed.1Dedemografiske variable– alder,køn og bopælsregion – indgår også. Herudover er følgendelivsstilsfaktorerinddraget: Hvor ofteman går ud om aftenen generelt, samt hvor ofte man går ud om aftenen for at more sig og feste.Disse to minder om hinanden, men der er stor forskel på, om man går ud for at gå i teatret eller forat more sig med venner på en bar.Samtlige variable er blevet analyseret som binære variable. Eksempelvis er bopælsregionsvariablenblevet delt op i fem binære variable – én for hver region – ligesom indkomstvariablen er blevet tilfem binære, så der er en for hvert indkomstinterval. I de udførte regressionsanalyser skal hver af devariabelkategorier, der inkluderes i slutmodellen, ses til sammenligning med de øvrige ekskluderedekategorier inden for samme variabel. Er det eksempelvis alene det laveste indkomstinterval, derindgår i en slutmodel, skal denne kategoris sammenhæng med den pågældende kriminalitetsformses i forhold til øvrige indkomstintervaller.Til at afgøre, om en variabel skal inkluderes i den endelige model eller ej (det endelige analysere-sultat), beregnes variablens signifikansniveau, også kaldet p-værdien. Hvis p-værdien er lig medeller under 5 pct., er sammenhængen statistisk signifikant. Dette betyder, at vi med 95 % sikkerhedkan sige, at den sammenhæng, modellen viser, ikke er tilfældig.I regressionsanalyserne er der anvendtbaglæns modelsøgning,hvilket betyder, at de insignifikantevariable er blevet udeladt fra de fortsatte analyser én ad gangen startende med den mest insignifi-kante, indtil der kun er signifikante variable tilbage.Når det drejer sig om, hvilken retning en sammenhæng har, anvendes variablenesodds ratio-værdi(OR) i modellerne. Hvis OR-værdien for en variabel er lig 1,0, så hverken øges eller mindskessandsynligheden for at blive udsat for den pågældende form for kriminalitet til sammenligning medde øvrige variable i samme kategori. Hvis den derimod er signifikant over 1,0, er der tale om enøget sandsynlighed, mens denne er mindsket, hvis OR-værdien er signifikant under 1,0. Hvis OR erenten 0,5 eller 2,0, betyder det, at sandsynligheden for at blive udsat for den pågældende form forkriminalitet er henholdsvis halveret eller fordoblet.

Desværre er uddannelsesvariablen i spørgeskemaet registreret på forskellig måde, idet den fra januar 2009 til juni2010 kun dækker over færdiggjortskoleuddannelseog ikke erhvervsuddannelse. Den er derfor ikke inkluderet i analy-sen.

3. TYVERITalmæssigt er det tyverierne, der betyder mest i kriminalstatistikken i Danmark. Omkring 8 ud af10 politiregistrerede straffelovsovertrædelser drejer sig om tyveri.Figur 3.1. Tyverier der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab iDanmark, 1960-2011.50000045000040000035000030000025000020000015000010000050000019601965197019751980198519901995200020052010

Antallet af politiregistrerede tyverier begyndte at stige i 1960‟erne og nåede et toppunkt i slutningenaf 1980‟erne. Fra slutningen af 1980‟erne til midt i 1990‟erne stagnerede antallet af anmeldte tyve-rier, og fra omkring 1995 og den følgende halve snes år skete der et fald, jf. figur 3.1 I 2007 vendteudviklingen igen, og antallet af anmeldte tyverier steg. I 2010 faldt antallet af anmeldte tyverier påny, og dette fald er fortsat i 2011.For hovedparten af periodens vedkommende er befolkningens udsathed for tyveri parallel med ud-viklingen i de politianmeldte tyverier, jf. figur 3.2. Den første undersøgelse af, hvor stor en del afbefolkningen der har været udsat for tyveri inden for de seneste 12 måneder forud for interviewtids-punktet, blev foretaget i 1972. Undersøgelsen viste, at det drejede sig om 13 pct., altså et sted mel-lem hver syvende og hver ottende dansker. Procent-andelen, der har været udsat for tyveri, steg her-efter frem til årtusindeskiftet, hvorefter der så sker et fald som dog hurtigt afløses af stagnation.

Figur 3.2. Procent af befolkningen der har været udsat for tyveri inden for det seneste år for-ud for interviewtidspunktet, 1960-2011.100

131314

1713121112111212

019601965197019751980198519901995200020052010

Den stigningstendens, offerundersøgelserne viser vedrørende tyveri i hovedparten af den sidste fjer-dedel af 1900-tallet, er langt svagere og varer ved i længere tid, end tilfældet er for de politianmeld-te tyverier. Helt eller delvist kan denne forskel bero på, at der er sket ændringer i, hvor mange gan-ge de enkelte ofre har været udsat. I samsvar hermed viser det sig, at det gennemsnitlige antal gan-ge, de enkelte ofre har været udsat, steg fra 1970‟erne til 1980‟erne (fra et niveau omkring 1,2-1,4til et niveau omkring 1,6-1,7). I undersøgelserne fra 2005-11 er niveauet 1,4-1,6. At der fra1970‟erne og frem til i hvert fald engang i 1980‟erne har været tale om en stigning i befolkningensudsathed for tyveri, bekræftes endvidere af fire indbyrdes sammenlignelige tyveriofferundersøgelserforetaget af AIM (Balvig & Høigård, 1988, s. 140). På grund af forskellig spørgeperiode m.v. erdisse undersøgelser ikke sammenlignelige med den serie undersøgelser, der er omfattet af figur 3.2og indgår derfor ikke heri. AIM fandt i sine fire undersøgelser, foretaget i årene 1976, 1980, 1982og 1984, følgende procenter for, hvor mange der havde været udsat for tyveri: 7, 11, 13 og 11. Toundersøgelser foretaget af Observa i henholdsvis 1979 og 1984 viste en stigning fra 6 til 8 pct. medhensyn til, hvor mange der inden for de sidste 12 måneder forud for interviewtidspunktet havde lidtskade som følge af forbrydelser begået mod person/ejendom (tyveri, lomme-/tasketyveri, hærværk,bedrageri m.v.) (Observa og Morgenavisen Jyllandsposten, 30. april 1979 og 13. maj 1984).Den senere opbremsning i udviklingen fremgår af to offerundersøgelser foretaget i henholdsvis1988 og 1993 af Vilstrup Markedsanalyse. Her er det belyst, hvorvidt de interviewede har været22

udsat for forskellige former for tyveri inden for de seneste to år forud for interviewtidspunktet. Forcykel- og knallerttyverier viser offerprocenterne sig at være henholdsvis 14 og 11, for biltyveri 3 og2, for tasketyveri el.lign. 5 og 3, for tyveri fra bil 7 og 4, for indbrud i bolig 5 og 5 og for indbrud isommerhus el.lign. 2 og 3 (Vilstrup og Politiken, 18. december 1988 og 23. januar 1994).Det mest bemærkelsesværdige er, at den stigning, der er sket i de politianmeldte tyverier fra 2006 til2009 – en stigning på 18 pct. – ikke genfindes i, hvor mange der udsættes for tyveri. Det er for hvertaf årene 11-12 pct. Noget af forklaringen på denne diskrepans er muligvis den vækst i anmeldelses-tilbøjeligheden, der har været i 2009, jf. figur 3.3.Selv om hovedtendenserne fra 1972 til 2011 grundlæggende synes at være de samme for antallet afpolitiregistrerede tyverier som for befolkningens faktiske udsathed for tyveri, havner antallet af po-litiregistrerede tyverier dog på et klart højere niveau. Udover den fremhævede stigning i ”offerreci-divet”, kan denne forskel have sin baggrund i, at befolkningstallet i samme tidsrum er øget med ca.ti pct. Der er muligvis også sket en forskydning mellem tyverier mod private og ikke-private ofre.Forskellen kan derimod kun i begrænset omfang forklares med ændringer i anmeldelsestilbøjelighe-den, idet denne set over hele perioden er forholdsvis uforandret, jf. figur 3.3. Dog skal bemærkes, atmens anmeldelsesprocenten i 2005-11 alene angår andelen af ofre, der anmeldte sidste gang, deblev udsat for tyveri (inden for det seneste år), så vedrører anmeldelsesprocenten for 1972, om manhar anmeldt tyveri mindst én gang (inden for det seneste år). Den reelle procentforskel mellem dissemålinger er som følge heraf nogle få procentpoint større end den viste.Figur 3.3. Procent af ofre for tyveri der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fåetkundskab om forholdet på anden vis, 1960-2011.10080626264 64 646660676267 6563 64

4020019601965197019751980198519901995200020052010

3.1 Tyveri 2005-11I tabel 3.1 er der givet en mere detaljeret beskrivelse af, hvor stor en andel af de 16-74-årige der harværet udsat for tyveri i årene 2005 til 2011. Selv om de beregnede sikkerhedsintervaller i alle til-fælde overlapper hinanden, så er der alligevel fra 2009 til 2010 sket en signifikant stigning i antalletaf danskere, der har været udsat for tyveri.2Som nævnt tidligere, er det det øgede antal interviewe-de, der nu bevirker, at selv små ændringer er statistisk signifikante fra 2010 og frem. I 2011 er ande-len, der har været udsat for tyveri, af samme størrelsesorden som alle tidligere år.Tabel 3.1. Andel og antal ofre for tyveri, 2005-11.2005Andeludsatte95 % sik-kerheds-intervalAntal ofre95 % sik-kerheds-interval13 %(11,4-14,4)507.000(448.000-566.000)200612 %(11,1-13,6)489.000(441.000-537.000)200711 %(9,8-12,6)446.000(391.000-502.000)200812 %(10,3-13,2)474.000(416.000-532.000)200911 %(9,6-11,6)431.000(391.000-470.000)201012 %(11,2-12,6)485.000(456.000-515.000)201112 %(11,5-12,7)498.000(474.000-522.000)

Tabellen viser også en beregning af det absolutte antal ofre i alderen 16-74 år samt sikkerhedsinter-valler. Det ses, at antallet af ofre varierer mellem 431.000 og 507.000. Ved fortolkningen af antalletaf ofre for tyveri skal man være opmærksom på, at et tyveri ofte har flere ofre. F.eks. vil ét ind-brudstyveri i en bolig ofte blive oplevet og “registreret” af flere eller eventuelt alle beboere. Mantaler om den såkaldte “husstandseffekt”. I mangel på nyere undersøgelser af denne effekt lader detsig desværre ikke gøre at korrigere tyverioffertallene herfor.Der er generelt kun små forskelle på mænds og kvinders risiko for at blive udsat for tyveri, jf. tabel3.2, hvilket bl.a. netop kan skyldes, at tyveri i høj grad retter sig mod fælles ejendele som f.eks.bolig eller bil.Tabel 3.2. Andelen af mænd og kvinder der det seneste år har været udsat for tyveri, 2005-11.2005MændKvinderAlle15 %11 %13 %200612 %13 %12 %200712 %10 %11 %200811 %12 %12 %200911 %10 %11 %201013 %11 %12 %201113 %11 %12 %

Der er ikke tale om en signifikant stigning, når udviklingen udelukkende måles de samme fire måneder i 2010 som i2009 (marts, juli, september og december). Som nævnt er spørgsmålet om tyveri i 2010 blevet stillet i alle efterårsmå-neder, hvorfor stikprøven er større og dermed også sikkerheden omkring den estimerede andel af udsatte.

Af tabel 3.3 fremgår, at risikoen for at blive udsat for tyveri er størst i de yngre aldersgrupper, og atdenne risiko gradvist aftager med stigende alder. Denne forskel er statistisk signifikant aldersgrup-perne imellem.Tabel 3.3. Andelen af personer i forskellige aldersgrupper der det seneste år har været udsatfor tyveri, 2005-11.200516-24 år25-39 år40-74 årAlle21 %14 %10 %13 %200624 %14 %9%12 %200715 %12 %10 %11 %200816 %14 %10 %12 %200914 %14 %8%11 %201017 %14 %10 %12 %201117 %14 %10 %12 %2005-1117 %14 %10 %12 %

Hovedparten af de personer, der har været udsat for tyveri, har kun været udsat én gang i løbet af etår, jf. tabel 3.4. Meget få – to til fem pct. af ofrene – har været udsat for tyveri mere end tre gangeinden for det seneste år. I gennemsnit har tyveriofrene som nævnt været udsat for tyveri 1,4-1,6gange årligt. Andelen, der er blevet bestjålet flere gange, er lidt større i 2011 end i de tidligere år,dog alene signifikant højere end i 2007 og 2009.3.4. Antal gange udsat for tyveri det seneste år samt det samlede årlige antal tyveritilfælde,2005-11, pct.2005Udsat kun én gangUdsat to-tre gangeUdsat mere end tregangeAntal gange udsat,gennemsnit71 %26 %3%1,4200673 %24 %3%1,5200778 %20 %2%1,4200874 %23 %3%1,5200982 %15 %3%1,5201072 %24 %4%1,5201169 %26 %5%1,6

3.2 Tyveriets genstand og skadevirkningSpørgsmålet om, hvilke ejendele der blev stjålet ved tyveriet, belyses i tabel 3.5. Tabellen viser, atindbrud eller tyveri fra bopælen forekommer hyppigst, nemlig i godt en femtedel af tyverierne. Næ-sten lige så mange har fået deres cykel stjålet, mens 15 pct. oplevede at blive bestjålet af taske- ellerlommetyve. Sjældnest er det, at der er stjålet motorcykler eller båd, hvilket givetvis også er betingetaf, at få har disse ejendele. Det bemærkes, at fem pct. af ofrene ikke fik stjålet noget, da der alenevar tale om forsøg på tyveri.I de tilfælde, hvor ofrene har angivet, at de fik stjålet “andet”, drejer det sig i ca. en fjerdedel af til-fældene om penge, kreditkort eller nøgler, i knap hvert ottende tilfælde om noget fra bil og i godthver sjette af tilfældene om elektronisk udstyr. De øvrige former for ejendele, kategorien ‟andet‟omfatter, er meget forskelligartede, lige fra værktøj til fødevarer.25

Tabel 3.5. De ejendele, der blev stjålet ved de tyveritilfælde som 16-74-årige har været udsatfor i løbet af et år, 2011, pct.AndelIntet. Det var kun forsøgBilMotorcykelKnallertCykelBåd/skibNoget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg borNoget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopælNoget fra/på min arbejdspladsNoget fra mit sommerhus/fritidshusNoget jeg havde på mig (tasketyveri/lommetyveri)AndetI alt5%9%0,1 %2%18 %1%21 %7%4%2%17 %13 %100 %

Den form for mulig skadevirkning, man umiddelbart forbinder med berigelsesforbrydelser som ty-veri, er af materiel og økonomisk art. Det er her vigtigt at sondre mellem de umiddelbare og delangsigtede omkostninger eller skader, idet en betydelig del af de umiddelbare skader restitueresgennem, at det stjålne eller ødelagte helt eller delvist genfindes eller erstattes. I offerundersøgelsener alene de umiddelbare økonomiske skader belyst.Tabel 3.6. De umiddelbare økonomiske skader ved de tyveritilfælde som 16-74-årige har væ-ret udsat for i løbet af et år, 2005-2011.2005Stjålet for i alt (kr.)Gennemsnitligt tab pr. tyveritil-3fælde (kr.)Gennemsnitligt tab pr. indbyg-ger mellem 16 og 74 år (kr.)6,6 mia.13.3001.70020066,0 mia.12.6001.50020074,9 mia.11.4001.20020086,8 mia.14.5001.70020096,5 mia.15.4001.60020105,7 mia.12.0001.40020117,0 mia.14.3001.700

Tabel 3.6 viser fordelingen af de umiddelbare økonomiske skader ved tyveri. 2007 var det år, hvortyverierne beløb sig til det mindste beløb – 4,9 mia. kr. – mens 2011var året med flest omkostningerforbundet med tyveri, dog ikke meget forskelligt fra flere af de øvrige år. Desuden bemærkes, atdatamaterialet for 2011 inkluderer ét tilfælde af tyveri på 900.000 kr. (fra en arbejdsplads), hvilket

Det bemærkes, at der i undersøgelserne alene er spurgt nærmere om det seneste tyveritilfælde, som derfor er det, be-regningerne er baseret på.

påvirker den samlede beløbsstørrelse kraftigt. Uden dette tilfælde ville de umiddelbare økonomiskeskader have beløbet sig til 6,5 mia. i 2011.Tabellen viser også, at det gennemsnitlige tab såvel pr. tyveritilfælde som pr. indbygger har liggetpå et nogenlunde ensartet niveau de fleste år.Det skal påpeges, at biltyverier indgår med bilens fulde værdi i denne beregning. Størstedelen af destjålne biler genfindes imidlertid forholdsvis hurtigt og returneres til ejerne (i mere eller mindreoprindelig tilstand).Hvor stor en del af det stjålne, ofret fik tilbage eller erstattet, fremgår af tabel 3.7. De personer, somhar søgt erstatning, har i højere grad end dem, der ikke havde søgt erstatning, fået hele det stjålneretur. Det er således 21 pct. af dem, der fik det hele ubeskåret tilbage. Dertil kommer 23 pct., der fiknoget tilbage og hel eller delvis erstatning for resten. Blandt de ofre, der ikke har søgt erstatning,drejer det sig om henholdsvis 13 og 12 pct.Af alle dem, der var udsat for tyveri, har 52 pct. søgt erstatning.Tabel 3.7. Tyveriofre fordelt efter, om de fik det stjålne tilbage eller erstattet, set i forhold tilom ofrene har søgt erstatning eller ej, 2011, pct.Fik det hele ubeskåret tilbageFik noget tilbage og erstatning (hel eller delvis) forrestenJeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller delvis)Jeg fik intet tilbage og heller ingen erstatningI altHar søgt er-statning21 %23 %41 %15 %100 %Har ikke søgterstatning13 %12 %-75 %100 %Alletyveriofre17 %18 %21 %43 %100 %

At hele 43 pct. af alle tyveriofre ikke har fået noget tilbage og heller ingen erstatning, skal især ses isammenhæng med, at en meget stor del af tyverierne drejer sig om forholdsvis beskedne økonomi-ske tab, jf. tabel 3.10 i det følgende. Knapt hvert fjerde tyveri drejede sig om en umiddelbar øko-nomisk skade på mindre end 500 kr.Tabel 3.8. Andelen af ofre for tyveri, der har anmeldt tyveriet til politiet, 2005-2011.2005AnmeldtIkke anmeldtI alt67 %33 %100 %200665 %35 %100 %200763 %37 %100 %200864 %36 %100 %200969 %31 %100 %201065 %35 %100 %201168 %32 %100 %2005-1166 %34 %100 %

I 2011 var det 68 pct. af ofrene for tyveri, der havde anmeldt det skete til politiet. Dette adskiller sigikke signifikant fra de øvrige år, idet gennemsnittet er 66 pct. for årene 2005-2011.Der er ikke forskel på mænd og kvinders tilbøjelighed til at anmelde tyveri til politiet. Det er derderimod mellem de forskellige aldersgrupper, jf. tabel 3.9. Det er i alle syv år primært personer over24 år, som anmelder tyveriet til politiet, og de 40-74-åriges anmeldelsestilbøjelighed er i de fleste årogså større end de 25-39-åriges. I 2011 var der signifikant forskel i anmeldelsestilbøjeligheden mel-lem henholdsvis de helt unge og de to øvrige aldersgrupper.Tabel 3.9. Andelen af anmeldte tyverier fordelt efter alder på offer, 2005-11.200516-24 år25-39 år40-74 årAlle53 %62 %77 %67 %200654 %63 %72 %65 %200748 %67 %66 %63 %200832 %69 %72 %64 %200955 %71 %74 %69 %201048 %65 %72 %65 %201155 %71 %72 %68 %2005-1152 %68 %72 %66 %

3.3 Økonomisk mørketal for tyveriDet unikke ved offerundersøgelser er, at de kan give os et indblik i mørketallet, dvs. den andel afkriminaliteten som ikke anmeldes, og som ikke registreres hos politiet. Dette er allerede berørt gen-nem angivelser af, hvor mange af ofrene der har anmeldt, og hvor mange der ikke har anmeldt. Itillæg til disse offerorienterede og handlingsorienterede mørketal muliggør aflæsningen af de umid-delbare økonomiske skader, at vi tillige kan beregne økonomiske mørketal, dvs. hvor stor en del afden samlede mængde skader, målt i kroner, som ikke anmeldes og registreres.Figur 3.4. Procent af tyveriofre der har anmeldt tyveriet til politiet i forhold til, hvor megetder er stjålet for, 2011.1008380666048408593

00 - 499 kr.500 - 1.499 kr. 1.500 - 2.999 kr. 3.000 - 4.999 kr. 5.000 - 9.999 kr. 10.000 kr. ellermere

Der er en stærk og klart statistisk signifikant sammenhæng mellem anmeldelsestilbøjelighed og detumiddelbare økonomiske tab ved et tyveri: Jo større beløb, der er stjålet for, desto højere anmeldel-sesprocent, jf. figur 3.4. Af dem, der har fået stjålet værdier for mindre end 500 kr., anmelder godten tredjedel tyveriet, mens godt 4 ud af 5 har anmeldt, når det stjålne beløber sig til mellem 3.000og 4.999 kr. I sager, hvor skaden overstiger 10.000 kr., har 93 pct. anmeldt.Tabel 3.10 viser, hvorledes de anmeldte og ikke-anmeldte tyverier fordeler sig efter omfanget afden økonomiske skade. Som det ses, har mere end fire femtedele af de tyveriofre, som ikke har an-meldt tyveriet, fået stjålet værdier for mindre end 3.000 kr.Tabel 3.10. Andelen af anmeldte og ikke-anmeldte tyverier fordelt efter de umiddelbare øko-nomiske skader ved de tyverier danskere mellem 16 og 74 år har været udsat for, 2011.Anmeldt0 - 499 kr.500 - 1.499 kr.1.500 - 2.999 kr.3.000 - 4.999 kr.5.000 - 9.999 kr.10.000 - 19.999 kr.Over 20.000 kr.I alt12 %12 %11 %14 %17 %13 %21 %100 %Ikke-anmeldt42 %28 %12 %6%6%4%1%100 %Alle22 %17 %11 %11 %14 %10 %14 %100 %

Det økonomiske mørketal kan på denne baggrund beregnes til 5 pct. Det kan være belastende forden enkelte, men set i den store samfundsmæssige sammenhæng må man kunne konkludere, at detøkonomiske mørketal på tyveriområdet er et forholdsvis ringe problem. Snarere kunne man rejsespørgsmålet, om det ikke er et problem, at så mange småtyverier anmeldes, da disse anmeldelserbinder – økonomisk, mandskabsmæssigt og materielt – ressourcer op hos især politiet.Hvorvidt ofret har anmeldt tyveriet til forsikringsselskabet eller ej, fremgår af tabel 3.11. I alt harlidt over halvdelen af ofrene anmeldt tyveriet til forsikringsselskabet.Tabel 3.11. Ofre fordelt efter om tyveriet er anmeldt til et forsikringsselskab, 2011, pct.AndelJaNej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeghavde anmeldt detNej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke, jeg ville få erstatningNej, for jeg har ikke en tyveriforsikringI alt53 %9%25 %13 %100 %

Af tabel 3.12 fremgår og understreges den stærke sammenhæng, der er, mellem beløbet, der er stjå-let for, og om ofret har anmeldt tyveriet til forsikringen.Tabel 3.12. Andelen af tyverier, der er anmeldt og ikke anmeldt til forsikringen, fordelt efterde umiddelbare økonomiske skader ved tyverierne, 2011.Anmeldt tilforsikringen0 - 499 kr.500 - 1.499 kr.1.500 - 2.999 kr.3.000 - 4.999 kr.5.000 - 9.999 kr.10.000 kr. eller mereOver 20.000 kr.I alt4%9%10 %15 %20 %15 %27 %100 %Ikke anmeldt tilforsikringen34 %28 %13 %9%8%6%2%100 %Alle18 %18 %12 %12 %14 %11 %15 %100 %

3.4 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for tyveriSlutresultatet af de regressionsanalyser, der vedrørerudsathed for tyveri,og som er baseret på enrække baggrundsvariable, er anført i tabel 3.13. Samlet set blev 12,2 pct. udsat for tyveri i årene2009-2011.4Tabel 3.13. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for tyveri (n=19.950).VariabelMænd16-29 år30-45 årPensionistHovedstadenSjællandGiftGår ud ugentligt eller mere for atmore sigEjerskab over to biler, sommer-hus og/eller bådEjer butik eller virksomhedAndel ipct.13,1 %17,3 %13,4 %7,1 %14,9 %9,4 %10,3 %14,2 %13,1 %17,8 %Uvægtetantal istikprøve10.0853.4295.7192.9445.7232.87711.5148.6557.6322.219Signifi-kansni-veau,002,000,000,000,000,010,001,000,000,000OR1,1451,7351,373,7321,336,833,8391,2011,2271,65995 pct. konfidensin-terval for ORNedre1,0491,5221,232,6201,217,725,7581,0961,1151,462Øvre1,2491,9781,531,8651,467,957,9301,3171,3491,882

Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2009, hvor der blev inkluderet spørgsmål om livsstil og socio-økonomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3 om regressionsanalyser.

Af tabellen fremgår det, atkøn, alder, beskæftigelse, bopæl, civilstand, hvor tit man går ud for atmore sig og feste med sine venner, besiddelse af flere biler, sommerhus og/eller en bådsamtejer-skab over butik eller virksomhedhver for sig har sammenhæng med risikoen for at blive udsat fortyveri:Mænd har større sandsynlighed for at blive udsat for tyveri end kvinder.De 16-29-årige såvel som de 30-45-årige har større risiko for at blive udsat for tyveri endpersoner i aldersgruppen 46-74 år.Pensionister har mindre sandsynligheden for at blive udsat for tyveri end personer i arbejdeeller med anden status.Er man bosat i Hovedstadsregionen, har man en større risiko for at blive udsat for tyveri, endhvis man bor i de øvrige regioner. Bor man i Region Sjælland har man mindre sandsynlig-hed for at blive udsat for tyveri.Er man gift er sandsynligheden for at blive udsat for tyveri mindre, end for personer der ikkeer gift.Går man ud minimum én gang ugentligt for at feste og more sig med sine venner, er derstørre risiko for tyveri.Ejer man flere biler, sommerhus og/eller båd, er man ligeledes mere udsat for tyveri.Slutteligt viser analysen, at der er større risiko for, at man bliver udsat for tyveri, hvis manejer en butik eller virksomhed, end hvis man ikke er indehaver af en butik eller virksomhed.





De viste OR-værdier i tabellen angiver, at risikoen for tyveri er særlig stor for unge og for dem, derejer butik eller virksomhed, mens pensionister har en klart lavere sandsynlighed for at blive udsatfor tyveri end andre.5En faktor, som bemærkelsesværdigt nok ikke er relateret til udsatheden for tyveri, erindkomst.Detskyldes sandsynligvis, at indkomst i sig selv ikke er en risikofaktor. Indkomst bliver kun en risiko-faktor i den udstrækning, det afspejler sig i besiddelse af flere eftertragtede forbrugsgoder og/ellerudmøntes i bestemte livsstile.

Det ses også af tabellen, at det er forbundet med meget stor statistisk sikkerhed, at følgende karakteristika er relaterettil risikoen for at blive udsat for tyveri: alder 16-45 år, pensionist, bosiddende i Hovedstadsregionen, hyppigt ude for atmore sig, ejerskab af flere biler, sommerhus og/eller en båd samt besiddelse af butik eller virksomhed. Her er sammen-hængene så stærke, at selv hvis vi opererede med et signifikansniveau på 0,1 pct. (så vi med 99,9 procents sikkerhedkunne sige, at vores resultater ikke var tilfældige), ville disse sammenhænge stadig være signifikante.

4. HÆRVÆRKUdviklingen i politiregistreret hærværk har det tilfælles med tyveriudviklingen, at der også i en pe-riode har været tale om en meget kraftig stigning i politianmeldte tilfælde. Stigningen i de to formerfor forbrydelser er endvidere af samme størrelsesorden, nemlig en firedobling. For hærværk ind-træffer stigningen imidlertid senere, end tilfældet er for stigningen i antallet af tyverier, og den skerunder en kortere periode, fra midt i 1970‟erne til midt i 1980‟erne. I midten af 1980‟erne nåede manop på omkring 40.000 politianmeldte hærværkstilfælde årligt, og dette niveau har indtil de allerse-neste år holdt sig, jf. figur 4.1. Den største forskel mellem tyveri og hærværk er, at der ikke før om-kring 2009 er sket større ændringer i antallet af registrerede hærværkstilfælde. Fra 2009 til 2010 erder sket et markant fald på knap 20 pct. i antal anmeldte hærværkstilfælde – fra omkring 39.000 tilomkring 32.000, og faldet fortsætter i 2011, hvor der registreres knap 30.000 tilfælde.Figur 4.1. Hærværk der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskabi Danmark, 1960-2011.5000045000400003500030000250002000015000100005000019601965197019751980198519901995200020052010

Offerundersøgelserne viser, at der sker en fordobling af befolkningens risiko for at blive udsat forhærværk fra begyndelsen af 1970‟erne og frem til 1980‟erne – fra syv til 13 pct. udsatte i løbet af etår, jf. figur 4.2. Denne stigning er statistisk signifikant. At der fra 1970‟erne og frem til i hvert faldengang i 1980‟erne har været tale om en vækst i befolkningens risiko for at blive udsat for hærværk,bekræftes endvidere af de fire indbyrdes sammenlignelige undersøgelser foretaget af AIM, somtidligere er omtalt i forbindelse med tyveri (Balvig & Høigård, 1988, s. 140). På grund af forskelligreferenceperiode m.v. er undersøgelserne ikke sammenlignelige med den serie undersøgelser, der er32

vist i figur 4.2, og indgår derfor ikke i figuren. AIM fandt i sine fire undersøgelser fra 1976, 1980,1982 og 1984 følgende procenter for, hvor mange der havde været udsat for hærværk: 1, 4, 3, 3.Figur 4.2. Procent af befolkningen der har været udsat for hærværk inden for det seneste årforud for interviewtidspunktet, 1960-2011.1008060

40207

7 9 7

8 7 7 95 6 6

019601965197019751980198519901995200020052010

Fra midten af 1980‟erne skiller vandene sig med hensyn til udviklingen i de politiregistrerede hær-værkstilfælde og befolkningens faktiske udsathed for hærværk. Sidstnævnte udviser nemlig en klartfaldende tendens. I 2005-11 har 5 til 9 pct. været udsat for hærværk inden for det seneste år, dvs. enmarkant mindre andel i forhold til 1980‟erne. Fra 1998 til 2008 har risikoen for at blive udsat forhærværk været nogenlunde konstant, mens den de sidste tre år har været signifikant lavere. Denfaldende tendens i omfanget af hærværk de allerseneste år ses således såvel i de politianmeldte hær-værkstilfælde som i andelen af personer, der har oplevet sig udsat for hærværk.Figur 4.3. Procent af ofre for hærværk der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet harfået kundskab om forholdet på anden vis, 1960-2011.10080

6045

47 50 513940

4642

47 46

40200196019651970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

Den forskellige udvikling fra midten af 1980‟erne frem til de seneste år i de politiregistrerede og detfaktiske antal hærværkstilfælde synes i meget høj grad at kunne forklares ved en stigende anmeldel-sestilbøjelighed for hærværk, jf. figur 4.3. Ved den første undersøgelse af anmeldelsestilbøjelighe-den, foretaget i 1972, var det 32 pct. af dem, der havde været udsat for hærværk, der havde anmeldtdet til politiet. I de seneste år har det som regel været omkring 50 pct., der har anmeldt. Det bemær-kes, at forskellene i anmeldelsesprocenten de seneste år ikke er statistisk signifikante. Som ved ty-veri (se bemærkningerne der) er den reelle forskel mellem anmeldelsesprocenterne i de første un-dersøgelser sammenholdt med de senere reelt lidt større end det, tallene umiddelbart udviser.

4.1 Hærværk 2005-11Tabel 4.1 omfatter mere detaljerede oplysninger om andelen af 16-74-årige og antallet af personer,der har været udsat for hærværk. Med hensyn til de beregnede tal for antallet af hærværksofre børman erindre sig, at disse – som ved tyveri (se bemærkningerne der) – er påvirket af den såkaldte“husstandseffekt”. Tabellen viser andelen af ofre for hærværk fra 2005 til 2011. Der er ikke stati-stisk signifikant forskel på årene 2009-2011, men der var i disse tre år signifikant færre, som blevudsat for hærværk, end tilfældet var i de tidligere år.Tabel 4.1. Andel og antal ofre for hærværk, 2005-11.2005Andel udsatte95 % sikker-hedsintervalAntal ofre95 % sikker-hedsinterval8%(6,9-9,3)318.000(270.000-366.000)20067%(6,1-8,0)279.000(242.000-316.000)20077%(5,5-7,7)265.000(221.000-308.000)20089%(7,6-10,1)355.000(304.000-405.000)20095%(4,5-5,9)211.000(182.000-240.000)20106%(5,2-6,2)234.000(213.000-255.000)20116%(5,6-6,5)249.000(232.000-267.000)

Tabel 4.2 viser, at der kun er minimal forskel mellem mænds og kvinders risiko for at blive udsatfor hærværk. Formentlig skyldes dette primært – som ved tyveri – at en væsentlig del af hærværketretter sig mod fælles ejendele som f.eks. bolig og bil, jf. “husstandseffekten”.Tabel 4.2. Andel mænd og kvinder, der det seneste år har været udsat for hærværk, 2005-11.2005MændKvinderAlle8%8%8%20068%6%7%20077%6%7%200810 %8%9%20096%5%5%20106%5%6%20117%6%6%2005-117%6%6%

I de fleste af årene har de unge (de 16-24-årige) haft større risiko for at blive udsat for hærværk endde ældre (de 40-74-årige), jf. tabel 4.3. Også i perioden 2009-2011, hvor færre er blevet udsat forhærværk, er det gruppen af 16-24-årige, som er mest udsat.

Tabel 4.3. Andelen i de forskellige aldersgrupper der det seneste år har været udsat for hær-værk, 2005-11.200516-24 år25-39 år40-74 årAlle13 %9%6%8%20069%8%6%7%200710 %7%5%7%200814 %10 %7%9%20095%6%5%5%20108%7%5%6%20117%7%5%6%2005-118%7%5%6%

De fleste af de personer, der har været udsat for hærværk, har været udsat for det én gang i løbet afdet seneste år forud for udspørgningstidspunktet, jf. tabel 4.4. Det ses også af tabellen, at det er etfåtal, har været udsat mere end 3 gange.Der er ikke nogen statistisk signifikant forskel på andelen, der er udsat én gang i 2011 i forhold tilde umiddelbart foregående år. Dog er det gennemsnitlige antal gange, ofrene er udsat for hærværk,signifikant højere i 2010 og 2011 sammenlignet med de foregående år.Tabel 4.4. Antal gange ofrene har været udsat for hærværk samt det samlede antal hær-værkstilfælde, 2005-11, pct.2005Udsat kun én gangUdsat to-tre gangeUdsat mere end tre gangeGennemsnit77 %18 %5%1,5200679 %17 %4%1,4200776 %21 %2%1,3200875 %22 %4%1,5200974 %20 %6%1,5201066 %30 %4%1,6201170 %25 %6%1,7

4.2 Hærværkets genstand og skadevirkningTabel 4.5. Hvilke(n) ejendele blev ødelagt i forbindelse med hærværket, 2011, pct.AndelBilMotorcykelKnallertCykelHus/lejlighed/værelse hvor jeg borBåd/skibGarage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopælMin arbejdspladsMit sommerhus/fritidshusAndetI alt52 %0,1 %3%13 %14 %1%4%3%2%8%100 %

Fra og med 2009 er der i offerundersøgelserne spurgt til, hvilken eller hvilke ejendele ofret fik øde-lagt ved hærværket. Det fremgår af tabel 4.5, at det i 2011 i over halvdelen af tilfældene har drejetsig om ofrets bil. Desuden har en del – 13 pct. – fået ødelagt noget ved deres cykel, mens 14 pct.har fået ødelagt noget ved deres bopæl.De umiddelbare økonomiske omkostninger ved hærværk fremgår af tabel 4.6.Tabel 4.6. De umiddelbare skader ved de hærværkstilfælde 16-74-årige har været udsat for iløbet af et år, 2005-2011.2005Ødelagt for i altGennemsnitlig skade pr.hærværkstilfældeGennemsnitlig skade pr.indbygger ml. 16 og 74 år1,7 mia.5.800 kr.400 kr.20061,3 mia.5.700 kr.300 kr.20071,6 mia.7.100 kr.400 kr.20082,6 mia.7.900 kr.700 kr.20091,5 mia.8.200 kr.400 kr.20101,4 mia.6.400 kr.300 kr.20111,8 mia.7.800 kr.400 kr.

De samlede estimerede omkostninger ved hærværk er på mellem 1,3 mia. og 1,8 mia. kr., dog med2008 som en undtagelse med et noget højere beløb.6Væksten dette år afspejler sig primært i størrel-sen af den gennemsnitlige skade pr. indbygger. Sidstnævnte lå på mellem 300-400 kr. i 2005-07 og2009-2011, men var i 2008 på 700 kr.Af tabel 4.7 fremgår, at næsten 6 ud af 10 hærværksofre ikke fik erstatning for det, der var blevetødelagt. Omkring hver fjerde fik fuld af erstatning, mens der i 5 pct. af tilfældene ikke var sket no-gen skade.Tabel 4.7. Fik ofret det ødelagte erstattet? 2011, pct.AndelDer blev ikke ødelagt noget, det var kun forsøgJeg fik fuld erstatningJeg fik delvis erstatningJeg fik ingen erstatningI alt5%24 %12 %59 %100 %

Der er i de fleste af årene ikke nogen større forskel på mænd og kvinders anmeldelsestilbøjelighed iforbindelse med udsathed for hærværk. Dog er der i 2011 signifikant flere kvinder, der har anmeldthærværket, end tilfældet er for mændene.

Ligesom i tabel 3.6 vedrører omkostningerne her alene det seneste hærværkstilfælde, idet der ikke foreligger oplys-ninger om de økonomiske omkostninger ved eventuelt yderligere hærværkstilfælde i løbet af året.

Tabel 4.8. Andelen af anmeldte hærværkstilfælde fordelt efter alder på offer, 2005-11.200516-24 år25-39 år40-74 årAlle30 %50 %53 %47 %200654 %39 %55 %50 %200752 %43 %55 %51 %200826 %52 %51 %46 %200931 %36 %48 %42 %201033 %46 %54 %47 %201138 %47 %49 %46 %2005-1137 %45 %52 %47 %

Med hensyn til alder er der en generel tendens til, at de ældre (40-74 år) har en større anmeldelses-tilbøjelighed end de yngre ofre (16-24 år), jf. tabel 4.8. Denne forskel er statistisk signifikant i alleår med undtagelse af 2006-2007.

4.3 Økonomisk mørketal for hærværkSom for tyveri er det også muligt for hærværk at beregne økonomiske mørketal, dvs. hvor stor endel af den samlede mængde skader, målt i kroner, som ikke anmeldes og registreres, og det visersig, at det økonomiske mørketal for hærværk er betragteligt større end for tyveri, nemlig 25 pct. Detsvarer til, at hver fjerde krone, der ødelægges for, ikke anmeldes til politiet. Denne forskel mellemde økonomiske mørketal beror formentlig først og fremmest på forskelle i, hvad der er forsikret.Muligheden for at få det tabte eller skaden dækket af forsikringen har således en meget stor betyd-ning for anmeldelsestilbøjeligheden.Figur 4.4 Procent hærværksofre der har anmeldt hærværket til politiet i forhold til, hvor me-get der er ødelagt for, 2011.100

807060405955

403020

00 - 499 kr.500 - 1.499 kr. 1.500 - 2.999 kr. 3.000 - 4.999 kr. 5.000 - 9.999 kr. 10.000 kr. ellermere

Det er først og fremmest de store hærværkssager, der anmeldes til politiet, jf. figur 4.4. Blandt dem,der ved hærværket fik ødelagt for mindre end 500 kr., er det kun 16 pct., der har anmeldt det til po-litiet. For dem, der havde fået ødelagt værdier for mellem 500 og 2.999 kr., var anmeldelsesprocen-ten 30-40, mens denne procent ved hærværkstilfælde, hvor der var ødelagt for 3.000-9.999 kr., var55-59 pct. De, der fik ødelagt for over 10.000 kr., anmeldte i 70 pct. af tilfældene hærværket til po-litiet. Disse forskelle er statistisk signifikante.Det fremgår af tabel 4.9, at omtrent to tredjedele af de hærværkstilfælde, der ikke er anmeldt til po-litiet, angår forhold, hvor der er ødelagt for mindre end 3.000 kr. Omvendt har mere end halvdelenaf de personer, der har anmeldt hærværket til politiet, fået ødelagt for mindst 5.000 kr.Tabel 4.9. Andelen af anmeldte og ikke-anmeldte hærværkstilfælde fordelt efter de umiddel-bare økonomiske skader ved de hærværk, 2011.Anmeldt0 - 499 kr.500 - 1.499 kr.1.500 - 2.999 kr.3.000 - 4.999 kr.5.000 - 9.999 kr.10.000 – 19.999 kr.20.000 kr. eller mereI alt5%11 %14 %17 %21 %13 %18 %100 %Ikke-anmeldt25 %22 %18 %10 %14 %8%3%100 %Alle16 %17 %16 %13 %18 %10 %10 %100 %

40 pct. af ofrene har anmeldt hærværket til deres forsikringsselskab. En lidt større andel, som ogsåer forsikret, har ikke anmeldt det forsikringsselskabet, i de fleste tilfælde fordi de vurderede, at ska-den nok ikke var dækket af deres forsikring, jf. tabel 4.10.Tabel 4.10. Ofre fordelt efter om hærværket er anmeldt til et forsikringsselskab, 2011, pct.AndelJaNej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt detNej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke, jeg ville få erstatningNej, for jeg har ikke en forsikringI alt40 %11 %32 %16 %100 %

Af tabel 4.11 fremgår det, hvorvidt ofrene har anmeldt hærværket til forsikringen i forhold til, hvorstort et beløb de har fået ødelagt for.

Tabel 4.11. Andelen af hærværk, der er anmeldt og ikke anmeldt til forsikringen, fordelt efterde umiddelbare økonomiske skader ved hærværkene, 2011.Anmeldt til forsikringen0 - 499 kr.500 - 1.499 kr.1.500 - 2.999 kr.3.000 - 4.999 kr.5.000 - 9.999 kr.10.000 - 19.999 kr.20.000 kr. eller mereAlle2%10 %13 %17 %21 %16 %21 %100 %Ikke anmeldt til forsikringen25 %22 %18 %11 %15 %6%3%100 %Alle16 %17 %16 %13 %18 %10 %10 %100 %

4.4 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for hærværkSlutresultatet af de regressionsanalyser, der vedrørerudsathed for hærværk,og som er baseret på enrække baggrundsoplysninger, er anført i tabel 4.12. I årene 2009-2011 var 5,8 pct. udsat for hær-værk.7Tabel 4.12. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for hærværk (n=19.953).Variabel16-29 år30-45 årIndkomst på over 550.000 kr.StuderendePensionistHovedstadenSjællandSyddanmarkGiftGår ud ugentligt eller mere for atmore sigEjerskab over to biler, sommer-hus og/eller bådEjer butik eller virksomhedAndel ipct.7,2 %6,9 %8,5 %6,2 %2,9 %7,6 %5,7 %5,5 %5,0 %6,6 %6,7 %8,6 %Uvægtetantal istikprøve3.4315.7201.9192.3002.9445.7252.8764.45211.5168.6587.6342.219Signifi-kansni-veau,000,000,002,004,000,000,001,001,000,010,000,000OR1,5841,3441,359,725,6051,7791,3991,341,7551,1821,3261,49295 pct. konfidensin-terval for ORNedre1,2821,1601,119,582,4721,5241,1491,122,6561,0411,1621,256Øvre1,9581,5571,650,902,7762,0751,7041,604,8681,3431,5121,774

Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2009, hvor der er inkluderet spørgsmål om livsstil og socioøko-nomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3 om regressionsanalyser.

Af tabellen fremgår det, atalder, indkomst, beskæftigelse, bopæl, civilstand, hvor tit man går ud forat more sig og feste med sine venner, besiddelse af flere biler, sommerhus og/eller en bådsamtejerskab over butik eller virksomhedhver for sig har sammenhæng med risikoen for at blive udsatfor hærværk:De 16-29-årige såvel som de 30-45-årige er mere udsatte end personer i aldersgruppen 46-74 år.Tjener man over 550.000 kr. om året, er der større sandsynlighed for, at man udsættes forhærværk.Er man studerende eller pensionist er man mindre udsat for hærværk.Er man bosat i region Hovedstaden, Sjælland eller Syddanmark, har man en større risiko forat blive udsat for hærværk, end hvis man bor i de øvrige regioner.Er man gift er sandsynligheden mindre.Går man ud minimum én gang ugentligt for at feste og more sig med sine venner, er der enstørre sandsynlighed for at blive udsat for hærværk.Ejer man flere biler, sommerhus og/eller båd, er man ligeledes mere udsat for hærværk.Slutteligt viser analysen, at der er større risiko for, at man bliver udsat for hærværk, hvisman ejer en butik eller virksomhed, end hvis man ikke gør det.





De viste OR-værdier angiver, at det særligt er beboere i Hovedstadsregionen, som har stor sandsyn-lighed for at blive udsat for hærværk, mens pensionister har en meget lav risiko herfor.8I øvrigt viser analysen det forventede, nemlig at de, der ejer meget, har en større risiko for at få de-res ting ødelagt end dem, der ikke ejer så meget. Såfremt der indgik oplysninger om boligens art(hus eller lejlighed) ville det sandsynligvis også være relateret til risikoen for hærværk.For så vidt kan det undre, at ung alder er forbundet med forhøjet risiko for hærværk, idet det typisker ældre, der ejer meget, men det kan dels bero på, at unge især er udsat for hærværk mod cykler, ogat ældre sjældnere er borte fra hjemmet og dermed bedre kan vogte deres ejendele.

Af de forskellige karakteristika er det desuden følgende, der med meget stor statistisk sikkerhed er relateret til udsat-heden for hærværk: alder 16-45 år, pensionist, gift, ejerskab af flere biler m.v. og besiddelse af butik eller en virksom-hed. Her er sammenhængene så sikre, at selv hvis vi opererede med et signifikansniveau på 0,1 pct. (så vi med 99,9procents sikkerhed kunne sige, at vores resultater ikke var tilfældige), ville disse sammenhænge fortsat være signifikan-te.

En faktor, som ikke påvirker udsatheden for hærværk, erkøn,jf. det tidligere, ligesom der hellerikke ses sammenhæng mellem risikoen for at blive udsat for hærværk, og hvor tit man går ud omaftenen. Dog spiller det en rolle, hvor tit man går ud med det formål at feste og more sig med sinevenner. For denne gruppe er hærværket typisk rettet mod cykler og knallerter og i mindre grad modbiler.

5. VOLDUdviklingen i den politiregistrerede vold ligner til forveksling udviklingen i de politiregistreredetyverier og andre straffelovsovertrædelser under ét frem til midten af 1980‟erne. Forholdsmæssigter stigningstaksten også den samme, omkring en firedobling. Fra sidst i 1980‟erne og frem til 2008er udviklingen i den politiregistrerede vold unik. Den hverken falder som tyverierne eller stagnerersom hærværkstilfældene, men stiger. I en kort periode, sidste halvdel af 1990‟erne, ser det ud, somom udviklingen bremses op, men som helhed er der tale om en stigning frem til de allerseneste år,idet væksten stagnerer i 2006/07, hvorefter der sker et fald.Figur 5.1. Vold* der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab iDanmark, 1960-2011.14000120001000080006000400020000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

* Vedrører anmeldelser efter straffelovens § 237 og §§ 244-246.

Antallet af fuldbyrdede drab er ringe og påvirker derfor ikke den samlede voldsopgørelse i figur5.1. Derfor er udviklingen i antallet af fuldbyrdede manddrab vist separat i figur 5.2. Det sidste hal-ve århundrede har antallet af fuldbyrdede drab ligget mellem 20 og 80, med store årlige udsving.Der er en stigende tendens fra midt i 1960‟erne til omkring 1980. Herefter følger en periode prægetaf stagnation, om end de årlige udsving er betydelige. Siden midten af 1990‟erne har drabstalletudvist en faldende tendens. Drabstallet er naturligt nok en af de former for kriminalitet, der påkaldersig allerstørst samfundsmæssig interesse og bekymring. Det er grunden til, at udviklingen herforvises specifikt. Det er dog også begrundet i, at fuldbyrdede drab af indlysende grunde ikke kommermed i offerundersøgelser, samt at udviklingen i drabstallet ofte anses for en vigtig indikator for den“reelle” eller “faktiske” udvikling i den (alvorlige) vold i samfundet.42

Figur 5.2. Forsætlige drab der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politietskundskab i Danmark, 1960-2011.8070

605040302010019601965197019751980198519901995200020052010

Selv om den første voldsofferundersøgelse blev foretaget allerede i 1971, foreligger der først direktesammenlignelige tal fra og med offerundersøgelsen fra 1987, jf. figur 5.3.Figur 5.3. Procent af befolkningen der har været udsat for vold inden for det seneste år forudfor interviewtidspunktet, 1960-2011.100

20332 223 3 2 32 2 2 2 1 1 2

019601965197019751980198519901995200020052010

I alt er der i perioden fra 1987 til 2011 foretaget 16 sammenlignelige voldsofferundersøgelser. Alleviser de, at 1 til 3 pct. årligt udsættes for vold. Vold er dog et så relativt sjældent fænomen, at det ernødvendigt at se på decimalerne for præcist at vurdere udviklingen. En sådan nærmere analyse vi-ser, at der i hvert fald ikke er sket en stigning i danskernes risiko for at blive udsat for vold det sid-ste kvarte århundrede.Derimod er der fra den første voldsofferundersøgelse blev foretaget i 1971 og frem til 1986/87sandsynligvis sket en stigning i den faktiske vold på tilsvarende måde, som vi har konstateret, at derskete en stigning i tyveri og hærværk. Der foreligger for denne periode tidsserier for tre forskelligesæt af voldsofferundersøgelser (Balvig & Høigård, 1988, s. 140). De er ikke indbyrdes sammenlig-nelige, og de kan som nævnt heller ikke sammenlignes med de undersøgelser, der er foretaget efter1986, men de udviser alle en stigende tendens. Gallup foretog undersøgelser i 1971, 1974 og 1977og fandt i disse tre undersøgelser følgende procenter for, hvor mange der havde været udsat for voldeller trusler om vold: 4, 7 og 6 pct. Observa foretog undersøgelser i 1979 og 1984 og fandt følgendeprocenter: 4 og 6 pct. AIM foretog undersøgelser i 1980, 1982, 1984 og 1986 og fandt: 5, 6, 8 og 11pct. Af AIM‟s undersøgelser fremgår det endvidere, at det ikke kun er trusler og mildere voldsfor-mer, der synes at have været stigende fra 1980 til 1986, men også mere alvorlige former for vold,eksempelvis vold der har krævet lægebehandling (Andersen, 1985b og 1987). Tre undersøgelser afudsatheden for ”kriminel vold” inden for det seneste halve år forud for interviewtidspunktet udviste0,6 pct. udsatte i 1980, 0,5 pct. i 1982 og 0,9 pct. i 1984 (Andersen, 1987).For perioden efter 1986/87 foreligger der resultater fra to voldsofferundersøgelser, som er indbyrdessammenlignelige, men ikke sammenlignelig med de undersøgelser, hvis resultater er præsenteret ifigur 5.3 og 5.4. Den ene undersøgelse blev foretaget i 1991. Den viste, at otte pct. havde været ud-sat for en eller flere former for fysiske overgreb det seneste år forud for interviewtidspunktet (Chri-stensen & Koch-Nielsen, 1992). Den anden blev foretaget ni år senere i 2000. Her havde fem pct.været udsat for fysiske overgreb (Kjøller & Rasmussen, 2002). Forskellen er statistisk signifikantog tyder altså på, at der fra 1991 til 2000 er sket et fald i risikoen for at blive udsat for fysiske over-greb. Faldet er stærkest for mænd. En af de interessante forklaringer, som sammenstilling af udvik-lingen på basis af disse to undersøgelser med voldsofferundersøgelsen fra 2011 (og dens forgænge-re) peger på, er, at der kan være sket et reelt fald i risikoen for fysisk aggression samtidig med, atflere og flere af disse fysiske aggressioner opleves og defineres som vold. Denne mulige ”voldelig-gørelse” af fysiske aggressioner er behandlet mere udførligt andetsteds (jf. bl.a. Balvig, 1997;2000a; 2000b).

Figur 5.4. Procent der har været udsat for vold inden for det seneste år forud for interview-tidspunktet, 1987-2011 (med angivelse af 95 % sikkerhedsintervaller).10

019901995200020052010

Figur 5.4 viser et mere præcist billede af andelen udsat for vold i de undersøgelser, der er omfattetaf figur 5.3, idet decimaler og stikprøveusikkerheder indgår her. Det kunne se ud som om, at voldenhar udviklet sig i bølger: Først en faldende tendens fra 1987/91 til 1995/96, så en stigning frem tilårtusindeskiftet og så igen et fald. Selv om der er statistisk signifikante forskelle, er det dog vigtigtat påpege, at de statistiske sikkerhedsintervaller ligger meget tæt på hinanden. I betragtning af, atundersøgelserne er gennemført af forskellige organisationer med forskellige udvælgelsesmetoder ogafgrænsninger af, hvem der er interviewet, er det sikreste, der kan siges, at der i hvert fald ikke ersket en stigning i voldsudsatheden over perioden fra 1987 til 2011.Nedenfor i tabel 5.1 er anført de præcise værdier af de beregnede sikkerhedsintervaller for udsathe-den for vold, som er afbilledet i figur 5.4.

Tabel 5.1. Sikkerhedsintervaller for udsatheden for vold 1987-2011År1987199119951996199820002001200220032005200620072008200920102011Øvre grænse3,3 %3,2 %1,9 %1,9 %2,9 %4,3 %3,9 %3,1 %3,5 %2,0 %1,9 %2,1 %2,3 %1,6 %1,6 %1,9 %Nedre grænse2,1 %2,0 %1,5 %1,4 %1,1 %2,1 %1,9 %1,5 %1,9 %1,5 %1,4 %1,6 %1,8 %1,2 %1,2 %1,4 %Middel2,7 %2,6 %1,7 %1,7 %2,0 %3,2 %2,9 %2,3 %2,7 %1,8 %1,6 %1,8 %2,0 %1,4 %1,4 %1,6 %

En væsentlig forklaring på, at den politiregistrerede vold er steget til trods for, at befolkningensfaktiske risiko ikke er det, er en øget anmeldelsestilbøjelighed. Af figur 5.5 fremgår, at der har væ-ret en stigning i anmeldelsestilbøjeligheden for vold, fra 19 pct. af ofrene i 1971 til 40-47 pct. deseneste år. For en nærmere analyse af ændringerne i anmeldelsestilbøjeligheden for vold henvises tilrapporten “Man anmelder da vold” (Balvig & Kyvsgaard, 2009). Som ved tyveri og hærværk for-holder det sig tillige således, at disse procentforskelle på grund af forskelle i opgørelsesmetodensnarere underdriver end overdriver den reelle øgning, der er sket i befolkningens anmeldelses-tilbøjelighed siden 1970‟erne. Den med 1971 direkte sammenlignelige anmeldelsesprocent er såle-des nogle procentpoint højere.

Figur 5.5. Procent af ofre for vold der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fåetkundskab om hændelsen på anden vis, 1960-2011.1008060444345

402001960196519701975198019851990191717

35 38 35 39

4647474140

1995

2000

2005

2010

5.1 Vold 1995-96 og 2005-11I det følgende skal der ses nærmere på de direkte sammenlignelige undersøgelser fra henholdsvis1995-96 og fra 2005-11 med henblik på at belyse mulige ændringer i voldens karakter m.v.5.1.1Voldens omfang og udvikling

Imellem undersøgelsesrunderne 1995-96 og 2005-11 er der ikke sket statistisk signifikante foran-dringer i antallet afvoldsofre,og der er heller ikke noget, der tyder på, at der er sket signifikanteændringer i antallet afvoldshandlinger,idet ”voldsofferrecidivet” er det samme i de to perioder, jf.tabel 5.2 og 5.3. Det skal dog, som tidligere anført, bemærkes, at der både i 2009, 2010 og 2011 varsignifikant færre voldsofre, end tilfældet var i 2008.Tabel 5.2. Andel af 16-74-årige i Danmark udsat for vold og det estimerede antal ofre, 1995-96 og 2005-11.1995Andel udsatfor vold95 % sikker-hedsinterval-lerAntal ofre95 % sikker-hedsinterval-ler1,7 %(1,5 -1,9)66.000(57.000-74.000)19961,7 %(1,4-1,9)60.000(52.000-69.000)20051,8 %(1,5-2,0)69.000(60.000-79.000)20061,6 %(1,4-1,9)65.000(56.000-74.000)20071,8 %(1,6-2,1)73.000(64.000-83.000)20082,0 %(1,8-2,3)82.000(71.000-92.000)20091,4 %(1,2-1,6)55.000(46.000-64.000)20101,4 %(1,2-1,6)58.000(50.000-67.000)20111,6 %(1,4-1,9)67.000(58.000-76.000)

I 1995-96 var det 28 pct. af voldsofrene, der havde været udsat for vold mere end én gang i løbet afde seneste 12 måneder. I 2005-11 var dette tal 32 pct. Voldsofrene havde i 1995-96 i gennemsnitværet udsat for 1,8 voldshandlinger mod 2,0 i 2005-11.9For en nærmere analyse af forskelle mel-lem voldsofre, der har været udsat for vold henholdsvis én eller flere gange henvises til “Do repeatvictims of interpersonal violence have different demographic and socioeconomic characters fromnon-repeat victims of interpersonal violence and the general population? A population-based case-control study” (Færgemann et al, 2010).Tabel 5.3. Antal gange 16-74-årige i Danmark har oplevet sig udsat for vold inden for det se-neste år forud for interviewtidspunktet, 1995-96 og 2005-11.1995-960 gange1 gang2 gangeMere end 2 gangeAlle98 %1%0,3 %0,2 %100 %2005-1198 %1%0,3 %0,2 %100 %

Det antal mennesker, der har været udsat for vold flere gange, er betydeligt større, end man skulleforvente ud fra tilfældighedens love. Der er således forhold – f. eks. arbejde, livsstil, familiesituati-on – der i særlig grad disponerer for gentagne gange at blive udsat for vold. Der er tale om en gan-ske lille gruppe, men denne gruppe er af stor betydning for det samlede voldsbillede: 0,2 pct. afbefolkningen var i 2005-11 udsat for vold tre eller flere gange i en 12 måneders periode. Det svarertil 14 pct. af voldsofrene, men denne lille gruppe er belastet med 59 pct. af samtlige voldsepisoder i2011 og 50 pct. i hele perioden fra 2005-2011.En tilsvarende tendens til, at personer, der har været udsat én gang for vold, har en stærkt forøgetrisiko for hurtigt igen at blive udsat for vold, blev konstateret allerede i de første voldsofferundersø-gelser i Danmark (Wolf, 1972), og lignende resultater er fundet i andre lande.Forebyggelsesmæssigt betyder det blandt andet, at den strategi, der tilsigter at mindske befolknin-gens risiko for at blive udsat for vold, er anderledes end den strategi, der tilsigter at mindske antalletaf voldsepisoder i samfundet. Ved den første strategi er det mest rationelt at sætte engangsofrene ifokus, fordi disse repræsenterer de fleste ofre. Ved den anden strategi er det derimod mest rationeltat sætte flergangsofrene i fokus, fordi disse lægger ryg til de fleste voldsepisoder. I denne strategibliver det et centralt diskussionspunkt, hvordan man – det være sig politiet, ofrene selv, netværket

Såfremt en person har sagt, at vedkommende ‟mange gange‟ har været udsat for vold, er antallet sat til 20. Tilsvarendeer det maksimale antal gange, en person kan være udsat for vold i løbet af et år sat til 20.

omkring ofrene eller andre – kan udnytte den viden, der foreligger i en given voldssituation, til atforebygge, at den involverede person bliver offer igen.Det ligger også heri, at de beskrivelser m.v., der kan komme ud af at fokusere på voldsofrene, kantænkes at være forskellige fra de beskrivelser, der følger af at sætte voldsepisoderne i fokus. Ek-sempel: Hvis man forestillede sig, at hovedparten af engangsofrene havde været udsat for gadevoldog hovedparten af flergangsofrene for privatvold, ville vi med ofrene (personerne) som fokus kon-kludere, at volden er gadevolds-domineret, mens vi med handlingerne (episoderne) i fokus villekonkludere, at volden er privatvolds-domineret.Dette er vigtigt at gøre opmærksom på som baggrund for den følgende beskrivelse, der primært erofferorienteret: Det er en beskrivelse af forskellige karakteristika ved de voldsepisoder, som ofrenehar været udsat for. Hvis ofrene har været udsat flere gange, drejer beskrivelsen sig om det sidstoplevede tilfælde.5.1.2Voldens grovhed og alvorlighed

Voldens alvorlighedsgrad er en kompliceret problemstilling med mange forskellige dimensioner. Iofferundersøgelsen er der sat fokus på fire af dem: Forekomsten af fysiske skader, anvendelse afvåben, antal gerningspersoner og den oplevede alvorlighedsgrad.Godt halvdelen af voldsofrene har fået synlige skader eller mærker som følge af den vold, de harværet udsat for, jf. tabel 5.4. Der er ikke signifikant forskel mellem de to undersøgte perioder, mentendensen går i retning af, at færre får synlige skader som følge af vold.Tabel 5.4. Procentfordeling af voldsofrene med synlige skader, 1995-96 og 2005-11.1995-96Synlige skaderIkke synlige skaderI alt56 %44 %100 %2005-1151 %49 %100 %

I undersøgelserne fra 2005 til 2011 er der endvidere spurgt om skadernes art. Resultaterne herafdiskuteres i det følgende afsnit, jf. tabel 5.23 nedenfor.Ved de fleste voldsepisoder er der ikke anvendt nogen form for våben eller redskaber, men udvik-lingen er her gået i mere alvorlig retning, idet der i en stigende andel af voldsepisoderne er anvendtvåben eller redskab, jf. tabel 5.5. I 1995-96 drejede det sig således om 12 pct. af voldstilfældene,mens det i 2005-11 var 19 pct. Denne forskel, der er statistisk signifikant, kan være med til at for-klare, at der siden midten af 1990‟erne er sket en større vækst i anmeldelser af alvorligere vold (§49

245) end af simpel vold (§ 244). Vold med anvendelse af våben eller redskab vil således som ud-gangspunkt blive klassificeret som alvorligere, uansat voldens konsekvenser.Tabel 5.5. Andel af voldstilfældene hvor der blev anvendt våben eller andre redskaber, 1995-96 og 2005-11.1995-96Anvendt våbenIkke anvendt våbenI alt12 %88 %100 %2005-1119 %81 %100 %

Af tabel 5.6 fremgår det, at stigningen i brugen af våben/redskaber gør sig gældende for alle formerfor våben/redskaber. Der er dog generelt tale om så små tal, at væksten inden for de enkelte katego-rier af våben ikke er statistisk signifikant.Tabel 5.6. Andel af voldstilfældene hvor der blev anvendt forskellige former for våben ellerandre redskaber, 1995-96 og 2005-11.1995-96SkydevåbenKnivSlagvåbenAndre våben/redskaber0,5 %3%3%5%2005-111%4%5%8%

Den tredje indikator for voldens alvorlighed er antal gerningspersoner. En tredjedel af voldsofrenehar i 1995-96 været konfronteret med to eller flere gerningspersoner, mens det i 2005-11 er 4 ud af10, jf. tabel 5.7. Denne forskel er statistisk signifikant. Væksten i andelen af tilfælde med flere ger-ningspersoner beror især på flere tilfælde med fire eller flere gerningspersoner.Tabel 5.7. Antal aktive gerningspersoner, 1995-96 og 2005-11, pct.1995-9612345 eller flereI alt67 %14 %8%3%8%100 %2005-1160 %14 %9%6%11 %100 %

En fjerde indikator på voldens alvorlighedsgrad er, hvor alvorligt ofret har oplevet det, der skete.Dette spørgsmål er kun med i undersøgelserne fra 2005-11 og muliggør derfor ikke sammenligning

over tid. Spørgsmålet lyder: “Alt taget i betragtning, hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da dublev udsat for den?” 29 pct. har tilkendegivet, at det havde været “meget alvorligt”, 32 pct. “ret al-vorligt” og 39 pct. “ikke særligt alvorligt”. Endnu et spørgsmål, der ligeledes alene har været med iundersøgelserne fra 2005-11, og som også indikerer voldens alvorlighed, er et spørgsmål om, hvor-vidt voldshændelsen ses som “en kriminel handling”, “en forkert, men ikke kriminel handling”,eller som “bare noget der sker”. Svarfordelingen på dette spørgsmål er henholdsvis 58, 23 og 19pct. En klar majoritet har således anset hændelsen for at være i strid med loven.Opsummerende om udviklingen i voldens alvorlighedsgrad kan det konkluderes, at der ikke er taleom en vækst i omfanget af synlige skader efter volden, mens der er en statistisk signifikant vækst iandelen af voldstilfælde med flere gerningspersoner og en statistisk signifikant vækst i brugen afvåben/redskaber, når perioden 1995-96 sammenholdes med 2005-11. Volden ikke steget, men derer altså tegn på, at den vold, der udøves, i visse henseender er blevet mere alvorlig.5.1.3Voldens demografi: Køn og alder

Mænds voldsrisiko var både i 1995-96 og i 2005-11 mere end 50 pct. større end kvinders, jf. tabel5.8. Der er dog sket ændringer i perioden 2005-11, jf. senere.Tabel 5.8. Andel 16-74-årige mænd og kvinder i Danmark, der har oplevet sig udsat for voldseneste år forud for interviewtidspunktet, 1995-96 og 2005-11.1995-96MændKvinderAlle2,2 %1,2 %1,7 %2005-20112,0 %1,3 %1,7 %

Hvis der fokuseres på voldshandlinger i stedet for på antal ofre, bliver billedet lidt anderledes, idetrelativt flere af de kvindelige ofre har været udsat for vold flere gange. Mens kvinderne udgør 38pct. af alle ofre, er 43 pct. af alle voldshandlinger i 2005-11 rettet mod kvinder.Tabel 5.9. Kønsfordeling for ofre og gerningspersoner, 1995-96 og 2005-11, pct.KønOFFERMandMandKvindeKvindeAlleGERNINGSPERSONMandKvindeMandKvinde1995-9664 %1%29 %6%100 %2005-1160 %2%31 %7%100 %

Anskues volden ud fragerningspersonenskøn, er kønsfordelingen langt mere skæv, jf. tabel 5.9.Det er i helt overvejende grad mænd, der optræder som gerningspersoner. Ofrene har i godt 9 ud af10 tilfælde stået over for en mand. Denne fordeling er ganske ensartet i de to undersøgte perioder.Tabel 5.10 viser det fra mange undersøgelser kendte billede, at risikoen for at blive udsat for vold erstørst i de unge år og falder med alderen. Tendensen er statistisk signifikant.Tabel 5.10. Procent i forskellige aldersklasser der har oplevet sig udsat for vold seneste årforud for interviewtidspunktet, 1995-96 og 2005-11.1995-9616-19 år20-24 år25-29 år30-49 år50-74 årAlle5,0 %4,5 %1,8 %1,3 %0,6 %1,7 %2005-114,5 %5,1 %2,7 %1,4 %0,6 %1,7 %

Tabel 5.11 anskueliggør, at forskellen mellem mænd og kvinders udsathed for vold er størst i deunge år, hvorefter den aftager. For aldersgruppen på 50 år og derover er der ingen forskel mellemkønnenes udsathed, mens der er mere end dobbelt så mange mænd som kvinder under 25 år, derudsættes for vold. Sådan forholdt det sig både i 1995-96 og i 2005-11.Tabel 5.11. Procent mænd og kvinder i forskellige aldersklasser der har oplevet sig udsat forvold seneste år forud for interviewtidspunktet, 1995-96 og 2005-11.1995-96Mænd16-19 år20-24 år25-29 år30-49 år50-74 årAlle7,2 %6,8 %1,9 %1,5 %0,6 %2,0 %Kvinder3,0 %2,2 %1,6 %1,1 %0,5 %1,2 %Mænd6,3 %6,9 %3,0 %1,6 %0,6 %2,0 %2005-11Kvinder2,7 %3,1 %2,3 %1,2 %0,6 %1,3 %

5.1.4

Voldens art

Vold kan inddeles på mange måder og efter mange forskellige kriterier: Gadevold, værtshusvold,partnervold, ungdomsvold osv. I dette afsnit gives der et overblik over voldens art, og om der ersket ændringer fra 1995-96 til 2005-11.

En majoritet af ofrene for vold kendte ikke på forhånd gerningspersonen. Det er sandsynligt, at detmoderne samfund som sådan i langt højere grad er præget af “fjernhedsvold” (hvor offer og ger-ningsperson ikke kender hinanden) end det traditionelle samfund, men som tabel 5.12 viser, er situ-ationen ret uændret i forhold til 1995-96. Der er kun sket én signifikant ændring, og denne angårvold begået af en, som ofret har kendt i mindre end 24 timer. Vold begået i disse korttidsrelationerer mindsket fra 1995-96 til 2005-2011.Tabel 5.12. Ofrets kendskab og relation til gerningspersonen, 1995-96 og 2005-11, pct.1995-96Helt ukendtNuv. ægtefælle/samleverTidl. ægtefælle/samleverBarn/barnebarnAnden familieTidl./nuv. ven/kammeratBekendt >24 timerBekendt <24 timerPers. i afhængighedsforholdAnden “kendt”Alle62 %2%5%0,5 %1%4%7%3%4%11 %100 %2005-1165 %2%4%0,2 %0,7 %4%8%0,6 %3%12 %100 %

Det tager sig anderledes ud, når man ser på, hvor volden er foregået. En af de store “opdagelser” ivoldsofferundersøgelsen 1995/96 var betydningen af vold, der skete i tilknytning til arbejde. Denneform for vold blev da betegnet som “den nye voldsproblematik” i erkendelse af, at tidligere voldsof-ferundersøgelser (Wolf, 1972; Andersen, 1985 og 1987; Christensen & Koch-Nielsen, 1992) havdetildelt arbejdsdimensionen en langt mere tilbagetrukken placering i det samlede voldsbillede.Tabel 5.13. Gerningsstedet 1995-96 og 2005-11, pct.1995-96Ofrets boligVoldspersonens boligAnden privat boligArbejde/uddannelsesstedVærtshus, bodega m.v.Offentlig gade/vejOffentligt transportmiddelAndet offentligt stedUdlandetAndet stedAlle10 %1%4%15 %24 %34 %1%5%3%2%100 %2005-1110 %1%5%20 %14 %37 %1%7%2%2%100 %

Fra 1995-96 til 2005-11 er der igen en stigning i andelen af vold, der sker i tilknytning til arbejds-eller uddannelsessted. Som det fremgår af tabel 5.13, var det i 2005-11 hver femte af dem, der hav-de været udsat for vold, der var blevet udsat for det på deres arbejds- eller uddannelsessted, mensdet i 1995-96 var knap hver sjette. Til gengæld er værtshusvolden blevet relativt sjældnere: Mensdet i 1995-96 var 24 pct. af volden, der foregik på et værtshus m.v., var det i 2005-11 14 pct. Disseændringer er statistisk signifikante.5.1.5Hvornår skete volden?

Selv om vold kan forekomme på et hvilket som helst tidspunkt, findes der visse tidspunkter ellerperioder, den især er koncentreret omkring. Det er de tidspunkter og perioder, hvor flest har fri fraarbejde, hvor forlystelseslivet (på værtshuse m.v.) er mest intenst, og/eller hvor der drikkes mestalkohol.Der er ingen måneder, der markerer sig som markant “farligst” eller “fredeligst”. Tidligere under-søgelser (Balvig m.fl., 1985b; Døllner, 1991; Balvig, 1997) viser en vis ophobning af vold i decem-ber, dvs. i jule(frokost)måneden. Dette mønster er ikke tydeligt i de aktuelle voldsofferundersøgel-ser.Figur 5.6. Vold fordelt efter ugedag, 1995-96 og 2005-11, pct.10080604022241410

1995-962005-113329

2056688

13 12

0MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagSøndag

Anderledes skævdelt er volden set over etugeforløb,jf. figur 5.6. Næsten to tredjedele af den sam-lede vold er koncentreret til weekenden. Alene fredage og lørdage tegner sig for over halvdelen afvolden. De fredeligste dage er mandage, tirsdage og onsdage. Der er – i overensstemmelse med denævnte ændringer vedrørende gerningssted – sket nogle mindre ændringer i voldens fordeling overugens dage fra 1995-96 til 2005-11, idet en lille smule mere af volden nu foregår i ugens første da-ge, og lidt mindre foregår lørdag og søndag.

Også set over døgnets 24 timer er skævdelingen markant, jf. figur 5.7. Den mest ufredelige fjerde-del af døgnet er mellem kl. 22:00 om aftenen og klokken 4:00 om morgenen, hvor lige knap halvde-len af den samlede vold finder sted (46 pct. i 2005-11). Den meste fredelige fjerdedel af døgnet erfra kl. 6.00-12.00, hvor en tiendedel af den samlede vold sker.Figur 5.7. Vold fordelt efter det tidspunkt på døgnet, hvor den har fundet sted, 1995-96 og2005-11, pct.141210861995-962005-11

420789 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 1Klokkeslæt23456

En relativ stor del af voldepisoderne – 31 pct. i 1995-96 og 29 pct. i 2005-11 – har fundet sted i detre første timer efter midnat, mellem kl. 0:00 og 3:00. Set over et længere tidsrum er volden rykketlængere ud på de små timer, hvilket utvivlsomt afspejler en trend i forlystelseslivet med hensyn til,hvornår man går ud og hjem. Tilbage i 1971 var det således 42 pct. af volden, der fandt sted mellemkl. 19:00 og 22:00 (Wolf, 1972). Samtidig betyder de seneste års ændringer i voldens karakter –med mindre værtshusrelateret vold og mere arbejdsrelateret vold – dog, at der i 2005-11 var en lidtstørre andel af volden, der foregik i dagtimerne og de første aftenstimer, end tilfældet var i 1995-96.

5.1.6

Alkohol og stoffer

Der er en stærk sammenhæng mellem voldsudøvelse og alkoholindtagelse. Hvorvidt der er tale omen egentlig årsagssammenhæng, og i givet fald i hvilken grad, er et kompliceret spørgsmål, somligger uden for nærværende fremstillings rammer at gå ind på.

Offerundersøgelsen bekræfter alkoholens fremtrædende rolle i voldssammenhæng. I 2005-11 har 48pct. af ofrene angivet, at gerningspersonerne var påvirkede af alkohol, jf. tabel 5.14. I mere endhvert fjerde tilfælde (28 pct.) mener ofrene, at gerningspersonen var meget eller stærkt påvirket.Selv om vi ikke ved, hvor mange mennesker der på et givet tidspunkt er påvirket af alkohol, repræ-senterer disse tal utvivlsomt en kraftig forhøjet hyppighed. Procentandelen af uoplyste og ved ikke-besvarelser, som ikke er inkluderet i tabel 5.14, er på dette spørgsmål relativt høj, ni pct. Der månaturligvis være en del voldshændelser, hvor det kan være svært at vide eller vurdere, om gernings-personen var påvirket.Tabel 5.14. Procentfordeling af gerningspersoner og ofre påvirket af alkohol eller andet, 1995-96 og 2005-11.1995-96GerningspersonMeget påvirket af alkoholPåvirket af alkoholPåvirket af andetIkke påvirketAlle37 %22 %8%33 %100 %Offer12 %31 %1%55 %100 %2005-11Gerningsperson28 %20 %14 %39 %100 %Offer12 %27 %1%60 %100 %

Bemærkelsesværdigt er det, at 14 pct. af gerningspersonerne i 2005-11 – i 1995-96 var det 8 pct. –angives at være påvirket af andet end alkohol, dvs. narkotika, medicin el.lign.Voldsundersøgelsen understreger på den anden side også, at vold i hvert fald ikke udelukkende er etspørgsmål om alkohol (og/eller narkotika m.v.): Mere end hver tredje gerningsperson (39 pct.) var,ifølge ofrene, hverken påvirket af alkohol eller andre stoffer (33 pct. i 1995-96).Hovedparten af ofrene (60 pct.) angiver, at de ikke selv var påvirket af alkohol el.lign. Det er end-videre meget få ofre (1 pct.), der angiver at have været påvirket af andre stoffer end alkohol. Ande-len af alkoholpåvirkede ofre (39 pct.) er signifikant mindre end andelen af alkoholpåvirkede ger-ningspersoner (48 pct.)Der er en signifikant større andel af de voldstilfælde, hvor ofret var påvirket af alkohol, som er fo-regået på et offentligt sted, i forhold til andelen af tilfælde, hvor ofret ikke var påvirket.I den første voldsofferundersøgelse, der blev foretaget i Danmark, i 1971, tilkendegav op mod entredjedel af ofrene, at de havde fået noget at drikke umiddelbart forud for voldsepisoden (Wolf,1972). Det er altså noget færre end i 1995-96 og 2005-11. Der kan være sket ændringer i ofrenes

villighed til at berette om deres alkoholforbrug, men ellers ser det altså ud til, at alkohol spiller enstørre rolle på i hvert fald på offersiden i voldssituationer i dag end tidligere.Over tid – fra 1995-96 til 2005-11 – er der ikke sket markante ændringer i andelen af påvirkedegerningspersoner, men der er sket en forskydning i retning af, at relativt færre er påvirkede af alko-hol og relativt flere af andre stoffer end alkohol. En nærmere analyse videre endvidere, at gernings-stedet for den andel af volden, der udøves under påvirkning af andet end alkohol, hyppigt er ger-ningspersonens bolig eller i udlandet.I to tredjedele af alle voldssituationer i 2005-11 har der været tale om, at enten gerningspersonen,ofret eller begge parter var påvirkede af alkohol eller andre stoffer, jf. tabel 5.15. Denne andel ersignifikant mindre, end tilfældet var i årene 1995-96.Tabel 5.15. Procentfordeling af gerningspersoner og ofre påvirket af alkohol eller andet stofend alkohol, 1995-96 og 2005-11PåvirketOFFERAlkoholAlkoholIntetStofferStofferIntetAlkoholStofferIntetAlleGERNINGSPERSONAlkoholIntetAlkoholStofferIntetStofferStofferAlkoholIntet36 %6%22 %0,5 %0,8 %6%1%0,3 %27 %100 %29 %5%20 %0,8 %0,3 %7%6%0,1 %34 %100 %1995-962005-11

Med hensyn til situationer, hvor både ofret og gerningspersonen er påvirket af alkohol, er der ogsåsket en markant og signifikant mindskning fra 1995-96 til 2005-11. Dette beror i høj grad på, at dersom nævnt er færre voldsepisoder i værtshusmiljøer.5.1.7Nærmere om politianmeldelse af vold

Anmeldelsestilbøjeligheden opgøres almindeligvis ved at undersøge, hvor mange der anmeldtehændelsen til politiet, sidste gang de var udsat for vold. Metodens begrænsning er naturligvis, at viikke får oplysning om, hvorvidt de, der har været udsat flere gange, er lige tilbøjelige til at anmeldealle voldsepisoder til politiet. Da der frem til og med 2008 foreligger oplysninger om de tre senestevoldstilfælde i undersøgelsen, er det undersøgt, hvad dette betyder. Der viser sig at være en lidtmindre anmeldelsestilbøjelighed for alle tre seneste tilfælde end for alene seneste tilfælde. Samtidig57

viser der sig dog at være en helt ensartet udviklingstendens for to målingsmetoder. Eftersom detførst og fremmest er udviklingstendensen, der er i fokus her, vil anmeldelsesprocenten i det følgen-de derfor alene angå andel anmeldte tilfælde af seneste voldsepisode. Det bemærkes, at anmeldelseinkluderer forhold, som ofret ikke selv har anmeldt, men hvor det er tilkendegivet, at politiet harfået kundskab om forholdet på anden vis (f.eks. ved at andre end ofret har anmeldt, eller at politietselv har opdaget forholdet). Sammenligningen her vedrører alene 1995-96 sammenholdt med 2005-11. Som det er fremgået af det tidligere, er der totalt set sket en stigning i anmeldelsestilbøjelighe-den for vold fra 1995-96 til 2005-11, jf. figur 5.8.Figur 5.8. Anmeldelsesprocenten opgjort på baggrund af seneste voldstilfælde, 1995-96 og2005-11.100

604440

01995-962005-11

Af tabel 5.16 fremgår det, at anmeldelsestilbøjeligheden er steget såvel for vold, der har medførtfysiske skader, som for vold, hvor dette ikke er tilfældet. Væksten i anmeldelsestilbøjeligheden erstørst og statistisk signifikant for den vold, derikkehar medført skader. Dette er et forventet resul-tat, idet en stigende anmeldelsestilbøjelighed typisk primært vil påvirke mørketallet for den del afvolden, der er mindst alvorlig.Tabel 5.16. Anmeldelsesprocent i forhold til om der har været synlige skader ved vold, 1995-96 og 2005-11.1995-96SkaderAnmeldteIkke-anmeldteI alt43 %57 %100 %Ej skader28 %72 %100 %Skader49 %51 %100 %2005-11Ej skader40 %60 %100 %

Offerundersøgelserne fra 2005-11 inkluderer som nævnt dels et spørgsmål om, hvor alvorligt ofretopfatter voldsepisoden, og dels et spørgsmål om, hvorvidt voldsepisoden betragtes som en kriminelhandling.Tabel 5.17. Anmeldelsesprocent i forhold til om voldsepisoden anses for at være alvorlig ellerej, 2005-11.AnmeldtMeget alvorligRet alvorligIkke særlig alvorligI alt58 %51 %29 %44 %Ikke anmeldt42 %49 %71 %56 %I alt100 %100 %100 %100 %

Af tabel 5.17 ses en klar sammenhæng mellem vurderingen af voldshændelsen og tilbøjeligheden tilat anmelde, idet 58 pct. af de voldsepisoder, der anses for meget alvorlige, er anmeldt til politietmod 29 pct. af dem, der ikke anses for særligt alvorlige.Som man kunne forvente, er der endvidere en meget nær sammenhæng mellem vurderingen af, omen handling opleves som “kriminel”, og om den anmeldes, jf. tabel 5.18. 61 pct. af de episoder, derbetragtes som kriminelle, er anmeldt til politiet, mod knap hver fjerde af de episoder, der anses somforkerte, men ikke kriminelle, og 19 pct. af de episoder, der opleves som noget, der bare sker.Tabel 5.18. Anmeldelsesprocent i forhold til om voldsepisoden anses for at være en kriminelhandling eller ej, 2005-11.AnmeldtEn kriminel handlingEn forkert, men ikke kriminel handlingBare noget der skerI alt61 %23 %19 %44 %Ikke anmeldt39 %77 %81 %56 %I alt100 %100 %100 %100 %

De, der ikke har anmeldt voldsepisoden til politiet, er blevet spurgt om begrundelsen for ikke atgøre det. Oplysninger herom vedrørende 2011 fremgår af tabel 5.19. I overensstemmelse med oven-stående ses, at en meget stor del ikke anmelder, fordi de finder voldsepisoden for bagatelagtig til atgå til politiet med. I alt 33 pct. angiver dette som begrundelse for ikke at anmelde, mens 12 pct.angiver, at de anser volden som en del af den risiko, de har ved det – særlige – arbejde, de har. Der-til kommer 11 pct., som klarede det selv ved mægling eller selvforsvar. Det bemærkes, at det errelativt sjældent, at det er frygt for repressalier, der bevirker, at ofret ikke anmelder episoden tilpolitiet.

Tabel 5.19. Voldsofres grunde til ikke at anmelde voldsepisoden til politiet, 2011, pct.AndelFor lidt at anmeldeArbejdsrisikoMægling/selvforsvarHensyn til gerningspersonFor besværligtKunne ikke give oplysningerFrygt for repressalierAnmeldt til anden myndighedNytter ikkeSelv skyld i voldenAnden grundI alt33 %12 %11 %9%9%6%5%5%3%1%7%100 %

Politiet har i de fleste tilfælde fået fat i den formodede gerningsmand, idet det efter ofrets udsagn ersket i 55 pct. af de anmeldte voldstilfælde i 1995-96 og i 56 pct. i 2005-11.

5.2 Vold 2005-11I de ovenstående analyser er resultaterne fra de seneste syv år, 2005 til 2011, behandlet samlet medhenblik på sammenligning med de tidligere undersøgelser. I det kommende ses på, om der inden fordenne syvårige periode er sket forandringer i voldens karakter m.v., idet der fokuseres på resultater,der viser en statistisk signifikant forandring over årene. Enkelte andre resultater vil dog også blivefremhævet.Tabel 5.20. Antal gange voldsofre har oplevet sig udsat for vold inden for en periode på 12måneder, 2005-11, pct.1020051 gang2 gange3 gange el. flereI altGennemsnit66 %20 %14 %100 %2,0200665 %21 %14 %100 %2,2200775 %12 %13 %100 %1,7200872 %20 %9%100 %1,8200972 %13 %16 %100 %1,9201061 %20 %19 %100 %2,5201162 %19 %19 %100 %2,4

Ved beregning af gennemsnittet er det maksimale antal årlige voldstilfælde sat til 20. Det indebærer også, at perso-ner, der har svaret ”mange gange” og lignende, registreres med 20 tilfælde af vold. I forhold til tidligere år adskillerdenne tabel sig i udregningsmetode, hvorfor det gennemsnitlige antal gange, ofrene er udsat i 2008, 2009 og 2010 varie-rer med 0,1 ift. tidligere.

Med hensyn risikoen for reviktimisering, jf. tabel 5.20, er der i de første år nogle udsving i andelenaf ofre, der har været udsat for vold én gang i løbet af et år, men forskellene er små og ikke stati-stisk signifikante. Fra 2009 til 2010 og 2011 sker der imidlertid et statistisk signifikant fald i denneandel. Det betyder også, at der er en signifikant større andel ofre, der har været udsat for vold togange eller flere, og at det gennemsnitlige antal voldsepisoder pr. offer er større i både 2010 og2011, end tilfældet er de tidligere år.Ved vurderingen af disse tal og deres udvikling skal man være opmærksom på, at det ikke er udenproblemer at beregne et præcist antal voldshandlinger, dels fordi antallet af voldsofre er lille, delsfordi gruppen, der udsættes mange gange, er endnu mindre. For nogen kan det være vanskeligt atangive et præcist antal gange.Over årene er der også sket ændringer i forholdet mellem antal mandlige og kvindelige voldsofre,jf. tabel 5.21. I 2009 og 2010 ses et fald i andelen af mandlige voldsofre, men i 2011 stiger denneandel igen. De årlige forskydninger mellem kønnenes voldsrisiko viser således ikke en entydig ten-dens. Der er set på, om forskydningerne mellem kønnene afspejler ændringer i voldens art – hervurderet ud fra gerningsstedets karakter – men analyserne tyder ikke på, at det er tilfældet.Tabel 5.21. Andelen af mandlige og kvindelige voldsofre, 2005-2011.Mænd20052006200720082009201020112,1 %2,1 %2,4 %2,4 %1,5 %1,7 %2,1 %Kvinder1,4 %1,2 %1,2 %1,6 %1,2 %1,2 %1,2 %I alt1,8 %1,6 %1,8 %2,0 %1,4 %1,4 %1,6 %

Vedrørende voldens grovhed er der, for så vidt angår brug af våben, ikke markante forskelle mellemårene frem til 2010, jf. tabel 5.22.Tabel 5.22. Andelen af voldstilfælde med brug af våben samt art af våben, 2011.2005Andel af alle voldstilfældemed brug af våbenHeraf: SkydevåbenKnivSlagvåbenAndre våben17 %12 %18 %23 %47 %200623 %6%37 %26 %30 %200721 %10 %9%24 %58 %200818 %5%27 %34 %34 %200916 %9%25 %22 %45 %201013 %8%13 %34 %45 %201124 %9%23 %28 %40 %

Der er i perioden fra 2006-2010 en tendens til stigning i andelen af voldsepisoderudenvåben – fra77 til 87 pct. af tilfældene. I 2011 vender denne tendens dog, og der sker en signifikant stigning iandelen af voldsepisoder med brug af våben sammenlignet med 2009 og 2010, men dog ikke i for-hold til de tidligere år. Der er endvidere nogle forskydninger årene imellem med hensyn til arten afvåben eller redskab, der er anvendt. Således er andelen af sager med anvendelse af kniv relativ stor i2006 og relativ lille i 2007 og 2010. Nogen tydelig og signifikant udviklingstendens på dette områ-de er der dog ikke tale om.En anden indikator på voldens grovhed – andel voldsepisoder der har ført til synlige skader ellermærker – peger heller ikke på tydelige forandringer eller tendenser. Andelen af sager med skadervarierer mellem 48 og 57 pct., med 2007 som året med flest skader og 2010 som året med færrest,jf. tabel 5.23.Tabel 5.23. Alvoren af de skader ofret er blevet påført i forbindelse med vold, 2005-2011, pct.2005Ingen skaderMindre alvorlige skaderMere alvorlige skaderI alt49 %34 %17 %100 %200645 %37 %18 %100 %200743 %36 %21 %100 %200851 %30 %19 %100 %200951 %23 %26 %100 %201052 %35 %13 %100 %201149 %32 %19 %100 %

Med hensyn til alvorlighedsgraden af de skader, der forekommer, er disse opdelt efter, om de ermindre eller mere alvorlige. Med mindre alvorlige skader forstås blå mærker, buler, hævelser, riftero. lign., mens mere alvorlige skader omfatter åbne sår, flækket læbe, næseblod, skader på hals oghoved m.v. Hvis der alene fokuseres på den del af ofrene, der har pådraget sig skader, har andelen,der har pådraget sig skader af mere alvorlig karakter, været ret konstant gennem årene, nemlig påomkring en tredjedel af alle dem med skader. Undtaget herfra er dog 2009, men fordelingen i 2011svarer helt til de øvrige år.Knap halvdelen af de skadede ofre (44 pct.) – svarende til lidt under hver fjerde af alle voldsofre –blev lægebehandlet som følge af den eller de skader, de havde pådraget sig. For størsteparten af deofre, der fik en synlig skade som følge af volden, men som ikke blev lægebehandlet, angår skadernemærker/hævelser (67 pct.) eller rifter/skrammer (12 pct.). Samtidig ses også en udvikling gåendemod, at en større andel af de synlige skader, som ikke lægebehandles, angår mindre alvorlige ska-der, idet andelen heraf er signifikant højere i 2010 og 2011 end i de foregående år.Den tredje indikator på grovheden – andel voldstilfælde med mere end én gerningsperson – viserogså noget fluktuation i perioden 2005 til 2011, jf. tabel 5.24. I den første del af perioden ses tegnpå, at volden er blevet grovere, idet andelen af voldstilfælde med mere end én gerningsperson ervokset fra 32 til 44 pct. fra 2005 til 2008. I 2009 og 2010 falder denne andel dog til henholdsvis 3562

og 39 pct., og i 2011 ses igen en stigning til 45 pct. I 2011 ses også den største andel i perioden medfem eller flere gerningspersoner. Set over hele perioden, fra 2005 til 2011, adskiller 2011 sig dogkun signifikant i andelen af voldstilfælde med mere end én gerningsperson i forhold til 2005, menikke i forhold til hele periodens gennemsnit.Tabel 5.24. Antal gerningspersoner ved vold, 2005-11, pct.200512–45 el. flereI alt68 %24 %8%100 %200660 %29 %12 %100 %200757 %30 %13 %100 %200856 %36 %8%100 %200965 %23 %12 %100 %201061 %28 %11 %100 %201155 %31 %15 %100 %

Med hensyn til den fjerde grovheds- eller alvorlighedsindikator – ofrets egen opfattelse af alvorlig-hedsgraden af hændelsen – er svarfordelingen nogenlunde den samme i alle årene, dog med undta-gelse af 2009, hvor usædvanlig mange af ofrene oplevede den vold, de var udsat for, som ”megetalvorlig”, jf. tabel 5.25.Tabel 5.25. Ofrets oplevelse af alvoren af voldshændelsen, 2005-11, pct.2005Meget alvorligRet alvorligIkke særlig alvorligI alt30 %27 %44 %100 %200627 %30 %43 %100 %200725 %33 %42 %100 %200827 %40 %33 %100 %200942 %23 %35 %100 %201023 %34 %43 %100 %201130 %34 %36 %100 %

5.3 Årsager til vold 2008-11Siden 2008 har offerundersøgelsen inkluderet tre nye spørgsmål vedrørende årsagen til vold.Spørgsmålene bygger på ofrets opfattelse af, hvad den oplevede vold skyldtes.Et af de nye spørgsmål angår ofrets opfattelse af hovedårsagen til, at vedkommende blev udsat forvold. Knap hver fjerde offer i perioden 2008-11 mener, at den væsentligste årsag er, at “gernings-personen var psykisk syg eller ude af kontrol”, jf. tabel 5.26. En væsentlig del – 45 pct. – af dem,der angiver denne årsag til volden, har været udsat for vold på deres arbejdsplads eller uddannelses-sted, mens 21 pct. af dem har været udsat for vold på offentlig gade/vej.En anden væsentlig årsag angives at være uenighed eller skænderi, der udviklede sig til vold, idet17 pct. af ofrene oplyser, at dette var årsagen. I denne gruppe er det godt hver fjerde, der har væretudsat for vold på værtshus eller tilsvarende sted, og en tilsvarende andel, som har været udsat i egenbolig.

I øvrigt angives en lang række forskellige årsager til volden. Af dem, som svarer ”andet” som be-grundelse for volden, svarer 16 pct., at volden var affødt af gerningsmandens påvirkning af alkoholeller stoffer. Herudover angives en række andre begrundelser som ”kedsomhed”, ”rent tilfælde” og”racisme”, jf. også det senere.Tabel 5.26. Ofrets opfattelse af årsagen (den væsentligste) til den vold, vedkommende har væ-ret udsat for, 2008-11, pct.AndelUenighed, skænderi der udviklede sigHævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøreMisundelseJalousiRøveri (ville have noget jeg havde)Seksuelt motiveretRegulært overfald der ikke havde noget med mig at gøreSkulle vise sigDen eller de følte nok, det var mig, der startedeDen eller de følte nok, jeg havde været provokerendeGerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrolAndetVed ikkeI alt17 %7%2%5%8%3%6%6%1%3%23 %17 %3%100 %

Det kan endvidere nævnes, at stort set alle de tilfælde, hvor ofret angiver, at det drejede sig om et“regulært overfald, der ikke havde noget med mig at gøre”, er forgået på et offentligt tilgængeligtsted, såsom værtshus eller gade.Mænd og kvinder angiver lidt forskellige grunde til, at de er blevet udsat for vold. De kvindeligeofre svarer således hyppigere end de mandlige, at det skyldes jalousi. Det er derimod hovedsagligtmandlige ofre, der angiver, at volden skyldtes, at gerningspersonen sikkert følte, at vedkommendehavde været provokerende eller havde startet volden. Det er også relativt hyppigt, at de mandligeofre svarer, at volden beroede på, at gerningspersonen skulle vise sig, og det er kun mænd, der anfø-rer, at volden var et resultat af et regulært overfald. Disse forskelle er alle statistisk signifikante.Der er også i voldofferundersøgelserne 2008-11 belyst, i hvilket omfang volden kan betegnes somen hadforbrydelse (hatecrime),dvs. en forbrydelse, der er motiveret i had over for den gruppe, somofret tilhører eller antages at tilhøre. Der er således spurgt om, i hvilket omfang volden – efter ofrets64

opfattelse – er motiveret af enten racisme eller ofrets (formodede) seksuelle orientering (i det føl-gende: Homo- eller transfobi).Tabel 5.27. Andel af ofrene, som mener, at volden skyldtes racisme, 2008-11.2008Ja, helt sikkertJa, måskeNejI alt6%4%90 %100 %20094%3%93 %100 %20107%6%87 %100 %20118%8%84 %100 %

Som det fremgår af tabel 5.27, er det mellem 7 og 16 pct., som mener, at de kan have været udsatfor vold på grund af racisme. Andelen er størst i 2011, men ikke signifikant større end året før, dog iforhold til 2009 og 2008.Af tabel 5.28 fremgår, at godt hvert 20. offer mener, at den vold, de har været udsat for, kan skyldeshomo- eller transfobi hos gerningspersonen.Tabel 5.28. Andel af ofrene, som mener, at volden skyldtes homo- eller transfobi, 2008-11.2008Ja, helt sikkertJa, måskeNejI alt3%1%96 %100 %20093%3%94 %100 %20101%4%95 %100 %20114%2%94 %100 %

I perioden 2008-11 er det oftere de kvindelige end de mandlige ofre, der oplever, de har været udsatfor en hadforbrydelse, der bundede i homo- eller transfobi. Forskellen er statistisk signifikant. Derer til gengæld ikke nogen nævneværdig forskel mellem kønnene med hensyn til, hvor hyppigt deangiver racisme som årsag til volden. Anmeldelsesprocenten blandt ofre for hadforbrydelser er afsamme størrelsesorden som for de øvrige voldsofre, idet begge ligger på 44 pct. Også svensk offer-undersøgelse påviser, at anmeldelsestilbøjeligheden ikke er mindre for hadforbrydelser end for an-dre forbrydelser (Brå, 2009).

5.4

Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for vold

I dette afsnit refereres slutresultatet fra tre regressionsanalyser vedrørende henholdsvis den generel-le risiko for at blive udsathed for vold på offentlige steder, risikoen for at blive udsathed for vold påoffentlige steder af nogen, manikke kender,samt til sidst risikoen for at blive udsathed for vold

uanset art og gerningsperson. Alle analyser gælder perioden 2009-2011.11Når materialets størrelsenår et niveau, der gør det muligt, vil også vold relateret til arbejdspladsen og vold i private hjemblive analyseret separat.5.4.1Udsathed for vold på offentlige steder

Slutresultatet for regressionsanalysen vedrørende udsathed for vold på offentlige steder er anført itabel 5.29. Samlet set var 0,9 pct. af befolkningen i perioden 2009-2011 udsat for vold på et offent-ligt sted.Tabel 5.29. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold på offentligt sted(n=28.883).VariabelMænd16-29 år30-45 årStuderendeArbejdsløsSelvstændigMidtjyllandGiftGår ud ugentligt eller mere omaftenenGår ud ugentligt eller mere for atmore sigAndel ipct.1,2 %2,5 %0,7 %2,5 %0,8 %1,1 %0,6 %0,3 %1,2 %1,3 %Uvægtetantal istikprøve14.6774.8598.4193.2332.8372.5616.86416.81817.67012.531Signifi-kansni-veau,000,000,000,011,018,001,017,000,003,000OR2,5324,0082,2631,5721,7142,119,663,3871,7531,65995 pct. konfidensin-terval for ORNedre1,8962,5311,4821,1101,0951,373,473,2591,2091,462Øvre3,3826,3453,4562,2282,6833,270,929,5782,5401,882

Af tabellen fremgår, atkøn, alder, beskæftigelse, bopæl, civilstandogom man går ud ugentligt omaftenensamtom man går ud ugentligt for at more sig og festehar afgørende betydning for udsathe-den for vold på offentligt sted.Mænd er mere udsatte for vold på offentlige steder end kvinder.Gruppen mellem 16 og 29 år såvel som de 30-45-årige har en markant større sandsynlighedfor at blive udsat for vold på offentlige steder, end de ældre har.Studerende, arbejdsløse og selvstændige er alle mere udsatte for vold på offentlige stederend øvrige beskæftigede eller øvrige uden for arbejdsmarkedet.



Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2009, hvor der blev inkluderet spørgsmål om livsstil og socio-økonomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3.



Beboere i region Midtjylland er mindre udsatte for vold på offentlige steder, end tilfældet eri de øvrige regioner.Gifte personer er mindre udsatte end enlige.De, der går ud ugentligt om aftenen, er mere udsatte for vold på offentlige steder end dem,der gør det sjældnere.Det samme gør sig gældende for dem, der går ud mindst én gang om ugen for at more sig ogfeste.





De viste OR-værdier er meget høje for de to alderskategorier (særligt de 16-29-årige) samt formændene og de selvstændigt erhvervsdrivende. I alle tilfælde er der over dobbelt så stor sandsyn-lighed for at blive udsat for vold sammenlignet med deres respektive referencekategorier, idet deresOR-værdierne overstiger to. Modsat har gifte personer mindre end halv så stor risiko for at bliveudsat for vold på et offentligt sted, idet deres OR-værdi er mindre end 0,5.12De øvrige faktorer –indkomstogejerskab af butikog/ellerflere biler, sommerhus, båd –har der-imod ikke signifikant sammenhæng med sandsynligheden for at blive udsat for vold på et offentligtsted. De mere materielle faktorer synes således ikke at influere på risikoen for at blive udsat forvold på offentlige steder.5.4.2Udsathed for vold på offentlige steder af ukendt gerningsperson

Slutresultatet for regressionsanalysen vedrørende risikoen for at blive udsat for vold på offentligesteder af ukendt gerningsperson er anført i tabel 5.30. Samlet set var 0,7 pct. af befolkningen i peri-oden 2009-2011 udsat for vold på offentligt sted af ukendt gerningsperson.

Af de forskellige karakteristika er det især følgende, der med meget stor statistisk sikkerhed er relateret til udsathe-den for hærværk: køn, alder, om man er gift samt, og om man går ud for at more sig på minimum ugentlig basis stærke.De har alle signifikansniveauer under 0,1 pct., og vi kan derfor med mere end 99,9 pct. sikkerhed sige, at disse sam-menhænge ikke er tilfældige.

Tabel 5.30. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold på offentligt sted afukendt gerningsperson (n=28.881)VariabelMænd16-29 år30-45 årIndkomst på mellem 240.000 og324.999 kr.StuderendeSelvstændigFaglært arbejderHovedstadenGiftGår ud ugentligt eller mere omaftenenGår ud ugentligt eller mere for atmore sigAndel ipct.1,1 %2,0 %0,7 %0,4 %2,1 %1,0 %0,8 %1,0 %0,2 %1,0 %1,2 %Uvægtetantal istikprøve14.6764.8588.4196.5593.2332.5614.1548.17416.78817.66812.530Signifi-kansni-veau,000,000,000,039,035,001,010,003,000,049,003OR2,9174,2672,521,6211,5392,3011,7641,544,4181,4991,69995 pct. konfidensin-terval for ORNedre2,0952,5131,557,3961,0321,4261,1461,164,2701,0011,201Øvre4,0617,2454,082,9752,2943,7152,7172,048,6462,2432,404

Af tabellen fremgår, atkøn, alder, indkomst, beskæftigelse, bopæl, civilstandogom man går udugentligt om aftenensamtom man går ud ugentligt for at more sig og festehar sammenhæng medudsatheden for vold på offentligt sted begået af ukendt gerningsperson.Mænd er mere udsatte for vold på offentlige steder af ukendte gerningspersoner end kvinder.Gruppen mellem 16 og 29 år såvel som gruppen på 30-45-årige har begge en markant størresandsynlighed for at blive udsat for vold på offentlige steder af ukendt gerningsperson endældre personer.Folk der har en middel indkomst (240.000-324.999 kr. om året) er mindre udsatte for voldpå offentlige steder af ukendte gerningspersoner end de øvrige indkomstgrupper.Studerende, selvstændige og faglærte er alle mere udsatte for vold på offentlige steder afukendte gerningspersoner end folk i de øvrige beskæftigelseskategorier og andre uden forarbejdsmarkedet.Beboere i region Hovedstaden er mere udsatte for vold på offentlige steder af ukendte ger-ningsmænd, end tilfældet er for beboere i de øvrige regioner.Gifte er mindre udsatte end enlige.



De, der går ud ugentligt om aftenen, er mere udsatte for vold på offentlige steder af ukendtegerningspersoner end dem, der gør det sjældnere.Det samme gør sig gældende for de, der går ud mindst én gang om ugen for at more sig ogfeste.



Der er meget store ligheder mellem resultaterne af denne analyse og af den tidligere vedrørendedengenerellerisiko for at blive udsat for vold på offentlige steder. Fælles for begge er således, at destærkeste sammenhænge findes med hensyn til køn, alder, civilstand og beskæftigelse som selv-stændig erhvervsdrivende. Desuden viser begge analyser, at studerende og personer, der har en livs-stil, som indbefatter, at de ofte går ud om aftenen, herunder for at more sig, er mere udsatte andandre for vold på et offentligt sted.Med hensyn til forskelle viste den første analyse en mindre risiko for personer bosiddende i regionMidtjylland, mens denne peger på øget risiko for personer i Hovedstadsregionen. Og mens den før-ste analyse viste en øget risiko for arbejdsløse, viser denne en øget risiko for faglærte arbejdere.Den sidste analyse inkluderer endvidere en indkomstkategori, idet personer med middelindkomstser ud til at være mindre udsatte for vold på offentlige steder, når dette er begået af ukendte ger-ningspersoner.Heller ikke denne analyse inkluderer dog spørgsmålet om ejerskab af butik, biler, sommerhusog/eller en båd.5.4.3Udsathed for vold i det hele taget

Slutresultatet for regressionsanalyser vedrørendeudsathed for volder anført i tabel 5.31. Samlet setvar 1,4 pct. af befolkningen i 2009-2011 udsat for vold.Tabel 5.31. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold (n=28.883).VariabelMænd16-29 år30-45 årUfaglært arbejderSjællandGiftGår ud ugentligt eller mere omaftenenAndel ipct.1,6 %3,2 %1,4 %1,0 %1,8 %0,7 %1,7 %Uvægtetantal istikprøve14.6774.8598.4192.0524.24816.81817.670Signifi-kansni-veau,003,000,000,038,000,000,022OR1,3523,4101,980,6301,575,5481,31995 pct. konfidensin-terval for ORNedre1,1042,5581,501,4061,221,4231,041Øvre1,6544,5472,611,9762,033,7091,672

Af tabellen fremgår det, atkøn, alder, beskæftigelse, bopæl, civilstandsamtom man går ud ugent-ligt om aftenenhar sammenhæng med risikoen for at blive udsat for vold:Mænd er mere udsatte for vold end kvinder.Gruppen mellem 16 og 29 år såvel som gruppen på 30-45-årige har begge en markant størresandsynlighed for at blive udsat for vold, end de ældre har.Arbejder man som ufaglært, er der mindre sandsynlighed for at blive udsat for vold, endhvis man har anden beskæftigelse eller er uden for arbejdsmarkedet.Er man bosiddende i region Sjælland, er der større sandsynlighed for at blive udsat for voldend i de øvrige regioner.Er man gift, udsættes man i mindre grad for vold, end enlige gør det.Går man ud ugentligt om aftenen, udsættes man oftere for vold.





I forhold til de to foregående analyser viser denne, at personer, der er bosiddende i region Sjælland,er mere udsatte end andre, mens ufaglærte arbejdere er mindre udsatte. Sidstnævnte sammenhænger dog ikke højsignifikant.OR-værdierne viser i øvrigt, at det særligt er gruppen af unge i alderen 16-29 år, som er i risiko forat blive udsat for vold. De har mere end tre gange så stor sandsynlighed for at blive udsat for voldsom de øvrige aldersgrupper. Også gruppen af 30-45-årige har en høj OR-værdi, idet deres risiko ernæsten dobbelt så stor som andres.13Alle tre analyser viser således, at alder er en meget væsentlig faktor med hensyn til risikoen forvold, og de helt unge i særlig grad er i risiko.Alle tre analyser viser endvidere, at mænd er mere udsatte end kvinder. Denne tredje analyse viserdog en mindre forskel mellem mænds og kvinders risiko for vold, end de to foregående har gjort,hvilket kan hænge sammen med, at vold i hjemmet og på arbejdspladsen er omfattet af denne analy-se, og at denne form for vold – til sammenligning med vold på offentlige steder – oftere går ud overkvinder.Også alle tre analyser viser, at gifte personer er mindre udsatte end ikke gifte personer.

Af de faktorer, der påvirker ens risiko for at blive udsat for vold, ses de stærkeste sammenhænge medalderskatego-rierne,bopælsvariablenSjællandsamt kategoriengift.De har alle signifikansniveauer under 0,1 pct., og vi kan derformed mere end 99,9 pct. sikkerhed sige, at disse sammenhænge ikke er tilfældige.

Alle tre analyser viser desuden, at det er forbundet med en øget risiko for vold, hvis man hyppigtgår ud om aftenen.Og endelig viser også alle tre analyser, at det det tilsyneladende ikke spiller nogen rolle for voldsri-sikoen, om man ejer flere forbrugsgoder og/eller en butik. Personernes indkomstforhold er hellerikke generelt relateret til voldsrisikoen.

6. RØVERIFigur 6.1 viser udviklingen i de politianmeldte røverier i Danmark gennem godt et halvt århundre-de, fra 1960 til 2011. Indtil midt i 1990‟erne er tendensen den samme som for politianmeldte tyveri-er, dvs. først stigning og så stagnation. Den efterfølgende udvikling med en ret kraftig stigning fremtil de første år af det nye årtusinde er derimod anderledes end for tyverierne vedkommende. Fra2002 til 2006 falder anmeldelsestallet igen, men erstattes af en brat stigning frem til 2009. I 2010registreres et fald, der tilmed er ganske markant, fra 4.004 til 3.372. Faldet fortsætter, om end imindre omfang, i 2011, hvor der anmeldes 3.241 røverier.Figur 6.1. Anmeldte røverier, 1960-2011.4500

4000350030002500200015001000500019601965197019751980198519901995200020052010

Politiet registrerer anmeldte røverier efter gerningsstedets karakter: Bankrøveri, røveri mod forret-ninger, røveri mod offentlige kontorer, røveri mod tankstationer, røveri mod værditransporter ogkassetterøveri samt en opsamlingskategori, ‟røveri mod andre‟. Røverier i denne kategori omtaleshyppigt som ‟gaderøverier‟, da en stor del af dem foregår på gaden og andre offentligt tilgængeligesteder (Kyvsgaard, 2008). ‟Røveri mod andre‟ har gennem mange år været den største kategori afrøverier og har siden i hvert fald 1979 udgjort noget over halvdelen af samtlige anmeldte røverier,jf. figur 6.2. Stigningen i antallet af anmeldte røverier „mod andre‟ har især været stor i sidste halv-del af 1990‟erne samt i perioden 2007-2009.

Figur 6.2. Anmeldte røverier fordelt efter art, 1979-2011.14300025002000150010005000

2003

1979

1981

1983

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2005

2007

200920110,8 %32.500

Bankrøveri

Røveri mod forretninger, tankstationer m.v.

Røveri mod andre

Væksten i antallet af anmeldte røverier er ikke et unikt dansk fænomen, men noget der er set i enlang række europæiske lande (Westfelt, 2001), og sammenlignet med andre europæiske lande harudviklingen i Danmark ikke været speciel kraftig (Westfelt, 2001; European Sourcebook, 2006).Inklusionen af spørgsmål om røveri i offerundersøgelsen vil på sigt kunne være med til at belyse,hvorvidt ændringer i antallet af registrerede røverier beror på ændringer i anmeldelsestilbøjelighe-den, ligesom der herigennem kan opnås nærmere information om udbyttet af røverierne, ofrenesalder m.v.Tabel 6.1. Andel og antal ofre for røveri, 2008-11.2008Andel udsat for røveri95 % sikkerhedsinterval-lerAntal ofre95 % sikkerhedsinterval-ler0,8 %(0,7-1,0)32.900(26.300-39.400)20091,0 %(0,9-1,2)42.200(34.800-49.500)20101,1 %(0,9-1,3)42.200(38.500-54.300)

(0,6-1,0)

(25.900-39.100)

I 2011 oplyste 0,8 pct. af de adspurgte, at de havde været udsat for røveri inden for det seneste år, jf.tabel 6.1. Denne andel er signifikant lavere, end den var i 2010.

Statistiske oplysninger for perioden 1979-1989 stammer fra politiets årsrapporter, mens de øvrige stammer fra Dan-marks Statistik. Kategorien ‟røveri mod forretninger, tankstationer m.v.‟ omfatter også røverier mod offentlige kontorer.I løbet af perioden er der dannet særlige kategorier for røveri mod værditransporter og kassetterøverier. Disse små kate-gorier er lagt sammen med ‟røveri mod andre‟.

2011

De 0,8 pct. ofre for røveri i 2011 svarer til 92 personer i undersøgelsesmaterialet. For at modvirkeden usikkerhed, der er forbundet med at arbejde med så lille et materiale, bygger det følgende afsnitpå oplysninger for alle årene 2008-11, mens fokus dog holdes på 2011. Det er samtidig undersøgt,om der er sket signifikante ændringer i perioden, og disse vil i givet fald blive omtalt.Af dem, der i 2008-11 oplyser at være blevet udsat for røveri, har de fleste – 78 pct. – fået frarøvetnoget, mens de resterende var udsat for forsøg på røveri. I gennemsnit har ofrene været udsat for 1,4røverier inden for det seneste år.Tabel 6.2. Antal gange udsat for røveri inden for det seneste år, 2008-11, pct.20080123 eller flereI alt99,2 %0,8 %0,1 %0,0 %100 %200999,0 %0,9 %0,1 %0,1 %100 %201098,9 %0,9 %0,2 %0,1 %100 %201199,2 %0,7 %0,1 %0,0 %100 %

Sammenlignet med de øvrige lovovertrædelser, som offerundersøgelsen omfatter, er reviktimise-ringshyppigheden relativ lav for røverier. Langt de fleste røveriofre har været udsat for røveri éngang, nemlig 83 pct., mens 12 pct. har været udsat for det to gange og de resterende seks pct. treeller flere gange. Dette er forventet, da røveri er en forholdsvis sjælden forbrydelse.Samlet set svarer det rapporterede antal for 2011 til, at omkring 32.000 personer årligt udsættes forrøverier. Dette tal er meget højt og næsten ti gange så stort som det antal røverier, politiet har regi-streret. Denne diskrepans kan langt fra alene forklares ved manglende anmeldelser (mørketallet),men skyldes primært, at befolkningen har en bredere opfattelse af røveri end den strafferetlige. Ta-sketyverier, tricktyverier og tilsvarende former for forbrydelser vil formentlig synes ofte at bliveopfattet som røverier, jf. senere. Noget af forskellen mellem det offerrapporterede og det politiregi-strerede antal røverier skal endvidere tilskrives den såkaldte “husstandseffekt”, dvs. flere ofre derhar oplevet sig som udsat for det samme røveri (f.eks. i en butik). Endvidere er det muligt, at alvor-ligere røverier kan være blevet “fremadteleskoperede”, dvs. at de er sket for mere end et år siden,men er blevet husket, som om det var for mindre end et år siden.

6.1 Røveriernes demografiAf de politiregistrerede røverier angår tre gange så mandlige som kvindelige ofre. Som det fremgåraf tabel 6.3, er det imidlertid kun lidt flere af mændene end af kvinderne i offerundersøgelsen, derrapporterer, at de har været udsat for røveri – en forskel der ikke er statistisk signifikant.

Denne forskel mellem de politiregistrerede og de offerapporterede røverier kan skyldes, at kvinderer særlig høj grad er udsatte for taske- og tricktyverier, der, som antydet ovenfor, ofte vil blive op-fattet som røveri af ofret. Det afspejler sig også i, at de kvindelige ofre i højere grad end de mandli-ge rapporterer om at have mistet tasker, punge, kreditkort og iPods i forbindelse med røveriet.Tabel 6.3. Offerrapporterede røverier fordelt efter køn og alder på ofret, 2011, pct.Mænd16-19 år20-24 år25-29 år30-49 år50-74 årAlle1,2 %1,6 %1,0 %0,9 %0,5 %0,9 %Kvinder1,5 %1,6 %1,5 %0,2 %0,7 %0,7 %I alt1,3 %1,6 %1,2 %0,6 %0,6 %0,8 %

Det ses videre af tabellen, at der for begge køn er en tendens til, at risikoen for at blive udsat forrøveri falder med alderen. Dog adskiller kvinder i alderen 30-49 år sig ved at være signifikant min-dre udsatte end de øvrigeTabel 6.4. Offerrapporterede røverier fordelt efter antal aktive gerningspersoner, 2008-11,pct.200812345I alt47 %29 %10 %5%8%100 %200947 %25 %16 %8%3%100 %201040 %32 %17 %7%4%100 %201146 %37 %6%6%5%100 %I alt44 %30 %15 %7%5%100 %

Af tabel 6.4 fremgår det, at godt halvdelen af røverierne er begået af mere end én person. Der er i såhenseende ingen klare forskelle mellem årene.Omkring halvdelen af gerningspersonerne var ifølge ofrenes viden eller skøn yngre end 25 år, jf.tabel 6.5, og kun få gerningspersoner er vurderet til at være 40 år eller derover. I de tilfælde, hvorder har været flere gerningspersoner, er der spurgt om alderen på den mest aktive gerningsperson.Ofrenes vurdering af gerningspersonens alder er ret ensartet de forskellige år.

Tabel 6.5. Offerrapporterede røverier fordelt efter alder på den mest aktive gerningspersons,2008-11, pct.*2008Under 1515-2425-3940 el. derover7%48 %36 %9%20094%37 %49 %11 %20105%44 %44 %7%20116%44 %41 %9%2008-115%43 %43 %9%

I alt100 %100 %100 %100 %100 %*Andelen af „Ved ikke‟ og manglende besvarelser er forholdsvis stor for spørgsmålet om gerningspersonens alder,nemlig 25 pct. Disse uoplyste er ikke medtaget i tabellen.

I tabel 6.6 er relationen mellem ofrenes og gerningspersonernes køn belyst. Det fremgår heraf, atdet i langt overvejende grad er mænd, som var gerningspersoner, idet de står for 9 ud af 10 røverier.Mændene begår i lige høj grad røveri mod en kvinde som mod en anden mand, mens der er en ten-dens til, at kvinder hyppigere begår røveri mod andre kvinder frem for mod mænd. Tallene vedrø-rende sidstnævnte er dog meget små og forskellene ikke signifikante.Tabel 6.6. Offerrapporterede røverier fordelt efter ofres og gerningspersoners køn, 2008-11,pct.*KønOFFERMandMandKvindeKvindeGERNINGSPERSONMandKvindeMandKvindeAndel45 %4%46 %6%

Alle100 %* Andel „Ved ikke‟ og manglende besvarelser er på 22 pct. for spørgsmålet om gerningspersonens køn.

6.2 Karakteristika ved røverierneLangt den største del af ofrene kendte ikke på forhånd den eller dem, der begik røveriet, jf. tabel6.7. Mindre end hvert tiende offer kendte gerningspersonen af navn, udseende eller på anden vis. Atmeget få af røverierne er begået af kendte, kan muligvis skyldes, at hændelser, der i en situationmed en ukendt ville blive tolket som røveri, ikke bliver det, når gerningspersonen er bekendt.

Tabel 6.7. Offerrapporterede røverier fordelt efter ofrets kendskab og relation til gernings-personen, 2008-11, pct.2008UkendtEn man kun kender af navn/udseendeEn fjernere bekendt, som man har haft lidt kontakt medEn nær bekendt ((tidligere) ven/kammerat, klasse-kammerat)Anden kendt personI alt92 %2%3%1%1%100 %200990 %4%3%1%1%100 %201090 %4%3%0%3%100 %201192 %2%1%1%4%100 %2008-1191 %3%3%1%3%100 %

Tæt på en tredjedel af røverierne er begået i en privat bolig (egen eller anden privat bolig), jf. tabel6.8.15Også dette bekræfter, at tricktyverier ofte opfattes som røverier, idet antallet af egentlige rø-verier i eget hjem er ret ringe.Tabel 6.8. Offerrapporterede røverier fordelt efter gerningsstedets karakter, 2010-11, pct.2010-11I eller i tilknytning til offentlige transportmidlerUdendørs på øde steder (park, skov, stier, gangtunneler osv.)Udendørs på andre offentlige tilgængelige områderIndendørs på offentligt tilgængeligt sted (værtshus, butikker osv.)På din arbejdspladsI din boligI anden privat boligUdlandetAndet stedI alt4%4%27 %10 %17 %27 %2%7%3%100 %

I øvrigt fremgår af tabel 6.8, at godt en tredjedel af røverierne er foregået udendørs på offentligttilgængelige steder, og at 17 pct. af røverierne er foregået på en arbejdsplads. Det må formodes, atsidstnævnte røverier har været rettet mod arbejdspladsen – en bank, butik el.lign. – og ikke modselve ofret.Ved 59 pct. af røverierne har ofret været alene i gerningssituationen, jf. tabel 6.9, og ved de fleste afde øvrige røverier sammen med en til to andre. I hovedparten af sagerne, hvor ofret har været sam-men med andre, er det kun respondenten, der blev udsat for røveri.

Svarkategorierne vedrørende gerningsstedet blev ændret i 2009, hvorfor kun oplysninger for 2010-11 indgår her.

Tabel 6.9. Offerrapporterede røverier fordelt efter antal tilstedeværende i gerningsøjeblikketog antal ofre, 2008-11, pct.

Andel

Heraf andel hvor alleblev udsat for røveri-36 %25 %31 %Heraf andel,hvor kun nogenblev udsat forrøveri-7%16 %10 %57 %59 %58 %Heraf andelhvor kunadspurgte blevudsat forrøveri

Ofret var aleneSammen med 1-2 personerSammen med 3 personereller flereI alt

59 %25 %16 %100 %

6.3 Røveri som hadforbrydelseLigesom tilfældet er for voldsforbrydelser, er der for røverier spurgt, om de menes at være motive-ret af racisme eller homo-/transfobi, jf. tabel 6.10 og 6.11.Tabel 6.10 Offerrapporterede røverier fordelt efter om røveriet menes at være motiveret afracisme, 2008-11, pct.2008Ja, helt sikkertJa, måskeNejI alt3%5%91 %100 %20090%3%97 %100 %20100%4%96 %100 %20114%6%90 %100 %

Tabel 6.10 viser mindre forskelle årene imellem vedrørende andelen af røverier, der opfattes somværende udtryk for racisme. I både 2009 og 2010 var der således ingen, der ”helt sikkert” mente,røveriet havde racistiske motiver, mens der i 2008 var 3 pct. og i 2011 4 pct., der mente det. Debagvedliggende tal er dog små, og forskellene er ikke statistisk signifikante.Tabel 6.11. Offerrapporterede røverier fordelt efter om røveriet menes at være motiveret afhomo-/transfobi, 2008-11, pct.2008Ja, helt sikkertJa, måskeNejI alt0%4%96 %100 %20090%3%97 %100 %20100%1%99 %100 %20114%2%95 %100 %

Tabel 6.11 viser frem til 2010 en mindskende tendens i andelen, der har været udsat for et røveri,som (muligvis) var motiveret af homo- eller transfobi. Det drejede sig om 1 pct. i 2010 mod 4 pct. i2008. I 2011 var tallet på 5 pct.16Heller ikke disse forskelle kan fastslås som statistisk sikre.Der er ikke nævneværdige forskelle mellem mænd og kvinder med hensyn til deres oplevelse afracisme som årsag til røveriet. Derimod er der lidt flere af de kvindelige ofre end af de mandlige,der mener, at homofobi eller transfobi måske har været årsag til røveriet. Forskellen er ikke signifi-kant.Der er en tendens til, at færre af dem, der ser røveriet som havende racistiske motiver, har anmeldthændelsen til politiet. Andelen af ofre for racismeforbrydelser, som anmelder røverierne, er 52 pct.mod 80 pct. af alle røveriofre. Forskellen er statistisk signifikant. Der er ikke signifikant forskel påanmeldelsestilbøjeligheden blandt dem, som oplever røverierne motiveret af homo- eller transfobi.

6.4 Hvornår sker røverierneDecember måned er umiddelbart den måned, hvor der er flest røverier (11 pct. af de samlede røveri-er), mens marts er den med færrest (6 pct.). Der er signifikant forskel på andelen af udsatte for røve-ri de to måneder imellem. De øvrige måneder, hvor andelen af røverier ligger mellem 7 og 9 pct.,adskiller sig ikke signifikant fra december og marts.Figur 6.3. Offerrapporterede røverier fordelt efter ugedag, 2011, pct.100

402120110MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagSøndag121414

1810

Afrundet tal.

I en undersøgelse af registrerede røverier mod andre ses en tydelig tendens til, at røverier hober sigop fredag og lørdag (Kyvsgaard, 2008). Også de offerrapporterede røverier er skævt fordelt i ugensløb, men uden det samme klare mønster, jf. figur 6.3. Søndage og mandage er de dage, hvor der erbegået færrest røverier, mens over halvdelen af røverierne finder sted torsdag til lørdag.17Figur 6.4. Procent af offerrapporterede røverier fordelt efter gerningstidspunkt på døgnet,2011.20

1110

10986

1085

521000

3201

410

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24

Figur 6.4 viser, at der ligeledes er en skæv fordeling af røverierne med hensyn til det tidspunkt pådøgnet, hvor de er begået. Særligt mange røverier er begået omkring klokken 12, klokken 14 og kl.24. Det kan dog ikke udelukkes, at det hænger sammen med vanskeligheder ved at huske det nøjag-tige klokkeslæt for røveriet, hvorfor „midt på dagen‟ kan blive til klokken 12, „om eftermiddagen‟til kl. 14 og ‟sent på aftenen‟ til kl. 24. Figuren viser også, svarende til de registrerede røverier, atrelativt mange røverier bliver begået i de senere aftenstimer og om natten. Den mest fredelige fjer-dedel af døgnet er mellem 5.00 og 11.00, hvor 8 pct. af røverierne fandt sted.

6.5 Røveriernes grovhed og alvorlighedI langt de fleste røverisager er ofret alene blevet truet, idet 87 pct. af røveriofrene angiver, at dehverken er blevet slået eller sparket i forbindelse med røveriet, jf. tabel 6.12. De, der er blevet slåetog sparket, er spurgt, om dette har medført synlige skader eller mærker, hvilket 27 pct. af dem, sva-rende til knap 4 pct. af alle ofrene for røverier, svarede ja til i 2011. I hovedparten af tilfældene dre-17

I 6 pct. af tilfældene husker ofret ikke, hvilken ugedag hændelsen er sket, mens der i yderligere 14 pct. svares ”hver-dag” eller ”weekend”. Disse besvarelser spredes ud på de forskellige dage i de to kategorier.

jer skaderne sig alene om blå mærker, mens der dog i enkelte tilfælde er tale om brækkede ben elleren brækket næse. Videre ses af tabellen, at alle de ofre, der er blevet slået med mærker til følge, harsøgt læge, og at denne andel udgør omtrent en tredjedel af alle røveriofre, der samtidig har væretudsat for vold.I tabellen sammenlignes 2011 med hele perioden 2008-11. Der ses nogle forskelle i de forskelligeandele, men da drejer sig om så få i stikprøven, er disse forskelle ikke statistisk signifikante.Tabel 6.12. Offerrapporterede røverier fordelt efter anvendt vold, skader og lægebehandlingblandt ofrene, 2008-11, pct.JaSlået eller sparket2011Synlige skader eller mærkerLægebehandling af skader eller mærkerSlået eller sparket2008-2011Synlige skader eller mærkerLægebehandling af skader eller mærker13 %4%4%7%2%1%Nej87 %96 %96 %93 %98 %96 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %

Der er også spurgt, om der er forekommet våben eller redskab i forbindelse med røveriet, og i knap13 pct. af tilfældene gjorde der det i 2011, jf. tabel 6.13. I langt de fleste af disse situationer er vå-benet alene anvendt til at true med. Der er øjensynligt lidt færre tilfælde af brug af våben i 2011 endi hele perioden 2008-11, men igen er denne forskel ikke statistisk signifikant. Betragtes alene detilfælde, hvor ofret har følt sig i livsfare, er der i halvdelen af tilfældene blevet anvendt eller truetmed et våben i 2011.Tabel 6.13. Offerrapporterede røverier fordelt efter anvendelse af våben, 2011, pct.2011Ja, anvendtJa, truet medNejI alt1%12 %88 %100 %2008-20111%14 %86 %100 %

Som tabel 6.14 viser, er det oftest knive, der er forekommet i røverier med våben eller redskab. Det-te er sket i knap 8 pct. af røverierne i 2011, mens et skyde- eller slagvåben har været involveret iknap 5 pct. af sagerne. Her ses også, at 2011 skiller sig ud fra den samlede periode 2008-11, menforskellene er ikke statistisk signifikante.

Tabel 6.14. Offerrapporterede røverier fordelt efter arten af våben, 2011, pct.2011KnivSkydevåbenSlagvåbenAndre våben/redskab7,8 %4,5 %4,5 %2,7 %2008-20119,3 %7,4 %4,8 %3,3 %

Omkring hvert femte offer vurderede i 2011 røveriet som meget alvorligt i 2011 mod cirka hvertfjerde i perioden 2008-11, jf. tabel 6.15. Lidt flere mener, det var en „ret alvorlig‟ hændelse, mensomkring halvdelen ikke synes, at det skete har været særligt alvorligt. Der er ikke statistisk signifi-kante forskelle mellem årene med hensyn til disse vurderinger.Tabel 6.15. Offerrapporterede røverier fordelt efter ofrets vurdering af hændelsens alvorlig-hed, 2008-11, pct.2008Meget alvorligRet alvorligIkke særligt alvorligI alt20 %34 %46 %100 %200932 %19 %49 %100 %201023 %32 %45 %100 %201119 %31 %50 %100 %2008-1124 %29 %47 %100 %

Selv om relativt mange af ofrene ikke synes, at røveriet har været så alvorligt, så er det alligevel 82pct., som har betragter det, de har været udsat for, som en kriminel hændelse, jf. tabel 6.16. Kunganske få personer ser røverihændelsen som enten en forkert, men ikke kriminel handling, eller som„bare noget, der sker‟. 2011 adskiller sig dog signifikant fra de tidligere år, idet flere af ofrene me-ner, at det er noget, der ‟bare sker‟, mens færre anser det for at være en kriminel handling.Tabel 6.16. Offerrapporterede røverier fordelt efter ofrets vurdering af hændelsen som kri-minel eller ej, 2008-11, pct.2008En kriminel handlingEn forkert, men ikke kriminel handlingBare noget der skerI alt88 %4%7%100 %200985 %1%14 %100 %201082 %10 %8%100 %201172 %7%21 %100 %2008-1182 %6%12 %100 %

Måske lidt overraskende viser undersøgelsen, at ganske få af ofrene synes, at røveriepisoden harpåvirket dem og deres liv på markant vis, jf. tabel 6.17. Sammenlagt mener 12 pct. af ofrene, at rø-veriet har påvirket dem i meget eller temmelig høj grad. Herudover mener 13 pct., at det har påvir-ket dem „en del‟, mens knap hver fjerde mener, at det har påvirket dem „i ringe grad‟. Godt halvde-len oplyser, at det slet ikke har påvirket dem (se også Kongstad og Kruize 2011). Selv om røveri

almindeligvis betragtes som en meget alvorlig forbrydelse, synes dette ikke at være den mest ud-bredte opfattelse blandt ofrene.Tabel 6.17. Offerrapporterede røverier fordelt efter ofrets vurdering af, i hvilket omfanghændelsen har påvirket dem og deres liv, 2008-11, pct.2008Ja, i meget høj gradJa, i temmelig høj gradEn delLidt, i mindre gradSlet ikkeI alt6%4%14 %23 %53 %100 %20096%8%11 %20 %54 %100 %20104%8%14 %25 %49 %100 %20118%4%13 %26 %49 %100 %2008-116%6%13 %24 %51 %100 %

6.6 Alkohol og stofferOfrene angiver, at 16 pct. af gerningspersonerne efter deres oplevelse har været påvirket af alkoholeller andet, jf. tabel 6.18, og 3 pct. af gerningspersonerne menes at have væretmegetalkoholpåvir-kede. Næsten lige så mange af ofrene – 15 pct. – har ifølge deres egne udsagn været påvirkede, darøveriet skete. Det er dog kun ganske få af ofrene – 1 pct. – der har været påvirket af andet end al-kohol mod 9 pct. af gerningspersonerne.Tabel 6.18. Offerrapporterede røverier fordelt efter gerningspersoners og ofres påvirkning afalkohol eller andet, 2008-11, pct.GerningspersonMeget påvirket af alkoholPåvirket af alkoholPåvirket af andetIkke påvirketI alt3%4%9%84 %100 %Offer3%11 %1%85 %100 %

Når ofrenes og gerningspersonernes tilstand i forbindelse med røveriet sammenholdes, ses det, at ica. tre fjerdedele af røverisituationerne har hverken gerningsmanden eller ofret været påvirket, mensbegge parter har været det i 7 pct. af dem.

6.7 UdbytteDet mest almindelige mål for røveriet er rede penge, jf. tabel 6.19. 37 pct. af ofrene angiver således,at de har fået frastjålet penge, pung eller tegnebog. I knapt hver tiende tilfælde er ofret frarøvetDankort eller andet kreditkort. Også omkring hver tiende har fået frarøvet taske, mobiltelefon, IPod

o.lign. eller smykker. Kun i få tilfælde er der stjålet tøj, sko eller transportmidler i form af cykel,knallert m.v. Kategorien „andet‟ dækker over bl.a. genstande som mobilopladere, cigaretter og tingfra bil.Tabel 6.19. Offerrapporterede røverier fordelt efter art af genstande, som ofrene blev frarø-vet, 2008-11, pct.JaPenge/pung/tegnebogDankort/andet kreditkortTaskeMobiltelefonIPods eller andet elektronisk udstyrTøj/skoSmykker/ure/brillerCykel/knallert/andet transportmiddelAndet37 %9%12 %10 %12 %5%9%7%2%Nej63 %91 %88 %90 %88 %95 %91 %93 %98 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %

I knap to tredjedele af de røveriepisoder, hvor ofret har fået frataget noget, vurderer ofret det frarø-vede til at have en værdi af mindst 2.000 kr., jf. tabel 6.20, mens der i godt hver femte episode erfrarøvet for under 1.000 kr. Gennemgående ligger estimeringen af det frarøvedes værdi højere iofferundersøgelsen end i undersøgelsen af de politiregistrerede røverier (Kyvsgaard, 2008).Tabel 6.20. Offerrapporterede røverier fordelt efter værdien af det frarøvede, 2008-11, pct.Andel0-499 kr.500-999 kr.1.000-1.999 kr.2.000-4.999 kr.5.000-9.999 kr.10.000 kr. og deroverI alt11 %10 %14 %29 %13 %23 %100 %

6.8 Ofrenes reaktion på røverierneLangt de fleste røverier anmeldes til politiet. Det er således mere end tre fjerdedele af de offerrap-porterede røverier, der er anmeldt til politiet af enten ofret selv eller af en anden. 2011 er året, hvorden største andel af røverierne er blevet anmeldt med 84 pct., og her er andelen signifikant højereend 2008, som var året med den mindste andel med 70 pct.

Tabel 6.21. Offerrapporterede røverier fordelt efter anmeldelse og vurdering af hændelsensalvorlighed, 2008-11, pct.Ikke anmeldtMeget alvorligRet alvorligIkke særlig alvorligI alt15 %20 %27 %22 %Anmeldt85 %80 %73 %78 %

Ikke overraskende er der en sammenhæng mellem ofrets vurdering af røveriets alvorlighed og an-meldelsesgraden: Jo alvorligere ofret vurderer røveriet til at være, desto mere sandsynligt er det, atdet anmeldes til politiet. Forskellene i anmeldelsestilbøjeligheden er dog som følge af den generelthøje anmeldelsesprocent ret begrænset, jf. tabel 6.21, og der er alene signifikant forskel mellemyderpunkterne.Tabel 6.22. Offerrapporterede røverier fordelt efter anmeldelse og ofrets vurdering af om dethar påvirket dem og deres liv, 2008-11, pct.Ikke anmeldtI meget/temmelig høj gradI nogen/lille gradSlet ikkeI alt17 %17 %27 %22 %Anmeldt83 %83 %73 %77 %

En forventet sammenhæng mellem anmeldelsestilbøjeligheden og oplevelsen af røveriets betydningfor ofrets liv er også at finde, jf. tabel 6.22.Figur 6.5. Procent af røveriofre der har anmeldt røveriet til politiet i forhold til udbyttet afrøveriet, 2008-11.10084806960527893

0Forsøg0-499 kr.500-999 kr.1000-4999 kr.5000+ kr.

Anmeldelsestilbøjeligheden har endvidere en klar og stærk sammenhæng med det økonomiske tabved røveriet, jf. figur 6.5. De, der alene har været udsat for forsøg på røveri, er således klart mindretilbøjelige til at anmelde røveriet til politiet end dem, der har lidt et økonomisk tab. Derudover viserfiguren en signifikant stigende anmeldelsestilbøjelighed med væksten af det økonomiske tab.Af tabel 6.23 fremgår det, at den hyppigste grund til ikke at anmelde røveri er, at de har været forbagatelagtige og/eller kun et forsøg på røveri. Denne begrundelse ses i godt to ud af fem tilfælde,der ikke er anmeldt. I hvert femte tilfælde beror det på, at anmeldelse til politiet ikke anses for atnytte noget, mens 11 pct. mener, det er for besværligt at anmelde. Sidstnævnte begrundelse er gi-vetvis også relateret til røveriets omfang.Tabel 6.23. Røveriofres grunde til ikke at anmelde røveriet til politiet, 2008-11, pct.AndelFor lidt/kun forsøgNytter ikkeFor besværligtKunne ikke give oplysningerSelv skyld i røverietFrygt for repressalierHensyn til gerningspersonenAnden grundI alt43 %20 %11 %4%3%3%2%14 %100 %

Politiet har ifølge ofrene kun opklaret ganske få af de sager, der er anmeldt. Ifølge ofrene drejer detsig om 17 pct. Denne procentandel er betydeligt lavere end den, kriminalstatistikken oplyser om.Diskrepansen beror givetvis på, at ofrene ikke alene rapporterer om egentlige røverier, men også omtaske- og tricktyverier, hvor opklaringsprocenter ganske lav (Kongstad og Kruize, 2012). Desudenkan den skyldes, at ofrene ikke altid har kendskab til sagens videre forløb, eller at sigtelsesprocen-ten for røveri varierer betydeligt med røveriets karakter, således at røverier mod private, som er denform, der primært oplyses om gennem en offerundersøgelse, relativt sjældent fører til en sigtelse.

6.9 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for røveriSlutresultatet af den gennemførte regressionsanalyse vedrørendeudsathed for røverier vist i tabel6.24. I årene 2009-2011 var i alt 1,0 pct. udsat for røveri.18

Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2009, hvor der er inkluderet spørgsmål om livsstil og socioøko-nomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3.

Tabel 6.24. Slutmodel for udsathed for røveri (n=28.881)VariabelMændHovedstadenSjællandGiftGår ud ugentligt eller mere for atmore sigEjer butik eller virksomhedAndel ipct.0,9 %1,3 %1,2 %0,7 %1,3 %1,5 %Uvægtetantal istikprøve14.6768.1744.24716.81812.5313.301Signifi-kansni-veau,043,001,006,000,001,001OR,7861,5571,579,5011,5251,76995 pct. konfidensin-terval for ORNedre,6231,2071,137,3901,2011,282Øvre,9922,0082,192,6441,9372,441

Af tabellen fremgår det, atkøn, bopælsregion, civilstand, hvor ofte man går ud for at feste og moresigsamtom man ejer butik eller virksomheder faktorer, der har sammenhæng med risikoen for atblive udsat for røveri:Mænd har mindre risiko for at blive udsat for røveri end kvinder.Indbyggere i region Sjælland og Hovedstaden er mere udsatte end indbyggerne i de øvrigeregioner.Gifte mennesker er i mindre risiko for at blive udsat for røveri, end enlige og fraskilte er.Går man ud ugentligt for at more sig med venner og bekendte, er der større sandsynlighedfor at blive udsat for røveri.Ejer man en butik eller en virksomhed, er der større sandsynlighed for, at man udsættes forrøveri.





Ejerskab af butik og/eller virksomhed har den højeste OR-værdi (på knap 1,8), hvilket vil sige, atdenne gruppe har en særlig høj risiko for at blive udsat for røveri sammenlignet med dem, der ikkeer butiks- og virksomhedsejere. Dette skal ses i sammenhæng med, at en væsentlig del af røverierneer rettet mod en butik eller en virksomhed og ikke en person.Omvendt er det forbundet med en særlig lav risiko for at blive udsat for røveri, hvis man er gift.Gifte personer har således kun halv så stor sandsynlighed herfor som ugifte personer – alt andetlige.I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at alder ikke er forbundet med risikoen for at blive udsat forrøveri, idet alder har en særlig stærk sammenhæng med risikoen for at blive udsat for de andre for-

mer for kriminalitet. Ligeledes er det bemærkelsesværdigt, at høj indkomst og ejerskab af mangeforbrugsgoder ikke øger risikoen for røveri, men at disse forhold slet ikke er relateret til risikoen.

7. TVANGSSAMLEJEAf figur 7.1 ses udviklingen i politianmeldte voldtægter fra 1960 til 2011. Det fremgår af figuren, atdet årlige antal politianmeldte voldtægter i de sidste 20-30 år har ligget mellem 400 og 600 tilfælde.Udviklingen i voldtægter i Danmark er særskilt behandlet og belyst andetsteds (Balvig m.fl., 2009).Figur 7.1. Politianmeldte voldtægter, 1960-2011700600500

400300200100019601965197019751980198519901995200020052010

Offerundersøgelsen omfatter fra og med 2008 spørgsmål til de adspurgte kvinder om udsathed fortvangssamleje. Spørgsmålet lyder: “Kan du fortælle mig, om du inden for de seneste fem år har væ-ret udsat for, at en mand ved brug af vold eller trusler om vold har forsøgt at tvinge dig til eller rentfaktisk har tvunget dig til samleje?” Her er valgt at anvende termen „tvangssamleje‟ om det, kvin-derne angiver at have været udsat for, idet det er usikkert, i hvilket omfang der er tale om voldtægt ijuridisk forstand.Et spørgsmål om tvangssamleje er også indgået i tidligere danske offerundersøgelser, men daspørgsmålene i disse undersøgelser samt undersøgelseskonteksten ikke uden videre er sammenlig-nelige, vil der kun i begrænset omfang blive sammenlignet med tidligere undersøgelser. Der henvi-ses i øvrigt til omtalen heraf i rapporten “Vold og overgreb mod kvinder” (Balvig & Kyvsgaard,2006c), som er tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside.På spørgsmålet om udsathed for tvangssamleje inden for de seneste fem år er det i gennemsnit foralle årene 2008-2011 1 pct. af kvinderne, der svarer bekræftende herpå. Det svarer til, at ca. 19.20089

kvinder pr. år tilkendegiver, at de inden for de seneste fem år har været udsat for tvangssamleje ellerforsøg herpå. Den årlige andel af de adspurgte kvinder, som havde været udsat for tvangssamlejeeller forsøg herpå inden for de seneste fem år, varierer noget: 0,7 pct. 2008, 1,0 pct. i 2009, 0,9 pct.i 2010 og 1,3 pct. i 2011. Forskellen mellem 2011 og henholdsvis 2008 og 2010 er statistisk signifi-kant, men ikke for så vidt angår andelen af udsatte i alene det seneste år.Som følge af fremadteleskopering hos respondenterne kan antallet af ofre gennem de seneste fem årvære misvisende, hvorfor der også er set på, hvor mange der har været udsat inden for det seneste årforud for interviewtidspunktet. 17 pct. af ofrene svarer, at de er blevet udsat for tvangssamleje ellerforsøg herpå inden for de sidste 12 måneder, hvilket svarer til 3.200 kvinder. Med sikkerhedsinter-valler på 95 pct. er der tale om mindst 2.300 og højest 4.200 pr. år. Der er ikke signifikante forskelleårene imellem på hvornår tvangssamlejet er foregået.Da det er meget få, der har været udsat for tvangssamleje eller forsøg herpå inden for alene det se-neste år, angår de følgende analyser alle, der har været udsat herfor inden for den seneste femårigeperiode, ligesom svarene for årene 2008 til 2011 er behandlet samlet. Begrebet „tvangssamleje‟dækker endvidere i det følgende både fuldbyrdet tvangssamleje og forsøg herpå.I undersøgelsesmaterialet er det i alt 219 respondenter i perioden 2008 til 2011, som angiver at haveværet udsat for tvangssamleje. Konklusionerne i det følgende er altså baseret på et spinkelt materia-le og derfor behæftet med betydelig usikkerhed.For cirka halvdelen – 54 pct. – af de kvinder, der angiver, at de har været udsat for tvangssamleje,drejer det sig om forsøg, mens der i de resterende tilfælde er tale om fuldbyrdet tvangssamleje.Størstedelen af ofrene – 68 pct. – er blevet udsat for tvangssamleje én gang i løbet af en fem årsperiode, mens 20 pct. er blevet udsat 2-3 gange og 13 pct. 4 gange eller flere.

7.1 Ofre og gerningsmændOfrene for tvangssamleje er relativt unge, idet mere end en femtedel var under 18 år på gernings-tidspunktet, og næsten to tredjedele var yngre end 25 år. Det yngste offer var 14 år, mens det ældstevar 63 år. Generelt var få af ofrene over 50 år. Gennemsnitsalderen for ofrene på gerningstidspunk-tet var 27 år.Forholdet mellem ofrenes og gerningsmandens alder fremgår af tabel 7.1. Der er en tydelig sam-menhæng, idet de yngre gerningsmænd primært har tvunget eller forsøgt at tvinge yngre kvinder tilsamleje, mens det for ældre gerningsmænd typisk drejer sig om mere modne kvinder.

Tabel 7.1. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter ofrets og gerningsmandens alder,2008-11, pct.

Gerningsmandens alder

Ofrets alder

Indtil 24 år25-39 år40 år og deroverI alt15-24 år29 %1%1%32 %25-39 år25 %18 %5%48 %Over 39 år2%7%11 %20 %I alt63 %23 %14 %100 %

I 32 pct. af tilfældene kendte ofrene ikke gerningsmanden, jf. tabel 7.2. I de fleste af de øvrige til-fælde – 4 ud af 10 – er gerningsmanden en nuværende eller tidligere partner, og i disse tilfælde erlangt de fleste tvangssamlejer begået under samlivet. Det er bemærkelsesværdigt, at kun en relativtlille del af tvangssamlejerne har karakter af at være såkaldte kontakttvangssamlejer. Det kan ikkedog udelukkes, at nogle af de ofre, der har været udsat for denne form for tvangssamleje, har svaretnej til et indledende spørgsmål i spørgeskemaet om, hvorvidt de kendte personen.Tabel 7.2. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter ofrets kendskab og relation til ger-ningsmanden, 2008-11, pct.

Andel

UkendtNuværende ægtefælle/samlever/kæresteEn tidligere ægtefælle/samlever/kæreste. Tvangssamleje begået inden forholdets ophørEn tidligere ægtefælle/samlever/kæreste. Tvangssamleje begået efter forholdets ophørAndet familiemedlemEn (tidligere) ven/kammeratBekendt > 24 timerBekendt < 24 timerEn man lige havde mødt på værtshus eller lign.En man lige havde mødt gennem InternettetPerson ofret var i et afhængighedsforhold tilAnden personI alt32 %9%24 %7%0,9 %9%13 %0,6 %0,5 %0,5 %0,5 %4%100 %

I undersøgelsen er der også spurgt, om samme gerningsmand tidligere har truet kvinden med ellerfaktisk gennemført tvangssamleje. Det er sket for 30 pct. af ofrene, og det er – som det kan forven-tes – først og fremmest tilfældet for dem, hvor gerningsmanden er en partner.

7.2 GerningssituationenKnap 4 ud af 10 (37 pct.) af tvangssamlejerne er foregået i ofrets bolig, herunder fælles bolig, jf.tabel 7.3, mens hvert femte er foregået i gerningsmandens bolig. Yderligere er enkelte tvangssamle-jer foregået i anden privat bolig, hvilket indebærer, at det sammenlagt er næsten to tredjedele aftvangssamlejerne, der er foregået i en privat bolig. En femtedel er foregået udendørs på offentligttilgængelige gader eller parker.Tabel 7.3. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter gerningsstedets art, 2008-11, pct.AndelEgen boligGerningsmandens boligAnden privat boligPå arbejdsplads/skole/uddannelsesinstitutionPå værtshus, cafe bodega m.m.Offentligt tilgængeligt sted såsom gade, park m.v.Offentligt transportmiddelAndet offentligt tilgængeligt stedUdlandetAndetI alt37 %20 %8%3%0,8 %20 %1%4%3%3%100 %

Der er yderligere spurgt om, hvorvidt hændelsen er sket i forbindelse med en privatfest eller en tur ibyen, hvilket godt en fjerdedel af ofrene har svaret ja til – helt præcist 26 pct.Tabel 7.4. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter andel ofre og gerningsmænd påvir-ket af alkohol eller andet, 2008-11, pct.19

Gerningsperson

Påvirket af alkoholPåvirket af alkohol

Offer

Påvirket af andetIkke påvirketI alt20 %0,5 %17 %38 %Påvirket af andet3%0,5 %3%7%Ikke påvirket4%1%51 %56 %I alt27 %2%71 %100 %

Der er en del tilfælde – andel „ved ikke/ikke besvaret‟ – hvor ofret ikke har en klar opfattelse af, om gerningsmandenhar været påvirket eller ej, og også enkelte tilfælde, hvor offer ikke ved eller ikke har svaret på, om hun selv var påvir-ket (i alt 10 pct. af besvarelserne). Disse er ikke inkluderet i tabellen, da det slører billedet, men det er vigtigt at væreopmærksom på, når der i forvejen er tale om få respondenter.

Tabel 7.4 viser andelen af henholdsvis ofre og gerningsmænd, der var påvirkede i gernings-øjeblikket. Dette er baseret på ofrenes opfattelse, og ifølge dem var gerningsmændene hyppigerepåvirkede end ofrene selv. I øvrigt ses af tabellen, at den hyppigste situation er den, hvor hverkenoffer eller gerningsmand var påvirket.Tidsmæssigt er to tredjedele af tvangssamlejerne foregået torsdag til lørdag, og 59 pct. af dem erforegået inden for den tredjedel af døgnet, der går fra kl. 20 om aftenen til kl. 4 om morgenen.

7.3 Tvangssamlejets grovhed og alvorlighedDet er 44 pct. af ofrene, der har fået synlige skader eller mærker som følge af tvangssamlejet, og 49pct. af disse er efterfølgende blevet lægebehandlet for skaderne, jf. tabel 7.5. Skaderne var oftest blåmærker eller hudafskrabninger, men i enkelte tilfælde var der tale om brækkede ribben eller enbrækket arm.Tabel 7.5. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter andel med skader og lægebehand-ling, 2008-11.JaSynlige skader eller mærkerHerafandel med lægebehandling for skader ellermærker44 %49 %Nej56 %51 %I alt100 %100 %

I godt hvert tyvende tvangssamlejetilfælde – 6 pct. – er der anvendt våben eller redskab. Det drejersig i de fleste tilfælde om kniv, men ikke altid kun kniv. I cirka halvdelen af tilfældene, hvor der erbrugt en form for våben, er der således (også) anvendt ting som flaske eller sten.Der er endvidere spurgt, om ofret mener, at der er anvendt bedøvende middel, sovemiddel eller an-det, som gjorde, at ofret ikke vidste, hvad der foregik. 8 pct. af ofrene er helt sikre på, at det er til-fældet, mens yderligere 4 pct. siger, at det måske var tilfældet. Det er oftest ved forsøg på tvangs-samleje, brug af bedøvelsesmiddel omtales.Der berettes om relativt få gruppetvangssamlejer. I 95 pct. af tvangssamlejerne er der således alenetale om én gerningsmand, mens der i de resterende tilfælde har været flere.24 pct. af ofrene har følt sig i livsfare under tvangssamlejet. Det angår i lige høj grad dem, der harværet udsat for forsøg på tvangssamleje, som ofre for fuldbyrdet tvangssamleje, men det er først ogfremmest i de tilfælde, hvor der er anvendt våben eller redskab, kvinden har følt sig i livsfare.

I de fleste tilfælde vurderes tvangssamlejet som ret alvorlig, jf. tabel 7.6. Kun få – 15 pct. – serhændelsen som ikke særlig alvorlig. Der er en tendens til, at især sager med anvendelse af våbenbetragtes som meget alvorlige.Tabel 7.6. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter ofrets vurdering af hændelsens al-vorlighed, 2008-11, pct.AndelMeget alvorligRet alvorligIkke særlig alvorligI alt41 %44 %15 %100 %

Godt halvdelen af ofrene er ikke i tvivl om, at hændelsen var kriminel, jf. tabel 7.7. Denne vurde-ring er særlig udbredt blandt ofre for tvangssamlejer, hvor der har været anvendt våben eller red-skab, mens der ikke ses en forskel på, om hændelsen vurderes kriminel eller ej, alt efter om der ertale om forsøg på tvangssamleje eller fuldbyrdet tvangssamleje.Tabel 7.7. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter ofrets vurdering af hændelsen somkriminel eller ej, 2008-11, pct.AndelEn kriminel handlingEn forkert, men ikke kriminel handlingBare noget der skerI alt56 %37 %7%100 %

Mens der som nævnt var ganske få af dem, som havde været udsat for røveri, der syntes, at hændel-sen havde påvirket dem og deres liv, så er sagen en noget anden, når det drejer sig om tvangssamle-je, jf. tabel 7.8. Godt en femtedel af ofrene mener, at det har påvirket dem i meget høj grad, mens entredjedel synes, det har påvirket dem i temmelig høj grad eller en del. Cirka en fjerdedel føler sigpåvirket i ringe grad, mens lidt over en femtedel mener, at det slet ikke har påvirket dem. 98 pct. afde ofre, der har følt sig i livsfare, er i en eller anden grad blevet påvirket af tvangssamlejehændel-sen, og næsten alle, der har været udsat for væbnet tvangssamleje eller forsøg herpå, er i meget højgrad påvirkede af hændelsen.

Tabel 7.8. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter ofrets vurdering af om hændelsenhar påvirket dem og deres liv, 2008-11, pct.AndelPåvirket i meget høj gradPåvirket i temmelig høj gradPåvirket en delPåvirket en ringe gradSlet ikke påvirketI alt21 %14 %19 %24 %22 %100 %

7.4 Anmeldelse til politietMens røverierne i langt de fleste tilfælde er anmeldt til politiet, er det meget sjældnere tilfældet medtvangssamleje. Det er kun hvert fjerde tvangssamleje, der er anmeldt til politiet, og i en del tilfælde– 5 pct. – er det ikke kvinden selv, der har anmeldt sagen til politiet. Der er ikke markante forskelleårene imellem med hensyn til anmeldestilbøjeligheden.Der er en klar statistisk sammenhæng mellem, hvorvidt ofret kendte gerningspersonen eller ej, ogom tvangssamlejet er anmeldt til politiet. Der er en større tilbøjelighed til at anmelde tvangssamle-jet, hvis det er en gerningsmand, ofret ikke kender. I modsætning til, hvad der kunne forventes, erdet ikke primært de fuldbyrdede tvangssamlejer, der anmeldes til politiet, men faktisk i noget højeregrad forsøgene på tvangssamleje. 33 pct. af forsøgene er anmeldt mod kun 15 pct. af de fuldbyrde-de. Som forventet er det oftest de tilfælde af voldtægt, der opleves som mest alvorlige, og dem, deranses for at være en kriminel handling, der anmeldes til politiet. I hvor høj grad voldtægtshændelsenhar påvirket ofret, er ikke relateret til anmeldelsestilbøjeligheden.Tabel 7.9. Tvangssamlejeofres grunde til ikke at anmelde tvangssamlejet til politiet, 2008-11,pct.AndelSyntes ikke, der var grund til det/mente ikke, det var noget krimineltTroede ikke, det ville hjælpe eller havde ikke lystVar bange eller blev truetDet var en kæreste, partner, ven eller kunne gå ud over børneneFølte skyld, skam eller lagde selv op til detAndetI alt30 %20 %18 %16 %11 %5%100 %

Til spørgsmålet om, hvorfor tvangssamlejet ikke er anmeldt til politiet, svarer knap en tredjedel afkvinderne, at de ikke syntes, der var grund til det, og/eller at de ikke mente, det var noget kriminelt,jf. tabel 7.9. Hver femte svarer, at det ikke ville hjælpe at anmelde, og/eller at de ikke havde lyst tildet. Knap hver femte begrundede den manglende anmeldelse med, at de var bange eller blev truet,mens 16 pct. ikke anmeldte, fordi tvangssamlejet var begået af en kæreste, partner eller ven, ellerfordi det kunne gå udover egne eller voldtægtsmandens børn. Godt hver tiende af kvinderne undlodanmeldelse, fordi de følte skyld eller skam eller mente, de selv havde lagt op til det.Ifølge de kvinder, der har anmeldt sagen til politiet, er det langt fra altid, politiet fanger gernings-manden. 42 pct. af de ofre, hvor sagen er anmeldt til politiet, har oplevet, at gerningsmanden blevpågrebet, mens 58 pct. således ikke har.At mange kvinder ikke har anmeldt tvangssamlejet til politiet betyder ikke, at disse kvinder ikke hartalt med nogen om hændelsen. Kun i syv pct. af tilfældene har kvinden ikke talt med nogen somhelst om hændelsen. De fleste kvinder – 60 pct. – har talt med deres familie om tvangssamlejet,ligesom de fleste – 82 pct. – har talt med venner og bekendte om det. I nogle tilfælde har kvindenogså talt med nogen på sin arbejdsplads om hændelsen. Det drejer sig om knap en fjerdedel af ofre-ne. Sammenholdes dette med tidligere undersøgelser, tyder det på, at det er blevet mere almindeligt,at kvinder taler med andre om hændelsen.Omtrent 15 pct. har haft kontakt til krisecentre eller lignende steder i forlængelse af tvangssamlejet,og 43 pct. har været hos læge, psykolog/eller psykiater. Endelig er der nogle – 17 pct. – som harhaft kontakt med andre myndigheder end politiet, eksempelvis det sociale system, som følge aftvangssamlejet.

7.5 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for tvangssamlejeTabel 7.10. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje (n=14.184).Variabel16-29-årige30-45-årigeArbejdsløsFunktionærGiftAndel ipct.2,8 %0,8 %1,8 %0,4 %0,3 %Uvægtetantal istikprøve2.2854.2371.5515.0628.302Signifi-kansni-veau,000,000,000,038,000OR5,2702,8042,767,577,25595 pct. konfidensin-terval for ORNedre3,2041,6481,773,344,151Øvre8,6674,7704,317,969,430

Slutresultatet af de gennemførte regressionsanalyser vedrørendeudsathed for tvangssamlejefrem-går af tabel 7.10.20Det ses, atalder, beskæftigelsesamtcivilstandhar sammenhæng med risikoenfor at blive udsat for tvangssamleje.De 16-29-årige såvel som de 30-45-årige kvinder er i væsentligt større omfang end de ældreudsat for tvangssamleje.Er man arbejdsløs er risikoen for at blive udsat for tvangssamleje højere end for de beskæf-tigede og for kvinder uden for arbejdsmarkedet, mens man som funktionæransat i mindregrad er i risiko for at blive udsat for tvangssamleje.Er man gift, er risikoen for at blive udsat for tvangssamleje lavere, end den er for de ugifte.



Sammenhængene med alder, arbejdsløshedskategorien samt civilstand er meget sikre. De har allesignifikansniveauer mindre end 0,1 pct., og vi kan derfor med mere end 99,9 pct. sikkerhed sige, atdisse sammenhænge ikke er tilfældige.Af OR-værdierne ses, at det især er de unge, som har en meget forhøjet risiko for at blive udsat fortvangssamleje sammenlignet med ældre kvinder. Deres risiko er godt fem gange større, end de 46-74-åriges er. I forhold til denne aldersgruppe har også de 30-45-årige kvinder en forhøjet risiko forat blive udsat for tvangssamleje, nemlig næsten tre gange så stor en risiko.Selv om en betydelig del af tvangssamlejerne er begået af en partner, har de gifte kvinder alligevelen betydeligt mindre sandsynlighed end de ugifte for at blive udsat for tvangssamleje. Deres risikoer således ca. en fjerdedels af de ugiftes.Mere bemærkelsesværdigt er det, at kvinder, der er arbejdsløse, er næsten tre gange så udsatte fortvangssamleje som kvinder, der er i arbejde, og omvendt at kvindelige funktionærer er udsat i laveregrad. Muligvis er førstnævnte i nogen grad en konsekvens af den effekt, tvangssamlejet har haft.Mens selve det at blive udsat for tvangssamleje ligger i fortiden, er beskæftigelse noget, der i målesved interviewtidspunktet. Nogle respondenter er måske blevet påvirket så meget af hændelsen, at dehar måttet opgive deres job.Det er også påfaldende, at det ikke synes at øge risikoen for tvangssamleje, at man hyppigt går udom aftenen. Man kunne godt forestille sig, at risikoen for at blive udsat for tvangssamleje hang nøjesammen med, hvor meget man går ud for at more sig og feste, men det viser sig ikke at være tilfæl-det. Dette skal givetvis ses i sammenhæng med, at de fleste tilfælde af tvangssamleje foregår i ofretseller gerningsmandens bolig og ikke er kontakttvangssamlejer.20

8. DEN SAMLEDE KRIMINALITETSUDVIKLINGI det følgende skal der ses på udviklingen i tyverier, hærværk og vold samlet. Tvangssamleje ogrøveri indgår ikke i denne analyse, da tidligere voldsofferundersøgelser typisk alene har omfattet detre nævnte former for kriminalitet.

8.1 Kriminalitetsudviklingen frem til 19861986 var et mærkeår i kriminalitetens historie i Danmark. Da årsopgørelsen fra Rigspolitichefen fordette år blev offentliggjort (i marts måned 1987), måtte man således notere sig, at antallet af straf-felovsovertrædelser, der ved anmeldelse eller på anden måde var kommet til politiets kundskab, nuoversteg en halv million. Helt præcist viste kriminalitetsregnskabet, at der i 1986 var indgivet ogregistreret 512.850 anmeldelser for overtrædelse af straffeloven. I et tilbageblik kunne man konsta-tere, at der var tale om ikke mindre end en femdobling i forhold til situationen i begyndelsen af1960‟erne, jf. figur 8.1, og når man spejlede sig i Interpols internationale kriminalstatistikker, frem-stod Danmark – med 1 anmeldt straffelovsovertrædelse for hver 10 indbyggere – nu som et af demest kriminalitetsbefængte samfund i verden. Samtidig viste analyser foretaget af Institut for Kon-junkturanalyse, at vold og kriminalitet bekymrede 2 ud af 3 danskere meget (Thulstrup m.fl., 2005,s. 80; se også figur 9.2).Figur 8.1. Straffelovsovertrædelser der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet tilpolitiets kundskab i Danmark, 1960-1986.600000

500000

400000

300000

200000

100000

019601965197019751980198519901995200020052010

Væksten i kriminaliteten i det forudgående tiår, fra 1976 til 1986, havde været langt stærkere enddet tidligere tiår – 1966 til 1976 – der igen havde oplevet en stærkere vækst end fra 1956 til 1966.Denne tilsyneladende katastrofekurs og katastrofeplacering for kriminaliteten i Danmark inspirere-de flere til at kigge fremad: Hvordan ville det se ud ved årtusindeskiftet? I dag ved vi, hvordan detkom til at gå, men dengang spåede man.Således spåede den daværende rigspolitichef, at antallet af straffelovsovertrædelser i år 2000 villevære steget til mere end én million om året, altså en fordobling i forhold til 1986. Rigspolitichefenfremhævede, at denne spådom var baseret på meget grove beregninger, men lagde også vægt på ”…at tilsvarende regnemetoder for 20 år siden blev brugt til at forudsige udviklingen i kriminalitetenfrem til 80‟erne – og de holdt stik” (Lardell, 1987, s. 7).Også kultursociologerne Blum og Porsager foretog og præsenterede en række fremskrivninger afkriminalitetens udvikling fra 1986 til år 2000, blandt andet en fremskrivning baseret på den forud-sætning, at den gennemsnitlige stigningstakst fra 1960 til 1986 ville fortsætte (Blum & Porsager,1987). I så fald skulle tyverianmeldelserne stige fra omkring 400.000 i 1986 til over 800.000 i 2000,hærværksanmeldelser fra knap 40.000 om året til 170.000 om året og den anmeldte personvold fraomkring 6.000 til knap 11.000. Samlet betød denne fremskrivning, ligesom Rigspolitichefens, enfordobling af de anmeldte straffelovsovertrædelser.Fra kriminologisk hold blev der udarbejdet en konsekvensanalyse. Denne byggede ikke på vækst-procenterne i de forudgående år, men analyserede de mulige konsekvenser af ændringer i befolk-ningens størrelse, befolkningens alderssammensætning og samfundets urbaniseringsgrad – forholdsom hidtil havde vist sig at have stærk sammenhæng med kriminalitetsniveauet (Balvig 1985a;1987). Denne konsekvensanalyse førte til et meget anderledes resultat end de to vækstbaseredefremskrivninger, idet dens bud på udviklingen var, at der i år 2000 ikke ville være flere anmeldtestraffelovsovertrædelser end i 1986, snarere noget færre (omkring 490.000).

8.2 Kriminalitetsudviklingen frem til 2011Det faktisk antal anmeldte straffelovsovertrædelser i 2000 blev 504.250, et lille fald på 2 pct. i for-hold til 1986. Perioden fra 1986 viste sig således at blive en periode med en meget anderledes kri-minalitetsprofil end perioden fra midt i 1960‟erne til midt i 1980‟erne. Den stadige vækst blev afløstaf først stagnation og senere et fald i de anmeldte straffelovsovertrædelser. Som det ses af figur 8.2,stagnerede antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i perioden fra midt i 1980‟erne til midt i1990‟erne på et niveau med mellem 500.000 og 550.000 årlige anmeldelser, hvorefter der fra midt i1990‟erne og frem til 2006 har været en faldende tendens. Fra 2007 til 2009 steg antallet af anmeld-te straffelovsovertrædelser på ny – en stigning på 16 pct., dog efterfulgt af endnu et fald – på 5 pct.

fra 2009 til 2011. Med undtagelse af år 2000 har antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i alleårene i det nye årtusinde været under en halv million.Figur 8.2. Straffelovsovertrædelser der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet tilpolitiets kundskab i Danmark, 1960-2011.600000

500000

400000

300000

200000

100000

019601965197019751980198519901995200020052010

1986/87 er ikke blot et mærkeår med hensyn til udviklingen i den registrerede kriminalitet, menogså med hensyn til forsøg på at kortlægge denfaktiskekriminalitet. I 1987 blev der således forførste gang gennemført en undersøgelse af, hvorvidt danskerne inden for det seneste år forud forinterviewtidspunktet havde været udsat for tyveri, hærværk og/eller vold. Som det er fremgået af dettidligere, er der før 1987 foretaget andre offerundersøgelser – den første i 1971 – men 1987 var før-ste gang, man i samme undersøgelse spurgte om udsatheden for tre af de mest typiske og talrigetraditionelle straffelovsovertrædelser – tyveri, hærværk og vold.Undersøgelsen i 1987 viste, at en fjerdedel af befolkningen – 25 pct. – i løbet af et år blev udsat fortyveri, hærværk og/eller vold. Siden da er denne undersøgelse gentaget flere gange, jf. figur 8.3.Fra 1987 til 2002 holdt det årlige antal personer udsat for kriminalitet sig på omkring disse 25 pct.,mens tendensen siden 2002 har været et fald. Niveauet i 2011 ligger således markant under tidligeretiders relativt høje niveau. I forhold til 2009 er der dog tale om en lille stigning i risikoen for krimi-nalitet i 2011, mens stigningen fra 2010 til 2011 ikke er statistisk signifikant.

100

Figur 8.3. Procent af befolkningen der har været udsat for tyveri, vold og/eller hærværk in-den for det seneste år forud for interviewtidspunktet, 1960-2011.100

8060402526242326 24 24

200196019651970197519801985199019952000

2019 201817 1617

2005

2010

At der forud for 1986/87 – således som udviklingen i de politiregistrerede straffelovsovertrædelsertyder på – kan være sket en stigning i danskernes samlede udsathed for kriminalitet, sandsynliggø-res af en serie offerundersøgelser foretaget af AIM. Her er befolkningen blevet spurgt, om de ”…inden for det sidste halve års tid har været udsat for nogen form for kriminalitet”. Den første under-søgelse blev foretaget i 1976, hvor 9 pct. tilkendegav, at de havde været udsat for kriminalitet. I detre følgende undersøgelser, alle fra 1980‟erne, var procenterne henholdsvis 14 (1980), 15 (1982) og14 (1984) (Andersen, 1985a).

8.3 Kriminaliteten 2011Som nævnt har 18 pct. af de udspurgte 16-74-årige i befolkningen i 2011 oplyst, at de i løbet af deseneste 12 måneder forud for undersøgelsen har været udsat for tyveri, vold og/eller hærværk. Iabsolutte tal drejer det sig om 724.000 mennesker (mellem 696.000 og 752.000 når sikkerhedsinter-valler indberegnes).Af de 724.000 personer, der har været ofre for kriminalitet, har 31 pct. været det mere end én gang iløbet af det seneste år forud for undersøgelsen. Denne reviktimiseringsandel angår langt flere, endman skulle forvente. Hvis tilfældighederne alene rådede, skulle man f.eks. forvente, at det ville væ-re ca. hver halvtredsindstyvende af de ofre, der havde været udsat én gang for vold, der ville væreudsat flere gange, mens det som nævnt er knap hver tredje. Denne forøgede risiko for reviktimise-ring gør sig gældende såvel med hensyn til risikoen for at blive udsat for en anden type forbrydelsesom for at blive udsat for samme type forbrydelse flere gange.

101

Selv om der er en overrisiko for at blive udsat for andre typer af forbrydelser, når man er blevetudsat for én, er det dog langt de fleste af ofrene, der i løbet af et år alene udsættes forententyveriellerhærværkellervold, nemlig 78 pct. af ofrene. Knap fire ud af fem udsættes altså kun for entype af kriminalitet, mens en væsentlig andel – jf. ovenstående – udsættes flere gange for den sam-me. For de der udsættes for flere typer af kriminalitet er den mest udbredte ”kombination” tyveri oghærværk. Man kan forestille sig, at det her ofte drejer sig om to sider af samme kriminelle handlingeller det samme forløb, eksempelvis et indbrud.Figur 8.4. Procentvis risiko for i løbet af et år at blive udsat for en forbrydelse afhængig af,hvor mange gange man tidligere er blevet udsat for den samme forbrydelse, 2011.100

806760504340313039373553TyveriHærværkVold

1262

0Hvis ikke tidligereudsat, udsat én gangHvis udsat én gang,udsat igenHvis udsat to gange,udsat igenHvis udsat tre gange,udsat igen

Det fremgår af figur 8.4, at reviktimiseringsrisikoen er stor for alle tre former for kriminalitet, menstørst for vold. Risikoen for at blive udsat for vold i løbet af et år er to pct., men hvis man har væretudsat én gang, er der 39 procents risiko for, at man udsættes for vold igen inden for samme år. Harman været udsat to gange, er risikoen for, at man udsættes igen 50 pct., og har man været udsat tregange, er risikoen for på ny at blive udsat 67 pct. Det er tidligere påvist, at det især er for partner-vold og vold i forbindelse med arbejdets udførelse, at reviktimiseringsrisikoen er stor (Balvig,1998).Risikoen for at blive udsat for kriminalitet er størst for de yngre aldersgrupper, mens de ældre i rin-gere grad udsættes for kriminalitet. Blandt de 16-24-årige drejer det sig om en fjerdedel, der er ble-

102

vet udsat for kriminalitet i løbet af året, mens det er en femtedel af de 25-39-årige og knap en otten-dedel af 40-74-årige, jf. tabel 8.1.Tabel 8.1. Andel mænd, kvinder og alle i forskellige aldersgrupper der det seneste år har væ-ret udsat for kriminalitet, 2011.Mænd16-24 år25-39 år40-74 årI alt28 %23 %16 %19 %Kvinder24 %18 %13 %16 %Alle26 %20 %14 %18 %

Der er signifikant forskel på mænds og kvinders risiko for at blive udsat for kriminalitet, jf. tabel8.1, og hvor der for de unge i aldersgruppen 16-24 år ikke er signifikant forskel på mænd og kvin-der, er forskellen signifikant mellem kønnene i de øvrige alderskategorier. Mændenes risiko forreviktimisering er ligeledes større end kvindernes, idet signifikant flere mænd end kvinder har væretudsat for tyveri, hærværk og/eller vold mere end én gang.Sammenlagt er det 57 pct. af ofrene, som har anmeldt mindst én af de former for kriminalitet, de harværet udsat for, til politiet, eller som politiet – ifølge ofret – på anden vis har fået nys om.Anmeldelsestilbøjeligheden stiger med alderen, jf. tabel 8.2. Hvor 47 pct. af de 16-24-årige har an-meldt, er det 58 pct. af de 25-39-årige og 61 pct. af de 40-74-årige. Sammenhængen mellem alderog anmeldelsestilbøjelighed er statistisk signifikant.Tabel 8.2. Andel ofre fordelt efter aldersgrupper og anmeldelse til politiet, 2011.Anmeldt16-24 år25-39 år40-74 årAlle47 %58 %61 %57 %Ikke anmeldt53 %42 %39 %43 %I alt100 %100 %100 %100 %

Slutresultatet af en række regressionsanalyser vedrørendeudsathed for kriminalitetfremgår af tabel8.3. I årene 2009-2011 var i alt 17,4 pct. udsat for enten vold, tyveri eller hærværk.21Tabellen viser, atallede variabler, der indgår i regressionsanalyserne, bidrager til at forklare risiko-en for at blive udsat for kriminalitet, idet bådekøn, alder, beskæftigelse, indkomst, bopælsregion,21

Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2009, hvor der er inkluderet spørgsmål om livsstil og socioøko-nomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3.

103

civilstand, hvor tit man går ud om aftenen, hvor tit man går ud for at more sig og feste, ejerskabover flere biler, sommerhus og/eller bådogejerskab af butikindgår i slutmodellen.Tabel 8.3. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for kriminalitet (n=19.954).VariabelMænd16-29 år30-45 årPensionistIndkomst på maks. 99.999 kr.HovedstadenGiftGår ud ugentligt eller mere omaftenenGår ud ugentligt eller mere for atmore sigEjerskab over to biler, sommer-hus og/eller bådEjer butik eller virksomhedAndel ipct.18,9 %24,9 %19,2 %9,5 %20,2 %21,3 %14,5 %19,1 %20,1 %18,5 %24,4 %Uvægtetantal istikprøve10.0863.4315.7202.9442.3915.72511.51611.9108.6597.6342.219Signifi-kansni-veau,000,000,000,000,012,000,000,024,000,000,000OR1,1931,8881,402,677,8561,410,8081,1031,1661,2321,61295 pct. konfidensin-terval for ORNedre1,1061,6671,276,585,7581,304,7401,0131,0731,1341,441Øvre1,2872,1371,540,783,9661,525,8831,2001,2671,3381,804

Mere konkret viser tabellen følgende om risikoen for at blive udsat for kriminalitet:Mænd er mere udsatte for kriminalitet end kvinder.De 16-29-årige og de 30-45-årige er mere udsatte end ældre personer.Pensionister er mindre udsatte end folk på arbejdsmarkedet og andre uden for arbejdsmarke-det.Personer med en årlig indkomst på under 100.000 kroner er mindre udsatte end personermed højere indkomster.Personer i Hovedstadsregionen er mere udsatte end personer i de øvrige regioner.Er man gift, er der lavere risiko for, at man udsættes for kriminalitet.De, der går ud mindst én gang ugentligt, er mere udsatte end dem, der går ud sjældnere.De, der går ud for at more sig og fest mindst én gang ugentligt, er mere udsatte end dem, dergør det sjældnere.De, der ejer flere biler, sommerhus og/eller båd, er mere udsatte for kriminalitet end dem,der ikke gør det.De, der har en butik, er mere udsatte for kriminalitet end andre.

104

I forhold til de tidligere regressionsanalyser fremgår det, at det især er de variable, der har betyd-ning for tyveri, der genfindes her ved den samlede analyse af udsathed for kriminalitet. Dette erikke overraskende, da det er den form for kriminalitet, flest er udsat for.Af de viste OR-værdier fremgår det, at især de helt unge samt butiks- og virksomhedsejere har enret høj risiko for at blive udsat for kriminalitet, nemlig henholdsvis næsten 90 pct. højere og godt 60pct. højere end de grupper, som de sammenlignes med. Men også bosiddende i region Hovedstadenhar en noget højere risiko end andre, nemlig godt 40 pct. højere. Selv om der over tid geografisk ersket en udjævning, er kriminalitet stadig noget mere udbredt i storbyerne.22Omvendt har især pensionister en lav risiko for at blive udsat for kriminalitet, nemlig mere end 30pct. lavere end beskæftigede og andre uden for arbejdsmarkedet. Og personer, der er gift, har ca. 20pct. mindre risiko, end de ugifte har.Kriminalitet retter sig ofte mod ting, hvilket også ses af, at både indkomst og ejerskab af forbrugs-goder – ud over ejerskab af butik/virksomhed – er med til at forklare risikoen for at blive udsat forkriminalitet. Ejerskab af forbrugsgoder synes dog at være af større betydning for kriminalitetsrisi-koen, end indkomstens størrelse er. De, der ejer mange ting, har således mere end 20 pct. højererisiko end andre, mens lavindkomstgruppens risiko kun er lidt mindre end andres.Endelig bidrager også livsstilsvariablerne til at forklare udsatheden for kriminalitet, men livsstilensynes ikke i samme grad at øge risikoen herfor, som nogle af de andre variabler gør.

Det ses også af tabellen, at de fleste faktorer med meget stor sandsynlighed er forbundne med risikoen for at bliveudsat for kriminalitet. Kun indkomstvariablen samt forholdet, om man går ud ugentligt om aftenen, erikkeer signifi-kante med 99,9 pct. sikkerhed.

105

9. BEFOLKNINGENGS ANGST OG BEKYMRING FORKRIMINALITETVed gennemgangen af de enkelte kriminalitetsarter er det omtalt, i hvilket omfang kriminalitetenhar medført fysiske eller økonomiske skader samt – i forhold til røveri og tvangssamleje – hvorvidthændelsen har haft betydning for ofrets liv. Det er imidlertid også af interesse at vide, hvor stor endel af befolkningen der er utrygge, uanset om de har været udsat for kriminalitet eller ej, og hvordanudviklingen i denne utryghed er.

9.1 Demografi og angst for kriminalitet 2011Spørgsmålet om utryghed er belyst i undersøgelsen ved, at de interviewede oplyser, om deres per-sonlige risiko for at blive udsat for kriminalitet er noget, der optager dem meget. De, der svarer, atde næsten hele tiden eller ofte tænker på denne risiko, er dem, der almindeligvis anses at være ang-ste for kriminalitet. I 2011 drejede det sig om 10 pct.Tabel 9.1. Svarpersoner fordelt efter køn og bekymring for deres personlige risiko for at bliveudsat for kriminalitet, 2011, pct.MandNæsten hele tidenOfteAf og tilSjældentAldrigAlle2%6%14 %34 %44 %100 %Kvinde2%10 %21 %36 %31 %100 %I alt2%8%18 %35 %37 %100 %

Der er en tydelig og signifikant forskel mellem andel mænd og kvinder, som er angste for kriminali-tet, idet det drejer sig om 12 pct. af kvinderne over for 8 pct. af mændene, jf. tabel 9.1. Mens 31 pct.af kvinderne aldrig bekymrer sig om at blive udsat for kriminalitet, er det 44 pct. af mændene.Tabel 9.2. Svarpersoner fordelt efter alder og bekymring for deres personlige risiko for atblive udsat for kriminalitet, 2011, pct.16-24 årNæsten hele tidenOfteAf og tilSjældentAldrigAlle2%8%17 %35 %37 %100 %25-39 år1%6%15 %37 %40 %100 %40-74 år2%9%19 %34 %36 %100 %I alt2%8%18 %35 %37 %100 %

106

Af tabel 9.2 fremgår det, at forskellen mellem aldersgrupperne ikke er særlig stor med hensyn tilangst for kriminalitet. Dog er der en tendens til, at de mindst bange er gruppen af 25-39-årige. For-skellen på denne gruppe og de ældste i undersøgelsen er statistisk signifikant.

9.2 Udsathed for kriminalitet og angst for kriminalitetDe, der har været udsat for kriminalitet inden for det seneste år, tænker generelt mere på risikoenfor på ny at blive udsat for kriminalitet, end andre gør, jf. tabel 9.3. Mens 9 pct. af dem, der ikke harværet udsat for kriminalitet, næsten hele tiden eller ofte tænker på risikoen for at blive udsat herfor,drejer det sig om 17 pct. af dem, der har været udsat for kriminalitet, hvilket er en signifikant størreandel. Det skal dog understreges, at det på det foreliggende grundlag ikke kan vides, i hvilken ud-strækning sammenhængen eventuelt (også) går den anden vej: At det især er de mennesker, der medmere eller mindre god grund er ængstelige for at blive udsat for kriminalitet, som faktisk udsættes.Tabel 9.3. Svarpersoner fordelt efter udsathed for kriminalitet og angst for kriminalitet, 2011,pct.Ikke udsatNæsten hele tidenOfteAf og tilSjældentAldrigAlle2%7%17 %36 %39 %100 %Udsat3%14 %21 %32 %30 %100 %I alt2%8%18 %35 %37 %100 %

Det er undersøgt, om forskellen mellem de udsattes og de ikke udsattes grad af ængstelighed varie-rer i forhold til arten af den kriminalitet, de har været udsat for. Det viser sig ikke at være tilfældet.Det er således både dem, der har været udsat for tyveri, og dem, der har været udsat for hærværk,vold, trusler om vold, røveri eller tvangssamleje, der hyppigere end dem, der ikke har været udsatfor disse forbrydelser, er angste for kriminalitet. Forskellene er i alle tilfælde statistisk signifikante.

9.3 Forhold der påvirker risikoen for at være angst for kriminalitetResultaterne fra en regressionsanalyse af, hvad der har sammenhæng med angsten for at blive udsatfor kriminalitet, er gengivet i tabel 9.4. Samlet var det 27 pct. af befolkningen, som i årene 2009-201123”af og til”, ”ofte” eller ”næsten hele tiden” var bange for at blive udsat for kriminalitet (be-mærk den udvidede afgrænsning af ængstelighed, der er anvendt i disse analyser).

Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2009, hvor der blev inkluderet spørgsmål om livsstil og socio-økonomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3.

107

Tabel 9.4. Slutmodel fra regressionsanalyse vedrørende angst for kriminalitet (n=19.949).VariabelMænd16-29 år30-45 årIndkomst på mellem325.000 og 549.999 kr.Indkomst på over 550.000 kr.ArbejdsløsPensionistSelvstændigArbejder ufaglærtSjællandGår ud ugentligt eller mere omaftenenHar været udsat for kriminalitetPro-cent20,9 %25,4 %22,7 %22,4 %18,3 %34,0 %32,2 %14,8 %28,4 %29,3 %25,4 %35,5 %Uvægtetantal istikprøve10.0833.4305.7195.8691.9192.1152.9431.5801.4642.87511.9073.461Signifi-kansni-veau,000,000,000,000,000,000,037,000,047,001,006,000OR,580,734,739,799,7081,2581,124,5291,1301,163,9101,91695 pct. konfidensin-terval for ORNedre,543,664,680,733,6151,1301,007,4551,0011,064,8501,769Øvre,620,811,803,871,8151,4011,254,6151,2741,272,9742,076

Af tabellen fremgår det, atkøn, alder, indkomst, beskæftigelse, bopælsregion,samthvor tit man gårud om aftenen,ogom man har været udsat for kriminalitet,er relateret til angsten for at blive udsatfor kriminalitet:Kvinder er mere angste for at blive udsat for kriminalitet end mænd.Folk i aldersgrupperne 16-29 år og 30-45 år er mindre angste for at blive udsat for kriminali-tet, end ældre gruppe er det.Personer med høje indkomster er mindre angste end dem, med laveste indkomster. Særligtde allerrigeste er sjældent angste for kriminalitet.De, der er i arbejde, er som hovedregel mindre angste for at blive udsat for kriminalitet enddem, der er arbejdsløse eller pensionister. Dog er de ufaglærte lidt mere angste end gennem-snittet, mens særligt de, som arbejder selvstændigt, sjældent er angste for at blive udsat forkriminalitet.De, der bor i region Sjælland, er mere angste for at blive udsat for kriminalitet end beboernei de øvrige regioner.De, der hyppigt går ud om aftenen, er mindre angste for at blive udsat for kriminalitet enddem, der sjældnere går ud.



108



De, der har været udsat for kriminalitet inden for det seneste år, er mere angste for at bliveudsat herfor end dem, der ikke har været udsat for kriminalitet.

De angivne OR-værdier viser, at der er næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at være angst for atblive udsat for kriminalitet, hvis man tidligere har været udsat herfor, end hvis man ikke har. Samti-dig viser de, at sandsynligheden for, at de selvstændige og mændene er angste for at blive udsat forkriminalitet, kun er omkring halv så stor som henholdsvis de øvrige i beskæftigedes og kvinder-nes.24

9.4 Udviklingen i angst for kriminalitetFigur 9.1. viser udviklingen i befolkningens angst for kriminalitet.Figur 9.1. Procent af befolkningen der næsten hele tiden eller ofte bekymrer sig om deres per-sonlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, 1960-2011.100

401915121113121310 1013 1212191211 10

019601965197019751980198519901995200020052010

De tre første målinger, der er foretaget i Danmark – det var i 1970‟erne og begyndelsen af1980‟erne – viste, at 15-19 pct. var ængstelige, dvs. tænkte ofte eller næsten hele tiden på risikoenfor at blive udsat for kriminalitet. I perioden fra 1987 til 2007 har andelen ængstelige danskere lig-get på et signifikant lavere niveau, idet det er mellem 10 og 13 pct. af den voksne befolkning, der idenne periode har været angste for at blive udsat for kriminalitet. Fra 2007 til 2008 voksede denneandel imidlertid betydeligt – fra 12 til 19 pct. – en ændring der er statistisk signifikant. I 2009 faldt24

Sammenhængene med køn, alder, indkomst og tidligere udsathed for kriminalitet er alle stærkt signifikante med etsignifikansniveau på under 0,1 pct. Vi kan derfor med mere end 99,9 pct. sikkerhed konkludere, at sammenhængen ikkeer tilfældig. Der er også en meget sikker sammenhæng for de arbejdsløse såvel som for de selvstændige sammenlignetmed de øvrige beskæftigelseskategorier.

109

angstniveauet dog igen til det niveau, der var årene før 2008, nemlig på 12 pct., hvorfor det må an-tages, at den høje andel angste i 2008 var specifik for dette år og ikke udtrykker en generel udvik-lingstendens. Denne antagelse bestyrkes af, at andelen af ængstelige også i 2010 og 2011 er på etlavere niveau, nemlig henholdsvis 11 og 10 pct. I øvrigt bemærkes, at den gennemsnitlige andel, derer angste for at blive udsat for kriminalitet, i 2010-2011 er signifikant lavere, end tilfældet var i pe-rioden 2005-2009, også hvis 2008 ekskluderes af analysen.Tabel 9.5. Respondenter fordelt efter år og bekymring for personligt at blive udsat for krimi-nalitet, pct.2005Næsten hele tidenOfteAf og tilSjældentAldrigAlle2%11 %26 %40 %22 %100 %20061%11 %21 %40 %27 %100 %20072%10 %20 %39 %29 %100 %20083%16 %24 %35 %22 %100 %20093%10 %18 %34 %36 %100 %20102%9%17 %34 %37 %100 %20112%8%18 %35 %37 %100 %

Tabel 9.5 viser udviklingen de seneste seks år. Det fremgår, at den ændring, der forekom i 2008 iforhold til de tidligere år, både beror på, at andelen, der næsten hele tiden bekymrer sig for at bliveudsat for kriminalitet, og især den, der gør det ofte, er vokset. Det fremgår endvidere, at andelen,der aldrig tænker på risikoen for at blive udsat for kriminalitet, var meget højere i 2009, 2010 og2011 end i de tidligere undersøgelsesår.

9.5 Den samfundsmæssige bekymring for kriminalitetI 1985 påbegyndte Institut for Konjunktur-Analyse en måling af danskernes bekymringer og inklu-derede heri et spørgsmål, der lyder: Hvor meget bekymrer du sig for vold og kriminalitet? Målin-gen, der foretages fire gange årligt, er senere overtaget af andre analyseinstitutter.25Frem til midtenaf år 2000 omfattede hver måling 600 respondenter, men siden da 1.100 pr. måling, hvilket vil sige4.400 respondenter på årsbasis. Figur 9.2 viser resultaterne fra de enkelte målinger.26

I 2009 gik Institut for Konjunktur-Analyse sammen med Catinét og blev til Canitét-IFKA. I juli 2010 overtog Vox-meter denne analysevirksomhed.26Enkelte gange har spørgsmålet om bekymring for vold og kriminalitet ikke været omfattet af målingen, deraf detomme felter.

110

Figur 9.2. Procentandel, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, 1985-2011. Resultatfra kvartalsmålingerne.100908070Procent6050403020100198519901995200020052010

Figuren viser, at andelen, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, lå på 60-70 pct. ved defleste målinger frem til midten af 1990‟erne, hvorefter der er sket et fald. Ved langt de fleste målin-ger fra 1998 til 2000 var det mellem 50 og 60 pct., der bekymrede sig meget for vold og kriminali-tet, mens denne andel har været på under 40 pct. ved de fleste målinger siden da. Frem til 2010 harder kun været enkeltstående målinger, der har vist, at mindre end 30 pct. har bekymret sig meget forvold og kriminalitet, mens dette er blevet mere almindeligt de seneste år.Figur 9.3. Andel, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, 1985-2011. Samlede resul-tater for de enkelte år, med sikkerhedsintervaller.1009080706050403020100MaxMin

1985

1990

1995

2000

2005

2010

111

Udviklingen i andel meget bekymrede fremgår på en mere overskuelig måde af figur 9.3, hvor deenkelte målinger inden for samme år er samlet. Figuren viser endvidere de sikkerhedsintervaller,der er for stikprøveundersøgelser af denne art.Figuren viser, hvorledes der fra begyndelsen af 1990‟erne trinvis sker en statistisk signifikantmindskning i andelen, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet. Således er denne andel klartmindre i 1995-96, end den var i 1993-94, og den er endnu mindre i 1997-2000, end den var i 1995-96. Derefter er der igen et fald, idet niveauet er endnu lavere i 2001-2002, og det mindsker yderlige-re i 2003. Med undtagelse af 2006 holder dette niveau frem til 2009. I 2010 og 2011 var andelen,der bekymrede sig meget for vold og kriminalitet, imidlertid lavere end i alle øvrige år, dog undta-get 2006. I 2011 var det 32 pct., der bekymrede sig meget for vold og kriminalitet.Det er også værd at fokusere på den anden ende af skalaen, nemlig andelen der siger, at de slet ikkebekymrer sig for vold og kriminalitet. Karakteristisk nok var denne svarkategori slet ikke inkludereti undersøgelsens første år, antagelig fordi man ikke anså den for at være nødvendig. I 1990 komsvarmuligheden med, og det viste sig da også i starten kun at være ganske få, som sagde, at de sletikke bekymrede sig for vold og kriminalitet, jf. figur 9.4. Først i slutningen af 1990‟erne kom denneandel op på omkring fem pct. og voksede derefter til cirka ti pct. i 2002. I 2011 var andelen på 15pct.

Figur 9.4. Andel, der slet ikke bekymrer sig for vold og kriminalitet, 1990-2011. Sam-lede resultater for de enkelte år, med sikkerhedsintervaller.5045403530252015MaxMin

105019901995200020052010

112

10. REGISTREREDE OFRE FOR KRIMINALITETMens den offerundersøgelse, der er omtalt i de tidligere afsnit, er baseret på interview med et tilfæl-digt udvalg af befolkningen og dermed et tilfældigt udvalg af ofre for kriminalitet, skal der i detteafsnit gengives resultater fra en anden type offerundersøgelse, nemlig én der er baseret på de ofre,der indgår i Danmarks Statistiks offerregister som følge af, at denpersonfarlige eller personoriente-rede forbrydelse,de har været udsat for, er anmeldt til politiet.27Afsnittet vil omhandle en karakteristik af disse registrerede ofre og en analyse af, om der er sketændringer i fra 2001 til 2009 med hensyn til sammensætningen af ofre efter køn, alder, etnisk bag-grund, oprindelsesland, familietype, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller indkomst.Meget forskning, herunder denne rapport om offerundersøgelsen, har vist, at udsatheden for krimi-nalitet er ujævnt fordelt blandt forskellige grupper i samfundet.28Flere undersøgelser har desudenpeget på, at denne fordeling kan ændre sig over tid, f.eks. ved at der bliver flere ofre i de lavesteindkomstgrupper eller flere blandt etniske minoritetsgrupper.29Der er imidlertid ikke tidligere ble-vet gennemført dansk forskning, der ser på disse spørgsmål i forhold til de registrerede ofre.I det følgende omtales den offerundersøgelse, der er behandlet i den tidligere del af rapporten, somden interviewbaserede offerundersøgelse,mens den, der behandles nedenfor, omtales somden regi-sterbaserede offerundersøgelse.27

Dette afsnit er en bearbejdet version af Anne-Julie Boesen Pedersens afsluttende afhandling ved diplomuddannelsen ikriminologi.28Se f.eks. Biafora, F. & Warheit, G. (2007): „Self-reported violent victimization among young adults in Miami, Flori-da: Immigration, race/ethnic and gender contrasts‟, s. 29-55 iInternational Review of Vicimology,2007, vol. 14, Brå(2011):NTU 2010 – Om utsatthet, trygghet och förtroende.Rapport 2011:1, Estrada, F. & Nilsson, A. (2008): „Segre-gation and victimization: Neighborhood resources, individual risk factors and exposure to property crime‟, s. 193-216 iEuropean Journal of Criminology,2008, vol. 5, Færgemann, C., Lauritsen, J.M., Brink, O. & Mortensen, P.B. (2010):„Do repeat victims of interpersonal violence have different demographic and socioeconomic characters from non-repeatvictims of interpersonal violence and the general population? A population-based case-control study‟, s. 524-532 iScandinavian Journal of Public Health,2010, 38, Kruse, M., Sørensen, J., Brønnum-Hansen, H. & Helweg-Larsen, K.(2010): „Identifying victims of violence using register-based data‟, s. 611-617 iScandinavian Journal of Public Health,2010, 38, Lauritsen, J.L. & White, N.A. (2001): „Putting violence in its place: The influence of race, ethnicity, genderand place on the risk for violence‟, s. 37-60 iCriminology and Public Policy,2001, vol. 1, no. 1, Nilsson, A. & Estrada,F. (2006): „The inequality of victimization: Trends in exposure to crime among rich and poor‟, s. 387-412 iEuropeanJournal of Criminology,2006, vol. 3, Smith, D.A. & Jarjoura, G.R. (1988): „Social structure and criminal victimiza-tion‟, s. 27-52 iJournal of Research in Crime and Delinquency,1988, no. 25, Snyder, H.N. (2000):Sexual assault ofyoung children as reported to law enforcement: Victim, incident, and offender characteristics. A NIBRS statistical re-port.Tilgængelig på hjemmesidenwww.ojp.usdoj.gov/bjsog Statistisk Sentralbyrå (2010):Mindre utsatt – men hvemutsettes hvor?Tilgængelig på hjemmesidenwww.ssb.no29Se f.eks. Nilsson, A. & Estrada, F. (2006): „The inequality of victimization: Trends in exposure to crime among richand poor‟, s. 387-412 iEuropean Journal of Criminology,2006, vol. 3, Lauritsen, J.L. & Heimer, K. (2010): „Violentvictimization among males and economic conditions‟, s. 665-697 iCriminology and Public Policy,2010, vol. 9, no. 4,Levitt, S.D. (1999): „The changing relationship between income and crime victimization‟, s. 87-98 iEconomic PolicyReview,1999, no. 5 og Tseloni, A., Osborn, D.R. & Pease, K. (1994): „The modeling of threats: Evidence from theBritish crime survey‟, s. 235-261 iInternational Review of Vicimology,1994, vol. 3.

113

10.1 Data og metodeI 2001 etablerede Danmarks Statistik et offerregister. Det er et register med oplysninger om, hvemder ifølge anmeldelsen til politiet har været udsat for en personfarlig og anden personorienteretstraffelovsovertrædelse. Konkret vil det sige, at registret omfatter ofre for stort set alle sædeligheds-og voldsforbrydelser samt enkelte kategorier af ejendomsforbrydelser og andre straffelovsforbry-delser, hvor offeret i gerningssituationen er direkte konfronteret med lovovertræderen. Det betyder,at bl.a. ofre for taske- og lommetyveri, for tricktyverier og for visse former for røverier indgår i of-ferregistret.30Ofre for f.eks. indbrud og bil- eller cykeltyverier er derimod ikke omfattet af registret.I forhold til den interviewbaserede offerundersøgelse er det altså en meget snævrere gruppe af ofreog en meget snævrere gruppe af lovovertrædelser, der indgår i denne registerbaserede analyse. End-videre er det alene den del af lovovertrædelserne, der er anmeldt til politiet. På den baggrund kandet ikke umiddelbart forventes, at resultaterne af de to undersøgelser vil være de samme. Der ersnarere tale om, at de kan supplere hinanden.Den registerbaserede offerundersøgelse er baseret på data fra Danmarks Statistik for perioden 2001til 2009. 2009 var på dataindsamlingstidspunktet det senest tilgængelige år. Det er valgt ikke at in-kludere vold eller lignende mod offentlig myndighed (i alt 11.810 ofre i perioden) i analysen, da derher et tale om en særlig gruppe og en anden problemstilling.31Offeroplysningerne er samkørt med oplysninger om personernes alder, køn, etniske herkomst, op-rindelsesland, familietype, højeste uddannelse, personindkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet.Disse oplysninger, der stammer fra øvrige registre i Danmarks Statistik, er ikke tilgængelige for alleofre i alle år, hvilket kan skyldes udvandringer eller registrenes kvalitet.32Oplysninger om demo-grafiske og socioøkonomiske fordelinger i hele befolkningen er hentet fra Danmarks Statistiks offi-cielle statistik,www.statistikbanken.dk

10.2 Antal ofre og kriminalitetens artFordelingen af de forskellige former for kriminalitet, der er omfattet af den registerbaserede under-søgelse, ses af tabel 10.1.33

3031

Se de forskellige kategorier påhttp://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024Se også Estrada, F. & Nilsson, A.(2001): ‟Brottslighet som välfärdsproblem – Utsatthet för brott och oro för brott1988-1999‟, kap. 5 iOfärd i välfärden,SOU 2001:54. Socialdepartementet.32Der er i perioden 66.662 oplysninger om ud- og indvandringer blandt ofrene.33Samme person kan optræde i statistikken mere end én gang, da opgørelsen er baseret på anmeldelser. I denne under-søgelse er samtlige ofre inkluderet i opgørelserne, hvorved eventuelle særlige karakteristika ved gentagne ofre vægtes.Det betyder samtidig, at den korrekte formulering vedrørende andele og fordelinger er ‟ud af de forbrydelser, der eromfattet af offerstatistikken‟. For at lette læsningen relateres i stedet til ‟ofre‟, på trods af at dette ikke er helt præcist.

114

Tabel 10.1. Ofre for kriminalitet 2001-2009 fordelt efter kriminalitetens art.Kriminalitetens artSædelighedsforbrydelser i altherafblodskam m.v.voldtægt m.v.blufærdighedskrænkelsesædelighedsforbrydelser i øvrigtVoldsforbrydelser i altherafmanddrabforsøg på manddrabsimpel voldalvorligere voldsærlig alvorlig voldtruslervold i øvrigtEjendomsforbrydelser i altheraftricktyveri i beboelsetyveri fra lomme/taske/bagagetyveri af taske/bagagerøveriberigelse i øvrigtØvrig straffelov i altheraf overtrædelser af tilhold (§ 265)I altAntal21.7636524.30413.0123.795139.8112101.66588.10113.90225331.4844.196275.0997.164205.78932.37921.2522.2396.2766.090436.673Procent5%0%1%3%1%32 %0%0%20 %3%0%7%1%63 %2%47 %7%5%1%1%1%100 %

Tabellen viser, at størsteparten af ofrene, svarende til knap to tredjedele, har været udsat for enejendomsforbrydelse. Ofre for tyveri fra lomme/taske/bagage udgør alene næsten halvdelen af samt-lige ofre. Desuden ses, at knap hver tredje har været udsat for vold, og at de fleste sager her angårsimpel vold (§ 244). Langt færre har været udsat for sædelighedsforbrydelser (svarende til 5 pct.) ogandre straffelovsforbrydelser (1 pct.). Sidstnævnte angår hovedsageligt overtrædelse af politiudstedtadvarsel (tilhold efter § 265).

115

Udviklingen i antallet af ofre siden 2001 viser en del variation, se tabel 10.2.Tabel 10.2. Antal ofre for kriminalitet i alt og per 1.000 i befolkningen, opdelt efter år.2001AntalPer 1.000 ibefolkningen39.9177,5200243.8648,2200347.5438,8200449.6199,2200547.4828,8200642.3807,8200751.2549,4200858.75310,7200955.86110,1

Årene 2001 og 2006 har et lavere antal ofre end de øvrige år, mens der i undersøgelsens tre sidsteår, 2007-2009, ses det højeste antal ofre. Samme udvikling ses, når der korrigeres for befolkningensstørrelse.Udviklingen i antallet af ofre i perioden 2001 til 2009 efter kriminalitetens art viser, at ændringer iantallet af ofre hovedsageligt skyldes variationer i omfanget af ejendomsforbrydelser, jf. figur 10.1.Figur 10.1. Ofre for kriminalitet per 1.000 i befolkningen, 2001-2009, fordelt efter kriminalite-tens art.1210864202001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008Øvrig straffelov

2009

Sædelighedsforbrydelser

Voldsforbrydelser

Ejendomsforbrydelser

Eftersom ofre for ejendomsforbrydelser udgør hovedparten af samtlige ofre, vil ændringer i dennegruppe naturligt dominere den overordnede udvikling. Hvis udviklingen i antallet af ofre i stedetopgøres for de enkelte kriminalitetsformer via indekskurver, ses udviklingen i de enkelte former forkriminalitet tydeligere, jf. figur 10.2.

116

Figur 10.2. Antal ofre for kriminalitet per 1.000 i befolkningen, 2001-2009, fordelt efter kri-minalitetens art. Indeks 2001 = 100.180160

14012010080604020020012002200320042005EjendomsforbrydelserVoldsforbrydelser20062007Sædelighedsforbrydelser20082009Øvrig straffelov

Antallet af ofre for sædelighedsforbrydelser er steget frem til 2004, hvorefter der er et fald frem til2009. Denne udvikling afspejler i høj grad udviklingen i antallet af ofre for blufærdighedskrænkel-ser, som er den form for sædelighedsforbrydelser, flest udsættes for. Figuren viser desuden et rela-tivt ensartet niveau med hensyn til antallet af voldsofre fra 2003 til 2009. I hele perioden har stør-steparten af voldsofrene været udsat for simpel vold (§ 244). Den største ændring ses i antallet afofre for ejendomsforbrydelser, idet der er tale om en meget markant stigning fra 2006 til 2008 – enstigning på 66 pct. Denne forøgelse afspejler særligt udviklingen i antallet af ofre for tyverifra ta-skem.v., som vokser fra 18.479 ofre i 2006 til 29.166 i 2008. I samme periode øges også antallet afofre for tyveriaf taskem.v. fra 2.112 til 6.950. Samme tendens med hensyn til udviklingen i antalletaf tyveriofre genfindes ikke i den interviewbaserede offerundersøgelse, der dog, som påpeget, angårmange andre former for tyveri, herunder indbrud og tyveri af bil, cykel m.v., hvorfor eventuellereelle ændringer i udsatheden for tasketyveri m.v. ikke behøver at afspejle sig i den undersøgelse.Udviklingen i antallet af anmeldelser, der angår øvrig straffelov (hovedsageligt tilholdsovertrædel-ser, § 265), viser en faldende tendens siden 2002 – en mindskning på 43 pct.Eftersom en analyse af ofres socioøkonomiske og demografiske forhold vil blive domineret af ofrefor ejendomsforbrydelser, undersøges udviklingen særskilt for ofre for henholdsvis vold (§§ 244-246) og tyveri. Disse kategorier er antalsmæssigt set velegnede til analyser. Desuden svarer volds-kategorien ganske godt til den, der anvendes i den interviewbaserede offerundersøgelse, mens tyve-rikategorien som nævnt er noget snævrere.

117

Antallet af ofre for disse lovovertrædelser fremgår af tabel 10.3, hvor der samtidig er korrigeret forbefolkningsgruppernes størrelse, sådan at der tages højde for demografiske ændringer.Tabel 10.3. Antallet af ofre for vold (§§ 244-246) og tyveri., 2001-2009.2001VoldPer 1.000 ibefolkningenTyveriPer 1.000 ibefolkningen10.1781,921.2224,0200210.6712,023.2964,3200311.3322,126.1184,9200411.4762,127.9095,2200511.6312,125.4154,7200611.4082,121.4854,0200712.1912,229.1455,4200811.9932,236.9986,8200911.3722,134.1906,2

10.3 De registrerede ofres køn og alderUdviklingen i antallet af mandlige og kvindelige ofre for vold fremgår af figur 10.3. Det ses, at stør-steparten af voldsofrene gennem hele perioden er mænd, men det fremgår også, at der sker en stig-ning i antallet af kvindelige voldsofre. I reelle tal øges antallet af kvindelige voldsofre fra 2.888 i2001 til 3.835 i 2009, og den relative fordeling ændres fra 2,5 gange så mange mænd som kvinder i2001 til dobbelt så mange i 2009. Den interviewbaserede offerundersøgelse viser tendenser i sammeretning.Figur 10.3. Ofre for vold (§§ 244-246), 2001-2009, fordelt efter køn. Antal per 1.000 i befolk-ningsgruppen.8765432102001200220032004mænd20052006kvinder200720082009

Omvendt forholder det sig med ofre for tyveri, hvor det er kvinderne, der i hele perioden er overre-præsenterede, jf. figur 10.4. De mest markante udsving i perioden ses også blandt de kvindeligeofre, idet der fra 2001 til 2004 er en tydelig stigning, der efterfølges af et fald frem til 2006. Heref-ter sker der en endnu kraftigere vækst frem til 2008. I absolutte tal svarer det til 15.828 kvindelige118

ofre for tyveri i 2006 og 28.464 i 2008. Antallet af kvindelige ofre falder dog igen i 2009 (til24.360).Figur 10.4. Ofre for tyveri., 2001-2009, fordelt efter køn. Antal per 1.000 befolkningen.16141210864202001200220032004mænd20052006kvinder200720082009

Disse udsving betyder, at forholdet mellem andelen af kvindelige og af mandlige tyveriofre ændresfra 2,4 gange så mange kvindelige som mandlige ofre i 2001 til 3,3 så mange i 2008 og 2,5 gange såmange i 2009. I modsætning hertil peger den interviewbaserede offerundersøgelsen på, at andelenaf mandlige og kvindelige ofre for tyveri gennem de seneste syv år har været ret ens.Figur 10.5. Ofre for vold (§§ 244-246), 2001-2009, fordelt efter alder. Antal per 1.000 befolk-ningen.1098765

43210200120020-15 år2003200416-24 år200525-39 år20062007200875+ år200940-74 år

119

Aldersfordelingen for voldsofre viser, jf. figur 10.5, at personer i alderen 16-24 år både er væsentligmere udsatte end de øvrige aldersgrupper, og at denne tendens er vokset i den undersøgte periode.Andelen af voldsofre i de øvrige aldersgrupper er meget stabil i perioden, og gennemsnitsalderenfor voldsofre varierer mellem 28 og 29 år i perioden. Personer under 16 år, som ikke er omfattet afden interviewbaserede undersøgelse, har en meget lavere risiko for at blive udsat for vold end delidt ældre unge.Hvis der bortses fra de 0-15-årige, viser denne og den interviewbaserede offerundersøgelse sammemønster, nemlig at risikoen for at blive udsat for vold er størst blandt de unge, og at den falder be-tydeligt med stigende alder.Figur 10.6. Ofre for tyveri, 2001-2009, fordelt efter alder. Antal per 1.000 befolkningen.181614

121086420200120020-15 år2003200416-24 år200525-39 år20062007200875+ år200940-74 år

Også med hensyn til tyveri er unge i aldersgruppen 16-24 år ret udsatte, jf. figur 10.6, men også deallerældste, nemlig personer på 75 år og derover udsættes relativt hyppigt for tyveri. Fra 2006 til2008 er der sket en meget markant stigning, svarende til en fordobling, i andelen af tyveriofreblandt den ældste aldersgruppe. Det beror især på, at mange flere ældre i de seneste år har væretudsat for tyveri fra lomme eller taske.Gennemsnitsalderen for tyveriofre varierer mellem 42 og 49 år i perioden og er dermed noget høje-re end for voldsofre. Den fluktuation og vækst, der forekommer i antallet af tyveriofre i perioden,angår forskellige aldersgrupper. Mens andelen af tyveriofre blandt børn under 16 år er nogenlundestabil, ses en stigning i andelen af ofre for tyveri i alderen 16-24 år frem til 2008 med 16 pct., for de25-39-årige med 61 pct., 40-74-årige med 93 pct. og for personer på 75 år og derover med 179 pct.For de 16-24-årige og de 25-39-årige fortsætter den vækst i 2009 (med henholdsvis yderligere 20pct. og 14 pct. øgning fra 2008 til 2009), mens der er et fald for de ældre aldersgrupper (på 23 pct.120

for de 40-74-årige og 30 pct. for de ældre). De kraftige årlige udsving gør det vanskeligt at vurdere,om udviklingstendenserne er varige, f.eks. en øget udsathed blandt unge og yngre.Det kan nævnes, at den interviewbaserede offerundersøgelse viser samme tendens for tyveri som forvold, altså at risikoen for at blive udsat for tyveri er størst i de yngre aldersgrupper, og at denne risi-ko gradvist aftager med stigende alder. Når den registerbaserede offerundersøgelse giver et nogetandet resultat, hænger det givetvis sammen med de mange taske- og tricktyverier, denne undersø-gelse omfatter, idet disse former for forbrydelser hyppigt er rettet mod ældre.

10.4 De registrerede ofres etniske baggrundSpørgsmålet om ofres etniske baggrund er ikke omfattet af den interviewbaserede offerundersøgel-se, da sproglige vanskeligheder kan medføre, at etniske minoriteter vil være underrepræsenterede ien sådan form for undersøgelse. Det er derfor af særlig interesse at få dette spørgsmål belyst i denregisterbaserede undersøgelse.Figur 10.7. Ofre for vold (§§ 244-246), 2001-2009, fordelt efter national oprindelse. Antal per1.000 i befolkningen.8

7654321020012002200320042005Indvandrere20062007Efterkommere20082009Dansk oprindelse

Som det ses af figur 10.7, er der i forhold til befolkningsgruppernes størrelse en større andel volds-ofre blandt indvandrere end blandt personer af dansk oprindelse. I perioden 2001-2008 er der fra 1,8til 2,0 gange så mange voldsofre blandt indvandrere som blandt personer med dansk baggrund,mens denne overhyppighed reduceres til 1,6 i 2009. En opdeling efter de specifikke former for voldviser, at ofre med indvandrerbaggrund i særlig grad er overrepræsenterede med hensyn til den al-vorligere vold (§§ 245-246).

121

For gruppen af efterkommere ses en stigende andel ofre i perioden; fra at have ligget på niveau medpersoner af dansk herkomst i 2001 var der i 2009 1,6 gange så mange ofre blandt efterkommere somblandt dem med dansk baggrund. I 2009 var overhyppigheden af ofre blandt indvandrere og blandtefterkommere altså på samme niveau. En sådan overhyppighed af voldsofre blandt personer affremmed etnisk herkomst er ikke tidligere påvist i en dansk sammenhæng.Som vist, varierer udsatheden for vold meget i de forskellige aldersgrupper. Da aldersfordelingenfor personer med dansk oprindelse, for indvandrere og for efterkommere er meget forskellig, jf.figur 10.8, er det nødvendigt at tage hensyn hertil for at kunne vurdere, om indvandrere og efter-kommere reelt hyppigere end andre udsættes for vold, eller om den viste overhyppighed beror påforskelle i aldersfordelingen. Som det ses af figuren, tilhører hovedparten af efterkommere den yng-ste aldersgruppe, mens der blandt indvandrerne er relativt mange i alderen fra 25 til 39 år.Figur 10.8. Befolkningen fordelt efter national oprindelse og alder, procent. 2001-2009.80%

70%60%50%40%30%20%10%0%0-15 år16-24 årDansk oprindelse25-39 årIndvandrere40-74 årEfterkommere75+ år

Når der tages højde for disse forskelle i aldersfordelingen, ses der dog fortsat en overhyppighed afofre blandt efterkommere og indvandrere sammenlignet med personer af dansk herkomst, jf. figur10.9. I den yngste aldersgruppe er voldsofferhyppigheden næsten tre gange så stor blandt indvan-drere som blandt danskere og knap halvanden gang større for efterkommere end for danskere.Blandt personer i alderen 16-24 år er forskellene mindre markante, idet andelen af voldsofre blandtefterkommere er 10 pct. større, end den er blandt personer af dansk herkomst, mens omvendt ind-vandreres er 3 pct. lavere. For de ældre aldersgrupper er der en overhyppighed blandt både indvan-drere og efterkommere, for de 25-39-årige på 72 pct., for de 40-74-årige på 102 pct. og for de æld-ste på 26 pct. Sidstnævnte angår kun indvandrere, da der ingen voldsofre er blandt efterkommere idenne alderskategori.

122

Figur 10.9. Ofre for vold (§§ 244-246), 2001-2009, fordelt efter national oprindelse og alder.Antal per 1.000 i befolkningen.1098765432100-15 år16-24 årDansk oprindelse25-39 årIndvandrere40-74 årEfterkommere75+ år

Med hensyn til ofre for tyveri er andelen den samme for indvandrere som for personer med danskoprindelse, jf. figur 10.10, mens den er omkring halv så stor for efterkommere. Øgningen i andelenaf ofre for tyveri angår alle tre grupper, så den forholdsmæssige fordeling er ret uændret i perioden.I 2009 ses dog en (fortsat) stigning i tyveriofre blandt efterkommere, mens der på samme tid sker etfald blandt de øvrige grupper.Figur 10.10. Ofre for tyveri, 2001-2009, fordelt efter national oprindelse. Antal per 1.000 ibefolkningen.161412108

642020012002200320042005Indvandrere20062007Efterkommere20082009Dansk oprindelse

123

Figur 10.11 viser hyppigheden af tyveriofre efter herkomst, når der er taget højde for den forskelli-ge alderssammensætning i grupperne. Selv om efterkommere generelt set har den laveste udsathedfor tyveri, så beror det i høj grad på, at de fleste tilhører den yngste aldersgruppe, som er mindstudsatte for tyveri. Når der således tages højde for aldersforskellene, viser det sig, at der er en for-holdsvis stor overhyppighed af tyveriofre blandt efterkommere i de ældre aldersgrupper (43 pct.større end for personer med dansk oprindelse for de 25-39-årige, 35 pct. større andel for de 40-74-årige og 48 pct. større for de ældste). Det viser sig videre, at der er en mindre overhyppighed blandtindvandrerne i de ældste aldersgrupper, mens der blandt personer med dansk oprindelse er en over-hyppighed blandt personer i alderen 16-24 år (71 pct. flere i forhold til indvandrere og 30 pct. flere iforhold til efterkommere).Figur 10.11. Ofre for tyveri, 2001-2009, fordelt efter national oprindelse og alder. Antal per 1.000 ibefolkningen.16141210864200-15 år16-24 årDansk oprindelse25-39 årIndvandrere40-74 årEfterkommere75+ år

Ud over indvandrerstatus findes der også oplysninger om, hvorvidt personer, der ikke er af danskherkomst, stammer fra et vestligt land eller et andet land.Som det ses af figur 10.12, er personer, der stammer fra ikke-vestlige lande, i hele perioden dem,der er mest udsatte for voldskriminalitet, mens personer fra Danmark er de mindst udsatte. Først-nævnte gruppe er omtrent dobbelt så hyppigt udsat for vold som sidstnævnte, mens personer fraandre vestlige lande end Danmark ligger mellem disse yderpunkter. Der er ikke markante ændringeri forholdet mellem de tre grupper i den undersøgte periode.

124

Figur 10.12. Ofre for vold (§§ 244-246), 2001-2009, fordelt efter oprindelsesland. Antal per1.000 i befolkningen.876543210200120022003Danmark200420052006200720082009Vestlige landeIkke-vestlige lande

Igen bør der tages højde for forskelle i aldersdelingerne, da alder er af betydning for offerhyppighe-den, og da aldersfordelingerne varierer i forhold til oprindelsesland. Der er således relativt få børnunder 16 år fra andre vestlige lande, mens der er ganske mange i den aldersgruppe blandt personerfra ikke-vestlige lande (henholdsvis 8 og 29 pct. mod 20 pct. af dansk oprindelse).Figur 10.13. Ofre for vold, 2001-2009, fordelt efter oprindelsesland og alder. Antal per 1.000 ibefolkningen.987

65432100-15 år16-24 årDanmark25-39 årVestlige lande40-74 årIkke-vestlige lande75+ år

Når der tages højde for disse forskelle i aldersfordelingen, ses der dog fortsat en overhyppighed afofre blandt personer fra ikke-vestlige lande, jf. figur 10.13. I den yngste aldersgruppe er voldsoffer-hyppigheden dog størst blandt personer, der stammer fra andre vestlige lande, idet den er 2,5 gange125

så stor som andelen af voldsofre blandt personer af dansk herkomst. Blandt personer i alderen 16-24år er voldsofferhyppigheden nogenlunde den samme blandt personer fra ikke-vestlige lande ogblandt dem af dansk herkomst, mens der er noget færre (svarende til 15 pct.) blandt personer fraandre vestlige lande end Danmark. Blandt de 25-39-årige og de 40-74-årige er personer fra ikke-vestlige lande mere udsatte end indvandrere/efterkommere fra vestlige lande, mens personer meddansk oprindelse er mindst udsatte. Personer fra ikke-vestlige lande er henholdsvis 66 pct. og 150pct. mere udsatte en personer med dansk oprindelse.Figur 10.14. Ofre for tyveri, 2001-2009, fordelt efter oprindelsesland. Antal per 1.000 i be-folkningsgruppen.1614121086420

2001

2002

2003Danmark

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Vestlige lande

Ikke-vestlige lande

Med hensyn til tyveri er antallet af ofre derimod størst blandt personer fra andre vestlige lande endDanmark og mindst blandt dem, der stammer fra ikke-vestlige lande, jf. figur 10.14. De ændringer iantallet af tyveriofre, der sker i perioden, fordeler sig meget jævnt mellem disse tre grupper, såledesat forholdet mellem dem ikke ændres nævneværdigt.Når der tages højde for de forskellige aldersfordelinger i den sammenlignede grupper, viser det sig,jf. figur 10.15, at personer fra andre vestlige lande er overrepræsenterede blandt tyveriofre i allealdersgrupper med undtagelse af de 16-24-årige. I særlig grad er vestlige indvandrere/efterkommerepå 40 år og derover meget hyppigere end andre udsat for tasketyveri m.v. (de 40-74-årige 52 pct.mere udsatte end personer af dansk oprindelse og dem over 74 år 58 pct. mere udsatte). Personer fraikke-vestlige lande er derimod i alle aldersgrupper mindre udsatte for tyveri end personer af danskherkomst. For de ældste er denne forskel størst – på 65 pct.

126

Figur 10.15. Ofre for tyveri, 2001-2009, fordelt efter oprindelsesland og alder. Antal per 1.000i befolkningsgruppen.161412

10864200-15 år16-24 årDanmark25-39 årVestlige lande40-74 årIkke-vestlige lande75+ år

Disse forskelle er ikke tidligere belyst i en dansk kontekst, og det er ikke på baggrund af undersø-gelsens øvrige oplysninger muligt at sige, hvad det beror på. Ud fra de resultater, den interviewba-serede offerundersøgelse viser, kunne det tænkes, at forskellene skyldes, at indvandrere og efter-kommere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande i ulige grad er velstillede og dermed også iulige grad er attraktive ofre for taske- og tricktyverier, men som vil fremgå af det senere, så er detikke især de mere velstillede, der er ofre for tyveri, tværtimod. En anden, mere sandsynlig forkla-ring er nok, at indvandrere og efterkommere fra vestlige lande i højere grad end dem fra ikke-vestlige lande er forsikrede mod tyveri. Fra den interviewbaserede offerundersøgelse ved vi, at an-meldelsestilbøjeligheden ved tyveri i meget høj grad hænger sammen med, at offeret er forsikret.

10.5 De registrerede ofres familieforholdFamilietype angår personer, der bor på samme adresse, og hjemmeboende børn regnes med til denfamilietype, forældrene eller forælderen indgår i.Andelen af ofre for både vold og tyveri er i hele perioden størst blandt personer, der bor alene, jf.figur 10.16 og 10.17, mens personer, der indgår i en familie, i begge tilfælde er mindst udsatte. Detsvarer ganske godt til resultaterne fra den interviewbaserede offerundersøgelse, der især peger på, atpersoner i ægteskab har en mindre risiko end andre for at blive udsat for de forskellige former forkriminalitet.

127

Figur 10.16. Ofre for vold (§§ 244-246), 2001-2009, fordelt efter familietype. Antal per 1.000 ibefolkningsgruppen.8765432102001200220032004Ægtepar2005Øvrige par20062007Enlige20082009

Der er ikke større ændringer i antallet af voldsofre i forhold til familietype, og den forholdsmæssigeudsathed forbliver på et ensartet niveau, nemlig ca. tre gange så mange voldsofre blandt enlige endblandt gifte, mens antal ofre blandt personer, der indgår i andre parrelationer,34ligger der imellem.Figur 10.17. Ofre for tyveri, 2001-2009, fordelt efter familietype. Antal per 1.000 i befolk-ningsgruppen.1614121086420200120022003200420052006200720082009

Ægtepar

Øvrige par

Enlige

Dvs. samboende eller samlevende personer. Samlevende betegner familier med to voksne, der har fælles adresse ogfælles barn/børn. Samboende betegner familier med to voksne med fælles adresse, men uden fælles barn/børn.

128

Andelen af ofre for tyveri er i hele perioden mere end dobbelt så stor blandt enlige end blandt gifte,som lidt sjældnere er udsatte for tyveri end personer, der indgår i parrelationer uden at være gift. Fra2008 til 2009 ses dog en stigning i andelen af tyveriofre i sidstnævnte gruppe, mens der på sammetid sker et fald i de øvrige to grupper.

10.6 De registrerede ofres uddannelse, beskæftigelse og indkomstDen interviewbaserede offerundersøgelse omfatter ikke oplysninger om ofrenes uddannelse, hvorfordette spørgsmål også er af særlig interesse at få belyst gennem den registerbaserede undersøgelse.Med hensyn til udsatheden for vold og ofrets uddannelsesniveau viser det sig, at personer medgrundskole som højeste uddannelse er de mest udsatte, jf. figur 10.18. I denne gruppe er der ogsåsket en stigning i andelen af ofre, hvilket betyder, at mens der i 2001 var 4,5 gange så mange volds-ofre blandt personer med grundskole som højeste uddannelse i forhold til personer med en videre-gående uddannelse, er dette forhold i 2009 ændret til 5,9 gange så mange. Det hører med til billedet,at voldsofrene, som vist ovenfor, typisk er meget unge, hvilket i nogen grad har betydning for detteresultat, idet få af de meget unge har fået en videregående uddannelse.Figur 10.18. Ofre for vold (§§ 244-246), 2001-2009, 15-69år, fordelt efter højeste uddannelse.Antal per 1.000 i befolkningsgruppen.3587

654321020012002Grundskole2003200420052006200720082009Gymnasial udd.Erhvervsfaglig udd.Videregående udd.

Vedrørende ofre for tyveri har personer med gymnasial uddannelse den største hyppighed og demmed en erhvervsfaglig uddannelse den laveste, jf. figur 10.19. Væksten i antallet af ofre i periodensker for alle uddannelsesniveauer, således at den forholdsmæssige fordeling er meget ensartet. Dog35

I opgørelsen af ofrenes uddannelsesniveau indgår af sammenlignelighedsmæssige årsager kun personer i alderen 15-69 år, da denne afgræsning laves i befolkningsstatistikken.

129

er der fra 2008 til 2009 alene en stigning i antallet af ofre blandt personer med en gymnasial uddan-nelse.Figur 10.19. Ofre for tyveri fra taske m.v., 2001-2009, 15-69 år, fordelt efter højeste uddannel-se. Antal per 1.000 i befolkningsgruppen.161412108642020012002Grundskole2003200420052006200720082009Gymnasial udd.Erhvervsfaglig udd.Videregående udd.

Grunden til den store overhyppighed af tyveriofre blandt personer med gymnasial uddannelse somden højeste er i hvert fald delvis, at langt de fleste i denne gruppe er unge. For, som det er vist, erunge overrepræsenterede blandt ofre for tyveri.Figur 10.20. Ofre for vold (§§ 244-246), 2001-2009, fordelt efter tilknytning til arbejdsmarke-det. Antal per 1.000 i befolkningsgruppen.8765432102001200220032004Arbejdsløse2005200620072008Børn2009I beskæftigelseUden for arbejdsstyrken

130

Med hensyn til tilknytningen til arbejdsmarkedet er andelen af voldsudsatte størst blandt arbejdslø-se, men også blandt personer uden for arbejdsstyrken er der relativt mange voldsofre, jf. tabel 10.20.Af sidstnævnte er især de uddannelsessøgende og dem, der er kategoriseret som ‟andre uden forarbejdsstyrken‟, dvs. primært modtagere af kontanthjælp og introduktionsydelse, relativt hyppigtudsatte for vold. Mindst udsatte er personer i beskæftigelse og børn (under 15 år). Figuren viserforholdsvis store udsving i andelen af ofre blandt arbejdsløse, hvilket i høj grad skyldes, at antalletaf arbejdsløse i befolkningen er meget varierende fra år til år. Der ses ikke markante forandringer iandelen af voldsofre blandt de øvrige grupper. Andelen af voldsofre blandt børn stiger dog lidtigennem perioden, mens der modsat ses et mindre fald fra 2008 til 2009 i andelen af voldsofreblandt de beskæftigede og blandt personer uden for arbejdsstyrken.Dette resultat svarer i nogen grad til det, der fremgår af den interviewbaserede offerundersøgelse,idet den viser, at arbejdsløse er mere udsatte for vold begået af ukendte på et offentligt tilgængeligtsted, end lønmodtagere er.Figur 10.21. Ofre for tyveri, 2001-2009, fordelt efter tilknytning til arbejdsmarkedet. Antalper 1.000 i befolkningsgruppen.161412108

64202001200220032004Arbejdsløse2005200620072008Børn2009I beskæftigelseUden for arbejdsstyrken

Personer uden for arbejdsstyrken er den gruppe, der er hårdest ramt af tyveri, jf. figur 10.21, og det-te angår i særdeleshed pensionister, som samlet set udgør 31 pct. af tyveriofrene. Stigningerne fra2001 til 2004 og igen fra 2006 til 2008 i andelen af tyveriofre blandt personer uden for arbejdsstyr-ken beror også i høj grad på en stigning i andelen af ofre blandt pensionisterne, idet den øger medhenholdsvis 53 pct. og 107 pct. i de to perioder. Her ses igen de største udsving i andelen af ofreblandt arbejdsløse personer, mens andelen af børn, der udsættes for tyveri, ligger på et stabilt ogmeget lavt niveau.131

I modsætning hertil viser den interviewbaserede offerundersøgelse, at pensionister er mindre udsattefor tyveri end andre i og uden for arbejdsmarkedet. Igen skal denne forskel givetvis forklares med,at den registerbaserede undersøgelse kun omfatter en begrænset del af tyveriforbrydelserne.Figur 10.22. Ofre for vold (§§ 244-246), 2001-2009, fordelt efter indkomst. Antal per 1.000 ibefolkningsgruppen.36876543210200120022003200420052006200720082009Mindre end 99.999 kr.300.000-399.999 kr.100.000-199.999 kr400.000 kr. -200.000-299.999 kr.

Figur 10.22 viser en markant større risiko for vold blandt personer i den laveste indkomstgruppeend blandt de øvrige indkomstgrupper, og den viser, at jo højere indkomsten er, desto mindre erandelen af voldsofre. Der er endvidere i perioden sket en relativ stor vækst i andelen af voldsofre iden laveste og den mellemste indkomstgruppe, idet der i 2009 er henholdsvis 1,3 og 1,4 gange såmange ofre i disse indkomstgrupper, end tilfældet var i 2001. I den højeste indkomstgruppe er stig-ningen alene på 10 pct. Det betyder, at mens der i 2001 var 4,8 gange så mange ofre i den lavesteindkomstgruppe end i den højeste, var der i 2009 5,7 gange så mange. At voldsofre med tiden erblevet mere koncentreret blandt de økonomisk dårligst stillede grupper i samfundet, er også påvist ien svensk undersøgelse, der omhandler perioden 1984 til 2001.37Den viste sammenhæng mellem udsathed for vold og indkomst skal også ses i forhold til, at ungeog etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande er overrepræsenterede blandt voldsofrene.Regressionsanalysen i den interviewbaserede offerundersøgelse påviser ikke, at risikoen for vold eromvendt proportional med indkomstens størrelse, men enkle krydstabeller viser det samme som den36

I opgørelsen over ofrenes personlige indkomst indgår kun personer, der er mindst 15 år gamle, dels fordi yngre børnhar en mindre eller ingen indkomst, og dels pga., at statistikken vedrørende personlig indkomst ikke inkluderer personerunder 15 år.37Nilsson, A. & Estrada, F. (2006): „The inequality of victimization: Trends in exposure to crime among rich and poor‟,s. 387-412 iEuropean Journal of Criminology,2006, vol. 3.

132

registerbaserede offerundersøgelse, nemlig at personer med de laveste indkomster er betydeligt me-re udsatte for vold end andre.Figur 10.23. Ofre for tyveri, 2001-2009, 15 år og ældre, fordelt efter indkomst. Antal per 1.000i befolkningsgruppen.1614121086420200120022003200420052006200720082009Mindre end 99.999 kr.300.000-399.999 kr.100.000-199.999 kr400.000 kr. -200.000-299.999 kr.

Antallet af ofre for tyveri i de forskellige indkomstgrupper er lidt mindre skæv end den, der er setfor vold, jf. figur 10.23. Det er dog fortsat de laveste indkomstgrupper, der er mest udsatte. Ud overde unge omfatter de laveste indkomstgrupper typisk også pensionister.I løbet af den undersøgte periode stiger antallet af ofre for tyveri mest blandt de højeste indkomst-grupper, således at forholdet mellem de laveste og højeste indkomstgrupper mindsker fra godt dob-belt så mange ofre i den laveste som i den højeste indkomstgruppe i 2001 til godt halvanden gang såmange i 2009.De krydstabeller, der er udarbejdet vedrørende den interviewbaserede offerundersøgelse, viser inogen grad det samme som den registerbaserede undersøgelse, idet den viser, at dem med den lave-ste indkomst har den højeste risiko for at blive udsat for tyveri, og at dem med den højeste indkomsthar en noget lavere risiko.

10.7 OpsamlingDe registrerede ofre for vold er karakteriseret ved relativt hyppigtAt være mændAt være ungeAt være af fremmed etnisk herkomst fra et ikke-vestligt land133



At være enligeAt have grundskole som højeste uddannelseAt være arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedetAt have en lav indkomst

Det, der er bemærkelsesværdigt er, at samme karakteristika angår de dømte, altså dem der begårvoldskriminaliteten. Volden synes altså primært at være retten mod nogen, der ligner gerningsper-sonen, hvilket naturligvis i nogen grad skal forklares med, at gerningsperson og offer færdes i sam-me miljø. Vold er typisk situationsbetinget og sjældent noget, der planlægges og kræver, at ofretopsøges.Med hensyn til ofre for tasketyveri og de andre former for tyveri, som undersøgelsen omfatter, viserdet typiske offer sig at være karakteriseret ved relativt hyppigtAt være en kvindeAt være enten ganske ung eller ret gammelAt være fra et andet vestligt land end DanmarkAt være enligAt have en gymnasial uddannelse som højeste uddannelseAt være uden for arbejdsmarkedetAt have en lavere indkomst end gennemsnittet

Tyveriofrenes profil er ikke nær så skarp og klar som voldsofrenes, hvilket formentlig skal ses isammenhæng med, at de former for tyveri, undersøgelsen omfatter, rammer både unge og ældre.Alment kunne det vel antages, at især personer med højere indkomster ville være udsat for tyveri,men tasketyveri og lignende må nok – som vold – betragtes som ret situationsbetinget, og i hvertfald jo helt afhængig af det potentielle offers færden i det offentlige rum.Analysen af udviklingen i udsathed for vold og tyveri viser, at der stort set ikke sker ændringer i,hvilke forhold der fremtræder som mest risikobetonet i løbet af perioden, dog ses forholdsmæssigeændringer.For ofre for vold ses i løbet af perioden en stigende andel ofre blandt kvinder, blandt efterkommere,blandt personer med grundskole som højeste uddannelse og blandt den laveste indkomstgruppe.Mens nogle af disse ændringer går i retning af en mindre skæv fordeling, f.eks. den øgede andelvoldsofre blandt kvinder, forstærkes skævheden på andre områder, f.eks. en større koncentration afvoldsofre blandt etniske minoriteter og i den laveste indkomstgruppe. Sidstnævnte er i det hele tageter betydelig mere udsat, når det kommer til voldskriminalitet, sammenlignet med de øvrige ind-komstgrupper.

134

Ved ofre for tyveri er perioden præget af megen fluktuation, og da perioden kun dækker ni år, er detvanskeligt at komme med bud på tendenser, også fordi den observerede udvikling ikke er entydigog kontinuerlig.

135

11. LITTERATURAndersen, Ole Ejnar: Ofre for vold og overfald, 2. halvår 1980, 1982 og 1984. AIM Media- og So-ciale Undersøgelser, 26. juni 1985 (stencil).Andersen, Ole Ejnar: ”Kriminalitetsrisikoen var i 1984 25 % - og mindst blandt de ældre”, AIM-NYT, 12. juli 1985a.Andersen, Ole Ejnar: Ofre for vold og overfald i Danmark 1971-1984, Forskningsrapport nr. 27,Justitsministeriet: Kriminalpolitisk Forskningsgruppe, december 1985b.Andersen, Ole Ejnar: Ofre for vold og overfald 2. halvår 1986. AIM Media- og Sociale Undersøgel-ser, November 1987 (stencil).Balvig, Flemming: Angst for kriminalitet. Lov-og-orden tendenser i en dansk provinsby. Køben-havn: Gyldendal, 1978.Balvig, Flemming: Studier over tyveriforbrydelsen I-V, Forskningsrapport nr. 12 (1980), 13 (1980),14 (1980), 20 (1982) og 22 (1983), Justitsministeriet: Kriminalpolitisk Forskningsgruppe, 1980-83.Balvig, Flemming: ”Befolkningssammensætningen og den fremtidige kriminalitetsudvikling”, iRapport fra 27. nordiske forskerseminar i Ljusterö, Sverige, Nordisk Samarbejdsråd for Kriminolo-gi, 1985a, s. 41-88.Balvig, Flemming m.fl.: Gadevold. København: Det Kriminalpræventive Råd, 1985b.Balvig, Flemming: Den tyvagtige dansker. Brudstykker af kriminalitetens udvikling gennem treårhundreder, fra 1725 til 2025. København: Borgens Forlag, 1987.Balvig, Flemming og Cecilie Høigård: Kriminalitets og straf i tal og tekst. København: BorgensForlag, 1988.Balvig, Flemming: Ungdom oplever mere vold! En oversigt over danske voldsofferundersøgelser1970-94. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1995.Balvig, Flemming: Voldens omfang og karakter. Oversigt over resultater fra voldsoffer-undersøgelsen 1995. København: Information fra Rigspolitichefen, Rigspolitichefens trykkeri,1996.

136

Balvig, Flemming: En rundrejse i voldens nutidshistorie. København: Det Kriminalpræventive Råd,1997.Balvig, Flemming: Vold på gaden, i hjemmet og på arbejdet. Oversigt over resultater fra voldsof-ferundersøgelsen 1995/96. København: Information fra Rigspolitichefen, Rigspolitichefens trykkeri,1998.Balvig, Flemming: Det voldsomme samfund. Om vold som problem og fængslet som løsning. BindII: USA og Danmark. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2000a.Balvig, Flemming: Det voldsomme samfund. Om vold som problem og fængslet som løsning. BindI: Fortid og nutid. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2000b.Balvig, Flemming, Lars Holmberg og Maria Pi Højlund Nielsen: Verdens bedste politi. Politirefor-men i Danmark 2007-2011. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2011.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Danskernes udsathed for kriminalitet, 1987 til 2005. Kø-benhavn: Københavns Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitiche-fen,2006a. Ikke længere tilgængelig.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Volden i Danmark 1995 og 2005. København: KøbenhavnsUniversitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitichefen, 2006b. Ikke længeretilgængelig.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Vold og overgreb mod kvinder. Dansk rapport vedrørendedeltagelse i International Violence Against Women Survey (IVAWS). København: KøbenhavnsUniversitet/Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006c. www.jm.dkBalvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Danskernes udsathed for kriminalitet 2005/2006. Køben-havn: Københavns Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspoliti-chefen,marts 2007. Ikke længere tilgængelig.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offer-undersøgelserne 2005-2007. København: Københavns Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminal-præventive Råd/Rigspoliti-chefen, oktober 2008. Ikke længere tilgængelig.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Man anmelder da vold. Københavns Universi-tet/Justitsministeriet/DetKriminalpræventiveRåd/Rigspolitiet,marts2009.www.jm.dk/www.dkr.dk137

Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offer-undersøgelserne 2005-2008. København: Københavns Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminal-præventive Råd/Rigspoliti-chefen, april 2009.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offer-undersøgelserne 2005-2009 med delvis opdatering for 2010. København: Københavns Universi-tet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitichefen, november 2010.Balvig, Flemming, Bjarne Laursen, Karin Sten Madsen, Maj-Britt Elise Martinussen og KatrineSidenius: Voldtægt der anmeldes … Del III: Udviklingen – især med henblik på fuldbyrdede over-faldsvoldtægter. Det Kriminalpræventive Råd, maj 2009.Bekæmpelse af vold. En handlingsplan fra regeringen, Oktober 1993. Se også Forslag til Lov omændring af straffeloven, retsplejeloven og offererstatningsloven (Bekæmpelse af vold), fremsat afjustitsministeren i folketinget 18. november 1993.Blum, Jacques og Michael Porsager: Det andet Danmark. Social Årbog 87/88. København: Politi-kens Forlag, 1987.Brink, Ole: Vold i Århus, Aarhus Universitet: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 1999.Brink, Ole og Villy Sørensen: ”Er voldens mørketal faldende?”, Nordisk Tidsskrift for Kriminalvi-denskab, nr. 4, december 2001, s. 230-239.Brå: Nationella Trygghetsundersökningen 2008. Rapport 2009:2.Christensen, Else og Inger Koch-Nielsen: Vold ude og hjemme. En undersøgelse af fysisk vold modkvinder og mænd. København: Socialforskningsinstituttet, Rapport 92:4, 1992.Christiansen, Jørgen Møller: Vold på arbejdet – med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejds-pladser. København: Center for Alternativ Samfundsanalyse, 2005.Christiansen, Jørgen Møller: Vold, intimidering samt traumatiske oplevelser i arbejdet. København:Center for Alternativ Samfundsanalyse, 2006.Døllner, Leise: Gadevold - overfald eller sammenfald? København: Kriminalistisk Institut, Køben-havns Universitet, 1991.

138

European Sourcebook of Crime and Criminal Justice Statistics – 2006. WODC 2006.Færgemann, Christian, Lauritsen, Jens M., Brink, Ole og Mortensen, Preben Bo: “Do repeat victimsof interpersonal violence have different demographic and socioeconomic characters from non-repeat victims of interpersonal violence and the general population? A population-based case-control study”, Scandinavian Journal of Public Health, 2010, 38, s. 524-532.Kjøller, Mette og Niels Kr. Rasmussen: Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingensiden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2002.Kongstad, Annalise og Peter Kruize: Når det kommer tæt på. Effekter af hjemmerøveri på lokal-samfunds beboere i forhold til tryghed, sikring og adfærd. Justitsministeriet 2011, www.jm.dk.Kongstad, Annalise og Peter Kruize: Tricktyverier i beboelse. Justitsministeriet 2012, www.jm.dk.Kruize, Peter, David W.M. Sorensen og David Dreyer Lassen: Vold mod offentligt ansatte. Odense:Syddansk Universitetsforlag og Rockwoolfonden, 2008.Kyvsgaard, Britta: Voldskriminelle og voldskriminalitet. København: Kriminalistisk Institut, Kø-benhavns Universitet, 1995.Kyvsgaard, Britta: Gaderøveri og røveri i ofrets hjem m.v. København: Justitsministeriet 2008,www.jm.dk.Lardell, Allan: ”Kriminalitet fordobles. Dyster spådom fra rigspolitichef”, Politiken, 12. juli 1987,1. sektion s. 7.Larsen, Poul Henning: “Recidivstatistik 1979-1989", Kriminalstatistik 1993, Danmarks Statistik,1995.Olsen, Ole m. fl.: Ændringer i det psykiske arbejdsmiljø fra 2000 til 2005. Notat til Arbejdsmiljørå-dets overvågningsrapport. København: Arbejdsmiljøinstituttet, 2007.Thulstrup, Jørn m.fl.: Danskerne 2006 … derfor holder opsvinget. København: Institut for Kon-junktur-Analyse, november 2005.Westfelt, Lars: Brott och Straff i Sverige och Europa. Kriminologiska Institutionen, Stockholmsuniversitet, 2001.

139

Wolf, Preben: Vold i Danmark og Finland 1970/71. En sammenligning af voldsofre. Projekt Noxa.Forskningsrapport nr. 1 til Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (stencil), 1972.

140

12. SPØRGESKEMAHar du i hovedparten af det forløbne år været i besiddelse af eller rådet over (flere kan "afkrydses"):1 Ingen bil2 En - og kun en - bil3 To eller flere biler4 Ingen cykel5 En - og kun en – cykel6 To eller flere cykler7 Knallert/scooter8 Motorcykel9 Båd/skib10 Sommerhus/fritidshus11 Ubeboet rum ved bolig (garage, pulterrum, kælder o.lign.)12 Butik/forretning/virksomhed13 Intet af det nævnteHvor ofte går du ud, dvs. er ikke hjemme, om aftenen?1 De fleste aftener i ugens løb2 3-4 aftener om ugen3 1-2 aftenen om ugen4 Ikke hver ugeHvor ofte mødes du med andre mennesker, venner eller bekendte for at feste eller more dig? Hertænkes både på samvær, der foregår i byen, hjemme hos venner eller bekendte eller hos dig selv.1 Typisk flere gange om ugen2 Typisk én gang om ugen3 1-3 gange om måneden4 Nogle gange i løbet af et halvt år5 Sjældnere6 Stort set aldrigHvor ofte er dette med risikoen for at blive offer for kriminalitet, det vil sige at blive overfaldet,udsat for tyveri hærværk eller lignende noget, du tænker på?1 Næsten hele tiden2 Ofte3 Af og til4 Sjældent5 AldrigForekomsten af vold diskuteres meget for tiden. Har du indenfor de sidste 12 måneder været udsatfor vold eller trusler, som var så alvorlige, at du blev bange?1 Ja, både vold og trusler2 Ja, vold3 Ja, trusler4 Nej

141

Hvor mange gange har du været udsat for vold i de sidste 12 måneder?Answer must be in the range from 1 up to 96: __Sidste gang du var udsat for vold, førte det da til synlige mærker eller skader på kroppen?1 Ja2 NejHvilke skader eller mærker medførte volden? (beskriv):____________________________________________________________Krævede skaderne/mærkerne lægebehandling?1 Ja2 NejHvor foregik volden?1 Egen bolig2 Voldsudøverens bolig3 Anden privat bolig4 På arbejdsplads/skole/udd.inst.5 På værtshus, cafe, bodega m.m.6 Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej, plads, torv, park, skov7 Offentligt transportmiddel8 Andet offentligt tilgængeligt sted9 Udlandet10 AndetAngiv hvor?: ________________________________________________Hvor mange personer deltog aktivt i volden imod dig?1 1 person2 2 personer3 3 personer4 4 personer5 5 personer eller flereVar det under udførelse af dit arbejde?1 Ja2 NejHvad tror du er hovedgrunden til, at du blev udsat for det?Svarkategorierne læses ikke op, med mindre det er en hjælp1 Uenighed, skænderi der udviklede sig2 Hævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøre3 Misundelse4 Jalousi5 Røveri (ville have noget jeg havde)6 Seksuelt motiveret7 Regulært 'overfald' der ikke havde noget med mig at gøre (men ikke røveri, tvungen sex)8 Skulle vise sig142

9 Den eller de følte nok, det var mig, der startede10 Den eller de følte nok, jeg havde været provokerende11 Personen var psykisk syg eller ude af kontrol (f.eks. pga. alkohol,piller el.lign.)12 AndetHvilken anden grund?: _______________________________________Hvornår skete det?1 Januar2 Februar3 Marts4 April5 Maj6 Juni7 Juli8 August9 September10 Oktober11 November12 DecemberHvilken ugedag skete det på?1 Mandag2 Tirsdag3 Onsdag4 Torsdag5 Fredag6 Lørdag7 Søndag8 Hverdag9 WeekendHvilket tidspunkt på døgnet skete det?Answer must be in the range from 1 up to 24: __Var du påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 NejKan du give en nærmere beskrivelse af voldsudøveren/den mest aktive i volden - var det en mandeller en kvinde?1 Mand2 KvindeHvor gammel var denne person?1 Under 15 år2 15-24 år143

3 25-39 år4 40-64 år5 65 år og deroverKendte du denne person?1 Ja2 Nej, overhovedet ikkeHvem var det?1 Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste2 En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden inden forholdets ophør3 Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden efter forholdets ophør4 Barn/barnebarn/stedbarn5 Forældre/bedsteforældre6 Andet familiemedlem7 (Tidligere) ven/kammerat8 En bekendt, som man havde kendt i mere end 24 timer9 En bekendt, som man havde kendt under 24 timer10 Person i afhængighedsforhold11 Anden personVar personen påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 NejBlev der anvendt våben/redskaber ved overfaldet?1 Ja2 NejBlev våbnet eller redskabet brugt mod dig eller alene anvendt til at true med? (Spørgsmål fra juli2009)1 Brugt mod mig2 Alene truet med det3 Begge dele (både truet og brugt)Blev der anvendt skydevåben?1 Ja2 NejBlev der anvendt kniv?1 Ja2 NejBlev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)1 Ja144

2 NejBlev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)1 Ja2 NejAlt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Varden..:?1 Meget alvorlig2 Ret alvorlig3 Ikke særlig alvorligSynes du hændelsen var..:1 En kriminel handling2 En forkert, men ikke kriminel handling3 Bare noget der skerOplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes racisme?Med racistisk menes, at man udsættes fordi man har en bestemt etnisk baggrund1 Ja, helt sikkert2 Ja, måske3 NejOplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel orientering?Hermed menes, at man udsættes fordi man er homoseksuel eller transseksuel eller fordi ger-ningsmanden tror, at man er det1 Ja, helt sikkert2 Ja, måske3 NejHar du anmeldt volden til politiet?1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejHvorfor har du ikke anmeldt overfaldet til politiet?: ________________________________Fik politiet fat i voldsudøveren?1 Ja2 NejHvor mange gange har du været udsat for trusler i de sidste 12 måneder?Answer must be in the range from 1 up to 96: __Sidste gang du var udsat for trusler, var det under udførelse af dit arbejde?1 Ja2 NejBlev der anvendt våben/redskaber da du blev udsat for trusler?145

1 Ja2 NejBlev våbnet eller redskabet brugt mod dig eller alene anvendt til at true med? (Spørgsmål fra juli2009)1 Brugt mod mig2 Alene truet med det3 Begge dele (både truet og brugt)Blev der anvendt skydevåben?1 Ja2 NejBlev der anvendt kniv?1 Ja2 NejBlev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)1 Ja2 NejBlev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)1 Ja2 NejAlt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Varden..:?1 Meget alvorlig2 Ret alvorlig3 Ikke særlig alvorligSynes du hændelsen var..:1 En kriminel handling2 En forkert, men ikke kriminel handling3 Bare noget der skerHar du anmeldt truslerne til politiet?1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejHvorfor har du ikke anmeldt truslerne til politiet?: ________________________Fik politiet fat i den eller dem der fremsatte truslerne?(INTERVIEWER: Mindst 1 af dem der fremsatte truslerne)1 Ja2 Nej

146

Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for røveri - dvs. at andre har truet eller tvungetdig til at aflevere penge eller ting?1 Ja2 NejHvor mange gange er det sket inden for de sidste 12 måneder?Answer must be in the range from 1 up to 96: __Hvornår skete det?1 Januar2 Februar3 Marts4 April5 Maj6 Juni7 Juli8 August9 September10 Oktober11 November12 DecemberHvilken ugedag skete det på?1 Mandag2 Tirsdag3 Onsdag4 Torsdag5 Fredag6 Lørdag7 Søndag8 Hverdag9 WeekendHvilket tidspunkt på døgnet skete det?Answer must be in the range from 1 up to 24: __Hvor foregik røveriet? (Spørgsmål indtil juni 2009)1 I eller i tilknytning til offentlige transportmidler (i tog, busser, på banegårde m.v.)2 Udendørs på øde steder (park, skov, stier, gangtunneler)3 Udendørs på andre offentligt tilgængelige områder i nærheden af andre mennesker (gader,pladser m.v.)4 Indendørs på offentligt tilgængeligt sted (værtshus, butikker, skole m.v.)5 Privat bolig6 Udlandet7 AndetAngiv hvor?: ________________________________________________

147

Hvor foregik røveriet? (Spørgsmål fra juli 2009)1 På din arbejdsplads (røveri rettet mod arbejdspladsen og ikke personen)2 I eller i tilknytning til offentlige transportmidler (i tog, busser, på banegårde m.v.)3 Udendørs på øde steder (park, skov, stier, gangtunneler)4 Udendørs på andre offentligt tilgængelige områder i nærheden af andre mennesker (gader,pladser m.v.)5 Indendørs på offentligt tilgængeligt sted (værtshus, butikker, skole m.v.)6 I din bolig7 I anden privat bolig8 Udlandet9 AndetAngiv hvor?:___________________________________________________Blev du faktisk frarøvet noget?1 Ja2 Nej, kun forsøg på røveriHvad blev der stjålet?Flere svar muligtYou may choose 9 out of the possible answers1 Penge/pung/tegnebog2 Dankort/andet kredit kort3 Taske4 Mobiltelefon5 Ipods eller andet elektronisk udstyr6 Tøj/sko7 Smykker/ure/briller8 Cykel/knallert/andet transportmiddel9 AndetHvilket andet blev der stjålet?: ____________________________Hvad er sådan cirka værdien i kroner af det, der blev stjålet?1 0-99 kr.2 100-499 kr.3 500-999 kr.4 1.000-1.999 kr.5 2.000-4.999 kr.6 5.000-9.999 kr.7 10.000 kr. og deroverBlev du slået eller sparket eller udsat for anden fysisk vold?1 Ja2 NejFørte det da til synlige mærker eller skader på kroppen?1 Ja148

2 NejHvilke skader eller mærker medførte det? (beskriv): _________Krævede skaderne/mærkerne lægebehandling?1 Ja2 NejBlev der anvendt våben/redskaber ved overfaldet? (Spørgsmål indtil juni 2009)1 Ja, anvendt2 Ja, truet med3 NejBlev du truet med våben/redskaber ved røveriet? (Spørgsmål fra juli 2009)1 Ja, jeg blev truet med våben/redskab - men det blev ved truslen2 Våben/redskab blev direkte brugt imod mig3 NejBlev der anvendt skydevåben?1 Ja2 NejBlev der anvendt kniv?1 Ja2 NejBlev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)1 Ja2 NejBlev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)1 Ja2 NejFølte du, at du var i livsfare (under hændelsen)?1 Ja2 NejOplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes racisme?Med racistisk menes, at man udsættes fordi man har en bestemt etnisk baggrund1 Ja, helt sikkert2 Ja, måske3 NejOplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel orientering?Hermed menes, at man udsættes fordi man er homoseksuel eller transseksuel eller fordi ger-ningsmanden tror, at man er det1 Ja, helt sikkert149

2 Ja, måske3 NejHvor mange personer deltog aktivt i røveriet?1 1 person2 2 personer3 3 personer4 4 personer5 5 personer eller flereVar du sammen med andre, da du blev udsat for røveri?1 Nej, var alene2 Sammen med 1 person3 Sammen med 2 personer4 Sammen med 3 personer5 Sammen med 4 personer6 Sammen med 5 personer eller flereBlev dem, du var samme med, også udsat for røveri?1 Ja, alle2 Ja, nogen men ikke alle3 Nej, kun migVar du påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 NejKan du give en nærmere beskrivelse af den mest aktive i røveriet - var det en mand eller kvinde?1 Mand2 KvindeHvor gammel var denne person?1 Under 15 år2 15-24 år3 25-39 år4 40-64 år5 65 år og deroverKendte du denne person?1 Ja2 Nej, overhovedet ikkeHvem var det?1 En man kun kender af navn/udseende2 En fjernere bekendt, som man har haft lidt kontakt med (fx beboer fra området)150

3 En nær bekendt ((tidligere) ven/kammerat, klassekammerat)4 Familie og anden nærstående5 Anden personHvilken anden person?: ______________________________________Var personen påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 NejAlt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Varden..:?1 Meget alvorlig2 Ret alvorlig3 Ikke særlig alvorligSynes du hændelsen var..:1 En kriminel handling2 En forkert, men ikke kriminel handling3 Bare noget der skerSynes du, at det er noget, der påvirker hvordan du har det med dig selv og dit liv i dag?1 Ja, i meget høj grad2 I temmelig høj grad3 En del4 Lidt, en lille grad5 Slet ikkeHar du anmeldt røveriet til politiet?1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejHvorfor har du ikke anmeldt det til politiet?: ______________Fik politiet fat i den der gjorde det?1 Ja2 NejEr der - så vidt du ved - inden for de sidste 12 måneder nogen, der har stjålet eller forsøgt at stjælepenge eller ting, som tilhørte dig?1 Ja2 NejHvor mange gange har du været udsat for det?151

Answer must be in the range from 1 up to 97: __Omtrent hvor meget blev der stjålet for?[Til intervieweren: Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst forekomne. Ingenting - kun etforsøg på tyveri]Answer must be in the range from 0 up to 999996: ______Hvilke af dine ejendele blev udsat for tyveri eller forsøg på tyveri (sidste gang)?1 Intet. Det var kun forsøg2 Bil3 Motorcykel4 Knallert5 Cykel6 Båd/skib7 Noget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor8 Noget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl9 Noget fra/på min arbejdsplads10 Noget fra mit sommerhus/fritidshus11 Noget jeg havde på mig (taksetyveri/lommetyveri)12 AndetHvilket andet?:______________________________________________Anmeldte du tyveriet til politiet?[Til intervieweren: Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst forekomne]1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejAnmeldte du det til forsikringsselskab? (Stilles ikke, hvis kun forsøg)1 Ja2 Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det3 Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg ville få erstatning4 Nej, for jeg har en tyveriforsikringFik du det stjålne tilbage eller erstattet? (Stilles ikke, hvis kun forsøg)1 Jeg fik det hele ubeskåret tilbage2 Jeg fik noget tilbage og erstatning (hel eller delvis) for resten (Stilles kun hvis ja på ovenstå-ende spørgsmål)3 Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller delvis) (Stilles kun hvis ja på ovenståendespørgsmål)4 Jeg fik intet tilbage og heller ikke erstatning (Stilles kun hvis ja på ovenstående spørgsmål)5 Jeg fik noget tilbage (Stilles kun hvis Nej på ovenstående spørgsmål)6 Jeg fik ikke noget tilbage eller nogen erstatning (Stilles kun hvis Nej på ovenståendespørgsmål)Har du været udsat for hærværk f.eks. rudeknusning, at dine bildæk er blevet skåret op eller at andreting er blevet ødelagt indenfor de seneste 12 måneder?152

1 Ja2 NejHvor mange gange har du været udsat for det?Answer must be in the range from 1 up to 97: __Omtrent hvor meget beløb skaderne ved hærværket sig til?[Til intervieweren: Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det sidst forekomne]Answer must be in the range from 0 up to 999996: ______Anmeldte du skaderne til politiet?[Til intervieweren: Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det sidst forekomne]1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejHvilke af dine ejendele blev udsat for hærværk (sidste gang)?1 Bil2 Motorcykel3 Knallert4 Cykel5 Båd/skib6 Hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor7 Garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl8 Min arbejdsplads9 Mit sommerhus/fritidshus10 AndetHvilket andet?:______________________________________________Anmeldte du det til forsikringsselskab?1 Ja2 Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det3 Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg ville få erstatning4 Nej, for jeg har en forsikring, der dækker hærværk.Fik du det ødelagte erstattet?1 Der blev ikke ødelagt noget, det var kun forsøg2 Jeg fik fuld erstatning3 Jeg fif delvis erstatning4 Jeg fik ingen erstatningNu vil jeg gerne spørge dig om nogle andre ubehagelige oplevelser, du måske har haft. Kan du for-tælle mig, om du inden for DE SENESTE 5 ÅR har været udsat for at en mand ved brug af voldeller trusler om vold har FORSØGT at tvinge dig til eller RENT FAKTISK har tvunget dig til sam-leje?Forsøg på og tvungne samlejer fra kærester, ægtefæller og andre seksuelle partnere tæller ogsåmed.153

1 Ja2 NejHvor mange gange inden for de sidste 5 år har du været udsat for den slags?Answer must be in the range from 1 up to 96: __Hvornår skete det?1 Inden for de seneste 12 måneder2 Mellem 1 år og 2 år siden3 Mellem 2 år og 3 år siden4 Mere end 3 år sidenVar det et forsøg eller blev du rent faktisk tvunget til samleje?1 Forsøg på samleje2 Tvunget til samlejeFørte det da til synlige mærker eller skader på kroppen?1 Ja2 NejHvilke skader eller mærker medførte det? (beskriv): _________Krævede skaderne/mærkerne lægebehandling?1 Ja2 NejFølte du, at du var i livsfare (under hændelsen)?1 Ja2 NejHvor foregik det?1 Egen bolig2 I hans bolig3 Anden privat bolig4 På arbejdsplads/skole/udd.inst.5 På værtshus, cafe, bodega m.m.6 Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej, plads, torv, park, skov7 Offentligt transportmiddel8 Andet offentligt tilgængeligt sted9 Udlandet10 AndetAngiv hvor?: ________________________________________________Var der flere end én, der tvang dig?1 Ja2 NejHvor mange personer tvang dig?154

1 2 personer2 3 personer3 4 personer4 5 personer eller flereSkete det til en fest eller i forbindelse med en fest?'I forbindelse med' betyder at det kan være sket på vej til og fra, men også efter at være fulgt hjemeller med hjem el.lign.)1 Ja, til eller i forbindelse med en privat fest2 Ja, til eller i forbindelse med en tur i byen (restaurant, værtshus, diskotek e.lign.)3 NejHvilken måned sket det?1 Januar2 Februar3 Marts4 April5 Maj6 Juni7 Juli8 August9 September10 Oktober11 November12 DecemberHvilken ugedag skete det på?1 Mandag2 Tirsdag3 Onsdag4 Torsdag5 Fredag6 Lørdag7 Søndag8 Hverdag9 WeekendHvilket tidspunkt på døgnet skete det?Answer must be in the range from 1 up to 24: __Var du påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 NejHar den (eller de) der gjorde det, gjort det samme mod dig før?155

1 Nej, aldrig2 Ja, en enkelt gang3 Ja, to gange4 Ja, tre eller flere gangeTror du, at det var tilfældigt, at det lige var dig, det gik udover?1 Ja, fuldstændig tilfældigt2 Ikke fuldstændig tilfældigt, men kunne også have været en anden3 Nej, ikke tilfældigt at det lige var/blev migKan du give en nærmere beskrivelse af ham der gjorde det (den mest aktive)Hvor gammel var denne person?1 Under 15 år2 15-24 år3 25-39 år4 40-64 år5 65 år og deroverOmtrent hvor gammel var du selv, da det skete?Answer must be in the range from 11 up to 74: __Kendte du denne person?1 Ja2 Nej, overhovedet ikkeHvem var det?1 Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste2 En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden inden forholdets ophør3 Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden efter forholdets ophør4 Barn/barnebarn/stedbarn5 Forældre/bedsteforældre6 Andet familiemedlem7 (Tidligere) ven/kammerat8 En bekendt, som man havde kendt i mere end 24 timer9 En, som man netop har mødt på et værtshus, til en fest el.lign.10 En, som man netop har mødt gennem internettet11 En bekendt, som man havde kendt under 24 timer12 Person i afhængighedsforhold (fx plejebarn, patient el.lign.)13 Person man selv var i et afhængighedsforhold til (fx chef, lærer, læge, politimand, taxa-chauffør el.lign.)14 Anden personVar personen påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 Nej156

Blev du slået eller sparket eller blev der anvendt anden form for fysisk vold mod dig?1 Ja2 NejBlev der anvendt våben/redskaber ved overfaldet? (Spørgsmål indtil juni 2009)1 Ja, anvendt2 Ja, truet med3 NejBlev du truet med våben/redskaber ved overfaldet? (Spørgsmål fra juli 2009)1 Ja, jeg blev truet med våben/redskab - men det blev ved truslen2 Våben/redskab blev direkte brugt imod mig3 NejBlev der anvendt skydevåben?1 Ja2 NejBlev der anvendt kniv?1 Ja2 NejBlev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)1 Ja2 NejBlev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)1 Ja2 NejBlev der anvendt bedøvende middel, sovemiddel eller andet som gjorde, at du ikke vidst, hvad derforegik, eller ikke kunne forsvare dig?1 Ja, helt sikkert2 Ja, måske3 NejAlt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Varden..:?1 Meget alvorlig2 Ret alvorlig3 Ikke særlig alvorligSynes du, at det er noget, der påvirker hvordan du har det med dig selv og dit liv i dag?1 Ja, i meget høj grad2 I temmelig høj grad3 En del4 Lidt, en lille grad157

5 Slet ikkeSynes du hændelsen var..:1 En kriminel handling2 En forkert, men ikke kriminel handling3 Bare noget der skerHar du fortalt om det skete til andre:Til familie?1 Ja2 NejTil venner/bekendte?1 Ja2 NejTil nogen på min arbejdsplads/studie?1 Ja2 NejTil krisecentre el.lign?1 Ja2 NejTil læger/behandlere/psykologer/psykiatere (ikke krisecentre)?1 Ja2 NejTil myndigheder/autoriteter uden for politiet, fx skolelærer, socialrådgiver el.lign.?1 Ja2 NejHar du anmeldt det til politiet?1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejHar du fortalt det til nogen andre i det hele taget?1 Nej Ingen2 Ja, men ingen af de nævnteHvad er hovedgrunden til, at du ikke har fortalt det til nogen?1 Det var ikke så alvorligt2 Følte skyld/skam/flov/pinligt3 Bange for hævn/angst4 For at beskytte ham der gjorde det5 Ingen ville tro mig6 Andet158

Hvilken anden grund?: _______________________________________Var der nogen der opdagede det eller fortalte du det til nogen umiddelbart efter, at det var sket?1 Ja, nogen opdagede det/fortalte det umiddelbart efter (inden for 24 timer) til nogen?2 Nej, fortalte det første senere eller det blev først opdaget af andre senere (mere end 24 timerefter)Hvorfor har du ikke anmeldt overfaldet til politiet?Vigtigt at dette bliver nøje beskrevet: ________________Fik politiet fat i ham der gjorde det?1 Ja2 NejHvad var det for et arbejde du havde, da du blev udsat for vold eller trusler om vold (eller voldtægt)under udførelse af dit arbejde?1 Arbejder med særligt belastede klienter (fx demente, unge på døgninstitution, psykisk syge)2 Har kontrol-/overvågningsarbejde (fx politibetjent, dørvogter, p-vagt, billetkontrollør)3 Arbejder med transport af mennesker (fx buschauffør, taxachauffør)4 Har anden form for risikobetonet arbejde: Hvad (beskriv)5 Har ikke et særligt risikobetonet arbejde: Hvad (beskriv)

159