REU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 83: Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser, fra justitsministeren

Indholdsfortegnelse .........................................................................................1. Indledning ....................................................................................................2. Historik ........................................................................................................3. Debatten om den nuværende kriminalisering af seksualforbrydelser .........4. Internationale forpligtelser og udviklingstendenser i hovedtræk ................5. Straffelovrådets overordnede overvejelser om kriminalisering af seksuelleovergreb ...........................................................................................................6. Betegnelsen ”Forbrydelser mod kønssædeligheden”..................................7. Straffelovens § 216–voldtægt ....................................................................8. Straffelovens § 217–anden tvang ..............................................................9. Straffelovens § 218–udnyttelse af forurettedes tilstand ............................10. Straffelovens § 219–institutionsanbragte ................................................11. Straffelovens § 220–groft misbrug af afhængighed ................................12. Straffelovens § 221–svig .........................................................................13. Straffelovens § 222–børn under 15 år .....................................................14. Straffelovens § 223–stedbørn, plejebørn mv. under 18 år ......................15. Straffelovens § 223 a–køb af seksuelle ydelser hos personer under 18 år16. Straffelovens §§ 224 og 225–anden kønslig omgængelse end samleje ..17. Straffelovens § 226–uagtsomhed ............................................................18. Straffelovens § 227–indgåelse af ægteskab.............................................19. Straffelovens §§ 228, 229, 231 og 233–prostitution ...............................20. Straffelovens §§ 230 og 235 a–pornomodeller under 18 år ....................21. Straffelovens § 232–blufærdighedskrænkelse.........................................22. Straffelovens § 234–salg af pornografi til børn under 16 år ...................23. Straffelovens § 235–børnepornografi ......................................................24. Straffelovens § 236–pålæg ......................................................................25. Straffelovens § 210–biologiske børn og søskende ..................................26. Forældelse ..................................................................................................27. Dansk straffemyndighed ............................................................................28. Lovudkast med bemærkninger ..................................................................Bilag.................................................................................................................3

Bind IKapitel 1. Indledning .....................................................................................1. Straffelovrådets kommissorium...................................................................2. Straffelovrådets sammensætning .................................................................3. Resumé af Straffelovrådets overvejelser og forslag ....................................3.1. Straffelovrådets overvejelser ................................................................3.1.1. Overordnede overvejelser om kriminaliseringen af seksuelleovergreb ......................................................................................3.1.2. Betegnelsen ”Forbrydelser mod kønssædeligheden”.................3.1.3. Voldtægt .....................................................................................3.1.4. Udnyttelse af forurettedes tilstand ..............................................3.1.5. Institutionsanbragte ....................................................................3.1.6. Groft misbrug af afhængighed ...................................................3.1.7. Svig og pression .........................................................................3.1.8. Børn under 15 år .........................................................................3.1.9. Incest, stedbørn, plejebørn mv. .................................................3.1.10. Pornomodeller under 18 år .......................................................3.1.11. Forældelse ................................................................................3.1.12. Uagtsomhed med hensyn til forurettedes tilstand eller alder ...3.1.13. Blufærdighedskrænkelse ..........................................................3.1.14. Prostitution ...............................................................................3.1.15. Børnepornografi .......................................................................3.1.16. Pålæg til dømte .........................................................................3.1.17. Dansk straffemyndighed...........................................................3.2. Straffelovrådets forslag ........................................................................Kapitel 2. Historik .........................................................................................1. Baggrunden for kriminaliseringen af forbrydelser mod kønssædeligheden2. Straffelovens kapitel 24 i hovedtræk ...........................................................3. Kriminalitetsudviklingen de seneste 25 år ..................................................191927272727293034374142434851525658607075808287879092

Kapitel 3. Debatten om den nuværende kriminalisering af seksualfor-brydelser .........................................................................................................1. Indledning ....................................................................................................2. Kritik i den politiske debat ..........................................................................2.1. Definitionen af voldtægt, betydningen af ægteskab og straffelovens§ 227 .....................................................................................................2.2. Uagtsom voldtægt ................................................................................2.3. Strafniveau for voldtægt .......................................................................2.4. Seksuelt misbrug af børn ......................................................................2.5. Prostitution og kriminalisering af sexkunder .......................................2.6. Børnepornografi ...................................................................................3. Rapport fra Amnesty International om voldtægt og menneskerettighedermv. ...............................................................................................................Kapitel 4. Internationale forpligtelser og udviklingstendenser i hoved-træk .................................................................................................................1. Konventioner mv. .......................................................................................2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention .......................................2.1. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i sagen M.C.mod Bulgarien ......................................................................................2.2. Rækkevidden af dommen M.C. mod Bulgarien ..................................3. Norsk reformarbejde i hovedtræk ................................................................4. Svensk reformarbejde i hovedtræk ..............................................................Kapitel 5. Straffelovrådets overordnede overvejelser om kriminaliseringaf seksuelle overgreb .....................................................................................1. Indledning ....................................................................................................2. Samtykke som en del af kriminaliseringen i kapitel 24 ..............................3. Indholdet og opbygningen af kapitel 24 ......................................................

Kapitel 7. Straffelovens § 216 – voldtægt .................................................... 1431. Gældende ret og baggrunden herfor ............................................................ 1431.1. Den gældende bestemmelse i § 216 ..................................................... 1431.2. Bestemmelsens tidligere indhold og tidligere ændringer af bestemmel-sen ......................................................................................................... 1451.2.1. Indledning ................................................................................... 1451.2.2. Borgerlig straffelov fra 1930 ...................................................... 1471.2.3. Lovændringen i 1967.................................................................. 1471.2.4. Lovændringen i 1981.................................................................. 1491.2.5. Straffelovrådets betænkning nr. 1099/1987 om strafferammerog prøveløsladelse ...................................................................... 1521.2.6. Lovændringen i 2002.................................................................. 1521.2.7. Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelseog strafferammer ........................................................................ 1552. Beviskrav i voldtægtssager .......................................................................... 1572.1. Generelt om bevisvurderingen ............................................................. 1572.2. Udtalelse fra Rigsadvokaten om bevisvurderingen i voldtægtssager .. 1632.3. Objektivitetsprincippet og domfældelsesprocenten i voldtægtssager .. 1642.4. Den bevismæssigt nedre grænse for voldtægt...................................... 1653. Falske anmeldelser af voldtægt ................................................................... 1674. Afgrænsningen af voldtægtsbestemmelsen ................................................. 1714.1. Indledning ............................................................................................ 1714.2. Det gældende voldtægtsbegreb ............................................................ 1714.3. Norsk ret ............................................................................................... 1754.4. Svensk ret ............................................................................................. 1814.5. Straffelovrådets overvejelser ................................................................ 1874.5.1. Indledning ................................................................................... 1874.5.2. Definitionen af vold i voldtægsbestemmelsen ........................... 1894.5.3. Samlejebegrebet ......................................................................... 1914.5.4. Et udvidet voldtægtsbegreb set i forhold til overgreb omfattetaf navnlig straffelovens §§ 217-220 ........................................... 1945. Uagtsom voldtægt ........................................................................................ 1995.1. Indledning ............................................................................................ 1995.2. Kravene til forsæt og uagtsomhed ....................................................... 2005.2.1. Forsæt ......................................................................................... 2005.2.2. Uagtsomhed ................................................................................ 2036

5.3. Kriminaliseringen af uagtsomhed efter de gældende bestemmelser istraffelovens kapitel 24 ........................................................................5.4. Den juridiske litteratur om uagtsom voldtægt......................................5.5. Norsk ret ...............................................................................................5.5.1. Kriminaliseringen af uagtsom voldtægt .....................................5.5.2. Norsk retspraksis om uagtsom voldtægt ....................................5.6. Straffelovrådets overvejelser ................................................................6. Strafferammen i § 216 .................................................................................6.1. Den gældende strafferamme og det gældende strafniveau ..................6.2. Straffelovrådets overvejelser ................................................................7. Strafudmålingen ved forskellige former for voldtægt .................................7.1. Den gældende strafudmåling................................................................7.2. Straffelovrådets overvejelser ................................................................

Kapitel 8. Straffelovens § 217 – anden tvang .............................................. 2511. Gældende ret og baggrunden herfor ............................................................ 2511.1. Den gældende bestemmelse i § 217 ..................................................... 2511.2. Bestemmelsens tidligere indhold og tidligere ændringer af bestemmel-sen ......................................................................................................... 2521.2.1. Borgerlig straffelov fra 1930 ...................................................... 2521.2.2. Lovændringen i 1967.................................................................. 2531.2.3. Lovændringen i 1981.................................................................. 2542. Retspraksis ................................................................................................... 2543. Straffelovrådets overvejelser ....................................................................... 255Kapitel 9. Straffelovens § 218 – udnyttelse af forurettedes tilstand ......... 2571. Gældende ret og baggrunden herfor ............................................................ 2571.1. Den gældende bestemmelse i § 218 ..................................................... 2571.2. Bestemmelsens tidligere indhold og tidligere ændringer af bestemmel-sen ......................................................................................................... 2581.2.1. Borgerlig straffelov fra 1930 ...................................................... 2581.2.2. Lovændringen i 1965.................................................................. 2591.2.3. Lovændringen i 1967.................................................................. 2601.2.4. Lovændringerne i 1981 og 1997 ................................................ 2602. Retspraksis ................................................................................................... 260

Kapitel 10. Straffelovens § 219 – institutionsanbragte .............................. 2871. Gældende ret og baggrunden herfor ............................................................ 2871.1. Den gældende bestemmelse i § 219 ..................................................... 2871.2. Bestemmelsens tidligere indhold og tidligere ændringer af bestemmel-sen ......................................................................................................... 2892. Retspraksis ................................................................................................... 2913. Fremmed ret ................................................................................................. 2933.1. Norsk ret ............................................................................................... 2933.2. Svensk ret ............................................................................................. 2944. Straffelovrådets overvejelser ....................................................................... 294Kapitel 11. Straffelovens § 220 – groft misbrug af afhængighed .............. 3171. Gældende ret og baggrunden herfor ............................................................ 3171.1. Den gældende bestemmelse i § 220 ..................................................... 3171.2. Bestemmelsens tidligere indhold og tidligere ændringer af bestemmel-sen ......................................................................................................... 3181.2.1. Borgerlig straffelov fra 1930 ...................................................... 3181.2.2. Lovændringen i 1981.................................................................. 3191.2.3. Straffelovrådets betænkning nr. 1099/1987 om strafferammerog prøveløsladelse ...................................................................... 3191.2.4. Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelseog strafferammer ........................................................................ 3202. Retspraksis ................................................................................................... 3203. Fremmed ret ................................................................................................. 3213.1. Norsk ret ............................................................................................... 3213.2. Svensk ret ............................................................................................. 3224. Straffelovrådets overvejelser ....................................................................... 3238

Kapitel 12. Straffelovens § 221 – svig .......................................................... 3291. Gældende ret og baggrunden herfor ............................................................ 3291.1. Den gældende bestemmelse i § 221 ..................................................... 3291.2. Bestemmelsens tidligere indhold og tidligere ændringer af bestemmel-sen ......................................................................................................... 3301.2.1. Borgerlig straffelov fra 1930 ...................................................... 3301.2.2. Lovændringen i 1981.................................................................. 3321.2.3. Straffelovrådets betænkning nr. 1099/1987 om strafferammerog prøveløsladelse ...................................................................... 3321.2.4. Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelseog strafferammer ........................................................................ 3322. Retspraksis ................................................................................................... 3333. Fremmed ret ................................................................................................. 3353.1. Norsk ret ............................................................................................... 3353.2. Svensk ret ............................................................................................. 3364. Straffelovrådets overvejelser ....................................................................... 3374.1. Overvejelser om ophævelse af bestemmelsen i § 221 samt om enopsamlende samtykkebaseret bestemmelse.......................................... 3374.2. Strafferammen i § 221 .......................................................................... 344Kapitel 13. Straffelovens § 222 – børn under 15 år .................................... 3471. Gældende ret og baggrunden herfor ............................................................ 3471.1. Den gældende bestemmelse i § 222 ..................................................... 3471.2. Bestemmelsens tidligere indhold og tidligere ændringer af bestemmel-Sen ........................................................................................................ 3491.2.1. Borgerlig straffelov fra 1930 ...................................................... 3491.2.2. Lovændringen i 1939.................................................................. 3501.2.3. Lovændringen i 1972.................................................................. 3501.2.4. Lovforslag om nedsættelse af den seksuelle lavalder i 1973 ..... 3511.2.5. Straffelovrådets udtalelse nr. 747/1975 om strafferetlige alders-grænser for seksuelle forhold ..................................................... 3521.2.6. Lovændringen i 1976 vedrørende den seksuelle lavalder forhomoseksuelle forhold ............................................................... 3541.2.7. Lovændringen i 1981.................................................................. 3541.2.8. Straffelovrådets betænkning nr. 1099/1987 om strafferammerog prøveløsladelse ...................................................................... 3549

1.2.9. Lovændringen i 2002.................................................................. 3551.2.10. Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelseog strafferammer ...................................................................... 3561.2.11. Lovændringen i 2008................................................................ 3572. Strafferammen i § 222 ................................................................................. 3582.1. Den gældende strafferamme og det gældende straffeniveau ............... 3582.2. Tiltalefrafald uden vilkår...................................................................... 3662.3. Rammeafgørelsen og direktivet om bekæmpelse af seksuel udnyttelseaf børn og børnepornografi................................................................... 3712.4. Straffelovrådets overvejelser ................................................................ 3723. Særskilt bestemmelse om voldtægt af børn ................................................. 3833.1. Norsk ret ............................................................................................... 3843.2. Svensk ret ............................................................................................. 3883.3. Straffelovrådets overvejelser ................................................................ 3924. Den seksuelle lavalder ................................................................................. 398Kapitel 14. Straffelovens § 223 – stedbørn, plejebørn mv. under 18 år ... 4091. Gældende ret og baggrunden herfor ............................................................ 4091.1. Den gældende bestemmelse i § 223 ..................................................... 4091.2. Bestemmelsens tidligere indhold og tidligere ændringer af bestemmel-sen ......................................................................................................... 4102. Retspraksis ................................................................................................... 4143. Fremmed ret ................................................................................................. 4163.1. Norsk ret ............................................................................................... 4163.2. Svensk ret ............................................................................................. 4174. Straffelovrådets overvejelser ....................................................................... 418Kapital 15. Straffelovens § 223 a – køb af seksuelle ydelser hos personerunder 18 år ..................................................................................................... 4211. Gældende ret og baggrunden herfor ............................................................ 4211.1. Den gældende bestemmelse i § 223 a .................................................. 4211.2. Bestemmelsens tidligere indhold og tidligere ændringer af bestemmel-sen ......................................................................................................... 4232. Retspraksis ................................................................................................... 4273. EU-retlige og internationale forpligtelser .................................................... 4274. Straffelovrådets overvejelser ....................................................................... 42810

Kapitel 16. Straffelovens §§ 224 og 225 – anden kønslig omgængelse endsamleje ............................................................................................................1. Gældende ret og baggrunden herfor ............................................................1.1. Straffelovens § 224 ..............................................................................1.1.1. Den gældende bestemmelse i § 224 ...........................................1.1.2. Bestemmelsens tidligere indhold og tidligere ændringer af be-stemmelsen .................................................................................1.2. Straffelovens § 225 ..............................................................................1.2.1. Den gældende bestemmelse i § 225 ...........................................1.2.2. Bestemmelsens tidligere indhold og tidligere ændringer af be-stemmelsen .................................................................................2. Straffelovrådets overvejelser .......................................................................

Kapitel 17. Straffelovens § 226 – uagtsomhed ............................................ 4411. Gældende ret og baggrunden herfor ............................................................ 4411.1. Den gældende bestemmelse i § 226 ..................................................... 4411.2. Bestemmelsens tidligere indhold og tidligere ændringer af bestemmel-sen ......................................................................................................... 4421.2.1. Borgerlig straffelov fra 1930 ...................................................... 4421.2.2. Lovændringen i 1965.................................................................. 4451.2.3. Straffelovrådets betænkning nr. 1099/1987 om strafferammerog prøveløsladelse ...................................................................... 4451.2.4. Lovændringen i 2000.................................................................. 4461.2.5. Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelseog strafferammer ........................................................................ 4471.3. Kriminaliseringen af uagtsomhed i straffeloven i øvrigt ..................... 4472. Retspraksis ................................................................................................... 4503. Fremmed ret ................................................................................................. 4523.1. Norsk ret ............................................................................................... 4523.2. Svensk ret ............................................................................................. 4544. Straffelovrådets overvejelser ....................................................................... 455

Kapitel 18. Straffelovens § 227 – indgåelse af ægteskab ............................ 4611. Gældende ret og baggrunden herfor ............................................................ 4611.1. Den gældende bestemmelse i § 227 ..................................................... 4611.2. Bestemmelsens tidligere indhold og tidligere ændringer af bestemmel-sen ......................................................................................................... 4621.2.1. Straffeloven af 1866 ................................................................... 4621.2.2. Borgerlig straffelov fra 1930 ...................................................... 4641.2.3. Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelseog strafferammer ........................................................................ 4651.2.4. Lovændringen i 2004.................................................................. 4652. Retspraksis ................................................................................................... 4663. Straffelovrådets overvejelser ....................................................................... 467

Bind IIKapitel 19. Straffelovens §§ 228, 229, 231 og 233 – prostitution............... 4691. Gældende ret og baggrunden herfor ............................................................ 4691.1. De gældende bestemmelser i §§ 228, 229, 231 og 233 ....................... 4691.1.1. Rufferi–§ 228 ........................................................................... 4691.1.2. Alfonseri–§ 229 ........................................................................ 4741.1.3. Gentagelsesvirkning–§ 231 ...................................................... 4761.1.4. Annoncering mv.–§ 233 mv. ................................................... 4761.2. Bestemmelsernes tidligere indhold og tidligere ændringer af bestem-melserne ............................................................................................... 4781.2.1. Borgerlig straffelov fra 1930 ...................................................... 4781.2.2. Lovændringen i 1961.................................................................. 4871.2.3. Lovændringen i 1965.................................................................. 4891.2.4. Lovændringen i 1970.................................................................. 4891.2.5. Lovændringen i 1972.................................................................. 4901.2.6. Straffelovrådets betænkning nr. 1099/1987 om strafferammerog prøveløsladelse ...................................................................... 4901.2.7. Lovændringen i 1999.................................................................. 4911.2.8. Lovændringen i 2000.................................................................. 4921.2.9. Lovændringen i 2001.................................................................. 4931.2.10. Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelseog strafferammer ........................................................................ 49312

1.2.11. Lovændringen i 2004................................................................1.2.12. Lovændringen i 2012................................................................2. Retspraksis ...................................................................................................2.1. Straffelovens § 228 ..............................................................................2.2. Straffelovens § 229 ..............................................................................2.3. Straffelovens § 231 ..............................................................................2.4. Straffelovens § 233 ..............................................................................3. EU-retlige og internationale forpligtelser ....................................................4. Fremmed ret .................................................................................................4.1. Norsk ret ...............................................................................................4.2. Svensk ret .............................................................................................4.3. Finsk ret ................................................................................................4.4. Andre europæiske lande .......................................................................5. Undersøgelser af prostitution i Danmark ....................................................6. Straffelovrådets overvejelser .......................................................................6.1. Kriminalisering af prostituerede ..........................................................6.2. Kriminalisering af medvirken til andres prostitution ...........................6.3. Kriminalisering af køb af sex ...............................................................Kapitel 20. Straffelovens §§ 230 og 235 a – pornomodeller under 18 år .1. Gældende ret og baggrunden herfor ............................................................1.1. Straffelovens § 230 ..............................................................................1.1.1. Den gældende bestemmelse i § 230 ...........................................1.1.2. Bestemmelsens tidligere indhold og tidligere ændringer af be-Stemmelsen ................................................................................1.2. Straffelovens § 235 a ............................................................................2. Retspraksis ...................................................................................................3. EU-retlige og internationale forpligtelser ....................................................4. Straffelovrådets overvejelser .......................................................................

1.2.2. Straffelovrådets betænkning nr. 1099/1987 om strafferammerog prøveløsladelse ......................................................................1.2.3. Lovændringen i 2000..................................................................1.2.4. Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelseog strafferammer ........................................................................1.2.5. Lovændringen i 2004..................................................................2. Retspraksis ...................................................................................................3. EU-retlige og internationale forpligtelser ....................................................4. Fremmed ret .................................................................................................4.1. Norsk ret ...............................................................................................4.2. Svensk ret .............................................................................................5. Straffelovrådets overvejelser .......................................................................

Kapitel 22. Straffelovens § 234 – salg af pornografi til børn under 16 år 5971. Gældende ret og baggrunden herfor ............................................................ 5971.1. Den gældende bestemmelse i § 234 ..................................................... 5971.2. Bestemmelsens tidligere indhold og tidligere ændringer af bestemmel-sen ......................................................................................................... 5981.2.1. Borgerlig straffelov fra 1930 ...................................................... 5981.2.2. Lovændringen i 1939.................................................................. 5991.2.3. Lovændringen i 1965.................................................................. 5991.2.4. Lovændringen i 1967.................................................................. 5991.2.5. Lovændringen i 1969.................................................................. 6002. Retspraksis ................................................................................................... 6013. Straffelovrådets overvejelser ....................................................................... 602Kapitel 23. Straffelovens § 235 – børnepornografi .................................... 6051. Gældende ret og baggrunden herfor ............................................................ 6051.1. Den gældende bestemmelse i § 235 ..................................................... 6051.2. Bestemmelsens tidligere indhold og tidligere ændringer af bestemmel-sen ......................................................................................................... 6081.2.1. Borgerlig straffelov fra 1930 ...................................................... 6081.2.2. Lovændringen i 1939.................................................................. 6091.2.3. Lovændringen i 1965.................................................................. 6101.2.4. Lovændringen i 1967.................................................................. 6101.2.5. Lovændringen i 1969.................................................................. 61014

1.2.6. Lovændringen i 1980..................................................................1.2.7. Lovændringen i 1989..................................................................1.2.8. Lovændringen i 1994..................................................................1.2.9. Lovændringen i 2000..................................................................1.2.10. Lovændringen i 2001................................................................1.2.11. Lovændringen i 2003................................................................1.2.12. Lovændringen i 2004................................................................1.2.13. Lovændringen i 2009................................................................1.2.14. Oversigt over udviklingen i kriminaliseringen vedrørendebørnepornografi ........................................................................2. Retspraksis ...................................................................................................3. EU-retlige og internationale forpligtelser ....................................................3.1. Rammeafgørelsen og direktivet om bekæmpelse af seksuel udnyttelseaf børn og børnepornografi...................................................................3.2. Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyt-telse og seksuelt misbrug ......................................................................4. Fremmed ret .................................................................................................4.1. Norsk ret ...............................................................................................4.1.1. Generelt forbud mod ”pornografi”.............................................4.1.2. Børnepornografi .........................................................................4.2. Svensk ret .............................................................................................5. Straffelovrådets overvejelser .......................................................................5.1. Gerningsindholdet i straffelovens § 235 ..............................................5.2. Animeret børnepornografi ....................................................................5.3. Børneerotika .........................................................................................5.4. Strafferammerne i § 235.......................................................................5.5. Betinget dom med vilkår om sexologisk behandling ...........................

Kapitel 24. Straffelovens § 236 – pålæg ....................................................... 6611. Gældende ret og baggrunden herfor ............................................................ 6611.1. Den gældende bestemmelse i § 236 ..................................................... 6611.2. Bestemmelsens tidligere indhold og tidligere ændringer af bestemmel-sen ......................................................................................................... 6631.2.1. Borgerlig straffelov fra 1930 ...................................................... 6631.2.2. Lovændringen i 1939.................................................................. 6651.2.3. Lovændringen i 1961.................................................................. 66615

1.2.4. Lovændringen i 1965..................................................................1.2.5. Lovændringen i 1967..................................................................1.2.6. Lovændringen i 1981..................................................................1.2.7. Lovændringen i 1997..................................................................1.2.8. Lovændringen i 2000..................................................................1.3. Tilhold og opholdsforbud .....................................................................2. Retspraksis ...................................................................................................3. Fremmed ret .................................................................................................3.1. Norsk ret ...............................................................................................3.2. Svensk ret .............................................................................................4. Straffelovrådets overvejelser .......................................................................4.1. Pålæg om ikke at indfinde sig bestemte steder ....................................4.2. Pålæg vedrørende kontakt til personer under 18 år..............................

Kapitel 25. Straffelovens § 210 – biologiske børn og søskende ................. 6971. Gældende ret og baggrunden herfor ............................................................ 6971.1. Den gældende bestemmelse i § 210 ..................................................... 6971.2. Bestemmelsens tidligere indhold og tidligere ændringer af bestemmel-sen ......................................................................................................... 6981.2.1. Borgerlig straffelov fra 1930 ...................................................... 6981.2.2. Lovændringen i 1961.................................................................. 6991.2.3. Lovændringen i 1965.................................................................. 6991.2.4. Lovændringen i 1967.................................................................. 7001.2.5. Straffelovrådets betænkning nr. 1099/1987 om strafferammerog prøveløsladelse ...................................................................... 7021.2.6. Lovændringen i 1997.................................................................. 7021.2.7. Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelseog strafferammer ........................................................................ 7032. Retspraksis ................................................................................................... 7053. Fremmed ret ................................................................................................. 7073.1. Norsk ret ............................................................................................... 7073.2. Svensk ret ............................................................................................. 7084. Straffelovrådets overvejelser ....................................................................... 709

Kapitel 26. Forældelse ...................................................................................1. Gældende ret og baggrunden herfor ............................................................1.1. De gældende regler om forældelse i straffelovens §§ 93 og 94 ...........1.2. Baggrunden for de gældende regler om forældelse .............................1.2.1. Straffeloven af 1866 ...................................................................1.2.2. Borgerlig straffelov fra 1930 ......................................................1.2.3. Lovændringen i 1967..................................................................1.2.4. Lovændringen i 1997..................................................................1.2.5. Lovændringen i 1999..................................................................1.2.6. Lovændringen i 2000..................................................................1.2.7. Lovændringen i 2003..................................................................1.2.8. Lovændringen i 2005..................................................................1.2.9. Lovændringen i 2008..................................................................1.2.10. Lovændringen i 2009................................................................1.2.11. Sammenfatning .........................................................................2. Tidligere overvejelser ..................................................................................3. EU-retlige og internationale forpligtelser ....................................................4. Fremmed ret .................................................................................................4.1. Norsk ret ...............................................................................................4.2. Svensk ret .............................................................................................5. Straffelovrådets overvejelser .......................................................................Kapitel 27. Dansk straffemyndighed ...........................................................1. Indledning ....................................................................................................2. Gældende ret og baggrunden herfor ............................................................2.1. Den gældende bestemmelse i straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra a ....2.2. Den gældende bestemmelse i straffelovens § 7 a, stk. 2, nr. 4 ............2.3. Bestemmelsernes tidligere indhold og tidligere ændringer af bestem-Melserne ...............................................................................................2.3.1. Lovændringen i 2003..................................................................2.3.2. Lovændringen i 2006..................................................................2.3.3. Lovændringen i 2008..................................................................2.3.4. Lovændringen i 2012..................................................................3. EU-retlige og internationale forpligtelser ....................................................

Kapitel 28. Lovudkast med bemærkninger ................................................ 7811. Lovudkast .................................................................................................... 7812. Bemærkninger til lovudkastet...................................................................... 790Bilag ................................................................................................................1. Udviklingen i seksualforbrydelser (rapport fra Justitsministeriets Forsk-ningskontor, september 2011) .....................................................................2. Ændringer i anmeldelsestilbøjeligheden for seksualforbrydelser (Justits-ministeriets Forskningskontor, marts 2012)................................................3. Fiktiv børnepornografi (udtalelse fra Sexologisk Klinik og Visitations- ogBehandlingsnetværket, september 2010) ....................................................4. Psykologiske eftervirkninger af voldtægt (udtalelse fra Center for Seksuel-le Overgreb, Rigshospitalet, februar 2012) .................................................867867899901905

1. Gældende ret og baggrunden herfor1.1. De gældende bestemmelser i §§ 228, 229, 231 og 2331.1.1. Rufferi – § 228Efter straffelovens § 228 straffes forskellige handlinger med tilknytning til”kønslig usædelighed”, hvorimod kønslig usædelighed som sådan ikke er krimi-naliseret.Kønslig usædelighed i bestemmelsens forstand foreligger, når der ydes betalingfor samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje.Justitsministeriet har i forarbejder til andre lovbestemmelser lagt til grund, at det-te ikke alene gælder, hvor der er tale om et seksuelt forhold mellem en kunde ogen person, som modtager betaling, men også hvor der er tale om et seksuelt for-hold mellem personer, som begge modtager betaling. Sidstnævnte omfatter navn-lig optagelse af pornofilm eller pornografiske forestillinger med samleje eller an-den kønslig omgængelse end samleje, hvor de medvirkende modtager betaling.I forarbejderne til lov nr. 224 af 4. juni 1969 om ændring i borgerlig straffelov(Pornografiske billeder mv.) er således gengivet Justitsministeriets besvarelse afet spørgsmål om pornomodellers beskyttelse efter straffeloven, hvoraf fremgårbl.a. følgende (Folketingstidende 1968-69, tillæg B, spalte 2043):”Straffelovens rufferi-,alfonseri- og prostitutionsbestemmelser i §§ 228, 229 og199 anvender udtrykkene ”kønslig usædelighed” og ”utugt”.Man har herved iførste række tænkt på traditionelle prostitutionsforhold; der findes ikke i forarbej-derne til disse bestemmelser udtalelser om, hvorvidt bestemmelserne omfatterkønsakter, der iværksættes med henblik på fotografering, lige så lidt som der er

Tilsvarende er i forarbejderne til lov nr. 579 af 19. december 1969 om ændring afforskellige lovbestemmelser med 21 års aldersgrænser gengivet Justitsministeri-ets svar på et spørgsmål om, hvorvidt aldersgrænsen på 21 år i bl.a. straffelovens§ 228, stk. 2, vil kunne nedsættes til 20 år. I svaret citeres følgende fra svaret op-trykt i forarbejderne til lovændringen i 1969 (Folketingstidende 1969-70, tillægB, spalte 80):”Med henblik på tilfælde, hvor der er tale omoptagelser af egentlige kønsakter,bemærkes følgende: (…)Er modellenunder 21 år,vil producenten kunne straffes, hvis han tilskyndereller bistår den pågældende til atsøge erhvervved denne virksomhed–d. v. s.hvor der er tale om mere regelmæssig beskæftigelse af den pågældende. Dettefølger af straffelovens § 228, stk. 2.(…)Det samlede resultat vil herefter i forhold til producenterne blive: (…)mere regelmæssig (erhvervsmæssig) beskæftigelse af den pågældende kan altidstraffes, hvis den pågældende er under 21 år.”

Endvidere fremgår bl.a. følgende af forarbejderne til lov nr. 319 af 28. april 2009om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af Europarådetskonvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrugmv.) (Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 2449-50):”Visse af de forhold,som er omfattet af konventionens artikel 21, er kriminalise-ret i gældende bestemmelser i dansk ret. Med hensyn til tilfælde, hvor en personf.eks. rekrutterer, tvinger eller udnytter et barn til at deltage i en pornografisk fo-restilling, drejer det sig navnlig om straffelovens § 228 om rufferi, § 229, stk. 1,om den, der fremmer kønslig usædelighed, eller straffelovens § 262 a, stk. 2, ommenneskehandel. Det gælder dog kun i de grovere tilfælde, hvor den pornografi-

I forarbejderne til straffelovens § 262 a, der blev indsat ved lov nr. 380 af 6. juni2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Skærpelse afstraffen for voldtægt, vold, uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeska-digelse, forsætlig fareforvoldelse, biltyveri, grov forstyrrelse af ro og orden,menneskesmugling og menneskehandel mv.), og som er den eneste anden be-stemmelse i straffeloven(ud over §§ 228 og 229), der anvender udtrykket ”køns-lig usædelighed”, angives alene helt kort, at udtrykket skal fortolkes i overens-stemmelse med § 228, stk. 1 (Folketingstidende 2001-2002, 2. samling, tillæg A,side 2957).Der ses fortsat ikke at være trykt retspraksis, der bringer § 228 (eller § 229) i an-vendelse på andet end prostitution, og det kan give anledning til nogen tvivl, ombestemmelsen ud over prostitution også omfatter seksuelle forhold med henblikpå optagelse af pornofilm eller som led i pornografiske forestillinger.De handlinger, der er kriminaliseret i § 228, er af temmelig forskellig beskaffen-hed.Rufferi kan for det første bestå i at ”forlede” nogen til kønslig usædelighed, jf.stk. 1, nr. 1, og stk. 1, nr. 2, 1. led. Kravet om”forledelse” betyder, at der skalvære tale om en kvalificeret medvirken i form af overtalelse. Bistand til en, derallerede har besluttet sig, er ikke omfattet af denne del af bestemmelsen. Hvisgerningsmanden har handlet for vindings skyld, er forholdet omfattet af nr. 2, 1.led, og ellers af nr. 1. Kravet i nr. 1 om, at der skal være tale om forledelse til at”søge fortjeneste” ved kønslig usædelighed har næppe nogen selvstændig betyd-ning, da selve begrebet kønslig usædelighed forudsætter, at der betales.Straffelovens § 262 a, der trådte i kraft den 8. juni 2002, omfatter bl.a. den, derved anvendelse af tvang, frihedsberøvelse, trusler, svig eller anden utilbørligfremgangsmåde rekrutterer en person med henblik på udnyttelse af den pågæl-dende ved prostitution, og straffelovens § 262 a om menneskehandel absorbererstrafansvaret for en samtidig overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 1, nr. 2, omrufferi, jf. UfR 2009.1439 H. Den del af straffelovens § 228, stk. 1, nr. 2, som

angår forledelse til prostitution for vindings skyld, har på denne baggrund for-mentlig ikke længere noget selvstændigt indhold.Rufferi kan for det andet bestå i for vindings skyld at ”afholde” nogen, der drivererhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive det, jf. stk. 1, nr. 2, 2. led. Her erdet et krav, at der er tale om en person, der i forvejen driver erhverv ved kønsligusædelighed, men det kan selvfølgelig også forholde sig sådan, at gerningsman-den selv har forledt den pågældende hertil. Erhverv må forstås som et krav om enmere regelmæssig virksomhed, men det kræves ikke, at kønslig usædelighed erden pågældendes hovedbeskæftigelse. Kravet om ”afholdelse” må forstås somspejlbilledet af ”forlede”, og der kræves således overtalelse til ikke at stoppe el-ler, hvad der kommer ud på et, overtalelse til at fortsætte den kønslige usædelig-hed. Bistand i øvrigt til, at nogen driver erhverv ved kønslig usædelighed, er ikkeomfattet af denne del af bestemmelsen.Rufferi kan for det tredje bestå i at ”holde bordel”, jf. stk. 1, nr. 3.Et bordel er etsted, hvor der er personer til stede, som mod betaling har samleje eller andenkønslig omgængelse end samleje med kunder. Det er således en betingelse, at derfindes bestemte lokaliteter, hvor aktiviteten foregår. Det er endvidere en betin-gelse (jf. kravet om at ”holde” bordel), at driften af bordellet sker for gernings-mandens regning eller dog således, at gerningsmanden gennem andele i kunder-nes betaling eller på anden måde er direkte økonomisk interesseret i virksomhe-den.At ”holde bordel” må afgrænses over for dels anden udlejning af lokaler til pro-stitution, dels flere prostitueredes fælles drift af et bordel. Udlejning af lokaler tilprostitution er ikke omfattet af § 228, stk. 1, nr. 3, hvis lejen ikke væsentligtoverstiger markedslejen (ved anden anvendelse), og hvis udlejeren heller ikke iøvrigt deltager i driften af bordellet. Flere prostitueredes fælles drift af et bordeler som udgangspunkt ikke omfattet af § 228, stk. 1, nr. 3. Hvis en prostitueret,der deltager i en sådan fælles drift af et bordel, har et økonomisk udbytte af deandres indtjening ved prostitution, som går ud over en deling af driftsudgifterne,vil den pågældende imidlertid ”holde bordel”, jf. UfR 1978.64 H (domfældelsemed stemmerne 5-2, da to andre prostitueredes deltagelse havdehaft ”økonomiskbetydning” for tiltalte) og TfK 2001.333 Ø (frifindelse med stemmerne 3-3,daca. syv andre prostitueredes betaling ikke havde haft ”så væsentlig betydningfor472

tiltaltes økonomi”, at der forelå bordelvirksomhed omfattetaf § 228, stk. 1, nr.3). I TfK 2003.275 Ø og TfK 2010.956 Ø skete frifindelse for en principal tiltalefor overtrædelse af § 228, stk. 1, nr. 3, ved at have udlejet kabiner i en pornobio-graf til prostitution.På linje med rufferi straffes efter § 228, stk. 2, tre yderligere forhold, hvoraf de toer begrænset til personer under 21 år.For det første straffes den, der tilskynder eller bistår en person under 21 år til atsøge erhverv ved kønslig usædelighed. Dette omfatter enhver medvirken til, at enperson under 21 år søger erhverv ved kønslig usædelighed, herunder fortsættermed at drive erhverv med kønslig usædelighed. Det er således uden betydning,om gerningsmanden først kommer i kontakt med vedkommende, efter at den på-gældende er begyndt at drive erhverv med kønslig usædelighed, og det krævesikke, at der foreligger kvalificeret medvirken i form af overtalelse. Erhverv måsom nævnt forstås som et krav om en mere regelmæssig virksomhed, men detkræves ikke, at kønslig usædelighed er den pågældendes hovedbeskæftigelse.Denne del af bestemmelsen omfatter således ikke tilskyndelse eller bistand til lej-lighedsvis kønslig usædelighed.For det andet straffes den, der medvirker til en befordring ud af riget af en personunder 21 år, for at denne i udlandet skal drive erhverv ved kønslig usædelighedeller benyttes til sådan usædelighed. Bestemmelsen omfatter enhver medvirkentil, at en person under 21 år rejser fra Danmark til udlandet med det nævnte for-mål, og det er uden betydning, om den unge er bekendt med rejsens formål ellerej. Bestemmelsen finder anvendelse, selv om gerningsmandens medvirken til denunges udrejse sker efter anmodning fra den unge. Det er også uden betydning,om gerningsmanden har noget at gøre med den kønslige usædelighed, det er pla-nen at drive i udlandet.For det tredje straffes den, der medvirker til en befordring ud af riget af en personfor, at denne i udlandet skal drive erhverv ved kønslig usædelighed eller benyttestil sådan usædelighed, hvis den pågældende er uvidende om formålet. Bestem-melsen omfatter enhver medvirken til, at en person rejser fra Danmark til udlan-det, uden at den pågældende er bekendt med, at formålet hermed er den nævnte

kønslige usædelighed. Det er uden betydning, om gerningsmanden har noget atgøre med den kønslige usædelighed, det er planen at drive i udlandet.Begge de sidstnævnte led i § 228, stk. 2, omfatter ikke befordring internt i riget,herunder mellem Danmark, Færøerne og Grønland, eller befordring fra udlandettil Danmark. Sådan befordring vil imidlertid være omfattet af straffelovens § 262a om menneskehandel, hvis den befordrede er under 18 år eller uvidende om, atformålet er at udnytte den pågældende ved kønslig usædelighed.Strafferammen for overtrædelse af § 228 er i alle tilfælde fængsel indtil 4 år.Tilregnelseskravet er i alle tilfælde forsæt. I de led af bestemmelsen, som angårpersoner under 21 år, kræves således også forsæt med hensyn til forurettedes al-der.Om straffelovens § 228 kan der nærmere henvises til Vagn Greve m.fl., Kom-menteret straffelov, Speciel del (9. udg. 2008) side 320-24, Knud Waaben, Straf-ferettens specielle del (5. udg. 1999) side 68-70, Stephan Hurwitz, Den danskeKriminalret, Speciel Del (1955) side 508-509 og Oluf Krabbe, Borgerlig Straffe-lov (4. udg. 1947) side 521-23.1.1.2. Alfonseri – § 229Efter straffelovens § 229, stk. 1, straffes den, der fremmer kønslig usædelighedved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellem-mand, eller som udnytter en andens erhverv ved kønslig usædelighed, med fæng-sel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder med bøde.Efter straffelovens § 229, stk. 2, straffes den, der udlejer værelse i hotel ellergæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt, med fængsel indtil 1 år ellerunder formildende omstændigheder med bøde.Straffelovens § 229 omfatter forskellige handlinger med tilknytning til ”kønsligusædelighed”, jf. om dette begreb ovenfor i afsnit 1.1.1, henholdsvis ”utugt”.

Anvendelse af straffelovens § 229 forudsætter i almindelighed, at forholdet ikkekan henføres under § 228 om rufferi.Hovedbestemmelsen om alfonseri fremgår af § 229, stk. 1, 2. led, omudnyttelseaf en andens erhverv ved kønslig usædelighed. Erhverv må forstås som et kravom en mere regelmæssig virksomhed, men det kræves ikke, at kønslig usædelig-hed er den pågældendes hovedbeskæftigelse.”Udnyttelse” forudsætter efter for-arbejderne, at der er tale om forhold af en vis varigere karakter, og hvor det dre-jer sig om en økonomisk fordel, som modtageren ikke har retligt eller naturligtkrav på at modtage. Dette omfatter den, der formår en prostitueret til at give sigdel i indtjeningen, medmindre betalingen ligger inden for rammerne af en retligeller naturlig forsørgelsespligt. Dette omfatter også tilfælde, hvor betalingen fraden prostituerede fremstår som betaling for en ydelse, men hvor betalingen væ-sentligt overstiger den sædvanlige pris for den pågældende ydelse, f.eks. udlej-ning af lokaler.Endvidere straffes efter stk. 1, 1. led, den, der optræder som mellemmand, entenfor vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde. Det er ikke et krav, at denkønslige usædelighed drives erhvervsmæssigt. Den, der en enkelt gang mod beta-ling formidler kontakt mellem en kunde og en, der modtager betaling for samlejeeller anden kønslig omgængelse end samleje, er således omfattet af bestemmel-sen.Rigsadvokaten har i et brev af 20. marts 1987, der er optrykt som bilag til Soci-alministeriets vejledning nr. 36 af 28. februar 2001 om seksualitet uanset handi-cap, antaget, at bestemmelsen ikke kan antages at angå tilfælde, hvor en formid-ling, der foretages uden betaling, forfølger et terapeutisk formål. Rigsadvokatensudtalelse angik hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevnetil at kontakte en prostitueret.Endelig straffes efter stk. 2 den, der udlejer værelse i hotel eller gæstgiveri til er-hvervsmæssig utugt. Her er det således ligesom ved stk. 1, 2. led, men i modsæt-ning til stk. 1, 1. led, et krav, at den erhvervsmæssige utugt (men ikke nødven-digvis udlejningen af værelser hertil) foregår som en mere regelmæssig virksom-hed. I modsætning til stk. 1, 2. led, omfatter stk. 2 også udlejning til samme prissom til andre formål end prostitution, men bestemmelsen omfatter til gengæld475

kun hoteller og gæstgiverier og således f.eks. ikke private hjem. Bestemmelsen eri praksis blevet anvendt på udlejning af kabiner i en pornobiograf til brug forprostitution, jf. TfK 2010.956 Ø.Tilregnelseskravet er i alle tilfælde forsæt. Der kræves således i relation til § 229,stk. 2, f.eks. også forsæt med hensyn til, at den, der lejer et hotelværelse, har tilhensigt at benytte værelset til samleje eller anden kønslig omgængelse end sam-leje mellem en kunde og en person, der mere regelmæssigt modtager betaling forsådanne seksuelle ydelser.Om straffelovens § 229 kan der nærmere henvises til Vagn Greve m.fl., Kom-menteret straffelov, Speciel del (9. udg. 2008) side 324-26, Knud Waaben, Straf-ferettens specielle del (5. udg. 1999) side 68-70, Stephan Hurwitz, Den danskeKriminalret, Speciel Del (1955) side 508-510 og Oluf Krabbe, Borgerlig Straffe-lov (4. udg. 1947) side 523-25.1.1.3. Gentagelsesvirkning – § 231Straffelovens § 231 indeholder en strafforhøjelsesregel, hvorefter straffen forovertrædelse af §§ 228 og 229 kan forhøjes med indtil det halve, hvis gernings-manden tidligere er dømt for overtrædelse af en af disse bestemmelser eller tidli-gere er idømt fængsel for en berigelsesforbrydelse (dvs. straffelovens §§ 276-290). Gentagelsesvirkningen ophører efter 10 år, jf. straffelovens § 84.Om straffelovens § 231 kan der nærmere henvises til Vagn Greve m.fl., Kom-menteret straffelov, Speciel del (9. udg. 2008) side 328.1.1.4. Annoncering mv. – § 233 mv.Efter straffelovens § 233 straffes den, som opfordrer eller indbyder til utugt ellerstiller usædelig levevis til skue på en måde, der er egnet til at forulempe andre el-ler vække offentlig forargelse, med bøde eller fængsel indtil 1 år.Bestemmelsen omfatter dels opfordring og indbydelse til ”utugt”, dels at ”stilleusædelig levevis tilskue”. Disse aktiviteter er efter bestemmelsen ikke strafbare i

sig selv, men kun hvis de udøves på en måde, der er egnet til at forulempe andreeller vække offentlig forargelse.Opfordring og indbydelse til ”utugt” må i denne sammenhæng antages at tagesigte på opfordring til at modtage betaling henholdvis indbydelse til at betale forseksuelle forhold. Der er en vis tvivl om, på hvilken måde sådanne opfordringereller indbydelser skal fremsættes for i bestemmelsens forstand at være egnede tilat at forulempe andre eller vække offentlig forargelse.Bestemmelsen tog oprindelig (i 1906) sigte på prostitueredes henvendelser til po-tentielle kunder på gaden og i annoncer (samt potentielle kunders henvendelserpå gaden eller i annoncer), men det er tvivlsomt, om sådanne henvendelser i dagkan anses for at være så forulempende eller forargelige, at de kan straffes efterstraffelovens § 233. Henvendelser på gaden kan efter omstændighederne straffesefter ordensbekendtgørelsen, hvorimod annoncering i givet fald vil være straffri.Hvad der menes med at ”stille usædelig levevis til skue”, er også tvivlsomt. Op-rindelig (i 1906) var der formentlig tænkt på personer, der åbenlyst levede somprostituerede (samt personer, der åbenlyst havde som levevis at være kunder hosprostituerede). Vagn Greve m.fl., Kommenteret straffelov, Speciel del (9. udg.2008) side 335 antager, at der ikke længere tilkommer dette led i bestemmelsennogen selvstændig betydning.Om straffelovens § 233 kan der nærmere henvises til Vagn Greve m.fl., Kom-menteret straffelov, Speciel del (9. udg. 2008) side 334-35, Stephan Hurwitz,Den danske Kriminalret, Speciel Del (1955) side 506-507 og Oluf Krabbe, Bor-gerlig Straffelov (4. udg. 1947) side 530-31.Efter restaurationslovens § 31, stk. 2, kan politiet bl.a. forbyde personer, der sø-ger fortjeneste ved prostitution, at opholde sig som gæster i bestemte virksomhe-der (dvs. en bestemt restaurant, bar, natklub, diskotek mv.), og kan endvidereforbyde de pågældende indehavere at modtage disse personer som gæster. Over-trædelse af et forbud straffes med bøde, jf. lovens § 37, stk. 1, nr. 3, og straffenkan under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde stige til fængselindtil 4 måneder, jf. lovens § 37, stk. 3.

1.2. Bestemmelsernes tidligere indhold og tidligere ændringer af be-stemmelserne1.2.1. Borgerlig straffelov fra 1930 mv.1.2.1.1.I borgerlig straffelov, der trådte i kraft i 1933, havde § 228 følgende ord-lyd:”§228.Den, som for Vindings Skyld enten forleder nogen til kønslig Usæde-lighed med andre eller afholder nogen, der driver Erhverv ved kønslig Usædelig-hed, fra at opgive det, eller som holder Bordel, straffes for Rufferi med Fængselindtil 4 Aar.Stk. 2.Paa samme Maade straffes den, der tilskynder eller bistaar en Personunder 18 Aar til at søge Erhverv ved kønslig Usædelighed, samt den, der medvir-ker til en Persons Befordring ud af Riget, for at denne i Udlandet skal drive Er-hverv ved kønslig Usædelighed eller benyttes til saadan Usædelighed, naar denbefordrede Person er under 21Aar eller uvidende om Formaalet.”

Om forarbejderne til denne bestemmelse kan henvises til udkast til ny straffelovaf 1912 (U I) § 210 samt side 203-04. Der kan endvidere henvises til Torps be-tænkning af 1917 (U II) § 208 samt side 185-86 og 194-95 og udkast af 1923(U III) § 208 samt spalte 326-27. Endelig kan henvises til Rigsdagstidende 1924-25, tillæg A, spalte 3375-76 (§ 230).Af U I fremgår bl.a. følgende (side 203-204):”§ 210 indeholder Straffebestemmelserne for Rufferi, og hvad dermedmaa sættesi Klasse. 1ste Stk. handler om det egentlige Rufferi. Hertil kræves altid Forledelseaf Mand eller Kvinde til kønslig Usædelighed, dog at det hermed stilles i Klasse,at Personen ved tilsvarende psykisk Paavirkning bestemmes til ikke at opgive etErhverv ved kønslig Usædelighed, som han eller hun allerede driver. At Forledel-sen sker i Vindingsøjemed–hvilket i hvert foreliggende Tilfælde maa være godt-gjort–kræver § 210 kun i almindelige Rufferitilfælde. Gaar Paavirkningen udpaa, at den paagældende skal drive Erhverv ved kønslig Usædelighed eller afhol-des fra at opgive saadent Erhverv, opstilles dette Krav ikke, dels fordi Vindings-øjemed her faktisk vel altid vil foreligge og derfor med Føje kan præsumeres, delsfordi Forholdet i alt Fald er af saa ondartet Natur, at Straffen for det ikke bør gø-res afhængig af denne Betingelse, hvis den undtagelsesvis ikke foreligger, end si-ge af, at dens Tilstedeværelse skulde godtgøres. (…) Denne Straffebestemmelse,hvorefter Trediemand kan straffes, selv om de Personer, der udøve Usædelighe-den, ikke falde ind under noget Straffebud, hviler paa det Synspunkt, at Samfun-det ikke kan finde sig i denne Usædelighed fremmende Virksomhed.(…)

Lige i Strafbarhed med de i 1ste Stk. nævnte Handlinger bør ud fra sammeSynspunkt og under Hensyn til Angrebets Grovhed de Handlinger sættes, der om-handles i 3die Stk.; disse adskille sig fra Rufferitilfældene derved, at der ikke fo-religger nogen Paavirkning til Foretagelse af usædelige Handlinger, men kun enfaktisk Fremmen af disse. Detførste Tilfælde, at ”holde Bordel”, tiltrænger ikkenogen nærmere Begrebsbestemmelse i Loven. At ikke blot Entreprenøren, menogsaa Forretningsføreren rammes, maa være udenfor Tvivl. Det andet Tilfælde [atgive bolig til en person under 18, der driver erhverv ved kønslig usædelighed] erfremdraget, fordi Handlingen faktisk fremmer unge Personers Usædelighed. Dettredje Tilfælde [befordring ud af riget af en person, for at denne i udlandet skaldrive erhverv ved kønslig usædelighed] har navnlig den hvide Slavehandel for øje,men selv om der ikke er Spørgsmaal herom, er Handlingen altid saa grov Forbry-delse, at den bør inddrages under dette Straffebud.”

Af U II fremgår bl.a. følgende (side 195):”Dernæst foreslaas Strafbarheden overhovedet betinget af, atHandlingen foreta-ges for Vindings Skyld. Det synes urimeligt at straffe f. Eks. en prostitueret, der,selv tilfreds med sin Levevej, af rent Venskab raader en anden til ogsaa at forsøgesig eller navnlig fraraader en Kollega at opgive dette Erhverv, fordi hun forment-lig vanskeligt vil kunne klare sig i noget andet Erhverv. (…) Ligeledes foreslaasdet at stryge den Del af Straffebestememlsen i K. U. § 210, 3. St., der angaar den,som tager til Huse eller giver Bolig til en Person under 18 Aar, der driver Erhvervved kønslig Usædelighed. Saa længe det offentlige ikke har Ret og Pligt til at in-ternere enhver saadan Person under 18 Aar–og faktisk gennemfører en saadanAnbringelse–gaar det formentlig ikke an at tvinge Forældre og andre paarørende,naar de ikke kan afholde de paagældende fra Utugtserhvervet, at sætte dem paaGaden, selv om de f. Eks. forgæves har søgt at faa Værgeraad eller andre Institu-tioner til at tage sig af dem. (…) Ogsaa den sidste i K.U. § 210, 3. St. indeholdteBestemmelse gaar ligesom den i L. 1. April 1911 § 4 formentlig altfor vidt. Dersynes ikke ved Siden af den almindelige Regel om Rufferi at være Trang til ensærlig Bestemmelse om Befordring ud af Riget af myndige Kvinder, naar disserejser frivilligt og fuldt klare over Formaalet.”

Af U III fremgår bl.a. følgende (spalte 326-27):”§208,1ste Stk. handler om det egentlige Rufferi. Straffebestemmelsen herom,der tidligere fandtes i Straffelovens § 182, er nu optaget i Lov Nr. 81, 30. Marts1906 § 3 og midl. Straffelov 1. April 1911 § 4. Forbrydelsen bestaar i at forlede tileller at fremme kønslig Usædelighed mellem andre. (…) Endvidere er det i Al-mindelighed en Betingelse, at Handlingen foretages for Vindings Skyld. Herfragøres i Paragrafens 2det Stykke en Undtagelse, naar Forbrydelsen udøves overforPersoner under 18 Aar. Den, der tilskynder eller bistaar saadanne til at søge Er-hverv ved kønslig Usædelighed, straffes for Rufferi, selv om han ikke handler ivindesyg Hensigt. Men bortset herfra vil Handlingen, hvis den ikke foretages forVindings Skyld, falde udenfor Rufferibestemmelsen. Kommissionen er med T. U.jfr. Mot. S. 1965 enig i, at Handlingen i disse tilfælde i Almindelighed ikke har ensaadan samfundsskadelig Karakter, at der er Grund til at inddrage den under detstrafbares Omraade.Endvidere er i § 208, 2det Stk. fastsat Straf for den, der for Vindings Skyldfremmer en Persons Befordring ud af Riget, for at denne i Udlandet skal drive Er-hverv ved Kønslig Usædelighed. I Modsætning til midlertidig Straffelov 1911 § 4,2det Stk. i Slutningen er Reglen begrænset til de tilfælde, at den paagældende en-ten er under 21 Aar eller er uvidende om Formaalet. Der er næppe Trang til vedSiden af den almindelige Regel om Rufferi at give en særlig Bestemmelse om Be-fordring ud af Riget af myndige Personer, når disse rejser Frivillig og er fuldt kla-re over Formaalet. Naar Aldersgrænsen er foreslaaet sat til 21 Aar, skyldes detHensynet til at bringe Bestemmelsen i Overensstemmelse med den i Geneve den30. September 1921 afsluttede Konvention til Bekæmpelse af den hvide Slave-handel.Kommissionen har ikke foreslaaet optaget en Bestemmelse svarende til Regleni midl Straffelov § 4, 2det Stk. om Straf for den, som uden at det sker til Opfyldel-se af en lovlig Forsørgelsespligt tager en Kvinde under 18 Aar, der driver Erhvervved Utugt, til Huse eller giver en saadan Kvinde Bolig. For de Tilfælde af denneArt, hvor det vil kunne være rimeligt at anvende Straf, vil Bestemmelsen i § 208,2det Stk. afgive fornøden Hjemmel dertil, jfr. Ordet ”bistaa”.”

feloven af 1930 (jf. bekendtgørelse nr. 300 af 27. november 1931). Konventionentrådte således i kraft for Danmark den 1. januar 1933.Af forarbejderne fremgår endvidere bl.a. følgende (Rigsdagstidende 1924-25, til-læg A, spalte 3375):”§ 230 (U. § 208, jfr. Mot. Sp. 326-27)omhandler det egentlige Rufferi. I Stk. 2er endvidere fastsat Straf for den, der medvirker til en Persons Befordring ud afRiget, for at denne i Udlandet skal drive Erhverv ved kønslig Usædelighed. IModsætning til Straffelovstillæg 1911 § 4, 2det Stk. i Slutningen, er Reglen be-grænset til de Tilfælde, at den paagældende Person enten er under 21 Aar eller eruvidende om Formaalet. Naar man i Stk. 2 har undladt at betinge, at Handlingenskal være foretaget for Vindings Skyld, og har foreslaaet Aldergrænsen sat til 21Aar, skyldes det Hensynet til at bringe Bestemmelsen i Overensstemmelse medden i Geneve den 30. September 1921 afsluttede Konvention til Bekæmpelse afden hvide Slavehandel.”

Af U III fremgår bl.a. følgende (spalte 327-28):”§209,1ste Stk. angaar visse med Rufferi beslægtede Tilfælde, der er af mindrefarlig Karakter end de i § 208 nævnte, og som derfor er henførte under en mildereStraffebestemmelse. Tilsvarende bestemmelser er nu optaget i Lov 30. Marts 1906§ 3, 2det Stk. og midl. Straffelov § 4, 1st Stk. Straffen for den, der ved at optrædesom Mellemmand fremmer kønslig Usædelighed, er begrænset til det Tilfælde, atden paagældende handler erhvervsmæssigt. Kommissionen er med T. U., jfr. Mot.S. 195-196, enig i, at Handlingen kun i disse tilfælde maa anses for i saadan Gradfarlig for den almene Sædelighed, at der er Grund til at anvende Straf. Endvidereer der fastsat Straf for den, der udnytter en andens (Mands eller Kvindes) kønsligusædelige Erhverv. Det er ikke her nogen Betingelse, at der foreligger en Forle-delse eller Fremme af det usædelige Erhverv, men kun at en Person indvinderFordel for sig selv af et saadant Erhverv udøvet af en anden. Dog ligger i Ordet”udnytter” en Begrænsning, idet Bestemmelsen kun kommer til Anvendelse,hvorder er tale om Forhold af vis varigere Karakter, og hvor det drejer sig om økono-misk Fordel, som modtageren ikke har retligt eller naturligt Krav på at modtage.Udlejning af Værelser til prostituerede Kvinder kan saaledes kun antages at værestrafbart, hvis der herfor fordres en uforholdsmæssig Fordel (ublu Leje), jfr. ogsaaHøjesterets Dom af 2. Oktober 1907 (H.R.T. 1907 S.320, U.f.R. 1907 S.991). Atf.Eks. Forældre eller Børn modtager Understøttelse af en prostitueret Kvinde, vilefter Omstændighederne heller ikke kunne betegnes som en Udnyttelse af dennesErhverv, ligesom Straf selvfølgelig er udelukket, hvor der fra Kvindens Side kuner Tale om Opfyldelse af en legal Forsørgelsespligt.”

(U II) § 210 samt side 196 og udkast af 1923 (U III) § 211 samt spalte 329. Ende-lig kan henvises til Rigsdagstidende 1924-25, tillæg A, spalte 3376 (§ 233),Rigsdagstidende 1927-28, tillæg A, spalte 5377 (§ 231), samt Rigsdagstidende1928-29, tillæg B, spalte 2195-96 (§ 231).Af U III fremgår bl.a. følgende (spalte 329):”Kommissionen har ikke fundet Grund til at optage nogen almindelig Bestemmel-se om forhøjet Straf i Gentagelsestilfælde ved alle de i dette Kapitel omhandledeForbrydelser, jfr. T. U. Mot. S. 194. For de egentlige Kønsfrihedsforbrydelser vilder paa Grund af de høje Straffemaksima ikke være Trang til en saadan, jfr. der-imod § 3 i midl. Straffelov af 1911. Kun i de i §§ 208, 209 og 210 [vedrørendeprostitution] anførte Tilfælde skønnes der at være Trang til at kunne idømme enhøjere Straf i visse Gentagelsestilfælde.”

Bestemmelsen var udtryk for en uændret videreførelse af gerningsindholdet i § 2,stk. 1, i lov nr. 81 af 30. marts 1906 om modarbejdelse af offentlig usædelighedog venerisk smitte.Om forarbejderne til § 233 kan henvises til udkast til ny straffelov af 1912 (U I)§ 217 samt side 209-10. Der kan endvidere henvises til Torps betænkning af1917 (U II) § 213 samt side 197-98 og udkast af 1923 (U III) § 214 samt spalte330-31. Endelig kan henvises til Rigsdagstidende 1924-25, tillæg A, spalte 3377(§ 235), samt Rigsdagstidende 1928-29, tillæg B, spalte 2195-96 (§ 233) og2239-42.Af U I fremgår bl.a. følgende (side 209-10):”Paragrafen omhandler to Tilfælde, at stille kønslig Usædelig Levevis til Skue, ogat opfordre eller indbyde til Utugt. For begge Tilfældes Vedkommende skal Hand-lingen, for at blive strafbar, ske paa en saadan Maade, at enten den enkelte for-

ulempes, eller at den udviste Optræden er egnet til at vække offentlig Forargelse.Bestemmelsen svarer til Lov Nr. 81, 30. Marts 1906 § 2, Stk. 1. I det første Til-fælde er det ikke Blotstillen af en enkelt kønslig Akt, der udgør Forbrydelsen,men derimod at stille et varigt usædeligt Forhold til Skue. Udkastet har ikke no-gen særlig til Stl.s. § 178 svarende Bestemmelse, og kønslig usædeligt Samlivmed en anden vil saaledes kun blive strafbart naar det paatvinger sig Omverdenenved at stille sig til Skue, altsaa kun naar Personerne bestræbe sig for ved deres Op-træden at bringe andre Kundskab om, at de føre et usædeligt kønsligt Samliv, paaen saadan Maade, at det maa virke forulempende eller forargende. Føres Samlivet,uden at Omverdenen udfordres, vil Forholdet være straffrit. Man har ment hervedat opnaa den rette Begrænsning. Dertil kommer, at naar Staten holder paa, at Æg-teskabet er den eneste sædelige Kønsforbindelse, er en Straffebestemmelse somden foreslaaede formentlig en nødvendig Konsekvens af dette Standpunkt. De øv-rige under Bestemmelsen indbefattede Forhold tiltrænge ikke nærmere Belysning,da Paragrafen for disses Vedkommende kun er en Opretholden af den bestaaendeLovgivning”

Af U II fremgår bl.a. følgende (side 197-98):”K.U. § 217 indeholder en Kombination af Reglerne i L. Nr. 81, 30.Marts 1906§ 2, 2. St. og–tildels–Strfl. § 178. Skønt Ordene i § 217 med nogen Omstillingog en enkelt Udeladelse i det væsentlige dækker Udtrykkene i L 1906 § 2, betyderde nemlig og skal efter Motiverne betyde noget ganske andet. Medens ”usædeligLevevis” i L. 1906 § 2 ifølge Sammenhængen og Lovens øvrige Indhold kun sig-ter til Utugt som Erhverv–ikke Konkubinat i nogen Form, idet Reglerne deromfindes i Strfl. § 178–er det efter hele Sammenhængen og Bestemmelsens Plads iK. U.’s Kapitel om Sædelighedsforbrydelser naturligst at forstaa disse Ord saale-des, at de rammer ogsaa det saakaldte forargelige Samliv, naar dette foregaar aa-benlyst, f. Eks. i Form af et offentligt deklareret Samvittighedsægteskab; og detteer ogsaa ifølge Motiverne S. 209-210 Meningen. Men en saadan Regel maa i Nu-tiden anses som ganske forfejlet. Medens der næppe kan rejses nogen principielIndvending mod Reglen i L. 1906 § 2, rigtigt forstaaet, kræver den almindeligeRetsopfattelse sikkert, at enhver Rest af Strfl. § 178 bør forsvinde. Hvis de paa-gældende Handlinger, der er iagttagelige for andre, krænker Blufærdigheden ellervækker offentlig Forargelse, er en særlig Regel overflødig ved Siden af den al-mindelige Bestemmelse derom (§ 212). Og ellers har Konkubinatets Strafbarhed,der kun er en Reminiscens af gammelkirkelig Straffejustits mod den, der krænkerKirkens Fordring om Ægteskab som eneste tilladelige Kønsforbindelse, efter Nu-tidens Opfattelse af disse Forhold ingen Berettigelse og rammes af alle mod Strfl.§ 178 ofte fremførte Indvendinger–at den virker som en Klasselov, fører til Ind-blanding i Folks private Liv og Moralopfattelse, skaber stærk Fristelse til Angiveriosv. Naar Motiverne vil begrunde Bestemmelsen med, at den er en nødvendigKonsekvens af, at Staten holder paa, at Ægteskabet er den eneste sædelige Køns-forbindelse, er dette ganske misvisende. Dermed kunde man lige saa godt begrun-de det simple Lejermaals Strafbarhed–for slet ikke at tale om Prostitutionen. Detforeslaas derfor at ombytte Ordenne ”kønslig usædelig Levevis” med ”Utugtser-hverv”.”

Den vedtagne straffelov af 1930 vendte tilbage til udtrykket ”usædelig Levevis”,hvilket skete under henvisning til U I, jf. 1906-loven og et andragende fra DanskKvindesamfund af 21. december 1928 (Rigsdagstidende 1928-29, tillæg B, spalte2195-96). Af sidstnævnte fremgår navnlig, at Dansk Kvindesamfund var mod-stander af ændringen til ”Utugtserhverv”, fordiden indebar, at kun prostitueredeog ikke tillige prostitutionskunder ville kunne straffes, hvilket Dansk Kvinde-samfund fandt utilfredsstillende, idet de moralske love efter nutidens opfattelse afsædelighed efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse var ens for mænd og kvinder(Rigsdagstidende 1928-29, tillæg B, spalte 2239-42).1.2.1.5.Restaurationslovens § 31, stk. 2, kan føres tilbage til en bestemmelse i1906-lovens § 15, stk. 1, der var sålydende:”Politiet kan forbyde Hotelværter, Gæstgivere og Beværtereat have til HuseKvinder, som ere straffede efter denne Lovs § 2, samt at benytte saadanne Kvin-der til Gæsternes Underholdning eller Opvartning.”

Af forarbejderne til denne lov fremgår bl.a. følgende (Rigsdagstidende 1920-21,tillæg A, spalte 4513-16):”en Del Beværtninger [har] efterhaanden (…) samlet et Stampublikum af drikfæl-dige og løsagtige Kvinder, der benytter vedkommende Forretning som Basis forderes Utugtserhverv, og (…) straffede Personer –ofte farlige Forbrydere–holdertil der som Opvartere og [er] samtidig (…) Alfonserfor de paagældende Kvinder.(…)Bestemmelsen i § 15 i Lov Nr. 81 af 30. marts 1906 er ikke tilstrækkelig til atordne Forholdene i mange af de daarlige Beværtninger, fordi den ikke kan anven-des overfor løsagtige Kvinder i Almindelighed, end ikke saadanne, der har væretdømt for Løsgængeri i Henhold til Lovens § 1, men kun overfor saadanne Kvin-der, der er dømt efter dens § 2. Nærværende Forslag er derfor mere vidtrækkendeend Bestemmelsen i § 15 i Loven af 1906, forsaavidt som det er tilstrækkeligt tilNedlæggelsen af Forbud mod en Kvindes Adgang til vedkommende Forretning, athun søger Fortjeneste ved Utugt. Det er med Forsæt, at Forslaget kun kræver, atvedkommende Kvinde søger Fortjeneste ved Utugt, ikke, at hun søger Erhvervderved. Erfaringen viser nemlig, at det er vanskeligt at bevise, at de Kvinder, derholder til paa de her omhandlede Beværtninger, modtager Penge for Utugt, oghvis man endog vilde kræve Bevis for, at de driver Erhverv ved Utugt, vilde Be-stemmelsens praktiske Betydning blive væsentlig forringet.”

Bestemmelsen blev på ny udvidet ved lov nr. 129 af 15. marts 1939 om bevært-ning og gæstgiveri samt handel med stærke drikke, hvis § 37 bl.a. indeholder føl-gende:”For saa vidt det af Hensyn til Sædeligheden, Ædrueligheden eller Opretholdelsenaf Ro og Orden maa anses for nødvendigt, skal Politiet forbyde en Beværter elleren Gæstgiver i sin Virksomhed eller i sin i Nærheden beliggende Bolig eller Ejen-dom som Gæster, logerende, Medhjælpere el. lign. at have Personer, der søgerFortjeneste ved Utugt. De paagældende skal af Politiet navngives og om fornødentpaavises for Værten. Politiet kan i Forbindelse med Forbudet forbyde saadannePersoner at indfinde sig de nævnte Steder. Naar Forholdene taler derfor, kan Poli-tiet endvidere forbyde, at der i de paagældende Beværter- eller Gæstgivervirk-somheder anvendes kvindeligt Serveringspersonale, Garderobe- eller Toiletbetje-ning m. v.”

Bestemmelsen blev videreført uændret som § 36 i lov nr. 207 af 7. juni 1958, be-værterloven.1.2.2. Lovændringen i 1961Ved lov nr. 163 af 31. maj 1961 om ændringer i borgerlig straffelov (Ungdoms-fængsel, betingede domme mv.) fik § 228, § 229, stk. 1 og 2, og § 233 i det væ-sentlige deres nuværende affattelse, idet der efterfølgende alene er foretaget æn-dringer af § 229, stk. 1 og 2, og § 233 som følge af afskaffelse af hæftestraffen,jf. afsnit 1.2.8 nedenfor, og af § 233 som følge af forenkling af strafferammer, jf.afsnit 1.2.11 nedenfor.Lovændringen indebar,atder blev indsat et nyt § 228, stk. 1, nr. 1,atalders-grænsen i § 228, stk. 2, 1. led, blev forhøjet fra 18 til 21 år,at§ 229, stk. 1, blevomformuleret,atder blev indsat et nyt § 229, stk. 2, ogat§ 233 blev omformule-ret.Om baggrunden herfor fremgår bl.a. følgende af forarbejderne, jf. Folketingsti-dende 1960-61, tillæg A, spalte 583-86, med henvisninger til betænkning nr.139/1955 om foranstaltninger til bekæmpelse af prostitution (prostitutionsbe-tænkning I):”Disse bestemmelser omændringer i §§ 228-29 angår strafansvaret for de perso-ner, der betegnes som prostitutionens bagmænd. De gældende regler herom byg-ger på det synspunkt, at virksomhed, der fremmer prostitution, som hovedregel487

kun bør kriminaliseres, når virksomheden i sig selv er af en særlig asocial karak-ter; efter § 228, stk. 1, straffes den, der forleder nogen til kønslig usædelighedmed andre, således kun, hvis han har handlet ”for vindings skyld”, og §229, stk.1, fastsætter kun straf for mellemmandsvirksomhed, hvis denneer udøvet ”er-hvervsmæssigt”. Det synes ikke rigtigt at fastholde dette synspunkt strengt. Ud-gangspunktet synes snarere at måtte være, at hensynet til en begrænsning af pro-stitutionen med dens menneskelige og samfundsmæssige følger tilsiger en krimi-nalisering af handlinger, der i væsentlig grad fremmer prostitutionen. Dette ud-gangspunkt ligger til grund for det af justitsministeriet udarbejdede udkast til æn-dring af §§ 228 og 229, som er omtalt i prostitutionsbetænkningens kap. VIII ogtiltrådt af udvalgets flertal. Det her foreliggende lovforslag er i det væsentlige ioverensstemmelse med dette udkast (betænkningen, p. 74 ff.). (…)Den gældende regel i § 228, stk. 1, om straf for den, der for vindings skyld forle-der nogen til kønslig usædelighed med andre, foreslås suppleret med en bestem-melse, hvorefter det er strafbart at forlede nogen til at søge fortjeneste ved kønsligusædelighed med andre– selv om forledelsen ikke sker ”for vindings skyld”. Her-efter vil f. eks. den prostituerede, der medinddrager en veninde i prostitutionen,kunne straffes, hvis der foreliggerforledelse. (…)§ 228, stk. 2, indeholder en særlig strafferetlig beskyttelse imod, at de helt ungeinddrages i prostitution, idet bestemmelsen fastsætter straf for den, der tilskyndereller bistår en person under 18 år til at søge erhverv ved kønslig usædelighed. Be-stemmelsens aldersgrænse foreslås nu forhøjet fra 18 til 21 år med henblik på enstyrkelse af det strafferetlige værn mod ungdomsprostitution. Det bemærkes, atreglen kun angår tilskyndelse eller bistand til at søge erhverv ved kønslig usæde-lighed; under hensyn hertil må den foreslåede udvidelse af det strafbares områdeanses for ubetænkelig.(…)Efter § 229, stk. 1, straffes den, som erhvervsmæssigt fremmer kønslig usædelig-hed vedat optræde som mellemmand. Udtrykket ”erhvervsmæssigt” frembyderfortolkningstvivl; det må antages at indebære, at mellemmandsvirksomheden skalvære udøvet dels for vindings skyld, dels i en flerhed af tilfælde. Samtidig med, atbestemmelsen hermed knytter strafansvaret til strengere betingelser end rimeligt,stiller den så store bevismæssige krav, at den er blevet uden nævneværdig praktiskbetydning. I overensstemmelse med det tidligere anførte principielle udgangs-punkt foreslås det nu, at den omhandlede mellemmandsvirksomhed skal kunnestraffes, når den er udøvet enten for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde.Herefter vil der kunne rejses straffesag mod f. eks. den hotelportier, bartender el-ler restaurationstjener, der mod betaling eller–hvis sådan betaling ikke kan bevi-ses–i oftere gentagne tilfælde over for gæster har opgivet adressen på en kvinde,der er villig til mod betaling at indlade sig i kønsligt forhold. (…)Efter § 229, stk. 1, sidste led, straffes den, som udnytter en andens erhverv vedkønslig usædelighed. Det er almindeligt antaget, at denne bestemmelse kun omfat-ter udlejning af hotelværelser til erhvervsmæssig utugt, hvis der tages ublu leje.Denne begrænsning er ikke rimelig, og der foreslås derfor nu en almindelig regel i§ 229, stk. 2, om straf for udlejning af hotel- og gæstgiveriværelser til benyttelse

til erhvervsmæssig utugt. Den foreslåede bestemmelse er i det væsentlige i over-ensstemmelse med prostitutionsbetænkningens udkast til § 233, stk. 3, nr. 1 (be-tænkningen, p.75 f, 99 og 107). (…)Efter den gældende bestemmelse i § 233 straffes den, som opfordrer eller indby-der til utugt på sådan måde eller stiller usædelig levevis således til skue, at blu-færdigheden krænkes, offentlig forargelse gives eller omboende forulempes. Detforeslås nu præciseret, at bestemmelsen er anvendelig, blot den udviste optrædener egnet til at forulempe eller forarge som angivet i bestemmelsen. Endvidere erbestemmelsen udvidet, således at den omfatter forulempelse af andre end ombo-ende, navnlig personer, der må færdes i gader, der er tilholdssted for prostituerede.Bestemmelsen er–med en mindre redaktionel ændring–i overensstemmelsemed prostitutionsbetænkningens forslag til § 233, stk. 1 (p. 53 f, 99 og 106 f).”

1.2.3. Lovændringen i 1965Ved lov nr. 212 af 4. juni 1965 om ændringer i borgerlig straffelov (Konfiskati-on, fuldbyrdelse af frihedsstraf mv.) indsattes en bestemmelse i § 229, stk. 4, 2.pkt., hvorefter en af politiet meddelt advarsel havde gyldighed for 5 år, jf. Folke-tingstidende 1964-65, tillæg A, spalte 970, og tillæg B, spalte 803.1.2.4. Lovændringen i 1970Ved lov nr. 121 af 25. marts 1970 om restaurations- og hotelvirksomhed mv. fikrestaurationslovens § 31, stk. 2, i det væsentlige sin nuværende affattelse, idet dersenere alene er foretaget en præcisering af den del af bestemmelsen, der ikke an-går prostituerede, samt foretaget sproglige ændringer, herunder ændring af”utugt” til ”prostitution”. Bestemmelsen trådte i stedet for beværterlovens § 36,hvis forhistorie er beskrevet i pkt. 1.2.1.5 ovenfor.I forhold til beværterlovens § 36 udgik kriterierne for, hvornår forbud kan med-deles, af lovteksten, men det forusættes i forarbejderne, at ”forbud som hidtil kunmeddeles, for så vidt det af hensyn til lovlighed, sædelighed, ædruelighed elleropretholdelse af ro og orden må anses for nødvendigt”, jf. Folketingstidende1969-70, tillæg A, spalte 1711.Muligheden for generelt af forbyde kvindeligt serveringspersonale blev ikke vi-dereført, og i forhold til prostituerede blev muligheden for forbud formuleret somforbud mod ”at opholde sig som gæster i bestemte virksomheder”. Indskrænk-

ningen i forhold til beværterlovens § 36, der også omfattede beskæftigelse i re-stauranten samt ophold i nærliggende bolig eller ejendom, er ikke kommenteret ilovforslagets bemærkninger.1.2.5. Lovændringen i 1972Ved lov nr. 89 af 29. marts 1972 om om ændring af borgerlig straffelov, af lovom ikrafttræden af borgerlig straffelov m.m., af lov om rettens pleje og af lov omuretmæssig konkurrence og varebetegnelse (Privatlivets fred m.m.) blev § 231ændret, således at henvisningen § 230 om homoseksuel prostitution, der var ble-vet ophævet i 1967, udgik.1.2.6. Straffelovrådets betænkning nr. 1099/1987 om strafferammer og prø-veløsladelseStraffelovrådets drøftelser i betænkning nr. 1099/1987 om strafferammer og prø-veløsladelse af straffelovens §§ 228, 229, 231 og 233 tog udgangspunkt i de for-slag, som Justitsministeriets kriminalforsorgsudvalg var fremkommet med i be-tænkning nr. 678/1973 om prostitution (prostitutionsbetænkning II).Straffelovrådet foreslog at ophæve §§ 231 og 233. Rådet fremhævede, at § 233ikke længere anvendtes i praksis, og fandt det endvidere tilstrækkeligt, at der ivisse tilfælde kan rejses tiltalte efter bestemmelser i politivedtægterne (i dag or-densbekendtgørelsen), jf. betænkningen side 177.Med hensyn til spørgsmålet om ændring af straffelovens § 229 delte Straffelov-rådet sig i et flertal og et mindretal, jf. betænkningen side 178-79:”Flertallet (Bang, Elmer, Haulrig,Rentzmann og Waaben) finder ligesom mindre-tallet i kriminalforsorgsudvalget, at de gældende bestemmelser i § 229, stk. 3 og4, er for vidtgående og ligesom stk. 5 bør ophæves. Det er utilfredsstillende, atselve det forhold at dele bolig med en person, der driver utugt som erhverv, erstrafbart efter stk. 4, når politiet har meddelt en advarsel herimod. Men også be-stemmelsen i stk. 3 om helt eller delvis underhold rækker for vidt, når den omfat-ter tilfælde, hvor manden har været uden indflydelse på kvindens valg af prostitu-tion, og hvor han–som i den ovenfor refererede sag–har bidraget med lige såstore beløb som kvinden til bestridelse af fælles udgifter. Det må efter flertalletsopfattelse foretrækkes, at straffelovens hjemmel til at ramme den strafværdige al-

fonserivirksomhed må søges i en bestemmelse, der udtrykkeligt kræver, at der framandens side er sket en udnyttelse af kvindens utugtserhverv. Flertallet vil lige-som mindretallet i kriminalforsorgsudvalget pege på § 229, stk. 1, som en be-stemmelse, der uden ændring egner sig til at lægges til grund for en bedømmelse ide enkelte tilfælde.Mindretallet (Langkilde og Lindegaard) kan henholde sig til de synspunkter,som af flertallet i kriminalforsorgsudvalget er anført imod en ophævelse af be-stemmelserne i § 229, stk. 3-5. Man fremhæver navnlig, hvad der i udvalgsbe-tænkningen af 1973 er anført om glidende overgange mellem de aktive og de pas-sive alfonser og om vanskeligheder ved at bevise, at alfonsen har udøvet en be-stemmende indflydelse på kvinden og udnyttet hendes erhverv ved utugt. Der kanefter mindretallets opfattelse ikke rettes afgørende indvendinger mod den måde,på hvilken de strafbare forhold er beskrevet i § 229, stk. 3 og 4, men der kan for-mentlig være grund til at ændre strafferammerne således, at de i højere grad endnu gør det muligt at differentiere straffastsættelsen ud fra en bedømmelse af for-holdene i de enkeltetilfælde.”

Behovet for at straffe retter sig mod den egentlige bagmandsvirksomhed, somer omfattet dels af straffelovens § 228 om bl.a. rufferi, dels af § 229, stk. 1 og 2,omde ”aktive” alfonser, dvs. personer, som enten udnytter en andens erhverv somprostitueret, eller som for vindings skyld eller oftere gentaget optræder som mel-lemmænd.Justitsministeriets Kriminalforsorgsudvalg og Straffelovrådet har tidligereovervejet spørgsmålet om at ophæve straffelovens § 229, stk. 3-5, jf. betænkningnr. 678/1973, side 35-36 og 39-41, og betænkning nr. 1099/1987, side 178-179. Ibåde Kriminalforsorgsudvalget og Straffelovrådet var der delte meninger omspørgsmålet. 5 af Straffelovrådets 7 medlemmer anbefalede at ophæve bestem-melserne.Argumenterne imod at ophæve bestemmelserne var navnlig, at der i praksis erglidende overgange mellem ”aktive” og ”passive” alfonser, og at det i konkretesager kan være meget vanskeligt at føre bevis for, hvor intensivt alfonsen påvirkerkvindens valg af erhverv. Hvis det kriminaliserede område indsnævres, vil manderfor risikere, at mænd, der udøver en intensiv pression, som blot ikke kan bevi-ses, går fri for straf.Det er imidlertid et væsentligt princip, at straffebestemmelser bør udformes såpræcist og så snævert som muligt. Efter Justitsministeriets opfattelse er den alfon-serivirksomhed, som bør kunne straffes også efter en afkriminalisering af prostitu-tion, dækket af gerningsbeskrivelsen i straffelovens § 229, stk. 1 og 2. Der bør ik-ke opretholdes en kriminalisering af et bredere område alene for at sikre, at mankan straffe nogle personer, hvis adfærd formodes reelt at falde ind under beskri-velsen i § 229, stk. 1, men hvor dette ikke kan bevises.”

I 1999 overvejedes at ophæve § 233 som led i afkriminaliseringen af prostitution.Justitsministeriet fandt imidlertid ikke grundlag herfor, jf. Folketingstidende1998-99, tillæg A, side 932-33:”Justitsministeriet har overvejet, om der er behov for at opretholdebestemmelseni straffelovens § 233, der (...) stort set ikke har været anvendt. I praksis rejses deralene tiltalte efter bestemmelserne i politivedtægten, men disse regler vil normaltikke kunne anvendes over for reklamering i blade m.v.Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke udelukkes, at der fortsat vil væ-re behov for et strafferetligt værn mod groft anstødelig reklamering med salg afseksuelle ydelser. På denne baggrund finder Justitsministeriet, at bestemmelsen istraffelovens § 233 bør opretholdes.”

løsladelse af livstidsdømte mv.) blev straffelovens § 229, stk. 1 og 2, og § 233ændret, idet hæfte udgik af bestemmelserne.1.2.9. Lovændringen i 2001Ved lov nr. 280 af 24. april 2001 om om ændring af straffeloven, lov om interna-tional fuldbyrdelse af straf mv., lov om samarbejde med Finland, Island, Norgeog Sverige angående fuldbyrdelse af straf mv. og lov om udlevering af lovover-trædere samt forskellige andre love (Gennemførelse af EU-rammeafgørelse omstyrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri, 1. tillægsprotokol til den europæi-ske konvention om overførelse af domfældte og FN- konventionen til bekæmpel-se af terrorbombninger samt ændringer som følge af afskaffelsen af hæftestraffenmv.) blev straffelovens § 231 ændret, således at henvisningen til § 198 om løs-gængeri, der var blevet ophævet i 1999, udgik.1.2.10. Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelse ogstrafferammerAf Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelse og straffe-rammer fremgår bl.a. følgende (side 744-45):”4.4.2.§ 228 er i rådets oversigt baseret på det angrebne retsgode henført til sam-me kategori som bl.a. §§ 218, 219 og 223 (…), dvs. med et strafmaksimum på 4års fængsel, hvilket svarer til det nuværende. § 229 er placeret i samme kategorisom § 223 a (…), dvs. med et strafmaksimum på 2 års fængsel. Det indebærer, atstrafmaksimum sænkes fra 3 til 2 års fængsel.Straffelovrådet har hæftet sig ved de synspunkter om §§ 228, 229 og 231, somfremkom i 1987-betænkningen(…).Rådet er fortsat af den opfattelse, at § 231kunne overvejes ophævet, sml. herved denne betænknings kapitel 6 om normal-og sidestrafferammer, pkt. 7.7. Rådet er endvidere enigt i, at der kunne være an-ledning til at ændre § 229, stk. 1 og 2, med henblik på at bringe bestemmelsernepå linje med andre tilsvarende straffebestemmelser, sml. kapitel 6 om normal- ogsidestrafferammer, pkt. 7.2 og 7.3.Rådet ville imidlertid bl.a. af hensyn til sammenhængen i strafferammesyste-met finde det rigtigst, at strafferammen i § 228 indtil videre opretholdes uændret.For så vidt angår § 229 kunne det som nævnt i rådets oversigt baseret på det an-grebne retsgode af tekniske grunde overvejes at sænke strafmaksimum i § 229,stk. 1, til 2 års fængsel. En sådan ændring kunne endvidere bidrage til at tydelig-gøre forskellen i strafværdighed med hensyn til forhold, der omfattes af henholds-vis § 228 og § 229. Rådet bemærker i den forbindelse, at de forhold, som indgår iden nye bestemmelse om menneskehandel, sml. § 262 a med et strafmaksimum på493

8 års fængsel, sigter på meget grove forhold. Med dette maksimum markeres såle-des, at de omfattede forhold, f.eks. ulovlig tvang efter § 260, sker med henblik på”udnyttelse” af den pågældende ved kønslig usædelighed mv. Rådet bemærker iøvrigt, at det ved en lovrevision kunne overvejes at ændre aldersgrænsen i § 228,stk. 2, der har forbindelse med den tidligere gældende myndighedsalder på 21 år,sml. Den kommenterede straffelov s. 257.4.4.3.§ 233 er i rådets oversigt baseret på det angrebne retsgode opført i kategori-en ”fredskrænkelser mv.” med et strafmaksimum på 6 måneders fængsel (…).Den anførte kategorisering indebærer, at strafmaksimum i § 233 sænkes fra fæng-sel i 1 år til fængsel i 6 måneder.Straffelovrådet finder i lighed med opfattelsen i 1987-betænkningen, at derkunne rejses spørgsmål om, hvorvidt der fortsat er tilstrækkeligt grundlag for atopretholde kriminaliseringen i § 233 (…). Som det fremgår (…) ovenfor, havdeFolketinget så sent som i 1999 lejlighed til at overveje dette spørgsmål som led ibehandlingen af lovforslaget om afkriminalisering af prostitution. Straffelovrådethar på denne baggrund begrænset sig til at foreslå en teknisk begrundet forenklingaf strafferammenfra ”fængsel indtil 1 år eller under formildendeomstændighedermed bøde” til ”bøde eller fængsel indtil 1 år””

1.2.11. Lovændringen i 2004Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven(Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse mv.) gennem-førtes en teknisk begrundet forenkling af normal- og sidestrafferammerne i straf-felovens § 233, idet sidestrafferammen, hvorefter straffen under formildende om-stændigheder kunne nedsættes til bøde, udgik, samtidig med at bøde indsattessom det faste minimum i normalstrafferammen. Bestemmelsens strafmaksimumforblev uændret, og det anføres i forarbejderne, at der med udeladelsen af kravetom formildende omstændigheder ikke tilsigtedes nogen ændring i det hidtidigestrafbare område eller udmålingsniveau, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A,side 3327.Det fremgår ikke af forarbejderne, hvorfor der ikke blev gennemført en tilsva-rende forenkling af strafferammerne i straffelovens § 229, stk. 1 og 2, men dethar formentlig sammenhæng med, at Straffelovrådet i betænkning nr. 1424/2002for så vidt angår straffelovens§ 229 indskrænkede sig til at udtale, at der ”kunnevære anledning” til en sådan ændring, mens rådet for så vidt angår straffelovens§ 233 og en række andre paragraffer direkte foreslog en sådan ændring. Straffe-lovens § 229 er efter lovændringen i 2004 den eneste bestemmelse i straffeloven,

som er udformet på den måde, at straffen under formildende omstændigheder kangå ned til bøde.1.2.12. Lovændringen i 2012Ved lov nr. 275 af 27. marts 2012 om ændring af straffeloven (Udvidet definitionaf menneskehandel mv.) blev dansk ret bragt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2011/36 af 5. april 2011 om forebyggelse ogbekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor. Direktivet ernærmere omtalt i pkt. 3.6 nedenfor.Af forarbejderne fremgår bl.a. følgende (pkt. 4.4 i de almindelige bemærkningertil lovforslag nr. L 57):”Som nævnt (…) ovenfor fremgår det af artikel 18 i direktivet, at medlemsstaterneskal overveje, om brugen af ydelser fra ofre for menneskehandel skal være straf-bar. Brug af ydelser fra en handlet person kan f.eks. omfatte den situation, at enperson køber eller i øvrigt modtager seksuelle ydelser fra en prostitueret, som eroffer for menneskehandel, men der kan også være tale om, at en handlet personudfører mere almindeligt arbejde for nogen.Det er i dag ikke i sig selv strafbart at gøre brug af ydelser fra et offer for men-neskehandel, men der kan dog forekomme tilfælde, hvor der er tale om en strafbarhandling. Efter omstændighederne vil der f.eks. kunne straffes for voldtægt ellermedvirken hertil, hvis en kunde har samleje med en handlet prostitueret med for-sæt til, at den prostituerede ved vold eller trussel om vold er tvunget til dette sam-leje - f.eks. kan man nævne den situation, at en kunde ved et besøg på et bordelkan se eller høre, at bordellets ejer ved trussel om vold tvinger den prostitueredetil at have samleje med kunden. Endvidere vil der efter omstændighederne f.eks.kunne straffes for medvirken til ulovlig tvang, hvis en person køber rengøringmed forsæt til, at den, der udfører rengøringen, er blevet tvunget til det ved truslerom vold eller frihedsberøvelse.Overvejelser om en eventuel ordning, hvor modtagelsen af en ydelse er straf-bar, alene fordi den, der leverer ydelsen, er offer for menneskehandel, omfatternogle vanskelige spørgsmål. Det gælder ikke mindst spørgsmålet om, hvordanman i praksis skal kunne føre bevis for, at modtageren har haft det fornødne for-sæt med hensyn til, at offeret rent faktisk var offer for en menneskehandel. Et an-det spørgsmål er, hvordan ordningens anvendelsesområde nærmere skal afgrænsesfor at sikre, at et offer for menneskehandel kan udføre arbejde, når det er i offeretsegen interesse, uden at arbejdsgiveren risikerer straf.Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” fra oktober2011, at regeringen vil gennemføre en grundig undersøgelse af et forbud mod kø-besex generelt. I den forbindelse bemærkes det, at Justitsministeriet har anmodetStraffelovrådet om at foretage en generel gennemgang af straffelovens kapitel 24

om forbrydelser mod kønssædeligheden. Rådet forventes i den forbindelse at fore-tage en vurdering af bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt køb af seksuelle ydelser børkriminaliseres. Straffelovrådet skal samtidig vurdere, om der er behov for nye ini-tiativer vedrørende strafniveauet i sager om voldtægt. Justitsministeriet har i denforbindelse sendt et tidligere fremsat forslag til folketingsbeslutning om skærpetstraf for voldtægt af ofre for menneskehandel (forslag nr. B 103 fremsat den 12.januar 2010) til rådet med henblik på, at det kan indgå i rådets overvejelser.På den anførte baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at en nærmere stil-lingtagen til, om brug af ydelser fra ofre for menneskehandel bør kriminaliseres,bør afvente resultaterne af Straffelovrådetsovervejelser.”

2. Retspraksis2.1. Straffelovens § 228I retspraksis er i en række tilfælde idømt mellem ½ og 1½ års fængsel for at hol-de bordel, jf. straffelovens § 228, stk. 1, nr. 3. Anvendelse af helt eller delvis be-tinget dom er forholdsvis almindeligt i førstegangstilfælde. Der kan bl.a. henvisestil følgende domme:UfR 2011.2825 Ø (1½ års fængsel og 1 års betinget fængsel): To 33-36-årigekvinder blev fundet skyldige i at have holdt bordel på syv adresser i henholdsvisca. 4 år, ca. 3 år, ca. ½ år, ca. 3 år, ca. ½ år, ca. 1½ år og ca. ½ år med en samletnettofortjeneste på 2,6 mio. kr. Én af de tiltalte havde herudover holdt bordel påen ottende adresse i ca. 4 år med en yderligere nettofortjeneste på 3,2 mio. kr., ogdenne tiltalte var endvidere tidligere dømt for at holde bordel. Der blev henvist til,at de tiltalte modtog betaling fra de prostituerede, der benyttede lokalerne, somvæsentligt oversteg de tiltaltes udgifter, og at de tiltalte afholdt udgifter til husleje,varme, el, telefon og forestod websites og i en periode annoncering samt søgte ef-ter prostituerede gennem hjemmesiden.TfK 2011.296 Ø (1 år og 3 måneders fængsel, heraf 9 måneder betinget): En 47-51-årig mand og en 39-43-årig kvinde blev fundet skyldige i at have holdt bordel ica. 3 år og 9 måneder med en nettofortjeneste på i alt 1,85 mio. kr. De tiltalte dreven massageklinik, hvor der ud over massage også blev udført onanering af kun-dens lem mod betaling, og de tiltalte modtog halvdelen af betalingen.TfK 2008.487 V (8 måneders fængsel, heraf 6 måneder betinget): En 31-34-årigkvinde blev fundet skyldig i at have holdt bordel på tre adresser i henholdsvis ca.2½ år, ca. 2 år og ca. 3 måneder med en samlet nettofortjeneste på ca. 450.000 kr.Landsretten henviste til, at tiltalte havde udlejet lokalerne til prostituerede pådagsbasis, at lejeindtægterne væsentligt oversteg markedslejen og tiltaltes udgifter

til husleje og forbrug af el, varme og vand, at tiltalte havde sørget for annonceringi Ekstra Bladet, og at tiltalte havde udfærdiget prislister for seksuelle ydelser.UfR 2006.171 H (6 måneders fængsel): To mænd blev ved et nævningeting fundetskyldige i at have holdt bordel i ca. 1 år, idet de havde benyttet lokaler, som dehavde lånt eller lejet, til, at forskellige kvinder kunne arbejde som prostituerede ilokalerne. Kvinderne havde i alt betalt mindst 420.000 kr. til de tiltalte.TfK 2005.487 V (1½ års fængsel, heraf 1 år og 3 måneder betinget): En 55-61-årig mand blev fundet skyldig i at have holdt bordel på seks adresser i henholdsvisca. 6 år, ca. 5 år, ca. 2½ år, ca. 2½ år, ca. 2 år og ca. 1½ år med en samlet nettofor-tjeneste på 1,5 mio. kr. Der blev henvist til, at tiltalte havde udlejet lokalerne tilprostituerede på dagsbasis, at lejeindtægterne væsentligt oversteg markedslejen, attiltalte havde ladet ejendommene møblere, installeret telefon og ”fluesmækkere”til kundernes dankortbetalinger og i et vist omfang bistået de prostituerede medannoncering og levering af kondomer og glidecreme.UfR 2003.437 V (1½ års fængsel, heraf 1 år og 4 måneder betinget med vilkår omsamfundstjeneste): En 36-44-årig kvinde blev fundet skyldig i at have holdt bordelpå seks adresser i henholdsvis ca. 5 år, ca. 8½ år (3 adresser), ca. 7½ år og ca. ½år med en samlet nettofortjeneste på 5 mio. kr. Landsretten henviste til, at tiltaltehavde indrettet lokalerne til prostitution og mod dagsbetaling stillet lokalerne medudstyr og ”dørpiger” tilrådighed for prostituerede, og at tiltalte lavede vagtplanerog forestod annoncering.TfK 2001.433 Ø (6 måneders og 4 måneders fængsel): En 30-31-årig mand og en31-32 årig mand blev fundet skyldig i at have drevet bordel på én adresse i ca. 9måneder og på en anden adresse i ca. ½ år med en samlet nettofortjeneste på100.000 kr.

2.2. Straffelovens § 229Trykt retspraksis om overtrædelse af straffelovens § 229 er sparsom. Der kanbl.a. henvises til følgende domme om overtrædelse af § 229, stk. 1:TfK 2007.425 V (8 måneders fængsel, heraf 5 måneder betinget): En 58-59-årigmand havde i ca. 1 år fungeret som chauffør for prostituerede, der betjente kun-derne i kundernes hjem. Han havde modtaget ca. 155.000 kr. i betaling herfor.Straffen omfattede også et forhold af bedrageri over for en A-kasse, jf. straffelo-vens § 289 a, stk. 1, med hensyn til ca. 130.000 kr.UfR 1975.889 Ø (60 dages betinget fængsel med en tillægsbøde på 2.000 kr.): En52-årig mand havde over en periode på ca. 9 måneder ca. 160 aftener udlejet etværelse i sin lejlighed til en prostitueret for 50 kr. pr. aften.

3. EU-retlige og internationale forpligtelser3.1.Danmark tiltrådte i 1931 konvention af 4. maj 1910 angående bekæmpelse afden hvide slavehandel og konvention af 30. september 1921 til bekæmpelse afhandel med kvinder og børn, således at konventionerne trådte i kraft for Danmarkden 1. januar 1933 samtidig med ikrafttrædelsen af borgerlig straffelov af 1930.Efter disse konventioner er de kontraherende stater bl.a. forpligtet til at kriminali-sere den, som for at tilfredsstille andres lidenskaber hverver, bortfører eller forle-der en kvinde under 21 år i utugtigt øjemed, selv om det sker med hendes sam-tykke.3.2.Til afløsning af bl.a. de konventioner fra 1910 og 1921 om bekæmpelse afden hvide slavehandel, som er omtalt i pkt. 3.1, udarbejdede FN i 1950 en brede-re konvention om bekæmpelse af menneskehandel og udnyttelse af andres prosti-tution.Efter artikel 1 i denne konvention forpligter de kontraherende stater sig til at kri-minalisere den, som for at tilfredsstille andres lidenskaber1) hverver, bortfører eller forleder nogen til prostitution, selv om det sker meddennes samtykke, eller2) udnytter en andens prostitution, selv om det sker med dennes samtykke.Efter artikel 2 forpligter de kontraherende stater sig endvidere til at kriminalisereden, der1) holder eller driver eller deltager i finansieringen af et bordel eller2) udlejer lokaler til andres prostitution.Danmark undertegnede konventionen den 12. februar 1951, men har ikke ratifi-ceret konventionen, der således ikke er i kraft for Danmark.500

Konventionen er ratificeret af Norge og Finland, men ikke af Sverige. Der er 9andre EU-lande end Danmark og Sverige, der ikke har ratificeret konventionen,nemlig Tyskland, Nederlandene, United Kingdom, Irland, Grækenland, Østrig,Estland, Lithauen og Malta.3.3.Europarådets konvention af 16. maj 2005 om indsatsen mod menneskehan-del indebærer bl.a. en pligt for de kontraherende stater til at kriminalisere menne-skehandel, jf. konventionens artikel 18. Menneskehandel et defineret således, jf.konventionens artikel 4, litra a:”atrekruttere, transportere eller overføre personer, holde personer skjult ellermodtage personer ved brug af magt eller trussel om magtanvendelse eller andreformer for tvang, bortførelse, bedrageri, misbrug af magt, udnyttelse af en sårbarstilling eller ydelse eller modtagelse af betaling eller goder for at opnå samtykkefra en person, der har myndighed over en anden person, med det formål at udnytteden pågældende. Udnyttelse omfatter i det mindste udnyttelse af andres prostituti-on eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller tvangsydelser,slaveri eller slaverilignende former for udnyttelse af arbejdskraft eller fjernelse aforganer.”

Et eventuelt samtykke fra et offer for menneskehandel til den påtænkte udnyttel-se er uden betydning, hvis et af de omhandlede tvangsmidler er blevet anvendt,jf. artikel 4, litra b.Endvidere anses det for menneskehandel at rekruttere, transportere eller overføreet barn, holde et barn skjult eller modtage et barn med henblik på udnyttelse, selvom det ikke er forbundet med nogen af de omhandlede tvangsmidler, jf. artikel 4,litra c. Ved ”barn” forstås en person under 18 år, jf. artikel 4, litra d.Danmark ratificerede konventionen den 19. september 2007, og konventionentrådte i kraft for Danmark den 1. februar 2008.3.4.FN-protokol af 15. november 2000 om forebyggelse, bekæmpelse og retsfor-følgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til supplering afDe Forenede Nationers konvention af 15. november 2000 om bekæmpelse afgrænseoverskridende organiseret kriminalitet indeholder samme pligt til krimina-lisering af menneskehandel som Europarådskonventionen.

Danmark ratificerede protokollen den 30. september 2003, og protokollen trådte ikraft for Danmark den 25. december 2003.3.5.Rådets rammeafgørelse nr. 2002/629 af 19. juli 2002 om bekæmpelse afmenneskehandel forpligter bl.a. EU’s medlemsstater til at kriminalisere menne-skehandel, der defineres på følgende måde, jf. rammeafgørelsens artikel 1, stk. 1:”rekruttering, transport eller overførelseaf og husly til en person, efterfølgendemodtagelse af en person, herunder overdragelse eller overførsel af kontrollen medden pågældende, hvor:a) der anvendes tvang, magt eller trusler, herunder bortførelse, ellerb) der anvendes bedrag eller svig, ellerc) der er tale om misbrug af autoritet eller udnyttelse af en sårbar stilling, der er afen sådan art, at den pågældende ikke har andet reelt, acceptabelt alternativ endat give efter for det pågældende misbrug, ellerd) der ydes eller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en per-son, der har kontrol med en anden person,med henblik på at udnytte den pågældende persons arbejde eller tjenester, herun-der i det mindste tvangs- eller pligtarbejde eller tvangs- eller pligttjenester, slaverieller praksis, der kan sidestilles med slaveri eller trældom, eller med henblik påudnyttelse af andres prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, herun-der i forbindelse med pornografi.”

3.6.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2011/36 af 5. april 2011 om fo-rebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfortræder i stedet for rammeafgørelsen om bekæmpelse af menneskehandel for såvidt angår de medlemsstater, som er omfattet af direktivet. Danmark er som følgeaf sit forbehold vedrørende retlige og indre anliggender ikke omfattet af direkti-vet.Efter direktivet skal menneskehandel kriminaliseres med en strafferamme påmindst fængsel indtil 5 år, under nærmere opregnede skærpende omstændighederdog med en strafferamme på mindst fængsel indtil 10 år.Menneskehandel er defineret på følgende måde, jf. artikel 2, stk. 1:”Rekruttering, transport,overførelse, ydelse af husly til eller modtagelse af enperson, herunder udveksling eller overdragelse af kontrol over de pågældende,ved trusler eller ved brug af magt eller andre former for tvang, ved bortførelse,ved bedrag, ved svig, ved misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar positioneller ved, at der ydes eller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fraen person, der har kontrol over en anden person, med henblik på udnyttelse”

En sårbar position betyder, en situation, hvor den pågældende ikke har noget re-elt eller acceptabelt alternativ til at finde sig i misbruget, jf. direktivets artikel 2,stk. 2.Udnyttelse skal mindst omfatte udnyttelse af andres prostitution og andre formerfor seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller tvangstjenester, herunder tiggeri, sla-veri og slaverilignende forhold, trældom samt udnyttelse af strafbare handlingerog fjernelse af organer, jf. artikel 2, stk. 3.Et eventuelt samtykke fra et offer for menneskehandel til den påtænkte udnyttel-se er uden betydning, hvis et af de omhandlede midler er blevet anvendt, jf. arti-kel 1, stk. 4.Hvis den adfærd, der omhandles i artikel 1, stk. 1, involverer et barn, er der taleom strafbar menneskehandel, selv om der ikke er gjort brug af nogen af de i stk.1 nævntemidler, jf. artikel 1, stk. 5. Ved ”barn” forstås en person under 18 år, jf.artikel 1, stk. 6.Efter direktivets artikel 4, stk. 2, skal strafferammen for menneskehandel mindstomfatte fængsel indtil 10 år, når lovovertrædelsen:”a)er begået mod et offer, der i særlig grad var sårbart, hvilket i dette direktivmindst omfatter børneofreb) er begået inden for en kriminel organisation i betydningen i Rådets rammeaf-gørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseretkriminalitetc) forsætligt eller groft uagtsomt har bragt offeret i livsfare, ellerd) er begået med brug af grov vold, eller offeret blev forvoldt særlig alvorligskade ved lovovertrædelsen.”

3.7.Efter artikel 2, litra a og b, i Rådets rammeafgørelse nr. 68/2004 af 22. de-cember 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi erEU’s medlemsstaterforpligtet til at kriminalisere bl.a. den, der tvinger et barn tilprostitution eller drager fordel af eller på anden måde udnytter et barn til prostitu-tion, eller som hverver et barn til prostitution. Ved ”barn” forstås en person under18 år, jf. rammeafgørelsens artikel 1, litra a.Det følger af rammeafgørelsens artikel 5, stk. 1, at strafferammen mindst skalomfatte fængsel indtil 1 år. Det følger endvidere af rammeafgørelsens artikel 5,stk. 2, at strafferammen i bl.a. følgende to tilfælde mindst skal omfatte fængselindtil 5 år:1) Tvinge et barn til at deltage i prostitution.2) Drage fordel af eller på anden måde udnytte et barn til at deltage i prostitutioneller hverve et barn til at deltage i prostitution, hvis- offeret efter national lovgivning er et barn under den seksuelle lavalder,- barnets liv udsættes for fare,- der anvendes grov vold eller forvoldes barnet alvorlig skade, eller- lovovertrædelserne er begået inden for rammerne af en kriminel organisationsom defineret i fælles aktion 98/733/RIA, der gør det strafbart at deltage i enkriminel organisation i Den Europæiske Unions medlemsstater.3.8.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2011/92 af 13. december 2011om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepor-nografi træder i stedet for rammeafgørelsen om bekæmpelse af seksuel udnyttel-se af børn og børnepornografi for så vidt angår de medlemsstater, som er omfat-tet af direktivet. Danmark er som følge af sit forbehold vedrørende retlige og in-dre anliggender ikke omfattet af direktivet.Efter direktivets artikel 4, stk. 5, er de medlemsstater, der er omfattet af direkti-vet, forpligtet til at kriminalisere den, der får et barn til eller rekrutterer det til atdeltage i prostitution, eller som drager fordel af eller på anden måde udnytter etbarn til sådanne formål. Ved ”barn” forstås en person under18 år, jf. direktivetsartikel 2, litra a.

Strafferammen skal mindst omfatte fængsel indtil 8 år, hvis barnet er under denseksuelle lavalder, og fængsel indtil 5 år, hvis barnet er over denne alder. Hvisder er tale om at presse eller tvinge et barn til prostitution eller at true et barnmed dette formål, skal strafferammen dog ifølge direktivets artikel 4, stk. 6,mindst omfatte fængsel indtil 10 år, hvis barnet er under den seksuelle lavalder.Direktivet skal være gennemført i national ret senest den 18. december 2013.3.9.Efter artikel 19, stk. 1, litra a og b, i Europarådets konvention af 25. oktober2007 om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug skal dekontraherende stater kriminalisere den, der rekrutterer et barn til prostitution, fåret barn til at deltage i prostitution eller tjener på eller på anden måde udnytter etbarn til prostitution. Ved ”barn” forstås en person under 18 år, jf. konventionensartikel 3, litra a.Danmark ratificerede konventionen den 18. november 2009, og konventionentrådte i kraft den 1. juli 2010.

At fremme andres prostitution rammer det at bidrage til andres frivillige prostitu-tion. Er prostitutionen ikke frivillig, rammes forholdet i stedet af bestemmelserneom menneskehandel. I forarbejderne er som eksempler på at fremme andres pro-stitution nævnt at drive mellemmandsvirksomhed, at organisere sexklubber, hvorprostituerede deltager frivilligt, og at sørge for, at den prostituerede har kunder,en lejlighed at arbejde fra eller transport til et sted, hvor kunderne er, jf. Ot.prp.nr. 62 (2002-2003) side 97.Efter § 202, stk. 2, straffes den, som offentligt utvetydigt tilbyder, formidler ellerefterspørger prostitution, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Efter § 7, nr.2, er en handling forøvet offentligt, når den er forøvet ved udgivelse af tryktskrift eller i overværelse af et større antal personer eller under sådanne omstæn-digheder, at den let kunne iagttages fra et offentligt sted og er iagttaget af nogender eller i nærheden.Ved prostitution forstås, at en person har seksuel omgang eller handling med enanden mod vederlag, jf. § 202, stk. 3. Om den nærmere forståelse af udtrykkene”seksuel omgang” og ”seksuel handling” henvises tilkapitel 7,afsnit 4.3, oven-for.Efter § 202 a straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, som mod be-taling har seksuel omgang eller handling med en anden eller mod betaling får no-gen til at udføre handlinger med sig selv, som svarer til seksuel omgang. Hvisden seksuelle omgang eller handling er sket på en særligt krænkende måde, erstraffen fængsel indtil 1 år. Strafferammerne er efter § 203 bøde eller fængselindtil 2 år henholdsvis fængsel indtil 3 år, hvis der er tale om en person under 18år.Den nye norske straffelov (lov nr. 28 af 20. maj 2005 med senere ændringer) vi-derefører uden ændringer bestemmelserne i §§ 202 a og 203 i straffeloven af1902 om køb af sex, jf. straffeloven af 2005 §§ 309 og 316.Den nye norske straffelov viderefører med to ændringer bestemmelsen i § 202 istraffeloven af 1902 om fremme af prostitution, jf. straffeloven af 2005 § 315.Definitionen af prostitution er udvidet til også at omfatte, at en person mod beta-ling foretager en seksuel handling, som svarer til seksuel omgang, med sig selv.507

Endvidere er strafferammen for at fremme prostitution forhøjet til fængsel indtil6 år, hvilket ifølge forarbejderne skyldes reduktionen i antallet af strafferammer istraffeloven af 2005. Der er tale om en teknisk ændring, som ikke har til formålat påvirke strafniveauet, jf. Ot.prp. nr. 22 (2008-2009) side 269.Det norske forbud mod at betale for sex trådte i kraft den 1. januar 2009, og derforeligger så vidt ses på nuværende tidspunkt ikke nogen undersøgelser af for-buddets anvendelse eller virkninger i Norge generelt set. Derimod har BergenKommune gennemført en undersøgelse af forbuddets virkninger i Bergen, som erNorges næststørste by og har ca. 260.000 indbyggere. Af rapporten over under-søgelsens resultater fremgår bl.a. følgende (”Lokale konsekvenser af sexkjøbslo-ven i Bergen. En kartleggingsrapport om kvinnene, markedet og samfunnet” (maj2010) side 16-41):”Fremmot lovendringen registrerte prostitusjonstiltakene i Bergen en nedgang isynlig prostitusjon og kvinnene fortalte at de forberedte seg på lovens iverksettel-se. Prostitusjonstiltakene registrerte likevel fortsatt nyrekruttering av unge i 2008.Det er likevel en utfordring å skille mellom konsekvenser av loven og andreutviklingstrekk. Dette tatt i betraktning presenteres kartleggingens funn i det føl-gende. (…)Norske rusavhengige kvinner er mindre synlig i prostitusjon, og norske kvinnerpå innearenaen ønsker ikke kontakt med prostitusjonstjenestene. Mens de nigeri-anske kvinnene i all hovedsak jobber fra gaten, er de thailandske kun å finne påinnemarkedet. Østeuropeiske kvinner er godt organisert og har utstrakt reisevirk-somhet. De fleste søramerikanske kvinnene reiste til andre europeiske land vedinnføringen av sexkjøpsloven. (…)Det er ikke fremkommet endringer i voldsomfanget rettet mot kvinner i prosti-tusjon. Kvinnene opplever seg likevel mer utrygge nå enn tidligere. Flere oppgirat de ikke vil kontakte politiet dersom de skulle bli utsatt for vold. Tillit mellomkvinnene og politiet fremstår som avgjørende. (…)De fleste kvinnene har helseplager, og psykiske vansker er vanlig. Kvinneneopplever et større press på å selge seksuelle tjenester uten kondom, men hvorvidtdet er en konkret økning i slike forespørsler er vanskelig å fastslå. De norske ru-savhengige kvinnene er ved til dels svært dårlig helse. De fleste kvinnene i dennegruppen oppgir at de ruser seg mer, og at de ønsker seg rusbehandling. Det er av-dekket mer rusbruk på innearenaen enn det som var tidligere kjent både blant thai-landske og europeiske omreisendekvinner. (…)For utenlandske kvinner får endring i inntjening den konsekvens at flere harmindre kontakt med nettverk i eget hjemland. I gateprostitusjon er det mindresamhold mellom kvinnene og hverdagen er preget av alvor og konkurranse. Øktreisevirksomhet har påvirket kontakten mellom kvinnene på ulike måter. Mensnoen erfarer mindre samhold på grunn av stor utskiftning, har andre nå mer kon-takt med hverandre for å organisere seg sammen. Det er fortsatt kontakt mellom

kvinnene og hjelpetiltakene, og varierte metoder har gitt innpass i nye miljøer.(…)Gateprostitusjonsarenaen er etablert inn mot Torgallmenningen og er preget avbevegelighet og stor utskiftning. Etter innføringen av loven er det registrert ennedgang i antall treff. Reduksjonen i antall ulike personer som tilbyr seksuelle tje-nester fra gaten er ikke tilsvarende stor. Det er ikke avdekket nye offentlige arena-er eller en systematisk forflytning fra gaten til innemarkedet. Prostitusjonen på in-nearenaen foregår hovedsakelig fra private leiligheter. Dette er blitt mer utbredt pågrunn av vanskeligheter med å innkvartere seg på hotell.(…)Kvinner og kunder finner nye strategier for å møtes og for å opprettholde mar-kedet. For noen kvinner er forhandlingsposisjonen åpenbart svekket, mens det iandre deler av prostitusjonsmarkedet er endrete maktforhold ved at både kvinnerog kunder er i posisjon til å presse den andre part. (…)Tilpasningene i markedet foregår kontinuerlig. Det er mer bruk av private lei-ligheter og det er et marked for å leie ut rom på timesbasis. Med økt konkurranseer det blitt økt reisevirksomhet for kvinner som arbeider både på gate- og inneare-na. Kvinnenes annonsering har endret seg sammen med utviklingen i markedet.På nyåret ble annonsene mer personlige og kvinnene delte mer av seg selv. Medøkt kontroll av annonsemarkedet er dette gått tilbake, og kvinnene er igjen meranonyme. (…)Den økte organiseringen en har sett i prostitusjonsmarkedet gjelder både på ga-ten og på innearenaen. Tilretteleggerne beskrives gjerne som «hjelper», men flerevil kunne straffeforfølges etter hallikparagrafen. Nøkkelinformanter og tjeneste-apparat har kunnskap om menneskehandel i Bergen, men kvinnene deler genereltlite informasjonpå dette området. (…)Det største fokuset etter sexkjøpslovens ikraftsettelse har vært rettet mot kvin-ner som selger sex. Vi har lite kunnskap om omfanget av menn som kjøper sex.Både på gate- og innearenaen var det en kraftig nedgang i antall kvinner som til-bød sine tjenester umiddelbart etter lovens iverksettelse. Allerede kort tid etterpåkunne en igjen registrereen økning. (…)I januar 2009 ble politiets tilstedeværelse observer på prostitusjonsarenaen.Media var opptatt av håndhevingen av loven og at den første kjøperen skulle bøte-legges. Fra februar og utover sommeren var politiet mindre synlig, og det ble ret-tet mye oppmerksomhet mot politiets ressursproblemer. Det var også en debatthva som var den best egnete politimetode for å imøtekomme lovens intensjoner,og Oslopolitiets mer aksjonsbaserte håndheving fikk mye omtale.Det er svært tydelig at politiets håndheving av loven har betydning for de loka-le effektene. Politiet i Bergen opprettet i august 2009 Exit-gruppen, der etter-forskningen av saker knyttet til sexkjøp, hallikvirksomhet og menneskehandel ersamlet. I etterkant av dette har politiets arbeid skapt uro i prostitusjonsmiljøene.På landsbasis har politiet bøtelagt 260 kjøpere av seksuelle tjenester i 2009, og sålangt er det ikke rettspraksis på feltet (Pro Senteret, 2010). Det kan nå gå mot lan-dets første rettssak i Bergen i løpet av våren (Bergens Tidende, torsdag 18. mars2010). Videre vektlegger politiet at loven også har en forebyggende intensjon.For aktørene i prostitusjonsmarkedet har det gjennom hele 2009 hersket usik-kerhet rundt hva som er lov og ikke lov. Dette kommer frem i dialog med kvinner,hjelpetiltakene, samt i diskusjonsforumene på internett. Spesielt kvinner som sel-ger sex på innearenaen i Bergen stiller spørsmål om politiets metoder. Eksempel-

vis hyppigere papirsjekk og bortvisning fra hotellene har ført til at en del oppleverseg kriminalisert. Også kundene er opptatt av hvilke metoder politiet bruker oghar mulighet til å bruke, samt at de utveksler tips og erfaringer for hvordan lovenkan omgås.Fra kvinnene selv, hjelpetiltakene og politiet selv fremkommer at dersom kvin-nene skal ønske å benytte politiet, ved eksempelvis voldsepisoder eller i menne-skehandels- og tvangssaker, er det avgjørende at det er et tillitsforhold mellomkvinnene og politiet. Politiet har problematisert dilemmaet ved at håndheving avloven nødvendigvis vil ramme kvinnene som selger sex. (…)Håndhevingen av loven og huseieres fare for tiltale etter hallikparagrafen, harbidratt til at personer som selger sex opplever seg kontrollert fra flere kanter. Næ-ringslivet iverksetter kontrolltiltak og samarbeid for å verne om egen virksomhetog for å unngå å bli involvert. For kvinnene innebærer dette blant annet et vanske-lig boligmarked. Det er også problematisk å ta inn på hotell, da flere hoteller føl-ger med på aktuelle internettsider for eventuelt å dra kjensel på kvinner som an-nonserer. Kvinner har opplevd å bli avvist på hotell på bakgrunn av nasjonalitetuten at det har vært «andre indikatorer» på prostitusjon enn for eksempel et rus-sisk pass. Også norske kvinner forteller at de er blitt utvist fra hotell og nektet ad-gang til hotellkjeder. Dette vil da gjelde enten kvinnen ønsker å bo på hotellet forå arbeideeller for å feriere. (…)Samtidig som kvinnene føler seg kriminalisert av det norske samfunnet, opple-ver flere å bli trakassert av forbispaserende på gaten. I følge kvinnene selv og deoppsøkende tjenestene har dette økt i omfang. En nigeriansk kvinne sa i dennesammenheng at «mange norske, både menn og kvinner, trakasserer kvinnene pågaten. Dette har økt siden loven kom, det er mye mer enn før, det er myedrittslenging…». Kvinnene opplevde tilsvarende også før sexkjøpsloven, men øk-ningen kan være et tegn på at kvinnene i gateprostitusjon er ytterligere marginali-sert med loven, og at trakassering mot dem som er igjen på gaten fremstår sommer legitimt (…)Det var fremmet en rekke hypoteser om hvorvidt sexkjøpsloven ville bidra tilen nedgang eller en økning i kriminalitet. Kriminalisering av sexkjøp har ikke gittdokumenterte utslag i kriminalitetsstatisikk verken vedrørende vinning eller voldog overgrep. Kartleggingsteamet er kjent med historier der kvinner har stjålet ellerpresset penger fra kunder, men vi kjenner ikke til at det er endringer i omfang avdette etter sexkjøpsloven.Våren 2009 gav noen av de norske rusmiddelavhengige kvinnene uttrykk for atde kunne bli presset til å utøve vinningskriminalitet ettersom de ble fratatt mu-ligheten til å tjene penger på ærlig vis. I kartleggingens andre fase fremkommer atfor en del kvinner er dette blitt en realitet og en del kompenserer for inntektstapeti prostitusjon gjennom kriminell virksomhet. Flere av de norske rusavhengigekvinnene oppgir at de oftere selger rusmidler. Det finnes også indikasjoner på aten del av de nigerianske kvinnene er involvert i rusrelatert kriminalitet og at det erkoblinger mellom kvinnene i prostitusjon og aktører i det åpne rusmiljøet i Ny-gårdsparken.Gjennom arbeidet med håndhevingen av sexkjøpsloven har politiet avdekketandre kriminelle forhold. Koblingen mellom prostitusjon og kriminalitet er tett.Dette dreier seg om organisert kriminalitet utover menneskehandel, eksempelvisnarkotikahandel eller organisert vinningskriminalitet. Etterforskning av sexkjøp

har også avdekket sexkjøp fra mindreårige og besittelse av barnepornografi(www.bt.no, 18.02.10).Før iverksettelsen av loven var en hypotese at det offentlige rom ville bli tryg-gere ved et sexkjøpsforbud, og det var mye fokus på at befolkningen var plaget iog rundt det etablerte prostitusjonsstrøket. Kilder hevder at kvinnene i gateprosti-tusjon i Bergen ikke er så pågående og aggressive som det fremgikk i media i for-kant av sexkjøpsloven. Nøkkelinformanter har forklart at det ikke har vært utrygtå gå gjennom prostitusjonsarenaen. Enkelte kvinner sier at de må være mer aktivenå enn de var tidligere. Det synes likevel som om det er unntaksvis at kvinneneoppfattes som aggressive. På nyåret 2010 synes denne tendensen å snu noe og in-stanser fra «prostitusjon/menneskehandel» rapporterer om mer pågående atferdblant kvinnene på gaten.Den synlige prostitusjonen er begrenset i forhold til før sexkjøpslovens iverk-settelse. Kvinnene kommer senere ut på natten. Selv om de har etablert seg vedTorgallmenningen, er det ikke usannsynlig at enkeltpersoner opplever færre tilbudfra kvinner ettersom de ikke er tilstede på tidligere kveldstid.Gjennom 2009 har det vært et sterkt mediefokus mot prostitusjon, lovforbudetog politiets håndheving av loven. Befolkningens kunnskap om prostitusjon har an-takelig økt. Det vil imidlertid ofte være behov for nyanseringer av både markedet,gruppene og individene i prostitusjon. Instanser innenfor «kontroll/jus» og«prostitusjon/menneskehandel» peker på at menn tilbys et bedre personvern ennkvinnene i fremstillingen av prostitusjonsmarkedet og det vises sjelden prosti-tusjonens mange sider. Medias fokus har i stor grad vært hvorvidt loven virkermed utgangspunkt i begrensninger av det synlige prostitusjonsmarkedet (Pro Sen-teret, 2010). Mediefokus fører til uro i miljøet og at kundene trekker seg tilbakebåde fra gaten og på innearenaen. Dette meldes fra kvinnene selv, nøkkelinfor-manter og tjenesteapparat. Media får således innvirkning på prostitusjonsmarkedetog lovens effekt. Nøkkelinformanter hevder at medias vinkling bidrar til kvinne-nes opplevelse av å være kriminalisert. Dersom loven skal være en holdningsska-pende og forebyggende lov forutsetter det offentliggjøring av god og nyansertkunnskap.”

Dette datamaterialet gir ikke svar på hvorvidt den høye voldsforekomsten ogsårbarheten kvinner i prostitusjon opplever skyldes kriminaliseringen av sexkjøpeller andre faktorer. Det vi med sikkerhet kan slå fast er at det ikke er færre kvin-ner i prostitusjon som svarer at de har blitt utsatt for vold etter innføringen av sex-kjøpsloven, og at kvinner i prostitusjon er en gruppe som fortsatt er svært sårbare.Om sexkjøpsloven har ført til endringer i voldsforekomsten blant de som selgersex i Norge vil vi trolig aldri få svar på.Prostitusjonsmarkedet i Norge er et mobilt marked som er i konstant endring.Markedet tilpasser seg hele tiden de endringer som skjer både i Norge, internasjo-nalt og på de ulike prostitusjonsarenaene. Endringer i lovverk, økonomi, politikk,politiets aktivitet og migrasjonsmønstre påvirker alle utviklingen i markedet oghvordan kvinnene organiserer sin prostitusjonshverdag. Dette påvirker også sik-kerheten, sårbarheten og voldsutsattheten hos kvinnene.Rapporten peker på ulike endringer markedet har vært preget av de siste årene.Den konstaterer at antallet respondenter som utsettes for vold i prostitusjon ikkehar gått ned. Tallene peker heller i motsatt retning. I undersøkelsen som ble gjen-nomført i 2007/08 svarte 52 % av dem at de hadde opplevd vold i prostitusjon iløpet av prostitusjonskarrieren. I 2012 svarer 59 % at de har opplevd vold i prosti-tusjonen i løpet av de siste 3 årene.”

Pro Sentret anslår ud fra undersøgelser af annoncer for prostitution, at der i Nor-ge i 2008 var ca. 1400, i 2009 ca. 1100, i 2010 ca. 1400 og i 2011 ca. 1800 per-soner, der annoncerede med salg af sex (Pro Sentrets årsberetninger for 2009 side13-14, 2010 side 15 og 2011 side 9). Mens der således var tale om et fald i 2009,hvor sexkøbeloven trådte i kraft, er antallet steget i de følgende år og er nu højereend før sexkøbelovens ikrafttræden.Pro Sentret anslår ud fra centerets opsøgende arbejde, at antallet af gadeprosti-tuerede i Oslo i 2007 var ca. 970, i 2008 ca. 1230, i 2009 ca. 500, i 2010 ca. 670og i 2011 ca. 850 (Pro Sentrets årsberetning for 2011 side 10). Der var således ta-le om et kraftigt fald i 2009, og selv om antallet er steget i de følgende år, er an-tallet stadig lavere end før sexkøbelovens ikrafttræden.Der var i 2009-2011 i Oslo henholdsvis 128, 85 og 84 anmeldelser af overtrædel-se af sexkøbeloven. Heraf angik henholdsvis 43, 21 og 6 indendørs prostitution(Pro Sentrets årsberetning for 2011 side 13). For hele Norge blev der i 2011 regi-streret 211 anmeldelser, hvilket var en nedgang på 18,5 % i forhold til 2010.Af Pro Sentrets årsberetning for 2011 fremgår herudover bl.a. følgende (side 4,13, 14, 21 og 28):

”Deøkonomiske problemene som mange land i Europa står overfor, har innvirk-ning på prostitusjonsmarkedet i hele Schengenområdet. Når kjøpekraften avtarsøker naturlig nok noen kvinner ut til land hvor økonomien er bedre. Norge er etslikt land. Pro Sentret registrerer da også at tilstrømningen av utenlandske kvinnersærlig fra Italia og Spania har økt i 2011, sammenliknet med året før.Etter at sexkjøpsloven ble innført i 2009 skulle man anta at innslaget av uten-landske kvinner ville avta. Det var tenkt at loven skulle føre til mindre menneske-handel til Norge, altså mindre tilstrømning av kvinner fra land hvor menneskehan-del er utbredt. Hvis dette kan måles ut i fra hvor mange utenlandske kvinner sombefinner seg i prostitusjon i Norge, har det ikke slått til i nevneverdig grad. Frem-deles er den utenlandske kontingenten stor. Åpenbart tjener de utenlandske kvin-nene mer på å selge sex i Norge enn på de mulighetene de har i de søreuropeiskelandene, selv med innføring av sexkjøpsloven.(…)Sexkjøpsloven hadde fire mål; gjennom å kriminalisere kunden ønsket man å bi-dra til å redusere prostitusjonsmarkedet, forhindre nyrekruttering [af kunder], for-hindre menneskehandel og bidra til en holdningsendring mot sexkjøp. Samtidigvar det uttalt at loven ikke skulle bidra til å gjøre situasjonen verre for de som vari prostitusjon. I de tre årene som har gått siden loven ble innført, er det mye somtyder på at man har oppnådd å forverre livsbetingelsene til kvinner og menn iprostitusjon.Særlig i Oslo har politiet det siste året til tider vært svært aktive i prosti-tusjonsmiljøet og mange kvinner både på innemarkedet og i gateprostitusjonenoppfatter seg forfulgt, trakassert og sjikanert. Politiet på sin side oppgir at innsat-sen er nødvendig blant annet for å nå fram til kunden. Med dette som bakteppeframstår det som noe underlig at antallet kunder tatt på innemarkedet er så vidtlavt i 2011, 6 stykker mot 21 året før.Det er nærliggende å tro at politiets innsats har mer dreid seg om å uroe prosti-tusjonsmarkedet og gjøre situasjonen vanskeligere for de som selger sex, enn å in-tensivere kampen mot lovbrudd som menneskehandel og sexkjøp. Politiet opply-ser da også selv at deres innsats skal bidra til at det ikke legges til rette for å driveprostitusjon i Oslo. Spørsmålet blir da om det virkelig er politiets oppgave å bidratil at det blir så vanskelig som mulig å bedrive en lovlig virksomhet som salg avsex tross alt er.(…)Denne artikkelen skal ikke vurdere om målene [med sexkøbeloven] er nådd, menskal forsøke å se på samfunnets syn på prostitusjon og hvilken effekt det har på desom av forskjellige årsaker ikke har sluttet å selge sex.Loven ble vedtatt i en situasjon hvor det synlige–og ukontrollerte–sexmarke-det var blitt en bekymring i offentligheten. Det er muligens spekulativt, men man-ge mener at lovforslaget neppe hadde blitt fremmet hvis det ikke hadde vært foren økende, synlig utenlandsk prostitusjon på gata i Oslo, Bergen og Stavanger.Forebygging av menneskehandel og reduksjon av markedet ble derfor viktige mål.Så da loven ble innført, intensiverte politiet arbeidet med alle lovene vi har påprostitusjonsfeltet. Flere store byer fikk egne politigrupper med dette formål.STOP-gruppa hos Oslopolitiet skulle ta jobben i hovedstaden.I debatten før loven ble vedtatt, var det også en forståelse av at de som selgerville få en vanskeligere situasjon. De prostituerte skulle gis bedre muligheter til å

finne andre alternativer. Her skulle staten bidra med penger og begrepet sluttpak-ker ble hyppig brukt.(…)Vi kan slå fast at det er legalkontrollen som setter dagsorden–loven har et pe-dagogisk oppdrag–i det ligger også moralske og verdimessige dommer: Det”pa-ternaliserende” i lovgivningen –vi vet best hvordan du bør leve og hva som erbest for deg–EXIT-programmer foretrekkes framfor skadereduksjon–Økt disi-plinering av sosialarbeidere–For at kvinnene skal få hjelp, må det stilles krav omå forlate prostitusjon.Alt dette fører til at sexselgerne marginaliseres ytterligere og at stigma forster-kes. Sånn sett kan vi si at økt rettsliggjøring har hatt effekter man ikke ønsket. Vitar neppe for hardt i når vi hevder at kvinnene opplever seg mer forlatt av samfun-net enn før.(…)Innføring av sexkjøpsloven har igjen legitimert et, etter vårt skjønn, foreldet ogreaksjonært syn på hvem den prostituerte kvinnen er. De siste tretti årene har sam-funnets syn på de prostituerte svingt fra å se henne som representant for umoralen,noe man kunne fordømme, til å se henne som offer som hadde krav på medliden-het og nå er hun igjen fordømt og jaget vilt. Det er en trist utvikling. Stigmatise-ring og utstøting har igjen blitt legitimt. Hun mister alle sine menneskelige trekk,sin verdighet, sin rett til å ta egne valg, sin humanitet. Hun blir bare DEN ANDRE–ikke som oss. Hun blir HORA. Denne loven har forsterket og aktualisert dualis-men i HORA OG MADONNA dikotomien. Dette er bakstreversk og trist for etmoderne samfunn som bygger på humanitære verdier. Loven gjør overhode ingenting med årsakene til prostitusjon–den kun renoverer gatene.”

4.2. Svensk retEfter den svenske straffelovs kapitel 6 § 12, stk. 1, straffes den, som fremmer el-ler på utilbørlig måde økonomisk udnytter, at en person har tilfældige seksuelleforbindelser mod vederlag, for kopleri med fængsel indtil 4 år.Fremme af en andens prostitution kan f.eks. ske ved at udleje lokaler til prostitu-tion eller ved at give oplysning om prostitueredes adresser, jf. prop. 2004/05:45side 108. Også psykisk påvirkning af en anden, hvorved denne beslutter sig for atprostituere sig eller fortsætte med at prostituere sig, kan udgøre fremme af en an-dens prostitution. Fremme af en andens prostitution omfatter også annoncering,herunder at hoste en hjemmeside på internettet, hvor der annonceres for prostitu-tion, jf. SOU 2010:49 side 195.Hvis en person, der har udlejet en lejlighed, får at vide, at lejligheden i væsentligtomfang anvendes til tilfældige seksuelle forbindelser mod vederlag, og ikke gør,hvad der med rimelighed kan forventes for at bringe udlejningen til ophør, skal514

den pågældende anses for at have fremmet en eventuel fortsat anvendelse af lej-ligheden til tilfældige seksuelle forbindelser mod vederlag, jf. kapitel 6 § 12, stk.2.Straffen for groft kopleri er fængsel fra 2 år indtil 8 år, jf. kapitel 6 § 12, stk. 3.Ved vurderingen af, om forbrydelsen er grov, skal der særligt tages hensyn til,om forbrydelsen har omfattet virksomhed i større omfang, medført betydelig vin-ding eller indebåret hensynsløs udnyttelse af en anden.Efter den svenske straffelovs kapitel 6 § 11 straffes den, som skaffer sig en til-fældig seksuel forbindelse mod vederlag, for køb af seksuel tjeneste med bøde el-ler fængsel indtil 1 år.Efter den svenske straffelovs kapitel 6 § 9 straffes den, som formår en person un-der 18 år til mod vederlag at foretage eller tåle en seksuel handling, for køb afseksuel handling af barn med bøde eller fængsel indtil 2 år.Det svenske forbud mod at betale for sex trådte i kraft den 1. januar 1999. Densvenske regering nedsatte i 2008 et udvalg med henblik på at undersøge, hvordanforbuddet havde virket i praksis, og hvilke virkninger forbuddet havde haft forforekomsten af prostitution og menneskehandel i Sverige. Ifølge kommissorietskulle udvalget tage udgangspunkt i, at det fortsat skulle være strafbart at betalefor sex.Udvalget afgav i 2010 betænkningen Förbud mot köp af sexuell tjänst (SOU2010:49), hvoraf bl.a. fremgår følgende (side 13-24):”Den 1 januari 1999 införde Sverige, som första land i världen, en lagstiftningsom kriminaliserade köp, men inte försäljning, av sexuellatjänster. (…)Förbudet mot köp av sexuella tjänster infördes eftersom det ansågs vara ett an-geläget samhälleligt intresse att bekämpa prostitution. Kriminaliseringen var tillskillnad från tidigare åtgärder och insatser riktad mot efterfrågan av sexuellatjänster, dvs. mot sexköpare och presumtiva sexköpare. Med stöd av förbudetskulle prostitutionen och dess skadeverkningar kunna bekämpas på ett effektivaresätt än vad de tidigare åtgärderna mot prostitutionen hade möjliggjort. Det anför-des i lagstiftningsärendet att det i ett jämställt samhälle är ovärdigt och oaccepta-belt att män skaffar sig tillfälliga sexuella förbindelser med kvinnor mot ersättningoch att Sverige genom att införa ett förbud mot sexköp också gjorde en viktigmarkering gentemot andra länder för att visa vår inställning till sexköp och prosti-515

tution. Det framhölls att prostitution medför allvarliga skador såväl för individensom för samhället. Kriminaliseringen antogs kunna få en avskräckande effekt påpresumtiva sexköpare samt kunna minska intresset från olika grupper eller enskil-da i utlandet att etablera en mer omfattande organiserad prostitutionsverksamhet iSverige vilket skulle ha en hämmande effekt på prostitutionens utbredning här.Förbudet mot köp av sexuell tjänst har nu varit i kraft i drygt tio år. Det harframförts olika uppfattningar om vilka konsekvenser kriminaliseringen har fått.(…)Förslaget om att kriminalisera sexköp ingick som en del i regeringens proposi-tion Kvinnofrid (prop. 1997/98:55). I Kvinnofridspropositionen föreslogs ett stortantal olika åtgärder inom olika samhällssektorer för att motverka våld mot kvin-nor, prostitution och sexuella trakasserier i arbetslivet. En fråga som enligt Kvin-nofridspropositionen var nära besläktad med den om våld mot kvinnor ochbristande jämställdhet var frågan om män som köper sexuella tjänster, oftast avkvinnor, dvs. prostitutionsfrågan.Den viktigaste insikten när det gäller prostitutionsfrågan som presenteradesmed Kvinnofridspropositionen var att uppmärksamheten måste riktas mot köpar-na. Det handlade om en perspektivförskjutning som kan sammanfattas i ensjälvklarhet. Om det inte fanns någon efterfrågan skulle det inte heller finnas nå-gon prostitution.Regeringen presenterade den 10 juli 2008 en Handlingsplan mot prostitutionoch människohandel för sexuella ändamål (skr. 2007/08:167). Med handlingspla-nen markerar regeringen ånyo att prostitution och människohandel är något oac-ceptabelt i vårt samhälle och att det behövs vittomfattande insatser för att motver-ka dem. I handlingsplanen konstateras också att de bakomliggande orsakerna tillatt personer befinner sig i prostitution varierar men att det som primärt upprätthål-ler såväl människohandeln som prostitutionen är efterfrågan, dvs. att människor,främst män, köper sex. Människohandel för sexuella ändamål drabbar i förstahand unga kvinnor och flickor. Den exakta omfattningen av människohandeln ivärlden är inte känd eftersom mörkertalen är höga, men det är allmänt erkänt attmänniskohandel utgör en av de mest vinstbringande formerna av internationellorganiserad brottslighet.Det finns således ett tydligt samband mellan förekomsten av prostitution ochmänniskohandel för sexuella ändamål.Förbudet mot köp av sexuell tjänst har allt sedan det tillkom orsakat debatt bå-de i Sverige och internationellt. Den officiella inställningen till trots finns det iSverige alltjämt en pågående diskussion när det gäller synen på prostitution.Försvarare av prostitution menar att man kan göra skillnad mellan frivillig ochicke frivillig prostitution, att vuxna människor bör ha rätt att fritt sälja och köpasex och att förbudet mot köp av sexuell tjänst utgör ett otidsenligt sexualmoralisktställningstagande. Med utgångspunkt i ett jämställdhets- och människo-rättsperspektiv och med fokus flyttat från utbudet, dvs. de som utnyttjas i prostitu-tion, till efterfrågan, dvs. människohandlarna, kopplarna och sexköparna, bliruppdelningen i frivillig och ofrivillig prostitution emellertid inte relevant.(…)Det har visat sig vara en svår uppgift att utvärdera effekterna av förbudet motköp av sexuell tjänst. Prostitution och människohandel för sexuella ändamål ärkomplexa och mångfacetterade samhällsfenomen som delvis försiggår i det för-dolda. Den ökade internationaliseringen och Internet som en ny arena för prostitu-

tion gör det också svårt att överblicka utbredningen. Trots att det finns ett stort an-tal rapporter, artiklar och uppsatser som behandlar dessa företeelser är kunskapenom omfattningen av prostitution och människohandel för sexuella ändamål såle-des begränsad. Detta gäller särskilt kunskapen om personer som är verksammasom prostituerade på andra arenor än i gatumiljön och på Internet liksom kunska-pen om förekomsten av prostitution utanför storstadsområdena.Traditionellt har med prostitution i huvudsak avsetts heterosexuell prostitutionmed kvinnor som tillhandahåller den sexuella tjänsten och män som köpare avden. De insatser som genomförs och den kunskap som finns utgår också i storutsträckning från denna gängse syn. Vi vet således inte så mycket om män somtillhandahåller sexuella tjänster och om ungdomar som utnyttjas i prostitution. Närdet gäller köparna av sexuella tjänster är de, trots den uttalade politiska viljan attbyta fokus, fortfarande ganska osynliga.De empiriska undersökningar som genomförts har i vissa fall haft begränsadomfattning och det förekommer olika arbetssätt, metoder och syften. Bland annatmot den bakgrunden kan det ibland finnas skäl att tolka resultaten med försik-tighet.Med dessa reservationer gjorda anser vi emellertid att det ändå är möjligt attdra slutsatser utifrån det material vi haft tillgång till och de resultat vi presenterarutifrån detta underlag är enligt vår uppfattning en så tydlig bild som det i dag ärmöjligt att åstadkomma.En halvering av gatuprostitutionenNär det gäller gatuprostitutionen bedöms de uppgifter som finns om omfattningoch utbredning beskriva de verkliga förhållandena. Sedan förbudet mot köp avsexuell tjänst infördes har gatuprostitutionen i Sverige halverats. Denna minsk-ning får anses vara en direkt följd av kriminaliseringen av sexköp.Vid en jämförelse har vi kunnat konstatera att det förekom ungefär lika mycketgatuprostitution i de tre huvudstäderna i Danmark, Norge och Sverige innan för-budet mot köp av sexuell tjänst infördes här, men att det därefter skett en kraftigökning av antalet kvinnor i gatuprostitutionen i både Danmark och Norge. Perso-nerna i gatuprostitutionen uppskattades år 2008 vara tre gånger så många i bådeDanmark och Norge som i Sverige. Mot bakgrund av de stora likheter som i mån-ga avseenden finns mellan dessa tre länder, ekonomiskt och socialt, är det rimligtatt anta att den minskade gatuprostitutionen i Sverige är en direkt följd av krimi-naliseringen. (…)Antalet utländska kvinnor i gatuprostitutionen har ökat i samtliga nordiska län-der, även i Sverige. Vid en jämförelse kan dock konstateras att den kraftiga ök-ning av antalet utländska kvinnor i gatuprostitutionen som rapporteras från bådeDanmark och Norge saknar motsvarighet i Sverige.Internet – en ny arenaProstitution där den inledande kontakten tas via Internet är en viktig och växandeprostitutionsarena som på senare år alltmer kommit att uppmärksammas. Jämförtmed gatuprostitutionen är omfattningen av Internetprostitutionen svårare att veri-fiera och bedöma, men kunskapen om denna prostitutionsform ökar successivt.Internetprostitutionen har de senaste fem åren ökat i Sverige liksom i Danmarkoch Norge. Omfattningen av denna prostitutionsform är dock större i våra grann-

länder och det finns ingenting som tyder på att det skulle ha skett en större ökningav prostitutionen på Internet i Sverige än i dessa jämförbara länder. Detta talarmot att förbudet skulle ha medfört att gatuprostitutionen i Sverige bytt arena tillInternet. Mot den här bakgrunden bör man kunna dra slutsatsen att den halveringav gatuprostitutionen som skett i Sverige utgör en reell minskning av prostitutio-nen här och att denna minskning också i huvudsak är en effekt av kriminaliserin-gen av sexköp.Särskilt när det gäller ungdomar i prostitution spelar Internet en viktig roll.Ungdomsstyrelsen drar slutsatsen att de flesta ungdomar som utnyttjats sexuelltmot betalning fått kontakt med köpare via Internet. Denna slutsats stöds av resul-taten från andra enkätundersökningar som genomförts angående ungdomars erfa-renheter av att sälja sexuella tjänster. Exponeringen av unga på Internet harutvecklats oavsett förbudet mot köp av sexuell tjänst. De risker för sexuellt utnyt-tjande och övergrepp som denna exponering innebär ökar emellertid behovet avatt skydda ungdomar från att hamna i prostitution.Ingen ökning av prostitutionen totalt sett i SverigeIngenting tyder på att omfattningen av sådan inomhusprostitution som intemarknadsförs genom annonser i tidningar och på Internet, t.ex. prostitution påmassagesalonger, sexklubbar och hotell samt i restaurang- och nattklubbsmiljöerskulle ha ökat under senare år. Det finns inte heller några uppgifter som tyder påatt prostituerade som tidigare utnyttjats i gatumiljön numera finns i inom-husprostitution.Personer som arbetar på fältet anser att det inte har skett någon ökning av pro-stitutionen sedan förbudet infördes. Eftersom prostitutionsverksamhet typiskt settär beroende av att exponera sig för att komma i kontakt med kunderna är detosannolikt att det skulle finnas någon omfattande prostitution som är helt okänd.Den samlade bild vi fått fram är att medan det under den senaste tioårsperiodenskett en ökning av prostitutionen i våra nordiska grannländer så har prostitutionen,såvitt känt, i vart fall inte ökat i Sverige. Det kan kanske finnas flera förklaringartill detta men med hänsyn till de stora likheter som i övriga avseenden föreliggermellan de nordiska länderna är det rimligt att anta att prostitutionen skulle ha ökatockså i Sverige om vi inte hade haft ett förbud mot köp av sexuell tjänst. Krimina-liseringen har därmed bidragit till att bekämpa prostitutionen.Förbudet mot köp av sexuell tjänst har motverkat etableringen av organiseradkriminalitetMänniskohandel för sexuella ändamål är en växande form av allvarlig ekonomiskbrottslighet i stora delar av världen. Även om det är svårt att bedöma den exaktaomfattningen av människohandel för sexuella ändamål i Sverige anses etablerin-gen av denna typ av kriminalitet ha betydligt mindre omfattning här än i andrajämförbara länder. Enligt Rikskriminalpolisen är det uppenbart att förbudet motköp av sexuell tjänst fungerar som en barriär för människohandlare och kopplaresom överväger att etablera sig i Sverige.Ett ökat stöd för förbudet bland allmänhetenFörbudet mot köp av sexuella tjänster avsåg att markera samhällets inställning attprostitution inte är en önskvärd företeelse. När det gäller svenska folkets inställ-

ning till sexköp har det genomförts attitydundersökningar såväl före som efter detatt kriminaliseringen infördes. Att döma av de resultat som framkommit i fyra be-folkningsbaserade attitydundersökningar som genomförts har det skett en för-ändring av inställningen till köp av sexuella tjänster som i tiden sammanfaller medkriminaliseringen av sexköp. Den påtagliga attitydförändring som har skett här–och som inte har någon motsvarighet i Danmark och Norge–måste tolkas som attförbudet i sig har haft en betydande normativ effekt vilken, med hänsyn till attstödet för kriminaliseringen är störst bland unga, kan förväntas komma att bestå. Isamtliga de tre undersökningar som genomförts efter det att förbudet infördes harmer än 70 procent av de tillfrågade varit positiva till förbudet.Hur förbudet har påverkat personerna i prostitutionenNär förbudet mot köp av sexuell tjänst infördes framfördes olika farhågor, bl.a. atten kriminalisering skulle riskera att driva prostitutionen under jorden vilket skullemedföra att det blev svårare att nå de utsatta personerna med sociala insatser ochatt förbudet skulle medföra ökad risk för fysiska övergrepp och allmänt försämra-de livsvillkor för de prostituerade. Såvitt vi kan bedöma utifrån det skriftliga ma-terial och de kontakter som vi haft med myndighetspersoner och personer med er-farenhet av prostitution har dessa farhågor inte besannats.Poliser och socialarbetare uppger att köparna av sexuella tjänster blivit försik-tigare och att förbudet gjort att efterfrågan, i vart fall i gatuprostitutionen, harminskat som en följd av kriminaliseringen. Enligt polisen är köparna rädda för attavslöjas men de är mer oroliga för att den gärning de misstänks ha gjort sig skyl-diga till ska bli känd för familj och bekanta än för det straff de riskerar. Uppfatt-ningen att köparna blivit mera försiktiga delas av vissa av de prostituerade och ti-digare prostituerade som besvarat utredningens frågor, medan andra har uppgettatt kriminaliseringen inte påverkat köparna eftersom så få åker fast och påföljdenär så mild.Enligt undersökningar som gjorts i Sverige i tiden efter kriminaliseringen harandelen män som uppger att de vid något tillfälle köpt sex minskat och färre mänverkar köpa sex i Sverige än i de övriga nordiska länderna. Ett antal av de tillfrå-gade i en undersökning från 2008 uppgav också att förbudet hade påverkat derashandlande så att de slutat köpa sex. Det nu redovisade måste sammantaget tolkassom att förbudet har en avskräckande effekt på presumtiva köpare av sexuellatjänster.Det är tydligt, och framstår som logiskt, att de personer som tagit sig ur prosti-tutionen är positiva till kriminaliseringen medan de som alltjämt utnyttjas i prosti-tutionen är kritiska mot förbudet. Detta mönster återfinns i många olika rapporteroch bekräftas också av de kontakter utredningen haft med kvinnor med erfarenhetav prostitution.Tillämpningen av förbudet 1999-2008Polisen har sedan förbudets tillkomst vid många tillfällen riktat särskilda insatsermot prostitutionen. Huvuddelen av spaningen och insatserna mot brottslighet rela-terad till prostitution har utförts och utförs av de olika specialgrupper som underperioder funnits i Stockholm, Göteborg och Malmö samt vid Rikskriminalpolisen.Insatserna har i huvudsak inriktats mot gatuprostitutionen och mer organiseradeformer av prostitution som har samband med koppleri eller människohandel. Poli-

sen har vanligen inte prioriterat eller haft resurser att ingripa mot sexköp i andraformer av prostitution.Gatuprostitutionen anses av polisen ha ett stort symbolvärde i allmänhetensögon och gatumiljön används också för att marknadsföra andra former av prostitu-tion. De poliser som utredningen har varit i kontakt med bedömer att insatser motgatuprostitutionen har en omedelbar effekt när det gäller att avskräcka presumtivasexköpare, men att sådana insatser även har en mer långsiktig effekt när det gälleratt avskräcka och hålla nere antalet övriga främjare och organisatörer i prostitutio-nen.De flesta ärenden där någon lagförts för brott mot förbudet avser sexköp därsexköparen tagit den inledande kontakten i gatumiljön. En ny straffbestämmelse,människohandel för sexuella ändamål, trädde i kraft den 1 juli 2002 och från år2003 och framåt har det varit en kraftig ökning av antalet lagförda brott mot för-budet mot köp av sexuell tjänst som har sitt ursprung i koppleri och människo-handelsärenden. Omfattningen av dessa ärenden varierar kraftigt mellan olika årberoende på vilka resurser som satsats och vilka prioriteringar som främst polisengjort.Det står klart att kontrollen av efterlevnaden av förbudet i stor utsträckning be-ror på de prioriteringar polisen gör och de resurser de har till sitt förfogande. En-ligt både poliser och åklagare som utredningen har talat med skulle betydligt flersexköpare kunna lagföras om detta brott prioriterades i den dagliga verksamheten.Ett skäl till att man inte prioriterar sexköpsbrott är brottets låga straffvärde. (…)Vår genomgång av de domar och strafförelägganden som meddelats under denundersökta perioden visar en stor likformighet när det gäller bedömning av straff-värde och påföljdsval. Efter det att Högsta domstolen prövade frågan om straff-mätning för ett sexköp år 2001 (NJA 2001 s. 527) har mer än 85 procent av allalagföringar för ett enstaka sexköp lett till påföljden50 dagsböter. (…)De åklagare som utredningen har talat med har uppgett att de i dag inte sernågra tillämpningsproblem direkt knutna till straffbestämmelsen. Sexköpsbrottanses normalt sett vara lätta att utreda och relativt okomplicerade att handlägga.(…)De oklarheter vid tillämpningen som alltjämt finns gäller om de som utnyttjatsska anses vara vittnen eller målsäganden i domstolsprocessen samt försökspunk-ten för brottet. Det anses vara svårt att bevisa försöksbrott, vilket har fått till följdatt polisen i samband med gatuprostitution medvetet väntar med att ingripa tillsden sexuella handlingen har påbörjats och brottet således har fullbordats.Vår utvärdering visar att förbudet mot köp av sexuell tjänst har haft avsedd effektoch utgör ett viktigt instrument för att förebygga och bekämpa prostitution.”

sammen angik mindst 853 overtrædelser. 40% af afgørelserne havde tilknytningtil en sag om menneskehandel eller kopleri (SOU 2010:49 side 207-208). Langtde fleste af de øvrige afgørelser angik gadeprostitution i Stockholm (især påMalmskillnadsgatan), Göteborg (især på Rosenlundsgatan) og Malmö (især påIndustrigatan). Det er i Sverige blevet betegnet som ”bemærkelsesværdigt” (an-märkningsvärt),at der i Sverige kan forekomme så åben handel med sex, nårman har en lov, som forbyder købesex (SOU 2010:49 side 217).Straffen for en enkeltstående overtrædelse af forbuddet mod købesex fastsættesnormalt til 50 dagbøder, og for to overtrædelser til samtidig pådømmelse er straf-fen hyppigst 70 dagbøder. Betinget fængsel og tillægsbøde er idømt i fem tilfæl-de, heraf ét, hvor gerningsmanden vidste, at den prostituerede var offer for men-neskehandel (SOU 2010:49 side 210-13). En dagbod skal fastsættes til mellem50 kr. og 1.000 kr. under hensyn til domfældtes indkomst, formue, forsørgelses-forpligtelser og økonomiske forhold i øvrigt (SOU 2010:49 side 214). I sagerneom købesex har en dagbod i gennemsnit været fastsat til 168 kr., og medianbelø-bet har været 150 kr. De hyppigste beløb har været 50 kr., 100 kr. og 200 kr.(samt 30 kr. forud for den 1. oktober 2006, hvor mindstebeløbet blev hævet fra30 kr. til 50 kr.).

På vilket sätt följer regeringen hur den svenska och norska lagstiftningen om köpav sexuella tjänster inverkar på situationen i Finland och har regeringen för avsiktatt ändra strafflagen så att köp av sexuella tjänster kriminaliseras i större utsträck-ning än i dag?[Svar:]Den 1 oktober 2006 trädde den ändrade 8 § i 20 kap. i strafflagen (39/1889) ikraft. I paragrafen kriminaliseras utnyttjande av person som är föremål för sex-handel. Den som genom att utlova eller ge en ersättning som representerar ett di-rekt ekonomiskt värde får någon som är föremål för ett brott som avses i 9 eller 9a § eller i 25 kap. 3 eller 3 a § att ha samlag eller företa en därmed jämförlig sex-uell handling skall enligt paragrafens 1 mom. dömas för det nämnda brottet tillböter eller fängelse i högst sex månader. De paragrafer som det hänvisas till imomentet gäller koppleri, grovt koppleri, människohandel och grov människo-handel. (…)Regeringen föreslog i den proposition som överlämnades den 22 december2005 (RP 221/2005 rd) en allmän kriminalisering av köp av sexuella tjänster somskulle gälla alla köpsituationer. Såsom alltid när en ny straffbestämmelse stiftasvar man också vid kriminaliseringen av köp av sexuella tjänster tvungen att vägade förväntade fördelarna och nackdelarna av en kriminalisering mot varandra.Frågan behandlades grundligt, eftersom ett stort antal sakkunniga i bl.a. lagutskot-tet hördes. I Sverige hade man befarat att den bestämmelse som motsvarade den iregeringens proposition föreslagna straffbestämmelsen också skulle ha negativaeffekter bl.a. så att utredningen av koppleribrott försvåras och prostitutionen gårunder jorden.Vid riksdagsbehandlingen riktades den starkaste kritiken mot att straffbestäm-melsen föreslogs täcka alla köpsituationer och därmed var otydlig. Enligt denstraffrättsliga legalitetsprincipen skall brottsrekvisit vara exakta och noggrant av-gränsade. Också grundlagsutskottet fäste uppmärksamhet vid problemen i dettaavseende i sitt utlåtande om förslaget (GrUU 17/2006 rd).Den allmänna straffbestämmelsen i propositionen var enligt grundlagsutskot-tets mening även ett problem med tanke på regleringens proportionalitet ochhandlingar som är föga klandervärda. Lagutskottet begärde grundlagsutskottets ut-låtande om förslaget i regeringens proposition och dessutom om en alternativformulering enligt vilken köp av sexuella tjänster måste ha ett samband med kop-pleri eller människohandel för att vara straffbart. Enligt grundlagsutskottet var denalternativa bestämmelsen klart mer begränsad och uppfyllde proportionalitetskra-vet bättre än regeringens förslag, eftersom den bara gällde ovedersägligt klander-värda handlingar i samband med dessa brott.I sitt betänkande (LaUB 10/2006 rd) stannade lagutskottet för den gällande 8 §i strafflagens 20 kap., dvs. en kriminalisering av utnyttjande av person som är fö-remål för sexhandel. Redan i delbetänkandet av den arbetsgrupp som justitiemi-nisteriet tidigare tillsatt för att bereda saken (justitieministeriets arbetsgruppsbe-tänkande 2003:5) föreslog en minoritet en straffbestämmelse som är bunden tillkoppleri och människohandel. Det är fråga om en straffbestämmelse som personersom bedriver koppleri och människohandel är tvungna att beakta när de övervägerverksamhet i Finland. Syftet med bestämmelsen är uttryckligen att försvaga verk-samhetsbetingelserna för denna typ av allvarlig brottslighet. Bestämmelsen kan

också påverka attityderna till köp av sexuella tjänster mer allmänt så att efterfrå-gan på dessa tjänster minskar även i andra situationer än när säljaren är offer förmänniskohandel eller föremål för koppleri.Det bör också understrykas att kriminalisering är ett medel för att främja desyften som nämns i det skriftliga spörsmålet. Man måste komma åt orsakerna tillprostitutionen och stöda och hjälpa de prostituerade på många olika sätt. Det be-hövs t.ex. social- och hälsovårdstjänster för att förebygga och reparera de men förhälsan och sociala skador som drabbar de prostituerade. Riksdagen förutsatte i sittuttalande att det för prostituerade ordnas adekvata stödtjänster för att ge dem bät-tre möjligheter att komma ifrån prostitution och inträda i arbetslivet (RSv 93/2006rd).Vid bedömningen av behovet av att ändra en straffbestämmelse måste man hatillräckliga uppgifter om tillämpningen av bestämmelsen. På grund av de årligavariationerna i brottsligheten bör man följa tillämpningen under en relativt långtid. Riksdagens lagutskott förutsatte i samband med att straffbestämmelsen om ut-nyttjande av person som är föremål för sexhandel stiftades att tillämpningen avbestämmelsen följs upp under tre års tid. Det krävs denna tid för att man skallkunna få tillförlitliga uppgifter om tillämpningen.(…)I spörsmålet frågas också hur regeringen följer den svenska och norskalagstiftningens inverkan på situationen i Finland. Det krävs nordiskt samarbete föratt förhindra de skadliga verkningarna. Justitieministeriet följer hur situationenutvecklas.”

Med hensyn til, hvordan en køber af sex kan vide, om den prostituerede er offerfor kopleri eller menneskehandel, anføres følgende i en pressemeddelelse af 25.september 2006 fra det finske justitsministerium:”Det är en indikation på koppleri t.ex. när kontakten med den som säljer sexskervia en mellanhand eller ersättningen betalas till någon annan person än den sominvolverad i den sexuella handlingen. Också annonser för avgiftsbelagd sex på in-ternet kan tyda på att det är fråga koppleri. Så kan fallet vara när det t.ex. på sam-ma webbsida finns flera olika personers annonser som liknar varandra eller somhar samband med varandra.Den kan vara en indikation på människohandel att den sexsäljande personensrörelsefrihet är märkbart begränsad eller att han eller hon saknar fullständig psy-kisk funktionsförmåga. En person som är föremål för människohandel är i all-mänhet samtidigt föremål för koppleri.”

4.4. Andre europæiske landeEt udvalg under Europarådets Parlamentariske Forsamling offentliggjorde den 9.juli 2007 en rapport med titlen ”Prostitution –which stance to take?”.På baggrund af rapporten anbefalede Europarådets Parlamentariske Forsamlingden 4. oktober 2007, at Europarådets medlemsstater formulerer en udtrykkeligpolitik med hensyn til prostitution og undgår dobbelte standarder, som tvingerprostituerede under jorden eller under indflydelse af alfonser, og afstår fra atstraffe prostituerede.Europarådets Ministerkomité besvarede den 11. juni 2008 anbefalingen fra Euro-parådets Parlamentariske Forsamling. Ministerkomitéen noterede sig, at tilgan-gen i Europarådets 47 medlemsstater varierer meget på dette område. En fællespolitik vedrørende prostitution kunne derfor efter ministerkomitéens opfattelsekun meget vanskeligt formuleres på nuværende tidspunkt.

5. Undersøgelser af prostitution i DanmarkDer eksistererer en række undersøgelser af prostitution i Danmark. Senest harSFI–Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i juni 2011 offentliggjort enrapport om prostitution i Danmark (i det følgende betegnet ”SFI’s rapport”).Un-dersøgelserne giver ikke et fuldstændigt billede af prostitution i Danmark, hvilketformentlig bl.a. har sammenhæng med, at prostituerede generelt set oplever stig-matisering både institutionelt (lovgivning og myndigheder), symbolsk (medierne)og socialt (familie og venner) (SFI’s rapport side 298-99),og med, at der foregåren ikke ubetydelig kriminalitet i tilknytning til prostitution. Antallet af prostitue-rede kendes ikke, men det antages, at der er mellem ca. 3.200 og ca. 3.500 prosti-tueredei Danmark (SFI’s rapport side 289). Politiet har kendskabtil ca. 1.400 afdisse prostituerede (Rigspolitiets beskrivelse af politiets indsats mod prostitutio-nens bagmænd i 2009 side 22-31).I SFI’s rapport præsenteres resultaterne fra SFI’s kortlægningaf prostitution iDanmark. Kortlægningen havde til formål at opgøre omfanget af prostitution iDanmark og skabe viden om prostitutionsområdet, herunder afdække prostitutio-nens organisering samt de prostitueredes levevilkår. Af rapportens resumé frem-går bl.a. følgende (side 9-13):”Prostitutionsområdet i Danmark er et felt i forandring, hvorfor opdateret viden ernødvendig, hvilket netop er denne undersøgelses formål. Til kortlægningen har vibenyttet flere forskellige metoder, og prostitutionsområdet bliver kortlagt både viakvalitative og kvantitative metoder, samt et litteraturstudium. De anvendte kvali-tative metoder er interviews, observationer og gennemgang af journaler fra et so-525

cialt tilbud rettet mod udenlandske prostituerede. Interviewene er udført med nu-værende og tidligere prostituerede inden for forskellige typer prostitution samtfagpersoner fra ngo’er og offentligemyndigheder. De kvantitative metoder, der eranvendt, er to døgnoptællinger af gadeprostituerede, en spørgeskemaundersøgelseog en annoncetælling, som både bidrager med data til at estimere omfanget af pro-stitution og med konkret viden om levevilkår. Herudover er der indsamlet data frahenholdsvis Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter og Mødestedet forudenlandske kvinder i prostitution på Vesterbro.Rapporten fremlægger undersøgelsens hovedresultater, der overordnet set kanopdeles i to grupper:1. En opgørelse af omfanget af prostitution i Danmark.2. En afdækning af de prostitueredes levevilkår.Kortlægningen er struktureret ud fra syv undersøgelsesspørgsmål. De førsteseks spørgsmål omhandler prostitueredes levevilkår og situation, mens det sidstehandler om prostitutionens omfang. Hovedtræk i svarene på de syv spørgsmål, gi-ver vi nedenfor:1. Hvilke faktorer kan føre til prostitutionsdebut?Rapporten viser, at pengene spiller en væsentlig rolle for prostitutionsdebut. Dekvalitative interview indikerer tillige, at pengene opfylder forskellige behov. Nog-le bruger pengene på at dække basale leveomkostning[er], andre på at betale for etmisbrug, andre på at sende penge til deres familie i udlandet og andre igen på atkøbe luksusvarer mv. Endvidere viser vi i rapporten, at 10 pct. har haft deres de-but i en alder af 18 år og ca. halvdelen af de prostituerede har haft deres prostituti-onsdebut senest i slutningen af 20’erne. Dertil fremgår det, at en ganske lille andelstarter, efter de er fyldt 50 år (mindre end 10 pct.). Endelig viser undersøgelsen, atogså seksuel nysgerrighed spiller en rolle for debut.2. Hvordan er de prostitueredes levevilkår?I forbindelse med de prostitueredes levevilkår er det ud over de prostitueredes ud-dannelsesmæssige, økonomiske og sociale baggrund relevant at se på, hvordankontakten til kunderne etableres, og hvordan rammerne for salget af de seksuelleydelser er. Undersøgelsens kvalitative materiale indikerer, at kunderne søger kon-takt med de prostituerede via annoncer, når det handler om klinik og i mindre om-fang kvindelig og mandlig escortprostitution. På gade og i barer opsøges de pro-stituerede af kunderne, mens mændene også bruger internettets chatfora til at søgekontakt til deres kunder. Tillige indikerer det kvalitative materiale, at klinikkerne ihøj grad afspejler kundernes ønsker, idet vi har kunnet identificere tre forskelligetyper.Indtægten fra salg af sex udgør den primære indtægtskilde for ca. halvdelen afde prostituerede i undersøgelsen. Rapporten viser tillige, at aldersspredningenblandt undersøgelsesdeltagerne er stor, ligesom der ikke er noget entydigt mønsteri de prostitueredes uddannelsesniveau. Dog synes gruppen af gadeprostituerede atskille sig ud i sammenligning med escort- og klinikprostituerede, idet flere end 40pct. af de adspurgte gadeprostituerede angiver, at deres højest opnåede eksamen erfolkeskoleeksamen. Til sammenligning gør dette sig gældende for 20 pct. af deklinikprostituerede, knap 10 pct. af de kvindelige escortprostituerede og næsten 20pct. af de mandlige escortprostituerede. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår

det, at ca. halvdelen af de prostituerede har børn. Det ses endvidere, at ca. en fjer-dedel af de prostituerede bor sammen med en kæreste, ægtefælle eller samlever.Cirka 40 pct. af de prostituerede i undersøgelsen bor alene. Derudover fremgårdet, at lejebolig er den mest udbredte boligform, da næsten halvdelen af de prosti-tuerede bor i lejebolig. Mellem 30 og 40 pct. af de adspurgte escort- og klinikpro-stituerede bor i andels- eller ejerbolig, mens mindre end 5 pct. af de adspurgte ga-deprostituerede ejer deres egen bolig.3. Hvordan er prostitutionen organiseret med hensyn til tredjepart, som tjener påandres prostitution gennem rufferi og menneskehandel?Rapporten giver et billede af dele af de strukturelle forhold for prostituerede iDanmark, herunder de økonomiske betingelser. Undersøgelsen belyser blandt an-det de prostitueredes indtægter og udgifter til tredjepart, herunder betaling til kli-nikejere. Derudover berører den også den del af prostitutionsmiljøet, der omhand-ler tvang og udnyttelse fra bagmænd, samt menneskehandel.For de prostituerede, hvis primære beskæftigelse er prostitution, angives ind-komsten til ca. 24.000 kr. om måneden, og for den gruppe, som ikke har prostitu-tion som sin primære indtægtskilde, er indkomsten ca. 11.000 kr. om måneden. Iklinikprostitution er der på størsteparten af klinikkerne en klinikudlejer, der entenselv arbejder på klinikken, eller som stiller lokalerne til rådighed mod en husleje.75 pct. af de klinikprostituerede svarer således, at de har udgifter til husleje, hvil-ket primært dækker over betaling til klinikejere. Det koster for 52 pct. af de kli-nikprostituerede mellem 600 og 1.800 kroner for en såkaldt helvagt, der er mellem8-12 timer.Vedrørende udenlandske gadeprostituerede kan de[t] på baggrund af det kvali-tative studie sandsynliggøres, at der i nogle tilfælde er involveret bagmænd elleranden form for tredjepart, men hvorvidt der tillige er tale om handlede kvinder,kan vi ikke identificere. Blandt escortprostituerede mænd og kvinder indikererundersøgelsen, at tredjeparter ikke er involveret.4. I hvilken grad og i hvilke situationer udsættes prostituerede for vold og andengrænseoverskridende adfærd fra deres kunder eller fra tredjepart?Rapporten viser, at der i forbindelse med salg af sex er prostituerede, som oplevergrænseoverskridelse (fx overskridelser i form af berøringer på kroppen og formerfor sex, som den prostituerede ikke ønsker) og voldelige overgreb. Spørgeskema-undersøgelsen viser, at i gennemsnit 18 pct. af de prostituerede har oplevet voldfra kunder en eller flere gange i 2010, mens tallet for oplevelse af grænseoverskri-delser er 20 pct.Det kvalitative datamateriale indikerer en sammenhæng mellem på den eneside at være udsat for grænseoverskridelse og vold og på den anden side oplevel-sen af økonomisk afhængighed af prostitution og social eksklusion fra samfundet.Både i forhold til vold og grænseoverskridelser viser resultaterne, at gadeprostitu-erede er den mest udsatte gruppe. Det kvalitative materiale indikerer endvidere, atprostituerede for at undgå vold og grænseoverskridelser udfører risikohåndterendetaktikker, der blandt andet omfatter en vurdering af kundens pålidelighed.5. Hvordan oplever de prostituerede deres egen livssituation og forholdet til soci-ale og sundhedsmæssige tilbud samt politi?

Rapporten præsenterer både de prostitueredes oplevelse af stigmatisering, vurde-ring af psykiske symptomer og viden om og erfaringer med sociale tilbud og of-fentlige myndigheder, herunder politi og SKAT. Det kvalitative materiale indike-rer, at de prostituerede på tværs af arenaer oplever stigmatisering på alle niveaueri samfundet, og at de overvejende hemmeligholder deres salg af seksuelle ydelser.Generelt angiver ca. halvdelen af de prostituerede, at de har psykiske symptomer.De symptomer, der generelt fremhæves, er depression og svære koncentrations-problemer.Politiets arbejde med prostitution vurderes overvejende positivt i undersøgel-sen, mens de prostituerede er mere forbeholdne i deres vurdering af SKAT.6. Hvordan kommer de prostituerede ud af prostitutionen?Rapporten viser, at forebyggelse af prostitutionsdebut og hjælp til prostitutionsop-hør bør tage udgangspunkt i, at prostituerede kan opleve der[e]s situation megetforskelligt. Det viser sig, at 44 pct. af de adspurgte har overvejelser om at stoppemed at sælge sex inden for det nærmeste år. I den kvalitative del af undersøgelsengiver informanter udtryk for, at de mener, de kan stoppe fra dag til dag, hvis deønsker det. Andre informanter vil gerne stoppe, men oplever, at det er vanskeligteller tror, at det vil blive vanskeligt. Dette hænger ofte sammen med en oplevelseaf økonomisk afhængighed. Ud af den gruppe, der ønsker at stoppe i prostitution,er det dog kun 6 pct., der oplever, at der i høj grad eller i meget høj grad eksisterertilbud, som kan hjælpe dem med problemstillinger i den forbindelse. 30 pct. fin-der, at der slet ikke eksisterer tilbud.Der er tillige et varierende kendskab til sociale tilbud rettet mod prostitueredeog til forskellige offentlige myndigheder beskæftiget med prostitutionsområdet.Undersøgelsen viser, at de danske kvindelige klinikprostituerede har det mest ud-bredte kendskab til forskellige sociale tilbud, hvilket sandsynligvis skyldes, at deopsøges af medarbejdere fra sociale tilbud. Escortprostituerede mænd og kvinderog udenlandske kvinder kender i langt mindre grad til de sociale tilbud.7. Hvad er omfanget af prostitution i Danmark?I rapporten estimerer vi omfanget af individer inden for forskellige typer af prosti-tution i Danmark i 2010. Der er en række udfordringer forbundet hermed. Detskyldes blandt andet, at det ikke er muligt at trække en tilfældig stikprøve af per-soner, der arbejder med prostitution, for derefter at interviewe dem. Derfor har vibenyttet andre metoder til at opgøre prostitutionsomfanget. De undergrupper, viestimerer, er klinikprostituerede, udenlandske gadeprostituerede og kvindelige es-cortprostituerede. Antallet af klinikprostituerede estimerer vi til 1.633, antallet afudenlandske gadeprostituerede estimerer vi til at være 595, og antallet af kvinde-lige escortprostituerede estimerer vi til at være 903. Det har for enkelte under-grupper af prostituerede (danske gadeprostituerede, mandlige escortprostituerede,barprostituerede og privat/diskret) ikke været muligt at komme med et sagligtestimat. For disse undergrupper gør vi i rapporten i stedet rede for den viden, vihar opnået, samt hvorfor det ikke er muligt at opgøre det endelige tal.”

rede er ofre for rufferi, idet de betaler for at arbejde på et bordel (en ”klinik” itraditionel socialfaglig terminologi) (SFI’s rapport side 295), eller udnyttes af al-fonser (navnlig udenlandske gadeprostituerede, jf. SFI’s rapportside 296, menogså nogle escortprostituerede og barprostituerede (”champagnepiger”), jf. SFI’srapport side 117-20 og 132). En del prostituerede er også ofre for afpresning(”beskyttelsespenge”). Et forholdsvis mindre antal prostituerede arbejder primærtsom prostituerede for at finansiere et stofmisbrug (navnlig danske gadeprostitue-rede, jf. SFI’s rapport side 293). Herudover er der imidlertid også et antal prosti-tuerede, som hverken er ofre for menneskehandel, rufferi, alfonseri eller afpres-ning, og som heller ikke har et stofmisbrug.Prostituerede er også meget forskellige med hensyn til f.eks. alder, uddannelses-mæssig baggrund, boligmæssige og familiemæssige forhold. Der er prostitueredei alle aldre, f.eks. er en tredjedel over 40 år (SFI’s rapportside 97). Der er prosti-tuerede med alle uddannelsesniveauer, men de er ikke ligeligt fordel på de for-skellige former for prostitution. Blandt gadeprostituerede er der en væsentligt hø-jere andel, der ikke har nogen uddannelse ud over folkeskoleniveau, og blandtescortprostituerede er der en højere andel, der har en lang videregående uddan-nelse (SFI’s rapport side 98). Halvdelen af de prostituerede har børn, og for entredjedels vedkommende er børnene under 18 år, og mellem en fjerdedel og enfemtedel borsammen med børn (SFI’s rapport side 99-100).Omtrent en fjerde-del af de prostituerede bor sammen med kæreste, ægtefælle eller samlever. Overhalvdelen af de prostituerede bor til leje, mens en tredjedel bor i ejer- eller an-delsbolig (SFI’s rapport 101). Andelenaf gadeprostituerede, der bor i ejer- ellerandelsbolig, er dog meget lav, mens andelen, der bor på herberg, krisecenter ellerandet, til gengæld er højere.Der er både kvinder og mænd, der er prostituerede. Kvinder, som er prostituere-de, er det generelt mere regelmæssigt og mere langvarigt end mænd. Konsekven-sen heraf er, at af de personer, der på et givet tidspunkt arbejder som prostituere-de, er flertallet kvinder, selv om andelen af den samlede befolkning, der på nogettidspunkt har solgt sex, er højere blandt mænd end blandt kvinder. Dette fremgårbl.a. af en artikel i Politiken den 1. august 2009:”Eksperter mener nu, at flere mænd end kvinder i Danmark på et tidspunkt i deresliv har solgt sig selv til sex.

Holdningen til prostitution er belyst i forskellige undersøgelser. Eksempelvisgennemførte Servicestyrelsen i 2007 en undersøgelse af 15-19-årige unges hold-ninger til prostitution. Undersøgelsen viste bl.a., at et flertal både blandt piger ogdrenge var enige i udsagn som ”det er kikset at købe sex”, ”deter ydmygende atsælge sex” og ”en dansk kvinde tager selv beslutningen, om hun vil sælge sex”.Derimod var der ikke enighed blandt piger og drenge om det overordnede udsagn”det er i orden at købe sex”, idet et flertal blandt drengene var enige heri, mensetflertal af pigerne var uenige.En anden undersøgelse er Claus Lautrups evaluering fra 2002 af straffelovens§ 223 a om køb af sex hos en mindreårig prostitueret. Som led i denne evalueringblev der også gennemført en undersøgelse af befolkningens holdning til prostitu-tion blandt voksne. Denne undersøgelse viste bl.a., at et klart flertal mente, atprostitution er en helt eller delvis acceptabel del af samfundet (66%), men atsamfundet gennem lovgivning og/eller hjælp til prostituerede burde arbejde for atbegrænse prostitutionen (77%). 7% gik ind for at kriminalisere prostituerede,10% gik ind for at kriminalisere prostitutionskunder, og 28% gik ind for at kri-minalisere såvel prostituerede som prostitutionskunder.I Danmark er der siden 2007 til og med september 2011 identificeret 183 ofre formenneskehandel (Servicestyrelsen).Servicestyrelsen lancerede i november 2011 en kampagne mod menneskehandelunder titlen ”Ud med bagmændene”. Kampagnematerialet indeholdt bl.a. følgen-de:

”Det kan være tegn på menneskehandel,hvis en person:1. Virker tilbageholdende, apatisk og måske bange.2. Bliver overvåget.3. Ikke selv tager imod de penge, som han/hun tjener–men at pengene gives tilen anden.4. Bor og arbejder under usle forhold.5. Bor og arbejder samme sted.6. Har vanskeligt ved at gøre sig forståelig. F.eks. hverken taler dansk eller en-gelsk, og at en anden person taler på vegne af ham/hende.7. Har fået frataget sine identitetspapirer eller er udstyret med falsk pas.8. Har fået pålagt en gæld af bagmanden og frygter for repressalier, hvis han/hunikke betaler gælden af eller ikke er samarbejdsvillig.9. Har været udsat for vold eller trusler mod sig selv og sin familie.10. Ikke har været klar over de betingelser, som han/hun skulle arbejde under, ogden grad af udnyttelse, som han/hun ville blive udsat for.Det er et sammenfald af flere tegn/indikatorer, der afgør, om en person kan be-tragtes som et offer for menneskehandel og altså ikke én isoleret indikator, der erafgørende. Men følgende tre forhold går igen i sager om menneskehandel:Et offer for menneskehandel har ikke mulighed for at undslippe tvangsforhol-det og udnyttelsen.Personen tvinges enten fysisk eller psykisk til at fortsætte med at prostitueresig eller arbejde.Personen får en urimelig lav eller slet ingen løn og har fået pålagt en stor ogofte eskalerende gæld af sin bagmand.

Sexkunder kan være den eneste kontakt, som en kvinde, der er handlet til prostitu-tion, har til omverdenen–udover de andre ofre for menneskehandel og bagmæn-dene. Derfor har sexkunder et særligt ansvar for at fornemme, hvad der foregår,og se efter tegnene på menneskehandel.Som sexkunde skal man være opmærksom på, at en kvinde, der er handlet til pro-stitution:Sjældent eller aldrig spørger om hjælp.Er bange, utryg eller virker apatisk.Er bange for at fortælle sin virkelige historie og frygter, at ingen vil hjælpehende.Er bange for, at bagmændene vil straffe hende, hvis de får kendskab til, at hunhar spurgt om hjælp.Ikke længere har tillid til nogen.Frygterrepressalier fra bagmanden, hvis hun ikke samarbejder og ”frivilligt”prostituerer sig.Har brug for penge til at betale gælden til sin bagmand og til at sende hjem tilfamilien.Kun selv får lidt eller ingen af de penge, som hun tjener ved at prostituere sig.

6. Straffelovrådets overvejelser6.1. Kriminalisering af prostitueredeHistorisk har den strafferetlige behandling af prostituerede bevæget fra et såkaldttolerancesystem, hvor udøvelse af prostitution lovligt kun kunne udøves på vilkårfastsat af politiet (perioden før 1906), over et system, hvor politiet kunne give enprostitueret, der ikke havde andre indtægter til sin forsørgelse, påbud om at ophø-re med at udøve prostitution (perioden 1906-1999), til en ordning, hvor udøvelseaf prostitution som sådan er straffri (perioden siden 1999).Herudover var der en periode efter afkriminaliseringen i 1933 af frivillige homo-seksuelle forhold mellem voksne, hvor det var strafbart at modtage betaling for ethomoseksuelt forhold, jf. straffelovens § 230 som gældende frem til 1967.Uanset hvordan man ser på prostitution, er der efter Straffelovrådets opfattelseikke tvivl om, at det efter en nutidig opfattelse ikke bør komme på tale at straffeen prostitueret alene for det forhold, at den pågældende har seksuelle forholdmod betaling.En eventuel kriminalisering af prostituerede kan således efter Straffelovrådetsopfattelse i dag alene begrundes i ordensmæssige hensyn, herunder hensynet tilvirksomheder, hvis drift forstyrres af prostituerede, og naboer eller forbipasse-rende, som forulempes. Sådanne ordensmæssige hensyn er imidlertid ikke enty-

digt knyttet til prostituerede, idet også andre persongrupper eller enkeltindividerkan være til alvorlig gene for virksomheder, naboer eller forbipasserende. Megettaler på denne baggrund for ikke at fastsætte forbud eller forbudshjemler, somkun vedrører prostituerede, men i stedet også over for prostituerede i givet fald atanvende de generelle ordensregler, som gælder for alle, der udviser en nærmerebestemt generende adfærd.Straffelovrådet kan således tilslutte sig den afkriminalisering af prostitution somsådan, der blev gennemført i 1999, og som i øvrigt ligger i tråd med den interna-tionale tendens i det mindste i Europa.Spørgsmålet om, hvorvidt man bør gå skridtet videre, end man gjorde i 1999, ogophæve den bestemmelse, som indebærer, at udøvelse af prostitution ikke ansessom et ”lovligt erhverv”, vedrører navnlig social-og arbejdsmarkedslovgivnin-gen (f.eks. regler om arbejdsløshedsforsikring og syge- og barselsdagpenge).Straffelovrådet har ikke fundet anledning til at overveje dette spørgsmål nærme-re, men skal dog for fuldstændighedens skyld udtale, at der efter rådets opfattelseikke er strafferetlige hensyn, der taler imod en sådan eventuel fuld lovliggørelseaf prostitution som erhverv.Straffelovrådet er opmærksom på, at man f.eks. i Finland har forbudt gadeprosti-tution, dvs. gjort det strafbart for prostituerede at indgå aftale med kunder pååben gade. Selv om straffen for overtrædelse af dette forbud i Finland alene er ensåkaldt ordensbod på 50 euro, finder Straffelovrådet, at et sådant forbud er imodstrid med afkriminaliseringen af prostitution, fordi forbuddet særskilt ram-mer den prostitueredes salg af sex uden hensyn til, om salget foregår på en måde,der efter de regler, der gælder for borgerne i øvrigt, anses for generende.Straffeloven indeholder en enkelt bestemmelse, som i dag navnlig tager sigte påannoncering for prostitution, som foretages af den prostituerede selv. Efter straf-felovens § 233 straffes således den, som opfordrer eller indbyder til utugt ellerstiller usædelig levevis til skue på en måde, der er egnet til at forulempe andre el-ler vække offentlig forargelse, med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Rækkevidden af straffelovens § 233 kan give anledning til tvivl, og bestemmel-sen anvendes meget sjældent til trods for, at prostitutionsannoncer i elektroniskemedier tit indeholder pornografiske billeder (SFI’s rapport side 123).Efter Straffelovrådets opfattelse bør straffelovens § 233 ophæves. Efter rådetsopfattelse er der således efter en nutidig opfattelse ikke tilstrækkeligt grundlagfor at kriminalisere den prostitueredes egen annoncering uanset formen.Efter Straffelovrådets opfattelse imødekommes andres berettigede forventningom beskyttelse mod eventuel særligt pågående adfærd fra prostituerede i til-strækkelig grad ved ordensbekendtgørelsens regler. Efter denne bekendtgørelseer det således forbudt at udvise uanstændig eller anstødelig opførsel, der er egnettil at forulempe andre eller vække offentlig forargelse (§ 3, stk. 2). Endvidere eropsætning eller ombæring af plakater eller udstilling, salg eller uddeling af skrif-ter eller billeder forbudt, når det er egnet til at forstyrre den offentlige orden, ellernår plakaterne, skrifterne eller billederne er af anstødelig karakter (§ 9, stk. 1).Det er også forbudt i huse at aflevere skrifter og billeder af anstødeligt indhold tilandre end beboere, der har afgivet udtrykkelig bestilling herpå, såfremt indholdeter egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse (§ 9, stk. 2).I tilknytning hertil har Straffelovrådet overvejet bestemmelsen i restaurationslo-vens § 31, stk. 2, hvorefter politiet kan forbyde bl.a. en prostitueret at opholde sigom gæst i en restaurant mv.Den oprindelige begrundelse (i 1906, 1921 og 1939) for at kunne give en prosti-tueret et sådant forbud var at søge at bekæmpe barprostitution. Forbudshjemlenvedrørende prostituerede er flere gange videreført ved gennemførelse af en ny re-staurationslov, senest i 1993, men ses ikke at være særskilt omtalt i lovforarbej-der siden gennemførelsen af beværterloven i 1939. Forbudshjemlen vedrørendeprostituerede som gæster på restauranter mv. ses heller ikke at være omtalt i for-bindelse med afkriminaliseringen af prostitution i 1999. Tilsyneladende anvendesforbudshjemlen ikke længere i forhold til prostituerede. I hvert fald omtales detslet ikke i forarbejderne til den seneste ændring af restaurationslovens § 31, stk.2, at bestemmelsen også hjemler forbud i forhold til prostituerede, jf. betænkningnr. 1504/2009 om restaurationers adgang til identitetsoplysninger på personermed restaurationsforbud og lov nr. 1275 af 16. december 2009.534

I overensstemmelse med det, der er anført ovenfor om, at prostitution ikke børbekæmpes ved kriminalisering af prostituerede, finder Straffelovrådet, at hjemleni restaurationslovens § 31, stk. 2, til at forbyde en prostitueret at opholde sig somgæst i en restauration mv., bør ophæves.Straffelovrådet finder således, at hensynet til andre restaurantgæster, som måtteblive forulempet af en prostitueret, i givet fald bør varetages ved anvendelse afreglerne i ordensbekendtgørelsen. Rådet bemærker herved også, at rådet ikke iøvrigt foreslår ændringer af restaurationslovens § 31, stk. 2, og at en person såle-des fortsat vil kunne forbydes at opholde sig som gæst i en bestemt restaurant,hvis den pågældende–herunder en prostitueret–har begået et strafbart forhold,herunder overtrådt ordensbekendtgørelsen.Straffelovrådet finder endvidere, at bekæmpelse af rufferi eller alfonseri i forbin-delse med barprostitution–ligesom ved andre former for prostitution–bør skeved en politimæssig indsats over for de kriminelle bagmænd og ikke over for denprostituerede.De prostitueredes forhold påvirkes i høj grad også af, hvad der gælder om med-virken til andres prostitution og om betaling for sex. Disse forhold omtales i defølgende afsnit.

6.2. Kriminalisering af medvirken til andres prostitution6.2.1.Efter Straffelovrådets opfattelse er det åbenbart, at anvendelse af tvang,svig mv. over for en person med henblik på at udnytte den pågældende ved pro-stitution fortsat bør være strafbar. Dette følger i øvrigt af Danmarks EU-retligeog internationale forpligtelser.Dette er i dag kriminaliseret som menneskehandel, jf. straffelovens § 262 a, stk.1, hvis gerningsmanden har rekrutteret, transporteret, overført, huset eller efter-følgende modtaget den person, som det er hensigten at udnytte ved prostitution.Efter straffelovens § 23 omfatter strafbestemmelsen desuden alle, der ved til-skyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Bestemmelsen omfatterdermed alle, der medvirker til, at nogen rekrutterer, transporterer, overfører, hu-535

ser eller efterfølgende modtager en person, som det er hensigten at udnytte vedprostitution. Gerningsindholdet er så bredt, at bestemmelsen formentlig i praksisomfatter enhver form for medvirken til anvendelse af tvang, svig mv. over for enperson med henblik på at udnytte den pågældende ved prostitution.Bestemmelsen i straffelovens § 262 a, stk. 1, er udformet i lyset af DanmarksEU-retlige og internationale forpligtelser og er senest revideret i 2012. Straffe-lovrådet foreslår ingen indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.6.2.2.Efter Straffelovrådets opfattelse er det endvidere åbenbart, at medvirkentil, at en person under 18 år mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt for-hold til en kunde, ligeledes fortsat bør være strafbar. Også dette følger i øvrigt afDanmarks EU-retlige og internationale forpligtelser.Ordlyden af konventionerne af 4. maj 1910 og 30. september 1921 om bekæm-pelse af den hvide slavehandel kan tale for, at Danmark endvidere er forpligtet tilat kriminalisere enhver rekruttering til prostitution af en kvinde under 21 år. Detmå imidlertid antages ved Danmarks ratifikation af konventionerne i 1931 at væ-re forudsat, at straffeloven af 1930 var tilstrækkelig til at opfylde Danmarks for-pligtelser efter konventionerne, og straffelovens § 228, stk. 2, 1. led, om tilskyn-delse eller bistand til prostitution fastsatte oprindelig en 18-års aldersgrænse, derførst i 1961 blev forhøjet til en 21-års aldersgrænse (uden at der i den forbindelseblev henvist til konventionerne af 1910 og 1921). Straffelovrådet har på dennebaggrund ikke fundet anledning til i sine videre overvejelser at antage, at disseældre konventioner–i modsætning til nyere FN- og Europarådskonventioner–kræver anvendelse af en 21-års aldersgrænse.Straffelovrådet finder i tilknytning hertil, at der ikke længere bør gælde særligeregler for prostituerede mellem 18 og 21 år. Myndighedsalderen er i dag 18 år,og Straffelovrådet finder ikke grundlag for at behandle 18-20 årige myndige per-soner anderledes end myndige personer over 21 år. Det bemærkes herved også, atstraffeloven alene i én anden bestemmelse, § 220, anvender en 21-års alders-grænse, som Straffelovrådet også foreslår ændret, jf. heromkapitel 11,afsnit 4,ovenfor.

Straffelovens § 228, stk. 2, indeholder i dag særlige regler om medvirken til, aten person under 21 år deltager i prostitution. Endvidere er det kriminaliseret sommenneskehandel, jf. straffelovens § 262 a, stk. 2, at rekruttere, transportere, over-føre, huse eller efterfølgende modtage en person under 18 år med henblik på ud-nyttelse af den pågældende ved prostitution. I det omfang § 228, stk. 2, eller§ 262 a, stk. 2, ikke måtte dække forholdet, vil medvirken til, at en person under18 år deltager i prostitution kunne være strafbar som medvirken til en kundesseksuelle forhold til en person under 18 år mod betaling eller løfte om betaling,jf. straffelovens § 223 a.Bestemmelsen i straffelovens § 262 a, stk. 2, er udformet i lyset af DanmarksEU-retlige og internationale forpligtelser og er senest revideret i 2012. Straffe-lovrådet foreslår ingen indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.Straffelovens § 262 a, stk. 2, omfatter formentlig i praksis enhver medvirken til,at en person under 18 år deltager i prostitution med henblik på udnyttelse af denpågældende.Med henblik på at ramme medvirken til, at en person under 18 år deltager i pro-stitution, som ikke sker med henblik på udnyttelse af den pågældende, foreslårStraffelovrådet en ny bestemmelse om straf for den, der medvirker til, at en per-son under 18 år mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til enkunde. Bestemmelsen foreslås formuleret parallelt med straffelovens § 235 a, stk.1, om medvirken til, at en person under 18 år deltager i en forestilling med por-nografisk optræden, jf. heromkapitel 20,afsnit 4, nedenfor. Bestemmelsen vide-refører dermed i moderniseret form og for så vidt angår personer under 18 år dedele af straffelovens § 228, stk. 2, der angår personer under 21 år, og som ikke eromfattet af straffelovens § 262 a, stk. 2, om menneskehandel.Straffelovrådet foreslår samme strafferamme i den nye bestemmelse om medvir-ken til, at en person under 18 år mod betaling eller løfte om betaling har seksueltforhold til en kunde, som for optagelse af pornografiske fotografier mv. af enperson under 18 år og for medvirken til, at en person under 18 år deltager i en fo-restilling med pornografisk optræden, jf. straffelovens § 230 og § 235 a, stk. 1,dvs. bøde eller fængsel indtil 6 år. Der henvises i den forbindelse tilkapitel 20,afsnit 4.537

Straffelovrådet lægger herved vægt på, at både § 230 og § 235 a, stk. 1, og denforeslåede nye bestemmelse angår medvirken til, at personer under 18 år anven-des til seksuelle aktiviteter, henholdsvis fremstilling af pornografiske fotografierog film, deltagelse i pornografiske forestillinger og deltagelse i prostitution.Straffelovrådet bemærker endvidere, at strafferammen på fængsel indtil 6 år op-fylder kravet i 2011-direktivet (som ikke gælder for Danmark) om en straffe-ramme på mindst fængsel indtil 5 år for rekruttering mv. af personer over denseksuelle lavalder til prostitution. Direktivets krav om en strafferamme på mindstfængsel indtil 8 år for rekruttering mv. af personer under den seksuelle lavaldertil prostitution er efter Straffelovrådets opfattelse opfyldt allerede i dag, eftersomrekruttering mv. af en person under den seksuelle lavalder til prostitution samti-dig udgør en overtrædelse af straffelovens § 222, herunder jf. §§ 224 og 225, omseksuelt forhold til barn under 15 år, hvor normalstrafferammen er fængsel indtil8 år.6.2.3.Med hensyn til kriminalisering af medvirken til andres prostitution, hvorden prostituerede er fyldt 18 år, og hvor der ikke er tale om at anvende tvang,svig mv. med henblik på at udnytte den pågældende ved prostitution, er det efterStraffelovrådets opfattelse vigtigt at være opmærksom på, at der i givet fald er ta-le om at kriminalisere medvirken til en i øvrigt straffri virksomhed. Der vil såle-des i givet fald være tale om særskilt kriminalisering af nærmere angivne hand-linger og ikke om medvirkensansvar efter straffelovens § 23.Efter Straffelovrådets opfattelse bør en sådan kriminalisering af medvirken tilandres frivillige prostitution i givet fald have til formål at beskytte de prostitue-rede mod udnyttelse. Det er derfor også vigtigt at være opmærksom på, at jo me-re vidtgående en eventuel kriminalisering af medvirken til andres frivillige pro-stitution bliver, jo vanskeligere bliver det at arbejde som prostitueret. Der må isidste ende ske en afvejning af hensynet til, at frivillig prostitution er straffri ogbør kunne udøves under rimelige forhold, og hensynet til, at udnyttelse af andresprostitution bør bekæmpes.Straffelovrådet bemærker for fuldstændighedens skyld, at ”frivillig prostitution” idenne sammenhæng skal ses i modsætning til de tilfælde, som behandles i pkt.538

6.2.1 ovenfor, hvor nogen ved tvang eller svig mv. ufrivilligt er blevet prostitue-rede. Straffelovrådet er opmærksom på, at en persons livssituation kan være så-dan, at vedkommende føler sig tvunget til at prostituere sig for at skaffe penge.Det kan f.eks. være en narkoman, som har brug for penge til at købe stoffer, somvedkommende er afhængig af, eller en illegal indvandrer, som ikke har andreindtægtsmuligheder.Selv om en sådan ”tvang” (som ligger i pågældende livssi-tuation) i sagens natur ikke direkte kan imødegås strafferetligt (da der ikke kanudpeges en ansvarlig gerningsmand), indgår det i Straffelovrådets overvejelser, atnogle af de prostituerede, der hverken er tvunget eller besveget mv., på grund afderes livssituation i øvrigt kan stå meget svagt og derfor have behov for beskyt-telse mod at blive udnyttet.Straffelovrådet har ud fra disse hensyn navnlig overvejet, hvordan prostitutions-virksomhed bør kunne være organiseret, og i hvilket omfang og på hvilke vilkårandre bør kunne bistå med hjælpefunktioner i relation til prostitution (f.eks. loka-ler, telefonbetjening, reception, annoncering mv.).Straffelovrådet er kommet frem til, at prostitutionsvirksomhed ud over, at én pro-stitueret driver sin egen virksomhed, alene bør kunne være organiseret som et li-geværdigt fællesskab mellem flere prostituerede.Straffelovrådet finder, at der ved andre organiseringsformer er for stor risiko forudnyttelse af de prostituerede, og at hensynet til at modvirke en sådan udnyttelsevejer tungere end hensynet til at give prostituerede frihed til at organisere sig,som de selv ønsker.Straffelovrådet foreslår således, at prostitutionsvirksomhed skal være strafbar,hvis der ikke er tale om et ligeværdigt fællesskab mellem de prostituerede, der erbeskæftiget i virksomheden.En sådan ny strafbestemmelse vil i vidt omfang videreføre den eksisterendestrafbestemmelse om at holde bordel (§ 228, stk. 1, nr. 3) og til dels den eksiste-rende strafbestemmelse om at fremme kønslig usædelighed ved for vindingsskyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand og om at ud-nytte en andens erhverv ved kønslig usædelighed (§ 229, stk. 1).

En sådan ny strafbestemmelse vil imidlertid være neutral i forhold til, hvordanprostitutionsvirksomheden nærmere er organiseret, og vil dermed finde anven-delse uden hensyn til, om der er tale om bordelprostitution, barprostitution, es-cortprostitution eller gadeprostitution.Bordelprostitution er karakteriseret ved, at der er indrettet lokaler, hvor kunderkan henvende sig og på stedet have sex med en prostitueret. Barprostitution erkarakteriset ved, at kunder, som gæster et udskænkningssted, på stedet kan opnåkontakt med en prostitueret. Der kan dermed også være en glidende overgangmellem bordelprostitution og barprostitution (hvis det seksuelle forhold foregår ilokaler i tilknytning til udskænkningsstedet). Escortprostitution er i modsætninghertil karakteriseret ved, at kunder kan tilkalde en prostitueret, som herefter mø-der kunden på et aftalt sted, eventuelt hjemme hos kunden. Endelig er gadeprosti-tution karakteriseret ved, at kunder på gaden kan opnå kontakt med en prostitue-ret.For alle prostitutionsformer gælder, at der kan være en bagmand, som organiserervirksomheden, og det er denne bagmand, der rammes af den foreslåede nyestrafbestemmelse.Bestemmelsen vil dermed ramme de groveste tilfælde af dem, der i dag er fordeltmellem den strengere rufferibestemmelse i § 228, stk. 1 (strafferamme: fængselindtil 4 år) og den mildere alfonseribestemmelse i § 229, stk. 1 (strafferamme:fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder bøde).Straffelovrådet foreslår på denne baggrund en strafferamme på fængsel indtil 4 år(svarende til den gældende rufferibestemmelse i § 228, stk. 1) for den foreslåedenye strafbestemmelse om prostitutionsvirksomhed, hvor der ikke er tale om et li-geværdigt fællesskab mellem de prostituerede, der er beskæftiget i virksomhe-den. Bøde vil således ikke indgå i strafferammen, men straffen vil for medvir-kende (eksempelvis ansatte i virksomheden) kunne nedsættes, herunder til bøde,f.eks. for den, der kun har villet ydet en mindre væsentlig bistand, jf. straffelo-vens § 23, stk. 1, 2. pkt.Som også berørt ovenfor svarer den foreslåede nye strafbestemmelse om prosti-tutionsvirksomhed, hvor der ikke er tale om et ligeværdigt fællesskab mellem de540

prostituerede, der er beskæftiget i virksomheden, som udgangspunkt indholds-mæssigt til, hvad der efter gældende ret anses som strafbar bordelvirksomhedmv.Med Straffelovrådets forslag er det dog hensigten at justere grænsen mellemstraffri og strafbar prostitutionsvirksomhed, således at prostituerede får lidt størremuligheder for at organisere sig i et økonomisk fællesskab, end straffeloven måantages at give mulighed for i dag.Det er således med udtrykket ”ligeværdigt fællesskab mellem de prostituerede,derer beskæftiget i virksomheden” hensigten at give mulighed for, at flere prosti-tuerede aftaler en rimelig fordeling af indtægter og udgifter i prostitutionsvirk-somheden, også selv om det indebærer, at en eller flere prostitueredes indtægterfår økonomisk betydning for en eller flere andre prostituerede i virksomheden.Der er imidlertid alene tale om en mindre justering af grænsen mellem straffri ogstrafbar prostitutionsvirksomhed. Det er således med udtrykket ”ligeværdigt fæl-lesskab mellem de prostituerede,der er beskæftiget i virksomheden” samtidighensigten under det strafbares område at indbefatte tilfælde, hvor én af de prosti-tuerede fungerer som leder i forhold til de andre prostituerede, for ikke at tale omtilfælde, hvor virksomheden ledes af en person, der ikke er beskæftiget som pro-stitueret i denne.Selv om straffeloven i dag ikke fuldt ud giver disse muligheder for, at flere pro-stituerede straffrit organiserer sig i et økonomisk fællesskab, er tiltalepraksisimidlertid sådan, at tiltale for overtrædelse af § 228, stk. 1, nr. 3, om at holdebordel i dag kun sker, hvis der er en bagmand. Også efter Straffelovrådets forslagtil en justering af grænsen mellem straffri og strafbar prostitutionsvirksomhed vilforhold, som i dag faktisk påtales og straffes, fortsat kunne straffes.Straffelovrådets forslag gør det dermed heller ikke hverken nemmere eller van-skeligere fremover at bevise strafbar prostitutionsvirksomhed. Det, der i dag skaltil for at kunne bevise, at nogen”holder bordel”, vil således retnøje svare til det,der fremover skal til for at bevise, at nogen ”driver prostitutionsvirksomhed, hvorder ikke er tale om et ligeværdigt fællesskab mellem de prostituerede, der er be-skæftiget i virksomheden”. Fremover vil samme bevisvurdering imidlertidogså541

skulle anlægges i sager om prostitutionsvirksomhed, der foregår på anden mådeend som bordelvirksomhed.6.2.4.Ved siden af den foreslåede nye strafbestemmelse om prostitutionsvirk-somhed, hvor der ikke er tale om et ligeværdigt fællesskab mellem de prostitue-rede, der er beskæftiget i virksomheden, foreslår Straffelovrådet at opretholdeden eksisterende kriminalisering af (i øvrigt) at udnytte en andens erhverv vedprostitution.Straffelovrådet finder således, at mest taler for, at det også, selv om der hverkenforeligger tvang, svig eller anden utilbørlig påvirkning, fortsat bør være strafbartat udnytte en andens erhvervsmæssige prostitution ved mere varigt at modtage enandel af den prostitueredes indtjening, uden at modtageren har et retligt eller na-turligt krav herpå.Dette indebærer navnlig, at den egentlige fortjeneste ved prostitutionen fortsatikke lovligt hverken helt eller delvis kan tilfalde nogen anden end den eller deprostituerede selv. Udnyttelse vil også foreligge, hvis den prostituerede betaler envæsentlig højere pris for en ydelse end den pris, som andre skal betale, eller somi øvrigt kan anses for sædvanlig eller rimelig. Som eksempel kan nævnes udlej-ning af lokaler til overpris.Det vil imidlertid fortsat, når der ikke foreligger tvang, svig eller anden utilbørligpåvirkning, være lovligt fra en prostitueret at modtage underhold, som den prosti-tuerede er retligt forpligtet til at yde (ægtefælle og børn), eller hvor der dog efteralmindelig opfattelse foreligger en naturlig pligt (f.eks. samlever, forældre ellersøskende afhængig af de nærmere omstændigheder). Når der ikke foreliggertvang, svig eller anden utilbørlig påvirkning, vil det således f.eks. fortsat værelovligt, at en samlever til en prostitueret forsørges af denne, eller at en ikke-samlevende kæreste til en prostitueret modtager sædvanlige gaver.Ligesom i dag vil det i grænsetilfælde bero på en konkret vurdering af forholdetmellem parterne, om en ydet økonomisk fordel fra en prostitueret til en andenperson har en rimelig begrundelse eller er udtryk for en udnyttelse fra modtage-rens side. Det bemærkes herved også, at bestemmelsen kræver forsæt, herundermed hensyn til, at den modtagne økonomiske fordel er finansieret af giverens542

indtjening fra prostitution. Det bemærkesendvidere, at ”udnyttelse” forudsætter,at modtageren har påvirket den prostituerede til at yde den økonomiske fordel.En sådan påvirkning vil efter omstændighederne kunne ske stiltiende, men denrent passive modtagelse fra en prostitueret af en del af dennes indtjening er ikkeomfattet af kriminaliseringen. Der er således ikke tale om en kriminalisering pålinje med hæleri efter straffelovens § 290, jf. igen at prostitution som sådan erstraffri. Noget andet er, at hvis én person (en bagmand) har udnyttet en prostitue-ret på strafbar måde, vil en anden persons efterfølgende uberettigede modtagelse–herunder rent passive modtagelse–af en del af bagmandens udbytte kunnestraffes som hæleri, hvis der ikke er tale om sædvanligt underhold fra familie-medlemmer eller samlever eller om normalt vederlag for sædvanlige forbrugsva-rer, brugsting eller tjenester.Straffelovrådet foreslår, at strafferammen for bestemmelsen om i øvrigt at udnyt-te en andens erhvervsmæssige prostitution fastsættes til bøde eller fængsel indtil2 år. Medtagelsen af bøde i normalstrafferammen i stedet for i en formildendesidestrafferamme som i det gældende § 229, stk. 1, er alene udtryk for en tekniskbegrundet forenkling på linje med de tilsvarende ændringer, der i 2004 blev gen-nemført i alle andre bestemmelser i straffeloven med formildende sidestraffe-rammer med bøde. Forslaget om at nedsætte strafmaksimum fra 3 år til 2 år i for-hold til det gældende § 229, stk. 1, skal navnlig ses i lyset af, at de groveste ud-nyttelsestilfælde efter Straffelovrådets forslag vil være omfattet af den foreslåedenye strafbestemmelse om prostitutionsvirksomhed, hvor der foreslås en straffe-ramme på fængsel indtil 4 år.6.2.5.Straffelovrådet foreslår, at der ved siden af de foreslåede strafbestemmel-ser om prostitutionsvirksomhed og udnyttelse i øvrigt af en andens erhverv vedprostitution ikke opretholdes en særskilt kriminalisering af mellemmandsvirk-somhed.Erhvervsmæssig mellemmandsvirksomhed f.eks. i form af et udskænkningsstedsformidling af barprostitution eller i form af formidling af escortprostitution vil ef-ter Straffelovrådets forslag være omfattet af den foreslåede nye strafbestemmelseom prostitutionsvirksomhed–og dermed af en strengere strafbestemmelse endden gældende bestemmelse om mellemmandsvirksomhed i straffelovens § 229,stk. 1.543

Ikke-erhvervsmæssig mellemmandsvirksomhed vil derimod efter Straffelovrå-dets forslag ikke længere være selvstændigt kriminaliseret. Dette svarer til retstil-standen før 1961, men også til tiltalepraksis i de sidste mange år, hvor anklage-myndigheden i praksis ikke rejser tiltale mod personer, der alene ikke-erhvervsmæssigt har formidlet kontakt mellem en prostitueret og en kunde. Ogsåefter Straffelovrådets forslag vil forhold, som i dag faktisk påtales og straffes,fortsat kunne straffes.Straffelovrådet er opmærksom på, at begrundelsen for kriminaliseringen i 1961af ikke-erhvervsmæssig mellemmandsvirksomhed (hvis den skete mod betalingeller i oftere gentagne tilfælde) var begrundet i, at hensynet til en begrænsning afprostitutionen med dens menneskelige og samfundsmæssige følger tilsagde enkriminalisering af handlinger, der i væsentlig grad fremmer prostitutionen. Derblev endvidere henvist til vanskelighederne ved at bevise, at en udøvet mellem-mandsvirksomhed skete erhvervsmæssigt.Efter Straffelovrådets opfattelse bør kriminaliseringen af medvirken til andresfrivillige prostitution imidlertid som nævnt i dag have til formål at beskytte deprostituerede mod udnyttelse. Det bør således ikke være et selvstændigt formålfor kriminaliseringen at begrænse omfanget af den frivillige prostitution mestmuligt. Hvis omfanget af den frivillige prostitution ønskes begrænset, bør det så-ledes ske gennem en social indsats og ikke gennem kriminalisering.Hertil kommer, at det i hvert fald kvantitativt næppe har den store betydning foromfangetaf den frivillige prostitution, hvis f.eks. et hotel som en ”service” overfor gæsterne efter anmodning udleverer telefonnumre eller adresser på prostitue-rede.Der vil i sagens natur være en glidende overgang mellem en sådan lejlighedsvis”serviceoplysning” og et samarbejde mellem f.eks. et hotel og bestemte prostitu-erede, som indebærer, at hotellet reelt driver prostitutionsvirksomhed. Sidstnævn-te vil være omfattet af den foreslåede nye strafbestemmelse om prostitutionsvirk-somhed–og dermed af en strengere strafbestemmelse end den gældende be-stemmelse om mellemmandsvirksomhed i straffelovens § 229, stk. 1. Førstnævn-te adskiller sig derimod i realiteten ikke fra salg af annonceplads i trykte eller544

elektroniske medier til prostitutionsvirksomheder, hvilket allerede i dag er lovligt(når der ikke er tale om medvirken til andres rufferi eller alfonseri).Endvidere vil annoncering for eller formidling af kontakt til prostituerede, derikke arbejder alene eller i et ligeværdigt fællesskab med andre prostituerede, efteromstændighederne kunne straffes som medvirken til overtrædelse af den foreslå-ede nye bestemmelse om prostitutionsvirksomhed. Dette vil være tilfældet, hvisannonceringen eller formidlingen sker efter aftale med prostitutionsvirksomhe-den eller nogen, der handler på prostitutionsvirksomhedens vegne (eksempelvisde enkelte prostituerede), og annoncøren eller formidleren har forsæt med hensyntil, at prostitutionsvirksomheden ikke er organiseret som et ligeværdigt fælleskabmellem de prostituerede, der er beskæftiget i virksomheden.Straffelovrådet er opmærksom på, at forsætskravet i mange tilfælde i praksis viludelukke strafansvar i sådanne situationer, fordi der ikke vil foreligge forsæt, el-ler forsæt i hvert fald ikke vil kunne bevises. Dette svarer til situationen i dag,hvor virksomheder, som sælger annonceplads til prostitutionsvirksomheder, ipraksis ikke strafforfølges, selv om der formentlig i nogle tilfælde objektivt set ertale om medvirken til rufferi eller alfonseri.Når det alligevel er relevant i denne sammenhæng at nævne strafbarheden af ef-ter anmodning af annoncere for eller henvise kunder til en prostitutionsvirksom-hed, der drives af en bagmand, skyldes det, at der i de mere konkrete formid-lingstilfælde (i modsætning til annoncering), hvor f.eks. et hotel formidler kon-takt til prostituerede, med tiden kan foreligge en situation, hvor hotellet har ensådan konkret viden om, hvordan prostitutionsvirksomheden er organiseret, atfortsat henvisning af kunder hertil beviseligt vil udgøre forsætlig medvirken tilstrafbar prostitutionsvirksomhed.Straffelovrådets forslag giver således ikke mulighed for som forretningsmodel athave, at man henviser kunder til prostituerede, der ikke arbejder alene eller i etligeværdigt fællesskab med andre prostituerede. Som nævnt ovenfor vil alleredeen enkeltstående henvisning af en kunde til en prostitueret i givet fald kunnestraffes som medvirken til overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse omprostitutionsvirksomhed, hvis formidleren har den fornødne viden med hensyntil, hvordan prostitutionsvirksomheden er organiseret.545

Straffelovrådet er opmærksom på, at erhvervsmæssig mellemmandsvirksomhedeller medvirken til strafbar prostitutionsvirksomhed efter omstændighederne kanvære vanskelig at bevise. Når rådet trods dette alligevel ikke har fundet grundlagfor at foreslå at videreføre den eksisterende særskilte kriminalisering af visse til-fælde af ikke-erhvervsmæssig mellemmandsvirksomhed, skyldes det, dels at dis-se forhold ifølge langvarig tiltalepraksis ikke strafforfølges, dels at kriminalise-ringen også omfatter personer, som prostituerede bruger som hjælp og beskyttel-se.Som eksempler kan nævnes de såkaldte ”dørpiger”, der f.eks.passer telefonog/eller reception for en eller flere prostituerede, og chauffører, der kører for es-cortprostituerede og samtidig fungerer som beskyttelse og derfor eventuelt ogsåer den, der står for den indledende kontakt til kunden og tager imod betaling mv.I overensstemmelse med langvarig tiltalepraksis bør sådanne ”hjælpere”, der gørdet nemmere og sikrere at arbejde som prostitueret, ikke straffes, alene fordi deudfører sådanne hjælpeopgaver i tilknytning til andres frivillige prostitution.Ligesom i dag vil sådanne personer derimod kunne straffes, hvis det kan bevises,at de (og ikke den eller de prostituerede i et ligeværdigt fællesskab) driver prosti-tionsvirksomheden, at de arbejder for den bagmand, som driver prostitutionsvirk-somheden (og ikke for den eller de prostituerede i et ligeværdigt fællesskab), el-ler at de modtager en uforholdsmæssig høj betaling for deres arbejde.6.2.6.Straffelovrådet har overvejet, om der bør opretholdes en særskilt kriminali-sering af at udleje et værelse i hotel eller gæstgiveri til erhvervsmæssig prostitu-tion, jf. straffelovens § 229, stk. 2. Bestemmelsen har betydning for udlejning tilsædvanlig pris. Udlejning af værelser til prostitution til en uforholdsmæssig højpris er omfattet af den strengere strafbestemmelse, som Straffelovrådet foreslåropretholdt, om udnyttelse af en andens erhverv ved prostitution.Efter langvarig tiltalepraksis strafforfølges overtrædelser af bestemmelsen i al-mindelighed ikke. Undtagelser forekommer dog, jf. navnlig TfK 2010.956 Ø,hvor der blev idømt 6 måneders betinget fængsel og konfiskation af 3,3 mio. kr.for overtrædelse af bestemmelsen.546

Efter Straffelovrådets opfattelse er behovet for denne kriminalisering af udlejningaf værelser til sædvanlig pris til erhvervsmæssig prostitution ikke stort. Bestem-melsen er alene relevant ved udlejning til frivillig prostitution, som udlejeren afværelserne ikke har organiseret. Hvis udlejeren af værelserne har organiseret pro-stitutionen, omfattes forholdet af den foreslåede nye strafbestemmelse om prosti-tutionsvirksomhed.En afkriminalisering vil imidlertid give mulighed for, at hotelvirksomhed særligtindrettes med henblik på systematisk udlejning (til sædvanlig pris i anden sam-menhæng) af værelser til erhvervsmæssig prostitution. Straffelovrådet har pådenne baggrund ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at foreslå at ophæve straf-felovens § 229, stk. 2.6.2.7.Straffelovrådet har endvidere overvejet, om der bør opretholdes en særskiltkriminalisering af at forlede nogen til prostitution uden forsæt til udnyttelse, jf.straffelovens § 228, stk. 1, nr. 1.Bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde, hvilket må antages at værebaggrunden for, at den sjældent eller aldrig anvendes i praksis.For at være omfattet af bestemmelsen skal gerningsmandenpå den ene side ”for-lede” nogen, dvs. anvende falske foregivender eller lignende utilbørlig frem-gangsmåde, og på den anden side må det ikke ske med henblik på, at gernings-manden eller tredjemand opnår et økonomisk udbytte, idet der i så fald i praksisvil være tale om menneskehandel, som er en væsentligt alvorligere forbrydelse.Bestemmelsen ville formentlig uden skade kunne ophæves som overflødig ipraksis, men Straffelovrådet har dog ikke fundet tilstrækkelig grundlag for at stil-le forslag herom.Straffelovrådet foreslår imidlertid, at strafferammen fastsættes som for udnyttelsei øvrigt af en andens erhvervsmæssige prostitution, dvs. til bøde eller fængselindtil 2 år. Efter Straffelovrådets opfattelse afspejler denne strafferamme bedreend den gældende strafferamme på fængsel indtil 4 år forholdets strafværdighed isammenligning med prostitutionsvirksomhed (hvor Straffelovrådet foreslår at547

anvende strafferammen på fængsel indtil 4 år) henholdsvis udnyttelse i øvrigt afen andens erhvervsmæssige prostitution.6.2.8.Med hensyn til strafforhøjelsesreglen i straffelovens § 231 i visse gentagel-sestilfælde bemærkes for det første, at mens der i ældre strafferet har været enstærk tilbøjelighed til at opstille skærpede sidestrafferammer af enten obligato-risk eller fakultativ karakter med sigte på gentagelsestilfælde, spiller sådanne be-stemmelser ikke nogen større rolle i nyere dansk strafferet.Straffelovrådet har tidligere anbefalet, at der i almindelighed udvises tilbagehol-denhed med at anvende formuleringer, der fremhæver gentagelsestilfælde som enstrafforhøjende omstændighed, jf. betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelseog strafferammer side 207-208. Rådet henviste bl.a. til, at det ved fastsættelsen afstrafmaksima for de enkelte delikter bør haves for øje, at gentagelse–herundergentagne tilbagefald–kan være en omstændighed, der i sig selv eller i kombina-tion med andre strafudmålingsfaktorer kan føre til straffe, der ligger over nor-malniveauet for det pågældende delikt. Rådet henviste endvidere til, at der er ri-gelig mulighed for at tillægge gentagelse fuld betydning inden for de pågældendealmindelige strafferammer.Straffelovrådet anbefaler på denne baggrund, at straffelovens § 231 ophæves.Rådet lægger herved navnlig vægt på, at de almindelige strafferammer, som rådetforeslår, er fuldt tilstrækkelige til, at der også i gentagelsestilfælde kan udmålesen passende straf. Rådet bemærker herved også, at § 231 med en enkelt undtagel-se ikke ses anvendt i trykt retspraksis, og at der i den dom, hvor § 231 blev cite-ret, blev idømt 1½ års fængsel (hvor den almindelige strafferamme er–og efterrådets forslag fortsat vil være–4 års fængsel).6.2.9.Straffelovens §§ 228 og 229 er efter forarbejderne til straffeloven af 1930og til lovændringen i 1961 møntet på prostitution, dvs. på seksuelle forhold til enkunde mod betaling eller løfte herom. Bestemmelserne anvendes i praksis i over-ensstemmelse hermed.I lyset af de bemærkninger, der siden 1969 som led i den politiske behandling afforskelligelovforslag har været fremsat om forståelsen af udtrykket ”kønsligusædelighed” i straffelovens §§ 228 og 229, har Straffelovrådet overvejet, om de548

foreslåede moderniserede regler om medvirken til andres prostitution bør kunneanvendes på andre ”usædelige” forhold, dvs. i praksis fremstilling af pornografi-ske fotografier eller film henholdsvis afholdelse af pornografiske forestillinger.For så vidt angår fremstilling af pornografiske fotografier eller film eller afhol-delse af pornografiske forestillinger med deltagelse af personer under 18 år harstraffeloven siden henholdsvis 2000 og 2009 indeholdt særkilte og udtømmendestrafbestemmelser herom, jf. §§ 230 og 235 a og Straffelovrådets overvejelserherom ikapitel 20nedenfor.Spørgsmålet om en eventuel anvendelse af prostitutionsbestemmelserne på andre”usædelige” forhold end prostitution angår således i dag alenefremstilling afpornografiske fotografier eller film henholdsvis afholdelse af pornografiske fore-stillinger udelukkende med deltagelse af personer over 18 år.Som tidligere nævnt finder Straffelovrådet ikke noget grundlag for, at der i dagop til en vis alder (f.eks. 21 år) skal være en særlig beskyttelse i seksuel henseen-de af personer over 18 år, som nu er myndighedsalderen. De hensyn til beskyttel-se af unge mod udnyttelse som pornomodeller, der blev fremført i 1969, må såle-des efter Straffelovrådets opfattelse i dag anses for at være varetaget ved denævnte bestemmelser i straffelovens §§ 230 og 235 a, selv om disse bestemmel-ser opererer med en 18-års-aldersgrænse, hvor man i 1969 tilkendegav et ønskeom at beskytte personer under 21 år mod at blive benyttet som pornomodeller ierhvervsmæssig sammenhæng.Tilbage står herefter alene spørgsmålet om en eventuel anvendelse af prostituti-onsbestemmelserne i forhold til alle over 18 år, som deltager i pornografiske fo-tografier, film eller forestillinger.En anvendelse af de foreslåede prostitutionsbestemmelser ville bl.a. indebære ettotalforbud mod erhvervsmæssig fremstilling af pornofilm og afholdelse af sex-shows, undtagen hvor der var tale om et ligeværdigt samvirke mellem samtligeoptrædende i filmen eller forestillingen.

Straffelovrådet finder, at der ikke er grundlag herfor, og de gældende prostituti-onsbestemmelser er da heller ikke blevet anvendt i forhold til andet end prostitu-tion.Straffelovens § 262 a om menneskehandel må i lyset af Danmarks internationaleforpligtelser antages at skulle forstås på den måde, at den også omfatter tvang,svig mv. med henblik på udnyttelse af en person ved fremstilling af pornografi-ske fotografier eller film eller afholdelse af pornografiske forestillinger.Her er der imidlertid tale om tvang eller svig mv., og det kan efter Straffelovrå-dets opfattelse ikke begrunde en kriminalisering også i forhold til frivillig delta-gelse (af personer over 18 år) i pornografiske fotografier, film eller forestillinger.Efter Straffelovrådets opfattelse gør der sig ikke her de samme hensyn gældendesom i forhold til prostitution.Straffelovrådet foreslår på denne baggrund, at de foreslåede nye prostitutionsbe-stemmelser formuleres, så det klart fremgår, at de alene angår prostitution, dvs.seksuelle forhold til en kunde mod betaling eller løfte herom.Straffelovrådet bemærker, at de foreslåede prostitutionsbestemmelser i givet faldvil finde anvendelse på et sådant seksuelt forhold til en kunde mod betaling ellerløfte herom, også hvor det seksuelle forhold er genstand for fotografering ellerfilmoptagelse eller indgår i en pornografisk forestilling.6.2.10.Straffelovrådet har endelig overvejet, i hvilket kapitel i straffeloven straf-bestemmelserne vedrørende prostituerede over 18 år systematisk hører hjemme.Det bemærkes herved, at bestemmelserne vedrørende prostituerede under 18 årindgår i den samlede beskyttelse af personer under 18 år mod seksuelt misbrugog derfor systematisk klart hører hjemme i straffelovens kapitel 24 om seksual-forbrydelser.Som tidligere nævnt må begrundelsen også for strafbestemmelser om prostitue-rede over 18 år efter Straffelovrådets opfattelse i dag være hensynet til at beskyt-te den prostituerede. Dette taler for at placere disse strafbestemmelser i et kapitel,hvis beskyttelsesinteresse primært er beskyttelse af den enkelte frem for i et kapi-tel (som f.eks. straffelovens kapitel 22 om betleri og skadelig erhvervsvirksom-550

hed), hvor beskyttelsesinteressen er af mere almen karakter. En placering afstrafbestemmelser om prostituerede over 18 år i straffelovens kapitel 22 ville så-ledes i givet fald markere, at bestemmelserne i højere grad skulle anses for merebredt at varetage samfundsmæssige hensyn.Efter Straffelovrådets opfattelse kan beskyttelsesinteressen ved strafbestemmel-serne vedrørende prostitution endvidere snarest henføres til beskyttelse af denprostitueredes seksuelle frihed frem for beskyttelse af den pågældendes personli-ge frihed mere generelt eller beskyttelse af den pågældendes økonomiske interes-ser.Straffelovrådet finder på denne baggrund, at også strafbestemmelserne vedrøren-de prostituerede over 18 år systematisk mest nærliggende fortsat hører hjemme istraffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser.

6.3. Kriminalisering af køb af sex6.3.1.Efter gældende ret er det som udgangspunkt lovligt at betale en anden foret seksuelt forhold.Det var i perioden 1961-1967 kriminaliseret at betale en person under 21 år for ethomoseksuelt forhold (jf. dagældende § 225, stk. 4), og det har siden 1999 væretstrafbart at betale en person under 18 år for sex, jf. straffelovens § 223 a.Efter Straffelovrådets opfattelse er det åbenbart, at forbuddet mod betaling afpersoner under 18 år for sex bør opretholdes. Dette følger i øvrigt også af Dan-marks EU-retlige og internationale forpligtelser.Efter Straffelovrådets opfattelse kommer det endvidere efter en nutidig betragt-ning ikke på tale at gøre forskel på heteroseksuel og homoseksuel prostitution.Tilsvarende bør reglerne for kvindelige og mandlige prostituerede være ens, ogdette gælder, uanset at der er væsentligt flere kvindelige end mandlige prostitue-rede.Efter Straffelovrådets opfattelse er der heller ikke grundlag for at fastsætte en hø-jere aldersgrænse end 18 år. Myndighedsalderen er i dag 18 år, og Straffelovrådet551

finder ikke grundlag for at behandle myndige personer op til en vis alder (f.eks.21 år) anderledes end myndige personer over denne alder.På denne baggrund er hovedspørgsmålet, om der bør indføres et generelt straf-sanktioneret forbud mod at betale for sex. Hvis der ikke indføres et sådant gene-relt forbud, kan det supplerende overvejes, om der bør indføres et forbud mod be-taling for sex i visse situationer, f.eks. hvis den prostituerede er offer for menne-skehandel, eller hvis den prostituerede er offer for rufferi eller alfonseri.6.3.2.Et forbud mod betaling for sex vil være udtryk for, at en aktivitet, der i øv-rigt er lovlig–sex mellem samtykkende voksne–bliver strafbar, hvis der ydesbetaling.Dette vil i sig selv være usædvanligt, idet langt de fleste aktiviteter enten er straf-bare som sådanne eller lovlige, hvad enten de udøves vederlagsfrit eller mod be-taling. I gældende ret kendes der således så vidt ses alene enkelte eksempler på,at en i øvrigt lovlig handling bliver strafbar, hvis der ydes betaling for den.Det gælder for det første samleje og anden kønslig omgængelse med en 15-17-årig, hvilket som udgangspunkt er lovligt, men bliver strafbart, hvis det sker modbetaling, jf. straffelovens § 223 a. Som nærmere beskrevet ikapitel 15,afsnit 1.2,ovenfor indgår dette forbud i de forskellige internationale bestræbelser med hen-blik på at bekæmpe seksuel udnyttelse af børn.Det gælder dernæst organdonation, hvilket som udgangspunkt er lovligt, menbliver strafbart, hvis det sker mod betaling (strafbestemmelsen omfatter bådeden, der yder, og den, der modtager betaling), jf. sundhedslovens § 268, stk. 2.Denne bestemmelse viderefører det tidligere gældende § 20, stk. 3, i ligsynslo-ven, der trådte i kraft den 1. juli 1990. Af forarbejderne til denne bestemmelsefremgår om begrundelsen for strafbarheden alene følgende (Folketingstidende1989-90, tillæg A, spalte 3816):”Strafansvaret (og den deraf følgende adgang til konfiskation af det modtagne be-løb) skal søge at modvirke, at der i Danmark opstår tilfælde, hvor personer mod-tager penge f.eks. for at afgive en nyre til transplantation.”

Det gælder endvidere donation af menneskelige ubefrugtede eller befrugtede æg,hvilket som udgangspunkt er lovligt, men bliver strafbart, hvis der modtages be-taling (strafbestemmelsen omfatter ikke den, der køber ægget), jf. lov om kunstigbefrugtning § 29, jf. § 12. Bestemmelsens forarbejder indeholder ikke nogennærmere begrundelse for strafbarheden.Efter Straffelovrådets opfattelse er et forbud mod betaling for sex med personerover 18 år ikke sammenligneligt med nogen af de eksisterende forbud mod ydel-se eller modtagelse af betaling for handlinger, der ville være lovlige, hvis der ik-ke blev ydet betaling. Dette gælder også forbuddet mod betaling for sex med per-soner under 18 år, idet dette forbud indgår i den samlede beskyttelse af børn ogunge under 18 år mod seksuel udnyttelse mv. og derfor ikke er relevant for over-vejelserne om et forbud mod køb af sex af personer over 18 år.Det bemærkes herved også, at forbuddene mod køb og salg af organer og for-buddet mod salg af menneskelige æg retter sig mod en aktivitet, der på det tids-punkt, hvor forbuddene blev indført, måtte antages ikke at forekomme i praksis.Forbuddene blev således indført for at søge at forhindre en eventuel fremtidigudvikling henimod køb og salg af organer henholdsvis salg af menneskelige æg.I modsætning hertil er køb af sex en aktivitet, som i meget lang tid og fuldt lov-ligt er foregået i betydeligt omfang.På denne baggrund er det Straffelovrådets umiddelbare opfattelse, at indførelse afet forbud mod købesex bør forudsætte, at tungtvejende grunde taler for et sådantforbud.6.3.3.Sverige indførte i 1999 som det første land i verden et generelt forbud modkøb af sex, uden at salg af sex var kriminaliseret, efterfulgt af Norge og Island i2009. Begrundelsen for disse generelle forbud mod køb af sex har navnlig væretat bekæmpe prostitution gennem en begrænsning af efterspørgslen. Som yderli-gere begrundelse har det været anført, at det i dagens samfund er ”uværdigt oguacceptabelt”, at mænd betaler kvinderfor sex.Med hensyn til det sidstnævnte argument bemærker Straffelovrådet for det første,at det også forekommer, at mænd betaler mænd for sex, at kvinder betaler mænd553

for sex (jf. f.eks. SFI’s rapport side 126 om en mandlig escortprostitueret, derbl.a. har fire handicappede kvinder som stamkunder), og at kvinder betaler kvin-der for sex (SFI’s rapport side 208).Straffelovrådet bemærker dernæst, at det i høj grad er et holdningsspørgsmål, omselve det at betale for sex er (moralsk) uacceptabelt, og om salg af sex er ned-værdigende for sælgeren eller for køberen eller for begge, og om parternes kønhar nogen betydning i den henseende. Ud fra foreliggende undersøgelser mv. mådet endvidere antages, at der i den danske befolkning er stærkt delte meningerherom.Det svenske forbud mod køb af sex er i meget høj grad båret af en helt principielafstandtagen fra køb af sex. Dette giver sig bl.a. udtryk i, at det i kommissorietfor undersøgelsen af virkningerne af forbuddet mod køb af sex var forudsat, atkøb af sex fortsat skulle være strafbart. Det fremgår også udtrykkeligt, at densvenske ordning bygger på den opfattelse, at prostitution er udtryk for ulighedmellem mennesker, hvor køberen tiltager sig retten til at udnytte et andet menne-skes krop som en vare (SOU 2010:49 side 61). Den nyeste svenske betænkninggår så vidtsom til at kritisere brugen af udtryk som ”sexsælgere” og ”at sælgesex”, fordi de giver indtryk af en forretningstransaktion mellem to ligestilledeparter, men nøjes dog med at notere sig, at udtrykket ”den prostituerede” af noglekan opfattes som stigmatiserende og af andre som en rigtig beskrivelse af virke-ligheden (SOU 2010:49 side 61-62).Ifølge den svenske betænkning om virkningerne af forbuddet mod køb af sex iSverige har forbuddet medført en halvering af antallet af gadeprostituerede, udenat der er noget der tyder på, at forbuddet har ført til en forøgelse af andre formerfor prostitution. Samlet set konkluderes det, at prostitutionen i Sverige i hvertfald ikke er øget siden 1999 (SOU 2010:49 side 119-120).Ifølge betænkningen er det svært at bedømme det præcise omfang af menneske-handel til seksuelle formål i Sverige og dermed også svært at vurdere, om for-buddet mod køb af sex har påvirket omfanget heraf. Ifølge betænkningen er derdog oplysninger, som tyder på en sådan påvirkning. Politifolk og socialarbejdereoplyser således, at kriminelle opfatter Sverige som ”et dårligt marked” for sex-handel, og mens det andre steder i Europa ikke er usædvanligt, at 20-60 kvinder554

er beskæftiget på et bordel, træffer politiet i Sverige sjældent mere end 2-4 kvin-der samt et antal kunder, når politiet foretager en razzia mod et bordel. Bl.a. pådenne baggrund er det efter Rikspolisens opfattelse åbenbart, at forbuddet modkøb af sex fungerer som en barriere for, at menneskehandlere og koplere etable-rer sig i Sverige (SOU 2010:49 side 122-23).Ifølge betænkningen er der ikke grundlag for at antage, at forbuddet mod købe-sex skulle have gjort sociale indsatser over for prostituerede sværere eller skullehave medført, at prostituerede er mere udsat for vold (SOU 2010:49 side 127-28). De prostituerede er imidlertid modstandere af forbuddet, fordi forbuddet harforstærket det sociale stigma, der er forbundet med at sælge sex, og fordi de følersig jagede af politiet, og de føler sig umyndiggjorte i og med, at deres handlingertolereres, men deres vilje og valg ikke respekteres. Ifølge betænkningen bør dettebetragtes som en positiv virkning af forbuddet, idet formålet er at bekæmpe pro-stitutionen (SOU 2010:49) side 129-30.Straffelovrådet finder på det foreliggende grundlag, herunder erfaringerne fraSverige, Norge og Finland, anledning til at fremhæve, at et forbud mod købesexvil være ressourcekrævende at håndhæve. Dette skyldes navnlig, at begge de in-volverede parter–den prostituerede og kunden–har en fælles interesse i, at enovertrædelse af et forbud mod købesex ikke opdages–den prostituerede for atopretholde sin indtjening, kunden for at undgå straf. Det vil derfor i almindelig-hed ikke kunne forventes, at nogen vil anmelde eller frivilligt vidne om overtræ-delse af et forbud mod købesex (i Sverige sker det i praksis kun, hvis kunden harbegået anden kriminalitet, f.eks. vold, over for den prostituerede). Håndhævelsenvil derfor i praksis afhænge af politiets egne direkte observationer af kontaktermellem prostituerede og deres kunder.Håndhævelse af et forbud mod købesex vil derfor i praksis bl.a. kræve, at politietofte patruljerer i områder, hvor gadeprostitution er udbredt, og i givet fald griberind over for kontakter mellem prostituerede og kunder. Håndhævelse af et forbudmod købesex vil i praksis endvidere kræve, at politiet ofte foretager razzier modbordeller og retsforfølger de kunder, som antræffes under en sådan razzia. Tilsva-rende vil gælde i forhold til barprostitution. Systematisk håndhævelse af et for-bud mod købesex i relation til escortprostitution vil næppe kunne ske i praksis,idet det ville forudsætte, at politiet systematisk brugte ressourcer på at følge efter555

en kendt escortprostitueret og på den måde fandt frem til den pågældendes kun-der. Tilsvarende gælder, blot i endnu højere grad, privat/diskret prostitution.Det må endvidere antages, at virkningen af et forbud mod købesex vil være me-get afhængig af omfanget af håndhævelsen, dvs. navnlig af, hvor mange ressour-cer politiet afsætter til indskriden mod gadeprostitution og til razziaer mod bor-deller. Erfaringerne fra Sverige og Norge tyder på, at hvis et forbud mod købesexskal føre til et reelt fald i efterspørgslen efter prostitution, skal risikoen for opda-gelse være forholdsvis høj. Der vil ganske vist formentlig være en mindre gruppeaf potentielle kunder, der allerede som følge af forbuddet vil afstå fra og i givetfald ophøre med at købe sex. Flertallet af potentielle kunder kan imidlertid kunforventes at afstå fra at købe sex som følge af forbuddet, hvis risikoen for opda-gelse er forholdsvis høj.Virkningen af et forbud mod købesex vil muligvis være afhængig af, om straffenfor overtrædelse af forbuddet normalt er bøde eller fængsel. Dette må dog ansessom usikkert, idet der ikke er nogen erfaringer med forbud mod købesex, der somudgangspunkt straffes med fængsel. I alle de lande, der har indført forbud modkøbesex, uden at salg er sex er kriminaliseret, er straffen for overtrædelse af for-buddet som udgangspunkt bøde.Hvis straffen for overtrædelse af et forbud mod købesex som udgangspunkt erbøde, vil virkningen af forbuddet formentlig ikke i særlig grad afhænge af stør-relsen af bøden. Dette skyldes, dels at opdagelsesrisikoen har meget større betyd-ning end størrelsen af en bøde, dels at det afskrækkende ved en strafforfølgningfor overtrædelse af et forbud mod købesex i højere grad er selve afsløringen, her-under evt. over for den pågældendes familie eller andre, end det økonomiske tab iform af betaling af bøden.Af disse grunde er det efter Straffelovrådets opfattelse ikke muligt særligt præcistat forudse virkningerne af et forbud mod købesex, idet virkningerne som beskre-vet ovenfor i meget høj grad vil afhænge af den efterfølgende håndhævelse ogdermed af, hvor mange ressourcer der fra politiets side anvendes herpå.Ud fra erfaringerne fra Sverige og Norge vil det dog være nærliggende at antage,at virkningerne af et forbud mod købesex vil være forholdsvis begrænsede. Af-556

hængig af politiets prioriteringer kan der måske i hvert fald i perioder forventeset fald i gadeprostitutionen, hvorimod et væsentligt fald i den samlede prostituti-on forekommer forholdsvis usandsynligt.Det bemærkes herved også, at kun en høj, vedvarende politiindsats kan forventesvarigt at føre til et fald i den samlede prostitution. Selv om en intensiv kampagnefra politiets side mod købesex i en begrænset periode muligt vil kunne føre til etumiddelbart markant fald i prostitutionen, må det således forventes, at prostituti-onen forholdsvis hurtigt vil stige igen, når en sådan tidsbegrænset kampagne op-hører. Til illustration af, hvad det ville kræve, hvis man teoretisk forestillede sigen vedvarende intensiv indsats fra politiets side mod købesex, kan nævnes, at po-litiet i 2009 havde kendskab til 466 bordeller og i dette år foretog lidt mere end600 kontrolbesøg på bordeller (Rigspolitiets beskrivelse af politiets indsats modprostitutionens bagmænd i 2009 side 20). Politets samlede årsværksforbrug tilsager mod prostitutionens bagmænd (inklusive de nævnte kontrolbesøg på bor-deller) var i 2009 32 årsværk (anf.st. side 32). En intensiv indsats mod købesexville forudsætte langt hyppigere razziaer mod bordeller end 1-2 gange årligt pr.bordel. Allerede i lyset af ressourceforbruget i sagerne mod prostitutionens bag-mænd, som angår alvorlige forbrydelser som menneskehandel, rufferi og alfonse-ri, er det imidlertid hverken realistisk eller rimeligt at forestille sig en prioriteringaf politiets begrænsede ressourcer til en så massiv indsats mod købesex, som igivet fald må anses som en langt mindre alvorlig forbrydelse.Med hensyn til afledte virkninger af et forbud mod købesex peges undertiden på,at en af de måder, prostituerede og kunder i fællesskab kan søge at begrænse risi-koen for, at kunden bliver straffet, er at forkorte den tid, en gadeprostitueret ogen potentiel kunde taler sammen, før de indgår aftale og den prostituerede f.eks.stiger ind i kundens bil. Gadeprostituerede vil i den forbindelse kunne anføre, atde i dag for at forebygge vold eller andre ubehageligheder fra kundens side bru-ger lidt tid på at se kunden an (jf. heromf.eks. SFI’s rapport side 235-36),og atmuligheden herfor vil blive begrænset, hvis de af hensyn til at begrænse risikoenfor, at kunden bliver straffet, fremover skal beslutte sig på kortere tid.Efter Straffelovrådets opfattelse er der næppe nogen tvivl om, at dette vil være enreel bekymring for et antal gadeprostituerede i forbindelse med en eventuel ind-førelse af et forbud mod købesex. På den anden side er der ikke noget i de sven-557

ske eller norske erfaringer, der tyder på, at et forbud mod købesex vil føre til, atprostituerede faktisk vil blive udsat for mere vold eller andre ubehageligheder frakunders side, end det allerede er tilfældet i dag.Efter Straffelovrådets opfattelse er der endvidere ud fra de svenske og norske er-faringer ikke grund til at forvente, at en eventuel indførelse af et forbud mod kø-besex vil gøre det vanskeligere for socialarbejdere mv. at komme i kontakt medprostituerede. Det er herved forudsat, at socialarbejdere mv. ikke involveres ihåndhævelsen af et forbud mod købesex som anmeldere eller vidner.Ifølge SFI’s undersøgelse tilkendegiver 11% af de prostituerede, at de vil stoppesom prostituerede, hvis købesex forbydes (SFI’s rapport side 276). Omvendterder således 89%, der agter at forsætte som prostituerede, selv om købesex forby-des. Ifølge samme undersøgelse forventer knap en tredjedel af de prostituerede,at et forbud mod købesex vil medføre, at der vil være færre kunder, og at det vilblive sværereat ernære sig ved prostitution (SFI’s rapport side 277). 79% forven-ter, at prostitution i givet fald vil foregå i det skjulte, og 52% forventer, at det vilblive sværere at anmelde vold og udnyttelse, mens kun 7% forventer, at menne-skehandel vil mindskes (anf.st.). 89% er modstandere af et forbud mod købesex,blandt gadeprostituerede er det dog kun 50%, der er modstandere af et forbud,mens 31% er tilhængere af et forbud (SFI’s rapport side 278).Sammenfattende er det Straffelovrådets opfattelse, at de mest sandsynlige afle-dede virkninger af et forbud mod købesex vil være, at det vil blive sværere at ar-bejde som prostitueret, dels fordi kontakten med kunderne vil skulle foregå underhensyntagen til, at kunderne begår et strafbart forhold, som den prostituerede ogkunden har en fælles interesse i at holde skjult, dels fordi nogle kunder vil faldefra. Dette vil så kunne have den konsekvens, at en mindre del af de prostitueredestopper som prostituerede, men det vil næppe være meget mere end de godt 10%,der ifølge undersøgelser selv har denne forventning, og de prostituerede, der i gi-vet fald stopper af denne grund, må for i hvert fald hovedpartens vedkommendeantages at være blandt dem, der ikke er blevet tvunget eller besveget til at arbejdesom prostituerede.

Det er endvidere Straffelovrådets opfattelse, at det er mest sandsynligt, at et for-bud mod købesex højst vil have marginal indvirkning på omfanget af menneske-handel, rufferi og alfonseri.Straffelovrådet har ikke mulighed for at vurdere sandsynligheden for, at gadepro-stituerede, som er afhængige af euforiserende stoffer, vil begå mere berigelses-kriminalitet for at finansiere deres stofmisbrug, hvis købesex forbydes og indtje-ningsmulighederne ved gadeprostitution i givet fald falder. Sådanne aflededevirkninger ses ikke at være rapporteret i Sverige, hvorimod der er visse indikati-oner herpå i de norske erfaringer.Straffelovrådet har heller ikke mulighed for at vurdere sandsynligheden for, atdet i tilfælde af en kriminalisering af købesex vil blive vanskeligere at skaffevidner til menneskehandel, fordi sexkøberne–som er de udenforstående perso-ner, der har den tætteste kontakt til menneskehandlede prostituerede–i givet faldselv risikerer straf, hvis de henvender sig til politiet (frem for anonymt at anmel-de en eventuel mistanke om menneskehandel). I Finland er der indikationer på, atdet er blevet vanskeligere at skaffe vidner til menneskehandel, mens der i Sverigeomvendt er politifolk, der ser det som en fordel, at sexkøbere som medtiltalte ertvunget til at deltage i straffesager om menneskehandel og kopleri (SOU 2010:49side 223).Straffelovrådet har noteret sig, at erfaringerne fra Sverige viser, at sexkøbere,som tages på fersk gerning, dvs. hvor politiet direkte observerer et påbegyndtseksuelt forhold mellem den pågældende og en person, som politiet formoder erprostitueret, i de fleste tilfælde erkender på stedet (SOU 2010:49 side 191). Nog-le nægter dog, idet de påstår, at der ikke er ydet eller lovet betaling, og hvis poli-tiet ikke tillige direkte har observeret betalingen (eller denne kan dokumenteresgennem tv-overvågning, eller fordi der er betalt med betalingskort), må politietofte opgive at bevise købesex, idet den (formodede) prostituerede meget sjældentønsker at bidrage til sagens oplysning (SOU 2010:49 side 180 og 191-92).6.3.4.Om de beskrevne hensyn og sandsynlige konsekvenser fører til, at køb afsex bør forbydes, afhænger i afgørende grad af, hvilken vægt disse hensyn ogkonsekvenser tillægges, og det er efter Straffelovrådets opfattelse i høj grad etholdningsspørgsmål.559

Hvis man har den holdning, at det i alle tilfælde er stærkt nedværdigende at mod-tage betaling for sex, og at den, der betaler for sex, derfor i og med, at han eller(sjældnere) hun betaler for sex, begår et groft overgreb mod den, der modtagerbetalingen, taler det for at indføre et forbud mod købesex. Det kan således i for-længelse heraf anføres, at sådanne grove overgreb af rent principielle grunde børstraffes, uanset om straffen kan forventes at føre til færre overgreb, og også uan-set om de formodede ofre selv betragter sig som ofre for et overgreb.Hvis man har den holdning, at prostitution forstyrrer den offentlige orden ved, atfolk bliver antastet eller forulempet, taler det derimod efter Straffelovrådets op-fattelse ikke afgørende for et forbud mod købesex. Dette hensyn kunne efter rå-dets opfattelse i det højeste tale for et forbud mod køb af sex på offentlig gade(som det kendes i Finland, hvor også salg af sex på offentlig gade er forbudt).Som nærmere beskrevet i afsnit 6.1 ovenfor er det imidlertid rådets opfattelse, atandres berettigede forventning om beskyttelse mod eventuel særligt pågående ad-færd fra prostituerede i tilstrækkelig grad imødekommes ved de gældende regler iordensbekendtgørelsen.Hvis man har den holdning, at prostitution er et alvorligt socialt problem, fordialle eller størstedelen af de prostituerede er tvunget ud i prostitution af deres livs-situation, således at deres erhverv ikke bunder i et reelt frit valg, taler det for etforbud for købesex, i det omfang et sådant forbud kan forventes at hjælpe prosti-tuerede ud af prostitution. Efter Straffelovrådets opfattelse må det imidlertid an-tages, at et forbud mod købesex næppe kan forventes at ville hjælpe mere end etmeget begrænset antal prostituerede ud af prostitution. Rådet tænker her på nogleaf de bedst stillede prostituerede, som selv har et ønske om at stoppe som prosti-tuerede, og hvor et forbud mod købesex meget vel kunne blive anledningen til atforlade prostitutionen. Samtidig kan et lidt større, men dog stadig forholdsvis be-grænset antal prostituerede blive tvunget ud af prostitution, uden at deres livssi-tuation, som oprindelig tvang dem ind i prostitution, i øvrigt forbedres. Rådettænker her bl.a. på gadeprostituerede, som navnlig afhængig af omfanget af poli-tiets håndhævelse af et forbud mod købesex vil kunne få så svært ved at skaffekunder nok, at de må stoppe som prostituerede. Langt de fleste prostituerede (noki størrelsesordenen 9 ud af 10) måtte imidlertid forventes at fortsætte som prosti-tuerede også efter indførelsen af et forbud mod købesex, og disses situation ville560

ikke være forbedret, men nok snarere forværret, efter en indførelse af et forbudmod købesex.Hvis man har den holdning, at prostitution er et alvorligt kriminalitetsproblem,fordi et stort antal prostituerede er ofre for menneskehandel, rufferi eller alfonse-ri, taler det for et forbud mod købesex, i det omfang et sådant forbud kan forven-tes at begrænse omfanget af menneskehandel, rufferi og alfonseri. Som nævnt erdet imidlertid Straffelovrådets opfattelse, at det er mest sandsynligt, at et forbudmod købesex højst vil have marginal indvirkning på omfanget af menneskehan-del, rufferi og alfonseri.Hvis man har den holdning, at prostituerede, som ikke er ofre for menneskehan-del, rufferi eller alfonseri, i almindelighed ikke er værre stillede (og undertidenbedre stillede) end mange andre mennesker, der har et fysisk eller psykisk bela-stende arbejde, taler det imod et generelt forbud mod købesex.Sammenfattende er det på denne baggrund Straffelovrådets opfattelse, at et for-bud mod købesex alene vil kunne begrundes ud fra en helt principiel afstandta-gen fra køb af sex. Med den eksisterende viden om prostitution i Danmark og op-lysningerne om erfaringerne med forbud mod købesex i andre lande er der såle-des efter rådets opfattelse ikke grundlag for at antage, at et forbud mod købesexvil have mærkbare positive konsekvenser i andre henseender end selve den prin-cipielle afstandtagen fra køb af sex, som et strafsanktioneret forbud vil være ud-tryk for. Tværtimod vil et forbud mod købesex kunne have negative konsekven-ser for et antal prostituerede både i form af ringere økonomiske forhold og i formaf øget stigmatisering.Straffelovrådet kan på denne baggrund ikke anbefale, at der indføres et sådantgenerelt forbud mod købesex.6.3.5.Et andet spørgsmål er, om der bør indføres et forbud mod betaling for sex ivisse situationer, f.eks. hvis den prostituerede er offer for menneskehandel, ellerhvis den prostituerede er offer for rufferi eller alfonseri.Straffelovrådet bemærker for det første, at der er stor forskel på menneskehandelpå den ene side og rufferi og alfonseri på den anden side. Der vil derfor også væ-561

re stor forskel på et forbud mod at købe sex af en person, der er offer for menne-skehandel, og et forbud mod at købe sex af en person, der er offer for menneske-handel, rufferi eller alfonseri.Menneskehandel er en meget alvorlig forbrydelse, som har en strafferamme påfængsel indtil 10 år, mens rufferi er en alvorlig forbrydelse, der straffes medfængsel indtil 4 år, og alfonseri straffes med fængsel indtil 3 år eller eventueltmed bøde. Straffelovrådet foreslår at videreføre strafferammen på fængsel indtil4 år for rufferi, som samtidig foreslås udvidet til at omfatte de groveste af de til-fælde, som i dag straffes som alfonseri, jf. nærmere afsnit 6.2 ovenfor. Samtidigforeslås strafferammen for de mildere grader af udnyttelse af andres prostitutionfastsat til bøde eller fængsel indtil 2 år.Menneskehandel omfatter bl.a. modtagelse af en person, hvor der anvendes ellerhar været anvendt tvang, trusler, svig eller anden utilbørlig fremgangsmåde, medhenblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution. Menneskehandel fore-ligger således bl.a. i tilfælde, hvor nogen, der er bekendt med, at der har væretanvendt tvang mv., har modtaget en person med henblik på at få andel i den på-gældendes indtægter som prostitueret.Rufferi omfatter bl.a. at holde bordel, og Straffelovrådet foreslår dette udvidet tilat omfatte enhver prostitutionsvirksomhed, hvor der ikke er tale om et ligevær-digt fællesskab mellem de prostituerede, der er beskæftiget i virksomheden, jf.nærmere afsnit 6.2 ovenfor. Alfonseri omfatter navnlig den, der i øvrigt udnytteren andens prostitution, dvs. modtager en andel af den pågældendes indtægter somprostitueret.Mange af disse forhold vil ofte være skjult for den pågældende prostitueredeskunder, allerede fordi der er tale om alvorlige kriminelle forhold, som gernings-mændene vil søge at holde skjult.Som det bl.a. fremgår af Servicesstyrelsens kampagne rettet bl.a. mod prostituti-onskunder, er ofre for menneskehandel typisk bange for at fortælle deres virkeli-ge historie, og der er endvidere en række mulige tegn på menneskehandel, somsjældent vil være synlige for en prostitutionskunde, eksempelvis om den prostitu-

erede har fået frataget sine identitetspapirer, er blevet pålagt en gæld, har væretudsat for vold eller trusler eller ikke har været klar over arbejdsbetingelserne.Andre mulige tegn på menneskehandel kan være synlige for en prostitutionskun-de. Det kan være, om den prostituerede virker tilbageholdende, apatisk og måskebange, bor og arbejder samme sted, arbejder under usle forhold eller har vanske-ligt ved at gøre sig forståelig. Sådanne mulige tegn på menneskehandel kan imid-lertid også forekomme, selv om den prostituerede ikke er offer for menneskehan-del. Selv om det ikke kan udelukkes, at det samlede billede kan være så påfal-dende, at kunden vil have forsæt til, at der foreligger menneskehandel, vil det ialmindelighed kræve noget mere. Som eksempler kan nævnes, at den prostitue-redes bevægelsesfrihed er mærkbart begrænset, eller at den prostituerede manglerfuld psykisk funktionsduelighed.Hvad angår rufferi og alfonseri gælder, at der formentlig er visse former for ruf-feri og alfonseri, hvor indikationerne kan være så stærke, at en prostitutionskundeofte vil have forsæt til, at der foreligger rufferi eller alfonseri, selv om kundenikke har sikker viden herom. Som eksempler kan nævnes, at prostitutionen afvik-les fra et bordel, hvor der arbejder mere end én prostitueret, eller at kunden erkommet i kontakt med den prostituerede gennem en mellemmand. At betalingensker til en tredjemand (uden at kontakten mellem kunde og prostitueret er for-midlet af tredjemand), behøver derimod ikke at være tegn på alfonseri. Detkandet være, men det kan også være, at den pågældende tredjemand arbejder for denprostituerede (og ikke omvendt), og at betalingsmåden er en sikkerhedsforan-staltning fra den prostitueredes side.På denne baggrund kan det til støtte for et forbud mod køb af sex hos en person,der er offer for menneskehandel, rufferi eller alfonseri, navnlig anføres, at det erkundens efterspørgsel, der giver mulighed for at udnytte den prostituerede, og atdet uanset ens holdning til prostitution generelt umiddelbart fremstår som uac-ceptabelt at efterspørge køb af sex i tilfælde, hvor kunden har forsæt til, at denprostituerede udnyttes som offer for menneskehandel, rufferi eller alfonseri.Heroverfor kan det navnlig anføres, at den nuværende politik, som bl.a. afspejlesi Servicesstyrelsens kampagne, går ud på gennem en oplysningsindsats at ansvar-liggøre prostitutionskunder, så de afstår fra at købe sex af prostituerede, hvis der563

er tegn på, at den pågældende kan være offer for menneskehandel, og i givet faldanmelder en eventuel mistanke om menneskehandel til myndighederne. Hvisseksuelle forhold mod betaling til ofre for menneskehandel generelt kriminalise-res, vil en prostitutionskunde, der anmelder en mistanke om menneskehandel tilmyndighederne, fremover kunne risikere selv at blive retsforfulgt, hvilket måformodes at kunne få nogle prostitutionskunder til at afholde sig fra at anmeldeen sådan eventuel mistanke.Det kan endvidere anføres, at hvis prostitutionskunden er bekendt med eller be-stemt formoder, at nogen tvinger den prostituerede til at prostituere sig og der-med til at have et seksuelt forhold til kunden, vil kunden ved at have sex med denprostituerede afhængig af tvangens art gøre sig skyldig i voldtægt eller i at skaffesig seksuelt forhold ved anden ulovlig tvang, jf. straffelovens §§ 216 og 217.Grovere tilfælde af sex med en prostitueret, der udnyttes, er således allerede eftergældende ret omfattet af strafbestemmelser vedrørende alvorlige eller meget al-vorlige forbrydelser.Sammenfattende er det Straffelovrådets opfattelse, at det må antages i praksis atville være sådan, at enten vil det helt undtagelsesvis kunne bevises, at en prostitu-tionskunde har en sådan viden, at den pågældende kan straffes for voldtægt elleranden ulovlig tvang, jf. straffelovens § 217, eller også vil der hverken kunne be-vises forsæt til en af disse forbrydelser eller til seksuelt forhold til en person, derer offer for menneskehandel.En eventuel ny bestemmelse om straf for prostitutionskunder, der har et seksueltforhold til en prostitueret, der er offer for menneskehandel, måtte derfor antages ipraksis ikke at ville blive bragt i anvendelse, idet der i praksis enten vil blivedømt for en alvorligere forbrydelse (voldtægt eller overtrædelse af straffelovens§ 217) eller vil ske frifindelse på grund af manglende bevis for forsæt.Straffelovrådet finder på denne baggrund ikke grundlag for at foreslå en særskiltkriminalisering af seksuelle forhold mod betaling til en person, der er offer formenneskehandel. Straffelovrådet finder heller ikke grundlag for at foreslå en sær-skilt kriminalisering af seksuelle forhold mod betaling til en person, der er offerfor rufferi eller udnyttelse i øvrigt til prostitution.

1. Gældende ret og baggrunden herfor1.1. Straffelovens § 2301.1.1. Den gældende bestemmelse i § 230Efter straffelovens § 230 straffes den, der optager utugtige fotografier, film ellerlignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge eller på anden mådeudbrede materialet, med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skær-pende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstæn-digheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der an-vendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er taleom optagelser af mere systematisk eller organiseret karakter.Hovedformålet med bestemmelsen er at indføre et forbud mod anvendelse af 15-17-årige som pornomodeller. Før indførelsen af den gældende § 230 var dette ik-ke kriminaliseret, hvis den 15-17-åriges medvirken var frivillig.Bestemmelsen omfatter personer under 18 år, og der kræves forsæt i relation tilalderen. Herudover er der efter straffelovens § 230, 3. pkt., jf. § 226, mulighedfor at pålægge ansvar for forhold omfattet af § 230 i tilfælde, hvor gerningsman-den har handlet uden kendskab til personens alder, men hvor der er handlet uagt-somt i relation til alderen. Straffelovens § 226 er behandlet ikapitel 17nedenfor.Ved ”utugtige” fotografier, film eller lignende forstås billedoptagelser, hvor per-sonen under 18 år har samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje, hvorder i forhold til personen under 18 år anvendes genstande på en måde, der svarertil samleje eller anden kønslig omgændelse end samleje, eller hvor personen un-565

der 18 år anvendes som model for fotografering af kønsdele eller seksuelt præge-de berøringer. Lydoptagelser falder uden for bestemmelsen. Tegninger falder og-så uden for bestemmelsen.Det må antages, at den person under 18 år, der optræder som pornomodel, ikkekan straffes for overtrædelse af bestemmelsen, heller ikke hvis optagelsen ogsåomfatter andre personer under 18 år, jf. Vagn Greve m.fl., Kommenteret straffe-lov, Speciel del (9. udg. 2008) side 328. Straffriheden omfatter kun optagelser,som personen under 18 år selv er med i. Hvis en person under 18 år, men overden kriminelle lavalder, optager utugtige fotografier, film eller lignende af en an-den person under 18 år eller af andre personer under 18 år, kan den pågældendestraffes, hvis den pågældende ikke selv er med i optagelsen.Forbrydelsen fuldbyrdes ved optagelsen, men der kræves et videregående forsættil salg eller anden udbredelse af optagelsen. Udbredelse omfatter i hvert fald vi-deregivelse af optagelserne, herunder i en snæver kreds, og det er uden betyd-ning, om der ydes betaling eller ej. Det kan diskuteres, om den blotte forevisningaf optagelserne f.eks. for nogle få venner skal anses for udbredelse, jf. Vagn Gre-ve m.fl., Kommenteret straffelov, Speciel del (9. udg. 2008) side 328. Optagelseudelukkende til eget brug falder uden for bestemmelsen, men vil kunne værestrafbart som forsøg på besiddelse af utugtige billedoptagelser, jf. straffelovens§ 235, der omtales ikapitel 23nedenfor.Ifølge forarbejderne til bestemmelsen afhænger medvirkensansvaret for en even-tuel anden model, der virker som seksualpartner for personen under 18 år, af, omden pågældende”samtidig står for optagelsen eller medvirker hertil”. Dette måforstås på den måde, at det ifølge forarbejderne ikke i sig selv er medvirken tiloptagelse at deltage som model i de aktiviteter, der optages, jf. tvivlende herover-for Vagn Greve m.fl., Kommenteret straffelov, Speciel del (9. udg. 2008) side328.Om straffelovens § 230 kan der nærmere henvises til Vagn Greve m.fl., Kom-menteret straffelov, Speciel del (9. udg. 2008) side 326-29.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende (Folketingstidende1999-2000, tillæg A, side 7794-95):”Justitsministeriet finder, at der er behov for at udvide beskyttelsen af børnog un-ge mod at blive anvendt som pornomodeller til også at omfatte unge i aldersgrup-pen 15-17 år. Anvendelse af unge til dette formål er efter Justitsministeriets opfat-telse udtryk for en seksuel udnyttelse, som samfundet ikke bør acceptere. Det børsåledes ikke være overladt til så unge personers egen bestemmelse, om de vil del-tage i aktiviteter af den her omhandlede karakter, hvor der i øvrigt kan sættesspørgsmålstegn ved graden af frivillighed hos de unge, der medvirker.Det foreslås derfor, at det ved indsættelse af en ny bestemmelse i straffelovens§ 230 gøres strafbart at anvende unge under 18 år som modeller ved fremstillingaf pornografisk billedmateriale. Under hensyn til det, der ovenfor er anført medhensyn til børn under 15 år, vil den foreslåede kriminalisering navnlig have be-tydning i forhold til unge i aldersgruppen 15-17 år, for så vidt som der i forhold tilunge i denne aldersgruppe er tale om en nykriminalisering.En sådan kriminalisering ligger i naturlig forlængelse af de andre bestemmelseri straffeloven, der indeholder en 18 års grænse med henblik på at beskytte perso-ner under denne aldersgrænse mod seksueludnyttelse.”

som følge af afskaffelsen af hæftestraffen mv.), idet hæfte udgik af bestemmel-sen.1.1.2.3.Bestemmelsen i § 230 fik ved lov nr. 228 af 2. april 2003 om ændring afstraffeloven, adoptionsloven og retsplejeloven (Børnepornografi, seksuel udnyt-telse af børn, salg af børn og gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrugaf børn mv.) sin nuværendeformulering, når bortses fra ændringen af ”skærpen-de omstændigheder” til ”særligt skærpende omstændighederi 2004.Ved lovændringen blev strafferammen således ændret fra ”fængsel indtil 2 år el-ler under formildende omstændigheder bøde” til ”bøde ellerfængsel indtil 2 åreller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år”. Endvidere blev derindsat et nyt 2. pkt. med angivelse af forhold, som i almindelighed skal ansessom skærpende omstændigheder.Lovændringen skete bl.a. på baggrund af et forslag til rammeafgørelse om ombekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Af forarbejdernetil bestemmelsen fremgår bl.a. følgende (Folketingstidende 2002-03, tillæg A,side 2619-20):”Forslaget til rammeafgørelsensartikel 5, stk. 2, litra c,forpligter (…) hver med-lemsstat til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at produktion, ud-bredelse mv. af børnepornografisk materiale kan straffes med fængsel i mindst 5til 10 år, når der er tale om et barn under den seksuelle lavalder og barnets liv ud-sættes for fare, der anvendes grov vold, barnet forvoldes alvorlig skade, eller for-holdet er begået inden for rammerne af en kriminel organisation.Det foreslås derfor at forhøje strafferammen i § 235, stk. 1, til fængsel indtil 6år, hvis der foreligger skærpende omstændigheder. Herudover foreslås det at tilfø-je et nyt pkt., der angiver eksempler på forhold, som taler i skærpende retning.Som skærpende omstændigheder anses således navnlig tilfælde, hvor barnets livudsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorligskade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseretkarakter. Det bemærkes i den forbindelse, at det foreslåede nye pkt. på dette punktgår videre end forslaget til rammeafgørelsen, idet det foreslås, at det forhold, atbarnets liv udsættes for fare, at der anvendes grov vold, at der forvoldes barnet al-vorlig skade, eller at der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organise-ret karakter, altid skal betragtes som en skærpende omstændighed, uanset om derer tale om et barn under den seksuelle lavalder.Der er ikke tale om en udtømmende opregning af omstændigheder, der kan be-tragtes som skærpende. Således kan eksempelvis barnets alder i sig selv medføre,at forholdet skal omfattes af den skærpede strafferamme. Har barnet været udsat

for trusler eller særlig ydmygende eller fornedrende handlinger kan dette ligeledesmedføre, at forholdet skal omfattes af den skærpede strafferamme.Det strafferetlige værn mod seksuel udnyttelse af børn i erhvervsmæssigt øje-med vil hermed tillige efter Justitsministeriets opfattelse blive styrket. En tilsva-rende forhøjelse af strafferammen under skærpende omstændigheder foreslås ind-sat i § 230.Hvorvidt optagelserne eller udbredelsen mv. skønnes at være af mere systema-tisk eller organiseret karakter vil afhænge af en konkret vurdering, hvor bl.a. om-fanget af produktionen og udbredelsen vil kunne indgå.Med de foreslåede forhøjelser af strafferammerne i § 230 og § 235, stk. 1, vur-derer Justitsministeriet, at Danmark opfylder forpligtelsen i rammeafgørelsens ar-tikel 5, stk. 3, litra c.”

1.1.2.4.Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsple-jeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse mv.)blev ”skærpende omstændigheder” ændret til ”særligt skærpende omstændighe-der”.Det anføres i forarbejderne, at ændringen er teknisk begrundet. Det fremgår vide-re, at det er Justitsministeriets opfattelse, at der i bl.a. § 230 fortsat er behov foren skærpet sidestrafferamme, når der foreligger særligt skærpende omstændighe-der, og at der med ændringen af kriteriet ”skærpende omstændigheder” ikke til-sigtes nogen ændring i det hidtidige strafbare område eller udmålingsniveau.Lovændringen byggede på Straffelovrådets anbefaling i betænkning nr.1424/2003 om straffastsættelse og strafferammer, jf. herved Folketingstidende2003-04, tillæg A, side 3290:”Rådet har set det som en opgave ved revisionen af strafferammesystemet atkomme med forslag til en mere præcis og nuanceret angivelse af de kriterier, derkan eller skal betinge anvendelsen af sidestrafferammer i skærpende retning.Mens kriterierne for strafforhøjelse i overensstemmelse med legalitetsprincip-pet således bør være udformet så klart og præcist som muligt, er der ikke sammebehov for, at kriterierne for strafnedsættelse skal udformes præcist. (…)Uanset det ovenfor anførte principielle udgangspunkt, kan der efter rådets op-fattelse for visse bestemmelsers vedkommende være behov for at bevare enhøjeresidestrafferamme med mindre præcise kriterier. Med henblik på disse tilfælde fo-reslår rådet anvendelse af kriteriet ”særligt skærpende omstændigheder” i side-strafferammen for rent sprogligt at markere forskellen til den almindelige vurde-ring af skærpende omstændigheder ved udmåling inden for normalstrafferammen,jf. den foreslåede § 81”

1.2. Straffelovens § 235 aEfter straffelovens § 235 a, stk. 1, straffes den, der rekrutterer eller i øvrigt med-virker til, eller som udnytter, at en person under 18 år deltager i en forestillingmed utugtig optræden, med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligtskærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende om-stændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor deranvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er ta-le om forestillinger af mere systematisk eller organiseret karakter.Efter straffelovens § 235 a, stk. 2, straffes den, der som tilskuer overværer en fo-restilling som nævnt i § 235 a, stk. 1, med deltagelse af en person under 18 år,med bøde eller fængsel indtil 1 år.Bestemmelsen i § 235 a blev indført ved lov nr. 319 af 28. april 2009 om æn-dring af straffeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af Europarådets konven-tion om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug mv.).Som lovens undertitel viser, havde lovændringen sammenhæng med Europarå-dets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt mis-brug. Af forarbejderne fremgår bl.a. følgende (Folketingstidende 2008-09, tillægA, side 2450):”På den anførte baggrund foreslås det med henblik på at opfylde konventionensartikel 21, at der indsættes en ny bestemmelse (straffelovens § 235 a), der delsomfatter rekruttering og anden medvirken til, at personer under 18 år deltager ipornografiske forestillinger, dels omfatter den, der som tilskuer overværer en så-dan optræden med deltagelse af personer under 18 år.Det foreslås, at der i lovteksten i stedet for konventionens udtryk(”pornogra-fisk”) anvendes udtrykket ”utugtig” optræden, som i dag bl.a. anvendes i straffe-lovens bestemmelser om børnepornografi (§§ 230 og 235). Den foreslåede be-stemmelse vil således omfatte en række forskellige former for optræden af seksuelkarakter, herunder tilfælde, hvor den pågældende optræder med striptease ellerandre former for nøgendans.Med udgangspunkt i det, der er anført i den forklarende rapport til konventio-nen, foreslås det endvidere, at den nye bestemmelse i straffelovens § 235 a af-grænsesnærmere til ”forestillinger”. Hermed sigtes først og fremmest til optræde-ner, hvor der kun er adgang mod betaling, men også optrædener, som f.eks. arran-geres ved lukkede sammenkomster for en afgrænset gruppe af personer, uden atder opkræves betaling, vil være omfattet. Det er forudsat, at der skal være tale omen vis forudgående planlægning og bestemmelsen vil således ikke omfatte tilfæl-

dighedsprægede optrædener–herunder når nogen er tilskuer til sådanne optræde-ner–f.eks. tilfælde, hvor en person under 18 år ved en fest spontant beslutter at”optræde” med et striptease-show.Det bemærkes endelig, at der efter konventionens artikel 21, stk. 2, er mulighedfor at begrænse kriminaliseringen af tilskuere til pornografiske forestillinger meddeltagelse af en person under 18 år til tilfælde, hvor barnet er blevet rekrutteret tileller udsat for tvang i forbindelse med den pornografiske optræden. Efter Justits-ministeriets opfattelse ville en sådan begræsning imidlertid rejse en række vanske-lige bevismæssige spørgsmål, idet domfældelse af en tilskuer til en pornografiskoptræden i givet fald ville forudsætte, at der kunne føres bevis for, at han eller hunhavde forsæt til (dvs. vidste eller anså det for overvejende sandsynligt), at det op-trædende barn f.eks. var tvunget til at optræde. På denne baggrund finder Justits-ministeriet, at der i forbindelse med en dansk ratifikation i givet fald ikke bør ta-ges forbehold efter konventionens artikel 21, stk. 2.”

fiske optrin. Ved ”barn” forstås en person under 18 år, jf. rammeafgørelsens arti-kel 1, litra a.Efter artikel 3, stk. 1, litra a, i rammeafgørelsen er EU’s medlemsstater endvidereforpligtet til at kriminalisere fremstilling af børnepornografi.Det følger af rammeafgørelsens artikel 5, stk. 1, at strafferammen mindst skalomfatte fængsel indtil 1 år. Det følger endvidere af rammeafgørelsens artikel 5,stk. 2, at strafferammen i bl.a. følgende to tilfælde mindst skal omfatte fængselindtil 5 år:1) Tvinge et barn til at deltage i pornografiske optrin.2) Drage fordel af eller på anden måde udnytte et barn til at deltage i pornografi-ske optrin, hverve et barn til at deltage i pornografiske optrin eller fremstille bør-nepornografi, alt under forudsætning af, at offeret efter national lovgivning er etbarn under den seksuelle lavalder og- barnets liv udsættes for fare,- der anvendes grov vold eller forvoldes barnet alvorlig skade, eller- lovovertrædelserne er begået inden for rammerne af en kriminel organisationsom defineret i fælles aktion 98/733/RIA, der gør det strafbart at deltage i enkriminel organisation i Den Europæiske Unions medlemsstater.Fælles aktion nr. 98/733 er nu afløst af Rådets rammeafgørelse nr. 2008/841 af24. oktober 2008 ombekæmpelse af organiseret kriminalitet, der definerer ”kri-minel organisation”på følgende måde (artikel 1, nr. 1):”en struktureret sammenslutning af en vis varighed bestående af mere end to per-soner, der handler i forening med henblik på at begå strafbare handlinger, som kanstraffes med en frihedsstraf eller en sikkerhedsforanstaltning af en maksimal va-righed på mindst fire år eller en strengere straf, for direkte eller indirekte at opnåen økonomiskeller anden materiel fordel”

tet af direktivet. Danmark er som følge af sit forbehold vedrørende retlige og in-dre anliggender ikke omfattet af direktivet.Efter direktivets artikel 4, stk. 2, er de medlemsstater, der er omfattet af direkti-vet, forpligtet til at kriminalisere den, der får et barn til eller rekrutterer det til atdeltage i pornografisk optræden, eller som drager fordel af eller på anden mådeudnytter et barn til sådanne formål. Ved ”barn” forstås en person under 18 år, jf.direktivets artikel 2, litra a.Strafferammen skal mindst omfatte fængsel indtil 5 år, hvis barnet er under denseksuelle lavalder, og fængsel indtil 2 år, hvis barnet er over denne alder. Hvisder er tale om at presse eller tvinge et barn til at deltage i pornografisk optrædeneller at true et barn med dette formål, skal strafferammen dog ifølge direktivetsartikel 4, stk. 3, mindst omfatte fængsel indtil 8 år, hvis barnet er under den sek-suelle lavalder, og fængsel indtil 5 år, hvis barnet er over denne alder.Efter direktivets artikel 4, stk. 4, er de medlemsstater, der er omfattet af direkti-vet, endvidere forpligtet til at kriminalisere den, der overværer en pornografiskoptræden, hvori der deltager et barn.Strafferammen skal mindst omfatte fængsel indtil 2 år, hvis barnet er under denseksuelle lavalder, og fængsel indtil 1 år, hvis barnet er over denne alder.Efter direktivets artikel 5, stk. 6, er de medlemsstater, der er omfattet af direkti-vet, endvidere forpligtet til at kriminalisere fremstilling af børnepornografi. Straf-ferammen skal mindst omfatte fængsel indtil 3 år.Direktivet skal være gennemført i national ret senest den 18. december 2013.3.3.Efter artikel 21, stk. 1, litra a og b, i Europarådets konvention af 25. oktober2007 om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug skal dekontraherende stater kriminalisere den, der rekrutterer et barn til at deltage i enpornografisk forestilling, får et barn til at deltage i pornografisk forestilling ellertjener på eller på anden måde udnytteret barn til sådanne formål. Ved ”barn” for-stås en person under 18 år, jf. konventionens artikel 3, litra a.

4. Straffelovrådets overvejelser4.1.Kriminaliseringen i bestemmelserne i straffelovens §§ 230 og 235 a byggerpå EU-retlige og internationale forpligtelser. Bestemmelserne anvendes sjældenti praksis, og Straffelovrådet er ikke bekendt med, at bestemmelsernes udform-ning skulle have givet anledning til problemer.Straffelovrådet har på denne baggrund ikke fundet grundlag for at foreslå størreændringer af gerningsindholdet i straffelovens §§ 230 eller 235 a.Straffelovrådet foreslår dog at forenkle gerningsbeskrivelsen i § 235 a, således at”rekrutterer eller i øvrigt medvirker til, eller som udnytter” ændres til ”medvirkertil”. Bortset fra, at forbrydelsen med den foreslåede forenkling i alle tilfælde førstvil være fuldbyrdet på det tidspunkt, hvor en person under 18 år deltager i en fo-restilling med pornografisk optræden, er der ikke tilsigtet nogen ændringer i ger-ningsindholdet. Rekruttering af en person under 18 år til en sådan forestilling vilfremover kunne straffes som forsøg, hvis den rekrutterede persons deltagelse ik-ke bliver til noget.Endvidere foreslås en sproglig modernisering af gerningsbeskrivelsen i §§ 230og 235 a,således at ”utugtig” ændres til ”pornografisk”.4.2.Med hensyn til strafferammerne har Straffelovrådet noteret sig, at de ganskevist er udformet i lyset af EU-rammeafgørelsen, men at de dog ikke direkte føl-ger heraf. Eksempelvis kræver EU-rammeafgørelsen for de fleste af de opregne-574

de skærpende omstændigheders vedkommende kun mindst fængsel indtil 5 år istrafferammen, hvis barnet er under den seksuelle lavalder. Hertil kommer, at fle-re af de opregnede skærpende omstændigheder (grov vold, livsfare) i praksis kunvil foreligge, hvis andre straffelovsbestemmelser (§ 245, § 252) er overtrådt, somhar strafferammer på henholdsvis fængsel indtil 6 år og fængsel indtil 8 år. Straf-ferammerne i straffelovens §§ 230 og 235 a går således noget videre end krævet irammeafgørelsen.Hertil kommer, at det nye EU-direktiv indeholder andre krav til strafferammerneend rammeafgørelsen, og at gældende dansk ret på ét punkt ikke lever op til di-rektivets krav. Direktivet kræver således en strafferamme på mindst fængsel ind-til 2 år for at overvære en pornografisk forestilling, hvori deltager et barn underden seksuelle lavalder, hvilket efter gældende dansk ret ikke er opfyldt. Direkti-vet kræver endvidere en strafferamme på mindst fængsel indtil 8 år for at tvingeet barn under den seksuelle lavalder til at deltage i pornografisk optræden (artikel4, stk. 3), hvilket efter gældende dansk ret dog må anses for opfyldt derved, at degroveste tilfælde af pornografisk optræden–hvor et barn under den seksuellelavalder har seksuelt forhold til nogen–kan straffes med fængsel indtil 8 år, jf.straffelovens § 222.Selv om direktivet ikke gælder for Danmark, har Straffelovrådet på denne bag-grund overvejet, om en anden og eventuelt enklere udformning af strafferammer-ne ville være at foretrække.Straffelovrådet foreslår at forenkle de gældende strafferammer i § 230 og § 235a, stk. 1, så der fastsættes én fælles strafferamme i stedet for opdelingen i ennormalstrafferamme og en skærpet strafferamme, og så den ikke-udtømmendeopregning i lovteksten af særligt skærpende omstændigheder udgår. Rådet fore-slår således en strafferamme på bøde eller fængsel indtil 6 år.Rådet skal samtidig pege på, at direktivets krav til strafferammen for at overværeen pornografisk optræden, hvori deltager et barn under 15 år, vil kunne opfyldesved at forhøje strafferammen i § 235 a, stk. 2, fra bøde eller fængsel indtil 1 år tilbøde eller fængsel indtil 2 år eller ved at indføre en skærpet strafferamme, hvor-efter straffen kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis personen, som deltager i enpornografisk forestilling, har været under 15 år. Rådet har på denne baggrund i575

sit lovudkast medtaget forslag om en generel forhøjelse af strafmaksimum tilfængsel indtil 2 år.4.3.Straffelovrådet har overvejet bestemmelsernes systematiske placering i ka-pitlet om seksualforbrydelser.På den ene side er der tale om strafbestemmelser, som angår beskyttelse af per-soner under 18 år og dermed er beslægtede med de øvrige bestemmelser i kapit-let, der angår forhold begået over for personer under 18 år, dvs. straffelovens §§223 og 223 a.På den anden side omfatter straffelovens §§ 230 og 235 a ikke kun samleje oganden kønslig omgængelse end samleje, hvilket taler for, at bestemmelserne førstplaceres efter straffelovens §§ 216-223 a, som angår samleje, og §§ 224 og 225,som angår anden kønslig omgængelse end samleje.Der er imidlertid en sådan lighed mellem de forhold, der er omfattet af straffelo-vens § 230, og de forhold, der er omfattet af straffelovens § 235 a, at de to be-stemmelser bør placeres umiddelbart efter hinanden.4.4.Hvad angår strafansvar for uagtsomhed med hensyn til barnets alder henvi-ses tilkapitel 17ovenfor.

1. Gældende ret og baggrunden herfor1.1. Den gældende bestemmelse i § 232Efter straffelovens § 232 straffes den, som ved uterligt forhold krænker blufær-digheden eller giver offentlig forargelse, med bøde eller fængsel indtil 4 år.Med udtrykket ”uterligt forhold” sigtes til handlinger, som har relation til seksu-elle forhold og er af en vis grovhed.Bestemmelsen fungerer i realiteten som en generalklausul, der kan bringes i an-vendelse på enhver seksuel handling af en vis grovere karakter, som ikke er om-fattet af de øvrige bestemmelser i straffelovens kapitel 24, men som dog af dom-stolene findes at burde kunne mødes med straf.Strafansvar efter bestemmelsen forudsætter, at gerningsmanden ved det uterligeforhold enten krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse.Krænkelse af blufærdigheden i bestemmelsens forstand foreligger, når blot hand-lingen efter sin art er egnet til at krænke blufærdigheden. I kravet om, at handlin-gen skal være blufærdighedskrænkende ligger dog, at handlingen skal være fore-taget over for en eller flere personer, hvis interesse man ved at pålægge strafan-svar søger at beskytte, og at et gyldigt samtykke fra den eller dem, over for hvemhandlingen er foretaget, udelukker ansvar.Med offentlig forargelse sigtes til, at uterlige forhold ”påtvinges” en større ogmere ubestemt kreds’ umiddelbare iagttagelse, som ikke på forhånd har samtyk-ket deri. Sådan som krænkelse af blufærdigheden fortolkes, udvider det imidler-tid næppe strafansvaret, og dette led i bestemmelsen anvendes næppe mere i

praksis, jf. Vagn Greve m.fl., Kommenteret straffelov, Speciel del (9. udg. 2008)side 331.Som nævnt udelukker det ansvar, hvis den eller de, over for hvem den seksuellehandling foretages, har givet gyldigt samtykke. I modsætning til, hvad der gælderfor samleje og anden kønslig omgængelse end samleje, findes der ikke udtrykke-lige lovbestemmelser om en nedre aldersgrænse for, hvornår der kan gives gyl-digt samtykke til de seksuelle handlinger, der er omfattet af straffelovens § 232. Iældre teori og praksis var det antaget, at diskulperende samtykke ikke kunne gi-ves af børn under 15 år, og at det afhang af de konkrete omstændigheder, om en15-17-årig kunne give diskulperende samtykke (idet en person under 18 dog ikkekunne give diskulperende samtykke til forhold mellem personer af samme køn,jf. herved den højere seksuelle lavalder for homoseksuelle forhold, der var gæl-dende frem til 1976). I nyere teori antages det derimod, at personer over 15 årgenerelt kan give diskulperende samtykke (medmindre forholdet mellem parterneville være omfattet af straffelovens § 223 (eller § 210), hvis der var tale om sam-leje), og at det må bero på en konkret vurdering, om et barn under 15 år kan givediskulperende samtykke til en given seksuel handling, der er omfattet af straffe-lovens § 232. Spørgsmålet ses ikke at være behandlet i nyere retspraksis.Subjektivt er ansvar efter straffelovens § 232 betinget af forsæt, hvilket navnlighar betydning i forhold til spørgsmålet, om der foreligger diskulperede samtykke.Bestemmelsens anvendelse forudsætter således ikke, at gerningsmanden selv haropfattet sin handling som blufærdighedskrænkende.De handlinger, der er omfattet af straffelovens § 232, kan navnlig opdeles i hand-linger, hvor gerningsmanden og offeret er i umiddelbar fysisk kontakt med hin-anden, og handlinger, hvor dette ikke er tilfældet.Handlinger, hvor gerningsmanden og offeret er i umiddelbar fysisk kontakt medhinanden, spænder fra handlinger lige under grænsen for anden kønslig omgæn-gelse end samleje til flygtige berøringer. Til illustration af undergrænsen for,hvornår der foreligger en seksuel handling af en sådan grovhed, at den er omfat-tet af straffelovens § 232, kan nævnes den frifindede dom UfR 1988.397 V ombefølinger af lår uden på tøjet i seksuel hensigt over for 17-18-årige over for denfældende dom UfR 2004.970 H om beføling af bagdelen uden på tøjet af en 13-578

årig pige. Beføling af bryst eller kønsdele uden på tøjet er omfattet af straffelo-vens § 232.Straffelovens § 232 kan også anvendes på samleje eller anden kønslig omgæn-gelse end samleje, når det sker uden samtykke, hvis ingen anden bestemmelse istraffelovens kapitel 24 kan anvendes. Dette er i praksis forekommet i enkelteældre domme fra før lovændringen i 1981 (f.eks. UfR 1961.794 H og UfR1965.887 H), hvor der imidlertid i dag måtte forventes domfældelse for voldtægt.Det er endvidere også i nyere praksis forekommet i domme, hvor en læge elleranden behandler eller en plejer i en behandlings- eller plejesituation har foretagetikke-behandlings- eller -plejemæssigt begrundede handlinger af seksuel karakter.Det drejer sig eksempelvis om TfK 2008.877 Ø (bl.a. indføring af fingre i tokvinders kønsdele), UfR 2008.1448 Ø (bl.a. indføring af fingre i kvindes køns-del), UfR 2006.298 Ø (indføring af fingre i kvindes kønsdel) og UfR 1983.193 V(samleje). I sidstnævnte sag stemte 3 voterende for at domfælde for voldtægt.Overtrædelser af straffelovens § 232, hvor gerningsmanden og offeret ikke er iumiddelbar fysisk kontakt, kan kategoriseres på forskellig måde. En særlig kate-gori er tilfælde, hvor gerningsmanden får offeret til at foretage en seksuel hand-ling med sig selv. Sådanne sager er sjældne.Herudover kan sondres mellem tilfælde, hvor gerningsmanden blotter sig eller iøvrigt foretager seksuelle handlinger i en andens påsyn, tilfælde, hvor gernings-manden belurer en anden, som er nøgen eller i gang med en seksuel handling, til-fælde, hvor gerningsmanden retter en seksuel henvendelse til en anden, og tilfæl-de, hvor gerningsmanden videregiver oplysninger af seksuel karakter om nogentil andre. Derimod vil det næppe i sig selv være omfattet af straffelovens § 232,hvis en person anvender tekster, billeder eller genstande, som vedrører en andenperson, til seksuelle formål, der ikke involverer andre.Som tidligere nævnt er det en betingelse for strafansvar efter straffelovens § 232,at handlingen er af en vis grovere seksuel karakter.Mens blottelse (dvs. fremvisning af kønsdele) og foretagelse af seksuelle hand-linger i andres påsyn således normalt vil være omfattet af straffelovens § 232,gælder dette ikke, hvor en person f.eks. blot færdes nøgen på offentligt sted. Her579

vil der højst kunne blive tale om straf for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens§ 3, stk. 2, om uanstændig eller anstødelig opførsel, der er egnet til at forulempeandre eller vække offentlig forargelse. I dag anses det dog heller ikke for uan-stændigt eller anstødeligt i ordensbekendtgørelsens forstand at færdes nøgen påen offentlig strand, og det samme vil efter omstændighederne kunne gælde f.eks.deltagelse i et nøgenløb.Grænsen mellem lovlige og strafbare henvendelser af seksuel karakter eller vide-regivelse af oplysninger af seksuel karakter beror ligeledes på de nærmere om-stændigheder, herunder karakteren af forholdet mellem de involverede personer.Særligt med hensyn til videregivelse af oplysninger af seksuel karakter om nogentil andre bemærkes, at der i retspraksis er eksempler på, at dette efter sin art ikkeer blevet anset som blufærdighedskrænkelse (UfR 1999.177 V, domfældelse forfredskrænkelse, jf. straffelovens § 264 d), og på, at tiltalen og dermed dommenhar været udformet på den måde, at blufærdighedskrænkelsen bestod i seneremodtagne henvendelser af seksuel karakter, som skyldtes videregivelsen af op-lysningerne af seksuel karakter (UfR 2001.2573 Ø og TfK 2005.712 Ø). Det måimidlertid antages, at videregivelse af oplysninger af seksuel karakter om nogentil andre i sig selv kan udgøre en blufærdighedskrænkelse, forudsat at forholdethar den grovhed, som kræves for anvendelsen af straffelovens § 232. Der kan ioverensstemmelse hermed henvises til TfK 2003.692 Ø, jf. også Vagn Grevem.fl., anf.st. side 333-34.Om straffelovens § 232 kan der nærmere henvises til Vagn Greve m.fl., anf.st.side 329-34, Knud Waaben, Strafferettens specielle del (5. udg. 1999) side 60-64,Stephan Hurwitz, Den danske Kriminalret, Speciel Del (1955) side 205-209 ogOluf Krabbe, Borgerlig Straffelov (4. udg. 1947) side 526-30.Straffelovens § 232 suppleres af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 2, som forby-der at udvise uanstændig eller anstødelig opførsel, der er egnet til at forulempeandre eller vække offentlig forargelse. Ordensbekendtgørelsen finder anvendelseanvendelse på veje eller på andre steder, hvortil der er almindelig adgang. ”Vej”omfatter også cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, sombenyttes til almindelig færdsel. Ordensbekendtgørelsen finder således f.eks. an-vendelse i offentligt tilgængelige parker, jernbane- og rutebilstationer, porte, of-580

fentlige toiletter, offentlige befordringsmidler, herunder taxier, forlystelsesstedersamt i åbningstiden butikker, butikscentre og offentlige kontorer.Justitsministeriet udtalte i 1976, at nøgenbadning og solbadning på stranden udentøj ikke i sig selv kan betegnes som uanstændig opførsel, men at ”provokerendeeller demonstrerende”optræden over for andre badegæster kan være det. Denneudtalelse er formentlig stadig udtryk for retstilstanden, jf. herved UfR 2009.504Ø, hvor byretten udtalte, at samfundsudviklingen siden 1976 ikke havde udvikletsig således, at nøgenbadning nu var i strid med ordensbekendgørelsen, menslandsretten fandt,at ”badning” i naturbeskyttelseslovens forstand efter en almin-delig sproglig forståelse og på baggrund af den samfundsmæssige udvikling måt-te forstås som omfattende nøgenbadning.

”§ 215 træder i Stedet for Stl.s § 185, for saa vidt denne strafferKrænkelse af denenkeltes Blufærdighed, men afviger ret væsentlig fra Straffelovens Bestemmelser.Den strafbare Handling betegnes som Foretagelsen af noget, der er egnet til atkrænke nogens Blufærdighed. Den Handling, der skal foretages, maa være noget,der vedrører et kønsligt usædeligt Forhold, men den krænkendes Legeme maa en-ten slet ikke benyttes, eller i alt Fald ikke bruges saaledes, at Behandlingen af detfremkalder kønslig Tilfredsstillelse, da Forholdet i saa Fald vil falde ind under deforegaaende Bud om Krænkelse af den enkeltes Kønsfrihed. Baade ensidige køns-lige Handlinger og slige Handlinger mellem to Personer, baade sædelige og usæ-delige, omfattes af Paragrafen. Om Blufærdighedskrænkelsen fremkaldes ved Ordeller Gerning, er ligegyldigt. Begge Forhold ere strafbare efter Bestemmelsen. TilForbrydelsen Fuldbyrdelse kræves ikke, at nogens Blufærdighedsfølelse faktisk erbleven krænket. Skønner Domstolen, at Handlingen er egnet til at krænke, er Strafforskyldt. (…)§ 216 beskytter den almene Blufærdighedsfølelse mod Handlinger af den i for-rige Paragraf ommeldte Art, naar den foretages paa de i Paragrafen nærmere an-givne Steder eller under de der angivne Forhold. Til Forbrydelsens Fuldbyrdelsekræves ogsaa her kun Foretagelsen af en Handling. Medtaget er de Tilfælde, hvorHandlingen vel ikke er foretaget paa noget offentligt Sted eller noget Sted, der kanstilles i Klasse hermed, men i Overværelse af et større Antal Personer, saaledes enaf de saakaldte nøgne Fremstillinger i en privat, større Kreds. Under Bestemmel-sen er og bør ogsaa henføres Handlinger af ovennævnte Art, der foretages paa ensaadan Maade, at de paatvinge sig omboendes eller Husfællers Opmærksomhedsaaledes, at disse ikke kunne undgaa Kendskab til Handlingernes kønslig usædeli-ge Karakterog derigennem forulempes.”

Af U II fremgår bl.a. følgende (side 196-97):”Ogsaa K. U.’s Regler om den tredje Gruppe af de i 20. Kap. omhandlede Forbry-delser (…) er langt videregaaende end de tilsvarende Bestemmelser i nyere Loveog Udkast og gaar navnlig ogsaa langt ud over de i Straffeloven dragne Grænserfor det strafbare.Dette gælder for det første K. U. §§ 215 og 216, der nærmest svarer til Strfl. §185. Dennes Udtryk ”veduterligt Forholdkrænker Blufærdigheden” har man for-tolket derhen, at de tilkendegiver, at Blufærdighedskrænkelsen skal være grov,men ikke siger noget om Handlingens Art. Der gaas derved ud fra, at Blufærdig-heden kun kan krænkes ved kønsusædeligt (uterligt) Forhold. Det samme menerMotiverne til K. U. S. 208 og forudsætter, at ogsaa §§ 215 og 216 kun rammerBlufærdighedskrænkelser ved kønsusædeligt Forhold. Dette er dog næppe hold-bart. Naar en Mand for at bade vandrer nøgen over en fremmed, privat Strand,hvor der sidder fuldt af Damer, eller omvendt, naar en Mand, der paa sin privateGrund finder en Dame afklædt til Badning, gaar lige løs på hende og bortviserhende, eller f. Eks. en Maler ubemærket benytter hende som nøgen Model–i saa-danne og talrige andre Tilfælde kan vedkommendes Blufærdighed meget vel bliveendog ret stærkt krænket, men der foreligger intet uterligt, kønsusædeligt Forholdeller ”utugtig Adfærd” som N. Strafl. § 212 siger. Og Forholdet bør sikkert ikke

straffes, i alt fald ikke som Forbrydelse, men højst i visse Tilfælde som Politifor-seelse.Det foreslaas derfor i § 212 at bibeholde den i Strfl. § 185 gennem Ordene”veduterligt Forhold” givne Begrænsning. Ogsaa udtrykket ”krænker Blufærdigheden”foreslaas bibeholdt, idet K. U.’s ”egnet til at krænke” osv. atter gaar for vidt. Be-vis for Krænkelsen bør vel ikke kræves, men gyldigt Samtykke maa dog selvføl-gelig udelukke Ansvaret. (…) Det foreslaas dernæst, at Reglerne i K. U. §§ 215og 216 ligesom i Strfl. § 185 og N. Strfl. § 212 sammendrages i en Bestemmelse.Det særegne ved K. U. § 216–at en større eller tilfældig Kreds udsættes for Blu-færdighedskrænkelsen–udtrykkes i N. Strfl. § 212, tysk V. E. § 256, G. E. § 250,østerrigsk Regeringsforsl. § 283 og schweizisk V. E. Art. 135 ganske kort ved Or-det ”offentlig” foretager o. l. Og dette synes, ligesom Udtrykket i Strfl. § 185 ”gi-ver offentlig Forargelse”, fuldt saa klart og skarpt som den lange Beskrivelsei K.U. § 216 at angive, hvad det kommer an paa, uden som denne at aabne Døren foren Mængde Bogstavfortolkning og derfra hidrørende Tvivl.Ganske udenfor den almindeligt for saadanne Bestemmelser gældende Rammegaar K. U. § 216 øjensynligt, idet den ved Ordene ”eller i Overværelseaf et størreAntal Personer” bl. a., som det ogsaa siges i Motiverne S. 209, sigter til ”nøgneFremstillinger” i enprivatstørre Kreds, altsaa ogsaa, hvor Deltagerne ved, hvadde gaar hen til. Dette er ganske urimeligt. Voksne Mennesker bør selv afgøre,hvad de i en privat Kreds har Lyst til og kan taale at se af den Art. Tilstedeværen-de umodne Personer er der Grund til at beskytte, jfr. ogsaa N. Straf. § 212; ligesaa–dolus forudsat–uindviede Deltagere. Begge Dele er der ved Affattelsen af §212 taget Hensyn til [”offentligteller overfor Børn under 16 Aar eller Personer,hvis Samtykke dertil han ikke var berettiget til at forudsætte”].Men ellers kom-mer det hele ikke Samfundet ved. Der er derfor næppe Anledning til at kommeind paa al den Tvivl og Usikkerhed, som det vage Udtryk ”større Antal Personer”kan give anledning til.”

1.2.2. Straffelovrådets betænkning nr. 1099/1987 om strafferammer og prø-veløsladelseAf Straffelovrådets betænkning nr. 1099/1987 om strafferammer og prøveløsla-delse fremgår bl.a. følgende (side 179-80):”I praksis anvendes i almindelighed bøde, betinget dom eller en kort frihedsstraf.Det samlede antal sager om § 232 i årene 1979-82 har ligget på ca. 200, hvoraf ca.125 blev afgjort med bøde. Af samtlige udmålte frihedsstraffe 1979-82 var dergennemsnitlig kun fire pr. år (to ubetingede og to betingede), der lød på højerestraf end 6 måneder, og i intet af disse tilfælde har straffen oversteget 1 år og 6måneder.Det forekommer ubetænkeligt at foreslå strafferammen i § 232 ændret således,at den lyder på bøde eller fængsel indtil 2 år. Det er muligt, at maksimum endogkunne sættes ned til fængsel i 1 år. Men måske er det utilrådeligt at gå så langtned, bl.a. under hensyn til, at § 232 kan være den eneste anvendelige straffebe-stemmelse med hensyn til nogle ikke ubetydelige seksuelle krænkelser af børn.Straffelovrådet foreslår endvidere, at man i forbindelse med en ændring afstrafferammen forenkler beskrivelsen af de strafbare forhold ved at stryge ordene”eller giver offentlig forargelse”. Disse ord er næppe af selvstændigbetydning vedsiden af bestemmelsens 1. led: ”krænker blufærdigheden”, der ikke er begrænsettil krænkelse af enkeltpersoner, men også finder anvendelse på uterligt forholdudvist over for flerepersoner, også når det sker på offentlige steder.”

1.2.3. Lovændringen i 2000Ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser iforbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Ændrin-ger som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøve-løsladelse af livstidsdømte mv.) blev straffelovens § 232 ændret, idet hæfte udgikaf bestemmelsen.1.2.4. Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelse ogstrafferammerAf Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelse og straffe-rammer fremgår bl.a. følgende (side 747):”5.4.2.§ 232 er i Straffelovrådets oversigt baseret på det angrebne retsgode place-ret i samme kategori som bl.a. §§ 218 og 219 (…), dvs. med etstrafmaksimum på4 års fængsel svarende til det nugældende.584

De oftest forekommende former for blufærdighedskrænkelse er beføling og blot-teri. I perioden 1986-2009 var der 2.115 fældende strafferetlige afgørelser omblufærdighedskrænkelse i form af beføling, hvoraf 434 var ubetingede fængsels-straffe på i gennemsnit mellem 50 og 204 dage. I samme periode var der 2.361fældende strafferetlige afgørelser om blufærdighedskrænkelse i form af blotteri,hvoraf 82 var ubetingede fængselsstraffe på i gennemsnit mellem 17 og 138 da-ge.Der er således en betydelig retspraksis om overtrædelse af straffelovens § 232,hvoraf imidlertid kun en mindre andel er trykt. Med udgangspunkt i nyere rets-praksis trykt i Ugeskrift for Retsvæsen eller Tidsskrift for Kriminalret kan dernavnlig anføres følgende:Befølinger straffes typisk med fængsel mellem 14 dage og 3 måneder, idet straffepå 4 eller 5 måneders fængsel dog også forekommer. Der forekommer både be-tingede og ubetingede straffe i spændet fra 14 dage til 3 måneder, men betingetstraf er hyppigere, når straffen fastsættes til 14 dage, end når straffen fastsætteshøjere. Ved straffens udmåling lægges navnlig vægt på befølingens karakter(hvor på kroppen, inden for/uden på tøjet osv.), om der er tale om enkeltståendeeller gentagne tilfælde af befølinger samt på forholdet mellem gerningsmandenog forurettede (herunder om der er tale om ansættelsesforhold, familieforhold,patientforhold osv.).Som eksempler på straffe på 14 dages fængsel for befølinger kan nævnes følgen-de domme, hvor der i alle tilfælde var tale om enkeltstående forhold og i ingentilfælde var tale om familieforhold:TfK 2011.960 V (betinget): En 70-årig kunde i en butik omfavnede en 16-årig an-sat og kyssede hende på kinden og på munden.TfK 2011.255 Ø (betinget): En 49-årig mand berørte en 13-årig pige på den eneballe og befølte kortvarigt en 12-årig pige i skridtet. Forholdet fandt sted undervandet i en svømmehal. Tiltalte var tidligere straffet med dagbøder for et tilsva-rende forhold.TfK 2011.157 Ø (betinget): En 39-årig taxachauffør befølte flere gange underkørslen en passager på låret samt tilbød hende sex.TfK 2009.717 V (betinget): En arbejdsgiver befølte en 22-årig ansat på brysterne.Forholdet fandt sted på arbejdspladsen i arbejdstiden.TfK 2010.406 Ø (betinget): En 49-årig mand befølte en 12-årig pige på brysterneog i skridtet. Forholdet fandt sted i en butik uden for toilettet.586

TfK 2009.921 V (betinget): En 38-årig taxachauffør kyssede en 15-årig passagerpå kinden.TfK 2000.162 V (betinget): En 30-årig spejderleder befølte to 10-årige spejderepå brysterne under tøjet. Forholdene fandt sted under spejdermøder.UfR 2008.1261 Ø: En 42-årig butiksejer kyssede en 13-årig kunde to gange påkinden, lagde armene om hende og placerede sine hænder på hendes bagdel ogkyssede hende to gange på munden.TfK 2006.280 V: En 35-årig arbejdsgiver befølte en 15-årig ansat på skuldrene ogkyssede hende på halsen samt opfordrede hende til samleje. Tiltalte var tidligerestraffet med dagbøder for et tilsvarende forhold.TfK 2005.122 V: En 53-årig buschauffør befølte en 10-årig passager på brysterne.Tiltalte var tidligere straffet med bøde for blufærdighedskrænkelse.TfK 2004.614 V: En 55-årig mand befølte kortvarigt en 13-årig dreng i skridtetuden på tøjet. Forholdet fandt sted i tiltaltes hjem. Forurettede var ansat hos tiltal-te.TfK 2001.682 V: En 31-årig bestyrer af en netcafé befølte flere gange en 13-årigdreng på lårene og i skridtet uden på tøjet. Forholdet fandt sted i et baglokale tilnetcaféen, hvor tiltalte havde serveret alkohol for forurettede og hans storebror.

Som eksempler på straffe på 30 dages fængsel for befølinger kan nævnes følgen-de domme, der adskiller sig fra dommene på 14 dages fængsel navnlig ved, at deri de fleste sager enten var tale om flere forhold (begået over for samme eller for-skellige forurettede) eller forelå skærpende omstændigheder i form af indtrængeni forurettedes hjem eller overfald på åben gade:TfK 2007.69 V (betinget): En 39-årig mand befølte en 14-årig pige under blusenpå maven og på brysterne uden på hendes bh, tog hende i skridtet og førte hendeshånd ned i sine underbukser, så hånden rørte hans erigerede lem. Forholdet fandtsted i tiltaltes hjem, hvor forurettede var på besøg.UfR 2004.542 V: En mand trængte om natten ind hos en af sin kones kollegaer ogbefølte hende på den ene endebalde og på låret. (Også domfældelse for overtræ-delse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, om husfredskrænkelse).UfR 2003.2260 Ø: En 44-årig mand fulgte efter en kvinde, som han ikke kendte,greb fat i hendes hånd og stak sin anden hånd ind under hendes T-shirt og beføltehende på brystet.TfK 2007.377 V: En 52-årig mand befølte en bekendts 9-årige datter på brysterneunder tøjet og på kønsdelen inden for trusserne.TfK 2007.20 V: En 20-årig mand ringede på hos en kvinde, gik ind i lejligheden,da kvinden lukkede op, og befølte kvinden på brysterne og bagdelen. (Også dom-fældelse for overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, om husfredskræn-kelse).TfK 2007.7 Ø: En 37-årig arbejdsgiver berørte en 14-årig ansat på ryggen indenfor tøjet og forsøgte at kysse hende, berørte en anden 14-årig ansat på ryggen ogmaven inden for tøjet og berørte en 16-årig jobansøger på ryggen og bagdelen, iskridtet og på lårene uden på tøjet.

TfK 2006.230 V: En arbejdsgiver befølte gennem ca. 14 dage gentagne gange en14-årig ansat på brysterne og kyssede hende på munden og halsen. Forholdenefandt sted på arbejdspladsen i arbejdstiden.TfK 2006.17 V: En 38-årig mand befølte en 12-årig pige i skridtet inden for trus-serne og kyssede hende samt blottede sig for to piger på 15 og 16 år. Tiltalte vartidligere straffet med bøde for blufærdighedskrænkelse.TfK 2003.680 V: En 32-årig mand befølte gennem to år i ca. 10 tilfælde en 16-18-årig kollega på brysterne og bagdelen uden på tøjet og åbnede ved én lejlighed tregange døren til baderummet og betragtede hende, mens hun stod nøgen under bru-seren. Befølingerne fandt sted på arbejdspladsen i arbejdstiden.TfK 2001.477 Ø: En 41-45-årig mand befølte gennem 4½ år jævnligt sin 11-16-årige steddatter på brysterne såvel uden på tøjet som på hendes blottede bryster.

Som eksempel på strengere straffe for befølinger kan nævnes følgende domme:TfK 2005.612 Ø (40 dages fængsel): En 36-årig forsikringsagent kærtegnede enkundes ansigt, hænder og ryg, tog hende om bagdelen og trak hende ind til sig ogpressede sit erigerede lem mod hendes underliv, stak sin tunge ind i hendes mundog befølte hendes bryster uden på tøjet. Forholdet fandt sted i forurettedes hjem.TfK 2002.602 Ø (40 dages fængsel): En 35-årig mand fulgte i 30-40 minutter enbutiksansat rundt i butikken, spurgte, om han måtte røre ved hendes bryster, ogbefølte hende flere gange på bagdelen og brysterne uden på tøjet samt kyssedehende på halsen og nappede hende i skulderen med tænderne.TfK 2001.139 V (40 dages fængsel): En 37-årig mand lagde sig nøgen oven på sin11-årige datter og pressede sit erigerede lem mod hendes kønsdel uden på trusser-ne.TfK 2005.169 (50 dages fængsel): En 55-årig mand befølte i en svømmehal en11-årig pige på låret og sendte som svar på en kontaktannonce et brev vedlagt tofotografier af kvindelige kønsorganer. Tiltalte var seks gange tidligere straffet forblufærdighedskrænkelse.TfK 2001.695 V (60 dages betinget fængsel): En 58-59-årig mand befølte gennemgodt et år i adskillige tilfælde sin 14-15-årige steddatter på brysterne og i skridtetbåde uden på tøjet og under tøjet.TfK 2010.901 Ø (60 dages fængsel): En 26-27-årig mand kyssede gennem ca. 1½år i et ikke ubetydeligt antal tilfælde en 6-årig og en 9-årig pige på munden og be-følte dem på brysterne og på deres kønsdele inden for tøjet. Forholdene fandt sted,mens tiltalte passede børnene i deres eller sit hjem.TfK 2002.147 V (3 måneders betinget fængsel): En 29-årig mand befølte gennemca. 2½ måned 3-4 gange sin 11-årige steddatter i skridtet uden på tøjet og tog éngang hendes hånd og førte den hen til sit lem og fik hende til at berøre det og be-væge hånden om det.TfK 2003.23 V (3 måneders betinget fængsel og tillægsbøde): En 31-årig mandbefølte kortvarigt sin 12-årige steddatter på hendes kønsdel inden for trusserne.TfK 2002.394 V (3 måneders fængsel): En 60-årig mand befølte i to tilfælde en 9-10-årig pige på brysterne under tøjet og ved en tredje lejlighed på bagdelen indenfor trusserne og på brysterne og befølte i flere tilfælde en 11-årig pige på kønsde-

Straf for blufærdighedskrænkelse i form af samleje eller anden kønslig omgæn-gelse end samleje er sjælden, da andre bestemmelser i straffelovens kapitel 24normalt i givet fald vil finde anvendelse i stedet for straffelovens § 232. Det erderfor vanskeligt at tale om et typisk strafniveau i sådanne sager. Som eksemplerkan nævnes følgende domme:TfK 2008.877 Ø (6 måneders fængsel): En 29-årig hjemmehjælper stak i forbin-delse med badning to gange en finger op i en 89-årig kvindes skede og stak éngang en finger op i hendes endetarmsåbning og stak en finger op i en 84-årigkvindes skede.UfR 2008.1448 Ø (50 dages fængsel): En 62-årig læge befølte i forbindelse med,at han skulle foretage et mindre operativt indgreb ved en kvindes endetarmsåb-ning, flere gange kvinden på og i hendes kønsdel, stak et instrument op i hendesskede, stak sine fingre op i hendes skede og endetarmsåbning, kyssede hende påbrystet, førte hendes hånd hen mod sine bukser, hvor hun kunne mærke hans eri-gerede lem, opfordrede hende til at vise, hvordan hun seksuelt tilfredsstillede sigselv, spurgte hende, om hun brugte dildo, og kaldte hende flere gange hot, lækkerog dejlig og sagde, at hun var våd og smagte dejligt.TfK 2006.298 Ø (60 dages fængsel): En 43-årig behandler stak i flere tilfælde iforbindelse med fysioterapeutisk behandling sine fingre op i skeden på en kvinde,som han behandlede, og kommenterede hendes bryster og kønsbehåring.UfR 1983.193 V (2½ års fængsel): En 49-årig hypnotisør havde i to tilfælde sam-leje med kvinder, som han havde i behandling for psykiske problemer. Tiltaltehavde, mens forurettede lå på en briks i tiltaltes konsultationsværelse i meget af-slappet tilstand i forbindelse med tiltaltes suggestionsbehandling, blottet foruret-tedes underliv, lagt sig oven på forurettede og gennemført samleje. Forholdeneblev straffet som blufærdighedskrænkelse, idet 3 voterende henset til, at tiltalteikke havde udvist anden vold end at lægge sig oven på forurettede, og at foruret-tede havde forholdt sig fuldstændig passiv, fandt det overvejende betænkeligt atanse det for godtgjort, at tiltalte havde tiltvunget sig samlejerne ved vold. (Dissensaf 3 voterende for at straffe forholdene som voldtægt). Tiltalte blev endviderefundet skyldig i ét tilfælde af voldtægt, to voldtægtsforsøg og tolv tilfælde af blu-færdighedskrænkelse, alt begået på tilsvarende måde over for kvinder, han havde ibehandling.

Trykte domme om andre former for blufærdighedskrænkelse end beføling ogblotteri er sjældne, og det er derfor vanskeligt at angive et typisk strafniveau,men der forekommer i hvert fald fængselsstraffe udmålt i dage. Som eksemplerkan nævnes følgende domme:TfK 2005.478 Ø (20 dages betinget fængsel): En 51-årig mand havde forsøgt atbelure sin 14-årige steddatter ved at tv-overvåge hendes værelse.TfK 2006.597 V (20 dages betinget fængsel): En 36-årig mand sendte gennem enlængere periode mange sms-beskeder af seksuelt indhold til en 11-årig og en 12-årig pige. Tiltalte var træner for et gymnastikhold, som den 11-årige pige gik på.TfK 2006.24 Ø (60 dages fængsel): En 61-årig kørelærer fremsatte udtalelser afseksuel karakter dels i forbindelse med teoriundervisning af 12-14 køreelever,dels gentagne gange over for to kvindelige køreelever i forbindelse med øvelses-kørsel. Tiltalte var tidligere straffet med betinget fængsel for tilsvarende forhold.

3. EU-retlige og internationale forpligtelser3.1.Rådets rammeafgørelse nr. 68/2004 af 22. december 2003 om bekæmpelse afseksuel udnyttelse af børn og børnepornografi er EU’s medlemsstater angår bl.a.børns deltagelse i pornografiske optrin og fremstilling af børnepornografi, jf.herom straffelovens §§ 230 og 235 a ogkapitel 20ovenfor. Rammeafgørelsenangår desuden seksuel udnyttelse af børn, som efter omstændighederne kan væreomfattet af straffelovens §§ 216-223 a, 228 eller 229, men nævner ikke forhold,som i givet fald ville skulle henføres under straffelovens § 232 om blufærdig-hedskrænkelse.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2011/92 af 13. december 2011 ombekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornogra-fi træder i stedet for rammeafgørelsen om bekæmpelse af seksuel udnyttelse afbørn og børnepornografi for så vidt angår de medlemsstater, som er omfattet afdirektivet. Danmark er som følge af sit forbehold vedrørende retlige og indre an-liggender ikke omfattet af direktivet.Efter direktivets artikel 3, stk. 2, er de medlemsstater, der er omfattet af direkti-vet, forpligtet til at kriminalisere den, der udsætter et barn under den seksuellelavalder for at overvære seksuelle aktiviteter. Ved ”barn” forstås en person under18 år, jf. direktivets artikel 2, litra a. Strafferammen skal mindst omfatte fængselindtil 1 år.Efter direktivets artikel 3, stk. 3, er de medlemsstater, der er omfattet af direkti-vet, endvidere forpligtet til at kriminalisere den, der med seksuelt formål udsætteret barn under den seksuelle lavalder for at overvære seksuelt misbrug. Straffe-rammen skal mindst omfatte fængsel indtil 2 år.Direktivet skal være gennemført i national ret senest den 18. december 2013.3.2.Efter artikel 22 i Europarådets konvention af 25. oktober 2007 om beskyttel-se af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug skal de kontraherende sta-ter kriminalisere den, der med seksuelt formål foranlediger, at et barn under denseksuelle lavalder overværer seksuelle aktiviteter.

4. Fremmed ret4.1. Norsk retDen gældende norske straffelov er fra 1902 (lov nr. 10 af 22. maj 1902 med sene-re ændringer). Der er i 2005 vedtaget en ny norsk straffelov (lov nr. 28 af 20. maj2005 med senere ændringer), som skal erstatte straffeloven fra 1902. Den nyestraffelov af 2005 med senere ændringer er imidlertid endnu ikke trådt i kraft.Den endnu gældende norske straffelov fra 1902 indeholder to bestemmelser, sommere eller mindre svarer til blufærdighedskrænkelse efter dansk ret.Efter § 200, stk. 1, straffes den, som foretager en seksuel handling med nogen,som ikke har samtykket til det, med bøde eller fængsel indtil 1 år. Bestemmelsenomfatter navnlig beføling.Efter § 200, stk. 2, 1. pkt., straffes den, som foretaget en seksuel handling med etbarn under 16 år, med fængsel indtil 3 år. Straffen kan efter stk. 3 stige til fæng-sel indtil 6 år under særdeles skærpende omstændigheder. Bestemmelsen indebæ-rer, at børn under 16 år ikke kan give diskulperende samtykke til seksuelt beto-nede befølinger. Det følger dog af § 200, stk. 4, jf. § 196, stk. 4, at straffen kanbortfalde, hvis de pågældende er omtrent jævnbyrdige i alder og udvikling.Efter § 200, stk. 2, 2. pkt., straffes den, som forleder et barn under 16 år til at ud-vise seksuelt krænkende eller anden uanstændig adfærd som nævnt i § 201, medfængsel indtil 3 år. Bestemmelsen vil i praksis bl.a. omfatte den, der forleder etbarn under 16 år til at blotte sig. Straffen kan efter stk. 3 stige til fængsel indtil 6år under særdeles skærpende omstændigheder.Efter § 201 straffes den, som i ord eller handling udviser seksuelt krænkende el-ler anden uanstændig adfærd, med bøde eller fængsel indtil 1 år, hvis det sker på

offentligt sted, over for nogen, som ikke har samtykket til det, eller over for etbarn under 16 år. Begrebet”seksuelt krænkende eller anden uanstændig adfærd”er en retlig standard, hvis nærmere indhold beror på den til enhver tid gældendemoralopfattelse. Bestemmelsen omfatter bl.a. blottelse og henvendelser af seksu-el karakter. Et barn under 16 år kan ikke give diskulperende samtykke.I den nye straffelov fra 2005 videreføres § 200, stk. 1, uden ændringer i § 297,mens § 200, stk. 2, 1. pkt., videreføres i § 299, litra c, og § 304, hvilket indebærerden ændring, at en kvalificeret seksuel handling over for et barn under 14 år somnoget nyt anses som voldtægt og straffes med fængsel indtil 10 år. Til gengældvidereføres strafforhøjelsesreglen i § 200, stk. 3, ikke. En kvalificeret seksuelhandling omfatter navnlig berøring af nøgne kønsorganer.I den nye straffelov fra 2005 videreføres § 200, stk. 2, 2. pkt., og § 201 i § 298 og§ 305 med den ændring, at strafferammen for at forlede et barn under 16 år til atudvise seksuelt krænkende eller anden uanstændig adfærd ændres til bøde ellerfængsel indtil 1 år.Opdelingen i flere paragraffer skyldes det generelle princip i straffeloven fra2005, hvorefter der sondres tydeligere mellem seksuelle krænkelser uden sam-tykke og seksuelle krænkelser over for børn under den seksuelle lavalder, der iNorge er 16 år. Begrundelsen herfor er navnlig, at samtykke er uden betydning,hvis forurettede er under den seksuelle lavalder.

Bestemmelsens første stykke tager sigte på handlinger af seksuel karakter, somretter sig mod børn under 15 år og ikke er omfattet af andre bestemmelser omseksuel krænkelse af børn under 15 år. Strafansvar forudsætter, at handlingen haret klart og for en voksen person utvetydigt seksuelt præg. Dette stykke omfatterberøringer af seksuel karakter og at formå barnet til at foretage eller medvirke tilen handling af seksuel karakter. Barnet kan ikke give diskulperende samtykke.Bestemmelsens andet stykke tager sigte på handlinger over for både børn ogvoksne, men dette har ingen betydning for så vidt angår berøringer af seksuel ka-rakter af børn under 15 år, idet sådanne berøringer allerede er strafbare efter før-ste stykke. Andet stykke omfatter bl.a. blottelse, berøringer af seksuel karakter oghenvendelser af seksuel karakter.

5. Straffelovrådets overvejelserStraffelovens § 232 er karakteriseret ved, at den er en generel opsamlingsbe-stemmelse, som kan anvendes på seksuelle krænkelser af en vis grovere karakter,der ikke er omfattet af nogen anden bestemmelse. Straffelovens § 232 er samtidiglangt den hyppigst anvendte strafbestemmelse om seksuelle krænkelser–den an-vendes hyppigere end samtlige øvrige strafbestemmelser om seksuelle krænkel-sertil sammen.Straffelovrådet foreslår, at opnåelse af et seksuelt forhold ved overrumpling, dvs.ved udnyttelse af, at forurettede befinder sig i en situation, hvor denne er ude afstand til at modsætte sig handlingen, fremover skal være omfattet af straffelovens§ 218, stk. 2, og dermed ikke længere af § 232. Der henvises herom tilkapitel 9,afsnit 5, ovenfor. Forslaget indebærer bl.a., at alle i praksis forekommende til-fælde af seksuelt forhold, som gerningsmanden gennemfører uden forurettedes(gyldige) samtykke, fremover vil være omfattet af straffelovens §§ 216-223 a.Straffelovrådet finder, at straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse i øvrigtrammer de seksuelle krænkelser, som bør kunne straffes efter straffeloven. Be-stemmelsens anvendelsesområde, som det fremgår af retspraksis, er således efterrådets opfattelse hverken for vidt eller for snævert.

Bortset fra forslaget om overrumplingstilfælde foreslår Straffelovrådet derfor ik-ke nogen ændringer i anvendelsesområdet for straffelovens § 232.Straffelovrådet har overvejet, om bestemmelsens formulering–hvis gerningsbe-skrivelse er uændret siden straffeloven af 1866–bør moderniseres.Straffelovrådet har i den forbindelse overvejet, om en mere detaljeret bestemmel-se kunne være hensigtsmæssig, eksempelvis således at hovedkategorier af blu-færdighedskrænkelse–beføling, blottelse, beluring osv.–blev nævnt udtrykke-ligt i bestemmelsen.Straffelovrådet finder imidlertid, at der ikke er noget behov for en sådan mere de-taljeret bestemmelse. Bestemmelsens afgrænsning har i praksis ikke givet anled-ning til problemer i forhold til længe kendte former for blufærdighedskrænkelse,og retspraksis har også kunnet håndtere nye former for blufærdighedskrænkelse,herunder krænkelser på internettet, på en hensigtsmæssig måde.En mere detaljeret bestemmelse ville heller ikke have væsentlig betydning forvurderingen af den indbyrdes grovhed af forskellige former for blufærdigheds-krænkelse. Det gælder således for alle former for blufærdighedskrænkelse, atkrænkelsen kan være mere eller mindre grov, og man kan derfor ikke helt gene-relt sige, at f.eks. blufærdighedskrænkelse ved beføling er grovere end blufær-dighedskrænkelse ved beluring eller ved henvendelse af seksuel karakter.Endvidere ville det næppe være muligt i en lovtekst udtømmende at opregne alleformer for blufærdighedskrænkelse, og også en mere detaljeret strafbestemmelseville således skulle indeholde et opsamlende led om seksuelle krænkelser i øv-rigt.Straffelovrådet har dernæst overvejet delsudtrykket ”giver offentlig forargelse”,dels udtrykket ”uterligt forhold”.Straffelovrådet foreslår at forenkle bestemmelsen om blufærdighedskrænkelse,således at ”eller giver offentlig forargelse” udgår som overflødigt, idet der er taleom en delmængdeaf de forhold, der allerede er omfattet af udtrykket ”krænkerblufærdigheden”.595

Straffelovrådet finder, at ”uterligt forhold” er sprogligt forældet, og foreslår der-for at erstattedette udtryk med ”uanstændigt forhold”.Med hensyn til strafferammen finder Straffelovrådet, at et strafmaksimum påfængsel indtil 2 år bedre vil markere, at blufærdighedskrænkelse generelt er envæsentligt mindre alvorlig forbrydelse end forhold omfattet af straffelovens §§217-221, hvor strafmaksimum efter Straffelovrådets forslag generelt vil værefængsel indtil 4 år.I forhold til børn under 15 år supplerer straffelovens § 232 imidlertid de mere al-vorlige bestemmelser om seksuelt forhold til barn under 15 år, hvor strafmaksi-mum er henholdsvis 8 år og 12 år, hvilket kunne tale for et højere strafmaksimumend fængsel indtil 2 år for så vidt angår blufærdighedskrænkelse af børn under 15år. Det bemærkes herved også, at blufærdighedskrænkelse ud over mindre alvor-lige overtrædelser i form af f.eks. verbale krænkelser, blottelse, beluring eller let-tere berøringer også omfatter noget grovere overtrædelser i form af berøringer,der ligger lige under grænsen for seksuelt forhold (herunder berøringer af nøgnekønsdele med hånden uden manipulation eller indtrængen), eller som går ud på atfå en person til at udføre seksuelle handlinger med sig selv, eventuelt ved anven-delse af genstande.Efter en samlet vurdering foreslår Straffelovrådet på denne baggrund, at straffe-rammen i straffelovens § 232 på bøde eller fængsel indtil 4 år ændres til bøde el-ler fængsel indtil 2 år, dog 4 år, når forurettede er under 15 år.

1. Gældende ret og baggrunden herfor1.1. Den gældende bestemmelse i § 234Efter straffelovens § 234 straffes den, som sælger utugtige billeder eller genstan-de til en person under 16 år, med bøde.Bestemmelsen angår salg til personer under 16 år af ”utugtige billeder eller gen-stande”. Bestemmelsen omfatter formentlig også bytte, men ikke andre formerfor udbredelse, herunder heller ikke udlejning, udlån og vederlagsfri overdragel-se. Overladelse af utugtige billeder og genstande til et barn under 16 år, der ikkehar karakter af salg eller bytte, vil imidlertid kunne være omfattet af straffelovens§ 232 om blufærdighedskrænkelse.Bestemmelsen omfatter ikke den blotte udbydelse til salg, jf. UfR 1971.435 H,og forsøg er ikke strafbart, jf. straffelovens § 21, stk. 3.Det er næppe ganske afklaret, hvad der forstås ved ”utugtige billeder eller gen-stande”.Der er ikke nogen tvivl om, at da bestemmelsen fik sin nuværende affattelse i1969, omfattede den billeder af den karakter, som for så vidt angår fotografiermv. af børn i dag er omfattet af straffelovens § 235, jf. herom nærmere nedenfor ikapitel 23.En tilsvarende fortolkning måtte da formentlig anlægges med hensyntil genstande.I den retsvidenskabelige litteratur har det imidlertid været gjort gældende, at be-grebet ”utugtige” – ligesom begrebet ”anstødeligt” i ordensbekendtgørelsen (tid-597

ligere politivedtægterne)–er et dynamisk begreb, hvis fortolkning beror på dentil enhver tid værende almindelige opfattelse i samfundet, jf. bl.a. Karnovs notertil bestemmelsen. Waaben, Strafferettens specielle del (5. udg. 1999) side 66 sy-nes derimod at ville fortolke bestemmelsen i overensstemmelse med dens oprin-delige mening.Det må på den baggrund antages, at bestemmelsen i hvert fald omfatter billeder(herunder tegninger og lignende) af den karakter, som når det drejer sig om foto-grafier mv. af børn, jf. straffelovens § 235, anses for særligt grove (dvs. billederaf voldtægt eller lignende), mens det er tvivlsomt, om bestemmelsen omfatterpornografiske billeder i øvrigt. Tilsvarende vil gælde genstande.Bestemmelsen kræver forsæt, herunder med hensyn til, at salget sker til et barnunder 16 år.Om straffelovens § 234 kan der nærmere henvises til Vagn Greve m.fl., Kom-menteret straffelov, Speciel del (9. udg. 2008) side 335-36, Knud Waaben,anf.st., side 65-66, Stephan Hurwitz, Den danske Kriminalret, Speciel Del (1955)side 202 og Oluf Krabbe, Borgerlig Straffelov (4. udg. 1947) side 531-535.

Om forarbejderne til denne bestemmelse kan henvises til udkast til ny straffelovaf 1912 (U I) § 218 samt side 210-11. Der kan endvidere henvises til Torps ud-kast af 1917 (U II) § 214 samt side 198 og udkast af 1923 (U III) § 215 samtspalte 331. Endelig kan henvises til Rigsdagstidende 1924-25, tillæg A, spalte3377 (§ 236).1.2.2. Lovændringen i 1939Ved lov nr. 87 af 15. marts 1939 om ændringer i og tilføjelser til borgerlig straf-felov af 15. april 1930 blev straffelovens § 234 ændret, idet der indsattes nye stk.2 og 3:”Stk.2.Begaas de ovenfor nævnte Handlinger i erhvervsmæssigt Øjemed, kankun under særlig formildende Omstændigheder Straf af Bøde anvendes.Stk. 3.Den, der for Vindings Skyld offentliggør eller udbreder eller i saadanHensigt forfærdiger eller indfører Skrifter eller Billeder, der, uden at de kan ansesfor egentlig utugtige, udelukkende maa antages at have forretningsmæssig Speku-lation i Sanselighed til Formaal, straffes med Bøde eller Hæfte indtil 1 Aar.”

Ophævelsen af strafbestemmelserne vedrørende utugtige skrifter trådte først ikraft den 16. august 1968, idet ikraftsættelsen måtte afvente Danmarks udtrædenaf en international overenskomst. Reelt fik ophævelsen for så vidt angår dansk-sprogede pornografiske skrifter dog virkning allerede fra den 1. juli 1967, idetrigsadvokaten i en cirkulæreskrivelse af 30. juni 1967 bl.a. instruerede politiet oganklagemyndigheden om at sætte verserende sager i bero, ikke at indlede under-søgelser i nye sager og at frigive beslaglagte skrifter.1.2.5. Lovændringen i 1969Ved lov nr. 224 af 4. juni 1969 om ændring i borgerlig straffelov (Pornografiskebilleder mv.) fik straffelovens § 234 sin nuværende affattelse. Ved lovændringenblev forbuddet mod attilbyde eller overladeen person under18 årutugtige bil-leder eller genstande således ændret til at forbud mod atsælgesådanne billedereller genstande til en person under16 år.Af forarbejderne til lovændringen fremgår bl.a. følgende (Folketingstidende1968-69, tillæg A, spalte 3054-55):”Et særligt spørgsmål har det været, om eller eventuelt i hvilket omfang man bur-de opretholde bestemmelsen i § 234, nr. 1, der straffer den, der tilbyder eller over-lader en person under 18 år utugtige billeder eller genstande. Ved behandlingen afspørgsmålet om ophævelse af straffebestemmelserne vedrørende den skriftligepornografi var straffelovrådet opmærksom på, at de hensyn, der taler for en por-nografiregel, har noget større vægt, når talen er om forholdet til børn og unge, selvom det på den anden side måtte erkendes, at en formodning om mere konkreteskadevirkninger også her hviler på et meget usikkert grundlag, jfr. betænkningens. 63-64. Straffelovrådet kom til det resultat, at man for så vidt angik skrifterneikke burde opretholde en særlig beskyttelsesregel for personer under 18 år, hvisman i øvrigt frigav den skrevne pornografi. Man henviste til, at såfremt utugtigeskrifter i øvrigt frit kunne forhandles, ville de unge, der var interesseret i disseskrifter, uden vanskelighed kunne skaffe sig dem, og de unges interesse i at se despecielt for dem forbudte bøger m. v. ville måske endog øges. Hertil kom, at alleproblemerne med fastlæggelse af utugtighedsbegrebet ville stå tilbage, og samti-dig ville de handlende blive tvunget ind i en bedømmelse af, om den unge er overeller under 18 år. Særlige vanskeligheder ville være forbundet med salg, der skerved forsendelse efter skriftlig eller telefonisk bestilling.Opretholdelsen af en særlig beskyttelsesregel over for børn og unge på billed-området vil efter justitsministeriets mening næppe volde samme retstekniske van-skeligheder, som tilfældet ville have været med en særregel vedrørende skrifterne.Som det fremgår af det oven for under pkt. 7 anførte, har det været muligt at op-

retholde en ret klar afgrænsning af de billeder m. v., der falder under § 234's utug-tighedsbegreb; og med hensyn til de handlendes eventuelle vanskeligheder ved atbedømme en købers alder kan henvises til, at der også andre steder i lovgivningenfindes forbud mod salg til unge under en vis aldersgrænse.Det taler med afgørende vægt for på billedområdet at opretholde en særlig be-skyttelsesregel for unge, at der efter filmcensurforslaget fortsat ved afgørelsen af,om en film kan godkendes for børn, bør tages hensyn til, om filmen indeholderseksuelle skildringer, der efter censurens skøn ikke bør vises for børn i de i be-tragtning kommende aldersklasser, jfr. betænkning om filmcensur (nr. 468/1967)s. 41. Efter oplysningerne i samme betænkning s. 58 findes der visse holdepunkterfor at antage, at fotografier på det seksuelle område kan virke stærkere på tilskue-ren end film.Det vil imidlertid være naturligt at fastsætte aldersgrænsen til 16 år, således atbeskyttelsen kommer til at omfatte de samme aldersgrupper, som falder ind underfilmcensurordningen.Dette vil indebære en nedsættelse af den gældende 18 års-grænse i § 234, nr. 1.Også bortset herfra findes der at burde ske en begrænsning af bestemmelsens ind-hold. Efter den gældende formulering er ethvert tilbud om eller overladelse afutugtige billeder til personer under 18 år strafbart; dette gælder således også rentprivate overgivelser af sådanne billeder. Bortset fra tilfælde, hvor forevisning afutugtige billeder for mindreårige sker i forførelseshensigt–et sådant forhold fal-der ind under straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse–er man her indepå et område, hvor man ikke vil have mulighed for at håndhæve en strafferetligregulering, og hvor en sådan regulering derfor vil virke uheldig. Ud fra dettesynspunkt finder man det rigtigst, at den fremtidige straffebestemmelse alenekommer til at omfatte salg af utugtige billeder.Straffen er fastsat til bøde, og bringes herved på linje med den straf, der efterdet fremsatte forslag til lov om filmcensur kan anvendes for overtrædelse af dennelov, og den, der kan anvendes for overtrædelse af politivedtægternes bestemmel-ser om anstødelige udstillinger m. v.At strafferammen således nedsættes i forhold til den gældende bestemmelse i§ 234, nr. 1, hvorefter også hæfte og under skærpende omstændigheder fængsel iindtil 6 måneder kan idømmes, er uden væsentlig betydning, idet bøde og konfi-skation også hidtil har været de i praksis anvendte sanktioner.”

3. Straffelovrådets overvejelserBestemmelsen i straffelovens § 234 stammer i sin nuværende affattelse fra 1969og havde sammenhæng med ophævelsen af det generelle forbud mod udbredelseaf billedpornografi. Bestemmelsen er i dag uden reel praktisk betydning for, ihvilket omfang børn under 16 år ser pornografiske billeder. Undersøgelser visersåledes, at de fleste børn ser pornografiske billeder første gang i 12-14-års-alderen (jf. f.eks. Nordisk Ministerråds rapport ”Unge, køn og pornografi i Nor-den” (ANP 2006:749) side 49). Det må antages, at børn bl.a. ser pornografiskebilleder på gratissider på internettet, hvilket ikke er reguleret af straffelovens§ 234.Bestemmelsen i straffelovens § 234 anvendes ikke i praksis og er efter Straffe-lovrådets opfattelse ikke længere tidssvarende.Straffelovrådet har på den baggrund overvejet, om bestemmelsen bør modernise-res, eller om den i stedet bør ophæves.For det første bemærkes med hensyn til aldersgrænsen, at 16-års-aldersgrænsen iforarbejderne er knyttet op på aldersgrænsen for biografcensur. Den tilsvarendealdersgrænse for biografcensur er i dag 15 år, og aldersgrænsen i § 234 bør efterStraffelovrådets opfattelse–såfremt bestemmelsen bevares–i givet fald nedsæt-tes til 15 år.Straffelovrådet kan imidlertid ikke pege på en anden udformning af bestemmel-sen, som vil være mere hensigtsmæssig end den nuværende. Det kan diskuteres,hvilken betydning det har, at børn i 12-14-års alderen ser pornografiske billeder,bl.a. på internettet, men det er efter Straffelovrådets opfattelse under alle om-stændigheder ikke realistisk at forestille sig, at man via straffeloven skulle kunnebegrænse børns adgang til pornografiske gratissider på internettet.Straffelovrådet finder heller ikke grundlag for at opretholde straffelovens § 234af hensyn til børns eventuelle køb af pornografiske billeder, herunder på internet-tet. Eftersom børn under 15 år som udgangspunkt ikke kan formodes at have ad-gang til betalingskort eller lignende betalingsmidler, vil en sælger af pornografipå internettet i praksis som udgangspunkt ikke have forsæt til at sælge til et barn602

under 15 år, hvis et sådant barn under 15 år–f.eks. ved anvendelse af forældreseller ældre søskendes betalingsmidler–rent faktisk køber pornografi på internet-tet. Hertil kommer, at udbuddet af gratis pornografi på internettet i dag er så stort,at der allerede derfor ikke længere er noget reelt grundlag for en særskilt regule-ring af børns eventuelle køb af pornografiske billeder. Dette gælder efter rådetsopfattelse også børns eventuelle køb af traditionelle pornoblade i kiosker og lig-nende.Efter Straffelovrådets opfattelse vil en egentlig krænkelse af et barn navnlig fore-ligge, hvis barnet mod sin vilje påtvinges pornografiske billeder. Dette gælder,hvad enten barnet modtager det pornografiske billede som en billedbesked på sinmobiltelefon, som en vedhæftet fil i en e-mail eller på et fysisk medium. Sådanneforhold, hvor barnet ikke betaler for billedet, er imidlertid ikke omfattet af straf-felovens § 234.Derimod vil det ofte kunne udgøre en overtrædelse af straffelovens § 232 omblufærdighedskrænkelse, hvis pornografiske billeder fremsendes, udleveres ellervises til et barn, som ikke ønsker det.Endvidere kan den, der erhvervsmæssigt sælger, udlejer eller udlåner film offent-ligt i Danmark til børn under 11 og 15 år, uden at filmen forinden er godkendt forbørn i den pågældende aldersgruppe af Medierådet for Børn og Unge, straffesmed bøde, jf. filmlovens § 25, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.Straffelovrådet finder på denne baggrund, at straffelovens § 234 kan ophævessom betydningsløs i praksis.

1. Gældende ret og baggrunden herfor1.1. Den gældende bestemmelse i § 235Efter straffelovens § 235, stk. 1, straffes den, som udbreder utugtige fotografiereller film, andre visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, medbøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder medfængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfæl-de, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere syste-matisk eller organiseret karakter.Efter straffelovens § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod vederlag el-ler gennem internettet eller et lignende system til spredning af information gørsig bekendt med utugtige fotografier eller film, andre visuelle gengivelser ellerlignende af personer under 18 år, med bøde eller fængsel indtil 1 år. Dette gælderdog ifølge § 235, stk. 3, ikke besiddelse af utugtige billeder af en person, der erfyldt 15 år, hvis den pågældende har givet sit samtykke til besiddelsen.Ved ”utugtige” fotografier, film eller lignende forstås billedoptagelser, hvor per-sonen under 18 år har samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje, hvorder i forhold til personen under 18 år anvendes genstande på en måde, der svarertil samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje, eller hvor personen un-der 18 år anvendes som model for fotografering af kønsdele eller seksuelt præge-de berøringer. Lydoptagelser falder uden for bestemmelsen. Tegninger falder og-så uden for bestemmelsen. Der er i retspraksis eksempler på, at der ved vurderin-gen af, om en sammenhængende serie affotografier er ”utugtige”, anlægges enhelhedsvurdering,hvorefter billedserien i sin helhed anses som ”utugtig”, selv

om kun et mindre antal af de enkelte fotografier i serien isoleret set er ”utugtige”,jf. TfK 2006.522 Ø og UfR 2008.540 Ø.Ved ”andre utugtige visuelle gengivelser” forstås navnligcomputergenerede bil-leder, der ikke afbilder en virkelig person under 18 år, men bortset fra det fiktivehar fuld lighed med et fotografi. Den fiktive fremstilling skal således fremtrædepå tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og lignende.Henvisningentil ”personer under 18 år” skal ifølge forarbejderne forstås på denmåde, at dette element i gerningsindholdet er opfyldt, hvis den pågældende frem-træder som yngre end 18 år, medmindre gerningsmanden beviser, at den pågæl-dende faktisk var fyldt 18 år. Som anført i Vagn Greve, Kommeteret straffelov,Speciel del (9. udg. 2008) side 338 er dette i givet fald udtryk for en fravigelse afalmindelige bevisregler i straffesager.Den strafbare handling efter § 235, stk. 1, er at udbrede det nævnte materiale.Udbredelse omfatter i hvert fald videregivelse af materialet, herunder i en snæverkreds, og det er uden betydning, om der ydes betaling eller ej. Det kan diskuteres,om den blotte forevisning af materialet f.eks. for nogle få venner skal anses forudbredelse, jf. Vagn Greve m.fl., Kommenteret straffelov, Speciel del (9. udg.2008) side 328 om det tilsvarende spørgsmål i relation til straffelovens § 230 omoptagelse af utugtige fotografier mv. af personer under 18 år med forsæt til ud-bredelse. Det må antages, at allerede tilgængeliggørelse i et fildelingsnetværkskal anses som udbredelse i bestemmelsens forstand, uanset om og i givet fald ihvilket omfang materialet er blevet hentet af andre.De strafbare handlinger efter § 235, stk. 2, er at besidde eller mod vederlag ellergennem internettet eller lignende at gøre sig bekendt med materiale af den nævn-te karakter. Besiddelse omfatter også f.eks. lagring i digital form på medier, somer i gerningsmandens besiddelse, f.eks. en computers harddisk eller en usb-nøgle.Det er også strafbart mod vederlag at gøre sig bekendt med materiale af dennævnte karakter. Dette sker i praksis i givet fald normalt gennem internettet, ogda det endvidere generelt er strafbart gennem internettet eller lignende at gøre sigbekendt med materiale af den nævnte karakter, har spørgsmålet om ydelse af ve-derlag i praksis ingen selvstændig betydning for strafansvaret (men kan have be-vismæssig betydning). I det omfang det måtte være relevant, omfatter vederlag606

ikke alene betaling, men enhver modydelse, herunder at der byttes med andreydelser. Den selvstændige betydning af den særskilte kriminalisering af genneminternettet eller mod vederlag at gøre sig bekendt med materiale af den nævntekarakter ligger navnlig i, at det ikke anses som besiddelse alene at få vist materia-le f.eks. på en computerskærm, hvis materialet ikke lagres.Et eventuelt samtykke til udbredelse eller besiddelse fra de personer, billedopta-gelserne vedrører, er som udgangspunkt uden betydning for strafansvaret. Detfølgerdog af § 235, stk. 3, at besiddelse (men ikke udbredelse) af ”utugtige bille-der” af en person over 15 år med den pågældendes samtykke er lovlig. Henvis-ningen til ”billeder” indebærer ifølge forarbejderne, at alene fotografier og lig-nende lovligt kan besiddes med samtykke, mens der ikke kan gives diskulperen-de samtykke til besiddelse af film og lignende, jf. dog tvivlende om rigtighedenaf denne fortolkning Karnovs note til § 235, stk. 3. Det kan diskuteres, om stk. 3skal forstås bogstaveligt og dermed kun som omfattende besiddelse, eller om derogså kan gives diskulperende samtykke til gennem internettet at gøre sig bekendtmed utugtige billeder af en person over 15 år. Det kræves dog under alle om-stændigheder, at der er tale om et frivilligt samtykke, og at der således f.eks. ikkeforeligger bestemmende tvang eller svig. Hvis en 15-17-årig presses eller narrestil gennem internettet at vise utugtige billeder af sig selv, foreligger der såledesikke straffrihed. Som eksempel kan nævnes, at den person, som den 15-17-årigeviser billederne til, har udgivet sig for at være en anden.Det er tvivlsomt, om bestemmelsen omfatter en direkte transmission af utugtigebilleder f.eks. gennem internettet, altså f.eks. et barn, der udfører seksuelle hand-linger foran et webkamera, uden at der sker nogen lagring af billederne. I det om-fang der sker lagring hos modtageren, vil der imidlertid med sikkerhed være taleom strafbar besiddelse, som der–da er er tale om film (levende billeder)–ifølgeforarbejderne ikke kan gives diskulperende samtykke til.Det må antages, at straffelovens § 235 ikke omfatter den, der udbreder eller be-sidder eller gør sig bekendt med utugtige film, fotografier eller lignende af sigselv, men straffrihed forudsætter, at der enten ikke optræder andre personer under18 år på optagelserne eller udelukkende optræder personer over 15 år, som hargivet (gyldigt) samtykke til besiddelsen (og i så fald er kun besiddelse, ikke ud-

Om forarbejderne til denne bestemmelse kan henvises til udkast til ny straffelovaf 1912 (U I) § 218 samt side 210-11. Der kan endvidere henvises til Torps ud-kast af 1917 (U II) § 214 samt side 198 og udkast af 1923 (U III) § 215 samtspalte 331. Endelig kan henvises til Rigsdagstidende 1924-25, tillæg A, spalte3377 (§ 236).Særskilte bestemmelser om udbredelse mv. af børnepornografisk materiale ind-gik ikke i borgerlig straffelov fra 1930, hvor der var en generel bestemmelse omudbredelse af pornografisk materiale (både skrifter, billeder og genstande). Densærlige kriminalisering vedrørende børnepornografi skete først med bestemmel-ser, der indsattes i straffeloven i 1980, jf. afsnit 1.2.6 nedenfor, efter at de tidlige-re bestemmelser om udbredelse af pornografisk materiale var blevet ophævet i1969, jf. afsnit 1.2.5 nedenfor.

Om baggrunden for lovændringen fremgår følgende af forarbejderne (Rigsdags-tidende 1938-39, tillæg A, spalte 3775-76):”Efter Justitsministeriets Formening maa de Handlinger,der kan straffes efterdenne Bestemmelse i dens nuværende Affattelse, anses som værende af en saagrov Karakter, at der, naar Forseelsen er begaaet i erhvervsmæssigt Øjemed, erGrund til i Almindelighed at anvende Frihedsstraf. Man foreslaar derfor en Be-stemmelse, hvorefter Straf af Bøde i saadanne Tilfælde kun kan anvendes undersærlig formildende Omstændigheder. I denne Forbindelse kan man henvise til, atder i Rusland i Henhold til en Bestemmelse af 17. Oktober 1935 er fastsat Straf afFrihedsberøvelse indtil 5 Aar for den, der fremstiller eller udbreder pornografiskeSkrifter.Endvidere mener Justitsministeriet, at der indenfor dette Felt er Grund til atudvide det strafbares Omraade. Der er navnlig i den senere Tid fremkommet enDel Skrifter, hvis Indhold i det hele har en saadan Karakter, at det maa staa enhverklart, at Skriftet kun kan betragtes som et Forsøg paa Spekulation i Interessen forpornografisk Lekture. Saafremt disse Skrifter ikke har et egentlig utugtigt Indhold,kan de i Øjeblikket ikke rammes. Da saadanne Skrifter imidlertid intet berettigetFormaal har, foreslaar man, at der fastsættes Straf for den, der for Vindings Skyldoffentliggør eller udbreder Skrifter og Billeder, der udelukkende maa antages athave til Formaal at spekulere i Sanselighed, selvom Indholdet ikke kan anses foregentlig utugtigt i den Forstand, Domstolene tager dette Begreb. Udenfor denneBestemmelse falder de Tilfælde, hvor Skriftet har–eller tillige har–et virkelig li-terært, kunstnerisk eller videnskabeligt Formaal.Rigsadvokaten har med Hensyn til Forslaget om en Udvidelse af det strafbaresOmraade udtalt, at der efter hans Skøn ikke er nogen Trang hertil.Hertil maa bemærkes, at vel kan en stor Del af de Skrifter, der alene har Speku-lation i Uanstændighed til Formaal, rammes efter de nugældende Bestemmelserom utugtige Skrifter. Efter Justitsministeriets Formening kræver imidlertid Prak-sis, for at et Skrift kan betegnes som utugtigt, ikke alene, at Skriftet ikke har nogetberettiget Formaal og skønnes egnettil at virke ”æggende” i seksuel Henseende,men ogsaa at Skriftets Indhold er af en vis grovere Beskaffenhed. Efter den609

1.2.3. Lovændringen i 1965Ved lov nr. 212 af 4. juni 1965 om ændringer i borgerlig straffelov (Konfiskati-on, fuldbyrdelse af frihedsstraf mv.) blev straffelovens § 234, stk. 3, ændret, så-ledes at ”hæfte indtil 1 år” blev ændret til ”hæfte”. Lovændringen havde sam-menhæng med en nedsættelse af det generelle maksimum for længden af en hæf-testraf fra 2 år til 6 måneder og indebar således en nedsættelse af strafmaksimumi § 234, stk. 3, fra 1 år til 6 måneder.1.2.4. Lovændringen i 1967Ved lov nr. 248 af 9. juni 1967 om ændringer i borgerlig straffelov (Forældelse,pornografi, homoseksuel prostitution mv.) blev straffelovens § 234 ændret, såle-des at ”skrifter” udgik af bestemmelsens stk. 1, nr. 1 og 2, og således at stk. 2 og3 blev ophævet. Efter denne lovændring var forbuddet mod udbredelse af porno-grafisk materiale således begrænset til billeder og genstande.Ophævelsen af strafbestemmelserne vedrørende utugtige skrifter trådte først ikraft den 16. august 1968, idet ikraftsættelsen måtte afvente Danmarks udtrædenaf en international overenskomst. Reelt fik ophævelsen for så vidt angår dansk-sprogede pornografiske skrifter dog virkning allerede fra den 1. juli 1967, idetrigsadvokaten i en cirkulæreskrivelse af 30. juni 1967 bl.a. instruerede politiet oganklagemyndigheden om at sætte verserende sager i bero, ikke at indlede under-søgelser i nye sager og at frigive beslaglagte skrifter.1.2.5. Lovændringen i 1969Ved lov nr. 224 af 4. juni 1969 om ændring i borgerlig straffelov (Pornografiskebilleder mv.) fik straffelovens § 234 sin nuværende affattelse. Ved lovændringenophævedes således forbuddene mod udbredelse af pornografiske billeder og gen-standeog mod offentlige foredrag, forestillinger eller udstillinger af ”utugtigtindhold”. Herefter var alene salg til børn under 16 år af utugtige billeder og gen-

stande kriminaliseret. Om dette forbud i den gældende § 234 henvises i øvrigt tilkapitel 22ovenfor.1.2.6. Lovændringen i 1980Ved lov nr. 252 af 16. juni 1980 om ændring af borgerlig straffelov (Pornografi-ske billeder af børn) indsattes som en ny bestemmelse § 235, hvorefter den, somerhvervsmæssigt sælger eller på anden måde udbreder eller med forsæt hertilfremstiller eller skaffer sig utugtige fotografier, film eller lignende af børn, straf-fes med bøde.Den nye bestemmelse byggede på en udtalelse af 10. oktober 1979 fra Straffelov-rådet om forbud mod pornografiske billeder af børn. Af udtalelsen, der var op-trykt som bilag til lovforslaget, fremgik, at Straffelovrådet var delt med hensyntil strafferammen, idet et flertal fandt, at strafferammen alene burde omfatte bø-de, mens ét medlem fandt, at strafferammen burde gå op til 6 måneders fængsel,jf. Folketingstidende 1979-80, tillæg A, spalte 1761ff, og tillæg B, spalte 833ff.1.2.7. Lovændringen i 1989Ved lov nr. 272 af 3. maj 1989 om ændring af borgerlig straffelov (Vold og bør-nepornografi) skærpedes strafferammen i § 235, så der ud over bøde blev mulig-hed for at idømme hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.Baggrunden for skærpelsen var et ønske om på en bedre måde at markere sam-fundets afstandtagen fra denne forbrydelsestype og samtidig gøre det strafferetli-ge værn mod seksuel udnyttelse af børn i erhvervsmæssigt øjemed mere effek-tivt, jf. Folketingstidende 1988-89, tillæg A, spalte 2855ff, og tillæg B, spalte1059ff.1.2.8. Lovændringen i 1994Ved lov nr. 1100 af 21. december 1994 om ændring af straffeloven (Besiddelseaf børnepornografi) udvidedes det strafbare område med et nyt stk. 2, hvorefterden, som besidder fotografier, film eller lignende af børn, der har samleje eller

anden kønslig omgængelse end samleje eller har kønslig omgang med dyr, ellersom anvender genstande på groft utugtig måde, straffes med bøde.At bestemmelsen blev gjort til et bødedelikt, skyldtes navnlig hensynet til i videstmuligt omfang at værne privatlivets fred, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A,spalte 474:”Strafferammen for besiddelse af børnepornografiskmateriale er efter forslagetbøde. Bestemmelsen giver således ikke mulighed for at idømme frihedsstraf. Kander imidlertid føres bevis for, at gerningsmanden har haft forsæt til erhvervsmæs-sig udbredelse af det børnepornografiske materiale, vil forholdet efter omstændig-hederne være omfattet af den gældende bestemmelse i § 235 (der bliver § 235, stk.1), som indeholder en strafferamme på bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.Den foreslåede strafferamme i det nye stk. 2 til bestemmelsen i § 235 indebæ-rer endvidere, at politiet afskæres fra at foretage ransagning af en ikke-sigtets bo-lig, rum eller gemmer med henblik på f.eks. beslaglæggelse af børnepornografiskmateriale, jf. retsplejelovens § 795. Ransagning af en ikke-sigtet persons boligm.v. kan således kun komme på tale, såfremt sagen angår en forbrydelse, der efterloven kan medføre frihedsstraf.Formålet med denne del af forslaget er i videst muligt omfang at værne den en-kelte mod indgreb i privatlivets sfære. Forslaget udelukker imidlertid ikke, at derefter omstændighederne kan foretages ransagning hos en person, der er sigtet forbesiddelse af børne-pornografisk materiale, jf. retsplejelovens § 794, nr. 2.Endelig indebærer den foreslåede strafferamme, at forsøg ikke er strafbart, jf.straffelovens § 21, stk. 3.”

Lovændringen byggede i alt væsentligt på betænkning nr. 1377/1999 om børne-pornografi og IT-efterforskning afgivet af Justitsministeriets udvalg om økono-misk kriminalitet og datakriminalitet. Udvalgets overvejelser og forslag, som til-trådtes af Justitsministeriet, er udførligt gengivet i lovforslagets bemærkninger(Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 7802-05):”Udvalget finder derfor, at kriminaliseringen i stk. 1 bør udvides til ud over denerhvervsmæssige udbredelse også at omfatte udbredelse i en videre kreds. Udval-get har valgt at anvendeudtrykket ”udbredelse i en videre kreds”, da dette udtryk iforvejen benyttes i straffeloven, jf. § 266 b om racediskriminerende udtalelser mv.Udvalget har lagt vægt på, at adgang til børnepornografi via Internettet mulig-gør en meget omfattende udbredelse. Det er efter udvalgets opfattelse utvivlsomt,at en del af denne udbredelse ikke er erhvervsmæssig, men udvalget finder, at og-så ikke-erhvervsmæssig udbredelse af billeder i en videre kreds kan være egnet tilat understøtte produktion af børnepornografisk materiale, og at kriminalisering afsådan udbredelse dermed kan tjene til at forebygge de samme misbrug, som for-bud mod den erhvervsmæssige udbredelse.Endelig anfører udvalget, at en sådan ændring af straffelovens § 235, stk. 1, vilbringe dansk ret på linie med norsk, svensk, tysk og fransk ret, der ikke stillerkrav om, at udbredelsen skal være erhvervsmæssig.(…)det [er] forudsat i forarbejderne til den gældende bestemmelse, at selve det at sepå børnepornografiske billeder, der overføres fra en database til egen computer-skærm, ikke etablerer en besiddelsessituation. Sker der derimod en lagring, hvorden pågældende selv kan kalde billedet frem igen, foreligger der en strafbar be-siddelse.Efter det for udvalget oplyste har der i de på nuværende tidspunkt kendte IT-sager vedrørende straffelovens § 235, stk. 2, som altovervejende hovedregel værettale om, at billederne er blevet downloaded(…).I en række tilfælde vil der imidlertid ikke være etableret en besiddelse, fordider ikke er sket lagring (…). Derkan f.eks. være tale om, at den pågældende blotgår ind på særlige Internetområder med børnepornografi, eventuelt til et frit områ-de. (…)kriminaliseringen af besiddelse [er] sket på baggrund af opfordringer fra bl.a.Europarådet, FN og Nordisk Råd, og udgangspunktet for disse opfordringer harværet at begrænse efterspørgslen efter børnepornografi. På denne baggrund kandet efter udvalgets opfattelse virke utilstrækkeligt at holde en benyttelsesform, deri dag i vidt omgang har afløst fysisk besiddelse, udenfor. Det er endvidere indgåeti udvalgets overvejelser, at man ved brug af Internettet ofte vil kunne få adgang tilat se et billede, der ligger på en server i udlandet under omstændigheder, som ikkegør det muligt at retsforfølge besidderen af serveren.Efter udvalgets opfattelse er det på den anden side klart, at hvis brugere af In-ternettet kommer ind på de særlige områder, hvor der er fri adgang til børnepor-nografi, uden at de har noget ønske om at se børnepornografi eller som et enkelt

nysgerrigt forsøg, er der ikke tale om handlinger, som bør kriminaliseres. Det erikke sådanne situationer, der er egnede til at understøtte produktionen af børne-pornografi.Bevismæssigt vil det endvidere være meget vanskeligt at gennemføre sager,hvor selve det at se børnepornografi kriminaliseres, ligesom der vil være en van-skelig afgrænsning til de mere tilfældighedsprægede situationer, der efter udval-gets opfattelse i hvert fald ikke bør omfattes af en regulering.Udvalget antager, at der i et vist omfang er en erhvervsmæssig præget produk-tion–hvor sælgeren eller udbrederen er omfattet af bestemmelsen i straffelovens§ 235, stk. 1–og at brugerkredsen ved den erhvervsmæssige udnyttelse af børn ihøjere grad vil kunne identificeres, fordi også betalingsstrømme vil kunne indgå ibevisførelsen.Ved spørgsmålet om, hvorvidt man skal kriminalisere det forhold, at en personmod vederlag retsstridigt gør sig bekendt med børnepornografi, har udvalget haftmed i sine overvejelser, at det samlede omfang af børnepornografi synes at værevoksende (…). Dette betyder efter udvalgets opfattelse,at den samlede mængde afbagvedliggende krænkelser formentlig også er voksende. En del børnepornografi-ske ydelser leveres på en sådan måde, at der ikke hos modtageren er tale om be-siddelse i straffelovens forstand, hvorfor det efter udvalgets opfattelse vil være re-levant at kriminalisere selve det forhold, at man mod vederlag har gjort sig be-kendt med børnepornografi.Dertil kommer, at når der betales vederlag for en børnepornografisk ydelse, vildet ud fra synspunkter af samme karakter som de, der ligger bag kriminaliseringenaf hæleri, være naturligt at kriminalisere aftageren af ydelsen. Uanset at den per-son, der mod vederlag gør sig bekendt med børnepornografiske fremstillinger, ik-ke i straffelovens forstand kommer i besiddelse af materialet, har den pågældendemodtaget en egentlig ydelse, nemlig muligheden for at kunne se det pågældendemateriale. Herudover vil en kriminalisering kunne være medvirkende til at for-mindske efterspørgslen efter børnepornografiske ydelser og derved forhåbentligtvære med til at formindske mængden af de bagvedliggende krænkelser. Dettesynspunkt er endnu et moment, der minder om hælerisynspunktet, idet hovedfor-målet med kriminalisering af hæleri er et ønske om at forhindre før-forbrydelserne.På denne baggrund finder udvalget, at det forhold, at en person mod vederlagretsstridigt gør sig bekendt med børnepornografiske fremstillinger, bør kriminali-seres. (…)Udvalget finder, at denne strafferamme [fængsel i 6 måneder i § 235, stk. 1] ipraksis har vist sig tilstrækkelig ved de hidtil behandlede sager. Det er imidlertidudvalgets opfattelse, at det nugældende maksimum kan være for lavt, når det tagesi betragtning, hvad beskyttelsesinteressen i § 235 er.§ 235 skal for det første forhindre den krænkelse af privatlivets fred, der følgeraf udbredelser af billeder af denne art. Forholdet svarer for så vidt til straffelovens§ 264 d om videregivelse af billeder af den pågældende under omstændigheder,der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden, og § 264 c om at skaffe sigeller uberettiget udnytte billeder, som er optaget under de i § 264 a nævnte om-stændigheder. Både § 264 d og § 264 c har–ligesom § 235–et strafmaksimumpå 6 måneders fængsel.

Derimod skal § 235 ikke anvendes på den direkte krænkelse af barnet underoptagelsen af de pornografiske film eller billeder. I disse tilfælde anvendes de al-mindelige bestemmelser om voldtægt, samleje med mindreårig, anden kønsligomgængelse end samleje, kønslig omgængelse med en person af samme køn, blu-færdighedskrænkelse osv., jf. straffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod køns-sædeligheden. En forhandler, der bestiller billeder af denne art optaget hos enproducent, kan straffes for medvirken til den pågældende sædelighedsforbrydelse.Mellem producenten og den sluttelige køber eller besidder af det pornografiskemateriale er der typisk en mellemhandler, der står for distributionen. I mange til-fælde foretages denne distribution for vindings skyld. Hvis den pornografiske filmer bestilt af mellemhandleren, kan der som nævnt straffes for medvirken til sæde-lighedsforbrydelsen. Selv om dette ikke er tilfældet, er det naturligt at antage, aten betydelig del af de producerede film mm. er optaget med henblik på et seneresalg. I sådanne tilfælde kan man ikke straffe køberen (mellemhandleren) for denoprindelige sædelighedsforbrydelse, men alene efter § 235. § 235 skal såledeshindre mellemhandlerens køb af filmen mm. og på den måde bidrage til, at denoprindelige optagelse og den oprindelige sædelighedsforbrydelse ikke gennemfø-res.På denne baggrund lægger udvalget ved vurderingen af strafværdigheden i re-lation til § 235, stk. 1, til grund, at det er rimeligt at fastsætte en noget højerestrafferamme (sammenlignet med strafferammerne i de nævnte bestemmelser omfredskrænkelser). Udvalget foreslår derfor, at strafmaksimum forhøjes fra de nu-værende 6 måneders fængsel til fængsel i 2 år.Med hensyn til § 235, stk. 2, (...) er der efter udvalgets opfattelse tale om væ-sentligt mindre grove forhold (end mellemhandlerens og distributørens). Den nu-værende strafferamme (bøde) vil derfor i den overvejende del af tilfældene værepassende. Udvalget finder på denne baggrund, at den nuværende begrænsning afstraffen til bøde bør bevares som normalstraffen.Udvalget finder imidlertid, at udviklingen i anvendelsen af Internettet og di-stribution af børnepornografi via Internettet har udviklet sig således, at der børvære mulighed for under skærpende omstændigheder at idømme hæfte eller fæng-sel indtil 6 måneder. Som eksempel på, hvad der skal betragtes som skærpendeomstændighed, nævnes, at den pågældende betaler betydelige beløb for at modta-ge børnepornografisk materiale. Der vil ligeledes foreligge skærpende omstæn-digheder, hvis den pågældende besidder et meget stort antal børnepornografiskefremstillinger, eller et større antal fremstillinger af særlig grove forhold, f.eks.voldtægt af børn.”

1.2.10. Lovændringen i 2001Bestemmelsen i § 235 blev ændret ved lov nr. 280 af 25. april 2001 om ændringaf straffeloven, lov om international fuldbyrdelse af straf mv., lov om samarbejdemed Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf mv. og lovom udlevering af lovovertrædere samt forskellige andre love (Gennemførelse afEU-rammeafgørelse om styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri, 1. tillægs-protokol til den europæiske konvention om overførelse af domfældte og FN-konventionen til bekæmpelse af terrorbombninger samt ændringer som følge afafskaffelsen af hæftestraffen mv.), idet hæfte udgik af bestemmelsen.1.2.11. Lovændringen i 2003Ved lov nr. 228 af 2. april 2003 om ændring af straffeloven, adoptionsloven ogretsplejeloven (Børnepornografi, seksuel udnyttelse af børn, salg af børn og gen-nemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn mv.) fik straffelovens §235, stk. 1, sin nuværende formulering, når bortses fra ændringen af ”skærpendeomstændigheder” til ”særligt skærpende omstændigheder” i 2004.Lovændringen indebar for§ 235, stk. 1’s vedkommende, at ”børn” (hvilket skul-le forstås som personer, hvis fysiske udviklingstrin svarer til aldersgruppen under15 år) blev ændret til ”personer under 18 år”, at ”andre utugtige visuelle gengi-velser” blev medtaget, at enhver udbredelseblev omfattet (ikke kun erhvervs-mæssig udbredelse og udbredelse i en videre kreds), og at strafferammen blevudvidet fra bøde eller fængsel indtil 2 år til under skærpende omstændigheder atgive mulighed for at idømme fængsel indtil 6 år. Endvidere blev der indsat en re-gel med eksempler på forhold, der udgør skærpende omstændigheder.Lovændringen indebar for § 235, stk. 2’s vedkommende den samme udvidelse til”personer under 18 år” (i stedet for ”børn”) som i § 235, stk. 1. Endvidere blevbestemmelsenudvidet til at omfatte alle ”utugtige” billeder omfattet af stk. 1 (ogikke kun de groveste),herunder de ”andre utugtige visuelle gengivelser”, der somnoget nyt blev medtaget i stk. 1, og strafferammen blev ændret til bøde ellerfængsel indtil 1 år (mod tidligere bøde eller under skærpende omstændighederfængsel indtil 6 måneder).

Om baggrunden for lovændringen fremgår bl.a. følgende af forarbejderne (Folke-tingstidende 2002-03, tillæg A, side 2617-20):”2.5.3.3.Den eksisterende bestemmelse i straffelovens § 235, stk. 1, omfatterutugtige fotografier, film eller lignende af ”børn”, hvilket skal forstås som perso-ner, hvis fysiske udviklingstrin svarer til aldersgruppen under 15 år.Danmark vil med ratifikation af tillægsprotokollen [til FNs konvention om bar-nets rettigheder om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi] og vedta-gelse af EU-rammeafgørelsen [om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn ogbørnepornografi] blive forpligtet til i straffelovens § 235, stk. 1, i stedet at indføreen fast aldersgrænse, således at bestemmelsen i straffelovens § 235, stk. 1, frem-over udvides til at beskytte alle personer under 18 år. Justitsministeriet foreslårderfor, at ordet ”børn” i straffelovens § 235, stk. 1, erstattes med ordene ”personerunder 18 år”.Udtrykket ”personer under 18 år” vil ikke omfatte personer, der fremstår somyngre end 18 år, men som faktisk er fyldt 18 år. Justitsministeriet finder ikke, atde beskyttelseshensyn, der ligger bag bestemmelsen i § 235 om børnepornografi, itilstrækkelig grad kan begrunde kriminalisering af disse tilfælde, hvor der er taleom pornografisk materiale, som forestiller personer, der faktisk er over 18 år. Detbemærkes herved, at sådanne tilfælde ikke er omfattet af kriminaliseringskravet itillægsprotokollen og forslaget til EU-rammeafgørelse. Danmark agter således vedratifikationen af [Europarådets] konvention(…) om IT-kriminalitetat tage et for-behold, der angår tilfælde af denne karakter.På samme måde som det efter den gældende formulering af § 235 er afgørendefor strafbarheden, om den pågældende på billedet fremtræder som et ”barn”, vildet med den foreslåede formulering af bestemmelsen–i tilfælde, hvor identitetenog alderen på den pågældende person er ukendt–være afgørende for strafbarhe-den, om den pågældende fremtræder som yngre end 18 år i det børnepornografi-ske materiale. I praksis vil det formentlig i det helt overvejende antal tilfælde væreumuligt at fremskaffe konkrete oplysninger om den afbildede persons faktiskeidentitet og alder. Foreligger der imidlertid konkrete oplysninger om, at personener over 18 år, vil forholdet ikke være omfattet af bestemmelsen.2.5.3.4.Både tillægsprotokollen, forslaget til EU-rammeafgørelse og konventio-nen om IT-kriminalitet indeholder en forpligtelse til atkriminalisere såkaldt ”fik-tiv” børnepornografi (”gengivelse af virkelig eller simuleret eksplicit seksuel akti-vitet” og ”realistiske billeder af et ikke-eksisterende barn”).Straffelovens § 235, stk. 1, er i sin gældende udformning begrænset til fotogra-fier, film og lignende (herunder videooptagelser), hvorimod f.eks. tegninger ogbilleder frembragt ved hjælp af edb (såkaldt computergenerede billeder), som ikkeafbilder et virkeligt samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje, falderuden for bestemmelsen.Forud for ændringen af § 235 ved lov nr. 441 af 31. maj 2000 (…) overvejedeudvalget om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet (Brydensholt-udvalget),om også computerskabte fremstillinger eller lignende fremstillinger burde væreomfattet af den strafferetlige regulering. Udvalget fandt dog, at hensynet til be-skyttelse af børn mod misbrug ikke nødvendiggør, at sådanne fremstillinger om-

fattes af reguleringen. Der henvises til betænkning nr. 1377/1999 og Folketingsti-dende 1999-2000, tillæg A, s. 7801-7802 og 7805.På baggrund af tillægsprotokollens, EU-rammeafgørelsens og konventionenom IT-kriminalitets definitioner af børnepornografi kan den nugældende retstil-stand på dette punkt ikke opretholdes. Det bemærkes i den forbindelse også, atden tekniske udvikling i dag gør det muligt at lave meget realistiske billeder medet pornografisk indhold, uden at personerne på billederne har deltaget i produktio-nen endsige er virkelige.Det foreslås derfor, at § 235, stk. 1, formuleres således, at bestemmelsen tilligeomfatter andre utugtige ”gengivelser” end fotografier, film og lignende. ”Gengi-velser” vil således –udover fotografier, film eller lignende–omfatte forhold, hvorder er tale om en fiktiv afbildning.Der vil med den foreslåede formulering skulle foreligge en realistisk afbild-ning, jf. udtrykket ”gengivelse”. Bestemmelsen vil derfor alene omfatte fiktivefremstillinger, der fremtræder på samme eller tilnærmelsesvis samme måde somfotografier og lignende. Eksempelvis vil et computergeneret billede, der bortsetfra det fiktive motiv har fuld lighed med et fotografi, være omfattet. Modsat vilmalerier, håndtegninger mv., der ikke fremtræder som identiske med faktiske af-bildninger, falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde.Som følge heraf vil tegnede eller malede fremstillinger, som eksempelvis fin-des på oldtidens græske vaser, ikke være omfattet af bestemmelsen. Det kan end-videre bemærkes, at materiale, der kan anses for legitimeret ved sin kunstneriskeværdi, som hidtil efter en konkret vurdering vil kunne falde uden for bestemmel-sens anvendelsesområde.Bestemmelsen er, som det fremgår, begrænset til visuelle gengivelser med etbørnepornografisk indhold, hvilket svarer til forslaget til EU-rammeafgørelse ogkonventionen om IT-kriminalitet. Den foreslåede udvidelse af § 235 om børne-pornografi omfatter således ikke litterære gengivelser mv., dvs. materiale, hvordet utugtige indhold alene gengives i skriftform.På den baggrund agter Danmark ved ratifikation af tillægsprotokollen at afgiveen præciserendeerklæring om, at man anser udtrykket ”enhver gengivelse” i til-lægsprotokollen for alene at omfatte ”visuel gengivelse”. Det kan i den forbindel-se oplyses, at Sverige ved sin undertegnelse af tillægsprotokollen har afgivet entilsvarende erklæring.2.5.3.5.De handlinger, der ifølge tillægsprotokollen, forslaget til EU-rammeafgørelse og konventionen om IT-kriminalitet skal kriminaliseres, er bl.a.fremstilling, videregivelse, import, eksport, udbud, salg, distribution, spredning ogtransmission af børnepornografisk materiale.Det foreslås, at der i § 235, stk. 1, anvendes udtrykket ”udbredelse” som ensamlet betegnelse for handlinger af denne karakter. Udtrykket ”udbredelse” om-fatter såvel erhvervsmæssig som ikke-erhvervsmæssig udbredelse. Det svarer tilden gældende § 235, stk. 1.Imidlertid vil den ændrede affattelse af bestemmelsen indebære, at ikke-erhvervsmæssig udbredelse fremover vil være omfattet af § 235, stk. 1, selv omvideregivelsen af det børnepornografiske materiale ikke sker til en videre kreds(…). I dag er sådanne tilfælde alene omfattet af § 235, stk. 2, om besiddelse afbørnepornografi.

Fremstilling af fiktiv børnepornografisk materiale med forsæt til at udbredematerialet vil skulle straffes efter § 235, stk. 1, mens produktion af pornografiskefotografier mv. af børn under 18 år fortsat straffes efter § 230.2.5.3.6.(…) det [er] i dag efter straffelovens § 235, stk. 2, strafbart at besidde (el-ler mod vederlag gøre sig bekendt med) visse grovere former for børnepornografi.Det følgeraf (…) tillægsprotokollen, forslaget til EU-rammeafgørelseog kon-ventionen om IT-kriminalitet, at Danmark vil være forpligtet til at kriminaliserebesiddelse af enhver form for pornografisk materiale, der gengiver personer under18 år–herunder også såkaldt fiktiv børnepornografi.På den baggrund foreslås det i § 235, stk. 2, at indsætte samme formuleringsom i forslaget til ændret affattelse af stk. 1, således at bestemmelsen udvides til atomfatte besiddelse af ”utugtige fotografier, film, andre visuellegengivelser ellerlignende af personer under 18 år” (…).Det er dog Justitsministeriets opfattelse, at tilfælde, hvor vedkommende afbil-dede person på tidspunktet for afbildningen er over den seksuelle lavalder på 15 årog har givet sit frivillige samtykke (direkte eller implicit) til besiddelsen af bille-det, bør være undtaget fra det strafbare område. Hvorvidt der foreligger et sådantsamtykke vil afhænge af en samlet vurdering af den pågældendes intellektuelleudviklingstrin samt omstændighederne i øvrigt, herunder om samtykket er opnåetved misbrug af for eksempel en på alder og erfaring beroende overlegenhed. Etsamtykke vil således kunne meddeles til, at en kæreste mv. til en pige på eksem-pelvis 17 år besidder et billede af hende, selv om billedet kan karakteriseres somutugtigt. Derimod vil det have formodningen imod sig, at der er meddelt et frivil-ligt samtykke til besiddelse hos en person, som den afbildede person har en fjerne-re tilknytning til.Undtagelsen vil alene omfatte ”billeder”, hvormed menesfotografier, maleriermv. Film og lignende er derimod ikke omfattet af undtagelsen.I overensstemmelse med det anførte er det efter forslaget til EU-rammeafgørelsen muligt at undtage fremstilling og den efterfølgende besiddelseaf pornografiske billeder fra kriminalisering i tilfælde, hvor den afbildede personer over den seksuelle lavalder og har givet samtykke, jf. artikel 3, stk. 2, litra b. Entilsvarende undtagelsesmulighed findes ikke i tillægsprotokollen, og Danmark ag-ter derfor i forbindelse med ratifikation af tillægsprotokollen at afgive en erklæ-ring om, at besiddelse af billeder, der forestiller en person over 15 år, som har gi-vet samtykke til besiddelsen af billedet, ikke vil blive anset for omfattet af pligtentil kriminalisering.2.5.4.1.(…)Danmark er med forslaget til EU-rammeafgørelseforpligtet til at sik-re, at besiddelse af børnepornografisk materiale kan straffes med fængsel i mindst1 år. Det foreslås derfor, at strafferammen i straffelovens § 235, stk. 2, forhøjes tilfængsel indtil 1 år, hvilket efter Justitsministeriets opfattelse tillige i højere gradvil afspejle samfundets afstandtagen til den form for adfærd, der medvirker til atøge eller opretholde efterspørgslen på materiale, hvor sårbare børn og unge er ble-vet krænket i forbindelse med tilblivelsen heraf.Med den foreslåede forhøjelse af strafferammen i straffelovens § 235, stk. 2, erdet Justitsministeriets vurdering, at Danmark opfylder forpligtelsen i rammeafgø-relsens artikel 5, stk. 1. (…)

2.5.4.4.Forslaget til rammeafgørelsensartikel 5, stk. 2, litra c, forpligter (…) hvermedlemsstat til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at produktion,udbredelse mv. af børnepornografisk materiale kan straffes med fængsel i mindst5 til 10 år, når der er tale om et barn under den seksuelle lavalder og barnets livudsættes for fare, der anvendes grov vold, barnet forvoldes alvorlig skade, ellerforholdet er begået inden for rammerne af en kriminel organisation.Det foreslås derfor at forhøje strafferammen i § 235, stk. 1, til fængsel indtil 6år, hvis der foreligger skærpende omstændigheder. Herudover foreslås det at tilfø-je et nyt pkt., der angiver eksempler på forhold, som taler i skærpende retning.Som skærpende omstændigheder anses således navnlig tilfælde, hvor barnets livudsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorligskade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseretkarakter. Det bemærkes i den forbindelse, at det foreslåede nye pkt. på dette punktgår videre end forslaget til rammeafgørelsen, idet det foreslås, at det forhold, atbarnets liv udsættes for fare, at der anvendes grov vold, at der forvoldes barnet al-vorlig skade, eller at der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organise-ret karakter, altid skal betragtes som en skærpende omstændighed, uanset om derer tale om et barn under den seksuelle lavalder.Der er ikke tale om en udtømmende opregning af omstændigheder, der kan be-tragtes som skærpende. Således kan eksempelvis barnets alder i sig selv medføre,at forholdet skal omfattes af den skærpede strafferamme. Har barnet været udsatfor trusler eller særlig ydmygende eller fornedrende handlinger kan dette ligeledesmedføre, at forholdet skal omfattes af den skærpede strafferamme.Det strafferetlige værn mod seksuel udnyttelse af børn i erhvervsmæssigt øje-med vil hermed tillige efter Justitsministeriets opfattelse blive styrket. En tilsva-rende forhøjelse af strafferammen under skærpende omstændigheder foreslås ind-sat i § 230.Hvorvidt optagelserne eller udbredelsen mv. skønnes at være af mere systema-tisk eller organiseret karakter vil afhænge af en konkret vurdering, hvor bl.a. om-fanget af produktionen og udbredelsen vil kunne indgå.Med de foreslåede forhøjelser af strafferammerne i § 230 og § 235, stk. 1, vur-derer Justitsministeriet, at Danmark opfylder forpligtelsen i rammeafgørelsens ar-tikel 5, stk. 3, litra c. Det bemærkes i den forbindelse, at der, hvis der samtidigmed en overtrædelse af § 230 eller § 235, stk. 1, foreligger en overtrædelse afstraffelovens § 245, § 249 eller § 252, stk. 1, kan straffes for begge overtrædelser.2.5.4.5.De foreslåede forhøjede strafferammer er en følge af forpligtelserne efterrammeafgørelsens artikel 5. Strafferammeforhøjelserne giver domstolene mulig-hed for i højere grad at graduere strafudmålingen, navnlig i sager om optagelse ogudbredelse af børnepornografisk materiale af mere systematisk eller organiseretkarakter, hvor barnet har været udsat for fare eller grov vold, eller hvor der for-voldesbarnet alvorlig skade.”

1.2.12. Lovændringen i 2004Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven(Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse mv.) blev”skærpende omstændigheder” ændret til ”særligtskærpende omstændigheder”.Det anføres i forarbejderne, at ændringen er teknisk begrundet. Det fremgår vide-re, at det er Justitsministeriets opfattelse, at der i bl.a. § 235 fortsat er behov foren skærpet sidestrafferamme, når der foreligger særligt skærpende omstændighe-der, og at der med ændringen af kriteriet ”skærpende omstændigheder” ikke til-sigtes nogen ændring i det hidtidige strafbare område eller udmålingsniveau.Lovændringen byggede på Straffelovrådets anbefaling i betænkning nr.1424/2003 om straffastsættelse og strafferammer, jf. herved Folketingstidende2003-04, tillæg A, side 3290:”Rådet har set det som en opgave ved revisionen af strafferammesystemet atkomme med forslag til en mere præcis og nuanceret angivelse af de kriterier, derkan eller skal betinge anvendelsen af sidestrafferammer i skærpende retning.Mens kriterierne for strafforhøjelse i overensstemmelse med legalitetsprincip-pet således bør være udformet så klart og præcist som muligt, er der ikke sammebehov for, at kriteriernefor strafnedsættelse skal udformes præcist. (…)Uanset det ovenfor anførte principielle udgangspunkt, kan der efter rådets op-fattelse for visse bestemmelsers vedkommende være behov for at bevare enhøjeresidestrafferamme med mindre præcise kriterier. Med henblik på disse tilfælde fo-reslår rådet anvendelse af kriteriet ”særligt skærpende omstændigheder” i side-strafferammen for rent sprogligt at markere forskellen til den almindelige vurde-ring af skærpende omstændigheder ved udmåling inden for normalstrafferammen,jf. den foreslåede § 81”

Om baggrunden for lovændringen fremgår bl.a. følgende af forarbejderne (Folke-tingstidende 2008-09, tillæg A, side 2448-49):”Efter konventionens [Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod sek-suel udnyttelse og seksuelt misbrug] artikel 20, stk. 1, litra f, skal staterne sikre, atdet er strafbart forsætligt ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologiat skaffe sig adgang til børnepornografi. Staterne kan dog samtidig forbeholde sighelt eller delvist at undlade at kriminalisere sådanne forhold, jf. artikel 20, stk. 4.Spørgsmålet om kriminalisering af sådanne tilfælde, hvor internetbrugere (ve-derlagsfrit) skaffer sig adgang til børnepornografiske hjemmesider gennem inter-nettet, uden at det børnepornografiske materiale lagres, har tidligere været overve-jet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet(Brydensholt-udvalget). Udvalget anfører herom i delbetænkning nr. 1377/1999om børnepornografi og IT-efterforskning, side 58 f., bl.a., at børnepornografiskmateriale på internettet i en række tilfælde ikke vil blive lagret/downloadet, idetden pågældende bruger af internettet blot kan gå ind på særlige områder med bør-nepornografi (hjemmesider mv.) Udvalget fandt på denne baggrund, at det kunnevirke utilstrækkeligt at holde en benyttelsesform, der i vidt omfang har afløst fy-sisk besiddelse, uden for det kriminaliserede område.Udvalget pegede samtidig på, at det bevismæssigt ville kunne være vanskeligtat gennemføre sager, hvor selve det at betragte børnepornografi var kriminaliseret,og at en sådan kriminalisering i givet fald ville føre til en vanskelig afgrænsning iforhold til de mere tilfældighedsprægede situationer, der efter udvalgets opfattelsei hvert fald ikke burde være omfattet af en kriminalisering.Rigspolitiet har over for Justitsministeriet oplyst, at der findes en række hjem-mesider mv. på internettet med børnepornografisk materiale, som der ikke skalbetales vederlag for at få adgang til, og hvor brugerne ikke behøver at lagre bille-derne mv.Det må endvidere antages, at efterspørgslen efter børnepornografisk materiale,uanset hvordan dette gøres tilgængeligt, bidrager til, at der løbende produceres nytbørnepornografisk materiale og dermed begås nye seksuelle krænkelser og over-greb mod børn.I overensstemmelse med konventionens artikel 20 vil det i givet fald alene væ-re forsætlige forhold, hvor en person bevidst skaffer sig adgang til en hjemmesidemv. med børnepornografisk materiale, der kriminaliseres. En sådan bestemmelsevil f.eks. ikke skulle omfatte den, der uforvarende kommer ind på en hjemmesidemed børnepornografisk materiale og straks forlader den igen.Hertil kommer, at Rigspolitiet over for Justitsministeriet har oplyst, at hjemme-sider mv. med børnepornografisk materiale i praksis må anses for at være vanske-lige at komme tilfældigt ind på. De pågældende hjemmesider vil således typiskhave adresser med en kompliceret og/eller ulogisk opbygning, og det vil som ud-gangspunkt ikke være muligt at finde frem til disse hjemmesider ved, at man viade mest almindelige søgemaskiner på internettet søger f.eks. på forskellige ord,der kunne relatere sig til børnepornografi. Adgang til hjemmesider på internettetmed børnepornografisk materiale, som der ikke skal betales vederlag for at få ad-gang til, forudsætter i praksis normalt, at den pågældende forinden har modtaget

præcise oplysninger om hjemmesidens adresse f.eks. fra andre personer ellergrupper/netværk med interesse for børnepornografisk materiale.Med hensyn til mulighederne for at efterforske forhold, hvor en person harskaffet sig adgang til børnepornografisk materiale på internettet uden at betale ve-derlag herfor, har Rigspolitiet oplyst, at det med de nuværende teknologiske efter-forskningsmuligheder i et vist omfang vil være muligt også efterfølgende at påvi-se, hvilke konkrete hjemmesider en bruger af en given computer har besøgt, mendet vil dog i praksis være noget enklere og mindre ressourcekrævende at efterfor-ske tilfælde, hvor der hos den pågældende f.eks. findes lagrede børnepornografi-ske fotografier eller film mv.På den anførte baggrund er det efter en samlet vurdering Justitsministeriets op-fattelse, at der ikke er grundlag for, at Danmark benytter muligheden for ikke atkriminalisere de forhold, der er omfattet af konventionens artikel 20, stk. 1, litra f.Det foreslås derfor, at straffelovens § 235, stk. 2, om besiddelse af utugtige foto-grafier, film mv. af personer under 18 år i overensstemmelse med konventionensartikel 20 udvides til også at omfatte tilfælde, hvor en person via internettet mv.forsætligt skaffer sig adgang til børnepornografisk materiale uden at betale veder-lag for det.”

efter den 4. april 2003. Bilaget er senest opdateret den 12. december 2006. Detfremgår af denne oversigt over domme, at straffene for overtrædelse af § 235–ikke overraskende–navnlig afhænger af omfanget og karakteren af det børne-pornografiske materiale, som gerningsmanden har udbedt eller besiddet mv.Med hensyn til udbredelse indeholder oversigten en enkelt dom, hvor straffen varbøde, idet der alene var udbredt tre billeder til én person. Ved alle øvrige dommeom udbredelse i oversigten er idømt fængsel, som oftest ubetinget, men i nogletilfælde betinget. Straffene går fra 10 dages fængsel til 1 års fængsel. Det be-mærkes, at mange af dommene om udbredelse samtidig angår besiddelse, herun-der undertiden således at der dømmes for besidelse af væsentligt mere materiale,end der er udbredt.Med hensyn til besiddelse (uden udbredelse) indeholder oversigten 6 domme,hvor straffen var bøde, og 46 domme, hvor straffen var fængsel, spændende fra10 dages fængsel til 5 måneders fængsel. Med hensyn til valget mellem ubetingetog betinget straf har Højesteret i to principielle afgørelser af 10. november 2006(UfR 2007.404 og 407) fastsat følgende retningslinjer:”Højesteret finder, at udgangspunktet bør være, at anvendelse afbetinget straf ik-ke er udelukket ved førstegangsovertrædelse af straffelovens § 235, stk. 2, med-mindre der er tale om en overtrædelse af betydelig grovhed, eksempelvis besid-delse af et større antal groft børnepornografiske fotografier eller film eller et antalfremstillinger af særligt grove forhold, f.eks. voldtægtaf børn.”

Endvidere foreligger der én senere trykt dom (TfK 2011.272 V) vedrørende ud-bredelse under særligt skærpende omstændigheder (så vidt ses i kraft af materia-lets meget store omfang og herunder til dels meget grove karakter). Sagen angikca. 1,4 mio. fotografier og 9.288 film, heraf 3.779 fotografier og 178 film medsærligt grove seksuelle forhold, som tiltalte havde lagret på sin computer, og somblev stillet til rådighed for andre i et fildelingsnetværk. Straffen blev fastsat til 3års fængsel (dissens af 3 dommere for at fastsætte straffen til 4 års fængsel).Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 9/2005 fastsat retningslinjer for anklagemyn-dighedens strafpåstand i sager om overtrædelse af straffelovens § 235. Retnings-linjerne er senest rettet i september 2009.Ifølge retningslinjerne skal anklagemyndigheden altid nedlægge påstand om ube-tinget frihedsstraf ved overtrædelse af § 235, stk. 1 (udbredelse), og med hensyntil straffens længde skal der navnlig lægges vægt på den tidsmæssige udstræk-ning af udbredelsen, omfanget af udbredelsen (herunder størrelsen af kredsen,hvortil udbredelse er sket), størrelsen af et eventuelt vederlag, grovheden af detbørnepornografiske materiale og materialets omfang. Hvis der foreligger særligtskærpende omstændigheder, bør det give sig udtryk i væsentligt strengere straffe,end der før lovændringen i 2003 blev idømt for udbredelse af børnepornografi.Ifølge retningslinjerne skal anklagemyndighedens strafpåstand ved overtrædelseaf § 235, stk. 2 (besiddelse mv.) som udgangspunkt være ubetinget frihedsstraf. Iførstegangstilfælde kan der dog nedlægges påstand om betinget dom, hvis der ik-ke er tale om en overtrædelse af betydelig grovhed, jf. højesteretsdommene af 10.november 2006, der er omtalt ovenfor. Endvidere kan der i førstegangstilfælde istedet nedlægges påstand om bødestraf, når der er tale om besiddelse af et megetbegrænset antal børnepornografiske fremstillinger. Ifølge retningslinjerne børanklagemyndigheden endvidere gøre gældende, at forhøjelsen af strafmaksimumved lovændringen i 2003 fra 6 måneders til 1 års fængsel bør få indflydelse påstraffastsættelsen i forhold til straffene forud for lovændringen.

3. EU-retlige og internationale forpligtelser3.1. Rammeafgørelsen og direktivet om bekæmpelse af seksuel udnyt-telse af børn og børnepornografi3.1.1.Efter artikel 3, stk. 1, litra b-d, i Rådets rammeafgørelser nr. 68/2004 af 22.december 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografier EU’s medlemsstater forpligtet til at kriminalisere distribution, spredning,transmission, udbydelse, tilrådighedsstillelse, anskaffelse eller besiddelse af bør-nepornografi.Børnepornografi omfatter ifølge rammeafgørelsens artikel 1, litra b, som ud-gangspunkt pornografisk materiale, der visuelt afbilder eller forestilleri) et virkeligt barn, der er involveret eller deltager i eksplicit seksuel adfærd,herunder seksuelt pirrende fremvisning af et barns kønsorganer eller pube-sområde, ellerii) en virkelig person, der ser ud som et barn, og som er involveret eller deltager iden adfærd, der er nævnt i nr. i)iii) realistiske billeder af et ikke-eksisterende barn, der er involveret eller deltageri den adfærd, der er nævnt i nr. i)

Ved ”barn” forstås en person under 18 år, jf. rammeafgørelsens artikel 1, litra a.Medlemsstaterne har dog efter rammeafgørelsens artikel 3, stk. 2, valgfrihed medhensyn til, om de vil lade forbuddet mod børnepornografi omfatte følgende til-fælde:a) hvis en virkelig person, der ser ud som et barn, faktisk var 18 år eller deroverpå tidspunktet for afbildningenb) hvis billeder af børn, der har nået den seksuelle lavalder, fremstilles og besid-des med disses samtykke og udelukkende til deres eget private brug. Selv omder er givet samtykke, skal dette ikke anses for gyldigt, hvis det er opnået vedmisbrug af for eksempel højere alder, stilling eller status, større modenhed el-ler erfaring eller ofrets afhængighed af lovovertræderenc) hvis det kan godtgøres, at fiktivt børnepornografisk materiale er fremstillet ogbesiddes af producenten udelukkende til eget privat brug, og såfremt intet æg-te børnepornografisk materiale er blevet anvendt til fremstilling deraf, og så-fremt fremstilling af materialet ikke indebærer nogen risiko for, at det kanspredes.

Endvidere følger det af rammeafgørelsens artikel 5, stk. 4, at medlemsstaternehar valgfrihed med hensyn til, om de vil fastsætte strafferetlige eller andre sank-tioner for overtrædelse af forbuddet vedrørende fiktiv børnepornografi (i det om-fang der ikke efter artikel 3, stk. 2, litra c, kan gøres undtagelse fra dette forbud).Bestemmelsen må naturligt forstås på den måde, at der ikke gælder et krav omkriminalisering, men alene om, at der skal være et forbud, hvis overtrædelse ersanktioneret.Det følger af rammeafgørelsens artikel 5, stk. 1, at strafferammen (for andre for-hold end fiktiv børnepornografi) mindst skal omfatte fængsel indtil 1 år. Det føl-ger endvidere af rammeafgørelsens artikel 5, stk. 2, at strafferammen for distribu-tion, spredning, transmission, udbydelse og tilrådighedsstillelse af børneporno-grafi mindst skal omfatte fængsel indtil 5 år, hvis offeret efter national lovgiv-ning er et barn under den seksuelle lavalder og- barnets liv udsættes for fare,- der anvendes grov vold eller forvoldes barnet alvorlig skade, eller- lovovertrædelserne er begået inden for rammerne af en kriminel organisationsom defineret i fælles aktion 98/733/RIA, der gør det strafbart at deltage i enkriminel organisation i Den Europæiske Unions medlemsstater.Fælles aktion nr. 98/733 er nu afløst af Rådets rammeafgørelse nr. 2008/841 af24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet,der definerer ”kri-minel organisation”på følgende måde (artikel 1, nr. 1):”en struktureret sammenslutning af en vis varighed bestående af mere end to per-soner, der handler i forening med henblik på at begå strafbare handlinger, som kanstraffes med en frihedsstraf eller en sikkerhedsforanstaltning af en maksimal va-righed på mindst fire år eller en strengere straf, for direkte eller indirekte at opnåen økonomiskeller anden materiel fordel”

Efter direktivets artikel 5, stk. 2-5, er de medlemsstater, der er omfattet af direk-tivet, forpligtet til at kriminalisere distribution, udbredelse, transmission, udby-delse, levering, tilrådighedsstillelse, anskaffelse eller besiddelse af børneporno-grafi samt erhvervelse af adgang til børnepornografi ved hjælp af informations-og kommunikationsteknologi.Børnepornografi omfatter ifølge rammeafgørelsens artikel 2, litra c, som ud-gangspunkti) enhver form for materiale, der afbilleder et barn, der er involveret i virkelig el-ler simuleret eksplicit seksuel adfærdii) enhver afbildning af et barns kønsorganer primært med seksuelt formåliii) enhver form for materiale, der afbilleder en person, der ser ud som et barn, derer involveret i virkelig eller simuleret eksplicit seksuel adfærd, eller enhverform for afbildning af kønsorganerne på en person, der ser ud som et barn,primært med seksuelt formål, elleriv) realistiske billeder af et barn, der er involveret i eksplicit seksuel adfærd, ellerrealistiske billeder af et barns kønsorganer, primært med seksuelt formål

Ved ”barn” forstås en person under 18 år, jf. direktivets artikel 2, litra a.Medlemsstaterne har dog efter direktivets artikel 5, stk. 7, valgfrihed med hensyntil, om de vil lade forbuddet mod børnepornografi omfatte de tilfælde, der ernævnt i nr. iii, når en person, der ser ud som et barn, faktisk var 18 år eller der-over på tidspunktet for afbildningen.Medlemsstaterne har efter direktivets artikel 5, stk. 8, endvidere valgfrihed medhensyn til, om de vil lade forbuddet mod børnepornografi omfatte de tilfælde,hvor materiale som nævnt i nr. iv er fremstillet og besiddes af fremstilleren ude-lukkende til dennes eget private brug, for så vidt der ved fremstillingen ikke eranvendt materiale som nævnt i nr. i-iii, og for så vidt handlingen ikke indebærernogen risiko for udbredelse af materialet.Medlemsstaterne har efter direktivets artikel 8, stk. 3, endvidere valgfrihed medhensyn til, om de vil lade forbuddet mod børnepornografi omfatte fremstilling afmateriale, der involverer børn over den seksuelle lavalder, når materialet er frem-

eksisterende barn, eller som involverer børn, der har nået den seksuelle lavalder,hvis billederne besiddes af dem med deres samtykke og udelukkende til dereseget private brug.Konventionens artikel 20, stk. 4, giver mulighed for at tage forbehold over forpligten til kriminalisering af at skaffe sig adgang til børnepornografi gennem in-formations- og kommunikationsteknologi.Danmark ratificerede konventionen den 18. november 2009, og konventionentrådte i kraft den 1. juli 2010. Danmark tog ved ratifikationen i medfør af artikel20, stk. 3, forbehold over for pligten til kriminalisering af besiddelse af pornogra-fisk materiale, som involverer børn, der har nået den seksuelle lavalder, hvis bil-lederne besiddes af dem med deres samtykke og udelukkende til deres eget priva-te brug.

Hvad der opfattes som ”stødende”, er en retlig standard, som henviser til sam-fundets almindelige moral- og retsopfattelse. Den norske højesteret har i afgørel-sen Rt. 2005 side 1628 afgjort, at billeder af eksplicit seksuel aktivitet mellemsamtykkende voksneikkei sig selv kan anses som ”stødende”. Ved vurderingenaf, om en skildring er ”menneskeligt nedværdigende”,skal der lægges vægt på,om mennesker fremstilles uden nogen anden værdi end det at være nydelsesob-jekt for det modsatte køn og uden selvbestemmelsesret, sådan at respekteten forden menneskelige personlighed krænkes. Med ”forrående” sigtes til ”forsimplen-de og afstumpende” fremstillinger, som kan tænkes at virke forrående på børn,unge og andre særligt påvirkelige.Strafferammen for forsætlig overtrædelse af forbuddet mod udbredelse af ”por-nografi” er bøde eller fængsel indtil 3 år. Ved uagtsom overtrædelseer straffe-rammen bøde eller fængsel indtil 6 måneder.I straffeloven fra 2005 videreføres den gældende § 204 uændret som § 317.4.1.2. BørnepornografiDen endnu gældende norske straffelov fra 1902 indeholder i § 204 a bl.a. et for-bud mod at udbrede, besidde eller mod vederlag eller planmæssigt at gøre sig be-kendt med fremstillinger af seksuelle overgreb mod barn eller fremstillinger, somseksualiserer barn. Med barn menes personer, som er eller fremstår som under 18år. Forbuddet omfatter ikke fremstillinger,”som må anses forsvarlige ut fra etkunstnerisk, vitenskapelig, informativt eller lignendeformål”.Strafferammen for forsætlig overtrædelse af forbuddet er bøde eller fængsel ind-til 3 år. Ved uagtsom overtrædelse er strafferammen bøde eller fængsel indtil 6måneder.Straffen kan bortfalde for den, som besidder et billede af en person mellem 16 og18 år, hvis denne har givet sit samtykke og de to er omtrent jævnbyrdige i alderog udvikling.

Bestemmelsen i § 204 a blev indført i 2005. Indtil da var udbredelse (men ikkebesiddelse uden forsæt til udbredelse) af børnepornografi omfattet af det generel-le forbud mod udbredelse af ”pornografi”, jf. afsnit 4.1.1 ovenfor.I straffeloven fra 2005 videreføres den gældende § 204 a med redaktionelle æn-dringer samt en enkelt justering som § 311. Justeringen går ud på at ændre krimi-naliseringen af mod vederlag eller planmæssigt at gøre sig bekendt med materialeomfattet af bestemmelsen til en kriminalisering af at skaffe sig adgang til sådantmateriale, og denne del af bestemmelsen indskrænkes endvidere til at omfatteforsætlige forhold.Justis- og Politidepartementet i Norge har oplyst følgende om erfaringerne medforbuddet mod animeret børnepornografi:”Gjeldende straffelov 22. mai 1902 nr. 10 § 204 a rammerulike befatningsmåtermed ”fremstilling av seksuelle overgrep mot barn eller fremstilling som seksuali-serer barn”. Uttrykket kom inn under justiskomiteens behandling av Odelstings-proposisjon nr. 37 (2004-2005), hvor det ble foreslått et eget straffebud om barne-pornografi. I Innstilling til Odelstinget nr. 66 (2004-2005) uttalte komiteen føl-gende:”Komiteen vil understreke at med bruken av ordet ”fremstilling” menermanat dette rammer enhver fremstilling uansett medium, også tekst. Frem-stillinger som er animert, manipulert eller på andre måter kunstig fremstillt,rammes også hvis de viser seksuelle overgrep mot barn eller seksualisererbarn.”Animert barnepornografi ville imidlertid også tidligere kunne rammes av de al-minnelige pornografibestemmelsene i henholdsvis straffeloven § 211 (gjeldendefrem til 11. august 2000) og § 204. Av forarbeidene til sistnevnte bestemmelse gårdet frem at barnepornografidefinisjonen i § 204 annet ledd annet punktum omfat-tet rørlige og urørlige bilder uavhengig av hvilken teknikk som var benyttet for ågjøre bildene tilgjengelige for det menneskelige øyet, jf. Odelstingsproposisjon nr.28 (1999-2000) om lov om endringer i straffeloven (seksuallovbrudd) side 167. Itillegg til fotografier og film, ville tegninger og datagrafikk etter omstendighetenevære omfattet.Det er lite rettspraksis om animert pornografi. Vi kan imidlertid nevne Høye-steretts kjennelse inntatt i Rt. 1984 side 1016. Tegnefilmen ”Snowwhite and theseven lovers” ble ansett utuktig i relasjon til dagjeldendepornografibestemmelse istraffeloven § 211. Filmens innhold var en bortimot sammenhengende fremstillingav forskjellige former for seksuell utfoldelse med en stadig fokusering av kjønns-organene. Høyesterett uttalte at:

”selv om en tegnefilm gjernevil ha et mindre realistisk preg, idet den frem-stiller fantasibilder utenfor virkelighetens verden, vil denne fremstillings-form samtidig gi mulighet for å bruke virkemidler som virker forsterkendeog påtrengende i sin eksponering av seksuellatferd.”Det er gjort unntak for kjønnslige skildringer som må anses for forsvarlige utfra et kunstnerisk, vitenskapelig, informativt eller lignende formål, jf. § 204 afemte ledd, jf. § 204 fjerde ledd.Ny straffelov 20. mai 2005 nr. 28 § 311 viderefører hovedsakelig innholdet istraffeloven 1902 § 204 a, men med enkelte utvidelser av straffbare befatnings-måter og i en endret lovteknisk utformning. Forslaget til endret systematikk inne-bærer ikke noen realitetsendring i forhold til hvilke handlinger som rammes, jf.Odelstingsproposisjon nr. 22 (2008-2009)side 265.”

4.2. Svensk retDen svenske straffelov indeholder i kapitel 16 § 10 a bl.a. et forbud mod at ud-brede, besidde eller skaffe sig adgang til og betragte et pornografisk billede af etbarn. Med barn menes en person, hvis pubertetsudvikling ikke er fuldbyrdet, ellersom er under 18 år. Hvis pubertetsudviklingen er fuldbyrdet, gælder forbuddetdog kun, hvis det af billedet og omstændighederne omkring det (f.eks. markeds-føringen af billedet) fremgår, at den afbildede person er under 18 år. Med puber-tetsudviklingen sigtes til den ydre kropslige forandring, som finder sted underkønsmodningsprocessen, jf. prop. 2009/10:70 side 16. Det kræves ikke, at bille-det forestiller et virkeligt barn.Forbuddet mod besiddelse gælder ifølge § 10 b, stk. 1, ikke den, som fremstilleret pornografisk billede af et barn, hvis forskellen i alder og udvikling mellem denafbildede person og den, som fremstiller billedet, er ringe og omstændighederne iøvrigt ikke påkalder, at strafansvar pålægges.

Forbuddet mod besiddelse gælder ifølge § 10 b, stk. 2, heller ikke den, som teg-ner, maler eller på anden lignende håndværksmæssig måde fremstiller et sådantbillede, hvis billedet ikke er tilsigtet gjort tilgængelig for andre.Endvidere gælder ifølge § 10 b, stk. 3, at bestemmelsen i § 10 a ikke omfatter engerning, som under hensyn til omstændighederne er forsvarlig. Denne undtagelsetager primært sigte på gerninger, som kan være nødvendige for nyhedsformid-ling, forskning og opinionsdannelse, jf. prop. 2009/10:70 side 18.Endelig følger det af almindelige strafferetlige principper, at en person ikke ifal-der strafansvar for udbredelse eller besiddelse af pornografiske billeder af sigselv (dvs. billeder, hvor ingen andre børn optræder), jf. prop. 2009/10:70 side 38-39.Om hvad der anses for pornografisk, anføres følgende i prop. 2009/10:70 side 16:”En bild anses pornografisk när den, utan att ha några vetenskapligaeller konst-närliga värden, på ett ohöljt och utmanade sätt skildrar ett sexuellt motiv. Straff-barheten är inte begränsad till befattning med bilder där barn är inbegripna i hand-lingar som uppenbarligen har en sexuell innebörd, utan bestämmelsen omfattarockså bilder där barn förekommer tillsammans med en eller flera vuxna personersom utför sådana handlingar. Även bilder där ett barn framställs på ett sätt som ärägnat att vädja till sexualdriften utan att det avbildade barnet kan sägas ha deltagiti ett sexuellt beteende vid avbildningen kan falla inom det straffbara området. Föratt en bild av ett barn ska vara straffbar krävs att den enligt vanligt språkbruk ochallmänna värderingarär pornografisk.”

Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt alene forsætlige forhold. Den, somerhvervsmæssigt eller for vindings skyld uagtsomt udbreder et pornografisk bil-lede af et barn, straffes dog som angivet i normalstrafferammen eller, hvis over-trædelsen er ringe, som angivet i den mildere sidestrafferamme.Justitiedepartementet i Sverige har oplyst følgende:”Att skildra barn i pornografisk bild blev straffbart i Sverige 1980 (seprop.1978/79:179). Straffbestämmelsen om barnpornografibrott finns i 16 kap. 10 a §brottsbalken.Att skildra ett barn i pornografisk bild innebär att en sådan bild av ett barnframställs. En bild kan framställas på olika sätt, t.ex. genom att ett verkligt barnfotograferas, filmas eller tecknas av. Genom olika tekniker kan också mer ellermindre artificiella bilder skapas. För straffansvar krävs inte att bilden föreställerett verkligt barn, utan även bilder av fiktiva barn omfattas. Nya framställningarkan också skapas genom att redan befintliga skildringar mångfaldigas eller mani-puleras, exempelvis genom att filmsekvenser klipps ihop i en annan ordningsföljdeller att en bild av ett barns huvud klipps ihop med bilden av ett annat barnskropp.Anledningen till att också bilder av t.ex. fiktiva och tecknade barn omfattas avbestämmelsen är att barnpornografibrottet har s.k. dubbla skyddsobjekt, det avseratt skydda inte bara det avbildade barnet utan också barn i allmänhet. Barnporno-grafibrott ingår systematiskt bland brotten mot allmän ordning i 16 kap. brottsbal-ken.Från det straffbara området har dock gjorts vissa undantag. Förbuden gällert.ex. inte mot skildring och innehav för den som tecknar, målar eller på något an-nat liknande hantverksmässigt sätt framställer en barnpornografisk bild, om bildeninte är avsedd att spridas, överlåtas, upplåtas, förevisas eller på annat sätt görastillgänglig för andra. Undantaget avser därmed framställningar som på grund avden använda framställningstekniken väsentligen kan antas vara framställda föreget bruk. Däremot omfattas inte sådana framställningsformer där resultatet enkeltkan komma att omsättas eller spridas, såsom fotografier och datorframställda bil-der (se prop. 2009/10:70).Tillgänglig statistik från Brottsförebyggande rådet (Brå) visar att antalet an-mälda barnpornografibrott (inkl. grova brott) år 2009 uppgick till 345 (varav 252Internetrelaterat). Uppklarade barnpornografibrott (inkl. grova brott) för samma åruppgick till 274 (varav 169 Internetrelaterat).”

Justitiedepartementet i Sverige har endvidere oplyst følgende:”Enligt gällande lagstiftning bedöms frågan om en bild är att anse som barnpor-nografisk på grundval av vad som går att utläsa av bildinnehållet. Med barn avsesdärvid en person vars pubertetsutveckling inte är fullbordad eller som, när detframgår av bilden och omständigheterna kring den, är under 18 år.Bilder som omfattas av straffbestämmelsen, dvs. skildringar av barn i porno-grafisk bild, är undantagna från det grundlagsskyddade området genom särskildabestämmelser i Tryckfrihetsförordningen (1 kap. 10 §) och Yttrandefrihetsgrund-lagen (1 kap. 13 §). Den särskilda grundlagsregleringen som syftar till att skyddabl.a. yttrandefriheten är därmed inte tillämplig på skildringar av barn i pornogra-fisk bild.”

Straffelovrådet er alene bekendt med to nyere svenske afgørelser, hvor der erdomfældt alene for besiddelse af animeret børnepornografi. I den ene sag blevdomfældelsen ændret til frifindelse efter anke af dommen. I begge sager drejededet sig om mangategninger (japanske tegneserier), og i begge sager blev straffenfastsat til bøde. Den ene sag er kort nævnt i SOU 2007:54 side 411 i en gennem-gang af retspraksis, mens den anden sag blev afgjort af Svea hovrätt den 28. ja-nuar 2011. Hovrätten udsendte i den anledning en pressemeddelelse, hvoraffremgår følgende:”Hovrätten har i dag meddelat dom i målet mot den man som av Uppsala tingsrättdömdes för barnpornografibrott därför att han innehaft 51 tecknade s.k. manga-bilder.Hovrätten konstaterar i domen att brottsbalkens förbud mot innehav avpornografiska bilder som skildrar barn omfattar alla slags bilder, även tecknade.Skälet till att det straffbara området har utsträckts till att gälla även tecknadebilder är att sådana bilder anses kränkande för barn över huvud taget och inte baraför det barn som kan ha använts som modell.Efter en genomgång av utredningen i målet har hovrätten kommit fram till attdet beträffande fyra bilder inte med tillräcklig grad av säkerhet kan slås fast att deföreställer barn i lagens mening. Hovrätten har vidare gjort den bedömningen attdet beträffande åtta bilder är tveksamt om de är pornografiska i den mening som637

Tiltalte ankede dommen til den svenske højesteret, der den 7. november 2011 be-sluttede at realitetsbehandle anken. Rigsadvokaten havde forud herfor i et indlægaf 14. september 2011 til højesteret udtalt sig for en realitetsbehandling af anken(og for stadfæstelse af hovrättens dom). Rigsadvokaten beskriver i indlægget deomhandlede billeder således:”Jag delar till en början hovrättens bedömning att det inte råder någon tvekanomatt bilderna föreställer människor, även om alla detaljer i bilderna inte framstårsom verklighetstrogna–några av de avbildade karaktärerna har kattliknande öronoch svansar och några saknar näsa eller mun.Jag delar vidare hovrättens bedömning att de aktuella 39 bilderna föreställerbarn, vilkas pubertetsutveckling inte är fullbordad.(…)Merparten av de aktuella bilderna föreställer nakna eller delvis nakna barn somposerar sexuellt och vars könsdelar exponeras tydligt. Ett antal bilder föreställernakna eller delvis nakna barn som deltar i sexuella aktiviteter, även samlag, såvälmed andra barn som med vuxna personer. Jag delar hovrättens bedömning attsamtliga 39 bilder på ett ohöljt och utmanande sätt skildrar barn i sexuella situati-oner på ett sätt som leder till slutsatsen att ändamålet med bilderna väsentligen va-rit att påverka betraktaren sexuellt. De aktuella bilderna bör enligt vanligt språk-bruk och allmänna värderingar anses pornografiska. De i målet aktuella bildernaär sålunda pornografiska i den mening som avses i 16 kap.10 a § brottsbalken.”

Den svenske højesteret frifandt den 15. juni 2012 tiltalte. Den svenske højesteretbeskriver de pågældende tegninger således:”4. De aktuella teckningarna föreställer fantasifigurer. Det är dock tydligt att detär fråga om avbildningar av mänskliga varelser, och i den bemärkelsen kan otve-tydigt sägas att det är bilder av människor. Bilderna föreställer, med den ut-gångspunkten, barn vars pubertetsutveckling inte har avslutats. Barnen är helt el-ler delvis nakna och framställs på ett sådant sätt att det måste anses vädja till sex-ualdriften. På de flesta bilderna är könet synligt och på några bilder utförs sexuellahandlingar. Teckningarna får anses pornografiska.5. En av teckningarna (g24.jpg) skiljer sig från de övriga genom att barnet påbilden har drag som framstår som verkliga. Även i övrigt måste teckningen ansesverklighetstrogen.”

bestemmelsen derfor skulle fortolkes i lyset af grundlæggende principper om yt-ringsfrihed og informationsfrihed. Den svenske højesteret fandt, at kriminalise-ring af besiddelse af de 38 tegninger udgjorde et indgreb i informationsfriheden,som i givet fald ville opfylde kravene om lovhjemmel og om at være begrundet iet legitimt formål. Kriminalisering af besiddelse af de 38 tegninger gik dog udover, hvad der var nødvendigt af hensyn til de formål, som begrundede strafbe-stemmelsen. En fortolkning af strafbestemmelsen i overensstemmelse med densvenske grundlov førte derfor til, at strafbestemmelsen ikke omfattede besiddelseaf de 38 tegninger. Om proportionalitetsafvejningen anførte den svenske højeste-ret følgende:”20. Yttrandefriheten och informationsfrihetenär grundläggande för ett demokra-tiskt samhälle. Möjligheterna till undantag från dessa friheter måste ges en restrik-tiv tolkning och behovet av begränsningar måste redovisas på ett övertygande sätt.21. De nu aktuella teckningarna är mangateckningar. Sådana har en stark fö-rankring i den japanska kulturen och har även spritt sig över världen. Även omteckningarna knappast är sådana att de tydligt ryms under begreppet konst, harvissa av dem konstnärliga drag.22. De skäl som lagstiftaren åberopade för kriminaliseringen av barnpornografivar (…), att barn skulle skyddas mot möjliga bakomliggande övergrepp och attbarnpornografiska bilder kan användas för att förleda barn att delta i sexuellahandlingar. Vidare angavs som ändamål att skydda mot de kränkningar av barn iallmänhet som barnpornografiska framställningar innebär. Det sistnämnda anför-des också som skäl för att låta kriminaliseringen omfatta även teckningar. Det an-gavs också att teckningar kan avbilda ett verkligt barn.23. Även om de aktuella 38 bilderna kan framstå som stötande torde risken föridentifikation och därmed också risken för kränkning av barn i allmänhet vara vä-sentligt mycket mindre beträffande sådana bilder än i fråga om realistiska avbild-ningar med sexuellt innehåll. När det gäller de aktuella bilderna framstår det somgivet att det inte rör sig om något verkligt övergrepp. Att det över huvud taget fö-rekommer pornografiska teckningar med motiv som kan föra tankarna till barn ärknappast en sådan kränkning av barn i allmänhet att det motiverar den förhållan-devis långtgående inskränkning i yttrandefriheten och informationsfriheten somdet skulle innebära om orealistiska sådana teckningar utan undantag kriminalise-rades. Inte heller det skäl som består i att man vill undgå risken att barn ska kunnaförledas att delta i sexuella handlingar motiverar en sådan begränsning. Till dettakommer att mangateckningar har en stark förankring i den japanska kulturen ochatt det mot den bakgrunden finns skäl att beakta vikten av vidaste möjliga yttran-defrihet och informations-frihet.”

5. Straffelovrådets overvejelser5.1. Gerningsindholdet i straffelovens § 2355.1.1.Kriminaliseringen af udbredelse og besiddelse af børnepornografiske foto-grafier mv. i straffelovens § 235 bygger i vidt omfang på EU-retlige og internati-onale forpligtelser, og straffelovens § 235 er senest ændret så sent som i 2009med henblik på at muliggøre Danmarks tiltræden af Europarådets konvention ombeskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.Straffelovrådet finder, at afgrænsningen af kriminaliseringen til ”utugtige” foto-grafier mv. har fungeret på en hensigtsmæssig måde i praksis. Denne afgræns-ning har ikke voldt større vanskeligheder i praksis og må desuden efter Straffe-lovrådets opfattelse som udgangspunkt anses for på en rimelig måde at adskillede fotografier mv., som bør være omfattet af kriminaliseringen vedrørende bør-nepornografi, fra de fotografier mv., som ikke i sig selv bør anses som ulovlige.Straffelovrådet foreslår en sproglig modernisering, således at ”utugtig” ændres til”pornografisk”.Med hensyn til fiktiv børnepornografi og ”børneerotika” henvises i den forbin-delse til overvejelserne nedenfor i afsnit 5.2 og 5.3.5.1.2.Med hensyn til aldersgrænsen for, hvad der skal være omfattet af forbuddetmod børnepornografi, følger det af Danmarks EU-retlige og internationale for-pligtelser, at der skal gælde en 18-års aldersgrænse.

De EU-retlige og internationale forpligtelser stiller imidlertid ikke krav om æn-dringer i almindelige strafferetlige bevisprincipper og forpligter desuden kun tilkriminalisering af forsætlige forhold. De EU-retlige og internationale forpligtel-ser er således ikke til hinder for en retstilstand, hvorefter domfældelse for udbre-delse eller besiddelse af børnepornografi forudsætter, at anklagemyndighedenbeviser, at det afbildede barn er under 18 år.I Norge omfatter forbuddet mod børnepornografi både personer, somerunder 18år, og personer, somfremstårsom under 18 år. Det må imidlertid antages, at deraf bevismæssige grunde i praksis sjældent vil kunne dømmes for børneprografivedrørende personer, som er under 18 år, men som ikke fremstår som under 18år.I Sverige omfatter forbuddet mod børnepornografi dels personer, hvis pubertets-udvikling ikke af afsluttet (herunder personer over 18 år), dels personer, som udfra billedet og omstændighederne omkring billedet (f.eks. markedsføringen afdet) fremstår som under 18 år (uden hensyn til den faktiske alder).I Danmark omfatter forbuddet mod børnepornografii praksispersoner, som udfra billedet og den sammenhæng, det indgår i,fremstårsom under 18 år. Hvis detundtagelsesvis (af tiltalte) bevises, at en person, som på billedet fremstår somunder 18 år, faktisk er over 18 år, er forholdet dog straffrit.Straffelovrådet finder, at den gældende retstilstand i Danmark med hensyn til al-dersgrænsen er hensigtsmæssig. Den gældende retstilstand er i overensstemmelsemed Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser og sammenlignelig medretsstillingen i Norge og Sverige. Den gældende retstilstand har endvidere kunnethåndteres hensigtsmæssigt i retspraksis, herunder bevismæssigt.5.1.3.Straffelovrådet har overvejet formuleringen af straffelovens § 235, stk. 3,om straffrihed for besiddelse af ”utugtige billeder” af en person, der er fyldt 15år, som har givet sit samtykke til besiddelsen.Bestemmelsen gør det f.eks. muligt for en 15-17-årigs kæreste med den 15-17-åriges samtykke at optage billeder af seksuel karakter af den 15-17-årige. Enhver

efterfølgende udbredelse af billederne (med eller uden samtykke) vil imidlertidvære strafbar efter § 235, stk. 1.Det forudsættes i forarbejderne, at bestemmelsen alene giver mulighed for at be-sidde fotografier (dvs. stillbilleder), og at bestemmelsen således ikke omfatterfilm (dvs. levende billeder). Forarbejderne angiver ikke en nærmere begrundelseherfor, men forudsætningen bygger formentlig på, at det er mindre alvorligt atbesidde enkeltstående pornografiske fotografier af en 15-17-årig end at besiddeen egentlig pornofilm med den pågældende.Straffelovrådet er for så vidt enig heri, men finder, at en sådan sondring mellemstillbilleder og levende billeder, herunder kortvarige filmklip, bl.a. i lyset af denteknologiske udvikling siden kriminaliseringen i 2003 af besiddelse af pornogra-fiske fotografier og film af 15-17-årige ikke længere er hensigtsmæssig.Undtagelsesbestemmelsen i straffelovens § 235, stk. 3, er møntet på 15-17-årige,der som led i udforskningen af deres seksualitet ønsker at lade sig fotografere ien seksuel situation til eget og en typisk nogenlunde jævnaldrende partners per-sonlige brug. Bestemmelsens formål er i den forbindelse at undtage den andenpersons besiddelse af sådanne fotografier fra kriminaliseringen af besiddelse afbørnepornografi.Blandt nutidens unge vil en så skarp sondring mellem stillbilleder og levende bil-leder imidlertid virke kunstig. Unge mennesker, som med gensidigt samtykke op-tager billeder af hinanden i seksuelle situationer, vil ofte anvende f.eks. en mobil-telefon eller andet digitalkamera, hvor man alt efter omstændighederne kan væl-ge at optage adskilte enkeltfotografier, en serie enkeltfotografier eller en egentlig(kort) film. At besiddelse af enkeltfotografierne er lovlig, mens besiddelse af fil-men er strafbar, vil være meget vanskeligt at forstå for de unge mennesker, somer den primære målgruppe for undtagelsesbestemmelsen. Den afgrænsning af be-stemmelsen, som er forudsat i forarbejderne, medfører dermed også en stor risikofor hyppige overtrædelser i form af besiddelse af film.Straffelovrådet har på denne baggrund overvejet, om straffelovens § 235, stk. 3,også bør omfatte besiddelse af film, eller om bestemmelsen alternativt bør ophæ-ves. Ud fra de hensyn, som straffelovens § 235, stk. 3, bygger på, er det Straffe-642

lovrådets opfattelse, at mest taler for, at bestemmelsen også bør omfatte besiddel-se af film.En ophævelse af § 235, stk. 3, ville således indebære, at enhver besiddelse af fo-tografier eller lignende af seksuel karakter af en 15-17-årig bliver strafbar, her-under når billederne med den 15-17-åriges samtykke besiddes af den pågælden-des jævnaldrende partner til dennes personlige brug. I betragtning af, hvor ud-bredt sådan adfærd må antages at være, og hvor ringe skadevirkninger der gene-relt er forbundet hermed, ville en sådan kriminalisering være vidtgående. Detbemærkes herved også, at forbuddet mod besiddelse af pornografiske billeder afpersoner under 18 år ikke alene omfatter billeder, hvor der foregår en seksuel ak-tivitet, men også billeder, som i øvrigt har en seksuel karakter, eksempelvis fordider fokuseres på personens kønsdele.Straffelovrådet har imidlertid endvidere overvejet, hvad der bør gælde, hvis en15-17-årig fortryder sit samtykke til, at en anden besidder pornografiske billederaf den pågældende (eller blot ombestemmer sig, fordi parterne f.eks. ikke længe-re er kærester). Det fremgår ikke klart af hverken ordlyden eller forarbejderne til§ 235, stk. 3, hvad der gælder i denne situation.Efter Straffelovrådets opfattelse bør straffriheden for besiddelse af pornografiskebilleder af en 15-17-årig med dennes samtykke ophøre, hvis den 15-17-årige til-bagekalder sit samtykke. I betragtning af, at der er tale om en undtagelse til detgenerelle forbud mod besiddelse af børnepornografiske billeder, er der ikke nogetstort hensyn at tage til den, der med samtykke har besiddet pornografiske billederaf f.eks. sin 15-17-årige kæreste, og som i givet fald vil være forpligtet til at slet-te eller på anden måde tilintetgøre billederne. Tværtimod er der også i betragt-ning af begrundelsen for undtagelsen et stort hensyn at tage til den 15-17-årige,der f.eks. efter afslutningen af et kæresteforhold ikke længere ønsker, at den tid-ligere kæreste besidder pornografiske billeder af den pågældende.Straffelovrådet foreslår på denne baggrund at omformulere straffelovens § 235,stk. 3, så det fremgår klart, at bestemmelsen omfatter både fotografier og film, ogat et samtykke til besiddelse frit kan tilbagekaldes med den virkning, at fortsatbesiddelse ikke længere er straffri efter bestemmelsen.

5.2. Animeret børnepornografiKriminaliseringen af udbredelse og senere også besiddelse af børnepornografivar oprindelig–og er stadig navnlig–begrundet i, at sådan udbredelse og besid-delse forudsætter, at et virkeligt barn er blevet seksuelt misbrugt ved den oprin-delige fremstilling af det børnepornografiske materiale, som udbredes eller be-siddes.Formålet er således gennem kriminaliseringen af udbredelse og besiddelse at sø-ge at begrænse efterspørgslen efter børnepornografisk materiale og dermed at sø-ge at begrænse incitamentet til, at børn misbruges seksuelt med henblik på frem-stilling af børnepornografisk materiale.Der har i debatten om kriminaliseringen af børnepornografi helt tilbage fra førden første kriminalisering i 1980 til stadighed været fremført to modsatrettedesynspunkter med hensyn til, hvordan udbredelsen af børnepornografisk materialepå anden måde kan påvirke omfanget af seksuelt misbrug af børn.Ifølge ét synspunkt udgør besiddelse af børnepornografisk materiale i sig selv etincitament og en ansporing til at misbruge virkelige børn seksuelt. Ifølge dettesynspunkt er udbredelse af børnepornografi således i sig selv en medvirkende år-sag til, at børn misbruges seksuelt (uden sammenhæng med fremstilling af bør-nepornografisk materiale).Ifølge et andet synspunkt udgør besiddelse af børnepornografisk materialetværtimod en begrænsende faktor for seksuelt misbrug af virkelige børn, idet per-soner, som føler sig seksuelt tiltrukket af børn og potentielt kunne krænke et vir-keligt barn seksuelt, i et vist omfang får afløb for deres seksuelle orientering vedanvendelse af børnepornografisk materiale og dermed som gruppe betragtet mis-bruger færre børn seksuelt, end de ellers ville gøre.Sexologisk Klinik og Visitations- og Behandlingsnetværket har til brug for Straf-felovrådets overvejelser afgivet en udtalelse vedrørende fiktiv børnepornografi.Udtalelsen er optrykt sombilag 3til betænkningen.

Det fremgår af udtalelsen, at der ikke foreligger videnskabelige undersøgelser,der kan belyse, om besiddelse af fiktiv børnepornografi, der ikke er realistiskeafbildninger, som fremtræder på samme måde eller tilnærmelsesvis på sammemåde som fotografier mv., kan lede personer til at begå seksuelle overgreb påbørn.Det fremgår endvidere af udtalelsen, at forskning vedrørende sammenhængenmellem brug af pornografiske billeder af virkelige børn og seksuelt misbrug afbørn først er taget til i omfang inden for de seneste år. Hidtidige undersøgelsersynes at vise, at der eksisterer en højrisikogruppe, for hvem brug af pornografi-ske billeder af virkelige børn kan være en medvirkende årsag til seksuelt misbrugaf et barn, men at brug af pornografiske billeder af virkelige børn uden for dennehøjrisikogruppe ikke i sig selv synes at føre til seksuelt misbrug af børn.Udtalelsen konkluderer, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger dokumen-tation for, at besiddelse af fiktiv børnepornografi, der ikke er realistiske afbild-ninger, som fremtræder på samme måde eller tilnærmelsesvis på samme mådesom fotografier mv., kan lede personer til at begå seksuelle overgreb på børn.Straffelovrådet peger på, at det gældende forbud mod børnepornografi i straffe-lovens § 235 allerede i dag ud over over utugtige fotografier mv. af virkeligebørn under 18 år også omfatter fiktive visuelle gengivelser af personer, der frem-træder som under 18 år, når gengivelsen fremtræder på tilnærmelsesvis sammemåde som en fotografisk gengivelse. Computergenerede og computermanipule-rede animationer, der har fuld lighed med en fotografisk gengivelse, er såledesallerede i dag omfattet af forbuddet mod udbredelse og besiddelse af børnepor-nografi. Dette gælder, hvad enten gengivelsen er computergeneret uden nogetvirkeligt forlæg, eller den fiktive børnepornografiske gengivelse er fremstilletved billedmanipulation af ikke-pornografiske fotografier mv. af børn eller af por-nografiske fotografier mv. af voksne.Fiktiv børnepornografi, som har en sådan ydre lighed med børnepornografi ved-rørende virkelige børn, er således allerede i dag omfattet af forbuddet mod ud-bredelse og besiddelse af børnepornografi. Forbuddet omfatter dermed allerede idag den fiktive børnepornografi, der for en umiddelbar betragtning med hensyn

til brug og virkninger må antages at have størst lighed med børnepornografi ved-rørende virkelige børn.Straffelovrådet peger dernæst på, at der ikke er undersøgelser, der viser eller ty-der på, at besiddelse af fiktiv børnepornografi, der ikke har den beskrevne lighedmed fotografiske fremstillinger af virkelige børn, er en medvirkende årsag til, atbørn misbruges seksuelt.På denne baggrund er det efter Straffelovrådets opfattelse vanskeligt at begrundeen udvidelse af det allerede gældende forbud mod udbredelse og besiddelse afvisse former for fiktiv børnepornografi til også at omfatte animeret børneporno-grafi, der ikke har den beskrevne lighed med fotografiske fremstillinger af virke-lige børn.Forbuddet mod udbredelse og siden besiddelse af børnepornografi har således si-den 1980 konsekvent haft til formål at beskytte børn mod seksuelle overgreb afden ene eller den anden art, hvorimod formålet ikke har været f.eks. at beskytteen almindelig moralopfattelse i samfundet, hvorefter det i sig selv vil kunne an-ses for stødende i mere eksplicit form at fantasere om at begå seksuelle overgrebmod børn.Efter Straffelovrådets opfattelse ville det også være meget vidtgående at gennem-føre en kriminalisering alene med henblik på at beskyttelse en sådan moralopfat-telse i samfundet, og kriminalisering på dette grundlag kendes da heller ikke i øv-rigt i nyere tid i dansk ret. I modsætning til f.eks. i Norge gælder der såledesf.eks. ikke i Danmark noget forbud mod udbredelse af voldspornografi, hvor derkun optræder voksne.Straffelovrådet peger endvidere på, at hvis animeret børnepornografi fremtrædersom en decideret tilskyndelse til at begå seksuelle overgreb mod børn, vil offent-lig udbredelse af materialet kunne straffes efter straffelovens § 136, stk. 1, hvorstrafferammen er bøde eller fængsel indtil 4 år.Sammenfattende kan Straffelovrådet på denne baggrund ikke anbefale ændringeraf straffelovens § 235 med henblik på at udvide bestemmelsen til at omfatte ani-meret børnepornografi i videre omfang, end det allerede er tilfældet i dag.646

5.3. BørneerotikaBørneerotika er i sit udgangspunkt et meget bredt begreb. Det kan således forståssom materiale vedrørende børn, som tjener et seksuelt formål for en given per-son. Denne definition fremgår f.eks. af den amerikanske publikation ”Child Mo-lesters: A Behavioral Analysis”, som udkom første gang i 1986 og senest forelig-ger i en 5. udgave fra 2010, hvor den nævnte definition findes på side 86. Publi-kationen er udgivet af National Center for Missing & Exploited Children og for-fattet af (nu) tidligere supervisory special agent (FBI) Kenneth V. Lanning.Samme sted angives som de mere almindelige typer af børneerotika legetøj, spil,computere, tegninger, fantasyskrifter, dagbøger, souvenirs, sexlegetøj, manualer,breve, bøger om børn, psykologibøger om pædofili og almindelige fotografier afbørn.Straffelovrådet har ikke fundet grundlag for at gå ind i overvejelser om andrespørgsmål end det sidstnævnte eksempel, fotografier af børn. Straffelovrådet harsåledes ikke fundet grundlag for at gå ind i overvejelser om nykriminalisering afudbredelse eller besiddelse af ikke-fotografisk materiale, der viser interesse forseksuelle forhold med børn. Med hensyn til animeret børnepornografi henvises tilovervejelserne i afsnit 5.2 ovenfor.Straffelovrådet peger på, at efter straffelovens § 136, stk. 1, straffes den, som of-fentlig tilskynder til forbrydelse, med bøde eller fængsel indtil 4 år. Der er såle-des allerede efter gældende ret grænser for, på hvilken måde man lovligt kan ud-brede ikke-fotografisk materiale, der viser interesse for seksuelle forhold medbørn, idet offentlig udbredelse af materiale, der må forstås som en tilskyndelse tilat begå seksuelle overgreb mod børn, kan straffes efter straffelovens § 136, stk.1.Hertil kommer, at videregivelse af materiale af en seksuel karakter til en person,der ikke er indforstået med at modtage det pågældende materiale, kan være enovertrædelse af straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse. Dette gældernaturligvis også om materiale af seksuel karakter vedrørende børn.

Med hensyn til fotografier af børn bemærker Straffelovrådet for det første, at af-grænsningen af, hvad der forståsved ”utugtige” fotografier og dermed er omfat-tet af forbuddet mod udbredelse og besiddelse i den gældende § 235, har væretgældende siden 1980 og som nævnt i afsnit 5.1 ovenfor har fungeret på en hen-sigtsmæssig måde i praksis.Straffelovrådet bemærker dernæst,at ”utugtige” fotografier ikke alene omfatterfotografier, hvor der foregår en egentlig seksuel aktivitet mellem barnet og enanden person, eller hvor barnet foretager eksplicitte seksuelle handlinger. Utugti-ge fotografier omfatter således også tilfælde, hvor barnet f.eks. anvendes sommodel for fotografering af kønsdele. Fra retspraksis kan nævnes et tilfælde, hvoren mand havde fotograferet en 14-årig piges bagdel, der var iført G-streng (TfK2008.504 Ø).Overvejelserne om en eventuel udvidelse af det strafbare område angår såledesalene almindelige fotografier af børn, herunder almindelige nøgenbilleder afbørn, der ikke i sig selv har en seksuel karakter, f.eks. billeder af badende børn.Efter Straffelovrådets opfattelse er der ikke noget, der taler for en generel nykri-minalisering af udbredelse eller besiddelse af almindelige fotografier af børn, ogdette gælder også almindelige nøgenbilleder af børn, der ikke i sig selv har enseksuel karakter. Udbredelse og besiddelse af sådanne billeder kan efter Straffe-lovrådets vurdering ikke efter den almindelige moralopfattelse i samfundet ansessom stødende.Straffelovrådet finder endvidere, at der tværtimod er stærke grunde, der talerimod en sådan generel kriminalisering af udbredelse eller besiddelse af alminde-lige fotografier af børn.En sådan kriminalisering ville, navnlig hvis den også omfattede påklædte børn ogogså omfattede besiddelse, være helt ekstremt vidtgående, idet den bl.a. villeramme alle almindelige familiefotografier af børn. Selv en mere begrænset kri-minalisering, f.eks. begrænset til nøgenfotografier af børn og til udbredelse, villevære vidtgående, idet den bl.a. ville ramme den private videregivelse inden for enfamilie af almindelige nøgenbilleder af mindre børn.

Hertil kommer, at en sådan kriminalisering–selv begrænset til nøgenbilleder ogtil udbredelse–ville mangedoble vanskelighederne med i praksis at skelne mel-lem ulovlige billeder og billeder, der på grund af et sagligt formål er lovlige. Medden gældende afgrænsning af”utugtige” fotografier, hvor der skal være et seksu-elt element, opstår der i praksis sjældent spørgsmål om, hvorvidt et fotografi af etbarn, hvori indgår et sådant seksuelt element, alligevel er lovligt, fordi det f.eks.indgår i en legitim kunstnerisk eller undervisningsmæssig sammenhæng. En ge-nerel kriminalisering af udbredelse af nøgenfotografier af børn måtte imidlertidforventes at føre til et meget stort antal vanskelige afgrænsningstilfælde, da det ien række sammenhænge under alle omstændigheder på grund af et tilstrækkeligtsagligt formål ville være legitimt at udbrede et almindeligt nøgenfotografi af etbarn.Straffelovrådet kan på den anførte baggrund ikke anbefale en udvidelse af krimi-naliseringen af udbredelse og besiddelse af fotografier af børn ud over den gæl-dende kriminalisering med hensyn til fotografier indeholdende et seksuelt ele-ment.Straffelovrådet er opmærksom på, at debatten om strafferetlige initiativer medhensyn børneerotika bl.a. tager udgangspunkt i tilfælde af den karakter, som erbeskrevet således ovenfor ikapitel 3,afsnit 2.6:”det drejer sig godt nok om billeder af børn, som f.eks. leger i strandkanten i ba-detøj, men de er taget på en måde, så man f.eks. kun kan se skridtet, og bliver lagtud på bestemte hjemmesider, hvor mænd så kan kommentere dem i et meget sek-sualiseret forum”

Endvidere indgår det som et væsentligt element, om andre strafbestemmelser helteller delvis allerede rammer den adfærd, som overvejes kriminaliseret.Med hensyn til eksempler af den beskrevne karakter–dvs. almindelige fotogra-fier af børn, herunder eventuelt almindelige nøgenbilleder, der indgår i en sek-sualiseret sammenhæng–bemærkes for det første, at hvis selve billedet er blevetmanipuleret, så det indeholder et seksuelt element, er forholdet omfattet af dengældende § 235. Med hensyn til det helt præcise eksempel–dvs. fotografier medsærligt fokus på et barns skridt–bemærkes, at hvis barnets skridt er nøgent ellerkun iklædt en G-streng eller kun dækket af tilnærmelsesvis gennemsigtigt tøj, vilforholdet ligeledes være omfattet af den gældende § 235.I andre tilfælde–dvs. hvor barnet er påklædt, herunder eventuelt i almindeligtdækkende badetøj, eller hvor barnet er nøgent, men hvor billedet ikke fokusererpå barnets kønsdele eller lignende–er udbredelse og besiddelse efter gældenderet ikke i sig selv, dvs. ikke uden videre, strafbar.Hvis et fotografi af en genkendelig person, herunder et barn, udbredes i en viderekreds, herunder f.eks. via internettet, ledsaget af seksuelle kommentarer til bille-det, vil forholdet–afhængig af grovheden af de ledsagende seksuelle kommenta-rer–imidlertid kunne udgøre en overtrædelse af straffelovens § 232 om blufær-dighedskrænkelse.Persondataloven gælder ifølge lovens § 1, stk. 1, bl.a. for behandling af person-oplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehand-ling. Loven gælder derfor bl.a. for udbredelse af personoplysninger via internet-tet.Ved ”personoplysninger” forstås ifølge persondatalovens § 3, nr. 1, enhver formfor information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Det er såle-des en betingelse for, at en behandling kan anses for omfattet af loven, at der skerbehandling af personoplysninger om en identificeret eller identificerbar fysiskperson. Omfattet af begrebet er oplysninger, som f.eks. foreligger i form af bille-de.

Billeder er i Datatilsynets praksis i de tilfælde, hvor der ikke foreligger andre op-lysninger end selve billedet til at identificere personen, blevet betragtet som per-sonhenførbare og dermed omfattet af loven, i hvert fald hvis billedet bliver fore-vist til personer, der vil kunne genkende den fotograferede. Offentliggørelse viainternettet medfører, at de pågældende billeder vil blive tilgængelige for en såbred kreds, at det er sandsynligt, at nogen vil kunne genkende den fotograferedeperson, og der vil derfor ifølge Datatilsynets praksis i denne situation som ud-gangspunkt være tale om elektronisk databehandling af personoplysninger omfat-tet af persondataloven.Det må antages, at offentliggørelse på internettet af et fotografi af et barn, derindgår i en seksualiseret sammenhæng, ikke vil opfylde behandlingskravene ipersondatalovens § 6, medmindre der foreligger et gyldigt samtykke til offentlig-gørelsen, og det er vanskeligt at forestille sig, at der i praksis skulle foreligge etgyldigt samtykke til en sådan offentliggørelse i en seksualiseret sammenhæng.Selv om ledsagende seksuelle kommentarer ikke måtte have en sådan grovhed, atstraffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse finder anvendelse, vil offentlig-gørelse på internettet af et fotografi af et genkendeligt barn i en seksualiseretsammenhæng således i praksis under alle omstændigheder udgøre en overtrædel-se af persondataloven, som kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,jf. persondatalovens § 70.Efter Straffelovrådets opfattelse dækker straffelovens § 232 og persondatalovendermed allerede i dag i praksis de tilfælde, hvor anvendelse af billeder af børn,som ikke er omfattet af straffelovens § 235, ikke desto mindre indebærer en så-dan alvorlig krænkelse navnlig af det pågældende barn, at strafansvar med rime-lighed kan komme på tale.Efter Straffelovrådets opfattelse er der på denne baggrund ikke anledning til atforeslå nye strafbestemmelser vedrørende børneerotika.Straffelovrådet finder således, at anden beskæftigelse med billeder af børn, ek-sempelvis offentliggørelse af et (manipuleret) fotografi af et ikke-eksisterende el-ler effektivt anonymiseret barn i en seksualiseret sammenhæng, men uden at fo-tografiet indeholder et seksuelt element, bør behandles på linje med beskæftigel-651

5.4. Strafferammerne i § 235Straffelovrådet noteret sig, at strafferammerne i straffelovens § 235 ganske vister udformet i lyset af EU-rammeafgørelsen, men at de dog ikke direkte følgerheraf. Eksempelvis kræver EU-rammeafgørelsen kun mindst fængsel indtil 5 år istrafferammen for udbredelse af børnepornografi, hvis barnet er under den seksu-elle lavalder.Straffelovrådet har endvidere noteret sig, at EU-direktivet fra 2011 (som ikkegælder for Danmark) ikke kræver samme strafferammer som rammeafgørelsen.Direktivet kræver således alene en strafferamme på mindst fængsel indtil 2 år forudbredelse af børnepornografi.Gerningsindholdet i straffelovens § 235, stk. 1, består i at udbrede børneporno-grafi, uanset om gerningsmanden er ansvarlig for den oprindelige billedoptagel-se. Er gerningsmanden konkret også ansvarlig for den oprindelige billedoptagel-se, straffes billedoptagelsen efter straffelovens § 230, og det vil i den forbindelseved strafudmålingen indgå som skærpende omstændigheder, hvis der i forbindel-se med billedoptagelsen har været tale om, at barnets liv udsættes for fare, an-vendelse af grov vold, eller at barnet forvoldes alvorlig skade.Formuleringen af, hvad der navnlig udgør særligt skærpende omstændigheder, erparallel i § 230 om optagelse af pornografiske fotografier eller film af personerunder 18 år, § 235 a, stk. 1, om pornografiske forestillinger med deltagelse afpersoner under 18 år og § 235, stk. 1, om udbredelse af børnepornografi.I modsætning til de to førstnævnte forbrydelser, hvor en overtrædelse direkte be-gås over for konkrete personer under 18 år, er udbredelse af børnepornografi ud-tryk for en efterfølgende udnyttelse af allerede foreliggende billedoptagelser.Ved realiseringen af gerningsindholdet i § 235, stk. 1–udbredelse af børnepor-nografi–forekommer det derfor ikke i prakis, at barnets liv udsættes for fare, el-652

ler at der anvendes grov vold, og sjældent, at der forvoldes barnet alvorlig skade.Der kan derimod være tale om, at der i forbindelse med den forudgående billed-optagelse–som gerningsmanden til overtrædelsen af § 235, stk. 1, ikke er an-svarlig for–forelå fare for barnets liv eller blev anvendt grov vold, eller at derblev forvoldt barnet alvorlig skade.I praksis vil der imidlertid i sager om udbredelse af børnepornografi sjældent fo-religge nærmere oplysninger om den forudgående billedoptagelse, og der vil der-for i praksis ikke foreligge andre oplysninger om, hvad barnet blev udsat for, endhvad der direkte fremgår af billedoptagelserne. Der kan imidlertid godt have væ-ret fare for barnets liv eller været anvendt grov vold eller været forvoldt barnetalvorlig skade–hvorved bemærkes, at dette udtryk ifølge forarbejderne også om-fatter psykisk skade (jf. Justitsministeriets besvarelse af Retsudvalgets spørgsmålnr. 7 og 9 vedrørende lovforslag nr. L 117 (2002-2003))–uden at det direktefremgår af billedoptagelserne. Omvendt kan billedoptagelser være manipuleretpå forskellig måde, og en foreliggende billedoptagelse, der fremstår som volds-pornografi, er ikke nødvendigvis udtryk for, at barnet faktisk blev udsat for vold,endsige grov vold, var i livsfare eller blev påført alvorlig skade.Forarbejderne taler for, at henvisningen i § 235, stk. 1, 2. pkt., til fare for barnetsliv, grov vold eller alvorlig skade skal forstås på den måde, at der sigtes til defaktiske omstændigheder i forbindelse med den forudgående billedoptagelse. Iforarbejdernes forklaring på, hvordan de opregnede skærpende omstændighederogså kan foreligge ved udbredelse af fiktiv børnepornografi nævnes således delsudbredelse af mere systematisk og organiseret karakter, dels tilfælde, hvor der ertale om en fiktiv gengivelse af et virkeligt barn–eksempelvis hvor billedet af etvirkeligt barn ved computermanipulation har fået et utugtigt udtryk–og hvor deri forbindelse med optagelsen af billedet af det virkelige barn har været anvendtgrov vold, eller hvor barnets liv har været udsat for fare (jf. pkt. 1.5 i den kom-menterede høringsoversigt (L 177 (2002-2003)–bilag 2)).Det fremgår således ikke af forarbejderne, at det afgørende f.eks. kunne være,hvordan situationen fremstår på billedet.I retspraksis lægges ved strafudmålingen (inden for den almindelige strafferam-me på fængsel indtil 2 år) bl.a. vægt på, om de børnepornografiske billeder, der653

er udbredt, er uden seksuel aktivitet, med almindelig seksuel aktivitet eller medseksuel aktivitet af særligt grov karakter, f.eks. voldtægt af børn. Det må antages,at det afgørende herved er, hvordan billederne fremstår, og ikke de faktiske om-stændigheder i forbindelse med den forudgående billedoptagelse.De gældende strafferammer, herunder opregningen af, hvad der navnlig skal an-ses som særligt skærpende omstændigheder, er som nævnt udformet på baggrundaf EU-rammeafgørelsen. Rammeafgørelsen nævner også bl.a. livsfare, grov voldog alvorlig skade som skærpende omstændigheder, men det fremgår ikke–ligeså lidt som det fremgår af de danske forarbejder til implementeringen af ramme-afgørelsen–at de nævnte forhold umiddelbart giver bedre mening som skærpen-de omstændigheder i forbindelse med optagelse af børnepornografi end i forbin-delse med en efterfølgende udbredelse af optagelserne, som foretages af perso-ner, der ikke er (med)ansvarlige for den oprindelige optagelse. Hvis der anlæggesen ordlydsfortolkning af rammeafgørelsen, kan der imidlertid argumenteres for,at de nævnte forhold sjældent vil være relevante i forhold til udbredelse (i mod-sætning til optagelse) af børnepornografi. Rammeafgørelsens regler er såledesformuleret på den måde, atlovovertræderenhar bragt barnet i livsfare, henholds-vis atlovovertrædelsener begået med brug af grov vold eller har forvoldt barnetalvorlig skade (artikel 5, stk. 2, litra c, jf. litra b, 2. og 3. led). Efter ordlyden fin-der disse bestemmelser således ikke anvendelse på den, der udbreder børnepor-nografi, medmindreden pågældendehar bragt barnet i livsfare ellerudbredelsener begået med brug af grov vold eller har forvoldt barnet alvorlig skade.Straffelovrådet finder, at en maksimumsstraf på fængsel i 6 år er en streng straf-feramme for forhold, der ikke direkte indebærer, at nogen udsættes for en seksuelkrænkelse. EU-rammeafgørelsen kræver imidlertid en strafferamme på mindstfængsel indtil 5 år for de groveste tilfælde af udbredelse af børnepornografi, hvorbarnet er under den seksuelle lavalder, og der er i dansk ret ikke tradition for atanvende en strafferamme på fængsel indtil 5 år.Med en så høj maksimumsstraf er det efter Straffelovrådets opfattelse hensigts-mæssigt, at strafferammen er todelt, således at maksimum på 6 års fængsel kunanvendes under særligt skærpende omstændigheder, og at det almindelige straf-maksimum udgør 2 års fængsel. Af samme grund har Straffelovrådet heller ikkebemærkninger til, at tre af de fire særligt skærpende omstændigheder, som næv-654

5.5. Betinget dom med vilkår om sexologisk behandling5.5.1.I forarbejderne til lov nr. 274 af 15. april 1997 om ændring af straffeloven,retsplejeloven og lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særfor-sorg mv. (Samfundstjeneste og forstærket indsats mod seksualforbrydelser) vardet forudsat, at der skulle iværksættes en forsøgsordning med betinget dom medvilkår om behandling af personer, der har begået visse seksualforbrydelser (navn-lig incest), som alternativ til ubetinget fængselsstraf. Forsøgsordningen blev se-nere ved finanslovsaftalen for 2001 ændret til en permanent ordning.Ordningen omfatter personer, der har begået seksualforbrydelser, uden at forhol-det omfatter vold eller ulovlig tvang. I forarbejderne til 1997-loven opregnes føl-gende forbrydelser, der navnlig kan indgå i ordningen (jf. Folketingstidende1996-97, tillæg A, side 101-102):-Incest, jf. straffelovens § 210, og ”adoptiv- eller stedbarnsincest”, jf. straffelo-vens § 223, stk. 1- Grovere former for blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 232- Samleje med barn under 18 år, der er den pågældendes plejebarn eller er betroetden pågældende til undervisning eller opdragelse, jf. straffelovens § 223, stk. 1- Samleje med en person, der er indsat eller anbragt i et fængsel, en børne- ellerungdomsinstitution, et psykiatrisk hospital, en institution for personer med vidt-gående psykisk handicap eller lignende, jf. straffelovens § 219.Ordningen anvendes i praksis også i forhold til personer, der har overtrådt straf-felovens § 222 om samleje med barn under 15 år, uden at forholdet er omfattet af§ 210 eller § 223, stk. 1. Som eksempler kan nævnes UfR 2004.2845 Ø, hvor til-talte blev idømt 1½ års fængsel, heraf 1 års betinget med vilkår bl.a. om sexolo-gisk behandling, for 3 enkeltstående og 2 længerevarende seksuelle forhold til12-13-årige piger, og UfR 2007.33 Ø, hvor tiltalte blev idømt 5 måneders betin-655

get fængsel med vilkår bl.a. om sexologisk behandling for 3 tilfælde af andenkønslig omgængelse end samleje med en 6-7-årig dreng.Det fremgår af forarbejderne til 1997-loven (anf.st.), at ordningen i almindelig-hed forudsattes alene at komme på tale som alternativ til ubetinget fængselsstrafpå fra 4-6 måneder og op til omkring 1½ år.Af forarbejderne til lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, rets-plejeloven og færdselsloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, vold, uagtsomtmanddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse, bil-tyveri, grov forstyrrelse af ro og orden, menneskesmugling og menneskehandelmv.) fremgår, at et flertal i Folketingets Retsudvalg gik ud fra, at”forhøjelsen af strafferammerne i straffelovens § 222 ikke vil føre til væsentligebegrænsninger i den eksisterende mulighed for i sædelighedssager at idømme enbetinget dom med vilkår om behandling i tilfælde, hvor strafniveauet i dag liggermellem 4-6 måneders fængsel og fængsel i 1 år og 6 måneder, og hvor der ikke eranvendt vold eller ulovlig tvang.” (Folketingstidende 2001-2002(2. samling), til-læg B, side 1289)

Det kan næppe anses for afklaret i retspraksis, om dette skal forstås på den måde,at den i almindelighed øvre grænse for anvendelse af betinget dom med vilkårom sexologisk behandling på op til omkring 1½ års fængsel, som var forudsat iforarbejderne til 1997-loven, efter strafskærpelsen i 2002 kan anses for forhøjetsvarende til strafskærpelsen.En betinget dom med vilkår om behandling forudsætter, at sigtede efter en indi-viduel vurdering findes egnet og motiveret til at gennemføre vilkåret. Et visitati-onsudvalg bestående af repræsentanter for de tre behandlingsinstitutioner, derindgår i ordningen, kriminalforsorgen og sigtedes hjemkommune foretager dennevurdering på grundlag af en indhentet mentalerklæring, jf. retsplejelovens § 809.Visitationsudvalgets indstilling til brug for rettens behandling af straffesagen skalindeholde en individuel behandlingsplan.I den betingede dom med vilkår om behandling skal længden af behandlings-perioden fastsættes. Et behandlingsforløb forudsattes i forarbejderne til 1997-loven at vare mindst to år og at bestå af tre faser:

1) Et indledende ophold af 3-6 måneders varighed i en af kriminalforsorgenspensioner eller eventuelt en regional eller kommunal institution. Ved en kombi-nationsdom erstattes institutionsopholdet af et fængselsophold, hvor den ubetin-gede del af straffen afsones. I denne periode iværksættes behandlingen.2) Ambulant behandling i ca. 1 år på en af de tre behandlingsinstitutioner, somindgår i ordningen.3) Tilsyn af kriminalforsorgen i yderligere et halvt år, eventuelt med vilkår ombehandling, hvis kriminalforsorgen bestemmer det.I nyere trykt retspraksis sondres normalt ikke mellem fase 2 og 3, idet der typiskalene fastsættes ét samlet tilsyns- og behandlingsvilkår af 2 års varighed samtvilkår om 3 eller 6 måneders indledende institutionsophold.Betinget dom med vilkår om sexologisk behandling ses i trykt retspraksis ikkeanvendt i sager om udbredelse af børnepornografi. Dette gælder også i tilfælde,hvor kriminalforsorgen har fundet tiltalte egnet til betinget dom med vilkår omsexologisk behandling, jf. som eksempel TfK 2011.807 V, hvor tiltalte blevidømt 4 måneders fængsel for udbredelse af 1.004 fotografier og 289 film.Derimod er der enkelte eksempler på betinget dom med vilkår om sexologisk be-handling i sager om besiddelse af børnepornografi. Som eksempel kan nævnesTfK 2005.497 Ø, hvor tiltalte blev idømt 30 dages betinget fængsel med vilkårbl.a. om sexologisk behandling for besiddelse af 158 fotografier og 50 film (dis-sens af 3 dommere for ubetinget fængsel).5.5.2.Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at de tre behandlingsinstitu-tioner, som indgår i behandlingsnetværket vedrørende sexologisk behandling afseksualforbrydere, har anmodet om, at det overvejes at lade sager om udbredelseog besiddelse af børnepornografi være omfattet af ordningen med betinget dommed vilkår om behandling.Behandlingsinstitutionerne har i den forbindelse henvist til, at de korte straffe,der ofte idømmes i 1. gangstilfælde i disse sager, gør, at domfældte ofte ikke vilvære omfattet af visitationsordningen vedrørende personer, der afsoner en ube-tinget fængselsstraf for seksualkriminalitet. Endvidere er de domfældte, hvis straf

er lang nok til, at de er omfattet af visitationsordningen, erfaringsmæssigt svære-re at motivere for at deltage i behandling, når de først er idømt ubetinget fængsel.Behandlingsinstitutionerne vurderer imidlertid en tidlig indsats i disse sager somafgørende med henblik på at forebygge ny kriminalitet, herunder ny kriminalitet iform af direkte seksuelt misbrug af børn (i modsætning til udbredelse og besid-delse af børnepornografi, hvor misbruget er indirekte).5.5.3.Straffelovrådet har på denne baggrund overvejet, om ordningen med betin-get dom med vilkår om sexologisk behandling også bør omfatte sager om udbre-delse og besiddelse af børnepornografi.Ordningen blev oprindelig indført som en forsøgsordning i 1997 og blev en per-manent ordning i 2001. På daværende tidspunkt var det ikke relevant at overvejealternativer til ubetinget fængselsstraf i sager om børnepornografi. I hele perio-den fra 1985-2000 blev der således ifølge statistiske oplysninger fra DanmarksStatistik alene idømt 1 ubetinget fængselsstraf (på 40 dage) for udbredelse afbørnepornografi (idet en dom på 5 års fængsel i 1998, hvor hovedforholdet ifølgeoplysninger fra Danmarks Statistik var besiddelse af børnepornografi, antageliger fejlregistreret).Ved lovændringen i 2003 skete der en væsentlig udvidelse af kriminaliseringenaf børnepornografi, og i perioden 2003-2009 blev der ifølge oplysninger fraDanmarks Statistik idømt i alt 220 ubetingede fængselsstraffe for udbredelse ogbesiddelse af børnepornografi, heraf 70 sager, hvor hovedforholdet var udbredel-se af børnepornografi.Efter Straffelovrådets opfattelse tilsiger de hensyn, der begrunder ordningen medbetinget dom med vilkår om sexologisk behandling, at ordningen også bør kunneanvendes i sager om udbredelse og besiddelse af børnepornografi.Selv om udbredelse og besiddelse af børnepornografi ikke har karakter af et di-rekte seksuelt misbrug af et barn, må der således ud fra det, de er anført af be-handlingsinstitutionerne i behandlingsnetværket, antages at være et potentiale foren gavnlig virkning af en sexologisk behandlingsindsats også for så vidt angår

personer, hvis kriminalitet består i udbredelse eller besiddelse af børnepornogra-fi.Efter Straffelovrådets opfattelse er der endvidere ikke væsentlige modhensyn, dertaler imod en anvendelse af betinget dom med vilkår om sexologisk behandling isager om udbredelse og besiddelse af børnepornografi.Det vil være en forudsætning for anvendelse af betinget dom med vilkår om sex-ologisk behandling, at tiltalte er vurderet såvel egnet som motiveret for sexolo-gisk behandling. Heri ligger også, at der skal foreligge et behandlingsbehov, ogen person, der f.eks. har udbredt børnepornografi primært for økonomisk vin-dings skyld (og ikke i anledning af en seksuel orientering, der retter sig modbørn), vil således ikke kunne få en betinget dom med vilkår om sexologisk be-handling.Straffelovrådet foreslår på denne baggrund, at ordningen med betinget dom medvilkår om sexologisk behandling skal kunne anvendes i sager om udbredelse ogbesiddelse af børnepornografi i samme omfang som i sager om de andre formerfor seksualkriminalitet, der er omfattet af ordningen. Heri ligger også, at ordnin-gen kun vil omfatte de forholdsvis grove tilfælde af udbredelse eller besiddelse afbørnepornografi, hvor straffen i dag fastsættes til ubetinget fængsel i mindst 4-6måneder.Straffelovrådet foreslår endvidere, at der herudover skal kunne anvendes betingetdom med vilkår om sexologisk behandling i sager om udbredelse og besiddelseaf børnepornografi i tilfælde, hvor straffen i dag fastsættes til en kortere ubetingetfængselsstraf. En sådan betinget dom vil–i modsætning til, når straffen fastsæt-tes til fængsel i mindst 4-6 måneder–ikkeskulle indeholde vilkår om et indle-dende institutionsophold. Det vil også her være en forudsætning, at tiltalte vurde-res såvel egnet som motiveret for sexologisk behandling. Forslaget omfatter ikketilfælde, der i dag afgøres med betinget dom uden behandlingsvilkår. I sådannetilfælde bør der således i givet fald fortsat idømmes betinget dom uden behand-lingsvilkår.

1. Gældende ret og baggrunden herfor1.1. Den gældende bestemmelse i § 236Efter straffelovens § 236 kan der ved i dom i visse tilfælde gives den dømte på-læg om ikke at indfinde sig bestemte steder (stk. 1) eller om ikke at lade børn un-der 18 år tage ophold i deres bolig eller uden politiets tilladelse selv at tage op-hold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år (stk. 2).Et pålæg gælder indtil videre, og domfældte kan tidligst 3 år efter straffens ud-ståelse forlange, at spørgsmålet om ophævelse af pålægget indbringes for retten(stk. 3). Hvis anmodningen om ophævelse af pålægget ikke imødekommes, kandomfældte tidligst fremsætte ny anmodning om ophævelse af pålægget, når derer forløbet 3 år, idet justitsministeren dog, når særlige omstændigheder taler fordet, kan tillade, at indbringelse for retten sker tidligere.Overtrædelse af et pålæg straffes med fængsel indtil 4 måneder (stk. 4).Efter § 236, stk. 1, kan der ved dommen gives en person, der dømmes efter§ 216, § 217, § 218, stk. 1, § 222 eller § 223, stk. 2 (herunder jf. §§ 224-226), el-ler efter § 232, pålæg om ikke at indfinde sig i offentlige parker eller anlæg, påfælleder, ved skoler og legepladser, ved opdragelseshjem, ved sindssygehospita-ler og institutioner for personer med vidtgående psykiske handicap, i bestemt an-givne skove og på bestemt angivne badeanstalter og strandbredder.Efter § 236, stk. 2, kan der endvidere ved dommen gives en person, der dømmesefter § 216, § 217, § 218, stk. 1, § 222 eller § 223, stk. 2 (herunder jf. §§ 224-226), eller efter § 228, § 229 eller § 232, pålæg om, at de ikke må lade børn un-der 18 år tage ophold i deres bolig eller uden politiets tilladelse selv tage ophold

hos personer, hos hvem der opholder sig børn under denne alder. Pålægget gæl-der dog ikke med hensyn til børn, over for hvilke den domfældte har forsørgel-sespligt.Bestemmelsen angiver ikke nogen kriterier for, hvornår der i en dom om over-trædelse af en af de angivne bestemmelser bør medtages et pålæg efter stk. 1og/eller stk. 2.Pålæg efter stk. 1 kan begrænses til visse af de steder, som nævnes i bestemmel-sen. Som eksempel kan nævnes JD 1936.47 B, hvor der blev givet pålæg om ikkeat indfinde sig i Københavns Kommunes badeanstalter og i svømmehallerne iKøbenhavn og på Frederiksberg. Pålægget kan også afgrænses, så det kun gælderpå visse tider af året. Som eksempel kan nævnes UfR 1927.153 Ø, som angik etpålæg om ikke i månederne maj-september at indfinde sig på en nærmere angi-ven strandbred.Det må antages, at pålæg efter stk. 2 kan begrænses til f.eks. børn under 15 år, jf.Karen-Inger Bast og Jesper Hjortenberg i Anklagemyndighedens Årsberetning1994 side 184, eller til børn af det ene køn, jf. anklagemyndighedens påstand iTfK 2008.370 Ø. Pålæg efter stk. 2 kan endvidere tidsbegrænses, jf. TfK 2003.61Ø.Den så vidt ses eneste trykte dom om overtrædelse af et påbud efter § 236 fortol-ker udtrykket ”tage ophold” i § 236, stk. 2, meget vidt. I UfR 2007.2320 Ø blevtiltalte således dømt for overtrædelse af et pålæg efter § 236, stk. 2, ved to gangesamme dag i forbindelse med udgang fra afsoning kortvarigt at have været tilstede i sin lejlighed, mens der var personer under 18 år til stede i lejligheden.Om straffelovens § 236 kan der nærmere henvises til Vagn Greve m.fl., Kom-menteret straffelov, Speciel del (9. udg. 2008) side 340-42, Stephan Hurwitz,Den danske Kriminalret, Almindelig del (4. udgave ved Knud Waaben) side 496og Oluf Krabbe, Borgerlig Straffelov (4. udg. 1947) side 536-37.

1.2. Bestemmelsens tidligere indhold og tidligere ændringer af bestem-melsen1.2.1. Borgerlig straffelov fra 1930I borgerlig straffelov, der trådte i kraft i 1933, havde bestemmelsen i § 236 føl-gende affattelse:”§236.Naar nogen dømmes efter §§ 216, 217, Stk. 1 og 3, 218, 222 og 223,Stk. 2, 224, jfr. en af fornævnte Bestemmelser, § 225, Stk. 1, jfr. §§ 216, 217, Stk.1 og 3, 218 og 222, § 225, Stk. 2 og 3, § 226, jfr. en af fornævnte Bestemmelser,eller § 232, kan der ved Dommen gives ham Paalæg om, at han ikke maa indfindesig i offentlige Parker eller Anlæg, paa Fælleder, ved Skoler og Legepladser, vedOpdragelseshjem, ved Sindssygehospitaler og Aandssvageanstalter, i bestemt an-givne Skove og paa bestemt angivne Badeanstalter og Strandbredder.Stk. 2.Naar 3 Aar er forløbet efter Domfældtes endelige Løsladelse, kan hanforlange Spørgsmaalet om Paalægets fortsatte Bestaaen forelagt den Ret, som harpaakendt Sagen i 1ste Instans. Afgørelsen træffes ved Kendelse. Nægtes Ophæ-velse af Paalæget, kan ny Begæring først fremsættes efter 3 Aars Forløb. Be-stemmelserne i § 97, Stk. 3, finder tilsvarende Anvendelse.Stk. 3.Overtrædelse af Paalæget straffes med Hæfte eller med Fængsel indtil 4Maaneder.”

Om forarbejderne til bestemmelsen kan henvises til Rigsdagstidende 1927-28,tillæg A, spalte 5377 (§ 236), Rigsdagstidende 1928-29, tillæg B, spalte 2195-96(§ 236), samt Rigsdagstidende 1929-30, tillæg A, spalte 2372 (§ 235).En sådan bestemmelse indgik ikke i nogen af de tre straffelovsudkast fra 1912,1917 eller 1923 (U I, U II og U III). Af Rigsdagstidende 1927-28, tillæg A, spalte5377, fremgår følgende om bestemmelsen:”Bestemmelsen træder delvis i Stedet for § 6 i Lov Nr. 133 af 11. April 1925 omSikkerhedsforanstaltninger mod visse Personer, der udsætter Retssikkerheden forFare. Paalægget foreslaas ligesom det i § 75 [§ 70 i straffeloven af 1930; § 68 igældende straffelov] omhandlede givet af Retten, men ligesom de i Loven af 1925omhandlede paa ubestemt Tid. Medens de sidstnævnte Paalæg kan ophæves delsaf Justitsministeriet dels af Domstolene, foreslaas disse Afgørelse nu alene hen-lagt til Domstolene.”

§§ 1-5 i 1925-loven om sikkerhedsforanstaltninger angik personer, som i dag eromfattet af straffelovens § 69, og gav ligesom gældende § 69 mulighed for atfastsætte foranstaltninger som nævnt i gældende § 68, herunder anvisning af op-holdssted eller forbud mod ophold på bestemte steder.I forlængelse heraf gav § 6 i 1925-loven mulighed for at give personer, som vardomfældt for en sædelighedsforbrydelse, et strafsanktioneret pålæg om ikke atindfinde sig i offentlige parker eller anlæg, i bestemt angivne skove, på fælleder,ved skoler og legepladser samt på bestemt angivne badeanstalter eller strand-bredder. Denne bestemmelse var ikke begrænset til personer, som befandt sig ien tilstand som nævnt i gældende § 69.Af forarbejderne til 1925-loven fremgår bl.a. følgende (Rigsdagstidende 1924-25, tillæg B, spalte 1611-12):”Udvalget mener, at derbør skabes forøget Sikkerhed–navnlig for Kvinder ogBørn–mod grove forbryderske Overgreb fra aandssvækkede farlige PersonersSide. Paa den anden Side bør der selvfølgelig vises stor Varsomhed med Hensyntil at gøre Indgreb i den personlige Frihed. (…)Endelig har man søgt at begrænse de Tilfælde, hvor Indespærring kan findeSted, idet der i Lovforslagets § 6 er givet Anvisning paa en Række mildere Foran-staltninger, som naturligvis først og fremmest vil blive anvendt, saaledes at Inde-spærring altsaa kun vil ske, naar disse mildere Foranstaltninger maa antages ikkeat ville kunne føre til Maalet.”

Almindelighed ikke blive Spørgsmaal om at fjerne et Barn fra et ellers godt Hjem,fordi en Sædelighedsforbryder tager Ophold i Hjemmet, og det uden Hensyn til,om Hjemmet nægter at lade den paagældende flytte. Dertil kommer, at Børnevær-net sikkert hyppigt ikke faar Kendskab til, at en for Sædelighedsforbrydelse dømtPerson har taget Ophold i et Hjem, hvor der er Børn, og selv naar Børneværnetfaar saadan Meddelelse, vil det ofte være i Tvivl om, hvorvidt det er berettiget tiloverhovedet at underrette Hjemmet derom. Med Hensyn til Sædelighedsforbryde-res Adgang til selv at tage Børn til Huse yder Forsorgslovens § 115 et vist Værn,idet i Henhold til denne Bestemmelse ingen maa modtage eller have noget Barnunder 14 Aar i Familiepleje uden dertil at have faaet Tilladelse af det sociale Ud-valg. Der foreligger imidlertid, navnlig udenfor København, en meget stor Mulig-hed for, at Udvalget faktisk ikke faar Kendskab til alle Plejeforhold, og der til-trænges derfor ogsaa paa dette Punkt forøget Beskyttelse.Efter Forhandling med Socialministeriet foreslaar man derfor, at der givesDomstolene Adgang til, naar en Person dømmes for Sædelighedsforbrydelse ellerfor Alfonseri, at give ham Paalæg om ikke at tage Ophold hos Familier, der harBørn, og ikke selv at tage Børn til sig. Om et saadant Paalæg skal meddeles, maa ihvert enkelt Tilfælde afgøres af Domstolene under Hensyn til de i Sagen oplysteOmstændigheder og med Støtte i de Erklæringer om den paagældendes Mentali-tet, der som Regel foreligger i disse Sager. Naar Paalæget er meddelt nogen, er detdenne forbudt saavel selv at tage Børn i Pleje som at fremleje Dele af sin Lejlig-hed til Personer, der har Børn; ligeledes er det ham forbudt at tage Ophold hos enFamilie, der enten selv har Børn eller har Logerende, der har Børn. Da der imid-lertid kan forekomme Tilfælde, hvor det kan virke overordentlig haardt at nægteen saadan Person at tage Ophold hos en Familie, hvor der er Børn, navnlig naardet drejer sig om Slægt og Venner, der er kendt med de Forhold, for hvilke denpaagældende er dømt, foreslaar man, at Politiet kan tillade den Dømte at tage Op-hold i et saadant Hjem. Den foreslaaede Beskyttelse af Børnene foreslaas udstrakttil Børnenes 18de Aar; i Tilfælde, hvor det drejer sig om Personer, der er dømt forOvertrædelse af § 223, Stk. 2, er der særlig Trang til Beskyttelse af Børn mellem15 og 18 Aar. Paalæget skal efter Forslaget ikke gælde Børn, overfor hvilke denpaagældende har Forsørgerpligt. Forældre og forsørgelsespligtige Stedforældrebør kun kunne hindres i at samleve med deres Børn i de Tilfælde, hvor Myndig-hederne i Henhold til Forsorgslovens § 130 træffer Bestemmelse om BørnenesFjernelse fra Hjemmet.”

1.2.4. Lovændringen i 1965Ved lov nr. 212 af 4. juni 1965 om ændringer i borgerlig straffelov (Konfiskati-on, fuldbyrdelse af frihedsstraf mv.) blev den daværende bestemmelse i straffe-lovens § 217, stk. 3, om samleje uden for ægteskab med en kvinde, der var opta-get i hospital eller anstalt for sindssyge eller åndssvage, ophævet, og henvisnin-gen hertil i § 236, stk. 1, udgik som følge heraf.Ved samme lovændring fik § 236, stk. 3–når der bortses fra den tekniske æn-dring af en henvisning, som er nævnt i afsnit 1.2.8 nedenfor–sin nuværende ud-formning. Af forarbejderne fremgår herom følgende (Folketingstidende 1964-65,tillæg A, spalte 974):”Det foreslås, at reglen formuleres efter de retningslinjer, der er fulgt ved affattel-sen af § 59, stk. 2 og 3, og § 70, stk. 3 og 4, samt forslagene under nr. 25 og 26vedrørende §§ 78 og 79.”

Denne ændring indebar navnlig, at anmodninger om ophævelse af et pålæg altidbehandles af byretten i første instans, uanset om straffesagen, hvor pålægget blevgivet, blev behandlet ved landsretten i første instans.1.2.5. Lovændringen i 1967Ved lov nr. 248 af 9. juni 1967 om ændringer i borgerlig straffelov (Forældelse,pornografi, homoseksuel prostitution mv.) byttede straffelovens §§ 217 og 218plads, og som følge heraf blev straffelovens § 236 ændret, så henvisningen til§ 217, stk. 1, og § 218, blev ændret til en henvisning til § 217 og § 218, stk. 1.Der var således tale om en teknisk begrundet konsekvensændring.1.2.6. Lovændringen i 1981Ved lov nr. 256 af 27. maj 1981 om ændring af borgerlig straffelov (Voldtægt,røveri og brandstiftelse) fik straffelovens § 236, stk. 1, sin nuværende affattelse,når bortset fra ændringen af ”åndssvageanstalter” til ”institutioner for personermed vidtgåendepsykiske handicap” i 1997. Lovændringen i 1981 indebar, athenvisningerne i § 236, stk. 1, til § 225, stk. 2 og 3, udgik, idet § 225, stk. 2 og 3,

var blevet ophævet i henholdsvis 1976 og 1967. Samtidig blev § 225, jf. § 223,stk. 2, medtaget i § 236, stk. 1, hvilket havde sammenhæng med, at der ved lov-ændringen i 1976 var blevet medtaget en henvisning til § 223 i § 225.1.2.7. Lovændringen i 1997Ved lov nr. 274 af 15. april 1997 om ændring af straffeloven, retsplejeloven oglov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg mv. (Sam-fundstjeneste og forstærket indsats mod seksualforbrydelser mv.) blev straffelo-vens § 236 ændret, idet ”åndssvageanstalter” blev ændret til ”institutioner forpersoner med vidtgående psykiske handicap”. Ændringenbetegnes i forarbejder-ne som en sproglig tilpasning til de gældende socialretlige regler, jf. Folketings-tidende 1996-97, tillæg A, side 110-11.1.2.8. Lovændringen i 2000Ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser iforbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Ændrin-ger som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøve-løsladelse af livstidsdømte mv.) blev straffelovens § 236, stk. 4, ændret, idet hæf-te udgik af bestemmelsen. Endvidere blev henvisningen i § 236, stk. 3, til § 59,stk. 3, ændret til en henvisning til § 59, stk. 2, som følge af den samtidige ophæ-velse af § 59, stk. 1, og dermed ændringen af § 59, stk. 3, til § 59, stk. 2.

Tilhold kan gives ved begrundet mistanke om fredskrænkelse, hvis der er be-stemte grunde til at antage, at den pågældende fortsat vil krænke, jf. lovens § 2,stk. 1.Tilhold kan endvidere gives ved begrundet mistanke om drab, røveri, frihedsbe-røvelse, vold, brandstiftelse, voldtægt eller anden seksualforbrydelse, hvis foru-rettede eller dennes nærmeste efter lovovertrædelsens grovhed ikke findes atskulle tåle kontakt, jf. lovens § 2, stk. 2.Ved opholdsforbud kan en person forbydes at opholde sig eller færdes i et nær-mere afgrænset område i nærheden af en anden persons bolig eller arbejds-, ud-dannelses eller opholdssted eller andet område, hvor denne ofte færdes, jf. lovens§ 3.Opholdsforbud kan gives, når betingelserne for tilhold er opfyldt og mistankenangår oftere gentagen fredskrænkelse, forsætlig overtrædelse af et tilhold ellervisse nærmere opregnede lovovertrædelser, for så vidt et tilhold ikke kan ansesfor tilstrækkeligt til at beskytte den anden person, jf. § 4.Det geografiske område, som et opholdsforbud dækker, skal efter forarbejdernebeskrives så præcist som muligt i afgørelsen, herunder f.eks. ved anvendelse afkort over området. Udtrykket ”i nærheden” skal ses i lyset af, at opholdsforbudindebærer et væsentligt indgreb i den pågældendes bevægelsesfrihed, og det børsåledes normalt være et mindre område, hvor den forurettede ofte færdes. Dergælder ikke en bestemt maksimal geografisk udstrækning af opholdsforbud. I tætbebyggede områder, som f.eks. en storby, vil formålet med et opholdsforbud of-test kunne nås ved at lade opholdsforbuddet omfatte et mindre område, mens etopholdsforbud, der vedrører et tyndtbefolket område, vil kunne have en væsent-lig større udstrækning, når ikke konkrete forhold taler imod. Hvis parterne bortæt på hinanden, må forbudsområdet i givet fald indrettes herefter, således at derogså tages behørigt hensyn til den pågældendes bevægelsesfrihed. På den andenside vil det kunne tale for at udstrække opholdsforbuddet til et større område,hvis den forurettede er flyttet fra sit hidtidige bopælsområde for at undgå kontaktmed den pågældende, som ikke har tilknytning til det aktuelle område eller i øv-rigt nogen rimelig grund til at komme i området. Ved fastlæggelse af forbudsom-rådet bør der også tages hensyn til eventuelle større færdselsårer, f.eks. større ve-669

je og banestrækninger mv., som den indklagede har en legitim interesse i at fær-des ad.Med udtrykket ”opholde sig eller færdes” sigtes efter forarbejderne til enhver fy-sisk tilstedeværelse inden for det afgrænsede område, herunder at passere igen-nem området. Et opholdsforbud vil således som udgangspunkt indebære, at denblotte tilstedeværelse i det afgrænsede område vil udgøre en overtrædelse, selvom der er tale om helt kortvarige ophold. Et opholdsforbud indebærer således og-så et forbud mod at bosætte sig i området.Et tilhold gives for et besemt tidsrum på indtil 5 år og et opholdsforbud for et be-stemt tidsrum på indtil 1 år, jf. lovens § 5.Tilhold og opholdsforbud må ikke stå i misforhold til den herved forvoldte for-styrrelse af den pågældendes forhold, hensynet til dem, som foranstaltningen skalbekytte, og karakteren af den adfærd, der er udvist fra den pågældendes side, jf.lovens § 12.Tilhold og opholdsforbud omfatter ikke kontakt, ophold eller færden, som af sær-lige grunde må anses for beføjet, jf. lovens § 13.Tilhold og opholdsforbud kan besluttes, når en person, som foranstaltningen skalbeskytte, anmoder om det, eller når almene hensyn kræver det , jf. lovens § 14.Afgørelse om tilhold og opholdsforbud træffes i første instans af politidirektøren,hvis afgørelse kan påklages til statsadvokaten, jf. lovens § 15, stk. 2 og 3.Afgørelse om opholdsforbud (men ikke om tilhold) kan forlanges indbragt forretten. Anmodning herom skal fremsættes inden 14 dage efter, at afgørelsen erforkyndt for den pågældende, jf. lovens § 17.Forsætlig overtrædelse af et tilhold eller opholdsforbud straffes med bøde ellerfængsel indtil 2 år, jf. lovens § 21. Overtrædelse påtales kun efter forurettedesanmodning, medmindre almene hensyn kræver påtale.

Rigsadvokaten har i maj 2012 oplyst, at Rigsadvokaten siden 2000 har registreret3 sager, hvor der er givet pålæg efter straffelovens § 236, stk. 1.2.2.Bestemmelsen i straffelovens § 236, stk. 2, anvendtes oprindelig meget lidt.JD 1940.90 B og UfR 1957.534 H er så vidt ses er de eneste trykte domme før2000, hvor der gives pålæg, og det fremgår af Anklagemyndighedens Årsberet-ning 1994 side 180-85, at der i perioden 1967-1994 kun blev givet pålæg i 3 sa-ger. Bestemmelsen anvendes i nyere praksis noget hyppigere, og Rigsadvokatenhar i maj 2012 oplyst, at Rigsadvokaten siden 2000 har registreret 109 domme,hvor der er givet pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2. Pålæg er givet i følgendenyere domme trykt i Ugeskrift for Retsvæsen eller Tidsskrift for Kriminalret:UfR 2012.998 V (11 års fængsel): En 37-39-årig mand voldtog adskillige gangesin 17-19-årige datter og sin 13-14-årige steddatter, forsøgte én gang at tvinge dat-teren til at have anden kønslig omgængelse end samleje med sin 8-årige halvbrorog forsøgte én gang at tvinge datteren til at have samleje med tredjemand. (Tilligedømt for vanrøgt af sine 7 andre børn, steddatteren og yderligere et stedbarn, kva-lificeret vold og mishandling over for 6 af børnene samt ulovlig tvang samt kvali-ficeret vold og langvarig frihedsberøvelse over for datteren). Under hensyn til ka-rakteren af voldtægtsforholdene blev tiltalte meddelt pålæg efter straffelovens§ 236, stk. 2.UfR 2008.1281 Ø (5 måneders fængsel): En 74-årig mand befølte en 5-årig pigepå kønsdelen og klitoris og lod pigen berøre hans lem i forbindelse med, at pigenblev passet i tiltaltes hjem. Tiltalte var ca. 1 år før gerningstidspunktet straffetmed fængsel i 60 dage for et lignende forhold og i den forbindelse fradømt rettentil erhvervsmæssigt eller ikke-erhvervsmæssigt i forbindelse med fritidsaktiviteterat beskæftige sig med børn under 18 år. Byretten fandt under hensyn til tiltaltespersonlige forhold, at der ikke siden gerningstidspunktet (ca. 1 år før byrettensdom) havde været mindreårige børn i tiltaltes hjem, og at rettighedsfrakendelsenfortsat stod ved magt, ikke grundlag for at give pålæg efter straffelovens § 236,671

stk. 2. Landsretten gav under hensyn til tiltaltes tidligere straf for ligeartet krimi-nalitet, det hurtige recidiv og tiltaltes personlige forhold pålæg efter straffelovens§ 236, stk. 2, med henblik på at forebygge fremtidige lignende overgreb. Tiltaltehavde børnebørn på 4, 6, 18 og 19 år. Tiltaltes ægtefælle ledede en såkaldt mor-morordning, hvor frivillige passer syge børn i børnenes hjem.UfR 2004.2845 Ø (1½ års fængsel, heraf 1 år betinget bl.a. med vilkår om sexolo-gisk behandling): En 25-årig mand befølte og slikkede i to tilfælde en 13-årig pi-ges kønsdele og fik hende til at onanere hans lem, havde samleje med en 13-årigpige, lod en 12-årig pige kysse sig i skridtet, havde i 8 tilfælde analt samleje meden 13-årig pige og oralsex og havde i ikke under 15 tilfælde vaginalt eller analtsamleje med en 13-årig pige og oralsex. Byretten fandt under hensyn til forholde-nes karakter af kæresteforhold, og da tiltalte var ustraffet, ikke grundlag for at gi-ve pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2. Landsretten gav under hensyn til de li-geartede forhold, der havde strakt sig over adskillige måneder, pålæg efter straffe-lovens § 236, stk. 2.UfR 2000.1478 Ø (6 års fængsel): En hiv-smittet mand havde begået seksuelleovergreb mod ti 10-14-årige drenge, der var betroet ham til sportsundervisning ogi hans egenskab af pædagogmedhjælper, og overgrebene omfattede for to af dren-gene bl.a. mange anale samlejer uden kondom, hvilket medførte, at en af drengeneblev smittet med hiv. Tiltalte blev ved et nævningeting frakendt retten til at un-dervise eller på anden måde erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktivi-teter at beskæftige sig med børn under 15 år samt meddelt pålæg efter straffelo-vens § 236, stk. 2.TfK 2009.338 Ø (5 års fængsel): En 44-48-årig mand havde gennem et år samlejemed sit 9-10-årige plejebarn ca. en gang om ugen med mellemliggende perioder afmåneder og fik hende flere gange til at onanere ham, havde gennem ca. 2½ år firegange samleje med sit 8-10-årige plejebarn og vaskede gennem ca. 5 år sit 6-11-årige plejebarn i skridtet med sine hænder og en svamp og fik hende, da hun var10 år, næsten dagligt til at klæde sig nøgen foran tiltalte. (Straffen omfattede ogsågentagne tilfælde af vold mod de to sidstnævnte plejebørn). Tiltalte blev frakendtretten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftigesig med børn og unge under 18 år samt meddelt pålæg efter straffelovens § 236,stk. 2, idet der blev lagt vægt på kriminalitetens grovhed.TfK 2007.313 V (3 måneders fængsel): En 57-årig mand befølte en 7-årig og en9-årig pige i skridtet inden for trusserne og befølte ved en anden lejlighed den 9-årige pige på ryg og bryst inden for tøjet og på bagdelen inden for bukserne, menuden på trusserne. Forholdene fandt sted, mens han passede børnene i deres ellersit hjem. Tiltalte var tre gange tidligere straffet med fængsel for seksuelle kræn-kelser af børn, senest ca. 14 år før gerningstidspunkterne i den aktuelle sag. I be-tragtning af, at tiltalte tidligere var straffet for seksuelle overgreb mod mindreåri-ge, og for at forhindre, at han i fremtiden begik tilsvarende overgreb, blev tiltaltemeddelt pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2.

TfK 2006.546 Ø (1½ års fængsel): En 29-32-årig mand befølte gennem ca. 2½ årofte sit 12-14-årige plejebarns lem inden for undertøjet og suttede gennem godt 2år ofte på plejebarnets lem og fik adskillige gange plejebarnet til at have analtsamleje med sig samt forsøgte at få plejebarnet til at sutte på tiltaltes lem og atopnå analt samleje med plejebarnet. Tiltalte befølte endvidere, da han var 30-32år, gennem ca. 2 år flere gange en 12-13-årig drengs lem og onanerede ham ad-skillige gange. Tiltalte suttede endvidere, da han var 31-34 år, gennem ca. 2½ årflere gange på en 15-17-årig drengs lem, fik flere gange drengen til at sutte på til-taltes lem og fik én gang drengen til at have analt samleje med tiltalte (forholdetblev henført under straffelovens § 223, stk. 2). Begge disse drenge kom i tiltalteshjem for at besøge tiltaltes plejebarn, som var drengenes kammerat. Tiltalte beføl-te endvidere, da han var 34-37 år, gennem ca. 2½ år adskillige gange en 12-14-årig dreng i skridtet både uden på og under tøjet og onanerede ham flere gange(denne dreng var kommet i tiltaltes hjem, siden han var 6-7 år gammel). Tiltalteblev frakendt retten til at undervise eller på anden måde erhvervsmæssigt eller iforbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 årsamt meddelt pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2.TfK 2006.145 Ø (2 års fængsel): En 40-47-årig mand onanerede en 15-årig dreng,onanerede to gange en 13-14-årig dreng og fik én gang drengen til at onanere til-talte, onanerede gennem ca. 3 år adskillige gange en 11-14-årig dreng og suttedepå hans lem, onanerede ved flere lejligheder en 14-årig dreng og suttede på hanslem og onanerede en 13-14-årig dreng. Tiltalte var leder i en idrætsklub, som defem drenge var medlemmer af. Tiltalte blev frakendt retten til at undervise eller påanden måde erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæfti-ge sig med børn og unge under 18 år samt meddelt pålæg efter straffelovens §236, stk. 2.TfK 2005.334 V (2 års fængsel): En 54-57-årig mand befølte gennem knap 2 årflere gange en 10-11-årig pige i hendes kønsdel og stak en eller flere finge op iden og stak flere gange skaftet af forskelligt værktøj op i hendes skede efter at ha-ve sat hendes fingre fast i en skruestik. Forholdene fandt sted, mens pigen blevpasset i tiltaltes hjem. Tiltalte var tidligere straffet med fængsel for seksuel kræn-kelse af børn. Byretten fandt henset til tidsforløbet siden forholdenes ophør (dervar gået 5 år) ikke tilstrækkeligt grundlag for at give pålæg efter straffelovens §236, stk. 2. Landsretten henviste til, at tiltalte i 1993 var straffet med fængsel i 1år og 3 måneder for lignende forhold, at tiltalte nu var dømt for grove seksuelleovergreb over for en mindreårig, der kom i hans hjem for at blive passet, og atdisse overgreb begyndte i august 1997 (tiltalte var blevet prøveløsladt fra den tid-ligere dom i december 1994). På denne baggrund fandt landsretten, at der forelåen sådan risiko for gentagelse, at der blev givet pålæg efter straffelovens § 236,stk. 2.TfK 2003.61 Ø (1½ års fængsel): En mand onanerede gennem ca. 4 år adskilligegange en 7-11-årig dreng og suttede på hans lem, førte sit lem ind mellem benenepå ham og fik ham til at onanere tiltalte og sutte på tiltaltes lem. Forholdene fandtsted, mens drengen blev passet i tiltaltes hjem. (Tiltalte blev også dømt for ulovligtvang og vold over for samme dreng). Tiltalte blev for 5 år frakendt retten til er-

I følgende nyere domme blev anklagemyndighedens påstand om pålæg efterstraffelovens § 236, stk. 2, ikke taget til følge:UfR 2004.1460 V (3 måneders betinget fængsel bl.a. med vilkår om sexologiskbehandling): En 51-årig mand manipulerede i ca. 5 tilfælde en 10-årig drengs ogsit eget lem, mens de så pornofilm. Drengen var i familie med tiltalte og overnat-tede i visse tilfælde i tiltaltes hjem. Byretten gav pålæg efter straffelovens § 236,stk. 2, væsentligst på grund af tiltaltes holdning til sin handling. Landsretten fandtefter en samlet vurdering af den begåede kriminalitet og tiltaltes personlige for-hold, samt henset til at tiltalte var undergivet behandling, ikke tilstrækkeligtgrundlag for at meddele pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2. Det fremgik af til-taltes ægtefælles forklaring for landsretten, at pålægget havde store konsekvenserfor familien, idet der kom mange børn fra familie- og vennekredsen hos dem, ogat de ofte blev inviteret til arrangementer, hvor der også var inviteret børn. Hunhavde spurgt politiet, om tiltalte måtte deltage i en julefrokost, hvor der også kombørn, men det var blevet afslået.TfK 2011.112 V (6 måneders fængsel): En mand befølte en 14-årig pige på køns-læberne, slikkede hende på hendes kønsdele og gned sit erigerede lem mod hen-des kønsdele. Forholdet fandt sted, mens pigen blev passet i tiltaltes hjem. Hensettil karakteren af forholdet blev tiltalte frakendt retten til erhvervsmæssigt eller iforbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn eller unge under 18år, hvorimod der ikke fandtes grundlag for at give pålæg efter straffelovens § 236,stk. 2.TfK 2010.229 Ø (3½ års fængsel): En 59-62-årig mand havde gennem ca. 3½ år iadskillige tilfælde analt samleje med sit 6-9-årige plejebarn. Tiltalte blev frakendtretten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftigesig med børn og unge under 18 år. Udtalt, at domfældelsen for seksuel krænkelseaf domfældtes plejebarn ikke i sig selv bevirkede, at der forelå en sådan konkretrisiko, at der var fornødent grundlag for at give pålæg efter straffelovens § 236,stk. 2.TfK 2010.100 Ø (1 år og 3 måneders fængsel): En 32-årig mand befølte en 10-11-årig pige på kønsdelen og indførte en finger inden for hendes ydre kønslæber ogblottede sig og onanerede flere gange foran hende samt blottede sig for en 11-årigpige. Forholdene over den første pige fandt sted, mens hun blev passet i tiltaltes674

hjem. (Straffen omfattede også bl.a. bedrageri, forsøg på indsmugling af euforise-rende stoffer i fængsel, spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden). Tiltalte vartidligere straffet med bøde for blufærdighedskrænkelse. Landsretten tiltrådte by-rettens afgørelse om ikke at give pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2. Byrettenhavde henvist til, at befølingen var en enkeltstående krænkelse, og at tiltalte ikketidligere var straffet for lignende kriminalitet.TfK 2008.370 Ø (2 års fængsel): En 34-40-årig mand befølte gennem knap 6 år iadskillige tilfælde sin 6-11-årige datter i skridtet, mens han i to af tilfældene ona-nerede sig selv, forsøgte i mindst fem tilfælde, da hun var 9-11 år gammel, at stik-ke en finger op i hendes skede, forsøgte i ét tilfælde, da hun var 11 år gammel, atvoldtage hende, og stak i ét tilfælde, da hun var 13 år gammel, en finger op i hen-des skede. Byretten fandt det ikke sandsynliggjort, at tiltalte udgjorde en sådan ri-siko i forhold til andre piger, at der var grundlag for at give pålæg efter straffelo-vens § 236, stk. 2. Landsretten fandt tilsvarende, at domfældelsen for seksuelkrænkelse af domfældtes datter ikke i sig selv bevirkede, at der forelå en sådankonkret risiko, at der var fornødent grundlag for at give pålæg efter straffelovens§ 236, stk. 2.TfK 2008.180 Ø (6 måneders fængsel): En 39-årig mand havde gennem knap 2 åri adskillige tilfælde samleje med sit 15-16-årige plejebarn samt anden kønsligomgængelse, idet han slikkede hende i skridtet og hun onanerede og suttede påhans lem. Tiltalte blev i to år fra byrettens dom frakendt retten til erhvervsmæssigteller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under18 år. Byretten gav pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2, hvorimod landsrettenefter overtrædelsens karakter og tiltaltes personlige forhold ikke fandt tilstrække-ligt grundlag herfor. Tiltalte og hans ægtefælle havde to børn på 5 og 9 år.TfK 2007.250 Ø (2 års fængsel, heraf 1½ år betinget bl.a. med vilkår om sexolo-gisk behandling og om, at tiltalte ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke måttemodtage besøg af piger under 15 år eller tage ophold hos personer, hos hvem deropholder sig piger under denne alder): En 22-25 årig mand befølte gennem ca. 3½år sin 1-4-årige datter i skridtet og på klitoris og slikkede hende i skridtet og lodhende et par gange, da hun var 3-4 år, sutte på hans lem. Under henvisning til vil-kåret i den betingede dom vedrørende besøg og ophold fandt byretten ikke grundtil tillige at meddele pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2. Landsretten fandt hel-ler ikke grundlag herfor.

Sammenfattende kan det konstateres, at straffens længde ikke i sig selv er afgø-rende for, om der gives pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2. Der er således bå-de eksempler på, at pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2, gives i tilfælde af for-holdsvis korte straffe (3 eller 5 måneder), og på, at pålæg efter straffelovens§ 236, stk. 2, ikke gives i tilfælde af forholdsvis lange straffe (2 eller 3½ år).Det er heller ikke i sig selv afgørende, om der er tale om enkeltstående forholdeller seksuelt misbrug gennem en længere periode. Der er således både eksem-pler på, at pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2, gives i domme vedrørende en-keltstående forhold, og på, at pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2, ikke gives idomme vedrørende længerevarende seksuelt misbrug.Der synes heller ikke systematisk at blive taget hensyn til, om det aktuelle seksu-elle misbrug fandt sted under omstændigheder, som på den ene side ikke rammesaf en rettighedsfrakendelse efter straffelovens § 79 og på den anden side rammesaf et pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2. Dette var således tilfældet i seks af deti refererede domme, hvor pålæg efter straffelovens § 236, stk. 4, blev givet, idetder i fem af dommene var tale om forhold begået i forbindelse med privat børne-pasning (for én af de fem dommes vedkommende gjaldt det nogle af forholdene)og i én af dommene var tale om forhold begået over for en steddatter (ét af for-holdene), men ikke i de fire øvrige domme, hvor der i tre sager var tale om er-hvervsmæssige plejeforhold eller undervisningsforhold (som omfattedes af densamtidige rettighedsfrakendelse efter straffelovens § 79) og i én sag om kæreste-forhold. Desuden var der også i tre af de syv refererede domme, hvor der ikkeblev givet pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2, tale om forhold begået i forbin-delse med privat børnepasning. I disse sager har det således vægtet tungere, atder var tale om førstegangstilfælde begået over for én forurettet, jf. straks neden-for.

Derimod er der en tendens til, at pålæg snarere gives, hvis der er tale om forholdover for flere forurettede, eller i gentagelsestilfælde, end hvis der er tale om for-hold over for en enkelt forurettet. I alle de refererede syv afgørelser, hvor pålægefter straffelovens § 236, stk. 2, ikke blev givet, var der således tale om seksueltmisbrug af én forurettet, hvor domfældte ikke tidligere var straffet for lignendeforhold. Modsvarende var der i ni af de ti refererede afgørelser, hvor pålæg efterstraffelovens § 236, stk. 2, blev givet, enten tale om gentagelsestilfælde eller omseksuelt misbrug af flere forurettede.Denne måde at sammenfatte praksis på er i forholdsvis god overensstemmelsemed de begrundelser, som fremgår af de pågældende domme. Flere domme hen-viser således i begrundelsen for at give pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2, tilforhold som hurtigt recidiv, tidligere straffe, risiko for gentagelse, eller at der vartale om flere forhold. Modsvarende henviser flere domme i begrundelsen for ikkeat give pålæg efter staffelovens § 236, stk. 2, til forhold som fraværet af tidligerestraffe, manglende konkret risiko for gentagelse, eller at der var tale om et en-keltstående forhold. Der er imidlertid også domme, der i begrundelsen for at giveeller ikke give pålæg henviser til andre forhold, herunder kriminalitetens grovhedeller varighed (pålæg), forholdenes karakter (pålæg), overtrædelsens karakter(ikke pålæg) eller tiltaltes personlige forhold (ikke pålæg). Endvidere indeholderfire domme–heraf én sag afgjort ved nævningeting før 2008–ud af de 17 refe-rerede domme ikke nogen begrundelse for afgørelsen om at give eller ikke at gi-ve pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2.Med hensyn til overtrædelse af pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2 (jf. straf-bestemmelen i § 236, stk. 4), findes der så vidt ses kun én trykt dom, UfR2007.2320 Ø. Som nævnt i afsnit 1.1 ovenfor bestod overtrædelsen i denne sag i,at domfældte to gange samme dag i forbindelse med udgang fra afsoning kortva-rigt var til stede i sin lejlighed, mens der var personer under 18 år til stede i lej-ligheden. Straffen blev fastsat til 14 dages fængsel.2.3.Oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at der i perioden 1980-2010 var 4fældende strafferetlige afgørelser, hvor overtrædelse af et pålæg efter straffelo-vens § 236, stk. 4, var hovedforholdet. Det drejer sig om en foranstaltningsdom i2004 og tre ubetingede fængselsstraffe i 2002, 2007 (ovennævnte trykte dom) og2010 på henholdsvis 30 dage, 14 dage og 60 dage.677

3. Fremmed ret3.1. Norsk retEfter norsk ret–både den endnu gældende straffelov af 1902 med senere æn-dringer og den nye endnu ikke ikrafttrådte straffelov af 2005 med senere ændrin-ger–kan der i forbindelse med en dom for et strafbart forhold ske rettighedsfra-kendelse efter de nærmere regler i § 29 i straffeloven af 1902 henholdsvis § 56 istraffeloven af 2005.Endvidere kan der som vilkår i betingede domme bl.a. medtages bestemmelserom domfældtes opholdssted eller samkvem med bestemte personer.Endelig kan der i forbindelse med et pålæg om ikke at kontakte en bestemt per-son efter omstændighederne tillige gives pålæg om ikke at opholde sig bestemtesteder (i nærheden af den pågældendes bopæl, arbejdssted mv.).Derimod er der ikke i norsk ret regler om, at en domfældt i øvrigt kan pålæggesikke at indfinde sig bestemte steder, eller om, at en domfældt kan pålægges ikke

4. Straffelovrådets overvejelser4.1. Pålæg om ikke at indfinde sig bestemte stederIndledningsvis bemærkes, at hensynet til at beskytte den forurettede for en sek-sualforbrydelse og dennes nærmeste familie mod nye lovovertrædelser–ellerblot mod krænkende kontakt fra gerningsmandens side–bør varetages efter reg-lerne i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning fra 2012.Overvejelserne vedrørende straffelovens § 236, stk. 1, angår således alene be-skyttelse af andre end den nu forurettede eller dennes nærmeste familie.Om den gældende regel i straffelovens § 236, stk. 1, fremgår af straffelovens for-arbejder alene, at bestemmelsen med en vis udvidelse (og flytning af kompeten-cen til at meddele tilhold fra justitsministeren til domstolene) viderefører en be-stemmelse i en lov fra 1925 om sikkerhedsforanstaltninger mod visse personer,

der udsætter retssikkerheden for fare. Straffelovens forarbejder indeholder såle-des ikke noget om bestemmelsens formål.Af forarbejderne til 1925-loven om sikkerhedsforanstaltninger fremgår, at dennelov først og fremmest tog sigte på at give ”forøgetSikkerhed–navnlig for Kvin-der og Børn–mod grove forbryderske Overgreb fra aandssvækkede farlige Per-sonersSide”. Den bestemmelse i 1925-loven,som svarer til § 236, stk. 1, var dogikke begrænset til åndssvækkede personer.Pålæg efter straffelovens § 236, stk. 1, er en som udgangspunkt tidsubestemt for-anstaltning, der i givet fald anvendes i tillæg til den sædvanlige straf for overtræ-delse af nærmere angivne strafbestemmelser (voldtægt, tiltvingelse af seksueltforhold ved anden tvang, udnyttelse af sindssygdom eller mental retardering,seksuelt forhold til barn under 15 år, forførelse af personer under 18 år samt blu-færdighedskrænkelse).Efter Straffelovrådets opfattelse bør en sådan foranstaltning kun kunne anvendes,hvis der er et klart behov for det, således at hensynet til de interesser, som pålæg-get beskytter, klart overstiger hensynet til den domfældte, som har udstået sinstraf.Hensynet til at beskytte mænd, kvinder og børn mod psykisk afvigende og poten-tielt farlige seksualforbrydere varetages og bør efter Straffelovrådets opfattelsefortsat varetages af straffelovens almindelige regler om foranstaltninger over forsådanne personer, jf. navnlig straffelovens §§ 68-70. Straffelovrådet finder ikkegrundlag for af hensyn til beskyttelsen af potentielle ofre ved siden af disse be-stemmelser at opretholde muligheden for at give dømte seksualforbrydere pålægom ikke at indfinde sig bestemte steder.Straffelovrådet har overvejet, om straffelovens § 236, stk. 1, bør opretholdes iforhold til dømte seksualforbrydere, der ikke er omfattet af straffelovens §§ 68-70.Straffelovrådet lægger i den forbindelse vægt på, at straffelovens § 236, stk. 1,ikke anvendes i praksis og således ikke i praksis har været anset som et egnetretsmiddel til beskyttelse af potentielle ofre.680

Straffelovrådet lægger dernæst vægt på, at et pålæg om ikke at indfinde sig be-stemte steder vil være meget vanskeligt at håndhæve. En virksom håndhævelseville således forudsætte, enten at politiet i hvert fald stikprøvevis kontrollerededen dømtes overholdelse af pålægget, eller at oplysninger om pålægget blev vi-deregivet til dem, der har ansvaret for de steder, som pålægget omfatter, og at depågældende havde praktisk mulighed for at kontrollere, om pålægget blev over-trådt.Straffelovrådet bemærker i den forbindelse, at det første forslag til en tilholdsbe-stemmelse, som senere blev til straffelovens § 236, stk. 1, alene angik offentligeparker, og at det fremgår af begrundelsen for det oprindelige forslag, at man fore-stillede sig en park med en parkbetjent, som var bekendt med domfældtes identi-tet og dermed kunne gribe ind over for overtrædelser af et tilhold. Offentlige par-ker med parkbetjente er formentlig forholdsvis sjældne i vore dage, og under alleomstændigheder omfatter straffelovens § 236, stk. 1, også bl.a. legepladser, sko-ve og strandbredder, som formentlig endnu sjældnere er underlagt et sådant op-syn, at der ville være praktisk mulighed for at håndhæve et tilhold om ikke atindfinde sig på legepladsen, i skoven eller på strandbredden.Straffelovrådet bemærker endvidere i tilknytning hertil, at en ordning, hvorefteroplysninger om et pålæg blev videregivet til dem, der har ansvaret for f.eks. enpark, skole, svømmehal eller badeanstalt, så håndhævelse af et pålæg blev prak-tisk mulig, efter en nutidig betragtning ville nødvendiggøre en forholdsvis omfat-tende retlig regulering af hensyn til persondatabeskyttelsen. I den forbindelse erdet også relevant, at det i givet fald i praksis ville kunne være nødvendigt, at etstørre antal personer modtog oplysninger om pålægget for at sikre, at der til en-hver tid var medarbejdere, der i givet fald ville kunne gribe ind, hvis domfældte istrid med pålægget indfandt sig i den pågældende park, skole, svømmehal, bade-anstalt osv.Til illustration heraf kan til sammenligning nævnes de ordninger, der er etableretvedrørende generel karantæne fra visse fodboldkampe henholdsvis forbud mod atopholde sig som gæst i en bestemt restaurant, bar, natklub, diskotek mv.

Ordningen vedrørende generel karantæne fra visse fodboldkampe har til formålat forebygge hooliganisme. Ordningen er etableret ved en særlig lov herom, lovom sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder. Loven indeholder regler om bl.a.pålæg af generel karantæne, autorisation af kontrollører og videregivelse af op-lysninger, og loven suppleres af en bekendtgørelse, som indeholder nærmere reg-ler bl.a. om de nævnte forhold. Ordningen angår enkeltstående fodboldkampe, ogmed hensyn til videregivelse af oplysninger om pålagte generelle karantænergælder, at oplysningerne herom udleveres af politiet tidligst 24 timer før kampenog skal tilbageleveres til politiet senest 24 timer efter kampen. I modsætning her-til er et pålæg efter straffelovens § 236, stk. 1, som udgangspunkt gældende tilenhver tid, og en ordning for videregivelse af oplysninger om sådanne pålægville derfor i praksis skulle være mere vidtgående.Efter restaurationslovens § 31, stk. 2, kan politiet forbyde personer, som i forbin-delse med besøg på et sted, hvorfra der foregår salg af mad og drikkevarer til ny-delse på eller ved salgsstedet, har begået en strafbar handling, at opholde sig somgæster i bestemte virksomheder. Ud over en strafbestemmelse i lovens § 37 bl.a.om overtrædelse af et forbud efter lovens § 31, stk. 2, suppleres forbudsordnin-gen af en række lovregler om den videre håndtering af et sådant forbud, jf. lovens§ 31, stk. 3-6, der er sålydende:”Stk.3.Politiet kan videregive oplysninger til indehavere og bestyrere om,hvilke personer der efter stk. 2 har fået forbud mod at opholde sig som gæst i denpågældende virksomhed.Stk. 4.De oplysninger, som politiet videregiver i medfør af stk. 3, må kun be-handles af indehavere, bestyrere og dørmænd, jf. dog stk. 6, og behandling måkun ske i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve forbud efter stk. 2.Stk. 5.Indehavere, bestyrere og dørmænd har tavshedspligt med hensyn til de istk. 3 nævnte oplysninger. Det samme gælder andre personer, som i medfør afregler fastsat efter stk. 6 kan behandle de pågældende oplysninger. Straffelovens§§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse.Stk. 6.Justitsministeren kan fastsætte regler om politiets videregivelse af op-lysninger i medfør af stk. 3, herunder om at videregivelsen kan ske via et privatregister. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om den behandling af op-lysninger, der er nævnt i stk. 4, herunder om at oplysningerne i nødvendigt om-fang kan behandles af andre ansatte end de i stk. 4 nævnte.”

Straffelovrådet bemærker afslutningsvis vedrørende denne problemstilling, at denævnte ordninger vedrørende hooliganisme og restaurationsforbud angår bestemtafgrænsede virksomhedstyper, der for restauranters vedkommende også i øvrigter underlagt en forholdsvis omfattende politimæssig regulering. I modsætninghertil omfatter straffelovens § 236, stk. 1, en række meget forskelligartede steder,der desuden som udgangspunkt ikke i øvrigt er underlagt nogen særlig politi-mæssig regulering. Heraf følger bl.a., at indførelse af en ordning med videregi-velse af oplysninger om pålæg efter straffelovens § 236, stk. 1, ville kunne påføreen bred kreds ikke ubetydelige administrative byrder.Sammenfattende er det Straffelovrådets opfattelse, at der ikke vil være sådannevæsentlige fordele ved at opretholde en generel mulighed for at give bredt af-grænsede opholdsforbud som nævnt i straffelovens § 236, stk. 1, at det kan opve-je ulemperne og modhensynene.Straffelovrådet foreslår på denne baggrund, at straffelovens § 236, stk. 1, ændrestil en mulighed for i forbindelse med dom for en seksualforbrydelse at forbydedomfældte at opholde sig i et nærmere afgrænset geografisk område i nærhedenaf gerningsstedet.En sådan bestemmelse vil navnlig have betydning, hvis gerningsmanden fleregange har begået en seksualforbrydelse over for et barn i samme afgrænsedegeografiske område, men vil dog også kunne anvendes på seksualforbrydelserbegået over for voksne.Et sådant opholdsforbud vil i almindelighed kunne håndhæves af det stedlige po-liti på en hensigtsmæssig måde, uden at der er behov for at etablere ordninger forvideregivelse af følsomme personoplysninger til udenforstående.Formålet med et sådant opholdsforbud vil–ligesom formålet med tilhold og op-holdsforbud efter straffelovens § 236, stk. 2–være at søge at forebygge, at enperson, der dømmes for seksuel krænkelse af navnlig et barn, på ny begår et sek-suelt overgreb.

I overensstemmelse med dette formål og i lyset af, at der efter omstændighedernekan være tale om et betydeligt indgreb i forhold til en domfældt, der har udståetsin straf, bør et sådant opholdsforbud efter Straffelovrådets opfattelse forudsætte,at det efter karakteren af den begåede kriminalitet sammenholdt med oplysnin-gerne om tiltaltes personlige forhold og omstændighederne i øvrigt må antages,at der foreligger konkret risiko for, at domfældte vil begå ligeartet kriminalitet,og at et opholdsforbud konkret vil være egnet til at imødegå denne risiko. Straf-felovrådet finder endvidere, at disse betingelser for at give et opholdsforbud pådet overordnede plan bør afspejles i lovteksten. Rådet foreslår således, at det kortangives i lovteksten, hvornår der kan gives opholdsforbud, og at dette nærmereuddybes i lovforslagets bemærkninger.Straffelovrådet har overvejet reglerne om et opholdsforbuds tidsmæssige ud-strækning. På samme måde som med hensyn til tilhold og opholdsforbud efterstraffelovens § 236, stk. 2 (jf. herom afsnit 4.2 nedenfor), er det Straffelovrådetsopfattelse, at der er en sådan lighed og sammenhæng og samvirke mellem rettig-hedsfrakendelse efter straffelovens § 79 og opholdsforbud efter et moderniseret§ 236, stk. 1, at der ikke er grundlag for at opretholde forskellige regler om dentidsmæssige udstrækning og om tidsgrænser for indbringelse for retten. Reglerneherom i straffelovens §§ 78 og 79 stammer fra 1951 og er dermed nyere end detilsvarende regler i straffelovens § 236, og rådet foreslår på denne baggrund, at§ 236 også i disse henseender tilpasses §§ 78 og 79.Forslaget indebærer, at det lovfæstes, at et pålæg efter straffelovens § 236, stk. 1,kan være tidsbegrænset, nærmere bestemt fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom.Forslaget indebærer samtidig, at muligheden for at indbringe et tidsubestemt på-læg for retten ændres fra 3 år efter straffens udståelse til 5 år efter endelig dom.Endelig indebærer forslaget, at ny indbringelse for retten i tilfælde af, at pålæggetfastholdes, fremover kan ske efter 2 år (mod 3 år i dag).

tage ophold hos en familie, der enten selv har børn eller har logerende, der harbørn.Bestemmelsen må således antages at have til formål at søge at forhindre, at dom-fældte i givet fald deler bolig med et barn.Bestemmelsen tager derimod efter ordlyden og forarbejderne ikke umiddelbartsigte på tilfælde, hvor domfældte i sit hjem modtager besøg af et barn eller selvkommer på besøg i et hjem, hvor der er børn. Som anført i afsnit 1.1 ovenfor erdet imidlertid forekommet i praksis, at et pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2,er blevet fortolket så vidt, at pålægget var overtrådt ved, at domfældte to gangesamme dag kortvarigt var til stede i sin lejlighed samtidig med, at der var perso-ner under 18 år i lejligheden.4.2.2.Efter Straffelovrådets opfattelse gør det en stor forskel, om der anlæggesen snæver eller en vid fortolkning af straffelovens § 236, stk. 2.Efter reglerne i straffelovens § 79 kan retten til at udøve en vis virksomhed fra-kendes den, der dømmes for et strafbart forhold, hvis det udviste forhold begrun-der en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve den pågældendevirksomhed.Det fremgår af retspraksis, at der i forbindelse med dom for seksuel krænkelse afet plejebarn eller af et barn, som har været betroet domfældte i forbindelse medundervisning eller fritidsaktiviteter, efter omstændighederne kan ske frakendelseaf retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med undervisning eller fritidsak-tiviteter at beskæftige sig med børn under en vis alder. Udøvelse af virksomhed,til hvilken retten er frakendt, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, jf.straffelovens § 131, stk. 1.Pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2, kommer kun på tale, hvis rettighedsfra-kendelse efter straffelovens § 79 enten ikke er mulig (f.eks. fordi den seksuellekrænkelse ikke er begået over for et plejebarn eller et barn, som har været betroetdomfældte i forbindelse med undervisning eller fritidsaktiviteter) eller ikke ansessom tilstrækkelig til forebyggelse af fremtidig ligeartet kriminalitet.

Med en snæver forståelse af straffelovens § 236, stk. 2, består den yderligere be-skyttelse i forhold til en rettighedshedsfrakendelse efter straffelovens § 79 i, atdomfældte ikke må dele bolig med et barn.Heri ligger for det første, at domfældte heller ikke ikke-erhvervsmæssigt må tageet barn i pleje (erhvervsmæssige plejeforhold omfattes i givet fald allerede af ret-tighedsfrakendelsen).Det bemærkes herved, at ifølge lov om social service § 78, stk. 1, må ingen mod-tage et barn under 14 år til døgnophold i privat familiepleje i en sammenhængen-de periode ud over 3 måneder uden at have tilladelse dertil fra kommunalbesty-relsen i den stedlige kommune. Modtagelse af et barn i pleje i strid med dennebestemmelse straffes efter lovens § 174 med bøde. Den sociale lovgivning kræ-ver således ikke godkendelse af privat etableret familiepleje i højst tre månederog kræver for børn over 14 år heller ikke godkendelse af privat etableret familie-pleje i længere tid end tre måneder, medmindre der er tale om et egentligt døgn-plejehjem (dvs. et hjem af mere institutionslignende karakter) (§ 78, stk. 7).I forbuddet mod at dele bolig med et barn ligger dernæst, at domfældte ikke måvære samlevende med en person, som har hjemmeboende børn under 18 år.Domfældte må heller ikke dele f.eks. en lejlighed med en anden familie, hvis derer hjemmeboende børn under 18 år i familien, og dette gælder, hvad enten dom-fældte lejer en del af boligen af den anden familie, den anden familie lejer en delaf boligen af domfældte, eller domfældte og den anden familie ejer eller lejer bo-ligen i fællesskab.Hvis der i stedet anlægges en vid fortolkning af straffelovens § 236, stk. 2, inde-bærer et sådant pålæg ud over det allerede nævnte endvidere, at domfældte ikkemå modtage besøg af børn i sit hjem og ikke må komme på besøg i hjem, hvorder er børn.4.2.3.Straffelovrådet har på denne baggrund overvejet, om og i givet fald i hvil-ken udformning straffelovens § 236, stk. 2, bør videreføres.

Straffelovrådet bemærker indledningsvis, at formålet med straffelovens § 236,stk. 2, er at søge at forebygge, at en person, der dømmes for seksuel krænkelse afet barn, på ny begår et seksuelt overgreb mod et barn.I overensstemmelse med dette formål og i lyset af, at der efter omstændighederneer tale om et ganske intensivt indgreb i forhold til en domfældt, der har udståetsin straf, bør pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2, efter Straffelovrådets opfat-telse i hvert fald forudsætte, at det efter karakteren af den begåede kriminalitetsammenholdt med oplysningerne om tiltaltes personlige forhold og omstændig-hederne i øvrigt må antages, at der foreligger konkret risiko for, at domfældte vilbegå ligeartet kriminalitet, og at et pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2, konkretvil være egnet til at imødegå denne risiko. Straffelovrådet finder endvidere, atdisse betingelser for at give et pålæg på det overordnede plan bør afspejles i lov-teksten. Rådet foreslår således, at det i givet fald kort angives i lovteksten, hvor-når der kan gives pålæg, og at dette nærmere uddybes i lovforslagets bemærknin-ger.Som nævnt må pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2, anses som subsidiære iforhold til rettighedsfrakendelse efter straffelovens § 79. Tilsvarende bør det,hvis sagen afgøres ved en helt eller delvis betinget dom, i givet fald foretrækkesat medtage bestemmelser om tiltaltes samkvem med børn i øvrigt som vilkår iden betingede dom frem for at give pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2. Hvisder findes at være behov for en længere tidsmæssig udstrækning af et pålæg efterstraffelovens § 236, stk. 2, end prøvetiden ifølge en betinget dom, vil der dog og-så i en helt eller delvis betinget dom kunne medtages et pålæg efter straffelovens§ 236, stk. 2. Endelig bemærkes, at hvis den forurettede eller dennes nærmesteønsker beskyttelse mod at blive kontaktet, herunder opsøgt, af domfældte, børder gås frem efter reglerne om tilhold og i givet fald opholdsforbud i lov om til-hold, opholdsforbud og bortvisning.Sammenfattende angår spørgsmålet om anvendelsen af straffelovens § 236, stk.2, navnlig dels privat børnepasning, dels bofællesskab med børn, dels samvær iøvrigt i private hjem med børn.4.2.3.1.Med hensyn til privatbørnepasning(i børnepasserens eller barnets hjem)er det Straffelovrådets opfattelse, at der i straffelovens § 79 er hjemmel til efter687

omstændighederne at frakende en person, der dømmes for en seksuel krænkelseaf et barn i forbindelse med privat børnepasning, retten til pasning af børn i pri-vate hjem, uanset om der betales herfor. I overensstemmelse med det, der er an-ført ovenfor om forholdet mellem straffelovens § 79 og § 236, stk. 2, er det i for-længelse heraf Straffelovrådets opfattelse, at der i givet fald–dvs. når betingel-serne herfor er opfyldt–bør ske rettighedsfrakendelse, og at straffelovens § 236,stk. 2, fremover ikke bør anvendes i forhold til pasning af børn.4.2.3.2.Med hensyn tilbofællesskab med børnmå der sondres mellem plejebørn,egne børn, stedbørn og andre børn.En person, der alene dømmes for at have misbrugt etplejebarn,bør i givet fald–dvs. hvis betingelserne herfor er opfyldt–i medfør af straffelovens § 79 fraken-des retten til have børn i pleje og bør ikke herudover gives pålæg efter straffelo-vens § 236, stk. 2.Med hensyn tilegne børnbør der ligesom efter gældende ret ikke være mulighedfor ved dom for et strafbart forhold at give pålæg om ikke at opholde sig sammenmed barnet. Som anført i forarbejderne til straffelovens § 236, stk. 2, bør eventu-elle begrænsninger i en persons kontakt med sine egne børn alene ske medhjemmel i den sociale lovgivning.Med hensyn tilstedbørn(dvs. ægtefælles eller samlevers børn) ogandre børn(dvs. andre bofællers børn) har Straffelovrådet noteret sig, at den eneste tryktedom, hvor en person, der dømmes for seksuelt misbrug af et stedbarn eller en an-den bofælles barn, gives pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2, er den ekstraor-dinært alvorlige sag UfR 2012.998 V. Antallet af trykte domme med pålæg efterstraffelovens § 236, stk. 2, er imidlertid forholdsvis begrænset, og det er som an-ført i afsnit 2 ovenfor som udgangspunkt en forudsætning for at give et pålæg ef-ter straffelovens § 236, stk. 2, at der er tale om gentagelsestilfælde, eller at deseksuelle krænkelser er sket i forhold til flere børn. Det er derfor muligt, at detberor på en tilfældighed, at pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2, på grundlag afden type forbrydelse i øvrigt ikke er forekommet i trykt retspraksis.Straffelovrådet finder, at stærke hensyn her står over for hinanden. På den eneside er det et væsentligt hensyn at søge at forebygge, at en person, der flere gange688

er dømt for seksuelt misbrug af en ægtefælles, samlevers eller anden bofællesbarn (eller som er skyldig i seksuelt misbrug af flere sådanne børn), ikke igenseksuelt misbruger en ægtefælles, samlevers eller anden bofælles barn. På denanden side er det et meget vidtgående indgreb i en persons liv at fastsætte, at denpågældende efter at have udstået sin straf ikke må have ophold i boliger, hvor deropholder sig børn (med undtagelse af pågældendes egne børn).Straffelovrådet finder i lyset heraf, at mest taler for en mellemløsning, som i trådmed den gældende regels mulighed for dispensation og det, der er anført i forar-bejderne herom, giver mulighed for at pålægge domfældte ikke uden politiets til-ladelse at have ophold i en bolig, hvor der opholder sig børn. Med dette forslagudvides muligheden for dispensation til også at omfatte tilfælde, hvor et barn ta-ger ophold hos tiltalte, og ikke kun tilfælde, hvor tiltalte tager ophold hos perso-ner, hos hvem der opholder sig børn. Efter Straffelovrådets opfattelse bør dispen-sationsmuligheden således ikke afhænge af, om det f.eks. er domfældtes kæreste,der sammen med et barn flytter ind hos tiltalte, eller om domfældte omvendt flyt-ter ind hos sin kæreste og dennes barn.Straffelovrådet finder endvidere, at politiets dispensationsmulighed fremover børadministreres på den måde, at der som udgangspunkt gives dispensation, hvisdomfældte giver samtykke til, at politiet orienterer forældrene til det eller de på-gældende børn, som domfældte ønsker at dele bolig med, om, hvad domfældte erdømt for. En sådan ordning sikrer, at domfældte ikke lovligt f.eks. kan flyttesammen med en ny kæreste, som har hjemmeboende børn under 18 år, uden atkæresten får at vide, at domfældte er dømt for en seksualforbrydelse over for etbarn.4.2.3.3.Med hensyn tilbørn, som kommer på besøghos domfældte, uden at derer tale om, at domfældte passer barnet, står der efter Straffelovrådets opfattelseogså stærke hensyn over for hinanden. På den ene side er det et væsentligt hen-syn at søge at forebygge, at en person, der flere gange er dømt for seksuelt mis-brug af et barn, der er kommet på besøg i domfældtes hjem, uden at der er taleom, at domfældte har passet barnet (eller som er skyldig i seksuelt misbrug af fle-re sådanne børn), ikke igen seksuelt misbruger et barn, der kommer på besøg idomfældtes hjem. På den anden side vil det afhængig af den pågældendes livssi-tuation kunne være et meget vidtgående indgreb i en persons liv at fastsætte, at689

den pågældende efter at have udstået sin straf ikke må lade børn komme på besøgi sit hjem. Et sådant forbud vil f.eks. betyde, at eventuelle børn i husstanden(domfældtes egne eller en ægtefælles eller samlevers børn) ikke vil kunne mod-tage besøg af f.eks. klassekammerater, og at domfældtes familie og venner ikkevil kunne tage deres børn med, når de kommer på besøg. Der er således et væ-sentligt hensyn til, at ikke alene domfældte, men også dennes samlever og even-tuelle børn, vil kunne have et normalt socialt liv, hvor børnene f.eks. har mulig-hed for at besøge og selv få besøg af deres kammerater.Straffelovrådet finder i lyset heraf, at mest taler for alene at give mulighed for atgive pålæg om, at domfældte ikke selv modtager besøg af børn i sit hjem, uden atbarnet er ledsaget af en voksen. Dette betyder, at domfældte gerne må modtagebesøg af børn, der er ledsaget af deres forældre eller andre voksne, som har an-svaret for barnet, og at andre medlemmer af domfældtes husstand, herunder hus-standens børn, gerne må modtage besøg af børn, også når børnene kommer påbesøg alene.Straffelovrådet er opmærksom på, at sondringen mellem, at domfældte modtagerbesøg af børn, og at andre husstandsmedlemmer modtager sådanne besøg, kanfremstå som en tilsyneladende vilkårlig afgrænsning. Grænsen må imidlertidnødvendigvis trækkes et sted, og denne afgrænsning af et pålæg er efter Straffe-lovrådets opfattelse den, der bedst tilgodeser de modstående hensyn, som gør siggældende. Med denne afgrænsning rammes også med sikkerhed de alvorligste(og farligste) tilfælde, hvor en domfældt, der bor alene (eller aktuelt er alenehjemme), får besøg af et uledsaget barn.Straffelovrådet er samtidig opmærksom på muligheden for, at en domfældt vilkunne foretage en seksuel krænkelse af f.eks. en overnattende klassekammerat tilet barn i husstanden. Som eksempel kan nævnes TfK 2008.504 Ø, hvor tiltaltehavde krænket sin datters 14-årige venindes blufærdighed ved at fotograferehendes bagdel kun iført G-streng, mens hun sov sammen med datteren på datte-rens værelse, og ved en anden lejlighed havde forsøgt at fotografere en anden afdatterens 14-årige veninder på samme måde, hvilket imidlertid mislykkedes, idetpigen vågnede.

Rådet har derfor også overvejet, om muligheden for at give pålæg burde være såvid, at den også omfattede denne situation, eventuelt sådan at der kunne gives di-spensation i konkrete tilfælde. Rådet er imidlertid efter en samlet afvejning af demodstående hensyn blevet stående ved den beskrevne ordning, hvorefter dom-fældte efter omstændighederne kan frakendes retten til at passe børn i privatehjem, men ikke gives pålæg om ikke at opholde sig i sit hjem samtidig med, atder kommer børn på besøg, uden at der er tale om, at domfældte passer børneneeller selv modtager besøg af børn.Med hensyn til dispensationsmuligheden ville det i givet fald være naturligt ogsåher at betinge dispensation af, at domfældte gav samtykke til, at politiet oriente-rer det besøgende barns forældre om, hvad domfældte er dømt for. Imidlertid erder efter Straffelovrådets opfattelse væsentlig forskel på at kræve, at domfældteorienterer forældre til børn, som deler bolig med domfældte, om en dom for sek-sualkriminalitet, og at kræve, at domfældte orienterer forældre til børn, der blotkommer på besøg, herom. Det ville således efter rådets opfattelse være for vidt-gående at kræve af en domfældt, der har udstået sin straf, at oplysninger om denpågældendes tidligere kriminalitet skal videregives til en så vid kreds som betin-gelse for, at andre medlemmer af husstanden kan modtage besøg af børn. Et for-bud med dispensationsmulighed vil derfor efter rådets opfattelse ikke være nogenhensigtsmæssig løsning i forhold til børn, som ikke deler bolig med domfældte,men blot kommer på besøg.Og et pålæg uden dispensationsmulighed ville efter Straffelovrådets opfattelsevære for vidtgående i forhold til det, der søges opnået.Straffelovrådet lægger i den forbindelse også vægt på, at et pålæg ikke i sig selvsikrer, at domfældte ikke på ny begår ligeartet seksualkriminalitet over for børn.Det kræves tillige, at domfældte frivilligt overholder pålægget, eller at pålæggethåndhæves, dvs. at eventuelle overtrædelser af pålægget påtales, hvilket igen for-udsætter, at overtrædelserne kommer til politiets kundskab.Straffelovrådet lægger endvidere vægt på, at det samlede system i form af mulig-hederne for rettighedsfrakendelse, vilkår for en eventuel betinget dom og pålægefter straffelovens § 236, stk. 2, først og fremmest tager sigte på at forebygge, atdomfældte gennem et særligt fortroligheds- eller afhængighedsforhold til et barn691

opnår at kunne misbruge barnet seksuelt. Der er således tale om forebyggendeforanstaltninger, hvor der i givet fald vil kunne skrides ind på et tidspunkt, hvorder ikke foreligger bevis for forsøg på seksuelt misbrug af barnet. Disse mulig-heder har dermed deres største berettigelse ved mere varig eller gentagen kontaktmellem domfældte og et barn, eller hvor der i det mindste foreligger en form forvaretægtsforhold i form af, at domfældte passer barnet eller selv modtager besøgaf barnet. I et sådant forløb vil der kunne være tale om, at domfældte gennem enperiode opbygger et fortrolighedsforhold til barnet, hvorefter det seksuelle mis-brug finder sted. Hvis domfældte ikke selv har modtaget besøg af barnet og ikkehar passet barnet, men benytter sig af, at barnet er på besøg hos et andet medlemaf husstanden, til at misbruge barnet seksuelt, er der i almindelighed ikke i sam-me grad tale om, at domfældte over en periode kan opbygge et fortrolighedsfor-hold til barnet. Eftersom det i sig selv er strafbart at misbruge barnet seksuelt el-ler at gøre forsøg herpå, vil et strafsanktioneret pålæg om slet ikke at lade børnkomme på besøg i husstanden tilsvarende have mindre betydning.4.2.3.4.Med hensyn tilbørn, hvis hjem domfældte besøger,uden at der er taleom, at domfældte passer barnet, finder Straffelovrådet ikke grundlag for, at derskal kunne gives pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2. Når domfældte kommerpå besøg i et barns hjem, uden at der er tale om, at domfældte passer barnet, er ri-sikoen for, at domfældte i den forbindelse misbruger det pågældende barn somudgangspunkt så ringe, at et forbud mod sådanne besøg efter Straffelovrådets op-fattelse vil være et uforholdsmæssigt indgreb i domfældtes sociale liv. Det be-mærkes herved, at hvis besøget har tilknytning til undervisning eller en fritidsak-tivitet, vil der som beskrevet ovenfor kunne tages hånd om problemstillingen ef-ter reglerne om rettighedsfrakendelse.4.2.4.Straffelovrådet har overvejet, om straffelovens § 236, stk. 2, bør udvides tilat omfatte andre former for kontakt med børn end ophold eller besøg i privatehjem.Straffelovrådet lægger også i denne forbindelse vægt på, at det primære forebyg-gende retsmiddel over for seksualforbrydere, der har udstået deres straf, i givetfald bør være rettighedsfrakendelse. Reglerne om rettighedsfrakendelse dækkeren bred vifte af aktiviteter, herunder kontakt til børn i forbindelse med undervis-ning eller fritidsaktiviteter.692

Ud over kontakt til børn i domfældtes eller barnets hjem, som omtales i pkt. 4.2.2og 4.2.3 ovenfor, er det i praksis navnlig kontakt til børn på offentligt tilgængeli-ge steder eller kontakt til børn via telefon, internet mv., som ikke nødvendigvisvil blive ramt af en rettighedsfrakendelse eller et pålæg efter straffelovens § 236,stk. 2.Med hensyn til kontakt til børn på offentligt tilgængelige steder finder Straffelov-rådet det hverken rimeligt eller praktisabelt at indføre mulighed for helt genereltat forbyde en domfældt at kontakte et barn på et offentligt tilgængeligt sted.Straffelovrådet lægger vægt på, at straffelovens bestemmelser om seksuelt mis-brug af børn, herunder blufærdighedskrænkelse, i sig selv kriminaliserer kontakttil børn, hvis det kan bevises, at kontakten til barnet skete med forsæt til at opnået seksuelt forhold til barnet i strid med straffelovens bestemmelser, eller hviskontakten i sig selv har en sådan seksuel karakter, at den krænker blufærdighe-den. Dermed er de former for kontakt til børn, som er strafværdige, i sig selv oghelt uafhængig af et eventuelt pålæg strafbare.Et eventuelt pålæg om ikke at kontakte børn ville således i forhold til det, der iforvejen gælder, alene have reel betydning for kontakter, der hverken har en så-dan seksuel karakter, at de krænker blufærdigheden, eller beviseligt sker medforsæt til at opnå et strafbart seksuelt forhold til barnet. Der ville således være ta-le om kontakter, som hverken havde en grovere seksuel karakter eller beviseligtskete med forsæt til at opnå et strafbart seksuelt forhold til barnet.Med hensyn til at kontakte et barn gennem internettet finder Straffelovrådet imid-lertid, at der gør sig sådanne særlige forhold gældende, at der kan være grund tilat indføre en ny mulighed for at pålægge en tiltalt, der dømmes for en seksual-forbrydelse over for et barn, og som kom i kontakt med barnet gennem internet-tet, ikke at kontakte børn gennem internettet.Straffelovrådet er opmærksom på, at politiet som udgangspunkt i praksis ikke vilhave mulighed for direkte at kontrollere, om domfældte overholder et sådant på-læg, idet en mistanke alene om overtrædelse af pålægget ikke giver–og ikke børgive–adgang til indgreb i meddelelseshemmeligheden. Efter rådets opfattelse vil693

overtrædelse af pålægget imidlertid f.eks. kunne tænkes retsforfulgt, hvis et barn,som domfældte i strid med forbuddet har kontaktet gennem internettet, eller bar-nets pårørende henvender sig til politiet i anledning af kontakten. Hvis domfæld-te i en sådan situation allerede beviseligt har gjort sig skyldig i en seksualforbry-delse eller forsøg herpå, vil pålægget ikke have nogen selvstændig betydning.Hvis kontakten ikke i sig selv efter sin karakter kan anses som blufærdigheds-krænkende i straffelovens forstand, og hvis domfældte ikke beviseligt har haftforsæt til i øvrigt at begå en seksualforbrydelse mod barnet, vil den pågældendeimidlertid i kraft af pålægget kunne straffes for selve det at have kontaktet et barngennem internettet.4.2.5.Straffelovrådet har overvejet, ved hvilke straffelovsovertrædelser der skalkunne gives pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2. Den gældende bestemmelsehenviser til de bestemmelser, der er opregnet i § 236, stk. 1–som Straffelovrådetforeslår ændret, jf. herom afsnit 4.1 ovenfor–samt §§ 228 og 229.Kerneområdet for bestemmelsen er utvivlsomt tilfælde, hvor der dømmes forseksuelt forhold til barn under 15 år (§ 222, herunder jf. §§ 224 og 225) og/ellerblufærdighedskrænkelse over for børn (§ 232). Samtlige domme, hvor pålæg ermeddelt, som er refereret i afsnit 2 ovenfor, falder i denne kategori.Spørgsmålet er herefter, om en person, der alene dømmes for et seksuelt over-greb mod et barn over 15 år, bør kunne gives pålæg efter § 236, stk. 2. Efter gæl-dende ret kan der i sådanne tilfælde i givet fald meddeles pålæg, hvis overgrebetbestår i voldtægt eller anden ulovlig tvang (§§ 216 og 217), udnyttelse af barnetssindssygdom eller mentale retardering (§ 218, stk. 1) eller groft misbrug af en påalder og erfaring beroende overlegenhed (§ 223, stk. 2).Medtagelsen af en henvisning til § 218, stk. 1, skyldes formentlig navnlig denlovtekniske udformning, hvor § 236, stk. 2, ved sin indførelse i 1939 i førsterække henviste til opregningen i den eksisterende–men væsentligt anderledes–bestemmelse i § 236, stk. 1. I § 236, stk. 1, er der således en sammenhæng mel-lem henvisningen til § 218, stk. 1, og hjemlen til at give pålæg om ikke at indfin-de sig ved sindssygehospitaler og institutioner for personer med vidtgående psy-kiske handicap. En tilsvarende sammenhæng kan der ikke siges at være i § 236,stk. 2, om pålæg vedrørende børn under 18 år. Straffelovrådet finder, at der på694

denne baggrund ikke er grundlag for fremover at medtage en henvisning til§ 218, stk. 1.Straffelovrådet har i øvrigt som udgangspunkt ikke fundet grundlag for at foreslåændringer hverken i indskrænkende eller udvidende retning af, hvilke lovover-trædelser der skal kunne give mulighed for at pålæg efter straffelovens § 236, stk.2. Straffelovrådet har således heller ikke fundet grundlag for at medtage henvis-ninger til straffelovens § 223, stk. 1, om seksuelt forhold til stedbarn, plejebarnmv. eller straffelovens § 210, stk. 1, om om seksuelt forhold til biologiske børneller–efter Straffelovrådets forslag (jf. heromkapitel 25,afsnit 4, nedenfor)–adoptivbørn. Straffelovrådet har heller ikke fundet grundlag for at medtage enhenvisning til straffelovens § 235 om udbredelse og besiddelse af børnepornogra-fi. Rådet lægger i den forbindelse vægt på, at udbredelse og besiddelse af børne-pornografi angår den efterfølgende udnyttelse af et eventuel tidligere seksueltmisbrug af et barn, og at udbredelse og besiddelse af børnepornografi således ik-ke indebærer nogen kontakt mellem gerningsmanden og et barn.Straffelovrådet foreslår dog nogle mere teknisk begrundede ændringer i henvis-ningerne. I konsekvens af rådets forslag om nye strafbestemmelser vedrørendemedvirken til andres prostitution (jf. heromkapitel 19,afsnit 6.2, ovenfor) og ikonsekvens af indførelsen i 2002 af en særskilt bestemmelse om menneskehandelforeslås henvisningen til §§ 228 og 229 erstattet af en henvisning til den foreslå-ede nye bestemmelse om medvirken til, at en person under 18 år mod betaling el-ler løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, og til straffelovens § 262,stk. 2, om menneskehandel vedrørende personer under 18 år.4.2.6.Straffelovrådet har endvidere overvejet reglerne om pålæggets tidsmæssigeudstrækning. Den gældende bestemmelse nævner alene muligheden for et pålæg,der løber indtil videre, men efter retspraksis kan pålægget også være tidsbegræn-set. Et pålæg, der løber indtil videre, kan forlanges prøvet ved retten efter 3 år(regnet fra straffens udståelse) og–i tilfælde af, at pålægget fastholdes–dernæsthvert 3. år.Rettighedsfrakendelse efter straffelovens § 79 sker på tid fra 1 til 5 år eller indtilvidere. En rettighedsfrakendelse, der gælder indtil videre, kan forlanges prøvet

ved retten efter 5 år (regnet fra endelig dom) og–i tilfælde af, at pålægget fast-holdes–dernæst hvert 2. år.Straffelovens § 236 er i denne henseende uændret siden straffelovens ikrafttræ-den i 1933. Den tilpasning til straffelovens §§ 78 og 79, som skete ved lovæn-dringen i 1965, angik således alene instansspørgsmålet og ikke tidsgrænserne.Straffelovrådet finder, at der er en sådan lighed og sammenhæng og samvirkemellem rettighedsfrakendelse efter straffelovens § 79 og pålæg efter straffelovens§ 236, stk. 2, at der ikke er grundlag for at opretholde forskellige regler om dentidsmæssige udstrækning og om tidsgrænser for indbringelse for retten. Reglerneherom i straffelovens §§ 78 og 79 stammer fra 1951 og er dermed nyere end detilsvarende regler i straffelovens § 236, og rådet foreslår på denne baggrund, at§ 236 også i disse henseender tilpasses §§ 78 og 79.Forslaget indebærer, at det lovfæstes, at et pålæg efter straffelovens § 236, stk. 2,kan være tidsbegrænset, nærmere bestemt fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom.Forslaget indebærer samtidig, at muligheden for at indbringe et tidsubestemt på-læg for retten ændres fra 3 år efter straffens udståelse til 5 år efter endelig dom.Endelig indebærer forslaget, at ny indbringelse for retten i tilfælde af, at pålæggetfastholdes, fremover kan ske efter 2 år (mod 3 år i dag).4.2.7.Sammenfattende foreslår Straffelovrådet, at straffelovens § 236, stk. 2, vi-dereføres med visse ændringer. Rådet foreslår,atbetingelserne for at give pålægmedtages i lovteksten,atder fremover skal kunne gives pålæg dels om ikke udenpolitiets tilladelse atopholdesig i en bolig, hvor deropholdersig børn, dels omikke selv at modtagebesøgi sit hjem af børn, der ikke er ledsaget af en voksen.Endvidere foreslår Straffelovrådet, at der som noget nyt skal kunne gives pålægom ikke atkontaktebørngennem internettet.Straffelovrådet foreslår også mindrejusteringer i, hvilke forbrydelser der skal kunne danne grundlag for meddelelse afpålæg. Straffelovrådet foreslår desuden, at reglerne om et pålægs tidsmæssigeudstrækning og om, hvornår et tidsubestemt pålæg på ny kan indbringes for ret-ten til prøvelse, udformes på samme måde som i straffelovens §§ 78 og 79 omrettighedsfrakendelse.

1. Gældende ret og baggrunden herfor1.1. Den gældende bestemmelse i § 210Efter straffelovens § 210, stk. 1, straffes den, der har samleje med en slægtning inedstigende linje, med fængsel indtil 6 år.Efter straffelovens § 210, stk. 2, straffes den, der har samleje med sin bror ellersøster, med fængsel indtil 2 år. Straffen kan bortfalde for den, der ikke er fyldt 18år, og i praksis vil en gerningsmand under 18 år typisk få et tiltalefrafald udenvilkår, hvis der ikke foreligger overtrædelse af andre bestemmelser, f.eks. straffe-lovens § 222 om samleje med barn under 15 år.Efter § 210, stk. 3, finder bestemmelserne i stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelsemed hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje, herunder mellem perso-ner af samme køn.Bestemmelsen i § 210 omfatter ikke adoptionsforhold, se herom § 223, stk. 1, derer behandlet ikapitel 14.Bestemmelsen i § 210, stk. 2, omfatter også halvsø-skende. Der kan straffes i sammenstød med bestemmelser i straffelovens kapitel24, i praksis er navnlig § 222 relevant.Subjektivt er strafansvar betinget af forsæt, herunder kendskab til slægtskabsfor-holdet.Der kan om bestemmelsen i § 210 bl.a. henvises til Vagn Greve m.fl., Kommen-teret straffelov, Speciel del (9. udg. 2008) side 282-84, Knud Waaben, Strafferet-tens specielle del (5. udg. 1999) side 74-76, Stephan Hurwitz, Den danske Kri-

1.2. Bestemmelsens tidligere indhold og tidligere ændringer af bestem-melsen1.2.1. Borgerlig straffelov fra 1930Ved borgerlig straffelovs ikrafttræden i 1933 havde § 210 en affattelse, der påflere punkter afveg fra den nugældende. Bestemmelsen suppleredes af § 211 omsamleje mellem besvogrede og af en bestemmelse i § 212, der for anden kønsligomgængelseend samleje foreskrev anvendelse af en ”forholdsmæssig milderestraf”:”§210.For Blodskam straffes med Fængsel fra 6 Maaneder indtil 6 Aar den,som har Samleje med en Slægtning i nedstigende Linie, og med Fængsel indtil 2Aar den, som har Samleje med Slægtning i opstigende Linie eller med Broder el-ler Søster. Har Samlejet fundet Sted med en Slægtning i nedstigende Linie under18 Aar, er Straffen Fængsel fra 1 til 10 Aar.Stk. 2.Straffri er den i nedstigende Linie beslægtede under 18 Aar. Ved Samle-je mellem Søskende kan Straffen bortfalde for den, der ikke er fyldt 16 Aar.§ 211.Samleje mellem besvogrede straffes, naar Indgaaelse af Ægteskab mel-lem dem er ubetinget forbudt, med Hæfte. Kan der gøres Undtagelse fra Forbudet,er Straffen Bøde.Stk. 2.Bestemmelsen i § 210, stk. 2, finder tilsvarende Anvendelse.§ 212.Har i de i § 210 og § 211 nævnte Slægts- og Svogerskabsforhold andenkønslig Omgængelse end Samleje fundet Sted, bliver en forholdsmæssig mildereStraf at anvende.”

og fra U II særligt (side 183):”Om den rettte Begrundelse af dette Straffebud hersker der megenTvivl. Hensy-net til Indavls Skadelighed, som man tidligere ofte lagde Hovedvægten paa, erman i Nutiden næppe tilbøjelig til at tillægge saa afgørende Betydning, om detend næppe kan betvivles, at Forældrenes nære Slægtskab efter Omstændighedernekan begrunde en Fare for Sygelighed hos Afkommet. Den vægtigste Grund til Op-retholdelsen af Blodskamsstraffen maa sikkert søges i den samfundsmæssige Inte-resse, som det har, at Kønsforbindelsen mellem visse nærbeslægtede og regel-mæssig på intim Samleven henviste Personer kan anses som ganske udelukket,fordi det er Betingelsen for, at dette Familiens Samliv kan foregaa i de fri og na-turlige Former, som her er tilvante og ønskelige. En virkelig Garanti for disse Fa-milieforholds Renhed opnaas imidlertid netop kun, naar Uviljen imod, ja man kansige Rædslen for Kønsforbindelser mellem disse nærbeslægtede bevarer den ned-arvede instinktmæssige Karakter, som den har, og følgelig betragtes som et kate-gorisk og ufravigeligt Imperativ. Derfor vilde det navnlig ogsaa være ganske util-raadeligt at opgive dette Krav i de Undtagelsestilfælde, hvor de paagældende ikkesaaledes har samlevet, men er opdraget som fremmede for hinanden. Thi taberBudet i den almindelige Forestilling denne sin absolutte Karakter, vil Udsigten tildets Overholdelse indenfor de faktisk samlevende Familiemedlemmers Kreds væ-sentlig forringes.”

dere straf ved anden kønslig omgængelse end samleje i de i § 210 og § 211 om-handlede slægts- og svogerskabsforhold. Samtidig indføjedes i § 210 efter stk. 1som nyt stykke en bestemmelse svarende til § 212 med sigte på de slægtskabs-forhold, som omfattedes af § 210. Der henvises herom til Folketingstidende1964-65, tillæg A, spalte 971-72:”Efter § 211 straffes samleje mellem besvogrede. Denne regel må forekommeurimeligt vidtgående. Navnlig synes det klart, at strafansvaret ikke bør omfatte til-fælde, hvor det ægteskab, der betinger svogerskabet, er opløst. Men også bortsetherfra er bestemmelsen videregående end påkrævet. Et behov for strafansvar kankun antages at foreligge i tilfælde, hvor en ægtefælle har kønsligt forhold til etmindreårigt stedbarn.Under hensyn hertil foreslås det–i overensstemmelse med lovændringer, der ide seneste år er gennemført i Norge og Sverige–helt at ophæve § 211. Samtidigforeslås en udvidelse af § 223. Denne bestemmelse fastsætter straf for den, der harsamleje med en person under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn eller pleje-barn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse; bestemmel-sen foreslås udvidet til at omfatte samleje med stedbarn under 18 år.§ 212 fastsætter straf for andet kønsligt forhold end samleje–mellem beslæg-tede og besvogrede. Reglen foreslås ophævet for så vidt angår besvogrede og i øv-rigt overført til § 210”

var enighed blandt rådets medlemmer om ændringen af strafferammerne, jf. Fol-ketingstidende 1966-67, tillæg A, spalte 2463:”For den beslægtede i opstigende linie er strafferammen i almindelighed fængselindtil 6 år. Har han haft kønsligt forhold til en slægtning under 18 år, kan straffendog stige til fængsel i 10 år. Denne bestemmelse foreslås ophævet. Dette er anbe-falet af to af rådets medlemmer [Hurwitz og Waaben]. Justitsministeriet er enigtmed disse medlemmer, der finder den ordinære strafferamme med et maksimumpå 6 år tilstrækkeligt, og i denne forbindelse henviser til, at bestemmelsen i § 222,hvorefter fængsel indtil 12 år efter omstændighederne kan anvendes, finder an-vendelse i forbindelse med § 210, hvis slægtningen er under 15 år. Rådets to andremedlemmer [Erik Andersen og Olafsson] har foreslået at opretholde den gældendestrafforhøjelsesregeli § 210.”

Lovændringen indebar endvidere, at samleje med slægtning i opstigende linjeblev helt afkriminaliseret (dvs. også for den i nedstigende linje beslægtede over18 år), og at aldersgrænsen for strafbortfaldsreglen vedrørende samleje mellemsøskende blev forhøjet fra 16 til 18 år. Endelig udgik udtrykket ”blodskam” aflovteksten. Om afkriminaliseringen af slægtninge i nedstigende linje fremgår føl-gende af forarbejderne (Folketingstidende 1966-67, tillæg A, spalte 2462-63, ogtillæg B, spalte 1413-14):”Næsten alle sager om blodskamsforhold mellem beslægtede i op-og nedstigendelinie angår forhold mellem en fader og hans datter. Gennemførelse af straffesagmod datteren i sådanne tilfælde vil i almindelighed være en urimelig belastningfor hende–også selv om hun er over 18 år, og i praksis meddeles da næsten ogsåaltid tiltalefrafald.Ved at ophæve reglen om strafansvar for den beslægtede i nedstigende linjebringes reglen i overensstemmelse med de tilsvarende regler i Norge og Sverige,således som disse er udformet efter revisioner for få år siden. En sådan begræns-ning af strafansvaret er også i øvrigt almindeligt i fremmed ret.Spørgsmålet har været forelagt straffelovrådet, der i en udtalelse af 31. janaur1967 (utrykt) har oplyst, at ingen af rådets medlemmer finder afgørende betænke-ligheder ved ændringen, og at et af medlemmerne har ønsket at give udtryk for, atdet efter hansopfattelse må anbefales, at ændringen søges gennemført.””Udvalget har i samråd med justitsministeren drøftet den ændrede kriminaliseringaf blodskamsforholdet. Lederen af Københavns universitets arvebiologiske institut(…) har over for udvalget redegjortfor de genetiske forhold i forbindelse medindgifte og blodskam. Udvalget mener dog ikke, at de arvebiologiske synspunkteralene er afgørende for kriminaliseringen, idet denne også må bæres af hensynet tilat værne familien. Dette hensyn finder udvalget fuldt ud tilgodeset gennem forsla-get, idet det tilfælde, hvor descendenten har været den initiativtagende i forholdet,

1.2.5. Straffelovrådets betænkning nr. 1099/1987 om strafferammer og prø-veladelseAf Straffelovrådets betænkning nr. 1099/1987 om strafferammer og prøveladelsefremgår bl.a. følgende (side 205-206):”Straffelovrådet har ikke indgående drøftet spørgsmålet om hel eller delvis afkri-minalisering af incest i § 210. Det ville være nærliggende at overveje en ophævel-se af stk. 2 om forhold mellem søskende. Der er også peget på den mulighed atophæve stk. 3 om andet kønsligt forhold end samleje. I svensk ret er incestbe-stemmelsen i BrB 7:5 begrænset til samleje. En ophævelse af stk. 3 ville imidler-tid rejse et andet problem, som måtte løses. Det ville være nødvendigt at ændre§ 224, jfr. § 223, idet andet kønsligt forhold end samleje til et adoptivbarn, sted-barn eller plejebarn under 18 år er strafbart, hvilket da naturligvis også bør gældeforhold til en slægtning i nedstigende linie under 18 år. Såfremt incest efter § 210,stk. 1, blev helt afkriminaliseret, ville det være en enkel sag at tilføje slægtning inedstigende liniei § 223, stk. 1. (…)Straffelovrådet foreslår, at strafmaksimum i § 210, stk. 1, nedsættes fra 6 til 3år. To medlemmer (Langkilde og Lindegaard) kan dog kun tiltræde dette forslagunder den forudsætning, at der i straffelovens § 93 optages en speciel bestemmel-se, som medfører, at forældelsesfristen for incest ikke bliver kortere end hidtil(…).Det foreslås, at maksimum i § 210, stk. 2, nedsættes fra 2 til 1 år. For så vidtangår forhold til et barn under 15 år, kan der dømmes både efter § 210 og § 222,således at strafmaksimum efter straffelovrådets forslag bliver 6 år, hvis barnet varunder 12 år, og 4 år, hvis barnet var mellem 12 og 15 år. Ved forhold til et barnmellem 15 og 18 år kan der derimod ikke straffes i sammenstød med § 223, stk. 1,da slægtning i nedstigende linieikke er nævnt i denne bestemmelse”

1.2.7. Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelse ogstrafferammerAf Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelse og straffe-rammer fremgår bl.a. følgende (side 690-693):”3.5.1.[Der blev] under Straffelovrådets drøftelse af strafferammerne i § 210 vedafgivelsen af 1987-betænkningen rejst spørgsmål om hel eller delvis afkriminali-sering af incest og om en samtidig udvidelse af gerningsbeskrivelsen i § 223, stk.1, med slægtning i nedstigende linie, så biologisk barn under 18 år ligestilles medadoptivbarn m.fl. Lignende spørgsmål er rejst under rådets nuværende drøftelse afstrafferammerne i § 210, sml. Vagn Greve: Blodskam–en utidssvarende straffe-bestemmelse, Kriminalistisk årbog 1996, s. 161 ff.:”Paragraffenhar ingen praktisk betydning, hvis barnet er under 15 år, eller hvisder er tale om voldtægt.I slige sager anvender vi alligevel de almindelige be-stemmelser om samleje med mindreårig og om voldtægt–om end således, at derogså henvises til blodskamsbestemmelsen. Og strafferammerne er lige så høje el-ler højere i de almindelige bestemmelser.I dager der ingen, der i alvor kan påstå, at det er strafferettens opgave at opret-holde bestemte familiemønstre. Vi har for længst afkriminaliseret hor og forarge-ligt samliv. Realiteten kan endvidere være den modsatte. Det er således blevetsagt, at incest–i de fleste tilfælde–ikke ødelægger familiens forhold, men er enfølge af ødelagte familieforhold.Det er også almindelig anerkendt, at strafferetten ikke skal blande sig i, hvor-dan enige voksnes seksualliv er. Homoseksuelle forbindelser mellem voksne erblevet afkriminaliseret, selv om der utvivlsomt fortsat er mange, der ser på demmed afsky. Tilsvarende gælder oralsex o.s.v. Sligt er i dag en del af privatlivet. Ogsom sådant–i et vist omfang–beskyttede menneskerettigheder.Der er lige så lidt som i 1917 noget acceptabelt argument i racehygiejniskehensyn. For det 1ste er der ikke nogen praktisk risiko ved en sådan indavl. For det2det ville argumentet ikke kunne bære det eksisterende forbud i stk. 3 mod andenkønslig omgængelse end samleje [og nu tillige kønslig omgængelse med en per-son af samme køn]. For det 3die har lovgivningen ikke noget forbud mod kønsligerelationer, der indebærer langt større risiko for, at børnene vil komme til at lide afsvære fysiske eller psykiske defekter.Derimod er det klart en opgave for strafferetten at beskytte børn og svage modseksuelt misbrug, hvad enten der er tale om blodsbeslægtets overgreb eller omovergreb begået af fremmede. Beskyttelsen af den svage er ikke som i 1917 etsupplerende argument; nu er det vort afgørende og bærende argument for at kri-minalisere blodskam. Den kriminologiske og viktimologiske forskning har i desenere år afdækket, at et stort antal børn misbruges seksuelt. Men forskningen vi-ser også–hvad der er væsentligt for udformningen af straffelovgivningen–at detikke giver mening at skelne mellem biologiske forældre, stedforældre og adoptiv-forældre i denne henseende.

Straffeloven kan let bringes til at afspejle de sociale realiteter. Straffelovens§223 kunne få indføjet ”barn”, så den kom til at lyde:”Den, som har samleje med en person under 18 år, der er den pågældendesbarn, adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn ... straffesmed fængsel ...”Dermed kriminaliseres andre former for seksuel omgængelse end samleje mel-lem forældre og børn ”automatisk” (jfr. §§ 224 og 225) ...Hvis det antages, at der er behov for at straffe samleje mellem søskende, hvorden ene eller begge er mellem 15 og 18 år,kan dette forbud naturligt indføjes somet særligt stykke i § 223. Behovet for en straffebestemmelse er dog ikke større, nårdet drejer sig om biologiske (halv-)søskende end ved adoptiv- og plejesøskende,hvor der ikke i dag er nogen speciel regel. De almindelige regler–som også gæl-der for parforhold, hvor der ikke er en sådan tilknytning–kan bruges og bliverbrugt, hvis der foregår misbrug m.m. De eksisterende almindelige regler vil altidvære fuldt tilstrækkelige. Også for de her behandlede situationer. Se især det nu-værende § 223, stk. 2, hvor der findes en misbrugsbestemmelse. Den vil kunneanvendes, hvis f.eks. en 25-årig mand forfører sin 16-årige (halv-)søster.Herefter kan blodskamsbestemmelsen i § 210 ophævessom overflødig.Forslaget indebærer, at samlejer og andre former for frivillig seksuel omgangmellem beslægtede voksne (begge over 18 år) bliver straffri ...Dansk ret vil ikke af den grund blive særligt påfaldende ... Det er stadig gæl-dende ret i Frankrig, at der kun kan straffes i de såkaldte kvalificerede tilfælde.Med andre ord er frivillige forhold mellem voksne straffri. Lignende regler findesi Belgien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Rusland, Tyrkiet og en rækkesydamerikanske lande. Efter italiensk ret kan der kun straffes, hvis forholdet væk-ker offentlig forargelse. Sagkyndige udvalg i Finland, Schweiz og Tyskland harnyligen foreslået afkriminaliseringer i lighed med mit forslag.Hvis den foreslåede ændring ikke gennemføres, må vi fortsat sige–som straf-felovskommissionen gjorde det i 1912–at dansk strafferet på dette område skillersig ud i internationale sammenligninger ved en hårdhed, der ikke lader sig forsva-re.Den foreslåede afkriminaliseringaf frivillige, seksuelle forbindelser mellemvoksne behøver ikke at påvirke ægteskabslovgivningens forbud mod ægteskabermellem visse, nært beslægtede. Området for ægteskabshindringer må bestemmesud fra de familieretlige og familiepolitiske principper. Her skal det blot fremhæ-ves, at det er et almindeligt anerkendt retspolitisk princip, at de civilretlige forbudkan–og ofte bør–dække større områder end de strafferetlige forbud. I dag er derda også forbud mod, at en adopteret indgår ægteskab med adoptanten. Der er end-videre forbud mod ægteskaber i nære svogerskabsforhold. Sådanne strafferetligeregler findes ikke længere.”3.5.2.§ 210 er i rådets oversigt baseret på det angrebne retsgode placeret i sammekategori som bl.a. §§ 217-219 og 223, dvs. med et strafmaksimum på 4 års fæng-sel (…). Det indebærer, atstrafmaksimum nedsættes fra 6 til 4 års fængsel.Der er under Straffelovrådets gennemgang af § 210 udtrykt sympati for deovervejelser og forslag, som er kommet til udtryk i den ovennævnte artikel. Der erenighed om, at § 210 kunne give anledning til at overveje ændringer i gerningsbe-skrivelsen og eventuelt afkriminalisering, såfremt der var lejlighed til at foretageen grundigere kritisk gennemgang af bestemmelsen, herunder dens sammenhæng

med forbrydelserne mod kønssædeligheden i straffelovens kapitel 24. Dette harStraffelovrådet ikke haft mulighed for i forbindelse med en gennemgang, der i detvæsentlige er begrænset til at angå strafferammerne.Straffelovrådet finder efter en samlet vurdering, at det forekommer rigtigst ind-til videre at opretholde det hidtil gældende strafmaksimum på 6 års fængsel i§ 210, stk. 1, og stk. 3, jf. stk. 1, idet det dog i den foreliggende sammenhængkunne overvejes at udskille forhold til slægtninge i nedstigende linje over 18 år ien særskilt strafferamme med et maksimum på 2 års fængsel. Rådet henviser bl.a.til, at en sådan differentiering kunne bidrage til en klarere markering af forskelleni strafværdighed med hensyn til de handlinger, som omfattes af § 210, stk. 1. Rå-det ville endvidere finde det ubetænkeligt, om strafmaksimum nedsattes til 6 må-neders fængsel, og bøde optoges i strafferammen for de forhold, som omfattes afstk. 2 og stk. 3, jf. stk. 2, sml. herved det anførte i den ovennævnte artikel. De om-talte ændringer af § 210 kunne f.eks. gennemføres således:1.I§ 210, stk. 1,indsættes som 2. pkt.: ”Har samleje fundet sted med en slægt-ning i nedstigende linje over 18 år, erstraffen fængsel indtil 2 år.”2.I§ 210, stk. 2, 1. pkt.,ændres ”fængsel indtil 2 år” til: ”bøde ellerfængsel indtil6 måneder”.”

Ved overtrædelse af straffelovens § 222 i tilfælde, hvor § 210, stk. 1, samtidig erovertrådt, vil der i sagens natur være en stor aldersforskel mellem parterne, ogdet forurettede barn vil endvidere normalt være i et særligt stærkt afhængigheds-forhold til gerningsmanden. Overtrædelse af § 222 under sådanne omstændighe-der anses efter praksis–også bortset fra overtrædelsen § 210, stk. 1–som en al-vorlig forbrydelse, der straffes strengt.På denne baggrund omtales i dette afsnit særligt retspraksis om overtrædelse afstraffelovens § 210, stk. 1, hvor forurettede var over 15 år. Med hensyn til rets-praksis vedrørende samleje med barn under 15 år henvises tilkapitel 13,afsnit2.1.Der er kun få trykte domme om overtrædelse af § 210, stk. 1, hvor forurettedevar fyldt 15 år, da forholdet blev indledt. Fra nyere retspraksis kan nævnes føl-gende domme, herunder vedrørende § 210, stk. 3, jf. stk. 1, om anden kønsligomgængelse end samleje:UfR 2007.1399 V (1 år og 3 måneders fængsel): Tiltalte havde i en periode på ca.4 måneder flere gange om ugen samleje med sin 20-årige datter og havde endvide-re anden kønslig omgang end samleje med hende.TfK 2006.526 V (9 måneders fængsel): Tiltalte havde berørt sin 24-årige sønskønslem og indført to fingre i hans endetarm. Tiltalte var tidligere dømt for andenkønslig omgængelse end samleje med samme søn på et tidspunkt, hvor sønnen varunder 12 år.TfK 2001.233 V (2½ års fængsel): Tiltalte havde i en periode på ca. 3½ år utalligegange haft samleje og anden kønslig omgængelse end samleje med sin 16-20 årigedatter.

(Forholdet var begyndt, før tiltalte fyldte 15 år, og søsteren blev også sigtet (menikke tiltalt) for så vidt angår perioden efter, at hun var fyldt 15 år).FED 2008.221 (foranstaltningsdom): En 19-20 årig mand, der var mentalt retarde-ret i lettere grad, havde i en periode på 8 måneder 2-5 gange anden kønslig om-gængelse end samleje med sin 6-7 årige halvsøster.TfK 2008.256 V (1½ års fængsel, heraf 3 måneder ubetinget): En 15-årig drenghavde to gange samleje og to gange anden kønslig omgængelse end samleje medsin 10-årige halvsøster. Tiltalte blev vedrørende det ene samleje tillige dømt forvoldtægt. (Forholdet var begyndt, før tiltalte fyldte 15 år).UfR 2005.2276 V (3 måneders betinget fængsel): En 15-årig dreng havde én gangsamleje med sin 10-årige søster. (Tiltalte havde endvidere haft samleje med søste-ren to gange, før han fyldte 15 år).UfR 1993.93 Ø (6 måneders fængsel): En 32-årig mand havde i en periode på 7måneder mange gange samleje med sin 15-årige halvsøster.

3. Fremmed ret3.1. Norsk retDen gældende norske straffelov er fra 1902 (lov nr. 10 af 22. maj 1902 med sene-re ændringer). Der er i 2005 vedtaget en ny norsk straffelov (lov nr. 28 af 20. maj2005 med senere ændringer), som skal erstatte straffeloven fra 1902. Den nyestraffelov af 2005 med senere ændringer er imidlertid endnu ikke trådt i kraft.Den endnu gældende norske straffelov fra 1902 indeholder i § 197 et forbud modseksuel omgang med slægtninge i nedstigende linje. Bestemmelsen omfatter bådebiologiske og adopterede efterkommere. Strafferammen er fængsel indtil 5 år.Straffeloven fra 1902 indeholder endvidere i § 198 et forbud mod ”samleje” medbror eller søster, idet personer under 18 år dog ikke straffes. Strafferammen erfængsel indtil 1 år.Udtrykket ”samleje” omfatter efter straffeloven fra 1902 ud over vaginaltoganalt samleje også indføring af penis i mund og indføring af genstand i skede el-ler endetarmsåbning (§ 206). Udtrykket ”seksuel omgang” omfatter efter norsk

ret herudover andre seksuelle handlinger af en vis intensitet, som f.eks. indføringaf finger i skede eller endetarmsåbning.Bestemmelser svarende til §§ 197 og 198 er med visse udvidelser videreført i §§312 og 313 i den nye straffelov fra 2005, jf. Ot.prp. nr. 22 (2008-09) side 267-68,448 og 526For så vidt angår seksuel omgang med slægtning i nedstigende linje udvides for-buddet til også at omfatte at få en slægtning i nedstigende linje til at udføre hand-linger, som svarer til seksuel omgang, med sig selv. Endvidere forhøjes straffe-rammen fra 5 år til 6 år, men det skyldes alene en reduktion i antallet af straffe-rammer, og der er ikke tilsigtet nogen ændring i strafniveauet.For så vidt angår ”samleje” med bror eller søster udvides forbuddet til også atomfatte anden seksuel omgang og at få en bror eller søster til at udføre handlin-ger, som svarer til seksuel omgang, med sig selv. Endvidere ophæves straffrihe-den for personer under 18 år. Det fremgår dog af lovforslagets bemærkninger, athvis forholdet har karakter af udnyttelse fra den ene part side, er det ikke menin-gen, at den udnyttede part skal kunne straffes.

opregner de forbrydelser i kapitel 6, der straffes som forsøg, og forsøg er såledesikke kriminaliseret.Den svenske regering nedsatte i 2008 et udvalg med den opgave at foretage enevaluering af den reform af de strafferetlige regler om seksualforbrydelser, somblev foretaget i 2005, jf. Dir. 2008:94. Formålet med evalueringen har særligtværet at vurdere, hvordan de ændrede strafbestemmelser har fungeret i praksis,og om formålet med reformen er blevet opnået.I oktober 2010 blev der på den baggrund afgivet en betænkning om lovgivningenom seksualforbrydelser (SOU 2010:71). Det fremgår af betænkningen, at be-stemmelsen om samleje med afkom og søskende anvendes sjældent, og at der ef-ter udvalgets opfattelse generelt set ikke er problemer med anvendelsen af be-stemmelsen, sådan som gældende ret ser ud (side 389).Udvalget tilføjer imidlertid, at det efter udvalgets opfattelse bør overvejes, hvil-ken begrundelse kriminaliseringen hviler på, og–hvis der er tilstrækkelige grun-de til at opretholde kriminaliseringen–hvordan bestemmelsen mest hensigts-mæssigt bør udformes. Udvalget har efter sit kommissorium og også af tidsmæs-sige grunde ikke fundet anledning til selv at overveje spørgsmålet.

4. Straffelovrådets overvejelser4.1.Straffelovens § 210 omfattede oprindelig alene heteroseksuelle forhold, oghomoseksuelle forhold til egne børn var indtil 1976 således alene omfattet af denalmindelige højere seksuelle lavalder på 18 år for homoseksuelle forhold og mel-lem 1976 og 1997 alene af den nu fælles seksuelle lavalder på 15 år. (Det be-mærkes, at det må antages at bero på en lovteknisk forglemmelse, at homoseksu-elle forhold til egne børn mellem 15 og 18 år ikke var kriminaliseret i perioden1976-1997). Siden 1997 har § 210 omfattet både heteroseksuelle og homoseksu-elle forhold uden nogen øvre aldersgrænse.Kriminaliseringen går dermed videre end f.eks. i forhold til adoptivbørn, sted-børn og plejebørn, hvor der gælder en 18-års aldersgrænse, jf. straffelovens§ 223, stk. 1.709

Med hensyn til søskendeforhold er samleje mellem f.eks. adoptivsøskende, sted-søskende og plejesøskende ikke kriminaliseret, når de pågældende er fyldt 15 år.Derimod er samleje mellem hel- og halvsøskende kriminaliseret uden øvre al-dersgrænse, herunder uden hensyn til, i hvilket omfang de pågældende er voksetop sammen. Strafansvar forudsætter dog forsæt, så der kræves kendskab tilslægtskabsforholdet.4.2.Med hensyn til seksuelle forhold mellemforældre og børner det væsentlig-ste spørgsmål, om seksuelt forhold til et barn over 18 år fortsat bør være straf-bart. Det er således åbenbart, at beskyttelsen af børn mod seksuelle forhold ikkebør være ringere i forhold til deres biologiske forældre end i forhold til f.eks.adoptivforældre, jf. herom straffelovens § 223, stk. 1, og at der derfor under alleomstændigheder bør opretholdes en kriminalisering af seksuelle forhold mellemforældre og deres børn under 18 år.Som begrundelse for at opretholde kriminaliseringen af seksuelle forhold mellemforældre og deres voksne børn kunne anføres risikoen for arvelige sygdomme,hvis forholdet resulterede i en graviditet og en fødsel, og hensynet til at under-støtte et traditionsmæssigt (og i en periode religiøst) begrundet moralsk forbudmod seksuelle forhold mellem forældre og børn.Risikoen for graviditet og fødsel og for, at barnet i givet fald ville lide af en arve-lig sygdom, må antages at være ringe, og risikoen angår kun samleje og ikke an-den kønslig omgængelse end samleje, endsige homoseksuelle forhold. Det be-mærkes i øvrigt, at homoseksuelt forhold til voksne børn først blev kriminalisereti 1997, og at der altså på det tidspunkt, da straffeloven blev vedtaget i 1930, oghvor incestforbuddet var mere vidtgående og således også omfattede f.eks. for-hold mellem en mand og hans søns tidligere ægtefælle eller kæreste, ikke fandtesnoget behov for at kriminalisere homoseksuelle forhold mellem forældre og de-res voksne børn.Hensynet til at understøtte et traditionelt moralsk incestforbud eller hensynet tilfamilielivet i øvrigt kan formentlig vanskeligt i sig selv begrunde et så vidtgåen-de forbud som den gældende § 210, der f.eks. kun i de sidste 15 år har omfattethomoseksuelle forhold.710

Efter Straffelovrådets opfattelse er der imidlertid generelt et sådant særligt af-hængighedsforhold mellem forældre og deres børn, herunder voksne børn, at etabsolut forbud mod seksuelle forhold mellem forældre og også deres voksne børntillige–og i dag navnlig–kan begrundes i hensynet til at beskytte børnene modmisbrug, herunder et eventuelt skjult misbrug.Straffelovrådet finder på denne baggrund, at det gældende absolutte forbud modalle heteroseksuelle og homoseksuelle forhold til biologiske slægtninge i nedsti-gende linje bør videreføres.Straffelovrådet finder endvidere, at udviklingen på adoptionsområdet gør, atadoptionsforhold bør sidestilles med biologisk slægtskab, når det gælder forbud-det mod seksuelt forhold til slægtninge i nedstigende linje. Hvor adoption vedstraffelovens vedtagelse i 1930 alene indebar et delvist slægtsskifte, indebæreradoption efter lovændringer i 1956 og 1972 derimod i dag et fuldstændigt slægts-skifte.Straffelovrådet er opmærksom på, at retsvirkningerne af en adoption som ud-gangspunkt bestemmes efter lovgivningen på adoptionstidspunktet, og at der så-ledes stadig i en årrække fremover vil være voksne adoptivbørn, som ikke har fo-retaget et fuldstændigt slægtsskifte, fordi de er adopteret før 1957 (eller med for-behold af arveret i perioden 1957-1972). Den gældende adoptionslov trådte imid-lertid i kraft den 1. oktober 1972, og også efter adoptionsloven af 1956, som tråd-te i kraft den 1. januar 1957, var udgangspunktet fuldstændigt slægtsskifte.Adopterede, der ikke har foretaget fuldstændigt slægtsskifte, vil således i dagsom udgangspunkt være mindst 55 år og i hvert fald mindst 39 år.Straffelovrådets forslag indebærer navnlig en nykriminalisering af seksuelle for-hold mellem adoptivforældre og deres adoptivbørn over 18 år, mellem forældreog deres biologiske børns adoptivbørn over 15 år samt mellem adoptivforældreog deres adoptivbørns biologiske børn eller adoptivbørn over 15 år.Straffelovrådet finder derimod, at forholdet mellem stedforældre og deres sted-børn eller mellem plejeforældre og deres plejebørn ikke kan sidestilles med for-holdet mellem biologiske forældre og deres børn eller mellem adoptivforældre og711

deres børn. Ved en adoption påtager adoptanten eller adoptanterne sig ikke aleneansvaret for, men også slægtskabet til adoptivbarnet, og adoption adskiller sigdermed afgørende fra at påtage sig ansvaret som stedforælder eller plejeforældertil et barn.Straffelovrådet foreslår på denne baggrund ingen ændringer af den gældende 18-års grænse for seksuelle forhold til stedbørn eller plejebørn (jf. heromkapitel 14ovenfor).Straffelovrådet har endvidere ikke fundet grundlag for at foreslå ændringer i dengældende strafferamme på fængsel indtil 6 år i straffelovens § 210, stk. 1.4.3.Med hensyn til seksuelle forhold mellemsøskendeer de væsentligstespørgsmål, om der bør opretholdes en kriminalisering af forhold mellem søsken-de over 15 år, og om der i givet fald endvidere bør opretholdes en kriminaliseringogså af forhold, hvor begge parter er over 18 år.Med hensyn til risikoen for arvelige sygdomme samt hensynet til at understøtte ettraditionelt moralsk incestforbud eller hensynet til familielivet i øvrigt kan derhenvises til overvejelserne ovenfor i pkt. 4.2 om forholdet mellem forældre ogbørn. Også for forhold mellem søskende gælder, at disse hensyn formentlig van-skeligt i sig selv kan begrunde et så vidtgående forbud som den gældende § 210,der f.eks. kun i de sidste 15 år har omfattet homoseksuelle forhold.Med hensyn til aldersgruppen 15-17 år kan på den ene side anføres, at de er min-dreårige og kan have behov for beskyttelse også i forhold til navnlig ældre sø-skende på samme måde som i forhold til forældre. På den anden side gælder der idag ikke noget forbud mod, at f.eks. en 20-årig mand har samleje med sin 15-årige adoptivsøster, og dette gælder, selv om de er vokset op sammen som næresøskende og eventuelt først for nylig har fået at vide, at de ikke er biologiske sø-skende. I de tilfælde, hvor en–i praksis typisk væsentligt ældre–bror eller sø-ster overtager ansvaret, herunder eventuelt forældremyndigheden, for et barnf.eks. på grund af forældres død, sygdom, afsoning mv., yder straffelovens § 223,stk. 1, i forvejen beskyttelse, så længe barnet er under 18 år, jf. henvisningen idenne bestemmelse til plejebarn og betroelse til opdragelse.

Efter Straffelovrådets opfattelse adskiller forholdet mellem søskende sig på afgø-rende måde fra forholdet mellem forældre og børn. Når bortset fra decideredeopdragelsessituationer, som er omfattet af straffelovens § 223, stk. 1, er forholdmellem søskende, der begge er fyldt 15 år, således generelt ikke karakteriseretved et sådant stærkt asymetrisk afhængighedsforhold, som generelt findes mel-lem forældre og børn. Søskende, som begge er fyldt 15 år, vil ofte have et nærtforhold og dermed kunne siges at være afhængige af hinanden, men der vil i gi-vet fald generelt være tale om et betydeligt mere ligestillet forhold end mellemforældre og børn.Heraf følger også, at risikoen for misbrug, herunder eventuelt skjult misbrug, ge-nerelt må antages at være væsentligt mindre mellem søskende, der begge er fyldt15 år, end mellem forældre og (voksne) børn.Straffelovrådet finder, at det på denne baggrund kunne overvejes enten helt atophæve forbuddet mod seksuelt forhold til en bror eller søster over 15 år, eller al-ternativt at indskrænke forbuddets rækkevidde. En sådan indskrænkning kunnef.eks. bestå i en begrænsning til forhold mellem helsøskende og/eller til en be-grænsning til heteroseksuelle forhold. Begge disse begrænsninger findes i Sveri-ge.Straffelovrådet har imidlertid ikke fundet grundlag for at fremsætte et forslag omændring af det gældende absolutte forbud mod alle heteroseksuelle og heterosek-suelle forhold mellem såvel helsøskende som halvsøskende.Straffelovrådet lægger i den forbindelse navnlig vægt på, at incestforbuddet ved-rørende forhold mellem biologiske søskende efter det anførte i dag i givet faldnavnlig må begrundes i principielle moralske forestillinger snarere end beskyttel-seshensyn eller lignende.Straffelovrådet skal samtidig udtale, at såfremt det eksisterende incestforbudmellem søskende opretholdes, bør det efter rådets opfattelse ikke udvides yderli-gere. Efter Straffelovrådets opfattelse ville det således være betænkeligt genereltat kriminalisere seksuelle forhold mellem adoptivsøskende, stedsøskende ellerplejesøskende, der er fyldt 15 år.

Straffelovrådet skal samtidig udtale, at såfremt det eksisterende incestforbudmellem søskende opretholdes (eller eventuelt indskrænkes til helsøskendeog/eller til heteroseksuelle forhold), vil den eksisterende strafferamme på fængselindtil 2 år efter rådets opfattelse stadig være passende.Straffelovrådet finder endvidere, at den eksisterende mulighed for strafbortfaldfor personer under 18 år bør videreføres, og at bestemmelsen fortsat bør praktise-res på den måde, at strafbortfald–i praksis tiltalefrafald uden vilkår–i givet faldgenerelt anvendes i forhold til en person under 18 år i tilfælde af et frivilligt sek-suelt forhold til en bror eller søster over 15 år. Ved frivillige seksuelle forholdmellem søskende, som begge er 15-17 år, bør begge søskende således gives tilta-lefrafald uden vilkår.4.4.I konsekvens af forslaget om, at udtrykket ”samleje” i straffelovens kapitel24 fremover skal omfatte både vaginalt og analt samleje, jf. heromkapitel 7,af-snit 4.5.3, ovenfor, foreslår Straffelovrådet,at udtrykket ”samleje” i straffelovens§ 210 tilsvarende fremover både skal omfatte vaginalt og analt samleje.I tilknytning hertil foreslås udtrykket ”kønslig omgængelse med en person afsamme køn og (…) anden kønslig omgængelse end samleje” i straffelovens§210, stk. 3, ændret til ”andet seksuelt forhold end samleje”, jf.kapitel 16,afsnit2, ovenfor om det tilsvarende forslag med hensyn til straffelovens §§ 224 og 225.4.5.Straffelovrådet har overvejet, om kriminaliseringen af incest bør flyttes frastraffelovens kapitel 23 om forbrydelser i familieforhold til straffelovens kapitel24 om seksualforbrydelser, men har ikke fundet grundlag for at stille forslag her-om.Straffelovrådet lægger i den forbindelse navnlig vægt på, at selv om hovedbe-grundelsen for forbuddet mod seksuelle forhold mellem forældre og børn i dagbør være at beskytte børnene mod misbrug af det særlige afhængighedsforhold,der generelt er mellem forældre og børn, indgår moralske forestillinger om for-holdet mellem forældre og børn også som en supplerende begrundelse for krimi-naliseringen. Hertil kommer, at kriminaliseringen tillige af seksuelle forhold mel-lem søskende (såfremt den opretholdes) i givet fald i det væsentlige må begrun-des i sådanne moralske forestillinger.714

1. Gældende ret og baggrunden herfor1.1. De gældende regler om forældelse i straffelovens §§ 93 og 94Straffelovens kapitel 11 om ophør af den strafbare handlings retsfølger indehol-der bestemmelser om forældelse af strafansvar, herunder bl.a. visse særlige reglerom forældelse i sager om seksuelt misbrug af børn.Efter straffelovens § 93 afhænger forældelsesfristens længde af strafferammenfor den pågældende forbrydelse. Forældelsesfristen er 2 år, når strafferammenikke overstiger fængsel i 1 år, 5 år ved en strafferamme på fængsel indtil 4 år, 10år ved en strafferamme på fængsel indtil 10 år, og 15 år, når der ikke er hjemlethøjere straf end fængsel på bestemt tid. For enkelte lovovertrædelser er der fast-sat særlige regler om en længere forældelsesfrist. Efter § 93, stk. 3, er forældel-sesfristen for overtrædelse af straffelovens § 223, stk. 1 (om samleje med adop-tivbarn, plejebarn mv. under 18 år), således i intet tilfælde mindre end 10 år.Det fremgår af straffelovens § 93, stk. 4, at hvis nogen ved samme handling harbegået flere lovovertrædelser, for hvilke der efter § 93, stk. 1-3, gælder forskelli-ge forældelsesfrister, skal den længste af disse frister anvendes med hensyn tilsamtlige overtrædelser.Efter straffelovens § 94 regnes forældelsesfristen som udgangspunkt fra den dag,den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt. Efter § 94, stk. 4, regnesforældelsesfristen for bl.a. en række sædelighedsforbrydelser dog tidligst fra dendag, den forurettede fylder 18 år. Det drejer sig om straffelovens § 210 om incest,§ 216 om voldtægt, § 217 om anden tiltvingelse af samleje, § 218 om samlejeved udnyttelse af sindssygdom eller mental retardering samt samleje med en per-son, der er ude af stand til at modsætte sig handlingen, § 219 om en institutions-

ansats samleje med en person, der er optaget i institutionen, § 220 om samlejeved groft misbrug af tjenstlig eller økonomisk afhængighed, § 222 om samlejemed en person under 15 år, § 223 om samleje med adoptivbarn, plejebarn mv.under 18 år, § 223 a om samleje mod betaling med en person under 18 år, § 228om rufferi, § 229, stk. 1, om mellemmandsvirksomhed eller udnyttelse ved pro-stitution, og § 235 a, stk. 1, om medvirken til eller udnyttelse af, at en person un-der 18 deltager i en forestilling med utugtig optræden. Straffelovens § 94, stk. 4,omfatter endvidere menneskehandel af en person under 18 år, jf. straffelovens§ 262 a, stk. 2.Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 94, stk. 4, at den navnlig er ud-formet med henblik på tilfælde, hvor det misbrugte barn kan være knyttet til ger-ningsmanden på en sådan måde, at barnet føler sig presset til at hemmeligholdeforbrydelsen. Det gælder først og fremmest incestsager og sager, hvor barnet erden skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågæl-dende til undervisning eller opdragelse, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillægA, side 7813. Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset hertil, men omfatterogså tilfælde af seksuelt misbrug af børn, hvor der ikke foreligger et sådant sær-ligt forhold mellem gerningsmanden og barnet.

1.2. Baggrunden for de gældende regler om forældelse1.2.1. Straffeloven af 1866Efter straffeloven af 1866 kunne alene mindre alvorlige strafbare forhold, hvorder ikke var forskyldt strengere straf end bøde eller simpelt fængsel, forældes.Forældelsesfristen var for sådanne strafbare forhold 2 år, jf. lovens § 66.Om baggrunden for ikke at indføre forældelse af strafansvar i videre omfangfremgår bl.a. følgende af forarbejderne (Udkast til Straffelov for KongerigetDanmark side 103-105):”den nugjældende danske Strafferet [kjender] ikke til nogen Præscription ellerForældelse af Strafansvaret i egentlige criminelle Sager (…). Ikke destomindrehar det (…) i (…) Kommission[en] væretGjenstand for omhyggelig Overveielse,om der ikke maatte være Anledning til i den nye Straffelov at indføre en saadanForældelse af Strafskylden under visse Betingelser, navnlig paa Grund af den al-716

mindelige Stemning, der synes at have gjort sig gjældende derfor i den nyere Tid,hvorom flere fremmede Straffelove bære Vidnesbyrd. Man er imidlertid kommentil det Resultat, at det ikke kan tilraades at indføre nogenalmindeligPræscriptionaf Strafskylden. Dette Resultat støttes ikke fortrinsviis eller væsentlig paa demange practiske Ulemper, som Bestemmelsen om en saadan Præscription vedAnvendelsen i det virkelige Liv ville kunne medføre [bevistvivl om begyndelses-tidspunktet for forældelsen; behov for undersøgelse for at afgøre den konkret for-skyldte straf; forældelse af strafansvaret for én af flere medvirkende]. ForsaavidtRetfærdighed eller Billighed virkelig talte for at lade Strafansvaret bortfalde paaGrund af den lange Tid, der maatte være hengaaet efter Forbrydelsens Udøvelse,maatte man see til at komme ud over disse practiske Ulemper saa godt og saa vidtsom muligt. Men Hovedhensynet for Kommissionen har været det, at det i og forsig slet ikke kan ansees begrundet i Retfærdighed eller stemmende med Vigtighe-den af, at Straffelovens Autoritet hævdes, at den, der har forbrudt sig imod Straf-feloven, skulde blive fri for Ansvar derfor fordi han har vidst i længere Tid atunddrage sig Retfærdighedens Arm. Det er aabenbart, at det ene Moment, derpleier at tages i Betragtning som Grund til at lade Forfølgningen bortfalde, naar enmeget lang Tid er hengaaet efterat Forbrydelsen blev begaaet, nemlig at SagensUndersøgelse derved er bleven i høi Grad vanskeliggjort og at navnlig Beviset forden Paagjældendes Skyld er blevet usikkert, slet ikke indeholder noget argumentfor Strafansvarets Forældelse som principmæssig, eller for at den paagjældendeForbryder, uagtet det er muligt at faae Sagen tilbørlig undersøgt og hans Skyld til-strækkelig konstateret, ikke destomindre skulde være fri for Straf. Mere Betyd-ning har vistnok den Betragtning, at den, der i en lang Tid efter den af ham be-gaaede Lovovertrædelse har levet et ustraffeligt og maaske hæderligt Liv, derved iGjerningen har viist, at han har fortrudt sin ældre Forbrydelse og er vendt tilbagetil Lydighed og Underkastelse under Lovens Herredømme, saa at det ikke længereudkræves til Forsoning af Retsideen og Fyldestgjørelse af den krænkede Retsor-den, at den Paagjældende bliver straffet, ligesom ogsaa Straffen efter saa langTids Forløb, efterat den Paagjældende maaske er indtraadt i ganske andre Forholdog har erhvervet sig Agtelse og Tillid, fremtræder som dobbelt haard og følelig ogmaaskee kan befrygtes at ville føre ham bort fra den Ustraffelighedens og Hæder-lighedens Bane, paa hvilken han i de senere Aar med Held var slaaet ind. Ligesomhertil imidlertid kan erindres, at der, forsaavidt man ikke vilde fordre, at denPaagjældende skulde føre et positivt Beviis for sit Levnets Ustraffelighed og Hæ-derlighed i hele den lange Tid, altid vil mangle Garanti for, at han virkelig i Mel-lemtiden har levet ustraffeligt, eftersom han jo ligesaa vel kan have forstaaet atskjule de af ham i denne Mellemtid begaaede Forbrydelser, som han har vidst atskjule eller unddrage sig Forfølgningen af den for længere Tid siden forøvedeLovovertrædelse–en Betragtning, som faaer forøget Betydning i det Tilfælde, athan i Mellemtiden har opholdt sig paa forskjellige Steder, maaske i fjerne Lande–, saaledes maa det fastholdes, at, da det er Pligt at respectere Loven, kan det i ogfor sig ikke tilregnes Nogen som en særegen Fortjeneste, der skulde kunne veie opimod det Strafansvar, som han ved den engang begaaede Forbrydelse har paadra-get sig, at han ikke senere har overtraadt Loven. Naar Straffen efter saa lang TidsForløb rammer ham haardere, maa dette i Reglen ansees at være hans egen Skyld,forsaavidt det er begrundet i hans Flugt eller Unddragelse fra Forfølgningen paaanden Maade, at Sag ikke tidligere er bleven reist imod ham i Anledning af den

begaaede Forbrydelse, og om han end stundom kan have Krav paa Medfølelse,naar han drages til Ansvar efter i lang Tid at have levet hæderligt og virket tilHeld iblandt sine Medborgere, maa det dog paa den anden Side erindres, at jo me-re han er kommen til en levende Erkjendelse af Retsordenes Betydning og Retsi-deens absolute Berettigelse, destomere vil han ogsaa selv føle en Trang til at forli-ge sig med den af ham engang krænkede Retsorden ved at udsone sin Skyld medLovens Straf, og Intet synes ialtfald at være mere skikket til at opretholde og styr-ke den almindelige Bevidsthed om Lovens Autoritet og om den gjengjældendeRetfærdigheds strænge Upartiskhed, end netop dette, at naar det Slør, som hardækket en gammel og længe skjult Forbrydelse, brister, da griber Retfærdighe-dens Arm den Skyldige, om han end maatte have vidst at forskaffe sig en nok saaanseet og hæderlig Stilling i Samfundet.”

1.2.2. Borgerlig straffelov fra 1930Med straffeloven af 1930 videreførtes den 2-årige forældelse af strafansvaret forstrafbare forhold, når den konkret forskyldte straf ikke ville overstige bøde ellerhæfte indtil 2 år, jf. lovens § 93, stk. 1, nr. 1.Samtidig blev blev der indført nye 5-årige og 10-årige forældelsesfrister for hen-holdsvis tilfælde, hvor den konkret forskyldte straf ville blive hæfte over 2 år el-ler fængsel ikke over 1 år, og tilfælde, hvor straffen ville blive større, men for-brydelsens strafmaksimum ikke oversteg 6 års fængsel, jf. lovens § 93, stk. 1, nr.2 og 3.Forbrydelser med et højere strafmaksimum end 6 års fængsel var således fortsatuforældelige, hvis den konkret forskyldte straf oversteg fængsel i 1 år.I U I var alene foreslået en videreførelse af den eksisterende 2-årige forældelsefor mindre alvorlige forhold og en ny 5-årig forældelse svarende til den gennem-førte. Efter U I var således alle strafbare forhold, hvor den konkret forskyldtestraf oversteg 1 års fængsel, uforældelige. Om baggrunden for forslaget fremgårbl.a. følgende af motiverne (side 109-112):”Dansk Ret indtager paa dette Omraade en Stilling, der er forladtaf saa godt somalle bestaaende Love og Udkast. (…) Kun særdeles vægtige Grunde kunde imid-lertid føre til at forlade det i dansk Ret fulgte Princip, og Kommissionen har ikkefundet, at der foreligger sådanne.Forældelse af Forbrydelse skyldes ikke, at Forbryderens Strafskyld skulde væreudslettet efter en vis Tids Forløb, men den Betragtning, at Samfundet ikke længe-

re har tilstrækkelig Interesse i at paatale en gammel Strafskyld, hvorved tværti-mod let Ulempler kunne opstaa i andre Henseender for det almene eller for Perso-ner, der ikke have noget med Forbrydelsen at gøre. Ud fra dette Synspunkt kan detvære naturligt at hjemle Forældelse ved mindre betydelige Lovovertrædelser efteren vis kortere Tids Forløb. Det er overvejende sandsynligt, at det almene ikke harnogen virkelig Interesse i at paatale Handlinger af denne Art, som ikke længerehøre til Nutidsbegivenheder. Naar det derimod gælder større Forbrydelser, kan enalmindelig Formodning om, hvad Samfundsinteressen kræver med Hensyn til de-res Forfølgning, ikke opstilles. At beregne den paa matematisk Grundlag maajævnlig føre til Resultater, der lidet svarer til de virkelige Forhold, og er derfor iVirkeligheden en rent positiv vilkaarlig Forholdsregel. (…)Som et vægtigt Argument for den lovfæstede Forældelse anføres, at Bevisma-terialet i Tidernes Løb vil undergaa store Forandringer, og at disse Forandringerlet ville kunne blive til Skade for den sigtede, idet Tilintetgørelsen af nogle Be-vismidler vil kunne udstyre endnu eksisterende Bevismidler med en Beviskraft,som de mulig ikke vilde have haft, hvis de var blevne bedømte i Sammenhængmed de nu forsvundne. Det ses imidlertid ikke rettere, end at dansk Rets Ordningvil være bedre rustet til at tage de i saa Henseende fornødne Hensyn end en Ord-ning, der absolut paabyder Undersøgelse af de Forhold, der staa i Forbindelse meden Forbrydelse, der kan ligge henimod 20-30 Aar tilbage i Tiden, uden at det mu-liggøres paa Forhaand at tage i Betragtning, om særlige Hensyn gøre det utilraa-deligt eller betænkeligtat foranstalte Undersøgelsen indledet. (…)Udkastet drager Grænsen for den lovbestemte Forældelse noget videre end dengældende Straffelov, idet den medtager Forbrydelser, som ikke antages at villemedføre højere Straf end Arbejdsfængsel i 1 Aar. Da Udkastet hjemler Anvendel-se af betinget Straffedom ved Forbrydelser, der belægges med saadan Straf, ogdermed har betegnet slige Lovovertrædelser som mindre betydelige, er det natur-ligt, at det ogsaa lovfæster Forældelse med Hensyn til disse.”

UII’s forslagsvarede til det gennemførte. Af bemærkningerne hertil fremgårbl.a. følgende (side 107-108):”De Betragtninger, som i Motiverne til K. U., S. 110 anføres til Støtte for at blivestaaende ved det hidtil i dansk Ret fulgte Princip, er utvivlsomt ikke uden Beretti-gelse. Navnlig maa det tiltrædes, at paa den ene Side de meget lange Forældelses-frister, som man nødvendigvis kommer ind paa, hvor Talen er om grove Forbry-delser, fører til, at Paatale ofte maa finde Sted, hvor Ulemperne herved ubetingetovervejer Samfundets Interesse i Forbrydelsernes Forfølgning, og at det omvendtikke er uden Betænkelighed ved virkelig grove Forbrydelser ubetinget at udelukkePaatale selv efter en ret lang Tids Forløb. Særlig vil det kunne virke i høj Gradstødende, at den skyldige, der f. Ex. ved Flugt har unddraget sig Forfølgningen,naar han efter Forældelsestidens Udløb vender hjem, ganske ugenert kan pralemed sin Forbrydelse, f. Ex. et Drab, sikret mod ethvert Ansvar, noget som manandetsteds skal have haft Eksempler paa. Men disse Betænkeligheder gør sig om-vendt ogsaa kun gældende, hvor Talen er om meget grove Forbrydelser og megetlange Forældelsesfrister; og hvorledes Grænsen i saa Henseende bør drages, kanomtvistes og beror væsentlig paa et Skøn. (…) Det synes (…) ubetænkeligtat gaa719

noget videre [end U I]. De ovenfor anførte Betragtninger taler ganske vist imod atgaa til længere Forældelsesfrister end 10 Aar. Men det synes langt mindre betæn-keligt (…) at hjemle en egentlig 10aarig Forældelse for visse mellemsvære For-brydelser.Denne Vej er nærvær. Forsl. gaaet. (…)nærvær. Forsl. (…) har ved den 10aarige Forældelse (…) taget Hensyn tilStraffens Maksimum, idet Forældelse udelukkes, naar dette overstiger 6 Aars Ar-bejdsfængsel. Afgørende herved har været paa den ene Side Ønsket om ubetingetat holde de groveste Forbrydelser, forsætligt Manddrab, forsætlig grov Legemsbe-skadigelse, Voldtægt, Røveri, Brandstiftelse og lignende almenfarlige Forbrydel-ser samt Falskmøntneri udenfor den egentlige Forældelse, paa den anden Side Øn-sket om at lade Forældelsesreglen omfatte saadanne Forbrydelser, hvor Straffenkan overstige Arbejdsfængsel i 1 Aar, men som dog ved det angivne Maksimum(6 Aar) karakteriseres som hørende til de mindre grove [U III: mellemgrove] For-brydelser, navnlig de kvalificerede Former af Berigelsesforbrydelser (undtagenRøveri) og de ikke særlig kvalificerede Falskforbrydelser.”

UIII’s forslag svarede ligeledes til det gennemførte. Af bemærkningerne hertilfremgår bl.a. følgende (spalte 197-98):”Forældelse af StatensRet til at bringe Straf til Anvendelse hviler hovedsageligpaa den Betragtning, at Straf ikke bør anvendes i videre Omfang, end det er nød-vendigt, og at Straf som Samfundsmagtens Reaktion mod Lovovertrædelsen efterOmstændighederne ikke er nødvendig, naar en vis længere Tid er forløbet, efter atden strafbare Handling er begaaet, ligesom ogsaa Hensynet til Bevisvanskelighe-der kan gøre en Strafforfølgning længe efter Handlingens Foretagelse betænkelig.(…)Kommissionen er med K. U. 1912 og T. U. enig i, at der ikke bør foreskrivesnogen lovbestemt Forældelse ved de groveste Forbrydelser (…). Selv en megetlang Forældelsesfrist vilde kunne medføre, at den skyldige, naar Fristen var udlø-bet, aabent kunde vedkende sig sin Gerning, uden at der fra Statsmagtens Sidekunde skrides ind mod ham. Hvor der er Tale om grove Forbrydelser, Drab, Vold-tægt eller lignende, vilde dette kunne være i høj Grad stødende for den almindeli-ge Retsfølelse.Derimod har man (…) med Hensyn til Forældelse af Adgangen til at gøreStrafansvar gældende foreslaaet Regler, der i Tilslutning til T. U. gaar adskilligtvidere end Straffelovens og ligeledes noget videre end de Regler, der er foreslaaeti K. U. 1912.”

fra nogle senere lovændringer af § 93, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår sager, hvorstraffen ikke ville overstige bøde.Lovændringen var med få undtagelser baseret på Straffelovrådets betænkning nr.433/1966 om strafferetlig forældelse mv. Med lovændringen opnåedes stort setnordisk retsenhed vedrørende forældelse.Med lovændringen indførtes som noget nyt faste forældelsesregler også for al-vorlige forbrydelser, alene med undtagelse af strafbestemmelser med fængsel pålivstid i strafferammen. Af Straffelovrådets betænkning nr. 433/1966 om straffe-retlig forældelse mv. fremgår bl.a. følgende om spørgsmålet om forældelse afstrafansvar for særlig alvorlige forbrydelser (side 16):”I fremmed ret er det almindeligt, at forældelse kan ske også for degroveste for-brydelser; dette gælder også i Norge og Sverige samt i Finland (bortset fra vissestatsforbrydelser).Rådet finder det rimeligt, at der også i dansk ret fastsættes forældelsesfrister forsådanne forbrydelser. En sådan ordning synes ud fra principielle synspunkter athave fortrin fremfor den nuværende regel i § 93, stk. 3, der lader forældelses-spørgsmålet for de pågældende forbrydelser bero udelukkende på en konkret ad-ministrativ afgørelse. Betænkeligheder ved nyordningen kan vanskeligt tænkes atkomme til at foreligge, når forældelsesfristerne bliver så lange som efter udkastet.Man må desuden lægge vægt på, at der ved denne ændring opnås overensstem-melse med ordningen i de andrenordiske lande.”

som denne kommer til udtryk ved strafferammens maksimum. Af Straffelovrå-dets betænkning nr. 433/1966 fremgår herom bl.a. følgende (side 12-13):”Det er et almindeligt anerkendt synspunkt, at forældelsesfristens længde bør væ-re afhængig af lovovertrædelsens grovhed. Jo grovere en lovovertrædelse er, destostørre behov vil der typisk være for at forfølge den, selv om der er gået længeretid, efter at den er begået, og desto svagere vil de hensyn, der kan tale imod en så-dan forfølgning, typisk være.Derimod kan det efter rådets opfattelse være noget tvivlsomt, hvilket kriteriumder bør anvendes som målestok for overtrædelsernes grovhed.Efter den gældende regel i § 93 beror forældelsesfristens længde som hovedre-gel på størrelsen af den straf, som i det enkelte tilfælde ville være forskyldt. Denstrafferamme, der gælder for lovovertrædelsen, har kun begrænset betydning i §93, stk. 1, nr. 3, hvorefter forældelsesfristen er 10 år, når straffen for overtrædel-sen ville overstige fængsel i 1 år, ”men den højeste for gerningen foreskrevnestrafikke overstiger fængsel i 6 år”.I modsætning hertil gælder efter finsk, norsk og svensk ret den ordning, der og-så er almindelig i anden fremmed ret, at forældelsesfristens længde bestemmes afdet strafmaksimum, som er fastsat i strafferammen for den pågældende forbrydel-se (”strafferammesystemet”).Såvel i straffelovrådet som i den nordiske strafferetskomité er det indgåendedrøftet, hvilken af de to ordninger der bør foretrækkes. Af forhandlingerne i dennordiske komité er det fremgået, at man fra finsk, norsk og svensk side finder, atdet strafferammesystem, der gælder i disse lande, har virket på tilfredsstillendemåde, og at der er ikke uvæsentlige betænkeligheder ved en ordning som den dan-ske, hvorefter fristernes længde beror på størrelsen af den konkret forskyldte straf.Efter rådets opfattelse må det foretrækkes at ændre den danske straffelovs nu-værende regler og indføre en ordning, der–i hvert fald i hovedsagen–bygger pået strafferammesystem.For en ordning, hvorefter forældelsesfristernes længde bestemmes af den kon-kret forskyldte straf, kan anføres, at ordningen er den mest konsekvente gennem-førelse af det ovenfor anførte hovedsynspunkt, hvorefter den tid, hvori en lovover-trædelse kan forfølges, principalt bør bero på lovovertrædelsens grovhed; ved attage udgangspunkt i størrelsen af den konkret forskyldte straf opnås en nuanceretvurdering af de enkelte lovovertrædelsers grovhed–i stedet for den grovere gen-nemsnitsvurdering, som strafferammesystemet er udtryk for.Denne ordning medfører imidlertid visse åbenbare ulemper. Den tvinger ankla-gemyndighed og domstole til at foretage en rent hypotetisk strafudmåling alenemed henblik på afgørelsen af spørgsmålet om forældelse. Denne fremgangsmådeer ikke alene ”kunstig” (navnlig i sager, hvor der slet ikke er spørgsmål om straf,men om anden retsfølge), men kan også være uheldig ud fra praktiske synspunk-ter. Det forekommer, at forældelsesspørgsmålet først kan afgøres efter en fuld-stændig efterforskning og efter sædvanlig tilvejebringelse af personlige oplysnin-ger om lovovertræderen, eventuelt først efter domstolsbehandling i flere instanser.Herved bliver forældelsesinstituttets formål tildels forskertset; retsmyndighedernebliver ikke sparet for arbejde, og den sigtede opnår først påtaleundladelse eller fri-

findelse efter en måske meget byrdefuld proces, der kan have haft lignende men-neskelige og sociale skadevirkninger for ham som en domfældelse.Disse ulemper undgås i hovedsagen (men ikke fuldt ud ...), når strafferamme-systemet anvendes. Spørgsmålet om forældelse kan da i almindelighed afgøres påen enkel måde, når sigtelsen er fastlagt. Dette system giver desuden–hvad dernæppe helt bør bortses fra–lovovertræderen bedre mulighed for at skaffe sigklarhed over, om overtrædelsen er forældet.Indvendingen mod denne ordning er, at forældelsesfristerne bliver mere grofttilskårne end efter de gældende regler. Strafferammerne er udformet uden henblikpå forældelsesspørgsmålet og giver kun et ret unuanceret udtryk for grovheden afde overtrædelser, rammen omfatter. Undertiden vil forholdet være det, at straffe-rammens omfang har liden relation til overtrædelsernestypiskegrovhed, men erudformet med henblik på at sikre, at en tilstrækkelig høj straf vil kun[ne] idømmesfor visse forholdsvis sjældent forekomne, atypiske overtrædelser; og det kan væreret tilfældigt, om man vælger at opdele en kategori af overtrædelser i to gruppermed hver sin ramme eller undergiver hele kategorien en fælles ramme.Selv om denne indvending ingenlunde er uvæsentlig, er det dog rådets opfattel-se, at den ikke har en sådan vægt over for strafferammesystemets fortrin–som eromtalt ovenfor–at man bør afstå fra at søge dette system indført som grundlagfor bestemmelsen af forældelsesfristernes længde.Det må tages i betragtning, at enhver forældelsesordning–også den, der laderforældelsesfristens længde bero på størrelsen af den konkret forskyldte straf–måbygge på forholdsvis groft tilskårne regler; dette følger allerede af, at der nødven-digvis må arbejdes med ret få forældelsesfrister, og dermed også med meget bety-delige ”spring” mellem fristerne. Betænkelighederne herved er imidlertidbegræn-sede, når anklagemyndigheden har en adgang til at frafalde tiltale som den, der erhjemlet i den danske retsplejelov. Den omstændighed, at der er hengået lang tid,siden en lovovertrædelse blev begået, er–uafhængigt af forældelsesreglerne–etvæsentligt moment ved afgørelsen af tiltalespørgsmålet. Forældelsesordningen fårfor så vidt alene karakter af en rammeordning, der angiver de yderste tidsmæssigegrænser for tiltalerejsning og domfældelse.Hertil kommer, at det efter de stedfundne forhandlinger i den nordiske straffe-retskomité må antages, at man fra finsk, norsk og svensk side vil fastholde straffe-rammesystemet. En ændring af den danske straffelov i overensstemmelse meddette system må således antages at være en forudsætning for, at de nordiske landesregler kan blive ensartede på dette principielle punkt. Efter rådets opfattelse måder–på baggrund af de synspunkter, der ligger til grund for den nordiske straffe-retskomités nedsættelse og arbejde–lægges megen betydelig vægt på, at en sådanensartethed tilvejebringes.”

Om baggrunden for lovændringen fremgår bl.a. følgende af forarbejderne (jf.Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 3175-76):”[rigsadvokatenhar anført], at seksuelt misbrug af børn i familien ofte er længe-revarende, og at anmeldelse ofte modtages lang tid efter gerningstidspunktet. For-skellen i forældelsesfristen har derfor en betydelig indflydelse på tiltalerejsningeni sager vedrørende adoptivbørn, stedbørn og plejebørn, idet et ikke uvæsentligtgerningstidsrum mellem barnets fyldte 15. og 18. år ofte vil være forældet.Som eksempel på forældelsesfristens betydning omtaler rigsadvokaten en sagfra 1994. I denne sag henvendte en steddatter, der var født i 1970, sig i 1992 tilpolitiet og forklarede, at hendes stedfar havde haft samleje med hende, inden hunfyldte 15 år, og var fortsat hermed til hun fyldte 21 år. Steddatteren havde i 1987fået et barn, som stedfaderen var far til.Med hensyn til forholdene efter, at steddatteren var fyldt 15 år, kunne der somfølge af den 5-årige forældelse alene rejses tiltale for seksuelle forhold, der havdefundet sted i indtil 5 år, før forældelsen blev afbrudt i 1992. Det indebar navnlig,at seksuelle forhold i den periode, hvor steddatterens barn blev undfanget, ikkekunne straffes, og at det derfor var udelukket som strafskærpende omstændighedat gøre gældende, at steddatteren var blevet gravid som følge af forholdet.Rigsadvokaten har på den baggrund foreslået, at straffelovens § 93 ændres, så-ledes at samleje eller anden kønslig omgængelse med et adoptivbarn, stedbarn el-ler plejebarn, der er 15-18 år–ligesom det er tilfældet med hensyn til bl.a. incest-sager–undergives en 10-årigforældelse. (…)Justitsministerieter (…) enig med rigsadvokaten i, at det bør sikres, at der i sa-ger vedrørende adoptivbørn, stedbørn og plejebørn ikke sker forældelse på et såtidligt tidspunkt, at forhold begået mellem barnets fyldte 15. og 18. år ikke kanstraffes eller tages i betragtning ved straffastsættelsen.Det foreslås derfor, at straffelovens § 93 ændres, således at samleje eller andenkønslig omgængelse med et adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn i alderen 15-18år–ligesom det er tilfældet med bl.a. incestsager–undergives en 10-årig foræl-delse.Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet har overvejet, om proble-merne med hensyn til forældelse i disse sager i stedet burde løses ved en forhøjel-se af strafferammen i § 223, der er 4 år, til 6 år. En sådan ændring ville medføreen 10-årig forældelsesfrist.Justitsministeriet har imidlertid ikke ment nu at burde foreslå en sådan æn-dring. Det skyldes bl.a., at § 223, stk. 1, kun anvendes som eneste straffebestem-melse i de tilfælde, hvor barnet er fyldt 15 år. Er barnet yngre, anvendes bestem-melsen i straffel[o]vens § 222, der har strafferammer på 6 og 10 år. En forhøjelseaf strafferammen for forhold mellem 15-18 årige og stedforældre eller adoptiv-forældre, vil således kunne medføre højere straffe i disse sager. Det kan i den for-bindelse nævnes, at Straffelovrådet i betænkning nr. 1099/1987 om strafferammerog prøveløsladelse har foreslået, at strafmaksimum i § 223, stk. 1, nedsættes til 2år, jf. betænkningen side 174.”

1.2.5. Lovændringen i 1999Ved lov nr. 141 af 17. marts 1999 om ændring af straffeloven (Afkriminaliseringaf prostitution mv. samt kriminalisering af kunder til prostituerede under 18 år)indsattes straffelovens § 223 a om dengang samleje som kunde med en personunder 18 år, der helt eller delvis ernærer sig ved prostitution. (§ 223 a blev vedlov nr. lov nr. 228 af 2. april 2003 om ændring af straffeloven, adoptionsloven ogretsplejeloven (Børnepornografi, seksuel udnyttelse af børn, salg af børn og gen-nemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn mv.) udvidet til genereltat omfatte samleje som kunde mod betaling eller løfte om betaling med en personunder 18 år, uanset om den pågældende helt eller delvis ernærer sig ved prostitu-tion).Det anføres kort i forarbejderne til lovændringen i 1999, at Justitsministeriet fin-der, at der ikke er behov for at udvide forældelsesfristen for strafansvaret fra 5 til10 år ligesom for overtrædelser af straffelovens § 223, stk. 1 (jf. Folketingstiden-de 1998-99, tillæg A, side 935).1.2.6. Lovændringen i 2000Ved lov nr. 441 af 31. maj 2000 om ændring af straffeloven og retsplejeloven(Forældelse, styrket indsats mod seksuelt misbrug af børn og unge samt IT-efterforskning) indførtes reglen i straffelovens § 94, stk. 4, om udskydelse afforældelsesfristens begyndelse til den dag, forurerettede fylder 18 år, i sager omseksuelt misbrug af børn mv. Før denne lovændring anvendtes også i sådanne sa-ger den almindelige regel i § 94, stk. 1, hvorefter forældelsesfristen regnes fraden dag, da den strafbare virksomhed er ophørt.Om baggrunden for lovændringen fremgår bl.a. følgende af forarbejderne (jf.Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 7788-91):”Børnerådet har i en henvendelse til justitsministeren af 20. august 1999 opfordrettil, at forældelsesreglerne i straffeloven ændres, således at forældelsesfristen i sa-ger om seksuelt misbrug af børn først løber fra det tidspunkt, hvor barnet fylder18 år og dermed er myndigt.Børnerådet har som begrundelse for opfordringen nærmere anført, at seksueltmisbrug af et barn udgør en fundamental trussel mod barnets tilværelse, og at det

særligt er tilfældet, når overgrebet foretages af et familiemedlem eller anden nært-stående person. I de tilfælde kan barnet være afskåret fra hjælp fra den nære fami-lie, og barnet er ofte ikke i stand til at søge bistand hos andre voksne eller myn-digheder.Børnerådet nævner i den forbindelse, at det er et typisk og velkendt forløb, atbarnet længe efter og måske først som voksen er i stand til at erkende og beskrivede overgreb, som personen i barnealderen har været udsat for. Børnerådet pegersamtidig på, at strafferetlig forfølgning efter de gældende forældelsesregler nor-malt kun kan gennemføres, hvis barnet få år efter, at det er flyttet hjemmefra ellermåske endda inden, er blevet så afklaret, at barnet er i stand til at anmelde den på-gældende nærtstående for en meget alvorlig forbrydelse. Dette vil efter Børnerå-dets opfattelse i mange tilfælde være illusorisk.Det er derfor Børnerådets konklusion, at børn, der bliver misbrugt af nærtstå-ende, reelt ikke har nogen mulighed for at få oprejsning over for misbrugeren,medmindre andre voksne bliver opmærksomme på forholdet og griber ind. Børne-rådet foreslår på den baggrund, at straffeloven ændres, således at forældelsesfri-sten i sager om misbrug af børn først regnes, fra barnet fylder 18 år.Det er Børnerådets vurdering, at misbrugte børn derved som voksne får enchance for at gøre op med misbruget, og at en domstolsafgørelse og en eventuelerstatning fra gerningsmanden vil give ofret en bedre mulighed for at gennemføreen behandling.(…)Børnerådets forslag indebærer, at personer, der som børn har været udsat forseksuelt misbrug af en nærtstående voksen, sikres muligheden for som voksen atreagere over for dette misbrug, uden at forældelsesreglerne udelukker mulighedenfor strafferetlig forfølgning.Bedømmelsen af, hvilke regler om forældelse der bør gælde for strafansvar, be-ror på en afvejning af flere generelle hensyn. Samfundets interesse i at gennemfø-re strafforfølgning svækkes, når der går længere tid, efter at overtrædelsen blevbegået. Ved ”gamle” lovovertrædelser vil generalpræventive hensyn ikke i almin-delighed nødvendiggøre, at sådanne forhold konsekvent forfølges. Der gør sig og-så nogle praktiske processuelle hensyn gældende. Det er vanskeligt at klarlæggede faktiske omstændigheder i en sag, hvis forholdet er begået for lang tid siden.Justitsministeriet finder, at der kan anføres væsentlige grunde til støtte for atindføre en særlig regel om forældelse af strafansvar i sager om seksuelt misbrugaf børn, jf. nærmere ovenfor (…).Samtidig må det dog tages i betragtning, at de bevismæssige vanskeligheder,som kan forekomme, når retsforfølgning rettes mod forbrydelser, der er begået forlang tid siden, kan være meget betydelige. Det gælder ikke mindst i de tilfælde,hvor der ikke er tekniske beviser–f.eks. i form af lægeerklæringer om skader el-ler spor af blod mv.–men hvor beviserne i det væsentlige eller udelukkende be-står af vidneforklaringen fra ofret. Det skal i den forbindelse fremhæves, at enændring af forældelsesreglerne ikke samtidig indebærer en ændring af kravene tilbevisernes styrke. Det må derfor forudses, at der ved indførelse af en længereforældelsesfrist i sager om seksuelt misbrug af børn vil være en del sager, der tid-ligere måtte opgives, fordi strafansvaret var forældet, som alligevel ikke kan gen-nemføres til domfældelse–medmindre den sigtede tilstår–fordi der ikke forelig-ger tilstrækkelige beviser.

Justitsministeriet har fundet det rigtigst at udforme forslaget således, at densærlige udvidelse af forældelsesfristen omfatter alle de bestemmelser vedrørendeseksuelt misbrug, hvor et barn som offer på grund af et nært forhold eller et påanden måde særligt forhold til misbrugerenkanføle sig presset til at hemmelig-holde misbruget. Den særlige udvidelse af forældelsesfristen er således ikke be-grænset til sager om incest, jf.straffelovens § 210om samleje mv. med en slægt-ning i nedstigende linie, broder eller søster (straf: fængsel indtil 6/2 år), og sted-barnsincest mv., jf.straffelovens § 223, stk. 1,om samleje med en person under 18år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet denpågældende til undervisning eller opdragelse (straf: fængsel indtil 4 år).Når forslaget ikke er begrænset til sager om overtrædelse af § 210 eller § 223,stk. 1, skyldes det, at der i alle tilfælde, hvor der er tale om en form for seksueltmisbrug af børn, kan være en sådan forbindelse mellem gerningsmand og offer, atbarnet af den grund søger at holde forholdet skjult.Det kan være tilfældet ved overtrædelse afstraffelovens §§ 218-220,hvor derefter bestemmelsernes beskrivelse af gerningsindholdet er en form for afhængig-hedsforhold mellem gerningsmanden og den forurettede. § 218 angår gernings-mandens udnyttelse af en persons sindssygdom, mentale retardering eller tilstand iøvrigt til at skaffe sig samleje uden for ægteskab med den pågældende (straf:fængsel indtil 4 år). § 219 angår den, der er ansat eller tilsynsførende ved fængsel,forsorgshjem, børne- eller ungdomshjem, hospital for sindslidende, institution forpersoner med vidtgående psykiske handicap eller lignende institution, og som harsamleje med nogen, der er optaget i institutionen (straf: fængsel indtil 4 år). § 220vedrører groft misbrug af en persons tjenstlige eller økonomiske afhængighed forderved at skaffe sig samleje uden for ægteskab med den pågældende (straf: fæng-sel indtil 3 år).Ved overtrædelse afstraffelovens § 216om voldtægt (straf: fængsel indtil 6/10år),§ 217om samleje ved anden ulovlig tvang end vold og trussel om vold (straf:fængsel indtil 4 år),§ 222om samleje med barn under 15 år (straf: fængsel indtil6/10 år) og§ 223, stk. 2,om den, som under groft misbrug af en på alder og erfa-ring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje (straf:fængsel indtil 4 år), vil gerningsmanden og barnet kunne være fremmede for hin-anden. Men bestemmelserne bringes også i anvendelse i tilfælde, hvor der beståret sådant andet særligt forhold mellem de involverede, at barnet af den grund kanføle sig afskåret fra at betro sig til nogen, uden at forholdet er omfattet af straffe-lovens §§ 210 og 223, stk. 1.Justitsministeriet foreslår derfor, at forældelse af strafansvar i sager om seksu-elt misbrug af børn efter alle de nævnte bestemmelser først begynder at løbe, nårbarnet fylder 18 år. Den særlige regel bør ikke kun gælde ved samlejeforhold,men også ved anden kønslig omgængelse end samleje (§ 224) og ved homoseksu-elle forhold (§ 225).Derimod findes der ikke anledning til at lade den særlige udvidelse af forældel-sesfristen omfatte overtrædelser afstraffelovens § 221om den, der tilsniger sigsamleje med en person, der vildfarende anser samlejet som ægteskabeligt ellerforveksler gerningsmanden med en anden (straf: fængsel indtil 6 år). Det sammegælderstraffelovens § 223 aom som kunde at have samleje med en person under18 år, der helt eller delvist ernærer sig ved prostitution (straf: fængsel indtil 2 år).For så vidt angår den sidstnævnte bestemmelse kan der i den forbindelse henvises

til, at det i forarbejderne til bestemmelsen–der er indsat i straffeloven ved lov nr.141 af 17. marts 1999–er anført, at der ikke er behov for at udvide forældelses-fristen for strafansvaret fra 5 til 10 år ligesom for overtrædelse af straffelovens §223, stk. 1, jf. herved straffelovens § 93, stk. 3 (…).Lovforslaget indebærer, at sager om incest (§ 210, stk. 1), voldtægt (§ 216),samleje med børn under 15 år (§ 222) og stedbarnsincest mv. (§ 223, stk. 1) tid-ligst kan blive forældet, når ofret er fyldt28 år.Sager om incest mellem søskende(§ 210, stk. 2), ulovlig tvang (§ 217), udnyttelse af ofrets sindssygdom mv. (§218), ansattes samleje med personer optaget i institution (§ 219), groft misbrug afafhængighed (§ 220) og groft misbrug af alder og erfaring (§ 223, stk. 2) kan tid-ligst blive forældet, når ofret er fyldt23 år.”

1.2.7. Lovændringen i 2003Ved lov nr. 228 af 2. april 2003 om ændring af straffeloven, adoptionsloven ogretsplejeloven (Børnepornografi, seksuel udnyttelse af børn, salg af børn og gen-nemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn mv.) blev § 94, stk. 4, omudskydelse af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt til forurettedes fyldte 18.år udvidet til også at omfatte menneskehandel af en person under 18 år, jf. straf-felovens § 262 a, stk. 2.Om baggrunden for ændringen fremgår bl.a. følgende af forarbejderne (Folke-tingstidende 2002-03, tillæg A, side 2621):”Efter artikel 8, stk. 6, i rammeafgørelsen [om bekæmpelse af seksuel udnyttelseaf børn og børnepornografi] skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger, der mu-liggør retsforfølgning af de groveste overtrædelser omfattet af artikel 2 i ramme-afgørelsen (menneskehandel, seksuel udnyttelse mv.), efter at barnet har nåetmyndighedsalderen.Efter straffelovens § 94, stk. 4, regnes forældelsesfristen i sager om overtrædel-se af bl.a. straffelovens § 216 (voldtægt), § 222 (samleje med et barn under 15 år)og § 223 (samleje med adoptivbarn mv.) tidligst fra den dag, den forurettede fyl-der18 år (…).Som det fremgår ovenfor (…), omfatter artikel 2 også forhold, der efter danskret vil være omfattet af straffelovens § 262 a om menneskehandel. Den udvidedeforældelsesfrist i § 94, stk. 4, omfatter imidlertid ikke sager om menneskehandel,hvor et barn er offer. Det er Justitsministeriets opfattelse, at hensynene bag denudvidede forældelsesfrist tillige gør sig gældende i sager, hvor en person under 18år er offer for menneskehandel med henblik på udnyttelse ved kønslig usædelig-hed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer.Justitsministeriet finder derfor, at den udvidede forældelsesfrist efter § 94, stk.4, tillige bør omfatte menneskehandel, hvor et barn er offer. Det foreslås derfor, atder i § 94, stk. 4, 1. pkt., indsættes en henvisning til § 262 a, stk. 2.

1.2.8. Lovændringen i 2005Ved lov nr. 364 af 24. maj 2005 om ændring af straffeloven (Forældelse, skær-pelse af straffen for falske afsonere mv.) blev der indsat en ny bestemmelse istraffelovens § 93 a, hvorefter forældelse ikke indtræder, når en forbrydelse eromfattet af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilkenstrafansvaret er uforældeligt.Bestemmelsens forarbejder henviser i den forbindelse til statutten for Den Inter-nationale Straffedomstol og til Genevekonventionerne, jf. Straffelovrådets be-tænkning nr. 1441/2004 om visse forældelsesretlige spørgsmål side 49 og 97.Straffelovens § 93 a har på denne baggrund i praksis betydning for folkedrab,forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Bestemmelsen har dogikke nogen selvstændig betydning, i det omfang sådanne forbrydelser er uforæl-delige, allerede fordi fængsel indtil på livstid indgår i strafferammen.1.2.9. Lovændringen i 2008Ved lov nr. 494 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven og militær straffelov(Strafskærpelse for tortur) blev der indsat en ny bestemmelse i straffelovens § 93b, hvorefter forældelse ikke indtræder, når en lovovertrædelse er omfattet afstraffelovens § 157 a om overtrædelse af straffeloven begået ved tortur. Vedsamme lovændring blev der indsat en tilsvarende bestemmelse i militær straffe-lovs § 10 a om overtrædelse af militær straffelov begået ved tortur.Disse bestemmelser om uforældelighed var ikke medtaget i det oprindelige lov-forslag, som byggede på Straffelovrådets betænkning nr. 1441/2004 om en tor-turbestemmelse i straffeloven. Af betænkningen fremgår om spørgsmålet omforældelse bl.a. følgende (side 79-81):”Straffelovrådet finder, at de eksisterende strafferammer –også hvor lovovertræ-delsen er begået ved tortur–er passende til at afspejle, at samfundet ser med me-get stor alvor på torturhandlinger (…).Straffelovrådet har i den forbindelse lagt

vægt på, at de allerede gældende strafferammer i f.eks. straffelovens bestemmelserom legemskrænkelser, forbrydelser mod den personlige frihed, trusler og forbry-delser i offentlig tjeneste eller hverv er fastlagt også under hensyn til, at tortur-handlinger vil skulle straffes efter disse bestemmelser. Straffelovrådet finder i for-længelse heraf, at der heller ikke af hensyn til forbrydelsens grovhed er behov forat indsætte en særlig forlænget forældelsesfrist for tortur, idet de gældende fristersåledes også i forældelsesmæssig henseende må anses for passende.(…)Straffelovrådet har herefter overvejet, om hensynet til retshåndhævelsens ef-fektivitet kan begrunde en forlænget forældelsesfrist for tortur.Der kan i den forbindelse peges på, at der har været sat spørgsmålstegn ved,om de gældende forældelsesfrister er for korte i relation til torturhandlinger.Spørgsmålet har været rejst i forbindelse med torturhandlinger begået i udlandet.(…)Det er efter Straffelovrådets opfattelse vigtigt, at forældelsesreglerne ikke ud-gør en hindring for den effektive retshåndhævelse af sager om tortur. Straffelov-rådet finder imidlertid, at der ikke heri er grundlag for at indsætte en forlængetforældelsesfrist for torturhandlinger.Straffelovrådet har herved lagt vægt på, at forældelsesfristen i almindelighedvil være mindst 10 år. Straffelovrådet har endvidere lagt vægt på, at det alene eren lille del af de sager, som har været efterforsket af Statsadvokaten for SærligeInternationale Straffesager, der er afsluttet på grund af forældelse, og hvor der al-lerede derfor ikke har været grundlag for at undersøge til bunds, om der i øvrigtville have været tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag for at rejse tiltale. (…)Torturhandlinger begået i udlandet vil ofte være forbundet med særlige opda-gelsesvanskeligheder, der gør, at de først opdages sent. De bevisproblemer, derknytter sig til torturhandlinger begået i udlandet, vil endvidere ofte være så bety-delige, at de allerede af den grund ikke vil kunne gennemføres til domfældelse heri landet. Der er således efter Straffelovrådets opfattelse ikke tilstrækkeligt grund-lag for at antage, at en forlængelse af forældelsesfristen i praksis ville få nævne-værdig betydning i relation til sådanne sager.”

Begrundelsen for det ændringsforslag om uforældelighed, der blev vedtaget un-der lovforslagets behandling i Folketinget, fremgår af justitsministerens besvarel-se den 7. maj 2008 af Retsudvalgets spørgsmål nr. 5 vedrørende lovforslaget:”De almindeligestrafferetlige forældelsesregler er generelt begrundet i og udfor-met ud fra en afvejning af en række forskellige hensyn. Det indgår bl.a. i denneafvejning, at straffens nyttevirkninger i almindelighed taber i styrke, efterhåndensom tiden går, mens hensyn, der taler imod forfølgning og straffuldbyrdelse, træ-der tydeligere frem. De almenpræventive formål og det straffebehov, der kan an-tages at være begrundet i retsfølelsen, må endvidere i mange sager antages at af-svækkes med tiden. Hertil kommer, at der efterhånden som tiden går i almindelig-hed vil opstå en række bevisvanskeligheder. Forældelsesregler medvirker såledestil at sikre, at politiet og retssystemet i øvrigt ikke skal bruge efter omstændighe-derne betydelige ressourcer på at efterforske og behandle mulige strafbare forholdbegået for lang tid siden, og hvor det som følge af den forløbne tid vil være van-

skeligt at tilvejebringe det tilstrækkelige bevismæssige grundlag for domfældelse ien straffesag. Hermed undgås også, at den forurettede eventuelt vil skulle igen-nem en strafferetlig efterforskning i sager, hvor der som følge af den forløbne tidviser sig at være sådanne bevisproblemer, at der ikke er grundlag for at rejse tilta-le, eller at den tiltalte bliver frifundet.Som det fremgår af pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, foræl-des strafansvaret for torturhandlinger i dag som udgangspunkt efter de almindeli-ge forældelsesregler i straffeloven. Det betyder, at forældelsesfristen som ud-gangspunkt afhænger af, hvilket strafmaksimum der gælder for den pågældendeforbrydelse, jf. straffelovens § 93. For mindre grove forbrydelser gælder en laverestrafferamme og en kortere forældelsesfrist end for de grovere forbrydelser. For-brydelser med fængsel indtil på livstid i strafferammen–som f.eks. drab–foræl-des ikke. Det samme gælder for forbrydelser, der er omfattet af en mellemfolkeligoverenskomst, som Danmark har tiltrådt, hvis det følger af overenskomsten, atstrafansvaret skal være uforældeligt, jf. straffelovens § 93 a. Statutten for Den In-ternationale Straffedomstol indeholder en sådan bestemmelse om uforældelighed,og derfor forældes torturhandlinger, som har karakter af en forbrydelse mod men-neskeheden eller en krigsforbrydelse, der er omfattet af statutten, ikke efter danskret.Som anført i lovforslagets bemærkninger er lovforslaget også på dette punktudformet i overensstemmelse med Straffelovrådets lovudkast. Rådet har om for-ældelsesspørgsmålet bl.a. anført, at forældelsesfristers længde også, når der er taleom tortur, bør være afhængig af den pågældende lovovertrædelses grovhed, ogtortur kan udøves under mange forskellige former med meget varierende grovhedog kan være omfattet af en række forskellige bestemmelser i straffeloven. Endvi-dere vil forældelsesfristen for torturhandlinger i de fleste tilfælde være lang–10år eller mere–og forældelsesfristen afbrydes allerede, når den pågældende gøresbekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om rettergangs-skridt, hvorved den pågældende sigtes for lovovertrædelsen.Straffelovrådet anfører, at der desuden knytter sig en række bevisproblemer tiltorturhandlinger begået i udlandet, som ofte vil være så betydelige, at en forlæn-gelse af forældelsesfristen næppe vil få nævneværdig betydning for mulighedenfor at gennemføre sådanne sager til domfældelse.Det ovenfor anførte er baggrunden for, at lovforslaget er udformet således, atder ikke indføres særlige forældelsesregler for forbrydelser, som begås under an-vendelse af tortur.Det kan på den anden side anføres, at der meget bredt i det internationale sam-fund er enighed om at stå sammen om bekæmpelsen af tortur uanset dens nærme-re form. Det kan også anføres, at der gør sig det særlige gældende, at tortur begåeti udlandet i praksis ofte først vil kunne efterforskes, når et undertrykkende regimeer brudt sammen eller en vis stabilitet er opnået i det pågældende land. I sådannesager vil det efter omstændighederne først meget lang tid efter, at torturen er be-gået, være muligt at indlede en relevant efterforskning, og det kan ikke på forhåndudelukkes, at det i enkelte sager vil være muligt at etablere det fornødne bevis-mæssige grundlag for at rejse tiltale.Ud fra en samlet afvejning af de forskellige hensyn og i lyset af de politisketilkendegivelser i forbindelse med behandlingen af lovforslaget agter jeg at frem-

1.2.10. Lovændringen i 2009Ved lov nr. 319 af 28. april 2009 om ændring af straffeloven og retsplejeloven(Gennemførelse af Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksueludnyttelse og seksuelt misbrug mv.) fik § 94, stk. 4, sin nuværende affattelse.Lovændringen indebar, at reglen om, at forældeldesfristen tidligst begynder atløbe, når forurettede er fyldt 18 år, blev udvidet til også at omfatte overtrædelseraf § 223 a om samleje mod betaling med en person under 18 år, § 228 om rufferi,§ 229, stk. 1, om mellemmandsvirksomhed eller udnyttelse ved prostitution, og §235 a, stk. 1, om medvirken til eller udnyttelse af, at en person under 18 deltageri en forestilling med utugtig optræden.Lovændringen havde til formål at muliggøre Danmarks tiltræden af Europarådetskonvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.Om baggrunden for lovændringen fremgår bl.a. følgende af forarbejderne (jf.Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 2451):”Efter konventionens artikel 33 skal medlemsstaterne sikre, at forældelsesfristenfor bl.a. tilfælde af seksuelt misbrug af børn, børneprostitution, rekruttering ellerudnyttelse af børn til pornografiske forestillinger og fremstilling af børneporno-grafisk materiale gør det muligt at indlede retsforfølgning, efter at ofret er blevetmyndigt. Endvidere skal fristen stå i rimeligt forhold til grovheden af den forbry-delse,der er tale om (…)De forhold, som er omfattet af konventionens artikel 18 (om seksuelt misbrugaf børn), må (…) efter Justitsministeriets opfattelse anses for omfattet af den gæl-dende bestemmelse i straffelovens § 94, stk. 4.Konventionens artikel 19 om forskellige forhold vedrørende børneprostitutionmv. må anses for opfyldt bl.a. ved straffelovens § 223 a om den, der som kundemod betaling eller løfte om betaling har samleje med en person under 18 år, § 228om rufferi mv. og § 229, stk. 1 (alfonseri), om den, der fremmer kønslig usæde-lighed ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mel-lemmand, eller som udnytter en andens erhverv ved kønslig usædelighed, samtstraffelovens § 262 a, stk. 2, nr. 1, om menneskehandel.Straffelovens § 94, stk. 4, omfatter i dag ikke bestemmelserne i straffelovens§§ 223 a, 228 og 229, stk. 1, og med henblik på at opfylde konventionens artikel33 foreslås det på denne baggrund, at disse bestemmelser tilføjes til opregningen i

2. Tidligere overvejelserDer sondres i strafferetten mellem ansvarsforældelse (eller påtaleforældelse) ogstrafforældelse (domsforældelse). Ansvarsforældelse (påtaleforældelse) udeluk-ker, at strafansvar pålægges for en endnu ikke pådømt forbrydelse. Strafforældel-se (domsforældelse) afskærer adgangen til at fuldbyrde en allerede idømt straf.De to former for forældelse har i hovedsagen samme begrundelse, jf. Knud Waa-ben, Strafferettens almindelige del I–Ansvarslæren, 4. udg. side 97-98 (citeretefter Straffelovrådets betænkning nr. 1441/2004 om visse forældelsesretligespørgsmålside 15-16):”Det er en gammelerfaring at retfærdigheden virker bedst når den kommer hur-tigt. Straffens nyttevirkninger vil i almindelighed tabe i styrke efterhånden som ti-den går, medens hensyn der taler imod forfølgning og straffuldbyrdelse vil trædetydeligere frem. De almenpræventive formål og det mere spontane, i retsfølelsenbundende straffebehov afsvækkes. Over for den der senere har holdt sig fri afkriminalitet vil straf efter lang tids forløb let komme til at virke med en ufor-holdsmæssig hårdhed og savne individualpræventiv mening, ikke mindst hvishans livsforhold har ændret sig i positiv retning. Nogle af de nævnte hensyn gørsig ikke gældende med fuld styrke når det drejer sig om personer der senere harbegået ny kriminalitet, og noget kunne efter omstændighederne tale for at også etældre regnskab kan gøres op i forbindelse med ny kriminalitet. Men det gør dogudformningen af forældelsesreglerne meget lettere at reglerne gælder generelt iforhold til den enkelte forbrydelse eller dom. For de senest begåede forhold vil derjo være pådraget et strafansvar som gør det mindre betænkeligt at se bort fra ældreforhold.Ud over det anførte kan der også peges på en forskel mellem forældelse afidømt straf og forældelse af påtale og ansvar. I forbindelse med strafforældelsedrejer det sig om sager der er gennemført til dom på normal måde; retfærdighedener for så vidt sket fyldest, og spørgsmålet er alene om den forløbne tid tillader atman giver afkald på straffens fuldbyrdelse. Det kan desuden skyldes myndighe-734

Jf. endvidere Vagn Greve, Nye forældelsesregler, Juristen 2003 side 107 (citeretefter betænkning nr. 1441/2004 side 16):”Begrundelsenfor forældelsesreglernemå selvsagt søges i den almindelige ideo-logi bag straffesystemet. 1960ernes strafferet var med hensyn til samfundssynetudtryk for en brydning mellem retsstatslige og socialstatslige samfundssyn, ogmed hensyn til synet på straffens formål for en brydning mellem det indivi-dualpræventive og det almenpræventive. Siden da er der foregået en række æn-dringer i straffesystemets grundlag. For det 1ste har menneskeretssynspunkter fåeten klart øget vægt i den retspolitiske debat og i tolkningen af lovgivning m.m. Fordet 2det betones offerets ”krav” på, at gerningspersonen bliver straffet, hyppigt.For det 3dje bruger politikerne ikke længere det strafferetlige system alene som etmiddel til at forebygge uønskede handlinger; det anvendes som et kommunikati-onsmiddel for markeringer af værdier og for markeringer af politisk handlekraft.Det er underordnet, om man kan lide disse tendenser, eller om man tager afstandfra dem. De er en del af det kriminalpolitiske klima, som man må tage i betragt-ning–som støtte eller som modstand–når man plæderer for ændringer.”

De synspunkter, der begrunder reglerne om forældelse, har også betydning forstraffastsættelsen, jf. straffelovens § 82, nr. 13 og 14, hvorefter det ved straffensfastsættelse i almindelighed skal indgå som formildende omstændighed, at straf-fesagen mod gerningsmanden ikke er afgjort inden en rimelig tid, uden at det kanbebrejdes gerningsmanden (nr. 13), og at der er gået så lang tid, siden den straf-bare handling blev foretaget, at anvendelsen af den sædvanlige straf er unødven-dig (nr. 14).Af Straffelovrådets betænkning nr. 1441/2004 om visse forældelsesretligespørgsmål fremgår bl.a. følgende (side 48):”Det er fortsat Straffelovrådets opfattelse, at forældelsesfristens længde bør væreafhængig af lovovertrædelsens grovhed. Jo grovere en lovovertrædelse er, destostørre behov vil der typisk være for at forfølge den, selv om der er gået længeretid, efter at den er begået, og desto svagere vil de hensyn, der kan tale imod en så-dan forfølgning, typisk være”735

3. EU-retlige og internationale forpligtelser3.1.Efter artikel 8, stk. 6, i Rådets rammeafgørelser nr. 68/2004 af 22. december2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi er EU’smedlemsstater forpligtet til at muliggøre retsforfølgning i overensstemmelse mednational ret af ”i det mindste de groveste af de lovovertrædelser”, der er omhand-let i artikel 2, efter at offeret har nået myndighedsalderen.De lovovertrædelser, der omhandlet i rammeafgørelsens artikel 2, er at tvinge etbarn til at deltage i prostitution eller pornografiske optrin, drage fordel af eller påanden måde udnytte et barn til prostitution eller pornografiske optrin eller hverveet barn til at deltage i prostitution eller pornografiske optrin, samt at have seksu-elt forhold til et barn, hvor der gøres brug af tvang, magt eller trusler, betales forbarnets deltagelse, eller hvor der er tale om misbrug af en anerkendt position medhensyn til tillid, myndighed eller indflydelse i forhold til barnet. Ved ”barn”for-stås en person under 18 år, jf. rammeafgørelsens artikel 1, litra a.3.2.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2011/92 af 13. december 2011om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepor-nografi træder i stedet for rammeafgørelsen om bekæmpelse af seksuel udnyttel-se af børn og børnepornografi for så vidt angår de medlemsstater, som er omfat-tet af direktivet. Danmark er som følge af sit forbehold vedrørende retlige og in-dre anliggender ikke omfattet af direktivet.Efter direktivets artikel 15, stk. 2, er de medlemsstater, der er omfattet af direkti-vet, forpligtet til at sikre, at der kan ske retsforfølgning for en række nærmere op-regnede forbrydelse i en tilstrækkelig lang periode efter, at offeret har nået myn-dighedsalderen, i et omfang svarende til den pågældende lovovertrædelses grov-hed.De forbrydelser, der henvises til i artikel 15, stk. 2, er følgende:- lade et barn under den seksuelle lavalder overvære seksuelle aktiviteter,- seksuelt forhold til et barn under den seksuelle lavalder,

- seksuelt forhold til et barn, hvor en anerkendt position med hensyn til tillid,myndighed eller indflydelse i forhold til barnet misbruges, eller hvor et særligtværgeløst barns situation misbruges, navnlig som følge af et psykisk eller fysiskhandicap eller en afhængighedssituation,- seksuelt forhold til et barn, hvor der gøres brug af tvang, magt eller trusler,- tvinge et barn til seksuelt forhold til tredjemand ved hjælp af tvang, magt ellertrusler,- rekruttering eller udnyttelse af, at et barn deltager i prostitution eller pornogra-fisk optræden,- seksuelt forhold til et barn mod betaling eller løfte herom og- fremstilling af børnepornografi (vedrørende et virkeligt barn).I artikel 15, stk. 2, henvises derimod ikke til følgende forbrydelser:- overvære pornografisk optræden, hvori der deltager et barn og- besiddelse mv. og udbredelse af børnepornografi.Direktivet skal være gennemført i national ret senest den 18. december 2013.3.3.Efter artikel 33 i Europarådets konvention af 25. oktober 2007 om beskyttel-se af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug skal de kontraherende sta-ter sikre, at forældelsesfristen for en række nærmere opregnede forbrydelser fort-sat løber i et tidsrum, der er langt nok til at tillade effektiv iværksættelse af retsli-ge skridt, efter at offeret er blevet myndigt, og som står i rimeligt forhold tilgrovheden af den pågældende forbrydelse.De forbrydelser, der henvises til i artikel 33, er følgende:- seksuelt forhold til et barn under den seksuelle lavalder,- seksuelt forhold til et barn, hvor der gøres brug af tvang, magt eller trusler,- seksuelt forhold til et barn, hvor der sker misbrug af et tillidsforhold til, autori-tet over eller indflydelse på barnet, herunder inden for familiens rammer,- seksuelt forhold til et barn, hvor der sker misbrug af barnets særligt sårbare si-tuation, særligt på grund af barnets psykiske eller fysiske handicap eller afhæn-gighedsforhold, og- rekruttere et barn til prostitution eller til at deltage i en pornografisk forestilling,få et barn til at deltage i prostitution eller en pornografisk forestilling eller tjenepå eller på anden måde udnytte et barn til sådanne formål.737

I artikel 33 henvises derimod ikke til følgende forbrydelser:- lade et barn under den seksuelle lavalder overvære seksuelle aktiviteter,- seksuelt forhold til et barn mod betaling eller løfte herom,- overvære pornografiske forestillinger, der involverer deltagelse af børn og- fremstilling, besiddelse mv. og udbredelse af børnopornografi.Danmark ratificerede konventionen den 18. november 2009, og konventionentrådte i kraft den 1. juli 2010.3.4.De EU-retlige og internationale regler kræver for visse nærmere opregnedeforbrydelser, at forældelsesfristen skal løbe i en ”tilstrækkelig lang periode”, ef-ter at offeret har nået myndighedsalderen. Disse regler stiller ikke noget særskiltkrav om, hvornår forældelsesfristen tidligst må begynde at løbe. Det er blot etkrav, at reglerne om forældesesfristens begyndelsestidspunkt og forældelsesfri-stens længde i kombination fører til, at forbrydelsen tidligst forældes en vis (ikkenærmere defineret) tid, efter at offeret har nået myndighedsalderen.Det må formentlig antages, at nogle få år generelt vil være tilstrækkelig lang tidtil, at der er mulighed for retsforfølgning, efter at offeret har nået myndighedsal-deren. Med en myndighedsalder på 18 år kan de EU-retlige og internationale for-pligtelser således formentlig generelt opfyldes f.eks. ved forældelsesregler, hvor-efter en forældelsesfrist på mindst 5 år tidligst begynder at løbe, når forurettedefylder 15 år.Med hensyn til de enkelte forbrydelser, hvor der skal være mulighed for at indle-de retsforfølgning i en tilstrækkelig lang periode, efter at offeret har nået myn-dighedsalderen, er der visse forskelle mellem de forskellige EU-retlige og inter-nationale instrumenter.EU-rammeafgørelsen om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn stiller ikkesærligt præcise krav til national ret, idet kravet til forældelsesreglerne angår ”degroveste” (udennærmere præcisering) af de overtrædelser, der er omfattet aframmeafgørelsen.

EU-direktivet (som ikke gælder for Danmark) og Europarådskonventionen stilleri vidt omfang samme krav vedrørende forældelsesreglerne. Begge instrumenterskrav til forældesesreglerne angår således de lovovertrædelser, der i Danmark eromfattet af straffelovens § 222, § 223, § 235 a, stk. 1, samt § 210, stk. 1, § 210,stk. 3, jf. stk. 1, og §§ 216, 218 og 220, når forbrydelsen begås over for en personunder 18 år. Hertil kommer rekruttering af et barn til prostitution eller udnyttelseaf et barns deltagelse i prostitution, der kan være omfattet af straffelovens § 262a, § 228 eller § 229, stk. 1.EU-direktivet går dog videre, idet direktivets krav vedrørende forældelsesregler-ne i modsætning til Europarådskonventionen også angår at lade et barn under denseksuelle lavalder overvære seksuelle aktiviteter, at tvinge et barn til seksueltforhold til tredjemand ved hjælp af tvang, magt eller trusler, seksuelt forhold tilet barn mod betaling eller løfte herom og fremstilling af børnepornografi.I hverken EU-direktivet eller Europarådskonventionen angår kravet til forældel-sesreglerne overværelse af pornografisk optræden, hvori der deltager et barn, el-ler besiddelse mv. eller udbredelse af børnepornografi.Sammenfattende vil de EU-retlige og internationale reglers krav til forældelses-reglerne formentlig kunne opfyldes ved regler om, at forældelsesfristen for over-trædelse af straffelovens § 222, §§ 224 og 225, jf. § 222, § 230, § 232 og § 235 a,stk. 1, tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 15 år. Behovet for athenvise til §§ 230 og 232 skyldes alene EU-direktivet (som ikke gælder forDanmark).At der ikke er behov for at henvise til flere paragraffer, skal ses i sammenhængmed, at der i forhold til børn under 15 år for de fleste forbrydelsers vedkommen-de nødvendigvis samtidig vil være sket en overtrædelse af straffelovens § 222(eller af §§ 224 eller 225, jf. § 222). Hvis nogen ved samme handling har begåetflere overtrædelser, for hvilke der gælder forskellige forældelsesfrister, anvendesefter straffelovens § 93, stk. 4, den længste frist med hensyn til samtlige overtræ-delser. Så længe en samtidig overtrædelse af straffelovens § 222 ikke er forældet,er overtrædelser af straffelovens §§ 210, 216, 218, 220, 223, 223 a eller 228 eller§ 229, stk. 1, således heller ikke forældet. Behovet for at henvise særskilt til §§

4. Fremmed ret4.1. Norsk retSom nævnt i afsnit 1.2.1 ovenfor bygger de gældende danske forældelsesreglerpå et fællesnordisk lovforberedende arbejde, og de norske forældelsesregler er daogså opbygget efter samme principper som de danske, herunder navnlig såledesat forældelsesfristens længde afhænger af forbrydelsens strafferamme.Forældelsesfristerne er også som udgangspunkt de samme i norsk ret som iDanmark, dog således at der i Norge gælder en forældelsesfrist på 25 år, nårstrafferammen er højere end fængsel i 15 år. I Danmark er forældelsesfristen 15år, når strafferammen er fængsel i op til 16 år (eller 20 år, hvis en strafforhøjel-sesregel finder anvendelse), og strafansvar forældes ikke, hvis strafferammen erfængsel indtil på livstid.Ligesom efter dansk ret regnes fristen for forældelse i Norge som udgangspunktfra den dag, det strafbare forhold er ophørt. For så vidt angår seksuel omgangmed børn under 16 år regnes forældelsesfristen dog først fra den dag, forurettedefylder 18 år. I modsætning til i Danmark gælder dette derimod ikke for seksual-forbrydelser over for børn mellem 16 og 18 år.

4.2. Svensk retSom nævnt i afsnit 1.2.1 ovenfor bygger de gældende danske forældelsesreglerpå et fællesnordisk lovforberedende arbejde, og de svenske forældelsesregler erda også opbygget efter samme principper som de danske, herunder navnlig såle-des at forældelsesfristens længde afhænger af forbrydelsens strafferamme.Forældelsesfristerne er også som udgangspunkt de samme i svensk ret som iDanmark, dog således at forældelsesfristen på 5 år i Sverige gælder, når straffe-rammen ikke er højere end fængsel i 2 år (mod 4 år i Danmark), og at forældel-sesfristen på 10 år gælder, når strafferammen ikke er højere end 8 år (mod 10 år iDanmark). Endvidere gælder som udgangspunkt en forældelsesfrist på 25 år, nårstrafferammen er fængsel indtil på livstid. Visse forbrydelser (manddrab, folke-drab, terrorisme mv.) forældes dog ikke, hvis gerningsmanden var fyldt 21 år pågerningstidspunktet. I Danmark forældes strafansvar generelt ikke, hvis straffe-rammen er fængsel indtil på livstid.Ligesom efter dansk ret regnes fristen for forældelse i Sverige som udgangspunktfra den dag, det strafbare forhold er ophørt. For så vidt angår en række seksual-forbrydelser begået over for personer under 18 år, regnes forældelsesfristen dogførst fra den dag, forurettede fylder eller ville være fyldt 18 år. Det drejer sig omvoldtægt, seksuel tvang, seksuel udnyttelse af en person i et afhængighedsfor-hold, seksuel omgang med barn under 15 år eller med et barn under 18 år, som ergerningsmandens barn, plejebarn mv., grov udnyttelse af et barn til seksuel pose-ring, kopleri eller udbredelse eller besiddelse af børnepornografi.

Om baggrunden for de svenske regler fremgår af forarbejderne til den senesteændring heraf bl.a. følgende (prop. 2004/05:45 side 120-24):”Bestämmelsen om förlängd preskriptionstid i 35 kap. 4 § brottsbalken infördesden 1 januari 1995 (prop. 1994/95:2, bet. 1994/95: JuU5, rskr. 1994/95:58). I pro-positionen anförde regeringen att man i och för sig delar den grundläggandeinställningen, som hade framförts av Lagrådet, att det är olyckligt om olika brottmed likartat straffvärde har olika preskriptionstider. Regeringen konstateradeemellertid att det redan hade gjorts avsteg från de generella bestämmelserna ompreskription i fråga om vissa brott, bl.a. bokföringsbrott, varvid utgångspunktenför preskriptionstidens beräknande förelagts till annan–senare–tidpunkt än da-gen för brottets begående. Regeringen konstaterade att den föreslagna regleringensålunda inte innebar en principiell nyhet. Regeringen anförde vidare att en särbe-handling av sexualbrott mot barn i preskriptionshänseende har starka skäl för sig.Sexualbrott mot barn intar en särställning i det att de i många fall inte ger någrasynliga skador. De sexuella övergreppen är sällan förenade med något nämnvärtfysiskt våld, eftersom den som begår gärningen ofta befinner sig i en sådan över-lägsen position att han eller hon inte behöver tillgripa något våld för att driva ige-nom sin vilja. Skadorna ligger i stället regelmässigt på det psykiska planet och kanvara både svåra och livslånga. Ett barn som utsätts för sexuella övergrepp förmårofta av olika skäl inte berätta om vad det varit utsatt för förrän det kommer upp ide övre tonåren. Det är först då som barnet nått sådan självständighet och mognadatt det kan berätta vad det varit med om. Sexuella övergrepp mot barn upptäcksdärför i många fall inte förrän lång tid förflutit. Inte sällan kan de då vara preskri-berade. Regeringen underströk att det straffrättsliga sanktionssystemet har en cen-tral roll för att bekämpa sexuella övergrepp. Höga krav måste därför ställas på attregelsystemet är utformat så att det medger en effektiv lagföring. Om bevisläget ärsådant att den som har gjort sig skyldig till sexuellt övergrepp på ett barn kanöverbevisas härom när brottet uppdagas skulle det enligt regeringens uppfattningvara stötande om preskriptionsreglerna skulle lägga hinder i vägen för en lagfö-ring. Om preskriptionstiden förlängs skulle den som hade utsatts för övergreppsom barn härigenom kunna få upprättelse även då en lång tid förflutit från händel-sen och möjligheterna att få skadestånd skulle öka.Regeringen ansåg att de rättspolitiska argument, av innebörd att straffanspråketuttunnas med tiden och att gärningsmannen efter viss tid bör vara fredad mot in-gripande, som uppbär preskriptionsinstitutet väger lätt mot intresset av att kränk-ningar av detta slag beivras.Regeringen fann sammantaget att övervägande skäl förelåg för en förlängningav preskriptionstiden. Regeringen ansåg dock att en sådan förlängning är motive-rad endast då det rör sig om allvarliga kränkningar. (…)Frågan uppkommer då om vilka brott som bör omfattas av den särskildapreskriptionsbestämmelsen. (…)I det lagstiftningsärende då den särskilda preskriptionsbestämmelsen för se-xualbrott mot barn infördes uttalade regeringen att en förlängning av preskrip-tionstiderna är motiverad endast då det rör sig om allvarliga kränkningar. Dettaställningstagande är alltjämt gällande. Med hänsyn till de rättspolitiska skäl sombär upp reglerna om preskription kan det inte komma i fråga att göra de särskilda

bestämmelserna tillämpliga på alla sexualbrott mot barn oavsett brottets allvar.Regeringen menar att en utvidgning av sådant slag rimmar mindre väl med denbegränsning som alltjämt bör prägla denna speciella preskriptionsreglering, näm-ligen att den förlängning som regeln innebär är motiverad endast då det rör sig omallvarliga kränkningar. Därvid kan konstateras att detta synsätt tycks svara väl motden uppfattning som råder inom övriga medlemsstater inom EU eftersom åtagan-det i den ovannämnda bestämmelsen i rambeslutets artikel 8.6 begränsats till attomfatta endast de allvarligaste brotten i rambeslutets artikel 2. I det sammanhan-get kan påpekas att regeringen i tidigare sammanhang gjort bedömningen attexempelvis brott som avses i bestämmelsen om sexuellt ofredande, där mini-mistraffet är dagsböter, typiskt sett inte uppfyller kriteriet om att endast allvarligakränkningar bör omfattas av den förlängda preskriptionstiden. Riksdagen har god-tagit denna bedömning (prop. 1994/95:2, bet. 1994/95:JuU5, rskr 1994/95:58).Därefter har frågan om förlängning av preskriptionstiden i vissa fall av sexuelltofredande tagits upp av Barnpornografiutredningen (SOU 1997:29), vars förslagemellertid inte har lett till lagstiftning (prop. 1997/98:43 s. 52). I direktiven tillSexualbrottskommittén uppdrog regeringen åt kommittén att ta under förnyatövervägande om det finns skäl att förlänga preskriptionstiden även för sexuelltofredande av barn under 15 år. Vad som sedan regeringens tidigare ställningsta-gande har framkommit föranleder emellertid inte regeringen att göra någon annanbedömning än den tidigare gjorda. Även om det också vid brott som omfattas avnämnda bestämmelser kan vara svårt för barnet att berätta vad det varit med omföre det kommit upp i de övre tonåren anser regeringen sammanfattningsvis att detinte är motiverat att göra de särskilda preskriptionsbestämmelserna tillämpliga påbrott där minimistraffet är dagsböter.Även för att avgöra frågan om tillämpningsområdet för 35 kap. 4 § brottsbal-ken bör utvidgas till att omfatta ytterligare brott beskrivna i rambeslutets artikel 2finns det enligt regeringens uppfattning anledning att hämta ledning från destraffskalor som knutits till de brott som aktualiseras, dvs. köp av sexuell handlingav barn, utnyttjande av barn för sexuell posering, grovt utnyttjande av barn försexuell posering, koppleri och grovt koppleri.Vid en jämförelse av straffskalorna avseende ovan angivna brott kan konstate-ras att brottet grovt utnyttjande av barn för sexuell posering och koppleribrottetsrespektive straffskala är betydligt strängare än brotten köp av sexuell handling avbarn respektive utnyttjande av barn för sexuell posering. Straffskalan för grovt ut-nyttjande av barn för sexuell posering är fängelse lägst sex månader och högst sexår, för koppleri fängelse i högst fyra år och för grovt koppleri fängelse i lägst tvåoch högst åtta år. För brotten köp av sexuella handlingar av barn och utnyttjandeav barn för sexuell posering är straffskalan böter eller fängelse i högst två år. Somtidigare anförts anser regeringen att brott med böter i straffskalan inte anses somså allvarliga att de bör omfattas av bestämmelsen om förlängd preskriptionstid.Med en sådan avgränsning som den ovan angivna bör även rambeslutets åtagandeanses väl tillgodosett. Mot den tidigare angivna bakgrunden framstår det därförsom lämpligt att, utöver de brott som i dag omfattas av tillämpningsområdet för35 kap. 4 § brottsbalken, även låta grovt utnyttjande av barn för sexuell posering,koppleri och grovt koppleri i framtiden omfattas. (…)I 35 kap. 4 § i dess lydelse i dag omfattas även brotten sexuellt umgänge medavkomling respektive sexuellt umgänge med syskon i 6 kap. 6 § brottsbalken.

Kommittén har föreslagit att straffbestämmelsen inte skall omfattas av densärskilda preskriptionsbestämmelsen om sexualbrott mot barn. (…) Brottet sex-uellt umgänge med avkomling avser endast avkomling som är över 18 år. Brottetsexuellt umgänge med syskon kan i princip endast aktualiseras när bägge syskonär 15 år fyllda. Sistnämnda brott har ett maximistraff på fängelse i ett år och börenligt regeringens mening inte betraktas som ett brott av så allvarlig art att för-längd preskriptionstid är motiverad. Till detta kommer att straffansvar kan utkrä-vas av båda syskonen. Mot bakgrund av det anförda finns enligt regeringens be-dömning inte skäl för att dessa brott bör omfattas av den särskilda preskriptions-bestämmelsen beträffande sexualbrott mot barn.”

5. Straffelovrådets overvejelser5.1.Straffelovrådet skal efter kommissoriet i forbindelse med rådets gennemgangaf straffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssædeligheden overveje, omder efter rådets opfattelse er grundlag for at ophæve eller ændre forældelsesfri-sten i sager om seksuelt misbrug og andre former for seksuel krænkelse af børn.Som også anført i kommissoriet er de nuværende forældelsesregler i sager omseksuelt misbrug af børn udtryk for en samlet afvejning af på den ene side hen-synet til offeret og samfundets interesse i, at disse forbrydelser så vidt muligt bli-ver genstand for retsforfølgning, og på den anden side bl.a. hensynet til at undgåomfattende efterforskning af sager, der ikke vil kunne gennemføres på grund afutilstrækkelige beviser, og hvor den forurettede formentlig vil opleve en frifin-delse som en yderligere krænkelse.Til støtte for at forlænge eller helt ophæve forældelsesfristen i sager om seksueltmisbrug af børn har det været anført, at hvis offeret for en seksualforbrydelse eret barn eller en ung, vil oplevelsen for mange være så traumatiserende, at denkrænkede først flere år senere tør gå til myndighederne. Hvis forbrydelsen er be-gået inden for familiens kreds, kan et misforstået hensyn til de pårørende føre til,at offeret i årevis tier. Først mange år senere er offeret parat til at træffe den svæ-re afgørelse om at anmelde forbrydelsen.Det har endvidere været anført, at de nugældende forældelsesfrister ikke givermening i en moderne tid, hvor f.eks. dna-sporer ”skudsikre”.

Det har også være anført, at hvis man afskaffer forældelsesfristen, kan man”stoppe de pågældende i tide”.5.2.Som det allerede har været fremhævet bl.a. ikapitel 13,afsnit 2.4, hører gro-ve tilfælde af seksuelt misbrug af børn til nogle af de alleralvorligste overtrædel-ser af straffelovens regler om seksualforbrydelser. Endvidere er det karakteristiskfor seksuelt misbrug af børn, at der som oftest ikke er andre direkte vidner til detseksuelle forhold end offeret selv, og at et barn, der er offer for seksuelt misbrug,ikke alene kan have svært ved at sige fra, men også kan have svært ved at fortæl-le andre om det seksuelle misbrug. Navnlig hvor gerningsmanden er en af barnetsnærtstående, kan disse forhold føre til, at et seksuelt misbrug af et barn førstkommer til myndighedernes kundskab, efter at barnet er blevet voksent.På denne baggrund blev der allerede for mere end 10 år siden indført væsentligesærregler om forældelsen i sager om seksualforbrydelser mod børn. De gældenderegler indebærer, at de alvorligste seksualforbrydelser mod børn først forældes,når barnet fylder 33 år, at de grovere seksualforbrydelser mod børn i øvrigt for-ældes, når barnet fylder 28 år, og at visse mindre grove seksualforbrydelser modbørn forældes, når barnet fylder 23 år.De gældende regler er generelt mere vidtgående (dvs. indebærer en senere foræl-delse), end de EU-retlige og internationale regler stiller krav om, og er også merevidtgående end de tilsvarende norske regler. De EU-retlige og internationale reg-ler kræver kun, at forældelsen tidligst udløber et vist kortere åremål, efter at bar-net er blevet myndigt. De norske regler om udskudt forældelse gælder kun for-brydelser over for børn under den seksuelle lavalder (der i Norge er 16 år).Det er Straffelovrådets vurdering, at de gældende regler giver meget vide mulig-heder for at drage gerningsmænd til ansvar for selv meget gamle overtrædelser afreglerne om seksuelt forhold til børn. Eksempelvis forældes seksuelt misbrug afet barn under 12 år først, når barnet fylder 33 år. Forældelsesfristen i sådanne til-fælde er således altidmindst21 år og kan være helt op til over 30 år, hvis der ertale om seksuelt misbrug af et barn under 3 år.Det er endvidere Straffelovrådets vurdering, at der ikke er noget stort reelt behovfor en yderligere forlængelse af forældelsesfristerne i sager om seksuelt misbrug745

af børn. Dette gælder, selv om grove seksuelle misbrug af børn som nævnt hørertil de alvorligste seksualforbrydelser, og selv om ofre for sådanne seksuelle mis-brug efter omstændighederne først efter mange år psykologisk er parat til at an-melde, at de har været udsat for et sådant overgreb.Ti årefter det fyldte 18. år–ogfemten årefter det fyldte 18. år, hvis overgrebet fandt sted, før offeret fyldte12 år–er imidlertid også meget lang tid, herunder i betragtning af de særlige be-vismæssige vanskeligheder, der så mange år efter kan være forbundet med at af-klare, om offeret reelt har været udsat for et seksuelt misbrug, eller om der even-tuelt er tale om falske genkaldte erindringer. Til illustration af, hvad allerede degældende forældelsesregler giver mulighed for, kan nævnes følgende dom:TfK 2011.988 V (1 år og 9 måneders fængsel, heraf 1 år og 3 måneder betinget):En 26-34-årig mand fik i adskillige tilfælde gennem en periode på 7 år sin 4-11-årige niece til at sutte på hans lem i forbindelse med, at hun blev passet i hanshjem. Misbruget stoppede, da pigen som 12-årig sagde fra. Forurettede anmeldteforholdet til politiet, da hun var 26 år, og gerningsmanden blev 2 år senere sigtetfor forholdet. Ved byrettens dom i sagen var der gået 17½ år siden forbrydelsensophør, og tiltalte havde ikke relevante forstraffe. Straffen blev fastsat med ud-gangspunkt i strafniveauet på gerningstidspunktet, dvs. før strafskærpelserne i2002 og 2008. Straffen blev gjort delvis betinget på grund af den forløbne tid,herunder navnlig, at der var forløbet mere end 8 år, fra forurettede fyldte 18 år, tilanmeldelsen til politiet.

Det bemærkes, at som følge af overgangsreglerne i forbindelse med ændringerneaf forældelsesreglerne har forældelse af de ældste forbrydelser, som fuldt ud eromfattet af de gældende forældelsesregler, tidligst kunnet indtræde den 3. juli2003 for så vidt angår forhold begået over for 12-14-årige og tidligst den 3. juli2011 for så vidt angår forhold begået over for børn under 12 år. Er forældelseindtrådt tidligere, har det således været i medfør af de tidligere gældende–korte-re–forældelsesfrister. Det bemærkes endvidere, at når der f.eks. i den offentligedebat har været henvist til forældelse af sager, som har involveret præster i denkatolske kirke, har der så vidt ses generelt været tale om sager, hvor forholdene igivet fald var begået, før de gældende forældelsesregler fik virkning, og hvorforældelse derfor i givet fald var indtrådt efter de tidligere gældende forældelses-regler, hvorefter forældelse typisk indtrådte 10 år efter gerningstidspunktet.Endvidere er overtrædelser af strafbestemmelserne om seksuelt forhold til børnkarakteriseret ved en meget stor variation i grovheden af overtrædelserne. Det ersåledes langt fra alle overtrædelser af disse bestemmelser, der er meget grove.746

Mindre grove overtrædelser og også milde overtrædelser forekommer i et ikkeubetydeligt omfang.Hertil kommer, at det ved strafudmålingen i almindelighed skal indgå som enformildende omstændighed, hvis der på domstidspunktet er gået lang tid, sidenden strafbare handling blev foretaget, jf. straffelovens § 82, nr. 14. I sager omseksuelt misbrug af børn, der først pådømmes lang tid efter gerningstidspunktet,indebærer det, at der eksempelvis vil kunne anvendes helt eller delvis betingetdom selv for ret grove forhold. Som eksempel kan nævnes den ovennævnte domom seksuelt misbrug gennem 7 år af en 4-11-årig pige, hvor størstedelen af straf-fen blev gjort betinget.En ophævelse eller yderligere forlængelse af de gældende forældelsesfrister i sa-ger om seksuelt misbrug af børn ville åbne mulighed for at føre straffesager omendnu ældre forhold. Jo ældre forhold der er tale om, jo større er risikoen for ma-terielt urigtige afgørelser. Dette gælder særligt, hvis der ikke er andre væsentligebeviser end forurettedes forklaring, og det er som nævnt ofte situationen i sagerom seksuelt misbrug af børn, hvis misbruget er foregået for år tilbage. I sådannesager vil retten skulle vurdere troværdigheden af den tiltaltes forklaring og sam-menholde den med troværdigheden af vidnets (forurettedes) forklaring om begi-venheder, som skal have fundet sted i vidnets barndom–måske 20-40 år tidlige-re. Anklagemyndigheden skal for at bevise tiltalens rigtighed sandsynliggøre udover enhver rimelig tvivl, at vidnets forklaring er troværdig, og at det i givet faldalene på dette grundlag er forsvarligt for retten at tilsidesætte den tiltalte forkla-ring som utroværdig og derefter dømme den tiltalte for seksuelle overgreb begåetmange år tidligere.Risikoen for at dømme en uskyldig på baggrund af kun én vidneforklaring vilutvivlsomt øges i takt med, at vidnets erindring om begivenhederne i barndom-men gennem årene svækkes og/eller ubevidst påvirkes af senere oplevelser. Derer derfor grund til at antage, at domstolene af retssikkerhedsmæssige grunde–forikke at dømme en uskyldig–i ikke uvæsentligt omfang må lade tvivlen om, hvadder er foregået mange år tidligere mellem den tiltalte og vidnet, komme den til-talte til gode og frifinde denne.

I sager om seksuelt misbrug af børn, hvor forurettede først mange år efter mis-bruget anmelder forholdet til politiet, vil der således i praksis meget sjældent fo-religge eksempelvis relevante dna-spor. I praksis vil gamle dna-spor som alt-overvejende hovedregel kun foreligge, hvis forholdet blev anmeldt til politietkort efter, at forbrydelsen blev begået, således at politiet har kunnet sikre spor.De tilfælde, som er forekommet i praksis, hvor en forbrydelse bl.a. ved hjælp afdna-spor har kunnet opklares mange år efter, har ikke angået seksuelt misbrug afbørn begået af en af barnets nærtstående, men derimod f.eks. voldtægt, herundervoldtægt af voksne. I disse tilfælde var forbrydelsen anmeldt til politiet med detsamme, og politiet havde sikret spor, men gerningsmanden var ukendt. Der er så-ledes tale om en helt anden kategori af sager end de tilfælde, som de forlængedeforældelsesfrister i sager om seksuelt misbrug af børn tager sigte på. Her vil situ-ationen som altovervejende hovedregel være den, at gerningsmanden erkendt(afbarnet), men forholdet anmeldes ikke straks til politiet, som derfor ikke vil kunnesikre spor. Den formentlig eneste situation, hvor der i praksis vil kunne foreliggedna-spor i en sag om seksuelt misbrug af et barn, som først anmeldes til politietmange år efter, vil være, hvis misbruget har ført til en graviditet, og hvis gravidi-teten enten blev gennemført (således at gerningsmanden og offeret har fået etbarn sammen, som vil kunne dna-testes) eller der er gemt prøver fra et aborteretfoster.Hertil kommer, at f.eks. et dna-bevis efter dansk retspraksis ikke kan stå alene.Til en domfældelse vil således kræves noget yderligere, eksempelvis andre tekni-ske beviser eller vidneforklaringer, og der kunne i øvrigt også før fremkomsten afdna-bevis forekomme gamle sager med stærke tekniske beviser, eksempelvis fin-geraftryk.Endvidere er hensynet bag forældelsesreglerne i relation til, at beviser genereltsvækkes over tid, at førelsen af en straffesag vedrørende meget gamle forholdgenerelt bør afskæres uden nærmere vurdering af styrken af beviserne i den kon-krete sag. Kun derved opnås at afskære førelsen af straffesager i gamle sager medsvage beviser. Efter Straffelovrådets opfattelse kan det således næppe lade siggøre alene at åbne for førelsen af straffesager om meget gamle forhold, hvis derforeligger ”stærke” beviser, eksempelvisdna-bevis med fornøden støtte i andrebeviser. Det ville nemlig reelt næppe særligt ofte være muligt på forhånd at vur-dere bevisernes samlede styrke, og resultatet ville derfor i givet fald blive en helt748

generel åbning for at føre straffesager om meget gamle forhold–med de skade-virkninger, det har–idet det først ved straffesagens afgørelse kunne konstateres,om beviserne var ”stærke” eller ”svage”.Endvidere er det sådan, at selv om bevisbyrden påhviler anklagemyndigheden,kan det også forekomme, at tiltalte uden forældelsesregler ville gå glip af mulig-heden for at føre modbeviser, eksempelvis i form af vidner, som støtter tiltaltesgengivelse af et hændelsesforløb, eller som bestyrker tiltaltes alibi.Sammenfattende er det således Straffelovrådets opfattelse, at udviklingen af dna-bevis ikke kan begrunde en anden vurdering af hensynene bag forældelsesregler-ne i relation til svækkelsen af beviserne i sager om meget gamle tilfælde af sek-suelt misbrug af børn.Hertil kommer, at forældelsesfristerne ikke kun har til formål at afskære straffe-sager om gamle forhold, som det på grund af den hengåede tid kan være vanske-ligt nu at bevise. Det gælder således generelt, at straffens nyttevirkninger i al-mindelighed taber i styrke, efterhånden som tiden går. Dette gælder både medhensyn til almenprævention, gengældelseshensyn og invidualprævention. Overfor den, der senere har holdt sig fri af kriminalitet, vil straf efter meget lang tidsforløb eksempelvis kunne virke med en uforholdsmæssig hårdhed og savne indi-vidualpræventiv mening, ikke mindst hvis den pågældendes livsforhold har æn-dret sig i positiv retning.Straffelovrådet bemærker endvidere, at en forlængelse af forældelsesfristen i for-hold til de gældende regler i sagens natur angår forhold, der er begået mindst 10år, før nogen sigtes for forholdet, eller–for så vidt angår seksuelt forhold til barnunder 12 år–mindst 21 år, før nogen sigtes for forholdet. Straffelovrådet harmeget vanskeligt ved at se, hvordan en ny mulighed for at straffe forhold, der erbegået for mere end mindst 10–henholdsvis mere end mindst 21–år siden, pånogen meningsfuld måde kan siges at forbedre mulighederne for at standse enkriminel løbebane ”itide”.Det gælder generelt, at jo tidligere et kriminelt for-hold anmeldes til politiet, jo større vil mulighederne være for at opklare forbry-delsen og for at få gerningsmanden straffet og dermed standse kriminaliteten.Hvis vedkommende har holdt sig kriminalitetsfri i mindst 10 år–henholdsvismindst 21 år–må der efter Straffelovrådets opfattelse alt andet lige antages at749

være en stærk formodning for, at risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet nu ermeget begrænset. Og hvis vedkommende har begået ny kriminalitet, som inde-bærer seksuelt misbrug af børn, vil den pågældende kunne straffes for den nyekriminalitet.Sammenfattende er der en række forhold, der taler for en senere forældelse i sa-ger om seksuelt misbrug af børn end i sager om anden kriminalitet af tilsvarendegrovhed. Der er som oftest ikke andre direkte vidner til det seksuelle forhold endofferet selv og i en række tilfælde heller ikke andre beviser eksempelvis i form affysiske skader på barnet. Desuden kan barnet på grund af sin underlegenhed iforhold til og ofte også afhængighed af gerningsmanden have meget svært ved atfortælle andre om det seksuelle misbrug, før barnet er blevet voksent. Disse sær-lige hensyn afspejles i de gældende særregler om forældelse i sager om seksueltmisbrug af børn, hvorefter forældelsesfristen først regnes fra barnets fyldte 18.år. De gældende regler giver mulighed for at gøre strafansvar gældende mange årefter, at et seksuelt misbrug er begået. Der er som omtalt samtidig forhold, der ta-ler imod en yderligere forlængelse af forældelsesfristerne, herunder navnlig at enyderligere forlængelse vil kunne medføre en forøget risiko for materielt urigtigeafgørelser. En stillingtagen til, om de gældende regler om forældelse i sager omseksuelt misbrug af børn bør ændres, vil afhænge af en samlet afvejning af de be-skrevne forhold. Straffelovrådet har på det foreliggende grundlag ikke fundet an-ledning til i sit lovudkast at medtage forslag om en generel udskydelse af foræl-delsen i sager om seksuelt misbrug af børn ud over, hvad der allerede gælder idag.Straffelovrådet foreslår imidlertid nogle mere begrænsede ændringer af de gæl-dende regler om forældelse i sager om seksuelt misbrug af børn. Forslagene an-går tilfælde, hvor gerningsmanden på strafbar måde har forhindret forurettede i atanmelde det seksuelle misbrug til politiet (pkt. 5.3), samleje ved tilsnigelse ogoptagelse af pornografiske fotografier og film af børn under 18 år (pkt. 5.4) ogblufærdighedskrænkelse (pkt. 5.6).5.3.Straffelovrådet har identificeret en særlig, helt ekstraordinær situation, hvorselv en forældelsesfrist, der først udløber 10 eller 15 år efter barnets fyldte 18. år,generelt vil kunne være utilstrækkelig. Det drejer sig om tilfælde, hvor ger-

ningsmanden på strafbar måde–eksempelvis ved en langvarig frihedsberøvelse–har forhindret offeret i at foretage anmeldelse, før forældelsesfristen er udløbet.Efter Straffelovrådets opfattelse vil det ikke være rimeligt, hvis en person, derhar misbrugt et barn seksuelt, vil kunne opnå, at strafansvaret herfor forældes,hvis gerningsmanden på strafbar måde tvinger barnet til at undlade at anmeldeforholdet, før forældelsesfristen udløber, når barnet fylder 28 eller 33 år.Straffelovrådet foreslår på denne baggrund som en ny supplerende regel, at hvisgerningsmanden på strafbar måde har tvunget barnet til efter sit fyldte 18. år atundlade at anmelde et seksuelt misbrug, begynder forældelsesfristen for det sek-suelle misbrug tidligst at løbe på det tidspunkt, hvor tvangen ophører. Forslagetomfatter tilfælde, hvor tvangen består på det tidspunkt, hvor forurettede fylder 18år.Straffelovrådet har overvejet, om der herudover burde være mulighed for suspen-sion af forældelsen, efter at forældelsesfristen er begyndt at løbe, hvis gernings-manden på et senere tidspunkt på strafbar måde tvinger forurettede til at undladeat anmelde det seksuelle misbrug, men har ikke fundet grundlag herfor. Rådet hari den forbindelse navnlig lagt vægt på, at hensynet bag den foreslåede regel omyderligere udskydelse af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt knytter sig tilseksuelt misbrug af personer under 18 år og sådanne ofres særlige sårbarhed ogmulige særlige afhængighed af gerningsmanden. Dette hensyn gør sig ikke gæl-dende, hvis gerningsmanden først på et senere tidspunkt, efter at forurettede erfyldt 18 år, udøver strafbar tvang over for forurettede, og der er derfor efter rå-dets opfattelse i sådanne tilfælde ikke grundlag for at fravige de almindelige reg-ler om forældelse af strafansvar.I overensstemmelse med sædvanlig praksis i forbindelse med ændring af foræl-delsesregler foreslås det, at den nye regel om yderligere udskydelse af forældel-sesfristens begyndelsestidspunkt også skal finde anvendelse på strafbare forholdbegået før ikrafttrædelsen af den nye regel, forudsat at forældelse ikke før ikraft-trædelsen allerede er indtrådt efter de hidtil gældende regler.Den eksisterende regel om, at forældelsesfristen i visse tilfælde tidligst begynderat løbe den dag, den forurettede fylder 18 år, omfatter ud over seksuelt misbrug751

af børn også kvindelig omskæring og menneskehandel, som ikke sker med hen-blik på seksuel udnyttelse. Det vil lovteknisk være enklest, hvis den foreslåedenye regel om yderligere udskydelse af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt,hvis gerningsmanden på strafbar måde har tvunget forurettede til at undlade atanmelde forholdet, får samme anvendelsesområde og dermed også kommer til atomfatte kvindelig omskæring og menneskehandel, som ikke sker med henblik påseksuel udnyttelse. En sådan udvidelse af den foreslåede regel forekommerumiddelbart ubetænkelig. Det skal dog samtidig bemærkes, at Straffelovrådet ik-ke har fundet grundlag for at overveje spørgsmålet nærmere, idet kvindelig om-skæring og menneskehandel, som ikke sker med henblik på seksuel udnyttelse,falder uden for rådets kommissorium.5.4.Straffelovrådet har overvejet anvendelsesområdet for reglen om udskydelseaf forældelsesfristens begyndelsestidspunkt til forurettedes fyldte 18. år.Reglen er først og fremmest begrundet i, at et barn, der er blevet seksuelt mis-brugt af en nærtstående voksen, vil kunne have vanskeligt ved at anmelde forhol-det, før barnet er blevet voksen. Ud fra denne begrundelse ville det som ud-gangspukt være tilstrækkeligt at lade reglen omfatte sager efter straffelovens§ 210, stk. 1 (herunder jf. stk. 3), og § 223, stk. 1 (herunder jf. §§ 224 og 225).Reglen er dog også mere generelt begrundet i, at børn, som er ofre for seksueltmisbrug, kan have meget svært ved at fortælle om misbruget, selv om gernings-manden ikke er en af barnets nærtstående. Ud fra denne begrundelse bør reglengenerelt omfatte overtrædelser af i hvert fald straffelovens § 222 (samt reglerneom udnyttelse ved prostitution og menneskehandel). Hvis det antages, at den sær-lige vanskelighed for barnet ved at fortælle om et seksuelt misbrug generelt ogsåer til stede hos 15-17 årige børn, taler det for, at reglen generelt omfatter seksuel-le forhold til børn under 18 år.Disse begrundelser tilsammen svarer som udgangspunkt til anvendelsesområdetfor den gældende regel, der med en enkelt undtagelse generelt omfatter seksuelleforhold til børn under 18 år. Undtagelsen er straffelovens § 221 om tilsnigelse afsamleje ved udnyttelse af, at forurettede forveksler gerningsmanden med en an-den, idet denne strafbestemmelse ikke er omfattet af den gældende regel om ud-skydelse af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt til forurettedes fyldte 18. år.752

I forarbejderne anføres herom alene, at der ikke findes anledning til at medtage§ 221 i den særlige regel om udskydelse af forældelsesfristens begyndelsestids-punkt.Straffelovens § 221 anvendes sjældent i praksis, og spørgsmålet om forældelses-fristens begyndelsestidspunkt ved overtrædelse af denne bestemmelse har bl.a.derfor ringe betydning. Spørgsmålet har endvidere kun reel betydning for så vidtangår forhold til 15-17-årige børn, idet der ved seksuelt forhold til børn under 15år i forvejen sker udskydelse af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt pågrund af den samtidige overtrædelse af det generelle forbud mod seksuelt forholdtil barn under 15 år. En medtagelse af § 221 i reglen om udskydelse af forældel-sesfristens begyndelsestidspunkt til forurettedes fyldte 18. år vil således i givetfald isoleret set medføre, at forældelsen indtræder op til 3 år senere end i dag.Straffelovrådet foreslår imidlertid, at strafferammen i § 221 nedsættes fra fængselindtil 6 år til fængsel indtil 4 år (jf. heromkapitel 12,afsnit 4.2, ovenfor), hvilketmedfører, at forældelsesfristen for overtrædelser af § 221, som begås over forpersoner over 15 år, forkortes fra 10 til 5 år. Dette forslag indebærer således iso-leret set, at forældelsen indtræder 5 år tidligere end i dag.Nedsættelsen af strafferammen i § 221–og den dermed forbundne forkortelse afforældelsesfristen for overtrædelse af bestemmelsen–er udtryk for, at § 221bringes på linje med sammenlignelige strafbestemmelser, herunder navnlig degældende §§ 217-219, som i dag er omfattet af reglen om udskydelse af begyn-delsestidspunktet for forældelsen.Straffelovrådet finder på denne baggrund, at straffelovens § 221 fremover børvære omfattet af reglen om udskydelse af forældelsesfristens begyndelse til foru-rettedes fyldte 18. år. Samlet set betyder det, at forældelse for overtrædelse af§ 221, som begås over for en person over 15 år, vil indtræde mellem 2 og 5 årtidligere end i dag (2 år tidligere end i dag, hvis forurettede lige er fyldt 15 år; 5år tidligere end i dag, hvis forurettede er lige under 18 år). Dette er imidlertidsom nævnt udtryk for, at § 221 på dette punkt bringes på bringes på linje medsammenlignelige strafbestemmelser(idet § 221’s strafferamme har været uæn-dret siden 1933).

Den gældende regel om udskydelse af forældelsesfristens begyndelse til foruret-tedes fyldte 18. år omfatter også straffelovens § 210 om incest, der ifølge straffe-lovens systematik ikke er en seksualforbrydelse, men en forbrydelse i familiefor-hold. Medtagelsen af § 210 er utvivlsomt berettiget for så vidt angår stk. 1 omseksuelt forhold til biologiske børn eller–efter Straffelovrådets forslag (jf. her-omkapitel 25,afsnit 4, ovenfor)–adoptivbørn. Hovedbegrundelsen for § 210,stk. 1, bør således i dag være at beskytte børnene mod misbrug af det særlige af-hængighedsforhold, der generelt er mellem forældre og børn (anf.st.). I modsæt-ning hertil må forbuddet i § 210, stk. 2, mod søskendeincest, når begge søskendeer fyldt 15 år, i dag navnlig begrundes i principielle moralske forestillinger snare-re end beskyttelseshensyn eller lignende (anf.st.).Noget taler derfor for at lade § 210, stk. 2, udgå af reglen om udskydelse af for-ældelsesfristens begyndelse til forurettedes fyldte 18. år. Blandt andet i betragt-ning af, at medtagelsen af § 210, stk. 2, højst udskyder forældelsens indtrædenmed 3 år (idet problemstillingen angår forhold til 15-17-årige), har Straffelovrå-det dog ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at stille forslag herom.Der er enkelte af de strafbestemmelser, der har til formål at beskytte børn under18 år, som ud over seksuelle forhold mellem to personer også omfatter andenseksuel aktivitet. Det drejer sig om optagelse af pornografiske fotografier, filmeller lignende af en person under 18 år, jf. straffelovens § 230, rekruttering ellerudnyttelse af, at en person under 18 år deltager i en pornografisk forestilling, jf.straffelovens § 235 a, stk. 1, og overværelse som tilskuer af en sådan forestilling,jf. straffelovens § 235 a, stk. 2. Disse bestemmelser vil i givet fald ikke alene væ-re overtrådt, hvis et barn under 18 år under disse omstændigheder har et seksueltforhold til en anden person, men også, hvis barnet udfører seksuelle handlingermed sig selv, eller hvis billedoptagelsen eller forestillingen fokuserer på barnetsnøgne kønsdele.Både straffelovens § 230 og § 235 a, stk. 1, har en strafferamme på bøde ellerfængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 6år og er efter Straffelovsrådets opfattelse også i øvrigt sammenlignelige.Straffelovens § 230 er ikke medtaget i den gældende regel om udskydelse af for-ældelsesfristens begyndelsestidspunkt til forurettedes fyldte 18. år, hvilket efter754

forarbejderne må antages navnlig at skyldes, at EU-rammeafgørelsen fra 2003om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi fandtes ikke atstille krav herom.Straffelovens § 235 a, stk. 1, er derimod medtaget i den gældende regel om ud-skydelse af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt til forurettedes fyldte 18. år,hvilket efter forarbejderne navnlig skyldes, at Europarådets konvention af 2007om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug stillede kravherom. Straffelovrådet bemærker herved, at Europarådskonventionen kræver, atforældelse i sådanne sager tidligst indtræder en passende tid efter forurettedesfyldte 18. år, men ikke forpligter til nogen bestemt måde at opnå dette resultat på,jf. herom nærmere pkt. 3.4 ovenfor.Straffelovens § 230 blev indført i 2000 og senest ændret i 2003 og 2004, mensstraffelovens § 235 a blev indført i 2009, hvor spørgsmålet om forældelsesfri-stens begyndelsestidspunkt ved overtrædelse af § 230 ikke ses at have været(gen)overvejet.Straffelovrådet foreslår på denne baggrund, at reglen om udskydelse af forældel-sesfristens begyndelse til forurettedes fyldte 18. år udvides til også at omfatteovertrædelser af straffelovens § 230. Det bemærkes herved også, at EU-direktivetfra 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn ogbørnepornografi (som ikke gælder for Danmark) kræver, at forældelse af strafan-svaret for de handlinger, der er omfattet af straffelovens § 230, tidligst indtræderen passende tid, efter at forurettede er fyldt 18 år.Straffelovrådet finder derimod ikke grundlag for at foreslå at udvide reglen omudskydelse af forældelsesfristens begyndelse til forurettedes fyldte 18. år til ogsåat omfatte overværelse som tilskuer af en pornografisk forestilling, hvori deltageret barn under 18 år, jf. straffelovens § 235 a, stk. 2. Strafferammen er her bødeeller fængsel indtil 1 år, hvilket er en lavere strafferamme end efter samtlige debestemmelser, som i dag er omfattet af reglen om udskydelse af forældelsesfri-stens begyndelse til forurettedes fyldte 18. år. En eventuel implementering afEU-direktivet fra 2011 (som ikke gælder for Danmark) i dansk ret vil indebæreen forhøjelse af strafferammen til bøde eller fængsel indtil 2 år, i hvert fald for såvidt angår pornografiske forestillinger med deltagelse af børn under 15 år, jf.755

nærmerekapitel 20,afsnit 4, ovenfor, men med undtagelse af straffelovens § 223a, hvor strafferammen er bøde eller fængsel indtil 2 år, er det stadig lavere endstrafferammerne for de bestemmelser, som i dag er omfattet af reglen om udsky-delse af forældelsesfristens begyndelse til forurettedes fyldte 18. år. Hertil kom-mer, at hverken de gældende EU-retlige eller internationale forpligtelser ellerEU-direktivet fra 2011 indebærer nogen krav til forældelsesreglerne med hensyntil de handlinger, som er omfattet af straffelovens § 235 a, stk. 2.5.5.Straffelovrådet har overvejet forældelsesfristernes længde for visse forbry-delser, hvor der i dag enten gælder en længere eller kortere forældelsesfrist, enddet i øvrigt er tilfældet.Det drejer sig om overtrædelser begået over for børn over 15 år, idet der for alleovertrædelser begået over for børn under 15 år gælder en forældelsesfrist (regnetfra barnets fyldte 18. år) på mindst 10 år (15 år, hvis der har været tale om seksu-elt forhold til et barn under 12 år).For overtrædelser begået over for 15-17-årige gælder i dag en særregel om enforældelsesfrist på 10 år, hvis forholdet er omfattet af straffelovens § 223, stk. 1,om seksuelt forhold til stedbarn eller plejebarn mv., jf. straffelovens § 93, stk. 3.Samme forældelsesfrist gælder–i kraft af strafferammen på fængsel indtil 6 år–hvis forholdet er omfattet af straffelovens § 210, stk. 1, om seksuelt forhold tilbiologiske børn eller–efter Straffelovrådets forslag (jf. heromkapitel 25,afsnit4, ovenfor)–adoptivbørn.Særreglen i straffelovens § 93, stk. 3, om forældelsesfristens længde for overtræ-delse af § 223, stk. 1, blev indført i 1997, dvs. forud for indførelsen i 2000 af reg-len om udskydelse af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt til forurettedesfyldte 18. år. Så vidt ses har reglen i § 93, stk. 3, ikke siden været (gen)overvejet.Det er fortsat Straffelovrådets opfattelse, at forældelsesfristernes længde som ud-gangspunkt bør afhænge af forbrydelsens grovhed som udtrykt ved strafferam-men. Rådet har dog ikke fundet tilstrækkelig anledning til nu at foreslå særregleni § 93, stk. 3, ophævet.

På den anden side finder Straffelovrådet ikke grundlag for at foreslå at udvide§ 93, stk. 3, til at omfatte andre af de strafbestemmelser, hvor der i dag gælder en5-årig forældelse regnet fra forurettedes fyldte 18. år, dvs. §§ 217-220, § 223, stk.2, § 228, § 229, stk. 1, § 223 a, og § 210, stk. 2.Der er tale om strafbestemmelser, hvor strafmaksimum er på 2-4 års fængsel, oghvor der ikke generelt foreligger den særlige afhængighed, som er den væsentlig-te begrundelse for den særlige regel om en 10-årig forældelsesfrist for overtræ-delse af § 223, stk. 1.Særligt med hensyn til straffelovens § 210, stk. 2, om søskendeincest bemærkes,at når begge søskende er fyldt 15 år–og hvis de ikke er det, er forældelsesfristensom nævnt i forvejen mindst 10 år–må incestforbuddet i dag navnlig begrundesi principielle moralske forestillinger snarere end beskyttelseshensyn eller lignen-de (jf. heromkapitel 25,afsnit 4.3, ovenfor). Når begge søskende er fyldt 15 år,er der således efter Straffelovrådets opfattelse tale om en forbrydelse med en be-tydeligt ringere strafværdighed end det seksuelle misbrug af børn på 15-17 år,som er omfattet af straffelovens § 210, stk. 1, og § 223, stk. 1, og den 10-årigeforældelse.5.6.Den eksisterende regel om udskydelse af forældelsesfristens begyndelse tilforurettedes fyldte 18. år omfatter ikke blufærdighedskrænkelse.Efter Straffelovrådets opfattelse er dette som udgangspunkt en hensigtsmæssigretstilstand, og det ville efter rådets opfattelse være for vidtgående generelt at la-de blufærdighedskrænkelse af børn under 18 år være omfattet af reglen om ud-skydelse af forældelsesfristens begyndelse til forurettedes fyldte 18. år.Blufærdighedskrænkelse er således generelt den mildeste seksualforbrydelse ogogså den hyppigst forekommende seksualforbrydelse, jf. nærmerekapitel 21ovenfor.Samtidig er blufærdighedskrænkelse imidlertid karakteriseret ved, at den ud overmindre alvorlige overtrædelser i form af f.eks. verbale krænkelser, blottelse, be-luring eller lettere berøringer også omfatter noget grovere overtrædelser i form afberøringer, der ligger lige under grænsen for seksuelt forhold (herunder berørin-757

ger af nøgne kønsdele med hånden uden manipulation eller indtrængen), ellersom går ud på at få en person til at udføre seksuelle handlinger med sig selv,eventuelt ved anvendelse af genstande.Grænsen må imidlertid i sagens natur trækkes et sted, og Straffelovrådet har ikkefundet grundlag for at foreslå at ændre den eksisterende grænse mellem seksueltforhold og seksuelle handlinger, der alene kan udgøre blufærdighedskrænkelse(jf. heromkapitel 16,afsnit 2, ovenfor).Straffelovrådet finder på denne baggrund, at der som udgangspunkt ikke er an-ledning til at foreslå ændringer af reglerne om forældelse af blufærdighedskræn-kelse.EU-direktivet fra 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelseaf børn og børnepornografi (som ikke gælder for Danmark) kræver imidlertid, atforældelse af strafansvaret for at lade et barn under den seksuelle lavalder over-være seksuelle aktiviteter tidligst indtræder en passende tid, efter at forurettede erfyldt 18 år (jf. direktivets artikel 15, stk. 2, jf. artikel 3, stk. 1 og 2).Selv om direktivet ikke gælder for Danmark, har Straffelovrådet overvejet, hvor-dan direktivets krav i givet fald–dvs. hvis direktivet på et tidspunkt kommer tilat gælde for Danmark, eller hvis det i øvrigt besluttes at implementere direktivet idansk ret–mest hensigtsmæssigt kan opfyldes.Som nævnt ville det efter Straffelovrådets opfattelse være for vidtgående at med-tage straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse i den gældende regel omudskydelse af forældelsesfristens begyndelse til forurettedes fyldte 18. år.Efter Straffelovrådets opfattelse kan der i det højeste blive tale om at udskydeforældelsesfristens begyndelse for blufærdighedskrænkelse begået over for børnunder den seksuelle lavalder, dvs. (for Danmarks vedkommende) 15 år. Direkti-vet angår i denne henseende også kun forhold begået over for børn under denseksuelle lavalder.Straffelovrådet har overvejet, om en udskydelse af forældelsesfristens begyndelsei øvrigt (dvs. ud over begrænsningen efter forurettedes alder) på en hensigtsmæs-758

En sådan afgrænsning af en regel om udskydelse af forældelsesfristens begyndel-se ville imidlertid efter Straffelovrådets opfattelse ikke være hensigtsmæssig. Ensådan afgrænsning af reglen ville nemlig indebære, at der ville være tilfælde afblufærdighedskrænkelse, som generelt må anses for grovere end at lade et barnunder den seksuelle lavalder overvære et seksuelt forhold, der ikke ville væreomfattet af reglen. Som eksempel kan nævnes gentagne befølinger af et mindrebarn, som ligger lige under grænsen for at udgøre et seksuelt forhold. Det kanendvidere ikke antages, at børn skulle have særligt vanskeligt ved at fortælle omblufærdighedskrænkelse i form af at overvære et seksuelt forhold sammenlignetmed blufærdighedskrænkelse f.eks. i form af de nævnte befølinger. Der kan såle-des ikke generelt antages at være et større behov for en regel om udskudt foræl-delse i sager om at lade et barn under den seksuelle lavalder overvære et seksueltforhold end i sager om andre former for blufærdighedskrænkelse.Efter Straffelovrådets opfattelse er det i det hele taget vanskeligt at begrunde enafgrænsning af visse former for blufærdighedskrænkelse, hvor der i givet fald børgælde en regel om udskydelse af forældelsesfristens begyndelse.Efter Straffelovrådets opfattelse vil den rigtige måde at implementere direktivetsregel om forældelse af visse former for blufærdighedskrænkelse på denne bag-grund være at lade reglen om udskydelse af forældelsesfristens begyndelse om-fatte alle tilfælde af blufærdighedskrænkelse begået over for et barn under 15 år.Det bemærkes herved, at en sådan udskillelse af en delmængde af blufærdig-

Hermed udskydes begyndelsestidspunktet for forældelsen kun til forurettedesfyldte 15. år. Alternativt vil ”overtrædelse af § 232 over for et barn under 15 år”kunne medtages i den eksisterende regel i straffelovens § 94, stk. 4, hvilket vilindebære en udskydelse af begyndelsestidspunktet for forældelsen indtil foruret-tedes fyldte 18. år. Dette alternativ vil indebære, at forældelsesfristen for blufær-dighedskrænkelse over for en 15- eller 16-årig vil begynde at løbe på et tidligeretidspunkt end blufærdighedskrænkelse over for en 14-årig, og der vil efter om-stændighederne kunne være tale om blufærdighedskrænkelse over for det sammebarn som henholdsvis (f.eks.) 14-årig og 15-årig. Der vil imidlertid være en rime-lig begrundelse for, at forældelsen i sådanne særlige tilfælde indtræder tidligerefor den senere begående blufærdighedskrænkelse–nemlig at blufærdigheds-krænkelse over for et barn under den seksuelle lavalder er en mere alvorlig for-brydelse end blufærdighedskrænkelse over for en person over den seksuelle lav-alder.Straffelovrådet har på denne baggrund i sit lovudkast medtaget modellen medudskydelse af begyndelsestidspunktet for forældelse af blufærdighedskrænkelseover for et barn under 15 år indtil forurettedes fyldte 18. år.

1. IndledningGrundlaget for dansk straffemyndighed i sager om seksualforbrydelser er i prak-sis normalt, at handlingen er foretaget i den danske stat, jf. straffelovens § 6, nr.1.Hvis en del af en lovovertrædelse er begået i den danske stat, er der dansk straf-femyndighed for lovovertrædelsen i sin helhed, jf. straffelovens § 9, stk. 4, ogforsøg og medvirken hører under dansk straffemyndighed, hvis forsøgs- ellermedvirkenshandlingen er begået i Danmark, selv om forbrydelsen fuldbyrdes el-ler tilsigtes fuldbyrdet i udlandet, jf. straffelovens § 9, stk. 3.Grundlaget for dansk straffemyndighed i sager om seksualforbrydelser, hvor in-gen del af lovovertrædelsen er begået i den danske stat, er i praksis normalt ger-ningsmandens tilknytning til Danmark (gennem statsborgerskab eller bopæl mv.)og forbrydelsens strafbarhed på gerningsstedet, jf. straffelovens § 7, stk. 1, nr. 1.I mangel af strafbarhed på gerningsstedet kan dansk straffemyndighed følge af, atsåvel gerningsmanden som offeret har den nævnte tilknytning til Danmark (stats-borgerskab eller bopæl mv.), jf. straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra b.Dette kapitel omhandler alene de regler om dansk straffemyndighed, som særligtangår sager om seksualforbrydelser. Disse regler har kun betydning, hvis de al-mindelige regler om dansk straffemyndighed, herunder navnlig § 6, nr. 1 (jf. § 9),og § 7, stk. 1, nr. 1, ikke fører til dansk straffemyndighed.Dette kapitel angår således navnlig straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra a, om, atkravet om dobbelt strafbarhed fraviges bl.a. for visse seksualforbrydelser, som engerningsmand med tilknytning til Danmark (gennem statsborgerskab eller bopælmv.) begår i udlandet. Kapitlet angår endvidere straffelovens § 7 a, stk. 2, nr. 4,

2. Gældende ret og baggrunden herfor2.1. Den gældende bestemmelse i straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra aStraffelovens § 7, stk. 1, angår handlinger, som foretages inden for et fremmedmyndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk ind-fødsret eller bopæl mv. i den danske stat. Bestemmelsen angår således en del afdet aktive personalprincip (dvs. straffemyndighed, som bygger på gerningsman-dens statsborgerskab mv.).Efter bestemmelsens nr. 2, litra a, hører sådanne handlinger under dansk straffe-myndighed, hvis gerningsmanden også på gerningstidspunktet havde den nævntetilknytning til Danmark og handlingen omfatter seksuel udnyttelse af børn, men-neskehandel eller kvindelig omskæring. Det er ikke et krav, at handlingen erstrafbar efter lovgivningen på gerningsstedet, dvs. der gælder ikke noget krav omdobbelt strafbarhed.Bestemmelsens henvisning til ”seksuel udnyttelse af børn” omfatterifølge forar-bejderne straffelovens §§ 222 og 223 a, herunder jf. § 224-226, § 230 og § 235.Bestemmelsen omfatter således seksuelt forhold til et barn under 15 år, seksueltforhold til en person under 18 år mod betaling eller løfte herom og optagelse afpornografiske fotografier, film eller lignende af en person under 18 år med forsættil at udbrede materialet. Dette gælder også i tilfælde af uagtsomhed med hensyntil personens alder.Bestemmelsen omfatter endvidere udbredelse af pornografiske fotografier, filmeller lignende eller af andre pornografiske visuelle gengivelser af en person under18 år, besiddelse heraf samt mod vederlag eller gennem internettet eller lignendeat gøre sig bekendt med sådant materiale.

2.2. Den gældende bestemmelse i straffelovens § 7 a, stk. 2, nr. 4Straffelovens § 7 a, stk. 1 og 2, angår handlinger, som foretages inden for etfremmed myndighedsområde, og som er rettet mod nogen, der på gerningstids-punktet har dansk indfødsret eller har bopæl mv. i den danske stat, hvis handlin-gen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed) ogefter dansk lovgivning kan medføre straf af fængsel i mindst 6 år. Bestemmelsenangår således en del af det passive personalprincip (dvs. straffemyndighed, sombygger på offerets statsborgerskab mv.).Efter § 7, stk. 2, nr. 4, hører sådanne handlinger under dansk straffemyndighed,hvis handlingen omfatter en forbrydelse mod kønssædeligheden eller incest.Efter forarbejderne henviser ”en forbrydelse mod kønssædeligheden” til straffe-lovens kapitel 24 og ”incest” til straffelovens § 210.Som følge af strafferammekravet (strafmaksimum på mindst 6 år) omfatter be-stemmelsen på denne baggrund seksuelt forhold til slægtning i nedstigende linje(§ 210, stk. 1, herunder jf. stk. 3), voldtægt (§ 216, herunder jf. §§ 224 og 225),tilsnigelse af samleje (§ 221, herunder jf. §§ 224 og 225), samleje med barn un-der 15 år (§ 222, herunder jf. §§ 224-226), optagelse af børnepornografi med for-sæt til udbredelse (§ 230, herunder jf. § 226), udbredelse af børnepornografi(§ 235, stk. 1) og rekruttering eller udnyttelse af, at en person under 18 år delta-ger i en pornografisk forestilling (§ 235, stk. 1).

ke er strafbar efter lovgivningen i det pågældende statsområde, når handlingen eromfattet af § 245 eller § 246, jf. § 245 a.Bestemmelsen i straffelovens § 245 a angår med eller uden samtykke at bortskæ-re eller på anden på måde fjerne kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis(kvindelig omskæring).Om baggrunden for at fravige kravet om dobbelt strafbarhed i disse sager frem-går bl.a. følgende af forarbejderne (jf. Folketingstidende 2002-2003, tillæg A,side 5527-28):”Straffelovens krav om dobbelt strafbarhed med hensyn til handlinger, som fore-tages på andre staters område af danske statsborgere og personer, der er bosat iDanmark, bygger efter straffelovens forarbejder navnlig på den opfattelse, at sta-tens interesse i at kræve, at danske statsborgere og herboende personer overholderdanske straffebestemmelser i udlandet, generelt–med undtagelse af visse tilfæl-de, der er reguleret i straffelovens § 8–kun foreligger som følge af, at den danskestat som udgangspunkt ikke udleverer sine egne statsborgere til strafforfølgning iudlandet, og derfor bl.a. af hensyn til den fremmede stat må påtage sig selv atstraffe for visse handlinger begået i udlandet. Dette hensyn rækker imidlertid iføl-ge denne opfattelse ikke længere end til, at dansk straffemyndighed bør omfattehandlinger, som også er strafbare i det land, hvor de er begået.Hertil kommer naturligvis det generelle forhold, at kravet om dobbelt strafbar-hed indebærer, at borgerne kan indrette sig efter lovgivningen på opholdsstedet.Kvindelig omskæring er en alvorlig forbrydelse mod piger og unge kvinder, ogpå grund af indgrebets karakter og den sociale sammenhæng, hvori det typisk fo-retages, er der–sammenholdt med den generelt øgede rejseaktivitet over lande-grænserne–en særlig risiko for, at forbudet mod omskæring bliver omgået ved, atindgrebet med forældres eller andre herboende personers medvirken foretages un-der kortvarige ophold hos familie mv. i et land, hvor omskæring ikke er strafbart.Det må endvidere antages, at den forebyggende oplysningsindsats over for de be-rørte befolkningsgrupper her i landet vil kunne understøttes væsentligt, såfremtdet i lovgivningen klart markeres, at forbudet mod kvindelig omskæring ikke kanomgås ved at sende pigen eller den unge kvinde til udlandet for at få indgrebet fo-retaget dér.I lyset heraf og på baggrund af det, som i øvrigt er anført ovenfor under pkt. 3,finder Justitsministeriet, at straffelovens krav om dobbelt strafbarhed ikke børgælde ved kvindelig omskæring.”

kravet om dobbelt strafbarhed udvidet til også at omfatte nærmere opregnedestrafbestemmelser om seksuel udnyttelse af børn.De opregnede strafbestemmelser var §§ 222 og 223 a, herunder jf. § 224-226,§ 230 og § 235.Om baggrunden for at fravige kravet om dobbelt strafbarhed fremgår bl.a. føl-gende af forarbejderne (jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6492-93):”Som det er anført ovenfor, er det Jurisdiktionsudvalgets opfattelse, at kravetomdobbelt strafbarhed er et grundlæggende strafferetligt princip, og at der kan anfø-res en række forhold, som kan tale for, at princippet kun bør fraviges, hvis der fo-religger særlige omstændigheder, eller der i øvrigt er et særligt behov herfor.Justitsministeriet er enig i disse synspunkter. Justitsministeriet finder såledesogså, at der bør udvises forsigtighed i forhold til at fravige princippet om dobbeltstrafbarhed som forudsætning for at kunne pådømme handlinger foretaget i udlan-det af personer med dansk tilknytning. Samtidig er det som anført af udvalget væ-sentligt at være opmærksom på, at på områder, hvor der i international sammen-hæng er bred tilslutning til at anse bestemte handlinger som så alvorlige, at derbør kunne strafforfølges uden hensyn til lovgivningen i gerningslandet, foreliggerder ofte mellemfolkelige overenskomster, der forpligter de tiltrædende stater til atkunne retsforfølge.Som udvalget nærmere har redegjort for, er der for så vidt angår handlinger,der indebærer seksuelt misbrug af børn, tale om et område, hvor et beskyttelses-behov allerede er bredt anerkendt i international sammenhæng i kraft af en rækkeinstrumenter, der i varierende grad forpligter de tiltrædende stater til at sikre be-skyttelsen af børn mod seksuel udnyttelse, herunder via strafferetlige tiltag. Depågældende internationale instrumenter er imidlertid ikke mellemfolkelige over-enskomster af en sådan karakter, at dansk straffemyndighed uden hensyn til kravetom dobbelt strafbarhed ville følge af straffelovens § 8, nr. 5. Som fremhævet afudvalget vil en lovgivning, hvorefter personer med dansk tilknytning, som foreta-ger seksuel udnyttelse af børn i udlandet, undergives dansk straffemyndighed uaf-hængig af kravet om dobbelt strafbarhed, være på linje med de internationale in-strumenter, selv om instrumenterne ikke forpligter de tiltrædende stater til havestraffemyndighed.En sådan regulering vil indebære, at personer med dansk tilknytning ikke vilkunne udnytte en eventuel manglende strafferetlig regulering i udlandet, idet rets-forfølgning i Danmark vil kunne indledes uafhængig af, om der foreligger dobbeltstrafbarhed. Reguleringen vil således sikre, at Danmark bidrager mere effektivt tilat realisere målene med de internationale konventioner mv. på området.På den baggrund er der i relation til seksuel udnyttelse af børn i udlandet efterJustitsministeriets opfattelse tale om et område, hvor der foreligger sådanne særli-ge omstændigheder, at der er grundlag for at fravige det almindelige krav omdobbelt strafbarhed som betingelse for dansk jurisdiktion i forhold til handlingerfortaget i udlandet af personer med dansk tilknytning.”

Om Jurisdiktionsudvalgets overvejelser fremgår bl.a. følgende (jf. Folketingsti-dende 2005-06, tillæg A, side 6489):”Baggrunden forkravet om dobbelt strafbarhed er et grundlæggende hensyn til atsikre forudsigelighed samt indretningssynspunkter, idet en person i almindelighedbør kunne regne med, at vedkommende ikke senere kan strafforfølges, hvis der erhandlet i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder i det land, hvor hand-lingen er foretaget.Udvalget bemærker endvidere, at en fravigelse af kravet om dobbelt strafbar-hed i et vist omfang kan opfattes som indblanding i gerningslandets forhold, og atder i forbindelse med overvejelser om at fravige princippet tillige bør indgå hen-synet til det samspil mellem flere landes lovgivning, der er indbygget i princippet,herunder spørgsmålet om hvordan man fra dansk side i givet fald ville se på til-svarende fravigelser i andre landes lovgivning. Hvis andre lande generelt ophæ-vede kravet om dobbelt strafbarhed i deres lovgivning, ville det således betyde, atudlændinge senere ville kunne straffes i deres hjemland for handlinger, der fuldtlovligt er foretaget under ophold i Danmark, eksempelvis homoseksuelt forholdmellem voksne.”

Om den nærmere udformning af fravigelsen af kravet om dobbelt strafbarhedfremgår bl.a. følgende (jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6493-94):”Justitsministeriet finder (…) ligesom udvalget, at densærlige jurisdiktionsbe-stemmelse bør omfatte overtrædelse af straffelovens § 222, der omhandler samlejemed et barn under den seksuelle lavalder. Sidestillet hermed bør også i jurisdikti-onsmæssig henseende være tilfælde, hvor den seksuelle udnyttelse har haft karak-ter af anden kønslig omgængelse end samleje, jf. § 224, og tilfælde, hvor udnyt-telsen er rettet mod en person af samme køn, jf. § 225. Derfor foreslås det, at der itilknytning til en særlig jurisdiktionsregel i forhold til § 222 fastlægges en tilsva-rende jurisdiktionsbestemmelse for handlinger omfattet af straffelovens § 224, jf.§ 222 og § 225, jf. § 222.Bestemmelsen vil indebære, at en dansk statsborger eller en person, der er bo-sat i Danmark, vil kunne straffes her i landet, hvis vedkommende i udlandet harsamleje eller anden kønslig omgængelse med en person under 15 år–uanset omdette ikke er strafbart efter gerningslandets lovgivning. Bestemmelsen vil såledesbl.a. sikre dansk straffemyndighed i tilfælde af ”sex-turisme”, hvor herboendepersoner tager på ferieophold i f.eks. afrikanske eller asiatiske lande, der har enlavere seksuel lavalder end i Danmark, med det formål at kunne foretage seksuelleaktiviteter, der efter dansk lovgivning er strafbare.Den foreslåede bestemmelse sondrer ikke mellem de forskellige formål, derkan være med, at den pågældende opholder sig i gerningslandet. Bestemmelsenvil således også indebære, at der kan ske retsforfølgning i Danmark i et tilfælde,hvor eksempelvis en dansk statsborger under skoleophold i Island har frivilligtsamleje med en pige på 14 år–også selv om dette ikke er strafbart efter islandsk

ret, hvor den seksuelle lavalder er 14 år. Det er forudsat i den forbindelse, at der ioverensstemmelse med sædvanlig praksis meddeles tiltalefrafald, hvis der er taleom et frivilligt seksuelt forhold mellem to unge uden stor aldersforskel.Justitsministeriet er endvidere enig med udvalget i, at den særlige jurisdikti-onsbestemmelse bør omfatte børneprostitution efter straffelovens § 223 a. Dennebestemmelse er ligesom § 222 udtryk for seksuel udnyttelse af mindreårige ogomhandler en situation, der ofte forbindes med aktiviteter udøvet som led i ”sex-turisme”.Også i forhold til børneprostitution bør jurisdiktionsbestemmelsen finde an-vendelse, uanset om kunden har samleje eller anden kønslig omgængelse medbarnet, og uanset om den børneprostituerede er af modsatte eller samme køn somkunden. I tilknytning til en særlig jurisdiktionsbestemmelse i forhold til § 223 aforeslås derfor en tilsvarende jurisdiktionsregel for handlinger omfattet af straffe-lovens § 224, jf. § 223 a og § 225, jf. § 223 a.I det omfang en overtrædelse af § 223 a er rettet mod et barn under 15 år, vil§ 222, eventuelt jf. § 224 eller § 225, tillige være anvendelig. Da disse bestem-melser er omfattet af den foreslåede særlige jurisdiktionsregel, vil tilføjelsen af§ 223 a især have betydning i de tilfælde, hvor børneprostitutionen vedrører enperson i aldersgruppen 15-17 år.Straffelovens § 226 omhandler den situation, hvor straf efter bl.a. §§ 222, 223a, 224 og 225 afhænger af den krænkede persons alder, og hvor gerningsmandenhar handlet uden kendskab til den pågældendes alder, således at forholdet ikkekan tilregnes ham som forsætligt. I disse tilfælde kan der efter § 226 anvendes enforholdsvis mindre straf, hvis gerningsmanden dog har handlet uagtsomt.Justitsministeriet er enig med udvalget i, at de hensyn, der bærer et ønske om atkunne retsforfølge i Danmark i tilfælde af seksuel udnyttelse af børn i udlandet iforbindelse med ”sex-turisme”, gør sig gældende både i forhold til forsætlige oguagtsomme overtrædelser af de omhandlede bestemmelser. En dækkende jurisdik-tionsbestemmelse i relation til de pågældende overtrædelser bør derfor muliggøreretsforfølgning i Danmark uden krav om dobbelt strafbarhed også i de tilfælde,hvor det alene er muligt at bevise, at gerningsmanden har handlet uagtsomt i rela-tion til offerets alder. Det foreslås derfor, at der i opregningen i den særlige juris-diktionsbestemmelse også henvises til straffelovens§ 226. (…)Justitsministeriet kan endvidere tilslutte sig udvalgets forslag om, at kravet omdobbelt strafbarhed tillige bør fraviges i forhold til overtrædelse af straffelovens§ 230 om anvendelse af børn og unge under 18 år som pornomodeller. Handlingeromfattet af straffelovens § 230 indeholder på samme måde som børneprostitutionet element af misbrug, der vil kunne foretages som led i ”sex-turisme”. En særligjurisdiktionsbestemmelse for disse overtrædelser vil således eksempelvis indebæ-re, at en dansk instruktør af pornografiske film ikke kan unddrage sig strafansvarved at flytte sine filmoptagelser til et land, hvor brug af mindreårige lokale por-nomodeller ikke kan straffes.I det omfang de anvendte pornomodeller er under 15 år, vil straffelovens § 222,eventuelt jf. § 224 eller § 225 være anvendelig. Som nævnt foreslås disse be-stemmelser omfattet af den særlige jurisdiktionsbestemmelse. En opregning, hvoriogså overtrædelse af § 230 indgår, vil således navnlig sikre, at der også er danskstraffemyndighed i tilfælde, hvor de anvendte pornomodeller er i aldersgruppen15-17 år.

Udvidelsen til også at omfatte udbredelse og besiddelse af børnepornografi sketeunder lovforslagets behandling i Folketinget. Retsudvalgets betænkning over lov-forslaget indeholder ingen begrundelse for udvidelsen, men ordføreren for Soci-aldemokratiet, som fremsatte det pågældende ændringsforslag, udtalte under 1.behandlingen af lovforslaget bl.a. følgende (Folketingstidende 2005-2006, for-handlingerne, side 5937-38):”Men vi mener dog, at forslaget har en alvorlig mangel. Vi har svært ved at forstå,hvorfor straffelovens § 235 om besiddelse af børneporno ikke er medtaget i for-slaget. I Danmark har vi jo gennem længere tid styrket indsatsen mod børneporno.Som jeg omtalte tidligere, har bl.a. tidligere SR-regeringer–og denne regeringhar fortsat det–givet rigspolitiet bedre muligheder for at efterforske den her af-skyelighed. Teleudbydere og internetudbydere har sat advarsler op på dereshjemmesider og på deres servere, der giver sådan en pop up-advarsel, når mannærmer sig de her afskyelige sider. Målt på antallet af gange om dagen, de her ad-varsler popper op og udløses–her taler vi altså om tusindvis af gange–er interes-sen for besiddelse af børneporno desværre enorm.Samtidig er besiddelsen af børneporno en usædvanlig alvorlig forbrydelse.Hvorfor er den det? Jo, fordi den seksuelle udnyttelse af det lille barn fastholdespå billedet til glæde for de afskyelige typer, som har vanvittige tanker om, hvad dekan tillade sig at gøre med børn. Derfor mener vi i Socialdemokratiet, at lovfors-laget skal ændres, og at straffelovens § 235 om besiddelse af børneporno skalmedtages i den endelige udgave af lovforslaget.”

bør være omfattet af en udvidet jurisdiktionsbestemmelsevedrørende ”sex-turis-me”.Lovforslaget omfatter straffelovsovertrædelser, der vedrører direkte seksueltmisbrug af børn, og som efter deres karakter kan have en sammenhæng med, at enperson med dansk tilknytning tager til udlandet med henblik på dér at foretagehandlinger, som vedkommende ikke lovligt kan foretage her i landet.§ 235 omfatter forhold, der er fjernere i forhold til den konkrete krænkelse afbarnet eller den unge, hvilket ud fra de ovenfor nævnte synspunkter kan tale imodat medtage bestemmelsen i opregningen af straffelovsovertrædelser, der er under-givet en særlig jurisdiktionsmæssig regulering.Jeg vil imidlertid ikke have afgørende indvendinger imod et eventuelt æn-dringsforslag som angivet ovenfor.”

2.3.3. Lovændringen i 2008Ved lov nr. 490 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven og forskellige andrelove (Dansk straffemyndighed) blev straffelovens regler om dansk straffemyn-dighed nyaffattet.I den forbindelse blev den hidtil gældende bestemmelse i straffelovens § 7, stk. 3,videreført med redaktionelle ændringer som § 7, stk. 1, nr. 2, litra a, jf. Folke-tingstidende 2007-2008, 2. samling, tillæg A, side 583-84:”Det foreslåedenr. 2, litra a,viderefører med redaktionelle ændringer den gæl-dende bestemmelse i straffelovens § 7, stk. 3, om dansk straffemyndighed i for-hold til visse alvorlige forbrydelser foretaget i udlandet af personer med tilknyt-ning til Danmark, selv om handlingen ikke er strafbar i gerningslandet.Det er (…)som hidtil en betingelse for at fravige kravet om dobbelt strafbarhed i de nævntetilfælde, at gerningsmandens tilknytning til Danmark foreligger på gerningstids-punktet (og fortsat foreligger på sigtelsestidspunktet).Den gældende bestemmelse i straffelovens § 7, stk. 3, indeholder en opregningaf de bestemmelser i straffeloven, i forhold til hvilke der ikke stilles krav om dob-belt strafbarhed. Det foreslåede litra a indeholder ikke en sådan opregning af lov-bestemmelser, men henviser i stedet til karakteren af de pågældende lovovertræ-delser (seksuel udnyttelse af børn og kvindelig omskæring). Der er alene tale omen lovteknisk forenkling, og der er ikke tilsigtet nogen ændring af bestemmelsensanvendelsesområde. Kravet om dobbelt strafbarhed for så vidt angår straffemyn-dighed i forhold til udlandshandlinger foretaget af personer med tilknytning tilDanmark vil efter den foreslåede bestemmelse således (som efter den gældendebestemmelse i straffelovens § 7, stk. 3) kun kunne fraviges i forhold til handlingeromfattet af straffelovens § 222, § 223 a, § 224, jf. § 222 eller § 223 a, § 225, jf.§222 eller § 223 a, § 226, § 230, § 235, § 245 a eller § 246, jf. § 245 a.”

Endvidere blev § 7 a, stk. 1 og 2, indført som nye bestemmelser, jf. Folketingsti-dende 2007-2008, 2. samling, tillæg A, side 585:”Den foreslåede bestemmelse vedrører dansk straffemyndighed i forhold til hand-linger, som er foretaget i udlandet og er rettet mod personer med tilknytning tilDanmark (det passive personalprincip). De foreslåede stk. 1 og stk. 2 er nye ogtilsigter en udvidet beskyttelse af ofre (forurettede) med dansk tilknytning. Det fo-reslåede stk. 3 svarer med redaktionelle ændringer til den gældende bestemmelse istraffelovens § 8, nr. 3.Den gældende bestemmelse i straffelovens § 8, nr. 3, omfatter efter sin ordlydpersoner, der har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat. Med forslagettil straffelovens § 7 a udvides personkredsen til også at omfatte personer, som harlignende fast opholdher i landet, jf. om dette udtryk ovenfor bemærkningerne tilforslaget til straffelovens § 7.Straffemyndighed efter den gældende bestemmelse forudsætter, at forurettedestilknytning til Danmark i form af statsborgerskab mv. foreligger pågerningstids-punktet.Det foreslås, at dette kommer til at fremgå udtrykkeligt af loven.Med de foreslåedestk. 1ogstk. 2udvides området for dansk straffemyndighedpå grundlag af det passive personalprincip til også at omfatte handlinger af en visgrovhed, der er rettet mod den nævnte personkreds, når handlingen er foretagetinden foret fremmed myndighedsområde, jf. om dette udtryk ovenfor bemærk-ningerne til forslaget til straffelovens § 6.Dansk straffemyndighed er efter forslaget betinget af, at forholdet også erstrafbart efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed).Det er endvidere en betingelse, at forholdet efter dansk lovgivning kan medførestraf af fængsel i mindst 6 år. Dansk straffemyndighed efter den foreslåede be-stemmelse kræver derimod ikke, at forholdet er omfattet af en bestemt straffe-ramme efter lovgivningen på gerningsstedet. Denne strafferamme vil imidlertidhave betydning ved udmålingen af den konkrete straf, jf. forslaget til straffelovens§ 10, stk. 2.Det er herudover en betingelse, at der er tale om en alvorlig lovovertrædelse iform af forsætligt drab (straffelovens § 237), grov vold (straffelovens § 245 og§ 246, jf. § 245), frihedsberøvelse (straffelovens § 261) eller røveri (straffelovens§ 288), en almenfarlig forbrydelse (straffelovens kapitel 20, herunder f.eks. § 180om brandstiftelse og § 183 om sprængning), en forbrydelse mod kønssædelighe-den (straffelovens kapitel 24, herunder f.eks. § 216 om voldtægt, § 222 om samle-je med barn under 15 år og § 230 om børnepornografiske optagelser), incest(straffelovens § 210) eller kvindelig omskæring (straffelovens § 245 a og § 246,jf. § 245a). (…)De foreslåede stk. 1 og 2 tager navnlig sigte på tilfælde, hvor gerningsmandenikke har den ovennævnte tilknytning til Danmark. Bestemmelserne omfatter imid-lertid også tilfælde, hvor gerningsmandenhardansk tilknytning. I de tilfælde vildansk straffemyndighed (når også forurettede har dansk tilknytning) imidlertidogså kunne støttes på ovennævnte forslag til straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra b,derikke kræver dobbelt strafbarhed. (…)

2.3.4. Lovændringen i 2012Ved lov nr. 275 af 27. marts 2012 om ændring af straffeloven (Udvidet definitionaf menneskehandel mv.) blev ”menneskehandel” indsat i straffelovens § 7, stk. 1,nr. 2, litra a.Om baggrunden herfor fremgår bl.a. følgende af forarbejderne, jf. pkt. 3.3 i dealmindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 57 (2011-12):”Det følger af direktivets artikel 10, at hver enkelt medlemsstat skal sørge for athave straffemyndighed i forhold til menneskehandel, der begås af en statsborger iden pågældende medlemsstat, uanset om forholdet er strafbart på gerningsstedeteller ej (det vil sige uden krav om dobbelt strafbarhed).Som det fremgår af direktivet, er der i international sammenhæng enighed omat anse menneskehandel som en så alvorlig krænkelse af den forurettedes person-lige frihed, at strafforfølgning bør være mulig uafhængig af gerningslandets lov-givning. Direktivet er imidlertid ikke bindende for Danmark, og direktivets juris-diktionsbestemmelser har således ikke karakter af internationale bestemmelser,ifølge hvilke Danmark er forpligtet til at have straffemyndighed, jf. herved straffe-lovens § 8, nr. 5. Retsforfølgning i Danmark kan således ikke med henvisning tildenne bestemmelse gennemføres uafhængigt af, om den pågældende handling erstrafbar i gerningslandet.Det er Justitsministeriets opfattelse, at der, når det kommer til handel medmennesker, er tale om et område, hvor der gælder et særligt beskyttelsesbehov.Der bør derfor sikres en effektiv retshåndhævelse i forhold til overtrædelser afstraffelovens § 262 a i udlandet, når gerningsmanden i kraft af sit statsborgerskab,bopæl mv. har tilknytning til den danske stat. Danske statsborgere bør således ik-ke i udlandet lovligt kunne begå så grove strafbare handlinger, som handel medmennesker udgør, uden mulighed for retsforfølgning i Danmark.Det foreslås derfor, at menneskehandel i overensstemmelse med direktivet–pålinje med seksuelt misbrug af børn og kvindelig omskæring–undtages fra kravetom dobbelt strafbarhed i straffelovens § 7, stk. 1, for så vidt angår gerningsmænd,som også på gerningstidspunktet havde dansk indfødsret eller bopæl eller fast op-holdssted i Danmark.”

3. EU-retlige og internationale forpligtelser3.1.Efter artikel 8, stk. 1, litra b, i Rådets rammeafgørelser nr. 68/2004 af 22. de-cember 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi erEU’s medlemsstater forpligtet til som udgangspunkt at fastlægge straffemyndig-hed med hensyn til de forbrydelser, der er omfattet af rammeafgørelsen, når ger-ningsmanden er statsborger i den pågældende medlemsstat.Efter artikel 8, stk. 2, kan en medlemsstat dog beslutte, at den ikke eller kun isærlige tilfælde eller under særlige omstændigheder vil anvende de regler omstraffemyndighed, der er faststat i stk. 1, litra b, når lovovertrædelsen er begåetuden for dens område. Medlemsstater, der beslutter at anvende artikel 8, stk. 2,skal efter artikel 8, stk. 4, underrette Generalsekretariatet for Rådet og Kommis-sionen herom.Danmark meddelte i medfør heraf meddelt Generalsekretariatet for Rådet ogKommissionen, at dansk straffemyndighed i disse tilfælde betinges af, at forhol-det også er strafbart efter lovgivningen i det land, hvor forholdet blev begået(dobbelt strafbarhed).Rammeafgørelsen omfatter rekruttering mv. af en person under 18 år til prostitu-tion eller en pornografisk forestilling, seksuelt forhold til en person under 18 år,hvor der gøres brug af tvang, magt eller trusler, betales for personens deltagelse,eller der er tale om misbrug af en anerkendt position med hensyn til tillid, myn-dighed eller indflydelse i forhold til personen, samt fremstilling, udbredelse ogbesiddelse af børnepornografi.Som det fremgår af afsnit 1.3.2 ovenfor, har Danmark efterfølgende afskaffetkravet om dobbelt strafbarhed for så vidt angår visse af disse forbrydelser.3.2.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2011/92 af 13. december 2011om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepor-nografi træder i stedet for rammeafgørelsen om bekæmpelse af seksuel udnyttel-se af børn og børnepornografi for så vidt angår de medlemsstater, som er omfattet772

af direktivet. Danmark er som følge af sit forbehold vedrørende retlige og indreanliggender ikke omfattet af direktivet.Efter direktivets artikel 17, stk. 1, litra b, og stk. 4, er de medlemsstater, der eromfattet af direktivet, forpligtet til at fastlægge straffemyndighed med hensyn tilvisse af de forbrydelser, der er omfattet af direktivet, når gerningsmanden erstatsborger i den pågældende medlemsstat, uanset om gerningerne er strafbare pågerningsstedet.Det gælder for seksuelt forhold til et barn under den seksuelle lavalder, seksueltforhold til en person under 18 år, hvor en anerkendt position med hensyn til tillid,myndighed eller indflydelse i forhold til barnet misbruges, betales for personensdeltagelse, hvor en særligt værgeløs persons situation misbruges, navnlig somfølge af et psykisk eller fysisk handicap eller en afhængighedssituation, ellerhvor der gøres brug af tvang, magt eller trusler, rekruttering mv. af en person un-der 18 år til prostitution eller en pornografisk optræden samt fremstilling af bør-nepornografi.For de øvrige forbrydelser, der er omfattet af direktivet, må straffemyndighedderimod gerne betinges af dobbelt strafbarhed. Det gælder at lade et barn underden seksuelle lavalder overvære et seksuelt forhold, at overvære en pornografiskoptræden med en person under 18 år samt udbredelse og besiddelse af børnepor-nografi.Direktivet skal være gennemført i national ret senest den 18. december 2013.3.3.Efter artikel 25, stk. 4, i Europarådets konvention af 25. oktober 2007 ombeskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug er de kontrahe-rende stater forpligtet til at fastsætte straffemyndighed for visse af de forbrydel-ser, der er omfattet af konventionen, når gerningsmanden er statsborger i den på-gældende konventionsstat, uanset om gerningerne er strafbare på gerningsstedet.Det drejer sig om seksuelt forhold til et barn under den seksuelle lavalder, seksu-elt forhold til en person under 18 år, hvor der gøres brug af tvang, magt eller trus-ler, hvor der sker misbrug af et tillidsforhold til, autoritet over eller indflydelse påpersonen, herunder inden for familiens rammer, betales for personens deltagelse,773

eller hvor der sker misbrug af personens særligt sårbare situation, særligt pågrund af personens psykiske eller fysiske handicap eller afhængighedsforhold,rekruttering mv. af en person under 18 år til prostitution eller en pornografisk op-træden samt fremstilling af børnepornografi.Efter konventionens artikel 25, stk. 2, skal de kontraherende stater ”bestræbesigpå” at fastsætte straffemyndighed med hensyn til strafbare handlinger omfattet afkonventionen, når den strafbare handling er begået mod en af den kontraherendestats statsborgere eller en person, som har sin faste bopæl på den kontraherendestats område. Der er tale om en hensigtserklæring, som ikke pålægger de kontra-herende stater retlige forpligtelser.Danmark ratificerede konventionen den 18. november 2009, og konventionentrådte i kraft den 1. juli 2010.I det omfang straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra a, ikke opfylder konventionenskrav til dansk straffemyndighed, vil der være dansk straffemyndighed efter straf-felovens § 8, nr. 5, hvorefter handlinger, som foretages uden for den danske stat,hører under dansk straffemyndighed, når handlingen er omfattet af en internatio-nal bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at have straffemyndig-hed.Dansk straffemyndighed over danske statsborgere, der i udlandet overtræderstraffelovens § 210, stk. 1 (herunder jf. stk. 3), §§ 216, 218 eller 220 (herunder jf.§§ 224 eller 225) over for en person under 18 år, § 223, stk. 1, eller § 235 a, stk.1, er dermed i kraft af straffelovens § 8, nr. 5, jf. konventionens artikel 25, stk. 1,litra d, og stk. 4, ikke betinget af, at handlingen er strafbar på gerningsstedet (dvs.der gælder ikke noget krav om dobbelt strafbarhed). Det samme gælder med hen-syn til rekruttering mv. af en person under 18 år til prostitution, hvis forholdetikke har karakter af menneskehandel, jf. straffelovens § 262 a, stk. 2. Hvis for-holdet har karakter af menneskehandel, følger det af straffelovens § 7, stk. 1, nr.2, litra a, som affattet ved lov nr. 275 af 27. marts 2012, at der ikke gælder nogetkrav om dobbelt strafbarhed.

4. Fremmed ret4.1. Norsk retDen gældende norske straffelov er fra 1902 (lov nr. 10 af 22. maj 1902 med sene-re ændringer). Der er i 2005 vedtaget en ny norsk straffelov (lov nr. 28 af 20. maj2005 med senere ændringer), som skal erstatte straffeloven fra 1902. Den nyestraffelov af 2005 med senere ændringer er imidlertid endnu ikke trådt i kraft.Efter § 12, stk. 1, nr. 3, litra a, i den endnu gældende norske straffelov fra 1902 erder norsk straffemyndighed for de fleste seksualforbrydelser foretaget i udlandetaf en norsk statsborger eller en person, som er hjemmehørende i Norge, uansetom handlingen er strafbar på gerningsstedet. Der gælder dog et krav om dobbeltstrafbarhed for blufærdighedskrænkelse og udbredelse af voksenpornografi.Efter § 12, stk. 1, nr. 4, litra a, er der endvidere norsk straffemyndighed for hand-linger foretaget i udlandet af en udlænding, uanset om handlingen er strafbar pågerningsstedet, hvis handlingen omfatter voldtægt, seksuelt forhold ved misbrugaf stilling, afhængighedsforhold eller tillidsforhold, seksuelt forhold mellem enansat og en person optaget i en institution under kriminalforsorgen eller barne-værnet eller seksuelt forhold til et barn under 14 år.Reglerne om norsk straffemyndighed for de fleste seksualforbrydelser foretaget iudlandet af en norsk statsborger eller en person, som er hjemmehørende i Norge,uanset om handlingen er strafbar på gerningsstedet, er videreført i § 5, stk. 1, nr.9, i den nye norske straffelov fra 2005. Efter straffeloven af 2005 omfatter dettetillige blufærdighedskrænkelse over for et barn under 16 år.Reglerne om norsk straffemyndighed for visse grove seksualforbrydelser foreta-get i udlandet af en udlænding, uanset om handlingen er strafbar på gerningsste-det, erstattes i straffeloven fra 2005 af en ny regel i § 5, stk. 5, om norsk straffe-myndighed for forbrydelser med et strafmaksimum på mindst 6 års fængsel, uan-set om handlingen er strafbar på gerningsstedet, hvis forurettede er norsk stats-borger eller bosat i Norge. De seksualforbrydelser, der opfylder strafferamme-kravet, er bestemmelserne om voldtægt (§§ 291-294), misbrug af overmagtsfor-

4.2. Svensk retEfter kapitel 2 § 2, stk. 4, i den svenske straffelov fraviges kravet om dobbeltstrafbarhed for følgende forbrydelser:- Voldtægt, seksuel tvang og seksuel udnyttelse af person i afhængighedsforhold,som begås over for en person under 18 år.- Voldtægt mod barn, seksuel udnyttelse af barn eller seksuelt overgreb modbarn. Disse forbrydelser omfatter navnlig seksuelt forhold til barn under 15 år el-ler til barn på 15-17 år, som er gerningsmandens afkom eller opfostres af ger-ningsmanden.- Grov udnyttelse af barn til seksuel posering.- Kopleri (dvs. rufferi og mellemmandsvirksomhed med hensyn til prostitution),som begås over for en person under 18 år.- Menneskehandel.- Fremstilling af børnepornografi.I betænkningen fra 2010 om lovgivningen om seksualforbrydelser (SOU 2010:71Sexualbrottslagstiftningen – utvärdering og reformförslag)overvejes bl.a., hvilkelovændringer en svensk tiltrædelse af Europarådets konvention af om beskyttelseaf børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug vil nødvendiggøre. Det vur-deres, at en svensk tiltræden vil nødvendiggøre, at kravet om dobbelt strafbarhedyderligere fraviges for følgende forbrydelser (jf. SOU 2010:71 side 447-51):- Køb af seksuel handling af barn (dvs. seksuelt forhold til en person under 18 årmod betaling eller løfte herom).- Udnyttelse af barn til seksuel posering (og ikke kun grov udnyttelse af barn tilseksuel posering).

5. Straffelovrådets overvejelser5.1.Straffelovrådet bemærker indledningsvis, at de regler om dansk straffemyn-dighed, som rådet overvejer i dette kapitel, har begrænset praktisk betydning.Som nævnt i afsnit 1 ovenfor er grundlaget for dansk straffemyndighed i sagerom seksualforbrydelser således i praksis normalt, at handlingen er foretaget i dendanske stat, jf. straffelovens § 6, nr. 1. Det bemærkes herved også, at hvis en delaf en lovovertrædelse er begået i den danske stat, er der dansk straffemyndighedfor lovovertrædelsen i sin helhed, jf. straffelovens § 9, stk. 4, og at forsøg ogmedvirken hører under dansk straffemyndighed, hvis forsøgs- eller medvir-kenshandlingen er begået i Danmark, selv om forbrydelsen fuldbyrdes eller til-sigtes fuldbyrdet i udlandet, jf. straffelovens § 9, stk. 3.Endvidere er grundlaget for dansk straffemyndighed i sager om seksualforbrydel-ser, hvor ingen del af lovovertrædelsen er begået i den danske stat, i praksis nor-malt gerningsmandens tilknytning til Danmark (gennem statsborgerskab ellerbopæl mv.) og forbrydelsens strafbarhed på gerningsstedet, jf. straffelovens § 7,stk. 1, nr. 1. I mangel af strafbarhed på gerningsstedet kan dansk straffemyndig-hed følge af, at såvel gerningsmanden som offeret har den nævnte tilknytning tilDanmark (statsborgerskab eller bopæl mv.), jf. straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, lit-ra b.De særlige regler i straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra a, om, at kravet om dobbeltstrafbarhed fraviges bl.a. for visse seksualforbrydelser, som en gerningsmandmed tilknytning til Danmark (gennem statsborgerskab eller bopæl mv.) begår iudlandet, får således kun betydning, hvis gerningen ikke er strafbar på gernings-stedet og offeret heller ikke har den nævnte tilknytning til Danmark (statsborger-skab eller bopæl mv.).Tilsvarende får den særlige regel i straffelovens § 7 a, stk. 2, nr. 4, om danskstraffemyndighed på grundlag af forurettedes tilknytning til Danmark (gennemstatsborgerskab eller bopæl mv.) kun betydning, hvis en gerningsmand uden ensådan tilknytning (statsborgerskab eller bopæl mv.) til Danmark efter gernings-tidspunktet kommer til Danmark uden at erhverve bopæl mv. i Danmark og ikkeudleveres til den stat, hvor forbrydelsen er begået.777

5.2.Efter Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttel-se og seksuelt misbrug er Danmark forpligtet til at fastsætte dansk straffemyn-dighed for en række seksualforbrydelser over for børn under 18 år, som danskestatsborgere begår i udlandet, uanset om handlingen er strafbar på gerningsstedet.EU-direktivet fra 2011 (som ikke gælder for Danmark) er på dette punkt identiskmed konventionen.Danmark har opfyldt sine forpligtelser efter Europarådskonventionen dels gen-nem den særlige regel i straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra a, dels gennem dengenerelle regel i straffelovens § 8, nr. 5.I tillæg til, hvad Danmark er folkeretligt forpligtet til, fraviger straffelovens § 7,stk. 1, nr. 2, litra a, også kravet om dobbelt strafbarhed i sager om udbredelse ogbesiddelse af børnepornografi (straffelovens § 235) og i tilfælde af uagtsomhedmed hensyn til forurettedes alder (straffelovens § 226) i relation til aldersgræn-serne i straffelovens § 222, § 223 a og § 230.5.3.Straffelovrådet har på denne baggrund overvejet reglen i straffelovens § 7,stk. 1, nr. 2, litra a, om fravigelse af kravet om dobbelt strafbarhed i bl.a. sagerom seksuel udnyttelse af børn.Straffelovrådet har ikke fundet grundlag for at foreslå indholdsmæssige ændrin-ger af den gældende retstilstand, som i det væsentlige bygger på internationaleforpligtelser.Dette gælder dog ikke fravigelsen af kravet om dobbelt strafbarhed i sager omudbredelse og besiddelse af børnepornografi samt om seksuel udnyttelse af børnog unge i tilfælde af uagtsomhed med hensyn til barnets eller den unges alder.Der kan argumenteres for, at fravigelsen af kravet om dobbelt strafbarhed i dissesituationer ikke har lige så stærke grunde for sig som med hensyn til de øvrigebestemmelser om seksuelt misbrug af børn og unge. Udbredelse og besiddelse afbørnepornografi er udtryk for en efterfølgende udnyttelse af materiale, hvor deroprindelig kan være foregået et seksuelt misbrug af et barn, som gerningsmandentil udbredelsen eller besiddelsen af børnepornografi imidlertid ikke er ansvarlig778

for. I tilfælde af uagtsomhed med hensyn til forurettedes alder er der tale om envæsentligt mindre alvorlig forbrydelse, end når gerningsmanden i det hele harhandlet forsætligt.Straffelovrådet har dog ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at foreslå ændrin-ger af den gældende retstilstand, der på dette punkt bygger på en lovændring fra2006, herunder et ændringsforslag, som blev vedtaget under Folketingets behand-ling af lovforslaget.Straffelovrådet har heller ikke fundet grundlag for at foreslå at udvide reglerneom fravigelse af kravet om dobbelt strafbarhed til at omfatte yderligere seksual-forbrydelser. Rådet lægger i den forbindelse bl.a. vægt på, at kravet om dobbeltstrafbarhed er et grundlæggende princip, som kun bør fraviges, hvis tungtvejendegrunde taler for det, og at de hensyn, som begrunder de særlige regler i sager omseksuelt misbrug af børn, ikke gør sig gældende i nær samme grad i forhold tilseksualforbrydelser over for voksne.Med hensyn til den lovtekniske udformning af reglerne om fravigelse af kravetom dansk straffemyndighed i sager om seksuelt misbrug af personer under 18 århar Straffelovrådet overvejet alternativer til de gældende regler.Straffelovrådet har overvejet, om den fravigelse af kravet om dobbelt strafbar-hed, som følger af straffelovens § 8, nr. 5, jf. Europarådskonventionens artikel25, stk. 1, litra d, og stk. 4, i stedet burde fremgå af straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2,litra a.Til støtte herfor kan navnlig anføres, at reglerne dermed ville blive mere tilgæn-gelige, idet de i deres helhed ville fremgå udtrykkeligt af straffelovens ordlydfrem for af straffelovens bestemmelser sammenholdt med Europarådskonventio-nens bestemmelser.En sådan ændring ville imidlertid bryde med den lovtekniske forenkling, somblev gennemført i 2008, idet en opregning af alle de strafbestemmelser, med hen-syn til hvilke Danmark efter Europarådskonventionen er forpligtet til ikke at stil-le krav om dobbelt strafbarhed, ville blive væsentlig mere omfattende end den

nuværende henvisning til ”seksuel udnyttelse af børn, menneskehandel ellerkvindelig omskæring”.Endvidere angår Europarådskonventionens artikel 25, stk. 1, litra d, og stk. 4,alene statsborgere i den pågældende kontraherende stat, mens straffelovens § 7,stk. 1, nr. 2, litra a, også omfatter udenlandske statsborgere, som har bopæl mv. iDanmark. En udvidelse af denne bestemmelse til at omfatte yderligere strafbe-stemmelser ville således indebære en udvidelse af den personkreds, med hensyntil hvilken kravet om dobbelt strafbarhed fraviges.Efter en samlet vurdering har Straffelovrådet herefter ikke fundet grundlag for atforeslå ændringer af straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra a.5.4.Straffelovrådet har endvidere overvejet reglen i straffelovens § 7 a, stk. 2, nr.4, om det passive personalitetsprincip for så vidt angår visse grove seksualfor-brydelser.Også denne regel har som nævnt ringe betydning i praksis.Bestemmelsen blev indført i 2008 som led i en generel modernisering af reglerneom dansk straffemyndighed og byggede på et grundigt forarbejde.Straffelovrådet har ikke fundet grundlag for at foreslå indholdsmæssige ændrin-ger af reglen.I konsekvens af forslaget om at ændre udtrykket ”Forbrydelser mod kønssæde-ligheden” i overskriften til straffelovens kapitel 24 til ”Seksualforbrydelser”, jf.heromkapitel 6,afsnit 2, ovenfor, foreslår Straffelovrådet en tilsvarende ændringafudtrykket ”en forbrydelse mod kønssædeligheden” i straffelovens § 7 a, stk. 2,nr. 4, til ”en seksualforbrydelse”.

1. Lovudkast§1I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. …, foretages følgende ændringer:1.I§ 7 a, stk. 2, nr. 4,ændres ”forbrydelse mod kønssædeligheden” til: ”seksual-forbrydelse”.2.I§ 68 a, stk. 2, 1. pkt., § 69 a, stk. 2, 1. pkt.,og§ 70, stk. 2, nr. 1,ændres ”sæ-delighedsforbrydelse” til: ”seksualforbrydelse”.3.I§ 93, stk. 3,og§ 94, stk. 4, 2. pkt.,ændres ”§§ 224 og 225” til: ”§ 225”.4.I§ 94, stk. 4, 1. pkt.,ændres ”216-220,222, 223, 223 a, 228, § 229, stk. 1,§235 a, stk. 1” til: ”216-224,§ 226, § 227, stk. 1, § 232 over for et barn under 15år”.5.I§ 94, stk. 4, 2. pkt.,ændres ”216-220og 222-223a” til: ”216-224”.6.I§ 94, stk. 4,indsættes som3. pkt.:”Hvis gerningsmanden med vold, ulovlig tvang efter § 260 eller på anden mådeved en strafbar handling har tvunget forurettede til at undlade at anmelde lov-overtrædelsen til politiet, regnes forældelsesfristen dog tidligst fra det tidspunkt,hvor tvangener ophørt.”7.I§ 210, stk. 1,indsættes som2. pkt.:

Model A10A.§ 216affattes således:”§ 216.For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der tiltvinger sigsamleje ved vold eller trussel om vold eller ved at hensætte en person i en til-stand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig ka-rakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.Stk. 2.For voldtægt straffes med fængsel indtil 12 år den, der har samleje medet barn under 12 år.”11A.(tom)(Flertallets forslag:)12A.I§ 218, stk. 1og2,udgår ”uden for ægteskab”.(Mindretallets forslag:)12A.I§ 218, stk. 1og2,ændres”ægteskab” til: ”et fast samlivsforhold”.13A.I§ 218, stk. 2,indsættes efter ”tilstand”: ”eller situation”.

Model B10B.§ 216affattes således:”§ 216.For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der tiltvinger sigsamleje ved vold eller trussel om vold eller ved at hensætte en person i en til-stand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig ka-rakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.Stk. 2.For voldtægt straffes med fængsel indtil 12 år den, der har samleje medet barn under 12 år.Stk. 3.For voldtægt straffes med fængsel indtil 4 år endvidere den, der skaffersig samleje ved ulovlig tvang, jf. § 260, eller [uden for et fast samlivsforhold]1med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågæl-dende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, medmindre forholdet er om-fattet af stk. 1.”11B.§ 217ophæves.(Flertallets forslag:)12B.I§ 218, stk. 1,udgår ”uden for ægteskab”.(Mindretallets forslag:)12B.I§ 218, stk. 1,ændres”ægteskab” til: ”et fast samlivsforhold”.13B.§ 218, stk. 2,ophæves.

15.I§ 220ændres ”tjenstlige eller økonomiske afhængighed skaffer sig samlejeuden for ægteskab” til: ”arbejdsmæssige, økonomiske eller plejemæssige afhæn-gighed skaffer sig samleje [uden for et fast samlivsforhold]3”.16.I§ 220ændres”under 21 år, med fængsel indtil 3 år” til: ”under 18 år, medfængsel indtil 4 år”.17.I§ 221ændres ”6 år” til: ”4 år”.18.I§ 221udgår ”vildfarende anser samlejet som ægteskabeligt eller”.19.§ 222, stk. 1,affattes således:”Den, som har samlejemed et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil 8 år,medmindre forholdet er omfattet af § 216, stk. 2. Ved fastsættelse af straffen skaldet indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sigsamlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.”20.I§ 222, stk. 2,udgår ”barnet været under 12 år, eller har”.21.§ 222, stk. 3,ophæves.22.I§ 223, stk. 1,udgår ”adoptivbarn,”.23.§§ 223 a-231ophæves, og i stedet indsættes:”§ 224.Den, der medvirker til, at en person under 18 år mod betaling eller løf-te om betaling har samleje med en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 6år.Stk. 2.Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samlejemed en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.§ 225.Bestemmelserne i §§ 216-224 finder tilsvarende anvendelse med hen-syn til andet seksuelt forhold end samleje.3

§ 226.Den, der optager pornografiske fotografier, film eller lignende af enperson under 18 år med forsæt til at sælge eller på anden måde at udbrede mate-rialet, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.§ 227.Den, der medvirker til, at en person under 18 år deltager i en forestillingmed pornografisk optræden, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.Stk. 2.Den, der som tilskuer overværer en forestilling som nævnt i stk. 1 meddeltagelse af en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.§ 228.Overtrædelse af §§ 218 eller 222-224, § 225, jf. §§ 218 eller 222-224,§ 226 eller § 227, stk. 1,4der som følge af gerningsmandens ukendskab til foru-rettedes tilstand eller alder ikke kan tilregnes gerningsmanden som forsætlig,straffes med en forholdsmæssig mindre straf, hvis gerningsmanden dog har hand-let uagtsomt.”24.§ 232affattes således:”§ 232.Den, som ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffesmed bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et barnunder 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år.”25.§§ 233og234affattes således:”§ 233.Den, der driver virksomhed med, at en anden mod betaling eller løfteom betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes for rufferi med fængselindtil 4 år.Stk. 2.Den, der i øvrigt udnytter, at en anden erhvervsmæssigt mod betalingeller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes med bøde ellerfængsel indtil 2 år.Stk. 3.Den, der udlejer værelse i hotel til brug for, at en anden erhvervsmæs-sigt mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffesmed bøde eller fængsel indtil 1 år.

§ 234.Den, der ved retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af envildfarelse eller anden utilbørlig fremgangsmåde formår en anden til mod beta-ling eller løfte om betaling at have seksuelt forhold til en kunde, straffes bøde el-ler fængsel indtil2 år.”26.I§ 235, stk. 1, 1. pkt.,ogstk. 2,ændres ”utugtige” to steder til ”pornografi-ske”.27.§ 235, stk. 3,affattes således:”Stk. 3.Bestemmelsen i stk. 2 omfatter ikke besiddelse af fotografier, film el-ler lignende af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende samtykker i be-siddelsen.”28.§ 235 aophæves.29.§ 236affattes således:”§ 236.Når nogen dømmes efter §§ 216, 217 eller 222, § 223, stk. 2, § 224,stk. 1, § 225, jf. §§ 216, 217 eller 222, § 223, stk. 2, eller § 224, stk. 1, § 228, jf.en af de foregående bestemmelser, § 232 eller § 262 a, stk. 2, kan der ved dom-men gives den pågældende forbud mod1) at opholde sig eller færdes i et nærmere afgrænset område i nærheden af ger-ningsstedet (opholdsforbud),2) uden politiets tilladelse at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig ellerselv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år(boligforbud),3) at modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen (be-søgsforbud) eller4) gennem internettet eller et lignende system til spredning af information at sø-ge at kontakte børn under 18 år, der ikke kender den dømte (kontaktforbud).Stk. 2.Forbud efter stk. 1 omfatter ikke kontakt, ophold eller færden, som afsærlige grunde må anses for beføjet. Forbud efter stk. 1, nr. 2 og 3, omfatter ikkeden dømtes børn eller adoptivbørn.Stk. 3.Forbud kan gives, når det efter karakteren af det begåede forhold og op-lysningerne om den dømtes person, herunder om tidligere kriminalitet, må anta-787

ges, at der er nærliggende fare for, at den dømte vil begå ny lovovertrædelse aflignende beskaffenhed, og at forbuddet vil være egnet til at forebygge denne fare.Stk. 4.Forbud gives på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil vi-dere.Stk. 5.Forbud må ikke stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse afden pågældendes forhold, hensynet til dem, som forbuddet skal beskytte, og ka-rakteren af det begåede forhold.Stk. 6.Når forbud er givet indtil videre, kan den dømte efter 5 års forløb, reg-net fra endelig dom, forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet omforbuddets opretholdelse for retten. Når særlige omstændigheder taler for det,kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker tidligere. § 59, stk. 2,finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Hvis afgørelsengår ud på, at forbuddet helt eller delvis opretholdes, kan spørgsmålet på ny ind-bringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb.Stk. 7.Overtrædelse af et forbud efter stk. 1 straffes med fængsel indtil 4 må-neder.”30.I§ 262 a, stk. 1og2,ændres ”kønslig usædelighed” til: ”prostitution, opta-gelse af pornografiske fotografier eller film, forestilling med pornografisk optræ-den”.§2I retsplejeloven,jf. lovbekendtgørelse nr. …, foretages følgende ændringer:1.I§ 29 a, stk. 1, 1.og2. pkt.,og§ 741 a, stk. 2, 1.og3. pkt.,udgår ”2. led,”.52.I§ 29 a, stk. 1, 2. pkt.,og§ 741 a, stk. 1,ogstk. 3, 2. pkt.,udgår ”§ 224 eller”.3.I§ 41 e, stk. 4, 3. pkt.,og§ 1017 b, stk. 1,ændres ”forbrydelser mod kønssæ-deligheden” til: ”seksualforbrydelser”.4.I§ 741 a, stk. 2, 3. pkt.,ændres ”§ 224 eller § 225, jf. § 210,” til: ”§ 225, jf.”

5.I§ 741 a, stk. 3, 1. pkt.,udgår ”og stk. 2, 1. led,”.6.I§ 741 a, stk. 3, 2. pkt.,udgår ”og stk. 2, 1. led”.7.I§ 741 g, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”sædelighedsforbrydelse” til: ”seksualforbry-delse”.8.I§ 762, stk. 2, nr. 2,ændres ”§§ 224 eller 225” til: ”§ 225”.9.I§ 781, stk. 1, nr. 3,ændres”228” til ”233, stk. 1”.10.I§ 783, stk. 2, 1. pkt.,ændres ”§§ 191, 192 a, 228, 237” til: ”§§ 191 eller 192a, § 233, stk. 1, §§ 237”.§3I lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning fore-tages følgende ændring:1.I§ 2, stk. 2, nr. 1,ændres ”sædelighedsforbrydelse” til: ”seksualforbrydelse”.§4I lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., jf. lovbekendtgø-relse nr. 135 af 18. januar 2010, som ændret ved § 34 i lov nr. 718 af 25. juni2010 og § 2 i lov nr. 249 af 30. marts 2011, foretages følgende ændring:1.I§ 31, stk. 2, 1. pkt.,udgår ”der søger fortjeneste ved prostitution, eller”.§5Stk. 1.Loven træder i kraft den …Stk. 2.Straffelovens § 94, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4-6, fin-der anvendelse på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden, med-mindre forældelse efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræ-den.789

2. Bemærkninger til lovudkastetTil § 1(Straffeloven)Til nr. 1 (§ 7 a, stk. 2, nr. 4)Straffelovens § 7 a, stk. 1 og 2, angår dansk straffemyndighed på grundlag afforurettedes tilknytning til Danmark (det passive personalitetsprincip). Bestem-melserne kan bl.a. anvendes på handlinger, der omfatter en ”forbrydelsemodkønssædeligheden”.I konsekvens af forslaget om at ændre overskriften til straffelovens kapitel 24 (jf.lovforslagets § 1, nr. 9) foreslås straffelovens § 7 a, stk. 2, nr. 4, ændret, såledesat ”forbrydelse mod kønssædeligheden” ændres til ”seksualforbrydelse”.Forslaget er en teknisk begrundet konsekvensændring og medfører ingen ind-holdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.Til nr. 2 (§ 68 a, § 69 a og § 70)Straffelovens §§ 68 a, 69 a og 70 angår foranstaltninger over for psykisk afvi-gende lovovertrædere. Bestemmelserne omfatter bl.a. ”voldtægteller anden al-vorlig sædelighedsforbrydelse”.

I konsekvens af forslaget om at ændre overskriften til straffelovens kapitel 24 (jf.lovforslagets § 1, nr. 9) foreslås straffelovens §§ 68 a, 69 a og 70 ændret, såledesat ”sædelighedsforbrydelse” ændres til ”seksualforbrydelse”.Forslaget er en teknisk begrundet konsekvensændring og medfører ingen ind-holdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.Forslaget om at flytte seksuelt forhold til barn under 12 år fra straffelovens § 222til voldtægtsbestemmelsen i § 216 medfører ingen ændringer i forhold til straffe-lovens §§ 68 a, 69 a og 70, idet seksuelt forhold til barn under 12 år generelt måanses for en alvorlig seksualforbrydelse, der allerede i dag er omfattet af udtryk-ket ”voldtægt eller anden alvorligsædelighedsforbrydelse”.Forslaget om at udvide straffelovens § 216 om voldtægt (Model B og C) til ogsåat omfatte seksuelt forhold til en person, der befinder sig i en tilstand eller situa-tion, hvor den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen (gæl-dende § 218, stk. 2, og § 232), indebærer, at sådanne forhold omfattes af henvis-ningen til ”voldtægt” i straffelovens §§ 68 a, 69 a og 70. Udgangspunktet bliverdermed, at der ved idømmelse af en foranstaltning efter § 68 eller § 69 for sådan-ne forhold ikke fastsættes nogen længstetid for foranstaltningen. Endvidere vilder–hvis de snævre betingelser herfor i øvrigt er opfyldt–kunne idømmes for-varing efter § 70 for sådanne forhold.Til nr. 3 (§ 93, stk. 3, og § 94, stk. 4, 2. pkt.)Straffelovens §§ 93 og 94 angår forældelse af strafansvar. Det foreslås at ændrehenvisningerne til straffelovens §§ 224 og 225 til henvisninger til straffelovens§ 225. Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at slå degældende bestemmelser i straffelovens §§ 224 og 225 sammen til én bestemmel-se i straffelovens § 225, jf. lovforslagets § 1, nr. 23. Forslaget til ændring af straf-felovens §§ 93 og 94 indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold tilgældende ret.Til nr. 4 og 5 (§ 94, stk. 4, 1. og 2. pkt.)Straffelovens § 94, stk. 4, angår udskydelse af begyndelsestidspunktet for foræl-delse til forurettedes fyldte 18. år. Det foreslås at ændre i opregningen af de be-

stemmelser i straffeloven, som er omfattet af reglen om udskydelse af begyndel-sestidspunktet for forældelse til forurettedes fyldte 18. år.Det foreslås at udvide reglen om udskydelse af begyndelsestidspunktet for foræl-delse til forurettedes fyldte 18. år til også at omfatte straffelovens § 221 om til-snigelse af samleje ved udnyttelse af, at forurettede forveksler gerningsmandenmed en anden (jf. lovforslagets § 1, nr. 18) og straffelovens § 226 om optagelseaf pornografiske fotografier eller film af en person under 18 år (jf. lovforslagets§ 1, nr. 23). Forslaget om at medtage henvisninger til §§ 221 og 226 indebæreren ændring i forhold til gældende ret.Det foreslås endvidere at udvide reglen om udskydelse af begyndelsestidspunktetfor forældelse til forurettedes fyldte 18. år til også at omfatte straffelovens § 232om blufærdighedskrænkelse, hvis blufærdighedskrænkelsen begås over for etbarn under 15 år. Forslaget er en ændring i forhold til gældende ret og indebærer,at hvis de almindelige regler om begyndelsestidspunktet for forældelse i straffe-lovens § 94, stk. 1-3 (der som udgangspunkt henviser til den dag, da den strafba-re virksomhed er ophørt), ville føre til, at forældelsesfristen for en blufærdighe-deskrænkelse begået over for et barn under 15 år begyndte at løbe før barnetsfyldte 18. år, vil forældelsesfristen for en sådan blufærdighedskrænkelse frem-over først løbe fra den dag, den forurettede fylder 18 år.Det foreslås endvidere, at henvisningen til straffelovens § 223 a ændres til enhenvisning til straffelovens § 224. Der er tale om en konsekvensændring somfølge af forslaget om at flytte strafbestemmelsen i § 223 a til § 224, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 23. Den foreslåede ændring af henvisningen til § 223 a indebærer in-gen indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.Det foreslås endvidere, at henvisningen til straffelovens § 228 og § 229, stk. 1,udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om en nyselvstændig bestemmelse om medvirken til, at en person under 18 år mod beta-ling eller løfte om betaling har samleje med en kunde, jf. lovforslagets § 1, nr.23. Den foreslåede nye selvstændige bestemmelse om medvirken til, at en personunder 18 år mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en kunde, fore-slås placeret som § 224, stk. 1, og vil dermed være omfattet af den foreslåedehenvisning til § 224 (der som nævnt er en videreførelse af den eksisterende hen-792

visning til § 223 a). Den foreslåede udeladelse af henvisninger til § 228 og § 229,stk. 1, indebærer på denne baggrund ingen indholdsmæssige ændringer i forholdtil gældende ret.Det foreslås endvidere, at henvisningen til straffelovens § 235 a, stk. 1, ændres tilen henvisning til straffelovens § 227, stk. 1. Der er tale om en konsekvensæn-dring som følge af forslaget om at flytte strafbestemmelsen i § 235 a til § 227, jf.lovforslagets § 1, nr. 23 og 28. Den foreslåede ændring af henvisningen til § 235a, stk. 1, indebærer på denne baggrund ingen indholdsmæssige ændringer i for-hold til gældende ret.Der henvises i øvrigt tilkapitel 26,afsnit 5.Til nr. 6 (§ 94, stk. 4, 3. pkt.)Det foreslås at supplere den eksisterende regel om udskydelse af begyndelses-tidspunktet for forældelse til forurettedes fyldte 18. år med en regel om yderlige-re udskydelse af begyndelsestidspunktet for forældelse, hvis gerningsmanden påstrafbar måde har tvunget forurettede til at undlade at anmelde lovovertrædelsentil politiet.Den foreslåede nye regel finder anvendelse på forældelse af de lovovertrædelser,som fremgår af § 94, stk. 4, 1. og 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4og 5.Den foreslåede nye regel er kun relevant, hvis tvangen ikke er ophørt inden foru-rettedes fyldte 18. år. Hvis tvangen er ophørt inden forurettedes fyldte 18. år,regnes forældelsesfristen uændret fra forurettedes fyldte 18. år, jf. § 94, stk. 4, 1.og 2. pkt.Den foreslåede nye regel finder anvendelse, hvis tvangen består på det tidspunkt,hvor forurettede fylder 18 år. Dette gælder, uanset om der mellem gerningstids-punktet og forurettedes fyldte 18. år har været en kortere eller længere periode,hvor der ikke bestod nogen tvang.Den foreslåede nye regel finder anvendelse, hvis gerningsmanden med vold,ulovlig tvang efter § 260 eller på anden måde ved en strafbar handling har tvun-793

get forurettede til at undlade at anmelde lovovertrædelsen til politiet. Reglen vilbl.a. kunne anvendes, hvis gerningsmanden ved trussel om vold forulemper foru-rettede i anledning af dennes forventede forklaring til politiet eller i retten, jf.straffelovens § 123, eller hvis gerningsmanden berøver forurettende friheden, jf.straffelovens § 261.Det er en forudsætning for at anvende reglen, at det under straffesagen om denpågældende seksualforbrydelse kan bevises, at den pågældende gerningsmandobjektivt og med fornøden tilregnelse ved en strafbar handling (herunder sommedvirkende) efter forurettedes fyldte 18. år tvang forurettede til at undlade atanmelde den pågældende seksualforbrydelse til politiet.Det er derimod ikke et krav, at gerningsmanden er straffet eller kan straffes forden strafbare handling, hvorved forurettede blev tvunget til at undlade at anmeldeden pågældende seksualforbrydelse til politiet. Det er således f.eks. uden betyd-ning, om gerningsmanden var utilregnelig på tidspunktet for den strafbare hand-ling, hvorved forurettede blev tvunget til at undlade at anmelde den pågældendeseksualforbrydelse til politiet, eller om strafansvaret for denne handling er foræl-det eller ikke hører under dansk straffemyndighed.Tvang til at undlade at anmelde lovovertrædelsen til politiet kan både bestå i enfysisk forhindring i form af eksempelvis drab eller frihedsberøvelse og i f.eks.vold eller strafbare trusler, som får forurettede til at undlade at anmelde den på-gældende seksualforbrydelse til politiet. Det er et krav, at der er årsagsforbindel-se mellem den strafbare handling og forurettedes undladelse af at anmelde denpågældende seksualforbrydelse til politiet.Retsvirkningen af, at gerningsmanden på den beskrevne måde ved en strafbarhandling har tvunget forurettede til at undlade at anmelde den pågældende seksu-alforbrydelse til politiet, er, at forældelsesfristen for strafansvaret for den pågæl-dende seksualforbrydelse først begynder at løbe, når tvangen er ophørt. Hvistvangen aldrig ophører, f.eks. fordi gerningsmanden har slået forurettede ihjel, erkonsekvensen, at forældelsesfristen aldrig begynder at løbe, og at strafansvaretfor den pågældende seksualforbrydelse dermed aldrig forældes.

Tvangen ophører i den foreslåede regels forstand, når gerningsmandens strafbarehandling ikke længere virker bestemmende i forhold til at få forurettede til atundlade at anmelde den pågældende seksualforbrydelse til politiet. Vurderingenaf, på hvilket tidspunkt dette var, må foretages ud fra sagens konkrete omstæn-digheder, men det vil formentlig i almindelighed være forholdsvis kort tid efter,at den strafbare handling er ophørt. Det afgørende er således, om forurettede fort-sat er tvunget til ikke at anmelde den pågældende seksualforbrydelse til politiet,og ikke, om forurettede, efter at tvangen er ophørt, fortsat faktisk undlader at fo-retage politianmeldelse, eksempelvis fordi der nu er gået meget lang tid, sidenseksualforbrydelsen blev begået.Når tvangen først én gang er ophørt efter forurettedes fyldte 18. år, begynderforældelsesfristen at løbe, og forældelsesfristen løber videre, uanset om ger-ningsmanden på et senere tidspunkt ved en ny strafbar handling tvinger foruret-tede til at undlade at anmelde den pågældende seksualforbrydelse til politiet.Der henvises i øvrigt tilkapitel 26,afsnit 5.Til nr. 7 (§ 210, stk. 1)Efter straffelovens § 210, stk. 1, straffes den, der har samleje med en slægtning inedstigende linje, med fængsel indtil 6 år. Efter § 210, stk. 3, som affattet vedlovforslagets § 1, nr. 8, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse med hensyn til andetseksuelt forhold end samleje.Det foreslås, at adoptionsforhold sidestilles med biologisk slægtskab i forhold tilincestforbuddet i straffelovens § 210, stk. 1, og stk. 3, jf. stk. 1.Forslaget indebærer, at det fremover som noget nyt generelt vil være strafbart athave seksuelt forhold til ens adoptivbarn over 18 år, og at seksuelt forhold til ensadoptivbarn under 18 år fremover vil være omfattet af straffelovens § 210 i stedetfor § 223, stk. 1 (jf. lovforslagets § 1, nr. 22).Strafferammen vil være fængsel indtil 6 år, jf. det gældende § 210, stk. 1, 1. pkt.,som ikke foreslås ændret. Dette indebærer mulighed for anvendelse af de straffe-processuelle tvangsindgreb, som kræver en strafferamme med mindst fængsel i 6år i strafferammen. Med denne strafferamme er der endvidere mulighed for at795

anvende de særlige regler i straffelovens § 7 a, stk. 1 og 2, om dansk straffemyn-dighed baseret på det passive personalprincip, jf. henvisningen til ”incest”, dvs.straffelovens § 210, i § 7 a, stk. 2, nr. 4.Strafferammen på fængsel indtil 6 år indebærer endvidere, at forældelsesfristenfor strafansvar er 10 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1 (som ikke foreslås ændret).Samme forældelsesfrist gælder for de seksuelle forhold til adoptivbarn under 18år, der i dag er omfattet af straffelovens § 223, stk. 1 (jf. straffelovens § 93, stk.3, som forelsås ændret redaktionelt, jf. lovforslagets § 1, nr. 3). Forslaget til æn-dring af straffelovens § 210 indebærer således ingen ændringer af forældelsesfri-sten for de forhold, der foreslås flyttet fra straffelovens § 223, stk. 1, til § 210.Efter forslaget omfatter straffelovens § 210 også en persons seksuelle forhold tilsit adoptivbarns biologiske barn eller adoptivbarn eller til sit biologiske barnsadoptivbarn (og tilsvarende gælder videre i nedstigende linje til oldebarn osv.).Efter gældende ret er sådanne forhold kun generelt kriminaliseret, hvis der er taleom seksuelt forhold til barn under 15 år.Adoptionsforhold i den foreslåede bestemmelses forstand omfatter adoptioner,som har borgerlig gyldighed efter dansk ret, herunder dansk international privat-ret.Adoptionsforhold i den foreslåede bestemmelses forstand foreligger, så længeadoptionsforholdet består. Hvis en adoption ophæves (med gyldighed for Dan-mark), vil den foreslåede bestemmelse ikke finde anvendelse på seksuelle forholdmellem den tidligere adoptant og det tidligere adoptivbarn, der finder sted efteradoptionens ophævelse.Straffelovens § 210, stk. 2, om seksuelle forhold mellem søskende foreslås ikkeændret. Denne bestemmelse vil således fortsat alene finde anvendelse på seksuel-le forhold mellem biologiske søskende.Der henvises i øvrigt tilkapitel 25,afsnit 4.

Til nr. 8 (§ 210, stk. 3)Straffelovens § 210, stk. 3, knytter sig til bestemmelserne i § 210, stk. 1 og 2 omsamleje med en slægtning i nedstigende linje henholdsvis samleje med bror ellersøster. Efter straffelovens § 210, stk. 3, finder disse bestemmelser (i § 210, stk. 1og 2) tilsvarende anvendelse med hensyn til kønslig omgængelse med en personaf samme køn og med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje.Det foreslås at slå de to led i det gældende § 210, stk. 3, om henholdsvis homo-seksuelt forhold og andet heteroseksuelt forhold end samleje sammen til én sam-let bestemmelse om andet seksuelt forhold end samleje. Forslaget er identisk medforslaget om at slå straffelovens §§ 224 og 225 sammen til én bestemmelse i§ 225 (jf. lovforslagets § 1, nr. 23).Forslaget indebærer, at ”samleje” i straffelovens § 210, stk. 1 og 2, som noget nytogså vil omfatte analt samleje, dvs. hel eller delvis indføring af penis i anus (så-vel mellem personer af samme køn som mellem personer af forskelligt køn).Herudover medfører forslaget ikke indholdsmæssige ændringer af gældende ret.Bortset fra det anførte om analtsamleje er det således hensigten, at ”andet seksu-elt forhold end samleje” skal forstås på samme måde som ”anden kønslig om-gængelse end samleje” og ”kønslig omgængelse med en person af samme køn”efter gældende ret.Der er med forslaget om at flytte kriminaliseringen af analt samleje fra straffelo-vens § 210, stk. 3, til § 210, stk. 1 og 2, ikke tilsigtet nogen ændring i vurderin-gen af dette forholds grovhed set i forhold til vaginalt samleje eller i forhold tilandre seksuelle forhold. Der er således heller ikke tilsigtet nogen ændring i straf-udmålingen i sager vedrørende analt samleje i forhold til det eksisterende strafni-veau.Der henvises i øvrigt tilkapitel 16,afsnit 2.Til nr. 9 (overskriften til kapitel 24)Der foreslås en sproglig modernisering af overskriften til straffelovens kapitel 24,således at ”Forbrydelser mod kønssædeligheden” ændres til ”Seksualforbrydel-ser”.797

Til nr. 10-13 (§§ 216-218)Fælles bemærkninger til Model A, B og CStraffelovrådet har med hensyn til straffelovens §§ 216-218 opstillet tre lovmo-deller. For overskuelighedens skyld og for at undgå gentagelser er bemærknin-gerne til de tre lovmodeller udformet som dels bemærkninger, der er fælles foralle tre modeller, dels særlige bemærkninger til Model B og C.Det foreslås i§ 216uændret, at tiltvingelse af samleje ved vold eller trussel omvold straffes som voldtægt. Dette er fælles for alle tre modeller, og der er ikke til-sigtet nogen ændringer i, hvad der skal forstås ved ”tiltvingelseved vold ellertrussel om vold”. Bestemmelsen vil således uændret bl.a. omfatte også mildereformer for vold og også den blotte fastholdelse.Det foreslås uændret, at tiltvingelse af samleje ved at hensætte en person i en til-stand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen,straffes som voldtægt. Dette fremgår særskilt af det foreslåede§ 216, stk. 1, 1.pkt.,i Model A og B, mens det i Model C er indeholdt i det foreslåede§ 216, stk.1, nr. 2, 2. led,om at skaffe sig samleje med en person, der befinder sig i en til-stand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sighandlingen.Denne del af voldtægtsbestemmelsen har uændret kun selvstændig betydning,hvis hensættelsen af forurettede i den hjælpeløse tilstand er sket på anden mådeend ved vold. Er det sket ved vold, er der allerede som følge af voldsanvendelsentale om voldtægt.For disse former for voldtægt, som viderefører den gældende § 216, foreslåsuændret en normalstrafferamme på fængsel indtil 8 år og en skærpet strafferam-me på fængsel indtil 12 år. Bortset fra med hensyn til voldtægt af børn under 12år (jf. herom nedenfor) er der i de tilfælde, som er omfattet af den gældende798

§ 216, ikke tilsigtet nogen ændringer i anvendelsesområdet for normalstraffe-rammen og den skærpede strafferamme eller i strafudmålingen i forhold til i dag.Det skal samtidig understreges, at strafudmålingen i voldtægtssager skal ske pågrundlag af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af voldtægtens karakterog øvrige foreliggende omstændigheder og ikke på grundlag af en generelt for-skellig vurdering af grovheden af kontaktvoldtægt og parvoldtægt i forhold tiloverfaldsvoldtægt. At der er tale om et overfald, vil imidlertid i almindelighedudgøre en skærpende omstændighed, og straffen for en overfaldsvoldtægt vil der-for også alt andet lige være strengere end for en kontaktvoldtægt eller parvold-tægt.Det skal endvidere understreges, at det i almindelighed vil udgøre en skærpendeomstændighed i relation til strafudmålingen, hvis gerningsmanden til en voldtægthar en bestemt formodning om, at forurettede tillige er offer for menneskehandel.Det foreslås som noget nyt, at ethvert samleje med et barn under 12 år fremoverskal straffes som voldtægt med en strafferamme på fængsel indtil 12 år, jf.§ 216,stk. 2.Med forslaget flyttes det gældende § 222, stk. 1, jf. stk. 2, 1. led, til § 216.Der er således tale om en uændret kriminalisering med en uændret strafferamme.Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen ændringer i strafudmålingen i forhold tili dag. Det forudsættes således også, at betinget dom med vilkår om sexologiskbehandling fortsat vil kunne anvendes i samme omfang som i dag, selv om for-brydelsen fremover betegnes som ”voldtægt”.Det er en forudsætning for anvendelse af den foreslåede bestemmelse i § 216 omsamleje med barn under 12 år, at gerningsmanden havde forsæt med hensyn til, atbarnet var under 12 år. Hvis gerningsmanden alene har handlet uagtsomt i for-hold til, at barnet var under 12 år, skal forholdet i stedet bedømmes efter straffe-lovens § 222 om samleje med barn under 15 år (jf. lovforslagets § 1, nr. 19-21).En børneattest kan med den pågældendes samtykke udleveres til brug for ansæt-telse eller beskæftigelse af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigel-sen har en direkte kontakt med børn under 15 år, og i medfør af lov om indhen-telse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale er der ved bekendt-gørelse fastsat regler om, hvornår en sådan attest skal indhentes.799

Af hensyn til udstedelsen af børneattester vil det være nødvendigt i kriminalregi-steret fortsat at registrere domfældelser for samleje med barn under 12 år særskiltog ikke blot som ”voldtægt”. Som følge heraf bør det af anklageskrifter og dom-me om overtrædelse af straffelovens § 216 fremover fremgå tydeligt, om derdomfældes for overtrædelse af den foreslåede nye voldtægtsbestemmelse omsamleje med barn under 12 år.Der vil i givet fald kunne straffes i sammenstød for overtrædelse af § 216, stk. 1,og § 216, stk. 2.Det forudsættes som noget nyt, at ”samleje” fremover også omfatter analt samle-je, dvs. hel eller delvis indføring af penis i anus (såvel mellem personer af sammekøn som mellem personer af forskelligt køn). Andet seksuelt forhold end samleje(såvel mellem personer af samme køn som mellem personer af forskelligt køn)vil fremover være omfattet af straffelovens § 225 (jf. lovforslagets § 1, nr. 23).Der henvises i øvrigt tilkapitel 7,afsnit 4.5, 6.2 og 7.2, ogkapitel 13,afsnit 2.4og 3.3.Det foreslås, at bestemmelsen i§ 218, stk. 2,om at skaffe sig samleje med enperson, der befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand tilat modsætte sig handlingen, skal udvides til at omfatte at skaffe sig samleje meden person, der befinder sig i ensituation,i hvilken den pågældende er ude afstand til at modsætte sig handlingen. I Model B og C foreslås § 218, stk. 2, sam-tidig flyttet til § 216 (jf. herom nedenfor), men forslaget vedrørende at skaffe sigsamleje med en person, der befinder sig i en situation, i hvilken den pågældendeer ude af stand til at modsætte sig handlingen, er i øvrigt fælles for alle tre model-ler.Forslaget indebærer, at kriminaliseringen af disse handlinger flyttes fra straffelo-vens § 232 om blufærdighedskrænkelse til henholdsvis § 218 (Model A) eller§ 216 (Model B og C).Forslaget tager sigte på situationer, hvor gerningsmanden har mulighed for atoverrumple forurettede og begynde et samleje (eller andet seksuelt forhold, jf.800

forslaget til § 225 (jf. lovforslagets § 1, nr. 23)), uden at forurettede kan nå at re-agere. Hvis forurettede på grund af sintilstander ude af stand til at modsætte sighandlingen, skal forholdet bedømmes efter dette led i bestemmelsen. Forslagetom at medtagesituationer,hvor forurettede er ude af stand til at modsætte sighandlingen, tager således sigte på tilfælde, hvor forurettede for så vidt er i standtil at modsætte sig handlingen, men i den konkrete situation ikke kan nå at reage-re, før gerningsmanden har begyndt et samleje eller andet seksuelt forhold.I praksis vil der derfor typisk være tale om situationer, hvor forurettede er helt el-ler delvis afklædt, og hvor gerningsmanden har en legitim anledning til forholds-vis intime berøringer. Som eksempler kan nævnes bistand til personlig hygiejne,lægeundersøgelse, massage eller lignende. Med ”situation” sigtes således til enkonkret fysisk situation og ikke til en eventuel særligt sårbar situation i øvrigt,eksempelvis i form af økonomisk afhængighed.Med forslaget tilsigtes ændringer i strafudmålingen i forhold til i dag. Det forud-sættes således, at den nedenfor omtalte strafskærpelse vedrørende tilfælde, der idag er omfattet af straffelovens § 218, stk. 2, også skal omfatte den foreslåedeudvidelse af § 218, stk. 2, i det omfang der er tale om misbrug af et særligt til-lidsforhold, som beror på gerningsmandens profession eller tilsvarende. Hvis derderimod undtagelsesvis ikke er tale om misbrug af et sådant særligt tillidsforhold,forudsættes der ingen ændringer i strafudmålingen i forhold til strafniveauet idag, hvor overrumplingstilfælde straffes som blufærdighedskrænkelse. Det skalendvidere bemærkes, at det ved strafudmålingen i den konkrete sag bl.a. bør ind-gå, hvilken form for seksuelt forhold der er tale om, og at dette i praksis vil kun-ne føre til et gennemsnitligt lavere strafniveau i overrumplingstilfælde sammen-lignet med andre overtrædelser af straffelovens § 218, stk. 2, fordi overrum-plingstilfældene i praksis som oftest omfatter mildere grader af andet seksueltforhold end samleje og kun meget sjældent fuldbyrdet samleje.Der henvises i øvrigt tilkapitel 9,afsnit 5.Det foreslås iflertalletsforslag, at bestemmelserne i§ 218, stk. 1,om at skaffesig samleje ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retardering,og§ 218, stk. 2,om at skaffe sig samleje med en person, der befinder sig i en til-stand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen,801

skal udvides til at omfatte at skaffe sig samleje inden for ægteskab. I Model B ogC foreslås § 218, stk. 2, flyttet til § 216 (jf. herom nedenfor), men forslaget ved-rørende at skaffe sig samleje inden for ægteskab er fælles for alle tre modeller.Flertallets forslag indebærer, at forhold mellem samlevende, der er gift, i forholdtil straffelovens § 218 fremover vil skulle vurderes på samme måde som forholdmellem samlevende, der ikke er gift. Ligesom det i dag er tilfældet for forholdmellem samlevende, der ikke er gift, vil det således fremover også for forholdmellem gifte samlevende være afgørende for anvendelsen af § 218, om der harværet tale om at ”udnytte” samleverens sindssygdom eller mentale retardering el-ler om at ”skaffe sig” samleje med samleveren, mens denne befandt sig i en til-stand, hvor den pågældende var ude af stand til at modsætte sig handlingen.Flertallets forslag indebærer endvidere, at forhold mellem ikke-samlevende ægte-fæller fremover vil skulle vurderes på samme måde som forhold mellem andrepersoner, der ikke er samlevende. Forslaget indebærer således f.eks., at en per-son, der skaffer sig samleje med sin sovende fraseparerede ægtefælle, fremovervil kunne straffes for overtrædelse af straffelovens § 218 (Model A) henholdsvis§ 216 (Model B og C). Tilsvarende vil en person, der f.eks. skaffer sig samlejemed sin fraseparerede ægtefælle ved at udnytte dennes sindssygdom eller menta-le retardering, fremover kunne straffes for overtrædelse af straffelovens § 218(alle tre modeller).Det foreslås imindretalletsforslag, at bestemmelserne i§ 218, stk. 1,om at skaf-fe sig samleje ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retarde-ring, og§ 218, stk. 2,om at skaffe sig samleje med en person, der befinder sig ien tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsæt-te sig handlingen, ikke skal omfatte forhold i et fast samlivsforhold. I Model Bog C foreslås § 218, stk. 2, flyttet til § 216 (jf. herom nedenfor), men forslagetvedrørende forhold i et fast samlivsforhold er fælles for alle tre modeller.Mindretallets forslag indebærer, at forhold mellem samlevende fremover ikke vilvære omfattet af straffelovens § 218, uanset om parterne er gift eller ej.Mindretallets forslag indebærer endvidere, at forhold mellem ikke-samlevendeægtefæller fremover vil skulle vurderes på samme måde som forhold mellem an-802

dre personer, der ikke er samlevende. Forslaget indebærer således f.eks., at enperson, der skaffer sig samleje med sin sovende fraseparerede ægtefælle, frem-over vil kunne straffes for overtrædelse af straffelovens § 218. Tilsvarende vil enperson, der f.eks. skaffer sig samleje med sin fraseparerede ægtefælle ved at ud-nytte dennes sindssygdom eller mentale retardering, fremover kunne straffes forovertrædelse af straffelovens § 218.Der henvises i øvrigt tilkapitel 9,afsnit 3.3.Det forudsættes med forslaget, at straffen for forhold, der i dag er omfattet afstraffelovens § 218, stk. 2, skærpes. Det forudsatte strafniveau vil også gælde forforhold inden for ægteskab, der som noget nyt foreslås omfattet af § 218, stk. 2(jf. ovenfor).Der lægges med forslaget op til, at udgangspunktet for strafudmålingen for et en-keltstående fuldbyrdet tilfælde af at skaffe sig samleje med en person, der befin-der sig i en tilstand, hvor denne er ude af stand til at modsætte sig handlingen,fremover skal være 8 måneders fængsel. Hvis gerningsmanden har hensat foru-rettede i en tilstand, hvor denne ikke var i stand til at modsætte sig handlingen,uden at gerningsmanden dog har gjort det med forsæt til at skaffe sig samleje, vilder dog ved strafudmålingen fremover skulle tages udgangspunkt i et højere ni-veau, som afspejler, at forholdet nærmer sig voldtægt (kontaktvoldtægt).I overensstemmelse med almindelige strafudmålingsprincipper vil straffen kunneudmåles højere f.eks. i gentagelsestilfælde, eller hvis der foreligger flere forholdtil samtidig pådømmelse. Omvendt vil straffen kunne udmåles lavere f.eks. vedforsøg.Strafudmålingen vil endvidere skulle ske ud fra den enkelte sags konkrete om-stændigheder, og den konkrete straf også for et enkeltstående fuldbyrdet tilfældeaf at skaffe sig samleje med en person, der befinder sig i en tilstand, hvor denneer ude af stand til at modsætte sig handlingen, vil således afhængig af de konkre-te omstændigheder kunne fastsættes både højere og lavere end det forudsatte ud-gangspunkt på 8 måneders fængsel.

Som eksempler på forhold, som kan indgå i vurderingen af forbrydelsens grov-hed og dermed ved fastsættelsen af straffen, kan nævnes det seksuelle forholdsnærmere karakter (samleje eller andet seksuelt forhold end samleje og i givet faldhvilken form for seksuelt forhold), overgrebets tidsmæssige varighed, graden afforurettedes hjælpeløshed, forurettedes alder, stedet for overgrebet, herunder omgerningsmanden er trængt ind hos forurettede, og de omstændigheder, underhvilke gerningsmanden mødte forurettede, herunder karakteren af et eventueltforudgående samvær.De beskrevne forhold skal ikke anses for udtømmende, og fastsættelsen af straf-fen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde afsamtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges iop- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende el-ler formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffensfastsættelse i straffelovens kapitel 10.Der henvises i øvrigt tilkapitel 9,afsnit 4.2.

Særlige bemærkninger til Model BDet foreslås, at forhold, som i dag er omfattet af straffelovens § 217 eller § 218,stk. 2, fremover skal være omfattet af straffelovens § 216 om voldtægt. Detsamme gælder de foreslåede udvidelser af den gældende bestemmelse i § 218,stk. 2, til forhold inden for ægteskab og til at skaffe sig samleje med en person,der befinder sig i en situation, hvor den pågældende er ude af stand til at modsæt-te sig handlingen.Det foreslås, at strafferammen for forhold, som i dag er omfattet af straffelovens§ 217 eller § 218, stk. 2, uændret skal være fængsel indtil 4 år, jf. forslaget til§ 216, stk. 3.Med hensyn til strafudmålingen i konkrete sager henvises til de fæl-les bemærkninger til Model A, B og C.Medtagelsen i § 216 af forhold, som i dag er omfattet af straffelovens § 218, stk.2, indebærer, at der som noget nyt i sådanne sager vil kunne gives pålæg efterstraffelovens § 236 (jf. lovforslagets § 1, nr. 29).804

Særlige bemærkninger til Model CDet foreslås, at forhold, som i dag er omfattet af straffelovens § 217 eller § 218,stk. 2, fremover skal være omfattet af straffelovens § 216 om voldtægt. Detsamme gælder de foreslåede udvidelser af den gældende bestemmelse i § 218,stk. 2, til forhold inden for ægteskab og til at skaffe sig samleje med en person,der befinder sig i en situation, hvor den pågældende er ude af stand til at modsæt-te sig handlingen.Det foreslås, at strafferammen for forhold, som i dag er omfattet af straffelovens§ 217 eller § 218, stk. 2, skal være den samme som efter den gældende § 216 omvoldtægt, dvs. en normalstrafferamme på fængsel indtil 8 år en en skærpet straf-feramme på fængsel indtil 12 år. Med hensyn til strafudmålingen i konkrete sagerhenvises til de fælles bemærkninger til Model A, B og C.Forslaget indebærer, at forældelsesfristen for de forhold, der som noget nyt bliveromfattet af straffelovens § 216 om voldtægt, forlænges fra 5 til 10 eller 15 år af-hængig af, om de henføres til normalstrafferammen eller den skærpede straffe-ramme. Forslaget indebærer endvidere, at der i sager om disse forhold som nogetnyt vil kunne anvendes de straffeprocessuelle tvangsindgreb, som kræver enstrafferamme på mindst 6 års fængsel. Endvidere vil dansk straffemyndighed fordisse forhold som noget nyt kunne baseres på det passive personalitetsprincip(dvs. forurettedes tilknytning til Danmark), jf. straffelovens § 7 a, stk. 1 og 2.

Til nr. 14 (§ 219)Det foreslås at opdele straffelovens § 219 om samleje mellem ansatte og beboerepå visse institutioner i tre numre, således at nr. 1 angår krimininalforsorgens in-stitutioner, nr. 2 frihedsberøvede, der er i politiets varetægt, og nr. 3 andre insti-tutioner.Det foreslås inr. 1at ændre kriminaliseringen af samleje mellem ansatte eller til-synsførende ved en af kriminalforsorgens institutioner og en indsat i den pågæl-dende institution til en kriminalisering af samleje mellem en ansat i kriminalfor-sorgen og en indsat i en af kriminalforsorgens institutioner, som den ansatte harmyndighed over.Forslaget indebærer, at det absolutte forbud mod samleje (eller andet seksueltforhold, jf. straffelovens § 225 (lovforslagets § 1, nr. 23)) udvides fra ansatte ogtilsynsførende ved en bestemt institution til at omfatte ansatte i hele kriminalfor-sorgen, men til gengæld begrænses til ansatte, som har myndighed over den på-gældende indsatte. Med ansatte i kriminalforsorgen menes ansatte i Direktoratetfor Kriminalforsorgen og alle underliggende myndigheder og institutioner, her-under fængsler, arresthuse, pensioner og kriminalforsorgen i frihed. Henvisnin-gen til tilsynsførende udgår, og bestemmelsen vil således kun omfatte personer,der er ansat (herunder midlertidigt ansatte, deltidsansatte og ulønnede ansatte).

Forbuddet gælder uændret i den periode, den pågældende er optaget i en af kri-minalforsorgens institutioner, herunder under udgang og frigang, hospitalsind-læggelse mv., men ikke efter løsladelse, herunder løsladelse på prøve. Forbuddetvil efter en konkret vurdering kunne udstrækkes til at gælde i en kortere periodeefter udeblivelse fra udgang eller frigang eller efter undvigelse, men herefter måinstitutionsopholdet anses for ophørt. Det bemærkes, at hvis en ansat i kriminal-forsorgen har kontakt med en undvegen fange, uden at søge at få den pågældendebragt tilbage til fængslet, vil den ansatte i almindelighed gøre sig skyldig i en tje-nesteforsømmelse og vil efter omstændighederne også kunne straffes herfor, jf.navnlig straffelovens § 124, stk. 2, om hjælp til at skjule en undvegen fange og§ 157 om tjenesteforsømmelse.Forbuddet gælder uændret ikke i forhold til personer, der afsoner på deres bopæl,eller som efter prøveløsladelse eller i medfør af en betinget dom er underlagt til-syn af kriminalforsorgen.Med ansatte, som har ”myndighed” over den indsatte, sigtes til personer, der iforhold til den indsatte fremstår som en, der vil kunne have indflydelse på denindsattes forhold. Det er uden betydning, om den ansatte har nogen formel be-slutningskompetence i forhold til den indsatte.Det foreslås inr. 2som en ny regel at indføre et absolut forbud mod samleje (el-ler andet seksuelt forhold, jf. straffelovens § 225 (lovforslagets § 1, nr. 23)) mel-lem en ansat ved politiet og en person, der er frihedsberøvet og i politiets vare-tægt.Forbuddet omfatter alle ansatte ved politiet, herunder midlertidigt ansatte, del-tidsansatte og ulønnede ansatte.Forbuddet omfatter seksuelt forhold til enhver, der er frihedsberøvet og i politietsvaretægt. Grundlaget for frihedsberøvelsen er uden betydning. Forbuddet omfat-ter dermed eksempelvis personer, der anholdes i anledning af en sigtelse for etstrafbart forhold, tilbageholdes i medfør af politiloven, tilbageholdes i medfør afpsykiatriloven, tilbageholdes i medfør af udlændingeloven, anholdes med henblikpå fremstilling i retten (som tiltalt i en straffesag, som skyldner i en fogedsag el-ler som vidne mv.) eller pågribes med henblik på iværksættelse eller fortsættelse807

af varetægtsfængsling eller afsoning af en fængselsstraf. Forbuddet omfatter ogsåeksempelvis varetægtsfængslede og strafafsonere, der midlertidigt er i politietsvaretægt, eksempelvis under en transport. Forbuddet omfatter også strafafsonereunder ledsaget udgang, hvis det er politiet, der ledsager den pågældende.Forbuddet omfatter seksuelle forhold, der finder sted under frihedsberøvelsen,mens den pågældende er i politiets varetægt. Forbuddet gælder dermed ikke, efterat frihedsberøvelsen er ophørt, eller når den pågældende ikke længere er i politi-ets varetægt (uanset om frihedsberøvelsen ikke er ophørt).Det foreslås inr. 3med visse ændringer at videreføre den eksisterende bestem-melse i § 219 for så vidt angår andre institutioner end kriminalforsorgens institu-tioner.Det foreslås, at henvisningen til tilsynsførende ved en institution ændres til til-synsførende med en institution. Der er tale om en præcisering. Bestemmelsen vilsåledes uændret omfatte dels personer, der er ansat (herunder midlertidigt ansat-te, deltidsansatte og ulønnede ansatte) ved den pågældende institution, dels per-soner, der som led i et offentligt hverv fører tilsyn med behandlingen af personer,der er optaget i den pågældende institution. I modsætning til det foreslåede nr. 1vil nr. 3 fortsat omfatte alle ansatte (ved den pågældende institution), og forbud-det i nr. 3 gælder således, uansat om den ansatte har myndighed over den, der eroptaget i institutionen.Det foreslås, at forsorgshjem udgår af bestemmelsen.Det foreslås at modernisere de øvrige institutionsbetegnelser, således at ”børne-eller ungdomshjem” ændres til ”døgninstitution eller opholdssted for børn og un-ge”, ”hospital for sindslidende” ændres til ”psykiatrisk afdeling” og ”institutionfor personer med vidtgående psykiske handicap” ændres til ”døgninstitution forpersoner med vidtgående psykiske handicap”.Det absolutte forbud mod samleje (eller andet seksuelt forhold, jf. straffelovens§ 225 (lovforslagets § 1, nr. 23)) gælder uændret for forhold mellem en ansat ogen person, der er optaget i institutionen med henblik på at overnatte på institutio-nen. Bestemmelsen gælder således ikke for forhold til en person, der alene har808

dagophold på institutionen, eksempelvis en patient, som modtager ambulant be-handling på en psykiatrisk afdeling, eller en person, som deltager i aktiviteter i etdagcenter, beskyttet værksted eller lignende (uden at have døgnophold det på-gældende sted). Bestemmelsen gælder uændret i den periode, hvor den pågæl-dende er optaget i institutionen, dvs. også hvis den pågældende midlertidigtovernatter uden for institutionen, eksempelvis i forbindelse med samvær medfamilie, weekendophold hos en aflastnings- eller plejefamilie, hospitalsindlæg-gelse mv. Bestemmelsen gælder også under en eventuel studie- eller ferierejse,som foretages i institutionens regi. Når institutionsopholdet er ophørt, herunder iforbindelse med flytning til en anden institution, gælder bestemmelsen imidlertidikke længere. Bestemmelsen vil efter en konkret vurdering kunne udstrækkes tilat gælde i en kortere periode efter udeblivelse fra udgang eller efter rømning,men herefter må institutionsopholdet anses for ophørt.Det forudsættes som noget nyt, at ”samleje” fremover ogsåomfatter analt samle-je, dvs. hel eller delvis indføring af penis i anus (såvel mellem personer af sammekøn som mellem personer af forskelligt køn). Andet seksuelt forhold end samleje(såvel mellem personer af samme køn som mellem personer af forskelligt køn)vil fremover være omfattet af straffelovens § 225 (jf. lovforslagets § 1, nr. 23).Strafferammen i § 219 er uændret fængsel indtil 4 år, og der er ikke tilsigtet no-gen ændringer i strafudmålingen i forhold til i dag.Der henvises i øvrigt tilkapitel 10,afsnit 4.Til nr. 15 og 16 (§ 220)Det foreslås inr. 15at udvide straffelovens § 220 om at skaffe sig samleje vedgroft misbrug af tjenstlig eller økonomisk afhængighed til også at omfatte atskaffe sig samleje ved groft misbrug af plejemæssig afhængighed.Dette vil omfatte personer, der modtager (omfattende) plejemæssig bistand i egethjem eller på en behandlingsinstitution eller et botilbud mv., hvis der foreliggeret stærkt afhængighedsforhold mellem plejepersonalet og den pågældende ogdenne afhængighed er blevet groft misbrugt til at opnå samleje med den pågæl-dende.

Det foreslås endvidere iflertalletsforslag, at straffelovens § 220 skal udvides tilat omfatte at skaffe sig samleje inden for ægteskab.Flertallets forslag indebærer, at forhold mellem samlevende, der er gift, i forholdtil straffelovens § 220 fremover vil skulle vurderes på samme måde som forholdmellem samlevende, der ikke er gift. Ligesom det i dag er tilfældet for forholdmellem samlevende, der ikke er gift, vil det således fremover også for forholdmellem gifte samlevende være afgørende for anvendelsen af § 220, om der harværet tale om ”groft misbrug” af samleverens arbejdsmæssige, økonomiskeeller(som noget nyt) plejemæssige afhængighed.Det forudsættes, at anvendelse af en økonomisk afhængighed, som følger af æg-teskabet (eller af et samlivsforhold uden ægteskab), som pressionsmiddel til atopnå samleje som udgangspunkt ikke skal anses som et ”groft misbrug” i § 220’sforstand. Eksempelvis vil opnåelse af samleje ved hjælp af en trussel om skils-misse eller samlivsophævelse ikke kunne anses somet groft misbrug i § 220’sforstand, og dette gælder, selv om en ægtefælle eventuelt yderligere truer med atville trække bodelingen i langdrag eller med en øjeblikkelig udsættelse af denfælles bolig ved fogedrettens bistand og den anden ægtefælle vil være megetvanskeligt stillet, hvis der gøres alvor af sådanne trusler. Opnåelse af samleje vedhjælp af en specifik trussel om ikke at ville betale pligtige underholdsbidrag (dvs.underholdsbidrag, som det ifølge eksigibel afgørelse fra statsforvaltningen elleren domstol påhviler den pågældende at betale) til forfaldstid eller om udsættelseaf den fælles bolig ved ulovlig selvtægt, vil imidlertid i almindelighed udgøre et”groft misbrug” i § 220’s forstand og vil dermed kunne straffes, hvis den andenægtefælle var stærkt afhængig af at modtage bidragene fra ægtefællen til for-faldstid henholdsvis at blive boende i det fælles hjem og ægtefællen havde forsætmed hensyn til, at den anden ægtefælle indvilligede i samleje som følge heraf.Det vil bero på en konkret vurdering, om opnåelse af samleje med en ægtefælle(eller ugift samlever), som plejemæssigt er stærkt afhængig af sin ægtefælle (el-ler ugifte samlever), udgør et groft misbrug af plejemæssig afhængighed i§220’s forstand. I forlængelse af det, der er anført ovenfor om økonomisk af-hængighed, som følger af ægteskabet (eller samlivsforholdet uden ægteskab), kanopnåelse af samleje ved hjælp af en trussel om skilsmisse eller samlivsophævelseikke anses som et groft misbrug i §220’s forstand, og dette gælder, selv om810

skilsmissen eller samlivsophævelsen samtidig vil indebære ophør af pleje, somægtefællen er stærkt afhængig af. Opnåelse af samleje ved hjælp af en specifiktrussel om ikke at ville fortsætte med pleje, som ægtefællen (eller den ugifte sam-lever) er stærkt afhængig af, uden at ophøret af pleje har sammenhæng med enskilsmisse eller samlivsophævelse, vil imidlertid kunne udgøre et groft misbrug i§ 220’s forstand.Flertallets forslag indebærer endvidere, at forhold mellem ikke-samlevende ægte-fæller fremover vil skulle vurderes på samme måde som forhold mellem andrepersoner, der ikke er samlevende. Forslaget indebærer således f.eks., at en per-son, der skaffer sig samleje ved groft misbrug af sin fraseparerede ægtefælles ar-bejdsmæssige eller økonomiske afhængighed, fremover vil kunne straffes forovertrædelse af straffelovens § 220. Et eksempel herpå kunne være at opnå sam-leje ved at true med at undlade at betale pligtige underholdsbidrag til forfaldstid.Straf efter § 220 ville i den forbindelse bl.a. forudsætte, at den bidragsberettigedevar stærkt afhængig af at modtage bidragene fra ægtefællen til forfaldstid, og atden bidragspligtige havde forsæt med hensyn til, at den bidragsberettigede indvil-ligede i samleje som følge heraf.Det foreslås imindretalletsforslag, at straffelovens § 220 ikke skal omfatte for-hold i et fast samlivsforhold.Mindretallets forslag indebærer, at forhold mellem samlevende fremover ikke vilvære omfattet af straffelovens § 220, uanset om parterne er gift eller ej.Mindretallets forslag indebærer endvidere, at forhold mellem ikke-samlevendeægtefæller fremover vil skulle vurderes på samme måde som forhold mellem an-dre personer, der ikke er samlevende. Forslaget indebærer således f.eks., at enperson, der skaffer sig samleje ved groft misbrug af sin fraseparerede ægtefællesarbejdsmæssige eller økonomiske afhængighed, fremover vil kunne straffes forovertrædelse af straffelovens § 220.Det forudsættessom noget nyt, at ”samleje” fremover også omfatter analt samle-je, dvs. hel eller delvis indføring af penis i anus (såvel mellem personer af sammekøn som mellem personer af forskelligt køn). Andet seksuelt forhold end samleje

(såvel mellem personer af samme køn som mellem personer af forskelligt køn)vil fremover være omfattet af straffelovens § 225 (jf. lovforslagets § 1, nr. 23).Det foreslås inr. 16at ændre den skærpede strafferamme, således at den skærpe-de strafferamme omfatter forhold begået over for personer under 18 år (i stedetfor personer under 21 år), og således at strafmaksimum forhøjes fra 3 år til 4 år.Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i strafudmålingen i forhold til i dag.Der henvises i øvrigt tilkapitel 9,afsnit 3.3, ogkapitel 11,afsnit 4.Til nr. 17 og 18 (§ 221)Det foreslås inr. 18,at 1. led i straffelovens § 221 om at tilsnige sig samleje meden person, der vildfarende anser samlejet som ægteskabeligt, skal udgå.Forslaget indebærer, at det fremover ikke i sig selv vil være strafbart at havesamleje med en person, der–seksualpartneren bekendt–går med til samlejet,fordi vedkommende fejlagtigt går ud fra, at parterne er gift. Som eksempel kannævnes, at parterne har gennemført en religiøs vielsesceremoni, der ikke har bor-gerlig gyldighed efter dansk ret.En vildfarelse, som ikke angår de konkrete parters ægteskabelige status, menhvem personen har samleje med, vil imidlertid fortsat være omfattet af § 221.Som eksempel kan nævnes, at A, som er gift med B, har samleje med C, idet Aforveksler C med B.Det forudsættes som noget nyt, at ”samleje” fremover også omfatter analt samle-je, dvs. hel eller delvis indføring af penis i anus (såvel mellem personer af sammekøn som mellem personer af forskelligt køn). Andet seksuelt forhold end samleje(såvel mellem personer af samme køn som mellem personer af forskelligt køn)vil fremover være omfattet af straffelovens § 225 (jf. lovforslagets § 1, nr. 23).Medtagelsen af seksuelt forhold mellem personer af samme køn er en ændring iforhold til gældende ret.

Det foreslås inr. 17,at strafferammen for § 221–som efter forslaget kun vil om-fatte tilsnigelse af samleje med en person, der forveksler gerningsmanden med enanden–ændres fra fængsel indtil 6 år til fængsel indtil 4 år.Nedsættelsen af strafmaksimum indebærer, at straffeprocessuelle tvangsindgreb,som kræver en strafferamme på mindst 6 års fængsel, fremover ikke vil kunneanvendes i sager om overtrædelse af straffelovens § 221.Nedsættelsen af strafmaksimum indebærer endvidere, at forældelsesfristen forstrafansvar for overtrædelse af straffelovens § 221 nedsættes fra 10 til 5 år, jf.straffelovens § 93, stk. 1. Hvis forurettede er under 18 år, foreslås imidlertid somnoget nyt, at forældelsesfristen for overtrædelse af straffelovens § 221 først skalbegynde at løbe fra den dag, hvor forurettede fylder 18 år, jf. lovforslagets § 1,nr. 4 og 5 (forslag til ændring af straffelovens § 94, stk. 4).Der er med forslaget om at nedsætte strafmaksimum ikke tilsigtet nogen ændrin-ger i strafudmålingen i forhold til i dag.Der henvises i øvrigt tilkapitel 12,afsnit 4.Til nr. 19-21 (§ 222)Det foreslås, at samleje med barn under 12 år fremover skal straffes som vold-tægt efter straffelovens § 216 (jf. lovforslagets § 1, nr. 10).Straffelovens § 222 foreslås som følge heraf ændret, således at bestemmelsen ersubsidiær i forhold til det foreslåede § 216, stk. 2, om samleje med barn under 12år, og således at § 222, stk. 2, 1. led, om samleje med barn under 12 år udgår.Endvidere foreslås bestemmelsen i stk. 3 om at skaffe sig samleje ved udnyttelseaf sin fysiske eller psyksiske overlegenhed, der herefter alene vil angå stk. 1, pla-ceret som et nyt 2. pkt. i stk. 1.Forslaget indebærer, at der i forbindelse med straf efter det foreslåede nye § 216,stk. 2, om samleje med barn under 12 år ikke tillige skal straffes for overtrædelseaf § 222. Hvis et samleje med et barn under 12 år som følge af manglende forsætmed hensyn til, at barnet var under 12 år, ikke kan straffes efter § 216, vil § 222derimod kunne anvendes. Der vil endvidere fortsat i forhold til ofre i aldersgrup-813

pen 12-14 år kunne straffes i sammenstød mellem § 222 og bestemmelserne omvoldtægt i form af tiltvingelse af samleje ved vold eller trussel om vold mv. (for-slaget til § 216, stk. 1,6jf. lovforslagets § 1, nr. 10).Det forudsættes som noget nyt, at ”samleje” fremover også omfatter analt samle-je, dvs. hel eller delvis indføring af penis i anus (såvel mellem personer af sammekøn som mellem personer af forskelligt køn). Andet seksuelt forhold end samleje(såvel mellem personer af samme køn som mellem personer af forskelligt køn)vil fremover være omfattet af straffelovens § 225 (jf. lovforslagets § 1, nr. 23).Til nr. 22 (§ 223, stk. 1)Det foreslås, at en persons seksuelle forhold til sit adoptivbarn skal være omfattetaf straffelovens § 210 om incest (jf. lovforslagets § 1, nr. 7). Som følge heraf fo-reslås straffelovens § 223, stk. 1, ændret, således at samleje med adoptivbarn ud-går.Det forudsættes som noget nyt,at ”samleje” fremover også omfatter analt samle-je, dvs. hel eller delvis indføring af penis i anus (såvel mellem personer af sammekøn som mellem personer af forskelligt køn). Andet seksuelt forhold end samleje(såvel mellem personer af samme køn som mellem personer af forskelligt køn)vil fremover være omfattet af straffelovens § 225 (jf. lovforslagets § 1, nr. 23).Til nr. 23 (§§ 223 a-231)Der foreslås at ophæve de gældende bestemmelser i straffelovens §§ 223 a-231og i stedet at indsætte §§ 224-228 som nyaffattede bestemmelser. I oversigtsformforeslås følgende ændringer i forhold til de gældende regler:Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse om medvirken til, at en person under18 år mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en kunde, som § 224,stk. 1, således at den eksisterende bestemmelse i § 223 a om en kundes samlejemod betaling eller løfte om betaling med en person under 18 år bliver § 224, stk.2.

Det foreslås at slå de gældende bestemmelser om anden heteroseksuel kønsligomgængelse end samleje (§ 224) henholdsvis homoseksuel kønslig omgængelse(§ 225) sammen til én bestemmelse, som placeres i § 225, om andet seksuelt for-hold end samleje.Den foreslåede § 226 viderefører den gældende bestemmelse i straffelovens§ 230, 1. pkt., med en sproglig modernisering og en forenkling af strafferammen.Den foreslåede § 227 viderefører den gældende bestemmelse i straffelovens§ 235 a med visse ændringer.Den gældende bestemmelse i straffelovens § 227 om strafnedsættelse eller straf-bortfald for overtrædelse af straffelovens §§ 216-226 ved indgåelse af ægteskabmellem gerningsmanden og forurettede videreføres ikke.Den foreslåede § 228 viderefører med visse ændringer den gældende bestemmel-se i straffelovens § 226 om uagtsomhed med hensyn til forurettedes tilstand elleralder.De gældende bestemmelser i straffelovens §§ 228 og 229 om medvirken til an-dres prostitution afløses af de foreslåede § 224, stk. 1, og §§ 233 og 234 (lovfor-slagets § 1, nr. 25).Den gældende bestemmelse i straffelovens § 230, 1. pkt., om optagelse af porno-grafiske fotografier og film af en person under 18 år foreslås som nævnt flyttet til§ 226.Det gældende § 230, 2. pkt., indeholder en henvisning til den gældende § 226 omuagtsomhed med hensyn til alder. Det foreslås, at der i bestemmelsen om uagt-somhed (der som nævnt foreslås placeret som § 228) medtages en henvisning tilden foreslåede § 226.Samlet set videreføres straffelovens § 230 således i sin helhed ved de foreslåede§§ 226 og 228.

Den gældende bestemmelse i straffelovens § 231 om, at straffen for overtrædelseaf §§ 228 og 229 i gentagelsestilfælde kan forhøjes med indtil det halve, videre-føres ikke. Der henvises herom tilkapitel 19,afsnit 6.2.I forenklet oversigtsform kan forholdet mellem de gældende bestemmelser og deforeslåede bestemmelser gengives således:Gældende bestemmelse§ 223 a§ 224§ 225§ 226§ 227§ 228, stk. 1§ 228, stk. 2§ 229, stk. 1§ 229, stk. 2§ 230§ 231§ 232§ 233§ 234§ 235§ 235 a§ 236Foreslået bestemmelse§ 224, stk. 2§ 225§ 225§ 228videreføres ikke§ 233, stk. 1, og § 234, stk. 1§ 224, stk. 1§ 233, stk. 2§ 233, stk. 3§ 226videreføres ikke§ 232videreføres ikkevidereføres ikke§ 235§ 227§ 236Til § 224Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse om medvirken til, at en person under18 år mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en kunde, som § 224,stk. 1, således at den eksisterende bestemmelse i § 223 a om en kundes samlejemod betaling eller løfte om betaling med en person under 18 år bliver § 224, stk.2. Det forudsættes som noget nyt, at ”samleje” fremover også omfatter analt sam-leje, dvs. hel eller delvis indføring af penis i anus (såvel mellem personer afsamme køn som mellem personer af forskelligt køn). Andet seksuelt forhold end

samleje (såvel mellem personer af samme køn som mellem personer af forskel-ligt køn) vil fremover være omfattet af straffelovens § 225 (jf. lovforslagets § 1,nr. 23).De gældende §§ 224 og 225 om anden kønslig omgængelse end samleje foreslåssamlet i § 225.Det foreslåede nye § 224, stk. 1, foreslås formuleret parallelt med bestemmelsen istraffelovens § 227, stk. 1 (gældende 235 a, stk. 1), om medvirken til, at en per-son under 18 år deltager i en forestilling med pornografisk optræden.Forslaget til stk. 1 omfatter den, der medvirker til, at en person under 18 år modbetaling eller løfte om betaling har samleje med en kunde. Det følger af forslagettil § 225 (lovforslagets § 1, nr. 23), at bl.a. § 224 finder tilsvarende anvendelsemed hensyn til andet seksuelt forhold end samleje.Den foreslåede bestemmelse i § 224, stk. 1, omfatter således enhver form for bi-stand til, at en person under 18 år mod betaling eller løfte om betaling har seksu-elt forhold til en kunde, herunder tilfælde, hvor den pågældende overtales, lok-kes, narres eller vildledes hertil. Hvis der er anvendt ulovlig tvang efter straffelo-vens § 260 for at få den pågældende til mod betaling eller løfte om betaling athave samleje med en kunde, vil der også kunne straffes for voldtægt efter § 216eller for overtrædelse af straffelovens § 217 om at tiltvinge sig samleje ved andenulovlig tvang.7Den foreslåede bestemmelse i § 224, stk. 1, er subsidiær i forhold til straffelo-vens § 262 a, stk. 2 (jf. lovforslagets § 1, nr. 30), om menneskehandel af en per-son under 18 år. Derimod vil der i givet fald kunne straffes i sammenstød mellem§ 224, stk. 1, og bl.a. straffelovens §§ 216, 217, 222, 245 og 246.8Det foreslås, at strafferammen for overtrædelse af forbuddet mod medvirken til,at en person under 18 til mod betaling eller løfte om betaling har samleje med enkunde, skal være bøde eller fængsel indtil 6 år.

Der henvises i øvrigt tilkapitel 19,afsnit 6.2.Til § 225Det foreslås at slå de gældende bestemmelser om anden heteroseksuel kønsligomgængelse end samleje (§ 224) henholdsvis homoseksuel kønslig omgængelse(§ 225) sammen til én bestemmelse, som placeres i § 225, om andet seksuelt for-hold end samleje. Det foreslås i den forbindelse, at straffelovens § 221 (jf. lov-forslagets § 1, nr. 18) om tilsnigelse af samleje ved udnyttelse af, at forurettedeforveksler gerningsmanden med en anden, fremover også skal omfatte homosek-suelt forhold.Bortset fra den nævnte nykriminalisering afved udnyttelse af, at forurettede forvekslersammenlægningen til én bestemmelse alenesten, og ændringen fra kønslig omgængelsefor en sproglig modernisering.tilsnigelse af homoseksuelt forholdgerningsmanden med en anden, erudtryk for en forenkling af lovtek-til seksuelt forhold er alene udtryk

Det forudsættesimidlertid, at ”samleje” i straffelovens §§ 216-224fremover ogsåvil omfatte analt samleje, dvs. hel eller delvis indføring af penis i anus (såvelmellem personer af samme køn som mellem personer af forskelligt køn).Herudover medfører forslaget om at sammenskrive de gældende §§ 224 og 225til én bestemmelse ikke indholdsmæssige ændringer af gældende ret. Bortset fradet anførte om analt samleje er det således hensigten, at ”andet seksuelt forholdend samleje” skal forstås på samme måde som ”andenkønslig omgængelse endsamleje” og ”kønslig omgængelse med en person af samme køn” efter gældenderet.Der er med forslaget om at flytte kriminaliseringen af analt samleje fra straffelo-vens §§ 224 og 225 til §§ 216-224 heller ikke tilsigtet nogen ændring i vurderin-gen af dette forholds grovhed set i forhold til vaginalt samleje eller i forhold tilandre seksuelle forhold. Der er således heller ikke tilsigtet nogen ændring i straf-udmålingen i sager vedrørende analt samleje i forhold til det eksisterende strafni-veau.

Der henvises i øvrigt tilkapitel 16,afsnit 2.Til § 226Det foreslås at indsætte en bestemmelse om optagelse af pornografiske fotografi-er eller film af en person under 18 år i § 226.Strafbestemmelsen i den gældende § 226 om uagtsomhed med hensyn til foruret-tedes tilstand eller alder ved overtrædelse af straffelovens §§ 216-225 videreføresmed visse ændringer i den foreslåede § 228, jf. nærmere bemærkningerne tildenne bestemmelse.Den foreslåede § 226 viderefører den gældende bestemmelse i straffelovens§230, 1. pkt., med en sproglig modernisering, således at ”utugtige” ændres til”pornografiske”, og med en forenkling af strafferammen, således at den gælden-de normalstrafferamme på bøde eller fængsel indtil 2 år slås sammen med dengældende skærpede strafferamme på fængsel indtil 6 år. Der er ikke tilsigtet no-gen ændringer i bestemmelsens gerningsindhold eller i strafudmålingen i forholdtil i dag.Med forslaget udgår opregningen i lovteksten af, hvad der navnlig anses somsærligt skærpende omstændigheder. De forhold, som er opregnet i det gældende§ 230, 2. pkt.–at barnets liv udsættes for fare, at der anvendes grov vold, at bar-net forvoldes alvorlig skade, eller at der er tale om optagelser af mere systema-tisk eller organiseret karakter–vil imidlertid fortsat udgøre skærpende omstæn-digheder ved strafudmålingen. Det vil også fortsat være relevant ved strafudmå-lingen at inddrage forurettedes alder, således at straffen alt andet lige udmålesstrengere, jo yngre forurettede er, og hvis forurettede er under 15 år, kan der i gi-vet fald straffes i sammenstød med det foreslåede § 216, stk. 2 (lovforslagets § 1,nr. 10), eller § 222 (lovforslagets § 1, nr. 19-21).Det foreslås som noget nyt, at forældelsesfristen for overtrædelse af den foreslå-ede § 226 først skal begynde at løbe fra den dag, hvor forurettede fylder 18 år, jf.lovforslagets § 1, nr. 4 og 5 (forslag til ændring af straffelovens § 94, stk. 4).Der henvises i øvrigt tilkapitel 20,afsnit 4.819

Til § 227Det foreslås at indsætte en bestemmelse om forestillinger med pornografisk op-træden med deltagelse af en person under 18 år i § 227.Den gældende bestemmelse i straffelovens § 227 om strafnedsættelse eller straf-bortfald for overtrædelse af straffelovens §§ 216-226 ved indgåelse af ægteskabmellem gerningsmanden og forurettede videreføres ikke. Ophævelsen af dengældende bestemmelse i § 227 er ikke til hinder for, at det ved strafudmålingenefter omstændighederne vil kunne tillægges betydning i formildende retning, atgerningsmanden og forurettede er blevet forsonet og har genoptaget eller fortsatderes samliv. Der henvises herom tilkapitel 9,afsnit 3.3.Den foreslåede § 227 viderefører den gældende bestemmelse i straffelovens§ 235 a med visse ændringer.Det foreslås at forenklegerningsbeskrivelsen, således at ”rekrutterer elleri øvrigtmedvirker til, eller som udnytter” ændres til ”medvirker til”.Samtidig foreslås ensproglig modernisering, således at ”utugtig” ændres til ”pornografisk”.Bortsetfra, at forbrydelsen med den foreslåede forenkling i alle tilfælde først vil værefuldbyrdet på det tidspunkt, hvor en person under 18 år deltager i en forestillingmed pornografisk optræden, er der ikke tilsigtet nogen ændringer i gerningsind-holdet. Rekruttering af en person under 18 år til en sådan forestilling vil fremoverkunne straffes som forsøg, hvis den rekrutterede persons deltagelse ikke bliver tilnoget.Det foreslås desuden at forenkle strafferammen i stk. 1, således at den gældendenormalstrafferamme på bøde eller fængsel indtil 2 år slås sammen med den gæl-dende skærpede strafferamme på fængsel indtil 6 år. Der er ikke tilsigtet nogenændringer i strafudmålingen i forhold til i dag.Med forslaget udgår opregningen i lovteksten af, hvad der navnlig anses somsærligt skærpende omstændigheder. De forhold, som er opregnet i det gældende§ 235, stk. 1, 2. pkt.–at barnets liv udsættes for fare, at der anvendes grov vold,at barnet forvoldes alvorlig skade, eller at der er tale om forestillinger af mere sy-820

stematisk eller organiseret karakter–vil imidlertid fortsat udgøre skærpende om-stændigheder ved strafudmålingen. Det vil også fortsat være relevant ved straf-udmålingen at inddrage forurettedes alder, således at straffen alt andet lige udmå-les strengere, jo yngre forurettede er, og hvis forurettede er under 15 år, kan der igivet fald straffes i sammenstød med det foreslåede § 216, stk. 2 (lovforslagets§ 1, nr. 10), eller § 222 (lovforslagets § 1, nr. 19-21).Det foreslås samtidig at forhøje strafferammen i bestemmelsens stk. 2 fra bødeeller fængsel indtil 1 år til bøde eller fængsel indtil 2 år. Forslaget skal ses i lysetaf strafferammekravet i EU-direktivet fra 2011 om bekæmpelse af seksuelt mis-brug og seksuel udnyttelse af børn for så vidt angår overværelse som tilskuer afforestillinger med pornografisk optræden med deltagelse af børn under den sek-suelle lavalder, og der er ikke tilsigtet nogen ændringer i strafudmålingen i for-hold til i dag.Der henvises i øvrigt tilkapitel 20,afsnit 4.Til § 228Det foreslås i § 228 at indsætte en bestemmelse om uagtsomhed med hensyn tilforurettedes tilstand eller alder ved overtrædelse af straffelovens §§ 218 eller222-224, § 225, jf. §§ 218 eller 222-224, § 226 eller § 227, stk. 1.Med hensyn til den gældende § 228 om rufferi henvises til den foreslåede § 233(lovforslagets § 1, nr. 25) og bemærkningerne hertil.Den foreslåede § 228 viderefører med visse ændringer den gældende bestemmel-se i straffelovens § 226.Det foreslås at udvide kriminaliseringen af uagtsomhed med hensyn til forurette-des alder til at omfatte den foreslåede nye bestemmelse i § 224, stk. 1, om med-virken til, at en person under 18 år mod betaling eller løfte om betaling har sam-leje med en kunde, og den foreslåede bestemmelse i § 227, stk. 1 (som viderefø-rer det gældende § 235 a, stk. 1), om medvirken til, at en person under 18 år del-tager i en forestilling med pornografisk optræden.

Det foreslås, at kriminaliseringen af uagtsomhed med hensyn til forurettedes al-der fremover ikke skal omfatte strafforhøjelsesregler, som indeholder en alders-grænse. Det drejer sig om det foreslåede § 216, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 10),om samleje med et barn under 12 år, og § 220 om groft misbrug af arbejdsmæs-sig, økonomisk eller plejemæssig afhængighed over for en person under 18 år(lovforslagets § 1, nr. 15 og 16). I tilfælde af uagtsomhed med hensyn til foruret-tedes alder i en sådan strafforhøjelsesregel vil forholdet i stedet i givet fald skullestraffes som en forsætlig overtrædelse inden for normalstrafferammen. Det fore-slåede § 216, stk. 2, fungerer i denne forbindelse som en strafforhøjelsesregel iforhold til straffelovens § 222 (lovforslagets § 1, nr. 19-22).Samtidig foreslås en sproglig forenkling af bestemmelsens formulering, og fremfor at henvise til de ”foranstående bestemmelser” uden nærmere præcisering fo-reslås det at angive de af de foregående bestemmelser, som den foreslåede § 228finder anvendelse på.Der er ikke med den sproglige forenkling tilsigtet nogen ændringer i bestemmel-sens gerningsindhold.Opregningen af de af de foregående bestemmelser, som den foreslåede § 228 fin-der anvendelse på, har været nødvendig, fordi de foregående bestemmelser frem-over også vil indeholde aldersgrænser, med hensyn til hvilke uagtsomhed efterforslaget ikke vil være kriminaliseret. Det gælder forslaget om at medtage samle-je med barn under 12 år i § 216 om voldtægt (jf. lovforslagets § 1, nr. 10), og be-stemmelsen i straffelovens § 220 (lovforslagets § 1, nr. 15 og 16) om groft mis-brug af arbejdsmæssig, økonomisk eller plejemæssig afhængighed over for enperson under 18 år. Det gælder endvidere forslaget til § 227, stk. 2 (som videre-fører det gældende § 235 a, stk. 2) om overværelse som tilskuer af forestillingermed pornografisk optræden med deltagelse af en person under 18 år, hvor uagt-somhed i relation til en deltagers alder (i overensstemmelse med gældende ret)ikke foreslås kriminaliseret. Uagtsomhed foreslås heller ikke kriminaliseret i re-lation til aldersgrænsen i den foreslåede opdelte strafferamme i straffelovens§ 232 (lovforslagets § 1, nr. 24) om blufærdighedskrænkelse.Der henvises i øvrigt tilkapitel 17,afsnit 4.

Til nr. 24 (§ 232)Det foreslås at nyaffatte straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse, såledesat bestemmelsen forenkles og sprogligt moderniseres. Det foreslås at ændre”uterligt forhold” til ”uanstændigt forhold”, og at ”eller giver offentlig forargel-se” udgår. Der er med den foreslåede forenkling og sproglige modernisering ikketilsigtet nogen ændring i bestemmelsens gerningsindhold.Forslaget om at udvide bestemmelsen i straffelovens § 218, stk. 2, om at skaffesig samleje med en person, der befinder sig i en tilstand, hvor den pågældende erude af stand til at modsætte sig handlingen, til også at omfatte at skaffe sig sam-leje med en person, der befinder sig i ensituation,hvor den pågældende er ude afstand til at modsætte sig handlingen, indebærer, at sådanne forhold ikke længerevil være omfattet af straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse.Det foreslås at opdele den gældende strafferamme på bøde eller fængsel indtil 4år i en normalstrafferamme på bøde eller fængsel indtil 2 år og en skærpet straf-feramme, som omfatter forhold begået over for et barn under 15 år, på bøde ogfængsel indtil 4 år.Der er ikke tilsigtet nogen ændring i strafudmålingen i forhold til i dag.Det bemærkes i den forbindelse, at det fortsat vil indgå som en skærpende om-stændighed, hvis en blufærdighedskrænkelse er begået ved udnyttelse af ger-ningsmandens fysiske eller psykiske overlegenhed.Det foreslås, at forældelsesfristen for strafansvaret for blufærdighedskrænkelse,der begås over for et barn under 15 år, tidligst skal regnes fra den dag, den foru-rettede fylder 18 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (forslag til ændring af straffelovens§ 94, stk. 4).Der henvises i øvrigt tilkapitel 21,afsnit 5.

Til nr. 25 (§§ 233 og 234)Til § 233Det foreslås i § 233 at indsætte en bestemmelse om rufferi og anden udnyttelse afandres prostitution (stk. 1 og 2) og en regel om udlejning af hotelværelser til er-hvervsmæssig prostitution (stk. 3).Den gældende § 233 om opfordring eller indbydelse til prostitution mv. viderefø-res ikke. Der henvises herom tilkapitel 19,afsnit 6.1.Det foreslåede § 233, stk. 1, viderefører det gældende § 228, stk. 1, nr. 3, om atholde bordel og dele af § 229, stk. 1, om mellemmandsvirksomhed og udnyttelseaf andres prostitution, mens det foreslåede § 233, stk. 2, viderefører dele af§ 229, stk. 1, 2. led, om udnyttelse af andres prostitution. Det foreslåede § 233,stk. 3, viderefører det gældende § 229, stk. 2.Efter det foreslåedestk. 1straffes for rufferi den, der driver virksomhed med, aten anden mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde.Bestemmelsen angår den bagmand, som driver virksomhed med, at en andenmod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde.Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvor en person driver egen virksomhedmed mod betaling eller løfte om betaling selv at have seksuelt forhold til en kun-de.Bestemmelsen finder endvidere ikke anvendelse, hvor flere personer i et ligevær-digt fællesskab driver virksomhed med, at de mod betaling eller løfte om betalinghar seksuelt forhold til en kunde. Der vil være tale om et ligeværdigt fællesskab,hvis de prostituerede, der er beskæftiget i prostitutionsvirksomheden, har aftalten rimelig fordeling af indtægter og udgifter, også selv om det indebærer, at eneller flere prostitueredes indtægter får økonomisk betydning for en eller flere an-dre prostituerede i virksomheden. Der vil imidlertid ikke være tale om et lige-værdigt fællesskab, hvis én af de prostituerede fungerer som leder i forhold til de

andre prostituerede, eller hvis virksomheden ledes af en person, der ikke er be-skæftiget som prostitueret i denne.Ved vurderingen af, hvad der kan anses som en rimelig fordeling af indtægter ogudgifter, bør de prostituerede overlades stor frihed til selv at bestemme, hvor so-lidarisk deres virksomhed skal drives. Eksempelvis må det i relation til håndte-ringen af sygdom eller barsel anses for en rimelig fordeling af indtægterne, hvadenten en prostitueret, som på grund af sygdom eller barsel ikke har nogen kunderog derfor ikke bidrager til indtægterne, ifølge de prostitueredes aftale skal haveingen, delvis eller fuld andel i indtægterne under sin sygdom eller barsel.Hvis der ikke er tale om et ligeværdigt fællesskab, vil bestemmelsen kunne an-vendes på den, der driver virksomhedsen, uanset om den pågældende også selvarbejder som prostitueret i virksomheden. Den pågældendes egen indtjening somprostitueret i virksomheden vil imidlertid i givet fald være erhvervet på straffrimåde (og vil dermed ikke udgøre et udbytte ved en strafbar handling, som kankonfiskeres i medfør af straffelovens § 75, stk. 1).Bestemmelsen finder anvendelse påden, der ”driver virksomhed” med, at en an-den mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde.Heri ligger, at den pågældendes involvering skal have et vist omfang og en visregelmæssighed, før bestemmelsen finder anvendelse. Derimod stilles der ikkekrav til den enkelte prostitueredes involvering i virksomheden. Også en personsenkeltstående seksuelle forhold til en kunde mod betaling eller løfte om betalinger omfattet, hvis bagmandens samlede aktiviteter har et sådant omfang, at denpågældende kan anses for at ”drive virksomhed” med andres prostitution.Der skal imidlertid ikke meget til, før der er tale om at ”drive virksomhed” i be-stemmelsens forstand. Også ”hobbyvirksomhed” som bagmand for andres prosti-tution er omfattet. Eksempelvis vil en virksomhed, som indebærer, at 1-2 prosti-tuerede ca. hver anden weekend mod betaling eller løfte om betaling har seksuel-le forhold til nogle få kunder, være omfattet af bestemmelsen. Derimod vil envirksomhed, som indebærer, at én prostitueret hver anden måned har nogle fåkunder, ikke være omfattet af bestemmelsen.

For så vidt angår prostitutionsvirksomhed, som drives fra bestemte lokaler, hvorkunder kan henvende sig og på stedet have sex med en prostitueret (bordelvirk-somhed), svarer det foreslåede § 233, stk. 1, til den gældende bestemmelse i§228, stk. 1, nr. 3, om at ”holde bordel”, dog med den modifikation, at den fore-slåede bestemmelse giver lidt større mulighed for, at flere prostituerede straffritkan drive et bordel i fællesskab. Hvis der er tale om et ligeværdigt fællesskab–dvs. hvor fordelingen af indtægter og udgifter er rimelig, og der ikke er én af deprostituerede, der fungerer som leder af de øvrige–falder virksomheden såledesuden for den foreslåede bestemmelse, uanset om en eller flere prostitueredes ind-tægter har økonomisk betydning for en eller flere andre prostituerede i virksom-heden.Den foreslåede bestemmelse omfatter imidlertid på linje med bordelvirksomhedalle andre måder at drive prostitution på, når blot der er tale om, at en person (enbagmand)driver virksomhedmed, aten andenmod betaling eller løfte om beta-ling har seksuelt forhold til en kunde, jf. ovenfor om disse begreber. Som eksem-pler kan nævnes barprostitution, escortprostitution og gadeprostitution.Bestemmelsen omfatter den (bagmand), derdrivervirksomheden, dvs. den, derbestemmer over virksomhedens drift. Dette gælder, hvad enten denne personlighar sin daglige gang i virksomheden eller udøver sin magt over virksomhedensdrift gennem andre. Som nævnt er det ikke udelukket, at en bagmand i bestem-melsens forstand samtidig selv kan arbejde som prostitueret i virksomheden. Deter heller ikke udelukket, at flere personer i fællesskab kan bestemme over en pro-stitutionsvirksomheds drift og dermed begge eller alle være direkte omfattet afden foreslåede bestemmelse.Hertil kommer, at det foreslåede § 233, stk. 1, i medfør af straffelovens § 23 ommedvirken desuden omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvir-ket til gerningen.Dog gælder det, at de andre personer, der er nævnt i beskrivelsen af gerningsind-holdet– dvs. dels den prostituerede (”en anden”), dels kunden(”enkunde”) –ik-ke kan straffes for medvirken til overtrædelse af bestemmelsen, når de som be-skrevet i gerningsindholdet som henholdsvis sælger og kunde har seksuelt for-hold mod betaling eller løfte om betaling.826

Endvidere følger det af den beskyttelsesinteresse, som bestemmelsen skal tjene–nemlig at beskytte de prostituerede mod at blive udnyttet af en bagmand–at deprostituerede, der er beskæftiget i den pågældende prostitutionsvirksomhed, somudgangspunkt ikke bør straffes for medvirken til at drive prostitutionsvirksom-hed.Sammenfattende indebærer det, at når en bagmand driver prostitutionsvirksom-hed, kan personer, der bistår bagmanden, straffes som medvirkende. Dette gælderbåde personer, der udlejer lokaler eller leverer varer eller tjenesteydelser (f.eks.annoncering eller betalingstjenester) til prostitutionsvirksomheden, og personer,der uden at være prostituerede er beskæftiget i virksomheden, eksempelvis somvagter, chauffører, telefonpassere, receptionister mv. For alle medvirkende gæl-der, at straf forudsætter forsæt, herunder med hensyn til, at der er tale om virk-somhed med, at en anden mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt for-hold til en kunde. Straf forudsætter således bl.a. forsæt med hensyn til de faktiskeforhold, som begrunder, at forholdet juridisk kvalificeres som, at enandenmodbetaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde. Straf forudsæt-ter dermed også bl.a. forsæt med hensyn til, at prostitutionsvirksomheden drivesaf en bagmand og ikke af de prostituerede i et ligeværdigt fællesskab.Hertil kommer, at en prostitueret, som er beskæftiget i en prostitutionsvirksom-hed, der drives af en bagmand–og som dermed selv er offer for udnyttelse tilprostitution–som udgangspunkt ikke bør straffes for medvirken i anledning af,at den prostituerede også arbejder med eksempelvis pasning af telefoner eller re-ception, indkøb, madlavning, rengøring osv. Kun hvis den prostituerede har enledende stilling i virksomhedens drift i forhold til andre prostituerede, bør straffor medvirken kunne komme på tale.Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om bagmanden har opnået eller tilsigtetat opnå en fortjeneste. Bestemmelsens formål er imidlertid at beskytte prostitue-rede mod udnyttelse, herunder skjult udnyttelse, og hvis en bagmand undtagel-sesvis hverken har opnået eller tilsigtet at opnå en fortjeneste, taler dette for atudmåle en efter omstændigheder væsentligt mildere straf end ellers.

Det foreslås at videreføre den gældende strafferamme for rufferi på fængsel indtil4 år, og der er ikke tilsigtet nogen ændringer i strafudmålingen for overtrædelseaf straffelovens § 228, stk. 1, nr. 3, i forhold til i dag.Forhold, som i dag alene straffes som udnyttelse af en andens erhverv ved prosti-tution, jf. den gældende bestemmelse i straffelovens § 229, stk. 1, bør imidlertid,når der er tale om rufferi som defineret i det foreslåede § 233, stk. 1, fremoverstraffes på linje med bordelvirksomhed. Den konkrete straf bør udmåles bl.a. un-der hensyn til prostitutionsvirksomhedens tidsmæssige udstrækning, antallet afbeskæftigede prostituerede og den opnåede eller tilsigtede fortjeneste, men underi øvrigt sammenlignelige omstændigheder bør bagmandsvirksomhed i forbindel-se med barprostitution, escortprostitution og gadeprostitution straffes lige såhårdt som bagmandsvirksomhed i forbindelse med bordelvirksomhed.Det foreslåede § 233, stk. 1, er subsidiær i forhold til straffelovens § 262 a ommenneskehandel og vil derfor i praksis omfatte prostitutionsvirksomhed, hvor derikke er anvendt tvang, svig eller anden utilbørlig fremgangsmåde over for de pro-stituerede. Er sådanne midler anvendt, vil der i praksis være tale om menneske-handel.Der kan straffes i sammenstød mellem det foreslåede § 233, stk. 1, og det fore-slåede § 224, stk. 1, om medvirken til, at en person under 18 år mod betaling el-ler løfte om betaling har samleje med en kunde.Efter det foreslåedestk. 2straffes den, der i øvrigt udnytter, at en anden er-hvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til enkunde.Som det fremgår af formuleringen (”i øvrigt”), er bestemmelsen subsidiær i for-hold til det foreslåede stk. 1 om prostitutionsvirksomhed.Bestemmelsen er endvidere subsidiær i forhold til straffelovens § 262 a om men-neskehandel og i forhold til det foreslåede § 224, stk. 1, om medvirken til, at enperson under 18 år mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til enkunde.

Bestemmelsen viderefører den del af straffelovens § 229, stk. 1, 2. pkt., om ud-nyttelse af en andens erhverv ved prostitution, som ikke er omfattet af det fore-slåede § 233, stk. 1, eller af det foreslåede § 224, stk. 1, og der er ikke tilsigtetnogen ændringer i gerningsindholdet.Bestemmelsen omfatter således fortsat kun udnyttelse af en andens erhvervsmæs-sige prostitution. Dette omfatter også bierhverv som prostitueret. Det bemærkes,at udnyttelse af en prostitueret under 18 år er omfattet af det foreslåede § 224,stk. 1, som gælder både erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig prostitution.”Udnyttelse” skal uændret forstås som at påvirke den prostituerede tilmere varigtat videregive en andel af den prostitueredes indtjening, uden at modtageren har etretligt eller naturligt krav herpå. En sådan påvirkning vil efter omstændighedernekunne ske stiltiende, men den rent passive modtagelse fra en prostitueret af endel af dennes indtjening er ikke omfattet af kriminaliseringen. Udnyttelse vil og-så foreligge, hvis den prostituerede betaler en væsentlig højere pris for en ydelseend den pris, som andre skal betale, eller som i øvrigt kan anses for sædvanlig el-ler rimelig. Som eksempel kan nævnes udlejning af lokaler til overpris.Det vil fortsat, når der ikke foreligger tvang, svig eller anden utilbørlig påvirk-ning, være lovligt fra en prostitueret at modtage underhold, som den prostituere-de er retligt forpligtet til at yde (ægtefælle og børn), eller hvor der dog efter al-mindelig opfattelse foreligger en naturlig pligt (f.eks. samlever, forældre eller sø-skende afhængig af de nærmere omstændigheder). Når der ikke foreligger tvang,svig eller anden utilbørlig påvirkning, vil det således f.eks. fortsat være lovligt, aten samlever til en prostitueret forsørges af denne, eller at en ikke-samlevendekæreste til en prostitueret modtager sædvanlige gaver.Ligesom i dag vil det i grænsetilfælde bero på en konkret vurdering af forholdetmellem parterne, om en ydet økonomisk fordel fra en prostitueret til en andenperson har en rimelig begrundelse eller er udtryk for en udnyttelse fra modtage-rens side. Det bemærkes herved også, at bestemmelsen kræver forsæt, herundermed hensyn til, at den modtagne økonomiske fordel er finansieret af giverensindtjening fra prostitution.

Det foreslås, at strafferammen for overtrædelse af det foreslåede § 233, stk. 2,skal være bøde eller fængsel indtil 2 år.Medtagelsen af bøde i normalstrafferammen er udtryk for en teknisk begrundetforenkling af normal- og sidestrafferammer på linje med den forenkling, som vedlov nr. 218 af 31. marts 2004 blev foretaget i en række bestemmelser i straffelo-ven. Der er med udeladelsen i lovteksten af kravet om formildende omstændig-heder som betingelse for at idømme bøde ikke tilsigtet nogen ændring i det hidti-dige udmålingsniveau efter straffelovens § 229, stk. 1, 2. led.Nedsættelsen af strafmaksimum til fængsel i 2 år sammenlignet med fængsel i 3år i det gældende § 229, stk. 1, skal bl.a. ses i sammenhæng med, at udnyttelse,der sker som led i prostitutionsvirksomhed, fremover vil være omfattet af den fo-reslåede rufferibestemmelse i § 233, stk. 1, uanset om prostitutionsvirksomhedendrives som bordel eller på anden måde. Der er med forslaget om et strafmaksi-mum på fængsel i 2 år ikke tilsigtet nogen ændringer i strafudmålingen i forholdtil i dag i de sager, der fremover vil være omfattet af det foreslåede § 233, stk. 2.Det foreslåedestk. 3om udlejning af værelse til erhvervsmæssig prostitution vi-derefører det gældende § 229, stk. 2, med en sproglig modernisering. Det fore-slås, at henvisningen til ”gæstgiveri” ved siden af henvisningen til ”hotel” udgår,idet ”gæstgiveri” ikke længere anvendes som begreb i lovgivningen og heller ik-ke i almindelig sprogbrug i dag har nogen selvstændig betydning ved siden afhenvisningen til ”hotel”. Det foreslås endvidere at erstatte ”tilbenyttelse til er-hvervsmæssig utugt” med ”tilbrug for, at en anden erhvervsmæssigt mod beta-ling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde”.Der er ikke tilsigtetnogen ændring i bestemmelsens gerningsindhold.Det foreslås, at strafferammen ændres fra fængsel indtil 1 år eller under formil-dende omstændigheder med bøde til bøde eller fængsel indtil 1 år. Der er tale omen teknisk begrundet forenkling af normal- og sidestrafferammer på linje medden forenkling, som ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 blev foretaget i en rækkebestemmelser i straffeloven. Der er med udeladelsen i lovteksten af kravet omformildende omstændigheder som betingelse for at idømme bøde ikke tilsigtetnogen ændring i det hidtidige udmålingsniveau efter straffelovens § 229, stk. 2.

Det gældende § 228, stk. 1, nr. 1, om at forlede nogen til prostitution videreføresi moderniseret form som § 234, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 25).Det gældende § 228, stk. 1, nr. 2, om for vindings skyld at forlede nogen til pro-stitution eller afholde nogen, der driver erhverv ved prostitution, fra at opgive detvidereføres ikke.Bestemmelsens 1. led–om for vindings skyld at forlede nogen til prostitution–er i sin helhed absorberet af straffelovens § 262 a om menneskehandel og hardermed allerede efter gældende ret intet anvendelsesområde. Bestemmelsens 2.led–om for vindings skyld af afholde nogen, der driver erhverv ved prostitution,fra at opgive det–må antages i praksis at være absorberet af straffelovens § 262a om menneskehandel. Hvis det helt undtagelsesvis skulle forekomme, at en per-son på utilbørlig måde og med henblik på udnyttelse afholder nogen fra at opgivesit erhverv som prostitueret, uden at den pågældende har rekrutteret, transporte-ret, overført, huset eller efterfølgende modtaget den prostituerede, vil det pågæl-dende forhold stadig være strafbart, enten efter det foreslåede § 233, stk. 1, omprostitutionsvirksomhed, eller efter det foreslåede § 233, stk. 2, om udnyttelse iøvrigt af en andens erhvervsmæssige prostitution.Det gældende § 228, stk. 2, om tilskyndelse af, at en person under 21 år søger er-hverv ved prostitution, mv. videreføres ikke.Med hensyn til bestemmelsens 1. led–tilskyndelse eller bistand til en person un-der 21 år til at søge erhverv ved prostitution–vil tilskyndelse eller bistand til enperson under 18 år til prostitution fremover være omfattet af det foreslåede§ 224, stk. 1, om medvirken til, at en person under 18 år mod betaling eller løfteom betaling har samleje med en kunde. Sådan tilskyndelse eller bistand til en 18-20-årig vil derimod fremover være straffri, hvis der ikke er tale om prostitutions-virksomhed (forslaget til § 233, stk. 1), udnyttelse af en andens erhvervsmæssigeprostitution (forslaget til § 233, stk. 2) eller utilbørlig påvirkning (forslaget til§ 234, stk. 1). Forslaget indebærer dermed, at der fremover vil gælde samme reg-ler for 18-20-årige som for personer over 21 år.Med hensyn til bestemmelsens 2. led–medvirken til befordring ud af riget af enperson under 21 år med henblik på prostitution–er sådan mevirken til befordring831

af en person under 18 år allerede efter gældende ret omfattet af straffelovens §262 a, stk. 2, om menneskehandel af en person under 18 år. Sådan medvirken tilbefordring af en 18-20-årig vil derimod fremover være straffri, hvis der ikke ertale om utilbørlig påvirkning (jf. § 262 a, stk. 1, om menneskehandel). Forslagetindebærer dermed, at der fremover vil gælde samme regler for 18-20-årige somfor personer over 21 år.Bestemmelsens 3. led–medvirken til befordring ud af riget med henblik på pro-stitution af en person, som er uvidende om formålet–er absorberet af straffelo-vens § 262 a om menneskehandel og har dermed allerede efter gældende ret intetanvendelsesområde.Den gældende bestemmelse i straffelovens § 229, stk. 1, 1. led, om at fremmeprostitution ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde sommellemmand videreføres ikke. Sådan mellemmandsvirksomhed vil fremoverkunne straffes, hvis mellemmanden driver en prostitutionsvirksomhed eller med-virker til, at en bagmand driver en prostitutionsvirksomhed (forslaget til § 233,stk. 1), hvis mellemmanden udnytter (eller medvirker til at udnytte) en andenserhvervsmæssige prostitution (forslaget til § 233, stk. 2), eller hvis der er tale omutilbørlig påvirkning (forslaget til § 234, stk. 1). I andre tilfælde vil mellem-mandsvirksomhed som sådan imidlertid være straffri.Der henvises i øvrigt tilkapitel 19,afsnit 6.2.Til § 234Det foreslås at indsætte en bestemmelse om utilbørlig fremme af en andens pro-stitution i § 234.Den gældende § 234 om salg af utugtige billeder og genstande til et barn under16 år videreføres ikke. Der henvises herom tilkapitel 22,afsnit 3.Efter den foreslåede bestemmelse straffes den, der ved retsstridig fremkaldelse,bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller anden utilbørlig fremgangsmå-de formår en anden til mod betaling eller løfte om betaling at have seksuelt for-hold til en kunde.832

Bestemmelsen viderefører i moderniseret form det gældende § 228, stk. 1, nr. 1,om at forlede nogen til prostitution.Bestemmelsen er subsidiær i forhold til straffelovens § 262 a om menneskehan-del og i forhold til det foreslåede § 224, stk. 1, om medvirken til, at en personunder 18 år mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en kunde. Be-stemmelsen vil derfor i praksis finde anvendelse på forhold over for personerover 18 år i tilfælde, hvor der ikke er tale om at udnytte den pågældende.Bestemmelsen angår den, der svigagtigt eller på anden utilbørlig måde formår enanden til mod betaling eller løfte om betaling at have seksuelt forhold til en kun-de. Gerningselementerne ”retsstridig fremkaldelse,bestyrkelse eller udnyttelse afen vildfarelse” og ”anden utilbørlig fremgangsmåde” skal forstås på samme må-de som de tilsvarende led i bestemmelsen om menneskehandel, jf. straffelovens§ 262 a, stk. 1, nr. 4 og 5.Bestemmelsen medtager ikke ”ulovlig tvang”, ”frihedsberøvelse” eller ”truslerefter § 266”, sml. straffelovens § 262 a, stk. 1, nr. 1-3.Hvis der anvendes ulovligtvang til at formå nogen til et seksuelt forhold, er gerningsindholdet i straffelo-vens § 216 om voldtægt eller i straffelovens § 217 om anden ulovlig tvang reali-seret.9Det samme vil ofte gælde, hvis der anvendes frihedsberøvelse eller truslersom nævnt i straffelovens § 266 til at formå nogen til et seksuelt forhold, og hvisdet ikke skulle være tilfældet, vil der i givet fald kunne straffes for frihedsberø-velse eller trusler som nævnt i straffelovens § 266, hvor der gælder en højere(§ 261) eller samme (§ 266) strafferamme som efter det foreslåede § 234, stk. 1.Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 234, stk. 1, skal straffes med bø-de eller fængsel indtil 2 år.Der henvises i øvrigt tilkapitel 19,afsnit 6.2.

Til nr. 26 (§ 235, stk. 1 og 2)Der foreslås en sproglig modernisering af straffelovens § 235, stk. 1 og 2, omudbredelse og besiddelse af børnepornografi,således at ”utugtige” ændres til”pornografiske”. Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen ændringer i bestem-melsens gerningsindhold.Med hensyn til strafudmålingen forudsættes det imidlertid, at ordningen med be-tinget dom med vilkår om sexologisk behandling fremover skal kunne anvendes isager om udbredelse og besiddelse af børnepornografi i samme omfang som i sa-ger om de andre former for seksualkriminalitet, der er omfattet af ordningen.Heri ligger også, at ordningen kun vil omfatte de forholdsvis grove tilfælde afudbredelse eller besiddelse af børnepornografi, hvor straffen i dag fastsættes tilubetinget fængsel i mindst 4-6 måneder.Det forudsættes endvidere, at der herudover fremover skal kunne anvendes be-tinget dom med vilkår om sexologisk behandling i sager om udbredelse og be-siddelse af børnepornografi i tilfælde, hvor straffen i dag fastsættes til en kortereubetinget fængselsstraf. En sådan betinget dom vil–i modsætning til, når straf-fen fastsættes til fængsel i mindst 4-6 måneder–ikke skulle indeholde vilkår omet indledende institutionsophold. Det vil være en forudsætning, at tiltalte vurde-res såvel egnet som motiveret for sexologisk behandling. Ændringen omfatter ik-ke tilfælde, der i dag afgøres med betinget dom uden behandlingsvilkår. I sådan-ne tilfælde vil der fortsat i givet fald skulle idømmes betinget dom uden behand-lingsvilkår.Der henvises i øvrigt tilkapitel 23,afsnit 5.Til nr. 27 (§ 235, stk. 3)Det foreslås at nyaffatte straffelovens § 235, stk. 3, om undtagelse fra forbuddet i§ 235, stk. 2, mod besiddelse af pornografiske billeder af børn, der er fyldt 15 år.Med den foreslåede formulering angives, at undtagelsen omfatter det samme somforbuddet, dvs. pornografiske fotografier, film eller lignende. Undtagelsen omfat-ter dog fortsat ikke pornografiske visuelle gengivelser af en ikke-eksisterendeperson under 18 år.

Endvidere angives med den foreslåede formulering, at undtagelsen gælder, nården pågældende samtykker i besiddelsen. Heri ligger bl.a., at et samtykke til be-siddelse til enhver tid kan tilbagekaldes med den virkning, at fortsat besiddelsevil være omfattet af forbuddet i straffelovens § 235, stk. 2.Da der kræves forsæt, vil straf for besiddelse efter en tilbagekaldelse af et tidlige-re samtykke forudsætte, at gerningsmanden har forsæt med hensyn til, at samtyk-ket er tilbagekaldt. Selv om et samtykke principielt vil kunne tilbagekaldes stilti-ende, vil der af bevismæssige grunde formentlig i praksis kun blive tale om straf,hvis samtykket udtrykkeligt er tilbagekaldt. Dette gælder også i forbindelse medafslutning af et kæresteforhold, herunder en samlivsophævelse, hvor straf forfortsat besiddelse af pornografiske fotografier eller film eksempelvis af en ex-kæreste, som på optagelsestidspunktet var mellem 15 år og 18 år og dengang gavsamtykke til besiddelse, derfor i praksis vil forudsætte, at ex-kæresten udtrykke-ligt har bedt den pågældende om at destruere de pågældende fotografier ellerfilm.Der henvises i øvrigt tilkapitel 23,afsnit 5.Til nr. 28 (§ 235 a)Det foreslås at ophæve straffelovens § 235 a og i stedet placere bestemmelsen omforestillinger med pornografisk optræden med deltagelse af en person under 18 årsom straffelovens § 227 (lovforslagets § 1, nr. 23).Til nr. 29 (§ 236)Der foreslås en modernisering af straffelovens § 236 om pålæg til personer, derdømmes for visse former for seksualkriminalitet.Det foreslås istk. 1at opregne dels de strafbestemmelser, hvor der skal være mu-lighed for i forbindelse med en domfældelse at give et pålæg, dels de former forpålæg, som skal kunne gives.

Strafbestemmelserne er straffelovens § 216 om voldtægt,10§ 217 om anden ulov-lig tvang,11§ 222 om seksuelt forhold til barn under 15 år, § 223, stk. 2, om groftmisbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed, § 224, stk. 1 (jf. lov-forslagets § 1, nr. 23), om medvirken til, at en person under 18 år mod betalingeller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, § 232 om blufærdig-hedskrænkelse og § 262 a, stk. 2, om menneskehandel af en person under 18 år.I forhold til gældende ret udgår henvisningen til straffelovens § 218, stk. 1, omudnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retardering. Endvidere er dengenerelle henvisning til §§ 228 og 229 om medvirken til andres prostitution er-stattet af en henvisning til det foreslåede § 224, stk. 1, om medvirken til, at enperson under 18 år mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til enkunde.De opregnede strafbestemmelser angiver alene den ydre ramme for, ved hvilkestraffelovsovertrædelser pålæg i givet fald vil kunne gives. Om et pålæg konkretbør gives, vil afhænge af, om der efter de foreslåede regler i stk. 3 og 5 er grund-lag for det.De pålæg, som i givet fald kan gives, er opholdsforbud, boligforbud, besøgsfor-bud og kontaktforbud som nærmere defineret i de foreslåede stk. 1, nr. 1-4.Et opholdsforbud indebærer efternr. 1,at den dømte ikke må opholde sig ellerfærdes i et nærmere afgrænset område i nærheden af gerningsstedet.Udtrykket ”opholde sig eller færdes” skalforstås på samme måde som i lov omtilhold, opholdsforbud og bortvisning. Ophold eller færden omfatter således en-hver fysisk tilstedeværelse inden for det afgrænsede område, herunder at passereigennem området. Et opholdsforbud vil således som udgangspunkt indebære, atden blotte tilstedeværelse i det afgrænsede område vil udgøre en overtrædelse,selv om der er tale om helt kortvarige ophold. Et opholdsforbud indebærer såle-des også et forbud mod at bosætte sig i området. Med hensyn til undtagelser hen-vises til det foreslåede stk. 2 og bemærkningerne hertil.10

Det geografiske område, som et opholdsforbud dækker, skal beskrives så præcistsom muligt i dommen, herunder f.eks. ved anvendelse af kort over området. Ud-trykket ”i nærheden” skal ses i lyset af, at opholdsforbudkan indebære et væsent-ligt indgreb i den pågældendes bevægelsesfrihed, og det bør således normalt væ-re et mindre område omkring gerningsstedet. Der gælder dog ikke en bestemtmaksimal geografisk udstrækning af opholdsforbud, og den præcise afgrænsningvil afhænge af en konkret proportionalitetsvurdering.I forhold til gældende ret træder muligheden for at give et geografisk bestemt op-holdsforbud i nærheden af gerningsstedet i stedet for muligheden for at give etforbud mod at indfinde sig på de steder, som er opregnet i loven (offentlige par-ker eller anlæg, fælleder, skoler, legepladser, opdragelseshjem, sindssygehospita-ler, institutioner for personer med vidtgående psykiske handicap, skove, badean-stalter og strandbredder).Den foreslåede bestemmelse er på den ene side videre end den gældende regel,idet den foreslåede bestemmelse ikke er begrænset til bestemte arter af steder. Påden anden side er den foreslåede bestemmelse mere begrænset, fordi et opholds-forbud efter den foreslåede bestemmelse skal angå et område i nærheden af ger-ningsstedet, hvilket ikke som sådan er et krav efter den gældende regel.Med hensyn til anvendelsen og udformningen af et opholdsforbud henvises i øv-rigt til de foreslåede stk. 3-5 og bemærkningerne hertil.Et boligforbud indebærer efternr. 2,at den dømte ikke uden politiets tilladelsemå dele bolig med et barn under 18 år.Dette er i den foreslåede lovtekst formuleret på den måde, at den dømte kan for-bydes at lade børn under 18 år ”tage ophold” i sin bolig eller selv ”tage ophold”hos personer, hos hvem der ”opholder sig” børn under 18 år. Et sådant forbudomfatter i givet fald ikke den dømtes egne børn eller adoptivbørn, jf. nærmere detforeslåede stk. 2 og bemærkningerne hertil.Bestemmelsen er som nævnt møntet på tilfælde, hvor den dømte deler bolig medet barn. ”Bolig” skal i den forbindelse forstås bredt og er et andet og betydeligt837

videre begreb end ”bopæl”. ”Bolig” vil også omfatte en midlertidig bolig, herun-der en feriebolig, og kan også være f.eks. en campingvogn, en båd eller et telt.Med ”bolig” sigtes først og fremmest til det sted, hvor den pågældende overnat-ter.Med udtrykkene ”tage ophold” og ”opholder sig” sigtes dermed også til opholdmed overnatning, og det vil endvidere i almindelighed være et krav, at der er taleom flere overnatninger. Et boligforbud vil dermed f.eks. ikke være til hinder for,at en klassekammerat til et barn i den dømtes hustand overnatter en enkelt nat iden dømtes bolig, eller at den dømte i forbindelse med en familiefest overnatteren enkelt nat hos familie, der har hjemmeboende børn. Derimod vil politiets til-ladelse i givet fald skulle indhentes (jf. herom nedenfor), f.eks. hvis den dømtessamlevers særbarn i forbindelse med samvær overnatter i den dømtes bolig f.eks.hver anden weekend, eller hvis den dømte tilbringer 3-4 juledage hos familie,hvor der også overnatter børn.Et boligforbud vil endvidere ikke være til hinder for, at den dømte tilbringer dag-timerne sammen med et barn, når blot den dømte og barnet ikke overnatter isamme bolig. Om samvær i dagtimerne henvises i øvrigt til det foreslåede nr. 3om besøgsforbud.Et boligforbud indebærer, at den dømte ikkeuden politiets tilladelsemå dele bo-lig med et barn.Det forudsættes, at politiet i givet fald i almindelighed giver tilladelse, hvis dendømte giver samtykke til, at politiet orienterer det pågældende barns forældre(dvs. indehaveren eller indehaverne af forældremyndigheden) om den dom,hvorved boligforbuddet er givet.Det er politiet, der i givet fald skal orientere barnets forældre om dommen. Hvisen af forældrene har forældremyndigheden alene, skal politiet dog kun orientereindehaveren af forældremyndigheden. Hvis en af indehaverne af forældremyn-digheden er i en tilstand, hvor denne ikke vil være i stand til at forstå en oriente-ring, eller hvis politiet trods rimelige bestræbelser ikke har kunnet komme i kon-takt med en af indehaverne af forældremyndigheden, vil det være tilstrækkeligt atorientere den anden forældremyndighedsindehaver. Hvis barnet er anbragt uden838

for hjemmet, bør kommunen normalt også orienteres om dommen, og det vilkunne stilles som betingelse for at give en tilladelse, at den dømte giver samtyk-ke hertil.Den dømtes samtykke vil i givet fald indebære, at politiet kan orientere barnetsforældre om hele dommen, dog bortset fra oplysninger om den dømtes person-nummer og oplysninger, som er fortrolige af hensyn til andre personer end dendømte. Det vil i den forbindelse være op til politiets skøn, hvor stor en del afdommen, barnets forældre skal orienteres dem, idet det dog forudsættes, at for-ældrene i det mindste orienteres om den domstol, der har afsagt dommen, dom-mens dato og konklusion og hovedtræk af de forhold, som der blev dømt for.I forhold til den gældende bestemmelse er det nyt, at politiet også kan dispenserefra bestemmelsens 1. led om at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig.Endvidere forudsættesdet, at den foreslåede bestemmelses henvisning til at ”tageophold” og ”opholder sig” skal forstås som beskrevet ovenfor –og dermed ikkeskal forstås så vidt, som der er eksempler på, at de tilsvarende udtryk i den gæl-dende regel er blevet forstået i praksis.Med hensyn til anvendelsen og udformningen af et boligforbud henvises i øvrigttil de foreslåede stk. 3-5 og bemærkningerne hertil.Et besøgsforbud indebærer efternr. 3,at den dømte ikke må modtage besøg af etbarn, der ikke er ledsaget af en voksen.Bestemmelsen angår tilfælde, hvor den dømte selv modtager besøg af et barn. Etbesøgsforbud vil dermed ikke være til hinder for, at andre personer i den dømteshusstand, herunder børn i husstanden, kan modtage besøg af et barn, der ikke erledsaget af en voksen. Det er imidlertid en forudsætning, at det andet medlem afhusstanden, som barnet besøger, er hjemme, mens barnet er på besøg. Hvis dendømte er alene hjemme, vil ethvert besøg af et barn, der ikke er ledsaget af envoksen, være i strid med besøgsforbuddet. Det gælder omvendt, at besøg, derudelukkende finder sted, mens den dømte ikke er til stede, ikke vil være i stridmed besøgsforbuddet, og dette gælder, selv om barnet er kommet efter invitationfra den dømte og der ikke er andre personer hjemme.

Da bestemmelsen som nævnt angår tilfælde, hvor det er den dømte, der modtagerbesøg af et barn, vil et besøgsforbud endvidere ikke være til hinder for, at dendømte besøger et barn.”Besøg” omfatter tilfælde, hvor barnets tilstedeværelse hos den dømte ikke er sålangvarig, at der er tale om at ”tage ophold” i det foreslåede nr. 2’s forstand. Be-søg omfatter også tilfælde, hvor den dømte uden for sin bolig, eksempelvis på enrestaurant eller i en forlystelsespark, er vært for et barn, der ikke er ledsaget af envoksen. Besøg omfatter ikke tilfælde, hvor den dømte og et barn mødes, uden atden dømte kan siges at være vært for barnet.Besøg omfatter også tilfælde, hvor barnet kommer i den dømtes bolig i arbejds-mæssigt øjemed, herunder som ansat af tredjemand, eksempelvis en håndværker,eller for at hente eller bringe noget. Det vil i en sådan situation derfor i givet faldvære nødvendigt, at barnet er ledsaget af en voksen, eller at den dømte ikke erhjemme, hvis barnet bliver i mere end ganske få minutter (jf. nedenfor om dettidsmæssige aspekt).Besøg omfatter derimod ikke tilfælde, hvor et barn arbejder i den dømtes virk-somhed, uden at der er tale om at udføre arbejde i den dømtes bolig eller om ensituation, hvor den dømte i højere grad fungerer som vært end som arbejdsgiverfor barnet. Som eksempel kan nævnes, at den dømte inviterer barnet til at blivepå virksomheden efter arbejdstids ophør. Dette vil være et besøg, som vil være istrid med besøgsforbuddet, hvis barnet ikke er ledsaget af en voksen.Bestemmelsen indeholder ikke nogen egentlig undergrænse for, hvor kort tidbarnet skal være til stede hos den dømte, før der er tale om et besøg i bestemmel-sens forstand. Også en kortvarig tilstedeværelse af f.eks. 5-10 minutters varighedmå således anses som et besøg i bestemmelsens forstand. En helt kortvarig tilste-deværelse af f.eks. 2-3 minutters varighed eksempelvis for at give eller modtageen besked eller hente eller bringe noget kan dog ikke anses som et besøg i be-stemmelsens forstand.Et barns tilstedeværelse hos den dømte vil have karakter af et besøg i bestemmel-sens forstand, uanset om den dømte eller barnet har taget initiativ hertil, og uan-set om besøget er planlagt i forvejen eller barnet f.eks. kommer uanmeldt. Hvis840

barnet selv er gået ind hos den dømte, er det dog en forudsætning, at den dømtehar accepteret barnets tilstedeværelse eller ikke tager rimelige skridt til at bringebarnets tilstedeværelse til ophør.Det er kun, hvis barnet ikke er ledsaget af en voksen, at et besøg i givet fald vilvære i strid med et besøgsforbud. At barnet skal være ledsaget af en voksen, be-tyder, at den voksne skal være til stede under barnets besøg hos den dømte. Deter således ikke tiltrækkeligt til at bringe et besøg uden for forbuddet, at barnethentes eller bringes af en voksen. Det er dog ikke et krav, at den voksne ledsagerunder besøget konstant er sammen med barnet. Hvad der kræves, vil også afhæn-ge af de konkrete omstændigheder. Hvis der er adskillige børn og voksne til ste-de, vil der i praksis typisk kunne forekomme længere perioder, hvor et givet barnikke er sammen med sin voksne ledsager, end hvis der kun er ét barn til stede. Udfra formålet med forbuddet vil der dog omvendt heller ikke være noget til hinderfor, at barnets voksne ledsager tilbringer hele eller næsten hele besøget sammenmed den dømte, mens barnet tilbringer tiden alene eller sammen med andre børneller voksne.I modsætning til, hvad der foreslås med hensyn til boligforbud, kan politiet ikkedispensere fra et besøgsforbud.I forhold til den gældende bestemmelse er det nyt, at der fremover bliver en sær-skilt mulighed for at give besøgsforbud. Afhængig af fortolkningen af den gæl-dende bestemmelse vil et besøgsforbud som det foreslåede imidlertid kunne væreindeholdt i et opholdsforbud efter den gældende bestemmelse, og i forhold til ensådan vid fortolkning af den gældende bestemmelse er forslaget udtryk for enindskrænkning, idet et besøgsforbud efter forslaget er begrænset som beskrevetovenfor.Med hensyn til anvendelsen og udformningen af et besøgsforbud henvises i øv-rigt til de foreslåede stk. 3-5 og bemærkningerne hertil.Et kontaktforbud indebærer efternr. 4,at den dømte ikke gennem internettet elleret lignende system til spredning af information må søge at kontakte børn under18 år, der ikke kender den dømte i forvejen.

Begrænsningen til børn, der ikke kender den dømte i forvejen, skyldes hensynettil, at den dømte f.eks. bør kunne maile, skype eller chatte med børn, den dømtehar lært at kende uden anvendelse af internettet, eksempelvis børn af venner ellerfamilie. Begrænsningen skal derfor forstås på den måde, at hvis den dømte i stridmed et kontaktforbud gennem internettet har lært et barn at kende, vil kontaktgennem internettet stadig være i strid med kontaktforbuddet, så længe den dømteog barnet ikke har mødtes direkte. Begrænsningen skal endvidere forstås på denmåde, at et barn ikke kender den dømte i bestemmelsens forstand, før barnetkender den dømtes rigtige identitet. Hvis den dømte har lært et barn at kendegennem internettet og derefter har mødtes med barnet direkte, vil kontakt gen-nem internettet stadig være i strid med kontaktforbuddet, hvis den dømte harbrugt en falsk eller fiktiv identitet i sin kontakt med barnet. Det er dog ikke etkrav, at barnet kender den dømtes fulde navn eller præcise adresse, for at barnetkan anses for at kende den dømte i bestemmelsens forstand.Ud over kontakt gennem internettet omfatter bestemmelsen kontakt gennem etlignende system til spredning af information. Dette led er medtaget for at frem-tidssikre bestemmelsen i forhold til eventuelle fremtidige kommunikationstekno-logier på linje med internettet.Kontakt gennem internettet omfatter en hvilken som helst kontakt, både skriftligog mundtlig, som foregår ved den dømtes anvendelse af internettet. Som eksem-pler kan nævnes email, internetchat og internettelefoni. Kommunikation via soci-ale medier på internettet, eksempelvis Facebook, vil også være omfattet. Telefo-nering og fremsendelse af en tekst- eller billedbesked ved anvendelse af telefon-nettet er derimod ikke omfattet.Kontaktforbuddet gælder også, hvis barnet har taget initiativ til den første kon-takt (f.eks. sendt den første mail eller den første chatbesked). Den dømte må altsåi sådanne tilfælde ikke svare på barnets henvendelse.Et kontaktforbud indebærer, at den dømte ikke må søge at ”kontakte børn” gen-nem internettet. Kontakten skal altså være rettet mod et eller flere konkrete børneller mod børn generelt for at være omfattet af forbuddet. En generel henvendel-se, eksempelvis på en Facebook-profil (den dømtes eller en andens), som er rettetbåde mod børn og voksne, vil ikke være omfattet af forbuddet.842

Et kontaktforbud indebærer, at den dømme ikke må ”søge at” kontakte børn gen-nem internettet. Et kontaktforbud vil dermed være overtrådt, når den dømte harf.eks. afsendt en mail eller lagt en besked på en internetchat eller en Facebook-profil med forsæt til at opnå kontakt med et barn. Der vil således i givet fald fore-ligge en fuldbyrdet overtrædelse af kontaktforbuddet, selv om mailen eller be-skeden ikke kommer frem til noget barn (herunder hvis årsagen er, at modtagerenikke er et barn, men har udgivet sig for at være et barn). Det bemærkes herved, atforsøg på at overtræde et forbud efter straffelovens § 236 ikke er strafbart, jf.straffelovens § 21, stk. 3, og den forslåede strafferamme i § 236, stk. 7.I forhold til den gældende bestemmelse er muligheden for at kunne give et kon-taktforbud som beskrevet ny.Med hensyn til anvendelsen og udformningen af et kontaktforbud henvises i øv-rigt til de foreslåede stk. 3-5 og bemærkningerne hertil.Det foreslås istk. 2, 1. pkt.,at forbud som nævnt i stk. 1 (opholdsforbud, bolig-forbud, besøgsforbud og kontaktforbud) ikke omfatter kontakt, ophold eller fær-den, som af særlige grunde må anses for beføjet.Med bestemmelsen lovfæstes, at der kan være tilfælde, hvor en adfærd, der for-melt udgør en overtrædelse af et forbud efter stk. 1, af særlige grunde ikke skalanses for en overtrædelse af forbuddet.Bestemmelsen må i praksis antages at få noget forskellig betydning for de for-skellige typer af forbud. Der er dog i alle tilfælde tale om en forholdsvis snæverundtagelse.For så vidt angåropholdsforbudkan der som eksempel på ophold eller færden,som af særlige grunde vil kunne anses for beføjet, navnlig peges på tilfælde, hvorden dømte med et særligt anerkendelsesværdigt formål kortvarigt passerer detområde, som er omfattet af opholdsforbuddet. Det kunne f.eks. være i forbindelsemed deltagelse i et motionsløb med en fastlagt rute. Det kunne også være i for-bindelse med akut henvendelse til læge, skadestue eller apotek, hvis det villemedføre en væsentlig længere transporttid ikke at passere det område, som er843

omfattet af opholdsforbuddet. Det kunne også være i forbindelse med deltagelse ien begravelse af et nært familiemedlem.For så vidt angårboligforbudkan der som eksempel på, hvornår en formel over-trædelse af særlige grunde vil kunne anses for beføjet, formentlig i prakis næstenkun tænkes tilfælde, hvor den dømte og et barn af ekstraordinære grunde fleredage i træk er nødt til at overnatte i samme bolig. Det kunne f.eks. være, hvis enekstraordninær vejrsituation forhindrer, at den dømte eller barnet som planlagtforlader den pågældende bolig.For så vidt angårbesøgsforbudkan der tænkes tilfælde, hvor barnets voksne led-sager uforudset akut må efterlade barnet hos den dømte. Det kan være i tilfældeaf den pågældendes alvorlige sygdom eller tilskadekomst eller i tilfælde af, at enanden, eksempelvis et af den pågældendes (andre) børn, er kommet alvorligt tilskade, eller hvis den pågældende bliver kaldt på arbejde i anledning af en opståetnødsituation. Det må i sådanne tilfælde forudsættes, at der udfoldes rimelige be-stræbelser på, at barnet snarest muligt overlades til en anden end den dømte. Somen anden gruppe af tilfælde kan nævnes, at barnets besøg hos den dømte skyldes,at barnet er kommet til skade, faret vild eller lignende. Også her er det en forud-sætning, at der udfoldes rimelige bestræbelser på snarest muligt at få hjælp fraanden side til at tage sig af barnet.For så vidt angårkontaktforbudvil det næppe forekomme i praksis, at en kontaktgennem internettet til et barn, som ikke kender den dømte, af særlige grunde vilvære beføjet. Det ville forudsætte, at den dømte befandt sig i en nødsituation ogkun havde mulighed for at kommunikere via internettet. Selv om der faktisk ken-des eksempler herpå (personer, som uforvarende er blevet lukket inde, eller somer frihedsberøvet som led i menneskehandel), må sandsynligheden for, at en så-dan i sig selv meget sjældent forekommende situation netop skulle ramme enperson, der er pålagt et kontaktforbud, antages at være yderst ringe.Det foreslås istk. 2, 2. pkt.,at boligforbud og besøgsforbud ikke skal omfatte dendømtes børn eller adoptivbørn.Dette svarer i realiteten til den gældende bestemmelse, som ikke omfatter børn,over for hvilke den dømte har forsørgelsespligt.844

Det foreslås istk. 3,at forbud som nævnt stk. 1 kan gives, når det efter karakte-ren af det begåede forhold og oplysningerne om den dømtes person, herunder omtidligere kriminalitet, må antages, at der er nærliggende fare for, at den dømte vilbegå ny lovovertrædelse af lignende beskaffenhed, og at forbuddet vil være egnettil at forebygge denne fare.Med bestemmelsen lovfæstes kriterier for, hvornår et forbud som nævnt i stk. 1kan gives.Det foreslås, at forbud skal kunne gives, hvis det vil være et egnet middel til atforebygge nærliggende fare for ny tilsvarende kriminalitet. Vurderingen herafskal foretages ud fra karakteren af det pådømte forhold og de foreliggende oplys-ninger om den dømtes person, herunder om tidligere kriminalitet.Det gælder desuden et proportionalitetskrav, jf. det foreslåede stk. 5 og bemærk-ningerne hertil.Forbud som nævnt i stk. 1 er et supplement til de generelle regler om rettigheds-frakendelse, jf. straffelovens § 79, og om vilkår for betinget dom, jf. straffelovens§ 57.Forbud som nævnt i stk. 1 bør i almindelighed kun anvendes, hvis en rettigheds-frakendelse eller et vilkår i en betinget dom ikke vil være tilstrækkelig til at fore-bygge nærliggende fare for ny tilsvarende kriminalitet.Forbud som nævnt i stk. 1 har endvidere ikke til formål at beskytte de konkreteofre for de pådømte forhold mod nye overgreb, endsige mod krænkende henven-delser fra den dømtes side.Forbud som nævnt i stk. 1 bør derfor kun anvendes med henblik på at forebyggenærliggende fare for ny kriminalitet mod nye ofre. Er der nærliggende fare for nykriminalitet mod samme ofre (eller for krænkende henvendelser til ofrene), børder i givet fald gives tilhold og eventuelt opholdsforbud efter lov om tilhold, op-holdsforbud og bortvisning.

Det vil bero på en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag, omet forbud kan antages at være et egnet middel til at forebygge en nærliggende fa-re for ny tilsvarende kriminalitet, og hvilken eller hvilke former for forbud der igivet fald bør anvendes.Forbud bør imidlertid i almindelighed kun anvendes, hvis den dømte har begåetflere ligeartede overtrædelser i form af, enten at den pågældende tidligere erdømt for tilsvarende forhold, eller at den pågældende nu findes skyldig i ligearte-de forhold begået ved forskellige lejligheder over for forskellige ofre. Hvis denpågældende ikke tidligere er straffet for lignende kriminalitet, bør en enkeltstå-ende overtrædelse således ikke give anledning til forbud, og dette gælder, selvom overtrædelsen er grov og eventuelt begået over for flere ofre (eksempelvis engrov voldtægt af flere ofre ved én lejlighed). Hvis den pågældende ikke tidligereer straffet for lignende kriminalitet, bør en flerhed af overtrædelser begået overfor samme offer heller ikke give anledning til forbud, og dette gælder, selv omovertrædelserne er grove og/eller fortsat gennem lang tid (eksempelvis seksueltmisbrug af ét barn gennem flere år).Ved vurderingen af, om et forbud kan antages at være et egnet middel til at fore-bygge en nærliggende fare for ny tilsvarende kriminalitet, skal også inddrages deforeliggende oplysninger i øvrigt om den dømtes person, som de eksempelvisfremgår af en eventuel personundersøgelse eller mentalundersøgelse.Hvis kriminaliteten må antages at skyldes forhold, som ikke længere er til stede,vil det tale imod, at der skulle foreligge en så nærliggende fare for ny lignendekriminalitet, at der bør gives forbud.Med hensyn til de enkelte former for forbud kan endvidere navnlig anføres føl-gende:Om etopholdsforbudbør gives, vil navnlig afhænge af, om de dømtes kriminali-tet har en sådan tilknytning til et bestemt nærmere afgrænset område, at et forbudmod ophold og færden det pågældende sted kan være eget til at forebygge nær-liggende fare for ny tilsvarende kriminalitet. Dette vil formentlig forholdsvissjældent være tilfældet.

Som eksempler på en mulig anvendelse kan nævnes tilfælde, hvor den dømte fle-re gange samme sted (eksempelvis samme vej, sti eller park) har blottet sig forforskellige ofre, eller flere gange samme sted (eksempelvis samme svømmehal,sportshal eller fitnesscenter) har beluret forskellige ofre under omklædning ogbad. Anvendelse af opholdsforbud vil navnlig kunne være relevant, hvis forhol-dene er begået over for børn.I princippet kan opholdsforbud også tænkes anvendt ved alvorligere kriminalitet,men det er formentlig forholdsvis sjældent, at en person f.eks. i samme afgræn-sede område (f.eks. et bestemt kolonihaveområde eller et bestemt villakvarter)ved forskellige lejligheder begår voldtægt. Og hvis det sker, er det ikke sikkert, atet forbud mod at opholde sig eller færdes i netop dette område vil have nogennævneværdig betydning for risikoen for ny tilsvarende kriminalitet (eksempelvisi form af voldtægt i et andet kolonihaveområde eller et andet forholdsvis nærlig-gende villakvarter).Spørgsmålet om at giveboligforbud og/eller besøgsforbudvil der ofte være an-ledning til at behandle under ét, selv om omstændighederne også kan tale for ale-ne at give et boligforbud (hvorimod der sjældent vil være grundlag for alene atgive et besøgsforbud). Sådanne forbud bør i hvert fald forudsætte, at den dømteved forskellige lejligheder seksuelt har misbrugt forskellige børn, som den dømtedelte bolig med eller havde besøg af.Det vil herudover afhænge af de konkrete omstændigheder, om et boligforbud el-ler et besøgsforbud vil være egnet til at forebygge nærliggende fare for ny tilsva-rende kriminalitet.Hvis den dømte udelukkende har misbrugt egne børn eller adoptivbørn, vil der ialmindelighed ikke være anledning til at give boligforbud eller besøgsforbud, dasådanne forbud ikke omfatter egne børn eller adoptivbørn.Hvis den dømte udelukkende har misbrugt børn, som den pågældende har deltbolig med, vil der i almindelighed ikke være anledning til ved siden af et bolig-forbud også at give et besøgsforbud.

Hvis den dømte udelukkende har misbrugt børn, som den pågældende er kommeti kontakt med i forbindelse med aktiviteter, der er omfattet af en rettighedsfra-kendelse efter straffelovens § 79 (eksempelvis undervisning, fritidsaktiviteter el-ler børnepasning), bør boligforbud eller besøgsforbud ikke anvendes.Etkontaktforbudvil navnlig kunne gives, hvis den dømte ved forskellige lejlig-heder har seksuelt misbrugt forskellige børn, som den pågældende var kommet ikontakt med gennem internettet.Det foreslås istk. 4,at forbud skal kunne gives på tid fra 1 til 5 år, regnet fra en-delig dom, eller indtil videre. Dette svarer til, hvad der efter straffelovens § 79,stk. 3, gælder med hensyn til rettighedsfrakendelse. Udgangspunktet bør være, atforbud tidsbegrænses, og at tidsubegrænset forbud kun anvendes i særligt grovetilfælde, hvor der er grundlag for at antage, at der stadig mere end 5 år efter ende-lig dom vil være nærliggende fare for ny lignende kriminalitet.I forhold til den gældende bestemmelse lovfæstes muligheden for at tidsbegrænseet forbud, og det forudsættes, at udgangspunktet fremover vil være, at et forbuder tidsbegrænset.Det foreslås istk. 5,at et forbud som nævnt i stk. 1 ikke må stå i misforhold tilden herved forvoldte forstyrrelse af den pågældendes forhold, hensynet til dem,som forbuddet skal beskytte, og karakteren af det begåede forhold.Med forslaget lovfæstes kravet om proportionalitet.Det foreslåede stk. 5 er relevant både ved afgørelsen af, om der overhovedet skalgives forbud efter stk. 1, ved afgørelsen af, hvilken eller hvilke former for forbudder i givet fald skal gives, og ved fastlæggelsen af forbuddets nærmere udform-ning samt dets tidsmæssige udstrækning.Det foreslåede stk. 5 indebærer, at der skal være et rimeligt forhold mellem påden ene side det indgreb over for den dømte, som forbuddet indebærer, og på denanden side dels hensynet til de potentielle ofre, som forbuddet har til formål atbeskytte, dels alvoren af den nu pådømte kriminalitet.

Er der tale om alvorlig krimininalitet og stor risiko for ny alvorlig kriminalitet,vil det kunne berettige et mere indgribende forbud, end hvis der er tale om min-dre alvorlig kriminalitet og/eller lidt mindre (men dog stadig nærliggende) risikofor ny tilsvarende kriminalitet.Vurderingen af, hvor alvorligt et indgreb der i givet fald vil være tale om i for-hold til den dømte, skal ske foretages konkret ud fra den pågældendes situation.Proportionalitetsvurderingen er som nævnt relevant ikke alene ved afgørelsen af,om et forbud overhovedet skal gives, men også ved fastlæggelsen af forbuddetsnærmere udformning.For så vidt angår opholdsforbud gælder dette navnlig fastlæggelsen af selve detgeografiske område, som forbuddet skal dække. Hvis proportionalitetshensyn til-siger det, kan et opholdsforbud imidlertid også begrænses i tid, ekempelvis tilkun at gælde visse af årets måneder eller visse af døgnets timer.For så vidt angår boligforbud, besøgsforbud og kontaktforbud er der mulighedfor begrænse, i forhold til hvilke børn et sådant forbud gælder. I praksis kan detnavnlig være relevant at overveje at lade et sådant forbud gælde alene i forholdtil børn under 15 år, hvis den dømte udelukkende har gjort sig skyldig i seksueltmisbrug af væsentligt yngre børn. En anden nærliggende mulighed er i givet faldat lade et sådant forbud gælde i forhold til børn af det ene køn, hvis den dømtealene har gjort sig skyldig i seksuelt misbrug af børn af det ene køn.Det foreslåedestk. 6indeholder regler om indbringelse for domstolene afspørgsmålet om opretholdelse af et forbud, der er givet indtil videre.Bestemmelsen er udformet på samme måde som de tilsvarende regler om rettig-hedsfrakendelse, der er givet indtil videre, jf. straffelovens § 79, stk. 3, jf. § 78,stk. 3.Efter det foreslåede1. pkt.kan den dømte 5 år efter endelig dom forlange, at an-klagemyndigheden indbringer spørgsmålet om forbuddets opretholdelse for ret-ten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan justitsministeren dog tillade, atindbringelse for retten sker tidligere, jf. det foreslåede2. pkt.Indbringelse sker849

for byretten i den retskreds, som har pådømt sagen i første instans, eller byretten iden retskreds, hvor den dømte bor eller opholder sig, jf. henvisningen i det fore-slåede3. pkt.til straffelovens § 59, stk. 2. Byrettens afgørelse træffes ved kendel-se, jf. det foreslåede4. pkt.Domsmænd medvirker ikke.Byrettens afgørelse kan gå ud på, at forbuddet ophæves, at forbuddet opretholdesuændret, at forbuddet tidsbegrænses til højst 2 år (dette er en konsekvens af gen-indbringelsesfristen i tilfælde af, at forbuddet opretholdes, jf. nedenfor), eller atforbuddet indskrænkes. Forbuddet kan derimod ikke udvides.Byrettens kendelse kan kæres til landsretten, jf. retsplejelovens § 968. Både dendømte og anklagemyndigheden kan kære. Kærefristen er 14 dage, jf. retsplejelo-vens § 969, stk. 1. Kære har ikke opsættende virkning, medmindre det modsattebestemmes af byretten eller landsretten, jf. retsplejelovens § 969, stk. 2. Lands-rettens afgørelse i kæresagen kan kun kæres til Højesteret med Procesbevillings-nævnets tilladelse, jf. retsplejelovens § 973.Hvis afgørelsen går ud på, at forbuddet helt eller delvis opretholdes indtil videre,kan spørgsmålet 2 år efter afgørelsen på ny indbringes for retten, jf. det foreslåe-de5. pkt.I den forbindelse gælder de samme regler som om indbringelse 5 år ef-ter endelig dom, herunder reglen i det foreslåede 2. pkt. om, at justitsministerenkan tillade, at indbringelse for retten sker tidligere.I forhold til den gældende bestemmelse ændres tidsgrænsen for, hvornår spørgs-målet om opretholdelse af et tidsubestemt forbud kan indbringes for retten, fra 3år efter straffens udståelse til 5 år efter endelig dom. Endvidere nedsættes tids-grænsen for, hvornår et opretholdt forbud på ny kan indbringes for retten, fra 3 til2 år.Det forslås istk. 7,at overtrædelse af et forbud efter stk. 1 straffes med fængselindtil 4 måneder, hvilket svarer til gældende ret. Straf forudsætter forsæt, jf.straffelovens § 19, og forsøg straffes ikke, jf. straffelovens § 21, stk. 3.Der henvises i øvrigt tilkapitel 24,afsnit 4.

Til nr. 30 (§ 262 a)Der foreslås en sproglig modernisering af straffelovens § 262 a om menneske-handel, således at ”kønslig usædelighed” ændres til ”prostitution, optagelse afpornografiske fotografier eller film, forestilling med pornografisk optræden”.Med ”prostitution” menes seksuelt forhold til en kunde mod betaling eller løfteom betaling.”Optagelse af pornografiske fotografier eller film” skal forstås påsamme måde som ”optagelse af pornografiske fotografier, film eller lignende” iden foreslåede § 226 (svarende til den gældende § 230), uanset at ”eller lignen-de” ikke foreslås medtaget i § 262 a.”Forestilling med pornografisk optræden”skal forstås på samme måde som det tilsvarende udtryk i den foreslåede § 227(svarende til den gældende § 235 a). Der er ikke tilsigtet nogen ændring i be-stemmelsens gerningsindhold.Parallelt med, hvad der er anført i bemærkningerne til det foreslåede § 233, stk.1, om udnyttelse af andres prostitution (lovforslagets § 1, nr. 25) følger det af denbeskyttelsesinteresse, som bestemmelsen om menneskehandel skal tjene–nemligat beskytte potentielle ofre for menneskehandel–at en person, der udnyttes tilprostitution, som udgangspunkt ikke bør straffes for medvirken til menneskehan-del i anledning af sin bistand til driften af den pågældende prostitutionsvirksom-hed, eksempelvis i form af pasning af telefoner eller reception, indkøb, madlav-ning, rengøring osv. Kun hvis den prostituerede har spillet en mere direkte rolle iforbindelse med rekruttering, transport, overførsel, husning eller modtagelse afen person under omstændigheder som nævnt i bestemmelsen, bør straf for med-virken kunne komme på tale.Til § 2(Retsplejeloven)Til nr. 1 (§ 29 a, stk. 1, og § 741 a, stk. 2)Retsplejelovens § 29 a, stk. 1, angår dørlukning under forurettedes forklaring, nården pågældende anmoder om det.Retsplejelovens § 741 a, stk. 2, angår beskikkelse af en advokat for forurettede,medmindre den pågældende efter at være blevet vejledt om retten til beskikkelseaf advokat frabeder sig det.

Disse bestemmelser gælder bl.a. i sager omfattet af den gældende bestemmelse istraffelovens § 222, stk. 2, 2. led, om at skaffe sig samleje med et barn under 15år ved tvang eller fremsættelse af trusler. Bestemmelserne gælder også i sageromfattet af den gældende bestemmelse i straffelovens § 216 om voldtægt.Det foreslås at flytte straffelovens § 222, stk. 2, 1. led, om samleje med barn un-der 12 år til straffelovens § 216 om voldtægt, således at straffelovens § 222, stk.2, fremover kun vil bestå af et led, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.I konsekvens heraf foreslås retsplejelovens § 29 a, stk. 1, og § 741 a, stk. 2, æn-dret, således at der henvises til straffelovens § 222, stk. 2, i stedet for § 222, stk.2, 2. led.Forslaget er en teknisk begrundet konsekvensændring og medfører i sig selv in-gen indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.Medtagelsen af seksuelt forhold til barn under 12 år i straffelovens § 216 medfø-rer imidlertid, at dørene fremover som noget nyt obligatorisk skal lukkes underden forurettedes forklaring i sådanne sager, når den pågældende anmoder om det.Dette vil i praksis kunne have betydning, når forholdet først anmeldes til politietpå et tidspunkt, hvor forurettede er ældre end ca. 12 år. Hvis forurettede på dettetidspunkt ikke er ældre end ca. 12 år, vil forurettede i almindelighed ikke skulleafgive vidneforklaring under hovedforhandlingen, idet forurettedes forklaring istedet billedoptages, jf. retsplejelovens § 745 e, og afspilles under hovedforhand-lingen, jf. retsplejelovens § 872.Medtagelsen af seksuelt forhold til barn under 12 år i straffelovens § 216 medfø-rer endvidere, at der fremover som noget nyt obligatorisk skal beskikkes advokatfor forurettede i sådanne sager, medmindre den pågældende efter at være vejledtom retten til beskikkelse af advokat frabeder sig det.Til nr. 2 (§ 29 a, stk. 1, og § 741 a, stk. 1 og 3)Retsplejelovens § 29 a, stk. 1, angår dørlukning under forurettedes forklaring, nården pågældende anmoder om det.

Retsplejelovens § 741 a, stk. 1 og 3, angår beskikkelse af en advokat for foruret-tede.Disse bestemmelser gælder bl.a. i en række sager omfattet af de gældende be-stemmelser i straffelovens §§ 224 og 225 om henholdsvis anden kønslig omgæn-gelse end samleje og kønslig omgængelse mellem personer af samme køn.Det foreslås at slå de gældende bestemmelser om anden heteroseksuel kønsligomgængelse end samleje (§ 224) henholdsvis homoseksuel kønslig omgængelse(§ 225) sammen til én bestemmelse, som placeres i § 225, om andet seksuelt for-hold end samleje, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.I konsekvens heraf foreslås retsplejelovens § 29 a, stk. 1, og § 741 a, stk. 1 og 3,ændret, således at der henvises til straffelovens § 225 i stedet for §§ 224 og 225.Forslaget er en teknisk begrundet konsekvensændring og medfører ingen ind-holdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.Til nr. 3 (§ 41 e, stk. 4, 3. pkt., og § 1017 b, stk. 1)Retsplejelovens § 41 e, stk. 4, 3. pkt., angår anonymisering af dokumenter i for-bindelse med meddelelse af aktindsigt i sager om overtrædelse af det gældendekapitel 24 i straffeloven om forbrydelser mod kønssædeligheden.Retsplejelovens § 1017 b, stk. 1, forbyder offentliggørelse af forurettedes identi-tet i sager om overtrædelse af det gældende kapitel 24 i straffeloven om forbry-delser mod kønssædeligheden.I konsekvens af forslaget om at ændre overskriften til straffelovens kapitel 24 (jf.lovforslagets § 1, nr. 9), foreslås retsplejelovens § 41 e, stk. 4, 3. pkt., og § 1017b, stk. 1, ændret, således at ”forbrydelser mod kønssædeligheden” ændres til”seksualforbrydelser”.Forslaget er en teknisk begrundet konsekvensændring og medfører ingen ind-holdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.

Til nr. 4 (§ 741 a, stk. 2)Retsplejelovens § 741 a, stk. 2, angår beskikkelse af en advokat for forurettede,medmindre den pågældende efter at være blevet vejledt om retten til beskikkelseaf advokat frabeder sig det.Denne bestemmelsen gælder bl.a. i en række sager omfattet af de gældende be-stemmelser i straffelovens §§ 224 og 225 om henholdsvis anden kønslig omgæn-gelse end samleje og kønslig omgængelse mellem personer af samme køn.Det foreslås at slå de gældende bestemmelser om anden heteroseksuel kønsligomgængelse end samleje (§ 224) henholdsvis homoseksuel kønslig omgængelse(§ 225) sammen til én bestemmelse, som placeres i § 225 om andet seksuelt for-hold end samleje, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.I konsekvens heraf foreslås retsplejelovens § 741 a, stk. 2, ændret, således at derhenvises til straffelovens § 225 i stedet for §§ 224 og 225. Samtidig foreslås det,at en fejlagtig (indholdsløs) henvisning til straffelovens §§ 224 eller 225, jf.§ 210, udgår.Forslaget er en teknisk begrundet konsekvensændring (samt en rettelse af en tek-nisk fejl) og medfører ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til gældenderet.Til nr. 5 og 6 (§ 741 a, stk. 3)Retsplejelovens § 741 a, stk. 3, angår beskikkelse af en advokat for forurettede.Bestemmelsen giver mulighed for at afslås advokatbeskikkelse, hvis lovovertræ-delsen er af mindre alvorlig karakter og advokatbistand må anses for åbenbartunødvendig.I modsætning hertil angår retsplejelovens § 741 a, stk. 2, beskikkelse af en advo-kat for forurettede, medmindre den pågældende efter at være blevet vejledt omretten til beskikkelse af advokat frabeder sig det.Retsplejelovens § 741 a, stk. 3, gælder bl.a. i sager omfattet af den gældende be-stemmelse i straffelovens § 222, stk. 2, 1. led, om samleje med barn under 12 år,

mens retsplejelovens § 741 a, stk. 2, gælder bl.a. i sager omfattet af den gældendebestemmelse i straffelovens § 216 om voldtægt.Det foreslås at flytte straffelovens § 222, stk. 2, 1. led, om samleje med barn un-der 12 år til straffelovens § 216 om voldtægt, således at straffelovens § 222, stk.2, fremover kun vil bestå af et led, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.I lyset heraf foreslås retsplejelovens § 741 a, stk. 3, ændret, således at henvisnin-gen til straffelovens § 222, stk. 2, 1. led, udgår.Forslaget er en teknisk begrundet konsekvensændring og medfører i sig selv in-gen indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.Medtagelsen af seksuelt forhold til barn under 12 år i straffelovens § 216 medfø-rer imidlertid, at der fremover som noget nyt obligatorisk skal beskikkes advokatfor forurettede i sådanne sager, medmindre den pågældende efter at være vejledtom retten til beskikkelse af advokat frabeder sig det.Til nr. 7 (§ 741 g)Retsplejelovens § 741 g angår underretning af forurettede om tidspunktet for dendømtes første uledsagede udgang og løsladelse og om en eventuel undvigelse.Bestemmelsen gælder bl.a. i sager, hvor der er afsagt dom om ubetinget fæng-selsstraf eller foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70 eller 74 a for en sæde-lighedsforbrydelse.I konsekvens af forslaget om at ændre overskriften til straffelovens kapitel 24 (jf.lovforslagets § 1, nr. 9), foreslås retsplejelovens§ 741 g ændret, således at ”sæ-delighedsforbrydelse” ændres til ”seksualforbrydelse”.Forslaget er en teknisk begrundet konsekvensændring og medfører ingen ind-holdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.Til nr. 8 (§ 762, stk. 2, nr. 2)Retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, angår varetægtsfængsling på grundlag af ensærligt bestyrket mistanke om overtrædelse af bl.a. straffelovens § 224 eller855

§ 225, jf. § 218, stk. 1, eller § 222, om anden kønslig omgængelse end samlejeved udnyttelse af forurettedes sindssygdom eller mentale retardering eller medbarn under 15 år.Det foreslås at slå de gældende bestemmelser om anden heteroseksuel kønsligomgængelse end samleje (§ 224) henholdsvis homoseksuel kønslig omgængelse(§ 225) sammen til én bestemmelse, som placeres i § 225, om andet seksuelt for-hold end samleje, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.I konsekvens heraf foreslås retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, ændret, således atder henvises til straffelovens § 225 i stedet for §§ 224 og 225.Forslaget er en teknisk begrundet konsekvensændring og medfører ingen ind-holdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.Til nr. 9 (§ 781, stk. 1, nr. 3)Retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3, angår kriminalitetskravet ved indgreb i med-delselseshemmeligheden, dvs. hvilken form for kriminalitet der skal være taleom, for at indgreb i meddelelseshemmeligheden kan ske.Bestemmelsen nævner bl.a. straffelovens § 228 om rufferi.Det foreslås at modernisere straffelovens § 228, stk. 1, om rufferi, mens den gæl-dende bestemmelse i straffelovens § 228, stk. 2, om tilskyndelse af, at en personunder 21 år søger erhverv ved prostitution, mv. ikke videreføres som en selv-stændig bestemmelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 25. Den nye bestemmelse om ruf-feri foreslås placeret som § 233, stk. 1.I lyset heraf foreslås retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3, ændret, således henvis-ningen til straffelovens § 228 ændres til en henvisning til § 233, stk. 1.Forslaget indebærer, at der fremover–når betingelserne i øvrigt er opfyldt–vilvære mulighed for indgreb i meddelelseshemmeligheden i sager om overtrædelseaf den foreslåede moderniserede rufferibestemmelse i straffelovens § 233, stk. 1,på samme måde som der i dag er mulighed for det i sager om overtrædelse af dengældende bestemmelse i straffelovens § 228, stk. 1, om rufferi.856

I det omfang det foreslåede § 233, stk. 1, er udtryk for en udvidelse i forhold tildet gældende § 228, stk. 1 (jf. herom bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.25), udvides mulighederne for indgreb i meddelelseshemmeligheden dermed til-svarende.Den del af det gældende § 228, stk. 2, der ikke allerede er absorberet af straffelo-vens § 262 a om menneskehandel (og som ikke foreslås ophævet, jf. bemærknin-gerne til lovforslagets § 1, nr. 25), vil fremover være omfattet af det foreslåede§ 224, stk. 1, om medvirken til, at en person under 18 mod betaling eller løfte ombetaling har seksuelt forhold til kunde. Strafferammen for overtrædelse af det fo-reslåede § 224, stk. 1, er bøde eller fængsel indtil 6 år, og der vil i kraft heraf væ-re samme muligheder for indgreb i meddelseshemmeligheden i sager om over-trædelse af det foreslåede § 224, stk. 1, som der i dag er i sager om overtrædelseaf straffelovens § 228, stk. 2.Endvidere bemærkes, at det er en konsekvens af forslaget om ændring af straffe-lovens § 210 (lovforslagets § 1, nr. 7), at sager om seksuelt forhold til adoptiv-barn fremover som noget nyt vil opfylde kriminalitetskravet i retsplejelovens§ 781, stk. 1, nr. 3, om indgreb i meddelelseshemmeligheden.Samtidig er det en konsekvens af forslaget om ændring af straffelovens § 221(lovforslagets § 1, nr. 17), at sager om tilsigelse af samleje ved udnyttelse af enforveksling fremover ikke vil opfylde kriminalitetskravet i retsplejelovens § 781,stk. 1, nr. 3, om indgreb i meddelelseshemmeligheden.Til nr. 10 (§ 783, stk. 2)Retsplejelovens § 783, stk. 2, fraviger det almindelige krav i § 783, stk. 1, om an-førelse af de telefonnumre mv., som et indgreb i meddelelseshemmelighedenvedrører. § 783, stk. 2, giver mulighed for, at der i rettens kendelse ud over be-stemte telefonnumre kan anføres den person, som indgrebet angår.Retsplejelovens § 783, stk. 2, omfatter bl.a. straffelovens § 228 om rufferi.Det foreslås at modernisere straffelovens § 228, stk. 1, om rufferi, mens den gæl-dende bestemmelse i straffelovens § 228, stk. 2, om tilskyndelse af, at en person857

under 21 år søger erhverv ved prostitution, mv. ikke videreføres som en selv-stændig bestemmelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 25. Den nye bestemmelse om ruf-feri foreslås placeret som § 233, stk. 1.I lyset heraf foreslås retsplejelovens § 781, stk. 2, ændret, således henvisningentil straffelovens § 228 ændres til en henvisning til § 233, stk. 1.Forslaget indebærer, at der fremover–når betingelserne i øvrigt er opfyldt–vilvære mulighed for i en kendelse om telefonaflytning ud over bestemte telefon-numre at anføre den person, som indgrebet angår, i sager om overtrædelse af denforeslåede moderniserede rufferibestemmelse i straffelovens § 233, stk. 1, påsamme måde som der i dag er mulighed for det i sager om overtrædelse af dengældende bestemmelse i straffelovens § 228, stk. 1, om rufferi.I det omfang det foreslåede § 233, stk. 1, er udtryk for en udvidelse i forhold tildet gældende § 228, stk. 1 (jf. herom bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.25), udvides mulighederne for i en kendelse om telefonaflytning ud over bestem-te telefonnumre at anføre den person, som indgrebet angår, dermed tilsvarende.Den del af det gældende § 228, stk. 2, der ikke allerede er absorberet af straffelo-vens § 262 a om menneskehandel (og som ikke foreslås ophævet, jf. bemærknin-gerne til lovforslagets § 1, nr. 25), vil fremover være omfattet af det foreslåede§ 224, stk. 1, om medvirken til, at en person under 18 mod betaling eller løfte ombetaling har seksuelt forhold til en kunde. Der vil efter forslaget ikke være mu-lighed for i sager om overtrædelse af det foreslåede § 224, stk. 1, i en kendelseom telefonaflytning ud over bestemte telefonnumre at anføre den person, somindgrebet angår.Til § 3(Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning)Til nr. 1 (§ 2, stk. 2, nr. 1)§ 2, stk. 2, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning giver mulighed for atgive et tilhold (dvs. et forbud mod at opsøge eller kontakte en anden) bl.a. i sagerom voldtægt eller anden sædelighedsforbrydelse eller forsøg herpå, hvis den for-

urettede eller dennes nærmeste efter lovovertrædelsens grovhed ikke findes atskulle tåle kontakt mv. med den pågældende.I konsekvens af forslaget om at ændre overskriften til straffelovens kapitel 24 (jf.lovforslagets § 1, nr. 9), foreslås § 2, stk. 2, i lov om tilhold, opholdsforbud ogbortvisning ændret, således at ”sædelighedsforbrydelse” ændres til ”seksualfor-brydelse”.Forslaget er en teknisk begrundet konsekvensændring og medfører ingen ind-holdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.Til § 4(Restaurationsloven)Til nr. 1 (§ 31, stk. 2)Restaurationslovens § 31, stk. 2, giver politiet mulighed for at forbyde personer,der søger fortjeneste ved prostitution, eller som i forbindelse med besøg på etsted, hvorfra der foregår salg af mad og drikkevarer til nydelse på eller ved salgs-stedet, har begået en strafbar handling, at opholde sig som gæster i bestemte virk-somheder. Politiet kan tillige forbyde de pågældende indehavere at modtage dissepersoner som gæster.Det foreslås at ændre restaurationslovens § 31, stk. 2, således at henvisningen tilpersoner, der søger fortjeneste ved prostitution, udgår.Forslaget indebærer, at restaurationsforbud fremover ikke kan gives på grundlagaf, at en person–uden at have begået noget strafbart–søger fortjeneste ved pro-stitution.Bestemmelsen i restaurationslovens § 31, stk. 2, foreslås i øvrigt ikke ændret, ogbestemmelsen vil således fortsat kunne benyttes, hvis en person i forbindelsemed besøg i en restaurant har begået en strafbar handling. Dette gælder også,hvis en prostitueret i forbindelse med besøg i en restaurant har begået en strafbarhandling.Der henvises i øvrigt tilkapitel 19,afsnit 6.1.859

Til § 5(Ikrafttræden)Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den…Det følger af straffelovens § 3, stk. 1, at spørgsmål om strafbarhed og straf efterlovens ikrafttræden skal afgøres efter de foreslåede nye regler, dog at afgørelsenikke derved må blive strengere end efter de regler, der gjaldt på gerningstids-punktet.For handlinger begået før lovens ikrafttræden og pådømt efter lovens ikrafttræ-den gælder dermed generelt, at de skal bedømmes efter de foreslåede nye regler,men at straf kun kan pålægges, hvis handlingen også var strafbar efter de hidtilgældende regler, og at straffen ikke må være strengere end efter de hidtil gæl-dende regler.Forhold, der foreslås nykriminaliseret, straffes dermed kun, hvis de er begået ef-ter lovens ikrafttræden. Dette gælder seksuelt forhold til adoptivbarn over 18 årmv. (straffelovens § 210, jf. lovforslagets § 1, nr. 7), seksuelt forhold inden forægteskab ved udnyttelse af forurettedes sindssygdom, mentale retardering ellerhjælpeløse tilstand (straffelovens § 218, jf. lovforslagets § 1, nr. 12), seksueltforhold mellem en ansat ved kriminalforsorgen og en person, der er optaget i enaf kriminalforsorgens institutioner og undergivet den ansattes myndighed, for såvidt den ansatte ikke er ansat ved den pågældende institution, og seksuelt forholdmellem en ansat ved politiet og en person, der er frihedsberøvet og i politiets va-retægt (straffelovens § 219, jf. lovforslagets § 1, nr. 14), seksuelt forhold vedgroft misbrug af plejemæssig afhængighed samt seksuelt forhold inden for ægte-skab ved groft misbrug af arbejdsmæssig eller økonomisk afhængighed (straffe-lovens § 220, jf. lovforslagets § 1, nr. 15), medvirken til, at en person under 18 årmod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, for så vidtder ikke er tale om menneskehandel, udnyttelse, bistand til erhvervsmæsig prosti-tution eller forledelse (straffelovens § 224, jf. lovforslagets § 1, nr. 23) og uagt-somhed med hensyn til alder ved medvirken til, at en person under 18 år har sek-suelt forhold til en kunde mod betaling eller løfte om betaling eller deltager i en

forestilling med pornografisk optræden (straffelovens § 228, jf. § 226 og § 227,stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 23).Ophævelsen af straffelovens § 227 om mulighed for strafnedsættelse eller straf-bortfald i tilfælde af indgåelse af ægteskab mellem gerningsmanden og forurette-de har ligeledes kun virkning for forhold begået efter lovens ikrafttræden.Forhold, der foreslås flyttet til en anden strafbestemmelse, straffes efter den fore-slåede nye bestemmelse, men straffen må ikke være strengere efter den hidtilgældende bestemmelse. Dette gælder seksuelt forhold til adoptivbarn under 18 år(straffelovens § 210, jf. lovforslagets § 1, nr. 7), seksuelt forhold til barn under12 år (straffelovens § 216, jf. lovforslagets § 1, nr. 10), seksuelt forhold ved ud-nyttelse af, at forurettede befinder sig i en situation, hvor den pågældende er udeaf stand til at modsætte sig handlingen (straffelovens § 218, stk. 2, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 1312), rufferi og udnyttelse i øvrigt af en andens prostitution mv.(straffelovens § 233, jf. lovforslagets § 1, nr. 25) eller ved utilbørlig fremgangs-måde formå en anden til prostitution (straffelovens § 234, stk. 1, jf. lovforslagets§ 1, nr. 25). Dette gælder endvidere optagelse af pornografiske fotografier ellerfilm af en person under 18 år med forsæt til udbredelse (strafbestemmelsen fore-slås i sin helhed flyttet fra straffelovens § 230 til § 226, jf. lovforslagets § 1, nr.23) og medvirken til, at en person under 18 år deltager i en forestilling med por-nografisk optræden (strafbestemmelsen foreslås i sin helhed flyttet fra § 235 a til§ 227, jf. lovforslagets § 1, nr. 23 og 28).Endvidere vil den forudsatte strafskærpelse for seksuelt forhold til en person, derbefinder sig i en tilstand eller situation, hvor den pågældende er ude af stand til atmodsætte sig handlingen (straffelovens § 218, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.1313), kun finde anvendelse på forhold begået efter lovens ikrafttræden.Forhold, der foreslås afkriminaliseret, vil efter lovens ikrafttræden ikke kunnestraffes, og en ikke fuldbyrdet straf bortfalder, jf. straffelovens § 3, stk. 2. Dettegælder–hvis forholdet ikke er omfattet af andre strafbestemmelser–seksueltforhold mellem en ansat ved et forsorgshjem og en person, der er optaget på for-sorgshjemmet (straffelovens § 219, jf. lovforslagets § 1, nr. 14), seksuelt forhold1213

ved tilsnigelse med en person, der vildfarende anser det seksuelle forhold for æg-teskabeligt (gældende § 221, 1. led, jf. lovforslagets § 1, nr. 18), visse former forbistand til en 18-20-årigs prostitution (gældende § 228, stk. 2, jf. bemærkninger-ne til lovforslagets § 1, nr. 25), visse former for mellemmandsvirksomhed vedandres prostitution (gældende § 229, stk. 1, 1. led, jf. bemærkningerne til lovfor-slagets § 1, nr. 25), opfordring eller indbydelse til utugt, der vækker offentlig for-argelse (gældende § 233, jf. lovforslagets § 1, nr. 25), salg af utugtige billeder el-ler genstande til en person under 16 år (gældende § 234, jf. lovforslagets § 1, nr.25) og overtrædelse af et restaurationsforbud udstedt under henvisning til, at denpågældende søger fortjeneste ved prostitution (restaurationslovens § 31, stk. 2, jf.lovforslagets § 3).De afledede virkninger i forhold til mulighederne for at anvende straffeprocessu-elle tvangsindgreb og i forhold til forældelsesfristens længde, som følger af for-slag til ændret strafmaksimum, gælder fra lovens ikrafttræden både for forholdbegået før eller efter lovens ikrafttræden, dog bortset fra tilfælde, hvor et forholdvar forældet før lovens ikrafttræden. Mulighederne for at anvende straffeproces-suelle tvangsindgreb skal således afgøres efter den strafferamme, som er gælden-de på det tidspunkt, hvor der er spørgsmål om at anvende et straffeprocessuelttvangsindbreb, uanset hvornår det strafbare forhold er begået. Hvis et forhold ik-ke var forældet før lovens ikrafttræden, skal spørgsmålet om forældelse endvide-re afgøres efter lovgivningen på domstidspunktet, uanset om den nye lovgivningindebærer en kortere eller længere forældelsesfrist end den lovgivning, som vargældende på gerningstidspunktet. For så vidt angår de foreslåede ændringer afreglerne i straffelovens § 94, stk. 4, om begyndelsestidspunktet for forældelsenforeslås der en udtrykkelig overgangsregel, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 2.Samme princip anvendes imidlertid for så vidt angår de ændringer af forældelses-fristens længde, som følger af ændrede strafferammer sammenholdt med straffe-lovens § 93, stk. 1 (der ikke foreslås ændret).Det foreslås istk. 2,at de foreslåede ændringer af straffelovens § 94, stk. 4, ombegyndelsestidspunktet for forældelse i visse sager om seksuelt misbrug af børnogså skal finde anvendelse på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikraft-træden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lo-vens ikrafttræden.

De foreslåede ændringer af straffelovens § 94, stk. 4, indebærer for det første, atreglen om udskydelse af begyndelsestidspunktet for forældelse til forurettedesfyldte 18. år fremover som noget nyt også vil omfatte straffelovens § 221 om til-snigelse af samleje ved udnyttelse af, at forurettede forveksler gerningsmandenmed en anden (jf. lovforslagets § 1, nr. 18), straffelovens § 226 om optagelse afpornografiske fotografier eller film af en person under 18 år (jf. lovforslagets § 1,nr. 23) samt straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse (jf. lovforslagets§ 1, nr. 24), hvis blufærdighedskrænkelsen begås over for et barn under 15 år.De foreslåede ændringer af straffelovens § 94, stk. 4, indebærer for det andet, atreglen om udskydelse af begyndelsestidspunktet for forældelse til forurettedesfyldte 18. år suppleres med en ny regel om yderligere udskydelse af begyndelses-tidspunktet for forældelse, hvis gerningsmanden på strafbar måde har tvungetforurettede til at undlade at anmelde lovovertrædelsen til politiet.Istk. 3-5foreslås overgangsregler vedrørende de foreslåede ændringer af straffe-lovens § 236 (lovforslagets § 1, nr. 29) om pålæg til dømte.Det følger af straffelovens § 4, stk. 2, at for så vidt intet modsat er bestemt, kanpålæg efter lovens ikrafttræden kun gives, i det omfang et pålæg også kunne væ-re givet efter den hidtil gældende bestemmelse i straffelovens § 236.Med forbehold for det foreslåede stk. 3 (jf. herom nedenfor) gælder dermed i til-fælde, hvor der efter lovens ikrafttræden er spørgsmål om at give pålæg efterstraffelovens § 236 i anledning af forhold begået før lovens ikrafttræden,atpå-læg kun kan gives for forhold, som er omfattet af såvel den hidtil gældende somden foreslåede § 236,atpålæg kun kan gives, i det omfang dette følger af såvelden hidtil gældende som den foreslåede § 236, ogatpålæg kun kan have en ud-formning, som er dækket af såvel den hidtil gældende som den foreslåede § 236.Efter lovens ikrafttræden kan pålæg dermed ikke gives for forhold omfattet afstraffelovens § 218, stk. 1, om udnyttelse af en persons sindssygdom eller menta-le retardering.Med hensyn til kriterierne for at meddele pålæg kan de foreslåede regler i § 236,stk. 3 og 5, ikke anses for en udvidelse i forhold til det, som må antages at kunne863

udledes af gældende praksis. Pålæg vil dermed i de beskrevne overgangssituatio-ner i praksis kunne gives i overensstemmelse med de foreslåede § 236, stk. 3 og5.Med hensyn til udformningen af pålæg vil opholdsforbud i de beskrevne over-gangssituationer kun kunne gives på en sådan måde, at forbuddet omfatter et om-råde, der dels er i nærheden af det konkrete gerningssted, dels er omfattet af op-regningen i den hidtil gældende § 236. Opholdsforbud kan således i overgangstil-fældet kun gives, så det omfatter en offentlig park eller anlæg, en fælled, et om-råde ved en skole, en legeplads, et område ved et ”opdragelseshjem” (dvs. endøgninstitution eller opholdssted for børn og unge), et område ved et sindssyge-hospital eller institution for personer med vidtgående psykiske handicap, en skov,en badeanstalt eller en strandbred.Der vil i overgangssituationen ikke være nogen særlige begrænsninger i mulig-heden for at give boligforbud. For så vidt angår besøgsforbud vil det, hvisspørgsmålet skulle opstå, være op til domstolene at afgøre, om et forbud efter dethidtil gældende § 236, stk. 2, også indebar et besøgsforbud som angivet i det fo-reslåede § 236, stk. 1, nr. 3.Kontaktforbud vil kun kunne gives i anledning af forhold, som er begået efter lo-vens ikrafttræden.De beskrevne overgangssituationer angår tilfælde, hvor den kriminalitet, der efterlovens ikrafttræden er til pådømmelse, og som begrunder et pålæg efter straffelo-vens § 236, er begået før lovens ikrafttræden. I det omfang det ved en afgørelseefter straffelovens § 236 er relevant, om den dømte tidligere–dvs. forud for denu pådømte forhold–er straffet for lignende kriminalitet, kan der uden særligebegrænsninger tages hensyn også til kriminalitet begået–og eventuelt pådømt–før lovens ikrafttræden, jf. herved også princippet i straffelovens § 5.Som en fravigelse af straffelovens § 4, stk. 2, foreslås det istk. 3,at de foreslåederegler i straffelovens § 236, stk. 4 og 6, om den tidsmæssige udstrækning af etforbud efter § 236 skal finde anvendelse på lovovertrædelser, der er begået førlovens ikrafttræden,i stedet forde hidtil gældende regler. Når forbud efter § 236gives efter lovens ikrafttræden–herunder i anledning af forhold begået før lo-864

vens ikrafttræden–gælder dermed om forbuddets tidsmæssige udstrækning alenede foreslåede § 236, stk. 4 og 6.Det foreslås istk. 4,at spørgsmål om opretholdelse af et tidsubestemt pålæg efterstraffelovens § 236, som er givet før lovens ikrafttræden, efter lovens ikrafttræ-den skal afgøres efter den foreslåede nye § 236.Forslaget indebærer, at når et tidsubestemt pålæg efter straffelovens § 236 er ikraft ved lovens ikrafttræden, kan den dømte forlange, at spørgsmålet om pålæg-gets opretholdelse af anklagemyndigheden indbringes for retten efter det foreslå-ede § 236, stk. 6, dvs. når der er forløbet 5 år efter endelig dom eller–hvisspørgsmålet om pålæggets opretholdelse allerede har været forelagt for retten–2år efter den seneste afgørelse om opretholdelse af pålægget. Ved afgørelsen af,om pålægget i givet fald helt eller delvis skal opretholdes, anvendes alene de fo-reslåede nye regler i § 236, stk. 1, 3 og 5. Som ved andre sådanne afgørelser gæl-der, at pålægget i givet fald alene kan opretholdes uændret, indskrænkes (herun-der tidsbegrænses) eller ophæves fuldstændigt, men ikke udvides.Hvis en sag om opretholdelse af et pålæg efter § 236 verserer for retten ved lo-vens ikrafttræden, bør den færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Hvissagen endnu ikke er afgjort i 1. instans, er der imidlertid ikke noget til hinder for,at den dømte ved lovens ikrafttræden tilbagekalder sin anmodning og straksfremsætter ny anmodning om indbringelse af spørgsmålet for retten, og den nyeanmodning vil i så fald skulle afgøres efter de foreslåede nye regler.Det foreslås istk. 5,at den foreslåede strafbestemmelse i straffelovens § 236, stk.7, også skal finde anvendelse på pålæg givet før lovens ikrafttræden efter de hid-til gældende regler i straffelovens § 236.Med forslaget sikres et klart hjemmelsgrundlag for også efter lovens ikrafttrædenat straffe overtrædelse af pålæg efter § 236, som er givet før lovens ikrafttræden.

UDVIKLINGEN I SEKSUALFORBRYDELSERTil brug for Straffelovrådet er der udarbejdet opgørelser over udviklingen i antallet af anmeldelser, iomfanget og arten af strafferetlige afgørelser og i straflængderne for de ubetingede domme for sek-sualforbrydelser. Desuden er der set på udviklingen i sigtelsesprocenten og i andelen af sigtelser forseksualforbrydelser, der fører til en fældende afgørelse. Opgørelserne er baseret på data fra Dan-marks Statistiks kriminalstatistikregister.Udviklingen er analyseret separat for de enkelte paragraffer samt for visse af de underkategorier,der findes for de enkelte paragraffer. Det drejer sig om følgende:§ 218, stk. 1: Samleje ved udnyttelse af psykisk abnormitet§ 218, stk. 2: Samleje ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand§ 222, stk. 1: Samleje med barn under 15 år§ 222, stk. 2: Samleje med barn under 12 år§ 223, stk. 1: Samleje med plejebarn/stedbarn mv.§ 223, stk. 2: Samleje ved forførelse§ 224, jf. § 216: Anden kønslig omgængelse ved vold§ 224, jf. § 217: Anden kønslig omgængelse ved ulovlig tvang§ 224, jf. § 218: Anden kønslig omgængelse ved udnyttelse af psykisk abnormitet§ 224, jf. § 219: Anden kønslig omgængelse med institutionsanbragt§ 224, jf. § 220: Anden kønslig omgængelse ved misbrug af afhængighedsforhold§ 224, jf. § 221: Anden kønslig omgængelse ved tilsnigelse§ 224, jf. § 222, stk. 1: Anden kønslig omgængelse med barn under 15 år§ 224, jf. § 222, stk. 2: Anden kønslig omgængelse med barn under 12 år§ 224, jf. § 223, stk. 1: Anden kønslig omgængelse med plejebarn/stedbarn mv.§ 224, jf. § 223, stk. 2: Anden kønslig omgængelse ved forførelse§ 225, jf. § 222, stk. 1: Homoseksualitet med barn under 15 år§ 225, jf. § 222, stk. 2: Homoseksualitet med barn under 12 år§ 225: Homoseksualitet i øvrigt

§ 225, jf. § 216: Homoseksualitet ved vold§ 225, jf. § 217: Homoseksualitet ved ulovlig tvang§ 225, jf. § 216, jf. § 222, stk. 1: Homoseksualitet ved vold mod barn under 15 år§ 225, jf. § 217, jf. § 222, stk. 1: Homoseksualitet ved ulovlig tvang mod barn under 15 år§ 225, jf. § 216, jf. § 222, stk. 2: Homoseksualitet ved vold mod barn under 12 år§ 225, jf. § 217, jf. § 222, stk. 2: Homoseksualitet ved ulovlig tvang mod barn under 12 år§ 226, jf. § 222, stk. 1: Uagtsom seksualforbrydelse mod barn under 15 år§ 226, jf. § 222, stk. 2: Uagtsom seksualforbrydelse mod barn under 12 år§ 226: Uagtsom seksualforbrydelse i øvrigt§ 232: Blufærdighedskrænkelse ved beføling§ 232: Blufærdighedskrænkelse ved blotteri§ 235, stk. 1: Børnepornografi§ 235, stk. 2: Besiddelse af børnepornografi

I forhold til det samlede antal registrerede straffelovsovertrædelser er der ganske få seksualforbry-delser. Det drejer sig om 2-3.000 anmeldelser årligt, hvilket er omkring ½ pct. af samtlige anmeldtestraffelovsovertrædelser. Dette meget lille antal anmeldte lovovertrædelser vanskeliggør en udvik-lingsanalyse for en stor del af paragrafferne og underkategorierne. Det skyldes også, at de fleste afseksualforbrydelserne angår nogle få af bestemmelserne i straffeloven, og for mange af de øvrigebestemmelser om seksualforbrydelser er det årlige antal anmeldte lovovertrædelser under 10. Van-skelighederne med at vurdere udviklingen gør sig i endnu højere grad gældende, når der fokuserespå strafferetlige afgørelser, der antalsmæssigt udgør under 1000 årligt. Udviklingen i anmeldelserog i straffe vil derfor kun blive kommenteret for de mest dominerende–og talmæssigt relativt store–grupper af seksualforbrydelser. I øvrigt indgår alle tal for såvel de enkelte paragraffer som under-kategorierne i bilagstabeller.

3. Andel pådømte forholdI princippet behøver en vækst i sigtelsesprocenten ikke at betyde, at flere lovovertrædere ender medat blive dømt, men væksten kan også skyldes, at politiet i varierende grad er tilbøjelige til at rejse ensigtelse. Dette kan, jf. figur 3, i nogen grad se ud til at have været tilfældet, idet der er en faldendetendens i andelen af sigtelser, der fører til en fældende afgørelse. Fældende afgørelser omfatter herfrihedsstraffe, foranstaltningsdomme, bøder og tiltalefrafald, mens frifindelser og sager, hvor tiltaleer opgivet, udgør de ikke fældende afgørelser. Både hovedsigtelser og konfererende sager indgår iberegningen.For samtlige seksualforbrydelser er andelen af sigtelser, der har ført til en fældende afgørelse, mind-sket fra 75 til knap 60 pct. Mindskningen sker primært i den første del af perioden. For voldtægt erder tale om en mindskning fra 43 til 24 pct. Det er dog kun i 1990, andelen overstiger 40 pct., idetden alle øvrige år ligger på 35 pct. eller derunder. Siden 2001 har andelen ligget under 30 pct. For

4. Strafferetlige afgørelserOplysninger om strafferetlige afgørelser findes for perioden 1985 til 2009.Bilagstabel 3 og 4 viser antallet af ubetingede domme for henholdsvis de enkelte paragraffer og deangivne underkategorier, mens bilagstabel 5 og 6 oplyser om samtlige fældende afgørelser de enkel-te år.Figur 4 viser udviklingen i antallet af ubetingede domme for samtlige seksualforbrydelser samt forde dominerende kategorier. Det ses, at antallet af ubetingede domme har været forholdsvis stabilt desidste mange år for såvel voldtægt, samleje med barn og blufærdighedskrænkelse–dog med lidtflere domme for voldtægt i begyndelsen af perioden og lidt flere for samleje med barn og blufær-dighedskrænkelse i slutningen af perioden. Når det samlede antal ubetingede domme er vokset retbetydeligt de seneste år, beror det primært på, at der siden 2004 er idømt mange flere ubetingededomme for børnepornografi, jf. lovændringen i 2003.

Figur 5 viser tilsvarende udviklingen i antallet af samtlige fældende afgørelser: frihedsstraffe,foranstaltningsdomme, bøder og tiltalefrafald. I de første par år af den undersøgte periode var derflere afgørelser vedrørende voldtægt, mens antallet derefter har været stabilt. For samleje med barnhar der været en tendens til vækst i antallet af afgørelser siden slutningen af 1990’erne. Antallet affældende afgørelser for blufærdighedskrænkelser har derimod været faldende siden 2005, hvilketbør ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af anmeldelser, jf. figur 1. Igen skyldes væksten idet samlede antal fældende afgørelser for alle seksualforbrydelser i høj grad flere strafferetlige af-gørelser for børnepornografi.Figur 5. Antal fældende afgørelser for alle seksualforbrydelser, § 216, § 222 og § 232, 1985-2009.*

5. StraflængderAf figur 6 fremgår den gennemsnitlige straflængde for de seksualforbrydelser, som også de tidligerefigurer omfatter. Den højeste gennemsnitlige straflænge er for voldtægt. Der ses en stigning heri si-den især 2001, hvilket må antages at være relateret til den strafskærpelse, der blev gennemført i2002. Den tendens til mindskning i den gennemsnitlige straflængde for voldtægt, der var frem tilslutningen af 1990’erne, er tidligere blevet undersøgt og har vist sig at være relateret til en ændretsagssammensætning.2For såvel samleje med barn som blufærdighedskrænkelse er udviklingenujævn og uden tydelige op- eller nedadgående tendenser.Figur 6. Den gennemsnitlige ubetingede straflængde (i dage) for alle seksualforbrydelser, § 216,§ 222 og § 232, 1985-2009.*

Af bilagstabel 7 og 8 fremgår de gennemsnitlige straflængder for de paragraffer og underkategorier,hvor der er idømt ubetingede straffe. De meget kraftige udsving beror på, at mange af beregninger-ne er baseret på et meget lille antal ubetingede domme, jf. bilagstabel 3 og 4. De få sager kan i ka-rakter og grovhed variere betydeligt år for år og dermed afstedkomme meget forskellige gennem-snitlige straflængder.Det skal afslutningsvis bemærkes, at det også generelt kan være vanskeligt at vurdere eventuelleændringer i strafpraksis ud fra omfanget og arten af strafferetlige afgørelser samt de gennemsnitligestraflængder. Det gælder ikke mindst, når det drejer sig om forholdsvis sjældne forbrydelser. Så-fremt antallet af ubetingede domme for fx voldtægt falder, behøver det ikke at være et udtryk for en2

Ændringer i anmeldelsestilbøjeligheden for seksualforbrydelserBerl Kutchinsky har gennemført en undersøgelse af det markante fald, der var i antallet af anmeldteseksualforbrydelser fra begyndelsen af 1960erne til begyndelsen af 1970erne.1Hans undersøgelseviste, at det først og fremmest var i Københavnsområdet, der var sket et fald i antallet af registrere-de seksualforbrydelser, og at faldet primært angik mindre alvorlige former for seksualforbrydelsersåsom blufærdighedskrænkelser i form af ekshibitionisme og voyeurisme. Han gennemførte pådenne baggrund en interviewundersøgelse med personer i Københavnsområdet. Undersøgelse visteen generationsforskel med hensyn til at betragte visse mindre alvorlige seksuelle krænkelser somkriminalitet, idet den ældre generation i højere grad end den yngre anså krænkelserne for at værekriminelle. Undersøgelsen viste videre en faldende tilbøjelighed til at anmelde nogle af de mindrealvorlige seksuelle krænkelser til politiet. Det blev derfor konkluderet, at faldet i omfanget af visseregistrerede seksualforbrydelser i et betydeligt omfang beroede på en ændret tilbøjelighed til at be-tragte krænkelserne som kriminelle og til at anmelde dem til politiet.Kutchinskys undersøgelse viser dermed, at omfanget af registrerede seksualforbrydelser i høj gradkan påvirkes af ændringer i borgernes opfattelse af disse forbrydelser og af borgernes tilbøjelighedtil at anmelde sådanne forhold til politiet. Der er ikke siden gennemført undersøgelser, der kan bely-se befolkningens holdninger til og anmeldelsestilbøjelighed i forhold til seksualforbrydelser. De of-ferundersøgelser, der gennem mange år er gennemført, og som også kan belyse anmeldelsestilbøje-ligheden, har kun siden 2008 omfattet seksualforbrydelser, idet et spørgsmål om tvangssamle-je/voldtægt er inkluderet.2Offerundersøgelserne har derimod demonstreret, at der er sket en vækst i anmeldelsestilbøjelighe-den for vold. I en rapport om udviklingen i omfanget voldtægter henvises der hertil, og det påpeges,at ændringen i tilbøjeligheden til at anmelde voldstilfælde antagelig også vil gøre sig gældende forvoldtægt.3I samme rapport hævdes det, at der siden begyndelsen af 1970-erne er sket en øgning i1

anmeldelsestilbøjeligheden for i hvert fald relativt mindre alvorlige former for voldtægt og for vold-tægter, der sker i nære relationer, herunder især partnervoldtægter.At anmeldelsestilbøjeligheden for voldtægt er vokset, omtales også i en tidligere undersøgelse afvold mod kvinder, der viser, at de kvinder, der havde været udsat for voldtægt/tvangssamlejer man-ge år inde undersøgelsen, var mindre tilbøjelige til at anmelde dette til politiet, end tilfældet var fordem, der havde været udsat herfor kort inden undersøgelsens gennemførelse.4Hvorvidt der også for andre seksualforbrydelser er sket en ændring i tilbøjeligheden til at anmeldeen krænkelse til politiet, vides ikke, men det forekommer sandsynligt, at en øget negativ fokus påseksualforbrydelser, som der den seneste tid i særlig grad har været i forhold til seksualforbrydelser,der retter sig mod børn, kan indebære, at flere forhold kommer for dagens lys og indberettes til poli-tiet.

Udtalelse til Strafferetskontoret vedrørende Straffelovrådets overvejelser om voldtægtFra Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitaletv/Chefpsykolog Svend Aage MadsenJf. henvendelse af 6. november 2001 med ønsket svarfrist 1. februar.Der spørges til vores viden om ”forskelle i de psykologiske eftervirkninger ved forskellige former forvoldtægt”.Svar:De psykologiske eftervirkninger af seksuelle overgreb bestemmes af:1) Den psykologiske relation til gerningsmanden2) Omstændighederne ved overgrebet3) Ofrets psykiske tilstandI alle tre tilfælde er den afgørende faktor, hvilken psykologiskbetydningovergrebet får for ofret.Ad 1) Den psykologiske relation til gerningsmanden:a) Hvis det er en person, som ofret med god grund kan opleve som værende en tryghedsskabende elleromsorgsgivende person, fx en forældre (biologisk eller sted-), et ældre familiemedlem (biologisk ellersted-), en lærer, træner osv. kan effekterne af seksuelle overgreb være voldsomme psykiske reaktio-ner/tilstande over mange år. Dette kan så at sige ryste grundvolden i forhold til om man kan stole pånogen overhovedet i livet. Dette kan også i større eller mindre grad gælde ved voldtægter begået afautoritetspersoner uden familierelationer, fx lærere, spejderledere, sportstrænere og lignende. Foræl-dresvigtet synes at have de alvorligste psykologiske eftervirkninger.

Ad 2) Omstændighederne ved overgrebetHer har det stor betydning, hvilke former for og hvilken udstrækning af vold, der er anvendt, og isærom ofret har oplevet sig i livsfare. En af de voldsomste negative psykiske eftervirkninger kommer, hvisofret oplever, at det vil det dø, eller at der er stor fare for dette, under eller som følge af overgrebet.Dernæst har det betydning, på hvilken måde overgrebet ryster ofrets grundlæggende oplevelse aftryghed i hverdagen. Hvis overgrebet finder sted på en måde eller på steder, som gør at ofret dermedoplever ,at det, der før var trygge steder at færdes, nu bliver fyldt med utryghed og angst, kan det ha-ve meget alvorlige følgevirkninger psykisk og socialt og adfærdsmæssigt.Endelig kan nævnes, at omstændighederne i form at samværet med andre mennesker hvorunderovergrebet foregår – fx en privatfest, taxikørsel, sportsarrangement, festival, arrangement i boligom-rådet, at gå langs en landevej, kontakt via internettet etc. – kan udvikle angst for lignende sammen-hænge, hvilket i mange tilfælde kan handicappe ofret socialt i lange tider efter overgrebet,

3) Ofrets psykiske tilstandPå dette område indgår flere vigtige forhold, der bestemmer i hvor stort omfang ofret bliver psykiskskadet af overgrebet. Her kan for det første nævnes ofrets alder, der på forskellige måder, men ikkeentydigt, kan have betydning for effekten af overgrebet. Er voldtægten fx ofret første samleje eller an-den kønslige omgang, kan det få stor betydning for ofrets seksualliv fremover. Er ofret en ung, derendnu ikke har født og fået børn, vil en voldtægt eller andet seksuelt overgreb næsten altid have psy-kologiske eftervirkninger på oplevelsen af graviditet og fødsel. Er ofret ældre og fysisk svag har det an-dre alvorlige eftervirkninger.Som andet et aktuelt forhold kan nævnes de tilfælde, hvor ofret er bedøvet og ikke ved bevidsthed iforbindelse med overgrebet. Her er erfaringerne endnu ret nye, men det ser ud til, at uvisheden og detmanglende kendskab til forløbet og måske endda til, hvem gerningsmanden er, kan være særligt trau-matiserende.Dernæst kunne det af visse undersøgelser tyde på, at hvis ofret er alkoholpåvirket men ved bevidst-hed, kan denne tilstand mindske eftervirkningerne.

Endelig skal nævnes, at psykisk skrøbelighed hos ofret, fx i form af tidligere at have været udsat forovergreb, at være uden personligt netværk, at have andre psykiske problemer, at være i en særlig be-lastende livssituation fx med tab af nære relationer mv., kan blive forstærkende faktorer.Generelt har det betydning om ofret oplever at have en form for kontrol over situationen, eller omhun/han kan ’dissociere’ i forhold til den (dvs. skubbe oplevelsen til side mens den foregår).Opsamlende:De psykologiske eftervirkninger bestemmes af en række forskellige faktorer - relation til gerningsman-den, omstændighederne ved overgrebet, ofrets psykiske tilstand - og af samspillet imellem disse. Ingenforhold kan siges entydigt at kunne medføre bestemte eftervirkninger. Men der hvor ofret er ung ogbliver udsat for overgreb fra en tilknytning person, som hun/han forventer tryghed og omsorg fra, sesde alvorligste og længstvarende psykologiske eftervirkninger