REU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 77: Straffelovrådets udtalelse om reglerne for strafudmåling ved samtidig pådømmelse af flere kriminelle forhold, fra justitsministeren

Straffelovrådets udtalelse om reglerne for strafudmåling ved samtidigpådømmelse af flere kriminelle forhold1. Straffelovrådets kommissoriumStraffelovrådet blev nedsat ved Justitsministeriets brev af 3. oktober 1960og har til opgave1)efter Justitsministeriets anmodning at afgive indstilling om strafferet-lige lovgivningsspørgsmål og principielle spørgsmål vedrørendefastsættelsen af administrative bestemmelser af strafferetlig karakterog den praktiske gennemførelse af kriminalpolitiske foranstaltningerogefter Justitsministeriets nærmere bestemmelse at medvirke i det in-ternationale strafferetlige samarbejde, herunder navnlig det nordiskestrafferetlige lovsamarbejde.

der særdeles skærpende omstændigheder kan straffen overstige denhøjeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtildet halve.Fastsættelsen af straf efter straffelovens § 88 sker normalt på grund-lag af et princip om modereret kumulation. Det indebærer, at flerelovovertrædelser til samtidig pådømmelse udløser en samlet straf,der er mindre end den fuldt kumulerede sum af de straffe, som ger-ningsmanden ville være blevet idømt, hvis hver enkelt overtrædelsevar blevet pådømt særskilt.Bestemmelsen i § 88 suppleres af straffelovens § 89, som vedrørertilfælde, hvor en person, som tidligere er dømt, efterfølgende findesskyldig i én eller flere yderligere strafbare handlinger, som er begåetforud for dommen. Efter bestemmelsen skal der i disse tilfælde ud-måles en tillægsstraf, hvis samtidig pådømmelse af de pågældendeforbrydelser ville have medført en højere straf end den, der tidligereer udmålt.I visse tilfælde, hvor flere lovovertrædelser er til samtidig pådøm-melse, bliver straffen fastsat efter et princip om absolut kumulation,sådan at den samlede straf udgør den fuldt kumulerede sum af destraffe, som gerningsmanden ville være blevet idømt, hvis hver en-kelt overtrædelse var blevet pådømt særskilt. Det gælder f.eks. vedudmåling af bødestraffe på færdselsområdet, jf. færdselslovens§ 118 a.3.Straffelovrådet har tidligere i betænkning nr. 1424/2002 om straf-fastsættelse og strafferammer behandlet spørgsmålet om kumulationaf straf i sammenstødstilfælde. Straffelovrådet fandt i betænkningenikke grundlag for at foreslå ændringer af straffelovens almindeligeregler på området. Rådet fandt således bl.a. ikke, at de hensyn, somhar ført til den særlige ordning vedrørende bøder på færdselsområ-det, kunne begrunde, at der som en almindelig ordning burde skefravigelse af de nuværende almindelige principper for udmåling afstraf i sammenstødstilfælde.Herudover har Straffelovrådet behandlet spørgsmålet om strafudmå-ling i sammenstødstilfælde i en udtalelse fra september 2005 omkumulation af frihedsstraf og førerretsfrakendelse ved spiritus- ellerpromillekørsel og kørsel i frakendelsestiden. Det fremgår af udtalel-sen, at sammenstødsstraf efter rådets opfattelse fortsat i almindelig-hed burde fastsættes med udgangspunkt i principperne i straffelovens§§ 88 og 89. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at de hensyn, derpå færdselslovens område har ført til fravigelse af dansk rets almin-delige regler om fastsættelse af sammenstødsstraf ved flere forskyld-te bøder, jf. færdselslovens § 118 a, ikke fandtes at kunne begrundeen videre fravigelse, således at der på færdselslovens område burdeindføres en ordning om absolut kumulation ved afgørelser om fri-hedsstraf og førerretsfrakendelse.2

4.Som et led i aftalen om finansloven for 2011 er regeringen og for-ligspartierne blevet enige om at undersøge reglerne om strafudmå-ling ved samtidig pådømmelse af flere kriminelle forhold og i for-bindelse hermed vurdere konsekvenserne af at ændre de gældenderegler i forhold til kapacitetsbehovet i Kriminalforsorgens institutio-ner.Justitsministeriet skal på den baggrund anmode Straffelovrådet omen udtalelse om reglerne for strafudmåling ved samtidig pådømmelseaf flere kriminelle forhold. Straffelovrådet anmodes samtidig om atvurdere, om der er grundlag for at ændre de gældende regler, herun-der eventuelt på udvalgte områder.Straffelovrådet anmodes i den forbindelse endvidere om at vurdere,hvilke kapacitetsmæssige og økonomiske konsekvenser der ville væ-re forbundet med at ændre de gældende regler.”Straffelovrådet har behandlet kommissoriet i 4 møder.2. Straffelovrådets sammensætningRådet havde ved afgivelsen af denne udtalelse følgende sammensætning:Landsretspræsident Bent Carlsen (formand)Afdelingschef Jens-Christian BülowRigsadvokat Ole HasselgaardHøjesteretsdommer Poul Dahl JensenProfessor, lic.jur. Gorm Toftegaard NielsenAdvokat Jakob Lund PoulsenPolitidirektør Johan ReimannDirektør William RentzmannSom sekretær for udvalget under arbejdet med denne udtalelse har fungeretfuldmægtig Lise Bitsch og konsulent Ketilbjørn Hertz.3. Gældende ret og baggrunden herfor3.1. De gældende bestemmelser i straffelovens §§ 88 og 89De almindelige regler for strafudmåling ved samtidig pådømmelse af flerekriminelle forhold findes i straffelovens §§ 88 og 89 om principperne forudmåling af straf i tilfælde, hvor der foreligger flere overtrædelser, og hvorder derfor er spørgsmål om, med hvilken vægt ”normalstraffen” for hverenkelt overtrædelse skal indgå i den samlede straf.3

I praksis forekommer det ofte, at flere lovovertrædelser er til pådømmelseunder samme sag mod samme gerningsmand. Der tales da om sammenstødaf forbrydelser (konkurrence). Konkurrence kan foreligge i flere forgre-ninger. Realkonkurrence foreligger, når flere forbrydelser er realiseret vedforskellige handlinger. Idealkonkurrence foreligger, når én handling udgøreller bevirker flere forbrydelser. Inden for hver af disse former sondresmellem ligeartet og uligeartet konkurrence. Har den tiltalte begået flereforhold af samme art, f.eks. en serie tyverier, foreligger ligeartet realkon-kurrence. Er forholdene af forskellige karakter, f.eks. tyveri, brugstyveriog vold, foreligger uligeartet realkonkurrence. Har den samme handlingbevirket overtrædelse af flere forskellige lovbestemmelser, f.eks. kørsel ispirituspåvirket tilstand med uagtsomt manddrab til følge, foreligger uli-geartet idealkonkurrence. Er den samme straffebestemmelse overtrådt fleregange ved én handling, f.eks. ved at gerningsmanden dræber flere personerved et attentat, tales om ligeartet idealkonkurrence.Straffelovens § 88 indeholder regler om straffastsættelse i tilfælde af sam-menstød. Bestemmelsen omfatter både tilfælde, hvor der foreligger real-konkurrence, og tilfælde, hvor der foreligger idealkonkurrence. Bestem-melsen har følgende ordlyd:”§88.Har nogen ved en eller flere handlinger begået flere lov-overtrædelser, fastsættes der for disse en fælles straf inden for denforeskrevne strafferamme eller, hvis flere strafferammer kommer ibetragtning, den strengeste af disse. Under særdeles skærpende om-stændigheder kan straffen overstige den højeste for nogen af lov-overtrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve.Stk. 2.Medfører en af lovovertrædelserne fængsel, en anden bøde,kan retten i stedet for en fælles fængselsstraf idømme bøde ved sidenaf fængsel.Stk. 3.Medfører en af lovovertrædelserne dagbod, en anden afdem bødestraf af anden art, fastsætter retten en fælles straf af dag-bod, medmindre det efter omstændighederne skønnes rettest at fast-sætte straf for hver overtrædelse for sig.Stk. 4.Medfører en af lovovertrædelserne foranstaltning efter§§ 68-70 eller 74 a, medens der for en anden er forskyldt straf, kanretten bestemme, at denne straf bortfalder.”Afgørende for, om der foreligger sammenstød, er, om flere forbrydelser erbegået uden mellemkommende dom. Er en forbrydelse begået efter domfor en anden forbrydelse, foreligger gentagelse. Har en person begået flereforbrydelser, men er kun den ene opdaget og pådømt, foreligger stadig

sammenstød mellem forbrydelserne. Med henblik på sådanne forholdrummer straffelovens § 89 følgende bestemmelse:”§89.Findes nogen, som allerede er dømt til straf, yderligereskyldig i en forud for dommen begået strafbar handling, bliver en til-lægsstraf at idømme, for så vidt samtidig påkendelse ville have med-ført forhøjelse af straffen. Tillægsstraf kan idømmes i kortere tid endforeskrevet i § 33. Dersom fuldbyrdelse af den tidligere idømte strafikke er afsluttet, følges så vidt muligt reglerne i § 88.”Formålet med § 89 er så vidt muligt at tilvejebringe samme resultat, somhvis forholdene var pådømt under samme sag, og straffen således var ble-vet fastsat efter reglerne i § 88.3.2. Bestemmelsernes tidligere indhold og tidligere ændringer af be-stemmelserne3.2.1. Straffeloven af 1866Straffeloven af 1866 indeholdt følgende bestemmelser om sammenstød afforbrydelser:”§62.Findes Nogen under samme Sag skyldig i flere Forbrydel-ser, bliver Straffen for disse at fastsætte under Eet, saaledes at de allemedvirke til at bestemme dens Størrelse; dog bortfalder Spørgsmaa-let om yderligere Straf for de øvrige Forbrydelser, naar den største afde begaaede Forbrydelser medfører Livsstraf eller Strafarbeide paaLivstid.Dersom Forbrydelserne alle staae under den samme Straffebe-stemmelse, kan dennes høieste Grad ikke overskrides; staae de underforskjellige Straffebestemmelser, bør Straffen ligeledes ordentligviisholde sig indenfor Grændserne af den Bestemmelse, som hjemlerden største Straf, men denne kan dog, naar der ved flere Handlingerer begaaet Forbrydelser af forskjelligt Slags, efter Omstændigheder-ne forhøies med indtil det Halve.Undtagelsesviis skulle Domstolene, naar den Skyldige paa sammeTid skal dømmes for en større og for en forholdsmæssig kun ubety-delig Forbrydelse, være bemyndigede til at anvende endog den rin-geste Grad af den for hiin foreskrevne Straf, naar denne efter Om-stændighederne i det Hele maa ansees tilstrækkelig.§ 64.Oplyses det, efterat Nogen er dømt for en eller flere Forbry-delser, at han da tillige havde begaaet Forbrydelser, bliver der underen ny Sag at idømme ham en Tillægsstraf svarende til den Straffor-højelse, som de saaledes senere oplyste Forbrydelser ville have med-ført, hvis de vare blevne inddragne under den ældre Sag. Forsaavidtden Skyldige paa den Tid, Dommen falder i den nye Sag, endnu ikke5

har udstaaet den ham tidligere dømte Straf, og denne bestod i Straf-arbeide, kan saadant idømmes ham som Tillægsstraf i kortere Tidend den i Kap. 2 § 11 i Almindelighed for de forskjellige Arter Straf-arbeide foreskrevne korteste Tid.”Af forarbejderne til disse bestemmelser fremgår bl.a. følgende (Udkast tilStraffelov for Kongeriget Danmark side 95):”Det maa fremdeles overhovedet erindres, at den rette Forening afStraffene for alle de begaaede Forbrydelser ingenlunde fremkommerved en ligefrem Sammenlægning af dem (…). I [den] Henseendebemærkes, at da det maa erkjendes, at Straffens Intensitet ved Sam-menlægning stiger i et større Forhold end det blot arithmetiske – entoaarig Frihedsberøvelse er uden Tvivl mere end dobbelt saa strængStraf som en eetaarig Frihedsberøvelse –, vilde man ved ligeoverforden Forbryder, som paa engang findes skyldig i flere Lovbrud, atsammenlægge de forskjellige for disse foreskrevne Straffe, i Virke-ligheden tilføie ham et uforholdsmæssigt stort Onde. Det er derfornødvendigt, at lade en Moderation indtræde i ethvert Tilfælde, hvorflere Straffe paa eengang ere forskyldte, og da det er umuligt i Tal atudtrykke det Forhold, i hvilket Straffens Intensitet voxer ved sam-mes længere Udstrækning i Tid eller Forøgelse paa anden Maade,turde det være rettest i det Væsentlige at overlade Moderationen tilDomstolenes Skjøn”3.2.2. Straffeloven af 1930I borgerlig straffelov, der trådte i kraft i 1933, havde §§ 88 og 89 følgendeordlyd:”§88.Har nogen ved en eller flere Handlinger begaaet flere Lov-overtrædelser, fastsættes der for disse en fælles Straf indenfor denforeskrevne Strafferamme eller, hvis flere Strafferammer kommer iBetragtning, den strengeste af disse. Under særdeles skærpende Om-stændigheder kan Straffen overstige den højeste for nogen af Lov-overtrædelserne foreskrevne Straf med indtil det halve.Stk. 2.Medfører de til Straffens Bestemmelse medvirkende Lov-overtrædelser Frihedsstraf af forskellig Art, fastsættes en fælles Fri-hedsstraf i den strengeste Strafart.Stk. 3.Medfører en af Lovovertrædelserne Frihedsstraf, en andenBøde, kan Retten i Stedet for en fælles Frihedsstraf idømme Bødeved Siden af Frihedsstraf.Stk. 4.Den, der dømmes til Indsættelse i Arbejdshus eller Sikker-hedsforvaring, kan ikke samtidig idømmes Frihedsstraf. Dersom Til-talte foruden den eller de Lovovertrædelser, for hvilke han i Medføraf § 62 kan dømmes til Indsættelse i Arbejdshus, tillige har begaaeten eller flere andre Lovovertrædelser, kan han for alle de begaaedeLovovertrædelser dømmes til Indsættelse i Arbejdshus.6

§ 89.Findes nogen, som allerede er dømt til Straf, yderligereskyldig i en forud for Dommen begaaet strafbar Handling, bliver enTillægsstraf at idømme, for saa vidt samtidig Paakendelse vilde havemedført Forhøjelse af Straffen. Dersom Fuldbyrdelsen af den tidlige-re idømte Straf ikke er afsluttet, bliver Reglerne i § 88 saa vidt mu-ligt at følge, og Tillægsstraf kan da idømmes i kortere Tid end fore-skrevet i §§ 33 og 44.Stk. 2.Medfører den sidst paakendte Lovovertrædelse Fængsels-straf, medens den tidligere idømte Straf bestod i Hæfte, bliver denne,hvis den ikke er fuldt udstaaet, af den straffuldbyrdende Myndighedat omsætte efter det i § 90 angivne Forhold.Stk. 3.Dersom der for den nu til Paakendelse foreliggende Lov-overtrædelse er forskyldt Frihedsstraf, og den tidligere Dom lød paaIndsættelse i Arbejdshus eller Sikkerhedsforvaring, bestemmer Ret-ten, om det skal have sit Forblivende ved den tidligere Dom, ellerom Tiltalte for begge Lovovertrædelser vil være at idømme Fæng-selsstraf. Dersom i sidstnævnte Tilfælde Domfældte har hensiddet iArbejdshus eller Forvaringsanstalt, bestemmes det i Dommen, at enforholdsmæssig Del af den idømte Straf dermed skal anses som ud-staaet.Stk. 4.Idømmes der ved den sidste Dom Arbejdshus eller Sikker-hedsforvaring, medens den først afsagte Dom lød paa Frihedsstraf,bliver denne Dom for saa vidt at ophæve. Dersom Straffen er ud-staaet helt eller delvis, kommer det Tidsrum, i hvilket Afsoning harfundet Sted – hvis det er Straf af Hæfte, da omsat efter det i § 90 an-givne Forhold –, til Afkortning i de i §§ 63 og 66 for Hensidden iArbejdshus eller Forvaringsanstalt fastsatte Tidsrum.”Om forarbejderne til disse bestemmelser kan henvises til udkast til nystraffelov af 1912 (U I) §§ 53-55 samt side 81-82. Der kan endvidere hen-vises til Torps betænkning af 1917 (U II) §§ 82-84 samt side 104-105 ogudkast af 1923 (U III) §§ 90 og 91 samt spalte 192-94. Endelig kan henvi-ses til Rigsdagstidende 1924-25, tillæg A, spalte 3325-26 (§§ 92 og 93), ogRigsdagstidende 1927-28, tillæg A, spalte 5357-58 (§§ 88 og 89).Af U I fremgår bl.a. følgende (side 81-82):”Udkastets Sammenstødsregler i §§ 53 og 54 stemme i alt væsentligtmed den gældende Ret og hvile paa den Betragtning, at Strafskyldenikke vokser proportionelt med Forbrydelsernes Antal. Hver af dissebør medvirke til Bestemmelsen af Straffens Størrelse, men i hvilkenGrad det skal være, bør det overlades til Domstolene at afgøre i Ste-det for at opstille en matematisk Beregning i Loven. Dette gælderførst og fremmest, hvor Forbrydelserne ere ensartede, men det passerogsaa for forskelligartede Forbrydelser. Udkastet indlader sig ikkepaa nogen nærmere Bestemmelse af det Spørgsmaal, naar ”flere”,naar kun ”en” Forbrydelse foreligger, men overlader dette til Teoriog Retsanvendelsen. Praktiske Ulemper heraf ere paa Grund afSammenstødsreglernes Beskaffenhed ikke at befrygte hverken i de7

Tilfælde, hvor Spørgsmaalets Besvarelse er utvivlsom, eller i dem,hvor der i Teorien er Strid.Sidste Stykke i § 53 er en Afvigelse fra Principet og skyldesnærmest et Opportunitetshensyn overfor Domstolene, idet man anserdet for urimeligt at tvinge Domstolene til f.Eks. at idømme en ellernogle enkelte Dages Strafarbejde i Tilfælde, hvor en ubetydeligLovovertrædelse skal paadømmes sammen med en grov Forbrydelse,der er begaaet under saa formildende Omstændigheder, at den fore-skrevne Strafferammes Minimum skønnes at burde anvendes. Den iførste Stykke indeholdte Lempelse i Principet er ligesom 3die Stk. iOverensstemmelse med den gældende Ret.Forskellige Forhold kunne gøre det ønskeligt, at det i Sammen-stødstilfælde af Dommen fremgaar ikke blot, hvor stor den samledeStraf er, men ogsaa hvilken Straf de enkelte Forhold ere ansete med.Nødvendigt vil dette være, hvor Lovovertrædelserne anses med Bø-der, der tilfalde forskellige Kasser, og i andre Tilfælde vil Reglerneom Appelsum eller Regler om, at Straffen i Gentagelsestilfælde skalfordobles, blive saa godt som uanvendelige, hvis Dommen ikke giverOplysning om, hvilket Maal af Straf den enkelte Lovovertrædelse,isoleret set, er anset med. Dette vil navnlig komme frem ved Lov-overtrædelser, for hvilke Straffen er Bøde, men kan ogsaa forekom-me ved Fængselsstraf. Udkastets Regler lægge imidlertid ingen Hin-dring i Vejen for, at de i saa Henseende fornødne eller ønskelige Op-lysninger optages i Dommen, og Domstolene ville selv være i Standtil at gennemføre en saadan Ordning. (…)[§ 55] bevarer den gældende Rets Regler om Idømmelse af Til-lægsstraf. De Spørgsmaal, som Forholdet til den tidligere idømteStraf kunne fremkalde, indeholder Paragrafen den fornødne Besva-relse af.”Af U II fremgår bl.a. følgende (side 104-105):”Bestemmelserne om Sammenstød af Forbrydelser i nærvær. Forsl.§§ 82-84 afviger i Realiteten lige saa lidt som de tilsvarende Be-stemmelser i K. U. §§ 53-55 paa noget væsentligt Punkt fra Reglernei Strfl. § 62-64. – Ved Formuleringen er det i § 82 søgt noget tydeli-gere end i K.U. § 53 og Strfl. § 62 at udtrykke de to Sætninger,hvorom der vistnok i Realiteten er Enighed – at Bestemmelsen om-fatter ogsaa den saakaldte concursus idealis, og at den modereredeKumulations Princip er bestemmende for Straffens Fastsættelse. An-gaaende de Betingelser, under hvilke den højeste for nogen af Lov-overtrædelserne foreskrevne Straf kan overskrides, afviger nærvær.Forsl. derimod baade fra Straffeloven og fra K. U. Det sidste harformentlig med Rette ligesom N. Strfl. §§ 62 og 63 opgivet den eneaf de i Strfl. § 62 opstillede Betingelser – at der skal foreligge con-cursus realis, jfr. Ordene : ”ved flere Handlinger”. – De særlig grave-rende Tilfælde kan lige saa vel forekomme ved ideel Konkurrencesom ved reel. Derimod har K. U. § 53 skærpet den anden i Strfl. § 62opstillede Betingelse ved at kræve, at Forbrydelserne skal være af”væsentlig” forskellig Slags. Det skal nu ikke bestrides, at det kan ogofte vil være et Moment af Betydning, om de flere Forbrydelser er af8

forskellig Slags eller ikke. Men det synes urimeligt at lade det væreene afgørende. Det indses ikke, at den, der har begaaet flere kvalifi-cerede Brandstiftelser eller har voldtaget en af eller maaske samtligesine egne mindreaarige Døtre, ikke skulde kunne have gjort sig for-tjent til Strafforhøjelsen lige saa vel som den, der ved Siden af enenkelt saadan Brandstiftelse eller Voldtægtshandling tillige har be-gaaet et Tyveri eller Bedrageri. Overskridelse af den for den grovesteForbrydelse foreskrevne højeste Straf bør kun være en Undtagelse;det er formentlig alle enige om. Men man træffer sikkert det rigtigeog undgaar bedst stødende Anomalier, naar man opgiver al Speciali-sering og som Betingelse kun opstiller, at der skal foreligge ”særde-les skærpende Omstændigheder.”De Tilfælde, hvor Absorption af den mindre Straf skal eller kanfinde Sted, er det i Modsætning til Strfl.s § 62 og K. U. § 53, medhvilke Bestemmelsen herom i § 82 i øvrigt stemmer, fundet rigtigstat behandle samlet i Paragrafens Slutning.Nærvær. Forsl. § 83 gengiver ganske K. U. i § 54 i en noget for-kortet Formulering. (…)Nærvær. Forsl. § 84, 1. St. gengiver K. U. § 55, 1. St. næstenuforandret. Det er kun fundet nødvendigt at tilføje, at de i §§ 32 og45 angivne Minima for Arbejdsfængsel og simpelt Fængsel ikke erbindende ved Idømmelse af Tillægsstraf. Da nærvær. Forsl. kunkender de to Arter af Frihedsstraf, Arbejdsfængsel og simpelt Fæng-sel, har det været muligt ved en Omredaktion af Paragrafens 2. St. atgive den deri udtalte Regel et skarpere Udtryk.”Af U III fremgår bl.a. følgende (spalte 192-94):”§90giver Regler om Sammenstød af flere Lovovertrædelser. Be-stemmelsen hviler – ligesom nugældende dansk Ret – paa den Be-tragtning, at Strafskylden ikke vokser proportionelt med Antallet afLovovertrædelser. § 90 udtaler ikke som Straffelovens § 62, at alleLovovertrædelserne skal medvirke til at bestemme Straffens Størrel-se. Dette bør vel i Almindelighed være Tilfældet, men ingenlunde al-tid. Grundsætningen ”poena major absorbet minorem” finder ikkeblot Anvendelse, naar den ene af de begaaede Lovovertrædelsermedfører Straf af Fængsel paa Livstid, men ogsaa naar af flere Lov-overtrædelser, der samtidig skal paakendes, den ene er af ganske un-derordnet Betydning i Forhold til den anden (eller de andre). Detteanerkendes ogsaa i Straffelovens § 62. Men naar saa er, bliver detvirkelige Forhold det, at Domstolene efter deres Skøn afgør, om og ihvilken Grad hver enkelt af de begaaede strafbare Handlinger skalmedvirke til Straffens Fastsættelse. At udtale dette i Lovteksten sy-nes overflødigt. Hvad der er Trang til at udtale, er for det første, atder for de flere Lovovertrædelser (omfattende selvfølgelig baadeForbrydelser og Forseelser) bør fastsættes en fælles Straf, for det an-det, at denne Straf i Almindelighed skal holdes indenfor den fore-skrevne Strafferamme eller, hvor flere Strafferammer kommer i Be-tragtning, den strengeste af disse, og for det tredje, at Straffen undta-gelsesvis, men ogsaa kun undtagelsesvis, kan overstige den højesteaf den for nogen af Lovovertrædelserne foreskrevne Straf og da med9

indtil det halve. Straffelovens § 62 foreskriver de samme tre Grund-sætninger, men Udkastets § 90 afviger med Hensyn til den sidste fraStraffelovens § 62, idet § 62 som Betingelse for Anvendelse af høje-re Straf foreskriver, at der skal foreligge ”flere Handlinger”, og atHandlingerne skal være ”af forskellig Slags”. Udkastets § 90 stilleringen af disse Betingelser, men hjemler, at Forhøjelse kan ske under”særdeles skærpende Omstændigheder”. Det er overladt til Domsto-lenes Skøn at afgøre, om saadanne foreligger. Om der foreliggerconcursus idealis eller concursus realis, findes i denne Henseendeikke paa Forhaand afgørende, og Kommissionen er med T. U. (jfr.Mot. S. 104-105) enig i, at der ogsaa, hvor der er begaaet flere Lov-overtrædelser af samme Slags, undtagelsesvis – ligesom naar der fo-religger flere strafbare Handlinger af forskellig Slags, og uanset omde flere Lovovertrædelser altsaa falder ind under samme Straffebe-stemmelse, – kan være god Føje til at anvende en forhøjet Straf.§ 90, 2det Stk. er overensstemmende med nugældende Ret.§ 90, 3die Stk. hjemler i Overensstemmelse med, hvad der erforeslaaet i K. U. 1912 § 54, 2det Stk. og T. U. § 83, 2det Stk. enhidtil savnet almindelig Adgang til at idømme Bødestraf ved Sidenaf Frihedsstraf.I § 90, 4de Stk. er tilføjet en Bestemmelse for det Tilfælde, at afflere Lovovertrædelser en medfører Dagsbod, en anden Bødestraf afanden Art.§ 91giver Regler om Idømmelse af Tillægsstraf. Paragrafens før-ste Stykke er bortset fra redaktionelle Ændringer stemmende medStraffelovens § 64.”I lovforslaget fremsat i rigsdagssamlingen 1924-25 var der i forhold til for-slaget i U III foretaget en ændring vedrørende sammenstød mellem lov-overtrædelser, der medførte henholdsvis dagbod og bødestraf af anden art.I lovforslaget blev det foreslået, at retten i sådanne tilfælde fastsætter enfælles straf af dagbod, medmindre det efter omstændighederne skønnesrettest at fastsætte straf for hver overtrædelse for sig. Endvidere var til-lægsstraf gjort betinget af, at samtidig påkendelse ville have medført en”væsentligere” forhøjelse af straffen. Om de foreslåede bestemmelserfremgår bl.a. følgende af lovforslagets bemærkninger (Rigsdagstidende1924-25, tillæg A, spalte 3325-26):”[Til § 92] Paragraffens Regler omSammenstød af flere Lovover-trædelserstemmer i alt væsentlig med gældende Ret (Straffelovens§ 62) og hviler paa den Betragtning, at Strafskylden ikke vokser pro-portionalt med Antallet af Lovovertrædelser. Det udtales dog ikkesom i Straffelovens § 62, at alle Lovovertrædelser skal medvirke tilat bestemme Straffens Størrelse, idet man maa anse det for rettest, atDomstolene i al Almindelighed – uden at være bundne af en saadanRegel – efter deres Skøn afgør, om og i hvilken Grad hver enkelt afde begaaede strafbare Handlinger skal medvirke i saa Henseende.Endvidere afviger Forslaget fra Straffelovens § 62 ved Fastsættelsen10

af Betingelserne, under hvilke den højeste for nogen af Lovovertræ-delserne fastsatte Straf kan overskrides, idet § 62 som Betingelse forAnvendelse af højere Straf foreskriver, at der skal foreligge ”flereHandlinger”, og at Handlingerne skal være ”af forskellig Slags”,medens Forslagets § 92 ikke stiller nogen af disse Betingelser, menhjemler, at Forhøjelse kan ske under ”særdeles skærpende Omstæn-digheder”.Reglerne i Stk. 3 og 4 er ny i dansk Ret. Den fra Udkastet afvi-gende Formulering af Stk. 4 er foretaget ud fra den Betragtning, atDagsboden bør være den principale Art af Bødestraf. (…)[Til § 93] Paragraffen giver Regler om Idømmelse afTillægsstraf.Stk. 1 stemmer i det væsentlige med Straffelovens § 64, og indehol-der i Forbindelse med Stk. 2 den fornødne Besvarelse af de Spørgs-mål, som Forholdet til den tidligere idømte Straf kan fremkalde. Manhar i Stk. 1 foretaget en Tilføjelse til Kommissionens Udkast, gaaen-de ud paa, at Tillægsstraf kun bliver at idømme, for saa vidt samtidigPaakendelse vilde have medført envæsentligereForhøjelse af Straf-fen, idet man kun i saa Fald finder, at der er Anledning til Idømmelseaf saadan Straf.”I lovforslaget fremsat i rigsdagssamlingen 1927-28 var i forhold til lov-forslaget fremsat i rigsdagssamlingen 1924-25 bestemmelsen om sammen-stød ved lovovertrædelser, der medfører henholdsvis dagbod og anden bø-destraf, udeladt, idet dagbodssystemet ikke ønskedes indført på dette tids-punkt. Endvidere var tillægsstraf ikke længere forbeholdt tilfælde, hvorsamtidig påkendelse ville have ført til en ”væsentligere” forhøjelse af straf-fen. Om de foreslåede bestemmelser fremgår bl.a. følgende af lovforsla-gets bemærkninger (Rigsdagstidende 1927-28, tillæg A, spalte 5357-58):”De i denne Paragraf [§ 88] indeholdte Regler om Sammenstød afflere Lovovertrædelser, hvorefter Straffen i Almindelighed udmaalesindenfor den foreskrevne Strafferamme eller den strengeste af de fo-reskrevne Strafferammer, er efter deres Indhold (jfr. § 2) anvendeligeogsaa udenfor Straffelovens Omraade. Da Særlovgivningens Straffe-rammer ofte ikke er tilstrækkelig rummelige for en saadan Bestem-melse, er dette ikke uden Betænkelighed, naar disse Strafferammerbliver staaende uforandrede, jfr. om dette Spørgsmaal nærmere Pro-fessor Oluf H. Krabbes Artikel i U.f.R. 1925 S. 6-8 og Højesterets-dommer, Dr. Juris Troels G. Jørgensens Artikel sammesteds S. 57-61. Naar imidlertid alle Bødemaxima ophæves, saaledes som det nuforeslaas i Forslag til Ikrafttrædelseslov § 6, bortfalder denne Be-tænkelighed. Under Hensyn til den i nævnte Paragraf indeholdte Be-stemmelse bliver det endvidere unødvendigt med Henblik paa sam-me Forslags § 3, Stk. 2, i nærværende Forslags § 88 at tage nogetForbehold for at opretholde saadanne Bestemmelser som § 39 i Lovom Jagten Nr. 279 af 30. Juni 1922, hvorefter Overtrædelse af flereaf Lovens Bestemmelser medfører Straf efter hver enkelt af disse,saaledes at de forskyldte Straffe sammenlægges. (…)11

Man har i Stk. 1 [i § 89] udeladt de i F. 1924 indskudte Ord ”envæsentligere”, der formentlig vilde være egnede til at modvirke enmuligt tilstedeværende Tilbøjelighed hos en Sigtet til at bidrage tilOpklaring af alle hans Lovovertrædelser.”3.2.3. Lovændringen i 1939Ved lov nr. 87 af 15. marts 1939 om ændringer i og tilføjelser til borgerligstraffelov af 15. april 1930 tilføjedes i sammenhæng med indførelsen afdagbodssystemet et nyt § 88, stk. 4 (svarende til det nugældende stk. 3),om straffastsættelsen ved sammenstød af lovovertrædelser, der medførerhenholdsvis straf af dagbod og bødestraf af anden art.3.2.4. Lovændringen i 1961Ved lov nr. 163 af 31. maj 1961 om ændringer i borgerlig straffelov (Ung-domsfængsel, betingede domme mv.) indsattes i straffelovens § 88, stk. 2,en henvisning til § 58, stk. 1, om delvis betingede domme. Ændringen varen følge af de nye regler om betingede domme, som samtidig gennemfør-tes ved lovændringen, jf. Folketingstidende 1960-61, tillæg A, spalte 578.Samtidig indsattes et nyt § 88, stk. 6 (svarende til det nugældende stk. 4),om straffastsættelse ved sammenstød af lovovertrædelser, der medførerhenholdsvis foranstaltning efter § 70 og straf. Med bestemmelsen åbnedesmulighed for efter rettens bestemmelse at lade forskyldt straf bortfalde.Ved samme lovændring erstattedes de tidligere gældende bestemmelser istraffelovens § 89, stk. 2-4, med et nyt stk. 2 om fastsættelse af straf i formaf hæfte eller fængsel i tillæg til en tidligere dom om ungdomsfængsel, ar-bejdshus eller sikkerhedsforvaring, jf. Folketingstidende, 1960-61, tillægA, spalte 578-79.3.2.5. Lovændringerne i 1973 og 1975Ved lov nr. 319 af 13. juni 1973 om ændring af borgerlig straffelov (Min-dre berigelsesforbrydelser m.m.) blev det tidligere gældende § 89, stk. 1, 2.pkt., erstattet af de nugældende § 89, stk. 1, 2. og 3. pkt. Af forarbejdernetil lovændringen fremgår bl.a. følgende (Folketingstidende 1972-73, tillægA, spalte 5138):”Efter § 89, stk. 1, 1. pkt., skal der, hvis en person, som allerede erdømt til straf, yderligere findes skyldig i en forud for dommen begå-et strafbar handling, idømmes en tillægsstraf, såfremt samtidig på-kendelse ville have medført forhøjelse af straffen. Bestemmelsen i12

§ 89, stk. 1, 2. pkt., giver mulighed for at idømme tillægsstraf i kor-tere tid end det sædvanlige minimum for strafarterne fængsel oghæfte (henholdsvis 30 dage og 7 dage). Det gælder i hvert fald i til-fælde, hvor fuldbyrdelsen af den tidligere idømte straf ikke er afslut-tet. Derimod er det efter bestemmelsens ordlyd tvivlsomt, om det og-så gælder i tilfælde, hvor fuldbyrdelsen er afsluttet. Vestre landsrethar imidlertid i en dom af 25. september 1968 statueret, at tillægs-straf under strafartens minimum også kan udmåles i disse tilfælde,uanset formuleringen af bestemmelsen i 2. pkt., jfr. Ugeskrift forRetsvæsen 1968, s. 896. Forslaget tilsigter at klargøre dette forhold.”Ved lov nr. 320 af 13. juni 1973 om ændring af borgerlig straffelov, af lovom ikrafttræden af borgerlig straffelov m.m. og af lov om rettens pleje(Strafferetlige særforanstaltninger m.m.) ophævedes den hidtil gældendebestemmelse i § 88, stk. 4, der efter lovændringen i 1939 var blevet stk. 5,om straffastsættelse ved sammenstød af lovovertrædelser, der medførerhenholdsvis frihedsstraf og arbejdshus eller sikkerhedsforvaring, samt denhidtil gældende bestemmelse i § 89, stk. 2, som affattet ved lovændringen i1961. Endvidere ændredes henvisningen til § 70 i § 88, stk. 6 (der blev stk.5), til §§ 68 og 69. Disse ændringer var en følge af ophævelsen af bestem-melserne om ungdomsfængsel, arbejdshus og sikkerhedsforvaring og omændring af bestemmelserne i § 70, jf. Folketingstidende 1972-73, tillæg A,spalte 2806.Ved lov nr. 268 af 26. juni 1975 om ændring af borgerlig straffelov, af lovom ikrafttræden af borgerlig straffelov m.m. og af retsplejeloven (Psykiskabnormitet, narkotiakriminalitet, beskyttelse af diplomater mv.) blev dergennemført en redaktionel ændring af § 88, stk. 5 (nugældende stk. 4),hvorved henvisningen til §§ 68 og 69 udvidedes til også at omfatte § 70, jf.Folketingstidende 1974-75, tillæg A, spalte 1619.3.2.6. Lovændringerne i 2000 og 2001Ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige lovbestemmel-ser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af strafmv. (Ændringer som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæfte-straffen og prøveløsladelse af livstidsdømte mv.) blev § 88, stk. 2, ophæ-vet, og § 88, stk. 3 (der blev stk. 2), omformuleret som følge af afskaffel-sen af hæftestraffen. Endvidere udgik henvisningen til § 44 i § 89, 2. pkt.,af samme grund.Ved lov nr. 469 af 7. juni 2001 om om ændring af straffeloven og lov omsocial service (Ungdomskriminalitet) blev der indsat en henvisning til13

§ 74 a i § 88, stk. 5 (nugældende stk. 4), som følge af indførelsen af ung-domssanktion.3.3. Færdselslovens regler om sammenlægning af bøder mv.Færdselsloven indeholder regler om sammenlægning af bøder og omidømmelse af bøde ved siden af fængsselsstraf, der fraviger de almindeligeregler i straffelovens § 88. Færdselslovens § 118 a, stk. 2-4, er sålydende:”Stk.2.Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere over-trædelser af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf, ogmedfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bøde-straffen for hver overtrædelse. Har nogen ved én eller flere handlin-ger overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lovog én eller flere andre love, og medfører overtrædelserne idømmelseaf bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af dennelov eller forskrifter udstedt i medfør heraf og bødestraffen for over-trædelsen af den eller de andre love.Stk. 3.Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere over-trædelser af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf, ogmedfører én af overtrædelserne idømmelse af frihedsstraf, mens enanden medfører idømmelse af bøde, idømmer retten en bøde ved si-den af frihedsstraffen. Det samme gælder, såfremt nogen ved én ellerflere handlinger har overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt imedfør af denne lov og én eller flere andre love og overtrædelsen afdenne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf medfører bødestrafog overtrædelsen af den eller de andre love medfører frihedsstraf.Stk. 4.Bestemmelserne i stk. 2 og 3 kan fraviges, når særligegrunde taler herfor.”Bestemmelserne i stk. 2 og 3 indebærer, at der som udgangspunkt gælderet princip om absolut kumulation med hensyn til bødestraf for overtrædel-se af færdselsloven. Dette gælder både ved samtidig påkendelse af flereovertrædelser af færdselsloven, der medfører bøde (stk. 2, 1. pkt.), vedsamtidig påkendelse af overtrædelse af færdselsloven, der medfører bøde,og af overtrædelse af anden lovgivning, der medfører bøde (stk. 2, 2. pkt.),ved samtidig påkendelse af overtrædelse af færdelsloven, der medfører bø-de, og overtrædelse af færdselsloven, der medfører fængselsstraf (stk. 3, 1.pkt.), og ved samtidig påkendelse af overtrædelse af færdselsloven, dermedfører bøde, og af overtrædelse af anden lovgivning, der medførerfængsel (stk. 3, 2. pkt.). Færdelselslovens § 118 a, stk. 2 og 3, kan derimodikke antages at fravige straffelovens § 88, stk. 4, hvorefter retten ved sam-tidig påkendelse af en lovovertrædelse, der medfører foranstaltning efter§§ 68-70 eller § 74 a, og en lovovertrædelse, der medfører straf i form afbøde eller fængsel, kan bestemme, at denne straf bortfalder.14

Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at princippet om absolut kumulation medhensyn til bødestraf for overtrædelse af færdselsloven kan fraviges, nårsærlige grunde taler for det. Dette kan navnlig være tilfældet, hvis anven-delse af absolut kumulation ville medføre idømmelse af en meget høj bødeeller idømmelse af bøde ved siden af en langvarig fængselsstraf.Bestemmelserne i færdselslovens § 118 a, stk. 2-4, blev indført ved lov nr.475 af 31. maj 2000 om ændring af færdselsloven (Bødefastsættelse). Afforarbejderne til lovændringen fremgår bl.a. følgende (Folketingstidende1999-2000, tillæg A, side 7330 og 7333):”Trafikministeriet finder, at en række hensyn taler for, at der somudgangspunkt indføres absolut kumulation i sager vedrørende over-trædelser af færdselslovgivningen, hvor der er spørgsmål om bøde.Det vurderes, at det svækker straffens præventive virkning, hvis enperson, der foretager flere forskellige overtrædelser af færdselslov-givningen, som ellers præges af en udpræget taktsmæssig strafudmå-ling, skal ”slippe billigere” end en person, der får de forskelligeovertrædelser pådømt hver for sig. Trafikministeriet kan videre somanført af Rigsadvokaten i redegørelsen tiltræde, at praktiske, admini-strative hensyn i forbindelse med samtidig verserende sager i flerepolitikredse og med hensyn til muligheden for at anvende bødetil-kendegivelser på stedet taler for absolut kumulation. Dette er samti-dig i overensstemmelse med de grundlæggende hensyn til lighed ogforudsigelighed i strafforfølgningen.Det foreslås derfor, at det indføres som almindelig regel, at derved flere overtrædelser af færdselsloven som udgangspunkt udmålesden normale taktsmæssige bødestraf for hver overtrædelse, uansetom overtrædelserne begås ved én eller flere handlinger, og uansetom pådømmelsen sker ved én eller flere sager (absolut kumulation).Anvendes en nedsat bøde for personer med særlig lav indtægt, er detselvsagt den nedsatte bøde, der indgår i grundlaget for den absoluttekumulation.Det forekommer rimeligt, at absolut kumulation på færdselslo-vens område ikke undlades, fordi den sigtede samtidig med overtræ-delsen eller overtrædelserne af færdselslovgivningen ligeledes harforetaget én eller flere overtrædelser af andre særlove eller af straffe-loven. Derfor foreslås det, at den absolutte kumulation ved overtræ-delser af færdselslovgivningen tillige finder anvendelse i sammen-stød med overtrædelser af andre love. (…)Tilsvarende bør gælde i tilfælde af, at en overtrædelse af færdsels-lovgivningen eller andre love medfører frihedsstraf samtidig med, atder er foretaget en overtrædelse af færdselslovgivningen, der medfø-rer bødestraf. Det har i praksis vist sig, at domstolene er meget tilba-geholdende med at idømme tillægsbøder i sådanne tilfælde. Også herforekommer det ikke rimeligt, at den pågældende skal ”slippe gratis”for en overtrædelse. (…)15

Trafikministeriet er imidlertid opmærksom på, at der vil kunne fo-rekomme tilfælde, hvor en absolut kumulation af bøder vil medføreen meget høj bøde. I disse tilfælde vil domstolene og politiet kunnenedsætte disse, især hvis den sigtedes indkomstforhold gør det anta-geligt, at vedkommende næppe nogensinde vil være i stand til at be-tale bøden, ligesom der i konkrete tilfælde kan være behov for atnedsætte en kumuleret bøde, hvis den samlede størrelse i sig selv ik-ke forekommer rimelig. (…)Som det fremgår, er den foreslåede udtrykkelige lovregulering,hvorefter der som hovedregel skal ske sammenlægning af de fuldenormalbøder, dvs. uden ”mængderabat” (absolut kumulation), be-grænset til bøder på færdselslovsområdet. Lovforslaget aktualisererimidlertid det mere generelle spørgsmål om principperne for udmå-ling af straf i tilfælde, hvor der foreligger flere overtrædelser af lov-givningen, og hvor der derfor er spørgsmål om, med hvilken vægt”normalstraffen” for hver enkelt overtrædelse skal indgå i den sam-lede straf. Justitsministeriet vil på den baggrund anmode Straffelov-rådet om, at dette spørgsmål inddrages i rådets igangværende arbejdemed en samlet vurdering af strafferammerne i straffeloven. (…)Da en regel om absolut kumulation ikke i alle tilfælde vil føre tilet rimeligt resultat, foreslås det i § 118 a, stk. 5 [nu stk. 4], at be-stemmelserne i stk. 3 og 4 [nu stk. 2 og 3] kan fraviges, når særligegrunde taler for det. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, så-fremt en sammenlægning af de forskyldte normalbøder fører til enuforholdsmæssig høj samlet bøde, herunder henset til forseelserneskarakter. Bestemmelsen vil f.eks. også kunne finde anvendelse i til-fælde, hvor reglerne om absolut kumulation ville betyde, at der skul-le idømmes en mindre tillægsbøde til en længere frihedsstraf. Detskal imidlertid fremhæves, at der som alt overvejende hovedregelskal anvendes absolut kumulation. Er der således tale om en korterefrihedsstraf (for f.eks. spirituskørsel, hærværk, vold), forudsættesdet, at der idømmes en tillægsbøde, hvis der til samtidig påkendelseforeligger en overtrædelse af færdselsloven, der udløser en bødestrafaf en vis størrelse.”4. Tidligere overvejelser4.1. Straffelovrådets betænkning nr. 1099/1987 om strafferammer ogprøveløsladelseI betænkning nr. 1099/1987 om strafferammer og prøveløsladelse behand-lede Straffelovrådet udelukkende straffelovens § 88 i relation til bestem-melsens betydning for fastsættelsen af maksimumstrafferammer, jf. side 69og 96:”der [findes] i straffelovens § 88 nogle almindelige bestemmelser omden i praksis hyppigt forekommende situation, at en tiltalt ved sam-me dom skal dømmes for flere – eventuelt mange – lovovertrædelser(sammenstød af forbrydelser). Af § 88 kan dog ikke udledes megen16

vejledning om, på hvilken måde straffen kan skærpes over for den,der skal dømmes for flere forbrydelser. Det er overladt til domstole-ne at afgøre, hvorledes en fælles straf skal fastsættes inden for denstrengeste af de strafferammer, som kommer i betragtning. Hertil fø-jes i § 88, stk. 1, 2. pkt., en bestemmelse om, at den fælles straf un-der særdeles skærpende omstændigheder kan overstige det strengestestrafmaksimum med indtil det halve. I disse tilfælde kan sammen-stød af forbrydelser altså bevirke en væsentlig forhøjelse af lovensstrafferamme (…)I endnu højere grad end gentagen kriminalitet er den samtidigepådømmelse af flere forbrydelser (sammenstød) et forhold, der måtages i betragtning ved fastsættelsen af strafferammens maksimum.I modsætning til gentagelse er sammenstød mellem flere forbry-delser reguleret ved almindelige bestemmelser i straffeloven, navnligi § 88. Hvis en person ved samme dom skal dømmes for flere lov-overtrædelser, skal der fastsættes en fælles straf inden for straffe-rammen. Dette gælder, hvad enten de begåede lovovertrædelser er afsamme type (f.eks. en række tyverier) eller er af forskellig art (f.eks.tyverier i sammenstød med brugstyverier og med et røveri). Hvis det– som i det sidstnævnte tilfælde – er flere forskellige strafferammer,der kommer i betragtning, skal den fælles straf ligge inden for denstrengeste af disse. Hertil føjes i § 88, stk. 1, 2. pkt., følgende be-stemmelse: ”Under særdeles skærpende omstændigheder kan straf-fen overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrev-ne straf med indtil det halve”. Et maksimum på 2 års fængsel forhø-jes altså under særdeles skærpende omstændigheder til 3 år, et mak-simum på 6 år til 9 år.Det fremgår heraf, at straffeloven opstiller en formodning om, atden konkret forskyldte straf for flere eller mange forbrydelser nor-malt kan rummes inden for en strafferamme, der i princippet er fast-sat med henblik på straf for en enkelt forbrydelse. Kun under ”sær-deles skærpende omstændigheder” forhøjes det strengeste maksi-mum med indtil det halve. I retspraksis er det forholdsvis sjældentaktuelt at anvende bestemmelsen om forhøjelse af strafmaksimum,fordi de fleste strafferammer som tidligere nævnt er så rummelige, atde giver plads for strafskærpelser ved pådømmelse af flere forbry-delser. Men når det overvejes at nedsætte nogle strafmaksima, måman altså være opmærksom på det behov for strafskærpelser i for-hold til straffen for den groveste enkeltforbrydelse, som kan forelig-ge i sammenstødstilfælde.De almindelige bestemmelser om straf i sammenstød suppleres pånogle områder af specielle bestemmelser, hvor forhøjede strafmak-sima tager hensyn til, at der kan være begået flere forbrydelser. Iforhold til lov om euforiserende stoffer skærper § 191 således straf-fen bl.a. i tilfælde, hvor overdragelse af narkotika er sket til ”et størreantal personer”, d.v.s. ved mange hver især strafbare handlinger. Ogmed hensyn til berigelsesforbrydelser omfatter den skærpede straffe-ramme i § 286 bl.a. tilfælde, hvor ”tyverier er begået i større antal”(stk. 1, jfr. om andre berigelsesforbrydelser stk. 2: ”et større antalforbrydelser” og stk. 3: ”under tilsvarende omstændigheder”) (…)17

Straffelovrådet har ikke i forbindelse med arbejdet med denne be-tænkning haft mulighed for at gå ind på en nærmere vurdering afsammenstødsprincipperne i § 88”4.2. Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelse ogstrafferammerAf betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelse og strafferammer frem-går bl.a. følgende (side 471-77 og 987-89):”8.1. (…) i straffelovens § 88 [findes] en række almindelige be-stemmelser om de i praksis hyppigt forekommende tilfælde, hvor entiltalt ved samme dom skal dømmes for flere lovovertrædelser. § 88indebærer, at der ved pådømmelsen af flere lovovertrædelser i al-mindelighed skal fastsættes en fælles straf. Der sker således i reglenikke nogen selvstændig vurdering af den straf, der er pådraget vedden enkelte lovovertrædelse, således at straffene lægges sammen(absolut kumulation). Der udmåles en fællesstraf, som efter omstæn-dighederne rummer en modereret kumulation. Foreligger uligeartetkonkurrence, sker straffastsættelsen inden for den strengeste af destrafferammer, som kommer i betragtning. Under særdeles skærpen-de omstændigheder kan straffen overstige den højeste for nogen aflovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve.Straffelovens § 89 om straffastsættelsen i tilfælde af delt pådøm-melse af forbrydelser i sammenstød bygger på § 88, for så vidt som§ 89 udmålingsmæssigt tilsigter at hidføre samme resultat, selv ompåkendelsen sker under forskellige sager. Ville en samtidig påken-delse efter reglerne i § 88 have medført en højere samlet straf endden, der blev idømt under den tidligere sag, skal der idømmes til-lægsstraf efter § 89. Skønnes det, at de forhold, der nu foreligger tilpåkendelse, ikke ville have bevirket højere straf, idømmes ingen til-lægsstraf.Straffelovrådet afstod i 1987-betænkningen fra at gå ind i ennærmere vurdering af sammenstødsprincipperne i § 88, idet rådet nø-jedes med at knytte nogle få bemærkninger til § 88. Det påpegedes,at der ikke af bestemmelsen kan udledes megen vejledning om, påhvilken måde straffen kan skærpes over for den, der skal dømmes forflere forbrydelser. Det er overladt til domstolene at afgøre, hvorledesen fælles straf skal fastsættes inden for den strengeste af de straffe-rammer, som kommer i betragtning. Det påpegedes videre, at det vedfastsættelsen af strafmaksima skal haves for øje, at § 88 bygger på enformodning om, at den konkret forskyldte straf for flere eller mangeforbrydelser normalt kan rummes inden for en strafferamme, der iprincippet er fastsat for en enkelt forbrydelse.Ved lov nr. 475 af 31. maj 2000 om ændring af færdselsloven(Bødefastsættelse) blev i færdselslovens § 118 a fastsat nye reglerom udmålingen af bøder for overtrædelse af færdselsloven eller for-skrifter udstedt i medfør heraf (…). Lovændringen indebærer enmarkant fravigelse af de almindelige regler, idet der ved flere over-trædelser af færdselsloven og i andre tilfælde, hvor der skal ske en18

samlet pådømmelse af færdselslovsovertrædelser og overtrædelser afanden lovgivning, som udgangspunkt skal udmåles den normaletakstmæssige bødestraf for hver overtrædelse af færdselsloven (abso-lut kumulation). Lovændringen har aktualiseret spørgsmålet omprincipperne for udmåling af straf i tilfælde, hvor der foreligger flereovertrædelser af lovgivningen, og hvor der derfor er spørgsmål om,med hvilken vægt ”normalstraffen” for hver enkelt overtrædelse skalindgå i den samlede straf. Straffelovrådet er på den baggrund blevetanmodet om at inddrage dette spørgsmål i rådets igangværende ar-bejde med en samlet vurdering af strafferammerne i straffeloven (…)8.2.(…) flere forskellige retningslinjer [kan] komme på tale vedfastsættelsen af straf for flere forbrydelser.En mulighed kan være at foretage en isoleret bedømmelse af hverenkelt lovovertrædelse og lægge de forskyldte straffe sammen (abso-lut kumulation), eventuelt således at enkeltstraffene ikke kommer tiludtryk i dommen, men alene indgår i udmålingen af én straf. I vissefremmede retssystemer benyttes den fremgangsmåde, at retten fore-tager en isoleret bedømmelse af hver enkelt lovovertrædelse og her-efter har pligt eller beføjelse til at bestemme, at straffene ikke skallægges sammen, men fuldbyrdes samtidigt, så i realiteten alene denlængste af de idømte straffe er genstand for fuldbyrdelse.En anden mulighed er at lade de strafbare forhold føre til en mereeller mindre skønsmæssig skærpelse af straffen for den groveste for-brydelse (modereret kumulation). Denne ordning bygger på en for-udsætning om, at alle forhold i almindelighed ikke indgår med fuldvægt.Endelig kan straffen for et eller flere forhold tænkes absorberet istraffen for et eller flere andre forhold, så en del af den kriminalitet,der pådømmes i sammenstød, i realiteten kan siges at have være”gratis”.Straffelovens § 88 udelukker ikke, at en fælles straf kan frem-komme som en sammenlægning af enkeltstraffe, herunder i form afflere forskyldte fængselsstraffe. § 88, stk. 2 og 3, indeholder be-stemmelser, der muliggør, at der i stedet for en fælles fængselsstrafidømmes bøde ved siden af fængsel, og at der i stedet for en fællesstraf af dagbod idømmes bødestraf af anden art ved siden af dagbod.(…)Det fremgår [af retspraksis om §§ 88 og 89], at domstolene i al-mindelighed foretager en helhedsbedømmelse i tråd med princippetom modereret kumulation. I retspraksis tager man sædvanligvis ud-gangspunkt i normalstraffen for den groveste forbrydelse og forhøjerden under hensyntagen til samtidig pådømte mindre forbrydelser.Hvor ingen af flere forbrydelser klart skiller sig ud som den grove-ste, får bedømmelsen en ændret karakter. Også i disse tilfælde skerstrafudmålingen i almindelighed ud fra en helhedsbedømmelse medudgangspunkt i normalstraffen for en enkelt forbrydelse, således atstraffen efter en konkret vurdering fastsættes til en position, der lig-ger over niveauet for én forbrydelse.Strafansvaret for en forbrydelse antages i reglen at absorbereselvstændig strafskyld for forhold, der knytter sig til hovedforbrydel-19

sen som normalt forekommende biomstændigheder ved denne. Detgælder bl.a. ved tyveri, hvor der ikke rejses tiltalte for den husfreds-krænkelse, der sædvanligvis ledsager et indbrud (…). Der er i Straf-felovrådet enighed om, at det må anses for ønskeligt, at hensynet tilden med et indbrud forbundne husfredskrænkelse kommer klarere tiludtryk ved straffastsættelsen (…). Der er i den forbindelse udtryktsympati for, at tiltalepraksis ændres, så der ved indbrud i privatehjem rejses tiltale for såvel tyveri som husfredskrænkelse, idet derherved kan opnås skærpet opmærksomhed om strafværdigheden afhusfredskrænkelsen.8.3.Straffelovrådet har noteret sig lov nr. 475 af 31. maj 2000. Veddrøftelsen af principperne for fastsættelse af straf i sammenstødstil-fælde har rådet gennemgået de overvejelser, der ligger til grund forlovændringen. (…) til støtte for nyordningen [anførtes] bl.a., at detkan svække straffens præventive virkning, hvis en person, der fore-tager flere forskellige overtrædelser af færdselslovgivningen, som el-lers præges af en udpræget takstmæssig strafudmåling, skal ”slippebilligere” end en person, der får forskellige overtrædelser pådømthver for sig. Det fremhævedes, at praktiske forhold ved udstedelse afbøder fører til, at det ofte er tilfældigt, om politiet ved udstedelse afbødeforelæg har kendskab til, om den pågældende er sigtet i andreverserende sager. Praktiske, administrative hensyn og hensynet tillighed og forudsigelighed i strafforfølgningen taler derfor for, at bø-destraffen for flere lovovertrædelser som udgangspunkt sker ved ensammenlægning af de normale bøder for hver overtrædelse.Det blev på den baggrund foreslået som almindelig regel, at derved flere overtrædelser af færdselsloven som udgangspunkt udmålesden normale takstmæssige bøde for hver overtrædelse uden hensyntil, om overtrædelserne begås ved én eller flere handlinger, og uansetom pådømmelsen sker ved én eller flere sager. Det fandtes endvidererimeligt at foreslå princippet om absolut kumulation anvendt ved på-dømmelsen af overtrædelser af færdselslovgivningen i sammenstødmed andre love og i tilfælde, hvor overtrædelse af færdselslovgiv-ningen, der medfører bødestraf, foreligger til påkendelse sammenmed overtrædelse af færdselslovgivningen eller andre love, der med-fører frihedsstraf (nu fængselsstraf).Det er under rådets drøftelse fremhævet, at nyordningen tagerhøjde for, at der kan forekomme tilfælde, hvor anvendelse af prin-cippet om absolut kumulation kan føre til meget høje bøder, idet derer tilknyttet en adgang for domstolene og politiet til at nedsætte bø-den, når ”særlige grunde” taler herfor. Ifølge motiverne sigtes her-med navnlig til tilfælde, hvor den berørte persons indkomstforholdgør det antageligt, at den pågældende ”næppe nogensinde vil være istand til at betale bøden”, og tilfælde, hvor den samlede bødestørrel-se ”i sig selv ikke forekommer rimelig”.(…) der [blev] i visse høringssvar fremsat indvendinger imod for-slaget om absolut kumulation af bødestraffe på færdselslovens om-råde. Advokatrådet nævnte, at en lovfæstelse af princippet om abso-lut kumulation kunne føre til, at politi og anklagemyndighed i højeregrad ville mene sig forpligtet til at strafforfølge i tilfælde, hvor færd-20

selslovsovertrædelsen i forhold til den øvrige kriminalitet er af for-holdsvis underordnet betydning. Rådet anførte endvidere, at almen-præventive hensyn ikke med tilstrækkelig vægt taler for en lovæn-dring på dette punkt, og at det tværtimod er væsentligt at opretholdemuligheden for modereret kumulation som udtryk for et sædvanligtudmålingsprincip. Den Danske Dommerforening gav udtryk for, atnyordningen strider mod straffastsættelsen inden for andre områderog fører til urimelige resultater, og at det vil have en afsmittendevirkning uden for færdselslovens område. Dommerforeningen anfør-te endvidere, at adgangen til at fravige i ”særlige tilfælde” var forsnæver og uklar i forhold til straffelovens almindelige regler omstraffastsættelse. Præsidenten for Østre Landsret gav bl.a. udtryk for,at forslaget tilsidesætter ”hævdvundne principper i dansk strafferet”og ”fratager domstolene sædvanlig mulighed for en konkret og indi-viduel vurdering i enkeltsager, særlig når flere lovovertrædelser er tilsamtidig pådømmelse.” Udtalelsen fra Præsidenten for VestreLandsret var på linje hermed.8.4.Straffelovrådet er opmærksomt på, at der på færdselslovens om-råde foreligger hensyn af praktisk og administrativ karakter, dersammen med hensynet til lighed og forudsigelighed i strafforfølg-ningen kan tale for, at der på færdselslovens område sker fravigelsefra dansk rets almindelige regler om strafudmåling i sammenstødstil-fælde. Der er enighed om, at de hensyn, som har ført til denne fravi-gelse, ikke kan begrunde, at der som en almindelig ordning sker fra-vigelse af almindelige principper for udmåling af straf i sammen-stødstilfælde. Der kan peges på områder, hvor hver af de tre ret-ningslinjer, som er skitseret ovenfor i pkt. 8.2, kan anvendes. Ingenaf disse retningslinjer egner sig som almindelig rettesnor for straf-udmålingen i sammenstødstilfælde. Helt uacceptabelt kan den abso-lutte kumulation forekomme, hvor den fører til sammenlægning afflere forskyldte fængselsstraffe. Det kan resultere i klart overflødigstrafanvendelse og må i øvrigt fra et dommersynspunkt kunne fore-komme meget kunstigt, idet pådømmelsen reduceres til et spørgsmålom matematisk beregning af enkeltstraffe (…).Straffelovrådet er opmærksomt på, at det imod den nuværendeudformning af §§ 88 og 89 kan indvendes, at bestemmelsen ikke gi-ver megen vejledning om, på hvilken måde straffen kan skærpesover for den, der skal dømmes for flere forbrydelser. Det er imidler-tid ikke muligt at anvise mere håndfaste retningslinjer herfor, uden atdomstolene fratages adgangen til at anlægge en konkret og individu-el vurdering i enkeltsager. Det må efter rådets opfattelse frarådes.Der er enighed om, at strafudmålingen ved pådømmelse af forbry-delser i sammenstød fortsat skal ske med udgangspunkt i en vurde-ring af de konkrete omstændigheder i hver enkelt sag. Rådet finderderfor ikke grundlag for at foreslå ændring i straffelovens almindeli-ge regler på dette område.Der har dog i Straffelovrådet bl.a. på baggrund af bødeundersø-gelsen (…) været udtrykt forståelse for, at praktiske hensyn på om-råder med en udpræget takstmæssig straffastsættelse i et vist omfangkunne tale for anvendelse af absolut kumulation. Det er også anført,21

at det på sådanne områder kunne svække straffens præventive virk-ning og virke pædagogisk uheldigt, om der blev givet ”rabat” til enperson, der begår flere overtrædelser, idet personen herved i et vistomfang ville få ”fribrev” til at begå nye overtrædelser, så længe dehidtidige overtrædelser ikke er afgjort ved bødevedtagelse eller dom(…). Specielt for så vidt angår de tilfælde, hvor der er blevet rejstsigtelse mellem overtrædelserne, er der blevet peget på, at det for-hold, at gerningsmanden har fortsat sin strafbare adfærd på trods afden advarsel, der ligger i sigtelsen for den tidligere overtrædelse,tværtimod kunne tale for, at den nye overtrædelse bedømmes stren-gere og i hvert fald ikke mildere end den tidligere overtrædelse, nården samlede straf for de pågældende overtrædelser skal fastsættes.Det kunne derfor overvejes at foreskrive absolut kumulation afsumbøder indtil f.eks. 10.000 kr. som en almindelig regel. Ved lov-overtrædelser, der sammenlagt overstiger denne beløbsgrænse, f.eks.tre færdselslovsovertrædelser på hver 4.000 kr., skulle de hidtil gæl-dende regler i § 88 anvendes, idet den samlede bøde dog forudsættessom udgangspunkt ikke at kunne fastsættes til mindre end 10.000 kr.Der har under Straffelovrådets drøftelse også været udtrykt sympatifor andre beløbsgrænser – 3.000 kr. og 5.000 kr.Absolut kumulation af dagbøder kunne også overvejes efter lig-nende retningslinjer på områder, hvor bødefastsættelsen i dag har et”takstmæssigt” præg, f.eks. overtrædelser af straffelovens § 287. Ensådan ordning ville imidlertid rejse spørgsmål, som efter Straffelov-rådets opfattelse bør løses i sammenhæng med en samlet revision afstraffelovens dagbodsbestemmelser. Det gælder bl.a. med hensyn tilbehandlingen af straffelovsovertrædelser, der er søgt afgjort uden-retsligt ved bødeforelæg (sumbøde), og som efterfølgende indbringesfor retten, hvor straffen efter de gældende regler skal fastsættes iform af dagbøder. Rådet afstår fra at gå ind i nærmere overvejelserom absolut kumulation af dagbøder.En ændring som den skitserede kunne f.eks. gennemføres således:”§88.…Stk. 2.Har nogen ved en eller flere handlinger begået flereovertrædelser af anden lovgivning end straffeloven, sammen-lægges bødestraffen for hver overtrædelse, medmindre densamlede bøde ville overstige (3.000 kr., 5.000 kr. eller 10.000kr.), eller særlige grunde taler for at fravige denne regel.”8.5.Straffelovrådet kan efter en samlet vurdering gå ind for, at dersom almindelig regel foreskrives absolut kumulation af bøder forovertrædelse af anden lovgivning end straffeloven indtil f.eks. 3.000kr., 5.000 kr. eller 10.000 kr. Rådet har afstået fra at pege på en be-stemt beløbsgrænse. (…)Til nr. 7 (§ 88, stk. 1, 1. pkt.) og 8 (§ 88, stk. 2)Efter gældende ret afgøres det efter en konkret vurdering, om ensamlet bødestraf for flere overtrædelser skal fastsættes ved sammen-lægning af den normale bøde for hver overtrædelse eller til et mindrebeløb, sml. straffelovens § 88, stk. 1, 1. pkt., og Højesterets dom of-22

fentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1976, s. 107. Ved flere færd-selslovsovertrædelser og i andre tilfælde, hvor der skal ske en samletpådømmelse af færdselslovsovertrædelser og overtrædelser af andenlovgivning, udmåles dog som udgangspunkt den normale takstmæs-sige bødestraf for hver overtrædelse af færdselsloven (absolut kumu-lation), sml. færdselslovens § 118 a, stk. 3-5.Ændringen af straffelovens § 88 sammenholdt med § 2 indebærer,at færdselslovens ordning i et vist omfang gøres anvendelig på allestrafbare forhold uden for straffeloven, der medfører bøde indtil(3.000 kr., 5.000 kr., 10.000 kr.). Færdselslovens § 118 a, stk. 3-5,forudsættes som følge heraf ophævet. For så vidt angår straffelovs-overtrædelser videreføres de hidtil gældende regler uændret, herun-der i tilfælde, hvor straffelovsovertrædelser søges afgjort udenretsligtved bødeforelæg.Efter den nye § 88, stk. 2, skal der ved pådømmelse af en ellerflere overtrædelser – det være sig af færdselsloven eller anden sær-lovgivning eller en kombination heraf – som hver især medfører bø-de, normalt ske sammenlægning af de forskyldte bøder, når sammen-lægningen kan ske inden for det fastsatte beløbsmaksimum på (3.000kr., 5.000 kr., 10.000 kr.). Sammenlægning finder sted, uanset omlovovertrædelserne begås ved én eller flere lejligheder eller pådøm-mes ved én eller flere sager (delt pådømmelse i sammenstød).Fravigelse af hovedreglen om sammenlægning kan i lighed medfærdselslovens ordning ske, når særlige grunde taler herfor. Det gæl-der f.eks. i tilfælde, hvor en sammenlægning af de forskyldte bøderfører til en uforholdsmæssig høj samlet bøde henset til forseelserneskarakter. Som et andet eksempel kan nævnes tilfælde, hvor ger-ningsmandens indkomstforhold gør det antageligt, at vedkommendeikke i en overskuelig fremtid vil være i stand til at betale bøden. Jolavere beløbsgrænsen fastsættes, desto mindre betydning vil denneundtagelse have.I andre sammenstødstilfælde følges de hidtil gældende regler istraffelovens § 88. Det indebærer, at de almindelige regler om på-dømmelse i sammenstød finder anvendelse, når bøden sammenlagtville overstige den fastsatte beløbsgrænse, idet den samlede bødedog efter formålet med den nye bestemmelse forudsættes ikke atkunne udmåles til et beløb under den fastsatte beløbsgrænse. Fore-ligger f.eks. tre færdselslovsovertrædelser på hver 4.000 kr. og enbeløbsgrænse på 10.000 kr., følges således de almindelige regler i §88, stk. 1, 1. pkt., idet den samlede bøde dog ikke kan udmåles til etlavere beløb end 10.000 kr., medmindre særlige grunde taler derfor.Medfører en af lovovertrædelserne fængsel og en eller flere andrebøde, følges de almindelige regler i den gældende straffelovs § 88,stk. 2, der efter lovudkastet bliver stk. 3. Det indebærer, at der somudgangspunkt fastsættes en fælles fængselsstraf, idet retten dog efteromstændighederne kan idømme bøde ved siden af fængsel. Vælgesden sidstnævnte fremgangsmåde, f.eks. fordi der er spørgsmål om enmindre fængselsstraf i kombination med flere større sumbøder, føl-ges de almindelige regler i § 88, stk. 1, 1. pkt., ved bødefastsættelsenuden hensyn til, om de forskyldte sumbøder sammenlagt ligger indenfor beløbsgrænsen ifølge lovudkastets § 88, stk. 2.23

Medfører en af lovovertrædelserne dagbod (straffelovsovertræ-delse) og en eller flere andre sumbøder, følges de almindelige regleri straffelovens § 88, stk. 3, der efter lovudkastet bliver stk. 4. Det in-debærer, at der som udgangspunkt fastsættes en fælles straf af dag-bod, idet retten dog efter omstændighederne kan idømme sumbødeved siden af dagbod. Giver omstændighederne grund til at følge densidstnævnte fremgangsmåde ved straffastsættelsen, gælder de almin-delige regler i § 88, stk. 1, 1. pkt., ved fastsættelsen af sumbødenuden hensyn til, om de forskyldte sumbøder sammenlagt ligger indenfor beløbsgrænsen ifølge lovudkastets § 88, stk. 2.”Straffelovrådets forslag til ændring af straffelovens § 88 (og om ophævelseaf færdselslovens regler om absolut kumulation) blev ikke gennemført. Afforarbejderne til den lovændring, som i øvrigt navnlig byggede på Straffe-lovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelse og strafferammer,fremgår herom følgende (jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side3299-3300):”Justitsministeriet er enig i, at strafudmålingen ved pådømmelse afforbrydelser i sammenstød fortsat bør ske med udgangspunkt i ensamlet vurdering af de konkrete omstændigheder i sagen.Om Straffelovrådets anbefalinger vedrørende en regel om absolutkumulation af bøder inden for særlovgivningen indtil et fastsat be-løbsmaksimum på enten 3000 kr., 5000 kr. eller 10.000 kr., skal Ju-stitsministeriet bemærke, at der i dag findes flere områder inden forsærlovgivningen, hvor der i vidt omfang benyttes absolut kumulati-on, og hvor der udmåles meget høje bøder. Det gælder bl.a. inden forskatte- og afgiftsområdet, arbejdsmiljøområdet og på færdselslovensområde, hvor princippet om absolut kumulation (…) er lovfæstet ifærdselslovens § 118 a, stk. 3-5. En eventuel gennemførelse af Straf-felovrådets forslag bør efter Justitsministeriets opfattelse ikke med-føre lempelser på disse områder.Endvidere har Justitsministeriet nedsat et udvalg om sanktions-fastsættelse i sager om spiritus- og promillekørsel mv. Dette udvalgskal udarbejde forslag til lovændringer, som indebærer en forenklingaf gældende regler og praksis vedrørende sanktioner for spiritus- ogpromillekørsel og kørsel i frakendelsestiden samt en skærpelse afsanktionssystemet.Under hensyn til dette udvalgsarbejde, som på flere områder måforventes at ville berøre færdselslovens regler om kumulation, finderJustitsministeriet, at en stillingtagen til Straffelovrådets anbefaling afen generel regel om kumulation af sumbøder ved alle særlovsover-trædelser bør afvente den kommende udvalgsbetænkning om skær-pelser på færdselslovens område.Justitsministeriet er enig med Straffelovrådet i, at den husfreds-krænkelse, der er forbundet med et indbrud i en privat bolig, ikkekommer klart til udtryk ved straffastsættelsen. Justitsministeriet vilnærmere overveje Straffelovrådets anbefaling vedrørende tiltaleprak-sis på dette område og drøfte spørgsmålet med Rigsadvokaten.”24

Det udvalgsarbejde vedrørende sanktionsfastsættelse i sager om spiritus-og promillekørsel mv., der henvises til i disse bemærkninger, blev afsluttetmed betænkning nr. 1448/2004 om sanktioner for spirituskørsel og kørsel ifrakendelsestiden, som dannede grundlag for lov nr. 363 af 24. maj 2005om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskør-sel mv.). Der blev ikke ved denne lovændring foretaget ændringer i færd-selslovens regler om absolut kumulation med hensyn til bødestraf.4.3. Straffelovrådets udtalelse om kumulation af frihedsstraf og fører-retsfrakendelse ved spiritus- eller promillekørsel og kørsel i frakendel-sestidenAf Straffelovrådets udtalelse af september 2005 om kumulation af friheds-straf og førerretsfrakendelse ved spiritus- eller promillekørsel og kørsel ifrakendelsestiden fremgår bl.a. følgende:”2.2. Udvalget om sanktionsfastsættelse i sager om spiritus- og pro-millekørsel har i betænkning nr. 1448/2004 om sanktioner for spiri-tuskørsel og kørsel i frakendelsestiden foreslået færdselslovens § 118a ændret, så princippet om absolut kumulation anvendes konsekventved alle kombinationer af spirituskørsel i forbindelse med anden spi-rituskørsel og andre overtrædelser af færdselsloven både for så vidtangår straf og frakendelsessanktionen. (…)Efter forslaget skal der således ske absolut kumulation af friheds-straffe i lighed med den ordning, der blev indført om absolut kumu-lation af bøder ved lov nr. 475 af 31. maj 2000 om ændring af færd-selsloven (Bødefastsættelse). I sammenstødstilfælde, hvor flere for-skyldte bøder ved kumulation overstiger 2 gange en måneds netto-løn, foreslås den sammenlagte bødestraf konverteret til frihedsstraf,således at frihedsstraffen fastsættes til 20 dages fængsel, hvis densamlede promille for de kørsler, der foreligger til pådømmelse, ermellem 2,01 og 3,00, 30 dages fængsel, hvis den samlede promille ermellem 3,01 og 4,01 osv.Udvalget foreslår også, at der sker absolut kumulation af fraken-delsestiden i tilfælde, hvor der til samlet pådømmelse foreligger flereovertrædelser af færdselsloven, der isoleret medfører frakendelse afførerretten. Udvalgets forslag omfatter ikke blot tilfælde, hvor dendømte er fundet skyldig i flere tilfælde af spirituskørsel, men ogsåtilfælde, hvor spirituskørsel foreligger til pådømmelse med andreovertrædelser af færdselsloven, der isoleret betragtet medfører fra-kendelse af førerretten. Ifølge udvalgets forslag skal den samledefrakendelsestid dog ikke kunne overstige 10 år, medmindre der fore-ligger særdeles graverende omstændigheder. (…)2.5.Straffelovrådet har gennemgået udvalgets synspunkter og for-slag. Rådet har i den forbindelse fået forelagt en mundtlig redegørel-25

se om landsretternes praksis om straffastsættelsen i sammenstødstil-fælde på færdselslovens område. Det er på den baggrund rådets op-fattelse, at domstolene fortsat i almindelighed foretager en helheds-bedømmelse i tråd med princippet om modereret kumulation, når derer spørgsmål om at fastsætte straf og frakendelse for flere overtræ-delser, hvoraf nogle isoleret set medfører frihedsstraf og betingetog/eller ubetinget frakendelse af førerretten.Rådet har endvidere noteret sig, at der på grundlag af udvalgetsbetænkning er gennemført ændringer af færdselsloven, der viderefø-rer bestemmelserne i færdselslovens § 118 a og yderligere forenklersanktionsfastsættelsen på færdselslovens område, herunder således atforskyldt bødestraf i visse sammenstødstilfælde konverteres til fri-hedsstraf efter en fast omregningstabel.2.6.Straffelovrådet har på denne baggrund på ny drøftet spørgsmåletom straffastsættelse mv. i sammenstødstilfælde. Der er herefterenighed om, at sammenstødsstraf fortsat i almindelighed bør fastsæt-tes med udgangspunkt i principperne i straffelovens §§ 88 og 89, jf.betænkning nr. 1424/2002 s. 471 ff.Der er også enighed om, at de hensyn, der på færdselslovens om-råde har ført til fravigelse af dansk rets almindelige regler om fast-sættelse af sammenstødsstraf ved flere forskyldte bøder, jf. færdsels-lovens § 118 a, ikke kan begrunde en videre fravigelse, således at derpå færdselslovens område foreskrives absolut kumulation af friheds-straf og førerretsfrakendelse. Herved bemærkes særligt for så vidtangår førerretsfrakendelse, at det i retspraksis er antaget, at princip-perne for fastsættelse af sammenstødsstraf i straffeloven også finderanvendelse på førerretsfrakendelser (…).Rådet er bekendt med, at der i dag på en række særlovsområderudmåles meget store bøder. Det gælder bl.a. områder, hvor bødentypisk indregnes som en ”driftsomkostning” som led i erhvervsud-øvelsen. Som eksempel kan nævnes ulovlig beskæftigelse af uden-landsk arbejdskraft, ulovlige dyretransporter, miljølovsovertrædelserog overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen samt konkurrence-lovgivningen. Også på færdselslovens område forekommer bøder afbetydelig størrelse, f.eks. ved hastighedsovertrædelser og kørsel medoverlæs.(…) der [er] senest med lov nr. 363 af 24. maj 2005 gennemførtændringer i færdselsloven, der viderefører bestemmelsen i færdsels-lovens § 118 a og yderligere forenkler sanktionsfastsættelsen påfærdselslovens område, herunder således at forskyldt bødestraf i vis-se sammenstødstilfælde konverteres til frihedsstraf efter en fast om-regningstabel. Straffelovrådet har på denne baggrund afstået fra at gåind i en nærmere vurdering af denne bestemmelse. I tilfælde, der fal-der uden for færdselslovens § 118 a, vil der fortsat i medfør af straf-felovens § 88 efter en konkret og individuel vurdering være mulig-hed for at anvende absolut kumulation, f.eks. i de ovenfor nævnte til-fælde af overtrædelser i erhvervsforhold. Rådet finder derfor ikke nuanledning til at gentage det i betænkning nr. 1424/2002 skitseredeforslag til ændring af § 88.”26

5. Fremmed ret5.1. Norsk retDen gældende norske straffelov indeholder følgende bestemmelse omstraffastsættelsen ved samtidig pådømmelse af flere lovovertrædelser:”§ 62.Har noen i samme eller i forskjellige handlinger forøvetflere forbrytelser eller forseelser som skulle ha medført frihetsstraff,anvendes en felles frihetsstraff. Den felles frihetsstraffen må værestrengere enn det høyeste lavmål som er fastsatt for noen enkelt avforbrytelsene eller forseelsene og må ikke overstige det dobbelte avden høyeste straff som for noen av dem er lovbestemt. Den felles fri-hetsstraffen fastsettes som regel til fengsel, hvis noen enkelt av destraffbare handlinger ville ha medført slik straff.Bestemmelsene i første ledd gjelder tilsvarende ved idømmelse aven felles straff på samfunnsstraff. Skal samfunnsstraff idømmessammen med ubetinget fengselsstraff, skal det ved utmålingen avsamfunnsstraffen tas hensyn til den ubetingete fengselsstraffen.Forsaavidt nogen af Forbrydelserne eller Forseelserne skulde ha-ve medført Fængsel, idømmes, ogsaa naar Hefte anvendes, de sam-me Tillægsstraffe, som om Fængsel var blevet anvendt.§ 63.Har nogen i samme eller i forskjellige handlinger forøvetflere forbrydelser eller forseelser, hvorfor straf af bøder idømmes,anvendes en fælles bødestraf, der maa være strengere end den, somnogen enkelt af forbrydelserne eller forseelserne skulde have med-ført.Retten kan, hvor nogle af forbrydelserne eller forseelserne skuldehave medført frihedsstraf, andre bøder, undlade at idømme disse ogistedet betragte de forbrydelser eller forseelser, hvorfor bødestraf erbestemt, som skjærpende omstændigheder.”Den nye norske straffelov fra 2005, som endnu ikke er trådt i kraft, inde-holder følgende bestemmelser om straffastsættelsen ved samtidig pådøm-melse af flere lovovertrædelser:”§ 79.Foreligger en eller flere av situasjonene i bokstav a til c,kan fengselsstraffen forhøyes inntil det dobbelte, men ikke i noe til-felle med mer enn 6 år og aldri ut over 21 år, og for personer som varunder 18 år på handlingstidspunktet, ikke ut over 15 år:a) når en lovbryter ved én eller flere handlinger har begått flere lov-brudd, og det skal idømmes en felles straff. Forhøyelse av feng-selsstraffen regnes av lengstestraffen i det strengeste straffebudet.Straffen etter denne bokstav kan aldri bli lenger enn summen avlengstestraffene. Forhøyelse av lengstestraffen etter denne bok-stav får bare betydning i forhold til lovbestemmelser som har be-27

stemt at den forhøyde lengstestraff skal tillegges rettslig virkning.(…)”Af forarbejderne til straffeloven fra 2005 fremgår bl.a. følgende (Ot.prp.nr. 90 (2003-2004), specielle bemærkninger til § 79):”Bestemmelsen inneholder generelle straffskjerpende sidestraffe-rammer for sammenstøt av lovbrudd, gjentakelse og organisert kri-minell virksomhet. Den viderefører med ikke uvesentlige endringerbestemmelsene i straffeloven §§ 60 a, 61 og 62. Bortsett fra utkastet§ 79 første ledd bokstav a inneholder ikke Straffelovkommisjonenslovutkast § 14-3 noen tilsvarende bestemmelser, idet kommisjonenikke foreslo noen skjerpet ramme ved gjentakelse og organisert kri-minell virksomhet.Bestemmelsensinnledninginneholder den største endring i for-hold til gjeldende rett. Det har vært innvendt mot straffskjerpelses-reglene i §§ 60 a, 61 og 62 at de kan kombineres, og lede til at straf-ferammen for lovbruddet fordobles flere ganger (…). Gjennom for-muleringen «foreligger en eller flere av situasjonene i bokstav a-ckan straffen forhøyes inntil det dobbelte» markeres at selv om vilkå-ret er oppfylt for å anvende to eller tre av de skjerpende siderammer,kan det bare gis påslag i strafferammen én gang. En person som harsonet fengselsstraff for grovt tyveri med en strafferamme på 6 år, ogsom kort tid etter løslatelse blir tatt for to nye grove tyverier, vil så-ledes få strafferamme på 12 år, selv om skjerpelse både på grunn avgjentakelse og sammenstøt kan anvendes.Fordoblingen av straffen ved sammenstøt, gjentakelse og organi-sert kriminalitet blir bare resultatet ved de lavere og moderate straf-ferammer. Dette følger av at påslaget ikke i noen tilfeller kan bli merenn 6 år. Når strafferammen i det straffebud forhøyelsen tar ut-gangspunkt i, er på mer enn 6 år, vil påslaget suksessivt bli mindreenn 100 % inntil det for lovbrudd med strafferamme på 15 år blir 40%, og for bestemmelser med en strafferamme på 21 år blir det ikkenoe påslag. Siden lovutkastet ikke opererer med noe alminneligstraffemaksimum som i gjeldende straffelov § 17, angis det i § 79 atde generelle sidestrafferammer ikke leder til at straffen forhøyes utover 21 år, som fremdeles etter forslaget skal være straffelovgivnin-gens alminnelige maksimum (…). For fullstendighetens skyld gjen-tas i annet punktum at for personer som på handlingstidspunktet varunder 18 år, kan straffen ikke heves ut over 15 år. Dette følger alle-rede av lovutkastet § 33, men gjentas for å gjøre loven mer informa-tiv og tilgjengelig. Ved sammenstøt av lovbrudd gjelder begrensnin-gen bare når alle handlingene er forøvet mens personen var under 18år.Strafferammene angis ved straffartene fengsel og bot. Bestem-melsene om skjerping av strafferammene påvirker bare den maksi-male fengselsstraffens lengde. Om vilkårene i § 79 er oppfylt, kandet følgelig ikke idømmes 820 timer samfunnsstraff, jf. § 49. Menstraffskjerpelsesregelen vil påvirke hvor lang straffen bør være in-nenfor lovens rammer for lengden av samfunnsstraffen.28

Bokstav ainneholder i kombinasjon med innledningen bestem-melsen om straffskjerpelse ved sammenstøt av lovbrudd. Bestem-melsen er på sentrale punkter en videreføring både av gjeldende rett istraffeloven § 62 og av Straffelovkommisjonens forslag i §14-3. Be-stemmelsen i bokstav aførste punktumslår fast at ved sammenstøtav lovbrudd, både ved flere handlinger (realkonkurrens) og i sammehandling (idealkonkurrens), skal straffen skjerpes etter det såkalte«straffeskjerpelsesprinsippet», med mindre «kumulasjonsprinsippet»leder til en lavere ramme. Omfanget av straffskjerpelsen fremgår avinnledningen, men grunnlaget er regulert i bokstav aannet punktum.Som i gjeldende rett og i Straffelovkommisjonens forslag tas det ut-gangspunkt i den bestemmelse som har den høyeste ordinære straffe-ramme. I forhold til denne ramme foretas en fordobling, men ikke utover en skjerping på 6 år. Ytterligere en begrensning følger avbokstav atredje punktum:Straffen kan ikke forhøyes til mer ennsummen av de enkelte lovbrudd som inngår i konkurrenssituasjonen– kumulasjonsprinsippet. Ved sammenstøt av to lovbrudd med enstrafferamme på 6 år og 3 år, blir maksimumstraffen ikke 12, men 9år.Kravet i gjeldende rett om at straffen ved sammenstøt må værehøyere enn minstestraffen for de lovbrudd som inngår i konkurrens-situasjonen, er i samsvar med forslaget fra Straffelovkommisjonenikke videreført. Når ingen av straffebudene har et særskilt minimum,kan straffen etter utkastet settes til fengsel i 14 dager, og ikke sometter gjeldende rett 15 dager. Har noen av straffebudene et særskiltminimum på for eksempel 2 år fengsel, kan straffen også i konkur-renstilfelle ligge på minimum, og ikke som etter gjeldende rett på 2år og 1 måned.Når bestemmelsene i konkurrenssituasjonen dels har en ramme påfengsel, og dels ikke kan gi strengere straff enn bot, kan rammen ba-re utvides ved at det gis bot i tillegg til fengsel. I motsetning til gjel-dende rett og Straffelovkommisjonens lovutkast, er dette ikke ut-trykkelig sagt i § 79 bokstav a. Bøter og fengsel kan alltid kombine-res, jf. §§ 32 og 54. Det er derfor ikke funnet nødvendig å si dettespesielt for sammenstøtstilfellene. At domstolen også kan velge åidømme en felles fengselsstraff uten å kombinere den med bot, erheller ikke sagt uttrykkelig. Hvor en skal anvende en bestemmelsemed fengsel som strafferamme i kombinasjon med en som barehjemler bot, følger det av kumulasjonsbestemmelsen at strafferam-men ikke økes: En ramme på 1 år og en ramme på bot, blir fremdelesbare en ramme på 1 år. Skjerpelsen kan i disse tilfeller bare fremgåved at det kan idømmes fengsel i 1 år pluss en bot.”5.2. Svensk retDen svenske straffelov indeholder følgende bestemmelser om straffastsæt-telsen ved samtidig pådømmelse af flere lovovertrædelser:”26 kap. 2 §Fängelse får användas som gemensamt straff för fle-ra brott, om fängelse kan följa på något av brotten.29

Fängelse på viss tid får sättas över det svåraste av de högsta straffsom kan följa på brotten men får inte överstiga vare sig de högstastraffen sammanlagda med varandra eller arton år. Det får inte helleröverskrida det svåraste straffet med mer än1. ett år, om det svåraste straffet är kortare än fängelse i fyra år,2. två år, om det svåraste straffet är fängelse i fyra år eller längremen inte uppgår till fängelse i åtta år,3. fyra år, om det svåraste straffet är fängelse i åtta år eller längre.Vid tillämpningen av andra stycket ska bötesstraff anses motsvarafängelse i fjorton dagar.Det svåraste av de lägsta straffen får inte underskridas.30 kap. 3 §När någon döms för flera brott, skall rätten döma tillgemensam påföljd för brotten, om inte något annat är föreskrivet.Om det finns särskilda skäl, får rätten för ett eller flera brott dömatill böter och samtidigt döma till annan påföljd för brottsligheten iövrigt. Vidare får rätten döma till fängelse för ett eller flera brottsamtidigt som den dömer till villkorlig dom eller skyddstillsyn förbrottsligheten i övrigt.”5.3. Andre landeEt udgangspunkt om modereret kumulation ved samtidig fastsættelse afstraffen for flere lovovertrædelser anvendes generelt også i andre europæi-ske lande, herunder England, og i Canada, Australien og New Zealand.Samme princip anvendes generelt i USA i sager om overtrædelse af føde-ral lovgivning (og også i mange delstater), men der er dog i USA også ek-sempler på lovbestemt absolut kumulation for bestemte forbrydelser.6. Straffelovrådets overvejelser6.1.Efter kommissoriet skal Straffelovrådet vurdere, om der er grundlagfor at ændre de gældende regler for strafudmåling ved samtidig pådøm-melse af flere kriminelle forhold, herunder eventuelt på udvalgte områder.Straffelovrådet skal i den forbindelse endvidere vurdere, hvilke kapaci-tetsmæssige og økonomiske konsekvenser der ville være forbundet med atændre de gældende regler.6.2.Til brug for vurderingen af, hvilke kapacitetsmæssige og økonomiskekonsekvenser der ville være forbundet med at ændre de gældende reglerfor strafudmåling ved samtidig pådømmelse af flere kriminelle forhold, harJustitsministeriets Forskningskontor udarbejdet en rapport om effekten afabsolut kumulation. Rapporten er medtaget som bilag til nærværende udta-lelse.30

Det fremgår af rapporten, at en generel indførelse af et princip om, at derved samtidig påkendelse af flere lovovertrædelser skal ske sammenlæg-ning af straffene for de enkelte lovovertrædelser – såkaldt absolut kumula-tion – ville føre til en mindre forøgelse af de samlede idømte bøder og enstor forøgelse af de samlede idømte fængselsstraffe.Ifølge rapporten ville en generel indførelse af et princip om absolut kumu-lation føre til en forøgelse af den samlede idømte bødesum med i størrel-sesordenen 4 pct. svarende til 15-16 mio. kr. årligt. Dette beløb angiverden forventede forøgelse af de idømte bøder, men siger ikke noget om,hvor stor en del heraf der i givet fald kunne forventes inddrevet og dermedføre til en faktisk merindtægt for statskassen. Der foreligger heller ikkenoget skøn over, hvilken forøgelse i afsoningen af forvandlingsstraffe der igivet fald kunne forventes, og dermed heller ikke over de merudgifter forstatskassen, der i givet fald ville være forbundet hermed.Ifølge rapporten ville en generel indførelse af et princip om absolut kumu-lation endvidere føre til en forøgelse af de samlede idømte fængselsstraffemed i størrelsesordenen 77 pct. svarende til idømmelse af yderligere godt3.800 års fængsel årligt. Når der tages højde for forventet prøveløsladelsemv., indebærer dette et skønnet behov for yderligere 3.000 fængselspladserud over de 4.100 pladser, kriminalforsorgen for tiden råder over. De lø-bende merudgifter hertil anslås til i givet fald at udgøre 1.770 mio kr. år-ligt, hvortil kommer ikke nærmere opgjorte engangsudgifter til etableringaf nye fængselspladser. Til illustration af størrelsen af disse engangsudgif-ter kan nævnes, at etablering af det nye lukkede fængsel på Falster med250 pladser forventes at koste i størrelsesordenen 1 mia. kr. Etableringsud-gifterne til et åbent fængsel af tilsvarende størrelse vil være mindre, oghvis det forudsættes, at halvdelen af de yderligere fængselspladser skalvære i åbne fængsler, vil den samlede udgift til etablering af yderligere3.000 fængselspladser formentlig udgøre i størrelsesordenen 9-10 mia. kr.Det bemærkes i øvrigt, at der ud fra erfaringerne med etableringen afStatsfængslet Østjylland, som blev indviet i 2006, og af det nye fængsel påFalster, som forventes indviet i 2015, vil kunne gå 6-7 år fra det besluttesat bygge et nyt lukket fængsel, til fængslet er klar til brug.Det bemærkes, at rapportens beregninger bygger på en række forudsætnin-ger, der nærmere er beskrevet i rapporten, og som er forbundet med bety-delig usikkerhed. De forskellige usikkerhedsfaktorer peger dog til dels iforskellig retning (henholdsvis mod en overvurdering og en undervurde-31

ring af effekten af en indførelse af et princip om absolut kumulation).Samlet set er det vurderingen, at rapportens skøn er behæftet med en visusikkerhed, men at skønnet ikke desto mindre giver et rimeligt fingerpegom størrelsesordenen af effekten af en eventuel indførelse af et princip omabsolut kumulation.6.3.Straffelovrådet har på denne baggrund på ny drøftet spørgsmålet omstraffastsættelse mv. i sammenstødstilfælde.6.3.1.Overvejelserne angår fastsættelse af straffen for flere lovovertrædel-ser, der alle er begået, før gerningsmanden er fundet skyldig i nogen afovertrædelserne. Hvis gerningsmanden er fundet skyldig (ved vedtagelseaf et bødeforelæg, ved endelig dom eller ved dom i 1. instans, som kun eranket vedrørende strafudmålingen) ogderefterbegår en eller flere yderli-gere lovovertrædelser, foreliggergentagelse(og ikkesammenstød).I gen-tagelsestilfælde fastsættes straffen særskilt for den yderligere overtrædelse,og straffen for den yderligere lovovertrædelse vil blive fastsat i lyset af dentidligere pådømte kriminalitet, idet det i almindelighed skal indgå som enskærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af be-tydning for sagen, jf. straffelovens § 81, nr. 1.Det er overordnet Straffelovrådets opfattelse, at det grundlæggende principom, at ”Strafskylden ikke vokser proportionalt med Antallet af Lovover-trædelser” – såkaldt modereret kumulation – i praksis har virket hensigts-mæssigt gennem mange år og fortsat bør være det almindelige udgangs-punkt for straffastsættelsen ved samtidig pådømmelse af flere lovovertræ-delser.Rådet lægger i den forbindelse til grund, at et af formålene med at straffeer at markere samfundets afstandtagen fra den kriminelle adfærd. Endvide-re er et hovedformål med straf i nutidens danske retssystem at forebyggefremtidig kriminalitet – altså et dominerende præventivt sigte. Betragtnin-gen om, at ”Strafskylden ikke vokser proportionalt med Antallet af Lov-overtrædelser” må i lyset heraf forstås således, at der navnlig af præventivegrunde ikke er behov for at lade antallet af lovovertrædelser til samtidigpådømmelse være en meget dominerende faktor i forbindelse med domsto-lenes konkrete udmåling af straf. Straffelovens §§ 80-82, jf. § 88, afspejlerdenne tanke ved at angive en lang række hensyn, som domstolenes skaliagttage ved strafudmålingen, og samtidig at overlade det til domstolene atforetage en samlet vurdering af strafværdigheden af flere forhold til samti-dig pådømmelse.32

I almindelighed at fastsætte straffen i sammenstødstilfælde til summen afstraffen for de enkelte lovovertrædelser – absolut kumulation – vil som an-ført i pkt. 4.2 ovenfor føre til klart overflødig strafanvendelse og kan såle-des ikke forventes at have nogen nævneværdig kriminalitetsforebyggendevirkning.At anvende modereret kumulation som det almindelige udgangspunkt forstraffastsættelsen i sammenstødstilfælde er endvidere nødvendigt af hen-syn til i alle tilfælde at bevare et rimeligt forhold – proportionalitet – mel-lem de begåede lovovertrædelser og den udmålte straf og af hensyn til atfastholde et absolut maksimum for straffen. Som nærmere beskrevet i pkt.6.3.2 og 6.3.3 nedenfor giver princippet om modereret kumulation de bed-ste muligheder for en jævn stigning i strafudmålingen i takt med de begåe-de lovovertrædelsers stigende grovhed. Et princip om absolut kumulationvil derimod i større eller mindre omfang medføre mere abrupte overgangei strafniveauerne for de begåede lovovertrædelser set i forhold til deresgrovhed.6.3.2.Det gældende princip om modereret kumulation giver mulighed foren fleksibel strafudmåling, hvor det afhænger af en samlet vurdering af al-le relevante omstændigheder, med hvilken vægt de enkelte lovovertrædel-ser skal indgå ved fastsættelsen af den samlede straf.Hvis gerningsmanden har begået flere forhold, der skal pådømmes samti-digt, vil dette indgå som ét blandt mange andre elementer i rettens samledevurdering af strafbehovet. I nogle sager vil det være et væsentligt element.Har gerningsmanden således begået ikke blot ét røveri, men tre røverier,vil dette blive tillagt meget væsentlig betydning ved strafudmålingen. I an-dre sager, hvor et relativt set mindre alvorligt forhold, f.eks. en overtrædel-se af en ordensforskrift, skal pådømmes sammen med f.eks. en alvorligvoldtægt, vil det mindre alvorlige forhold få ringe eller ingen indflydelsepå strafudmålingen.Som anført indgår der mangeartede og til tider modsatrettede hensyn, nårdomstolene skal udmåle straf i sammenstødstilfælde. De enkelte forholdskarakter og grovhed og antallet af forhold sammenholdt med gernings-mandens personlige forhold vil i praksis være hovedelementer i straffast-sættelsen. Straffastsættelse med udgangspunkt i et princip om absolut ku-mulation vil betyde en meget mekanisk og unuanceret strafudmåling, somsamtidig vil sætte unødigt fokus på spørgsmålet om, hvornår der foreligger33

én eller flere forbrydelser til pådømmelse. Det sidste spørgsmål opstår forså vidt uafhængigt af valget af kumulationsprincip, men kan få afgørendebetydning for strafudmålingen, hvis man vælger at udmåle straf som sum-men af enkeltstraffe (absolut kumulation).Hvis en kasserer dagligt tilegner sig 1000 kr. fra kassen gennem en måned,kan forbrydelsen beskrives som 30 forhold af underslæb vedrørende hver1000 kr. eller som ét forhold ved gennem en måned at have tilegnet sig30.000 kr. Under et princip om modereret kumulation er dette et spørgsmålaf teoretisk karakter, idet det er overladt til domstolene at foretage en sam-let vurdering af kriminalitetens grovhed, som selvsagt ikke påvirkes af til-talens udformning i det nævnte eksempel. Under et princip om absolutkumulation vil domstolene i det ene tilfælde skulle fastsætte straffen for etunderslæb til 1000 kr. og derefter gange straffen med 30, mens man i detandet tilfælde skal fastsætte straffen for ét underslæb til 30.000 kr.Som et andet eksempel af mere alvorlig karakter kan nævnes tilfælde, hvorA to gange om måneden i 1 år har samleje med den 10-11-årige B, over fortilfælde, hvor A én gang om måneden i 2 år har samleje med den 10-11-årige B, eller tilfælde, hvor A har samleje med de 10-11-årige B, C, D ogE seks gange hver med en uges mellemrum. I alle tre eksempler er der taleom 24 samlejer med et barn under 12 år, hvor det gældende princip ommodereret kumulation giver mulighed for en fleksibel strafudmåling pågrundlag af, at udgangspunktet for strafudmålingen for ét samleje med etbarn under 15 år ved anvendelse af gerningsmandens fysiske eller psykiskeoverlegenhed er 2½ års fængsel. Et princip om absolut kumulation vil sna-rere give anledning til en mere mekanisk strafudmåling baseret på et be-stemt multiplum af straffen for én overtrædelse.Som et tredje eksempel kan nævnes tilfælde, hvor A én gang indsmugler 3kg heroin, over for tilfælde, hvor A tre gange indsmugler 1 kg heroin, ellertilfælde, hvor A i ét indkomstår begår skattesvig for 3 mio. kr., over for til-fælde, hvor A i tre indkomstår begår skattesvig for 1 mio. kr. i hvert afårene. Også i sådanne tilfælde giver det gældende princip om modereretkumulation mulighed for en fleksibel strafudmåling, mens et princip omabsolut kumulation snarere vil føre til en mere mekanisk strafudmålingmed en overbetoning af betydningen af, at f.eks. heroinen er indsmuglet adtre gange.Det gælder generelt, at et princip om absolut kumulation vil kunne føre tiluforholdsmæssigt strenge straffe, hvis en person begår et meget stort antal34

mindre alvorlige overtrædelser. Som eksempel kan nævnes et stort antalindbrudstyverier. Ét indbrudstyveri med et udbytte på f.eks. 30.000 kr. vilefter omstændighederne kunne straffes med 60 dages fængsel. Begås i ste-det 9 sådanne indbrud, vil et princip om absolut kumulation kunne føre tilen straf på 1½ års fængsel svarende til strafmaksimum i straffelovens§ 285, stk. 1. Dermed vil straffen for 9 indbrudstyverier kunne blive lige såstreng som straffen for en voldtægt, hvilket efter Straffelovrådets opfattel-se ikke afspejler disse forbrydelsers relative grovhed.6.3.3.Indførelse af et udgangspunkt om absolut kumulation vil – med deteksisterende strafniveau og de eksisterende strafferammer – for de grove-ste forbrydelsers vedkommende have den konsekvens, at mulighederne forat lade straffen stige med forbrydelsens grovhed i visse tilfælde indskræn-kes væsentligt. For de groveste forbrydelsers vedkommende – eksempelvismanddrab, forsøg på manddrab og hjemmerøveri – er straffen for ét for-hold så høj, at et princip om absolut kumulation vil føre til, at straffen forbare to eller tre forhold vil skulle fastsættes til strafferammens maksimum.Straffen vil dermed blive den samme, uanset om den pågældende har be-gået to eller tre manddrab, forsøg på manddrab eller hjemmerøverier, ellerom den pågældende har begået fire, fem eller flere sådanne forbrydelser.Som eksempel kan nævnes, at straffen for ét hjemmerøveri som udgangs-punkt fastsættes til 5 års fængsel. Et princip om absolut kumulation villemed et uændret udgangspunkt for fastsættelsen af straffen for ét hjemme-røveri indebære, at straffen for to hjemmerøverier som udgangspunkt skul-le fastsættes til 10 års fængsel, hvilket svarer til strafmaksimum i straffelo-vens § 288, stk. 2, om røveri af særlig grov beskaffenhed.Det gælder i det hele taget generelt for fængselsstraf, at et princip om ab-solut kumulation under alle omstændigheder – med de eksisterende straffe-rammer – kun kan gennemføres indtil et vist niveau. Når en person har be-gået så mange forbrydelser, at den samlede straf fastsat efter et princip omabsolut kumulation når strafferammens maksimum, vil yderligere lovover-trædelser (af bestemmelser med samme eller lavere strafferamme) ikke fø-re til højere straf.Som eksempel kan nævnes, at straffen for ét samleje med et barn under 15år, som gerningsmanden har skaffet sig ved at udnytte sin fysiske ellerpsyksiske overlegenhed, som udgangspunkt straffes med 2½ års fængsel.Hvis barnet er fyldt 12 år, og gerningsmanden ikke har anvendt tvang ellertrusler, er strafferammen for denne forbrydelse fængsel indtil 8 år, jf. straf-35

felovens § 222, stk. 1. Et princip om absolut kumulation ville dermed medet uændret udgangspunkt for fastsættelsen af straffen for ét samleje medbarn under 15 år ved anvendelse af gerningsmandens fysiske eller psykiskeoverlegenhed indebære, at straffen for tre sådanne samlejer som udgangs-punkt skulle fastsættes til 7½ års fængsel, og at straffen for allerede firesådanne samlejer ville ramme strafmaksimum på 8 års fængsel.Det gælder selvfølgelig under alle omstændigheder – såvel med det gæl-dende udgangspunkt om modereret kumulation som med et udgangspunktom absolut kumulation – at der vil være tilfælde, hvor straffen for alleredevisse af de begåede forbrydelser i sig selv ville have medført en straf sva-rende til den højeste relevante strafferammes maksimum, og hvor de øvri-ge forbrydelser derfor isoleret set ikke medfører nogen yderligere straf.Som eksempel kan nævnes, at voldtægt af et barn og efterfølgende drab afbarnet som udgangspunkt straffes med livsvarigt fængsel. Som et andeteksempel kan nævnes, at selv om retspraksis ikke foreligger, må det – bl.a.på grundlag af retspraksis om straffen i forsøgstilfælde – antages, at terro-risme med fuldbyrdet drab på flere personer ligeledes som udgangspunktstraffes med livsvarigt fængsel. Uanset hvilke yderligere forbrydelser ensådan gerningsmand måtte have begået, vil det derfor ikke kunne føre tilen forøgelse af straffen.Med det gældende udgangspunkt med modereret kumulation vil sådannetilfælde, hvor straffen meget hurtigt så at sige rammer maksimum, imidler-tid være sjældne og i det væsentlige begrænset til de alleralvorligste for-brydelser – såsom de nævnte eksempler i form af drab af et voldtaget barneller drab af flere personer som led i en terrorhandling. Med et udgangs-punkt med absolut kumulation vil sådanne tilfælde imidlertid blive væsent-ligt hyppigere.6.3.4.En indførelse af et princip om absolut kumulation vil – hvis princip-pet indføres med udgangspunkt i de eksisterende strafniveauer for enkelt-stående forbrydelser – medføre stærkt forøgede udgifter til kriminalforsor-gen. Som nærmere beskrevet i pkt. 6.2 ovenfor kan der i givet fald forven-tes årlige merudgifter på 1.770 mio. kr., hvortil kommer en engangsudgiftpå i størrelsesordenen 9-10 mia. kr.6.3.5.Endvidere anvender både de andre nordiske lande og stort set alleandre lande, som vi normalt sammenligner os med på det strafferetlige om-36

råde, som udgangspunkt et princip om modereret kumulation ved samtidigpådømmelse af flere strafbare forhold.6.3.6.Det er endvidere fortsat Straffelovrådets opfattelse, at de særligehensyn, der på visse områder, herunder navnlig færdselsområdet, har førttil fravigelse af de almindelige regler om fastsættelse af straffen ved flereforskyldtebøder,ikke kan begrunde yderligere fravigelser af princippetom modereret kumulation.Straffelovrådet henviser i den forbindelse til, at den gældende § 88 sombeskrevet i pkt. 4.3 ovenfor giver mulighed for efter en konkret og indivi-duel vurdering at anvende absolut kumulation ved flere forskyldte bøder.Dette gælder navnlig på områder, hvor overtrædelsen begås som led i er-hvervsudøvelse og bøden reelt har karakter af driftsomkostning. Som ek-sempler nævnes i pkt. 4.3 ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft,ulovlige dyretransporter, miljølovsovertrædelser og overtrædelser af skat-te- og afgiftslovgivningen samt konkurrencelovgivningen. På skatte- ogafgiftsområdet fastsættes bøder for skatte- eller afgiftsunddragelse normaltsvarende til det unddragne beløb, og der er dermed en direkte lineær sam-menhæng mellem størrelsen af det unddragne beløb og bødens størrelse.Efter Straffelovrådets opfattelse bør det således fortsat bero på de hensyn,der gør sig gældende på et givet område, om det almindelige udgangspunktom modereret kumulation bør fraviges. En fravigelse bør kræve, at særligegrunde, eksempelvis præventive hensyn, taler for det. I vurderingen børogså indgå andre mulige retsfølger af overtrædelsen, herunder navnlig omder sker konfiskation af et eventuelt økonomisk udbytte af overtrædelsen.6.3.7.Sammenfattende er det Straffelovrådets opfattelse, at der ikke ergrundlag for at ændre de gældende regler for strafudmåling ved samtidigpådømmelse af flere kriminelle forhold.

Som led i finansloven for 2011 blev regeringen og forligspartierne enige om at undersøge reglerneom strafudmåling ved samtidig pådømmelse af flere kriminelle forhold og i forbindelse hermedvurdere konsekvenserne af at ændre de gældende regler i forhold til kapacitetsbehovet i Kriminal-forsorgens institutioner.På den baggrund har Justitsministeriet anmodet Straffelovrådet om en udtalelse om reglerne forstrafudmåling ved samtidig pådømmelse af flere kriminelle forhold. Straffelovrådet blev samtidiganmodet om at vurdere, om der er grundlag for at ændre de gældende regler, herunder eventuelt påudvalgte områder. Endvidere blev Straffelovrådet anmodet om at vurdere, hvilke kapacitetsmæssigeog økonomiske konsekvenser der ville være forbundet med at ændre de gældende regler.I forlængelse heraf er Justitsministeriets Forskningskontor blevet bedt om at beregne forskellen ihenholdsvis samlet strafmasse og samlet bødesum ved en absolut kumulation i forhold til en mode-reret kumulation, som nu er gældende.

2.2 DesignMed undtagelse af færdselsloven og visse andre særlove findes der ikke tariffer eller helt faste ret-ningslinjer for, hvor lang en fængselsstraf eller hvor høj en bøde de enkelte forbrydelser skal med-føre. En lang række forhold influerer herpå, såsom gerningsmandens alder og eventuelle forstraffe,grovheden, omfanget og alvoren af forbrydelsen mv., jf. bl.a. straffelovens § 81 og § 82.For at kunne beregne, hvor meget længere en ubetinget fængselsstraf ville blive, eller hvor megethøjere en bødestraf ville blive, såfremt hvert forhold i et sagskompleks bidrager med ensartet vægttil straffen – uanset antallet af forhold – er der taget udgangspunkt i sager med kun ét forhold (her-efter: solosager). Tankegangen er, at det er disse solosager, der vil kunne anskueliggøre prototypenmed hensyn til straffens længde og bødens størrelse for de forskellige former for lovovertrædelser.På baggrund af solosagerne er derfor henholdsvis den gennemsnitlige straflængde og den gennem-snitlige bødestraf beregnet i de sager, der er endt med sådanne sanktioner. Herudfra er den absoluttekumulation beregnet, idet de enkelte sager, der indgår i et sagskompleks, tildeles den straflængdeeller den bødestraf, førnævnte beregning har ført til for de specifikke forbrydelser. Mens summen afstraflængder/bøder i sagskomplekserne viser den absolutte kumulation, angiver den faktiske straf-længde/bøde en modereret kumulation.Der knytter sig naturligvis mange forbehold til denne beregningsform. Disse drøftes nedenfor i af-snit 4.I det tilfælde, hvor der foreligger et meget stort antal solosager for de enkelte forbrydelsesformer,må resultatet af ovennævnte beregning antages at være ganske sikker, idet den ikke påvirkes af eks-treme enkeltsager. Inden beregningen af strafniveauet for henholdsvis ubetingede domme og bøder isolosager er der derfor sket en sammenlægning af ensartede forbrydelsesformer, fx alle former forindbrud i private beboelser og alle former for bedragerier, med henblik på at få et mere sikkert be-regningsgrundlag.For nogle forbrydelseskategorier har der vist sig ikke at findes solosager i de undersøgte år, menalene hoved- og bisigtelser. I disse tilfælde er forbrydelseskategorien slået sammen med en – så vidtmuligt – beslægtet forbrydelse og under alle omstændigheder med en forbrydelse med en tilsvaren-de strafferamme. Det skal tilføjes, at disse omkategoriseringer af forbrydelser, som umiddelbart må-ske kan forekomme problematiske, reelt ikke udgør et problem, idet der typisk er tale om et yderstringe antal sager, hvorfor de omkategoriserede forbrydelser bidrager særdeles beskedent til den be-regnede effekt af absolut kumulation.2.3 Beregning af strafmasse ved absolut kumulationDet er undersøgt, i hvilket omfang lovændringer, herunder især strafskærpelser, i perioden 2005 til2009 kan tænkes at påvirke beregningerne for de enkelte år. Det viser sig, at det først og fremmest39

BILAGer ændringer vedrørende straffelovens bestemmelse om våben og sprængstoffer, § 192 a, samt vå-benloven, der kan påvirke resultaterne, idet de andre lovændringer enten omfatter meget få sagerog/eller ikke i konkrete tilfælde har ført til en ubetinget frihedsstraf.Det er ikke muligt at korrigere fuldstændigt for de strafskærpelser, der har været vedrørende § 192 aog våbenloven, idet det strafbares område samtidig er udvidet. Dertil kommer, at gamle journalko-der i en del tilfælde fejlagtigt er anvendt efter lovændringerne. Løsningen på problemet er blevet, atberegningerne alene baseres på samtlige sager i 2009, idet der hermed forudsættes, at der de øvrigeår ville have været et lignende antal tilfælde, såfremt den seneste lovændring havde været gældendede tidligere år.Der er videre foretaget en omkodning i sager, der er endt med livsvarigt fængsel eller forvaring, idetstraflængden i disse tilfælde er sat til henholdsvis 12 og 8 år.Af bilagstabel 1 fremgår beregningsgrundlaget for strafmassen ved absolut kumulation. Første ko-lonne i bilaget angiver, hvilken paragraf der er tale om, mens anden kolonne angiver forbrydelsensart i tekst.1Tredje til femte kolonne viser henholdsvis antallet solosager, antallet af hovedforhold ogantallet af biforhold, som beregningerne af effekten af absolut kumulation inkluderer, dvs. sager,hvor der er idømt en ubetinget fængselsstraf. Sidste kolonne viser det beregnede gennemsnitlige an-tal dage, der er idømt i solosagerne, jf. ovenfor.Det bemærkes, at tabellen ikke omfatter forbrydelseskategorier, hvor der alene er solosager oghverken hoved- eller biforhold, idet disse forbrydelseskategorier ikke bidrager til en effekt af abso-lut kumulation. Det drejer sig eksempelvis om nogle sager vedrørende terrorisme. Disse solosagerindgår dog i den generelle beregning af den faktiske strafmasse, hvilket er grunden til, at der ikke ersamme antal sager i beregninger vedrørende modereret og absolut kumulation.Et udkast til bilagstabel 1 har været drøftet med formanden og sekretæren for Straffelovrådet, og iforlængelse heraf er der sket visse ændringer. Der er således visse kategorier, fx brugstyveri af cy-kel, der er ekskluderet af beregningen, selv om der ifølge statistikregistret er sager, hvor der eridømt ubetinget straf. En eksklusion er også sket i andre sager, hvor det forekommer lidet sandsyn-ligt, at sagen reelt har ført til en ubetinget straf. Når dette alligevel fremgår af registret, kan det en-ten skyldes fejlregistrering, et uregistreret skift af hovedsigtelse eller lignende. Også disse sagerindgår dog i beregningen af den faktiske strafmasse.

BILAGUdkastet til bilagstabel 1 viste en uventet høj straf i solosager for skyldnersvig (§ 283), nemlig på931 dage. Derfor er strafniveauet for skyldnersvig undersøgt lidt nærmere, og det har vist sig, at iden forholdsvis lille andel af samtlige sager om skyldnersvig, der medfører en ubetinget dom, erdommene ganske strenge, nemlig i gennemsnit på godt 600 dage. På denne baggrund er straflæng-den for skyldnersvig sat til 600 dage.2.4 Beregning af bødesummen ved absolut kumulationFrihedsstraffe eller andre sanktioner, der inkluderer en bøde, er ikke omfattet af opgørelsen af bøde-summen ved absolut kumulation, idet det ikke er muligt at fastslå, hvilket eller hvilke forhold bødener relateret til. Beregningen er således alene baseret på de sager, der er afgjort med kun en bøde.I princippet kunne alle færdselssager ekskluderes af beregningerne, idet der allerede forefindes ab-solut kumulation for bøder på færdselslovsområdet. Da der imidlertid indgår færdselssager som bi-forhold i sagskomplekser, hvis hovedsigtelser ikke er en færdselslovsovertrædelse, er denne eksklu-sion af færdselssager ikke mulig, idet der herved ville blive beregnet en kunstigt lav kumulationsef-fekt. Færdselslovsovertrædelsen vil nemlig i så tilfælde bidrage til den faktiske bødestørrelse, menikke til den beregnede, hvorfor differencen mellem den faktiske og den beregnede vil blive for lille.Opgørelsen af den samlede bødesum angår såvel sumbøder som dagbøder. I forhold til beregningenaf den gennemsnitlige straflænge er beregningen af den gennemsnitlige bødestørrelse for de enkelteforbrydelser baseret på et meget større antal sager, idet en klar majoritet af bødeafgørelserne angårsolosager, jf. tabel 5 nedenfor.Bilagstabel 2 viser, som bilagstabel 1, antallet af hoved- og bisigtelser samt solosager for de for-skellige forbrydelseskategorier, ligesom den gennemsnitligt beregnede bødestørrelse i solosagerneer angivet. Her er der også sket sammenlægning af forbrydelseskategorier, der angår samme formfor forbrydelser, samt i helt enkelte tilfælde også fordi der ikke forekommer solosager.

Af tabellen ses også forskellen mellem de udmålte straffe i de to sagstyper og hermed effekten afmodereret kumulation. Differencen varierer fra år til andet, fra godt 50 pct. højere straf til næstendobbelt så høj straf i sagskomplekser i forhold til solosager. Gennemsnitligt er forskellen på 71 pct.Det skal understreges, at denne forskel i straflængderne ikke uden videre kan tolkes alene som enkumulationseffekt. Der kan være systematiske forskelle mellem solosager og sagskomplekser, somogså påvirker forskellen, fx forskelle med hensyn til lovovertrædernes kriminelle belastning, jf. se-nere. I øvrigt bemærkes, at det gennemsnitlige antal bisigtelser pr. sagskompleks i alle årene er påomkring fire.Tabel 2. Faktisk og beregnet strafmasse samt vækst ved absolut kumulation (strafmasse i dage).Faktisk idømtstrafmasse20052006200720082009Gennemsnit2.031.0171.664.0931.802.4881.626.2891.941.2291.817.023Strafmassenved absolutkumulation3.722.2382.979.4843.066.0112.691.2063.146.6833.122.993Tilvækst1.671.2231.315.3911.263.5231.064.9171.205.4541.305.970Inklusivvåbensager1.759.9271.404.0951.352.2271.153.6211.294.1581.394.674Procentueltilvækst istrafmassen86 %84 %75 %71 %67 %77 %

Tabel 2 viser resultaterne af beregningen af effekten af absolut kumulation. I anden kolonne er densamlede faktiske strafmasse de enkelte år angivet, mens tredje kolonne angår den beregnede straf-masse ved absolut kumulation. I begge kolonner er overtrædelser af straffelovens bestemmelse omvåben samt våbenloven ekskluderet, jf. tidligere, mens de er inkluderet i den endelige beregning afstrafmassen ved absolut kumulation i femte kolonne. Sidste kolonne angiver den procentuelle til-vækst i strafmassen. Denne mindsker over årene, fra 86 pct. i 2005 til 67 pct. i 2009 og med et gen-nemsnit på 77 pct. Hvad denne forskel beror på, vides ikke, men skal dog givet i nogen grad forkla-

BILAGres med en lidt større andel sagskomplekser i 2005 end de øvrige år, jf. tabel 1, idet det i sagens na-tur er antallet af bisigtelser, der påvirker tilvæksten i strafmassen ved absolut kumulation.På baggrund af tallene for 2009 er det søgt beregnet, hvad absolut kumulation ville betyde for be-hovet for afsoningskapacitet. Forudsætningerne for denne beregning er følgende:Halvdelen af alle domme på op til og med 5 måneders fængsel afsones i hjemmet (fodlæn-keordningen).Der sker i alle tilfælde prøveløsladelse efter afsoning af to tredjedele af straffen for dommepå minimum 3 måneders fængsel, der afsones i hjemmet.I øvrige domme på minimum 3 måneders fængsel sker der i 75 pct. af dommene prøveløsla-delse efter afsoning af to tredjedele af straffen.Belægsprocenten er 92 pct.

Der ville således være tale om 266 flere afsonere i hjemmet dagligt og 3.000 flere indsatte.Fra Direktoratet for Kriminalforsorgen er der modtaget oplysninger om de udgifter, der er forbundetmed strafafsoning, herunder udgifter til administration mv. Det samlede beløb for 2009 var på 2.643mio. kr. Med 67 pct.’s vækst i afsoningsomkostningerne, jf. tabel 2, vil effekten af absolut kumula-tion indebære en merudgift på 1.770 mio. kr. årligt. Dertil kommer engangsudgifter til bygning afnye institutionspladser.Det bemærkes, at den beregnede effekt af absolut kumulation er mindre i 2009 end i de tidligere år.3.2 Den samlede bødesum ved absolut kumulationTabel 3 viser antallet af solosager og sagskomplekser, hvor der i årene 2007 til 2009 er idømt enbøde. Forskellen mellem solosager og sagskomplekser er med hensyn til bødestørrelser lidt størreend den forskel, der ovenfor blev set vedrørende straflængderne, idet der er cirka dobbelt så højebøder i sagskomplekser som i solosager.

Tabel 4 viser resultaterne af beregningen af absolut kumulation. Tabellen viser en voksende faktiskidømt bødesum, fra knap 360 mio. kr. i 2007 til knap 400 mio. kr. i 2009. Forskellen mellem denfaktiske og den beregnede bødesum ved absolut kumulation varierer en lille smule over årene, fracirka 18,5 mio. kr. til cirka 13,5 mio. kr. Under alle omstændigheder er tilvæksten i den samledebødesum ved absolut kumulation ganske beskeden, nemlig på 4-5 pct. Det er en betydeligt ringeretilvækst, end der er set for strafmassen, hvilket beror på, at der er relativt få biforhold i bødesagerne.Solosagerne udgør således mere end 80 pct. af samtlige forhold, og biforholdene kun 10 pct., jf. ta-bel 3. Dertil kommer som nævnt, at der allerede forefindes absolut kumulation for visse særlovs-overtrædelser.Tabel 4. Faktisk og beregnet bødesum samt vækst ved absolut kumulation.Faktisk idømtbødesum200720082009Gennemsnit357.984.823379.159.810393.363.094376.835.909Bødesum ved ab-solut kumulation376.521.161392.792.079408.086.332392.466.524Tilvækst18.536.33813.632.26914.723.23815.630.615Procentueltilvæksti bødesummen5%4%4%4%

BILAGudgangspunktet for beregningen solosager, der medfører en ubetinget dom, og det er muligt såvel atantage, at disse sager gennemgående vil være mere alvorlige end sager i et sagskompleks og dermedoverestimere effekten af absolut kumulation, og at antage, at disse solosager medfører relativt korte-re straffe, hvorved effekten af absolut kumulation underestimeres. Førstnævnte synspunkt kan un-derstøttes af en antagelse om, at solosager på områder, hvor en stor del af straffene ikke er ubetin-gede domme, såsom mange af tyveriforbrydelserne, vil være særligt grove og/eller omfattende, nårde medfører en ubetinget frihedsstraf. Omvendt kan solosagerne generelt antages hyppigere at værebegået af personer, der i øvrigt ikke er kriminelt belastede, og som muligvis også sjældnere begårkriminalitet sammen med andre, hvorfor nogle af strafskærpelsesgrundene sjældnere vil finde an-vendelse i solosagerne.De beregninger, der er foretaget af straflængderne i solosager og i sagskomplekser, jf. tabel 1 og 3,tyder ikke på stor støtte til førstnævnte hypotese. Straflængderne i solosagerne er klart noget kortereend tilfældet er for sagskomplekserne.Tabel 5. Gennemsnitlige straflængder (i dage) i solosager og sagskomplekser fordelt efter krimina-litetens art, samlet 2005 til 2009.SolosagerStraf-Antal sa-længdeger5725157111838868233846363462464146399614422401460198016625128153168616483714031225160453504912821229635675313602946135SagskomplekserStraf-Antallængdesager73055815126711893431031895814628188599514275894457632054451203366278172019265332715405190153114016141944220318113401721334136155125560Forskel28 %43 %83 %47 %199 %220 %195 %145 %32 %11 %4%92 %81 %17 %133 %232 %153 %222 %57 %89 %129 %126 %171 %

Tilsvarende fremgår af tabel 5, der omfatter information om snævrere grupper af lovovertrædelser.Kolonnen yderst til højre viser, hvor meget længere straffene er i sagskomplekser end i solosager.Det er primært i sager, hvor der generelt idømmes meget lange straffe – manddrab og forsøg derpå,den meget alvorlige vold og smugling af narkotika – at forskellene er relativt små. I sådanne sagermå det forventes, at mindre bisigtelser vil bidrage ret begrænset til strafudmålingen.Når overtrædelser af lov om euforiserende stoffer tilsyneladende mødes med strengere straffe i so-losager end i sagskomplekser, beror det på, at der er relativt flere sager vedrørende salg blandt solo-sagerne end blandt sagskomplekserne og omvendt relativt færre vedrørende besiddelse, jf. bilagsta-bel 1.Tabel 6 viser forskellen mellem den faktiske og den beregnede straflængde i alle sagskomplekser ogfor de enkelte hovedkategorier. Ovennævnte synspunkt om en underestimering ved brug af solosa-ger som udgangspunkt for beregningerne understøttes af, at der i en del sager rent faktisk er udmåltlængere straffe end dem, der kan beregnes ved absolut kumulation. De to øverste rækker i tabellenangiver andelen af sagskomplekser, hvor den beregnede straf er kortere end den faktiske. Det drejersig overordnet om hvert sjette sagskompleks. De fleste af dem er op til ½ år kortere end den faktiskestraf, men i nogle sager, herunder ikke mindst på seksualforbrydelsesområdet, er den beregnedestraf mere end ½ år kortere end den faktiske. I mere end hver femte af sagskomplekserne, hvor ho-vedsigtelsen er en færdselslovsovertrædelse, er den faktiske straf kortere end den beregnede, mensdet gælder relativt få af sagskomplekserne med ejendomsforbrydelser som hovedsigtelser.

BILAGTabel 6. Forskel mellem faktisk og beregnet straflængde i sagskomplekser fordelt efter hovedkate-gorier, samlet 2005 til 2009.Seksual-forbry-delserMere end ½ år kortereOp til ½ år kortereOp til 30 dage længere31-60 dage længere61-90 dage længere>3 til 6 mdr. længere>½ til 1 år længere>1 til 2 år længere>2 til 5 år længere>5 år længereI alt (%)I alt (N)Gennemsnitlig tilvækst14 %9%4%6%7%13 %19 %14 %12 %1%100 %518295 dageVolds-forbry-delser5%16%11%16 %14 %20 %12 %4%1%0%100 %840583 dageEjen-doms-forbry-delser3%9%7%10 %9%19 %18 %12 %8%2%100 %11.876354 dageAndrestraffe-lovs-overtræ-delser9%7%10%10 %7%10 %13 %17 %13 %3%100 %3440436 dageFærd-sels-lovsover-trædelser1%21%43%23 %7%4%1%0%0%0%100 %402820 dageØvrigesærlovs-overtræ-delser1%18%19%27 %15 %17 %6%1%0%0%100 %169353 dageI alt4%13%14%14 %10 %16 %13 %8%5%1%100 %29.960224 dage

I øvrigt viser tabel 6, som forventet, at de fleste af sagskomplekserne på særlovsområdet medføreren øgning af straflængderne på op til højest 3 måneder og – især på fædselslovsområdet – ret sjæl-dent længere. Også en relativ stor andel af sagskomplekser med voldsforbrydelser som hovedsigtel-ser medfører højest op til 3 måneder længere straffe ved absolut kumulation, nemlig 38 pct. Ande-len, der medfører en større tilvækst i straflængden, er af samme størrelsesorden (37 pct.). På de øv-rige straffelovsområder er sidstnævnte andel betydeligt større, nemlig på 55-60 pct.Nederste række i tabel 6 viser den gennemsnitlige vækst i straflængderne ved absolut kumulationfor de forskellige hovedkategorier. Det skal understreges, at tilvæksten på de enkelte områder ikkealene skyldes ligeartede forbrydelser, men – især for så vidt angår straffelovsovertrædelser – ogsåbisigtelser vedrørende andre former for lovovertrædelser.Effekten af absolut kumulation er, som påpeget, forbundet med antallet af bisigtelser. Det kan ogsåanskueliggøres rent empirisk, jf. tabel 7.

Tabel 7. Det gennemsnitlige antal sager pr. sagskompleks fordelt efter tilvæksten i straflængden oghovedkategorier, samlet 2005 til 2009.Seksual-forbry-delserOp til 30 dage længere31-60 dage længere61-90 dage længere>3 til 6 mdr. længere>½ til 1 år længere>1 til 2 år længere>2 til 3 år>3 til 5 år>5 til 8 år>8 til 12 år>12 år3,02,53,03,43,84,45,66,312,520,026,5Volds-forbry-delser2,82,73,04,05,910,516,713,714,116,35,0Ejen-doms-forbry-delser2,93,13,64,56,810,816,221,027,238,262,4Andrestraffe-lovs-overtræ-delser2,52,94,04,95,45,46,18,38,313,318,2Færd-sels-lovsover-trædelser2,32,84,46,711,015,0-83,0---Øvrigesærlovs-overtræ-delser2,52,63,24,47,912,828,343,5---I alt2,62,83,44,46,49,413,117,120,729,945,1

Tabel 7 viser en klar ligefrem proportionalitet mellem antallet af sager pr. kompleks og tilvæksten istraflængden ved absolut kumulation. De få undtagelser, der er fra denne regel, angår enten en me-get kort tilvækst eller er baseret på et ganske ringe antal sager.Samlet set giver de ovenstående analyser et indtryk af, at beregningsgrundlaget for effekten af abso-lut kumulation i sager med ubetingede domme antagelig er ganske korrekt, og at udgangspunktetmed brug af solosager sandsynligvis ikke i sig selv overestimerer effekten, men, som det ses af tabel6, i visse tilfælde resulterer i en underestimering.Der er imidlertid andre forhold, der kan påvirker beregningernes værdi og troværdighed. Hvis om-fanget af mindre alvorlige bisigtelser er meget stort, vil disse bidrage betydeligt til den samlede be-regnede effekt af absolut kumulation. Det er eksempelvis tilfældet for mange af tyveriforbrydelser-ne, for overtrædelser af lov om euforiserende stoffer og for dopingloven, jf. bilagstabel 1. Hvorvidtdisse bisigtelser i alle tilfælde – ved en eventuel indførelse af absolut kumulation – reelt ville påvir-ke den samlede ubetingede straf, eller om de i visse tilfælde i stedet ville medføre en bøde ved sidenaf en ubetinget straf for hovedforholdet, er uvist, men ikke usandsynligt. Dette kan betyde, at effek-ten af absolut kumulation overvurderes.Omvendt må effekten af absolut kumulation også antages at være undervurderet som følge af, at deri dag er en del sager, som henlægges eller ikke efterforskes videre, fordi anklagemyndigheden vur-derer, at et sagskompleks allerede omfatter tilstrækkeligt mange ’sikre’ forhold, og at yderligereforhold, som den sigtede højst sandsynligt ville blive fundet skyldig i, ikke vil bidrage til en skær-pelse af straffen. Såfremt der indføres absolut kumulation, må det også forventes at indebære en48

BILAGBilagstabel 1Paragraf119, stk. 1119, stk. 1119, stk. 2119, stk. 3121122123124, stk. 1124, stk. 2124, stk. 3124, stk. 4, 1. pkt.125125a130131, stk. 1134a135139, stk. 1144155158161162163Vold el. trussel om vold m. pol.tj.mandVold og lign. mod nogen i offentlig tjenesteTrusler om vold m.v. mod off. myndighedLægge hindring i vej. f. udfør af off. mynd.Fornærmelig tiltale af offentlig myndighedBestikkelse af offentlig myndighedVidner og deres nærmeste, vold og lign. modFange/flygtetHjælp til undvigelseUlovlig forbindelse med fanger m.v.Frihedsberøvet uretmæssig besid. af mobiltelefon el.lign.Hindring af strafforfølgning og -fuldbyrdelseMenneskesmugling, skærpende omstændighederUdøvelse af offentlig myndighed, uberettigetForegivelse af offentlig myndighedGrov forstyrrelse af offentlig ro og ordenMisbrug af faresignal m.v.Krænkelse af gravfredenBestikkelse, off. myndigheds modtagelse afOffentlig stilling/hverv, anden misbrug afFalsk forklaring for rettenFalsk erklæring på tro og loveUrigtig forklaring/pligtforholdAnden urigtig skriftlig erklæringSolosager30363217993212207112303412221111165755Hoved-sigtelser676624161111728499233171938615011721244024711Bisig-telser5927873228764841153687383310831305184216140243410522I alt15712043654078291518641127665417612149631711916329239411738Beregnetstraf (dage)4437323322609030229722375202044201201802062572025

BILAG164165166168171174177180181183, stk. 1191, stk. 1191, stk. 2197208, stk. 1210, stk. 1210, stk. 1210, stk. 2210, stk. 3215216218219222, stk.1222, stk.2223, stk. 1224, jf. 216224, jf. 218224, jf. 221Falsk anklage/bevisforvanskelseFalsk anmeldelse/klagemålPengefalskPenge, udgivelse af formodet falskeDokumentfalskPersonelt falsk/misbrug af ægte dokumentFalske stempelmærker/frimærker m.v.Brandstiftelse, kvalificeretBrandstiftelse, forsætligSprængning mv./transportulykkeNarkotika, salg afNarkotika, smugling mv. afBetleriBigami (den gifte/i partnerskab reg. person)Blodskam (børn under 15 år)Blodskam i øvrigtBlodskam mellem søskende (børn u. 15 år)Blodskam, anden kønslig omg. (børn u.15 år)Forældremyndighed, unddragelse afVoldtægtSamleje v. udnyttelse af psykisk abnormitetSamleje med institutionsanbragtSamleje med barn under 15 årSamleje m. barn under 12 år/skærpende omstændighederSamleje med plejebarn/stedbarn m.v.Anden kønslig omgæng. v/voldAnden kønslig omgæng. v/udnyttelse af psykisk abnormitetAnden kønslig omgæng. v/tilsnigelse791117149276110112267831261125120211011513216617415727037242063015186261299446201912208101113553172141659147132148131272446546119265714111341857286928016261213102281864572526632976374316914152224297583427434101791272964941933138180501212065724910554010619601050774903564466241449035357843526612890

BILAG224, jf. 222, stk. 1224, jf. 222, stk. 2224, jf. 223, stk. 1225225225, jf. 217228229, stk. 1232232235, stk. 1235, stk. 2237237, jf. 21241244245, stk. 1246246249252253, stk. 1, nr. 2260261, stk. 1262a263, stk. 2264, stk. 1264dAnden kønslig omgæng. m/barn under 15 årAnden kønslig omgæng. m/barn under 12 årAnden kønslig omgæng.m/plejebarn/stedbarn m.v.Homoseksualitet m/barn under 12 årHomoseksualitet i øvrigtHomoseksualitet v/ulovlig tvang, m/barn u/15 årRufferiUtugt, fremmelse afBlufærdighedskrænkelse v/befølingBlufærdighedskrænkelse v/blotteriBørne-pornografiBørne-pornografi, besiddelse afManddrabManddrab, forsøg påManddrab, uagtsomtVoldVold, kvalificeretVold, kvalificeret, m/grov skadeVold, kvalificeret, m/døden til følgeLegemsbeskadigelse, uagtsom betydeligForvoldt fare for liv eller førlighedUndladt at hjælpe en person ved ulykkeTvang, ulovligFrihedsberøvelseMenneskehandelEDB-oplysninger, uberettiget adgang tilHusfredskrænkelseVideregivelse af billeder, uberettiget2846851181632438996016251281686181913123975217314771001153582817256145833701721262673763122417273261641771016318717445939603101745403360144662021075581012015732222239730822610021713067101159941524845117671962725022116321914529836847427072015060634653614014198018062151121720566023512086111414526019

BILAG265266266266b276276276276276276276276276276276276276276276276276276276276276276276276Advarsel, overtrædelse afTrussel på livetBombetrusler/telefonbomberRacediskriminationIndbrud i børnehave/vuggestue/fritidshjemPengeskabstyveri v/skærebrænderIndbrud i villa og lignendeIndbrud i fritidshusTyveri af registreret køretøjTyveri af knallertTyveri af cykelTyveri af uregistreret køretøjTyveri af skib/båd/flyTyveri fra personbilButikstyveri fra andre forretningerRudeknusningstyveri fra radio-/fotoforretn.Tyveri, tricktyveri i beboelseTyveri fra skole/fritidshjem og lign.Tyveri fra lejlighed/værelse/etageejendomTyveri fra villa/landejendomTyveri fra kælder og lign.Tyveri af afgrøde (korn og lign.)Tyveri fra lomme/taskeTyveri "Tasketyveri"Tyveri i tog/skib/fly/busTyveri i lufthavnTyveri på banegårdTyveri af narkotika (udover 75181-75183)11233823391731329132424135460287121790201851713112015263280130535133415541141016135601276223529648831921220632182018237621162334094766337204820896787627471369357221921042952529092280678203374262543929813955738128798422322621129294445408867196262246505630331825121069252687310083934334592173756018340602048464490853281619643333736323530

BILAG276276276276277278, stk. 1, nr. 1279281283288, stk. 1288, stk. 1288, stk. 1288, stk. 1288, stk. 2289, 1. pkt.289, 1. pkt.289a289, 2. pkt.290, stk. 1290, stk. 2290, stk. 1290, stk. 2291, stk. 1291, stk. 2293a293a293a293aTyveri i pladsTyveri i forbindelse med voldTyveri i øvrigtTyveri af metaller (skrot/afklip/afbrænding)Hittegods, ulovlig omgang medUnderslæb/tilegnelse af tingBedrageriAfpresningSkyldnersvigRøveri mod pengeinstitutRøveri mod forretningRøveri mod person i egen boligRøveri mod andreRøveri - særligt farligtSkattesvig - grovMomssvig - grovBedrageri-socialSmugleri - groftHæleriHæleri - groft/forretningsmæssigHæleri med hensyn til narkotikaHæleri med hensyn til narkotika, groftHærværkHærværk, groftBrugstyveri af registreret personbilBrugstyveri af lastbil/varebilBrugstyveri af registreret motorcy./scooterBrugstyveri af uregistreret personbil4413812153322926851234213541110211071262816850197344114039529119385241261321159382833902033186716563613710511422462254130285489665720268963191910356364874179487745144550695732177211344779139412132021432681137791273764947140365139016720612807813173275392779114419171289611816741473851023061934213418121760054230845322410804052736242962252240655352922281616

BILAG293, stk. 1298, nr. 3Færdselsloven535353535353535353535353535353535363565673117117Andre særloveEuforiserende stoffer / lov om58876287241007434FUH. Spirituskørsel m/p-skadeFUH. Spirituskørsel u/p-skadeFUH. motorfører. spirit. i øvrigt m/P-skadeFUH. knallertk. spirituspåvirket m/P-skadeFUH. motorfører, m/høj promille u/P-skadeFUH. motorfører, spiritus i øvrigt u/P-skadeFUH. knallertkører, spirituspåvirk. u/P-skadeFUH. knallertkører m/høj prom. m/P-skadeFUH. knallertkører m/høj promille u/P-skadeSpirituskørselSpiritus/ motorfører m/høj promilleSpiritus/ motorfører spiritus i øvrigtSpiritus/ motorfører, promillekørselSpiritus/ motorfører m/promille under 0,81Spiritus/ knallertkører m/høj promilleSpiritus/ knallertkører, spirituspåvirketSpiritus/ knallertkører, promillekørselFørerret - kørsel uden førerret til reg.pligt.knallertFørerret - kørsel uden førerret til motorkøretøjFørerret - kørsel uden førerret til den pgl. kategoriRegistreringsbekendtgørelse - alle overtræ. herafFrakendelsestid - kørselFrakendelsestid - kørsel i48117421421441059893156211468283111094278982322039500124952764682592042210041510024437710352319222314138210514772201122681092039978771913390726165105326367669574714022010350278280114244010938622912422142216121412112016171012101314272220603635Brugstyveri af knallertBortfjernelse uden at betale3127294391364691662220

BILAGEuforiserende stoffer / lov om (salg)UdlændingelovenUdlændingeloven § 59, stk. 2 / ulovligt arbejde / arbejdsgivereUdlændingeloven § 59, stk. 5/ "Menneskesmugling"Udlændingeloven § 59, stk. 5/bistand ved ulovlig indrejse/opholdUdlændingeloven / overtrædelse af meddelt indrejseforbudUdlændingeloven § 59, stk. 1, nr. 3 / ulovligt opholdUdlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 1, ulovlig indrejseSprængstof (lov om våben og eksplosivstoffer)FyrværkerilovenKildeskattelovenSkattekontrollovenMerværdiafgift / lov om - (MOMS)Drikkevarer, tobak, benzin / afgiftslove forRegistreringsafgiftslovenToldlovenSkatte- og afgiftslove m.v./andreBistandslovenLægemiddellovenDopingmidler / lov om forbud mod visseDyreværnslovenJernbanelovenMønsterbeskyttelse / ophavsretVærnepligtslovenVærnepligtiges anv. til civilt arbejde / lov om8361127411118341262372523172111514211160600101500013312700010021000123641945820281172131751164961386658430446423503806205342132469213151821613214815892361531463194462647204344263210125150625465605145607924790180120

Tekst gerningVold og lign. mod nogen i offentlig tjenesteTrusler om vold m.v. mod off. myndighedLægge hindring i vej. f. udfør af off. mynd.Fornærmelig tiltale af offentlig myndighedVidner og deres nærmeste, vold og lign. modFange/flygtetFrihedsberøvet uretmæssig besid. af mobiltelefon el.lign.Hindring af strafforfølgning og -fuldbyrdelseØdelæggelse af offentlig segl/mærkeForegivelse af offentlig myndighedUniform m.v., uberettiget brug afPåbud om at skilles, ikke efterkommetMaskering, forbud modMisbrug af faresignal m.v.Tavshedspligt, krænkelse afOffentlig stilling/hverv, anden misbrug afFalsk erklæring på tro og loveAnden urigtig skriftlig erklæringFalsk anklage/bevisforvanskelseFalsk anmeldelse/klagemålPenge, udgivelse af falskePengelignende genstande, udgivelse afDokumentfalsk

BILAG174175181184191, stk. 1192a, stk. 1203, stk. 1204232232235, stk. 1235, stk. 2241241244249249260263, stk. 1, nr. 1264, stk. 1264d265266266266b276276276Personelt falsk/misbrug af ægte dokumentIntellektuelt falskBrandstiftelse, forsætligForstyrrelse af transportmidlerNarkotika, salg afVåben og sprængstof, under særlig skærpende omstænd.Hasard/væddemålHasard på offentligt stedBlufærdighedskrænkelse v/befølingBlufærdighedskrænkelse v/blotteriBørne-pornografiBørne-pornografi, besiddelse afManddrab, uagtsomtManddrab, uagtsomt, i forbindelse m/fl.uheldVoldLegemsbeskadigelse, uagtsom betydeligLegemsbeskadigelse, uagtsom betydelig iTvang, ulovligBrevhemmeligheden, brud påHusfredskrænkelseVideregivelse af billeder, uberettigetAdvarsel, overtrædelse afTrussel på livetBombetrusler/telefonbomberRacediskriminationIndbrud i børnehave/vuggestue/fritidshjemIndbrud i villa og lignendeIndbrud i fritidshus175471621167825984912737844015851131862165712045604731311405411713813871861095365391042221913100011453812101701502697131210120256235884746208833810581510843311241271015233822766818292851045675011431000456722503000158123562183300034051000042782014325041553000110086824881611205823742557135317731502

BILAG276276276276276276276276276276276276276276276276276276277278, stk. 1, nr. 1278, stk. 1, nr. 3279280281283288, stk. 1289, 1. pkt.289aTyveri af registreret køretøjTyveri af knallertTyveri af cykelTyveri af barnevogn/klapvognTyveri af uregistreret køretøjTyveri af skib/båd/flyTyveri fra personbilButikstyveri fra andre forretningerButikstyveri beklædning/skind/fodtøjButikstyveri kiosk/cigar-/vinhandelButikstyveri købmand/supermarked/mejeriButikstyveri radio/fotoforretningButikstyveri urmager/guldsmedTyveri fra udstillingTyveri fra anden butikButikstyveri, tricktyveriRudeknusningstyveri i øvrigtTyveri fra campingpladsHittegods, ulovlig omgang medUnderslæb/tilegnelse af tingUnderslæb/forbrug af pengeBedrageriMandatsvigAfpresningSkyldnersvigRøveri mod forretningMomssvig - grovBedrageri-arbejdsløshedskasse71025638754739292167429162401401624034346163001453212066591892644211124162922626761045110664913382123341124531412316413311183713605514575012153127202766903021773020114160715131482056884153560187422012845951979214588776282110062179153938571947162726671688257114681053111762170013351869110112461327200014421556198531901588230660033501468525003000

BILAG290, stk. 1291, stk. 1291, stk. 2291, stk. 3293a293, stk. 1293, stk. 2294298, nr. 3298, nr. 4299b302303FærdselslovenFUH. ringe mat. skade m/P-skadeFUH. ringe mat. skade u/P-skadeFUH. betyd. mat. skade m/P-skade5353545354535454545454FUH. Spirituskørsel m/p-skadeFUH. Spirituskørsel u/p-skadeFUH. Motordrevet køretøj, euforiserende stoffer m/P-skadeFUH. motorfører. spirit. i øvrigt m/P-skadeFUH. Motorfører medicin mv. m/P-skadeFUH. motorfører, spiritus i øvrigt u/P-skadeFUH. motorfører, medicin m.v. u/P-skadeFUH. Knallertkører medicin mv. m/P-skadeFUH. Cyklist mv., spirituspåvirket m/P-skadeFUH. Motorfører, medicin mv. u./P-skadeFUH. Cyklist mv., spirituspåvirket u/P-skade1127872117266326402142161001211309104611913111203656102431032122999682091173614553365204130017941344829910788410025473333432032362400150078441000HæleriHærværkHærværk, groftHærværk, groft uagtsomtBrugstyveri af registreret personbilBrugstyveri af knallertHindringer af andres retSelvtægt - ulovligBortfjernelse uden at betaleTilsnigelse af adgang uden at betalePiratkopiering, særligt skærpende omstændighederForretningsbøger - uorden iHæleri - uagtsomt758384488442311042320089296224781421128636521772211126934332952304094225113155921427804169984216100613782261144028864250171613521000253388713043000156112527

BILAG545353535453545354545434-5444444444445799FUH. Motordrevet køretøj, euforiserende stoffer u/P-skadeSpirituskørselSpiritus/ motorfører m/høj promilleSpiritus/ motorfører spiritus i øvrigtFører af motordrevet køretøj, euforiserende stofferMedicin/ motorfører, medicin m.v.Motorfører, medicin mv.Spiritus/ knallertkører m/høj promilleMedicin/ knallertkører, medicin m.v.Knallertkører, medicin mv.Cyklist mv. spirituspåvirketAgtpågivenhed-/ manglendeAnvisninger,- ikke efterkommet, færdselstavle, afmk.Lyssignal - kørsel frem mod rødt/gult lysHastighedsovertrædelse ved forbudstavleATK - Hastighedsovertrædelse ved forbudstavleATK - hastighedsovertr.,færdselstavle klipRødt lys, fremkørsel mod klipKørselsretningen, kørsel mod klipSpærrelinjer, overskridelse i.f.m. overhaling (klip)Nødspor, kørsel i klipOverhaling, færdselstavle/afmærkning klipVigepligt, færdselstavle/afmærkning klipHastighed, færdselstavle klipJernbaneoverkørsel, passage af klipUdrykningskørselForpligtelser ved færdselsuheld § 9, stk. 1 (undl. at standse)Forpligtelser ved færdselsuheld § 9, stk. 2, nr. 2-6111436054251441422112750653391462624058158608962125520094481100241231515312324987211321171371012111350945034050011068657952793319215104743869337213764126002432142732519712884800177270191591747662207462116845857934536402251413361410157969594296160121041915272558500145127324674631761715340459749117002469392820504394350020004000178617891754147824482033162310255886045676298951760858150025764369

BILAG14-15151516-17161818182021-22,2421222423,25232526262626262728-29,313233-35373738Placering på vejenForankørende, for afstand klipHelle anlæg mv., venstre om klipSvingning m.v.Svingning mv., til fare/unødig ulempe klipVending - bakning, vognbaneskift m.v.Vending, bakning, til fare/ulempe klipVognbaneskift, igangsætning m.v. til fare/ulempe klipMøde med andre køretøjerOverhaling - kørsel ved overhalingOverhaling, ved kørsel klipOverhaling, øget hastighed klipVognbaneskift, forbud mod klipOverhaling - forbud mod overhalingOverhaling, forbud mod klipOverhaling, ved fodgængerfelt klipVigepligtsforseelseVigepligt, ubetinget, afmærkning klipVigepligt, ubetinget, udkørsel klipVigepligt, højre klipSvingning, ej sket u. ulempe klipGående - forpligtelser overforStandsning - og parkeringSignal- og tegngivningLygteføring og manglende afmærkningCykel- og motorløbKap- og væddeløbskørsel klipStøj- røg og forstyrrende kørsel3687773794123821441655321173137816392611621462620046031731686317433923210954716313698137121553131200451119320262173261510331842317243293841526425889160565617103273301384415109344010925013036774120656169271268489695232642143266147167315158220466419118213669318166613128100170369161213981053146912261084153616381045744105718489151000137013561144113510621463171716261588170014771611

BILAG4142-4342-4342-4342-43424344-4849-505151,635252545562635656565664656767676767HastighedsovertrædelserHastighedsovertrædelserATK - HastighedsovertrædelserATK - HastighedsovertrædelserATK - Hastighedsovertr. klipHastighed, generelle klipHastighed, køretøjsbestemt klipMotorvej - kørsel på motorvej m.v.Cyklister - særlige regler forKnallert 3-hjulet, pass. u/5 år uden sikkerhedssele (klip)Knallertkørsel - særlige regler forMotorcykelkørsel - særlige regler forMotorcykel 2-hjulet, passager u/135 cm (klip)Spirituskørsel, manglende hindring afMobiltelefon m.v., brug afFørerret - kørsel uden førerret til traktorFørerret - kørsel uden førerret til reg.pligt.knallertFørerret - kørsel uden førerret til motorkøretøjKørekort - kørsel uden at medb.kørekort/nægte at foreviseFørerret - kørsel uden førerret til den pgl. kategoriFørerret - kørsel uden erhvervsmæssig førerretØvelseskørselOplysningspligt - nægtet at oplyse/ulov. overladt føringenLille knallert, ej lovlig, over 30 km/tLille knallert, ej lovlig, 43 km/t eller deroverStor knallert, ej lovlig, over 45 km/tStor knallert, ej lovlig, 64 km/t eller deroverKnallert, ej lovlig, konstruktive ændringer/hastighedsforøg.794128301942990700064560557668928951125293467521018740418332432422192792511712023580153039317162564413059501326034723082338155725183082314810357684515517335216620110310262813279417311201784731435128113217893214207208041307087447963692888422593223011816215031744218622166783761632322818152152882523791782250616821729174615001111550119915005001600167014584337529917812222283828912566104281612601081950

BILAG67-6868707273768080808080808181828284858586105-106117Andre særloveEuforiserende stoffer / lov omEuforiserende stoffer / lov om (salg)RetsplejelovenRetsplejeloven, nægte at opgive navn235206852611628751401230724601681019928855993486222247479247961316Udstyr - mangler ved køretøj udstyrsbkg.Hastighedsbegrænser, ændring/manglendeTilkobling og slæbningRegistrering - kørsel uden regist. ell. uden numm..pl.Registreringsbekendtgørelse - alle overtræ. herafUdenlandske køretøjer - ulovlig kørsel.Sikkerhedssele - uden brug afSikkerhedsudstyr, ikke fyldt 15 år klipBefordring af børn uden særligt sikkerhedsudstyr (klip)Befordring af børn i øvrigt (klip)Befordring af børn u. 15 år på forsæde (klip)Befordring af børn (klip)Styrthjelm - uden brug afStyrthjelm, 5-14 år uden sikkerhedssele (klip)Belæsning - forkert anbragt gods eller personerFarligt gods - national og international transportBredde - herunder bkg. om bredde, længde, højdeOverlæs, totalvægtOverlæs, akseltrykBlokvognskørselForsikring, ikke tegnetFrakendelsestid - kørselFærdselsloven - andre regler i121982612352629296990374511661142001391417601231107217325536232513920465811038888327113943004971041012417514715985881525431014566363483107498154152924202016308145491448634382175157794414511756821554491454313691362391673538781571205267345139138278130167719904600319419001852192216376135735615655551214610213049813950224910584102149183723406

BILAGUdlændingelovenUdlændingeloven § 59, stk. 2 / ulovligt arbejde / arbejdsgiv.Udlændingeloven § 59, stk. 5/ "Menneskesmugling"Udlændingeloven § 59, stk.5/bistand ved ulovlig indrej./oph.Udlændingeloven / overtrædelse af meddelt indrejseforbudUdlændingeloven, bistand til ulovligt arbejdeUdlændingeloven § 59, stk. 1, nr. 3 / ulovligt opholdUdlændingeloven § 59, stk.1, nr.3 /ulovligt arb./arbejdstag.Udlændingeloven, ulovligt opholdUdlændingeloven, ulovligt arbejde/arbejdstagereVåben (lov om våben og eksplosivstoffer)Sprængstof (lov om våben og eksplosivstoffer)FyrværkerilovenBrandlovgivningen / beredskabslovenSikring af den offent. orden mv.Midlertidige foranst./overtr. af påbudPolitivedtægtenVejlov, rådighed over gadearealRadiokommunikation / lov omStatistik / lov om DanmarksBesøgende i bestem.lokaler/overtr. af forbudBortvisning, Overtrædelse af meddelt forbudKøretøjer der ikke overholder synStrafferetlige særlove / andreKildeskattelovenSkattekontrollovenMerværdiafgift / lov om - (MOMS)Registreringsafgiftsloven68348843521215711544452891575177329651745328141080427100612041674911921200002374551147133958014124023120941991232910981120089198151267172111251341213101179372875612236913045978482599680146271997353161129431210781244279631495235364472459550012365000256138102113196929803080282915211112211722201455785710756756168610264414160731226991186842913

BILAGVægtafgiftslovenToldlovenSkatte- og afgiftslove m.v./andreVeterinærlovgivningenKødlovenLevnedsmiddellovgivningenLægemiddellovenDopingmidler / lov om forbud mod visseLov om autorisation af sundhedspersoner, lægerTatoveringer / lov omBolig- og bygningslovgivningenMiljølovenNaturbeskyttelseslovenMark- og vejfredlovenKemikalielovenLandbrugslovenMiljø / andre love vedrørendeDyreværnslovenSlagtning og aflivning af dyr - bekendtgørelseJagtlovenHundeloven, forberedelse af pålægHundeloven, overtrædelse af samt overtr. af pålægFiskerilovgivningenDyr,jagt m.v. / andre love vedrørendeArbejdsskadeforsikringslovenSølovenJernbanelovenHyrekørsel / lov om915612936944454045353121166092131310646755114082714238232190027646920934931110131412192411322121701218210186121812315321103613438342110231214741810211311362030222323104571524196500451901514119654237441134725901592291554025439323244722136011071793112891691110104152501147050002026210002917698178253370138510434326560706242491918083503850561142102783530610071253

BILAGGodskørsel / lov omBuskørsel / lov omBesætning, lov om skibesFerielovenArbejdsformidling / lov omArbejdsmiljø / lov omLov om røgrfri miljøer, rygepolitikFartskriverkort - fører, bkg.687 om udsted. afFartskriverkort - arb.giv.,bekg.687 om udsted.afKøre- hviletid-fører, bekg.688, natio.bestemm.Køre- hviletid-arb.giv., bekg.688, natio.bestemm.Køre- hviletid-fører,Rådsforordn.nr.3820/85Køre- hviletid-arb.giv.,Rådsforordn.nr.3820/85Køre- hviletid over 30% fører,Rådsforordn.nr.3820/85Kontrolapp.-uaut.indgreb fører,Rådsforordn.3821/85Kontrolapp.-fører,Rådsforordn. nr. 3821/85Kontrolapp.-arb.giv.,Rådsforordn. nr. 3821/85Køre/hviletid, kontroldata, opbevaring af dok. mv.Køre- hviletid - fører, bkg. 328 af 28. marts 2007 mv.Køre- hviletid - arb.giver, bkg. 328 af 28. marts 2007 mv.Køre- hviletid over 30% - fører, Rådsforordning nr. 561/2006Modulvogntog, færdselsområde - bkg. 1057 § 3Arbejde, transport m.v. / andre loveAnpartsselskabslovenBogføringslovenMarkedsføringslovenMønsterbeskyttelse / ophavsretSelskabs- og firmalovgivning / andre love vedrørende328771030538117016428765499374170186637831169893223232271573233367164522001226916513178102131160562717244231021314222212498278324149146063842148964061224671416961531442121218661628294282939742148212833373212893124833218231344035206471006101209125292212526006000384324834318210614753372784887817730002983645860852652210910710230030242868910176