REU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 72: Udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Ændring af sanktionssystemet for overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet og forhøjelse af gebyrer for udstedelse af kørekort), fra justitsministeren

Lov om ændring af færdselsloven(Ændring af sanktionssystemet for overtrædelser af reglerne om kontrol-apparatet og forhøjelse af gebyrer for udstedelse af kørekort)§1I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober 2011, somændret senest ved lov nr. 570 af 18. juni 2012, foretages følgende ændrin-ger:1.I§ 59 a, stk. 2,og§ 124 h, stk. 1-3,ændres »100 kr.« til: »120 kr.«.2.I§ 118, stk. 7,indsættes som3. pkt.:»Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af bestemmelserne om bru-gen af kontrolapparatet, diagramark og fartskriverkort som nævnt i 2. pkt.skal det indgå som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er eg-net til at forhindre effektiv kontrol med overholdelsen af bestemmelsernesom nævnt i 2. pkt.«3.I§ 124 aforetages følgende ændringer: Istk. 1, 1. pkt.,ændres »580kr.« til: »600 kr.«. Istk. 1, 2. pkt.,ændres »580 kr. for hver« til: »600 kr.for den første og 580 kr. for den anden«. Istk. 2,ændres »260 kr.« til:»280 kr.«. Istk. 3, 1. pkt.,ændres »870 kr.« til: »890 kr.«.

4.I§ 124 cforetages følgende ændringer: Istk. 1, nr. 1, 2, 5og6ændres»260 kr.« til: »280 kr.«. Istk. 1, nr. 3,ændres »100 kr.« til: »120 kr.«. Istk. 1, nr. 4,ændres »135 kr.« til: »155 kr.«. Istk. 2,ændres »150 kr.« til:»170 kr.«. Istk. 3,ændres »30 kr.« til: »50 kr.«. Istk. 5,ændres »100 kr.«til: »120 kr.«.5.I§ 124 dforetages følgende ændringer. Istk. 1, 4 og 7-10ændres »100kr.« til: »120 kr.«. Istk. 2,ændres »420 kr.« til: »440 kr.«. Istk. 5og6,ændres »225 kr.« til: »245 kr.«.6.§ 124 daffattes således:»§ 124 d.For afholdelse af teoriprøve og udstedelse af kørekort til lilleknallert til personer, der er fyldt 18 år, betales 120 kr.Stk. 2.For udstedelse af kørekort til lille knallert til personer under 18år, som har modtaget undervisning i færdselsreglerne og kørsel med lilleknallert og bestået en teoriprøve og en praktisk prøve i tilknytning hertil,jf. § 63, stk. 2, 1. pkt., betales 440 kr.Stk. 3.For afholdelse af teoriprøve eller praktisk prøve til lille knallertfor personer under 18 år ud over første prøve, jf. stk. 2, betales 200 kr.Stk. 4.For udstedelse af kørekort til lille knallert efter udløbet af en ube-tinget frakendelse af retten til at føre lille knallert, jf. § 129, stk. 3, betales120 kr.Stk. 5.For afholdelse af køreprøve til stor knallert betales 245 kr.Stk. 6.For kontrollerende køreprøve til stor knallert betales 245 kr. Forførste kontrollerende køreprøve betales dog ikke, medmindre prøven af-lægges i medfør af § 60 a, stk. 1, § 60 b eller § 60 c.Stk. 7.For ombytning af et udenlandsk kørekort til et dansk kørekort tillille eller stor knallert betales 120 kr.Stk. 8.For udstedelse af duplikatkørekort til lille eller stor knallert beta-les 120 kr.Stk. 9.For udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort til lille ellerstor knallert til kørsel i udlandet betales 120 kr.Stk. 10.For udstedelse af kørekort til lille knallert til personer, der harret til at føre lille knallert, og som har måttet aflevere deres kørekort i med-før af § 60 d, betales 120 kr.Stk. 11.De i stk. 1-10 nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. janu-ar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf.lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundestil nærmeste med ti delelige kronebeløb. Justitsministeriet bekendtgørhvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.«2

7.I§ 124 eforetages følgende ændringer: Istk. 1, 1.pkt.,ændres »320 kr.for hver« til: »340 kr. for den første og 320 kr. for hver efterfølgende«. Istk. 1, 2. pkt.,ændres »440 kr.« til: »460 kr.«. Istk. 3,ændres »100 kr.« til:»120 kr.«.8.§ 126, stk. 1, nr. 7,affattes således:»7) har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af §125, stk. 1, nr. 1-9, eller stk. 2 eller 3, dog således at frakendelse for flereforhold alene omfattet af § 125, stk. 1, nr. 6, kun sker ubetinget, hvis for-holdene er begået i forbindelse med mere end ét kørselsforløb, og såledesat frakendelse kun sker ubetinget, hvis der er tale om forhold, der ikke eromfattet af § 125, stk. 1, nr. 7, alene. I særligt grove tilfælde kan fraken-delse dog ske ubetinget, selv om forholdene alene er omfattet af § 125, stk.1, nr. 7.«

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Lovforslagets formål, hovedindhold og baggrund2. Ændring af sanktionerne for overtrædelser af kontrolapparatforordnin-gen2.1. Gældende ret2.1.1. Køre- og hviletidsreglerne2.1.2. Sanktionerne på køre- og hviletidsområdet2.1.2.1. Generelt om sanktionssystemet2.1.2.2. Bødesystemet for overtrædelser af reglerne på køre- og hviletids-området2.1.2.3. Frakendelsessystemet for overtrædelser af reglerne på køre- oghviletidsområdet2.1.2.4. Administrative lempelser2.1.3. Kontrollen med overholdelsen af køre- og hviletidsreglerne2.2. EU-Domstolens afgørelse i sag C-210/10, Urbán2.3. Oplæg fra transportbranchen til lempelse af frakendelsessystemet2.4. Justitsministeriets overvejelser2.4.1. Ændringer i bødesystemet2.4.2. Ændringer i frakendelsessystemet2.4.2.1. Overvejelser om indførelse af gradueret frakendelsessystem2.4.2.2. Lempelse af reglerne om ubetinget førerretsfrakendelse2.5. Den fremtidige kontrolindsats3. Forhøjelse af gebyrer for udstedelse af kørekort3.1. Gældende ret3.2. Implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (tredje kørekortdirektiv)3.3. Justitsministeriets overvejelser4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer mv.10. Sammenfattende skema

1. Lovforslagets formål, hovedindhold og baggrundFormålet med lovforslaget er for det første at indføre et differentieret sank-tionssystem for overtrædelser af reglerne om det såkaldte kontrolapparatinden for vejtransport i lyset af EU-Domstolens dom af 9. februar 2012 isag C-210/10 (Urbán). Den foreslåede ændring af sanktionssystemet inde-bærer, at der ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af bestemmelserom brugen af kontrolapparatet, diagramark og fartskriverkort i højere gradend i dag skal tages hensyn til overtrædelsens grovhed.Formålet med lovforslaget er for det andet at lempe frakendelsessystemetfor overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet, således at der fremoversom udgangspunkt ikke udmåles en ubetinget – men kun en betinget – fø-rerretsfrakendelse i tilfælde, hvor der alene foreligger overtrædelser af reg-lerne om kontrolapparatet til samtidig pådømmelse. Forslaget imødekom-mer på dette punkt et ønske fra repræsentanter for transportbranchen.For det tredje er formålet med lovforslaget at hæve gebyrerne for udstedel-se af kørekort, idet der som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (tredje kørekortdirek-tiv) fra den 19. januar 2013 stilles en række nye sikkerhedsmæssige kravtil udformningen af de fysiske kørekort, som medlemsstaterne udsteder.Ved samme lejlighed gennemføres generelt en styrkelse af sikkerhedsni-veauet i danske kørekort. Produktionsomkostningerne for de nye danskekørekort bliver på den baggrund højere end for de eksisterende kørekort.Med lovforslaget hæves de berørte gebyrer med et beløb, der dækker dissemeromkostninger.2. Ændring af sanktionerne for overtrædelser af kontrolapparatforordnin-gen2.1. Gældende ret2.1.1. Køre- og hviletidsreglerneReglerne på køre- og hviletidsområdet findes i Europa-Parlamentets ogRådets forordning nr. 561/2006/EF af 15. marts 2006 (køre- og hviletids-forordningen), Rådets forordning nr. 3821/85/EØF af 20. december 1985med senere ændringer (kontrolapparatforordningen) og FN’s europæiskeoverenskomst af 1. juli 1970 om arbejdet for besætninger på køretøjer i in-ternational vejtransport (AETR).5

Køre- og hviletidsforordningen gælder – med visse undtagelser – for gods-transport med lastbil og personbefordring med bus og indeholder navnligregler om, hvor længe en chauffør maksimalt må køre, og hvornår og hvorlænge chaufføren skal hvile.Reglerne indebærer bl.a., at den daglige køretid ikke må overstige 10 ti-mer, og at chaufføren efter højst 4½ times kørsel skal holde en pause påmindst 45 minutter, som dog kan opdeles, så der først afholdes en pause påmindst 15 minutter og siden en pause på mindst 30 minutter. Endvidereskal chaufføren inden for hver 24 timers periode have et uafbrudt hvil påmindst 9 timer.Køre- og hviletidsreglerne suppleres af reglerne i kontrolapparatforordnin-gen. Forordningen indeholder regler om installation og anvendelse af kon-trolapparater i køretøjer, der er omfattet af reglerne i køre- og hviletidsfor-ordningen. Formålet med kontrolapparatet er at registrere førerens køre- oghviletider, så det kan kontrolleres, at reglerne i køre- og hviletidsforord-ningen overholdes.Der anvendes to typer af kontrolapparater – det analoge kontrolapparat ogdet digitale kontrolapparat. I det analoge kontrolapparat, som har væretanvendt siden 1985 og fortsat anvendes i ældre køretøjer, registreres føre-rens køre- og hviletid på et diagramark. I det digitale kontrolapparat, somblev indført for køretøjer, der er indregistreret efter den 1. maj 2006, skerregistreringen dels i selve kontrolapparatet, dels på et førerkort.Kontrolapparatforordningen indeholder i kapitel IV (artikel 13-16) be-stemmelser om brugen af kontrolapparatet, diagramark og fartskriverkort.Disse regler indebærer bl.a. en række forpligtelser for chaufføren med hen-syn til betjening af kontrolapparatet samt anvendelse af diagramark og fø-rerkort, herunder regler om udfyldning af diagramarket med oplysningerom bl.a. chaufførens navn, tidspunkt og sted for begyndelsen og slutningenaf arkets benyttelse, kilometertællerens stand mv.Desuden indeholder FN’s europæiske overenskomst af 1. juli 1970 om ar-bejdet for besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR-overenskomsten) regler om køre- og hviletid og kontrolapparatet, som i detvæsentligste svarer til reglerne i køre- og hviletidsforordningen og kon-trolapparatforordningen. Det er i EU-reglerne nærmere præciseret, hvornårAETR-overenskomsten finder anvendelse i stedet for EU-reglerne, jf. kø-6

re- og hviletidsforordningens artikel 2 og kontrolapparatforordningens ar-tikel 3.I tilknytning til køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforord-ningen er der i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15.marts 2006 (standardkontroldirektivet) fastsat regler om medlemsstaterneskontrol på området.I bilag III til standardkontroldirektivet er der opstillet en (foreløbig) listeover overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatfor-ordningen. Det fremgår af direktivet, at Kommissionen med henblik på atopstille retningslinjer for vægtning af overtrædelser af køre- og hviletids-forordningen og kontrolapparatforordningen kan tilpasse bilag III for der-med at fastlægge en fælles ramme for overtrædelser, som inddeles i kate-gorier, efter hvor alvorlige overtrædelserne er.Kommissionen har på den baggrund udstedt direktiv 2009/5/EF af 30. ja-nuar 2009, hvorved bilag III i standardkontroldirektivet er erstattet af enudførlig opregning af de enkelte overtrædelsestyper i henholdsvis køre- oghviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen inddelt i tre kategori-er: meget alvorlige overtrædelser, alvorlige overtrædelser og mindre over-trædelser. Kommissionens direktiv er optrykt som bilag 2 til lovforslaget.I Kommissionens direktiv er hovedparten af overtrædelserne af kontrolap-paratsforordningens artikel 13-16 om brugen af kontrolapparatet, diagra-mark og fartskriverkort kategoriseret som meget alvorlige overtrædelser(31), hvorimod et mindre antal overtrædelser er kategoriseret som alvorli-ge overtrædelser (8) eller mindre overtrædelser (9).Inddelingen for så vidt angår overtrædelserne af køre- og hviletidsforord-ningen er i Kommissionens direktiv baseret på den tidsmæssige overskri-delse af de enkelte regler.2.1.2. Sanktionerne på køre- og hviletidsområdet2.1.2.1. Generelt om sanktionssystemetDet fremgår af køre- og hviletidsforordningens artikel 19, stk. 1, at med-lemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse afbestemmelserne i køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforord-ningen. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtræ-7

delsen, have afskrækkende virkning og må ikke medføre forskelsbehand-ling. Desuden følger det af artikel 19, stk. 4, bl.a., at medlemsstaterne skalsikre, at der anvendes en ordning med forholdsmæssigt afpassede sanktio-ner.Ifølge færdselslovens § 118, stk. 7, kan der i forskrifter, der udstedes imedfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser-ne i forskrifterne. Der kan endvidere fastsættes straf af bøde eller fængselindtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i de forordninger, der ernævnt i færdselslovens § 86 a, stk. 1, og for overtrædelse af bestemmelser iforskrifter, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1.Overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforord-ningen straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. §§ 11 og 12 ibekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 (køre- og hviletidsbekendtgørel-sen).I køre- og hviletidsbekendtgørelsens § 12 er det fastsat, hvilke bestemmel-ser i kontrolapparatforordningen der er strafsanktioneret. Blandt de be-stemmelser, der er strafsanktioneret, er reglerne i forordningens kap. IV(artikel 13-16) om brugen af kontrolapparatet, diagramark og fartskriver-kort, som nærmere vedrører:--kontrolapparatets og førerkortets funktion og korrekte anvendelse,(artikel 13),udlevering af diagramark og opbevaring af disse samt – hvis køre-tøjet er udstyret med et digitalt kontrolapparat – opbevaring af ud-skrifter, når der er lavet udskrifter for at efterkomme artikel 15, stk.1, eller at udskrift kan foretages korrekt i tilfælde af kontrol (artikel14, stk. 1 og 2)personalets brug af kontrolapparat og diagramark samt – hvis køre-tøjet er udstyret med et digitalt kontrolapparat – af førerkort og ud-skrifter (artikel 14, stk. 4, litra a, 3. afsnit, 2. og 3. pkt., og artikel15)reparation af kontrolapparat ved driftsforstyrrelser (artikel 16, stk.1) ognotering af oplysninger om tidsgrupperne ved driftsforstyrrelser el-ler mangelfuld funktion af kontrolapparatet og udskrift af oplys-ninger om tidsgrupperne fra kontrolapparatet, hvis førerkortet bort-kommer, stjæles, beskadiges eller bliver uanvendeligt (artikel 16,stk. 2).8

I køre- og hviletidsbekendtgørelsen er fastsat en række bestemmelser ombrugen af kontrolapparater mv., jf. §§ 4-9, der supplerer kontrolapparat-forordningens artikel 15, stk. 2, om anvendelse af diagramark og førerkort.Køre- og hviletidsbekendtgørelsens §§ 6 og 8 omhandler transportvirk-somhedens forpligtelser i forbindelse med anvendelse af det digitale kon-trolapparat, mens § 9 vedrører førerens forpligtelser over for transportvirk-somheden.Overtrædelse af køre- og hviletidsbekendtgørelsens §§ 4-9 straffes medbøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 2.Endelig følger det af færdselslovens § 118, stk. 8, at der for overtrædelseaf bestemmelser i de forordninger, der er nævnt i lovens § 86 a, stk. 1, ogfor overtrædelse af bestemmelser i forskrifter udstedt i medfør af § 86 a,kan pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet bødeansvar for førerensovertrædelse af reglerne, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes hamsom forsætlig eller uagtsom, jf. § 118, stk. 8. Der kan desuden pålæggesselskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens5. kapitel, jf. færdselslovens § 118, stk. 9.2.1.2.2. Bødesystemet for overtrædelser af reglerne på køre- og hviletids-områdetVed lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven og paslovenblev bødeniveauet for overtrædelser af reglerne på køre- og hviletidsområ-det skærpet væsentligt. Der blev desuden indført hjemmel til frakendelseaf førerretten for overtrædelse af reglerne, jf. pkt. 2.1.2.3 nedenfor.Baggrunden for skærpelsen af sanktionerne var bl.a., at politiets kontrollerviste, at reglerne blev overtrådt i betydeligt omfang, og at de dagældendesanktioner måtte anses for beskedne i forhold til sanktioner på andre om-råder, hvor overtrædelse af færdselsloven kunne medføre fare for færdsels-sikkerheden. For så vidt angår overtrædelse af regler i kontrolapparatfor-ordningen blev der særligt henvist til, at overholdelsen af reglerne om kon-trolapparatet er af afgørende betydning for mulighederne for at gennemfø-re kontrol med overtrædelse af reglerne i køre- og hviletidsforordningen.Indtil 2005-lovændringen var bødestørrelsen for overtrædelse af både kø-re- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen i alle tilfælde500 kr. for føreren og 1.000 kr. for arbejdsgiveren.9

Med lovændringen blev der indført et gradueret bødesystem for overtræ-delse af køre- og hviletidsforordningen, så der for førerens vedkommendefastsættes en bøde på 100 kr. for hver gang, den fastsatte grænse for køre-tid eller hviletid overskrides med 1 procent. Samtidig straffes arbejdsgive-ren med en bøde på det dobbelte, dvs. 200 kr. for hver procent.Der blev dog samtidig indført en generel tolerancegrænse på 5 procent, såder kun rejses tiltale, hvis overskridelsen er på 5 procent eller mere. Tole-rancegrænsen er siden administrativt blevet øget for så vidt angår pauser,så der kun rejses tiltale, hvis pausen er mere end 5 minutter for kort, jf.pkt. 2.1.2.4 nedenfor.Lovændringen indebar endvidere, at hvis en pause eller et hvil er mere end5 procent for kort, beregnes den samlede køretid, som om der ikke er holdten pause/et hvil, idet køretiden på hver side af den utilstrækkelige pau-se/det utilstrækkelige hvil lægges sammen (også kaldet kumulation af kø-retid). Denne ordning er siden administrativt blevet lempet, så der kun skerkumulation af køretiden, hvis en pause er mere end 1/3 for kort, og et hviler mindre end 7 timer, jf. pkt. 2.1.2.4 nedenfor.For overtrædelser af kontrolapparatforordningen indebar 2005-lovændringen, at der fastsættes en bøde på 3.000 kr. til føreren og en bødepå 6.000 kr. til arbejdsgiveren for hver enkelt overtrædelse. Der er dog si-den administrativt indført visse undtagelser hertil, jf. pkt. 2.1.2.4 nedenfor.Den konkrete strafudmåling hører (i sidste ende) under domstolene. Bådefor så vidt angår overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen og kon-trolapparatforordningen er domstolene således ikke afskåret fra i særligetilfælde ud fra en konkret, individuel vurdering at fravige de angivne bøde-takster i den enkelte sag i op- eller nedadgående retning. Endvidere ændre-de indførelsen af de nævnte bødetakster ikke ved den praksis, hvorefterbøder nedsættes for personer med særlig lav indtægt, jf. herved færdselslo-vens § 118 a, stk. 1.2.1.2.3. Frakendelsessystemet for overtrædelser af reglerne på køre- oghviletidsområdetVed ovennævnte lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselslovenog pasloven blev der endvidere indført hjemmel i færdselsloven til fraken-

delse af førerretten ved overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen ogkontrolapparatforordningen.Formålet med indførelse af en frakendelsesordning for overtrædelser afkøre- og hviletidsforordningen var bl.a. at give føreren et yderligere inci-tament til at undgå de overskridelser af reglerne i køre- og hviletidsforord-ningen, som indebærer den største risiko for færdselssikkerheden, idet dealvorligste overtrædelser af reglerne i køre- og hviletidsforordningen – udover en betydelig bøde – medfører en betinget frakendelse af førerretten.Lovændringen indebar, at førerretten frakendes betinget, hvis føreren harovertrådt grænserne for køre- og hviletid med mere end 30 procent, jf.færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 6 (dagældende § 125, stk. 1, nr. 5). Lov-ændringen indebar endvidere, at førerretten frakendes ubetinget, hvis føre-ren flere gange har overtrådt grænserne for køre- og hviletid med mere end30 procent, og overtrædelserne er begået i forbindelse med mere end étkørselsforløb, jf. § 126, stk. 1, nr. 7 (dagældende § 126, stk. 1, nr. 5). Fø-rerretten frakendes ligeledes ubetinget, hvis føreren én gang har overtrådtgrænserne for køre- og hviletid med mere end 30 procent og desuden hargjort sig skyldig i en eller flere andre færdselslovsovertrædelser, som i sigselv ville medføre en betinget frakendelse af førerretten.Ved 2005-lovændringen blev der ligeledes indført hjemmel til frakendelseaf førerretten ved overtrædelser af kontrolapparatforordningen. Baggrun-den herfor var, at overholdelse af reglerne om kontrolapparatet er af afgø-rende betydning for mulighederne for at gennemføre kontrol med overtræ-delse af reglerne i køre- og hviletidsforordningen. Endvidere bør der ikkekunne spekuleres i overtrædelse af reglerne i kontrolapparatforordningenfor at undgå førerretsfrakendelse som følge af overtrædelse af reglerne ikøre- og hviletidsforordningen.Lovændringen indebar, at førerretten skulle frakendes betinget, hvis føre-ren tre gange inden for tre år havde overtrådt reglerne om kontrolapparatet,jf. den tidligere gældende § 125, stk. 1, nr. 7 (dagældende § 125, stk. 1, nr.6). Lovændringen havde endvidere den konsekvens, at førerretten skullefrakendes ubetinget, hvis føreren seks gange inden for tre år havde over-trådt reglerne om kontrolapparatet, jf. den tidligere gældende § 126, stk. 1,nr. 7 (dagældende § 126, stk. 1, nr. 5). Førerretten skulle ligeledes fraken-des ubetinget, hvis føreren tre gange inden for tre år havde overtrådt reg-lerne om kontrolapparatet og desuden gjort sig skyldig i en eller flere an-

dre færdselslovsovertrædelser, som i sig selv ville medføre en betinget fra-kendelse af førerretten.Reglerne om førerretsfrakendelse ved overtrædelse af reglerne om kontrol-apparatet blev lempet ved lov nr. 347 af 6. maj 2009 om ændring af færd-selsloven.Som baggrund for lempelsen blev det i bemærkningerne til lovændringen(jf. lovforslag nr. L 87, Folketingssamlingen 2008-2009) anført, at den da-værende ordning, hvorefter tre overtrædelser af reglerne om kontrolappa-ratet på tre år kunne føre til betinget førerretsfrakendelse, var streng ogkunne føre til resultater, som forekom urimelige. Hertil kom, at risikoenfor at miste kørekortet på grund af formelle fejl blev oplevet som en storpsykisk belastning for chaufførerne. Uanset at der i praksis kun i få tilfæl-de skete frakendelse af førerretten for overtrædelse af kontrolapparatfor-ordningen, burde ordningen derfor lempes.Lovændringen i 2009 indebar, at overtrædelse af reglerne om kontrolappa-ratet først medfører betinget frakendelse, når der er begået seks – frem fortre – overtrædelser inden for tre år, jf. § 125, stk. 1, nr. 7. Lovændringenhavde endvidere den konsekvens, at førerretten først skal frakendes ube-tinget, hvis føreren 12 eller flere gange inden for tre år har overtrådt reg-lerne om kontrolapparatet, jf. § 126, stk. 1, nr. 7.Samtidig blev der indført udtrykkelig hjemmel til under særligt formilden-de omstændigheder at undlade betinget frakendelse af førerretten, selv omder foreligger seks overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet inden fortre år, jf. § 125, stk. 4.Med lovændringen blev der desuden indført hjemmel til at frakende fører-retten ubetinget, hvis føreren har ført køretøjet, selv om føreren vidste ellerburde vide, at der var foretaget et uautoriseret, konstruktivt indgreb i køre-tøjets kontrolapparat eller dets forbindelser (manipulation med kontrolap-paratet), jf. § 126, stk. 1, nr. 4.2.1.2.4. Administrative lempelserPå baggrund af drøftelser med transportbranchen har Justitsministeriet ef-ter nærmere drøftelser med Rigsadvokaten og Rigspolitiet ad tre omgangelempet sanktionerne indført med 2005-lovændringen, jf. cirkulæreskrivelse

af 31. oktober 2006, cirkulæreskrivelse af 30. marts 2007 og cirkulære-skrivelse af 15. november 2011. Lempelserne indebærer navnlig følgende:a. Der udmåles kun én bøde til henholdsvis fører og virksomhed (ar-bejdsgiver), hvis føreren ved vejkontrol ikke som foreskrevet kanforevise køreskiverne for den pågældende uge og de forudgående28 dage (frem for en bøde pr. manglende køreskive). Udmåling afblot én bøde til henholdsvis fører og virksomhed i disse tilfældeforudsætter dog, at virksomhed eller fører efterfølgende indsenderkøreskiverne inden for en frist, der fastsættes af politiet.b. Uanset antallet af udfyldningsfejl eller manglende oplysninger påden enkelte køreskive udmåles der kun én bøde til henholdsvis fø-rer og virksomhed for hver skive, der er forkert eller mangelfuldtudfyldt (frem for en bøde for hver enkelt udfyldningsfejl, der kon-stateres).c. Tolerancegrænsen for så vidt angår overtrædelse af reglerne ompauser er blevet udvidet fra 5 procent af den foreskrevne pause til 5minutter for hver enkelt pause. Ved en foreskreven pause på 45minutter eller 15 + 30 minutter udløses der således kun en sanktion,hvis der er afholdt pause i mindre end henholdsvis 40, 10 eller 25minutter (mod førhen henholdsvis 42 minutter, 14 minutter eller 28minutter).d. I stedet for kumulation af køretiden på hver side af en utilstrække-lig pause udløses alene en pausebøde på 1.500 kr. til chaufføren og3.000 kr. til virksomheden, hvis pausen ikke er mere end 1/3 forkort. Hvis pausen er mere end 1/3 for kort, kumuleres køretiden påhver side af pausen som hidtil. Ved en foreskreven pause på 45 mi-nutter eller 15 + 30 minutter sker der således kumulation af køreti-den, hvis pausen har været kortere end henholdsvis 30, 10 eller 20minutter.e. Endelig skal der i tilfælde af overtrædelser af reglerne om daglighviletid kun ske kumulation af køretiden på hver side af det util-strækkelige hvil, hvis hvilet er mindre end 7 timer.2.1.3. Kontrollen med overholdelsen af køre- og hviletidsreglerne

Kontrollen med overholdelse af reglerne om køre- og hviletid gennemførespå baggrund af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/22/EF af 15. marts 2006 (standardkontroldirektivet).Standardkontroldirektivet indeholder bl.a. regler om, at der skal gennemfø-res hensigtsmæssige og regelmæssige kontroller både på vejene og hostransportvirksomhederne. Direktivet fastsætter også regler om vejkontrol-lernes og virksomhedskontrollernes omfang.Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 557 af 24. juni 2005 omændring af færdselsloven og pasloven (jf. L 153, Folketingstidende 2004-2005), er det politiet, der udfører vejkontrol ved kontrol af enkeltkøretøjerunder den daglige patruljering og ved større målrettede kontroller af lastbi-ler og busser, mens virksomhedskontrollen varetages af Rigspolitiet. Vedvirksomhedskontrol anmodes et repræsentativt udvalg af virksomheder omat indsende en virksomheds diagramark og datafiler for en nærmere fastsatperiode.Det er endvidere anført i bemærkningerne, at når Rigspolitiet som tilsyns-myndighed udfører virksomhedskontrol i henhold til standardkontroldirek-tivet, er der tale om en administrativ tilsynsopgave i form af repræsentativkontrol af førere og virksomheder, hvor en virksomhed anmodes om atindsende diagramark mv. til kontrol uden, at der foreligger mistanke omovertrædelser.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 nedenfor om den fremtidige kontrolindsatspå køre- og hviletidsområdet, herunder varetagelsen af virksomhedskon-trollen.2.2. EU-Domstolens afgørelse i sag C-210/10, UrbánEU-Domstolen afsagde den 9. februar 2012 dom i den præjudicielle sag C-210/10, Urbán, som vedrører sanktioner for overtrædelse af reglerne i kon-trolapparatforordningen.EU-Domstolens dom blev afsagt i forbindelse med en konkret ungarsk sag,hvor en chauffør i overensstemmelse med de dagældende ungarske regleradministrativt var blevet pålagt en bøde på 100.000 HUF (ca. 2.600 kr.)tilnærmelsesvis svarende til den gennemsnitlige månedlige nettoindkomstfor en arbejdstager i Ungarn, for overtrædelse af kontrolapparatforordnin-

gen ved en nærmere angivet dag ikke at have angivet kilometertællerensstand på ankomsttidspunktet på sit diagramark.EU-Domstolen var blevet anmodet om at tage stilling til en række præju-dicielle spørgsmål, der navnlig drejede sig om, hvorvidt proportionalitets-princippet er til hinder for at have et sanktionssystem, hvorefter der udmå-les ensartede bøder på et fast beløb for alle overtrædelser i reglerne i kon-trolapparatforordningens artikel 13-16 uanset disses grovhed, og om,hvorvidt proportionalitetsprincippet er til hinder for en bøde af den størrel-se, der var fastsat i ungarsk ret.EU-Domstolen fastslog for det første, at proportionalitetsprincippet, såle-des som dette kommer til udtryk i køre- og hviletidsforordningens artikel19, stk. 1 og 4, er til hinder for en sanktionsordning, som pålægger dekompetente myndigheder at udmåle en bøde på et fast beløb for alle over-trædelser af reglerne vedrørende diagramark i kontrolapparatforordningensartikel 13-16, uanset overtrædelsernes grovhed.Ifølge Domstolen må der ved vurderingen af en overtrædelses grovhedsondres mellem på den ene side overtrædelser, der kan forhindre en effek-tiv kontrol af førerens arbejdsvilkår og af overholdelsen af færdselssikker-heden, og på den anden side mindre overtrædelser, der ikke er til hinderfor en sådan kontrol.Domstolen fremhævede i den forbindelse, at Kommissionen har vedtagetet direktiv om ændring af bilag III til standardkontroldirektivet, som inde-holder ”en fælles ramme” for overtrædelser af kontrolapparatforordningenog køre- og hviletidsforordningen, der inddeles i kategorier efter, hvor al-vorlige overtrædelserne er, jf. pkt. 2.1.1 ovenfor. Efter denne kategorise-ring udgjorde den konkrete overtrædelse af kontrolapparatforordningen en”mindre overtrædelse”.Domstolen fastslog for det andet, at der er grænser for, hvor store bøderder kan pålægges i sager vedrørende mindre overtrædelser af kontrolappa-ratforordningen. En ordning, hvorefter en mindre overtrædelse straffesmed en bøde næsten svarende til den gennemsnitlige månedlige nettoind-komst for en arbejdstager (i Ungarn), var ifølge Domstolen i strid medproportionalitetsprincippet.2.3. Oplæg fra transportbranchen til lempelse af frakendelsessystemet

I juli 2010 modtog Justitsministeriet et oplæg udarbejdet af DI Transport isamarbejde med repræsentanter for transportbranchen med forslag til æn-dringer af sanktionssystemet for overtrædelse af reglerne om kontrolappa-ratet. Spørgsmålet om frakendelse af førerretten er efterfølgende blevetdrøftet mellem Justitsministeriet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet og branche-repræsentanterne bl.a. på grundlag af et uddybende oplæg fra branchere-præsentanterne om det nuværende frakendelsessystem.Fra brancherepræsentanternes side er der mere generelt blevet peget på, atovertrædelse af reglerne om kontrolapparatet straffes for hårdt efter detnugældende sanktionssystem og med den nuværende tiltalepraksis. Det er iden forbindelse navnlig blevet kritiseret, at overtrædelse af reglerne omkontrolapparatet i sig selv kan medføre såvel betinget som ubetinget fra-kendelse af førerretten. Politiet har således i forbindelse med en vejkontroleller en virksomhedskontrol mulighed for at kontrollere data på kørsler,der ligger tilbage i tiden. Det betyder, at en chauffør risikerer – uden førstat blive ”advaret” i form af en betinget frakendelse – at få frakendt fører-retten ubetinget, hvis kontrollen viser, at den pågældende chauffør samletset har fejlbetjent kontrolapparatet minimum 12 gange inden for kontrolpe-rioden.På den baggrund har transportbranchen bl.a. foreslået, at frakendelse ikkebør ske ved overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet.2.4. Justitsministeriets overvejelser2.4.1. Ændringer i bødesystemet2.4.1.1. I forbindelse med ovennævnte lovændringer i 2005 og 2009 blevdet overvejet at opdele overtrædelserne af kontrolapparatforordningen medhenblik på at lade sanktionerne variere efter typen af overtrædelse. Ju-stitsministeriet fandt dog ikke grundlag for at foreslå en sådan ordning,idet alle overtrædelser af de formelle regler om kontrolapparatet principieltkan medvirke til at hindre kontrol af de materielle regler om køre- og hvi-letid.Justitsministeriet finder imidlertid, at EU-Domstolens afgørelse i Urbán-sagen gør det nødvendigt at tilpasse bødesystemet for overtrædelser afkontrolapparatforordningens artikel 13-16, således at bøden fremover gra-dueres efter overtrædelsens karakter. Tilsvarende gør sig efter Justitsmini-

steriets opfattelse gældende for så vidt angår overtrædelser af køre- og hvi-letidsbekendtgørelsens §§ 4-9.2.4.1.2. Det foreslås derfor med lovforslaget, at færdselslovens § 118, stk.7, ændres, således at det ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af be-stemmelserne om brugen af kontrolapparatet, diagramark og fartskriver-kort skal indgå som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen eregnet til at forhindre effektiv kontrol med overholdelsen af bestemmelser-ne som nævnt i 2. pkt.Ved vurderingen af, om en overtrædelse er egnet til at forhindre en effek-tiv kontrol med overholdelsen af bestemmelserne som nævnt i 2. pkt., skalder – i overensstemmelse med EU-Domstolens afgørelse i Urbán-sagen –navnlig lægges vægt på, hvorvidt en overtrædelse kan forhindre en effektivkontrol af førerens arbejdsvilkår (dvs. de materielle køre- og hviletidsreg-ler) og af overholdelsen af færdselssikkerheden. Særligt i forhold til over-trædelser af kontrolapparatforordningens artikel 13-16 forudsættes det medlovforslaget, at der ved vurderingen af overtrædelsens egnethed til at for-hindre en effektiv kontrol tages udgangspunkt i den kategorisering af over-trædelserne i tre niveauer, som Kommissionen har foretaget i direktiv2009/5 optrykt som bilag 2 til lovforslaget, jf. pkt. 2.1.1 ovenfor. Tilsva-rende forudsættes det med lovforslaget, at der ved vurderingen af, om enovertrædelse af køre- og hviletidsbekendtgørelsen er egnet til at forhindreen effektiv kontrol, tages udgangspunkt i den af Rigspolitiet foretagne ka-tegorisering af disse overtrædelser i tre niveauer, svarende til princippernei Kommissionens ovennævnte kategorisering, jf. bilag 3.2.4.1.3. Rigspolitiet har oplyst, at den langt overvejende del af de overtræ-delser af kontrolapparatforordningen, som blev konstateret i forbindelsemed Rigspolitiets virksomhedskontrol i 2011, falder ind under kategorien”meget alvorlige overtrædelser” i Kommissionens ovennævnte direktiv.Resten af overtrædelserne falder ind under kategorien ”alvorlige overtræ-delser”. Rigspolitiet har desuden oplyst, at den hyppigst forekommendeovertrædelse i 2011 vedrører virksomhedens manglende indsendelse af da-ta, jf. kontrolapparatforordningens artikel 14, stk. 2, som udgør en ”megetalvorlig overtrædelse”.På den baggrund foreslås det med lovforslaget, at den nuværende bøde-størrelse på 3.000 kr. for førerens vedkommende, jf. ovenfor pkt. 2.1.2.2,fremover udgør normalbøden for overtrædelser i den midterste kategori(”alvorlige overtrædelser”). Normalbøden for overtrædelser i henholdsvis17

den laveste kategori (”mindre overtrædelser”) og den højeste kategori(”meget alvorlige overtrædelser”) foreslås gradueret i forhold hertil, såle-des at normalbøden for de mindre overtrædelser udgør 2.000 kr., mens bø-den for de meget alvorlige overtrædelser udgør 4.000 kr.For så vidt angår bøden til arbejdsgiveren fastholdes den nuværende bøde-størrelse på 6.000 kr. uanset grovheden af den enkelte overtrædelse.Det bemærkes i den forbindelse, at Urbán-dommen efter Justitsministerietsopfattelse ikke nødvendiggør en ændring af bødestørrelsen for arbejdsgive-ren. EU-reglerne på køre- og hviletidsområdet indeholder således ikkekrav om, at der skal kunne pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet bø-deansvar for førerens overtrædelser. De danske regler herom er således ik-ke fastsat på baggrund af en EU-retlig forpligtelse. Endvidere har Justits-ministeriet lagt vægt på, at det princip om proportionalitet og differentie-ring ved fastsættelsen af sanktioner til føreren, som kommer til udtryk iEU-Domstolens afgørelse, ikke kan antages at gælde i samme omfang, nårder udmåles en bøde til arbejdsgiveren, idet det for arbejdsgiverens ved-kommende ikke er et krav, at overtrædelsen kan tilregnes ham som forsæt-lig eller uagtsom.Arbejdsgiverens bødeansvar følger således af, at arbejdsgiveren helt gene-rel skal sikre, at føreren efterlever alle regler, uanset disses grovhed.I forlængelse heraf bemærkes, at bøderne på færdselsområdet ved lov nr.184 af 8. marts 2011 om ændring af færdselsloven generelt blev forhøjetsom følge af den almindelige prisudvikling. Minimumsbøden blev hævettil 1.000 kr. Lovændringen omfattede imidlertid ikke bøderne for overtræ-delse af reglerne på køre- og hviletidsområdet, som således ikke er blevethævet siden skærpelsen i 2005, jf. ovenfor under pkt. 2.1.2.2.Det bemærkes i tilknytning hertil, at Urbán-dommen efter Justitsministeri-ets opfattelse ikke er til hinder for et bødeniveau som foreslået ovenfor.Den (dagældende) ungarske bødetakst, som EU-Domstolen fandt for høj iforhold til de mindst alvorlige overtrædelser, svarede således til den gen-nemsnitlige månedlige nettoindkomst for en arbejdstager i Ungarn. Sam-menholdt hermed er et bødeniveau som ovennævnte relativt set betydeligtlavere.2.4.1.4. Det tilføjes, at en konkret vurdering af omstændighederne i en gi-ven sag også efter lovforslaget kan føre til en reduktion af de nævnte nor-malbøder. Det fremgår således af Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2000,at hvis det utvivlsomt kan lægges til grund, at en overtrædelse af reglerne18

om kontrolapparatet skyldes sjusk/forglemmelse fra chaufførens side, idetpolitiets kontrol ikke er søgt forhindret eller vanskeliggjort, vil der ved bø-defastsættelsen kunne tages hensyn hertil. Rigsadvokaten har tilkendegi-vet, at man i forbindelse med en kommende revision af meddelelsen vilpræcisere, at det i de nævnte tilfælde tillige kan overvejes helt at undladetiltalerejsning.Der foreslås endvidere ingen ændring af gældende praksis, hvorefter bødernedsættes for personer med særlig lav indtægt, jf. § 118 a, stk. 1.Hvis lovforslaget vedtages, vil ovennævnte normalbøder blive medtaget ien revision af Rigsadvokatens meddelelse om sanktionspåstande i færd-selssager.Den konkrete strafudmåling hører i sidste ende under domstolene, der så-ledes fortsat ikke vil være afskåret fra i særlige tilfælde ud fra en konkret,individuel vurdering at fravige de angivne bødetakster i op- eller nedadgå-ende retning.Der vurderes ikke på baggrund af Urbán-dommen at være behov for atændre det gældende sanktionssystem for overtrædelser af køre- og hvile-tidsforordningen, idet der allerede gælder et gradueret sanktionssystem fordisse overtrædelser, jf. pkt. 2.1.2.2 og 2.1.2.3 ovenfor.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslaget til færdselslovens§ 118, stk. 7, 3. pkt.).2.4.2. Ændringer i frakendelsessystemet2.4.2.1. Overvejelser om indførelse af gradueret frakendelsessystemI den ovennævnte Urbán-dom fastslog EU-Domstolen, at sanktionerne forovertrædelse af reglerne om kontrolapparatet skal differentieres efter over-trædelsens grovhed. Dommen omtaler ikke andre sanktioner end bøder.Justitsministeriet finder imidlertid, at det princip om proportionalitet ogdifferentiering ved fastsættelsen af sanktioner, som kommer til udtryk iEU-Domstolens afgørelse, også finder anvendelse, hvor sanktionen omfat-ter frakendelse af førerretten. Det er dog samtidig Justitsministeriets vurde-ring, at Urbán-dommen herved ikke indebærer, at der skal ske en trinvisinddeling af både bødetakster og frakendelse i forhold til grovheden af de19

enkelte overtrædelser, sålænge der indføres et gradueret system, der omfat-ter alle sanktioner, herunder både bøder og frakendelse, under ét.Justitsministeriet har på den baggrund overvejet, om der også inden forfrakendelsessystemet er anledning til at indføre en sondring mellem over-trædelser af kontrolapparatforordningen på baggrund af overtrædelsernesgrovhed.Efter drøftelser med Rigsadvokaten og Rigspolitiet er det imidlertid Ju-stitsministeriets opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt at fastholde enfrakendelsesordning, hvorefter samtlige overtrædelser, som omfattes af til-talen – uanset grovheden af de enkelte overtrædelser – tæller med, når detskal afgøres, om der skal ske frakendelse. Justitsministeriet har i den for-bindelse lagt vægt på, at i de tilfælde, hvor der i dag sker frakendelse somfølge af, at føreren har begået flere overtrædelser af reglerne om kontrol-apparatet, er tale om forhold, der samlet set er så alvorlige, at der ogsåfremover bør kunne ske frakendelse, uanset grovheden af de enkelte over-trædelser.Lovforslaget indeholder således ikke forslag om ændringer på dette punkt.2.4.2.2. Lempelse af reglerne om ubetinget førerretsfrakendelseSom anført ovenfor under pkt. 2.3 har transportbranchen bl.a. foreslået, atfrakendelse ikke bør ske ved overtrædelser af reglerne om kontrolappara-tet.Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at overholdelse af reglerneom kontrolapparatet har afgørende betydning for politiets muligheder forat kunne føre kontrol med overholdelsen af de materielle køre- og hvile-tidsregler. Justitsministeriet finder derfor ikke grundlag for helt at afskaffeadgangen til frakendelse i forhold til fejlbetjeninger af kontrolapparatet.Justitsministeriet finder derimod, at det kan overvejes at fjerne mulighedenfor at idømme enubetingetfrakendelse udelukkende som følge af (mindst12) overtrædelser af kontrolapparatforordningen til samtidig pådømmelse,jf. herved færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7, jf. § 125, stk. 1, nr. 7.Det kan i den forbindelse anføres, at der – som fremhævet af transport-branchen – ved både vejkontrol og virksomhedskontrol kan ske kontrol afforhold, der ligger tilbage i tid, og at den pågældende chauffør derfor ikke20

nødvendigvis når at blive ”advaret” i form af enbetingetfrakendelse for deførste seks fejlbetjeninger af kontrolapparatet, før de næste seks forholdsanktioneres. Ved en vejkontrol har politiet således principielt mulighedfor at kontrollere en chaufførs kørsler inden for minimum de seneste 28dage, og ved en virksomhedskontrol har politiet mulighed for at kontrolle-re kørsler inden for minimum det seneste år. Den bagudrettede kontrol,som kontrolapparatet muliggør, indebærer derfor, at chaufføren på detteområde ikke nødvendigvis har mulighed for at rette ind i overensstemmel-se med den advarsel, som ligger i en betinget frakendelse.Rigsadvokaten har i tilknytning hertil oplyst, at der i praksis sjældent skerubetinget frakendelse af førerretten alene som følge af, at en chauffør(uden mellemliggende betinget frakendelse) har overtrådt reglerne omkontrolapparatet 12 gange. Ifølge Rigsadvokatens oplysninger har politi-kredsene således skønnet, at der fra 2006 til midten af 2011 alene i ca. 15tilfælde er sket ubetinget frakendelse af førerretten for overtrædelse afkontrolapparatforordningen, uden at chaufføren tidligere er frakendt fører-retten betinget.På den baggrund foreslås det, at færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7, ændres,således at frakendelse kun sker ubetinget, hvis der er tale om flere forholdtil samtidig pådømmelse, der ikke er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 7, alene.Det foreslås samtidig, at der dog i særligt grove tilfælde kan ske ubetingetfrakendelse for forhold, selv om forholdene alene er omfattet af § 125, stk.1, nr. 7.Ændringen vil i praksis indebære, at en chauffør, der som led i en virk-somheds- eller vejkontrol afsløres i 12 eller flere tilfælde af overtrædelseraf reglerne om kontrolapparatet, alene vil få en betinget frakendelse af fø-rerretten, forudsat at førerretten ikke allerede er frakendt betinget. I dagidømmes en ubetinget frakendelse. Det skal dog fortsat straks kunne udlø-se en ubetinget frakendelse, hvis en chauffør har begået særligt grove over-trædelser af reglerne om kontrolapparatet. Sådanne særligt grove overtræ-delser vil som udgangspunkt foreligge i tilfælde, hvor der er begået gen-tagne/systematiske overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet, som en-ten har hindret politiets kontrol med overholdelsen køre- og hviletidsreg-lerne eller har dækket over overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne. Dervil f.eks. kunne være tale om, at en chauffør i gentagne tilfælde har undladtat anvende førerkort eller diagramark i kontrolapparatet, jf. herved kon-trolapparatforordningens artikel 15, stk. 2. Det forudsættes, at enkeltståen-de overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet normalt ikke vil være til-21

strækkelige til, at forholdet må anses som særligt groft med den virkning,at førerretten frakendes ubetinget.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8 (forslaget til færdselslovens§ 126, stk. 1, nr. 7).2.5. Den fremtidige kontrolindsatsRigspolitiet besluttede tidligere i 2012 at iværksætte et omfattende analy-searbejde (Politianalyserne) med henblik på at vurdere mulighederne for atoptimere organiseringen af de politimæssige kerneopgaver og tilrettelæggearbejdsprocesserne, så opgaverne løses så hurtigt og effektivt som muligt,samtidig med at kvaliteten fastholdes eller forbedres.Et af de første delprojekter i Politianalyserne er en analyse af politietsfærdselsindsats med det formål at optimere og effektivisere færdselsområ-det uden en kvalitetsmæssig forringelse.En af anbefalingerne i færdselsprojektet vedrører politiets organisering afkontrollen med de tunge køretøjer. I forlængelse af projektet og i overens-stemmelse med projektets anbefalinger har Rigspolitiet bl.a. besluttet, at despecialiserede kontrolopgaver på tungvognsområdet fremover skal samlesi tre opgavefællesskaber beliggende i henholdsvis Nordjyllands Politikreds(Tungvognscenter Nord), Sydøstjyllands Politikreds (TungvognscenterSyd) og Midt- og Vestsjællands Politikreds (Tungvognscenter Øst). I dager kontrollen spredt mellem Rigspolitiet og de 12 politikredse.Opgavefællesskaberne skal fremover varetage alle opgaver i relation tiltungvognskontrol, herunder kontrol med køre- og hviletidsreglerne.3. Forhøjelse af gebyrer for udstedelse af kørekort3.1 Gældende retDer er i færdselsloven fastsat gebyrer for udstedelse, fornyelse og ombyt-ning af kørekort, jf. nærmere lovens § 59 a, § 124 a, §§ 124 c-e og § 124 h.En del af disse gebyrer er indført inden for de seneste år ved ændringer affærdselsloven, jf. herved bl.a. § 1, nr. 4-7, i lov nr. 1551 af 21. december2010, § 1, nr. 8 og nr. 10, i lov nr. 565 af 18. juni 2012, og § 1, nr. 7, i lovnr. 570 af 18. juni 2012. De nævnte gebyrer er fastsat på baggrund af de på22

tidspunktet for gebyrernes indførelse skønnede faktiske omkostninger, ogder er derfor samtidig til disse nyere gebyrer knyttet reguleringsbestem-melser, hvorefter gebyrerne en gang årligt reguleres med 2 procent tillagttilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-ringsprocent.De resterende gebyrer er oprindeligt fastsat administrativt og senere indsati færdselsloven i 1992. Nogle af disse gebyrer er efterfølgende forhøjet vedlovændring. Der er til disse gebyrer ikke knyttet reguleringsbestemmelser.3.2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. decem-ber 2006 om kørekort (tredje kørekortdirektiv)3.2.1. De gældende regler om kørekort findes dels i færdselsloven, dels ikørekortbekendtgørelsen. Reglerne er i vidt omfang en implementering afRådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort (andet kørekort-direktiv). Den 20. december 2006 blev Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2006/126/EF om kørekort (tredje kørekortdirektiv) vedtaget. Med-lemsstaterne skal sikre, at reglerne i direktivet anvendes fra den 19. januar2013. Visse af direktivets bestemmelser har dog skullet anvendes alleredesiden den 19. januar 2009.De dele af direktivet, som skulle finde anvendelse fra den 19. januar 2009,er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 304 af 2. april 2009 omkørekort.De dele af direktivet, som skal finde anvendelse fra den 19. januar 2013, ergennemført i dansk ret ved lov nr. 1551 af 21. december 2010 om ændringaf færdselsloven (Implementering af dele af tredje kørekortdirektiv, æn-dring af gyldighedstiden for kørekort), lov nr. 479 af 23. maj 2011 om æn-dring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler (Knallertkørekort ogsanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.), lov nr. 565 af 18. juni 2012om ændring af færdselsloven (Aldersgrænsen for førere af lille knallert)samt bekendtgørelse 886 af 15. august 2012 om kørekort.3.2.2. Tredje kørekortdirektiv har bl.a. til formål at reducere mulighedernefor forfalskning af kørekort. Direktivet indebærer, at der fremover kun skalvære én EF-kørekortmodel (plastmodel i stil med kreditkort), og at alle nyekørekort, der udstedes efter den 19. januar 2013, skal have en begrænsetgyldighedstid, således at kørekortet jævnligt skal fornys. Et kørekort vildermed blive opdateret regelmæssigt, bl.a. ved at fotoet på kørekortet for-23

nys, og det vil i højere grad være muligt løbende at opdatere beskyttelsenmod forfalskninger.Direktivet stiller en række nye krav til det fysiske kørekort, herunder øge-de krav til kortenes sikkerhed. Der er således i direktivet krav om, at de fy-siske kørekort skal indeholde flere sikkerhedselementer end hidtil. De nu-værende danske kørekort lever ikke op til alle disse sikkerhedskrav.Sammenlignet med landene omkring Danmark er sikkerhedsniveauet forde danske kørekort lavt. De nuværende danske kørekort blev udviklet i1996, og kortenes sikkerhed er i modsætning til kørekortene fra de flesteandre EU-lande ikke blevet opdateret siden.Justitsministeriet vurderer på den baggrund og på baggrund af oplysningerfra Rigspolitiet om andre EU-lands kørekort, at de nuværende danske kø-rekort er blandt de typer af kørekort i EU, hvor sikkerheden er lavest.3.3. Justitsministeriets overvejelserEfter Justitsministeriets opfattelse medvirker det lave sikkerhedsniveau fordanske kørekort til at øge risikoen for, at danske kørekort forfalskes, hvil-ket navnlig er problematisk, da et dansk kørekort kan anvendes som per-son-id i en række retsforhold. En fortsat opretholdelse af et dansk køre-korts anvendelse som generel person-id kræver efter Justitsministeriets op-fattelse et højt og fremtidssikret sikkerhedsniveau.Rigspolitiet har i forbindelse med forberedelsen af gennemførelsen af tred-je kørekortdirektiv sammen med Rigspolitiets kørekortproducent vurderet,at omkostningerne til produktion af nye kørekort, som har en sikkerheds-mæssig holdbarhed på skønnet 10-15 år, før der vil ses gode eftergørel-ser/forfalskninger, og som vil placere Danmark i den øvre halvdel blandtmedlemsstaterne, når det gælder, hvor sikre de enkelte EU-landes kørekorter i forhold til eftergørelse/forfalskning, vil udgøre en merudgift pr. produ-ceret kørekort på lidt under 20 kr. i forhold til produktionsprisen for de nu-værende kørekort.Denne stigning i produktionsprisen vil uden en forhøjelse af gebyrerne forudstedelse af kørekort betyde en merudgift for Rigspolitiet på ca. 7,2 mio.kr. årligt.24

Justitsministeriet finder ud fra en samlet vurdering, at der – i lyset af denovennævnte relativt begrænsede merudgift pr. produceret kort og hensettil, at der allerede som følge af implementeringen af tredje kørekortdirektivvil skulle gennemføres en skærpelse af sikkerhedsniveauet i det danske kø-rekort – bør gennemføres en sådan grad af skærpelse, at sikkerheden høj-nes betydeligt. Det sikres bedst muligt ved, at det danske kørekort ogsåfremover i en årrække vil kunne anvendes sikkert i det danske samfundsom mere generel person-id.Justitsministeriet har ved vurderingen af merudgiften for den enkelte bor-ger også taget i betragtning, at et kørekort som udgangspunkt har en langgyldighed, og at der således er tale om, at den enkelte borger kun med mel-lemrum af en vis længde vil skulle betale for planmæssige fornyelser afkørekortet.Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag om forhøjelse af en ræk-ke kørekortgebyrer.Justitsministeriet har i den forbindelse fundet det mest korrekt at ladesamtlige relevante gebyrer stige ensartet med 20 kr., uanset at visse af deeksisterende gebyrer i sin tid er fastsat under hensyntagen til den person-gruppe, de retter sig imod. Således betaler ansøgere, der er fyldt 70 år, idag kun 30 kr. for fornyelse af kørekort. Da dette gebyr imidlertid ikke harværet forhøjet siden dets indførelse i færdselsloven i 1992, og da forhøjel-sen alene udgør 20 kr., finde Justitsministeriet, at forhøjelsen også bør slåfuldt igennem for denne persongruppe.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 3-5 og 7.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget vurderes ikke at få økonomiske eller administrative konse-kvenser for det offentlige af betydning, idet indtægterne ved de foreslåedeforhøjelser af kørekortgebyrerne opvejes af udgifterne forbundet med ethøjnet sikkerhedsniveau for danske kørekort.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at få økonomiske eller administrative konse-kvenser for erhvervslivet af betydning.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget vurderes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget vurderes ikke at få miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget har bl.a. til formål at indføre de nødvendige ændringer i sank-tionssystemet for overtrædelser af kontrolapparatforordningen som følgeaf EU-Domstolens afgørelse i sag C-210/10, Urbán.9. Hørte myndigheder og organisationer mv.Lovforslaget har været sendt i høring hos:Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, ATL – Arbejdsgiverorgani-sationen for Transport og Logistik, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DanskTransport og Logistik (DTL), Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd,Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, De Danske Bilimportø-rer, DI Transport, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening,Dommerfuldmægtigforeningen, DTU Transport, 3F’s Transportgruppe,FDM, Forbrugerrådet, Frie Danske Lastbilvognmænd, ITD – InternationalTransport Danmark, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødeva-rer, Movia, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Politiforbundet i Dan-mark, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, TUR – Trans-porterhvervets Uddannelser, Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening,samtlige byretter, Vestre Landsret og Østre Landsret.10. Sammenfattende skemaPositivekonsekven- Negativekonsekven-ser/mindreudgifterser/merudgifterØkonomiskekonsekvenserfor stat, kom-Ingen af betydning.Ingen af betydning.

Til nr. 2 (§ 118, stk. 7, 3. pkt.):Efter den foreslåede bestemmelse skal det ved fastsættelsen af bøder forovertrædelse af bestemmelserne om brugen af kontrolapparatet, diagra-mark og fartskriverkort som nævnt i § 118, stk. 7, 2. pkt., indgå som enskærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er egnet til at forhindre ef-fektiv kontrol med overholdelsen af bestemmelserne som nævnt i 2. pkt.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der indføres et gradueret bøde-system for overtrædelse af bestemmelserne om brugen af kontrolapparatet,diagramark og fartskriverkort i kontrolapparatforordningens artikel 13-16og i køre- og hviletidsbekendtgørelsens §§ 4-9.I køre- og hviletidsbekendtgørelsen er der fastsat straf af bøde eller fæng-sel indtil 4 måneder for overtrædelse af reglerne i kontrolapparatforord-ningens artikel 13-16 og køre- og hviletidsbekendtgørelsens §§ 4-9.Ved vurderingen af, hvorvidt en overtrædelse af kontrolapparatforordnin-gens artikel 13-16 er egnet til at forhindre en effektiv kontrol med over-holdelsen af bestemmelserne som nævnt i § 118, stk. 7, 2. pkt., skal der ta-ges udgangspunkt i den kategorisering af overtrædelserne af kontrolappa-ratforordningen i tre niveauer, som Kommissionen har foretaget i direktiv2009/5/EF, der er optrykt som bilag 2 til lovforslaget, mens der ved vurde-ringen af grovheden af en overtrædelse af køre- og hviletidsbekendtgørel-sens §§ 4-9 skal tages udgangspunkt i Rigspolitiets opdeling af disse over-trædelser i bilag 3.Det forudsættes, at der for førerens vedkommende fastsættes en normalbø-de på 3.000 kr. for overtrædelser i den midterste kategori (alvorlige over-trædelser), mens der for overtrædelser i den laveste kategori (mindre over-trædelser) fastsættes en normalbøde på 2.000 kr., og for overtrædelser iden højeste kategori (meget alvorlige overtrædelser) fastsættes en normal-bøde på 4.000 kr.For arbejdsgiverens vedkommende fastsættes fortsat en normalbøde på6.000 kr. uanset grovheden af den enkelte overtrædelse.En konkret vurdering af omstændighederne i en given sag kan også efterlovforslaget føre til en reduktion af de nævnte normalbøder. Det fremgårsåledes af Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2000, at hvis det utvivlsomt28

kan lægges til grund, at en overtrædelse af reglerne om kontrolapparatetskyldes sjusk/forglemmelse fra chaufførens side, idet politiets kontrol ikkeer søgt forhindret eller vanskeliggjort, vil der ved bødefastsættelsen kunnetages hensyn hertil. Rigsadvokaten har tilkendegivet, at man i forbindelsemed en kommende revision af meddelelsen vil præcisere, at det i de nævn-te tilfælde tillige kan overvejes helt at undlade tiltalerejsning.Der foreslås endvidere ingen ændring af gældende praksis, hvorefter bødernedsættes for personer med særlig lav indtægt, jf. § 118 a, stk. 1.Hvis lovforslaget vedtages, vil ovennævnte normalbøder blive medtaget ien revision af Rigsadvokatens meddelelse om sanktionspåstande i færd-selssager.Den konkrete strafudmåling hører i sidste ende under domstolene, der så-ledes fortsat ikke vil være afskåret fra i særlige tilfælde ud fra en konkret,individuel vurdering at fravige de angivne bødetakster i op- eller nedadgå-ende retning.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.4.1.Til nr. 6 (§ 124 d):Den foreslåede bestemmelse svarer til færdselslovens § 124 d som ændretved lovforslagets § 1, nr. 5 (om forhøjelser af gebyrer), bortset fra, at hen-visningerne i bestemmelsens stk. 6 og 10 er ændret, således at der henvisestil de nye regler i færdselslovens §§ 60 a-60 d (indsat ved § 1, nr. 2, i lovnr. 716 af 25. juni 2010). Disse regler er imidlertid endnu ikke sat i kraft afjustitsministeren. Færdselslovens § 124 d som affattet i lovforslagets § 1,nr. 6, vil skulle sættes i kraft af justitsministeren, når reglerne om alkolåse,herunder færdselslovens §§ 60 a-60 d, sættes i kraft.Den foreslåede bestemmelse har alene lovteknisk karakter.Til nr. 8 (§ 126, stk. 1, nr. 7):Den foreslåede bestemmelse indebærer, at frakendelse kun skal ske ube-tinget, hvis der er tale om forhold, der ikke er omfattet af § 125, stk. 1, nr.7, alene.

Den foreslåede ændring indebærer i praksis, at 12 eller flere tilfælde afovertrædelser af reglerne om kontrolapparatet til samtidig pådømmelsefremover som udgangspunkt alene skal udløse en betinget frakendelse afførerretten.I særligt grove tilfælde kan der dog fortsat ske ubetinget frakendelse forforhold, der alene er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 7. Sådanne særligt grovetilfælde vil som udgangspunkt foreligge, hvor der er begået gentag-ne/systematiske overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet, som entenhar hindret politiets kontrol med overholdelsen køre- og hviletidsreglerneeller har dækket over overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne. Der vilf.eks. kunne være tale om, at en chauffør i gentagne tilfælde har undladt atanvende førerkort eller diagramark i kontrolapparatet, jf. herved kontrol-apparatforordningens artikel 15, stk. 2. Det forudsættes, at enkeltståendeovertrædelser af reglerne om kontrolapparatet normalt ikke vil være til-strækkelige til, at forholdet må anses som særligt groft med den virkning,at førerretten frakendes ubetinget.Det skal fortsat udløse en ubetinget frakendelse, hvis en chauffør, der alle-rede er frakendt førerretten betinget (som følge af overtrædelse af reglerneom kontrolapparatet eller af andre grunde), i prøvetiden gør sig skyldig iseks eller flere overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet, jf. færdsels-lovens § 126, stk. 1, nr. 8.Det skal ligeledes fortsat kunne udløse en ubetinget frakendelse, hvis enchauffør, der tidligere er frakendt førerretten ubetinget, begår et nyt for-hold inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden, jf. færdselslovens § 126,stk. 1, nr. 10 (der ikke foreslås ændret).Endelig fastholdes princippet om, at seks eller flere overtrædelser af reg-lerne om kontrolapparatet i kombination med andre forhold, der i sig selvmedfører betinget frakendelse af førerretten, f.eks. spirituskørsel, skal ud-løse ubetinget frakendelse af førerretten, uanset at der ikke foreligger enmellemliggende afgørelse.Den foreslåede ændring gælder for alle overtrædelser af kontrolapparatfor-ordningen uanset grovheden af den enkelte overtrædelse.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.1.Til § 230

Til nr. 1 (§ 1, nr. 9, i lov nr. 565 af 18. juni 2012)Ved § 1, nr. 9, i lov nr. 565 af 18. juni 2012 gennemførtes en bestemmelsesvarende til færdselslovens § 124 d som affattet ved samme lovs § 1, nr. 8,bortset fra, at henvisningerne i bestemmelsens stk. 6 og 10 blev ændret, så-ledes at der blev henvist til de nye regler i færdselslovens §§ 60 a-60 dindsat ved § 1, nr. 2, i lov nr. 716 af 25. juni 2010. Disse regler er imidler-tid endnu ikke sat i kraft af justitsministeren. Færdselslovens § 124 d somaffattet i 2012-lovens § 1, nr. 9, ville således skulle sættes i kraft af ju-stitsministeren den 19. januar 2013 eller senere afhængigt af, hvornår reg-lerne om alkolåse sættes i kraft. 2012-lovens § 1, nr. 9, havde således alenelovteknisk karakter.Ved § 1, nr. 6, i dette lovforslag foreslås færdselslovens § 124 d af lovtek-niske grunde nyaffattet i sin helhed.På den baggrund foreslås § 1, nr. 9, i lov nr. 565 af 18. juni 2012 samtidigophævet.Til nr. 2 (§ 6, stk. 2, i lov nr. 565 af 18. juni 2012)Ved § 1, nr. 9, i lov nr. 565 af 18. juni 2012 er der i færdselsloven indsaten bestemmelse svarende til færdselslovens § 124 d som affattet ved sam-me lovs § 1, nr. 8, bortset fra, at henvisningerne i bestemmelsens stk. 6 og10 blev ændret, således at der blev henvist til de nye regler i færdselslo-vens §§ 60 a-60 d indsat ved § 1, nr. 2, i lov nr. 716 af 25. juni 2010. Disseregler er imidlertid endnu ikke sat i kraft af justitsministeren. Færdselslo-vens § 124 d som affattet i 2012-lovens § 1, nr. 9, ville således skulle sæt-tes i kraft af justitsministeren den 19. januar 2013 eller senere afhængigtaf, hvornår reglerne om alkolåse sættes i kraft, jf. herved 2012-lovens § 6,stk. 2. Lovens § 1, nr. 9, havde således alene lovteknisk karakter.Ved § 1, nr. 6, i dette lovforslag foreslås færdselslovens § 124 d af lovtek-niske grunde nyaffattet i sin helhed.På den baggrund foreslås § 6, stk. 2, i lov nr. 565 af 18. juni 2012 samtidigændret.

§ 59 aStk. 1---Stk. 2.For ombytningen betales 100 kr.Stk. 3---§ 124 h.For udstedelse af kørekort tilpersoner, der har førerret til en eller flerekategorier, og som har måttet afleverederes kørekort i medfør af § 63, stk. 7,betales 100 kr.Stk. 2.For ombytning af kørekort medkode om frakendelse af retten til at førelille knallert til kørekort uden sådan ko-de, når frakendelsestiden er udløbet, be-tales 100 kr.Stk. 3.For udstedelse af kørekort i for-bindelse med generhvervelse af førerret-ten uden krav om kontrollerende køre-prøve, jf. § 129, stk. 4, betales 100 kr.Stk. 4---§ 118Stk. 1-6---Stk. 7.I forskrifter, der udstedes i medføraf loven, kan der fastsættes straf af bødefor overtrædelse af bestemmelser i for-skrifterne. Der kan endvidere fastsættesstraf af bøde eller fængsel indtil 4 måne-der for overtrædelse af bestemmelser i deforordninger, der er nævnt i § 86 a, stk.1, og for overtrædelse af bestemmelser iforskrifter, der er udstedt i medfør af §86 a, stk. 1.

§ 124 c.Der betales:1) 260 kr. for ombytning af udenlandskkørekort til dansk kørekort, jf. dog § 124d, stk. 7,2) 260 kr. for udstedelse af duplikatkø-rekort, jf. dog § 124 d, stk. 8,3) 100 kr. for fornyelse af kørekort, jf.dog nr. 4-6 og stk. 3-5,4) 135 kr. for fornyelse af kørekort til lil-le lastbil, lastbil, lille bus, bus samt hen-holdsvis lille lastbil, lastbil, lille bus ogbus med stort påhængskøretøj for ansø-gere, der ikke er fyldt 70 år,5) 260 kr. for fornyelse af kørekort medkørelærergodkendelse og6) 260 kr. for fornyelse af kørekort tilerhvervsmæssig personbefordring, jf.dog stk. 5.Stk. 2.For udstedelse af midlertidigt er-statningskørekort til kørsel i udlandet be-tales 150 kr., jf. dog § 124 d, stk. 9.Stk. 3.For fornyelse af kørekort for an-søgere, der er fyldt 70 år, betales 30 kr.Stk. 4.Fornyelse af kørekort, der er tids-begrænset som følge af helbredsmæssigeforhold, sker uden betaling for ansøgere,der ikke er fyldt 70 år.

124 d.For afholdelse af teoriprøve ogudstedelse af kørekort til lille knallert tilpersoner, der er fyldt 18 år, betales 100kr.Stk. 2.For udstedelse af kørekort til lilleknallert til personer under 18 år, som harmodtaget undervisning i færdselsregler-ne og kørsel med lille knallert og beståeten teoriprøve og en praktisk prøve i til-knytning hertil, jf. § 63, stk. 2, 1.pkt., be-tales 420 kr.Stk. 3.For afholdelse af teoriprøve ellerpraktisk prøve til lille knallert for perso-ner under 18 år ud over første prøve,jf. stk. 2, betales 200 kr.Stk. 4.For udstedelse af kørekort til lilleknallert efter udløbet af en ubetinget fra-kendelse af retten til at føre lille knallert,jf. § 129, stk. 3, betales 100 kr.Stk. 5.For afholdelse af køreprøve tilstor knallert betales 225 kr.Stk. 6.For kontrollerende køreprøve tilstor knallert betales 225 kr. For førstekontrollerende køreprøve betales dogikke, medmindre prøven aflægges i med-før af § 60, stk. 2 eller 3, eller § 60 a.

5.I§ 124 dforetages følgende ændrin-ger. Istk. 1, 4 og 7-10ændres »100 kr.«til: »120 kr.«. Istk. 2,ændres »420 kr.«til: »440 kr.«. Istk. 5og6,ændres »225kr.« til: »245 kr.«.6.§ 124 daffattes således:»§ 124 d.For afholdelse af teoriprøveog udstedelse af kørekort til lille knallerttil personer, der er fyldt 18 år, betales120 kr.Stk. 2.For udstedelse af kørekort tillille knallert til personer under 18 år,som har modtaget undervisning i færd-selsreglerne og kørsel med lille knallertog bestået en teoriprøve og en praktiskprøve i tilknytning hertil, jf. § 63, stk. 2,1. pkt., betales 440 kr.Stk. 3.For afholdelse af teoriprøve el-ler praktisk prøve til lille knallert forpersoner under 18 år ud over første prø-ve, jf. stk. 2, betales 200 kr.Stk. 4.For udstedelse af kørekort tillille knallert efter udløbet af en ubetin-get frakendelse af retten til at føre lilleknallert, jf. § 129, stk. 3, betales 120 kr.Stk. 5.For afholdelse af køreprøve tilstor knallert betales 245 kr.Stk. 6.For kontrollerende køreprøvetil stor knallert betales 245 kr. For førstekontrollerende køreprøve betales dogikke, medmindre prøven aflægges imedfør af § 60 a, stk. 1, § 60 b eller § 60c.Stk. 7.For ombytning af et uden-landsk kørekort til et dansk kørekort tillille eller stor knallert betales 120 kr.Stk. 8.For udstedelse af duplikatkø-rekort til lille eller stor knallert betales120 kr.Stk. 9.For udstedelse af midlertidigterstatningskørekort til lille eller storknallert til kørsel i udlandet betales 120kr.35

§ 124 e.For afholdelse af kørelærerprø-ve betales 320 kr. for hver kategori. Så-fremt der aflægges prøve til almindeligbil samtidig med prøve til motorcykel,betales dog 440 kr.Stk. 2---Stk. 3.For udstedelse af kørekort til per-soner, der har førerret til en eller flerekategorier, og som har måttet afleverederes kørekort i medfør af § 66 a, stk. 4,1. pkt., betales 100 kr.Stk. 4---§ 126.Føreren af et motordrevet køretøj,hvortil der kræves kørekort, skal ubetin-get frakendes retten til at føre sådant kø-retøj, hvis føreren1)---2)---3)---4)---5)---6)---7) har gjort sig skyldig i flere forhold,der hver for sig er omfattet af § 125, stk.1, nr. 1-9, eller stk. 2 eller 3, dog såledesat frakendelse for flere forhold alene om-fattet af § 125, stk. 1, nr. 6, kun sker ube-tinget, hvis forholdene er begået i for-bindelse med mere end ét kørselsforløb,