UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om retsafgifter, tinglysningsafgiftsloven og lov

om tinglysning

(Afgiftsfri opslag i og udskrift af akter fra det digitale tinglysningssystem,ændring af den faste del af tinglysningsafgiften samt visse udvidelser afreglerne om virksomhedspant)

§1

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 8. september 2006,som ændret bl.a. ved lov nr. 168 af 12. marts 2008, lov nr. 1550 af 21. de-cember 2010 og senest ved lov nr. 325 af 11. april 2012, foretages følgen-de ændringer:

1.

Ioverskriftentil kapitel 8 ændres ”og forespørgsler” til: ”mv.”

2.

I§ 48indsættes somstk. 3:”Stk.3.For adgang til og udskrifter af akter i det digitale tinglysningssy-stem finder stk. 1, 1. pkt., ikke anvendelse. For Tinglysningsrettens udfær-digelse af tingbogsattester svares dog afgift efter stk. 1.”

3.

§§ 49 aog49 bophæves.

§2

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007,som ændret ved § 10 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, § 94 i lov nr. 1336 af 19.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

december 2008, § 14 i lov nr. 221 af 21. marts 2011 og lov nr. 295 af 11.april 2011, foretages følgende ændringer:

1.

§ 2, stk. 1,affattes således:”Den del af afgiftsbeløb efter denne lov, der er beregnet som en procent-del, afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.”

2.

I§ 4, stk. 1, § 5, stk. 1og3, § 5 a, stk. 2, § 6, § 6 a, § 7, stk. 1-3,og§ 9,stk. 1, 1.og2. pkt.,ændres ”1.400” til: ” 1.660”.

3.

I§ 8, stk. 1, nr. 7,ændres ”eller § 47, stk. 2,” til: ”§ 47, stk. 2, eller § 47e, stk. 5,”, og ”eller § 47, stk. 6” ændres til: ”§ 47, stk. 6, eller § 47 e, stk.9”.

4.

§ 23, stk. 1, 1. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:”Afgift, som er indbetalt ved tinglysning eller registrering, godtgøres aftold- og skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløb ved-rørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ik-ke.”

§3

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af 9. marts 2006, somændret senest ved lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændrin-ger:

1.

I§ 47 c, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter ”skadesløsbrev”: ”eller ejerpante-brev”.

2.

§ 47 c, stk. 3, nr. 3,affattes således:”3) de i 42 c nævnte køretøjer, såfremt pantsætteren driver erhvervsvirk-somhed med køb og salg af de pågældende køretøjer,”

3.

I§ 47 c, stk. 5,ændres ”virksomhedspanthaveren” til: ”virksomheds-panthaver”.

4.

I§ 47 cindsættes somstk. 6og7:”Stk.6.Tinglyst virksomhedspant skal respektere underpant i løsøre, jf. §47, der er tinglyst ved virksomhedspantsætterens erhvervelse af den på-gældende genstand. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til gyldigt af-talt ejendomsforbehold i løsøre.

Stk. 7.Tinglyst virksomhedspant skal respektere ejendomsforbehold ogunderpant i de i § 42 c nævnte køretøjer, der er tinglyst ved virksomheds-pantsætterens erhvervelse af det pågældende køretøj.”

5.

§ 47 e, stk. 4,ophæves, og i stedet indsættes:”Stk.4.§ 42 g, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til ska-desløsbreve og ejerpantebreve som nævnt i § 47 c, stk. 1, og skadesløsbre-ve som nævnt i § 47 d, stk. 1.Stk. 5.Underpant i ejerpantebreve, der giver virksomhedspant, skal ting-lyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om pantebre-vet, og mod aftaler om eller retsforfølgning mod det pantsatte.Stk. 6.Underpant i ejerpantebreve efter § 47 c, stk. 1, der skal fortrængeen utinglyst underpanteret i et ejerpantebrev eller inden for ejerpantebre-vets ramme, skal selv være tinglyst, og erhververen ifølge aftalen være igod tro.Stk. 7.§ 1 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for en panthaver medtinglyst underpant i et ejerpantebrev, der giver virksomhedspant.Stk. 8.§ 15, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse ved tinglysning af ret-tigheder i et ejerpantebrev, der giver virksomhedspant, eller inden for ejer-pantebrevets ramme.Stk. 9.Overdragelse eller anden overførsel af rettigheder som nævnt i stk.5 skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås omden pågældende rettighed, og mod retsforfølgning mod rettigheden.Stk. 10.Ved overdragelse til eje eller pant af tinglyste negotiable ejerpan-tebreve, der giver virksomhedspant, finder §§ 27 a-31 tilsvarende anven-delse. Et tinglyst ejerpantebrev, der giver virksomhedspant, er ikke negoti-abelt, medmindre dette klart fremgår af pantebrevet. Skadesløsbreve er ik-ke negotiable pantebreve. ”

6.

I§ 49 c, stk. 5,udgår ”, herunder om anmelderens betaling af et gebyrfor denne meddelelse”.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning...........................................................................................................52. Baggrund............................................................................................................62.1. Fri adgang til oplysninger i tinglysningssystemet.......................................62.2. Indførelse af regler om virksomhedspant og lovovervågning.....................73. Afgiftsbetaling mv. i forbindelse med tinglysning.............................................83.1. Gældende ret...............................................................................................8

3.1.1. Retsafgiftslovens regler vedrørende opslagsafgiften mv. ......... 83.1.2. Adkomsthaverbreve .................................................................. 93.1.3. Tinglysningsafgiftsloven......................................................... 103.2. Justitsministeriets overvejelser..................................................................114. Udvidelse af virksomhedspanteordningen.......................................................124.1. Gældende ret.............................................................................................12

4.2.1. Motorkøretøjer mv. ................................................................. 154.2.2. Stiftelse af virksomhedspant ved ejerpantebrev...................... 174.2.3. Prioritetsstillingen ved fremtidige erhvervelser, som bliveromfattet af virksomhedspantet .......................................................... 225. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige......................246. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.................267. Administrative konsekvenser for borgerne......................................................278. Miljømæssige konsekvenser.............................................................................279. Forholdet til EU-retten.....................................................................................2710. Hørte myndigheder og organisationer mv......................................................2711. Sammenfattende skema..................................................................................27

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er dels at afskaffe den særskilte afgiftsbetalingforbundet med opslag i og adgang til oplysninger i tinglysningssystemet,dels at foretage visse udvidelser af reglerne vedrørende virksomhedspant.Med lovforslaget fjernes den særskilte afgiftsbetaling for opslag i tingbø-gerne, således at adgangen til at foretage forespørgsler i den digitale ting-bog, personbog og andelsboligbog fremadrettet bliver afgiftsfri. Endviderebliver adgangen til de tinglyste dokumenter samt muligheden for udskriftheraf også afgiftsfri. Med forslaget vil der således være fri adgang til op-lysninger i hele tinglysningssystemet.Med forslaget vil adgangen til tinglysningssystemet blive gjort lettere oghurtigere for brugerne, idet der ikke vil være behov for, at man er loggetind i systemet, eller at man inden oplysningerne kan tilgås har været igen-nem en betalingsside. Endvidere vil adgangen til at tilgå og udskrive op-lysninger i de tinglyste dokumenter sikre en lettere adgang til indholdet afde tinglyste dokumenter og vil dermed også kunne være med til at smidig-gøre processen omkring søgning af oplysninger i eksisterende dokumentersamt tinglysning af nye rettigheder.Samtidig med afskaffelsen af den særskilte afgiftsbetaling for opslag mv. itinglysningssystemet ændres den faste del af tinglysningsafgiften fra 1.400til 1.660 kr. Forslaget medfører ikke en merindtægt for det offentlige, idetder med den forslåede justering af den faste del af tinglysningsafgiftenalene sikres, at lovforslaget ikke medfører tab af indtægter eller merudgif-ter for staten som følge af ovennævnte afgiftsfritagelse.Endvidere foreslås med lovforslaget visse udvidelser af reglerne om virk-somhedspant. Det foreslås bl.a. med lovforslaget, at virksomhedspant kanstiftes også ved ejerpantebrev (og ikke kun ved skadesløsbrev).Endvidere foreslås det, at virksomhedspanteordningen udvides til også atomfatte motorkøretøjer mv., hvis pantsætteren driver erhvervsvirksomhedmed køb og salg af de pågældende køretøjer.Desuden foreslås det at lovfæste principperne vedrørende prioritetsstillin-gen mellem på den ene side virksomhedspantet og på den anden side indi-viduelle panterettigheder vedrørende aktiver, som erhverves af virksom-hedspantsætteren efter tinglysning af virksomhedspantet.5

Endelig foreslås det at ændre tinglysningsafgiftsloven, så lovens bestem-melse om afgiftsfritagelse for ejerpantebreve ligeledes gælder for tinglys-ning af ejerpantebreve i forbindelse med virksomhedspant.

2. Baggrund

2.1. Fri adgang til oplysninger i tinglysningssystemet

Med digitaliseringen af tinglysningssystemet blev adgangen til tinglys-ningsdata gjort lettere, idet enhver med internetadgang blev givet mulighedfor at foretage opslag i det digitale tinglysningssystem.Opslag i tingbøgerne er imidlertid afgiftsbelagt efter retsafgiftsloven. End-videre skal der betales særskilt retsafgift, hvis der ønskes adgang til og ud-skrift fra de tinglyste dokumenter.Herudover opkræves et særskilt gebyr for Tinglysningsrettens udsendelseaf orienteringsskrivelser – adkomsthaverbreve – i de tilfælde, hvor tinglys-ning af pant foretages i henhold til tinglysningslovens kapitel 7 b om auto-riserede anmeldere.Opkrævningen af retsafgifterne foretages i forbindelse med den enkeltesøgning eller i henhold til kreditkundeordningen, hvorefter der foretagesmånedlige bagudrettede opkrævninger af afgiften, jf. retsafgiftslovens § 49a, stk. 4.Udover retsafgiftslovens gebyrer vedrørende opslag mv. i tinglysningssy-stemet samt udgifterne til udsendelse af adkomsthaverbreve svares der vedtinglysning af rettigheder i tinglysningssystemet afgift efter tinglysnings-afgiftsloven, jf. lov nr. 462 af 14. maj 2007 om afgift af tinglysning og re-gistrering af ejer og panterettigheder mv. med senere ændringer (hereftertinglysningsafgiftsloven).Tinglysningsafgiften betales ved tinglysningen. Kompetencen til at træffeafgørelse om afgiften tilkommer told- og skatteforvaltningen, der også fo-restår opkrævningen, såfremt afgiften ikke betales ved tinglysningen, ellerhvis der betales for lidt. Reglerne om afgiftsbetaling fremgår af kapitel 4 itinglysningsafgiftsloven.Udgifterne, der svares til det offentlige i forbindelse med tinglysning, ersåledes i dag fordelt på flere forskellige regler, jf. nærmere nedenfor under6

pkt. 3.1.1.-3.1.3.

2.2. Indførelse af regler om virksomhedspant og lovovervågning

2.2.1.

Den 1. januar 2006 trådte en række nye regler om virksomhedspant ikraft, jf. lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven,konkursloven og andre love (Virksomhedspant). Reglerne blev udformetpå grundlag af forslag fra udvalget om virksomhedspant i betænkning nr.1459/2005 (herefter ”betænkningen”).I forbindelse med justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 18 af 6.juni 2006 fra Folketingets Retsudvalg om lovforslaget (L 162) udtalte ju-stitsministeren, at loven ville blive undergivet lovovervågning, således atJustitsministeriet senest 3 år efter dens ikrafttræden skulle fremlægge enredegørelse for Folketinget om lovens generelle virkninger for de alminde-lige kreditorer og for erhvervsvirksomhedernes finansieringsmuligheder.Den 29. januar 2009 afgav Justitsministeriet en redegørelse til FolketingetsRetsudvalg om lovovervågning af reglerne om virksomhedspant. Af rede-gørelsens konklusion fremgår bl.a., at virksomhedspanteordningen endnuikke havde opnået den forventede faktiske udbredelse. Endvidere fremgårdet, at indførelsen af virksomhedspant og fordringspant på baggrund af demodtagne høringssvar syntes at have haft en positiv virkning for nogle er-hvervsdrivendes finansieringsmuligheder, men at der dog ikke forelå sikreoplysninger herom. Hvad angår ordningens virkninger for de almindeligekreditorer forelå der ikke de fornødne oplysninger om skifteretternes be-handling af konkursboer, hvor der havde været virksomhedspant eller for-dringspant. På den baggrund fandt Justitsministeriet, at lov om virksom-hedspant fortsat burde være undergivet lovovervågning.

2.2.2.

Den 8. februar 2012 afgav Justitsministeriet en yderligere redegørel-se til Folketingets Retsudvalg om lovovervågning af reglerne om virksom-hedspant. Det fremgår af redegørelsen, at indførelsen af virksomhedspantgrundlæggende har haft de forventede virkninger dels for de almindeligekreditorer, idet de usikrede kreditorer er blevet stillet ringere og har fået etstørre dividendetab ved konkurs, dels for virksomhedernes finansierings-muligheder, idet ordningen dog har fået en mindre udbredelse end forven-tet.Det var Justitsministeriets samlede vurdering, at der på baggrund af de fo-religgende oplysninger ikke er grundlag for at foretage mere vidtgående7

ændringer af reglerne om virksomhedspant. Samtidig var det Justitsmini-steriets opfattelse, at de erfaringer, som fremgår af de modtagne hørings-svar, gav anledning til at overveje visse spørgsmål, der eventuelt vil kunnedanne grundlag for en justering af reglerne om virksomhedspant.Justitsministeriet tilkendegav i redegørelsen således at ville overvejespørgsmålet om at give mulighed for at anvende ejerpantebreve i forbin-delse med virksomhedspant og en udvidelse af virksomhedspanteordnin-gen til også at omfatte motorkøretøjer mv., der er eller har været indregi-streret. Justitsministeriet ville endvidere overveje, om der i givet fald kun-ne være anledning til at præcisere prioritetsstillingen mellem på den eneside et individualiseret underpant eller gyldigt ejendomsforbehold og påden anden side virksomhedspanthaver.Justitsministeriet tilkendegav at ville orientere Folketingets Retsudvalg omresultatet af overvejelserne inden udgangen af 2012.Denne del af lovforslaget fremsættes på baggrund af disse overvejelser.

3. Afgiftsbetaling mv. i forbindelse med tinglysning

3.1. Gældende ret

3.1.1. Retsafgiftslovens regler vedrørende opslagsafgiften mv.

Reglerne om afgift for opslag i tingbogen, personbogen og andelsboligbo-gen følger af retsafgiftslovens § 49 a. Afgiften udgør 30 kr. pr. opslag og120 kr. for et fuldt opslag vedrørende en fast ejendom.Til hovedreglen om afgiftsbetaling ved opslag i tingbøgerne gælder dervisse undtagelser, herunder at afgiftsfri opslag kan foretages af ejendom-mens ejer og af offentlige forvaltningsmyndigheder, forudsat at der i sidst-nævnte tilfælde er tale om ikke-erhvervsmæssigt øjemed, samt at opslag,der foretages fra terminaler ved retterne i ikke-erhvervsmæssigt øjemed, erafgiftsfri, jf. retsafgiftslovens § 49 a, stk. 2. Endvidere falder opslagsafgif-ten konkret bort, hvis der inden for seks dage fra et automatisk opslag fore-tages anmeldelse til tinglysning, jf. retsafgiftslovens § 49 a, stk. 3.Afgiften opkræves som udgangspunkt i forbindelse med den elektroniskeforespørgsel, således at gennemførelse af forespørgslen alene er mulig, nårder er foretaget afgiftsbetaling. Dog er der også mulighed for, at opslags-afgiften mv. med Tinglysningsrettens tilladelse opkræves månedsvis bag-ud. Denne ordning betegnes kreditkundeordningen, jf. retsafgiftslovens §8

49 a, stk. 4.Udover retsafgiftslovens regler vedrørende afgift forbundet med opslag itingbøgerne, følger det af retsafgiftslovens § 48, at der betales afgift foradgang til eller udskrift af de akter, der ligger til grund for den foretagnetinglysning. Afgiften forbundet hermed er 175 kr. Samme afgift betalesogså i de tilfælde, hvor Tinglysningsretten anmodes om at udfærdige enofficiel tingbogsattest.I modsætning til opslag i tingbogen, personbogen og andelsboligbogen eropslag i bilbogen afgiftsfritaget. Denne ordning blev indført i forbindelsemed digitaliseringen af bilbogen, hvor det samtidig blev gjort pligtmæssigtat foretage opslag i bilbogen med henblik på at kontrollere, hvilke rettig-heder der fremgår heraf forud for udbetaling af forsikringserstatning. Ord-ningen med afgiftsfrie opslag i bilbogen har ført til et ændret forbrugsmøn-ster, hvor der hyppigere foretages opslag i bilbogen med henblik på an-vendelse af de oplysninger, der er indeholdt heri.

3.1.2. Adkomsthaverbreve

Med indførelsen af ordningen for digital tinglysning, jf. lov nr. 539 af 8.juni 2006 om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Di-gital tinglysning), blev der skabt mulighed for, at tinglysning af pant kanforetages af en autoriseret anmelder, jf. reglerne herom i kapitel 7 b i ting-lysningsloven. Med ordningen kan der ske tinglysning af panterettigheder,uden at der indsendes en fuldmagt til Tinglysningsretten. I disse tilfælde erdet den autoriserede anmelder, der kontrollerer, at det digitale dokumentstammer fra den i tingbogen berettigede eller fra en anden efter samtykkefra den berettigede. Dette er en afvigelse af den almindelige ordning, hvor-efter det er Tinglysningsretten, der kontrollerer, om dokumentet hidrørerfra den tingbogsberettigede.I forbindelse med indførelse af ordningen vedrørende autoriserede anmel-dere blev der i tinglysningsloven § 49 c, stk. 5, givet en bemyndigelse tiljustitsministeren til at fastsætte regler om, at retten i forbindelse med ting-lysning, der sker i henhold til reglerne om autoriserede anmeldere, skalsende meddelelse til den, der ifølge tingbogen er berettiget til at disponereover den pågældende rettighed, herunder om anmelderens betaling af etgebyr for denne meddelelse.

Bemyndigelsen er udnyttet ved fastsættelse af regler herom i § 25 i be-kendtgørelsen nr. 763 af 20. juli 2009 om adgang til tinglysningssystemetog tinglysningsmåden med senere ændringer (herefter adgangsbekendtgø-relsen). Efter denne bestemmelse sender Tinglysningsretten en orienteringtil den tingbogsberettigede, når der tinglyses et dokument af en autoriseretanmelder. For denne orientering opkræves der et omkostningsbestemt ge-byr på 7 kr. pr. brev. Opkrævningen foretages særskilt efter kreditkunde-ordningen, dvs. månedlig opkrævning bagudrettet hos den pågældende au-toriserede anmelder.

3.1.3. Tinglysningsafgiftsloven

Tinglysningsafgiftsstrukturen fik sin nuværende udformning med lov nr.382 af 2. juni 1999, som trådte i kraft den 1. januar 2000. Med loven ind-førtes der et system, hvormed der for de afgiftsbelagte tinglysninger svaresen fast tinglysningsafgift på 1.400 kr. samt en variable afgift, der udregnessom en procentdel af værdien af den sum, som tinglysningen vedrører (0,6pct. af ejerskiftesummen, jf. § 4 i tinglysningsafgiftsloven, 1,5 pct. af pan-tesummen, jf. § 5 i tinglysningsafgiftsloven, eller 1,5 pct. af det beløb, somskal sikres med et ejendomsforbehold i biler mv., jf. § 6 i tinglysningsaf-giftsloven).Med lov nr. 295 af 11. april 2011 er der foretaget en række tilpasninger aftinglysningsafgiftsloven som følge af indførelsen af digital tinglysningsamt visse forenklinger af reglerne for beregning og overførsel af afgifterved låneomlægning. Også efter tilpasningerne er der holdt fast i den grund-liggende opdeling af afgiften i en fast og en variabel tinglysningsafgift,som også størrelsesmæssigt svarer til de satser, der blev fastsat i 1999.Derimod er der med tilpasningerne bl.a. ændret ved fastlæggelsen af densum, som den variable tinglysningsafgift skal beregnes af, samt foretageten forenkling af bl.a. beregningsmetoden ved overførsel af afgift.Efter tinglysningsafgiftsloven svares den faste tinglysningsafgift i alle til-fælde, hvor tinglysningsdispositionen er afgiftsbelagt. Det følger således aftinglysningsafgiftslovens § 7, at der for andre tinglysninger end dem, derer nævnt i lovens §§ 4-6a (vedrørende bl.a. ejerskifte, pant og ejendoms-forbehold i motorkøretøjer mv.), svares den faste tinglysningsafgift.Efter tinglysningsafgiftsloven er der imidlertid også en række tinglys-ningsdispositioner, som er afgiftsfritaget. Det drejer sig bl.a. om underpanti ejerpantebreve, om overdragelse af pantebreve til en anden panthaver, af-lysninger, tinglysning af en række retlige begrænsninger der følger af an-10

den lovgivning (herunder tinglysning af værgemål, skifteretsattester, rå-dighedsfratagelse efter fællesboskifteloven og konkursloven) og visseformer for påtegninger.

3.2. Justitsministeriets overvejelser

Indførelsen af digital tinglysning har medført en lettelse i brugernes mu-lighed for adgang til oplysningerne i tinglysningssystemet. Endvidere harindførelsen af digital tinglysning givet grundlag for et mere effektivt ting-lysningssystem, og tinglysningens brugere – private såvel som professio-nelle, herunder pengeinstitutter, realkreditinstitutter, advokater, ejen-domsmæglere og landinspektører – vil i de fleste sager opnå en mere enkelsagsbehandling og registrering af rettigheder. De papirdokumenter, der tid-ligere blev anvendt som grundlag for tinglysning, er blevet erstattet af digi-tale dokumenter, og der blev i forbindelse med overgangen til digital ting-lysning foretaget indscanning af de allerede tinglyste dokumenter, såledesat alle tinglyste dokumenter nu er at finde som digitale filer.Med etableringen af et lettere tilgængeligt tinglysningssystem er der skabtgrundlag for, at ekspeditionerne i forbindelse med køb, salg og belåning aff.eks. fast ejendom bliver enklere, og dermed at de administrative byrderforbundet med brugen af systemet reduceres.Betalingen af den særskilte opslagsafgift samt afgift for adgang til og ud-skrift af de tinglyste dokumenter opfattes imidlertid fortsat som en barrierei forhold til tilgængeligheden af de tinglyste oplysninger. Endvidere udgørbrugernes håndtering af de forskellige opkrævningsordninger, der eksiste-rer i forhold til brug af og tinglysning i tinglysningssystemet, en admini-strativ byrde. Hertil kommer at den nuværende afgiftsstruktur ikke giver etincitament til at sikre den mest optimale udnyttelse af oplysningerne i ting-lysningssystemet. Afgiftsbetalingen kan således i visse tilfælde afholdebrugerne fra at foretage nye opslag forud for tinglysning, som sikrer, attinglysningen baserer sig på aktuelle oplysninger.For at sikre at oplysninger i tinglysningssystemet i videst muligt omfangnyttiggøres, og at tinglysningerne i vidst muligt omfang baserer sig på heltopdaterede tingbogsoplysninger, foreslås det derfor, at opslag i tingbøger-ne gøres afgiftsfri. Endvidere foreslås det at afskaffe den særskilte gebyr-betaling for Tinglysningsrettens udsendelse af orienteringsbreve til dentingbogsberettigede i forbindelse med tinglysning af pant anmeldt af en au-toriseret anmelder.11

Samtidig hermed foreslås det at forhøje af den faste del af tinglysningsaf-giften med henblik på at sikre, at forslaget samlet set ikke medfører tab afindtægter – eller merudgifter – for det offentlige. Der henvises nærmereherom til de økonomiske bemærkninger under pkt. 5 og 6.

4. Udvidelse af virksomhedspanteordningen

4.1. Gældende ret

4.1.1. Reglerne om virksomhedspant generelt

Ved lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, kon-kursloven og andre love (Virksomhedspant) blev der indført nye regler itinglysningsloven om virksomhedspant, hvorefter indehaveren af en er-hvervsvirksomhed for en række aktivtypers vedkommende har mulighedfor samlet at underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhver-ver. Virksomhedspant er et ’flydende’ pant, idet varelageret mv. kan ud-skilles ifølge regelmæssig drift af virksomheden, mens nye aktiver, somvirksomheden erhverver, og som er omfattet af en af de pantsatte kategori-er, automatisk bliver omfattet af virksomhedspantet.Efter tinglysningslovens § 47 c, stk. 1, kan indehaveren af en erhvervsvirk-somhed ved anvendelse af skadesløsbrev underpantsætte, hvad virksomhe-den ejer og fremtidig erhverver (virksomhedspant), jf. stk. 3 og 4. Pant-sætning er ikke til hinder for, at aktiver, bortset fra fordringer, udskillesifølge regelmæssig drift af virksomheden.Virksomhedspant skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der igod tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning. Virksomhedspantetableret ved tinglyst skadesløsbrev kan ikke overdrages, jf. § 47 c, stk. 2.Efter § 47 c, stk. 3, kan virksomhedspant omfatte simple fordringer hidrø-rende fra salg af varer og tjenesteydelser (nr. 1), lagre af råvarer, halvfa-brikata og færdigvarer (nr. 2), de i § 42 c nævnte køretøjer, som ikke er ogaldrig har været registreret i Køretøjsregisteret (tidligere Centralregistretfor Motorkøretøjer) eller i et tilsvarende udenlandsk register (nr. 3), drifts-inventar og driftsmateriel (nr. 4), drivmidler og andre hjælpestoffer (nr. 5),besætning (nr. 6) og goodwill, domænenavne og rettigheder i henhold tilpatentloven, varemærkeloven, designloven, brugsmodelloven, mønsterlo-ven, ophavsretsloven og lov om beskyttelse af halvlederprodukters ud-formning (topografi) (nr. 7).12

Efter § 47 c, stk. 4, omfatter virksomhedspant uanset stk. 3 dog ikke akti-ver omfattet af en tinglyst panteret i medfør af § 37 (om tilbehørspant),uanset hvornår panteretten i den faste ejendom er tinglyst (nr. 1), aktiver,der kan omfattes af en panteret i en andel i en andelsboligforening i med-før af § 42 j, stk. 8 (nr. 2), inventar og varelager omfattet af § 71, stk. 3, ilov om apoteksvirksomhed (nr. 3), de i § 42 c nævnte køretøjer, der er fri-taget for registrering (nr. 4), skibe med en bruttotonnage på 5 eller deroverog aktiver, der kan omfattes af en panteret i skibe i medfør af sølovens §28 og § 47 (nr. 5), og luftfartøjer og aktiver, der kan omfattes af en pante-ret i luftfartøjer i medfør af §§ 1, 22 og 24 i lov om registrering af rettig-heder over luftfartøjer (nr. 6).Som et supplement til virksomhedspanteordningen er der ved tinglysnings-lovens § 47 d indført en mindre omfattende ordning, hvorefter indehaverenaf en erhvervsvirksomhed ved anvendelse af skadesløsbrev kan underpant-sætte virksomhedens udestående og fremtidige simple fordringer hidrøren-de fra salg af varer og tjenesteydelser (fordringspant), jf. tinglysningslo-vens § 47 d, stk. 1. Fordringspant skal ligeledes tinglyses for at opnå be-skyttelse mod aftaler, der i god tro indgås mod pantets ejer, og mod rets-forfølgning. Fordringspant etableret ved tinglyst skadesløsbrev kan ikkeoverdrages.

4.1.2. Motorkøretøjer

Efter tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 3, kan virksomhedspant omfattede i § 42 c nævnte køretøjer, som ikke er og aldrig har været registreret iKøretøjsregisteret eller i et tilsvarende udenlandsk register. Mulighedenfor at virksomhedspantsætte biler omfatter således kun fabriksnye motor-køretøjer og dermed ikke brugte biler.Virksomhedspant kan dog ikke omfatte de i § 42 c nævnte køretøjer, der erfritaget for registrering, jf. tinglysningslovens § 47 c, stk. 4, nr. 4. Køretø-jer kan være fritaget for registrering i medfør af lov om registrering af kø-retøjer § 2, stk. 4. Der er ved bekendtgørelse nr. 504 af 30. maj 2012 omregistrering af køretøjer mv. fastsat nærmere regler om fritagelse fra regi-strering. Et køretøj omfattet af tinglysningslovens § 42 c kan bl.a. fritagesfor registrering, hvis det ganske overvejende anvendes uden for offentligvej, jf. § 5, nr. 1.Motorkøretøjer mv., der er eller har været indregistreret – dvs. brugte biler– kan ikke virksomhedspantsættes, men disse biler kan underpantsættes ef-ter reglerne i tinglysningslovens kapitel 6 a om tinglysning i bilbogen.13

Reglerne i kapitel 6 a i tinglysningsloven gælder for motorkøretøjer, på-hængs- og sættevogne til biler samt campingvogne, jf. tinglysningslovens§ 42 c. Ejendomsforbehold og underpant i disse køretøjer skal tinglyses forat opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om køretøjet, og modretsforfølgning. Det samme gælder retsforfølgning i sådanne køretøjer, forså vidt skyldneren ikke er berøvet rådigheden over køretøjet, jf. § 42 d, stk.1. Efter § 42 d, stk. 2, skal ejendomsforbehold i motorkøretøjer dog ikketinglyses for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning, hvis køretøjet hver-ken er eller tidligere har været registreret i Køretøjsregisteret, medmindrekøretøjet fritages for registrering. Formålet med bestemmelsen er at gøredet muligt for bilimportører og bilforhandlere at indgå konsignationsaftalervedrørende levering af fabriksnye biler, uden at tinglysning heraf er nød-vendig.Endvidere skal underpant i ejerpantebreve, der giver pant i motorkøretøjer,tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om pan-tebrevet, og mod aftaler om eller retsforfølgning mod motorkøretøjet, jf. §42 d, stk. 3. Endelig skal underpant og retsforfølgning i køretøjet og un-derpant i ejerpantebreve i motorkøretøjer, som skal fortrænge en utinglystret i et ejerpantebrev, der giver pant i motorkøretøjer, eller inden for ejer-pantebrevets ramme, selv være tinglyst, og erhververen ifølge aftalen værei god tro, jf. § 42 d, stk. 4.

4.1.3. Stiftelse af virksomhedspant ved ejerpantebrev

Det er efter gældende ret ikke muligt at stifte et virksomhedspant ved an-vendelse af ejerpantebrev, idet virksomhedspant alene kan stiftes ved an-vendelse af skadesløsbrev, jf. tinglysningslovens § 47 c, stk. 1. Tilsvarendegælder i forhold til fordringspant.Et ejerpantebrev er et pantebrev udstedt til pantsætteren (ejeren) selv. Etejerpantebrev i motorkøretøjer, andelsboliger og almindeligt løsøre pant-sættes (ligesom ejerpantebreve i fast ejendom) til sikkerhed for en for-dring, som ikke fremgår af pantebrevet. Formelt pantsættes ejerpantebre-vet, men reelt pantsættes det aktiv, som pantebrevet giver panteret i. Derstiftes således et underpant i ejerpantebrevet, og sikringsakten for under-pant i ejerpantebrevet er tinglysning i det relevante tinglysningsregister(tinglysningslovens § 42 d, stk. 3, § 42 j, stk. 3, og § 47, stk. 2). Tinglys-ning af virksomhedspant forudsætter således, at selve ejerpantebrevet ertinglyst. En panthaver med tinglyst underpant i et ejerpantebrev kan i godtro med sikkerhed i ejerpantebrevet og med prioritet forud for senere ting-14

lyste panterettigheder i eller inden for rammen af ejerpantebrevet og rets-forfølgning udvide det sikrede gældsforhold indtil det tidspunkt, hvormeddelelse om de efterstående rettigheder er kommet frem til panthaveren.Sekundære underpanthavere i ejerpantebrevet og indbrudspanthavere/-retsforfølgning i aktiver skal således tillige give meddelelse til foranståen-de underpanthavere for at sikre, at de ikke længere kan udvide gældsfor-holdet i god tro.

4.1.4. Afgiftsfritagelse i tinglysningsafgiftsloven

Det følger af tinglysningsafgiftslovens § 1, at der skal betales afgift fortinglysning af pant, bortset fra retspant, jf. §§ 5 og 10.Imidlertid følger det af tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 7, at der erafgiftsfrihed for tinglysning af underpant i et ejerpantebrev og videreover-dragelse af et allerede tinglyst underpant i et ejerpantebrev til en andenpanthaver i såvel fast ejendom, motorkøretøjer, andelsbolig og løsøre.

4.2. Justitsministeriets overvejelser

4.2.1. Motorkøretøjer mv.

4.2.1.1.

Det fremgår af Justitsministeriets redegørelse fra februar 2012, atflere høringsparter har foreslået, at virksomhedspanteordningen udvides tilogså at omfatte motorkøretøjer, der er eller har været indregistreret i Køre-tøjsregisteret eller et tilsvarende udenlandsk register, dvs. brugte biler.Udvalget om virksomhedspant overvejede i forbindelse med sit arbejde,om en virksomhedspanteordning burde omfatte brugte biler. Udvalgetfandt, at et forslag herom ville være af så indgribende karakter i forhold tildet eksisterende bilbogssystem, at nærmere overvejelser herom i givet faldburde foretages i en bredere tingslysningsmæssig sammenhæng.I det lovforslag, der lå til grund for 2005-lovændringen (lovforslag nr. L162) tilsluttede Justitsministeriet sig udvalgets anbefaling under henvis-ning til, at en sådan udvidelse rejste mere principielle problemstillinger iforhold til anvendelsen af den i øvrigt velfungerende bilbog, der bl.a. hartil formål at sikre almindelige bilkøbere og andre aftaleerhververe modubehagelige overraskelser i form af skjult gæld mv. Hertil kom, at der ikkeunder udvalgsarbejdet blev peget på et påtrængende behov for at medtagebrugte biler.

4.2.1.2.

I forbindelse med redegørelsen fra februar 2012 er der peget på, atder af hensyn til en billigere finansiering af brugtbilslagre er et behov for,at virksomhedspant også kan omfatte motorkøretøjer mv., der er eller harværet indregistreret. Justitsministeriet finder, at der på baggrund af bran-chens opfordringer kan være et behov for at give forhandlere af brugte bi-ler en ny og mere fleksibel mulighed for at belåne deres varelagre af brug-te biler. Med en sådan ordning vil forhandlerens biler glide ind og ud afpantet som følge af pantets ’flydende’ karakter, og der vil ikke være behovfor tinglysning af pant i den enkelte bil, hvilket hidtil har været nødvendigtfor at opnå finansiering, hvis långiver ønskede sikkerhed i bilen, og i givetfald efterfølgende aflysning af det pågældende pantebrev i den enkelte bilved salg af bilen til private.Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at muligheden for at lade mo-torkøretøjer mv. være omfattet af virksomhedspanteordningen udvides frakun at omfatte fabriksnye ikke-indregistrerede motorkøretøjer mv. til ogsåat omfatte motorkøretøjer mv., der er eller har været registreret i Køretøjs-registeret eller i et tilsvarende udenlandsk register, hvis pantsætteren drivererhvervsvirksomhed med køb og salg af de pågældende motorkøretøjermv.Det foreslås, at udvidelsen af muligheden for at pantsætte aktiver ved virk-somhedspant til også at omfatte brugte biler begrænses til kun at omfattebiler, som ejes af en pantsætter, der driver erhvervsvirksomhed med købog salg af køretøjer omfattet af tinglysningslovens § 42 c. Det er såledesefter forslaget kun bilforhandlere, som har mulighed for at pantsætte bilerved virksomhedspant. Øvrige indehavere af erhvervsvirksomheder, hvormotorkøretøjer mv. indgår som en del af virksomhedens aktiver, vil såle-des ikke kunne lade virksomhedens biler indgå i en virksomhedspanteord-ning. Det vil være den samlede mængde af biler, der tilhører forhandleren,der efter forslaget vil kunne omfattes af et virksomhedspant. Formålet medden foreslåede begrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde er atsikre, at bilbogen også fremadrettet giver et så retvisende billede af tingly-ste rettigheder om motorkøretøjer omfattet af § 42 c som muligt.Det bemærkes, at bilforhandlere i øvrigt fortsat vil kunne tinglyse et pan-tebrev i den enkelte bil i bilbogen, og at et pantebrev tinglyst i bilbogen vilbestå, uanset om bilen først indgår og senere udgår af et virksomhedspant.Købere vil således fortsat skulle efterse bilbogen for eventuelle individuel-le pantsætninger. For at henlede virksomhedspanthavers opmærksomhedherpå vil systemet i givet fald blive sådan indrettet, at der ved tinglysnin-16

gen af virksomhedspantet i personbogen vil fremgå en bemærkning om, atder kan være tinglyst pant i forhold til den enkelte bil i bilbogen. I forholdtil en erhverver, som under almindelige forhold køber en bil af en bilfor-handler, vil der ikke være behov for at efterse personbogen, idet bilen somfølge af salget fra en bilforhandler vil udgå af virksomhedspantet som føl-ge af regelmæssig drift.Den foreslåede ændring vil i øvrigt medføre, at også nye biler, som er ellerhar været registreret i Køretøjsregisteret eller et tilsvarende udenlandsk re-gister, vil kunne omfattes af virksomhedspanteordningen i modsætning til idag, hvor det alene er uindregistrerede biler, som kan omfattes af virksom-hedspanteordningen.

4.2.2. Stiftelse af virksomhedspant ved ejerpantebrev

4.2.2.1.

Som det fremgår af redegørelsen fra februar 2012, peges der i hø-ringssvarene på, at brugen af skadesløsbreve bør afløses af ejerpantebreve.Ønsket er bl.a. begrundet med, at anvendelsen af skadesløsbreve er uhen-sigtsmæssig, fordi de ikke kan overdrages, og fordi de ikke kan pantsættestil anden side for så vidt angår den del af pantebrevet, som er uudnyttet.Endvidere anføres det, at digitaliseringen af tinglysningssystemet, herun-der indførelsen af tinglysning som sikringsakt for underpant i ejerpante-breve, gør ejerpantebrevet til et bedre egnet instrument i forbindelse medvirksomhedspant.Justitsministeriet tilkendegav i redegørelsen, at ministeriet er enig i, at denprimære begrundelse for ikke at tilladelse stiftelsen af virksomhedspantved ejerpantebrev – nemlig at sikre gennemsigtighed i forhold til pantsæt-ters og panthavers identitet – efter digitaliseringen af tingslysningssyste-met ikke længere er til stede. Justitsministeriet bemærkede samtidig, atskadesløsbreve i alt væsentligt giver samme panteretlige muligheder somejerpantebreve, men at der eventuelt kan være tinglysningsafgiftsmæssigeforskelle. Justitsministeriet fandt på den baggrund, at spørgsmålet om atgive mulighed for at anvende ejerpantebreve i forbindelse med virksom-hedspant bør overvejes nærmere, før der tages stilling til et eventuelt lov-givningsinitiativ herom.I forbindelse med overvejelserne om indførelse af regler om virksomheds-pant overvejede udvalget om virksomhedspant, om der ved anvendelse afvirksomhedspant og fordringspant burde kunne anvendes ejerpantebreve,skadesløsbreve og/eller almindelige pantebreve. Det var udvalgets opfat-17

telse, at der med henblik på at begrænse misbrug burde sikres en så højgrad af gennemsigtighed som muligt. Der burde således sikres en høj gradaf offentlighed om panthaverens og pantsætterens identitet. Udvalgetfandt, at ejerpantebrevet ikke uden væsentlige ændringer var velegnet tilanvendelse for så vidt angår virksomhedspant og fordringspant, da denegentlige panthaver ikke fremgår af et ejerpantebrev. Endvidere ville even-tuelle nye regler om, at panthaverne ifølge et ejerpantebrev altid skalfremgå af personbogen, medføre, at den fleksibilitet, som et ejerpantebrevindebar, ville fortabes.

4.2.2.2.

Ved lov nr. 539 af 8. juni 2006 om ændring af lov om tinglysningog forskellige andre love (Digital tinglysning) blev der indført digital ting-lysning i Danmark. Reglerne om digital tinglysning blev gennemført påbaggrund af betænkning nr. 1471/2006 om digital tinglysning, som blevafgivet af et udvalg (herefter ”udvalget om digital tinglysning”).Udvalget om digital tinglysning fandt bl.a., at muligheden for at anvendeejerpantebreve skulle bevares, idet ejerpantebreve har en meget stor ud-bredelse, da anvendelsen er forbundet med stor fleksibilitet. Udvalget omdigital tinglysning fandt det således hensigtsmæssigt at bevare et pantsæt-ningsinstrument, som har de samme egenskaber, som papirejerpantebrevetidligere havde. Det gjaldt f.eks. muligheden for at sikre flere skyldforholdved samme pantebrev og muligheden for umiddelbart at genanvende ejer-pantebrevet, når det sikrede skyldforhold er indfriet. Udvalget om digitaltinglysning fandt endvidere, at ordningen med ejerpantebreve umiddelbartkunne lade sig videreføre i et digitalt tinglysningssystem uden større van-skeligheder. Overgangen til digital tinglysning indebar imidlertid, at ejer-pantebreve ikke længere kunne håndpantsættes, så sikringsakten ved pant-sætning af ejerpantebreve ville derfor ikke fortsat kunne være rådighedsbe-røvelse.Udvalget om digital tinglysning anbefalede på denne baggrund, at der blevindsat bestemmelser i tinglysningsloven, hvorefter der kan tinglyses un-derpant i et ejerpantebrevs ramme, der opnår beskyttelse mod aftaler, der igod tro indgås om ejerpantebrevet eller den pantsatte genstand, og modretsforfølgning med virkning fra det tidspunkt, hvor underpanteretten an-meldes til tinglysning.Tilsvarende anbefalede udvalget, at tinglysning burde være den relevantesikringsakt ved sekundær underpantsætning af ejerpantebreve, samt at enprimær panthaver med tinglyst underpant i et ejerpantebrev i god tro med18

sikkerhed i ejerpantebrevet og med prioritet forud for senere tinglyste pan-terettigheder i eller inden for rammen af ejerpantebrevet og forud for rets-forfølgning skal kunne udvide det sikrede gældsforhold indtil det tids-punkt, hvor meddelelse om de efterstående rettigheder er kommet frem tilpanthaveren. Justitsministeriet kunne tilslutte sig udvalgets synspunkter ogforslag, og de nye regler om digital tinglysning er i overensstemmelsehermed.

4.2.2.3.

Reglerne om digital tinglysning har medført, at underpantsætningog sekundær underpantsætning af ejerpantebreve skal tinglyses for at opnåbeskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning. Der er så-ledes nu etableret en høj grad af gennemsigtighed om, hvem der er pant-sætter og panthavere efter et ejerpantebrev. Den væsentligste begrundelsefor ikke at tillade ejerpantebreve i forbindelse med virksomhedspant fore-ligger således efter Justitsministeriets opfattelse ikke længere.Desuden har reglerne om tinglysning af underpant, herunder sekundær un-derpantsætning, af ejerpantebreve, medført, at der fortsat er den fornødnefleksibilitet forbundet med brug af ejerpantebreve.

4.2.2.4.

I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen er der som nævntblevet peget på, at anvendelsen af skadesløsbreve er uhensigtsmæssig, for-di skadesløsbreve ikke kan overdrages og ikke kan pantsættes til andenside for så vidt angår den del af pantebrevet, som ikke er udnyttet.Ved et skadesløsbrev stilles der sikkerhed til fordel for en bestemt kreditorfor de fordringer, der er angivet i skadesløsbrevet, idet skadesløsbrevet dogogså kan ligge til sikkerhed for, hvad pantsætter til enhver tid måtte bliveskyldig.Et almindeligt pantebrev er også et gældsbrev, hvor pantesikkerheden harsamme størrelse som den personlige fordring, der fremgår af pantebrevet,og formindskes i takt med gældens nedbringelse.Justitsministeriet har nærmere overvejet, om virksomhedspant bør kunnestiftes ved anvendelse af ejerpantebrev.En mulighed for, at virksomhedspant kan stiftes ved anvendelse af ejer-pantebrev, vil i givet fald indebære, at et ejerpantebrev, som kun er delvisudnyttet ved underpantsætning til en primær panthaver, vil kunne udnyttessekundært ved aftale mellem den primære panthaver og pantsætter om en19

udvidelse af det underliggende skyldforhold og pantesikkerheden i ejer-pantebrevet. Desuden vil ejerpantebrevet kunne udnyttes sekundært vedstiftelse af en sekundær underpanteret i virksomhedspantet.Det bemærkes i den forbindelse, at en sekundær pantsætning af et ejerpan-tebrev vil omfatte de aktiver, som ifølge ejerpantebrevet er omfattet af detstiftede virksomhedspant. Ønsker en sekundær panthaver, at virksomheds-pantet skal omfatte andre aktiver end de, som ejerpantebrevet omfatter, måvedkommende tinglyse et nyt virksomhedspant.Muligheden for at kunne udnytte en ledig plads i ejerpantebrevet sekun-dært må på den ene side antages at kunne forbedre virksomhedernes mu-ligheder for låntagning, fordi det med forslaget om anvendelse af ejerpan-tebreve bliver lettere og billigere at anvende virksomhedspant. På den an-den side kan det ikke udelukkes, at der vil kunne tænkes tilfælde, hvor ensekundær pantsætning af et ejerpantebrev vil kunne hindre pantsætters fi-nansieringsmuligheder, f.eks. hvis den primære pantsætning af et ejerpan-tebrev ligger til sikkerhed for en kassekredit, som pantsætter på et seneretidspunkt får behov for at udvide, men hvor det ikke kan lade sig gøre pågrund af denne sekundære pantsætning af ejerpantebrevet. Endvidere mådet forventes, at en øget brug af virksomhedspant (i lighed med, hvad dervar gældende, da ordningen blev indført) i konkurstilfælde vil kunne med-føre en mindre dividende til de usikrede kreditorer.

4.2.2.5.

Justitsministeriet har i forlængelse heraf overvejet, hvordan en se-kundær panthaver i givet fald vil være stillet i relation til sikkerhedsstillel-sen efter konkurslovens § 27, stk. 4, for det tilfælde, at den primære pant-havers likviditet svigter.Det følger af konkurslovens § 27, stk. 4, at er der på fristdagen tinglystvirksomhedspant i skyldnerens ejendom, skal virksomhedspanthaverenstraks efter afsigelsen af konkursdekret stille 50.000 kr. i sikkerhed foromkostningerne ved boets behandling. Flere virksomhedspanthavere hæf-ter solidarisk og indbyrdes efter pantets værdi. Som følge af den solidari-ske hæftelse vil konkursboet kunne rette kravet mod begge (alle) pantha-verne ifølge virksomhedspantet. Tilsvarende indebærer den solidariskehæftelse en indbyrdes afhængighed mellem debitorerne (virksomhedspant-haverne), hvilket medfører, at hvis en af debitorernes (virksomhedspantha-vernes) likviditet svigter, så hæfter de øvrige debitorer (virksomhedspant-havere) for gælden over for kreditor (konkursboet). Svigter den primærepanthavers likviditet, vil det således betyde, at en sekundær panthaver hæf-20

ter alene for kravet over for konkursboet efter konkurslovens § 27, stk. 4.Er der flere panthavere, der hæfter efter stk. 4, 1. pkt., fordeles omkostnin-ger som hidtil indbyrdes efter pantets værdi, jf. stk. 4, 3. pkt.For så vidt angår konkurslovens § 27, stk. 5, om virksomhedspant aflystsenere end to år før fristdagen, bemærkes i relation til sekundær pantsæt-ning af et ejerpantebrev, at det afgørende i relation til fristens beregningefter Justitsministeriets opfattelse er tidspunktet for rettighedsstiftelsen.

4.2.2.6.

Justitsministeriet har desuden overvejet, om en primær panthavervil kunne modsætte sig, at en sekundær panthaver eller udlægshaver vilkunne realisere den pantsatte genstand.Det følger af retsplejelovens § 551, stk. 2, om tvangsauktion over løsøre, atdet skal afgøres efter de hidtil gældende retsregler, om panthavere kanmodsætte sig vedkommende genstands realisation. Er den i løsøre primærepanthavers frigørelsestid kommet, kan den primære panthaver ikke mod-sætte sig realisationen, medmindre vedkommende selv straks agter at gen-nemføre den. Tilsvarende antages i den juridiske litteratur at gælde i til-fælde, hvor den primære panthaver ikke kan nægte at modtage betaling fradebitor uden at komme i fordringshavermora. Begge tilfælde er betinget af,at der stilles betryggende sikkerhed for den primære panthavers krav.Efter Justitsministeriets opfattelse gør det tilsvarende sig gældende vedvirksomhedspanteordningen. Virksomhedspanthaveren kan således ikkemodsætte sig realisationen, medmindre vedkommende selv straks agter atgennemføre den. Tilsvarende kan den primære panthaver ikke nægte atmodtage betaling fra debitor uden at komme i fordringshavermora.

4.2.2.7.

På ovenfor anførte baggrund finder Justitsministeriet, at der børindføres regler, der også giver mulighed for anvendelse af ejerpantebreve iforbindelse med virksomhedspant. Derved sikres en øget fleksibilitet i for-hold til virksomhedspantet. Indførelsen af mulighed for at stifte virksom-hedspant ved anvendelse af ejerpantebrev vil desuden kunne give virk-somhederne bedre mulighed for at opnå finansiering via virksomhedspan-teordningen.Ejerpantebreve har en meget stor udbredelse, da anvendelsen er forbundetmed stor fleksibilitet, og en potentiel virksomhedspanthaver har dermedtypisk større kendskab til ejerpantebreve end skadesløsbreve og må der-

med antages fremover i højere grad at ville stifte virksomhedspant ved an-vendelse af ejerpantebrev end ved skadesløsbrev.Justitsministeriet har ikke i forbindelse med forslaget om at kunne anvendeejerpantebrev ved virksomhedspant fundet anledning til (i stedet) at foreslåen ophævelse af overdragelsesforbuddet ved skadesløsbreve, jf. tinglys-ningslovens § 47 c, stk. 2. Baggrunden herfor er, at det udgør et helt cen-tralt kendemærke ved skadesløsbreve, at de generelt ikke kan overdrages.Herudover findes det hensigtsmæssigt, at både pantsætter og panthaver vedanvendelse af skadesløsbrev har sikkerhed for, at der ikke vil kunne skeunderpantsætning eller videreoverdragelse af virksomhedspantet.Justitsministeriet finder imidlertid ikke, at virksomhedspant bør kunne stif-tes ved almindeligt pantebrev, idet denne pantebrevstype ikke findes vel-egnet som følge af virksomhedspantets ’flydende’ karakter.Som en konsekvens af forslaget om anvendelse af ejerpantebreve i forbin-delse med virksomhedspant foreslås en ændring af tinglysningsafgiftslo-ven med henblik på at sikre, at også tinglysning af underpant i ejerpante-breve i forbindelse med virksomhedspant samt videreoverdragelse herafvil være afgiftsfri på samme måde som tinglysning af underpant i ejerpan-tebreve i tingbogen, bilbogen, andelsboligloven og personbogen.

4.2.2.8.

Som anført ovenfor i pkt. 4.1.1. er der ved tinglysningslovens § 47d indført en mindre omfattende ordning med fordringspant, hvorefter inde-haveren af en erhvervsvirksomhed ved anvendelse af skadesløsbrev kanunderpantsætte virksomhedens udestående og fremtidige simple fordringerhidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser.Det fremgår af redegørelsen fra februar 2012, at anvendelsen af fordrings-pant er mindre udbredt end virksomhedspant. Hertil kommer, at fordrings-pant alene omfatter simple fordringer, mens virksomhedspant kan omfatteen større mængde forskelligartede aktiver, som typisk har en større værdi.På denne baggrund har Justitsministeriet ikke fundet anledning til at fore-slå, at fordringspanteordningen udvides til også at kunne stiftes ved ejer-pantebrev.

4.2.3. Prioritetsstillingen ved fremtidige erhvervelser, som bliver om-

fattet af virksomhedspantet

4.2.3.1.

Spørgsmålet om prioritetsstillingen mellem på den ene side et in-dividualiseret underpant eller gyldigt ejendomsforbehold og på den anden22

side et virksomhedspant kan give anledning til en vis usikkerhed. Spørgs-målet er nærmere omtalt i forarbejderne til tinglysningslovens § 47 c, stk.2, 1. pkt., jf. Folketingstidende 2004-05, 2. samling, Tillæg A, side 7400.Problemstillingen er aktuel i forhold til fremtidige erhvervelser af aktiver,som omfattes af virksomhedspantet ved pantsætterens erhvervelse af detpågældende aktiv.For så vidt angår ejendomsforbehold i løsøre (bortset fra motorkøretøjer)fremgår det af de nævnte lovbemærkninger, at en virksomhedspanthaverskal respektere sælgers rettigheder i løsøret, hvis der er taget et gyldigtejendomsforbehold i forbindelse med købets indgåelse.For så vidt angår tinglyst underpant i individuelt løsøre (både motorkøretø-jer og andet løsøre) og tinglyst ejendomsforbehold i motorkøretøjer frem-går det, at hvis et underpant i individualiseret løsøre eller et ejendomsfor-behold i et motorkøretøj tinglyses senest samtidig med pantsætterens er-hvervelse af aktivet, skal virksomhedspanthaver respektere den individuel-le pantsætning henholdsvis ejendomsforbeholdet.

4.2.3.2.

Der er i dele af den juridiske litteratur blevet rejst spørgsmål omrigtigheden af denne beskrivelse af prioritetsstillingen mellem en virksom-hedspanthaver og en panthaver med tinglyst underpant i individuelt løsørehenholdsvis en ejendomsforbeholdssælger. Justitsministeriet finder pådenne baggrund, at der er anledning til at præcisere denne retsstilling.Det foreslås således med lovforslaget, at der i tinglysningslovens § 47 cindsættes et nyt stykke (stk. 6), hvorefter tinglyst virksomhedspant skal re-spektere underpant i løsøre, jf. § 47, der er tinglyst ved virksomhedspant-sætterens erhvervelse af den pågældende genstand. Tilsvarende gør siggældende i forhold til gyldigt aftalt ejendomsforbehold i løsøre. Desudenforeslås det at indsætte et nyt stk. 7, hvorefter tinglyst virksomhedspantskal respektere ejendomsforbehold og underpant i de i § 42 c nævnte køre-tøjer, der er tinglyst ved virksomhedspantsætterens erhvervelse af det på-gældende køretøj. Der er med forslaget alene tale om en kodificering afretstilstanden som beskrevet i ovennævnte forarbejder til virksomhedspan-teordningen.Prioritetsstillingen efter de foreslåede bestemmelser i tinglysningslovens §47 c, stk. 6 og 7 (jf. lovforslagets § 3, nr. 4), er begrundet i netop virksom-hedspantets ’flydende’ karakter, der indebærer, at virksomhedspantsættersefterfølgende erhvervede genstande som udgangspunkt gribes af et allere-23

de eksisterende virksomhedspant. Med den beskrevne prioritetsstilling sik-res virksomhedspantsætter efter Justitsministeriets opfattelse en mere op-timal finansiering ved at tillade, at virksomhedspantsætter kan indrømmesærskilte rettigheder i forhold til individuelle genstande også efter, at derer stiftet virksomhedspant.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes samlet set ikke at få økonomiske konsekvenser fordet offentlige.Samtidig med forslaget om at ophæve afgiften for opslag mv. i tingbøger-ne efter retsafgiftslovens §§ 48, 49 a og 49 b, foretages en justering af denfaste del af tinglysningsafgiften, som forhøjes med 260 kr. fra 1.400 kr. til1.660 kr. Hermed samles afgiftsbetalingen forbundet med tinglysning un-der et. Med forhøjelsen tages der højde for den mindreindtægt, som er for-bundet med afskaffelsen af den særskilte afgift for opslag i tinglysningssy-stemet mv. Endvidere er der med den foreslåede forhøjelse kompenseretfor udgifterne forbundet med øgede driftsomkostninger samt omkostningertil bl.a. systemmæssige tilretninger, som er en følge af den foreslåede af-giftsfritagelse. Endvidere er der med forhøjelsen taget højde for afskaffel-sen af det særskilte gebyr for udsendelse af adkomsthaverbreve.I forhold til de hidtidige indtægter forbundet med opslag i tinglysningssy-stemet skønnes forslaget at medføre omkostninger i form af en mindreind-tægt på ca. 265 mio. kr. årligt. Hertil kommer omkostningerne forbundetmed udsendelse af adkomsthaverbreve, hvilket skønnes at være 8 mio. kr.årligt.Med forslaget om at gøre opslag afgiftsfri forventes en vis øget benyttelseaf muligheden for at foretage søgninger og opslag i tinglysningssystemet.En sådan øget brug af systemet vil medføre øgede driftsomkostninger, somforventes at udgøre ca. 1,8 mio. kr. årligt. Endvidere skønnes udgifterneforbundet med de nødvendige systemmæssige tilretninger at udgøre ca. 0,4mio. kr. Forslaget vil imidlertid også medføre en mindreudgift på ca. 0,5mio. kr. årligt i forbindelse med afskaffelse af den særskilte fakturaudsen-delse efter kreditkundeordningen.Særligt i forhold til lovforslagets § 3 om udvidelse af ordningen for virk-somhedspant er det forventningen, at indførelsen af muligheden for at ladeindregistrerede biler omfatte af et virksomhedspant og muligheden for at24

anvende ejerpantebreve ved oprettelse af virksomhedspant over tid vilmedføre et mindre provenutab, fordi udvidelserne med tiden vil indebæreen reduktion i antallet af tinglysninger. Det skønnes, at provenutabet vilvære på 2,8 mio. kr. årligt. Endvidere vil det også med dette forslag værenødvendigt at foretage visse systemmæssige tilretninger, ligesom derskønnes at være visse øgede driftsomkostninger forbundet hermed, hvilketdet første år vil medføre udgifter på ca. 0,5 mio. kr. og herefter øgededriftsomkostninger på 0,1 mio. kr. årligt.Mindreindtægterne for staten forbundet med ophævelsen af den særskiltebetaling for opslag i tinglysningssystemet samt de i øvrigt med lovforsla-get forbundne udgifter mv. finansieres som anført ved forslaget om ensamtidig forhøjelse af den faste del af tinglysningsafgiften.Hermed foretages der en omfordeling af udgiften ved opslag i tinglys-ningssystemet, således at udgiften, der hidtil har været pålagt den person,som har foretaget opslaget, nu pålægges de personer, som skal foretagetinglysning af en konkret rettighed. Det bemærkes i den forbindelse, at dervil kunne være sammenfald mellem dem, der hidtil har betalt for opslag,og dem der efter den nye ordning gennem betaling af den højere faste delaf tinglysningsafgiften betaler for, at opslag mv. i tinglysningssystemetbliver gratis.Ved fastsættelsen af en forhøjelse af afgiften som led i den afgiftsomlæg-gelse, som gennemføres med forslaget, er der taget udgangspunkt i det år-lige antal afsluttede tinglysningssager, herunder pantsætninger og øvrigetinglysninger. Som anført er der imidlertid en række tinglysningsdispositi-oner, hvor der ikke svares tinglysningsafgift, herunder den faste del aftinglysningsafgiften, ved tinglysningen. Der findes imidlertid ikke opgø-relser eller lignende, hvoraf det er muligt at udlede, hvor mange af de ting-lysninger der foretages årligt, som medfører betaling af den faste del aftinglysningsafgiften. Ud fra de gældende tinglysningsafgiftsregler sam-menholdt med vurderingen af fordelingen af de foretagne tinglysninger påforskellige tinglysningskategorier er det vurderingen, at der årligt er mel-lem 1,05-1,15 mio. afsluttede tinglysninger, der udløser betaling af denfast del af tinglysningsafgiften.For det offentlige som bruger af det digitale tinglysningssystem skønneslovforslaget ikke at medføre merudgifter. Endvidere vil forslaget også iforhold til det offentlige medføre administrative lettelser, idet adgangen tiltinglysningssystemets oplysninger gøres enklere, og dermed også i forhold25

til de offentlige myndigheder sikrer en optimal udnyttelse af de heri inde-holdte oplysninger.Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at medføre administrative eller økono-miske konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslagets § 1 om ændring af retsafgiftsloven vil medføre en forenklingaf afgiftssystemet (en regelsanering), der bl.a. forventes at medføre en ad-ministrativ lettelse i forhold til erhvervslivet, idet der fremadrettet kun vilske opkrævning af en samlet afgift. Denne del af lovforslaget forventes og-så at medføre visse positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.Med den foreslåede ændring vil adgangen til tinglysningssystemet blivelettere og hurtigere, og der vil ikke skulle håndteres særskilt afregning foropslag i systemet. En sådan forenkling af systemet må antages at betyde enmærkbar lettelse i forhold til erhvervslivets administration. Ordningen vilendvidere sikre, at tinglysningerne altid baserer sig på helt opdateredetingbogsoplysninger.Lovforslaget forventes dermed at medføre administrative lettelser for er-hvervslivet, idet der fremadrettet ikke vil være behov for at håndtere af-regning af opslagsafgiften, ligesom alle oplysninger i tinglysningssystemetvil være umiddelbar tilgængelige. Dette vil også være med til at gøre defremtidige tinglysningsekspeditioner lettere. Disse forhold må også anta-ges at medføre en vis begrænset økonomisk lettelse for erhvervslivet.I forhold til udvidelserne af ordningen for virksomhedspant ved lovforsla-gets § 3 er det forventningen, at lovforslaget vil medføre såvel administra-tive som økonomiske lettelser for erhvervslivet, idet der med de nye regleråbnes for, at virksomhedspant også kan omfatte brugte biler, hvis pantsæt-ter driver virksomhed med køb og salg af biler. Endvidere vil der med ad-gang til at lade et virksomhedspant oprette som et ejerpantebrev også væremulighed for større fleksibilitet i forbindelse med en mulig udnyttelse afpantet som sikkerhed for mere end én kreditors krav. Særligt i forhold tiludvidelsen, hvorefter brugte biler også i visse tilfælde kan indgå i et virk-somhedspant, forventes lovforslaget også at medføre administrative lettel-ser, da en forhandler ved anvendelse af et virksomhedspant kan undgå attinglyse og aflyse individuel pant i forbindelse med køb og salg af biler.

delserne af ordningen forvirksomhedspant,sommå forventes at betyde enmulig øget adgang tilkredit for virksomheds-panthaver.AdministrativeOphævelsen af den sær- Ingenkonsekvenser for skilte afgift for opslagerhvervslivetmv. må forventes at med-føre administrative lettel-ser. Endvidere skønnesden lettere adgang til op-lysningerne i tinglys-ningssystemet at kunnevære med til at gøre defremtidige tinglysnings-ekspeditioner lettere.Udvidelserne i forholdtil, at brugte biler i vissetilfælde kan indgå i etvirksomhedspant, forven-tes også at medføre ad-ministrative lettelser, daen forhandler ved anven-delse af et virksomheds-pant kan undgå at tingly-se og aflyse individuelpant i forbindelse medkøb og salg af biler.IngenIngenLettere adgang til oplys- Ingenningerne indeholdt i ting-lysningssystemetForslaget berører ikke EU-retten.

Retsafgiftsloven

Til nr. 1 (overskriften til kapitel 8)

Der er tale om en konsekvensrettelse af kapitlets overskrift som følge afforslaget om at opkræve betaling for forespørgsler i det digitale tinglys-ningssystem ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 48, stk. 3)

Med forslaget præciseres det, at der fremadrettet ikke skal betales særskiltafgift for adgang til og udskrift af akter i det digitale tinglysningssystem.Med forslaget vil oplysningerne i tinglysningssystemet blive gjort umid-delbart tilgængelige for brugerne af det digitale tinglysningssystem.Af forslaget til stk. 3, 2. pkt., følger det imidlertid, at der fortsat vil bliveopkrævet retsafgift i de tilfælde, hvor Tinglysningsretten anmodes om atudfærdige en officiel tingbogsattest, hvorved retten udskriver dokumentertinglyst i tingbøgerne og fremsender dem til den anmodende. Adgangen tilfortsat at opkræve gebyr for denne ekspedition skal ses i lyset af de om-kostninger, der er forbundet med denne ekspedition for Tinglysningsretten.Endvidere skal den fortsatte adgang til at opkræve betaling i disse tilfældesikre, at retten ikke i unødigt omfang anmodes om at foretage udskrift aftinglyste dokumenter.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§§ 49 a og 49 b)

Med forslaget ophæves retsafgiftslovens to bestemmelser vedrørende af-giftsbetaling for forespørgsler i det digitale tinglysningssystem. Med for-slaget gøres opslag i tinglysningssystemet gratis.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 2Tinglysningsafgiftsloven

Til nr. 1 (§ 2, stk. 1)

Med lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås, at den faste tinglysningsafgift forhø-jes fra 1.400 kr. til 1.660 kr.

Da den faste afgift foreslås forhøjet til et beløb, der ikke er deleligt med100, foreslås der i konsekvens heraf en justering af afrundingsreglen i ting-lysningsafgiftslovens § 2, således at bestemmelsen ikke kommer til at gæl-de den faste del af afgiften, men kun den variable del, dvs. afgiftsbeløb,der beregnes som en procentdel. I mange tilfælde består afgiften ved ting-lysning således både af en variabel del og en fast del. Den variable afgiftudgør henholdsvis 0,6 pct. eller 1,5 pct. beregnet af henholdsvis ejerskifte-sum eller pantsætningsbeløb. Afrundingsreglen har hidtil ikke haft nogenbetydning for den faste del af afgiften, idet den hidtil har udgjort 1.400 kr..som er et beløb delelig med 100. Med den foreslåede justering forbliver af-rundingsreglens betydning for afgiftsberegningen uændret.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 og 3.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.

Til nr. 2 (§ 4, stk. 1, § 5, stk. 1 og 3, § 5 a, stk. 2, § 6, § 6 a, § 7, stk. 1-3,

og § 9, stk. 1, 1. og 2. pkt.)

Det foreslås, at satsen for den faste del af tinglysningsafgiften forhøjes fra1.400 kr. til 1.660 kr.For så vidt angår de økonomiske forudsætninger for de foreslåede forhø-jelse henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 og 3.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.

Til nr. 3 (§8, stk. 1, nr. 7)

Med forslaget udvides bestemmelsen om afgiftsfri tinglysning af under-pant i et ejerpantebrev samt videreoverdragelse af et allerede tinglyst un-derpant i et ejerpantebrev til en anden panthaver i både tingbogen, bilbo-gen, andelsboligbogen og personbogen til også at gælde for tilsvarendeunderpantsætning og videreoverdragelse af ejerpantebrev i virksomheds-pant. Den foreslåede ændring indebærer således, at disse tinglysninger bli-ver afgiftsfri.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.4 og 4.2.2.7 i lovforslagets almindeligebemærkninger.

Til nr. 4 (§ 23, stk. 1, 1. pkt.)

Der foreslås en ændring af bestemmelsen om tilbagebetaling af afgift, idetden faste del af tinglysningsafgiften fortsat ikke tilbagetales i de situatio-30

ner, hvor loven giver mulighed for tilbagebetaling af tinglysningsafgift.Det er således fortsat kun den variable del af tinglysningsafgiften, der efterbestemmelsen betales tilbage. Den foreslåede ændring tager således højdefor, at der både kan være tale om, at der er betalt en fast afgift på 1.400 kr.efter de hidtidige regler, og at der er betalt en fast afgift på 1.660 kr. efterden afgiftsforhøjelse, der følger af dette lovforslag.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 og 3.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til § 3Tinglysningsloven

Til nr. 1(§ 47 c, stk. 1, 1. pkt.)

Efter den foreslåede bestemmelse vil virksomhedens aktiver kunne pant-sættes ved anvendelse af et ejerpantebrev.Der vil fortsat ikke kunne ske pantsætning ved anvendelse af almindeligepantebreve.Ved et ejerpantebrev giver ejeren af det pantsatte sig selv eller den, tilhvem ejerpantebrevet måtte blive overdraget, panteret i det pantsatte for etnærmere angivet beløb. Ved ejerens råden over ejerpantebrevet til fordelfor tredjemand, underpantsættes ejerpantebrevet til panthaver til sikkerhedfor dennes (aktuelle eller fremtidige) tilgodehavende.Det afhænger af den aftale, som indgås mellem parterne, hvilke fordringerpanthaveren skal have sikkerhed for. Ejerpantebrevet fremstår dermed somet pantedokument, der ikke viser størrelsen eller arten af den gæld, sompantebrevet på et givet tidspunkt tjener til sikkerhed for. Størrelsen og ar-ten af gælden fremgår af det underliggende gældsforhold.En tredjemand, som undersøger personbogen, hvori ejerpantebrevet ertinglyst, vil kun kunne få oplyst, for hvor stort et beløb ejerpantebrevetmaksimalt kan gøres gældende, samt hvor stort et beløb ejerpantebrevetsmaksimale ramme er udnyttet for ved eventuel underpantsætning. Ejerpan-tebrevet er dermed et velegnet instrument til sikring af fremtidige og veks-lende gældsforhold mellem udstederen og panthaveren.Et ejerpantebrev kan underpantsættes sekundært med henblik på at udnytteejerpantebrevets ramme. En sådan underpantsætning vil ligeledes skulle31

tinglyses for at opnå beskyttelse. Et ejerpantebrev vil inden for sin rammetjene til sikkerhed for de krav, der er omfattet af pantsætningsaftalen. Ejer-pantebrevet giver på den anden side ikke sikkerhed for et større beløb enddets pålydende, selv om det giver pant i flere aktiver. Det indebærer, atejerpantebrevets pålydende danner rammen for, hvad der ved fyldestgørel-se i det pantsatte kan indkomme til dækning af det pantsikrede krav, her-under til dækning af påløbne renter og omkostninger.I det omfang panthaveren tiltræder pantet (dvs. panthaver søger sig fyl-destgjort i det pantsatte), anvender panthaveren den sikkerhedsmæssigeramme, der fremgår af ejerpantebrevet. Da panteretten ved virksomheds-pant er ’flydende’, vil nye aktiver blive omfattet af panteretten – med re-spekt af eventuelt ejendomsforbehold mv. – efterhånden som de erhvervesaf pantsætteren, uanset at panthaveren har tiltrådt panteretten i alle ellernogle af pantsætterens bestående aktiver. Ejerpantebrevets ramme vil dogudgøre den værdimæssige grænse for panthaverens fyldestgørelse i pantet.Panthaveren vil i øvrigt kunne tiltræde et virksomhedspant stiftet ved ejer-pantebrev på sammen måde som ved virksomhedspant stiftet ved skades-løsbrev. Panthaveren vil således kunne inddrive pantet ved de inddrivelses-former, der er hjemlet i retsplejeloven, herunder ved udlæg i løsøre og ind-drivelse af fordringer i medfør af § 538 a, som indebærer, at panthaver hartiltrådt sit pant. Desuden vil panthaver kunne hindre pantsætteren i at rådeover summer, der indbetales på pantsatte fordringer på pantsætterens egenkonto, hvilket vil udgøre en tiltrædelse af pantet, således at indbetalingerneer udtryk for, at den sikkerhedsmæssige ramme, der udgøres af pantebre-vet, er anvendt i tilsvarende omfang. Hvis der foreligger en misligholdelseaf aftaleforholdet, der berettiger til, at panthaveren tiltræder sit pant, vilpanthaveren kunne meddele pantsætteren, at denne ikke længere har pant-haverens samtykke til at sælge sit varelager ifølge regelmæssig drift. Derhenvises nærmere til Folketingstidende 2004-05, 2. samling, Tillæg A, s.7399 f.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.

Til nr. 2 (§ 47 c, stk. 3, nr. 3)

Det foreslås, at bestemmelsen i tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 3, ny-affattes, så køretøjer omfattet af § 42 c, dvs. motorkøretøjer, påhængs- ogsættevogne til biler samt campingvogne, kan pantsættes efter virksom-hedspanteordningen, hvis pantsætteren driver erhvervsvirksomhed med32

køb og salg af de pågældende køretøjer. Med forslaget bliver det muligtogså at pantsætte motorkøretøjer, som er eller har været registreret i Køre-tøjsregisteret eller i et tilsvarende udenlandsk register – dvs. brugte biler –hvis pantsætteren er bilforhandler.Det er efter den foreslåede bestemmelse et krav, at pantsætteren driver er-hvervsvirksomhed med køb og salg af de pågældende køretøjer. Afgørendeer således, at bilerne indgår i virksomhedens aktivmasse med henblik påvideresalg. Det er uden betydning, om motorkøretøjerne mv. er købt medhenblik på direkte videresalg, eller om pantsætteren forestår en tilvirkningaf motorkøretøjerne, inden de videresælges. Derimod er motorkøretøjermv. bestemt til udlejning, leasing mv. ikke omfattet af bestemmelsen.Køretøjer omfattet af tinglysningslovens § 42 c, der er fritaget for registre-ring, f.eks. hvis køretøjet ganske overvejende anvendes uden for offentligvej, vil fortsat ikke kunne omfattes af et virksomhedspant, jf. tinglysnings-lovens § 47 c, stk. 4, nr. 2 (der ikke foreslås ændret).Forslaget indebærer et alternativ til reglerne om pantsætning i bilbogensamt finansiering ved konsignation (salg med ejendomsforbehold med til-ladelse til videresalg) for så vidt angår motorkøretøjer, der er eller har væ-ret registreret i Køretøjsregisteret eller i et tilsvarende udenlandsk register.Har en forhandler af brugte biler pantsat sit varelager af brugte biler ved etvirksomhedspant, vil bortsalg som udgangspunkt være udskillelse ifølgeregelmæssig drift, således at bilen udgår af panteretten.Bilforhandlere vil i øvrigt fortsat kunne tinglyse et pantebrev i den enkeltebil i bilbogen, og et pantebrev tinglyst i bilbogen vil bestå, uanset om bilenførst indgår og senere udgår af et virksomhedspant. Købere vil såledesfortsat skulle efterse bilbogen for eventuelle individuelle pantsætninger.For at henlede virksomhedspanthavers opmærksomhed herpå vil systemet igivet fald blive sådan indrettet, at der ved tinglysningen af virksomheds-pantet i personbogen vil fremgå en bemærkning om, at der kan være ting-lyst pant i forhold til den enkelte bil i bilbogen.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.

Til nr. 3 (§ 47 c, stk. 5)

Det foreslås at præcisere i tinglysningslovens § 47 c, stk. 5, at udlægshave-rens meddelelse om udlægget skal gives til (alle) virksomhedspanthaver ogikke kun til virksomhedspanthaveren.Den foreslåede ændring har til formål at tydeliggøre, at udlægshaverenskal give meddelelse efter bestemmelsen til samtlige virksomhedspantha-vere, dvs. også til evt. sekundære virksomhedspanthavere i forhold til etejerpantebrev og til øvrige virksomhedspanthavere, hvis der er stiftet flerevirksomhedspant i den pågældende virksomhed.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.

Til nr. 4 (§ 47 c, stk. 6 og 7)

Det foreslås at lovfæste retstilstanden for så vidt angår principperne vedrø-rende prioritetsstillingen mellem på den ene side virksomhedspantet og påden anden side individuelle panterettigheder vedrørende aktiver, som er-hverves af virksomhedspantsætteren efter tinglysning af virksomhedspan-tet.Det foreslås medstk. 6,at tinglyst virksomhedspant skal respektere under-pant i løsøre, jf. § 47, der er tinglyst ved virksomhedspantsætterens er-hvervelse af den pågældende genstand. Tilsvarende gør sig gældende iforhold til gyldigt aftalt ejendomsforbehold i løsøre. Endvidere foreslås detmedstk. 7,at tinglyst virksomhedspant skal respektere ejendomsforbeholdog underpant i de i § 42 c nævnte køretøjer, der er tinglyst ved virksom-hedspantsætterens erhvervelse af det pågældende køretøj.Utinglyste underpanterettigheder i løsøre og i køretøjer omfattet af § 42 c,der er stiftet forud for virksomhedspant, vil således kunne ekstingveres afet tinglyst virksomhedspant, forudsat at virksomhedspanthaveren var i godtro, jf. tinglysningslovens § 5, om den utinglyste ret på tinglysningstids-punktet.Tinglyses underpantet i løsøret eller køretøjet, jf. § 42 c, senere end virk-somhedspantet, vil prioritetsstillingen imellem rettighederne bero på, omtinglysningen af underpantsætningen af aktivet er sket (senest) ved pant-sætterens erhvervelse af det pantsatte aktiv. Er det tilfældet, vil virksom-hedspantet skulle respektere den individuelle pantsætning. Hvis et under-pant i det individuelle aktiv ikke tinglyses ved erhvervelsen, må denne

panthaver derimod respektere virksomhedspanthaverens 1. prioritet i akti-vet.For så vidt angår ejendomsforbehold i løsøre, må der sondres mellemejendomsforbehold i køretøjer omfattet af tinglysningslovens § 42 c ogejendomsforbehold i andet løsøre.Ejendomsforbehold i køretøjer omfattet af tinglysningslovens § 42 c skaltinglyses for at opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe, jf. ting-lysningslovens § 42 d, stk. 1.Tinglyses ejendomsforbeholdet i køretøjer senere end virksomhedspantet,vil prioritetsstillingen imellem rettighederne bero på, om tinglysningen afejendomsforbeholdet er sket ved aftalen om pantsætterens erhvervelse afkøretøjet. Er dette tilfældet, vil virksomhedspant skulle respektere ejen-domsforbeholdet. Hvis ejendomsforbeholdet i køretøjet ikke tinglyses vederhvervelsen, må sælgeren derimod respektere virksomhedspanthaverensforprioritet i køretøjet.Kravet om tinglysning ved erhvervelsen gælder ikke for ejendomsforbe-hold i andet løsøre, da ejendomsforbehold i andet løsøre ikke skal tinglysesfor at opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe. Er ejendomsfor-beholdet gyldigt aftalt ved købets indgåelse, må virksomhedspanthaverensåledes respektere sælgerens rettigheder i løsøret, jf. herved det foreslåedestk. 6.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.

Til nr. 5 (§ 47 e, stk. 4-10)

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at tillade brug af ejer-pantebrev ved stiftelsen af virksomhedspant, jf. lovforslagets § 3, nr. 1(ændring af tinglysningslovens § 47 c, stk. 1, 1. pkt.). Efter forslaget tilstk.4udvides bestemmelsen til også at omfatte ejerpantebreve, så reglen i ting-lysningslovens § 42 g, stk. 2, om udsletning 10 år efter dokumentets ting-lysning finder tilsvarende anvendelse med hensyn til ejerpantebreve somnævnt i § 47 c, stk. 1. Reglen vil indebære, at tinglyste dokumenter slettes,når der er forløbet 10 år efter dokumentets tinglysning, og der ikke indenudløbet af denne frist er anmeldt fornyet tinglysning. Fristen afbrydes vedtinglysning af påtegninger på pantebrevet.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som§ 47 e, stk. 5,hvorefterunderpant i et ejerpantebrev, der giver virksomhedspant, skal tinglyses forat opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om ejerpantebrevet,og mod aftaler om eller retsforfølgning mod det pantsatte. Bestemmelsensvarer til de gældende regler i tinglysningslovens §§ 1 a, 42 d, stk. 3, § 42j, stk. 3 og § 47, stk. 2.Efter forslaget tilstk. 6vil en tinglyst underpanteret i et ejerpantebrevkunne fortrænge en utinglyst underpanteret i et ejerpantebrev eller indenfor ejerpantebrevets ramme, hvis erhververen ifølge aftalen er i god tro.Bestemmelsen svarer til tinglysningslovens § 47, stk. 3.Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 47 e, stk. 7, hvorefter §1 a, stk. 3, skal finde tilsvarende anvendelse for en panthaver med tinglystunderpant i et ejerpantebrev, der giver virksomhedspant. Bestemmelsensvarer til tinglysningslovens § 47, stk. 4. Henvisningen til § 1 a, stk. 3, in-debærer, at en primær underpanthaver ikke behøver at foretage en nærme-re undersøgelse af tingbogen for nye efterstående rettighedshavere, indender gives tilsagn om gældsudvidelse med sikkerhed i ejerpantebrevet. Derkan således ske udvidelser af gældsforholdet med sikkerhed i ejerpante-brevet og med prioritet forud for efterstående rettighedshavere, indtil dettidspunkt, hvor den foranstående underpanthaver får meddelelse om dentinglyste efterstående rettighed.Muligheden for udvidelse af gældsforholdet med prioritet i ejerpantebrevetophører på det tidspunkt, hvor meddelelse om en efterstående rettigheds-haver er kommet frem til den foranstående underpanthaver. Hvis dettetidspunkt ligger forud for tidspunktet for anmeldelse til tinglysning af densenere tinglyste efterstående rettighed, vil retsvirkningen efter § 1 a, stk. 3,først indtræde ved det sidstnævnte tidspunkt.Har den foranstående underpanthaver tegnet abonnement på oplysning omhændelser på et tinglyst ejerpantebrev, jf. tinglysningslovens § 50 c, stk. 6(som ikke foreslås ændret), vil Tinglysningsretten automatisk ved anmel-delse af nye rettigheder i ejerpantebrevet eller inden for rammen af ejer-pantebrevet sende meddelelse herom til abonnenten. En sådan meddelelsevil imidlertid ikke kunne erstatte den meddelelse, der skal gives efter denforeslåede § 47 d, stk. 7, men den vil kunne medvirke til at bringe den for-anstående underpanthaver i ond tro om tinglysningen, hvorefter der ikkelængere vil kunne kreditudvides til skade for den sekundære rettighedsha-vers plads i prioritetsordenen.36

Med den foreslåede bestemmelse er det i øvrigt ikke tilsigtet at foretageændringer i den gældende retstilstand, hvorefter det antages, at den sekun-dære rettighedshaver, herunder en indbrudspanthaver eller en udlægshaver,trods tinglysning og trods meddelelse til foranstående panthavere må ac-ceptere kreditudvidelser, som ikke kan afværges, som er vederlag for aftal-te ydelser, eller som er nødvendige for at afværge tab.Med forslaget tilstk. 8indsættes en henvisning til tinglysningslovens § 15,stk. 6, om de nærmere krav til, hvilke oplysninger der skal angives i et do-kument, hvori der anmeldes panterettigheder til tinglysning. Den foreslåe-de bestemmelse svarer til tinglysningslovens § 47, stk. 5.Forslaget tilstk. 9indeholder en bestemmelse, hvorefter overdragelse elleranden overførsel af underpant i ejerpantebreve, der giver virksomhedspant,skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås omejerpantebrevet, og mod retsforfølgning mod rettigheden. Bestemmelsensvarer til tinglysningslovens § 47, stk. 6. Der er ikke med den foreslåedebestemmelse tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand, hvorefter detantages, at der ikke kan foretages udlæg i et ejerpantebrev. Pantsætterskreditorer kan således alene foretage udlæg i det aktiv, der er pantsat vedejerpantebrevet, og panthavers kreditorer kan alene foretage udlæg i denunderliggende fordring med dertil hørende sikkerhed i ejerpantebrevet.Overdragelse eller anden overførsel af en underpanteret i et ejerpantebrevskal tinglyses for at opnå beskyttelse mod overdragerens godtroende afta-leerhververe og kreditorer. For overdragelse af den underliggende fordringfinder gældsbrevslovens regler anvendelse. Erhververen af den underlig-gende fordring med tilhørende sikkerhed i ejerpantebrevet skal således til-lige iagttage gældsbrevslovens regler og dermed som oftest give meddelel-se til skyldneren.For udlæg, der foretages direkte i en løsøregenstand, vil der som hidtil ind-træde beskyttelse både over for aftaleerhververe i god tro og over for kre-ditorer uden iagttagelse af særlig sikringsakt, jf. § 47, stk. 1, modsætnings-vist.Det foreslås istk. 10at indsætte en ny bestemmelse, hvorefter de foreslåe-de regler i tinglysningslovens §§ 27 a-31 finder anvendelse ved overdra-gelse af negotiable ejerpantebreve, der giver virksomhedspant. Bestem-

melsen svarer til tinglysningslovens § 47, stk. 7. Der henvises til Folke-tingstidende 2005-06, Tillæg A, s. 7047.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.

Til nr. 6 (§ 49 c, stk. 5)

Med ændringen ophæves bemyndigelsen til justitsministeren til at fastsættebestemmelser om betaling af gebyr i forbindelse med udsendelse af ad-komsthaverbreve. Som led i den foreslåede omlægning af afgiftssystemetforbundet med tinglysning, som betyder en samling af udgifterne forbun-det med tinglysning i én afgift, vil der fremadrettede ikke blive opkrævetet særskilt gebyr for udsendelse af orienteringsbreve til den tingbogsberet-tigede, når der sker tinglysning af et pant i henhold til ordningen vedrøren-de autoriserede anmeldere.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 4(Ikrafttræden)Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2013.Til § 5(Færøerne og Grønland)Den foreslåede bestemmelse angår lovens territoriale anvendelsesområde.Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Lovforslaget

§1

I lov om retsafgifter, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 936 af 8. septem-ber 2006, som ændret bl.a. ved lovnr. 168 af 12. marts 2008, lov nr.1550 af 21. december 2010 og se-nest ved lov nr. 325 af 11. april2012, foretages følgende ændrin-ger:

1.

Ioverskriftentil kapitel 8 æn-dres ”og forespørgsler” til: ”mv.”

2.

I§ 48indsættes somstk. 3:”Stk.3.For adgang til og udskrifteraf akter i det digitale tinglysnings-system finder stk. 1, 1. pkt., ikkeanvendelse. For Tinglysningsret-tens udfærdigelse af tingbogsatte-ster svares dog afgift efter stk. 1.”

retterne,2) opslag vedrørende en fastejendom, der foretages af enfysisk person, der eftertingbogen har adkomst tilejendommen, og3) opslag, der foretages i ik-keerhvervsmæssigt øjemedaf offentlige forvaltnings-myndigheder.Stk. 3.For automatisk opslag i ting-lysningsregistrene i forbindelsemed en tinglysningsekspedition be-tales afgift som efter stk. 1. Af-giftspligten bortfalder dog, hvis detdokument, ekspeditionen vedrører,anmeldes til tinglysning inden 6hverdage, efter at opslaget er fore-taget. Lørdage, grundlovsdag, den24. december og den 31. decemberanses ikke for hverdage ved bereg-ning af fristen.Stk. 4.Tinglysningsretten kan efteransøgning tillade, at afgiften efterstk. 1 og 3 opkræves månedsvisbagud. Tilsvarende gælder for ud-skrifter, der rekvireres elektronisk,men attesteres af retten. Der er ud-pantningsret for afgiften.

§ 49 b.

Afgiften ved et samlet ud-træk på flere ejendomme, andele iandelsboligforeninger eller perso-ner beregnes efter § 49 a, stk. 1 og2. For den del af et samlet udtræk,der overstiger 500 enkeltopslag, be-tales dog alene 15 kr. pr. enkeltop-slag.Stk. 2.§ 49 a, stk. 4, finder tilsva-rende anvendelse.

§2

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lov-bekendtgørelse nr. 462 af 14. maj2007, som ændret ved § 10 i lov nr.577 af 6. juni 2007, § 94 i lov nr.1336 af 19. december 2008, § 14 ilov nr. 221 af 21. marts 2011 og lovnr. 295 af 11. april 2011, foretagesfølgende ændringer:

§ 2.

Afgiften afrundes opad tilnærmeste kronebeløb, der er dele-ligt med 100.Stk. 2.…

1.

§ 2, stk. 1,affattes således:”Den del af afgiftsbeløb efter dennelov, der er beregnet som en pro-centdel, afrundes opad til nærmestekronebeløb, der er deleligt med100.”

2.

I§ 4, stk. 1, § 5, stk. 1og3, § 5a, stk. 2, § 6, § 6 a, § 7, stk. 1-3,og§ 9, stk. 1, 1.og2. pkt.,ændres”1.400” til: ” 1.660”.

§ 4.

For tinglysning af ejerskifte affast ejendom eller andele heraf ud-gør afgiften 1.400 kr. og 0,6 pct. afafgiftsgrundlaget efter stk. 2. Dettegælder også, hvis ejerskiftet er be-tinget.Stk. 2.…

§ 5.

For tinglysning af pant, bortsetfra retspant, udgør afgiften 1.400kr. og 1,5 pct. af det pantsikrede be-løb. Det pantsikrede beløb er pan-tebrevets nominelle hovedstol. In-deholder pantebrevet bestemmelseom opskrivning af hovedstolen, erdet pantsikrede beløb det højestebeløb, hovedstolen kan opskrivestil. Hvis det højeste beløb, hoved-stolen kan opskrives til, ikke frem-går direkte af pantebrevet, skal denafgiftspligtige i pantebrevet efterbedste skøn angive det højeste be-løb, hovedstolen kan opskrives tilinden for en periode af 10 år fra

anmeldelsen til tinglysning. Afgif-ten beregnes herefter af dette beløb.Afgiver den afgiftspligtige ikke detomhandlede skøn, eller er registre-ringsmyndigheden i tvivl om rig-tigheden af skønnet, oversender re-gistreringsmyndigheden spørgsmå-let om fastsættelse af værdien tiltold- og skatteforvaltningen til af-gørelse, når tinglysningsekspeditio-nen er afsluttet. Registreringsmyn-digheden underretter samtidig an-melderen om oversendelsen til told-og skatteforvaltningen. Told- ogskatteforvaltningen fastsætter heref-ter afgiften. 3.-8. pkt. gælder ikkefor tinglysning af pant for indeks-lån, der ydes efter realkreditloven.Stk. 2.…Stk. 3.Ved en afløsning af et ejer-pantebrev efter stk. 2 skal der udover afgiften efter stk. 1 betales enafgift på 1.400 kr.

§ 5 a.

…Stk. 2.Er det tidligere pant tinglystved et ejerpantebrev, udløser an-vendelsen af afgiftsfritagelsen i stk.1 en afgift på 1.400 kr.

§ 6.

For tinglysning efter tinglys-ningslovens § 42 d af ejendomsfor-behold i motorkøretøjer, påhængs-og sættevogne til biler samt cam-pingvogne udgør afgiften 1.400 kr.og 1,5 pct. af det beløb, ejendoms-forbeholdet skal sikre på tidspunk-tet for anmeldelsen. Tinglysning aftransport til en ny debitor er omfat-tet af § 7. Skatteministeren kanfastsætte nærmere regler om doku-42

mentation for afgiftsgrundlaget ef-ter 1. pkt.

§ 6 a.

For tinglysning af adkomst-ændringer ved selskabers m.v. fusi-on, fission, omdannelse eller tilfør-sel af aktiver til sådanne selskaberudgør afgiften 1.400 kr. Der skalved anmeldelsen afgives en erklæ-ring om, at ændringen er omfattetaf 1. pkt. Skatteministeren kan fast-sætte nærmere regler for udform-ningen af erklæringen.

§ 7.

For andre tinglysninger, der ik-ke er omfattet af §§ 4- 6 a, udgørafgiften 1.400 kr., jf. dog § 8.Stk. 2.Udløser anmeldelsen ting-lysning af flere rettigheder på en el-ler flere faste ejendomme eller i fle-re løsøregenstande m.v., udgør af-giften i alt 1.400 kr. for hver rettig-hedstype.Stk. 3.Udløser anmeldelsen ting-lysning af navne- og adresseæn-dringer, udgør afgiften 1.400 kr.Dette gælder dog ikke, hvis anmel-delsen alene er begrundet i, at en afparterne, eller den, som skal mod-tage meddelelser om pantet, selvskifter navn eller ændrer adresse,uden at der sker et identitetsskift.

§ 9.

Ved tinglysninger på flereejendomme, der sker som led i ensamlet pantsætning, et samlet ejer-skifte eller en samlet pålæggelse afen servitut, og som bygger på etretsforhold mellem samme parter,betales ud over den variable afgift,der er nævnt i § 4, stk. 1, eller i § 5,43

stk. 1, alene én afgift på 1.400 kr.Sker der tinglysning af flere rettig-hedstyper, udgør afgiften dog 1.400kr. pr. rettighedstype.Stk. 2.…

§ 8.

Afgiftsfri er tinglysning af:1) ...…7) Underpant i et ejerpantebrev, jf.tinglysningslovens § 1 a, stk. 1, §42 d, stk. 3, § 42 j, stk. 3, eller § 47,stk. 2, samt videreoverdragelse af etallerede tinglyst underpant i et ejer-pantebrev til en anden panthaver, jf.tinglysningslovens § 1 a, stk. 4, §42 d, stk. 7, § 42 j, stk. 7, eller 47,stk. 6.…13) …Stk. 2.…

§ 23.

Den ved tinglysning eller re-gistrering indbetalte afgift godtgø-res af told- og skatteforvaltningenefter anmodning, dog med fradragaf 1.400 kr., når der anmodes omgodtgørelse af den ved tinglysningindbetalte afgift. …Stk. 2.…

3.

I§ 8, stk. 1, nr. 7,ændres ”eller §47, stk. 2,” til: ”§ 47, stk. 2, eller §47 e, stk. 5,”, og ”eller § 47, stk. 6”ændres til: ”§ 47, stk. 6, eller § 47e, stk. 9”.

det indsættes:”Stk.4.§ 42 g, stk. 2, finder til-svarende anvendelse med hensyn tilskadesløsbreve og ejerpantebrevesom nævnt i § 47 c, stk. 1, og ska-desløsbreve som nævnt i § 47 d,stk. 1.Stk. 5.Underpant i ejerpantebreve,der giver virksomhedspant, skaltinglyses for at opnå beskyttelsemod aftaler, der i god tro indgås ompantebrevet, og mod aftaler om el-ler retsforfølgning mod det pantsat-te.Stk. 6.Underpant i ejerpantebreveefter § 47 c, stk. 1, der skal for-trænge en utinglyst underpanteret iet ejerpantebrev eller inden forejerpantebrevets ramme, skal selvvære tinglyst, og erhververen ifølgeaftalen være i god tro.Stk. 7.§ 1 a, stk. 3, finder tilsva-rende anvendelse for en panthavermed tinglyst underpant i et ejerpan-tebrev, der giver virksomhedspant.Stk. 8.§ 15, stk. 6, finder tilsva-rende anvendelse ved tinglysning afrettigheder i et ejerpantebrev, dergiver virksomhedspant, eller indenfor ejerpantebrevets ramme.Stk. 9.Overdragelse eller andenoverførsel af rettigheder som nævnti stk. 5 skal tinglyses for at opnåbeskyttelse mod aftaler, der i godtro indgås om den pågældende ret-tighed, og mod retsforfølgning modrettigheden.Stk. 10.Ved overdragelse til ejeeller pant af tinglyste negotiableejerpantebreve, der giver virksom-hedspant, finder §§ 27 a-31 tilsva-46

rende anvendelse. Et tinglyst ejer-pantebrev, der giver virksomheds-pant, er ikke negotiabelt, medmin-dre dette klart fremgår af pantebre-vet. Skadesløsbreve er ikke negoti-able pantebreve. ”

§ 49 c.

…

6.

I§ 49 c, stk. 5,udgår ”, herunder…om anmelderens betaling af et ge-Stk. 5.Justitsministeren kan fast- byr for denne meddelelse”.sætte regler om, at retten i forbin-delse med tinglysning i henhold tilstk. 1 skal sende meddelelse til den,der ifølge tingbogen er berettiget tilat disponere om den pågældenderettighed, herunder om anmelderensbetaling af et gebyr for denne med-delelse.

§3

Loven træder i kraft den 1. juli2013.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne ogGrønland.