Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del Bilag 61
Offentligt
1174410_0001.png
1174410_0002.png
1174410_0003.png
1174410_0004.png
1174410_0005.png
1174410_0006.png
1174410_0007.png
1174410_0008.png
1174410_0009.png
1174410_0010.png
1174410_0011.png
1174410_0012.png
1174410_0013.png
1174410_0014.png
1174410_0015.png
1174410_0016.png
1174410_0017.png
1174410_0018.png
1174410_0019.png
1174410_0020.png
1174410_0021.png
1174410_0022.png
1174410_0023.png
1174410_0024.png
1174410_0025.png
1174410_0026.png
1174410_0027.png
1174410_0028.png
1174410_0029.png
Inspektion af Blegdamsvejens Fængselden 15. december 2011ENDELIGDok.nr. 12/00461-10/PH
2/29
Indholdsfortegnelse1.2.3.Indledning ............................................................................................................ 3Generelt ............................................................................................................... 4Bygningsmæssige forhold ................................................................................... 43.1.3.2.3.3.3.4.3.5.4.Celler ......................................................................................................... 5Observationscelle ...................................................................................... 6Besøgslokaler ............................................................................................ 7Fælleslokaler mv. ...................................................................................... 8Gårdtursareal ............................................................................................. 9
Beskæftigelse .................................................................................................... 104.1.4.2.Arbejde .................................................................................................... 11Undervisning og anden godkendt aktivitet .............................................. 12
5.6.
Fritid og fællesskab............................................................................................ 13Samtale med talsmændene ............................................................................... 156.1.6.2.6.3.6.4.Fællesskab .............................................................................................. 15Fællesarrangementer på gårdtursarealet ................................................ 16Mere gårdtur ............................................................................................ 17Forplejning ............................................................................................... 18
6.4.1. Nyt kostkoncept ....................................................................................... 186.4.2. Alternativ mad/mad udefra ...................................................................... 196.5.6.6.Flytning til 1. etage .................................................................................. 24Telefonering ............................................................................................. 25
6.6.1. Telefonordningen ..................................................................................... 256.6.2. Telefonisk kontakt med advokater ........................................................... 267.Andre forhold ..................................................................................................... 287.1.Begrænsede besøgsmuligheder ............................................................ 28
Opfølgning .................................................................................................................... 29Underretning ................................................................................................................. 29
3/29

1. Indledning

Som led i Folketingets Ombudsmands almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 ilov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand, som ændret ved lov nr.502 af 12. juni 2009) foretog ombudsmanden den 15. december 2011 inspektion afKøbenhavns Fængsler, Blegdamsvejens Fængsel.Ombudsmanden har en gang tidligere – i 1993 – foretaget inspektion af Blegdamsve-jens Fængsel. Det skete som led i ombudsmandens inspektion dengang af Køben-havns Fængsler. Rapport om inspektionen af Københavns Fængsler i 1993 er optrykti Folketingets Ombudsmands beretning for 1994, s. 464, og opfølgningsrapporter eroptrykt i beretningerne for efterfølgende år.
Inspektionen den 15. december 2011 af Blegdamsvejens Fængsel bestod af samtalermed ledelsen og to personalerepræsentanter, en samtale med den daværende tals-mand og den daværende talsmandssuppleant om generelle forhold og besigtigelse affængslet. Den dengang kommende nye vicefængselsinspektør deltog også i inspek-tionen.
De indsatte fik ved opslag før inspektionen mulighed for at få en samtale. Ombuds-manden havde samtale med en enkelt indsat.
De forhold, som talsmanden og talsmandssuppleanten bragte frem under samtalerne,forelagde ombudsmanden samme dag for ledelsen, og i breve af 29. december 2011til talsmanden og talsmandssuppleanten fulgte ombudsmanden op herpå. I forlængel-se heraf modtog ombudsmanden et brev af 24. januar 2012 fra talsmanden og tals-mandssuppleanten, som ombudsmanden besvarede i brev af 30. januar 2012. Kø-benhavns Fængsler fik kopi af brevene af 29. december 2011 og 30. januar 2012 ogblev bedt om tilbagemelding om nogle forhold. En sådan tilbagemelding modtog jegved kopi af et brev af 29. februar 2012 fra Københavns Fængsler til talsmændene og ibrev af 23. juli 2012 fra Københavns Fængsler til mig.
Nogle af de punkter, som talsmændene rejste, blev afsluttet i brevet af 29. december2011 til dem. De øvrige punkter er medtaget nedenfor.
4/29
Forud for inspektionen modtog ombudsmanden skriftligt materiale fra KøbenhavnsFængsler om Blegdamsvejens Fængsel, herunder en ny fælles husorden for Bleg-damsvejens Fængsel og Vestre Fængsel, der var udfærdiget i november 2011.
Under inspektionen afleverede ombudsmanden en skriftlig anmodning om at låne ak-terne i de seneste 10 sager, hvori fængslet havde truffet afgørelse om disciplinærstraffør den 11. november 2011 (varslingstidspunktet). Disse sager blev udleveret seneresamme dag. Sagerne er ikke gennemgået nærmere i denne rapport, men vil i stedetindgå i en generel sag om behandlingen af disciplinærsager i arresthusene.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Københavns Fængsler og Di-rektoratet for Kriminalforsorgen, for at myndighederne kunne få lejlighed til at kommemed eventuelle yderligere bemærkninger om faktiske forhold, der er beskrevet i rap-porten. Jeg har modtaget et brev af 22. oktober 2012 fra Københavns Fængsler medenkelte sådanne bemærkninger, der er indarbejdet i denne rapport. Jeg har ikke mod-taget bemærkninger fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.

2. Generelt

Blegdamsvejens Fængsel er et arresthus og en del af Københavns Fængsler. Fængs-let er nærmere bestemt (efter en ændring af strukturen i 2007) en del af KøbenhavnsFængslers afdeling 2, der foruden Blegdamsvejens Fængsel består af Vestfløjen ogVestre Hospital på Vestre Fængsel. Afdeling 2 ledes af en afdelingsleder. En område-leder, der bistås af en overvagtmester, er daglig leder af Blegdamsvejens Fængsel.
Blegdamsvejens Fængsel har plads til 91 indsatte og modtager mandlige indsatte fraKøbenhavnsområdet.

3. Bygningsmæssige forhold

Blegdamsvejens Fængsel er bygget og taget i brug i 1848 og er det ældste danskefængsel (arresthus), der stadig benyttes. Fængslet er siden udvidet, ombygget ogmoderniseret. Siden ombudsmandens inspektion i 1993 er der sket en betydelig gene-rel modernisering og vedligeholdelse af bygningen. Som det fremgår af rapporten ogopfølgningsrapporterne fra den tidligere inspektion, blev der i slutningen af 1990’ernemonteret nye vinduer i fængslet. I 2008 blev der opført en ny besøgsafdeling.
Fængslet rummer fire etager, herunder en kælderetage, og er panoptisk opbygget.Alle cellerne er enkeltceller, der er fordelt på de tre etager over kælderetagen.
5/29
Ud over cellerne rummer bygningen bl.a. undervisningslokaler, kondirum, keramik-værksted, besøgslokaler, fællesskabsrum, kirke/bederum og en lille købmandsbutik,som fængslet selv driver. Der er desuden et gårdtursareal.
I den ene ende på 2. og 3. etage er der en trappe i midten med gangareal på beggesider. På begge sider af gangarealet ligger der celler. Mellem etagerne er der ud-spændt et grovmasket net.
Ombudsmanden så under inspektionen det meste af fængslet, men det er ikke allelokaliteter, der er beskrevet nedenfor. Om de fysiske rammer henviser jeg også tilrapporten om inspektionen i 1993, der som tidligere nævnt er optaget i FolketingetsOmbudsmands beretning for 1994, s. 469 ff.
Af en rapport om et bygningssyn på Blegdamsvejens Fængsel den 13. oktober 2011,som Københavns Fængsler sendte før inspektionen, fremgår det, at fængslet på dettidspunkt var i færd med at istandsætte elektriske installationer i cellerne. Med hensyntil den del af fængslet, der anvendes til indsatte, er i rapporten anført følgende:”Generelt er bygningsmassen og det omgivende terræn i rimelig god stand. Ind-vendige overflader i fængselsbygningen er løbende vedligeholdt og i god stand”
Det var også ombudsmandens indtryk under inspektionen, at Blegdamsvejens Fæng-sel generelt set var i en god vedligeholdelsesmæssig stand.

3.1. Celler

Cellerne er som allerede nævnt fordelt på tre etager. Under inspektionen besigtigedeombudsmanden celle 27, som ombudsmanden forstod, var repræsentativ for cellerne ifængslet. Cellen er forholdsvis smal og indeholdt en gammel vægophængt briks ognyere møblement samt et køleskab (på hjul). Det blev oplyst, at enkelte celler er bre-dere, og at der enkelte steder er en briks i stedet for den vægophængte seng. Detblev samtidig oplyst, at de indsatte generelt er glade for jernsengen på væggen.
Der er også toilet og håndvask, kun med koldt vand, i cellen.
Som nævnt har fængslet fået nye vinduer siden sidste inspektion. Vinduet er tredeltmed et stort vinduesparti for oven og et todelt vinduesparti forneden. Foran de to ne-derste ruder er der gitre og skodder/låger, der kan låses og tages af. Udvendigt er dertremmer for vinduerne.
6/29
På Københavns Fængslers hjemmeside, www.kf3w.dk, er der billeder fra bl.a. Bleg-damsvejens Fængsel, herunder et billede af en celle i dette fængsel.

3.2. Observationscelle

Fængslet har (nu) en observationscelle, der ligger i stueetagen. Vinduet i cellen er afsamme type som i cellerne med et stort vinduesparti for oven og et todelt vinduespartiforneden, men i observationscellen var der både gitter for de to nederste ruder og denøverste rude. Skodderne for de nederste vinduer var låste.
I væggen under loftet er der indbygget et gitter med brede lameller. Bag gitteret er deret net. I væggen var der et hul efter en afmonteret radiator.
Møblementet bestod af et bord og en bænk, der er fastgjort til henholdsvis væggen oggulvet. På inspektionstidspunktet var der ingen briks i cellen. Det blev oplyst, at indsat-te får udleveret en madras til gulvet.
Af Justitsministeriets bekendtgørelse om udelukkelse af indsatte fra fællesskab, her-under anbringelse i observationscelle mv., i fængsler og arresthuse, nu bekendtgørel-se nr. 283 af 26. marts 2012, fremgår det, at anbringelse i observationscelle kun kanske i en celle, der er godkendt som observationscelle af Direktoratet for Kriminalfor-sorgen (§ 17, stk. 1). Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat nærmere regler om obser-vationscellers indretning og udstyr, men der er sådanne retningslinjer i en indstillingom sikringsceller og observationsceller, som en arbejdsgruppe om anvendelse af sik-ringscelle i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse afgav i november 1992. Heri erbl.a. anført følgende:”6.5.2. ObservationscellerIndretning af observationsceller bør tage udgangspunkt i en almindelig celle ogdennes indretning, men med de begrænsninger, der følger af cellens særlige an-vendelse.
Cellernes inventar begrænses til en fastspændt vægbriks og et møbel beståendeaf bord og stol, der fastspændes til gulvet for at minimere risikoen for skader påindsatte og personale.
Celledøren forsynes med en observationsrude af panserglas.
7/29
Belysningen i cellen bør give mulighed for en hensigtsmæssig observation, ogder bør være mulighed for lysdæmpning udefra.Der henvises i øvrigt til bilag 6 om observationscellernes indretning.”
I sagen om ombudsmandens inspektion af Statsfængslet ved Horserød i december2003 har direktoratet oplyst, at direktoratet ved godkendelse af observationscellerfortsat følger retningslinjerne i denne indstilling, og at observationsceller således skalvære indrettet i overensstemmelse med bilag 6 til indstillingen om sikringsceller ogobservationsceller, medmindre direktoratet dispenserer herfra.
Jeg går ud fra, at observationscellen i Blegdamsvejens Fængsel er blevet godkendt afdirektoratet, og jeg beder om at få oplyst under hvilke eventuelle betingelser det ersket, herunder om der er dispenseret fra kravet om en fastspændt briks.
Observationsceller bør være indrettet, så der ikke er forhold, der kan indebære en sik-kerhedsmæssig risiko for de indsatte, herunder genstande, som det er muligt at fast-gøre noget i med henblik på selvmord eller selvbeskadigelse.
Med hensyn til gitre har Rigspolitiet for så vidt angår detentioner tilkendegivet, at denmaksimalt tilladte hulstørrelse er 4 mm. Jeg kan henvise til gengivelsen heraf i pkt.2.3.2 i rapporten af 17. december 2010 om ombudsmandens inspektion af Arresthuseti Århus.
Under besigtigelsen af observationscellen i Blegdamsvejens Fængsel blev hulstørrel-sen i gitteret for det øverste vindue ikke målt. (Jeg går ud fra, at skodderne for de tonederste ruder altid er låst, når der opholder sig indsatte i cellen).
Jeg går ud fra, at Københavns Fængsler har sikret eller vil sikre, at der ikke er forhold,der kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko for de indsatte.

3.3. Besøgslokaler

Som allerede nævnt fik Blegdamsvejens Fængsel en ny besøgsafdeling i 2008.
Afdelingen består af fire besøgsrum, heraf tre med tilhørende toilet, og et fælles for-rum. Tre af besøgslokalerne har egen gårdhave med trådhegn og havemøbler, som
8/29
de indsatte frit kan benytte under besøg. Det var ikke muligt også at etablere en gård-have til det sidste lokale.Det ene lokale – som ombudsmandens samtaler med ledelsen og talsmændene mfl.fandt sted i – er lidt større end de andre lokaler.
Lokalerne er indrettet med kriminalforsorgens eget standardmøblement. Der er des-uden tv i lokalerne og legetøj til rådighed for besøgende børn. Lokalerne er udsmyk-kede, og der er løse tæpper på gulvene. Billederne på Københavns Fængslers hjem-meside fra Blegdamsvejens Fængsel omfatter også to billeder af det store besøgs-rum.
På tidspunktet for inspektionen var der pyntet op til jul på besøgsafdelingen. Pynten erindkøbt af midler, der er bevilget hertil fra forskellige fonde.
Kondomer og lagener blev ikke opbevaret i selve besøgsrummene, men i forrummet.
Af Direktoratet for Kriminalforsorgens brev af 5. november 2004 til kriminalforsorgensinstitutioner om forbedring af besøgsforholdene fremgår det, at besøgslokaler skalvære indrettet med et skab med kondomer og engangslagener. Dette er også indgåeti mange af de rapporter, som Folketingets Ombudsmand har udarbejdet om kriminal-forsorgens institutioner.
På denne baggrund går jeg ud fra, at der opsættes et skab eller lignende til lagener ogkondomer inde i selve besøgsrummene, så indsatte og deres besøgende har adgangtil dette (i alle tilfælde) uden kontakt til personalet. For god ordens skyld bemærkerjeg, at ombudsmanden i mange arresthuse har noteret sig, at det er muligt at gørelagener og kondomer tilgængelige på en diskret måde, så hensynet til de børn, derogså er til stede i besøgsrummene, varetages.

3.4. Fælleslokaler mv.

I kælderen er der bl.a. undervisningslokaler, keramikværksted, vaskeri, fritidsrum samtkirke- og bederum.
Kælderen var blevet renoveret efter vandskade i forbindelse med skybruddet i bl.a.København i juli 2011. Der var lagt et helt nyt trægulv i kirkerummet. Det blev oplyst,at der ikke kunne lægges et flisegulv på det eksisterende underlag.
9/29
På 3. sal er der pc-rum, undervisningslokaler, køkken, bibliotek og kondirum. I kondi-rummet var der opsat vejledninger på væggen i brugen af redskaberne.
Under besigtigelsen af det ene undervisningslokale blev det oplyst, at akustikken ermeget dårlig i lokalet, og at det efter fængslets opfattelse betyder, at nogle indsattefalder fra undervisningen. Fængslet havde foretaget undersøgelser og søgt at løseproblemet, men uden held.
Jeg har noteret mig, at fængslet har undersøgt mulighederne for at løse det nævnteproblem.
Under besigtigelsen af det andet undervisningslokale, hvor der er opsat et smart-board, blev det oplyst, at det ikke måtte benyttes med lærernes egne pc’er, men at derskal medbringes USB-stik. Fængslet havde rejst dette spørgsmål over for direktoratet.
I stuetagen er der en købmandsbutik/kiosk. Købehavns Fængsler driver selv sinekøbmandsbutikker. Vestre Fængsel køber også ind til butikken i BlegdamsvejensFængsel. Siden 1. april 2011 er butikshandlen foregået kontantløst. De indsatte kanse priserne på det interne tekst-tv, som Købehavns Fængsler har etableret. Underinspektionen fik ombudsmanden udleveret en oversigt over butikkens varer med angi-velse af priser. Jeg går ud fra, at det er samme oversigt, der ligger på fængslets inter-ne tv-kanal.

3.5. Gårdtursareal

Gårdtursarealet er, som det også fremgår af rapporten fra sidste inspektion af Bleg-damsvejens Fængsel, et rektangulært areal, der er belagt med fliser og beton. Der erbilleder af gården på Københavns Fængslers hjemmeside. Der er kameraovervågningaf arealet. Det blev oplyst, at der kommer en del stoffer ind på arealet.
Belægningen var ujævn som følge af, at nogle betonplader/fliser var sunket. Underombudsmandens samtale med talsmændene nævnte de også den ujævne belægningpå gårdtursarealet, og de oplyste, at indsatte var kommet til skade på arealet som føl-ge heraf. De oplyste også, at de havde fået at vide, at der ikke var penge til at gørenoget ved det for tiden. Det undrede de sig over, da der havde været penge til at re-novere kælderen efter skybruddet i sommeren 2011.
10/29
Ombudsmanden nævnte over for talsmændene under samtalen, at spørgsmålet omdet ujævne areal var medtaget i rapporten om det seneste bygningssyn af Blegdams-vejens Fængsel, der som oplyst ovenfor fandt sted den 13. oktober 2011. Det fremgåraf denne rapport, at der i 2012 ville ske opretning af de betonplader, der var sunket.Det er også nævnt i rapporten, at der havde været personskader.
Under ombudsmandens efterfølgende besigtigelse af gårdtursarealet blev det oplyst,at det endnu ikke var helt klart, hvilket arbejde der skulle udføres, men noget ville derske. Da der kun er jord under betonpladerne, er der nemlig risiko for, at betonpladernevil forskubbe sig igen, hvis de bare rettes op. Hvad der ville ske, afhang også af deøkonomiske forhold.
Som bebudet i ombudsmandens svar til talsmændene, som Københavns Fængslermodtog kopi af, beder jeg om at få oplyst, hvad der videre er sket vedrørende detteforhold.

4. Beskæftigelse

De indsatte i arresthusene har ikke beskæftigelsespligt, men skal tilbydes beskæfti-gelse. Det gælder både afsonere og varetægtsarrestanter, jf. § 1, stk. 2, og § 2, stk. 1,i beskæftigelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 382 af 26. marts 2012 om be-skæftigelse mv. af de indsatte i kriminalforsorgens institutioner).
De indsatte kan beskæftiges med enten arbejde, undervisning eller anden godkendtaktivitet, herunder forbehandling og programvirksomhed.
Det blev under inspektionen oplyst, at alle indsatte får tilbud om beskæftigelse. Indsat-te, der ikke ønsker at tage imod beskæftigelse, bliver spurgt om årsagen hertil.
Det blev desuden oplyst, at beskæftigelsesområdet var blevet opgraderet ca. to årforud for inspektionen. Det skete i forbindelse med, at Blegdamsvejens Fængsel fikansat egen beskæftigelsesleder.
På inspektionstidspunktet var socialrådgiverfunktionen og behandling desuden ved atblive lagt ind under beskæftigelsen. Det skulle ske fra 2012. Af Københavns Fængs-lers organisationsprogram (juni 2012) fremgår det, at fængslet har en kompetenceud-viklingsafdeling, hvorunder der hører et socialfagligt afsnit, et behandlingsafsnit, etproduktionsafsnit og et skoleafsnit.
11/29

4.1. Arbejde

Fængslet har ingen værksteder, men de indsatte kan være beskæftiget som (køkken)gangmænd, i vaskeriet, på biblioteket, med renovering eller med cellearbejde. Ca. 15indsatte kan være beskæftiget uden for cellerne, heraf 6 indsatte som gangmænd (2på hver etage).
De indsatte kan ikke søge de enkelte arbejdspladser, men vælges ud. Det blev oplyst,at der er rift om arbejdet, men at der også er indsatte, der ikke ønsker at arbejde.
Det er beskæftigelseslederen på Københavns Fængsler, der står for at skaffe ordre tilfængslet. Ligesom i mange af kriminalforsorgens øvrige institutioner er der sket ennedgang i ordretilgangen. Fængslet har derfor fundet andre aktiviteter, som de indsat-te kan beskæftige sig med. Sammen med Statsfængslet ved Horserød og i samarbej-de med Censa (Center for Samfundsansvar, der hører under Erhvervsstyrelsen) ogDansk Mode og Tekstil har Københavns Fængsler startet en egenproduktion undernavnet ”Made by prisoners”. Der er tale om et idéudviklende samarbejde mellem ind-satte og forskellige virksomheder samt organisationer, hvor de indsatte producererhåndlavede, kreative produkter til samarbejdspartnerne. Konceptet er omtalt bl.a. påhjemmesiden www.madebyprisoners.com. Blandt de ting, som de indsatte har lavet,er pomponer, kunsthåndværk, pyntegenstande, smykker, postkort mv. Fængslet for-ventede desuden i foråret 2012 at begynde en produktion af individuelt malede tasker,hvorpå der står ”Made by prisoners”. Der er tale om et projekt, der skulle lanceres ihele verden. På inspektionstidspunktet håbede Blegdamsvejens Fængsel også på atfå en produktion af genbrugspapirsposer, som dengang var sat i gang i Vestre Fæng-sel.
Der henvises også til hjemmesiderne www.gocsr.dk og www.samfundsansvar.dk.CSR er en forkortelse for corporate social responsibility og er virksomheders socialeansvar eller samfundsansvar. Virksomheders samfundsansvar handler om, at virk-somheder frivilligt bidrager til at løse nationale og globale udfordringer og tager ansvarfor den sociale, miljømæssige og økonomiske udvikling. GoCSR er et online værktøj,som virksomheder kan benytte til at finde områder, der både skaber værdi for virk-somheden og samfundet samt engagerer medarbejderne. GoCSR er udviklet i etsamarbejde mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (pr. 1. januar 2012 Erhvervssty-relsen) og Dansk Mode og Tekstil.
Under inspektionen blev det oplyst, at fængslet har en god egenproduktion, men atdet kniber med afsætning af produkterne. Salg af produkterne sker gennem samar-bejdspartnerne, under kulturnatten og på julemarkeder mv. Overskud går til godgø-
12/29
rende, sociale formål. Bl.a. har der været indkøbt legetøj til fængslets besøgsafdeling.Af en nyhed på Københavns Fængslers egen hjemmeside, www.kf3w.dk, fremgår det,at overskuddet ved salg på kulturnatten i 2011, der var på i alt 1.700 kr., skulle gå tilforbedring af de indsattes vilkår.

4.2. Undervisning og anden godkendt aktivitet

På inspektionstidspunktet var 58 indsatte tilmeldt undervisning på deltid. De indsattekan (efter nogen tid) have fuldt skema, der omfatter 10 dobbelttimer om ugen.
Der undervises normalt mellem 4-8 indsatte sammen. I enkelte fag kan der dog væreop til 12 indsatte sammen.
Undervisningen omfatter kreative, boglige og fysiske fag i en nogenlunde ligelig forde-ling. Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang ovenfor, har Blegdams-vejens Fængsel et keramikværksted, og keramik udbydes som et kreativt skolefag.
Der afvikles også forskellige kurser, f.eks. førstehjælpskurser og kurser om hygiejne.
Desuden arbejdede fængslet på at få AMU-kurser. Det blev i den forbindelse oplyst, atder var en lovændring på vej på dette område. Af kriminalforsorgens årsrapport for2011 fremgår det, at mulighederne for at tage en AMU-uddannelse under afsoning harværet i fokus i 2011, og at der er et frugtbart samarbejde i gang med Ministeriet forBørn og Undervisning for at få lovgrundlaget og økonomien helt på plads.
Ud over almindelig undervisning afvikles der også hvert år sommerskole, der er etsærligt projektorienteret forløb af tre ugers varighed.
Spørgsmålet om muligheden for de indsatte i Blegdamsvejens Fængsel for at deltagei behandling eller programmer blev ikke drøftet nærmere under inspektionen. På Kø-benhavns Fængslers hjemmeside er der oplysning om, hvilke muligheder der er for atdeltage i behandling i dette fængsel. I den fælles husorden er det oplyst, at der liggerbrochurer eller hænger opslag om de forskellige tilbud på alle afdelinger/etager, og atde indsatte kan kontakte socialrådgiverne eller personalet på afdelingerne for nærme-re oplysninger om de forskellige tilbud. I brevet af 22. oktober 2012 har KøbenhavnsFængsler oplyst, at de indsatte på Blegdamsvejens Fængsel har samme mulighedersom de indsatte på Vestre Fængsel for som godkendt aktivitet at deltage i henholdsvis”Projekt Over Muren” (der er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Kø-
13/29
benhavns Fængsler om behandling af indsatte i Købehavns Fængsler, der har et mis-brug) og ”Anger Management”

5. Fritid og fællesskab

Om fællesskab blev det oplyst, at det foregår etagevis, bortset fra fællesskab mellemindsatte i arbejdsdriften (som dog stort set alle er på samme etage). Cellefællesskabkan ske med maksimalt tre medindsatte fra kl. 17.45 til 19.45.
Indsatte, der ikke arbejder eller modtager undervisning i fængslet, har desuden mulig-hed for fællesskab om morgenen på cellen samme med maksimalt tre andre indsatte.
Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang ovenfor, har BlegdamsvejensFængsel et kondirum. Ifølge den fælles husordenen for Vestre Fængsel og Bleg-damsvejens Fængsel, der som tidligere nævnt er udfærdiget i november 2011, må deri kondirummet være 3-4 indsatte ad gangen afhængig af rummets størrelse. Underinspektionen af Blegdamsvejens Fængsel blev det oplyst, at der må være 4 indsattead gangen i kondirummet. Indsatte, der ønsker at benytte kondilokalet, skal tilmeldesig hos personalet.
Ifølge dagligdagsprogrammer for henholdsvis 1. etage og 2. og 3. etage på Bleg-damsvejens Fængsel fra juni 2010 er det muligt at benytte kondirummet alle ugensdage for alle etager i et tidsrum af 45 minutter. 1. etage har desuden adgang til kondi-rummet om morgenen i et tidsrum af 60 minutter. Som udgangspunkt foregår benyt-telsen etagevis, men dette udgangspunkt kan fraviges, hvis der ikke er fyldt op.
Af et referat af et møde med talsmanden den 28. oktober 2011 fremgår det (imidler-tid), at der ikke er mulighed for at benytte kondirummet på butiksdage. Det er samtidigangivet, at det på det pågældende tidspunkt blev vurderet, at der var nok konditider tilalle i forhold til antallet af indsatte.
Jeg har noteret mig, at de tider, der er til rådighed til benyttelse af kondirummet, skøn-nes tilstrækkelige til at dække de indsattes behov for at benytte kondirummet.Jeg går ud fra, at ”butiksdage” kun sigter til det tidsrum, hvor købmandsbutikken eråben, hvilket den ifølge dagsprogrammerne er mandag og torsdag formiddag. Jeg gårmed andre ord ud fra, at kondirummet er åbent om aftenen (også) disse to dage.
14/29
Hvis der er uoverensstemmelse mellem det anførte i dagsprogrammet (for 1. etage)og de faktiske forhold, går jeg ud fra, at oplysningerne i dagsprogrammet vil blive ret-tet, så de svarer til de faktiske forhold.
I den fælles husorden er det i forlængelse af oplysningen om anvendelse af kondirumnævnt, at der i ugens løb også kan være andre fritidsaktiviteter, og at det fremgår afdagligdagsprogrammet for de enkelte afdelinger, hvilke aktiviteter der er tale om. Bort-set fra kondi og kirke på søn- og helligdage er der ikke nævnt aktiviteter i dagligdags-programmerne for Blegdamsvejens Fængsel.
Under inspektionen blev det oplyst, at der er to timers lørdagssport for de indsatte, derer i arbejdsdriften. Fængslet har et samarbejde med HOF (Hovedstadens Oplysnings-forbund) om aktiviteter. Fængslet anvender både egne instruktører/lærere og instruk-tører udefra, og aktiviteterne foregår enten i kælderen eller ude. Som eksempler påaktiviteter blev nævnt fodbold og basketball. Fængslet ville dog også prøve andre ak-tiviteter, f.eks. kinesisk håndbold.
Det blev desuden oplyst, at Blegdamsvejens Fængsel havde 20 stepbænke, puls-ureog et antal trænings-cd’er, som målmanden Karim ZaZa har indspillet. Det var hensig-ten, at de indsatte skulle kunne låne dette til træning i egen celle i fritiden. På inspek-tionstidspunktet var det dog endnu ikke muligt at træne i cellen i fritiden, men kun iarbejdstiden en gang om ugen.
Det blev også oplyst, at der har været aktiviteter som madlavning og bordtennis ifængslet. De bygningsmæssige rammer og personaleressourcerne sætter imidlertiden grænse for, hvilke aktiviteter fængslet kan tilbyde de indsatte.
Af husordenen fremgår det desuden, at de indsatte kan låne en spillekonsol/Play-Station 2.
Talsmændene mente ikke, at fængslet lever op til de regler, som Direktoratet for Kri-minalforsorgen har fastsat om fællesskab mellem de indsatte. Jeg henviser til pkt. 6.1nedenfor.
15/29

6. Samtale med talsmændene

6.1. Fællesskab

Talsmændene mente ikke, at fængslet lever op til reglerne i Direktoratet for Kriminal-forsorgens bekendtgørelse om fællesskab (dengang bekendtgørelse nr. 147 af 28.december 2008, der nu er afløst af bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2012). De sig-tede til bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 10 og 11 (nu §§ 11 og 12). Efter først-nævnte bestemmelse skal et arresthus i det omfang, der er bygningsmæssige mulig-heder herfor, indrette fællesskabsrum mv., hvor indsatte kan have fællesskab. Eftersidstnævnte bestemmelse kan indsatte – hvis der i arresthuset er etableret fælles-skabsrum eller er etableret mulighed for fritidsaktiviteter på gangarealer og lignende –få adgang hertil i fritiden i det omfang det under hensyn til forholdene i den enkelteinstitution skønnes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Talsmændene oplyste, at fællesskabsrummet i kælderen ikke må bruges af de indsat-te i fritiden. Ombudsmanden så efterfølgende dette rum, der er det fællesskabs- ogkirkerum, der blev renoveret efter vandskade under skybruddet i bl.a. København den2. juli 2011, jf. pkt. 3.4.
Talsmændene oplyste desuden, at der tidligere havde været mulighed for aktiviteterpå gangen på 1. etage. De var bekendt med, at der tidligere havde været en fritidsca-fé.
Desuden nævnte de, at det navnlig er i weekenden, at de indsatte savner aktiviteter ifællesskab. De kunne f.eks. godt tænke sig, at det blev muligt at bruge kælderen eftergudstjeneste om søndagen til f.eks. bordtennis.
Under den afsluttende samtale bekræftede ledelsen, at de indsatte (normalt) ikke måbruge kælderen i fritiden. Dog er der (som nævnt) lørdagssport for de indsatte, der hararbejde i fængslet. Ledelsen oplyste, at den manglende adgang til kælderen i fritidenskyldes, at der ikke er personaleressourcer til at føre det opsyn, der er en forudsæt-ning for at bruge kælderen til fællesskab.
Ledelsen oplyste desuden, at det areal på gangen på 1. etage, der tidligere blev brugttil fritidsaktiviteter (café), er det areal, hvor der nu er købmandsbutik.
I det opfølgende brev til talsmændene nævnte ombudsmanden, at spørgsmålet omfællesskab, herunder i fritiden, ville indgå i rapporten om inspektionen.
16/29
Der er, som det fremgår, fællesskabslokaler til rådighed i Blegdamsvejens Fængsel,men de indsatte kan normalt ikke få adgang til fællesskabslokalet i kælderen ud overtil lørdagssport for indsatte i beskæftigelsen og til kirke på søn- og helligdage. Jeg harnoteret mig det oplyste under inspektionen om, at den manglende adgang hertil skyl-des, at der ikke er personaleressourcer til at føre opsyn med de indsatte.
Fra sagen om ombudsmandens inspektion af Statsfængslet Midtjylland, Fængslet vedNr. Snede, er jeg bekendt med, at der er opsat videoovervågning i fængslets sports-hal, så den kan benyttes af en mindre gruppe indsatte om søndagen uden fysisk op-syn, men under videoovervågning. Fængslet skulle udarbejde nærmere retningslinjerfor, hvordan, hvornår og under hvilke omstændigheder dette vil være muligt, så hen-synet til orden og sikkerhed tilgodeses bedst muligt samtidig med, at de indsatte fårudvidet mulighederne for fritidstilbud.
Jeg beder Københavns Fængsler om at oplyse, om fængslet har overvejet eller viloverveje at opsætte videoovervågning i fællesskabslokalet i kælderen, så de indsattevil have mulighed for at benytte lokalet i videre omfang end nu.

6.2. Fællesarrangementer på gårdtursarealet

Talsmændene efterlyste mulighed for at kunne bruge gårdtursarealet uden for desædvanlige gårdturstider til fællesarrangementer som f.eks. grillaftener om sommeren.De henviste (også vedrørende dette forhold) til direktoratets regler om fællesskab. Desigtede her til pkt. 23 i direktoratets vejledning til fællesskabsbekendtgørelsen (vejled-ning nr. 12 af 29. februar 2008, der nu er afløst af vejledning nr. 25 af 29. marts 2012).Det er i dette punkt, der er pkt. 24 i den nugældende vejledning, anført, at der, i detomfang gårdtursarealerne giver mulighed herfor, i sommerhalvåret bør være mulighedfor uden for gårdturstiden at anvende disse til boldspil, fællesarrangementer medspisning osv. Talsmændene oplyste, at de endnu ikke i den tid, som de indtil viderehavde været i fængslet (henholdsvis 8½ og 6 måneder), havde oplevet, at gårdturs-arealet havde været brugt til sådanne arrangementer.
I det opfølgende brev til talsmændene meddelte ombudsmanden, at dette spørgsmålville blive medtaget i inspektionsrapporten.
Jeg beder om Københavns Fængslers bemærkninger til dette forhold. Jeg beder her-under om oplysning om, hvorvidt og i bekræftende fald i hvilket omfang, der (tidligere)har været afholdt fællesarrangementer på gårdtursarealet. Jeg er, som det fremgår
17/29
ovenfor, bekendt med, at der afvikles sommerhøjskole for de indsatte og lørdagssport,som jeg går ud fra også kan omfatte aktiviteter på gårdtursarealet.

6.3. Mere gårdtur

Talsmændene fremsatte ønske om, at der – især om sommeren og i weekenderne –gives mere gårdtur, enten gårdture af længere varighed eller flere gårdture. De nævn-te i den forbindelse, at de indsatte – både på hverdage og i weekenden – kun får denene times ophold i fri luft, som de indsatte som minimum har krav på. Talsmændenehavde aldrig oplevet, at der var givet mere tid.
Ledelsen oplyste hertil, at der ikke er den fornødne tid til længere eller flere gårdture.Det skyldes dels, at gårdtur skal foregå under overvågning, og at der er en grænse forhvor mange indsatte, der må være på gårdtur samtidig, dels vagtskifte og andre gø-remål for personalet, f.eks. udlevering af mad.
Så vidt ombudsmanden forstod, ville ledelsen dog godt overveje at fastsætte en regelom f.eks. mere gårdtur om sommeren. Ombudsmanden bad ledelsen om at oplyse,om det var rigtigt forstået, og i så fald om at underrette ham om resultatet af overvejel-serne.
I brevet af 23. juli 2012 har Københavns Fængsler oplyst, at det er rigtigt forstået. Kø-behavns Fængsler har samtidig oplyst, at det stadig overvejes, om der kan tilbydesmere gårdtur om sommeren. På tidspunktet for fængslets udtalelse fandtes det ikkemuligt på grund af de aktiviteter, der blev afviklet – sommerskole af tre ugers varighed,weekendsport, kirke og fællesskab mv. Københavns Fængsler har i den forbindelsebemærket, at en udvidelse af gårdturstiden som udgangspunkt kun vil kunne ske vedat beskære andre aktiviteter.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Det fremgår af § 29, stk. 3, i varetægtsbekendtgørelsen (nu nr. 339 af 12. april 2012),at en varetægtsarrestant har ret til dagligt at tilbringe mindst én time i fri luft (med-mindre det vil være uforeneligt med institutionens varetagelse af sikkerhedsmæssigehensyn, eller varetægtsarrestanten er anbragt i sikringscelle). I pkt. 78 i vejledningentil varetægtsbekendtgørelsen (nu vejledning nr. 36 af 12. april 2012) er det anført, atdenne bestemmelse er en minimumsbestemmelse, og at det derfor bør tilstræbes, atde indsatte gives mulighed for at tilbringe yderligere tid i fri luft. For afsonere, herunder
18/29
afsonere i arresthus, gælder en tilsvarende minimumsregel, jf. straffuldbyrdelseslo-vens § 43, stk. 3.
Ombudsmanden bad på denne baggrund ledelsen om (også) at overveje, om det varmuligt at give mere gårdtur i weekenden (hvor talsmændene som nævnt i pkt. 6.1 ef-terlyste flere aktiviteter).
I brevet af 23. juli 2012 har fængslet oplyst, at det af samme årsager som nævnt oven-for ikke er muligt for tiden at tilbyde ekstra gårdtur i weekenden.
Så vidt jeg forstår, afvikles sommerskole, der er et projektorienteret forløb over en be-grænset periode (tre uger) om sommeren, kun på hverdage. Hvis det er rigtigt forstå-et, og afviklingen af sommerskole imidlertid (sammen med de øvrige forhold) har be-tydning for mulighederne for ekstra gårdtur i weekenderne, beder jeg fængslet om atoplyse, om det vil være muligt at tilbyde mere gårdtur i weekenden, når der ikke afvik-les sommerskole.

6.4. Forplejning

6.4.1. Nyt kostkoncept

Københavns Fængsler indførte i august 2011 et nyt kostkoncept. Maden til de indsattetilberedes i Vestre Fængsel under ledelse af en køkkenchef. På hver etage er der enmadvogn, der både er til den kolde og den varme mad. Der sker automatisk skift frakøleskab til varmeskab kl. ca. 15.00, og der er nu – modsat tidligere – en duft af madpå de enkelte etager.
Talsmændene havde forskellige klager vedrørende den varme mad (aftensmaden),der alle blev afsluttet i ombudsmandens opfølgende brev af 29. december 2011 tiltalsmændene, men ombudsmanden oplyste samtidig heri, at han ville omtale det nyekostkoncept i rapporten om inspektionen, og at han heri ville spørge til erfaringernemed dette koncept, siden det blev indført i august 2011.
I talsmændenes efterfølgende brev af 24. januar 2012 oplyste de igen, at et stort fler-tal af de indsatte generelt var utilfredse med aftensmaden i fængslet. Denne oplysningblev givet for at understøtte vigtigheden af, at Københavns Fængsler lever op til dendispensation, som fængslet har fået fra kostcirkulæret, jf. herom pkt. 6.4.2.
Ombudsmanden sendte en kopi af talsmændenes brev til Københavns Fængslersledelse. Kopien blev også sendt som en klage over standarden af aftensmaden.
19/29
I Københavns Fængslers brev af 29. februar 2012 til talsmændene har fængslet hen-holdt sig til en udtalelse fra den ansvarlige for indkøb og køkkenet. Heri er bl.a. anførtfølgende:”Vi er overraskede over klagen, idet samme talsmandsgruppe, på møde af 20.januar 2012 udtrykker roser til køkkenet for specifikt den varme mad.
Fængsler har ingen interesse i at tilbyde mad hvor tilfredsheden ikke er i top, oger derfor via talsmandsmøder samt løbende dialog meget opmærksomme på øn-sker og forslag til ændringer, som efterkommes når blot de ikke strider mod øko-nomi og/eller har praktiske barrierer.”
Fængslet har samtidig vedlagt referatet fra det møde med talsmændene den 20. janu-ar 2012, som der henvises til i udtalelsen, og har givet de indsatte klagevejledning.
Jeg har noteret mig det oplyste i fængslets brev af 29. februar 2012 til talsmændene,herunder at fængslet er meget opmærksom på ønsker og forslag fra de indsatte tilændringer i maden, der så vidt muligt imødekommes. Jeg har i den forbindelse noteretmig, at det fremgår af referatet af talsmandsmødet den 20. januar 2012, at køkkenethar imødekommet flere konkrete ønsker fra talsmændene til forplejningen. Jeg foreta-ger mig ikke mere vedrørende forplejningen til de indsatte, men henviser de indsatte tilat udnytte klageadgangen til Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis de (fortsat ellerfremover) er utilfredse med forhold vedrørende forplejningen.
Da det fremgår af referatet af talsmandsmødet den 20. januar 2012, at talsmændenepå dette møde generelt udtrykte tilfredshed med maden, har jeg besluttet ikke at bedeKøbenhavns Fængsler om at oplyse nærmere om erfaringerne med det nye kostkon-cept som ellers bebudet i det opfølgende brev af 29. december 2011 på samtalen medtalsmændene under inspektionen.

6.4.2. Alternativ mad/mad udefra

Talsmændene havde læst rapporten og opfølgningsrapporterne fra ombudsmandensinspektion i 2004 af Vestre Fængsel, og de oplyste, at den ordning om valg af alterna-tiv mad en dag om ugen, der blev etableret efter denne inspektion, var ophørt.
Der er tale om en ordning, hvorefter Københavns Fængsler gav de indsatte adgang tilen gang om ugen at vælge blandt mindst to forskellige andre middagsretter end denmiddagsret, der var fastsat i kostplanen. Der var tale om mad, som fængslet selv la-
20/29
vede, og direktoratet havde dermed givet Københavns Fængsler dispensation fra cir-kulæret om kostforplejning til indsatte, der ikke er omfattet af selvforplejningsordnin-gen (cirkulære nr. 127 af 13. november 2003), hvorefter sådanne indsatte skal havemulighed for med jævne mellemrum at købe mad udefra.
Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen, at ordningen havde været sat i bero iforbindelse med indførelsen af det nye kostkoncept i Københavns Fængsler, men atden forventedes at blive genoptaget i januar 2012.
Ombudsmanden bad ledelsen om underretning, når ordningen blev sat i gang igen.
I talsmændenes brev af 24. januar 2012 oplyste de, at ordningen med valg af alterna-tiv mad en dag om ugen var genoptaget den 17. januar 2012. Talsmændene menteimidlertid, at ordningen ikke var i overensstemmelse med det, der var anført i opfølg-ningsrapporterne om ombudsmandens inspektion i 2004 af Vestre Fængsel. De oply-ste, at én af de retter, der blev tilbudt første gang, da ordningen blev genoptaget, ind-går i den almindelige kostplan, og at der kun var få retter af den anden slags. Ugenefter var der kun én alternativ ret, hvilket der også altid kun var før ordningen blev sat ibero.
Talsmændene oplyste desuden som nævnt ovenfor, at et stort flertal af de indsattegenerelt var utilfredse med aftensmaden i fængslet, og at det derfor er af stor betyd-ning, at Københavns Fængsler lever op til kostcirkulæret/dispensationen. De nævnte iden forbindelse, at de ikke forstod, hvorfor det er så stort et problem at bestille madudefra. De håbede, at ombudsmanden ville være opmærksom på dette forhold.
Ombudsmanden sendte en kopi af talsmændenes brev til Københavns Fængslersledelse som en klage over, at ordningen med valg af alternativ mad en dag om ugenikke skulle være i overensstemmelse med det, der var anført i opfølgningsrapporterneom ombudsmandens inspektion i 2004 af Vestre Fængsel. Kopien blev desuden sendtsom en anmodning fra talsmændene om at få en (sær)ordning for de indsatte i Bleg-damsvejens Fængsel med mad udefra i stedet for ordningen med valg af alternativmad en dag om ugen – der som nævnt omfatter alle indsatte i Københavns Fængsler,herunder de indsatte i Blegdamsvejens Fængsel.
Ombudsmanden bad ledelsen om at underrette ham om svaret til talsmændene.
Med hensyn til ordningen med valg af alternativ mad en gang om ugen har Køben-havns Fængsler i brevet af 29. februar 2012 gengivet de forudsætninger, som dispen-
21/29
sationen til denne ordning blev givet under, og henholdt sig til en udtalelse fra den an-svarlige for indkøb og køkkenet.
De nævnte forudsætninger er, som angivet af Københavns Fængsler, gengivet i op-følgningsrapport nr. 5 (af 8. maj 2007) om inspektionen i 2004 af Vestre Fængsel.Herom er anført følgende i denne rapport:”Forløbet af forsøgsordningen er d.d. drøftet med repræsentanter for Køben-havns Fængsler og direktoratet har besluttet, at ordningen gøres permanentunder følgende forudsætninger:–
Begrebet grillmad udvides til at omfatte retter af fastfoodagtig karakter, hvilketgiver mulighed for at imødekomme dels muligheden for traditionel grillmad,dels at give mulighed for servering af mere tidssvarende retter, der opfylderet stigende antal indsattes ønske om sund (grøn) kost.
–
På den ugedag, hvor der er mulighed for menutilvalg, skal der være to ellerflere retter af fastfoodagtig karakter at vælge imellem.
–
Dialogen med de indsattes talsmænd om kostforplejningen formaliseres og atKøbenhavns Fængsler som opfølgning herpå løbende tilpasser udvalget afretter.
–
Københavns Fængsler indgår i et projektarbejde med direktoratet og krimi-nalforsorgens øvrige produktionskøkkener, hvor de nuværende kostplanerrevurderes med henblik på at sikre at forplejningens ernæringsmæssigeværdi fastholdes samtidig med at den gøres mere tidssvarende og efter-spørgelsesstyret.”
Ombudsmanden noterede sig det oplyste i opfølgningsrapporten.
I den udtalelse fra den ansvarlige for indkøb og køkkenet, som Københavns Fængslerhar henholdt sig til, er anført følgende:”Ordningen med mulighed for en gang ugentligt at tilvælge mad af fastfoodagtigkarakter tager udgangspunkt i cirkulære nr. 127 af 13. november 2003, cirkulæreom forplejning af indsatte som ikke er omfattet af selvforplejningsordningen ifængsler og arresthusene, § 6. For at imødekomme cirkulæret, blev der som føl-ge af ombudsmandens inspektion i 2004, iværksat en forsøgsordning med leve-
22/29
ring af fastfood fra fængslet eget køkken. Forsøgsordningen er bl.a. gennemførtud fra, at tilrettelæggelsen og organisering af mad ude fra, grundet fængsletsstørrelse vil være meget ressourcekrævende og være vanskeliggjort af de nyekrav til sikkerhedsprocedurer i forbindelse med indsmugling mv. Forannævntekrav til sikkerhed er i øvrigt efterfølgende yderligere skærpede, bl.a. grundet sek-tionering, banderelationer osv.
Jf. skrivelse fra direktoratet af 29. marts 2007 er denne forsøgsordning, gjortpermanent pr. 1. maj 2007, og det kan anføres, at der fortsat ikke, fra den indsat-te, er egenbetaling.
Forudsætningen for ordningen er, at der på ugedagen hvor der er mulighed fortilvalg, skal være to (eller flere) retter af fastfood agtig karakter at vælge imellem.Begrebet grillmad er jf. permanentgørelse af ordningen udvidet, således at retter-ne nu skal have fastfoodagtig karakter, hvilket bl.a. giver mulighed for at imøde-komme ønsket om mere tidssvarende retter, samt et antal indsattes ønske ommere sund (grøn) kost.
På talsmandsmøde af 20. januar 2012 udtrykker talsmændene tilfredshed med,at fastfood fortolkes, således at der tilbydes mere sunde retter, og ikke de meretraditionelle burgere og fritter. Københavns Fængsler tilbyder hver tirsdag de ind-satte valg imellem to retter, hvoraf den ene er varianter af pastasalat. Pastasala-ten er naturligvis varierende og med forskelligt indhold.
Den anden ret er mere traditionel fastfood, som f. eks. lasagnette med salat,dressing og flutes, to stk. pitabrød med kebab, salat og dressing, forårsruller medsur/sød sauce, ris og wokgrønt eller kyllingeburger med salat, chillidressing ogbådkartofler.
Ordningen synes således fuldt opfyldt, idet der én fast dag hver uge, er mulighedfor valg imellem to retter al fastfood agtig karakter.
Om en særordning for Blegdamsvejens Fængsel har Københavns Fængsler anførtfølgende:”De bemærkninger som er anført i opfølgningsrapport nr. 5 om inspektionen afVestre Fængsel i 2004 gør sig ikke alene gældende for Vestre Fængsel, men forhele Københavns Fængsler. På denne baggrund, og idet det som nævnt er Kø-benhavns Fængslers opfattelse at den aktuelle ordning med valg af alternativ
23/29
mad en gang om ugen lever op til den givne dispensation, kan KøbenhavnsFængsler ikke imødekomme et ønske om en særordning for BlegdamsvejensFængsel”
Under ombudsmandens senere inspektion den 24. april 2012 af Københavns Fængs-ler, afdeling Vest, 3. og 4. etage i Vestre Fængsel, klagede de indsatte dette sted og-så over ordningen om valg af alternativ mad en dag om ugen. De oplyste, at der enplan for fire uger ad gangen, hvorefter de samme retter kommer igen. Den ene af ret-terne er altid en pastasalat. Ledelsen henviste i den forbindelse til de oplysninger, somombudsmanden havde modtaget i forbindelse med inspektionen af BlegdamsvejensFængsel.
I ombudsmandens opfølgende brev af 14. maj 2012 til talsmanden dette sted nævnteombudsmanden, at han ville inddrage det, som talsmanden havde anført om ensfor-migheden af retterne i ordningen i sine overvejelser i forbindelse med udarbejdelsenaf rapporten om inspektionen af Blegdamsvejens Fængsel.
Jeg må lægge til grund, at Københavns Fængsler (nu) opfylder forudsætningen om, atder skal være mindst to alternative retter at vælge mellem. Jeg lægger også til grund,at forudsætningen om dialog med talsmændene om kostforplejningen og løbende til-pasning af udvalget af retter også overholdes, og jeg henviser derfor de indsatte tildenne dialog, hvis der fortsat er forhold, som de er utilfredse med. Jeg foretager mig iøvrigt ikke mere vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Københavns Fængsler lever optil forudsætningerne for dispensationen til ordningen med alternative retter en dag omugen, og vedrørende klagen fra talsmanden i for afdeling Vest, 3. og 4. etage, i VestreFængsel om ensformighed i udbuddet af retter i ordningen.
Jeg er opmærksom på at (nogle af) de indsatte i Blegdamsvejens Fængsel ifølgetalsmændene hellere vil have en ordning som i de andre arresthuse med mulighed forat bestille mad udefra end ordningen med alternativ mad. Hvis de indsatte ønsker atklage over, at Københavns Fængsler ikke vil imødekomme ønsket om, at der nu etab-leres en særordning for de indsatte i Blegdamsvejens Fængsel med hensyn til køb afmad udefra – dvs. en ordning, hvorefter dispensationen ikke omfatter BlegdamsvejensFængsel – må jeg, som anført i brevet af 30. januar 2012 til talsmændene, henvisedem til først at udnytte klageadgangen til direktoratet.
24/29

6.5. Flytning til 1. etage

Talsmændene oplyste, at det er de enkelte fængselsbetjente, der beslutter, hvem derskal flytte til 1. etage, når der bliver en ledig plads dér. Beslutningen træffes af de be-tjente, der er på vagt på det tidspunkt, hvor der bliver plads på denne etage. Tals-mændene oplyste, at betjentene kan bruge denne kompetence som et magtmiddel, såindsatte, som de pågældende betjente ikke kan lide, vælges fra, selv om de opfylderkriterierne for flytning og for så vidt står for tur. Talsmændene oplyste i den forbindel-se, at der ikke er en venteliste.
Ledelsen bekræftede, at der ikke er en venteliste, og at det er det personale, der er påvagt, der beslutter, hvem der skal flyttes i konkrete tilfælde. Ledelsen oplyste, at det erpersonalet, der har det bedste kendskab til de indsatte, og at det ikke altid er den, deri princippet står for tur til at blive flyttet, der også bliver flyttet. Andre hensyn end anci-ennitet kan spille ind.
Ledelsen oplyste også, at der er en stor udskiftning blandt de indsatte, og at de enkel-te indsattes forhold drøftes på etagemøder en gang om ugen.
Under inspektionen rejste ombudsmanden spørgsmål om at indføre en procedure, dersikrer, at beslutninger om flytning ikke kan blive (eller opleves som) tilfældige og usag-lige.
Det blev i den forbindelse nævnt, at fængslet eventuelt kunne lave en intern venteliste,der kunne tages med på personalemøder. Da andre hensyn end anciennitet spillerind, kunne der kun blive tale om en intern venteliste, som de indsatte ikke kunne fåadgang til.
Ledelsen oplyste, at ledelsen ville medtage dette spørgsmål på et personalemøde.
Ombudsmanden bad ledelsen om at underrette ham om resultatet af drøftelserne pådette møde og ledelsens beslutning på baggrund heraf.
I brevet af 23. juli 2012 har Københavns Fængsler oplyst, at spørgsmålet om at opret-te en venteliste til 1. etage har været drøftet på dagligdagsgruppemøder i Blegdams-vejens Fængsel. Alle personalegrupper var imidlertid enige om, at en intern ventelistevil være uhensigtsmæssig.
Københavns Fængsler har i den forbindelse oplyst, at eventuelle ledige pladser tilde-les efter en vurdering af, hvilke indsatte der på det pågældende tidspunkt aktuelt har
25/29
størst behov for at blive flyttet til mere åbne forhold. Denne vurdering baseres på op-lysninger, der indhentes på tværs af de forskellige personalegrupper.
Københavns Fængsler har konkluderet, at der på denne baggrund ikke er grundlag forat oprette en intern venteliste.
Som det blev tilkendegivet under inspektionen, bør beslutninger om flytning ikke kun-ne blive (eller opleves som) tilfældige og usaglige. Jeg har noteret mig, at vurderingenaf, hvem der i et konkret tilfælde skal tilbydes en ledig plads på 1. etage, baseres påoplysninger fra alle personalegrupper.

6.6. Telefonering

6.6.1. Telefonordningen

Talsmændene oplyste, at de indsatte har mulighed for at låne en telefon med ind i cel-len i tidsrummet mellem kl. 18.00 og 20.00. Der er to telefoner til rådighed på hveretage, og de indsatte skriver sig på en liste, når de ønsker at telefonere. Der er ingentidsmæssige begrænsninger for de enkelte samtaler.
Talsmændene oplyste, at nogle indsatte får lov til at have telefonen i meget lang tid(måske fordi personalet ikke gider at hente telefonen igen), så andre på listen ikke nårat ringe den pågældende dag. De oplyste, at det også sker, at nogle indsatte kan fålov til at ringe flere gange, mens andre ikke får lov til det. De indsatte behandles såle-des ikke ens, og de nævnte, at fængselsbetjentene kan administrere denne ordningpå en sådan måde, at indsatte, som de pågældende betjente ikke kan lide, ikke fårsamme adgang til at telefonere som andre indsatte.
Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen, at der føres lister over, hvornår deenkelte indsatte har ringet. Ud fra antallet af indsatte, der ønsker at ringe, og hvornårde pågældende sidst har ringet, vurderer personalet, om og i givet fald hvor længe deindsatte kan telefonere. Hvis der er mange på listen, kan det ske, at nogle må vente tilnæste dag. Ledelsen bemærkede, at det dog generelt ikke er et problem, idet der ermange indsatte i fængslet, der ikke benytter telefonen, enten fordi de har besøgs- ogbrevkontrol, eller fordi der er tale om udlændinge, der ikke ønsker at bruge telefonen.
Ledelsen ville ikke afvise, at det kan forekomme, at nogle indsatte har telefonen i (for)lang tid ad gangen, f.eks. hvis personalet er optaget af andre gøremål.
26/29
Ombudsmanden nævnte, at telefonordningen ville indgå i rapporten om inspektionen.Til brug for udarbejdelsen af rapporten bad han ledelsen om at oplyse, om det, somtalsmændene havde anført, havde givet anledning til overvejelser om ændring af ord-ningen, f.eks. fastsættelse af en begrænsning for, hvor længe de indsatte kan havetelefonen ad gangen. Ombudsmanden bemærkede for en ordens skyld, at en sådanregel vil kunne fraviges i konkrete tilfælde, hvis der foreligger særlige omstændighe-der.
I brevet af 23. juli 2012 har Københavns Fængsler oplyst, at fængslet ikke finder an-ledning til at ændre telefonordningen, herunder ved at indsætte en tidsbegrænsningfor, hvor længe ad gangen de indsatte kan have telefonen. Københavns Fængsler hari den forbindelse oplyst, at andelen af udenlandske indsatte i Blegdamsvejens Fæng-sel er forholdsvis stor, og at det vurderes, at de skal have den tid, som det nu tager atkomme igennem til familien. Det er den lokale områdeleders opfattelse, at en generelbegrænsning vil give flere konflikter i dagligdagen. Hvis der er enkelte indsatte, derikke kan finde en balance i deres brug af telefon, findes det mere hensigtsmæssigt iførste omgang at håndtere sådanne situationer individuelt.Lederne af kriminalforsorgens institutioner ”kan” fastsætte nærmere regler om denpraktiske gennemførelse af de indsattes ret til at føre telefonsamtaler, herunder ombegrænsninger med hensyn til hyppighed og varighed af de indsattes telefonsamtalerunder hensyn til de personaleressourcer, der medgår til at påhøre eller aflytte samta-lerne, jf. § 76 i varetægtsbekendtgørelsen (nr. 339 af 12. april 2012) og § 5 i telefon-bekendtgørelsen (nr. 290 af 26. marts 2012).
At fængslet ikke har ønsket at fastsætte regler om begrænsning af den tid, som deindsatte kan benytte telefonen, giver mig ikke anledning til bemærkninger. Men ogsåpå dette punkt bør det sikres, at ordningen ikke administreres tilfældigt eller usagligt.Jeg går ud fra, at personalet er opmærksom herpå, og at det ved de lister, somfængslet efter det tidligere oplyste fører, kan dokumenteres, hvornår og hvor længe deindsatte har haft adgang til telefonen. På denne baggrund foretager jeg mig ikke merevedrørende dette forhold, men henviser indsatte til at klage i konkrete tilfælde, hvis def.eks. mener, at der sker usaglig forskelsbehandling.

6.6.2. Telefonisk kontakt med advokater

Talsmændene oplyste, at det er et problem for de indsattes advokater at komme i tele-fonisk kontakt med de indsatte. Det medfører, at advokaterne er nødt til at komme udtil de indsatte i stedet for, hvilket er meget dyrere for de indsatte. Talsmændene oply-
27/29
ste, at begge deres advokater havde forsøgt at kontakte dem telefonisk, uden at detvar lykkedes at skabe telefonisk kontakt.
Talsmændene tilkendegav, som deres opfattelse, at personalet i de fleste tilfælde ikkegiver de indsatte besked om, at de skal ringe til deres advokat, når advokaten har rin-get for at få fat i dem. Når det er politiet der ringer, er der ingen problemer med videre-formidlingen.
Ledelsen oplyste hertil, at advokaterne ofte ringer på et uheldigt tidspunkt, hvor per-sonalet er optaget af andre gøremål, og at advokaterne så ofte ikke er til at få fat i, nårfængslet ringer tilbage til dem. Ledelsen mente, at personalet normalt husker at givebesked videre til de indsatte, og ledelsen nævnte i den forbindelse, at det også er ifængslets egen interesse, at det sker.
Ledelsen oplyste desuden, at ledelsen ikke har modtaget klager fra advokater vedrø-rende dette forhold. Ledelsen havde selv taget spørgsmålet op og havde bl.a. påfængslets intranet for personalet lavet en liste med telefonnumre på advokaterne.
Ombudsmanden bad ledelsen om at oplyse, om det var muligt at indføre en procedu-re, der sikrer, at indsatte får besked, når deres advokat har ringet, så de kan ringe til-bage og om muligt undgå besøg af advokaten om forhold, der (måske) kunne væreklaret telefonisk. Ombudsmanden nævnte, at han, når han havde modtaget svar fraledelsen, ville tage stilling til, om forholdet skulle medtages i rapporten om inspektio-nen.
I brevet af 23. juli 2012 har Københavns Fængsler oplyst, at der er udarbejdet en fastprocedure vedrørende modtagelse af telefoniske beskeder fra advokater (forsvarere).Det er omstillingen på Blegdamsvejens Fængsel, der modtager opkald fra advokatereller dennes kontor. Hvis advokaten ønsker at tale med sin klient, formidler omstillin-gen kontakt til afdelingen, der sørger for, at den indsatte ringer til advokaten. Hvis denindsatte ikke er til at træffe, fordi han er på gårdtur eller i øvrigt er fraværende fra afde-lingen, lægges der besked til afdelingen om, at den indsattes advokat har ringet, lige-som en eventuel besked fra advokaten videregives.
Jeg har noteret mig det oplyste om den nævnte procedure. Hvis den indsatte er tilstede på afdelingen, når afdelingen modtager besked om, at den indsattes advokat(forsvarer) ønsker at tale med den indsatte, går jeg ud fra, at afdelingen gør den ind-satte bekendt med advokatens henvendelse med det samme, medmindre det af sær-lige grunde ikke er muligt. Idet jeg går ud fra, at personalet på afdelingerne er op-
28/29
mærksomme på også at give indsatte, der er fraværende fra afdelingen, når afdelin-gen modtager besked om opkald fra de pågældendes advokater, besked hurtigst mu-ligt, foretager jeg mig ikke videre vedrørende dette forhold. Hvis ledelsen fremovermodtager flere klager over, at indsatte ikke er orienteret om opkald fra deres advoka-ter, går jeg dog ud fra, at ledelsen vil overveje proceduren igen.

7. Andre forhold (begrænsede besøgsmuligheder)

Ombudsmanden modtog i november 2011 et brev fra en advokat om begrænsedebesøgsmuligheder til indsatte i Blegdamsvejens Fængsel. Brevet var vedlagt en kopiaf et brev af samme dag til fængselsinspektøren for Københavns Fængsler og Politidi-rektøren for Københavns Politi, hvoraf det også fremgik, at advokaten var bekendtmed, at ombudsmanden skulle foretage inspektion af Blegdamsvejens Fængsel. Ibrevet skrev advokaten bl.a., at et flertal af de indsatte i Blegdamsvejens Fængsel,der er underlagt brev- og besøgskontrol, ikke får de besøg, som de har krav på. Ifølgeadvokaten skyldtes det, at politiet kun stiller én medarbejder til rådighed for besøg.Advokaten foreslog, at Københavns Politi afsatte en medarbejder mere til afvikling afbesøg, eller at besøg kunne begynde tidligere – eller en kombination heraf.
I brev af 25. november 2011 skrev ombudsmanden til advokaten, at han forstod brevetsom sendt til orientering. Ombudsmanden foretog sig derfor ikke videre i anledning afhenvendelsen, men nævnte, at han ville være opmærksom på forholdet ved inspekti-onen den 15. december 2011 af Blegdamsvejens Fængsel.
Under inspektionen blev det oplyst, at sagen verserede hos politidirektøren (da afvik-ling af besøg til indsatte med brev- og besøgskontrol afhænger af politiets ressourcer).Det blev desuden oplyst, at fængslet gerne ville have mulighed for at afvikle flere be-søg, og at der skulle være et møde herom.
Ifølge den fælles husorden for Københavns Fængsler er der normalt mulighed for be-søg for indsatte med besøgskontrol mandag til torsdag i tidsrummet kl. 9.00 – 14.00.
Da inspektionen omfattede forholdene på Blegdamsvejens Fængsel, foretager jeg migikke videre vedrørende spørgsmålet om politiets afsættelse af ressourcer til overvåg-ning af besøg til indsatte med besøgs- og brevkontrol, men idet jeg går ud fra, at Kø-behavns Fængsler er underrettet om politidirektørens svar i anledning af advokatenshenvendelse, beder jeg Københavns Fængsler om at orientere mig herom ved kopi afdette svar.
29/29

Opfølgning

Jeg beder om at Københavns Fængsler sender de oplysninger mv., som jeg har bedtom, tilbage gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen, som jeg også beder om en ud-talelse.

Underretning

Denne rapport sendes til Københavns Fængsler, Direktoratet for Kriminalforsorgen,Folketingets Retsudvalg og de indsatte i Blegdamsvejens Fængsel.
København, den29-10-2012