Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del Bilag 57
Offentligt
1173432_0001.png
1173432_0002.png
1173432_0003.png
1173432_0004.png
1173432_0005.png
1173432_0006.png
1173432_0007.png
1173432_0008.png
1173432_0009.png
1173432_0010.png
1173432_0011.png
1173432_0012.png
1173432_0013.png
1173432_0014.png
1173432_0015.png
1173432_0016.png
1173432_0017.png
1173432_0018.png
1173432_0019.png
1173432_0020.png
1173432_0021.png
1173432_0022.png
1173432_0023.png
1173432_0024.png
1173432_0025.png
1173432_0026.png
1173432_0027.png
1173432_0028.png
1173432_0029.png
1173432_0030.png
1173432_0031.png
1173432_0032.png
1173432_0033.png
1173432_0034.png
1173432_0035.png
1173432_0036.png
1173432_0037.png
1173432_0038.png
1173432_0039.png
1173432_0040.png
1173432_0041.png
1173432_0042.png
1173432_0043.png
1173432_0044.png
1173432_0045.png
1173432_0046.png
1173432_0047.png
1173432_0048.png
1173432_0049.png
1173432_0050.png
1173432_0051.png
1173432_0052.png
1173432_0053.png
Inspektion af Børne- ogUngdomspsykiatrisk Center Hillerødden 3. november 2011ENDELIGDok.nr. 12/00363/5/PH
2/53
Indholdsfortegnelse
1.2.
Indledning................................................................................................................ 3Organisation og lovgrundlag ................................................................................... 42.1. Centerets organisation mv. ............................................................................. 42.2. Lovgrundlaget for behandling af børn og unge ............................................... 6
3.
Bygningsmæssige forhold mv. ................................................................................ 93.1. Generelt ........................................................................................................... 93.2. Ungdomspsykiatrisk dag- og døgnafsnit 2422 .............................................. 103.3. Børnepsykiatrisk dagafsnit 2421 ................................................................... 143.4. Afsnittet for spiseforstyrrelser ........................................................................ 15
4.
Samtaler med enkelte patienter ............................................................................ 154.1. Myggenet ....................................................................................................... 164.2. Flere tider til styrketræning ............................................................................ 164.3. Trådløst internet ............................................................................................ 17
5.
Andre forhold......................................................................................................... 175.1. Belægning mv. .............................................................................................. 175.2. Medicin og opbevaring af journaler ............................................................... 195.3. Beskæftigelse og undervisning ..................................................................... 205.4. Behandlingsplaner......................................................................................... 215.5. Anvendelse af tvang, herunder fiksering ....................................................... 225.6. Orientering af patientrådgivere i forbindelse med tvang ............................... 255.7. Aflåsning, forholdene for frivilligt indlagte og skærmning .............................. 275.8. Besøg, visitation og adgang til telefonering mv. ........................................... 30
6.
Gennemgang af tilførsler til tvangsprotokollen ..................................................... 406.1. Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse .............................................. 426.2. Tvangsbehandling ......................................................................................... 446.3. Tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt ............................................. 47
Opfølgning .................................................................................................................... 52Underretning ................................................................................................................. 53
3/53

1.

Indledning

Ifølge ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter Folketingets Ombudsmands kompe-tence alle dele af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden un-dersøge enhver institution eller virksomhed og ethvert tjenestested, der hører underombudsmandens virksomhed. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget om om-budsmandsloven er det forudsat, at der vil ske ”en vis forøgelse af inspektionsvirk-somheden i forhold til det kommunale område, især af psykiatriske hospitaler og andreinstitutioner for mentalt handicappede”.
Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog Folketingets Ombudsmand den 3.november 2011 inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød.
Ombudsmanden har tidligere foretaget inspektion af de børne- og ungdomspsykiatri-ske afsnit. Inspektion af disse afsnit indgik i ombudsmandens inspektion af PsykiatriskSygehus, Frederiksborg Amt i Hillerød, den 28. januar 2002 (nu Psykiatrisk CenterNordsjælland og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød). Endelig rapport omdenne inspektion blev afgivet den 7. januar 2003 og fulgt op i opfølgningsrapporter af14. juli 2003 og 19. april 2004.
Inspektionen den 3. november 2011 omfattede en indledende samtale med ledelsen,repræsentanter for medarbejderne på afsnittene og repræsentanter for Region Ho-vedstadens Psykiatri, rundgang på afsnittene, samtaler med to patienter og en afslut-tende samtale med ledelsen og repræsentanterne for Region Hovedstadens Psykiatri.
Under inspektionen bad ombudsmanden om at modtage udskrift/kopi af de tilførsler itvangsprotokollen, der var foretaget på centeret fra 1. januar 2011 til 3. november2011 (jf. bekendtgørelse nr. 1342 af 2. december 2010 om tvangsprotokoller og op-tegnelser samt registrering og indberetning af tvang samt udskrivningsaftaler og koor-dinationsplaner på psykiatriske afdelinger). Det ønskede materiale blev udleveret un-der inspektionen.
Før og under inspektionen modtog ombudsmanden forskelligt informationsmateriale,bl.a. plantegninger, renoveringsplan, velkomstmateriale til patienterne og deres foræl-dre, herunder en husorden for det ungdomspsykiatriske dag-/døgnafsnit, materiale ombelægning, anvendelse af tvang, sygefravær og centerets rygepolitik.
4/53
Det er ikke alle de emner, der blev drøftet under inspektionen, der er medtaget i den-ne rapport.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Børne- og UngdomspsykiatriskCenter Hillerød og Region Hovedstadens Psykiatri, for at myndighederne kunne fålejlighed til at komme med eventuelle yderligere bemærkninger om faktiske forhold,der er beskrevet i rapporten. Jeg har den 12. oktober 2012 modtaget et brev fra Regi-on Hovedstadens Psykiatri med enkelte sådanne bemærkninger, der er indarbejdet idenne rapport.

2.

Organisation og lovgrundlag

2.1. Centerets organisation mv.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød hører under Region HovedstadensPsykiatri, der har i alt tre børne- og ungdomspsykiatriske centre. De to andre centre erBørne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg og Børne- og UngdomspsykiatriskCenter Glostrup.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød har seks selvstændige afsnit, hvorafde fire er ambulatorier. Centeret ledes af en centerledelse, der består af en centerchefog en udviklingschef. De enkelte afsnit ledes af en overlæge og en afdelingssygeple-jerske, det ene afsnit dog kun af en overlæge. Til centeret er der desuden knyttet enledende psykolog og en ledende lægesekretær.
De seks afsnit omfatter 1) et børnepsykiatrisk dagafsnit, 2) et ungdomspsykiatriskdag- og døgnafsnit, 3) et afsnit (ambulatorium) for spiseforstyrrelser, 4) et børnepsyki-atrisk ambulatorium, 5) et ungdomspsykiatrisk ambulatorium og 6) et ADHD-ambula-torium.
Der er knyttet et udgående team til det ungdomspsykiatriske ambulatorium og etgruppe- og familiebehandlingsteam til det børnepsykiatriske dagafsnit.
Det børnepsykiatriske dagafsnit har 13 pladser og modtager børn i alderen 3-14 årved indlæggelse i dagtimerne.
Det børnepsykiatriske ambulatorium modtager børn i alderen 0-13 år.
Det ungdomspsykiatriske afsnit er et åbent afsnit med 11 sengepladser, heraf toskærmede pladser, og tre dagpladser. De to skærmede pladser er kommet til siden
5/53
ombudsmandens inspektion i 2002, hvor afsnittet havde ni døgnpladser og tre dag-pladser. Det ungdomspsykiatriske afsnit modtager unge i alderen 14-17 år. Børn un-der 14 år, der har behov for døgnindlæggelse eller indlæggelse i lukket regi, henvisestil Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg eller Børne- og Ungdomspsykia-trisk Center Glostrup.
Det ungdomspsykiatriske ambulatorium modtager også unge i alderen 14-17 år. Af-snittet er som nævnt tilknyttet et udgående team, der omfatter børn og unge i alderen4-17 år.
Afsnittet for spiseforstyrrelser undersøger og behandler børn og unge i alderen 7-17 årambulant.
ADHD-ambulatoriet undersøger og behandler børn og unge i alderen 2-17 år.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød udreder og behandler forskellige bør-nepsykiatriske lidelser som f.eks. autismespektrumforstyrrelser, angst- og tvangslidel-ser, affektive lidelser, psykoser inklusive skizofreni, og – som det fremgår ovenfor –spiseforstyrrelser samt ADHD.
I starten af februar 2012 åbnede der en fælles akutmodtagelse for børne- og ung-domspsykiatrien i Region Hovedstaden på Børne- og Ungdomspsykiatrisk CenterGlostrup (med 10 sengepladser). Der er således ikke længere akutfunktion tilknyttetBørne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød. Under inspektionen blev det oplyst, atdet dog fortsat som hidtil vil være muligt i dagtimerne at tilkalde en børnepsykiater tilskadestuen (akutmodtagelsen) på den voksenpsykiatriske afdeling på PsykiatriskCenter Nordsjælland, der herefter vil kunne visitere til akutmodtagelsen i Glostrup.
Til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød er der knyttet en skole, Stubbe-vangsskolen, der ligger på den anden side af vejen. Om undervisning henviser jeg tilpkt. 5.3.
Medarbejderstaben er på 110 årsværk (ca. 130 medarbejdere), der omfatter læger ogspeciallæger, sygeplejersker (som udgør hovedparten af de ansatte), psykologer, so-cialrådgivere, pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassi-stenter, en diætist, lægesekretærer og andre administrative medarbejdere. Hertilkommer skolelærerne og en talepædagog, der er ansat af Hillerød Kommune.
6/53
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød har også konsulentfunktion for de un-ge, der er anbragt på den sikrede institution Sølager, og som ikke er i varetægtssurro-gat.

2.2. Lovgrundlaget for behandling af børn og unge

Behandling inden for sundhedsvæsenet forudsætter et informeret samtykke fra patien-ten, og patienter, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling.Det fremgår af § 15, stk. 1, og § 17, stk. 1, i kapitel 5 i sundhedsloven (lovbekendtgø-relse nr. 913 af 13. juli 2010).
Fravigelse af denne hovedregel kan kun ske, hvis andet følger af lov eller bestemmel-ser fastsat i henhold til lov eller af sundhedslovens §§ 17-19. De nævnte bestemmel-ser i sundhedsloven vedrører tilfælde, hvor en mindreårig patient, der er fyldt 15 år,ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen (§ 17, stk. 2), tilfæl-de, hvor en patient varigt mangler evnen til at give informeret samtykke (§ 18), og til-fælde, hvor der er et øjeblikkeligt behandlingsbehov over for en patient, der midlerti-digt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år (§19).
Et informeret samtykke er et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende in-formation fra sundhedspersonens side, jf. sundhedslovens § 15, stk. 3. Informationenskal give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænktebehandling, og den skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtage-rens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring mv., jf.sundhedslovens § 16, stk. 3.
For børn og unge under 15 år er det forældremyndighedsindehaveren, der giver etinformeret samtykke på barnets vegne. Det følger af § 2, stk. 1, i forældreansvarslo-ven (lov nr. 499 af 6. juni 2007 med senere ændringer). Efter denne bestemmelse skalforældremyndighedens indehaver drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse omdets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.
Barnet eller den unge skal imidlertid som hovedregel informeres og inddrages i drøf-telserne af behandlingen i det omfang, vedkommende forstår behandlingssituationen,og barnets eller den unges tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og rele-vante, tillægges betydning, jf. sundhedslovens § 20.
7/53
Unge, der er fyldt 15 år, kan som nævnt selv give informeret samtykke til behandling.Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information og inddrages i denmindreåriges stillingtagen, jf. sundhedslovens § 17, stk. 1. En given behandling ellerforanstaltning skal således drøftes med både den unge og forældremyndighedsinde-haveren, men i tilfælde af uenighed er det den unge, der har ret til selv at bestemme.
Hvis en sundhedsperson efter en individuel vurdering skønner, at en patient, der erfyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kanforældremyndighedsindehaveren give informeret samtykke, jf. sundhedslovens § 17,stk. 2.
Kommunens børn- og ungeudvalg kan dog efter § 51 i lov om social service (nu lov-bekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012) uden samtykke fra forældremyndighedsinde-haveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre en undersøgelse un-der indlæggelse på et sygehus, herunder en psykiatrisk afdeling, når det må anses fornødvendigt at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på den unges sund-hed eller udvikling.
Børn og unge er omfattet af psykiatrilovens regler om anvendelse af tvang, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1729 af 2. december 2010 om anvendelse af tvang i psykiatrien.Psykiatriloven definerer tvang som ”anvendelse af foranstaltninger for hvilke der ikkeforeligger et informeret samtykke, jf. kapitel 5 i sundhedsloven”, jf. psykiatrilovens § 1,stk. 2.
I meget akutte situationer, hvor en omgående gennemførelse af en foranstaltning efterpsykiatriloven er nødvendig for at afværge, at et barn eller en ung under 15 år udsæt-ter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred,eller øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang, skal sundhedspersoner på den psykia-triske afdeling ikke forsøge at indhente et samtykke fra forældremyndighedsindehave-ren, værgen eller nærmeste pårørende, men den pågældende skal efterfølgende ori-enteres. Det fremgår af psykiatrilovens § 1, stk. 3.
Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvor sundhedspersonen på en psykia-trisk afdeling efter en individuel vurdering skønner, at en ung mellem 15 og 18 år ikkeselv er i stand til at forstå konsekvensen af sin stillingtagen, jf. psykiatrilovens § 1, stk.4. Det betyder, at der for de unge mellem 15 og 18 år, som ikke skønnes selv at værei stand til at forstå konsekvensen af deres stillingtagen, ikke skal forsøges indhentet et
8/53
stedfortrædende samtykke i de meget akutte situationer, hvor betingelserne i § 1, stk.3, er opfyldt.
Sundhedsstyrelsens nye vejledning om forhåndstilkendegivelser, behandlingsplaner,tvangsfiksering og tvungen opfølgning efter udskrivning mv. for patienter indlagt påpsykiatriske afdelinger (vejledning nr. 9427 af 20. januar 2011) indeholder i pkt. 9 etnyt afsnit særligt om børn. Heraf fremgår bl.a. følgende:”Såfremt lægen vælger at ordinere en behandling som barnet modsætter sig, skallægen, selvom forældrene samtykker, altid opveje fordele og ulemper og vælgeden til enhver tid for barnet mest skånsomme løsning. Mindste middels principskal altid følges. Ligeledes må overvejelser om forholdet mellem forældre og barninddrages i lægens beslutning.
Forældremyndighedens indehaver skal informeres om, at denne har mulighed forat frasige sig stillingtagen til anvendelse af magt over for den mindreårige. Så-fremt forældremyndighedens indehaver ikke ønsker at tage stilling, vil den min-dreårige være omfattet af psykiatriloven, hvis de øvrige betingelser for anvendel-se af de enkelte tvangsforanstaltninger er opfyldt. Dette indebærer beskikkelse afpatientrådgiver og klagemuligheder m.v.
Psykiatrisk behandling, herunder andre foranstaltninger omfattet af psykiatriloven,af patienter under 15 år og umodne 15-17-årige patienter, der iværksættes medforældremyndighedens samtykke, betragtes således ikke i psykiatrilovens for-stand som tvang.
Der er derfor ikke krav om registrering af denne behandling i afdelingens tvangs-protokol, men patientens tilkendegivelser, herunder modstand i forhold til behand-lingen, skal registreres i patientens journal, jf. journalføringsreglerne. Med henblikpå at få belyst, hvor mange foranstaltninger der foretages over for mindreårigemed samtykke fra forældremyndighedens indehaver, men mod den mindreårigesvilje, skal Sundhedsstyrelsen henstille til, at dette registreres i afdelingenstvangsprotokol og indberettes til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har så-ledes i de elektroniske tvangsprotokoller givet mulighed for at registrere foran-staltninger, som anvendes mod den mindreåriges vilje, og hvor der ville have væ-ret tale om tvang i henhold til psykiatriloven, såfremt der ikke forelå et samtykkefra forældremyndighedens indehaver.”
9/53
Den tidligere indenrigs- og sundhedsminister har i et svar af 2. september 2010 til Til-synet i henhold til grundlovens § 71 anført, at den omtalte registrering i tvangsproto-kollen af barnets modstand mod den psykiatriske behandling vil synliggøre den formfor behandling, der ikke er tvang i lovens forstand, og dermed give et mere oplystgrundlag for eventuelle senere drøftelser af problemstillingen om psykiatrisk behand-ling af børn mod deres vilje, men med forældresamtykke.
Under ombudsmandens besøg den 27. juni 2011 på Børne- og Ungdomspsykiatriskafdeling i Næstved, der skete som led i gennemførelsen af de inspektioner, som om-budsmanden foretager efter mandatet i OPCAT-protokollen (Optional Protocol to theConvention Against Torture) med henblik på bl.a. at forebygge nedværdigende be-handling af frihedsberøvede personer, skete der en magtanvendelse over for en pati-ent på 13 år. I et brev af 8. august 2012 i denne sag har jeg tilkendegivet at denneepisode og Sundhedsstyrelsens ovenævnte vejledning nr. 9427 af 20. januar 2011 ogstyrelsens vejledning nr. 9713 af 20. december 2011 om udfyldelse af tvangsprotokol-ler (registrering af tvang i psykiatrien, herunder registrering af foranstaltninger over formindreårige) har givet mig anledning til at overveje, om jeg bør tage spørgsmålet ommindreåriges retsstilling i henhold til psykiatriloven, herunder særligt i forhold til lovenstvangsbegreb i § 1, stk. 1-4, op over for Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhedog Forebyggelse.
Om de nærmere betingelser for anvendelse af tvang henviser jeg til pkt. 5.5 nedenfor.

3.

Bygningsmæssige forhold mv.

3.1. Generelt

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød er beliggende på adressen Dyrehave-vej 48. Dog er afsnittet for spiseforstyrrelser beliggende på en anden matrikel – påadressen Centervænget 19 – i en vis geografisk afstand fra de fem andre afsnit.
Det ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit og det børnepsykiatriske dagafsnit har tilhuse i bygning 24, mens det børnepsykiatriske ambulatorium, det ungdomspsykiatri-ske ambulatorium og ADHD-ambulatoriet har til huse i bygning 20, hvor også cente-rets administration ligger.
Under inspektionen besigtigede ombudsmanden det ungdomspsykiatriske dag- ogdøgnafsnit, det børnepsykiatriske dagafsnit og afsnittet for spiseforstyrrelser.
10/53
Ombudsmanden foretog som tidligere nævnt inspektion af de børne- og ungdomspsy-kiatriske afsnit i forbindelse med sin inspektion den 28. januar 2002 af Psykiatrisk Sy-gehus, Frederiksborg Amt i Hillerød. Det ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit låogså dengang i bygning 24, mens det børnepsykiatriske dagafsnit havde til huse ibygning 20. Jeg henviser til ombudsmandens inspektionsrapport af 7. januar 2003 ominspektionen den 28. januar 2002, hvor de bygningsmæssige forhold vedrørende detungdomspsykiatriske afsnit i bygning 24 er beskrevet i pkt. 3.2.6. Som det også frem-går heraf, var dette afsnit nyrenoveret ved inspektionen dengang.
På tidspunktet for inspektionen den 3. november 2011 var Børne- og Ungdomspsykia-trisk Center Hillerød i gang med en renovering i henhold til en renoveringsplan for2011, der er blandt det materiale, som ombudsmanden modtog forud for inspektionen.Denne renovering omfattede bl.a. etablering af et stort sammenhængende ventelokaleved indgangen i bygning 20 med bemandet reception, børnekrog, lounge og ungeom-råde. På det ungdomspsykiatriske afsnit omfattede renoveringen gangarealet.

3.2. Ungdomspsykiatrisk dag- og døgnafsnit 2422

Bygning 24 er en lav bygning i gule mursten og med fladt tag. Bygningen er delt op i toafsnit, som udelukkende huser henholdsvis det ungdomspsykiatriske dag- og døgnaf-snit og det børnepsykiatriske dagafsnit.
Det ungdomspsykiatriske afsnit var, som nævnt i pkt. 3.1, nyrenoveret ved ombuds-mandens inspektion af afsnittet i 2002.
Afsnittet er opbygget omkring en åben kvadratisk atriumgård. Fra gangen rundt omgården er der adgang til patientstuerne, fællesrummene, toilet- og baderum, vaskerumsamt kontorer og samtalerum.
Gangarealerne er varieret møbleret med blandt andet sofaer og borde, og der hængerbilleder på væggene. Endvidere står der et bordfodboldspil og et bordtennisbord.
Det ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit har 11 enestuer, hvoraf de to er en del afen skærmet enhed. Ombudsmanden besigtigede to af patientstuerne.Stuerne er af forskellig størrelse – fra ca. 12 m til 15 m . Møblementet består af enhospitalsseng, et skrivebord, en lav reol, to aflåselige skabe, to stole og en white-board-tavle på væggen. Møblerne tilhører afdelingen, men på begge stuer havde be-22
11/53
boerne sat deres personlige præg på stuerne med blandt andet billeder, plakater ogeget sengetøj.
Som det fremgår af rapporten fra inspektionen i 2002, var der dengang brikse på detungdomspsykiatriske afsnit i stedet for hospitalssenge. Det blev under inspektionenden 3. november 2011 oplyst, at centeret kort tid før inspektionen havde udskiftet detidligere brikse på stuerne til hospitalssenge. Det var sket både af praktiske og hygiej-niske grunde. Det blev i den forbindelse oplyst, at de unge er glade for hospitalssen-gene, fordi de har en bedre komfort end briksene, og fordi hovedgærdet kan slås op.De unge (og centeret) synes ikke, at sengene giver stuerne hospitalspræg.
Patientstuerne kan aflåses og er forsynet med vrider på den indvendige side af døren.Patienterne har ikke selv nøgle til døren til deres stuer, men de har som nævnt aflåse-lige skabe på stuerne. Det blev under inspektionen oplyst, at dørene til stuerne nor-malt er ulåste om dagen, men kan låses, f.eks. hvis patienten er fraværende i fleredage. Yderdøren til afsnittet er altid låst om natten, og der er to vågne nattevagter.
Spørgsmålet om patienternes mulighed for selv at låse deres stuer er indgået i flererapporter om inspektioner af psykiatriske afdelinger mv. Jeg kan f.eks. henvise til pkt.3.2.7 i rapporten af 23. november 2005 og opfølgningsrapporten af 9. oktober 2006 isagen om inspektionen den 24. august 2005 af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospi-tal i Århus. Ombudsmanden bad i denne sag hospitalet om generelt at overvejespørgsmålet om at etablere mulighed for patienterne for at aflåse egen stue, bl.a. påde ungdomspsykiatriske afsnit. Ombudsmanden bad om, at overvejelserne kom til atomfatte såvel muligheden for, at den enkelte patient kunne låse indefra, når vedkom-mende er til stede på stuen, f.eks. om natten, som muligheden for at låse stuen udefranår patienten ikke er på stuen.
Ombudsmanden bemærkede, at han var opmærksom på, at det for nogle patientersvedkommende kan give anledning til betænkeligheder, at patienten får mulighed for atlåse sig inde på stuen, f.eks. fare for at den pågældende til fare for sig selv barrikade-rer sig på stuen, eller i tilfælde hvor patienten af andre årsager ikke bør være aleneeller uden direkte opsyn. Dette forhold burde derfor indgå i overvejelserne. Ombuds-manden gjorde samtidig opmærksom på, at personalet – naturligvis – til enhver tidskal kunne låse sig ind på en stue, hvortil patienten selv har låst døren.
Som det fremgår af opfølgningsrapporten vedrørende denne inspektion, blev der etab-leret låsesystemer, så patienterne selv kunne låse deres døre, både indefra og udefra,dog kun indefra på Center for Spiseforstyrrelser.
12/53
Som nævnt er der vridere på dørene til stuerne, så patienterne har mulighed for atlåse døren indefra. Jeg går ud fra, at de unge kan bede personalet om at låse stuerne,når de forlader stuerne, hvis de ønsker det.
En del af vinduerne på stuerne er forsynet med en trælem, der kan åbnes for udluft-ning (mens selve ruden ved siden af ikke kan åbnes). Trælemmen er forsynet medlås, og det blev oplyst, at vinduerne generelt er aflåste, men låses op efter aftale medpatienterne, og når der skal ske udluftning. I fire af stuerne, som er stuer, der er blevetrenoveret, er der dog ikke en sådan lem.
Ombudsmanden har tidligere udtalt, at det forekommer uforståeligt, at vinduer på åb-ne afsnit (hvor døren som udgangspunkt er åben) er aflåst, så de kun kan åbnes heltmed en nøgle, særligt fordi det indebærer, at frivilligt indlagte patienter ikke umiddel-bart kan åbne vinduet på deres sengestue.
Ombudsmanden er i den forbindelse gået ud fra, at afdelingen løbende vil overveje,hvad der kan gøres for, at i hvert fald patienter, der ikke er tvangsindlagt eller tvangs-tilbageholdt, selv kan åbne vinduerne helt, hvis de ønsker det, herunder om der kanindføres en ordning, hvorefter vinduerne kun låses, hvis der konkret er behov for det(hvis der faktisk opholder sig en eller flere tvangsindlagte/tvangstilbageholdte patienteri afsnittet, eller hvis der er konkret mistanke om, at en patient vil forlade afdelingengennem vinduet). Jeg henviser til s. 28 i rapporten af 7. september 2006 om inspekti-onen den 20. april 2006 af dengang Psykiatrihospitalet Dianalund.
Jeg går ud fra, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød foretager sammeløbende overvejelser, og jeg foretager mig på denne baggrund ikke mere vedrørendedette forhold.
Stuerne og møblerne på stuerne fremstod pæne og ordentlige.Der er – bortset fra en enkelt stue – ikke toilet og bad på stuerne. Der er fire fællestoilet- og baderum, som drengene og pigerne på afsnittet deler.
Under ombudsmandens samtale med to af patienterne på afsnittet fremsatte de ønskeom eget toilet og bad på stuerne, men de var godt klar over, at det ikke er noget, derbare lige kan gennemføres. Under samtalen og i et opfølgende brev til patienterne
13/53
nævnte ombudsmanden, at han godt kunne forstå ønsket om eget bad og toilet, menikke havde mulighed for at hjælpe patienterne med at få det.
I et brev af 18. januar 2012 har ledelsen tilkendegivet, at etablering af eget toilet ogbad på stuerne er ønskeligt, men ikke praktisk muligt at gennemføre på grund af debygningsmæssige forhold. I den forbindelse har ledelsen bemærket, at det ikke er le-delsens indtryk, at flertallet af patienterne anser det for et problem at skulle dele toiletog bad.
Som ombudsmanden nævnte i pkt. 3.2.3 i rapporten af 7. januar 2003 om inspektio-nen den 28. januar 2002 af Psykiatrisk Sygehus i Hillerød, har Folketingets § 71-tilsyni forbindelse med sine inspektioner af psykiatriske afdelinger udtalt kritik af psykiatri-ske afsnit, der har stuer uden eget bad og toilet. Som det blev nævnt under inspektio-nen, har jeg dog ikke grundlag for at foretage mig mere vedrørende det forhold, at derikke er eget bad og toilet på stuerne (bortset fra en enkelt stue).
Den skærmede enhed er oprettet efter ombudsmandens inspektion den 28. januar2002 og er således ikke tidligere blevet besigtiget af ombudsmanden. Enheden beståraf to patientstuer, et fælles opholdsrum, tekøkken, toilet- og baderum og en lille have.I den ene stue var en knagerække fjernet, fordi det blev vurderet, at den kunne udgøreen sikkerhedsmæssig risiko for patienter, der er selvbeskadigende. Det blev oplyst, atcenteret var i færd med at finde en anden model til erstatning herfor.
Opholdsrummet er sparsomt indrettet med et spisebord med tilhørende stole, en sofaog to lænestole, et fjernsyn og en (på inspektionstidspunktet tom) reol.
Om størrelsen af den skærmede enhed henviser jeg til pkt. 5.7. om bl.a. skærmningnedenfor.
Det ungdomspsykiatriske afsnits køkken og spisestue ligger ved siden af hinanden,med direkte adgang fra det ene rum til det andet. Spisestuen er indrettet med billederpå væggene, pæne hængelamper og musikafspiller. Der stod desuden blomster påbordene.
Fra spisestuen er der udgang til en lille mellemgård, hvor patienterne må ryge. På denanden side af gården ligger opholdsstuen, der er hyggeligt indrettet med en stor sofa-gruppe, malerier, pc-hjørne med to pc’er, fjernsyn, stereoanlæg, spil, bøger og musik-
14/53
instrumenter. I tilslutning til stuen er der også et ’kreativitetsrum’, hvor der er mulighedfor at male, tegne og sy mv.
Alle fællesarealer fremstod pæne og rene og gav et venligt indtryk.
Uden for afsnittet er der et stort og grønt legeareal, som deles med det børnepsykia-triske dagafsnit. Her er der blandt andet bålplads, gynger, klatrestativ, legehus, sand-kasse, fodboldbane og et cykelskur, hvor der stod flere mountainbikes. Der er kringle-de (cykel)stier rundt om små høje.
Dette område var indrettet ca. et år før inspektionen. Det blev oplyst, at A.P. MøllerFonden havde bevilget penge til indretningen, og at alle de nye legeredskaber, der erlavet af naturtræ, opfylder gældende sikkerhedskrav. Det blev endvidere oplyst, at derville komme (yderligere) beplantning på området.
Legearealet fremstod flot og velholdt.

3.3. Børnepsykiatrisk dagafsnit 2421

Afsnittet er bygningsmæssigt identisk med det ungdomspsykiatriske dag- og døgnaf-snit, dog spejlvendt om en akse ved den fælles indgang.
Ved indgangen til afsnittet er der et venterum, som er indrettet med flere stole og etwhiteboard, hvor der hænger informationsmateriale og fotos af personalet på afdelin-gen.
Gangarealet er indrettet med en sofa og et par borde med tilhørende stole samt for-skellige legeredskaber, blandt andet en minitrampolin, en kasse med børnebøger oget bordfodboldspil. Endvidere er der en garderobe, hvor hvert barn har en plads til athænge sit overtøj og lægge sine personlige ejendele.
Afsnittet er delt op i et afsnit for de mindre børn og et afsnit for de større børn.
På afsnittet for de mindre børn er der et aktivitetsrum, en opholdsstue, et puderum oget rum med køkken og spisestue ud i ét.
Aktivitetsrummet er indrettet med bordtennisbord, fjernsyn, PlayStation og NintendoWii.
15/53
Opholdsstuen er inddelt i forskellige ’legekroge’ ved hjælp af flere lukkede reoler, hvorider står en masse spil og legetøj.
På afsnittet for de større børn er der to opholdsstuer, køkken og spisestue. Opholds-stuerne er forskelligt indrettet. I den ene opholdsstue er der materialer til at male, teg-ne og strikke mv. Den anden opholdsstue er indrettet med et sofahjørne, et bord meden pc og reoler med forskellige spil.
Køkkenet og spisestuen ligger ud i ét som et spisekøkken. På tidspunktet for besigti-gelsen var der dækket pænt og hyggeligt op til frokost.
Alle fællesarealerne på afsnittet fremtræder pæne, rene og hyggelige.
På afsnittets kontorgang ligger endvidere et legeobservationsrum og overlægens kon-tor. Overlægens kontor var børnevenligt indrettet med legetøj og plysdyr.

3.4. Afsnittet for spiseforstyrrelser

Som nævnt ligger afsnittet for spiseforstyrrelser på en anden matrikel. Afsnittet liggerpå 1. sal i en 3-etagers høj rød murstensbygning. Afsnittet indeholder blandt andet etfamiliesamtalerum, et stort fysioterapirum, et lægeværelse og kontorer.
Afsnittet blev kort besigtiget, og under denne besigtigelse fik ombudsmanden en ge-nerel orientering om afsnittet. Det blev bl.a. oplyst, at afsnittet på tidspunktet for in-spektionen havde 60 patienter, der blev undersøgt og behandlet ambulant.

4.

Samtaler med enkelte patienter

Under inspektionen havde ombudsmanden samtale med to patienter fra det ung-domspsykiatriske døgnafsnit. Der var tale om én samtale, som de begge deltog i. Deto patienter fremsatte fem ønsker, som ombudsmanden bagefter talte med ledelsenom. Patienterne modtog begge kort tid efter inspektionen et skriftligt svar som opfølg-ning på samtalen. Et af de fem forhold er nævnt under den bygningsmæssige gen-nemgang (toilet og bad på stuerne), et andet blev afsluttet i brevet til patienterne (ste-arinlys i stedet for elektriske fyrfadslys), og de resterende tre er nævnt nedenfor.
16/53

4.1. Myggenet

Patienterne ville gerne have opsat myggenet foran de små vinduer på stuerne. Defortalte, at der havde været rigtig mange myg det pågældende år.
Ombudsmanden viderebragte dette ønske til ledelsen, og i forbindelse med den skrift-lige opfølgning til patienterne bad ombudsmanden ledelsen om at orientere sig omsvaret til patienterne.
I brev af 18. januar 2012 har ledelsen oplyst, at ønsket findes helt relevant, og at derderfor vil blive opsat myggenet ved de små vinduer på stuerne.
Jeg har noteret mig, at patienternes ønske er imødekommet.

4.2. Flere tider til styrketræning

Patienterne kunne godt tænke sig mere tid i træningslokalet. De fortalte, at lokalet eråbent for dem to gange om ugen i en time hver gang (mandag og onsdag). Herudoverkan patienterne eventuelt lave individuelle aftaler om at bruge lokalet.
Ledelsen oplyste, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød deler træningslo-kalet med den voksenpsykiatriske afdeling, og at der skal være personale til stede, nårde unge benytter lokalet. Det sætter nogle begrænsninger for, hvornår og hvor oftepatienterne kan benytte lokalet.
Ledelsen oplyste også, at centeret arbejdede på at forbedre forholdene, og at der erandre former for motion som f.eks. gåture, badminton mv.
Ombudsmanden bad ledelsen om at oplyse om resultatet af ledelsens overvejelserom at forbedre forholdene og oplyste, at ledelsens svar ville indgå i rapporten om in-spektionen.
I brevet af 18. januar 2012 har ledelsen gentaget det oplyste om, at det er en forud-sætning for de unges brug af træningslokalet, at der er personale til stede. Ledelsenhar oplyst, at det skyldes, at lokalet ligger i en af voksenpsykiatriens bygninger.
Ledelsen har videre oplyst, at ledelsen principielt anser det for ønskeligt, at trænings-tiderne, og herunder muligheden for at patienterne kan træne, uden at der er persona-le til stede, udvides. Det forudsætter imidlertid, at der etableres træningsfaciliteter i
17/53
samme bygning, som døgnafsnittet ligger i. Ledelsen har oplyst, at dette spørgsmål vilblive drøftet mellem afsnitsledelsen og centerledelsen.
Jeg har noteret mig det oplyste.

4.3. Trådløst internet

Patienterne fremsatte ønske om at få trådløst internet. De oplyste, at de godt må haveet mobilt bredbånd til deres egne computere på værelserne, men selv skal betale fordet.
Patienterne fortalte, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har en trådløs forbindel-se, men at patienterne ikke kan bruge den. De nævnte også, at der på det ”store”hospital er et system med en kode, man skal indtaste for at få adgang til trådløst inter-net.
De oplyste desuden, at den internetforbindelse, som centeret har, er meget langsom.
Ledelsen bekræftede, at centeret har en trådløs internetforbindelse. Ledelsen villegodt overveje, om det ville være muligt også at give patienterne adgang til denne for-bindelse.
Ombudsmanden bad ledelsen om at orientere sig om resultatet af disse overvejelser.
I brevet af 18. januar 2012 har ledelsen oplyst, at ledelsen finder det relevant at kunnetilbyde patienterne trådløs internetadgang, og at afsnitsledelsen har besluttet at un-dersøge økonomien ved etablering heraf. Når det var sket, ville spørgsmålet blivedrøftet mellem afsnitsledelsen og centerledelsen.
Jeg har noteret mig det oplyste.

5.

Andre forhold

5.1. Belægning mv.

Det ungdomspsykiatriske afsnit har som nævnt 11 normerede sengepladser.
Af materiale, som ombudsmanden modtog under inspektionen, fremgår det, at der i2010 blev henvist i alt 1.313 patienter til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hille-
18/53
rød. Centeret behandlede dette år 1.812 patienter i ambulante forløb og 64 i døgnfor-løb.
Af en oversigt, der er blandt det materiale, som Børne- og Ungdomspsykiatrisk CenterHillerød sendte til ombudsmanden forud for inspektionen, fremgår det, at der i perio-den 1. januar 2011 til 17. oktober 2011 var 38 indlæggelser og udskrivelser, og at dengennemsnitlige indlæggelsestid var 58,4 dage. Under inspektionen blev det oplyst, atder var tale om et fald i den gennemsnitlige indlæggelsestid.
Den 1. august 2008 trådte den udvidede ret til undersøgelse for psykisk syge børn ogunge i alderen 0-18 år i kraft. Den udvidede ret til undersøgelse indebærer, at patien-ten har ret til at vælge at blive undersøgt på et privat sygehus, som Danske Regionerhar indgået aftale med, hvis regionen ikke inden to måneder, efter at en henvisning ermodtaget, kan tilbyde at begynde en undersøgelse på et sygehus i regionen eller pået af de sygehuse, som regionen plejer at samarbejde med.
Den 1. januar 2009 trådte den udvidede ret til behandling for psykisk syge børn ogunge i alderen 0-18 år i kraft. Hvis den psykiatriske undersøgelse har vist, at en pati-ent har behov for at modtage behandling inden for to måneder for at undgå forværringaf sin sygdom, kan patienten vælge at blive behandlet på et privat sygehus, som Dan-ske Regioner har indgået aftale med, hvis regionen ikke inden to måneder efter un-dersøgelsens afslutning kan tilbyde behandling på et sygehus i regionen eller på et afde sygehuse, som regionen plejer at samarbejde med.
Der er ventetid på udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien i RegionHovedstaden. Ifølge en opgørelse (jf. rapporten om regionernes aktiviteter og vente-talsopgørelser på psykiatriområdet i 2010) stod der i alt 634 børn og unge med et ak-tuelt behov for behandling/undersøgelse på venteliste i Region Hovedstaden pr. 1.januar 2011. Heraf havde 405 ventet i under to måneder, og 229 havde ventet i overto måneder.
Det fremgår af samme rapport, at Region Hovedstaden viderehenviste i alt 247 børnog unge til private sygehuse via den udvidede undersøgelses- og behandlingsret i2010.
Ifølge den tilsvarende opgørelse for 2011 stod der i alt 452 børn og unge med et aktu-elt behov for behandling/undersøgelse på venteliste i Region Hovedstaden pr. 1. ja-nuar 2012. Heraf havde 402 ventet i under to måneder, og 50 havde ventet i over tomåneder. Det fremgår af samme rapport, at Region Hovedstaden indtil 1. januar 2012
19/53
havde viderehenvist i alt 150 børn og unge til private via den udvidede undersøgelses-og behandlingsret i 2011.
Af den ovenfor nævnte oversigt, som Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerødsendte til ombudsmanden forud for inspektionen, fremgår det, at der i perioden 1. ja-nuar 2011 til 17. oktober 2011 var en gennemsnitlig belægningsprocent på 92,9 fordisponible senge (10,6 ud af de 11 normerede sengepladser) på det ungdomspsykia-triske døgnafsnit.
Ved inspektionen i 2002 blev det oplyst, at der ikke forekom overbelægning på unge-afsnittet, idet det daværende Frederiksborg Amt efter aftale overførte unge, som derikke var plads til, til andre psykiatriske afdelinger.
Jeg går ud fra, at det fortsat forholder sig sådan, at der aldrig er indlagt to patienter påen enestue.
Jeg går desuden ud fra, at der ikke er patienter, der bliver udskrevet før tid for at giveplads til nye patienter.

5.2. Medicin og opbevaring af journaler

På det ungdomspsykiatriske afsnit er der et ”miljørum”, hvor der opbevares medicin ogjournaler mv. Medicin opbevares i aflåste medicinrum og journaler i aflåste arkivskabe.Der lå ingen fortrolige oplysninger fremme.Ombudsmanden har tidligere udtalt, at det kun er personalet – og kun relevant perso-nale – der bør have adgang til de fortrolige oplysninger, der er indeholdt i patientjour-naler. Ombudsmanden har derfor tilkendegivet, at journaler i papirform altid bør opbe-vares i aflåste rum eller arkivskabe, når der ikke er personale til stede, der som led ideres arbejde skal bruge journalerne.
Jeg har noteret mig, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød opbevarer ma-nuelle patientjournaler i overensstemmelse med det, som ombudsmanden har anført;som anført i pkt. 5.14 i rapporten fra inspektionen i 2002 lagde ombudsmanden ogsådengang til grund, at journaler blev opbevaret betryggende på alle afsnit.
Jeg går i øvrigt ud fra, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød nu anvenderelektronisk patientjournal.
20/53

5.3. Beskæftigelse og undervisning

Der er en del aktiviteter, som alle udgør en del af behandlingen af den enkelte patient.Det fremgår af husordenen for det ungdomspsykiatriske dagafsnit og velkomstfolderenfor døgnafsnittet, at afsnittet arbejder ud fra miljøterapeutiske principper. Det indebæ-rer en bevidst tilrettelæggelse af den daglige struktur og samvær, og omfatter delta-gelse i alle dagligdagens aktiviteter som indkøb, madlavning, planlægning af aktivite-ter mv. og gruppesamvær. Det er nævnt, at de miljøterapeutiske aktiviteter omfatteren fysisk aktivitetsgruppe, en køkkengruppe, en kost- og motionsgruppe, samtale-gruppe, kreativt værksted og ture ud af huset. Det fremgår også, at der er forskelligeskemalagte aktiviteter, og at der udarbejdes et ugeskema, der udleveres til patienter-ne.
Videre fremgår det, at patienter i den undervisningspligtige alder bliver tilbudt under-visning. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød har som tidligere nævnt sinegen skole, Stubbevangsskolen, hvor der er undervisning hver formiddag (10-20 timerom ugen, afhængigt af patientens alder). I samarbejde med patientens lærer udarbej-der skolen et individuelt skoleskema til de enkelte patienter. Nogle patienter kan dogpå grund af deres psykiske tilstand ikke komme i skolen, eller kun komme i mindreomfang.
Til skolen er der knyttet en leder og otte lærere. Skolen er inddelt i tre enheder, dersvarer til indskoling, mellemtrin og udskoling. Lærerne underviser i de traditionelleskolefag. Skolens observation af det enkelte barns faglige ressourcer og vanskelighe-der indgår som en del af den samlede udredning af barnet. Lærerne samarbejder tætmed det øvrige personale på centeret om børnene/de unge, og de samarbejder der-udover med forældrene og med barnets hjemskole, herunder i forbindelse med ud-slusning.
Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang under pkt. 3.2 ovenfor, er derpå døgnafsnittet bl.a. pc’er, fjernsyn, stereoanlæg, spil, bøger, musikinstrumenter,bordtennis og bordfodbold. I tilslutning til stuen er der som tidligere nævnt også et’kreativitetsrum’, hvor der er mulighed for at male, tegne og sy. Herudover er derudendørsarealet med bl.a. bålplads, gynger, klatrestativ, legehus, sandkasse, fod-boldbane samt cykelskur med flere mountainbikes. Som det fremgår af pkt. 4.2, har deunge også mulighed for at benytte træningslokalet på det voksenpsykiatriske center.Under rundgangen blev det oplyst, at der internetadgang på pc’erne, men at de er for-synet med et filter, så visse sider ikke er tilgængelige. Personalet er i øvrigt opmærk-som på, hvad de unge foretager sig på pc’erne.
21/53

5.4. Behandlingsplaner

Efter psykiatrilovens § 3, stk. 3, har overlægen ansvaret for, at der opstilles en be-handlingsplan for enhver, der indlægges på psykiatrisk afdeling, og at patienten vejle-des om planens indhold, samt at patientens samtykke til planens gennemførelse tilstadighed søges opnået.
Ved ændring af psykiatriloven i 2006 (jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november2006 om anvendelse af tvang i psykiatrien, som trådte i kraft den 1. januar 2007) blevdet specifikt fastsat, at behandlingsplanen skal udleveres til patienten, medmindre pa-tienten frabeder sig dette (§ 3, stk. 3, 2. pkt.). Herved sikres det, at patienten bådemodtager mundtlig vejledning om planens indhold (§ 3, stk. 3, 1. pkt.) og samtidig fårmulighed for løbende selv at orientere sig i den skriftlige plan.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9427 af 20. januar 2011 om bl.a. behand-lingsplaner skal behandlingsplanen udarbejdes senest en uge efter indlæggelsen. Detfremgår også, at der ingen formelle krav er til udformningen af behandlingsplanen,men at den er en del af journalen, hvad enten den er indskrevet i journalen eller fore-ligger som et selvstændigt dokument. Derimod er der nærmere angivne krav til ind-holdet af behandlingsplanen.
Behandlingsplaner skal ifølge vejledningen ajourføres ved ændringer i patientens til-stand eller den overordnede behandlingsstrategi.Ifølge pjecen ”Information til pårørende og unge” og velkomstpjecen til det ungdoms-psykiatriske afsnit bliver der udarbejdet en behandlingsplan inden for den første ugeefter indlæggelsen.
Det fremgår af velkomstpjecen fra ungdomspsykiatrisk døgnafsnit, at det tværfagligeteam, som den unge får tilknyttet, sammen med den unge udarbejder behandlingspla-nen. I velkomstpjecen er det også nævnt, at det er muligt for den unge at få en kopi afbehandlingsplanen. I information til pårørende til børn og unge fremgår det, at det erlægen eller en anden behandler, der udarbejder behandlingsplanen i samarbejde medbarnet/den unge, forældre og det personale, der er involveret i behandlingen.
Behandlingsplanen skal, som det fremgår af psykiatrilovens § 3, stk. 3, 2. pkt., udleve-res til patienten, medmindre patienten frabeder sig dette.
Jeg beder om at få oplyst, om behandlingsplanen automatisk bliver udleveret til pati-enten/forældremyndighedsindehaveren, og hvornår det i givet fald sker.
22/53
Desuden beder jeg om at få oplyst, om der foreligger en særlig procedure i forbindelsemed udlevering af behandlingsplaner.
Efter ombudsmandens anmodning herom under inspektionen sendte ledelsen efter-følgende kopi af to behandlingsplaner.
Jeg har ingen bemærkninger til disse planer.

5.5. Anvendelse af tvang, herunder fiksering

Tvang defineres i psykiatriloven som ”anvendelse af foranstaltninger for hvilke der ikkeforeligger et informeret samtykke” (psykiatrilovens § 1, stk. 2).
Der er en række grundlæggende betingelser, som skal være opfyldt, før tvang kananvendes. Tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå pa-tientens frivillige medvirken. Anvendelsen af tvang skal stå i et rimeligt forhold til det,som man søger at opnå, og hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige,skal disse anvendes. Tvang skal endvidere udøves så skånsomt som muligt og medstørst mulig hensyntagen til patienten, og tvang må ikke anvendes i videre omfang,end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål. Disse grundlæggendebetingelser fremgår af psykiatrilovens § 4, som indebærer en lovfæstelse af proportio-nalitetsprincippet, også kaldet ”mindste middels princip”.
Psykiatrilovens kapitel 3, 4 og 5 indeholder bestemmelser om de forskellige former fortvangsforanstaltninger – tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tvangsbehandling,tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, personlige alarm- ogpejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen,personlig hygiejne under anvendelse af tvang og aflåsning af patientstuer i Sikringsaf-delingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland. Betingelserne for at anven-de de nævnte tvangsforanstaltninger fremgår af psykiatrilovens enkelte bestemmelser.
Anvendelsen af tvang på de enkelte psykiatriske centre/afdelinger i hele landet frem-går af Sundhedsstyrelsens opgørelser over anvendelse af tvang i psykiatrien frem til2008. Herefter indeholder Sundhedsstyrelsens opgørelser kun statistik over anvendel-sen af tvang på landsplan (med undtagelse af Sikringsafdelingen). Opgørelserne overanvendelse af tvang i psykiatrien findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
23/53
Under inspektionen blev det oplyst, at der kun meget sjældent sker tvangsindlæggel-ser på centeret, idet det normalt vil ske på lukket afsnit. Ledelsen erindrede ikkeumiddelbart tvangsindlæggelser på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød.
Som nævnt i indledningen bad ombudsmanden under inspektionen om at modtageudskrift/kopi af de tilførsler i tvangsprotokollen, der var foretaget på centeret fra 1. ja-nuar 2011 til 3. november 2011. Ombudsmanden modtog herefter kopi af fem skema-er om tvangstilbageholdelse, to skemaer om tvangsbehandling (ernæring), ét skemaom tvangsfiksering og fysisk magtanvendelse (indgivelse af beroligende medicin) ogfire skemaer om fysisk magtanvendelse, der omfatter ét tilfælde af fastholdelse og tretilfælde af døraflåsning.
Blandt det materiale, som ombudsmanden modtog forud for inspektionen, er der stati-stisk materiale over anvendelsen af tvang på Børne- og Ungdomspsykiatrisk CenterHillerød (sengeafsnittet for unge). Materialet omfatter centerets registreringer af tvangi 2009, 2010 og 2011 (indtil den 16. oktober 2011) og omfatter både det samlede antaltvangsforanstaltninger og antal personer, der én eller flere gange har været omfattetaf én eller flere tvangsforanstaltninger.
I 2009 foretog afsnittet i alt 206 registreringer af tvang. De omfattede 16 frihedsberø-velser (alle tvangstilbageholdelse), 91 tvangsbehandlinger (tvangsernæring), 14tvangsfikseringer og 85 tilfælde af fysisk magtanvendelse (25 tilfælde af fastholdelse,44 døraflåsninger, 11 tilfælde af indgivelse af beroligende medicin og 5 tilfælde af per-sonlig skærmning).
I 2010 foretog afsnittet i alt 76 registreringer af tvang. De omfattede 6 frihedsberøvel-ser (alle tvangstilbageholdelse), 37 tvangsbehandlinger (tvangsernæring), 4 tvangsfik-seringer og 29 tilfælde af fysisk magtanvendelse (12 tilfælde af fastholdelse, 11 dør-aflåsninger, 3 tilfælde af indgivelse af beroligende medicin og 3 tilfælde af personligskærmning).
I 2011 (indtil 16. oktober 2011) foretog afsnittet i alt 24 registreringer af tvang. De om-fattede 4 frihedsberøvelser (alle tvangstilbageholdelse), 12 tvangsbehandlinger(tvangsernæring), 2 tvangsfikseringer og 6 tilfælde af fysisk magtanvendelse (3 dør-aflåsninger og 3 tilfælde af indgivelse af beroligende medicin).
Det fremgår således af afsnittets registreringer af tvangsforanstaltninger, at der er sketet væsentligt fald fra 2009 til 2010, og at denne tendens er fortsat i 2011.
24/53
For at kunne vurdere, i hvor stort et omfang der iværksættes behandling af et barneller en ung under 15 år med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, menmod barnets/den unges vilje, har Sundhedsstyrelsen som tidligere nævnt fra og medden 1. januar 2011 gjort det muligt at foretage en registrering heraf i tvangsprotokol-len. Sundhedsstyrelsen henstiller til de psykiatriske afdelinger, at en sådan registre-ring finder sted, og at der sker indberetning til styrelsen, jf. pkt. 9 i Sundhedsstyrelsensvejledning nr. 9427 af 20. januar 2011 som omtalt i pkt. 2.2 ovenfor.
To af de skemaer, som jeg har modtaget, vedrører tvang over for patienter, der endnuikke var fyldt 15 år på tidspunktet for anvendelsen af tvangen.
Jeg går på denne baggrund ud fra, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød i2011 foretager ovennævnte registrering i alle tilfælde, hvor der anvendes tvang overfor børn og unge under 15 år mod deres vilje, men med samtykke fra forældremyndig-hedsindehaveren.
Inden en tvangsforanstaltning iværksættes, skal patienten som udgangspunkt under-rettes mundtligt og skriftligt om den påtænkte tvang, dens nærmere indhold, baggrundog formål. Ved tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt og aflåsning af patientstuekan underretningen dog i særligt hastende tilfælde undlades, men så skal patientenefterfølgende have en begrundelse for indgrebet (psykiatrilovens § 31). Patienten skalendvidere ved enhver anvendelse af tvang vejledes om adgangen til at påklagetvangsindgrebet (psykiatrilovens § 32, stk. 1). Efter ophør af enhver tvangsforanstalt-ning skal patienten tilbydes en eller flere samtaler (psykiatrilovens § 4, stk. 5).
Blandt det materiale, som Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød sendte tilombudsmanden før inspektionen, er skriftligt informationsmateriale, som det ung-domspsykiatriske afsnit udleverer til patienter ved anvendelse af tvang. Der er tale omen A4-side med ”Orientering om frihedsberøvelse” til udfyldelse og udlevering til denpatient, som det er vurderet nødvendigt at anvende tvang overfor, og en generel folderom anvendelse af tvang.
Jeg går ud fra, at der ikke kun udleveres skriftlig information ved frihedsberøvelse,men også ved anden form for tvang.
Afsnittet har ingen fikseringsstue. Det blev under inspektionen oplyst, at der megetsjældent sker tvangsfiksering. Hvis der sker tvangsfiksering, foregår den på patientens
25/53
egen stue i patientens egen seng, der som tidligere nævnt nu er en almindelig hospi-talsseng. Da patienterne (indtil kort tid før inspektionen) havde almindelige brikse påstuerne, måtte der først hentes en hospitalsseng, når der skulle ske tvangsfiksering.
Det blev også oplyst, at fiksering kun sker meget kortvarigt, at den faste vagt ved fik-sering er placeret på stuen (og således ikke på gangen uden for stuen), og at afsnitteter opmærksom på at sikre fornøden diskretion.
Jeg går ud fra, at det sidste skal forstås sådan, at det sikres, at andre patienter ellerpersonale ikke kan se ind til den fikserede patient fra gangarealet. Jeg går endvidereud fra, at bælte og remme altid transporteres i en pose eller et pudebetræk til patien-tens stue, så det ikke er synligt for andre patienter i afsnittet.

5.6. Orientering af patientrådgivere i forbindelse med tvang

Efter psykiatrilovens § 24, stk. 1, skal der beskikkes en patientrådgiver ved ethverttvangsindgreb, bortset fra indgreb efter § 18 g (tvangsmæssig personlig hygiejne) og §19 a (undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt beslaglæg-gelse og tilintetgørelse af genstande mv.).
Før ændringen af psykiatriloven i 2006 skulle der beskikkes en patientrådgiver i for-bindelse med tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og tvangsbehandling, mensbeskikkelse i forbindelse med andre tvangsindgreb forudsatte, at patienten selv an-modede om det. Ændringen heraf skete for overordnet at styrke de psykiatriske pati-enters retssikkerhed, idet patienten blev sikret adgang til vejledning og rådgivning vedalle tvangsindgreb (bortset fra indgrebene i §§ 18 g og 19 a) uden selvstændigt atskulle tilkendegive et ønske om en patientrådgiver.
Patientrådgiverens opgaver er at vejlede og rådgive patienten med hensyn til alle for-hold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på den psykiatriske afdelingog bistå patienten med eventuelle klager. Patientrådgiveren skal så vidt muligt være tilstede ved en klages behandling i det psykiatriske patientklagenævn (psykiatrilovens §24, stk. 2).
Patientrådgiveren skal aflægge besøg hos patienten inden 24 timer efter beskikkelsen(psykiatrilovens § 26, stk. 1). Besøg skal herefter finde sted mindst én gang om ugenog i øvrigt efter behov. Patientrådgiveren har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig ogtelefonisk forbindelse med patienten (§ 26, stk. 2).
26/53
Psykiatrilovens § 27 vedrører information af patientrådgivere. Bestemmelsen har føl-gende ordlyd:”§ 27. Personalet på afdelingen skal give patientrådgiveren enhver oplysning,som er nødvendig for, at denne kan varetage sit hverv på forsvarlig måde. En op-lysning, som af lægelige grunde ikke gives til patienten, må heller ikke gives tilpatientrådgiveren.”
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende (Folketingstidende 1988-89,Tillæg A, sp. 2091):”Hvis patientrådgiveren skal kunne udføre sit hverv, er det nødvendigt, at rådgive-ren på den ene side modtager relevante lægelige oplysninger om patienten og ik-ke må nøjes med, hvad denne selv kan og vil oplyse. Det er på den anden sideogså vigtigt at tage hensyn til patientens egne ønsker og lægernes tavsheds-pligt.”
I § 3, stk. 4, i bekendtgørelse om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse påpsykiatriske afdelinger (bekendtgørelse nr. 1338 af 2. december 2010) er det fastsat,at patienten forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling så vidt muligt skalhave haft mulighed for at drøfte spørgsmålet med sin patientrådgiver. Efter § 3, stk. 6,forudsætter tvangsmedicinering, at patienten og patientrådgiveren er fuldt informeretom behandlingens formål, virkninger og mulige bivirkninger. Det fremgår desuden afbekendtgørelsens § 13, stk. 2, at patientrådgiveren har ret til at gøre sig bekendt medoplysningerne om patienten i tvangsprotokollen.
Under inspektionen oplyste ledelsen, at de patientrådgivere, der er knyttet til centeret,altid møder op på afsnittet inden for 24 timer efter beskikkelsen, og at de besøger pa-tienterne mindst en gang om ugen. Ved inspektionen i 2002 blev det desuden oplyst,at patientrådgiverne orienteres telefonisk, inden tvangsbehandling iværksættes.
Patientrådgiveren skal som nævnt ovenfor så vidt muligt være til stede ved en klagesbehandling i det psykiatriske patientklagenævn (psykiatrilovens § 24, stk. 2, 3. pkt.).Ifølge årsberetningen for 2011 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsfor-valtningen Hovestaden var der, som tidligere nævnt, én sag i patientklagenævnet ved-rørende Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød i 2011 og én sag i 2010. Ibegge sager deltog patientrådgiveren i nævnets behandling af sagen.
27/53
Jeg går ud fra, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød tildeler patienterneen patientrådgiver ved alle tvangsindgreb, bortset fra eventuelle indgreb efter psykiat-rilovens § 18 g og § 19 a, og at patientrådgiverne orienteres, så de har mulighed for atvaretage deres hverv på forsvarlig måde, jf. psykiatrilovens § 27.

5.7. Aflåsning, forholdene for frivilligt indlagte og skærmning

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriskeafdelinger indeholdt tidligere hjemmel til aflåsning af yderdøre som middel til at sikrefrihedsberøvede personers fortsatte tilstedeværelse på afdelingen (§ 18) og som be-skyttelsesforanstaltning (§ 23).
Ved lov nr. 377 af 6. juni 2002 om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvangi psykiatrien blev der i §§ 18 a og 18 b gennemført en særlig hjemmel til aflåsning afpatientstuer i særlige tilfælde over for patienter, der er anbragt i Sikringsafdelingenunder Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.
Efter revisionen af psykiatriloven i 2006 (lov nr. 534 af 8. juni 2006) indeholder lovennu i § 18 f (tidligere § 18 e) udtrykkelig hjemmel til aflåsning af døre i afdelingen overfor patienter, der er frihedsberøvede efter lovens kapitel 3, dvs. patienter der ertvangsindlagt, tvangstilbageholdt eller tilbageført, og patienter der er i risiko for utilsig-tet at udsætte sig selv for væsentlig fare. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen omfat-ter den sidstnævnte gruppe patienter, der lider af demens eller demenslignende til-stande, og personer der er bevidsthedsslørede eller uklare, eller som befinder sig i enforvirringstilstand.
Beslutning om aflåsning af døre i en afdeling træffes af en læge. Det fremgår endvide-re udtrykkeligt af bestemmelsen i § 18 f, at der ikke kan træffes beslutning om aflås-ning af døre til patientstuer. Alle patienter i afdelingen skal straks efter, at en beslut-ning om aflåsning er truffet, underrettes om det (§ 18 f, stk. 3).
Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit i Hillerød er et åbent afsnit, men der kan være tvangs-indlagte eller tvangstilbageholdte patienter på afsnittet. Det kan derfor nogle gangevære nødvendigt at låse afsnittets yderdøre. Hvis dørene bliver låst, bliver de frivilligtindlagte patienter lukket ud, når de ønsker det.
Det fremgår af afsnittets indberetninger om tvang til Sundhedsstyrelsen, at der pådøgnafsnittet til tider er patienter, der er tvangstilbageholdt, jf. gengivelsen af registre-
28/53
ringerne herom i pkt. 5.5. Som nævnt i pkt. 5.5 erindrede afsnittet ikke at have hafttvangsindlagte patienter.
Som ombudsmanden nævnte i pkt. 5.2 i rapporten om inspektionen i 2002 af Psykia-trisk Sygehus i Hillerød, har Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 i forbindelse medsine inspektioner af psykiatriske afdelinger beskæftiget sig med spørgsmålet om afde-linger, hvor der både er frivilligt indlagte og tvangsindlagte/tvangstilbageholdte patien-ter. I overensstemmelse med det, som tilsynet har tilkendegivet, har ombudsmandensom også nævnt i den tidligere rapport udtrykt den opfattelse, at det bør være heltklart for den enkelte patient, hvilken retlig status hans/hendes indlæggelse har (frivilligeller tvangsmæssig), når der på et afsnit både er frivilligt indlagte og tvangsindlagte/tvangstilbageholdte patienter. Afsnittet bør desuden være meget opmærksom på, atder sker ophævelse af en beslutning om tvangsindlæggelse/tvangstilbageholdelsestraks, når betingelserne herfor ikke længere er til stede, og at patienten i den forbin-delse informeres om, at indlæggelsen nu er frivillig. Frivilligt indlagte patienter skalumiddelbart have mulighed for at forlade afsnittet, når de måtte ønske det.
Jeg går ud fra, at centeret stadig følger samme praksis, som blev oplyst ved inspekti-onen i 2002, dvs. at patienterne orienteres om deres retlige forhold og om, at de fritkan forlade centeret, samt at der gøres notat om denne underretning.
Det fremgår af velkomstfolderen for det ungdomspsykiatriske afsnit, men ikke af hus-ordenen for afsnittet, at der altid vil blive lavet individuelle aftaler om patientens ud-gang.
Jeg bemærker for en god ordens skyld, at jeg går ud fra, at frivilligt indlagte og ikketvangstilbageholdte patienter altid kan forlade afsnittet, når de ønsker det, medmindreder er behov for at vurdere, om betingelserne for tvangstilbageholdelse er opfyldt, jf.psykiatrilovens § 10, stk. 3.
Psykiatriloven eller bestemmelser fastsat administrativt i henhold til psykiatriloven in-deholder ikke en nærmere angivelse af størrelsesmæssige krav til en afdeling. Om-budsmanden har tidligere givet udtryk for, at der med begrebet ”afdeling” i psykiatrilo-ven sigtes til en almindelig afdeling af normal størrelse med ”yderdøre” og med i hvertfald et tocifret antal sengestuer med et dertil knyttet afdelingspersonale. Der har heref-ter kunnet rejses spørgsmål om, hvorvidt det er i overensstemmelse med psykiatrilo-ven at etablere en (meget) lille (sær)afdeling – et skærmet afsnit – på en afdeling.
29/53
Ombudsmanden har i forbindelse med sin inspektion den 26. november 2001 af Psy-kiatrisk Afdeling på Vejle Sygehus udtalt, at det er givet, at det ikke vil være i overens-stemmelse med psykiatriloven at oprette en lille lukket særafdeling for kun én patient,uanset at der i tilslutning til selve patientstuen f.eks. tilbydes ophold på gangarealet.Jeg henviser til opfølgningsrapport af 7. maj 2003 om inspektionen, som kan findes påhjemmesiden www.ombudsmanden.dk.
Som nævnt ovenfor indeholder psykiatrilovens § 18 f nu regler om aflåsning af dørenei en afdeling (et afsnit). § 18 f ophæver den tidligere begrænsning, hvorefter der alenekunne ske aflåsning af en afdelings yderdøre. Det fremgår således af bestemmelsenog forarbejderne hertil, at ”aflåsning af skærmede enheder bør være muligt, underforudsætning af, at der reelt er tale om en enhed med spise-, bade- og opholds-faciliteter mv. og med mulighed for socialt samvær med medpatienter, der opholdersig i samme enhed”. Der er ikke i loven eller i forarbejderne hertil taget stilling til, hvorlille en skærmet enhed må være, men det fremgår dog som anført, at der reelt skalvære tale om en enhed, hvor der er mulighed for samvær med ”medpatienter”. En så-dan enhed må således mindst have tre stuer.
Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang under pkt. 3.2 ovenfor, hardet ungdomspsykiatriske døgnafsnit i Hillerød mulighed for at anvende en skærmetenhed på afsnittet. Enheden er indrettet med to patientstuer, en opholdsstue og ettekøkken.
Det blev under inspektionen oplyst, at det ungdomspsykiatriske døgnafsnit benytterstuerne på den skærmede enhed som almindelige stuer, men at enheden også kanbenyttes til kortvarig skærmning. Der er normalt tale om frivillig skærmning, ofte i ind-slusningsfasen, af unge, der ønsker at trække sig tilbage. Døren til afsnittet er normaltikke låst, men hvis den er det, er der altid personale til stede sammen med de unge påafsnittet.
Det blev i den forbindelse oplyst, at centeret anser skærmen som et ekstra tilbud, derkan være med til at undgå en overførsel til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bi-spebjerg eller Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup; der har således væretfærre overførsler dertil, siden Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød fik denneenhed.
Jeg har noteret mig, at der altid er personale til stede sammen med patienterne, hvisdøren til den skærmede enhed låses, og jeg foretager mig derfor ikke noget vedrøren-de spørgsmålet om indretning og aflåsning af den skærmede enhed.
30/53
Det ungdomspsykiatriske afsnit anvender i nogle tilfælde personlig skærmning.
Reglerne om personlig skærmning blev indsat i psykiatriloven ved lov nr. 534 af 8. juni2006, der trådte i kraft den 1. januar 2007, jf. lovens § 18 c. Efter den seneste revisionaf psykiatriloven (lov nr. 708 af 25. juni 2010) findes bestemmelsen nu i § 18 d.
§ 18 d definerer personlig skærmning i psykiatrilovens forstand som foranstaltninger,hvor et eller flere personalemedlemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed afpatienten (nogle gange benævnt ”fast fodfølge”). Bestemmelsen fastsætter endvidere,i hvilke situationer personlig skærmning må anvendes. Efter stk. 2 må personligskærmning, som patienten ikke samtykker i, kun benyttes i det omfang, det er nød-vendigt for at afværge, at en patient begår selvmord eller på anden vis udsætter siteller andres helbred for betydelig skade (nr. 1), eller forfølger eller på anden lignendemåde groft forulemper medpatienter eller andre (nr. 2).
Hvis personlig skærmning efter § 18 d, stk. 2, anvendes uafbrudt i mere end 24 timer,skal der ifølge lovens § 20, stk. 1, ske tilførsel til afdelingens tvangsprotokol med angi-velse af indgrebets nærmere indhold og begrundelse (og ske indberetning til bl.a.Sundhedsstyrelsen, jf. § 21 i bekendtgørelse nr. 1342 af 2. december 2010 omtvangsprotokoller og optegnelser samt registrering og indberetning af tvang mv. påpsykiatriske afdelinger).
Af lovforslagets bemærkninger til § 18 c fremgår det, at lavere grader af observation/overvågning ikke er omfattet af bestemmelsen, idet sådanne foranstaltninger efter re-geringens opfattelse ikke udgør så stort et indgreb i den personlige integritet, at regu-lering i psykiatriloven er påkrævet. Det bemærkes herefter, at eventuelle retningslinjerfor lavere grader af observation/overvågning derfor kan fastsættes af sygehusmyndig-hederne.
Jeg beder om at få oplyst, om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød har fast-sat sådanne retningslinjer for lavere grader af observation/overvågning end foranstalt-ninger omfattet af § 18 d.

5.8. Besøg, visitation og adgang til telefonering mv.

For at institutioner, som f.eks. psykiatriske afdelinger, kan fungere, er det nødvendigtfor den daglige drift at have en række generelle regler for, hvordan dagliglivet i afde-lingen kan forløbe hensigtsmæssigt (en husorden). Retsgrundlaget var tidligere den
31/53
såkaldte anstaltsanordning, men i den ændrede psykiatrilov er der nu indsat følgendebestemmelse om husordener:”§ 2 a. Sygehusmyndigheden skal sikre, at der på enhver psykiatrisk afdeling fin-des en skriftlig husorden, som er tilgængelig for patienterne.Stk. 2. Afdelingsledelsen skal sikre, at den skriftlige husorden udleveres til patien-ten i forbindelse med indlæggelse.Stk. 3. Ved udformning eller ændring af den skriftlige husorden skal patienterne,inden der træffes beslutning herom, inddrages.”
I bemærkningerne til forslaget om ændring af psykiatriloven er der om bestemmelsenbl.a. anført følgende:”Med § 2 a foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om husordener. Be-stemmelsen indfører en pligt for sygehusmyndigheden til at sikre, at der på en-hver psykiatrisk afdeling forefindes en skriftlig husorden, som skal være tilgænge-lig for patienten, f.eks. ved at den er hængt op på stuen eller fællesarealer ellerligger fremme i andre opholdsrum.
Derudover har afdelingsledelsen pligt til at udlevere den skriftlige husorden til pa-tienten i forbindelse med indlæggelse, således at patienten får lejlighed til at gøresig bekendt med den.
Når den skriftlige husorden udformes eller ændres, skal patienterne inddrages,inden der træffes beslutning om udformning eller ændring. Sygehusmyndighedentilrettelægger konkret, hvordan proceduren, herunder inddragelsen, skal ske.
En husorden skal indeholde generelle regler om patienternes udfoldelsesmulig-heder under indlæggelse, f.eks. regler om adgangen til at telefonere, regler omrygning i afdelingen, besøgsforhold, overvåget besøg, m.v., samt om konsekven-serne af, at husordenen ikke overholdes.
Samtidig med indførelsen af bestemmelsen om obligatoriske husordener, ophæ-ves bemyndigelsesbestemmelsen i § 30, hvorefter indenrigs- og sundhedsmini-steren kan fastsætte regler om patientindflydelse på psykiatriske afdelinger. Be-myndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1337 af 15. decem-ber 2004 om patientindflydelse på psykiatriske sygehuse og afdelinger, som her-med vil bortfalde. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 24.”
32/53
Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9427 af 20. januar 2011 omhandler bl.a. husorde-ner. Af vejledningens pkt. 11 om husordener fremgår følgende:”…En husorden skal indeholde generelle regler om patienternes udfoldelsesmulig-heder under indlæggelse, fx regler om adgangen til at telefonere, regler om ryg-ning i afdelingen, besøgsforhold, overvåget besøg mv., samt om konsekvenserneaf at husordenen ikke overholdes. Vurdering af hvilke elementer husordenen skalindeholde, skal tage udgangspunkt i de konkrete forhold på den enkelte afdeling.Ved udformningen bør der rettes særlig opmærksomhed mod de forhold, der påden enkelte afdeling har givet anledning til tvivl og eventuelle konflikter, og hvorder således er særlig grund til at have synlige og klare retningslinjer.”
Jeg er bekendt med, at Region Hovedstadens Psykiatri har udformet en husordenspo-litik for voksenpsykiatrien samt børne- og ungdomspsykiatrien (gældende fra den 1.december 2008). Formålet med politikken er at skabe fælles rammer for udformningenaf husordener på de psykiatriske centre i regionen. Politikken fastsætter retningslinjerfor, hvordan en husorden skal udformes, hvilke punkter en husorden skal indeholde,hvor ofte den skal revideres, og hvordan patienter og pårørende skal informeres omindholdet af husordenen. Et eksempel på hvordan en husorden kan formuleres, frem-går af et bilag til husordenspolitikken.
Politikken beskriver også, hvordan de psykiatriske centre skal håndtere overtrædelseraf en husorden. Det er anført, at ethvert tiltag skal være mindst muligt indgribende ogskal relatere sig til den konkrete overtrædelse. Tiltag må ikke iværksættes som straf.Hvis der iværksættes tiltag, skal alle patienter som udgangspunkt behandles lige,medmindre der er en faglig begrundelse for, at overtrædelser af husordenen håndte-res på en særlig måde i forhold til en konkret patient. Der kan iværksættes tiltag i for-hold til den enkelte patient ud fra behandlingsmæssige hensyn, hvis patienten er tilgene for andre, og hvis patientens handlinger er i strid med loven. Der henvises i øv-rigt til Psykiatriens tværgående vejledning om overtrædelser af husorden, jf. nærmereherom nedenfor.
Det fremgår af Psykiatriens husordenspolitik, at en husorden skal revideres mindst engang om året og efter behov.
Ombudsmanden har som tidligere nævnt i forbindelse med inspektionen af Børne- ogUngdomspsykiatrisk Center Hillerød modtaget et eksemplar af en husorden for det
33/53
ungdomspsykiatriske afsnit. Ombudsmanden har desuden modtaget to velkomstfolde-re for henholdsvis døgnafsnittet/det åbne ungdomspsykiatriske afsnit.
Det fremgår ikke af husordenen, hvornår den sidst er blevet revideret. Husordenen erikke dateret.
En husorden bør efter min opfattelse dateres, så det altid fremgår, hvornår den senester blevet revideret, og om der således er tale om den gældende husorden. Jeg gårderfor ud fra, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød vil datere husordenen.
Husordenen for det ungdomspsykiatriske afsnit på Børne- og UngdomspsykiatriskCenter Hillerød indeholder – bortset fra oplysninger om visitation – kun regler, dergælder generelt for alle patienter, og husordenen fremstår overskuelig og ikke for om-fattende.I husordenen er der endvidere (under afsnittet om visitation) anført følgende:”Husordenen er lavet for, at vi skal have det så behageligt og rart sammen sommuligt. Overtrædelse af husorden kan medføre individuelle konsekvenser. Kon-sekvenserne er afhængige af overtrædelsens karakter og patientens tilstand.”
Samme formulering findes i husordener, som ombudsmanden har modtaget i forbin-delse med inspektion den 8. oktober 2010 af Psykiatrisk Center Ballerup. I rapportenom denne inspektion (der findes på ombudsmandens hjemmeside) har ombudsman-den henvist til en tidligere verserende generel sag med Indenrigs- og Sundhedsmini-steriet (nu Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) om forståelsen af kravet om, atder i husordenen skal være angivet konsekvenserne af overtrædelse af husordenen –jf. forarbejderne til psykiatrilovens § 2 a og Sundhedsstyrelsens vejledning om bl.a.husordener, nu punkt 11 i vejledning nr. 9427 af 20. januar 2011.
Den generelle sag endte med, at ombudsmanden i brev af 29. august 2011 meddeltedet tidligere Indenrigs- og Sundhedsministerium, at ombudsmanden – når der i forbin-delse med inspektioner af psykiatriske afdelinger opstår tvivl om, hvorvidt en husordeni fornødent omfang angiver konsekvenserne af manglende overholdelse af husorde-nen – vil forelægge den konkrete husorden for ministeriet, med henblik på at ministe-riet kan tage stilling til spørgsmålet i det enkelte tilfælde. Ombudsmanden har på den-ne baggrund i sagen om inspektionen af Psykiatrisk Center Ballerup sendt en kopi afrapporten til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sammen med udskrifter af Psy-kiatrisk Center Ballerups husordener, med henblik på at ministeriet over for Region
34/53
Hovedstadens Psykiatri tager stilling til spørgsmålet om angivelse af konsekvenserneaf overtrædelse af husordenen. Ombudsmanden har samtidig bedt ministeriet om atunderrette sig om ministeriets svar til Psykiatrien.
Jeg afventer ministeriets svar i sagen om inspektionen af Psykiatrisk Center Ballerupog vil følge op herpå i forhold til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød.
Det retlige grundlag for indgreb og begrænsninger i de enkelte patienters personligefrihed under indlæggelse skal søges i anstaltsanordningen, hvis der ikke foreligger(lov)regler på området. Baggrunden herfor er ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.I modsætning til de generelle regler, der regulerer det almindelige daglige liv i instituti-onerne (husordener), er der her tale om – efter omstændighederne – byrdefulde ind-greb i den enkelte patients udfoldelsesmuligheder (f.eks. overvåget besøg, besøgs-forbud, inddragelse af patientens mobiltelefon mv.).
Ombudsmanden har tidligere i forbindelse med inspektioner af psykiatriske centre an-befalet, at centrene udfærdiger både husordener, der regulerer det almindelige dagli-ge liv på en afdeling/et afsnit, og som gælder generelt for alle afdelingens/afsnittetspatienter, og retningslinjer om de begrænsninger og indgreb, der kan ske i den enkeltepatients personlige frihed under indlæggelsen.
Denne anbefaling hænger sammen med, at der ikke i psykiatriloven eller i anden lov-givning (bortset fra hvad der kan udledes af retsplejelovgivningen) er fastsat bestem-melser om f.eks. besøgsforbud og om adgangen til at begrænse muligheden for attelefonere, og at der ikke tidligere var regler om visitation i psykiatriloven.
Retningslinjerne bør angive, hvem der har kompetence til at træffe afgørelse om ind-greb/begrænsninger, og hvornår beslutningerne om indgreb/begrænsninger skal re-vurderes. I den forbindelse har ombudsmanden tidligere udtalt, at det efter hans opfat-telse er mest hensigtsmæssigt, at de generelle regler, som gælder for alle patienter,og reglerne om indgreb og begrænsninger i den enkelte patients frihed opdeles i toselvstændige dokumenter (henholdsvis husorden og retningslinjer). Det er endvidereombudsmandens opfattelse, at de skrevne retningslinjer for indgreb og begrænsningeri den enkelte patients frihed kun bør rettes til personalet, men at alle patienter i detinformationsmateriale, der udleveres ved indlæggelsen, informeres om retningslinjer-nes eksistens og muligheden for at få dem udleveret.
35/53
Psykiatriens vejledning om overtrædelser af husordenen (gældende fra den 24. januar2009) indeholder først nogle generelle retningslinjer for håndtering af overtrædelser afen husorden. Det anføres bl.a., at der i forbindelse med enhver overtrædelse af reg-lerne i en husorden i første omgang skal anvendes dialog og pædagogiske værktøjer.Patienten skal desuden så tidligt som muligt informeres om, at det i yderste konse-kvens kan få følger i form af begrænsninger i patientens frihed, hvis regler i husorde-nen ikke overholdes. Hvis det er umuligt at nå frem til en løsning gennem brug af dia-log og pædagogiske virkemidler, og er overtrædelsen af husordenen til gene eller farefor patienten selv, andre patienter eller personalet, kan der iværksættes tiltag, som erafstemt i forhold til den konkrete situation. Mindste middels princip skal altid anvendes.En mindre overtrædelse af husordenen kan således ikke medføre unødigt kraftige be-grænsninger over for en patient. Restriktioner eller begrænsninger må heller ikke bru-ges som sanktioner eller straf over for patienten, men skal relatere sig til den overtråd-te regel i husordenen. Endelig anføres det, at enhver begrænsning løbende skal re-vurderes og ophæves, så snart det er muligt, og at alle begrænsninger skal dokumen-teres i patientjournalen med angivelse af baggrund, varighed, løbende revurdering ogbegrundelse for det videre forløb.
Herudover indeholder Psykiatriens vejledning en oversigt over de enkelte punkter i enhusorden med angivelse af, hvem der har kompetence til at træffe beslutning omiværksættelse af begrænsninger ved overtrædelse af de enkelte punkter samt en be-skrivelse af, hvordan personalet håndterer eventuelle overtrædelser.
Jeg beder Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød om at oplyse, om centeretselv har fastsat retningslinjer om de begrænsninger og indgreb, der kan ske i den en-kelte patients personlige frihed under indlæggelsen (herunder hvem der har kompe-tence til at træffe afgørelse om de forskellige indgreb og begrænsninger, hvornår be-slutningerne om indgreb og begrænsninger skal revurderes, og krav til dokumentationi patientens journal), eller om centeret anvender Psykiatriens vejledning.
Om besøg fremgår det af husordenen for det ungdomspsykiatriske døgnafsnit (og fordagafsnittet), at det tilstræbes, at de unge kommer hjem i weekender og helligdage,men hvis de ikke gør det, er der mulighed for besøg på afsnittet. Husordenerne oply-ser bl.a., at tiderne for besøg på det ungdomspsykiatrisk døgn- og dagafsnit aftalesindividuelt, men ligger inden for nærmere angivne tidsrum. Ud over i weekenden erder mulighed for besøg om onsdagen mellem kl. 18.30 og 20.30.
36/53
Der er ikke oplysning om, hvor besøg foregår, men jeg går ud fra, at det foregår påafsnittet – enten på patientens stue eller i afsnittets opholdsrum.
I forbindelse med inspektionen i 2002 blev det oplyst, at der på ungeafsnittet som led ibehandlingen kunne tænkes behandlingsmæssigt begrundede besøgsbegrænsninger.Det samme gjaldt i tilfælde af konkret mistanke om risiko for indsmugling af stoffer. Påombudsmandens anmodning om præcisering af, under hvilke omstændigheder be-handlingsmæssige årsager kan indebære begrænsninger i besøgsadgangen, blev detbl.a. oplyst, at der undertiden af hensyn til patienten eller til medpatienter kan væretale om, at pårørende anmodes om kun at aflægge besøg én eller få personer adgangen, ligesom den tidsmæssige udstrækning undertiden kan foreslås indskrænket.Det oplyste gav ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger.
Jeg går ud fra, at det fortsat kan forekomme, at der træffes beslutning om besøgsbe-grænsninger. Jeg beder om at få oplyst, om det hænder, at der træffes beslutning ombesøgsforbud og overvåget besøg. Jeg går i øvrigt ud fra, at der sker løbende revur-dering af beslutninger om besøgsbegrænsninger i overensstemmelse med Psykiatri-ens vejledning af 24. januar 2009 om overtrædelser af husordenen, hvorefter be-grænsninger i forhold til besøg bør revurderes med højst 14 dages mellemrum.
Under inspektionen blev det oplyst, at de unge gerne må besøge hinanden på deresstuer.
Som nævnt ovenfor var der ikke tidligere regler om visitation i psykiatriloven. Reglerfor indgreb i form af undersøgelse af post, patientstuer og ejendele samt kropsvisitati-on fremgår nu af psykiatrilovens § 19 a. Bestemmelsen har følgende ordlyd:”§ 19 a. Ved begrundet mistanke om, at medikamenter, rusmidler eller farligegenstande er blevet eller vil blive forsøgt indført til patienten, kan overlægen be-slutte,1) at patientens post skal åbnes og kontrolleres,2) at patientens stue og ejendele skal undersøges, eller3) at der skal foretages kropsvisitation af patienten. Undersøgelse af kroppenshulrum er ikke tilladt.Stk. 2. Undersøgelse af patientens post og patientens stue samt ejendele skal såvidt muligt foretages i patientens nærvær.Stk. 3. Overlægen kan beslutte, at medikamenter, rusmidler og farlige genstande,som bliver fundet ved indgreb efter stk. 1, skal beslaglægges. Overlægen kan
37/53
overlade til politiet at afgøre, om medikamenter, rusmidler og farlige genstandebesiddes i strid med den almindelige lovgivning, herunder lovgivningen om eufo-riserende stoffer og lovgivningen om våben m.v. Politiet kan beslutte, om dissemedikamenter, rusmidler og genstande skal destrueres.Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om undersøgelse afpost, patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt beslaglæggelse og tilintetgø-relse af genstande m.v.”
Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende (jf. lovforslagnr. L 140 Forslag til lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psy-kiatrien og retsplejeloven, fremsat den 25. januar 2006):”Med forslaget til ny § 19 a foreslås visse foranstaltninger af ikke behandlings-mæssig karakter reguleret direkte i psykiatriloven. Det drejer sig om kontrol af pa-tientens post, undersøgelse af patientens stue og ejendele og kropsvisitation afpatienten. Hjemlen til at konfiskere og evt. destruere genstande m.v. foreslåsendvidere reguleret i selve loven. Der har hidtil været tvivl om hjemmelsgrundla-get til at foretage de pågældende indgreb, men det har været antaget, at indgre-bene har kunnet foretages med henvisning til nødrets- eller nødværgemæssigebetragtninger eller eventuelt anstaltsmæssige betragtninger om, hvad hensynet tilalmindelig ro og orden på afdelingen tilsiger. Regeringen finder imidlertid, at derer tale om så indgribende foranstaltninger i forhold til den enkeltes integritet, at deretlige rammer for at foretage de pågældende indgreb bør reguleres direkte i lo-ven.
Der er med forslaget alene tale om en kodificering af gældende praksis, og deretableres med forslaget således ikke hjemmel til at foretage indgreb udover, hvadder hidtil har været muligt på baggrund af det gældende, men usikre, hjemmels-grundlag. Med de foreslåede nye bestemmelser styrkes patienternes retssikker-hed ved at kriterierne for at foretage de pågældende indgreb bliver synlige, idetde kommer til at fremgå direkte af loven.
Hensynet bag bestemmelsen er, at der skal være mulighed for at forhindre, at pa-tienten er eller kommer i besiddelse af medikamenter, rusmidler eller farlige gen-stande, som kan udgøre en fare for patienten selv eller andre. Der kan endviderevære tale om f.eks. rusmidler og medikamenter, som kan have en negativ indfly-delse på patientens behandling.
38/53
Det fremgår af forslaget, at overlægen kan beslutte, at de pågældende indgrebskal foretages ved begrundet mistanke om, at medikamenter, rusmidler eller farli-ge genstande aktuelt er blevet eller vil blive forsøgt indført til patienten. Det skalanføres i journalen, hvilke konkrete forhold mistanken bygger på. Den omstæn-dighed, at patienten f.eks. har en kendt misbrugshistorie er ikke i sig selv til-strækkelig til at opfylde kravet om, at der skal foreligge en begrundet mistankeom, at patienten aktuelt er i besiddelse af rusmidler. Der skal endvidere være taleom en individuel vurdering af sandsynligheden for, at patienten er i besiddelse afde pågældende genstande m.v. Der kan således ikke etableres faste rutiner påafdelingen, hvorefter de pågældende foranstaltninger generelt foretages i forholdtil samtlige eller en gruppe af de indlagte patienter.”
Bemyndigelsen i § 19 a, stk. 4, er udnyttet ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1494af 14. december 2006 om undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, kropsvisita-tion samt beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande mv. på psykiatrisk afdeling.Heraf fremgår det bl.a., at det kun er indgående post til patienten, der kan undersø-ges, idet breve og pakker, som patienten sender, ikke er omfattet, og at det ikke ertilladt at læse det skriftlige indhold af den indgående post (jf. § 3 i bekendtgørelsen).
Ombudsmanden har i brev af 20. september 2011 i en sag, der er rejst af egen drift,bedt Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse)om en udtalelse om nogle retlige problemer vedrørende retsgrundlaget for psykiatriskeafdelingers ransagninger af patienternes stuer og personer og beslaglæggelse afejendele. Ministeriet har svaret i brev af 6. juli 2012. Ombudsmanden har endnu ikkeafsluttet sine overvejelser i denne sag.
Under inspektionen blev det oplyst, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerødikke har problemer med brug af euforiserende stoffer blandt de unge.
I forbindelse med inspektionen i 2002 blev det generelt oplyst, at patienterne har fuldog uindskrænket adgang til at modtage breve, pakker og anden post uden personaletsindblanding, når der bortses fra de patienter, der er anbragt i varetægtssurrogat medretslig bestemt brev- og besøgskontrol. Det blev desuden oplyst, at patienten i enkeltetilfælde ved åbenlys mistanke eller viden om, at der indsmugles euforiserende stoffereller instrumenter med henblik på at skade sig selv eller begå selvmord, vil blive an-modet om at åbne brev/pakke under personalets tilstedeværelse.
I husordenen for de ungdomspsykiatriske dagafsnit er det nævnt, at personalet kanvisitere patienter eller besøgende, hvis der ermistankeom, at de medbringer alkohol
39/53
eller euforiserende stoffer på afsnittet. Det forklares i husordenen, at visitation betyder,at personalet undersøger f.eks. patientstue, tasker, lommer og tøj, og der gøres sam-tidig opmærksom på, at besøgende kun kan visiteres på frivillig basis.Kriteriet for at foretage visitation i henhold til psykiatrilovens § 19 a er en ”begrundetmistanke” om, at medikamenter, rusmidler eller farlige genstande er blevet eller vilblive forsøgt indført til patienten.
Jeg går derfor ud fra, at centeret vil rette ordlyden i husordenen i forbindelse med enkommende revision, så den bliver i overensstemmelse med § 19 a (begrundet mistan-ke).
Der er mønttelefon på afsnittet. Patienterne på det ungdomspsykiatriske afsnit mågerne medbringe egne mobiltelefoner, hvilket de fleste også gør, men de må kun bru-ges på deres egne stuer, og når de er ude af afsnittet. Der må ikke tages fotografiereller videooptagelser af patienter eller personale. I skolen skal telefonerne være pålydløs.
Computere kan ifølge husordenen medbringes efter særlig aftale til lektiebrug. Underrundgangen så ombudsmanden, at (i hvert fald) en af patienterne havde sin egenbærbare pc på stuen.
Der er regler om brug af mobiltelefon mv. i husordenen. Under rundgangen på detungdomspsykiatriske afsnit så ombudsmanden også et opslag på en opslagstavle omregler for brug af mobiltelefon og pc på dette afsnit. I dette opslag er det også nævnt,at afsnittet ser sig nødsaget til at opbevare patientens mobiltelefon eller pc, hvis denbruges på en måde, der ikke er forenelig med patientens behandling, eller patientenikke overholder reglerne for brugen heraf.
Under inspektionen blev det oplyst, at centeret sjældent træffer beslutning om be-grænsninger i patienternes adgang til at benytte deres mobiltelefoner. Der benyttes en”tretrinsraket”, hvor reaktionen første gang er, at telefonen skal opbevares i patientenseget skab. Næste trin er, at telefonen vil blive opbevaret af afsnittet, og sidste trin, atforældrene får telefonen med hjem.
Jeg har noteret mig, at det kun sjældent forekommer, at der træffes beslutning ombegrænsning i den enkelte patients adgang til at telefonere.
40/53
Det er også nævnt i opslaget, at afsnittet desværre ikke kan stille internetadgang tilrådighed for personlige pc’er, men at der er adgang hertil fra afsnittets pc i opholds-stuen.

6.

Gennemgang af tilførsler til tvangsprotokollen

Som nævnt i indledningen bad ombudsmanden under inspektionen om at modtageudskrift/kopi af de tilførsler i tvangsprotokollen, der var foretaget på centeret fra 1. ja-nuar 2011 til 3. november 2011, jf. bekendtgørelse nr. 1342 af 2. december 2010 omtvangsprotokoller og optegnelser samt registrering og indberetning af tvang samt ud-skrivningsaftaler og koordinationsplaner på psykiatriske afdelinger.
Reglerne om de enkelte tvangsforanstaltninger fremgår af bekendtgørelse nr. 1338 af2. december 2010 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatri-ske afdelinger.
De to bekendtgørelser, der begge trådte i kraft den 8. december 2010, har afløst be-kendtgørelse nr. nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering,tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger.
I det følgende vil bekendtgørelse nr. 1338 blive omtalt som tvangsbekendtgørelsen ogbekendtgørelse nr. 1342 som tvangsprotokolbekendtgørelsen.
Efter tvangsprotokolbekendtgørelsens § 21, stk. 1 og 2, skal overlægen på afdelingenløbende foretage elektronisk indberetning til Sundhedsstyrelsen – og til den ansvarligesygehusmyndighed – af bl.a. de i §§ 2-14 omhandlede foranstaltninger. Bekendtgørel-sens §§ 2-14 indeholder bestemmelser om, hvilke oplysninger der skal ske tilførsel af iafdelingens tvangsprotokol.
Indberetningen efter § 21, stk. 1, skal indeholde de i §§ 2-14 krævede oplysninger, jf.bekendtgørelsens § 22, stk. 1, 1. pkt. Indberetningen til Sundhedsstyrelsen skal dogikke indeholde oplysninger om den ordinerende læges navn eller navne på det impli-cerede personale. Indberetningen til den ansvarlige sygehusmyndighed skal hellerikke indeholde oplysninger om hverken patientens navn og cpr.nr. eller den ordine-rende læges og det implicerede personales navne.
I tilknytning til tvangsprotokolbekendtgørelsen har Sundhedsministeriet udarbejdet envejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller, nu vejledning nr. 9713 af 20. december2011 om udfyldelse af tvangsprotokoller (registrering af anvendelse af tvang i psyki-
41/53
atrien, herunder registrering af foranstaltninger over for mindreårige) samt registreringaf anvendelse af udskrivningsaftaler/koordinationsplaner. Det fremgår af denne vej-ledning, at de psykiatriske afdelinger efter retningslinjerne i vejledningen løbende skalforetage elektronisk indberetning til Sundhedsstyrelsen, der har udarbejdet et elektro-nisk indberetningsprogram til brug for denne indberetning (Sundhedsstyrelsens Elek-troniske Indberetningssystem).Det er således obligatorisk – og har været det siden den 1. januar 2005 – at indberettedata om anvendelse af tvang i psykiatrien elektronisk.
Det fremgår også af vejledningen, at Sundhedsstyrelsen med henblik på at få belyst,hvor mange foranstaltninger der foretages over for mindreårige med samtykke fraforældremyndighedens indehaver, men mod den mindreåriges vilje, har henstillet til, atdette registreres i afdelingens tvangsprotokol og indberettes til Sundhedsstyrelsen.
Det elektroniske indtastningsprogram, som Sundhedsstyrelsen leverer, indeholderelektroniske skemaer til registrering af bl.a. frihedsberøvelse, tvangsbehandling,tvangsfiksering og anvendelse af remme, anvendelse af fysisk magt og indgivelse afberoligende medicin, aflåsning af døre i afdelingen og personlig skærmning, der uaf-brudt varer mere end 24 timer.
Ifølge vejledningen er der i systemet adgang til, at den pågældende afdeling kan læsealle indtastede oplysninger. Disse oplysninger kan printes ud. Det fremgår, at der skalvære et eksemplar af hvert skema både i afdelingens tvangsprotokol og i patientensjournal. Tvangsprotokollen kan foreligge elektronisk, da indberetningsprogrammetsoversigter kan udgøre afdelingens tvangsprotokol. I en elektronisk patientjournal skalder være et notat om, at oplysningerne er tilført den elektroniske tvangsprotokol iSundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI) og kan læses heri.Der foretages indberetning til Sundhedsstyrelsen af alle tvangsprotokollens oplysnin-ger, men i den elektroniske udgave, der sendes til Sundhedsstyrelsen, er der ikke ad-gang til at læse oplysninger om navne eller initialer på personalet, jf. ovenfor.
Efter vejledningen skal der foretages indberetning til Sundhedsstyrelsen senest 10dage efter iværksættelse af en tvangsforanstaltning. Så længe tvangsforanstaltningenstadig pågår, indberettes tilføjelser til tvangsprotokollen løbende. Ved ophør af tvangs-foranstaltningen foretages indberetning snarest herefter. Herudover skal afdelingernekvartalsvis foretage en kvalitetskontrol af indberetningerne for at sikre, at alle iværk-satte og afsluttede tvangsforanstaltninger er indberettet.
42/53
Der skal foretages indberetning til sygehusmyndigheden kvartalsvis eller eventueltoftere, hvis der foreligger lokale aftaler. Sygehusmyndigheden har hverken adgang tilat læse patientens data eller navne eller initialer på personalet, jf. også ovenfor. Hvisindberetningen sendes til sygehusmyndigheden i papirform, skal afdelingen være op-mærksom på, at denne udgave skal være anonymiseret.
Det fremgår endvidere af vejledningen, at det alene er de oplysninger, der er nævnt itvangsbekendtgørelsen, der skal tilføres tvangsprotokollerne, mens andre relevanteoplysninger for patientbehandlingen skal fremgå af patientjournalen.
Alle de skemaer, som jeg har modtaget fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hil-lerød, er udskrifter af de elektroniske skemaer, der er foretaget i tilslutning til de enkel-te indgreb.
Materialet vedrører tvangsforanstaltninger i perioden fra den 3. februar 2011 til ogmed den 26. oktober 2011. Materialet omfatter 12 skemaer, der som tidligere nævntbestår af fem skemaer om tvangstilbageholdelse (skema 1), to skemaer om tvangs-behandling (skema 2), ét skema om tvangsfiksering og fysisk magtanvendelse (skema3) og fire skemaer om fysisk magtanvendelse (skema 3), der omfatter ét tilfælde affastholdelse og tre tilfælde af døraflåsning. Materialet bliver gennemgået under pkt.6.1 – 6.3 nedenfor.
Jeg har ingen mulighed for at vurdere, om anvendelsen af tvangsforanstaltninger i deenkelte tilfælde har været berettiget. Ved min gennemgang af materialet har jeg derforkoncentreret mig om, hvorvidt proceduren i forhold til de dagældende regler om udfyl-delse af tvangsprotokoller og indberetning er blevet fulgt. Det modtagne materiale gi-ver mig anledning til nedenstående bemærkninger:

6.1. Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse

Ved frihedsberøvelse benyttes ”Tvangsprotokol – skema 1”. Skemaet anvendes bådeved tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse, og det skal derfor angives, om fri-hedsberøvelsen er begyndt som tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse.
Det fremgår af brugervejledningen (version 11, april 2011) til SundhedsstyrelsensElektroniske Indberetningssystem om indberetning af anvendelse af tvang i psykiatri-en (herefter kaldet brugervejledningen), at det i det elektroniske skema kun er muligtat vælge én type frihedsberøvelse til angivelse af, hvordan frihedsberøvelsen er be-gyndt – enten tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse.
43/53
Jeg har gennemgået de fem skemaer om frihedsberøvelse fra ungdomspsykiatriskafsnit i Hillerød, som jeg har modtaget. Skemaerne omfatter fire forskellige patienterog vedrører frihedsberøvelser iværksat i perioden fra den 7. februar 2011 til den 26.oktober 2011. I alle tilfælde er frihedsberøvelsen begyndt som tvangstilbageholdelse.
Efter Sundhedsstyrelsens vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller mv. skal be-grundelsen for frihedsberøvelsen, jf. psykiatrilovens § 5, anføres (behandlings- ellerfarlighedsindikation). Kravet om angivelse af begrundelsen for frihedsberøvelsen føl-ger allerede af § 2, nr. 3, i tvangsprotokolbekendtgørelsen. Ifølge brugervejledningenkan der i det elektroniske skema kun vælges én type begrundelse – enten helbredeller farlighed.
Der er i alle skemaer angivet en begrundelse (i henhold til lovens § 5). Begrundelsener i alle tilfælde farlighed.
Det er overlægen, der har kompetencen til at træffe beslutning om tvangsindlæggelseog tvangstilbageholdelse, jf. henholdsvis § 9, stk. 2, og § 10, stk. 1, i psykiatriloven. Afpsykiatrilovens § 4 a, fremgår det, at afgørelsen i overlægens fravær kan træffes af enanden læge på den psykiatriske afdeling, og at overlægen i sådanne tilfælde snarestskal tage stilling til beslutningen.
Det forhold at det i psykiatriloven udtrykkeligt er bestemt, at det er overlægen, der harkompetencen i disse tilfælde, betyder, at der er et forbud mod at delegere kompeten-cen til en anden.
Af Sundhedsstyrelsens vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller mv. fremgår det,at datoen for overlægens stillingtagen skal fremgå af protokollen.
I alle skemaer er der angivet en dato for overlægens stillingtagen.
Reglerne om udfyldelse af tvangsprotokoller indeholder ikke bestemmelser om, hvorlang tid der må gå, før overlægens stillingtagen skal anføres i protokollen, men over-lægen skal, som det fremgår, ”snarest” tage stilling til frihedsberøvelsen. De kontrol-hensyn, der ligger bag reglerne om attestation, tilsiger imidlertid efter min opfattelse,at attestationen skal ske snarest muligt.
I tre af de fem tilfælde har overlægen taget stilling til frihedsberøvelsen samme dagsom iværksættelsen, og i ét tilfælde dagen efter. I det sidste tilfælde tog overlægenstilling til frihedsberøvelsen syv dage efter iværksættelsen. Det drejer sig om en pati-
44/53
ent, der blev tvangstilbageholdt den 26. oktober 2011, og hvor datoen for overlægensstillingtagen er den 2. november 2011.
Jeg går ud fra, at der har været en særlig begrundelse for, at overlægens stillingtagenførst skete efter syv dage. Jeg foretager mig på denne baggrund ikke noget vedrøren-de dette tilfælde.
Det påhviler til stadighed overlægen at påse, at bl.a. frihedsberøvelse ikke anvendes ividere omfang end nødvendigt, jf. psykiatrilovens § 21, stk. 1. Resultatet af denne ef-terprøvelse skal tilføres tvangsprotokollen henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter, atfrihedsberøvelsen blev iværksat, og herefter mindst hver fjerde uge, så længe friheds-berøvelsen opretholdes, jf. lovens § 21, stk. 2, 1. og 2. punktum, og tvangsprotokolbe-kendtgørelsens § 2, nr. 4. Efterprøvelsen udregnes ifølge vejledningen fra den dag,hvor den første frihedsberøvelse blev iværksat (dag 0). Datoerne for efterprøvelseændres således ikke, når en tvangsindlagt patient senere tvangstilbageholdes. Dato-erne for efterprøvelser og dato for overlægens stillingtagen i denne forbindelse anfø-res i rubrikkerne under overskriften ”Efterprøvelse af frihedsberøvelse”.
I ingen af tilfældene varede frihedsberøvelsen mere end tre dage.
Om betydningen af at der sker notering af de obligatoriske efterprøvelser på de tids-punkter, loven angiver, henviser jeg til orientering til dommen i Ugeskrift for Retsvæ-sen 2004.2184 V, hvor en tvangstilbageholdelse blev kendt ulovlig – uanset at de ma-terielle betingelser havde været opfyldt i hele perioden – da der hverken i journaleneller i tvangsprotokollen var gjort notat om den foretagne efterprøvelse.
De obligatoriske efterprøvelser skal som nævnt foretages af overlægen, jf. lovens §21, stk. 2, eller i dennes fravær af en anden læge. Overlægen skal herefter snaresttage stilling til efterprøvelsen, jf. lovens § 4 a. Der er rubrikker i tvangsprotokollen(skemaet) til angivelse af såvel datoen for efterprøvelse som datoen for overlægensstillingtagen til efterprøvelsen.
I alle fem skemaer er datoen for ophør af frihedsberøvelsen angivet.

6.2. Tvangsbehandling

Ved tvangsbehandling benyttes ”Tvangsprotokol – skema 2”
45/53
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning af 20. december 2011 om udfyldelse af tvangs-protokoller mv. skal de enkelte former for tvangsbehandling registreres på hver sitskema, hvis flere behandlingsformer anvendes.
Det fremgår af brugervejledningen, at det i det elektroniske skema kun er muligt atvælge én type behandling – enten medicinering, ECT, ernæring eller behandling aflegemlig lidelse.
Ombudsmanden har som tidligere nævnt modtaget to skemaer om tvangsbehandlingfra ungdomspsykiatrisk afsnit i Hillerød. De vedrører begge tvangsernæring (over forsamme patient).
Tvangsbehandling må kun anvendes over for personer, der er indlagt, og som opfyl-der betingelserne for tvangstilbageholdelse, jf. psykiatrilovens § 12, stk. 1, og tvangs-bekendtgørelsens § 1, stk. 1.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 7 må tvangsernæring kun gennemføres, hvis patien-ten opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, og tvangsernæringen er nødvendig for at reddepatientens liv, eller hvor undladelse vil medføre en alvorlig risiko for patientens liv ellerhelbred.
Det fremgår af § 12, stk. 4, i psykiatriloven, at afgørelse om tvangsbehandling træffesaf overlægen, der samtidig træffer bestemmelse om, i hvilket omfang der om fornø-dent kan anvendes magt til behandlingens gennemførelse. Beslutning om tvangsbe-handling kan i overlægens fravær træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skaloverlægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen, jf. lovens § 4 a.
Ifølge tvangsprotokolbekendtgørelsens § 4, nr. 4, skal der i tvangsprotokollen ske til-førsel af navnet på den ordinerende overlæge. Efter Sundhedsstyrelsens vejledningom udfyldelse af tvangsprotokoller mv. skal datoen for beslutningen om iværksættelseaf behandlingen og datoen for overlægens stillingtagen også anføres. (I tilfælde aftvangsbehandling af legemlig lidelse skal desuden datoen for den somatiske overlæ-ges stillingtagen anføres).
I de skemaer, som jeg har modtaget, er datoen for beslutningen om iværksættelse afbehandlingen og datoen for overlægens stillingtagen (samme dag i begge tilfælde)angivet. Navnet på den ordinerende læge er også anført.
46/53
Ifølge tvangsprotokolbekendtgørelsens § 4, nr. 3, skal der i tvangsprotokollen ske til-førsel af begrundelsen for tvangsbehandlingen. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledningom udfyldelse af tvangsprotokoller mv. markeres den konkrete begrundelse for iværk-sættelse af den pågældende tvangsbehandling i rubrikken ”Begrundelse”. Der henvi-ses i den pågældende rubrik i skemaet til psykiatrilovens § 12 og § 13. Ifølge bruger-vejledningen kan der i det elektroniske skema kun vælges én type begrundelse – en-ten ”udsigt til væsentlig forringelse af helbredet”, eller ”nærliggende eller væsentligfare for patienten eller andre”, eller ”aktuel eller potentiel livstruende tilstand”.
Begrundelsen for beslutningen om tvangsernæring er i skemaerne angivet som udsigttil væsentlig forringelse af helbredet.I rubrikken ”Art og omfang” (tvangsbekendtgørelsens § 37, nr. 2) skal ifølge Sund-hedsstyrelsens vejledning angives indholdet af tvangsbehandlingen, herunder præpa-ratnavn, startdosis, administrationsområde og eventuel bivirkningsmedicin, mens dennærmere beskrivelse af behandlingsforløbet, herunder dosisændringer, skal fremgå afjournalen.I det ene af de skemaer, som jeg har modtaget, er det i rubrikken ”Art og omfang” an-ført, at patienten skal have sondeernæring i det omfang, hun ikke spiser hele sin diæt.I det andet er der blot anført sondeernæring.Udfyldelsen af rubrikken ”Art og omfang” i forbindelse med tvangsernæringen givermig ikke anledning til bemærkninger.
I rubrikken ”Tilladt magtanvendelse” skal det ifølge vejledningen angives, i hvilket om-fang der om fornødent kan anvendes magt til behandlingens gennemførelse.
I det ene af de skemaer, som jeg har modtaget, er det i rubrikken om tilladt magtan-vendelse anført, at patienten kan fastholdes, når sonden skal anlægges og madengives, hvis patienten modsætter sig nødvendig sondeernæring. I det andet skema erkun anført fastholdelse.
Ved hver enkelt tvangsbehandling skal navnet på den tilstedeværende læge og datoanføres i protokollen.
47/53
I de skemaer, som jeg har modtaget, er navnet på den tilstedeværende læge angivetmed fornavn i alle tilfælde. Det ene skema omfatter kun én behandling, det andet flerebehandlinger.
Endelig skal datoen for beslutning om ophør af tvangsanvendelsen angives.
Dato for beslutning om ophør er anført i det ene af skemaerne (det med kun én be-handling). Ophør skete 20 dage efter iværksættelsen.
I det andet tilfælde er rubrikken til notat om datoen for ophør ikke udfyldt. Seneste be-handling skete i dette tilfælde 1. november 2011, og der var (således) ikke truffet be-slutning om ophør endnu ved udleveringen af skemaet til ombudsmanden under in-spektionen.

6.3. Tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt

Ved tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt benyttes ”Tvangsprotokol – skema3”.
Ifølge brugervejledningen kan der i det elektroniske skema kun vælges én typetvangsforanstaltning – enten bælte, remme, handsker, fastholdelse, beroligende me-dicin, personlig skærmning over 24 timer eller døraflåsning. Efter registrering af entvangsforanstaltning kan der tilføjes nye indberetninger om fiksering og fysisk magtan-vendelse inden for samme indlæggelsesperiode.Jeg har som tidligere nævnt modtaget i alt fem skemaer om tvangsfiksering og anven-delse af fysisk magt fra ungdomspsykiatrisk afsnit i Hillerød. Der er (som også tidligerenævnt) tale om ét skema om tvangsfiksering (bælte og remme) og fysisk magtanven-delse (indgivelse af beroligende medicin), ét skema om fysisk magtanvendelse (fast-holdelse) og tre skemaer om døraflåsning.
Skemaerne vedrører perioden fra den 6. februar 2011 til og med den 26. oktober2011og omfatter fem patienter.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 20. december 2011, at hvis fasthol-delse er et nødvendigt middel til at gennemføre tvangsbehandling eller fiksering, erdet ikke at betragte som en selvstændig magtanvendelse og skal derfor ikke registre-res som en selvstændig tvangsforanstaltning, men kun sammen med tvangsbehand-lingen eller tvangsfikseringen. I brugervejledningen gøres der i indledningen også ud-
48/53
trykkeligt opmærksom på, at fastholdelse, der gennemføres som middel til andentvang, ikke skal registres.
Det tilfælde, hvor der skete fastholdelse, vedrører fastholdelse af en patient, der blevtvangstilbageholdt samme dag.
Hvis fastholdelsen skete for at gennemføre beslutningen om tvangstilbageholdelse,skulle fastholdelsen ikke have været registreret i tvangsprotokollen.
Af psykiatrilovens § 14, stk. 1, fremgår det, at der som midler til tvangsfiksering kunmå anvendes bælte, hånd- og fodremme samt handsker. Af stk. 2 fremgår det videre,at tvangsfiksering kun må anvendes i det omfang, det er nødvendigt for at afværge aten patient:
1) udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme ellerhelbred,2) forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller3) øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.
Under de samme betingelser kan en indlagt person fastholdes og om fornødent medmagt føres til et andet opholdssted på sygehuset, jf. psykiatrilovens § 17, stk. 1, 1. pkt.
Uanset at betingelserne for anvendelse af fysisk magt ikke er til stede, kan der overfor personer, der er frihedsberøvede, jf. lovens kap. 3, anvendes den magt, der ernødvendig for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse på afdelingen. Dette følger afpsykiatrilovens § 17, stk. 1, 2. pkt., og tvangsbekendtgørelsens § 25.
Er det af afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kan læ-gen bestemme, at patienten skal have et beroligende middel, om fornødent med magt,jf. lovens § 17, stk. 2.
Tidspunktet for iværksættelse af fiksering, fysisk magtanvendelse, personlig skærm-ning over 24 timer og døraflåsning skal angives med dato og klokkeslæt, jf. tvangsbe-kendtgørelsens § 6, nr. 4, § 7, nr. 4, § 13, nr. 3, og § 14, nr. 3. Efter Sundhedsstyrel-sens vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller mv. gælder det også ved anven-delse af beroligende medicin.
49/53
I de skemaer, som jeg har gennemgået, er iværksættelsestidspunktet angivet ved da-to og klokkeslæt i alle tilfælde.
Ifølge lovens § 15, stk. 1, skal tvangsfiksering besluttes af en læge, efter at denne hartilset patienten. Beslutning om, at der foruden bælte skal anvendes hånd- eller fod-remme, skal dog træffes af overlægen, jf. stk. 2. Bestemmelsen er ikke til hinder for, aten beslutning i overlægens fravær træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skaloverlægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen, jf. lovens § 4 a ogtvangsbekendtgørelsens § 19, stk. 5.
Der blev, som allerede nævnt, truffet én beslutning om anvendelse af bælte i kombina-tion med remme. Datoen for overlægens stillingtagen er udfyldt. Overlægen tog stillingdagen efter, at beslutningen om anvendelse af bælte og remme blev truffet.
Reglerne om udfyldelse af tvangsprotokoller indeholder ikke bestemmelser om, hvorlang tid der må gå, før overlægens stillingtagen skal anføres i protokollen, men over-lægen skal, som det fremgår, ”snarest” tage stilling til beslutningen. De kontrolhensyn,der ligger bag reglerne om attestation, tilsiger imidlertid efter min opfattelse – som og-så nævnt ovenfor – at attestationen skal ske snarest muligt.
Efter tvangsprotokolbekendtgørelsens § 6, nr. 5 og 6, skal der i tvangsprotokollen vedtvangsfiksering ske tilførsel af navnet på den ordinerende læge og navnene på detimplicerede personale. Tilsvarende gælder ved anvendelse af fysisk magt, jf. tvangs-protokolbekendtgørelsens § 7, nr. 5 og 6. Ved personlig skærmning og aflåsning afdøre i afdelingen skal der ikke ske tilførsel af navnene på det implicerede personale,men kun på den ordinerende læge, jf. tvangsprotokolbekendtgørelsen §§ 13 og 14.
Navnet på den ordinerende læge er angivet i alle skemaer med for- og efternavn.
I tre tilfælde, der omfatter tvangsfikseringen, anvendelsen af fysisk magt (fastholdelse)og den ene af tilfældene med døraflåsning, er feltet ”impliceret personale” udfyldt. Og-så her er anført både for- og efternavn.
For så vidt angår det ene tilfælde af døraflåsning gør jeg blot opmærksom på, at det itvangsbekendtgørelsens § 14 ikke er angivet, at dette felt skal udfyldes.
50/53
Det fremgår af psykiatrilovens § 15, stk. 3, 2. punktum, at lægen i de tilfælde, hvorplejepersonalet har besluttet at fiksere en patient med bælte, straks skal tilkaldes ogtræffe afgørelse om anvendelsen af tvangsfiksering med bælte.
Jeg beder centeret om at redegøre for praksis med hensyn til tilkald af læge i forbin-delse med tvangsfiksering med bælte, herunder hvor lang tid det efter ledelsens opfat-telse er acceptabelt og forsvarligt, at der går fra tvangsindgrebet påbegyndes, og tillægen kommer til stede.
Efter tvangsprotokolbekendtgørelsens § 6, nr. 2 og 3, og § 7, nr. 2 og 3, skal der vedtvangsfiksering og fysisk magtanvendelse ske tilførsel i tvangsprotokollen af indgre-bets art og omfang tillige med begrundelsen for indgrebet. Ved personlig skærmning,der varer mere end 24 timer, og ved døraflåsning skal der også anføres begrundelsenfor foranstaltningen, jf. tvangsprotokolbekendtgørelsens § 13, nr. 2, og § 14, nr. 2.
Skemaet indeholder særlige rubrikker til dette formål.
Ifølge brugervejledningen kan der i det elektroniske skema kun vælges én type be-grundelse (farlighed, forulempelse, hærværk, frivillig bæltefiksering, urolig tilstand,afværge selvmord eller skade på eget eller andres helbred, afværge at patienten for-følger eller groft forulemper andre, sikre den frihedsberøvede patients fortsatte tilste-deværelse på afdelingen, forhindre at patienten utilsigtet udsætter sig selv for fare el-ler at patienten selv anmoder om døraflåsning). Der er tale om en indirekte henvisningi stikordsform til bestemmelserne i psykiatrilovens § 14, § 17, § 18 d og § 18 f. Vedhver form for fiksering eller fysisk magtanvendelse åbnes der kun felter med de be-grundelser, der er tilladte for den pågældende tvangsform.
I alle de tilfælde, som jeg har gennemgået, er både tvangsindgrebets art og begrun-delsen for indgrebet anført. I tilfældet af tvangsfiksering er begrundelsen farlighed ogfor så vidt angår beslutningerne om indgivelse af beroligende medicin urolig tilstand,da kun denne begrundelse kan anvendes. I tilfældet af fastholdelse er begrundelsenfarlighed. I to af de tre tilfælde af døraflåsning er begrundelsen at forhindre, at patien-ten utilsigtet udsætter sig for fare, og i det sidste tilfælde at sikre den frihedsberøvedepatients fortsatte tilstedeværelse på afdelingen.
Tidspunktet for ophør af fikseringen eller den fysiske magtanvendelse skal angivesmed dato og klokkeslæt, jf. tvangsprotokolbekendtgørelsens § 6, nr. 4, § 7, nr. 4, § 13,nr. 3, og § 14, nr. 3, samt Sundhedsstyrelsens vejledning og brugervejledning.
51/53
Der er i alle tilfælde – med undtagelse af tilfældene af anvendelse af beroligende me-dicin – angivet ophørstidspunkt med dato og klokkeslæt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) hartidligere over for ombudsmanden oplyst, at ophørstidspunktet ved indgivelse af beroli-gende medicin på grund af urolig tilstand ikke skal angives, da der er tale om en en-gangsforanstaltning med en tidsmæssig udstrækning af injektionen på få sekunder. Iden elektroniske indberetning er det heller ikke muligt at angive ophørstidspunkt i for-bindelse med indgivelse af beroligende medicin på grund af urolig tilstand.
Der er med den ændring af psykiatriloven, der trådte i kraft den 1. januar 2007, indsatbestemmelser om obligatorisk efterprøvelse af tvangsfikseringer. Der skal såledesforetages en fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse aftvangsfiksering, så ofte som forholdene tilsiger det, dog mindst fire gange i døgnetjævnt fordelt, efter at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet, jf. psy-kiatrilovens § 21, stk. 4, og tvangsbekendtgørelsens § 22, stk. 1. Tidspunktet for denfornyede lægelige vurdering og navnet på den læge, der har foretaget vurderingen,skal angives i tvangsprotokollen, jf. tvangsprotokolbekendtgørelsens § 6, nr. 7 og 8.
Den obligatoriske efterprøvelse efter psykiatrilovens § 21, stk. 4, skal finde sted side-løbende med den løbende vurdering efter psykiatrilovens § 21, stk. 1, hvorefter over-lægen har ansvaret for at sikre, at (bl.a.) tvangsfiksering ikke anvendes i videre om-fang end højst nødvendigt.
Psykiatriloven indeholder endvidere bestemmelser om ekstern efterprøvelse aftvangsfikseringer, der udstrækkes i længere tid end 48 timer. I disse tilfælde skal enlæge, der ikke er ansat på det pågældende psykiatriske afsnit, hvor indgrebet findersted, som ikke har ansvaret for patientens behandling, og som ikke står i et underord-nelsesforhold til den behandlende læge, således foretage en vurdering af spørgsmåletom fortsat anvendelse af tvangsfiksering, jf. psykiatrilovens § 21, stk. 5, 1. pkt., ogtvangsbekendtgørelsens § 22, stk. 2. Ved uenighed mellem de to lægers vurdering afsituationen er den behandlende læges vurdering afgørende, jf. psykiatrilovens § 21,stk. 5, 3. pkt., og tvangsbekendtgørelsens § 22, stk. 7. Tidspunktet for vurderingenved en ekstern læge, navnet på den eksterne læge og information om eventuel uenig-hed mellem den eksterne læge og den behandlende læge skal angives i tvangsproto-kollen, jf. tvangsprotokolbekendtgørelsens § 6, nr. 9, 10 og 11.
52/53
Ifølge den seneste ændring af psykiatriloven (lov nr. 708 af 25. juni 2010) skal deneksterne vurdering efter 48 timer efterfølgende gentages en gang om ugen, jf. psykia-trilovens § 21, stk. 6. Denne regel trådte i kraft den 1. oktober 2010.
Hvis der ved tvangsfikseringen foruden bælte anvendes handsker, hånd- eller fod-remme, skal der ved vurderingerne i forbindelse med intern og ekstern efterprøvelsetages særskilt stilling til den fortsatte anvendelse af disse tvangsmidler, jf. tvangsbe-kendtgørelsens § 22, stk. 4. Hvis der over for en tvangsfikseret patient senere i forlø-bet anvendes remme eller handsker, regnes 48-timers-fristen fra den først iværksatteforanstaltning, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9427 af 20. januar 2011 om bl.a.obligatorisk vurdering ved tvangsfiksering.
Ifølge Sundhedsstyrelsens brugervejledning skal tidspunktet for vurdering fire gange idøgnet indberettes ved bæltefiksering. Det er kun ved markering i bælte, at der åbnesen speciel indtastningstabel til notater herom.
Ifølge vejledningen er det også kun ved bæltefiksering, at der skal anføres notat omtidspunkt for ekstern læges vurdering efter 48 timer og lægens navn. Det fremgår, atder åbnes et vindue hertil, når indtastet ophørsdato og klokkeslæt ligger over 48 timerefter påbegyndt dato og klokkeslæt.
Den tvangsfiksering, som jeg har gennemgået, varede knap 13 timer. Der manglerkopi af skemaets bagside, hvor der er rubrikker til den obligatoriske efterprøvelse.
Jeg går ud fra, at der er foretaget obligatorisk efterprøvelse i dette tilfælde.

Opfølgning

Som det fremgår af de enkelte afsnit ovenfor, har jeg bedt Børne- og Ungdomspsykia-trisk Center Hillerød om nærmere oplysninger mv. om forskellige forhold. Jeg bederom, at disse oplysninger mv. sendes gennem Region Hovedstadens Psykiatri, såPsykiatrien kan få lejlighed til at kommentere det, som centeret/afsnittene anfører.
53/53

Underretning

Denne rapport sendes til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød, Region Ho-vedstadens Psykiatri, Folketingets Retsudvalg, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerøds patienter og pårørende.
København, den29-10-2012