REU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Gennemførelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet), fra justitsministeren

UDKASTForslagtilLov om ændring af straffeloven(Gennemførelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæm-pelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet)§1I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1028 af 22. august 2013, foreta-ges følgende ændringer:1.I§ 94, stk. 4, 1. pkt.,indsættes efter ”jf. § 245 a,”: ”§ 260, stk. 2,”.2.I§ 94, stk. 4,indsættes efter 1. pkt.:”Det samme gælder overtrædelse af §§ 244, 245 og 246 i form af svanger-skabsafbrydelse, fosterreduktion eller sterilisation uden samtykke over foren person under 18 år.”§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2014.Stk. 2.§ 1 finder også anvendelse på lovovertrædelser, der er begået førlovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende reglerer indtrådt før lovens ikrafttræden.§3

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold modkvinder og vold i hjemmet2.1. Konventionens baggrund, undertegnelse og ikrafttræden2.2. Konventionens indhold2.3. Konventionens lovgivningsmæssige konsekvenser2.4. Justitsministeriets overvejelser2.4.1. Danmarks tiltrædelse af konventionen2.4.2. Gentagen truende adfærd2.4.3. Forældelse af strafansvar2.4.4. Dansk straffemyndighed og krav om dobbelt strafbarhed2.4.5. Politianmeldelse i bopælsstaten2.4.6. Færøerne og Grønland2.4.7. Sammenfatning3. Forældelse af strafansvar3.1. Gældende ret3.2. Lovforslagets udformning4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer mv.10. Sammenfattende skema

tvangsægteskab, tvangsabort og tvangssterilisation medtages i opregningenaf de forbrydelser, hvor forældelsesfristen, hvis offeret er under 18 år, tid-ligst begynder at løbe, når offeret fylder 21 år.Konventionen er beskrevet i pkt. 2 nedenfor. Den foreslåede ændring afstraffelovens forældelsesregler er beskrevet i pkt. 3 nedenfor.2. Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af voldmod kvinder og vold i hjemmet2.1. Konventionens baggrund, undertegnelse og ikrafttrædenEuroparådets Ministerkomité besluttede i 2006 at få undersøgt behovet foret juridisk instrument i Europarådsregi om partnervold. På baggrund af dengennemførte undersøgelse konkluderede Europarådets Styringskomité forStrafferet (CDPC), at et sådant instrument var nødvendigt.Stedfortræderkomitéen besluttede herefter i december 2008 at nedsætte enad hoc-komité (CAHVIO) med den opgave at forberede et eller flere juri-disk bindende instrumenter om forebyggelse og bekæmpelse af vold ihjemmet, herunder vold mod kvinder, beskyttelse og støtte til ofrene ogretsforfølgning af gerningsmændene.Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold modkvinder og vold i hjemmet udspringer af denne komités arbejde i 2009 og2010.Konventionsteksten blev vedtaget af Ministerkomitéen den 7. april 2011og åbnet for undertegnelse den 11. maj 2011 i Istanbul. Konventionen erledsaget af en forklarende rapport.Danmark vil undertegne konventionen i løbet af efteråret 2013.Pr. 13. september 2013 har 31 stater undertegnet konventionen (Albanien,Andorra, Belgien, Bosnien og Herzegovina, Den Tidligere JugoslaviskeRepublik Makedonien, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien,Kroatien, Lithauen, Luxembourg, Malta, Monaco, Montenegro, Nederlan-dene, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien,Spanien, Sverige, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, United Kingdom og Østrig).Albanien, Italien, Montenegro, Portugal og Tyrkiet har tillige ratificeretkonventionen.

Konventionen træder i kraft på den første dag i den måned, der følger efterudløbet af en periode på tre måneder efter den dato, hvor ti undertegnendeparter, herunder mindst otte af Europarådets medlemsstater, har ratificeretkonventionen, jf. konventionens artikel 75, stk. 3. Konventionen er såledesendnu ikke trådt i kraft.I det følgende redegøres i pkt. 2.2 kort for indholdet af konventionen,mens pkt. 2.3 indeholder en sammenfatning af de lovgivningsmæssigekonsekvenser af en ratifikation af konventionen. Pkt. 2.4 indeholder Ju-stitsministeriets overvejelser om en dansk ratifikation af konventionen.2.2. Konventionens indholdKonventionen er opdelt i tolv kapitler. Kapitel I (artikel 1-6) indeholderbl.a. bestemmelser om konventionens formål, anvendelsesområde og defi-nitioner. Konventionens hovedformål er at beskytte kvinder mod alle for-mer for vold og at forebygge, retsforfølge og udrydde vold mod kvinder ogvold i hjemmet.Kapitel II (artikel 7-11) vedrører integrerede politikker og dataindsamling.Kapitlet indeholder navnlig bestemmelser om koordinerende politikker,inddragelse af ikke-statslige organisationer og civilsamfundet, udpegningaf koordinerende organ, dataindsamling og forskning.Kapitel III (artikel 12-17) vedrører forebyggelse af vold mod kvinder. Ka-pitlet pålægger de kontraherende parter generelle forpligtelser med hensyntil forebyggelse og indeholder endvidere mere detaljerede regler om navn-lig bevidstgørelse, undervisning, uddannelse af fagfolk, behandlingspro-grammer og inddragelse af den private sektor og medierne.Kapitel IV (artikel 18-28) angår beskyttelse og støtte. Kapitlet pålægger dekontraherende parter generelle forpligtelser med hensyn til beskyttelse ogstøtte til ofre og indeholder endvidere mere detaljerede regler om bl.a. in-formation, støttetilbud, bistand til klager, krisecentre og telefonrådgivning.Kapitel V (artikel 29-48) vedrører materiel ret. Kapitlet indeholder regleraf både civilretlig og strafferetlig karakter. Kapitlet forpligter de kontrahe-rende parter til at kriminalisere navnlig fysisk og psykisk vold, voldtægt,tvangsægteskab, skamfering af de kvindelige kønsdele, tvangsabort ogtvangssterilisation. Kapitlet indeholder også regler om erstatning, foræl-dremyndighed og samvær, straffemyndighed (jurisdiktion), sanktioner ogskærpende omstændigheder ved strafudmålingen.5

Kapitel VI (artikel 49-58) angår efterforskning, retsforfølgning, retsplejeog beskyttelsesforanstaltninger. Kapitlet fastsætter en række processuelleregler om efterforskning og retsforfølgning. Kapitlet indeholder bl.a reglerom risikovurdering og risikostyring, tilhold, bortvisning, efterforskning,retshjælp og forældelse.Kapitel VII (artikel 59-61) vedrører indvandring og asyl. Kapitlet indehol-der regler om opholdsstatus, kønsbaserede asylansøgninger og forbud modtilbagesendelse (non-refoulement).Kapitel VIII (artikel 62-65) angår internationalt samarbejde vedrørendebekæmpelse af vold mod kvinder.Kapitel IX (artikel 66-70) indeholder bestemmelser om en overvågnings-mekanisme, herunder om oprettelse af en uafhængig ekspertgruppe forindsatsen mod vold mod kvinder og vold i hjemmet (GREVIO). Til kon-ventionens artikel 66 knytter sig endvidere et bilag om privilegier og im-muniteter for de medlemmer af GREVIO og andre medlemmer af de dele-gationer, der gennemfører landebesøg.Kapitel X (artikel 71) indeholder en bestemmelse om forholdet til andreinternationale instrumenter, og kapitel XI (artikel 72) vedrører ændringertil konventionen. Endelig indeholder kapitel XII (artikel 73-81) afsluttendebestemmelser, herunder om tvistløsning, undertegnelse og ikrafttræden, til-trædelse af konventionen, geografisk anvendelsesområde, forbehold ogopsigelse.2.3. Konventionens lovgivningsmæssige konsekvenserJustitsministeriet sendte den 26. juni 2013 et notat til Folketingets Retsud-valg og Folketingets Ligestillingsudvalg om de lovgivningsmæssige kon-sekvenser af konventionen (REU, Alm. del – bilag 340; LIU, Alm. del –bilag 77).Dette notat indeholder en detaljeret gennemgang af de enkelte bestemmel-ser i konventionen ledsaget af en vurdering af bestemmelsernes eventuellelovgivningsmæssige konsekvenser.Det konkluderes i notatet, at gældende dansk lovgivning i vidt omfang op-fylder de forpligtelser, der er indeholdt i Europarådets konvention til fore-byggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.6

En dansk ratifikation af konventionen vil dog på følgende to punkter kun-ne kræve lovændringer med henblik på, at dansk ret fuldt ud kan opfyldeforligtelserne efter konventionen:-Det vurderes, at en dansk ratifikation vil kræve,entenat der gennemfø-res en lovændring, som kriminaliserer gentagen truende adfærd somnævnt i konventionens artikel 34, uden at den pågældende først har fåetet tilhold,ellerat Danmark ved ratifikationen i medfør af konventio-nens artikel 78, stk. 3, tager forbehold for at benytte ikke-strafferetligesanktioner i stedet for strafferetlige sanktioner for den i artikel 34nævnte adfærd.Det vurderes, at en dansk ratifikation endvidere vil kræve,entenat dergennemføres en lovændring, som udskyder tidspunktet for forældelseaf strafansvaret for ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægte-skab (straffelovens § 260, stk. 2) og for legemsangreb i form af aborteller sterilisation uden samtykke,ellerat Danmark ved ratifikationen imedfør af konventionens artikel 78, stk. 2, tager forbehold for ikke atanvende konventionens artikel 58 for så vidt angår artikel 37 og 39.

Det vil endvidere før en dansk ratifikation af konventionen være relevantat overveje, om Danmark ved ratifikationen i medfør af konventionens ar-tikel 78, stk. 2, helt eller delvis bør tage forbehold over for anvendelsen afkonventionens artikel 44, stk. 3, om afskaffelse af krav om dobbelt straf-barhed i sager om seksuel vold, herunder voldtægt, begået over for voksneog i sager om tvangsægteskab, tvangsabort og tvangssterilisation, jf. kon-ventionens artikel 36, 37 og 39.Det vil endelig før en dansk ratifikation af konventionen være relevant atoverveje, om Danmark ved ratifikationen i medfør af konventionens artikel77 bør tage territorialt forbehold med hensyn til konventionens anvendelsepå Færøerne og i Grønland.2.4. Justitsministeriets overvejelser2.4.1. Danmarks tiltrædelse af konventionenRetten til at bestemme over egen krop og eget liv er fundamental. Partner-vold er et eksempel på krænkelse af kvinders og mænds rettigheder og rettil egen krop, og partnervold er derfor uacceptabel. Regeringen vil fortsæt-te og styrke indsatsen mod vold i nære relationer og oplysningsindsatsenom kvinders og mænds rettigheder i det danske samfund. Partnervold er et7

samfundsanliggende, og alle har et ansvar for at sige fra over for volden.I et ligestillingsperspektiv er partnervold en alvorlig hindring for reel lige-stilling mellem kvinder og mænd. Det skønnes, at 29.000 kvinder og10.000 mænd hvert år udsættes for vold fra en nuværende eller tidligerepartner (Statens Institut for Folkesundhed, 2010). Vold fra en partner er enalvorlig form for kønsbaseret krænkelse af et individs rettigheder, og kvin-der og piger rammes uforholdsmæssigt hårdt.Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold modkvinder og vold i hjemmet har som overordnet formål at beskytte kvindermod alle former for vold og at forebygge, retsforfølge og udrydde voldmod kvinder og vold i hjemmet.Konventionen fastslår en lang række forpligtelser for de kontraherende sta-ter. Konventionen stiller således krav omkoordinerende politikker,ind-dragelse af ikke-statslige organisationer og civilsamfundet, udpegning afkoordinerende organ, dataindsamling og forskning. Konventionen inde-holder også regler omforebyggelse,herunder med hensyn til bevidstgørel-se, undervisning, uddannelse af fagfolk, behandlingsprogrammer og ind-dragelse af den private sektor og medierne. Konventionen indeholder end-videre regler ombeskyttelse og støtte,herunder med hensyn til informati-on, støttetilbud, bistand til klager, krisecentre og telefonrådgivning. Kon-ventionen stiller desuden en række krav til indholdet af de kontraherendestatersmaterielle retaf både civilretlig og strafferetlig karakter. Konventi-onen forpligter i den forbindelse de kontraherende parter til at kriminalise-re fysisk og psykisk vold, voldtægt, tvangsægteskab, skamfering af dekvindelige kønsdele, tvangsabort og tvangssterilisation. Konventionen in-deholder også regler om erstatning, forældremyndighed og samvær, straf-femyndighed, forældelse, sanktioner og skærpende omstændigheder vedstrafudmålingen. Konventionen stiller desuden krav til de kontraherendestaters processuelle regler om efterforskning og retsforfølgning, herundermed hensyn til risikovurdering og risikostyring, tilhold, bortvisning, efter-forskning og retshjælp. Konventionen indeholder endvidere regler omind-vandring og asyl,herunder om opholdsstatus, kønsbaserede asylansøgnin-ger og forbud mod tilbagesendelse. Endelig indeholder konventionen reg-ler ominternationalt samarbejdevedrørende bekæmpelse af vold modkvinder og om en internationalovervågningsmekanisme,herunder om op-rettelse af en uafhængig ekspertgruppe for indsatsen mod vold mod kvin-der og vold i hjemmet.8

Som nævnt i pkt. 2.3 ovenfor vurderes det, at gældende dansk lovgivning ividt omfang opfylder de forpligtelser, der er indeholdt i konventionen.Konventionen er dermed også i vidt omfang på linje med den danske ind-sats mod vold i nære relationer. Konventionen omfatter dog kun direkte ogbindende vold mod kvinder (herunder piger under 18 år) og kun subsidiærti form af en (ikke-bindende) henstilling anden vold i hjemmet, herundervold mod mænd og drenge. Konventionen har dermed et smallere sigte endden danske indsats mod vold i nære relationer.En dansk tiltrædelse af konventionen vurderes at kunne bidrage til at styr-ke det internationale samarbejde og den internationale indsats mod voldmod kvinder og vold i hjemmet.Konventionen er undertegnet af et stort antal stater mens kun 5 stater harratificeret konventionen. Da der kræves 10 ratifikationer, før konventionentræder i kraft, er konventionen endnu ikke trådt i kraft. I bl.a. Sverige,Norge og Finland arbejdes der på, at de pågældende lande kan ratificerekonventionen. I Sverige har justitsministeren i et skriftligt svar til et med-lem af Rigsdagen oplyst, at det er regeringens målsætning i indeværendemandatperiode (som udløber i september 2014) at fremsætte lovforslag iRigsdagen om de lovændringer, som er nødvendige for en svensk tiltræ-delse af konventionen.Danmark vil på denne baggrund kunne have mulighed for at være blandtde lande, som er kontraherende parter fra konventionens ikrafttræden.Danmark vil dermed i givet fald også kunne være med til at godkendevalgproceduren for medlemmerne af den uafhængige ekspertgruppe forindsatsen mod vold mod kvinder og vold i hjemmet (GREVIO) og til atnominere kandidater og deltage i det første valg af medlemmer. Ekspert-gruppens medlemmer udpeges for 4 år med mulighed for genudpegning éngang, jf. artikel 66. Indtil 25 stater har ratificeret konventionen, skalGREVIO have 10 medlemmer og derefter 15 medlemmer. Valgprocedurenfastsættes af Europarådets Ministerkomité inden 6 måneder efter konventi-onens ikrafttræden med samtykke fra samtlige kontraherende stater. Med-lemmerne skal være statsborgere i de kontraherende stater, og GREVIOkan kun have ét medlem fra hver stat. Det første møde i Komitéen af kon-traherende parter, som har til formål at vælge medlemmerne af GREVIO,skal holdes inden et år efter konventionens ikrafttræden, jf. artikel 67.Regeringen finder på denne baggrund, at Danmark bør ratificere Europa-9

rådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder ogvold i hjemmet.Ved en vedtagelse af lovforslaget vil Folketinget give samtykke i medføraf grundlovens § 19 til, at Danmark ratificerer konventionen.Som nævnt opfylder gældende dansk lovgivning i vidt omfang de forplig-telser, der er indeholdt i konventionen. Der er dog enkelte punkter, hvorkonventionen stiller krav, som ikke er opfyldt i gældende dansk lovgiv-ning. De pågældende konventionsbestemmelser er blandt de få konventi-onsbestemmelser, som det efter konventionen er muligt er tage forbeholdover for. Behovet for lovændringer afhænger derfor af, om Danmark vedratifikationen benytter sig af muligheden for at tage forbehold over for en-kelte af konventionens bestemmelser.I det følgende beskrives Justitsministeriets overvejelser vedrørende depunkter, hvor det er relevant at overveje at foreslå en lovændring eller attage forbehold. Det drejer sig om kriminalisering af gentagen truende ad-færd (pkt. 2.4.2), forældelse af strafansvar (pkt. 2.4.3) og dansk straffe-myndighed og krav om dobbelt strafbarhed (pkt. 2.4.4). Endvidere beskri-ves Justitsministeriets overvejelser vedrørende politianmeldelse i bopæls-staten (pkt. 2.4.5) og vedrørende Færøerne og Grønland (pkt. 2.4.6). Pkt.2.4.7 indeholder en sammenfatning.2.4.2. Gentagen truende adfærdEfter konventionens artikel 34 skal det være strafbart med forsæt gentagnegange at optræde truende over for en anden person på en sådan måde, atden pågældende frygter for sin sikkerhed.Konventionens artikel 78, stk. 3, giver mulighed for at tage forbehold forat benytte ikke-strafferetlige sanktioner i stedet for strafferetlige sanktionerfor den i artikel 34 nævnte adfærd.Det fremgår af den forklarende rapport pkt. 182, at bestemmelsen omfatterenhver form for gentagen truende adfærd mod en bestemt person, som fårofferet til at frygte for sin sikkerhed. Den truende adfærd kan f.eks. være atfølge efter offeret eller at kontakte offeret.Efter omstændighederne vil en række bestemmelser i straffeloven kunnefinde anvendelse på den adfærd, som er omfattet af bestemmelsen. Det kaneksempelvis være straffelovens § 266 om trusler om at foretage en strafbar10

handling, hvis truslen er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt foreget eller andres liv, helbred eller velfærd, straffelovens § 263 om bl.a.brud på brevhemmeligheden, aflytning og indbrud i et it-system, straffelo-vens § 264 om husfredskrænkelse og straffelovens § 291 om hærværk.Strafferammerne efter disse bestemmelser er henholdsvis bøde eller fæng-sel indtil 2 år og bøde eller fængsel indtil 6 måneder, 1 år og 6 måneder el-ler 6 år.Under alle omstændigheder vil gentagen truende adfærd mod en bestemtperson, som får offeret til at frygte for sin sikkerhed, give mulighed for atfå udstedt et tilhold eller opholdsforbud i medfør af lov om tilhold, op-holdsforbud og bortvisning. Overtrædelse af et tilhold eller opholdsforbudstraffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.Konventionens artikel 34 må antages at skulle forstås på den måde, at be-stemmelsen stiller krav om kriminalisering af gentagen truende adfærdmod en bestemt person, som får offeret til at frygte for sin sikkerhed, ogsåhvis gerningsmanden ikke har fået et tilhold eller opholdsforbud.Som nævnt i pkt. 2.3 ovenfor vurderes det på denne baggrund, at en danskratifikation vil kræve,entenat der gennemføres en lovændring, som krimi-naliserer gentagen truende adfærd som nævnt i konventionens artikel 34,uden at den pågældende først har fået et tilhold,ellerat Danmark ved rati-fikationen i medfør af konventionens artikel 78, stk. 3, tager forbehold forat benytte ikke-strafferetlige sanktioner i stedet for strafferetlige sanktionerfor den i artikel 34 nævnte adfærd. Det fremgår af den forklarende rapportpkt. 186, at tilhold (”restraining order”) er en ikke-strafferetlig sanktion,som et forbehold i medfør af artikel 78, stk. 3, giver mulighed for at an-vende.Der blev i 2012 gennemført en ny lov om tilhold, opholdsforbud og bort-visning, jf. lov nr. 112 af 3. februar 2012, der trådte i kraft den 1. marts2012. Loven byggede på Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr.1526/2011 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Det blev i betænk-ningen og lovforslaget grundigt overvejet, hvordan gentagen truende ad-færd (”stalking”) skulle imødegås i Danmark, herunder om der burde ind-føres en ny strafbestemmelse om fredskrænkelser i form af forfølgelse el-ler lignende uden forudgående tilhold. Konklusionen var, at der ikke vargrundlag herfor.

Der blev i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at strafbestemmelser, derangiver gerningsindholdet primært gennem kvalitative beskrivelser af en iøvrigt uspecificeret adfærd, såsom skræmmende eller belastende, kan giveanledning til væsentlige betænkeligheder, fordi det kan være vanskeligt påforhånd at afgrænse anvendelsesområdet. Det er således afgørende, atstrafbestemmelser bygger på gerningsindhold med en konkret, objektiv af-grænsning. Det er endvidere et helt fundamentalt retssikkerhedsmæssigtkrav, at den, der skal straffes, efter strafbestemmelsens udformning harhaft mulighed for at indse, at der begås et strafbart forhold, og det kan der-for ikke i sig selv være det afgørende, om en person har opfattet sig somudsat for en krænkelse.Endvidere blev der lagt vægt på, at ordningen med polititilhold indebæreren bedre beskyttelse af den forurettede end en bestemmelse om straf udenforudgående tilhold. Det skyldes, at der med hensyn til tilhold er laverebeviskrav end med hensyn til straf, idet der alene krævesbegrundet mis-tankeom fredskrænkelse mv. som betingelse for et tilhold. Når tilholdførst er givet, stilles der for at straffe for overtrædelse heraf de sædvanlige,strengere beviskrav til domfældelse i en straffesag, nemlig at tiltaltes skylder bevist uden for rimelig tvivl. Men tilhold har efter lovændringen i 2012et objektiveret indhold, og der skal derfor alene føres bevis for eksempel-vis en kontakt i strid med tilholdet, og der kræves dermed eksempelvis ik-ke bevis for, at psykisk skade er tilsigtet eller er en følge af adfærden. Imodsætning hertil vil en strafbestemmelse, der udformes som angivet ikonventionens artikel 34, stille krav om bevis for, at forurettede som følgeaf gerningsmandens adfærd frygter for sin sikkerhed, og at gerningsman-den havde forsæt til, at forurettede som følge af gerningsmandens adfærdville komme til at frygte for sin sikkerhed.Samlet set vurderes det, at den eksisterende danske ordning med strafsank-tionerede tilhold og opholdsforbud giver en mindst lige så god – og i noglehenseender bedre – beskyttelse mod chikane og stalking end en strafbe-stemmelse, der udformes som angivet i konventionens artikel 34.I lyset heraf, og da det for nyligt har været grundigt overvejet, om der bur-de indføres en ny strafbestemmelse om fredskrænkelser i form af forføl-gelse uden forudgående tilhold, bør der efter Justitsministeriets opfattelseikke i anledning af Danmarks ratifikation af Europarådets konvention tilforebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet ind-føres en ny strafbestemmelse om gentagen truende adfærd som nævnt ikonventionens artikel 34.12

Danmark bør i stedet benytte sig af muligheden for ved ratifikationen attage forbehold for at benytte ikke-strafferetlige sanktioner i stedet for straf-feretlige sanktioner for den i artikel 34 nævnte adfærd. Forbeholdet vil re-elt være teknisk begrundet, idet den gældende danske ordning har en andenteknisk udformning end konventionens artikel 34, men kan anses for at gi-ve en lige så god – eller bedre – beskyttelse som konventionens artikel 34.2.4.3. Forældelse af strafansvarSom nærmere beskrevet i pkt. 3 nedenfor finder Justitsministeriet, at dermed henblik på at sikre, at dansk ret i alle tilfælde opfylder konventionensartikel 58 for så vidt angår tvangsægteskab, jf. artikel 37, og tvangsabortog tvangssterilisation, jf. artikel 39, bør gennemføres en lovændring, såle-des at tvangsægteskab, tvangsabort og tvangssterilisation medtages i straf-felovens § 94, stk. 4, i opregningen af de forbrydelser, hvor forældelsesfri-sten, hvis offeret er under 18 år, tidligst begynder at løbe, når offeret fylder21 år.2.4.4. Dansk straffemyndighed og krav om dobbelt strafbarhed2.4.4.1.Konventionens artikel 44 vedrører straffemyndighed (jurisdiktion).Stk. 1pålægger de kontraherende parter at fastslå deres straffemyndighedbl.a. over alle strafbare handlinger omfattet af konventionen, som begås afen af deres statsborgere (litrad)eller af en person, som har fast bopæl påderes område (litrae). Stk. 3pålægger i den forbindelse – for så vidt angårde strafbare handlinger, der er omfattet af artikel 36, 37, 38 og 39 om hen-holdsvis seksuel vold, herunder voldtægt, tvangsægteskab, skamfering afde kvindelige kønsdele, tvangsabort og tvangssterilisation – de kontrahe-rende parter at sikre, at deres straffemyndighed ikke er underlagt den be-tingelse, at handlingerne anses for strafbare på det område, hvor de blevbegået.Konventionens artikel 78, stk. 2, giver bl.a. mulighed for at tage helt ellerdelvist forbehold over for artikel 44, stk. 3.2.4.4.2.Straffelovens regler om dansk straffemyndighed fremgår af lovens§§ 6-12.Under dansk straffemyndighed hører bl.a. handlinger, som foretages indenfor et fremmed myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sig-telsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende13

fast ophold her i landet, hvis handlingen også er strafbar efter lovgivningenpå gerningsstedet (dobbelt strafbarhed), jf. straffelovens § 7, stk. 1, nr. 1.Kravet om dobbelt strafbarhed gælder dog ikke, hvis gerningsmanden ogsåpå gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet og hand-lingen omfatter seksuel udnyttelse af børn, menneskehandel eller kvindeligomskæring eller er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har dennævnte tilknytning her til landet, jf. straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2.Handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde af en person,der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danskestat eller har lignende fast ophold her i landet, hører under dansk straffe-myndighed, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højerestraf end fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 7, stk. 2.Efter straffelovens § 8, nr. 5, hører handlinger desuden under dansk straf-femyndighed, når de foretages uden for den danske stat, uanset hvor ger-ningsmanden hører hjemme, når handlingen er omfattet af en internationalbestemmelse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at have straffemyn-dighed.På denne baggrund vurderes det, at dansk ret i vidt omfang allerede opfyl-der kravene i konventionens artikel 44 til dansk straffemyndighed, og atdansk ret efter en ratifikation af konventionen i givet fald vil opfylde kra-vene fuldt ud.Kravet om dansk straffemyndighed i konventionens artikel 44, stk. 1, litrad og e, er opfyldt ved straffelovens § 7, stk. 1 og 2.Bestemmelsen i konventionens artikel 44, stk. 3, kræver, at dansk straffe-myndighed i sager om seksuel vold, herunder voldtægt, tvangsægteskab,skamfering af de kvindelige kønsdele, tvangsabort og tvangssterilisationikke er betinget af et krav om dobbelt strafbarhed. Dansk ret opfylder dettekrav i alle tilfælde, hvor handlingen er rettet mod et dansk offer, jf. straffe-lovens § 7, stk. 2, litra b. Dansk ret opfylder endvidere helt generelt dettekrav i sager om seksuel udnyttelse af børn og skamfering af de kvindeligekønsdele (”kvindelig omskæring”), jf. straffelovens § 7, stk. 2, litra a.Dansk ret opfylder derimod ikke på nuværende tidspunkt dette krav for såvidt angår seksuel vold, herunder voldtægt, begået over for voksne,tvangsægteskab, tvangsabort og tvangssterilisation i tilfælde, hvor hand-lingen er rettet mod et udenlandsk offer. Såfremt Danmark ratificerer kon-ventionen uden forbehold over for artikel 44, stk. 3, vil dansk ret imidlertid14

efter en ratifikation af konventionen i kraft af straffelovens § 8, nr. 5, op-fylde kravet i artikel 44, stk. 3, fuldt ud.2.4.4.3.Der blev i 2008 gennemført en samlet revision af straffelovensregler om dansk straffemyndighed, jf. lov nr. 490 af 17. juni 2008 om æn-dring af straffeloven og forskellige andre love (Dansk straffemyndighed),der trådte i kraft den 1. juli 2008. Lovændringen byggede på Jurisdiktions-udvalgets betænkning nr. 1488/2007 om dansk straffemyndighed.Det var og er efter lovændringen fortsat et grundlæggende princip i danskret, at det er en betingelse for dansk straffemyndighed over danske stats-borgere og personer med bopæl mv. i Danmark med hensyn til handlingerbegået i udlandet, at handlingen også er strafbar efter lovgivningen på ger-ningsstedet (dobbelt strafbarhed). Kravet om dobbelt strafbarhed bør der-for kun fraviges, hvis tungtvejende grunde taler for det. Det fremgår i denforbindelse af forarbejderne til lovændringen i 2008, at fravigelser af kra-vet om dobbelt strafbarhed bør reserveres til tilfælde, hvor der er et særligtbeskyttelsesbehov, og hvor kravet om dobbelt strafbarhed rummer en reelrisiko for omgåelse af danske straffebud ved, at gerningsmanden flytter si-ne aktiviteter til udlandet, jf. pkt. 3.3.5 og 3.3.6 i de almindelige bemærk-ninger til lovforslag nr. L 16 fremsat den 28. november 2007, jf. Folke-tingstidende 2007-08, 2. samling, tillæg A, side 559-60.Kravet om dobbelt strafbarhed gælder som nævnt generelt ikke i sager omseksuel udnyttelse af børn eller i sager om bortskæring af ydre kvindeligekønsorganer.Kravet om dobbelt strafbarhed gælder som nævnt endvidere ikke, hvis of-feret for forbrydelsen på gerningstidspunktet var dansk statsborger ellervar bosat i Danmark eller havde lignende fast ophold i Danmark.Hvis Danmark ratificerer Europarådets konvention til forebyggelse og be-kæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet uden forbehold, følgerdet som nævnt af straffelovens § 8, nr. 5, at kravet om dobbelt strafbarhedherefter generelt ikke vil gælde i sager om seksuel vold, tvangsægteskab,tvangsabort og tvangssterilisation.Da der efter Justitsministeriets opfattelse ikke er tungvejende grunde, her-under et praktisk behov, for generelt at fravige kravet om dobbelt strafbar-hed i de nævnte sager, bør Danmark ved ratifikationen af konventionen15

imidlertid tage forbehold for ikke at anvende konventionens artikel 44, stk.3, for så vidt angår artikel 36, 37 og 39.Det bemærkes, at det i den svenske betænkning om Sveriges tiltrædelse afkonventionen foreslås, at Sverige tager forbehold for ikke at anvende kon-ventionens artikel 44, stk. 3, i det omfang der efter gældende svensk retstilles krav om dobbelt strafbarhed.Det bemærkes endvidere, at eftersom kravet om dobbelt strafbarhed i for-vejen ikke gælder, når offeret for forbrydelsen er dansk statsborger ellerhar bopæl mv. i Danmark, vil gerningsmanden ikke kunne omgå strafbe-stemmelser i den danske straffelov ved at tage et offer med fra Danmark tiludlandet og begå forbrydelsen dér.2.4.5. Politianmeldelse i bopælsstatenEfter konventionens artikel 62, stk. 2, skal de kontraherende parter sikre, atofre for strafbare handlinger omfattet af konventionen skal kunne indgiveklage til de kompetente myndigheder i den kontraherende stat, hvor de harbopæl, også når de strafbare handlinger er begået i en anden kontraherendestat.Det fremgår af den forklarende rapport pkt. 329, at artikel 62, stk. 2, er ba-seret på artikel 11, stk. 2 og 3, i Rådets rammeafgørelse af 15. marts 2001om ofres stilling i forbindelse med straffesager. Denne rammeafgørelsegælder for Danmark, og muligheden for at indgive anmeldelse i Danmarkvedrørende en lovovertrædelse, der er begået i udlandet, er omtalt i pkt. 6.1i Rigsadvokatens meddelelse nr. 8/2007 (rettet december 2012) om vejled-ning, orientering og underretning af forurettede i straffesager, udpegningaf en kontaktperson for forurettede og vidner mv.Konventionens artikel 62, stk. 2, vil på denne baggrund kunne gennemfø-res i Danmark ved en ændring af den nævnte rigsadvokatmeddelelse.2.4.6. Færøerne og GrønlandEuroparådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold modkvinder og vold i hjemmet pålægger som tidligere omtalt de kontraherendestater en lang række forpligtelser ikke blot på det strafferetlige og straffe-processuelle område, men også med hensyn til erstatningsret, familieret ogudlændingeret, hvortil kommer forpligtelser på socialområdet, sundheds-området og undervisningsområdet og med hensyn til generel ligestillings-politik.16

Nogle af disse områder er overtaget af Færøerne og Grønland – herunderfor Grønland navnlig socialområdet, sundhedsområdet og undervisnings-området og for Færøerne undervisningsområdet, strafferetten, formuerettenog væsentlige dele af socialområdet og sundhedsområdet.Justitsministeriet har på denne baggrund anmodet de færøske og grønland-ske myndigheder om en udtalelse om, hvorvidt Færøerne og Grønland øn-sker at blive omfattet af Europarådets konvention til forebyggelse og be-kæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.Ønsker Færøerne og Grønland at blive omfattet af konventionen, vil rege-ringen i samarbejde med de færøske og grønlandske myndigheder afklare,om en anvendelse af konventionen på Færøerne og i Grønland vil kræveændringer i dansk og henholdsvis færøsk og grønlandsk lovgivning.Såfremt spørgsmålet om konventionens anvendelse på Færøerne og iGrønland ikke måtte være afklaret ved ratifikationen af Europarådets kon-vention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold ihjemmet, vil regeringen i medfør af konventionens artikel 77 tage territori-alt forbehold med hensyn til konventionens anvendelse på Færøerne og iGrønland.2.4.7. SammenfatningEfter en vedtagelse af lovforslaget vil regeringen ratificere Europarådetskonvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold ihjemmet. Regeringen vil ved ratifikationen i medfør af konventionens arti-kel 78, stk. 3, tage forbehold for at benytte ikke-strafferetlige sanktioner istedet for strafferetlige sanktioner for den i artikel 34 nævnte adfærd. Re-geringen vil endvidere ved ratifikationen i medfør af konventionens artikel78, stk. 2, tage forbehold om ikke at anvende konventionens artikel 44, stk.3, for så vidt angår artikel 36, 37 og 39. Hvis spørgsmålet om konventio-nens anvendelse på Færøerne og i Grønland ikke er afklaret inden da, vilregeringen endelig ved ratifikationen i medfør af konventionens artikel 77angive, at konventionen indtil videre ikke skal finde anvendelse for Færø-erne og Grønland.Endvidere vil der efter en vedtagelse af lovforslaget skulle gennemføres enændring af Rigsadvokatens meddelelse nr. 8/2007 (rettet december 2012)om vejledning, orientering og underretning af forurettede i straffesager,udpegning af en kontaktperson for forurettede og vidner mv. med henblik17

på at gennemføre konventionens artikel 62, stk. 2, om politianmeldelse ibopælslandet af strafbare forhold omfattet af konventionen, som er begåeti en anden kontraherende stat.3. Forældelse af strafansvar3.1. Gældende retEn lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse efter reg-lerne i straffelovens kapitel 11.Der er i straffelovens § 93, stk. 1, fastsat følgende almindelige forældelses-frister, der efter § 94, stk. 1, regnes fra den dag, da den strafbare virksom-hed eller undladelse er ophørt:- 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtræ-delsen.- 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år for overtræ-delsen.- 10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år for over-trædelsen.- 15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel på bestemt tid.Efter straffelovens § 94, stk. 4, regnes disse almindelige forældelsesfristerfor en række forbrydelser dog tidligst fra den dag, hvor den forurettedefylder 21 år. Straffelovens § 94, stk. 4, omfatter navnlig incest, voldtægt,seksuelt forhold opnået ved at udnytte en persons sindssygdom eller men-tale retardering, seksuelt forhold ved groft misbrug af visse afhængigheds-forhold, seksuelt forhold ved at udnytte en forveksling, seksuelt forhold tilbarn under 15 år eller til stedbarn mv. under 18 år, bortskæring af kvinde-lige ydre kønsorganer og menneskehandel, hvis offeret er under 18 år.Straffelovens § 94, stk. 4, omfatter endvidere blufærdighedskrænkelseover for et barn under 15 år.3.2. Lovforslagets udformningEfter artikel 58 i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelseaf vold mod kvinder og vold i hjemmet skal forældelsesfristen vedrørendestrafbare handlinger omfattet af konventionens artikel 36, 37, 38 og 39 omhenholdsvis seksuel vold, herunder voldtægt, tvangsægteskab, skamferingaf de kvindelige kønsdele, tvangsabort og tvangssterilisation være til-strækkelig lang og afpasset efter grovheden af den pågældende strafbarehandling, således at retsforfølgning effektivt kan indledes, når offeret harnået myndighedsalderen.18

Myndighedsalderen er i Danmark 18 år, jf. værgemålslovens § 1.De gældende danske regler om, at forældelse af strafansvaret for visse for-brydelser først begynder at løbe den dag, den forurettede fylder 21 år,medfører, at dansk ret med sikkerhed opfylder konventionens artikel 58 forså vidt angår seksuel vold, jf. artikel 36, og skamfering af de kvindeligekønsdele, jf. artikel 38.For så vidt angår tvangsægteskab, tvangsabort og tvangssterilisation vilforældelsesfristen afhængig af de nærmere omstændigheder normalt være5 eller 10 år, som efter de gældende danske regler regnes fra den dag, hvorægteskabet blev indgået eller aborten eller sterilisationen foretaget. Hvisforbrydelsen foretages over for et barn, vil det dermed kunne forekomme,at forældelsen indtræder, før offeret bliver myndigt, eller så kort tid efter,at offeret fylder 18 år, at det ikke opfylder konventionens krav om, at for-ældelse tidligst må indtræde tilstrækkelig lang tid efter, at offeret er blevetmyndigt.Med henblik på at sikre, at dansk ret i alle tilfælde opfylder konventionensartikel 58 for så vidt angår tvangsægteskab, jf. artikel 37, og tvangsabortog tvangssterilisation, jf. artikel 39, foreslås det at ændre straffelovens§ 94, stk. 4, således at tvangsægteskab, tvangsabort og tvangssterilisationmedtages i opregningen af de forbrydelser, hvor forældelsesfristen, hvisofferet er under 18 år, tidligst begynder at løbe, når offeret fylder 21 år.Der henvises til lovforslagets § 1 (ændring af straffelovens § 94, stk. 4) ogbemærkningerne hertil.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for det offentlige af be-tydning.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet mv.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.19

7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsevenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder og organisationer mv.Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndig-heder og organisationer mv.:Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Datatilsy-net, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommer-fuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbun-det, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvo-kater, Amnesty International, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, BørnsVilkår, Center mod Menneskehandel, Danner, Dansk Anti-Stalking For-ening, Dansk Kvindesamfund, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiver-forening, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, EXIT Kollegiet,Foreningen af Socialchefer, Gadejuristen, Hjælp Voldsofre, Institut forMenneskerettigheder, Joan-Søstrene, KFUKs sociale arbejde, KL, Kompe-tencecenter Prostitution, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Kvinderådet,Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Landsorganisationen af Kvin-dekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen mod seksuelle overgreb, Of-ferrådgivningerne i Danmark, Pro Vest, Red Barnet, Reden International,Reden København, Reden Odense, Reden Aarhus, Retspolitisk Forening,Retssikkerhedsfonden, Seksualpolitisk Forum, Sexarbejdernes Interesseor-ganisation og Svanegrupperne.10. Sammenfattende skemaPositive konse-kvenser/mindre-udgifterIngenNegative konsekven-ser/merudgifterIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1(Straffeloven)Til nr. 1 og 2 (§ 94, stk. 4)Det foreslås at ændre straffelovens § 94, stk. 4, således at tvangsægteskab,tvangsabort og tvangssterilisation medtages i opregningen af de forbrydel-ser, hvor forældelsesfristen, hvis offeret er under 18 år, tidligst begynder atløbe, når offeret fylder 21 år.Mednr. 1foreslås det at ændre § 94, stk. 4, 1. pkt., således at der indsættesen henvisning til § 260, stk. 2, der omfatter ulovlig tvang til at indgå ægte-skab eller til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed. Forslaget indebæ-rer, at forældelsesfristen for ulovlig tvang til at indgå ægteskab eller til enreligiøs vielse uden borgerlig gyldighed over for en person under 18 år tid-ligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 21 år.Mednr. 2foreslås det at indsætte et nyt 2. pkt. i § 94, stk. 4, hvorefter detsamme som anført i 1. pkt. skal gælde overtrædelse af §§ 244, 245 og 246 iform af svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion eller sterilisation udensamtykke over for en person under 18 år. Forslaget medfører, at forældel-sesfristen for et legemsangreb, der er omfattet af straffelovens §§ 244, 245eller 246, og som indebærer svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion ellersterilisation uden samtykke over for en person under 18 år, tidligst regnesfra den dag, den forurettede fylder 21 år.Det gældende § 94, stk. 4, 2. pkt., som bliver 3. pkt., om yderligere udsky-delse af begyndelsestidspunktet for forældelse, hvis gerningsmanden påstrafbar måde tvinger offeret til at undlade at anmelde en lovovertrædelsetil politiet, foreslås ikke ændret. Denne bestemmelse vil imidlertid frem-21

over også omfatte tvang til at undlade at anmelde et tvangsægteskab, entvangsabort eller en tvangssterilisation til politiet.Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 2(Ikrafttræden)Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. juli 2014.Danmark vil dermed den 1. juli 2014 opfylde de krav, som Europarådetskonvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold ihjemmet stiller, når Danmark ved ratifikationen tager de forbehold, som erbeskrevet i pkt. 2.4.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Danmark vil dermed også straks efter lovforslagets vedtagelse i Folketin-get kunne ratificere konventionen, når blot konventionen tidligst træder ikraft for Danmark den 1. juli 2014. Da konventionen træder i kraft denførste dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måne-der efter deponeringen af det 10. ratifikationsinstrument, betyder det, atDanmark med den foreslåede ikrafttrædelsesdato for lovforslaget tidligstvil kunne ratificere konventionen i marts 2014.Endvidere vil der efter en vedtagelse af lovforslaget – og før konventio-nens ikrafttræden for Danmark – skulle gennemføres en ændring af Rigs-advokatens meddelelse nr. 8/2007 (rettet december 2012) om vejledning,orientering og underretning af forurettede i straffesager, udpegning af enkontaktperson for forurettede og vidner mv. med henblik på at gennemførekonventionens artikel 62, stk. 2, om politianmeldelse i bopælslandet afstrafbare forhold omfattet af konventionen, som er begået i en anden kon-traherende stat.Det foreslås istk. 2,at de foreslåede ændringer af straffelovens § 94, stk. 4(lovforslagets § 1), om begyndelsestidspunktet for forældelse i sager omtvangægteskab, tvangsabort og tvangssterilisation også skal finde anven-delse på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden, medmin-dre forældelse efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikraft-træden.De foreslåede ændringer af straffelovens § 94, stk. 4, indebærer, at reglenom udskydelse af begyndelsestidspunktet for forældelse til forurettedes22

fyldte 21. år fremover som noget nyt også vil omfatte ulovlig tvang til atindgå ægteskab eller til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed (straf-felovens § 260, stk. 2), tvangsabort og tvangssterilisation begået over foren person under 18 år.Til § 3(Territorial gyldighed)Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Det foreslås, at lovenikke skal gælde for Færøerne og Grønland.Som beskrevet i pkt. 2.4.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger vilregeringen ved ratifikationen af Europarådets konvention til forebyggelseog bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet tage territorialtforbehold for anvendelsen af konventionen for Færøerne og Grønland, så-fremt spørgsmålet om konventionens anvendelse på Færøerne og i Grøn-land ikke er afklaret inden da.

Bilag 1Europarådets konvention af 11. maj 2011 til forebyggelse og bekæm-pelse af vold mod kvinder og vold i hjemmetPræambelEuroparådets medlemsstater og de øvrige parter, der undertegner dennekonvention,der minder om konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og degrundlæggende frihedsrettigheder (ETS nr. 5, 1950) med tilhørende proto-koller, den europæiske socialpagt (ETS nr. 35, 1961, revideret i 1996, ETSnr. 163), Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel(CETS nr. 197, 2005) og Europarådets konvention om beskyttelse af børnmod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug (CETS nr. 201, 2007);der minder om følgende henstillinger fra Ministerkomitéen til Europarå-dets medlemsstater: henstilling Rec(2002)5 om beskyttelse af kvinder modvold, henstilling CM/Rec(2007)17 om normer og mekanismer for ligestil-ling mellem kønnene, henstilling CM/Rec(2010)10 om kvinders og mændsroller i konfliktforebyggelse og -løsning og fredsskabelse, og andre rele-vante henstillinger;der tager hensyn til den voksende mængde afgørelser fra den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol, der fastsætter vigtige normer inden for områ-det vold mod kvinder;under hensyntagen til såvel den internationale konvention om civile og po-litiske rettigheder (1966), den internationale konvention om økonomiske,sociale og kulturelle rettigheder (1966), de Forenede Nationers konventionom afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder (”CEDAW”,1979) med den tilhørende frivillige protokol (1999), som generel henstil-ling nr. 19 fra CEDAW-komitéen om vold mod kvinder, de Forenede Na-tioners konvention om barnets rettigheder (1989) med tilhørende frivilligeprotokoller (2000) og de Forenede Nationers konvention om rettighederfor personer med handicap (2006);under hensyntagen til Rom-statutten for den Internationale Straffedomstol(2002);24

der minder om de grundlæggende principper i international humanitær retog især Geneve-konventionen (IV) om beskyttelse af civilpersoner i krigs-tid (1949) med tilhørende tillægsprotokoller I og II (1977);der fordømmer enhver form for vold mod kvinder og vold i hjemmet;der erkender, at opnåelse afde jure(formel) ogde facto(reel) ligestillingmellem kvinder og mænd er et af nøgleelementerne i forebyggelsen afvold mod kvinder;der erkender, at vold mod kvinder er et udtryk for en historisk ulighed imagtforholdet mellem kvinder og mænd, som har ført til mænds dominansover, og diskriminering af, kvinder og har forhindret kvinders fulde udvik-ling;der erkender, at vold mod kvinder i sin struktur er kønsbetinget, og at voldmod kvinder er en af de væsentligste sociale mekanismer, hvormed kvin-der tvinges til at indtage en underordnet stilling sammenlignet med mænd;der med dyb bekymring erkender, at kvinder og piger ofte udsættes for al-vorlige former for vold, såsom vold i hjemmet, seksuel chikane, voldtægt,tvangsægteskab, kriminalitet begået under påberåbelse af såkaldt ”ære” ogskamfering af kønsdelene, som udgør en alvorlig overtrædelse af kvindersog pigers menneskerettigheder og er en væsentlig hindring for opnåelse afligestilling mellem kvinder og mænd;der erkender, at der løbende sker overtrædelse af civilbefolkningens men-neskerettigheder under væbnet konflikt, og at det især rammer kvinder iform af udbredt og systematisk voldtægt, og at der er et potentiale for øgetkønsbetinget vold såvel under konflikter som efter deres afslutning;der erkender, at kvinder og piger har en højere risiko for at blive udsat forkønsbetinget vold end mænd;der erkender, at vold i hjemmet rammer kvinder i uforholdsmæssig grad,og at mænd også kan være ofre for vold i hjemmet;der erkender, at børn er ofre for vold i hjemmet, herunder som vidner tilvold i familien;

der ønsker at skabe et Europa, hvor der ikke begås vold mod kvinder ogvold i hjemmet,er blevet enige om følgende:Kapitel I – Formål, definitioner, ligestilling og ikke-diskrimination,generelle forpligtelserArtikel 1 – Konventionens formål1. Denne konvention har til formål:a) at beskytte kvinder mod alle former for vold og at forebygge, retsforføl-ge og udrydde vold mod kvinder og vold i hjemmet,b) at bidrage til udryddelsen af alle former for diskrimination af kvinder ogat fremme reel ligestilling mellem kvinder og mænd og herunder at hjælpekvinder til selvstændiggørelse,c) at skabe en omfattende ramme, politikker og foranstaltninger, der be-skytter og hjælper alle ofre for vold mod kvinder og vold i hjemmet,d) at fremme internationalt samarbejde med henblik på at udrydde voldmod kvinder og vold i hjemmet,e) at yde støtte og bistand til organisationer og retshåndhævelsesorganermed henblik på etablering af et effektivt samarbejde, således at der kan gø-res en integreret indsats for at udrydde vold mod kvinder og vold i hjem-met.2. Ved denne konvention oprettes en særlig overvågningsmekanisme, derskal sikre, at parterne effektivt gennemfører konventionens bestemmelser.Artikel 2 – Konventionens anvendelsesområde1. Denne konvention finder anvendelse på alle former for vold mod kvin-der, herunder vold i hjemmet, som rammer kvinder i uforholdsmæssiggrad.2. Parterne opfordres til at anvende denne konvention på alle former forvold i hjemmet. Parterne skal ved gennemførelsen af konventionens be-stemmelser især være opmærksomme på kvinder, der udsættes for kønsbe-tinget vold.3. Denne konvention gælder i fredstid og i forbindelse med væbnet kon-flikt.Artikel 3 – DefinitionerI denne konvention:a) skal udtrykket ”vold mod kvinder” forstås som en overtrædelse af men-neskerettighederne og en form for diskrimination af kvinder, og det omfat-26

ter alle former for kønsbetinget vold, som medfører, eller som sandsynlig-vis medfører, fysisk, seksuel, psykisk eller økonomisk overlast eller lidelsefor kvinder, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårligfrihedsberøvelse, hvad enten dette sker i den offentlige eller den privatesfære,b) skal udtrykket ”vold i hjemmet” forstås som alle former for fysisk, sek-suel, psykisk eller økonomisk vold, som forekommer inden for familien el-ler i hjemmet eller mellem tidligere eller nuværende ægtefæller eller part-nere, uanset om gerningsmanden deler eller tidligere har delt bolig med of-ret,c) skal udtrykket ”køn” forstås som de socialt konstruerede roller, ad-færdsmønstre, aktiviteter og egenskaber, som et givent samfund anser forat være passende for kvinder og mænd,d) skal udtrykket ”kønsbetinget vold mod kvinder” forstås som vold, derforøves mod en kvinde i kraft af hendes køn, eller som rammer kvinder iuforholdsmæssig grad,e) skal udtrykket ”offer” forstås som enhver fysisk person, der udsættes forden adfærd, som er beskrevet i litra a og b,f) dækker udtrykket ”kvinder” også piger under 18 år.Artikel 4 – Grundlæggende rettigheder, ligestilling og ikke-diskrimination1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der ernødvendige for at fremme og beskytte retten for alle mennesker, i særde-leshed kvinder, til at leve uden vold i såvel den offentlige som den privatesfære.2. Parterne fordømmer alle former for diskrimination af kvinder og træfferuden ophold de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der er nød-vendige for dens forebyggelse, særligt ved:– i deres nationale forfatninger eller i anden passende lovgivning at indar-bejde princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd og sikre dets an-vendelse i praksis,– at forbyde diskrimination af kvinder, om nødvendigt ved hjælp af sankti-oner i relevant omfang,– at ophæve enhver lov og praksis, som diskriminerer kvinder.3. Parternes gennemførelse af denne konventions bestemmelser, især for-anstaltningerne til beskyttelse af ofres rettigheder, skal sikres uden nogenform for diskrimination, det være sig på grund af biologisk køn, sociokul-turelt køn, race, hudfarve, sprog, religion, politisk eller anden orientering,national eller social oprindelse, tilknytning til et nationalt mindretal, ejen-dom, fødsel, seksuel orientering, kønsidentitet, alder, sundhedstilstand,27

handicap, ægteskabelig status, indvandrer- eller flygtningestatus eller an-den status.4. Særlige forstaltninger, der er nødvendige for at forebygge og beskyttekvinder mod kønsbetinget vold, betragtes ikke som diskrimination i hen-hold til denne konvention.Artikel 5 – Staternes forpligtelser og rettidig omhu1. Parterne afholder sig fra at udøve nogen form for vold mod kvinder ogsikrer, at denne forpligtelse overholdes af statslige myndigheder, embeds-mænd, befuldmægtigede, institutioner og andre, der optræder på statensvegne.2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der ernødvendige for at udvise rettidig omhu i forbindelse med forebyggelse, ef-terforskning, idømmelse af straf og ydelse af erstatning for voldshandlin-ger omfattet af denne konvention og begået af ikke-statslige aktører.Artikel 6 – Politikker der tager hensyn til kønnenes forskellighedParterne forpligter sig til at inddrage hensyn til kønnenes forskellighed igennemførelsen af denne konventions bestemmelser og evalueringen afderes gennemslagskraft og til at fremme og effektivt gennemføre politik-ker til ligestilling af kvinder og mænd og fremme af kvinders selvstændig-gørelse.Kapitel II – Integrerede politikker og dataindsamlingArtikel 7 – Omfattende og koordinerede politikker1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der ernødvendige til vedtagelse og gennemførelse af landsdækkende effektive,omfattende og koordinerede politikker indeholdende alle relevante foran-staltninger til forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold omfattetaf denne konvention, og som gør det muligt at reagere holistisk på voldmod kvinder.2. Parterne sikrer, at alle foranstaltninger indeholdt i de i stk. 1 anførte po-litikker tager udgangspunkt i ofrets rettigheder, og at politikkerne gennem-føres i et effektivt samarbejde mellem alle relevante organer, institutionerog organisationer.3. Foranstaltninger, som træffes i henhold til denne artikel, inddrager i be-hørigt omfang alle relevante aktører, som f.eks. statslige organer, nationa-le, regionale og lokale parlamenter og myndigheder, nationale menneske-rettighedsinstitutioner og organisationer i civilsamfundet.28

Artikel 8 – Økonomiske ressourcerParterne tildeler de økonomiske og menneskelige ressourcer, der er nød-vendige for at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af integrerede poli-tikker, foranstaltninger og programmer til forebyggelse og bekæmpelse afalle former for vold omfattet af denne konvention, herunder sådanne, somgennemføres af ikke-statslige organisationer og civilsamfundet.Artikel 9 – Ikke-statslige organisationer og civilsamfundetParterne giver anerkendelse, opmuntring og støtte på alle niveauer til derelevante ikke-statslige organisationer og civilsamfundet i deres arbejdemed aktivt at bekæmpe vold mod kvinder og etablerer et effektivt samar-bejde med disse organisationer.Artikel 10 – Koordinerende organ1. Parterne udpeger eller opretter et eller flere officielle organer med an-svar for koordinering, gennemførelse, overvågning og evaluering af poli-tikker og foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af alle formerfor vold omfattet af denne konvention. Disse organer koordinerer den i ar-tikel 11 omtalte indsamling af data, analyserer disse data og videreformid-ler resultaterne.2. Parterne sikrer, at de i medfør af denne artikel udpegede eller oprettedeorganer modtager oplysninger af generel karakter om foranstaltninger truf-fet i medfør af kapitel VIII.3. Parterne sikrer, at de i medfør af denne artikel udpegede eller oprettedeorganer har den fornødne kapacitet til at kommunikere direkte med ogknytte forbindelse til deres modstykker hos andre parter.Artikel 11 – Dataindsamling og forskning1. Med henblik på gennemførelsen af denne konvention forpligter parternesig til:a) med regelmæssige mellemrum at indsamle kønsopdelte relevante stati-stiske oplysninger om sager omhandlende alle former for vold omfattet afdenne konvention,b) at støtte forskning i alle former for vold omfattet af denne konventionmed henblik på at studere kerneårsager og virkninger, forekomster ogdomfældelsesprocenter, samt gennemslagskraften af de foranstaltninger,der er truffet for at gennemføre denne konvention.2. Parterne bestræber sig på med regelmæssige mellemrum at gennemførebefolkningsbaserede undersøgelser for at bedømme forekomsten af og ten-denserne inden for alle former for vold omfattet af denne konvention.29

3. Parterne sørger for, at de i medfør af denne artikel indsamlede oplysnin-ger tilgår den i artikel 66 nævnte ekspertgruppe med henblik på at stimule-re internationalt samarbejde og muliggøre international benchmarking.4. Parterne sørger for, at de i medfør af denne artikel indsamlede oplysnin-ger gøres tilgængelige for offentligheden.Kapitel III – ForebyggelseArtikel 12 – Generelle forpligtelser1. Parterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at fremmeændringer i de sociale og kulturelle adfærdsmønstre hos kvinder og mændmed henblik på at udrydde fordomme, sædvaner, traditioner og al andenpraksis, som bygger på forestillingen om kvinders underlegenhed eller ste-reotype roller for kvinder og mænd.2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der ernødvendige for at forebygge alle former for vold omfattet af denne kon-vention, som udøves af fysiske eller juridiske personer.3. Enhver foranstaltning, som træffes i medfør af dette kapitel, skal tagehensyn til og fokusere på de særlige behov hos personer, som er sårbare pågrund af særlige omstændigheder, og skal tage udgangspunkt i alle ofresmenneskerettigheder.4. Parterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfordrealle i samfundet, især mænd og drenge, til at bidrage aktivt til forebyggel-sen af alle former for vold omfattet af denne konvention.5. Parterne sikrer, at kultur, sædvaner, religion, tradition eller såkaldt”ære” ikke kan påberåbes som berettigelse for nogen af de voldshandlin-ger, der er omfattet af denne konvention.6. Parterne træffer de nødvendige foranstaltninger til fremme af program-mer og aktiviteter til selvstændiggørelse af kvinder.Artikel 13 – Bevidstgørelse1. Parterne fremmer eller gennemfører med regelmæssige mellemrum ogpå alle niveauer bevidstgørelseskampagner eller -programmer, bl.a. i sam-arbejde med nationale menneskerettighedsinstutioner og ligestillingsorga-ner, organisationer i civilsamfundet og ikke-statslige organisationer, isærkvindeorganisationer, alt efter omstændighederne, med henblik på at øgeoffentlighedens bevidsthed om og forståelse af de forskellige måder, hvor-på alle former for vold omfattet af denne konvention kommer til udtryk,hvilke konsekvenser de har for børnene, og behovet for at forebygge dennevold.30

2. Parterne sikrer, at der sker bred formidling til offentligheden af oplys-ninger om de foranstaltninger, der er til rådighed til forebyggelse af volds-handlinger omfattet af denne konvention.Artikel 14 – Undervisning1. Parterne træffer i behørigt omfang de foranstaltninger, der er nødvendi-ge for, at pensumlister og læseplaner på alle niveauer med støtte af under-visningsmateriale tilpasset det enkelte klassetrin behandler emner somf.eks. ligestilling mellem kvinder og mænd, ikke-stereotype kønsroller,gensidig respekt, ikke-voldelig løsning af konflikter mellem mennesker,kønsbetinget vold mod kvinder og retten til personlig integritet.2. Parterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme dei stk. 1 nævnte principper i uformelle uddannelsessammenhænge samt in-den for sport, kultur- og fritidsaktiviteter og i medierne.Artikel 15 – Uddannelse af fagfolk1. Parterne tilvejebringer eller styrker behørig uddannelse af de relevantefaggrupper, som arbejder med ofre for eller gerningsmænd til alle formerfor vold omfattet af denne konvention, om emnerne forebyggelse og kon-statering af sådan vold, ligestilling mellem kvinder og mænd, ofrenes be-hov og rettigheder og forebyggelse af sekundær offergørelse.2. Parterne skal opfordre til, at den i stk. 1 nævnte uddannelse omfatter un-dervisning i koordineret tværinstitutionelt samarbejde med det formål atmuliggøre en omfattende og hensigtsmæssig håndtering af henvisninger isager omhandlende de voldshandlinger, der er omfattet af denne konventi-on.Artikel 16 – Forebyggende intervention og behandlingsprogrammer1. Parterne træffer de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foran-staltninger til etablering af eller støtte til programmer, der har til formål atlære gerningsmænd til vold i hjemmet at tilegne sig en ikke-voldelig ad-færd i deres samvær med andre mennesker med henblik på at forhindreyderligere vold og ændre voldelige adfærdsmønstre.2. Parterne træffer de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foran-staltninger til etablering af eller støtte til behandlingsprogrammer, der hartil formål at forebygge tilbagefald hos gerningsmænd, især hos seksualfor-brydere.3. Ved etableringen af de i stk. 1 og 2 nævnte foranstaltninger sikrer par-terne, at der er primært fokus på ofrenes sikkerhed, adgang til støtte ogmenneskerettigheder, og at de nævnte programmer i behørigt omfang etab-leres og gennemføres i tæt koordinering med særlige støttetilbud til ofrene.31

Artikel 17 – Inddragelse af den private sektor og medierne1. Parterne opfordrer den private sektor, sektoren for informations- ogkommunikationsteknologi og medierne til, med behørig respekt for yt-ringsfriheden og deres uafhængighed, at deltage i udarbejdelsen og gen-nemførelsen af politikker og som led i deres selvjustits at fastsætte ret-ningslinjer og normsæt til forebyggelse af vold mod kvinder og til at øgerespekten for kvinders værdighed.2. Parterne skal i samarbejde med aktører i den private sektor udvikle ogfremme færdighederne hos børn, forældre og pædagoger til håndtering afinformations- og kommunikationsmiljøet, som giver adgang til nedværdi-gende indhold af seksuel eller voldelig karakter, som kan være skadeligt.Kapitel IV – Beskyttelse og støtteArtikel 18 – Generelle forpligtelser1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger,som er nødvendige for at beskytte alle ofre mod yderligere voldshandlin-ger.2. Parterne træffer i overensstemmelse med national lovgivning de lovgiv-ningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre,at der findes passende mekanismer til etablering af et effektivt samarbejdemellem alle relevante statslige myndigheder, herunder retsvæsenet, ankla-gemyndigheden, retshåndhævelsesorganer, lokale og regionale myndighe-der, ikke-statslige organisationer og andre relevante organisationer og en-heder, i deres indsats for at beskytte og yde støtte til ofre for og vidner tilalle former for vold omfattet af denne konvention, herunder ved henvis-ning til de generelle og særlige støttetilbud, som er nærmere beskrevet i ar-tikel 20 og 22 i denne konvention.3. Parterne sikrer, at de i medfør af dette kapitel trufne foranstaltninger:– hviler på en kønsbestemt forståelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met med fokus på menneskerettigheder og ofrets sikkerhed,– hviler på en integreret tilgang, som tager højde for forholdet mellem of-re, gerningsmænd, børn og deres bredere sociale miljø,– sigter mod at undgå sekundær offergørelse,– sigter mod at give kvindelige voldsofre mulighed for selvstændiggørelseog økonomisk uafhængighed,– i behørigt omfang muliggør placering på samme adresse af flere forskel-lige beskyttelses- og støttetilbud,

– fokuserer på de særlige behov der gælder for sårbare personer, herunderbørn, der er ofre, og sørger for, at foranstaltningerne tilbydes disse perso-ner.4. Tilbuddet om ydelser må ikke gøres afhængigt af ofrets villighed til atforetage politianmeldelse eller vidne mod en gerningsmand.5. Parterne træffer behørige foranstaltninger til tilvejebringelse af konsulærog anden beskyttelse og støtte til deres statsborgere og andre ofre med kravpå en sådan beskyttelse i medfør af parternes forpligtelser i henhold til fol-keretten.Artikel 19 – InformationParterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der ernødvendige for at sikre, at der tilgår ofre tilstrækkelige og rettidige oplys-ninger om eksisterende støttetilbud og juridiske foranstaltninger, og at det-te sker på et sprog, som de forstår.Artikel 20 – Generelle støttetilbud1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at ofre har adgang til tilbud, der letter deres re-stitution efter udsættelsen for vold. Sådanne foranstaltninger bør om nød-vendigt omfatte juridisk og psykologisk rådgivning, økonomisk bistand oghjælp med bolig, uddannelse, undervisning og beskæftigelse.2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at ofre har adgang til sundhedsydelser og socia-le tilbud og ydelser, at disse tilbud og ydelser har tilstrækkeligt med res-sourcer, og at de fagfolk, der hjælper ofrene og henviser dem til passendetilbud, er uddannet dertil.Artikel 21 – Bistand til individuelle/kollektive klagerParterne sikrer, at ofre modtager oplysninger om og har adgang til gælden-de regionale og internationale procedurer for individuelle og kollektiveklager. Parterne fremmer tilvejebringelsen af forstående og velorienteretbistand til ofre i forbindelse med indgivelsen af sådanne klager.Artikel 22 – Særlige støttetilbud1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for med en passende geografisk fordeling at kunne yde ellertilvejebringe omgående kort- eller langvarige særlige støttetilbud til ethvertoffer for voldshandlinger omfattet af denne konvention.2. Parterne yder eller tilvejebringer særlige støttetilbud tiltænkt kvinder tilalle kvindelige voldsofre og deres børn.33

Artikel 23 – KrisecentreParterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der ernødvendige for at etablere passende, lettilgængelige krisecentre i tilstræk-keligt antal med henblik på at tilbyde sikkert ophold og yde proaktiv, udfa-rende hjælp til ofre, især kvinder og børn.Artikel 24 – TelefonrådgivningParterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der ernødvendige for at etablere en gratis landsdækkende, døgnbemandet tele-fonrådgivning, som under tavshedspligt eller med behørig hensyntagen tilde rådsøgendes anonymitet kan yde rådgivning vedrørende alle former forvold omfattet af denne konvention.Artikel 25 – Støtte til ofre for seksuel voldParterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der ernødvendige for at etablere et tilstrækkeligt antal passende, lettilgængeligekrise- eller henvisningscentre for voldtægtsofre med henblik på at give ad-gang til lægelige og retslægelige undersøgelser, traumestøtte og rådgiv-ning.Artikel 26 – Beskyttelse af og støtte til børn, der været vidner1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at tilbuddene om beskyttelse af og støtte til ofretager behørigt hensyn til rettigheder og behov for børn, der har været vid-ner til alle former for vold omfattet af denne konvention.2. Foranstaltninger truffet i henhold til denne artikel omfatter alderssva-rende psykosocial rådgivning til børn, der har været vidner til alle formerfor vold omfattet af denne konvention, og skal tage behørigt hensyn tilbarnets bedste.Artikel 27 – AnmeldelseParterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfordre en-hver, som har været vidne til udøvelsen af voldshandlinger omfattet afdenne konvention, eller som har rimelig grund til at tro, at en sådan hand-ling vil blive forøvet, eller at der kan forventes yderligere voldshandlinger,til at anmelde dette til de kompetente organisationer eller myndigheder.Artikel 28 – Anmeldelse fra fagfolkParterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at dennationale lovgivnings bestemmelser om tavshedspligt for visse faggrupper34

ikke stiller sig hindrende i vejen for at de, såfremt omstændighederne talerderfor, foretager anmeldelse til de kompetente organisationer eller myn-digheder i situationer, hvor de har rimelig grund til at tro, at der er blevetbegået en alvorlig voldshandling, som er omfattet af denne konvention, ogat der forventeligt vil ske yderligere alvorlige voldshandlinger.Kapitel V – Materiel retArtikel 29 – Civilretlige søgsmål og retsmidler1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for, at ofre har passende civilretlige retsmidler til rådighedmod gerningsmanden.2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger derer nødvendige for, at ofre i overensstemmelse med folkerettens grundprin-cipper har passende civilretlige retsmidler til rådighed mod statslige myn-digheder, der ikke har opfyldt deres forpligtelse til at træffe de nødvendigeforebyggende eller beskyttende foranstaltninger inden for deres beføjelser.Artikel 30 – Erstatning1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at ofre har ret til at kræve erstatning fra ger-ningsmanden for enhver strafbar handling omfattet af denne konvention.2. Personer, som har lidt alvorlig fysisk eller sundhedsmæssig overlast, til-deles en passende erstatning af staten, i det omfang sådan overlast ikkedækkes fra andet hold, såsom gerningsmanden, en forsikring eller statsfi-nansierede sundheds- og socialydelser. Dette fratager ikke parterne mulig-heden for at gøre regres mod gerningsmanden for den tildelte erstatning,når blot der tages behørigt hensyn til ofrets sikkerhed.3. Foranstaltninger truffet i henhold til stk. 2 skal sikre, at erstatning ydesinden for et rimeligt tidsrum.Artikel 31 – Forældremyndighed, samvær og sikkerhed1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at voldshandlinger omfattet af denne konventi-on tages i betragtning, når der træffes beslutning om forældremyndighedog samvær i forhold til børn.2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at udøvelsen af samvær eller forældremyndig-hed ikke udgør en risiko i forbindelse med ofrets eller børns rettigheder ogsikkerhed.35

Artikel 32 – Civilretlige konsekvenser af tvangsægteskaberParterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der ernødvendige for at sikre, at et ægteskab indgået under tvang kan ugyldiggø-res, annulleres eller opløses, uden at der derved påføres ofret en urimeligøkonomisk eller administrativ byrde.Artikel 33 – Psykisk voldParterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der ernødvendige for at sikre, at det er strafbart med forsæt at forøve alvorligskade på en persons psykiske integritet ved anvendelse af tvang eller trus-ler.Artikel 34 – Systematisk forfølgelse (stalking)Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der ernødvendige for at sikre, at det er strafbart med forsæt gentagne gange atoptræde truende over for en anden person på en sådan måde, at den pågæl-dende frygter for sin sikkerhed.Artikel 35 – Fysisk voldParterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der ernødvendige for at sikre, at det er strafbart med forsæt at forøve fysisk voldmod en anden person.Artikel 36 – Seksuel vold, herunder voldtægt1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at den forsætlige udøvelse af følgende handlin-ger er strafbar:a) uden den pågældendes samtykke at foretage vaginal, anal eller oral pe-netrering af seksuel karakter af en anden persons krop ved hjælp af enkropsdel eller en genstand,b) uden den pågældendes samtykke at udøve handlinger af seksuel karak-ter med en anden person,c) uden den pågældendes samtykke at få en anden person til at udøvehandlinger af seksuel karakter med en tredjemand.2. Samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frivilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation.3. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at bestemmelserne i stk. 1 også gælder forhandlinger begået mod personer, som i henhold til national lovgivning an-erkendes som tidligere eller nuværende ægtefæller eller partnere.36

Artikel 37 – Tvangsægteskab1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at det er strafbart med forsæt at tvinge en vok-sen eller et barn til at indgå ægteskab.2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at det er strafbart med forsæt at lokke en vokseneller et barn ind på en anden parts eller stats område end den, hvor den på-gældende har sin faste bopæl, med det formål at tvinge den voksne ellerbarnet til at indgå ægteskab.Artikel 38 – Skamfering af de kvindelige kønsdeleParterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der ernødvendige for at sikre, at følgende forsætlige adfærd er strafbar:a) at fjerne, infibulere eller på anden måde skamfere dele af eller alle kvin-dens ydre eller indre kønslæber eller klitoris,b) at tvinge eller overtale en kvinde til at underkaste sig de i litra a anførtehandlinger,c) at tilskynde, tvinge eller overtale en pige til at underkaste sig de i litra aanførte handlinger.Artikel 39 – Tvangsabort og -sterilisationParterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der ernødvendige for at sikre, at følgende forsætlige handlinger er strafbare:a) at foretage abort på en kvinde uden hendes forudgående informeredesamtykke,b) at foretage et kirurgisk indgreb som har til formål eller følge, at kvindenmister sin evne til naturlig reproduktion, uden hendes forudgående infor-merede samtykke eller forståelse af indgrebet.Artikel 40 – Seksuel chikaneParterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der ernødvendige for at sikre, at enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal el-ler fysisk adfærd af seksuelt tilsnit, som har til formål eller følge, at en per-sons værdighed krænkes, herunder især ved skabelsen af et intimiderende,fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller stødende miljø, udløser straf-feretlige eller andre retslige sanktioner.Artikel 41 – Medvirken og forsøg1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at gøre det strafbart med forsæt at medvirke til begåel-37

sen af de strafbare handlinger, der er omfattet af artikel 33, 34, 35, 36, 37,38, litra a, og 39 i denne konvention.2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at gøre det strafbart med forsæt at forsøge at begå destrafbare handlinger, der er omfattet af artikel 35, 36, 37, 38, litra a, og 39 idenne konvention.Artikel 42 – Uacceptabel retfærdiggørelse af kriminalitet, herunderkriminalitet der begås under henvisning til såkaldt ”ære”1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at det i straffesager indledt efter udøvelsen af envoldshandling omfattet af denne konvention ikke accepteres, at en sådanhandling retfærdiggøres med henvisning til kultur, sædvane, religion, tra-dition eller såkaldt ”ære”. Dette gælder især påstande om, at ofret har over-trådt kulturelle, religiøse, sociale eller traditionsbundne normer eller sæd-vaner for passende adfærd.2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at en persons opildnen af et barn til at begå enaf de handlinger, der er anført i stk. 1, ikke mindsker den pågældendesstrafferetlige ansvar for den begåede handling.Artikel 43 – Status som strafbar handlingDe strafbare handlinger, der er omfattet af denne konvention, anses forstrafbare, uanset hvilket forhold der eksisterer imellem offer og gernings-mand.Artikel 44 – Jurisdiktion (straffemyndighed)1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at fastslå deres straffemyndighed over alle strafbarehandlinger omfattet af denne konvention, som begås:a) på deres område,b) om bord på et fartøj, der fører deres flag,c) om bord i et fly, der er registreret i henhold til deres lovgivning,d) af en af deres statsborgere ellere) af en person, som har fast bopæl på deres område.2. Parterne bestræber sig på at træffe de lovgivningsmæssige eller andreforanstaltninger der er nødvendige for at fastslå deres straffemyndighedover enhver strafbar handling omfattet af denne konvention, når den på-gældende handling begås mod en af deres statsborgere eller en person, somhar fast bopæl på deres område.38

3. Med henblik på retsforfølgning af de strafbare handlinger, der er omfat-tet af artikel 36, 37, 38 og 39 i denne konvention, træffer parterne de lov-givningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-re, at deres straffemyndighed ikke er underlagt den betingelse, at handlin-gerne anses for strafbare på det område, hvor de blev begået.4. Med henblik på retsforfølgning af de strafbare handlinger, der er omfat-tet af artikel 36, 37, 38 og 39 i denne konvention, træffer parterne de lov-givningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sik-re, at deres straffemyndighed med hensyn til stk. 1, litra d og e, ikke er un-derlagt den betingelse, at retsforfølgning kun kan indledes efter ofrets ind-givelse af anmeldelse eller underretning fra den stat, hvor den strafbarehandling blev begået.5. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at fastslå deres straffemyndighed over de strafbare hand-linger, der er omfattet af denne konvention i sager, hvor en formodet ger-ningsmand befinder sig på deres område og ikke udleveres til en andenpart udelukkende på grund af sit statsborgerskab.6. Hvor mere end én part påberåber sig straffemyndighed over en formodetstrafbar handling omfattet af denne konvention, afgør de involverede par-ter i behørigt omfang i samråd, hvor retsforfølgning mest hensigtsmæssigtkan ske.7. Uden præjudice for folkerettens generelle bestemmelser sker der i dennekonvention ikke udelukkelse af straffemyndighed udøvet af en part i hen-hold til dennes nationale lovgivning.Artikel 45 – Sanktioner og foranstaltninger1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger derer nødvendige for at sikre, at strafbare handlinger omfattet af denne kon-vention mødes med effektive sanktioner, som står i rimeligt forhold til denstrafbare handling, som virker afskrækkende, og som tager hensyn tilhandlingens grovhed. Disse sanktioner omfatter i relevant omfang friheds-berøvelse, som kan medføre udlevering.2. Parterne kan vedtage andre foranstaltninger i forhold til gerningsmænd,såsom:– overvågning af eller tilsyn med dømte personer,– ophævelse af forældrerettigheder, hvis dette er den eneste måde hvorpådet kan garanteres, at barnets bedste, herunder eventuelt ofrets sikkerhed,tilgodeses.Artikel 46 – Skærpende omstændigheder39

Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der ernødvendige for at sikre, at følgende omstændigheder, i det omfang de ikkeallerede er indeholdt i den pågældende strafbare handlings gerningsind-hold, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i den nationalelovgivning kan tages i betragtning som skærpende omstændigheder vedfastsættelse af straffen for strafbare handlinger omfattet af denne konven-tion:a) den strafbare handling blev begået mod en person, der i henhold til nati-onal lovgivning anerkendes som tidligere eller nuværende ægtefælle ellerpartner, af et familiemedlem, ofrets samlever eller en person, der har mis-brugt sin myndighed,b) den strafbare handling, eller forbundne strafbare handlinger, blev begåetgentagne gange,c) den strafbare handling blev begået mod en person, som var sårbar pågrund af særlige omstændigheder,d) den strafbare handling blev begået mod, eller i overværelse af, et barn,e) den strafbare handling blev begået af to eller flere personer i fællesskab,f) den strafbare handling fulgte efter, eller blev ledsaget af, udøvelsen afekstrem vold,g) den strafbare handling blev begået under anvendelse af, eller under trus-sel om anvendelse af, våben,h) ofret led alvorlig fysisk eller psykisk overlast som følge af den strafbarehandling,i) gerningsmanden var tidligere dømt for tilsvarende strafbare handlinger.Artikel 47 – Domme afsagt af en anden partParterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der ernødvendige for at gøre det muligt ved straffastsættelsen at tage hensyn tilendelige domme afsagt af en anden part vedrørende strafbare handlingeromfattet af denne konvention.Artikel 48 – Forbud mod obligatorisk alternativ konfliktløsning ellerdomfældelse1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at forbyde obligatorisk alternativ konfliktløsning, her-under mediation og mægling, i forbindelse med de former for vold, der eromfattet af denne konvention.2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger derer nødvendige for at sikre, at der ved idømmelse af bøde tages behørigthensyn til gerningsmandens evne til at opfylde sine økonomiske forpligtel-ser over for ofret.40

Kapitel VI – Efterforskning, retsforfølgning, retspleje og beskyttelses-foranstaltningerArtikel 49 – Generelle forpligtelser1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger derer nødvendige for at sikre, at efterforskning og retslige procedurer vedrø-rende alle former for vold omfattet af denne konvention gennemføres udenugrundet ophold og under hensyntagen til ofrets rettigheder på alle stadieraf straffesagen.2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at der i overensstemmelse med de grundlæg-gende principper for menneskerettigheder og ud fra en kønsbestemt forstå-else af vold, foranstaltes en effektiv efterforskning og retsforfølgning af destrafbare handlinger, som er omfattet af denne konvention.Artikel 50 – Omgående reaktion, forebyggelse og beskyttelse1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at de ansvarlige retshåndhævelsesorganer reage-rer omgående og hensigtsmæssigt på alle former for vold omfattet af dennekonvention ved at tilbyde ofret tilstrækkelig og omgående beskyttelse.2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at de ansvarlige retshåndhævelsesorganer reage-rer omgående og hensigtsmæssigt i forbindelse med forebyggelse af og be-skyttelse mod alle former for vold omfattet af denne konvention, herunderved anvendelse af forebyggende operationelle tiltag og indsamling af be-vismateriale.Artikel 51 – Risikovurdering og risikostyring1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at alle relevante myndigheder foretager en vur-dering af risikoen for dødsfald, situationens alvor og risikoen for gentagenvoldsudøvelse med henblik på at håndtere risikoen og om nødvendigt ydekoordineret sikkerhed og støtte.2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at den i stk. 1 nævnte vurdering på alle efter-forskningstrin og i anvendelsen af alle beskyttelsesforanstaltninger i behø-rigt omfang tager højde for, at gerningsmænd til voldshandlinger omfattetaf denne konvention besidder eller har adgang til våben.Artikel 52 – Øjeblikkelig bortvisning41

Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der ernødvendige for at sikre, at de kompetente myndigheder tillægges beføjel-ser til i akutte faresituationer at bortvise gerningsmanden til vold i hjem-met fra ofrets eller den udsatte persons bopæl for en tilstrækkelig lang pe-riode og at forbyde gerningsmanden adgang til ofrets eller den udsatte per-sons bolig eller at tage kontakt til ofret eller den udsatte person. Foran-staltninger truffet i medfør af denne artikel fokuserer primært på sikkerhe-den for ofre eller udsatte personer.Artikel 53 – Afgørelser om tilhold eller beskyttelse1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at passende afgørelser om tilhold eller beskyt-telse er til rådighed for ofre for alle former for vold omfattet af denne kon-vention.2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at de i stk. 1 omtalte afgørelser om tilhold ellerbeskyttelse:– kan træffes umiddelbart, og uden at ofret påføres en urimelig økonomiskeller administrativ belastning derved,– træffes for en given periode, eller indtil de ændres eller ophæves,– om nødvendigt træffesex parte(uden varsel) og med øjeblikkelig virk-ning,– er til rådighed uafhængigt af, eller i tillæg til, andre retslige foranstalt-ninger,– tillades inddraget i efterfølgende retslige foranstaltninger.3. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at overtrædelser af afgørelser om tilhold ellerbeskyttelse udstedt i henhold til stk. 1 medfører strafferetlige eller andreretslige sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsenog har afskrækkende virkning.Artikel 54 – Efterforskning og bevismaterialeParterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der ernødvendige for at sikre, at bevismateriale vedrørende ofrets seksuelle for-tid og adfærd kun tillades inddraget i en civilretlig eller strafferetlig sag,hvis det er relevant og nødvendigt.Artikel 55 – Retsforfølgningex parte(uden varsel) ogex officio(påeget initiativ)1. Parterne sikrer, at efterforskning eller retsforfølgning af strafbare hand-linger omfattet af artikel 35, 36, 37, 38 og 39 i denne konvention ikke af-42

hænger udelukkende af en anmeldelse eller en klage indgivet af et offer ide tilfælde, hvor lovovertrædelsen blev begået helt eller delvist på deresområde, og at retsforfølgning kan fortsætte, selv hvis ofret trækker sit ud-sagn eller sin klage tilbage.2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for i overensstemmelse med bestemmelserne i deres natio-nale lovgivning at sikre, at statslige og ikke-statslige organisationer ogpersoner, der yder rådgivning og vejledning til voldsofre, efter anmodningfra ofrene kan yde disse bistand og/eller støtte under efterforskningen af ogstraffesagen vedrørende strafbare handlinger omfattet af denne konvention.Artikel 56 – Beskyttelsesforanstaltninger1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for, at der sker varetagelse af ofres rettigheder og interesser,herunder deres særlige behov som vidner, på alle efterforskningstrin ogunder hele straffesagen, især ved:a) at yde beskyttelse til såvel dem som deres familier og vidner mod inti-midering, gengældelse og gentagen offergørelse,b) at sikre, at ofrene bliver underrettet, hvis gerningsmanden undslipper el-ler løslades midlertidigt eller endeligt, i det mindste i sager, hvor ofrene ogderes familie kan være i fare,c) i henhold til bestemmelserne i den nationale lovgivning at oplyse demom deres rettigheder og de tilbud, som står til deres rådighed, og om,hvordan der følges op på deres klage, hvad anklagen lyder på, hvordan ef-terforskningen eller retssagen skrider frem, og deres egen rolle samt udfal-det af deres sag,d) at gøre det muligt for ofrene i overensstemmelse med den nationaleretsplejelov at blive hørt, at fremlægge beviser og få deres synspunkter,behov og bekymringer fremlagt, enten direkte eller igennem et mellemled,og behandlet,e) at yde ofrene passende støtte, således at deres rettigheder og interesservaretages behørigt og tages med i betragtning,f) at sikre, at der kan træffes foranstaltninger til beskyttelse af ofrets pri-vatliv og omdømme,g) at sikre, at kontakt mellem ofre og gerningsmænd i domhuset og i rets-håndhævelsesorganets lokaler så vidt muligt undgås,h) at stille uafhængige og kompetente tolke til rådighed for ofrene i sager,hvor ofrene deltager som part eller afgiver vidneudsagn,i) at gøre det muligt for vidnerne i henhold til den nationale lovgivning atafgive vidneudsagn i retslokalet uden at være fysisk til stede, eller i det43

mindste uden at den formodede gerningsmand er til stede, især ved hjælpaf passende kommunikationsteknologi, hvor dette er muligt.2. Et barn, der er offer for eller vidne til vold mod kvinder og vold i hjem-met, skal i behørigt omfang tilbydes særlig beskyttelse under hensyntagentil barnets bedste.Artikel 57 – RetshjælpParterne sikrer, at ofre har ret til juridisk bistand og gratis retshjælp på debetingelser, som gælder i henhold til den nationale lovgivning.Artikel 58 – ForældelseParterne træffer de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der ernødvendige for at sikre, at der forældelsesfristen vedrørende strafbarehandlinger omfattet af artikel 36, 37, 38 og 39 i denne konvention er til-strækkelig lang og afpasset efter grovheden af den pågældende strafbarehandling, således at retsforfølgning effektivt kan indledes, når ofret har nå-et myndighedsalderen.Kapitel VII – Indvandring og asylArtikel 59 – Opholdsstatus1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger derer nødvendige for at sikre, at ofre med en opholdsstatus, der afhænger afderes ægtefælles eller partners status i henhold til den nationale lovgiv-ning, i tilfælde af ægteskabets eller forholdets opløsning og under særligtvanskelige omstændigheder efter ansøgning tildeles en selvstændig op-holdstilladelse uafhængigt af ægteskabets eller forholdets varighed. Betin-gelserne for tildeling og varighed af den selvstændige opholdstilladelsefølger af den nationale lovgivning.2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at ofre har mulighed for at få suspenderet enindledt udvisningssag vedrørende en opholdsstatus, der er afhængig af æg-tefællens eller partnerens status i henhold til den nationale lovgivning, så-ledes at de har mulighed for at ansøge om en selvstændig opholdstilladel-se.3. Parterne skal udstede en opholdstilladelse med mulighed for forlængelsetil ofre i en af følgende to situationer eller i begge:a) når den kompetente myndighed anser, at deres ophold er nødvendigt pågrund af deres personlige omstændigheder,

b) når den kompetente myndighed anser, at deres ophold er nødvendigt afhensyn til deres samarbejde med de kompetente myndigheder under en ef-terforskning eller en straffesag.4. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger derer nødvendige for at sikre, at ofre for tvangsægteskaber, der er ført til etandet land med henblik på indgåelse af ægteskab, og som derfor har mistetderes opholdsstatus i det land, hvor de har fast bopæl, kan generhvervedenne status.Artikel 60 – Kønsbaserede asylansøgninger1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger derer nødvendige for at sikre, at kønsbetinget vold mod kvinder kan anerken-des som en form for forfølgelse i medfør af artikel 1, litra A, nr. 2, i kon-ventionen fra 1951 om flygtninges retsstilling og som en form for grovoverlast, der medfører supplerende/subsidiær beskyttelse.2. Parterne sikrer, at hver af de i konventionen nævnte grunde fortolkesunder hensyntagen til forskellene mellem kønnene, og at en ansøger, hvisdet fastslås, at forfølgelse frygtes af en eller flere af disse grunde, tildelesflygtningestatus i henhold til gældende relevante instrumenter.3. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at udvikle modtageprocedurer og støttetilbud til asylsø-gere, der tager hensyn til forskellene mellem kønnene, og at det sammesker for retningslinjer og asylprocedurer, herunder afgørelser vedrørendeflygtningestatus og ansøgninger om international beskyttelse.Artikel 61 – Non-refoulement (forbud mod tilbagesendelse)1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for overholdelse af princippet om non-refoulement i over-ensstemmelse med de i henhold til folkeretten gældende forpligtelser.2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at voldsramte kvinder, som har behov for be-skyttelse, uanset status eller bopæl, ikke under nogen omstændigheder til-bagesendes til et land, hvor deres liv er i fare, eller hvor de kan blive un-derkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling ellerstraf.Kapitel VIII – Internationalt samarbejdeArtikel 62 – Generelle principper1. Parterne indgår i videst muligt omfang i samarbejde med hinanden ioverensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention og under an-45

vendelse af relevante internationale og regionale instrumenter i civil- ogstrafferetlige sager og arrangementer, der bygger på ensartet eller gensidiglovgivning og national ret, med henblik på:a) at forebygge, bekæmpe og retsforfølge alle former for vold omfattet afdenne konvention,b) at beskytte og yde bistand til ofre,c) at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger omfattet af dennekonvention,d) at håndhæve relevante civil- og strafferetlige domme afsagt af parternesretslige myndigheder, herunder afgørelser om beskyttelse.2. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, derer nødvendige for at sikre, at ofre for strafbare handlinger omfattet af den-ne konvention og begået på et område, som tilhører en anden part end den,hvor de har deres bopæl, kan indgive klage til bopælsstatens kompetentemyndigheder.3. Hvis en part, der gør gensidig retshjælp i straffesager, udlevering ellerfuldbyrdelse af civil- eller strafferetlige domme afsagt af en anden af den-ne konventions parter betinget af en traktat, modtager en anmodning om etsådant retsligt samarbejde fra en part, med hvem en sådan traktat ikke erindgået, kan denne konvention betragtes som retsgrundlag for gensidigretshjælp i straffesager, udlevering eller fuldbyrdelse af civil- eller straffe-retlige domme afsagt af den anden part vedrørende strafbare handlingeromfattet af denne konvention.4. Parterne bestræber sig på i behørigt omfang at integrere forebyggelse ogbekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet i udviklingshjælpe-programmer tiltænkt tredjelande, blandt andet ved indgåelse af bilateraleog multilaterale aftaler med tredjelande med henblik på at lette beskyttel-sen af ofre i overensstemmelse med artikel 18, stk. 5.Artikel 63 – Foranstaltninger vedrørende personer i fareNår en part har adgang til oplysninger, som giver rimelig grund til at tro, aten person er i umiddelbar fare for på en anden parts område at blive udsatfor en af de voldshandlinger, der henvises til i artikel 36, 37, 38 og 39 idenne konvention, opfordres den part, der har disse oplysninger til rådig-hed, til omgående at videregive dem til den anden part med henblik på atsikre, at der træffes passende sikkerhedsforanstaltninger. Hvis det er rele-vant, bør disse oplysninger indeholde en nærmere redegørelse for alleredetrufne beskyttelsesforanstaltninger for den pågældende person.Artikel 64 – Information46

1. Den anmodede part orienterer omgående den anmodende part om detendelige udfald af den handling, som iværksættes i henhold til dette kapi-tel. Tilsvarende orienterer den anmodede part omgående den anmodendepart om eventuelle omstændigheder, som umuliggør udførelsen af den øn-skede handling, eller som sandsynligvis vil medføre en væsentlig forsin-kelse af udførelsen.2. En part kan inden for rammerne af sin nationale lovgivning uden forud-gående anmodning tilstille en anden part oplysninger, som er fremkommetunder dens egen efterforskning, hvis den mener, at fremlæggelsen af så-danne oplysninger kan være nyttige for den modtagende part i sidstnævn-tes forebyggelse af strafbare handlinger omfattet af denne konvention ellerved iværksættelsen eller udførelsen af efterforskning eller retsforfølgningaf sådanne strafbare handlinger eller kan føre til, at den pågældende partfremsætter anmodning om samarbejde i henhold til dette kapitel.3. En part, der modtager oplysninger i henhold til stk. 2, fremsender disseoplysninger til sine kompetente myndigheder med henblik på iværksættel-se af retsforfølgning, hvis dette anses for hensigtsmæssigt, eller for at op-lysningerne kan tages i betragtning i relevante civil- eller strafferetlige sa-ger.Artikel 65 – DatabeskyttelsePersondata opbevares og anvendes i overensstemmelse med de forpligtel-ser, som påhviler parterne i medfør af konventionen om beskyttelse af detenkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af person-oplysninger (ETS Nr. 108).Kapitel IX – OvervågningsmekanismeArtikel 66 – Ekspertgruppe for indsatsen mod vold mod kvinder ogvold i hjemmet1. Ekspertgruppen for indsatsen mod vold mod kvinder og vold i hjemmet(herefter benævnt ”GREVIO”) overvåger parternes gennemførelse af den-ne konvention.2. GREVIO har mindst 10 og højst 15 medlemmer, som udnævnes underhensyntagen til opnåelse af en kønsmæssig og geografisk balance og tvær-faglig ekspertise. Medlemmerne vælges af Komitéen af kontraherende par-ter blandt kandidater nomineret af parterne, og de vælges for fire år adgangen med mulighed for genvalg én gang. Medlemmerne skal være stats-borgere i de stater, der er part i konventionen.

3. Det indledende valg af 10 medlemmer afholdes inden for en periode afet år fra konventionens ikrafttræden. Efter den 25. ratifikation eller tiltræ-delse vælges yderligere fem medlemmer.4. GREVIOs medlemmer vælges ud fra følgende kriterier:a) medlemmerne vælges i henhold til en gennemsigtig procedure blandtpersoner med høj moralsk habitus, som er anerkendt for deres kompeten-cer inden for områder som menneskerettigheder, ligestilling mellem køn-nene, vold mod kvinder og vold i hjemmet eller bistand til og beskyttelseaf ofre, eller for at have vist faglig kompetence inden for de områder, somer omfattet af denne konvention,b) GREVIO kan kun have ét medlem fra hver stat,c) de bør repræsentere de vigtigste retssystemer,d) de bør repræsentere relevante aktører og organer inden for områdernevold mod kvinder og vold i hjemmet,e) de vælges i deres egenskab af privatpersoner, og de er uafhængige ogupartiske i varetagelsen af deres funktioner og skal stå til rådighed til atudføre deres pligter effektivt.5. Valgproceduren for GREVIOs medlemmer fastsættes af EuroparådetsMinisterkomité inden for en periode på seks måneder fra denne konventi-ons ikrafttræden efter samråd med og indhentelse af enstemmigt samtykkefra parterne.6. GREVIO vedtager selv sin forretningsorden.7. Medlemmerne af GREVIO og andre medlemmer af de delegationer, dergennemfører landebesøg i henhold til artikel 68, stk. 9 og 14, nyder de pri-vilegier og immuniteter, som er anført i bilaget til denne konvention.Artikel 67 – Komitéen af kontraherende parter1. Komitéen af kontraherende parter sammensættes af repræsentanter forparterne til denne konvention.2. Komitéen af kontraherende parter indkaldes af Europarådets generalse-kretær. Det første møde afholdes inden for et år fra datoen for denne kon-ventions ikrafttræden og har til formål at vælge medlemmerne til GRE-VIO. Herefter mødes Komitéen efter anmodning fra en tredjedel af parter-ne, formanden for Komitéen af kontraherende parter eller generalsekretæ-ren.3. Komitéen af kontraherende parter vedtager selv sin forretningsorden.Artikel 68 – Procedure1. På baggrund af et spørgeskema udarbejdet af GREVIO udfærdiger par-terne en rapport om lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger til gen-48

nemførelse af denne konventions bestemmelser. Rapporten tilstilles Euro-parådets generalsekretær til behandling af GREVIO.2. Den i henhold til stk. 1 fremsendte rapport behandles af GREVIO isamarbejde med repræsentanterne for den pågældende part.3. Efterfølgende evalueringsprocedurer opdeles i runder, hvis varighed af-gøres af GREVIO. Ved starten af hver runde vælger GREVIO de konkretebestemmelser, som den pågældende evalueringsprocedure skal tage ud-gangspunkt i, og udsender et spørgeskema.4. GREVIO vælger de midler, hvormed den enkelte overvågningsprocedu-re afvikles mest hensigtsmæssigt. Der kan i særdeleshed vedtages et spør-geskema for hver evalueringsrunde som grundlag for evalueringen af par-ternes gennemførelse. Spørgeskemaet fremsendes til alle parterne. Parternebesvarer spørgeskemaet såvel som enhver anden anmodning om oplysnin-ger fra GREVIO.5. GREVIO kan modtage oplysninger om konventionens gennemførelsefra ikke-statslige organisationer og civilsamfundet, så vel som fra nationalemenneskerettighedsorganisationer.6. GREVIO tager i behørigt omfang hensyn til oplysninger, der foreliggerfra andre regionale og internationale instrumenter og organer inden forområder, der er omfattet af denne konvention.7. I forbindelse med vedtagelsen af et spørgeskema til en evalueringsrundetager GREVIO behørigt hensyn til allerede indsamlede data og forskningallerede iværksat af parterne i medfør af artikel 11 i denne konvention.8. GREVIO kan modtage oplysninger om konventionens gennemførelsefra Europarådets Menneskerettighedskommissær, Den ParlamentariskeForsamling og relevante specialorganer i Europarådet, såvel som fra orga-ner oprettet i henhold til andre internationale instrumenter. GREVIO fårindsigt i klager indgivet til disse organer og deres udfald.9. GREVIO kan subsidiært, i samarbejde med de nationale myndighederog med bistand fra uafhængige nationale eksperter, tilrettelægge landebe-søg i tilfælde af, at de modtagne oplysninger ikke er tilstrækkelige, eller isådanne sager, som er nævnt i stk. 14. Under disse besøg kan GREVIOblive bistået af specialister inden for konkrete områder.10. GREVIO udarbejder et udkast til rapport indeholdende en analyse afgennemførelsen af de bestemmelser, som evalueringen bygger på, samtforslag til, hvordan den pågældende part kan løse de problemer, der er ble-vet konstateret. Rapportudkastet sendes til den evaluerede part til udtalel-se, og partens kommentarer tages i betragtning af GREVIO ved vedtagel-sen af den endelige rapport.11. På baggrund af alle indkomne oplysninger og parternes kommentarervedtager GREVIO sin rapport og konklusionerne vedrørende de foran-49

staltninger, som den pågældende part har truffet med henblik på gennem-førelse af konventionens bestemmelser. Rapporten og konklusionernefremsendes til den pågældende part og til Komitéen af kontraherende par-ter. GREVIOs rapport og konklusioner offentliggøres efter vedtagelsensammen med den pågældende parts afsluttende kommentarer.12. Uden præjudice for den i stk. 1-8 anførte procedure kan Komitéen afkontraherende parter på grundlag af GREVIOs rapport og konklusionervedtage henstillinger til den pågældende part a) vedrørende de foranstalt-ninger, der skal træffes for at gennemføre GREVIOs konklusioner, omnødvendigt med fastsættelse af en dato for fremsendelse af information omderes gennemførelse, og b) for at fremme samarbejdet med den pågælden-de part til sikring af den rette gennemførelse af denne konvention.13. Hvis GREVIO modtager pålidelig underretning om, at der er opståetproblemer, som kræver øjeblikkelig handling for at forhindre eller begræn-se omfanget eller antallet af alvorlige overtrædelser af konventionen, kanGREVIO anmode om hastefremsendelse af en særlig rapport om de foran-staltninger, der er truffet for at forhindre et alvorligt, omfattende eller ved-varende mønster af vold mod kvinder.14. På baggrund af de oplysninger, som er fremsendt af den pågældendepart samt eventuelle andre pålidelige oplysninger, som GREVIO har rå-dighed over, kan GREVIO udpege et eller flere af sine medlemmer tilgennemførelse af en undersøgelse og hurtig afrapportering til GREVIO.Hvis det er berettiget, og hvis den pågældende part samtykker, kan en så-dan undersøgelse omfatte et besøg til partens område.15. GREVIO drøfter resultaterne af den i stk. 14 nævnte undersøgelse ogfremsender dem herefter til den pågældende part og, efter omstændighe-derne, til Komitéen af kontraherende parter og Europarådets Ministerko-mité sammen med eventuelle kommentarer og henstillinger.Artikel 69 – Generelle henstillingerGREVIO kan efter omstændighederne vedtage generelle henstillinger ved-rørende gennemførelsen af denne konvention.Artikel 70 – Inddragelse af parlamenterne i overvågningen1. De nationale parlamenter opfordres til at deltage i overvågningen af detil gennemførelse af denne konvention trufne foranstaltninger.2. Parterne fremsender GREVIOs rapporter til deres nationale parlamenter.3. Europarådets Parlamentariske Forsamling opfordres til med regelmæs-sige mellemrum at gøre status over gennemførelsen af denne konvention.Kapitel X – Forholdet til andre internationale instrumenter50

Artikel 71 – Forholdet til andre internationale instrumenter1. Denne konvention berører ikke forpligtelser, der udspringer af andre in-ternationale instrumenter, som de kontraherende parter er eller bliver parti, og som indeholder bestemmelser om spørgsmål, der reguleres af dennekonvention.2. Parterne til denne konvention kan indbyrdes indgå bilaterale eller multi-laterale aftaler om de af denne konvention omhandlede forhold med hen-blik på at supplere eller styrke dens bestemmelser eller fremme anvendel-sen af de heri indeholdte principper.Kapitel XI – Ændringer til konventionenArtikel 72 – Ændringer1. Forslag til ændring af denne konvention fra en part skal sendes til Euro-parådets generalsekretær, som videresender det til Europarådets medlems-stater, alle undertegnende parter, alle kontraherende stater, den EuropæiskeUnion, alle stater, der er blevet opfordret til at undertegne konventionen ioverensstemmelse med bestemmelserne i artikel 75, og alle stater, der erblevet opfordret til at tiltræde konventionen i overensstemmelse med be-stemmelserne i artikel 76.2. Europarådets Ministerkomité behandler den foreslåede ændring og kanefter samråd med de kontraherende parter, som ikke er medlemmer af Eu-roparådet, vedtage ændringen med det flertal, som kræves i henhold til ar-tikel 20, litra d, i Europarådets statut.3. Teksten til alle ændringer vedtaget af Ministerkomitéen i henhold til stk.2 fremsendes til parterne til godkendelse.4. Alle ændring vedtaget i henhold til stk. 2 træder i kraft den første dag iden måned, der følger efter udløbet af en periode på en måned fra den da-to, hvor alle parter har meddelt deres accept af ændringsforslaget til gene-ralsekretæren.Kapitel XII – Afsluttende bestemmelserArtikel 73 – Konventionens virkningDenne konventions bestemmelser har ingen præjudicerende virkning i for-hold til bestemmelser i national lovgivning og bindende internationale in-strumenter, som allerede er trådt i kraft, eller som kan træde i kraft, og sommedfører, at personer tillægges, eller kan tillægges, gunstigere rettigheder iforbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og voldi hjemmet.51

Artikel 74 – Tvistløsning1. Det gælder for enhver tvist som måtte udspringe af anvendelsen ellertolkningen af bestemmelserne i denne konvention, at de involverede parterførst søger den løst ved forhandling, forlig, voldgift eller andre former formindelige løsninger, som parterne accepterer efter gensidig overenskomst.2. Europarådets Ministerkomité kan fastlægge forligsprocedurer til brugfor parterne i en tvist, hvis der er enighed herom.Artikel 75 – Undertegnelse og ikrafttræden1. Denne konvention er åben for undertegnelse af Europarådets medlems-stater, de ikke-medlemsstater, som har deltaget i udarbejdelsen heraf, ogden Europæiske Union.2. Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifika-tions-, accept- eller godkendelsesinstrumenter deponeres hos Europarådetsgeneralsekretær.3. Denne konvention træder i kraft den første dag i den måned, der følgerefter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato, hvor 10 under-tegnende parter, herunder mindst otte af Europarådets medlemsstater, hargivet samtykke til at være bundet af konventionen i overensstemmelse medbestemmelserne i stk. 2.4. Det gælder for enhver af de i stk. 1 nævnte stater eller den EuropæiskeUnion, som efterfølgende giver samtykke til at være bundet af konventio-nen, at konventionen træder i kraft den første dag i den måned, der følgerefter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato, hvor der er sketdeponering af et ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.Artikel 76 – Tiltrædelse af konventionen1. Efter konventionens ikrafttræden kan Europarådets Ministerkomité, ef-ter samråd med de kontraherende parter og indhentelse af deres enstemmi-ge samtykke, opfordre enhver stat, som ikke er medlem af Europarådet, ogsom ikke har deltaget i udarbejdelsen af konventionen, til at tiltræde kon-ventionen ved en beslutning truffet med det flertal, der er fastsat i artikel20, litra d, i Europarådets statut, og med enstemmighed blandt repræsen-tanterne for de kontraherende stater, der er berettiget til medlemskab afMinisterkomitéen.2. Det gælder for enhver stat, som tiltræder denne konvention, at konventi-onen træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet afen periode på tre måneder efter den dato, hvor der er sket deponering af til-trædelsesinstrumentet hos Europarådets generalsekretær.52

Artikel 77 – Geografisk anvendelsesområde1. Enhver stat eller den Europæiske Union kan på tidspunktet for under-tegnelse eller ved deponeringen af ratifikations-, accept-, godkendelses- el-ler tiltrædelsesinstrumentet angive det eller de geografiske område(r), forhvilke denne konvention finder anvendelse.2. Enhver part kan på et senere tidspunkt ved erklæring til Europarådetsgeneralsekretær udvide det geografiske anvendelsesområde for denne kon-vention med ethvert andet område, som er angivet i erklæringen, og hvisinternationale relationer hører ind under den pågældende parts ansvar, ellerpå hvis vegne parten har bemyndigelse til at give tilsagn. Det gælder for etsådant område, at konventionen træder i kraft den første dag i den måned,der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for gene-ralsekretærens modtagelse af en sådan erklæring.3. Det gælder for enhver erklæring afgivet i henhold til de to foregåendestykker, at den for så vidt angår ethvert område, der er anført deri, kan til-bagekaldes ved meddelelse stilet til Europarådets generalsekretær. Tilba-gekaldelsen træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter ud-løbet af en periode på tre måneder fra datoen for generalsekretærens mod-tagelse af en sådan meddelelse.Artikel 78 – Forbehold1. Med undtagelse af de i stk. 2 og 3 nævnte forbehold kan der ikke tagesforbehold for nogen af konventionens bestemmelser.2. Enhver stat eller den Europæiske Union kan på tidspunktet for under-tegnelsen eller ved deponeringen af ratifikations-, accept-, godkendelses-eller tiltrædelsesinstrumentet ved erklæring indgivet til Europarådets gene-ralsekretær angive, at der tages forbehold for retten til ikke at anvende, el-ler kun i særlige tilfælde eller under særlige omstændigheder at anvende,bestemmelserne i:– artikel 30, stk. 2,– artikel 44, stk. 1, litra e, stk. 3 og stk. 4,– artikel 55, stk. 1, vedrørende artikel 35 om mindre graverende strafbarehandlinger,– artikel 58 vedrørende artikel 37, 38 og 39,– artikel 59.3. Enhver stat eller den Europæiske Union kan på tidspunktet for under-tegnelsen eller ved deponeringen af ratifikations-, accept-, godkendelses-eller tiltrædelsesinstrumentet ved erklæring indgivet til Europarådets gene-ralsekretær angive, at der tages forbehold for retten til at benytte ikke-strafferetlige sanktioner i stedet for strafferetlige sanktioner for de i artikel33 og 34 nævnte typer adfærd.53

4. En part kan ophæve et forbehold helt eller delvist ved indgivelse af enerklæring stilet til Europarådets generalsekretær. Erklæringen er gyldig fraden dato, hvor den modtages af generalsekretæren.Artikel 79 – Gyldighed og revision af forbehold1. De i artikel 78, stk. 2 og 3, nævnte forbehold er gyldige i en periode påfem år fra den dato, hvor konventionen er trådt i kraft for den pågældendepart. Dog kan forbehold forlænges for perioder af tilsvarende længde.2. Atten måneder før udløbet af et forbeholds gyldighedsperiode tilstillerEuroparådets generalsekretariat den pågældende part meddelelse herom.Senest tre måneder før udløbsdatoen giver parten generalsekretæren med-delelse om, at forbeholdet fastholdes, ændres eller ophæves. Såfremt par-ten undlader at fremsende en sådan meddelelse, oplyser generalsekretaria-tet den pågældende part om, at forbeholdet anses for at være blevet for-længet automatisk for en periode på seks måneder. Hvis parten inden fordenne periode ikke giver meddelelse om, at forbeholdet fastholdes ellerændres, anses forbeholdet for ophævet.3. En part, der tager et forbehold i medfør af artikel 78, stk. 2 og 3, skal førforlængelse af forbeholdet eller efter anmodning tilstille GREVIO en re-degørelse for de grunde, hvorpå en opretholdelse af forbeholdet støttes.Artikel 80 – Opsigelse1. En part kan til enhver tid opsige denne konvention ved meddelelse her-om stilet til Europarådets generalsekretær.2. En sådan opsigelse træder i kraft den første dag i den måned, der følgerefter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretæ-rens modtagelse af meddelelsen.Artikel 81 – MeddelelserEuroparådets generalsekretær giver meddelelse til Europarådets medlems-stater, ikke-medlemsstater, som har deltaget i udarbejdelsen af konventio-nen, undertegnende stater, kontraherende stater, den Europæiske Union, ogalle stater, der er blevet opfordret til at undertegne konventionen, om:a) alle undertegnelser,b) alle deponeringer af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædel-sesinstrumenter,c) alle ikrafttrædelsesdatoer for denne konvention i henhold til artikel 75og 76,d) alle ændringer vedtaget i henhold til artikel 72 og datoen for deresikrafttrædelse,e) alle forbehold taget og ophævet i henhold til artikel 78,54

f) alle opsigelser foretaget i henhold til bestemmelserne i artikel 80 ogg) alle andre handlinger, meddelelser eller underretninger vedrørende den-ne konvention.Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigethertil, undertegnet denne konvention.Udfærdiget i Istanbul den 11. maj 2011 på engelsk og fransk, idet beggetekster har samme gyldighed, i ét enkelt eksemplar, der deponeres i Euro-parådets arkiver. Europarådets generalsekretær fremsender bekræftedegenparter heraf til Europarådets medlemsstater, til de ikke-medlemsstater,der har deltaget i udarbejdelsen af konventionen, til den Europæiske Unionsamt til de stater, der er blevet opfordret til at tiltræde konventionen.Bilag – Privilegier og immuniteter (artikel 66)1. Dette bilag gælder for de medlemmer af GREVIO, der er nævnt i artikel66 i konventionen, samt for andre medlemmer af de delegationer, der gen-nemfører landebesøg. Det her anvendte udtryk ”andre medlemmer af dedelegationer, der gennemfører landebesøg” omfatter i denne sammenhængde uafhængige nationale eksperter og specialister, som er nævnt i artikel68, stk. 9 i konventionen, Europarådets medarbejdere og tolke ansat af Eu-roparådet til at ledsage GREVIO på landebesøgene.2. Det gælder for GREVIOs medlemmer og andre medlemmer af de dele-gationer, der gennemfører landebesøg, at de under varetagelsen af deresfunktioner i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af landebesøgsamt den efterfølgende opfølgning, og på rejser foretaget i forbindelse medvaretagelse af disse funktioner, nyder følgende privilegier og immuniteter:a) immunitet med hensyn til anholdelse eller tilbageholdelse og beslag-læggelse af personlig rejsebagage, og immunitet med hensyn til retsfor-følgning under enhver form i anledning af skriftlige eller mundtlige udta-lelser og alle handlinger foretaget af dem under udførelsen af deres hverv,b) fritagelse fra enhver indskrænkning af deres bevægelsesfrihed i forbin-delse med udrejse fra og tilbagevenden til deres bopælsland, og indrejse iog udrejse fra det land, hvor de skal udføre deres hverv, og fra registreringaf fremmedpolitiet i det land, som de besøger eller hvor de er på gennem-rejse under udførelsen af deres hverv.3. På rejser foretaget under udførelsen af deres hverv skal GREVIOs med-lemmer og andre medlemmer af delegationerne, der gennemfører landebe-søg, have stillet de samme faciliteter til rådighed vedrørende told- og valu-takontrol, som tilstås repræsentanter for udenlandske regeringer med mid-lertidige officielle hverv.55

4. Dokumenterne vedrørende den evaluering af konventionens gennemfø-relse, som medbringes af GREVIOs medlemmer og andre medlemmer afdelegationerne, der udfører landebesøg, er ukrænkelige, i det omfang devedrører GREVIOs arbejde. Der må ikke ske tilbageholdelse eller udøvescensur af GREVIOs officielle korrespondance eller af officielle meddelel-ser fra GREVIOs medlemmer og andre medlemmer af delegationerne, derudfører landebesøg.5. For at sikre, at GREVIOs medlemmer og de øvrige medlemmer af dele-gationerne, der gennemfører landebesøg, nyder fuld ytringsfrihed og fuld-stændig uafhængighed i udførelsen af deres hverv, skal de nyde fortsatimmunitet fra retsforfølgelse, hvad angår skriftlige eller mundtlige udtalel-ser og alle handlinger udført af dem under udførelsen af deres hverv, uag-tet at de pågældende personer ikke længere varetager sådanne hverv.6. De i stk. 1 i dette bilag nævnte personer indrømmes privilegier og im-muniteter for at sikre den uafhængige udførelse af deres hverv i GREVIOsinteresse og ikke for at give dem personlige fordele. Hvis Europarådetsgeneralsekretær finder, at de immuniteter, der er indrømmet de i stk. 1 idette bilag nævnte personer, er til hinder for normal retsudøvelse, og hvisdet er muligt, uden at GREVIOs interesser lider skade derved, kan han el-ler hun ophæve disse immuniteter.

Bilag 2Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I straffeloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 1028 af 22. august 2013, foreta-ges følgende ændringer:§ 94.Forældelsesfristen regnes fraden dag, da den strafbare virksom-hed eller undladelse er ophørt.Stk. 2.Når strafbarheden afhængeraf eller påvirkes af en indtrådt følgeeller anden senere begivenhed, reg-nes fristen dog først fra følgens el-ler begivenhedens indtræden.Stk. 3.Er forholdet begået på etdansk skib uden for riget, regnesfristen fra den dag, da skibet erkommet til dansk havn. Fristensbegyndelsestidspunkt kan dog ikkeefter denne bestemmelse udskydes imere end 1 år.Stk. 4.For overtrædelse af §§ 210og 216-224, § 225, jf. §§ 216-224,§ 226, § 227, stk. 1, § 245 a, § 246,jf. § 245 a, og § 262 a, stk. 2, overfor en person under 18 år eller af §232 over for et barn under 15 årregnes forældelsesfristen dog tid-ligst fra den dag, den forurettedefylder 21 år. Hvis gerningsmandenved vold, ulovlig tvang efter § 260eller på anden måde ved en strafbarhandling har tvunget forurettede tilat undlade at anmelde lovovertræ-delsen til politiet, regnes forældel-sesfristen dog tidligst fra det tids-punkt, hvor tvangen er ophørt.Stk. 5-6.---