REU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 360: Procesbevillingsnævnets årsberetning 2012

Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del Bilag 360
Offentligt

Procesbevillingsnævnet

Årsberetning 2012

ProcesbevillingsnævnetÅrsberetning 2012

Udgivet af:

ProcesbevillingsnævnetSt. Kongensgade 1-3, 2. sal1264 København KTelefon 33 12 13 20Telefax 33 12 10 77Hjemmeside: www.procesbevillingsnaevnet.dk

Fotograf:Kristian Brasen

Procesbevillingsnævnets årsberetninger fra årene 2003 til 2012 kan findes påhttp://www.procesbevillingsnaevnet

IndholdsfortegnelseForord........................................................................................................................................................ 71NÆVNETS ETABLERING,SAMMENSÆTNING OG SEKRETARIAT.......................................................... 91.11.21.31.42Nævnets etablering.................................................................................................................. 10Nævnets afdeling for appeltilladelser...................................................................................... 12Nævnets afdeling for fri proces............................................................................................... 14Nævnets sekretariat.................................................................................................................. 15

SAGSBEHANDLING........................................................................................................................... 162.12.22.32.4Forberedelse af nævnsbehandlingen........................................................................................ 17Nævnsbehandling.....................................................................................................................18Underretning og aktindsigt...................................................................................................... 19Produktivitet............................................................................................................................ 21Ansøgninger om appeltilladelse og klager over afslag på fri proces............................... 21Produktivitet pr. medarbejder.......................................................................................... 21

2.4.12.4.22.52.63

I orkanens øje – fuldmægtig i Procesbevillingsnævnets sekretariat........................................ 23Musene og hjulet – kontorsekretariatets arbejde i Procesbevillingsnævnet.............................25

NÆVNETS VIRKSOMHED I2012I AFDELINGEN FOR APPELTILLADELSER................................... 273.1Generelt.................................................................................................................................... 28Nævnsbehandlede sager i 2012........................................................................................ 29Sagsbehandlingstiden....................................................................................................... 34Anmodning om genoptagelse og aktindsigt..................................................................... 36

3.1.13.1.23.1.33.2

Civile sager.............................................................................................................................. 372. instansbevillinger i civile sager.................................................................................... 37Ankesager.................................................................................................................... 37Kæresager.................................................................................................................... 383. instansbevillinger i civile sager.................................................................................... 39Ankesager.................................................................................................................... 39Kæresager.................................................................................................................... 41

3.2.13.2.1.13.2.1.23.2.23.2.2.13.2.2.23.3

Straffesager.............................................................................................................................. 422. instansbevillinger i straffesager................................................................................... 423. instansbevillinger i straffesager................................................................................... 44Ankesager.................................................................................................................... 44

3.3.13.3.23.3.2.1

3.3.2.24

Kæresager.................................................................................................................... 47

KONKRETE SAGER,HVORI DER I2012ER TRUFFET AFGØRELSE I NÆVNETS AFDELING FORAPPELTILLADELSER.................................................................................................................................. 484.14.2Generelt.................................................................................................................................... 49Civile sager.............................................................................................................................. 50Civile ankesager............................................................................................................... 50Civile kæresager.............................................................................................................. 54

4.2.14.2.24.3

Straffesager.............................................................................................................................. 61Anke i straffesager........................................................................................................... 61Kære i straffesager........................................................................................................... 64

4.3.14.3.25

NÆVNETS VIRKSOMHED I2012I AFDELINGEN FOR FRI PROCES...................................................... 695.1Generelt.................................................................................................................................... 70Nævnsbehandlede sager i 2012........................................................................................ 71Sagsbehandlingstiden....................................................................................................... 72Anmodning om genoptagelse og aktindsigt..................................................................... 74

5.1.15.1.25.1.35.2

Fri proces til sager i 1. instans................................................................................................. 75Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 325............................................................... 75Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 328............................................................... 76Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 329............................................................... 78Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 336............................................................... 79

5.2.15.2.25.2.35.2.45.35.3.15.3.25.3.35.3.45.45.56

Fri proces til ankesager............................................................................................................ 80Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 325............................................................... 80Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 328............................................................... 81Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 329............................................................... 82Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 336............................................................... 83

Klager over Civilstyrelsens afgørelser om afslag på genoptagelse.......................................... 83Klager over Civilstyrelsens afgørelser om aktindsigt.............................................................. 83

KONKRETE SAGER,DER ER AFGJORT I2012I AFDELINGEN FOR FRI PROCES................................... 846.16.2Generelt.................................................................................................................................... 85Processuelle spørgsmål............................................................................................................ 85Procesrisiko...................................................................................................................... 85

6.2.16.3

Retsplejelovens § 325.............................................................................................................. 85Økonomiske betingelser for fri proces............................................................................. 85

6.3.1

6.46.4.1

Retsplejelovens § 328.............................................................................................................. 86Retsplejelovens § 328, stk. 1, jf. stk. 2, rimelig grund til at føre proces.......................... 86Retsplejelovens § 328, stk. 1, jf. stk. 2, strafbart forhold................................................ 87Retsplejelovens § 328, stk. 3, formodningsreglen........................................................... 87Retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1, erhvervssager.......................................................... 88

6.4.26.4.36.4.46.56.66.77

Retsplejelovens § 329.............................................................................................................. 89Genoptagelsessager.................................................................................................................. 93Vestre Landsrets dom af 16. oktober 2012 (U 2013.299 V).................................................... 95

LITTERATUR..................................................................................................................................... 997.17.2Litteratur om appeltilladelser................................................................................................. 100Litteratur om fri proces.......................................................................................................... 103

BILAG............................................................................................................................................. 1048.1Retsplejelovens kapitel 1 a. Procesbevillingsnævnet............................................................. 105

8.2Bekendtgørelse nr. 1338 af 3. december 2007 om forretningsordenen forProcesbevillingsnævnet..................................................................................................................... 1068.38.48.5Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse.................... 109Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om fri proces................................................... 114Bekendtgørelse nr. 1153 af 5. december 2011 om fri proces................................................ 119

ForordProcesbevillingsnævnet blev etableret pr. 1. januar 1996 og har fra starten haft til opgave attræffe afgørelse vedrørende ansøgninger om 2. og 3. instansbevilling i civile sager og istraffesager. Fra 2007 har nævnet endvidere været klageinstans i forhold til Civilstyrelsensafslag på fri proces. De to sagstyper behandles i to forskellige afdelinger, dels i en afdeling forappeltilladelser, dels i en afdeling for fri proces. Alle sager forberedes i et sekretariat, der erfælles for de to afdelinger. Procesbevillingsnævnet skal sikre, at retsvæsenets ressourceranvendes på de rigtige sager.Denne årsberetning omfatter en almindelig orientering om nævnets etablering, sammensætningog sekretariat. Der er desuden en statistisk del, der indeholder en lang række talmæssigeopgørelser og grafiske illustrationer for sagerne i nævnet i 2012. Dette suppleres af en omtale afet uddrag af konkrete sager, der har været behandlet i begge nævnets afdelinger. Herudoverfortæller flere af sekretariatets ansatte, om dette at være en engageret del af hverdagen på enspændende og dynamisk arbejdsplads.2012 har på flere måder været et skelsættende år. I løbet af foråret havde sekretariatet som led iDanmarks Domstoles projekt om mål og værdier en temadag og en række opfølgende møder,hvor sekretariatet satte ord på vores mål og værdier. Forløbet udmøntede sig bl.a. i en folder,hvor vi minder os selv om, hvad vores opgave er, og hvordan den skal løses. I folderen er detbl.a. anført, at vi har respekt for den opgave, vi skal løse, og vi bestræber os på at udføre denmed høj faglig kvalitet. Vi skal være imødekommende, indlevende og grundige, og vi skalbehandle sagerne effektivt og så hurtigt, som det er forsvarligt. Vi skal hver dag gør os umagefor at leve op til dette ambitionsniveau.Med udgangen af året skiftede Procesbevillingsnævnet adresse fra Rådhuspladsen til KongensNytorv på adressen St. Kongensgade 1-3, 2. sal. Flytningen var vellykket og betød, at vi var igang igen fra dag ét. Billederne i årsberetningen giver et fint indtryk af vores nye omgivelser.2012 var desuden året, hvor nævnet både modtog og afgjorde det højeste antal sager samlet seti forhold til tidligere år. Vi er således kommet godt igennem 2012.

Og med disse ord her i et nyt begivenhedsrigt år 2013 – og med mange interessante opgaverforan os – ønsker vi god fornøjelse med læsning af beretningen.

Poul Dahl JensenFormand

Hanne KjærulffSekretariatschef

1 NÆVNETS ETABLERING,SAMMENSÆTNING OGSEKRETARIAT

1.1 Nævnets etableringProcesbevillingsnævnet har siden 1. januar 1996 forestået behandlingen af ansøgninger om2. og 3. instansbevillinger i civile sager og straffesager.

Procesbevillingsnævnet er oprettet ved lov nr. 390 af 14. juni 1995 om ændring afretsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn m.v.).

Ved lov nr. 1082 af 20. december 1995 om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje,lov om rettens pleje i Grønland og forskellige andre lovbestemmelser om procesbevillinger(Ændringer som følge af oprettelsen af Procesbevillingsnævnet) gennemførtes denødvendige konsekvensændringer i bestemmelser om procesbevillinger i særlovgivningenog i den særlige lovgivning for Grønland og Færøerne. Loven trådte i kraft for Danmark ogGrønland den 1. januar 1996. Loven blev sat i kraft for Færøerne den 1. juli 1999 vedbekendtgørelse nr. 454 af 16. juni 1999.

Ved lov nr. 402 af 26. juni 1998 om ændring af retsplejeloven mv. (rekruttering afdommere m.v.) blev nævnet bevillingsmæssigt og administrativt henlagt underDomstolsstyrelsen.

Procesbevillingsnævnet fik med virkning fra 1. januar 2007 tillagt kompetencen til atbehandle klager over Civilstyrelsens afslag på fri proces efter retsplejeloven. Den nye friproces-ordning blev indført ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 om ændring af retsplejelovenog forskellige andre love (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces).

Procesbevillingsnævnet består herefter af afdelingen for appeltilladelser og afdelingen forfri proces.

Ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love(Politi- og domstolsreform) blev Procesbevillingsnævnets opgaver i afdelingen forappeltilladelser yderligere udvidet. Byretterne blev med virkning fra den 1. januar 2007 denalmindelige førsteinstans i alle civile sager, således at fri anke til Højesteret kun vil kunnefinde sted i de sager, der er henvist fra byret til landsret, og sager fra Sø- og Handelsretten.

Ellers kræves nævnets tilladelse. Samtidig blev nævningesager med virkning fra 1. januar2008 henlagt til behandling i byretten som 1. instans med appeladgang til landsretten. Ankei straffesager til Højesteret kan herefter kun ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Lovreglerne om Procesbevillingsnævnets virksomhed er placeret i kapitel 1 a iretsplejeloven. Kapitlet er medtaget som bilag 8.1 til årsberetningen. Af forarbejderne tilbestemmelserne (FT 1994/95, tillæg A, side 2956 og 2959) fremgår, dels atProcesbevillingsnævnet ikke er en del af domstolssystemet, dels at nævnet ikke er en del afden offentlige forvaltning, hvilket bl.a. indebærer, at nævnet ikke er omfattet afoffentlighedsloven, forvaltningsloven og ombudsmandsloven. For nævnets virksomhedgælder dog bestemmelserne i persondataloven.

Procesbevillingsnævnets forretningsorden er senest blevet ændret i 2007 med virkning fraden 1. januar 2008. Den nugældende forretningsorden er bekendtgjort i Lovtidende vedbekendtgørelse nr. 1338 af 3. december 2007. Forretningsordenen er medtaget som bilag8.2 til årsberetningen.

Som bilag 8.3 er desuden medtaget de bestemmelser i retsplejeloven, der i 2012 gavhjemmel for appeltilladelser. Med virkning fra den 1. juli 2010 er der indført hjemmel til atmeddele begrænset bevilling til Højesteret.

Som bilag 8.4 er medtaget de bestemmelser i retsplejeloven, der giver hjemmel formeddelelse af fri proces. Bilag 8.5. til årsberetningen er bekendtgørelse nr. 1153 af 5.december 2011 om de økonomiske betingelser for fri proces.

1.2 Nævnets afdeling for appeltilladelserProcesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser består af en højesteretsdommer(formand), en landsdommer, en byretsdommer, en advokat med møderet for Højesteret ogen professor i retsvidenskab eller en anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse.Beskikkelsen af de 4 førstnævnte medlemmer sker efter indstilling til justitsministeren frahenholdsvis Højesteret, landsretterne, Den Danske Dommerforening og Advokatrådet.Professoren beskikkes uden forudgående indstilling. Nævnets medlemmer kan kun afsættesefter de regler, der gælder for dommere, det vil sige af Den Særlige Klageret. Der bliverdesuden beskikket en eller flere suppleanter for hvert af nævnets medlemmer.Medlemmerne og suppleanterne bliver beskikket for en periode på to år med mulighed forgenbeskikkelse for yderligere to år.Nævnets afdeling for appeltilladelser bestod i perioden 1. januar – 30. juni 2012 affølgende medlemmer:Højesteretsdommer Poul Dahl JensenLandsdommer Marie S. MikkelsenByretsdommer Søren HafstrømAdvokat Per MagidProfessor Vibe Ulfbeck

Suppleanter for nævnsmedlemmerne:Højesteretsdommer Henrik WaabenLandsdommer Arne BrandtByretsdommer Steen Friis NielsenAdvokat Henrik StagetornAdvokat Jacob GoldschmidtProfessor Jens Hartig Danielsen

I overensstemmelse med reglerne om beskikkelse er der med virkning fra den 1. juli 2012sket en udskiftning, således at landsdommer Inge Neergaard Jessen er ordinært medlem, oglandsdommer Dorte Jensen er indtrådt som suppleant, ligesom byretsdommer Martin KochClausen er ordinært medlem, og byretsdommer Marianne Lund Larsen er indtrådt somsuppleant.

Sammensætning af nævnets afdeling for appeltilladelser var med virkning fra den 1.juli 2012 -31. december 2012:

Højesteretsdommer Poul Dahl JensenLandsdommer Inge Neergaard JessenByretsdommer Martin Koch ClausenAdvokat Per MagidProfessor Vibe Ulfbeck

Suppleanter for nævnsmedlemmerne:Højesteretsdommer Henrik WaabenLandsdommer Dorte JensenByretsdommer Marianne Lund LarsenAdvokat Henrik StagetornAdvokat Jacob GoldschmidtProfessor Jens Hartig Danielsen

1.3 Nævnets afdeling for fri procesProcesbevillingsnævnetsafdelingforfriprocesbestårafenlandsdommer

(afdelingsformand), en byretsdommer og en advokat. Beskikkelsen af de 3 medlemmer skerefter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis landsretterne, Den DanskeDommerforening og Advokatrådet. Nævnets medlemmer og suppleanter kan kun afsættesefter de regler, der er gældende for dommere, det vil sige af Den Særlige Klageret. Derbliver desuden beskikket en eller flere suppleanter for hvert af nævnets medlemmer.Medlemmerne og suppleanterne bliver beskikket for en periode på to år med mulighed forgenbeskikkelse for yderligere to år.Nævnets afdeling for fri proces bestod i perioden 1. januar – 31. december 2012 affølgende 3 medlemmer:Landsdommer Lone Kerrn-Jespersen (afdelingsformand)Byretsdommer Kirsten MathiesenAdvokat Christian Dahlager

Suppleanter for nævnsmedlemmerne:Landsdommer Eva StaalByretsdommer Knud Erik SchmidtAdvokat Jeppe SøndergaardAdvokat Birgitte Pedersen

1.4 Nævnets sekretariatProcesbevillingsnævnets bistås af et sekretariat, der antages af nævnets formand, jf.forretningsordenens § 1, stk. 3.

Sekretariatet bestod pr. 1. januar 2013 af følgende:Sekretariatschef Hanne KjærulffChefkonsulent Lisbeth FeldvossChefkonsulent Peter Juul AgergaardFuldmægtig Christian AndersenFuldmægtig Johanna Bach-FrommerFuldmægtig Lise DamgaardFuldmægtig Maibrit Friborg DavidsenFuldmægtig Anne Kirstine GørtzFuldmægtig Stine Harkov HansenFuldmægtig Kirstine Mejer-WarnichFuldmægtig Morten SchrollFuldmægtig Kristian SeierøeFuldmægtig Helene Mørkeberg NielsenFuldmægtig Anders ThøgersenFuldmægtig Christian Sivert BrogaardFuldmægtig Sofie-Amalie Greegaard BrandiKontorleder Pernille Kær JensenKontorfuldmægtig Louise ChristensenKontorfuldmægtig Helene Glade HegnerServicemedarbejder Karin Kofoed NæsagerStud.jur. Anna Andersen

Årsværksforbruget i Procesbevillingsnævnet var i 2012 på 20,3 årsværk.

2 SAGSBEHANDLING

2.1 Forberedelse af nævnsbehandlingenReglerne om Procesbevillingsnævnets sagsbehandling findes i retsplejelovens kapitel 1 a ogi nævnets forretningsorden. Det fremgår af retsplejelovens § 25, at nævnet selv fastsættersin forretningsorden.Efter § 2 i forretningsordenen drager nævnets formand og afdelingsformand omsorg forsagernes forberedelse med bistand fra nævnets sekretariat. En ansøgning om appeltilladelseog klage over afslag på fri proces skal efter forretningsordenens § 3 være skriftlig og angivede grunde, som ansøgeren eller klageren vil påberåbe sig. Henvendelsen skal ledsages afkopi af den eller de afgørelser, som er truffet vedrørende sagen, samt kopier af dokumenter,der i øvrigt er af betydning for sagens afgørelse.Beregning af ansøgnings- eller klagefristen sker i overensstemmelse med retsplejelovensregler om anke- og kærefrister, jf. forretningsordenens § 3, stk. 3. Nævnet kan i enappeltilladelsessag bortse fra en fristoverskridelse, hvis retsplejelovens betingelser herfor eropfyldt. Ved en klage over afslag på fri proces kan nævnet se bort fra en fristoverskridelse,hvis denne er undskyldelig.Procesbevillingsnævnet accepterer, at en ansøgning eller klage alene fremsendes pr. telefaxeller e-mail. En ansøgning eller klage, der sendes pr. telefax eller e-mail, skal ikke(nødvendigvis) følges op af en original ansøgning eller klage.Ansøgninger eller klager skal være nævnets sekretariat i hænde senest kl. 15.00 den dag,ansøgnings- eller klagefristen udløber, jf. forretningsordenens § 3, stk. 3, 1. pkt.Sekretariatet underretter efter forretningsordenens § 4 ansøgeren eller klageren ommodtagelsen af henvendelsen. En nærmere orientering om behandling af sager iProcesbevillingsnævnetkansespåProcesbevillingsnævnetshjemmeside

(www.procesbevillingsnaevnet.dk).Alle ansøgninger og klager visiteres af sekretariatschefen eller dennes stedfortræder så vidtmuligt samme sag, som de bliver modtaget.

Ved ansøgninger om appeltilladelser tilstræber sekretariatet at gøre ansøgerne opmærksompå en eventuel mulighed for at appellere direkte i tilfælde, hvor dette er muligt, eller hvordet dog er tvivlsomt, om Procesbevillingsnævnets tilladelse er nødvendig.Procesbevillingsnævnet medvirker som altovervejende hovedregel ikke ved oplysningen afde sager, der forelægges for nævnet.Der bliver konkret taget stilling til, om en modpart skal anmodes om at fremkomme medeventuelle bemærkninger inden en nærmere angivet frist.Formanden eller afdelingsformanden afgør efter forretningsordenens § 5, om akterne fraden forudgående behandling af sagen skal indhentes.

2.2 NævnsbehandlingNævnets afgørelser i afdelingen for appeltilladelser og i afdelingen for fri proces træffesefter forretningsordenens § 6 ved møder, der almindeligvis afholdes en gang om ugen.Nævnets behandling sker på grundlag af notater udarbejdet af sekretariatet for hver enkeltsag. Sagerne til behandling på mødet udsendes til medlemmerne ugedagen før. Hastendesager kan dog udsendes med kortere frist.Nævnets møder er ikke offentlige, og sagens parter har ikke adgang til møderne, jf.forretningsordenens § 7, stk. 2.I begge nævnets afdelinger deltager samtlige nævnsmedlemmer i møderne, det vil sige 5medlemmer i afdelingen for appeltilladelser og 3 medlemmer i afdelingen for fri proces. Itilfælde af et medlems forfald indkaldes om muligt medlemmets suppleant. Har et eller fleremedlemmer og disses suppleanter forfald, kan nævnet træffe beslutning, hvis henholdsvis 3medlemmer i afdelingen for appeltilladelser og 2 medlemmer i afdelingen for fri proces ertil stede, jf. forretningsordenens § 11, stk. 1, og § 14, stk. 1.Beslutninger træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed, jf. forretningsordenens § 11,stk. 2, og § 14, stk. 2. I afdelingen for appeltilladelser er formandens stemme afgørende itilfælde af stemmelighed. I afdelingen for fri proces kræves enighed, hvis afgørelsen alenetræffes af 2 medlemmer.

Nævnets afdeling for appeltilladelser har ikke i øvrigt fundet det hensigtsmæssigt at benytteden i retsplejelovens § 25, stk. 2, givne adgang til at afgøre sagerne med 3-mandsnævnbestående af en dommer, en advokat og en universitetslærer.I forretningsordenens § 8 er fastsat, at formanden henholdsvis afdelingsformanden udenforelæggelse for nævnet kan tage stilling til behandlingen af henvendelser, som falder udenfor nævnets kompetence. Formanden og afdelingsformanden kan herudover i særligegrupper af tilfælde i henhold til skriftlige retningslinjer, fastsat af nævnet ved enstemmigbeslutning, træffe afgørelse på nævnets vegne uden forelæggelse for nævnet.Nævnets afdeling for appeltilladelser og afdeling for fri proces har bemyndiget formandenog afdelingsformanden til at afgøre visse sagstyper. Bemyndigelsen til formanden ogafdelingsformanden omfatter bl.a. genoptagelsesanmodninger, når der ikke er grundlag forat genoptage behandling af sagen, idet der ikke foreligger nye væsentlige oplysninger.

2.3 Underretning og aktindsigtNævnets afgørelse meddeles efter forretningsordenens § 17 ansøgeren eller klageren udenangivelse af, hvilke medlemmer der har deltaget i sagens behandling, og hvordan de harstemt. Efter begæring bliver det oplyst, hvem der har deltaget i sagens behandling.I sager vedrørende appeltilladelser sender nævnet også afgørelsen i kopi til orientering til enmodpart, der er underrettet eller hørt i anledning af ansøgningen. I sager om fri proces skerdette kun, hvis modparten i selve retstvisten rent undtagelsesvist er blevet hørt i forbindelsemed klagen.I sager vedrørende appeltilladelser bliver der tillige givet underretning til den eller de retter,der har truffet afgørelse i sagen. Hvis der meddeles tilladelse til anke eller kære tilHøjesteret, underrettes – som udgangspunkt – udgiver af Ugeskrift for Retsvæsen, KarnovGroup Denmark A/S.I sager vedrørende fri proces bliver der tillige givet underretning til Civilstyrelsen.Som forudsat i forarbejderne til lovgivningen om Procesbevillingsnævnets virksomhedbegrundes nævnets afgørelser kun med henvisning til indholdet af de bestemmelser, der

giver hjemmel for meddelelse af appeltilladelse eller fri proces. En særlig bestemmelseherom er optaget i forretningsordenens § 17, stk. 2.Nævnsbehandlingen i begge nævnets afdelinger er gratis for ansøgeren eller klageren, oghverken disse eller modparten kan bliver pålagt sagsomkostninger i anledning afnævnsbehandlingen.Efter forretningsordenens § 18 meddeles aktindsigt af formanden eller afdelingsformanden ioverensstemmelse med retsplejelovens §§ 41-41 g, 255 a og 729 a-729 d med de fornødnetillempninger. Begæring om indsigtsret fra den registrerede i medfør af lov om behandlingaf personoplysninger behandles efter lovens §§ 31-34.

2.4 Produktivitet2.4.1 Ansøgninger om appeltilladelse og klager over afslag på fri procesI nedenstående tabel ses udviklingen i antal ordinære sager – appeltilladelser – i perioden2007-2012:2007Uafsluttede sager fra året førAntal modtagne sagerAntal afsluttede sagerUafsluttede sager ved årets udgang43820082172009153201017520111202012181

1.158 1.261 1.289 1.340 1.401 1.582*1.379 1.325 1.267 1.395 1.340 1.494*217153175120181269

*Dette tal omfatter ikke genoptagelsessager og sager om anmodning om aktidsigt

I nedenstående tabel ses udviklingen i antal ordinære sager – fri proces – for 2007-2012:2007Uafsluttede sager fra året førAntal modtagne sagerAntal afsluttede sagerUafsluttede sager ved årets udgang020083902009225201025520112232012215

1.023 1.084 1.124 1.268 1.147 1.170*633 1.249 1.094 1.300 1.155 1.254*390225255223215131

*Dette tal omfatter ikke genoptagelsessager og sager om anmodning om aktidsigt

2.4.2 Produktivitet pr. medarbejderProduktiviteten pr. medarbejder er for 2012 – tilsvarende som i 2007-2011 – beregnet medudgangspunkt i det samlede antal sager i afdelingen for appeltilladelser og afdelingen for friproces. For at kunne foretage en sammenligning af tallene for produktivitet gennem en 6-årig periode indgår antal sager for anmodninger om genoptagelse og anmodninger omaktindsigt for 2012ikkei nedenstående skema. Antallet af årsværk omfatter samtligemedarbejdere i Procesbevillingsnævnets sekretariat.

Udviklingen i antal afsluttede sager pr. årsværk 2007-2012200720082009201020112012

Antal afsluttede sager – appelAntal afsluttede sager – fri procesAntal afsluttede sager i altAntal årsværk

1.379 1.325 1.267 1.395 1.340 1.494633 1.249 1.094 1.300 1.155 1.2542.012 2.574 2.361 2.695 2.495 2.74816,120,020,022,020,020,3

Antal afsluttede sager pr. årsværk125,0 128,7 118,1 122,5 124,8 135,4

Produktiviteten ses at ligge nogenlunde konstant i perioden 2007-2012 beregnet pr. antalsager. Der er dog sket en forbedring i effektiviteten i 2012 i forhold til de foregående år.Det bemærkes, at Procesbevillingsnævnet i opgørelsen af produktiviteten ikke foretager ensåkaldt vægtning af sagerne.

2.5 I orkanens øje – fuldmægtig i Procesbevillingsnævnets sekretariataf Sofie-Amalie Gregaard Brandi (ansat siden januar 2013) og Kristian Porsager Seierøe (ansat siden april2010)

Vi er for tiden 14 juridiske fuldmægtige i Procesbevillingsnævnets sekretariat. Voresopgave er at yde juridisk bistand til nævnets to afdelinger.Som fuldmægtige forbereder vi sagerne til nævnet og udarbejder et notat om hver enkeltsag. Hvad enten der er tale om en ansøgning om appeltilladelse eller en klage over et afslagpå fri proces, indeholder notatet efter en kort præsentation af den problemstilling, somsagen rejser, en gennemgang dels af sagens faktum, dels af de juridiske forhold i sagen.Notatet afsluttes med fuldmægtigens indstilling om, hvordan nævnet bør afgøre sagen.Forinden notatet med bilag udsendes til nævnsmedlemmerne, gennemgår en afsekretariatets to chefkonsulenter, evt. sekretariatschefen, notatet, og fuldmægtigen ogchefkonsulenten drøfter eventuelle tvivlsspørgsmål. Sparringen med chefkonsulenternebidrager til at sikre, at vores arbejde altid er af høj faglig kvalitet. Fuldmægtigen får pånævnsmøderne lejlighed til at overvære gennemgangen af de sager, fuldmægtigen harbehandlet. Man får således et unikt indblik i, hvordan nævnsmedlemmerne ser på denpågældende sag og de af fuldmægtigen fremførte synspunkter i notatet. Fuldmægtigen stårogså for efterarbejdet i sagen, herunder navnlig udarbejdelse af afgørelsen samt eventuelnyhedstekst til hjemmesiden, hvis der er givet appeltilladelse til Højesteret.Typisk skifter man fra uge til uge mellem arbejdet med appelsager og fri processager.Arbejdet med begge sagstyper giver fuldmægtigen mulighed for at beskæftige sig medspørgsmål, der er principielle, eller som af andre grunde har betydelig samfundsinteresse.Ofte har sagerne endvidere stor betydning for den enkelte borger, og vi er optagede af, atborgeren får en ordentlig og værdig behandling.Procesbevillingsnævnet behandler sager fra hele landet, og som fuldmægtig iProcesbevillingsnævnets sekretariat har man således både overblik og ”fingeren på pulsen”– man får på daglig basis et godt indblik i, hvilke typer problemstillinger som for tidenbehandles ved domstolene. Man kan derfor medvirke til at gøre en forskel – og få en følelseaf at være med til at præge retsudviklingen.

I vores flotte nye rammer på Kongens Nytorv finder man et kollegialt og uformeltarbejdsmiljø, og vores team er ungt og dynamisk. Selvom vi har travlt, er kvaliteten ihøjsædet, og man har en unik mulighed for at beskæftige sig indgående med vigtigejuridiske problemstillinger inden for alle grene af juraen, hvilket i høj grad styrker ogudvikler ens juridiske metode. Som fuldmægtig får man endvidere løbende, hurtig og megethøjt kvalificeret feedback på sit arbejde.Fuldmægtige til Procesbevillingsnævnets sekretariat rekrutteres bredt. I sekretariatet findessåledesfuldmægtigemedfortidsomdommerfuldmægtige,advokatereller

advokatfuldmægtige, fuldmægtige på Justitsministeriets eller andre ministeriers områder,faglige organisationer mv. Det er også en stor styrke, at der jævnligt ansættes nyuddannedejurister.Som fuldmægtig i Procesbevillingsnævnets sekretariat bliver du godt klædt på til din viderekarriere som jurist – inden eller uden for domstolssystemet.

2.6

Musene og hjulet – kontorsekretariatets arbejde i Procesbevillingsnævnet

af Louise Christensen (ansat siden april 2009) og Pernille Kær Jensen (ansat siden juni 2004)

Musene - det er os i kontorsekretariatet.Vi er for tiden 5 ansatte i kontorsekretariatet: 1 kontorleder, 2 kontorfuldmægtige, 1servicemedarbejder og 1 jurastuderende.Kontorsekretariatets opgaver er mange og breder sig vidt. Vi tager os ikke kun afjournalarbejde, men også i større og mindre grad af administrative og praktiske opgaver.Hjulet starter med oprettelse af ansøgning eller klage, hvor forarbejdet i form af indhentelseaf akter, udtalelser mv. klargøres, så sagen er klar til videre juridisk behandling hos denfuldmægtig, der skal være ansvarlig for sagen. I den mellemliggende periode, hvor sagenbehandles af fuldmægtigen, tager vi endvidere hånd om undervejsbreve og andenkorrespondance, der skal laves inden fuldmægtigens udarbejdelse af notatet.Notatet med bilag samt dagsorden sendes til nævnets medlemmer, som herefter på detugentlige nævnsmøde træffer afgørelse i sagen.Når afgørelserne efter nævnsmødet er underskrevet, tager vi os af den afsluttende proces isagsforløbet. Dette består af udsendelse af afgørelse og underretning af sagens parter omnævnets afgørelse.Vores opgave er kort og godt - at få hjulet til at dreje rundt.En anden side af vores arbejde er at servicere borgere, advokater, anklagemyndighedenm.fl. ved personlige og telefoniske henvendelser.Ved siden af journalarbejdet har vi en bred palet af administrative opgaver. Det ereksempelvis indkøb af inventar og kontorartikler, statistik, ferieregistrering, hjemmeside, itog regnskab samt meget mere.Vi, der arbejder i kontorsekretariatet, er ikke juridisk uddannede, men vi tilegner os i højgrad et indblik i den verden, som juristerne arbejder i. Dette sker både i forbindelse medsagsgangene, men også når der ugentligt på vores fællesmøde i sekretariatet blivergennemgået nogle af de sager, som er afgjort på nævnsmøderne den uge.

Vi føler os privilegeret over for de meget varierende opgaver, vi varetager ikontorsekretariatet. Der er ikke to dage, der er ens. Teamet er ungt, og humøret er i topsamtidigt med, at opgaverne udføres engageret og omhyggeligt.

3 NÆVNETS VIRKSOMHED I2012I AFDELINGENFOR APPELTILLADELSER

3.1 GenereltNævnet har i 2012 afholdt 42 møder i afdelingen for appeltilladelser.Den 1. januar 2012 var 181 sager uafsluttede.Nævnet har i 2012 modtaget 1.582 sager om appeltilladelse.Til sammenligning modtog nævnet i 2007 – 2011 følgende antal sager:År200720081.26120091.28920101.34020111.401

Antal sager1.158

Her er de modtagne sager fra 2007 til 2012 illustreret i et søjlediagram:2000150010005000200720082009201020112012

Tallene viser et støt stigende antal modtagne sager i perioden 2007-2011 og en størrestigning på 181 flere modtagne sager i 2012 i forhold til 2011.Der er i 2012 blevet afsluttet 1.494 sager. Heraf er 228 sager blevet afgjort udennævnsbehandling (tilbagekaldt, videresendt til anden myndighed, afvist som faldende udenfor nævnets kompetence mv.).Der var herefter den 31. december 2012 269 uafsluttede sager.

3.1.1 Nævnsbehandlede sager i 2012Nævnet har i 2012 afgjort 1.266 sager, der fordeler sig således:BevillingerRealitetsafslagFristafslagi alt

2. instans civile sager3. instans civile sager2. instans straffesager3. instans straffesager

61515638

10854766283

1224614

181622128335

Nedenfor er den talmæssige fordeling grafisk gengivet:

2. instans civile sagerBevillingerRealitetsafslagFristafslag

3. instans civile sagerBevillingerRealitetsafslagFristafslag

2. instans straffesagerBevillinger

3. instans straffesagerBevillinger

RealitetsafslagFristafslag

Sagerne fordeler sig således på henholdsvis anke og kære:BevillingerRealitetsafslagFristafslagI alt

2. instans civile sager (anke)2. instans civile sager (kære)3. instans civile sager (anke)13. instans civile sager (kære)32. instans straffesager3. instans straffesager (anke)3. instans straffesager (kære)

273422229456185206

51572433046619687

938166140

8794273349128228107

I gruppen med 3. instans civile ankesager er medtaget sagstyper, hvor appel til Højesteret i sager,der behandles af landsretten som 1. instans og til dels Sø- og Handelsretten, kræverProcesbevillingsnævnets tilladelse. Det gælder særskilt anke af sagsomkostninger i domme afsagtaf landsretterne og Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 368, stk. 5.Der er i 2 af ankesagerne meddelt begrænset bevilling.I gruppen med 3. instans civile kæresager er medtaget sagstyper, hvor appel til Højesteret afkendelser og beslutninger afsagt i en sag, der behandles af landsretterne som 1. instans og til delsSø- og Handelsretten, kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens § 392, stk. 2.Der er i 1 kæresag meddelt begrænset bevilling.Der er i 3 ankesager meddelt begrænset bevilling.Der er i 1 kæresag meddelt begrænset bevilling.

Nedenfor er fordelingen i 3. instans civile sager og straffesager grafisk angivet påhenholdsvis anke- og kæresager:

3. instans civile sagerankeBevillingerRealitetsafslagFristafslag

3. instans civile sagerkæreBevillingerRealitetsafslagFristafslag

3. instans straffesagerankeBevillingerRealitetsafslagFristafslag

3. instans straffesagerkæreBevillingerRealitetsafslagFristafslag

En undersøgelse af udviklingen i antallet af afgjorte sager, bevillinger mv. i årene 2007 til2012 fremstår således:20071.059168658122464423922911438697312362492720081.0991607070205428042141100305317297502262120091.075187788623525694193796295116269372161620101.2471825997266179250025114465711334712461720111.1641578155215768146629108445410323642491020121.26618161108126225154724128566663353828314

Antal afgjorte sager2. instans civile sagerBevillingerRealitetsafslagFristafslag3. instans civile sagerBevillingerRealitetsafslagFristafslag2. instans straffesagerBevillingerRealitetsafslagFristafslag3. instans straffesagerBevillingerRealitetsafslagFristafslag

En undersøgelse af antallet af henholdsvis anke- og kæretilladelser til Højesteret i forholdtil antallet af realitetsbehandlede ansøgninger i årene 2007 til 2012 har givet følgenderesultat:20073.instans civile sager (anke)1Ansøgninger efter rpl. § 371Bevillinger efter rpl. § 371Bevillingsandel i hele procentAnsøgninger efter rpl. § 368, stk. 52Bevillinger efter rpl. § 368, stk. 5Bevillingsandel i hele procent3. instans civile sager (kære)3AnsøgningerBevillingerBevillingsandel i hele procent3. instans straffesager (anke)AnsøgningerBevillingerBevillinger i hele procent3. instans straffesager (kære)AnsøgningerBevillingerBevillingsandel i hele procent1

20082344017 %1318%2543915 %1702816 %1062221 %

20092132813 %2414%2514016 %1572818 %9699%

20102663413 %18317 %3085518 %1552315 %1624830 %

20112333013 %3439%2804817 %1803922 %1332519 %

2012247219%1816%333299%214188%1072019 %

1921910 %10330 %232209%185158%1002121 %

I gruppen med 3. instans civile ankesager er medtaget ansøgninger og bevillinger efter følgende hjemler,hvor kriteriet for at meddele tilladelse til anke til Højesteret ligesom i retsplejelovens § 371 er, at sagen er afprincipiel karakter:2

Konkurslovens § 254, jf. retsplejelovens § 371.Retsplejelovens § 665, stk. 1(ophævet pr. 1. marts 2012), jf. retsplejelovens § 371.Retsplejelovens § 475, stk. 3, jf. § 371.Færøernes retsplejelov.Grønlands retsplejelov

Efter retsplejelovens § 368, stk. 5, kan Procesbevillingsnævnet meddele tilladelse til særskilt anke tilHøjesteret af bestemmelser om sagsomkostninger i domme afsagt af landsretterne eller Sø- og Handelsretten,såfremt afgørelsen herom er af principiel karakter.3

I gruppen med 3. instans civile kæresager er medtaget ansøgninger og bevillinger efter følgende hjemler,hvor kriteriet for at meddele tilladelse til kære til Højesteret ligesom i retsplejelovens § 392, stk. 2, er, at sagener af principiel karakter:Konkurslovens § 254, jf. retsplejelovens § 392, stk. 2.Dødsboskiftelovens § 105, jf. retsplejelovens § 392, stk. 2.Retsplejelovens § 391, stk. 3.Færøernes retsplejelovGrønlands retsplejelov.

3.1.2 SagsbehandlingstidenProcesbevillingsnævnet foretager årligt en opgørelse af sagsbehandlingstiden i nævnetsafdeling for appeltilladelser og i afdelingen for fri proces. Før 2011 blev dengennemsnitlige sagsbehandlingstid beregnet ud fra antal afsluttede sager i oktober kvartal.Fra 2011 er sagsbehandlingstiden beregnet ud fra antal afsluttede sager over hele året.En opgørelse over sagsbehandlingstiden for 2012 (1.494 sager) i afdelingen forappeltilladelser sammenlignet med årene 2007 – 2011 giver følgende resultat:Andelafsluttedesager i %Under 4 ugerUnder 6 ugerUnder 8 ugerUnder 10 ugerUnder 12 ugerUnder 14 ugerUnder 16 ugerAlleAntal sager i alt2007243541465256611003992008365572828992931004252009365772859094961003372010356277879295971004112011315066778388921001.3402012263848596979871001.494

Det bemærkes, at der i sagsbehandlingstiden indgår den tid, som er medgået tilkontradiktion og indhentelse af nødvendige bilag fra ansøgeren, retterne mv.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i afdelingen for appeltilladelser er i 2012 på 8,6uger. Der er således tale om en stigning på 1,6 uger i forhold til 2011, hvor dengennemsnitlige sagsbehandlingstid var på 7,0 uger.Denne stigning i sagsbehandlingstiden skyldes navnlig, at der er modtaget - og også afgjort- væsentlig flere sager, hvorfor gennemløbstiden gennemsnitligt er blevet lidt længere, ogsåselvom den samlet produktivitet var højere i 2012 i forhold til de foregående år. Se heromogså afsnit 2.4 om produktivitet.

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid antal uger2006-20122018161412108642020062007200820092010201120126,66,35,88,67,0Gennemsnitligsagsbehandlingstid antaluger 2006-201217,214,2

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i afdelingen for appeltilladelser er fra 2006 blevetmere end halveret frem mod 2012, som ovenstående graf viser.Det er nævnets mål, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke overstiger 6-8 uger.Nævnet vil derfor i 2013 have fokus på igen at nedbringe sagsbehandlingstiden til under 8uger.

3.1.3 Anmodning om genoptagelse og aktindsigtDet bemærkes, at nævnets behandling af sager om anmodning om genoptagelse og af sagerom anmodning om aktindsigt indtil 1. januar 2012 blev journaliseret under den tidligeresag. Med virkning fra 1. januar 2012 har nævnet journaliseret anmodning om genoptagelseog anmodning om aktindsigt i særskilte sager.Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser har således udover de ovenfor nævnteantal sager på 1.582 i 2012 modtaget 101 anmodninger om genoptagelse af sager iafdelingen for appeltilladelse, hvoraf de 93 sager blev afsluttet i 2012 med en gennemsnitligsagsbehandlingstid på 3,8 uger.Nævnets afdeling for appeltilladelser har bemyndiget formanden til at afgøregenoptagelsesanmodninger, når der ikke er grundlag for at genoptage behandling af sagen,idet der ikke foreligger nye væsentlige oplysninger.Af de 93 afsluttede sager om genoptagelse meddelte formanden i henhold til ovennævntebemyndigelse afslag på genoptagelse i 85 sager. I 8 sager blev anmodning om genoptagelsebehandlet på et nævnsmøde. I alle 8 sager besluttede nævnet at genoptage sagen, fordi derforelå væsentlige nye oplysninger. I 7 af disse sager fastholdt nævnet de tidligere meddelteafslag, og i 1 sag meddelte nævnet bevilling.Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser har i 2012 desuden modtaget 27anmodninger om aktindsigt, som alle blev afsluttet i 2012 med en gennemsnitligsagsbehandlingstid på 0,4 uger.

3.2

Civile sager

I afsnit 3.2. og 3.3. foretages en talmæssig gennemgang af de afgjorte sager i afdelingen forappeltilladelser. I kapitel 4 er refereret en række af de sager, hvor Procesbevillingsnævnethar meddelt appeltilladelse til Højesteret. Se også Procesbevillingsnævnets hjemmeside,hvor der løbende bliver opdateret nyheder i afdelingen for appeltilladelser.3.2.1 2. instansbevillinger i civile sager3.2.1.1 AnkesagerNævnet har i 2012 realitetsbehandlet 78 ansøgninger om tilladelse til anke fra byret tillandsret i sager angående krav, der efter påstanden har en økonomisk værdi af højest 10.000kr., jf. retsplejelovens § 368, stk. 2. Bevilling blev meddelt i 27 sager.Sagerne fordeler sig som følger:BevillingerAftale- og formueretErstatningFast ejendomForeningsforholdForsikringsretLejeretParkeringAndelsboligforholdAndetI alt92010950127Afslag282001662651

En oversigt over antal bevillinger mv. i tidligere år fremgår af årsberetningerne for årene1996-2011.

3.2.1.2

Kæresager

Nævnet har i 2012 realitetsbehandlet 81 ansøgninger om kæretilladelse i sager, hvorbyretten har fastsat sagsomkostninger til højest 10.000 kr., jf. retsplejelovens § 389, stk. 2,§ 391, stk. 2, og § 584a, stk. 2. Bevilling blev meddelt i 30 sager. Herudover har nævnet i2012 realitetsbehandlet 10 ansøgninger om tilladelse til kære fra byret til landsret afafgørelser om udlæg, der har en økonomisk værdi af højst 10.000 kr., jf. retsplejelovens §584, stk. 2. Bevilling blev meddelt i 4 sager.En oversigt over antal bevillinger mv. i tidligere år fremgår af årsberetningerne for årene1996-2011.

3.2.2 3. instansbevillinger i civile sager3.2.2.1 AnkesagerNævnet har i 2012 realitetsbehandlet 235 ansøgninger om tilladelse til at anke domme, somer afsagt af en landsret som 2. instans, til Højesteret, jf. retsplejelovens § 371. Bevillingblev meddelt i 20 sager.Sagerne fordeler sig som følger:BevillingerAftale- og formueretAndelsboligforholdAnsættelsesretArveretErstatning, personskadeErstatning, rådgiveransvarErstatning, tingsskadeErstatning, andetFamilieretFast ejendomForsikringsretForældreansvarslovFreds- og æreskrænkelserImmaterialretKommunalretKonkursretLejeretNaboretRetsplejelovAndetI alt4320100011000000701020Afslag410741952811236410226141518215

Herudover har Procesbevillingsnævnet i 2012 realitetsbehandlet følgende ansøgninger omtilladelse til anke til Højesteret:18ansøgningeromtilladelsetilsærskiltankeafbestemmelserom

sagsomkostninger i domme, som er afsagt af en landsret eller Sø- og Handelsretten,jf. retsplejelovens § 368, stk. 5. Nogle af sagerne vedrører domme, som er afsagt aflandsretterne som 1. instans. Bevilling blev meddelt i 1 sag.8ansøgningerisagervedrørendeadministrativfrihedsberøvelseefter

retsplejelovens § 475, stk. 3, jf. § 371. Bevilling blev meddelt i 1 sag.3 ansøgninger efter den færøske retsplejelov. Der blev ikke meddelt bevilling isagerne.1 ansøgning efter den grønlandske retsplejelov. Der blev ikke meddelt bevilling isagen.

Et udvalg af de sager, hvori nævnet har meddelt tilladelse til anke til Højesteret, er referereti afsnit 4.2.1.En oversigt over antal bevillinger mv. i tidligere år fremgår af årsberetningerne for årene1996-2011.

3.2.2.2 KæresagerNævnet har i 2012 realitetsbehandlet følgende ansøgninger om tilladelse til kære tilHøjesteret:212 ansøgninger om tilladelse til kære af landsretternes og Sø- og Handelsrettenskendelser og beslutninger, jf. retsplejelovens § 392, stk. 2. Nogle af sagernevedrører kendelser og beslutninger, der er afsagt eller truffet af landsretterne isager, der behandles af landsretterne som 1. instans. Bevilling blev meddelt i 18sager.102 ansøgninger om tilladelse til kære af landsretternes afgørelser i fogedsager, jf.retsplejelovens § 585. Bevilling blev meddelt i 11 sager.1 ansøgning om kæretilladelse efter lov om dødsboskifte § 105, stk. 1, jf.retsplejelovens § 392, stk. 2. Der blev ikke meddelt bevilling i sagen.9 ansøgninger om kæretilladelse efter konkurslovens § 254, jf. retsplejelovens §392, stk. 2. Der blev ikke meddelt bevilling i sagerne.3 ansøgninger om tilladelse til kære af landsrettens domme om afvisning efterretsplejelovens § 391, stk. 3. Der blev ikke meddelt bevilling i sagerne.6 ansøgninger efter den færøske retsplejelov. Der blev ikke meddelt bevilling isagerne.

Et udvalg af de sager, hvori nævnet har meddelt tilladelse til kære til Højesteret, er referereti afsnit 4.2.2.En oversigt over antal bevillinger mv. i tidligere år fremgår af årsberetningerne for årene1996-2011.

3.3

Straffesager

3.3.1 2. instansbevillinger i straffesagerNævnet har i 2012 realitetsbehandlet 122 ansøgninger om tilladelse til anke fra byret tillandsret i sager, hvor ankeadgangen er begrænset i medfør af retsplejelovens § 903, stk. 1,jf. § 902, stk. 1 og 2.106 af ansøgningerne var indgivet af tiltalte, mens 16 ansøgninger var fraanklagemyndigheden. Bevilling blev meddelt i 56 sager, heraf 42 bevillinger til tiltalte og14 til anklagemyndigheden.Tiltaltes ansøgninger om ankeOversigt over ansøgninger om 2. instansbevillinger fra tiltalte, som nævnet harrealitetsbehandlet i 2012:Sager om overtrædelse af straffeloven:BevillingerFreds- og æreskrænkelserHærværkOvertr. mod tjenestemandTyveriAndetI alt3224516Afslag1416517

Sager om overtrædelse af særlovgivningen:BevillingerArbejdsmiljølovgivningDyrebeskyttelseLov om euforiserende stofferFiskeriFærdselslov, hastighedFærdselslov, andetNatur- og miljøbeskyttelseOrdensbekendtgørelsenRestaurationslovenRetsplejelovVåben og fyrværkeriAnden særlovgivningI alt111121013100526Afslag0000142007011447

En oversigt over antal bevillinger mv. i tidligere år fremgår af årsberetningerne for årene1996-2011.

Anklagemyndighedens ansøgninger om ankeOversigt over ansøgninger om 2. instansbevillinger fra anklagemyndigheden i straffesager,som nævnet har realitetsbehandlet i 2012:BevillingerStrfl., andetTyveriFærdselslov, hastighedFærdselslov, andetNatur- ogmiljøbeskyttelseAnden særlovgivningI alt11221714Afslag0010012

En oversigt over antal bevillinger mv. i tidligere år fremgår af årsberetningerne for årene1996-2011.3.3.2 3. instansbevillinger i straffesager3.3.2.1 AnkesagerNævnet har i 2012 realitetsbehandlet 208 ansøgninger om tilladelse til at anke domme, somer afsagt af en landsret som 2. instans, til Højesteret, jf. retsplejelovens § 932. 201ansøgninger var indgivet af tiltalte, mens 7 var indgivet af anklagemyndigheden. Bevillingtil tiltalte blev meddelt i 10 sager og til anklagemyndigheden i 6 sager.Nævnet har i 2012 har desuden realitetsbehandlet 4 sager efter den grønlandskeretsplejelov. Der blev meddelt bevilling i 2 af sagerne. Ansøgningerne var indgivet aftiltalte.Nævnet har i 2012 har herudover realitetsbehandlet 2 sager efter den færøske retsplejelov.Der blev ikke givet bevilling i sagerne. Ansøgningerne var indgivet af tiltalte.

Et udvalg af de sager, hvori nævnet har meddelt tilladelse til anke til Højesteret, er referereti afsnit 4.3.1.En oversigt over antal bevillinger mv. i tidligere år fremgår af årsberetningerne for årene1996-2011.

Tiltaltes ansøgninger om ankeOversigt over ansøgninger fra tiltalte, jf. retsplejelovens § 932, som nævnet harrealitetsbehandlet i 2012:Sager om overtrædelse af straffeloven:BevillingerBerigelseskriminalitetDrabFalsk forklaring og ankl.Freds- og ærekrænkelseOvertr. mod tjenestemandNarkotikaPersonfarlig kriminalitet*RøveriSædelighedsforbrydelserUdvisningAndetI alt1002003102110Afslag1013157929814166118

* Inkluderer ikke røveri og drab, der er opgjort særskilt, eller vold mod tjenestemand, der er inkluderet irubrikken overtrædelser mod tjenestemand.

Sager om overtrædelse af særlovgivningen:BevillingerArbejdsmiljølovgivningenDyrebeskyttelseslovgivningErst. straf. retlig forfølg.FærdselslovLov om euforiserende stofferNatur- og miljøbeskyttelseRestaurationslovenTold, skat og afgifterVåben og fyrværkeriAnden særlovgivningI alt00110000002Afslag268292311110577

Anklagemyndighedens ansøgninger om ankeOversigt over ansøgninger om 3. instansbevillinger fra anklagemyndigheden i straffesager,som nævnet har realitetsbehandlet i 2012:BevillingerUdvisningPersonfarlig kriminalitetStrfl., andetErst. Straf. retlig. forfølg.RetsplejelovFærdselslovI alt1111116Afslag0100001

3.3.2.2 KæresagerNævnet har i 2012 realitetsbehandlet 105 ansøgninger om tilladelse til kære af landsrettenskendelser og beslutninger i ankesager, jf. retsplejelovens § 968 a, stk. 1, landsrettensafgørelser i kæresager, jf. retsplejelovens § 973 og landsrettens afgørelser om vederlag tilforsvarerne, jf. retsplejelovens § 1013, stk. 3.Bevilling blev meddelt i 20 sager.Ansøgning var indgivet af tiltalte i 103 sager, heraf 39 sager vedrørendevaretægtsfængsling. Bevilling blev meddelt i 18 sager. 6 af disse sager vedrørtevaretægtsfængsling. Ansøgning var indgivet af anklagemyndigheden i 2 sager. Der blevmeddelt bevilling i begge sager.Nævnet har desuden i 2012 realitetsbehandlet 2 ansøgninger om kæretilladelse efter denfærøske retsplejelov. Der blev ikke meddelt bevilling i sagerne.Et udvalg af de sager, hvori nævnet har meddelt tilladelse til kære til Højesteret, er referereti afsnit 4.3.2.En oversigt over antal af bevillinger mv. i tidligere år fremgår af årsberetningerne fra årene1996-2011.

4 KONKRETE SAGER,HVORI DER I2012ERTRUFFET AFGØRELSE I NÆVNETS AFDELINGFOR APPELTILLADELSER

4.1 GenereltProcesbevillingsnævnet behandler ansøgninger om appeltilladelser i civile sager ogstraffesager. Nedenfor er omtalt et uddrag af sager, hvori Procesbevillingsnævnet harmeddelt appeltilladelse til Højesteret. I civile sager er kriteriet for at meddele tilladelse tilappel til Højesteret, at sagen er principiel karakter, og i straffesager tillige, hvis derforeligger særlige grunde.Med virkning fra 1. juli 2010 blev der indført hjemmel til at meddele begrænset 3.instansbevilling, hvis særlige grunde taler for det. Denne særlige hjemmel har væretudnyttet i 7 sager i 2012.Procesbevillingsnævnet skal sikre, at retsvæsnets ressourcer anvendes på de rigtige sager.Afdelingen for appeltilladelser skal således blandt andet medvirke til, at Højesteretsressourcer primært anvendes på sager, der rejser spørgsmål af generel betydning forretsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssigrækkevidde. For at få tilladelse til at indbringe en sag for Højesteret skal den således haveen retlig betydning, der rækker ud over den enkelte sag.Procesbevillingsnævnet er opmærksom på, at der ved visse sagsområder kan være behovfor at meddele bevilling i et antal af sager vedrørende samme problemstilling, således atHøjesteret får mulighed for at fastlægge retspraksis ved at udstikke mere differentierederetningslinjer på et givent område.Årsberetningen for 2012 indeholder alene referater af udvalgte sager, hvori der er truffetafgørelse i sager om tilladelse til anke eller kære til Højesteret. Se desudenProcesbevillingsnævnets hjemmeside www.procesbevillingsnaevnet.dk, der har referater afde sager, hvor der er meddelt appeltilladelse til Højesteret. Referaterne bliver løbendeoffentliggjort. Retsplejelovens regler om appeltilladelser er medtaget som bilag 8.3.

4.2 Civile sager4.2.1 Civile ankesagerKunne en boligforening ophæve to lejemål i medfør af generalklausulen i almenlejelovens §90, stk. 1, nr. 12, som følge af lejernes sønners kriminalitet?To lejeres beboelseslejemål var af boligforeningen blevet ophævet i medfør afalmenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 12, under henvisning til, at lejernes sønner var blevet dømtfor røveri samt ildspåsættelse på en institution beliggende på boligforeningens område.Såvel bolig- som landsretten fandt, at ophævelserne havde været berettiget. Landsrettenudtalte, at det måtte indgå i vurderingen af, hvorvidt lejernes fjernelse var påkrævet påophævelsestidspunktet,atlejernessønnervarregistreretsomfraflyttedepå

ophævelsestidspunktet, at lejerne havde beboet lejemålene i en længere årrække, og atlejerne fortsat havde hjemmeboende børn. Landsretten tillagde dog efter en samletafvejning karakteren og grovheden af sønnernes forbrydelser afgørende vægt.Procesbevillingsnævnet meddelte lejerne tilladelse til anke til Højesteret.Boligretten i Århus’ domme af 30. marts 2011 (BS 8-989/2010 og BS 8-990/2010).Vestre Landsrets domme af 21. marts 2012 (B-0920-11 og B-0919-11).Tilladelser til anke til Højesteret af 27. april 2012 (PBN 2012-22-0196 og PBN 2012-22-0197).

Afvisning af sag om opfyldelse af aftale, der stred mod lov og ærbarhed, jf. DL 5-1-2To husejere havde indgået en aftale med et selskab om en byggeentreprise, hvorefterselskabet skulle renovere husejernes hus. Selskabets konkursbo videreførte en sag modhusejerne vedrørende betaling af et påstået resttilgodehavende efter byggeriets afslutning.Byretten fandt ikke den indgåede aftale urimelig, og da det ikke var godtgjort, at der varbetalt eller forelå mangler ved det udførte arbejde, blev husejerne pålagt at betale503.792,93 kr. til konkursboet. Landsretten anså det bevist, at den indgåede aftale fastsatte,at en væsentlig del af entreprisesummen skulle betales kontant og på en sådan måde, atbetalingen ikke blev bragt til det offentliges kendskab. Landsretten fandt herefter efter deafgivne forklaringer, som var bestyrket af en række af de bilag, der var tilgået sagen frakonkursboet, bevist, at aftalen om byggeriet mellem husejerne og selskabet stred mod lov

og ærbarhed, jf. DL-5-1-2. Herefter afviste landsretten sagen fra domstolene.Procesbevillingsnævnet meddelte konkursboet tilladelse til anke til Højesteret.Retten i Næstveds dom af 30. september 2010 (BS 14-1875/2008).Østre Landsrets dom af 23. februar 2012 (B-2959-10).Tilladelse til anke til Højesteret af 13. juli 2012 (PBN 2012-22-0169).

Begrænset bevilling i sag om bl.a. efterbetaling af lønmodtagerandel af pensionsbidragEn elev rejste krav mod sin arbejdsgiver om betaling af en række beløb, herunderefterbetaling af pension. Sagen blev først behandlet i et fagligt udvalg og derefter iTvistighedsnævnet, hvor eleven fik medhold i sine krav. Arbejdsgiveren indbragteTvistighedsnævnets afgørelse for byretten, hvis afgørelse af eleven blev indbragt forlandsretten. I ankesagen tog arbejdsgiveren bekræftende til genmæle i forhold til påstandenom efterbetaling af arbejdsgiverandelen af pensionsbidraget. Landsretten henviste til, atTvistighedsnævnets kompetence efter erhvervsuddannelseslovens § 65 var begrænset til attræffe afgørelse om erstatning, og frifandt bl.a. på denne baggrund arbejdsgiveren forefterbetaling af lønmodtagerandelen af pensionsbidraget, idet denne løbende var udbetalt tileleven, der derfor ikke havde lidt noget tab. Landsretten stadfæstede i øvrigtTvistighedsnævnets afgørelse. Procesbevillingsnævnet meddelte eleven tilladelse til anke tilHøjesteret af den del af sagen, der vedrørte spørgsmålet om efterbetaling aflønmodtagerandelen af pensionsbidraget.Københavns Byrets dom af 25. maj 2011 (BS 13A-1896/2010).Østre Landsrets dom af 6. juni 2012 (B-2087-11).Begrænset tilladelse til anke til Højesteret af 29. november 2012 (PBN 2012-22-0398).

Var långivers samtykke til overdragelse af kommanditanparter en gyldighedsbetingelse –også i det indbyrdes forhold mellem kommanditselskabet og den enkelte kommanditist?Ifølge et kommanditselskabs vedtægter krævede enhver overgang af ejendomsretten tilkommanditanpartersamtykkefrakomplementarenogselskabetslångivere.En

kommanditist aftalte med direktøren i komplementaren, som havde tegningsretten alene, atdenne skulle erhverve kommanditanparterne. Der forelå imidlertid ikke samtykke fra

selskabets långivere. Kommanditselskabet stævnede kommanditisten med påstand ombetaling af et beløb svarende til summen af dennes resthæftelse. Såvel by- som landsrettendømte kommanditisten til at betale. Landsretten udtalte blandt andet, at långivers samtykkeefter vedtægtsbestemmelsen var en gyldighedsbetingelse også i forholdet mellemkommanditisten og selskabet. Herefter, og da selskabet ikke havde udvist retsfortabendepassivitet, tiltrådte landsretten, at kommanditisten ikke var frigjort fra sine forpligtelser tilatbetaledeafselskabetopkrævedebeløb.Procesbevillingsnævnetmeddelte

kommanditisten tilladelse til anke til Højesteret.Samtidig genoptog Procesbevillingsnævnet en sammenlignelig sag, som nævnet tidligerehavde behandlet, og hvor samme kommanditselskab havde fået afslag på anketilladelse tilHøjesteret. I den sag havde landsretten fundet, at samme kommanditselskabhavdeudvistretsfortabende passivitet over for en anden kommanditist, der uden långivernes samtykkehavde overdraget kommanditanparterne til direktøren. Procesbevillingsnævnet meddelte idenne sag kommanditselskabet tilladelse til anke til Højesteret. Kun kommanditselskabet iden anden sag har udnyttet bevillingen, mens kommanditisten i den første sag ikke haranket til Højesteret.Retten i Roskildes dom af 25. november 2010 (BS 10A-2405/2009) og Retten på Bornholms dom af 22. marts2010 (BS 265/2009).Østre Landsrets domme af henholdsvis 6. januar 2012 (B-3680-10) og 10. februar 2011 (B-969-10).Tilladelser til anke til Højesteret af 4. april 2012 (PBN 2012-22-0048 og PBN 2012-22-0083).

Det bemærkes, at Procesbevillingsnævnet i en tredje sag om samme emne meddelte enkommanditist tilladelse til anke til Højesteret af en dom afsagt af Østre Landsret den 12.marts 2012. Tilladelsen er dog ikke udnyttet.Retten i Lyngbys dom af 31. januar 2011 (BS 150-2284/2009).Østre Landsrets dom af 12. marts 2012 (B-488-11).Tilladelse til anke til Højesteret af 3. juli 2012 (PBN 2012-22-0239).

Sag om forældelse af tilbagebetalingskrav for overpris på andelsbolig.Køberen af en andelslejlighed anlagde sag mod sælgeren med påstand om, at sælgerenskulle tilbagebetale en påstået overpris. I det særskilt udskilte spørgsmål om forældelse

fandt by- og landsret, at et eventuelt krav ikke var forældet. Landsretten henviste til, atkravet på tilbagebetaling af overpris hvilede på den forudsætning, at den valuarvurdering,som dannede grundlag for prisfastsættelsen af andelen ved købet i april 2008, ikke varudtryk for ejendommens handelsværdi, og at køberen ikke før et beboermøde i juli 2009kendte eller burde have kendt sit eventuelle krav på tilbagebetaling. Da sag var anlagtmindre end 6 måneder efter beboermødet, var et eventuelt krav ikke forældet, jf.andelsboligforeningslovens § 16, stk. 3. Sælgeren ankede med Procesbevillingsnævnettilladelse til Højesteret. Højesteret stadfæstede landsrettens dom og udtalte bl.a., at der ikkegælder en almindelig pligt for køberen af en andelsbolig til i forbindelse med købet atforanstalte nærmere undersøgelser af værdien af andelsboligforeningens ejendom med denkonsekvens, at manglende undersøgelse fører til, at et eventuelt krav mod sælgerenforældes 6 måneder efter aftalens indgåelse. Højesteret fandt, at hverken de oplysninger,der var i det materiale, som køberen havde modtaget forud for købet, elleromstændighederne i øvrigt havde givet køberen særlig anledning til at foranstalte nærmereundersøgelser af ejendommens værdi. Køberen burde på tidspunktet for indgåelsen afkøbsaftalen således ikke have kendt sit eventuelle krav. Heller ikke efter købet og frem tilbegyndelsen af juli 2009, hvor køberen modtog indkaldelsen til beboermødet, burdekøberen have kendt sit eventuelle krav. Herefter fandt Højesteret, at et eventuelt krav ikkevar forældet.Retten på Frederiksbergs dom af 4. april 2011 (BS E-3599/2009).Østre Landsrets dom af 16. september 2011 (B-1591-11).Tilladelse til anke til Højesteret af 30. januar 2012 (PBN 2011-22-0425).Højesterets dom af 17. april 2013 (sag 70/2012).

Sag om tilbagebetalingskrav for overpris på andelsbolig.Køberen af en andelsbolig anlagde sag mod sælgeren af andelsboligen og mod detejendomsadministrationsselskab, som havde udfærdiget overdragelsesaftalen, med krav omtilbagebetaling af overpris. Køberen havde i marts 2009 købt en andelsbolig til en pris, dervar fastsat på baggrund af den maksimalpris, der var besluttet på generalforsamlingen i april2008. Maksimalprisen var fastsat på baggrund af en valuarvurdering pr. 31. december 2007,der fastsatte værdien af ejendommen til 115 mio. kr. I januar 2009 indhentede

andelsboligforeningen en ny valuarvurdering, hvor handelsværdien af andelsboligen blevfastsat til 100 mio. kr. pr. 31. december 2008, og på en generalforsamling i april 2009, dvs.efter købet af andelsboligen, blev maksimalprisen for andelsboligen på baggrund afvaluarvurderingen pr. 31. december 2008 nedsat med ca. 500.000 kr. Landsrettens flertalfandt, at den pris, der var betalt for andelsboligen, ikke oversteg maksimalprisen efterandelsboligforeningslovens § 5, og frifandt sælger og ejendomsadministrator for køberenskrav (dissens). Køberen ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse til Højesteret overfor både sælger og administrator. Højesteret udtalte, at oplysningen om den nyevaluarvurdering var af så væsentlig betydning for andelens værdi, at der burde have værettaget højde herfor ved overdragelsen af andelen. Højesteret fandt, at faldet i andelens værdipå handelstidspunktet var af en sådan størrelsesorden, at købsprisen var fastsat i strid medden lovbestemte maksimalpris, jf. andelsboligforeningslovens § 5, stk. 1. Sælgeren måttederfortilbagebetaleoverprisentilkøberen.Højesteretfandtendvidere,at

andelsboligforeningens administrator, der havde rådgivet om salget, havde handletansvarspådragende over for køberen og sælgeren. Administratoren hæftede derfor solidariskmed sælgeren for betalingen til køberen. Sælgerens tab var dog ikke opstået som følge afadministratorens rådgivning, men på grund af faldet i ejendommens værdi, og sælgerenskulle derfor friholde administratoren for betalingen til køberen, mens administratorenskulle friholde sælgeren for sagsomkostningerne til køberen.Københavns Byrets dom af 12. oktober 2010 (BS 17B-5708/2009).U 2013.1076 H.

4.2.2 Civile kæresagerVar 2 drenge ulovlig tilbageholdt af moderen i Danmark, så de skulle tilbageleveres tilfaderen i USA?En moder og en fader havde under deres ægteskab i USA fået 3 børn sammen. I maj 2010rejste moderen med parternes tre fællesbørn på henholdsvis 7 år, 3 år og 3 måneder tilDanmark på sommerferie. Faderen, der var forblevet i familiens hjem i USA, meddelteunder ferien, at han ville skilles. Under en e-mailkorrespondance mellem parterne ibegyndelsen af juni 2010 oplyste moderen, at hun ønskede at blive i Danmark med børnene.

Hun bad faderen om en erklæring om, at børnene kunne blive hos hende i Danmark, så dekunne komme i skole og børnehave samt modtage lægehjælp. Faderen underskrev den 12.juni 2010 en erklæring, ifølge hvilken han gav tilladelse til, at børnene kunne bo hos deresmoder i Danmark. Den 16. september 2010 anlagde faderen sag om skilsmisse ogforældremyndighed ved en domstol i Arizona, USA, som den 5. august 2011 traf afgørelseom, at børnene skulle tilbageleveres til faderen i USA. Den 13. september 2011 anmodedefaderen om tilbagegivelse af børnene i henhold til Haagerbørnebortførelseskonventionen.Fogedretten blev på baggrund af den amerikanske dom anmodet om bistand med udleveringaf børnene til faderen i USA. Sagen var på dette tidspunkt tillige indbragt for domstolene iDanmark, men udsat efter børnebortførelseslovens § 19, stk. 1. Fogedretten, der afslog atudlevere børnene, udtalte, at uanset om det blev lagt til grund, at den amerikanske domhavde retskraft eller ej i Danmark, fandtes der at være alvorlig risiko for, at udlevering villevære til skade for børnenes sjælelige og legemlige sundhed eller på anden måde sætte dem ien situation, som de ikke burde tåle, jf. børnebortførelseslovens § 11, nr. 2. Landsrettenfandt ikke grundlag for at antage, at faderen ved sin erklæring havde accepteret, at børnenevarigt fik bopæl i Danmark, og ændrede på baggrund af den amerikanske dom fogedrettensafgørelse således, at de 2 ældste børn skulle udleveres til faderen i USA, idet der imodsætning til det yngste barn ikke fandtes at være grundlag for at nægte tilbagegivelseefter børnebortførelseslovens § 11, nr. 2. Moderen kærede med Procesbevillingsnævnetstilladelse til Højesteret, der bestemte, at ingen af børnene skulle tilbagegives til faderen iUSA. Højesteret lagde til grund, at faderen ved sin erklæring af 12. juni 2010 havdesamtykket til, at børnene tog varigt ophold hos deres moder i Danmark. Da børnene herefterhavde fået bopæl (”habitual residence”) i Danmark, tilkom kompetencen vedrørendespørgsmålet om børnenes opholdssted myndighederne i Danmark, ikke USA. Der forelåendvidereikkeenulovligtilbageholdelseefterbørnebortførelseslovenog

Haagerbørnebortførelseskonventionen.Tilladelse til kære til Højesteret af 9. marts 2012 (PBN 2012-23-0014).U 2012.336 H.

Skal der ske afvisning af kæremål, hvor originalt kæreskrift først blev modtaget 8 dage efterkærefristens udløb?Efter byrettens dom modtog byretten pr. e-mail den 8. maj 2012, som var 6 dage førkærefristens udløb, et kæreskrift vedrørende omkostningsafgørelsen i dommen. Det varanført, at originalt kæreskrift var afsendt samtidig, og at der var indbetalt kæreafgift. Detoriginale kæreskrift kom imidlertid ikke frem til byretten, der 7 dage efter kærefristensudløb anmodede om tilsendelse af nyt originalt kæreskrift, som byretten så modtog først 8dage efter fristens udløb. Landsretten afviste kæremålet under henvisning til, at detoriginale kæreskrift ikke kunne anses for ekspederet således, at det måtte forventes at væreretten i hænde senest den første hverdag efter kærefristens udløb, jf. retsplejelovens § 394,stk. 2, 2. pkt. Procesbevillingsnævnet meddelte de kærende tilladelse til kære til Højesteret.For Højesteret blev det dokumenteret, at kæreafgift var indbetalt til byretten den 9. maj2012. Under disse omstændigheder lagde Højesteret til grund, at de kærende havde sendtdet originale kæreskrift som oplyst, således at det måtte forventes at være retten i hændesenest den første hverdag efter kærefristens udløb. Kæren var dermed rettidig. Landsrettenskendelse om afvisning blev derfor ophævet, og kæremålet hjemvist til realitetsbehandlingvedTilladelse til kære til Højesteret af 17. september 2012 (PBN 2012-22-0383).U 2013.1162 H.

landsretten.

Opkrævning af berammelsesafgift i forbindelse med berammelse af en delforhandling, jf.retsplejelovens § 253.I en sag, hvorunder der var nedlagt påstand om betaling af 50 mio. kr., og som behandledesaf landsretten i 1. instans, havde landsretten besluttet at udskille en påstand om afvisning ogen påstand om frifindelse for tiden til særskilt behandling og afgørelse, jf. retsplejelovens §253, stk. 1 og 2. Landsretten opkrævede i forbindelse med berammelsen af forhandlingenom disse påstande en berammelsesafgift hos sagsøgeren på 75.000 kr. Sagsøgerenprotesterede, men Vestre Landsret fastholdt opkrævningen, jf. retsafgiftslovens § 2, stk. 1,under henvisning til, at delforhandlingen ville kunne medføre, at sagens behandling vedlandsretten blev afsluttet. Sagsøgeren kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse sagentil Højesteret, der (med dissens) fastslog, at berammelsesafgiften skal betales forud for den

første del af hovedforhandlingen i tilfælde, hvor denne foreløbigt begrænses til enkelte afde spørgsmål, sagen omfatter. Der skal kun betales berammelsesafgift én gang, og dettegælder, uanset om rettens afgørelse af de udskilte spørgsmål ikke fører til en afslutning afsagen ved denne instans, og der derfor bliver spørgsmål om en yderligere hovedforhandlingaf sagens øvrige spørgsmål. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens kendelse.

Vestre Landsrets kendelse af 25. april 2012 (B-0210-11).Tilladelse til kære til Højesteret af 18. juni 2012 (PBN 2012-22-0234).Højesterets kendelse af 21. juni 2013 (sag 208/2012).

Kræver kære til landsretten af flere afgørelser om sagsomkostninger om flere partersbetaling af hver under 10.000 kr. Procesbevillingsnævnets tilladelse?Ved byrettens omkostningsafgørelser var i alt 9 sagsøgere blevet pålagt at betale 7.000 kr.hver i sagsomkostninger til sagsøgte under samme byretssag, efter at de havde hævet sageneller indgået forlig. Ved landsrettens kendelse afvistes to kæremål – iværksat af sagsøgte,der fandt de tilkendte beløb for lave, over for henholdsvis den gruppe sagsøgere, der havdehævet sagerne, og den gruppe sagsøgere, der havde opnået forlig – under henvisning til, atdet følger af retsplejelovens § 389, stk. 2, at kendelser og beslutninger omsagsomkostninger, der er fastsat til højest 10.000 kr., ikke kan kæres, medmindre derforligger tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Landsretten henviste til, at der var tale omindividuelle omkostningsafgørelser vedrørende hver enkelt sagsøger, der ikke for hverenkelt sagsøger oversteg 10.000 kr. Sagsøgte kærede med Procesbevillingsnævnetstilladelse sagerne til Højesteret, der stadfæstede landsrettens kendelse med henvisning til, atkærende ved byrettens beslutninger var blevet tilkendt et omkostningsbeløb på 7.000 kr.hos hver af de indkærede, hvorefter kære af omkostningsafgørelserne fandtes at krævetilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 389, stk. 2.Tilladelser til kære til Højesteret af 3. september 2012 (PBN 2012-22-0217 og PBN 2012-22-0274).U 2013.1763 H.

Hvornår er det bevist, at forældelsesfristen i DL 5-14-4 er afbrudt ved fremsendelse afpåmindelse med almindeligt brev før ikrafttræden af den nye forældelseslov?Ito fogedsagerom udlæg på baggrund af tre gældsbreve fra henholdsvis 1984, 1985 og1986 samt et retsforlig fra 1988 påstod en kreditor fogedsagerne fremmet under henvisningtil, at forældelsesfristen vedrørende alle fire krav var afbrudt ved fremsendelse afpåmindelser til skyldner ved almindeligt brev, som var sket 2 gange i 1995 samt en gang ihenholdsvis 2006, 2007 og 2010. Skyldner påstod sagerne nægtet fremme under henvisningtil, at forældelsen ikke var afbrudt, og forklarede, at han ikke havde modtagetpåmindelserne fra 1995, 2006 og 2007, men at han først hørte fra kreditor ved brevetafsendt i 2010. Fogedretten nægtede at fremme fogedsagen under henvisning til, at kreditorikke havde godtgjort, at de øvrige breve var kommet frem til skyldner. Landsrettenstadfæstede fogedrettens kendelse under henvisning til, at forældelse efter DL 5-14-4afbrydes ved enhver henvendelse fra kreditor til skyldner, og at det er kreditor, der harbevisbyrden for, at skyldner har modtaget påmindelsen, og at afgivelse til almindeligbrevforsendelse kan ikke i sig selv udgøre bevis herfor. Da skyldner havde benægtet at havemodtaget påmindelserne fra 1995, 2006 og 2007, kunne forældelsen efter DL 5-14-4 ikkeanses for afbrudt. Kreditoren kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse sagerne tilHøjesteret.I entredjefogedsag, der handlede om udlæg på baggrund af en dom afsagt i 1989, påstodkreditoren ligeledes fogedsagen fremmet under henvisning til, at forældelsesfristen varafbrudt ved fremsendelse af en påmindelse til skyldner med almindelig brevforsendelse.Denne kreditor fremlagde kopi af et brev af 14. maj 2007 til skyldner på dennesfolkeregisteradresse. Skyldneren bestred at have modtaget påmindelsen og oplyste, atforsendelser til ham erfaringsmæssigt ofte blev fejlleveret, hvis ikke det i CPR-registeretanførte stednavn anførtes i adressen. Fogedretten nægtede at fremme fogedsagen underhenvisning til, at kreditor ikke under disse omstændigheder havde godtgjort, at brevet varkommet frem til skyldner. I landsretten fremlagde kreditoren en sagsrapport, hvoraf detfremgik, at der foruden brevet af 14. maj 2007 var sendt påmindelser til skyldnerhenholdsvis den 12. marts og den 12. november 2007. Brevet af 12. marts 2007 kunnedesuden fremlægges. Østre Landsret lagde herefter til grund, at der var sendt påmindelsertil skyldners folkeregisteradresse tre gange i 2007. Da skyldneren ikke havde dokumenteret

uregelmæssigheder i postgangen, lagde landsretten til grund, at brevene var kommet frem,og ændrede fogedrettens kendelse således, at udlægsforretningen fremmedes. Skyldnerenkærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse sagen til Højesteret.Højesteret behandlede de 3 sager sammen og udtalte, at der ved bedømmelsen af, om enkreditor har ført tilstrækkeligt bevis for, at en påmindelse er afsendt og kommet frem tilskyldneren, f.eks. kan indgå kreditorens redegørelse for sine rutiner for postafsendelse ogmodtagelse af returnerede breve, ligesom der kan blive tale om fremlæggelse af kopi afafsendte breve og udskrift af journalnotater. Der kan endvidere vise sig behov for en bevis-førelse om mulige svigt eller fejlkilder i forbindelse med postomdelingen hos skyldneren.Er der afsendt flere breve, vil sandsynligheden for, at ingen af disse breve skulle værekommet frem til skyldneren, være meget beskeden, såfremt der ikke i øvrigt kan påvisesomstændigheder, der giver anledning til en anden vurdering. Det er ikke udelukket, at enkreditor kan løfte bevisbyrden for, at en påmindelse er kommet frem til skyldneren, selv omder alene er afsendt et enkelt brev. Et enkelt brev vil dog normalt ikke i sig selv væretilstrækkeligt.Ide første to sager,hvor kreditor havde fremlagt kopi af fire breve sendt til skyldnerensfolkeregisteradresse i 1995 (2 stk.), 2006 og 2007, foretaget en elektronisk registrering af deto senest afsendte breve samt oplyst om bl.a. postgangen hos kreditor, fastslog Højesteret,at der ikke var indtrådt forældelse af kravet, da det var usandsynligt, at ingen af breveneskulle være kommet frem til skyldneren. Højesteret ophævede herefter landsrettenskendelse og hjemviste sagerne til fortsat behandling i fogedretten.Iden tredje sag,hvor kreditor havde fremlagt to breve fra 2007, som ikke var kommetretur, samt en sagsrapport, der understøttede, at brevene var afsendt, fastslog Højesteretligeledes, at der ikke var indtrådt forældelse af kravet, da det var meget lidt sandsynligt, atingen af breve skulle være kommet frem til skyldneren. Skyldnerens oplysninger ommanglende angivelse af bynavn og uregelmæssig postgang mv. var ikke af en sådan vægt,at det kunne føre til en anden vurdering. Højesteret stadfæstede herefter landsrettenskendelse.Tilladelser til kære til Højesteret af 20. marts 2012 (PBN 2012-22-0066 og PBN 2012-22-0067) og 4. april2012 (PBN 2012-22-0148).U 2013.165 H.

Det bemærkes, at Procesbevillingsnævnet i en fjerde sag om samme emne i 2012 havdemeddelt en skyldner tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse afsagt af VestreLandsret den 22. december 2011. Tilladelsen er dog ikke udnyttet.Fogedretten i Hernings kendelse af 18. november 2011 (FS 1-4480/2011).Vestre Landsrets kendelse af 22. december 2011 (B-2959-11).Tilladelse til kære til Højesteret af 19. juli 2012 (PBN 2012-22-0318).

4.3 Straffesager4.3.1 Anke i straffesagerVar der hjemmel i den dagældende § 124, stk. 5, jf. stk. 1, i straffeloven til at idømme straffor flugt under afsoning med elektronisk fodlænke?En tiltalt var under en tilståelsessag i byretten fundet skyldig i under afsoning i eget hjem athave afmonteret sin elektroniske fodlænke, hvorefter han forlod hjemmet uden tilladelse frakriminalforsorgen. Byretten henførte forholdet under den dagældende § 124, stk. 5, jf. stk.1, i straffeloven. Landsretten stadfæstede under en af tiltalte iværksat udmålingsankebyrettens dom. Tiltalte ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse sagen til Højesteretog påstod blandt andet frifindelse under henvisning til, at forholdet ikke var strafbart efterstraffelovens § 124. Højesteret udtalte bl.a., at der hverken efter ordlyden af straffelovens §124, stk. 5, 1. pkt., eller forarbejderne til bestemmelsen var holdepunkter for en forståelse afudtrykket ”personer, der … i forbindelse med straffuldbyrdelse uden for kriminalforsorgen… er frihedsberøvet i institution m.v.” som omfattende den, der uden tilladelse forlader sinbolig under afsoning af en fængselsstraf med elektronisk fodlænke. Højesteret fastslogherefter, at der ikke var hjemmel i straffelovens § 124, stk. 5, jf. stk. 1, eller dennes analogitil at straffe tiltalte, som derfor blev frifundet. Som en konsekvens af dommen harFolketinget vedtaget en ændring af § 124, stk. 5, jf. lov nr. 628 af 12. juni 2013.Tilladelse til anke til Højesteret af 7. november 2012 (PBN 2012-25-0238).U 2013.1153/2 H.

Var kravet til beskrivelsen af udførelsesmåden i anklageskriftet i en sag om mishandling ogdrab på to-årig opfyldt?To tiltalte var under en ankesag ved Grønlands Landsret fundet skyldige i mishandling ogdrab på et toårigt barn. De tiltalte, der var henholdsvis barnets mor og dennes samlever,blev hver idømt en foranstaltning på ni års anstaltsanbringelse. Landsretten fandt i forholdtil drabstiltalen, at de tiltalte havde udført handlinger, som de måtte have indset somovervejende sandsynligt ville være livstruende. Landsretten bemærkede i øvrigt, atanklageskriftet i sagen, der for så vidt angår drabsforholdet angav, at dødsårsagen var ensvær traumatisk betinget væskeansamling i kraniet/hjernen, men som ikke nærmere beskrev

de begåede handlinger mod barnets hoved, kunne have været mere præcist. Landsrettenfandt dog efter de konkrete omstændigheder, at der kunne dømmes i overensstemmelse medtiltalen. De tiltalte ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse sagen til Højesteret.Samleveren hævede senere sin anke for Højesteret. For så vidt angår moderen bemærkedeHøjesteret, at det måtte anses for en fejl, at drabstiltalen ikke som udførelsesmåde angavden vold mod barnets hoved, som de tiltalte var fundet skyldige i at have begået, og sommåtte antages at være den umiddelbare årsag til barnets død. Højesteret fastslog imidlertid,at oplysningerne om de voldshandlinger, herunder vold mod barnets hoved, som GrønlandsLandsret havde dømt for, var velkendte for tiltalte, og at anklageskriftets manglendebeskrivelse af volden mod hovedet ikke havde haft betydning for tiltaltes mulighed for attilrettelægge sit forsvar. Under hensyntagen til bl.a. længstetiden for anbringelse i anstalt ogmoderens personlige forhold fastsatte Højesteret straffen til anbringelse i en anstalt fordomfældte i 7 år.Tilladelser til anke til Højesteret af 10. februar 2012 (PBN 2011-25-0260 og PBN 2011-25-0261).U 2012.2944/1H.

Var der tale om et ”egentligt hjemmerøveri” med den virkning, at røveriet af denne grundskulle henføres under strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 288, stk. 2?To tiltalte var under en tilståelsessag i såvel by- som landsret idømt 5 års fængsel for røveriefter strafskærpelsesreglen i straffelovens § 288, stk. 2, der finder anvendelse, når et røverier af særlig grov beskaffenhed, herunder – efter en lovændring i 2011 – nårgerningsmanden er trængt ind i et privat hjem for at begå røveri. Straffene blev fastsat medhenvisning til det i forarbejderne til lov nr. 760 af 29. juni 2011 forudsatte om, at straffenfor hjemmerøveri som udgangspunkt vil være 5 års fængsel svarende til en fordobling af dethidtidige strafniveau. De tiltalte ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse sagen tilHøjesteret, der bemærkede, at de tiltalte efter deres egne forklaringer var trængt ind hosofferet, og ved brug af vold i form af et halsgreb og trussel om vold, herunder trussel medlægtehammer, havde frarøvet ofret diverse personlige effekter og 1.200 kr. i kontanter.Ofret kendte en medgerningsmand, som havde anstiftet, at røveriet blev begået hos detpågældende offer, idet medgerningsmanden dog ikke deltog ikke i selve udførelsen afrøveriet. Højesteret fandt på denne baggrund, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne

lægges til grund, at det havde været hensigten med den gældende strafskærpelsesregel, dertrådte i kraft den 1. juli 2011, at et røveri som det begåede skulle anses som et ”egentligthjemmerøveri”, således at det af den grund var omfattet af straffelovens § 288, stk. 2. Darøveriet heller ikke i øvrigt kunne anses for at være af særlig grov beskaffenhed, fandtHøjesteret herefter, at straffen for begge de tiltalte skulle fastsættes efter straffelovens §288, stk. 1, nr. 1, og Højesteret nedsatte herefter straffen for begge tiltalte til fængsel i 1 årog 6 måneder.Tilladelse til anke til Højesteret af 8. juni 2012 (PBN 2012-25-0108).U 2013.821 H.

Under hvilke omstændigheder kan der straffes i sammenstød for forsøg på grov vold, jf.straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, og fareforvoldelse, jf. straffelovens § 252, stk. 1, nårmotorkøretøj føres på fortov?Det kunne under en straffesag i såvel by- som landsret lægges til grund, at tiltalte havde førten personbil op på et fortov med 30-50 km/t og kørt frem mod en person, der kom gåendepå fortovet få meter fra køretøjet, så denne person var nødsaget til at springe til siden for atundgå at blive påkørt. Byretten fandt det bevist, at personen var blevet påkørt, hvis hun ikkevar hoppet til siden, og at tiltalte måtte have indset, at der var nærliggende risiko for, at hunved sin kørsel kunne ramme personen. På denne baggrund fandt byretten tiltalte skyldig iovertrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, og § 252, stk. 1. Landsretten tiltrådtebyrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet. Tiltalte ankede med Procesbevillingsnævnetstilladelse sagen til Højesteret, der fandt, at det ikke efter landsrettens dom med denfornødne sikkerhed kunne lægges til grund, at landsretten havde fundet det bevist, at tiltaltehavde forsæt til at ramme personen. Højesteret frifandt derfor tiltalte for overtrædelse afstraffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, idet forholdet i stedet alene blev henført understraffelovens § 252, stk. 1. Højesteret nedsatte som følge heraf den af landsretten idømtestraf, som endvidere blev gjort betinget på vilkår af bl.a. samfundstjeneste. Højesteret havdeherudover anledning til at udtale sig mere generelt om muligheden for at straffe for vold oguagtsom legemsbeskadigelse i sammenstød med straffelovens § 252, stk. 1. Højesteretudtalte således blandt andet, at hvis en fører af et motorkøretøj med en ikke ubetydelighastighed kører frem mod en bestemt person, må der foretages en konkret bedømmelse af,

om føreren af bilen havde forsæt til at ramme personen, eller om den pågældende kunhavde forsæt til at forvolde nærliggende fare. Der er i denne situation som udgangspunktikke grundlag for at straffe efter straffelovens § 252, stk. 1, hvis der kan straffes efter § 245.Har handlingen også rummet anden fare, f.eks. fare for andre end den eller dem, som blevpåkørt eller forsøgt påkørt, kan der efter omstændighederne straffes efter beggebestemmelser.Tilladelse til anke til Højesteret af 11. juni 2012 (PBN 2012-25-0068).U 2013.854 H.

4.3.2 Kære i straffesagerLangvarig varetægtsfængsling under hensyn til gentagelsesrisikoen i en sag om terrorismeog forsøg på terrorismeUnder en nævningesag i byretten, hvor der var rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens§ 114, stk. 1, nr. 7, jf. til dels § 21, i forbindelse med brandstiftelse og forsøg herpå begåetmod en række offentlige og privatejede bygninger, og hvor der var berammethovedforhandling i perioden fra den 29. oktober 2012 til den 17. december 2012, blev totiltaltes varetægtsfængsling på baggrund af gentagelsesrisikoen i medfør af retsplejelovens§ 762, stk. 1, nr. 2, forlænget – for den ene tiltalte indtil dom og for den anden tiltalte iyderligere 4 uger. Landsrettens kendelser bevirkede, at de tiltaltes varetægtsfængsling komtil at vare i mere end 1 år, idet de havde været frihedsberøvet under sagen siden henholdsvisden 26. april og den 18. maj 2011, hvilket efter retsplejelovens § 768 a, stk. 1, nr. 2, kræver,at der foreligger særlige omstændigheder. Landsretten fandt efter en samlet vurdering afsagens omstændigheder, herunder bl.a. at der forelå mistanke af en betydelig styrkesammenholdt med karakteren og omfanget af den kriminalitet, der var rejst tiltale for, atvaretægtsfængsling kunne udstrækkes ud over et år, og stadfæstede byrettens kendelser.Landsrettens kendelser blev af de tiltalte med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragtfor Højesteret, der blandt andet udtalte, at bedømmelsen af, om der foreligger særligeomstændigheder, efter forarbejderne beror på en konkret helhedsvurdering af sagensomstændigheder i hvert enkelt tilfælde. Med hensyn til varetægtsfængsling efterretsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, fremgår det af forarbejderne, at en gentagelsesfare

normalt vil vare ved, indtil sagen er afsluttet, men at kravet om særlige omstændighederindebærer, at der skal foretages en samlet bedømmelse med udgangspunkt i en skærpetvurdering, dels med hensyn til de omstændigheder, der er omtalt i retsplejelovens § 768(navnlig om efterforskningen er fremmet med fornøden hurtighed), dels med hensyn tilnødvendigheden af at opretholde fængslingen efter den anvendte fængslingsgrund. I denforeliggende sag var der rejst tiltale for en meget alvorlig forbrydelse, og de tiltalte havdeefter tiltalen i flere tilfælde over en periode på ca. et år overtrådt eller forsøgt at overtrædestraffelovens § 114, stk. 1, nr. 7. Henset hertil og til den begrundede mistanke om deresbevæggrunde, fandt Højesteret det nærliggende at antage, at de på fri fod vil begå nyligeartet kriminalitet, og at denne risiko ikke kunne antages at være afsvækket som følge afden tid, de har været frihedsberøvet, ligesom det proportionalitetskrav, der fremgår afretsplejelovens § 762, stk. 3, ikke talte imod fortsat varetægtsfængsling. Efterforskningenvar endvidere fremmet med den fornødne hurtighed, jf. retsplejelovens § 768, og sagen blevi februar 2012 forhåndsberammet til hovedforhandling, der var påbegyndt. På dennebaggrund tiltrådte Højesteret, at der efter en samlet vurdering forelå sådanne særligeomstændigheder, at det i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, var nødvendigt atudstrække varetægtsfængslingen af de tiltalte ud over fristen på et år.Tilladelse til kære til Højesteret af 19. juli 2012 (PBN 2012-22-0318).U 2013.547 H.

Kan der i visse situationer ske forkyndelse af en ankemeddelelse i Statstidende?I en større sag om underslæb og skattesvig blev en række tiltalte frifundet i byretten mensen blev idømt 1 års betinget fængsel. Ved ankemeddelelse af 12. september 2006 iværksatteanklagemyndigheden blandt andet i relation til disse 4 tiltalte anke til domfældelse – og forden dømte tillige til skærpelse. Anklagemyndigheden udfoldede i de følgende år forgævesen række bestræbelser – både nationalt og internationalt – på at forkynde ankemeddelelsenpå sædvanlig vis over for de 4 tiltalte, som ubestridt var udrejst af Danmark, men hvisbopæl eller opholdssted anklagemyndigheden ikke havde kunnet skaffe sig kendskab til.Herefter – i juli 2011 – forkyndte anklagemyndigheden ankemeddelelsen ved kundgørelse iStatstidende. Landsretten admitterede anken med henvisning til, at anklagemyndighedensforkyndelse af ankemeddelelsen havde hjemmel i retsplejelovens § 159, stk. 1, nr. 1, men at

statstidendeforkyndelse i straffesager af hensyn til de tiltalte kun bør anvendes i ganskesærlige situationer, herunder når mulighederne for forkyndelse på sædvanlig vis må ansesfor udtømte. Landsretten fandt under de anførte omstændigheder, at det var undskyldeligt,at der ikke var sket forkyndelse tidligere, og at anklagemyndigheden således ikke havdetilsidesat bestemmelsen i den på tidspunktet for ankens iværksættelse gældendebestemmelse i retsplejelovens § 949, stk. 2, 2. pkt. De fire tiltalte kærede medProcesbevillingsnævnets tilladelse sagen til Højesteret, der tiltrådte, at retsplejelovens § 159indeholder hjemmel til at foretage forkyndelse i Statstidende også i straffesager, og atanklagemyndigheden i rimeligt omfang og på en efter omstændighederne adækvat mådehavde bestræbt sig på at forkynde ankemeddelelsen på sædvanlig vis forud for forkyndelseni Statstidende, jf. den dagældende retsplejelovs § 949, stk. 2, 1. pkt. Blandt andet på dennebaggrund stadfæstede Højesteret landsrettens kendelse.Tilladelse til kære til Højesteret af 4. juni 2012 (PBN 2012-25-0114).U 2013.586 H.

Fortolkningen af reglen om ”ne bis in idem” i udleveringslovens § 10 d, stk. 1En græsk statsborger var i Grækenland tiltalt for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri,og Grækenland havde begæret udlevering ved udstedelse af en europæisk arrestordre.Blandt de forhold, som han var begæret udleveret for, var et forhold af gentagendokumentfalsk efter den græske straffelov ved den 6. maj 2005 på vegne at et selskab –men uden at have beføjelse hertil – at have præsenteret en check, der var udstedt den 30.april 2005 til selskabet, til indløsning i en pengeinstitutfilial på Rhodos, som imidlertidafviste udbetaling med henvisning til manglende dækning. Justitsministeriet traf afgørelseom, at grækeren skulle udleveres, og afgørelsen blev godkendt af byretten. Grækerenkærede byrettens kendelse til landsretten. Under landsrettens behandling af sagen blev detdokumenteret, at grækeren ved en udeblivelsesdom fra 2007 var blevet dømt efter dengræske checklov for at have at have udstedt samme check den 30. april 2005, som han nu –blandt andet – blev begæret udleveret for at have forsøgt at indløse. I landsretten blevblandt andet fremlagt en erklæring indhentet fra den græske anklagemyndighed, hvoraf detblandt andet fremgik, at der ikke var tale om begæring om udlevering til strafforfølgningfor samme forbrydelse, idet henholdsvis dokumentfalsk, jf. udleveringsbegæringen, og

udstedelse af en dækningsløs check, jf. udeblivelsesdommen, i græsk ret er to forskelligeforbrydelser med to forskellige straframmer. Landsretten stadfæstede byrettens kendelseblandt andet med henvisning til, at det forhold, at grækeren i 2007 blev dømt for den 30.april 2005 at have udstedt en dækningsløs check, ikke giver grundlag for at antage, atudlevering ville være i strid med udleveringslovens § 10 d og princippet om ”ne bis inidem”, blandt andet fordi der var tale om væsentligt forskellige strafbare forhold. Grækerenkærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse sagen til Højesteret, der blandt andetudtalte, at udleveringslovens § 10 d, stk. 1 – trods sin ordlyd – må fortolkes således, atprincippet om ”ne bis in idem” også er til hinder for udlevering af en person tilstrafforfølgning, hvis den tidligere dom er afsagt i den medlemsstat, der anmoder omudlevering.Højesteret bemærkede herefter blandt andet, at Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol i en dom af 10. februar 2009 i sagen Zolotukhin mod Ruslandhavdeudtalt,atartikel4,stk.1,itillægsprotokol7tildeneuropæiskemenneskerettighedskonvention (om ”ne bis in idem”), skal forstås således, at den forhindrer”the prosecution or trial of a second offence in so far as it arises from identical facts or factswhich are substantially the same”. Højesteret konstaterede, at grækeren i 2007 var dømt forovertrædelse af checkloven, og at det samme checkforhold tillige var omfattet afarrestordren, dog således, at handlingen nu blev henført til en anden straffebestemmelse. Pådenne baggrund fastslog Højesteret, at der var tale om ”samme strafbare handling”, hvorforder ikke kunne ske udlevering i dette forhold.Tilladelse til kære til Højesteret af 4. juni 2012 (PBN 2012-25-0018).U 2012.834 H.

Er bestemmelser i en domskonklusion om mortifikation af æresfornærmende sigtelser enoffentligretlig følge i retsplejelovens § 902’s forstand?To tiltalte var i byretten idømt hver 10 dagbøder á 500 kr. for overtrædelse af straffelovens§ 267, ligesom det i byretsdommen var bestemt, at de tiltalte skulle betale tortgodtgørelse,og at en række sigtelser blev kendt ubeføjede, jf. straffelovens § 273, stk. 1. De tiltalteankede dommen, men landsretten afviste anken, med henvisning til, at betingelserne iretsplejelovens § 902, stk. 2, for at anke dommen uden Procesbevillingsnævnets tilladelse,jf. retsplejelovens § 903, stk. 1, ikke var opfyldt, idet de tiltalte ikke var idømt mere end 20

dagbøder, og da bemærkningen i domskonklusionen om, at ærefornærmende sigtelser erubeføjede, samt den fastsatte tortgodtgørelse ikke er offentligretlige retsfølger. De tiltaltekærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse sagen til Højesteret, der fandt, at udtrykket”andre offentligretlige følger” i såvel stk. 1 som i stk. 2, nr. 4, i retsplejelovens § 902 efterbestemmelsens ordlyd og forhistorie må forstås således, at det bl.a. omfatter mortifikationefter straffelovens § 273, stk. 1, i en offentligt påtalt injuriesag. Højesteret bestemteherefter, at de tiltaltes anke skulle realitetsbehandles i landsretten.Tilladelse til kære til Højesteret af 7. november 2012 (PBN 2012-25-0227).U 2013.1765/1 H.

5 NÆVNETS VIRKSOMHED I2012I AFDELINGENFOR FRI PROCES

5.1

Generelt

De nye regler om fri proces og dermed etableringen af nævnets afdeling for fri proces trådtesom nævnt først i kraft med virkning fra 1. januar 2007.Nævnet har i 2012 afholdt 42 møder i afdelingen for fri proces.Den 1. januar 2012 var 215 sager uafsluttede.Nævnet har i 2012 modtaget 1.170 sager om fri proces.Til sammenligning modtog nævnet i 2007 – 2011 følgende antal sager:ÅrAntal sager20071.02320081.08420091.12420101.26820111.147

Her er de modtagne sager fra 2007 til 2012 illustreret i et søjlediagram:1500

1000

500

0200720082009201020112012

Der er i 2012 blevet afsluttet 1.254 sager. Heraf er 99 sager blevet afgjort udennævnsbehandling (tilbagekaldt, videresendt til anden myndighed, afvist som faldende udenfor nævnets kompetence mv.).Der var herefter den 31. december 2012 131 uafsluttede sager.

5.1.1 Nævnsbehandlede sager i 2012Nævnet har i 2012 afgjort 1.155 sager, der fordeler sig således:Bevillinger1Stadfæstelse Hjemvisning1Fristafslag Afvisning2Fri proces tilsager i 1. instansFri proces tilappelsagerGenoptagelses-klagerAktindsigts-klager120003060006431555317223167682331328I alt923

I tallene for bevillinger og hjemvisning indgår også delvis bevillinger eller hjemvisninger, hvilket også

gælder for oversigterne vedrørende de enkelte bestemmelser i de følgende afsnit.2

Gruppen dækker bl.a. over sager, hvor nævnet har afvist at behandle sagen under henvisning til, at

ansøgningen eller klagen er indgivet for sent i forhold til retssagens hovedforhandling, hvor retssagen erafsluttet ved forlig, der omfatter sagens omkostninger, eller hvor ansøgeren har hævet retssagen.

1. instans sagerBevillingerStadfæstelseHjemvisningFristafslagAfvisning

Fri proces tilappelsagerBevillingerStadfæstelseHjemvisningFristafslagAfvisning

5.1.2 SagsbehandlingstidenProcesbevillingsnævnet foretager årligt en opgørelse af sagsbehandlingstiden i nævnetsafdeling for appeltilladelser og i afdelingen for fri proces. Før 2011 blev dengennemsnitlige sagsbehandlingstid beregnet ud fra antal afsluttede sager i oktober kvartal.Fra 2011 er sagsbehandlingstiden beregnet ud fra antal afsluttede sager over hele året.En opgørelse over sagsbehandlingstiden for 2012 (1.254 sager) i afdelingen for fri proceshar givet følgende resultat:SagsbehandlingstidUnder 4 ugerUnder 6 ugerUnder 8 ugerUnder 10 ugerUnder 12 ugerUnder 14 ugerUnder 16 ugerAlleAntal sager i altI alt23 %40 %52 %63 %74 %80 %87 %100 %1.254

Det bemærkes, at der i sagsbehandlingstiden indgår den tid, som er medgået tilkontradiktion og indhentelse af nødvendige bilag fra klageren, Civilstyrelsen og retternemv.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i afdelingen for fri proces er i 2012 på 8,8 uger. Derer således tale om et fald på 1,5 uger i forhold til 2011, hvor den gennemsnitligesagsbehandlingstid var 10,3 uger.

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid antal uger2007-20122018161412108642020072008200920102011201210,710,79,910,38,8Gennemsnitligsagsbehandlingstid antaluger 2007-201218,3

I afdelingen for fri proces, der blev etableret pr. 1. januar 2007, er den gennemsnitligesagsbehandlingstid for 2008 og frem blevet nedbragt med ca. 8 uger og i 2012 med ca. 10uger i forhold til 2007.Det er nævnets mål, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke overstiger 6-8 uger.Nævnet vil derfor i 2012 fortsat have fokus på at nedbringe den gennemsnitligesagsbehandlingstid.

5.1.3 Anmodning om genoptagelse og aktindsigtDet bemærkes, at nævnets behandling af sager om anmodning om genoptagelse og af sagerom anmodning om aktindsigt indtil 1. januar 2012 blev journaliseret under den tidligeresag. Med virkning fra 1. januar 2012 har nævnet journaliseret anmodning om genoptagelseog anmodning om aktindsigt i særskilte sager.Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces har således udover de ovenfor nævnte antalsager på 1.170 i 2012 modtaget 184 anmodninger om genoptagelse af sager i afdelingen forfri proces, hvoraf de 174 sager blev afsluttet i 2012 med en gennemsnitligsagsbehandlingstid på 5,3 uger.Nævnetsafdelingforfriprocesharbemyndigetformandentilatafgøre

genoptagelsesanmodninger, når der ikke er grundlag for at genoptage behandling af sagen,idet der ikke foreligger nye væsentlige oplysninger.Af de 174 afsluttede sager om genoptagelse meddelte formanden i henhold til ovennævntebemyndigelse afslag på genoptagelse i 86 sager. 2 sager blev tilbagekaldt, og 1 sag blevhenlagt.I 85 sager blev anmodning om genoptagelse behandlet på et nævnsmøde. I alle 85 sagerbesluttede nævnet at genoptage sagen, fordi der forelå væsentlige nye oplysninger. I 47 afdisse sager fastholdt nævnet de tidligere meddelte afslag, og i 36 sager meddelte nævnetbevilling. 2 sager blev genoptaget og hjemvist til fornyet behandling i Civilstyrelsen.Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces har i 2012 desuden modtaget 25anmodninger om aktindsigt, som alle blev afsluttet i 2012 med en gennemsnitligsagsbehandlingstid på 0,3 uger.

5.2 Fri proces til sager i 1. instans5.2.1 Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 325Nævnet har i 2012 realitetsbehandlet 130 sager efter retsplejelovens § 325.Heraf omhandlede 24sager betingelsen om, at ansøger ikke må have en

retshjælpsforsikring, der dækker omkostninger forbundet med sagen. Nævnet stadfæstede21 sager under henvisning til, at denne betingelse ikke var opfyldt, og nævnet hjemviste 3sager til fornyet behandling i Civilstyrelsen. I 15 af de 21 sager traf nævnet tillige afgørelseom stadfæstelse i henhold til retsplejelovens § 329. 106 sager vedrørte opfyldelsen af deøkonomiske betingelser for fri proces. Nævnet stadfæstede herunder 93 sager underhenvisning til, at de økonomiske betingelser ikke var opfyldt, og hjemviste 13 sager, idetnævnet fandt, at de økonomiske betingelser var opfyldt. I 42 af de 93 sager traf nævnettillige afgørelse om stadfæstelse af afslag i henhold til retsplejelovens § 329.En oversigt over antal bevillinger mv. i tidligere år fremgår af årsberetningerne for årene2007-2011.

5.2.2 Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 328Nævnet realitetsbehandlede 661 sager efter retsplejelovens § 328 i 2012.Nævnet meddelte bevilling i 150 sager, heraf 82 under henvisning til bestemmelsen iretsplejelovens § 328, stk. 3, hvorefter lejere, arbejdstagere og skadeslidte anses for at haverimelig grund til at føre proces i retssager i 1. instans om opsigelse eller ophævelse afboliglejemål eller ansættelsesforhold eller om personskade, medmindre forhold som nævnt i§ 328, stk. 2, nr. 2-5, klart taler imod. I 5 sager blev bevilling meddelt under henvisning tilretsplejelovens § 328, jf. cirkulære nr. 32 af 9. marts 1970 om fri proces til ægtefælleskifteefter skiftelovens kap. VI.Nævnet stadfæstede efter § 328 494 afslag på fri proces, heraf 166 sager, der var omfattet afretsplejelovens § 328, stk. 3. I 55 sager blev fri proces afslået under henvisning til, atretssagen udsprang af ansøgerens erhvervsvirksomhed, jf. retsplejelovens § 328, stk. 4, nr.1. I 5 sager stadfæstede nævnet afslag i retssager om ærekrænkelse, jf. retsplejelovens §328, stk. 4, nr. 2. I 20 sager blev der meddelt afslag på fri proces i sager, der var omfattet afretsplejelovens § 328, jf. cirkulære nr. 32 af 9. marts 1970 om fri proces til ægtefælleskifteefter skiftelovens kap. VI.17 sager blev hjemvist til Civilstyrelsen med henblik på fornyet behandling, heraf 9 sagerunder henvisning til, at sagen var omfattet af reglen i retsplejelovens § 328, stk. 3. 3 sagerblev hjemvist, idet nævnet fandt, at ansøgningen ikke kunne afslås under henvisning til, atretssagen udsprang af ansøgerens erhvervsvirksomhed, jf. retsplejelovens § 328, stk. 4, nr.1. 5 sager blev hjemvist til Civilstyrelsen til behandling efter retsplejelovens § 328 underhenvisning til andre årsager.Af de i alt 661 sager vedrørende retsplejelovens § 328 blev der i 40 sager tillige meddeltafslag efter retsplejelovens § 329. Nævnet hjemviste ingen sager til Civilstyrelsen medhenblik på behandling efter denne bestemmelse.

Sagerne fordeler sig som følger:BevillingAnsættelsesretErhvervsforholdErstatning, personskadeErstatning, rådgiveransvarErstatning, andetFamilie- og arveretFast ejendomFormueretForældremyndighed og bopælInjurierLejeretSkatteretSociale ydelserStrafbare forholdUdlændingeretAndetI alt91720121788901100003150Stadfæstelse3669137125531036369265209814494Hjemvisning039002021000000017

5.2.3 Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 329Nævnet har i 2012 realitetsbehandlet 74 sager alene om fri proces efter retsplejelovens §329. I 15 sager blev der meddelt bevilling. I 59 sager stadfæstede nævnet afslag på friproces alene i medfør af retsplejelovens § 329. Ingen sager blev hjemvist til Civilstyrelsen.Sagerne fordeler sig som følger:BevillingAnsættelsesretErhvervsforholdErstatning, personskadeErstatning, rådgiveransvarErstatning, andetFamilie- og arveretFast ejendomFormueretForældremyndighed og bopælInjurierLejeretSkatteretSociale ydelserUdlændingeretØkonomiske betingelserAndetI alt104041110030000015Stadfæstelse20602423100111104459Hjemvisning00000000000000000

5.2.4 Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 336Nævnet har i 2012 realitetsbehandlet 17 sager efter retsplejelovens § 336, hvorefter der kanydes en ansøger, som har en retshjælpsdækning, der dækker omkostninger forbundet medsagen, godtgørelse fra statskassen af den del af omkostningerne, der overstigerforsikringens maksimum, såfremt sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt kanbegrunde, at omkostningerne ikke har kunnet afholdes inden for forsikringens maksimum. I2 sager meddelte nævnet, at betingelserne for godtgørelse efter retsplejelovens § 336 varopfyldt. I 15 sager stadfæstede nævnet Civilstyrelsens afslag på godtgørelse. Ingen sagerblev hjemvist til fornyet behandling i Civilstyrelsen.

5.3 Fri proces til ankesager5.3.1 Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 325Nævnet har i 2012 realitetsbehandlet 26 sager efter retsplejelovens § 325.Sagerne vedrørte opfyldelsen af de økonomiske betingelser for fri proces samt betingelsenom, at ansøger ikke må have en retshjælpsforsikring, der dækker omkostningerne, der erforbundet med sagen. Nævnet stadfæstede 17 afgørelser under henvisning til, at deøkonomiske betingelser for fri proces ikke var opfyldt. I 2 af sagerne traf nævnet tilligeafgørelse om stadfæstelse af afslag i henhold til retsplejelovens § 329. Nævnet hjemviste 1sag til Civilstyrelsen til fornyet behandling, idet nævnet fandt, at de økonomiske betingelservar opfyldt. Nævnet stadfæstede 7 afgørelser under henvisning til, at ansøgeren havde enretshjælpsforsikring. I 4 af disse sager traf nævnet tillige afgørelse om stadfæstelse af afslagi henhold til retsplejelovens § 329. Nævnet hjemviste 1 sag til Civilstyrelsen til fornyetbehandling, idet nævnet fandt, at omkostningerne ved sagen ikke kunne holdes inden forforsikringens maksimum.

5.3.2 Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 328Nævnet realitetsbehandlede i 2012 146 sager efter retsplejelovens § 328. Nævnet meddeltebevilling i 30 sager. Nævnet afslog fri proces i 114 sager under henvisning tilretsplejelovens § 328 og hjemviste 2 sager til Civilstyrelsen.Sagerne fordeler sig som følger:BevillingAnsættelsesretErhvervsforholdErstatning, personskadeErstatning, andetFamilie- og arveretFast ejendomFormueretForældremyndighed og bopælInjurierLejeretSkatteretSociale ydelserStrafbare forholdUdlændingeretAndetI alt001121023010100030Stadfæstelse1101121849440803121114Hjemvisning0100000100000002

5.3.3 Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 329Nævnet har i 2012 realitetsbehandlet 27 sager om fri proces efter retsplejelovens § 329.Nævnet meddelte fri proces i 13 sager. Der blev i 13 sager meddelt afslag alene i medfør afdenne bestemmelse. Nævnet hjemviste 1 sag til Civilstyrelsen til fornyet behandling.Sagerne fordeler sig som følger:BevillingAnsættelsesretErhvervsforholdErstatning, personskadeErstatning, rådgiveransvarErstatning, andetFamilie- og arveretFast ejendomFormueretForældremyndighedbopælInjurierLejeretSkatteretSociale ydelserStrafbare forholdUdlændingeretØkonomiske betingelserAndetI alt00100100130011000013000000001og003122210Stadfæstelse001030151Hjemvisning000000010

5.3.4 Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 336Nævnet har i 2012 realitetsbehandlet 4 sager efter retsplejelovens § 336, hvorefter der kanydes en ansøger, som har en retshjælpsdækning, der dækker omkostninger forbundet medsagen, godtgørelse fra statskassen af den del af omkostningerne, der overstigerforsikringens maksimum, såfremt sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt kanbegrunde, at omkostningerne ikke har kunnet afholdes inden for forsikringens maksimum. Ialle 4 sager stadfæstede nævnet Civilstyrelsens afslag på godtgørelse.

5.4 Klager over Civilstyrelsens afgørelser om afslag på genoptagelseProcesbevillingsnævnet har i 2012 behandlet 6 klager over Civilstyrelsens afgørelser omafslag på genoptagelse. I alle sagerne stadfæstede nævnet styrelsens afgørelse.

5.5 Klager over Civilstyrelsens afgørelser om aktindsigtProcesbevillingsnævnet har i 2012 behandlet 3 klager over Civilstyrelsens afgørelser omaktindsigt. I 2 af sagerne stadfæstede nævnet styrelsens afgørelse. I 1 sag pålagde nævnetCivilstyrelsen at meddele aktindsigt.

6 KONKRETE SAGER,DER ER AFGJORT I2012IAFDELINGEN FOR FRI PROCES

6.1 GenereltÅrsberetningen for 2012 indeholder referater af udvalgte sager, der er afgjort i afdelingenfor fri proces i 2012.Retsplejelovens regler om fri proces er placeret i lovens kapitel 31 og § 500. Reglerne ermedtaget som bilag 8.4 til årsberetningen. Bekendtgørelse om fri proces er medtaget sombilag 8.5.

6.2 Processuelle spørgsmål6.2.1 ProcesrisikoFri proces i en sag, hvor Ankestyrelsen tog bekræftende til genmæle inden sagsanlægKlager havde søgt om fri proces til en sag mod Ankestyrelsen med påstand om, atAnkestyrelsen skulle anerkende en hændelse, som klager havde været udsat for under sitarbejde, som en arbejdsskade. Civilstyrelsen meddelte afslag på ansøgningen i medfør afretsplejelovens § 328, stk. 3. Efter Civilstyrelsen havde truffet afgørelse, og klagers advokathavde fremsendt udkast til stævning til Ankestyrelsen, anerkendte Ankestyrelsen hændelsensom en arbejdsskade. Procesbevillingsnævnet meddelte klager fri proces i medfør afretsplejelovens § 328. Nævnet fandt således, at der ikke var grundlag for at afvise sagenunder henvisning til, at der ikke forelå procesrisiko, og at sagen ikke var anlagt ved retten.Afgørelse af 26. juni 2012 (PBN 2012-31-0117) (Civilstyrelsen 11-210-25323)

6.3 Retsplejelovens § 3256.3.1 Økonomiske betingelser for fri procesØkonomiske betingelser for fri proces var ikke opfyldtCivilstyrelsen havde meddelt faderen afslag på fri proces til en ankesag om bopæl ogsamvær med den begrundelse, at faderen ikke opfyldte de økonomiske betingelser for friproces, jf. retsplejelovens § 325. De økonomiske betingelser ville alene have været opfyldt,såfremt indtægtsgrænsen blev forhøjet som følge af, at faderen havde den overvejendeforsørgelse af de to børn, som forældremyndighedssagen vedrørte, og han derfor kunnepåberåbe sig, at han skulle have børnetillægget. Børnene fik ved Statsforvaltningens

afgørelse af 18. november 2011 midlertidigt bopæl hos moderen. Ved byrettens dom isagen af 21. februar 2012 blev moderen tildelt bopælen. Faderen fik ved dommenhverdagssamvær med børnene hver anden uge fra torsdag til mandag. Faderen ankededommen til landsretten inden eksekutionsfristens udløb. Der forelå ingen oplysninger om,at faderen i overvejende grad forsørgede børnene. Nævnet fandt, at faderen ikke opfyldte deøkonomiske betingelser for fri proces. Procesbevillingsnævnet stadfæstede derforCivilstyrelsens afgørelse.Afgørelse af 8. juni 2012 (PBN 2012-32-0079) (Civilstyrelsen 12-210-27062)

6.4 Retsplejelovens § 3286.4.1 Retsplejelovens § 328, stk. 1, jf. stk. 2, rimelig grund til at føre procesBegrænset bevilling af fri proces til indgivelse af stævning for at afbryde forældelseKlager havde søgt om fri proces til en sag mod sælger af en andelsbolig med påstand omtilbagebetaling af en overpris på 196.000 kr. Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt eteventuelt krav på tilbagebetaling af overpris var forældet. Det var oplyst, at parterne havdeindgået en suspensionsaftale, hvorefter forældelse, der ikke allerede var indtrådt, blevsuspenderet. Aftalen kunne dog opsiges med 30 dages varsel. Det var endvidere oplyst, atØstre Landsret havde afsagt dom i en lignende sag (samme andelsboligforening), hvorkravet ikke fandtes forældet. Denne sag var med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket tilHøjesteret, hvor den verserede. Civilstyrelsen havde afslået ansøgningen under henvisningtil, at ansøger for tiden ikke havde rimelig grund til at føre proces, idet der ikke var udsigttil medhold. Civilstyrelsen havde i den forbindelse bl.a. henvist til, at der for tidenverseredeensagvedHøjesteretvedrørendeforældelsesproblematikken.

Procesbevillingsnævnet meddelte klager begrænset fri proces efter retsplejelovens § 328 tilindgivelse af stævning til retten med henblik på afbrydelse af forældelsen og stadfæstedeCivilstyrelsens afslag på fri proces for den resterende del af sagen.Afgørelse af 9. oktober 2012 (PBN 2012-31-0504) (Civilstyrelsen 10-210-21389)

6.4.2 Retsplejelovens § 328, stk. 1, jf. stk. 2, strafbart forholdSag udsprang af strafbart forhold, uanset at klager ved en afsagt dom var blevet anset foromfattet af straffelovens § 16, stk. 2.Klager var ved byretten fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1, jf. § 224og § 225 (anden kønslig omgængelse end samleje med barn under 15 år). Klager – der var17 år på gerningstidspunktet – blev anset for omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, og klagerblev i medfør af straffelovens § 86, 2. pkt. dømt til tilsyn fra kommunen, således at hanskulle efterkomme kommunens bestemmelse om anbringelse i institution for personer medvidtgående psykiske handicap. Klager blev endvidere dømt til betaling af godtgørelse fortort på 30.000 kr. til den forurettede. Klager havde erkendt sig skyldig, men søgte om friproces til anke (i den civile retsplejes former) vedrørende afgørelsen om tortgodtgørelse.Civilstyrelsen afslog ansøgningen under henvisning til, at klager ikke havde udsigt tilmedhold i sagen. Nævnet fandt, at kravet i sagen udsprang af et strafbart forhold, somklageren ved endelig dom var fundet skyldig i, uanset at klager var omfattet af straffelovens§ 16, stk. 2. Nævnet stadfæstede derfor Civilstyrelsens afgørelse under henvisning til, at detfølger af forarbejderne til § 328, at der som udgangspunkt ikke meddeles fri proces tilsager, der udspringer af et forsætligt strafbart forhold, som ansøgeren ved endelig dom erfundet skyldig i, medmindre det krav, som er rejst mod ansøgeren, er åbenbart urimeligt.Afgørelse af 30. november 2012 (PBN 2012-32-0218) (Civilstyrelsen 12-210-28369)

6.4.3 Retsplejelovens § 328, stk. 3, formodningsreglenFri proces til to tidligere udsendte soldater til sag mod Ankestyrelsen om anerkendelse afpsykiske arbejdsskader (PTSD)Klagerne havde været udsendte som FN-soldater på Balkan. De søgte nu fri proces til sagermod Ankestyrelsen med påstand om, at Ankestyrelsen skulle anerkende deres psykiskelidelser, som skader omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Ankestyrelsen havde vurderet,at klagerne ikke led af PTSD bl.a. under henvisning til, at det er betingelse for anerkendelseaf PTSD, at symptomerne optræder inden for 6 måneder efter den udløsende hændelse. Detfremgik af speciallægeerklæringer, der var udarbejdet flere år efter klagernes hjemkomst tilDanmark, at klagerne led af PTSD. Civilstyrelsen afslog ansøgningerne om fri proces under

henvisning til, at klagerne ikke havde rimelig grund til at føre proces, idet der varomstændigheder i sagerne, der klart talte imod at give fri proces til sagen. Civilstyrelsenmeddelteendvidereafslagmedhenvisningtilretsplejelovens§329.

Procesbevillingsnævnet fandt, at der ikke var forhold, der klart talte imod at meddele friproces, hvorfor nævnet meddelte bevilling i medfør af retsplejelovens § 328 i begge sager.Afgørelser af 11. og 12. juni 2012 (PBN 2012-31-0211 og 2012-31-0182) (Civilstyrelsen 11-210-25444 og11-210-25395).

6.4.4 Retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1, erhvervssagerSag om overdragelse af virksomhed var omfattet af § 328, stk. 4, nr. 1Klager, der havde drevet ejendomsmæglervirksomhed, ønskede fri proces til en sag om etkrav mod den ejendomsmæglervirksomhed, som han havde solgt sin virksomhed til. Klagerblev efter overdragelsen ansat i den købende ejendomsmæglervirksomhed og startede ikkeny erhvervsvirksomhed. Som sagen var anlagt af klager, støttedes kravet på aftalen omoverdragelseafejendomsmæglervirksomhedenogikkepåansættelsesforholdet.

Civilstyrelsen meddelte afslag under henvisning til, at sagen udsprang af klagerserhvervsvirksomhed, jf. retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1. Nævnet tiltrådte, at kravetudsprang af klagers erhvervsvirksomhed. Nævnet stadfæstede derfor Civilstyrelsensafgørelse.Afgørelse af 14. maj 2012 (PBN 2012-31-0136) (Civilstyrelsen 12-210-26344)

Sag om udlejning af arvet hus var omfattet af retsplejelovens § 328, stk. 4, nr.1Klager havde arvet et hus efter sin far og udlejede det ca. 3 måneder efter farens død til enaf farens bekendte. I henhold til lejeaftalen udgjorde lejen 1200 kr. pr. måned. Lejeaftalenindeholdt desuden en række særvilkår bl.a. om, at lejer skulle istandsætte lejemålet, og atlejer havde forkøbsret til ejendommen. Der opstod herefter tvist mellem lejer og klager omlejers pligt til at betale husleje og klagers ophævelse af lejemålet, idet det fra lejers sidebl.a. blev gjort gældende, at der var indgået aftale om, at lejer skulle afholde faste udgifterpå huset i stedet for at betale leje, hvorfor der hverken var en lejerestance eller grundlag for

at ophæve lejemålet. Civilstyrelsen meddelte erhvervsafslag, jf. retsplejelovens § 328, stk.4, nr. 1. Nævnet stadfæstede Civilstyrelsens afgørelse.Afgørelse af 10. juli 2012 (PBN 2012-31-0224) ( Civilstyrelsen 12-210-26980)

Fri proces selv om sagen var omfattet af retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1Klager havde søgt Civilstyrelsen om fri proces til en sag, hvor en bank havde stævnet hendemed påstand om betaling af ca. 5 mio. kr. Banken støttede påstanden på, at klager havdeefterkautioneret som selvskyldnerkautionist for et ”hovedselskab”, der havde kautioneretfor to andre selskaber. De tre selskaber var efterfølgende gået konkurs.Civilstyrelsen havde afslået ansøgningen med henvisning til retsplejelovens § 328, stk. 4,nr. 1. Det fremgik af sagen, at ”hovedselskabet” var ejet af en onkel, og var drevet afklagers far, der muligvis også ejede aktier i selskabet. På et tidspunkt inden afgivelsen afkautionsløftet indtrådte klager i selskabets direktion og bestyrelse, men hun fortsatte med atfå en efter omstændighederne beskeden løn som administrativ medarbejder. Hun anførte, athendes deltagelse i ledelsen var mere af ”navn end af gavn”, og at hendes indtræden havdeværet en forudsætning for selskabets videre drift. Banken bad i 2009 om yderligeresikkerheder for dens mellemværender med bl.a. selskabet, og i den forbindelse bad bankenklager om at afgive kautionsløftet, uden at klager i øvrigt fik lejlighed til at drøfte kautionenmed en rådgiver. Nævnet meddelte klager fri proces i medfør af retsplejelovens § 328.Afgørelse af 2. oktober 2012 (PBN 2012-31-0619) (Civilstyrelsen 12-210-27769)

6.5 Retsplejelovens § 329Afslag på fri proces til tidligere formand og næstformand i bankbestyrelse i en nu krakketsparekasseKlagerne havde påklaget Civilstyrelsens afslag på fri proces til en retssag, hvor dehenholdsvis som tidl. formand og næstformand i bestyrelsen i en sparekasse var stævnet afFinansiel Stabilitet for et krav på 275 mio. kr. i erstatning som følge af det tab, somsparekassen havde lidt som følge af klagernes handlinger og undladelser. Sparekassen var

efterfølgende krakket. Civilstyrelsen havde truffet afgørelse efter retsplejelovens §§ 328 og329 og meddelt afslag på fri proces særligt under henvisning til sagernes erhvervsmæssigekarakter, jf. § 328, stk. 4, nr. 1. Nævnet meddelte efter en samlet vurdering afslag på friproces med henvisning til sagernes erhvervsmæssige tilknytning og under henvisning tilretsplejelovens § 329. Nævnet bemærkede, at det er en grundlæggende betingelse for friproces, at der er en vis udsigt til medhold i sagen, og at klagerne ikke havde udsigt tilmedhold i deres påstande om frifindelse og friholdelse.Afgørelser af 9. marts 2012 (PBN 2011-31-0677 og 2011-31-0678) (Civilstyrelsen 11-210-22566)

Afslag på fri proces til bestyrelsesmedlemmer og direktører i nu krakket bank og fondProcesbevillingsnævnet behandlede i alt 7 sagskomplekser vedrørende en koncern, derbestod af en bank og en fond. Der blev behandlet i alt 21 sager fordelt på 12 klagere, somvar bestyrelsesmedlemmer (både medarbejdervalgte og ordinære bestyrelsesmedlemmer),direktører og underdirektører. Sagerne vedrørte dels banken dels fonden, som havdeidentiske bestyrelser. Både banken og fonden var gået konkurs, og sagerne vedrørte eteventuelt erstatningsansvar for bestyrelsesmedlemmerne efter forskellige dispositionerforetaget enten i bank- eller fondsregi. Den største sag var anlagt af FS Finans A/S modbl.a. bankens tidligere direktion samt underdirektører, bankbestyrelse, bankens tidligereadvokat og tidligere revisor med påstand om betaling af 700 mio. kr., dog var kravetbegrænset for nogle af bestyrelsesmedlemmerne. Civilstyrelsen havde i medfør afretsplejelovens § 329, jf. § 328, meddelt delvis fri proces til nogle af klagerne i sagerne,herunder bestyrelsesmedlemmer og en underdirektør i banken. Bevillingerne var formuleretsom delvise bevillinger til påstande om frifindelse mod betaling af et mindre beløb end detfulde påstævnte beløb. I forhold til de øvrige bestyrelsesmedlemmer og bankdirektørerhavde Civilstyrelsen meddelt afslag på fri proces efter retsplejelovens §§ 328, stk. 4, og329. Sagerne angik både klagere, der havde fået fuldstændigt afslag på fri proces ogklagere, der havde fået delvis fri proces. Procesbevillingsnævnet fandt efter en samletvurdering i alle sager, at betingelserne for at meddele fri proces ikke var opfyldt. Nævnetstadfæstede derfor Civilstyrelsens afslag og delvise afslag på fri proces i alle sager.Afgørelser af 26. april 2012 (PBN 2012-31-0124, PBN 2012-31-0125, PBN 2012-31-0126, PBN 2012-31-0127, PBN 2012-31-0128, PBN 2012-31-0139, PBN 2012-31-0157, PBN 2012-31-0161, PBN 2012-31-0192,

PBN 2012-31-0193, PBN2012-31-0194, PBN 2012-31-0195, PBN 2012-31-0196, PBN 2012-31-0197, PBN2012-31-0198, PBN 2012-31-0199, PBN 2012-31-0200, PBN 2012-31-0201, PBN 2012-31-0202, PBN 2012-31-0203 og PBN 2012-31-0204) (Civilstyrelsen 11-210-22465, 11-210-24685, 11-210-22505, 11-210-23854,11-210-23796, 11-210-24798 og 11-210-24799)

Meddelelse af fri proces efter § 329, uanset at klagerne havde retshjælpsforsikring –bemærkning i afgørelse om retsplejelovens § 334, stk. 6Klagerne havde som sagsøgte i 3 prøvesager om sletning fra venteliste, der havde betydningfor et større antal lejere mv. i almene boligforeninger, søgt fri proces i medfør afretsplejelovens § 329. Civilstyrelsen havde meddelt afslag under henvisning til, atretsplejelovens § 329 ikke var opfyldt. Klagerne oplyste over for Procesbevillingsnævnet, atde ikke opfyldte de økonomiske betingelser for fri proces, og at mindst 2 af klagerne havderetshjælpsforsikringer, der kunne dække sagen. Klagerne ønskede imidlertid ikke at ansøgeom forsikringsdækning, idet der i så fald ville skulle betales selvrisiko. Nævnet fandt, atbetingelserne for at meddele fri proces i medfør af retsplejelovens § 329 var opfyldt.Nævnet henledte i bevillingen af fri proces klagernes opmærksomhed på retsplejelovens §334, stk. 6, hvorefter salær og godtgørelse i første række skal betales af forsikringen. Detmåtte derfor forventes, at retten ville anmode om at få oplyst, om retshjælpsforsikringenville yde dækning.Afgørelser af 3. september 2012 (PBN 2012-31-0495, 2012-31-0496 og 2012-31-0497) (Civilstyrelsen 12-210-27592, 12-210-27593 og 12-210-27594)

Fri proces til ”rygersag” ved HøjesteretKlager søgte om fri proces til en ankesag ved Højesteret om erstatningsansvaret forpersonskade forvoldt af cigaretrygning (den såkaldte ”rygersag”). Sagen var blevet henvisttil Østre Landsret i medfør af retsplejelovens dagældende § 226, stk. 1, nr. 1, på grund afsagens principielle karakter. Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at gøretobaksselskaberne ansvarlige. Landsretten lagde navnlig vægt på, at det ved den omfattendebevisførelse, herunder sagkyndige erklæringer og forklaringer fra vidner med kendskab tiltobaksselskabernes produktion af cigaretter, ikke var godtgjort, at tobaksselskaberne vedproduktion af cigaretterne havde handlet ansvarspådragende. Klager havde fri proces til

sagen i første instans ved landsretten, som ved omkostningsafgørelsen lagde vægt på sagensprincipielle karakter. Civilstyrelsen afslog ansøgningen om fri proces til anken underhenvisning til, at der ikke var udsigt til medhold i ankesagen, jf. retsplejelovens § 328, stk.1, jf. stk. 2, og at sagen efter Østre Landsrets dom i sagen ikke længere havde en sådanprincipiel karakter eller offentlig interesse, at der var grundlag for at meddele fri procesefter retsplejelovens § 329. Nævnet fandt, at der var grundlag for at meddele fri proces efterretsplejelovens § 329.Afgørelse af 31. august 2013 (PBN 2012-32-0083) (Civilstyrelsen 12-210-26624).

Fri proces til ankesag om patientskadeCivilstyrelsen havde meddelt klager afslag på fri proces til en ankesag modPatientskadeankenævnet om en påført patientskade. Klager havde fået medhold i byretten.Byrettens dom var blevet anket af Patientskadeankenævnet. Klager opfyldte ikke deøkonomiske betingelser for fri proces i medfør af retsplejelovens § 325. Civilstyrelsenhavde i henhold til retsplejelovens § 329 bl.a. meddelt afslag under henvisning til, at sagensomkostninger ikke ville blive ekstraordinært store set i forhold til klagers husstandsindtægtpå i alt 721.214 kr. i 2010 og retshjælpsdækningen på 125.000 kr. Styrelsen bemærkede, atder alene var nedlagt en anerkendelsespåstand, og at Patientklageankenævnet var blevetpålagt at betale sagens omkostninger for byretten med i alt 286.900 kr. (4.000 kr. i rets- ogberammelsesafgift og 282.900 kr. til skadelidtes rimelige advokatudgifter). Styrelsenvurderede, at sagens omkostninger ved landsretten ville blive væsentligt lavere end forbyretten. Nævnet meddelte bevilling i henhold til retsplejelovens § 329.Afgørelse af 21. februar 2012 (PBN 2011-32-0154) (Civilstyrelsen 11-210-24418)

Fri proces til juridisk person efter § 329 til erstatningssag mod DomstolsstyrelsenKlager, der var et anpartsselskab, der drev erhvervsvirksomhed med udvikling afejendomme, ønskede fri proces til en sag mod Domstolsstyrelsen. Af sagen fremgik, atklager havde købt en ejendom på tvangsauktion, men at fogedretten i forbindelse medtinglysningen af tvangsauktionssalget, jf. tinglysningslovens § 13, indtastede klagers cvr-nummer forkert, således at tinglysning af salget blev afvist af tinglysningsretten.

Fogedretten reagerede ikke efterfølgende på afvisningen, og tvangsauktionssalget blevderfor ikke tinglyst. Efterfølgende gik tvangsauktionssælger konkurs. Konkursboetekstinkverede klagers ejendomsret til ejendommen og solgte ejendommen til anden sideved en ny tvangsauktion. Klager rejste krav mod Domstolsstyrelsen, der afviste at betaleerstatning. Domstolsstyrelsen vurderede således, uanset at korrekt tinglysning aftvangsauktionssalget havde beskyttet klager mod ekstinktion, at klager havde fortabt sitkrav ved ikke at sørge for at tinglyse auktionsskøde på ejendommen. Nævnet fandt efter ensamlet vurdering, at der var grundlag for at meddele fri proces efter retsplejelovens § 329 tilklager.Afgørelse af 13. august 2013 (PBN 2012-31-0462) (Civilstyrelsen 12-210-27283)

6.6 GenoptagelsessagerGenoptagelse og delvis fri proces til 4 sager om meddelelse af dansk statsborgerskabKlagerne havde fået afslag på dansk statsborgerskab som følge af manglendedanskkundskaber. De var blevet nægtet dispensation for sprogkravet, selv om de havdelægelig dokumentation for, at de som følge af PTSD-lidelser eventuelt tillige med andresindslidelser ikke havde mulighed for at tilegne sig sproget. Nogle af klagerne havde fåetbehandlet ansøgningen i Folketingets Indfødsretsudvalg og havde fået afslag medhenvisningtil,atforhandlingernevarfortroligeogmedhenvisningtil,at

dispensationsadgangen i § 24, stk. 3, i cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 omnaturalisation i retningslinjerne i note 3 netop undtager PTSD-lidelser. Andre klagere havdefået afslag af Folketingets Indfødsretskontor, herunder afslag på forelæggelse forIndfødsretsudvalget. Klagerne fandt, at behandlingen af deres ansøgninger omstatsborgerskab var sket i strid med Danmarks internationale forpligtelser, navnlig FNsHandicapkonvention, Europæisk Konvention om Statsborgerret samt FNs konvention omcivile og politiske rettigheder. Klagerne begrundede navnlig dette med vilkårligforskelsbehandling og manglende eller utilstrækkelig begrundelse. Civilstyrelsen havde iførste omgang meddelt afslag på fri proces under henvisning til retsplejelovens §§ 328 og329, hvilket Procesbevillingsnævnet havde stadfæstet. Efterfølgende ansøgte klagerne omgenoptagelse i Procesbevillingsnævnet. Der var nu nedlagt nye påstande i sagerne.

Procesbevillingsnævnet fandt, at der forelå væsentlige nye oplysninger og genoptogsagerne. Nævnet meddelte klagerne delvis fri proces efter retsplejelovens § 329 til sagenmod Justitsministeriet. Nævnet fastholdt de tidligere meddelte afslag på fri proces til sagenmod statsministeren.Afgørelser af 24. maj 2012 (PBN 2012-31-0187, PBN 2012-31-0188, PBN 2012-31-0189 og PBN 2012-31-0328)

Genoptagelse og efterfølgende bevilling af fri proces i sag om arbejdsskadeKlager søgte om fri proces til en sag mod Ankestyrelsen med påstand om anerkendelse afen arbejdsskade. Der forelå under sagen særligt spørgsmål om årsagssammenhæng. BådeCivilstyrelsen og Procesbevillingsnævnet afslog ansøgningen pga. manglende udsigt tilmedhold. Klager anlagde retssagen for egen regning. Retslægerådet afgav herefter udtalelsei sagen om, at der var årsagssammenhæng. Som følge heraf vandt klager retssagen. Klagersøgte efterfølgende om genoptagelse i Procesbevillingsnævnet. Da der var afsagt dom isagen, skulle det vurderes, om nævnet i forbindelse med sin oprindelige behandling afsagen havde foretaget et egentligt fejlskøn. Procesbevillingsnævnet genoptog sagen ogmeddelte klager fri proces i medfør af retsplejelovens § 328.Afgørelse af 3. september 2012 (PBN 2012-31-0425)

Genoptagelse og fastholdelse af tidligere meddelt afslag på fri procesKlager søgte bl.a. om fri proces til en sag mod sin tidligere ægtefælle om, hvorvidt etsommerhus var klagers særeje. Klager gjorde gældende, at sommerhuset, der var givetklager som en gave, var klagers særeje, selv om der ikke forelå skriftligt materiale herom.Civilstyrelsen meddelte klager afslag på fri proces under henvisning til, at klager ikkehavde udsigt til medhold i sagen, jf. retsplejelovens § 328. Denne afgørelse påklagedeklager til Procesbevillingsnævnet særligt med bemærkninger om, at klager ville kunne løftebevisbyrden i sagen via vidneforklaringer i retten. Klager anførte i den forbindelse, at detnaturligvis ikke på forhånd kunne angives, hvordan vidneforklaringerne ville falde ud.Procesbevillingsnævnet stadfæstede Civilstyrelsens afslag på fri proces. Sagen blev herefterført ved skifteretten. Skifteretten gav klager medhold i, at sommerhuset var klagers særeje.

Skifteretten lagde i den forbindelse særligt vægt på de afgivne vidneforklaringer underretssagen. Klager søgte efter dommen om genoptagelse og meddelelse af fri proces iProcesbevillingsnævnet. Da der var afsagt dom i sagen, skulle det vurderes, om nævnet iforbindelse med sin oprindelige behandling af sagen havde foretaget et egentligt fejlskøn.Procesbevillingsnævnet genoptog sagen. Nævnet fandt dog, at nævnet ikke havde foretagetet egentligt fejlskøn ved sin tidligere afgørelse i sagen, og nævnet fastholdt derfor dettidligere meddelte afslag på fri proces.Afgørelse af 10. juli 2012 (PBN 2012-31-0390)

6.7 Vestre Landsrets dom af 16. oktober 2012 (U 2013.299 V)Vestre Landsret hjemviste i ovennævnte dom en af Procesbevillingsnævnet behandlet sagtil fornyet behandling i nævnet. Nedenfor gengives sagsforløbet.Efter retsplejelovens § 325, stk. 1, jf. stk. 2-5, er det en betingelse for at meddele en person friproces i medfør af retsplejelovens § 328, at ansøgeren opfylder de økonomiske betingelser herfor.Indtægtsgrænserne for fri proces fastsættes for ét år ad gangen ved bekendtgørelse. På tidspunktetfor Civilstyrelsens og Procesbevillingsnævnets behandling af sagen var de gældendeindtægtsgrænser for meddelelse af fri proces fastsat ved bekendtgørelse nr. 1236 af 9. december2009 om fri proces.Indtægtsgrænsen i 2010 for gifte/samlevende par uden hjemmeboende børn var på 350.000 kr., ogindtægten skulle som udgangspunkt vurderes ud fra årsopgørelsen i 2008, jf. bekendtgørelse nr.1236 af 9. december 2009 om fri proces §§ 1 og 4.I medfør af samme bekendtgørelses § 2 lægges deaktuelleindkomstforhold dog til grund, såfremtde afviger væsentligt fra det, der er lagt til grund ved årsopgørelsen for det forrige kalenderår.

Det fremgik af klagers og hans ægtefælles indsendte årsopgørelse for indkomståret 2008, atderes indkomst oversteg indtægtsgrænsen. Klager havde herudover indsendt aktuelleindtægtsoplysninger for 2010. Af disse fremgik det, at hans aktuelle indtægt også ville bliveover indtægtsgrænsen.I et brev af 25. august 2010 stadfæstede Procesbevillingsnævnet derfor Civilstyrelsensafgørelse om at meddele klager afslag på fri proces til en sag mod Patientskadeankenævnet

om godtgørelse for varigt mén og erstatning for erhvervsevnetab som følge af enhospitalsbehandling i 2006 (PBN 2010-31-0408). Civilstyrelsens afgørelse var begrundetmed, at klager ikke opfyldte de økonomiske betingelser for fri proces, jf. retsplejelovens §325, og at betingelserne for at meddele fri proces i medfør af retsplejelovens § 329 hellerikke var opfyldt.Klager søgte efterfølgende Procesbevillingsnævnet om genoptagelse af sagen. Han gjorde iden forbindelse gældende, at der var fejl i årsopgørelsen for 2008, og at han derfor opfyldtede økonomiske betingelser for fri proces. Procesbevillingsnævnet meddelte den 12. oktober2010 afslag på anmodningen om genoptagelse, idet der ikke forelå væsentlige nyeoplysninger.Klager søgte efterfølgende på ny om genoptagelse under henvisning til en ny revideretårsopgørelse for 2008 med angivelse af, at han nu søgte om fri proces på baggrund af denneårsopgørelse, idet hans og ægtefællens indtægt nu lå under indtægtsgrænsen i henhold tilbekendtgørelsens bestemmelser.Procesbevillingsnævnet afslog igen den 8. november 2010 at genoptage sagen, idet der ikkeforelå væsentlige nye oplysninger. På baggrund af den reviderede årsopgørelse for 2008opfyldte klager isoleret set de økonomiske betingelser for fri proces. Imidlertid afvegklagers og hans ægtefællesaktuelleindkomstforhold i 2010 i opadgående retningvæsentligt(afvigelsen var på 26 %) fra det beløb, som fremgik af den reviderede årsopgørelse for2008, jf. bekendtgørelse nr. 1236, af 9. december 2009 om fri proces § 2. Der var såledesikke hjemmel til at lægge vægt på den reviderede årsopgørelse.Herefter udtog klager stævning mod Procesbevillingsnævnet med påstand om, at nævnetskulle anerkende, at klager var berettiget til at få fri proces, og at nævnet skulle betale 7.000kr. Nævnet nedlagde påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.Retten i Århus bestemte ved dom af 18. maj 2011, at sagen skulle afvises bl.a. underhenvisning til, at det må følge af Procesbevillingsnævnets særlige stilling i tilknytning tildomstolene, at der ikke ved sagsanlæg mod Procesbevillingsnævnet kan ske en prøvelse afdet skøn, nævnet har udøvet med hensyn til, om betingelserne for fri proces er opfyldt.Retten henviste til, at dette måtte gælde, uanset om et afslag måtte være begrundet i, atansøgeren ikke opfylder de økonomiske betingelser for fri proces.

Klager ankede denne dom til Vestre Landsret. I første omgang igen alene med en påstandom anerkendelse af, at nævnet skulle meddele fri proces og betale 7.000 kr. I forbindelsemed hovedforhandlingen nedlagde klager en subsidiær påstand om hjemvisning. Nævnetnedlagde påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.Vestre Landsret afsagde den 16. oktober 2012 dom i sagen. Ved dommen ophævedelandsretten nævnets afgørelser af 25. august og 8. november 2010 og hjemviste sagen tilfornyet behandling i nævnet. I landsrettens præmisser anføres det indledningsvist, atdomstolene generelt er afskåret fra at realitetsbehandle søgsmål mod nævnet, medmindreder foreligger særlige grunde. Domstolene kan efter retspraksis ikke tage stilling til detskøn, som Procesbevillingsnævnet har udøvet, men alene tage stilling til, om der er fejl vednævnets afgørelse.Herefter anførte landsretten bl.a. følgende:”[Klager] indleverede ved brev af 18. oktober 2010 en ny årsopgørelse (nr. 3) for 2008 med enpersonlig indkomst på 280.875 kr., og det fremgår, at han ansøgte Procesbevillingsnævnet om ”friproces med udgangspunkt i den nye årsopgørelse”. Procesbevillingsnævnet, der forstod [klagers]henvendelse som en anmodning om at genoptage sagen om fri proces, meddelte ved afgørelsen af 8.november 2010, der er gengivet ovenfor, afslag på anmodningen om genoptagelse.Afgørelsen må forstås således, at de nye økonomiske oplysninger ikke gav Procesbevillingsnævnetanledning til at ændre afgørelsen af 25. august 2010 om afslag på fri proces. Det bemærkes i denforbindelse, at Procesbevillingsnævnet hverken i afgørelsen af 8. november 2010 eller under denneretssag har anført, at den nye årsopgørelse ikke kunne lægges til grund, at de nye oplysninger varfremkommet for sent, eller at [klager] under alle omstændigheder ikke opfyldte de økonomiskebetingelser for at få fri proces, jf. retsplejelovens § 325, stk. 1.På den baggrund må [klagers] fremsendelse af en ny årsopgørelse for 2008 med en ændret personligindkomst betegnes som nye væsentlige oplysninger, idet begrundelsen i afgørelsen af 25. august2010 om, at de økonomiske betingelser for at meddele fri proces ikke var opfyldt, ikke længere vardækkende.Landsretten finder på den baggrund ikke, at betingelserne for at afvise denne sag fra domstolene, eropfyldt.Da landsretten efter kompetencefordelingen mellem Procesbevillingsnævnet og domstolene ikkekan tage stilling til, om betingelserne for at meddele [klager] fri proces er opfyldt, og da der ikke ergrundlag for at dømme Procesbevillingsnævnet til at betale 7.000 kr. til [klager], idet enforudsætning for, at [klager] har ret til det nævnte beløb, er, at han skulle være meddelt fri proces,tager landsretten [klagers] subsidiære påstand til følge”…

Det beror på en fejl, at det ikke under hovedforhandlingen i ovennævnte sag over forklagers nye påstand om hjemvisning blev gjort gældende, at de økonomiske betingelser for

fri proces ved klagers fremlæggelse af den reviderede årsopgørelse ved brev af 18. oktober2010 som nævnt ovenforikkevar opfyldt i henhold til § 2 i bekendtgørelse om fri proces.Efter Vestre Landsrets dom genoptog Procesbevillingsnævnet sagen. Nævnet meddelteherefter klager, at det efter retsplejelovens § 328, stk. 1, jf. stk. 2 og 3, jf. § 325 er enbetingelse for at meddele fri proces, at ansøgeren bl.a. skønnes at have rimelig grund til atføre proces. Efter sagens oplysninger fandt nævnet under alle omstændigheder, atbetingelserne for at meddele fri proces efter retsplejelovens § 328, stk. 1, jf. stk. 2 og 3, tilklagers sag mod Patientskadenævnet ikke var/er opfyldt. Efter sagens oplysninger fandtnævnet endvidere fortsat, at betingelserne for at meddele fri proces efter retsplejelovens §329 til klagers sag mod Patientskadenævnet ikke var opfyldt. Nævnet bemærkedeendvidere, at klager på tidspunktet for Procesbevillingsnævnets afgørelser ikke opfyldte deøkonomiske betingelser for at få fri proces, jf. retsplejelovens § 325, stk. 1, jf. stk. 2-5, jf.bekendtgørelse nr. 1236 af 9. december 2009 om fri proces § 2, jf. § 1, som det nærmere erbeskrevet ovenfor.

7 LITTERATUR

7.1 Litteratur om appeltilladelserJens Anker Andersen i Fuldmægtigen 1990, side 83-86:Gælder den nye appelbegrænsningi små sager også for fogedrets-, skifterets- og tinglysningsafgørelser?Karen Dyekjær-Hansen i Lov&Ret 1992, nr. 2, side 4-6:Ingen ideelle løsninger når detgælder tredje instans bevilling.Jørgen Jochimsen i Ugeskrift for Retsvæsen 1992 B, side 97-105:De nye regler omappelbegrænsning i civile retssager.Bernhard Gomard i Lov&Ret 1995, nr. 6, side 18-25:Pragmatik, principper oginternationalisering i 1990’ernes procesret.Eva Smith i Lov&Ret 1995, nr. 8, side 14-17:Ny lov, der stækker Højesteret baseret påurigtige oplysninger.Bjørn Westh i Lov&Ret 1995, nr. 8, side 17-18:Ikke hold i Eva Smith’s kritik, Kommentar.Jens Anker Andersen i Auktioner, 3. udgave, 1996, side 451-454 og 456-463.Thomas Rørdam i Lov&Ret 1996, nr. 6, side 29-32:Anke-praksis i strid med Folketingetsforudsætning.Bernhard Gomard m.fl. i Fogedret, 4. udgave, 1997, side 416-417.Jens Anker Andersen i Tvangsfuldbyrdelse, 3. udgave, 1997, side 314-316 og 319-320.Kristine Queitsch i Ugeskrift for Retsvæsen 1997 B, side 12-18:Nogle bemærkninger omappelbegrænsning i civile retssager – 10.000 kr.s grænsen.Ivan Larsen i Ugeskrift for Retsvæsen 1997 B, side 221-223:Ankebegrænsninger i detidligere statsadvokatsager.Procesbevillingsnævnets årsberetning 1996, side 23-26, om nævnets praksis i sager om 2.instansbevilling i straffesager, og bilag 8, oversigt over ansøgninger om 3. instansbevilling iforældremyndighedssager, som er realitetsbehandlet i 1996.Bent Unmack Larsen i Advokaten 1997, nr. 9, side 178-179:Procesbevillingsnævnetspraksis.Steen Bønsing i Ugeskrift for Retsvæsen 1997 B, side 531-535:Procesbevillingsnævnetsretlige status – kommentar til UfR 1997.1062 H.Procesbevillingsnævnets årsberetning 1997, side 90-91, skematisk oversigt overlandsretternes afgørelser i de straffesager, som landsretterne har behandlet i 1996 og 1997efter meddelt 2. instansbevilling.

100

Procesbevillingsnævnets årsberetning 1998, side 96, skematisk oversigt over landsretternesafgørelser i civile sager, hvori der er meddelt 2. instansbevilling i 1996, 1997 og 1998. 63Ole Dybdahl og Hans Kardel, under medvirken af Susanne Gamberg, Hanne LübeckJohansen og Kristine Queitsch, Procesbevillinger (GadJura), 1998.Erik Werlauff i Juristen 1999, nr. 8, side 326-332:Anmeldelse af Ole Dybdahl og HansKardel, Procesbevillinger.Torben Jensen i Højesteret og retsplejen (GadJura), 1999, side 43-44, 46, 49-51, 74-75,104-105, 140-141, 144, 167-188, 191-192, 200-205, 210, 215-221, 228-229, 445-446.Jonas Christoffersen og Jakob Fink Nielsen i Ugeskrift for Retsvæsen 1999 B, side 387-394:Om kære til Højesteret i civile sager.Lindencrone og Werlauff i Dansk retspleje, 2. udgave (GadJura), 2000, side 26-28, 296-301, 306-307, 310, 396-397, 542, 547, 629-630.Bjarne Christensen i Dommeren i det 20. århundrede – Dommerforeningens 100 årsjubilæum (Jurist- og Økonomforbundets Forlag), 2000, side 337-338.Niels Viltoft, Benedikte Holberg og Lone Dahl Frandsen i Ugeskrift for Retsvæsen 2000 B,Den særlige Klageret i 60 år, side 380.Eva Smith i Civilproces – Grundlæggende regler og principper, 4. udgave (GadJura), 2000,side 240-243.Mads Østergaard og Jørgen Nørgaard i Ugeskrift for Retsvæsen 2002 B, side 491-501:Procesbevillingsnævnets tilladelse til appel til Højesteret af sagsomkostningsafgørelser icivile sager.Erik Werlauff i Juristen 2003, nr. 8, side 296-308:At søge procesbevilling.Jonas Christoffersen i Lov&Ret 2003, nr. 6, side 7ff:Hvem skal lempe retsafgiften?Ole Dybdahl i Ugeskrift for Retsvæsen 2003 B, side 284-286:Reform af Den SærligeKlageret og Procesbevillingsnævnet.Kim K. Gabriel i Ugeskrift for Retsvæsen 2004 B, side 314-321:Udlændingelovens § 50 ipraksis.Ejler Bruun, Peter Møgelvang-Hansen og Lars Lindencrone Petersen i Fogedsager, 3.udgave (Forlaget Thomson) 2005, side 549-560 og 716.Jens Røn i Juristen 2007, nr. 6, side 203-207:En ny småsagsproces.Bernhard Gomard og Michael Kistrup i Civilprocessen, 6. udgave (Forlaget Thomson)2007, side 59-60, 76-77, 677-683, 696-699, 724-733, 745-748, 755-764.

101

Jørgen Jochimsen i Hovedforhandling i straffesager, 1. udgave (Forlaget Thomson) 2007,side 244-245, 349-352.Eva Smith, Jørgen Jochimsen, Michael Kistrup og Jakob Lund Poulsen i Straffeprocessen,2. udgave, 2008, side 45-51, 788, 792, 806-807, 827, 846-854, 866- 867. 64Kommenteret Retsplejelov, 8. udgave (Jurist- og Økonomforbundets Forlag), 2008, Bind I,side 37-47 (kommentar til kapitel 1a. Procesbevillingsnævnet) samt kommentarer til deenkelte hjemler for appeltilladelser.Marianne Højgaard Pedersen i Juristen 2009, nr. 2, side 31-35:Procesbevillingsnævnetefter domstolsreformen.Peter Juul Agergaard i Advokaten 2011, nr. 3, side 38-41:Højesteret skaber klarhed omkære af sagsomkostninger.

102

7.2 Litteratur om fri procesHolger Kallehauge i Ugeskrift for Retsvæsen 1973 B, side 153-167:Nogle bemærkningerom fri proces.Frederik Chr. Schydt:Fri proces,1. udgave, (Jurist- og Økonomforbundets Forlag), 1992,side 243-323.Jens Røn i Juristen 2006, nr. 5, side 175-185:Nye love – nye regler om sagsomkostninger,retshjælp og fri proces.Jens Røn i Juristen 2007, nr. 6, side 203-207:En ny småsagsproces.Bernhard Gomard og Michael Kistrup i Civilprocessen, 6. udgave (Forlaget Thomson)2007, side 678-687.Kommenteret Retsplejelov, 8. udgave (Jurist- og Økonomforbundets Forlag), 2008, Bind I,side 678-707 (kommentar til §§ 325-336).Cecilie Maarbjerg Qvist og Louise Falkenberg i Juristen 2010, nr. 4, side 114-120:Noglebemærkninger om behandlingen af fri proces sager.Astrid Mavrogenis,Fri proces-retshjælp,1. udgave, Karnov Group Denmark A/S, 2012.

103

8 BILAG

104

8.1 Retsplejelovens kapitel 1 a. Procesbevillingsnævnet§ 22.Procesbevillingsnævnet behandler ansøgninger om meddelelse af anden- ogtredjeinstansbevilling efter regler i denne lov og anden lovgivning.Stk. 2. Procesbevillingsnævnet behandler endvidere klager over afslag på fri proces efterregler i denne lov.§ 23.Nævnet består af 5 medlemmer, en højesteretsdommer (formand), en landsdommer,en byretsdommer, en advokat med møderet for Højesteret og en universitetslærer iretsvidenskab eller en anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse. Beskikkelsen afde fire førstnævnte medlemmer sker efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvisHøjesteret, landsretterne, Den Danske Dommerforening og Advokatrådet. Kongenbeskikker efter indstilling fra justitsministeren medlemmerne for en periode på to år. Etmedlem har ret til genbeskikkelse for yderligere to år. Herudover kan genbeskikkelse ikkefinde sted.Stk. 2. Ved afgørelse af klager over afslag på fri proces består nævnet af en landsdommer(afdelingsformand), en byretsdommer og en advokat. Beskikkelsen af de 3 medlemmer skerefter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis landsretterne, Den DanskeDommerforening og Advokatrådet. Stk. 1, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3. Der beskikkes en eller flere suppleanter for hvert af nævnets medlemmer. Stk. 1 og 2finder tilsvarende anvendelse.§ 24.Nævnets medlemmer kan kun afsættes efter de regler, der gælder for dommere. Etmedlem udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse bortfalder.§ 25.Procesbevillingsnævnet fastsætter selv sin forretningsorden.Stk. 2. Der kan i forretningsordenen fastsættes regler om indhentning og videregivelse afoplysninger til brug ved sagernes behandling. Der kan endvidere bl.a. fastsættesbestemmelser om skriftlig votering og om, at formanden kan træffe visse nærmere bestemteafgørelser på nævnets vegne, eller at sager om meddelelse af anden- ogtredjeinstansbevilling kan afgøres af tre af nævnets medlemmer, nemlig en dommer, enadvokat og en universitetslærer.§ 26.Procesbevillingsnævnet offentliggør hvert år en beretning om sin virksomhed.Stk. 2. Til Procesbevillingsnævnet knyttes et sekretariat.Stk. 3. Domstolsstyrelsen varetager Procesbevillingsnævnets bevillingsmæssige ogadministrative forhold.§ 27.Såfremt en offentlig myndighed i medfør af § 252, stk. 2, er indtrådt i en sag til fordelfor en af sagens parter eller agter at gøre dette, kan myndigheden ved skriftlig erklæringstøtte partens ansøgning til Procesbevillingsnævnet.

105

8.2 Bekendtgørelse nr. 1338 af 3. december 2007 om forretningsordenenfor ProcesbevillingsnævnetI medfør af § 25 i lovbekendtgørelse nr. 1261 af 23. oktober 2007 om rettens plejefastsættes:For nævnets virksomhed gælder bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 1 a og i nævnetsforretningsorden samt i lov om behandling af personoplysninger.Procesbevillingsnævnet§ 1.Procesbevillingsnævnet behandler ansøgninger om meddelelse af anden- ogtredjeinstansbevilling (appeltilladelse), jf. retsplejelovens § 22, stk. 1. Ved behandling afansøgninger om meddelelse af appeltilladelse består nævnet af 5 medlemmer under ledelseaf nævnets formand, jf. dog §§ 10-12.Stk. 2. Procesbevillingsnævnet behandler endvidere klager over afslag på fri proces, jf.retsplejelovens § 22, stk. 2. Ved behandling af klager over afslag på fri proces bestårnævnet af 3 medlemmer under ledelse af nævnets afdelingsformand, jf. dog §§ 13-14.Stk. 3. Ledelsen af nævnets administrative funktioner varetages af nævnets formand medbistand af et sekretariat, som denne antager.Forberedelse af nævnsbehandlingen§ 2.Nævnets formand og afdelingsformand drager omsorg for sagernes forberedelse medbistand fra nævnets sekretariat.§ 3.Ansøgning om appeltilladelse og klage over afslag på fri proces skal være skriftlig ogangive de grunde, som ansøgeren eller klageren vil påberåbe sig. Henvendelsen skalledsages af kopi af den eller de afgørelser, der er truffet vedrørende sagen, samt kopier afdokumenter, der i øvrigt er af betydning for sagens afgørelse. Procesbevillingsnævnet kanpålægge ansøgeren eller klageren at tilvejebringe yderligere oplysninger til brug for sagensbehandling.Stk. 2. Sekretariatet bistår om nødvendigt en ansøger eller en klager, som ikke errepræsenteret ved advokat, med udfærdigelse af ansøgningen eller klagen.Stk. 3. Ansøgningen eller klagen skal være nævnets sekretariat i hænde senest kl. 15.00 dendag, hvor ansøgnings- eller klagefristen udløber. Beregning af ansøgnings- ellerklagefristen sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om anke- og kærefrister.Nævnet kan i en appeltilladelsessag bortse fra en fristoverskridelse, hvis retsplejelovensbetingelser herfor er opfyldt. Ved en klage over et afslag på fri proces kan nævnet bortse fraen fristoverskridelse, hvis denne er undskyldelig.§ 4.Sekretariatet anerkender modtagelsen af ansøgningen eller klagen.Stk. 2. Modparten underrettes om ansøgningen eller klagen. Formanden ellerafdelingsformanden bestemmer, i hvilke tilfælde en modpart skal anmodes om atfremkomme med eventuelle bemærkninger inden en nærmere angiven frist.Stk. 3. Nævnet kan indhente en udtalelse fra Civilstyrelsen i anledning af en klagesag.§ 5.Formanden eller afdelingsformanden afgør, om akterne fra den forudgåendebehandling af sagen skal indhentes. Videregivelse af akter fra en anden myndighed tilnævnet kan ske uden samtykke fra ansøgeren eller klageren.

106

Stk. 2. Nævnet kan til brug for behandling af en sag anvende akter fra tidligere sager vednævnet vedrørende samme retstvist, uanset om akterne vedrører en ansøgningssag eller enklagesag.Nævnsbehandling – fælles bestemmelser§ 6.Nævnets afgørelser træffes ved møder i nævnet. Møderne afholdes almindeligvis engang ugentlig. Sagerne til behandling på mødet udsendes til medlemmerne ugedagen før.Hastende sager kan dog udsendes med kortere frist. Forhandlingerne foregår mundtligt.Formanden eller afdelingsformanden kan dog i særlige tilfælde træffe bestemmelse om enanden behandlingsform.Stk. 2. Spørgsmål om inhabilitet afgøres efter retsplejelovens regler herom.§ 7.Nævnets møder er ikke offentlige.Stk. 2. Sagens parter har ikke adgang til møderne.Stk. 3. Efter formandens eller afdelingsformandens bestemmelse kan møderne overværes afmedarbejdere i sekretariatet.§ 8.Formanden og afdelingsformanden kan uden forelæggelse for nævnet tage stilling tilbehandlingen af henvendelser, som falder uden for nævnets kompetence.Stk. 2. Formanden og afdelingsformanden kan herudover i særlige grupper af tilfælde ihenhold til skriftlige retningslinjer, fastsat af nævnet ved enstemmig beslutning, træffeafgørelse på nævnets vegne uden forelæggelse for nævnet.§ 9.I tilfælde af et medlems forfald indkaldes om muligt medlemmets suppleant.Behandling af ansøgninger om appeltilladelse§ 10.I tilfælde af forfald for formanden og dennes suppleant ledes forhandlingerne aflandsdommeren og i tilfælde af også dennes forfald af det ældste tilstedeværende medlemaf nævnet.§ 11.Har medlemmer og suppleanter forfald, kan nævnet træffe beslutning, hvis 3medlemmer er til stede.Stk. 2. Beslutninger træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde afstemmelighed er formandens stemme afgørende.Stk. 3. Ethvert tilstedeværende medlem kan kræve behandlingen af en sag udsat, hvisnævnet ikke er fuldtalligt.§ 12.I henhold til skriftlige retningslinjer, fastsat af nævnet ved enstemmig beslutning, kanafgørelse i særlige grupper af tilfælde træffes af 3 af nævnets medlemmer, nemlig endommer, en advokat og en universitetslærer. Hvert af de i sagens behandling deltagendemedlemmer kan dog i disse tilfælde kræve en sag behandlet i det samlede nævn.

Behandling af klager over afslag på fri proces§ 13.I tilfælde af forfald for afdelingsformanden og dennes suppleant ledes forhandlingerneaf byretsdommeren.

107

§ 14.Har medlemmer og suppleanter forfald, kan nævnet træffe beslutning, hvis 2medlemmer er til stede.Stk. 2. Beslutninger træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed. Hvis afgørelsentræffes af 2 medlemmer, kræves enighed.Stk. 3. Ethvert tilstedeværende medlem kan kræve behandlingen af en sag udsat, hvisnævnet ikke er fuldtalligt.Genoptagelse og protokollering§ 15.Nævnet kan på begæring omgøre en afgørelse, såfremt der foreligger væsentlige nyeoplysninger.§ 16.Nævnets beslutninger indføres i en særlig protokol.Stk. 2. Ethvert medlem kan kræve at få tilført protokollen en kort begrundelse for sinstemmeafgivning.Underretning og aktindsigt§ 17.Nævnets afgørelse meddeles ansøgeren eller klageren uden angivelse af, hvilkemedlemmer der har deltaget i sagens behandling, og hvorledes de har stemt.Stk. 2. I meddelelsen om nævnets afgørelse begrundes afgørelsen med henvisning tilindholdet af de bestemmelser, der giver hjemmel for meddelelse af appeltilladelse eller friproces.Stk. 3. Meddelelse om afgørelsen underskrives af formanden eller afdelingsformanden elleraf den, som disse bemyndiger hertil.Stk. 4. Der gives underretning om afgørelsen til en modpart i sagen, der er underrettet ellerhørt i anledning af ansøgningen eller klagen.Stk. 5. Der gives i sager vedrørende appeltilladelse tillige underretning til den eller deretter, som har truffet afgørelse i sagen.Stk. 6. Der gives i sager vedrørende fri proces tillige underretning til Civilstyrelsen.§ 18.Aktindsigt meddeles af formanden eller afdelingsformanden i overensstemmelse medbestemmelserne i retsplejelovens §§ 41-41 g, 255 a og 729 a-729 d med de fornødnetillempninger.Stk. 2. Begæring om indsigtsret fra den registrerede i medfør af lov om behandling afpersonoplysninger behandles efter reglerne i lovens §§ 31-34.Ændringer§ 19.Ændringer i nævnets forretningsorden forudsætter enstemmighed.

Ikrafttræden§ 20.Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2008.Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 151 af 23. februar 2001.Vedtaget på Procesbevillingsnævnets møde den 20. april 2007.

108

8.3 Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse afappeltilladelseKapitel 36.Anke civile sager§ 368.Domme afsagt af en byret kan af parterne ankes til den landsret, i hvis kreds byrettenligger. Angår sagen krav, der efter påstanden har en økonomisk værdi af højst 10.000 kr.,kan dommen kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. stk. 2.Stk. 2. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til anke af domme, der er omfattet afstk. 1, 2. pkt., hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.Ansøgning om tilladelse skal indgives til nævnet inden 4 uger efter dommens afsigelse.Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, meninden 1 år efter afsigelsen.Stk. 3. Domme, der er afsagt af en landsret som 1. instans og af Sø- og Handelsretten, kanaf parterne ankes til Højesteret, for så vidt ikke andet er bestemt ved lov.Stk. 4. Anken kan omfatte afgørelser, der er truffet under sagen, for så vidt ikke andet erbestemt ved lov.Stk. 5. Bestemmelser om sagsomkostninger i domme, som er afsagt af en landsret eller afSø-og Handelsretten, kan kun ankes særskilt til Højesteret med tilladelse fraProcesbevillingsnævnet. Bestemmelserne i § 371 finder tilsvarende anvendelse.§ 371.Domme, der er afsagt af en landsret som 2. instans, kan ikke ankes.Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til prøvelse i 3. instans, hvis sagen er afprincipiel karakter. Hvis særlige grunde taler for det, kan tilladelsen begrænses til en del afdet krav, som sagen angår, eller, hvor sagen omfatter flere krav eller spørgsmål, til et afdisse.Stk. 2. Ansøgning om tilladelse efter stk. 1, 2. pkt., skal indgives til Procesbevillingsnævnetinden 8 uger efter dommens afsigelse. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse,hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter afsigelsen.§ 372.Ankefristen er 4 uger ved anke fra byret til landsret og 8 uger ved anke fra landsretog fra Sø- og Handelsretten til Højesteret. Fristen regnes fra dommens afsigelse.Stk. 2. Anke sker ved indlevering af ankestævning på ankeinstansens kontor. Indleveringskal ske inden ankefristens udløb eller, hvis der er meddelt tilladelse efter § 368, stk. 2, eller§ 371, inden 4 uger efter, at tilladelsen er meddelt ansøgeren. Indleveres stævningen senere,afvises anken. Ankeinstansen kan dog undtagelsesvis tillade anke indtil 1 år efter dommensafsigelse. Stævningen skal i så fald indleveres inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse.Bestemmelserne i § 398 finder tilsvarende anvendelse ved behandlingen af ansøgning omtilladelse til anke efter fristens udløb. Landsrettens afgørelse kan kun indbringes forHøjesteret efter reglerne i § 392, stk. 2.Stk. 3. En anke, der hæves eller afvises af anden grund end overskridelse af fristen efter stk.2, kan med rettens tilladelse på ny tages under behandling, såfremt ny ankestævningindleveres på rettens kontor inden 2 uger efter, at sagen blev hævet eller afvist.

109

Kapitel 37.Kære civile sager§ 389.Kendelser og beslutninger, der er afsagt af en byret, kan, medmindre andet erbestemt i loven, kæres til den landsret, i hvis kreds byretten ligger.Stk. 2. Kendelser og beslutninger om sagsomkostninger, der er fastsat til højst 10.000 kr.,kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige grundetaler derfor.Stk. 3. Ansøgning om kæretilladelse efter stk. 2 skal indgives til Procesbevillingsnævnetinden 2 uger efter, at afgørelsen er truffet. Nævnet kan dog undtagelsesvis give tilladelse,hvis ansøgningen indgives senere, men inden 6 måneder efter, at afgørelsen er truffet.§ 391.Bestemmelser i domme afsagt af en byret om sagsomkostninger, der er fastsat tilmere end 10.000 kr., kan indbringes særskilt for landsret ved kære.Stk. 2. Procesbevillingsnævnet kan give tilladelse til kære af bestemmelser i domme omsagsomkostninger, der efter stk. 1 ikke kan påkæres, hvis særlige grunde taler derfor.Bestemmelserne i § 389, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3. Domme, hvorved retten afviser sagen, fordi den ikke er indbragt for rette domstoleller ikke rettidigt er indbragt for domstolene eller ankeretten, kan indbringes for højere retved kære. Hvis dommen er afsagt af en landsret som ankeinstans, kan kære kun ske medProcesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan gives, hvis kæren vedrørerspørgsmål af principiel karakter. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til nævnetinden 2 uger efter, at afgørelsen er truffet. Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvisgive tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 6 måneder efter, at afgørelsen ertruffet.§ 392.Kendelser og beslutninger, der afsiges af en landsret eller af Sø- og Handelsrettenefter reglerne i § 253 i en sag, der behandles af retten som 1. instans, kan kæres tilHøjesteret, såfremt Højesteret tillader det, jf. § 253, stk. 4.Stk. 2. I andre tilfælde kan landsrettens eller Sø- og Handelsrettens kendelser ogbeslutninger kæres til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelsekan gives, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Hvis særlige grunde talerfor det, kan en tilladelse til at kære til Højesteret som 3. instans begrænses til en del afsagen. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til nævnet inden 2 uger efter, atafgørelsen er truffet. Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis give tilladelse, hvisansøgning indgives senere, men inden 6 måneder efter, at afgørelsen er truffet.Kapitel 43 a.Prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse§ 475.Anke sker ved meddelelse til dommeren. Ankefristen er 4 uger fra dommensafsigelse. Byretten sender meddelelsen om anken samt sagens akter til landsretten, derberammer mundtlig forhandling af sagen i et retsmøde, til hvilket parterne indkaldes afretten med et af denne bestemt varsel. Bestemmelserne i § 372, stk. 2, 3.-7. pkt., findertilsvarende anvendelse.Stk. 2. Om sagens behandling i landsretten gælder tilsvarende regler som fastsat forbyretsbehandlingen.

110

Stk. 3. Landsrettens dom kan ikke ankes til Højesteret. Bestemmelserne i § 371, stk. 1, 2.pkt., og stk. 2, finder dog tilsvarende anvendelse.Stk. 4. Anke har kun opsættende virkning, når det bestemmes af den ret, hvis afgørelsepåankes, eller af den ret, til hvilken anke sker.Kapitel 43 b. Prøvelse af beslutning om adoption uden samtykke§ 475 i.Ankefristen er 4 uger ved anke til landsret og 8 uger ved anke til Højesteret. Derkan ikke i medfør af § 372, stk. 2, meddeles tilladelse til at anke dommen efter ankefristensudløb.Stk. 2. Anke til landsret sker ved meddelelse til byretten. Meddelelsen kan ske mundtligt tilretsbogen. Retten sender meddelelsen og sagens akter til landsretten.Stk. 3. Landsrettens dom kan ikke ankes til Højesteret. Bestemmelserne i § 371, stk. 1, 2.pkt., og stk. 2, finder dog tilsvarende anvendelse.Stk. 4. Om kære gælder reglerne i kapitel 37. Der kan dog ikke i medfør af § 394, stk. 2,meddeles tilladelse til at kære de i § 475 b, stk. 4, nævnte kendelser efter kærefristensudløb.Stk. 5. Om sagens behandling i landsretten og Højesteret gælder tilsvarende regler somfastsat for byretsbehandlingen.Kapitel 53.Appel af fogedrettens afgørelser§ 584.Afgørelser, der er truffet af en fogedret, kan, medmindre andet er bestemt i loven,kæres til den landsret, i hvis kreds fogedretten ligger.Stk. 2. Afgørelser om udlæg for krav, der har en økonomisk værdi af højst 10.000 kr., kanikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige grundetaler derfor.Stk. 3. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 4 ugerefter afgørelsen. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgningindgives senere, men inden 1 år efter afgørelsen.Stk. 4. Fogedrettens afgørelse efter § 561, stk. 2-4, § 562, stk. 1-3, § 563, § 566, stk. 3, 3.pkt., § 569, stk. 1, 4. pkt., § 570, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 571, stk. 1, § 576, stk. 2, og §577, stk. 2, kan ikke kæres.§ 584 a.Fogedrettens afgørelser om omkostninger, der er fastsat til mere end 10.000 kr.,kan særskilt kæres.Stk. 2. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære af fogedrettens afgørelse omomkostninger, der efter stk. 1 ikke kan påkæres, hvis særlige grunde taler derfor.Stk. 3. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2 ugerefter afgørelsen. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgningenindgives senere, men inden 6 måneder efter afgørelsen.§ 585.Landsrettens afgørelse i en kæresag kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dogmeddele tilladelse til kære, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Hvissærlige grunde taler for det, kan tilladelsen begrænses til en del af sagen.Stk. 2. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 8 uger,i auktionssager dog inden 4 uger, efter afgørelsen. I andre sager end auktionssager kan

111

nævnet dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1år efter afgørelsen.

Kapitel 82.Anke til landsretten - straffesager§ 902.Anklagemyndigheden kan kun anke, når der efter loven kan idømmes andreoffentligretlige følger end bøde eller konfiskation for lovovertrædelsen.Stk.2. Tiltalte kan kun anke, når tiltalte har givet møde i byretten og er idømt1)mere end 20 dagbøder,2)en bøde på over 3.000 kr.,3) konfiskation af genstande af tilsvarende værdi eller4)andre offentligretlige følger.Stk. 3. Hvis sagen er fremmet i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, kan tiltalte anke, selv omtiltalte ikke har givet møde i byretten, hvis anken ikke omfatter bedømmelsen af bevisernefor tiltaltes skyld og betingelserne i stk. 2 i øvrigt er opfyldt.Stk.4. Afgørelser efter §§ 899 og 900 kan ikke indbringes for højere ret.§ 903.Procesbevillingsnævnet kan tillade anke af domme, der ikke kan ankes efter § 902,stk. 1-3, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler for det. Stk. 2.Ansøgning om tilladelse til anke skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 14 dageefter dommens afsigelse. Hvis det er tiltalte, der vil anke, beregnes fristen som i § 904, stk.2 og 3. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgningindgives senere, men inden 1 år efter dommens afsigelse. Hvis det er anklagemyndigheden,der ønsker at anke, skal den samtidig med ansøgningen til Procesbevillingsnævnet sendeunderretning om ansøgningen til tiltalte. Manglende underretning medfører ikke, at sagenkan afvises.Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på tilladelse til anke af deafgørelser, der er nævnt i § 902, stk. 4.Stk. 4. Hvis Procesbevillingsnævnet meddeler tiltalte eller anklagemyndigheden tilladelsetil anke efter stk. 1 eller 3, indbringer anklagemyndigheden sagen for landsretten. Sagenskal indbringes inden 14 dage efter, at Procesbevillingsnævnet har underrettetanklagemyndigheden om tilladelsen. Hvis det er anklagemyndigheden, der har fåettilladelse til anke, skal anklagemyndigheden forkynde en meddelelse om anke for tiltalte, jf.§ 907, stk. 2, inden udløb af den frist, der er anført i 2. pkt.

Kapitel 83.Anke til Højesteret - straffesager§ 932.Landsrettens domme i straffesager kan kun ankes med Procesbevillingsnævnetstilladelse. Sådan tilladelse kan meddeles, hvis sagen er af principiel karakter eller særligegrunde i øvrigt taler derfor. Tilladelsen kan begrænses til en del af sagen, herunder medhensyn til de grunde, hvorpå anken kan støttes, jf. § 933, stk. 2, hvis særlige grunde taler fordet.

112

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse til anke skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 14dage efter dommens afsigelse. Hvis det er tiltalte, der vil anke, beregnes fristen efterreglerne i § 904, stk. 2 og 3. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis meddele tilladelse,hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter dommens afsigelse. Hvis det eranklagemyndigheden, der vil anke, skal den samtidig med ansøgningen tilProcesbevillingsnævnet underrette tiltalte om ansøgningen. Manglende underretningmedfører ikke, at sagen kan afvises.Stk. 3. Når ansøgning om tilladelse til anke er indgivet, kan Højesteret beslutte, atfuldbyrdelse af dommen skal udsættes eller standses. Dette sker i hvert fald, når anketillades.

Kapitel 85.Kære til højere ret§ 968 a.Kendelser og andre beslutninger, der er afsagt af landsretten under behandling afen ankesag, kan kun kæres til Højesteret af sagens parter eller de personer, der er nævnt i §968, stk. 2, under tilsvarende betingelser som anført i § 968 og medProcesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan meddeles, hvis kæremålet angårspørgsmål af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.Stk. 2. Ansøgning om tilladelse til kære skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 14dage efter kendelsens eller beslutningens afsigelse. Er det tiltalte, der vil kære, og hartiltalte ikke været til stede ved afsigelsen, regnes ansøgningsfristen fra forkyndelsen afafgørelsen. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgningindgives senere, men inden 1 år efter kendelsens eller beslutningens afsigelse. Hvis det eranklagemyndigheden, der vil kære, skal den samtidig med ansøgningen tilProcesbevillingsnævnet give underretning om ansøgningen til den, som kendelsen ellerbeslutningen vedrører. Manglende underretning medfører ikke, at sagen kan afvises.Stk. 3. Hvis Procesbevillingsnævnet meddeler tiltalte eller anklagemyndigheden tilladelsetil kære efter stk. 1, indbringer anklagemyndigheden sagen for Højesteret. Sagen skalindbringes inden 14 dage efter, at Procesbevillingsnævnet har underrettetanklagemyndigheden om tilladelsen.Stk. 4. Kendelser og andre beslutninger, der er afsagt af landsretten under behandling af enankesag, og som retter sig mod nogen, der ikke er part i sagen, kan kæres til Højesteretunder tilsvarende betingelser som anført i § 968 uden tilladelse efter stk. 1, jf. dog § 1013,stk. 3.§ 973.Landsrettens afgørelse i en kæresag kan kun kæres til Højesteret medProcesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan meddeles, hvis kæremålet angårspørgsmål af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Tilladelsen kanbegrænses til en del af sagen, hvis særlige grunde taler for det. Reglerne i § 968 a, stk. 2 og3, finder tilsvarende anvendelse.Kapitel 91.Sagsomkostninger§ 1013.Når en dom er påanket, prøver den overordnede ret omkostningsspørgsmålet, for såvidt dettes afgørelse afhænger af ankens udfald, eller det særlig er inddraget under anken.

113

En tilsvarende regel gælder, når kæremål rejses mod en kendelse, der har pålagt erstatningaf omkostninger i forbindelse med straf eller lignende følger. I andre tilfælde kan kæremålrejses mod rettens afgørelse af omkostningsspørgsmålet, når afgørelsen er uafhængig afsagens udfald, og de pålagte omkostningers beløb kan antages at ville overstige 40 kr.Stk. 2. Foranstående regler gælder også med hensyn til fastsættelse af vederlag til offentligeanklagere, hvor derom bliver spørgsmål, og til forsvarere.Stk. 3. Landsrettens afgørelser om vederlag til forsvarere kan ikke kæres.Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til, at afgørelsen kæres til Højesteret,hvis kæremålet angår spørgsmål af principiel karakter eller andre særlige grunde i øvrigttaler for det. Reglerne i § 968 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 4. Pålagte omkostninger kan af restanceinddrivelsesmyndigheden inddrives efterreglerne i § 90, stk. 2-4, § 91, stk. 2-5, og § 92 i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

8.4 Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om fri procesKapitel 31Retshjælp og fri proces§ 325.Der kan efter ansøgning meddeles en person, der opfylder de økonomiskebetingelser efter stk. 2-5, og som ikke har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, derdækker omkostninger ved sagen, fri proces efter reglerne i §§ 327 og 328.Stk. 2. Personer, hvis indtægtsgrundlag ikke overstiger de i stk. 3-5 nævnte beløb, opfylderde økonomiske betingelser for at få fri proces, medmindre omkostningerne ved sagen måantages at blive uvæsentlige i forhold til ansøgerens indtægtsgrundlag. Justitsministerenfastsætter regler om opgørelse af indtægtsgrundlaget.Stk. 3. Indtægtsgrænsen udgør 236.000 kr. (2005-niveau) for enlige.Stk. 4. For samlevende anvendes parrets samlede indtægtsgrundlag, og indtægtsgrænsenudgør 300.000 kr. (2005-niveau). Hvis parret har modstående interesser i sagen, anvendesdog ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige.Stk. 5. Indtægtsgrænsen forhøjes med 41.000 kr. (2005-niveau) for hvert barn under 18 år,herunder stedbørn eller plejebørn, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende gradforsørges af denne.§ 326.De i § 323, stk. 6, og § 325, stk. 3-5, angivne beløb reguleres hvert år pr. 1. januarmed 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lovom en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb efter § 323, stk. 6, afrundes til detnærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10. De regulerede beløb efter § 325, stk. 3-5,afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 1.000. Reguleringen sker pågrundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. Justitsministerenbekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.§ 327.Fri proces kan, jf. § 325, gives til en sag i 1. instans1) i de i § 139, stk. 1, § 147 e og kapitel 42 omhandlede sager, dog ikke til sagsøgeren isager om ændring af en aftale eller dom efter forældreansvarslovens § 14 eller § 17, stk. 2,2) til forbrugeren i sager om tilbagebetaling af pengeydelser, som er omfattet af et påbudefter markedsføringsloven nedlagt af retten eller meddelt af Forbrugerombudsmanden, og3) når ansøgeren helt eller delvis har fået medhold i

114

a) Advokatnævnet, jf. § 146,b) et huslejenævn eller et beboerklagenævn,c) et centralt statsligt klagenævn ellerd) et privat klage- eller ankenævn, der er godkendt af ministeren for familie- ogforbrugeranliggender, og sagen er indbragt af ansøgeren til opfyldelse af nævnets afgørelseeller et forlig indgået for nævnet eller af modparten til ændring af nævnets afgørelse eller etforlig indgået for nævnet.Stk. 2. Fri proces kan, jf. § 325, gives til en appelsag, når ansøgeren helt eller delvis har fåetmedhold i den foregående instans, og sagen er appelleret af modparten.Stk. 3. Fri proces efter stk. 1 og 2 kan ikke gives, hvis det er åbenbart, at ansøgeren ikke vilfå medhold i sagen.Stk. 4. Fri proces efter stk. 1 og 2 meddeles af den ret, som sagen er indbragt for eller kanindbringes for. Afslås fri proces, træffes afgørelsen ved kendelse. Uanset § 392, stk. 2, kanafslag på fri proces til en sag, der behandles af Sø- og Handelsretten eller af landsretten som1. instans, kæres uden særlig tilladelse.§ 328.Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 327, kan fri proces, jf. § 325, gives, hvisansøgeren skønnes at have rimelig grund til at føre proces.Stk. 2. I vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, indgår blandtandet1) sagens betydning for ansøgeren,2) udsigten til, at ansøgeren vil få medhold i sagen,3) sagsgenstandens størrelse,4) størrelsen af de forventede omkostninger og5) muligheden for at få sagen afgjort ved et administrativt nævn eller et privat klage- ellerankenævn, der er godkendt af ministeren for familie- og forbrugeranliggender.Stk. 3. I sager i 1. instans om opsigelse eller ophævelse af boliglejemål elleransættelsesforhold eller om personskade anses henholdsvis lejeren, arbejdstageren ogskadelidte for at have rimelig grund til at føre proces, medmindre forhold som nævnt i stk.2, nr. 2-5, klart taler herimod.Stk. 4. Fri proces efter stk. 1-3 kan kun undtagelsesvis gives til sager, der udspringer afansøgerens erhvervsvirksomhed, eller sagsøgeren i sager om ærekrænkelse, medmindre enærekrænkelse af en vis grovhed er udbredt gennem et massemedium eller i øvrigt til envidere kreds.Stk. 5. Fri proces efter stk. 1-3 meddeleles af justitsministeren. Afslås fri proces, kanafslaget påklages til Procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter, at ansøgeren har fåetmeddelelse om afslaget.§ 329.Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 325, jf. §§ 327 og 328, kan justitsministerenefter ansøgning meddele en part fri proces, når særlige grunde taler for det. Dette gældernavnlig i sager, som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, ellersom har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation. Afslåsfri proces, kan afslaget påklages til Procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter, at ansøgerenhar fået meddelelse om afslaget.

115

§ 330.Justitsministeren kan fastsætte regler om indholdet af en ansøgning om fri proces ogom de oplysninger, som ansøgeren skal meddele.§ 331.Fri proces medfører for vedkommende part1)fritagelse for afgifter efter lov om retsafgifter,2)beskikkelse af en advokat til at udføre sagen mod vederlag af statskassen, jf. § 334,3)godtgørelse fra statskassen for udgifter, som med føje er afholdt i forbindelse med sagen,4)fritagelse for at erstatte modparten sagens omkostninger og5)i boer omfattet af § 1 i lov om ægtefælleskifte m.v. fritagelse fora)sikkerhedsstillelse for omkostninger ved boets behandling,b)betaling af partens andel af bobehandlerens salær ogc)hæftelse for statskassens krav mod den anden ægtefælle, jf. § 44, stk. 1, i lov omægtefælleskifte m.v.Stk.2. Fri proces kan i bevillingen begrænses til enkelte af de i stk. 1 nævnte begunstigelser.Stk.3. I boer omfattet af § 1 i lov om ægtefælleskifte m.v. gælder følgende:1)Fritagelsen for afgifter efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke skifteafgift efter §§ 34 a og 34 b ilov om retsafgifter.2)Stk. 1, nr. 2, finder kun anvendelse, når skifteretten beskikker en advokat i medfør af § 23i lov om ægtefælleskifte m.v.3)Stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse.Stk.4. Virkningerne af fri proces omfatter hele sagen i den pågældende instans, herunderden procedure, der er nødvendig for at opnå en ny foretagelse af sagen for samme ret, samtfuldbyrdelse af afgørelsen. Virkningerne omfatter tillige de foranstaltninger, som af hensyntil forberedelsen af sagsanlægget med føje er foretaget inden meddelelse af fri proces.Stk.5. Virkningerne af fri proces omfatter også behandlingen af sagen i 2. eller 3. instans,såfremt sagen er indbragt for højere ret af modparten og den part, der har fri proces, helteller delvis har fået medhold i den foregående instans.Stk.6. Virkningerne af fri proces ophører ikke ved en parts død.Stk.7. Bevillingen kan tilbagekaldes, når de forudsætninger, under hvilke den er meddelt,viser sig ikke at være til stede eller at være bortfaldet. Når bevillingen tilbagekaldes,ophører virkningerne af fri proces.§ 332.Retten træffer afgørelse om betaling af sagsomkostninger, som om der ikke var givetfri proces, herunder et skønsmæssigt fastsat beløb svarende til de afgifter, der eftersagsgenstandens værdi skulle have været betalt, jf. § 331, stk. 1, nr. 1. I det omfang en parter fritaget for betaling af sagsomkostninger til modparten, jf. § 331, stk. 1, nr. 4, betalessagsomkostningerne af statskassen. Pålægges modparten at betale sagsomkostninger,tilfalder beløbet statskassen. Har den part, der har fri proces, selv afholdt udgifter ianledning af sagen, fordeler retten dog beløbet mellem statskassen og parten.Stk. 2. Retten kan pålægge en part, der har fri proces, helt eller delvis at erstattestatskassens udgifter ved den fri proces, i det omfang udgifterne ikke pålægges modparten,når partens forhold, herunder som disse er efter sagens udfald, taler for det.§ 333.For hver ret antager justitsministeren et passende antal advokater til at udføre sagerfor parter, der har fri proces, eller for hvem der i øvrigt beskikkes en advokat efter reglernei denne lov. Justitsministeren kan ved antagelse af en advokat ved en byret bestemme, at

116

der ikke skal tilkomme den pågældende godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden forretskredsen.Stk. 2. I ankesager kan den advokat, der har været beskikket under behandlingen i denforegående instans, beskikkes til også at føre sagen for den overordnede ret, såfremtadvokaten er mødeberettiget for denne ret.Stk. 3. Efter partens anmodning kan en advokat, der ikke er antaget ved vedkommende ret,beskikkes, såfremt det findes forsvarligt og advokaten er mødeberettiget for retten og villigtil at lade sig beskikke.Stk. 4. En autoriseret advokatfuldmægtig eller en advokat, der ikke har møderet forlandsret, kan beskikkes i en sag, der anmeldes som prøvesag, hvis det findes forsvarligt. Deter dog en betingelse, at sagen ikke på forhånd skønnes uegnet som prøvesag, og at partenmeddeler samtykke hertil.Stk. 5. De i stk. 1 nævnte advokater skal yde retshjælp efter § 323, stk. 1, 2. pkt. Advokater,der ikke er omfattet af stk. 1, kan ved anmeldelse til den myndighed, som justitsministerenbestemmer, påtage sig en tilsvarende forpligtelse.§ 334.Beskikkelse af advokat meddeles af rettens præsident (på Bornholm af dommeren).Beskikkelsen omfatter også retshandlinger ved anden ret.Stk. 2. Der tilkommer den beskikkede advokat et passende salær samt godtgørelse forudlæg, herunder rejseudgifter, som advokaten med føje har haft i forbindelse med hvervet,jf. dog § 333, stk. 1, 2. pkt.Stk. 3. Anmoder parten om beskikkelse af en bestemt advokat, kan retten betingebeskikkelsen af, at advokaten helt eller delvis frafalder krav mod statskassen omgodtgørelse for rejseudgifter.Stk. 4. Salær og godtgørelse fastsættes af den ret, der har foretaget beskikkelsen.Fastsættelsen sker ved særskilt beslutning samtidig med sagens eller retshandlingensafslutning.Stk. 5. Den beskikkede advokat må ikke modtage salær eller godtgørelse ud over de beløb,der er fastsat af retten. I de i stk. 3 nævnte tilfælde og i tilfælde, hvor den beskikkedeadvokat giver møde ved en anden ret, jf. stk. 1, 2. pkt., kan der dog træffes aftale mellemparten og advokaten om, at parten skal betale rejseudgifter, der ikke dækkes af statskassen.Reglen i 1. pkt. gælder ikke, såfremt der er truffet særlig aftale mellem parten og advokatenom vederlaget og advokaten frafalder krav på vederlag af statskassen.Stk. 6. Såfremt omkostninger ved sagen er dækket af en retshjælpsforsikring eller andenforsikring, skal salær og godtgørelse til den beskikkede advokat i første række betales afforsikringen.§ 335.Såfremt omkostninger ved sagen er dækket af en retshjælpsforsikring eller andenforsikring, indtræder statskassen i sikredes krav mod forsikringsselskabet, i det omfangstatskassen har ydet dækning efter reglerne om retshjælp og fri proces. Dette gælder dogikke dækning i form af fritagelse for afgifter efter § 331, stk. 1, nr. 1.§ 336.Der kan efter ansøgning ydes en part, som har en retshjælpsforsikring eller andenforsikring, der dækker omkostninger ved sagen, godtgørelse fra statskassen af den del afomkostningerne, der overstiger forsikringens maksimum, såfremt sagens karakter elleromstændighederne i øvrigt kan begrunde, at omkostningerne ikke har kunnet afholdes indenfor forsikringens maksimum. Bestemmelserne i §§ 325-328 finder tilsvarende anvendelse.

117

Stk. 2. Omkostninger ved sagen dækkes efter stk. 1, i det omfang statskassen, hvis derhavde været meddelt fri proces, ville have ydet dækning efter §§ 331, 332 og 334.Stk. 3. Når retten i medfør af § 327, stk. 4, har truffet afgørelse om, at betingelserne i stk. 1for dækning af den del af omkostningerne, der overstiger forsikringens maksimum, eropfyldt, fastsætter retten samtidig, hvilket beløb der kan dækkes, jf. stk. 2.Stk. 4. Når justitsministeren eller Procesbevillingsnævnet i medfør af § 328, stk. 5, hartruffet afgørelse om, at betingelserne i stk. 1 for dækning af den del af omkostningerne, deroverstiger forsikringens maksimum, er opfyldt, kan justitsministeren træffe afgørelse omudbetaling af det ansøgte beløb, såfremt dette kan godkendes, jf. stk. 2. Kanjustitsministeren ikke godkende det ansøgte beløb, sender justitsministeren sagen til den ret,der behandler eller senest har behandlet sagen, hvorefter retten fastsætter, hvilket beløb derkan dækkes, jf. stk. 2.Kapitel 45Fri proces i fogedsager§ 500.Fogedretten vejleder i fornødent omfang den, der ikke møder med advokat, om hansretsstilling.Stk. 2. Retten kan give en person, der opfylder de økonomiske betingelser efter § 325, friproces, hvis den pågældende har behov for advokatbistand for fogedretten

118

8.5 Bekendtgørelse nr. 1153 af 5. december 2011 om fri procesBekendtgørelse om fri procesI medfør af § 325, stk. 2, § 326 og § 330 i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af17. november 2011, fastsættes:§ 1.Ved afgørelser om fri proces benyttes som indtægtsgrundlag summen af:1) den personlige indkomst efter personskattelovens § 3 og2) kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4 med tillæg af aktieindkomsten efterpersonskattelovens § 4 a og CFC-indkomsten efter personskattelovens § 4 b.Stk. 2.Ved beregninger efter stk. 1 anvendes de indkomster, der fremgår af årsopgørelsen for detforrige kalenderår. Hvis summen af kapitalindkomsten, aktieindkomsten og CFC-indkomsten ernegativ, ses der bort fra den. For samlevende gælder dette kun, hvis parret samlet set har negativindkomst af de nævnte arter.Stk. 3.Fri proces efter retsplejelovens §§ 327 og 328 kan meddeles, hvis ansøgerensindtægtsgrundlag opgjort efter stk. 1 er 289.000 kr. eller mindre. Lever ansøgeren i etsamlivsforhold, kan fri proces meddeles, hvis summen af parrets indtægtsgrundlag er 368.000 kr.eller mindre. Hvis parret har modstående interesser i sagen, anvendes dog ansøgerens egetindtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige.Stk. 4.Beløbene i stk. 3 forhøjes med 50.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn,under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne.§ 2.Afviger ansøgerens aktuelle indkomstforhold ifølge de foreliggende oplysninger væsentligtfra det, der er lagt til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 1, stk. 1, lægges detilsvarende aktuelle indkomstforhold til grund. Det samme gælder, hvis der ikke er opgjort etindtægtsgrundlag for ansøgeren.§ 3.Er ansøgeren under 18 år, kan der tillige tages hensyn til forældrenes økonomiske forhold.§ 4.Ansøgeren skal vedlægge årsopgørelse fra skattemyndighederne for 2010. Indgivesansøgningen i december 2012 vedlægges tillige årsopgørelsen for 2011. Lever ansøgeren i etsamlivsforhold, skal samleverens årsopgørelse tillige vedlægges. Dette gælder dog ikke, hvis parrethar modstående interesser i sagen.Stk. 2.Ansøgeren skal oplyse antallet af børn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, somenten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne.Stk. 3.Ansøgeren skal oplyse, om der er en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, derdækker omkostningerne ved sagen.Stk. 4.Civilstyrelsen kan pålægge ansøgeren at tilvejebringe yderligere oplysninger til brug forsagens behandling.§ 5.Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2012.Stk. 2.Bekendtgørelsen finder anvendelse på ansøgninger, der behandles den 1. januar 2012 ellersenere, medmindre den retssag, hvortil der ansøges om fri proces, er afsluttet før denne dato.Stk. 3.Bekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2010 om fri proces ophæves. Bekendtgørelsenfinder dog fortsat anvendelse på ansøgninger om fri proces i retssager, der er afsluttet før den 1.januar 2012.Justitsministeriet, den 5. december 2011

Morten Bødskov/ Astrid Mavrogenis

119