REU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 355: Udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Anvendelse af den grønlandske psykiatrilov over for retspsykiatriske patienter og videoafhøring af børn m.v.), fra justitsministeren

UDKASTForslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelovfor Grønland (Anvendelse af den grønlandske psykiatrilov over forretspsykiatriske patienter og videoafhøring af børn m.v.)§1I kriminallov for Grønland, jf. lov nr. 306 af 30. april 2008, foretages føl-gende ændringer:1.I§ 109, nr. 2,ændres »forstillelse« til: »forstikkelse«.2.I§ 119, stk. 1,indsættes somnr. 7:»7) Anbringelse i anstalt, jf. kapitel 31.«3.Efter § 263 indsættes som nyt kapitel:»Kapitel 47 aPatienter indlagt i henhold til kriminalretlig afgørelse§ 263 a.Justitsministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne iInatsisartutlov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien finder til-svarende anvendelse på personer, der opholder sig på psykiatrisk afdeling ihenhold til en retsafgørelse, som er truffet i kriminalretsplejens former.«§2

I retsplejelov for Grønland, jf. lov nr. 305 af 30. april 2008, som ændretved lov nr. 1388 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 315, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter »forkyndelse«: », eller betingel-serne for genoptagelse efter § 582, nr. 1 eller 2, er opfyldt«.2.Efter § 321 indsættes:»§321 a.Kan politiets afhøring af et barn, når afhøringen optages på vi-deo (videoafhøring), formodes at ville finde anvendelse som bevis underhovedforhandlingen, skal der inden afhøringen beskikkes en forsvarer forden, der er mistænkt eller sigtet eller senere måtte blive mistænkt eller sig-tet i sagen, hvis den pågældende ikke selv har valgt en forsvarer eller denvalgte forsvarer udebliver.«3.Efter § 340 indsættes:»§ 340 a.Kan politiets afhøring af et barn, når afhøringen optages på vi-deo (videoafhøring), formodes at ville finde anvendelse som bevis underhovedforhandlingen, skal forsvareren være til stede under videoafhørin-gen.Stk. 2.Den, der er mistænkt eller sigtet, har ikke adgang til at overværevideoafhøringen. Den pågældende skal snarest muligt have adgang tilsammen med sin forsvarer at gennemse videooptagelsen hos politiet. Enbegæring fra den, der er mistænkt eller sigtet, eller dennes forsvarer om, atder foretages genafhøring af barnet, skal fremsættes snarest muligt heref-ter.«4.I§ 344, stk. 1, 2. pkt.,udgår »samt §§ 417-427«.5.I§ 344, stk. 1,indsættes efter 2. pkt.:»Det gælder endvidere ikke retsmøder, som afholdes med henblik på afhø-ring af et barn, når retten efter § 155, stk. 3, har bestemt, at afhøringen skaloptages på video.«6.Efter § 467 indsættes:»§467 a.Politiets afhøring af et barn kan, når afhøringen er optaget på vi-deo (videoafhøring), benyttes som bevis under hovedforhandlingen.«2

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning............................................................................................ 52. Retspsykiatriske patienter..................................................................... 52.1. Gældende ret................................................................................. 52.1.1. Psykiatrilovgivningen i Danmark............................................ 52.1.2. Psykiatrilovgivningen i Grønland............................................72.2. Justitsministeriets overvejelser.......................................................83. Omgørelse af påtaleopgivelse og tiltalefrafald....................................103.1. Gældende ret............................................................................... 103.2. Justitsministeriets overvejelser.....................................................114. Videoafhøring af børn.........................................................................124.1. Overordnet om videoafhøring af børn.......................................... 124.1.1. Videoafhøring af børn i Danmark..........................................124.1.2. Videoafhøring af børn i Grønland......................................... 144.2. Justitsministeriets overvejelser.....................................................144.2.1. Generelle overvejelser...........................................................144.2.2. Beskikkelse af forsvarer og dennes tilstedeværelse................ 164.2.2.1. Gældende ret.................................................................. 164.2.2.2. Den foreslåede ordning.................................................. 174.2.3. Mistænktes/sigtedes adgang til at overvære videoafhøringen.184.2.3.1. Gældende ret.................................................................. 184.2.3.2. Den foreslåede ordning.................................................. 194.2.4. Anvendelse af videoafhøringen som bevismiddel................... 204.2.4.1. Gældende ret.................................................................. 204.2.4.2. Den foreslåede ordning.................................................. 214.2.5. Særligt om indenretlig videoafhøring.................................... 214.2.5.1. Gældende ret.................................................................. 214.2.5.2. Den foreslåede ordning.................................................. 225. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige............236. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv....... 237. Administrative konsekvenser for borgerne.......................................... 238. Miljømæssige konsekvenser................................................................ 239. Forholdet til EU-retten....................................................................... 2310. Sammenfattende skema..................................................................... 2411. Hørte myndigheder mv......................................................................24

1. IndledningLovforslaget indeholder forslag til en række ændringer i kriminallov forGrønland og retsplejelov for Grønland. Der er tre overordnede formål medlovforslaget:Det ene formål er at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse i kriminallo-ven, hvorefter Inatsisartutlov nr. 24 af 3. december 2012 om frihedsberø-velse og anden tvang i psykiatrien (den grønlandske psykiatrilov) efter ju-stitsministerens nærmere bestemmelse kan finde anvendelse over for rets-psykiatriske patienter, jf. nærmere pkt. 2 nedenfor.Det andet formål er at udvide retsplejelovens regler om omgørelse af påta-leopgivelser og tiltalefrafald, så det bliver muligt at omgøre sådanne afgø-relser efter omgørelsesfristens udløb, hvis betingelserne for genoptagelseer opfyldt, jf. nærmere pkt. 3 nedenfor.Det tredje formål er at indsætte regler i retsplejeloven om optagelse og an-vendelse af videoafhøring af børn svarende til reglerne herom i den danskeretsplejelov, jf. nærmere pkt. 4 nedenfor.Lovforslaget indeholder herudover forslag til enkelte, redaktionelle korrek-tioner i kriminalloven og retsplejeloven.2. Retspsykiatriske patienter2.1. Gældende ret2.1.1. Psykiatrilovgivningen i DanmarkMed lov nr. 118 af 13. april 1938 om sindssyge personers hospitalsophold(1938-loven) vedtog Folketinget den første egentlige psykiatrilov i Dan-mark. Loven indeholdt nærmere regler om indlæggelse og tilbageholdelseaf sindssyge personer mod deres vilje. Loven indeholdt endvidere be-stemmelser til sikring af disse personers retssikkerhed, herunder i form afregler om obligatorisk beskikkelse af tilsynsværge. Herudover indeholdtloven også særlige regler om anbringelse af ekstraordinært farlige personerpå dertil bestemt hospital eller anstalt (i dag Sikringsafdelingen underRetspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland).

1938-loven er efterfølgende blevet ændret, bl.a. ved lov nr. 175 af 11. juni1954, hvormed der blev indsat regler om adgang til domstolsprøvelse. Lo-vens bestemmelser suppleredes af en række administrative forskrifter, her-under om adgangen til tvangsbehandling og om anvendelse af tvangsfor-anstaltninger og beskyttelsesmidler.I 1983 nedsatte Justitsministeriet et udvalg vedrørende sindslidende perso-ners retsstilling. Udvalget skulle overveje behovet for at ændre loven omsindssyge personers hospitalsophold, og skulle i givet fald udarbejde etudkast til en ny regulering. Udvalget afgav i 1986 en principbetænkningom tvang i psykiatrien (betænkning nr. 1068/1986) og i 1987 en udtalelseom udformningen af en ny lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psy-kiatrien (betænkning nr. 1109/1987).På baggrund af udvalgets arbejde vedtog Folketinget i 1989 en ny psykiat-rilov (lov nr. 331 af 24. maj 1989 om frihedsberøvelse og anden tvang ipsykiatrien (psykiatriloven)). Det er – med senere ændringer – psykiatrilo-ven fra 1989, der gælder i Danmark i dag.Med psykiatriloven blev der fastsat mere detaljerede regler om anvendelseaf tvang i psykiatrien. Det gælder i forhold til frihedsberøvelse, men detgælder også i forhold til anden tvang i psykiatrien, herunder tvangsbehand-ling, som ikke havde været direkte omfattet af 1938-loven, men alene hav-de været omfattet af de tilknyttede administrative forskrifter. Loven fast-sætter endvidere mere omfattende regler om kontrol og efterprøvelse afden anvendte tvang, ligesom loven indeholder bestemmelser, der har tilformål at begrænse eller om muligt forebygge tvangsanvendelse, herunderbestemmelserne om informeret samtykke, behandlingsplaner og ”detmindste middels”-princip.Psykiatriloven indeholder herudover i § 42 en bemyndigelse til, at justits-ministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang reglerne i psykiatrilo-ven skal finde tilsvarende anvendelse på personer, der opholder sig på enpsykiatrisk afdeling i henhold til en retsafgørelse, som er truffet i straffe-retsplejens former.Justitsministeren har i medfør heraf udstedt bekendtgørelse nr. 1414 af 10.december 2010 om personer indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold tilstrafferetlig afgørelse. Det følger af bekendtgørelsen, at psykiatrilovensregler skal finde tilsvarende anvendelse på personer, der er indlagt på enpsykiatrisk afdeling i henhold til en retsafgørelse, som er truffet i medfør6

af straffelovens § 68 eller § 69 (foranstaltninger over for psykisk syge lov-overtrædere) eller retsplejelovens § 765 (anbringelse i varetægtssurrogat),§ 777 (anbringelse af varetægtsarrestant på psykiatrisk afdeling) eller §809, stk. 2 (indlæggelse til mentalundersøgelse). Det gælder dog ikke psy-kiatrilovens regler om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbage-førsel og tvungen opfølgning efter udskrivning. Lovens regler om patient-rådgivere gælder endvidere kun i tilfælde, hvor den pågældende ikke haren bistandsværge efter straffelovens § 71.Ud over psykiatrilovens generelle regler indeholder loven også særligeregler om anbringelse af ekstraordinært farlige personer (§§ 40-41 a). Detfølger bl.a. af disse regler, at justitsministeren i ganske særlige tilfælde,hvor mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, kan be-stemme, at en person, der er sindssyg, og som vedvarende udsætter andresliv eller legeme for alvorlig og overhængende fare, skal anbringes i Sik-ringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.2.1.2. Psykiatrilovgivningen i GrønlandIndtil der i 1980 blev oprettet en åben, psykiatriske afdeling ved DronningIngrids Hospital i Nuuk, fandt tvangsindlæggelse af psykiatriske patientertil behandling udelukkende sted på psykiatriske afdelinger i Danmark. IGrønland var der alene mulighed for at iværksætte midlertidige foranstalt-ninger med henblik på overførsel til behandling i Danmark.I forbindelse med oprettelsen af den psykiatriske afdeling ved DronningIngrids Hospital blev 1938-loven ved lov nr. 259 af 27. maj 1981 sat i krafti Grønland. Der er endvidere ved administrative forskrifter fastsat nærmereretningslinjer for indlæggelse, ophold og behandling på Dronning IngridsHospitals psykiatriske afdeling.Psykiatriområdet fortsatte indtil 2008 med at være et rigsanliggende. Medlov nr. 1406 af 27. december 2008 om ændring af lov om sundhedsvæsnetblev kompetencen til at fastsætte regler om anvendelse af tvang i psykia-trien imidlertid – bortset fra reglerne om anbringelse af ekstraordinært far-lige personer og patienter indlagt i henhold til strafferetlig afgørelse –overført til Grønlands hjemmestyre. Loven fastsatte samtidig, at 1938-loven skulle forblive i kraft for Grønland, indtil den blev ændret eller op-hævet af regler udstedt af Grønlands hjemmestyre.

Grønlands selvstyre har nu ved Inatsisartutlov nr. 24 af 3. december 2012om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (den grønlandske psyki-atrilov) fastsat regler på området. Med lovens ikrafttræden ophævedessamtidig den del af 1938-loven, som vedrører selvstyrets ressort.Den grønlandske psykiatrilov er inspireret af den danske psykiatrilov, mener tilpasset de grønlandske forhold på en række områder.Det fremgår af forarbejderne til den grønlandske psykiatrilov, at loven hartil formål at styrke patienternes retsstilling i forbindelse med frihedsberø-velse og tvangsbehandling mv., og at den samtidig skal sikre, at patienter-ne i videst muligt omfang inddrages og får indflydelse på deres egen be-handling og ophold.Det følger af lovens kapitel 1, at frihedsberøvelse og anvendelse af andentvang i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling af psykiatriskepatienter kun kan finde sted på Dronning Ingrids Hospitals psykiatriske af-deling og kun efter reglerne i psykiatriloven. Dog kan der ske kortvarigtvangsindlæggelse på sundhedsvæsenets øvrige institutioner med henblikpå overførsel til den psykiatriske afdeling på Dronning Ingrids Hospital.Lovens kapitel 2-4 indeholder almindelige bestemmelser om anvendelse aftvang og fastsætter nærmere betingelser for frihedsberøvelse (tvangsind-læggelse, tvangstilbageholdelse og tilbageførsel) og tvangsbehandling.Lovens kapitel 6 regulerer anvendelse af anden tvang (tvangsfiksering, fy-sisk magt, beskyttelsesfiksering, personlig skærmning og aflåsning af dørei afdelingen). Lovens kapitel 7 fastsætter regler om undersøgelse af post,patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt beslaglæggelse og tilintetgø-relse af genstande. Lovens kapitel 8 regulerer tvangsprotokollering og ob-ligatorisk efterprøvelse, og kapitel 9 indeholder regler om patientrådgivere.Lovens kapitel 10-11 indeholder regler om underretning, klagevejledning,klageadgang og domstolsprøvelse. Lovens kapitel 5 fastsætter regler omopfølgning efter udskrivning fra psykiatrisk afdeling.Der er som nævnt ovenfor ikke overført kompetence til selvstyret til atfastsætte regler for de retspsykiatriske patienter, og den grønlandske psy-kiatrilov finder derfor ikke anvendelse over for denne gruppe. Anvendelseaf tvang i psykiatrien over for retpsykiatriske patienter i Grønland sker så-ledes fortsat i medfør af reglerne i 1938-loven.2.2. Justitsministeriets overvejelser8

Med det grønlandske selvstyres vedtagelse af en ny psykiatrilov er degrønlandske psykiatriske patienters retsstilling generelt styrket i forhold tilretsstillingen efter 1938-loven. Vedtagelsen betyder imidlertid samtidig, atanvendelse af tvang i psykiatrien over for almindelige psykiatriske patien-ter sker i medfør af den nye grønlandske psykiatrilov med den ekstra rets-sikkerhed, der ligger heri, mens anvendelse af tvang mv. over for patienter,som er indlagt i henhold til en retsafgørelse, der er truffet i kriminalretsple-jens former, sker i medfør af de utidssvarende regler i 1938-loven.Det er Justitsministeriet opfattelse, at retspsykiatriske patienter så vidt mu-ligt bør have den samme retsstilling som andre psykiatriske patienter.Justitsministeriet foreslår derfor, at der i den grønlandske kriminallov ind-sættes en bestemmelse, hvorefter justitsministeren bemyndiges til at fast-sætte regler om, i hvilket omfang reglerne i den grønlandske psykiatrilovfinder tilsvarende anvendelse på personer, der opholder sig på en psykia-trisk afdeling i henhold til en retsafgørelse, som er truffet i kriminalretsple-jens former.Bestemmelsen foreslås indsat i kriminalloven som en ny § 263 a.Den foreslåede bestemmelse svarer til § 42 i den danske psykiatrilov, jf.afsnit 2.1.1 ovenfor.Samtidig med ikrafttrædelsen af den foreslåede bestemmelse i § 263 a fo-reslås de dele af 1938-loven, der ikke er overført til det grønlandske selv-styre, ophævet. Lovforslaget indebærer således, at reglerne i 1938-lovenom anbringelse af ekstraordinært farlige personer ikke længere vil gælde iGrønland.Justitsministeriet har i den anledning overvejet, om der er behov for atetablere en ny hjemmel i den grønlandske kriminallov til anbringelse afekstraordinært farlige personer. Da der ikke er en lukket psykiatrisk afde-ling i Grønland, har en sådan bestemmelsen imidlertid ikke praktisk be-tydning. En grønlandsk psykiatrisk patient, der ikke kan rummes på Dron-ning Ingrids Hospitals psykiatriske afdeling, vil blive overført til en lukketpsykiatrisk afdeling i Danmark, ligesom også retspsykiatriske patienter,der skal behandles på lukket psykiatrisk afdeling, er anbragt Danmark.Hvis det herefter på den lukkede afdeling i Danmark vurderes, at der er9

grundlag for anbringelse af patienten på Sikringsafdelingen, vil beslutningherom blive truffet i medfør af den danske psykiatrilovs § 40.Justitsministeriet har i lyset heraf ikke fundet grundlag for at foreslå, at derbliver etableret en sådan ny bestemmelse om anbringelse af ekstraordinærtfarlige personer (svarende til §§ 40-41 a i den danske psykiatrilov).3. Omgørelse af påtaleopgivelse og tiltalefrafald3.1. Gældende retDen grønlandske retsplejelov indeholder i kapitel 31 regler om påtalen ikriminalsager, herunder regler om påtaleopgivelse (§ 312) og tiltalefrafald(§ 313). Kapitlet indeholder endvidere regler om omgørelse af sådanne af-gørelser (§ 315).Det følger af den grønlandske retsplejelovs § 312, at påtale helt eller del-vist kan opgives, hvis 1) sigtelsen har vist sig grundløs, 2) videre forfølg-ning i øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig, eller 3)sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller be-handlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og denforanstaltning, som i givet kan forventes idømt.Mulighederne for at frafalde tiltale er indeholdt i den grønlandske retsple-jelovs § 313. Det følger heraf, at tiltale helt eller delvist kan frafaldes, hvis1) det på grund af det udviste forholds ringe betydning findes rimeligt atundlade tiltale, 2) kriminallovens §§ 6 eller 124 er anvendelig og ingen el-ler kun en ubetydelig foranstaltning kan ventes idømt, 3) sigtede var under18 år på gerningstidspunktet, og tiltalefrafald ikke står i misforhold til ger-ningen og sagens omstændigheder i øvrigt, 4) sagens gennemførelse vilmedføre vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikkestår i rimeligt forhold til sagens betydning og den foranstaltning, som i gi-vet fald kan forventes idømt, eller 5) det følger af bestemmelser fastsat afrigsadvokaten eller justitsministeren. I andre tilfælde kan tiltale kun frafal-des, hvis der foreligger særligt formildende omstændigheder eller andresærlige forhold og tiltale ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn.Efter den grønlandske retsplejelovens § 315, stk. 1, kan en beslutning omat rejse tiltale eller en beslutning om at opgive påtale eller frafalde tiltaleomgøres af rigsadvokaten eller justitsministeren. Omgørelse af en beslut-ning om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald kan dog kun finde sted, hvis der10

forkyndes en meddelelse herom for sigtede, senest 3 måneder efter at påta-leopgivelsen eller tiltalefrafaldet er blevet meddelt vedkommende, med-mindre sigtedes forhold har hindret rettidig forkyndelse. Hvis sigtedes for-hold hindrer rettidig forkyndelse, skal meddelelsen forkyndes, når hindrin-gen er ophørt.Den grønlandske retsplejelovens §§ 579-592 indeholder regler om genop-tagelse af sager, herunder hvor en tiltalt er frifundet i retten, eller hvor rets-forfølgning er frafaldet, efter at tiltale har været rejst. Efter § 580 kan enpådømt sag, hvor tiltalte er frifundet, således bl.a. genoptages, når tiltaltesenere tilstår forbrydelsen, eller der senere kommer andre beviser for da-gen, hvorefter det må antages, at tiltalte har begået forbrydelsen. Hvis dentiltalte er dømt, følger det af § 581, at genoptagelse kan finde sted undersamme betingelser som i § 580, hvis den tiltalte påstås at have gjort sigskyldig i en væsentlig større forbrydelse, end vedkommende er dømt for.Efter § 582 kan der endvidere rejses tiltale i en sag, hvor retsforfølgningtidligere er frafaldet efter, at der har været rejst tiltale, hvis 1) betingelser-ne i § 580 er opfyldt, 2) nye beviser af vægt senere kommer for dagen, el-ler 3) betingelserne i § 315, stk. 1, er opfyldt. En tilsvarende adgang tilgenoptagelse gælder imidlertid ikke i sager, der er afsluttet med en påtale-opgivelse, jf. § 312, eller et tiltalefrafald, jf. § 313.3.2. Justitsministeriets overvejelserDen grønlandske retsplejelovs § 315, stk. 1, fastsætter som beskrevet enabsolut omgørelsesfrist for beslutninger om opgivelse af påtale og frafaldaf tiltale.Herved adskiller bestemmelsen sig fra den tilsvarende regel i den danskeretsplejelovs § 724, stk. 2. Efter denne bestemmelse vil en beslutning omat opgive påtale eller frafalde tiltale også kunne omgøres efter udløbet afomgørelsesfristen (som i Danmark er 2 måneder), hvis betingelserne forgenoptagelse efter § 975 er opfyldt. En påtaleopgivelse eller et tiltalefra-fald vil således kunne omgøres i Danmark, hvis der på et senere tidspunktf.eks. måtte fremkomme nye, vægtige beviser, eller en tidligere sigtet måt-te tilstå forbrydelsen.Den danske retsplejelovs § 975 fastsætter samme betingelser for genopta-gelse som reglerne om genoptagelse efter den grønlandske retsplejelovs §582.11

Den grønlandske retsplejelov blev nyaffattet i 2008 på baggrund af be-tænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske retsvæsen afgivet af DenGrønlandske Retsvæsenskommission. Hverken i betænkningen eller i be-mærkningerne til den nyaffattede lov er der oplysninger om, hvorfor ad-gangen til at omgøre en påtaleopgivelse eller et tiltalefrafald i medfør afden grønlandske retsplejelov er begrænset i forhold til adgangen til omgø-relse af sådanne afgørelser i Danmark.Uanset denne forskel i adgangen til omgørelse efter de to regelsæt, gælderdet som nævnt for begge, at adgangen til omgørelse er begrænset. Detteskyldes navnlig det særlige hensyn, der er til, at en person, som har væretsigtet, skal kunne indrette sig på, at sagen nu er endeligt afgjort. Det villesåledes ikke være rimeligt, hvis en person, der har været sigtet, skulle levemed risikoen for, at politiet uden tidsmæssige begrænsninger frit kan gen-optage sagen på et senere tidspunkt. På den anden side skal omgørelsesreg-lerne samtidig tage hensyn til, at der bør gives sagens parter mulighed forat påklage sådanne afgørelser, og at den overordnede anklagemyndighedskal have mulighed for at sikre, at der træffes korrekte og ensartede afgø-relser.Reglerne om omgørelse varetager herudover også et retshåndhævelseshen-syn. Det gør sig ikke mindst gældende i forhold til den danske retspleje-lovs adgang til omgørelse efter omgørelsesfristens udløb i tilfælde, hvorbetingelserne for genoptagelse er opfyldt. Da der efter de gældende regler iden grønlandske retsplejelov vil kunne opstå tilfælde, hvor f.eks. en be-slutning om at opgive påtale i en alvorlig kriminalsag ikke kan omgøres,selv om en tidligere sigtet person tilstår forbrydelsen, er det Justitsministe-riets opfattelse, at hensynet til retshåndhævelsen ikke i tilstrækkelig gradvaretages med den gældende § 315 i den grønlandske retsplejelov.Det foreslås på den baggrund, at det i den grønlandske retsplejelovs § 315,stk. 1, fastsættes, at en beslutning om påtaleopgivelse eller tiltalefrafaldogså kan omgøres af rigsadvokaten eller justitsministeren, hvis betingel-serne for genoptagelse efter § 582, nr. 1 eller 2, er opfyldt.4. Videoafhøring af børn4.1. Overordnet om videoafhøring af børn4.1.1. Videoafhøring af børn i Danmark12

I Danmark har det i en længere periode været almindelig praksis, at deranvendes videohøring i bestemte straffesager. Dette indebærer, at politietsafhøring af børn optages på video med henblik på senere forevisning i ret-ten under straffesagen i stedet for, at barnet afgiver forklaring som vidne.Fremgangsmåden anvendes for at skåne barnet og af hensyn til at opnå enså uforbeholden og detaljeret forklaring fra barnet som muligt.Denne praksis udviklede sig i løbet af 1980’erne og 1990’erne på grundlagaf retsplejelovens almindelige bestemmelser. Fra 1995 byggede praksisherudover på anbefalingerne i en beretning om videoafhøring af børn, somen arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra politi og anklage-myndighed samt en speciallæge i børnesygdomme afgav i maj 1995. Disseanbefalinger blev dog på visse punkter ændret og justeret i perioden fremtil 2003.I 2003 blev der – baseret på anbefalingerne i betænkning nr. 1420/2002om gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn – indført ensærlig regulering af videoafhøring af børn i Danmark, jf. lov nr. 228 af 2.april 2003. Disse regler findes nu i retsplejelovens §§ 731 a, 745 e og 872.Ved loven blev der indført særlige regler om beskikkelse af en forsvarerfor den sigtede/mistænkte henholdsvis en ukendt gerningsmand før video-afhøringen, jf. § 731 a, og om, at forsvareren har pligt til at overvære vi-deoafhøringen (fra monitorrummet), jf. nu § 745 e, stk. 1. Det blev ogsåbestemt, at den mistænkte/sigtede ikke har adgang til at overvære afhørin-gen, men efterfølgende skal have adgang til at gennemse videooptagelsenaf afhøringen og til at bede om genafhøring af barnet, jf. nu § 745 e, stk. 2.Der blev endvidere ved loven indført en udtrykkelig hjemmel til at benyttevideoafhøringen som bevis i retten under straffesagen, jf. nu § 872. Ifølgeforarbejder til denne bestemmelse kan videoafhøring som udgangspunktbenyttes som bevis i straffesager, hvis der er tale om afhøring af et barn på12 år eller derunder. Der kan dog foreligge særlige omstændigheder, her-under barnets udvikling og psykiske tilstand, der bevirker, at videoafhø-ring af ældre børn kan anvendes som bevis.Retsplejelovens § 748, stk. 1, blev desuden ændret ved lov nr. 325 af 11.april 2012 om ændring af retsplejeloven, lov om erstatning fra staten til of-re for forbrydelser, lov om retsafgifter og lov om Haagerbørnebeskyttel-seskonventionen (Adgang til, at en dommer m.fl. kan færdigbehandle sa-ger, der er påbegyndt, før den pågældende skal fratræde på grund af alder,13

visse ændringer af reglerne om behandling af sager om mindre krav, ude-lukkelse af sigtedes adgang til at være til stede under indenretlige videoaf-høringer af børn mv.).Ved ændringen blev det bestemt, at den sigtede ikke har adgang til atovervære indenretlige afhøringer af et barn, når retten har bestemt, at afhø-ringen skal foretages som videoafhøring.Retstilstanden og praksis i dag er beskrevet i Rigsadvokatens meddelelsenr. 2/2007 (rettet september 2012) om behandling af sager om seksueltmisbrug af børn og videoafhøring af børn i sådanne sager.4.1.2. Videoafhøring af børn i GrønlandDen grønlandske retsplejelov indeholder ikke særlige regler om videoafhø-ring af børn.Den Grønlandske Retsvæsenskommission nedsatte i forbindelse overvejel-serne om en ny retsplejelov for Grønland en arbejdsgruppe, som skulleoverveje mulighederne for – og i givet fald tage initiativ til – at iværksætteen forsøgsordning med videoafhøring af børn i sædelighedssager. Ar-bejdsgruppen anbefalede i januar 2001, at der blev iværksat en forsøgsord-ning med videoafhøring af børn i sædelighedssager. Forsøgsordningenblev iværksat i 2. halvdel af 2002.Det fremgår af retsvæsenskommissionens overvejelser i betænkning nr.1442/2004 om det grønlandske retsvæsen, afsnit X, kapitel 12, at kommis-sionen – navnlig henset til at forsøgsordningen endnu ikke var gennemført,da kommissionen afsluttede sine overvejelser herom – ikke fandt grundlagfor at tage stilling til, hvorvidt og givet fald hvorledes der bør indføres reg-ler i den grønlandske retsplejelov svarende til de regler, der i betænkningnr. 1420/2002 blev foreslået indført i Danmark.Videoafhøring af børn er imidlertid i praksis blevet anvendt i Grønland si-den da, og praksis svarer i dag i vidt omfang til, hvad der er gældende iDanmark efter de særlige regler herom i den danske retsplejelov, jf. nær-mere afsnit 4.1.1 ovenfor.4.2. Justitsministeriets overvejelser4.2.1. Generelle overvejelser14

Det er som nævnt i dag almindelig praksis i en række sager, at politiets af-høring af børn i Grønland optages på video med henblik på senere forevis-ning under hovedforhandlingen.Dette er imidlertid en fravigelse af det almindelige princip om bevisumid-delbarhed, og anvendelse af videoafhøringer bør derfor kun ske i de tilfæl-de, hvor afgørende hensyn taler for, at vidnet ikke skal give møde umid-delbart for den dømmende ret.Det er derfor udgangspunktet, at afhøring af børn kun foretages på dennemåde, når barnet er 12 år eller derunder. Der kan dog foreligge særligeomstændigheder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand, der be-virker, at der foretages videoafhøring af også ældre børn.Efter Justitsministeriets opfattelse bør udenretlig videoafhøring af børn på12 år eller derunder efter en konkret vurdering fortsat kunne finde anven-delse i bl.a. sager om seksuelle overgreb mod børn. Hvis der foreliggersærlige omstændigheder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand,bør der også fortsat kunne foretages videoafhøring af ældre børn.Det er ligeledes Justitsministeriets opfattelse, at der også kan være andretyper af sager end sager om seksuelle overgreb, hvor de samme hensyn tilbarnet gør sig gældende, og hvor der derfor efter omstændighederne kanvære et tilsvarende behov for, at afhøringen af barnet som vidne optagespå video med henblik på forevisning under hovedforhandlingen.Det foreslås, at der – i overensstemmelse med anbefalingerne i betænkningnr. 1420/2002 og den gældende ordning i den danske retsplejelov – indfø-res en særlig regulering i den grønlandske retsplejelov af videoafhøring afbørn.Med lovforslaget indføres der i den grønlandske retsplejelov regler om be-skikkelse af en forsvarer for den sigtede/mistænkte før videoafhøringen ogom forsvarerens pligt til at overvære videoafhøringen fra monitorrummet(jf. pkt. 4.2.2 nedenfor). Endvidere foreslås det, at den mistænkte/sigtedeikke skal have adgang til at overvære videoafhøringen af barnet fra moni-torrummet, men have adgang til efterfølgende at gennemse videooptagel-sen af afhøringen og bede om genafhøring af barnet (jf. pkt. 4.2.3 neden-for). Det foreslås også, at der indføres udtrykkelig hjemmel til at benyttevideoafhøringen som bevis under hovedforhandlingen (jf. pkt. 4.2.4 neden-15

for). Endelig foreslås det, at sigtedes adgang til at overvære retsmøder, ik-ke skal gælder for retsmøder, som efter rettens bestemmelse gennemføresmed henblik på videoafhøring af et barn (jf. pkt. 4.2.5 nedenfor).4.2.2. Beskikkelse af forsvarer og dennes tilstedeværelse4.2.2.1. Gældende retDen grønlandske retsplejelovs § 321, stk. 1, vedrører såkaldt obligatoriskforsvarerbeskikkelse. Efter bestemmelsen har sigtede i en række tilfældekrav på at få beskikket en forsvarer, hvis sigtede ikke selv har valgt en for-svarer, eller hvis den valgte forsvarer udebliver. Det gælder, når 1) derfremsættes anmodning om tilbageholdelse eller forholdsregler, der træder istedet herfor, eller om opretholdelse af anholdelsen, 2) tiltale er rejst i ensag, hvor det, hvis tiltalte findes skyldig, må forventes, at der vil blive taleom en mere indgribende retsfølge end bøde, konfiskation, førerretsfraken-delse eller erstatning eller 3) der, før tiltale er rejst skal foretages bevisfø-relse til brug under hovedforhandlingen, medmindre tilkaldelse af en for-svarer betyder en udsættelse af retsmødet, som kan medføre, at beviset gårtabt.Efter den grønlandske retsplejelovs § 321, stk. 2, kan der uden for tilfældeomfattet af reglerne om obligatorisk forsvarerbeskikkelse – såvel før somefter at tiltale er rejst – ske beskikkelse af en forsvarer for den, der er sig-tet, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændig-hederne i øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv har skaffet sigbistand af en forsvarer. Det fremgår af § 320, stk. 3, at begæring om be-skikkelse fremsættes af politiet, hvis sigtede anmoder om det, eller sagen iøvrigt giver anledning dertil.Den grønlandske retsplejelov indeholder ikke udtrykkelige bestemmelserom beskikkelse af en forsvarer for en person, der ikke er sigtet, eller for enukendt gerningsmand.Når der i Grønland foretages videoafhøring i sager, hvor der endnu ikke eren sigtet, beskikker retten imidlertid i praksis – formentlig ved en udvi-dende fortolkning af de ovennævnte bestemmelser – en forsvarer for denpågældende.Det følger af den grønlandske retsplejelovs § 340, stk. 3, at politiet, hvisder skal foretages en afhøring eller et andet efterforskningsskridt af lig-16

nende betydning, som kan formodes at ville finde anvendelse som bevisunder hovedforhandlingen, skal underrette forsvareren herom, således atforsvareren får lejlighed til at overvære det pågældende efterforsknings-skridt. En videoafhøring af et barn i forbindelse med en sag om seksueltmisbrug kan være et efterforskningsskridt omfattet af § 340, stk. 3, hvisvideoafhøringen kan formodes at ville finde anvendelse som bevis underhovedforhandlingen.Den grønlandske retsplejelov indeholder ikke særlige regler om forsvare-rens tilstedeværelse ved videoafhøringer. Der er imidlertid i Grønlanddannet en praksis, hvorefter forsvareren – ligesom efter reguleringen i dendanske retsplejelov – ikke alene skal have lejlighed til at overvære video-afhøringer, men også har pligt til at være til stede, hvis videoafhøringenkan formodes at ville finde anvendelse som bevis under hovedforhandlin-gen.4.2.2.2. Den foreslåede ordningEn videoafhøring af et barn i tilfælde, hvor der er mistanke om, at barnethar været udsat for et seksuelt overgreb eller en anden traumatiserende op-levelse, vil ofte finde sted på et meget tidligt stadie af efterforskningen, ogder kan således forekomme situationer, hvor der på tidspunktet for afhø-ringen af barnet endnu ikke er rejst en sigtelse.Den grønlandske retsplejelov indeholder som nævnt ikke udtrykkelige reg-ler om beskikkelse af en forsvarer på dette stadie af efterforskningen, meni praksis beskikkes der – formentlig ved en udvidende fortolkning af degældende regler – før videoafhøringen en forsvarer for mistænkte, der ikkeer sigtet.Efter Justitsministeriets opfattelse bør der indsættes en udtrykkelig be-stemmelse i den grønlandske retsplejelov om beskikkelse af en forsvarer idisse tilfælde. Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse om, atder inden afhøringen skal beskikkes en forsvarer for den, der er mistænkteller sigtet eller senere måtte blive mistænkt eller sigtet i sagen, hvis vi-deoafhøringen må formodes at blive anvendt som bevis under hovedfor-handlingen.Forsvareren vil have de beføjelser, som efter retsplejeloven er tillagt en be-skikket eller valgt forsvarer i en straffesag, herunder muligheden for at gø-17

re sig bekendt med politiets materiale i sagen, jf. § 340, stk. 1, i den grøn-landske retsplejelov.Forsvareren vil efter § 340, stk. 3, desuden have ret til at overvære video-afhøringen. Efter Justitsministeriets vurdering vil dette imidlertid ikke væ-re tilstrækkeligt til at varetage den mistænktes/sigtedes interesser i forbin-delse med videoafhøringen. Det bemærkes herved, at den mistænk-te/sigtede med lovforslaget bl.a. afskæres fra at overvære afhøringen, jf.pkt. 4.2.3.2 nedenfor.Det foreslås derfor, at der indføres en udtrykkelig forpligtelse for forsvare-ren til at overvære videoafhøringen.Det bemærkes, at retten i medfør af den grønlandske retsplejelovs § 325,stk. 1, kan nægte at beskikke – eller tilbagekalde beskikkelsen af – en for-svarer, hvis forsvarerens medvirken ud fra retsplejemæssige hensyn til sa-gens korrekte behandling ikke kan anses forsvarlig mv. Det vil efter Ju-stitsministeriets opfattelse være muligt for retten med hjemmel i denne be-stemmelse efter omstændighederne at afvise at beskikke en bestemt for-svarer, hvis det på forhånd står klart, at den pågældende forsvarer ikke vilkunne deltage i politiets videoafhøring af barnet inden for ganske kort tidefter politiets modtagelse af en anmeldelse om det mulige strafbare for-hold, da en tidlig afhøring af barnet vil være afgørende for sagens videreefterforskning. På samme måde har retten mulighed for at tilbagekalde enbeskikkelse af en forsvarer i tilfælde, hvor det på grund af forsvarerensforhold ikke vil være muligt at få gennemført videoafhøringen inden forkort tid.Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 321 a og § 340 a, stk. 1,samt bemærkningerne hertil, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 og 3.4.2.3. Mistænktes/sigtedes adgang til at overvære videoafhøringen4.2.3.1. Gældende retEn arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for politi og anklagemyn-dighed samt en speciallæge i børnesygdomme afgav i maj 1995 en beret-ning om videoafhøring af børn. I beretningen blev det lagt til grund, at deneventuelle mistænkte eller sigtede i sager om seksuelle overgreb mod børnikke havde krav på at overvære videoafhøringen af barnet i et tilstødendelokale, men at den pågældendes interesser varetages af forsvareren.18

På denne baggrund og ud fra et hensyn til barnet var det indtil marts 2000praksis, at den, der var mistænkt eller sigtet for seksuelt misbrug af et barn,ikke havde krav på at overvære politiets videoafhøring af barnet.Den 16. marts 2000 afsagde Højesteret imidlertid i to sager vedrørende detidligere gældende bestemmelser i den danske retsplejelov kendelse om, atde sigtede henholdsvis den mistænkte skulle have adgang til at overværepolitiets afhøring af barnet fra monitorrummet (sag nr. 9/2000 og sag nr.589/1999).I sag nr. 9/2000, der er trykt i UfR 2000, side 1326, udtalte Højesteret, atden mistænkte eller sigtede uanset ordlyden af og forarbejderne til retsple-jelovens § 745, stk. 3, som udgangspunkt har en sådan adgang til at følgeafhøringen.Der blev herefter, som nævnt ovenfor i pkt. 4.1.1, i 2003 indsat en ny be-stemmelse i den danske retsplejelov, som fastsætter, at den mistænk-te/sigtede ikke har adgang til at overvære afhøringen, men efterfølgendeskal have adgang til at gennemse videooptagelsen af afhøringen og til atbede om genafhøring af barnet, jf. (nu) § 745 e, stk. 2.Selv om tilsvarende regler ikke findes i den grønlandske retsplejelov, sva-rer praksis i Grønland på dette punkt til reguleringen i den danske retsple-jelov. Der foretages således i praksis kun videoafhøringer, som ikke over-væres af den mistænkte/sigtede. Den mistænkte/sigtede har herefter mu-lighed for at gennemse videooptagelsen af afhøringen og til at bede omgenafhøring af barnet.4.2.3.2. Den foreslåede ordningDet foreslås at lovfæste, at den mistænkte/sigtede ikke skal have adgang tilat overvære videoafhøringen – heller ikke fra monitorrummet. I den for-bindelse foreslås det tillige at lovfæste, at den pågældende snarest muligtskal have adgang til sammen med sin forsvarer at gennemse videooptagel-sen hos politiet. Endvidere foreslås det at lovfæste, at den mistænk-te/sigtede eller dennes forsvarer skal kunne fremsætte begæring om, at derforetages genafhøring af barnet. En sådan begæring skal i givet fald frem-sættes snarest muligt.

Justitsministeriet lægger ved valget af denne løsning vægt på, at hensynettil at skåne barnet samt til at opnå en uforbeholden og detaljeret forklaringfra barnet må antages bedst at blive varetaget på denne måde. Hvis denmistænkte/sigtede overværer afhøringen, selv om det sker fra monitor-rummet, vil det, når barnet informeres herom – hvilket efter Justitsministe-riets opfattelse som udgangspunkt bør ske, hvis der er tale om et størrebarn – kunne virke hindrende for, at politiet kan opnå en uforbeholden ogdetaljeret forklaring, der kan bidrage til sagens oplysning.Efter lovforslaget vil videoafhøringen kunne anvendes som bevis underhovedforhandlingen, jf. pkt. 4.2.4.2 nedenfor. Der er derfor også et væ-sentligt hensyn at tage til den mistænktes/sigtedes retssikkerhed og mulig-hed for at varetage sit forsvar. Justitsministeriet finder imidlertid, at dettehensyn kan varetages ved forslaget om forsvarerens pligt til at overværeafhøringen, jf. pkt. 4.2.2.2 ovenfor, samt ved den mistænktes/sigtedes rettil snarest muligt efter afhøringen at gennemse videooptagelsen af afhørin-gen og til at anmode om genafhøring af barnet.Der henvises til det foreslåede § 340 a, stk. 2, og bemærkningerne hertil,jf. lovforslagets § 2, nr. 3.4.2.4. Anvendelse af videoafhøringen som bevismiddel4.2.4.1. Gældende retPrincippet om bevisumiddelbarhed indebærer, at bevisførelsen skal skeumiddelbart for den dømmende ret, og at den skal finde sted under hoved-forhandlingen.Dette princip er fraveget i den grønlandske retsplejelovs § 467, stk. 2,hvoraf fremgår, at en række dokumenter og aktstykker under hovedfor-handlingen kan benyttes som bevismidler. Uden for disse tilfælde kan do-kumenter og aktstykker, som indeholder erklæringer eller vidnesbyrd, kunbenyttes som bevismidler, når retten undtagelsesvis giver tilladelse, jf. §467, stk. 3.Domstolene har i praksis henført videooptagelser af politiets afhøring afbørn under de tidligere gældende regler i den danske retsplejelovs § 877,stk. 3, hvilket bl.a. fremgår forudsætningsvist af Højesterets kendelser af16. marts 2000 omtalt ovenfor under pkt. 4.2.3.1. Den grønlandske retspl-jelovs § 467, stk. 3, svarer til de tidligere gældende regler i den danske20

retsplejelovs § 877, stk. 3, og må derfor tilsvarende antages at kunne an-vendes på videooptagelser af politiets afhøringer af børn.Det beror således på en konkret vurdering, om retten vil tillade dokumen-tation af en videoafhøring af et barn under hovedforhandlingen.4.2.4.2. Den foreslåede ordningArbejdsgruppen peger i betænkning nr. 1420/2002 på, at anvendelse af vi-deoafhøringer som bevis under hovedforhandlingen sikrer, at domstolenefår præsenteret alle foreliggende beviser i sagen, inden der afsiges dom.Herudover sikres det, at børn i tilfælde, hvor der er mistanke om, at barnethar været udsat for et seksuelt overgreb eller en anden traumatiserende op-levelse, ikke ud over politiets afhøring tvinges til at genopleve forholdet ifor barnet uvante og utrygge omgivelser.Med forslaget om beskikkelse af en forsvarer, der har pligt til at overværevideoafhøringen, jf. pkt. 4.2.2.2 ovenfor, forslaget om den mistænk-tes/sigtedes gennemsyn af afhøringen og mulighed for at begære genafhø-ring, jf. pkt. 4.2.3.2 ovenfor, er hensynet til den pågældendes retssikkerhedog mulighed for at varetage sit forsvar efter Justitsministeriets opfattelsevaretaget, og det er ministeriets vurdering, at princippet om bevisumiddel-barhed kan fraviges.Det foreslås på den baggrund, at der i den grønlandske retsplejelov indsæt-tes udtrykkelig hjemmel til, at politiets videoafhøring af et barn kan an-vendes som bevis under hovedforhandlingen.Det vil bero på domstolenes frie bevisvurdering, hvilken bevisværdi en så-dan videoafhøring, der er forevist under hovedforhandlingen, kan tillæg-ges.Der henvises til den foreslåede § 467 a og bemærkningerne hertil, jf. lov-forslagets § 2, nr. 6.4.2.5. Særligt om indenretlig videoafhøring4.2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af den grønlandske retsplejelovs § 346, at politiet kan foretageafhøringer som led i efterforskningen af et formodet strafbart forhold, menat politiet ikke kan pålægge nogen at afgive forklaring.Hvis forældremyndighedsindehaverne til et barn modsætter sig, at politietafhører barnet, kan det være nødvendigt, at politiet anmoder retten om, atder foretages en indenretlig afhøring af barnet efter reglerne om såkaldtanticiperet bevisførelse i den grønlandske retsplejelovs § 343. Ifølge § 141har enhver som udgangspunkt pligt til at afgive forklaring for retten somvidne.Det fremgår endvidere af den grønlandske retsplejelovs § 155, stk. 3, 1.pkt., at retten bestemmer, hvordan og af hvem indenretlig afhøring af børnunder 15 år skal ske. Denne bestemmelse åbner mulighed for, at domme-ren kan beslutte, at afhøringen af barnet skal ske i f.eks. et særligt indrettetvideoafhøringslokale på en politistation, at afhøringen skal foretages f.eks.af en særligt uddannet polititjenestemand, at afhøringen skal optages påvideo, og at dommeren skal overvære afhøringen fra monitorrummet. Dengrønlandske retsplejelov indeholder i øvrigt ingen særlige regler om, hvor-dan indenretlige videoafhøringer af børn skal gennemføres.Det følger af den grønlandske retsplejelovs § 344, stk. 1, 1. pkt., at det erudgangspunktet, at sigtede så vidt muligt underrettes om alle retsmøder oger berettiget til at overvære dem. På anmodning kan retten dog i medfør afretsplejelovens § 344, stk. 2, bestemme, at der ikke skal gives sigtede un-derretning om et retsmødes afholdelse, eller at sigtede skal være udelukketfra at overvære et retsmøde helt eller delvis, hvis hensynet til fremmedemagter, til statens sikkerhed eller til sagens opklaring undtagelsesvis gørdet nødvendigt.4.2.5.2. Den foreslåede ordningDe skadevirkninger, som vil kunne være forbundet med at give mistænk-te/sigtede adgang til at overvære videoafhøringen af et barn, kan indtræffe,uanset om videoafhøringen foretages af politiet som udenretlig afhøring el-ler som indenretlig afhøring efter rettens bestemmelse i medfør af dengrønlandske retsplejelovs § 155, stk. 3.Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i den grønlandskeretsplejelov, hvorefter udgangspunktet om, at sigtede har adgang til atovervære alle retsmøder, ikke gælder for retsmøder, som efter rettens be-22

stemmelse i medfør af § 155, stk. 3, gennemføres med henblik på videoaf-høring af et barn.Herved sikres det, at også indenretlige videoafhøringer af børn gennemfø-res på den for barnet mest skånsomme måde, og at muligheden for at opnåen uforbeholden og detaljeret forklaring under videoafhøringen ikke for-ringes af, at videoafhøringen gennemføres indenretligt under overværelseaf en dommer.Det bemærkes, at retssikkerhedsmæssige hensyn tilsiger, at den mistænk-te/sigtede også efter en indenretlig videoafhøring bør have adgang til sna-rest muligt sammen med sin forsvarer at gennemse videooptagelsen og tilat stille supplerende spørgsmål til barnet ved en genafhøring, jf. princippeti det foreslåede § 340 a, stk. 2 (lovforslagets § 2, nr. 3), jf. pkt. 4.2.3.2ovenfor.Der henvises til det foreslåede § 344, stk. 1, 3. pkt., og bemærkningernehertil, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget skønnes ikke at have økonomiske og administrative konse-kvenser for det offentlige af betydning.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervslivet mv.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.23

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1(den grønlandske kriminallov)Til nr. 1 (§ 109, nr. 2)Da den grønlandske kriminallov blev nyaffattet i 2008, blev bestemmelsenom skyldnersvig i den tidligere kriminallovs kapitel 21, § 76, videreført –med enkelte sproglige ajourføringer – i kriminallovens § 109.Efter § 109 dømmes for skyldnersvig den, som for derigennem at skaffesig eller andre uberettiget vinding 1) afhænder eller på anden måde råderover gods, der tilhører den pågældende, og hvorover tredjemand har er-hvervet en rettighed, som handlingen er uforenelig med, eller 2) ved falskeforegivender,forstillelse,uforholdsmæssigt forbrug eller på anden lignen-de måde unddrager sine ejendele eller fordringer fra at tjene sine for-dringshavere eller nogle af disse til fyldestgørelse.I den tidligere bestemmelse indgik imidlertid ikke ”forstillelse”, men der-imod ”forstikkelse”. Denne ændring synes ikke at have været tilsigtet vednyaffattelsen, idet § 109 i øvrigt som nævnt viderefører indholdet i den tid-ligere bestemmelse.Det foreslås på den baggrund, at ”forstillelse” erstattes af ”forstikkelse”.Der tilsigtes således ikke hermed en indholdsmæssig ændring af bestem-melsen, men alene en sproglig korrektion, med henblik på at bestemmelsenfår den ordlyd, der var forudsat i forbindelse med nyaffattelsen af bestem-melsen i 2008, og som er på linje med bestemmelsen om skyldnersvig iden tidligere gældende kriminallov.Den foreslåede ændring er endvidere i tråd med bestemmelsen om skyld-nersvig i den danske straffelov.Til nr. 2 (§ 119, stk. 1)Bestemmelsen i den grønlandske kriminallovs § 119, stk. 1, opregner dealmindelige foranstaltninger, der kan anvendes over for en tiltalt. Bestem-melsens stk. 2 fastsætter, at retten som alternativ til de i stk. 1 opregnedealmindelige foranstaltningstyper kan træffe bestemmelse om visse nærme-re angivne særlige foranstaltninger, herunder forvaring.25

Opregningen i § 119, stk. 1, nr. 1-6, henviser til foranstaltningerne i krimi-nallovens kapitel 25-30, der vedrører advarsel, bøde, betinget anstaltsdom,dom til tilsyn, dom til samfundstjeneste og dom til anstalt og tilsyn. Op-regningen henviser imidlertid ikke til lovens kapitel 31, der vedrører an-bringelse i anstalt.Bestemmelsen i § 119 bygger på den tidligere grønlandske kriminallovskapitel 23, § 85, som på samme måde opregnede, hvilke foranstaltningerretten kunne træffe bestemmelse om. I den tidligere § 85 henvistes i nr. 4til anstaltsanbringelse.Det følger endvidere af betænkning nr. 1442/2004 om det grønlandskeretsvæsen afsnit XV, kapitel 2, at anbringelse i anstalt efter reglerne i kapi-tel 31 er en almindelig foranstaltning.Da det på den baggrund må lægges til grund, at udeladelsen af henvisnin-gen i § 119, stk. 1, til anbringelse i anstalt efter kapitel 31 ikke er tilsigtet,foreslås det, at der i § 119, stk. 1, indsættes et nyt nr. 7, der henviser til an-staltsanbringelse. Ændringen er alene af redaktionel karakter, og vil såle-des ikke medføre nogen ændringer i rettens adgang til at fastsætte foran-staltninger efter kapitel 31.Til nr. 3 (§ 263 a)Den foreslåede § 263 a er en bemyndigelsesbestemmelse, der giver ju-stitsministeren mulighed for at fastsætte regler om, i hvilket omfang reg-lerne i den grønlandske psykiatrilov finder tilsvarende anvendelse på per-soner, der opholder sig på psykiatrisk afdeling, i henhold til en retsafgørel-se, som er truffet i kriminalretsplejens former.Bemyndigelsesbestemmelsen svarer til den danske psykiatrilovs § 42.Personer, der opholder sig på psykiatrisk afdeling, i henhold til en retsaf-gørelse, som er truffet i kriminalretsplejens former, er for det første perso-ner, der som led i fuldbyrdelse af en kriminaldom er undergivet en særligforanstaltning, der medfører indlæggelse eller giver mulighed herfor, jf.den grønlandske kriminallovs kapitel 33. Det er derudover også personer,som i stedet for tilbageholdelse i anstalt er undergivet psykiatrisk behand-ling på hospital, jf. den grønlandske retsplejelovs § 361, og personer, som26

indlægges på hospital med henblik på mentalundersøgelse, jf. den grøn-landske retsplejelovs § 436, stk. 3.Bemyndigelsesbestemmelsen er ikke efter sin ordlyd begrænset i forholdtil, hvilke af den grønlandske psykiatrilovs bestemmelser, der kan findeanvendelse på de retspykiatriske patienter. Da denne gruppe af patienterimidlertid er karakteriseret ved, at deres ophold på den psykiatrisk afdelingfølger af en retsafgørelse truffet i kriminalretsplejens former, vil psykiatri-lovens regler om frihedsberøvelse ikke skulle finde anvendelse for disse.Derudover forventes reglerne i den grønlandske psykiatrilov om patient-rådgivere kun at skulle have virkning for de patienter, der ikke allerede erbeskikket en bistandsværge efter kriminallovens bestemmelser herom.En sådan udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen svarer i øvrigt til,hvad der er fastsat for retspsykiatriske patienter i Danmark, jf. bekendtgø-relse nr. 1414 af 10. december 2010 om personer indlagt på psykiatrisk af-deling i henhold til strafferetlig afgørelse.Da 1938-loven som nævnt i pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger foreslås ophævet med vedtagelsen af denne lov, vil justitsministe-ren, hvis loven vedtages, i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbe-stemmelse udstede en bekendtgørelse, der i givet fald vil gælde fra lovensikrafttrædelsestidspunkt.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslaget almindelige bemærkninger.Til § 2(den grønlandske retsplejelov)Til nr. 1 (§ 315, stk. 1)Den foreslåede bestemmelse udvider adgangen til at omgøre afgørelser ompåtaleopgivelse og tiltalefrafald.Bestemmelsen indebærer, at der i den grønlandske retsplejelovs § 315, stk.1, 2. pkt., om omgørelse af beslutninger om påtaleopgivelse og tiltalefra-fald, indsættes et nyt led, der fastsætter, at beslutninger om at opgive påta-le, (jf. § 312) eller at frafalde tiltale (jf. § 313), kan omgøres af rigsadvoka-ten eller justitsministeren, hvis betingelserne for genoptagelse efter § 582,nr. 1 eller 2, er opfyldt. Det vil efter bestemmelsen ikke være en betingel-27

se, at der inden for en bestemt frist forkyndes meddelelse herom for sigte-de.. Den foreslåede udvidelse af § 315, stk. 1, vil i forhold til tiltalefrafaldalene kunne anvendes, hvis der er tale om, at den pågældende har begåeten væsentlig større forbrydelse end den, tiltalefrafaldet vedrører. Denneforudsætning afspejler, at en afgørelse om tiltalefrafald forudsætter, at densigtede efter politiets opfattelse er skyldig i det forhold, som afgørelsenvedrører, og forudsætningen svarer til betingelsen i den grønlandske rets-plejelovs § 581, hvorefter en fældende dom kun kan genoptages, hvis dentiltalte påstås at have gjort sig skyldig i en væsentlig større forbrydelse,end vedkommende er dømt for.At der kan ske omgørelse, hvis betingelsernefor genoptagelse i§ 582, nr.1 eller 2, er opfyldt, betyder, at der kan ske omgørelse, hvis 1) betingelser-ne i § 580 er opfyldt, eller 2) nye vægtige beviser kommer for dagen. Dettelovforslag medfører ingen ændringer af, hvordan § 582, nr. 1 eller 2, skalforstås og anvendes.

Den foreslåede udvidede adgang til at omgøre afgørelser om tiltalefrafaldog påtaleopgivelser, når betingelserne for genoptagelse, jf. § 582, nr. 1 og2, er opfyldt, svarer grundlæggende til muligheden for at omgøre sådanneafgørelser i Danmark.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslaget almindelige bemærkninger.Til nr. 2 (§ 321 a)Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i den grønlandske retspleje-lov, hvorefter der skal ske forsvarerbeskikkelse i forbindelse med politietsafhøring af et barn, når afhøringen optages på video (videoafhøring), hvisafhøringen kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under hoved-forhandlingen. Det gælder dog kun, hvis den pågældende ikke selv harvalgt en forsvarer, eller den valgte forsvarer udebliver.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forsvarerbeskikkelse bliver ob-ligatorisk i alle sager, hvor der skal foretages videoafhøring af et barn, ogafhøringen kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under hoved-forhandlingen, hvis den mistænkte/sigtede ikke selv har valgt en forsvarer,28

eller hvis den valgte forsvarer udebliver. Dette vil gælde, selv om ingenendnu er sigtet i sagen.Den grønlandske retsplejelovs kapitel 32 vil i øvrigt finde anvendelse påbeskikkelser efter den foreslåede bestemmelse.Den foreslåede bestemmelse svarer til § 731 a i den danske retsplejelov ogskal forstås på samme måde som denne bestemmelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til nr. 3 (§ 340 a)Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om fremgangsmåden vedpolitiets videoafhøring af et barn.Bestemmelsen vil finde anvendelse i sager om seksuelle overgreb modbørn, men også i andre sager, hvor de samme hensyn til barnet gør siggældende. Videoafhøring vil efter en konkret vurdering kunne foretages afbørn på 12 år eller derunder. Hvis der foreligger særlige omstændigheder,herunder barnets udvikling og psykiske tilstand, vil der også kunne foreta-ges videoafhøring af ældre børn.Bestemmelsen vil finde anvendelse, uanset om barnet er forurettet eller en»udenforstående«, som har overværet en mulig forbrydelse.Efter det foreslåede§ 340 a, stk. 1,skal forsvareren – hvis politiets afhø-ring af et barn, når afhøringen optages på video (videoafhøring), kan for-modes at ville finde anvendelse som bevis under hovedforhandlingen –være til stede under videoafhøringen. Det vil dermed udtrykkeligt fremgå,at forsvareren ikke blot har adgang til at overvære videoafhøringen af bar-net, men at forsvareren pålægges en pligt til at overvære afhøringen. Detsikres herved, at den mistænktes/sigtedes eller ukendte gerningsmands in-teresser kan varetages under afhøringen af barnet, selv om den pågældendeikke selv overværer afhøringen.Forsvareren vil skulle overvære videoafhøringen fra monitorrummet ogstille sine spørgsmål til barnet gennem den afhørende polititjenestemand.

Hvis forsvareren ikke har mulighed for inden for ganske kort tid efter poli-tiets modtagelse af anmeldelsen i sagen at medvirke ved videoafhøringenaf barnet, må retten anmodes om, jf. reglerne i den grønlandske retspleje-lovs kapitel 32, at beskikke en ny forsvarer for den mistænke/sigtede. Derhenvises i den forbindelse til pkt. 4.2.2.2 i de almindelige bemærkninger.Hvis forsvarerens manglende mulighed for at medvirke skyldes, at video-afhøringen skal foretages på et sted, hvor forsvareren ikke befinder sig,kan der i stedet beskikkes en stedlig medhjælper for forsvareren, jf. dengrønlandske retsplejelovs § 328, stk. 1.Efter det foreslåede§ 340 a, stk. 2,har den mistænkte/sigtede ikke adgangtil at overvære afhøringen. Derimod skal den pågældende snarest muligthave adgang til sammen med sin forsvarer at gennemse videooptagelsenhos politiet. En begæring fra den pågældende eller dennes forsvarer om, atder foretages genafhøring af barnet, skal fremsættes snarest muligt heref-ter.Den mistænkte/sigtede vil således ikke have krav på at overvære afhørin-gen af barnet – heller ikke fra monitorrummet. Heraf følger, at den mis-tænkte/sigtede ikke under henvisning til, at vedkommende ikke har over-været afhøringen af barnet, vil kunne anfægte anvendelsen af videoafhø-ringen som bevismiddel under en senere hovedforhandling.Derimod vil den mistænkte/sigtede have krav på efterfølgende sammenmed sin forsvarer at gennemse videoafhøringen og herved blive bekendtmed barnets forklaring. Den mistænkte/sigtede vil ved gennemsynet fåmulighed for at vurdere, om barnets forklaring giver anledning til at an-mode om, at der stilles yderligere spørgsmål til barnet. Gennemsynet børske snarest muligt efter afhøringens foretagelse af hensyn til barnet, dereventuelt på baggrund af gennemsynet skal indkaldes til en genafhøring,og af hensyn til sagens fortsatte efterforskning. Det bør tilstræbes, at denmistænkte/sigtede ser videoafhøringen så hurtigt som muligt efter optagel-sen – eventuelt samme dag og så vidt muligt inden for 1 til 2 uger efter af-høringen.Hvis den mistænkte/sigtede ønsker at gennemse videoafhøringen, men erlovligt forhindret heri, f.eks. på grund af sygdom eller sagligt begrundetudlandsophold, må videooptagelsen forevises vedkommende hurtigst mu-ligt efter forhindringens ophør.

Det vil være frivilligt for den mistænkte/sigtede, om vedkommende ønskerat gennemse videoafhøringen. Hvis den mistænkte/sigtede afstår fra atgennemse videooptagelsen eller forholder sig passiv over for politiets hen-vendelse om gennemsyn, vil den mistænkte/sigtede ikke af denne grundefterfølgende under hovedforhandlingen kunne anfægte, at videoafhørin-gen anvendes som bevis under sagen. Den mistænkte/sigtede og dennesforsvarer bør senest samtidig med, at den mistænkte/sigtede afstår fra atgennemse videooptagelsen, gøres bekendt med, at anvendelsen af videoaf-høringen som bevismiddel ikke efterfølgende kan anfægtes under henvis-ning til, at den mistænkte/sigtede ikke har set videoafhøringen forud forhovedforhandlingen. Hvis den mistænkte/sigtede forholder sig passiv overfor politiets henvendelser om adgangen til at se videooptagelsen, bør detved fornyet henvendelse til den mistænkte/sigtede og dennes forsvarer sik-res, at mistænkte/sigtede har modtaget vejledning om adgangen til at gen-nemse videoafhøringen og formålet hermed. Afstår den pågældende heref-ter fra at gennemse videooptagelsen, eller forholder vedkommende sigfortsat passiv, bør forsvareren orienteres om, at mistænkte/sigtede ikke øn-sker at gennemse videooptagelsen eller ikke har reageret på politiets hen-vendelser.Udgangspunktet efter den foreslåede bestemmelse er, at den mistænk-tes/sigtedes gennemsyn af videooptagelsen skal foregå hos politiet, såledesat politiet kan dokumentere, at den mistænkte/sigtede har set videooptagel-sen inden en eventuel domsforhandling. Hvis den mistænkte/sigtede hargennemset videooptagelsen hos forsvareren, og dette er dokumenteret overfor politiet ved en erklæring fra forsvareren, vil gennemsyn af videoopta-gelsen hos politiet dog kunne undlades.Efter det foreslåede § 340 a, stk. 2, kan den mistænkte/sigtede eller dennesforsvarer som nævnt fremsætte begæring om, at der foretages en genafhø-ring af barnet. Den mistænkte/sigtede får herved mulighed for at varetagesit forsvar ved at få stillet spørgsmål til barnet, når barnets forklaring kanforventes at blive anvendt som bevis under en senere hovedforhandling.Genafhøring bør af hensyn til barnet kun ske, hvis det findes rimeligt be-grundet, for at den mistænkte/sigtede kan varetage sit forsvar. Hvorvidt derskal foretages en genafhøring, må afgøres ud fra en konkret vurdering,hvor det bl.a. kan tillægges vægt, om der er fremkommet nye oplysningerefter den første afhøring af barnet, om den mistænkte/sigtede og dennesforsvarer ønsker, at der bliver stillet nye relevante spørgsmål til barnet, el-31

ler om der i øvrigt foreligger andre særlige grunde til at foretage en genaf-høring.Hvis det besluttes, at der skal foretages en fornyet afhøring af barnet, mådenne søges gennemført ved en supplerende videoafhøring ved politiet el-ler eventuelt – afhængigt af barnets alder og forældremyndighedsindehave-rens stillingtagen hertil – i retten. Den mistænkte/sigtede vil ikke have kravpå at overvære en supplerende videoafhøring af barnet.En begæring om genafhøring vil skulle fremsættes snarest muligt og somudgangspunkt inden 2 uger efter, at den mistænkte/sigtede har foretagetgennemsyn af den første afhøring af barnet.Fremsættes en anmodning om genafhøring senere, må der ved vurderingenaf, om genafhøring skal foretages, lægges vægt på, om hensynet til barnettilsiger – navnlig på grund af den tid, der er forløbet siden den første afhø-ring – at der ikke foretages fornyet afhøring af barnet. Det må ved vurde-ringen endvidere indgå, hvad der er årsagen til den sene begæring om gen-afhøring, herunder om det skyldes den mistænktes/sigtedes egne forhold.Det vil i første omgang være politiet, der efter en konkret vurdering af be-hovet og begrundelsen herfor skal træffe afgørelse om, hvorvidt en begæ-ring om genafhøring kan imødekommes.En eventuel tvist mellem politiet/anklagemyndigheden og den mistænk-te/sigtede og dennes forsvarer om gennemførelsen af videoafhøringen,herunder spørgsmålet om, hvorvidt der skal foretages en genafhøring, vilkunne indbringes for retten i medfør af den grønlandske retsplejelovs§ 341.Den mistænkte/sigtede vil have adgang til efterfølgende at gennemse eneventuel genafhøring af barnet.Den foreslåede § 340 a svarer til § 745 e i den danske retsplejelov og skalforstås på samme måde som denne bestemmelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til nr. 4 (§ 344, stk. 1, 2. pkt.)32

Den grønlandske retsplejelovs § 344, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at sigtede såvidt muligt underrettes om alle retsmøder under efterforskningen og er be-rettiget til at overvære dem. Dette gælder efter stk. 1, 2. pkt., ikke retsmø-der, der afholdes med henblik på at opnå rettens forudgående beslutningom foretagelse af tvangsindgreb efter kapitlerne 36 og 37 samt §§ 417-427.§§ 417-427 er indeholdt i den grønlandske retsplejelovs kapitel 37, oghenvisningen til bestemmelserne i lovteksten er således uden selvstændigtindhold. Det foreslås på den baggrund, at henvisningen til §§ 417-427 ud-går af bestemmelsen.Den foreslåede ændring er således alene af redaktionel karakter og indebæ-rer dermed ingen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.Til nr. 5 (§ 344, stk. 1, 3. pkt.)Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i den grønlandske retspleje-lovs § 344, stk. 1, om, at sigtede ikke har adgang til at overvære retsmøder,som afholdes med henblik på afhøring af et barn, når retten efter § 155,stk. 3, har bestemt, at afhøringen skal optages på video.Den sigtede vil således – i overensstemmelse med, hvad der efter den fore-slåede § 340 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, vil gælde for udenretlige video-afhøringer foretaget af politiet – ikke have krav på at overvære afhøringenaf barnet – heller ikke fra monitorrummet.Det forudsættes, at fravigelsen alene finder anvendelse i tilfælde, hvor vi-deoafhøringen kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under ho-vedforhandlingen og i øvrigt gennemføres i overensstemmelse med regler-ne i den foreslåede § 340 a i den grønlandske retsplejelov.Den mistænkte/sigtede vil således efter en indenretlig videoafhøring haveadgang til snarest muligt sammen med sin forsvarer at gennemse videoop-tagelsen og til i givet fald at stille supplerende spørgsmål til barnet ved engenafhøring, jf. princippet i de foreslåede § 340 a, stk. 2, 2. og 3. pkt.Den foreslåede bestemmelse svarer til danske retsplejelovs § 748, stk. 1, 3.pkt., og skal forstås på samme måde som den denne bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til nr. 6 (§ 467 a)Det foreslås, at der i den grønlandske retsplejelov indsættes en bestemmel-se, der udtrykkeligt giver hjemmel til, at videoafhøringer af børn kan an-vendes som bevis under hovedforhandlingen.Da anvendelse af videoafhøringer som bevis under hovedforhandlingen –som erstatning for barnets afgivelse af vidneforklaring for den dømmenderet – er en fravigelse af princippet om umiddelbar bevisførelse, forudsættesdet, at fremgangsmåden i den foreslåede § 340 a, jf. lovforslagets § 2, nr.3, er fulgt i forbindelse med videoafhøringen.Er der sket tilsidesættelse af de grundlæggende betingelser i den foreslåede§ 340 a, bør videoafhøringen som altovervejende udgangspunkt ikke an-vendes som bevismiddel under hovedforhandlingen. Hvis der ikke har væ-ret en forsvarer for den mistænkte/sigtede til stede under videoafhøringenaf barnet, eller den mistænkte/sigtede ikke har haft adgang til at gennemsevideoafhøringen, bør videoafhøringen således som altovervejende ud-gangspunkt ikke anvendes.Et eventuelt forsvarerskifte efter gennemførelsen af videoafhøringen vilikke have betydning for videoafhøringens anvendelse som bevismiddelunder hovedforhandlingen. Hvis den mistænkte/sigtede vælger at skifteforsvarer (eller der af andre grunde sker et forsvarerskift), vil dette såledesikke indebære, at der alene af den grund skal foretages en fornyet afhøringaf barnet.I øvrigt vil det afhænge af karakteren og betydningen af den forskrift, der igivet fald er tilsidesat i forbindelse med videoafhøringen, om videoafhø-ringen kan anvendes som bevismiddel under hovedforhandlingen. Indsi-gelser om f.eks. ledende spørgsmål til barnet eller at en tryghedsskabendeperson har blandet sig i afhøringen, bør i almindelig ikke kunne føre til, atvideoafhøringen ikke kan forevises som bevis under sagen. Det må såledesi overensstemmelse med princippet om fri bevisbedømmelse overlades tilden dømmende ret at afgøre, om – og i givet fald i hvilket omfang – fejl afdenne karakter ved videoafhøringens gennemførelse bør have betydningfor afhøringens bevismæssige værdi.34

Den foreslåede bestemmelse svarer til den danske retsplejelovs § 872 ogskal forstås på samme måde som denne bestemmelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til § 3Det foreslås stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2014.Bestemmelsen indebærer, at videoafhøring af børn, der finder sted efterlovens ikrafttræden, vil skulle ske under iagttagelse af de foreslåede §§321 a og 340 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, i den grønlandske retspleje-lov.Den foreslåede § 467 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, om anvendelse af vi-deoafhøring som bevis vil gælde for hovedforhandlinger, der finder stedefter lovens ikrafttræden. Den vil således også finde anvendelse på video-afhøringer, der er optaget før ikrafttrædelsen af de foreslåede §§ 321 a og340 a. Det forudsættes imidlertid, at den foreslåede § 467 a kun anvendespå videoafhøringer, der før lovens ikrafttræden er gennemført på en sådanmåde, at de efter de hidtil gældende regler ville kunne have været anvendtsom bevis i retten.Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at de dele af lov nr. 118 af 13. april1938 om sindssyge personers hospitalsophold, der ikke er overført til detgrønlandske selvstyres ressort ved lov nr. 1406 af 27. december 2008 omændring af lov om sundhedsvæsnet, ophæves ved lovens ikrafttræden. Detdrejer sig således om de dele af 1938-loven, der vedrører regler om an-bringelse af ekstraordinært farlige personer og patienter indlagt i henholdtil strafferetlig afgørelse.Som nævnt i bemærkningerne til § 1, nr. 3, vil justitsministeren, hvis lovenvedtages, i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i krimi-nallovens § 263 a udstede en bekendtgørelse, der i givet fald vil gælde fralovens ikrafttrædelsestidspunkt.Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil lovforslagets § 2, nr. 1, omomgørelse af påtaleopgivelser og tiltalefrafald, hvis betingelserne for gen-optagelse er opfyldt, alene finde anvendelse på beslutninger om at opgive35

3.Efter § 263 indsættes som nytkapitel:»Kapitel 47 aPatienter indlagt i henhold tilkriminalretlig afgørelse§ 263 a.Justitsministeren fastsæt-ter regler om, i hvilket omfangreglerne i Inatsisartutlov om fri-hedsberøvelse og anden tvang ipsykiatrien finder tilsvarende an-vendelse på personer, der ophol-der sig på psykiatrisk afdeling ihenhold til en retsafgørelse, somer truffet i kriminalretsplejensformer.«§2I retsplejelov for Grønland, jf. lovnr. 305 af 30. april 2008, somændret ved lov nr. 1388 af 23.december 2012, foretages føl-gende ændringer:§ 315.En beslutning om at rejsetiltale eller en beslutning efter §§312 eller 313 kan omgøres afrigsadvokaten eller justitsministe-ren. I tilfælde af påtaleopgivelseeller tiltalefrafald kan omgørelsedog kun finde sted, hvis der for-kyndes en meddelelse herom forsigtede, senest 3 måneder efter atpåtaleopgivelsen eller tiltalefra-faldet er blevet meddelt ved-kommende, medmindre sigtedesforhold har hindret rettidig for-kyndelse.Stk. 2. …1.I§ 315, stk. 1, 2. pkt.,indsæt-tes efter »forkyndelse«: », ellerbetingelserne for genoptagelse ef-ter § 582, nr. 1 eller 2, er op-fyldt«.

2.Efter § 321 indsættes:»§321 a.Kan politiets afhøringaf et barn, når afhøringen optagespå video (videoafhøring), formo-des at ville finde anvendelse sombevis under hovedforhandlingen,skal der inden afhøringen beskik-kes en forsvarer for den, der ermistænkt eller sigtet eller seneremåtte blive mistænkt eller sigtet isagen, hvis den pågældende ikkeselv har valgt en forsvarer ellerden valgte forsvarer udebliver.«3.Efter § 340 indsættes:»§ 340 a.Kan politiets afhøringaf et barn, når afhøringen optagespå video (videoafhøring), formo-des at ville finde anvendelse sombevis under hovedforhandlingen,skal forsvareren være til stedeunder videoafhøringen.Stk. 2.Den, der er mistænkt el-ler sigtet, har ikke adgang til atovervære videoafhøringen. Denpågældende skal snarest muligthave adgang til sammen med sinforsvarer at gennemse videoopta-gelsen hos politiet. En begæringfra den, der er mistænkt eller sig-tet, eller dennes forsvarer om, atder foretages genafhøring af bar-net, skal fremsættes snarest mu-ligt herefter.«