REU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 350: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (Sanktioner for overtrædelse af forordning om markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, bemyndigelsesbestemmelser vedrørende sådanne stoffer og militærets og politiets udførelse af våben mv.), fra justitsministeren

ForslagtilLov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer(Sanktioner for overtrædelse af forordning om markedsføring og brug afudgangsstoffer til eksplosivstoffer, bemyndigelsesbestemmelser vedrøren-de sådanne stoffer og militærets og politiets udførsel af våben mv.)§1I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22.oktober 2012 som ændret ved lov nr. 431 af 1. maj 2013, foretages følgen-de ændringer:1.I§ 4, stk. 2, nr. 3,udgår ”til fremstilling af de eksplosivstoffer, der eromfattet af forbuddet i § 1, eller”.2.Efter § 4 c indsættes:”§4 d.Justitsministeren kan fastsætte regler om en licensordning somnævnt i artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)nr. 98/2013 af 15. januar 2013 om markedsføring og brug af udgangsstof-fer til eksplosivstoffer.Stk. 2.Justitsministeren kan fastsætte regler, der begrænser eller forbydertilgængeliggørelsen, besiddelsen og brugen af udgangsstoffer til eksplosiv-stoffer, som ikke er omfattet af bilag I til den forordning, der er nævnt istk. 1. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler, hvorefter udgangs-stoffer til eksplosivstoffer, der ikke er omfattet af bilag I og II til forord-ningen, omfattes af bestemmelserne om indberetning af mistænkeligetransaktioner, bortkomst og tyveri i forordningens artikel 9.

Stk. 3.Justitsministeren kan fastsætte regler om opbevaring af udgangs-stoffer til eksplosivstoffer.”3.§ 8, stk. 2, 1. pkt.,affattes således:”§ 6, stk. 1, gælder ikke for militære styrker og militært personel som led iden militære tjenesteudøvelse, forudsat at de våben mv., som udføres, for-bliver statens ejendom.”4.I§ 8, stk. 2,indsættes som3. pkt.:”§ 7 a gælder ikke for militære styrker og militært personel som led i denmilitære tjenesteudøvelse.”5.§ 9, stk. 1, 2. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:”§ 1 og § 7 a gælder endvidere ikke for politiet. § 6, stk. 1, gælder hellerikke for politiet, forudsat at de våben mv., som udføres, forbliver statensejendom.”6.I§ 10, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”og artikel 4, stk. 1, i Europaparlamentetsog Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012” til: ”artikel 4,stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14.marts 2012 og artikel 4, stk. 1, 6 og 7, i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EU) nr. 98/2013 af 15. januar 2013 om markedsføring og brugaf udgangsstoffer til eksplosivstoffer”.7.I§ 10,indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk.3.Overtrædelse af artikel 5 og artikel 9, stk. 1, 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 98/2013 af 15. januar 2013 ommarkedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer straffes medbøde.”Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.§2Stk. 1.§ 1, nr. 3-5 træder i kraft den 1. december 2013.Stk. 2.§ 1, nr. 1, 2, 6 og 7, træder i kraft den 2. september 2014.§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning .............................................................................................. 32. Udgangsstoffer til eksplosivstoffer....................................................... 42.1. Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 98/2013 af 15.januar 2013...............................................................................................42.2. Gældende dansk ret ...........................................................................82.3. Justitsministeriets overvejelser..........................................................93. FN’s våbenhandelstraktat .................................................................. 123.1. FN’s våbenhandelstraktat................................................................123.2. Gældende dansk ret .........................................................................153.3. Justitsministeriet overvejelser ........................................................ 174. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige..... 195. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ..... 196. Administrative konsekvenser for borgerne ...................................... 197. Miljømæssige konsekvenser ............................................................... 198. Forholdet til EU-retten ....................................................................... 199. Hørte myndigheder og organisationer mv. ....................................... 1910. Sammenfattende skema .................................................................... 20Bilag 1: Lovforslaget sammenholdt med gældende ret........................ 26Bilag 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 98/2013af 15. januar 2013. ............................Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Bilag 3: FN’s våbenhandelstraktat ......Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

1. IndledningLovforslaget har til formål at bringe dansk ret i overensstemmelse med Eu-ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 98/2013 af 15. januar2013 om markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer.Forordningen indeholder regler, der begrænser almindelige borgeres ad-gang til udgangsstoffer til eksplosivstoffer, det vil sige stoffer, der kan an-vendes til fremstilling af eksplosivstoffer.Lovforslaget indebærer, at der i våbenloven indføres hjemmel til at straffeovertrædelser af forordningen. Der lægges i den forbindelse op til, at over-trædelser af forordningen som udgangspunkt skal straffes med bøde, hvil-ket svarer til straffen for overtrædelse af de gældende danske regler omudgangsstoffer til eksplosivstoffer.3

Endvidere foreslås der i våbenloven indsat bestemmelser, der bemyndigerjustitsministeren til at udnytte de muligheder, som forordningen giver EU-medlemsstaterne for nationalt blandt andet at indføre en licensordning påområdet og at udvide begrænsningerne for almindelige borgeres adgang tiludgangsstoffer til eksplosivstoffer til flere stoffer end dem, der er omfattetaf forordningen. Det er hensigten at bemyndigelsen skal udnyttes til så vidtmuligt at videreføre de gældende danske regler på området.Lovforslaget har endvidere til formål at bringe dansk ret i overensstem-melse med FN’s våbenhandelstraktat (Arms Trade Treaty) af 2. april 2013.Traktaten indeholder regler om kontrol med international handel med vissetyper af konventionelle våben samt ammunition og dele hertil.Lovforslaget indebærer på dette punkt, at den nuværende undtagelse af mi-litæret og politiet fra våbenlovens regler om kontrol med udførsel af våbenmv. indskrænkes således, at undtagelsen tilpasses kravene i våbenhandels-traktaten.Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget efter grundlovens § 19samtykke til, at Danmark ratificerer traktaten.Forordningen om markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosiv-stoffer og FN’s våbenhandelstraktat er optrykt som henholdsvis bilag 2 og3 til lovforslaget.2. Udgangsstoffer til eksplosivstoffer2.1. Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 98/2013 af 15.januar 20132.1.1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 98/2013 af 15.januar 2013 om markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstof-fer indeholder regler om tilgængeliggørelse, indførsel, besiddelse og brugaf stoffer eller blandinger, der kan misbruges til ulovlig fremstilling afeksplosivstoffer, jf. artikel 1.Det følger af forordningens artikel 2, stk. 2, at forordningen ikke finderanvendelse på visse kemiske produkter, pyrotekniske artikler og lægemid-ler.

2.1.2. Det følger af forordningen, at udgangsstoffer til eksplosivstoffer,som er omfattet af bilag I til forordningen, som udgangspunkt ikke må gø-res tilgængelige for eller indføres, besiddes eller bruges af almindeligeborgere, jf. artikel 4, stk. 1.Bilag I oplister således en række stoffer, herunder hydrogenperoxid, ni-tromethan og salpetersyre, som ikke må gøres tilgængelige for almindeligeborgere, hvis stofferne i sig selv eller i blandinger eller stoffer, hvori de erindeholdt, har en koncentration, der overstiger nærmere angivne grænse-værdier.En almindelig borger er i forordningens artikel 3, nr. 7, defineret som ”en-hver fysisk person, der ikke handler som led i sin sædvanlige virksomhedsom handlende eller forretningsdrivende eller sin sædvanlige profession”.2.1.3. I medfør af artikel 4, stk. 2 og 6, kan en medlemsstat opretholde el-ler indføre en licensordning, der muliggør, at udgangsstoffer til eksplosiv-stoffer omfattet af bilag I gøres tilgængelige for og besiddes, bruges ogindføres af almindelige borgere. Opretholdes eller indføres en sådan li-censordning, skal den, som gør et udgangsstof til eksplosivstof tilgænge-ligt for en almindelig borger, for hver enkelt transaktion stille krav om fo-revisning af en licens, der er udstedt af en kompetent myndighed i den på-gældende medlemsstat, jf. artikel 4, stk. 7.Medlemsstaterne skal ved vurderingen af en licensansøgning inddrage allerelevante omstændigheder og navnlig tage stilling til, om den påtænktebrug af stoffet er lovlig. Medlemsstaterne har endvidere mulighed for atfastsætte regler om licensens gyldighed, gebyrbetaling, suspension og til-bagekaldelse. Der skal sikres klageadgang. Licenser udstedt af en med-lemsstats kompetente myndigheder kan anerkendes i andre medlemsstater.Der henvises til forordningens artikel 7.2.1.4. En medlemsstat kan i tillæg til eller i stedet for en licensordning somnævnt i artikel 4, stk. 2, opretholde eller indføre en registreringsordning,der muliggør, at almindelige borgere kan besidde eller anvende hydrogen-peroxid, nitromethan og salpetersyre i koncentrationer under nærmere an-givne grænseværdier, jf. artikel 4, stk. 3. I givet fald skal den, som gør så-danne stoffer tilgængelige for en almindelig borger, registrere transaktio-nen i overensstemmelse med den nationale ordning i den pågældende med-lemsstat, jf. artikel 4, stk. 7.

Til brug for registreringen skal borgerne identificere sig med et officieltidentitetsdokument. Registreringen skal som minimum indeholde oplys-ninger om den pågældende borger, stoffets eller blandingens navn og kon-centration, mængde, den påtænkte brug af stoffet eller blandingen samt da-to og sted for transaktionen og borgerens underskrift. Registreringen opbe-vares i fem år fra datoen fra transaktionen på papir eller andet varigt me-die. Registreringen skal være tilgængeligt for inspektion i hele perioden.Der henvises til forordningens artikel 8.2.1.5. Den, der har til hensigt at gøre udgangsstoffer til eksplosivstofferomfattet af forordningens bilag I tilgængelige for en almindelig borger,skal efter forordningens artikel 5 sikre, at emballagen er forsynet med enpassende mærkning, der tydeligt angiver, at almindelige borgeres erhver-velse, besiddelse og brug af det pågældende stof er omfattet af en be-grænsning (et forbud, et krav om licens eller et krav om registrering), jf.artikel 4, stk. 1, 2 og 3.Mistænkelige transaktioner med samt væsentlig bortkomst og tyveri af destoffer, der er opført i bilag I, skal uden unødig forsinkelse indberettes tilet nationalt kontaktpunkt udpeget af den pågældende medlemsstat. Detsamme gælder en række yderligere udgangsstoffer til eksplosivstoffer, derer oplistet i bilag II til forordningen. Stofferne i bilag II er ikke omfattet afforordningens øvrige regler om tilgængeliggørelse, indførsel, besiddelse,brug og mærkning, men alene af reglerne om indberetning.Mistænkelige transaktioner er defineret som transaktioner, hvor der er enbegrundet mistanke om, at stoffet er beregnet til ulovlig fremstilling afeksplosivstoffer. Ved vurderingen af, om der er tale om en mistænkeligtransaktion, skal der tages stilling til alle omstændigheder og især til, omden potentielle kunde i sin adfærd virker mistænkelig, eksempelvis ved atvirke uklar med hensyn til den påtænkte brug af stoffet, at have til hensigtat købe stoffet i usædvanlige mængder, kombinationer eller koncentratio-ner, ikke at ville identificere sig eller at insistere på at bruge ualmindeligebetalingsmetoder.Der henvises til forordningens artikel 3, nr. 8, og artikel 9.2.1.7. Det følger af forordningens artikel 11, at medlemsstaterne skal fast-sætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af forordningen ogtræffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf.

Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen oghave afskrækkende virkning.2.1.8. Hvis en medlemsstat har rimelig grund til at antage, at et specifiktstof, der ikke er opført i nogen af forordningens bilag, kan bruges til ulov-lig fremstilling af eksplosivstoffer, kan medlemsstaten efter artikel 13, stk.1, begrænse eller forbyde tilgængeliggørelsen, besiddelsen og brugen herafeller fastsætte, at det pågældende stof er omfattet af bestemmelserne i arti-kel 9 om indberetning af mistænkelige transaktioner mv.Endvidere kan en medlemsstat, der har rimelig grund til at antage, at etspecifikt stof, der er opført i forordningens bilag I, kan bruges til ulovligfremstilling af eksplosivstoffer ved en koncentration under den grænse-værdi, der er fastsat i bilaget, yderligere begrænse eller forbyde tilgænge-liggørelsen, besiddelsen og brugen af det pågældende stof ved at fastsætteen lavere koncentrationsgrænseværdi, jf. artikel 13, stk. 2.Endelig kan en medlemsstat, der har rimelig grund hertil, begrænse ellerforbyde tilgængeliggørelsen, besiddelsen og brugen af et stof opført i for-ordningens bilag II, ved at fastsætte en maksimalt tilladt koncentration afdet pågældende stof, jf. artikel 13, stk. 3.2.1.9. Forordningen indeholder herudover blandt andet bestemmelser omKommissionens udarbejdelse af en vejledning om blandt andet identifice-ring af mistænkelige transaktioner, jf. artikel 9, stk. 5, og om Kommissio-nens adgang til at ændre grænseværdierne i bilag I og tilføje nye stoffer tilbilag II, jf. artikel 12, artikel 13, stk. 4 og 5, samt artikel 14 og 15. Artikel18 indeholder en revisionsklausul, hvoraf det følger, at Kommissionen se-nest i 2017 forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om for-ordningens anvendelse mv.2.1.10. Forordningen finder anvendelse fra den 2. september 2014, jf. arti-kel 19.Som overgangsbestemmelse er det i forordningens artikel 16 fastsat, at al-mindelige borgeres besiddelse og brug af udgangsstoffer til eksplosivstof-fer fortsat er tilladt indtil 2. marts 2016.Forordningens artikel 16 skal imidlertid læses i sammenhæng med be-stemmelsen i forordningens artikel 13, stk. 6, om, at medlemsstaterne se-nest den 2. juni 2013 underretter Kommissionen om eksisterende nationale7

foranstaltninger, der begrænser eller forbyder udgangsstoffer til eksplosiv-stoffer. Artikel 16 er således ikke til hinder for, at eksisterende nationaleforanstaltninger, der begrænser almindelige borgeres besiddelse og brug afudgangsstoffer til eksplosivstoffer, opretholdes i perioden fra forordnin-gens ikrafttræden den 2. september 2014 og indtil den 2. marts 2016, hvisder er foretaget underretning om disse foranstaltninger i overensstemmelsemed artikel 13, stk. 6.2.2. Gældende dansk ret2.2.1. Våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 6, forbyder indførsel og fremstilling afeksplosivstoffer (eksplosive stoffer og eksplosivholdige genstande).Våbenlovens § 4, stk. 2, nr. 3, bemyndiger justitsministeren til at udstederegler om forbud mod at indføre, erhverve, besidde, bære, anvende, over-drage eller overlade andre besiddelsen af stoffer, der kan anvendes tilfremstilling af de eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1.I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes straf af bøde,fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder indtil 2 årfor overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne, jf. lovens § 10, stk. 3.2.2.2. Justitsministeriet har i henhold til de ovennævnte bestemmelser ivåbenlovens § 4, stk. 2, nr. 3, og § 10, stk. 3, udstedt bekendtgørelse nr.899 af 16. august 2011 om udgangsstoffer til eksplosivstoffer.Bekendtgørelsen indeholder i § 1, stk. 1, et forbud mod at indføre, erhver-ve, besidde og anvende en række stoffer og produkter, der kan anvendes tilfremstilling af eksplosivstoffer, herunder svovlsyre, salpetersyre og nitro-methan i koncentrationer over nærmere angivne grænseværdier. De på-gældende stoffer er udvalgt under hensyn til, at de hyppigt indgår i frem-stilling af eksplosivstoffer, og at privatpersoner som udgangspunkt ikkehar anerkendelsesværdige formål at bruge de pågældende stoffer til.Forbuddet gælder ikke pyrotekniske artikler, handlinger, der foretages afoffentlige myndigheder, og indførelse, erhvervelse, besiddelse og anven-delse af de i stk. 1 nævnte stoffer og produkter til erhvervsmæssige formål,jf. § 1, stk. 2.Politidirektøren kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra bestem-melsen i § 1, stk. 1, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.8

2.2.3. Bekendtgørelsens § 3 fastslår, at stofferne og produkterne omfattetaf § 1, stk. 1, kun kan overdrages eller overlades til offentlige myndighe-der eller til virksomheder, der kan sandsynliggøre, at det pågældende stofeller produkt skal indgå i virksomhedens drift eller produktion, til trans-portvirksomheder samt til personer, der foreviser en original dispensationefter § 2 og legitimerer sig som dispensationens adressat.Stofferne og produkterne skal opbevares forsvarligt og i et aflåst lokale el-ler skab, der er utilgængeligt for uvedkommende. Endvidere skal nøglernetil lokalet eller skabet opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uved-kommende. Der henvises til bekendtgørelsens § 4.2.2.4. Overtrædelse af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, § 3 og § 4 straffes medbøde, jf. bekendtgørelsens § 5.Efter straffelovens § 192 a, stk. 2, straffes overtrædelse af lovgivningenom våben og eksplosivstoffer, herunder bekendtgørelser udstedt i medføraf våbenloven, under særligt skærpende omstændigheder med fængsel ind-til 6 år.2.3. Justitsministeriets overvejelser2.3.1. Som det fremgår af pkt. 2.1 og 2.2, er det efter både forordningenom markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer og be-kendtgørelsen om udgangsstoffer til eksplosivstoffer som udgangspunktforbudt for privatpersoner at indføre, besidde, erhverve og anvende visseudgangsstoffer til eksplosivstoffer og ligeledes forbudt for forhandlere mv.at overgive de pågældende stoffer til privatpersoner.Forordninger er umiddelbart gældende i EU-medlemsstaterne, har forrangfor national ret og skal anvendes i deres EU-retlige form. Den foreliggendeforordning giver imidlertid medlemsstaterne visse muligheder for at fast-sætte nationale regler, som modificerer og supplerer forordningens regler,jf. pkt. 2.3.2 og 2.3.3 nedenfor.2.3.2. Som det fremgår af punkt 2.1.3, kan medlemsstater, der ønsker atgøre udgangsstoffer til eksplosivstoffer omfattet af forordningens bilag Itilgængelige for almindelige borgere, gøre dette med en licensordning. Al-ternativt – eller som et supplement til licensordningen – kan medlemssta-

terne for tre nærmere angivne stoffers vedkommende anvende en registre-ringsordning.Justitsministeriet finder, at der bør indføres en licensordning i form af enmulighed for i særlige tilfælde at få dispensation fra forbuddet i forordnin-gens artikel 4, stk. 1, svarende til den gældende ordning i bekendtgørelsenom udgangsstoffer til eksplosivstoffer, jf. pkt. 2.2.2.Justitsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at justitsministeren – ioverensstemmelse med våbenlovens systematik i øvrigt – bemyndiges tilat fastsætte regler herom administrativt. Dermed kan procedurerne ændreshurtigt og smidigt, hvis f.eks. sikkerhedsmæssige hensyn måtte tilsige det-te.Der henvises til forslaget til våbenlovens § 4 d, stk. 1, i lovforslagets § 1,nr. 2.2.3.3. Som nævnt i pkt. 2.1.7 kan medlemsstaterne efter bestemmelserne iforordningens artikel 13 begrænse eller forbyde tilgængeliggørelsen, be-siddelsen eller brugen af andre udgangsstoffer end dem, der er omfattet afbilag I til forordningen, herunder fastsætte en lavere grænseværdi for kon-centrationen af stofferne i bilag I eller indføre en maksimalt tilladt koncen-tration af stofferne i bilag II.Der er i vidt omfang sammenfald mellem de stoffer, der er omfattet af bi-lag I til forordningen, og de stoffer, der er omfattet af bekendtgørelsen omudgangsstoffer om eksplosivstoffer, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1-8. Således er hydrogenperoxid, salpetersyre, nitromethan, kaliumklorat ogkaliumperklorat samt natriumklorat og natriumperklorat omfattet af beggeregelsæt.Forordningen er dog mere vidtgående end bekendtgørelsen i den forstand,at grænsen for, hvor koncentreret stoffet må være, før reglerne om begræn-set adgang til stofferne finder anvendelse, er lavere efter forordningen endefter bekendtgørelsen for en del af de nævnte stoffer. Den største forskelgør sig gældende for salpetersyre, hvor grænseværdien for koncentrationenefter forordningen er 3 pct., mens den efter bekendtgørelsen er 30 pct.Til gengæld omfatter bekendtgørelsen visse stoffer, som ikke er omfattetaf bilag I til forordningen. Det drejer sig om svovlsyre, svovl, phosphor ogsalte af klorat og perklorat, der ikke indeholder kalium og natrium, i kon-10

centrationer, der overstiger nærmere angivne grænseværdier, og visse me-talpulvere. Det bemærkes, at svovlsyre er omfattet af forordningens bilagII og dermed af reglerne om indberetning i forordningens artikel 9.Justitsministeriet er af den opfattelse, at bestemmelserne i forordningensartikel 13 bør udnyttes til fortsat at begrænse adgangen til de udgangsstof-fer til eksplosivstoffer, som på nuværende tidspunkt reguleres af bekendt-gørelsen, men ikke omfattes af forordningens bilag I, således at disse stof-fer alene kan gøres tilgængelige for eller indføres, erhverves, besiddes oganvendes af almindelige borgere, hvis borgeren har fået dispensation her-til.Justitsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at justitsministeren be-myndiges til at fastsætte regler herom administrativt. Dermed kan regler-nes produktmæssige anvendelsesområde ændres hurtigt og smidigt, hvisder viser sig behov herfor.Justitsministeren foreslås samtidig – i overensstemmelse med forordnin-gen, jf. pkt. 2.1.7 – bemyndiget til at fastsætte, at udgangsstoffer til eksplo-sivstoffer, der ikke er omfattet af forordningens to bilag, omfattes af be-stemmelserne om indberetning af mistænkelige transaktioner, jf. punkt2.1.5. Justitsministeriet agter at udnytte denne bemyndigelse således, atogså de yderligere stoffer, som i Danmark vil være underlagt regler ombegrænset adgang, jf. ovenfor, bliver omfattet af bestemmelserne om ind-beretning.Der henvises til forslaget til våbenlovens § 4 d, stk. 2, jf. lovforslagets § 1,nr. 2.2.3.4. Forordningen regulerer ikke spørgsmålet om opbevaring af ud-gangsstoffer til eksplosivstoffer. Det står således medlemsstaterne frit forat indføre regler om opbevaring.Af sikkerhedsmæssige årsager finder Justitsministeriet, at de gældenderegler om opbevaring af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, jf. punkt 2.2.3,bør videreføres. Det foreslås, at justitsministeren udtrykkeligt bemyndigeshertil.Der henvises til forslaget til våbenlovens § 4 d, stk. 3, jf. lovforslagets § 1,nr. 2.

2.3.5. Som nævnt i punkt 2.1.6 pålægger forordningen medlemsstaterne atfastsætte nærmere regler om sanktioner for overtrædelse af forordningen.Justitsministeriet finder, at overtrædelser af forordningens regler om til-gængeliggørelse, indførelse, besiddelse og brug af de stoffer, som er inde-holdt i forordningens bilag 1, som udgangspunkt bør straffes med bøde,men at der bør være mulighed for i særligt grove tilfælde at idømme enfrihedsstraf.Overtrædelse af forordningens regler om mærkning, jf. artikel 5, og indbe-retning af mistænkelige transaktioner, jf. artikel 9, bør derimod efter Ju-stitsministeriets opfattelse alene kunne straffes med bøde.Det foreslås, at våbenlovens § 10 justeres i overensstemmelser hermed.Henset til stoffernes karakter, herunder at de ikke i sig selv er eksplosive,er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke behov for at kunne straffeovertrædelser af forordningen efter straffelovens § 192 a.Det bemærkes i den forbindelse, at hvis stofferne anvendes til fremstillingaf eksplosivstoffer uden tilladelse hertil, så er der tillige tale om en over-trædelse af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 6, som under særdeles skærpendeomstændigheder kan straffes efter straffelovens § 192 a.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.3. International handel med våben3.1. FN’s våbenhandelstraktat3.1.1. FN’s Generalforsamling vedtog den 2. april 2013 FN’s våbenhan-delstraktat (Arms Trade Treaty). Traktaten har til formål at fastsætte fællesstandarder for regulering af international handel med konventionelle våbensamt at forebygge og bekæmpe ulovlig handel med og spredning af sådan-ne våben med henblik på at bidrage til fred, sikkerhed og stabilitet ogfremme samarbejde, gennemsigtighed og ansvarlighed i international vå-benhandel.Danmark har undertegnet våbenhandelstraktaten den 3. juni 2013, menendnu ikke ratificeret den.

3.1.2. I henhold til traktatens artikel 2, stk. 1, finder traktaten anvendelsepå følgende konventionelle våben: kampvogne, pansrede kampkøretøjer,storkalibrede artillerisystemer, kampfly, angrebshelikoptere, krigsskibe,missiler og affyringsmidler hertil samt små og lette våben (håndskydevå-ben mv.). De kontraherende stater opfordres dog til at anvende traktatensbestemmelser på så bredt et spektrum af konventionelle våben som muligt,jf. artikel 5, stk. 3.International handel defineres i traktatens artikel 2, stk. 2, som eksport,import, transit, omladning og formidling.Traktaten finder ikke anvendelse på internationale overførsler af våben,som finder sted på vegne af en kontraherende stat, forudsat at våbnene for-bliver statens ejendom, jf. artikel 2, stk. 3.3.1.3. I henhold til artikel 5 skal de kontraherende stater etablere og fast-holde et nationalt kontrolsystem, herunder en national kontrolliste, medhenblik på at gennemføre bestemmelserne i traktaten.De kontraherende stater må ikke tillade international handel med våbennævnt i artikel 2, stk. 1, eller ammunition eller dele hertil, hvis overførslenvil være i strid med den pågældende stats internationale forpligtelser, her-under våbenembargoer, eller hvis den pågældende stat ved, at våbnene vilblive brugt til krigsforbrydelser, jf. artikel 6.3.1.4. Det følger af artikel 3, 4 og 7, at de kontraherende stater skal førekontrol medudførselaf de typer af våben, der er nævnt i artikel 2, stk. 1,samt ammunition og dele hertil. Kravet i artikel 4 om kontrol med eksportaf våbendele gælder dog kun, hvis eksporten er af en sådan karakter, at dengiver mulighed for at samle våben nævnt i artikel 2, stk. 1.Inden der meddeles tilladelse til udførsel, skal der i henhold til artikel 7,stk. 1, foretages en vurdering af, om der er risiko for, at våbnene mv. vilmedvirke til at underminere fred og sikkerhed eller vil blive anvendt tilkrænkelse af menneskerettighederne, terrorisme eller grænseoverskridendeorganiseret kriminalitet. Hvis der er en overvejende risiko herfor, skal ud-førselstilladelse afslås, jf. artikel 7, stk. 3.Den eksporterende stat skal efter anmodning meddele import-, transit- ogomladningsstaten passende oplysninger om udførselstilladelsen, jf. artikel7, stk. 3.13

3.1.5. For så vidt angårimportaf våben skal de kontraherende stater efterartikel 8, stk. 1, tage de skridt, som er nødvendige for efter anmodning atkunne give den eksporterende stat relevant information til brug for eks-portvurderingen efter artikel 7.Efter artikel 8, stk. 2, skal de kontraherende stater endvidere, hvis det ernødvendigt, tage skridt, der gør det muligt, om nødvendigt, at regulere im-port af de våben, der er nævnt i artikel 2, stk. 1. Sådan regulering kan om-fatte importsystemer.De kontraherende stater skal ligeledes tage passende skridt til, om nødven-digt og muligt, at reguleretransitogomladning,der foregår under deresjurisdiktion, jf. artikel 9.Efter artikel 10 skal de kontraherende stater i overensstemmelse med nati-onal ret tage skridt til at regulereformidling,der foregår under deres juris-diktion. Sådanne skridt kan omfatte en pligt for våbenformidlere til at ladersig registrere eller til at indhente skriftlig tilladelse, inden de foretagerformidling.Endvidere skal de kontraherende stater modvirke omdirigering af de i arti-kel 2, stk. 1, nævnte våben, blandt andet ved informationsudveksling, jf.artikel 11.3.1.8. Herudover indeholder traktaten blandt andet regler om opbevaring afoplysninger om udstedte våbeneksporttilladelser i mindst 10 år, jf. artikel12, om de kontraherende staters pligt til at tage passende skridt til hånd-hævelse af de nationale regler, som implementerer traktaten, jf. artikel 14,og om internationalt samarbejde og international bistand, jf. artikel 15 og16.3.1.9. Traktaten træder i kraft 90 dage efter den dato, hvor den er ratifice-ret, accepteret, eller godkendt af 50 lande, jf. artikel 22.Efter artikel 26 vil traktaten ikke påvirke de kontraherende staters forplig-telser i forhold til eksisterende eller kommende internationale aftaler, sålænge disse forpligtelser er forenelige med traktaten.

3.2. Gældende dansk ret3.2.1. Efter våbenlovens § 6, stk. 1, er det er forbudt uden tilladelse fra ju-stitsministeren, eller den ministeren bemyndiger dertil, i hvert enkelt til-fælde atudførede våben mv., som er oplistet i § 6, stk. 1, nr. 1-8, herundervåben, ammunition, krigsmateriel og dele hertil samt eksplosivstoffer.Jagtvåben og ammunition hertil er dog undtaget. Ifølge lovforarbejderneomfatter våbenlovens § 6, stk. 1, alle de våben mv., der er opført på EU’sfælles liste over militært udstyr, der skal underkastes eksportkontrol, jf.pkt. 3.4 og 3.5 i lovforslag nr. L 133 fremsat den 30. marts 2005. EU’sfælles liste over militært udstyr ajourføres løbende og er senest vedtaget afRådets den 11. marts 2013 (2013/C 90/01).Ansøgning om tilladelse til udførsel af våben mv. indgives som udgangs-punkt til Justitsministeriet. Politiet meddeler dog tilladelse til udførsel afvisse typer våben. Ansøgninger, der behandles i Justitsministeriet, fore-lægges i relevant omfang for Udenrigsministeriet, som bl.a. vurderer an-søgningerne i lyset af den danske politik vedrørende våbeneksport og påseroverholdelsen af EU’s fælles holdning af 8. december 2008 om fælles reg-ler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr(2008/9447FUSP).Ved udførsel af våben mv. til EU- og EØS-lande anvendes særlige typer aftilladelser, jf. våbenlovens § 6, stk. 5, og våbenbekendtgørelsens §§ 30 a -30 c, som implementerer Europaparlamentets og Rådets direktiv nr.2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for over-førsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet.Justitsministeren kan efter våbenlovens § 6, stk. 9, udstede forbud mod, atder udføres våben og ammunition af enhver art. Denne bemyndigelse erudnyttet ved våbenbekendtgørelsens § 28 til at bestemme, at udførsel afvåben og ammunition af enhver art, herunder jagtvåben og ammunitionhertil, kræver tilladelse. Som en undtagelse herfra indeholder bekendtgø-relsens §§ 29 og 30 regler om forenklede procedurer hos toldmyndighe-derne i visse tilfælde af genudførsel efter midlertidig indførsel og midlerti-dig udførsel af jagt- og konkurrencevåben til lande uden for EU. Disse reg-ler er for tiden under revision med henblik på at bringe dem i overens-stemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.258/2012 af 14. marts 2012, som finder anvendelse fra den 30. september2013.

Til opfyldelse af Rådets direktiv nr. 477/91/EØF af 18. juni 1991 om er-hvervelse og besiddelse af våben fastlægger bekendtgørelse nr. 972 af 9.december 1992 om erhvervelse, besiddelse og transport af skydevåben forpersoner bosiddende i et EF-land med senere ændringer regler om det eu-ropæiske våbenpas. Et sådant pas giver under visse betingelser indehave-ren adgang til uden særskilt tilladelse at transportere og besidde skydevå-ben under rejse i to eller flere medlemsstater med henblik på deltagelse ijagt- eller konkurrenceskydning.3.2.3. De danske regler omindførselaf våben mv. fremgår af våbenlovens§ 1, stk. 1. Bestemmelsens nr. 1-10 oplister de produkter, der kræver ind-førselstilladelse, herunder skydevåben og visse dele hertil, ammunition,håndgranater, bomber, miner og eksplosivstoffer. Bestemmelsen har ikkedet samme anvendelsesområde som våbenlovens § 6, stk. 1, og omfattersåledes f.eks. ikke krigsmateriel i form af militære køretøjer, skibe og flyeller dele hertil, men kun de skydevåben, bomber og lignende, som måttehøre hertil.3.2.4.Transitaf våben mv. gennem Danmark udgør – uanset om våbneneomladeseller ej – efter våbenloven en indførsel efterfulgt af en udførsel ogkræver derfor tilladelse i samme omfang som indførsel og udførsel, jf.ovenfor.3.2.5.Våbenformidlinger i dansk ret reguleret i våbenlovens § 7 b. Efterdenne bestemmelse er det forbudt uden tilladelse fra justitsministeren ellerden, ministeren bemyndiger dertil, som mellemmand at forhandle eller ar-rangere transaktioner, som indebærer overførsler af de i § 6, stk. 1, nævntevåben mv. mellem lande uden for EU. Det er endvidere forbudt at købe el-ler sælge disse våben mv. som led i en overførsel mellem lande uden forEU eller i øvrigt arrangere en sådan overførsel som ejer af de nævnte vå-ben. Forbuddet gælder ikke handlinger, som foretages i et andet EU-land,eller handlinger, som foretages uden for EU af personer med fast bopæl iudlandet. § 7 b implementerer EU’s fælles holdning af 23. juni 2003 omvåbenmæglervirksomhed (2003/468/FUSP).3.2.6. Det fremgår af våbenlovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at forbuddet mod ud-førsel af våben i § 6, stk. 1, ikke gælder for militære styrker og militærtpersonel som led i den militære tjenesteudøvelse. Ifølge forarbejderne tilbestemmelsen medfører dette, at der ikke skal indhentes tilladelse til ud-førsel af udrustning eller materiel, der udføres eller genudføres af danskeeller udenlandske NATO-styrker, eller når udrustning og materiel sendes16

særskilt til brug for disse. Tilsvarende gælder i relation til Partnerskab forFred samt OSCE- og FN-opgaver. Der henvises til pkt. 2.11.2 i de almin-delige bemærkninger til lovforslag nr. L 130 fremsat den 3. december1998.§ 6, stk. 1, gælder heller ikke militære myndigheders midlertidige udførselaf udrustning og materiel med henblik på reparation og vedligeholdelse, jf.§ 8, stk. 2, 2. pkt.Politiet er generelt undtaget fra forbuddet mod udførsel af våben mv. udentilladelse i våbenlovens § 6, stk. 1, jf. våbenlovens § 9, stk. 1.Endvidere er militære myndigheder og politiet generelt undtaget fra for-buddet mod indførsel af våben mv. uden tilladelse i våbenlovens § 1, stk.1. Der henvises til våbenlovens § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1.3.3 Justitsministeriet overvejelser3.3.1. Som det fremgår af pkt. 3.2, bygger de danske regler om udførsel ogformidling af våben mv. i vidt omfang på EU-regler.Da FN’s våbenhandelstraktat vedrører forhold, der falder ind under EU’senekompetence, har Rådet ved afgørelse af 22. maj 2013 bemyndiget med-lemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at underskrive trakta-ten. Det fremgår af Kommissionens begrundelse for forslaget til afgørelsen(KOM(2013) 273 endelig), at der blev foretaget en detaljeret analyse ioverensstemmelse med Rådets forhandlingsdirektiver, og at det blev kon-kluderet, at bestemmelserne i våbenhandelstraktaten (artikel 6, 7, 9 og 26)sikrer, at våbenhandelstraktaten er i overensstemmelse med EU-retten.Kommissionen anfører endvidere, at alle potentielle problemer vedrørendeforeneligheden vil kunne behandles ved hjælp af artikel 26, stk. 1, som fo-reskriver, at gennemførelsen af traktaten ikke berører de forpligtelser, derer indgået af de deltagende stater med hensyn til eksisterende eller fremti-dige internationale aftaler, som de er parter i, hvis forpligtelserne er for-enelige med traktaten.3.3.2. Det er Justitsministeriets opfattelse, at også dansk ret – bortset fravåbenlovens §§ 8 og 9, jf. nedenfor – er i overensstemmelse med FN’s vå-benhandelstraktat. Justitsministeriet finder således, at kontrollen med ogreguleringen af såvel udførsel og indførsel (herunder i forbindelse medtransit af og omladning i Danmark) som formidling af våben mv. lever optil kravene i traktaten.17

Det bemærkes i den forbindelse, at reglerne om importkontrol i våbenlo-vens § 1, stk. 1, kun delvis dækker de produkter, som er omfattet at våben-handelstraktatens artikel 2, stk. 1. Traktatens artikel 8, stk. 2, forpligterimidlertid alene de kontraherende stater til at tage skridt, der gør det muligtom nødvendigt at regulere import af de våben, der er nævnt i artikel 2, stk.1. Det er Justitsministeriets opfattelse, at de gældende danske regler, hvor-efter de i våbenlovens § 1, stk. 1, oplistede produkter som f.eks. skydevå-ben, ammunition og bomber kræver importtilladelse, er en tilstrækkelig oghensigtsmæssig regulering af området og dermed i overensstemmelse medkravene i våbenhandelstraktaten.3.3.3. Det følger af våbenhandelstraktatens artikel 3, 4 og 7, jf. artikel 2,stk. 2, at også statslige udførsler af våben mv. skal kontrolleres i overens-stemmelse med bestemmelserne i traktaten, medmindre de udførte våbenmv. forbliver statens ejendom.Som det fremgår af pkt. 3.2.5, er militære styrker og militært personer und-taget fra eksportkontrolordningen i våbenlovens § 6, stk. 1, hvis de udførervåben mv. som led i tjenesteudøvelsen, jf. våbenlovens § 8, stk. 2, 1. pkt.,mens politiet generelt er undtaget herfra, jf. § 9, stk. 1, 2. pkt. Det er i denforbindelse ikke en betingelse, at de pågældende våben mv. forbliver sta-tens ejendom.Med henblik på at sikre overensstemmelse mellem dansk ret og våbenhan-delstraktaten foreslås det derfor, at det tilføjes i lovteksten, at undtagelsefra våbenlovens § 6, stk. 1, forudsætter, at de udførte våben mv. forbliverstatens ejendom.Som det fremgår af pkt. 3.2.5, omfatter den gældende undtagelsesbestem-melser i § 8, stk. 2, 1. pkt., ikke kun danske, men i visse tilfælde ogsåudenlandske militære styrker. Den foreslåede tillægsbetingelse om, at depågældende våben mv. skal forblive statens ejendom, ændrer ikke herved.Hvis f.eks. en svensk NATO-styrke udfører sine egne våben mv. fra Dan-mark, skal tillægsbetingelsen forstås således, at de pågældende våben m.v.skal forblive den svenske stats ejendom. Det samme gælder, hvis f.eks.svensk politi udfører egne våben fra Danmark i forbindelse med fredsbeva-rende missioner i udlandet.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3-5.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentlige.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget tilpasser dansk ret til Europa-Parlamentets og Rådets forord-ning (EU) nr. 98/2013 af 15. januar 2013 om markedsføring og brug afudgangsstoffer til eksplosivstoffer.9. Hørte myndigheder og organisationer mv.Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndig-heder og organisationer mv.:Advokatrådet, Affald Danmark, Agro Danmark, Akademiet for de Tekni-ske Videnskaber, Akzo Nobel, Aldi Holding A/S, Altox, Arbejderbevæ-gelsens Erhvervsråd, Batteriforeningen, Brancheforeningen for Forbruger-elektronik, Brancheforeningen for Lim og Fugemasser, Brancheforeningenfor sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler, Bureau Veritas HSE Dan-mark, Coop Danmark, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apoteker-forening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Vaabenhandlerforening,Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks Motor Union, Danmarks Re-deriforening, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Au-tomobil Sports Union, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Maler-mestre, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund,Dansk Gartneri, Dansk Kompetencecenter for Affald (DAKO-FA), Dan-ske Speditører, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Retspolitisk Forening,Dansk Skibsmæglerforening, Dansk Skytte Union, Dansk Supermarked,19

Dansk Transport og Logistik, Dansk Varefakta Nævn, Datatilsynet, DeDanske Skytteforeninger, Den Danske Dommerforening, De SamvirkendeKøbmænd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Forskningscenterfor Arbejdsmiljø, DHI, DI - Organisationen for erhvervslivet, Dommer-fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsflyvningens Sammen-slutning, Fagligt Fælles Forbund 3F, Forbrugerrådet, Foreningen af Of-fentlige Anklagere, Foreningen af Offentlige Beredskabschefer, Fyrværke-riforeningen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Ingeniørforeningen iDanmark, Institut for Menneskerettigheder, Kommunekemi, Kommuner-nes Landsforening, Kongelig Dansk Aeroklub, Landbrug & Fødevarer,Landbrugsrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Legetøjsfabrikan-terne i Danmark, Lif (Lægemiddelindustrien), Matas A/S, ModelflyvningDanmark, Nordisk Våbenforum, PET, Politidirektørforeningen, Politifor-bundet i Danmark, Procesindustriens Arbejdsgiverforening, Rederifor-eningen af 2010, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Præ-sidenterne for samtlige byretter, Præsidenten for Sø- og Handelsretten,Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, TheNordic Association of Toy Manufacturers og Vaabenhistorisk Selskab.10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/ Negative konsekvenser/mindre udgiftermerudgifterØkonomiskekonse- IngenIngenkvenser for stat, kom-muner og regionerAdministrative konse- IngenIngenkvenser for stat, kom-muner og regionerØkonomiskekonse- IngenIngenkvenser for erhvervsli-vetAdministrative konse- IngenIngenkvenser for erhvervsli-vetMiljømæssige konse- IngenIngenkvenserAdministrative konse- IngenIngenkvenser for borgerneForholdet til EU-retten Lovforslaget tilpasser dansk ret til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr.98/2013 af 15. januar 2013.20

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 og 2 (våbenlovens § 4, stk. 2, nr. 3, og § 4 d)Med de foreslåede bestemmelser udgår bemyndigelsen af justitsministerentil at udstede regler om forbud mod udgangsstoffer til eksplosivstoffer(stoffer, der kan anvendes til fremstilling af eksplosivstoffer) af våbenlo-vens § 4.I stedet indføres der med forslaget til våbenlovens § 4 d nye bemyndigel-sesbestemmelser, som er tilpasset de muligheder, som forordningen ommarkedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer giver EU-medlemsstaterne for at fastsætte nationale regler, der modificerer og sup-plerer bestemmelserne i forordningen.Efter forslaget til § 4 d, stk. 1, kan Justitsministeren fastsætte regler om enlicensordning som nævnt i artikel 4, stk. 2, i forordningen.Justitsministeriet agter at udnytte bemyndigelsen til at indføre en licens-ordning, som giver mulighed for i særlige tilfælde at få dispensation fraforbuddet i forordningens artikel 4, stk. 1, mod, at udgangsstoffer til eks-plosivstoffer omfattet af forordningens bilag 1 gøres tilgængelige for ellerindføres, besiddes eller bruges af almindelige borgere.Efter forslaget til § 4 d, stk. 2, 1. pkt., kan justitsministeren fastsætte reg-ler, der begrænser eller forbyder tilgængeliggørelsen, besiddelsen og bru-gen af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, som ikke er omfattet af bilag I tilden forordning, der er nævnt i stk. 1, og dermed af forbuddet i forordnin-gens artikel 4, stk. 1.Justitsministeriet agter at udnytte bemyndigelsen til fortsat at begrænseadgangen til de udgangsstoffer til eksplosivstoffer, som i dag er reguleret ibekendtgørelsen om udgangsstoffer til eksplosivstoffer, men som ikke eromfattet af forordningens bilag 1, således at disse stoffer alene kan gørestilgængelige for og indføres, erhverves, besiddes og anvendes af alminde-lige borgere, hvis borgeren af politiet har fået dispensation hertil.Efter forslaget til § 4 d, stk. 2, 2. pkt., kan justitsministeren fastsætte reg-ler, hvorefter udgangsstoffer til eksplosivstoffer, der ikke er omfattet af bi-21

lag I og II til forordningen, omfattes af bestemmelserne om indberetning afmistænkelige transaktioner, bortkomst og tyveri i forordningens artikel 9.Justitsministeriet agter at udnytte bemyndigelsen til at bestemme, at deeksplosivstoffer, som efter regler udstedt i henhold til § 4 d, stk. 2, bliveromfattet af et forbud mod tilgængeliggørelse for almindelige borgere mv.,også bliver omfattet af de nævnte bestemmelser i forordningen om indbe-retning af mistænkelige transaktioner mv.Efter forslaget til § 4 d, stk. 3, kan justitsministeren fastsætte regler omopbevaring af udgangsstoffer til eksplosivstoffer.Justitsministeriet agter at udnytte bemyndigelsen til at videreføre de gæl-dende regler om opbevaring i § 4 i bekendtgørelsen om udgangsstoffer tileksplosivstoffer således, at de kommer til at gælde for samtlige stoffer,som efter forordningens artikel 4, stk.1, eller i henhold til regler udstedtmed hjemmel i § 4 d, stk. 2, 1. pkt., som udgangspunkt vil være forbudt foralmindelige borgere.Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.1 - 2.3.4 i de almindelige bemærkningertil lovforslaget.Til nr. 3 og nr. 4 (våbenlovens § 8, stk. 2, 1. og 3. pkt.)Med de forslåede ændringer videreføres den gældende ordning om, at vå-benlovens § 6, stk. 1, ikke gælder for militære styrker og militært personelsom led i den militære tjenesteudøvelse. Dog tilføjes der en ny betingelseom, at de våben mv., som udføres, skal forblive statens ejendom.Hvis et våben, der udføres af militært personel som led i den militære tje-nesteudøvelse, skal sælges eller foræres til f.eks. forsvarsmyndigheder i etandet land, finder våbenlovens § 6, stk. 1, således anvendelse med denkonsekvens, at udførslen først må foretages efter, at Justitsministeriet harmeddelt tilladelse hertil.Den forslåede tillægsbetingelse om, at de pågældende våben skal forblivestatens ejendom, gælder også for udenlandske militære styrker omfattet afden gældende undtagelsesbestemmelse i § 8, stk. 2, 1. pkt. Hvis f.eks. ensvensk NATO-styrke som led i tjenesteudøvelsen ønsker at udføre sine eg-ne våben mv. fra Danmark, kan dette kun ske uden tilladelse fra Justitsmi-nisteriet, hvis våbnene mv. forbliver den svenske stats ejendom.22

Lovforslaget ændrer ikke på den gældende ordning om, at våbenlovens § 7a ikke gælder for militære styrker og militært personel som led i den mili-tære tjenesteudøvelse, jf. forslaget til § 8, stk. 2, 3. pkt. Der henvises omdenne ordning til pkt. 3.4 i lovforslag nr. L 158 fremsat den 4. februar2004.Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.3 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 5 (våbenlovens § 9, stk. 1, 2. og 3. pkt.)Med de forslåede ændringer videreføres den gældende ordning om, at vå-benlovens § 6, stk. 1, ikke gælder for politiet. Dog tilføjes der en ny betin-gelse om, at de våben mv., som udføres, skal forblive statens ejendom.Hvis et våben, der udføres af politiet, skal sælges eller foræres til f.eks. po-litiet i et andet land, finder våbenlovens § 6, stk. 1, således anvendelse medden konsekvens, at udførslen først må foretages efter, at Justitsministeriethar meddelt tilladelse hertil.Hvis f.eks. svensk politi udfører egne våben fra Danmark i forbindelsemed fredsbevarende missioner i udlandet, og den svenske stat i den forbin-delse bevarer ejendomsretten til våbnene, finder våbenlovens § 6, stk. 1,derimod ikke anvendelse, og udførslen kan foretages uden indhentelse aftilladelse.Der er med forslaget ikke lagt op til en ændring af undtagelserne af politietfra våbenlovens § 1 og § 7 a. Der henvises om disse undtagelser til pkt.2.11.3 i lovforslag nr. L 130 fremsat den 3. december 1998 og pkt. 3.4 ilovforslag nr. L 158 fremsat 4. februar 2004Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.3 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 6 (våbenlovens § 10, stk. 1)Forslaget indebærer, at den personkreds, der i forordningen er defineretsom almindelige borgere, som overtræder artikel 4, stk. 1 og – i tilfælde afindførsel – stk. 6, i forordningen om markedsføring og brug af udgangs-stoffer til eksplosivstoffer ved at indføre, erhverve, besidde eller brugestoffer omfattet af bilag 1 til forordningen uden at have indhentet dispensa-tion (licens) hertil efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestem-23

melse i våbenlovens § 4 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, straffes medbøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændighederfængsel indtil 2 år.Det samme gælder den, der overtræder forordningens artikel 7 ved at gørestoffer omfattet af bilag 1 til forordningen tilgængelig for en almindelig-borger uden at stille krav om forevisning af en sådan dispensation.Det forudsættes, at de nævnte overtrædelser normalt straffes med bøde,men at der i særligt grove tilfælde kan idømmes en fængselsstraf.Til nr. 7 (våbenlovens § 10, stk. 3)Forslaget indebærer, at den, som overtræder artikel 5 i forordningen ommarkedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer ved at gørestoffer omfattet af forordningens bilag 1 tilgængelig for en almindelig bor-ger uden at sikre, at emballagen er forsynet med en passende mærkningom, at almindelige borgeres erhvervelse, besiddelse og brug af det pågæl-dende stof er omfattet af en begrænsning, jf. artikel 4, stk. 1, 2 og 3, straf-fes med bøde.Det samme gælder den, der overtræder forordningens artikel 9, stk. 1, 3 el-ler 4, ved ikke at indberette mistænkelige transaktioner med eller væsentligbortkomst eller tyveri af stoffer omfattet af bilag I eller II til forordningeneller stoffer, som efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestem-melse i våbenlovens § 4 d, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, er om-fattet af bestemmelserne i artikel 9.Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.5 i de almindelige bemærkninger.Til § 2Bestemmelsen fastlægger lovens ikrafttrædelsestidspunkt.Bestemmelserne vedrørende FN’s våbenhandelstraktat træder i kraft den 1.december 2013.De øvrige bestemmelser, som vedrører forordningen om markedsføring ogbrug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, træder i kraft den 2. september2014, fra hvilken dato forordningen finder anvendelse.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formuleringLovforslaget§1I lov om våben og eksplosivstoffer,jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af22. oktober 2012 som ændret vedlov nr. 431 af 1. maj 2013, foreta-ges følgende ændringer:§ 4.…Stk. 2.Justitsministeren kan udstederegler om forbud mod at indføre,ved overdragelse at erhverve, at be-sidde, at bære eller anvende, atoverdrage eller at overlade andrebesiddelsen af:1) ...3) Stoffer, der kan anvendes tilfremstilling af de eksplosivstoffer,der er omfattet af forbuddet i § 1,eller til indfyldning i de i § 1, stk. 1,nr. 5 nævnte genstande.1.§ 4, stk. 2, litra 3,affattes såle-des:”3) Stoffer, der kan anvendes tilindfyldning i de i § 1, stk. 1, nr. 5,nævnte genstande.”

fer til eksplosivstoffer, som ikke eromfattet af bilag I til den forord-ning, der er nævnt i stk. 1. Justits-ministeren kan endvidere fastsætteregler, hvorefter udgangsstoffer tileksplosivstoffer, der ikke er omfat-tet af bilag I og II til forordningen,omfattes af bestemmelserne omindberetning af mistænkelige trans-aktioner i forordningens artikel 9.Stk. 3.Justitsministeren kan fast-sætte regler om opbevaring af ud-gangsstoffer til eksplosivstoffer.”§ 8.…Stk. 2.§ 6, stk. 1, og § 7 a gælderikke for militære styrker og militærtpersonel som led i den militære tje-nesteudøvelse.

§ 10.Med bøde, fængsel indtil 4måneder eller under skærpende om-stændigheder fængsel indtil 2 årstraffes den, der overtræder §§ 1-2a, 2 c, 2 d, 3 a og 3 b, § 5, stk. 1,§ 6, stk. 1, § 7, § 7 b, stk. 1, og § 7c, stk. 1. På samme måde straffesden, der forsætligt eller ved grovuagtsomhed overtræder § 2, stk. 4,og § 7 a, stk. 2.Stk. 2.Overtrædelse af § 4, stk. 1,straffes med bøde, under skærpendeomstændigheder dog med fængselindtil 2 år.Stk. 3.I forskrifter, der udfærdigesefter loven, kan der fastsættes strafaf bøde, fængsel indtil 4 månedereller under skærpende omstændig-heder fængsel indtil 2 år for over-trædelse af bestemmelser i forskrif-terne.Stk. 4.Der kan pålægges selskabermv. (juridiske personer) strafansvarefter reglerne i straffelovens 5. ka-pitel.

7.I§ 10indsættes efter stk. 2 somnyt stykke:”Stk.3.Overtrædelse af artikel 4,stk. 1, 6 og 7, artikel 5 samt artikel9, stk. 1, 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EU) nr. 98/2013 af 15. januar 2013om markedsføring og brug af ud-gangsstoffer til eksplosivstofferstraffes med bøde.”Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og5.§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1.december 2013, jf. dog stk. 2.Stk. 2.§ 1, nr. 1-2 og 5 træder ikraft den 2. september 2014.§3Loven gælder ikke for Færøerne ogGrønland.