Notat fra Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sa-

ger ved domstolene om sagstilgangen til Højesteret

Justitsministeriets udvalg om bedre og mere effektiv behandling af civilesager nedsatte den 21. november 2012 et underudvalg om sagstilgangen tilHøjesteret. Underudvalget blev nedsat på baggrund af højesteretspræsidentBørge Dahls brev af 10. oktober 2012 og retspræsident for Sø- og Han-delsretten Henrik Rothes brev af 29. oktober 2012 til justitsministeren,hvor der blev rejst forskellige problemstillinger om sagstilgangen til Høje-steret.Underudvalget afsluttede sit arbejde den 27. marts 2013 med et notat tiludvalget. I notatet har underudvalget redegjort for sine overvejelser og fo-reslået en række ændringer af betydning for tilgangen af ankesager til Hø-jesteret som 2. instans.Underudvalget har foreslået følgende for så vidt angår sager behandlet aflandsret som 1. instans:Bestemmelsen i retsplejelovens § 226 om henvisning af principiellesager fra byret til landsret til behandling i 1. instans ændres således,at det præciseres i bestemmelsen, at en sag kan henvises, hvis sa-gen er af principiel karakter og har generel betydning for retsan-vendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssigrækkevidde i øvrigt.Der indføres adgang til at kære også byrettens kendelser om hen-visning.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Der indføres adgang for landsretten til at afvise en henvisning, derikke opfylder de krav, der fremgår af retsplejelovens § 226 i denændrede formulering. Landsrettens afvisning af en henvisning skalkunne kæres til Højesteret uden tilladelse.Landsretterne samler modtagelsen af henviste sager i en enkelt af-deling i hver landsret med det sigte at øge koordineringen af hen-visninger. Det forudsættes endvidere, at de pågældende afdelingerløbende koordinerer henvisningspraksis ved drøftelser landsretter-ne imellem og med Højesteret.

Med hensyn til sager behandlet af Sø- og Handelsretten som 1. instans harunderudvalget foreslået følgende.Sager behandlet af Sø- og Handelsretten som 1. instans kan ankestil Højesteret eller til landsret.Anke kan ske til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter oghar generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen ellervæsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, eller der foreliggerandre særlige grunde til ankebehandling i Højesteret som 2. in-stans. Anke kan i øvrigt ske til landsret.Hvis Højesteret finder, at en anke til Højesteret ikke opfylder denævnte betingelser for at anke til Højesteret som 2. instans, afviserHøjesteret anken. Sagen kan herefter inden 2 uger indbringes forlandsret.Sø- og Handelsrettens kompetence til at behandle civile sager i 1.instans udvides med nogle sagsområder, der har nær tilknytning tilde sagsområder, som i dag behandles af Sø- og Handelsretten i 1.instans, og bestemmelsen i retsplejelovens § 227 om henvisning afvisse principielle sager fra byret til Sø- og Handelsretten ændres så-ledes, at den fremover alene vedrører sager om ansættelsesforhold.

sagstilgangen til Højesteret vil kunne ske, hvis underudvalgets forslaggennemføres.Det har været drøftet i udvalget, om det kan give anledning til videre over-vejelse, at der for principielle sager efter underudvalgets forslag vil væreforskel på, om sagen henvises efter § 226 eller § 227 med hensyn til mu-ligheden for efterfølgende at få en ankesag behandlet i Højesteret. Hvis ensag henvises til landsretten efter retsplejelovens § 226, er der herefter di-rekte adgang til at få ankesagen behandlet i Højesteret. Hvis en sag der-imod henvises til Sø- og Handelsretten efter retsplejelovens § 227, kanman først efter, at sagen er afgjort af Sø- og Handelsretten, få afklaret, omen ankesag vil blive behandlet i Højesteret.Det har i forbindelse med disse drøftelser været nævnt, at dette ville kunnefå nogle til at fravælge Sø- og Handelsretten for at være sikker på at kunnekomme videre til Højesteret, og at dette ville kunne undgås, hvis landsret-terne efter anmodning fra en part kunne henvise en sag, der både opfylderbetingelserne i § 226 og i § 227, til behandling i Sø- og Handelsretten som1. instans, og samtidig tage stilling til, at der dermed er direkte appelad-gang til Højesteret.Udvalget lægger til grund, at forskellen mellem en henvisning efter § 226og § 227 er begrundet i et ønske om at gøre henvisningsmuligheden til Sø-og Handelsretten lidt bredere, således at der ikke blot kan ske henvisningaf sager, der opfylder de særlige krav til, at en eventuel ankesag kan be-handles af Højesteret som 2. instans. Hvis en sag opfylder henvisningskri-terierne både i § 226 og i § 227, er der reelt tale om, at der for disse sagersvedkommende er en ekstra henvisningsmulighed. Hvis en sådan sag ogsåefter behandling i Sø- og Handelsretten opfylder kriteriet i § 226, vil det iøvrigt være nærliggende at forestille sig, at ankesagen vil kunne behandlesi Højesteret efter underudvalgets forslag om anke af domme afsagt af Sø-og Handelsretten.I udvalgets overvejelse er også indgået, at der er tale om et velafbalanceretforslag, som har vundet tilslutning i alle instanser, og at den nævnte mu-lighed for, at landsretten tager stilling til, om en sag kan gå direkte fra Sø-og Handelsretten til Højesteret, vil kunne opfattes således, at den ændrerved balancen i forslaget, bl.a. fordi landsretten ikke vil have samme forud-sætning som Højesteret for at afgøre, om den lidt bredere adgang til ankefra Sø- og Handelsretten til Højesteret bør finde anvendelse i den enkeltesag.3