REU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 349: Delnotater om henholdsvis adgangen til appel i civile sager og sagstilgangen til Højesteret afgivet af Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene, fra justitsministeren

”Med lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven ogforskellige andre love (politi- og domstolsreform) blev der gennemført enrække omfattende ændringer af domstolenes organisation og virksomhed.Med reformen blev der bl.a. gennemført en ændring af instansordningen,så byretterne er den almindelige første instans i alle civile sager, mens deoverordnede retters ressourcer koncentreres om behandlingen afprincipielle sager og appelsager.Civile sager behandles således som udgangspunkt ved byretten i førsteinstans, dog således at byretten efter anmodning fra en part kan henviseen sag til behandling ved landsret i første instans, hvis sagen er afprincipiel karakter. Domme, som er afsagt af en landsret som førsteinstans, kan frit ankes til Højesteret.Ved Sø- og Handelsretten behandles visse særlige sagstyper vedrørendeerhvervsforhold som opregnet i retsplejelovens § 225. Domme, som erafsagt af Sø- og Handelsretten, kan frit ankes til Højesteret.Højesteretspræsident Børge Dahl har ved brev af 10. oktober 2012 tiljustitsministeren imidlertid bl.a. peget på, at reformens mål om, atHøjesterets ressourcer koncentreres om behandlingen af principiellesager, ikke er nået for de civile ankesager. Der peges i den forbindelsenavnlig på, at en del af de sager, der er behandlet af landsretterne som

første instans eller af Sø- og Handelsretten, efter formålet meddomstolsreformen ikke burde behandles af Højesteret.Retspræsident for Sø- og Handelsretten Henrik Rothe har i forlængelseheraf ved brev af 29. oktober 2012 til justitsministeren peget på en rækkeforhold vedrørende den fri ankeadgang fra Sø- og Handelsretten tilHøjesteret.Udvalget for bedre og mere effektiv behandling af civile sager veddomstolene har på den baggrund besluttet at nedsætte et underudvalg, derskal se på de problemstillinger om sagstilgangen til Højesteret, som rejsesi højesteretspræsident Børge Dahls brev af 10. oktober 2012 ogretspræsident for Sø- og Handelsretten Henrik Rothes brev af 29. oktober2012 til justitsministeren.Underudvalget anmodes om at komme med forslag til initiativer, der kansikre, at Højesterets ressourcer i højere grad koncentreres ombehandlingen af principielle sager, således at Højesteret fortsat kanindtage den helt centrale rolle i det samlede domstolssystem, som ertiltænkt med domstolsreformen, og således at der skabes grundlag for, atsagsbehandlingstiderne i de civile ankesager ved Højesteret kannedbringes.Underudvalget anmodes i den forbindelse om at overveje, hvilke sagerder skal kunne henvises fra byret til landsret og dermed være omfattet afden fri ankeadgang til Højesteret.Underudvalget skal i den forbindelse bl.a. overveje, om der kan sikres enøget koordinering og vurdering af, hvilke sager der henvises fra byret tillandsret. Underudvalget skal desuden overveje, om der er behov for atændre betingelserne for, hvornår en sag kan henvises til landsretten.Underudvalget skal desuden overveje den fri ankeadgang fra Sø- ogHandelsretten til Højesteret, herunder om denne bør begrænses til sager afprincipiel karakter. Underudvalget skal desuden overveje, omretsplejelovens § 225 om Sø- og Handelsrettens kompetence bør ændres.Underudvalget sammensættes af repræsentanter udpeget for Højesteret,landsretterne, byretterne, Sø- og Handelsretten, Dommerforeningen,Advokatrådet og Danske Advokater. Formand for Udvalget for bedre ogmere effektiv behandling af civile sager ved domstolene, BjarneChristensen, er formand for underudvalget, og sekretariatsfunktionen forunderudvalget varetages af udvalgets sekretariat.Underudvalget anmodes om så vidt muligt at færdiggøre sit arbejde senestden 1. april 2013. Resultatet af underudvalgets arbejde vil herefter blivedrøftet i udvalget.”

Dommer Elisabet Michelsen, Den Danske DommerforeningAdvokat Jens Rostock-Jensen, AdvokatrådetAdvokat Karen Dyekjær, Danske AdvokaterSekretariatsfunktionen for underudvalget er varetaget af hovedudvalgetssekretariat - Ditte Lauritzen (Finansministeriet), Jonas From Soelberg(Finansministeriet), Nikolaj Stenfalk (Finansministeriet), CecilieMaarbjerg Qvist (Justitsministeriet), Line Bjørklund (Domstolsstyrelsen)og Marianne Ploug (Domstolsstyrelsen).Underudvalget har holdt 4 møder.1.2. Sammenfatning af underudvalgets forslagUnderudvalgets opgave har taget særligt sigte på tilgangen af ankesager tilHøjesteret som 2. instans. Underudvalget har særligt overvejet, omHøjesteret får for mange sager set i forhold til de forudsætninger, derdanner baggrund for domstolsreformen, og om Højesteret får de rigtigesager.Det er underudvalgets vurdering, at problemet med hensyn til tilgangen afankesager til Højesteret som 2. instans på nuværende tidspunkt ikke er, atHøjesteret får for mange sager, men at Højesteret ikke i alle tilfælde får derigtige sager.Der er herefter i underudvalget enighed om at foreslå en række ændringeraf betydning for tilgangen af ankesager til Højesteret som 2. instans.Underudvalgets forslag er samlet neden for i afsnit 6 i et udkast til ændringaf retsplejeloven med tilhørende bemærkninger, og der redegøres i detfølgende nærmere for underudvalgets overvejelser og forslag.Underudvalgets overvejelser er sket bl.a. på baggrund af forskelligestatistiske oplysninger, der er samlet i et bilag til dette notat.Underudvalgets forslag kan sammenfattes således:1.2.1. Sager behandlet af landsret som 1. instansBestemmelsen i retsplejelovens § 226 om henvisning af principielle sagerfra byret til landsret til behandling i 1. instans ændres således, at detpræciseres i bestemmelsen, at en sag kan henvises, hvis sagen er af

principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen ogretsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.Der indføres adgang til at kære også byrettens kendelser om henvisning.Der indføres adgang for landsretten til at afvise en henvisning, der ikkeopfylder de krav, der fremgår af retsplejelovens § 226 i den ændredeformulering. Landsrettens afvisning af en henvisning skal kunne kæres tilHøjesteret uden tilladelse.Landsretterne samler modtagelsen af henviste sager i en enkelt afdeling ihver landsret med det sigte at øge koordineringen af henvisninger. Detforudsættes endvidere, at de pågældende afdelinger løbende koordinererhenvisningspraksis ved drøftelser landsretterne imellem og medHøjesteret.1.2.2. Sager behandlet af Sø- og Handelsretten som 1. instansSager behandlet af Sø- og Handelsretten som 1. instans kan ankes tilHøjesteret eller til landsret.Anke kan ske til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter og hargenerel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentligsamfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, eller der foreligger andre særligegrunde til ankebehandling i Højesteret som 2. instans.Anke kan i øvrigt ske til landsret.Hvis Højesteret finder, at en anke til Højesteret ikke opfylder de nævntebetingelser for at anke til Højesteret som 2. instans, afviser Højesteretanken. Sagen kan herefter inden 2 uger indbringes for landsret.Sø- og Handelsrettens kompetence til at behandle civile sager i 1. instansudvides med nogle sagsområder, der har nær tilknytning til desagsområder, som i dag behandles af Sø- og Handelsretten i 1. instans, ogbestemmelsen i retsplejelovens § 227 om henvisning af visse principiellesager fra byret til Sø- og Handelsretten ændres således, at den fremoveralene vedrører sager om ansættelsesforhold.1.3. Økonomiske konsekvenserUnderudvalgets forslag antages samlet set at ville medføre en aflastning afHøjesteret samtidig med, at der opnås en væsentlig større sikkerhed for, at4

de sager, der kan behandles af Højesteret som 2. instans, opfylder deforudsætninger, der ligger til grund for domstolsreformen med hensyn tilHøjesterets opgaver og rolle.For landsretterne vil forslagene på den ene side betyde en lettelse derved,at en række 1. instanssager fremover må forventes i stedet at ville bliveindbragt for landsretterne som ankesager. På den anden side vil forslagenebetyde en belastning af landsretterne, der fremover vil skulle behandle enrække til dels bevistunge ankesager fra Sø- og Handelsretten samtkæresager vedrørende Sø- og Handelsrettens afgørelser, ligesomkoordineringen af henvisningspraksis fra byret til landsret, herunderbehandlingen af kæresager og afvisning af henvisninger, vil kræve enekstra og ikke ubetydelig indsats af landsretterne ved modtagelsen afhenviste sager.For byretterne vil forslagene på den ene side betyde en belastning, dabyretterne må forventes fremover at skulle behandle flere principielle sageri 1. instans og dermed også flere 3-dommersager. På den anden side vilforslagene betyde en vis aflastning i det omfang sager, der i dag anlæggesved byretten, fremover i stedet anlægges ved Sø- og Handelsretten.For Sø- og Handelsretten vil forslagene betyde en vis merbelastning i detomfang sager, der i dag anlægges ved byret, fremover i stedet anlæggesved Sø- og Handelsretten. Ved vurderingen af denne merbelastning mådog indgå, at et sigte med muligheden for anlæg af flere sager ved Sø- ogHandelsretten er at sikre, at denne ret får et tilstrækkeligt antal sager til atkunne udfylde sin rolle. Det er lagt til grund af underudvalget, at der –også i lyset af, at et antal sager kan ventes at gå fra Sø- og Handelsretten tilden kommende europæiske Patentdomstol – ikke vil være behov for atforøge Sø- og Handelsrettens ressourcer som følge af underudvalgetsforslag.De samlede økonomiske konsekvenser af underudvalgets forslag for deenkelte instanser må ses i sammenhæng med konsekvenserne af de forslag,der samlet vil blive fremsat af Udvalget om bedre og mere effektivbehandling af civile sager ved domstolene. Den endelige og samledevurdering af de økonomiske konsekvenser vil derfor blive foretaget afUdvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager.

2. Gældende ret og baggrund2.1. Anke til Højesteret i sager behandlet af landsret i 1. instans2.1.1. Gældende retReglerne om retternes saglige kompetence i civile sager findes iretsplejelovens kapitel 21. Retsplejelovens § 224 fastslår hovedreglen,hvorefter civile sager som udgangspunkt behandles ved byretten i 1.instans.Byretten kan efter anmodning fra en part henvise sagen til behandling veden landsret som 1. instans, hvis sagen er af principiel karakter, jf.retsplejelovens § 226, stk. 1. Efter stk. 2, 2. pkt., kan henvisning ikke ske ide i kapitel 42, 42 a, 43, 43 a, 43 b og 44 omhandlede sager, deindispositive sager. Efter retsplejelovens § 226, stk. 4, træffes afgørelse af,om sagen skal henvises eller ikke, ved kendelse. En kendelse, hvorvedsagen henvises, kan ikke indbringes for højere ret.Domme, der er afsagt af en byret, kan som hovedregel frit ankes tillandsretten. Domme, der er afsagt af en landsret som 1. instans, kan fritankes til Højesteret.Domme, der er afsagt af en landsret som 2. instans, kan kun indbringes forHøjesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Efter retsplejelovens §371, stk. 1, kan appeltilladelse meddeles, hvis sagen er af principielkarakter.2.1.2. BaggrundBestemmelserne fik deres nuværende udformning ved lov nr. 538 af 8. juni2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- ogdomstolsreform). Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovfor-slaget, at det foreslås at gennemføre en mere sammenhængendeinstansordning, hvor de styrkede byretter bliver den almindeligeførsteinstans i alle civile sager, mens de overordnede retters ressourcerkoncentreres om behandlingen af principielle sager og appelsager.Forslaget om at etablere større byretter er tæt forbundet hermed, og detsamme gælder forslaget om at ændre reglerne om byretternessammensætning i civile sager, hvorefter der bl.a. bliver mulighed for at6

anvende sagkyndige meddommere i videre omfang og mulighed for, at ensag kan behandles af flere juridiske dommere (kollegial behandling).Ændringen byggede på Retsplejerådets betænkning nr. 1401/2001, hvorRetsplejerådet bl.a. har overvejet, hvad der vil være den mesthensigtsmæssige udformning af domstolssystemet i relation tilkompetencen til at behandle civile retssager.Retsplejerådet foreslår i betænkningen, at alle civile sager som hovedregelskal anlægges ved byretten i 1. instans.Det fremgår bl.a. af betænkningen, at byretten efter Retsplejerådetsopfattelse bør være den almindelige førsteinstans, hvor langt de flestesager finder deres endelige afgørelse. Ressourcemæssigt bør tyngden idomstolssystemet således ligge i førsteinstansen. Byretten bør desudenfungere som indgangsinstans, hvor sagerne sorteres og henvises til denbehandling, som er mest hensigtsmæssigt i den konkrete sag.Retsplejerådet anfører desuden, at der ved landsretterne anvendes genereltstørre ressourcer på den enkelte sag, og at landsretterne derfor børkoncentrere sig om appelsager og de principielle førsteinstanssager, hvoren sådan ressourceanvendelse er hensigtsmæssig og forsvarlig.Med hensyn til Højesterets rolle i instansordningen fremgår det bl.a. afbetænkningen, at centrale elementer i Højesterets opgaver er at sikreretsenheden og at træffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generelbetydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er afvæsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Derimod bør den øverstedomstols ressourcer som udgangspunkt ikke benyttes til at behandle sager,hvis udfald i det væsentlige afhænger af bevismæssige vurderinger, ellersom angår retsanvendelse på områder, hvor de principielle retsspørgsmålallerede er afklaret.Retsplejerådet bemærker desuden, at Højesterets arbejdsform også ermindre egnet til afklaring af bevisspørgsmål, idet bevisumiddelbarhed(dvs. princippet om, at bevisførelse, f.eks. i form af parts- ogvidneforklaringer, sker umiddelbart for den dømmende ret) spiller en ringerolle ved Højesteret. Det fremgår desuden af betænkningen, atRetsplejerådet finder, at der af hensyn til at bevare Højesterets centralestilling i domstolssystemet fortsat skal være mulighed for, at principiellesager kan behandles i Højesteret som 2. instans. Retsplejerådet foreslår7

derfor, at der skal være mulighed for henvisning af principielle sager tilbehandling i landsretten i 1. instans.Kriteriet for, at en sag kan henvises fra byretten til landsretten, er somnævnt, at sagen er af principiel karakter. Af de specielle bemærkninger tillov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskelligeandre love (Politi- og domstolsreform), § 1, nr. 77, til § 226 fremgårfølgende om kriteriet ”principiel karakter”:”Reglen omfatter sager om lovfortolkning og sager, som iøvrigt angår et principielt retligt spørgsmål. Reglen erfakultativ, således at byretten efter et konkret skøn kanbeslutte, om henvisning skal ske, men udgangspunktet vilvære, at sager af principiel karakter henvises til landsretten,hvis en part anmoder om det. Henvisning bør dog undlades,hvis sagen uanset sin principielle karakter ikke kan siges athave en sådan generel betydning for retsanvendelsen ogretsudviklingen eller en sådan væsentlig samfundsmæssigrækkevidde i øvrigt, at sagen bør kunne indbringes forHøjesteret som anden instans uden særlig tilladelse. I denforbindelse må det også tages i betragtning, at retten somalternativ til henvisning – i modsætning til i dag – i givet faldvil kunne beslutte, at sagen skal undergives kollegialbehandling i byretten, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag tilretsplejelovens § 12, stk. 3).Sager af principiel karakter er særligt sager, der vedrørerlovfortolkning, eller i øvrigt angår et principielt retligtspørgsmål. […]Det vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt, at sagens udfaldkan få væsentlig betydning for andre end parterne, jf. dengældende § 226, stk. 1, nr. 2, hvis sagen ikke i øvrigt rejser etprincipielt spørgsmål. Omvendt vil sager, der angår etprincipielt spørgsmål, ofte have væsentlig betydning forandre end parterne.”2.1.3. Forventninger til sagsantal mv. i forbindelse med ændringen afkompetencen til at behandle civile sager ved domstolsreformenDet fremgår af Domstolenes Strukturkommissions betænkning nr.1398/2001, at Retsplejerådet i et notat af 22. juni 1999 bl.a. har besvaret etspørgsmål om, hvor mange sager der må forventes flyttet fra landsretten tilbyretten. Der tages i besvarelsen udgangspunkt i, at antallet af borgerligeførsteinstanssager ved landsretterne var omtrent 900 sager årligt for ØstreLandsret og omtrent 600 sager årligt for Vestre Landsret. Underforudsætning af en uændret samlet sagsmængde antages det samlet set, at8

antallet af sager, som flyttes fra landsretten til byretten som følge afRetsplejerådets forslag, vil ligge i størrelsesordenen 700-800 for ØstreLandsret og 500 for Vestre Landsret.På den baggrund måtte det således forventes, at byretterne efter ændringenville henvise 200-300 sager årligt til behandling ved landsretterne somførste instans.2.1.4. Kollegial behandling af civile sager i byrettenCivile sager behandles i byretten af 1 dommer, jf. retsplejelovens § 12, stk.1. Retten kan dog bestemme, at sagen skal behandles af 3 dommere, hvissagen er af principiel karakter, sagens udfald kan få væsentlig betydningfor andre end parterne, sagen frembyder særlig omfattende eller vanskeligeretlige eller bevismæssige spørgsmål, eller sagens særlige karakter i øvrigtundtagelsesvis gør kollegial behandling påkrævet, jf. retsplejelovens § 12,stk. 3.Efter § 12, stk. 4, skal parterne have adgang til at udtale sig omspørgsmålet, før retten træffer afgørelse efter stk. 3.Muligheden for kollegial behandling i byretten blev indført i forbindelsemed politi- og domstolsreformen på baggrund af betænkning nr.1401/2001 fra Retsplejerådet. Det fremgår af betænkningen, atRetsplejerådet finder, at det er en forudsætning for, at byretterne kanfungere som den almindelige førsteinstans i alle sager, at der indføresmulighed for kollegial behandling i byretten, og at overvejelser ombyretternes og landsretternes kompetence bør kunne foretages uden at tagehensyn til, hvilke sager der er egnet til at blive undergivet kollegialbehandling i 1. instans. Det er desuden Retsplejerådets opfattelse, at derbliver mulighed for en mere hensigtsmæssig kompetencefordeling mellembyretterne og landsretterne, når byretterne kan fungere som kollegialeretter.Det fremgår endvidere af betænkningen, at forslaget om kollegialbehandling ved byretten skal ses i sammenhæng med den foreslåedehenvisningsregel med hensyn til principielle sager, idet en principiel sagsåledes vil kunne undergives kollegial behandling enten i byretten ellerefter anmodning fra en part ved henvisning til landsretten.

Retsplejerådet vurderer i notat af 22. juni 1999 til DomstolenesStrukturkommission, at det samlede antal sager, som fremover vil bliveundergivet kollegial behandling i byretten løseligt vil kunne anslås til istørrelsesordenen 750-800 sager, svarende til halvdelen af de sager, derflyttes fra landsretten til byretten, plus måske 150 af de daværendebyretssager (dvs. en procent af de ca. 15.000 tvistige byretssager).2.2. Anke til Højesteret af sager behandlet af Sø- og Handelsretten2.2.1. Gældende retSø- og Handelsretten er en ordinær domstol, som er specialiseret, og iførste instans behandler de sagstyper, som er opregnet i retsplejelovens §15, stk. 2, § 225 og § 227.Det gælder for nogle sager, at de skal behandles ved Sø- og Handelsretten,mens det for andre sager gælder, at de kan behandles ved Sø- ogHandelsretten, medmindre parterne har aftalt andet.Efter retsplejelovens § 225, stk. 1, behandler Sø- og Handelsretten såledessager omEF-varemærker, jf. varemærkelovens § 43 a, og sager omEF-design, jf. designlovens § 42.

Endelig kan byretten efter retsplejelovens § 227 efter anmodning fra enpart henvise en sag, hvor fagkundskab til erhvervsforhold er af væsentligbetydning, herunder vedrørende ansættelsesforhold mellem arbejdsgivereog deres ansatte, til behandling ved Sø- og Handelsretten, hvis sagen er afprincipiel karakter.Domme afsagt af Sø- og Handelsretten kan frit ankes til Højesteret.Afgørelser fra Sø- og Handelsretten i skiftesager om rekonstruktion,konkurs eller gældssanering og om nedlæggelse af forbud appelleres dogtil Østre Landsret, jf. konkurslovens § 252. Det samme gælder Sø- ogHandelsrettens afgørelser om forbud.2.2.2. BaggrundI forbindelse med domstolsreformen blev der gennemført ændringer af Sø-og Handelsrettens kompetence. Ændringerne byggede på Retsplejerådetsbetænkning nr. 1401/2001.Retsplejerådet konkluderer i betænkningen, at det i konsekvens af denændrede kompetencefordeling mellem byretter og landsretter ernødvendigt at ændre reglerne om Sø- og Handelsrettens kompetenceog/eller reglerne om appel af Sø- og Handelsrettens afgørelser.Retsplejerådets forslag er i betænkningen sammenfattet således:Sø- og Handelsretten videreføres under navn af Handelsretten somen specialdomstol for visse civile sager i første instans, hvisafgørelser i domssager kan appelleres umiddelbart til Højesteret.

Som nævnt er rådets forslag med hensyn til Sø- og Handelsretten en følgeaf rådets forslag om kompetencefordelingen mellem byretter oglandsretter. Rådet anfører i den forbindelse, at det umiddelbart ikonsekvens af den ændrede kompetencefordeling ville være det enkleste atgøre Sø- og Handelsretten til en specialbyret med et i det væsentligsteuændret kompetenceområde eller til en speciallandsret til behandling afankesager.Det fremgår af betænkningen, at Retsplejerådet i og for sig opfattermuligheden for at gøre Sø- og Handelsretten til en specialbyret som dennaturlige konsekvens af rådets forslag om en ny instansordning medhensyn til byretter og landsretter. Såvel et stort antal medlemmer afRetsplejerådets følgegruppe som Sø- og Handelsretten har imidlertid overfor Retsplejerådet givet udtryk for, at det for Sø- og Handelsrettensanseelse er meget væsentligt, at rettens afgørelser i domssager kanappelleres direkte til Højesteret. Det fremgår, at Retsplejerådet ikke delerfølgegruppens og Sø- og Handelsrettens frygt med hensyn til rettensanseelse, hvis den direkte appel til Højesteret afskaffes, men alligevel harvalgt at fremsætte et forslag, der bevarer denne direkte appeladgang.Retsplejerådet overvejer dog i betænkningen også en model, derkombinerer ændringer i Sø- og Handelsrettens saglige kompetence med enjustering af reglerne om appel af rettens afgørelser, hvor Sø- ogHandelsretten opretholdes som en specialdomstol i første instans, mensåledes at rettens afgørelser kan appelleres til Højesteret med tilladelse fraProcesbevillingsnævnet, hvis sagen er af principiel karakter, eller der iøvrigt foreligger særlige grunde. I sager, der hverken er af principielkarakter, eller hvor der i øvrigt foreligger særlige grunde, vil Sø- ogHandelsrettens afgørelser skulle appelleres til landsretten.

Det fremgår imidlertid, at Retsplejerådet forelagde dennekombinationsmodel for Retsplejerådets følgegruppe og for Sø- ogHandelsretten, og at et stort antal medlemmer af følgegruppen og Sø- ogHandelsretten gav udtryk for stor skepsis med hensyn til modellen, navnligfordi den indebærer en vis indskrænkning i den fri ankeadgang tilHøjesteret.I lyset heraf valgte Retsplejerådet at fremsætte et forslag, som fuldt udbevarer den fri ankeadgang til Højesteret, men som til gengæld indeholdervæsentlige ændringer i Sø- og Handelsrettens saglige og stedligekompetence. Retsplejerådets forslag er udarbejdet på grundlag af etdiskussionsoplæg fra Advokatrådet og i lyset af et forslag, som Sø- ogHandelsretten har udarbejdet med udgangspunkt i Advokatrådets oplæg.Retsplejerådet foreslog således, at Sø- og Handelsretten videreføres undernavnet Handelsretten som en specialdomstol i første instans, hvisafgørelser i domssager kan appelleres umiddelbart til Højesteret. Detforeslås desuden, at Handelsrettens kompetence i domssager bliverlandsdækkende.Retsplejerådet foreslog samtidig, at Handelsretten får umiddelbarkompetence til at behandle erhvervsrelaterede sager inden for et afgrænsetområde, der navnlig omfatter internationale erhvervssager og en rækkeimmaterialretlige sager. Navneændringen er affødt af, at Handelsrettenefter Retsplejerådets forslag ikke skal behandle søforklaringer ogsøstraffesager.Retsplejerådet foreslog, at Handelsretten desuden får kompetence til atbehandle erhvervsrelaterede principielle sager, der henvises fra byrettenefter anmodning fra en part. Dette forslag er i overensstemmelse medrådets forslag om, at principielle sager efter anmodning fra en part skalkunne henvises til behandling i landsretten i første instans, og detindebærer, at en erhvervssag afhængig af parternes ønsker kan henvisesenten til landsretten eller til Handelsretten.Sager vedrørende patenter og brugsmodeller fandt Retsplejerådet detnaturligt at henlægge til Handelsretten, der dermed kan blive centralinstans for en række immaterialretssager.Retsplejerådets forslag indebærer endvidere, at alle offentlige straffesager,der tidligere blev behandlet ved Sø- og Handelsretten, overgår til13

byretterne. Efter Retsplejerådets opfattelse er dette en naturlig følge af, atden direkte appel til Højesteret bevares, idet skyldsspørgsmålet ikke kanprøves i Højesteret, og Retsplejerådet finder, at principielle grunde tilsiger,at skyldsspørgsmålet i enhver straffesag bør kunne prøves i to instanser.Det fremgår af forarbejderne til lovforslaget, at Justitsministeriet er enig i,at den foreslåede ændring af sagsfordelingen mellem byretter oglandsretter i sammenhæng med de regler om kollegial behandling af civilesager og øget brug af sagkyndige meddommere, som Retsplejerådet ogsåhar foreslået, grundlæggende taler for at gøre Sø- og Handelsretten til enspecialbyret, hvis afgørelser kan appelleres til landsretten.Det fremgår desuden, at Justitsministeriet finder, at Retsplejerådets forslagi det væsentlige er et hensigtsmæssigt kompromis under hensyn til detmeget stærke ønske fra erhvervslivets organisationer mv. om at bevare enfri appeladgang til Højesteret.Justitsministeriet er desuden enig med Retsplejerådet i, at den foreslåedeafgrænsning af Handelsrettens saglige kompetence – der har karakter af enkompromisløsning – sikrer en passende sagsmængde til Handelsretten,samtidig med, at det i videst muligt omfang fastholdes, at de sager, der kanankes til Højesteret uden særlig tilladelse, bør være af en sådan karakter ogvæsentlig betydning, at det er hensigtsmæssigt, at de skal behandles afrigets øverste domstol. Justitsministeriet finder dog, at det vil værehensigtsmæssigt, at Handelsretten også tillægges en generel kompetence icivile konkurrencesager, dvs. sager, hvor anvendelse af konkurrencelovenhar væsentlig betydning bl.a. på grund af sammenhængen i praksis mellemvurderingen af en konkret sag i forhold til konkurrenceloven ogvurderingen af sagen i forhold til de EU-retlige konkurrenceregler.Lovforslaget blev på den baggrund udformet i overensstemmelse medRetsplejerådets lovudkast i betænkning nr. 1401/2001 med den ændring, atcivile sager, hvor anvendelsen af konkurrenceloven har væsentligbetydning, generelt henlægges til Handelsretten.I forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget udgik forslagetom, at Sø- og Handelsretten skulle skifte navn til Handelsretten.Senest er Sø- og Handelsrettens sagsområde udvidet til også mere genereltat omfatte sager om midlertidige afgørelser om forbud og påbud inden for14

3. Indledende overvejelser om ændring af sagstilgangen til HøjesteretSpørgsmålet om sagstilgangen til Højesteret som 2. instans har – som detfremgår af brevet fra præsidenten for Højesteret til justitsministeren –været overvejet i nogen tid.I overvejelserne er indgået bl.a. to spørgsmål. Det ene spørgsmål er, omHøjesteret får for mange sager set i forhold til de forudsætninger, derdannede baggrund for domstolsreformen. Det andet spørgsmål er, omHøjesteret får de rigtige sager.3.1. Antallet af sagerHovedparten af Højesterets civile ankesager er sager, der behandles afHøjesteret som 2. instans. Disse sager er alle omfattet af ordningen med friappel til Højesteret af domme, der er afsagt i sager henvist fra byret tillandsret som 1. instans eller i sager behandlet af Sø- og Handelsretten.I notat af 4. februar 2010, som er et bilag til Højesterets embedsregnskabfor 2009, har Højesteret belyst reformens indvirkning på tilgangen ogkarakteren af sagerne og skønnet over antallet af sager i Højesteret, nårreformen er slået fuldt igennem. Det fremgår af notatet, at det forventes, atder til den tid vil komme ca. 135 civile ankesager, ca. 20 straffesager ogca. 50 principielle kæremål. Det fremgår videre, at de ca. 135 civileankesager fordeles på ca. 100 civile 2. instans anker og ca. 35 civile 3.instans anker.Det fremgår desuden af notatet, at med det forventede krav til retsdage pr.sag og dommerdage pr. retsdag kan Højesteret med det hidtidigedommertal kun lige akkurat klare den forventede sagsmængde medbalance mellem den årlige modtagelse og afslutning af sager.Tilgangen af civile ankesager til Højesteret lå i årene op til reformen på ca.275 sager og er siden 2007 faldet fra 309 sager i 2007 til 147 sager i 2012.Denne udvikling er ikke mindst sket på baggrund af et forløb, hvor der iårene umiddelbart efter reformen var en vis bekymring for, om antallet afsager til behandling i Højesteret som 2. instans ville være tilstrækkeligt til,at Højesteret kunne opfylde sin rolle som praksisskabende øverstedomstol, men hvor der senere i perioden har været en vis bekymring for,om Højesteret fik for mange sager til behandling i 2. instans til at kunnesikre rimelige sagsbehandlingstider for parterne i Højesterets sager.16

Dette forløb har betydet, at det i årene efter reformens ikrafttræden vedflere lejligheder blev tilkendegivet byretterne, at man ikke burde være forskrap i bedømmelsen af, om en sag opfyldte kriterierne for at blive henvisttil landsret som 1. instans, mens det senere i forløbet er tilkendegivetbyretterne, at man i højere grad bør være tilbageholdende med at henvisesager, hvor det ikke klart kunne lægges til grund, at kriteriet for henvisningvar opfyldt.Tilgangen af civile ankesager til Højesteret som 2. instans i sagerbehandlet af landsretterne var i 2007 246 og er herefter faldet til 143 i2008 og videre til et niveau på 80 – 90 sager årligt i de seneste år.Tilgangen af civile ankesager til Højesteret som 2. instans i sagerbehandlet af Sø- og Handelsretten har i årene efter domstolsreformenligget forholdsvis konstant omkring 40 sager årligt bortset fra 2012, hvorantallet af sådanne sager var 29.Tilgangen af civile ankesager til Højesteret som 3. instans har i de senereår ligget forholdsvis konstant omkring 30 sager årligt bortset fra 2012,hvor antallet af sådanne sager var 22.Antallet af sager henvist fra byretter til landsret som 1. instans i periodensiden 2007 må ses på baggrund af det ovennævnte forløb. I 2007 blev i althenvist 140 sager, i 2010 i alt 252 sager og i 2012 i alt 220 sager.Forudsætningerne for domstolsreformen var som nævnt en forventningom, at byretterne efter reformen ville henvise 200 – 300 sager årligt tilbehandling ved landsretterne som 1. instans.Sammenholdes udviklingen i antallet af nye civile ankesager til Højesteretmed udviklingen i henviste sager til landsret som 1. instans og medforudsætningerne for domstolsreformen er der i al fald på nuværendetidspunkt ikke grundlag for at statuere, at antallet af nye civile ankesagertil Højesteret ikke i det væsentlige svarer til de forudsætninger, der lå bagdomstolsreformen.Problemet med for lange sagsbehandlingstider i Højesteret skyldes såledesikke så meget den nuværende sagstilgang som det forhold, at Højesteretssagsbeholdning endnu ikke er nedbragt til det niveau, der vil være detnormale, når domstolsreformen er slået fuldt igennem også for så vidtangår sagsbeholdningen.17

3.2. Sagernes karakterSom nævnt ovenfor er centrale elementer i Højesterets opgaver at sikreretsenheden og at træffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generelbetydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er afvæsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Derimod bør den øverstedomstols ressourcer som udgangspunkt ikke benyttes til at behandle sager,hvis udfald i det væsentlige afhænger af bevismæssige vurderinger, ellersom angår retsanvendelse på områder, hvor de principielle retsspørgsmålallerede er afklaret.Som nærmere beskrevet i brevet fra præsidenten for Højesteret tiljustitsministeren er det Højesterets vurdering, at ca. hver tredje af deankesager fra landsretterne, hvor landsretten har truffet afgørelse som 1.instans efter henvisning fra byretten, ikke opfylder de ovennævnte kriterierog dermed ikke burde have været indbragt for Højesteret. For så vidtangår ankesagerne fra Sø- og Handelsretten er det mere end hver andensag, der vurderes på denne måde at være uegnet til behandling i Højesteret,og udfaldet af adskillige af disse sager beror navnlig på en konkretbevismæssig vurdering.Der er ikke i brevet nogen vurdering af, om ankesager indbragt forHøjesteret som 3. instans opfylder de nævnte kriterier.Højesterets vurdering af sagernes egnethed er lagt til grund for de videreovervejelser.I det følgende skitseres derfor en række muligheder, der alle har det formålat skabe større sikkerhed for, at de sager, der indbringes for Højesteret, eregnede til at sikre, at domstolsreformens mål vedrørende Højesterets rollekan nås.En sandsynlig følge af en gennemførelse af nogle af de følgende forslag vilvære, at der tilgår Højesteret færre sager. Selv om dette ikke er detprimære sigte med forslagene, vil det på kort sigt kunne have en positiveffekt på sagsbehandlingstiderne, der aktuelt er klart længere endønskeligt. På længere sigt – når sagsbehandlingstiderne har nået etønskeligt niveau – kan der eventuelt være anledning til på ny at overveje,om sagstilgangen til Højesteret er tilstrækkelig til, at Højesteret kanopfylde sin rolle som praksisskabende øverste domstol, eller om18

4. Underudvalgets overvejelser om sager behandlet af landsret som 1.instansDer har under drøftelserne i underudvalget været enighed om, at der ogsåfremover er behov for en ordning, der tillader, at egnede sager kanbehandles i Højesteret som 2. instans, således at parterne undgår enbehandling i tre instanser af sager, der allerede efter sagernes karakter børafgøres endeligt af Højesteret.En sådan ordning stiller store krav til sagens behandling i 1. instans, og derer enighed om, at en model med henvisning af sager fra byret tilbehandling i landsret i 1. instans er den mest velegnede mulighed for ensådan ordning.Der er derfor også enighed om, at der ikke er grundlag for videreovervejelser af en model, hvorefter visse sager kan ankes direkte fra byrettil Højesteret. Et behov for at få en hurtig højesteretsafgørelse i særligetilfælde, f.eks. i forbindelse med ny lovgivning, må derfor tilgodeses veden hensigtsmæssig tilrettelæggelse af sagsafviklingen i landsret ogHøjesteret.4.1. Ændring af kriterierne for henvisning efter § 226Det kan – som anført i brevet fra højesteretspræsidenten tiljustitsministeren – overvejes at ændre henvisningsbestemmelserne iretsplejelovens § 226, således at den yderligere betingelse for at henvise ensag til landsretten, som nu fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen –at sagen udover sin principielle karakter også har en sådan væsentligsamfundsmæssig rækkevidde, at den bør kunne indbringes for Højesteretuden særlig tilladelse – kommer til at fremgå udtrykkeligt af loven.Underudvalget er enig i, at bestemmelsen om henvisning fra byret tillandsret bør præciseres således, at en sag kan henvises, ”hvis sagen er afprincipiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen ogretsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt”.Vurderingen af, om en sag har principiel karakter forudsættes at være densamme som hidtil. Formålet med forslaget er derfor at præcisere, at detikke er nok til at henvise en sag, at sagen er principiel. Hvis en principielsag skal henvises til landsret som 1. instans, skal sagen også have en sådanvæsentlig samfundsmæssig rækkevidde, at den bør kunne indbringes forHøjesteret uden særlig tilladelse.20

4.2. Adgang til kære og afvisning af henvisningDet er underudvalgets vurdering, at den foreslåede præcisering afkriterierne for henvisning ikke bør stå alene, hvis der skal skabes størresikkerhed for og koordinering af, at de sager, der indbringes for Højesteretsom 2. instans, er egnede til at sikre, at domstolsreformens mål vedrørendeHøjesterets opgaver og rolle kan nås. Underudvalget foreslår derfor, atpræciseringen af bestemmelsen i § 226 suppleres med en adgang til atkære en henvisning til landsretten. Efter de gældende regler er der alenemulighed for at kære en afgørelse om ikke at henvise en sag.Det forhold, at det meget ofte forekommer, at sagens parter er enige om atbegære sagen henvist til landsret, taler for, at landsretten får en mulighedfor at afvise en henvisning, hvis denne efter landsrettens opfattelse ikkeopfylder betingelserne for henvisning. Underudvalget foreslår derforindførelse af en sådan adgang for landsret til at afvise en henvisning.Underudvalget foreslår i den forbindelse, at det skal være muligt at kæreen sådan kendelse om afvisning til Højesteret uden tilladelse fraProcesbevillingsnævnet.4.3. Øget koordinering af henvisningspraksisIndførelse af en adgang til at kære en henvisning og til at afvise enhenvisning, der ikke opfylder betingelserne for henvisning, vil i sig selvgive mulighed for en højere grad af koordinering af praksis om henvisningaf sager til behandling i landsretten i 1. instans.4.3.1.En yderligere koordinering vil kunne opnås, hvis sagsbehandlingen ilandsretterne tilrettelægges således, at henviste sager ved modtagelsenregistreres til den samme afdeling i hver landsret, og at disse afdelingerhurtigst muligt tager stilling til, om henvisningen skal afvises.En sådan tilrettelæggelse af sagsbehandlingen i landsretterne vil medføre,at vurderingen af, om betingelserne for henvisning er opfyldt, koncentrereshos nogle få landsretsafdelinger, der således vil få et samlet overblik overde sager, hvor Højesteret kan komme til at behandle sagerne som 2.instans. Landsretternes praksis vil kunne fastlægges også i lyset afHøjesterets afgørelser af kæremål om landsretternes afvisning afhenvisninger, ligesom det vil være naturligt, hvis de landsdommere, derkommer til at varetage denne opgave med at koordinere21

henvisningspraksis, med mellemrum drøfter denne praksis både medkollegerne i den anden landsret og med repræsentanter for Højesteret.4.3.2.En anden form for koordinering vil kunne opnås, hvis kompetencentil at beslutte, at en sag kan henvises fra byret til landsret blev overført tilHøjesteret.En sådan ordning kunne indebære, at byretterne skulle indhente entilladelse hos Højesteret for at henvise en sag til landsret. Højesteretsafgørelse kunne eventuelt træffes på grundlag af en indstilling fra byretten.En sådan arbejdsform vil dog være en klar fravigelse af den gældendeordning, hvorefter byretterne træffer begrundede afgørelser, som kanindbringes for landsretten, og ikke afgiver indstillinger til overordnederetter. Ordningen kunne derfor også tilrettelægges således, at en part hosHøjesteret kunne søge om tilladelse til, at en sag blev anlagt ved ellerhenvist til landsret.For sådanne ordninger taler, at Højesteret herved selv får adgang til atbestemme, hvilke sager retten kan tænkes senere at skulle behandle i 2.instans.Imod en ordning, hvor byretterne skal indhente en tilladelse til henvisninghos Højesteret, taler, at Højesteret vil få tillagt en ekstra arbejdsopgave,som i en række sager – sager hvor henvisning er oplagt både efterbyrettens og landsrettens opfattelse – er overflødig og samtidig samlet vilpåføre byretterne ekstra arbejde af ikke ubetydelig størrelse.En ordning, hvor Højesteret tildeles kompetencen til selv at bestemme,hvilke sager der skal behandles af landsretten som 1. instans, kunne derfori givet fald snarere bygge på en ordning, hvorefter en part hos Højesteretkunne søge om tilladelse til, at en sag blev anlagt ved eller henvist tillandsret. En sådan ordning vil ganske vist også betyde en ekstraarbejdsopgave for Højesteret, men dette vil ske uden belastning af andredele af domstolssystemet.Ved vurderingen af de nævnte ordninger må imidlertid også indgå, atafgørelser om henvisning (helst) skal træffes på et tidligt tidspunkt afsagens forløb således, at den ret, der skal afgøre sagen, så vidt muligt ogsåkommer til at stå for sagens forberedelse. Sagen kan i det videre forløbblive skåret til, ligesom de spørgsmål, som sagen rejser, kan finde enløsning i andre sager eller ved ændret lovgivning. Der er derfor ingen22

sikkerhed for, at en sag, der henvises til landsret, fortsat er egnet tilbehandling ved Højesteret som 2. instans, når sagen er afgjort aflandsretten.4.3.3.I tilknytning til de ordninger, der er skitseret under punkt 4.3.2, kannævnes, at sådanne ordninger også kunne tilrettelægges således, atkompetencen blev tillagt Procesbevillingsnævnet. En sådan ordning villedog formentlig ikke give samme sikkerhed for, at sagerne – selv omnævnet måtte finde dem egnede til behandling i landsret i 1. instans – villevære egnede til behandling af Højesteret som 2. instans, mens dearbejdsmæssige konsekvenser for Procesbevillingsnævnet næppe villevære mindre end anført for Højesteret. Det ville også være en nyskabelse,hvis Procesbevillingsnævnet skulle afgøre, hvilke sager landsretterne skalbehandle i 1. instans.4.3.4.Underudvalget finder det vigtigt, at der sikres en yderligerekoordinering af praksis om henvisning af sager til behandling i landsret i 1.instans, hvis der skal skabes større sikkerhed for, at de sager, derindbringes for Højesteret som 2. instans, er egnede til at sikre, atdomstolsreformens mål vedrørende Højesterets opgaver og rolle kan nås.Underudvalget finder, at den nødvendige koordinering mesthensigtsmæssigt og effektivt vil kunne opnås ved en ordning som nævntunder punkt 4.3.1. Underudvalget foreslår derfor, at sagsbehandlingen ilandsretterne tilrettelægges således, at henviste sager ved modtagelsenregistreres til den samme afdeling i hver landsret, og at disse afdelingerhurtigst muligt tager stilling til, om henvisningen skal afvises.Underudvalget forudsætter, at de landsdommere, der kommer til atvaretage denne opgave med at koordinere henvisningspraksis, medmellemrum drøfter denne praksis både med kollegerne i den andenlandsret og med repræsentanter for Højesteret.4.4. Indførelse af krav om tilladelse til anke fra landsret til Højesteretsom 2. instans4.4.1.Det kan overvejes at indføre et krav om tilladelse til anke fralandsret til Højesteret som 2. instans. Ved at indføre et sådant krav kunneder opnås en klart højere grad af sikkerhed for, at sagen, som denforeligger efter behandlingen i landsret, fortsat er egnet til enankebehandling i Højesteret som 2. instans.23

Et krav om tilladelse til anke fra landsret til Højesteret som 2. instans vilikke overflødiggøre ordningen med henvisning fra byret til landsret, menvil skulle ses som et supplement til denne ordning og som en yderligeregaranti for, at Højesterets ressourcer anvendes som forudsat veddomstolsreformen. Et krav om tilladelse til anke fra landsret til Højesteretvil derimod gøre det mindre nærliggende at inddrage Højesteret ellerProcesbevillingsnævnet i vurderingen af, hvilke sager der skal kunnehenvises fra byret til landsret.Kompetencen til at tillade ankebehandling i Højesteret som 2. instanskunne tildeles Højesteret eller Procesbevillingsnævnet.Hvis Højesteret får kompetencen, vil ”nøglen” til ankebehandling iHøjesteret som 2. instans af sager afgjort i landsret som 1. instans entydigtblive placeret hos Højesteret selv. Ordningen kunne f.eks. gå ud på, atHøjesteret kunne afvise anken i sager, som ikke længere opfylderbetingelser svarende til betingelserne for henvisning til landsret som 1.instans.Hvis Procesbevillingsnævnet får kompetencen, vil der være mulighed forkoordinering med den praksis, som Procesbevillingsnævnet har for attillade anke til Højesteret som 3. instans.4.4.2.Uanset hvem kompetencen tildeles, vil en ordning med krav omtilladelse til anke fra landsret til Højesteret som 2. instans indebære, at desager, der ikke får en sådan tilladelse, alene vil blive behandlet i én instans.En fravigelse af toinstansprincippet kan naturligvis give anledning tilbetænkeligheder, også selv om der er tale om civile sager og ikkestraffesager. Ved en afvejning af disse betænkeligheder over for defordele, der vil være forbundet med et ekstra filter for adgangen tilHøjesteret som 2. instans, må indgå, at den manglende mulighed forbehandling i to instanser vil være begrænset til de sager, der i dag afgøresaf Højesteret uden at opfylde kravene til sager, som bør behandles afHøjesteret som 2. instans.Dette antal vil yderligere kunne indsnævres, hvis muligheden for afvisningaf anke til Højesteret som 2. instans blev begrænset til sager, der ikkelængere opfylder betingelserne for henvisning til landsret som 1. instans,eller som der heller ikke i øvrigt er særlige grunde til at tillade indbragt forHøjesteret. I afvejningen må endvidere indgå, at behandlingen i 1. instans24

er sket i landsretten med den kvalificerede procesform, der erkendetegnende for en sådan behandling, og at parterne kan lademuligheden for, at sagen alene behandles i én instans, indgå iovervejelserne om at søge sagen henvist til landsret.4.4.3.Underudvalget finder, at de betænkeligheder, der er forbundet meden fravigelse af to-instansprincippet, må tillægges betydelig vægt. Defordele, der vil være ved, at Højesteret selv (eller Procesbevillingsnævnet)får ”nøglen” til Højesteret med hensyn til domme afsagt af landsret som 1.instans, kan ikke fuldt ud opveje disse betænkeligheder. Det er indgået idenne afvejning, at allerede underudvalgets forslag om øget koordineringved modtagelsen i landsretterne af henviste sager i sig selv vil betyde envæsentlig større sikkerhed for, at Højesteret vil få de rigtige ankesager tilbehandling som 2. instans.Underudvalget stiller herefter ikke forslag om, at der skal indføres krav omtilladelse til anke fra landsret til Højesteret som 2. instans.

5. Underudvalgets overvejelser om sager behandlet af Sø- ogHandelsretten som 1. instansSom nævnt ovenfor er det Højesterets vurdering af ankesagerne fra Sø- ogHandelsretten, at mere end hver anden sag må siges at være uegnet tilbehandling i Højesteret, og at udfaldet af adskillige af disse sager navnligberor på en konkret bevismæssig vurdering.Selv om antallet af ankesager fra Sø- og Handelsretten er begrænset, giverHøjesterets vurdering af ankesagernes egnethed til behandling i Højesteretnaturlig anledning til at overveje, hvordan man også for så vidt angår sagerfra Sø- og Handelsretten kan sikre en højere grad af sikkerhed for, atsagerne er egnede til at nå domstolsreformens mål vedrørende Højesteretsrolle. Dette gælder ikke mindst, når man på sagsområder uden for Sø- ogHandelsrettens kompetence med samme formål finder behov for atbegrænse adgangen til at indbringe principielle sager for Højesteret som 2.instans.I disse overvejelser må naturligvis indgå den rolle, som Sø- ogHandelsretten er tildelt ved domstolsreformen, og den betydning, somretten og rettens brugere tillægger det forhold, at sager fra retten kan ankesfrit til Højesteret. Også hensynet til Sø- og Handelsrettens internationalestatus og dermed til mulighederne for i internationale samhandelsforholdat kunne vælge dansk værneting må indgå.I det følgende gennemgås herefter forskellige modeller for, hvordan der vilkunne opnås en højere grad af sikkerhed for, at ankebehandling af Sø- ogHandelsrettens sager vil være egnet til at nå domstolsreformens målvedrørende Højesterets rolle.Det lægges til grund, at der skal være mulighed for at anke visse afgørelserfra Sø- og Handelsretten til Højesteret som 2. instans. Spørgsmålet erderfor først og fremmest, hvordan man kan tilrettelægge en ordning, dersikrer dette samtidig med, at Højesteret ikke skal belastes af behandlingenaf ankesager, der ikke er egnede til behandling i Højesteret. I denforbindelse kan det særligt overvejes, om Sø- og Handelsrettens særligesagsområde og opgaver kan betyde, at der bør være et lidt brederekriterium for at tillade anke af domme afsagt af Sø- og Handelsretten tilHøjesteret som 2. instans.

5.1. Indførelse af krav om tilladelse fra Højesteret ellerProcesbevillingsnævnet til anke til Højesteret af sager behandlet af Sø-og HandelsrettenDet kan overvejes, om det skal kræve tilladelse fra Højesteret ellerProcesbevillingsnævnet at anke til Højesteret som 2. instans i Sø- ogHandelsrettens sager.Ved at indføre et sådant krav kunne der opnås en klart højere grad afsikkerhed for, at sagen, som den foreligger efter behandlingen i Sø- ogHandelsretten, er egnet til en ankebehandling i Højesteret som 2. instans.Hvis Højesteret får kompetencen, vil ”nøglen” til ankebehandling iHøjesteret som 2. instans af sager afgjort af Sø- og Handelsretten entydigtblive placeret hos Højesteret selv.Hvis Procesbevillingsnævnet får kompetencen, vil der være mulighed forkoordinering med den praksis, som Procesbevillingsnævnet har for attillade anke til Højesteret som 3. instans.Uanset hvem kompetencen tildeles, vil en ordning med krav om tilladelsetil anke fra Sø- og Handelsretten til Højesteret som 2. instans indebære, atde sager, der ikke får en sådan tilladelse, enten alene vil blive behandlet ién instans eller vil skulle behandles af landsretten som 2. instans.5.1.1.En fravigelse af toinstansprincippet kan naturligvis give anledningtil betænkeligheder, også selv om der er tale om civile sager og ikkestraffesager. Ved en afvejning af disse betænkeligheder over for defordele, der vil være forbundet med et ekstra filter for adgangen tilHøjesteret som 2. instans, må indgå, at den manglende mulighed forbehandling i to instanser vil være begrænset til de sager, der i dag afgøresaf Højesteret uden at opfylde kravene til sager, som bør behandles afHøjesteret som 2. instans.Dette antal vil yderligere kunne indsnævres, hvis muligheden for at tilladebehandling i Højesteret blev suppleret med en regel om, at tilladelse kunnegives, hvis der – udover de generelle betingelser svarende til debetingelser, der gælde for henvisning til landsret som 1. instans – i øvrigter særlige grunde til at tillade sagen indbragt for Højesteret. I afvejningenmå endvidere indgå, at behandlingen i 1. instans er sket i en domstol medsærlig sagkundskab inden for sit afgrænsede område og med deltagelse af27

særligt sagkyndige meddommere, og at parterne i en række sager kan lademuligheden for, at sagen alene behandles i én instans, indgå iovervejelserne af mulighederne for at lade sagen behandle ved Sø- ogHandelsretten.5.1.2.En mulighed for at behandle nogle af sagerne som ankesager ilandsretten som 2. instans kan tilrettelægges på flere måder. Uansethvilken model, der måtte blive valgt, vil en delt kompetence mellemHøjesteret og landsret ikke være nogen optimal løsning. Det skyldes fordet første, at landsretten som den instans, der så normalt vil skulle træffeden endelige afgørelse i en række ankesager fra Sø- og Handelsretten, reeltvil være uden direkte indflydelse på resultatet i de sager, der vil kunnebehandles af Højesteret som 2. instans. For det andet vil Højesteret vedbehandlingen af de principielle sager være uden kendskab til deovervejelser, der ville fremgå af en dom afsagt af landsretten som deninstans, der normalt vil skulle træffe den endelige afgørelse i en rækkeankesager fra Sø- og Handelsretten. Disse ulemper ved en delt kompetencemå imidlertid afvejes over for ulemperne ved, at alle sager skal kunneafgøres af Højesteret.5.1.2.1.En mulig model er en ordning, hvorefter alle sager ankes tilHøjesteret, der så vil kunne henvise de sager, som Højesteret ikke selv vilskulle behandle, til landsret. En sådan model er nævnt i brevene tiljustitsministeren fra både højesteretspræsidenten og præsidenten for Sø- oghandelsretten.Fordelen ved en sådan model er, at det herefter formelt vil kunne hævdes,at der fortsat er direkte adgang til anke af alle sager fra Sø- ogHandelsretten til Højesteret. Dette tillægges som nævnt stor betydning afSø- og Handelsretten og brugerne af denne ret.Heroverfor står for det første, at en sådan ordning vil påføre Højesteret etunødigt arbejde i de sager, hvor det ikke kan give anledning til tvivl, atsagen ikke vil blive afgjort i Højesteret. En anke til Højesteret vil i sådannesager let kunne fremstå som et omsvøbsdepartement, og som sådant vil detformentlig også blive opfattet af hovedparten af de involverede advokater.Det må endvidere indgå i overvejelserne, om man reelt opnår det, mangerne vil med hensyn til Sø- og Handelsrettens status. Hvis virkelighedenbliver den, at et antal afgørelser i sidste ende behandles – og i et eller andetomfang omgøres – af landsretten, forekommer det svært at fastholde et28

indtryk af, at det er Højesteret, der er ankeinstansen for Sø- ogHandelsretten.5.1.2.2.En anden mulig model er en ordning, hvorefter en dom, der erafsagt af Sø- og Handelsretten kan ankes til Højesteret som 2. instans, hvisankesagen opfylder generelle betingelser svarende til de betingelser, dergælder for henvisning til landsret som 1. instans suppleret med enmulighed for ankebehandling i Højesteret, hvis andre særlige grunde skulletale herfor. I øvrigt sker anke til landsretten i den kreds, hvor sagen skullehave været anlagt, hvis sagen ikke var blevet anlagt ved Sø- Handelsretten.Hvis sagen ankes til Højesteret, kan Højesteret afvise anken, hvisankesagen ikke opfylder de nævnte betingelser for direkte anke tilHøjesteret. Der kunne naturligvis vælges en ordning, hvorefter Højesteret iden situation i stedet for at afvise sagen skal henvise den til fortsatbehandling i landsret. En anden mulighed er at lade ordningen være den, atHøjesteret blot afviser sagen, og at den part, der har indbragt sagen forHøjesteret, da – inden f.eks. 2 uger – i stedet kan indbringe ankesagen forvedkommende landsret (uden fornyet betaling af retsafgift).En sådan ordning vil sikre, at de sager, der skal kunne behandles afHøjesteret som 2. instans, kan ankes direkte til Højesteret, hvis parterneønsker dette. Parterne kan også for disse sagers vedkommende vælge atanke til landsret, hvis man af en eller anden grund måtte foretrække dette.Hvis Højesteret afviser en anke, vil ordningen som nævnt kunnetilrettelægges således, at sagen kun skal behandles af landsretten, hvis detønskes af parterne. For landsretten og parterne betyder det, at valget aflandsretten som ankeinstans derfor i alle tilfælde vil være et tilvalg. Det erunderudvalgets opfattelse, at denne ordning, der inddrager parterne isagens videre forløb, må foretrækkes frem for en ordning, hvorefterHøjesteret automatisk henviser sagen til landsret.En model som her skitseret vil have den fordel, at Højesteret ikke belastesaf mange af de sager, der ikke vil kunne ankebehandles i Højesteret.Modsat åbner ordningen for, at de parter, der gerne vil have Højesteretsstillingtagen til ankesagens egnethed til Højesteret, kan få en afgørelseherom. Denne mulighed vil være unik for Sø- og Handelsrettens brugere.En model som skitseret her vil endvidere have den fordel, at man ikkebehøver at indsnævre adgangen til at lade en sag indbringe for Sø- og29

Handelsretten på samme måde, som det ville være påkrævet, hvisbehandling af en sag ved Sø- og Handelsretten automatisk indebar en ret tilat få ankesagen behandlet i HøjesteretSåfremt der indføres mulighed for, at nogle af Sø- og Handelsrettens sagerskal kunne behandles som ankesager i landsretten i den kreds, hvor sagenskulle have været anlagt, hvis sagen ikke var blevet anlagt ved Sø-Handelsretten, bør der formentlig overvejes en tilsvarende ændring af denyligt vedtagne regler om, at Sø- og Handelsrettens afgørelser om forbudeller påbud skal indbringes for Østre Landsret.5.2.Underudvalget finder, at de betænkeligheder, der er forbundet med enfravigelse af to-instansprincippet, må tillægges betydelig vægt.Underudvalget finder derfor, at den nødvendige tilpasning af reglerne omanke af domme afsagt af Sø- og Handelsretten må ske ved en ordning, dergiver mulighed for behandling i to instanser også af de sager, der ikke vilkunne behandles af Højesteret som 2. instans.Underudvalget finder videre, at en ordning, der giver mulighed forbehandling i to instanser også af de sager, der ikke vil kunne behandles afHøjesteret som 2. instans, bedst kan tilrettelægges ved at skabe mulighedfor, at sådanne sager kan behandles af landsret som 2. instans.Der er i underudvalget enighed om, at den model, der er skitseret oven forunder pkt. 5.1.2.2, bedst tilgodeser dette hensyn samtidig med hensynet tilSø- og Handelsrettens opgaver og status. Underudvalget foreslår derfor, aten fremtidig ordning med hensyn til anke af domme afsagt af Sø- ogHandelsretten tilrettelægges i overensstemmelse med den nævnte model.Underudvalgets forslag til ændrede lovbestemmelser er udarbejdet ioverensstemmelse hermed.Et særligt spørgsmål er fastlæggelsen af de betingelser, der skal gælde for,hvornår Højesteret som 2. instans kan afvise at behandle en dom fra Sø- ogHandelsretten.Underudvalget finder, at muligheden for afvisning som det klareudgangspunkt må gælde i det omfang, sagen ikke opfylder de krav, der eropstillet for at henvise en sag fra byret til landsret med deraf følgendeadgang til direkte anke til Højesteret. Underudvalget anerkender dog, atder inden for Sø- og Handelsrettens særlige sagsområde kan være sager,hvor der kan siges at være andre særlige grunde, herunder sagens30

internationale karakter, der vil kunne tale for, at sagen skal kunne afgøresaf Højesteret som 2. instans.Underudvalget foreslår derfor, at det almindelige kriterium for behandlingi Højesteret som 2. instans – at sagen er af principiel karakter og hargenerel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentligsamfundsmæssig rækkevidde i øvrigt – i forhold til sager fra Sø- ogHandelsretten suppleres med en mulighed for sådan behandling, når derforeligger ”andre særlige grunde” hertil. Afgørelsen af, om sådannesærlige grunde kan siges at foreligge, vil efter forslaget skulle træffes afHøjesteret selv.Højesteret har således efter forslaget mulighed for i det hele selv atfastlægge en praksis for, hvornår en dom afsagt af Sø- og Handelsrettenkan behandles af Højesteret som 2. instans. Dette kan efter underudvalgetsforslag ske uden, at Højesterets afgørelse betyder, at to-instansprincippetvil skulle fraviges, hvis Højesteret afviser selv at behandle ankesagen som2. instans.Særligt om kære af Sø- og Handelsrettens kendelser og beslutninger er detunderudvalgets opfattelse, at det ikke vil være hensigtsmæssigt med endelt kompetence mellem Højesteret og landsretten. Kæremål er ofte af enmere hastende karakter, og den særlige fremgangsmåde, der findesanvendelig for ankesager, er derfor ikke egnet til kæresager.Underudvalget finder ikke grundlag for en ordning, hvorefter alle kæremålfortsat skal indbringes for Højesteret, og foreslår derfor, at kære af Sø- ogHandelsrettens afgørelser skal ske til landsretten og i øvrigt efter sammeregler, som gælder i dag. Det betyder, at kære af kendelser og beslutninger,der afsiges af Sø- og Handelsretten efter reglerne i retsplejelovens § 253,vil kunne kæres til landsret, hvis landsretten tillader det. I andre tilfælde vilSø- og Handelsrettens kendelser og beslutninger kunne kæres til landsretmed Procesbevillingsnævnets tilladelse.5.3. Ændring af Sø- og Handelsrettens kompetenceområde5.3.1. Henvisningsreglen i retsplejelovens § 227En lille del af de sager, der behandles af Sø- og Handelsretten, er sager,der er henvist af byretterne efter retsplejelovens § 227, dvs. sager, hvorfagkundskab til erhvervsforhold er af væsentlig betydning, herunder31

vedrørende ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere og deres ansatte, oghvor sagen er af principiel karakter.Det kan overvejes, om der er anledning til at præcisere betingelserne i §227 på samme måde, som det er nævnt ovenfor med hensyn til § 226. Ensådan ændring ville umiddelbart kunne synes nærliggende, men det måindgå i overvejelserne, at præciseringen af betingelserne i § 226 skal ses ilyset af, at udvælgelsen af sager fra landsret til mulig behandling iHøjesteret som 2. instans efter forslaget sker ved sagernes henvisning frabyret til landsret, mens udvælgelsen af sager fra Sø- og Handelsretten tilbehandling i Højesteret som 2. instans først sker ved sagens eventuelleanke til Højesteret.Underudvalgets forslag betyder derfor, at betingelserne for henvisning frabyret til Sø- og Handelsretten ikke længere vil have samme betydning for,hvilke sager der har direkte ankeadgang til Højesteret.Det er derfor underudvalgets opfattelse, at det ikke er nødvendigt at foreslåen ændring af § 227 svarende til den ændring, der foreslås af § 226, men atspørgsmålet om at ændre § 227 snarere må indgå i mere generelleovervejelser om Sø- og Handelsrettens kompetenceområde.5.3.2. Sø- og Handelsrettens kompetenceområdeDet er som nævnt underudvalgets opfattelse, at spørgsmålet om ændring afbetingelserne i § 227 må ses i sammenhæng med hele spørgsmålet om Sø-og Handelsrettens kompetenceområde og dermed i sammenhæng medbehovet for, at Sø- og Handelsretten har en vis sagsvolumen.Det er underudvalgets opfattelse, at der fortsat er grundlag for at udpegesagsområder med sager af en særlig karakter og med et beskedentsagsantal, hvor det er hensigtsmæssigt, at sagerne kan anlægges ved Sø- ogHandelsretten som en specialret, hvor der er mulighed for medvirken afspecialiserede juridiske dommere og sagkyndige medlemmer.Det er desuden underudvalgets indtryk, at der er behov for at udvide Sø-og Handelsrettens sagsområde, hvis Sø- og Handelsretten skal kunne opnåen sagsvolumen, der er tilstrækkelig stor til, at retten kan bevare ogudbygge sin ekspertise som specialret.

Underudvalget har derfor overvejet, om der er yderligere sagsområder,som kan henlægges til Sø- og Handelsretten. Underudvalget kan i denforbindelse pege på følgende sagsområder:Sager mellem erhvervsdrivende, hvor fagkundskab til sø-, land-,luft- og jernbanetransport har væsentlig betydning.Sager, hvor Forbrugerombudsmanden er part, og anvendelsen aflov om finansiel virksomhed har væsentlig betydning.Sager, hvor anvendelsen af plantenyhedsloven har væsentligbetydning.Sager, hvor anvendelsen af ophavsretslovens regulering afrettigheder til brugskunst og edb-programmer har væsentligbetydning.Sager mellem erhvervsdrivende, hvor lov om markedsføring harvæsentlig betydning.

For disse sagsområder finder underudvalget, at sager herom skal kunneanlægges ved Sø- og Handelsretten, medmindre parterne har aftalt andet.Alle disse sagsområder har nær tilknytning til eller er nært beslægtede medde sagsområder, som i dag behandles af Sø- og Handelsretten i 1. instans.Der er desuden tale om sager af en særlig karakter, og et beskedent antal,hvorfor det er hensigtsmæssigt, at sagerne kan anlægges ved Sø- ogHandelsretten som en specialret, hvor der er mulighed for medvirken afspecialiserede juridiske dommere og sagkyndige medlemmer.Underudvalget har videre overvejet, om der herefter er anledning til atforeslå en ændring af den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 227om henvisning af principielle sager fra byret til Sø- og Handelsretten. Efterdenne bestemmelse kan byretten efter anmodning fra en part henvise ensag, hvor fagkundskab til erhvervsforhold er af væsentlig betydning,herunder vedrørende ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere og deresansatte, til behandling ved Sø- og Handelsretten, hvis sagen er af principielkarakter.Den foreslåede udvidelse af Sø- og Handelsrettens kompetence indebærerefter underudvalgets opfattelse, at der ikke længere er tilstrækkeligtgrundlag for at opretholde en mere generel bestemmelse om henvisning af33

sager, hvor fagkundskab til erhvervsforhold er af væsentlig betydning.Udvidelsen af Sø- og Handelsrettens kompetence udtømmer så at sige i altvæsentligt behovet for en sådan henvisningsregel også for så vidt angårprincipielle sager.Derimod finder underudvalget, at der er god grund til mere konkret atopretholde henvisningsmuligheden for principielle sager, hvorfagkundskab til ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere og deres ansattehar væsentlig betydning. Sager, hvor fagkundskab til ansættelsesforholdmellem arbejdsgivere og deres ansatte har væsentlig betydning, er efterunderudvalgets opfattelse mindre egnede til mere generelt at blive henlagttil Sø- og Handelsretten, fordi det i videre omfang end på de andresagsområder vil være naturligt, at sagerne behandles lokalt ved den enkeltebyret. Underudvalget foreslår derfor for så vidt angår disse sager, at deligesom i dag skal kunne henvises til Sø- og Handelsretten.

6. Lovudkast med bemærkninger.6.1. LovudkastForslagtilLov om ændring af retsplejeloven mv.(Sagstilgangen til Højesteret som 2. instans)§1I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr…,foretages følgende ændringer:1.I§ 6, 1. pkt.,indsættes efter ”byretternes”: ”og Sø- og Handelsrettens”.2.§ 20, stk. 2,affattes således:”Stk.2.I ankesager i landsretten, der i 1. instans er behandlet undermedvirken af sagkyndige, kan retten bestemme, at retten underhovedforhandlingen skal tiltrædes af indtil samme antal sagkyndige, somhar medvirket i 1. instans.”3.I§ 225, stk. 2,indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:”2) sager mellem erhvervsdrivende, hvor fagkundskab til sø-, land-, luft-og jernbanetransport har væsentlig betydning,”Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.4.I§ 225, stk. 2, nr. 2,der bliver nr. 3, indsættes efter ”lov ommarkedsføring”: ”, lov om finansiel virksomhed”.5.§ 225, stk. 2, nr. 3,der bliver nr. 4, affattes således:”4) sager, hvor anvendelsen af varemærkeloven, fællesmærkeloven,designloven, patentloven, lov om brugsmodeller, lov om beskyttelse afhalvlederprodukters udformning (topografi), plantenyhedsloven ellerophavsretslovens regulering af rettigheder til brugskunst eller edb-programmer har væsentlig betydning,”6.I§ 225, stk. 2, nr. 4,der bliver nr. 5, ændres ”.” til ”, og”.7.I§ 225, stk. 2,indsættes somnr. 6:35

”6) sager mellem erhvervsdrivende, hvor anvendelse af lov ommarkedsføring har væsentlig betydning.”8.I§ 226, stk. 1,indsættes efter ”principiel karakter”: ”og har generelbetydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentligsamfundsmæssig rækkevidde i øvrigt”.9.§ 226, stk. 4, 2. pkt.,ophæves.10.I§ 226indsættes somstk. 5:”Stk.5.Landsretten påser af egen drift, at betingelserne for henvisning istk. 1 er opfyldt. Er betingelserne ikke opfyldt, afviser landsretten atbehandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsatbehandling. Landsrettens afgørelse træffes ved kendelse.”11.§ 227affattes således:”§227.Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sagvedrørende ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere og deres ansatte tilbehandling ved Sø- og Handelsretten, hvis sagen er af principiel karakter,og fagkundskab til arbejdsmarkedsforhold har væsentlig betydning.Stk. 2.Reglerne i § 226, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.”12.I§ 253, stk. 4,indsættes efter 2. pkt.:”For afgørelser, der er truffet af Sø- og Handelsretten, indgivesanmodningen om tilladelse til landsret eller Højesteret efter reglerne i §368, stk. 4 og 5, og § 392 a.”13.I§ 368, stk. 3,udgår ”og af Sø- og Handelsretten”.14.I§ 368indsættes efter stk. 3 som nye stykker:”Stk.4.Domme, der er afsagt af Sø- og Handelsretten, kan af parterneankes til Højesteret eller landsret. Anke kan ske til Højesteret, hvis sagener af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen ogretsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, ellerhvis andre særlige grunde i øvrigt taler for, at sagen behandles afHøjesteret som 2. instans. Anke til landsret sker til den landsret, i hviskreds sagen skulle have været anlagt efter reglerne i kapitel 22, hvis sagenikke var blevet anlagt ved Sø- og Handelsretten.Stk. 5.Når en part anker en dom afsagt af Sø- og Handelsretten til landsret,har andre parter i sagen, også selv om der alene påstås stadfæstelse, kravpå, at ankesagen behandles af Højesteret, hvis betingelserne i stk. 4, 2.36

pkt., er opfyldt. Ønsker en anden part, at ankesagen behandles afHøjesteret, indbringer denne part ankesagen for Højesteret ved at afgive etsvarskrift til Højesteret med kopi til landsretten inden udløbet af den frist,som landsretten har fastsat for afgivelse af svarskrift.Stk. 6.Højesteret påser af egen drift, at betingelserne i stk. 4, jf. stk. 5, foranke til Højesteret er opfyldt. Er betingelserne for anke til Højesteret ikkeopfyldt, afviser Højesteret anken ved kendelse. I de tilfælde, der er nævnt istk. 4, kan sagen herefter inden den ordinære ankefrists udløb, eller, hvisden ordinære ankefrist udløber inden 2 uger, inden 2 uger efter afsigelsenaf Højesterets kendelse om ankens afvisning, indbringes for landsretten.Indbringes sagen senere, finder § 372, stk. 2, 3.-7. pkt., tilsvarendeanvendelse. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, fortsættes sagensbehandling ved landsretten.”Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.15.I§ 368, stk. 5,der bliver stk. 8, udgår ”til Højesteret”.16.I§ 368indsættes somstk. 9:”Stk.9.Ved særskilt anke af en bestemmelse om sagsomkostninger i endom, der er afsagt af Sø- og Handelsretten, finder stk. 4-6 tilsvarendeanvendelse.”17.§ 372, stk. 1,affattes således:”Ankefristen er 4 uger ved anke fra byret til landsret og 8 uger ved ankefra landsret til Højesteret. Ankefristen er 8 uger ved anke fra Sø- ogHandelsretten til Højesteret eller til landsret. Fristen regnes fra dommensafsigelse.”18.I§ 392, stk. 1,udgår ”eller af Sø- og Handelsretten”.19.I§ 392indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.En kendelse om afvisning, der afsiges af en landsret efter § 226,stk. 5, kan kæres til Højesteret.”Stk. 2 bliver herefter stk. 3.20.I§ 392, stk. 2, 1. pkt.,som bliver stk. 3, 1. pkt., udgår ”eller Sø- ogHandelsrettens”.21.Efter § 392 indsættes:

”§392 a.Kendelser og beslutninger, der afsiges af Sø- og Handelsrettenefter reglerne i § 253, kan kæres til landsretten, hvis landsretten tilladerdet, jf. § 253, stk. 4.Stk. 2.I andre tilfælde kan Sø- og Handelsrettens kendelser ogbeslutninger kæres til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse.Sådan tilladelse kan gives, hvis kæren vedrører spørgsmål af principielkarakter. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til nævnet inden 2uger efter, at afgørelsen er truffet. Procesbevillingsnævnet kan dogundtagelsesvis give tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 6måneder efter, at afgørelsen er truffet.”§2I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr…., foretagesfølgende ændring:1.I§ 8indsættes somstk. 2:”Stk.2.Afvises anke af Højesteret efter retsplejelovens § 368, stk. 6, jf.stk. 4, svares ikke ny afgift, hvis den, der har indbragt sagen for Højesteret,derefter rettidigt indbringer sagen for landsretten.”§3Loven træder i kraft den …§4Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

6.2. Bemærkninger til lovudkastetBemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 ( § 6)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr.14, om anke af domme, der er afsagt af Sø- og Handelsretten.Til nr. 2 (§ 20, stk. 2)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr.14, om, at domme, der er afsagt af Sø- og Handelsretten, fremover skalkunne ankes til Højesteret, hvis visse betingelser er opfyldt, og i øvrigt tillandsretten.Sø- og Handelsretten kan efter retsplejelovens § 16 tiltrædes af 2 eller 4sagkyndige medlemmer. I borgerlige sager, der behandles ved byretten i 1.instans, kan retten tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer.Det foreslås derfor, at landsretten i ankesager, der i 1. instans er behandletunder medvirken af sagkyndige, kan bestemme, at retten underhovedforhandlingen skal tiltrædes af indtil det samme antal sagkyndige,som har medvirket i 1. instans. Det er ikke et krav, at der anvendes sammeantal sagkyndige som i 1. instans. Hvis landsretten bestemmer, at rettenskal tiltrædes af sagkyndige, kan landsretten således vælge et mindre antalsagkyndige end i 1. instans, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt.Til nr. 3-7 (§ 225, stk. 2)Det foreslås, at Sø- og Handelsrettens sagsområde udvides med noglesagsområder, som har nær tilknytning til de sagsområder, som efter degældende regler behandles af Sø- og Handelsretten i 1. instans. Der er taleom sager af en særlig karakter, og et beskedent antal, hvorfor det erhensigtsmæssigt, at sagerne kan anlægges ved Sø- og Handelsretten somen specialret, hvor der er mulighed for medvirken af specialiseredejuridiske dommere og sagkyndige medlemmer. Samtidig er der behov forat udvide Sø- og Handelsrettens sagsområde, hvis Sø- og Handelsretten39

skal kunne opnå en sagsvolumen, der er tilstrækkelig stor til, at retten kanbevare og udbygge sin ekspertise som specialret,Det foreslås, at Sø- og Handelsrettens kompetence til at behandle civilesager udvides således, at følgende sager fremover skal kunne anlægges vedSø- og Handelsretten, medmindre parterne aftaler andet:Sager mellem erhvervsdrivende, hvor fagkundskab til sø-, land-,luft- og jernbanetransport har væsentlig betydning.Sager, hvor Forbrugerombudsmanden er part, og anvendelsen aflov om finansiel virksomhed har væsentlig betydning.Sager, hvor anvendelsen af plantenyhedsloven har væsentligbetydning.Sager, hvor anvendelsen af ophavsretslovens regulering afrettigheder til brugskunst og edb-programmer har væsentligbetydning.Sager mellem erhvervsdrivende, hvor lov om markedsføring harvæsentlig betydning.

Til nr. 8 (§ 226, stk. 1)Ved domstolsreformen er det forudsat, at centrale elementer i Højesteretsopgaver er at sikre retsenheden og at træffe afgørelse i sager, som rejserspørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingeneller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Derimod børHøjesterets ressourcer som udgangspunkt ikke benyttes til at behandlesager, hvis udfald i det væsentlige afhænger af bevismæssige vurderinger,eller som angår retsanvendelse på områder, hvor de principielleretsspørgsmål allerede er afklaret. Højesteret er således tiltænkt en heltcentral rolle i det samlede domstolssystem.For at skabe større sikkerhed for, at de sager, der indbringes for Højesteret,er egnede til at sikre, at domstolsreformens mål vedrørende Højesteretsrolle kan nås, foreslås det, at betingelserne for, at en sag kan henvises frabyretten til behandling i landsretten i 1. instans – og dermed indbringesdirekte for Højesteret som 2. instans – præciseres.40

Det foreslås derfor, at en sag kan henvises fra byretten til landsretten tilbehandling i 1. instans, hvis sagen er af principiel karakter og har generelbetydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentligsamfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.Med præciseringen kommer den yderligere betingelse for at henvise en sagfra byretten til landsretten, som nu fremgår af forarbejderne tilbestemmelsen – at sagen udover sin principielle karakter også har en sådanvæsentlig samfundsmæssig rækkevidde, at den bør kunne indbringes forHøjesteret uden særlig tilladelse – til at fremgå udtrykkeligt afbestemmelsen.Vurderingen af, om en sag har "principiel karakter", forudsættes at væreden samme som hidtil. Det drejer sig således navnlig om sager, dervedrører lovfortolkning, eller som i øvrigt angår et principielt retligtspørgsmål. Uden for kategorien af sager af principiel karakter faldersåledes fortsat f.eks. sager, hvis afgørelse hovedsagelig beror på enkonkret bevismæssig vurdering eller på en skønsmæssig afvejning af enrække momenter, hvor denne afvejning er uden vidererækkende betydning.Henvisning kan kun ske, hvis sagen ud over sin principielle karakter ogsåhar en generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller envæsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Der vil efteromstændighederne være tale om en skønspræget vurdering, hvor detnavnlig må indgå, om sagen efter sin karakter er egnet til at sikre, atdomstolsreformens mål vedrørende Højesterets rolle kan sikres, og derforbør kunne indbringes for Højesteret som 2. instans uden særlig tilladelse.Til nr. 9 (§ 226, stk. 4, 2. pkt.)Det foreslås at ophæve bestemmelsen om, at en kendelse, hvorved sagenhenvises til behandling ved landsretten, ikke kan indbringes for højere ret.Dette skal medvirke til at skabe større sikkerhed for og koordinering af, atde sager, der indbringes for Højesteret som 2. instans, er egnede til atsikre, at domstolsreformens mål vedrørende Højesterets opgaver og rollekan nås.En kendelse om, at sagen skal henvises, vil herefter kunne kæres tillandsretten efter retsplejelovens § 389 (som ikke foreslås ændret).Landsrettens afgørelse i kæresagen vil kunne indbringes for Højesteret41

med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens § 392, stk. 2(der med lovforslaget bliver stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 19).Til nr. 10 (§ 226, stk. 5)Det forekommer ofte, at sagens parter er enige om at begære sagen henvistfra byret til landsret. Der vil derfor ikke nødvendigvis være nogen, somønsker at kære en henvisning.For at understøtte, at de sager, der kan indbringes for Højesteret som 2.instans, er egnede til at sikre, at domstolsreformens mål vedrørendeHøjesterets rolle og opgaver kan nås, foreslås det derfor, at landsretten afegen drift skal påse, at betingelserne for henvisning er opfyldt.Landsretten skal herefter afvise en henvisning fra byret til landsret, hvisbetingelserne for henvisning ikke er opfyldt. Det foreslås i den forbindelse,at en sådan afvisning skal kunne kæres til Højesteret uden tilladelse fraProcesbevillingsnævnet, jf. lovudkastets § 1, nr. 19 (forslag tilretsplejelovens § 392, stk. 2).Det er i sagens natur væsentligt, at landsrettens afgørelse træffes hurtigstmuligt, og at parterne orienteres herom. Det har været overvejet, om derbør fastsættes en frist for, hvornår landsrettens afgørelse skal foreligge. Ien række tilfælde vil det imidlertid kunne være nødvendigt at indhenteyderligere oplysninger mv. hos sagens parter, før landsretten kan træffe sinafgørelse, og det er den overvejende opfattelse i udvalget, at en sådangenerel frist derfor i givet fald måtte være på mindst 8 uger (med mulighedfor forlængelse). Da dette imidlertid i almindelighed vil være for lang tid,fastsættes der ikke en egentlig frist, men afgørelsen bør træffes hurtigstmuligt.Indførelse af en adgang til at kære en henvisning og til at afvise enhenvisning, der ikke opfylder betingelserne, vil i sig selv give mulighedfor en højere grad af koordinering af praksis om henvisning af sager tilbehandling i landsret i 1. instans. Med henblik på yderligere at øgekoordineringen forudsættes det desuden, at landsretterne samlermodtagelsen af henviste sager i en enkelt afdeling i hver landsret. Detforudsættes endvidere, at de pågældende afdelinger løbende koordinererhenvisningspraksis ved drøftelser landsretterne imellem og medHøjesteret.42

Til nr. 11 (§ 227)Det foreslås, at bestemmelsen om henvisning af sager fra byret til Sø- ogHandelsretten fremover alene skal vedrøre sager om ansættelsesforholdmellem arbejdsgivere og deres ansatte. Forslaget skal ses i sammenhængmed forslaget om at udvide Sø- og Handelsrettens kompetence, jf.lovforslagets § 1, nr. 3-7 (forslag til retsplejelovens § 225, stk. 2).Det foreslås at opretholde byrettens adgang til at henvise en sagvedrørende ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere og deres ansatte tilbehandling ved Sø- og Handelsretten, hvis sagen er af principiel karakter,og fagkundskab til arbejdsmarkedsforhold har væsentlig betydning.Henvisning vil kunne ske efter anmodning fra en part.Henvisningen i stk. 2 til § 226, stk. 2–4 indebærer bl.a., at såvel enhenvisning som en nægtet henvisning kan kæres til landsret, jf.lovforslagets § 1, nr. 9. Det er ikke fundet påkrævet tillige at henvise til §226, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, idet der ikke er fundet anledning tilat foreslå, at Sø- og Handelsretten skal kunne afvise en henvisning. Dehensyn, der ligger bag forslaget om adgang for landsretten til at afvise enhenvisning fra byretten, gør sig ikke gældende ved henvisning til Sø- ogHandelsretten, fordi afgørelsen af, om en dom afsagt af Sø- ogHandelsretten vil kunne indbringes for Højesteret som 2. instans, ikketræffes ved henvisningen til Sø- og Handelsretten, men først ved en senereanke af dommen.Til nr. 12 (§ 253, stk. 4)Særskilte afgørelser, der er truffet efter § 253, kan i visse tilfældeindbringes for højere ret, hvis den højere ret tillader dette, jf. § 253, stk. 4.Det foreslås, at en sådan tilladelse til anke eller kære af en afgørelse, der ertruffet af Sø- og Handelsretten, skal indhentes fra landsret eller Højesteret ioverensstemmelse med reglerne i de foreslåede bestemmelser i § 368, stk.4 og 5, og § 392 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 21.Forslaget tilsigter, at tilladelse til at anke og kære sådanne afgørelserindhentes efter samme principper som foreslås for valget af appelinstansfor Sø- og Handelsrettens afgørelser med hensyn til anke af domme ogkære af kendelser og beslutninger.43

For så vidt angår valget af appelinstans foreslås det i § 368, stk. 4 og 5, jf.lovforslagets § 1, nr. 14, at anke af Sø- og Handelsrettens domme tilHøjesteret kun kan ske, hvis sagen er af principiel karakter og har generelbetydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentligsamfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, eller hvis andre særlige grunde iøvrigt taler for, at sagen behandles af Højesteret som 2. instans. I andretilfælde kan dommen indbringes for landsret.Hvis der efter § 253, stk. 4, kræves tilladelse fra den højere ret til særskiltindbringelse af domme afsagt af Sø- og Handelsretten efter § 253, vil ensådan tilladelse derfor skulle indhentes hos enten Højesteret ellerlandsretten efter de foreslåede bestemmelser i § 368, stk. 4 og 5.Kære af kendelser og beslutninger, der afsiges eller træffes af Sø- ogHandelsretten, vil i alle tilfælde skulle ske til landsretten, jf. den foreslåedebestemmelse i § 392 a (lovforslagets § 1, nr. 21).Såfremt der efter § 253, stk. 4, kræves tilladelse fra den højere ret tilsærskilt indbringelse af kendelser og beslutninger, som Sø- ogHandelsretten har truffet efter § 253, vil sådan tilladelse derfor i alletilfælde skulle indhentes hos landsretten.Til nr. 13 (§ 368, stk. 3)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr.14, om anke af domme, der er afsagt af Sø- og Handelsretten.Til nr. 14 (§ 368, stk. 4-6)Højesterets ankebehandling af Sø- og Handelsrettens sager skal også væreegnet til at nå domstolsreformens mål vedrørende Højesterets rolle, jf.bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8 (forslag til retsplejelovens §226, stk. 1). Samtidig skal hensynet til Sø- og Handelsrettens opgaver ogstatus tilgodeses.Med henblik på at sikre den fornødne balance mellem disse to hensynforeslås det, at sager behandlet af Sø- og Handelsretten fremover skalkunne ankes til Højesteret, hvis visse betingelser er opfyldt, og i øvrigt tillandsretten.

Det foreslås således istk. 4,at anke til Højesteret af domme afsagt af Sø-og Handelsretten som udgangspunkt skal opfylde de krav, der medforslaget til retsplejelovens § 226, stk. 1, (lovforslagets § 1, nr. 8), eropstillet for at henvise en sag fra byret til landsret med deraf følgendeadgang til direkte anke til Højesteret. Domme, der er afsagt af Sø- ogHandelsretten, kan således ankes til Højesteret, hvis sagen er af principielkarakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingeneller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.Der kan dog inden for Sø- og Handelsrettens særlige sagsområde væresager, hvor der kan siges at være andre særlige grunde, herunder sagensinternationale karakter, der vil kunne tale for, at sagen skal kunne afgøresaf Højesteret som 2. instans. Det foreslås derfor, at det almindeligekriterium for behandling i Højesteret som 2. instans – at sagen er afprincipiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen ogretsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt – iforhold til sager fra Sø- og Handelsretten suppleres med en mulighed foranke til Højesteret, når der foreligger ”andre særlige grunde” hertil.Hvis sagen ikke opfylder de nævnte betingelser, eller hvis parterneforetrækker det, kan anke ske til landsret.Anke sker til den landsret, som efter bestemmelserne i retsplejelovenskapitel 22 har den stedlige kompetence.Hvis den part, som anker sagen, vælger at anke til landsretten, har øvrigeparter i sagen efter forslaget tilstk. 5krav på, at ankesagen behandles afHøjesteret, hvis betingelserne i stk. 4, 2. pkt., er opfyldt. Det gælderuanset, om den anden part alene vil påstå stadfæstelse af dommen. Ønskeren anden part, at ankesagen behandles af Højesteret, indbringer denne partankesagen for Højesteret ved at afgive et svarskrift til Højesteret med kopitil landsretten inden udløbet af den frist, som landsretten har fastsat forafgivelse af svarskrift.Afgørelsen af, om betingelserne for anke til Højesteret er opfyldt, skalefter forslaget tilstk. 6træffes af Højesteret, som afviser anken, hvisbetingelserne ikke er opfyldt.Det er i sagens natur væsentligt, at Højesterets afgørelse træffes hurtigstmuligt, og at parterne orienteres herom. Det har været overvejet, om derbør fastsættes en frist for, hvornår Højesterets afgørelse skal foreligge. I enrække tilfælde vil det imidlertid kunne være nødvendigt at indhente45

yderligere oplysninger mv. hos sagens parter, før Højesteret kan træffe sinafgørelse, og det er den overvejende opfattelse i udvalget, at en sådangenerel frist derfor i givet fald måtte være på mindst 8 uger (med mulighedfor forlængelse). Da dette imidlertid i almindelighed vil være for lang tid,fastsættes der ikke en egentlig frist, men afgørelsen bør træffes hurtigstmuligt.Hvis sagen er anket til Højesteret, og Højesteret afviser anken, kanappellanten herefter indbringe sagen for landsret. Dette skal ske inden denordinære ankefrists udløb, eller – hvis der er mindre end 2 uger tilbage afden ordinære ankefrist – inden 2 uger efter afsigelsen af Højesteretskendelse om ankens afvisning. Fristen for at indbringe sagen forlandsretten vil således i alle tilfælde være mindst 2 uger. Hvis fristenoverskrides, finder retsplejelovens § 372, stk. 2, 3.-7. pkt. tilsvarendeanvendelse. Henvisningen sikrer, at det præciseres, at denne situation eromfattet af reglerne om oprejsningsbevilling.Hvis sagen oprindeligt er anket til landsret, og en anden part har ønsketsagen behandlet for Højesteret og derfor indgivet et svarskrift herom,fortsætter sagens behandling ved landsretten, hvis Højesteret afviser denneparts anmodning om at behandle sagen.Til nr. 15 (§ 368, stk. 8)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr.16.Til nr. 16 (§ 368, stk. 9)Det foreslås, at reglerne om anke og om valg af ankeinstans ved anke afdomme afsagt af Sø- og Handelsretten, jf. stk. 4–6 og lovforslagets § 1, nr.14, også skal finde anvendelse, hvis der er tale om særskilt anke afbestemmelser om sagsomkostninger i domme afsagt af Sø- ogHandelsretten.Særskilt anke af bestemmelse om sagsomkostninger i domme afsagt af Sø-og Handelsretten vil fortsat kræve tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.Det gælder uanset, om anken skal behandles i Højesteret eller i landsret.Til nr. 17 (§ 372, stk. 1)46

Det foreslås, at ankefristen både ved anke fra Sø- og Handelsretten tilHøjesteret og til landsret er 8 uger.Til nr. 18 (§ 392, stk. 1)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr.12 og 21, om kære af kendelser og beslutninger afsagt af Sø- ogHandelsretten.Til nr. 19 (§ 392, stk. 2)Det foreslås, at en kendelse, hvor landsretten afviser en sag, der er henvistfra byret til landsret, skal kunne kæres til Højesteret uden tilladelse fraProcesbevillingsnævnet.Til nr. 20 (§ 392, stk. 3)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr.21, om kære af kendelser og beslutninger afsagt af Sø- og Handelsretten.Til nr. 21 (§ 392 a)Det foreslås, at kære af kendelser og beslutninger afsagt og truffet af Sø-og Handelsretten i alle tilfælde skal ske til landsretten og i øvrigt eftersamme regler, som gælder i dag. Det betyder, at særskilt kære af kendelserog beslutninger, der afsiges af Sø- og Handelsretten efter reglerne iretsplejelovens § 253, og hvor kære kræver tilladelse fra den højere ret, vilkunne kæres til landsret, såfremt landsretten tillader det. I andre tilfældevil Sø- og Handelsrettens kendelser og beslutninger kunne kæres tillandsret med Procesbevillingsnævnets tilladelse.