REU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 346: Henvendelse af 28/6-13 fra Den Sociale Retshjælp vedr. sagsomkostninger

Én gang fængslet – altid gældsatI det nuværende danske retssystem bliver resocialisering sat helt ud af spillet, da indsatte bliver løsladt tilen ofte livslang gæld i form af deres sagsomkostninger. Dette har en stærkt negativ effekt på det enkelteindivid, der ofte får svært ved at opretholde en lovlig livsstil, og på samfundet, der risikerer, at kriminelleborgere forbliver kriminelle.Den Sociale Retshjælp har igennem de sidste seks år været beskæftiget med indsattes juridiske og økonomiskeproblemer for at forbedre deres muligheder for en værdig tilværelse efter endt løsladelse. Vores erfaringer viser, atsagsomkostninger er den største udfordring for de tidligere dømte. Vi oplever, at uanset hvor meget Den SocialeRetshjælp yder gældsrådgivning på trin 3, hvilket indbefatter omfattende sagsbehandling, bliver rådgivning sjældenttil mere end akut problemløsning. Sagsomkostningerne er en væsentlig barriere, da de kan løbe op i flere hundredetusinde kroner og dermed er umulige at tilbagebetale.Ønsker vi at sikre resocialisering, er det derfor nødvendigt at tage dette problem alvorligt og skabe et merebæredygtigt system. Med den nuværende ordning skal den dømte selv betale de omkostninger, det offentlige harhaft ved sagsforløbet, herunder udgifter til advokat, blodprøver m.v. Argumentet for den nuværende ordning er, atdet ikke skal være en økonomisk belastning for samfundet, at den enkelte borger har begået kriminalitet.Argumentet bygger altså på et økonomisk retfærdighedsprincip. Der er imidlertid i realiteten så mange udfordringeri kraft af den nuværende ordning, at vi mener, det samfundsøkonomiske retfærdighedsprincip bortfalder.Socioøkonomisk effektOrdningen med sagsomkostninger er direkte uhensigtsmæssig for den enkelte dømte, fordi der er knyttet en rækkemenneskelige problemer til den livslange gæld, som mange står tilbage med grundet deres sagsomkostninger.Disse menneskelige problemer indebærer, at de tidligere dømte har svært ved at tænke fremad, at deres i forvejenskrøbelige forhold til det offentlige forværres, og at de er ofte ikke i stand til at etablere en almindelig tilværelse.Derfor forbliver de også typisk på kontakthjælp eller, hvor det er muligt, søger om førtidspension.Situationen er uhensigtsmæssig for samfundet, fordi sagsomkostningerne skaber et pres – både økonomisk ogpsykisk – på den dømte, som gør, at den pågældende vil få sværere ved at vende tilbage til samfundet som enaktiv, bidragende borger. Samtidig kan sagsomkostninger ofte kræves tilbagebetalt igennem lønindeholdelse afSKAT, hvilket kan fjerne incitamentet til at søge arbejde. Vi har erfaret, at de tidligere indsatte i nogle tilfældegrundet lønindeholdelse ikke kan forvente at få udbetalt mere end ca. 5600 kroner om måneden, på trods af at dearbejder på fuld tid.Der er altså et meget lille incitament til at arbejde, hvilket betyder, at der dermed skabes en øget risiko for, at derfor staten knyttes en lang række fremtidige udgifter til de tidligere dømte, som f.eks. længere perioder påoverførselsindkomst og længere sygdoms- og behandlingsforløb. Dette betyder også, at der er en øget risiko fortabt skatteindtjening som følge af manglende deltagelse på arbejdsmarkedet eller som følge af sort arbejde.Sagsomkostninger har derudover også en negativ effekt på dansk økonomi, da det sjældent lykkes SKAT atinddrive gælden, hvilket betyder, at den blot vokser sig større og større. I 2007 skyldte de dømte sammenlagt 1,25mia. i sagsomkostninger. Dette tal er steget til 2,02 mia. i 2012, hvilket betyder, at de indsattes gæld til detoffentlige formentlig vil vokse sig større og større i fremtiden. Udfaldet af den nuværende ordning omkringsagsomkostninger er derfor, at både det offentlige og den indsatte taber.Det skal samtidig nævnes, at der, når tidligere dømte stilles i en så presset økonomisk situation, somsagsomkostninger kan medføre, er øget sandsynlighed for tilbagefald til kriminalitet, som eneste mulighed for atSide1af4

skaffe midler. Flere dømte falder derfor fra arbejdsmarkedet, inden de overhovedet er løsladt eller kort tid efter,når SKAT har foretaget den første lønindholdelse. Vi kan altså se, at pålæg af sagsomkostninger også har storesamfundsmæssige dårlige konsekvenser, hvilket næppe er hensigten. Det kan koste mere at rette op på skadenend at minimere sagsomkostningerne.Den nuværende ordning omkring sagsomkostninger medfører altså potentielt et økonomisk tab for samfundet ogopretholder ikke et økonomisk retfærdighedsprincip, hvilket ellers var hensigten.Den øvrige gældI forbindelse med problematikken vedrørende sagsomkostninger må man også huske, at de indsatte ikke harmulighed for at tjene penge, mens de afsoner. Dette betyder, at eksisterende gæld til det offentlige og privatekreditorer ikke kan afbetales under indsættelse, og den vokser sig derfor kun større. Når de dømte ikke kan betalepå deres eventuelle afdragsordninger, kan de risikere at blive indkaldt til fogedretten osv.Hvis de dømte har børn, har de ikke mulighed for at betale børnebidrag og stifter derved yderligere gæld til detoffentlige. Indsatte er derfor i stor risiko for at få en uoverskuelig gæld under indsættelse, både i form afsagsomkostninger og i form af den voksende øvrige gæld, herunder også børnebidrag.Disse problemstillinger, som ligger ud over selve sagsomkostningsproblemet, er derfor også væsentlige at tagemed i debatten, da de bevirker, at den tidligere indsatte får endnu sværere ved at tilbagebetale sin gæld.Gældsrådgivning og rentestop under afsoning kunne gavne offentlige såvel som private kreditorer, dasandsynligheden for tilbagebetaling ville stige.

Vores forslag til fremtiden for indsatteDer er en række praktiske foranstaltninger, som vi er nødt til at adressere, før problemet kan løses. Somgældsrådgivningsorganisation kan vi se, at lige meget hvor mange år vi fortsætter med at yde denne målgruppegældsrådgivning på trin 3, er den langsigtede effekt begrænset, både for de tidligere indsatte, kreditorerne og forsamfundet. På trods af, at en gældsrådgivningsorganisation kan forbedre de indsattes økonomiske forhold, kan denikke for alvor rykke ved de store samfundsmæssige konsekvenser, som sagsomkostningerne indebærer. Der erderfor behov for yderligere tiltag.Den Sociale Retshjælp anbefaler, at der:skabes mere gennemsigtighed omkring sagsomkostninger samt bedre oplysningspligtskabes indkomstregulerede sagsomkostningsafgørelsereftergives sagsomkostninger tilbagerettet.skabes forbedrede muligheder for gældsrådgivning under afsoningGennemsigtighed omkring sagsomkostningerDet er vores erfaring, at mange indsatte stadig ikke på forhånd bliver oplyst om deres udgifter til sagsomkostninger.Den regning, den dømte modtager, indeholder ingen udspecificering af, hvilke ydelser den sigtede har modtaget.Den dømte vil som regel først modtage sin regning lang tid efter domsafsigelse, hvilket betyder, at den pågældendekan have endnu sværere ved at gennemskue, hvad vedkommende har betalt for, ganske simpelt fordi det er sværtat huske, hvor mange møder og telefonopkald der blev afholdt. Den dømte får altså ikke engang veddomsafsigelsen at vide, hvad regningen beløber sig til.Den Sociale Retshjælp foreslår som det første og det mest grundlæggende, at der skal skabes gennemsigtighedomkring sagsomkostninger. Egentlig er dette utrolig enkelt. Den Sociale Retshjælp stiller således tre

løsningsforslag, der tilsammen på en meget enkel måde kan bidrage til at skabe mere gennemsigtighed omkringsagsomkostninger.For det først foreslås det, at alle forsvarsadvokater i straffesager håndhæver deres forpligtelse til at gørederes klienter opmærksomme på, at hvis klienten bliver dømt, skal denne betale alle omkostningerforbundet med sagsforløbet. De sigtede kunne for eksempel af advokaten få udleveret en kopi aflandsretspræsidenternes salærtakster.For det andet foreslås det, at advokaten gøres forpligtet til løbende at holde klienten skriftligt orienteretom advokatsalærets størrelse i løbet af sagsforberedelsen.For det tredje foreslås det at den allerede eksisterende praksis med at advokaten ved domsafsigelsenindleverer en opgørelse over, hvor mange timer han har brugt på den enkelte sag, udvides med en pligtfor retten til at fastsætte omkostningerne. Dette sidste forudsætter, at også anklagemyndigheden oplyser,hvilke særlige omkostninger, der påstås dækket udover forsvarersalæret.

Ved straffesager er det allerede rettens pligt at tage stilling til forsvarsadvokatens opgørelse, og hvorvidt denne errealistisk set i forhold til, hvor lang tid sagsforberedelsen har strakt sig over. Dommeren kan dermed godkende ellerafvise opgørelsen.Det foreslåede er ikke aldeles nyt, men for eksempel advokaternes oplysningspligt håndhæves langt fra altid ipraksis. Det er de indsatte og staten, der betaler for advokatens arbejde. Advokaterne må derfor leve op tilforventningerne.IndkomstreguleringHvis vi som samfund vil tage ansvar for ikke at fastlåse dømte/tidligere indsatte i en økonomisk uholdbar situation,skal vi gøre som en række andre lande og lave indkomstregulerede sagsomkostningsafgørelser. Det er voreserfaring, at sagsomkostninger rammer meget forskelligt på den individuelle økonomi, da der er stor forskel påindsattes ressourcer i form af uddannelse, opsparing, netværk osv. Ved at tage indkomst i betragtning skabes deret realistisk grundlag for tilbagebetaling, i stedet for at man fortsat forsøger at inddrive gæld, som kun i ringe gradkan tilbagebetales.Denne model for sagsomkostninger er udbredt i flere andre europæiske lande, som har udregningsmodeller, dertager højde for den dømtes indkomst og betalingsevne. I Norge er det ligesom i Danmark i udgangspunktet dendømte, der skal betale sagsomkostninger i straffesager. Dog findes der en undtagelsesparagraf til dennebestemmelse, som indebærer, at sagsomkostningerne kun tilskrives den dømte, hvis det antages muligt at opnådenne betaling. Dermed afpasses betalingen af sagsomkostninger efter den sigtedes betalingsevne. Tilsvarendekan alle borgere i Belgien, der tjener under 865 euro (ca. 6.451,91 DKR) om måneden, få gratis advokatbistand,uanset om sagen drejer sig om civile eller strafferetlige forhold.Konkret kan man lave en udregningsmodel svarende til den model, der findes for inddrivelse af offentlig gæld.Tanken er således, at jo flere penge, den tidligere indsatte tjener efter endt afsoning, jo større en procentdel afsagsomkostningerne skal denne betale, dog skal der fastsættes et loft. Procenterne skal imidlertid altid væreudregnet på en sådan at måde, at der for den tidligere indsatte er et incitament til at tage arbejde. Samtidig skal derligesom i modellen for inddrivelse af offentlig gæld tages større hensyn til forsørgere end til ikke-forsørgere, såledesat den procentdel af sagsomkostningerne, en forsørger skal tilbagebetale, er lavere.Endvidere kan man med fordel indføre en bestemmelse om, at alle mindreårige – på linje med forsørgere - skaltilbagebetale en mindre procentsats af deres sagsomkostninger sammenlignet med dømte over 18 år, som ikke erSide3af4

forsørgere. Argumentet for dette er, at unge under 18 år ikke altid er i stand til at forudse følgevirkningerne afderes handlinger og derfor ikke skal holdes ansvarlige for disse i samme grad, som voksne over 18 år skal.Med disse tiltag øges chancerne for, at de tidligere indsatte føler sig i stand til at tænke fremad og til at etablere enalmindelig tilværelse. Samtidig er det fordelagtige ved indkomstregulering af sagsomkostninger, at det offentligestadig får betalt nogle af de omkostninger, det har haft ved sagsforløbet.Sagsomkostninger bagudrettetDa det er tydeligt, at sagsomkostninger har store, negative konsekvenser, mener Den Sociale Retshjælp, at derogså skal gøres noget ved de sagsomkostninger, som tidligere indsatte kæmper med nu. Vi foreslår, at der lavesen eftergivelsesordning for de tidligere indsatte, der på nuværende tidspunkt har en stor gæld grundetsagsomkostninger. En sådan ordning kunne konkret udmøntes ligesom forsøgsordningen med eftergivelse afoffentlig gæld for socialt udsatte. Denne ordning skal således virke bagudrettet, hvor indkomstreguleringen virkerfremadrettet, og sikre, at der ikke er en række mennesker, der efterlades med en stor gæld, ligesom det skete, dareglerne for betaling af afsoningsomkostningerne blev ændret i 1994.Ligesom eftergivelse af offentlig gæld kunne en eftergivelse af sagsomkostninger også rumme en række krav, somden indsatte skulle efterleve, for at kunne søge om eftergivelse. Disse krav kan være inspireret af de krav, derstilles for eftergivelse af offentlig gæld, men skal også reflektere de særlige vilkår, der er vedrørendesagsomkostninger. Et krav kunne være, at den indsatte ikke må have begået nye strafbare forhold inden for engiven tidsramme for at søge eftergivelse af gæld. Et andet krav kunne være, at den tidligere indsatte skal overholdesine tilsyn med kriminalforsorgen. Modtager den tidligere indsatte kontanthjælp kunne et krav også være atvedkommende overholder de krav, som kommunen stiller i forbindelse med kontanthjælpsydelsen. Den tidligereindsatte kunne også sættes under administration hvis det vurderes nødvendigt.Dette er et realistisk tiltag, som kunne sikre, at de tidligere indsatte, der gerne vil skabe en ny tilværelse efter deresløsladelse, og som gerne vil bidrage til samfundet kan få forbedrede muligheder for dette. Denne ordning kunnevære til fordel både for den tidligere indsatte og for samfundet. Vi oplever, at der er tidligere indsatte der gerne vilskabe en normal tilværelse efter endt indsættelse, men som har svært ved det, grundet den byrdesagsomkostninger pålægger dem. Samfundet ville drage fordel af, at disse indsatte blev resocialiseret.Gældsrådgivning under afsoningSom vist i dette dokument kan gældsrådgivning ikke løse de massive udfordringer, som sagsomkostningermedfører. Gældsrådgivning kan dog være med til at skabe et mere stabilt økonomisk fundament for den dømte. Viopfordrer derfor til, at adgangen til gældsrådgivning under afsoning eller varetægtsfængsling forbedres. Dette kanbåde sikre, at den dømtes allerede eksisterende gæld og økonomiske pligter, såsom børnebidrag, ikke eskalererunder afsoning, men kan også forberede den indsatte, så de bliver løsladt til en mere stabil økonomisk situation.