Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del Bilag 343
Offentligt
L 304/64
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.11.2011
DIREKTIVEREUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/83/EUaf 25. oktober 2011om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF ogEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF(EØS-relevant tekst)EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONHAR —
direktiver, samtidig med at medlemsstaterne får lov til atbeholde eller vedtage nationale bestemmelser i forbin·delse med visse aspekter.
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde, særlig artikel 114,(3)
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
Efter artikel 169, stk. 1, og stk. 2, litra a), i traktaten omDen Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skalUnionen bidrage til virkeliggørelsen af et højt forbruger·beskyttelsesniveau ved foranstaltninger, som det vedtageri henhold til artikel 114.
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiskeog Sociale Udvalg (1),(4)
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
(2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 omforbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgåetuden for fast forretningssted (4) og Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbru·gerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjern·salg (5) omhandler en række aftalemæssige rettigheder forforbrugere.
I overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, i TEUF skaldet indre marked udgøre et område uden indre grænsermed fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser samtetableringsfrihed. For at kunne fremme et reelt indremarked for forbrugerne og sikre den rette balancemellem et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og virksom·hedernes konkurrenceevne samtidig med, at nærhedsprin·cippet overholdes, er det imidlertid nødvendigt at harmo·nisere visse aspekter af lovgivningen om forbrugeraftalerom fjernsalg og forbrugeraftaler indgået uden for fastforretningssted.
(5)
(2)
De pågældende direktiver er gennemgået i lyset af erfa·ringer med henblik på at forenkle og opdatere degældende bestemmelser, fjerne uoverensstemmelser oglukke uønskede huller i bestemmelserne. Gennemgangenhar vist, at det er hensigtsmæssigt at erstatte de pågæl·dende to direktiver med et enkelt direktiv. Dette direktivbør derfor fastlægge standardbestemmelser for de fællesaspekter af aftaler om fjernsalg og aftaler indgået udenfor fast forretningssted ved at bevæge sig bort fratilgangen med minimumsharmonisering i de tidligere
(1) EUT C 317 af 23.12.2009, s. 54.(2) EUT C 200 af 25.8.2009, s. 76.(3) Europa-Parlamentets holdning af 23.6.2011 (endnu ikke offentlig·gjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.10.2011.(4) EFT L 372 af 31.12.1985, s. 31.(5) EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.
Det potentiale, der ligger i fjernsalg på tværs af grænser,og som burde være et af de mest håndgribelige resultateraf det indre marked, udnyttes ikke fuldt ud. Sammen·lignet med den betydelige vækst i fjernsalg på hjemme·markedet i de seneste par år har væksten i fjernsalg påtværs af grænser været begrænset. Forskellen er særligmarkant i forbindelse med salg over internettet, hvorder er et stort vækstpotentiale. Det vækstpotentiale forhandel på tværs af grænserne, der ligger i aftaler indgåetuden for fast forretningssted (direkte salg), begrænses afen række faktorer, herunder de forskellige nationalebestemmelser om forbrugerbeskyttelse, som erhvervslivetskal overholde. Sammenlignet med væksten i direkte salgpå hjemmemarkedet i de seneste par år, navnlig inden forservicesektoren f.eks. forsyningsvirksomhed, er antallet afforbrugere, som benytter denne kanal til at gøre indkøbpå tværs af grænser, forblevet konstant. Med stadig flereforretningsmuligheder i mange medlemsstater burde småog mellemstore virksomheder (herunder selvstændigeerhvervsdrivende) eller mellemmænd for virksomhedermed direkte salg i højere grad være tilbøjelige til atlede efter forretningsmuligheder i andre medlemsstater,
22.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 304/65
navnlig i grænseområder. Derfor vil fuld harmoniseringaf visse aspekter af forbrugeroplysning og fortrydelsesret iforbindelse med aftaler om fjernsalg og aftaler indgåetuden for fast forretningssted bidrage til et højt forbruger·beskyttelsesniveau og til at sikre, at det indre marked forerhvervsdrivende og forbrugere fungerer bedre.
(11)
Dette direktiv bør ikke berøre EU-bestemmelser vedrø·rende specifikke sektorer, som f.eks. humanmedicinskelægemidler, medicinsk udstyr, beskyttelse af privatlivetsfred inden for elektronisk kommunikation, patientrettig·heder i forbindelse med grænseoverskridende sundheds·ydelser, fødevaremærkning og det indre marked for elek·tricitet og naturgas.
(6)
Visse forskelle skaber væsentlige hindringer på det indremarked og påvirker de erhvervsdrivende og forbrugerne.Disse forskelle øger de omkostninger, de erhvervsdri·vende har, fordi de skal overholde forskellige bestem·melser, når de ønsker at sælge varer eller udføre tjene·steydelser på tværs af grænser. Den uforholdsmæssigeopsplitning underminerer også forbrugernes tillid til detindre marked.
(12)
(7)
Fuld harmonisering af visse nøgleaspekter af lovgivningenbør give både forbrugerne og de erhvervsdrivendevæsentligt større retssikkerhed. Forbrugerne og deerhvervsdrivende bør for begge parters vedkommendekunne henholde sig til en enkelt reguleringsmæssigramme baseret på klart definerede juridiske begreber,som regulerer visse aspekter af aftaler mellem virksom·heder og forbrugere i hele Unionen. Med en sådanharmonisering bør de hindringer, der skyldes de opsplit·tede bestemmelser, blive fjernet og gennemførelsen af detindre marked på dette område afsluttet. Disse hindringerkan kun fjernes ved at indføre ensartede bestemmelser påEU-niveau. Endvidere bør forbrugerne nyde godt af ethøjt fælles beskyttelsesniveau i hele Unionen.
De oplysningskrav, der er fastsat i dette direktiv, børsupplere oplysningskravene i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 omtjenesteydelser i det indre marked (2) og Europa-Parla·mentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000om visse retlige aspekter af informationssamfundstjene·ster, navnlig elektronisk handel, i det indre marked(»Direktivet om elektronisk handel«) (3). Medlemsstaternebør bevare muligheden for at pålægge yderligere oplys·ningskrav for tjenesteydere, der er etableret på deresområde.
(13)
(8)
De lovgivningsmæssige aspekter, der harmoniseres, børkun vedrøre aftaler indgået mellem erhvervsdrivende ogforbrugere. Dette direktiv bør derfor ikke berøre nationallovgivning om aftaler vedrørende beskæftigelse, aftalervedrørende arverettigheder, aftaler vedrørende familieretog aftaler vedrørende virksomheders stiftelse og organi·sation eller partnerskabsaftaler.
(9)
I dette direktiv fastsættes bestemmelser vedrørende oplys·ninger, som skal gives i forbindelse med aftaler om fjern·salg, aftaler indgået uden for fast forretningssted og andreaftaler end aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden forfast forretningssted. Dette direktiv regulerer ligeledesfortrydelsesretten for aftaler om fjernsalg og aftalerindgået uden for fast forretningssted og harmoniserervisse bestemmelser vedrørende opfyldelse og andreaspekter af aftaler mellem erhvervsdrivende og forbru·gere.
Medlemsstaterne bør fortsat i overensstemmelse med EU-lovgivningen have kompetence til at anvende bestemmel·serne i dette direktiv på områder, der ikke er omfattet afdets anvendelsesområde. Medlemsstaterne kan derforopretholde eller indføre national lovgivning, der svarertil bestemmelserne eller visse bestemmelser i dettedirektiv, for så vidt angår aftaler, der falder uden fordette direktivs anvendelsesområde. F.eks. kan medlems·staterne beslutte at udvide anvendelsen af reglerne idette direktiv til fysiske eller juridiske personer, der ikkeer forbrugere i dette direktivs forstand, såsom ikke-stats·lige organisationer, nyetablerede virksomheder eller småog mellemstore virksomheder. Tilsvarende kan medlems·staterne anvende bestemmelserne i dette direktiv påaftaler, der ikke i dette direktivs forstand er aftaler omfjernsalg, f.eks. fordi de ikke indgås som led i et organi·seret system for fjernsalg eller levering af fjernydelser.Ydermere kan medlemsstaterne også opretholde ellerindføre nationale bestemmelser om spørgsmål, der ikkespecifikt er behandlet i dette direktiv, som f.eks. supple·rende regler vedrørende købsaftaler, herunder i forbin·delse med levering af varer eller oplysningskrav underen aftales levetid.
(14)
(10)
Dette direktiv bør ikke berøre Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser(Rom I) (1).
Dette direktiv bør ikke berøre de aftaleretlige bestem·melser i national ret for så vidt angår aftaleretligeaspekter, der ikke er reguleret af dette direktiv. Dettedirektiv bør derfor ikke berøre national ret, der f.eks.regulerer aftalers indgåelse eller gyldighed (såsom itilfælde af manglende samtykke). Dette direktiv børheller ikke berøre national ret vedrørende de generelleaftaleretlige retsmidler, reglerne om offentlig økonomiskorden, f.eks. regler om urimeligt høje priser eller åger·priser, eller reglerne om uetiske retshandler.
(1)
EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.
(2) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.(3) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.
L 304/66
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.11.2011
(15)
Dette direktiv bør ikke harmonisere de sprogkrav, derstilles til forbrugeraftaler. Medlemsstaterne kan derforopretholde eller indføre sprogkrav vedrørende aftalemæs·sige oplysninger og aftalevilkår i deres nationale lovgiv·ning.
(16)
Dette direktiv bør ikke berøre national lovgivning omjuridisk repræsentation, som f.eks. regler vedrørendeden person, der handler i den erhvervsdrivendes navneller på dennes vegne (som f.eks. en agent eller en admi·nistrator). Medlemsstaterne bør forblive kompetente pådette område. Dette direktiv bør finde anvendelse påalle erhvervsdrivende, såvel offentlige som private.(20)
anvendes, f.eks. til sporing af forbrugeres adfærdsmøn·ster; begrebet bør ligeledes referere til, hvorvidt derfindes eller ikke findes nogen form for tekniske begræns·ninger, f.eks. via forvaltning af digitale rettigheder ellerregionskodning. Det er hensigten, at begrebet relevantinteroperabilitet skal beskrive informationen vedrørendedet standard hardware- og software-miljø, som det digi·tale indhold er kompatibelt med, f.eks. styresystemet, dennødvendige version og visse hardware features. Kommis·sionen bør undersøge, om der er behov for yderligereharmonisering af bestemmelser med hensyn til digitaltindhold, og om nødvendigt fremlægge et lovgivnings·mæssigt forslag til behandling af dette spørgsmål.
(17)
Definitionen af forbruger bør dække fysiske personer, derikke handler som led i deres erhverv. I tilfælde af aftalermed dobbelt formål, hvor aftalen indgås dels som led iog dels ikke som led i den pågældende persons erhverv,og det erhvervsmæssige formål er så begrænset, at detikke er fremherskende i forbindelse med aftalen, bør denpågældende person imidlertid ligeledes betragtes som enforbruger.
(18)
Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes frihed til ioverensstemmelse med EU-retten at definere, hvad deranses som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,hvordan disse tjenesteydelser bør organiseres ogfinansieres i overensstemmelse med statsstøtteregler, oghvilke specifikke forpligtelser de bør være underlagt.
(19)
Digitalt indhold betyder data, der er produceret og levereti digital form, såsom computerprogrammer, applika·tioner, spil, musik, videoer eller tekster, uanset om deropnås adgang hertil via downloading eller streaming, fraet fysisk medium eller på nogen anden måde. Aftalervedrørende levering af digitalt indhold bør være omfattetaf dette direktiv. Hvis digitalt indhold leveres via et fysiskmedium såsom en cd eller en dvd, bør det betragtes somvarer i henhold til dette direktiv. Ligesom for aftaler omlevering af vand, gas eller elektricitet, som ikke udbydestil salg i et begrænset volumen eller i en bestemtmængde, eller af fjernvarme bør aftaler med digitaltindhold, der ikke leveres på et fysisk medium, i relationtil dette direktiv hverken klassificeres som købsaftalereller tjenesteydelsesaftaler. I forbindelse med sådanneaftaler bør forbrugeren have en fortrydelsesret,medmindre forbrugeren har givet sit samtykke til, atleveringen i medfør af aftalen påbegyndes inden fortry·delsesfristen udløber, og har anerkendt, at vedkommendedermed vil miste sin fortrydelsesret. Ud over de generelleoplysningskrav bør den erhvervsdrivende informereforbrugeren om det digitale indholds funktionalitet ogrelevante interoperabilitet. Begrebet funktionalitet børreferere til de måder, hvorpå digitalt indhold kan
Definitionen af aftaler om fjernsalg bør omfatte alletilfælde, hvor en aftale indgås mellem den erhvervsdri·vende og forbrugeren i henhold til et organiseret systemfor fjernsalg eller levering af fjernydelser, udelukkendeved brug af en eller flere fjernkommunikationsteknikker(f.eks. postordre, internet, telefon eller fax) til og med dettidspunkt, hvor aftalen indgås. Denne definition bør ogsådække situationer, hvor forbrugeren alene besøger detfaste forretningssted med henblik på at indsamle infor·mation om varerne eller tjenesteydelserne, og aftalenefterfølgende forhandles og indgås via fjernkommunika·tion. I modsætning hertil bør en aftale, der forhandles påden erhvervsdrivendes faste forretningssted og indgåsendeligt ved hjælp af fjernkommunikation, ikke betragtessom en aftale om fjernsalg. Tilsvarende bør en aftale, derindledes ved hjælp af fjernkommunikation, men indgåsendeligt på den erhvervsdrivendes faste forretningssted,heller ikke betragtes som en aftale om fjernsalg. Ligeledesbør begrebet aftale om fjernsalg ikke omfatte reserva·tioner foretaget af en forbruger ved hjælp af en fjern·kommunikationsteknik med henblik på levering af entjenesteydelse fra en erhvervsdrivende, som f.eks. i dettilfælde, hvor en forbruger ringer for at bestille tid hosen frisør. Begrebet et organiseret system for fjernsalg ellerlevering af fjernydelser bør omfatte systemer, der tilbydesaf en tredjemand, der ikke er den erhvervsdrivende, mensom anvendes af den erhvervsdrivende, f.eks. en online·platform. Det bør imidlertid ikke omfatte tilfælde, hvorwebsider udelukkende tilbyder information om denerhvervsdrivende, vedkommendes varer og/eller tjenestey·delser og kontaktoplysninger.
(21)
Aftaler indgået uden for fast forretningssted bør defineressom aftaler indgået med den erhvervsdrivendes ogforbrugerens samtidige fysiske tilstedeværelse på et sted,der ikke er den erhvervsdrivendes faste forretningssted,f.eks. i forbrugerens hjem eller på forbrugerens arbejds·plads. I en kontekst uden for fast forretningssted kanforbrugeren komme under potentielt psykisk pres ellerblive udsat for et overraskelsesmoment, uanset omforbrugeren har anmodet om den erhvervsdrivendesbesøg eller ej. Definitionen af en aftale indgået udenfor fast forretningssted bør også omfatte de situationer,hvor forbrugeren kontaktes personligt og individuelt i enkontekst uden for fast forretningssted, men hvor aftalenindgås umiddelbart efter på den erhvervsdrivendes faste
22.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 304/67
forretningssted eller ved hjælp af en fjernkommunika·tionsteknik. Definitionen af en aftale indgået uden forfast forretningssted bør ikke dække situationer, hvorden erhvervsdrivende først kommer til forbrugerenshjem udelukkende med henblik på at tage mål ellerafgive en vurdering uden forpligtelse for forbrugeren,og hvor aftalen så først indgås på et senere tidspunktpå den erhvervsdrivendes faste forretningssted eller vedhjælp af fjernkommunikationsteknikker på grundlag afden erhvervsdrivendes vurdering. I de tilfælde, ansesaftalen ikke for indgået umiddelbart efter, at denerhvervsdrivende har henvendt sig til forbrugeren, hvisforbrugeren har haft tid til at overveje den erhvervsdri·vendes vurdering inden indgåelse af aftalen. Køb foretagetunder en udflugt arrangeret af den erhvervsdrivende, hvorde erhvervede produkter markedsføres og tilbydes til salg,bør betragtes som aftaler indgået uden for fast forret·ningssted.
(25)
Aftaler vedrørende fjernvarme bør omfattes af dettedirektiv, ligesom det er tilfældet med aftaler om leveringaf vand, gas eller elektricitet. Fjernvarme refererer tilvarmeforsyning, f.eks. i form af damp eller opvarmetvand, fra en central produktionskilde gennem et trans·missions- og distributionssystem til flere bygninger medhenblik på opvarmning.
(26)
(22)
Et fast forretningssted bør omfatte alle forretningssteder,uanset form (f.eks. forretninger, boder eller varevogne),der fungerer som den erhvervsdrivendes faste ellersædvanlige forretningssted. Markedsboder og messestandebør behandles som faste forretningssteder, hvis deopfylder denne betingelse. Detailforretningssteder, hvorden erhvervsdrivende driver forretning på sæsonbasis,f.eks. i turistsæsonen på et vintersportssted eller badested,bør betragtes som faste forretningssteder, eftersom denerhvervsdrivende på disse steder udøver sin virksomhedpå sædvanligt grundlag. Steder, der er offentligt tilgænge·lige, som f.eks. gader, indkøbscentre, strande, sportsfaci·liteter og offentlige transportmidler, som den erhvervs·drivende undtagelsesvis anvender til sine forretningsakti·viteter, samt private hjem og arbejdspladser, bør ikkebetragtes som faste forretningssteder. De faste forret·ningssteder for en person, der optræder i den erhvervs·drivendes navn eller på dennes vegne som defineret idette direktiv, bør betragtes som faste forretningsstederi dette direktivs forstand.
Aftaler vedrørende overdragelse af fast ejendom eller afrettigheder over fast ejendom eller stiftelse eller erhver·velse af sådan fast ejendom eller sådanne rettigheder,aftaler om opførelse af nye ejendomme, om omfattendeombygning af eksisterende ejendomme samt aftaler omleje af ejendomme til boligformål er allerede underlagt enrække specifikke krav i national lovgivning. Disse aftaleromfatter f.eks. projektsalg af fast ejendom og leje medkøberet. Dette direktivs bestemmelser er ikke hensigts·mæssige i relation til disse aftaler, som derfor børudelukkes fra dets anvendelsesområde. En omfattendeombygning er en ombygning, der kan sammenlignesmed opførelsen af en ny ejendom, f.eks. når kunfacaden på en gammel bygning bevares. Aftaler om tjene·steydelser, især vedrørende opførelse af tilbygninger tilejendomme (f.eks. en garage eller en veranda) og repara·tion og renovering af ejendomme, der ikke udgør enomfattende ombygning, bør være omfattet af anvendel·sesområdet for dette direktiv i lighed med aftaler i forbin·delse med ejendomsmæglervirksomhed og aftaler vedrø·rende leje af ejendomme til andre formål end bolig·formål.
(27)
(23)
Varige medier bør sætte forbrugeren i stand til at lagreoplysninger så længe, som det er nødvendigt for forbru·geren at beskytte sine interesser som følge af vedkom·mendes forhold til den erhvervsdrivende. Sådanne medierbør navnlig omfatte papir, USB-nøgler, cd-rom'er, dvd'er,memory cards eller harddiske på computere samt e-mail.
Transportydelser omfatter passagertransport og gods·transport. Passagertransport bør ikke være omfattet afanvendelsesområdet for dette direktiv, da den alleredeer underlagt anden EU-lovgivning eller, for så vidtangår offentlige transportmidler og taxaer, er underlagtnationale regler. Imidlertid bør de bestemmelser i dettedirektiv, der beskytter forbrugere mod for store gebyrerfor anvendelse af betalingsmidler eller mod skjulteomkostninger, også gælde for aftaler om passagertrans·port. I forbindelse med godstransport og biludlejning,som er tjenesteydelser, bør forbrugerne være omfattetaf beskyttelsen i henhold til dette direktiv, dog medundtagelse af fortrydelsesretten.
(24)
En offentlig auktion indebærer, at erhvervsdrivende ogforbrugere personligt er til stede eller får mulighed forpersonligt at være til stede under auktionen. Varerne ellertjenesteydelserne tilbydes af den erhvervsdrivende tilforbrugerne gennem en budprocedure, som ved udbudaf varer eller tjenesteydelser i nogle medlemsstater krævertilladelse. Den tilbudsgiver, hvis bud antages, er forpligtettil at købe varerne eller tjenesteydelserne. Anvendelsen afonlineplatforme til auktionsformål, som er til rådighedfor forbrugerne og de erhvervsdrivende, bør ikkebetragtes som offentlige auktioner i dette direktivsforstand.
(28)
For at undgå en administrativ byrde for de erhvervsdri·vende kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvendedette direktiv i tilfælde, hvor varer eller tjenesteydelsertil en lav værdi sælges uden for fast forretningssted.Beløbsgrænsen bør fastsættes så tilstrækkeligt lavt, atkun køb af ringe betydning udelukkes. Medlemsstaternebør kunne fastsætte denne værdi i deres nationale lovgiv·ning, forudsat at den ikke overstiger 50 EUR. Hvis toeller flere aftaler med beslægtet indhold indgås samtidigaf forbrugeren, bør den samlede udgift tages i betragtningved anvendelsen af denne grænse.
L 304/68
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.11.2011
(29)
Sociale tjenesteydelser har grundlæggende karakteristisketræk, der afspejles i sektorspecifik lovgivning, dels på EU-plan og dels på nationalt plan. Sociale tjenesteydelseromfatter på den ene side såvel tjenesteydelser forsærligt dårligt stillede personer eller personer med lavindkomst som tjenesteydelser for personer og familier,der har brug for hjælp til at klare rutinemæssige, daglig·dags opgaver, og på den anden side tjenesteydelser til allede mennesker, der har særligt brug for hjælp, støtte,beskyttelse eller opmuntring på et bestemt tidspunkt ilivet. Sociale tjenesteydelser omfatter bl.a. tjenesteydelserfor børn og unge, hjælpetjenesteydelser for familier,enlige forældre og ældre, samt tjenesteydelser formigranter. Sociale tjenesteydelser dækker såvel korttids-som langtidsplejeydelser, f.eks. tjenesteydelser, der leveresaf hjemmeplejetjenester eller i beskyttede boligkom·plekser og i plejehjem eller andre ældreinstitutioner.Sociale tjenesteydelser omfatter ikke kun dem, derleveres af staten på nationalt, regionalt eller lokalt planaf tjenesteydere med opdrag fra staten eller af statsaner·kendte velgørende organisationer, men også dem, derleveres af private virksomheder. Bestemmelserne i dettedirektiv er ikke hensigtsmæssige i relation til socialetjenesteydelser, som derfor ikke bør være omfattet afdirektivets anvendelsesområde.
(32)
Gældende EU-lovgivning bl.a. vedrørende finansielletjenesteydelser til forbrugerne, pakkerejser og timeshareindeholder talrige bestemmelser om forbrugerbeskyttelse.Af denne grund bør dette direktiv ikke finde anvendelsepå aftaler på disse områder. Med hensyn til finansielletjenesteydelser bør medlemsstaterne tilskyndes til athente inspiration fra eksisterende EU-lovgivning pådette område, når der lovgives på områder, som ikke erreguleret på EU-plan, på en sådan måde, at der er sikretlige vilkår for alle forbrugere og alle aftaler vedrørendefinansielle tjenesteydelser.
(33)
Den erhvervsdrivende bør være forpligtet til på forhåndat oplyse forbrugeren om eventuelle ordninger, som inde·bærer, at forbrugeren betaler et forskud til den erhvervs·drivende, herunder ordninger om, at et beløb blokeres påforbrugerens kredit- eller hævekort.
(34)
(30)
Sundhedsydelser kræver særlig regulering på grund afderes tekniske kompleksitet, deres betydning som tjene·steydelser af almen interesse samt omfattende offentligefinansiering. Sundhedsydelser er defineret i Europa-Parla·mentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskri·dende sundhedsydelser (1) som »sundhedsydelser, derleveres af sundhedsprofessionelle til patienter for atvurdere, bevare eller genetablere deres sundhedstilstand,herunder ordinering, udlevering og levering af lægemidlerog medicinsk udstyr«. Sundhedsprofessionelle defineres idette direktiv som en læge, en sygeplejerske med ansvarfor den almene sundheds- og sygepleje, en tandlæge, enjordemoder eller en farmaceut, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer (2), eller en anden, der udøver en form forerhvervsmæssig virksomhed i sundhedssektoren, der erbegrænset til et lovreguleret erhverv, jf. artikel 3, stk. 1,litra a), i direktiv 2005/36/EF, eller en person, derbetragtes som sundhedsprofessionel i henhold til lovgiv·ningen i behandlingsmedlemsstaten. Bestemmelserne idette direktiv er ikke hensigtsmæssige i forbindelse medsundhedsydelser, som derfor ikke bør være omfattet afdirektivets anvendelsesområde.
Den erhvervsdrivende bør give forbrugeren klare ogforståelige oplysninger, inden forbrugeren er bundet afen aftale om fjernsalg eller en aftale indgået uden forfast forretningssted, en anden aftale end en aftale omfjernsalg eller en aftale indgået uden for fast forretnings·sted, eller et tilsvarende tilbud. I forbindelse med at denerhvervsdrivende giver disse oplysninger, bør vedkom·mende tage hensyn til de specifikke behov for forbrugere,som er særligt sårbare på grund af deres mentale, fysiskeeller psykiske handicap, alder eller godtroenhed på enmåde, som den erhvervsdrivende med rimelighed kanforventes at gennemskue. Dog bør hensynet til sådannesærlige behov ikke føre til forskellige niveauer for forbru·gerbeskyttelse.
(35)
De oplysninger, der skal gives til forbrugeren af denerhvervsdrivende, bør være obligatoriske og bør ikkeændres. Imidlertid bør de kontraherende parter udtryk·kelig kunne aftale at ændre indholdet af den aftale, derefterfølgende indgås, f.eks. forholdene vedrørende leve·ring.
(36)
(31)
Hasardspil bør ikke være omfattet af dette direktivsanvendelsesområde. Hasardspil er de aktiviteter, somindebærer, at der gøres indsats med penge i spil, somindeholder et element af tilfældighed, herunder lotterier,kasinospil og væddemål. Medlemsstaterne bør havemulighed for at indføre andre og strengere forbrugerbe·skyttelsesforanstaltninger i relation til sådanne aktiviteter.
(1) EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45.(2) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.
I forbindelse med aftaler om fjernsalg bør oplysningskra·vene tilpasses, således at der tages hensyn til vissemediers tekniske begrænsninger, såsom de begræns·ninger, der er forbundet med antal tegn på visse mobil·telefonskærme, eller tidsbegrænsningen for salgsspot påtv. I sådanne tilfælde bør den erhvervsdrivende opfylde etminimum af oplysningskrav og henvise forbrugeren til enanden informationskilde, f.eks. ved at opgive et frikalds·nummer eller anføre et hyperlink til en af den erhvervs·drivendes websider, hvor der gives direkte og let adgangtil de relevante oplysninger. For så vidt angår kravet omat informere forbrugeren om udgifterne i forbindelse medtilbagelevering af varer, der i kraft af deres art ikke kanreturneres med normal post, anses kravet for at væreopfyldt, f.eks. hvis den erhvervsdrivende angiver énbefragter (f.eks. den, den erhvervsdrivende har overdragetleverancen af varen til) og én pris vedrørende udgifternetil tilbagelevering af varerne. Hvis den erhvervsdrivende
22.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 304/69
ikke med rimelighed kan beregne udgifterne til tilbagele·vering af varerne på forhånd, f.eks. fordi den erhvervs·drivende ikke tilbyder selv at forestå tilbageleveringen afvarerne, bør den erhvervsdrivende tilvejebringe en erklæ·ring om, at en sådan udgift skal betales, og at den kanblive stor, sammen med en rimelig vurdering af denmaksimale udgift, der vil kunne baseres på udgiften tillevering til forbrugeren.(41)(37)
udløbe 14 dage efter den dag, hvor forbrugeren har tagetden sidste vare i fysisk besiddelse. Leveres varer i flerepartier eller dele, bør fortrydelsesfristen udløbe 14 dageefter den dag, hvor forbrugeren har taget det sidste partieller den sidste del i fysisk besiddelse.
Da forbrugeren i forbindelse med fjernsalg ikke kan sevarerne, inden aftalen indgås, bør forbrugeren have enfortrydelsesret. Af samme grund bør forbrugeren havelov til at afprøve og besigtige de varer, vedkommendehar købt, i nødvendigt omfang til at fastslå varernes art,egenskaber og den måde, de fungerer på. I forbindelsemed aftaler indgået uden for fast forretningssted børforbrugeren have fortrydelsesret på grund af det potenti·elle overraskelsesmoment og/eller psykiske pres. Hvisfortrydelsesretten gøres gældende, bør dette indebære,at de kontraherende parters forpligtelse til at opfyldeaftalen ophører.(42)
For at skabe retssikkerhed bør fristerne i dette direktivberegnes i overensstemmelse med Rådets forordning(EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsæt·telse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (1).Derfor bør alle frister i dette direktiv opfattes somudtrykt i kalenderdage. Såfremt en frist, der er udtrykt idage, skal regnes fra det tidspunkt, hvor en begivenhedindtræffer, eller en handling foretages, bør den dag, hvorbegivenheden indtræffer, eller handlingen foretages, ikkemedregnes ved beregningen af fristen.
(38)
Websteder med elektronisk handel bør senest ved bestil·lingsprocessens begyndelse klart og let læseligt angive,om der gælder nogen leveringsbegrænsninger, og hvilkebetalingsmidler der accepteres.
Bestemmelserne vedrørende fortrydelsesretten bør ikkeberøre medlemsstaternes love og forskrifter om ophæ·velse eller opsigelse eller om, at en aftale kan anfægtes,eller om forbrugerens ret til at opfylde sine aftalemæssigeforpligtelser inden den frist, som er fastsat i aftalen.
(39)
Det er vigtigt at sikre, at forbrugeren ved aftaler omfjernsalg, der indgås via websteder, er i stand til fuldtud at læse og forstå de vigtigste elementer i aftalen, førvedkommende afgiver sin ordre. Med dette formål for øjebør det i dette direktiv sikres, at disse elementer angives inærhed af den bekræftelse, der kræves for at afgiveordren. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at forbrugeren isådanne situationer er i stand til at afgøre, på hvilkettidspunkt vedkommende påtager sig forpligtelsen til atbetale den erhvervsdrivende. Derfor bør forbrugerensopmærksomhed ved hjælp af en utvetydig formuleringspecifikt henledes på den kendsgerning, at afgivelse afen ordre medfører en forpligtelse til at betale denerhvervsdrivende.
(43)
Hvis den erhvervsdrivende ikke har informeret forbru·geren tilstrækkeligt forud for indgåelse af en aftale omfjernsalg eller en aftale indgået uden for fast forretnings·sted, bør fortrydelsesfristen forlænges. Med henblik påretssikkerheden vedrørende fortrydelsesfristens længdebør der dog indføres en 12-månedersfrist.
(44)
(40)
Den nuværende forskel på fortrydelsesfristens længdebåde i medlemsstaterne og mellem aftaler om fjernsalgog aftaler indgået uden for fast forretningssted skaberretsusikkerhed og giver anledning til omkostninger iforbindelse med overholdelse af forskellige bestemmelser.Fortrydelsesfristen bør være den samme for alle aftalerom fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretnings·sted. Ved tjenesteydelsesaftaler bør fortrydelsesfristenudløbe 14 dage efter indgåelsen af aftalen. Ved købs·aftaler bør fortrydelsesfristen udløbe 14 dage efter dendag, hvor forbrugeren eller en af forbrugeren udpegettredjemand, dog ikke befragteren, har taget varerne ifysisk besiddelse. Desuden bør forbrugeren kunneudøve sin fortrydelsesret, inden varerne er taget i fysiskbesiddelse. Har forbrugeren bestilt flere varer i en ordre,og disse varer leveres særskilt, bør fortrydelsesfristen
Fortrydelsesretten gøres gældende på forskellig måde imedlemsstaterne, og det har medført omkostninger forerhvervsdrivende, som sælger på tværs af grænser. Indfø·relse af en harmoniseret standardfortrydelsesformular,som forbrugerne kan anvende, burde kunne forenklefortrydelsesprocessen og skabe retssikkerhed. Derfor børmedlemsstaterne undlade at indføre yderligere krav tiludformningen af EU-standardformularen, f.eks. at denskal udfyldes med en særlig skriftstørrelse. Forbrugerenbør imidlertid fortsat have mulighed for at gøre sinfortrydelsesret gældende med egne ord, forudsat atvedkommendes erklæring om at have besluttet atanvende aftalens fortrydelsesret over for den erhvervsdri·vende er utvetydig. Et brev, et telefonopkald eller retur·nering af varerne med en klar erklæring vil kunneopfylde dette krav, men det bør være forbrugeren, derhar bevisbyrden for udøvelse af fortrydelsesretten indenfor de i direktivet fastsatte frister. Derfor er det i forbru·gerens interesse at anvende et varigt medium, når forbru·geren giver den erhvervsdrivende meddelelse om, atvedkommende ønsker at udøve sin fortrydelsesret.
(1) EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1.
L 304/70
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.11.2011
(45)
Erfaringerne viser, at mange forbrugere og erhvervsdri·vende foretrækker at kommunikere med hinanden viaden erhvervsdrivendes websted, og derfor bør denerhvervsdrivende kunne give forbrugeren mulighed forat udfylde en webbaseret fortrydelsesformular. I så faldbør den erhvervsdrivende omgående kvittere for modta·gelse, f.eks. pr. e-mail.
(46)
I tilfælde af at forbrugeren udøver fortrydelsesretten, børden erhvervsdrivende godtgøre alle de betalinger,vedkommende har modtaget fra forbrugeren, herunderdem, der omfatter den erhvervsdrivendes udgifter iforbindelse med varernes levering til forbrugeren. Godt·gørelsen bør ikke ske i form af tilgodebevis, medmindreforbrugeren har anvendt tilgodebevis til den oprindeligetransaktion eller udtrykkeligt har accepteret dette. Hvisforbrugeren udtrykkeligt vælger en bestemt form forlevering (f.eks. 24-timers ekspreslevering), selv om denerhvervsdrivende havde tilbudt en almindelig og genereltaccepteret leveringsform, som ville have medført lavereleveringsomkostninger, bør forbrugeren betale udgiftsfor·skellen mellem disse to former for levering.
idet værdien afhænger af markedskonjunkturerne (»vin enprimeur«). Fortrydelsesretten bør hverken finde anven·delse for varer, der er fremstillet efter forbrugerens speci·fikationer, eller som har fået et tydeligt personligt præg,såsom gardiner syet efter mål, eller for f.eks. levering afbrændstof, der er en vare, som det i sagens natur ikke ermuligt efter leveringen at adskille fra andre varer. Givesforbrugeren en fortrydelsesret, vil det endvidere kunnevære uhensigtsmæssig for så vidt angår visse tjenestey·delser, hvor aftalens indgåelse indebærer, at der afsætteskapacitet, som den erhvervsdrivende kunne finde detvanskeligt at anvende, hvis en fortrydelsesret udøves.Dette ville f.eks. være tilfældet, når der foretages reserva·tioner på hoteller eller i forbindelse med ferieboliger ellerkulturelle begivenheder eller sportsbegivenheder.
(50)
(47)
Visse forbrugere gør fortrydelsesretten gældende efter athave brugt varerne mere end, hvad der er nødvendigt forat fastslå varernes art, egenskaber og den måde, defungerer på. I sådanne tilfælde bør forbrugeren ikkemiste sin fortrydelsesret, men bør hæfte for eventuelforringelse af varernes værdi. For at fastslå varernes art,egenskaber og den måde, de fungerer på, bør forbrugerenkun håndtere og besigtige dem på samme måde, somvedkommende ville have fået lov til i en forretning.Forbrugeren bør f.eks. kun prøve en beklædningsgen·stand og bør ikke have lov til at have den på i længeretid. Forbrugeren bør derfor håndtere og besigtige varernemed behørig omhu indtil fortrydelsesfristens udløb.Forbrugerens forpligtelser i tilfælde af fortrydelsesrettensudnyttelse bør ikke afskrække forbrugeren fra at udøvesin fortrydelsesret.
På den ene side bør forbrugeren kunne udøve sin fortry·delsesret, selv om vedkommende har anmodet om tjene·steydelsens levering inden udløbet af fortrydelsesfristen.På den anden side bør den erhvervsdrivende, hvis forbru·geren udøver sin fortrydelsesret, have sikkerhed for at fåen rimelig betaling for den tjenesteydelse, vedkommendehar leveret. Beregningen af det forholdsmæssige beløbbør baseres på den pris, der er fastsat i aftalen,medmindre forbrugeren påviser, at den samlede pris isig selv er uforholdsmæssig, i hvilket tilfælde det beløb,der skal betales, beregnes på grundlag af markedsværdienaf den leverede tjenesteydelse. Markedsværdien bør fast·sættes ved at sammenligne prisen på en tilsvarende tjene·steydelse ydet af andre erhvervsdrivende på tidspunktetfor aftalens indgåelse. Forbrugeren bør derfor anmodeom levering af tjenesteydelserne inden udløbet af fortry·delsesfristen i form af en udtrykkelig anmodning heromog, i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forret·ningssted, på et varigt medium. Ligeledes bør denerhvervsdrivende på et varigt medium oplyse forbrugerenom eventuelle forpligtelser til at betale de forholdsmæs·sige omkostninger for de allerede leverede tjenesteydelser.For aftaler, der både omfatter varer og tjenesteydelser,bør reglerne i dette direktiv om tilbagelevering af varerfinde anvendelse på aspekter vedrørende varer, og godt·gørelsesordningen for tjenesteydelser bør finde anven·delse på aspekter vedrørende tjenesteydelser.
(48)
Forbrugeren bør være forpligtet til at sende varernetilbage senest 14 dage efter, at forbrugeren har givetden erhvervsdrivende meddelelse om, at vedkommendehar besluttet at gøre aftalens fortrydelsesret gældende. Isituationer, hvor den erhvervsdrivende eller forbrugerenikke opfylder betingelserne vedrørende udøvelsen affortrydelsesretten, bør såvel de sanktioner, der er fastsati national lovgivning i overensstemmelse med dettedirektiv, som de aftaleretlige bestemmelser finde anven·delse.
(51)
(49)
Der bør være visse undtagelser fra bestemmelserne omfortrydelsesret for såvel aftaler om fjernsalg som aftalerindgået uden for fast forretningssted. Fortrydelsesret vilkunne være uhensigtsmæssig, f.eks. på grund af bestemtevarers eller tjenesteydelsers karakter. Det gælder f.eks. iforbindelse med vin, som leveres længe efter en aftalesindgåelse, og hvor aftalen er genstand for spekulation,
Forbrugernes største vanskeligheder og en af de vigtigstekilder til tvister med erhvervsdrivende vedrører leveringaf varer, herunder varer, som går tabt eller bliver beska·diget under transporten, og forsinket eller delvis levering.Derfor er det hensigtsmæssigt at præcisere og harmoni·sere de nationale bestemmelser om, hvornår leveringenbør finde sted. Leveringssted og -vilkår og bestemmel·serne om fastlæggelse af vilkårene og tidspunktet forovergangen af ejendomsretten til varerne er fortsat under·lagt national ret og bør derfor ikke berøres af dettedirektiv. Dette direktivs regler om levering bør omfattemuligheden for, at forbrugeren lader en tredjemand tagevarerne i fysisk besiddelse eller få kontrol med varerne påforbrugerens vegne. Forbrugeren bør anses for at havekontrol med varerne, hvis forbrugeren eller en af forbru·geren udpeget tredjemand har adgang til at anvendevarerne som ejer, eller kan videresælge varerne (f.eks.når forbrugeren har modtaget nøgler eller er i besiddelseaf dokumenter, der beviser ejerskabet).
22.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 304/71
(52)
I forbindelse med købsaftaler kan vareleveringen findested på forskellig måde enten omgående eller på etsenere tidspunkt. Hvis parterne ikke har aftalt enbestemt leveringsdato, skal den erhvervsdrivende leverevarerne så hurtigt som muligt, men under alle omstæn·digheder ikke senere end 30 dage fra datoen for indgå·elsen af aftalen. Bestemmelserne om forsinket leveringbør også tage hensyn til varer, som først skal tilvirkeseller indkøbes specielt til forbrugeren, og som denerhvervsdrivende ikke kan genbruge uden et betydeligttab. Der bør derfor i dette direktiv medtages en bestem·melse, der giver den erhvervsdrivende en yderligererimelig frist under visse omstændigheder. Hvis denerhvervsdrivende ikke har leveret varerne inden for denperiode, der er aftalt med forbrugeren, bør forbrugeren,inden forbrugeren kan ophæve aftalen, opfordre denerhvervsdrivende til at foretage levering inden for enrimelig yderligere frist og være berettiget til at ophæveaftalen, hvis den erhvervsdrivende ikke leverer varerneinden for den yderligere frist. Denne bestemmelse børdog ikke finde anvendelse, hvis den erhvervsdrivende ien utvetydig erklæring har nægtet at levere varerne. Denbør heller ikke finde anvendelse under visse omstændig·heder, hvor leveringsfristen er afgørende, f.eks. for enbryllupskjole, der skulle leveres før brylluppet. Den børheller ikke finde anvendelse under omstændigheder, hvorforbrugeren oplyser den erhvervsdrivende om, at det ervæsentligt, at leveringen finder sted på en nærmereangivet dato. Forbrugerne kan til dette formål anvendeden erhvervsdrivendes kontaktoplysninger, der er givet ioverensstemmelse med dette direktiv. Hvis den erhvervs·drivende ikke leverer varerne til tiden i sådanne specifikketilfælde, bør forbrugeren være berettiget til at ophæveaftalen straks efter udløbet af den leveringsfrist, deroprindelig var aftalt. Dette direktiv bør ikke berøre natio·nale bestemmelser om måden, hvorpå forbrugeren kanmeddele den erhvervsdrivende sin ophævelse af aftalen.
(55)
Når den erhvervsdrivende sender varerne til forbrugeren,kan tidspunktet for risikoens overgang give anledning tiltvister, hvis varerne går tabt eller bliver beskadiget. Detbør derfor i dette direktiv fastsættes, at forbrugerenbeskyttes mod enhver risiko for tab eller beskadigelseaf varerne, der forekommer, før vedkommende hartaget varerne i fysisk besiddelse. Forbrugeren børbeskyttes i forbindelse med transport arrangeret ellerforetaget af den erhvervsdrivende, selv når forbrugerenhar valgt en særlig leveringsmetode fra en række mulig·heder, som den erhvervsdrivende har tilbudt. Dog børdenne bestemmelse ikke finde anvendelse på aftaler,hvor det er op til forbrugeren selv at afhente varerneeller få en befragter til at afhente varerne. For så vidtangår tidspunktet for risikoens overgang bør enforbruger anses for at have taget varerne i fysisk besid·delse, når vedkommende har modtaget dem.
(56)
Personer eller organisationer, der i henhold til nationalret anses for at have en legitim interesse i at beskytteforbrugernes aftalemæssige rettigheder, bør have ret til atindbringe sager enten for en domstol eller en admini·strativ myndighed, der er kompetent til at træffe afgørelseom klager eller indlede passende retsskridt.
(57)
Det er nødvendigt, at medlemsstaterne fastsætter reglerfor, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelseaf dette direktiv, og sikrer, at de iværksættes. Sanktio·nerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til over·trædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.
(58)
(53)
Ud over forbrugerens ret til at ophæve aftalen, hvis denerhvervsdrivende ikke har opfyldt sine forpligtelser omlevering af varerne i overensstemmelse med dettedirektiv, kan forbrugeren i overensstemmelse medgældende national ret anvende andre retsmidler, f.eks.give den erhvervsdrivende en yderligere leveringsfrist,fastholde opfyldelsen af aftalen, tilbageholde betalingeller søge erstatning.
Forbrugeren bør ikke berøves den beskyttelse, dertilkommer vedkommende i medfør af dette direktiv. Erden lov, der finder anvendelse på aftalen, loven i et tred·jeland, bør forordning (EF) nr. 593/2008 anvendes til atfastlægge, om forbrugeren bevarer den beskyttelse, dertilkommer vedkommende i medfør af dette direktiv.
(59)
Kommissionen bør efter høring af medlemsstaterne og deinteresserede parter tage skridt til at finde den mesthensigtsmæssige måde til at sikre, at alle forbrugeregøres bekendt med deres rettigheder på salgsstedet.
(54)
Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med artikel 52,stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenesteri det indre marked (1) kunne forbyde eller begrænse denerhvervsdrivendes ret til at opkræve gebyrer fra forbru·gere under hensyntagen til behovet for at øge konkur·rencen og fremme brugen af effektive betalingsinstru·menter. Under alle omstændigheder bør det forbydesde erhvervsdrivende at pålægge forbrugerne gebyrer, deroverstiger de udgifter, som afholdes af den erhvervsdri·vende i forbindelse med anvendelsen af visse betalings·midler.
(60)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af11. maj 2005 om virksomheders urimelige handels·praksis over for forbrugerne på det indre marked (»Direk·tivet om urimelig handelspraksis«) (2) indeholder etforbud mod levering uden forudgående anmodning,dvs. levering af varer eller tjenesteydelser til forbrugereuden anmodning, men fastsætter ikke bestemmelser omaftalemæssige beføjelser i den forbindelse, og derfor erdet nødvendigt at indføre bestemmelser om aftalemæs·sige beføjelser i dette direktiv, der fritager forbrugeren forforpligtelsen til modydelse i tilfælde af sådan leveringuden forudgående anmodning.
(1) EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1.
(2) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.
L 304/72
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.11.2011
(61)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af12. juli 2002 om behandling af personoplysninger ogbeskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommu·nikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden forelektronisk kommunikation) (1) regulerer alleredeuanmodet kommunikation og sikrer et højt forbrugerbe·skyttelsesniveau. De tilsvarende bestemmelser om sammeemne i direktiv 97/7/EF er derfor ikke nødvendige.
udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der såvidt muligt viser overensstemmelsen mellem dettedirektiv og gennemførelsesforanstaltningerne —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
(62)
Det er hensigtsmæssigt, at Kommissionen tager dettedirektiv op til revision, hvis der konstateres hindringerpå det indre marked. I sin revision bør Kommissionensætte særlig fokus på de muligheder, medlemsstaterne harfor at opretholde eller indføre specifikke nationalebestemmelser, herunder på visse områder i Rådetsdirektiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimeligekontraktvilkår i forbrugeraftaler (2) og Europa-Parlamen·tets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 omvisse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelsehermed (3). Denne revision vil kunne føre til et forslag fraKommissionen om ændring af dette direktiv; dette forslagkan omfatte ændringer af anden forbrugerbeskyttelseslov·givning som udtryk for Kommissionens tilsagn i strate·gien for forbrugerpolitikken om at tage gældende EU-retop til revision for at sikre et højt fælles forbrugerbeskyt·telsesniveau.
KAPITEL IGENSTAND, DEFINITIONER OG ANVENDELSESOMRÅDE
Artikel 1GenstandFormålet med dette direktiv er ved at opnå et højt forbrugerbe·skyttelsesniveau at bidrage til et velfungerende indre markedgennem indbyrdes tilnærmelse af visse aspekter af medlemssta·ternes love og administrative bestemmelser om aftaler indgåetmellem forbrugere og erhvervsdrivende.
Artikel 2DefinitionerI dette direktiv forstås ved:
(63)
Direktiv 93/13/EØF og direktiv 1999/44/EF bør ændres,således at det pålægges medlemsstaterne at informereKommissionen om vedtagelse af specifikke nationalebestemmelser på bestemte områder.
1) »forbruger«: enhver fysisk person, der i forbindelse med deaf dette direktiv omfattede aftaler ikke handler som led i siterhverv
(64)
Direktiv 85/577/EØF og 97/7/EF bør ophæves.
(65)
Målet for dette direktiv, nemlig ved opnåelse af et højtforbrugerbeskyttelsesniveau at bidrage til et velfungerendeindre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes afmedlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan;Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overens·stemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktatenom Den Europæiske Union. I overensstemmelse medproportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dettedirektiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nådette mål.
2) »erhvervsdrivende«: enhver fysisk person eller enhver juri·disk person, uanset om der er tale om offentligt eller privatejerskab, der handler, herunder via en anden person, deroptræder i dennes navn eller på dennes vegne, som led i siterhverv i forbindelse med de af dette direktiv omfattedeaftaler
3) »vare«: enhver løsøregenstand undtagen genstande, somsælges på tvangsauktion eller i øvrigt i henhold til lov;vand, gas og elektricitet betragtes som varer i henhold tildette direktiv, når det udbydes til salg i et afgrænsetvolumen eller en bestemt mængde
(66)
I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettighederog de principper, som anerkendes i navnlig Den Euro·pæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
4) »vare, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer«:enhver vare, som ikke er præfabrikeret, og hvis færdiggø·relse afhænger af forbrugerens individuelle valg eller beslut·ning
(67)
I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutio·nelle aftale om bedre lovgivning (4) opfordres medlems·staterne til, både i egen og i Unionens interesse, at
(1)(2)(3)(4)
EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29.EFT L 171 af 7.7.1999, s. 12.EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
5) »købsaftale«: enhver aftale, i henhold til hvilken denerhvervsdrivende overdrager eller påtager sig at overdrageejerskabet til varer til forbrugeren, og forbrugeren betalereller påtager sig at betale prisen herfor, herunder enhveraftale, der omfatter både varer og tjenesteydelser
22.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 304/73
6) »tjenesteydelsesaftale«: enhver aftale, dog ikke en købsaftale,i henhold til hvilken den erhvervsdrivende leverer ellerpåtager sig at levere en tjenesteydelse til forbrugeren, ogforbrugeren betaler eller påtager sig at betale prisen herfor7) »aftale om fjernsalg«: enhver aftale, der indgås mellem denerhvervsdrivende og forbrugeren i henhold til et organiseretsystem for fjernsalg eller levering af fjernydelser uden denerhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige fysiske tilste·deværelse, og hvor der til og med tidspunktet for aftalensindgåelse udelukkende anvendes en eller flere former forfjernkommunikationsteknikker8) »aftale indgået uden for fast forretningssted«: enhver aftalemellem den erhvervsdrivende og forbrugerena) indgået med den erhvervsdrivendes og forbrugerenssamtidige fysiske tilstedeværelse på et sted, der ikke erden erhvervsdrivendes faste forretningsstedb) som forbrugeren har afgivet tilbud på under de sammeomstændigheder, som nævnt under litra a)c) indgået på den erhvervsdrivendes faste forretningsstedeller ved brug af en fjernkommunikationsteknik, umid·delbart efter at forbrugeren er blevet kontaktet person·ligt og individuelt af den erhvervsdrivende på et sted,som ikke er den erhvervsdrivendes faste forretningssted,med samtidig fysisk tilstedeværelse af den erhvervsdri·vende og forbrugeren ellerd) indgået under en udflugt arrangeret af den erhvervsdri·vende med det formål at præsentere og sælge varer ellertjenesteydelser til forbrugeren9) »fast forretningssted«:a) ethvert ubevægeligt detailforretningssted, hvor denerhvervsdrivende fast udøver sin aktivitet, ellerb) ethvert bevægeligt detailforretningssted, hvor denerhvervsdrivende udøver sin aktivitet på sædvanligtgrundlag10) »varigt medium«: ethvert middel, som sætter forbrugereneller den erhvervsdrivende i stand til at lagre oplysningerrettet personligt til vedkommende med mulighed for frem·tidig anvendelse i en periode afpasset efter oplysningernesformål, og som giver mulighed for uændret gengivelse afde lagrede oplysninger11) »digitalt indhold«: data, der er produceret og leveret i digitalform12) »finansiel tjenesteydelse«: enhver tjenesteydelse, der vedrørerbankvirksomhed, långivning, forsikringer, individuellepensionsordninger, investeringer eller betalinger
13) »offentlig auktion«: en salgsmetode, hvor den erhvervsdri·vende tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere, somselv er eller har mulighed for at være til stede underauktionen, gennem en gennemsigtig konkurrencebaseretbudprocedure, som styres af en auktionsholder, og hvorden tilbudsgiver, hvis bud antages, er forpligtet til atkøbe varerne eller tjenesteydelserne14) »handelsmæssig garanti«: enhver forpligtelse, som denerhvervsdrivende eller en producent (»garantigiveren«) harpåtaget sig over for forbrugeren, ud over sin retlige forplig·telse til at levere en kontraktmæssig ydelse, til at refunderekøbesummen eller omlevere, reparere eller på anden mådeafhjælpe mangler ved varerne, hvis de ikke svarer til despecifikationer eller ethvert andet krav, der fremgår afgarantierklæringen eller af de relevante reklamer, der vartilgængelige på tidspunktet eller forud for aftalens indgå·else, og som ikke relaterer sig til ydelsens kontraktmæs·sighed15) »tilknyttet aftale«: en aftale i henhold til hvilken forbrugerenerhverver varer eller tjenesteydelser, som er omfattet af enaftale om fjernsalg eller en aftale indgået uden for fastforretningssted, og hvor disse varer eller tjenesteydelserleveres af den erhvervsdrivende eller af tredjemand pågrundlag af et arrangement mellem nævnte tredjemandog den erhvervsdrivende.Artikel 3Anvendelsesområde1.Dette direktiv finder anvendelse på enhver aftale indgåetmellem en erhvervsdrivende og en forbruger på de vilkår og idet omfang, der følger af direktivets bestemmelser. Det finderogså anvendelse på aftaler om forsyning af vand, gas, elektriciteteller fjernvarme, herunder fra offentlige leverandører, for så vidtforsyningen sker på aftalebasis.2.Hvis en bestemmelse i dette direktiv er i konflikt med enbestemmelse i en anden EU-retsakt vedrørende specifikkesektorer, har bestemmelsen i den pågældende anden EU-retsakt forrang og gælder for de pågældende specifikke sektorer.3.Dette direktiv finder ikke anvendelse på aftaler:
a) om sociale tjenesteydelser, herunder socialt boligbyggeri,børnepasning og støtte til familier og enkeltpersoner, somhar permanent eller midlertidigt behov herfor, herunderlangtidsplejeb) om sundhedsydelser som defineret i artikel 3, litra a), idirektiv 2011/24/EU, uanset om de ydes via sundhedsfaci·liteter eller ejc) om hasardspil, som indebærer, at der gøres indsats medpenge i spil, som indeholder et element af tilfældighed,herunder lotterier, kasinospil og væddemål
L 304/74
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.11.2011
d) om finansielle tjenesteydelser
e) om stiftelse, erhvervelse eller overdragelse af fast ejendomeller af rettigheder over fast ejendom
5.Dette direktiv berører ikke den nationale lovgivningsalmindelige aftaleret såsom bestemmelserne om aftalersgyldighed, indgåelse og virkning, eftersom almindelige aftaleret·lige aspekter ikke reguleres i dette direktiv.
f)
om opførelse af nye ejendomme, omfattende ombygning afeksisterende ejendomme og leje af ejendomme til bolig·formål
6.Dette direktiv er ikke til hinder for, at erhvervsdrivendekan tilbyde forbrugere aftalemæssige ordninger, som er merevidtgående end den beskyttelse, der gives i dette direktiv.
Artikel 4g) som er omfattet af Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure (1)HarmoniseringsniveauMedlemsstaterne må ikke i national ret opretholde eller indførebestemmelser, der fraviger dem, der er fastsat i dette direktiv,herunder strengere eller lempeligere bestemmelser, for at sikre etandet forbrugerbeskyttelsesniveau, medmindre andet er fastsat idette direktiv.
h) som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2008/122/EF af 14. januar 2009 om beskyttelse af forbru·gerne i forbindelse med visse aspekter ved timeshareaftaler,aftaler om længerevarende ferieprodukter, videresalgs- ogbytteaftaler (2)
KAPITEL IIFORBRUGEROPLYSNING VEDRØRENDE ANDRE AFTALEREND AFTALER OM FJERNSALG ELLER AFTALER INDGÅETUDEN FOR FAST FORRETNINGSSTED
i)
som i overensstemmelse med medlemsstaternes lovgiv·ninger oprettes under medvirken af en offentlig embeds·mand, der er juridisk forpligtet til at være uafhængig ogupartisk, og som ved omfattende juridisk oplysning skalsikre, at forbrugeren kun indgår aftalen efter moden over·vejelse af de retlige aspekter og med kendskab til dens juri·diske rækkevidde
Artikel 5Oplysningskrav vedrørende andre aftaler end aftaler omfjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted1.Inden forbrugeren er bundet af en anden aftale end enaftale om fjernsalg eller en aftale indgået uden for fast forret·ningssted eller et tilsvarende tilbud, skal den erhvervsdrivende,hvis oplysningerne ikke allerede fremgår af konteksten, orientereforbrugeren på klar og forståelig vis om følgende:
j)
om levering af fødevarer, drikkevarer eller andre varer tilhusholdningens løbende forbrug, som leveres fysisk tilforbrugerens hjem, bopæl eller arbejdsplads af en erhvervs·drivende, der ofte og regelmæssigt betjener faste ruter
k) om personbefordring, med undtagelse af artikel 8, stk. 2, ogartikel 19 og 22
a) varernes eller tjenesteydelsernes vigtigste egenskaber i etomfang, der svarer til kommunikationsteknikken og tilvarerne eller tjenesteydelserne
l)
indgået ved hjælp af vareautomater eller automatiseredeforretningslokaler
b) den erhvervsdrivendes navn, f.eks. firmanavn, den fysiskeadresse, hvor vedkommende er etableret og dennes telefon·nummer
m) indgået med teleoperatører ved brug af offentlige telefon·bokse eller indgået ved brug af en enkelt telefon-, internet-eller faxforbindelse etableret af en forbruger.
4.Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende dettedirektiv eller ikke at opretholde eller indføre tilsvarende natio·nale bestemmelser om aftaler indgået uden fast forretningssted,for hvilke prisen, som forbrugeren skal betale, ikke overstiger50 EUR. Medlemsstaterne kan fastsætte en lavere værdi inational lovgivning.(1) EFT L 158 af 23.6.1990, s. 59.(2) EUT L 33 af 3.2.2009, s. 10.
c) den samlede pris for varerne eller tjenesteydelserne inklusiveafgifter, eller, hvis varernes eller tjenesteydelsernes art gør, atprisen ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, denmåde, hvorpå prisen skal udregnes, samt, hvor det er rele·vant, alle yderligere omkostninger vedrørende fragt, leveringeller porto eller, hvor disse omkostninger ikke med rime·lighed kan udregnes på forhånd, oplysninger om, at derkan forekomme sådanne yderligere omkostninger
d) hvor det er relevant, forholdene vedrørende betaling, leve·ring, opfyldelse, det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivendeforpligter sig til at levere varerne eller yde tjenesteydelsen,samt den erhvervsdrivendes politik for klagebehandling
22.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 304/75
e) foruden påmindelsen om eksistensen af en lovbestemtgaranti for varernes kontraktmæssighed, eventuel eftersalgs·service og handelsmæssige garantier samt betingelserneherfor, hvor det er relevantf) aftalens gyldighedsperiode, hvor det er relevant, eller for tids·ubestemte aftaler, eller for aftaler, der forlænges automatisk,betingelserne for at opsige aftaleng) hvor det er relevant, funktionaliteten, herunder gældendetekniske beskyttelsesforanstaltninger for digitalt indholdh) hvor det er relevant, det digitale indholds interoperabilitetmed hardware og software i henhold til, hvad den erhvervs·drivende ved eller med rimelighed burde have vidst.2.Stk. 1 finder også anvendelse på aftaler om forsyning afvand, gas eller elektricitet, når disse varer ikke sælges i enafgrænset volumen eller i en bestemt mængde, på fjernvarmeeller digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium.3.Der stilles ikke krav til medlemsstaterne om at anvendestk. 1 på aftaler, der omfatter dagligdags transaktioner, somopfyldes umiddelbart på tidspunktet for deres indgåelse.4.Medlemsstaterne kan vedtage eller bibeholde yderligereoplysningskrav forud for indgåelsen af aftalen i forbindelsemed aftaler, for hvilke denne artikel finder anvendelse.KAPITEL IIIFORBRUGEROPLYSNINGOGFORTRYDELSESRETIFORBINDELSE MED AFTALER OM FJERNSALG OG AFTALERINDGÅET UDEN FOR FAST FORRETNINGSSTED
d) den fysiske adresse på den erhvervsdrivendes faste forret·ningssted og, hvor det er relevant, på det faste forretnings·sted for den erhvervsdrivende, på hvis vegne vedkommendehandler, hvis den er forskellig fra den adresse, der er opgiveti overensstemmelse med litra c), og hvortil forbrugeren kanindgive eventuelle klager
e) den samlede pris for varerne eller tjenesteydelserne inklusiveafgifter, eller, hvis varernes eller tjenesteydelsernes art gør, atprisen ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, denmåde, hvorpå prisen skal udregnes, samt, hvor det er rele·vant, alle yderligere omkostninger vedrørende fragt, leveringeller porto og enhver anden omkostning eller, hvor disseomkostninger ikke med rimelighed kan udregnes påforhånd, oplysninger om, at der kan forekomme sådanneyderligere omkostninger. I forbindelse med tidsubestemteaftaler eller abonnementsaftaler skal den samlede prisomfatte de samlede udgifter pr. afregningsperiode. Hvissådanne aftaler betales med et fast beløb, skal densamlede pris også forstås som de samlede månedligeudgifter. Hvor de samlede udgifter ikke kan udregnes påforhånd, oplyses hvordan prisen skal udregnes
f)
omkostningerne ved anvendelse af fjernkommunikationstek·nikken til indgåelse af aftalen, når de beregnes efter enanden sats end grundsatsen
g) forholdene vedrørende betaling, levering, opfyldelse, dettidspunkt, hvor den erhvervsdrivende forpligter sig til atlevere varerne eller yde tjenesteydelsen, samt, hvor det errelevant, den erhvervsdrivendes politik for klagebehandling
Artikel 6Oplysningskrav for aftaler om fjernsalg og aftaler indgåetuden for fast forretningssted1.Inden forbrugeren bindes af en aftale om fjernsalg eller enaftale indgået uden for fast forretningssted eller et tilsvarendetilbud, giver den erhvervsdrivende på en klar og forståelig mådeforbrugeren følgende oplysninger:a) varernes eller tjenesteydelsernes vigtigste egenskaber i etomfang, der svarer til kommunikationsteknikken og tilvarerne eller tjenesteydelserneb) den erhvervsdrivendes identitet, f.eks. vedkommendes firma·navnc) den fysiske adresse, hvor den erhvervsdrivende er etableret,og den erhvervsdrivendes eventuelle telefon- og faxnummerog e-mail-adresse, så forbrugeren kan kontakte denerhvervsdrivende hurtigt og kommunikere effektivt medvedkommende, og, hvor det er relevant, den fysiskeadresse og identitet på den erhvervsdrivende, på hvisvegne vedkommende handler
h) i tilfælde af eventuel fortrydelsesret, betingelser, tidsfrist ogprocedurer for at gøre nævnte ret gældende, jf. artikel 11,stk. 1, samt den standardfortrydelsesformular, der findes ibilag I(B)
i)
hvor det er relevant, at forbrugeren skal betale udgifterne tiltilbagelevering af varerne i tilfælde af fortrydelse, og, iforbindelse med aftaler om fjernsalg, hvis varerne i kraftaf deres art ikke kan returneres med normal post, udgifternetil returnering af varerne
j)
at forbrugeren, såfremt vedkommende gør sin fortrydel·sesret gældende efter i overensstemmelse med artikel 7,stk. 3, eller artikel 8, stk. 8, at have fremsat en anmodning,er ansvarlig for at betale den erhvervsdrivende for rimeligeomkostninger i henhold til artikel 14, stk. 3
k) såfremt fortrydelsesretten ikke finder anvendelse i henholdtil artikel 16, oplysninger om, at forbrugeren ikke vil kunnegøre sin fortrydelsesret gældende, eller, hvor det er relevant,under hvilke omstændigheder forbrugeren mister sin fortry·delsesret
L 304/76
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.11.2011
l)
påmindelse om eksistensen af en lovbestemt garanti forvarernes kontraktmæssighed
5.De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, udgør en inte·greret del af aftalen om fjernsalg eller aftalen indgået uden forfast forretningssted og må ikke ændres, medmindre andetudtrykkeligt aftales mellem de kontraherende parter.
m) hvor det er relevant, eftersalgskundebistand og betingelserneherfor, eftersalgsservice og handelsmæssige garantier
n) relevante adfærdskodeks som defineret i artikel 2, litra f), idirektiv 2005/29/EF og oplysninger om, hvordan eksem·plarer heraf kan fremskaffes, hvor det er relevant
6.Hvis den erhvervsdrivende ikke har opfyldt kravene omoplysninger vedrørende yderligere omkostninger eller andreudgifter, jf. stk. 1, litra e), eller om udgifter til returnering afvarerne, jf. stk. 1, litra i), skal forbrugeren ikke betale disseomkostninger eller udgifter
o) hvor det er relevant, aftalens gyldighedsperiode, eller fortidsubestemte aftaler eller for aftaler, der forlænges auto·matisk, betingelserne for at opsige aftalen
7.Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre sprogkravvedrørende aftalemæssige oplysninger i deres nationale lovgiv·ning for at sikre, at sådanne oplysninger let kan forstås afforbrugeren.
p) hvor det er relevant, minimumsvarigheden af forbrugerensforpligtelser i henhold til aftalen
8.De i dette direktiv fastsatte oplysningskrav supplereroplysningskravene i direktiv 2006/123/EF og i direktiv2000/31/EF og er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kanfastsætte yderligere oplysningskrav i overensstemmelse meddisse direktiver.
q) hvor det er relevant, forskud eller andre finansielle garantier,som forbrugeren skal betale eller stille efter anmodning fraden erhvervsdrivende, samt betingelserne herfor
r) hvor det er relevant, funktionaliteten, herunder gældendetekniske beskyttelsesforanstaltninger for digitalt indhold
Hvis en bestemmelse i direktiv 2006/123/EF eller direktiv2000/31/EF om indholdet af og den måde, oplysningerne skalleveres på, er i modstrid med det foreliggende direktiv, harbestemmelserne i dette direktiv forrang uanset første afsnit.
s) hvor det er relevant, det digitale indholds interoperabilitetmed hardware og software i henhold til, hvad den erhvervs·drivende ved eller med rimelighed burde have vidst
9.Bevisbyrden for opfyldelsen af de i dette kapitel fastlagteoplysningskrav påhviler den erhvervsdrivende.
Artikel 7Formellekravforaftaler indgåetforretningsstedudenforfast
t)
hvor det er relevant, mulighed for adgang til en udenretsligprocedure for klageadgang og bilæggelse af tvister, som denerhvervsdrivende er underkastet, og forudsætningerne fordenne adgang.
2.Stk. 1 finder også anvendelse på aftaler om forsyning afvand, gas eller elektricitet, når disse varer ikke sælges i enafgrænset volumen eller i en bestemt mængde, samt på fjern·varme eller af digitalt indhold, der ikke leveres på et fysiskmedium.
1.For så vidt angår aftaler indgået uden for fast forretnings·sted, skal den erhvervsdrivende give de i artikel 6, stk. 1,omhandlede oplysninger til forbrugeren på papir eller, hvisforbrugeren samtykker, på et andet varigt medium. Disse oplys·ninger skal være letlæselige og udfærdiget på et klart og forstå·eligt sprog.
3.I forbindelse med offentlige auktioner kan oplysningerne istk. 1, litra b), c), og d), udskiftes med de tilsvarende oplys·ninger om auktionarius.
2.Den erhvervsdrivende giver forbrugeren en kopi af denunderskrevne aftale eller bekræftelsen af aftalen på papir, eller,hvis forbrugeren samtykker, på et andet varigt medium,herunder, hvor det er relevant, bekræftelsen af forbrugerensforudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse, jf.artikel 16, litra m).
4.Oplysningerne i stk. 1, litra h), i), og j) kan gives ved hjælpaf standardfortrydelsesformularen, jf. bilag I(A). Den erhvervs·drivende har opfyldt oplysningskravene i stk. 1, litra h), i) og j),hvis vedkommende har leveret disse oplysninger til forbrugerenog udfyldt formularen korrekt.
3.Hvis en forbruger ønsker, at udførelsen af tjenesteydelsereller leveringen af vand, gas eller elektricitet, når disse varer ikkesælges i en afgrænset volumen eller i en bestemt mængde, elleraf fjernvarme skal påbegyndes, inden fortrydelsesfristen udløber,jf. artikel 9, stk. 2, skal den erhvervsdrivende kræve, at forbru·geren fremsætter en sådan udtrykkelig anmodning på et varigtmedium.
22.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 304/77
4.Med hensyn til aftaler indgået uden for fast forretnings·sted, hvor forbrugeren udtrykkeligt har anmodet om denerhvervsdrivendes tjenesteydelser med henblik på at udførereparationer eller vedligeholdelse, og hvor den erhvervsdrivendeog forbrugeren umiddelbart udfører deres kontraktlige forplig·telser, og forbrugeren straks betaler en sum, der ikke må over·stige 200 EUR:
3.Websteder med elektronisk handel skal senest ved bestil·lingsprocessens begyndelse klart og let læseligt angive, om dergælder nogen leveringsbegrænsninger, og hvilke betalingsmidlerder accepteres.
a) giver den erhvervsdrivende forbrugeren de oplysninger, derer nævnt i artikel 6, stk. 1, litra b) og c), samt oplysningerom prisen eller den måde, som prisen skal beregnes på,tillige med en vurdering af den samlede pris, på papireller, hvis forbrugeren samtykker, på et andet varigtmedium. Den erhvervsdrivende skal give de oplysninger,der er nævnt i artikel 6, stk. 1, litra a), h) og k), men kanvælge ikke at give dem på papir eller et andet varigt medium,hvis forbrugeren udtrykkeligt giver sit samtykke
4.Hvis aftalen indgås ved anvendelse af en fjernkommuni·kationsteknik, som kun giver begrænset plads eller tid til atformidle oplysningerne, skal den erhvervsdrivende ved anven·delse af nævnte særlige teknik forud for en sådan aftales indgå·else mindst give de oplysninger om varernes eller tjenesteydel·sernes vigtigste egenskaber, den erhvervsdrivendes identitet, densamlede pris, fortrydelsesretten, aftalens varighed og for tidsube·grænsede aftaler bestemmelserne for opsigelse af aftalen, jf.artikel 6, stk. 1, litra a), b), e), h) og o). De øvrige oplysninger,som er omhandlet i artikel 6, stk. 1, formidles af den erhvervs·drivende til forbrugeren på passende måde i overensstemmelsemed stk. 1 i denne artikel.
b) skal den bekræftelse af aftalen, der gives i henhold til stk. 2 idenne artikel, indeholde de i artikel 6, stk. 1, omhandledeoplysninger.
Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende dette stykke.
5.Hvis den erhvervsdrivende kontakter forbrugeren telefo·nisk med henblik på indgåelse af en aftale om fjernsalg, skalden erhvervsdrivende ved begyndelsen af samtalen med forbru·geren opgive sit navn og eventuelt navnet på den person påhvis vegne vedkommende foretager opkaldet og opkaldetskommercielle sigte, jf. dog stk. 4.
5.Medlemsstaterne må ikke stille yderligere formelle krav iforbindelse med opfyldelsen af de i dette direktiv omhandledeoplysningskrav forud for indgåelsen af aftaler.
Artikel 8Formelle krav for aftaler om fjernsalg1.For så vidt angår aftaler om fjernsalg, skal den erhvervs·drivende give de i artikel 6, stk. 1, omhandlede oplysninger ellerstille disse oplysninger til rådighed for forbrugeren under anven·delse af midler, der er tilpasset den anvendte fjernkommunika·tionsteknik, på en klar og forståelig måde. For så vidt disseoplysninger gives på et varigt medium, skal de være letlæselige.
6.Hvis en aftale om fjernsalg skal indgås pr. telefon, kanmedlemsstaterne bestemme, at den erhvervsdrivende skalbekræfte tilbuddet til forbrugeren, der først er forpligtet, nårvedkommende har underskrevet tilbuddet eller sendt sit skrift·lige samtykke. Medlemsstaterne kan også bestemme, at sådannebekræftelser skal foretages på et varigt medium.
7.Den erhvervsdrivende skal give forbrugeren bekræftelsenaf den indgåede aftale på et varigt medium inden for rimelig tidefter indgåelsen af aftalen om fjernsalg og senest ved leveringenaf varerne, eller før leveringen af tjenesteydelsen begynder.Bekræftelsen skal indeholde:
2.Hvis en fjernsalgsaftale, der indgås ved hjælp af elektro·niske midler, pålægger forbrugeren en betalingsforpligtelse, gørden erhvervsdrivende tydeligt og i fremhævet form, og direktefør forbrugeren afgiver sin ordre, denne opmærksom på deoplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), e), o)og p).
a) alle de i artikel 6, stk. 1, nævnte oplysninger, medmindreden erhvervsdrivende allerede har givet oplysningerne tilforbrugeren på et varigt medium forud for indgåelsen afaftalen om fjernsalg
Den erhvervsdrivende skal sikre, at forbrugeren, når denneafgiver sin ordre, udtrykkeligt erkender, at vedkommende eropmærksom på, at ordren medfører en betalingsforpligtelse.Hvis afgivelse af en ordre indebærer aktivering af en knapeller en tilsvarende funktion, skal knappen eller den tilsvarendefunktion på let læselig måde være mærket »ordre med betalings·forpligtelse« eller en tilsvarende utvetydig formulering, somangiver, at afgivelsen af ordren medfører en forpligtelse til atbetale den erhvervsdrivende. Hvis den erhvervsdrivende ikkeoverholder dette afsnit, er forbrugeren ikke bundet af aftaleneller ordren.
b) når det er relevant, bekræftelse af forbrugerens forudgåendeudtrykkelige samtykke og anerkendelse, jf. artikel 16, litram).
8.Hvis en forbruger ønsker, at udførelsen af tjenesteydelsereller leveringen af vand, gas eller elektricitet, når disse varer ikkesælges i en afgrænset volumen eller i en bestemt mængde, elleraf fjernvarme skal påbegyndes, inden fortrydelsesfristen udløber,jf. artikel 9, stk. 2, skal den erhvervsdrivende kræve, at forbru·geren fremsætter en udtrykkelig anmodning.
L 304/78
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.11.2011
9.Denne artikel berører ikke reglerne om e-kontrakter og e-ordrer i artikel 9 og 11 i direktiv 2000/31/EF.
aftaler indgået uden for fast forretningssted opretholde eksiste·rende national lovgivning, der forbyder erhvervsdrivende atindkræve betaling fra forbrugeren i løbet af en given periodeefter aftalens indgåelse.
10.Medlemsstaterne må ikke stille yderligere formelle krav iforbindelse med opfyldelsen af de i dette direktiv omhandledeoplysningskrav forud for indgåelsen af aftaler.
Artikel 10Manglende oplysning om fortrydelsesretten1.I det tilfælde hvor den erhvervsdrivende, i strid medartikel 6, stk. 1, litra h), ikke har oplyst forbrugeren om fortry·delsesretten, udløber fortrydelsesfristen 12 måneder efterudløbet af den oprindelige fortrydelsesfrist, som fastsat i over·ensstemmelse med artikel 9, stk. 2.
Artikel 9Fortrydelsesret1.Medmindre undtagelserne i artikel 16 finder anvendelse,har forbrugeren en frist på 14 dage til at fortryde en aftale omfjernsalg eller en aftale indgået uden for fast forretningssteduden angivelse af årsag og uden at pådrage sig andre omkost·ninger end dem, der er fastsat i artikel 13, stk. 2, og artikel 14.
2.Med forbehold af artikel 10 udløber den i nærværendeartikels stk. 1 nævnte fortrydelsesfrist 14 dage fra:
2.Hvis den erhvervsdrivende har givet forbrugeren oplysnin·gerne i henhold til stk. 1 i nærværende artikel inden 12måneder fra den dato, der er nævnt i artikel 9, stk. 2,udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dato, hvor forbru·geren modtager oplysningerne.
a) dagen for aftalens indgåelse, når det drejer sig om tjenestey·delsesaftaler
Artikel 11Udøvelse af fortrydelsesretten1.Forbrugeren skal forud for fortrydelsesfristens udløbunderrette den erhvervsdrivende om sin beslutning om atgøre fortrydelsesretten gældende. Forbrugeren kan til detteformål enten:
b) den dato, hvor forbrugeren eller den af forbrugeren angivnetredjemand, dog ikke befragteren, får varerne i fysisk besid·delse, når det drejer sig om købsaftaler, eller
i) den dag, hvor forbrugeren eller den af forbrugerenangivne tredjemand, dog ikke befragteren, får densidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig omflere forskellige varer, som forbrugeren har bestilt i énordre, og som leveres enkeltvis
a) benytte standardfortrydelsesformularen i bilag I(B) eller
b) afgive en anden utvetydig erklæring om sin beslutning om atfortryde aftalen.
ii) den dato, hvor forbrugeren eller den af forbrugerenangivne tredjemand, dog ikke befragteren, får det sidsteparti eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejersig om levering af en vare, der består af flere partier ellerdele
Medlemsstaterne må ikke indføre bestemmelser om formellekrav til standardfortrydelsesformularen ud over de i bilag I(B)anførte.
iii) den dato, hvor forbrugeren eller den af forbrugerenangivne tredjemand, dog ikke befragteren, får denførste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig omaftaler om regelmæssig levering af varer over enbestemt periode
2.Forbrugeren har gjort fortrydelsesretten gældende indenfor den i artikel 9, stk. 2, og artikel 10 omhandlede fortrydel·sesfrist, hvis forbrugeren har sendt meddelelsen om udøvelse affortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
c) dagen for indgåelse af aftalen, når det drejer sig om aftalerom forsyning af vand, gas eller elektricitet, når disse varerikke sælges i en afgrænset volumen eller i en bestemtmængde, samt på fjernvarme eller digitalt indhold, der ikkeleveres på et fysisk medium.
3.Den erhvervsdrivende kan i tillæg til de i stk. 1 omhand·lede muligheder også give forbrugeren mulighed for elektroniskat udfylde og indsende enten standardfortrydelsesformularen ibilag I(B), eller en anden utvetydig erklæring på den erhvervs·drivendes websted. I så fald skal den erhvervsdrivende omgå·ende på et varigt medium kvittere for modtagelse af en sådanmeddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten.
3.Medlemsstaterne må ikke forbyde de kontraherende parterat opfylde deres aftalemæssige forpligtelser, inden fortrydelses·fristen udløber. Ikke desto mindre kan medlemsstaterne for
4.Forbrugeren har bevisbyrden for udøvelse af fortrydelses·retten i overensstemmelse med denne artikel.
22.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 304/79
Artikel 12Følgerne af udøvelse af fortrydelsesrettenVed udøvelse af fortrydelsesretten ophører parternes forpligtelsetil:a) at opfylde aftaler om fjernsalg eller aftaler indgået uden forfast forretningssted, ellerb) at indgå aftalen om fjernsalg eller aftalen indgået uden forfast forretningssted i det tilfælde, hvor forbrugeren harafgivet tilbud.Artikel 13Den erhvervsdrivendes forpligtelser i tilfælde af udøvelseaf fortrydelsesretten1.Den erhvervsdrivende refunderer alle beløb, inklusiveeventuelle leveringsomkostninger, modtaget fra forbrugeren,uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvorden erhvervsdrivende modtager meddelelse om forbrugerensbeslutning om at udøve fortrydelsesretten i overensstemmelsemed artikel 11.Den erhvervsdrivende foretager den i første afsnit nævnte tilba·gebetaling under anvendelse af det samme betalingsmiddel, somforbrugeren har benyttet til den oprindelige transaktion,medmindre forbrugeren udtrykkeligt har accepteret nogetandet, og forudsat at forbrugeren ikke bliver pålagt nogenformer for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.2.Uanset stk. 1 skal den erhvervsdrivende ikke refundereekstra omkostninger, hvis forbrugeren udtrykkeligt har valgten anden leveringsform end den mindst bekostelige standardle·vering, som den erhvervsdrivende har tilbudt.3.Medmindre den erhvervsdrivende har tilbudt at afhentevarerne selv, kan den erhvervsdrivende ved aftaler om salg afvarer tilbageholde beløbet, indtil vedkommende har modtagetvarerne, eller indtil forbrugeren har fremlagt dokumentation forat have returneret varerne, alt efter hvilket tidspunkt der ertidligst.Artikel 14Forbrugerens forpligtelser i tilfælde af udøvelse affortrydelsesretten1.Medmindre den erhvervsdrivende har tilbudt selv at hentevarerne, returnerer forbrugeren varerne eller afleverer dem tilden erhvervsdrivende eller til en person, som den erhvervsdri·vende har bemyndiget til at modtage varerne, uden unødigforsinkelse og under ingen omstændigheder senere end 14dage efter den dato, hvor vedkommende i overensstemmelsemed artikel 11 har givet den erhvervsdrivende meddelelse omsin beslutning om at gøre brug af sin fortrydelsesret. Fristen eroverholdt, hvis forbrugeren returnerer varerne inden udløbet afde 14 dage.Forbrugeren afholder de direkte udgifter i forbindelse med tilba·gelevering af varerne, medmindre den erhvervsdrivende har
indvilliget i at afholde disse, eller hvis den erhvervsdrivendehar undladt at oplyse forbrugeren om, at forbrugeren skalbetale disse.I tilfælde af aftaler indgået uden for fast forretningssted, hvorvarerne er blevet leveret til forbrugerens hjem ved aftalensindgåelse, henter den erhvervsdrivende varerne for egen regning,hvis varerne i kraft af deres art normalt ikke kan returneres medpost.2.Forbrugeren hæfter kun for eventuel forringelse afvarernes værdi, som skyldes anden håndtering af varerne, endhvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber ogden måde, de fungerer på. Forbrugeren hæfter under ingenomstændigheder for eventuel forringelse af varerne i det tilfælde,hvor den erhvervsdrivende ikke har givet meddelelse om fortry·delsesretten i henhold artikel 6, stk. 1, litra h).3.Udøver en forbruger sin fortrydelsesret efter at havefremsat en anmodning herom i overensstemmelse medartikel 7, stk. 3, eller artikel 8, stk. 8, betaler forbrugeren denerhvervsdrivende et beløb, der står i et rimeligt forhold til detleverede indtil det tidspunkt, hvor forbrugeren har underrettetden erhvervsdrivende om sin udøvelse af fortrydelsesretten,sammenlignet med fuld opfyldelse af aftalen. Beregningen afdet forholdsmæssige beløb, som forbrugeren skal betale tilden erhvervsdrivende, sker på grundlag af den samlede pris,der er fastsat i aftalen. Er den samlede pris urimelig høj,beregnes det forholdsmæssige beløb på grundlag af markeds·værdien af det leverede.4.Forbrugeren hæfter ikke for:
a) udførelse af tjenesteydelser eller levering af vand, gas ellerelektricitet, når disse varer ikke sælges i en afgrænsetvolumen eller i en bestemt mængde, eller af fjernvarme,helt eller delvist, inden fortrydelsesfristen udløber, såfremt:i) den erhvervsdrivende har undladt at give oplysninger ioverensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra h) eller j),ellerii) forbrugeren ikke udtrykkeligt har anmodet om, at udfø·relsen skulle påbegyndes inden udløbet af fortrydelsesfri·sten, jf. artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 8, ellerb) hel eller delvis levering af digitalt indhold, der ikke leveres pået fysisk medium, såfremt:i) forbrugeren ikke på forhånd har givet sit udtrykkeligesamtykke til, at udførelsen kan påbegyndes indenudløbet af den 14-dages frist, der er nævnt i artikel 9ii) forbrugeren ikke har anerkendt, at vedkommende mistersin fortrydelsesret, når vedkommende giver sit samtykke;elleriii) den erhvervsdrivende har undladt at give bekræftelse ioverensstemmelse med artikel 7, stk. 2, eller artikel 8,stk. 7.
L 304/80
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.11.2011
5.Forbrugeren pådrager sig intet ansvar ved at gøre brug affortrydelsesretten, ud over hvad der fremgår af artikel 13, stk. 2,og i nærværende artikel.
g) levering af alkoholholdige drikkevarer, hvor prisen blevfastsat ved købsaftalens indgåelse og levering først kanfinde sted efter 30 dage, og hvor den faktiske værdiafhænger af markedskonjunkturer, som den erhvervsdri·vende ikke har indflydelse på
Artikel 15Følgerne af udøvelse af fortrydelsesretten for tilknyttedeaftaler1.Udøver forbrugeren sin fortrydelsesret i forbindelse medaftaler om fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forret·ningssted, jf. artikel 9-14 i dette direktiv, ophører enhvertilknyttet aftale automatisk uden udgifter for forbrugeren,medmindre andet er fastsat i artikel 13, stk. 2, og artikel 14 idette direktiv, jf. dog artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkredit·aftaler (1).h) aftaler, hvor forbrugeren udtrykkeligt har anmodet denerhvervsdrivende om at besøge forbrugeren med henblikpå at foretage hastende reparations- eller vedligeholdelses·arbejde. Hvis den erhvervsdrivende i forbindelse med etsådant besøg leverer tjenesteydelser ud over dem, forbru·geren specifikt har anmodet om, eller andre varer end dereservedele, der er nødvendige til at udføre vedligeholdelseneller reparationen, skal fortrydelsesretten finde anvendelsepå nævnte yderligere tjenesteydelser eller varer
2.Medlemsstaterne fastlægger de nærmere bestemmelser omsådanne aftalers ophør.
i)
levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser ellercomputer-software, som forbrugeren har brudt plombe·ringen på
Artikel 16Undtagelser fra bestemmelserne om fortrydelsesretMedlemsstaterne må ikke give mulighed for at udøve fortrydel·sesretten som omhandlet i artikel 9-15 i forbindelse med aftalerom fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted forså vidt angår følgende:j)levering af aviser, tidsskrifter eller magasiner, med undta·gelse af abonnementsaftaler for levering af sådanne publika·tioner
k) aftaler, der indgås på en offentlig auktion
a) tjenesteydelsesaftaler, efter at tjenesteydelsen er blevet fuldtudført, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerensforudgående udtrykkelige samtykke og med anerkendelseaf, at vedkommende vil miste sin fortrydelsesret, nåraftalen er fuldstændig opfyldt af den erhvervsdrivende
l)
levering af tjenesteydelser i form af logi undtagen til bebo·elsesformål, transport af varer, biludlejning, forplejning ellertjenesteydelser i forbindelse med fritidstilbud, når aftalenvedrører levering på en forud fastlagt dato eller i etnærmere bestemt tidsrum
b) levering af varer eller tjenesteydelser, hvis pris er afhængig afudsving på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende ikkehar indflydelse på, og som kan optræde inden fortrydelses·fristens udløb
m) levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysiskmedium, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerensforudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, atvedkommende dermed mister sin fortrydelsesret.
c) levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens speci·fikationer eller har fået et tydeligt personligt prægKAPITEL IVANDRE FORBRUGERRETTIGHEDER
d) levering af varer, som må antages at blive forringet ellerforældet hurtigt
Artikel 17Anvendelsesområde1.Artikel 18 og 20 finder anvendelse på købsaftaler. Disseartikler finder ikke anvendelse på aftaler om forsyning af vand,gas eller elektricitet, når disse varer ikke sælges i et afgrænsetvolumen eller i en bestemt mængde, samt på fjernvarme ellerlevering af digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium.
e) levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses-eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blivereturneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leve·ringen
f)
levering af varer som efter levering i henhold til deres artbliver uløseligt blandet sammen med andre varer
(1) EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.
2.Artikel 19, 21 og 22 finder anvendelse på købsaftaler ogtjenesteydelsesaftaler og på aftaler om levering af vand, gas,elektricitet, fjernvarme eller digitalt indhold.
22.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 304/81
Artikel 18Levering1.Medmindre parterne har aftalt andet vedrørende leverings·tidspunktet, skal den erhvervsdrivende levere varerne ved at ladeden fysiske besiddelse af eller kontrol med varerne overgå tilforbrugeren uden unødig forsinkelse, men ikke senere end 30dage efter aftalens indgåelse.
Artikel 21Kommunikation pr. telefonMedlemsstaterne skal sikre, at forbrugeren, hvis den erhvervs·drivende har en telefontjeneste med henblik på at kunne blivekontaktet per telefon i forbindelse med den indgåede aftale, nårforbrugeren kontakter den erhvervsdrivende, ikke er forpligtet tilat betale mere end basistelefontaksten.Første afsnit berører ikke teletjenesteudbyderes ret til at opkrævegebyr for sådanne opkald.Artikel 22Yderligere betalingerInden forbrugeren er bundet af aftalen eller tilbuddet, anmoderden erhvervsdrivende om forbrugerens udtrykkelige samtykke tileventuelle ekstra betalinger ud over betalingen for den erhvervs·drivendes vigtigste kontraktlige forpligtelse. Hvis den erhvervs·drivende ikke har opnået forbrugerens udtrykkelige samtykke,men formoder samtykke ved brug af standardløsninger, somforbrugeren skal forkaste for at undgå yderligere betalinger, erforbrugeren berettiget til at få betalingen refunderet.KAPITEL VGENERELLE BESTEMMELSER
2.Hvis den erhvervsdrivende ikke opfylder sin forpligtelse tilat levere varerne på det tidspunkt, der er aftalt med forbrugeren,eller inden for fristen i stk. 1, skal forbrugeren kræve, at denerhvervsdrivende leverer inden for et yderligere tidsrum, der ertilpasset omstændighederne. Hvis den erhvervsdrivende ikkeleverer varerne inden for dette yderligere tidsrum, er forbrugerenberettiget til at ophæve aftalen.
Første afsnit finder ikke anvendelse på købsaftaler, hvor denerhvervsdrivende har nægtet at levere varerne, eller hvor leve·ring inden for den aftalte leveringsperiode under hensyntagen tilalle omstændighederne er afgørende for aftalens indgåelse, ellerhvor forbrugeren inden indgåelse af aftalen oplyser denerhvervsdrivende om, at levering inden eller på en nærmereangivet dato er afgørende. Hvis den erhvervsdrivende ikkeleverer varerne på det tidspunkt, der er aftalt med forbrugeren,eller inden for fristen i stk. 1, har forbrugeren i så fald ret til atophæve aftalen straks.
Artikel 23Håndhævelse1.Medlemsstaterne sørger for, at der findes tilstrækkelige ogeffektive midler til kontrol med overholdelsen af bestemmel·serne i dette direktiv.2.De i stk. 1 nævnte midler omfatter bestemmelser, ihenhold til hvilke et eller flere af nedennævnte organer efternational ret kan indbringe en sag for domstolene eller for dekompetente administrative myndigheder med henblik på at sikreanvendelsen af de nationale gennemførelsesbestemmelser tildette direktiv:a) offentlige organer eller deres repræsentanterb) forbrugerorganisationer, der har en legitim interesse i atbeskytte forbrugernec) erhvervsorganisationer, der har en legitim interesse i atindbringe en sådan sag.Artikel 24Sanktioner1.Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktionerfor overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtageti medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstalt·ninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal væreeffektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed oghave afskrækkende virkning.
3.Ved ophævelse af aftalen skal den erhvervsdrivende udenunødig forsinkelse tilbagebetale alle beløb, der er betalt ihenhold til aftalen.
4.Ud over ophævelse af aftalen, jf. stk. 2, kan forbrugerenbenytte andre retsmidler i den nationale lovgivning.
Artikel 19Gebyrer for anvendelse af betalingsmidlerMedlemsstaterne skal forbyde erhvervsdrivende at opkrævegebyrer af forbrugerne i forbindelse med anvendelsen af etgivet betalingsmiddel, der overstiger de udgifter, som afholdesaf den erhvervsdrivende i forbindelse med anvendelsen af dissebetalingsmidler.
Artikel 20Risikoens overgangI aftaler, hvor den erhvervsdrivende afsender varerne til forbru·geren, overgår risikoen for tab eller beskadigelse af varer tilforbrugeren, når denne eller den af forbrugeren angivne tredje·mand, dog ikke befragteren, har fået varerne i fysisk besiddelse.Risikoen overgår dog til forbrugeren, når varen overdrages tilbefragteren, hvis forbrugeren har anmodet befragteren om atforetage transporten, og den valgte befragter ikke var blandtdem, der blev tilbudt af den erhvervsdrivende, uden at detteberører forbrugerens rettigheder i forhold til befragteren.
L 304/82
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.11.2011
2.Medlemsstaterne giver senest 13. december 2013Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeleromgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.
2.Direktivets bestemmelser finder anvendelse på aftalerindgået efter den 13. juni 2014.
Artikel 25Direktivets ufravigelige karakterHvis det er loven i en medlemsstat, der er gældende lov foraftalen, kan forbrugeren ikke give afkald på de rettigheder, dertilkommer vedkommende i forbindelse med nationale foran·staltninger til dette direktivs gennemførelse.
Artikel 29Indberetningskrav1.Når en medlemsstat gør brug af de lovgivningsmæssigevalg, der er omtalt i artikel 3, stk. 4, artikel 6, stk. 7,artikel 6, stk. 8, artikel 7, stk. 4, artikel 8, stk. 6 og artikel 9,stk. 3, underretter den Kommissionen herom senest den13. december 2013 samt om alle eventuelle senere ændringer.
Aftalevilkår, der direkte eller indirekte giver afkald på ellerbegrænser de rettigheder, som følger af dette direktiv, er ikkebindende for forbrugeren.
2.Kommissionen sikrer, at de i stk. 1 nævnte oplysninger erlet tilgængelige for forbrugerne og de erhvervsdrivende, bl.a. pået dertil indrettet websted.
Artikel 26InformationMedlemsstaterne træffer passende foranstaltninger med henblikpå at informere forbrugere og erhvervsdrivende om nationalgennemførelseslovgivning til dette direktiv og tilskynder, hvordet er relevant, erhvervsdrivende og kodeksindehavere, jf.artikel 2, litra g), i direktiv 2005/29/EF, til at oplyse forbrugerneom deres adfærdskodekser.3.Kommissionen fremsender de i stk. 1 omhandlede oplys·ninger til de andre medlemsstater og til Europa-Parlamentet.Kommissionen hører de interesserede parter om disse oplys·ninger.
Artikel 27Levering uden forudgående anmodningForbrugeren fritages for forpligtelsen til modydelse i tilfælde aflevering uden forudgående anmodning af varer, vand, gas, elek·tricitet, fjernvarme eller digitalt indhold eller udførelse af tjene·steydelser uden forudgående anmodning, jf. artikel 5, stk. 5, ogpunkt 29 i bilag I til direktiv 2005/29/EF. I sådanne tilfælde ermanglende respons fra forbrugeren efter en sådan levering ellerudførelse uden forudgående anmodning ikke ensbetydende medsamtykke.
Artikel 30Kommissionens rapportering samt evalueringSenest den 13. december 2016 forelægger Kommissionen enrapport om anvendelsen af dette direktiv for Europa-Parlamentetog Rådet. Rapporten skal navnlig omfatte en evaluering af dettedirektivs bestemmelser om digitalt indhold, herunder fortrydel·sesret. Denne rapport ledsages om nødvendigt af lovgivnings·mæssige forslag med henblik på at tilpasse direktivet til udvik·lingen på forbrugerretsområdet.
Artikel 28Gennemførelse1.Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den13. december 2013 de love og administrative bestemmelser,der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsenderstraks Kommissionen disse foranstaltninger i form af doku·menter. Kommissionen anvender disse dokumenter medhenblik på den i artikel 30 nævnte rapport.
KAPITEL VIAFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 31OphævelserDirektiv 85/577/EØF og direktiv 97/7/EF, som ændret vedEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelsertil forbrugerne (1) og ved direktiv 2005/29/EF og 2007/64/EF,ophæves med virkning fra den 13. juni 2014.
De anvender disse foranstaltninger fra den 13. juni 2014.Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvis·ninger til nærværende direktiv og læses i overensstemmelsemed den i bilag II anførte sammenligningstabel.(1) EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16.
Foranstaltningerne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisningtil dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af ensådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fast·sættes af medlemsstaterne.
22.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 304/83
Artikel 32Ændring af direktiv 93/13/EØFI direktiv 93/13/EØF indsættes følgende artikel:»Artikel 8a1.Hvis en medlemsstat vedtager bestemmelser i overens·stemmelse med artikel 8, skal den underrette Kommissionenherom samt om alle eventuelle senere ændringer, navnlig hvisdisse bestemmelser:
»Artikel 8aIndberetningskrav1.Vedtager en medlemsstat i overensstemmelse medartikel 8, stk. 2, strengere bestemmelser om forbrugerbeskyt·telse end dem, der fremgår af. artikel 5, stk. 1–3, og artikel 7,stk. 1, skal den underrette Kommissionen herom samt omalle eventuelle senere ændringer.2.Kommissionen gør de i stk. 1 nævnte oplysninger lettilgængelige for forbrugerne og de erhvervsdrivende, bl.a. pået dertil indrettet websted.3.Kommissionen fremsender de i stk. 1 omhandledeoplysninger til de andre medlemsstater og til Europa-Parla·mentet. Kommissionen hører de interesserede parter om disseoplysninger.«Artikel 34IkrafttrædelseDette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggø·relsen iDen Europæiske Unions Tidende.Artikel 35
— udvider vurderingen på grundlag af kriterierne for urime·lige kontraktvilkår til også at gælde for individueltforhandlede kontraktvilkår eller for prisens eller betalin·gens tilstrækkelighed
— indeholder fortegnelser om kontraktvilkår, der betragtessom urimelige.
2.Kommissionen sikrer, at de i stk. 1 nævnte oplysningerer let tilgængelige for forbrugerne og de erhvervsdrivende,bl.a. på et dertil indrettet websted.
3.Kommissionen fremsender de i stk. 1 omhandledeoplysninger til de andre medlemsstater og til Europa-Parla·mentet. Kommissionen hører de interesserede parter om disseoplysninger.«
AdressaterDette direktiv er rettet til medlemsstaterne.Udfærdiget i Strasbourg, den 25. oktober 2011.
Artikel 33Ændring af direktiv 1999/44/EFI direktiv 1999/44/EF indsættes følgende artikel:På Europa Parlamentets vegneJ. BUZEK
På Rådets vegneM. DOWGIELEWICZ
Formand
Formand
L 304/84
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.11.2011
BILAG IOplysninger om udøvelse af fortrydelsesrettenA. Standardvejledning om fortrydelsesretFortrydelsesretDe har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage.Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, 1For at udøve fortrydelsesretten skal De meddele os 2 Deres beslutning om at gøre fortryde denne aftale i en utvetydigerklæring (f.eks. ved postbesørget brev, fax eller e-mail). De kan benytte den vedhæftede standardfortrydelsesformular,men det er ikke obligatorisk. 3Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis De sender Deres meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelses·fristen er udløbet.Følger af fortrydelseHvis De udøver Deres fortrydelsesret i denne aftale, refunderer vi Dem alle betalinger modtaget fra Dem, herunderleveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af Deres eget valg af en anden leveringsform end denbilligste form for standardlevering, som vi tilbyder) uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dagefra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om Deres beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådantilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som De benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre De udtryk·keligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges De ingen former for gebyrer som følge aftilbagebetalingen. 456Instrukser med henblik udfyldelse:1. Indføj en af følgende tekster i anførselstegn:a) »hvor aftalen blev indgået«, når det drejer sig om aftaler om forsyning af vand, gas og elektricitet, når disse varerikke sælges i en begrænset mængde eller i en bestemt mængde, fjernvarme eller digitalt indhold, der ikke leverespå et fysisk mediumb) »hvor De eller en af Dem angiven tredjemand, dog ikke befragteren, får varerne i fysisk besiddelse«, når det drejersig om købsaftalerc) »hvor De eller en af Dem angiven tredjemand, dog ikke befragteren, får den sidste vare i fysisk besiddelse«, når detdrejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som forbrugeren har bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvisd) »hvor De eller en af Dem angiven tredjemand, dog ikke befragteren, får den det sidste parti eller den sidste del ifysisk besiddelse«, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller delee) »hvor De eller en af Dem angiven tredjemand, dog ikke befragteren, får den første vare i fysisk besiddelse«, når detdrejer sig om aftaler om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode.2. Indsæt Deres navn, fysiske adresse og i givet fald Deres telefonnummer, faxnummer og e-mail-adresse.3. Indføj følgende, hvis De giver forbrugeren mulighed for at udfylde og indsende oplysningerne om udøvelsen affortrydelsesretten elektronisk på Deres websted: »De har også mulighed for at udfylde og indsende fortrydelsesfor·mularen eller en hvilken som helst anden utvetydig meddelelse på vores websted [indføj internetadresse]. Hvis Deanvender denne mulighed, kvitterer vi omgående på et varigt medium (f.eks. pr. e-mail) for modtagelse af en sådanmeddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten.«4. Indføj følgende, når det drejer sig om en varekøbsaftale, hvori De ikke har tilbudt selv at hente varerne i tilfælde affortrydelse: »Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller De har fremlagt doku·mentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst.«
22.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 304/85
5. Hvis forbrugeren har modtaget varer i forbindelse med aftalen:a) indføj:— »Vi henter varerne.« eller— »De returnerer varerne eller afleverer dem til os eller til … [indsæt, hvis det er relevant, navn og fysisk adressepå den person, som De har bemyndiget til at modtage varerne] uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fraden dato, hvor De har informeret os om udøvelsen af aftalens fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis Dereturnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.«b) indføj:— »Vi afholder udgifterne i forbindelse med tilbagelevering af varerne.«— »De skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varerne.«— såfremt De i forbindelse med aftaler om fjernsalg ikke tilbyder at afholde udgifterne til tilbagelevering afvarerne, og varerne i kraft af deres art ikke kan tilbageleveres med normal post: »De skal afholde de direkteudgifter i forbindelse med tilbagelevering af varerne, i alt … EUR [indsæt beløb].« eller hvis udgifterne tiltilbagelevering af varerne ikke med rimelighed kan beregnes på forhånd: »De skal afholde de direkte udgifter iforbindelse med tilbagelevering af varerne. Udgifterne forventes højst at beløbe sig til ca. … EUR [indsætbeløb].« eller— i tilfælde af aftaler indgået uden for fast forretningssted, hvor varerne er blevet leveret til forbrugerens hjem vedaftalens indgåelse og i kraft af deres art ikke kan tilbageleveres med normal post: »Vi afhenter varerne for egenregning.« ogc) indføj »De hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der ernødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på.«6. Når det drejer sig om aftaler om levering af tjenesteydelser eller forsyning af vand, gas og elektricitet, når dette ikkesælges i en begrænset mængde eller i en bestemt mængde, samt fjernvarme, indsættes følgende: »Hvis De ønsker, atlevering af tjenesteydelser eller forsyning af vand/gas/elektricitet/fjernvarme (det ikke relevante overstreges) skalpåbegyndes, inden fortrydelsesfristen er udløbet, skal De betale os et beløb, som står i forhold til omfanget af deydelser, der er leveret indtil det tidspunkt, hvor De informerede os om Deres udøvelse af aftalens fortrydelsesret,sammenlignet med fuld opfyldelse af aftalen.«B. Standardfortrydelsesformular(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)— Til lher indsættes den erhvervsdrivendes navn, fysiske adresse og i givet fald faxnummer og e-mail-adresse af denerhvervsdrivende selva:— Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*)købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)— Bestilt den (*)/modtaget den (*)— Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)— Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)— Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)— Dato
(*) Det ikke-relevante udstreges.
L 304/86
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.11.2011
BILAG IISammenligningstabelDirektiv 85/577/EØFDirektiv 97/7/EFDette direktiv
Artikel 1Artikel 1Artikel 2Artikel 2, nr. 1)Artikel 2, nr. 2)Artikel 2, nr. 3)Artikel 2, nr. 4), første punktumArtikel 2, nr. 4), andet punktumArtikel 2, nr. 5)Artikel 3, stk. 1Artikel 3, stk. 2, litra a)Artikel 3, stk. 2, litra b)Artikel 3, stk. 2, litra c)Artikel 3, stk. 2, litra d)Artikel 3, stk. 2, litra e)Artikel 3, stk. 3Artikel 3, stk. 1, første ledArtikel 3, stk. 1, andet ledArtikel 3, stk. 1, tredje ledArtikel 3, stk. 1, fjerde ledArtikel 3, stk. 1, femte ledArtikel 3, stk. 2, første ledArtikel 3, stk. 2, andet led
Artikel 3 sammenholdt med artikel 2,nr. 8) og 9), og artikel 16, litra h)Artikel 1 sammenholdt med artikel 2,nr. 7)Artikel 2, nr. 1) og 2)Artikel 2, nr. 7)Artikel 2, nr. 1)Artikel 2, nr. 2)Artikel 2, nr. 7)——Artikel 3, stk. 4Artikel 3, stk. 3, litra e) og f)Artikel 3, stk. 3, litra j)
Artikel 3, stk. 3, litra d)Artikel 3, stk. 3, litra d)—Artikel 3, stk. 3, litra d)Artikel 3, stk. 3, litra l)Artikel 3, stk. 3, litra m)Artikel 3, stk. 3, litra e) og f)Artikel 6, stk. 3, og artikel 16, litra k),sammenholdt med artikel 2, nr. 13)Artikel 3, stk. 3, litra j)Artikel 3, stk. 3, litra f) (for leje afejendomme til boligformål), litra g)(for pakkerejser), litra h) (for timeshare·aftaler), litra k) (for personbefordringmed visse undtagelser) og artikel 16,litra l) (undtagelser fra fortrydelses·retten)Artikel 6, stk. 1, litra b), c) og h), ogartikel 7, stk. 1 og 2Artikel 6, stk. 1, litra a), og artikel 7,stk. 1Artikel 6, stk. 1Artikel 10Artikel 4, stk. 1, litra a)Artikel 4, stk. 1, litra b)Artikel 6, stk. 1, litra b) og c)Artikel 6, stk. 1, litra a)
Artikel 4, første punktumArtikel 4, andet punktumArtikel 4, tredje punktumArtikel 4, fjerde punktum
22.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 304/87
Direktiv 85/577/EØF
Direktiv 97/7/EF
Dette direktiv
Artikel 4, stk. 1, litra c)Artikel 4, stk. 1, litra d)Artikel 4, stk. 1, litra e)Artikel 4, stk. 1, litra f)Artikel 4, stk. 1, litra g)Artikel 4, stk. 1, litra h)Artikel 4, stk. 1, litra i)Artikel 4, stk. 2Artikel 4, stk. 3Artikel 5, stk. 1Artikel 5, stk. 2Artikel 6, stk. 1Artikel 6, stk. 2Artikel 6, stk. 3, først ledArtikel 6, stk. 3, andet ledArtikel 6, stk. 3, tredje ledArtikel 6, stk. 3, fjerde ledArtikel 6, stk. 3, femte ledArtikel 6, stk. 3, sjette ledArtikel 6, stk. 4Artikel 7, stk. 1Artikel 7, stk. 2Artikel 7, stk. 3Artikel 8Artikel 9Artikel 10
Artikel 6, stk. 1, litra e)Artikel 6, stk. 1, litra e)Artikel 6, stk. 1, litra g)Artikel 6, stk. 1, litra h)Artikel 6, stk. 1, litra f)—Artikel 6, stk. 1, litra o) og p)Artikel 6, stk. 1, sammenholdt medartikel 8, stk. 1, 2 og 4Artikel 8, stk. 5Artikel 8, stk. 7Artikel 3, stk. 3, litra m)Artikel 9, stk. 1 og 2, artikel 10,artikel 13, stk. 2, og artikel 14Artikel 13 og artikel 14, stk. 1, andetog tredje afsnitArtikel 16, litra a)Artikel 16, litra b)Artikel 16, litra c) og d)Artikel 16, litra i)Artikel 16, litra j)Artikel 3, stk. 3, litra c)Artikel 15Artikel 18, stk. 1, (for købsaftaler)Artikel 18, stk. 2, 3 og 4——Artikel 27—(se dog artikel2002/58/EF)Artikel 23, stk. 1Artikel 23, stk. 2Artikel 6, stk. 9, for bevisbyrdenvedrørende oplysningskrav forud forindgåelsen af aftalen; for resten: —Artikel 24, stk. 1—Artikel 25—Artikel 3, stk. 2Artikel 413idirektiv
Artikel 11, stk. 1Artikel 11, stk. 2Artikel 11, stk. 3, litra a)
Artikel 11, stk. 3, litra b)Artikel 11, stk. 4Artikel 12, stk. 1Artikel 12, stk. 2Artikel 13Artikel 14
L 304/88
DA
Den Europæiske Unions Tidende
22.11.2011
Direktiv 85/577/EØF
Direktiv 97/7/EF
Dette direktiv
Artikel 15, stk. 1Artikel 15, stk. 2Artikel 15, stk. 3Artikel 15, stk. 4Artikel 16Artikel 17Artikel 18Artikel 19Artikel 5, stk. 1Artikel 5, stk. 2Artikel 6Artikel 7Artikel 8
Artikel 28, stk. 1Artikel 28, stk. 1Artikel 28, stk. 1Artikel 30Artikel 26—Artikel 34Artikel 35Artikel 9 og 11Artikel 12Artikel 25Artikel 13, 14 og 15Artikel 4
Bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellemnationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivningom forbrugerbeskyttelse (»forordningen om forbrugerbeskyttelses·samarbejde«) (1)
Forstås som en henvisning til
Punkt 2 og 11(1) EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1.
Dette direktiv
