REU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 338: Redegørelse om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller administrativ beslutning for perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2012, fra justitsministeren

IndledningDen 26. juni 1998 vedtog Folketinget lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændin-geloven og straffeloven (Tidsubegrænset opholdstilladelse, asyl, familiesammenføring ogudvisning m.v.), der blandt andet indebar ændringer af udlændingelovens bestemmelserom udvisning ved dom eller ved administrativ beslutning. Loven trådte i kraft den 3. juli1998.Under Folketingets behandling af lovforslaget (lovforslag nr. L 59 fremsat den 16. april1998) tilkendegav daværende indenrigsminister den 15. juni 1998 ved besvarelsen afFolketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 99 af 4. juni 1998 følgende:"Jeg vil fremover afgive en årlig redegørelse til Folketingets Retsudvalg om,hvordan udvisningsreglerne fungerer i praksis på baggrund af oplysningerfra Rigspolitiet, anklagemyndigheden og Udlændingestyrelsen.Redegørelsen vil bl.a. indeholde statistiske oplysninger om antallet af ud-lændinge, der efter de forskellige bestemmelser i udlændingeloven er udvistved dom eller administrativt, antallet af udlændinge, der herefter er udrejst,antallet af udlændinge, der har fået ophævet et indrejseforbud, samt antalletaf udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse, og hvor indrejseforbuddetsom følge heraf er bortfaldet."Indenrigsministeriets kompetence i udvisningssager blev den 27. november 2001 overførttil Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Ved kongelig resolution af 3.oktober 2011 blev kompetencen overført til Justitsministeriet.Indenrigsministeren og ministeren for flygtninge, indvandrere og integration tidligere afgi-vet 7 redegørelser om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisningved dom eller administrativ beslutning for følgende perioder: 3. juli 1998 – 31. december1998 ved redegørelse af 26. juni 1999, for 1999 ved redegørelse af 30. august 2000, for2000 ved redegørelse af 12. april 2002, for 2001 og 2002 ved redegørelse af 14. maj2004, for 2003, 2004 og de første 3 kvartaler af 2005 ved redegørelse af 22. februar2006, for 4. kvartal af 2005, 2006 og 2007 ved redegørelse af 24. juni 2008 samt for 2008og 1. og 2. kvartal af 2009 ved redegørelse af 13. januar 2010.Nærværende redegørelse er den ottende redegørelse vedrørende anvendelsen af ud-lændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller ved administrativ beslutning.11.1Redegørelsens omfang og grundlagRedegørelsens omfang

Domme og administrative beslutninger, der er under anke, henholdsvis påklage, er ikkemedtaget i redegørelsen. Der må dog tages forbehold for, at der – i det omfang Udlæn-dingestyrelsen ikke har fået underretning fra anklagemyndigheden om, at en dom er an-ket – kan være medtaget enkelte domme afsagt i den pågældende periode, som reelt eranket. Endvidere må der tages forbehold for, at der i perioden er afsagt domme, sompolitikredsene ikke har orienteret Udlændingestyrelsen om. Oplysninger om sådannedomme indgår ikke i redegørelsen.Redegørelsen indeholder ikke oplysninger eller statistik om administrative udvisningerunder henvisning til statens sikkerhed efter udlændingelovens § 25, jf. § 45 b. Justitsmini-steren har den 10. april 2008 ved besvarelsen af spørgsmål nr. 532 (Alm. del) fra Folke-tingets Retsudvalg stillet den 1. april 2008 om antallet af personer, der på tidspunktet forspørgsmålets fremsættelse sad fængslet i danske fængsler mistænkt for terrorplaner,oplyst følgende:”De særlige hensyn, der må iagttages som følge af sådanne sagers følsom-me karakter, og som ligger til grund for den ordning, der er etableret i ud-lændingelovens § 45 b, stk. 1, taler efter regeringens opfattelse for, at der ik-ke offentligt gives oplysninger om disse sager, heller ikke i en besvarelse afet spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg.En sådan orientering sker i Folketingets udvalg vedrørende efterretningstje-nesterne.”Redegørelsen er begrænset til at omfatte afgørelser om udvisning ved dom eller admini-strativ beslutning, hvor det forhold, der begrunder udvisningen, er begået den 3. juli 1998eller senere.1.2Grundlaget for redegørelsen

Rigsadvokaten har ved meddelelse nr. 10/1998, punkt 2.6.1, foreskrevet en ordning,hvorefter politidirektøren sender alle domme i sager, hvor der har været nedlagt påstandom udvisning, til Udlændingestyrelsen til orientering. I meddelelsens punkt 2.8.4 og 2.9.5er det endvidere fastsat, at politidirektøren sender kopi af rettens kendelser vedrørendeudlændingelovens §§ 50 og 50 a om prøvelse af afgørelser om udvisning til Udlændinge-styrelsen. Denne ordning er videreført i uændret form ved Rigsadvokatens meddelelse nr.5/2006, punkt 2.6.1, 2.8.4 og 2.9.5. Ved meddelelse nr. 5/2006 er der i punkt 2.10.4.4sket en tilføjelse vedrørende udlændingelovens § 50 b. Rigsadvokaten har i Rigsadvoka-ten Informerer, nr. 19/2008, punkt 3, præciseret, at alle domme, hvor der har været ned-lagt påstand om udvisning eller betinget udvisning, efterfølgende skal indsendes til Ud-lændingestyrelsen, uanset om spørgsmålet om udvisning forinden har været forelagtUdlændingestyrelsen.Udlændingestyrelsen har udviklet en database vedrørende afgørelser om udvisning veddom, hvor det forhold, der begrunder udvisningen, er begået den 3. juli 1998 eller senere(herefter benævnt udvisningsdatabasen).

Udvisningsdatabasen er taget i brug således, at alle domme vedrørende udvisning afsagtden 1. januar 2000 eller senere, som Udlændingestyrelsen modtager fra politi og ankla-gemyndighed, indlægges i databasen. Endvidere indlægges alle kendelser afsagt i med-før af udlændingelovens §§ 50, 50 a og 50 b vedrørende ophævelse af udvisning for ud-lændinge, der er udvist ved dom afsagt den 1. januar 2000 eller senere.Oplysningerne i redegørelsen om antallet af personer, der er udvist eller betinget udvistved dom, samt oplysninger om domme, hvor tiltalte er frifundet for en påstand om udvis-ning eller betinget udvisning, er baseret på udtræk fra udvisningsdatabasen. Oplysningeri redegørelsen om kendelser afsagt i medfør af udlændingelovens §§ 50, 50 a og 50 bvedrørende ophævelse af udvisning, er baseret på udtræk fra udlændingeregistret.Oplysningerne i redegørelsen om afgørelser om udvisning ved administrativ beslutning erbaseret på udtræk fra udlændingeregistret samt udtræk fra det elektroniske sagsbehand-lingssystem EstherH, der er blevet benyttet siden den 1. januar 2011.Oplysningerne i redegørelsen om udsendelse af udviste udlændinge er baseret på ud-træk fra udlændingeregistret og EstherH samt de heri registrerede oplysninger om indbe-retninger fra Rigspolitiet til Udlændingestyrelsen om udrejsestatus.Oplysningerne i redegørelsen om meddelelse af opholdstilladelse til udviste udlændingeer baseret på udtræk fra udlændingeregistret og EstherH samt – i nødvendigt omfang –manuel opfølgning herpå.Der tages forbehold for opdateringsfejl i udlændingeregisteret, EstherH og udvisningsda-tabasen.22.1Redegørelsens væsentligste nøgletalUdvisning ved dom

Der henvises til afsnit 4.1 for en nærmere gennemgang af ovenstående.Af de i alt 1.197 personer, der i2009er udvist med indrejseforbud ved dom, er 1.060personer registreret udrejst af Danmark pr. 6. maj 2013. 47 personer er meddelt opholds-tilladelse, efter at de pågældende er udvist med indrejseforbud ved dom.Af de i alt 1.050 personer, der i2010er udvist med indrejseforbud ved dom, er 896 per-soner registreret udrejst af Danmark pr. 6. maj 2013. 5 personer er meddelt opholdstilla-delse, efter at de pågældende er udvist med indrejseforbud ved dom.Af de i alt 1.019 personer, der i2011er udvist med indrejseforbud ved dom, er 757 per-soner registreret udrejst af Danmark pr. 6. maj 2013. 9 personer er meddelt opholdstilla-delse, efter at de pågældende er udvist med indrejseforbud ved dom.Af de i alt 1.379 personer, der i2012er udvist med indrejseforbud ved dom, er 895 per-soner registreret udrejst af Danmark pr. 6. maj 2013. 16 personer er meddelt opholdstilla-delse, efter at de pågældende er udvist med indrejseforbud ved dom.Der henvises til afsnit 9 og 10 om udsendelse af udviste udlændinge og til afsnit 13 og 14om meddelelse af opholdstilladelse til udviste udlændinge.2.2Udvisning ved administrativ beslutning

Udlændingestyrelsen har i2010i alt truffet afgørelse om udvisning ved administrativ be-slutning vedrørende 865 personer, hvoraf der i 768 tilfælde ikke pr. 13. maj 2013 er sketpåklage.Integrationsministeriet har i samme periode truffet afgørelse om administrativ udvisningvedrørende 73 personer efter påklage af Udlændingestyrelsens afgørelse.Udlændingestyrelsen har i2011i alt truffet afgørelse om udvisning ved administrativ be-slutning vedrørende 1.031 personer, hvoraf der i 939 tilfælde ikke pr. 13. maj 2013 er sketpåklage.Integrationsministeriet/Justitsministeriet har i samme periode truffet afgørelse om admini-strativ udvisning vedrørende 38 personer efter påklage af Udlændingestyrelsens afgørel-se.Udlændingestyrelsen har i2012i alt truffet afgørelse om udvisning ved administrativ be-slutning vedrørende 1.371 personer, hvoraf der i 1.261 tilfælde ikke pr. 13. maj 2013 ersket påklage.Justitsministeriet har i samme periode truffet afgørelse om administrativ udvisning vedrø-rende 86 personer efter påklage af Udlændingestyrelsens afgørelse.Idet bemærkes, at udlændingelovens § 25 b blev opdelt i stk. 1 og 2 ved lov nr. 248 af 30.marts 2011, der trådte i kraft den 1. april 2011, fordeler antallet af personer, over forhvem Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om administrativ udvisning, sig som føl-ger på udlændingelovens enkelte bestemmelser:Bestemmelser iudlændingeloven§ 25 a, stk. 1, nr. 1(udvisning af udlæn-dinge med ophold iDanmark i mindreend de sidste 6måneder som følgeaf mindre alvorligberigelseskriminalitetmv.)§ 25 a, stk. 1, nr. 2(udvisning af udlæn-dinge med ophold iDanmark i mindreend de sidste 6måneder som følgeaf mindre alvorlignarkotikakriminalitet)§ 25 a, stk. 2, nr. 1(udvisning af udlæn-dinge med ophold iDanmark i mindreend de sidste 6måneder som følgeaf ulovligt opholdAntal personer i2009Antal personer i2010Antal personer i2011Antal personer i2012

hævet fra 1 til 2 år. Indrejseforbud, som Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet harmeddelt i forbindelse med udvisning ved administrativ beslutning efter udlændingelovens§§ 25 a og 25 b gælder således for 2 år, såfremt Udlændingestyrelsens afgørelse omadministrativ udvisning er truffet i perioden fra den 1. juli 2009 til den 31. december 2012.Ved lov nr. 248 af 30. marts 2011, der trådte i kraft den 1. april 2011, blev der indsat etnyt 4. pkt. i udlændingelovens § 32, stk. 4, hvorefter et indrejseforbud i forbindelse medudvisning efter § 25 b kan meddeles for 5 år, når udlændingen er tredjelandsstatsborgerog er indrejst i strid med et indrejseforbud, der tidligere er meddelt i forbindelse med ud-visning efter § 25 b. Der ses ikke at være eksempler på sager, hvor Udlændingestyrelseneller Justitsministeriet har meddelt indrejseforbud i 5 år efter denne bestemmelse.Indrejseforbud i forbindelse med administrativ udvisning efter udlændingelovens § 51(overførsel af strafforfølgning til et andet land) meddeles efter reglerne i udlændingelo-vens § 32, stk. 2 og 3.Af de i alt 476 personer, der i2009er udvist ved administrativ beslutning truffet af Ud-lændingestyrelsen og – efter påklage – af Integrationsministeriet, er 423 personer regi-streret udrejst af Danmark pr. 13. maj 2013. I alt 18 personer er meddelt forlængelse afen opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse i Danmark, efter at de pågældende erudvist ved administrativ beslutning.Af de i alt 865 personer, der i2010er udvist ved administrativ beslutning truffet af Ud-lændingestyrelsen og – efter påklage – af Integrationsministeriet, er 726 personer regi-streret udrejst af Danmark pr. 13. maj 2013. Der er i 12 tilfælde meddelt forlængelse af enopholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse i Danmark, efter at der er truffet afgørelseom udvisning ved administrativ beslutning.Af de i alt 1.031 personer, der i2011er udvist ved administrativ beslutning truffet af Ud-lændingestyrelsen og – efter påklage – af Integrationsministeriet/Justitsministeriet, er 708personer registreret udrejst af Danmark pr. 13. maj 2013. Der er i 18 tilfælde meddeltforlængelse af en opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse i Danmark, efter at der ertruffet afgørelse om udvisning ved administrativ beslutning.Af de i alt 1.379 personer, der i2012er udvist ved administrativ beslutning truffet af Ud-lændingestyrelsen og – efter påklage – af Justitsministeriet samt af Styrelsen for Fasthol-delse og Rekruttering, er 781 personer registreret udrejst af Danmark pr. 13. maj 2013.Der er i 14 tilfælde meddelt forlængelse af en opholdstilladelse eller en ny opholdstilladel-se i Danmark, efter at der er truffet afgørelse om udvisning ved administrativ beslutning.Der henvises til afsnit 9 og 10 om udsendelse af udviste udlændinge og til afsnit 13 og 14om meddelelse af opholdstilladelse til udviste udlændinge.

lændingen tidligere har fået en ubetinget frihedsstraf og nu idømmes mindst 1 års ubetin-get fængsel.Bestemmelserne i § 22, nr. 1-3, blev ændret ved lov nr. 486 af 12. juni 2009, der trådte ikraft den 1. juli 2009. Før denne lovændring gjaldt, at den pågældende idømtes ubetingetfængselsstraf af mindst 4 års varighed, idømtes fængselsstraf af mindst 2 års varighedfor flere strafbare forhold eller tidligere var blevet idømt ubetinget fængselsstraf og nuidømtes ubetinget fængselsstraf af mindst 2 års varighed.Efter udlændingelovens§ 23, nr. 2-4,kan en udlænding, der har haft lovligt ophold her ilandet i mere end 5 år, men mindre end 9 år, henholdsvis 8 år, udvises, hvis udlændingenidømmes ubetinget fængselsstraf af mindst 1 års varighed. Det samme gælder, hvis ud-lændingen idømmes mindst 6 måneders ubetinget fængsel for flere strafbare forhold,eller hvis udlændingen tidligere har fået en ubetinget frihedsstraf og nu idømmes mindst 6måneders ubetinget fængsel.Bestemmelserne i § 23, nr. 2-4, blev ændret ved lov nr. 486 af 12. juni 2009, der trådte ikraft den 1. juli 2009. Før denne lovændring gjaldt, at den pågældende idømtes ubetingetfængselsstraf af mindst 2 års varighed, idømtes fængselsstraf af mindst 1 års varighedfor flere strafbare forhold eller tidligere var blevet idømt ubetinget fængselsstraf og nuidømtes ubetinget fængselsstraf af mindst 1 års varighed.Efter udlændingelovens§ 24, nr. 2,kan andre udlændinge – det vil sige udlændinge, derikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år – udvises, hvis den på-gældende idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf.Udlændingelovens §§ 22-24 omfatter også tilfælde, hvor udlændingen i stedet for friheds-straf idømmes anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-hedsberøvelse (forvaring, anbringelse mv.).Efter udlændingelovens§ 25 ckan en udlænding med opholdstilladelse efter lovens § 9 f(religiøse forkyndere) uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde udvises, hvis udlændingener dømt for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelo-vens §§ 136, 140, 266, 266 a eller 266 b.Efter udlændingelovens§ 24 askal der ved en afgørelse om udvisning ved dom, navnligefter § 22, nr. 4-8, lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grundaf 1) grovheden af den begåede kriminalitet, 2) længden af den idømte frihedsstraf, 3)den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet, 4) tidli-gere domme for strafbart forhold, 5) at kriminaliteten er begået af flere i forening, eller 6)at kriminaliteten er særligt planlagt. Bestemmelsen i § 24 a, nr. 5, blev indsat ved lov nr.486 af 12. juni 2009, der trådte i kraft den 1. juli 2009. Bestemmelsen i § 24 a, nr. 6, blevindsat ved lov nr. 758 af 29. juni 2011, der trådte i kraft den 1. juli 2011.

En afgørelse om udvisning ved dom træffes i to led. Først vurderes det, om det kriminelleforhold kan begrunde udvisning efter reglerne herom, jf. ovenfor. Er det tilfældet, vurderesdet konkret, om der er forhold, der taler imod udvisning. Denne vurdering tager udgangs-punkt i udlændingelovens § 26.Det fremgår af udlændingelovens§ 26, stk. 1,at det ved en afgørelse om udvisning efter§§ 25 a-25 c altid skal vurderes, om udvisning må antages at virke særlig belastendenavnlig på grund af en række i bestemmelsen opremsede hensyn. Disse hensyn omfatterblandt andet udlændingens tilknytning til henholdsvis Danmark og hjemlandet samt ud-lændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold.Efter udlændingelovens§ 26, stk. 2,skal en udlænding udvises efter udlændingelovens§§ 22-24 og § 25, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forplig-telser.Bestemmelsen i § 26, stk. 2, betyder, at udlændinge, der idømmes frihedsstraf for begåetkriminalitet, udvises, og at udvisning kun kan undlades, hvis udvisning vil være i strid medDanmarks internationale forpligtelser.Det er op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisning vil være muliginden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. I den forbindelse er DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhørende tillægsprotokollersærlig relevant. FN's Torturkonvention, FN's Flygtningekonvention, FN's konvention omborgerlige og politiske rettigheder og FN's konvention om barnets rettigheder indeholderligeledes relevante bestemmelser på dette område.Endvidere gælder der særlige regler for EU-borgere som følge af retten til fri bevægelig-hed inden for EU.Udlændingelovens § 26 er ændret flere gange i perioden fra den 1. januar 2009 til den31. december 2012.For overtrædelser begået i perioden fra den 1. januar 2009 til den 30. juni 2011 skal der,jf. den dagældende bestemmelse i udlændingelovens § 26, stk. 1, ved afgørelsen omudvisning tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende, navn-lig på grund af de i bestemmelsen opremsede hensyn. Disse hensyn omfatter – som eftergældende ret – blandt andet udlændingens tilknytning til henholdsvis Danmark og hjem-landet samt udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold.Ved lov nr. 758 af 29. juni 2011, der trådte i kraft den 1. juli 2011, blev udlændingelovens§ 26 ændret, således at § 26, stk. 1, blev begrænset til at finde anvendelse i udvisnings-sager efter udlændingelovens §§ 25 a-25 c, mens det i § 26, stk. 2, blev fastsat, at enudlænding skal udvises efter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette med sikkerhed vil være istrid med Danmarks internationale forpligtelser.Ved lov nr. 569 af 18. juni 2012, der trådte i kraft den 1. juli 2012, udgik ”med sikkerhed”af udlændingelovens § 26, stk. 2. Det betyder, at udvisning – også i de sager, der vedrø-

rer forhold begået i perioden fra den 1. juli 2011 til den 30. juni 2012 – skal ske, medmin-dre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Af pkt. 5.2 i lovforslagnr. L 180 om ændring af udlændingeloven (Revision af reglerne om tidsubegrænset op-holdstilladelse, ændring af kravene til herboende udlændinge for opnåelse a ægtefælle-sammenføring, udvidelse af Flygtningenævnet, ændring af udvisningsreglerne og lang-tidsvisum til adoptivbørn), der blev fremsat den 26. april 2012, fremgår om ændringenbl.a. følgende:”Med forslaget ønsker regeringen at understrege, at det ene og alene er optil domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisning eller betin-get udvisning er mulig inden for rammerne af Danmarks internationale for-pligtelser.Der vil fortsat i alle sager om udvisning efter §§ 22-24 – dvs. i alle de tilfæl-de, hvor domstolene tager stilling til spørgsmålet om udvisning i forbindelsemed en straffedom, der indebærer frihedsstraf – skulle foretages en skærpetafvejning efter § 26, stk. 2, af, om der kan ske udvisning.Der er ikke tilsigtet nogen ændring af domstolenes praksis i sager om udvis-ning af kriminelle udlændinge. Personer, der kan udvises efter de gældenderegler, vil også fremover blive udvist. Den klare hovedregel i udvisningssa-ger, hvor udlændinge idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, vil såle-des fortsat være, at der skal ske udvisning. Udvisning kan kun undlades,hvis udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.”I det følgende vil der blive henvist til udlændingelovens § 26, selvom bestemmelsen erændret i den periode, udvisningsredegørelsen vedrører.Efter udlændingelovens§ 26 askal der ved afgørelse om udvisning endvidere tages sær-ligt hensyn til, om de omstændigheder, som kan begrunde udvisning, er en følge af, atudlændingen har været udsat for menneskehandel, og om dette forhold taler imod udvis-ning.Efter udlændingelovens§ 24 b, stk. 1, 1. pkt.,udvises en udlænding betinget, hvis derikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette være i strid medDanmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Dette gælder dogikke, hvis udlændingen er omfattet af udlændingelovens § 2 (EU-reglerne), jf. § 24 b, stk.1, 2. pkt.Bestemmelsen, der blev indført ved lov nr. 429 af 10. maj 2006 (med ikrafttræden den 1.juni 2006), er ændret ved lov nr. 758 af 29. juni 2011, der trådte i kraft den 1. juli 2011, oglov nr. 569 af 18. juni 2012, der trådte i kraft den 1. juli 2012.I det følgende vil der blive henvist til udlændingelovens § 24 b, selvom bestemmelsen erændret i den periode, udvisningsredegørelsen vedrører.

Som anført i afsnit 3.2 ovenfor kan en udlænding, der idømmes ubetinget frihedsstrafeller anden strafferetlig retsfølge for overtrædelse af en række særlige kriminalitetsfor-mer, udvises uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet og uanset længdenaf den idømte frihedsstraf, jf. udlændingelovens§ 22, nr. 4-8.Indtil ikrafttræden den 1. juli 2009 af udlændingelovens § 22, nr. 8, der blev indsat ved lovnr. 486 af 12. juni 2009, kunne der alene ske udvisning for besiddelse mv. af farlige vå-ben og eksplosivstoffer, i det omfang der skete domfældelse efter straffelovens § 192 a.Ved nævnte lovændring blev anvendelsesområdet for udvisning ved dom for besiddelsemv. af farlige våben og eksplosivstoffer udvidet til også at omfatte særligt opregnedebestemmelser i lov om våben og eksplosivstoffer og i bekendtgørelse om våben og am-munition mv.Herudover er antallet af straffelovsovertrædelser, der kan begrunde udvisning efter ud-lændingelovens § 22, nr. 6, blevet udvidet i perioden fra den 1. januar 2009 til den 31.december 2012 (nedenfor angivet med datoen for tilføjelsen).Efter lovens § 22, nr. 4-8, kan der – uanset varigheden af udlændingens ophold her ilandet og uanset længden af den idømte frihedsstraf – ske udvisning ved:---narkotikakriminalitet, jf. udlændingelovens § 22, nr. 4,menneskesmugling, jf. udlændingelovens § 22, nr. 5,særlig grov kriminalitet, jf. udlændingelovens § 22, nr. 6,- forbrydelser mod statens sikkerhed mv. (straffelovens kapitel 12 og 13),- vold mv. mod tjenestemand (straffelovens § 119, stk. 1 og 2, og pr. 1. august2010 tillige straffelovens § 119, stk. 3, 2. pkt., jf. 1. pkt.),- vidnetrusler (§ 123),- tilskyndelse til forbrydelse (§ 136)- brandstiftelse (straffelovens §§ 180 og 181),- sprængning mv. (§ 183, stk. 1 og 2),- fly- og skibskapring (§ 183 a),- trafikforstyrrelse (§ 184, stk. 1),- fare for andres liv eller sundhed ved forgiftning af drikkevand mv. (§ 186, stk. 1,og § 187, stk. 1),- driftsforstyrrelser (§ 193, stk. 1),- bigami (§ 208) (pr. 1. juli 2009),- forbrydelser mod kønssædeligheden, herunder incest og voldtægt (§ 210, stk. 1og 3, jf. stk. 1, § 215, § 216, § 222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og 222),- optagelse af børnepornografi (§ 230),- udbredelse af børnepornografi (§ 235),- manddrab (§ 237),- vold (§ 244) (pr. 1. juli 2009),- grov vold (§§ 245 og 246),- kvindelig omskæring (§ 245 a),

Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, medfører en afgørelse om udvisning, at udlændin-gens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på nymå indrejse og opholde sig her i landet. Der fastsættes således i forbindelse med afgø-relsen om udvisning et indrejseforbud. Indrejseforbuddet, der kan tidsbegrænses, regnesfra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. Indrejseforbud-det har gyldighed fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen.Udlændingelovens § 32, stk. 2, indeholder regler om fastsættelsen af varigheden af etindrejseforbud i forbindelse med afgørelser om udvisning ved dom. For perioden fra den1. januar 2009 til den 30. juni 2009 meddeltes indrejseforbud for henholdsvis 3, 5 eller 10år eller for bestandig afhængig af den idømte frihedsstrafs længde og karakter. Siden den1. juli 2009 er indrejseforbud meddelt for henholdsvis 4, 6 eller 12 år eller for bestandigafhængig af den idømte frihedsstrafs længde og karakter. Idømmes udlændingen enanden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,fastsættes indrejseforbuddets varighed ud fra en vurdering af, hvilken frihedsstraf denpågældende ellers ville være blevet idømt.For så vidt angår lovovertrædelser begået i perioden fra den 1. januar 2009 til 30. juni2009 følger det af den dagældende § 32, stk. 3, i udlændingeloven, at indrejseforbud iforbindelse med udvisning ved dom for de særlige kriminalitetsformer, der er omfattet afden udvidede adgang til udvisning efter lovens § 22, nr. 4-7, jf. afsnit 4.3 ovenfor, samtfor udlændinge med lovligt ophold her i landet i mindre end de seneste 6 måneder med-deles for mindst 5 år.

I perioden er der således samlet afsagt endelige domme vedrørende i alt 233 personer,der blev fundet skyldige i strafbart forhold, men hvor anklagemyndighedens påstand omudvisning ikke blev taget til følge.Domme vedrørende 189 personer er afsagt af byretterne. Domme vedrørende 42 perso-ner er afsagt af landsretterne. 2 domme er afsagt af Højesteret. For så vidt angår Høje-steretspraksis henvises der til afsnit 5.1 nedenfor.I ingen tilfælde, hvor der i 2009 var nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændin-gelovens § 22, nr. 1-3, er der sket frifindelse for udvisning.I 1 tilfælde, hvor der i 2010 var nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelo-vens § 22, nr. 1-3, er der sket frifindelse for udvisning. Dommen blev afsagt af byretten.I ingen tilfælde, hvor der i 2011 var nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændin-gelovens § 22, nr. 1-3, er der sket frifindelse for udvisning.I 5 tilfælde, hvor der i 2012 var nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelo-vens § 22, nr. 1-3, er der sket frifindelse for udvisning. I 4 tilfælde er dommene afsagt afbyretterne. I 1 tilfælde er dommen afsagt af landsretten (ankesag).I 3 tilfælde, hvor der i 2009 var nedlagt påstand om udvisning for narkotikakriminalitet imedfør af udlændingelovens § 22, nr. 4, skete der frifindelse for udvisning. I 2 tilfælde erdommene afsagt af byretterne. I 1 tilfælde er dommene afsagt af landsretten (ankesag).I ingen tilfælde, hvor der i 2010 var nedlagt påstand om udvisning for narkotikakriminaliteti medfør af udlændingelovens § 22, nr. 4, skete der frifindelse for udvisning.I 3 tilfælde, hvor der i 2011 var nedlagt påstand om udvisning for narkotikakriminalitet imedfør af udlændingelovens § 22, nr. 4, skete der frifindelse for udvisning. I disse tilfældeer dommene afsagt af landsretterne (ankesager).I ingen tilfælde, hvor der i 2012 var nedlagt påstand om udvisning for narkotikakriminaliteti medfør af udlændingelovens § 22, nr. 4, skete der frifindelse for udvisning.I ingen tilfælde, hvor der i 2009-2012 var nedlagt påstand om udvisning for menneske-smugling i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 5, skete der frifindelse for udvisning.I 18 tilfælde, hvor der i 2009 var nedlagt påstand om udvisning for særlig alvorlig krimina-litet i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6, skete der frifindelse for udvisning. I 15 til-fælde er dommene afsagt af byretterne. I 3 tilfælde er dommene afsagt af landsretterne(ankesager).I 17 tilfælde, hvor der i 2010 var nedlagt påstand om udvisning for særlig alvorlig krimina-litet i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6, skete der frifindelse for udvisning. I 13 til-

fælde er dommene afsagt af byretterne. I 4 tilfælde er dommene afsagt af landsretterne(ankesager).I 19 tilfælde, hvor der i 2011 var nedlagt påstand om udvisning for særlig alvorlig krimina-litet i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6, skete der frifindelse for udvisning. I 13 til-fælde er dommene afsagt af byretterne. I 6 tilfælde er dommene afsagt af landsretterne(ankesager).I 12 tilfælde, hvor der i 2012 var nedlagt påstand om udvisning for særlig alvorlig krimina-litet i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6, skete der frifindelse for udvisning. I 9 tilfæl-de er dommene afsagt af byretterne. I 2 tilfælde er dommene afsagt af landsretterne (an-kesag). I 1 tilfælde er dommen afsagt af Højesteret.I ingen tilfælde, hvor der i 2009-2012 var nedlagt påstand om udvisning for udøvelse aftvang til indgåelse af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 7, skete der frifin-delse for udvisning.I ingen tilfælde, hvor der i 2009 eller 2010 var nedlagt påstand om udvisning for overtræ-delse af våbenloven i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 8, skete der frifindelse forudvisning.I 2 tilfælde, hvor der i 2011 var nedlagt påstand om udvisning for overtrædelse af våben-loven i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 8, skete der frifindelse for udvisning. I 1tilfælde er dommen afsagt af byretterne. I 1 tilfælde er dommen afsagt af landsretten(ankesag).I ingen tilfælde, hvor der i 2012 var nedlagt påstand om udvisning for overtrædelse afvåbenloven i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 8, skete der frifindelse for udvisning.I ingen tilfælde, hvor der i 2009-2012 var nedlagt påstand om udvisning i medfør af ud-lændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3, er der sket frifindelse for udvisning.I ingen tilfælde, hvor der i 2009 var nedlagt påstand om udvisning for narkotikakriminaliteti medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, skete der frifindelse for udvisning.I 1 tilfælde, hvor der i 2010 var nedlagt påstand om udvisning for narkotikakriminalitet imedfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, skete der frifindelse for udvisning. Idette tilfælde er dommen afsagt af landsretten (ankesag).I 1 tilfælde, hvor der i 2011 var nedlagt påstand om udvisning for narkotikakriminalitet imedfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, skete der frifindelse for udvisning. Idette tilfælde er dommen afsagt af byretten.I ingen tilfælde, hvor der i 2012 var nedlagt påstand om udvisning for narkotikakriminaliteti medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, skete der frifindelse for udvisning.

I ingen tilfælde, hvor der i 2009-2012 var nedlagt påstand om udvisning for menneske-smugling i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 5, skete der frifindelse forudvisning.I 10 tilfælde, hvor der i 2009 var nedlagt påstand om udvisning for særlig alvorlig krimina-litet i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, skete der frifindelse for ud-visning. I disse tilfælde er dommene afsagt af byretterne.I 8 tilfælde, hvor der i 2010 var nedlagt påstand om udvisning for særlig alvorlig kriminali-tet i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, skete der frifindelse for udvis-ning. I 5 tilfælde er dommene afsagt af byretterne. I 3 tilfælde er dommene afsagt aflandsretterne (ankesager).I 10 tilfælde, hvor der i 2011 var nedlagt påstand om udvisning for særlig alvorlig krimina-litet i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, skete der frifindelse for ud-visning. I disse tilfælde er dommene afsagt af byretterne.I 6 tilfælde, hvor der i 2012 var nedlagt påstand om udvisning for særlig alvorlig kriminali-tet i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, skete der frifindelse for udvis-ning. I 5 af disse tilfælde er dommene afsagt af byretterne. I 1 tilfælde er dommen afsagtaf landsretten (ankesag).I ingen tilfælde, hvor der i 2009-2012 var nedlagt påstand om udvisning for udøvelse aftvang til indgåelse af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 7,skete der frifindelse for udvisning.I ingen tilfælde, hvor der i 2009 eller 2010 var nedlagt påstand om udvisning for overtræ-delse af våbenloven i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 8, skete derfrifindelse for udvisning.I 2 tilfælde, hvor der i 2011 var nedlagt påstand om udvisning for overtrædelse af våben-loven i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 8, skete der frifindelse forudvisning. I 1 tilfælde blev dommen afsagt af byretten. I 1 tilfælde er dommen afsagt aflandsretten (ankesag).I ingen tilfælde, hvor der i 2012 var nedlagt påstand om udvisning for overtrædelse afvåbenloven i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 8, skete der frifindelsefor udvisning.I ingen tilfælde, hvor der i 2009-2012 var nedlagt påstand om udvisning i medfør af ud-lændingelovens § 23, nr. 2-4, er der sket frifindelse for udvisning.I ingen tilfælde, hvor der i 2009-2012 var nedlagt påstand om udvisning i medfør af ud-lændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3, er der sket frifindelse for udvisning.

I 1 tilfælde, hvor der i 2009 var nedlagt påstand om udvisning for narkotikakriminalitet imedfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, skete der frifindelse for udvisning. Idette tilfælde er dommen afsagt af byretten.I ingen tilfælde, hvor der i 2010 eller 2011 var nedlagt påstand om udvisning for narkoti-kakriminalitet i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, skete der frifindelsefor udvisning.I 2 tilfælde, hvor der i 2012 var nedlagt påstand om udvisning for narkotikakriminalitet imedfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, skete der frifindelse for udvisning. Idisse tilfælde er dommene afsagt af byretten.I ingen tilfælde, hvor der i 2009, 2010, 2011 eller 2012 var nedlagt påstand om udvisningfor menneskesmugling i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 5, skete derfrifindelse for udvisning.I 8 tilfælde, hvor der i 2009 var nedlagt påstand om udvisning for særlig alvorlig kriminali-tet i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, skete der frifindelse for udvis-ning. I 6 tilfælde er dommene afsagt af byretterne. I 2 tilfælde er dommene afsagt aflandsretten (ankesager).I 12 tilfælde, hvor der i 2010 var nedlagt påstand om udvisning for særlig alvorlig krimina-litet i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, skete der frifindelse for ud-visning. I 11 tilfælde er dommene afsagt af byretterne. I 1 tilfælde er dommen afsagt aflandsretten (ankesag).I 13 tilfælde, hvor der i 2011 var nedlagt påstand om udvisning for særlig alvorlig krimina-litet i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, skete der frifindelse for ud-visning. I 9 tilfælde er dommene afsagt af byretterne. I 4 tilfælde er dommene afsagt aflandsretterne (ankesager).I 9 tilfælde, hvor der i 2012 var nedlagt påstand om udvisning for særlig alvorlig kriminali-tet i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, skete der frifindelse for udvis-ning. I disse tilfælde er dommene afsagt af byretterne.I ingen tilfælde, hvor der i 2009-2012 var nedlagt påstand om udvisning for udøvelse aftvang til indgåelse af ægteskab i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 7,skete der frifindelse for udvisning.I 1 tilfælde, hvor der i 2009 var nedlagt påstand om udvisning for overtrædelse af våben-loven i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 8, skete der frifindelse forudvisning. I dette tilfælde er dommen afsagt af byretten.I ingen tilfælde, hvor der i 2010 var nedlagt påstand om udvisning for overtrædelse afvåbenloven i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 8, skete der frifindelsefor udvisning.

I 1 tilfælde, hvor der i 2011 var nedlagt påstand om udvisning for overtrædelse af våben-loven i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 8, skete der frifindelse forudvisning. I dette tilfælde er dommen afsagt af byretten.I 2 tilfælde, hvor der i 2012 var nedlagt påstand om udvisning for overtrædelse af våben-loven i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 8, skete der frifindelse forudvisning. I 1 tilfælde er dommen afsagt af byretten. I 1 tilfælde af dommen afsagt aflandsretten (ankesag).I 25 tilfælde, hvor der i 2009 var nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelo-vens § 24, nr. 2, skete der frifindelse for udvisning. I 22 tilfælde er dommene afsagt afbyretterne. I 3 tilfælde er dommene afsagt af landsretterne (ankesager).I 11 tilfælde, hvor der i 2010 var nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelo-vens § 24, nr. 2, skete der frifindelse for udvisning. I 8 tilfælde er dommene afsagt af by-retterne. I 3 tilfælde er dommene afsagt af landsretten (ankesager).I 21 tilfælde, hvor der i 2011 var nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelo-vens § 24, nr. 2, skete der frifindelse for udvisning. I 18 tilfælde er dommene afsagt afbyretterne. I 3 tilfælde er dommene afsagt af landsretterne (ankesager).I 9 tilfælde, hvor der i 2012 var nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelo-vens § 24, nr. 2, skete der frifindelse for udvisning. I 7 tilfælde er dommene afsagt af by-retterne. I 1 tilfælde er dommen afsagt af landsretten (ankesag). I 1 tilfælde er dommenafsagt af Højesteret.4.3Domme, der frifinder for påstanden om betinget udvisning

I enkelte sager har spørgsmålet om udvisning været indbragt for Højesteret, idet Proces-bevillingsnævnet har meddelt tilladelse til, at sagerne kunne indbringes for Højesteretsom tredje instans. Spørgsmålet om udvisning har tillige i en række sager været indbragtfor Højesteret, hvor Højesteret har afsagt dom som anden instans.I det følgende er gengivet referater af Højesterets domme afsagt i 2009-2012 vedrørendestrafbart forhold begået den 3. juli 1998 og senere.Dommene har alle været refereret i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR).5.12011:Udlændingelovens §§ 50 og 50 a (sag om ophævelse af udvisning)UfR.2012.439HA, der i 2000 var straffet for røveriforsøg og overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1,blev i 2006 idømt behandling på retspsykiatrisk afdeling efter straffelovens § 68 for over-trædelse af straffelovens § 114, stk. 3, jf. stk. 1, og § 119, stk. 1 (forholdene, som varbegået i 2005, drejede sig om henholdsvis en trusselsmail sendt til partiet Venstre og voldmod en sygeplejerske under behandlingen af A).Byretten traf i december 2009 afgørelse om ophævelse af udvisningen, mens landsrettenopretholdt bestemmelsen om udvisning. Højesteret tiltrådte, at der ikke var indtrådt så-danne væsentlige ændringer i A's forhold, at der var grundlag for at ophæve udvisningeni medfør af udlændingelovens § 50. At det for Højesteret kunne lægges til grund, at A varstatsløs fra det tidligere Sovjet, kunne ikke føre til et andet resultat. Efter de foreliggendelægelige oplysninger lagde Højesteret til grund, at A til stadighed havde behov for be-handling med antipsykotisk medicin og intensiv opfølgning for at undgå tiltagende psyko-tiske symptomer med deraf følgende risiko for ny kriminalitet, herunder personfarlig. Derforelå endvidere ikke nærmere oplysninger om, til hvilket land A i givet fald skulle udsen-des, og om behandlingsmulighederne dér. På denne baggrund - og under hensyn til kri-minalitetens karakter og den tid, der var forløbet, siden forholdene blev begået - fandtHøjesteret, at A's helbredsmæssige forhold talte afgørende imod udsendelse, jf. udlæn-dingelovens § 50 a, stk. 2. Højesteret stadfæstede herefter byrettens kendelse.2012:Vold, ulovlig tvang, vidnetrusler og truslerUfR.2012.1119HVed landsrettens dom var det lagt til grund, at T mange gange i en lang periode frem tilanholdelsen i juni 2010 havde slået sine tre drenge, født i 1991, 1994 og 1996, med fladhånd i ansigtet og på kroppen, revet dem i ørerne og i nakken, skubbet hårdt til dem ogrevet dem ned af en stol, i nogle tilfælde slået dem med knyttet hånd på kroppen og iansigtet og med bælte på kroppen, som afstraffelse givet dem peber i munden og i fleretilfælde tvunget den ældste dreng til at sidde med knæene oven på hænderne på et flise-gulv med voldsomme smerter til følge. Volden havde generelt ikke givet anledning til an-det end røde mærker og rifter. Landsretten havde ikke angivet periodens længde, menFrifindelse for påstand om udvisning

den måtte antages at have været på i hvert fald 10 år og havde således omfattet største-delen af drengenes opvækst. Der havde været længere perioder uden vold, men volds-udøvelsen havde været fast tilbagevendende i hele perioden. Højesteret fastslog, at selvom voldsforholdene isoleret set var omfattet af straffelovens § 244, havde der foreliggetmishandling, jf. § 245, stk. 1. Den begåede mishandling og tvang, jf. § 260, stk. 1, nr. 1,omfattede en række ensartede og kontinuerlige handlinger med en sådan indre sam-menhæng, at de måtte anses for en fortsat forbrydelse, med den virkning at ingen del afovertrædelserne var forældet. T var desuden fundet skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 123 begået mod den ældste dreng bl.a. i form af grove trusler, hvis han anmeldtevolden til politiet. Endelig var T fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 ved iflere tilfælde at have truet sin ægtefælle, H, med at dræbe hende. T var ikke tidligerestraffet. Højesteret fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 3 måneder. T, der var portugisiskstatsborger, var i 1991 blevet gift med H, der var dansk statsborger, men de var blevetskilt under sagen. T havde i 1996 fået permanent opholdstilladelse. Højesteret fandt, atudvisning ikke var bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed og derforville være i strid med EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a. T blev allerede afdenne grund frifundet for udvisning.DokumentfalskUfR.2012.1670HT, der var afghansk statsborger, indrejste i september 2009 som 17-årig i Danmark fraGrækenland. Ved indrejsen foreviste T et falsk bulgarsk identitetskort. T søgte asyl ogblev efterfølgende meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens §7, stk. 2. T blev i byret og landsret idømt fængsel for dokumentfalsk, jf. straffelovens §171, og udvist. For Højesteret påstod T frifindelse, subsidiært strafbortfald og mere sub-sidiært formildelse. Højesteret fandt, at den særlige beskyttelse mod straf, som gælderefter artikel 31, stk. 1, i FN's flygtningekonvention, ikke omfatter personer, der ikke erflygtninge i konventionens forstand. Højesteret fastslog, at udlændingelovens § 7, stk. 1,omfatter personer, som er flygtninge i konventionens forstand, mens § 7, stk. 2, omfatterpersoner, der er beskyttet på andet grundlag. Spørgsmålet om, hvorvidt en person harkrav på opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, afgøres efter udlændingelovenendeligt af udlændingemyndighederne, og udlændingemyndighedernes vurdering, hvor-efter T var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, skulle derfor lægges til grund. Daheller ikke nødretlige betragtninger kunne medføre frifindelse, fandt Højesteret, at T ikkekunne frifindes for straf. Højesteret fandt imidlertid, at der forelå sådanne særlige forholdog formildende omstændigheder, at straffen burde bortfalde i medfør af straffelovens §83. Efter parternes samstemmende påstande herom blev T frifundet for udvisning.Udlændingelovens § 50 (sag om ophævelse af udvisning)UfR.2012.1776HDen etiopiske statsborger A, som i 1994 var meddelt opholdstilladelse i Danmark somkvoteflygtning, var ved dom af 8. juni 2006 straffet med fængsel i 2 år for forsøg på røveriog overtrædelse af våbenloven. A blev udvist af Danmark med indrejseforbud i 10 år.Flygtningenævnet traf i juni 2007 afgørelse om, at A ikke for tiden kunne udsendestvangsmæssigt til Etiopien eller til et land, hvor A ikke var beskyttet mod videresendelsetil Etiopien, jf. udlændingelovens § 31, stk. 2. A havde siden sin prøveløsladelse i juni2007 haft »tålt ophold« i Danmark. Udsendelsesbestræbelserne var sat i bero, og udsen-delse kunne ikke ske foreløbig. A fik i juli 2007 et barn, B, med sin tidligere ægtefælle, H.B og H var danske statsborgere. A havde genoptaget samlivet med H og opholdt sig hoshende, i den udstrækning det var foreneligt med det »tålte ophold«. B var i maj 2011 ud-sat for en alvorlig trafikulykke, og hendes prognose var ikke afklaret. Højesteret fandt pådenne baggrund, at der siden afgørelsen om udvisning i 2006 var indtrådt så væsentligeændringer i A's forhold, at udvisningen burde ophæves i medfør af udlændingelovens §50.

DrabsforsøgUfR.2009.1143HDen nu 62-årige tyrkiske statsborger T, der blev fundet sindssyg i gerningsøjeblikket, blevi byretten fundet skyldig i forsøg på at dræbe sin datter, D, og dennes kæreste og dømt tilanbringelse på psykiatrisk afdeling. Handlingerne blev begået, fordi T var utilfreds med, atD, der var dansk statsborger, havde ladet sig skille fra sin tyrkiske fætter, som hun havdeindgået et arrangeret ægteskab med, og nu ønskede at gifte sig med en herboende tyr-kisk mand. T, der var født og opvokset i Tyrkiet, havde opholdt sig i Danmark i 37 år. Hanhavde været fast tilknyttet det danske arbejdsmarked fra 1970 til ca. 2004, hvorefter hanaf psykiske årsager fik tilkendt førtidspension. Han havde 4 børn i Danmark, som hanefter det oplyste ikke havde særlig kontakt med. Derudover havde han en herboendebror, som han så af og til. Gennem de sidste 13 år havde han haft en dansk kæreste.Han havde 6 søskende i Tyrkiet, hvor også hans ægtefælle, som han ikke havde set i enårrække, og 2 andre af hans børn opholdt sig. Ved byrettens dom blev T udvist for be-standig. Afgørelsen om udvisning blev anket til landsretten, der stadfæstede dommen.Under hensyn til kriminalitetens alvorlige karakter og grovhed tiltrådte Højesteret, at der -uanset længden af T's ophold i Danmark - ikke forelå omstændigheder, der talte afgøren-de imod udvisning, og Højesteret stadfæstede dommen.Menneskehandel og frihedsberøvelseUfR.2009.1439HEn nu 56-årig mand, T, der i 2005 var blevet idømt betinget fængsel i 9 måneder formenneskehandel, blev ved byretten og landsretten fundet skyldig i tre forhold af menne-skehandel ved i forening med en medtiltalt at have rekrutteret tjekkiske kvinder til prostitu-tion i København og formået dem til at betale sig de beløb, de tjente herved. Desudenblev T og den medtiltalte fundet skyldige dels i rufferi, dels i frihedsberøvelse, ved i for-ening med andre medgerningsmænd at have berøvet en kvinde hendes frihed i knap etdøgn. T, der havde opholdt sig i Danmark i 18-19 år og nu var førtidspensioneret, blevved byrettens dom udvist betinget, men blev ved landsrettens dom, der stadfæstedestraffen, udvist for 10 år. Højesteret fandt, at strafansvaret for overtrædelse af rufferibe-stemmelsen i straffelovens § 228, stk. 1, nr. 2, var blevet absorberet af strafansvaret forovertrædelsen af bestemmelsen om menneskehandel i straffelovens § 262 a, stk. 1, ogfrifandt derfor T for rufferiforholdet. Med denne ændring stadfæstede Højesteret landsret-tens dom for så vidt angår straffen, men udviste T for bestandig.Vold med døden til følgeUfR.2009.2687HT, der var født i 1985, blev i landsretten fundet skyldig i legemsangreb af særlig rå, brutaleller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder efter straffelovens §246, jf. § 245, stk. 1, ved i 2006 i forening med flere uidentificerede personer at havetildelt en ung mand flere slag eller spark i hovedet og på kroppen, hvorved den pågæl-dende tilføjedes så svære kranielæsioner, at han afgik ved døden. T, der fandtes omfattetaf straffelovens § 16, stk. 2, blev i landsretten i overensstemmelse med en anbefaling fraRetslægerådet dømt til anbringelse i sikret afdeling for personer med vidtgående psykiskehandicap. Endvidere blev T udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. ForHøjesteret påstod T frifindelse for påstanden om udvisning, mens anklagemyndighedenpåstod stadfæstelse med den ændring, at T skulle anbringes i psykiatrisk afdeling. T var

kommet til Danmark fra Tyrkiet som 6-årig. Han havde haft sin skolegang i Danmark oghavde sin nærmeste familie, der bestod af mor og fire søskende, i Danmark. Han var ugiftog havde ingen børn. Han modtog førtidspension og var ikke integreret i det danske sam-fund i øvrigt. Han talte kurdisk og havde under sin opvækst i Danmark været i Tyrkiet 5-10 gange af 2 måneders varighed for at besøge familie. Han havde senest været i Tyrkieti 2001. Hans mor ejede en ejendom i Tyrkiet. Højesteret fandt i overensstemmelse meden fornyet anbefaling fra Retslægerådet, at foranstaltningen i medfør af straffelovens § 68burde ændres, således at T skulle anbringes i psykiatrisk afdeling. Der fastsattes ingenlængstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2. Under hensyn til forbrydel-sens karakter og grovhed fandt Højesteret, at der ikke forelå forhold, som afgørende taltemod udvisning, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, og at udvisning ikke ville være i stridmed Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Dissens for at undladeudvisning.Hjemmerøverier, vold og tyveriUfR.2009.1410HT1-T4 blev fundet skyldige i 4 forhold af hjemmerøveri, hvorunder der for to af forholde-nes vedkommende blev begået § 245-vold, og i tyveri mv. Under et af røverierne blev deranvendt omfattende vold med bl.a. kraftige slag og kast med genstande mod forurettedeshoved, ligesom forurettede blev tildelt flere knivstik i lår og fod, hvorved han bl.a. pådrogsig blødning i hjernevævet og brud på kindbenet. T1-T3 var tidligere straffet for bl.a. voldog røveri, og de nu pådømte forhold blev begået forholdsvis kort tid efter, at de var blevetløsladt efter afsoning af de tidligere domme, for T2's vedkommende med en reststraf på137 dage. T4, der tidligere var straffet for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 266, deltogalene i det særligt voldelige røveri. Landsretten fastsatte straffen for T1 og T3 til fængsel i6 år, for T2 til fængsel i 6 år og 6 måneder og for T4 til fængsel i 3 år. Under henvisning tilantallet og karakteren af røverierne og grovheden af volden i det ene af forholdene samttil de tiltaltes tidligere kriminalitet forhøjede Højesteret straffen for T1 og T3 til fængsel i 8år, straffen for T2 til fængsel i 8 år og 6 måneder og straffen for T4 til fængsel i 4 år. T1,der på gerningstidspunktet var 22 år, og T2, der på gerningstidspunktet var 20 år, varsomaliske statsborgere. De var kommet til Danmark i henholdsvis 1995 og 1990. Beggeblev udvist for bestandig.TyveriUfR.2010.250HByretten fandt de to EU-borgere T1 og T2 skyldige i tyveri ved i et supermarked at stjæleen ældre kvindes taske med indhold, mens de afledte hendes opmærksomhed, samt i tolignende forsøg på tyveri. T1 og T2 blev straffet med fængsel i 60 dage, og begge blevudvist med indrejseforbud i 5 år. Landsretten stadfæstede dommen. For Højesteret angiksagen alene spørgsmålet om udvisning. T1 og T2 anførte, at EU-borgere kun kan udvisesmed henvisning til direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet), og at en beslutning heromudelukkende kan begrundes i vedkommendes personlige adfærd, der ifølge direktivetsartikel 27 skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører engrundlæggende samfundsinteresse. Højesteret tiltrådte, at betingelserne efter udlændin-gelovens § 24, nr. 2, jf. § 26, stk. 1, for at udvise T1 og T2 var opfyldt. Spørgsmålet varherefter, om udvisning ville være forenelig med opholdsdirektivet. Højesteret bemærkede,at T1 og T2 var idømt ubetinget fængselsstraf for efter forudgående aftale og i forening athave begået tricktyveri af en taske og forsøg herpå. Højesteret tiltrådte, at T1 og T2'skriminalitet var udtryk for en adfærd, som udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkeligalvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivetsartikel 27, stk. 2, 2. led. Da T1 og T2 ikke havde nogen tilknytning til Danmark, kunneudvisning med indrejseforbud i 5 år ikke anses for stridende mod proportionalitetsprincip-pet i opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28, stk. 1. Høje-steret stadfæstede derfor dommen.

2010:VoldtægtUfR.2010.1988H4 mænd, T1-T4, blev fundet skyldige i voldtægt ved i forening og efter forudgående aftaleat have tiltvunget sig samleje og anden kønslig omgang end samleje med en 14-arigpige, som de havde mødt på en markedsplads, og som de havde ført ca. 500 meter til ettennisanlæg, hvor de havde presset hende ned på en træbom og fastholdt hende undervoldtægten. T1, T2 og T4, der på gerningstidspunktet var 19 år, 21 år og 18 år, blev vedbyret og landsret idømt fængsel i 2 år og 9 måneder, mens T3, der på gerningstidspunk-tet var 16 år, blev idømt fængsel i 2 år og 6 måneder. Højesteret forhøjede straffen for T3til fængsel i 3 år og straffen for de øvrige tiltalte til fængsel i 3 år og 6 måneder. Højeste-ret udtalte herved, at der var tale om voldtægt begået af de fire tiltalte i forening mod en14-årig pige, og at straffen i et sådant tilfælde som udgangspunkt måtte fastsættes tilfængsel i 3 år og 6 måneder. Der forelå ikke omstændigheder, der kunne begrunde, atdette udgangspunkt blev fraveget (dissens). Alle de tiltalte, der var irakiske statsborgereog havde opholdt sig i Danmark mellem 3 og 6 år, blev udvist for bestandig.2011:Euforiserende stofferUfR.2012.225HTre udenlandske statsborgere var dømt for bl.a. grov narkotikakriminalitet efter straffelo-vens § 191. T1, en 20-årig armensk statsborger, var i landsretten idømt fængsel i 4 år og6 måneder og var udvist betinget med en prøvetid på 2 år. Højesteret fandt ikke grundlagfor udvisning af T1, der var kommet til Danmark som 8-årig i 1999, som har familie her ilandet, og som har gået i skole her, men som har en begrænset tilknytning til Armenien.Højesteret tiltrådte landsrettens bestemmelse om betinget udvisning med en prøvetid på2 år. T2, en 21-årig bosnisk statsborger, var idømt fængsel i 3 år og 6 måneder og var ilandsretten frifundet for anklagemyndighedens påstand om udvisning. Højesteret fandtheller ikke grundlag for udvisning af T2, der var kommet til Danmark som 3-årig i 1993.Han har familie her i landet, har gået i skole her og har en begrænset tilknytning til Bosni-en. Højesteret fandt dog under hensyn til kriminalitetens alvor, at T2 burde advares veden betinget udvisning mod at begå ny kriminalitet og bestemte derfor, at T2 skal udvisesbetinget. T3, en 41-årig statsløs palæstinenser født i Libanon, var i landsretten idømt 6års fængsel samt betinget udvisning. Han var indrejst i Danmark som 23-årig i 1993. Haner gift med en dansk statsborger, der stammer fra Libanon, og som er indrejst i Danmarksom barn, og de har otte børn, der ligeledes er danske statsborgere. Højesteret udtalte,at T3 har haft en central og ledende rolle i udøvelsen af vedvarende, organiseret og grovnarkotikakriminalitet, og fandt derfor, at T3 uanset hensynet til hans ægtefælle og børnher i landet skal udvises af Danmark for bestandig.Ulovligt ophold, ulovligt arbejde samt personelfalskUfR.2011.2014HT, der var ghanesisk statsborger og havde indgået ægteskab med en i Danmark boendepolsk kvinde, K, ved en vielse i Ghana uden T's tilstedeværelse, var ved byret og landsretfundet skyldig i ulovligt ophold, ulovligt arbejde samt anvendelse af en anden persons id-kort. Landsretten havde nedsat den ved byretten idømte straf på 60 dages ubetingetfængsel til 40 dages ubetinget fængsel. I såvel byret som landsret var T blevet udvist afDanmark med indrejseforbud i 6 år. For Højesteret nedlagde T påstand om frifindelse forudvisning og i øvrigt stadfæstelse, mens anklagemyndigheden påstod skærpelse af straf-

fen og i øvrigt stadfæstelse. Højesteret fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for atskærpe den fastsatte straf. Højesteret udtalte, at uanset om ægteskabet mellem T og Kanerkendtes som gyldigt, var hverken udlændingelovens § 26, stk. 1, EMRK artikel 8 ellerreglerne i direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet) til hinder for, at T blev udvist med ind-rejseforbud i 6 år. Højesteret lagde herved vægt på, at T's kriminalitet var af en art, somtalte for, at T skulle udvises, og at den adfærd, der var kommet til udtryk gennem hanskriminalitet, udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte engrundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. led. Endvi-dere lagde Højesteret vægt på, at udvisning med indrejseforbud i 6 år ikke kunne ansesfor at være uproportional, jf. herved direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, og artikel 28, stk.1. T's tilknytning til det danske samfund, herunder arbejdsmarkedet, var etableret på ulov-ligt grundlag og byggede på dokumenter, som vedrørte en anden person. T og K havdeendvidere ikke boet sammen, da T blev anholdt, og K måtte i hvert fald fra tidspunktet forvielsen i Ghana have været bekendt med, at T opholdt sig og arbejdede ulovligt i Dan-mark under en anden persons identitet. Højesteret, der ikke fandt anledning til at tagestilling til spørgsmålet om gyldigheden af ægteskabet, stadfæstede herefter landsrettensdom.Udlændingelovens § 50 a(sag om ophævelse af udvisning)UfR.2011.2358HA, der var iransk statsborger, var i 2001 dømt til anbringelse på hospital for sindslidendefor drab og usømmelig omgang med lig og udvist af Danmark for bestandig. I 2007 blevforanstaltningen ændret til behandling på psykiatrisk hospital, og i 2008 blev A udskrevettil egen bolig. Byretten afslog ved kendelser af 22. januar 2010 A's anmodning om ophæ-velse af den idømte foranstaltning og A's anmodning om ophævelse af udvisningen.Kendelserne blev af A kæret til landsretten, der stadfæstede byrettens afgørelser. A kun-ne efterudlændingelovens § 31ikke aktuelt udsendes til Iran, og den 10. november 2010afslog Flygtningenævnet at meddele A opholdstilladelse i Danmark på grund af alvoren afden begåede kriminalitet. A kærede kendelsen om ikke at ophæve udvisningen til Høje-steret, idet han anførte bl.a., at en udsendelse af ham til Iran vil medføre afbrydelse afhans psykiatriske behandling, og at hans helbredstilstand taler afgørende mod udsendel-se, jf. udlændingelovens § 50 a, stk. 2. Højesteret udtalte, at A befinder sig i Danmark påtålt ophold, og at der efter det oplyste ikke kan forventes ændringer i udsendelsesmulig-hederne i forhold til Iran inden for en overskuelig fremtid. Under disse omstændighederhar A, hvis iværksættelse af udvisningen senere bliver aktuel, krav på en fornyet prøvelseefter udlændingelovens § 50 af, om udvisningen skal ophæves. A's aktuelle helbreds-mæssige forhold og de aktuelle muligheder for behandling i Iran kan derfor ikke tillæggesafgørende betydning ved den prøvelse, der på nuværende tidspunkt skal foretages efterudlændingelovens § 50 a, stk. 2, men må indgå i den vurdering, som i givet fald til sin tidskal foretages efter § 50. Efter det anførte taler A's helbredsmæssige tilstand ikke pånuværende tidspunkt afgørende mod opretholdelse af udvisningen.2012:Euforiserende stofferUfR.2013.525HT, der var norsk statsborger, var dømt for overtrædelse af lov om euforiserende stofferved at have indført 25 kg khat fra England til Danmark med henblik på videreoverdragel-se. Ankesagen for landsretten var gennemført, uden at T havde været til stede. Højeste-ret udtalte, at T var blevet underrettet om hovedforhandlingen i landsretten med alminde-ligt brev sendt til den adresse, som T havde oplyst i forbindelse med domsafsigelsen ibyretten. Meddelelsen om anke var derfor behørig. Det var heller ikke en fejl, at landsret-ten i sine præmisser inddrog oplysninger, der stammede fra rapporten om anholdelse afT. T's påstand om hjemvisning blev herefter ikke taget til følge. Højesteret tiltrådte endvi-

dere, at straffen var fastsat til 14 dages fængsel. Endelig fandt Højesteret, at betingel-serne for at udvise T var opfyldt. Højesteret lagde vægt på T's begrænsede tilknytning tilDanmark, hvor han havde en 4-årig søn, som han ikke havde besøgt det sidste år, påkriminalitetens karakter og på, at T tidligere var straffet for lignende kriminalitet i Norge.Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom.Ulovligt ophold og dokumentfalskUfR.2012.3399HDen 32-årige irakiske statsborger T var idømt 50 dages fængsel for overtrædelse af ud-lændingelovens § 59, stk. 1, nr. 2, om ulovligt ophold og for to forhold af dokumentfalskved at anvende et falsk bulgarsk identitetskort, bl.a. over for statsforvaltningen i forbindel-se med en ansøgning om opholdstilladelse som EU-borger. Byretten traf bestemmelseom udvisning med indrejseforbud i 6 år, hvilket landsretten ændrede til en betinget udvis-ning. T var kommet til Danmark som 22-årig med sine forældre og søskende. Efter at Tog familien havde fået afslag på opholdstilladelse i Danmark, var familien rejst tilbage tilIrak, mens T var blevet her i landet uden opholdstilladelse. T havde under sit ulovligeophold etableret et forhold til den herboende rumænske statsborger A. Parret havde etfællesbarn, B, der på tidspunktet for Højesterets dom var ca. 1½ år, og A var gravid medendnu et fælles barn. T og A havde indgået et muslimsk ægteskab, som ikke var gyldigt iDanmark, hvorfor Højesteret fandt, at T ikke var omfattet af opholdsdirektivets artikel 3,stk. 1, jf. artikel 2, nr. 2, litra a). T var ikke i kraft af at være far til B omfattet af direktivetsartikel 3, stk. 1, jf. artikel 2, nr. 2, litra d), da forsørgelseskravet ikke var opfyldt. Højeste-ret bemærkede, at efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, sidestilles fælles bopæli et fast samlivsforhold af længere varighed med ægteskab, men T havde ikke dokumen-teret, at han efter EU-opholdsbekendtgørelsen havde ret til ophold i Danmark. Selv om Tmåtte kunne dokumentere, at han opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter EU-opholdsbekendtgørelsen, fandt Højesteret, at kriminaliteten var af en sådan art, at denudgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en grundlæg-gende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. led. Højesteret fandt,at hverken efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller reglerne iopholdsdirektivet ville udvisning af T være uproportionalt i forhold til den begåede krimi-nalitet. Højesteret lagde herved vægt på bl.a., at T's tilknytning til det danske samfundalene var etableret på ulovligt grundlag og til dels byggede på brug af falske dokumenter,og at T ikke havde lovligt ophold i Danmark, da forholdet til A blev etableret, hvilket A varbekendt med. Højesteret stadfæstede derfor byrettens bestemmelse om udvisning medindrejseforbud i 6 år.Forsøg på terrorismeUfR.2012.2562HT havde i januar 2010 forsøgt at dræbe en af tegnerne bag Muhammed-tegningernebragt i Jyllands-Posten i 2005. T trængte bevæbnet med en økse og en kniv ind i tegne-rens hjem, men drabsforsøget mislykkedes, da tegneren låste sig inde i et sikret rum,hvor T ikke kunne opbryde døren. Højesteret udtalte, at drab på tegneren for at havetegnet en af Muhammed-tegningerne i den situation, som forelå, måtte anses som terro-risme, og tiltrådte derfor, at drabsforsøget var henført under straffelovens § 114, stk. 1,nr. 1, som forsøg på terrorisme. Højesteret fandt endvidere ikke grundlag for at ændreden af landsretten fastsatte straf på fængsel i 10 år. Den begåede kriminalitet var af ensådan grovhed og karakter, at der - uanset navnlig hensynet til T's ægtefælle og fire min-dreårige børn her i landet - ikke forelå forhold, som afgørende talte imod udvisning, ogudvisning kunne ikke anses for stridende mod Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention. Der var derfor ikke grundlag for at gøre udvisningen betinget. Højesteret stad-fæstede herved landsrettens dom.

5.3 Betinget udvisning2011:Euforiserende stofferUfR.2012.225HTre udenlandske statsborgere var dømt for bl.a. grov narkotikakriminalitet efter straffelo-vens § 191. T1, en 20-årig armensk statsborger, var i landsretten idømt fængsel i 4 år og6 måneder og var udvist betinget med en prøvetid på 2 år. Højesteret fandt ikke grundlagfor udvisning af T1, der var kommet til Danmark som 8-årig i 1999, som har familie her ilandet, og som har gået i skole her, men som har en begrænset tilknytning til Armenien.Højesteret tiltrådte landsrettens bestemmelse om betinget udvisning med en prøvetid på2 år. T2, en 21-årig bosnisk statsborger, var idømt fængsel i 3 år og 6 måneder og var ilandsretten frifundet for anklagemyndighedens påstand om udvisning. Højesteret fandtheller ikke grundlag for udvisning af T2, der var kommet til Danmark som 3-årig i 1993.Han har familie her i landet, har gået i skole her og har en begrænset tilknytning til Bosni-en. Højesteret fandt dog under hensyn til kriminalitetens alvor, at T2 burde advares veden betinget udvisning mod at begå ny kriminalitet, og bestemte derfor, at T2 skal udvisesbetinget. T3, en 41-årig statsløs palæstinenser født i Libanon, var i landsretten idømt 6års fængsel samt betinget udvisning.. Han var indrejst i Danmark som 23-årig i 1993. Haner gift med en dansk statsborger, der stammer fra Libanon, og som er indrejst i Danmarksom barn, og de har otte børn, der ligeledes er danske statsborgere. Højesteret udtalte,at T3 har haft en central og ledende rolle i udøvelsen af vedvarende, organiseret og grovnarkotikakriminalitet, og fandt derfor, at T3 uanset hensynet til hans ægtefælle og børnher i landet skal udvises af Danmark for bestandig.RøveriUfR.2011.3194HDen polske statsborger T blev dømt for røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, be-gået på Københavns Hovedbanegård, idet han havde grebet fat i en person, F, som T2havde taget en mobiltelefon fra. T var på gerningstidspunktet 22 år. Byretten idømte T enbetinget straf på fængsel i 3 måneder, og T blev udvist af Danmark med indrejseforbud i4 år. Landsretten stadfæstede dommen med den ændring, at fængselsstraffen blev gjortubetinget. Højesteret udtalte, at det var T2, der tog mobiltelefonen ud af hånden på F ogkom i klammeri med denne, hvorefter T kom til og ganske kortvarigt greb fat i F bagfra.Der var ingen oplysninger i sagen, der pegede i retning af, at forholdet var planlagt. Pådenne baggrund tiltrådte Højesteret, at straffen var fastsat til fængsel i 3 måneder. Underhensyn til T's begrænsede og tilfældighedsprægede deltagelse i røveriet samt underhensyn til, at T ikke tidligere var straffet og i øvrigt havde gode personlige forhold, fandtHøjesteret, at straffen kunne gøres betinget. Om udvisningsspørgsmålet udtalte Højeste-ret, at T på gerningstidspunktet havde boet i Danmark gennem flere år og havde haftarbejde i størstedelen af tiden. T's forældre boede i Danmark, mens han ikke længerehavde nære familiemedlemmer i Polen, bortset fra en morbror. På den baggrund og efterkarakteren af den begåede kriminalitet fandt Højesteret efter en samlet afvejning ikkegrundlag for at udvise T ubetinget, men idømte T en betinget udvisning i medfør af ud-lændingelovens § 24 b.VoldUfR.2011.1027HVed dom af 11. januar 2008 blev T, der var irakisk statsborger og indrejst i Danmark som7-årig i 2000, fundet skyldig i fire røverier, vold efter straffelovens § 244 og trusler mod et

vidne. Alle forhold blev begået, da T var 15 år. Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år og 6måneder, og T blev betinget udvist af Danmark. Den 15. august 2008 blev T prøveløsladtmed en reststraf på fængsel i 184 dage. Den 25. januar 2010 forøvede T, der da var ble-vet 17 år, vold omfattet af straffelovens § 244 mod en person, som han tilfældigt traf pågaden. For dette forhold blev T ved landsretten straffet med fængsel i 9 måneder, hvorireststraffen på 184 dage indgik, ligesom han blev udvist af Danmark med indrejseforbud i6 år. For Højesteret drejede sagen sig alene om spørgsmålet om udvisning. Højesteretbemærkede, at det beroede på en proportionalitetsbedømmelse, om udvisning skulle ske.I denne indgik med betydelig vægt de samfundsmæssige behov for udvisning under hen-syn til en samlet bedømmelse af karakteren og alvoren af den tidligere og af den nu be-gåede kriminalitet. Højesteret bemærkede, at det nye forhold var begået knap 1½ år efterprøveløsladelsen og havde en anden karakter end de tidligere forhold, idet der var taleom et enkeltstående forhold opstået lidt tilfældigt uden noget element af planlægning.Ved proportionalitetsbedømmelsen måtte det endvidere tillægges betydelig vægt, at dervar tale om kriminalitet, som T begik, før han fyldte 18 år. I proportionalitetsbedømmelsenindgik desuden, hvor stor en del af livet T havde opholdt sig i Danmark, og styrken af defamiliemæssige, sociale og kulturelle bånd til Danmark og Irak. Efter en samlet bedøm-melse fandt Højesteret, at T's tilknytning til Danmark var så stærk, at udvisning på grundaf hans hidtidige kriminalitet ville være særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk.1. Højesteret henviste i den forbindelse også til Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions artikel 8 og til en konkret afgørelse fra Menneskerettighedsdomstolen. T blevderfor frifundet for påstanden om udvisning. Højesteret fandt imidlertid, at der var en så-dan sammenhæng mellem det nu begåede og de tidligere forhold, at T på ny burdeidømmes betinget udvisning, således at han fortsat var advaret mod igen at komme indpå en kurs hen imod vedvarende kriminel adfærd.66.1Udlændingelovens bestemmelser om administrativ udvisningReglernes opbygning

Afgørelser om udvisning kan i visse tilfælde ske ved administrativ beslutning. Reglerneherom er indeholdt i udlændingelovens §§ 25-25 c.Beslutning om administrativ udvisning træffes – når bortses fra afgørelser om administra-tiv udvisning efter udlændingelovens § 25, nr. 1, der træffes af Justitsministeriet – af Ud-lændingestyrelsen som 1. instans med klageadgang til Udlændingenævnet, jf. udlændin-gelovens § 46, stk. 1 og 2, § 52 b, stk. 1, nr. 6, og § 52 b, stk. 2, nr. 4. For perioden fraden 1. januar 2009 til den 2. oktober 2011 var Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere ogIntegration klagemyndighed i forhold til Udlændingestyrelsens afgørelser om udvisning,og i perioden fra den 3. oktober 2011 til den 31. december 2012 henhørte kompetencenunder Justitsministeriet. Siden den 1. januar 2013 har Udlændingenævnet været klagein-stans for så vidt angår administrative udvisninger, når der bortses fra afgørelser om ad-ministrativ udvisning efter udlændingelovens § 25, nr. 1.Udlændingelovens regler om udvisning ved administrativ beslutning er opbygget således,at der i udlændingelovens §§ 25-25 b er opstillet en række betingelser for, i hvilke situati-oner udvisning kan ske ved administrativ beslutning, mens udlændingelovens §§ 26 og26 a indeholder regler om de hensyn, der skal inddrages ved afgørelsen om udvisning,når betingelserne for udvisning er opfyldt.

Udvisning ved administrativ beslutning kan ske, hvis udlændingen må anses for en farefor statens sikkerhed, eller udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offent-lige orden, sikkerhed eller sundhed, jf. udlændingelovens § 25.Har udlændingen ikke haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måne-der, kan udvisning ved administrativ beslutning endvidere ske, hvis-udlændingen uden for de tilfælde, hvor der kan blive tale om udvisning ved dom, jf.lovens §§ 22-24, er dømt for berigelseskriminalitet, indsmugling i strid med toldlovensbestemmelser, voldelig eller truende adfærd over for personale eller beboere på etasylcenter, vold mod personer i offentlig tjeneste, vold, fremsættelse af trusler om atforetage strafbar handling eller overtrædelse af lov om våben og eksplosivstoffer, el-ler udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under el-ler i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold, jf. udlændingelovens§ 25 a, stk. 1, nr. 1,udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændin-gen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer,eller der i øvrigt foreligger særlig bestyrket mistanke herom, jf. udlændingelovens §25 a, stk. 1, nr. 2,der er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landetuden fornøden tilladelse, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1 (gælder ikke ud-lændinge omfattet af EU-reglerne om indrejse og ophold),udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold her i landet og til hjem-rejsen, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 2 (gælder ikke udlændinge omfattet afEU-reglerne om indrejse og ophold), ellerandre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grun-de tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet, jf. udlændingelovens §25 a, stk. 2, nr. 3.

det straks, eller som ikke udrejser i overensstemmelse med en allerede meddelt udrejse-frist, udvises, medmindre ganske særlige grunde taler herimod.Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012, der trådte i kraft den 15. maj 2012, overgik kompetencentil at træffe afgørelse om administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 b, stk. 2, tilStyrelsen for Fastholdelse og Rekruttering i sager, hvor Styrelsen for Fastholdelse ogRekruttering har pålagt udlændingen at udrejse straks, eller hvor udlændingen ikke udrej-ser i overensstemmelse med en udrejsefrist, der er fastsat af Styrelsen for Fastholdelseog Rekruttering, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2.Ved samme lovændring overgik kompetencen til at behandle klager over Styrelsen forFastholdelse og Rekrutterings afgørelser på dette område til Beskæftigelsesministeriet, jf.den dagældende bestemmelse i udlændingelovens § 46 a, stk. 2. Den 1. januar 2013overgik kompetencen som nævnt til Udlændingenævnet.Afgørelser om administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 b, stk. 2, der er truffetaf Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering eller Beskæftigelsesministeriet, indgår i detstatistiske materiale.Er grundbetingelserne opfyldt, skal udlændingemyndighederne i forbindelse med en af-gørelse om udvisning inddrage en række hensyn, der er opregnet i udlændingelovens §§26 og 26 a. Der henvises herom til afsnit 4.2 ovenfor.6.3Varigheden af indrejseforbud

Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, medfører en afgørelse om udvisning, at udlændin-gens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på nymå indrejse og opholde sig her i landet. Der fastsættes således i forbindelse med afgø-relsen om udvisning et indrejseforbud. Indrejseforbuddet, der kan tidsbegrænses, regnesfra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. Indrejseforbud-det har gyldighed fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen.Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisningi medfør af udlændingelovens § 25 for bestandig. Indrejseforbud i forbindelse med udvis-ning efter udlændingelovens §§ 25 a og 25 b meddeles for så vidt angår perioden fra den1. januar 2009 til den 30. juni 2009 for 1 år og for så vidt angår perioden fra og med 1. juli2009 for 2 år.Ved lov nr. 248 af 30. marts 2011, der trådte i kraft den 1. april 2011, blev der indsat etnyt 4. pkt. i udlændingelovens § 32, stk. 4, hvorefter et indrejseforbud i forbindelse medudvisning efter § 25 b kan meddeles for 5 år, når udlændingen er tredjelandsstatsborgerog er indrejst i strid med et indrejseforbud, der tidligere er meddelt i forbindelse med ud-visning efter § 25 b. Der ses ikke at være eksempler på sager, hvor Udlændingestyrelseneller Justitsministeriet har meddelt indrejseforbud i 5 år efter denne bestemmelse.

I2011har Integrationsministeriet/Justitsministeriet truffet afgørelse om udvisning vedadministrativ beslutning vedrørende 38 personer.I2012har Justitsministeriet truffet afgørelse om udvisning ved administrativ beslutningvedrørende 86 personer.Afgørelserne fordeler sig på udlændingelovens enkelte bestemmelser om udvisning vedadministrativ beslutning som følger:Bestemmelser i ud-lændingeloven§ 25 a, stk. 1, nr. 1(udvisning af udlæn-dinge med ophold iDanmark i mindreend de sidste 6måneder som følgeaf mindre alvorligberigelseskriminalitetmv.)§ 25 a, stk. 1, nr. 2(udvisning af udlæn-dinge med ophold iDanmark i mindreend de sidste 6måneder som følgeaf mindre alvorlignarkotikakriminalitet)§ 25 a, stk. 2, nr. 1(udvisning af udlæn-dinge med ophold iDanmark i mindreend de sidste 6måneder som følgeaf ulovligt opholdeller arbejde)§ 25 a, stk. 2, nr. 2(udvisning af udlæn-dinge med ophold iDanmark i mindreend de sidste 6måneder som følgeaf manglende midlertil underhold her ilandet og til hjemrej-sen)§ 25 a, stk. 2, nr. 3(udvisning af udlæn-dinge med ophold iDanmark i mindreend de sidste 6måneder som følgeaf andre hensyn tilden offentlige ordenmv.)§ 25 b(udvisning afudlændinge somfølge af ulovligtophold her i landet iperioden 1. januar2009 til 31. marts2011)Antal personer i2009Antal personer i2010Antal personer i2011Antal personer i2012

UfR.2012.2072HEn rumænsk statsborger A var ved sin anholdelse i København i besiddelse af en spring-kniv, og overtrædelsen af våbenloven blev afgjort med A's udenretlige vedtagelse af ennedsat bøde på 200 kr., idet A ikke var i besiddelse af et større beløb. Udlændingeservicetraf med henvisning til overtrædelsen beslutning om udvisning af A i medfør af udlændin-gelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, med indrejseforbud i 2 år, idet Udlændingeservice bemær-kede, at A's oplysninger om, at han havde købt kniven af en person på gaden ved hotel-let, hvor han boede, at han skulle bruge den til at lave mad, og at han aldrig ville havekøbt den, hvis han havde kendt den danske våbenlov, ikke kunne føre til undladelse afudvisning. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration tiltrådte afgørelsen omudvisning og bemærkede, at det var indgået ved afgørelsen, at A efter det oplyste havdekøbt springkniven til brug for madlavning, og at kniven ikke havde været anvendt til krimi-nalitet. Byret og landsret ophævede bestemmelsen om udvisning med henvisning til, atudvisningsspørgsmålet måtte afgøres på grundlag af A's forklaring om, at han brugtekniven til madlavning, og at A således ikke udgjorde en sådan reel, umiddelbar og til-strækkelig alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse, at betingelsernefor udvisning var opfyldt. Højesteret udtalte, at sagen angår udvisning på grund af straf-bart forhold, og at udlændingemyndighederne ved afgørelsen om udvisning må værebundet af det, som er lagt til grund under straffesagen. Højesteret stadfæstede herefterbyrettens og landsrettens kendelse i henhold til grundene.99.1Udlændingelovens bestemmelser om udsendelse af udviste udlændingeUdrejsepligt

Er udvisning sket ved administrativ beslutning efter udlændingelovens §§ 25, 25 a eller25 b, skal afgørelsen om udvisning indeholde en frist for udrejse, jf. udlændingelovens §33, stk. 1, 1. pkt.Udrejsefristen må bortset fra i påtrængende tilfælde ikke være kortere end 7 dage eller,hvis udlændingen er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet,hvis udlændingen er omfattet af reglerne i udlændingelovens § 2, stk. 4 (EU-reglerne),eller hvis udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse, 1 måned, jf. udlændingelovens §33, stk. 2, 4. pkt. Normalt anses en udvisning for et påtrængende tilfælde, hvorfor udrej-sefristen i sådanne sager som udgangspunkt fastsættes til straks. Dette udgangspunktfraviges alene i helt særlige tilfælde, f.eks. ved alvorlig sygdom hos den udvistes nærefamilie. Herudover kan udgangspunktet fraviges, såfremt den udviste udlænding er gra-vid, idet en gravid udlænding som meget klart udgangspunkt ikke kan pålægges at udrej-se inden for 2 måneder forud for den forventede terminsdato og inden for 2 måneder efterbarnets fødsel.Påklages en afgørelse om administrativ udvisning inden 7 dage efter, at den er meddeltden pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, så-fremt udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse eller registreringsbevis her i landet ellerer statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet, jf. udlændingelovens§ 33, stk. 3.9.3Retlige betingelser for udsendelse

Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 1, at en udlænding ikke må udsendes til etland, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umen-neskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er be-skyttet mod videresendelse til et sådant land. Bestemmelsen gælder i forhold til alle ud-lændinge, og ved anvendelse af bestemmelsen skal Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstols praksis på området efterleves. En udlænding, der er udvist ved endeligdom eller administrativ beslutning, og som har en ansøgning om asyl under behandling,kan således ikke udsendes, før asylsagen er endeligt afgjort. Meddeles udlændingenefterfølgende opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, bortfalder det meddelteindrejseforbud, jf. lovens § 32, stk. 6.Af udlændingelovens § 31, stk. 2, fremgår det, at en udlænding, der er omfattet af ud-lændingelovens 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikererforfølgelse af de i flygtningekonventionens artikel 1 A nævnte grunde, eller hvor udlæn-dingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette gælder ikke, hvisudlændingen med rimelig grund må anses for en fare for statens sikkerhed, eller hvisudlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en farefor samfundet, jf. dog stk. 1.Er udlændingen udvist ved dom, og har udlændingen haft opholdstilladelse som flygtning,skal Udlændingestyrelsen forud for udsendelsen træffe afgørelse om, hvorvidt udlændin-

Politiet planlægger og forestår den praktiske gennemførelse af de enkelte udrejser. Rigs-politiet arbejder med fire kategorier af udrejser: Ledsaget udrejse, påset udrejse, skønnetudrejse og ”selv udrejst”.Ledsaget udrejseomfatter de tilfælde, hvor politipersonale ledsager udlændingen ud aflandettypisk med flyenten helt til hjemlandet eller til et andet land, hvor den pågæl-dende har ret til at opholde sig, eller til en transitdestination. Udsendelsen vil typisk væretvangsmæssig, men kan også være frivillig, således at ledsagelsen er begrundet i et øn-ske fra udlændingen, flyselskabet eller et eventuelt transitland.Påset udrejseomfatter de tilfælde, hvor politipersonale påser udrejsen af landet, f.eks.ombordstigning i et fly eller på et skib.Skønnet udrejseomfatter de situationer, hvor der hverken er tale om ledsaget eller påsetudrejse, men hvor udlændingen ikke kan træffes på indlogeringsstedet af politiet ellermeldes forsvundet, således at udlændingens opholdssted er ukendt for myndighederne.Udlændingen efterlyses i Det Centrale Kriminalregister.”Selv udrejst”omfatter de tilfælde, hvor der er tilvejebragt sikre oplysninger om, at udlæn-dingen er udrejst.10Statistik vedrørende udsendelse af udviste udlændinge

Af de i alt 1.379 personer, der i2012er udvist ved endelig dom, er 878 registreret somudrejst af Danmark pr. 13. maj 2013.Der er en række faktorer, som kan have betydning for, at et antal udlændinge, der erudvist ved dom, endnu ikke er udrejst.Langt den væsentligste årsag til manglende udrejse er, at udlændingen enten fortsatafsoner eller afventer at afsone den idømte straf eller den foranstaltning, der træder istedet for almindelig afsoning.Herudover kan den manglende udrejse i nogle tilfælde skyldes, at udlændingen er for-svundet efter afsigelsen af endelig dom om udvisning, ligesom udlændingen i nogle til-fælde er varetægtsfængslet i medfør af udlændingelovens §§ 35 og 36 med henblik påfuldbyrdelse af udsendelsen. Endvidere kan den manglende udrejse i nogle tilfælde skyl-des, at der er udsendelseshindringer i forhold til hjemlandet, eller at udlændingen i nogletilfælde har en asylretlig sag under behandling hos udlændingemyndighederne. Endeligkan den manglende udrejse i nogle tilfælde skyldes, at udlændingen efterfølgende erblevet meddelt opholdstilladelse, jf. herom afsnit 13.1 nedenfor.De involverede myndigheder foretager i alle tilfælde, hvor en udlænding er udvist af lan-det, løbende opfølgning og eventuelt sagsbehandling vedrørende de sager, hvor udrejseendnu ikke har fundet sted.Det fremgår af udtræk fra udlændingeregisteret, at 385 af de 432 personer, der i2009erudvist ved administrativ beslutning truffet af Udlændingestyrelsen, og hvor der ikke pr. 13.maj 2013 er sket påklage, og at 41 af de 45 personer, der i samme periode er udvist vedadministrativ beslutning truffet af Integrationsministeriet, er registreret udrejst af Danmarkpr. 13. maj 2013.I alt er således 426 ud af de 477 personer, der i 2009 er udvist ved administrativ beslut-ning truffet af udlændingemyndighederne, registreret udrejst af Danmark pr. 13. maj2013.641 af de 768 personer, der i2010er udvist ved administrativ beslutning truffet af Ud-lændingestyrelsen, og hvor der ikke pr. 13. maj 2013 er sket påklage, og 58 af de 73personer, der i samme periode er udvist ved administrativ beslutning truffet af Integrati-onsministeriet, er registreret udrejst af Danmark pr. 13. maj 2013.I alt er således 699 ud af de 841 personer, der i 2010 er udvist ved administrativ beslut-ning truffet af udlændingemyndighederne, registreret udrejst af Danmark pr. 13. maj2013.638 af de 940 personer, der i2011er udvist ved administrativ beslutning truffet af Ud-lændingestyrelsen, og hvor der ikke pr. 13. maj 2013 er sket påklage, og 34 af de 38personer, der i samme periode er udvist ved administrativ beslutning truffet af Integrati-onsministeriet/Justitsministeriet, er registreret udrejst af Danmark pr. 13. maj 2013.

I alt er således 680 ud af de 978 personer, der i 2011 er udvist ved administrativ beslut-ning truffet af udlændingemyndighederne, registreret udrejst af Danmark pr. 13. maj2013.708 af de 1.261 personer, der i2012er udvist ved administrativ beslutning truffet af Ud-lændingestyrelsen/Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, og hvor der ikke pr. 13.maj 2013 er sket påklage, og 66 af de 86 personer, der i samme periode er udvist vedadministrativ beslutning truffet af Justitsministeriet, er registreret udrejst af Danmark pr.13. maj 2013.I alt er således 774 ud af de 1.347 personer, der i 2012 er udvist ved administrativ be-slutning truffet af udlændingemyndighederne, registreret udrejst af Danmark pr. 13. maj2013.For så vidt angår de personer, der ikke er registreret udrejst efter at være udvist ved ad-ministrativ beslutning, er der en række faktorer, der kan have betydning for, at de ikke erudrejst eller er registreret udrejst.Der er en række sager, hvor de pågældende udlændinge ikke er registreret som udrejst iudlændingeregisteret, men hvor de pågældende reelt er udrejst, idet de har forladt landetaf egen drift, uden at Rigspolitiet eller Udlændingestyrelsen har fået besked herom. Detbemærkes i den forbindelse, at der ikke foretages systematisk udrejsekontrol i Danmark.Den manglende udrejse kan endvidere blandt andet skyldes, at de pågældende har enansøgning om asyl under behandling hos udlændingemyndighederne, eller at der er van-skeligheder med at udsende de udlændinge, der har fået endeligt afslag på asyl. Det ersåledes i en række sager ikke praktisk muligt at udsende de pågældende. Det skal i den-ne sammenhæng bemærkes, at Udlændingestyrelsen pr. 1. april 2011 kan træffe afgø-relse om administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 b, stk. 2, såfremt en ud-lænding, der har fået endeligt afslag på asyl, ikke medvirker til sin udsendelse, hvorforantallet af udviste afviste asylansøgere er steget markant siden denne dato. Udlændinge-styrelsen har således i 2011 og 2012 truffet afgørelse om administrativ udvisning af i alt460 afviste asylansøgere efter denne bestemmelse.Endelig skyldes den manglende udrejse i nogle tilfælde, at udlændingen efterfølgende ermeddelt opholdstilladelse, jf. afsnit 13.2 nedenfor.11Udlændingelovens bestemmelser om ophævelse af udvisning for udvisteudlændinge

myndighedens foranstaltning, jf. udlændingelovens § 50. Efter bemærkningerne til denomhandlede bestemmelse kan begæring herom kun fremsættes én gang, jf. lovforslag nr.59 om ændring af udlændingeloven og straffeloven (Tidsubegrænset opholdstilladelse,asyl, familiesammenføring og udvisning m.v.), der blev fremsat den 16. april 1998 ogvedtaget som lov nr. 473 af 1. juli 1998.Begæring efter lovens § 50 kan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest2 måneder før, at udvisningen kan forventes iværksat. Fremsættes begæringen senere,kan retten beslutte at behandle sagen, såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyl-delig.Udlændingelovens § 50 som affattet ved lov nr. 473 af 1. juli 1998 finder alene anvendel-se på udlændinge, der første gang har fremsat begæring om udvisningens ophævelseden 3. juli 1998 eller senere.11.2 Udlændingelovens § 50 aEr udvisning sket ved dom, hvorved en udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70er dømt til forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgørelse efterstraffelovens § 72 om ændring af foranstaltningen, der indebærer udskrivning fra hospitaleller forvaring, samtidig bestemmelse om ophævelse af udvisningen, hvis udlændingenshelbredsmæssige tilstand afgørende taler imod, at udsendelse finder sted, jf. udlændin-gelovens § 50 a, stk. 1.Er en udvist udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 uden for de i udlændinge-lovens § 50 a, stk. 1 nævnte tilfælde undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærerfrihedsberøvelse, indbringer anklagemyndigheden i forbindelse med udskrivningen frahospital spørgsmålet om ophævelse af udvisning for retten, jf. udlændingelovens § 50 a,stk. 2. Taler udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendelsefinder sted, ophæver retten udvisningen.Træffer retten i disse tilfælde ikke bestemmelse om ophævelse af udvisningen, skal ud-visningen effektueres, jf. udlændingelovens § 33, stk. 9, hvorefter udrejsefristen, der fast-sættes til straks, regnes fra udskrivning fra hospital eller forvaring.Udlændingelovens § 50 a, der blev indsat ved lov nr. 473 af 1. juli 1998, finder alene an-vendelse, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået den 3. juli 1998 ellersenere.11.3 Udlændingelovens § 50 bEfter udlændingelovens § 50 b kan en udlænding omfattet af EU-reglerne få en afgørelseom udvisning prøvet ved domstolene, såfremt udvisningen ikke er iværksat 2 år efterafgørelsen. Denne indbringelse skal ske ex officio af anklagemyndigheden.

12.1 Udlændingelovens § 50I udlændingeregistret registreres alle kendelser afsagt i medfør af udlændingelovens § 50vedrørende ophævelse af udvisningen for udlændinge, der er udvist ved dom.Der er i perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2012 i udlændingeregistretregistreret 14 kendelser efter udlændingelovens § 50 vedrørende ophævelse af udvisnin-gen af en udlænding, der er udvist ved dom.I 3 af disse sager fandt retten, at der var sket sådanne ændringer i udlændingens forhold,at den idømte udvisning skulle ophæves.Den første sag drejer sig om en afghansk mand, der indrejste i Danmark den 1. oktober2009. Den pågældende blev ved Københavns Byrets dom af 20. oktober 2009 idømt 40dages fængsel (heraf 20 dage betinget) for overtrædelse af straffelovens § 171, jf. § 172,stk. 2, samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Den pågældende blev efterføl-gende meddelt afslag på asyl, humanitær opholdstilladelse og opholdstilladelse somuledsaget mindreårig. Ved kendelse af 20. juli 2012 ophævede Københavns Byret denidømte udvisning. Københavns Politi havde forud for sagens behandling indhentet enudtalelse fra Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen udtalte, at styrelsen under hen-visning til kriminalitetens karakter og den idømte frihedsstraf sammenholdt med de i ud-lændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn ikke kunne tiltræde, at anklagemyndighedennedlagde påstand om udvisning med indrejseforbud, idet den pågældende isoleret setopfyldte betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse som uledsaget mindreårig,såfremt den pågældende ikke allerede var idømt en udvisningsdom. Københavns Politiindhentede tillige en udtalelse fra Statsadvokaten for København og Bornholm, der udtal-te, at der efter de nugældende retningslinjer ikke ville være rejst tiltalte efter straffelovens§ 171, før der var taget stilling til asylsagen. Statsadvokaten tiltrådte herefter KøbenhavnsPolitis indstilling om, at sagen blev indbragt for retten uden, at der blev protesteret modophævelse af udvisningen.Den anden sag drejer sig om en srilankansk statsborger, der var indrejst i Danmark den14. april 1989, og som var blevet meddelt asyl den 21. juli 1989. Den pågældende blevved Vestre Landsrets dom af 13. november 2008 fundet skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 261, stk. 2, og § 288, stk. 1, nr. 1, og idømt 4 år og 6 måneders fængsel samtudvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Ved Aarhus Rets kendelse af 19.september 2011 blev udvisningen af 13. november 2008 opretholdt. Kendelsen blev ef-terfølgende kæret til Vestre Landsret, der ved kendelse af 16. juli 2012 ophævede udvis-ningen. Landsretten lagde til grund, at der siden Vestre Landsrets dom af 13. november2008 var sket sådanne væsentlige ændringer i den pågældendes personlige forhold, atudvisningen skulle ophæves. Landsretten lagde særligt vægt på, at den pågældendefortsat var i et forhold med en herboende kvinde, med hvem han i februar 2012 havdefået et barn, og at denne kvinde til sagen havde forklaret, at hverken hun eller barnet villefølge med den pågældende, såfremt han blev udsendt til Sri Lanka.

Den tredje sag drejer sig om en etiopisk statsborger, som i 1994 var meddelt opholdstilla-delse i Danmark som kvoteflygtning. Den pågældende blev ved dom af 8. juni 2006 straf-fet med fængsel i 2 år for forsøg på røveri og overtrædelse af våbenloven samt udvist afDanmark med indrejseforbud i 10 år. Flygtningenævnet traf i juni 2007 afgørelse om, atden pågældende ikke for tiden kunne udsendes tvangsmæssigt til Etiopien eller til etland, hvor den pågældende ikke var beskyttet mod videresendelse til Etiopien, jf. udlæn-dingelovens § 31, stk. 2. Den pågældende havde siden sin prøveløsladelse i juni 2007haft »tålt ophold« i Danmark. Udsendelsesbestræbelserne var sat i bero, og udsendelsekunne ikke ske foreløbig. Den pågældende fik i juli 2007 et barn med sin tidligere ægte-fælle. Den pågældende havde genoptaget samlivet med sin tidligere ægtefælle og op-holdt sig hos hende, i den udstrækning det var foreneligt med det »tålte ophold«. Barnetvar i maj 2011 udsat for en alvorlig trafikulykke, og hendes prognose var ikke afklaret.Højesteret fandt på denne baggrund, at der siden afgørelsen om udvisning i 2006 varindtrådt så væsentlige ændringer i den pågældendes forhold, at udvisningen burde op-hæves i medfør af udlændingelovens § 50.12.2 Udlændingelovens § 50 aI udlændingeregistret eller EstherH registreres alle kendelser afsagt i medfør af udlæn-dingelovens § 50 a vedrørende ophævelse af udvisningen for udlændinge, der er udvistved dom.Der er i perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2012 i udlændingeregistret10 kendelser efter udlændingelovens § 50 a vedrørende ophævelse af udvisningen af enudlænding, der er udvist ved dom.I 3 af disse tilfælde fandt retten, at den pågældendes helbredsmæssige tilstand burdeføre til, at den idømte udvisning skulle ophæves.Den første sag drejer sig om en iransk statsborger, der var indrejst i Danmark den 10.januar 1997. Den pågældende var blevet meddelt endeligt afslag på asyl og humanitæropholdstilladelse i Danmark og blev ved Københavns Byrets dom af 9. december 1999dømt til psykiatrisk behandling på hospital for sindslidende for overtrædelse af straffelo-vens § 244 samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 3 år. Ved Københavns Byretskendelse af 16. maj 2011 blev udvisningen af 9. december 1999 ophævet. Byretten lagdei sin kendelse til grund, at den pågældende var skizofren med et vedvarende behand-lingsbehov, samt at der var en vis risiko for nye forhold af kriminalitet, såfremt det aktuellebehandlingsforløb blev afbrudt. Byretten lagde herefter til grund, at det måtte stå hen i detuvisse, om den pågældende i sin situation ved udsendelse til Iran har reel mulighed forrelevant psykiatrisk behandling. Det bemærkes at den pågældende tillige ved HillerødRets dom af 10. november 2010 blev dømt til ambulant behandling ved psykiatrisk afde-ling samt udvist med indrejseforbud i 5 år. Denne udvisning er ikke efterfølgende blevetophævet, og den pågældende er efter det oplyste efterfølgende, den 19. november 2011,udrejst frivilligt til Iran.

Den anden sag vedrører en ugandisk statsborger, der var indrejst i Danmark den 25. juli1994, hvorefter han blev meddelt opholdstilladelse på baggrund af sin herboende mor.Den pågældende blev ved Helsingør rets dom af 30. september 2011 fundet skyldig iovertrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, og § 288, stk. 1, nr. 1, og dømt til at undergivesig psykiatrisk behandling på psykiatrisk afdeling samt udvist af Danmark med indrejse-forbud i 12 år. Ved Helsingør Rets kendelse af 9. marts 2012 blev udvisningen af 30.september 2011 ophævet. Retten lagde til grund, at den pågældende led af en psykisklidelse, som han i længere tid havde været velbehandlet for, og at manglende behandlingkunne indebære betydelig risiko for tilbagefald og ligeartet kriminalitet. Byretten lagdeherefter til grund, at det reelt henstår som uvist, om den pågældende ved udsendelse tilUganda har reelt mulighed for relevant psykiatrisk behandling. Den 2. april 2012 stadfæ-stede Østre Landsrets byrettens kendelse om, at udvisningen skulle ophæves.Den tredje sag drejer sig om en person, der var registreret som russisk statsborger, ogsom var blevet meddelt asyl i Danmark den 6. maj 1994. Den pågældende, der i 2000 varstraffet for røveriforsøg og overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, blev i 2006 idømtbehandling på retspsykiatrisk afdeling efter straffelovens § 68 for overtrædelse af straffe-lovens § 114, stk. 3, jf. stk. 1, og § 119, stk. 1 (forholdene, som var begået i 2005, drejedesig om henholdsvis en trusselsmail sendt til partiet Venstre og vold mod en sygeplejerskeunder behandlingen af A). Byretten traf i december 2009 afgørelse om ophævelse afudvisningen, mens landsretten opretholdt bestemmelsen om udvisning. Højesteret tiltråd-te, at der ikke var indtrådt sådanne væsentlige ændringer i udlændingens forhold, at dervar grundlag for at ophæve udvisningen i medfør af udlændingelovens § 50. At det forHøjesteret kunne lægges til grund, at den pågældende var statsløs fra det tidligere Sov-jet, kunne ikke føre til et andet resultat. Efter de foreliggende lægelige oplysninger lagdeHøjesteret til grund, at udlændingen til stadighed havde behov for behandling med anti-psykotisk medicin og intensiv opfølgning for at undgå tiltagende psykotiske symptomermed deraf følgende risiko for ny kriminalitet, herunder personfarlig. Der forelå endvidereikke nærmere oplysninger om, til hvilket land den pågældende i givet fald skulle udsen-des, og om behandlingsmulighederne dér. På denne baggrund - og under hensyn til kri-minalitetens karakter og den tid, der var forløbet, siden forholdene blev begået - fandtHøjesteret, at udlændingens helbredsmæssige forhold talte afgørende imod udsendelse,jf. udlændingelovens § 50 a, stk. 2. Højesteret stadfæstede herefter byrettens kendelse.12.3 Udlændingelovens § 50 bI udlændingeregistret registreres alle kendelser afsagt i medfør af udlændingelovens § 50b vedrørende ophævelse af udvisningen for udlændinge, der er udvist ved dom afsagtden 1. maj 2006 eller senere.Der er i perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2012 i udlændingeregistretregistreret 4 kendelser efter udlændingelovens § 50 b vedrørende ophævelse af udvis-ningen af en udlænding, der er udvist ved dom.I ingen af disse tilfælde fandt retten, at udvisningen skulle ophæves.

Efter udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., kan en udlænding, som har indrejseforbud iforbindelse med udvisning efter lovens §§ 22-25, ikke gives opholdstilladelse efter ud-lændingelovens §§ 7 og 8 (asyl), medmindre særlige grunde taler derfor. En udlænding,som har indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter §§ 25 a, 25 b eller 25 c, kangives opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8, medmindre særlige grundetaler derimod, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 2. pkt. En udlænding, der har indrejsefor-bud, kan ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 f (før den 1. juli 2009heller ikke efter udlændingelovens § 6), medmindre ganske særlige grunde taler derfor,dog tidligst to år efter udrejsen, jf. udlændingelovens § 10, stk. 4. Kravet om, at der skalvære forløbet 2 år fra udrejsen, gælder dog fra og med den 1. april 2011 ikke for en ud-lænding, som er EU-borger, og som er udvist efter udlændingelovens § 25 b.§ 10, stk. 3 og 4, finder alene anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder udvisnin-gen, er begået efter den 8. juni 2002, hvor bestemmelserne trådte i kraft.Efter udlændingelovens § 32, stk. 6, bortfalder et indrejseforbud, såfremt den pågælden-de under de i udlændingelovens § 10, stk. 3 og 4, nævnte betingelser meddeles opholds-tilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f eller §§ 9 i-9 n (før den 1. juli 2009 tillige efter §6).Efter udlændingelovens § 32, stk. 7, kan et indrejseforbud meddelt en statsborger i et EU-eller EØS-land eller Schweiz senere ophæves, såfremt særlige grunde taler derfor.14Statistik vedrørende opholdstilladelse til udviste udlændinge

den 3. juli 1998 eller senere, efterfølgende frem til 13. maj 2013 er meddelt opholdstilla-delse. 1 person havde været udsendt af landet, før opholdstilladelse blev meddelt. Det erikke oplyst, om de resterende 4 personer havde været udsendt af landet, før opholdstilla-delse blev meddelt.I et enkelt tilfælde blev den udviste udlænding efterfølgende meddelt opholdstilladelseefter udlændingelovens § 7, stk. 1, og i tre tilfælde efter udlændingelovens § 7, stk. 2.I et enkelt tilfælde blev den udviste udlænding efterfølgende, af Statsforvaltningen Ho-vedstaden, meddelt ret til at opholde sig i Danmark som familiemedlem til en herboendeEU-borger i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsens §§ 8-12.I alt 9 personer, der i2011er udvist ved dom for et strafbart forhold begået den 3. juli1998 eller senere, er efterfølgende frem til 13. maj 2013 meddelt opholdstilladelse. Ingenaf disse personer havde været udsendt af landet, før opholdstilladelse blev meddelt.I fire af disse tilfælde blev den udviste udlænding efterfølgende meddelt opholdstilladelseefter udlændingelovens § 7, stk. 1, og i fem tilfælde efter udlændingelovens § 7,stk. 2.I alt 16 personer, der i2012er udvist ved dom for et strafbart forhold begået den 3. juli1998 eller senere, er efterfølgende frem til 13. maj 2013 meddelt opholdstilladelse. Ingenaf disse personer havde været udsendt af landet, før opholdstilladelse blev meddelt.I fem af disse tilfælde blev den udviste udlænding efterfølgende meddelt opholdstilladelseefter udlændingelovens § 7, stk. 1, og i 11 tilfælde efter udlændingelovens § 7,stk. 2.13. 2 Udlændinge, der er udvist ved administrativ beslutningUdtræk fra udlændingeregisteret samt EstherH viser, at 4 personer, hvorom der i2009ertruffet afgørelse om udvisning ved administrativ beslutning i Udlændingestyrelsen (somikke er påklaget pr. 13. maj 2013) eller – efter påklage – i Integrationsministeriet, efterføl-gende er meddelt opholdstilladelse, før de pågældende er udrejst af Danmark.I to af disse tilfælde blev den pågældende efterfølgende meddelt opholdstilladelse efterudlændingelovens § 9 b, stk. 1, i et tilfælde efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og i ettilfælde efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3.Tilsvarende viser udtræk fra udlændingeregisteret samt EstherH, at der i2010i fem til-fælde er truffet afgørelse om meddelelse af opholdstilladelse til personer, der er udvistved administrativ beslutning i Udlændingestyrelsen (som ikke er påklaget pr. 13. maj2013) eller – efter påklage – i Integrationsministeriet, før de pågældende er udrejst afDanmark.I tre af disse tilfælde blev den pågældende efterfølgende meddelt opholdstilladelse efterudlændingelovens § 7, stk. 2, i et tilfælde efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og i et

tilfælde udstedte Statsforvaltningen Hovedstaden efterfølgende registreringsbevis til denpågældende efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1.Udtræk fra udlændingeregisteret samt EstherH viser, at der i2011i fire tilfælde er truffetafgørelse om meddelelse af opholdstilladelse til personer, der er udvist ved administrativbeslutning i Udlændingestyrelsen (som ikke er påklaget pr. 13. maj 2013) eller – efterpåklage – i Integrationsministeriet/Justitsministeriet, før de pågældendes udrejse af Dan-mark.I to af disse tilfælde blev den pågældende efterfølgende meddelt opholdstilladelse efterudlændingelovens § 7, stk. 2, i et tilfælde efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, og i ettilfælde efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2.Udtræk fra udlændingeregisteret samt EstherH viser, at der i2012i ni tilfælde er truffetafgørelse om meddelelse af opholdstilladelse til personer, der er udvist ved administrativbeslutning i Udlændingestyrelsen (som ikke er påklaget pr. 13. maj 2013) eller – efterpåklage – i Justitsministeriet, før de pågældende er udrejst af Danmark.I 8 af disse tilfælde blev den pågældende efterfølgende meddelt opholdstilladelse efterudlændingelovens § 7, stk. 1, og i et tilfælde efter § 7, stk. 2.

Bilag 1(Uddrag af lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008)§ 22.En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en ud-lænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her ilandet i mere end de sidste 8 år, kan udvises, hvis1) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 4 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne varighed,2) udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel elleranden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-overtrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,3) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf elleranden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-overtrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,4) udlændingen efter lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når udbytteter opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191, idømmesubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,5) udlændingen efter § 59, stk. 7, eller straffelovens § 125 a idømmes ubetinget frihedsstraf elleranden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-overtrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,6) udlændingen efter bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller efter straffelovens § 119,stk. 1 og 2, § 123, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 186, stk. 1, § 187,stk. 1, § 192 a, § 193, stk. 1, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 215, § 216, § 222, §§ 224 og 225, jf.§§ 216 og 222, § 230, § 235, § 237, § 245, § 245 a, § 246, § 250, § 252, stk. 1 og 2, § 261,stk. 2, § 262 a, § 276, jf. § 286, §§ 278-283, jf. § 286, § 288, § 289, § 290, stk. 2, eller § 291,stk. 2, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller givermulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af dennekarakter, eller7) udlændingen efter straffelovens §§ 260 eller 266 under henvisning til, at den pågældende hartvunget nogen til at indgå ægteskab mod eget ønske, idømmes ubetinget frihedsstraf eller andenstrafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-delse, der ville have medført en straf af denne karakter.§ 23.En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, kan udvi-ses1) af de grunde, der er nævnt i § 22,2) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig rets-følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der villehave medført en straf af denne varighed,3) hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel elleranden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-overtrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, eller4) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig rets-følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der villehave medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængsels-straf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.§ 24.Andre udlændinge kan udvises1) af de grunde, der er nævnt i §§ 22 eller 23, eller2) hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne karakter.§ 24 a.Ved afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter § 22, nr. 4-7, skal der lægges vægtpå, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af1) grovheden af den begåede kriminalitet,

2) længden af den idømte frihedsstraf,3) den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet, eller4) tidligere domme for strafbart forhold.§ 24 b.En udlænding kan udvises betinget, hvis der ikke findes at være fuldt tilstrækkeligt grund-lag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi udvisning må antages at virke særlig bela-stende, jf. § 26, stk. 1.Stk. 2.Ved betinget udvisning skal der fastsættes en prøvetid. Prøvetiden beregnes fra tidspunk-tet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen,fra dommens forkyndelse og udløber 2 år efter tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospi-tal eller forvaring eller fra ophør af ophold i en sikret afdeling på en døgninstitution for børn og un-ge. Er betinget udvisning sket ved betinget dom om frihedsberøvelse eller dom til ambulant be-handling med mulighed for frihedsberøvelse, udløber prøvetiden 2 år efter tidspunktet for endeligdom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, 2 år efterdommens forkyndelse.Stk. 3.En udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, kan udvises, hvis den pågæl-dende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledningtil udvisning efter §§ 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt, medmindreen afgørelse om udvisning må antages at virke særlig belastende, jf. § 26, stk. 1.Stk. 4.Udvises en udlænding betinget, skal retten i forbindelse med dommens afsigelse vejledeudlændingen om betydningen heraf.§ 25.En udlænding kan udvises, hvis1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, eller2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.§ 25 a.En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6måneder, kan endvidere udvises, hvis1) udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af § 42 a, stk. 7, 2.pkt., jf. § 60, stk. 1, straffelovens §§ 119, 244, 266, 276-283 eller 290, toldlovens § 73, stk. 2, jf.stk. 1, nr. 1, eller lov om våben og eksplosivstoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendtovertrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbareforhold, eller2) udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over forpolitiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt forelig-ger en særlig bestyrket mistanke.Stk. 2.Efter indrejsen kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tidend de sidste 6 måneder, desuden udvises, hvis:1) Der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen viltage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. Udlændinge, der er omfattet af§ 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.2) Udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold her i landet og til hjemrejsen. Ud-lændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.3) Andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, atudlændingen ikke bør have ophold her i landet.§ 25 b.En udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden til-ladelse.§ 25 c.En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 f kan uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfældeudvises, hvis udlændingen er dømt for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og13 eller straffelovens §§ 136, 140, 266, 266 a eller 266 b.§ 26.Ved afgørelsen om udvisning skal der tages hensyn til, om udvisningen må antages at virkesærlig belastende, navnlig på grund af1) udlændingens tilknytning til det danske samfund,2) udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,3) udlændingens tilknytning til herboende personer,4) udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder irelation til hensynet til familiens enhed,5) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændin-gen kan ventes at tage ophold, og

6) risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde villide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.Stk. 2.En udlænding skal udvises efter § 22, nr. 4-7, og § 25, medmindre de i stk. 1 nævnte for-hold taler afgørende derimod.§ 26 a.Ved afgørelsen om udvisning skal der tages særligt hensyn til, om de omstændigheder,som kan begrunde udvisning, er en følge af, at udlændingen har været udsat for menneskehandel,og om dette forhold taler imod udvisning.§ 27.De i § 11, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5, § 17, stk. 1, 3. pkt., §§ 22, 23 og 25 a nævnte tids-rum regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen omopholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tids-punktet, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøg-ningstidspunktet.Stk. 2.For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, reg-nes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen.Stk. 3.Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse ud-løber, bortfalder eller inddrages af Udlændingestyrelsen. Forlænges opholdstilladelsen, ansesopholdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller omgøres afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1nævnte tidsrum fra de tidspunkter, der er angivet i stk. 1 og 2, i forhold til den tidligere meddelteopholdstilladelse.Stk. 4.Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold.Stk. 5.Den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældel-se eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærereller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetingetfrihedsstraf, medregnes ikke i de i stk. 1 nævnte tidsrum.§ 30.En udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3- 5 a ikke har ret til at opholde sig her ilandet, skal udrejse af landet.Stk. 2.Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen. Ministeren forflygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler herom.Stk. 3.Til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding videregiver Udlæn-dingestyrelsen, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration eller Flygtningenævnet udenudlændingens samtykke alle akter, der er indgået i en sag om opholdstilladelse, til politiet, når derer meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når ansøgeren frafalder ansøgningen herom.§ 31.En udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller atblive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvorudlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.Stk. 2.En udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, må ikke udsendes til et land, hvor den pågæl-dende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A, nævnte grun-de, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette gælderikke, hvis udlændingen med rimelig grund må anses for en fare for statens sikkerhed, eller hvisudlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for sam-fundet, jf. dog stk. 1.§ 32.En dom, kendelse eller beslutning, hvorved en udlænding udvises, medfører, at udlændin-gens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrej-se og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Indrejseforbuddet kan tidsbegrænses og regnes fraden 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. Indrejseforbudet har gyldig-hed fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen.Stk. 2.Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter §§ 22-24 meddeles for1) 3 år, hvis udlændingen idømmes en betinget frihedsstraf eller idømmes en ubetinget frihedsstrafaf ikke over 3 måneder eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed forfrihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter ellervarighed,2) 5 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget frihedsstraf af mere end 3 måneder men ikke over1 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, foren lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,3) 10 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år, men ikke over 2år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, foren lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,4) bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måne-der, men ikke over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for

frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,medmindre der alene findes grundlag for at meddele indrejseforbud for 10 år, eller for5) bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 2 år eller andenstrafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-delse, der ville have medført en straf af denne varighed.Stk. 3.Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-7, og udvisning ved dom af enudlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder,meddeles dog for mindst 5 år.Stk. 4.Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 25 meddeles for bestandig. Indrejsefor-bud i forbindelse med udvisning efter §§ 25 a og 25 b meddeles for 1 år. Indrejseforbud i forbindel-se med udvisning efter § 25 c meddeles for 3 år.Stk. 5.Den politimyndighed, som drager omsorg for udrejsen, udleverer udlændingen en skriftligog begrundet meddelelse om indrejseforbuddet og om strafansvaret ved overtrædelse heraf.Stk. 6.Et indrejseforbud bortfalder, såfremt den pågældende under de i § 10, stk. 3 og 4, nævntebetingelser meddeles opholdstilladelse efter §§ 7- 9 f.Stk. 7.Et indrejseforbud meddelt en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Unioneller omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, en schweizisk stats-borger eller en udlænding i øvrigt omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 2, kan ophæves, såfremtsærlige grunde taler derfor.§ 33.Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse eller på en ansøgning om forlængelse af op-holdstilladelse, beslutning om inddragelse af opholdstilladelse, afslag på en ansøgning om udste-delse af et registreringsbevis eller opholdskort, beslutning om inddragelse af et registreringsbeviseller opholdskort, beslutning om udvisning efter §§ 25, 25 a eller 25 b og beslutning om udsendelseefter § 27 b skal indeholde en frist for udrejse. Afgørelsen skal endvidere indeholde oplysning omreglerne i stk. 3, 1., 3. og 4. pkt.Stk. 2.Meddeler Udlændingestyrelsen i medfør af § 53 b, stk. 1, eller Flygtningenævnet afslag påen ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, pålægges udlændingen at udrejse straks. Det sammegælder ved fastsættelse af en ny udrejsefrist, hvis der er meddelt opsættende virkning med hensyntil udrejsefristen, efter at Udlændingestyrelsen i medfør af § 53 b, stk. 1, eller Flygtningenævnet harmeddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller hvis der er meddelt opsætten-de virkning i medfør af § 33, stk. 4, og udrejsefristen først fastsættes efter, at Flygtningenævnet harmeddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7. Ved afgørelser om udsendelse efter§ 27 b kan udlændingen pålægges at udrejse straks. I andre tilfælde må fristen bortset fra påtræn-gende tilfælde ikke være kortere end 15 dage eller, hvis udlændingen er statsborger i et andetnordisk land og har haft bopæl her i landet, eller hvis udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse, 1måned.Stk. 3.Påklages en afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende,har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, såfremt udlændingen enten eromfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her ilandet eller hidtil har haft opholdstilladelse her i landet, dog ikke opholdstilladelse efter § 9 a, stk.20. Opretholdes afgørelsen, fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2. En udlæn-ding, der ikke hidtil har haft opholdstilladelse, registreringsbevis eller opholdskort her i landet, ogsom er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 1 og 2, har dog ikke ret til at blive her i landet, indtil enklage over en beslutning om udvisning efter §§ 25 a eller 25 b er afgjort. En udlænding, der hidtilhar haft en opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, som efter fast praksis ikke kanforlænges yderligere, har ikke i medfør af 1. pkt. ret til at blive her i landet, indtil en klage over enafgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen er afgjort.Stk. 4.En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b har opsættende virkning med hensyn til ud-rejsefristen, hvis ansøgningen indgives senest 15 dage efter registreringen som asylansøger efter§ 48 e, stk. 1, eller, såfremt asylsagen afgøres inden dette tidspunkt, jf. § 53 b, stk. 1, hvis ansøg-ningen indgives i tilknytning til forkyndelsen af udrejsefristen i forbindelse med et afslag på ansøg-ningen om opholdstilladelse efter § 7. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, der indgivespå et senere tidspunkt end det i 1. pkt. nævnte tidspunkt, har ikke opsættende virkning med hensyntil udrejsefristen, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.Stk. 5.Indbringes en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen efter § 53 b, stk. 1, for FolketingetsOmbudsmand, har dette ikke opsættende virkning.Stk. 6.Indbringes en afgørelse truffet af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration efter§ 9 b for Folketingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefri-sten, hvis indbringelsen må anses for åbenlyst ubegrundet eller indbringelsen ikke sker i tilknytningtil meddelelsen af afslaget på opholdstilladelse efter § 9 b.Stk. 7.En ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7 eller § 9 b har ikke opsættendevirkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre den myndighed, der har truffet afgørelsen, træf-

fer beslutning herom. Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har en ansøgning om genoptagel-se ikke opsættende virkning, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.Stk. 8.En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, efter § 9 c, når ansøgningen vedrører enudlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller efter § 9 e behandlesikke, hvis den myndighed, der skal træffe afgørelsen, ikke er bekendt med udlændingens opholds-sted. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter§ 7, efter § 9 b, efter § 9 c, når afgørelsen vedrører en udlænding, der har indgivet ansøgning omopholdstilladelse efter § 7, eller efter § 9 e.Stk. 9.Er udvisning sket ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks, jf. dog stk. 15. Ud-rejsefristen regnes fra tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring. Erdommen betinget, eller er udvisning sket ved dom til ambulant behandling med mulighed for fri-hedsberøvelse, regnes fristen fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældendeikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse.Stk. 10.Ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9- 9 f, jf. § 10, stk. 4, fra en udlænding med ind-rejseforbud, har ikke opsættende virkning, medmindre den myndighed, der behandler ansøgningen,træffer beslutning herom.Stk. 11.Klage over en afvisningsbeslutning giver ikke udlændingen ret til at indrejse i landet.Stk. 12.Påklager en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der hareller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Ko-sovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af enansøgning om opholdstilladelse efter § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været regi-streret som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, en afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstil-ladelse efter § 9 e eller en beslutning om inddragelse af en sådan opholdstilladelse inden 7 dageefter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt udlændingen, har den pågældende ret til at bliveher i landet, indtil sagen er afgjort.Stk. 13.Påklages et afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, inden 7 dage efter, at deter meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort.Stk. 14.Har en udlænding været udsat for menneskehandel, fastsætter Udlændingestyrelsen ef-ter anmodning udrejsefristen til 30 dage, medmindre særlige grunde taler derimod. Udrejsefristenkan efter anmodning fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, hvis særlige grunde talerderfor, eller hvis udlændingen samarbejder om en forberedt hjemsendelse. Udrejsefristen kan højstudgøre 100 dage.Stk. 15.Stk. 14 finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der har været udsat for menne-skehandel og er udvist ved dom.§ 46.Afgørelser i henhold til denne lov træffes med de undtagelser, der fremgår af § 9, stk. 19og 20, §§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 56 a, stk. 1-4, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d,2. pkt., af Udlændingeservice.Stk. 2.Udlændingeservices afgørelser kan, bortset fra de i § 9 g, stk. 1, § 11 d, § 32 a, § 33,§ 42 a, stk. 7, 1. pkt., § 42 a, stk. 8, 1. pkt., § 42 b, stk. 1, 3 og 7-9, § 42 d, stk. 2, § 46 e, § 53 a og§ 53 b nævnte afgørelser, påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Udlæn-dingeservices beslutning om, at der ikke er særlige grunde til at antage, at en uledsaget udlænding,der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, ikke børgennemgå en asylsagsprocedure, jf. § 9 c, stk. 3, nr. 1, kan ikke påklages til ministeren for flygtnin-ge, indvandrere og integration.Stk. 3.Udlændingeservices beslutning om betaling af udgifter forbundet med tilvejebringelsen afoplysninger til brug for behandlingen af en sag efter denne lov, jf. § 40, stk. 2, kan ikke påklages.Stk. 4.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan træffe bestemmelse om og fast-sætte nærmere regler for Udlændingeservices behandling af de af stk. 1 og 2 omfattede sager.§ 46 a.Afgørelser efter § 9 b og § 33, stk. 4, 2. pkt., træffes af ministeren for flygtninge, indvan-drere og integration. Afgørelser om forlængelse af opholdstilladelse efter § 9 b træffes af ministerenfor flygtninge, indvandrere og integration. Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11,stk. 3, til udlændinge med opholdstilladelse i medfør af § 9 b træffes af Udlændingeservice efter, atministeren for flygtninge, indvandrere og integration har truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget foropholdstilladelsen fortsat er til stede.§ 49.Når en udlænding dømmes for strafbart forhold, afgøres det efter anklagemyndighedenspåstand ved dommen, om den pågældende skal udvises i medfør af §§ 22-24 eller 25 c eller udvi-ses betinget i medfør af § 24 b. Træffes der bestemmelse om udvisning, skal dommen indeholdebestemmelse om indrejseforbudets varighed, jf. § 32, stk. 1-4.Stk. 2.Frafalder anklagemyndigheden tiltale mod en udlænding for et strafbart forhold, der kanmedføre udvisning efter de i stk. 1 nævnte bestemmelser, kan det som et vilkår for tiltalefrafaldet

fastsættes, at udlændingen skal udvises med et nærmere angivet indrejseforbud. Bestemmelsernei retsplejelovens § 723 finder tilsvarende anvendelse. Rettens afgørelse om godkendelse af etvilkår om udvisning træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglen i retsplejelovens kapitel 85.Stk. 3.I det omfang udlændingen ikke efter retsplejelovens almindelige regler har fået beskikketen forsvarer, skal der ved behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager efter anmodning beskikkesen forsvarer for den pågældende.§ 49 a.Forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8,stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om,hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen.En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse ommeddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7.§ 50.Er udvisning efter § 49, stk. 1, ikke iværksat, kan en udlænding, som påberåber sig, at derer indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, begære spørgsmålet om udvis-ningens ophævelse indbragt for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning. Begæring heromkan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan for-ventes iværksat. Fremsættes begæringen senere, kan retten beslutte at behandle sagen, såfremtfristoverskridelsen må anses for undskyldelig.Stk. 2.Straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Begæringen kan afvises af ret-ten, såfremt det er åbenbart, at der ikke er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold.Afvises begæringen ikke, beskikkes der efter anmodning en forsvarer for udlændingen. Retten kan,når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil eneventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal underka-stes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3.Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovenskapitel 85.§ 50 a.Er udvisning sket ved dom, hvorved en udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70er dømt til forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgørelse efter straffelo-vens § 72 om ændring af foranstaltningen, der indebærer udskrivning fra hospital eller forvaring,samtidig bestemmelse om ophævelse af udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige tilstandafgørende taler imod, at udsendelse finder sted.Stk. 2.Er en udvist udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 uden for de i stk. 1 nævntetilfælde undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer frihedsberøvelse, indbringer anklage-myndigheden i forbindelse med udskrivning fra hospital spørgsmålet om ophævelse af udvisningenfor retten. Taler udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendelse findersted, ophæver retten udvisningen. Retten beskikker en forsvarer for udlændingen. Rettens afgørel-se træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85. Retten kanbestemme, at udlændingen skal varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse dettefor nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse.§ 50 b.Er udvisning efter § 49, stk. 1, af en statsborger i et land, der er tilsluttet Den EuropæiskeUnion eller omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller enschweizisk statsborger eller en udlænding i øvrigt omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 2, ikke iværk-sat 2 år efter afgørelsen, indbringer anklagemyndigheden, umiddelbart inden udvisningen kan for-ventes iværksat, spørgsmålet om, hvorvidt udvisningen skal opretholdes, for retten. Retten tager iforbindelse hermed stilling til, om udlændingen fortsat udgør en reel trussel for den offentlige ordeneller sikkerhed, og i bekræftende fald om forholdene har ændret sig, siden den oprindelige afgørel-se om udvisning blev truffet.Stk. 2.Straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Der beskikkes efter anmodningen forsvarer for udlændingen. Retten kan, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændin-gens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes,bestemme, at udlændingen skal underkastes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3.Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovenskapitel 85.§ 51.Overføres strafforfølgningen i en straffesag mod en udlænding, der ikke har fast bopæl her ilandet, til et andet land, kan der i forbindelse med overførelsen træffes afgørelse om, at den på-gældende udvises, såfremt strafforfølgningen angår en lovovertrædelse, der efter de i § 49, stk. 1,nævnte bestemmelser kan medføre udvisning. Udvisningen ophæves, såfremt udlændingen frifin-des for den påsigtede lovovertrædelse.

Stk. 2.Er en udlænding i udlandet idømt straf for en lovovertrædelse, der har haft eller må anta-ges at skulle have haft virkning her i landet, kan der under de i §§ 22-24 og 25-25 c nævnte betin-gelser træffes bestemmelse om udvisning. Såfremt udlændingen har fast bopæl i Danmark, ind-bringes spørgsmålet til afgørelse ved byretten i den retskreds, hvor den pågældende bor. Sagenkan fremmes uden udlændingens tilstedeværelse. Rettens afgørelse træffes ved kendelse.§ 52.Endelige administrative afgørelser efter § 46 kan inden 14 dage efter, at afgørelsen ermeddelt udlændingen, af denne kræves indbragt til prøvelse for den ret, hvor udlændingen harbopæl, eller, hvis udlændingen ikke har bopæl noget sted i riget, for Københavns Byret, hvis afgø-relsen går ud på:1) nægtelse af opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter § 9, stk. 1, nr. 2,2) bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en sådan tilladelse,3) udvisning efter § 25 b af en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller4) udvisning efter § 25 a af en udlænding, som:a) er statsborger i et andet nordisk land og har fast bopæl her i landet ellerb) er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2.Stk. 2.Sagen indbringes for retten af Udlændingestyrelsen, der fremsender sagens akter medoplysning om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberå-bes, samt sagens bevisligheder.Stk. 3.Retten drager omsorg for sagens oplysning og træffer selv bestemmelse om afhøring afudlændingen og vidner, om tilvejebringelse af andre bevismidler og om, hvorvidt sagen skal be-handles mundtligt. Udebliver udlændingen uden lovligt forfald, afgør retten, om afgørelsen kanprøves uden udlændingens tilstedeværelse, eller om sagen skal afvises eller udsættes.Stk. 4.Såfremt retten finder det fornødent og udlændingen opfylder de økonomiske betingelserefter retsplejelovens § 325, beskikkes der en advokat for udlændingen, medmindre denne selv harantaget en sådan.Stk. 5.Retten kan, når der er særlig anledning dertil, pålægge udlændingen helt eller delvis at be-tale sagsomkostninger.Stk. 6.Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende virkning, medmindre retten træffer be-stemmelse herom.Stk. 7.Retten afgør ved kendelse, om sagen skal afvises, eller om afgørelsen skal opretholdeseller ophæves. Kendelsen kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.§ 57.Forinden der af anklagemyndigheden nedlægges påstand om udvisning af en udlænding,kan der indhentes en udtalelse fra Udlændingestyrelsen. I forbindelse med fornyet prøvelse efter§ 50 af en beslutning om udvisning indhenter anklagemyndigheden en udtalelse fra Udlændingesty-relsen.Stk. 2.Anklagemyndigheden kan til brug for de i stk. 1 nævnte udtalelser uden udlændingenssamtykke videregive oplysning om udlændingens strafbare forhold, herunder om sigtelser for straf-bare forhold, til Udlændingestyrelsen.

Bilag 2(Uddrag af lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009)§ 22.En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en ud-lænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her ilandet i mere end de sidste 8 år, kan udvises, hvis1) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne varighed,2) udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel elleranden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-overtrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,3) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf elleranden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-overtrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,4) udlændingen efter lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når udbytteter opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191, idømmesubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,5) udlændingen efter § 59, stk. 7, eller straffelovens § 125 a idømmes ubetinget frihedsstraf elleranden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-overtrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,6) udlændingen efter bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller efter straffelovens § 119,stk. 1 og 2, § 123, § 136, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 186, stk. 1,§ 187, stk. 1, § 193, stk. 1, § 208, stk. 1, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 215, § 216, § 222, §§ 224og 225, jf. §§ 216 og 222, § 230, § 235, § 237, § 244, § 245, § 245 a, § 246, § 250, § 252, stk. 1og 2, § 261, stk. 2, § 262 a, § 276, jf. § 286, §§ 278-283, jf. § 286, § 288, § 289, § 290, stk. 2, el-ler § 291, stk. 2, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærereller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en strafaf denne karakter,7) udlændingen efter straffelovens §§ 260 eller 266 under henvisning til, at den pågældende hartvunget nogen til at indgå ægteskab mod eget ønske, idømmes ubetinget frihedsstraf eller andenstrafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-delse, der ville have medført en straf af denne karakter, eller8) udlændingen efter straffelovens § 192 a, § 10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2, eller § 10, stk. 2 og 3, i lov omvåben og eksplosivstoffer eller § 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 449 af 9. juni2005 om våben og ammunition m.v., idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig rets-følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der villehave medført en straf af denne karakter.§ 23.En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, kan udvi-ses1) af de grunde, der er nævnt i § 22,2) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig rets-følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der villehave medført en straf af denne varighed,3) hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 6 månedersfængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvel-se, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, eller4) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferet-lig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, derville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fæng-selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvel-se, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.§ 24.Andre udlændinge kan udvises1) af de grunde, der er nævnt i §§ 22 eller 23, eller2) hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne karakter.

§ 24 a.Ved afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter § 22, nr. 4-8, skal der lægges vægtpå, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af1) grovheden af den begåede kriminalitet,2) længden af den idømte frihedsstraf,3) den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet,4) tidligere domme for strafbart forhold, eller5) at kriminaliteten er begået af flere i forening.§ 24 b.En udlænding kan udvises betinget, hvis der ikke findes at være fuldt tilstrækkeligtgrundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi udvisning må antages at virke særligbelastende, jf. § 26, stk. 1.Stk. 2.Ved betinget udvisning skal der fastsættes en prøvetid. Prøvetiden beregnes fra tids-punktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsi-gelsen, fra dommens forkyndelse og udløber 2 år efter tidspunktet for løsladelse eller udskrivningfra hospital eller forvaring eller fra ophør af ophold i en sikret afdeling på en døgninstitution for børnog unge. Er betinget udvisning sket ved betinget dom om frihedsberøvelse eller dom til ambulantbehandling med mulighed for frihedsberøvelse, udløber prøvetiden 2 år efter tidspunktet for endeligdom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, 2 år efterdommens forkyndelse.Stk. 3.En udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, kan udvises, hvis den pågæl-dende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledningtil udvisning efter §§ 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt, medmindreen afgørelse om udvisning må antages at virke særlig belastende, jf. § 26, stk. 1.Stk. 4.Udvises en udlænding betinget, skal retten i forbindelse med dommens afsigelse vejledeudlændingen om betydningen heraf.§ 25.En udlænding kan udvises, hvis1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, eller2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.§ 25 a.En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6måneder, kan endvidere udvises, hvis1) udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af § 42 a, stk. 7, 2.pkt., jf. § 60, stk. 1, straffelovens §§ 119, 244, 266, 276-283 eller 290, toldlovens § 73, stk. 2, jf.stk. 1, nr. 1, eller lov om våben og eksplosivstoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendtovertrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbareforhold, eller2) udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over forpolitiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt forelig-ger en særlig bestyrket mistanke.Stk. 2.Efter indrejsen kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længeretid end de sidste 6 måneder, desuden udvises, hvis:1) Der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen viltage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. Udlændinge, der er omfattet af§ 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.2) Udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold her i landet og til hjemrejsen. Ud-lændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.3) Andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, atudlændingen ikke bør have ophold her i landet.§ 25 b.En udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden til-ladelse.§ 25 c.En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 f kan uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfæl-de udvises, hvis udlændingen er dømt for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12og 13 eller straffelovens §§ 136, 140, 266, 266 a eller 266 b.§ 26.Ved afgørelsen om udvisning skal der tages hensyn til, om udvisningen må antages at vir-ke særlig belastende, navnlig på grund af1) udlændingens tilknytning til det danske samfund,2) udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,3) udlændingens tilknytning til herboende personer,4) udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder irelation til hensynet til familiens enhed,

5) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændin-gen kan ventes at tage ophold, og6) risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde villide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.Stk. 2.En udlænding skal udvises efter § 22, nr. 4-8, og § 25, medmindre de i stk. 1 nævnte for-hold taler afgørende derimod.§ 26 a.Ved afgørelsen om udvisning skal der tages særligt hensyn til, om de omstændigheder,som kan begrunde udvisning, er en følge af, at udlændingen har været udsat for menneskehandel,og om dette forhold taler imod udvisning.§ 27.De i § 11, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5, § 17, stk. 1, 3. pkt., §§ 22, 23 og 25 a nævnte tids-rum regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen omopholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tids-punktet, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøg-ningstidspunktet.Stk. 2.For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, reg-nes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen.Stk. 3.Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse ud-løber, bortfalder eller inddrages af Udlændingeservice. Forlænges opholdstilladelsen, anses op-holdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller omgøres afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1nævnte tidsrum fra de tidspunkter, der er angivet i stk. 1 og 2, i forhold til den tidligere meddelteopholdstilladelse.Stk. 4.Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold.Stk. 5.Den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældel-se eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærereller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetingetfrihedsstraf, medregnes ikke i de i stk. 1 nævnte tidsrum.§ 30.En udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her ilandet, skal udrejse af landet.Stk. 2.Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen. Ministeren forflygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler herom.Stk. 3.Til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding videregiver Udlæn-dingeservice, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, domstolene eller Flygtninge-nævnet uden udlændingens samtykke alle akter, der er indgået i en sag om opholdstilladelse, tilpolitiet, når der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når ansøgeren frafalder ansøgningenherom.§ 31.En udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf ellerat blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvorudlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.Stk. 2.En udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, må ikke udsendes til et land, hvor den på-gældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A, nævntegrunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette gæl-der ikke, hvis udlændingen med rimelig grund må anses for en fare for statens sikkerhed, eller hvisudlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for sam-fundet, jf. dog stk. 1.§ 32.En dom, kendelse eller beslutning, hvorved en udlænding udvises, medfører, at udlændin-gens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrej-se og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Indrejseforbuddet kan tidsbegrænses og regnes fraden 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. Indrejseforbudet har gyldig-hed fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen.Stk. 2.Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter §§ 22-24 meddeles for1) 4 år, hvis udlændingen idømmes en betinget frihedsstraf eller idømmes en ubetinget frihedsstrafaf ikke over 3 måneder eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed forfrihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter ellervarighed,2) 6 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget frihedsstraf af mere end 3 måneder men ikke over1 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, foren lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,

3) 12 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år, men ikke over 2år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, foren lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,4) bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måne-der, men ikke over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed forfrihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,medmindre der alene findes grundlag for at meddele indrejseforbud for 12 år, eller for5) bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 2 år eller andenstrafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-delse, der ville have medført en straf af denne varighed.Stk. 3.Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8, og udvisning ved dom af enudlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder,meddeles dog for mindst 6 år.Stk. 4.Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 25 meddeles for bestandig. Indrejse-forbud i forbindelse med udvisning efter §§ 25 a og 25 b meddeles for 2 år. Indrejseforbud i forbin-delse med udvisning efter § 25 c meddeles for 4 år.Stk. 5.Den politimyndighed, som drager omsorg for udrejsen, udleverer udlændingen en skriftligog begrundet meddelelse om indrejseforbuddet og om strafansvaret ved overtrædelse heraf.Stk. 6.Et indrejseforbud bortfalder, såfremt den pågældende under de i § 10, stk. 3 og 4, nævn-te betingelser meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9 f.Stk. 7.Et indrejseforbud meddelt en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Unioneller omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, en schweizisk stats-borger eller en udlænding i øvrigt omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 2, kan ophæves, såfremtsærlige grunde taler derfor.Stk. 8.En udlænding, som er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger medhensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union,må ikke uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet (Indrejseforbud). Indrejseforbuddetgælder, så længe udlændingen er omfattet af de restriktive foranstaltninger. Indrejseforbuddetbortfalder, hvis udlændingen ophører med at være omfattet af de restriktive foranstaltninger ellerudlændingen af særlige grunde meddeles opholdstilladelse her i landet.§ 46.Afgørelser i henhold til denne lov træffes med de undtagelser, der fremgår af § 9, stk. 19og 20, §§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 56 a, stk. 1-4, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d,2. pkt., af Udlændingeservice.Stk. 2.Udlændingeservices afgørelser kan, bortset fra de i § 9 g, stk. 1, § 11 d, § 32 a, § 33,§ 34 a, § 42 a, stk. 7, 1. pkt., § 42 a, stk. 8, 1. pkt., § 42 b, stk. 1, 3 og 7-9, § 42 d, stk. 2, § 46 e,§ 53 a og § 53 b nævnte afgørelser, påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere og integrati-on. Udlændingeservices beslutning om, at der ikke er særlige grunde til at antage, at en uledsagetudlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7,ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure, jf. § 9 c, stk. 3, nr. 1, kan ikke påklages til ministeren forflygtninge, indvandrere og integration.Stk. 3.Udlændingeservices beslutning om betaling af udgifter forbundet med tilvejebringelsen afoplysninger til brug for behandlingen af en sag efter denne lov, jf. § 40, stk. 2, kan ikke påklages.Stk. 4.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan træffe bestemmelse om og fast-sætte nærmere regler for Udlændingeservices behandling af de af stk. 1 og 2 omfattede sager.§ 46 a.Afgørelser efter § 9 b og § 33, stk. 4, 2. pkt., træffes af ministeren for flygtninge, indvan-drere og integration. Afgørelser om forlængelse af opholdstilladelse efter § 9 b træffes af ministerenfor flygtninge, indvandrere og integration. Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11,stk. 3, til udlændinge med opholdstilladelse i medfør af § 9 b træffes af Udlændingeservice efter, atministeren for flygtninge, indvandrere og integration har truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget foropholdstilladelsen fortsat er til stede.§ 49.Når en udlænding dømmes for strafbart forhold, afgøres det efter anklagemyndighedenspåstand ved dommen, om den pågældende skal udvises i medfør af §§ 22-24 eller 25 c eller udvi-ses betinget i medfør af § 24 b. Træffes der bestemmelse om udvisning, skal dommen indeholdebestemmelse om indrejseforbudets varighed, jf. § 32, stk. 1-4.Stk. 2.Frafalder anklagemyndigheden tiltale mod en udlænding for et strafbart forhold, der kanmedføre udvisning efter de i stk. 1 nævnte bestemmelser, kan det som et vilkår for tiltalefrafaldetfastsættes, at udlændingen skal udvises med et nærmere angivet indrejseforbud. Bestemmelsernei retsplejelovens § 723 finder tilsvarende anvendelse. Rettens afgørelse om godkendelse af etvilkår om udvisning træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglen i retsplejelovens kapitel 85.

Stk. 3.I det omfang udlændingen ikke efter retsplejelovens almindelige regler har fået beskikketen forsvarer, skal der ved behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager efter anmodning beskikkesen forsvarer for den pågældende.§ 49 a.Forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8,stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingeservice afgørelse om,hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen.En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse ommeddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7.§ 50.Er udvisning efter § 49, stk. 1, ikke iværksat, kan en udlænding, som påberåber sig, at derer indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, begære spørgsmålet om udvis-ningens ophævelse indbragt for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning. Begæring heromkan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan for-ventes iværksat. Fremsættes begæringen senere, kan retten beslutte at behandle sagen, såfremtfristoverskridelsen må anses for undskyldelig.Stk. 2.Straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Begæringen kan afvises af ret-ten, såfremt det er åbenbart, at der ikke er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold.Afvises begæringen ikke, beskikkes der efter anmodning en forsvarer for udlændingen. Retten kan,når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil eneventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal underka-stes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3.Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovenskapitel 85.§ 50 a.Er udvisning sket ved dom, hvorved en udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70er dømt til forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgørelse efter straffelo-vens § 72 om ændring af foranstaltningen, der indebærer udskrivning fra hospital eller forvaring,samtidig bestemmelse om ophævelse af udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige tilstandafgørende taler imod, at udsendelse finder sted.Stk. 2.Er en udvist udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 uden for de i stk. 1 nævntetilfælde undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer frihedsberøvelse, indbringer anklage-myndigheden i forbindelse med udskrivning fra hospital spørgsmålet om ophævelse af udvisningenfor retten. Taler udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendelse findersted, ophæver retten udvisningen. Retten beskikker en forsvarer for udlændingen. Rettens afgørel-se træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85. Retten kanbestemme, at udlændingen skal varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse dettefor nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse.§ 50 b.Er udvisning efter § 49, stk. 1, af en statsborger i et land, der er tilsluttet Den EuropæiskeUnion eller omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller enschweizisk statsborger eller en udlænding i øvrigt omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 2, ikke iværk-sat 2 år efter afgørelsen, indbringer anklagemyndigheden, umiddelbart inden udvisningen kan for-ventes iværksat, spørgsmålet om, hvorvidt udvisningen skal opretholdes, for retten. Retten tager iforbindelse hermed stilling til, om udlændingen fortsat udgør en reel trussel for den offentlige ordeneller sikkerhed, og i bekræftende fald om forholdene har ændret sig, siden den oprindelige afgørel-se om udvisning blev truffet.Stk. 2.Straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Der beskikkes efter anmodningen forsvarer for udlændingen. Retten kan, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændin-gens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes,bestemme, at udlændingen skal underkastes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3.Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovenskapitel 85.§ 51.Overføres strafforfølgningen i en straffesag mod en udlænding, der ikke har fast bopæl heri landet, til et andet land, kan der i forbindelse med overførelsen træffes afgørelse om, at den på-gældende udvises, såfremt strafforfølgningen angår en lovovertrædelse, der efter de i § 49, stk. 1,nævnte bestemmelser kan medføre udvisning. Udvisningen ophæves, såfremt udlændingen frifin-des for den påsigtede lovovertrædelse.Stk. 2.Er en udlænding i udlandet idømt straf for en lovovertrædelse, der har haft eller må anta-ges at skulle have haft virkning her i landet, kan der under de i §§ 22-24 og 25-25 c nævnte betin-gelser træffes bestemmelse om udvisning. Såfremt udlændingen har fast bopæl i Danmark, ind-

bringes spørgsmålet til afgørelse ved byretten i den retskreds, hvor den pågældende bor. Sagenkan fremmes uden udlændingens tilstedeværelse. Rettens afgørelse træffes ved kendelse.§ 52.Endelige administrative afgørelser efter § 46 kan inden 14 dage efter, at afgørelsen ermeddelt udlændingen, af denne kræves indbragt til prøvelse for den ret, hvor udlændingen harbopæl, eller, hvis udlændingen ikke har bopæl noget sted i riget, for Københavns Byret, hvis afgø-relsen går ud på:1) nægtelse af opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter § 9, stk. 1, nr. 2,2) bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en sådan tilladelse,3) udvisning efter § 25 b af en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller4) udvisning efter § 25 a af en udlænding, som:a) er statsborger i et andet nordisk land og har fast bopæl her i landet ellerb) er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2.Stk. 2.Sagen indbringes for retten af Udlændingeservice, der fremsender sagens akter med op-lysning om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes,samt sagens bevisligheder.Stk. 3.Retten drager omsorg for sagens oplysning og træffer selv bestemmelse om afhøring afudlændingen og vidner, om tilvejebringelse af andre bevismidler og om, hvorvidt sagen skal be-handles mundtligt. Udebliver udlændingen uden lovligt forfald, afgør retten, om afgørelsen kanprøves uden udlændingens tilstedeværelse, eller om sagen skal afvises eller udsættes.Stk. 4.Såfremt retten finder det fornødent og udlændingen opfylder de økonomiske betingelserefter retsplejelovens § 325, beskikkes der en advokat for udlændingen, medmindre denne selv harantaget en sådan.Stk. 5.Retten kan, når der er særlig anledning dertil, pålægge udlændingen helt eller delvis atbetale sagsomkostninger.Stk. 6.Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende virkning, medmindre retten træfferbestemmelse herom.Stk. 7.Retten afgør ved kendelse, om sagen skal afvises, eller om afgørelsen skal opretholdeseller ophæves. Kendelsen kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.§ 57.Forinden der af anklagemyndigheden nedlægges påstand om udvisning af en udlænding,kan der indhentes en udtalelse fra Udlændingeservice. I forbindelse med fornyet prøvelse efter § 50af en beslutning om udvisning indhenter anklagemyndigheden en udtalelse fra Udlændingeservice.Stk. 2.Anklagemyndigheden kan til brug for de i stk. 1 nævnte udtalelser uden udlændingenssamtykke videregive oplysning om udlændingens strafbare forhold, herunder om sigtelser for straf-bare forhold, til Udlændingeservice.

Bilag 3(Uddrag af lovbekendtgørelse nr. 1061 af 18. august 2010)§ 22.En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en ud-lænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her ilandet i mere end de sidste 8 år, kan udvises, hvis1) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne varighed,2) udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel elleranden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-overtrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,3) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf elleranden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-overtrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,4) udlændingen efter lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når udbytteter opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191, idømmesubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,5) udlændingen efter § 59, stk. 7, eller straffelovens § 125 a idømmes ubetinget frihedsstraf elleranden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-overtrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,6) udlændingen efter bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller efter straffelovens § 119,stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., jf. 1. pkt., § 123, § 136, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a,§ 184, stk. 1, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 193, stk. 1, § 208, stk. 1, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1,§ 215, § 216, § 222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og 222, § 230, § 235, § 237, § 244, § 245, § 245a, § 246, § 250, § 252, stk. 1 og 2, § 261, stk. 2, § 262 a, § 276, jf. § 286, §§ 278-283, jf. § 286,§ 279, jf. § 285, hvis forholdet angår socialt bedrageri, § 288, § 289, § 289 a, § 290, stk. 2, § 291,stk. 1, jf. stk. 4, eller § 291, stk. 2, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsføl-ge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne karakter,7) udlændingen efter straffelovens §§ 260 eller 266 under henvisning til, at den pågældende hartvunget nogen til at indgå ægteskab mod eget ønske, idømmes ubetinget frihedsstraf eller andenstrafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-delse, der ville have medført en straf af denne karakter, eller8) udlændingen efter straffelovens § 192 a, § 10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2, eller § 10, stk. 2, i lov omvåben og eksplosivstoffer eller § 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 449 af 9. juni2005 om våben og ammunition m.v., idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig rets-følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der villehave medført en straf af denne karakter.§ 23.En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, kan udvi-ses1) af de grunde, der er nævnt i § 22,2) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig rets-følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der villehave medført en straf af denne varighed,3) hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 6 månedersfængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvel-se, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, eller4) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferet-lig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, derville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fæng-selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvel-se, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.§ 24.Andre udlændinge kan udvises1) af de grunde, der er nævnt i §§ 22 eller 23, eller2) hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne karakter.

5) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændin-gen kan ventes at tage ophold, og6) risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde villide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.Stk. 2.En udlænding skal udvises efter § 22, nr. 4-8, og § 25, medmindre de i stk. 1 nævnte for-hold taler afgørende derimod.§ 26 a.Ved afgørelsen om udvisning skal der tages særligt hensyn til, om de omstændigheder,som kan begrunde udvisning, er en følge af, at udlændingen har været udsat for menneskehandel,og om dette forhold taler imod udvisning.§ 27.De i § 11, stk. 4, nr. 1, § 17, stk. 1, 3. pkt., §§ 22, 23 og 25 a nævnte tidsrum regnes fratidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilla-delse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvorbetingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunk-tet.Stk. 2.For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, reg-nes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen.Stk. 3.Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse ud-løber, bortfalder eller inddrages af Udlændingeservice. Forlænges opholdstilladelsen, anses op-holdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller omgøres afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1nævnte tidsrum fra de tidspunkter, der er angivet i stk. 1 og 2, i forhold til den tidligere meddelteopholdstilladelse.Stk. 4.Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold.Stk. 5.Den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældel-se eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærereller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetingetfrihedsstraf, medregnes ikke i de i stk. 1 nævnte tidsrum.§ 30.En udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her ilandet, skal udrejse af landet.Stk. 2.Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen. Ministeren forflygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler herom.Stk. 3.Til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding videregiver Udlæn-dingeservice, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, domstolene eller Flygtninge-nævnet uden udlændingens samtykke alle akter, der er indgået i en sag om opholdstilladelse, tilpolitiet, når der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når ansøgeren frafalder ansøgningenherom.§ 31.En udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf ellerat blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvorudlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.Stk. 2.En udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, må ikke udsendes til et land, hvor den på-gældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A, nævntegrunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette gæl-der ikke, hvis udlændingen med rimelig grund må anses for en fare for statens sikkerhed, eller hvisudlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for sam-fundet, jf. dog stk. 1.§ 32.En dom, kendelse eller beslutning, hvorved en udlænding udvises, medfører, at udlændin-gens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrej-se og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Indrejseforbuddet kan tidsbegrænses og regnes fraden 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. Indrejseforbudet har gyldig-hed fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen.Stk. 2.Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter §§ 22-24 meddeles for1) 4 år, hvis udlændingen idømmes en betinget frihedsstraf eller idømmes en ubetinget frihedsstrafaf ikke over 3 måneder eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed forfrihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter ellervarighed,2) 6 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget frihedsstraf af mere end 3 måneder men ikke over1 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, foren lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,

3) 12 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år, men ikke over 2år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, foren lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,4) bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måne-der, men ikke over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed forfrihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,medmindre der alene findes grundlag for at meddele indrejseforbud for 12 år, eller for5) bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 2 år eller andenstrafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-delse, der ville have medført en straf af denne varighed.Stk. 3.Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8, og udvisning ved dom af enudlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder,meddeles dog for mindst 6 år.Stk. 4.Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 25 meddeles for bestandig. Indrejse-forbud i forbindelse med udvisning efter §§ 25 a og 25 b meddeles for 2 år. Indrejseforbud i forbin-delse med udvisning efter § 25 c meddeles for 4 år.Stk. 5.Den politimyndighed, som drager omsorg for udrejsen, udleverer udlændingen en skriftligog begrundet meddelelse om indrejseforbuddet og om strafansvaret ved overtrædelse heraf.Stk. 6.Et indrejseforbud bortfalder, såfremt den pågældende under de i § 10, stk. 3 og 4, nævn-te betingelser meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9 f.Stk. 7.Et indrejseforbud meddelt en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Unioneller omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, en schweizisk stats-borger eller en udlænding i øvrigt omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 2, kan ophæves, såfremtsærlige grunde taler derfor.Stk. 8.En udlænding, som er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger medhensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union,må ikke uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet (Indrejseforbud). Indrejseforbuddetgælder, så længe udlændingen er omfattet af de restriktive foranstaltninger. Indrejseforbuddetbortfalder, hvis udlændingen ophører med at være omfattet af de restriktive foranstaltninger ellerudlændingen af særlige grunde meddeles opholdstilladelse her i landet.§ 33.Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse eller på en ansøgning om forlængelse af op-holdstilladelse, beslutning om inddragelse af opholdstilladelse, afslag på en ansøgning om udste-delse af et registreringsbevis eller opholdskort, beslutning om inddragelse af et registreringsbeviseller opholdskort, beslutning om udvisning efter §§ 25, 25 a eller 25 b og beslutning om udsendelseefter § 27 b skal indeholde en frist for udrejse. Afgørelsen skal endvidere indeholde oplysning omreglerne i stk. 3, 1., 3. og 4. pkt.Stk. 2.Meddeler Udlændingeservice i medfør af § 53 b, stk. 1, eller Flygtningenævnet afslag påen ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, pålægges udlændingen at udrejse straks. Det sammegælder ved fastsættelse af en ny udrejsefrist, hvis der er meddelt opsættende virkning med hensyntil udrejsefristen, efter at Udlændingeservice i medfør af § 53 b, stk. 1, eller Flygtningenævnet harmeddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller hvis der er meddelt opsætten-de virkning i medfør af § 33, stk. 4, og udrejsefristen først fastsættes efter, at Flygtningenævnet harmeddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7. Ved afgørelser om udsendelse efter§ 27 b kan udlændingen pålægges at udrejse straks. I andre tilfælde må fristen bortset fra påtræn-gende tilfælde ikke være kortere end 15 dage eller, hvis udlændingen er statsborger i et andetnordisk land og har haft bopæl her i landet, eller hvis udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse, 1måned.Stk. 3.Påklages en afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende,har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, såfremt udlændingen enten eromfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her ilandet eller hidtil har haft opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold her i landet. Opretholdesafgørelsen, fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2. En udlænding, der ikke hidtilhar haft opholdstilladelse, registreringsbevis eller opholdskort her i landet, og som er omfattet afEU-reglerne, jf. § 2, stk. 1 og 2, har dog ikke ret til at blive her i landet, indtil en klage over en be-slutning om udvisning efter §§ 25 a eller 25 b er afgjort. Klage over en afgørelse, som ikke er omfat-tet af 1. pkt., kan kun tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særligegrunde taler derfor.Stk. 4.En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b har opsættende virkning med hensyn tiludrejsefristen, hvis ansøgningen indgives senest 15 dage efter registreringen som asylansøgerefter § 48 e, stk. 1, eller, såfremt asylsagen afgøres inden dette tidspunkt, jf. § 53 b, stk. 1, hvisansøgningen indgives i tilknytning til forkyndelsen af udrejsefristen i forbindelse med et afslag påansøgningen om opholdstilladelse efter § 7. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, der

indgives på et senere tidspunkt end det i 1. pkt. nævnte tidspunkt, har ikke opsættende virkningmed hensyn til udrejsefristen, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.Stk. 5.Ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet, jf. § 9, stk. 18, § 9 a,stk. 4, § 9 c, stk. 5, og § 9 f, stk. 7, og ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 d tillægges opsæt-tende virkning med hensyn til udrejsefristen.Stk. 6.Hvis en afgørelse truffet af Udlændingeservice efter § 53 b, stk. 1, indbringes for Folke-tingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. Indbringesen afgørelse truffet af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration efter § 9 b for Folketin-gets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis indbrin-gelsen må anses for åbenlyst ubegrundet eller indbringelsen ikke sker i tilknytning til meddelelsenaf afslaget på opholdstilladelse efter § 9 b.Stk. 7.En ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7 eller § 9 b har ikke opsættendevirkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre den myndighed, der har truffet afgørelsen, træf-fer beslutning herom. Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har en ansøgning om genoptagel-se ikke opsættende virkning, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.Stk. 8.En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, efter § 9 c, når ansøgningen vedrører enudlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller efter § 9 e behandlesikke, hvis den myndighed, der skal træffe afgørelsen, ikke er bekendt med udlændingens opholds-sted. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter§ 7, efter § 9 b, efter § 9 c, når afgørelsen vedrører en udlænding, der har indgivet ansøgning omopholdstilladelse efter § 7, eller efter § 9 e.Stk. 9.Er udvisning sket ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks, jf. dog stk. 15. Ud-rejsefristen regnes fra tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring. Erdommen betinget, eller er udvisning sket ved dom til ambulant behandling med mulighed for fri-hedsberøvelse, regnes fristen fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældendeikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse.Stk. 10.Ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9-9 f, jf. § 10, stk. 4, fra en udlænding med ind-rejseforbud, har ikke opsættende virkning, medmindre den myndighed, der behandler ansøgningen,træffer beslutning herom.Stk. 11.Klage over en afvisningsbeslutning giver ikke udlændingen ret til at indrejse i landet.Stk. 12.Påklager en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der hareller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Ko-sovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af enansøgning om opholdstilladelse efter § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været regi-streret som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, en afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstil-ladelse efter § 9 e eller en beslutning om inddragelse af en sådan opholdstilladelse inden 7 dageefter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt udlændingen, har den pågældende ret til at bliveher i landet, indtil sagen er afgjort.Stk. 13.Påklages et afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, inden 7 dage efter, atdet er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort.Stk. 14.Har en udlænding været udsat for menneskehandel, fastsætter Udlændingeservice efteranmodning udrejsefristen til 30 dage, medmindre særlige grunde taler derimod. Udrejsefristen kanefter anmodning fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, hvis særlige grunde taler derfor,eller hvis udlændingen samarbejder om en forberedt hjemsendelse. Udrejsefristen kan højst udgø-re 100 dage.Stk. 15.Stk. 14 finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der har været udsat for menne-skehandel og er udvist ved dom.§ 46.Afgørelser i henhold til denne lov træffes med de undtagelser, der fremgår af § 9, stk. 19og 20, §§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 56 a, stk. 1-4, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d,2. pkt., af Udlændingeservice.Stk. 2.Udlændingeservices afgørelser kan, bortset fra de i § 9 g, stk. 1, § 11, stk. 8, § 32 a,§ 33, § 34 a, § 42 a, stk. 7, 1. pkt., § 42 a, stk. 8, 1. pkt., § 42 b, stk. 1, 3 og 7-9, § 42 d, stk. 2, § 46e, § 53 a og § 53 b nævnte afgørelser, påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere og integra-tion. Udlændingeservices beslutning om, at der ikke er særlige grunde til at antage, at en uledsagetudlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7,ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure, jf. § 9 c, stk. 3, nr. 1, kan ikke påklages til ministeren forflygtninge, indvandrere og integration.Stk. 3.Udlændingeservices beslutning om betaling af udgifter forbundet med tilvejebringelsen afoplysninger til brug for behandlingen af en sag efter denne lov, jf. § 40, stk. 2, kan ikke påklages.Stk. 4.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan træffe bestemmelse om og fast-sætte nærmere regler for Udlændingeservices behandling af de af stk. 1 og 2 omfattede sager.

§ 46 a.Afgørelser efter § 9 b og § 33, stk. 4, 2. pkt., træffes af ministeren for flygtninge, indvan-drere og integration. Afgørelser om forlængelse af opholdstilladelse efter § 9 b træffes af ministerenfor flygtninge, indvandrere og integration. Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11,stk. 3-7, 10 og 12, til udlændinge med opholdstilladelse i medfør af § 9 b træffes af Udlændingeser-vice efter, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration har truffet afgørelse om, hvorvidtgrundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede.§ 49.Når en udlænding dømmes for strafbart forhold, afgøres det efter anklagemyndighedenspåstand ved dommen, om den pågældende skal udvises i medfør af §§ 22-24 eller 25 c eller udvi-ses betinget i medfør af § 24 b. Træffes der bestemmelse om udvisning, skal dommen indeholdebestemmelse om indrejseforbudets varighed, jf. § 32, stk. 1-4.Stk. 2.Frafalder anklagemyndigheden tiltale mod en udlænding for et strafbart forhold, der kanmedføre udvisning efter de i stk. 1 nævnte bestemmelser, kan det som et vilkår for tiltalefrafaldetfastsættes, at udlændingen skal udvises med et nærmere angivet indrejseforbud. Bestemmelsernei retsplejelovens § 723 finder tilsvarende anvendelse. Rettens afgørelse om godkendelse af etvilkår om udvisning træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglen i retsplejelovens kapitel 85.Stk. 3.I det omfang udlændingen ikke efter retsplejelovens almindelige regler har fået beskikketen forsvarer, skal der ved behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager efter anmodning beskikkesen forsvarer for den pågældende.§ 49 a.Forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8,stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingeservice afgørelse om,hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen.En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse ommeddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7.§ 50.Er udvisning efter § 49, stk. 1, ikke iværksat, kan en udlænding, som påberåber sig, at derer indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, begære spørgsmålet om udvis-ningens ophævelse indbragt for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning. Begæring heromkan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan for-ventes iværksat. Fremsættes begæringen senere, kan retten beslutte at behandle sagen, såfremtfristoverskridelsen må anses for undskyldelig.Stk. 2.Straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Begæringen kan afvises af ret-ten, såfremt det er åbenbart, at der ikke er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold.Afvises begæringen ikke, beskikkes der efter anmodning en forsvarer for udlændingen. Retten kan,når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil eneventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal underka-stes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3.Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovenskapitel 85.§ 50 a.Er udvisning sket ved dom, hvorved en udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70er dømt til forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgørelse efter straffelo-vens § 72 om ændring af foranstaltningen, der indebærer udskrivning fra hospital eller forvaring,samtidig bestemmelse om ophævelse af udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige tilstandafgørende taler imod, at udsendelse finder sted.Stk. 2.Er en udvist udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 uden for de i stk. 1 nævntetilfælde undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer frihedsberøvelse, indbringer anklage-myndigheden i forbindelse med udskrivning fra hospital spørgsmålet om ophævelse af udvisningenfor retten. Taler udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendelse findersted, ophæver retten udvisningen. Retten beskikker en forsvarer for udlændingen. Rettens afgørel-se træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85. Retten kanbestemme, at udlændingen skal varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse dettefor nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse.§ 50 b.Er udvisning efter § 49, stk. 1, af en statsborger i et land, der er tilsluttet Den EuropæiskeUnion eller omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller enschweizisk statsborger eller en udlænding i øvrigt omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 2, ikke iværk-sat 2 år efter afgørelsen, indbringer anklagemyndigheden, umiddelbart inden udvisningen kan for-ventes iværksat, spørgsmålet om, hvorvidt udvisningen skal opretholdes, for retten. Retten tager iforbindelse hermed stilling til, om udlændingen fortsat udgør en reel trussel for den offentlige ordeneller sikkerhed, og i bekræftende fald om forholdene har ændret sig, siden den oprindelige afgørel-se om udvisning blev truffet.

Stk. 2.Straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Der beskikkes efter anmodningen forsvarer for udlændingen. Retten kan, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændin-gens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes,bestemme, at udlændingen skal underkastes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3.Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovenskapitel 85.§ 51.Overføres strafforfølgningen i en straffesag mod en udlænding, der ikke har fast bopæl heri landet, til et andet land, kan der i forbindelse med overførelsen træffes afgørelse om, at den på-gældende udvises, såfremt strafforfølgningen angår en lovovertrædelse, der efter de i § 49, stk. 1,nævnte bestemmelser kan medføre udvisning. Udvisningen ophæves, såfremt udlændingen frifin-des for den påsigtede lovovertrædelse.Stk. 2.Er en udlænding i udlandet idømt straf for en lovovertrædelse, der har haft eller må anta-ges at skulle have haft virkning her i landet, kan der under de i §§ 22-24 og 25-25 c nævnte betin-gelser træffes bestemmelse om udvisning. Såfremt udlændingen har fast bopæl i Danmark, ind-bringes spørgsmålet til afgørelse ved byretten i den retskreds, hvor den pågældende bor. Sagenkan fremmes uden udlændingens tilstedeværelse. Rettens afgørelse træffes ved kendelse.§ 52.Endelige administrative afgørelser efter § 46 kan inden 14 dage efter, at afgørelsen ermeddelt udlændingen, af denne kræves indbragt til prøvelse for den ret, hvor udlændingen harbopæl, eller, hvis udlændingen ikke har bopæl noget sted i riget, for Københavns Byret, hvis afgø-relsen går ud på:1) nægtelse af opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter § 9, stk. 1, nr. 2,2) bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en sådan tilladelse,3) udvisning efter § 25 b af en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller4) udvisning efter § 25 a af en udlænding, som:a) er statsborger i et andet nordisk land og har fast bopæl her i landet ellerb) er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2.Stk. 2.Sagen indbringes for retten af Udlændingeservice, der fremsender sagens akter med op-lysning om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes,samt sagens bevisligheder.Stk. 3.Retten drager omsorg for sagens oplysning og træffer selv bestemmelse om afhøring afudlændingen og vidner, om tilvejebringelse af andre bevismidler og om, hvorvidt sagen skal be-handles mundtligt. Udebliver udlændingen uden lovligt forfald, afgør retten, om afgørelsen kanprøves uden udlændingens tilstedeværelse, eller om sagen skal afvises eller udsættes.Stk. 4.Såfremt retten finder det fornødent og udlændingen opfylder de økonomiske betingelserefter retsplejelovens § 325, beskikkes der en advokat for udlændingen, medmindre denne selv harantaget en sådan.Stk. 5.Retten kan, når der er særlig anledning dertil, pålægge udlændingen helt eller delvis atbetale sagsomkostninger.Stk. 6.Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende virkning, medmindre retten træfferbestemmelse herom.Stk. 7.Retten afgør ved kendelse, om sagen skal afvises, eller om afgørelsen skal opretholdeseller ophæves. Kendelsen kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.§ 57.Forinden der af anklagemyndigheden nedlægges påstand om udvisning af en udlænding,kan der indhentes en udtalelse fra Udlændingeservice. I forbindelse med fornyet prøvelse efter § 50af en beslutning om udvisning indhenter anklagemyndigheden en udtalelse fra Udlændingeservice.Stk. 2.Anklagemyndigheden kan til brug for de i stk. 1 nævnte udtalelser uden udlændingenssamtykke videregive oplysning om udlændingens strafbare forhold, herunder om sigtelser for straf-bare forhold, til Udlændingeservice.

Bilag 4(Uddrag af lovbekendtgørelse nr. 947 af 24. august 2011)§ 22.En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en ud-lænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her ilandet i mere end de sidste 8 år, kan udvises, hvis1) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne varighed,2) udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel elleranden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-overtrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,3) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf elleranden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-overtrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,4) udlændingen efter lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når udbytteter opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191, idømmesubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,5) udlændingen efter § 59, stk. 7, eller straffelovens § 125 a idømmes ubetinget frihedsstraf elleranden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-overtrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,6) udlændingen efter bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller efter straffelovens § 119,stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., jf. 1. pkt., § 123, § 136, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a,§ 184, stk. 1, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 193, stk. 1, § 208, stk. 1, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1,§ 215, § 216, § 222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og 222, § 230, § 235, § 237, § 244, § 245, § 245a, § 246, § 250, § 252, stk. 1 og 2, § 261, stk. 2, § 262 a, § 276, jf. § 286, §§ 278-283, jf. § 286,§ 279, jf. § 285, hvis forholdet angår socialt bedrageri, § 288, § 289, § 289 a, § 290, stk. 2, § 291,stk. 1, jf. stk. 4, eller § 291, stk. 2, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsføl-ge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne karakter,7) udlændingen efter straffelovens §§ 260 eller 266 under henvisning til, at den pågældende hartvunget nogen til at indgå ægteskab mod eget ønske, idømmes ubetinget frihedsstraf eller andenstrafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-delse, der ville have medført en straf af denne karakter, eller8) udlændingen efter straffelovens § 192 a, § 10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2, eller § 10, stk. 2, i lov omvåben og eksplosivstoffer eller § 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 449 af 9. juni2005 om våben og ammunition m.v., idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig rets-følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der villehave medført en straf af denne karakter.§ 23.En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, kan udvi-ses1) af de grunde, der er nævnt i § 22,2) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig rets-følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der villehave medført en straf af denne varighed,3) hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 6 månedersfængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvel-se, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, eller4) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferet-lig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, derville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fæng-selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvel-se, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.§ 24.Andre udlændinge kan udvises1) af de grunde, der er nævnt i §§ 22 eller 23, eller2) hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne karakter.

§ 24 a.Ved afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter § 22, nr. 4-8, skal der lægges vægtpå, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af1) grovheden af den begåede kriminalitet,2) længden af den idømte frihedsstraf,3) den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet,4) tidligere domme for strafbart forhold,5) at kriminaliteten er begået af flere i forening, eller6) at kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet.§ 24 b.En udlænding udvises betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældendeefter §§ 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,jf. § 26, stk. 2.Stk. 2.Ved betinget udvisning skal der fastsættes en prøvetid. Prøvetiden beregnes fra tids-punktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsi-gelsen, fra dommens forkyndelse og udløber 2 år efter tidspunktet for løsladelse eller udskrivningfra hospital eller forvaring eller fra ophør af ophold i en sikret afdeling på en døgninstitution for børnog unge. Er betinget udvisning sket ved betinget dom om frihedsberøvelse eller dom til ambulantbehandling med mulighed for frihedsberøvelse, udløber prøvetiden 2 år efter tidspunktet for endeligdom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, 2 år efterdommens forkyndelse.Stk. 3.En udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, skal udvises, medmindre dettemed sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis den pågældende iprøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til ud-visning efter §§ 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt. Kan der ikkeske udvisning, jf. § 26, stk. 2, skal udlændingen udvises betinget på ny. Prøvetiden fastsættes efterreglerne i stk. 2.Stk. 4.Udvises en udlænding betinget, skal retten i forbindelse med dommens afsigelse vejledeudlændingen om betydningen heraf.§ 25.En udlænding kan udvises, hvis1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, eller2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.§ 25 a.En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6måneder, kan endvidere udvises, hvis1) udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af § 42 a, stk. 7, 2.pkt., jf. § 60, stk. 1, straffelovens §§ 119, 244, 266, 276-283 eller 290, toldlovens § 73, stk. 2, jf.stk. 1, nr. 1, eller lov om våben og eksplosivstoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendtovertrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbareforhold, eller2) udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over forpolitiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt forelig-ger en særlig bestyrket mistanke.Stk. 2.Efter indrejsen kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længeretid end de sidste 6 måneder, desuden udvises, hvis:1) Der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen viltage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. Udlændinge, der er omfattet af§ 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.2) Udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold her i landet og til hjemrejsen. Ud-lændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.3) Andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, atudlændingen ikke bør have ophold her i landet.§ 25 b.En udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden til-ladelse.Stk. 2.En udlænding, som ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1 (tredje-landsstatsborger), og som er pålagt at udrejse af landet straks, eller som ikke udrejser i overens-stemmelse med udrejsefristen, jf. § 33, stk. 2, skal udvises af landet, medmindre særlige grundetaler herimod.§ 25 c.En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 f kan uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfæl-de udvises, hvis udlændingen er dømt for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12og 13 eller straffelovens §§ 136, 140, 266, 266 a eller 266 b.

§ 26.Ved afgørelsen om udvisning efter §§ 25 a-25 c skal der tages hensyn til, om udvisningenmå antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af1) udlændingens tilknytning til det danske samfund,2) udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,3) udlændingens tilknytning til herboende personer,4) udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder irelation til hensynet til familiens enhed,5) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændin-gen kan ventes at tage ophold, og6) risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde villide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.Stk. 2.En udlænding skal udvises efter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette med sikkerhed vilvære i strid med Danmarks internationale forpligtelser.§ 26 a.Ved afgørelsen om udvisning skal der tages særligt hensyn til, om de omstændigheder,som kan begrunde udvisning, er en følge af, at udlændingen har været udsat for menneskehandel,og om dette forhold taler imod udvisning.§ 27.De i § 11, stk. 4, nr. 1, § 17, stk. 1, 3. pkt., §§ 22, 23 og 25 a nævnte tidsrum regnes fratidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilla-delse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvorbetingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunk-tet.Stk. 2.For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, reg-nes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen.Stk. 3.Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse ud-løber, bortfalder eller inddrages af Udlændingeservice. Forlænges opholdstilladelsen, anses op-holdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller omgøres afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1nævnte tidsrum fra de tidspunkter, der er angivet i stk. 1 og 2, i forhold til den tidligere meddelteopholdstilladelse.Stk. 4.Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold.Stk. 5.Den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældel-se eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærereller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetingetfrihedsstraf, medregnes ikke i de i stk. 1 nævnte tidsrum.§ 30.En udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her ilandet, skal udrejse af landet.Stk. 2.Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen. Ministeren forflygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler herom.Stk. 3.Til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding videregiver Udlæn-dingeservice, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, domstolene eller Flygtninge-nævnet uden udlændingens samtykke alle akter, der er indgået i en sag om opholdstilladelse, tilpolitiet, når der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når ansøgeren frafalder ansøgningenherom.§ 31.En udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf ellerat blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvorudlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.Stk. 2.En udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, må ikke udsendes til et land, hvor den på-gældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A, nævntegrunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette gæl-der ikke, hvis udlændingen med rimelig grund må anses for en fare for statens sikkerhed, eller hvisudlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for sam-fundet, jf. dog stk. 1.§ 32.En dom, kendelse eller beslutning, hvorved en udlænding udvises, medfører, at udlændin-gens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrej-se og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Indrejseforbuddet kan tidsbegrænses og regnes fraden 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. Indrejseforbudet har gyldig-hed fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen.Stk. 2.Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter §§ 22-24 meddeles for1) 4 år, hvis udlændingen idømmes en betinget frihedsstraf eller idømmes en ubetinget frihedsstrafaf ikke over 3 måneder eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for

frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter ellervarighed,2) 6 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget frihedsstraf af mere end 3 måneder men ikke over1 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, foren lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,3) 12 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år, men ikke over 2år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, foren lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,4) bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måne-der, men ikke over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed forfrihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,medmindre der alene findes grundlag for at meddele indrejseforbud for 12 år, eller for5) bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 2 år eller andenstrafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-delse, der ville have medført en straf af denne varighed.Stk. 3.Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8, § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8,eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, og udvisning ved dom af en udlænding, som ikke har haft lovligtophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, meddeles dog for mindst 6 år.Stk. 4.Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 25 meddeles for bestandig. Indrejse-forbud i forbindelse med udvisning efter §§ 25 a og 25 b meddeles for 2 år. Indrejseforbud i forbin-delse med udvisning efter § 25 c meddeles for 4 år. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter§ 25 b kan meddeles for 5 år, når udlændingen ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i§ 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og er indrejst i strid med et indrejseforbud, der tidligere er med-delt i forbindelse med udvisning efter § 25 b.Stk. 5.Den politimyndighed, som drager omsorg for udrejsen, udleverer udlændingen en skriftligog begrundet meddelelse om indrejseforbuddet og om strafansvaret ved overtrædelse heraf.Stk. 6.Et indrejseforbud bortfalder, såfremt den pågældende under de i § 10, stk. 3 og 4, nævn-te betingelser meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9 f.Stk. 7.Et indrejseforbud meddelt en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Unioneller omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, en schweizisk stats-borger eller en udlænding i øvrigt omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 2, kan ophæves, såfremtsærlige grunde taler derfor. Der skal tages stilling til en ansøgning om ophævelse af indrejsefor-buddet inden 6 måneder fra ansøgningens indgivelse.Stk. 8.En udlænding, som er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger medhensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union,må ikke uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet (Indrejseforbud). Indrejseforbuddetgælder, så længe udlændingen er omfattet af de restriktive foranstaltninger. Indrejseforbuddetbortfalder, hvis udlændingen ophører med at være omfattet af de restriktive foranstaltninger ellerudlændingen af særlige grunde meddeles opholdstilladelse her i landet.Stk. 9.Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 25 b, der meddeles en udlænding, somikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), kan i ganskesærlige tilfælde, herunder af hensyn til familiens enhed, ophæves.§ 33.Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse eller på en ansøgning om forlængelse af op-holdstilladelse, beslutning om inddragelse af opholdstilladelse, afslag på en ansøgning om udste-delse af et registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, beslutning om inddragelse af et registre-ringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, beslutning om udvisning efter §§ 25, 25 a eller 25 b og beslut-ning om udsendelse efter § 27 b skal indeholde en frist for udrejse. Afgørelsen skal endvidere inde-holde oplysning om reglerne i stk. 3, 1., 3. og 4. pkt.Stk. 2.I afgørelser, der er omfattet af stk. 1, fastsættes udrejsefristen til 1 måned, hvis udlæn-dingen er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet, hvis udlændingen eromfattet af de regler, der er nævnt i § 2, stk. 4, (EU-reglerne), eller hvis udlændingen hidtil har haftopholdstilladelse. For andre udlændinge fastsættes udrejsefristen til 7 dage. I påtrængende tilfældefastsættes udrejsefristen altid til straks. Påtrængende tilfælde foreligger navnlig, når udlændingener til fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed ellersundhed, når udlændingen har begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller en åbenbartgrundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig ud-sendelse. Det kan ikke anses for et påtrængende tilfælde, at der er risiko for, at udlændingen vilforsvinde, hvis udlændingen er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1.Stk. 3.Påklages en afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende,har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, såfremt udlændingen enten eromfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her ilandet eller hidtil har haft opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold her i landet. Opretholdesafgørelsen, fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2. En udlænding, der ikke hidtil

har haft opholdstilladelse, registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, her i landet, og som er omfat-tet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 1 og 2, har dog ikke ret til at blive her i landet, indtil en klage over enbeslutning om udvisning efter §§ 25 a eller 25 b er afgjort. Klage over en afgørelse, som ikke eromfattet af 1. pkt., kan kun tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særli-ge grunde taler derfor.Stk. 4.En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b har opsættende virkning med hensyn tiludrejsefristen, hvis ansøgningen indgives senest 15 dage efter registreringen som asylansøgerefter § 48 e, stk. 1, eller, såfremt asylsagen afgøres inden dette tidspunkt, jf. § 53 b, stk. 1, hvisansøgningen indgives i tilknytning til forkyndelsen af udrejsefristen i forbindelse med et afslag påansøgningen om opholdstilladelse efter § 7. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, derindgives på et senere tidspunkt end det i 1. pkt. nævnte tidspunkt, har ikke opsættende virkningmed hensyn til udrejsefristen, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.Stk. 5.Ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet, jf. § 9, stk. 22, § 9 a,stk. 4, § 9 c, stk. 5, og § 9 f, stk. 7, og ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 d tillægges opsæt-tende virkning med hensyn til udrejsefristen.Stk. 6.Hvis en afgørelse truffet af Udlændingeservice efter § 53 b, stk. 1, indbringes for Folke-tingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. Indbringesen afgørelse truffet af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration efter § 9 b for Folketin-gets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis indbrin-gelsen må anses for åbenlyst ubegrundet eller indbringelsen ikke sker i tilknytning til meddelelsenaf afslaget på opholdstilladelse efter § 9 b.Stk. 7.En ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7 eller § 9 b har ikke opsættendevirkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre den myndighed, der har truffet afgørelsen, træf-fer beslutning herom. Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har en ansøgning om genoptagel-se ikke opsættende virkning, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.Stk. 8.En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, efter § 9 c, når ansøgningen vedrører enudlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller efter § 9 e behandlesikke, hvis den myndighed, der skal træffe afgørelsen, ikke er bekendt med udlændingens opholds-sted. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter§ 7, efter § 9 b, efter § 9 c, når afgørelsen vedrører en udlænding, der har indgivet ansøgning omopholdstilladelse efter § 7, eller efter § 9 e.Stk. 9.Er udvisning sket ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks, jf. dog stk. 15. Ud-rejsefristen regnes fra tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring. Erdommen betinget, eller er udvisning sket ved dom til ambulant behandling med mulighed for fri-hedsberøvelse, regnes fristen fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældendeikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse.Stk. 10.Ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9-9 f, jf. § 10, stk. 4, fra en udlænding med ind-rejseforbud, har ikke opsættende virkning, medmindre den myndighed, der behandler ansøgningen,træffer beslutning herom.Stk. 11.Klage over en afvisningsbeslutning giver ikke udlændingen ret til at indrejse i landet.Stk. 12.Påklager en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der hareller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Ko-sovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af enansøgning om opholdstilladelse efter § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været regi-streret som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, en afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstil-ladelse efter § 9 e eller en beslutning om inddragelse af en sådan opholdstilladelse inden 7 dageefter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt udlændingen, har den pågældende ret til at bliveher i landet, indtil sagen er afgjort.Stk. 13.Påklages et afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, inden 7 dage efter, atdet er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort.Stk. 14.Har en udlænding været udsat for menneskehandel, fastsætter Udlændingeservice efteranmodning udrejsefristen til 30 dage, medmindre særlige grunde taler derimod. Udrejsefristen kanefter anmodning fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, hvis særlige grunde taler derfor,eller hvis udlændingen samarbejder om en forberedt hjemsendelse. Udrejsefristen kan højst udgø-re 100 dage.Stk. 15.Stk. 14 finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der har været udsat for menne-skehandel og er udvist ved dom.§ 46.Afgørelser i henhold til denne lov træffes med de undtagelser, der fremgår af § 9, stk. 23og 24, §§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 56 a, stk. 1-4, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d,2. pkt., af Udlændingeservice.Stk. 2.Udlændingeservices afgørelser kan, bortset fra de i § 9 g, stk. 1, § 9 h, stk. 4, 1. pkt., § 9h, stk. 5, 1. pkt., § 11, stk. 8, § 32 a, § 33, § 34 a, § 42 a, stk. 7, 1. pkt., § 42 a, stk. 8, 1. pkt., § 42b, stk. 1, 3 og 7-9, § 42 d, stk. 2, § 46 e, § 53 a og § 53 b nævnte afgørelser, påklages til ministeren

for flygtninge, indvandrere og integration. Udlændingeservices beslutning om, at der ikke er særligegrunde til at antage, at en uledsaget udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgningom opholdstilladelse i medfør af § 7, ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure, jf. § 9 c, stk. 3, nr.1, kan ikke påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.Stk. 3.Udlændingeservices beslutning om betaling af udgifter forbundet med tilvejebringelsen afoplysninger til brug for behandlingen af en sag efter denne lov, jf. § 40, stk. 2, kan ikke påklages.Stk. 4.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan træffe bestemmelse om og fast-sætte nærmere regler for Udlændingeservices behandling af de af stk. 1 og 2 omfattede sager.§ 46 a.Afgørelser efter § 9 b og § 33, stk. 4, 2. pkt., træffes af ministeren for flygtninge, indvan-drere og integration. Afgørelser om forlængelse af opholdstilladelse efter § 9 b træffes af ministerenfor flygtninge, indvandrere og integration. Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11,stk. 3-7, 10 og 12, til udlændinge med opholdstilladelse i medfør af § 9 b træffes af Udlændingeser-vice efter, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration har truffet afgørelse om, hvorvidtgrundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede.Stk. 2.Afgørelser efter § 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., træffes af ministeren for flygtninge, indvandrereog integration.§ 49.Når en udlænding dømmes for strafbart forhold, afgøres det efter anklagemyndighedenspåstand ved dommen, om den pågældende skal udvises i medfør af §§ 22-24 eller 25 c eller udvi-ses betinget i medfør af § 24 b. Træffes der bestemmelse om udvisning, skal dommen indeholdebestemmelse om indrejseforbudets varighed, jf. § 32, stk. 1-4.Stk. 2.Frafalder anklagemyndigheden tiltale mod en udlænding for et strafbart forhold, der kanmedføre udvisning efter de i stk. 1 nævnte bestemmelser, kan det som et vilkår for tiltalefrafaldetfastsættes, at udlændingen skal udvises med et nærmere angivet indrejseforbud. Bestemmelsernei retsplejelovens § 723 finder tilsvarende anvendelse. Rettens afgørelse om godkendelse af etvilkår om udvisning træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglen i retsplejelovens kapitel 85.Stk. 3.I det omfang udlændingen ikke efter retsplejelovens almindelige regler har fået beskikketen forsvarer, skal der ved behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager efter anmodning beskikkesen forsvarer for den pågældende.§ 49 a.Forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8,stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingeservice afgørelse om,hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen.En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse ommeddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7.§ 50.Er udvisning efter § 49, stk. 1, ikke iværksat, kan en udlænding, som påberåber sig, at derer indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, begære spørgsmålet om udvis-ningens ophævelse indbragt for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning. Begæring heromkan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan for-ventes iværksat. Fremsættes begæringen senere, kan retten beslutte at behandle sagen, såfremtfristoverskridelsen må anses for undskyldelig.Stk. 2.Straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Begæringen kan afvises af ret-ten, såfremt det er åbenbart, at der ikke er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold.Afvises begæringen ikke, beskikkes der efter anmodning en forsvarer for udlændingen. Retten kan,når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil eneventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal underka-stes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3.Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovenskapitel 85.§ 50 a.Er udvisning sket ved dom, hvorved en udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70er dømt til forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgørelse efter straffelo-vens § 72 om ændring af foranstaltningen, der indebærer udskrivning fra hospital eller forvaring,samtidig bestemmelse om ophævelse af udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige tilstandafgørende taler imod, at udsendelse finder sted.Stk. 2.Er en udvist udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 uden for de i stk. 1 nævntetilfælde undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer frihedsberøvelse, indbringer anklage-myndigheden i forbindelse med udskrivning fra hospital spørgsmålet om ophævelse af udvisningenfor retten. Taler udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendelse findersted, ophæver retten udvisningen. Retten beskikker en forsvarer for udlændingen. Rettens afgørel-se træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85. Retten kanbestemme, at udlændingen skal varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse dettefor nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse.

§ 50 b.Er udvisning efter § 49, stk. 1, af en statsborger i et land, der er tilsluttet Den EuropæiskeUnion eller omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller enschweizisk statsborger eller en udlænding i øvrigt omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 2, ikke iværk-sat 2 år efter afgørelsen, indbringer anklagemyndigheden, umiddelbart inden udvisningen kan for-ventes iværksat, spørgsmålet om, hvorvidt udvisningen skal opretholdes, for retten. Retten tager iforbindelse hermed stilling til, om udlændingen fortsat udgør en reel trussel for den offentlige ordeneller sikkerhed, og i bekræftende fald om forholdene har ændret sig, siden den oprindelige afgørel-se om udvisning blev truffet.Stk. 2.Straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Der beskikkes efter anmodningen forsvarer for udlændingen. Retten kan, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændin-gens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes,bestemme, at udlændingen skal underkastes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3.Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovenskapitel 85.§ 51.Overføres strafforfølgningen i en straffesag mod en udlænding, der ikke har fast bopæl heri landet, til et andet land, kan der i forbindelse med overførelsen træffes afgørelse om, at den på-gældende udvises, såfremt strafforfølgningen angår en lovovertrædelse, der efter de i § 49, stk. 1,nævnte bestemmelser kan medføre udvisning. Udvisningen ophæves, såfremt udlændingen frifin-des for den påsigtede lovovertrædelse.Stk. 2.Er en udlænding i udlandet idømt straf for en lovovertrædelse, der har haft eller må anta-ges at skulle have haft virkning her i landet, kan der under de i §§ 22-24 og 25-25 c nævnte betin-gelser træffes bestemmelse om udvisning. Såfremt udlændingen har fast bopæl i Danmark, ind-bringes spørgsmålet til afgørelse ved byretten i den retskreds, hvor den pågældende bor. Sagenkan fremmes uden udlændingens tilstedeværelse. Rettens afgørelse træffes ved kendelse.§ 52.Endelige administrative afgørelser efter § 46 kan inden 14 dage efter, at afgørelsen ermeddelt udlændingen, af denne kræves indbragt til prøvelse for den ret, hvor udlændingen harbopæl, eller, hvis udlændingen ikke har bopæl noget sted i riget, for Københavns Byret, hvis afgø-relsen går ud på:1) nægtelse af opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter § 9, stk. 1, nr. 2,2) bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en sådan tilladelse,3) udvisning efter § 25 b af en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller4) udvisning efter § 25 a af en udlænding, som:a) er statsborger i et andet nordisk land og har fast bopæl her i landet ellerb) er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2.Stk. 2.Sagen indbringes for retten af Udlændingeservice, der fremsender sagens akter med op-lysning om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes,samt sagens bevisligheder.Stk. 3.Retten drager omsorg for sagens oplysning og træffer selv bestemmelse om afhøring afudlændingen og vidner, om tilvejebringelse af andre bevismidler og om, hvorvidt sagen skal be-handles mundtligt. Udebliver udlændingen uden lovligt forfald, afgør retten, om afgørelsen kanprøves uden udlændingens tilstedeværelse, eller om sagen skal afvises eller udsættes.Stk. 4.Såfremt retten finder det fornødent og udlændingen opfylder de økonomiske betingelserefter retsplejelovens § 325, beskikkes der en advokat for udlændingen, medmindre denne selv harantaget en sådan.Stk. 5.Retten kan, når der er særlig anledning dertil, pålægge udlændingen helt eller delvis atbetale sagsomkostninger.Stk. 6.Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende virkning, medmindre retten træfferbestemmelse herom.Stk. 7.Retten afgør ved kendelse, om sagen skal afvises, eller om afgørelsen skal opretholdeseller ophæves. Kendelsen kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.§ 57.Forinden der af anklagemyndigheden nedlægges påstand om udvisning af en udlænding,kan der indhentes en udtalelse fra Udlændingeservice. I forbindelse med fornyet prøvelse efter § 50af en beslutning om udvisning indhenter anklagemyndigheden en udtalelse fra Udlændingeservice.Stk. 2.Anklagemyndigheden kan til brug for de i stk. 1 nævnte udtalelser uden udlændingenssamtykke videregive oplysning om udlændingens strafbare forhold, herunder om sigtelser for straf-bare forhold, til Udlændingeservice.

Bilag 5(Uddrag af lovbekendtgørelse nr. 984 af 2. oktober 2012)§ 22.En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en ud-lænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her ilandet i mere end de sidste 8 år, kan udvises, hvis1) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne varighed,2) udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel elleranden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-overtrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,3) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf elleranden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-overtrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,4) udlændingen efter lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når udbytteter opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191, idømmesubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,5) udlændingen efter § 59, stk. 7, eller straffelovens § 125 a idømmes ubetinget frihedsstraf elleranden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-overtrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,6) udlændingen efter bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller efter straffelovens § 119,stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., jf. 1. pkt., § 123, § 136, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a,§ 184, stk. 1, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 193, stk. 1, § 208, stk. 1, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1,§ 215, § 216, § 222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og 222, § 230, § 235, § 237, § 244, § 245, § 245a, § 246, § 250, § 252, stk. 1 og 2, § 261, stk. 2, § 262 a, § 276, jf. § 286, §§ 278-283, jf. § 286,§ 279, jf. § 285, hvis forholdet angår socialt bedrageri, § 288, § 289, § 289 a, § 290, stk. 2, § 291,stk. 1, jf. stk. 4, eller § 291, stk. 2, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsføl-ge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne karakter,7) udlændingen efter straffelovens §§ 260 eller 266 under henvisning til, at den pågældende hartvunget nogen til at indgå ægteskab mod eget ønske, idømmes ubetinget frihedsstraf eller andenstrafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-delse, der ville have medført en straf af denne karakter, eller8) udlændingen efter straffelovens § 192 a, § 10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2, eller § 10, stk. 2, i lov omvåben og eksplosivstoffer eller § 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 449 af 9. juni2005 om våben og ammunition m.v., idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig rets-følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der villehave medført en straf af denne karakter.§ 23.En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, kan udvi-ses1) af de grunde, der er nævnt i § 22,2) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig rets-følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der villehave medført en straf af denne varighed,3) hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 6 månedersfængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvel-se, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, eller4) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferet-lig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, derville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fæng-selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvel-se, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.§ 24.Andre udlændinge kan udvises1) af de grunde, der er nævnt i §§ 22 eller 23, eller2) hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne karakter.

§ 24 a.Ved afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter § 22, nr. 4-8, skal der lægges vægtpå, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af1) grovheden af den begåede kriminalitet,2) længden af den idømte frihedsstraf,3) den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet,4) tidligere domme for strafbart forhold,5) at kriminaliteten er begået af flere i forening, eller6) at kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet.§ 24 b.En udlænding udvises betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældendeefter §§ 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af § 2 (EU-reglerne).Stk. 2.Ved betinget udvisning skal der fastsættes en prøvetid. Prøvetiden beregnes fra tids-punktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsi-gelsen, fra dommens forkyndelse og udløber 2 år efter tidspunktet for løsladelse eller udskrivningfra hospital eller forvaring eller fra ophør af ophold i en sikret afdeling på en døgninstitution for børnog unge. Er betinget udvisning sket ved betinget dom om frihedsberøvelse eller dom til ambulantbehandling med mulighed for frihedsberøvelse, udløber prøvetiden 2 år efter tidspunktet for endeligdom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, 2 år efterdommens forkyndelse.Stk. 3.En udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, skal udvises, medmindre dettevil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis den pågældende i prøvetiden for denbetingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter §§ 22-24,og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt. Kan der ikke ske udvisning, jf. § 26,stk. 2, skal udlændingen udvises betinget på ny. Prøvetiden fastsættes efter reglerne i stk. 2.Stk. 4.Udvises en udlænding betinget, skal retten i forbindelse med dommens afsigelse vejledeudlændingen om betydningen heraf.§ 25.En udlænding kan udvises, hvis1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, eller2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sund-hed.§ 25 a.En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6måneder, kan endvidere udvises, hvis1) udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af § 42 a, stk. 7, 2.pkt., jf. § 60, stk. 1, straffelovens §§ 119, 244, 266, 276-283 eller 290, toldlovens § 73, stk. 2, jf.stk. 1, nr. 1, eller lov om våben og eksplosivstoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendtovertrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbareforhold, eller2) udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over forpolitiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt forelig-ger en særlig bestyrket mistanke.Stk. 2.Efter indrejsen kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længeretid end de sidste 6 måneder, desuden udvises, hvis:1) Der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen viltage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. Udlændinge, der er omfattet af§ 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.2) Udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold her i landet og til hjemrejsen. Ud-lændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.3) Andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, atudlændingen ikke bør have ophold her i landet.§ 25 b.En udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden til-ladelse.Stk. 2.En udlænding, som ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1 (tredje-landsstatsborger), og som er pålagt at udrejse af landet straks, eller som ikke udrejser i overens-stemmelse med udrejsefristen, jf. § 33, stk. 2, skal udvises af landet, medmindre særlige grundetaler herimod.§ 25 c.En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 f kan uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfæl-de udvises, hvis udlændingen er dømt for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12og 13 eller straffelovens §§ 136, 140, 266, 266 a eller 266 b.

§ 26.Ved afgørelsen om udvisning efter §§ 25 a-25 c skal der tages hensyn til, om udvisningenmå antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af1) udlændingens tilknytning til det danske samfund,2) udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,3) udlændingens tilknytning til herboende personer,4) udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder irelation til hensynet til familiens enhed,5) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændin-gen kan ventes at tage ophold, og6) risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde villide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.Stk. 2.En udlænding skal udvises efter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette vil være i strid medDanmarks internationale forpligtelser.§ 26 a.Ved afgørelsen om udvisning skal der tages særligt hensyn til, om de omstændigheder,som kan begrunde udvisning, er en følge af, at udlændingen har været udsat for menneskehandel,og om dette forhold taler imod udvisning.§ 27.De i § 11, stk. 3, nr. 1, § 17, stk. 1, 3. pkt., §§ 22, 23 og 25 a nævnte tidsrum regnes fratidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilla-delse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvorbetingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunk-tet.Stk. 2.For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, reg-nes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen.Stk. 3.Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse ud-løber, bortfalder eller inddrages af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekrut-tering. Forlænges opholdstilladelsen, anses opholdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller omgøresafgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra de tidspunkter, der er angivet istk. 1 og 2, i forhold til den tidligere meddelte opholdstilladelse.Stk. 4.Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold.Stk. 5.Den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældel-se eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærereller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetingetfrihedsstraf, medregnes ikke i de i stk. 1 nævnte tidsrum.§ 30.En udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her ilandet, skal udrejse af landet.Stk. 2.Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen. Justitsministerenfastsætter nærmere regler herom.Stk. 3.Til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding videregiver Udlæn-dingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Justitsministeriet, Beskæftigelsesmini-steriet, domstolene eller Flygtningenævnet uden udlændingens samtykke alle akter, der er indgået ien sag om opholdstilladelse, til politiet, når der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller nåransøgeren frafalder ansøgningen herom.§ 31.En udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf ellerat blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvorudlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.Stk. 2.En udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, må ikke udsendes til et land, hvor den på-gældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A, nævntegrunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette gæl-der ikke, hvis udlændingen med rimelig grund må anses for en fare for statens sikkerhed, eller hvisudlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for sam-fundet, jf. dog stk. 1.§ 32.En dom, kendelse eller beslutning, hvorved en udlænding udvises, medfører, at udlændin-gens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrej-se og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Indrejseforbuddet kan tidsbegrænses og regnes fraden 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. Indrejseforbudet har gyldig-hed fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen.Stk. 2.Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter §§ 22-24 meddeles for1) 4 år, hvis udlændingen idømmes en betinget frihedsstraf eller idømmes en ubetinget frihedsstrafaf ikke over 3 måneder eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for

frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter ellervarighed,2) 6 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget frihedsstraf af mere end 3 måneder men ikke over1 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, foren lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,3) 12 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år, men ikke over 2år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, foren lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,4) bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måne-der, men ikke over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed forfrihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,medmindre der alene findes grundlag for at meddele indrejseforbud for 12 år, eller for5) bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 2 år eller andenstrafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-delse, der ville have medført en straf af denne varighed.Stk. 3.Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8, § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8,eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, og udvisning ved dom af en udlænding, som ikke har haft lovligtophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, meddeles dog for mindst 6 år.Stk. 4.Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 25 meddeles for bestandig. Indrejse-forbud i forbindelse med udvisning efter §§ 25 a og 25 b meddeles for 2 år. Indrejseforbud i forbin-delse med udvisning efter § 25 c meddeles for 4 år. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter§ 25 b kan meddeles for 5 år, når udlændingen ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i§ 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og er indrejst i strid med et indrejseforbud, der tidligere er med-delt i forbindelse med udvisning efter § 25 b.Stk. 5.Den politimyndighed, som drager omsorg for udrejsen, udleverer udlændingen en skriftligog begrundet meddelelse om indrejseforbuddet og om strafansvaret ved overtrædelse heraf.Stk. 6.Et indrejseforbud bortfalder, såfremt den pågældende under de i § 10, stk. 3 og 4, nævn-te betingelser meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9 f eller 9 i-9 n.Stk. 7.Et indrejseforbud meddelt en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Unioneller omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, en schweizisk stats-borger eller en udlænding i øvrigt omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 2, kan ophæves, såfremtsærlige grunde taler derfor. Der skal tages stilling til en ansøgning om ophævelse af indrejsefor-buddet inden 6 måneder fra ansøgningens indgivelse.Stk. 8.En udlænding, som er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger medhensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union,må ikke uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet (Indrejseforbud). Indrejseforbuddetgælder, så længe udlændingen er omfattet af de restriktive foranstaltninger. Indrejseforbuddetbortfalder, hvis udlændingen ophører med at være omfattet af de restriktive foranstaltninger ellerudlændingen af særlige grunde meddeles opholdstilladelse her i landet.Stk. 9.Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 25 b, der meddeles en udlænding, somikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), kan i ganskesærlige tilfælde, herunder af hensyn til familiens enhed, ophæves.§ 33.Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse eller på en ansøgning om forlængelse af op-holdstilladelse, beslutning om inddragelse af opholdstilladelse, afslag på en ansøgning om udste-delse af et registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, beslutning om inddragelse af et registre-ringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, beslutning om udvisning efter §§ 25, 25 a eller 25 b og beslut-ning om udsendelse efter § 27 b skal indeholde en frist for udrejse. Afgørelsen skal endvidere inde-holde oplysning om reglerne i stk. 3, 1., 3. og 4. pkt.Stk. 2.I afgørelser, der er omfattet af stk. 1, fastsættes udrejsefristen til 1 måned, hvis udlæn-dingen er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet, hvis udlændingen eromfattet af de regler, der er nævnt i § 2, stk. 4, (EU-reglerne), eller hvis udlændingen hidtil har haftopholdstilladelse. For andre udlændinge fastsættes udrejsefristen til 7 dage. I påtrængende tilfældefastsættes udrejsefristen altid til straks. Påtrængende tilfælde foreligger navnlig, når udlændingener til fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed ellersundhed, når udlændingen har begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller en åbenbartgrundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig ud-sendelse. Det kan ikke anses for et påtrængende tilfælde, at der er risiko for, at udlændingen vilforsvinde, hvis udlændingen er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1.Stk. 3.Påklages en afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende,har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, såfremt udlændingen enten eromfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her ilandet eller hidtil har haft opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold her i landet. Opretholdesafgørelsen, fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2. En udlænding, der ikke hidtil

har haft opholdstilladelse, registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, her i landet, og som er omfat-tet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 1 og 2, har dog ikke ret til at blive her i landet, indtil en klage over enbeslutning om udvisning efter §§ 25 a eller 25 b er afgjort. Klage over en afgørelse, som ikke eromfattet af 1. pkt., kan kun tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særli-ge grunde taler derfor.Stk. 4.En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b har opsættende virkning med hensyn tiludrejsefristen, hvis ansøgningen indgives senest 15 dage efter registreringen som asylansøgerefter § 48 e, stk. 1, eller, såfremt asylsagen afgøres inden dette tidspunkt, jf. § 53 b, stk. 1, hvisansøgningen indgives i tilknytning til forkyndelsen af udrejsefristen i forbindelse med et afslag påansøgningen om opholdstilladelse efter § 7. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, derindgives på et senere tidspunkt end det i 1. pkt. nævnte tidspunkt, har ikke opsættende virkningmed hensyn til udrejsefristen, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.Stk. 5.Ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet, jf. § 9, stk. 21, § 9 a,stk. 4, § 9 c, stk. 5, § 9 f, stk. 7, § 9 i, stk. 2, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 2, og §9 n, stk. 2, og ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 d tillægges opsættende virkning med hen-syn til udrejsefristen.Stk. 6.Hvis en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen efter § 53 b, stk. 1, indbringes for Folke-tingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. Indbringesen afgørelse truffet af justitsministeren efter § 9 b for Folketingets Ombudsmand, har dette ikkeopsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis indbringelsen må anses for åbenlyst ube-grundet eller indbringelsen ikke sker i tilknytning til meddelelsen af afslaget på opholdstilladelseefter § 9 b.Stk. 7.En ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7 eller § 9 b har ikke opsættendevirkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre den myndighed, der har truffet afgørelsen, træf-fer beslutning herom. Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har en ansøgning om genoptagel-se ikke opsættende virkning, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.Stk. 8.En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, efter § 9 c, når ansøgningen vedrører enudlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller efter § 9 e behandlesikke, hvis den myndighed, der skal træffe afgørelsen, ikke er bekendt med udlændingens opholds-sted. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter§ 7, efter § 9 b, efter § 9 c, når afgørelsen vedrører en udlænding, der har indgivet ansøgning omopholdstilladelse efter § 7, eller efter § 9 e.Stk. 9.Er udvisning sket ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks, jf. dog stk. 15. Ud-rejsefristen regnes fra tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring. Erdommen betinget, eller er udvisning sket ved dom til ambulant behandling med mulighed for fri-hedsberøvelse, regnes fristen fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældendeikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse.Stk. 10.Ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9-9 f og 9 i-9 n, jf. § 10, stk. 4, fra en udlændingmed indrejseforbud, har ikke opsættende virkning, medmindre den myndighed, der behandler an-søgningen, træffer beslutning herom.Stk. 11.Klage over en afvisningsbeslutning giver ikke udlændingen ret til at indrejse i landet.Stk. 12.Påklager en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der hareller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Ko-sovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af enansøgning om opholdstilladelse efter § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været regi-streret som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, en afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstil-ladelse efter § 9 e eller en beslutning om inddragelse af en sådan opholdstilladelse inden 7 dageefter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt udlændingen, har den pågældende ret til at bliveher i landet, indtil sagen er afgjort.Stk. 13.Påklages et afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, inden 7 dage efter, atdet er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort.Stk. 14.Har en udlænding været udsat for menneskehandel, fastsætter Udlændingestyrelsen ef-ter anmodning udrejsefristen til 30 dage, medmindre særlige grunde taler derimod. Udrejsefristenkan efter anmodning fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, hvis særlige grunde talerderfor, eller hvis udlændingen samarbejder om en forberedt hjemsendelse. Udrejsefristen kan højstudgøre 100 dage.Stk. 15.Stk. 14 finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der har været udsat for menne-skehandel og er udvist ved dom.§ 46.Afgørelser efter denne lov træffes med de undtagelser, der fremgår af stk. 2-5, og af § 9,stk. 22 og 23, §§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 56 a, stk. 1-4, § 58 i og § 58 j, jf. dog§ 58 d, 2. pkt., af Udlændingestyrelsen.Stk. 2.Afgørelser efter § 9 a, § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, og §§ 9 i-9 n,afgørelser vedrørende forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser meddelt efter § 9 a

og §§ 9 i-9 n og afgørelser efter § 33 i forbindelse med sådanne sager træffes af Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering. Det samme gælder afgørelser efter § 4 a, stk. 3, i forlængelse af aten udlænding er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a eller §§ 9 i-9 n, og afgørelser efter § 25 b,stk. 2, når Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har pålagt udlændingen at udrejse straks,eller når udlændingen ikke udrejser i overensstemmelse med en udrejsefrist, der er fastsat af Sty-relsen for Fastholdelse og Rekruttering.Stk. 3.Afgørelser efter § 9 b, afgørelser vedrørende forlængelse og inddragelse af opholdstilla-delse meddelt efter § 9 b og afgørelser efter § 33, stk. 4, 2. pkt., træffes af justitsministeren.Stk. 4.Afgørelser efter § 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., træffes af beskæftigelsesministeren i sager,hvor Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgningomfattet af § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16.Stk. 5.Afgørelser efter § 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., træffes af justitsministeren i sager, hvor Ud-lændingestyrelsen har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1, nr.10, 15 og 17.Stk. 6.Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3-7, 10, 12 og 14, til udlæn-dinge med opholdstilladelse efter § 9 a og §§ 9 i-9 n træffes af Udlændingestyrelsen, efter at Sty-relsen for Fastholdelse og Rekruttering har truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstil-ladelse fortsat er til stede.Stk. 7.Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3-7, 10, 12 og 14, til udlæn-dinge med opholdstilladelse efter § 9 b træffes af Udlændingestyrelsen, efter at justitsministerenhar truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede.§ 46 a.Udlændingestyrelsens afgørelser kan bortset fra de afgørelser, der er nævnt i § 9 g,stk. 1, § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17, § 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1,nr. 10, 15 og 17, § 11, stk. 8, § 32 a, § 33, § 34 a, § 42 a, stk. 7, 1. pkt., § 42 a, stk. 8, 1. pkt., § 42b, stk. 1, 3 og 7-9, § 42 d, stk. 2, § 46 e, § 53 a og § 53 b, påklages til justitsministeren.Stk. 2.Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser kan bortset fra de afgørelser, derer nævnt i § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, § 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, 1. pkt.,jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, og § 33, påklages til beskæftigelsesministeren.Stk. 3.Udlændingestyrelsens beslutning om, at der ikke er særlige grunde til at antage, at enuledsaget udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i med-før af § 7, ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure, jf. § 9 c, stk. 3, nr. 1, kan ikke påklages.Stk. 4.Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings beslutninger ombetaling af udgifter forbundet med tilvejebringelsen af oplysninger til brug for behandlingen af ensag efter denne lov, jf. § 40, stk. 2, kan ikke påklages.Stk. 5.Justitsministeren kan træffe bestemmelse om og fastsætte nærmere regler for Udlændin-gestyrelsens behandling af de sager, der er omfattet af stk. 1 og 3 og § 46, stk. 1.Stk. 6.Beskæftigelsesministeren kan træffe bestemmelse om og fastsætte nærmere regler forStyrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings behandling af de sager, der er omfattet af stk. 2 og§ 46, stk. 2.§ 49.Når en udlænding dømmes for strafbart forhold, afgøres det efter anklagemyndighedenspåstand ved dommen, om den pågældende skal udvises i medfør af §§ 22-24 eller 25 c eller udvi-ses betinget i medfør af § 24 b. Træffes der bestemmelse om udvisning, skal dommen indeholdebestemmelse om indrejseforbudets varighed, jf. § 32, stk. 1-4.Stk. 2.Frafalder anklagemyndigheden tiltale mod en udlænding for et strafbart forhold, der kanmedføre udvisning efter de i stk. 1 nævnte bestemmelser, kan det som et vilkår for tiltalefrafaldetfastsættes, at udlændingen skal udvises med et nærmere angivet indrejseforbud. Bestemmelsernei retsplejelovens § 723 finder tilsvarende anvendelse. Rettens afgørelse om godkendelse af etvilkår om udvisning træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglen i retsplejelovens kapitel 85.Stk. 3.I det omfang udlændingen ikke efter retsplejelovens almindelige regler har fået beskikketen forsvarer, skal der ved behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager efter anmodning beskikkesen forsvarer for den pågældende.§ 49 a.Forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8,stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om,hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen.En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse ommeddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7.§ 50.Er udvisning efter § 49, stk. 1, ikke iværksat, kan en udlænding, som påberåber sig, at derer indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, begære spørgsmålet om udvis-ningens ophævelse indbragt for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning. Begæring heromkan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan for-

ventes iværksat. Fremsættes begæringen senere, kan retten beslutte at behandle sagen, såfremtfristoverskridelsen må anses for undskyldelig.Stk. 2.Straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Begæringen kan afvises af ret-ten, såfremt det er åbenbart, at der ikke er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold.Afvises begæringen ikke, beskikkes der efter anmodning en forsvarer for udlændingen. Retten kan,når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil eneventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal underka-stes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3.Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovenskapitel 85.§ 50 a.Er udvisning sket ved dom, hvorved en udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70er dømt til forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgørelse efter straffelo-vens § 72 om ændring af foranstaltningen, der indebærer udskrivning fra hospital eller forvaring,samtidig bestemmelse om ophævelse af udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige tilstandafgørende taler imod, at udsendelse finder sted.Stk. 2.Er en udvist udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 uden for de i stk. 1 nævntetilfælde undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer frihedsberøvelse, indbringer anklage-myndigheden i forbindelse med udskrivning fra hospital spørgsmålet om ophævelse af udvisningenfor retten. Taler udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendelse findersted, ophæver retten udvisningen. Retten beskikker en forsvarer for udlændingen. Rettens afgørel-se træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85. Retten kanbestemme, at udlændingen skal varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse dettefor nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse.§ 50 b.Er udvisning efter § 49, stk. 1, af en statsborger i et land, der er tilsluttet Den EuropæiskeUnion eller omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller enschweizisk statsborger eller en udlænding i øvrigt omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 2, ikke iværk-sat 2 år efter afgørelsen, indbringer anklagemyndigheden, umiddelbart inden udvisningen kan for-ventes iværksat, spørgsmålet om, hvorvidt udvisningen skal opretholdes, for retten. Retten tager iforbindelse hermed stilling til, om udlændingen fortsat udgør en reel trussel for den offentlige ordeneller sikkerhed, og i bekræftende fald om forholdene har ændret sig, siden den oprindelige afgørel-se om udvisning blev truffet.Stk. 2.Straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Der beskikkes efter anmodningen forsvarer for udlændingen. Retten kan, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændin-gens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes,bestemme, at udlændingen skal underkastes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3.Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovenskapitel 85.§ 51.Overføres strafforfølgningen i en straffesag mod en udlænding, der ikke har fast bopæl heri landet, til et andet land, kan der i forbindelse med overførelsen træffes afgørelse om, at den på-gældende udvises, såfremt strafforfølgningen angår en lovovertrædelse, der efter de i § 49, stk. 1,nævnte bestemmelser kan medføre udvisning. Udvisningen ophæves, såfremt udlændingen frifin-des for den påsigtede lovovertrædelse.Stk. 2.Er en udlænding i udlandet idømt straf for en lovovertrædelse, der har haft eller må anta-ges at skulle have haft virkning her i landet, kan der under de i §§ 22-24 og 25-25 c nævnte betin-gelser træffes bestemmelse om udvisning. Såfremt udlændingen har fast bopæl i Danmark, ind-bringes spørgsmålet til afgørelse ved byretten i den retskreds, hvor den pågældende bor. Sagenkan fremmes uden udlændingens tilstedeværelse. Rettens afgørelse træffes ved kendelse.§ 52.Endelige administrative afgørelser efter § 46 kan inden 14 dage efter, at afgørelsen ermeddelt udlændingen, af denne kræves indbragt til prøvelse for den ret, hvor udlændingen harbopæl, eller, hvis udlændingen ikke har bopæl noget sted i riget, for Københavns Byret, hvis afgø-relsen går ud på:1) nægtelse af opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter § 9, stk. 1, nr. 2,2) bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en sådan tilladelse,3) udvisning efter § 25 b af en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller4) udvisning efter § 25 a af en udlænding, som:a) er statsborger i et andet nordisk land og har fast bopæl her i landet ellerb) er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2.

Stk. 2.Sagen indbringes for retten af Udlændingestyrelsen, der fremsender sagens akter medoplysning om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberå-bes, samt sagens bevisligheder.Stk. 3.Retten drager omsorg for sagens oplysning og træffer selv bestemmelse om afhøring afudlændingen og vidner, om tilvejebringelse af andre bevismidler og om, hvorvidt sagen skal be-handles mundtligt. Udebliver udlændingen uden lovligt forfald, afgør retten, om afgørelsen kanprøves uden udlændingens tilstedeværelse, eller om sagen skal afvises eller udsættes.Stk. 4.Såfremt retten finder det fornødent og udlændingen opfylder de økonomiske betingelserefter retsplejelovens § 325, beskikkes der en advokat for udlændingen, medmindre denne selv harantaget en sådan.Stk. 5.Retten kan, når der er særlig anledning dertil, pålægge udlændingen helt eller delvis atbetale sagsomkostninger.Stk. 6.Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende virkning, medmindre retten træfferbestemmelse herom.Stk. 7.Retten afgør ved kendelse, om sagen skal afvises, eller om afgørelsen skal opretholdeseller ophæves. Kendelsen kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.§ 57.Forinden der af anklagemyndigheden nedlægges påstand om udvisning af en udlænding,kan der indhentes en udtalelse fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekrut-tering. I forbindelse med fornyet prøvelse efter § 50 af en beslutning om udvisning indhenter ankla-gemyndigheden en udtalelse fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutte-ring.Stk. 2.Anklagemyndigheden kan til brug for de i stk. 1 nævnte udtalelser uden udlændingenssamtykke videregive oplysning om udlændingens strafbare forhold, herunder om sigtelser for straf-bare forhold, til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.