UDKASTForslagtilLov om ændring af forældelsesloven(Forældelse af udestående selskabsindskud)

§1

I lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer (forældelseslo-o-ven), som ændret ved § 11 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 6 i lovnr. 718 af 25. juni 2010 og lov nr. 421 af 10. maj 2011, foretages følgendeafændring:

1.

Efter § 2 indsættes ikapitel 22:

”§ 2 a.

For fordringer, som støttes på skriftlig aftale om indskud i et,selskab, regnes forældelsesfristen tidligst fra det tidspunkt, hvor selskabetbeslutter at indkalde indskuddet. Uanset 1. pkt. regnes forældelsesfristendog senest fra 10 år efter det tidspunkt, som er nævnt i § 2.”

§2

Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2014.Stk. 2.Loven finder anvendelse også på fordringer, der er stiftet før lo-o-vens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende regler erindtrådt før lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget1. Indledning2. Gældende ret i hovedtræk3. Justitsministeriets overvejelser4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser erhvervslivet mv.6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer mv.10. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1.Formålet med lovforslaget er at indføre en særlig ordning for foræl-delsen af udestående selskabsindskud, der endnu ikke er indkaldt.Udestående kapital i aktie- og anpartsselskaber og udestående indskud ikommanditselskaber er som udgangspunkt undergivet forældelseslovensalmindelige forældelsesfrist på 3 år, der suspenderes ved utilregnelig uvi-denhed om fordringen, kombineret med en absolut frist på 10 år. De gæl-dende regler indebærer dermed, at udestående selskabsindskud som ud-gangspunkt forældes efter 3 år, hvis forældelse ikke forinden er afbrudt.Forældelsesfristen begynder at løbe på det tidligste tidspunkt, hvor detudestående selskabsindskud kan kræves indbetalt, dvs. i praksis alleredeved selskabets stiftelse eller ved kapitalforhøjelse med tillæg af en eventu-el påkravsfrist.Som konsekvens heraf er selskaber med udestående selskabsindskud – dvs.hvor indskuddet helt eller delvist ikke er krævet indbetalt – løbende hvert3. år nødt til at sørge for at afbryde forældelsen. Hvis en selskabsdeltagerikke frivilligt vil medvirke hertil, kan sagsanlæg være nødvendigt.Denne retsstilling er ud fra et selskabsretligt synspunkt uhensigtsmæssigog påfører selskaber en unødvendig byrde. Hensynet til selskabets kredito-rer og formålet med reglerne om udskudt indbetaling taler således imod enså kort forældelsesfrist.

1.2.Det foreslås på den baggrund at ændre forældelsesloven, således atbegyndelsestidspunktet for forældelsesfristen i forhold til krav på indbeta-ling af udestående selskabsindskud tidligst regnes fra det tidspunkt, hvorselskabet beslutter at indkalde indskuddet. Forældelsesfristen kan dog ud-skydes i op til 10 år regnet fra forfaldstidspunktet (dvs. i praksis fra sel-skabets stiftelse), så længe der ikke er truffet beslutning om at indkalde detudestående selskabsindskud.Med lovforslaget gøres samtidig op med den usikkerhed, der hidtil i et vistomfang har knyttet sig til spørgsmålet om forældelse af bl.a. kommanditi-sters resthæftelse.

2. Gældende ret i hovedtræk

2.1.De almindelige regler om forældelse fremgår af lov nr. 522 af 6. juni2007 om forældelse af fordringer (forældelsesloven), der er udarbejdet pågrundlag af Forældelsesudvalgets betænkning nr. 1460/2005 om revisionaf forældelseslovgivningen.Med forældelsesloven blev der bl.a. indført en almindelig forældelsesfristpå 3 år, der suspenderes ved utilregnelig uvidenhed om fordringen, kombi-neret med en absolut frist på 10 år (dog 30 år ved personskade bortset fraerhvervssygdom og ved miljøskade). Herudover blev der indført særligeforældelsesfrister og tillægsfrister for visse fordringer, herunder fordringerder hviler på et særligt retsgrundlag.Efter lovens § 30, stk. 1, 2. pkt., gjaldt der en overgangsperiode på 3 år,hvor forældelse kun indtrådte, hvis dette tillige fulgte af de hidtidige reg-ler. Fra og med den 1. januar 2011 har alene forældelseslovens regler fun-det anvendelse.2.2.Forældelsesloven finder anvendelse på fordringer på penge eller andreydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse ianden lov, jf. lovens § 1.Der har i den juridiske litteratur været udtrykt usikkerhed om spørgsmåletom forældelse i forhold til udestående selskabsindskud. Justitsministerietfinder i den forbindelse, at et selskabs krav på indskud må anses for omfat-tet af forældelsesloven, idet indskuddet må anses som en fordring. Et sel-skabs krav på betaling af indskud, der i aftalen er fikseret til et bestemt be-løb, fremstår således umiddelbart som et krav på en pengeydelse. Dertil4

kommer, at det udtrykkeligt fremgår af forarbejderne til forældelsesloven,jf. Folketingstidende 2006-07, Tillæg A, s. 5614f., at et selskabs krav påbetaling af indskud som udgangspunkt vil være omfattet af den 3-årigeforældelsesfrist, der gælder efter lovens § 3, stk. 1.Forældelsesfristen for udestående indskud i selskaber er således som ud-gangspunkt 3 år regnet fra det tidligste tidspunkt, til hvilket kapitalejerenseller kommanditistens pligt til betaling af indskud i givet fald kan aktuali-seres, jf. forældelseslovens § 3. Det kan dog anføres, at såfremt der forkravet er udstedt et gældsbrev – dvs. en i hovedsagen ubetinget, ensidigskriftlig erklæring, der fikserer kravets størrelse, uanset om erklæringenbenævnes ”gældsbrev” – er forældelsesfristen 10 år, jf. forældelseslovens§ 5, stk. 1, nr. 1.Efter forældelseslovens § 2, stk. 1, regnes forældelsesfristerne fra det tid-ligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringenopfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.I tilfælde, hvor ydelsespligten forudsætter påkrav eller opsigelse fra for-dringshaverens side, løber fristen fra det tidligste tidspunkt, til hvilketydelsespligten kunne aktualiseres, og ikke først fra det tidspunkt, hvorskyldneren – efter påkrav eller opsigelse – har pligt til at erlægge ydelsen(handlingstidspunktet). Skal ydelsen erlægges straks efter påkrav, regnesfristen således fra det tidligst mulige tidspunkt for påkravets fremsættelse.Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden forhvilken betaling anses for rettidig, skal forældelsesfristen først regnes frabetalingsfristens udløb, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2.2.3.Efter selskabslovens § 33, som trådte i kraft den 1. marts 2011, er detmuligt at lade en del af den tegnede selskabskapital i et aktie- eller an-partsselskab udestå, således at kun en mindre del af selskabets kapital skalindbetales ved stiftelsen eller kapitalforhøjelsen, mens den resterende delførst skal indbetales på anfordring fra selskabets centrale ledelsesorgan ogindtil da udgør en personlig fordring på aktionæren eller anpartshaveren.Efter selskabslovens § 33, stk. 2, kan ikke-indbetalt selskabskapital af ka-pitalselskabets centrale ledelsesorgan kræves indbetalt på anfordring. Fri-sten for betaling er mindst 2 uger. Der kan i vedtægterne fastsættes et læn-gere varsel, der dog ikke kan overstige 4 uger.

Det følger af forældelseslovens § 2, stk. 1 og 2, at forældelsesfristen forudestående selskabskapital i et aktie- eller anpartsselskab – afhængig af,om selskabet i vedtægterne har fraveget lovens minimumfrist på 2 uger –begynder at løbe mellem 2 og 4 uger efter stiftelsen af selskabet eller kapi-talforhøjelsen, idet forældelsesfristen begynder at løbe fra den tidligst mu-lige sidste rettidige betalingsdag, som et påkrav fra fordringshaveren villekunne føre til.Særligt for så vidt angår kommanditselskaber – der ikke er omfattet af sel-skabslovens regler – begynder forældelsesfristen at løbe på det tidligstetidspunkt, til hvilket kommanditistens pligt til betaling af resthæftelsen igivet fald kan aktualiseres. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt af-hænger således af stiftelsesaftalens udformning. Hvis stiftelsesaftalen ikkeindeholder tidsmæssige begrænsninger i, fra hvilket tidspunkt resthæftel-sen vil kunne kræves betalt, vil forældelsesfristen begynde at løbe fra stif-telsesaftalens indgåelse med tillæg af en eventuel påkravsfrist.2.4.Efter forældelseslovens § 15 afbrydes forældelsen, når skyldnerenover for fordringshaveren udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkendersin forpligtelse.Det beror på en konkret vurdering, om en kapitalejer (aktionær eller an-partshaver) eller en kommanditist ved sin handlemåde har erkendt forplig-telsen til efter påkrav at betale indskud i et selskab og dermed afbrudt for-ældelsen. Det afgørende er, om fordringshaveren (selskabet) på grund afskyldnerens (kapitalejerens henholdsvis kommanditistens) adfærd med fø-je har fået den opfattelse, at der ikke er tvist om kravet, således at der ikkeer rimelig anledning for selskabet til at anlægge sag.

3. Justitsministeriets overvejelser

3.1.Spørgsmålet om forældelse af selskabsretlige fordringer blev særskiltovervejet af Forældelsesudvalget.Forældelsesudvalget fandt, at selskabsretlige fordringer i videst muligt om-fang bør være omfattet af den almindelige ordning om forældelse. Udval-get henviste i den forbindelse til det generelle ønske om at undgå for man-ge særregler, samt det forhold at det kan være vanskeligt at afgrænse sel-skabsretlige fordringer fra andre fordringer.

I relation til et selskabs krav på betaling af indskud var Forældelsesudval-get opmærksom på, at det kan anføres, at hensynet til selskabets kreditorertaler for en længere forældelsesfrist, end hvad der følger af den almindeli-ge ordning. Udvalget fandt dog, at navnlig ved selskaber med mange del-tagere talte hensynet til deltagerne for at fastholde de almindelige regler.Efter en samlet vurdering fandt udvalget herefter ikke tilstrækkeligt grund-lag for at foreslå en særregel. Hensynet til selskabets kreditorer måtte des-uden i tilstrækkelig grad anses for tilgodeset gennem suspensionsreglen.3.2.Spørgsmålet om forældelse af selskabers krav på udestående indskuder en del af en mere generel problemstilling med hensyn til forældelse affordringer, der kan kræves betalt efter påkrav, men i praksis jævnligt førstvil blive krævet betalt på et væsentligt senere tidspunkt. Forældelsesloventager som udgangspunkt ikke særligt hensyn til sådanne tilfælde, og ud-gangspunktet er således, at forældelsen vil begynde at løbe på det tidligstetidspunkt, til hvilket betalingsforpligtelsen ville kunne aktualiseres. Sær-regler findes dog for kassekreditter og indlån i pengeinstitutter, jf. foræl-delseslovens § 6, stk. 2, og § 7.Forældelsesudvalget forholdt sig udtrykkeligt til denne problemstilling forså vidt angår gældsbreve uden aftalt forfaldstidspunkt. Udvalget anførte,at spørgsmålet stort set kun har betydning ved gældsbreve mellem private,og at forældelse i disse tilfælde sjældent gøres gældende. På denne bag-grund konkluderede udvalget, at der ikke var behov for en særregel omforældelsesfristens begyndelsestidspunkt for sådanne gældsbreve.Forældelsesudvalget ses ikke at have forholdt sig til forældelsesfristensbegyndelsestidspunkt i forhold til selskabets krav på indskud til trods for,at dette spørgsmål har fået en væsentlig større betydning med en 3-årigforældelsesfrist end med den 20-årige forældelsesfrist, der gjaldt efterDanske lov 5-14-4, herunder formentlig også i forhold til forældelse af denævnte selskabskrav.3.3.Som anført ovenfor under pkt. 2.2, kan der i forbindelse med stiftelsenaf et selskab udstedes et gældsbrev for selskabets krav på betaling af ind-skud, således at den 10-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 5, stk.1, nr. 1, finder anvendelse. Et selskab, der ud fra det forventede finansie-ringsbehov ikke forventer at ville indkalde udestående indskud inden forde første 3 år efter stiftelsen, har således mulighed for at indrette sig såle-des, at selskabets krav på betaling af indskud først forældes efter 10 år (frastiftelsen).7

Den nuværende retsstilling indebærer imidlertid, at selskaber, der ønsker atlade indskud udestå i mere end 3 år, enten er nødt til at tage skridt til at af-bryde forældelse af kravet på udestående indskud hvert 3. år eller at udste-de et gældsbrev for selskabets krav på betaling af indskud. Hvis der tagesskridt til at afbryde forældelsen, skal dette i givet fald ske over for hverenkelt selskabsdeltager, og vil en selskabsdeltager ikke frivilligt medvirketil at afbryde forældelse (ved at erkende sin betalingsforpligtelse), kan detvære nødvendigt for selskabet at anlægge retssag mod den pågældende forat afbryde forældelsen.Erhvervsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet har over for Ju-stitsministeriet anført, at en 3-årig forældelse regnet fra tegningen af kapi-tal er uhensigtsmæssig ud fra et selskabsretligt synspunkt, idet hensynet tilkreditorerne og formålet med reglerne om udskudt indbetaling taler imoden så kort forældelsesfrist. Erhvervsstyrelsen har vurderet, at ca. 90 pct. afkapitalselskaberne har én ejer, og at det er tvivlsomt, om en sådan eneejergenerelt vil være opmærksom på at sørge for det fornødne i forhold til atafbryde forældelse eller – i tilfælde af forældelse – at drage de nødvendigeselskabsretlige konsekvenser heraf. Det er således bl.a. også tvivlsomt, omen sådan eneejer vil være opmærksom på muligheden for at udstede etgældsbrev for den udestående kapital (med en 10-årig forældelsesfrist tilfølge).3.4.Justitsministeriet finder på denne baggrund, at der er grundlag for atindføre en særlig regel om forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for såvidt angår selskabers krav på betaling af udestående selskabsindskud, derikke er indkaldt.Ved udformningen af en sådan regel har Justitsministeriet på den ene sidelagt vægt på, at spørgsmålet om forældelsesfristens længde ved sådannekrav blev overvejet særskilt af Forældelsesudvalget, og at der i den forbin-delse blev foretaget en afvejning af de relevante hensyn, herunder hensy-net til selskabets kreditorer. Endvidere har Justitsministeriet lagt vægt påhensynet til at undgå for mange særregler, der fraviger forældelseslovensalmindelige ordning.Justitsministeriet har på den anden side lagt vægt på, at spørgsmålet omforældelsesfristens begyndelsestidspunkt ved sådanne krav ikke ses at haveværet særskilt overvejet i forarbejderne til forældelsesloven, selv om lovenindebar en væsentlig forkortelse af forældelsesfristens længde (fra 20 år til3 år). Endvidere har Justitsministeriet lagt vægt på, at vægtige praktiske8

hensyn taler for, at det ikke skal være nødvendigt hvert 3. år at afbrydeforældelsen af krav på betaling af selskabsindskud, som det efter omstæn-dighederne i praksis normalt først bliver aktuelt at kræve indbetalt eftervæsentligt længere tid.Efter Justitsministeriets opfattelse bør en særlig regel om forældelse af sel-skabers krav på betaling af indskud omfatte både aktie- og anpartsselska-ber, der reguleres af selskabsloven, og andre selskaber, der kan have ude-stående kapital, herunder kommanditselskaber.En model, hvor forældelsesfristens begyndelsestidspunkt udskydes til dettidspunkt, hvor kravet om betaling af indskud aktualiseres gennem en be-slutning fra selskabets side, ville indebære, at der i princippet kunne gå 20,30 eller 40 år, før forældelsesfristen overhovedet begyndte at løbe, hvilketimidlertid dels i sig selv ville være meget vidtgående i forhold til kapitale-jeren eller kommanditisten, som bl.a. kan være en privat, ikke-erhvervsdrivende investor, dels stå i modsætning til, at der med forældel-sesloven generelt er sket en væsentlig forkortelse af forældelsesfristerne.En anden model, hvor forældelsesfristen forlænges til 10 år, ville på denene side være en væsentlig forlængelse i forhold til den almindelige foræl-delsesfrist på 3 år og ville dermed ligeledes være byrdefuld for kapitaleje-ren eller kommanditisten. På den anden side ville en forældelsesfrist på 10år være væsentlig kortere end den forældelsesfrist på 20 år, som gjaldt førforældelsesloven i det omfang, der måtte være tale om en forældelig for-dring. Desuden fører allerede de gældende regler til en 10-årig forældel-sesfrist, hvis der udstedes et gældsbrev for fordringen, jf. herved forældel-seslovens § 5, stk. 1, nr. 1.Med en 10-årig forældelsesfrist ville det stadig være nødvendigt at sørgefor at afbryde forældelsen (inden 10 år), hvis der ikke inden da er truffetbeslutning om indbetaling af indskuddet, men dette ville være væsentligtmindre byrdefuldt for selskabet end at skulle sørge for at afbryde forældel-se af kravet hvert 3. år.En generel forlængelse af forældelsesfristen til 10 år ville imidlertid ogsåbetyde, at der i de tilfælde, hvor indskuddet blev indkaldt kort tid efter ka-pitalejerens eller kommanditistens tegning af kapital, ville gælde en unød-vendig lang forældelsesfrist. Hvis indskuddet f.eks. blev indkaldt 2 år eftertegningen, ville forældelse i givet fald først indtræde 8 år efter indkaldel-sen.9

3.5.De uheldige konsekvenser af en ubegrænset udskydelse af begyndel-sestidspunktet for forældelsen henholdsvis en forlængelse af forældelses-fristens længde kan efter Justitsministeriets opfattelse undgås ved at indfø-re en model, der kombinerer en regel om udskydelse af forældelsesfristensbegyndelsestidspunkt til det tidspunkt, hvor udestående kapital indkaldes,med en regel om, at forældelsesfristens begyndelsestidspunkt dog maksi-malt kan udskydes 10 år i forhold til forældelseslovens almindelige regler.Hermed tilgodeses både hensynet til, at ikke-indbetalt kapital ikke børforældes allerede efter 3 år, og hensynet til, at forældelseslovens alminde-lige regler, herunder 3-årig forældelse, bør finde anvendelse fra det tids-punkt, hvor kapitalen indkaldes. Samtidig fastlægges en øvre grænse for,hvor lang tid en fordring på udestående selskabsindskud kan henstå, udenat selskabet tager skridt til at afbryde forældelse.Efter Justitsministeriets opfattelse vil en alternativ model baseret på enændring af reglerne om afbrydelse af forældelse ikke være en hensigts-mæssig løsning på problemstillingen. Forældelsesloven indebar den grund-læggende ændring i forhold til hidtidige forældelsesregler, at afbrydelse afforældelse uden skyldnerens medvirken fremover ikke skulle kunne skeved påmindelse, men kun ved at foretage retslige skridt mod skyldnerenmed henblik på at erhverve dom, eller ved at skyldneren erkender forplig-telsen. På den baggrund er der ikke grundlag for at overveje at udvide mu-lighederne for afbrydelse af forældelse i forhold til gældende ret.Sammenfattende foreslås det, at begyndelsestidspunktet for forældelses-frist for selskabers krav på indskud udskydes til det tidspunkt, hvor selska-bet beslutter at indkalde indskuddet, men at begyndelsestidspunktet forforældelsen dog maksimalt bør kunne udskydes med 10 år af denne grund.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til forældelseslovens§ 2 a), og bemærkninger hertil.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

[…]

5. Økonomiske og administrative konsekvenser erhvervslivet mv.

[…]

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det foreslås at indsætte en særlig regel i forældelsesloven om begyndelses-tidspunktet for forældelsen af krav på betaling af indskud i et selskab, derendnu ikke er blevet indkaldt.Den foreslåede bestemmelse omfatter fordringer, som støttes på skriftligaftale om indskud i et selskab. Skriftlig aftale omfatter også aftaler indgåetved anvendelse af skriftlig digital kommunikation, der efterfølgende fort-sat er tilgængelig for parterne. Indskud i et selskab omfatter alene indskud,der foretages af en selskabsdeltager (dvs. indskud som ejer), hvorimod lån,herunder ansvarlige lån, til et selskab ikke er omfattet. Det udestående sel-skabsindskud kan enten hidrøre fra stiftelsen af selskabet eller fra en efter-følgende kapitalforhøjelse.Med udtrykket ”selskab” omfatter den foreslåede bestemmelse i praksisnavnlig aktieselskaber, anpartsselskaber og kommanditselskaber. Bestem-melsen omfatter imidlertid også andre selskaber (f.eks. andelsselskaber el-ler andre selskaber med begrænset ansvar), hvis disse selskaber har ude-stående kapital mod deres ejere.Som en fravigelse af den almindelige regel i forældelseslovens § 2 omforældelsesfristernes begyndelsestidspunkt foreslås det, at forældelse afkrav på betaling af sådanne udestående selskabsindskud som udgangs-punkt tidligst skal regnes fra det tidspunkt, hvor selskabet beslutter at ind-kalde indskuddet, jf.1. pkt.Forældelsen regnes dermed som udgangspunktfra den dag, hvor selskabet – dvs. den kompetente myndighed i selskabet (iaktie- og anpartsselskaber det centrale ledelsesorgan, jf. selskabslovens §33) – beslutter at indkalde indskuddet. Det er uden betydning, hvornår be-slutningen meddeles selskabsdeltagerne, og forældelsen begynder såledesat løbe fra dagen for beslutningen også i forhold til krav mod en selskabs-deltager, der ikke bliver underrettet om beslutningen.Hvis selskabet beslutter at indkalde en del af det udestående indskud, be-gynder forældelsesfristen kun at løbe fra dagen for denne beslutning for såvidt angår den del af indskuddet, som der er truffet beslutning om at ind-kalde. For den resterende del af indskuddet begynder forældelsesfristendermed først at løbe, når denne del af indskuddet besluttes indkaldt.12

Hvis beslutningen om at indkalde indskuddet træffes før det tidligste tids-punkt, til hvilket indskuddet kunne kræves betalt, regnes forældelsesfristenførst fra det tidligste tidspunkt, til hvilket indskuddet kunne kræves betalt,jf. forældelseslovens § 2 og ordet ”tidligst” i den foreslåede bestemmelse i1. pkt.Det foreslås endvidere i2. pkt.,at forældelsesfristen dog senest skal regnesfra 10 år efter det tidspunkt, som er nævnt i forældelseslovens § 2.Den foreslåede bestemmelse indebærer dermed, at forældelsen af krav påbetaling af udestående selskabsindskud som udgangspunkt først begynderat løbe på det tidspunkt, hvor selskabet beslutter at indkalde indskuddet,men at forældelsen dog senest begynder at løbe 10 år efter det tidligstetidspunkt, til hvilket indskuddet kunne kræves betalt.Den foreslåede bestemmelse i § 2 a angår alene forældelsesfristens begyn-delsestidspunkt. Forældelsesfristens længde bestemmes således uændret afforældelseslovens § 3 og § 5. Det betyder,atforældelsesfristen som ud-gangspunkt er 3 år regnet fra det tidspunkt, som fremgår af den foreslåede§ 2 a (eller undtagelsesvis § 2, hvis det er senere) (§ 3, stk. 1),atden 3-årige forældelsesfrist suspenderes ved utilregnelig uvidenhed om kravet(§ 3, stk. 2),atsuspension ikke kan føre til en senere forældelse end 10 årregnet fra det tidspunkt, som fremgår af den foreslåede § 2 a (eller undta-gelsesvis § 2, hvis det er senere) (§ 3, stk. 3), ogatforældelsesfristen, hvisder foreligger særligt retsgrundlag, er 10 år (uden mulighed for suspensionpå grund af utilregnelig uvidenhed om kravet) regnet fra det tidspunkt,som fremgår af den foreslåede § 2 a (eller undtagelsesvis § 2, hvis det ersenere) (§ 5).Som eksempel kan nævnes den situation, hvor en person den 1. januar2014 tegner kapital i et aktieselskab med 50.000 kr. som udestående ind-skud. Selskabet beslutter den 1. marts 2019 at indkalde det pågældendeindskud. I denne situation forældes kravet på indskuddet 3 år efter beslut-ningen om indkaldelsen, dvs. den 1. marts 2022, hvis forældelsen ikke harværet suspenderet, og der ikke foreligger særligt retsgrundlag. Hvis sel-skabet først efter den 15. januar 2024 (som er 10 år efter det tidligste tids-punkt, til hvilket indskuddet kan kræves betalt) beslutter at indkalde detpågældende indskud, forældes kravet på dette indskud den 15. januar2027. Det er herved forudsat, at selskabet ikke i vedtægterne har fravegetselskabslovens 2-ugers påkravsfrist.

Som et andet eksempel kan nævnes den situation, hvor en person den 1.januar 2014 tegner kapital i et aktieselskab med 50.000 kr. som udeståendeindskud. Der udstedes i den forbindelse et gældsbrev for kravet, hvorvedder gælder en 10-årig forældelsesfrist. Selskabet beslutter den 1. marts2019 at indkalde det pågældende indskud. I denne situation forældes kra-vet på indskuddet den 1. marts 2029. Hvis selskabet først efter den 15. ja-nuar 2024 (som er 10 år efter det det tidligste tidspunkt, til hvilket ind-skuddet kan kræves betalt) beslutter at indkalde det pågældende indskud,forældes kravet på indskud den 15. januar 2034. Det er herved forudsat, atselskabet ikke i vedtægterne har fraveget selskabslovens 2-ugers påkravs-frist.Som et tredje eksempel kan nævnes den situation, hvor en person den 1.januar 2014 tegner kapital i et aktieselskab med 50.000 kr. som udeståendeindskud. Der udstedes ikke noget gældsbrev for kravet. Ifølge selskabetsvedtægter er der fastsat en påkravsfrist på 4 uger. Selskabet beslutter den19. januar 2014 at indkalde det pågældende indskud. I denne situation for-ældes kravet på indskuddet den 30. januar 2017, jf. forældelseslovens § 2og ordet ”tidligst” i det foreslåede § 2 a, 1. pkt.Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 2Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. januar 2014.Den foreslåede bestemmelse istk. 2indebærer, at loven skal finde anven-delse også på tidligere stiftede fordringer, der ikke inden lovens ikrafttræ-den er forældet efter de hidtil gældende regler.Da selskabslovens § 33, hvorefter det er muligt at lade en del af den tegne-de selskabskapital i et aktie- eller anpartsselskab udestå, trådte i kraft den1. marts 2011, vil alle krav, som støttes på skriftlig aftale om selskabsind-skud, jf. selskabslovens § 33, blive omfattet af overgangsordningen.Overgangsbestemmelsen indebærer, at krav i henhold til en skriftlig aftaleom selskabsindskud, der er indgået før lovens ikrafttræden, vil være omfat-tet af den foreslåede § 2 a, når blot kravet ikke – efter de hidtil gældenderegler – er forældet før lovens ikrafttræden.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formuleringLovforslaget

§1

I lov nr. 522 af 6. juni 2007 omforældelse af fordringer (forældel-sesloven), som ændret ved § 11 ilov nr. 1336 af 19. december 2008,§ 6 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 oglov nr. 421 af 10. maj 2011, foreta-ges følgende ændring:

§ 2.

Forældelsesfristerne regnesfra det tidligste tidspunkt, til hvil-ket fordringshaveren kunne kræveat få fordringen opfyldt, medmin-dre andet følger af andre bestem-melser.Stk. 2.Er der indrømmet skyldne-ren løbedage eller i øvrigt en frist,inden for hvilken betaling ansesfor rettidig, regnes forældelsesfri-sten først fra betalingsfristens ud-løb.Stk. 3.For fordringer, som opstårved misligholdelse af kontrakt,regnes forældelsesfristen fra tids-punktet for misligholdelsen.Stk. 4.For fordringer på erstatningeller godtgørelse for skade for-voldt uden for kontraktforholdregnes forældelsesfristen fra tids-punktet for skadens indtræden.Stk. 5.Selv om fordringshaverenpå grund af skyldnerens mislig-holdelse eller i medfør af en særligopsigelsesadgang kunne kræve op-fyldelse før et aftalt forfaldstids-

1.

Efter § 2 indsættes ikapitel 2:

”§ 2 a.

For fordringer, som støttespå skriftlig aftale om indskud i etselskab, regnes forældelsesfristentidligst fra det tidspunkt, hvor sel-skabet beslutter at indkalde ind-skuddet. Uanset 1. pkt. regnes for-ældelsesfristen dog senest fra 10 årefter det tidspunkt, som er nævnt i §2.”

punkt, regnes forældelsesfristenfra det aftalte forfaldstidspunkt,hvis fordringshaveren ikke udnyt-ter denne mulighed. Udnytter for-dringshaveren muligheden, regnesforældelsesfristen fra det tids-punkt, til hvilket opfyldelse heref-ter kan kræves.

§2

Stk. 1.Loven træder i kraft den 1.januar 2014.Stk. 2.Loven finder anvendelse og-så på fordringer, der er stiftet førlovens ikrafttræden, medmindreforældelse efter de hidtil gældenderegler er indtrådt før lovens ikraft-træden.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne ogGrønland, men kan ved kongeliganordning sættes i kraft for Grøn-land med de ændringer, som degrønlandske forhold tilsiger.