RESUMÉDenne rapport angår en undersøgelse, der er gennemført med henblik på dansk deltagelse i en størreinternational komparativ undersøgelse af selvrapporteret kriminalitet blandt unge –InternationalSelf Report Delinquency(ISRD). Det drejer sig om en spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 7.til 9. klasse, der i Danmark er gennemført i henholdsvis Storkøbenhavn og i Odense. Den danskeundersøgelse er baseret på spørgeskemabesvarelser fra 1.674 skoleelever.Rapporten er en foreløbig, national rapport, da resultaterne af den sammenlignende internationaleundersøgelse først vil foreligge om nogen tid. I rapporten er der fokuseret på en sammenligningmellem kriminaliteten blandt unge i Storkøbenhavn og i Odense og på udviklingen i den selvrappor-terede ungdomskriminalitet i Storkøbenhavn, idet en tilsvarende undersøgelse blev gennemført iStorkøbenhavn i 2006.Med hensyn til sammenligningen mellem Storkøbenhavn og Odense viser undersøgelsenat kriminalitet er mere udbredt blandt unge i Storkøbenhavn end i Odense, idet andelen afunge, der ikke har begået nogen af de kriminalitetsformer, der indgår i undersøgelsen, erklart større i Odense end i Storkøbenhavn.at dette især skyldes, at flere af de unge i Storkøbenhavn end i Odense har begået hærværkog tyveri.at flere af de unge i Storkøbenhavn end af dem i Odense oplyser, at de har været i kontaktmed politiet på grund af kriminalitet.at disse resultater bekræftes af oplysninger om den registrerede kriminalitet, idet en størreandel af børn og unge i Storkøbenhavn end i Odense er registreret af politiet som mistænktefor at have begået kriminalitet.

Ud over den almene forklaring på kriminalitetsforskelle mellem byer af forskellig størrelse, somvedrører omfanget af social kontrol, peger undersøgelsen på, at forskellen mellem Storkøbenhavnog Odense kan skyldes, at flere unge i Storkøbenhavn har en højrisikolivsstil med hensyn til krimi-nalitet – de hænger oftere ud på gaden, bruger oftere rusmidler og har hyppigere en omgangskreds,der anvender rusmidler og/eller begår kriminalitet. Desuden er unge i Storkøbenhavn i mindre gradunder opsyn af deres forældre, og de kommer hyppigere fra socialt udsatte boligkvarterer.Med hensyn til udviklingen i kriminalitet blandt unge i Storkøbenhavn fra 2006 til 2012 viser un-dersøgelsenat kriminalitet blandt unge i Storkøbenhavn er mindsket fra 2006 til 2012, idet andelen afunge, der har begået nogen af de kriminalitetsformer, der indgår i undersøgelsen, er faldetfra 36 til 27 pct. i perioden.at der især er færre unge, der i 2012 har begået butikstyveri.2

Data og metode .............................................................................................................................62.1.2.2.2.3.2.4.2.5.Spørgeskemaet.......................................................................................................................6Udvælgelse af skoleklasser....................................................................................................6Undersøgelsens gennemførelse .............................................................................................7Svarprocent og bortfald.........................................................................................................7Materialet til undersøgelsen..................................................................................................8

Ungdomskriminalitet i Odense og i Storkøbenhavn.....................................................................93.1.3.2.3.3.3.4.3.5.Kriminalitetens udbredelse....................................................................................................9Kriminalitetskategorier .......................................................................................................11Den registrerede og den selvrapporterede ungdomskriminalitet........................................12Udsathed for kriminalitet ....................................................................................................13Hvorfor forskel mellem Odense og Storkøbenhavn?...........................................................14

Ungdomskriminalitet i Storkøbenhavn 2006 og 2012................................................................154.1.4.2.4.3.4.4.Kriminalitetens udbredelse..................................................................................................15Ændringer i den registrerede ungdomskriminalitet i Storkøbenhavn.................................17Udsathed for kriminalitet ....................................................................................................18Mulige forklaringer på udviklingen i Storkøbenhavn .........................................................19

1. INDLEDNINGI 2011 indgik Justitsministeriets Forskningskontor et samarbejde med projektgruppen vedrørendeISRD –International Self Report Delinquency– om at gennemføre en international komparativspørgeskemaundersøgelse om kriminalitet blandt elever i 7.-9. klasse. Det er den tredje internatio-nale undersøgelse om ungdomskriminalitet, som projektgruppen står i spidsen for, og det er andengang Danmark deltager (se evt. Gabrielsen 2007).Den første ISRD-undersøgelse blev gennemført i starten af 1990’erne med deltagelse af 13 lande frahovedsageligt Europa (Junger-Tas et al. 2003; Junger-Tas et al. 1994). Den anden undersøgelse blevgennemført i 2006 med deltagelse af 31 lande, heriblandt Danmark, og besvarelser fra mere end71.000 unge (Junger-Tas et al. 2010; Kivivouri 2007). Det er endnu uvist, hvor mange lande derkommer til at indgå i den tredje ISRD-undersøgelse, da dataindsamlingen fra landene først forven-tes afsluttet ved udgangen af 2013. Denne rapport omhandler således alene de danske resultater.1

1.1. FormålI Danmark er der siden 1979 gennemført en række undersøgelser af selvrapporteret kriminalitetblandt skoleelever med henblik på at få et indblik i omfanget af kriminalitet blandt unge (Balvig1982, 2000, 2006, 2011; Kyvsgaard 1992; Pedersen & Lindstad 2011). Formålet med at gennemfø-re internationale komparative studier er, at sammenligningen mellem forskellige lande kan bidragemed viden, som enkelte nationale undersøgelser ikke kan give. For eksempel kan eventuelle for-skelle mellem landene være med til at afdække forhold, der øger og mindsker risikoen for, at ungebegår kriminalitet, og som ikke på samme måde vil fremtræde klart af nationale undersøgelser.Det vil vare endnu nogen tid, inden den sammenlignende internationale rapport foreligger, da data-indsamlingen som nævnt endnu ikke er gennemført i alle lande. Her præsenteres derfor en analysevedrørende enkelte dele af den danske ISRD-undersøgelse.ISRD-undersøgelsen er planlagt til alene at skulle omfatte unge fra storbyer – i Danmarks tilfældeunge fra Storkøbenhavn og Odense. Da der ikke tidligere er gennemført en sammenligning mellemkriminaliteten blandt unge i disse to områder, præsenteres resultaterne af en sådan analyse i det føl-gende. Det andet område, der sættes fokus på i rapporten, er udviklingen i den selvrapporteredeungdomskriminalitet siden ISRD-undersøgelsen fra 2006. Dette spørgsmål angår alene Storkøben-havn, idet 2006-undersøgelsen kun omfattede dette område.I begge analyser relateres den selvrapporterede kriminalitet til den registrerede.

2. DATA OG METODE2.1. SpørgeskemaetFor at kunne sammenligne karakteren og udbredelsen af ungdomskriminalitet internationalt er dethelt essentielt, at der anvendes en fælles målemetode. I ISRD-undersøgelserne benyttes sammespørgeskema i samtlige lande, der deltager. Spørgeskemaet er udarbejdet af en arbejdsgruppe underledelse af Ineke Haen Marshall (USA) og med deltagelse af Janne Kivivouri (Finland), Dirk Enz-mann (Tyskland), Marjone Steketee (Holland), Martin Killias (Schweiz) og Mike Hough (UK).Spørgeskemaet indeholder spørgsmål og udsagn om elevernes familie, skole og fritid samt dereserfaringer med at begå kriminalitet og blive udsat for kriminalitet. Inden undersøgelsens gennemfø-relse blev spørgeskemaet testet af elever i en 8. klasse fra en folkeskole på Amager. Eleverne blevbedt om at udfylde et spørgeskema og markere de spørgsmål, de havde svært ved at svare på. For-målet hermed var primært at få hjælp til tolkningen af resultaterne, da nogle af spørgsmålene i endansk kontekst er vanskelige eller tvetydige.

2.2. Udvælgelse af skoleklasserAf retningslinjerne for undersøgelser fremgår det, at hvert land bør indsamle besvarelse fra 1.800skoleelever ligeligt fordelt på to storbyer og med 300 elever fra hvert klassetrin (7.-9. klasse). Dan-marks Pædagogiske Universitet har på den baggrund tilfældigt udtrukket skoleklasser blandt folke-skoler og frie grundskoler i Odense kommune og i Storkøbenhavn.I Odense blev der udtrukket:20 7. klasser ud af 121 klasser25 8. klasser ud af 129 klasser22 9. klasser ud af 118 klasserDer blev således udtrukket 67 skoleklasser i Odense ud af 368 mulige. Én klasse blev efterfølgendefrasorteret på grund af særlige forhold vedrørende skolen.I Storkøbenhavn blev der udtrukket:25 7. klasser ud af 590 klasser24 8. klasser ud af 592 klasser24 9. klasser ud af 572 klasserSamlet blev der således udtrukket 73 skoleklasser i Storkøbenhavn ud af 1.754 mulige. Tre klasserblev efterfølgende frasorteret, enten fordi de var engelsksprogede, eller fordi de lå på en skole, dervar blevet nedlagt.

Ved kontakt til skolerne viste det sig, at oplysningerne om skoleklasserne ikke altid var fuldt opda-terede. Der var klasser, der ikke længere eksisterede, fordi de var blevet slået sammen med andreklasser, splittet op eller nedlagt. I undersøgelsen er de klasser, der ikke længere eksisterede, erstattetmed klasser på et tilsvarende klassetrin fra samme skole. Den klasse med det alfabetisk første be-gyndende bogstav er valgt i tilfælde, hvor der var flere end en klasse på samme klassetrin, således aten 7a er brugt som erstatningsklasse før en 7b.

2.3. Undersøgelsens gennemførelseSelve undersøgelsen fandt sted på skolerne i uge 36-40 i 2012. Undersøgelsen blev gennemførtelektronisk via et link, som lærerne til de enkelte skoleklasser fik tilsendt per mail. Der var afsat enlektion, dvs. 45 min., til besvarelse af spørgeskemaet.Forældrene til eleverne i de udvalgte skoleklasser var forinden blevet informeret om undersøgelsenvia et orienteringsbrev. Brevet blev sendt til skolelederne, som videregav det til de lærere i de en-kelte klasser, som skulle sørge for klassernes deltagelse. I brevet blev forældrene informeret omundersøgelsens formål, indhold, gennemførelse, udvælgelsen af skoleklasser og deltagernes anony-mitet. Derudover blev de gjort opmærksomme på, at det er frivilligt for eleverne at deltage.

2.4. Svarprocent og bortfaldI den indledende kontakt til skolerne meddelte et mindre antal skoler, at de af forskellige årsagerikke ønskede at deltage i undersøgelsen. På den baggrund blev 13 klasser i Odense og tre klasser iStorkøbenhavn udelukket. De resterende 120 skoleklasser fik tilsendt et link til spørgeskemaet påinternettet, og lærerne blev anmodet om at returnere et bortfaldsskema over antallet af indmeldteelever i klasserne og antallet af fraværende elever ved undersøgelsens gennemførelse.I alt 1.836 skoleelever har besvaret spørgeskemaet via linket. Der er indsendt bortfaldsskemaer fra52 klasser, hvoraf det fremgår, at der er indmeldt 1.125 elever i klasserne. Af disse har 108 eleverikke besvaret spørgeskemaet:Der er modtaget bortfaldskemaer fra 25 klasser i Odense:7. klasser: 58. klasser: 119. klasser: 9I klasserne er det tilsammen indmeldt 543 elever, hvoraf 49 var fraværende (svarprocent: 91 pct.).Der er modtaget bortfaldskemaer fra 27 klasser i Storkøbenhavn:7. klasser: 8

8. klasser: 99. klasser: 10Af skemaerne fremgår det, at der er indmeldt 582 elever i klasserne, hvoraf 59 var fraværende påtidspunktet for undersøgelsens gennemførelse (svarprocent: 90 pct.).Selvom der kun er modtaget bortfaldsskemaer for 52 af de 120 klasser, der indgår i undersøgelsen,kan det med rimelighed antages, at de modtagne oplysninger om fravær og bortfald er repræsenta-tivt for alle de deltagende klasser. Det betyder, at omkring 90 pct. af de elever, der er blevet bedtom at deltage, har besvaret spørgeskemaet, såfremt deres klasse har deltaget.

2.5. Materialet til undersøgelsenAf de 1.836 modtagne spørgeskemabesvarelser er 160 frasorteret, da der i disse ikke er svaret pånogen af spørgsmålene om kriminalitet. Yderligere to skemaer er fjernet, idet der ikke er oplyst,hvilket område eleven går i skole i, hvilket er nødvendigt for analyserne i rapporten. Materialet tilundersøgelsen består derefter af besvarelser fra 1.674 skoleelever.Halvdelen af eleverne i undersøgelsen går på en skole i Odense og den anden halvdel på en skole iStorkøbenhavn. Fordelingen af køn og etnicitet blandt eleverne er ensartet i de to storbyområder,hvor cirka halvdelen er piger, og halvdelen er drenge, og hvor godt firefemtedele er af etnisk danskoprindelse, mens knap en femtedel er indvandrere eller efterkommere. Aldersfordelingen variererderimod, jf. tabel 1, og på den baggrund baserer analyserne af ungdomskriminalitet i områderne sigpå vægtede data, således at sammenligningerne angår skoleelever med en ensartet aldersfordeling.Tabel 1. Unge fordelt efter alder og storbyområde (pct.)OdenseAntal13 år eller yngre14 år15 år eller ældreI alt300337204841Procent36 %40 %24 %100 %StorkøbenhavnAntal284295254833Procent34 %35 %31 %100 %

På samme måde baserer analyserne af udviklingen i ungdomskriminalitet i Storkøbenhavn fra 2006til 2012 sig på vægtede data, jf. tabel 2, således at aldersfordelingen i de to populationer svarer tilhinanden. Fordelingen efter køn og etnisk oprindelse er ensartet i de to undersøgelser, idet det ibegge undersøgelser er cirka halvdelen af eleverne, der er piger, og godt fire femtedele er etniskdanske. Materialet til denne del af undersøgelsen består af besvarelser fra 2.157 elever, hvoraf 1.324elever har deltaget i undersøgelsen i 2006, og 833 har deltaget i undersøgelsen i 2012.8

3. UNGDOMSKRIMINALITET I ODENSE OG I STORKØBENHAVN

I spørgeskemaet har de unge besvaret i alt 12 spørgsmål om deres erfaringer med kriminalitet.Spørgsmålene belyser, hvorvidt denogensindehar:1. lavet graffiti2. begået anden form for hærværk3. stjålet varer fra en butik4. brudt ind i en bygning for at stjæle5. stjålet en cykel6. stjålet en bil eller en motorcykel7. stjålet noget fra en bil8. truet sig til eller ved tvang taget noget fra andre9. stjålet noget fra nogen uden brug af trusler eller tvang10. slået eller skadet nogen med vilje11. været involveret i narkotikahandel12. ulovligt hentet musik eller film fra Internettet

3.1. Kriminalitetens udbredelseResultaterne af undersøgelsen viser, at ungdomskriminalitet er mere udbredt i Storkøbenhavn end iOdense. Det gælder særligt i forhold til hærværk og tyveri, jf. figur 1. For eksempel er det en størreandel af de unge i Storkøbenhavn – 8 pct. – end i Odense, der angiver, at de har lavet graffiti, og deter en markant større andel – 11 pct. – der angiver, at de har begået andet hærværk, f.eks. ødelagt etbusstoppested, et vindue, en bil eller et sæde i et offentligt transportmiddel (p0,001).Med hensyn til butikstyveri fremgår det tilsvarende, at en større andel af de unge i Storkøbenhavnhar begået dette, da det drejer sig om 16 pct. sammenlignet med 9 pct. i Odense. Yderligere har enlidt større andel af de unge i Storkøbenhavn stjålet en cykel, ligesom en lidt større andel har stjålet

Både i Storkøbenhavn og i Odense er det 1-2 pct. af de unge, der har stjålet en motorcykel eller enbil, stjålet noget fra en bil, begået indbrud, begået røveri og/eller været involveret i narkotikahandel.Det er 3-4 pct. af de unge, der har begået vold, mens godt halvdelen ulovligt har downloadet musikeller film fra internettet. Der er således ikke forskel på udbredelsen af disse former for kriminalitet iområderne.I forlængelse af kriminalitetsspørgsmålene er de unge blevet spurgt, om de har gået med våben så-som en kæp, en kniv, en pistol eller en kæde. Både i Storkøbenhavn og i Odense er det cirka hver10. af de unge, som angiver, at de har gået med et sådant våben, men det er ikke muligt at bedøm-me, i hvilket omfang der har været tale om en kriminel handling.På sammen måde er de blevet spurgt, om de nogensinde har deltaget i gruppeslagsmål f.eks. på etfodboldstadion, på gaden eller et andet offentligt sted. Til det svarer 6 pct. af de unge i Odense be-

kræftende, mens det drejer sig om 9 pct. af de unge i Storkøbenhavn. Det er dog heller ikke her mu-ligt at bedømme, hvorvidt denne adfærd har udgjort en lovovertrædelse.Til sidst er de unge blevet spurgt, om de har været i kontakt med politiet for at have gjort nogetulovligt. Det angiver en større andel af de unge i Storkøbenhavn, at de har, idet det gælder 8 pct. afdem mod 5 pct. af de unge i Odense. Ligesom det er tilfældet på spørgsmålet om gruppeslagsmål, erdenne forskel mellem områderne statistisk signifikant.2Tabel 3. Antal erkendte kriminalitetsformer blandt de unge i Odense og i Storkøbenhavn (pct.)OdenseHar begået én form for kriminalitetHar begået 2-3 former for kriminalitetHar begået 4 eller flere former for kriminalitetI alt (pct.)52 %35 %13 %100 %Storkøbenhavn53 %31 %16 %100 %

3.2. KriminalitetskategorierI de danske ungdomsundersøgelser er der tradition for at inddele de unge i kategorier ud fra dereserfaringer med at begå kriminalitet. Det samme er gjort i denne undersøgelse, hvor der opereresmed tre kategorier:lovlydige, småkriminelleogalvorligt kriminelleunge.1.Lovlydigeer unge, som med undtagelse af ulovligt download aldrig har begået nogen af deformer for kriminalitet, der spørges til i undersøgelsen.2.Småkriminelleer unge, der mindst én gang har begået graffiti, hærværk, butikstyveri ellerandre mindre alvorlige former for tyveri. Ingen af dem har begået alvorligere kriminalitetsom indbrudstyveri, røveri, vold eller handel med narkotika.

Af tabel 4 fremgår det, at 78 pct. af de unge i Odense og 68 pct. i Storkøbenhavn kan betegnes somlovlydigepå baggrund af ovenstående definition. I Odense er det 17 pct. af de unge, der har begåetsmåkriminalitet – men ikke alvorligere kriminalitet – mens tilsvarende gælder en fjerdedel af deunge i Storkøbenhavn. Forskellen mellem byerne findes således hovedsageligt i forhold til, hvorstor en andel af de unge, der overhovedet har begået kriminalitet, da andelen afalvorligt kriminellestort set er ens (henholdsvis 6 og 7 pct.).Sammenlignet med den seneste danske ungdomsundersøgelse er det umiddelbart vurderet en be-mærkelsesværdig stor andel af de unge, der er lovlydige. Dette skal dog først og fremmest forklaresmed, at der i ungdomsundersøgelserne stilles langt flere spørgsmål om mindre alvorlige former forkriminalitet, herunder tyveri fra forældrene, skolebiblioteket m.v., end det er tilfældet i nærværendeundersøgelse.

3.3. Den registrerede og den selvrapporterede ungdomskriminalitetMed henblik på at undersøge, om forskellen i den selvrapporterede børne- og ungdomskriminalitetgenfindes for den registrerede kriminalitet, er der gennemført analyser vedrørende andelen af 12-15-årige, som i perioden 2008-2012 blev mistænkt eller sigtet i henholdsvis Odense og Storkøben-havn.3Der er valgt at se på en 5-årig periode, idet der i selvrapporteringsundersøgelsen spørges omkriminalitet overhovedet og ikke alene inden for det seneste år.Analysen viser, at de 12-15-årige børn og unge i Odense i 1.417 tilfælde er blevet sigtet/mistænkt iden 5-årige periode, mens det i Storkøbenhavn drejer sig om 9.230 tilfælde. Det svarer til, at der forhver 1.000 12-15-årig i Odense blev rejst 32 mistanker/sigtelser, hvor tallet i Storkøbenhavn var 38.Data stammer fra Rigspolitiet og er i øvrigt anvendt til analyser af udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet (Ju-stitsministeriets Forskningskontor 2013a). Begrebet ’mistanke/mistænkt’ anvendes for børn under den kriminelle laval-der, som ifølge politiets oplysninger formodes at have begået en lovovertrædelse.3

Analysen bekræfter således det billede, ISRD-undersøgelsen viser, nemlig at de unge i Storkøben-havn begår mere kriminalitet end dem i Odense. Den forskel, der aftegner sig, er dog noget mindrefor den registrerede kriminalitet end for den selvrapporterede.Forskellen i den registrerede kriminalitet mellem Odense og Storkøbenhavn beror både på, at enstørre andel af børn og unge er registreret i Storkøbenhavn, og at de registrerede mistænkes ellersigtes for flere forhold. I Storkøbenhavn var der således godt 20 mistænkte eller sigtede for hver1.000 12-15-årige i 2008-2012, mens der i Odense var knap 19, og disse unge blev i gennemsnitmistænkt/sigtet for 1,9 forhold i Storkøbenhavn, mens tallet for Odense var 1,7.I forhold til arten af den kriminalitet, de mistænkes eller sigtes for at have begået, viser det sig, atforskellen mellem Odense og Storkøbenhavn skyldes, at børn og unge i Storkøbenhavn relativthyppigere registreres for forskellige former for tyverier, herunder indbrud og butikstyverier, lige-som de hyppigere registreres for røveri og brugstyveri.

3.4. Udsathed for kriminalitetUd over de unges egne erfaringer med at begå kriminalitet belyser undersøgelsen også, i hvilketomfang de selv har været udsat for specifikke former for kriminalitet. Det drejer sig om udsathedmed hensyn til 1) at blive truet til at aflevere penge elle ting, 2) med vilje at blive slået eller skadetalvorligt, 3) at få stjålet noget fra sig og 4) at blive truet eller udsat for vold som følge af religion,hudfarve, sociale baggrund m.v.Figur 4. Udsat for kriminalitet nogensinde (pct.)Figur 5. Udsat for kriminalitet de seneste 12 mdr. (pct.)

af de unge har været udsat for det inden for de seneste 12 måneder, mens højest hver 20. har væretudsat for vold, og højest hver 25. har været udsat for røveri eller en hadforbrydelse.Tidligere ungdomsundersøgelser har vist en klar sammenhæng mellem at begå kriminalitet og bliveudsat for kriminalitet. Det gælder i særlig grad forskellige former for personfarlig kriminalitet,f.eks. sammenhængen mellem at begå vold og blive udsat for vold (Balvig 2000; Balvig et al. 2012;Pedersen & Lindstad 2011; Wikström & Butterworth 2006). Tilsvarende viser sig at være tilfældet inærværende undersøgelse, hvor en større andel af de alvorligt kriminelle unge end af de øvrige bådei Odense og i København angiver, at de har været udsat for røveri, vold og/eller en hadforbrydelse.

3.5. Hvorfor forskel mellem Odense og Storkøbenhavn?Det hører til kriminologiens barnelærdom, at kriminalitet er mere udbredt i byer end på landet, og atder i større byer er mere kriminalitet end i mindre byer. Sådan forholder det sig stadig. En nyererapport fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at København i dag – ligesom tidligere – harden største kriminalitetsfrekvens vurderet i forhold til antal anmeldte straffelovsovertrædelser pr.1.000 indbyggere, mens Læsø har den laveste frekvens (2013b). De andre storbyer, Århus, Odenseog Aalborg, har et niveau, der ligger mere end en tredjedel under det københavnske.Forskellen mellem land og by og mellem større og mindre byer relateres gerne til forskelle i krimi-nalitetsmuligheder og i den sociale kontrol, herunder i mobiliteten og i kendskabet til hinanden,men mange andre forhold kan influere herpå. På baggrund af de øvrige spørgsmål, der indgår iISRD-undersøgelsen, er der derfor set på, om de unge i Odense og i Storkøbenhavn adskiller sig påområder, som kan være med til at forklare de påviste forskelle i kriminalitet.Analysen peger på, at der er visse forskelle, der indebærer, at de unge i Storkøbenhavn er i størrerisiko for at begå kriminalitet end dem i Odense. Der er således flere af de unge i Storkøbenhavn,der ofte hænger ud på offentligt tilgængelige steder uden opsyn fra voksne, f.eks. i indkøbscentreeller på gaden, hvilket er forbundet med en øget risiko for kriminalitet. Samtidig er det mere ud-bredt blandt de unge i Storkøbenhavn at gøre brug af rusmidler samt at have en omgangskreds, deranvender rusmidler, og som har begået kriminalitet. Også dette øger risikoen for kriminalitet.I forlængelse heraf viser undersøgelsen en tendens til, at de unge i Odense hyppigere end de unge iStorkøbenhavn er kendetegnet ved, at deres forældre næsten altid ved, hvor deres børn er, hvad delaver, og hvem de er sammen med i fritiden, ligesom forældrene til de unge i Odense hyppigerestiller krav til, hvornår de unge skal være hjemme om aftenen m.v. Forældrenes opsyn med deresbørn har i en tidligere dansk undersøgelse vist sig at være stærkt korreleret med børnenes risiko forat begå kriminalitet (Pedersen & Lindstad 2011).

Yderligere ser det ud til, at de unge i Storkøbenhavn oftere end de unge i Odense kommer fra soci-alt udsatte boligkvarterer, idet en større andel af dem rapporterer om slåskampe og meget kriminali-tet der, hvor de bor. Det er desuden en mindre andel af dem, som mener, at folk i deres kvarter ervillige til at hjælpe deres naboer, og at beboerne for det meste kommer godt ud af det med hinan-den. Dette kan være tegn på, at den sociale kapital i boligkvarterene er mindre, eller at den socialedesorganisation, som bl.a. indebærer høj mobilitet og lav social kontrol, er større. At bo i et kvartermed disse kendetegn har i tidligere undersøgelser vist sig at øge risikoen for, at børn og unge begårkriminalitet (se Jørgensen et al. 2012 for en oversigt over eksisterende forskning på området).De øvrige forhold, der spørges til i ISRD-undersøgelsen – forhold i familien og forhold i skolen –ser derimod ikke ud til at kunne forklare, hvorfor udbredelsen af børne- og ungdomskriminalitet erstørre i Storkøbenhavn end i Odense.

4. UNGDOMSKRIMINALITET I STORKØBENHAVN 2006 OG 2012

De to ISRD-undersøgelser, der er gennemført i Danmark, omfatter nogle af de samme spørgsmålvedrørende unges erfaringer med at begå kriminalitet. Det drejer sig om i alt 10 spørgsmål, der be-lyser, hvorvidt denogensindehar:1. begået hærværk2. stjålet varer fra en butik3. brudt ind i en bygning for at stjæle4. stjålet en cykel5. stjålet en bil eller en motorcykel6. stjålet noget fra en bil7. truet sig til eller ved tvang taget noget fra andre8. slået eller skadet nogen med vilje9. været involveret i narkotikahandel10. ulovligt hentet musik eller film fra internettetPå baggrund af spørgsmålene undersøges udviklingen i ungdomskriminalitet fra 2006 til 2012blandt skoleelever i 7.-9. klasse på tilfældigt udvalgte skoler i Storkøbenhavn.

4.1. Kriminalitetens udbredelseAf figur 6 fremgår det, at der er sket et fald i ungdomskriminaliteten i Storkøbenhavn fra 2006 til2012. For eksempel er andelen af unge, der har begået hærværk, og andelen af unge, der har begåetbutikstyveri, faldet med knap 40 pct., mens den andel, der har begået indbrud, er halveret. Den stør-ste forskel findes dog i forhold til røveri, da det i den første undersøgelse var 4 pct. af de unge, derangav, at de havde gjort dette, mod en ud af hundrede unge i den seneste.

Med undtagelse af forekomsten af vold er det enten en mindre eller en tilsvarende andel af de unge i2012 end i 2006, der har begået de nævnte former for kriminalitet. Det er dog alene i forhold tilbutikstyveri og ulovligt download af musik og film, at der er tale om statistisk signifikante forskellei kriminalitetsudbredelsen. Det skyldes, at det både i 2006 og i 2012 er relativt få af de unge, der harbegået de nævnte former for kriminalitet, hvormed usikkerheden i beregningerne bliver stor. At derer sket et fald i kriminaliteten bekræftes imidlertid af, at en mindre andel end tidligere angiver, at dehar venner, der har begået kriminalitet, herunder butikstyveri, indbrud, røveri og vold.Med hensyn til våbenbesiddelse er der sket et fald på 28 pct. i andelen af unge, der angiver, at deejer og/eller har gået med et våben. I 2012 var det hver 10. af de unge, der angav dette, mens det i2006 var 16 pct. På samme måde er der sket et stort fald i andelen, der angiver, at de har deltaget igruppeslagsmål, da det drejer sig om 9 pct. i 2012 mod en femtedel af de unge i 2006.Ligesom der er sket et fald i udbredelsen af de forskellige former for kriminalitet fra 2006 til 2012,er der sket et fald i andelen af unge, der har erfaringer med at begå mere end én form for kriminali-tet, jf. tabel 5. Det gælder særligt i forhold til den andel, der har begået fire eller flere former for

Inddeles de unge i kategorier ud fra deres erfaringer med at begå kriminalitet, jf. afsnit 3.2., ses det,at andelen af unge, der angiver, at de har begået kriminalitet, er faldet i perioden fra 2006 til 2012.Dette fremgår af tabel 6, idet andelen aflovlydigeer øget fra at omfatte knap to tredjedele af de un-ge til at omfatte knap tre fjerdele.4Andelen afalvorligt kriminelleer faldet fra 9 pct. til 7 pct., mensandelen afsmåkriminelleer faldet fra godt en fjerdedel til en femtedel (p=0,049).Tabel 6. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og året for undersøgelsens gennemførelse (pct.)2006LovlydigeSmåkriminelleAlvorligt kriminelleI alt (pct.)64 %26 %9%100 %201273 %20 %7%100 %

4.2. Ændringer i den registrerede ungdomskriminalitet i StorkøbenhavnDer er en parallelitet mellem udviklingen i den selvrapporterede og den registrerede kriminalitetblandt børn og unge i Storkøbenhavn. Dette viser sig, når omfanget af mistanker og sigtelser mod12-15-årige undersøges i perioden 2002-2006 og 2008-2012.5I Storkøbenhavn var der således16.319 mistanker og sigtelser mod aldersgruppen i 2002-2006, mens tallet i 2008-2012 var 10.626.Det svarer til et fald fra 60 forhold pr. 1.000 unge til 35 forhold pr. 1.000. Faldet beror først ogfremmest på, at færre børn og unge registreres for kriminalitet, mens kriminalitetsfrekvensen blandtdem, der registreres, har forandret sig mindre. I perioden fra 2002-2006 blev 3,0 pct. af de 12-15-årige i Storkøbenhavn registreret for kriminalitet, mens det i 2008-2012 var 1,9 pct. af dem, og igennemsnit blev de registreret for henholdsvis 2,0 forhold og 1,8 forhold pr. mistænkt/sigtet.4

Figur 7 viser andel unge pr. 1.000, der blev mistænkt/sigtet for forskellige former for kriminalitet i2002-2006 og i 2008-2012. Det fremgår, at andelen, der er mistænkt eller sigtet for hærværk, ind-brud og andre tyverier mindst er halveret i perioden,6mens der er sket en reduktion på henholdsvis45 pct. og 32 pct. i andelen, der er mistænkt eller sigtet for brugstyverier og butikstyverier. Ogsåmed hensyn til vold og trusler er der sket et fald på 32 pct., mens faldet for røveri er på 28 pct.Som nævnt viser resultaterne af selvrapporteringsundersøgelsen tilsvarende et fald i andelen af un-ge, der erkender at have begået disse lovovertrædelser, dog undtaget vold, hvor flere i 2012 end i2006 angiver, at det har de begået, jf. figur 6.

4.4. Mulige forklaringer på udviklingen i StorkøbenhavnMed hensyn til udviklingen i ungdomskriminalitet fra 2006 til 2012 bekræfter undersøgelsen detbillede af en mere lovlydig ungdom, der tegnes i de danske ungdomsundersøgelser (Balvig 2011),samt den generelle udvikling, der er påvist i undersøgelser af den registrerede børne- og ungdoms-kriminalitet (Justitsministeriets Forskningskontor 2013a).Desværre er der på baggrund af de to ISRD-undersøgelser begrænsede muligheder for at finde svarpå spørgsmålet om baggrunden for faldet i ungdomskriminaliteten i Storkøbenhavn, da det er rela-tivt få af spørgsmålene om de unges sociale liv m.v., der går igen i de to undersøgelser. De spørgs-mål, der er sammenlignelige, giver ikke umiddelbart anledning til at tro, at faldet i kriminalitetenskyldes ændringer i forholdet til familien. For eksempel angiver lige store andele af de unge i 2006og i 2012, at de har et godt forhold til deres forældre, at de ofte spiser aftensmad med dem, og atforældrene holder opsyn med dem. Heller ikke spørgsmålene om forholdene i det kvarter, hvor debor, differentierer mellem de to undersøgelser.Det lader derimod til, at der er en forskel med hensyn til trivslen i skolen, og netop dette forhold hari ungdomsundersøgelserne vist sig at være stærkt forbundet med risikoen for at unge begår krimina-litet (Balvig 2011). Faldet i ungdomskriminaliteten i Storkøbenhavn fra 2006 til 2012 kan derfor tilen vis grad forklares med, at andelen af unge, der trives i skolen, er vokset i den mellemliggendeperiode. Det er eksempelvis en større andel, der er enig i, at de ville savne deres skole, hvis de skul-le flytte, da det drejer sig om 77 pct. i 2006 mod 91 pct. i 2012. En øget trivsel i skolen afspejler sig

også i, at der ifølge eleverne er mindre hærværk, færre slåskampe og sjældnere stofproblemer på destorkøbenhavnske skoler i 2012 end i 2006.Yderligere er der tegn på, at de unges brug af rusmidler er faldet, idet der kan konstateres et fald fra12 pct. til 7 pct. i andelen af unge, der har prøvet at ryge hash. En reduktion i unges eksperimente-ren med illegale stoffer bekræftes af undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen, der også påviser, at ande-len af unge, der har drukket alkohol, er faldet, og at drikkehyppigheden hos dem, der har drukket, erdet (Sundhedsstyrelsen 2009, 2011 og 2012).Det skal også nævnes, at den seneste ungdomsundersøgelse påviser en reduktion i de unges gade-orienterede livsstil (Balvig 2011). Sammen med mindre brug af alkohol og stoffer indebærer det, atnoget af det, der i særlig grad må betragtes som risikoadfærd i forhold til unges kriminalitet – athænge ud med kammerater i butikscentre, på gaden eller lignende steder under påvirkning af alko-hol eller stoffer – er blevet sjældnere, hvilket utvivlsomt har haft betydning for det fald i kriminali-teten, der kan registreres både via spørgeskemaer og via politiets oplysninger.

LITTERATURBalvig, Flemming (1982):Ungdomskriminalitet i en forstadskommune.Det kriminalpræventiveRåd. København.Balvig, Flemming (2000):Risikoungdom. Ungdomsundersøgelse 1999.Det KriminalpræventiveRåd. København.Balvig, Flemming (2006):Den ungdom!Det Kriminalpræventive Råd. KøbenhavnBalvig, Flemming (2011):Lovlydig ungdom.Det Kriminalpræventive Råd. KøbenhavnBalvig, Flemming, Britta Kyvsgaard & Anne-Julie Boesen Pedersen (2012):Udsathed for vold ogandre former for kriminalitet: Offerundersøgelserne 2005-2011 samt registrerede ofre2001-2009.Københavns Universitet, Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd ogRigspolitiet. København.Clausen, Susanne (2009).Kriminalitetsniveauet i kommuner og politikredse: Baseret på nye kom-muneinddeling og ny politikredsinddeling.Justitsministeriets Forskningskontor. København.Gabrielsen, Nanna (2007):Ungdomsundersøgelsen 2006: Undersøgelse af selvrapporteret krimina-litet blandt elever i 7.-9. klasse i hovedstadsområdet.Justitsministeriet. KøbenhavnJunger-Tas, Josine, Ineke Haen Marshall, Dirk Enzmann, Martin Killias, Majone Steketee & BeataGruszczynska (2010):Juvenile Delinquency in Europe and Beyond: Results of the SecondInternational Self-Report Delinquency Study.Springer. Dordrecht/Heidelberg/London/NewYorkJunger-Tas, Josine, Ineke Haen Marshall & Dennis Ribeaud (2003):Delinquency in an Internation-al Perspective: The International Self-Reported Delinquency Study (ISRD).Kugler Publica-tion/Criminal Justice Press. Hague/Monroe.Junger-Tas, Josine, Gert-Jan Terlouw & Malcolm W. Klein (1994):Delinquent Behavior AmongYoung People in the Western World.Kugler. Amsterdam.Justitsministeriets Forskningskontor (2013a).Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2012.København.Justitsministeriets Forskningskontor (2013b).Kriminalitetsniveauet i kommuner og politikredse2011.København.Jørgensen, Tanja Tambour, Britta Kyvsgaard, Anne-Julie Boesen Pedersen & Maria Libak Pedersen(2012):Risikofaktorer, effektevalueringer og behandlingsprincipper: En forskningsoversigt.Justitsministeriets Forskningskontor. København.Kivivouri, Janne (2007):Delinquent Behaviour in Nordic Capital Cities.National Research Insti-tute of Legal Policy. Helsinki.Kyvsgaard, Britta (1992):Ny ungdom? Om familie, skole, fritid, lovlydighed og kriminalitet.Jurist-og Økonomforbundets Forlag. København.Pedersen, Maria Libak & Jonas Markus Lindstad (2011):Første led i fødekæden? En undersøgelseaf børn og unge i kriminelle grupper.Justitsministeriets Forskningskontor. København.

Sundhedsstyrelsen (2009):Unges livsstil og dagligdag 2008: MULD-rapport nr. 7.Kræftens Be-kæmpelse og Sundhedsstyrelsen. København.Sundhedsstyrelsen (2011):National sundhedsprofil unge 2011.København.Sundhedsstyrelsen (2012):Data fra ESPAD 2011: 15-16-årige i 9. klasse.Online version:http://www.sst.dk/~/media/Sundhed%20og%20forebyggelse/Alkohol/UngeOgAlkohol/DataESPAD2011.ashxWikström, Per-Olof H. & David A. Butterworth (2006):Adolecent Crime: Individual differencesand lifestyles.Willian Publishing. Devon.