REU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 299: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6.-7. juni 2013, fra justitsministeren

Schengen Governance – Ændrings-forslag til Schengen-grænsekodeks**-generel indstillingKOM(2011) 560 endeligSchengen Governance – Ændret for-slag til Europa-Parlamentets og Rå-dets forordning om indførelse af enevaluerings- og overvågningsmeka-nisme til kontrol af anvendelsen afSchengen-reglerne**-politisk enighedKOM(2011) 559 endeligDet fælles europæiske asylsystem*-statusorienteringKOM(2008) 820 endelig,KOM(2011) 319 endelig,KOM(2011) 320 endelig ogKOM(2012) 254 endeligForslag til Europa-Parlamentets ogRådets forordning om EU-agenturetfor samarbejde og uddannelse indenfor retshåndhævelse (Europol) samtom ophævelse af afgørelse2009/371/RIA og 2005/681/RIA*-orienterende debatKOM(2013) 173 endeligHjemvendte ”foreign fighters” – fraet terrorbekæmpelsessynspunkt-politisk drøftelseKOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-ling af personoplysninger og den fri udveksling af sådanne oplysnin-ger (generel forordning om databeskyttelse)Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM(2012) 11 endeligResuméForslaget til en generel forordning om databeskyttelse er ikke omfattet afretsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 6.-7. juni 2013 vil lægge op til en drøftelse af ud-valgte spørgsmål vedrørende forordningsforslaget. Forslaget er på enrække punkter en videreførelse af reguleringen i det gældende databeskyt-telsesdirektiv, men forslaget indeholder samtidig en række væsentlige æn-dringer og nyskabelser. Det er regeringens vurdering, at forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at havelovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at have statsfinan-sielle konsekvenser. Kommissionens forslag vurderes at medføre såveladministrative lettelser som administrative byrder for danske virksomhe-der. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side finder man, at der kanvære anledning til at overveje en ændring de gældende EU-regler om per-sondatabeskyttelse. Forordningsforslaget indeholder imidlertid en rækkeelementer, som efter dansk opfattelse bør afklares.1. BaggrundDen 4. november 2010 afgav Kommissionen en meddelelse med titlen:”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den EuropæiskeUnion” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse beskriver hovedte-maerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kommissionennu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende forordningsforslag.I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag af-gav Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse afprivatlivets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelses-ramme til det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen be-skrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens forslag.Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug formoderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så oplys-5

ninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har samti-dig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og minime-rer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse vig-tigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand til at skabeøkonomisk vækst, nye job og innovation.Herudover anfører Kommissionen bl.a., at artikel 16 i Traktaten om denEuropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har skabt et nyt retsgrundlag,der muliggør en moderniseret og global tilgang til databeskyttelse og friudveksling af personoplysninger, som også omfatter politimæssigt og ret-ligt samarbejde i straffesager.Kommissionen har afholdt flere offentlige høringer om databeskyttelse ogført en tæt dialog med de relevante interessenter i de seneste år. På bag-grund af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet i den forbin-delse, konkluderes det i meddelelsen, at både borgere og virksomheder øn-sker, at der gennemføres en altomfattende reform af EU's databeskyttelses-regler.Kommissionen ønsker derfor, at der skabes ”en stærk og konsekvent retligramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-livet.Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af-en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse medbehandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanneoplysninger (databeskyttelsesdirektivet), oget direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelsemed politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

2. Indhold2.1. IndledningForslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse affysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og denfri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) erfremsat efter artikel 16, stk. 2, i TEUF, hvorefter der kan fastsættes reglerfor beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-oplysninger, der foretages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af akti-viteter, der er omfattet af EU-retten.Forslaget er endvidere fremsat under henvisning til EUF-traktatens artikel114, stk. 1, hvorefter der, med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26fastsatte mål (oprettelsen af det indre marked), efter den almindelige lov-givningsprocedure kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, dervedrører det indre markeds oprettelse og funktion.Det bemærkes, at forslaget i en række henseender tager udgangspunkt iden regulering, der følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direk-tiv 95/46/EF), som navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behand-ling af personoplysninger (persondataloven). På den baggrund – og i lysetaf forslagets omfattende karakter – vil der i det følgende hovedsageligtblive fokuseret på de væsentligste nyskabelser og ændringer, som forslagetvil indebære.Det bemærkes desuden, at formandskabet og medlemsstaterne løbendefremkommer med nye forslag til bestemmelser, som dog endnu ikke erdrøftet.Det bemærkes endvidere, at man på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 7.-8. marts 2013 opnåede enighed om, at arbejdsgruppen skullearbejde med at indarbejde en såkaldt risikobaseret tilgang i forslaget. Ensådan tilgang indebærer bl.a., at de krav, der stilles til behandlingen afoplysninger, (i et vist omfang) afspejler den risiko, der er ved behandlin-gen, herunder med inddragelse af eksempelvis oplysningernes karakter.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 var derendvidere enighed om, at arbejdsgruppen skulle undersøge, i hvilken ud-strækning fleksibilitet for den offentlige sektor kunne indarbejdes i forsla-7

get.I det omfang, der er opnået enighed om ændringer i forhold til Kommissi-onens forslag, er der redegjort for dette nedenfor.2.2. Generelle bestemmelser (forordningens kapitel I)I kapitel I fastsættes regler om forordningens genstand og formål og densmaterielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere defineres enrække udvalgte begreber.Forslagets overordnede formål er at beskytte fysiske personers grundlæg-gende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til beskyttelse af per-sonoplysninger, og at sikre at den frie udveksling af personoplysninger iEU hverken indskrænkes eller forbydes af grunde, der vedrører beskyttelseaf fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-sonoplysninger, der helt eller delvis foretages automatisk, og på anden be-handling end automatisk behandling af personoplysninger, som er eller vilblive indeholdt i et register.De følgende behandlinger af personoplysninger er undtaget fra forord-ningsforslagets anvendelsesområde:-Behandlinger, som iværksættes med henblik på udøvelse af aktivi-teter, der ikke er omfattet af EU-retten, navnlig for så vidt angårnational sikkerhed.Behandlinger, som foretages af-kontorer og -agenturer.EU-institutioner,-organer,

af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sank-tioner.Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-sonoplysninger i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en re-gisteransvarligs eller registerførers virksomhed i EU.Herudover vil forordningen finde anvendelse på behandling af personop-lysninger om registrerede, der er bosiddende i EU, som foretages af en re-gisteransvarlig, der ikke er etableret i EU, hvis behandlingsaktiviteternevedrører udbud af varer eller tjenester til sådanne registrerede i EU ellerovervågning af sådanne registreredes adfærd.Endelig vil forordningen finde anvendelse på behandling af personoplys-ninger, som foretages af en registeransvarlig, der ikke er etableret i Unio-nen, men et sted, hvor en medlemsstats nationale lovgivning gælder i hen-hold til folkeretten.I kapitlet defineres endvidere en række centrale begreber. Visse af dissebegreber er nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger af detgældende databeskyttelsesdirektiv. Blandt de nye begreber kan særligtfremhæves definitionerne af ”brud på persondatasikkerheden”, ”genetiskedata”, ”biometriske data”, ”helbredsoplysninger”, ”hovedvirksomhed” og”bindende virksomhedsregler”.I forhold til definitionen af ”hovedvirksomhed” bemærkes det, at dette be-greb anvendes til at fastlægge, hvilken national tilsynsmyndighed der erkompetent i forhold til en registeransvarlig eller registerfører, som er etab-leret i mere end én medlemsstat.2.3. Principper (forordningens kapitel II)Forordningsforslagets kapitel II indeholder en række generelle behand-lingsprincipper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling afpersonoplysninger, og dernæst en række specifikke regler for, hvornår op-lysninger må behandles, såkaldte behandlingsregler. Forslaget følger idenne henseende i vidt omfang strukturen i det gældende databeskyttelses-direktiv.De generelle behandlingsprincipper i forslaget viderefører i vidt omfang degrundlæggende principper, der følger af det gældende databeskyttelsesdi-9

rektiv. Det gælder f.eks. krav om, at oplysninger skal være korrekte ogajourførte, og at oplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og le-gitime formål og ikke senere må gøres til genstand for behandling, som eruforenelig med disse formål (det såkaldte finalité-princip).Derudover indeholder forslaget som nævnt en række behandlingsregler.Disse regler regulerer, hvornår der må behandles oplysninger. Behand-lingsreglernes indhold varierer alt efter, hvor følsomme oplysninger der ertale om. Kapitel II indeholder herudover en række yderligere behandlings-regler, der fastsætter de betingelser, som behandlingen af særlige kategori-er af personoplysninger skal efterleve.Forslaget opererer med en række særlige kategorier af personoplysninger(som i dansk sammenhæng ofte betegnes som følsomme). Det drejer sigom: Personoplysninger, der viser race og etnisk oprindelse, politisk, religi-øs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold,genetiske data, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forhold,straffedomme eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger. I forhold til detgældende databeskyttelsesdirektiv er det en nyskabelse, at oplysninger omgenetiske data og oplysninger om straffedomme og tilknyttede sikkerheds-foranstaltninger er omfattet af opregningen af følsomme personoplysnin-ger.Det bemærkes, at sammenholdt med den engelske sprogversion indeholderden danske sprogversion en ikke uvæsentlig afvigelse. Behandlingsgrund-laget i artikel 9, stk. 2, litra f, omfatter således i den danske sprogversionkun behandling, der er nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøresgældende eller forsvares ved en domstol. Den engelske sprogversion sesikke at indeholde den begrænsning, der følger af de tre sidste ord, idet be-handlingsgrundlaget i denne version vedrører behandlinger, der er”necessary for the establishment, exercise or defence of legal claims”.Som en nyskabelse fastsættes der i forslaget endvidere en række særligebetingelser, der skal efterleves, når der behandles personoplysninger ombørn.Herudover fastsættes der bl.a. regler for, i hvilken udstrækning samtykkekan anvendes, og hvilke krav der skal iagttages, når der indhentes samtyk-ke fra den registrerede. Det bemærkes i den forbindelse, at ifølge forslagetvil et samtykke ikke kunne tilvejebringe det fornødne retsgrundlag for enbehandling, hvis der er en ”klar skævhed mellem den registrerede og den10

registeransvarlige”. Det fremgår af den relevante præambelbetragtning iforslaget, at en sådan skævhed navnlig foreligger, når den registrerede be-finder sig i et afhængighedsforhold til den registeransvarlige, herunder nårpersonoplysninger behandles af en arbejdsgiver som led i et ansættelses-forhold.2.4. Den registreredes rettigheder (forordningens kapitel III)Forordningens kapitel III indeholder bl.a. regler om gennemsigtighed, denregistreredes ret til information og adgang til oplysninger, berigtigelse ogsletning samt om den registreredes ret til at gøre indsigelse.Som en nyskabelse i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv kanbl.a. nævnes, at forslaget indeholder en ret til såkaldt dataportabilitet. Detindebærer, at den registrerede under visse betingelser har ret til at få enkopi af de oplysninger, som den registeransvarlige behandler om den på-gældende ”i et almindeligt anvendt elektronisk og struktureret format, somden registrerede kan anvende senere”. Denne rettighed skal bl.a. gøre detmuligt for registrerede at flytte deres personoplysninger mellem forskelligeudbydere af digitale ydelser.Kapitlet indeholder også en nyskabelse i form af indførelsen af den såkald-te ret til at blive glemt. Retten til at blive glemt indebærer efter forslaget, atden registrerede kan kræve, at den registeransvarlige sletter personoplys-ninger vedrørende den registrerede og undlader yderligere udbredelse afsådanne oplysninger, navnlig hvad angår personoplysninger, som den regi-strerede har stillet til rådighed, da vedkommende var barn. Sletning skalbl.a. finde sted, hvis personoplysningerne ikke længere er nødvendige tilopfyldelse af de formål, hvortil de blev indsamlet, eller hvis den registre-rede tilbagekalder et samtykke, der er grundlaget for behandlingen.Retten til at blive glemt er dog underlagt en række undtagelser, herunder atden registeransvarlige skal bevare personoplysningerne for at opfylde enretlig forpligtelse i henhold til EU-retten eller medlemsstatslovgivning.Som en tredje nyskabelse kan nævnes, at forslaget indeholder en ret forenhver fysisk person til ikke at være genstand for såkaldt profilering. Her-ved forstås en foranstaltning, der har retsvirkninger for vedkommende ellerberører vedkommende i væsentlig grad, og alene er baseret på automatiskdatabehandling, der har til formål at vurdere eller analysere bestemte per-sonlige forhold vedrørende den registrerede f.eks. med det formål at forud-11

sige vedkommendes erhvervsevne, økonomiske situation mv. Det må an-tages, at dette f.eks. kan være gennemførelsen af en vurdering af en per-sons kreditværdighed.Ifølge forslaget kan en person kun gøres til genstand for foranstaltningerbaseret på profilering, hvis det sker som led i indgåelsen eller opfyldelsenaf en aftale, hvis foranstaltningen er mulig efter EU-retten eller efter med-lemsstatens lovgivning, eller hvis den registrerede har givet samtykke her-til.2.5. Registeransvarlig og registerfører (forordningens kapitel IV)Forordningens kapitel IV indeholder bl.a. regler om den registeransvarli-ges og registerførerens generelle forpligtelser, regler om datasikkerhed ogregler om udarbejdelse af en konsekvensanalyse om databeskyttelse. End-videre fastsættes regler om udpegning af en databeskyttelsesansvarlig ogregler om adfærdskodekser og certificering.Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelserfor den registeransvarlige og registerføreren, der ikke følger af det gæl-dende databeskyttelsesdirektiv. Det gælder bl.a. indførelsen af et krav omsåkaldt ”indbygget databeskyttelse”. Dette krav indebærer bl.a., at den re-gisteransvarlige ved fastlæggelsen af behandlingen, metoderne til behand-lingen, og når selve behandlingen af personoplysninger foretages, skaltræffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblikpå, at behandlingen opfylder forslagets krav og sikrer beskyttelsen af denregistreredes rettigheder.Som en nyskabelse stiller forslaget også krav om, at den registeransvarligeog registerføreren skal opbevare dokumentation for enhver behandling afpersonoplysninger, de gennemfører. Denne dokumentation skal stilles tilrådighed for tilsynsmyndigheden efter anmodning. Disse dokumentations-krav finder dog ikke anvendelse for fysiske personer, der behandler per-sonoplysninger uden kommerciel interesse, og for virksomheder og orga-nisationer, der beskæftiger under 250 personer, og som udelukkende be-handler personoplysninger som en aktivitet i tilknytning til deres hovedak-tiviteter.En yderligere nyskabelse er indførelsen af kravet om, at den registeran-svarlige skal anmelde brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndighe-den. Ifølge forslaget skal anmeldelsen ske uden unødig forsinkelse og om12

muligt senest 24 timer efter, at den registeransvarlige er blevet bekendtmed et persondatasikkerhedsbrud. Anmeldelsen skal bl.a. beskrive karak-teren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder kategorierne og antal-let af berørte registrerede. Anmeldelsen skal endvidere indeholde en anbe-faling af foranstaltninger, der kan afhjælpe de mulige skadevirkninger afbruddet på persondatasikkerheden, og en beskrivelse af de foranstaltnin-ger, som den registeransvarlige foreslår eller har iværksat for at afhjælpebruddet på persondatasikkerheden.Når sikkerhedsbruddet kan forventes at krænke beskyttelsen af personop-lysninger eller privatlivets fred for en registreret person, skal den register-ansvarlige ligeledes uden unødig forsinkelse underrette den registreredeom sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal omfatte karakteren afbruddet på persondatasikkerheden og indeholde en række af de oplysning-er og anbefalinger, der også skal afgives til tilsynsmyndigheden. Dog erdet ikke nødvendigt at underrette den registrerede om et brud på personda-tasikkerheden, hvis tilsynsmyndigheden finder det godtgjort fra den regi-steransvarliges side, at denne har gennemført passende teknologiske be-skyttelsesforanstaltninger, og at disse foranstaltninger er blevet anvendt påde data, som sikkerhedsbruddet vedrørte. Ifølge forslaget tillægges Kom-missionen beføjelse til at fastlægge formatet for den meddelelse, der skalgives til den registrerede. Kommissionen tillægges ligeledes beføjelse til atfastsætte procedurer for afgivelsen af denne meddelelse.Forslagets kapitel IV indeholder endvidere krav om, at registeransvarligeeller registerførere, som udfører behandling af personoplysninger, der kanindebære specifikke risici for den registreredes rettigheder og frihedsret-tigheder som følge af behandlingens karakter, omfang eller formål, skalgennemføre en såkaldt konsekvensanalyse af den planlagte behandling forså vidt angår beskyttelsen af personoplysninger.I forslaget anføres det, at behandlinger, der kan udløse en konsekvensana-lyse, bl.a. er dem, hvor der indgår en systematisk og omfattende evalueringaf personlige aspekter vedrørende en fysisk person. En konsekvensanalysekan også være nødvendig, hvis en behandling sker med henblik på analyseeller forudsigelse af en fysisk persons økonomiske situation, lokalitet (op-holdssted), sundhed, personlige præferencer, pålidelighed eller adfærd ba-seret på elektronisk databehandling, som kan resultere i foranstaltninger,der har retsvirkning for vedkommende eller berører vedkommende i væ-sentlig grad.

Herudover kan en konsekvensanalyse være nødvendig, hvis der finder enomfattende videoovervågning sted af offentligt tilgængelige områder, ellerhvis der behandles personoplysninger i omfattende registre vedrørendebørn, genetiske data eller biometriske data.Kapitel IV indeholder endvidere regler om udpegning af såkaldte databe-skyttelsesansvarlige. Dette krav – der er en nyskabelse – finder anvendel-se, når behandlingen foretages af en offentlig myndighed eller et offentligtorgan, eller når behandlingen foretages af en virksomhed, der beskæftigermindst 250 personer. Kravet finder endvidere anvendelse, når den register-ansvarliges eller registerførerens kerneaktiviteter består af behandling, deri medfør af dens karakter, omfang eller formål kræver regelmæssig og sy-stematisk overvågning af registrerede. Det følger bl.a. af forslaget, at virk-somhedskoncerner kan udpege en fælles databeskyttelsesansvarlig, og atoffentlige myndigheder eller organer kan udpege en databeskyttelsesan-svarlig for flere enheder i overensstemmelse med myndighedens eller or-ganets struktur.Den databeskyttelsesansvarlige har bl.a. til opgave at underrette og rådgiveden registeransvarlige eller registerføreren om deres forpligtelser i henholdtil forordningen og at dokumentere denne aktivitet og de modtagne reakti-oner.Den databeskyttelsesansvarlige skal også kontrollere overholdelsen af kra-vene om dokumentation, anmeldelser og meddelelser vedrørende brud påpersondatasikkerheden samt gennemførelsen af konsekvensanalyser vedrø-rende databeskyttelse.Herudover skal den databeskyttelsesansvarlige bl.a. fungere som tilsyns-myndighedens kontaktpunkt i spørgsmål vedrørende behandling af per-sonoplysninger og på eget initiativ og efter behov rådføre sig med tilsyns-myndigheden.Ifølge forslaget skal den registeransvarlige eller registerføreren bl.a. sikre,at den databeskyttelsesansvarliges øvrige arbejdsopgaver er foreneligemed den pågældendes opgaver og ansvar som databeskyttelsesansvarlig ogikke medfører en interessekonflikt.Kapitlet indeholder endvidere en bestemmelse om, at medlemsstaterne, til-synsmyndighederne og Kommissionen skal tilskynde til udarbejdelsen afadfærdskodekser, der – afhængigt af de særlige forhold i de forskellige be-14

handlingssektorer – bidrager til en korrekt anvendelse af forordningen. Så-danne adfærdskodekser kan bl.a. navnlig vedrøre information til offentlig-heden og registrerede samt anmodninger fra registrerede i forbindelse medudøvelsen af deres rettigheder.Det bemærkes, at der løbende bliver fremsat nye forslag af formandskabetog af medlemsstaterne, som indgår i drøftelserne i arbejdsgruppen. Pårådsmødet i marts 2013 blev der opnået enighed om følgende tre punkter,som vedrører forordningsforslagets kapitel 4:1. Den forudgående høring af tilsynsmyndigheden, som følger af arti-kel 34, skal være obligatorisk i de tilfælde, hvor en såkaldt konse-kvensanalyse har vist, at behandlingen af personoplysninger vilmedføre store konkrete risici for den registrerede.2. Udpegning af den databeskyttelsesansvarlige, jf. forslagets artikel35, skal være frivillig (og ikke obligatorisk som foreslået af Kom-missionen).3. Arbejdsgruppen skal arbejde videre med i højere grad at koble be-stemmelserne om adfærdskodekser og certificering til vurderingenaf risiko.2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-onale organisationer (forordningens kapitel V)Forordningens kapitel V fastsætter reglerne for, hvornår der kan videregi-ves personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.Overordnet set indeholder kapitlet fire forskellige videregivelsesgrundlag,som registerføreren efter omstændighederne kan anvende, når der skal fin-de en videregivelse sted. Kapitlet indeholder en række væsentlige ændrin-ger og nyskabelser i forhold til de tilsvarende bestemmelser i det gældendedirektiv.For det første kan en videregivelse finde sted, hvis Kommissionen har fast-slået, at et tredjeland, et område eller en behandlingssektor (f.eks. sund-hedssektoren) i tredjelandet eller en international organisation sikrer et til-strækkeligt databeskyttelsesniveau. Ved udfærdigelsen af sådanne afgørel-ser skal Kommissionen tage hensyn til en række nærmere opregnede for-hold i tredjelandet mv., herunder retsstatsprincippet (”rule of law”), gæl-15

dende lovgivning, regler for god forretningsskik og de sikkerhedsforan-staltninger, der gælder. Kommissionen skal også tage hensyn til, om de re-gistrerede tillægges effektive rettigheder, der kan håndhæves retsligt af re-gistrerede, som er bosiddende i EU, og hvis personoplysninger videregi-ves. Efter forslaget kan Kommissionen også træffe afgørelse om, at et tred-jeland mv. ikke sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.En videregivelse til et tredjeland mv. kan endvidere finde sted, hvis en re-gisteransvarlig eller registerfører finder, at der i en retligt bindende retsakter indført de fornødne garantier, som sikrer beskyttelsen af personoplys-ninger. Konkret kan de fornødne garantier bl.a. sikres gennem såkaldtebindende virksomhedsregler, der er nærmere omtalt nedenfor, gennemstandardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af Kommissionen,gennem standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af en tilsyns-myndighed efter indhentelse af en udtalelse fra Det Europæiske Data-beskyttelsesråd og Kommissionen eller gennem kontraktbestemmelser –som en tilsynsmyndighed har godkendt – mellem den registeransvarlige el-ler registerføreren og modtageren af personoplysningerne.Som anført ovenfor kan videregivelse finde sted, hvis der foreligger så-kaldte bindende virksomhedsregler. Det er en forudsætning, at disse reglerer godkendt af tilsynsmyndigheden. En sådan godkendelse kan finde sted,hvis reglerne er retligt bindende, gælder for og anvendes af alle virksom-heder i den registeransvarliges eller registerførerens koncern og omfatterderes medarbejdere. Reglerne skal endvidere udtrykkeligt tillægge de regi-strerede rettigheder, der kan håndhæves retligt og opfylde en række udfør-lige krav, der opregnes i forslaget.Endvidere indeholder forslaget adgang til, at der kan ske videregivelse i enrække konkrete tilfælde. Videregivelse kan således bl.a. ske, hvis den regi-strerede har givet sit samtykke hertil, hvis videregivelsen er nødvendig afhensyn til opfyldelsen af en kontrakt mellem den registrerede og den regi-steransvarlige, eller hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til vigtigesamfundsinteresser.Det bemærkes, at i den danske sprogversion indeholder artikel 44, stk. 1,litra e, en afvigelse i forhold til den engelske sprogversion. Denne afvigel-se svarer til den, der er omtalt ovenfor under pkt. 2.3.

2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (forordningens kapitel VI)Forordningens kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyn-digheders uafhængige status og deres opgaver og beføjelser.I forhold til de tilsvarende regler i det gældende databeskyttelsesdirektivopstiller kapitlet en række nye og uddybede krav til de nationale tilsyns-myndigheders organisering og uafhængighed. Det følger således bl.a. ud-trykkeligt af forslaget, at medlemmer af tilsynsmyndigheden ved udøvel-sen af deres opgaver hverken må søge eller modtage instrukser fra andre,og at medlemmer efter embedsperiodens ophør skal udvise hæderlighed ogtilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse hverv eller at accepterevisse fordele. Samtidig skal hver medlemsstat sikre, at tilsynsmyndighedener underlagt finansiel kontrol, som ikke påvirker dens uafhængighed.Det fastsættes endvidere i forslaget, at hver medlemsstat skal sikre, at til-synsmyndigheden råder over tilstrækkelige finansielle og menneskeligeressourcer, lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine opgaver ogudøve sine beføjelser.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, atmedlemmer af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet ellerregeringen i den pågældende medlemsstat.I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det afforslaget, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler omtilsynsmyndighedens oprettelse og status, de kvalifikationer og denerfaring og kompetence, der er nødvendig for at udøve hvervet sommedlem af tilsynsmyndigheden, reglerne og procedurerne for udnævnelsenaf medlemmerne af tilsynsmyndigheden, regler om handlinger og hverv,der er uforenelige med hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden, ogregler om de pligter, der påhviler tilsynsmyndighedens medlemmer ogpersonale.Som en væsentlig nyskabelse i forhold til de gældende regler om tilsyns-myndighedernes kompetence fastsættes der i forslaget særlige regler, nårpersonoplysninger behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemfø-res af en registeransvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, ogden registeransvarlige eller registerføreren er etableret i mere end én med-lemsstat. I disse tilfælde er tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvorden registeransvarliges eller registerførerens hovedvirksomhed er etable-17

ret, ansvarlig for at kontrollere den registeransvarliges eller registerføre-rens behandlingsaktiviteter i alle medlemsstater.Dette indebærer, at det alene vil være tilsynsmyndigheden i den medlems-stat, hvor den registeransvarliges hovedvirksomhed er etableret, der vilvære kompetent til at behandle klager mv. Dette vil være tilfældet, uansetat der behandles personoplysninger om registrerede bosat i andre med-lemsstater.Ifølge forslaget vil tilsynsmyndigheden bl.a. skulle varetage en række nyeopgaver, herunder godkendelse af bindende virksomhedsregler i henholdtil forordningen og deltagelse i Det Europæiske Databeskyttelsesråds akti-viteter.Herudover vil tilsynsmyndigheden skulle arbejde for at styrke offentlighe-dens kendskab til risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse medbehandling af personoplysninger.2.8. Samarbejde og sammenhæng (forordningens kapitel VII)Forordningens kapitel VI indeholder bl.a. regler om samarbejde mellemtilsynsmyndighederne, regler om en såkaldt ”sammenhængsmekanisme”,som skal sikre en ensartet anvendelse af forordningen, og regler om DetEuropæiske Databeskyttelsesråd.Set i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv indeholder forslageti dette kapitel en væsentlig mere detaljeret beskrivelse af tilsynsmyndighe-dernes indbyrdes samarbejde. Det følger således af forslaget, at hver til-synsmyndighed skal træffe alle foranstaltninger, som er nødvendige for atbesvare anmodninger fra en anden tilsynsmyndighed uden forsinkelse ogsenest en måned efter modtagelsen af anmodningen. Efter forslaget kansådanne foranstaltninger bl.a. omfatte videregivelse af relevante oplys-ninger under undersøgelsen eller håndhævelsesforanstaltninger, der har tilformål at stoppe eller forbyde behandling, der er i strid med forslaget.Herudover fastsættes det bl.a. i forslaget, at en tilsynsmyndighed, der mod-tager en anmodning om bistand, ikke kan afvise at imødekomme denne,medmindre den ikke har kompetence i forbindelse med anmodningen, ellerhvis imødekommelse af anmodningen er uforenelig med bestemmelserne iforslaget.Som en yderligere nyskabelse indeholder forslaget udtrykkelige regler om,18

at tilsynsmyndigheder kan udføre fælles aktiviteter, der bl.a. kan omfattefælles undersøgelsesopgaver, fælles håndhævelsesforanstaltninger og an-dre fælles aktiviteter. Endvidere indeholder forslaget regler om, at når re-gistrerede i flere medlemsstater sandsynligvis berøres af en behandling,har tilsynsmyndigheden i hver af disse medlemsstater ret til at deltage ifælles undersøgelsesopgaver eller fælles aktiviteter. Den kompetente til-synsmyndighed skal i disse tilfælde indbyde tilsynsmyndigheden i hver afde berørte medlemsstater til at deltage i de respektive fælles undersøgel-sesopgaver eller fælles aktiviteter og skal straks besvare en tilsynsmyndig-heds anmodning om deltagelse i aktiviteterne.Forslaget indeholder også regler om, at den såkaldte værtstilsynsmyndig-hed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og med den udsen-dende tilsynsmyndigheds godkendelse kan delegere forvaltningsbeføjelser,herunder undersøgelsesopgaver, til den udsendende tilsynsmyndighedsmedlemmer eller medarbejdere, som deltager i fælles aktiviteter. For såvidt værtstilsynsmyndighedens lovgivning giver mulighed herfor, kanværtsmyndigheden endvidere tillade, at den udsendende tilsynsmyndig-heds medlemmer eller medarbejdere udøver deres forvaltningsbeføjelser ioverensstemmelse med den udsendende tilsynsmyndigheds lovgivning.Efter forslaget må sådanne forvaltningsbeføjelser dog kun udøves undervejledning og i reglen også tilstedeværelse af værtstilsynsmyndighedensmedlemmer eller medarbejdere.Som en anden væsentlig nyskabelse indeholder kapitlet regler om dennævnte ”sammenhængsmekanisme”. Denne mekanisme har til formål atsikre, at tilsynsmyndighederne anvender forordningens regler på en ensar-tet og sammenhængende måde. Samlet set fremstår mekanismen som envæsentlig udbygning af det gældende databeskyttelsesdirektivs regler omsamarbejde mellem tilsynsmyndighederne.Mekanismen er forankret i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er etnyt organ, der efter forslaget skal oprettes til formålet, jf. nærmere heromnedenfor.Forslaget indebærer, at afgørelser truffet af de nationale tilsynsmyndig-heder i en række tilfælde skal forelægges for Det Europæiske Databeskyt-telsesråd, som afgiver en udtalelse om sagen. Blandt de typer af sager, somskal forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd, er foranstaltnin-ger, der omfatter behandlingsaktiviteter, der vedrører udbud af varer ellertjenester til registrerede i flere medlemsstater eller overvågning af deres19

adfærd, foranstaltninger, der i væsentlig grad kan påvirke den frie udveks-ling af personoplysninger i EU, og foranstaltninger, der har til formål atgodkende bindende virksomhedsregler.Efter forslaget kan enhver tilsynsmyndighed, Det Europæiske Databeskyt-telsesråd eller Kommissionen kræve, at en sag underlægges sammen-hængsmekanismen.Der er fastsat en bestemt procedure, der skal følges, når spørgsmålforelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd.Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt en tilsynsmyndighed eksem-pelvis afviser at efterkomme en udtalelse fra Databeskyttelsesrådet, kanKommissionen under visse betingelser vedtage en begrundet afgørelse,som kræver, at tilsynsmyndigheden suspenderer vedtagelsen af den fore-slåede foranstaltning.Herudover indeholder forslaget bestemmelser om, at en særlig hasteproce-dure kan iværksættes af en tilsynsmyndighed under ekstraordinære om-stændigheder, hvis det er nødvendigt at handle omgående for at beskytteregistreredes interesser. I så fald skal Databeskyttelsesrådet træffe afgørel-se i sagen ved simpelt flertal inden for to uger.I kapitlet fastsættes endvidere de nærmere regler for oprettelsen af Det Eu-ropæiske Databeskyttelsesråd. Efter forslaget skal Databeskyttelsesrådetsammensættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hver medlemsstat ogDen Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Herudover harKommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyttelsesråds ak-tiviteter og møder.Det Europæiske Databeskyttelsesråd har til opgave at sikre, at forordnin-gen anvendes på en ensartet måde. I den forbindelse skal rådet bl.a. rådgi-ve Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse af person-oplysninger i EU og undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsenaf forordningen. Rådet skal endvidere arbejde for at fremme samarbejdeog en effektiv udveksling af information mellem tilsynsmyndighederne.Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal vælge en formand og to næst-formænd blandt sine medlemmer. Den ene næstformand er Den Europæi-ske Tilsynsførende for Databeskyttelse, medmindre vedkommende vælgessom formand. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er end-20

videre ansvarlig for driften af Databeskyttelsesrådets sekretariat. Sekretari-atet skal yde analytisk, administrativ og logistisk støtte til rådet under for-mandens ledelse.2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (forordningens kapitel VIII)Forslagets kapitel VIII indeholder bl.a. bestemmelser om registreredes rettil at indgive klage til tilsynsmyndigheden i enhver medlemsstat, hvis definder, at behandlingen af deres personoplysninger ikke er i overensstem-melse med bestemmelserne i forslaget.Herudover følger det som en nyskabelse af forslaget, at alle organer, orga-nisationer eller sammenslutninger, der har til formål at beskytte registrere-des rettigheder og interesser i forbindelse med beskyttelsen af deres per-sonoplysninger, og som er etableret i overensstemmelse med en medlems-stats lovgivning, har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed i en-hver medlemsstat på vegne af en eller flere registrerede. Det forudsættes,at det vurderes, at den registreredes rettigheder i henhold til forslaget erblevet krænket som følge af behandlingen af personoplysninger.De samme organisationer mv. har efter forslaget ret til – uafhængigt af enklage fra en registreret – at indgive klage til en tilsynsmyndighed i enhvermedlemsstat, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden harfundet sted.Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelseog medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighed,alene på baggrund af organisationens vurdering af, om der har fundet etbrud på persondatasikkerheden sted.Kapitel VIII indeholder endvidere som en nyskabelse regler om adgangentil at søge retsmidler anvendt over for tilsynsmyndigheder. Det følger såle-des bl.a. af forslaget, at en registreret, der berøres af en afgørelse, som ertruffet af en tilsynsmyndighed i en anden medlemsstat end den medlems-stat, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, kan anmode til-synsmyndigheden i opholdsmedlemsstaten om på den registreredes vegneat anlægge dennes sag mod den kompetente tilsynsmyndighed i den andenmedlemsstat.Forslaget lægger hermed op til, at de nationale tilsynsmyndigheder, påbaggrund af en anmodning fra en registreret, skal kunne anlægge sager ved21

domstolene mod andre nationale tilsynsmyndigheder eller i hvert fald tageinitiativ til, at sagen anlægges i en anden medlemsstat.Som en væsentlig nyskabelse indeholder kapitel VIII forholdsvis udførligeregler om, at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at anvendeadministrative sanktioner. Ifølge forslaget skal administrative sanktionerpålægges ud fra en niveaumæssig graduering fastsat efter karakteren af deovertrædelser, der er begået.Første niveau indebærer, at tilsynsmyndigheden skal pålægge en bøde påop til 250.000 euro, eller, hvis der drejer sig om en virksomhed, på op til0,5 % af dens årlige globale omsætning.Andet niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til 500.000 euro, el-ler hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 1 % af dens årlige glo-bale omsætning.Tredje og sidste niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til1.000.000 euro, eller, hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 2 %af dens årlige globale omsætning.De administrative sanktioner kan efter forslaget pålægges for såvel forsæt-lige som uagtsomme overtrædelser. Den konkrete administrative sanktionskal efter forslaget være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen oghave afskrækkende virkning. Bødens størrelse skal fastlægges under hen-syntagen til overtrædelsens karakter, alvor og varighed, overtrædelsensforsætlige eller uagtsomme karakter, den fysiske eller juridiske personsgrad af ansvar, denne persons eventuelle tidligere overtrædelser, de tekni-ske og organisatoriske foranstaltninger og procedurer, der er gennemført ihenhold til forordningens regler herom, og graden af samarbejde med til-synsmyndigheden for at afhjælpe bruddet.Efter forslaget kan der i tilfælde af en uforsætlig førstegangsovertrædelseaf forordningen gives en skriftlig advarsel uden pålæggelse af sanktioner itilfælde, hvor en fysisk person behandler personoplysninger uden kom-merciel interesse, og i tilfælde, hvor en virksomhed eller organisation, derbeskæftiger under 250 personer, udelukkende behandler personoplysningersom en aktivitet i tilknytning til dens hovedaktiviteter.

2.10. Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssituationer(forordningens kapitel IX)Kapitlet indeholder en række bestemmelser om behandling af personop-lysninger i særlige situationer, herunder i ansættelsesforhold og til brug forhistoriske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.I kapitlet fastsættes det bl.a., i hvilket omfang medlemsstaterne kan fast-sætte fritagelser eller undtagelser fra bestemte bestemmelser i forordnin-gen med henblik på at forene retten til beskyttelse af personoplysningermed retten til ytringsfrihed.Der fastsættes endvidere regler om behandling af personoplysninger omhelbredsforhold i en række situationer. Det fastsættes i den forbindelse, atder under overholdelse af forordningen i øvrigt kan behandles personligehelbredsoplysninger på grundlag af EU-retten eller medlemsstatslovgiv-ningen, som fastsætter tilstrækkelige og specifikke foranstaltninger til be-skyttelse af den registreredes legitime interesser, og som er nødvendig foren række nærmere opregnede typer af behandlinger.Bestemmelsen giver således medlemsstaterne adgang til under visse betin-gelser f.eks. at fastsætte regler om behandling af personoplysninger omhelbredsforhold til brug for patientbehandling eller for historiske, statisti-ske eller videnskabelige forskningsformål.Kapitlet indeholder endvidere regler om medlemsstaternes adgang til –under overholdelse af forordningen – at vedtage specifikke bestemmelserom behandling af personoplysninger i forbindelse med ansættelsesforholdog regler om behandling af personoplysninger til historiske, statistiske el-ler videnskabelige forskningsformål.Herudover indeholder kapitlet en bestemmelse om, at medlemsstaterne –under overholdelse af forordningen – kan vedtage specifikke regler omforholdet mellem tilsynsmyndighedernes undersøgelsesbeføjelser og nati-onale tavshedspligtsregler.Endvidere indeholder kapitlet en bestemmelse om kirkers og religiøsesammenslutningers adgang til at opretholde gældende regler af omfattendekarakter om behandling af personoplysninger under forudsætning af, atreglerne bringes i overensstemmelse med forslaget.

3.1. IndledningHenset til at forordningsforslaget berører forhold, der har relevans for enrække retsområder, er det alene et udvalg af de berørte love, der omtales idette afsnit.3.2. PersondatalovenI lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den privatesektor.Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling afpersonoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indehol-der regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. reglerom personnumre) og vedrørende behandling af personoplysninger på sær-lige områder (f.eks. regler om kreditoplysningsbureauer).Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettigheder for depersoner, der behandles oplysninger om, f.eks. regler om den registreredesret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse og sletning af personop-lysninger. Endvidere er fastsat regler om datasikkerhed i forbindelse medbehandling af personoplysninger.Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrolmed behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om24

pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemtetyper behandling af personoplysninger.Persondataloven er først og fremmest baseret på databeskyttelsesdirektivet.3.3. ForvaltningslovenI lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer (forvaltningslo-ven) fastsættes regler om en række forhold vedrørende den offentlige for-valtning, herunder om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-digheder.Det følger af lovens § 27, stk. 1, at reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 gælder for videregivelse af op-lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-ningsmyndighed.3.4. SundhedslovgivningenDen endelige vurdering af, i hvilket omfang forordningsforslaget vil berørereglerne på sundhedsområdet, er endnu ikke foretaget. Dog forventes for-ordningsforslaget, herunder navnlig den foreslåede artikel 9, stk. 2, litra h,samt artikel 81 (om behandling af helbredsoplysninger), generelt at berørede gældende regler på sundhedsområdet.Det bemærkes i den forbindelse, at lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli2010 med senere ændringer (sundhedsloven) bl.a. indeholder bestemmel-ser, der regulerer sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og ind-hentning af helbredsoplysninger, herunder medicin- og vaccinationsoplys-ninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige op-lysninger, jf. lovens kapitel 9, herunder § 42 a, samt §§ 157 og 157 a. Dis-se regler må forventes at blive berørt af forordningsforslagets regler.Endvidere må forordningsforslagets artikel 83 om behandling af personop-lysninger til historiske, statistiske eller videnskabelige formål forventes athave betydning for forskningsarbejde på det sundhedsmæssige område,idet sundhedslovens §§ 46-48 regulerer, i hvilket omfang der kan ske vide-regivelse af helbredsoplysninger til særlige formål såsom forskning og sta-tistik mv.

Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,samt at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-lemsstat. Hertil kommer, at forordningsforslaget efter sit indhold bl.a. hartil formål at ophæve og erstatte det gældende databeskyttelsesdirektiv (di-rektiv 95/46/EF). En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at denregulering, der følger af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-sonoplysninger (persondataloven) – samt andre love, bekendtgørelser mv.,der vedrører behandling af personoplysninger – efter omstændighedernevil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af denendelige forordning.Det bemærkes dog, at forordningsforslaget indeholder en række bestem-melser, hvorved medlemsstaterne på konkrete områder overlades beføjelsetil – under overholdelse af forordningen – at fastsætte nærmere regler ombehandling af personoplysninger, jf. bl.a. under pkt. 2.10 ovenfor.Den endelige fastlæggelse af, hvilke love der vil være behov for at ophæveeller ændre, vil finde sted i samarbejde med de berørte ressortministerier.Forslaget vil indebære, at bestemmelserne i den gældende persondatalov ial væsentlighed vil skulle erstattes af forordningens regulering, der somnævnt vil gælde umiddelbart i hver medlemsstat. De behandlingsregler,rettigheder for den registrerede, datasikkerhedsregler mv., der i dag følgeraf persondataloven, vil – efter forslagets vedtagelse – således alene være atfinde i forordningen.Det følger endvidere af forslaget, at forordningens regulering skal supple-res af national lovgivning bl.a. om oprettelse af en national tilsynsmyndig-hed.26

Herudover bemærkes det, at for Danmarks vedkommende vil anvendelsenaf sanktioner som nævnt i forslagets artikel 79 i givet fald skulle ske i formaf udenretlige bødeforlæg. Datatilsynet har ikke en sådan adgang eftergældende ret, og det vil således kræve en lovændring med henblik på atetablere denne adgang i overensstemmelse med forslaget.Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning ogdirektiv), vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sige gøre.Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelsersom administrative byrder for danske virksomheder.De administrative lettelser skyldes især harmoniseringen af databeskyt-telseskrav og bestemmelsen om, at det alene er databeskyttelses-myndigheden i det land, hvor selskabet har sit hovedkontor, der skal afgø-re om selskabet handler lovligt. Lettelserne vil derfor især vedrøre virk-somheder, der opererer i flere EU-lande.Forslaget vil dog også medføre en række nye byrder for erhvervslivet somfølge af bl.a. bestemmelserne om dokumentation af databehandling, jf. ar-tikel 28 og kravet om konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse, in-den der foretages risikobehæftede databehandlinger, jf. artikel 33.De forventede administrative konsekvenser ved forslaget vil blive under-søgt nærmere med henblik på dels at kvantificere konsekvenserne for dan-ske virksomheder, dels at komme med anbefalinger til, hvordan de admini-strative byrder i forslaget kan reduceres.5.Høring

ganisation, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-bejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs-og Trækartellet), BFID (Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirk-somheder i Danmark), Boligselskabernes Landsforening, Brancheforenin-gen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler, Bryggeriforeningen,Børnerådet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening,Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, DanskEjendomsmæglerforening, Dansk Eksportforening, Dansk Erhverv, DanskIndustri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Metal, Dansk Metalarbej-derforbund, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retspolitisk Forening,Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, DanskStandard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Vare-fakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DanskeDagblades Forening, Danske Maritime (skibsværtforening), Danske Regi-oner, Danske Reklamebureauers Branceforening, Danske Speditører, DeDanske Patentagenters Forening, De Videnskabsetiske Komiteer for Regi-on Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland,De Videnskabsetiske Komitéer for Region Sjælland, Den Centrale Vi-denskabsetiske Komité, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nord-jylland, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Det EtiskeRåd, Det Frie Forskningsråd, Det Nordiske Cochrane Center, Det Strategi-ske Forskningsråd, DI-Organisation for erhvervslivet, DJØF, Dommerfor-eningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-ening, Domstolsstyrelsen, DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetssko-le, DSI – Dansk Sundhedsinstitut, Elektricitetsrådet, Fagligt Fælles For-bund, FDB, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden,Forbrugerrådet, Forebyggelses- og Patientrådet, Foreningen af Advokaterog Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Interaktive Medier, For-eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer,Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Re-visorer, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Fre-deriksberg Kommune, FTF-Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-lesråd, Grundejernes Landsorganisation, Grønlands Hjemmestyre, Han-dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Handelshøjskolen i København(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK Lands-klubben Danmarks Domstole, Horesta, Håndværksrådet, IDA (Ingeniør-foreningen), Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen,ITEK, Jordemoderforeningen, Kommunernes Landsforening, Kooperatio-nen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns Univer-sitet, Københavns Universitetshospital, Landbrug og Fødevarer, Landsfor-eningen af Beskikkede Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,28

Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-hvervs Råd, LIF – Lægemiddelindustriforeningen, LO, Lægeforeningen,Lægemiddelindustriforeningen – LIF, MCI – Danmark, Medicoindustrien,Microsoft Danmark, Motorola, NFA - Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø, Offentligt Ansattes Organisationer, Organisationen af Læ-gevidenskabelige Selskaber, Parellelimportørforeningen af Lægemidler,Patientforsikringen, Patientombuddet, Politiforbundet i Danmark, Praktise-rende Lægers Organisation, Procesbevillingsnævnet, ProfessionshøjskolenMetropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen UniversityCollege Nordjylland, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, Retspoli-tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RUC, Sammenslutningen af DanskeSmåøer, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), Skibsværfts-foreningen, Sonofon, Statens Seruminstitut, Syddansk Universitet, Syd-dansk Universitet (Juridisk Institut), Tele2 A/S, Telekommunikationsindu-strien, Telia, University College Lillebælt, University College Sjælland,University College Syddanmark, VIA University College, Yngre Læger,Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Datatilsynet, Digitaliseringssty-relsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsy-net, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugersty-relsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Patent- ogVaremærkestyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen,Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Søfartsstyrelsen og Trafikstyrel-sen.Høringssvar5.1. Generelle bemærkningerØstre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet,Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen for Offentlige Anklagere,Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Danske Revisorer og DenVidenskabsetiske KomitéogDansk Rejsebureau Foreninghar ingenbemærkninger til forslaget.5.1.1. Valg af retsaktDansk Erhverv, Mastercard, Danske Reklame- og RelationsbureauersBrancheforening, NetsogDIogDI ITEKfinder, at der er behov for øgetharmonisering af reglerne og bifalder derfor, at Kommissionen har fremsatet forordningsforslag frem for et direktivforslag.

Danske Regioner, FinansrådetogTandlægeforeningenfinder, at det erhensigtsmæssigt, at der arbejdes for at etablere et ensartet retsgrundlag iEU.Institut for Menneskerettighederfinder, at en forordning til regulering afområdet er et fornuftigt valg, men også at det bør sikres, at forordningenikke på enkelte områder udvander Danmarks i forvejen høje databeskyttel-sesniveau.Dansk Arbejdsgiverforening (DA)kan ikke støtte, at reguleringen af deleaf arbejdsmarkedet sker ved en forordning, idet dette rejser principielle be-tænkeligheder i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel. DA finder, atder skal arbejdes for en regulering, der harmoniserer databeskyttelsen, menpå et lavere niveau.LOfinder, at ændringen af det retlige instrument giver anledning til bety-delig bekymring i relation til mulighederne for at opretholde de hidtidigesærregler og de regler, der er særegne for det danske arbejdsmarked.FTFogFinanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)har ligeledes be-tænkeligheder ved, at regulering af arbejdsmarkedsretlige forhold sker veden forordning, idet dette ikke er i overensstemmelse med artikel 153 iTraktaten om den Europæiske Unions Fællesskab.Generelt finderDatatilsynet,at det kan vise sig meget vanskeligt at sikreen ensartet databeskyttelsesregulering af mange forskellige sektorer i 27EU-lande ved en generel forordning.Danske Medierer skeptiske i forhold til valget af forordning frem for etdirektiv.KLhar anført, at forordningen rammer uhensigtsmæssigt i forhold til of-fentlige myndigheder og det ansættelsesretlige område, hvor hovedpartenaf persondatabehandlingerne er rent nationale. KL foreslår, at privates be-handling af persondata reguleres i en forordning, mens offentlige myndig-heders behandling af persondata og det ansættelsesretlige område undtagesherfra og fortsat reguleres i et direktiv. KL finder ikke, at det foreliggendeforordningsudkast opfylder nærhedsprincippet.Danske Regionerfinder, at der i forhold til private og kommercielle virk-somheder vil være en samfundsmæssig interesse i at sikre, at der foretages30

en streng kontrol af behandlingen af personoplysninger, men finder, at derer behov for en mere bred og friere behandling af personoplysninger i denoffentlige sektor.5.1.2. Kommissionens mulighed for udstedelse af delegerede retsakterAdvokatrådetogAdvokatsamfundeter skeptiske over for, at Kommis-sionen, som ikke kan sidestilles med en uafhængig databeskyttelsesmyn-dighed, kan udstede delegerede retsakter. Kommissionens muligheder forat udstede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter indebærer enrisiko for, at udfyldningen af de retlige standarder i nogle tilfælde ikke vilforekomme naturlige, rimelige og tilstrækkelig fleksible i forhold til gæl-dende nationale normer og traditioner.Kræftens Bekæmpelseer betænkelig i forhold til den foreslåede regule-ringsteknik især med hensyn til den usikkerhed, den indebærer bl.a. i for-hold til registerforskningens fremtidige vilkår. Kommissionens mulighedfor at udstede delegerede retsakter bidrager således til en alvorlig og for-uroligende uklarhed og uigennemsigtighed vedrørende det persondataretli-ge grundlag for fremtidig forskning i den danske såvel som i den europæi-ske folkesundhed.Institut for Menneskerettighederfinder, at delegationen til Kommissio-nen bør begrænses til mere specifikke områder, og at forordningens tekstbør være mere klar og præcis, således som også Den Europæiske Menne-skerettighedsdomstol har fastlagt.Kommissionens mulighed for at udstede delegerede retsakter medførerifølgeKL,at der er en høj grad af usikkerhed om gældende ret. KL fryg-ter, at Kommissionen vil vedtage regler, som ikke i nødvendigt omfang ta-ger højde for særlige forhold i den offentlige sektor og på ansættelsesom-rådet.DAkan ikke støtte delegation af kompetence til udstedelse af delegerederetsakter til Kommissionen, idet det ansættelsesretlige område ikke hen-sigtsmæssigt kan reguleres på den måde, som Kommissionen foreslår.Finansrådetfinder, at det høje antal hjemler til at udstede delegerede rets-akter medfører, at forordningsforslaget er uigennemskueligt.Da de delegerede retsakter vil få stor betydning for den endelige forståelse31

af regelsættet, erRealkreditrådet, Realkreditforeningen, FA, DanskeReklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DI, DI ITEKogLægemiddel Industri Foreningenaf den opfattelse, at det er afgørende,at Kommissionen foretager relevante høringer forud for udstedelse af de-legeret retsakter.Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeningfinder end-videre, at Kommissionens hjemler til at udstede delegerede retsakter børovervejes nøje, idet indholdet kan få vidtrækkende betydning for forord-ningens indhold.Rettighedsalliancen, Landbrug og Fødevarer, DIogDI ITEKhar an-ført, at Kommissionens vedvarende mulighed for at vedtage delegerederetsakter medfører en væsentlig grad af retlig uforudsigelighed og usikker-hed.Datatilsynetpeger på, at databeskyttelsesområdet er indrettet med kompe-tence hos en række uafhængige datatilsyn, hvorved området adskiller sigvæsentligt fra andre områder, hvor der er tillagt Kommissionen centralekompetencer. Kommissionen er ikke en uafhængig databeskyttelsesmyn-dighed, hvorfor det for hvert punkt, hvor Kommissionen tillægges kompe-tence, bør overvejes, om dette er hensigtsmæssigt. Desuden er Kommissi-onen med forslaget tillagt kompetence til at udstede delegerede retsakterpå områder, der på ingen måde kan anses for at være ikke-væsentlige, jf.artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.Forsikring & Pensionfinder, at det er vanskeligt at tage stilling til de en-kelte bestemmelser uden at kende indholdet af den supplerende reguleringog opfordrer derfor til, at der arbejdes på at begrænse denne regulering, atder dertil indføres et krav om inddragelse af interessenter i udarbejdelsenaf de supplerende regler, og at der indføres et obligatorisk krav om evalue-ring af anvendelsen af de delegerede retsakter efter få år.Med henvisning til mængden af hjemler til at udstede delegerede retsakterforventerDanske Regioner,at der vil følge en ikke ubetydelig lovregule-ring i kølvandet på en eventuel vedtagelse af forordningen, hvorfor mankan frygte, at detailreguleringen sker i et tempo, der medfører usikre rets-tilstande.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelseopfor-drer til, at gennemførelsesretsakter udarbejdes hurtigst muligt, og at de ik-32

ke bliver for omfattende eller mere vanskelige at håndtere end højst nød-vendigt.5.1.3. Administrative byrderDanske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeningpeger på, atforordningsforslaget fører til nye, unødigt vidtgående administrative byr-der, som vil medføre betydelige meromkostninger, der ikke i alle tilfældeer forholdsmæssige.Danske Medierpeger på, at balancen mellem hensynet til den registreredeog hensynet til virksomhederne ikke er opnået. De øgede dokumentations-krav og de omfattende krav om implementering af procedurer og behand-lingspolitik er klare eksempler herpå.Danske Regionerer af den opfattelse, at der hos myndighederne skal ind-føres en meget højere grad af egenkontrol, øgede dokumentationskrav iforhold til behandling af data og større krav om implementering af proce-durer og politikker mv. Der bliver endvidere krav om konsekvensanalyserog kontrol samt større krav til information, uddannelse og træning af med-arbejdere i persondatabeskyttelse, hvilket vil medføre et ikke ubetydeligtadministrativt og organisatorisk merarbejde.RealkreditrådetogRealkreditforeingener bekymrede for, om forslageter for omfattende og unødigt bureaukratisk, ligesom de administrative byr-der ikke synes at blive modsvaret af tilstrækkelige positive effekter.FinansrådetogKLfinder, at der er forbundet betydelige omkostninger ogadministrative byrder til forslaget, som på ingen måde er proportionalemed den merværdi, som forslaget indeholder. KL finder endvidere, at ad-ministrative byrder helt eller delvist bør fjernes i forhold til kommunerne.AdvokatrådetogAdvokatsamfundethar anført, at det bør overvejes, omdet er hensigtsmæssigt i den nuværende økonomiske situation at belastevirksomheder med regler, som kræver et øget ressourceforbrug.Rigsarkivetfinder, at forslaget stiller krav vil opbevaring af personoplys-ninger, som vil pålægge de offentlige arkiver meget store ekstraomkost-ninger, og som vil medføre alvorlige risici for arkivaliernes integritet ogautenticitet.

5.2. Forslagets enkelte elementer5.2.1. Kapitel 1: Generelle bestemmelser5.2.1.1. AnvendelsesområdeInstitut for Menneskerettighederhar bl.a. anført, at begrebet nationalsikkerhed, jf. artikel 2, stk. 2, litra a, bør præciseres nærmere. Instituttet fo-reslår desuden, at det i artikel 2, stk. 2, litra d, tilføjes, at undtagelsen ikkegælder, hvis data bliver gjort tilgængelige for en bredere kreds.Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, DA, DIogDI ITEKfinder, at det er uhensigtsmæssigt, at forordningen ikke skal gælde for EU-institutioner, jf. artikel 2, stk. 2, litra b.Rigsadvokatener af den opfattelse, at det er uklart, om den formulering,som fremgår af artikel 2, stk. 2, litra e, indebærer, at dele af behandlingenaf personoplysninger inden for det politimæssige og strafferetlige områdeer omfattet af forordningen.AdvokatrådetogAdvokatsamfundetfinder, at artikel 3, hvorefter for-ordningen i visse tilfælde finder anvendelse, når den registeransvarlige ik-ke er etableret i EU, er meget bred.DatatilsynetogDanske Medierhar anført, at der er behov for, at forord-ningen ligeledes regulerer, hvorledes bestemmelserne skal håndhæves overfor virksomheder i tredjelande.5.2.1.2. DefinitionerDI, DI ITEKogIT-Branchenfinder, at definitionen i forslagets artikel 4,nr. 1, er for bred.Institut for MenneskerettighederogKLfinder, at sammenhængen mel-lem betragtning 24 i præamblen og definitionen i artikel 4, nr. 1, er uklar.Institut for Menneskerettigheder har desuden anført, at begrebet ”offent-lighedens interesse” bør afklares nærmere.DAønsker afklaret, hvad en ”automatiseret behandling” i artikel 4, nr. 3,dækker over.

AdvokatrådetogAdvokatsamfundethar anført, at definitionen af et re-gister i artikel 4, nr. 4, vil medføre en forringelse af persondatabeskyttel-sen, idet reglerne i persondatalovens § 1, stk. 2, ikke videreføres.Foreningen for Dansk Internet Handelfinder, at det er et grundlæggen-de problem, at det er uklart, hvad et ”udtrykkeligt samtykke” er, jf. artikel4, nr. 8.Danske MedierogForsikring & Pensioner enige og finder lige-ledes, at der er uklart, hvornår et udtrykkeligt samtykke er indhentet.Forbrugerombudsmandenfinder, at det bør præciseres, at et samtykkeskal være særskilt for at være frivilligt.Datatilsyneter af den opfattelse, at definitionerne af genetiske og biome-triske data i artikel 4, nr. 10 og 11, bør analyseres nærmere.Lægemiddel Industri Foreningenhar anført, at den foreslåede definitionaf genetiske data er for bred.KLfinder det vigtigt, at muligheden for at sende borgere en almindeligsms eller e-mail med en aftalepåmindelse bør kunne opretholdes uanset de-finitionen af helbredsoplysninger i artikel 4, nr. 12.5.2.2. Kapitel 2: Principper5.2.2.1. Principper for behandling og lovlig behandlingInstitut for MenneskerettighederogKræftens Bekæmpelsefinder detvigtigt, at ”uforenelig med disse formål” i artikel 5, litra b, nærmere defi-neres.Experianhar anført, at artikel 5 vil medføre en begrænsning for kreditop-lysningsbureauers virke.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelsefinder,at det er uklart, om behandling af personoplysninger i forbindelse med kli-entforhold skal behandles efter artikel 6, stk. 1, litra a eller b.DIogDI ITEKfinder det utilfredsstillende, at artikel 6, stk. 1, litra d,sammenholdt med artikel 6, stk. 3 og 4, indeholder en vid adgang til ved-tagelse af national lovgivning, som vil medføre, at harmoniseringen, somer tiltænkt med forordningen, ikke opnås.35

Datatilsynetfinder det problematisk i forhold til gældende dansk praksis,at offentlige myndigheder ikke kan anvende interesseafvejningsreglen i ar-tikel 6, stk. 1, litra f.Anti Doping Danmarkgør opmærksom på, at det er afgørende for, at de-res fortsatte virke, at databehandling kan ske i overensstemmelse med arti-kel 6, stk. 1, litra c.Danmarks Idrætsforbundgør ligeledes opmærksompå, at artikel 6, stk. 1, litra f, ikke medfører en begrænsning i adgangen tilat behandle persondata i forhold til den gældende bestemmelse i personda-talovens § 6, stk. 1, nr. 7.5.2.2.2. Betingelser for samtykkeInstituttet for Menneskerettighederfinder, at der bør fokuseres på, omsamtykket er meningsfuldt, og at betingelserne for et samtykke bør præci-seres nærmere.Danske Regionerhar anført, at hjemlen for indhentelse af samtykke ogbrugen heraf bør tilstræbes at være smidig og operationel og påpeger end-videre, at kravene til anvendelsen af samtykke, som fremgår af artikel 7,forudsætter lovændringer på en række områder.Danske Medierfinder, at samtykkekravet ikke bør være unødigt restrik-tivt, ligesomRealkreditrådetogRealkreditforeningener efterladt meddet indtryk, at Kommissionen med forslaget vil gøre reglerne om samtykkemindre fleksible.Forsikring & Pensionfinder det afgørende, at der er proportionalitet mel-lem kravene til samtykke og formålet med behandlingen af oplysningerne,og at reglerne får indbygget tilstrækkelig fleksibilitet.Kræftens Bekæmpelseunderstreger, at det er yderst centralt, at register-forskningen undtages fra kravet om informeret samtykke.Det NationaleForskningscenter for Velfærdlægger i den forbindelse til grund, at arti-kel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at behandling af registerdata kan skeuden samtykke fra de registrerede personer.RettighedsAlliancenpeger på, at de øgede krav til afgivelse af gyldigtsamtykke vil medføre mere bureaukrati for registeransvarlige og register-førere.36

Dansk Sygeplejerådfinder det positivt, at der indføres skærpede krav tilsamtykke som behandlingsgrundlag. Rådet finder det dog uklart, hvilkekonkrete situationer i relation til ansættelsesforhold bestemmelsen er tænktanvendt på, og på hvilket grundlag behandlingen af personoplysninger iansættelsesforhold i så fald kan ske.Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeningmener detbør tydeliggøres, at erhvervslivet bør indrømmes en rimelig reaktionstid,hvis et samtykke tilbagetrækkes.Anti Doping DanmarkogDanmarks Idrætsforbundgør opmærksompå, at det er afgørende, at dopingkontrol og sanktionering kan ske udenbegrænsning af en eventuel tilbagekaldelse af samtykke.Forbrugerrådetstøtter forslaget i forhold til bevisbyrde og tilbagekaldel-se af samtykke og finder det vigtigt med en regel, der fastsætter, at et sam-tykke ikke generelt er tilstrækkeligt til, at virksomheder kan tilsidesætteenhver databeskyttelse. Forbrugerrådet kan derimod ikke støtte, at virk-somheder ikke kan indhente samtykke til flere formål på én gang.Dansk Erhverver af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, ikke finder anven-delse i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere i forbindelse medindgåelse af aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, men ser ger-ne, at dette bliver udtrykkeligt nævnt i præamblen.FinansrådetogNetsfinder, at artikel 7, stk. 4, bør præciseres.Datatilsynetgør opmærksom på, at den gældende praksis efter personda-taloven ikke er forenelig med artikel 7, stk. 4, og mener, at rækkevidden afbestemmelsen sammenholdt med betragtning 34 i præamblen bør afklares.DIogDI ITEKforeslår, at kravet om, at der ingen skævhed skal væremellem den registrerede og den registeransvarlige, og betragtning 34 ipræamblen slettes, idet bestemmelsen giver anledning til betydelig for-tolkningstvivl og vil være vanskelig anvendelig i praksis.ATPser intet behov for en nærmere præcisering af samtykkekravet oglægger til grund, at skævheden, som der henvises til i artikel 7, ikke omfat-ter tilfælde, hvor en borger får behandlet en sag i den offentlige forvaltningmed henblik på at få udbetalt en ydelse.37

RealkreditrådetogRealkreditforeningenmener, at det er problematisk,at den almindelige aftalefrihed underlægges specifikke gyldigheds- ellerugyldighedsbetingelser, som der lægges op til med forslaget.KLfinder det problematisk, at der skabes usikkerhed om, hvorvidt en ar-bejdsgiver kan behandle oplysninger på grundlag af et samtykke fra denansatte. KL finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der skabes uklarhedog tvivl om offentlige myndigheders mulighed for at behandle oplysningerpå grundlag af samtykke fra borgeren.DAer af den opfattelse, at det arbejds- og ansættelsesretlige område børundtages fra anvendelsesområdet for artikel 7. DA peger i den forbindelsepå, at der ved den foreslåede regulering ikke længere vil være muligt atfortsætte opfølgningsindsatsen på sygefravær eller tilbyde hjælp i krisesi-tuationer, der overvejende kan henføres til privatsfæren, men som har ind-flydelse på arbejdsevnen og trivslen.FAer af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, vil udhule enhver mulighed fori ansættelsesforhold at persondatabehandle på grundlag af et samtykke,hvilket er klart uacceptabelt. FA peger i den forbindelse på, at der er et re-elt behov for, at arbejdsgivere behandler oplysninger i forbindelse med etansættelsesforhold, herunder ved behandling af helbredsoplysninger ogindhentelse af straffeattester.Ophævelsen af arbejdsgiverens adgang til at benytte samtykke som be-handlingsgrundlag finderAdvokatrådetogAdvokatsamfundetvil med-føre en væsentlig administrativ byrde for arbejdsgiveren. Der er tale om enindgribende ændring i retstilstanden for arbejdsgiveren, og hensynet til atundgå, at medarbejdere giver samtykke af frygt for konsekvenserne forforholdet til arbejdsgiveren, kunne varetages med mindre vidtgående for-anstaltninger.5.2.2.3. BørnAdvokatrådet, AdvokatsamfundetogProsaer overordnet set positivover for styrkelsen af børns retsstilling.Børnerådetfinder, at forordningsforslaget udgør en klar styrkelse af børnsrettigheder, idet der på tværs af landegrænser etableres en høj og ensartetbeskyttelse af børn, når der behandles personoplysninger.38

Institut for Menneskerettighederpeger på, at et barns modenhed er indi-viduelt bestemt, og undrer sig over, hvorfor aldersgrænsen i artikel 8 er 13år.5.2.2.4. Behandling af særlige kategorier af personoplysningerDet Nationale Forskningscenter for Velfærdfortolker artikel 9 således,at behandling af de i stk. 1 omhandlede oplysninger kan finde sted til vi-denskabelige formål med henvisning til stk. 2, litra i.DIogDI ITEKfinder, at forslagets artikel 9, stk. 1, bør afspejle personda-talovens §§ 7 og 8. Endvidere finder DI og DI ITEK, at kollektive over-enskomster og kollektive aftaler på arbejdsmarkedet skal sidestilles medlov i artikel 9, stk. 1, litra b.DAmener ikke, at undtagelserne i artikel 9 er tilstrækkelige, idet det skalsikres, at der kan behandles oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørs-forhold, helbredsoplysninger og straffedomme, da sådanne oplysningerkan være af stor og væsentlig betydning i et ansættelsesforhold.Dansk Sygeplejerådfinder, at det er uklart, om opregningen i artikel 9,stk. 1, er udtømmende, og om der kan sluttes modsætningsvist, således atde oplysninger, der ikke er nævnt i bestemmelsen, skal anses som ikke-følsomme oplysninger efter artikel 6.Institut for Menneskerettighederhar anført, at også oplysninger om væ-sentlige sociale eller økonomiske forhold bør omfattes af forslagets artikel9, og at bestemmelsen bør formuleres således, at også andre rent privateforhold kan kategoriseres som følsomme oplysninger.5.2.3. Kapitel 3: Den registreredes rettigheder5.2.3.1. Information til den registreredeDanmarks Statistikfinder, at der bør være en klar undtagelse i artikel 14,stk. 5, for de tilfælde, hvor oplysninger behandles til statistisk brug og erindsamlet gennem et register, jf. artikel 11, stk. 2, i det gældende direktiv.ATPgør opmærksom på, at oplysningspligten udvides, og at dette vilmedføre en udvidelse af ATP’s forpligtelser med deraf følgende admini-39

strative omkostninger.Institut for Menneskerettighedermener, at forslagets artikel 14, stk. 5,litra b, bør præciseres nærmere.5.2.3.2. Den registreredes ret til indsigtRealkreditrådetogRealkreditforeningenfinder, at bestemmelsen i arti-kel 15, stk. 1, hvorefter den registrerede til enhver tid har ret til indsigt, børsuppleres af en bestemmelse som i den gældende persondatalovs § 33.Finansrådetfinder, at anvendelsesområdet for artikel 15 bør præciseres.Kræftens Bekæmpelsefinder, at artikel 13, stk. 2, i det gældende direktiv,hvorefter retten til indsigt kan begrænses, såfremt oplysningerne udeluk-kende behandles til videnskabelig forskning eller kun opbevares i det tids-rum, som kræves for at udarbejde statistikker, bør videreføres i forordnin-gen.Danmarks Statistikpeger på vigtigheden af, at der indføjes en undtagelsetil brug for behandling af oplysninger til statistiske formål, idet ret til ind-sigt i disse oplysninger vil medføre store administrative byrder.5.2.3.3. Ret til at blive glemt og ret til sletningLandbrug og Fødevarer, Forbrugerrådet, AdvokatrådetogAdvokat-samfundetbifalder bestemmelsen.Lægeforeningenfinder, at retten til at blive glemt ikke bør gælde for hel-bredsoplysninger, der bør kunne fremfindes i en periode på mindst 10 år.Det Nationale Forskningscenter for VelfærdogKræftens Bekæmpelsefinder det afgørende for fremtidig registerforskning, at retten til at bliveglemt ikke omfatter administrative registre og lignende.Institut for Menneskerettighederhar anført, at det i artikel 17, stk. 2 og3, bør præciseres nærmere, hvorledes retten til at blive glemt skal afbalan-ceres over for hensynene til ytringsfriheden.Statsbiblioteketpeger på, at retten til at bliver glemt ikke umiddelbart erforenelig med ABM Institutionernes formål, som er at bevare oplysninger.40

Med henvisning til præamblens betragtning 53 er Statsbiblioteket dog afden opfattelse, at opbevaring af dokumenter, der indeholder personoplys-ninger, vil være muligt, såfremt dette bl.a. sker i forbindelse med histori-ske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.Det Frie Forskningsrådfinder principielt, at oplysninger, som ikke kanhenføres til fysiske personer, ikke bør kunne kræves slettet, da det vil kun-ne påvirke forskningssituationen særdeles negativt.Dansk ErhvervogForeningen for Dansk Internet Handelfinder, at ar-tikel 17 giver anledning til uklarheder.Finansrådetfinder, at artikel 17 indeholder store udfordringer, da den re-gisteransvarlige skal sondre mellem, hvilke oplysninger der er pligt til atopbevare, også selv om den registrerede ikke ønsker det, og øvrige oplys-ninger.Det erDatatilsynetsopfattelse, at artikel 17 bør underkastes en nøje ana-lyse, og at rækkevidden af bestemmelsens stk. 8 bør overvejes.ATPogNetsfinder, at det er problematisk, såfremt en registreret opnår enret til at kræve individuel sletning uafhængigt af automatiserede og øko-nomisk samt administrativt hensigtsmæssige sletteprocedurer, som findersted med jævne mellemrum.Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeninghar anført, atdet bør præciseres, at retten til at blive glemt alene omfatter data, som denregisteransvarlige er ansvarlig for og har den operationelle kontrol over.Danske Mediermener, at artikel 17 kan være ganske byrdefuld for denenkelte virksomhed. Dertil kan det vise sig svært for en virksomhed atidentificere den pågældende bruger og/eller de oplysninger, som den på-gældende har afgivet om sig selv.KLfinder det vigtigt, at en kommunes registreringer af personoplysningersom udgangspunkt ikke kan kræves slettet.Experianhar den opfattelse, at artikel 17 ikke bør finde anvendelse i for-hold til kreditinformationsvirksomhed.DIogDI ITEKforeslår, at det alene er data, som er umiddelbart tilgænge-41

lig, der skal være omfattet af retten til at blive glemt. Således bør anony-miserede data eller data på backup ikke omfattes.Microsoftfinder ikke, at artikel 17 i tilstrækkelig grad tager højde for denmåde, data deles på på internettet, og finder det vigtigt, at bestemmelsenikke forpligter den registeransvarlige til at foretage noget, der er umuligt.5.2.3.4. Ret til dataportabilitetVidenscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse,Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet, AdvokatrådetogAdvokatsamfundetfinder, at artikel 18 er uklar og bør præciseres.Dansk ErhvervogNetsfinder, at det er uklart, om den registrerede harret til at modtage den ”værditilvækst”, som den databehandlende virksom-hed har tilført oplysningerne.IT-Branchenfinder, at en bestemmelse om dataportabilitet er positiv oggavnlig for konkurrencen, men at det vil være omkostningsfuldt at realise-re.Landbrug og FødevarerogATPer bekymrede for, at artikel 18 kan bli-ve byrdefuld for virksomheder, og finder, at der bør tages højde for dette iden endelige forordning.Forsikring & Pensiongør opmærksom på, at bestemmelsen kan medførevisse konkurrenceforvridende situationer, og finder, at bestemmelsen børtage højde herfor.Experianfinder, at forslagets artikel 18 ikke bør finde anvendelse i for-hold til kreditinformationsvirksomhed.Microsoftstøtter forslaget, der giver den registrerede ret til at råde overegne oplysninger, men peger på, at artikel 18, som den er affattet i det fo-religgende udkast, vil være vanskelig at efterleve, idet data fra ét systemikke umiddelbart kan finde anvendelse i et andet system.5.2.3.5. ProfileringForbrugerrådetstøtter forslaget om forbud mod profilering.

Institut for MenneskerettighederogMastercardfinder, at det bør præ-ciseres yderligere i artikel 20, i hvilke tilfælde profilering ikke er tilladt.KLogATPfinder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er hjemmel til, at denoffentlige, herunder kommunale, forvaltning kan foretage profilering afpersoner som led i myndighedsudøvelse.Danske Medier, DIogDI ITEKfinder, at anvendelsesområdet for artikel20 er uklart.Forsikring & Pensionpeger på, at det er nødvendigt at profilere for atkunne tilbyde forsikringer, og finder at det er væsentligt, at forordningenikke medfører begrænsninger i muligheden for at udbyde disse ydelser.Experianhar anført, at der allerede i dansk ret findes restriktioner på for-anstaltninger baseret på profilering, hvorfor artikel 20 ikke er nødvendig.Microsoftmener, at artikel 20 bør have fokus på, hvad profileringen bliverbrugt til, og finder, at profilering i nogle tilfælde bør tillades.5.2.4. Kapitel 4: Registeransvarlig og registerfører5.2.4.1. DokumentationKLanser det beklageligt og uhensigtsmæssigt, at der indføres krav om do-kumentation for enhver databehandling, og bemærker dertil, at der ikkeskal stilles unødvendige og bureaukratiske krav. KL ønsker, at kommunerundtages fra kravet om dokumentation.Dansk Erhvervhar anført, at undtagelsen i artikel 28, stk. 4, litra a, ervigtig, idet mindre og mellemstore virksomheder vil have svært ved at op-fylde betingelsen, da kravet vil medføre en uoverskuelig administrativ ogøkonomisk byrde.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, DanskSygeplejeråd, Nets, DAogLandbrug og Fødevarerfinder, at forpligtel-sen efter artikel 28 vil være omfattende, og at opfyldelsen vil medføre etstort ressourceforbrug.Det Nationale Forskningscenter for Velfærdmener, at det er af væsent-lig betydning, at dokumentationskravet holdes på et omkostningsbevidst43

niveau.Danmarks Idrætsforbundfinder det ikke helt oplagt, at undtagelsenknytter sig til antal ansatte og ikke til organisationens formål eller lignen-de.5.2.4.2. Anmeldelse af brud på persondatasikkerhedenDatatilsynet, AdvokatrådetogAdvokatsamfundet, Realkreditrådet,Realkreditforeningen, Finansrådet, MicrosoftogDansk Reklame- ogRelationsbureauers Brancheforeningfinder, at anmeldelse af brud til til-synsmyndigheden kun bør ske ved alvorligere sikkerhedsbrist. En række afdisse høringsparter peger desuden på, at der bør ske en afklaring i forholdtil forbuddet mod selvinkriminering, og at fokus bør rettes fra anmeldel-sespligt mod at hindre (yderligere) sikkerhedsbrist.KL, DIogDI ITEKer skeptiske i forhold til artikel 31 og finder, at det erurealistisk og fagligt uforsvarligt, at der skal ske en anmeldelse, hvis ind-hold er ret omfattende, inden for 24 timer. Det anbefales, at bestemmelsenudgår.Forsikring og Pension, Dansk Erhverv, Nets, Videnscentret for Land-brug, Økonomi og Virksomhedsledelse, IT-BranchenogLandbrug ogFødevarerfinder, at det ikke er hensigtsmæssigt med en tidsfrist på 24 ti-mer, og at denne derfor bør fjernes eller forlænges.Institut for Menneskerettighederhar anført, at det er uklart, hvad derskal forstås ved ”sikkerhedsbrud”, og anbefaler at dette præciseres nærme-re i artikel 31.Lægemiddel Industri Foreningenfinder, at kravet i artikel 31 ikke børgælde i forhold til nøglekodede data, idet disse data ikke er identificerbare,medmindre nøglen brydes samtidigt.5.2.4.3. Konsekvensanalyse og forudgående godkendelse og høringAdvokatrådet, AdvokatsamfundetogDatatilsyneter positive over forartikel 33 og 34, men finder det vigtigt, at der ikke kommer til at gælde engenerel godkendelses- og anmeldelsesordning.Prosa, DIogDI ITEKstøtter umiddelbart kravet om konsekvensanalyse.44

Prosa finder, at forpligtelsen bør udvides til at gælde i alle tilfælde, hvorbehandlingen er omfattende eller omfatter følsomme oplysninger.KL, Kræftens BekæmpelseogLægemiddel Industri Foreningenfinder,at kravet om konsekvensanalyse medfører en unødvendig administrativbyrde. KL anbefaler, at udarbejdelse af konsekvensanalyser bliver frivillig.Institut for Menneskerettighedermener, at undtagelsen i artikel 33, stk.5, om offentlige myndigheder bør slettes.RealkreditrådetogRealkreditforeningen, DAogMastercardhar an-ført, at udarbejdelsen af konsekvensanalyser vil medføre øgede administra-tive udgifter, og finder reglernes nuværende udformning uklar.DAogDanmarks Idrætsforbundfinder det vigtigt, at undtagelserne ipersondatalovens § 49 videreføres i artikel 34.5.2.4.4. DatabeskyttelsesansvarligDAfinder forslagets særlige beskyttelsesregler for den databeskyttelsesan-svarlige uacceptable, idet de ikke er i overensstemmelse med den danskearbejdsretlige model. Ledelsesretten fratages arbejdsgiveren bl.a. ved, atden databeskyttelsesansvarlige ikke kan afskediges.KLkan ikke acceptere, at arbejdsgiverens ledelsesret begrænses, og finderi den forbindelse, at artikel 35 til 37 er en alt for detaljeret regulering afden databeskyttelsesansvarliges stilling og hverv.FAfinder det ansættelsesretligt urimeligt, at arbejdsgiveren ikke kan af-skedige den databeskyttelsesansvarlige.Danske Regionermener, at det er afgørende, at forordningen i alle hense-ender overholder principperne om arbejdsmarkedsparternes rolle som de-fineret i artikel 153 i traktaten om det Europæiske Unions Funktionsmåde.Realkreditrådet, RealkreditforeningenogFinansrådethar anført, at deter uhensigtsmæssigt, at der skal oprettes en ny funktion uden en nærmereanalyse af de administrative omkostninger herved.FinansrådetogLand-brug og Fødevarerfinder, at det er unødigt byrdefuldt at pålægge størrevirksomheder at udpege en databeskyttelsesansvarlig.DIogDI ITEKer generelt tilhænger af, at der skal udpeges et kontakt-45

punkt for databeskyttelse, men finder det urimeligt, at en ledelse pålæggesat ansætte en person, som ledelsen ikke har nogen ledelsesret over for.Institut for MenneskerettighederogLOfinder det uhensigtsmæssigt, atdet afgørende for udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er antallet afansatte og ikke andre konkrete og individuelle forhold.Datatilsynet, AdvokatrådetogAdvokatsamfundetser positivt på denforeslåede ordning, idet der henvises til positive erfaringer fra Tyskland,Norge og Sverige.Dansk Sygeplejeråd, ProsaogFTFer ligeledes posi-tive. Advokatrådet, Advokatsamfundet og Danske Advokater finder detimidlertid ikke rimeligt, at det ikke er muligt at afskedige den databeskyt-telsesansvarlige ved væsentlig misligholdelse. Det bør afklares, hvilkestrafferetlige og civilretlige sanktioner overtrædelse heraf medfører.Dansk Erhverver af den opfattelse, at forslaget om en databeskyttelses-ansvarlig er fornuftigt, men finder at bestemmelserne ikke er klare nok.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelsefinder,at der er uklarheder i bestemmelserne om den databeskyttelsesansvarligeog præamblerne herom, som skal præciseres.5.2.5. Kapitel 5: Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller in-ternationale organisationerDansk Erhvervfinder det positivt, at der foreslås ens spilleregler i EU pådette område.DIogDI ITEKer endvidere positive over for de forbedrede mulighederfor at videreføre data til tredjelande.Institut for Menneskerettighederfinder, at Det Europæiske Databeskyt-telsesråd skal inddrages ved afgørelser efter artikel 41. Endvidere finderinstituttet, at anvendelsesområdet for artikel 42, stk. 5, og 44 bør begræn-ses.Danmarks Idrætsforbundgør opmærksom på, at artikel 40 til 45 vil van-skeliggøre, og i visse tilfælde umuliggøre, forbundets arbejde væsentligt,herunder ved udveksling af oplysninger med WADA.Anti Doping Danmarkfinder det afgørende, at der etableres hjemmel til46

deres udveksling af oplysninger med internationale parter i og uden forEU.5.2.6. Kapitel 6: Uafhængige tilsynsmyndighederDatatilsynetpeger på, at forslaget indeholder adskillige bestemmelser, derberører tilsynets opgavevaretagelse, som vil nødvendiggøre ændringer itilsynets organisering. Tilsynet bemærker, at selv om den gældende an-meldelsespligt afskaffes, indeholder forslaget en række bestemmelser, somforudsætter forudgående høring eller forudgående godkendelse fra til-synsmyndigheden. Tilsynet anbefaler, at man arbejder for at indføre prin-cippet om ”accountability” for derved ikke at bebyrde virksomheder ogmyndigheder unødvendigt ved eksempelvis at kræve forelæggelse af sagerfor tilsynsmyndigheden.5.2.7. Kapitel 7: Samarbejde og sammenhængDatatilsynethar anført, at det bør overvejes, hvilke sagstyper og spørgs-mål der skal være omfattet af sammenhængsmekanismen, og herunder og-så hvilken rolle Kommissionen skal have. Tilsynet finder det vidtgående,at Kommissionen får beføjelse til at suspendere et nationalt tilsyns foreslå-ede foranstaltning.Mastercardstøtter forslaget om en sammenhængsmekanisme, men finderat der bør fastsættes tidsfrister, da det ellers vil være vanskeligt for virk-somhederne.AdvokatrådetogAdvokatsamfundetfinder, at der skal arbejdes for, atafgørelseskompetencen i videst muligt omfang ligger hos de nationale til-synsmyndigheder. Det foreslåede system forekommer unødigt ressource-krævende og til skade for nærhedsprincippet, og det må befrygtes, at sy-stemet vil medføre længerevarende sagsbehandlingstider.5.2.8. Kapitel 8: Klageadgang, ansvar og sanktioner5.2.8.1. KlageadgangDatatilsynetfinder det ikke hensigtsmæssigt, at registrerede og organermv. kan indgive klage i enhver medlemsstat, og finder derfor, at det børpræciseres i forordningen, hvilken tilsynsmyndighed en klage skal indgi-ves til.47

DAkan ikke støtte særlige påtalerettigheder for udenforstående i ansættel-sesforhold.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og VirksomhedsledelseogDanmarks Idrætsforbundfinder, at det er meget vidtgående, at organer,organisationer mv. får en selvstændig ret til at indgive klage uafhængig afen klage fra den registrerede.Danske Regionerønsker en præcisering af, hvilke organer, organisationermv., der har ret til at indgive en klage på vegne af den registrerede.5.2.8.2. SanktionerDanske Regioner, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Forsikringog Pension, DI, DI ITEK, Landbrug og Fødevarer, Finansrådet,Dansk Sygeplejeråd, FA, Dansk Reklame- og RelationsbureauersBrancheforening, IT-Brancen, ATP, Danske Medier, Tandlægefor-eningenogDansk Erhvervfinder det betænkeligt, at der kan pålæggesadministrative bøder i den angivne størrelsesorden og finder dertil, at bø-destørrelserne ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelsefinderdet principielt betænkeligt, at tilsynsmyndigheder får muligheden for atudstede bøder i den angivne størrelsesorden, idet dette bør henhøre underdomstolene.Advokatrådet, Advokatsamfundet, Danske AdvokaterogInstitut forMenneskerettighederfinder, at det bør overvejes nøje, om bødestørrel-serne er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Danske Ad-vokater finder det betænkeligt med en retstilstand, hvor der knyttes betyde-lige bøder til overtrædelser af formel karakter, som ikke har betydning forden enkelte person.Region Sjællandfinder, at det er væsentligt, at der er en adgang til ankeved pålæggelse af store bøder.Danmarks Idrætsforbundfinder det ikke hensigtsmæssigt, at Datatilsy-net får adgang til at udstede udenretlige bøder i den angivne størrelsesor-den.

5.2.9. Kapitel 9: Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssi-tuationer (historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål)Danske Regionerer bekymret for, at forordningen vil fjerne mulighedenfor at anvende patienters data til kvalitetsudvikling, og finder det uklart,om det fortsat vil være muligt at anvende data uden borgernes individuellesamtykke.Lægemiddel Industri Foreningener tilfreds med, at forslaget anerken-der, at der er behov for særlige regler for indsamling og brug af personligedata til medicinsk forskning.Kræftens BekæmpelseogOrganisationen af Lægevidenskabelige Sel-skaberer bekymrede for, at en harmonisering vil medføre, at de eneståen-de muligheder, der er i Danmark for registerbaseret sundhedsforskning, vilbegrænses og udhules. Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at der erindført en bestemmelse herom i artikel 83, men opfordrer til, at der sikresrammer for, at registerbaseret sundhedsforskning fortsat kan gennemføresfremover.Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Københavns UniversitetogDet Frie Forskningsrådfinder det afgørende, at der fortsat er mulig-hed for at anvende samfundsvidenskabelige og helbredsoplysninger til sta-tistisk og forskningsmæssigt brug i et omfang, der svarer til den gældenderegulering i persondataloven.Medico Instustrienfinder, at hensynet til beskyttelse af fysiske personersoplysninger skal afbalanceres i forhold til medicinalbranchens behov for atforske og udvikle nye, innovative produkter.Statsbiblioteketanerkender, at det sikres, at personer ikke udstilles unø-digt, ved at følsomme oplysninger bliver offentliggjort, men finder det forvidtgående, hvis hensynet til den registrerede kategorisk går forud for hen-synet til muligheden for at fremlægge forskningsresultater.6.Nærhedsprincippet

regler, opstår der ifølge Kommissionen risiko for forskellige databeskyttel-sesniveauer i medlemsstaterne og begrænsninger for strømmen af person-oplysninger på tværs af landegrænserne mellem medlemsstater med for-skellige standarder.Herudover har Kommissionen peget på, at personoplysninger videregivesstadig hurtigere på tværs af nationale grænser, og at der er en række prakti-ske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om da-tabeskyttelse og et behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og de-res myndigheder, som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartetanvendelse af EU-retten. Kommissionen anser desuden EU som mest vel-egnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for fy-siske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.Kommissionen anfører også, at der er et specifikt behov for at skabe enharmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem udvekslingaf personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med at alle fysi-ske personer i EU sikres en effektiv beskyttelse. Kommissionen mener ik-ke, at medlemsstaterne selv kan mindske de aktuelle problemer, navnligikke problemerne vedrørende de nationale lovgivningers fragmentering.Kommissionen anfører herudover, at den foreslåede EU-lovgivning vil væ-re mere effektiv end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau pågrund af problemernes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældendefor en eller flere medlemsstater.Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres påEU-niveau.Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglendeensartet udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs afmedlemsstaterne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksom-heder, der driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den bag-grund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gældende databe-skyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre en indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hindringer for ud-veksling af personoplysninger.

Fra dansk side finder man, at der kan være anledning til at overveje enmodernisering af de gældende regler om persondatabeskyttelse.Det foreliggende forslag er meget ambitiøst og meget omfattende. Forsla-get indeholder nogle elementer, som efter dansk opfattelse bør afklares.Regeringen finder på baggrund af forslagets omfattende karakter og detsforventede indvirkning på store dele af den offentlige og private sektor, atder bør foretages en nærmere vurdering af valget af retsakt. Valget af for-ordning er især belastende for den offentlige sektor. Regeringen finder der-for, at det under de fortsatte forhandlinger nøje bør overvejes, om regule-ringen af persondataområdet bør ske ved en forordning eller ved et direk-tiv.Fra regeringens side finder man endvidere, at forslaget indeholder formange bestemmelser, som medfører, at de administrative omkostninger formyndigheder og virksomheder øges, uden at dette medfører, at den regi-strerede sikres en bedre retsstilling. Vurderingen er, at Kommissionensforslag ikke på nuværende tidspunkt skaber den rette balance mellem mer-værdi og omkostninger, herunder i form af administrative konsekvenser.Det er derfor afgørende, at de enkelte bestemmelser overvejes nøje medhenblik på at sikre, at de administrative omkostninger reduceres mest mu-ligt.Dertil finder regeringen, at forslaget indeholder for mange muligheder for,at Kommissionen kan udstede delegerede retsakter. Dette medfører, at for-ordningens i forvejen meget brede og detaljeret regulering bliver endnu vi-dere med den konsekvens, at gældende ret vil kunne blive uforudsigelig ogsvært gennemskuelig. Regeringen vil arbejde for, at antallet af de delege-rede retsakter nedbringes.Herudover indeholder forslaget en række væsentlige bestemmelser, hvisrækkevidde må søges nærmere afklaret under de fortsatte forhandlinger.Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne om tilsynsmyndighedernes kompe-51

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-pa-Parlamentet. Forhandlingerne i Europaparlamentet er endnu ikkeafslut-tet,og parlamentet er endnu ikke kommet med enendeligudtalelse.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejde den21. maj 2013.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud forrådsmødet (retlige og indre anliggender) den7.-8. marts 2013.

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den EuropæiskeUnions finansielle interesserRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM(2012) 363 endeligResuméForslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU’sfinansielle interesser er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 325, der ikkeer omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dagsordenen forrådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 med henblikpå at opnå en generel indstilling til forslaget. Der er i den forbindelse lagtop til, at hjemlen for forslaget ændres til TEUF artikel 83, stk. 2, der eromfattet af retsforbeholdet. Forslaget har til formål at fastlægge bestem-melser til bekæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlin-ger, der skader Unionens finansielle interesser, ved at fastsætte definitio-ner på strafbare handlinger og straffe herfor. Forslaget forventes i den fo-religgende form hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overens-stemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige til-kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fradansk side er man positivt indstillet over for forslaget i den foreliggendeform.1.Baggrund

De første strafferetlige elementer i beskyttelsen af EU’s finansielle interes-se blev indført i 1995 med konventionen om beskyttelse af De EuropæiskeFællesskabers finansielle interesser og de dertil hørende protokoller (BFI-konventionen). Konventionen er ratificeret af langt de fleste medlemssta-ter, herunder Danmark.I maj 2011 udsendte Kommissionen en meddelelse om beskyttelse Unio-nens finansielle interesser gennem straffelovgivning og administrative un-dersøgelser (KOM(2011) 621 endelig). I meddelelsen har Kommissionenredegjort for behovet for en integreret politik til beskyttelse af EU’s finan-sielle interesser, der omfatter en styrkelse af de strafferetlige og admini-strative procedurer, en styrkelse af den materielle strafferet og en styrkelseaf de institutionelle rammer.53

I september 2011 udsendte Kommissionen meddelelsen ”På vej mod enEU-politik på det strafferetlige område; Strafferetlig lovgivning til sikringaf en effektiv gennemførelse af EU’s politikker” (KOM(2011) 573 ende-lig). I meddelelsen har Kommissionen skitseret de generelle rammer forstraffelovgivning på EU-plan og anført på hvilke EU-politikområder, derkan være behov for EU-strafferet. Kommissionen har i den forbindelse an-ført bekæmpelse af svig, der skader EU’s finansielle interesser, som et afde områder, hvor der er konstateret behov for strafferetlige foranstaltningerpå EU-plan.Den 11. juli 2012 fremsatte Kommissionen forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Eu-ropæiske Unions finansielle interesser.Forslaget er fremsat med henvisning til artikel 325, stk. 4, i Traktaten omDen Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvorefter der kan vedta-ges nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig,der skader Unionens finansielle interesser. Med den anførte hjemmel vildirektivforslaget skulle vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter denalmindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Revisionsretten.I den seneste kompromistekst vedrørende forslaget er hjemlen for forslagetændret til TEUF artikel 83, stk. 2, hvorefter der kan fastsættes minimums-regler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger samt straffene her-for, når det er absolut nødvendigt for at sikre effektiv gennemførelse af enEU-politik på et område, der er omfattet af harmoniseringsforanstaltnin-ger. Ændringen af hjemlen for direktivforslaget har ikke betydning forlovgivningsproceduren. Ændringen indebærer imidlertid, at Danmarkifølge protokollen om Danmarks stilling ikke deltager i vedtagelsen af di-rektivet, ligesom direktivet ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbe-holdet”).Forslaget forventes forelagt for Rådet (retlige og indre anliggender) den6.-7. juni 2013 med henblik på at opnå en generel indstilling.2.Indhold

2.1. GenereltDirektivforslaget har til formål at fastlæggeminimumsbestemmelser, derdefinerersvig og andre strafbare handlinger til skade for EU’s finansielleinteresser ogfastsætterstraffe herfor.Ved EU’s finansielle interesser forstås ifølge forslaget alle indtægter, ud-gifterog aktiver,som er opført på, opnået gennem eller tilfalder EU’s bud-get og budgetter for institutioner, organer, kontorer og agenturer oprettet ihenhold til traktaterne eller de budgetter, som disse forvalter og overvåger.Momsindtægter er undtaget fra direktivforslagets anvendelsesområde.2.2. Svig til skade for EU’s finansielle interesserMedlemsstaterne er ifølge forslaget forpligtet til at træffe de nødvendigeforanstaltninger for at sikre, at en række nærmere opregnede handlingerkan straffes, når de begås med forsæt.For så vidt angår svig med hensyn EU’s udgifter drejer det sig ifølge for-slaget om enhver handling eller undladelse vedrørende anvendelse ellerafgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller dokumen-ter, som medfører uretmæssig tilegnelse eller tilbageholdelse af midlerel-ler aktiverfra EU’s budget eller budgetter, der forvaltes af eller på vegneaf EU. Svig med hensyn til EU’s udgifter omfatter endvidere manglendeafgivelse af oplysninger i strid med en specifik oplysningspligt med sam-me følge og misbrug af midler til andre end de tilsigtede formål.For så vidt angår svig med hensyn til EU’s indtægter drejer det sig ifølgeforslaget om enhver handling eller undladelse vedrørende anvendelse ellerafgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller dokumen-ter, som medfører en uretmæssig formindskelse af indtægterne på EU’sbudget eller på budgetter, der forvaltes af eller på vegne af EU. Svig medhensyn til EU’s indtægter omfatter endvidere manglende afgivelse af op-lysninger i strid med en specifik oplysningspligt og misbrug af en lovligopnået fordel med samme følge.2.3. Andre strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesserForslaget indeholder bestemmelser om, at visse andre former for svigagtigadfærd,der skader EU’s finansielle interesser,skal kriminaliseres,når de55

begås med forsæt.For detførsteskal medlemsstaterne kriminalisere hvidvaskning af udbytteaf de af forslaget omfattede strafbare handlinger.Det følger af forslaget, at begrebet hvidvaskning skal forstås i overens-stemmelse med den eksisterende EU-lovgivning om forebyggende foran-staltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning afpenge og finansiering af terrorisme (Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2005/60/EF).For detandetskal medlemsstaterne sikre, at henholdsvis aktiv og passivbestikkelse med tilknytning til EU-svig kan straffes.Ved passiv bestikkelse forstås ifølge forslaget det forhold, at en offentligansat med forsæt, direkte eller gennem tredjemand anmoder om eller mod-tager en fordel, uanset dennes art, til sig selv eller tredjemand, eller tager imod løfte herom, mod at handle eller undlade at handle i overensstemmel-se med sine pligterellerunder udøvelsen af sit hvervi strid med sine offi-cielle pligterpå en måde, der skader eller kan skade EU’s finansielle inte-resser.Ved aktiv bestikkelse forstås ifølge forslaget det forhold, at en person medforsæt direkte eller gennem tredjemand, lover eller yder en offentlig ansaten fordel, uanset dennes art, til den offentlige ansatte selv eller tredjemand,for at den offentlig ansatte handler eller undlader at handle i overensstem-melse med sine pligterellerunder udøvelsen af sit hvervi strid med sineofficielle pligterpå en måde, der skader eller kan skade EU’s finansielleinteresser.For dettredjeskal medlemsstaterne sikre, atunderslæb kan straffes.Ved underslæb forstås ifølge forslaget handlinger, hvorved en offentlig an-sat, der er betroet forvaltning af midler eller aktiver, anvender eller tileg-ner sig dissei strid med de tilsigtede formål til skadeforEU’s finansielleinteresser.Offentlige ansatte omfatter både personer, derer ansati offentlig tjeneste iEU, medlemsstaterne og tredjelande,samt enhver anden udpeget person,der virker i offentlig tjeneste vedrørende administration af eller beslutnin-ger om EU’s finansielle interesser i medlemsstaterne eller tredjelande.56

En offentligt ansat i EU omfatter enhver tjenestemand eller kontraktansat ihenhold til vedtægten for tjenestemænd i EU eller ansættelsesvilkårene forde øvrige ansatte i EU, og enhver, som af medlemsstaterne eller af en of-fentlig eller privat institution er stillet til rådighed for EU, og som dér ud-øver hverv svarende til de hverv, der udøves af tjenestemænd eller øvrigeansatte i EU. Medlemmer af de organer, der er oprettet i overensstemmel-se med traktaterne om oprettelse af EU, samt personalet i disse organersidestilles med offentligt ansatte i EU for så vidt vedtægten for tjeneste-mænd i EU eller ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i EU ikke fin-der anvendelse på dem.En nationalt offentligt ansat skal forstås i overensstemmelse den nationalelovgivning i den medlemsstat, hvor den pågældende person udøver sinefunktioner. For så vidt angår retsforfølgning i en medlemsstat, der invol-verer en offentligt ansat i en anden medlemsstat, er førstnævnte medlems-stat dog kun forpligtet til at anvende definitionen af en nationalt offentligtansat, i det omfang denne definition er forenelig med dens nationale lov-givning.Det bemærkes, at bestemmelsen i det oprindeligt fremsatte forslag om kri-minalisering af svig i forbindelse med indgåelse af offentlige udbudskon-trakter i den seneste kompromistekst er udgået af forslaget.2.4. Medvirken og forsøgMedlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken til de afforslaget omfattede strafbare handlinger.Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsøg på svigog underslæbtil skade for EU’s finansielle interesser.2.5. Juridiske personers strafansvarDet følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at juridiske personerkan straffes for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget. Dennepligt forudsætter dog, at den strafbare handling er begået for at skaffe denjuridiske person vinding, og at den strafbare handling er begået af en per-son, der handler enten på egen hånd eller som medlem af et organ underden juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiskeperson.57

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at juridiske personer kan gøres an-svarlige, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en ledel-sespersons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den ju-ridiske persons myndighed, at begå den strafbare handling.Adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar indebærer ifølgeforslaget ikke en begrænsning i muligheden for at pålægge fysiske perso-ner strafansvar i anledning af de samme overtrædelser.2.6. SanktionerMedlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at enkeltpersoner kan straffesfor de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget, med sanktioner,der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskræk-kende virkning.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at de strafbare handlinger, der eromfattet af forslaget, kan straffes med fængsel. Dette gælder dog ikke for-søg på og medvirken til de strafbare handlinger.Herudover skal medlemsstaterne sikre, at der fastsættes en nærmere angi-vetmaksimumsfængselsstraf foralvorligestrafbare handlinger.Dette gæl-der dog ikke forsøg på eller medvirken til disse handlinger. I den forelig-gende kompromistekst lægges der op til, at denne maksimumsfængselsstrafskal være 4 år eller 5 år.Ifølge præambelbetragtningerne til forslaget skal medlemsstaterne vedvurderingen af, om der er tale om en alvorlig overtrædelse tage hensyn tilværdien af tabet eller den opnåede vinding, skaderne på integriteten ellertilliden til de systemer, der forvalter EU’s finansielle interesser, eller an-dre relevante omstændigheder ifølge national ret.Medlemsstaterne skal sikre, atdet anses som en skærpende omstændighed,hvisde handlinger, der er omfattet af forslaget, begås inden for rammerneaf en kriminel organisation, således som dette begreb er defineret i den ek-sisterende EU-lovgivning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (Rå-dets rammeafgørelse af 2008/841).For strafbare handlinger, hvor den samlede skade eller den vundne fordelikke overstiger 10.000 EUR kan en medlemsstat anvende andre sanktioner58

end strafferetlige sanktioner,medmindre der er tale om en alvorlig over-trædelse.Anvendelse af strafferetlige sanktioner udelukker ifølge forslaget ikke an-vendelse af disciplinære sanktioner over for offentligt ansatte.For så vidt angår juridiske personer skal medlemsstaterne sikre, at der kanpålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til den strafba-re handling og virker afskrækkende, herunder strafferetlige eller admini-strative bøder og eventuelt andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra of-fentlige ydelser eller tilskud, midlertidigt eller varigt forbud mod udøvelseaf erhvervsvirksomhed og tvangsopløsning.De strafferetlige sanktioner, der er fastsat i forslaget, er ikke til hinder foranvendelse af administrative sanktioner i henhold til anden EU-lovgivning,som ikke kan sidestilles med strafferetlige sanktioner. Tværtimod følgerdet af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at den korrekte og effektiveanvendelse af sådanne sanktioner, som er fastsat i EU-lovgivning eller na-tionale gennemførelsesbestemmelser hertil, ikke hindres af retsforfølgningindledt på grundlag af de nationale bestemmelser, der gennemfører dettedirektivforslag.2.7. Indefrysning og konfiskationMedlemsstaterne skal sikre at udbytte af og redskaber benyttet til de straf-bare handlinger, der er omfattet af forslaget, kan indefryses og konfiskeres.For så vidt angår de medlemsstater, der deltager i vedtagelsen afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv om indefrysning og konfiskation af udbyt-tet fra strafbart forhold i Den Europæiske Union,skal indefrysning og kon-fiskation ske i overensstemmelse hermed.Direktivforslaget om indefrysning og konfiskation er fremsat med henvis-ning til TEUF artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, og er dermed omfattetaf det danske retsforbehold.Det fremgår i øvrigt af forslaget, at det ikke er til hinder for inddrivelse afbeløb, der er blevet uretmæssigt udbetalt som følge af de strafbare hand-linger, der er omfattet af forslaget.

2.8. StraffemyndighedEn medlemsstats straffemyndighed skal omfatte handlinger, som helt ellerdelvist er begået på medlemsstatens territorium.En medlemsstats straffemyndighed skal ifølge forslaget også omfattehandlinger, der ikke er begået på medlemsstatens territorium, hvis ger-ningsmanden er statsborger i den pågældende medlemsstat. I sådanne til-fælde har medlemsstaterne pligt til at sikre, at straffemyndighed ikke er be-tinget af en anmeldelse fra offeret eller fra den medlemsstat, på hvis områ-de den strafbare handling er begået.Herudover skal medlemsstaterne sikre, at deres straffemyndighed omfattertilfælde, hvor den strafbare handling er begået ved brug af informations-og kommunikationsteknologi, hvortil der er opnået adgang fra den pågæl-dende medlemsstats område.2.9. ForældelseMedlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at der kan ske efterforskningog retsforfølgning af sager om overtrædelser, der er omfattet af forslaget, itilstrækkelig lang tid fra det tidspunkt, da overtrædelsen blev begået, såle-des at disse sager under hensyntagen til karakteren heraf kan håndtereseffektivt.I sager om alvorlige overtrædelser, skal medlemsstaternesikre, at der fast-sættes en forældelsesfrist på mindst8år,derregnes fra det tidspunkt, daovertrædelsenblev begået.Det følger af præambelbetragtningerne til for-slaget, at alvorlige overtrædelser f.eks. omfatter overtrædelser, der invol-verer betydelig tab eller vinding, eller overtrædelser, som af anden grundanses som alvorlige i henhold til national ret.Medlemsstaterne kan dog fastsætte en kortere forældelsesfrist, hvis fristenkan afbrydes eller suspenderes, således at den samlede frist inklusiv peri-oder med eventuel afbrydelse eller suspension er mindst 8 år fra det tids-punkt, da overtrædelsen blev begået.Endvidereskal medlemsstaterne sikre, at en idømtfængselsstraf på mereend 1 år eller en fængselsstraf idømt for en alvorlig overtrædelsekanfuldbyrdes i mindst 5 år fra den endelige doms afsigelse.Denne periodekan omfatte forlængelser af forældelsesfristen som følge af afbrydelse eller60

3.1. Svig til skade for EU’s finansielle interesserBFI-konventionens bestemmelser om svig til skade for EU’s finansielle in-teresser er gennemført i dansk ret ved straffelovens § 289 a.Efter straffelovens § 289 a straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6måneder den, der til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling aftold eller afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud ellerstøtte fra danske myndigheder eller De Europæiske Fællesskabers institu-tioner eller andre fællesskabsorganer giver urigtige eller vildledende op-lysninger eller fortier oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplys-ningspligt af betydning for sagens afgørelse med forsæt til at unddrage sigeller andre betaling eller med forsæt til at opnå en uberettiget udbetaling tilsig eller andre.På samme måde straffes den, der uretmæssigt udnytter en lovligt opnåetfordel med hensyn til de nævnte betalinger og den, der uretmæssigt anven-der de nævnte udbetalinger til andre formål end dem, de oprindelig var be-vilget til. Dette gælder dog ikke ydelser, der bevilges til privat brug.Overtrædelser af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8 år, jf.straffelovens § 289, jf. § 289 a, stk. 4.Herudover findes der på en række områder særlove, der indeholder be-stemmelser om svig med EU’s midler. Det gælder bl.a. inden for land-brugs- og fiskeriområdet.

Straffelovens § 289 a er subsidiær i forhold til bestemmelser i særlove, idet omfang den pågældende særlov indeholder en tilsvarende regulering.Dette indebærer bl.a., at straffelovens § 289 a ikke anvendes på momssvig,der derimod er omfattet af momslovens § 81, stk. 3. Efter denne bestem-melse straffes den, der begår en række nærmere opregnede overtrædelseraf momsloven med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberet-tiget at opnå visse angivne udbetalinger efter momsloven og lov om op-krævning af skatter og afgifter mv., med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6måneder. Momssvig af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3.3.2. Svigagtig adfærd i forbindelse med indgåelse af offentlige kon-trakterStraffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om svigagtig afgivelseeller tilbageholdelse af oplysninger fra tilbudsgiveres side i forbindelsemed indgåelse af offentlige kontrakter.En sådan svigagtig adfærd vil dog efter omstændighederne kunne straffessom bedrageri. Efter straffelovens § 279 straffes for bedrageri den, som,for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigtat fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden tilen handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, forhvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab. Over-trædelse af straffelovens § 279 straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måne-der. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, når forbrydelsen er af særligtgrov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.Straffelovens § 300 a supplerer bedrageribestemmelsen i § 279. Efter straf-felovens § 300 a straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, somuden at betingelserne for at anvende § 279 foreligger, på retsstridig mådeforsætligt eller groft uagtsomt bevirker, at en person, der befinder sig i envildfarelse, af denne grund bestemmes til en handling eller undladelse, ogderved påfører ham eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsenbliver afgørende, et betydeligt formuetab. Straffelovens § 300 a adskillersig således fra § 279 ved, at ansvar ikke er betinget af berigelsesforsæt, atansvar er betinget af, at det forvoldte formuetab kan anses som betydeligt,og at tilregnelse i form af grov uagtsomhed er kriminaliseret ved siden afforsætsansvar.

Endvidere fungerer bestemmelsen i straffelovens § 171 om dokumentfalski vidt omfang som en specialbestemmelse om bedrageri med et falsk do-kument som middel. Efter denne bestemmelse straffes for dokumentfalskden, der gør brug af et falsk dokument for at skuffe i retsforhold. Straffenfor dokumentfalsk er bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens § 172.Er dokumentfalsk af særligt grov karakter, eller er et større antal forholdbegået, kan straffen stige til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 172, stk.2.Herudover findes der i straffelovens kapitel 17 om falsk forklaring og falskanklage forskellige bestemmelser om afgivelse af urigtige erklæringer tiloffentlige myndigheder.Efter straffelovens § 161 straffes således med bøde eller fængsel indtil 2 ården, som for eller til en offentlig myndighed afgiver falsk forklaring på troog love eller på lignende højtidelig møde, hvor sådan form er påbudt ellertilstedt. Endvidere indeholder straffelovens § 162 en bestemmelse, hvoref-ter den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig er-klæring om forhold, angående hvilke den pågældende har pligt til at afgiveforklaring, straffes med bøde eller med fængsel indtil 4 måneder. Endeliger det i straffelovens § 163 fastsat, at den, som i øvrigt til brug i retsfor-hold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medieafgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikkehar viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.3.3. BestikkelseRegler om bestikkelse af personer, der virker i offentlig tjeneste ellerhverv, findes i straffelovens §§ 122 og 144. Med henblik på at bringedansk ret i overensstemmelse med bl.a. første protokol til BFI-konventionen blev bestemmelserne ændret i 2000, således at de ikke læn-gere begrænser sig til personer, der virker i dansk tjeneste eller hverv.Efter straffelovens § 122 straffes den, som uberettiget yder, lover eller til-byder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentligtjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældendetil at gøre eller undlade noget i tjenesten, med bøde eller fængsel indtil 3 år(såkaldt aktiv bestikkelse).Med lovforslaget L 164 (styrket indsats over forøkonomisk kriminalitet), der blev fremsat den 28. februar 2013 foreslåsstrafferammen hævet til fængsel indtil 6 år.Efter straffelovens § 144 straffes den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk63

eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, for-drer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, med bøde eller fæng-sel indtil 6 år (såkaldt passiv bestikkelse).3.4. Misbrug af offentlige midlerStraffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om en offentlig ansatsmisbrug af offentlige midler.En offentlig ansats misbrug af offentlige midler vil dog efter omstændig-hederne kunne straffes som underslæb. Efter straffelovens § 278 straffesfor underslæb bl.a. den, som for derigennem at skaffe eller andre uberetti-get vinding uretmæssigt forbruger ham betroede penge, selv om han ikkevar forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.Hvis forholdet falder uden for straffelovens § 278, vil det efter omstæn-dighederne kunne straffes som mandatsvig. Efter straffelovens § 280 straf-fes for mandatsvig den, som for derigennem at skaffe sig eller andre ube-rettiget vinding påfører en anden formuetab ved misbrug af en for hamskabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller ved i et for-mueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handlemod dennes tarv.Overtrædelse af straffelovens §§ 278 og 280 straffes med fængsel indtil 1år og 6 måneder. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, hvis forbrydelsener af særligt grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.Udover de nævnte berigelsesforbrydelser findes der i straffelovens kapitel16 forskellige bestemmelser om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hvervmv. Det følger således bl.a. af straffelovens § 155, at en offentlig ansat,som misbruger sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret,kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffesig eller andre en uberettiget fordel, kan straffen stige til fængsel indtil 2år.3.5. HvidvaskningHvidvaskning af udbytte fra strafbare handlinger straffes i dansk ret somhæleri.Efter straffelovens § 290 straffes for hæleri med bøde eller fængsel indtil 164

år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andredel i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, deruberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse ellerpå lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af enstrafbar lovovertrædelse.Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særligt grov beskaf-fenhed, eller når et større antal forbrydelser er begået, jf. straffelovens §290, stk. 2.Bestemmelsen omfatter udbytte fra enhver strafbar handling, herunderovertrædelse af de i afsnit 3.1.-3-4. nævnte bestemmelser i straffeloven.3.6. Medvirken og forsøgForsøg på eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelserer strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.3.7. Juridiske personers strafansvarEfter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske perso-ner) ansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juridiskperson kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde. Strafansvaret for ju-ridiske personer er undergivet de almindelige betingelser, der efter straffe-lovens § 27 gælder for denne ansvarsform. Det er således en forudsætning,at lovovertrædelsen er begået inden for dens virksomhed, og at overtrædel-sen kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personereller den juridiske person som sådan.Adgangen til at pålægge juridiske person strafansvar indebærer ikke enbegrænsning i mulighederne for at pålægge enkeltpersoner strafansvar ianledning af de samme overtrædelser. Dette spørgsmål afgøres i overens-stemmelse med de almindelige principper for ansvarsplacering.3.8. Straffens fastsættelseStraffelovens kapitel 10 indeholder bestemmelser om straffens fastsættel-se.I straffelovens § 81 er opregnet en række forhold, der ved straffens fast-sættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed. Det65

gælder eksempelvis, hvis gerningen er udført af flere i forening, at gernin-gen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, eller hvis gernin-gen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under mis-brug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt.3.9. Konfiskation og beslaglæggelseStraffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-holder bestemmelser om konfiskation.Straffelovens § 75 fastsætter de almindelige betingelser for konfiskation.Der kan ifølge bestemmelsen ske konfiskation af udbyttet ved en strafbarhandling eller et hertil svarende beløb. Hvis det må anses for påkrævet forat forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder iøvrigt taler derfor, kan der efter bestemmelsen endvidere ske konfiskationaf genstande, der har forbindelse med en strafbar handling. I stedet forkonfiskation af den pågældende genstand kan der konfiskeres et beløb sva-rende til genstandens værdi eller en del heraf.I dansk ret anvendes ikke begrebet indefrysning. I stedet anvendes retsple-jelovens regler om beslaglæggelse, der findes i retsplejelovens kapitel 74.Efter retsplejelovens §§ 801-803 vil der – under visse nærmere betingelser– kunne ske beslaglæggelse af genstande og andre formuegoder til bl.a.sikring af bevismidler og sikring af det offentliges krav på sagsomkostnin-ger, konfiskation og bøde. Afgørelse om beslaglæggelse træffes i mangelaf samtykke fra den, som indgrebet retter sig imod, som udgangspunkt afretten, eller i hastende tilfælde ved politiets beslutning med adgang til ef-terfølgende domstolsprøvelse, jf. retsplejelovens § 806.3.10. StraffemyndighedRegler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12.Dansk straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danskestat, jf. straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet) og handlinger fo-retaget i udlandet af personer med en nærmere angivet tilknytning tilDanmark, jf. straffelovens § 7, stk. 1, (personalitetsprincippet).Der kan i territorialprincippet ikke indlægges et krav om, at hele den kri-minelle virksomhed er foretaget i den danske stat. Når blot en del af lov-66

overtrædelsen er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen således isin helhed for at være begået her i landet, jf. straffelovens § 9.Er handlingen ikke foretaget i Danmark, men har den virkning her i landet,kan den efter omstændighederne være undergivet dansk straffemyndighed.I de tilfælde, hvor en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes afen indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen således tillige foreta-get der, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at indtræde, jf. straffelo-vens § 9.Har den kriminelle virksomhed – hverken for så vidt angår handling ellervirkning – ingen tilknytning til Danmark, kan der i stedet være straffe-myndighed i henhold til personalitetsprincippet. Der vil herefter bl.a. væredansk straffemyndighed i tilfælde, hvor gerningsmanden er dansk stats-borger eller har bopæl i Danmark, og hvor handlingen er strafbar både ef-ter gerningsstedets lov og dansk lov (dobbelt strafbarhed), jf. straffelovens§ 7.Herudover er der efter omstændighederne i henhold til straffelovens § 8dansk straffemyndighed for strafbare handlinger begået i udlandet udenhensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme. Dette gælder bl.a. i tilfæl-de, hvor handlingen er omfattet af en mellemfolkelig overenskomst, ifølgehvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning.Når der i medfør af ovennævnte bestemmelser sker påtale her i landet skalafgørelsen om straf og andre retsfølger af den strafbare handling ifølgestraffelovens § 10, stk. 1, ske efter danske regler. I de tilfælde, hvor danskstraffemyndighed er betinget af dobbelt strafbarhed, kan der dog ifølgestraffelovens § 10, stk. 2, ikke idømmes strengere straf end efter gernings-stedets lovgivning.3.11. ForældelseEn lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse. Reglerherom findes i straffelovens kapitel 11.Der er i straffelovens § 93, stk. 1, fastsat følgende almindelige forældelses-frister, der regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladel-se er ophørt:-2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for67

For så vidt angår overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslov-givningen er forældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år, jf.straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2.Forældelsesfristen afbrydes ifølge straffelovens § 94, stk. 5, når den på-gældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden an-moder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtræ-delsen.En idømt fængselsstraf bortfalder ifølge straffelovens § 97, stk. 2, ved for-ældelse inden for følgende frister, der regnes fra det tidspunkt, da dommenefter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbrydes:----5 år for fængsel indtil 1 år.10 år for fængsel i mere end 1 år15 års for fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8 år20 år for fængsel på tid over 8 år.

Forslagethar væretsendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-tioner:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktora-tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-bundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af BeskikkedeAdvokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevil-lingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, AdvokatrådetogInstitutfor Menneskerettighederhar ikke haft bemærkninger til forslaget.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterbemærker, at forslaget, der ikkeer omfattet af Danmarks retsforbehold, vil medføre ændringer af straffe-rammerne for overtrædelse af straffelovens §§ 161, 171, 279, 289 a og 300a, hvis det vedtages i den nuværende form. Det skyldes, at der med forsla-get er lagt op til indførelse af minimums- og maksimumsstrafferammer.Foreningen advarer i den forbindelse mod de foreslåede minimumsstraffe-rammer.Rigsadvokatenhar indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten for SærligØkonomisk og International Kriminalitet (SØIK), der bl.a. har anført, atden foreslåede bestemmelse om juridiske personers ansvar er for snæver,idet den forudsætter, at der fra den juridiske persons side ikke er ført til-strækkelig kontrol. SØIK har endvidere bl.a. anført, at det med henblik påat sikre en ensartet tilgang til finansiel efterforskning i EU bør overvejesnærmere at definere, hvilket former for udbytte, der skal kunne konfiske-res. Endelig har SØIK bl.a. anført, at det i relation til bestemmelsen omsamarbejdet mellem OLAF og medlemsstaterne vil være hensigtsmæssigt,at der også kan ske udveksling af oplysninger om mulige strafbare forhold,og det i hvert fald bør klarlægges, at tavshedspligt i almindelighed ikkebør være til hinder for et sådant samarbejde.69

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – be-kæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til skadefor EU’s finansielle interesser – ikke i tilstrækkelig grad kan varetages afmedlemsstaterne.Kommissionen har i den forbindelse anført, at EU’s finansielle interesserberor på de aktiver og passiver, som forvaltes af eller på vegne af EU, ogat disse interesser således per definition som udgangspunkt er et EU-anliggende.Kommissionen har endvidere anført, at svig og dermed beslægtede ulovli-ge handlinger rettet mod EU’s finansielle interesser udgør et alvorligt pro-blem, der skader EU’s budget og dermed også går ud over skatteyderne.Manglende ensartethed i medlemsstaternes regulering hindrer en effektivbekæmpelse og forebyggelse af dette problem, og målet med forslaget kandermed ifølge Kommissionen bedre gennemføres på EU-plan.Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.7.Andre landes kendte holdninger

9. Europa-ParlamentetForslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet.Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været senest drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejde den21. maj 2013.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalgtil orien-tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. decem-ber 2012.

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankin-deståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddri-velse på det civil- og handelsretlige område*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011) 445 endeligResuméForslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget blev præsenteret pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011.Forslaget er senest drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 6.-7. december 2012. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den6.-7. juni 2013 forventes en orienterende drøftelse af visse spørgsmål ved-rørende balancen mellem kreditor og debitors rettigheder. Forslaget hartil formål at indføre en ny europæisk procedure for sikring af bankkonti,som vil sætte kreditor i stand til at forhindre, at debitor flytter eller hæverindeståender på sine bankkonti i EU. Forslaget vurderes ikke at være istrid med nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet,har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Ir-land ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af forordningen. Derses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-ters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet set positivtindstillet over for forslaget.1. BaggrundDet fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-liggender (Stockholm-programmet), at det europæiske retsområde skal un-derstøtte det indre markeds økonomiske aktivitet, og at Kommissionen op-fordres til at fremsætte egnede forslag med henblik på at fremme en mereeffektiv fuldbyrdelse af domme i EU i forbindelse med bankkonti ogskyldneres aktiver.Kommissionen fremlagde den 25. juli 2011 et forslag til forordning omindførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender medhenblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- oghandelsretlige område.Forslaget er bl.a. udarbejdet på baggrund af Kommissionens grønbog fra72

2006 om større effektivitet i fuldbyrdelsen af retsafgørelser i Den Europæ-iske Union: Udlæg i bankindeståender (KOM(2006)618).Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Euro-pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, navnlig artikel81, stk. 2, litra a, e og f, og behandles efter den almindelige beslutnings-procedure, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtageforslaget.Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den22.-23. september 2011.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventesen orienterende drøftelse på grundlag af et diskussionsoplæg fra formand-skabet. Det nærmere indhold af diskussionsoplægget kendes på nuværendetidspunkt ikke. Formandskabet har imidlertid oplyst, at diskussionsoplæg-get navnlig vil vedrøre spørgsmålet om, hvorledes der i forslaget sikres enrimelig balance mellem kreditors og debitors interesser. Det har på ar-bejdsgruppeniveau bl.a. været drøftet, om der bør gælde et objektivt an-svar for kreditor i relation til den skade og ulempe, som kan påføres debi-tor som følge af kontosikringskendelsen, og hvorledes bevisbyrdefordelin-gen bør være mellem debitor og kreditor, ligesom det overvejes, om der afhensyn til debitor skal være en adgang til at undtage visse beløb fra konto-sikringskendelsen.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslageter derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtageti henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom deikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

2. Indhold2.1. GenereltMed forslaget indføres en ny, selvstændig europæisk procedure, som vilsætte en kreditor i stand til at forhindre, at en debitor flytter eller hæver in-deståender på sine bankkonti i EU, hvis der er risiko for, at dette vil gøredet umuligt eller væsentligt vanskeligere for kreditor at få fuldbyrdet enretsafgørelse mod debitor i hovedsagen.Den foreslåede europæiske procedure skal kunne benyttes af borgere ogvirksomheder som et alternativ til de procedurer, der findes i den nationalelovgivning. Forslaget til forordning indeholder regler om den fremgangs-måde, der skal anvendes ved udstedelsen af en europæisk kontosikrings-kendelse, og regler om, hvordan kendelsen skal efterkommes af den konto-førende bank. Den europæiske kontosikringskendelse skal være en ren sik-ringsforanstaltning, dvs. at der kun bliver tale om at spærre debitors konto,men ikke om at åbne mulighed for udbetaling af penge til kreditor.På den baggrund indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om procedurenfor opnåelse af en kontosikringskendelse og regler om fuldbyrdelse af eneuropæisk kontosikringskendelse.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Proceduren for opnåelse af en kontosikringskendelseMed forslaget til forordning lægges der op til, at kreditor kan anmode omen europæisk kontosikringskendelse, uanset om der på tidspunktet for an-modningen er opnået et fuldbyrdelsesgrundlag i den medlemsstat, hvorkontoen befinder sig.I de tilfælde, hvor kreditor allerede har opnået en retsafgørelse, et retsfor-lig eller et officielt bekræftet dokument, der kan fuldbyrdes i den med-lemsstat, hvor kontoen befinder sig (fuldbyrdelsesstaten), kan kreditor an-mode den ret, der har truffet afgørelsen, eller den myndighed, der har ud-stedt dokumentet, om også at udstede en kontosikringskendelse.Hvis kreditor anmoder om en kontosikringskendelse, før der er indledt ensag vedrørende det krav, hvis fuldbyrdelse ønskes sikret, under sagens be-handling, eller efter sagen er afsluttet, men før afgørelsen er erklæret for74

eksigibel i fuldbyrdelsesstaten, fremgår reglerne for udstedelse af en kon-tosikringskendelse af forslagets artikel 6-13.Det fremgår heraf, at kompetencen til at udstede en kontosikringskendelseer hos retterne i den medlemsstat, hvor hovedsagen anlægges. Som et al-ternativ kan kendelsen udstedes af retter i den medlemsstat, hvor kontoenbefinder sig, hvis kendelsen skal fuldbyrdes i denne medlemsstat.Kontosikringskendelsen udstedes, hvis kreditor over for retten sandsynlig-gør, at kravet mod debitor er berettiget, og at den efterfølgende fuldbyrdel-se vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere, bl.a. fordi der er reel risi-ko for, at debitor vil flytte, hæve eller skjule indeståender på de konti, derønskes sikret, hvis der ikke udstedes en kontosikringskendelse. Kontosik-ringskendelsen udstedes for det beløb, som kreditor anmoder om, eller foren del af dette beløb.Hvis retten finder, at den ikke kan udstede en kontosikringskendelse udenyderligere beviser, kan den tillade skriftlige – og undtagelsesvist mundtlige– udtalelser fra vidner eller eksperter. Desuden vil retten kunne kræve, atkreditor stiller sikkerhed til dækning af enhver skade, som debitor måtteblive påført, hvis kendelsen siden tilsidesættes som værende ugyldig.Debitor skal ikke underrettes om, at der er indgivet anmodning om udste-delse af en kontosikringskendelse, eller høres forud for udstedelsen afkendelsen.Forslaget indeholder herudover en række regler, som finder anvendelse,uanset om anmodningen om en kontosikringskendelse fremsættes før ellerefter, der foreligger en eksigibel retsafgørelse.Det fremgår bl.a., at kreditor skal fremlægge alle de oplysninger, som ernødvendige for, at banken eller bankerne kan identificere debitor og den-nes konti. Hvis kreditor ikke råder over alle de fornødne oplysninger omdebitors konti, kan han eller hun anmode den kompetente myndighed ifuldbyrdelseslandet om at indhente de nødvendige oplysninger.Med henblik på at sikre, at det er muligt at få oplysninger om debitors kon-ti, skal medlemsstaterne ifølge forslaget enten indføre en oplysningspligt,således at alle pengeinstitutter på deres territorium har pligt til at oplyse,om debitor har en konto hos dem, eller give deres fuldbyrdelsesmyndighe-der adgang til de oplysninger herom, som er indeholdt i offentlige myn-75

digheders registre mv.Hvis de relevante betingelser i forslaget er opfyldt, skal den kompetente reteller myndighed udstede kontosikringskendelsen inden udløbet af den frist,som fremgår af forslaget. I de tilfælde, hvor kreditor allerede har et fuld-byrdelsesgrundlag, når vedkommende indgiver anmodningen, skal konto-sikringskendelsen udstedes senest tre dage efter anmodningens indgivelse.Hvis anmodningen indgives, før der foreligger et fuldbyrdelsesgrundlag,skal kontosikringskendelsen som udgangspunkt udstedes senest syv dageefter anmodningens indgivelse.2.2.2. Fuldbyrdelse af en europæisk kontosikringskendelseEn kontosikringskendelse skal anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige med-lemsstater, uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet, og uden at derkan gøres indsigelse mod anerkendelsen.Kontosikringskendelsen forkyndes for den eller de banker, der fører dekonti, der er genstand for kendelsen. Hvis banken er beliggende i densamme medlemsstat, som den ret eller myndighed, der har udstedt kendel-sen, sker forkyndelsen efter reglerne i national ret. Hvis banken derimod erbeliggende i en anden medlemsstat, skal forkyndelsen ske i overensstem-melse med reglerne i forkyndelsesforordningen†, idet forkyndelsen dog al-tid skal ske ved, at den person eller myndighed, der er ansvarlig for for-kyndelsen i den udstedende stat, fremsender dokumenterne til den kompe-tente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, som derefter forkynderdem for banken – som udgangspunkt senest tre dage efter modtagelsen.En bank, der får forkyndt en kontosikringskendelse, skal gennemføre den-ne omgående ved at spærre et beløb, som svarer til det, der er anført i ken-delsen, på den eller de omfattede konti. Indeståender, der overstiger det be-løb, som er anført i kendelsen, skal fortsat stå til rådighed for debitor. In-den tre dage fra modtagelsen af en kontosikringskendelse skal banken ud-stede en erklæring til den kompetente myndighed og kreditor. Af erklærin-gen skal fremgå, om og i hvilket omfang midlerne på debitors konto erblevet sikret. Af hensyn til beskyttelsen af debitors personoplysninger måsaldoen på kontoen ikke oplyses, hvis der er tilstrækkelige midler til at ef-terkomme kendelsen fuldt ud.†

Når kontosikringskendelsen er forkyndt for banken, og banken har udstedten erklæring om kontorsikringen til den kompetente myndighed, forkyndeskendelsen for debitor uden unødig forsinkelse.Hvis en kontosikringskendelse omfatter flere konti, som debitor har i densamme bank, gennemfører banken kun kendelsen indtil det heri angivnebeløb. Hvis en eller flere kontosikringskendelser omfatter konti, som debi-tor har i forskellige banker, skal kreditor inden for en nærmere fastsat fristfrigive alle indeståender, der overstiger det beløb, som fremgår af kendel-sen.Hvis lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten giver hjemmel til dette, skal beløb,der er nødvendige for, at debitor kan sikre sin egen og sin husstands for-sørgelse, eller beløb, der er nødvendige for, at en virksomhed kan fortsættesin normale drift, undtages fra fuldbyrdelsen af en kontosikringskendelse. Idet omfang beløbet kan fastsættes uden yderligere oplysninger fra debitor,meddeler den kompetente myndighed banken, at dette beløb skal stå til rå-dighed for debitor efter kendelsens gennemførelse.Fælleskonti og konti, der er oprettet af andre på vegne af debitor eller afdebitor på vegne af andre, er ikke omfattet af reglerne i forslaget og kansåledes kun sikres i det omfang, national ret giver mulighed herfor. I for-hold til konkurrerende kreditorer har en europæisk kontosikringskendelsesamme rang som et dokument med tilsvarende virkning efter national ret.Forlaget indeholder regler om dækning af de omkostninger, som er for-bundet med gennemførelsen af en kontosikringskendelse. Det følger såle-des af forslaget, at bankerne kun kan forlange et gebyr for at efterkommeen europæisk kontosikringskendelse, hvis de har ret til at opkræve gebyr iforbindelse med tilsvarende foranstaltninger efter national ret. Hvis ban-kerne opkræver et gebyr, skal dette være fastsat af medlemsstaten på for-hånd og overholde principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling. Tilsvarende skal alle gebyrer, der opkræves af denkompetente myndighed i forbindelse med gennemførelsen af kontosik-ringskendelsen, være ensartede og fastsat på forhånd i overensstemmelsemed principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling.2.2.3. Retsmidler mod en kontosikringskendelseIfølge forslaget kan debitor anmode om prøvelse af en kontosikringsken-77

delse i udstedelsesstaten inden 45 dage efter, vedkommende er blevet be-kendt med kendelsens indhold og har kunnet reagere. Debitor kan anmodeom prøvelse med den begrundelse, at sagen ikke er omfattet af forordnin-gens anvendelsesområde, at den udstedende ret ikke er kompetent, at be-tingelserne for udstedelsen af kontosikringskendelsen ikke var opfyldt, el-ler at kreditor ikke inden 30 dage har indledt hovedsagen.Hvis debitors indsigelse er berettiget, skal retten inden 30 dage træffe af-gørelse om ophævelse eller ændring af kontosikringskendelsen. Afgørelsenskal omgående forkyndes for den eller de berørte banker, som straks vedmodtagelsen skal gennemføre afgørelsen ved helt eller delvist at frigive detsikrede beløb. Afgørelsen skal endvidere omgående forkyndes for kreditor.Debitor kan endvidere i fuldbyrdelsesstaten påberåbe sig en række materi-elle og proceduremæssige grunde til ophævelse eller ændring af kontosik-ringskendelsen, herunder at retten ikke har taget højde for beløb, som ihenhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning er undtaget tvangsfuldbyrdelsedvs. beløb, der er nødvendige, for at debitor kan sikre sin egen og sin hus-stands forsørgelse, eller beløb, der er nødvendige, for at en virksomhedkan fortsætte sin normale drift.Endelig kan debitor, hvis den pågældende er forbruger, lønmodtager ellerforsikringstager, indgive en anmodning om prøvelse af kontosikringsken-delsen til retten i den medlemsstat, hvor vedkommende har bopæl.Debitor har mulighed for at få fuldbyrdelsen af kontosikringskendelsenstoppet, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors for-dring.Forslaget fastsætter endelig regler om ændring og tilbagekaldelse af konto-sikringskendelsen. Hvis de omstændigheder, som kendelsen blev udstedtunder, har ændret sig, kan debitor eller kreditor således anmode retten iden udstedende stat om at ændre eller tilbagekalde kontosikringskendel-sen.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-duremæssig karakter, herunder regler om udpegelse af kompetente myn-digheder, sagsomkostninger, forholdet til andre retsakter samt tidspunktetfor gennemførelse af forslaget.

3. Gældende dansk retEfter de gældende regler kan en kreditor opnå sikring (herefter benævnt”arrest”) af et aktiv – f.eks. et bankindestående – til brug for senere fuld-byrdelse. Arrest til brug for senere fuldbyrdelse af et krav kan foretages al-lerede forud for indledning af en retssag med kravet som genstand, hvisdet må antages, at muligheden for senere at opnå dækning hos skyldnerenellers vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 627. Hvis en kre-ditors krav f.eks. er fastslået ved dom, kan der normalt foretages direktetvangsfuldbyrdelse af dommen gennem et udlæg, og der kan derfor ikkeforetages arrest for kravet.Inden der foretages arrest, giver retten debitor lejlighed til at udtale sig.Retten kan dog undlade at underrette debitor om sagen, hvis retten finderdet ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse tildebitor, eller hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellersvil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 493.Arrest kan ikke foretages, hvis det må antages, at fordringen ikke består, jf.retsplejelovens § 628.Retten kan bestemme, at en kreditor, inden arresten foretages, skal stillesikkerhed for den skade og ulempe, som debitor kan blive påført ved arre-sten, jf. retsplejelovens § 629. Kreditor skal (medmindre debitor giver af-kald på det) endvidere inden en uge efter, at der er foretaget arrest, anlæg-ge retssag om det krav, der er foretaget arrest for, og kreditor skal underdenne sag særskilt nedlægge påstand om stadfæstelse af arresten, jf. rets-plejelovens § 634. Hvis en retssag om den fordring, som der er gjort arresti, skal anlægges ved en udenlandsk domstol, skal sagen anlægges inden touger efter arresten. Inden for samme frist skal arrestsagen anlægges her ilandet, jf. § 634, stk. 4. Hvis kreditor ikke rettidigt anlægger sag, kan debi-tor kræve arresten ophævet af retten, jf. retsplejelovens § 638.En arrest kan i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 1, afværges eller op-hæves, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors fordring.Fogedretten afgør størrelsen af sikkerhedsstillelsen. Inden en arrest foreta-ges, skal fogedretten i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 2, opfordre de-bitor eller den, der varetager dennes interesser, til at afværge arresten vedbetaling eller sikkerhedsstillelse.Den, som har opnået arrest på grundlag af en fordring, som viser sig ikke79

at bestå, skal betale debitor erstatning for tab og tort (ansvar på objektivtgrundlag). Hvis arresten af andre grunde er ulovlig (f.eks. hvis betingel-serne for at foretage arrest ikke var opfyldt), skal kreditor ligeledes betaleerstatning, dog kun hvis kreditor burde have undladt at begære arrest (cul-pa-ansvar), jf. retsplejelovens § 639.Efter de gældende danske regler i retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. §§ 508-516 kan der af hensyn til debitor ikke ske fuldbyrdelse i visse beløb. Enkreditor kan f.eks. ikke søge fuldbyrdelse i beløb, der er nødvendige til op-retholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for debitor ogdennes husstand. Herudover er f.eks. erstatning for invaliditet eller tab afforsørger undtaget fra fuldbyrdelse, hvis et sådant beløb er holdt klart ad-skilt fra debitors øvrige formue.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget til forordning er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnitV, og er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-dre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordnin-gen, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Forslaget vil som følge heraf ikke have lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser.5. HøringForslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-tioner mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Ar-bejdsretten, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den DanskeDommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjeneste-mandsforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Ad-vokatrådet, Danske Advokater, Det Danske Voldgiftsinstitut, Dansk For-ening for Voldgift, Foreningen Danske Inkassoadvokater, RetspolitiskForening, Institut for Menneskerettigheder, Danske Regioner, Kommuner-nes Landsforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrå-det, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, DI-Organisa-tion for erhvervs-livet, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen,Dansk Byggeri, Dansk Inkasso Brancheforening, Liberale Erhvervs Råd,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerfor-ening, De Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening,80

Danske Speditører, Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiver-forening, Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Han-dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Dansk Told og Skatteforbund,Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrug og Fødeva-rer, Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Branchen, Finans og Lea-sing, Lokale Pengeinstitutter, Boligselskabernes Landsforening, LejernesLandsorganisation og Dagbladene Pressens Hus.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Sø- og Handelsretten, Data-tilsynet, Institut for Menneskerettigheder, Finansrådet, DI-Organisation forerhvervslivet, Dansk Erhverv, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejds-giverforening og Landsorganisationen i Danmark.5.1. Generelle bemærkningerSø- og Handelsretten, DI-Organisation for erhvervslivet, Dansk Er-hverv, Danmarks Rederiforening, Dansk ArbejdsgiverforeningogLandsorganisationen i Danmarker generelt positive over for forslaget,mensFinansrådetikke finder det godtgjort, at der er behov for den ord-ning, som forordningen indfører.5.2. Behandling af personoplysningerDatatilsynetpåpeger, at danske virksomheder fortsat skal leve op til reg-lerne i persondataloven, når de behandler personoplysninger i forbindelsemed de i forordningen beskrevne aktiviteter.Finansrådetpeger på, at fremgangsmåden i forbindelse med indhentelseaf oplysninger efter forslaget kan være i strid med § 117 i lov om finansielvirksomhed, hvorefter der som udgangspunkt ikke uberettiget må videre-gives fortrolige oplysninger.Institut for Menneskerettighederunderstreger vigtigheden af, at det sik-res, at der etableres en tilstrækkelig beskyttelse af debitors personoplys-ninger, herunder at oplysningerne behandles rimeligt og lovligt, at konto-sikringsinstituttet ikke misbruges til at indhente oplysninger i videre om-fang end nødvendigt, at oplysninger ikke behandles i længere tid end nød-vendigt, at oplysningerne alene anvendes til at sikre gælden, og at debitorhar mulighed for at klage over behandlingen af oplysningerne.

5.3. Balancen mellem debitors og kreditors interesserFinansrådetfinder, at der er risiko for, at artiklerne 7, 10 og 25 kan med-føre en skæv balance mellem debitor og kreditor, ligesom bådeDI-Organisation for erhvervslivetogDansk Arbejdsgiverforeningfinderdet retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en europæisk kontosikringsken-delse foreslås udstedt efter en procedure uden forudgående høring af debi-tor.5.4. Betaling eller godtgørelseFinansrådetfinder, at det bør præciseres, hvorvidt pengeinstituttet kanopkræve betaling eller kræve godtgørelse som led i gennemførelsen afkontosikringskendelsen. Endvidere bør der sikres en ensartet retsstilling påtværs af medlemsstaterne, når det gælder opkrævning af betaling ellergodtgørelse som led i gennemførelsen af kontosikringskendelsen, ligesombanksektoren bør kompenseres for de øgede administrative byrder, somkontosikringsinstituttet pålægger sektoren.5.5. National kompetence og voldgiftDansk Arbejdsgiverforeningefterspørger en afklaring af, hvilken myn-dighed i Danmark der vil være kompetent til at behandle sager vedrørendekontosikring. Herudover finderDansk ArbejdsgiverforeningogLands-organisationen i Danmarkdet problematisk, at en voldgiftskendelse ikkevil kunne danne grundlag for en kontosikring, idet rigtig mange af de afgø-relser, der træffes i det danske fagretlige system, sker ved faglig voldgift.Sø- og Handelsrettenfinder, at hvis Danmark måtte blive omfattet af for-ordningen, vil det være mest hensigtsmæssigt at behandle sagerne i Sø- ogHandelsretten. Sø- og Handelsretten er således i medfør af retsplejelovens§ 225, stk. 2, nr. 1, kompetent i internationale sager, hvor fagkundskab tilinternationale erhvervsforhold har væsentlig betydning.6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de problemer, der erforbundet med inddrivelse af fordringer i en anden medlemsstat, har enklar grænseoverskridende dimension, og at det er yderst usandsynligt, atmedlemsstaterne på eget initiativ vil gå sammen om at harmonisere dereslovgivning om sikring af bankkonti og dermed gøre et EU-initiativ over-82

flødigt. Kommissionen har endvidere anført, at internationale aftaler ellerlovgivningsmodeller fra internationale organisationer ikke hidtil har om-handlet tvangsfuldbyrdelse, og at der heller ikke er tegn på, at der i enoverskuelig fremtid kommer noget internationalt initiativ på området. Deter i den forbindelse anført, at selv om der måtte komme et sådant internati-onalt initiativ, gør forskellene mellem de nuværende fuldbyrdelsessyste-mer i EU det yderst usandsynligt, at medlemsstaterne inden for et rimeligttidsrum skulle kunne nå til enighed om en fælles tilgang – ikke mindst ibetragtning af, at enhver aftale uden for rammerne af den europæiske lov-givningsproces ville kræve enstemmighed.Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslageter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerIrland har ytret ønske om at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af for-ordningen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øv-rige medlemsstaters holdninger til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningMan er fra dansk side overordnet set positivt indstillet over for forslaget tilforordning, forudsat at der fortsat arbejdes for en rimelig afvejning af kre-ditor og debitors interesser.9. Europa-ParlamentetForslaget til forordning behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Rådet ogEuropa-Parlamentet.Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest væretdrøfteti Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejdeden 21. maj 2013.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for råds-mødet (retlige og indre anliggender) den6.-7. december 2012.83

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet forventes pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 at lægge optil en orienterende debat om det overordnede formål med forslaget medhenblik på at anmode den relevante arbejdsgruppe om at fremme forhand-lingerne af forslaget mest muligt. Forslaget er udformet under hovedover-skriften ”Justice for growth” og har til formål at modernisere konkursfor-ordningen for bl.a. at styrke modstandskraften over for økonomiske krise-tider. Forslaget har for det første til formål at afhjælpe de mangler, derhar vist sig ved anvendelsen af konkursforordningen i praksis. For det an-det ønsker Kommissionen at udvide forordningens anvendelsesområdemed henblik på fremover at flytte fokus fra likvidation af insolvente virk-somheder til rekonstruktion. Forslaget vurderes ikke at være i strid mednærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, har dethverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmarker umiddelbart positiv over for forslaget.1. BaggrundRådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs trådte ikraft den 31. maj 2002 og danner grundlag for grænseoverskridende insol-vensbehandling. Forordningen finder anvendelse i alle tilfælde, hvor enskyldner har aktiver eller kreditorer i mere end én medlemsstat, uanset omskyldneren er en fysisk eller juridisk person.Forordningen afgør, hvilket lands domstole der har kompetence til at ind-lede konkursbehandling. Hovedinsolvensbehandlingen skal indledes i denmedlemsstat, hvor centeret for skyldners hovedinteresser befinder sig, ogvirkningerne af insolvensbehandlingen anerkendes overalt i EU. Sekundærinsolvensbehandling kan indledes overalt, hvor skyldner har et forretnings-sted, men har kun virkning for de aktiver, som befinder sig på den pågæl-dende medlemsstats område.Forordningen indeholder desuden lovvalgsregler, regler om gensidig aner-kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser om konkurs og regler om for-84

holdet mellem hovedinsolvensbehandling og sekundær insolvensbehand-ling. Forordningen bidrager samtidig til en koordinering af de foranstalt-ninger, der skal træffes i forbindelse med en insolvent skyldners aktiver.Det følger af artikel 46 i forordningen, at Kommissionen senest den 1. juni2012 skal forelægge en rapport om forordningens anvendelse. Rapportenskal om nødvendigt ledsages af forslag med henblik på tilpasning af for-ordningen.Kommissionen afholdt i foråret 2012 en offentlig høring om konkursfor-ordningen og har efterfølgende udarbejdet en rapport og konsekvensanaly-se af forordningens anvendelse i praksis.På den baggrund har Kommissionen i december 2012 fremsat forslag tilændring af konkursforordningen.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventesformandskabet at lægge op til en orienterende debat om det overordnedeformål med forslaget med henblik på at anmode den relevante arbejds-gruppe om at fremme forhandlingerne af forslaget mest muligt.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den EuropæiskeUnions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 81, og skal vedtages efterden almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke iRådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-forbeholdet”).2. Indhold2.1. GenereltForslaget til ændring af konkursforordningen fra 2000 er udformet underhovedoverskriften ”Justice for growth” og har til formål at modernisereforordningen for bl.a. at styrke modstandskraften over for økonomiske kri-85

setider og dermed understøtte de økonomiske aktiviteter i EU.Forslaget har et todelt sigte. For det første har Kommissionen i sin rapportom anvendelse af konkursforordningen fundet, at forordningen generelt ereffektiv inden for sit virkeområde. Undersøgelsen af den praktiske anven-delse af forordningen har dog påvist nogle mangler ved forordningen, ogformålet med forslaget er derfor bl.a. at præcisere en række bestemmelser iden nuværende forordning, som har vist sig uklare eller utilstrækkelige.For det andet ønsker Kommissionen at udvide forordningens anvendelses-område med henblik på fremover at flytte fokus fra likvidation af insolven-te virksomheder (afvikling) til rekonstruktion (videreførsel). Hermed ska-bes der bedre muligheder for, at levedygtige virksomheder kan overvindederes økonomiske problemer.Forslaget indeholder på baggrund heraf bl.a. bestemmelser om udvidelseaf 2000-forordningens anvendelsesområde, afklaring af kompetence- ogprocedureregler for fastlæggelsen af kompetence, sekundær insolvensbe-handling, offentliggørelse af indledning af konkursbehandling og anmel-delse af fordringer samt koncerner.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Udvidelse af forordningens anvendelsesområdeKonkursforordningen finder anvendelse, hvor en skyldner som følge af in-solvens helt eller delvis mister rådigheden over sine aktiver, og hvor derderfor udpeges en kurator med henblik på at varetage boets interesser.En række medlemsstater har i deres nationale konkurslovgivning indførtbestemmelser om rekonstruktion og andre tilsvarende ordninger for virk-somheder. Endvidere har en række medlemsstater indført mulighed for atopnå gældssanering og andre former for insolvensbehandling for fysiskepersoner med henblik på at skabe det fornødne grundlag for at redde leve-dygtige virksomheder og arbejdspladser frem for at likvidere dem.Da sådanne nationale ordninger ikke i alle tilfælde er omfattet af anvendel-sesområdet for 2000-forordningen, og derfor heller ikke skal anerkendes ide andre medlemsstater, kan uenige kreditorer bremse en påbegyndt re-konstruktionsbehandling i én medlemsstat ved at søge at få deres kravfuldbyrdet i en anden medlemsstat (det såkaldte ”holding-out”-problem).86

Kommissionen foreslår derfor at udvide 2000-forordningens anvendelses-område til også at omfatte såkaldte hybride ordninger (hvor skyldnerenbevarer rådigheden over sine aktiver), samt rekonstruktionsbehandlinger,gældssanering og andre former for insolvensbehandling, der ikke alleredeer omfattet af 2000-forordningen.Kommissionen stiller således forslag om, at 2000-forordningen skal findeanvendelse på bobehandlinger, hvor der ikke udpeges en kurator, men hvorskyldners aktiver og forretninger er underlagt domstolskontrol eller -tilsyn.Anerkendelsen af insolvensbehandlingens virkninger vil dermed også om-fatte de former for bobehandling, hvor skyldner ikke helt eller delvist mi-ster rådigheden over sine aktiver.Med forslaget vil virkningerne af disse ordninger blive anerkendt på tværsaf grænserne og vil kunne fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater.2.2.2. Kompetence til indledning af insolvensbehandlingDet følger af 2000-forordningen, at hovedinsolvensbehandling indledes iden medlemsstat, hvor centret for skyldnerens hovedinteresser befinder sig(det såkaldte COMI-princip). COMI er det sted, hvor skyldneren normaltforvalter sine interesser, og hvor det således er muligt for tredjemand atidentificere stedet. Der er en formodning for, at COMI for selskaber ogandre juridiske personer er det vedtægtsmæssige hjemsted.Kommissionen foreslår – bl.a. på baggrund af retspraksis – at det præcise-res i forordningen, hvor centeret for skyldnerens hovedinteresser befindersig, med henblik på at lette fastlæggelsen heraf i praksis.Formodningsreglen for selskabers og juridiske personers COMI bibehol-des. Samtidig præciseres det i forslagets betragtninger, under hvilke om-stændigheder formodningen for selskabers og juridiske personers COMIbør afkræftes. Der lægges således op til, at et selskab eller en juridisk per-son vil have COMI et andet sted end det vedtægtsmæssige hjemsted, nårvirksomhedens hovedsæde ligger i en anden medlemsstat end hjemstedet,og det er identificerbart for tredjemand, at det faktiske center for virksom-hedens ledelse og for forvaltningen af dens interesser er beliggende i denanden medlemsstat.For fysiske personer, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende, foreslår87

Kommissionen, at det præciseres, at centeret for skyldnerens hovedinteres-ser er det sted, hvor den pågældende har bopæl.Kommissionen foreslår endvidere, at der indføres en pligt for retten i denmedlemsstat, hvor der begæres indledt insolvensbehandling, til af egendrift at efterprøve, om retten er stedlig kompetent til at indlede behandlin-gen.Forslaget har til formål dels at forhindre ”forum-shopping”, således at den,der anmoder om indledning af hovedinsolvensbehandling, ikke kan vælgeat fremsætte begæring herom i den medlemsstat, der er mest fordelagtigfor den pågældende, dels at undgå, at der indledes parallelle hovedinsol-vensbehandlinger.Med henblik på at sikre at udenlandske kendte kreditorer har en effektivmulighed for at anfægte rettens afgørelse om kompetence, foreslås detendvidere som noget nyt, at retten eller kurator skal underrette kreditorerneom, at der er indledt insolvensbehandling.2.2.3. Sekundære insolvensbehandlingerSideløbende med en hovedinsolvensbehandling i én medlemsstat, kan der imedfør af 2000-forordningen indledes sekundær insolvensbehandling i enanden medlemsstat, hvor skyldner har et forretningssted. Den sekundæreinsolvensbehandling vil alene omfatte de aktiver, der befinder sig i denneanden medlemsstat. Bestemmelserne om sekundær insolvensbehandlingblev indført for at beskytte de lokale kreditorers interesser og/eller lettebehandlingen af komplekse sager.Kommissionen foreslår en række ændringer til forordningen med henblikpå at opnå en mere effektiv forvaltning af skyldners bo i de situationer,hvor skyldner har forretningssted i en anden medlemsstat. Bl.a. foreslåsdet, at retten på det sted, hvor der begæres indledt sekundær insolvensbe-handling, skal høre kurator og eventuelt på begæring fra kurator kunne af-vise at indlede insolvensbehandling, hvis ikke det er i de lokale kreditorersinteresse at indlede insolvensbehandling. Dette vil f.eks. være tilfældet, nåren investor har tilbudt at overtage den pågældende virksomhed på ”going-concern” basis, og dette vil give kreditorerne et større udbytte end likvida-tion af virksomheden, eller hvis kurator i hovedinsolvensbehandlingen gi-ver de lokale kreditorer tilsagn om at blive stillet på samme måde i denneinsolvensbehandling, som var der indledt sekundær insolvensbehandling.88

For at forbedre koordinationen imellem hovedinsolvensbehandling og se-kundær insolvensbehandling foreslås det endvidere at pålægge også retter-ne i medlemsstaterne en pligt til samarbejde. I 2000-forordningen påhvilerdenne pligt alene kuratorerne. Pligten består bl.a. i en gensidig pligt til ud-veksling af oplysninger.2.2.4. Offentliggørelse af indledning af konkursbehandling og anmeldelseaf fordringerFor at sikre en bedre information af kreditorer og af retter, herunder medhenblik på at undgå parallelle insolvensbehandlinger, foreslår Kommissio-nen, at medlemsstaterne hver især indfører offentlige insolvensregistrebl.a. med oplysning om dato for indledning af insolvensbehandlinger ogfrist for anmeldelse af krav. Endvidere skal der foretages en sammenkob-ling af medlemsstaternes nationale registre med henblik på at skabe centraladgang til oplysningerne i systemet.Det foreslås, at registrering alene skal ske ved indledning af insolvensbe-handling af en virksomhed eller anden juridisk person eller en selvstændigerhvervsdrivende og således ikke for forbrugere.For at gøre det lettere for kreditorer at anmode om indledning af insol-vensbehandling foreslår Kommissionen endvidere, at der indføres stan-dardformularer, dels til underretning af kreditorerne, dels til brug for kredi-torers anmeldelse af krav. Endvidere foreslås der en frist på 45 dage forkreditorerne til at anmelde deres krav efter offentliggørelse i registrene.2.2.5. KoncernerKonkursforordningen indeholder ikke bestemmelser om behandling afkoncernforbundne virksomheder, og der sker således i dag særskilt insol-vensbehandling af hver enkelt virksomhed i koncernen.Kommissionen peger på, at mulighederne for en vellykket insolvensbe-handling af koncerner herved forringes og samtidig mindsker værdien afgruppens aktiver.Det foreslås derfor, at der indføres bestemmelser om, at der ved insolvens-behandling af koncernforbundne virksomheder ligesom ved sekundær in-solvensbehandling indtræder pligt til samarbejde imellem de implicerede89

retter og kuratorer. Der skal ifølge forslaget bl.a. ske udveksling af rele-vante oplysninger og undersøgelse af muligheden for en samlet rekon-struktion for koncernen.3. Gældende dansk ret3.1. KonkurslovenKonkursloven finder alene anvendelse på rekonstruktionsbehandling, kon-kurs eller gældssanering i forhold til skyldnere, der enten udøver er-hvervsmæssig virksomhed eller har hjemting i Danmark. Der kan begæresudlæg mv. i en skyldners ejendele her i landet, uanset om der er indledtkonkursbehandling for samme skyldner i udlandet.Justitsministeren kan efter konkurslovens § 6 fastsætte bestemmelser omgrænseoverskridende konkurs og rekonstruktion. Det følger af denne be-stemmelse, at justitsministeren under nærmere betingelser kan fastsættebestemmelser om anerkendelse af afgørelser truffet af udenlandske dom-stole og myndigheder vedrørende konkurs, rekonstruktionsbehandling elleranden lignende insolvensbehandling i Danmark. Hjemlen er ikke udnyttet.3.2. Den nordiske konkurskonventionDanmark indgik den 7. november 1933 konvention om konkurs med deøvrige nordiske lande. Det følger af konventionens artikel 1, at erklæres enskyldner konkurs i et nordisk land, skal konkursen også omfatte skyldnersaktiver i de øvrige nordiske lande.Konventionen indeholder bl.a. bestemmelser om lovvalg, registrering afkonkurs og anerkendelse af afgørelse om konkurs.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke ivedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for eller findeanvendelse i Danmark.Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.

5. HøringForslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningenaf Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbun-det, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af forsvarsadvo-kater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspoli-tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Børsmæglerforeningen, DanmarksNationalbank, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri,Dansk Investor Relations Forening (DIRF), Dansk Pantebrevsforening,Den Danske Fondsmæglerforening, Finansforbundet, Finansrådet (DanskePengeinstitutters Forening).Høringsfristen er fastsat til den 18. juni 2013.6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de foreslåede ændrin-ger ikke kan realiseres på egen hånd af medlemsstaterne, fordi forslagetindebærer en ændring af eksisterende regler i konkursforordningen, og der-for alene kan gennemføres af EU’s lovgivende myndigheder.Det er endvidere anført af Kommissionen, at det specifikke forslag omsammenkobling af offentlige tilgængelige registre alene kan etableres påunionsplan.Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslageter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget til ændring afkonkursforordningen, herunder kan det støttes, at ændringsforslaget bl.a.91

har til formål at sætte fokus på rekonstruktion af levedygtige virksomheder(videreførelse) frem for at erklære dem for konkurs (afvikling).9. Europa-ParlamentetForslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-pa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejde den 21. maj 2013.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om fremme af den frie bevægelighed for borgere og virksom-heder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumenteri Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr.1024/2012Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM(2013) 228 endeligResuméForslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen forventes pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 at præsentereforslaget. Forslaget har bl.a. til formål at indføre en pligt for myndighe-derne i medlemsstaterne til at acceptere visse officielle dokumenter udstedtaf andre medlemsstater, uden at disse er legaliserede. Derimod pålæggerforslaget ikke myndighederne i medlemsstaterne at anerkende indholdet afsådanne dokumenter. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nær-hedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Danmark er umiddelbart overordnet positivover for forslaget.1.Baggrund

Det følger af det flerårige arbejdsprogram for området for retlige og indreanliggender fra 2009 (Stockholm-programmet), at der skal oprettes et vel-fungerende europæisk retligt område til gavn for borgere og erhvervslivmed henblik på at understøtte den økonomiske aktivitet i det indre marked.I handlingsplanen om gennemførelse af Stockholm-programmet fra 2010bekræftes denne målsætning, og det foreslås endvidere, at der vedtageslovgivning, som skal gøre det muligt at klare sig uden formaliteter vedrø-rende legalisering af offentlige dokumenter mellem medlemsstaterne.Kommissionen udarbejdede på baggrund heraf i 2010 en grønbog om”Færre administrative henvendelser for borgerne: Fremme af fri cirkulati-on af offentlige dokumenter og anerkendelse af virkningerne af civil-standsattester”. Med denne grønbog iværksatte Kommissionen endvidereen høring om, hvordan man kan lette anvendelsen og accepten af offentligedokumenter mellem medlemsstaterne.

Kommissionen har bl.a. på denne baggrund identificeret en række pro-blemstillinger, der hindrer den frie bevægelighed i EU. Kommissionen pe-ger bl.a. på de administrative byrder for borgere og virksomheder, der erforbundet med legalisering af offentlige dokumenter, herunder bl.a. om-kostningerne til oversættelse i forbindelse med cirkulation af offentligedokumenter.Kommissionen har på den baggrund den 24. april 2013 fremlagt et forslagtil forordning om fremme af den frie bevægelighed for borgere og virk-somheder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumen-ter i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr.1024/2012.Forslaget er på linje med Kommissionens handlingsplan fra 12. december2012 om selskabsret og corporate governance i EU, der fokuserer på atstøtte europæiske virksomheder, herunder deres grænseoverskridendetransaktioner, ligesom Kommissionen med 2020-handlingsplanen foriværksætterkultur har fokus på at fjerne eller begrænse bureaukrati forvirksomheder.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventesKommissionen at præsentere sit forslag.2.Indhold

2.1. GenereltFormålet med forslaget er at fremme den frie bevægelighed for borgere ogselskaber eller andre virksomheder bl.a. ved, at medlemsstaterne forpligtestil at acceptere officielle dokumenter udstedt af andre medlemsstater, udenat disse er legaliserede. Forslaget har derimod ikke til formål at regulereanerkendelsen af indholdet af sådanne dokumenter.Kommissionen angiver forslaget som et af de vigtigste initiativer i borger-nes Europaår 2013. Endvidere fremhæves initiativet som et konkret bidragtil politikken for ”retfærdighed for vækst”, der sigter mod at forenkle bor-gernes liv og de økonomiske aktørers forretningsbetingelser. Med forslagetvil det således blive nemmere for borgere og virksomheder at udnytte decentrale rettigheder, som følger af unionsborgerskabet og det indre mar-ked.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Hvilke dokumenter er omfattet af forslaget?Forslaget omfatter offentlige dokumenter, der er udstedt af offentligemyndigheder i en medlemsstat, og som skal forelægges for myndighedernei en anden medlemsstat.Den foreslåede ordning omfatter dokumenter med formel bevisværdi ved-rørende fødsel, død, navn, ægteskab eller registreret partnerskab, forældre-skab, adoption, bopæl, unionsborgerskab, statsborgerskab, fast ejendom, etselskabs eller et andet foretagendes retlige status og repræsentation, intel-lektuelle ejendomsrettigheder og en ren straffeattest.Forslaget vedrører ikke anerkendelse af indholdet af offentlige dokumen-ter, der er udstedt af myndighederne i medlemsstaterne.2.2.2. Fritagelse for legaliseringMed forslaget indføres en pligt for myndighederne i medlemsstaterne til atacceptere de af anvendelsesområdet for forordningen omfattede officielledokumenter udstedt af andre medlemsstater, uden at disse er legaliserede.Det følger af forslaget, at myndighederne i medlemsstaterne ikke kan kræ-ve parallel fremlæggelse af originalen af et offentligt dokument sammenmed en bekræftet kopi. Det er ifølge forslaget tilstrækkeligt, at der frem-lægges en ikke-bekræftet kopi, hvis det originale dokument fremlæggessammen med en sådan kopi.Medlemsstaterne skal endvidere acceptere ikke-bekræftede oversættelseraf offentlige dokumenter, der er udstedt af myndighederne i andre med-lemsstater.Såfremt myndighederne i en medlemsstat, hvor et offentligt dokumentfremlægges, har en begrundet tvivl om ægtheden af dokumentet, kan derfremsættes en anmodning om oplysninger til de relevante myndigheder iden medlemsstat, hvor dokumentet er udstedt.2.2.3. Indførsel af flersprogede EU-standardformularerForslaget indfører flersprogede, herunder danske, EU-standardformularer95

vedrørende fødsel, død, ægteskab, registreret partnerskab og et selskabs el-ler et andet foretagendes retlige status og repræsentation.Det følger af forslaget, at myndighederne i medlemsstaterne efter anmod-ning fra borgere og selskaber eller lignende skal udstede disse formularerefter samme vilkår som de tilsvarende offentlige dokumenter i den udste-dende medlemsstat. Standardformularerne accepteres af myndighederne ide medlemsstater, hvor de fremlægges, uden at de skal legaliseres.Standardformularerne vil have samme formelle bevisværdi som de tilsva-rende offentlige dokumenter, der er udstedt af myndighederne i den udste-dende medlemsstat. Herudover har de ingen retsvirkninger med hensyn tilanerkendelse af deres indhold, når de fremlægges i en anden medlemsstatend den medlemsstat, hvor de er udstedt, ligesom anvendelsen af dem ikkeer obligatorisk og ikke forhindrer anvendelsen af tilsvarende offentlige do-kumenter, der er udstedt af myndighederne i den udstedende medlemsstat.3.Gældende dansk ret

En legalisering er en bekræftelse på, at underskriften på et offentligt do-kument er ægte. En legalisering er derimod ikke nødvendigvis bevis på, atdokumentets indhold er korrekt.I medfør af retsplejelovens § 223 b kan justitsministeren fastsætte be-stemmelser om, at der ikke kan kræves legalisering, bekræftelse mv. af of-fentlige dokumenter, der er udfærdiget af domstole eller myndigheder i etandet land. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser omfremgangsmåden ved besvarelse af henvendelser fra udlandet om ægthe-den af offentlige dokumenter, der angives at være udfærdiget af danskedomstole eller andre offentlige myndigheder.Der er ikke fastsat administrative bestemmelser i medfør af retsplejelovens§ 223 b, men Danmark har inden for rammerne af § 223 b ratificeret tokonventioner om legalisering af offentlige dokumenter.Det drejer sig for det første om Konventionen af 25. maj 1987 om afskaf-felse af legalisering af dokumenter i De Europæiske Fællesskabers med-lemsstater, jf. bekendtgørelse nr. 65 af 27. juni 1991 (Bruxelleskonventio-nen). Det følger bl.a. heraf, at dokumenter der er udstedt af en administra-tiv myndighed, er fritaget for legalisering. Endvidere kan myndighederne ien stat, der har modtaget et officielt dokument, og som nærer alvorlig og96

velbegrundet tvivl om underskriftens ægthed, anmode om oplysninger di-rekte fra den kompetente centrale myndighed i den udstedende stat medhenblik på at afklare underskriftens ægthed. Konventionen trådte i kraft iDanmark den 10. januar 1991. Konventionen er, udover Danmark, aleneratificeret af Belgien, Frankrig, Irland, Italien og Letland.Danmark har endvidere ratificeret Haagerkonventionen af 5. oktober 1961om afskaffelse af kravet om legalisering af udenlandske offentlige doku-menter (apostillekonventionen). Konventionen trådte i kraft i Danmark den29. december 2006. Det følger bl.a. af konventionen, at den kun gælder foroffentlige dokumenter, der er udstedt af administrative myndigheder elleraf domstolene. Ifølge Konventionen kan der i forhold til dokumenter, derer forsynet med en såkaldt ”apostille”, hvorved dokumentets underskriftbekræftes, ikke stilles yderligere krav om legalisering af udenlandske of-fentlige dokumenter fra et af de ca. 90 lande, deriblandt EU-landene, derhar tiltrådt den pågældende konvention.Udenrigsministeriet er Danmarks centrale apostillemyndighed. Det bety-der, at danske officielle dokumenter, der skal anvendes i lande, der har til-trådt apostillekonventionen, ikke skal legaliseres af det pågældende landsrepræsentation i Danmark, men udelukkende påtegnes en apostille i Uden-rigsministeriet.Legalisering af danske officielle dokumenter afhænger således af, hvorvidtlandet, der skal modtage dokumentet, er part til en af de internationalekonventioner på området, som Danmark har ratificeret.På samme måde afhænger danske myndigheders krav om legalisering afudenlandske dokumenter af, om det land, der har udstedt dokumentet, erpart til en af de nævnte konventioner.Konventionssamarbejdet er dog ikke til hinder for, at en dansk myndighedi visse tilfælde accepterer ægtheden af et udenlandsk dokument, selvomdet ikke er legaliseret eller forsynet med en apostille.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Funktionsmåde (TEUF). Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, ogDanmark vil derfor deltage i vedtagelsen af forslaget.4.2. Statsfinansielle konsekvenserKommissionen har anført, at omkostningerne i forbindelse med forslagetudelukkende vedrører uddannelsesaktiviteter og møder og forventes af-holdt over EU-budgettet. Mulige omkostninger til uddannelse som følge afforslaget vil blive dækket ved brug af en omkostningsdelingsmodel, deromfatter bidraget fra Kommissionens Generaldirektorat for Retlige og In-dre Anliggender.Forslaget lægger op til at gøre brug af det eksisterende informationssystemfor det indre marked (IMI). Til brug for forslaget vil der skulle oprettes etnyt IMI-modul til informationssystemet for det indre marked til støtte fordet administrative samarbejde, som indgår i forslaget. Oprettelsen af detnye IMI-modul vil ifølge Kommissionen ikke i sig selv medføre nye om-kostninger, idet kapaciteten i den nuværende IMI-infrastruktur er tilstræk-kelig til, at man kan tilføje nye brugere til informationssystemet, når for-ordningen træder i kraft. Kommissionen har dog anslået, at der vil væreengangsomkostninger forbundet med de nødvendige uddannelsesaktivite-ter vedrørende informationssystemet. Disse vil beløbe sig til omkring50.000 EUR.Udvidet anvendelse af IMI til nye områder af lovgivningen vil kunne in-debære ressourcemæssige konsekvenser for Erhvervsstyrelsen i egenskabaf national koordinator for systemet. Et konkret bud på de ressourcemæs-sige konsekvenser af disse opgaver afhænger af forslagets endelige ud-formning og implementering. Udgiften vil blive afholdt inden for ressort-ministeriets egen ramme.5.Høring

Dagsordenspunkt 6: Udkast til rådskonklusioner om Kommissionensberetning for 2012 om anvendelsen af EU's charter om grundlæggen-de rettighederNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM(2013) 271 endeligResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet forventer pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 at fremlæggeet udkast til rådskonklusioner om Kommissionens beretning for 2012 omanvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder til vedtagelse.Det forventes, at der med udkastet til rådskonklusioner vil blive lagt op til,at Rådet overvejer behovet for en ny samarbejdsmetode til beskyttelse afgrundlæggende rettigheder og fremme af retsstatsprincippet. Sagen harhverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Sagen rej-ser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Regeringen er over-ordnet positivt indstillet over for udkastet til rådskonklusioner.1.Baggrund

Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009 blev Den Eu-ropæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder retligt bindende påtraktatniveau, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 1.Chartret indeholder en lang række borgerlige, politiske og sociale rettighe-der, der i vidt omfang bekræfter de rettigheder, som fremgår af Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention, andre Europarådskonventioner,FN’s konventioner og EUF- og EU-Traktaten. Formålet med charteret harsåledes bl.a. været at samle de grundlæggende rettigheder og gøre demmere tydelige og lettere tilgængelige.Kommissionen fremlagde den 19. oktober 2010 en strategi for EU’s effek-tive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder. Det fremgårbl.a. af strategien, at Kommissionen vil udarbejde årsberetninger om an-vendelsen af chartret med henblik på at gøre status over de opnåede frem-skridt og sikre en årlig meningsudveksling med Rådet og Europa-Parlamentet.Kommissionen har den 8. maj 2013 offentliggjort sin tredje årsberetning,der indeholder en beskrivelse af indsatsen i 2012 til gennemførelse af100

chartret om grundlæggende rettigheder i såvel EU-regi som i medlemssta-terne.For så vidt angår indsatsen i EU-regi, indeholder beretningen bl.a. en kortgennemgang af en række lovgivningsmæssige tiltag, der ifølge Kommissi-onen er med til at fremme anvendelsen af chartret. Det drejer sig bl.a. omde fremsatte forslag til nye EU-regler om beskyttelse af personoplysningerog direktivforslaget om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige besty-relsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltningersamt de vedtagne direktiver om henholdsvis ret til information under straf-fesager og minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn tilrettigheder, støtte og beskyttelse.Beretningen indeholder endvidere en beskrivelse af EU’s udenrigspolitiskeindsats for at styrke beskyttelsen af grundlæggende rettigheder, ligesomKommissionen i beretningen kort redegør for status for forhandlingerneom EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention(EMRK) og for EU-Domstolens anvendelse af bestemmelserne i chartret.For så vidt angår gennemførelsen af chartret i medlemsstaterne, anførerKommissionen i beretningen, at de nationale domstole i stigende grad ind-drager chartret i deres afgørelser. Beretningen indeholder desuden en be-skrivelse af de tiltag, som Kommissionen har iværksat i 2012 for at sikremedlemsstaternes overholdelse af chartrets bestemmelser, herunder kon-krete tiltag rettet mod enkelte medlemsstater.Det bemærkes i øvrigt, at spørgsmålet om behovet for en styrket beskyttel-se af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet i EU også har væretrejst af udenrigsministrene fra Tyskland, Nederlandene, Danmark og Fin-land, som den 6. marts 2013 sendte et fælles brev herom til formanden forKommissionen. I brevet gav ministrene udtryk for, at der er behov for enmere effektiv mekanisme med henblik på at sikre medlemsstaternes re-spekt for de grundlæggende værdier.Hertil kommer, at formandskabet den 8.-9. maj 2013 afholdt en konferencei Dublin om lighed, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet. Påkonferencen, der blev afholdt i samarbejde med EU’s Agentur for Grund-læggende Rettigheder, drøftede man bl.a., hvordan indsatsen til beskyttelseaf grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet kan styrkes.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes101

Det forventes, at formandskabet med udkastet til rådskonklusioner bl.a. villægge op til, at Rådet noterer sig de fremskridt, der ifølge Kommissionensberetning for 2012 er gjort i forhold til at fremme anvendelsen af EU’scharter om grundlæggende rettigheder.Der forventes endvidere med udkastet til rådskonklusioner at blive lagt optil, at Rådet overvejer behovet for en ny samarbejdsmetode, som kan væremed til på en mere systematisk måde at sikre beskyttelse af grundlæggenderettigheder og fremme af retsstatsprincippet (”rule of law”). Der forventesi den forbindelse bl.a. at blive lagt særlig vægt på at fremme den offentligedebat om emnet og styrke samarbejdet med andre internationale institutio-ner på området, herunder Europarådet. Der forventes samtidig at blive lagtvægt på, at man indleder drøftelser med henblik på at opnå enighed omrækkevidden af et eventuelt initiativ til sikring af retsstatsprincippet. Detforventes herudover, at der med udkastet til rådskonklusioner vil blive lagtop til, at Rådet skal overveje alle relevante initiativer, og at Rådet skal sik-re, at alle initiativer på området vil kunne få en reel positiv betydning forEU-borgerne.Desuden forventes det, at der med udkastet til rådskonklusioner vil blivelagt op til, at Rådet anmoder Kommissionen om med udgangspunkt i kon-klusionerne at fortsætte arbejdet med at sikre en bred offentlig debat omgrundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet. Kommissionen forventesi den forbindelse også at blive anmodet om at overveje behovet for en nysamarbejdsmetode på området og komme med sine anbefalinger herom.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 7: EU’s narkotikahandlingsplan for perioden 2013-2016Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes formandskabet at forelæggeEU’s Narkotikahandlingsplan for perioden 2013-2016 for Rådet til vedta-gelse. Handlingsplanen er den første af to fireårige planer, der tilsammenudgør implementeringen af EU’s narkotikastrategi for perioden 2013-2020, som blev vedtaget af Rådet den 7. december 2012. Sagen rejser ikkespørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og den har hverken lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side er mangenerelt positivt indstillet over for handlingsplanen, som man forventer atkunne tilslutte sig.1. BaggrundEU’s narkotikastrategi for perioden 2005-2012 blev udmøntet i to fireårigehandlingsplaner, hvoraf den sidste handlingsplan udløb ved udgangen af2012.I Stockholm-programmet er det fastsat, at narkotikastrategien for 2005-2012 skal afløses af en ny strategi for perioden 2013-2020, og en sådanblev vedtaget af Rådet den 7. december 2012. Strategien for 2013-2020skal ligeledes udmøntes i to fireårige handlingsplaner, hvoraf den førstevedrører perioden 2013-2016.I EU’s narkotikastrategi for perioden 2013-2020 fastsættes de overordnedepolitiske rammer og prioriteter for EU's narkotikapolitik, der er indkredsetaf medlemsstaterne og EU's institutioner for perioden 2013-2020. Detfremgår af strategien, at dens rammer, formål og mål vil danne grundlagetfor to på hinanden følgende fireårige EU-narkotikahandlingsplaner.Såvel strategien for perioden 2013-2020 som handlingsplanen for perioden2013-2016 er blevet forhandlet i Den Horisontale Narkotikagruppe(HDG), som varetager koordineringen af EU's internationale aktiviteter pånarkotikaområdet.104

Rådet (retlige og indre anliggender) forventes på sit møde den 6.-7. juni2013 at blive forelagt et udkast til EU’s narkotikahandlingsplan for perio-den 2013-2016 med henblik på vedtagelse.2. IndholdHandlingsplanen er inddelt i og fokuserer på de samme fem tematiske om-råder som strategien: 1) reduktion af efterspørgslen, 2) reduktion af ud-buddet, 3) koordinering, 4) internationalt samarbejde samt 5) information,forskning, monitorering og evaluering. De to førstnævnte vedrører politik-områder, mens de tre sidstnævnte vedrører tværgående spørgsmål.I handlingsplanen fastsættes 16 målsætninger og herunder 59 forskelligetiltag.Særligt i forhold til efterspørgselsreduktion omfatter handlingsplanen bådealmen og målrettet forebyggelse, tidlig indgriben, behandling, pleje, risiko-og skadesreduktion, social reintegration, initiativer i fængselsmiljøer samtudvikling og gennemførelse af kvalitetsstandarder inden for forebyggelse.Særligt i forhold til udbudsreducerende aktiviteter fokuserer handlingspla-nen på samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder, herundergennem informationsudveksling og fælles operationer og efterforskninger,og på koordinering af retshåndhævelsesinitiativer, herunder med hensyn tilregionale projekter og bekæmpelse af ulovlig narkotika, der indføres i EU.Handlingsplanen forholder sig i øvrigt til håndtering af nye eller aktuellesundheds- og sikkerhedstrusler mod EU's borgere, navnlig-------blandingsbrug, herunder kombination af ulovlig narkotika og alko-hol,den hurtige udbredelse af nye psykoaktive stoffer,sikring af adgang til og tackling af misbrug af ordinerede, kontrol-lerede lægemidler,dynamikken på narkotikamarkederne, herunder brug af internettettil at fremme distribution af ulovlig narkotika,ulovlig anvendelse af prækursorer til fremstilling af narkotika,kvaliteten af efterspørgselsreducerende tjenester ogden store forekomst af blodbårne sygdomme, navnlig HCV, blandtinjektionsbrugere og de potentielle risici for udbrud af hiv-105

epidemier og andre blodbårne infektioner, der er forbundet med in-jektionsbrug.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringTidligere udkast til handlingsplanen har været i høring hos Rigspolitiet,Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen og SKAT. Ingen af dehørte myndigheder har haft nævneværdige bemærkninger til sagen.6. NærhedsprincippetSagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig dansk holdningFra dansk side er man generelt positivt indstillet over for udkastet til EU’snarkotikahandlingsplan for perioden 2013-2016, som man forventer atkunne tilslutte sig.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejde den 21. maj 2013.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.106

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen forrådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 med henblikpå formandskabets orientering om status for forhandlingerne om EU’s til-trædelse af EMRK. Det følger af Lissabon-Traktaten, at EU tiltræderEMRK. Kommissionen fik på den baggrund i juni måned 2010 mandat tilat forhandle på vegne af EU. På et møde i Strasbourg den 3.-5. april 2013lykkedes det Kommissionen og Europarådets medlemsstater at nå til enig-hed om et udkast til en traktat om EU’s tiltrædelse af EMRK. Fremadrettetudestår bl.a. udarbejdelse og vedtagelse af EU-interne regler af betydningfor tiltrædelsen og af den rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at til-træde, samt efterfølgende ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtligeEuroparådets medlemsstater. Fra dansk side er man positiv over for til sintid at ratificere tiltrædelsestraktaten.1.Baggrund

Med Lissabon-Traktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle til-træde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af EMRK erdermed en del af implementeringen af Lissabon-Traktaten. Med tiltrædel-sen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i modsætning til i dagkunne behandle klager over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK ændrerimidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og EUF-Traktaten. Alle Europarådets 47 medlemsstater, herunder de medlemssta-ter, der ikke er medlem af EU, bl.a. Rusland og Tyrkiet, skal ratificere til-trædelsestraktaten, før EU kan tiltræde EMRK.Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørendeEU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal traktatenom EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare Unio-nens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse iEMRK’s kontrolinstanser ogb) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt afikke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt tilmedlemsstaterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfæl-de.Efter protokollens artikel 2 skal en sådan traktat sikre, at tiltrædelsen hver-ken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser. Denskal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold tilEMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truffet afmedlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med dennes ar-tikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som medlemsstaterhar taget i overensstemmelse med dennes artikel 57.Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelseaf EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlemssta-terne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen elleranvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden mådeend fastsat i EUF-Traktaten).Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådetsmedlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlin-gerne indledtes i juli måned 2010.Kommissionenhargennemført de nævnte forhandlinger på baggrund af sitmandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende rettig-heder mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne om tiltrædelses-traktatener der desuden arbejdet påat udarbejde EU-interne regler af be-tydning for tiltrædelsen, som skal være på plads inden undertegnelsen aftiltrædelsestraktaten.Dette arbejde er ikke afsluttet.På et møde i Strasbourg den 3.- 5. april 2013 lykkedes det Kommissionenog Europarådets medlemsstater at nå til enighed om et udkast til en tiltræ-delsestraktat. Fremadrettet er processen nu den, at Kommissionen vil fore-lægge udkastet til tiltrædelsestraktaten for EU-Domstolen med henblik påat få EU-Domstolens vurdering af aftalens forenelighed med EU-retten, ogat de interne EU-regler til gennemførelse af traktaten skal vedtages (medenstemmighed). Endvidere udestår vedtagelse (med enstemmighed) af den108

rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at tiltræde, samt efterfølgenderatifikation af tiltrædelsestraktaten i samtlige Europarådets medlemssta-ter.2. Indhold2.1. GenereltEfter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 8, træffer Rådet afgørelse med en-stemmighed om Unionens tiltrædelse.Såvel traktatudkastet somden tilhørendeforklarenderapporthar væretgenstand for forhandlinger mellem EU og Europarådets medlemsstater.2.2. Nærmere om hovedelementerne itraktatudkastetDet foreliggende udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK indehol-der bl.a. følgende hovedelementer:2.2.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesager modmedlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og vice versaForslaget til tiltrædelsestraktaten lægger op til, at EU i visse tilfælde skalkunne indtræde som medindstævnt i en klagesag anlagt mod en medlems-stat, ligesom en medlemsstat i visse tilfælde skal kunne indtræde i en kla-gesag anlagt mod EU. Den medindstævnte er herefter part i sagen og kanafgive indlæg.EU kan indtræde som medindstævnt i en sag anlagt mod en medlemsstat itilfælde, hvor den handling eller undladelse, som klagesagen vedrører, ikkekunne have været undgået, uden at den indklagede medlemsstat dervedville have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen.En medlemsstat vil have mulighed for at indtræde som medindstævnt i enklagesag anlagt imod EU, hvis sagen vedrører en handling eller undladel-se, som ikke kunne have været undgået, uden at EU derved ville have til-sidesat en forpligtelse i henhold til EU-ret på traktatniveau, som alene kanændres ved aftale mellem EU-medlemsstaterne.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte, atparterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af konventio-109

nen.2.2.2. Forudgående inddragelse af EU-DomstolenInden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have mulig-hed for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings overens-stemmelse med de grundlæggende rettigheder, såfremt en sådan afgørelseikke allerede måtte være truffet.For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol skal EU-Domstolen i disse sager træffe afgø-relse efter en hasteprocedure.2.2.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerneEU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, ogEU kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomité,når komitéen udøver sine funktioner i forhold til EMRK.Dog vil EU aleneskulle høres, når der er tale om vedtagelse af rekommandationer og lig-nende, der berører EMRK-retlige aspekter.Udkastet til tiltrædelsestraktatindeholderendvideresærligeafstemningsregleri Ministerkomitéen i deklagesager, hvor EU og EU-medlemsstaterne er indstævnte.En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i mø-derne i Europarådets Parlamentariske Forsamling, når forsamlingen udøversine funktioner i forhold til valg af dommere.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 9: Schengen Governance – Ændringsforslag tilSchengen-grænsekodeks**Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudviklingaf Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilsluttesig forordningen.KOM(2011) 560 endeligResuméSagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudviklingaf Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilsluttesig. Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 6.-7. juni 2013 at fremlægge et kompromisforslag med henblik på atopnå en generel indstilling i Rådet til ændringsforslaget til Schengen-grænsekodeksens regler om midlertidig genindførelse af den indre græn-sekontrol under ekstraordinære omstændigheder. Forslaget har ingenstatsfinansielle konsekvenser, men vurderes at kunne have enkelte mindrelovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at være i overens-stemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen kan overordnet støtte envidereudvikling og styrkelse af Schengen-samarbejdet.1. BaggrundDet Europæiske Råd opfordrede på sit møde den 23.-24. juni 2011 Kom-missionen til at indføre en mekanisme, som gør det muligt at reagere påekstraordinære situationer, hvor Schengen-samarbejdet er truet. Det blevtilkendegivet, at mekanismen bør omfatte en række foranstaltninger til atbistå en medlemsstat, der er udsat for et stort pres ved de ydre grænser.Der kunne bl.a. være tale om kontrolbesøg, teknisk og finansiel støtte samtbistand, koordinering og anden hjælp fra EU’s grænseagentur (Frontex).Som en sidste udvej skulle der inden for rammerne af denne mekanismevære mulighed for en ekstraordinær genindførelse af grænsekontrollen vedde indre grænser. Det kunne være i en situation, hvor en medlemsstat ikkelængere er i stand til at overholde sine forpligtelser efter Schengen-reglerne.Kommissionen fremsatte den 16. september 2011 forslag til ændring afSchengen-grænsekodeksen for at fastsætte nærmere regler for midlertidiggenindførelse af den indre grænsekontrol. Forslaget er en del af den så-kaldte Schengen Governance-pakke, som også indeholder et forslag til113

forordning om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme tilkontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne.Sagen var senest på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 7.-8. marts 2013, hvor formandskabet orienterede om statusfor forhandlingerne.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventesformandskabet at fremlægge et kompromisforslag med henblik på at opnåen generel indstilling i Rådet.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF) artikel 77, stk. 1, og artikel 77, stk. 2. Forslagetskal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel294, hvorefter der kræves enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredjedel, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltnin-ger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit bindende for Danmark, lige-som de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forord-ningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen idansk ret, jf. protokollens artikel 4.2. IndholdFormålet med forslaget er at fastsætte nærmere regler om kompetence ogprocedurer mv. i forhold til midlertidig genindførelse af den indre grænse-kontrol i tilfælde, hvor der foreligger en alvorlig trussel mod den offentligeorden eller indre sikkerhed på EU-plan eller på nationalt plan.En alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed kanf.eks. foreligge ved terrorhandlinger, et uventet migrationspres eller truslersom følge af organiseret kriminalitet. Herudover vil alvorlige mangler,som konstateres i forbindelse med Schengen-evalueringerne, kunne dannegrundlag for en beslutning om at genindføre den indre grænsekontrol.114

I det oprindelige forslag fra Kommissionen blev der lagt op til en ordning,hvor Kommissionen var tillagt kompetencen til at træffe afgørelse om gen-indførelse af den indre grænsekontrol i henhold til den såkaldte komitolo-gi-procedure.De fleste medlemsstater har i forbindelse med drøftelserne af Kommissio-nens forslag tilkendegivet, at kompetencen til at træffe beslutning om atgenindføre den indre grænsekontrol, hvis der foreligger en trussel mod denoffentlige orden eller indre sikkerhed på nationalt plan, skal forblive et na-tionalt anliggende.På den baggrund lægges der nu op til at opretholde en ordning, hvor be-slutningskompetencen i forhold til midlertidig genindførelse af grænsekon-trol i tilfælde, hvor der foreligger en trussel mod den offentlige orden ellerindre sikkerhed på nationalt plan, forbliver hos medlemsstaterne.Herudover kan Rådet anbefale en eller flere medlemsstater at træffe afgø-relse om at genindføre den indre grænsekontrol med henblik på at beskyttede fælles interesser inden for området uden indre grænsekontrol. Dette kanske i situationer, hvor dette områdes overordnede funktion er truet somfølge af vedvarende alvorlige mangler i forbindelse med kontrollen ved deydre grænser, og disse mangler udgør en alvorlig trussel mod den offentli-ge orden eller indre sikkerhed inden for området uden indre grænser ellerdele heraf. Rådets anbefaling skal bygge på et forslag fra Kommissionen.Endvidere lægges der med forslaget op til, at Kommissionen, i tilfældehvor der som led i en Schengen-evaluering af en medlemsstat er konstate-ret alvorlige mangler i gennemførelsen af kontrollen ved de ydre grænser,kan anbefale den pågældende medlemsstat at træffe specifikke foranstalt-ninger med henblik på at rette op herpå.Endelig er der – som led i forsøget på at opnå et kompromis med Europa-Parlamentet – indsat en såkaldt ”linking clause”. Bestemmelsen, der inde-holder en overordnet beskrivelse af Schengen-evalueringsmekanismensindhold, er indsat på Europa-Parlamentets initiativ for at sikre, at Schen-gen-evalueringsmekanismen alene vil kunne ændres af Rådet, hvis Schen-gen-grænsekodeksen, som er undergivet den almindelige lovgivningspro-cedure, jf. TEUF artikel 294, samtidig revideres.

3. Gældende dansk retDet følger af udlændingelovens § 38, stk. 2, at ind- og udrejsekontrol ikkemå finde sted ved grænsen til et land, der deltager i Schengen-samarbejdet,men at der undtagelsesvis kan ske kontrol ved en sådan grænse i medfør afSchengen-grænsekodeksens artikel 23.Det indebærer, at Danmark midlertidigt og efter konsultation af Kommis-sionen og de øvrige medlemsstater kan genindføre den indre grænsekon-trol, hvis der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden ellerindre sikkerhed.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.Forslaget vil – afhængigt af dets endelige udformning – kunne have enkel-te, mindre lovgivningsmæssige konsekvenser, herunder i form af en æn-dring af henvisningen i udlændingelovens § 38, stk. 2.Det bemærkes, at Danmark påtænker at tilslutte sig forordningen i over-ensstemmelse med artikel 4 i den danske protokol, hvorefter Danmark seksmåneder efter vedtagelse af en foranstaltning træffer afgørelse om, hvor-vidt Danmark vil gennemføre foranstaltningen i dansk ret.5. HøringDer er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-samarbejdet (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrø-rende sagen.6. NærhedsprincippetKommissionen har ikke i forbindelse med fremsættelsen af forslaget vur-deret, om forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Regeringen vurderer, at forslagets bestemmelser om kriterierne for midler-tidigt at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser er i overensstem-melse med nærhedsprincippet, idet det er afgørende for et velfungerendeSchengen-samarbejde, at der er ensartede regler i Schengen-landene ommuligheden for i særlige tilfælde at genindføre indre grænsekontrol.

7. Andre landes kendte holdningerMedlemsstaterne støtter generelt muligheden for at genindføre indre græn-sekontrol i ekstraordinære situationer, men det forudsættes, at en sådangenindførelse kun skal kunne ske som sidste udvej, således at den frie be-vægelighed begrænses mindst muligt.Kompetencen til at træffe beslutning om at genindføre den indre grænse-kontrol, hvis der foreligger en trussel mod den offentlige orden eller indresikkerhed på nationalt plan, bør efter de fleste medlemsstaters opfattelseforblive et nationalt anliggende.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen kan overordnet støtte, at der som opfølgning på opfordringenfra Det Europæiske Råd fastsættes nærmere regler om midlertidig genind-førelse af indre grænsekontrol i ekstraordinære situationer.Kompetencen til at træffe beslutning om at genindføre den indre grænse-kontrol, hvis der foreligger en trussel mod den offentlige orden eller indresikkerhed på nationalt plan, bør efter regeringens opfattelse forblive et na-tionalt anliggende.9. Europa-ParlamentetForslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-pa-Parlamentet.Forslaget behandles i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige ogIndre Anliggender (LIBE).10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-samarbejdet (SPAIS) den21. maj 2013.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 7.-8. marts 2013.

Dagsordenspunkt 10: Schengen Governance – Ændret forslag til Eu-ropa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalue-rings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schen-gen-reglerne**Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudviklingaf Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilsluttesig forordningen.KOM(2011) 559 endeligResuméForslaget er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvik-ling af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at til-slutte sig forordningen. Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 6.-7. juni 2013 at fremlægge et kompromisforslagmed henblik på at opnå politisk enighed i Rådet. Forslaget har til formålat styrke den nuværende ordning for gensidig evaluering af gennemførel-sen af Schengen-reglerne ved bl.a. at fastsætte regler om evalueringerneshyppighed og om opfølgning herpå. Forslaget indebærer endvidere, at de-le af Schengen-evalueringerne overgår fra Rådet til Kommissionen. For-slaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. For-slaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-sekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvri-ge medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man positivover for tiltag, der kan føre til en styrkelse af Schengen-samarbejdet.1.Baggrund

Schengen-samarbejdet har overordnet to hovedformål: For det første atetablere fri personbevægelighed over de indre grænser mellem de delta-gende lande og for det andet at styrke indsatsen mod grænseoverskridendekriminalitet og illegal indvandring.Med henblik på gennemførelsen af det første formål følger det af Schen-gen-reglerne, at de indre grænser under normale omstændigheder alle ste-der skal kunne passeres uden personkontrol. For at forhindre, at bortfaldetaf personkontrollen mellem Schengen-landene misbruges til kriminaliteteller illegal indvandring, rummer Schengen-reglerne samtidig en rækkebestemmelser om såkaldte kompenserende foranstaltninger, bl.a. om poli-tisamarbejde, retligt samarbejde, kontrol med de ydre grænser og oprettel-118

se og brug af det såkaldte Schengen-informationssystem.Schengen-samarbejdet blev oprindeligt oprettet på et mellemstatsligtgrundlag mellem Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Frankrig og Tysk-land. For at sikre, at disse – og de senere deltagende lande i Schengen-samarbejdet – anvendte Schengen-reglerne korrekt, så den nødvendigegensidige tillid kunne opretholdes, nedsatte Schengen-landene i 1998 etudvalg under den såkaldte Schengen-eksekutivkomité. Udvalget skulledels sikre, at alle forudsætninger for anvendelsen af Schengen-reglerne varopfyldt af lande, som ønskede at tiltræde Schengen-samarbejdet, dels sik-re, at Schengen-reglerne blev anvendt korrekt i de eksisterende Schengen-lande.Med Amsterdam-traktaten blev Schengen-reglerne integreret i EU. I denforbindelse trådte Rådet i stedet for Schengen-eksekutivkomitéen, mensdet førnævnte udvalg blev til en arbejdsgruppe om Schengen-evaluering(SCHEVAL-arbejdsgruppen). I dag varetages Schengen-evalueringernesåledes af Rådet med Kommissionen som observatør.Hovedparten af SCHEVAL-arbejdsgruppens opgaver varetages i dag afudvalg bestående af eksperter fra de forskellige Schengen-lande, som af-lægger besøg i det land, der skal evalueres, for at vurdere det pågældendelands anvendelse af Schengen-reglerne. Herefter drøfter arbejdsgruppenekspertudvalgenes konklusioner, hvorunder det evaluerede land har mulig-hed for at redegøre for, hvordan man vil rette op på mangler, der måtte væ-re konstateret ved evalueringen.Kommissionen fremlagde den 16. november 2010 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalueringsmeka-nisme til kontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne.Det Europæiske Råd opfordrede på mødet den 23.-24. juni 2011 Kommis-sionen til at indføre en mekanisme, som gør det muligt at reagere på eks-traordinære situationer, hvor Schengen-samarbejdet er truet, herunder vedat tillade en midlertidig genindførsel af kontrollen ved de indre grænser.Det Europæiske Råd pegede også på, at håndhævelsen af de fælles reglernavnlig gennem Schengen-evalueringssystemet bør forbedres og uddybesyderligere for effektivt at kunne imødegå fremtidens udfordringer.For at imødekomme denne opfordring fremsatte Kommissionen den 16.september 2011 et ændret forslag til Schengen-evalueringsmekanismen.119

Forslaget er en del af den såkaldte Schengen governance-pakke, der ogsåindeholder et forslag om ændring af Schengen-grænsekodeksen.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktaten omden Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, ogifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtageti henhold til dette afsnit bindende for Danmark, ligesom de ikke finder an-vendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forord-ningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen idansk ret, jf. protokollens artikel 4.Sagen var senest på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 7.-8. marts 2013, hvor formandskabet orienterede om statusfor forhandlingerne.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventesformandskabet at fremlægge et kompromisforslag med henblik på at opnåpolitisk enighed i Rådet.2.Indhold

2.1. GenereltDet ændrede forslag til forordning om Schengen-evalueringsmekanismenblev oprindelig fremsat under henvisning til bl.a. TEUF artikel 77, stk. 2,litra e. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 blevder imidlertid opnået politisk enighed om et hjemmelsskifte, således at for-slaget nu har hjemmel i TEUF artikel 70.Forslaget har til formål at ændre den nuværende ordning for gensidig eva-luering af gennemførelsen af Schengen-reglerne. Med forslaget indføresnærmere regler om evalueringernes hyppighed, om fastlæggelse af priori-teter for evalueringsarbejdet, om opfølgning på evalueringernes konklusi-oner og om sammensætningen af de hold af eksperter, som deltager i eva-lueringerne. Forslaget indebærer herudover, at ansvaret for Schengen-evalueringerne delvist overgår fra Rådet til Kommissionen, og at der ska-bes mulighed for uanmeldte evalueringsbesøg.120

I forhold til Kommissionens forslag fra 2010 indebærer det nye forslag enyderligere styrkelse af Schengen-evalueringssystemet.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetKommissionens forslag indebærer, at der indføres en ny mekanisme forevaluering af anvendelsen af Schengen-reglerne.I Kommissionens forslag var der lagt op til at placere ansvaret for evalue-ring af eksisterende Schengen-lande hos Kommissionen, som skulle træffeafgørelse i henhold til den såkaldte komitologiprocedure. Efter denne pro-cedure forelægger Kommissionen forslag til beslutninger for et udvalg be-stående af repræsentanter for medlemsstaterne og en repræsentant forKommissionen, der herefter afgiver udtalelse med kvalificeret flertal.I den seneste udgave af forslaget lægges der dog op til, at kompetencenfordeles mellem Rådet og Kommissionen, således at evalueringsrapporter-ne fremover skal vedtages af Kommissionen i henhold til komitologipro-ceduren, mens de anbefalinger, som udarbejdes på baggrund af evaluerin-gerne, skal vedtages af Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen.Evalueringerne vil efter forslaget skulle finde sted inden for rammerne afflerårige og årlige evalueringsprogrammer udarbejdet af Kommissionen.De årlige programmer inddeles i to dele. Den første del skal efter forslagetindeholde en liste over de lande og områder, der skal evalueres. Den andendel skal efter forslaget indeholde en liste over de uanmeldte kontrolbesøg,der skal gennemføres det næste år. Denne del af programmet er fortroligog sendes ikke til medlemsstaterne. Ifølge den seneste udgave af forslagetvil de berørte medlemsstater dog blive underrettet mindst 24 timer indendet uanmeldte besøg.Ud over evalueringer af medlemsstaterne enkeltvis vil der også kunne sketværgående evalueringer af flere medlemsstater ad gangen, eventuelt kunfor så vidt angår anvendelsen af bestemte dele af Schengen-reglerne (så-kaldte tematiske evalueringer).Ved fastlæggelsen af de årlige programmer vil der skulle tages hensyn tilrisikoanalyser fra det europæiske grænseagentur, Frontex. Der vil også ef-ter omstændighederne kunne tages hensyn til oplysninger fra andre rele-vante kilder, f.eks. Europol.121

I forhold til den gældende evalueringsordning foreslås der indført merepræcise regler for sammensætningen af de eksperthold, der skal gennemfø-re evalueringsbesøgene. Ekspertholdene foreslås således sammensat afKommissionen ud fra en bruttoliste over eksperter udpeget af medlemssta-terne. Repræsentanter fra Frontex, Europol og andre EU-organer kan her-udover inviteres til at deltage som observatører ved evalueringsbesøgene.Endvidere indebærer forslaget, at evalueringerne skal kunne omfatte kon-trol af, at grænsekontrollen ved de indre Schengen-grænser er ophævet. Ef-ter den gældende ordning har Schengen-evalueringerne kun rettet sig modbeskyttelsen af de ydre grænser og mod anvendelsen af øvrige kompense-rende foranstaltninger. Ifølge det seneste kompromisforslag vil uanmeldtebesøg ved de indre grænser skulle ske uden forudgående underretning afmedlemsstaterne.Forslaget indebærer endvidere en mere detaljeret regulering og styrkelse afopfølgningen på gennemførte evalueringer.Ifølge forslaget skal ekspertholdet på grundlag af evalueringen fremlæggeet udkast til anbefalinger af foranstaltninger, der skal afhjælpe de konstate-rede svagheder og mangler. Anbefalingerne vedtages af Rådet på baggrundaf et forslag fra Kommissionen.Inden tre måneder efter vedtagelsen af anbefalingerne skal den evalueredemedlemsstat fremlægge en handlingsplan for, hvordan der kan rettes op påkonstaterede mangler. Medlemsstaten skal herefter, indtil handlingsplanener fuldt gennemført, løbende aflægge rapport til Kommissionen om gen-nemførelsen. Der kan endvidere foretages anmeldte eller uanmeldte sup-plerende besøg for at kontrollere, at handlingsplanen gennemføres korrekt.Ifølge forslaget skal Kommissionen hvert år fremlægge en rapport til Eu-ropa-Parlamentet og Rådet om gennemførte evalueringer i årets løb. Rap-porten skal offentliggøres.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-duremæssig karakter, herunder bl.a. om beskyttelse af følsomme oplysnin-ger i forbindelse med evalueringsarbejdet og om den nærmere praktiskegennemførelse af evalueringsbesøg.Kommissionens forslag indeholdt endvidere bestemmelser om midlertidig122

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 blev deropnået politisk enighed om at skifte hjemmel fra TEUF artikel 77, stk. 2,litra e, til TEUF artikel 70, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet ikkelængere er medlovgiver i forhold til forslaget.Det blev dog samtidig besluttet at høre Europa-Parlamentet i medfør afRådets forretningsorden artikel 19, stk. 7, litra h.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-samarbejdet (SPAIS) den21. maj 2013.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud forrådsmødet (retlige og indre anliggender) den7.-8. marts 2013.

Dagsordenspunkt 11: Det fælles europæiske asylsystem*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2008) 820 endelig, KOM(2011) 319 endelig, KOM(2011) 320endelig og KOM(2012) 254 endeligResuméForslagene, der har til formål at gennemføre anden fase af det fælles eu-ropæiske asylsystem (CEAS), er omfattet af retsforbeholdet. Danmark harimidlertid en parallelaftale i forhold til Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet disse rets-akter med ændringer på mellemstatsligt grundlag. Formandskabet forven-tes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 at ori-entere om status for forhandlingerne om forslagene. Forslagene vurderesat være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslagene til Dub-lin-forordningen og Eurodac-forordningen kan få lovgivningsmæssige ogstatsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-givelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslagene. Regerin-gen er overordnet positivt indstillet over for CEAS-retsakterne.1. BaggrundDet fremgår af Haag-programmet fra november 2004, at formålet med an-den fase af det fælles europæiske asylsystem (CEAS) er at indføre en fæl-les asylprocedure og en ensartet status for personer, der meddeles asyl ellersubsidiær beskyttelse, dvs. anden beskyttelse end den, der følger af Flygt-ningekonventionen.Kommissionen blev i den forbindelse opfordret til atfremsætte forslag til retsakter vedrørende anden fase til vedtagelse indenudgangen af 2010.Med Det Europæiske Råds vedtagelse af den europæiske pagt om indvan-dring og asyl i oktober 2008 blev fristen for gennemførelsen af anden fasei CEAS udskudt til udgangen af 2012, hvilket blev bekræftet i Stockholm-programmet fra 2010.Gennemførelsen af anden fase af CEAS kræver ændringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningede-finitionsdirektivet og asylproceduredirektivet.Kommissionen fremsatte den 3. december 2008 ændringsforslag til mod-125

tagelsesdirektivet, Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Kom-missionen fremsatte endvidere den 21. oktober 2009 ændringsforslag tilflygtningedefintionsdirektivet og asylproceduredirektivet. Der er efterføl-gende fremsat reviderede ændringsforslag til modtagelsesdirektivet, Euro-dac-forordningen og asylproceduredirektivet.Hertil kommer, at Kommissionen i 2009 fremsatte forslag til en forordningom oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EASO) og til et fælles EU-genbosætningsprogram. Forslagene betragtes som delelementer af CEAS.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den6.-7. juni 2013forventesformandskabet at orientere om status for forhandlingerne om CEAS-retsakterne.Det danske retsforbeholdForslagene til Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelses-direktivet og asylproceduredirektivet er fremsat under henvisning til Trak-taten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel82, stk. 1, litra d, og artikel 87, stk. 2, litra a, og skal vedtages efter denalmindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Dan-mark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til Dublin-forordningenog Eurodac-forordningen, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttetdisse retsakter med ændringer på mellemstatsligt grundlag, såfremt Dan-mark inden 30 dage efter vedtagelsen meddeler Kommissionen, at man vilgennemføre indholdet af ændringerne i sin lovgivning.2. Indhold2.1. Dublin-forordningenDublin-forordningen fastsætter kriterier og procedurer til afgørelse af,hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning ominternational beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller126

en statsløs i en af medlemsstaterne. Formålet med ændringsforslaget ernavnlig at øge Dublin-systemets effektivitet og forbedre beskyttelsesni-veauet for ansøgere om international beskyttelse.Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om ændrin-gen af Dublin-forordningen. Forslaget er dog endnu ikke formelt vedtaget.Den endelige tekstindeholder bl.a. regler om effektiv klageadgang, herun-der adgang til juridisk bistand, samt ret til at blive på medlemsstatens om-råde under klagesagsbehandlingen, indtil der træffes afgørelse om detmodsatte. Endvidere skal der tages større hensyn til uledsagede mindreåri-ges tilknytning til nære slægtninge i en medlemsstat, gives mere informa-tion til asylansøgere, samt indføres klarere tidsfrister og afholdes personli-ge samtaler, inden det afgøres hvilken medlemsstat, der er ansvarlig forasylsagsbehandlingen.Herudover oprettes endvidere en tidlig varslings- og beredskabsmekanis-me, som hurtigt kan tages i brug med henblik på at yde støtte til lande, deroplever et stort pres på deres asylsystemer. Støtten vil afhængig af de kon-krete behov f.eks. kunne bestå af konsultationer med Kommissionen og deteuropæiske asylstøttekontor (EASO), støtte til at udarbejde forebyggendehandlingsplaner eller bistand fra EASO’s asylstøtteteams eller EU’s græn-seagentur Frontex.2.2. Eurodac-forordningenEurodac-forordningen, der fastsætter reglerne for det såkaldte Eurodac-system til sammenligning af fingeraftryk, skal sikre en effektiv anvendelseaf Dublin-forordningen. Ændringsforlaget til Eurodac-forordningen har tilformål at øge Dublin-systemets effektivitet.Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om ændrin-gen af Eurodac-forordningen. Forslaget er dog endnu ikke formelt vedta-get.Den endelige tekstindebærer, at retshåndhævende myndigheder i med-lemsstaterne og Europol i særlige tilfælde kan gives adgang til oplysnin-gerne i Eurodac under overholdelse af strenge databeskyttelsesregler. Des-uden indføres en18 måneders opbevaringsperiodefor fingeraftryksoplys-ninger på ulovligt indrejste tredjelandsstatsborgere eller statsløse.

Der lægges endvidere op til mere information om asylansøgere og deresstatus i medlemsstaterne ved søgning i databasen og sikring af, at oplys-ninger i databasen ikke videregives til tredjelande, internationale organisa-tioner eller private parter i eller uden for EU.2.3. ModtagelsesdirektivetModtagelsesdirektivet fastlægger standarder for modtagelse af asylansøge-re i medlemsstaterne. Ændringsforslaget har særligt til formål at skabe fæl-les standarder for et forenklet og mere sammenhængende indkvarterings-system for asylansøgere i medlemsstaterne, at forhindre misbrug af de for-skellige modtagelsessystemer i medlemsstaterne og at skabe ensartede højestandarder for behandlingen af asylansøgere i overensstemmelse medgrundlæggende rettigheder.Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om ændrin-gen af modtagelsesdirektivet.Forslaget er dog endnu ikke formelt vedta-get.Den endelige tekst omfatter bl.a. en udtømmende liste over grunde til fri-hedsberøvelse, en klageadgang i forhold til inddragelse af ydelser i hen-hold til direktivet og en adgang til arbejdsmarkedet senest 9 måneder efterdatoen for indgivelse af ansøgning om asyl, hvis der ikke er truffet afgø-relse i asylsagen i første instans. Derudover er der indført regler om, at derskal tages særlige hensyn til sårbare personer, og en løbende forpligtelsefor medlemsstaterne til at vurdere disses særlige modtagelsesbehov samten forpligtelse til at udpege en kvalificeret repræsentant til de uledsagedeasylansøgere.2.4. AsylproceduredirektivetAsylproceduredirektivet fastlægger standarder for procedurer i medlems-staterne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse. Formåletmed ændringsforslaget er navnlig at skabe fælles asylprocedurer, som ereffektive og retfærdige, at bidrage til at håndtere potentielt grundløse an-søgninger, og at sikre ensartet behandling i medlemsstaterne.Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om ændrin-gen af asylproceduredirektivet. Forslaget er dog endnu ikke formelt vedta-get.

Den endelige tekstomfatter bl.a. bestemmelser om særlig hensynstagen tilasylansøgere, der vurderes at have særlige proceduremæssige behov, lige-somder fastsættesen frist for medlemsstaternes behandling af ansøgningerom international beskyttelse på seks måneder,der som udgangspunkt alenekan forlænges med op til ni måneder. Under alle omstændigheder skal be-handlingen dog være afsluttet efter 21 måneder.Derudoverindføresen frist påtre arbejdsdagefor registrering af asylansø-gere, højere grad af informationsforpligtelse over for asylansøgere,adgangtil effektive retsmidler og ret til en personlig samtale samt juridisk bistandog repræsentation i klageprocedurer for asylansøgere.Endelig udstyres medlemsstaterne med flere værktøjer til at håndtere po-tentielt grundløse ansøgninger, herunder muligheden for i visse situationerat fremskynde behandlingen af ansøgninger eller lade behandlingen af an-søgninger foretages ved grænsen eller i transitområder.2.5. FlygtningedefinitionsdirektivetFlygtningedefintionsdirektivet fastsætter minimumsstandarder for aner-kendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller per-soner, der af anden grund har behov for international beskyttelse, og ind-holdet af en sådan beskyttelse.Med det ændrede flygtningedefinitionsdirektiv, som trådte i kraft den 9.januar 2012, blev der bl.a. i vid udstrækning indført samme rettigheder forpersoner, der opfylder betingelserne for at være flygtning, og personer, derhar ret til subsidiær beskyttelse af andre grunde end dem, som fremgår afFlygtningekonventionen.2.6. Det fælles EU-genbosætningsprogramKommissionens forslag til et fælles EU-genbosætningsprogram består af tomeddelelser, hvoraf den ene indeholder en politisk ramme, mens den an-den indeholder et ændringsforslag til den europæiske flygtningefond, derfastsætter kriterierne for medlemsstaternes modtagelse af økonomisk støttetil genbosætning for 2013.Ændringsforslaget til flygtningefonden trådte i kraft den 30. marts 2012.

2.7. Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. novem-ber 2009 forslaget om oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor tilfremme af praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet.EASO blev formelt etableret den 19. juni 2011.3. Gældende dansk retDen gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning blev på bag-grund af en parallelaftale mellem Fællesskabet og Danmark, gennemført idansk ret med lov nr. 323 af 18. maj 2005 om Danmarks tilknytning tilDublin- og Eurodac-forordningen. Danmark indtrådte i samarbejdet medde øvrige EU-medlemsstater samt Norge og Island den 1. april 2006.For så vidt angår Dublin-forordningen fremgår det af udlændingelovens §29 a, at en udlænding kan afvises, overføres eller tilbageføres til et andetEU-land efter reglerne i Dublin-forordningen eller efter overenskomst el-ler et hertil svarende arrangement, som Danmark har indgået med et ellerflere lande i tilslutning til Dublin-forordningen.Det følger endvidere af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, at når en udlæn-ding påberåber sig at være asylansøger, træffer Udlændingestyrelsen sna-rest muligt afgørelse om, hvorvidt den pågældende kan afvises, overføreseller tilbageføres efter reglerne i Dublin-forordningen.I henhold til udlændingelovens § 48 b træffer Udlændingestyrelsen snarestmuligt afgørelse, når et andet EU-land anmoder Danmark om at overtage,tilbagetage eller modtage en udlænding efter reglerne i kapitel 5 a.Endelig fremgår det af udlændingelovens § 48 d, at Udlændingestyrelsensafgørelser efter §§ 48 a-c kan påklages til justitsministeren. En sådan kla-ge har ikke opsættende virkning.Eurodac-forordningen er gennemført i udlændingelovens kapitel 8 a omvideregivelse af oplysninger i medfør af reglerne i Dublin-forordningen,Schengenkonventionen, VIS-forordningen og Eurodac-forordningen mv.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslagene er, som nævnt ovenfor under pkt. 1, fremsat med hjemmel iTEUF, tredje del, afsnit V, og er dermed omfattet af det danske retsforbe-hold. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslagene, som ikkevil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Forslagene harderfor som udgangspunkt hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-le konsekvenser for Danmark.Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til den eksisterendeDublin-forordning og Eurodac-forordning, der giver Danmark ret til fort-sat at være tilsluttet retsakten med ændringer på mellemstatsligt grundlag,såfremt Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen meddeler Kommissio-nen, at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i sin lovgivning.Forslagene til Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen kan dermedfå lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for Danmark, hvisDanmark beslutter sig for at gennemføre forslagene.For så vidt angår Dublin-forordningen vil der bl.a. skulle ske en ændringaf udlændingelovens § 29 a, stk. 2 og § 58 c, hvori der henvises til Dublin-forordningen. Derudover vil der skulle ske en ændring af udlændingelo-vens § 48 d, idet en asylansøger efter forslaget til Dublin-forordningenskal kunne anmode en retsinstans eller et nævn om, at en klage over enDublin-afgørelse skal tillægges opsættende virkning, hvilket vil skulle ind-arbejdes i udlændingeloven.Forslaget vurderes at ville medføre merudgifter på ca. 14,1 mio. kr. årligt.Justitsministeriet tilføres en merbevilling til afholdelse heraf.For så vidt angår Eurodac-forordningen vil en gennemførelse kræve æn-dringer i udlændingelovens kapitel 8 a, herunder vedrørende videregivelseaf oplysninger i medfør af reglerne i den gældende Eurodac-forordning.Kommissionen har i forslaget anført, at de foreslåede ikke-administrativeomkostninger forventes at udgøre 2,771 mio. euro, der vil blive afholdtover EU’s eksisterende budget.En beslutning om dansk tilslutning på mellemstatsligt grundlag vil inde-bære statslige merudgifter i form af dansk medfinansiering af forbedrin-gerne af Eurodacs centrale system. Uden en fortsat dansk tilslutning til131

Eurodac ville Danmark således modtage refusion af det danske EU-bidragsvarende til en forholdsmæssig andel af udgifterne. Det danske bidrag ud-regnes på grundlag af den generelle finansieringsnøgle for EU’s budget,der i indeværende rammeperiode (2007-2013) er ca. 2 pct. af udgifterne.Danmarks relative bidrag til finansieringen vil således udgøre ca. 55.000euro eller 0,4 mio. kr.Forslaget vil herudover medføre visse merudgifter for Rigspolitiet og Da-tatilsynet, som afholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer.5. HøringDer er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-samarbejde (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrøren-de sagen.6. NærhedsprincippetKommissionen har i forslaget til Dublin-forordningen henvist til, atspørgsmålet om, hvilket land der har ansvaret for behandlingen af enasylansøgning, og sikringen af asylansøgeres behov i den forbindelse,bedst løses i samarbejde mellem medlemsstaterne. Samtidig søges der medforslaget en imødekommelse af de særlige situationer, hvor medlemsstateroplever et stort pres på deres asylsystemer.For så vidt angår Eurodac-forordningen har Kommissionen anført, at for-valtningen af Eurodac, der er oprettet for at bistå med gennemførelsen afDublin-forordningen, bedst løses i samarbejde mellem medlemsstaterne.Forslaget til modtagelsesdirektivet og forslaget til asylproceduredirektivetbegrundes af Kommissionen bl.a. med, at yderligere harmonisering af na-tionale regler om modtagelsesforhold og asylprocedurer er påkrævet forat begrænse de sekundære asylstrømme mellem medlemsstaterne.På den ovennævnte baggrund er det regeringens vurdering, at nærheds-princippet er overholdt.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.132

8. Europa-ParlamentetForslagene behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUFartikel 294), der indebærer, at de skal vedtages af Europa-Parlamentet.Europa-Parlamentet forventes at vedtage de fire forslag på plenarmødetden 10.-13. juni 2013.9. Foreløbig dansk holdningRegeringen er overordnet positivt indstillet over for CEAS-retsakterne.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har senest været drøftet i specialudvalget for asyl- og indvandrings-samarbejde (SPAIS) den21. maj 2013.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for råds-mødet (retlige og indre anliggender) den6.-7. december2012.

Dagsordenspunkt 12: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om EU-agenturet for samarbejde og uddannelseinden for retshåndhævelse (Europol) samt om ophævelse af afgørelse2009/371/RIA og 2005/681/RIA*Nyt notat.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2013) 173 endeligResuméSagen er omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen har fremlagt forslagtil en forordning for Europol, hvorom der forventes en orienterende debatpå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013. Forslagetviderefører dele af de nugældende regler for Europol. Samtidig lægges derop til en række nyskabelser, blandt andet foreslås Det Europæiske Politi-akademi, Cepol, nedlagt og opgaverne lagt ind under Europol. Forslagethar både lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Forslagetvurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikkeat foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-ninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet positivt indstilletover for forslaget.1. BaggrundKommissionen har ved KOM(2013) 173 endelig af 27. marts 2013 frem-lagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-agenturet for samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse (Euro-pol) samt om ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA og 2005/681/RIA, derudgør det hidtidige retsgrundlag for henholdsvis Europol og Cepol. For-slaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 29. april 2013.Den Europæiske Politienhed (Europol) begyndte som et mellemstatsligtsamarbejde i midten af 1990’erne. I 2009 blev Europol et EU-agentur. Eu-ropols rolle er at støtte de nationale retshåndhævende myndigheders ind-sats og deres gensidige samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse afgrov kriminalitet og terrorisme. Europol virker til fremme af udvekslingenaf oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndighederog tilvejebringer kriminalistisk analyse til hjælp for de nationale politistyr-ker, når de skal foretage efterforskning på tværs af grænserne.

Det Europæiske Politiakademi (Cepol) blev oprettet som EU-agentur i2005. Agenturet har til formål at fremme samarbejdet mellem de nationalepolitikorps ved at arrangere kurser for ledende politifolk om politiarbejdemed en europæisk dimension.Kommissionen har som en del af baggrunden for det foreliggende forord-ningsforslag peget på, at det i Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-tionsmåde (TEUF) artikel 88 bestemmes, at Europol skal reguleres vedforordning. Det bestemmes også, at der heri skal fastlægges de nærmerebestemmelser for Europa-Parlamentets kontrol af Europols aktivitetersammen med de nationale parlamenter.Kommissionen har endvidere peget på, at Det Europæiske Råd i Stock-holmprogrammet har opfordret Europol til at udvikle sig og ”blive et knu-depunkt for informationsudveksling mellem medlemsstaternes retshånd-hævende myndigheder, en tjenesteudbyder og en platform for de retshånd-hævende tjenester”. I Stockholmprogrammet tilskyndes endvidere til, atder indføres uddannelsesordninger og udvekslingsprogrammer for allemed en relevant beskæftigelse inden for retshåndhævelse på nationalt planog på EU-plan, hvor Cepol skal spille en central rolle med hensyn til atsikre den europæiske dimension.Kommissionen har endvidere henvist til meddelelsen ”Strategien for EU'sindre sikkerhed i praksis - Fem skridt hen imod et mere sikkert EU”(KOM(2010) 673 endelig), hvori Kommissionen har redegjort for centraleudfordringer, principper og retningslinjer i håndteringen af sikkerhedspro-blemer i EU samt foreslået en række foranstaltninger mod de risici, somgrov kriminalitet og terrorisme udgør for sikkerheden i EU.Kommissionen har som baggrund for forslaget desuden anført, at man i lø-bet af det sidste årti i EU har set en stigning i den grove og organiseredekriminalitet, som er blevet et stadigt mere dynamisk og kompliceret fæ-nomen. Globalisering i samfundet og erhvervslivet har skabt grobund fornye kriminalitetsformer og et mere varieret mønster i kriminaliteten, hvorkriminelle i høj grad bruger internettet som platform for kriminel aktivitet.Den grove kriminalitet påfører ofrene stadig mere alvorlig skade og med-fører omfattende økonomiske tab. Samtidig genererer den et enormt udbyt-te, som øger de kriminelle netværks magt og berøver de offentlige myn-digheder indtægter.På den baggrund finder Kommissionen, at der er behov for EU-agenturer,135

der effektivt kan støtte samarbejde og vidensdeling mellem de retshånd-hævende myndigheder og bistå i uddannelsen af dem.Kommissionens forslag til forordning indeholder derfor en retlig rammefor et nyt Europol, der efterfølger og erstatter det nuværende Europol ogdet nuværende Cepol.Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om decentrali-serede agenturer fra 2012, som indeholder en række principper for, hvor-dan forvaltningen af EU-agenturer skal tilrettelægges samt en anbefalingom, at sammenlægning af agenturer bør overvejes bl.a. i tilfælde, hvor detkan skabe synergieffekter eller øge effektiviteten. En sammenlægning afEuropol og Cepol vil efter Kommissionens opfattelse medføre begge dele.I forbindelse med fremlæggelsen af det foreliggende forordningsforslagafgav Kommissionen en meddelelse om etablering af en europæisk ord-ning for uddannelse i retshåndhævelse (KOM(2013) 172 endelig) – kaldet”LETS”.Det fremgår af meddelelsen, at uddannelsesordningen sigter mod at gøreEU’s svar på fælles sikkerhedsmæssige udfordringer mere effektivt, hævestandarderne for politiarbejde i EU og fremme udviklingen af en fællesretshåndhævelseskultur som et middel til at øge samarbejdet og den gensi-dige tillid. Uddannelsesordningen skal endvidere identificere og afhjælpemangler i den eksisterende uddannelse for retshåndhævende personale in-den for grænseoverskridende anliggender ved at støtte og, når det er rele-vant, samordne undervisningen i europæiske og nationale ekspertisecentre.Kommissionen har lagt op til, at det nye Europol skal have ansvaret for atgennemføre uddannelsesordningen.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventesder en orienterende debat om forordningsforslaget, herunder om den fore-slåede sammenlægning af de to agenturer.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 87, stk. 2,litra b), og artikel 88, og skal vedtages efter den almindelige lovgivnings-procedure (TEUF artikel 294).136

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke iRådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-forbeholdet”).Det må forventes, at det danske retsforbehold og forordningsforslaget,herunder i lyset af de ændringer, der lægges op til i forhold til den nuvæ-rende ordning, vil føre til, at Danmark ikke længere vil deltage i hverkenEuropol-samarbejdet eller i Cepol.2. Indhold2.1. GenereltKommissionen har med forslaget til en forordning for Europol lagt op tilen gennemgribende omskrivning af retsgrundlaget for Europol. Indholds-mæssigt videreføres store dele af reglerne i den nugældende rådsafgørelseom Europol, dog i mange tilfælde omskrevet og lettere justeret. Samtidiglægges der op til en række ændringer, navnlig på fem hovedområder.For det første styrkes den parlamentariske kontrol med Europol ved indfø-relse af en række beføjelser både for Europa-Parlamentet og for de natio-nale parlamenter.For det andet styrkes Europol som knudepunkt for informationsudvekslingmellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. Det sker navn-lig ved, at medlemsstaternes forpligtelse til at levere oplysninger til Euro-pol skærpes. Samtidig foreslås Europols software-arkitektur ændret, så detbliver lettere for Europol at forbinde og analysere data. En større åbenhed isystemerne modsvares af mere detaljerede regler for behandlingen af op-lysninger og øget databeskyttelse.For det tredje foreslås oprettet en ny afdeling i Europol, Europolakademiet,som skal forestå uddannelse af retshåndhævende personale. Det Europæi-ske Politiakademi, Cepol, foreslås samtidig nedlagt. Endvidere skal detnye Europol udvikle specialiserede centre for bekæmpelse af visse formerfor kriminalitet, herunder IT-kriminalitet.

For det fjerde ændres og styrkes databeskyttelsesordningen for Europol.Blandt andet foreslås det, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-skyttelse bliver ekstern tilsynsmyndighed for Europol.For det femte foreslås en række ændringer i Europols ledelsesstruktur.I det følgende er hovedvægten lagt på forslagets centrale og nyskabendedele.2.2. Europols målsætninger (forslagets kapitel I)Det fremgår af forslaget, at der med forordningen oprettes et EU-agenturfor samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse (Europol) til atforbedre det gensidige samarbejde mellem de retshåndhævende myndig-heder i EU, til at styrke og støtte deres indsats samt til at udforme en sam-menhængende EU-uddannelsespolitik. Det nye Europol erstatter og efter-følger det nuværende Europol og det nuværende Cepol.Det nye Europols målsætning er ifølge forslaget tredelt.For det første skal Europol støtte og styrke medlemsstaternes kompetentemyndigheders indsats for og deres indbyrdes samarbejde om at forebyggeog bekæmpe grov kriminalitet, der berører flere medlemsstater, terrorismeog former for kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattetaf en EU-politik. De kriminalitetsområder, som Europols kompetence om-fatter, er oplistet i forslagets bilag 1. Det drejer sig eksempelvis om organi-seret kriminalitet, narkotikahandel, hvidvask af penge, organiseret illegalindvandring, menneskehandel, manddrab, grov legemsbeskadigelse, IT-kriminalitet, korruption, handel med våben og eksplosivstoffer, handelmed dopingmidler samt miljøkriminalitet m.fl. Seksuelt misbrug og seksu-el udnyttelse af kvinder og børn er føjet til listen som eneste reelt nye kri-minalitetsområde i forhold til det nuværende Europols kompetence.For det andet skal Europol støtte og styrke medlemsstaternes bekæmpelseaf strafbare handlinger, der relaterer sig til de nævnte kriminalitetsformer,eksempelvis strafbare handlinger, der begås for at skaffe midler til at begåhandlinger, der henhører under Europols kompetenceområde.For det tredje skal Europol støtte, udvikle, gennemføre og koordinere ud-dannelsesaktiviteter for retshåndhævende personale. Denne opgave vareta-ges i dag af Cepol.138

De to første dele af målsætningen svarer i alt væsentligt til Europols nuvæ-rende formål og kompetenceområde, mens uddannelsesdelen er ny.2.3. Opgaver vedrørende samarbejde om retshåndhævelse (forslagetskapitel II)2.3.1. Europols opgaverEuropols opgaver som beskrevet i forslaget er til dels en videreførelse afdet nuværende Europols opgaveportefølje. Beskrivelsen af opgaverne erdog i flere tilfælde omskrevet og justeret.Navnlig videreføres den eksisterende opgaveportefølje i relation til ind-samling, behandling, analyse og udveksling af oplysninger. Det gælder og-så støtte til medlemsstaternes efterforskninger samt udarbejdelse af trus-selsvurderinger og strategiske og operationelle analyser.Efter forordningsforslaget vil Europol også fortsat kunne foreslå oprettelseaf fælles efterforskningshold og deltage i sådanne, ligesom Europol fortsatvil kunne anmode en medlemsstat om at indlede efterforskning af en for-brydelse omfattet af Europols målsætninger. Blot er der foretaget mindrejusteringer i opgavebeskrivelsen.Forslaget lægger desuden op til en række nye opgaver for Europol.Europol skal således bl.a. gennemføre uddannelse for retshåndhævendepersonale. Endvidere skal Europol bidrage med efterretninger om krimina-litet og relevant analytisk bistand til EU-organer, der er oprettet medhjemmel i traktatens afsnit V (som bl.a. vedrører grænsekontrol, asyl ogindvandring samt retligt samarbejde i straffesager) samt til Det EuropæiskeKontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).Endvidere skal Europol ifølge forslaget etablere specialiserede EU-ekspertisecentre vedrørende kriminalitetsområder inden for Europols kom-petence, navnlig Det Europæisk Center til Bekæmpelse af IT-kriminalitet.Endelig lægges der med forslaget op til, at Europol skal have opgaver medat koordinere og organisere efterforskning og operationelle foranstaltnin-ger, der udføres i fællesskab mellem medlemsstaterne eller inden for ram-merne af fælles efterforskningshold. Ligesom det er tilfældet i dag, vil det139

nye Europol ikke kunne anvende tvangsindgreb.2.3.2. Medlemsstaternes samarbejde med EuropolIfølge forslaget skal der, ligesom i dag, i hver medlemsstat være en natio-nal enhed, der skal være forbindelsesled mellem Europol og medlemssta-ternes kompetente myndigheder. I Danmark varetages opgaven af Rigspo-litiet. Som noget nyt skal den nationale enhed også agere bindeled i for-hold til uddannelsesinstitutioner for retshåndhævende personale.Som noget nyt foreslås det desuden, at Europol skal kunne samarbejde di-rekte med medlemsstaternes kompetente myndigheder om efterforskningaf konkrete sager, uden at der foreligger en forudgående aftale herom mel-lem medlemsstaten og Europol. Europol skal da straks give den nationaleenhed meddelelse herom og fremsende en kopi af eventuelle oplysninger,der er blevet udvekslet under den direkte kontakt mellem Europol og derespektive kompetente myndigheder.Den nuværende ordning med nationale forbindelsesofficerer i Europol vi-dereføres.Herudover lægges der med forslaget op til et antal nye forpligtelser formedlemsstaterne.Medlemsstaterne forpligtes således til at levere de oplysninger til Europol,som er nødvendige for, at Europol kan opfylde sine målsætninger. Detteomfatter også straks at meddele Europol oplysninger vedrørende kriminali-tetsområder, der anses for en prioritet for EU. Det omfatter desuden at til-sende en kopi af bilaterale eller multilaterale udvekslinger med en andenmedlemsstat eller andre medlemsstater, når udvekslingen vedrører krimi-nalitet omfattet af Europols målsætninger. Hvert år skal Europol rapportereom mængden og kvaliteten af de oplysninger, som medlemsstaterne såle-des har leveret, til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og de natio-nale parlamenter.Endvidere skal medlemsstaterne ifølge forslaget sikre, at alle relevantekompetente myndigheder i medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerfor retshåndhævende personale i medlemsstaterne effektivt kommunikererog samarbejder med Europol.Endelig skal medlemsstaterne øge bevidstheden om Europols aktiviteter.140

2.4. Opgaver vedrørende uddannelse af retshåndhævende personale(forslagets kapitel III)Med forordningsforslaget lægges der op til oprettelse af en ny afdeling afEuropol, Europolakademiet, som skal støtte, udvikle, levere og koordinereuddannelse af retshåndhævende personale. Det skal navnlig omfatte områ-derne bekæmpelse af grov, grænseoverskridende kriminalitet, terrorisme,afvikling af sportsbegivenheder og begivenheder med stor risiko for denoffentlige orden, strategisk planlægning og ledelse af civile EU-missioner,ledelse inden for retshåndhævelse samt sprogkundskaber.Europolakademiet skal have opgaver inden for en række områder.For det første skal akademiet udarbejde flerårige strategiske analyser afuddannelsesbehovet.For det andet skal akademiet udvikle og gennemføre uddannelsesaktivite-ter og læringsprodukter som eksempelvis kurser, konferencer, e-læringsaktiviteter, tematiske uddannelsesmoduler og udvekslingspro-grammer for retshåndhævende personale.For det tredje skal akademiet arbejde på at sikre en sammenhængende EU-uddannelsespolitik til at støtte civile missioner og opbygge kapacitet i tred-jelande.For det fjerde skal akademiet fremme gensidig anerkendelse af uddannelseinden for retshåndhævelse i medlemsstaterne.Endelig fastsættes det i forslaget, at akademiet skal bidrage til udviklingenaf relevant forskning og fremme partnerskaber mellem uddannelsesinstitu-tioner for retshåndhævelse i medlemsstaterne.2.5. Europols organisation (forslagets kapitel IV)Med forslaget lægges der op til en række ændringer i Europols ledelses-struktur. Kommissionen har som en del af begrundelsen herfor anført, atdet vil bringe Europols ledelsesstruktur i overensstemmelse med retnings-linjerne i den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommis-sionen om decentraliserede agenturer fra 2012.

Det foreslås, at Europols forvaltnings- og ledelsesstruktur skal bestå af enbestyrelse, en eksekutivdirektør og et videnskabeligt udvalg samt om for-nødent en direktion og/eller andre rådgivende organer, som bestyrelsen op-retter.2.5.1. BestyrelsenBestyrelsen skal bestå af en repræsentant fra hver medlemsstat og to re-præsentanter for Kommissionen. Bestyrelsesmedlemmerne udnævnes pågrundlag af deres ledelseserfaring og deres kendskab til samarbejde omretshåndhævelse. Hvert medlem skal have en suppleant, som udnævnes pågrundlag af sin ledelseserfaring og sit kendskab til national uddannelsespo-litik for retshåndhævende personale. Suppleanten skal optræde som med-lem i forbindelse med spørgsmål om uddannelse. Medlemmerne skal ud-nævnes for 4 år ad gangen.Bestyrelsen skal bl.a. vedtage årlige budgetter, flerårige og årlige arbejds-programmer samt en årlig aktivitetsrapport. Arbejdsprogrammerne og ak-tivitetsrapporten skal sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionenog de nationale parlamenter. Herudover skal bestyrelsen bl.a. etablere Eu-ropols interne strukturer samt i øvrigt foretage en række dispositioner afbetydning for Europols organisation og drift.2.5.2. EksekutivdirektørenEksekutivdirektøren udnævnes af bestyrelsen og forestår ledelsen af Euro-pol. Eksekutivdirektøren har ansvar for den løbende administration af Eu-ropol og for forberedelse og gennemførelse af en række af bestyrelsens be-slutninger, herunder det flerårige og det årlige arbejdsprogram samt enrække dispositioner af betydning for Europols drift.Såvel Europa-Parlamentet som Rådet kan anmode eksekutivdirektøren omat aflægge rapport om udførelsen af sit hverv.2.5.3. Videnskabeligt udvalg for uddannelseDet videnskabelige udvalg for uddannelse er et uafhængigt rådgivende or-gan, der skal sikre og styre den videnskabelige kvalitet af Europols arbejdemed uddannelse. Udvalget sammensættes af 11 personer fra universitets-verdenen eller erhvervslivet, som udnævnes af bestyrelsen for en femårigperiode.142

Udvalget skal rådgive eksekutivdirektøren, viceeksekutivdirektøren foruddannelse samt bestyrelsen i en række spørgsmål vedrørende Europolsuddannelsesaktiviteter, bl.a. for at sikre videnskabelig og pædagogisk kva-litet samt sikre sammenhæng med relevante EU-politikker og -prioriteter.2.5.4. DirektionenBestyrelsen kan nedsætte en direktion til at bistå bestyrelsen. Direktionenskal bestå af fem af bestyrelsens medlemmer, herunder formanden og en afKommissionens repræsentanter. Alle udnævnes for fire år ad gangen.Direktionen har bl.a. til opgave at forberede de afgørelser, der skal træffesaf bestyrelsen. Med det formål at styrke overvågningen af den administra-tive forvaltning skal direktionen desuden bistå og rådgive eksekutivdirek-tøren i forbindelse med gennemførelsen af bestyrelsens afgørelser. Endvi-dere skal direktionen sammen med bestyrelsen sikre passende opfølgningpå resultater og henstillinger fra forskellige undersøgelser.2.6. Behandling af oplysninger (forslagets kapitel V)Der lægges med forslaget op til, at Europols softwarearkitektur skal lavesom med henblik på at gøre det lettere og hurtigere for Europol at fastslå,om der er forbindelser mellem data, som agenturet allerede er i besiddelseaf, og siden analysere dem.Det nuværende Europol råder over dels det såkaldte Europol Informations-system, hvori efterretninger inden for Europols kompetenceområde opsam-les til brug for Europols arbejde og med henblik på generelt at stille dem tilrådighed for medlemsstaternes efterforskning af grænseoverskridende kri-minalitet. Herudover har Europol et antal adskilte, emneopdelte analyseda-tabaser, som medlemsstaterne kun har adgang til, når de er særligt berørt afeller involveret i vedkommende emne.Når det gælder analysearbejdet, lægges der med forslaget op til i princippetén stor database, hvortil der som udgangspunkt er generel adgang for med-lemsstaterne.Som modstykke til den større åbenhed foreslås reglerne om behandling afoplysninger ændret i forhold til det nuværende retsgrundlag. I forslagetfastsættes der således detaljerede regler om, til hvilke formål forskellige143

typer af oplysninger kan behandles, samt om kilder, adgang til og brug afoplysninger. Samtidig styrkes databeskyttelsen, se nærmere herom i afsnit2.8.Ifølge forslaget kan Europol kun behandle oplysninger, der er meddeltagenturet af a) medlemsstaterne i henhold til deres nationale ret eller af b)EU-organer, tredjelande og internationale organisationer eller private par-ter i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i forordningsforslaget.Endvidere kan Europol hente og behandle offentligt tilgængelige oplys-ninger samt oplysninger fra forskellige nationale og internationale infor-mationssystemer, når det er tilladt efter de regelsæt, der gælder for disseinformationssystemer.Europol kan efter forslaget kun behandle oplysninger i det omfang, det ernødvendigt af hensyn til agenturets målsætninger, og kun til følgende treformål: a) krydscheck med henblik på at finde en sammenhæng mellemoplysninger, b) strategiske eller tematiske analyser samt c) operationelleanalyser i konkrete tilfælde.De kategorier af personoplysninger, der kan indsamles, og de kategorier afpersoner (såsom mistænkte, ofre, vidner osv.), hvis oplysninger kan ind-samles, er i forslagets bilag 2 specificeret i forhold til hvert af de tre data-behandlingsformål.Dataleverandøren (såsom en medlemsstat eller et EU-organ) bestemmer tilhvilke(t) af de tre hjemlede databehandlingsformål oplysningerne kan be-handles. Dataleverandøren kan fastsætte begrænsninger i adgangen til ellerbrugen af oplysningerne. Begrænsningerne kan kun fraviges efter datale-verandørens samtykke, eller når det er strengt nødvendigt for at forebyggeeller afværge en overhængende og særligt kvalificeret trussel eller faresi-tuation.Medlemsstaterne har direkte adgang til oplysninger, som Europol opbeva-rer, når de er meddelt til brug for enten krydscheck eller strategiske og te-matiske analyser. Medlemsstaterne har indirekte adgang baseret på ethit/no hit-system til oplysninger meddelt til brug for operationelle analyseri konkrete tilfælde. De tilknyttede person- eller sagsoplysninger udlevereskun efter en separat opfølgende anmodning. For Europols ansatte er ad-gangen til oplysninger baseret på et nødvendighedskriterie.Det foreslås, at Eurojust (som navnlig har til opgave at fremme samarbejde144

om retsforfølgning af grov, grænseoverskridende kriminalitet) og Det Eu-ropæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) skal kunne søge i Euro-pols oplysninger for at konstatere, om der er overensstemmelse mellemoplysninger behandlet hos henholdsvis Europol og et af disse to agenturer.2.7. Forholdet til partnere (forslagets kapitel VI)Forslagets kapitel om forholdet til partnere viderefører i hovedtræk de nu-gældende regler herom.Ifølge forslaget kan Europol have samarbejdsrelationer med EU-organer,retshåndhævende myndigheder i tredjelande, uddannelsesinstitutioner forretshåndhævende myndigheder i tredjelande, internationale organisationersamt private parter.Europol kan efter forslaget udveksle alle andre oplysninger end personop-lysninger med de mulige partnere med forbehold for begrænsninger fastsataf dataleverandøren.Europol kan direkte videregive personoplysninger til EU-organer i det om-fang, det er nødvendigt for, at Europol eller det EU-organ, der er modtage-ren, kan udføre deres opgaver, dog med forbehold for begrænsninger fast-sat af dataleverandøren.Europols videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-onale organisationer kræver normalt særskilt hjemmel i enten en Kommis-sionsafgørelse om tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau, en aftale mellemEU og partneren, som giver tilstrækkelige garantier med hensyn til bl.a.beskyttelse af fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder, el-ler en samarbejdsaftale mellem det nuværende Europol og partneren.Dog kan eksekutivdirektøren eller bestyrelsen i særlige situationer undervisse betingelser tillade videregivelse af personoplysninger til tredjelandeeller internationale organisationer.Europol kan efter forslaget behandle oplysninger fra private parter og pri-vatpersoner, når de modtages gennem nærmere præciserede enheder i enmedlemsstat eller hos en partner.

2.8. Databeskyttelsesgarantier (forslagets kapitel VII)Forslagets bestemmelser om databeskyttelse er til dels en videreførelse istore træk af regler i rammeafgørelsen. Samtidig lægges der på en rækkepunkter op til ændringer, som har til formål samlet set at styrke databe-skyttelsesordningen for Europol. I det følgende fokuseres hovedsagelig pånye elementer.2.8.1. TilsynSom en af nyskabelserne lægges der op til, at Den Europæiske Tilsynsfø-rende for Databeskyttelse skal overtage det eksterne databeskyttelsestilsynfra det nuværende kontrolorgan, Den Fælles Kontrolinstans, som består afrepræsentanter for de myndigheder i medlemsstaterne, der er udpeget somnationale kontrolinstanser efter rådsafgørelsen om Europol.Det foreslås, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse får an-svar for at føre tilsyn med og sikre anvendelsen af forordningens bestem-melser om beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettighedermed hensyn til Europols behandling af personoplysninger samt for at råd-give Europol og de registrerede om alle forhold vedrørende behandling afpersonoplysninger. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelsetildeles således en række opgaver såsom at modtage og undersøge klagerfra registrerede, at iværksætte undersøgelser på eget initiativ samt at føretilsyn med og sikre anvendelsen af bestemmelserne i både den foreslåedeforordning og i alle andre EU-retsakter vedrørende beskyttelse af fysiskepersoner med hensyn til Europols behandling af personoplysninger.Samtidig tildeles den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse efterforslaget en række konkrete beføjelser, herunder beføjelse til at rette enadvarsel eller en påtale til Europol, til at træffe afgørelse om berigtigelse,blokering eller sletning af oplysninger, til midlertidigt eller definitivt atnedlægge forbud mod behandling, til at forelægge sagen for Europol ogom nødvendigt for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt tilat indbringe sagen for EU-Domstolen.Ligesom i dag skal hver medlemsstat efter forslaget udpege en national til-synsmyndighed, som har til opgave at føre tilsyn med lovligheden af denpågældende medlemsstats udveksling af personoplysninger med Europolsamt at undersøge, om den registreredes rettigheder derved krænkes. Data-tilsynet er udpeget som national kontrolinstans efter de tilsvarende regler i146

rådsafgørelsen om Europol.Det foreslås endvidere, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyt-telse skal samarbejde med de nationale databeskyttelsesmyndigheder, bl.a.med henblik på at sikre ensartet anvendelse af forordningen i alle med-lemsstater.2.8.2. Øvrige databeskyttelsesgarantierSom et andet nyt element lægges der med forslaget op til, at behandling afpersonoplysninger om ofre, vidner, andre personer, der ikke er den mis-tænkte, og mindreårige er forbudt, medmindre det er strengt nødvendigt.En lignende begrænsning foreslås også for oplysninger om racemæssig el-ler etnisk baggrund, politisk overbevisning, religion eller tro, medlemskabaf fagforening og for oplysninger vedrørende helbredsforhold eller seksu-elle forhold (følsomme personoplysninger). Desuden skal der ifølge for-slaget ikke kunne træffes nogen afgørelse, der har retsvirkninger for en re-gistreret, alene på grundlag af elektronisk databehandling af følsommepersonoplysninger, medmindre EU-retten eller national ret giver mulighedfor det, eller Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse giver til-ladelse hertil. Der lægges op til, at Europol hver sjette måned skal udarbej-de en oversigt til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse overalle behandlede følsomme personoplysninger.Endvidere lægges der med forslaget op til en ordning, hvor den dataan-svarlige skal anmelde behandling af personoplysninger til forudgåendekontrol hos Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, når der ertale om følsomme personoplysninger, eller når den pågældende type be-handling på anden måde indebærer særlige risici for de registreredesgrundlæggende rettigheder, navnlig for retten til beskyttelse af personop-lysninger.Med forslaget udvides logningsforpligtelsen for Europol. Det fastsættes, atEuropol med henblik på kontrol af lovligheden af databehandlingen samtmed henblik på at udøve egenkontrol og sikre dataenes integritet og sik-kerhed skal registrere indsamling, ændring, adgang, videregivelse, samkø-ring og sletning af personoplysninger. Der kan ikke ændres i loggen. Deregistrerede oplysninger skal slettes efter tre år, medmindre de stadig skalbruges til løbende kontrol.

Der lægges op til en styrkelse af registreredes ret til indsigt i egne person-oplysninger, som behandles af Europol. De oplysninger, som Europol skalgive en registreret, der anmoder om indsigt, er således opregnet udførligt iforslaget.Herudover er der i kapitlet om databeskyttelsesgarantier bl.a. regler omalmindelige databeskyttelsesprincipper, om kilders og oplysningers for-skellige grader af pålidelig og nøjagtighed, om frister for opbevaring ogsletning af oplysninger, om tekniske og organisatoriske foranstaltninger,der skal sikre sikkerhed i forbindelse med Europols behandling af oplys-ninger, og om den registreredes ret til at anmode om berigtigelse, sletningog blokering af oplysninger. Endelig er der en bestemmelse om ansvars-fordelingen mellem Europol og medlemsstaterne i forhold til databeskyt-telse.2.9. Retsmidler og erstatningsansvar (forslagets kapitel VIII)I forslagets kapitel VIII fastsættes, at den registrerede har ret til at klage tilDen Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse samt procedurerne forklagebehandlingen. Det fastslås, at afgørelser truffet af Den EuropæiskeTilsynsførende for Databeskyttelse kan indbringes for Den EuropæiskeUnions Domstol.Der er fastsat almindelige bestemmelser om Europols erstatningsansvar iog uden for kontraktsforhold.Det fremgår endvidere af forslaget, at enhver, der har lidt skade som følgeaf ulovlig behandling af oplysninger, skal have ret til erstatning fra Euro-pol i henhold til TEUF artikel 340 om Unionens erstatningsansvar eller fraden relevante medlemsstat i henhold til dennes nationale ret.2.10. Parlamentarisk kontrol (forslagets kapitel IX)Forslagets kapitel IX omhandler parlamentarisk kontrol. Herudover er derfastsat bestemmelser om parlamentarisk kontrol i forslagets artikel 7, 14,15, 19 og 56 samt i kapitel XI.Det fremgår af TEUF artikel 88 om Europol, at der i forordningen for Eu-ropol skal fastlægges de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentetskontrol af Europols aktiviteter sammen med de nationale parlamenter.

Med Kommissionens forslag til forordning for Europol lægges der op tilen styrkelse af den parlamentariske kontrol med Europol.Både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal tilsendes de år-lige arbejdsprogrammer, en årlig aktivitetsrapport og det endelige årsregn-skab. Både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter høres over detflerårige arbejdsprogram under udarbejdelsen. Europa-Parlamentet og denationale parlamenter skal endvidere have en årlig rapport om mængdenog kvaliteten af de oplysninger, som hver medlemsstater har indsendt tilEuropol, og om arbejdet i medlemsstaternes nationale enhed.Desuden skal Europol under iagttagelse af tavshedspligten tilsende Euro-pa-Parlamentet og de nationale parlamenter information om vurderinger aftrusler, strategiske analyser og generelle situationsrapporter inden for Eu-ropols målsætninger samt resultaterne af undersøgelser og evalueringer,som Europol har bestilt. Europol skal også sende samarbejdsaftaler medtredjelande og internationale organisationer, som er relevante for Europolsvideregivelse af oplysninger til disse.Endelig kan Europa-Parlamentet sammen med de nationale parlamenteranmode bestyrelsesformanden og eksekutivdirektøren om at møde til drøf-telse af spørgsmål vedrørende Europol.Herudover skal Europa-Parlamentet varetage funktionen som budgetmyn-dighed efter forordningen. Ligeledes foreslås det, at Europa-Parlamentetkan indkalde bestyrelsens kandidat til stillingen som eksekutivdirektør tilhøring i det kompetente parlamentsudvalg, ligesom Europa-Parlamentetkan bede eksekutivdirektøren aflægge rapport om udførelsen af sit hverv.2.11. Øvrige emner (forslagets kapitel X-XIV)Kapitel X omhandler personale og i kapitel XI fastsættes finansielle be-stemmelser.Kapitel XII omhandler diverse bestemmelser om bl.a. privilegier og im-muniteter, gennemsigtighed og bekæmpelse af svig. Det foreslås, at Kom-missionen senest fem år efter forordningens ikrafttræden og herefter hvertfemte år skal bestille en evaluering af Europols arbejde og arbejdsmetoder,hvor det bl.a. skal vurderes, om der er behov for at ændre agenturets mål-sætninger.

Kapitel XIII-XIV indeholder overgangsbestemmelser og afsluttende be-stemmelser, blandt andet om at forordningen erstatter og ophæver rådsaf-gørelse 2009/371/RIA (om Europol) og rådsafgørelse 2005/681/RIA (omCepol).3. Gældende dansk retRådsafgørelse 2009/371/RIA om oprettelse af Europol er gennemført idansk ret ved lov nr. 1261 af 16. december 2009 om Den Europæiske Poli-tienhed (Europol). Det fremgår af loven, at rådsafgørelsen om Europolgælder her i landet. Det fremgår endvidere, at Rigspolitiet er den nationaleenhed efter rådsafgørelsen, dvs. det danske Europol-kontaktpunkt. Datatil-synet er i loven udpeget som den nationale kontrolinstans vedrørende da-tabeskyttelse. Det fremgår desuden af loven, at enhver forvaltningsmyn-dighed kan videregive oplysninger til Rigspolitiet til brug for udførelsen afopgaver efter rådsafgørelsen, og at sådanne oplysninger skal videregivespå Rigspolitiets anmodning.Der er ikke vedtaget dansk lovgivning i anledning af rådsafgørelse2005/681/RIA om Cepol, og der er heller ikke i øvrigt dansk lovgivning afrelevans for uddannelsesdelen af forslaget.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserEn vedtagelse af forslaget til forordning vil medføre behov for ændring afEuropol-loven.Det fremgår af forordningsforslaget, at udgifterne beløber sig til 623mio. euro for det sammenlagte agentur for perioden 2015-2020, hvortilkommer 1,5 mio. euro til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyt-telse; i alt udgifter for 624,5 mio. euro. Udgifterne afholdes over EU’sbudget, hvor Danmark traditionelt finansierer ca. 2 pct. af udgifterne. Detsvarer til ca. 93 mio. kr., som Danmark ville skulle bidrage med over peri-oden, hvis vi var omfattet af forordningsforslaget.5. HøringDer er endnu ikke foretaget høring om forslaget, men høring vil bliveiværksat i nær fremtid.6. Nærhedsprincippet150

Kommissionen har i forslaget anført om nærhedsprincippet, at målet medden foreslåede forordning, nemlig oprettelse af en enhed med ansvar forsamarbejde om retshåndhævelse og uddannelse heri på EU-plan, ikke i til-strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af denforeslåede handlings omfang og virkninger bedre kan gennemføres på EU-plan. Kommissionen anfører, at unionen derfor kan træffe foranstaltningeri overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. TEU artikel 5. Kommissi-onen anfører videre, at forordningen i overensstemmelse med proportiona-litetsprincippet, jf. nævnte artikel, ikke går videre, end hvad der er nød-vendigt for at nå dette mål.Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslageter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget.9. Europa-ParlamentetForslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-pa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejde den 21. maj 2013.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 13: Hjemvendte ’foreign fighters’ – fra et terrorbe-kæmpelsesperspektivNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at EU’s antiter-rorkoordinator, Gilles de Kerchove, på rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 7.-8. juni 2013 vil præsentere et diskussionsoplæg om ’foreignfighters’ med særlig fokus på situationen i Syrien. Diskussionsoplæggetindeholder en række anbefalinger til nye initiativer, som kan styrke EU’sindsats på området. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprin-cippet. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser. Fra dansk side er man positiv over for de eksisterende tiltag iEU’s indsats mod terrorisme, og man forventer således at kunne tage præ-sentationen og udfaldet af drøftelserne til efterretning.1.Baggrund

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 17.-18. janu-ar 2013 orienterede EU’s antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, omgidselstagningen på naturgasanlægget ved In Amenas i Algeriet. Han oply-ste, at der var tale om et meget sofistikeret angreb, og at det derfor ikke varsandsynligt, at angrebet alene var en reaktion på Frankrigs intervention iMali. Antiterrorkoordinatoren forventede således, at der ville komme flereangreb og gidselstagninger i Sahel-regionen. Kommissionen tilføjede, atgidseltagningen understregede behovet for at samtænke EU’s interne ogeksterne sikkerhed.Som opfølgning herpå orienterede antiterrorkoordinatoren på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 om sikkerhedssituatio-nen i Sahel-regionen og situationens betydning for EU’s interne sikkerhed.Antiterrorkoordinatoren understregede på ny behovet for at samtænkeEU’s interne og eksterne sikkerhed og fremhævede i den forbindelse trus-len fra de såkaldte ’foreign fighters’.På denne baggrund blev det besluttet, at antiterrorkoordinatoren skulle ar-bejde videre med emnet, herunder navnlig med spørgsmålet om trussel fra’foreign fighters’. Antiterrorkoordinatoren har i den anledning udarbejdet152

Diskussionsoplægget indeholder en række anbefalinger til nye initiativer,som kan styrke EU’s indsats mod ’foreign fighters’. Anbefalingerne er op-delt i fire emner, der omhandler henholdsvis fælles analyser, forebyggelse,efterforskning og samarbejde med tredjelande.Anbefalingerne vedrørendefælles analyserindeholder bl.a. forslag om atudarbejde fælles analyser af de forskellige oprørsgrupper, som opererer iSyrien, af de personer, som rejser til Syrien, og af hvorledes personernehverves. Analyserne vil gøre det muligt at tilpasse EU’s strategier mv. i re-lation til ’foreign fighters’.Anbefalingerne omforebyggelseer opdelt i fire underkategorier, der ved-rører henholdsvis bekæmpelse af radikalisering og motivation for at tilslut-te sig kampene i Syrien, orientering om de barske forhold under kampene iSyrien, styrkelse af kommunikationen omkring EU’s eksisterende indsatspå området samt støtte til de personer, der vender tilbage fra kampene.Blandt anbefalingerne kan nævnes behovet for at støtte humanitære pro-jekter for at skabe alternativer til de militante oprørsgrupper.Anbefalingerne omefterforskninger opdelt i to underkategorier, der drejersig om henholdsvis retsforfølgning og rejseoplysninger. Blandt anbefalin-gerne kan nævnes en gennemgang af EU’s rammeafgørelse om bekæmpel-se af terrorisme med henblik på at vurdere, om der er behov for selvstæn-digt at kriminalisere træning til at begå terrorisme. Endvidere kan nævneserfaringsudveksling mellem medlemsstaterne om verserende eller afslutte-de sager om ’foreign fighters’ samt indsamling og udveksling af rejseop-lysninger, herunder gennem SIS II og PNR.For så vidt angår anbefalingerne omsamarbejde med tredjelandekannævnes øget erfaringsudveksling med USA og Canada, øget samarbejdemed og bistand til landene i Maghreb, herunder navnlig Marokko, Tunesi-en og Libyen, øget samarbejde med Tyrkiet, der fungerer som knudepunktfor rejser til og fra Syrien, samt øget samarbejde med landene på Balkan,idet en betydelig andel af de udenlandske aktører i Syrien ses at kommederfra.153

Dagsordenspunkt 14: Situationen i Syrien, herunder beskyttelse afflygtningeNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes en politisk drøftelse af situatio-nen i Syrien. Diskussionen forventes bl.a. at fokusere på flygtningebevæ-gelser til EU’s medlemslande og arbejdet med etableringen af et regionaltbeskyttelsesprogram som reaktion på krisen i Syrien. Sagen har hverkenlovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprin-cippet har ikke betydning for sagen. Danmark støtter generelt EU’s arbej-de med udvikling af regionale beskyttelsesprogrammer, idet eventuelleEU-programmer dog skal afstemmes efter situationen i det konkrete land.1.Baggrund

Antallet af registrerede flygtninge i Syriens nabolande udgør nu ifølge op-gørelser fra UNHCR ca. 1.447.000, og tallet stiger fortsat. Det drejer sigisær om Jordan, hvor der er registreret op imod 448.000 flygtninge, Tyrki-et, hvor der er registreret knap 325.000 flygtninge, og Libanon, hvor der erregistreret ca. 457.000 flygtninge.Situationen medfører et stigende pres på såvel asylsystemer som modtage-forhold og lokalsamfund i de pågældende lande.EU og EU’s medlemsstater har leveret bidrag til den humanitære indsats ide nabolande, der har modtaget flygtninge. Den danske humanitære bi-stand i relation til krisen i Syrien har i 2012 og frem til medio marts 2013udgjort knap 225 millioner danske kroner, der er givet via UNHCR og an-dre FN-organisationer samt en række danske NGO’er.På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 23.-24. juli2012 på Cypern drøftede ministrene situationen i Syrien, herunder ideenom at etablere et regionalt beskyttelsesprogram i de lande, der modtager destørste andele af flygtninge.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 ori-enterede Kommissionen om status for arbejdet med etablering af et regio-nalt beskyttelsesprogram i Syriens nabolande. Der var bred enighed om, at155

der var behov for fortsat humanitær bistand til Syrien og dets nabolande.Der var ligeledes bred opbakning til arbejdet med at etablere et regionaltbeskyttelsesprogram i Syriens nabolande, som kan bidrage til en langsigtetløsning på situationen. Ministrene understregede vigtigheden af, at dettearbejde sker i tæt koordination med bl.a. UNHCR.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventesen politisk drøftelse af situationen i Syrien. Endvidere forventes en status-orientering fra Kommissionen, Frontex og EASO om situationen i Syrienog om flygtningebevægelser til EU’s medlemslande samt en redegørelsefra Kommissionen om status for arbejdet med etableringen af et regionaltbeskyttelsesprogram som reaktion på krisen i Syrien.2.Indhold

EU’s regionale beskyttelsesprogrammer er et instrument i samarbejdetmed tredjelande på asyl- og indvandringsområdet, der har til formål atstyrke konkrete tredjelandes kapacitet til at beskytte flygtninge og på læn-gere sigt skabe varige løsninger for flygtningene i deres nærområde.Programmerne omfatter generelt tiltag vedrørende kapacitetsopbygninghos asylmyndighederne, bedre modtageforhold og støtte til at styrke de lo-kalsamfund, der bliver berørt af den øgede tilstedeværelse af flygtninge.Programmerne kan også indeholde elementer vedrørende genbosætning,integration i lokalsamfundet eller støtte til hjemvenden, når forholdene til-lader det.I de konklusioner om EU’s samlede strategi for migration og mobilitet,som blev vedtaget på rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. maj2012, understregede Rådet behovet for at styrke anvendelsen af regionalebeskyttelsesprogrammer med henblik på at bistå tredjelande med at styrkederes kapacitet til at yde effektiv beskyttelse.Kommissionen har oplyst, at man i samarbejde med relevante internationa-le partnere vil udvikle et omfattende regionalt program for udvikling ogbeskyttelse i Mellemøsten inden for rammerne af EU’s samlede migrati-ons- og mobilitetsstrategi (GAMM). Dette forventes implementeret gen-nem et program under dansk ledelse og med supplerende bidrag fra bl.a.Nederlandene. Indsatserne vil blive gennemført af FN-organisationer,NGO’er og andre aktører på udviklingsområdet.Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke nærmere oplysninger om sta-tus og indhold vedrørende Kommissionens konkrete arbejde med etable-156

ringen af det pågældende program.Ifølge oplysninger fra Frontex modtog EU’s medlemslande i 2012 ca.22.420 ansøgninger fra syrere sammenlignet med 8.180 ansøgninger i2011. Tyskland og Sverige har efter det oplyste modtaget ca. to tredjedeleaf det samlede antal ansøgninger.Den 20. marts 2013 oplyste den tyske forbundsindenrigsminister Hans-Peter Friedrich (CSU), at Tyskland i indeværende år vil tilbyde midlertidigbeskyttelse til i omegnen af 5.000 syriske flygtninge. I de seneste 14 må-neder har 8.000 syriske flygtninge søgt asyl i Tyskland. Angiveligt harman fra tysk side fundet, at flygtningelejrene i nærområdet nu var så over-fyldte, at man fra tysk side fandt anledning til at handle. Samtidig opfor-drede Tyskland andre EU-medlemslande til at følge det tyske eksempel.UNHCR har ikke anmodet EU’s medlemslande om at iværksætte et størregenbosætningsprogram for syrere, der opholder sig i Syriens nabolande.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 15: Fælles brev fra Storbritannien, Tyskland, Ne-derlandene og Østrig om fri bevægelighedNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabetpå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 vil orien-tere om det fælles brev fra Storbritannien, Tyskland, Nederlandene og Øst-rig om fri bevægelighed. Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgiv-ningsmæssige konsekvenser og rejser ikke spørgsmål i forhold til nær-hedsprincippet. Ud over de fire medlemsstater, der står bag brevet, ses derikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstatersholdning til sagen. Fra dansk side er man enig i, at det bør afdækkes, ihvilket omfang retten til fri bevægelighed misbruges, og om medlemssta-terne har de fornødne redskaber til at bekæmpe et sådant misbrug. Dan-mark hilser derfor en drøftelse heraf velkommen.1.Baggrund

Ifølge brevet udgør dette en trussel mod den brede accept af behovet for atudvise solidaritet mellem EU-landene. Det gælder i særdeleshed, hvis depågældende personers ophold i en EU-medlemsstat beror på svig eller sy-stematisk misbrug af retten til fri bevægelighed. Ministrene opfordrer der-for Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne har de fornødne juridi-ske værktøjer til effektivt at bekæmpe misbrug og svig.Mere konkret opfordrer de fire ministre til, at medlemsstaterne sammenmed Kommissionen fastlægger en fælles forståelse af, hvilke handlingerog overtrædelser, der udgør misbrug eller svig, jf. artikel 35 i direktiv2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at fær-des og opholde sig på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet). End-videre opfordres der til en drøftelse af, hvilke sanktioner der kan anvendesved overtrædelser af opholdsdirektivet, herunder muligheden for at udviseEU-borgere og meddele dem indrejseforbud.Herudover peger ministrene på, at der er behov for at overveje, hvordanpresset på en række EU-landes velfærdssystemer kan imødegås.Det anføres i den forbindelse, at regler, der giver nytilflyttede EU-borgere,som aldrig har arbejdet eller betalt skat i modtagermedlemsstaten, ret tilsamme sociale ydelser som medlemsstatens egne borgere, er en ”fornær-melse mod al sund fornuft”. Kommissionen opfordres derfor til hurtigstmuligt at fremsætte forslag til regler, som imødegår dette.Samtidig opfordres de medlemsstater, som de pågældende personer kom-mer fra, til at forbedre levevilkårene for de berørte persongrupper og til atsikre, at de EU-midler, som er allokeret til dette formål, også anvendeshertil.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 16: Grækenlands nationale handlingsplan for asylog indvandringRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet forventes Græken-land, Kommissionen, EU’s grænseagentur (Frontex) og Det EuropæiskeAsylstøttekontor (EASO) at orientere om status for implementeringen afGrækenlands nationale handlingsplan for asyl og indvandring, der blevrevideret i januar 2013. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller stats-finansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sa-gen. Regeringen støtter det igangværende arbejde med at genopbygge detgræske asylsystem.1. BaggrundGrækenland har i de senere år oplevet en markant stigning i migrations-presset på de ydre grænser i form af asylansøgere og ulovlige indvandrere.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 21. januar 2011dom i sagen M.S.S. mod Belgien og Grækenland angående behandlingenaf en afghansk asylansøger. Domstolen fandt, at Grækenland overtrådteDen Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder på grund afforholdene ved den pågældende asylansøgers frihedsberøvelse og levefor-holdene for asylansøgeren samt ved de græske myndigheders behandlingaf vedkommendes ansøgning.Migrationspresset på Grækenlands ydre grænser er stadig markant. Op-lysninger fra EU’s grænseagentur, Frontex, viser imidlertid, at antallet afulovlige indvandrere, der indrejser i Grækenland, i 2012 faldt med 44 pct.sammenlignet med 2011. Faldet i antallet af ulovlige indvandrere skyldesnavnlig en række initiativer, som er blevet iværksat ved den græsk-tyrkiskegrænse i 2012. Initiativerne indebærer midlertidig udstationering af ca.1.800 yderligere politibetjente og bedre teknisk udstyr i Evros-regionen.Dette har ifølge Frontex medført en mindre stigning i antallet af ulovligeindvandrere, der krydser grænsen mellem Tyrkiet og Bulgarien.

Situationen i Grækenland på asylområdet har tidligere været drøftet på enrække rådsmøder (retlige og indre anliggender).Grækenlands handlings-plan for asyl og indvandring har således senest været drøftet på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 samt på det ufor-melle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 17.-18. januar 2013.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventesGrækenland, Kommissionen, Frontex og EASO at orientere om status forimplementeringen af den reviderede græske handlingsplan for asyl og ind-vandring.2. IndholdMedlemsstaterne og Kommissionen har ved flere lejligheder understregetover for Grækenland, at genopbygning af asylsystemet i Grækenland i højgrad afhænger af græsk medejerskab og tilstedeværelse af de fornødne res-sourcer. Der er ligeledes løbende givet udtryk for solidaritet med Græken-land, herunder i forbindelse med rådskonklusionerne fra 8. marts 2012 omreel og praktisk solidaritet på asyl- og migrationsområdet.På baggrund af migrationspresset på de ydre grænser fremlagde Græken-land i august 2010 en handlingsplan for asyl og indvandring. Handlings-planen lagde op til en modernisering af procedurerne for registrering afudlændinge, omstrukturering af asylsagsbehandlingen, effektivisering afudsendelsesprocedurerne, modernisering af eksisterende og etablering afnye modtagefaciliteter, herunder for sårbare grupper og mindreårige,samt oprettelsen af en ny asylmyndighed.I en rapport til Rådet (retlige og indre anliggender) i oktober 2012 konsta-terede Kommissionen, at de hidtidige tiltag havde resulteret i en positivudvikling. Således har styrkelsen af kontrollen på den græsk-tyrkiskegrænse medført et kraftigt fald i den ulovlige indvandring, ligesom der eroprettet i alt 200 nye stillinger i de tre nye myndigheder, som er involvereti asylsagsbehandlingen. Kommissionen bemærkede dog samtidig, at derfortsat kan peges på en række mangler. Forholdene på modtagecentreneer således stadig under standard, der er ikke lige adgang til asylsagsbe-handling, og der er for få åbne modtagefaciliteter.Kommissionen og de græske myndigheder blev i oktober 2012 enige om, athandlingsplanen skulle revideres med udgangen af 2012. Det var hensig-ten, at den reviderede handlingsplan skulle afspejle den aktuelle status og163

indeholde konkrete mål og milepæle med henblik på at sikre fremdrift oggive et klart billede af, hvor langt man er nået med gennemførelsen. Hand-lingsplanen skulle ligeledes inddrage de tilbud om støtte, som er modtagetpå grundlag af den behovsanalyse, som de græske myndigheder sendte tilde øvrige medlemsstater i september 2012.På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 17.-18. ja-nuar 2013 præsenterede den græske minister for offentlig orden og bor-gerbeskyttelse den reviderede nationale handlingsplan, som overordnet setbygger på følgende fem principper:-En forbedret og effektiv udsendelsespolitik, baseret på anvendelsenaf tilbagetagelsesaftaler med tredjelande og gennemførelsen afprogrammer for frivillig tilbagevendenEn plan for afvikling af sagspuklerne for så vidt angår verserendeasylsager inden udgangen af 2013 gennem en særlig task forceEffektive modtagelsesprocedurer gennem screening og registreringaf ulovlige immigranterGrænsekontrol i overensstemmelse med Schengen-acquisetEn reform af asylproceduren i overensstemmelse med EU-acquiset

Den reviderede handlingsplan indeholder konkrete mål samt tidsfrister fordisse, oplysninger om udgifter forbundet med de enkelte initiativer og denbagvedliggende finansiering samt områder, hvor man har behov for støtte.Den reviderede handlingsplan danner rammen for en ny EASO OperatingPlan Phase II for fortsat samarbejde med Grækenland. Planen, som blevunderskrevet under rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8.marts 2013, dækker perioden fra den 1. april 2013 til udgangen af 2014 ogtræder i stedet for EASO Operating Plan Phase I.EASO har under Operating Plan Phase I indsat mere end 65 asylstøtte-hold, som har hjulpet de græske myndigheder med at opbygge et nyt asyl-system, herunder en modtageservice, en asylservice, en appelinstans samtforbedrede modtageforhold. EASO’s nye plan bygger grundlæggende vi-dere på planen for første fase, idet der efter det oplyste vil være fokus påbl.a. uddannelse af personalet i de tre nye asylmyndigheder og i den særli-ge task force, som skal stå for afvikling af sagspuklerne for så vidt angårverserende asylsager, samt forvaltning af EU-midler.

3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er ikke – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvan-dringssamarbejdet (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – foretaget høring vedrø-rende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningMan agter fra dansk side at tage statusorienteringen om Grækenlands na-tionale handlingsplan for asyl og indvandring til efterretning.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-samarbejdet (SPAIS) den21. maj 2013.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for råds-mødet (retlige og indre anliggender) den25.-26. oktober 2012.