Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del Bilag 280
Offentligt
Årsberetning2012
I forbindelse med dendaglige sagsbehandling ønskerPolitiklagemyndighedenat efterleve grundlæggendeprincipper om uafhængighed,grundighed, effektivitet,offentlighed og involveringaf ofre eller pårørende
RÅDSFORMANDENS FORORD
Politiklagemyndigheden erkommet godt fra startPolitiklagerådet kan med stor tilfredshed konstatere, at Den Uaf-hængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) i myndig-hedens første år har fået etableret en kompetent, effektiv og smidigsagsbehandling. Politiklagemyndigheden træffer afgørelser af højfaglig standard og har formået at ”brænde igennem” og skabe tillidog respekt om myndighedens arbejde.Politiklagemyndigheden ledes af Politiklagerådet og Politiklage-myndighedens direktør. Rådet er Politiklagemyndighedens øversteledelse og har det overordnede ansvar for Politiklagemyndighedensvirksomhed. Direktøren har ansvaret for den daglige ledelse ogdeltager i rådets møder. Rådet er sammensat af en formand, som erlandsdommer, en advokat, en universitetslærer i retsvidenskab og torepræsentanter for offentligheden.Rådets medlemmer blev udpeget i september 2011. Rådet startedesin virksomhed med at ansætte Politiklagemyndighedens direktør,Kirsten Dyrman, og sammen med hende ansætte det øvrige ledendepersonale og etablere rammerne for Politiklagemyndighedens virk-somhed. I opstartsfasen udarbejdede og vedtog rådet endvidere sinforretningsorden. Denne regulerer blandt andet samarbejdet mel-lem rådet og direktøren og beskriver, i hvilke tilfælde rådet behand-ler og træffer afgørelse i konkrete sager. Det drejer sig navnlig omsager af principiel karakter og sager af betydelig offentlig interesse.Politiklagemyndighedens personale gik fra starten - uanset at defysiske rammer langt fra var klar - til opgaverne med stor entusiasmeog virkelyst. Sagsbehandlingen er båret af ønsket om at fremstå somen uafhængig, kompetent og tillidsskabende myndighed, som efteren grundig og effektiv sagsbehandling træffer afgørelser af høj fagligstandard. Det er rådets klare vurdering, at disse målsætninger eropfyldt i Politiklagemyndighedens første år.Det er Politiklagerådets vision, at denne positive ånd skal videre-føres og udvikles. Arbejdet på at etablere frugtbare relationer til demyndigheder og organisationer, Politiklagemyndigheden samar-bejder med, skal således fortsætte og udbygges. Rådet arbejdersom led heri på at sætte en brugerevaluering i gang. Endviderehar rådet besluttet at arbejde med ram-merne for en forsøgsordning med mæglingmellem klager og indklagede i visse typeradfærdsklagesager.Det er Politiklagerådets håb gennem blandtandet disse tiltag at kunne styrke såvel be-folkningens som politipersonalets tillidtil Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Elisabeth Mejnertzrådsformand
3
FORORD
Årsberetning 2012
Selvom vi i Danmark grundlæggende har et godt og velfungerendepoliti, er det vigtigt, at der findes et system, der sikrer, at der bådehos befolkningen og politiet er almindelig tillid til, at behandlingenaf klager over politiet foregår korrekt, objektivt og retssikkerheds-mæssigt forsvarligt.Det er nu godt et år siden, at Den Uafhængige Politiklagemyndighedved lov nr. 404 af 21. april 2010 overtog statsadvokaternes opgavemed at undersøge og træffe afgørelse i adfærdsklagesager samtefterforske strafbare forhold begået af politipersonale i tjenestensamt sager om personer, der er afgået ved døden eller kommetalvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens denpågældende var i politiets varetægt.Politiklagemyndighedens behandling af klager og anmeldelser skerunder iagttagelse af de hensyn, der blandt andet kommer til udtryki Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om, at politietsanvendelse af magt ikke må gå ud over, hvad der i situationen ernødvendigt, og at borgere, der kommer i forbindelse med politiet,som udgangspunkt skal behandles ens, og ikke må diskrimineres.I forbindelse med den daglige sagsbehandling ønsker Politiklage-myndigheden at efterleve de grundlæggende principper om uaf-
Det er vigtigt, at alleinvolverede parter får enoplevelse af, at sagernebehandles sagligt korrektog inden for rimelig tid
4
hængighed, grundighed, effektivitet, offentlighed og involvering afofre eller pårørende.Det er meget vigtigt, at Politiklagemyndigheden er en åben og til-gængelig myndighed, således at borgerne og samfundet i det heletaget kan følge med i, hvordan klagesager mod politiet bliver be-handlet. På Politiklagemyndighedens hjemmeside vil man heletiden kunne følge med i hvilke større sager, der er under behandlingi myndigheden. I årsberetningen har Politiklagemyndigheden udover en række konkrete artikler om udvalgte emner ligeledes kortomtalt en række sager, der har været behandlet i årets løb, herundersamtlige sager, hvor Politiklagemyndigheden har iværksat efterforsk-ning i anledning af, at en person er afgået ved døden eller kommetalvorligt til skade i politiets varetægt eller som følge af politiets ind-griben. Desuden indeholder årsberetningen statistiske oplysningerom myndighedens sagsbehandling i 2012.Den Uafhængige Politiklagemyndighed har i 2012 anvendt mangeressourcer på at få opbygget et system, der sikrer hurtig og grundigbehandling af sagerne. Sagsbehandlingen skal ske på et højt fagligtniveau, og det er af væsentlig betydning, at både borgerne, derhenvender sig med en klage eller en anmeldelse og de involveredepolititjenestemænd får en oplevelse af, at sagerne bliver behandletsagligt, korrekt og inden for rimelig tid.Politiklagemyndighedens opgave består blandt andet i at træffeafgørelse og eventuelt udtale kritik af den konkrete polititjeneste-mands adfærd. Der har i 2012 i Politiklagemyndigheden væretbehandlet en lang række sager, hvor borgere har klaget over enpolititjenestemands adfærd, typisk sprogbrug i forbindelse medborgernes kontakt til politiet. Sager, der ofte er små og med et re-lativ overskueligt faktum. En stor del af disse mindre alvorlige sagerer med klagerens samtykke blevet afgjort lokalt i politikredsene iforbindelse med den såkaldte notitssagsbehandling, hvor klage-sager afsluttes med en samtale mellem klager og en overordnetpolititjenestemand.Uanset, om sagerne bliver afgjort ved notitssagsbehandling ellerved egentlig klagebehandling i Politiklagemyndigheden, er der tale
om et sagområde, der bruges ikke ubetydelige ressourcer på, både iPolitiklagemyndigheden og ude i politikredsene. Det er min opfat-telse, at mange af disse sager kunne undgås med en meget begræn-set indsats fra den enkelte polititjenestemands side. En indsats, deralene går ud på i enhver situation at henvende sig på en ordentlig,korrekt og i situationen afpasset måde over for borgeren. Folke-tingets Ombudsmand har i en lang række sager lagt til grund, atforvaltningen skal optræde på en høflig og hensynsfuld måde overfor borgerne. Dette gælder ikke kun i de situationer, hvor borgerenefter myndighedens opfattelse handler på en måde, som respekterernormerne for ordentlig omgangsform mellem mennesker. Hvis enborger, der kommer i kontakt med politiet, optræder aggressivt ellerprovokerende, kan det være nødvendigt, at de implicerede politi-tjenestemænd reagerer herpå, men også i disse tilfælde skal politiet,som den øvrige del af forvaltningen, efterleve kravet om at optrædepå en høflig og hensynsfuld måde.Det er i den forbindelse meget positivt, at kulturen blandt politietsansatte allerede er en del af politiets og anklagemyndighedensoverordnede strategi for 2011-2015, hvor der er fokus på servicekul-tur, omstillingsevne, tilgængelighed, åbenhed, etik og værdier.Det er derfor mit håb, at der i politiet oparbejdes rutiner, der sikrer,at Politiklagemyndighedens afgørelser og sager i det hele tagetbruges fremadrettet med henblik på at opnå læring og således ned-bringe antallet af tilsvarende sager fremover.
Kirsten Dyrmandirektør
5
Fakta omDen UafhængigePolitiklagemyndighedRetsgrundlagetOprettelsen af Den Uafhængige Politiklagemyndighed blev vedtagetved lov nr. 404 af 21. april 2010. Det fremgik af loven, at myndighe·den skulle virke fra den 1. januar 2012.
Ledelse og medarbejdereDen Uafhængige Politiklagemyndighed er en selvstændig myndig·hed, der ledes af Politiklagerådet og en direktør. Politiklagerådet erPolitiklagemyndighedens øverste ledelse og har det overordnedeansvar for myndighedens virksomhed.Politiklagerådet består af en formand, der er landsdommer, enadvokat, en universitetslærer i retsvidenskab og to repræsentanterfor offentligheden.Udover direktøren har Politiklagemyndigheden ansat 11 jurister, 2studenter, 8 efterforskere og 5 administrative medarbejdere.Politiklagemyndigheden er placeret i Århus.
Politiklagemyndighedens opgaverPolitiklagemyndigheden behandler klager over polititjenestemændsadfærd i tjenesten og anmeldelser af strafbare forhold begået afpolititjenestemænd i tjenesten.Herudover efterforsker Politiklagemyndigheden sager ompersoner, der er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skadesom følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var ipolitiets varetægt.
AdfærdsklagerPolitiklagemyndigheden behandler og træffer afgørelse i sager, hvorder klages over polititjenestemænds adfærd. Afgørelserne kan ikkeindbringes for en højere administrativ myndighed.
StraffesagerEfterforskningen af straffesager sker af Politiklagemyndigheden, derudfærdiger en redegørelse om sagen til statsadvokaten. Afgørelsenom tiltalespørgsmålet træffes herefter af statsadvokaten. Politi·klagemyndigheden kan afvise grundløse anmeldelser med klagead·gang til statsadvokaten.
Sager, hvor en person er død eller kommet alvorligt til skadePolitiklagemyndigheden iværksætter efterforskning, når en personer afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge afpolitiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets vare·tægt, f.eks. som anholdt eller detentionsanbragt.Politiklagemyndighedens efterforskning i disse sager sker, uansetom der er formodning om et strafbart forhold.
6
FAKTA
Behandling af adfærdsklagersom notitssagerNår borgeren er mest tilfreds med en samtale om klagen
Muligheden for notitssagsbehandling af adfærdsklagerVed indførelsen af den nye politiklageordning blev der indsat enudtrykkelig bestemmelse om notitssagsbehandling i retsplejelovens§ 1019 k.Der var også forud for indsættelsen af bestemmelsen praksis fornotitssagsbehandling af visse mindre adfærdsklager, og en bruger-undersøgelse af politiklagesystemet gennemført af forskere fraAalborg Universitet i 2008 viste blandt andet, at op mod halvdelenaf de klagere, der deltog i undersøgelsen, frem for et formelt klage-forløb ville have foretrukket en uformel samtale med en overordnetpolititjenestemand og dermed en væsentlig hurtigere behandling afklagen. Desuden gav flere af de klagere, som havde haft en samtalemed en overordnet polititjenestemand, udtryk for, at samtalen varnoget af det, de havde været mest tilfredse med i behandlingen afderes klagesag.Notitssagsbehandling indebærer, at en borgers klage over politietsadfærd i tjenesten kan afsluttes med, at der afholdes en samtalemellem en overordnet polititjenestemand og borgeren om klagen.I disse tilfælde erstattes den mere formelle klagesagsbehandlinghos Den Uafhængige Politiklagemyndighed således af en mundtligdrøftelse af klagen mellem den pågældende borger, der har klagetover politiet, og en overordnet polititjenestemand i politikredsen.Behandlingen af en adfærdsklage på denne lettere måde forudsæt-ter dog, at klageren tilkendegiver, at han accepterer fremgangsmåden,og klageren kan når som helst i processen forlange, at sagen i stedetbehandles af Politiklagemyndigheden.
Den overordnede polititjenestemand, der gennemfører samtalenmed klageren, skal udarbejde en notits om samtalen og dens udfald.Det skal bl.a. fremgå af notitsen, at klageren er vejledt om betyd-ningen af notitssagsbehandlingen, og at sagen kan forlanges afgjortaf Politiklagemyndigheden. Det skal endvidere fremgå, om klagerenherefter er indforstået med notitssagsbehandlingen eller ønskersagen afgjort af Politiklagemyndigheden.Det kan til brug for notitssagsbehandlingen vise sig nødvendigt atindhente en udtalelse fra den indklagede polititjenestemand omepisoden, der klages over. Ofte vil notitssagsbehandlingen dog kunnegennemføres, uden der indhentes en sådan udtalelse, f.eks. fordiepisoden er tilstrækkeligt belyst gennem de foreliggende politirap-porter mv. Hvis der indhentes en udtalelse, fremgår det af retspleje-lovens § 1019 k, stk. 3, at der ikke senere kan pålægges polititjeneste-manden et disciplinæransvar for det forhold, som klagen angår.Inden politidirektøren indhenter en udtalelse fra polititjenesteman-den, skal politidirektøren derfor sikre sig, at klageren er indforståetmed, at klagen behandles som en notitssag. Hvis klageren, efter atindklagede er kommet med en udtalelse, alligevel ikke ønsker sagenafgjort som notitssag, vil Politiklagemyndigheden eventuelt kunneudtale kritik mv., men der vil ikke som følge heraf kunne pålæggesdisciplinært ansvar.Det fremgår af loven, at samtalen med klageren skal gennemføreshurtigst muligt efter modtagelsen af klagen. Efter Politiklagemyndig-hedens opfattelse bør samtalen så vidt muligt gennemføres inden 14dage efter politidirektørens modtagelse af klagen.
7
Hvilke sager kan behandles som notitssager?Efter den tidligere gældende praksis omfattede muligheden fornotitssagsbehandling alene såkaldte ”mindre adfærdsklagesager”.Ved indførelsen af den nye politiklageordning blev anvendelses-området for notitssagsbehandlingen imidlertid udvidet, så notits-sagsbehandling efter omstændighederne også vil kunne anvendes ien klage over hårdhændet behandling i forbindelse med en anhol-delse. Det bør derfor ved enhver adfærdsklage konkret overvejes,om sagen skønnes egnet til notitssagsbehandling.Notitssagsbehandling bør dog ikke anvendes i tilfælde, hvor der ermulighed for, at sagen kan ende med en alvorlig disciplinær sanktioni forhold til den indklagede polititjenestemand. Heller ikke klagerover en adfærd, der nærmer sig vold, er egnet til notitssagsbehand-ling, da sagen kan munde ud i en sag om muligt strafbart forhold.Politiklagemyndighedens foreløbigeerfaringer med notitssagsbehandlingPolitiklagemyndighedens foreløbige erfaringer med notitssagsbe-handling er meget positive. Det er således myndighedens vurdering,at notitssagsbehandlingen er medvirkende til, at et betydeligt antalfortrinsvis mindre adfærdsklagesager på denne måde behandlesrelativt hurtigt og med et resultat, som klageren opfatter som til-fredsstillende.I 2012 behandlede Politiklagemyndigheden således mere end 500adfærdsklager, hvoraf ca. 45 pct. blev behandlet som notitssager. Ilangt hovedparten af disse sager, erklærede klager sig tilfreds med,at sagen blev behandlet som notitssag og ønskede ikke efterføl-gende sagen behandlet af Politiklagemyndigheden.Notitssagsbehandling sker ofte i sager, hvor klageren i tilfælde afen formel klagesagsbehandling formentlig ikke ville få medhold iklagen, f.eks. fordi der ikke er vidner til episoden, og sagen i øvrigtfremstår som ”ord mod ord”. Notitssagsbehandlingen giver herklageren mulighed for at give udtryk for sin oplevelse af episoden,ligesom den overordnede polititjenestemand kan drøfte sagen medklageren på en mere uformel måde samt eventuelt give klager ennærmere forklaring på, hvorfor politiet agerede, som det var tilfældet.Efter Politiklagemyndighedens opfattelse er der grund til at under-strege, at der – selv om notitssagerne behandles på den nævnteuformelle måde og som regel angår mindre alvorlige klager – er vig-tig læring at hente i det betydelige antal klagesager, der behandlessom notitssager. Sagerne kan give et billede af, hvordan politiperso-nalets adfærd opleves af borgerne, ligesom det giver politiet godemuligheder for at analysere og eventuelt justere f.eks. på den måde,hvorpå der i visse tilfælde kommunikeres med borgerne.
Resultatopgørelse (1.000 kr.) for 2012
Ordinære driftsindtægter- Heraf indtægtsført bevillingOrdinære driftsomkostninger- Heraf løn- Heraf afskrivninger- Heraf øvrige omkostningerResultat af ordinære driftFinansielle nettoomkostningerÅrets resultat
20.600,020.600,017.390,012.404,461,34.924,33.210,06,03.204,0
Politiklagemyndighedens økonomiske resultat for 2012 er nærmere uddybeti årsrapporten for 2012, som er offentliggjort på myndighedens hjemmeside.
9
FAKTA
Behandling afudrykningssagerPolitiklagemyndighedens håndteringaf de alvorligste sager
10
UdrykningssagerRetsplejelovens § 1020 a, stk. 2:Politiklagemyndigheden iværksætter efterforskning, når enperson er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skadesom følge af politiets indgriben, eller mens den pågældendevar i politiets varetægt.
Typiske udrykningssager:
En udrykningssag indledes i de fleste tilfælde med, at politikredsenkontakter den vagthavende jurist på vagttelefonen.Juristen vurderer ud fra oplysningerne fra kredsen, om sagen er om-fattet af reglerne i retsplejelovens § 1020 a, stk. 2. Ofte vil det væreåbenbart, hvorvidt der er tale om en udrykningssag eller ikke, men ienkelte tilfælde vil det være nødvendigt med yderligere oplysninger,blandt andet om hvilke skader den involverede borger har pådragetsig.Såfremt juristen vurderer, at det er nødvendigt for Politiklagemyndig-heden at rykke ud, meddeles dette til kredsen, der samtidig orien-teres om, at Politiklagemyndigheden vil forestå efterforskningen isagen, og at politikredsen som følge heraf alene må foretage uop-sættelige efterforskningsskridt med mindre andet konkret er aftaltmed Politiklagemyndigheden. Kredsen bliver gjort opmærksompå, at Politiklagemyndighedens efterforskningsleder foretager denvidere disponering i sagen.Kredsen orienteres endvidere om, at Politiklagemyndigheden over-tager kontakten til pressen. Kredsen kan eventuelt ved at udsendeen pressemeddelelse oplyse om de faktiske omstændigheder, dergik forud for episoden, der førte til Politiklagemyndighedens over-tagelse af sagen.Den vagthavende jurist orienterer herefter efterforskningslederen,der vurderer, hvor mange efterforskere, der skal sendes af sted tilopgaven. Efterforskerne har ligesom juristerne vagt en uge ad gan-gen. Ofte vil den vagthavende efterforsker blive sendt til opgavensammen med mindst en yderligere efterforsker.
• n person dør eller kommer alvorligt til skade i forbindelse Emed politiets eftersættelser• En person begår selvmord i detentionen eller venterummet• En person bliver ramt af politiets skud• vrige situationer, hvor en person dør eller kommer alvor·Øligt til skade, mens vedkommende er i politiets varetægt.
Den vagthavende efterforsker medtager udrykningstaskeog tjenestebil til bopælen, så han eller hun kan foretageudrykning hurtigst muligt også udenfor normal arbejdstid.Efterforskerne vil som udgangspunkt starte med at besigtigeuheldsstedet forud for afhøringer af de involverede politi-tjenestemænd. De involverede polititjenestemænd bør såvidt muligt ikke tale sammen eller deltage i debriefing forudfor afhøring af Politiklagemyndigheden. Sagen undergivesherefter en sædvanlig efterforskning med afhøring af vidner,indhentelse af erklæringer m.v.I sager, hvor en person er afgået ved døden som følge afpolitiets indgriben eller i politiets varetægt, er det Politiklage-myndigheden, der som udgangspunkt orienterer de efter-ladte, medmindre praktiske forhold gør, at det efter omstæn-dighederne vil være mere hensigtsmæssigt at lade politikred-sen forestå underretningen. De pårørende orienteres i denforbindelse om adgangen til advokatbeskikkelse.Når sagen er færdigefterforsket udarbejder Politiklagemyndig-hedens jurister en redegørelse om efterforskningen. Redegø-relsen sendes til statsadvokaten.
11
INTERVIEW
Efterforsker iPolitiklagemyndighedenHvilke overvejelser kan ligge bag beslutningen om at skiftekarrieren som polititjenestemand ud med en stillingsom efterforsker i Politiklagemyndigheden?
Den Uafhængige Politiklagemyndighed har sit eget team af efter-forskere, der alle har en solid efterforskningsmæssig baggrund ogekspertise fra tidligere ansættelser i bl.a. Rigspolitiet og forskelligepolitikredse i hele landet.Jens Ravn begyndte som efterforsker i Politiklagemyndigheden ibegyndelsen af januar 2012, hvor myndigheden var helt nyetableret.Forud for ansættelsen i Politiklagemyndigheden ligger en lang kar-riere i politiet, hvor Jens tiltrådte for mere end 30 år siden – i 1979.”I politiet var jeg primært efterforsker i kriminalpolitiet”, fortællerJens. ”Arbejdet i kriminalpolitiet spændte helt fra efterforskning idrabssager, hvor vi skulle assistere Rejseholdet med efterforsk-ningen, til simple tyverisager.”På spørgsmålet om, hvorfor Jens valgte at skifte den lange karrierei politiet ud med en stilling som efterforsker i Politiklagemyndig-heden, svarer han:”Jeg havde fulgt de politiske overvejelser omat etablere en ny og uafhængig myndighed til at behandle klagerog anmeldelser mod politipersonale. Jeg syntes, at det kunne værespændende at være en del af det arbejde og bidrage til at byggenoget helt nyt op. Og så bliver man jo heller ikke dummere af atsøge nogle nye udfordringer, selv om man er ved at være halv-gammel”,siger Jens grinende.Det var samtidig et arbejde, som Jens følte sig kvalificeret til.”Jegsynes selv, at jeg er ganske udmærket til at afhøre og tale medandre mennesker, så det mente jeg godt, at jeg ville kunne findeud af”,siger han.
Men arbejdet som efterforsker i Politiklagemyndigheden er ander-ledes, end arbejdet i politiet:”Jeg kom jo fra politiet, hvor altingvar på plads og kørte på rutinen, til en helt ny og uafhængigmyndighed, hvor vi startede helt på feltfod. Der skulle udarbejdesnye skabeloner til afhøringsrapporter, der var nyt IT-system, nyekollegaer og nye sager.”Jens medgiver, at det er anderledes at skulle afhøre politipersonale.”En alvorlig straffesag kan have store omkostninger for en politi-tjenestemand, der risikerer at blive suspenderet og afskediget frapolitiet. Og det har man naturligvis respekt for som efterforsker”,siger han.”Men det er vilkårene, og der er normalt ikke særlige problemeraf den grund. Samtalen og afhøringsmetoden er jo den samme,og politipersonale har de samme rettigheder som andre borgere,der er under mistanke for at have begået et strafbart forhold. Detafgørende er, at man forholder sig sagligt til sagen og til den lov-overtrædelse, der er mistanke om. Efterforskningen skal jo ligesomi alle andre straffesager objektivt belyse sagen fra begge sider.”Som en af de store styrker ved Politiklagemyndighedens arbejdefremhæver Jens det nære samarbejde mellem faggrupperne, bl.a.mellem efterforsker og jurister:”Det er en lille uafhængig myndig-hed, hvor beslutningsprocesserne og sagsgangene er korte ogeffektive. Hvis der er behov for det, bliver der taget hurtigt actionpå tingene. Det er ikke bare gammel vin på nye flasker”,siger han.
12
Det er en lille uafhængigmyndighed, hvorbeslutningsprocesserneog sagsgangene erkorte og effektive
13
Beføjelseri straffesagerDen Uafhængige Politiklagemyndigheds beføjelseri straffesager er reguleret i retsplejelovens § 1020 c.”Ved behandlingen af de sager, der er nævnt i §§ 1020 og1020 a, udøver Politiklagemyndigheden under efterforsk·ningen de beføjelser, der ellers tilkommer politiet, jf. dog§ 1020 d, stk. 3.Stk. 2. Rigspolitiet yder efter anmodning fra Politiklage·myndigheden bistand under efterforskningen.Stk. 3. Politiet kan på egen hånd foretage uopsætteligeefterforskningsskridt. Politiet skal snarest muligt efter,sådanne efterforskningsskridt er foretaget, underrettePolitiklagemyndigheden herom”.
14
FAKTA
PolitiklagemyndighedensefterforskningsmulighederPolitiklagemyndigheden udøver under efterforskningende beføjelser, der ellers tilkommer politiet
Når Politiklagemyndigheden modtager en anmeldelse om et straf-bart forhold, vil myndigheden – på samme måde som det er tilfæl-det i en politikreds – vurdere, hvorvidt der skal indledes efterforsk-ning i sagen.Såfremt anmeldelsen ikke afvises som grundløs, indledes der efter-forskning af Politiklagemyndighedens efterforskere. Ofte har politietudfærdiget rapportmateriale til brug for en underliggende straffe-sag. Politiet stiller det materiale og de oplysninger til rådighed, somPolitiklagemyndigheden anmoder om.Politiklagemyndigheden har samme efterforskningsbeføjelser sompolitiet. Det betyder, at Politiklagemyndigheden kan foretage afhø-ringer, anholdelser, foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden,legemsindgreb, ransagning og beslaglæggelse. I det omfang depågældende indgreb kræver retskendelse, er det Politiklagemyn-dighedens jurister, der indhenter de pågældende kendelser i retten.Hvis det bliver nødvendigt at begære en polititjenestemand vare-tægtsfængslet, er det ligeledes Politiklagemyndighedens jurister, dermøder i grundlovsforhør og eventuelle fristforlængelser.Politiklagemyndighedens efterforskere er ikke i besiddelse af magt-midler som håndjern, peberspray, stav og pistol. Hvis myndighedenkan forudse, at der under en aktion vil være risiko for, at anvendelseaf magtmidler kan blive nødvendig, vil Politiklagemyndigheden an-mode Rigspolitiet om bistand.Under den videre efterforskning kan Politiklagemyndigheden lige-ledes anmode om Rigspolitiets bistand. Dette sker især i sager, hvor
det er nødvendigt at undersøge, om en polititjenestemand uberet-tiget har gjort brug af registre. På samme måde kan Politiklagemyn-digheden anmode Rigspolitiet om at sikre fingeraftryk, foretagetekniske undersøgelser af et gerningssted og lignende.Politiklagemyndigheden har siden oktober 2012 haft selvstændigmulighed for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden,herunder iværksætte aflytninger, indhente historiske kaldsdata ogforetage teleobservation.I november 2012 blev Politiklagemyndigheden koblet på Rigspoli-tiets lukkede videokonferencenetværk, der benyttes af alle lan-dets politikredse, herunder de enkelte lokalstationer. Øget brug afafhøringer via videokonference vil mindske sagsbehandlingstidenog spare ressourcer til transport og tjenestetid for de polititjeneste-mænd, der ellers skulle rejse til Århus for at blive afhørt.Politiklagemyndigheden beskæftiger 8 efterforskere.
15
FAKTA
Når polititjenestemandenikke kan identificeresManglende forståelse fra offentligheden og et uforholdsmæssigtstort ressourceforbrug er ofte resultatet i de sager, hvor deter vanskeligt eller umuligt at finde frem til identiteten på denpolititjenestemand, der er klaget over
Den Uafhængige Politiklagemyndighed behandler ind i mellem sager,hvor det ikke har været muligt at identificere de anmeldte eller ind-klagede polititjenestemænd.Selvom der er tale om forholdsvis få sager, kan disse alligevel giveanledning til et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug hos Politi-klagemyndigheden. I de tilfælde, det ikke lykkes at identificere depågældende polititjenestemænd, vil der ofte være mangel på for-ståelse herfor fra offentlighedens og de involverede parters side.Sagerne kan opdeles i to kategorier.Mindre sager, for eksempel sager om overtrædelseraf færdselslovenStørre politiaktioner ved offentlige begivenhederMindre sagerDen første kategori af sager giver ofte ikke anledning til de storeproblemer. Sagerne opstår typisk, hvor en borger i trafikken obser-verer en politibil, der efter borgerens opfattelse ikke overholderfærdselsloven. Borgeren sender herefter en anmeldelse til Politi-klagemyndigheden men kan i øvrigt ikke komme med konkreteoplysninger, der kan identificere den pågældende politibil. Politi-klagemyndigheden anmoder herefter kredsen om hjælp til identi-fikation af bilen og bilens fører, men ofte vil det ikke være muligt atfastlægge hvilken politibil, der har været tale om. Sagen fremsendesherefter til statsadvokaten, der indstiller efterforskningen i medføraf retsplejelovens § 749, stk. 2.
Større politiaktionerPolitiklagemyndigheden oplever ofte, at større offentlige begiven-heder som fodboldkampe eller demonstrationer, hvor politiet harværet involveret, medfører et stort antal klagesager.I forbindelse med afviklingen af disse større begivenheder udkom-manderes ofte et stort antal politifolk, i nogle tilfælde fra flerekredse. Politifolkene er i de fleste tilfælde iført kampudstyr, her-under hjelme. Da kontakten mellem den indklagede polititjeneste-mand og borgeren ofte har været kortvarig, har borgeren svært vedat give en detaljeret beskrivelse af polititjenestemanden. Derfor
Offentligheden og deinvolverede parter manglerofte forståelse, når det ikkelykkes at identificere enpolititjenestemand.
16
vil Politiklagemyndigheden – og Politidirektøren - ofte have sværtved at identificere den indklagede polititjenestemand alene ud fraborgerens beskrivelse.Politiklagemyndigheden vil i disse sager være nødsaget til ativærksætte en nærmere efterforskning for at kunne identificere denpågældende polititjenestemand. Politiklagemyndigheden kan foreksempel afhøre vidner til episoden og gennemgå eventuelle video-klip optaget af borgere eller tilstedeværende medier. Derudover vilPolitiklagemyndigheden ofte foretage afhøring af den overordnedeindsatsleder, der har deltaget i aktionen samt de polititjeneste-mænd, der har været til stede. Politiklagemyndigheden er i dissetilfælde meget afhængig af, at politiet registrerer hvilke polititjene-stemænd, der har deltaget i de enkelte aktioner og hvilke indgreb,de enkelte politifolk har foretaget overfor borgerne.Samlet set vil efterforskningen af disse klager være meget ressource-krævende, og selv klager over mindre forseelser kan medføre mangetimers arbejde for Politiklagemyndigheden – alene med det formålat identificere den indklagede polititjenestemand.Der har gennem længere tid været politiske drøftelser om, hvorvidtdanske polititjenestemænd skal bære et nummer, der muligvis vilgøre en efterfølgende identifikation lettere. Argumenterne for ogimod er mange. Når man i et samfund har valgt at give politiet magt-beføjelser, virker det krænkende for retsbevidstheden, hvis myndig-hedernes mulighed for at kontrollere, at denne magt ikke udøves ud
over det nødvendige, bliver så besværlig eller i værste fald umulig,at kontrollen i realiteten ikke kan udøves.Der vil altid være sager, hvor det af den ene eller anden grund erumuligt at identificere den indklagede politimand. Det må imidlertidvære i alles interesse, at der gøres mest muligt for at minimere detteantal mest muligt.
47%58%17
flereanmeldelserfra 2011 til2012
flereadfærds·klager fra2011 til 2012
FAKTA
Brud på tavshedspligtenog registermisbrugPolitiklagemyndigheden har i 2012 modtaget 66 anmeldelserom videregivelse af fortrolige oplysninger
Brud på tavshedspligtenAnsatte i politiet har adgang til en lang række fortrolige oplysningeri registre og straffesager. Det er derfor vigtigt, at borgerne kan havetillid til, at oplysninger alene bruges og eventuelt videregives, nårder er tjenstlig anledning hertil. Polititjenestemænd har som alleandre offentligt ansatte tavshedspligt om oplysninger, de er kommeti besiddelse af gennem deres arbejde.RegelgrundlagetBestemmelserne om tavshedspligt fremgår af straffelovens § 152-152 e, som suppleres af bestemmelsen i forvaltningslovens § 27.Af straffelovens § 152, stk. 1 fremgår det, at:”Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, ogsom uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger,hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straf-fes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder”.Sker videregivelsen for at skaffe sig eller andre en uberettiget vindingeller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffenefter § 152, stk. 2, stige til fængsel indtil 2 år.”Hvilke oplysninger er fortrolige?Lovgivningen indeholder ikke en præcis eller udtømmende oprems-ning af hvilke oplysninger, der er fortrolige, og der foretages en kon-kret vurdering i hvert enkelt tilfælde.I forvaltningslovens § 27, stk. 1 er der foretaget en opregning af dehensyn, der kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed under-givet tavshedspligt. Opregningen er dog ikke utømmende.
De anmeldelser, Politiklagemyndigheden har modtaget, har navnligdrejet sig om videregivelse af oplysninger om:at en person er mistænktat en person er tidligere straffetat en person er tilknyttet et bestemt kriminelt miljøen igangværende efterforskning eller straffesagOplysningerne bliver typisk videregivet til familiemedlemmer, be-kendte, personer i det kriminelle miljø eller offentlige medier.Uberettiget videregivelseVideregivelsen er som udgangspunkt uberettiget, hvis den er sketuden nogen tjenstlig begrundelse.Det kan dog konkret være berettiget at videregive oplysningen. Detkan eksempelvis være berettiget, at en polititjenestemand oriente-rer socialforvaltningen og forældrene, hvis et barn har været ude iproblemer.AnmeldelserPolitiklagemyndigheden har i 2012 modtaget 66 anmeldelser omvideregivelse af fortrolige oplysninger. Sagerne er behandlet somstraffesager.Den 31. december 2012 var der truffet afgørelse i 13 sager, hvoraf derblev rejst tiltale i en enkelt.17 sager afventer, at statsadvokaten tager stilling til tiltalespørgsmålet.
18
EfterforskningenSager om brud på tavshedspligten kan være vanskelige at opklare,da det ofte er svært at bevise, hvem der har videregivet oplysnin-gerne.Politiklagemyndigheden foretager typisk afhøring af de impliceredepersoner. Endvidere indhentes der som udgangspunkt oplysningerfra Rigspolitiet Koncern IT, hvor det søges fastlagt om og i givet fald,hvem der har søgt på den relevante person/sag.Koncern IT kan således oplyse, om der er indhentet oplysninger frapolitiets sagsbehandlingssystem (POLSAS), Kriminalregisteret, DetCentrale Personregister (CPR) eller foretaget søgning i registret overhemmelige numre.RegistermisbrugDet forekommer Ikke sjældent, at der er foretaget uberettigedeopslag i et register i sager, hvor der er indgivet anmeldelse om brudpå tavshedspligten.Dette kan være en selvstændig overtrædelse. En søgning i politietsregistre skal være arbejdsrelateret og således have relation til enrelevant politimæssig opgave.
Eksempler påregistermisbrugDUP-2012-313-0002Politikommissær vedtog bødeforelæg på 3.500 kr. for stil·lingsmisbrug ved 20 gange uberettiget af have foretagetopslag, herunder på vidners personnumre i Politiets Sags·styringssystem på en verserende straffesag, hvori hans sønvar mistænkt.
DUP-2012-313-0011Polititjenestemand P foretog 3 opslag i politiets 118·regi·ster over hemmelige numre på P’s tidligere ægtefælle, somP havde mindreårige børn med. Statsadvokaten rejste ikketiltale mod P for tjenestemisbrug efter straffelovens § 155.Politiklagemyndigheden behandlede efterfølgende sagensom adfærdssag. Politiklagemyndigheden fandt det megetkritisabelt, at P uberettiget havde foretaget opslagene.
En polititjenestemandmå ikke orientere sig i sager,medmindre der er entjenstlig anledning hertil.Det er ikke tilladt at foretage opslag til privat brug, og det vil såledesikke være berettiget at foretage en søgning i politiets databasevedrørende hemmelige telefonnumre, såfremt der ikke er tjenstliganledning hertil. På samme måde må en polititjenestemand ikkeorientere sig i sager, der bliver eller har været efterforsket af politiet,medmindre der er en konkret tjenstlig anledning hertil.Er det ikke muligt at bevise, at der er videregivet fortrolige oplys-ninger, kan et uberettiget opslag i sig selv give anledning til kritikog i grovere tilfælde selvstændigt straffes efter straffelovens § 155- stillingsmisbrug.
19
PolitiklagerådetPolitiklagerådet er Politiklagemyndighedens øverste ledelse og har detoverordnede ansvar for Politiklagemyndighedens virksomhed
ADVOKAT
Henrik Høpner
20
PROFESSOR
Thomas Elholm
Niels GlahnGENERALSEKRETÆR
Elisabeth MejnertzRÅDSFORMAND, LANDSDOMMER
Karsten ThystrupKONTORCHEF
21
22
ReferaterAdfærdssagerStraffesagerUdrykningssager
23
Adfærdssager
Sagerne er yderligere beskrevet påPolitiklagemyndighedens hjemmesidewww.politiklagemyndigheden.dk
Kritisabel adfærd og sprogbrug iforbindelse med en politibetjentsbesøg på diskotek i fritidenDUP-2012-331-0153En politibetjent var i privat anledning pået diskotek. På grund af uoverensstemmel-ser på diskoteket kontaktede dørmandenen gående politipatrulje, der bekræftede,at gæsten var betjent. Efter at betjentenhavde forladt diskoteket, vendte han tilba-ge. Her henvendte han sig i beruset tilstandtil dørmanden og sagde, at det var dumt, atdørmanden havde kontaktet politiet, idetdet kunne medføre en disciplinærsag imodpolitibetjenten. Han indlod sig endviderei diskussion med dørmanden, hvorunderpolitibetjenten bl.a. sagde, at dørmanden”bare skulle holde sin fede kæft”.Politiklagemyndigheden fandt politibe-tjentens adfærd og sprogbrug kritisabel.Sagen afgjort disciplinært med en irette-sættelse.
Politiassistents brug af udtrykket”snothvalp”DUP-2012-331-0175
SprogbrugPolitiassistent udtalte til engruppe unge: ”I er en flok små-kriminelle røvhuller”DUP-2012-331-0133 + DUP-2012-331-0134Flere personer klagede over, at en politi-assistent til A og nogle andre unge i enungdomsklub bl.a. havde sagt: ”I er en floksmåkriminelle røvhuller”.Politiassistenten forklarede, at hanhavde følt sig provokeret i situationen, oghan beklagede efterfølgende den anvendtesprogbrug.Politiklagemyndigheden fandt politi-assistentens adfærd kritisabel, idet denanvendte sprogbrug var urimelig, ligesompolitiassistenten ikke havde udvist denselvbeherskelse, der må forventes af enpolititjenestemand.Sagen afgjort disciplinært med en tjenst-lig samtale.
En politiassistent havde i forbindelsemed, at han stoppede en 18-årig person,der kørte på cykel, kaldt personen for en”snothvalp”.Politiklagemyndigheden udtalte kritik afpolitiassistentens adfærd.Sagen afgjort disciplinært med en tjenst-lig samtale
En politiassistent udtalte til enperson: ”Få lidt indhold i dit liv istedet for at blive ved at ringe tilpolitiet og klar dig selv”DUP-2012-331-0308En person A klagede over, at A genereltvar udsat for en dårlig behandling, når Aringede til politiet.A oplyste, at politiet var flabet, skældteud og sagde, at A trængte til en psykolog,og at A skulle finde på noget bedre atbruge tiden på, ligesom politiet smækkederøret på.Politiklagemyndigheden fandt ikke,
24
at det kunne lægges til grund, at politiethavde optrådt som anført af A. Politiklage-myndigheden fandt det dog beklageligt,at en politiassistent havde sagt: ”få lidtindhold i dit liv i stedet for at blive ved atringe til politiet og klar dig selv”.Sagen afgjort disciplinært med en tjenst-lig samtale.
af peberspray under de foreliggendeomstændigheder var uhensigtsmæssig.Politiklagemyndigheden fandt således ikke,at peberspray var egnet som magtmiddeli den pågældende situation, hvor knallert-føreren kom kørende i høj hastighed påknallerten.Sagen afgjort disciplinært med en tjenst-lig samtale.
Anholdelse var uberettiget ogunødvendig hårdhændetDUP-2012-331-0075En politipatrulje kontaktede en 63-årigkvindelig bilist A, der sammen med sin 64-årige mand B var på vej hjem i bil fra enprivat sammenkomst.B, der var beruset, ville ikke oplyse navnog fødselsdato til politiet. Han blev herefteranholdt. Efter at være trukket ud af bilenblev B under trussel om anvendelse afpeberspray iført håndjern, mens han lå påjorden.Politiklagemyndigheden fandt ikke, atanholdelsen var påkrævet under de givneomstændigheder, hvor man havde registre-ringsnummeret på A og B´s bil og kendteidentiteten på A.Politiklagemyndigheden fandt endvidere,at anholdelsen af B var unødvendig hård-hændet.Politiklagemyndigheden lagde i formild-ende retning vægt på, at B havde optrådtprovokerende overfor den ene polititjene-stemand ved at kalde ham ”bonderøv”.Politiklagemyndigheden fandt efter ensamlet vurdering, at politiassistenternesadfærd under anholdelsen var kritisabel.Sagen er endnu ikke afgjort disciplinært.
Politiassistent udtalte til en bor-ger, at hvis man kørte som ham, såkørte man som en ”tumpe”.DUP-2012-331-0413En borger klagede over, at en politiassistentsom i anledning af en færdselsepisoderettede henvendelse til ham, udtalte ”kandu så komme ud af bilen din idiot”, samtat politiassistenten derudover flere gangehavde kaldt ham for ”idiot” og ”fjols”.Politiklagemyndigheden fandt ikketilstrækkelig grundlag for at fastslå, atpolitiassistenten havde kaldt borgeren for”idiot” eller ”fjols” men lagde til grund, atpolitiassistenten havde sagt til borgeren, at”når man kørte, som han lige havde gjort,så kørte man som en tumpe”. Politiklage-myndigheden fandt ikke grundlag for atudtale egentlig kritik i anledning af politias-sistentens sprogbrug men fandt udtalelsenbeklagelig.Sagen afgjort disciplinært med en tjenst-lig samtale.
Politiassistents magtanvendelseog sprogbrug var kritisabel.DUP-2012-331-0564En politiassistent havde i forbindelse meduroligheder på et diskotek taget fat i enperson og råbt ad denne.Politiklagemyndigheden lagde i afgørel-sen til grund, at politiassistenten havde tilhensigt at få fat i personens jakke men fik istedet fat i huden ved personens hals. Detblev ligeledes lagt til grund, at politiassi-stenten råbte til personen: ”Det er os , derbestemmer her og det er ikke dig, du” og”Det kan du kraftedme tro, du”.Politiklagemyndigheden fandt politias-sistentens adfærd kritisabel.Sagen er endnu ikke afgjort disciplinært.
Politiassistents magtanvendelse– atemitryk og pebersprayDUP-2012-331-0539
”Kiosk·sager”Politiklagemyndigheden fandt enpolitibetjents adfærd under tumulti kiosk særdeles kritisabelDUP-2012-331-0083En politibetjent havde i spirituspåvirket til-stand og i privat ærinde indfundet sig i enkiosk og krævet identitetsoplysninger af enkunde, han fandt mistænkelig. Da kundenikke ønskede at imødekomme anmodnin-gen, forsøgte politibetjenten at anholdekunden under anvendelse af fysisk magt.Politiklagemyndigheden fandt politibetjen-tens adfærd særdeles kritisabel.Sagen afgjort disciplinært med en bødepå 1.000 kr.
MagtanvendelseAnvendelse af peberspray modføreren af en knallert fandtesuhensigtsmæssigDUP-2012-331-0383Under en eftersættelse af en 16-årig drenganvendte en motorcykelbetjent sin peber-spray.Motorcykelbetjenten sigtede bag knal-lertføreren og nedad for ikke at ramme denpågældende i ansigtet.Politiklagemyndigheden fandt ikkegrundlag for at udtale kritik af motorcykel-betjentens adfærd. Politiklagemyndig-heden udtalte imidlertid, at anvendelsen
En person A blev af politiet anholdt uden foret diskotek efter at have været i slagsmålmed en dørmand.Politiklagemyndigheden fandt politiassi-stentens magtanvendelse over for A i formaf tildeling af et atemitryk samt ekspone-ring med peberspray kritisabel.Politiklagemyndigheden lagde vægt på,at magtanvendelsen ikke havde været nød-vendig i situationen, idet det bl.a. fremgik afdiskotekets videoovervågning, at situationenvar under kontrol på tidspunktet for magt-anvendelsen. A var således faldet til ro, hanvar lagt i håndjern, og der var op til 7 dør-mænd og 2 polititjenestemænd omkring Aunder episoden.Sagen er endnu ikke afgjort disciplinært.
25
Beruset politibetjent, derlegitimerede sig og optrådteprovokerende i kiosk om nattenDUP-2012-331-0113
Politibetjent viste politiskilt underprivat uoverensstemmelse ogoptrådte provokerende overforen kontrollørDUP-2012-331-0218
Opslag i registreOpslag i politiets registre overhemmelige telefonnumreDUP-2012-313-0011Polititjenestemand P foretog 3 opslag ipolitiets 118-register over hemmelige numrepå P’s tidligere ægtefælle, som P havdemindreårige børn sammen med.Statsadvokaten rejste ikke tiltale mod Pfor tjenestemisbrug efter straffelovens § 155.Politiklagemyndigheden behandledeefterfølgende sagen som en adfærdssag.Politiklagemyndigheden fandt det megetkritisabelt, at P uberettiget havde foretagetopslagene.Sagen afgjort disciplinært med en bødepå 1.000 kr.
En politibetjent indfandt sig i beruset til-stand i en døgnkiosk om natten, hvor hanoptrådte provokerende. Han blev bedt omat stoppe og fik at vide, at politiet i modsatfald ville blive tilkaldt, hvorefter han fremvi-ste sit politiskilt og sagde, at ekspedientenikke havde ret til at nærme sig ham.Politiklagemyndigheden fandt politibe-tjentens adfærd meget kritisabel.Sagen afgjort disciplinært med en bødepå 1.000 kr.
Anvendelse af politilegitimationPolitiklagemyndigheden fandt enpolititjenestemands fremvisningaf politilegitimation i forbindelsemed en færdselsuoverensstem-melse kritisabelDUP-2012-331-0209En politiassistent P fandt en bilists opfør-sel og kørsel så dårlig, at han fandt grundtil at standse bilisten og påtale forholdet.Politiassistenten fremviste i den forbindelsesin politilegitimation. Forinden havde Pbrugt hornet overfor bilisten, idet han ikkefandt, at bilisten kørte hurtigt nok frem ilyskrydset. Bilisten havde løftet hånden ien gestus om, at P skulle tage det roligt.Bilisten vidste ikke på dette tidspunkt, atP var politiassistent.Politiklagemyndigheden fandt, at P´sadfærd i forbindelse med situationen varkritisabel. Politiklagemyndigheden fandt, atP, da han viste politilegitimation, var trådti tjeneste. Politiklagemyndigheden lagdeved sin vurdering af hændelsen vægt på,at bilisten ikke havde begået en konkretlovovertrædelse, og at polititjenesteman-den som privat person selv var involveret ifærdselsepisoden. Der forelå i situationenikke omstændigheder af en sådan karakter,at der var rimelig grund for politiassistententil at træde i tjeneste.Sagen afgjort disciplinært med en advarsel.
En politibetjent var som privat persontilskuer til en ishockeykamp. Under endiskussion med en anden tilskuer, blev be-tjenten opfordret til at slås. Betjenten oply-ste nu, at han var ansat i politiet. Kort efterblev betjenten spurgt af en kontrollør, omdet var korrekt, at han var ansat i politiet.Det bekræftede politibetjenten. Kontrol-løren bad om at se betjentens legitimation.Betjenten, der ikke havde medbragt sit le-gitimationsskilt, prikkede hårdt kontrolløreni brystet med en finger, mens hans sagde:”Sådan skal du fand´me ikke tale til mig”.Politiklagemyndigheden fandt politibetjen-tens adfærd meget kritisabel.Sagen afgjort disciplinært med en iret-tesættelse.
DiverseBeruset politibetjent trængte veden fejl ind i et fremmed husDUP-2011-316-0016Politibetjent P kravlede en nat ved en fejlind gennem et vindue til et for ham ukendthus i den tro, at huset tilhørte en kvindeligbekendt. Da husets indehaver oplyste, athan ville tilkalde politiet, oplyste P, at detikke var nødvendigt, da han selv var vedpolitiet. Da indehaveren kontaktede poli-tiet, stak P af.Politibetjenten blev sigtet for ulovligindtrængen, men statsadvokaten opgavpåtale.Politiklagemyndigheden behandledeherefter sagen som en adfærdssag og fandtpolitibetjentens adfærd kritisabel.
26
Straffesager
Sagerne er beskrevet yderligere påPolitiklagemyndighedens hjemmesidewww.politiklagemyndigheden.dk
•
Affyring af kanonslag mv.DUP-2012-316-0024• Specialpatruljen afholdt en fest på en lokal-station, hvorunder dele af en ituslået stolblev smidt ud af et vindue og ned på par-keringspladsen, en rude på politistationenblev knust, og der skete skader på en civilpersonbil, der holdt på parkeringspladsen.Det kunne endvidere lægges til grund, atder under festen var underholdning i formaf en stripper.Tre polititjenestemænd blev sigtet forovertrædelse af fyrværkerilovgivningen vedat have affyret kanonslag under festen.Politiklagemyndigheden vurderede, at11 af polititjenestemændene var i tjenesteunder den pågældende fest og lagde i denforbindelse navnlig vægt på, at:• e 11 polititjenestemænd i politiets tids-dregistreringssystem alle var registrerettil at være på tjeneste i specialpatruljen• • •
•
•
den 16. februar 2012 i tidsrummet mellemkl. 18.00-02.00i ngen af polititjenestemændene forud for eller i forbindelse med festens af-holdelse orienterede vagtcentralen ellerlignende om, at de nu afholdt fest medindtagelse af alkohol i stedet for at værepå tjenestef esten blev afholdt i lokalerne på lokal-politistationenfl ere af polititjenestemændene anvendte deres tjeneste pc’ere omkring kl. 18.00f estdeltagerne lyttede med på politiradi-oen under festen, ligesom en politiradioblev anvendt til at råbe ie n politiassistent under festen ringede til vagtcentralen, hvor han præsenteredesig som ”det er ”NN” ude fra specialpa-truljen” og fik afvarslet en politipatrulje,der var sendt til lokalpolitistationen medhenblik på at undersøge anmeldelser omaffyring af kanonslagd e ankomne patruljer opfattede det således, at specialpatruljen afholdten arbejdsfrokost. Herunder oplystefestdeltagerne til de politipatruljer, derankom til lokalpolitistationen, at de ikkeskulle bruge mere tid på at lede efterdem, der affyrede kanonslagenefl ere af festdeltagerne i forbindelse med
afslutning af festen kontaktede vagtcen-tralen i Albertslund og bad dem om atforestå transport fra lokalstationen.En polititjenestemand blev sigtet for over-trædelse af straffelovens § 156 – tjeneste-forsømmelse – ved på uforsvarlig mådeog i strid med forskrifterne på sit kontor athave opbevaret koster og hittegods, her-under våben, kanonslag og narkotika i etuaflåst skab og uden registrering.En anden polititjenestemand blev sigtetfor overtrædelse af straffelovens § 155, vedunder festen at have ringet til vagtcentralenog afgivet urigtige oplysninger for at undgå,at det blev opdaget, at polititjenestemændhavde affyret kanonslag.Statsadvokaten udstedte bødeforelæg ioverensstemmelse med de ovenfor anførtesigtelser, og bødeforelæggene er efterfølg-ende blevet vedtaget, herunder tre bøde-forelæg for overtrædelse af fyrværkerilov-givningen.Politiklagemyndigheden har udover efter-forskningen af de strafbare forhold endvi-dere vurderet de adfærdsmæssige forhold iforbindelse med festen.I den anledning vurderede Politiklage-myndigheden, at:
27
• af polititjenestemændene optrådte 3særdeles kritisabelt• af polititjenestemændene optrådte 7meget kritisabelt• af polititjenestemændene optrådte 1kritisabeltPolitiklagemyndigheden har i forbindelsemed afgørelsen om at udtale kritik blandtandet lagt vægt på, at deltagelse i festenunder de ovenfor anførte omstædighedervar udtryk for en alvorlig mangel på døm-mekraft, og at festen var egnet til at skadedansk politis omdømme og tillidsforholdetmellem borgerne og politiet.Sagen er endnu ikke afgjort disciplinært.
Overtrædelse af dopinglovgiv-ningen samt videregivelse affortrolige oplysningerDUP-2012-312-0032Statsadvokaten har rejst tiltale mod enpolititjenestemand for overtrædelse af lovom forbud mod dopingmidler ved udenfortjenesten at have købt og til dels forsøgt atsælge vækstfremmende midler til en værdiaf ikke under 6.000 kr.Statsadvokaten rejste endvidere tiltalefor, at polititjenestemanden via sin kæreste,der også var ansat i politiet, skaffede sigoplysninger om en narkoefterforskning ogvideregav disse oplysninger til tredjemand.Sagen er endnu ikke afgjort ved retten.
Politiet blev tidligt om morgenen tilkaldttil en restaurant, hvor en person angiveligthavde truet personalet. Personen op-trådte forud for truslen i en aktivitet mednoget hvidt pulver på en mobiltelefon. Iforlængelse af denne aktivitet tilkendegavpersonen, at han var polititjenestemand,og at han var i færd med at gennemføreen tjenestehandling. Pulveret på mobilte-lefonen viste sig at være kokain. Der blevforetaget legemsundersøgelse af politibe-tjenten. En retskemisk undersøgelse af po-litibetjentens urin påviste tilstedeværelse afet omdannelsesprodukt af kokain.Statsadvokaten rejste tiltale mod betjen-ten for overtrædelse af lov om euforiserendestoffer og straffelovens § 123 og § 155.Sagen er endnu ikke afgjort ved retten.
Afvisning af anmeldelse omstrafbart forhold i forbindelsemed videregivelse af fortroligeoplysningerDUP-2011-312-0003En person anmeldte unavngivne medarbej-dere ved Politiets Efterretningstjeneste(PET) for at have videregivet fortrolige op-lysninger til en avis om, at PET ikke havdekunnet anbefale sikkerhedsgodkendelse afen politiker.Politiklagemyndigheden afviste sagenefter retsplejelovens § 749, stk. 1, idet myn-digheden ikke fandt grundlag for at indledeen efterforskning, idet anmeldelsen alenebyggede på mediernes omtale af sagen omsikkerhedsgodkendelse af den pågældendepolitiker, og at der ikke var fremkommetoplysninger, som sandsynliggjorde, at detvar medarbejdere ved PET, som havdevideregivet fortrolige oplysninger til avisen.
1. straffelovens § 155 ved at have misbrugtsin stilling som polititjenestemand tiluretmæssigt at sigte en person A forovertrædelse af straffelovens § 119, stk.1, ved at have givet P et skub i brystet,idet P forinden havde skubbet A firegange på overkroppen, da A blev bortvistfra stedet, samt herefter uretmæssigtat foranledige, at andre polititjeneste-mænd medvirkede til magtanvendelsei forbindelse med sigtelsen, ligesom Punder den efterfølgende straffesag modA afgav forklaring, som medvirkede til, atA uretsmæssigt blev dømt for forholdet,alt hvorved P krænkede A’s ret.2. straffelovens § 164, stk. 3, subsidiært§ 163 og straffelovens § 157, ved sompolititjenestemand groft at have forsømtsit arbejde under efterforskningen afen straffesag, og med forsæt til, at enperson B med dennes samtykke blevsigtet, dømt eller undergivet andenstrafferetlig retsfølge for et forhold, Bikke havde begået, idet P urigtigt på enafhøringsblanket i en ATK-sag atteste-rede, at B erkendte sig skyldig i at havekørt personbilen, ligesom P undlod at fånærmere undersøgt, hvem der havde førtbilen.Retten frifandt for overtrædelse af straffe-lovens § 155, men idømte 10 dagbøder af250 kr. for overtrædelse af straffelovens§§ 163 og 157.Der er endnu ikke truffet afgørelse forså vidt angår den adfærdsmæssige del afsagen.
Misbrug af stillingDUP-2012-313-0002Politikommissær vedtog bødeforlæg på3.500 kr. for 20 gange uberettiget af haveforetaget opslag i Politiets Sagsstyringssy-stem herunder på vidners personnumrei en verserende straffesag, hvori hans sønvar mistænkt.
Strafbart forhold –blufærdighedskrænkelse ogstillingsmisbrugDUP-2012-313-0022 og SA2-2012-321-0414En polititjenestemand P blev anmeldt forpå et diskotek at have befølt en kvinde iskridtet og på brystet og efterfølgende athave fremvist sit politiskilt overfor en andenperson.Polititjenestemanden blev i den forbin-delse sigtet for blufærdighedskrænkelse ogmyndighedsmisbrug.Statsadvokaten opgav påtale, og Politi-klagemyndigheden behandlede efterføl-gende sagen som en adfærdsklage.Politiklagemyndigheden fandt, at det var
Tiltale rejst mod en politibetjentfor besiddelse af kokain, vidne-trusler og stillingsmisbrug.DUP-2012-316-0068
Tiltale rejst mod en politiassistentfor stillingsmisbrug og for at haveafgivet urigtige oplysninger medforsæt til, at en uskyldig meddennes samtykke blev dømt.DUP-2012-313-0017 og DUP-2012-316-0052 og SA1-2012-321-0937Statsadvokaten rejste tiltale mod en politi-assistent P for overtrædelse af:
28
meget kritisabelt, at polititjenestemandenhavde anvendt sin politilegitimation udentjenstlig anledning.
Strafbart forhold – hashjointDUP-2012-316-0020En landpolitiassistent blev bragt på hospi-talet efter at have røget en hashjoint.Efterforskningen viste, at rygningen ikkevar foretaget i tjenesten, og statsadvoka-ten fremsendte herefter sagen vedrørendeovertrædelse af lov om euforiserendestoffer til politidirektørens afgørelse aftiltalespørgsmålet, idet forholdet ansås forbegået uden for tjenesten. Der blev hervedlagt vægt på, at landpolitiassistentensforklaring om, at han havde købt jointenunder en koncert og havde røget den eftertjenestetids ophør, ikke kunne afvises.
eftersættelse opfyldte betingelserne forudrykningskørsel, ligesom statsadvoka-ten ikke fandt grundlag for at tilsidesættepolitiets skøn om, at eftersættelsen varnødvendig og forsvarlig.Sagen er tidligere omtalt i Rigsadvoka-tens beretning 2010-11, s. 104 (SA1-2011-322-0011).
Bøde og betinget frakendelse forovertrædelse af færdselslovenDUP-2011-314-0008En politibetjent foretog i en civil patrulje-vogn en u-vending uden at sikre sig, atmanøvren kunne foretages uden fare ellerulempe, idet der skete sammenstød meden civil personbil.Politibetjenten blev i retten for overtræ-delse af færdselsloven idømt en bøde på1.500 kr. samt en betinget frakendelse afførerretten.
Udrykningskørsel – motorcyklistdræbt ved sammenstød medtransportvognDUP-2012-329-0002I et lyskryds førtes en af politiets transport-vogne med en anholdt frem for rødt lysunder udrykning.Efter fremkørslen ud i krydset skete dersammenstød med en motorcyklist, derkørte frem for grønt og overså udryknings-signalerne. Motorcyklisten afgik ved døden.Politiklagemyndigheden sigtede føreren aftransportvognen for bl.a. uagtsomt mand-drab. Statsadvokaten rejste efterfølgendetiltale mod A i overensstemmelse hermed.Føreren af transportvognen blev frifundetved retten. Dommen er ikke anket.Sagen er tidligere omtalt i Rigsadvoka-tens beretning 2010-11, s. 106 (SA2-2011-322-0014).
Politiassistent handlede modtjenstlig ordreDUP-2012-313-0006En politiassistent P udfærdigede en an-modning til retten om ransagning hospersoner, der var mistænkt for tyveri samthæleri vedrørende et indbrud, der var ble-vet begået på P´s bopæl. Herudover deltogP i to ransagninger hos personer, der varmistænkt for medvirken til indbruddet. Phavde efter det oplyste fået en ordre om atophøre med at deltage i efterforskningen afdet pågældende indbrudStatsadvokaten rejste tiltale for overtræ-delse af straffelovens § 156, subsidiært § 157.Sagen er ikke afgjort i retten.
Kørsel frem for rødt lys underudrykningDUP-2012-314-0057En politiassistent kørte under udrykningmed udrykningsblink frem for rødt i et let-tere befærdet kryds kl. 20.30 om aftenen.Patruljevognen påkørte en personbil, dersamtidig kørte frem for grønt. Der skete let-tere materiel skade.Politiassistenten vedtog en bøde på1.000 kr. for overtrædelse af udryknings-bekendtgørelsen.
Polititjenestemænd dømt for grovpligtforsømmelse ved at fastgøreanholdt til vejskiltDUP-2012-316-0021
Eftersættelse med alvorlig per-sonskade til følge – spørgsmåletom proportionalitetDUP-2012-323-0002Politiet eftersatte et køretøj over en længe-re strækning blandt andet gennem centrumaf København med en hastighed på op til150 km/t og i flere tilfælde med kørsel fremfor rødt lys. Det eftersatte køretøj forulyk-kede, og der skete i den forbindelse alvorligpersonskade.Statsadvokaten fandt, at den foretagne
To polititjenestemænd blev dømt for over-trædelse af straffelovens § 157 ved i fore-ning og efter fælles forudgående aftale athave udvist grov forsømmelse i arbejdetsom polititjenestemænd, idet de en natmed håndjern fastgjorde en ung mand til etvejskilt, hvorefter de kørte til en anden poli-tiforretning. Den unge mand blev såledesefterladt på en mørk landevej fastgjort til etvejskilt, indtil polititjenestemændene komtilbage efter ca. 9 minutter.Retten idømte begge tiltalte 10 dagbøderaf 500 kr. for overtrædelse af straffelovens§ 157.
29
Udryknings·sager§ 1020 a, stk. 2
Sagerne er yderligere beskrevet påPolitiklagemyndighedens hjemmesidewww.politiklagemyndigheden.dk
Alvorlig tilskadekomst iforbindelse med eftersættelseDUP-2012-323-0001Under efterforskningen af en sag vedrø-rende manddrab, hvor den mistænkte varpå fri fod, kom det frem, at den mistænktebenyttede sig af en brugsstjålet personbil.Dette blev meddelt fra vagtcentralen til allepatruljer. En politiassistent blev efterføl-gende opmærksom på den mistænkte, derholdt i vejsiden i en skov. Politiassistentenmeddelte dette til vagtcentralen. I detsamme satte den mistænkte den stjålnepersonbil i gang. Politiassistenten aktive-rede udrykningsblinket på patruljebilen ogkørte efter den mistænkte i en afstand afca. 75 meter og med en hastighed på 80-90 km/t. Efter ca. 400-500 meters kørselkørte den mistænkte i en kurve ud på enmark og påkørte et træ. Den mistænktepådrog sig herved skader på flere organerog flere brud. Politiassistenten forklarede,at han ikke havde til hensigt at standse denmistænkte, før der kom assistance fra andre
patruljer, og at den mistænkte ikke førtepersonbilen unormalt under eftersættel-sen. Den mistænkte forklarede, at han ikkekunne huske noget, herunder heller ikke, atpolitiet kørte efter ham.Sagen afventer statsadvokatens afgø-relse.
Mand død efter gaseksplosion påejendom mens politiet var tilstedeDUP-2012-329-0003Politiet blev tilkaldt til en ejendom, hvor enperson, der truede med selvmord, opholdtsig siddende i en varebil med en gasbe-holder, en lighter og en mobiltelefon. Denførste patrulje konstaterede, at der lugtedeaf udsivende gas. Politiledelsen beordredeafspærring ved ejendommen, sendte flerepolititjenestemænd og tilkaldte ambulan-cer og brandvæsen. En politiassistent op-nåede kontakt til og dialog med personenvia mobiltelefon. Personen skønnedes sløvog usammenhængende. Dialogen mel-lem politiet og personen fortsatte i ca.30 minutter, da der hørtes en eksplosion,hvorefter der efterfølgende opstod brand ivarebilen. Der var forbindelse til personensmobiltelefon helt frem til eksplosionen.30
Personen blev fundet stærkt forbrændt ivarebilen og blev overført til Rigshospitalet,hvor han afgik ved døden senere sammedag. I den kriminaltekniske erklæring vurde-redes, at eksplosionen opstod som følge afen gnist fra en lighter eller fra en elektriskkomponent. Politiklagemyndigheden fandtpå baggrund af efterforskningen anledningtil at henlede politikredsens opmærksom-hed på ventetiden fra politiets forhandlereblev tilkaldt til deres ankomst til ejendom-men, og den tid, der gik til afklaring af,hvorvidt det var forbundet med eksplosions-fare at foretage opkald til en mobiltelefon,der befandt sig i et rum/område medudsivende gas.Sagen afventer statsadvokatens afgørelse.
Alvorlig tilskadekomst undereftersættelseDUP-2012-323-0004En civil politipatrulje ønskede at standse enknallert med 2 personer. Føreren af knal-lerten vendte om og accelererede væk frapolitipatruljen. Afstanden mellem politipa-truljen og knallerten var ca. 50-75 meter.Efter en kort strækning kom knallerten islinger, hvorved passageren på knallerten
væltede ind i en lygtepæl. Passageren fikbrud på begge arme og begge ben.Sagen afventer statsadvokatens afgø-relse.
Alvorlig tilskadekomst eftereksponering med pebersprayDUP-2012-325-0001Politiet modtog en telefonisk henvendelsefra en person, der truede med at begå selv-mord. Samtalen mellem den selvmords-truede og politiets operatør. Under sam-talen kom det frem, at personen havde tilhensigt at tage livet af sig selv ved at skydesig i hovedet med en boltpistol. I en stald-bygning på adressen fandt en politipatruljepersonen, der holdt en boltpistol i den enehånd og en kniv i den anden. Personenholdt skiftevis boltpistolen mod hovedetog bort fra hovedet. Den ene politiassistentbesluttede sig for at give personen peber-spray, når personen holdt boltpistolen bortfra sit hoved og derved forhindre, at perso-nen begik selvmord. Ved den efterfølgendeeksponering med peberspray direkte modpersonens ansigt, nåede personen at sætteboltpistolen op mod hovedet og skydebolten ud. Personen faldt mod gulvet, ogpolititjenestemændene ydede førstehjælp.Personen overlevede.Statsadvokaten udtalte, at betingelsernefor anvendelse af peberspray i den givnesituation var opfyldt.
Person død efter eksponeringmed pebersprayDUP-2012-324-0004Politiet blev af naboer tilkaldt til en adresse,hvor en kvinde optrådte meget generendeoverfor sine naboer. Ved politiets ankomsttraf de kvinden, der stod udenfor meden hammer i hånden. Politiet beordredekvinden til at smide hammeren, hvilket hunikke efterkom. Kvinden blev eksponeretfor peberspray af en politiassistent. Eftereksponering fik kvinden lov til at gå ind ihuset og lægge sig på en sofa, da hun føltesig utilpas. Politiet havde forinden tilkaldten læge til adressen. I ventetiden bemær-kede polititjenestemændene, at kvindenophørte med vejrtrækning. Polititjeneste-mændene påbegyndte hjertemassage,og en ambulance blev tilkaldt. Vagtlægenankom før ambulancen, og kvinden fikyderligere hjertemassage og ilt i 1-2 minut-ter, inden ambulancen kom og gav hendestød i yderligere 15-20 minutter. Kvindenblev herefter erklæret for død. Obduktio-nen viste, at dødsårsagen måtte antagesat være akut hjertesvigt hos den i forvejensvækkede kvinde, som efter det oplystevar i en tilstand af ophidselse. Hun var iforvejen syg.Sagen afventer statsadvokatens afgørelse.
Politiet blev over radioen gjort opmærksompå en personbil, der kunne sættes i forbin-delse med flere tyveriforhold. Personbilenvar i forvejen meldt stjålet. En politiassistentbemærkede personbilen på motorvejen.Politiassistenten aktiverede udryknings-signalerne og satte efter køretøjet. Politias-sistenten holdt en afstand på ca. 100-150meter, da den efterlyste personbil kørte framotorvejen med høj hastighed. I frakørslenskurve fortsatte den efterlyste personbil ud irabatten, hvor den standsede efter at havepåkørt noget bevoksning. En person i denefterlyste personbil løb fra stedet, en andenkom lettere til skade og en tredje lå livløs påbagsædet af den efterlyste personbil. Derblev ydet førstehjælp til den livløse, men entilkaldt læge erklærede personen for død.Sagen afventer statsadvokatens afgørelse.
Alvorlig tilskadekomst i forbindelsemed anholdelseDUP-2012-329-0008Politiet blev tilkaldt til en sag, hvor der varmistanke om, at der var begået et røveri.Politiet fik på gaden kontakt med tre per-soner, der blev anholdt. Under anholdelsenaf den ene person, blev der af en polititje-nestemand indsat et greb, der bevirkede, atpersonen faldt og beskadigede sit ene knæalvorligt.Sagen verserer i Politiklagemyndigheden.
Mand død under afholdelseaf køreprøveDUP-2012-324-0003Under afholdelse af en køreprøve til motor-cykel kørte en elev foran den køreprøvesag-kyndige polititjenestemand, der befandtsig som passager i kørelærerens bil. Der varradiokontakt mellem eleven og den køre-prøvesagkyndige, og eleven fik via radioenmeldinger fra den køreprøvesagkyndigeom, hvilken retning han skulle køre. I enkurve på en landevej med bevoksning fore-tog eleven pludselig en nedbremsning ogen mindre styringsændring. Eleven fortsatteind i en modkørende traktor. Eleven bleverklæret død af en tilkaldt læge.Sagen afventer statsadvokatens afgørelse.
Mand død under eftersættelseDUP-2012-323-0008En politipatrulje bemærkede om natten enpersonbil, der blev ført foran en bygning ogud over et fortov. Politipatruljen besluttedeat foretage kontrol af føreren. Politipatruljenkørte efter, men personbilen fortsatte medhøj hastighed og kraftige accelerationer overfor rødt lys og delvis mod kørselsretningen.Personbilen kørte i retning af en tilkørsel tilen motorvej, hvor den ved indgangen til enarbejdsvej kørte frontalt ind i en betonklods.Polititjenestemændene kom hurtigt frem tiluheldsstedet, men ydede ikke førstehjælp,da det var åbenbart, at føreren af bilenvar død på grund af de skader, han havdepådraget sig.Sagen afventer statsadvokatens afgørelse.
Alvorlig tilskadekomst undereftersættelseDUP-2012-323-0003En politiassistent på motorcykel bragteunder en færdselskontrol en person på enstjålet motorcykel til standsning. Da politi-assistenten parkerede sin egen motorcykel,kørte personen fra standsningsstedet i højfart. Politiassistenten fulgte efter med højhastighed over en længere strækning til enby, hvor personen på den stjålne motor-cykel kørte ind i en parkeret bil og forulyk-kede. Personen pådrog sig adskillige brudog beskadigede sine lunger.Sagen afventer statsadvokatens afgørelse.
Mand død under eftersættelseDUP-2012-323-0001
31
Det er positivt, at kulturenblandt politiets ansatteallerede er en del af politietsog anklagemyndighedensoverordnede strategi.
32
PROJEKTARBEJDE
Møde- og foredragsvirksomhedi 2012Det er af stor vigtighed, at Politiklagemyndigheden gennemdeltagelse i møder, foredragsvirksomhed og undervisning udbrederkendskabet til myndighedens arbejde
I december 2011 deltog direktør Kirsten Dyrman og efterforsknings-chef Niels Raasted i hovedbestyrelsesmøde i Politiforbundet ogorienterede om den nye politiklageordning.Dette er i løbet af året blevet fulgt op af møder i Politiklagemyndig-hedens lokaler i Århus med lokale politiforeninger, ligesom KirstenDyrman over to dage i april 2012 holdt indlæg på tillidsmandskurser.Endelig har der i løbet af året været afholdt møder mellem direk-tøren og forbundsformand Peter Ibsen og sekretariatschef HansBundesen fra Politiforbundet med henblik på at fastlægge rammernefor det fremtidige samarbejde.Alle møderne med repræsentanter fra Politiforbundet og de lokalepolitiforeninger har haft til formål at formidle kendskabet til Politi-klagemyndigheden samt drøfte forskellige problemstillinger afbetydning for tilliden til klagesystemet samt afstemning af forvent-ninger.Direktør Kirsten Dyrman har i løbet af året holdt indlæg om Politi-klagemyndigheden i Juridisk Forening i Viborg og på Århus Univer-sitet, samt holdt en gæsteforelæsning på Københavns Universitet,Center for offentlig regulering og administration. Kirsten Dyrman ogNiels Raasted har i oktober 2012 besøgt politimesterembedet påGrønland og fortalt om den danske politiklageordning.Direktør Kirsten Dyrman holdt indlæg på Politidirektørforeningensårsmøde i Kolding i juni 2012.
Der har desuden været afholdt møder i Politiklagemyndighedenmed repræsentanter for politikredsenes ledelsessekretariater ogmed statsadvokaterne med henblik på orientering og fastlæggelseaf retningslinjer for det fremtidige samarbejde.Direktøren holdt i maj 2012 møde med direktør Jonas Christoffersen,Institut for Menneskerettigheder, hvor der blev aftalt et fremtidigtsamarbejde med henblik på at styrke begge institutioners overvåg-ning af menneskerettighederneDen Uafhængige Politiklagemyndighed blev i efteråret 2012 optageti European Partners Against Corruption, EPAC og deltog i den årligekonference i Barcelona.Politiklagemyndigheden har i løbet af 2012 taget kontakt til Spesial-enheten for politisaker i Norge, med henblik på videre samarbejdeog informationsudveksling. Der har været afholdt fællesmøde iPolitiklagemyndighedens lokaler i Århus i januar 2013.Jurister og efterforskere fra Politiklagemyndigheden deltager fast iundervisning på Politiskolen og på Anklagemyndighedens grundud-dannelse. Politiklagemyndigheden har endvidere givet tilsagn om atblive en del af undervisningen på Politiforbundets tillidsmandskurser.
33
34
Statistik2012
35
STATISTIK
Opgørelse over indkomneog afsluttede sager
Den Uafhængige Politiklagemyndighed har i 2012 modtaget 1919 sa-ger, hvoraf 1612 sager er behandlet efter reglerne i retsplejelovens ka-pitel 93 b og c. 307 sager vedrørte andre klager/henvendelser, hvorafstørstedelen af sagerne er videresendt til de enkelte politikredse tilbehandling som dispositionsklage.De indkomne og afgjorte sager er opgjort kredsvis, jf.tabellerne 2,4-6, 8og9.Det bemærkes, at opgørelserne vedrører journaliseredesager, hvilket medfører, at den enkelte sag f.eks. kan omfatte flereanmeldte eller indklagede polititjenestemænd.
straffesager mod politipersonale og 415 klager over politipersonaletsadfærd. Endvidere blev der registreret 14 sager behandlet efterretsplejelovens § 1020 a, stk. 2, samt 230 sager vedrørende overtræ-delse af færdselsloven.Politiklagemyndigheden har i 2012 registreret 435 straffesager modpolitipersonale, hvoraf 37 sager reelt er indkommet i 2011. Der er så-ledes sket en stigning i antallet af straffesager på 47 % fra 271 sager i2011 til 398 sager i 2012.Politiklagemyndigheden har i 2012 registreret 726 klager over politi-personalets adfærd. Heraf er 71 klager reelt indkommet i 2011. Detsvarer til en stigning på 58 % fra 415 klager i 2011 til 655 klager i 2012.Politiklagemyndigheden har i 2012 modtaget 430 færdselssagervedrørende politipersonale. 29 af sagerne er reelt indkommet vedde regionale statsadvokater i 2011. Det er ikke muligt at vurdere, omder er en faktisk stigning i antallet af færdselssager, idet Politiklage-myndigheden behandler en del mindre færdselsuheldssager, derikke blev registreret som en politiklagenævnssag under den tidligereklageordning og dermed ikke indgår i de 230 registrerede færdsels-sager, som fremgår af Rigsadvokatens beretning.Der er i 2012 registreret 18 sager vedrørende undersøgelser efterretsplejelovens § 1020 a, stk. 2, hertil kommer 3 sager, som reelter indkommet i 2011. Antallet af indkomne sager i 2012 ligger overniveauet i 2011 på 14 registrerede sager og under niveauet i f.eks.2006 og 2007, hvor der blev registreret henholdsvis 20 og 21 sager.
Statistik over indkomne politiklagesagerDe 1612 registrerede politiklagesager fordeler sig med 45 % klagerover politipersonalets adfærd, 27 % vedrører anmeldelse af strafbartforhold, 27 % vedrører færdselslovsovertrædelser og endelig vedrører1 % undersøgelser efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2.140 sager indkommet ved de regionale statsadvokater i perioden fraden 1. november til den 31. december 2011 blev i januar 2012 fremsendttil Politiklagemyndigheden til behandling efter de nugældende regler.Sagerne står anført itabel 1som indkommet i 2011.
Udviklingen i antallet af registrerede klager/anmeldelserDet fremgår af Rigsadvokatens beretning for 2010 og 2011 om be-handlingen af klager over politiet, at der i 2011 blev registreret 271
36
De sager, som Politiklagemyndigheden har registreret indkommet i2011, er indeholdt i de tal, som fremgår af Rigsadvokatens beretningfor 2010 og 2011 om behandlingen af klager over politiet.Det er ikke muligt ud fra Rigsadvokatens beretning at danne et sam-menligningsgrundlag for antallet af andre klager/henvendelser.
truffet af statsadvokaterne i beretningsåret er påklaget til Rigsadvo-katen. Rigsadvokaten tiltrådte statsadvokatens afgørelse.Sager, der er behandlet efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2Statistikken omfatter sager, der er behandlet efter retsplejelovens§ 1020 a, stk. 2. Efter denne bestemmelse iværksætter Politiklage-myndigheden efterforskning, når en person er afgået ved døden el-ler er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, ellermens den pågældende var i politiets varetægt.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 6 sager afgjort efterden nye klageordning er 168 dage.Ingen af statsadvokaternes afgørelser i sager behandlet efter rets-plejelovens § 1020 a, stk. 2, er påklaget til Rigsadvokaten.TiltalegrundlagTabellerne 4-6viser, at der i beretningsåret er fundet tiltalegrundlagi 87 sager. Tiltalegrundlaget for de enkelte sager fremgår aftabel 7.AdfærdssagerStatistikken over afgjorte adfærdssager indeholder oplysninger omsager, der er sluttet i politikredsen efter reglerne i retsplejelovens§ 1019 k (notitsbehandling), oplysninger om afviste og tilbagekaldteklager samt oplysninger om sager, hvor Politiklagemyndighedenefter en undersøgelse har vurderet, at der ikke er grundlag for atudtale kritik. Endvidere indgår der oplysninger om sager, hvor Politi-klagemyndigheden har fundet grundlag for at kritisere den enkeltepolititjenestemand og sager, hvor der ikke er fundet grundlag forat udtale kritik, men hvor forholdet er beklaget over for klageren.Tallene angivet i parentes viser, hvor stor en del af de afgjorte sager,der er afgjort af statsadvokaterne i 2012, men efter reglerne underden tidligere klageordning.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 521 sager afgjort efterden nye klageordning er 97 dage. Politiklagemyndighedens afgørel-ser i adfærdsklagesager er endelige og kan ikke indbringes for andenadministrativ myndighed, jf. retsplejelovens § 1019 m.16 af afgørelserne truffet af statsadvokaterne i beretningsåret er på-klaget til Rigsadvokaten. Ved årsskiftet havde Rigsadvokaten i 15 til-fælde tiltrådt statsadvokatens afgørelse og i 1 tilfælde truffet afgø-relse om at ændre statsadvokatens afgørelse fra afvisning af klagentil at udtale kritik af polititjenestemanden.
Statistik over afgjorte politiklagesagerDer er i 2012 afgjort 1005 sager efter reglerne i retsplejelovens kapi-tel 93 b og c. Hertil kommer 245 sager, hvor efterforskningen/under-søgelsen af sagerne er påbegyndt af statsadvokaterne før 1. januar2012, og hvor statsadvokaten har færdiggjort efterforskningen ogtruffet afgørelse i sagen inden 1. juli 2012.Tabellerne 3-6og8viserdet samlede antal afgjorte sager. Tallene angivet i parentes viser,hvor stor en del af de afgjorte sager, der er afgjort af de regionalestatsadvokater i 2012 efter reglerne under den tidligere klageordning.StraffesagerStatistikken over afgjorte straffesager indeholder oplysninger om sa-ger, hvor Politiklagemyndigheden har afvist anmeldelsen efter rets-plejelovens § 749, stk. 1 samt oplysninger om sager, hvor statsadvo-katen har indstillet efterforskningen eller opgivet påtale. Endvidereindgår der i statistikken oplysning om de sager, hvor statsadvokatenhar fundet, at der var grundlag for at rejse tiltale. Kategorien af sagermed tiltalegrundlag omfatter sager, hvor der er rejst tiltale, udsendtbødeforelæg, meddelt tiltalefrafald samt sager, hvor polititjeneste-manden er tildelt en advarsel. Færdselssager er behandlet særskiltunder afsnittetFærdselssager.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 173 straffesager af-gjort efter den nye klageordning er 123 dage. 11 af afgørelserne, hvorPolitiklagemyndigheden i beretningsåret har afvist anmeldelsen imedfør af retsplejelovens § 749, stk. 1, er påklaget til statsadvokaten.Ved årsskiftet havde statsadvokaten i 7 tilfælde tiltrådt Politiklage-myndighedens afgørelse. 4 sager er ved årsskiftet stadig verserendeved statsadvokaten. 20 af afgørelserne truffet af statsadvokaternei beretningsåret er påklaget til Rigsadvokaten. Rigsadvokaten har ialle sagerne tiltrådt statsadvokatens afgørelse.FærdselssagerStatistikken over afgjorte færdselssager indeholder udover de iafsnittetStraffesagernævnte afgørelsestyper endvidere oplysningom sager, hvor politidirektørerne har truffet afgørelse i medfør afretsplejelovens § 1020 b. Endelig indgår der i statistikken oplysningom sager, hvor der er tale om f.eks. mindre færdselsuheld, hvor derikke er formodning for, at et strafbart forhold er begået.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 249 af færdsels-sagerne afgjort efter den nye klageordning er 86 dage. 56 færdsels-sager afgjort af politidirektørerne er ikke medregnet i den gennem-snitlige sagsbehandlingstid.Ingen af afgørelserne truffet af Politiklagemyndigheden i færdselssa-ger i beretningsåret er påklaget til statsadvokaten. 1 af afgørelserne
Statistiske oplysninger vedrørende andreklager/henvendelser til PolitiklagemyndighedenPolitiklagemyndigheden har i 2012 modtaget 307 andre klager/hen-vendelser, som ikke er fundet omfattet af reglerne i retsplejelovenskapitel 93 b og c. 167 af de indkomne henvendelser er i beretnings-året videresendt til politikredsene eller anklagemyndigheden tilafgørelse som en klage over dispositioner. 111 sager er i beretnings-året afsluttet ved afgørelse om aktindsigt eller ved vejledning afborgeren.
37
Tabel 1. Indkomne politiklagesager fordelt på startmåned og sagstype
StraffesagerFærdselssagerUndersøgelser – § 1020 a, stk. 2AdfærdsklagerNye sager i alt
Tabel 2. Indkomne politiklagesager fordelt på politikredse og sagstypeSy
ds
Lo jæll
lla an
nd d o
-F
als g
ter
Bo
rn
ho
lm
dt
Ve - og
stj
yll
an
d
Sy
d-
Sø og
nd
erj
yll
an
d
Sy
dø
stj
yll
an
d
Fy
n
Sagstype
Straffesager i altFærdselssager i altUndersøgelser · § 1020 a, stk. 2Adfærdsklager i altIndkomne sager i alt i 2012
Tabel 3. Afgjorte politiklagesager fordelt på afgørelsesmåned og sagstype
Sagstype
StraffesagerFærdselssagerFærdselssager – orienteringUndersøgelser – § 1020 a, stk. 2AdfærdssagerPolitiklagesager i alt
23 (22)3 (3)01 (1)18 (18)45 (44)
24 (18)14 (13)6134 (22)79 (53)
21 (10)7 (4)51 (1)41 (16)75 (31)
19 (14)11 (3)1037 (16)
31 (12)17 (1)1155 (14)
43 (30)24 (1)51 (1)76 (25)
279 (106)274 (25)56*9 (3)632 (111)1250 (245)
68 (33) 105 (27) 149 (57)
* Afgjort af politidirektøren i medfør af retsplejelovens § 1020 b. Politiklagemyndigheden er underrettet om afgørelsen.Tal i parentes angiver andelen af sager, der er afgjort efter den gamle klageordning.
38
Tabel 4. Afgørelse af straffesager mod politipersonale fordeltpå politikredse og efter afgørelsens indholdMi
dt
Ve - og
stj
yl l
an
d
Sy
d-
Sø og
nd
erj
yl l
an
d
Sy
dø
stj
yl l
an
d
Fy
n
Kø
be
nh
av
n
Sy
ds
Lo jæll
lla an
nd d o
-F
als g
ter
Bo
rn
ho
lm
nd
Kø
be
Ve nha
ste vn
gn s
Afgørelse
Anmeldelsen afvist efter retsplejelovens§ 749, stk. 1Efterforskningen indstillet efter retspleje·lovens § 749, stk. 2Påtalen opgivet efter retsplejelovens§ 721, stk. 1, nr. 1Påtalen opgivet efter retsplejelovens§ 721, stk. 1, nr. 2Tiltalegrundlag (sager, hvor der er rejst tiltale,udsendt bødeforelæg eller meddelt tiltale·frafald eller en advarsel)Andet (blandt andet sager, der er tilbagekaldt,bagatelsager eller sager, der er henlagt efterindledende undersøgelseAfgjorte straffesager i alt
6 (1)
12 (2)
6
7
9
7
3
8
8
31 (3)
10
1
1
109 (6)
17 (15)
21 (17)
1
7 (5)
2 (1)
3
8 (3)
18 (8)
14 (8)
46 (32)
5 (1)
0
1
143 (90)
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
1
0
0
2 (2)
1
0
0
5 (2)
3 (3)
3 (2)
0
0
0
1
0
0
1
5 (3)
0
2
0
15 (8)
0
2
2
Tal i parentes angiver andelen af sager, der er afgjort efter den gamle klageordning.
Tabel 5. Afgørelse af færdselssager mod politipersonale fordeltpå politikredse og efter afgørelsens indholdMi
dt
Ve - og
stj
yll
an
d
Sy
d-
Sø og
nd
erj
yll
an
d
Sy
dø
stj
yll
an
d
Fy
n
dt
Ve - og
sts
jæ
lla
nd
No
rd
sjæ
lla
nd
Kø
be
Ve nha
ste vn
gn s
Sy
ds
Lo jæll
lla an
nd d o
-F
als g
ter
Bo
rn
ho
lm
Afgørelse
Anmeldelsen afvist efter retsplejelovens§ 749, stk. 1Efterforskningen indstillet efter retsplejelovens§ 749, stk. 2Påtalen opgivet efter retsplejelovens § 721,stk. 1, nr. 1Påtalen opgivet efter retsplejelovens § 721,stk. 1, nr. 2Tiltalegrundlag (sager, hvor der er rejst tiltale,udsendt bødeforelæg eller meddelt tiltale·frafald eller en advarsel)Andet (f.eks. mindre færdselsuheld, hvor derikke er formodning for, at der er begået etstrafbart forhold)Afgjorte færdselssager i alt
1
1 (1)
1
1
0
5
3
1
8
31
3
0
0
2 (1)
3 (1)
5
12 (3)
8
13 (1)
5
6
7 (1)
53 (3)
5
0
0
119 (10)
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
1
0
1
0
0
0
6
5 (2)
4
2
1
2
3 (1)
2 (1)
14 (7)
25 (3)
6
0
0
70 (14)
0
Tal i parentes angiver andelen af sager, der er afgjort efter den gamle klageordning.
39
Tabel 6. Afgørelse af undersøgelser, der er behandlet efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2,fordelt på politikredse og efter afgørelsens indholdSy
ds
Lo jæll
lla an
nd d o
-F
als g
ter
Bo
rn
ho
lm
Mi
dt
Ve - og
stj
y ll
an
d
Sy
d-
Sø og
nd
erj
y ll
an
d
Sy
dø
stj
yl l
an
d
Fy
n
d
No
rd
sjæ
lla
nd
Kø
be
Ve nha
ste vn
gn s
Afgørelse
Anmeldelsen afvist efter retsplejelovens§ 749, stk. 1Efterforskningen indstillet efter retsplejelovens§ 749, stk. 2Påtalen opgivet efter retsplejelovens§ 721, stk. 1, nr. 1Påtalen opgivet efter retsplejelovens§ 721, stk. 1, nr. 2Tiltalegrundlag (sager, hvor der er rejst tiltale,udsendt bødeforelæg eller meddelt tiltalefrafaldeller en advarsel)Andet (f.eks. skudsager, hvor der efter indledendeundersøgelse ikke er konstateret alvorlig tilskade·komst eller dødelig udgang)Afgjorte sager i alt
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
1 (1)
0
1 (1)
1
1 (1)
0
5 (3)
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
1
0
0
Tal i parentes angiver andelen af sager, der er afgjort efter den gamle klageordning.
Tabel 7 - TiltalegrundlagBø
de
for
elæ
Ad
va
rse
l
efr
afa
ld
Til
tal
g
2012
Straffeloven
Straffelovens § 152 og § 155 samt lov om forbud mod visse dopingmidlerStraffelovens § 155Straffelovens § 157 og § 164Straffelovens § 157Straffelovens § 123 og § 155 samt lov om euforiserende stofferStraffelovens § 155 og § 156 samt fyrværkerilovenUdrykningsbekendtgørelsen samt straffelovens § 241Våbenlovens § 2, straffelovens § 249 og § 252Straffelovens § 155, § 278 og § 280Straffelovens § 152 og § 155Færdselsloven
Afgjort af statsadvokatenAfgjort af politidirektøren2 (1)1111111 (1)1 (1)
14 (3)
5
20 (16)47
Tal i parentes angiver andelen af sager, der er afgjort efter den gamle klageordning.
40
Tabel 8 - Afgørelse af klager over politipersonalets adfærd fordelt på politikredse og efter afgørelsens indhold
Kø
be
nh
av
n
Sy
ds
Lo jæll
lla an
nd d o
-F
als g
ter
Bo
rn
ho
lm
Mi
dt
Ve - og
stj
y ll
an
d
Sy
d-
Sø og
nd
erj
yl l
an
d
Sy
dø
stj
y ll
an
d
Fy
n
d
No
rd
sjæ
lla
nd
Kø
be
Ve nha
ste vn
gn s
Afgørelse
Klagen sluttet ved notitssagsbehandlingKlagen tilbagekaldtKlagen afvist som forældet,jf. retsplejelovens § 1019 a, stk. 3Klagen afvist som grundløs,jf. retsplejelovens § 1019 dEj kritik (herunder modstridendeforklaringer – ”påstand mod påstand”)Ej kritik, men forholdet beklaget (for·holdet beklaget over for klager, selvomder ikke har været grundlag for kritikaf polititjenestemandens adfærd)Grundlag for kritik af polititjeneste·mandens adfærd · kritisabeltGrundlag for kritik af polititjeneste·mandens adfærd · meget kritisabeltGrundlag for kritik af polititjeneste·mandens adfærd · særdeles/stærkt/yderst kritisabeltAndet (herunder blandt andet sager,der er sendt til politidirektøren til afgø·relse som dispositionsklage)Afgjorte adfærdsklager i alt
231
37 (2)5
90
13 (1)1
91
210
111
7 (1)1
22 (3)1
81 (4)8
110
00
00
244 (11)19
0
3
0
0
0
0
3
1
2
3
1
0
0
7 (7)
18 (16)
3
1
2 (1)
1
4
11 (9)
8 (7)
34 (24)
0
1
1
91 (64)
13 (10)
39 (8)
15
8 (1)
8
14 (1)
10
12
22
57
14
0
2 214 (20)
5 (4)
0
1
3 (1)
0
1 (1)
1
2
0
2 (1)
1
0
0
16 (7)
3 (3)
4 (3)
1
0
0
1
0
3
1 (1)
5 (2)
0
1
0
19 (9)
0
0
0
0
0
1
0
1
0
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
1
0
0
0
0
4
1
3
0
Tal i parentes angiver andelen af sager, der er afgjort efter den gamle klageordning.
Tabel 9 - Indkomne sager – andre klager/henvendelser
Sy
ds
Lo jæll
lla an
nd d o
-F
als g
ter
Bo
rn
ho
lm
Mi
dt
Ve - og
stj
yll
an
d
Sy
d-
Sø og
nd
erj
yll
an
d
Sy
dø
stj
yll
an
d
Fy
n
dt
Ve - og
sts
jæ
lla
nd
No
rd
sjæ
lla
nd
Kø
be
Ve nha
ste vn
gn s
Sagstype
DispositionsklagerAktindsigt i politiklagesagerAndre klager/henvendelserNye sager i alt
41
Det er Politiklagerådetsvision at fortsætte ogudbygge arbejdet på atetablere frugtbare relationertil de myndighederog organisationer,Politiklagemyndighedensamarbejder med.
UdgiverDen Uafhængige PolitiklagemyndighedApril 2013TekstDen Uafhængige PolitiklagemyndighedDesign & layoutRumfangFotoHans Christian Jacobsen
Den Uafhængige PolitiklagemyndighedBanegårdspladsen 1A, 1. sal8000 Aarhus CTelefon 4178 3500[email protected]www.politiklagemyndigheden.dk
