REU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 276: EU-note om udrulning af højhastighedsbredbånd

Færre omkostninger ved udbygning af højhastighedsnetSammenfatningEuropa-Kommissionen fremlagde den 26. marts et forslag til EU-lovgivning, som skal sætte skub i udbredelsen af højhastighedsinternet iEU gennem en reduktion af virksomhedernes omkostninger ved etable-ringen af bredbånd.Det skal navnlig ske ved, at virksomhederne får bedre adgang til eksiste-rende fysisk infrastruktur til etableringen af højhastighedsinternet. Samti-dig skal man styrke koordineringen af anlægsarbejder, forenkle komplice-rede og tidskrævende administrative procedurer samt sikre, at nybygge-rier og renoverede bygninger er forberedt til installation af højhastigheds-bredbånd.Forslaget er et af nøgleinitiativerne i Kommissionens Akt for Det indremarked II fra oktober 2012. Fristen for Folketingets behandling af forsla-get i relation til nærhedsprincippet udløber den 31. maj 2013.

opgravning af veje for at nedlægge fiberkabler - sig i dag for op imod 80 pct.af udgifterne til etablering af højhastighedsnet. Her er der ifølge Kommissio-nen penge at spare ved at deles om eksisterende infrastruktur. Kommissionenvurderer, at europæiske virksomheder på den konto kan spare kapitaludgifterpå 20-30 pct. af de samlede investeringsomkostninger, dvs. op til 450 mia. kr.i 2020.Forslaget koncentrer sig med dette mål for øje om følgende fire indsatsområ-der:1) Bedre adgang til eksisterende fysisk infrastruktur til etablering af høj-hastighedsinternet på fair og rimelige vilkår2) Bedre koordinering af anlægsarbejder, så netoperatører får mulighedfor at forhandle aftaler med andre leverandører af infrastruktur3) Forenkling af komplicerede og tidskrævende administrative procedu-rer4) Sikring af, at nye eller renoverede bygninger er forberedt til installati-on af højhastighedsbredbånd.Forslaget er led i EU’s 2020-plan for vækst og beskæftigelse og skal realisereEU’s mål om, at alle husstande i EU i 2020 skal have adgang til højhastig-hedsforbindelser på mindst 30 Mbit/s. Ifølge Kommissionen er udfordringernei de enkelte EU-lande dog meget forskellige. I Nederlandene og Malta er mansåledes allerede tæt på 100 pct. udrulning, mens Grækenland og Cypernligger på under 10 pct. I Danmark har godt 60 pct. af husstandene ifølge2Kommissionen adgang til højhastighedsforbindelser på mindst 30 Mbit/s .Forslaget er samtidig et element i Kommissionens bestræbelser på at styrkeEU’s indre marked og ét af de 12 såkaldte nøgleinitiativer i Akten for det indremarked II, som blev søsat i foråret 2012.Endelig er forslaget et af de EU-lovgivningsforslag, som Folketingets Europa-udvalg har udvalgt fra Kommissionens arbejdsprogram for 2013 med henblik3på at undersøge om de overholder nærhedsprincippet .Forslaget er udvalgt til nærhedskontrol som følge af, at det er et politisk væ-sentligt forslag på et område med delt kompetence mellem EU og medlems-4staterne . Folketinget har i alt 8 uger til at behandle forordningsforslaget fradet foreligger i alle sprogversioner. Det betyder, at Folketinget skal have af-sluttet sit nærhedstjek af forslaget senest den 31. maj 2013.

II. Formål og indholdAdgang til eksisterende fysisk infrastrukturFormålet med forslaget er især at gøre det nemmere for virksomheder at fåadgang til at benytte eksisterende infrastruktur til udbredelsen af højhastig-hedsbredbånd - ikke bare mellem telekommunikationsselskaber, men ogsåmed andre forsyningstjenester inden for eksempelvis gas, el, varme, spilde-vandshåndtering, kloakering og transport. Det kan f.eks. dreje sig om at be-nytte allerede eksisterende kabelkanaler, rørledninger, gadeskabe, pæle,master, antenneanlæg eller tårne. Adgangen skal gives på fair og rimeligevilkår.En vigtig forudsætning for, at deling kan lade sig gøre er imidlertid, at der ertilgængelig viden om, hvor der allerede findes fysisk infrastruktur i medlems-staterne. Forslaget lægger derfor op til, at sådan information skal være til-gængelig for virksomheder gennem en ”central informationstjeneste” i hverenkelt medlemsstat.Bedre koordinering af anlægsarbejderDerudover skal de nye regler sikre, at virksomhederne bliver bedre til at koor-dinere gravearbejde, så netoperatører får mulighed for at forhandle aftalermed andre leverandører af infrastruktur, så de bedre kan dele udgifterne mel-lem sig. Ifølge forslaget skal navnlig virksomheder, som er hel- eller halvof-fentlige, være åbne over for at imødekomme rimelige anmodninger om aftalerom samordning af anlægsarbejder på gennemsigtige og ikke-diskriminerendevilkår.Forenkling af administrative procedurerForslaget lægger også op til at forenkle komplicerede og tidskrævende an-søgningsprocedurer . En ansøger skal have krav på at få svar på sin ansøg-ning inden for seks måneder. Det skal desuden være muligt gennem den”centrale informationstjeneste” at få adgang til oplysninger om vilkår og pro-cedurer for bestemte anlægsarbejder samt at søge om tilladelse til etableringaf højhastighedsforbindelser, herunder at få gravetilladelse.Bygninger skal forberedes til højhastighedsbredbåndForslaget lægger derudover op til, at alle nyopførte bygninger samt bygninger,der bliver gennemgribende renoveret, skal forberedes til etableringen af høj-hastighedsnet. Samtidig lægger forslaget op til at udbydere af offentlige kom-

munikationsnet kan få adgang til eksisterende højhastighedsforberedt fysiskinfrastruktur på rimelige vilkår, hvis duplikering er teknisk umuligt eller øko-nomisk ineffektivt.KonfliktløsningEndelig skal der ifølge forslaget etableres et ”konfliktløsningsorgan”, som bl.a.skal kunne afgøre tvister vedrørende adgangen til eksisterende fysisk infra-struktur samt uenigheder i forbindelse med samgravning. De nationale til-synsmyndigheder på teleområdet vil som udgangspunkt stå for varetagelsenaf denne opgave.Nationalt råderumForslaget overlader det i vidt omfang til medlemsstaterne selv at tilrettelæggeudbygningen af højhastighedsinternet. Eksempelvis skal medlemsstaterneselv kunne fastsætte undtagelser, hvis det vurderes, at der er for store om-kostninger forbundet med at opfylde forpligtelsen om at forberede nybyggeriog gennemgående renoverede bygninger til højhastighedsinternet.Medlemsstaterne skal også kunne opretholde eller vedtage mere detaljeredebestemmelser for så vidt angår adgangen til eksisterende infrastruktur, koor-dinering af anlægsarbejder og fælles udbygning. Endelig kan medlemsstater-ne også beslutte at udpege andre organer end den nationale tilsynsmyndig-hed til at stå for udstedelse af tilladelser, gennemsigtighed og tvistbilæggelse.

III. Overholder forslaget nærhedsprincippet?Kommissionen mener, at forslaget overholder nærhedsprincippet. Kommissi-onen begrunder dette med, at fælles europæiske regler for udbredelsen afhøjhastighedsinternet er nødvendige, fordi de mange forskellige regler ogadministrative praksisser, som i dag findes på nationalt niveau, hindrer etable-ringen af et velfungerende indre marked. Manglende bredbåndsadgang i vis-se områder af EU udgør, ifølge Kommissionen, en barriere for udvikling ogvækst i europæisk erhvervsliv, forringer EU’s konkurrenceevne samt skaberhindringer for investeringer og samhandel på tværs af landegrænserne.Kommissionen finder på denne baggrund, at forordningens mål ikke i tilstræk-kelig grad kan opfyldes af EU-landene selv og derfor bedre kan gennemførespå EU-plan.

Kommissionen tilføjer dog, at den har truffet en række foranstaltninger, somsikrer at forslaget overholder nærhedsprincippet. Bl.a. giver forslaget somovenfor nævnt medlemsstaternes mulighed for at opretholde eller vedtagemere detaljerede bestemmelser for så vidt angår adgangen til eksisterendeinfrastruktur, koordinering af anlægsarbejder og fælles udbygning. Medlems-staterne kan også beslutte at udpege andre organer end den nationale til-synsmyndighed til at fungere som den ”centrale informationstjeneste”, somstår for udstedelsen af tilladelser, gennemsigtighed og tvistbilæggelse.Regeringen støtter Kommissionens vurdering. Regeringen lægger i den for-bindelse særlig vægt på, at EU tidligere har lovgivet på området på grundlagaf bestemmelserne om det indre marked (TEUF art. 114), da man i december2000 vedtog en forordning om ”ubundtet adgang til abonnentledninger”. Detbetød, dengang, at andre end TDC kunne benyttet TDC’s fysiske kobberled-ninger til at levere telefoni og bredbånd.