Kommuner skal overholde regler i kampen mod so-cialt bedrageriEn anonym anmeldelse førte til, at en kvinde på Sjælland i kommunen fik æn-dret sin status fra ”reelt enlig” til, at hun ”levede i et ægteskabslignende for-hold”. Ændringen havde stor betydning for kvinden, fordi hun mistede ret til enrække sociale ydelser. Og ydelser, som hun allerede havde fået udbetalt,skulle betales tilbage.Kvinden skrev til Folketingets Ombudsmand, som har kigget på sagen. Hanmener, at sagen ikke har været undersøgt tilstrækkeligt af kommunen. Om-budsmanden peger især på vigtigheden af det såkaldte undersøgelsesprincip:”Myndighederne skal nøje vurdere, om faktuelle oplysninger er korrekte, oghvad der i givet fald kan konkluderes på grundlag af dem. Det er et vigtigtprincip. I denne sag havde myndighederne ikke tilstrækkeligt grundigt overve-jet, om kvindens forklaringer faktisk kunne være rigtige,” siger FolketingetsOmbudsmand, Jørgen Steen Sørensen, der i udtalelsen gennemgår en rækkeforhold, som kommunen burde have undersøgt bedre.Kvinden boede med sine børn på en ejendom, som var ejet af en mand. Ifølgekommunen levede hun i et ægteskabslignende forhold med manden. Ifølgekvinden var manden bare en ven af familien. Kommunen anførte, at mandennogle gange overnattede på stedet. Kvinden sagde, at manden havde sovet iden campingvogn, der stod på grunden. Kommunen havde set, at der stod encampingvogn på grunden, men gjorde ikke noget for at undersøge, om detkunne være rigtigt, at manden havde overnattet i campingvognen.Kvinden havde også oplyst, at manden vistnok havde en anden kæreste.Selvom oplysningen utvivlsomt kunne være relevant, blev den ikke undersøgt.Heller ikke en række andre relevante forhold blev tilstrækkeligt belyst.Efter at have modtaget den anonyme henvendelse, som indledte hele sagen,indkaldte kommunen kvinden til et møde uden at fortælle, hvad mødet reeltskulle dreje sig om. Ombudsmanden mente, at det havde været rimeligt atfortælle kvinden, hvad mødet skulle dreje sig om, og hvilke oplysninger kom-munen havde fået.Kommunen har nu genoptaget sagen.24. april 2012

Ifølge en analyse fra KMD fra december 2011 begås der socialt bedrageri for7 til 12 mia. kr. om året, og mange kommuner har ifølge analysen opprioriteretindsatsen mod socialt bedrageri.”Myndighederne skal naturligvis forsøge at bremse socialt bedrageri. Men detmå ikke ske på bekostning af en grundig undersøgelse af hver enkelt sag. Deter et væsentligt led i almindelig retssikkerhed,” siger Jørgen Steen Sørensen.Ombudsmandens redegørelse i sagen kan læses her. Flere oplysninger kanfås hos Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, på telefon 20 4490 93.

FAKTA

I dansk forvaltningsret gælder det såkaldte undersøgelsesprincip (eller offici-almaksimen). Princippet betyder, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyn-dighed at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for en afgørelse.Formålet med undersøgelsesprincippet er at bidrage til at sikre, at forvalt-ningsmyndighedernes afgørelser bliver lovlige og rigtige. Er der tvivl om hold-barheden af et væsentligt faktum, hører det med til sagsoplysningen at søgedenne tvivl afklaret, således at det ved en sædvanlig bevisvurdering kan afgø-res, om den pågældende oplysning kan lægges til grund for afgørelsen.Det ligger i kravet om tilstrækkelig sagsoplysning, at myndighederne må væreobjektive i deres undersøgelser af sagen. Sagens karakter kan også tale for,at undersøgelser skal iværksættes med en vis hurtighed.Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle kla-ger over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefalemyndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år får ombudsmanden mellem4.000 og 5.000 klager fra borgere, der mener, at en myndighed har begåetfejl. En typisk fejl kan være en kommune eller anden myndighed, der har væ-ret for længe om at svare på et brev eller truffet en forkert afgørelse. Om-budsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i en avis,ligesom han ofte er på inspektion i blandt andet fængsler og psykiatriske afde-linger. Cirka 85 medarbejdere er ansat ved Folketingets Ombudsmand.

2012-8Utilstrækkelig sagsoplysning i sag om muligt socialtbedrageriEn kommune modtog en anonym henvendelse om en kvinde, som modtog enrække sociale ydelser som ”reelt enlig”. Ifølge den anonyme henvendelse le-vede kvinden i et ægteskabslignende forhold. Kommunen indkaldte kvinden tilet møde ”om de sociale ydelser, du modtager og har ansøgt om”. Under mø-det blev kvinden gjort bekendt med den anonyme henvendelse og bedt om atredegøre for sine forhold. Kommunen undersøgte sagen nærmere og holdtendnu et møde med kvinden. Det andet møde blev kaldt ”partshøring”. Heref-ter traf kommunen afgørelse om, at kvinden ikke var berettiget til en rækkesociale ydelser, og at ydelser, hun allerede havde modtaget, skulle betalestilbage.Efter en konkret vurdering af de forhold, som myndighederne havde lagt vægtpå, da de afgjorde sagen, mente ombudsmanden, at sagen på en rækkepunkter ikke var tilstrækkeligt oplyst, og at der derfor var væsentlige manglerved sagsoplysningen.Ombudsmanden lagde til grund, at kommunen havde haft en ”mistanke”, så-dan som det er beskrevet i § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens an-vendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Kommunen skulle derfor ha-ve vejledt kvinden om, at hun ikke havde pligt til at give oplysninger, somkunne have betydning for bedømmelsen af den formodede strafbare lovover-trædelse.Ombudsmanden mente også, at det andet møde med kvinden ikke opfyldtekravene til en partshøring i forvaltningslovens § 19, da kommunen efter enkonkret vurdering burde have partshørt kvinden skriftligt.Endelig mente ombudsmanden, at det var en klar fejl, at det sociale nævn trafafgørelse på et delvist ukorrekt faktisk grundlag om fordeling af nogle pengemellem kvinden og hendes tidligere ægtefælle, og at nævnets udtalelse tilombudsmanden indeholdt samme faktuelle fejl. Det sociale nævn var hen-holdsvis én og to gange blevet gjort opmærksom på fejlen.(J.nr. 12-00108)19. april 2012Forvaltningsret:112.11133.226.226.411.92511.1Almindelige emner:3

I denne sag traf Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, og SorøKommune afgørelse om, at A i en periode efter den 7. marts 2008 ikke varberettiget til kontanthjælp, børnetilskud, boligstøtte og friplads til daginstituti-on, og at modtagne ydelser skulle tilbagebetales. Begrundelsen var, at A ind-gik i et ægteskabslignende forhold (ikke kunne anses for reelt enlig), og for såvidt angår tilbagebetaling, at ydelserne var modtaget i ond tro.Selvom afgørelserne var truffet med forskellige hjemler, var den vurdering,som Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, og Sorø Kommune fore-tog, af om A indgik i et ægteskabslignende forhold, den samme. Min under-søgelse rettede sig således mod alle de afgørelser, der blev truffet på bag-grund af vurderingen af, om hun indgik i et ægteskabslignende forhold.Jeg mente bl.a., at sagen på en række punkter ikke var tilstrækkelig oplyst.

Ombudsmandens udtalelse

”Jeg har valgt at afgrænse min undersøgelse til spørgsmålet om oplysningenaf (A)’s sag. Dette dækker både over, om der var foretaget tilstrækkelige un-dersøgelser, og om vurderingen af de foreliggende oplysninger var korrekt.Herunder har jeg valgt at undersøge det møde, som blev holdt med (A) den 7.maj 2009, og spørgsmålet om partshøring.Jeg henviser til § 16, stk. 1, i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Om-budsmand. Det fremgår af denne bestemmelse, at ombudsmanden selv af-gør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.Før jeg kommer med bemærkninger til den konkrete sag, skal jeg imidlertidredegøre for, hvilke krav der stilles til oplysningen af sager, hvor en offentligmyndighed træffer afgørelse om, at en borger indgår i et ægteskabslignendeforhold.

Ved et ægteskabslignende forhold forstås, at parterne gennem kontante bi-drag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførel-se, og at der er tale om et samlivsforhold, der kan føre til ægteskab eller regi-streret partnerskab efter dansk ret. Jeg kan f.eks. henvise til socialministerenssvar til Folketingets Socialudvalg af 8. december 1997 (L 89 – bilag 7).Der er ikke faste regler for vurderingen af, om en person er enlig eller indgår iet ægteskabslignende forhold. Det skal vurderes konkret. Jeg kan henvise tilPensionsstyrelsens publikation ‘Hvornår er en pensionist enlig eller samle-vende, og hvornår kan en forsørger modtage børnetilskud som enlig?’, derkan findes på styrelsens hjemmeside.Hvis modtageren af ydelser benægter, at der er tale om et ægteskabslignen-de forhold, er spørgsmålet, hvor meget der skal til, for at myndighederne alli-gevel kan lægge til grund, at der er eller var tale om et ægteskabslignendeforhold, så modtageren af ydelserne ikke er eller var berettiget til dem.Spørgsmålet er f.eks. behandlet i Vestre Landsrets dom af 14. september2004, der er optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen for 2005, s. 21 ff. Her fremgårbl.a. følgende:’Under disse omstændigheder er der tilvejebragt en formodning for, at ind-stævnte og den fraseparerede ægtefælle i perioden 1. september 1998-31.marts 2000 har boet sammen.Indstævnte, der ikke har afgivet forklaring for retten under denne sag, har ikkeafkræftet denne formodning.’Tilsvarende fremgår følgende af en utrykt dom af 21. september 2000 fraØstre Landsret (i sagen 20. afd. a.s. nr. B-1208-00):’(…) at indstævnte efter separationen i 1988 fra (F) har født to børn (…), somhan er far til, og at han i en periode (…) boede i lejligheden oven over ind-stævnte.Den heri liggende formodning om, at indstævnte ikke var enlig, men derimodboede i et ægteskabslignende samlivsforhold med (…) må imidlertid ved denomfattende bevisførelse under sagen om indstævntes livsførelse og boligfor-hold anses for i en sådan grad at være afkræftet, at det må lægges til grund,at indstævnte i den omhandlede periode var enlig forsørger (…).’Dommene er eksempler på meget konkrete vurderinger af, om det kan læg-ges til grund, at der består eller bestod et ægteskabslignende forhold.

Ved domstolene anvendes grundsætningen om såkaldt fri bevisbedømmelse.Det betyder, at domstolenes vurdering af bevismaterialet i en sag ikke er bun-det af skrevne regler. Også forvaltningsmyndigheder er omfattet af grundsæt-ninger om fri bevisbedømmelse. Jeg henviser til Folketingets Ombudsmandsberetning for 2009 20-6.Ved domstolene anvendes endvidere et forhandlingsprincip. Det betyder bl.a.,at det er sagens parter, der har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.I dansk forvaltningsret gælder derimod et undersøgelsesprincip eller official-princip (også nogle gange kaldet officialmaksime). Undersøgelsesprincippetindebærer, at myndigheden har pligt til at sørge for, at en sag er tilstrækkeligtoplyst. Jeg kan f.eks. henvise til Jens Garde, Carl Aage Nørgaard og KarstenRevsbech, Forvaltningsret. Sagsbehandling, 6. udgave (2007), s. 161 ff, KajLarsen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 447 ff, og Steen Rønsholdt,Forvaltningsret – Retssikkerhed. Proces. Sagsbehandling, 3. udgave (2010),s. 365 ff.På det sociale område er undersøgelsesprincippet indeholdt i § 10 i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelsenr. 656 af 15. juni 2011. Jeg kan også henvise til Jon Andersen, Socialforvalt-ningsret, 3. udgave (2010), s. 155 ff.Principperne for sagsoplysningen har navnlig til formål at skabe en garanti forafgørelsens rigtighed, jf. Steen Rønsholdt, citeret ovenfor, s. 368.Hvad der kan anses for en forsvarlig oplysning af en sag, afhænger i nogengrad af sagens karakter. I almindelighed antages, at kravene til undersøgel-sernes udstrækning og sikkerheden for de relevante oplysningers rigtighedøges, jo mere betydningsfulde eller indgribende afgørelser, der er tale om.Jeg kan f.eks. henvise til Kaj Larsen mfl., citeret ovenfor, s. 453.Afgørelser om standsning af udbetaling af sociale ydelser og tilbagebetalinger ofte ganske indgribende for den enkelte borger, og de kan efter omstæn-dighederne være velfærdstruende. Myndighedens sagsoplysning skal derforvære så omfattende, at den kan danne grundlag for en velunderbygget for-modning for, at der består (eller bestod) et ægteskabslignende forhold, og atdenne formodning ikke kan afkræftes. Heraf følger, at alle relevante forholdskal undersøges og vurderes. Endvidere skal de faktiske oplysninger, sommyndighederne bygger deres afgørelser på, være korrekte, og myndigheder-ne skal sikre, at alle relevante spørgsmål er blevet undersøgt.Jeg har behandlet flere sager om, hvornår en sag er tilstrækkeligt oplyst til, atdet kan lægges til grund, at der foreligger et ægteskabslignende forhold. Jeg

2. Ankestyrelsens praksis

Ankestyrelsen har truffet en række afgørelser om, hvornår personer kan an-ses for at have et ægteskabslignende forhold.I Ankestyrelsens principafgørelse B-3-02 anføres bl.a.:’Ankestyrelsen fandt, at der ved vurderingen af om ansøger opfyldte betingel-serne for at modtage ordinært og ekstra børnetilskud for oktober kvartal 2001burde indgå nærmere oplysninger om de faktiske forhold – herunder oplys-ninger om, hvorvidt ansøgers oplysninger om, at hun ikke havde opholdt sigpå den tidligere fælles bopæl siden 3. august 2001 kunne bekræftes af andre,idet hun tidligere havde anmodet kommunen om at indhente sådanne oplys-ninger fra den fraseparerede ægtefælle, venner, familie og gamle naboer.’Ankestyrelsens praksis er beskrevet i principafgørelse B-3-07. Af principafgø-relsen fremgår bl.a.:’Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at i Principafgørelse B-1-99 hav-de Ankestyrelsen præciseret, hvilke kriterier, der skulle lægges vægt på vedbedømmelsen af, om en person var reelt enlig forsørger eller ej:karakteren af de involveredes indbyrdes forhold,boligforholdene hos den person, som mentes at leve sammen med modta-geren af ydelserne,om der var tale om tidligere ægtefæller eller samlevende, der fortsat havdehyppig kontakt, og om de havde fået børn sammen efter samlivets ophør,de involverede personers egen forklaring om det indbyrdes forhold.Det blev slået fast, at der dog altid skulle foretages en selvstændig, konkretog individuel prøvelse af, om betingelserne for at standse udbetaling ellerkræve tilbagebetaling var opfyldt. Det afgørende var, om det på baggrund afde samlede oplysninger kunne anses for tilstrækkeligt godtgjort, at der forelået ægteskabslignende forhold med fælles husførelse.I 2 af sagerne i den omhandlede Principafgørelse fandtes dette godtgjort. Ibegge sager lagde Ankestyrelsen vægt på veldokumenterede oplysninger omde faktiske forhold, herunder oplysninger, der var tilvejebragt efter besigtigel-se af boligforholdene hos den anden person. Derimod fandtes formel folkere-gistertilmelding ikke at være af afgørende betydning. Modtageren af ydelserneog den person, der mentes at leve sammen med pågældende, havde forskel-

lige adresser. Der blev ved afgørelserne lagt vægt på karakteren af den an-den persons formelle boligforhold, samt på iagttagelser af, hvor vedkommen-de og dennes bil befandt sig og på hvilke tidspunkter.I Principafgørelse B-12-96 fandt Ankestyrelsen det ikke tilstrækkeligt godt-gjort, at der var tale om et ægteskabslignende forhold. I denne sag kom kæ-resten gennemsnitligt hos moderen 3 gange om ugen fra arbejdstids ophør ogindtil næste morgen. Hver anden weekend tilbragte hun hos ham. Moderenhavde anført, at der ikke var tale om nogen samlever, og at hun selv betaltealle udgifter til sig selv og børnene. Nævnet havde ikke fundet, at der var taleom et ægteskabslignende forhold, hvor parterne gennem kontante bidrag ellerlignende bidrog til den fælles husførelse.’Jeg kan herom også henvise til pkt. 13 i Vejledning nr. 10177 af 11. oktober2007 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

3. (A)’s sag

I det følgende undersøger jeg først det møde, som Sorø Kommune afholdtmed (A) den 7. maj 2009. Derefter undersøger jeg de konkrete oplysninger,som myndighederne lagde til grund for afgørelserne om forskellige socialeydelser til (A).

3.1. Mødet den 7. maj 2009 og partshøring

Det fremgår af sagen, at Sorø Kommune den 21. april 2009 modtog en ano-nym henvendelse om (A). Det fremgik af henvendelsen, at (A) indgik i et æg-teskabslignende forhold.Sorø Kommune indkaldte på denne baggrund ved brev af 30. april 2009 (A) tilet møde om de sociale ydelser, som hun modtog og havde ansøgt om. Detfremgik ikke af indkaldelsen, at kommunen havde modtaget en anonym hen-vendelse om (A)’s forhold, eller at kommunen havde mistanke om, at hunuberettiget modtog forskellige sociale ydelser.Når der er tale om, at en borger muligvis uberettiget har modtaget socialeydelser, som myndighederne agter at kræve tilbagebetalt, er det muligt, at derderudover kan være grundlag for at rejse en straffesag mod borgeren for so-cialt bedrageri. Hvis der på den måde er konkret mistanke om, at der er be-gået en lovovertrædelse, som kan medføre straf, finder § 10 i lov nr. 442 af 9.juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgrebog oplysningspligter med senere ændringer anvendelse. Af bestemmelsenfremgår bl.a.:

’§ 10.

Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk per-son har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestem-melser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndighedenikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplys-ninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af denformodede lovovertrædelse.Stk. 2.(…)Stk. 3.En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikkehar pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmel-sen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler sam-tykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsva-rende anvendelse.Stk. 4.Den mistænkte kan meddele samtykke til anvendelse af en oplys-ningspligt over for andre med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brugfor en straffesag mod den mistænkte. Reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., fin-der tilsvarende anvendelse.’Personer, der får hjælp efter reglerne på det sociale område, har pligt til atoplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen, jf. § 11, stk. 2, i lovom retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgø-relse nr. 656 af 15. juni 2011 med senere ændringer. På dette område gældersåledes en lovbestemmelse om pligt til at meddele oplysninger.Sorø Kommune har i kommunens udtalelse af 18. januar 2012 oplyst, atkommunen ikke anmeldte forholdet til politiet. Det besluttede kommunen efteren konkret vurdering af bl.a. beløbets størrelse, periodens længde og eventu-elle skærpende eller formildende omstændigheder. At myndigheden i sidsteende vælger ikke at anmelde forholdet til politiet, kan imidlertid ikke i sig selvføre til, at der ikke er tale om en ‘mistanke’, som omhandlet i bestemmelsensstk. 1, med de konsekvenser, som det har i relation til vejledning af borgeren.På baggrund af ovenstående, karakteren af den anonyme henvendelse ogden betydning, som bl.a. Sorø Kommune tillagde den (se pkt. 3.2.1), ogkommunens tilrettelæggelse af mødet den 7. maj 2009, lægger jeg til grund,at Sorø Kommune havde en ‘mistanke’, som omhandlet i bestemmelsens stk.1. Om begrebet mistanke henviser jeg til Ole Hasselgaard, Jens Møller ogJørgen Steen Sørensen, Retssikkerhedsloven med kommentarer (2005), s.178 ff.(A) skulle derfor have været vejledt i overensstemmelse med bestemmelsensstk. 3. Som sagen foreligger oplyst, lægger jeg imidlertid til grund, at det ikkeskete. Det må jeg anse for en fejl.

Det kan herefter overvejes, hvilken betydning denne manglende vejledningbør have for den bevismæssige vurdering af de oplysninger, som (A) fremkommed under mødet.Da Sorø Kommunes efterfølgende afgørelse imidlertid også byggede på an-dre oplysninger end dem, som (A) havde afgivet under møderne, finder jegikke anledning til i denne sag nærmere at undersøge spørgsmålet. Jeg be-mærker dog, at det ikke kan give mig anledning til selvstændig kritik, at ogsåde oplysninger, som (A) afgav under mødet, blev en del af afgørelsesgrundla-get.Det følger af god forvaltningsskik, at myndighederne skal optræde venligt oghensynsfuldt, og at forvaltningen skal skabe tillid. Jeg kan f.eks. henvise tilJens Møller og Jens Olsen, At arbejde i Forvaltningen, 3. udgave (2005), s.209 ff, og Jens Olsen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 633 ff.Jeg mener, at det havde været mest hensynsfuldt, hvis (A) på forhånd havdeværet orienteret om, hvad det første møde om sagen skulle dreje sig om, oghvilke oplysninger Sorø Kommune var i besiddelse af. Jeg kan herom henvisetil Folketingets Ombudsmands beretning for 2004, s. 346 ff, om aktindsigt i enanonym henvendelse til en skattemyndighed.Sorø Kommune holdt yderligere et møde med (A) den 11. juni 2009. Kommu-nen henviser i afgørelsen af 17. juni 2009 til møderne som ’partshøring’.Af Folketingets Ombudsmands beretning for 2001, s. 443 ff, fremgår bl.a.:’[Kommunens svar] efterlader det indtryk at forvaltningen mener at partshø-ring er en afhøring af parten. Som det ses af forvaltningslovens § 19, stk. 1, erder tale om en pligt til at forelægge sagens faktiske oplysninger for parten forat give denne lejlighed til at kommentere dem. Det er således en løbende ek-spedition i sagsbehandlingen som ikke kræver at den gennemføres af en an-den end den almindelige sagsbehandler. Formålet er at parten får lejlighed tilat korrigere eventuelle fejl, gøre opmærksom på huller eller selvmodsigelser ide indhentede oplysninger, pege på bevismæssig usikkerhed osv. Ofte vil detstemme bedst med formålet at partshøringen gennemføres skriftligt. Partshø-ring er et tilbud til parten om at udtale sig, og det er derfor hverken påkræveteller foreneligt med formålet at parten samtidig udspørges uddybende ellerbliver indskærpet sin oplysningspligt. Partshøringen omfatter samtlige oplys-ninger af relevans for sagsforholdet. Det vil derfor være naturligt at partshø-ringen gennemføres så sent i sagsforløbet som muligt.Kommunen oplyste i brev af 10. september 1999 til kontrolgruppen at (A) harværet ’partshørt den 31/8-99’. Der var tale om en samtale på Socialcenter(…). Af referatet fra samtalen (citeret ovenfor) ses at der var tale om en ud-

spørgning af hende – ikke om en forelæggelse af de oplysninger der på da-værende tidspunkt var indhentet, og samtalen forløb klart ikke som et tilbud tilhende om at korrigere, supplere, tilbagevise eller på anden måde forholde sigtil allerede indhentede oplysninger. Så vidt ses, blev hun oven i købet instrue-ret om at hun havde oplysningspligt. Det er åbenbart at dette møde ikke op-fyldte betingelserne i forvaltningslovens § 19, stk. 1, for partshøring.’På linje med det anførte er det min opfattelse, at der heller ikke i (A)’s sagskete en partshøring under de omtalte møder, som opfyldte kravene i forvalt-ningslovens § 19, stk. 1, idet der burde have været foretaget skriftlig partshø-ring. Jeg bemærker herved, at (A) skulle forholde sig til en lang række faktiskeoplysninger, som hun ikke var bekendt med, og som hun alene fik forelagtmundtligt. Behovet for en skriftlig partshøring synes i betydelig grad at bliveunderstreget af den bevismæssige betydning, som Det Sociale Nævn, Stats-forvaltningen Sjælland, og Sorø Kommune tillagde udtalelserne, som (A) altsåikke var bekendt med eller havde haft anledning til at kommentere (se pkt.3.2.7).(A) blev senere gjort bekendt med de faktiske oplysninger, som Det SocialeNævn, Statsforvaltningen Sjælland, og Sorø Kommune tillagde væsentlig be-tydning ved afgørelsen, og hun havde mulighed for at kommentere oplysnin-gerne over for det sociale nævn. Jeg foretager mig derfor ikke yderligere i an-ledning af spørgsmålet om partshøring.I den forbindelse har jeg noteret mig, at (A) i brev af 4. juni 2009 anførte, atkommunens sagsbehandler ikke ville have hendes kommentarer.Det følger af § 21 i forvaltningsloven, at den, der er part i en sag, på ethverttidspunkt af sagens behandling kan ‘forlange, at sagens afgørelse udsættes,indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen’. Oplysningen om, at SorøKommune ikke ønskede at modtage (A)’s kommentarer, kan imidlertid ikkegenfindes andre steder i sagen, og jeg har derfor ikke grundlag for at foretagemig yderligere vedrørende dette.

3.2. De enkelte forhold

I det følgende gennemgår jeg de omstændigheder, som Det Sociale Nævn,Statsforvaltningen Sjælland, og Sorø Kommune har angivet i begrundelsernefor afgørelserne om, at (A) ikke kunne anses for reelt enlig, idet hun eftermyndighedernes opfattelse indgik i et ægteskabslignende forhold fra den 7.marts 2008.Vurderingen af, om en person kan anses for at indgå i et ægteskabslignendeforhold, foretages som en samlet vurdering af de oplysninger, der findes i sa-gen. Imidlertid er forudsætningen for at foretage denne samlede vurdering, at

man har vurderet validiteten af de enkelte oplysninger, og hvilken betydningden enkelte oplysning kan tillægges i den samlede vurdering.3.2.1. Sorø Kommune havde modtaget en meget detaljeret anonymanmeldelseSagen om (A)’s fortsatte berettigelse til sociale ydelser blev startet på bag-grund af en anonym henvendelse til Sorø Kommune. De oplysninger, somfremgik af den anonyme henvendelse, er – som det fremgår – blevet tillagtselvstændig betydning ved kommunens afgørelse, og Det Sociale Nævn,Statsforvaltningen Sjælland, lagde vægt på de samme forhold, som kommu-nen begrundede sin afgørelse med.Af Folketingets Ombudsmands beretning for 1999, s. 226, fremgår, at myn-dighederne bør være varsomme med uden videre at lægge anonyme oplys-ninger til grund for deres afgørelser. Det skal også ses i lyset af, at en ano-nym anmelders troværdighed typisk ikke umiddelbart kan bedømmes. Hertilkommer, at anmeldelsen kan være motiveret af andet end et ønske om, at degældende regler bliver overholdt.Jeg kan ikke kritisere, at Sorø Kommune fandt anledning til nærmere at un-dersøge (A)’s forhold på baggrund af den anonyme henvendelse. Sorø Kom-mune har herefter søgt oplysningerne bekræftet og suppleret med kommu-nens egen oplysning af sagen.(A) oplyste i brev af 4. juni 2009 til Sorø Kommune og i klagen af 30. juni2009, at hun mente at vide, hvem der fremkom med den anonyme anmeldel-se, og hvad baggrunden for anmeldelsen var. Det er imidlertid ikke blevet un-dersøgt nærmere, herunder f.eks. ved henvendelse til de påståede anmelde-re, for derigennem at vurdere, om (A)’s anfægtelse af anmeldelsens trovær-dighed kunne være berettiget. Jeg bemærker hertil, at det generelt må ansesfor væsentligt for en part at vide, hvorfra oplysninger, der indgår i en sag,stammer, så parten kan varetage sine interesser. Jeg kan f.eks. henvise tilFolketingets Ombudsmands beretning for 2011 20-10.På den baggrund forekommer det mig betænkeligt at tillægge indholdet af denanonyme henvendelse selvstændig betydning ved afgørelsen af, om (A) og(B) indgik i et ægteskabslignende forhold.3.2.2. (A) havde kendt (B) i flere år, og han har tidligere haft adresse på (X)Camping, da hun var indehaver af campingpladsen og selv boede der medsine børn(A) kommenterede forholdet i klagen af 30. juni 2009.Uanset formuleringen går jeg ud fra, at Det Sociale Nævn, StatsforvaltningenSjælland, og Sorø Kommune er enige i, at det generelt næppe i sig selv kan

tale for, at der består et ægteskabslignende forhold, at parterne har kendthinanden i flere år.Det fremgår af sagen, at (B) var registreret som boende på campingpladsen i16 dage fra den 20. februar 2008 til den 7. marts 2008. Sorø Kommune send-te ikke en logiværterklæring i forbindelse med registreringen.Det fremgår imidlertid af sagen, at (A), da hun blev opmærksom på registre-ringen i forbindelse med Sorø Kommunes henvendelser om forskellige socialeydelser den 27. februar 2008 og 11. marts 2008, oplyste, at han ville ændresin adresseregistrering.De 16 dage kan derfor efter min vurdering ikke tillægges selvstændig betyd-ning (også fordi de lå forud for den 7. marts 2008).(B) må herefter snarere anses for at have boet på campingpladsen i lighedmed andre campister.På det foreliggende grundlag har jeg herefter vanskeligt ved at se, hvordandenne oplysning kan siges at indikere, at (A) og (B) havde et ægteskabslig-nende forhold.3.2.3. (B) havde fra den 7. marts 2008 haft folkeregisteradresse hos (A)’sdatter, men boede reelt på (Y)-vej 10, hvor (A) og hendes tre børn ogsåhar haft adresse siden den 15. januar 2009Uanset formuleringen går jeg ud fra, at Det Sociale Nævn, StatsforvaltningenSjælland, og Sorø Kommune mener, at (A) og (B) indgik i et ægteskabslig-nende forhold i perioden 7. marts 2008 til 15. januar 2009.Oplysningen om den formelle boligregistrering er både korrekt og relevant atinddrage i sagen, idet der efter Ankestyrelsens praksis skal lægges vægt påboligforholdene hos den person, som menes at leve sammen med modtage-ren af ydelserne. Samtidig kan det forhold, at (B) havde en proformafolkeregi-steradresse hos (A)’s datter, muligvis indikere et vist interessesammenfald.Det fremgår af sagen, at (B) var ejer af ejendommen (Y)-vej 10, hvor SorøKommune altså mente, at han havde ophold. Kommunen har imidlertid ikkesøgt oplyst, hvorfor han ikke i folkeregistret havde registreret sin adresse dér.((A) har til sagen oplyst, at det drejede sig om (B)’s (tidligere) samlevers mu-lighed for at kunne få børneydelser).Det er på den baggrund min opfattelse, at dette spørgsmål ikke er blevet op-lyst i tilstrækkeligt omfang, og at det derfor, som sagen er oplyst, ikke kanlægges til grund, at (B)’s adresse hos (A)’s datter var relateret til et ægte-skabslignende forhold mellem ham og (A).

3.2.4. (B)’s bil var jævnligt set parkeret på (A)’s adresse tidligt om morgenen(A) har ikke benægtet, at (B)’s bil har holdt på grunden, efter at hun i januar2009 var flyttet til adressen (Y)-vej 10.Det er også på baggrund af (A)’s oplysninger til sagen i en vis forstand korrektat sige, at der er enighed om, at (B) i et vist omfang havde ophold på sammeadresse som hun, forstået som på samme matrikel.Imidlertid har (A) både på mødet den 7. maj 2009 og i klagen af 30. juni 2009benægtet, at hun boede i samme hus som (B). Således angiver hun, at han –når han var på ejendommen – overnattede i en campingvogn.Af Sorø Kommunes notat af 12. maj 2009 om foretagne observationer vedejendommen fremgår, at der var opstillet en lille campingvogn på ejendom-men.Uanset disse oplysninger undersøgte Sorø Kommune ikke yderligere, om (B)muligvis kunne have haft ophold i campingvognen, som oplyst af (A).Det er på den baggrund min opfattelse, at dette spørgsmål ikke er blevet op-lyst i tilstrækkeligt omfang.3.2.5. (A) og (B) var i Centralregisteret For Motorkøretøjer (CRM) registreretsom henholdsvis bruger og ejer af en personbil(A) anførte i klagen af 30. juni 2009, at bilen blev overført til (B), for at denikke skulle indgå i et eventuelt konkursbo efter campingpladsen eller i et salgaf campingpladsen. Angiveligt skyldtes det forsikringsforhold, at (A) fortsatblev anført som bruger af bilen. Videre anførte (A), at bilen havde en megetbegrænset værdi.Jeg er enig i, at det må betragtes som usædvanligt at overdrage et aktiv somen bil vederlagsfrit til en anden person, som overdrageren ikke har et nærtforhold til. Videre forekommer en overdragelse med henblik på at beskytte etaktiv mod f.eks. kreditorforfølgning eller anden overdragelse til tredjemand atindikere et vist interessefællesskab.Imidlertid kan jeg samtidig konstatere, at Det Sociale Nævn, Statsforvaltnin-gen Sjælland, ikke har foranlediget det undersøgt, om det er korrekt, at bilenvar en del af campingpladsen, og om det er korrekt, at bilen havde en megetbegrænset værdi, således at værdien af det overdragede altså må anses forbeskeden.På den baggrund er det min opfattelse, at det som uomtvistet kan lægges tilgrund, at bilen blev overført til (B). Men det er samtidig min opfattelse, at det

ikke på det foreliggende oplysningsgrundlag kan lægges til grund, at overførs-len skyldtes, at der forelå et ægteskabslignende forhold.Vedrørende Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjællands afgørelse be-mærker jeg, at omregistreringen er anført som ’omplaceringen af hans bil’,selvom bilen altså tilhørte (A).3.2.6. (A) med børn og (B) var i sommeren 2008 sammen på campingferie iItalien i to ugerOplysningen er korrekt og kan efter min opfattelse i sammenhæng med andreoplysninger tale for, at der foreligger et ægteskabslignende forhold.3.2.7. (A), hendes børn og (B) spiste sammen dagligt(A) bestred oplysningen i klagen af 30. juni 2009.Sorø Kommune fastholdt oplysningen i kommunens høringssvar til mig af 17.november 2010, og det samme gjorde Det Sociale Nævn, StatsforvaltningenSjælland, i nævnets udtalelse af 4. december 2010.Oplysningen stammer efter sagens dokumenter fra (A) selv, idet hun skal ha-ve oplyst det under møderne med Sorø Kommune den 7. maj 2009 og 11. juni2009. Hun har, som det fremgår, bestridt oplysningen.Som sagen foreligger oplyst, har (A) ikke haft anledning til nærmere at kom-mentere notaterne fra møderne hverken i umiddelbar tilknytning til møderne,eller i forbindelse med at de er sendt til skriftlig partshøring (hvad de som an-ført ikke blev).Desuden fik (A) ikke udleveret det materiale, som Sorø Kommune lå indemed, og hun var ved det første møde end ikke klar over, hvad mødet skulledreje sig om. (Se hertil pkt. 3.1). Hun modtog dog efter anmodning en kopi afden anonyme henvendelse.Oplysningen om, at (B) spiste sammen med (A) dagligt, angives at komme fra(A) selv og fremgår alene af nogle mødereferater, som (A) ikke havde set for-ud for afgørelsen.Normalt må der kunne lægges endog betydelig vægt på oplysninger, som of-fentlige myndigheder har noteret på en sag.I den konkrete sag er det imidlertid min opfattelse, at oplysningerne i SorøKommunes mødereferater ikke kan tillægges væsentlig betydning. Oplysnin-gerne angives således at stamme fra (A), men hun har ikke været bekendtmed, hvad Sorø Kommune har noteret. I sammenhæng med, at (A) heller ikkei øvrigt har været partshørt skriftligt, og at hun bestred oplysningerne, da hun

blev bekendt med dem, er det min opfattelse, at oplysningerne ikke kan til-lægges væsentlig betydning på det foreliggende oplysningsgrundlag.På den baggrund må jeg anse det for forkert, at Det Sociale Nævn, Statsfor-valtningen Sjælland, i afgørelsen af 15. september 2009 lagde oplysningen tilgrund, uanset at (A) benægtede at have udtalt sig som anført, og at der ikkeer øvrige forhold, der understøtter oplysningen.Jeg skal for en god ordens skyld understrege, at jeg i sagens natur ikke kanvide, hvad der blev sagt under de pågældende møder. Jeg har således alenevurderet, om sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at oplysningen om fælles spis-ning kan lægges til grund for afgørelsen.3.2.8. (A) havde skrevet breve til Sorø Kommune for (B), og disse breveviste et indgående kendskab til hans personlige og økonomiske forhold –et kendskab, som man normalt kun ser i parforhold eller ægteskab(A) oplyste under mødet med Sorø Kommune den 7. maj 2009 (ifølge kom-munens notat fra mødet), at det var korrekt, at hun havde skrevet breve tilkommunen på vegne af (B). Det skyldtes, at han er ordblind, og hun havdegjort det for at hjælpe en ven.I klagen af 30. juni 2009 anførte (A) videre, at hun også havde hjulpet andrevenner og beboere på campingpladsen.Indledningsvis bemærker jeg, at benyttelse af bisiddere eller partsrepræsen-tanter over for offentlige myndigheder er ganske normalt. Retten til at have enpartsrepræsentant eller bisidder fremgår udtrykkeligt af forvaltningslovens § 8.Det følger af bestemmelsen, at enhver kan vælges som partsrepræsentanteller bisidder. Det vil samtidig normalt være sådan, at bisiddere og partsre-præsentanter må have et vist – efter omstændighederne ganske indgående –kendskab til partens personlige forhold for på tilstrækkelig kvalificeret vis atkunne repræsentere/bistå parten.Det er på den baggrund min opfattelse, at det vanskeligt kan statueres, at denform for kendskab ’normalt kun ses i parforhold eller ægteskab’.Derudover er det ikke søgt oplyst, om det er korrekt, at (B) er ordblind.Videre har Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, ikke søgt det op-lyst, om (A) havde skrevet tilsvarende breve for andre, herunder andre campi-ster på campingpladsen.Det er på denne baggrund min opfattelse, at spørgsmålet om (A)’s bistand til(B) ikke er tilstrækkeligt oplyst, og at det på det foreliggende grundlag ikke

kan lægges til grund, at bistanden var udtryk for, at der bestod et ægteskabs-lignende forhold.3.2.9. (B) havde flere gange overført penge til (A)’s konto(A) har oplyst, at der er tale om betaling for (B)’s ophold som campist påcampingpladsen. Hun har i klagen af 30. juni 2009 videre anført, at der vartale om låneforhold, hvor hun også havde lånt penge til (B), ligesom til andrebeboere på campingpladsen.I lyset af at (B) har været beboer på campingpladsen, må det anses for nød-vendigt at søge oplyst, om overførslerne til (A)’s konto kan vedrøre betalingfor opholdet.På den baggrund er det min opfattelse, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligtoplyst, og at det på det foreliggende grundlag ikke kan lægges til grund, atbetalingerne er bidrag til fælles husførelse.3.2.10. Delt indtægten ved salg af rendegraverDet fremgår af Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjællands afgørelse af15. september 2009, at (A) skulle have erkendt at have delt indtægten fra sal-get af en rendegraver med (B).Det fremgår imidlertid af sagen, at provenuet fra salget af rendegraveren blevdelt med (A)’s tidligere ægtefælle, som var medejer af campingpladsen – ogsom er en anden mand end (B). Se f.eks. Sorø Kommunes mødereferat af 11.juni 2009 og afgørelse af 17. juni 2009.I brev af 11. marts 2011 til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland,tilkendegav (A), at der var tale om en fejl, når det sociale nævn anførte, at hunhavde delt pengene fra salget med (B). Ikke desto mindre anførte det socialenævn i brev af 18. marts 2010 til Ankestyrelsen, at afgørelsen blev fastholdt’med den begrundelse som er anført heri’.(A) påpegede ligeledes fejlen i sin klage til mig, som jeg sendte til udtalelsehos bl.a. Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, den 25. oktober2010.I Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjællands høringssvar af 4. december2010 gentages oplysningen.Jeg må herefter lægge til grund, at Det Sociale Nævn, StatsforvaltningenSjællands afgørelse af 15. september 2009 indeholdt en faktuel fejl. Det so-ciale nævn har endvidere ikke korrigeret fejlen, selvom nævnet var blevetgjort opmærksomt på den, men har tværtimod gentaget den ukorrekte oplys-ning.

Som omtalt ovenfor indebærer undersøgelsesprincippet, at myndigheden harpligt til at sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse.Det ligger heri, at myndighederne er forpligtet til at fremskaffe et faktuelt kor-rekt grundlag (undgå faktiske vildfarelser) – se Folketingets Ombudsmandsberetning for 1999, s. 140 ff. Jeg henviser i øvrigt til litteraturhenvisningerneom undersøgelsesprincippet ovenfor.Jeg mener, at det er en klar fejl, at Det Sociale Nævn, StatsforvaltningenSjælland, traf afgørelse på et delvist ukorrekt faktisk grundlag, og at det socia-le nævns udtalelse til mig indeholdt samme faktuelle fejl, når det særligt tagesi betragtning, at det sociale nævn henholdsvis én og to gange var blevet gjortopmærksom på fejlen.3.2.11. Andre spørgsmål(A) oplyste under mødet med Sorø Kommune den 7. maj 2009 (ifølge kom-munens notat fra mødet), at (B) angiveligt havde en kæreste i (Z), som hanogså havde boet hos. Denne oplysning er tilsyneladende heller ikke blevetundersøgt yderligere.Oplysningen kunne utvivlsomt være relevant for den sag, som Sorø Kommu-ne behandlede. Spørgsmålet burde have været undersøgt nærmere, før SorøKommune og senere Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, traf af-gørelser i sagen.På den baggrund er det min opfattelse, at sagen heller ikke på dette punkt vartilstrækkeligt oplyst.

3.3. Samlet vurdering

Det er herefter min opfattelse, at (A)’s sag på en række punkter ikke var til-strækkeligt oplyst, og at der derfor var tale om væsentlige mangler ved sags-oplysningen. Det må jeg samlet set anse for kritisabelt.Undersøgelsesprincippet er en garantiforskrift, jf. f.eks. Sten Rønsholdt, For-valtningsret – Retssikkerhed, proces, sagsbehandling, 3. udgave (2010), s.369, og Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 858. Det be-tyder, at manglende overholdelse af undersøgelsesprincippet som udgangs-punkt medfører, at den afgørelse, der er truffet, er ugyldig.Efter en samlet vurdering af sagen mener jeg ikke, at den mangelfulde sags-oplysning konkret er uden betydning for afgørelsen, og det er derfor min op-fattelse, at Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjællands afgørelse af 15.september 2009 og Sorø Kommunes afgørelse af 17. juni 2009 på det forelig-gende oplysningsgrundlag må anses for ugyldige.

Sagsfremstilling

Det fremgår af sagen, at A ejede X Camping sammen med sin daværendeægtefælle. I januar 2007 blev A og hendes daværende ægtefælle skilt, hvoref-ter A drev campingpladsen alene.Senere har A modtaget en række sociale ydelser, der direkte eller indirekteafhang af, om hun var enlig. A har jævnligt afgivet erklæringer om, at hun varenlig.Det er oplyst i sagen, at campister fra tid til anden meldte, at de havde folke-registeradresse på campingpladsen. Jeg må forstå, at A i disse tilfælde mod-tog en logiværterklæring fra Sorø Kommune. Ved logiværterklæringen skulleA bekræfte, at hun var vidende om og accepterede bopælsregistreringen. Vi-dere blev udbetalingen af visse ydelser i A’s sag nogle gange stoppet. Ydel-serne blev dog udbetalt igen senere, når det var opklaret, at der ikke var taleom samliv.Den 20. februar 2008 meldte B (den mand som A angiveligt samlevede med),at han havde folkeregisteradresse på campingpladsen. A modtog ikke nogenlogiværterklæring i den anledning, jf. Sorø Kommunes brev af 30. oktober2009. B ændrede folkeregisteradresse igen med virkning fra den 7. marts2008.Den 27. februar 2008 skrev Sorø Kommune til A om ophør af børnetilskud ianledning af tilflytning. Jeg må forstå, at A efter henvendelse til kommunenfortsat blev anset for berettiget til børnetilskuddene.Den 11. marts 2008 skrev Sorø Kommune i anledning af, at A havde søgt omfriplads til daginstitution. Af brevet fremgik, at B havde folkeregisteradresse påcampingpladsen. Jeg må forstå, at A efter henvendelse til kommunen fortsatblev anset for berettiget til friplads.Den 3.-4. oktober 2008 blev A’s bil omregistreret til B. A blev registreret sombruger af bilen.A blev i oktober 2008 indlagt til operation. I sygehusjournalen er om den 24.oktober 2008 bl.a. indført:”SOCIALTEr selvstændig og bestyrer en campingplads, bor med samlever og trehjemmeboende børn.”I Sorø Kommunes arbejdsevnevurderingsjournal er den 5. november 2008under ”sociale netværk” indført:

”(A) er alene med 3 mindre børn og har også en voksen datter.(A) siger hun får meget hjælp af sin voksne datter og af sine forældre.”Den 27. november 2008 ophørte A’s ret til sygedagpenge. I den forbindelseansøgte hun om kontanthjælp ved ansøgning af 10. december 2008. Sammedag blev ansøgningen indført i Sorø Kommunes journal. Det fremgår af jour-nalen, at A’s civilstand er ”samlevende”. Jeg antager imidlertid, at det på tids-punktet var en fejlregistrering. Dels fordi det ikke stemmer overens med an-søgningen, dels fordi A tilsyneladende blev tildelt friplads. Denne friplads ersenere krævet tilbagebetalt.A afhændede X Camping i februar 2009. I den forbindelse flyttede hun tiladressen Y-vej 10. Denne ejendom var ejet af B og en anden person.Den 21. april 2009 modtog Sorø Kommune en anonym henvendelse om A. Afhenvendelsen fremgik, at A havde begået socialt bedrageri ved at modtagesociale ydelser, uagtet at hun levede i et samlivsforhold. Henvendelsen inde-holder meget detaljerede oplysninger om A’s sag, herunder om navnet påhendes sagsbehandler i Sorø Kommune.A har senere under sagens behandling oplyst, at hun er ganske sikker på,hvem der stod bag den anonyme henvendelse, og A er fremkommet mednogle oplysninger om baggrunden for henvendelsen.I forlængelse af den anonyme henvendelse indkaldte Sorø Kommune vedbrev af 30. april 2009 A til et møde. Af mødeindkaldelsen fremgik følgende omformålet med mødet:”Samtalen vil dreje sig om de sociale ydelser du modtager og har an-søgt om.”A har i klagen til mig af 26. april 2010 anført, at hun troede, at mødet skulledreje sig om et transporttilskud, som hun havde søgt om.Under mødet med Sorø Kommune den 7. maj 2009 blev A gjort bekendt medden anonyme henvendelse. Af notatet over samtalen fremgår bl.a.:”(A) blev indledningsvis gjort bekendt med anledningen til samtalen ogherunder gjort bekendt med den anonyme anmeldelse, som SorøKommune har modtaget. Alle sociale ydelser, som (A) modtager, blevopremset og gennemgået.Anmeldelsen og herunder alle anklagerne blev oplæst for (A). Hun varsynligt rystet over anmeldelsen.

Efterfølgende blev (A) gjort bekendt med at Sorø kommune i sagensanledning havde foretaget en nærmere kontrol af hendes og (B)’s for-hold, idet der var opstået tvivl om at (A) opfylder lovgivningens krav tilat kunne betragtes som enlig.(A) blev bedt om at redegøre for hendes og (B)’s forhold samt forholdesig til de enkelte punkter i anmeldelsen.Hun oplyste, at det var korrekt, at hun havde ejet (X) Camping en år-række. Hun var nu gået konkurs med campingpladsen, og den var ble-vet overtaget af en ny ejer den 1/2-09. Hun var i den anledning fraflyttetcampingpladsen, hvor hun havde boet i et hus med sine børn.Det var ligeledes korrekt at hun havde modtaget sygedagpenge en stordel af år 2008. Hendes sygedagpenge var blevet stoppet i efteråret2008, hvorefter hun havde modtaget kontanthjælp siden.Hun havde pr. den 15. januar 2009 lejet sig ind på adressen (Y)-vej 10 i(X), hvor hun nu boede med sine 3 børn. Hendes store datter (M) boe-de i en lejlighed på (Æ)-gade.(B) var sammen med sin tidligere samlever (S) ejer af ejendommen i(X), hvor hun og børnene nu boede. (B) var en god ven, som hun kend-te fra campingpladsen. (B) havde også haft adresse på campingplad-sen en kort periode i 2008, selv om han var medejer af huset på (Y)-vej10. (S) var i foråret 2008 blevet gravid med en anden mand, og var fra-flyttet ejendommen i foråret 2008.(A) benægtede, at hun skulle have et forhold til (B) som hun kun beteg-nede som en god ven. Hun oplyste, at (B) var alkoholiker og at hun der-for ikke ønskede at være kæreste med ham. Hun havde dog tidligere’kysset med ham’. (B) skulle angivelig nu have en kæreste i (Z), somhan også havde boet hos. Hun mente, at kæresten skulle hedde (…).Hun erkendte, at (B) reelt boede på samme adresse som hende på (Y)-vej 10. Han boede i en campingvogn opstillet på stedet. Det havde hangjort hele vinteren 2008/2009. Dette var også grunden til at (B)’s bilholdt parkeret på stedet hver nat.Hun erkendte ligeledes, at (B) havde adresse hos hendes store datter(M) på (Æ)-gade (…) og havde haft det siden marts måned 2008. Bag-grunden for dette var at hun gerne ville hjælpe (B) idet han havde detsvært. Hun vidste godt at det var forkert, når han reelt ikke boede der.

Det var ligeledes korrekt, at hun og (B) i fællesskab ejede en Fiat Duka-to. (B) stod som ejer af den og hun stod som bruger. Der var i novem-ber 2008 blevet foretaget omregistrering af bilen, idet det før var (A),der var ejer af bilen.Det var korrekt, at (A), (B) og (A)’s 4 børn samt (M)’s kæreste (…)sammen havde været på ferie i Italien i sommeren 2008. Ferien varblevet holdt i den nye campingvogn, som (B) havde købt i sommeren2008. Det var korrekt at det var en (…), hvor der var 7 sovepladser. (A)vidste ikke, hvor (B) havde fået penge fra til at købe en stor ny dyrcampingvogn.Det var ligeledes korrekt, at (A) havde solgt en rendegraver i 2008 ogfået ca. 100.000 kr. for den. Pengene fra salget var imidlertid gået til atbetale kreditorer med, så hun havde ikke selv brugt pengene.…Det var ligeledes korrekt, at (A) havde skrevet breve til kommunen for(B). (B) var ordblind, hvorfor hun havde gjort det for at hjælpe ham, ogigen fordi han var en god ven.På baggrund af anmeldelsen, Sorø kommunes egne undersøgelsersamt (A)’s egne udtalelser blev hun gjort bekendt med, at der var man-ge ting som indikerede, at hun havde et ægteskabslignende forhold til(B) og dermed ikke opfyldte lovgivningens krav til at blive betragtet somenlig forsørger.Dette var hun ikke enig i. Hun fastholdt, at hun ikke havde et forhold til(B) og at hun ikke boede sammen med ham i hans hus.Hun blev gjort bekendt med at Sorø kommune ønskede at indhentekontoudskrifter fra hendes bank. Baggrunden for dette var, at Sorøkommune ønskede at kontrollere, om der blev foretaget betaling af hus-leje til (B) eller andre økonomiske transaktioner mellem hende og (B)og for generelt at få et overblik over hendes økonomi og økonomiskeråderum.”A anførte bl.a. følgende om mødet i klage af 30. juni 2009:”Jeg anede ikke hvad mødet handlede om, som jeg var kaldt ind til hosJer og når man så har siddet i ’den varme stol’ i over en time, ja såhavde jeg godt nok brug for lige, at sunde mig og da jeg ikke er velbe-vandret i regler og paragraffer, så følte jeg, at jeg blev nødt til, at vendesagen med en fra advokat hjælpen.”

Af Sorø Kommunes notat af 12. maj 2009 fremgår, at B’s bil og den bil, hvor-på A var registreret som bruger, var set holdende på adressen Y-vej 10 tidligtom morgenen på tre datoer. Videre fremgår af notatet:”Der er ved observationerne endvidere konstateret opstillet en lillecampingvogn med fortelt på ejendommens grund ved indkørslen.”Den 20. maj 2009 sendte Sorø Kommune efter anmodning fra A en kopi afden anonyme henvendelse til A. Brevet indeholdt ikke en opfordring til ellerfrist for at afgive eventuelle bemærkninger.A kommenterede den anonyme henvendelse i brev af 4. juni 2009. Af brevetfremgår – ud over nogle bemærkninger om sagen, herunder benægtelser afvisse oplysninger fra den anonyme henvendelse – bl.a.:”(…) jeg ved godt, at du sagde, at du ikke ville have mine kommentarer,men jeg har brug for, at sætte mine tanker på papir.”Den 11. juni 2009 blev der afholdt endnu en samtale/partshøring om sagen.Af notatet over samtalen fremgår bl.a.:”(A) blev indledningsvis gjort bekendt med, at hendes og (B)’s forholdblev betragtet som et ægteskabslignende forhold, og at hun derfor ikkeopfyldte regelsættets betingelser til at blive betragtet som enlig forsør-ger.Som følge af dette ville udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud,boligstøtte samt friplads i daginstitution blive stoppet straks.Beslutningen var taget ud fra oplysningerne om, at:---------(A) og (B) har kendt hinanden i flere år(A) har selv oplyst, at (B) bor på (Y)-vej 10, dog i en campingvogn(B)’s bil holder på adressen hver nat(B) har FR adresse hos (A)’s ældste datter på (Æ)-gade i (…)(B) og (A) er reg. som ejer og bruger af bil af mrk. Fiat Ducato(B), (A) og (A)’s børn var sammen på 14 dages campingferie i Italieni sommeren 2008(B) og (A) spiser sammen dagligt(B) har jfr. kontoudskrift flere gange overført penge til (A)’s konti iDanske Bank(A) har flere gange skrevet breve for (B) til Sorø kommune vedr.personlige forhold samt pensionsforhold.

(A) erkendte de ovennævnte oplysninger, men nægtede hun var kære-ste med (B). Derfor mente hun ikke det var rimeligt at stoppe hendesydelser. Hun blev gjort bekendt med at kommunen ikke blandede sig ihvem hun var kæreste med, men at hendes forhold til (B) blev betragtetsom et ægteskabslignende forhold ud fra de nævnte oplysninger i sa-gen.…Hun kunne godt se det urimelige i at hun modtog kontanthjælp samtidigmed at der gik 130.000 kr. ind på hendes konto. Hun oplyste dog vedr.salg af rendegraveren, at halvdelen af pengene havde hun givet til sinex-mand, som var medejer af rendegraveren.”Den 17. juni 2009 traf Sorø Kommune afgørelse om, at A ikke var berettiget tilbørnetilskud, boligstøtte og friplads til daginstitution, og at modtagne ydelserskulle tilbagebetales. Begrundelsen for afgørelsen var, at A ikke kunne ansesfor at være og have været reelt enlig.Videre blev udbetaling af kontanthjælp mv. stoppet, og modtagne ydelserskulle tilbagebetales. Begrundelsen herfor var, at A dels ikke havde væretreelt enlig, dels ikke havde oplyst kommunen om formue.Af begrundelsen for afgørelsen fremgår bl.a.:”Vi mener, ud fra en konkret og samlet vurdering af de foreliggende op-lysninger, at du og (B) har, og har haft sådanne relationer, at du ikkekan betragtes som reelt enlig fra (B) og indtil videre i børnetilskudslo-vens, boligstøttelovens og dagtilbudslovens forstand.Yderligere udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud, boligsikring ogfripladstilskud til dine børn stoppes, og udbetalte ydelser i perioden fra07.03.2008 og til dato kræves tilbagebetalt, da de anses for modtagetmed urette. Du vil senere modtage en opgørelse over de enkelte socia-le ydelser, som kræves tilbagebetalt.Endvidere stoppes udbetaling af kontanthjælp pr. den 31.05.2009. Denkontanthjælp og enkeltydelser, du har modtaget siden den 08.12.2008anses ligeledes for modtaget uberettiget, idet du på ansøgningerne forde nævnte ydelser ikke har opfyldt din oplysningspligt vedr. formue. Duhar ikke oplyst Sorø kommune om din kapitalpension samt har løbendeundladt at oplyse om store kontantbeløb, der tilgik din bankkonto. Disseydelser kræves derfor også tilbagebetalt for perioden 08.12.2008 til den31.05.2009.

Såfremt du ønsker at ansøge om kontanthjælp efter den 31.05.2009,må du indgive ny ansøgning til din sagsbehandler (…).BegrundelseSorø kommune begrunder afgørelsen med:-Sorø Kommune har modtaget en meget detaljeret anonym anmel-delse om dit forhold og samliv med (B) igennem flere år,Du og (B) har kendt hinanden i flere år, og (B) har tidligere haftadresse på (X) Camping, da du var indehaver af campingpladsen ogselv var boende der med dine børn,(B) har siden den 07.03.2008 haft folkeregisteradresse hos din dat-ter, (L), på adressen (Æ)-gade (…), men bor reelt på (Y)-vej 10,hvor du og dine 3 børn også har haft adresse siden den 15.01.2009,(B)’s bil, (…), er jævnligt set holdende parkeret på din adresse tidligtom morgenen, og bilen er aldrig blevet observeret holdende på (Æ)-gade (…),Du og (B) er i Centralregisteret For Motorkøretøjer (CRM) registreretsom henholdsvis bruger og ejer af personbil Fiat Ducato, reg. nr.(…),Du og (B) samt dine børn var i sommeren 2008 sammen på cam-pingferie i Italien i 2 uger i (B)’s nye campingvogn, (…) med 7 sove-pladser,Du, dine børn og (B) spiser sammen dagligt,Du har i år 2007 og 2008 skrevet breve til Sorø Kommune for (B) iforbindelse med (B)’s økonomiske forhold og sociale ydelser fra So-rø Kommune. Disse breve viser, at du har indgående kendskab til(B)’s personlige og økonomiske forhold.Et kendskab, man normalt kun ser i parforhold eller ægteskab.(B) har flere gange overført penge til din konto i Danske Bank.

(B) har aldrig haft folkeregisteradresse i huset beliggende (Y)-vej 10,selv om han den 01.01.2008 købte ejendommen sammen med (…).Partshøring:Du har selv ved partshøring den 7. maj 2009 forklaret, at du og (B) harkendt hinanden i flere år og har ’kysset lidt’ på et tidspunkt. Du afviste,at I skulle have et forhold, men at det var korrekt, at (B) boede hos digpå adressen (Y)-vej 10 og ikke på adressen hos din datter i (Æ)-gade(…).(B) skulle bo i en campingvogn opstillet ved huset, og skulle have gjortdet hele vinteren over. I spiser sammen i det daglige.Det er ligeledes korrekt, at du, dine børn og (B) sammen var på cam-pingferie i Italien i 2 uger i sommeren 2008, og du og (B) i CRM stårreg. som ejer og bruger af personbil Fiat Ducato, reg. nr. (…).Du bekræftede ligeledes, at (B) i sommeren 2008 anskaffede sig en fa-briksny campingvogn af mrk. (…), med 7 sovepladser – værdi ca.200.000 kr. Det var denne campingvogn I sammen holdt ferie i på turentil Italien.Det var ligeledes korrekt, at du har optaget flere lån i 2008, dog ej i Ir-land.Du bekræftede ved partshøringen, at du i 2008 havde solgt en rende-graver til en værdi af ca. 100.000 kr. Dette beløb var imidlertid indgået ikonkursboet efter (X) Camping, som du gik konkurs med for nyligt.Du oplyste, at (B) var alkoholiker, og at du ikke kunne finde på at indle-de et forhold til ham. Han var en god ven som du hjalp. Det var korrekt,at du flere gange havde skrevet breve for (B) til kommunen. Dette hav-de du gjort for at hjælpe (B) idet han var ordblind.Du kunne godt se at dit forhold til (B) kunne se lidt underligt ud forkommunen, og at du nok ikke skulle være taget på ferie med (B) ogbørnene.Du ønskede ved partshøringen ikke at underskrive samtykkeerklæringtil indhentning af bankoplysninger til brug i sagen, men ønskede først atfå juridisk rådgivning. Du har efterfølgende underskrevet samtykkeer-klæringen.

Ved partshøring den 11. juni 2009 erkendte du, at beløbet på 100.000kr. indsat på din konto i Danske Bank den 14.04.2009 var fra salg af enrendegraver som du og din ex-mand ejede sammen. Du havde givetdin exmand ca. 50.000 kr. ved salget, og resten af pengene havde duselv brugt på privatforbrug, hvilket også fremgår af kontoudtoget fraDanske Bank.…Vedr. bilen af mrk. Fiat Ducato, som du og (B) er reg. bruger og ejer af,forklarede du, at I havde foretaget omregistreringen sidste år for atundgå, at bilen ville blive inddraget i campingpladsens konkurs. Dumente ikke, at bilen havde nogen større værdi, idet den var over 10 årgammel.Du afviste igen, at du havde et forhold til (B), og det var din hensigtsnarest at fraflytte adressen på (Y)-vej 10 sammen med børnene, for atstarte på en frisk et andet sted.…KonklusionSorø kommune vurderer efter en selvstændig, konkret og individuelvurdering af de foreliggende oplysninger, at du fra d. 07.03.2008 ikkekan anses for at være reelt enlig i lovgivningens forstand.På det foreliggende grundlag kan det konstateres, at du i omhandledeperiode har, og har haft, sådanne relationer til (B), at der er tale omsamliv i lovgivningens forstand, og at du derfor ikke opfylder regel-grundlagets forudsætninger for at kunne modtage ydelser som reelt en-lig.Dine relationer til (B) er endvidere præget af sammenblandet økonomiog gensidig økonomisk hensyntagen, der afviger fra normen for frase-parerede ægtefæller eller parter i et opløst parforhold.Graden af relationer og sammenblandet økonomi betyder endvidere, atbåde din og (B)’s indtægt skal medregnes ved opgørelse af bereg-ningsgrundlag vedrørende ydelser, der beregnes på grundlag af hus-standsindkomst (boligsikring og økonomisk friplads i daginstitution). Detskal i den forbindelse oplyses, at man som udgangspunkt ikke kanmodtage boligstøtte til en bolig, man selv ejer helt eller delvis bortset fraenkelte undtagelser for pensionister.

Krav om tilbagebetaling af ydelser, der er modtaget i ond tro og meduretteRetten til at modtage ydelser som reelt enlig forudsætter, at man ikkelever i et ægteskabslignende forhold med en anden person.Samliv foreligger når hver af parterne gennem kontante bidrag, arbejdei hjemmet eller på anden måde bidrager til fælles husførelse, eller nåren af parterne helt eller delvis underholdes af den anden. Ved samlivforudsættes i almindelighed, at parterne har samme bopæl. Den formel-le tilmelding i folkeregistret er ikke afgørende.I forbindelse hermed skal der gøres opmærksom på, at Den SocialeAnkestyrelse i afgørelse SM B-1-99 slår fast, at der ikke skal føresegentligt bevis for, at der er tale om et ægteskabslignende forhold, menat kommunen alene skal kunne godtgøre dette.I henhold til § 11, C, stk. 4 i Lov om retssikkerhed og administration pådet sociale områdeskalde sociale myndigheder kræve tilbagebetalingaf ydelser, der er modtaget i ond tro og med urette.Dette fastslås i punkt 121 i Vejledning om retssikkerhed og administra-tion på det sociale område, VEJ nr. 73, af 3. oktober 2006 (gældende).Af punkt 120 i Vejledning om retssikkerhed og administration på det so-ciale område, VEJ nr. 73, af 3. oktober 2006 (gældende) fremgår:Betingelserne for at træffe afgørelse om tilbagebetaling i sager, hvorborgeren har vildledt myndigheden, fremgår af de enkelte sociale love,fx § 42 i lov om social pension. Betingelserne i de forskellige love erdog de samme.Første betingelseer, at borgeren har været iond troom de oplysningerborgeren fx har tilbageholdt over for myndigheden.Den anden betingelseer, at ydelsen skal væremodtaget med urette.Begge betingelser skal være opfyldt for at kunne kræve tilbagebetaling.Ond tro betyder,at borgeren vidste eller burde vide, at de oplysninger,som borgeren gav myndigheden, var forkerte.Modtaget med urettebetyder, at der skal være en sammenhæng mel-lem udbetalingen af ydelsen og de forkerte eller manglende oplysnin-ger, som myndigheden ligger inde med.

Vi mener, at du har modtaget de pågældende ydelser i ond tro og medurette fordi;Du løbende er blevet gjort opmærksom på betingelserne for modtagel-se af ydelserne i forbindelse med ansøgning om, og regulering af, depågældende ydelser.Du har hvert år i januar kvartal underskrevet en ’reelt enlig erklæring’ tilbrug for udbetaling af ekstra og ordinært børnetilskud.I dit tilfælde mener vi ud fra en selvstændig, konkret og individuel vur-dering, at du har afgivet forkerte oplysninger til kommunen angåendedin status som enlig forsørger, fordi du i omhandlede periode har haftsådanne relationer til (B), at du ikke opfylder regelgrundlagets forud-sætninger, fordi du har været samlevende i lovgivningens forstand.Du og (B) har indrettet jer på en måde, der er præget af økonomiskhensyntagen, som udspringer af mangel på de interessemodsætninger,der almindeligvis regulerer relationerne mellem fraskilte eller personer,hvis samliv eller forhold er ophørt på grund af uoverensstemmelser.Der kan således konstateres en grad af sammenblandet økonomi, derafviger fra normen for personer med modstående interesser.Ved ikke at oplyse kommunen om dine formueforhold samt dine relati-oner til (B), har du efter vores opfattelse overtrådt din oplysningspligt, jf.§ 11, stk. 2 i Lov om administration på det sociale område, og har der-ved udvist svig ved forsætligt at have fremkaldt, vedligeholdt og udnyt-tet en vildfarelse hos kommunen som grundlag for udbetaling af ydel-serne.De oplysninger om dine relationer til (B), der danner grundlag for vorespåstand om ond tro og modtagelse med urette fremgår af afsnittet ’be-grundelse’.”A klagede over afgørelsen den 30. juni 2009. I klagen forholdt A sig konkretog afvisende til en række punkter i afgørelsen af 17. juni 2009. Særligt vedrø-rende anbringendet om den fælles adresse på campingpladsen anførte A, atdette var sket med andre campister flere gange, hvor hun havde modtaget”logiværterklæringer” fra Sorø Kommune, og at kommunen i disse tilfældehavde været behjælpelige med at få campisterne afmeldt som beboere påadressen. A anførte dog, at det var korrekt, at hun i strid med det oplyste, omat hun havde været hos sine forældre, havde været på ferie i Italien. Endvide-re bestred A en række af de faktiske oplysninger, som blev lagt til grund vedSorø Kommunes afgørelse.

Den 15. september 2009 stadfæstede Det Sociale Nævn, StatsforvaltningenSjælland, Sorø Kommunes afgørelse for så vidt angår alle andre forhold endkontanthjælp. Af begrundelsen for det sociale nævns afgørelse fremgår bl.a.:”Der er ved afgørelsen lagt vægt på samme forhold, som kommunenhar begrundet sin afgørelse med. Der er særligt lagt vægt på det oply-ste om dit og (B)’s bopælsophold, at I spiser sammen, at I har holdt fe-rie sammen, at han har haft adresse på din campingplads og siden 7.marts 2008 haft folkeregisteradresse hos din datter men reelt har op-holdt sig hos dig, på det oplyste om placeringen af hans bil, at han fleregange har overført penge til din bankkonto, og at du i 2007 og 2008 harskrevet breve til kommunen vedrørende hans økonomiske forhold ogsociale ydelser.Der er tillige lagt vægt på, at du ifølge sagen løbende er blevet gjortopmærksom på betingelserne for at modtage den økonomiske hjælpsamt på din oplysningspligt. Du må derfor anses for at have modtagethjælpen i alt fald siden 7. marts 2008 uberettiget og mod bedre viden-de.Du har i forbindelse med partshøringen og i din udførlige klage af 30.juni 2009 redegjort for din opfattelse af sagen. Du anfører, at der ikke ertale om samliv men om venskab og hjælp. Du redegør for din opfattelseaf hver enkelt af kommunens påstande. Du erkender dog, at du harmodtaget økonomisk hjælp fra (B), da du ikke kunne klare dig for denkontanthjælp, som du fik fra kommunen. Du erkender tillige, at I havdedelt indtægten på kr. 100.000 ved salg af rendegraver.”Den 19. oktober 2009 stadfæstede Beskæftigelsesankenævnet, Statsforvalt-ningen Sjælland, Sorø Kommunes afgørelse af 17. juni 2009 vedrørende kon-tanthjælp for så vidt angår, at A ikke kunne anses for enlig, og at kontanthjæl-pen skulle tilbagebetales. Sagen blev samtidig hjemvist til fornyet behandling iSorø Kommune til beregning af tilbagebetalingspligtige beløb. Begrundelsenfor beskæftigelsesankenævnets afgørelse er indholdsmæssigt overensstem-mende med ovenstående.Den 29. oktober 2009 skrev A’s myndige datter til Det Sociale Nævn, Stats-forvaltningen Sjælland. Af brevet fremgår, at aftalen om, at B (A’s angiveligesamlever) fik folkeregisteradresse hos datteren, blev indgået med hende.Baggrunden for aftalen var, at B’s samleverske derved fortsat kunne oppebæ-re ekstra børnetilskud. Det fremgår af CPR, at denne samleverske havde fol-keregisteradresse på Y-vej 10 fra den 25. februar 2008 til 1. december 2008.Den 21. februar 2010 anmodede A ved bisidder om, at Det Sociale Nævn,Statsforvaltningen Sjælland, revurderede sagen.

Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, afslog den 23. februar 2010at genoptage behandlingen af sagen. Sagen blev senere sendt til Ankestyrel-sen, som den 24. marts 2010 afviste at behandle sagen, da den ikke havdeprincipiel eller generel betydning.Den 25. oktober 2010 skrev jeg til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjæl-land, og bad om en udtalelse i anledning af A’s klage. Jeg bad om, at det so-ciale nævn forinden indhentede en udtalelse fra Sorø Kommune. Jeg badnavnlig det sociale nævn og kommunen om en redegørelse for, hvilke under-søgelser kommunen gennemførte for at fastslå, at A ikke var reelt enlig (ogresultaterne heraf).Sorø Kommune afgav udtalelse den 17. november 2010. Af udtalelsen frem-går bl.a.:”Ved opslag på R75 (Kontrol og udsøgningsoplysninger) er det registre-ret at (A) fra den 4. november 2008 til den 2. november 2009 har væretregistreret som bruger af Fiat Ducato (…). (B) har været registreret somejer af samme bil i samme periode.At (A) og (B) har kendt hinanden i flere år og begge har haft adresse på(X) Camping.At (A) i perioden 15. januar 2009 til 1. juli 2009 har lejet boligen på (Y)-vej 10, (…). Boligen ejes af (B) og (B)’s tidligere samlever (…).At (B) har haft folkeregisteradresse hos (A)’s datter (…) (22 år) på (Æ)-gade (…) i perioden 7. marts 2008 til 15. november 2009. Lejlighedener en 1 værelseslejlighed på 52 kvadratmeter.(A) bekræfter ved samtalen den 7. maj 2009 at (B) faktisk bor på (Y)-vej10, (…) og at han aldrig har boet på (Æ)-gade (…).At (A) ved samtalen har oplyst at hun og (B) spiser sammen dagligt.(A) bekræfter ved samtalen den 7. maj 2009 at hun sammen med hen-des børn og (B) var på ferie i Italien i sommeren 2008, i (B)’s nyerhver-vede campingvogn.Ovenstående afspejler et ægteskabslignende forhold i og med de erregistreret som bruger og ejer af samme bil, de tager på ferie sammen,de spiser sammen dagligt, at (B) rent faktisk også opholder sig på (Y)-vej 10, (…) og at lejligheden på (Æ)-gade (…) er en 1. værelses lejlig-hed som bebos af (A)’s 22 årige datter.

Sorø kommune observerede i en periode om (B)’s bil stod parkeret på(Æ)-gade (…) eller på (Y)-vej 10. Bilen stod altid parkeret på (Y)-vej 10.At (A) og (B) ikke tidligere rent folkeregistermæssigt har været registre-ret på samme adresse og at de heller ikke har børn sammen, har for såvidt ikke været afgørende for Sorø Kommune, da det ud fra de resulta-ter der er i sagen, er Sorø Kommunes opfattelse, at de har levet i etægteskabslignende forhold.”Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, afgav udtalelse den 4. de-cember 2010. Af udtalelsen fremgår bl.a.:”Baggrunden for sagen/sagerneSagerne tager alle udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorvidt (A) kunneanses for at være reelt enlig, og om Sorø Kommune havde ret til atstandse udbetaling af boligstøtte, børnetilskud og økonomisk fripladsog stille krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, bør-netilskud og økonomisk friplads udbetalt siden 7. marts 2008.…Nævnets udtalelseBaggrunden for nævnets afgørelse af 15. september 2009Nævnet har ved sin afgørelse af 15. september 2009 lagt vægt påsamme forhold, som kommunen begrundede sin oprindelige afgørelsemed.Nævnet havde særligt lagt vægt på, hvad der fremgik af sagen om-parrets bopælsophold, herunder at de begge havde haft ophold påsamme campingplads siden 7. marts 2008, og (B) var folkeregister-tilmeldt hos (A)’s datter i hendes 1-værelses lejlighed men reelt hav-de opholdt sig på (A)’s adresseat (B) flere gange havde overført penge til (A)’s bankkontoat parret hver dag spiste sammenat parret havde holdt ferie sammenat (A) i 2007 og 2008 havde skrevet brev til kommunen vedrørende(B)’s økonomiske forhold og sociale ydelser.

da hun ikke kunne klare sig økonomisk for den løbende kontanthjælp,som hun fik udbetalt. Hun erkendte også, at hun og (B) havde delt ind-tægten på 100.000 kr. ved salg af en rendegraver.Nævnets aktuelle bemærkningerVi finder, at der med kommunens udtalelse af 17. november 2010 ikkeer fremkommet oplysninger, som ændrer ved vores tidligere vurderingaf sagen.Vi finder, at en stillingtagen til, om en person i forhold til den socialelovgivning må anses for reelt enlig beror på en samlet vurdering af sa-gen. Det forhold, at parret ikke har børn sammen indgår som et ele-ment blandt mange andre men kan efter vores opfattelse ikke i sig selvtillægges særligt afgørende betydning.”Jeg afgav en foreløbig redegørelse i sagen den 20. december 2011. Mineforeløbige vurderinger af sagens faktiske og retlige spørgsmål var i al væsent-lighed identiske med mine endelige konklusioner. Af den foreløbige redegø-relse fremgik bl.a.:”På den baggrund er det min opfattelse at Det Sociale Nævn, Statsfor-valtningen Sjælland, og Sorø Kommune ikke på det foreliggende oplys-ningsgrundlag kunne anse det for tilstrækkeligt godtgjort at (A) i denomhandlede periode indgik i et ægteskabslignende forhold.Derfor er jeg indstillet på at henstille at Det Sociale Nævn, Statsforvalt-ningen Sjælland, genoptager sagen med henblik på at få den yderligereoplyst, eller på at træffe en ny afgørelse hvor det lægges til grund at (A)ikke indgik i et ægteskabslignende forhold.”Jeg bad Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, og Sorø Kommuneom en udtalelse om redegørelsen. A har også haft mulighed for at kommente-re den foreløbige redegørelse.Sorø Kommune afgav udtalelse den 18. januar 2012. Af udtalelsen fremgårbl.a.:”Efter en nøje gennemgang af Ombudsmandens bemærkninger er So-rø Kommune indstillet på at lægge til grund, at (A) ikke indgik i et ægte-skabslignende forhold. Dette medfører, at der vil skulle ske en bereg-ning og tilbagebetaling af boligstøtte, friplads og børnetilskud, der ikkeskulle have været stoppet i perioden. Denne beregning og tilbagebeta-ling vil blive gennemført snarest.

For så vidt angår kontanthjælp er Sorø Kommune indstillet på at iværk-sætte en fornyet sagsbehandling samt partshøring alene baseret på(A)’s egne forhold. Baggrunden herfor er den, at (A)’s økonomiske di-spositioner og formueforhold i sig selv kan have haft en karakter, derikke medførte ret til at modtage kontanthjælp i perioden.Til orientering og som svar til Ombudsmanden kan det oplyses, at (A)ikke er anmeldt til politiet af Sorø Kommune. Vurderingen af, om derskal ske politianmeldelse eller ej sker efter en konkret vurdering afblandt andet beløbets størrelse, periodens længde samt eventuelleskærpende eller formildende omstændigheder i den konkrete sag.Sorø Kommune har endelig gennemgået Ombudsmandens bemærk-ninger til den foretagne sagsbehandling. Sorø Kommune er enig i debemærkninger, som Ombudsmanden fremsætter i denne forbindelseog har iværksat foranstaltninger med henblik på at forhindre gentagel-se.”Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, afgav udtalelse den 8. februar2012. Af udtalelsen fremgår bl.a.:”Det Sociale Nævns udtalelseNævnet tager til efterretning, hvad ombudsmanden tilkendegiver om, atdet på det foreliggende grundlag ikke kan fastslås, at (A) i den omhand-lede periode indgik i et ægteskabslignende forhold, og at ombudsman-den er indstillet på at henstille til nævnet, at sagen enten genoptagesmed henblik på yderligere undersøgelser, eller at nævnet træffer en nyafgørelse, hvor der lægges til grund, at (A) i den omhandlede periodeindgik i et ægteskabslignende forhold.Vi er nu sindet at genoptage sagerne til fornyet behandling, hvor vi villægge til grund, at kommunen (med sin seneste udtalelse) finder, at (A)principielt havde ret til ydelser som reelt enlig, og at vi ikke har oplys-ninger, der giver anledning til at tilsidesætte denne vurdering.Nævnets supplerende bemærkningerVi vil, når ombudsmandens endelige udtalelse modtages, sikre os, atdenne tilgår alle udpegede medlemmer i Det Sociale Nævn. Vi er tilligesindet at sende den i anonymiseret form til alle kommunerne i RegionSjælland.Dette med henblik på, at ikke alene Det Sociale Nævn men også kom-munerne kan sikre sig, at ombudsmandens beskrivelse af korrektsagsgang og sagsoplysning m.v. indarbejdes i den daglige administra-tion af dette sagsområde.”

Ny kritik fra ombudsmanden i sag om socialbedra-geriI forlængelse af en meget omtalt sag fra Sorø fra foråret 2012 kritiserer Om-budsmanden på ny den måde, som en kommune og et socialt nævn har be-handlet en sag om socialbedrageri på. I sin udtalelse redegør ombudsmandenfor en række væsentlige regler og principper, der skal sikre borgerne en fairbehandling.”Sager om tilbagebetaling af sociale ydelser er ofte meget indgribende overforde involverede borgere. Og det er mit indtryk, at de sociale myndigheder harbetydelige vanskeligheder på området. Jeg håber, at denne udtalelse sam-men med den række af principafgørelser, som Ankestyrelsen netop har of-fentliggjort, kan hjælpe myndighederne,” siger Jørgen Steen Sørensen.I den konkrete sag havde en kommune og et socialt nævn vurderet, at enkvinde på Sjælland ikke – som hun selv havde oplyst – var ”reelt enlig”, og athun derfor ”uberettiget og mod bedre vidende” havde modtaget for høje socia-le ydelser. Derfor skulle kvinden betale et større beløb tilbage. Afgørelsenstøttede sig bl.a. på en anonym anmeldelse af kvinden.Efter at have gennemgået sagen påpeger ombudsmanden en række fejl oguhensigtsmæssigheder og har på den baggrund bedt det sociale nævn om atbehandle sagen igen.”Jeg kan ikke vide, hvad kvindens private forhold faktisk har været, men jegkan konstatere, at myndighederne har undladt at følge nogle vigtige regler ogprincipper, der skal sikre en fair vurdering og beskytte kvindens retssikker-hed,” siger Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen.Blandt de fejl, ombudsmanden påpeger, er, at myndighederne ikke har vejledtkvinden godt nok. Hun har således ikke fået at vide, at hun ikke har nogenpligt til at udlevere oplysninger til myndighederne, ligesom hun heller ikke erblevet informeret om, hvordan hun kan dokumentere, at hun var reelt enlig.Ombudsmanden er også kritisk overfor de oplysninger, som myndighedernehar lagt vægt på – herunder den centrale brug af en anonym anmeldelse.14. marts 2013

FAKTA

I de to seneste udtalelser fra ombudsmanden, der vedrører indsatsen modsocialt bedrageri, har ombudsmanden navnlig fremhævet følgende pointer,som myndighederne skal være opmærksomme på:

Vigtigheden af, at myndighederne overholder

undersøgelsesprincippet (eller officialprincippet)

Princippet betyder, at den enkelte myndighed har pligt til at skaffe et fyldest-gørende grundlag, før den kan træffe en afgørelse. Det ligger i kravet, atmyndighederne skal være objektive, når de indsamler oplysninger.

Anonyme anmeldelser

En del sager om socialt bedrageri bliver startet på baggrund af en anonymanmeldelse. En anonym anmeldelse kan være anledning til, at en myndighediværksætter en undersøgelse af en borger, men den kan ikke i sig selv indgåsom et bevis i sagen.

Reglerne i tvangsindgrebslovens § 10

Efter denne bestemmelse har en borger ikke pligt til at udtale sig om sin sag,hvis der i sagen er konkret mistanke om, at borgeren har begået en strafbarlovovertrædelse. Myndighederne skal udtrykkeligt vejlede borgeren om dette.

Reglerne om partshøring

Myndighederne har pligt til at høre en borger, inden de træffer afgørelse ivedkommendes sag, hvis der i sagen indgår væsentlige faktiske oplysninger,der taler til ugunst for borgeren, og som borgeren ikke kan antages at værebekendt med. Efter omstændighederne bør en sådan partshøring foregåskriftligt.

Myndighederne har en vejledningsforpligtelse

Myndighederne har en generel vejledningsforpligtelse overfor borgerne. Dettemedfører i samspil med officialprincippet, at myndighederne i en række tilfæl-de har pligt til at bede om oplysninger om konkrete forhold, der kan ændremyndighedernes opfattelse af, at en borger ikke er reelt enlig.

Myndighedernes generelle vejledningsforpligtelse kan på enkelte områder,som f.eks. børnetilskudslovens område, være suppleret af mere præcise – ogskrevne – regler.

Forståelsen af, hvornår en borger er ”reelt enlig” mv.

De regler, der regulerer størrelsen af de forskellige offentlige ydelser, alt efterom modtageren er ”reelt enlig” mv., har ikke alle samme ordlyd. Myndighe-derne skal derfor være opmærksomme på, at det ikke nødvendigvis er desamme vurderinger, der skal foretages efter de forskellige regelsæt – f.eks.efter børnetilskudsloven og boligstøtteloven.

Omhyggelighed ved formulering af begrundelser

Navnlig i sager, der har så indgribende betydning som sager om muligt socialtbedrageri, er det vigtigt, at myndighederne formulerer begrundelserne, så derikke opstår tvivl om, hvorvidt sagerne er tilstrækkeligt undersøgt, eller om deer afgjort på et fejlagtigt grundlag.

Tilbagebetalingspligtige ydelser skal være modtaget

”mod bedre vidende”

Når myndighederne skal tage stilling til, om en social ydelse skal kræves til-bagebetalt, er det ikke nok, at myndigheden konstaterer, at ydelsen – objektivtset – er modtaget med urette. Det er også en grundlæggende betingelse forat kunne kræve tilbagebetaling, at ydelserne er modtaget ”mod bedre viden-de”.

Udgifter til oplysning af sagen

Ombudsmanden mener ikke, at myndighederne uden et sikkert grundlag (ensikker hjemmel) kan pålægge en borger at betale for at skaffe oplysninger tilbrug for en sag, som er rejst på myndighedernes initiativ.Myndighederne kan således som udgangspunkt ikke kræve, at borgeren beta-ler et gebyr for at fremskaffe oplysninger.

2013-4Tilbagebetaling af sociale ydelserEn kommune modtog en anonym anmeldelse om, at en kvinde, der modtogen række sociale ydelser som ”reelt enlig”, levede i et ægteskabslignendeforhold. Som følge af anmeldelsen undersøgte kommunen kvindens forhold. Iden forbindelse fik kommunen kvindens accept af, at kommunen indhentedeen større mængde kontoudtog fra hendes bank for at undersøge hendes øko-nomiske forhold nærmere. Dette medførte, at banken opkrævede kvinden etgebyr på 500 kr.Efter at have undersøgt kvindens forhold nærmere traf kommunen afgørelseom, at kvinden skulle tilbagebetale ordinært og ekstra børnetilskud samt bo-ligydelse for en periode. Senere traf kommunen også afgørelse om, at kvin-den skulle tilbagebetale for meget modtaget pension for samme periode. Detsociale nævn stadfæstede disse afgørelser. Som begrundelse for afgørelser-ne henviste myndighederne til, at de vurderede, at kvinden i den pågældendeperiode ikke havde været reelt enlig, og at hun havde modtaget for høje ydel-ser mod bedre vidende.Ombudsmanden var enig i, at begrebet ”enlig” skulle forstås på samme mådei børnetilskudsloven og pensionsloven. Han fandt dog, at det var uheldigt, atafgørelserne gav indtryk af, at det var den samme vurdering, myndighederneskulle foretage for at fastslå, om tilbagebetalingsbetingelserne i børnetilskuds-og boligstøtteloven var opfyldt. Efter at have undersøgt sagen anså ombuds-manden det for en fejl, at kommunen ikke havde været opmærksom på over-holdelsen af reglerne i tvangsindgrebslovens § 10, stk. 3. Derudover vurdere-de ombudsmanden, at kvinden ikke var blevet tilstrækkeligt vejledt i forbindel-se med sagen. Endvidere havde ombudsmanden en række bemærkningervedrørende enkelte af de konkrete forhold, som myndighederne havde lagtvægt på, herunder myndighedernes brug af den anonyme anmeldelse. Desu-den mente ombudsmanden, at sagens forløb rejste berettiget tvivl om, hvor-vidt kvinden havde modtaget de pågældende ydelser ”mod bedre vidende”.Endelig var det ombudsmandens opfattelse, at kommunen ikke havde til-strækkelig hjemmel til at kræve, at bankgebyret skulle betales af kvinden.(Sag nr. 12/00300)12. marts 2013Forvaltningsret1121.1 - 1121.2 - 1121.31121.5 - 1121.9 - 115.112.2 - 25.2 - 26.2 - 26.4Almindelige emner3

I denne sag traf Greve Kommune og Det Sociale Nævn, StatsforvaltningenSjælland, henholdsvis den 12. maj 2010 og den 10. september 2010 afgørel-se om, at en kvinde (A) skulle tilbagebetale ordinært og ekstra børnetilskudsamt boligydelse for perioden 1. april 2009 til 31. januar 2010.Den 22. juni 2010 og den 12. november 2010 traf kommunen og nævnet af-gørelse om, at A skulle tilbagebetale for meget modtaget pension – ligeledesfor perioden 1. april 2009 til 31. januar 2010.Baggrunden for myndighedernes afgørelser var, at de vurderede, at A ikke iden pågældende periode havde været reelt enlig, men derimod havde levet iet ægteskabslignende forhold med en mand (B), og at hun derfor uberettigetog mod bedre vidende havde modtaget for mange penge.Efterfølgende klagede A’s mor, (C), på vegne af A til ombudsmanden overmyndighedernes afgørelser.

Ved min gennemgang af sagerne har jeg valgt at koncentrere mig om det ret-lige grundlag for myndighedernes vurdering af, om (A) kunne anses for at væ-re reelt enlig, myndighedernes sagsoplysning, spørgsmålet, om Greve Kom-mune har overholdt tvangsindgrebslovens § 10 og kommunens vejledning af(A). I forlængelse heraf har jeg valgt at inddrage nogle forhold omkring enkel-te af de faktiske oplysninger, som kommunen og det sociale nævn har oplystat have lagt vægt på. Disse forhold er behandlet i afsnittene 2-6.Derudover har jeg undersøgt, om det forhold, at Greve Kommune den 2. juni2009 oplyste (A) om, at kommunen på daværende tidspunkt ikke så nogengrund til at rejse en sag om hendes boligforhold, har nogen betydning for vur-deringen af, om (A) kan siges at have modtaget for meget i børnetilskud, pen-sion og boligydelse ’imod bedre vidende’. Dette forhold er behandlet i afsnit 7.Endelig behandler jeg spørgsmålet om, hvorvidt Greve Kommune kunne kræ-ve, at (A) skulle betale for, at kommunen kunne modtage kontoudskrifter frahendes bank. Dette forhold er behandlet i afsnit 8.Jeg har således ikke taget stilling til alle dele af Greve Kommunes og Det So-ciale Nævn, Statsforvaltningen Sjællands, sagsbehandling. Jeg har ved den-ne beslutning blandt andet lagt vægt på, at jeg på andet grundlag har henstil-let til det sociale nævn at genoptage behandlingen af (A)’s sager. Jeg henvi-

2. Generelle krav til sagsoplysningen

Som beskrevet i en sag, der er udtaget til Folketingets Ombudsmands beret-ning for 2012 som sag nr. 2012-8* (og offentliggjort på min hjemmeside,www.ombudsmanden.dk), er der ikke faste regler for vurderingen af, om enperson er reelt enlig. Det skal vurderes konkret i hver enkelt sag.I dansk forvaltningsret gælder der generelt et undersøgelsesprincip, eller offi-cialprincip (også nogle gange kaldet officialmaksimen). Undersøgelsesprin-cippet indebærer, at en myndighed har pligt til at sørge for, at en sag er til-strækkeligt oplyst – både med hensyn til det relevante regelgrundlag og i for-hold til sagens faktiske forhold. Jeg kan f.eks. henvise til Jens Garde, CarlAage Nørgaard og Karsten Revsbech, Forvaltningsret. Sagsbehandling, 6.udgave (2007), s. 161 ff., Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002),s. 447 ff., og Steen Rønsholdt, Forvaltningsret – Retssikkerhed. Proces.Sagsbehandling, 3. udgave (2010), s. 365 ff.På det sociale område er undersøgelsesprincippet indeholdt i § 10 i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelsenr. 930 af 17. september 2012. Jeg kan også henvise til Jon Andersen, Soci-alforvaltningsret, 4. udgave (2012), s. 179 ff.Principperne for sagsoplysningen har navnlig til formål at skabe en garanti forafgørelsens rigtighed, jf. Steen Rønsholdt, Forvaltningsret – Retssikkerhed.Proces. Sagsbehandling, 3. udgave (2010), s. 368. Hvad der kan anses forforsvarlig oplysning af en sag, afhænger i nogen grad af sagens karakter. Ialmindelighed antages, at kravene til undersøgelsernes udstrækning og sik-kerheden for de relevante oplysningers rigtighed øges, jo mere betydningsful-de eller indgribende afgørelser der er tale om. Jeg kan f.eks. henvise til KajLarsen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 453.Afgørelser om standsning af udbetaling af sociale ydelser og tilbagebetalinger ofte ganske indgribende for den enkelte borger, og de kan efter omstæn-dighederne være velfærdstruende. Myndighedens sagsoplysning skal derforvære så omfattende, at den kan danne grundlag for en velunderbygget for-modning om, at en person ikke er (eller var) reelt enlig, og at denne formod-ning ikke kan afkræftes. Heraf følger, at alle relevante forhold skal undersø-ges og vurderes. Endvidere skal de faktiske oplysninger, som myndighedernebygger deres afgørelser på, være korrekte, og myndighederne skal sikre, atalle relevante spørgsmål er blevet undersøgt.

3. De centrale regler for myndighedernes behandling af sagen og disse

reglers indbyrdes sammenhæng

Da det skulle vurderes, om (A) var reelt enlig i børnetilskudslovens forstand,var det § 2, stk. 2, i børnetilskudsloven (lovbekendtgørelse nr. 439 af 14. maj2009), der var den centrale regel. Denne bestemmelse havde på afgørelses-tidspunktet følgende ordlyd:

’§ 2.

(…)…Stk. 2.Personer, der lever i et samlivsforhold, betragtes ikke som enlige vedydelse af ordinært børnetilskud, jf. stk. 1, nr. 1-3.’Ved vurderingen af, om (A) var reelt enlig i pensionslovens forstand, var dencentrale regel § 49, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1005 af 19. august 2010.Denne bestemmelse havde på afgørelsestidspunktet følgende ordlyd:

’§ 49.

(…)…Stk. 2.Ved fastsættelse af pensionen anses gifte og samlevende som enlige,hvis samlivet mellem parterne er ophævet. En person betragtes ikke som en-lig, hvis pågældende efter samlivets ophævelse, jf. 1. pkt., samlever med enanden person end ægtefællen eller partneren.’I relation til vurderingen af, om (A) var reelt enlig i boligstøttelovens forstand,var den centrale regel § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober2008), der på afgørelsestidspunktet havde følgende ordlyd:

’§ 7.

Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægte-fælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i lejligheden udenat være logerende.’Da der, som det fremgår, anvendes forskellige formuleringer i de tre love, harjeg overvejet, om den vurdering, der skal foretages i forhold til de tre love, erden samme.

Jeg har forstået Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjællands, udtalelse tilmig således, at nævnet mener, at begrebet ‘enlig’ skal forstås på samme må-de i børnetilskudsloven og pensionsloven.Dette er jeg enig i. Navnlig på baggrund af de to loves forarbejder og hensy-net til en ensartet forståelse af disse nært beslægtede regler er det min opfat-telse, at det er den samme vurdering, der i denne type sager skal foretagesefter børnetilskudsloven og pensionsloven.Se i denne forbindelse tillige Ankestyrelsens principafgørelse 8-13, hvor An-kestyrelsen også fortolker reglerne i børnetilskudsloven og pensionsloven pa-rallelt.Ved vurderingen af, hvornår der foreligger samliv i børnetilskudslovens ogpensionslovens forstand, har jeg taget udgangspunkt i formuleringen i forar-bejderne til børnetilskudslovens § 2, stk. 2, i forslaget til lov nr. 914 af 16. de-cember 1998, lovforslag nr. L 113 af 2. december 1998 til lov om ændring aflov om social pension og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling afbørnebidrag (Ændrede udbetalingsregler, ligestilling af samlevende med giftem.v.), Folketingstidende 1998-99, bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.13. I disse forarbejder er samlivsforhold i lovens forstand beskrevet således:’…Det afgørende er således ikke, om de to samlevende parter formelt ville kun-ne indgå nyt ægteskab, men om der er tale om et samlivsforhold, der kansidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab, og hvor parterne gen-nem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til denfælles husførelse. (…)’Jeg henviser i øvrigt i den forbindelse til den sag, der er udtaget til Folketin-gets Ombudsmands beretning for 2012 som sag nr. 2012-8*, hvor jeg har re-degjort nærmere for begrebet ’ægteskabslignende forhold’.Se i denne forbindelse tillige Ankestyrelsens principafgørelser 8-13, 9-13, 10-13 og 11-13, hvor Ankestyrelsen har redegjort nærmere for forståelsen af be-greberne ’ægteskabslignende forhold’ og ’fælles husførelse’.I relation til vurderingen efter boligstøttelovens § 7 af, hvem der ’har fast op-hold i lejligheden’ og dermed kan anses som værende ’medlemmer af hus-standen’, kan der søges støtte i pkt. 17 i Socialministeriets vejledning nr. 103af 23. oktober 2002. Her er der bl.a. anført følgende om forståelsen af begre-bet ’husstandsmedlem’:

’Normalt vil folkeregistertilmeldingen være udtryk for, om en person har fastophold; men kan det godtgøres, at tilmeldingen ikke stemmer overens med defaktiske forhold, skal disse faktiske forhold lægges til grund.…Ved afgørelse om fast ophold lægges vægt på, om den hidtidige bopæl måanses for opgivet.’Umiddelbart vil jeg antage, at der ofte vil være sammenfald mellem, hvornårnogen anses for at være en del af husstanden efter boligstøtteloven, og hvor-når vedkommende (voksne) medlem af husstanden må anses for at leve i etsamlivsforhold i henhold til børnetilskudsloven og pensionsloven.Det er dog også min vurdering, at ordlyden af og de hensyn, der ligger bagboligstøttelovens § 7, stk. 1, trods alt er så forskellige fra bestemmelserne ibørnetilskudsloven og pensionsloven, at jeg ikke mener, at mangenereltkansige, at den vurdering, der skal foretages efter boligstøttelovens § 7, stk. 1, erden samme som den, der skal foretages efter børnetilskudslovens § 2, stk. 2,og pensionslovens § 49, stk. 2.Jeg henviser i den forbindelse til, at som det fremgår ovenfor, lægger børne-tilskuds- og pensionslovens betingelse om, at der ikke må foreligge et ægte-skabslignende forhold, i vidt omfang op til en vurdering af graden af parternesøkonomiske eller praktiske fællesskab, hvorimod vurderingen af, om en per-son har fast ophold i forhold til boligstøtteloven, mere snævert fokuserer påparternes bopæl eller faste opholdssted.Jeg henviser i den forbindelse til Ankestyrelsens principafgørelse 24-10, hvoren gift pensionist ikke blev anset for enlig i pensionslovens forstand, til trodsfor at parterne efter det oplyste havde hver deres bolig til rådighed og aldrigovernattede hos hinanden.Jeg mener derfor, at det er uheldigt, at Greve Kommunes og Det SocialeNævn, Statsforvaltningen Sjællands, afgørelser er formuleret på en måde, dergiver indtryk af, at det er den samme vurdering, myndighederne skulle foreta-ge for at fastslå, om tilbagebetalingsbetingelserne i børnetilskuds- og bolig-støtteloven var opfyldt.Se i denne forbindelse tillige Ankestyrelsens principafgørelse 11-13, hvor An-kestyrelsen vurderede, at to personer skulle betragtes som samlevende i for-hold til børnetilskud og økonomisk fripladstilskud, men ikke mente, at der vartilstrækkelige oplysninger til at sandsynliggøre, at manden havde fast opholdpå kvindens bopæl.

4. Tvangsindgrebslovens § 10

Greve Kommune modtog den 27. januar 2010 en anonym henvendelse om(A). Ifølge henvendelsen boede hun sammen med (B).Greve Kommune indkaldte på denne baggrund ved brev af 27. januar 2010(A) til et møde om hendes bopælsforhold. Det fremgik af indkaldelsen, atkommunen havde modtaget en anonym henvendelse om, at (A) boede sam-men med (B), og at dette kunne have indflydelse på, om hun var berettiget tilat modtage boligydelse og børnetilskud som reelt enlig.Når der er tale om, at en borger muligvis uberettiget har modtaget socialeydelser, som myndighederne agter at kræve tilbagebetalt, er det muligt, at derderudover kan være grundlag for at rejse en straffesag mod borgeren for soci-alt bedrageri. Hvis der på den måde er konkret mistanke om, at der er begåeten lovovertrædelse, som kan medføre straf, finder § 10 i lov nr. 442 af 9. juni2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb ogoplysningspligter (tvangsindgrebsloven) anvendelse. Af bestemmelsen frem-går bl.a.:

’§ 10.

Kommunen skriver i sine afgørelser af 12. maj og 22. juli 2010, at kommunenmener, at (A) har ’udvist svig ved forsætligt at have fremkaldt, vedligeholdt ogudnyttet en vildfarelse hos kommunen som grund for (fortsat) udbetaling afydelserne’. Der er dog ikke i sagen oplysninger om, at Greve Kommune skullehave anmeldt (A) til politiet.Som jeg også har udtalt i den sag, der er udtaget til Folketingets Ombuds-mands beretning for 2012 som sag nr. 2012-8*, kan det forhold, at myndighe-den i sidste ende vælger ikke at anmelde forholdet til politiet, imidlertid ikke isig selv føre til, at der ikke er tale om en ’mistanke’ som omhandlet i tvangs-indgrebslovens § 10, stk. 1, med de konsekvenser, som det har i relation tilvejledning af borgeren.Efter at have gennemgået sagen lægger jeg til grund, at Greve Kommuneforud for mødet med (A) den 1. februar 2010 havde en ’mistanke’ som om-handlet i tvangsindgrebslovens § 10, stk. 1. Dette bygger jeg navnlig på denbetydning, som Greve Kommune ifølge afgørelserne tillagde den anonymehenvendelse, og det forhold, at Greve Kommune lidt over et halvt år forindenhavde besluttet ikke at rejse en sag om, hvorvidt (B) boede hos (A). Om be-grebet mistanke henviser jeg til Ole Hasselgaard, Jens Møller og JørgenSteen Sørensen, Retssikkerhedsloven med kommentarer (2005), s. 178 ff.(A) skulle derfor have været vejledt i overensstemmelse med bestemmelsensstk. 3. Der er ikke i sagen oplysninger om, hvorvidt (A) har modtaget en sådanvejledning, men da (A) på mødet den 1. februar 2010 afgav (samtykke til atafgive) oplysninger til kommunen, fandt reglerne i tvangsindgrebslovens § 9,stk. 4, 2. og 3. pkt., anvendelse. (A)’s eventuelle samtykke skulle derfor haveværet skriftligt og meddelt på et frivilligt, specifikt og informeret grundlag.Som sagen foreligger oplyst, lægger jeg derfor til grund, at Greve Kommuneikke har været opmærksom på overholdelsen af tvangsindgrebslovens § 10,stk. 3. Det må jeg anse for en fejl.Det kan herefter overvejes, hvilken betydning denne manglende vejledningbør have for den bevismæssige vurdering af de oplysninger, som (A) fremkommed under mødet den 1. februar 2010.Da Greve Kommunes efterfølgende afgørelser imidlertid også byggede påandre oplysninger end dem, som (A) havde afgivet under mødet, finder jegikke anledning til i denne sag at undersøge spørgsmålet nærmere. Jeg be-mærker dog, at det ikke kan give mig anledning til selvstændig kritik, at ogsåde oplysninger, som (A) afgav under mødet, blev en del af afgørelsesgrundla-get.

5. Greve Kommunes vejledning af (A)

Jeg forstår Greve Kommunes høringssvar af 31. oktober 2011 til mig således,at kommunen mener, at (A)’s sag var omfattet af § 7 i bekendtgørelse nr. 10af 9. januar 2004 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag(nu § 8 i bekendtgørelse nr. 916 af 14. september 2012 om børnetilskud ogforskudsvis udbetaling af børnebidrag). Bestemmelsen havde følgende ord-lyd:

’§ 7.

Hvis kommunen i øvrigt finder det overvejende sandsynligt, at en ansø-ger eller modtager af ordinært og ekstra børnetilskud ikke opfylder betingel-sen om at være enlig forsørger, må kommunen anmode pågældende om do-kumentation på konkrete områder, der kan ændre kommunens opfattelse.’Bekendtgørelse nr. 10 af 9. januar 2004 om børnetilskud og forskudsvis udbe-taling af børnebidrag er bl.a. udstedt med hjemmel i den dagældende børne-tilskudslovs § 22 a, stk. 2. Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 1109 af29. december 1997 om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbe-taling af børnebidrag.Af de almindelige bemærkninger til denne lov (lovforslag nr. L 89 af 20. no-vember 1997 til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-ling af børnebidrag (Årlig bekræftelse af status som enlig forsørger m.v.), Fol-ketingstidende 1997-98, 1. samling) fremgår bl.a. følgende:’Det foreslås endvidere, at der fastsættes regler om, at kommunen i øvrigtskal anmode en ansøger/modtager af børnetilskud om nærmere oplysning/do-kumentation i de tilfælde, hvor kommunen på baggrund af sagens øvrige op-lysninger finder det overvejende sandsynligt, at pågældende ikke er reelt enligforsørger. Kommunen må i disse tilfælde konkretisere på hvilke områder, derkræves oplysninger/dokumentation eller øvrigt materiale, der kan ændre kom-munens opfattelse.’Af bemærkningerne til § 22 a, stk. 2, fremgår bl.a. følgende:’Endvidere foreslås det, at socialministeren kan fastsætte nærmere regler omadministration i forbindelse med kommunens vurdering af modtagerens statussom enlig forsørger, herunder, at der er en formodning for, at en ansøger/modtager af børnetilskud ikke er enlig forsørger, hvis en anden voksen personer tilmeldt folkeregistret på samme adresse, og i øvrigt at kommunen må bedeom yderligere dokumentation, såfremt den på baggrund af sagens øvrige op-lysninger finder det overvejende sandsynligt, at en ansøger/modtager af bør-netilskud ikke er enlig forsørger.’

Selvom både bekendtgørelsen og forarbejderne til § 22 a, stk. 2, anvender detlidt tvetydige ord ’må’, når kommunens handlemåde i disse sager beskrives,må der lægges vægt på, at de almindelige bemærkninger til loven (og ministe-ren i sin skriftlige fremsættelse af lovforslaget) anvender ordet ’skal’. På denbaggrund må bestemmelsen efter min opfattelse forstås som indeholdende enegentlig pligt til at bede en modtager af børnetilskud om oplysninger om kon-krete forhold, der kan ændre kommunens opfattelse af, at vedkommende ikkeer reelt enlig.En sådan forståelse af bestemmelsen harmonerer efter min opfattelse ogsåbedst med de pligter, som kommunen (nu Udbetaling Danmark) ifølge denalmindelige forvaltningsretlige vejledningspligt og officialmaksimen har overfor modtagere af børnetilskud, der mistænkes for ikke at være reelt enlige.Jeg henviser i den forbindelse også til mine bemærkninger ovenfor underpunkt 2 om myndighedernes generelle pligt til at sikre, at alle relevantespørgsmål er blevet undersøgt.Jeg kan ikke på baggrund af sagens akter eller Greve Kommunes høringssvartil mig af 31. oktober 2011 se, i hvilket omfang (A) er blevet vejledt om, påhvilke konkrete områder hun kunne komme med dokumentation, der kunneændre kommunens opfattelse af, at hun ikke var reelt enlig. Jeg lægger derfortil grund, at (A) ikke har modtaget en sådan vejledning. Dette må jeg anse foren fejl.Denne fejl rejser efter min opfattelse tvivl om, hvorvidt alle relevante oplysnin-ger, der kunne tale for, at (A) var reelt enlig, er blevet undersøgt tilstrækkeligt,jf. mine bemærkninger nedenfor om enkelte af de konkrete forhold, som myn-dighederne har lagt vægt på ved afgørelsen af sagerne.Se i denne forbindelse tillige Ankestyrelsens principafgørelser 9-13 og 11-13,hvor Ankestyrelsen også udtrykkeligt henviser til § 7 i børnetilskudsbekendt-gørelsen.

Dette betyder, at jeg ikke i det følgende foretager en egentlig efterprøvelse afde bevismæssige vurderinger, som Greve Kommune og Det Sociale Nævn,Statsforvaltningen Sjælland, har foretaget. På baggrund af min gennemgangaf sagen har jeg dog fundet anledning til at komme med nogle bemærkningerom enkelte af de forhold, som kommunen og nævnet har lagt vægt på vedderes afgørelser.

6.1 Den anonyme anmeldelse

Greve Kommune har i sine afgørelser af 12. maj og 22. juli 2010 oplyst at ha-ve lagt selvstændig vægt på ’anonyme anmeldelser, senest den 27. januar2010’. Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, har i sin afgørelse af10. september 2010 henvist til kommunens afgørelse af 12. maj 2010.Indledningsvis bemærker jeg, at Greve Kommune ifølge de oplysninger, jeghar modtaget, alene har fået en enkelt anonym anmeldelse. Denne anmeldel-se er dateret den 27. januar 2010. Derudover ligger der i sagen en anmeldel-se af 17. december 2008, der, så vidt jeg kan se, stammer fra en medarbejderi kommunens servicecenter.Dernæst gør jeg opmærksom på, at (A) den 4. maj 2009 oplyste over for kom-munen, at hun oplevede konstant at blive chikaneret af naboerne. (B) oplystesamme dato, at (A) var udsat for ’en modbydelig hetz’.Om myndighedernes muligheder for at benytte sig af anonyme anmeldelser erdet i ombudsmandens praksis antaget, at en myndighed, som påtænker attræffe en indgribende afgørelse, må sikre sig, at det fornødne grundlag forden påtænkte afgørelse er tilvejebragt. Heri ligger ikke alene, at alle relevanteforhold i sagen er belyst ved det foreliggende materiale, men også, at oplys-ningerne er pålidelige. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum,hører det med til en fyldestgørende sagsoplysning at søge denne tvivl afkla-ret, således at det ved en sædvanlig bevismæssig vurdering kan afgøres, omden pågældende oplysning kan lægges til grund for afgørelsen, jf. Kaj Larsenmfl., Forvaltningsret (2002), s. 449 f. Heraf følger, at oplysninger, der alenefremtræder som anonyme, eller oplysninger, der af anden grund ikke kan kon-trolleres af myndigheden, ikke i sig selv kan indgå i grundlaget for en indgri-bende afgørelse over for en borger. Det samme gælder for vurderinger, hvisfaktuelle grundlag ikke lader sig kontrollere. Når en myndighed er afskåret fraat kontrollere holdbarheden af en oplysning, vil borgeren selvsagt normalt og-så være afskåret fra at udtale sig herom i forbindelse med partsaktindsigt ogpartshøring. Dette understreger vigtigheden af, at anonymt baserede oplys-ninger og vurderinger ikke indgår som led i den bevismæssige vurdering af,om der er grundlag for indgribende reaktioner.Også det forhold, at en anonym anmelders troværdighed typisk ikke umiddel-bart kan bedømmes, og at anmeldelsen kan være motiveret af andet end et

ønske om, at gældende regler bliver overholdt, taler med vægt imod, at ano-nyme oplysninger uden videre tillægges bevismæssig betydning.Anonyme anmeldelser vil derimod kunne benyttes som anledning til over-vejelser om, hvorvidt der i det hele taget bør indledes en sag.Se nærmere ombudsmandens sager gengivet iFolketingets Ombudsmandsberetning for 1996, s. 105 ff.*, for 1999, s. 472 ff.* og s. 226*, samt for 2003,s. 552 ff.*.Se også Ankestyrelsensprincipafgørelse 9-13, hvor Ankestyrelsen anfører, aten anonym anmeldelse typisk alene vil kunne give anledning til at undersøgeen sag nærmere.På den baggrund kan jeg ikke kritisere, atGreve Kommune fandt anledning tilat undersøge (A)’s forhold nærmere på baggrund af den anonyme anmeldel-se af 27. januar 2010, men i forlængelse af det ovenfor anførte mener jeg ik-ke, at myndighederne kunne tillægge den anonyme anmeldelse selvstændigbetydning.

6.2 (A)’s genhusning i (B)’s kolonihavehus

Greve Kommune har i begge sine afgørelser af henholdsvis 12. maj og 22. juli2010 lagt vægt på, at (A) og hendes to børn i en periode blev genhuset i (B)’skolonihavehus, idet (A)’s eget hjem skulle repareres, fordi (…).Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, har i sin afgørelse af 10. sep-tember 2010 henvist til kommunens afgørelse af 12. maj 2010.Den 29. april 2009 – samme dag, som det må lægges til grund, at (A) modtogGreve Kommunes indkaldelse til det første møde om hendes boligforhold –oplyste (A) telefonisk, at hun boede sammen med (B) i hans kolonihavehus.Oplysningen om (A) og hendes børns genhusning er utvivlsomt relevant atinddrage ved vurderingen af, om (A) var ’reelt enlig’.Jeg gør dog opmærksom på, at (A) ifølge Greve Kommunes egne optegnel-ser ringede den 24. april 2009 – altså før hun var bekendt med, at kommunenførste gang overvejede at rejse et tilbagebetalingskrav over for hende – ogoplyste, at hun ikke boede i sin lejlighed, mens den blev repareret. I sammeforbindelse oplyste (A), at hun ikke skulle betale husleje i den periode, lejlig-heden blev repareret, og hun bad derfor om, at kommunen stoppede udbeta-lingen af hendes boligydelse.Derudover gør jeg opmærksom på, at kommunen i denne forbindelse har lagttil grund, at (B) har boet i sit kolonihavehus, jf. mine bemærkninger nedenforunder punkt 6.3.

Se i denne forbindelse tillige Ankestyrelsens principafgørelse 10-13, hvor par-terne ikke blev betragtet som samlevende, selvom de på et tidspunkt havdeboet sammen i en periode på knap to måneder.

6.3 (B)’s boligforhold

Både Greve Kommune og Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland,har lagt vægt på (B)’s skiftende boligforhold ved deres afgørelser.(B) og (A) har imidlertid undervejs i sagen oplyst nærmere om årsagen til dis-se skiftende boligforhold. Det fremgår således eksempelvis af Greve Kommu-nes journalnotat fra mødet med (B) den 4. maj 2009, at han har oplyst, at hanboede i sin kolonihave, efter at hans og hans tidligere samlevers lejlighed varblevet solgt pr. 1. maj 2009. Under mødet med kommunen den 1. februar2010 oplyste (A), at (B) havde boet hos sin mor, der var blevet syg af kræft i2009, men at (B) den 1. februar 2010 havde fået mulighed for at flytte ind hos(A), da der var opstået mulighed for, at (B)’s mor kunne passes af andre.Så vidt jeg kan se, har Greve Kommune ikke søgt de nærmere detaljer om(B)’s boligforhold oplyst, herunder i hvilke perioder (B) har boet hvor, og omdette kunne dokumenteres eller sandsynliggøres ved fremlæggelse af for-brugsregnskaber, oplysninger om internet- og telefonabonnement eller påanden vis.I den forbindelse gør jeg opmærksom på, at både Greve Kommune og DetSociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, som oplyst ovenfor, har lagt tilgrund, at (B) boede i kolonihavehuset samtidig med (A) og hendes to børn.Myndighederne har dog, så vidt jeg kan se, ikke lagt vægt på (B)’s og (A)’soplysninger om, at (B) blev boende i kolonihavehuset, efter at (A) og hendesbørn flyttede hjem igen.Det er derfor min opfattelse, at det er tvivlsomt, om (B)’s boligforhold er un-dersøgt tilstrækkeligt.Jeg bemærker i den forbindelse, at en afklaring af (B)’s boligforhold har væ-sentlig betydning for vurderingen af, om han kan anses for at have haft fastophold i (A)’s lejlighed og dermed kan anses som værende medlem af hus-standen i forhold til boligstøtteloven, jf. mine bemærkninger herom ovenforunder punkt 3.

6.4 (B)’s udsagn om sine planer om at flytte sammen med (A)

Af Greve Kommunes referat fra mødet den 4. maj 2009 med (B) fremgår bl.a.følgende:’Han søger ny lejlighed selv, da han fortsat har behov for at have sit eget. Hanhar ikke selv børn, og synes nogle gange at det bliver for meget med (A)’s

børn, selvom de kommer godt ud af det sammen. Måske vil de flytte sammenpå meget lang sigt. De har været på ferie sammen én gang.’Om dette spørgsmål har Greve Kommune skrevet følgende i afgørelsen af 12.maj 2010:’Endvidere har vi også lagt vægt på (B)’s oplysninger herunder:at I nok flytter sammen på sigt’Gengivelsen af (B)’s udsagn i Greve Kommunes afgørelse af 12. maj 2010 ergentaget i kommunens afgørelse af 22. juli 2010.Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, har i sin afgørelse af 10. sep-tember 2010 henvist til kommunens afgørelse af 12. maj 2010.Efter min opfattelse er der en ikke uvæsentlig forskel på de to gengivelser af(B)’s udsagn, både med hensyn til ordet ’måske’ i forhold til ’nok’ og med hen-syn til ’på meget lang sigt’ og ’på sigt’.Som nævnt er ombudsmandsinstitutionen normalt ikke egnet til at afklare vis-se bevisspørgsmål. Jeg kan derfor ikke vurdere, hvilket af de to udsagn der ermest korrekt, men jeg bemærker dog, at kommunens mødereferat må anta-ges at være udarbejdet i umiddelbar tilknytning til mødet med henblik på atdokumentere, hvad der blev sagt, hvorimod oplysningen i afgørelsen af 12.maj 2010 er skrevet over et år efter mødet (på baggrund af mødereferatet,antager jeg), i en situation hvor udsagnet har skullet gengives som led i kom-munens begrundelse for sin afgørelse.I mangel af andre oplysninger må jeg derfor lægge til grund, at (B)’s udsagnpå mødet den 4. maj 2009 i Greve Kommunes afgørelser af 12. maj og 22. juli2010 er gengivet upræcist til skade for (A).

6.5 Den måde, (A) og (B) havde indrettet sig på

Som begrundelse for sin afgørelse af 12. maj 2010 skrev Greve Kommunebl.a. følgende:’Vi har endvidere lagt vægt på, at du og (B) har indrettet jer på en måde, derer præget af hensyntagen, som udspringer af mangel på de interessemod-sætninger, der almindeligvis regulerer relationerne mellem fraskilte eller per-soner, hvis samliv er ophørt på grund af uoverensstemmelser.’(A) gjorde i sin klage af 28. maj 2010 opmærksom på, at hun ikke forstoddenne del af kommunens begrundelse, da hun og (B) aldrig havde været giftog ikke havde været samlevende forud for den 1. februar 2010.

Hverken Greve Kommune eller Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjæl-land, har forholdt sig til dette spørgsmål.Greve Kommune gentog i sin afgørelse af 22. juli 2010 afsnittet ordret.(A) gjorde i sin klage af 2. august 2010 atter opmærksom på, at hun ikke for-stod denne del af kommunens begrundelse.Hverken Greve Kommune eller Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjæl-land, har forholdt sig til dette spørgsmål.Jeg er enig med (A) i, at det ikke giver mening at sammenligne den måde,hun og (B) havde indrettet sig på, inden de flyttede sammen, med par, der erskilt, eller par, hvis samliv er ophørt på grund af uoverensstemmelser.Jeg er tidligere i andre sager stødt på næsten identiske formuleringer, bl.a. iden sag, der er udtaget til Folketingets Ombudsmands beretning for 2012som sag nr. 2012-8*. Derudover fremgår formuleringen af et eksempel på enafgørelse om tilbagebetaling af sociale ydelser, som er optrykt på side 53 i envejledning fra KL (’Håndbog om fremgangsmåden i sager om misbrug af soci-ale ydelser’).Jeg lægger derfor til grund, at der er tale om en standardtekst, der ved en fejler blevet indsat i begge Greve Kommunes begrundelser i (A)’s sager.Jeg bemærker i den forbindelse, at der naturligvis ikke er noget i vejen for atarbejde med standardbegrundelser inden for et givent område. Så længe be-grundelserne i øvrigt er korrekte og lever op til de almindelige begrundelses-krav, vil dette være både naturligt og hensigtsmæssigt.Når Greve Kommune har brugt en forkert standardbegrundelse i forhold til(A), er det imidlertid beklageligt. Den forkerte begrundelse bliver ikke mindrebeklagelig af, at begrundelsen hverken blev rettet eller beklaget, i forbindelsemed at dens manglende relevans blev påpeget, men tværtimod blev gentagetkort tid efter.Jeg henviser i den forbindelse til, at navnlig i sager som (A)’s, der har så ind-gribende betydning, er det ikke tilstrækkeligt, at myndighederne udviser denfornødne omhyggelighed i forbindelse med behandlingen af sagerne, hvisdenne omhyggelighed ikke også er kendelig for de involverede parter – ek-sempelvis i forbindelse med myndighedernes udarbejdelse af begrundelserm.v. Fejl af den anførte karakter vil efter omstændighederne også være egnettil at efterlade indtryk af, at sagen ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt af denpågældende kommune.

6.6 Oplysningen om, at (B) i forbindelse med (A)’s skilsmisse i 2007

havde skrevet under på en utroskabserklæring

Greve Kommune henviser til dette forhold i begrundelsen for begge sine afgø-relser af henholdsvis 12. maj og 22. juli 2010.Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, har, som tidligere nævnt, i sinafgørelse af 10. september 2010 henvist til kommunens afgørelse af 12. maj2010.Jeg er i tvivl om, hvilken betydning denne oplysning om, hvad (B) har foreta-get sig i 2007, kan tillægges ved vurderingen af, om (A) har været reelt enlig iperioden fra den 1. april 2009 til den 1. februar 2010.Jeg gør i den forbindelse opmærksom på, at det fremgår af Greve Kommunesnotater, at (B) har solgt en lejlighed den 1. maj 2009 ’i forbindelse med sam-livsophør’.

7. Betydningen af, at Greve Kommune allerede i 2009 havde rejst en sag

om, hvorvidt (A) var reelt enlig

Det fremgår af sagen, at Greve Kommune i december 2008 begyndte at un-dersøge, om (A) boede sammen med (B). Undersøgelsen startede, så vidt jegkan se, på baggrund af en henvendelse af 17. december 2008 fra en medar-bejder i kommunens servicecenter, der oplyste, at (B) i forbindelse med bestil-ling af et pas havde præsenteret sig selv som (A)’s kæreste og havde bedtom at få passet sendt til (A)’s adresse.Det fremgår af sagen, at Greve Kommune herefter undersøgte forskellige for-hold omkring (A) og (B) – herunder (B)’s folkeregisteradresse, om (B)’s navnstod på (A)’s brevkasse, om (B) havde bil, indkomstoplysninger for (B) m.v.Derudover holdt Greve Kommune den 4. maj 2009 et møde med først (A) ogefterfølgende med (B).Den 28. maj 2009 besluttede Greve Kommune at henlægge sagen, hvilketkommunen skrev i et brev til (A) af 2. juni 2009. I brevet skrev kommunen blot:’Greve Kommunes Juridiske Kontrol har via Det Centrale Personregister(CPR) konstateret, at du står registreret alene med dine børn på adressen(…).Vi modtog imidlertid en anmeldelse, hvori det er blevet oplyst for os, at også(B) boede på din adresse.

På baggrund af kommunens undersøgelse og jeres forklaringer, ser GreveKommune ingen grund til at rejse sag på nuværende tidspunkt.’Ovenstående hændelsesforløb har givet mig anledning til en række overvejel-ser om, hvilken betydning det burde have for bl.a. oplysningen af og begrun-delserne i (A)’s seneste sager, at Greve Kommune fra december 2008 under-søgte, om (A) var reelt enlig, men at man i maj 2009 besluttede ikke at rejseen sag på daværende tidspunkt.Jeg har dog valgt at koncentrere min undersøgelse om, hvorvidt forløbet kantænkes at påvirke vurderingen af, om (A) kan siges uberettiget at have mod-taget sociale ydelser ’mod bedre vidende’.Det er en grundlæggende betingelse for at kunne kræve tilbagebetaling afsociale ydelser, der – objektivt set – er modtaget med urette, at modtagerenhar fået de pågældende ydelser mod bedre vidende. Dette fremgår også afboligstøttelovens § 47, stk. 7, børnetilskudslovens § 24, stk. 2, og pensionslo-vens § 42, som (A) tidligere har modtaget kopi af.I begrebet ’mod bedre vidende’ ligger, at modtageren skal have været i ondtro, dvs. have udvist et bebrejdelsesværdigt forhold.I sin afgørelse af 12. maj 2010 har Greve Kommune skrevet følgende om det-te spørgsmål:’Vi finder endvidere, at du har modtaget boligydelse mod bedre vidende i pe-rioden 1.04.2009 til 31.01.2010 fordi:Du løbende er blevet gjort opmærksom på betingelserne for modtagelse afydelsen i forbindelse med ansøgning om, og regulering af ydelsen.Vi finder også, at du har modtaget ordinært og ekstra børnetilskud i mod bed-re vidende i perioden 1.04.2009 til 31.01.2010 fordi:Du årligt underskriver ved tro og love ’Erklæring til brug ved ordinært ogekstra børnetilskud’’Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, har i sin afgørelse af 10. sep-tember 2010 henvist til kommunens afgørelse af 12. maj 2010.I sin afgørelse af 22. juli 2010 har kommunen som begrundelse for, at (A)kunne antages at have modtaget enligtillæg mod bedre vidende, skrevet detsamme som i afgørelsen af 12. maj 2010 vedrørende boligydelsen.

I sin afgørelse af 12. november 2010 har Det Sociale Nævn, Statsforvaltnin-gen Sjælland, skrevet følgende om spørgsmålet:’Kommunen har i pensionsmeddelelserne orienteret dig om, at du har pligt tilstraks at underrette pensionskontoret om enhver ændring i dine personlige ogøkonomiske forhold, som kan medføre ændring af pensionen.’Når det efter min vurdering er relevant at overveje, om (A) kan siges at havemodtaget de pågældende ydelser mod bedre vidende, skyldes det navnlig, atjeg vurderer, at (A) efter modtagelsen af Greve Kommunes brev af 2. juni2009 med rimelighed kan have haft en opfattelse af, at den måde, som hunog (B) havde oplyst over for Greve Kommune, at de havde indrettet deres livpå, ikke betød en ændring i forhold til hendes ret til at modtage sociale ydel-ser.Det er derfor relevant at vurdere, i hvilket omfang Det Sociale Nævn, Statsfor-valtningen Sjællands, afgørelser bygger på forhold, som (A) enten alleredehavde oplyst Greve Kommune om inden den 2. juni 2009, eller som hun vid-ste, at kommunen på anden måde var vidende om.Jeg lægger i den forbindelse til grund, at (A) har været vidende om, hvad (B)oplyste over for kommunen på mødet den 4. maj 2009.Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjællands, afgørelse af 10. september2010 henviser blot til kommunens afgørelse af 12. maj 2010 som begrundelsefor afgørelsen om tilbagebetaling af børnetilskud og boligydelse. I denne afgø-relse har Greve Kommune bl.a. skrevet følgende:’Vi har lagt vægt på anonyme anmeldelser, senest den 27. januar 2010, hvoranmelder oplyser at (B) bor og opholder sig på din adresse.Vi har videre lagt vægt på, at (B)’s bopælsforhold har været noget skiftende,ifølge CPR har (B) i perioden 01.04.09-15.05.09 været registreret uden fastbopæl, efterfølgende flytter han med c/o adresse til sin moder. Han bliver den1. februar 2010 registreret på din bopæl (…).Endelig har vi lagt vægt på dine oplysninger vedrørende dit forhold til (B) her-under, ved samtaler henholdsvis den 4. maj 2009:at du og (B) er kæresterat I har kendt hinanden siden 2007at (B) befandt sig i din lejlighed da (…) i marts 2009at da du skulle genhuses bliver det i (B)’s kolonihave med (B) på (…)at (B) ofte er på din bopæl for at hjælpe dig i hverdagenat I har været på ferie sammen

Samt dine oplysninger ved personlig samtale den 1. februar 2010:at (B) flytter ind på din adresse den 1. februar 2010at det er korrekt, som anmelder oplyser, at (B) underskrev erklæring omutroskab i december 2007at det er korrekt at (B) opholdte sig i din lejlighed, da (…) i marts 2009at (B) blev anholdt af (…) Politi fra din adresse den 25. januar 2010at (B) opholdte sig på din adresse flere gange om ugen før 1. februar 2010at (B) overnattede ved sine besøgat (B) spiste med og var med til at betale for madenEndvidere har vi også lagt vægt på (B)’s oplysninger herunder:at I nok flytter sammen på sigtat I har været på ferie sammenat I har boet sammen i (B)’s kolonihave da du skulle genhuses’I afgørelsen af 12. november 2010 skriver Det Sociale Nævn, Statsforvaltnin-gen Sjælland, bl.a. følgende:’Vi har lagt vægt på,At (B) har haft skiftende boligforhold i perioden.At han havde ophold hos dig, da (…) i 2009.At du efterfølgende blev genhuset i hans kolonihavehus.At han spiste med hos dig.At han opholdt sig på din adresse flere gange om ugen.At I har været på ferie sammen’Af ovenstående oplysninger, som kommunen og nævnet oplyser at have lagtvægt på, er det kun følgende, som (A) ikke enten allerede havde oplyst GreveKommune om inden den 2. juni 2009, eller som hun vidste, at kommunen påanden måde var vidende om på dette tidspunkt:Den anonyme anmeldelse af 27. januar 2010Jeg henviser i den forbindelse til mine bemærkninger ovenfor under punkt.6.1.(B)’s skiftende boligforholdGreve Kommune fik den 4. maj 2009 oplyst, at (B) boede i sit kolonihavehus,efter at hans og hans tidligere samlevers lejlighed var blevet solgt pr. 1. maj2009. Det eneste nye vedrørende (B)’s skiftende boligforhold i forhold til den2. juni 2009 er, at (B) i en periode, forud for at han flyttede ind hos (A), havdeboet hos sin mor, hvilket dog, så vidt jeg forstår, allerede fremgik af cpr-

registret den 2. juni 2009. Jeg henviser i den forbindelse i øvrigt til mine be-mærkninger ovenfor under pkt. 6.3.At (B) er flyttet ind hos (A) den 1. februar 2010(A) har selv i starten af januar 2010 (før den seneste tilbagebetalingssag blevindledt) oplyst kommunen om, at (B) ville flytte ind hos hende pr. 1. februar2010. Derudover er jeg i tvivl om, hvilken vægt dette forhold kan tillægges vedvurderingen af, om (A) har modtaget ydelser mod bedre vidende i perioden fraden 1. april 2009 til den 1. februar 2010.At (B) i 2007 underskrev en erklæring om utroskab i forbindelse med (A)’sskilsmisseI lyset af at (A) den 4. maj 2009 har oplyst, at hun og (B) er kærester, menerjeg ikke, at oplysningen om, at (B) i 2007 har skrevet under på en erklæringom utroskab, bibringer sagen relevant nyt i forhold til de oplysninger, som (A)allerede har givet. Herudover henviser jeg til mine bemærkninger ovenfor un-der punkt 6.6 om utroskabserklæringen.At (B) opholdt sig i (A)’s lejlighed, da (…) i marts 2009I lyset af at Greve Kommune allerede den 4. maj 2009 fik oplyst, at (B) varbegyndt at opholde sig oftere i lejligheden (uden at (A) kunne sige hvor tit), ogat han i den forbindelse somme tider overnattede der, er jeg i tvivl om, hvilkenvægt dette forhold kan tillægges ved vurderingen af, om (A) har modtagetydelser mod bedre vidende i perioden fra den 1. april 2009 til den 1. februar2010. Isoleret set viser oplysningen kun, at (B) opholdt sig hos (A) på dettidspunkt, da (…).At (B) blev anholdt af (…) Politi på (A)’s adresse den 25. januar 2010I lyset af at denne hændelse fandt sted, under en uge før (B) skulle flytte indhos (A), hvilket hun havde oplyst kommunen om, at han skulle, er jeg i tvivlom, hvilken vægt dette forhold kan tillægges ved vurderingen af, om (A) harmodtaget ydelser mod bedre vidende i perioden fra den 1. april 2009 til den 1.februar 2010.Hertil kommer, at den isolerede oplysning om, at (B) blev anholdt på (A)’sadresse, ikke viser andet, end at han opholdt sig der på det pågældende tids-punkt. Jeg henviser i den forbindelse til, at Greve Kommune allerede den 4.maj 2009 fik oplyst, at (B) var begyndt at opholde sig oftere på adressen(uden at (A) kunne sige hvor tit), og at han i den forbindelse somme tiderovernattede der.Samlet set er det derfor min vurdering, at det er meget begrænset, hvor man-ge, og navnlig hvor væsentlige, nye oplysninger der kan siges at være kom-met frem efter den 2. juni 2009. På den baggrund kan der efter min opfattelse

8. Hjemlen til at kræve, at (A) betalte for indhentelse af bankoplysninger

Ved brev af 1. marts 2010 bad Greve Kommune (A)’s bank om at modtagekontoudtog fra samtlige konti for perioden 1. januar 2007 til 1. marts 2010.Kommunen oplyste i brevet til banken, at både kommunen og (A) var bekendtmed, at dette ville medføre, at (A) eventuelt skulle betale gebyr til banken.Den 18. marts 2010 modtog kommunen de ønskede kontoudtog fra banken. Iet udateret svar fra (A) på kommunens partshøring af 22. marts 2010 klagede(A) over, at hendes bank havde krævet 500 kr. for at sende de pågældendekontoudskrifter til kommunen.I sit høringssvar af 31. oktober 2011 har Greve Kommune henvist til, at hjem-len til at kræve disse kontoudtog findes i § 11 a og § 11 c i retssikkerhedslo-ven. Bestemmelserne havde på tidspunktet for indhentelsen af kontoudskrif-terne følgende ordlyd (lovbekendtgørelse nr. 1203 af 10. december 2009):

’§ 11 a.

Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger omeller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitu-tioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigtog personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinsti-tutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giveroplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen.(…)…’

’§ 11 c.

Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtyk-ke efter § 11 a, stk. 1 og 3, fraviges i sager om…4) tilbagebetaling af sociale ydelser og…Stk. 4.Myndigheden skal uanset adgangen til at indhente oplysninger udensamtykke, jf. stk. 1-3, forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.’

Som det fremgår, regulerede disse bestemmelser Greve Kommunes mulig-hed for at indhente de pågældende kontoudskrifter, men der er ikke med be-stemmelserne taget stilling til, om kommunen ved at bede om kontoudskrifter-ne kunne påføre (A) et gebyr på 500 kr. Spørgsmålet er heller ikke omtalt iretssikkerhedslovens forarbejder. Ved vurderingen af dette spørgsmål har jegderfor taget udgangspunkt i de generelle regler om sagsoplysning og partenseventuelle pligter i den forbindelse.Som nævnt ovenfor under punkt 2 er det udgangspunktet i dansk forvaltnings-ret, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed at fremskaffe de for-nødne oplysninger. Derudover er det almindeligt antaget, at i sager, der rejsesaf parten selv, har parten pligt til at fremkomme med oplysninger, som partenligger inde med eller let og uden særlige omkostninger kan fremskaffe. Det erendvidere antaget, at denne oplysningspligt for parten påvirkes af partensressourcer, forhold og muligheder. I sager, der er rejst af forvaltningen, anta-ges det derimod, at en parts oplysningspligt forudsætter udtrykkelig hjemmel.For en nærmere beskrivelse af parters oplysningspligt kan jeg f.eks. henvisetil Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 478 ff., og SteenRønsholdt, Forvaltningsret – Retssikkerhed. Proces. Sagsbehandling, 3. ud-gave (2010), s. 412 ff. med yderligere henvisninger.På baggrund af de oplysninger, jeg har modtaget fra Greve Kommune, læg-ger jeg til grund, at (A) ikke var i besiddelse af de pågældende kontoudskriftereller selv kunne skaffe dem – eksempelvis ved at udskrive dem fra sin net-bank.På den baggrund, og i lyset af at kontoudskrifterne skulle bruges i en sag, dervar rejst af Greve Kommune, og af det almindelige udgangspunkt i dansk for-valtningsret om, at der kræves sikker hjemmel for at pålægge borgerne byr-der, er det min opfattelse, at Greve Kommune ikke havde tilstrækkelig hjem-mel til at kræve, eventuelle udgifter til indhentelse af kontoudskrifterne fra (A)sbank skulle betales af hende selv..Jeg er opmærksom på, at Greve Kommune i sit brev af 1. marts 2010 til ban-ken oplyste, at (A) var bekendt med, at anmodningen ville medføre, at huneventuelt skulle betale gebyr for bankens ydelse. Jeg mener dog ikke, at detteforhold i en sag som den foreliggende kan udgøre tilstrækkeligt grundlag for,at Greve Kommune ved sin anmodning om kontoudskrifterne har kunnet påfø-re (A) denne udgift på 500 kr.Jeg henstiller på den baggrund, at Det Sociale Nævn, StatsforvaltningenSjælland, i forbindelse med sin fornyede behandling af sagerne pålæggerGreve Kommune at refundere (A) de udgifter, hun måtte have haft i forbindel-se med kommunens indhentelse af kontoudskrifterne.

9. Sammenfatning

Jeg er enig med Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, i, at begre-bet ’enlig’ skal forstås på samme måde i børnetilskudsloven og pensionslo-ven.Jeg mener dog, at det er uheldigt, at Greve Kommunes og Det Sociale Nævn,Statsforvaltningen Sjællands, afgørelser er formuleret på en måde, der giverindtryk af, at det er den samme vurdering, myndighederne skulle foretage forat fastslå, om tilbagebetalingsbetingelserne i børnetilskuds- og boligstøttelo-ven var opfyldt.Herudover anser jeg det for en fejl, at Greve Kommune ikke har været op-mærksom på overholdelsen af tvangsindgrebslovens § 10, stk. 3.Derudover kan der efter min opfattelse rejses berettiget tvivl om, i hvilket om-fang (A) har modtaget de ydelser, der er blevet krævet tilbagebetalt, ’modbedre vidende’. Jeg har derfor henstillet til det Sociale Nævn, Statsforvaltnin-gen Sjælland, at nævnet genoptager sagerne med henblik på at vurdere, om(A) opfyldte de subjektive betingelser for at være tilbagebetalingspligtig.Jeg har bedt nævnet om i forbindelse med denne genoptagelse at være op-mærksom på, at (A) efter min opfattelse ikke har modtaget tilstrækkelig vej-ledning i forbindelse med sagen, og at der derfor kan være tvivl om, hvorvidtalle relevante oplysninger, der kunne tale for, at (A) var reelt enlig, er blevetundersøgt tilstrækkeligt. I den forbindelse har jeg endvidere bedt nævnet omat inddrage mine bemærkninger om enkelte af de konkrete forhold, som myn-dighederne har lagt vægt på ved afgørelsen af sagerne.Endelig er det min opfattelse, at Greve Kommune ikke havde tilstrækkelighjemmel til at kræve, at eventuelle udgifter til indhentelse af kontoudskrifternefra (A)’s bank skulle betales af hende selv, og jeg har på den baggrund hen-stillet, at Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, i forbindelse med sinfornyede behandling af sagerne pålægger Greve Kommune at refundere (A)de udgifter, hun måtte have haft i forbindelse med kommunens indhentelse afkontoudskrifterne.Jeg beder Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, og Greve Kommu-ne om at underrette mig om, hvad der videre sker i sagerne.”

Sagsfremstilling

A blev skilt fra sin daværende ægtefælle i december 2007.Efterfølgende blev hun tilkendt førtidspension, og det fremgår endvidere afsagen, at hun har modtaget ordinært og ekstra børnetilskud og boligydelse.Disse ydelser blev beregnet og udbetalt på baggrund af A’s oplysning om, athun var reelt enlig.Den 17. december 2008 modtog Greve Kommune en anmeldelse, i forbindel-se med at B havde søgt om at få nyt pas. Han skulle herved have oplyst, athan var kæreste med A, og have angivet hendes adresse i adressefeltet. Såvidt jeg kan se, kom anmeldelsen fra en medarbejder i kommunens service-center.Efterfølgende undersøgte Greve Kommune forskellige omstændigheder medrelation til B’s og A’s forhold – eksempelvis folkeregisteradresser, antal børn,ægteskabelig status, skatteoplysninger, om parterne havde bil, m.v. Det blevogså undersøgt, hvad der stod på A’s postkasse. Der stod kun ”(…)” [A’s ef-ternavn; min tilføjelse].Den 24. april 2009 ringede A til Greve Kommune og oplyste, at der var (…)hendes bolig, så hun ikke kunne bo der. Hun bad derfor om at få stoppet ud-betalingen af boligydelse, da hun ikke skulle betale husleje, mens hendes bo-lig blev repareret.Ved brev af 28. april 2009 indkaldte Greve Kommune A og B til et møde den4. maj 2009 om A’s boligforhold:I brevet til A skrev Greve Kommune bl.a.:”Greve Kommunes Juridiske Kontrolgruppe har via Det Centrale Person-register konstateret, at du står registreret alene sammen med dine børnpå adressen: (…)Vi har imidlertid modtaget en anonym anmeldelse, hvor det er blevet op-lyst overfor os, at (B), også bor på din adresse.Ved gennemgang af din sag kan jeg se at du modtager sociale ydelser iform af Børnefamilieydelse og Børnetilskud. Modtagelsen af disse ydel-ser er blandt andet afhængig af dit bopælsforhold, herunder om du er re-elt enlig.

I medfør af CPR lovens § 10, stk. 2, nr. 1, kan Greve Kommune afkrævedig en nærmere forklaring om dit bopælsforhold. Jeg skal derfor bede digmøde til samtale med mig på rådhuset (…).”Greve Kommune har i sin ”Juridisk kontrol journal” noteret følgende fra den 4.maj 2009:”(A) møder til partshøring kl. 11:00 med sin moster. Hun oplyser, at hunog (B) ikke bor sammen. De er kærester. Hun fortæller, at de sidste 2 åraf hendes liv har været meget turbulente. Hun blev skilt fra sin eksmand(…) i december 2007. Skilsmissen medførte, at (…). Hun mistede i denforbindelse både kontakten til (…) og til sin mor.Samtidig bliver hun konstant chikaneret af naboerne. Oveni skilsmissenm.v. blev hun opereret for 6 diskosprolapser, og har måtte opgive sit ar-bejde som dagplejemor. Hun modtager nu førtidspension. (…). Hun skalnu genhuses i 1½ måned i forbindelse med reparation af (…) [hendesbolig; min tilføjelse]. For børnenes skyld har hun valgt, at hun og de 2børn bliver genhuset i (B)’s kolonihavehus. (B) bor pt. også i kolonihave-huset, da han netop har solgt sin lejlighed pr. 01.05.2009 i forbindelsemed samlivsophør. Hun mener, at hun bedre kan aktivere sig selv ogbørnene i et kolonihavehus, end f.eks. ved at bo på (…) [et feriecenter;min tilføjelse]. (…) (A) og mosteren oplyser, at (A) er meget dårlig psy-kisk, hun føler sig konstant overvåget og lider af socialfobi. Nogle morge-ner kan hun slet ikke tage sig sammen til at stå op, hvis ikke (B) ellermosteren kommer og ’hiver’ hende op. Dette på trods af, at hun har 2hjemmeboende børn på (…) år. (A) henviser til, at vi evt. kan kontakte(…) fra dagplejen, som kender hele hendes historie.(A) oplyser, at både mosteren og (B) kun er der, for at hjælpe hende ogbørnene. Tidligere havde hun også stor støtte af mosterens søn ((A)’sfætter) men han har været (…), og kan ikke hjælpe hende længere. Ogsåderfor er (B) oftere i hjemmet. (A) kan ikke præcist oplyse, hvor tit (B) erhos hende. Men sommetider, når hun er rigtig dårlig psykisk overnatterhan der også, da det simpelthen er nødvendigt. Hun og (B) har intet sam-liv, ingen fælles udgifter – heller ikke til mad. De har en enkelt gang væ-ret på ferie sammen.(A) oplyser, at hun slet ikke er interesseret i at snyde kommunen, f.eks.har hun meddelt boligsikringen, at den skal standses i den periode, hvorlejligheden renoveres, idet hun ikke skal betale husleje der. (Ifølge bolig-støttesystemet er det korrekt, at boligstøtten er standset pr. 01.04.2009).Under samtalen er (A) meget påvirket af situationen og græder en del.

(B) møder til partshøring kl. 11:30. Han oplyser, at han er førtidspensio-nist efter en arbejdsskade. Derfor har han tid og overskud til at hjælpe(A) og børnene. De er ikke rigtige kærester, men rigtigt gode venner. (A)er, og har været udsat for en modbydelig hetz, som påvirker hende me-get psykisk. Han og (A) har ingen fælles økonomi – men deler udgifter tilmad, når de er sammen.(B) bor i sin kolonihave, efter at hans og tidligere samlevers lejlighed ersolgt pr. 01.05.2009. Han har postadresse hos sin mor. Han søger ny lej-lighed selv, da han fortsat har behov for at have sit eget. Han har ikkeselv børn, og synes nogle gange at det bliver for meget med (A)’s børn,selvom de kommer godt ud af det sammen. Måske vil de flytte sammenpå meget lang sigt. De har været på ferie sammen én gang.Han har tilbudt (A) og børnene, at de kan bo i hans kolonihavehus i ca.1½ måned, mens (…) [hendes bolig; min tilføjelse] bliver renoveret. Dethar han gjort som en vennetjeneste, da (A) kører på pumperne og behø-ver meget hjælp.(B) oplyser, at mosteren også er en meget stor hjælp.”Den 28. maj 2009 besluttede Greve Kommune på et gruppemøde at henlæg-ge sagen.Den 2. juni 2009 kontaktede en medarbejder fra Greve Kommune, (…), GreveKommunes kontrolenhed og oplyste at være veninde med A, og at hun kom ihendes hjem. Derudover oplyste den pågældende, at der intet hold var i sa-gen, og at A boede alene.Senere den 2. juni 2009 skrev Greve Kommune følgende til A:”Greve Kommunes Juridiske Kontrol har via Det Centrale Personregister(CPR) konstateret, at du står registreret alene med dine børn på adres-sen (…).Vi modtog imidlertid en anmeldelse, hvori det er blevet oplyst for os, atogså (B) boede på din adresse.På baggrund af kommunens undersøgelse og jeres forklaringer, ser Gre-ve Kommune ingen grund til at rejse sag på nuværende tidspunkt.”I ”Erklæring til brug ved ordinært og ekstra børnetilskud”, der er dateret ogunderskrevet den 10. januar 2010, oplyste A, at hun fra den 1. februar 2010ikke længere var enlig forsørger.

Erklæringen er stemplet modtaget af Greve Kommune den 14. januar 2010.Den 27. januar 2010 modtog Greve Kommune en anonym anmeldelse om, atA havde boet sammen med B siden 2007. Af anmeldelsen fremgår det endvi-dere, at B havde skrevet under på en utroskabserklæring i forbindelse medA’s skilsmisse fra sin daværende mand. Derudover oplyste anmelder, at poli-tiet nogle dage forinden havde stormet (…) [A’s bolig; min tilføjelse] for at fin-de B på grund af en mistanke om (…). B var i (…) [A’s bolig; min tilføjelse].I brev af 27. januar 2010 til A skrev Greve Kommune bl.a. følgende:”Vi har imidlertid modtaget en anonym anmeldelse, hvor det er blevet op-lyst overfor os, at (B), også bor på din adresse.Ved gennemgang af din sag kan jeg se at du modtager sociale ydelser iform af boligydelse samt børnetilskud. Modtagelsen af disse ydelser erblandt andet afhængig af dit bopælsforhold, herunder om du er reelt en-lig.I medfør af CPR lovens § 10, stk. 2, nr. 1, kan Greve kommune afkrævedig en nærmere forklaring om dit bopælsforhold. Jeg skal derfor bede digmøde til samtale med mig på rådhuset (…).”Af Greve Kommunes journalnotat fra den 28. januar 2010 fremgår følgende:”Tlf. fra (A), er helt oprørt over brevet, mener ikke det kan være rigtigt,hun har været en del igennem. (A) oplyser at (B) flytter ind den 1. febr.og at hun var på Rådhuset lige efter nytår for at frasige sig sine ydelserog hendes pension er blevet omberegnet. Oplyst at dette kan ikke ses førvi sker datoen. (…)”Den 1. februar 2010 har Greve Kommune noteret følgende i ”Juridisk kontroljournal”:”(A) og hendes mor, (C), møder til samtale kl. 10.00. Fra Kontrolgruppendeltog (…) og (…).(…) orienterede kort om formålet med samtalen. (…)oplyste også, at vi havde modtaget en ny anmeldelse, hvoraf det fremgik,at (B) boede sammen med (A). (A) sagde, at det ikke passede. (B) havdehjulpet (A) gennem et kaotisk forløb i forbindelse med (A)’s skilsmisse i2007. De havde mødt hinanden på (…) i 2007 da (A) var gift. (A) og (B)var blevet gode venner. (B) skulle nu flytte ind i februar 2010 og (A) hav-de ingen intention om at snyde. (C) oplyste, at (B) boede hos sin mor,der var syg af kræft. Hun blev syg i 2009. Da der nu var mulighed for, at(B)’s mor kunne passes af andre havde (B) mulighed for at flytte ind hos(A). Adspurgt om, hvornår (B) flyttede ind til sin mor, svarede (A), at det

var i midten af 2008, hvor han manglede et sted at bo i forbindelse medhans skilsmisse. (A) oplyste, at (B) og (A) nu havde været kærester i½ år. Adspurgt om det er korrekt, at (B) skrev under på utroskabserklæ-ring i forbindelse med (A)’s skilsmisse, svarede (A) ja, (A) ønskede at bli-ve hurtigt skilt. Adspurgt om det er korrekt, at (B) opholdt sig på (A)’s bo-pæl da (…) for et stykke tid siden svarede (A) ja. (A) bekræftede også, atpolitiet fandt (B) i søndags (…) i hendes hjem. (…) (A) oplyste, at der ik-ke var fællesøkonomi, – først nu ved (B)’s indflytning til (A). De havdeværet i banken for nylig for at få ordnet det. (A) oplyste, at (B) opholdtesig hos (A) flere gange om ugen og at han overnattede ved sine besøg.Han spiste også med og de bidrog begge til indkøb af mad i den forbin-delse. (A) samtykkede til at vi kunne indhente oplysninger fra bank tilba-ge til 2007. (A) kunne ikke selv finde ud af selv at hente oplysningerne.Det aftaltes at vi noterede i referatet af samtalen at (A) gav sit samtykketil at vi indhentede oplysningerne fra banken og (A) vil modtage en kopiaf brevet til banken. (A) oplyste, at hendes bankrådgiver som vi skullekontakte var (…). (A) bad os om at vi kontaktede hendes mor, (C) vedhenvendelse. (…)”Den 1. marts 2010 skrev Greve Kommune til A’s bank. Brevet indeholdt engengivelse af retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, og § 11 c, stk. 1 og stk. 4.Derudover fremgik bl.a. følgende:”Det blev aftalt med (A) til personlig samtale den 1. februar 2010, at vikunne indhente kontooplysninger for alle (A)’s konti.Kommunen og den pågældende er bekendt med, at dette vil medføre, at(A) evt. skal betale gebyr for bankens ydelse.Kommunen anmoder om kontoudtog for samtlige konti for perioden01.01.2007 til dags dato.”Den 18. marts 2010 modtog Greve Kommune kontoudtogene fra A’s bank.Ved brev af 22. marts 2010 partshørte Greve Kommune A over forskelligeoplysninger i sagen.I et udateret partshøringssvar skrev A bl.a.:”Det anføres ligeledes i kommunens skrivelse, at det af en undersøgelseaf sagen fremgår, at jeg har modtaget økonomisk friplads. Jeg har aldrigmodtaget økonomisk friplads, hvilket burde være enkelt for kommunen atkonstatere.…

Det fremgår af skrivelsen, at kontrolgruppen har fået henvendelse om, atbåde jeg og (B) har fået udstedt nye pas i december 2008. Jeg ved na-turligvis ikke hvor kontrolgruppen har fået denne henvendelse fra, menjeg kan oplyse, at jeg ikke har fået nyt pas. (B) har fået et nyt pas, og dajeres undersøgelse i CPR registeret af (B)’s bopælsforhold viser, at (B) iperioden frem til 1. februar er registreret dels som uden fast opholdsstedog dels hos sin moder, så er min adresse anvendt som C/O adresse tilden udstedende pasmyndighed. (…)…I øvrigt vil jeg klage over, at kommunen uden min skriftlige tilladelse harrekvireret ikke mindre end 20 stk. notaer/kontoudskrifter fra min bank,(…). Uden at jeg aner hvad det er for notaer/kontoudskrifter, har (…)bank hævet kr. 500,- på min konto. Jeg går ud fra, at (…) bank har bedtkommunen om dokumentation for ret til at få udleveret notaer/kontoud-skrifter fra min private konto – en dokumentation jeg ønsker at blive gjortbekendt med. Såfremt denne skriftlige dokumentation ikke findes, er be-løbet uretmæssigt hævet på min konto og beløbet skal således tilbagefø-res fra rekvirenten.”Den 22. april 2010 svarede Greve Kommune på A’s klage over indhentelse afoplysninger fra banken. I brevet skrev kommunen bl.a. følgende:”Greve Kommunes Juridiske Kontrolgruppe har modtaget din klage ved-rørende indhentelse af kontooplysninger fra din bank.Dette er vi noget uforstående overfor, da det klart blev aftalt ved samta-len den 1. februar 2010, at vi indhentede oplysninger. Du oplyste endvi-dere navnet på din bankrådgiver, (…). Vi aftalte at jeg skulle sende digen kopi af brevet til banken, dette er sendt herfra den 1. marts 2010. Derer vedlagt kopi af brevet.Det skal oplyses at kommunen, også uden dit samtykke, kan indhentekontooplysninger fra dit pengeinstitut – der henvises til lov om retssikker-hed og administration på det sociale område, uddrag af loven fremgår påvedlagte kopi.”Den 12. maj 2010 traf Greve Kommune afgørelse om tilbagebetaling af ordi-nært og ekstra børnetilskud i perioden 1. april 2009 til 31. januar 2010 og bo-ligydelse for samme periode. I afgørelsen skrev kommunen bl.a.:

”Begrundelsen

for afgørelsen

Kommunen vurderer, at du med urette og mod bedre vidende har mod-taget ordinært og ekstra børnetilskud og boligydelse i perioden 1. april2009 til 31. januar 2010.Perioden 1. april 2009 til 31. januar 2010 er valgt ud fra datoen for hvor-når (B) fraflytter sin lejlighed på (…) og indtil datoen hvor (B) tilflytter dinadresse, 1. februar 2010.Greve Kommune finder det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at du og (B) harboet sammen i et ægteskabslignende forhold i perioden 1.04.09 til31.01.10.Vi har lagt vægt på anonyme anmeldelser, senest den 27. januar 2010,hvor anmelder oplyser at (B) bor og opholder sig på din adresse.Vi har videre lagt vægt på, at (B)’s bopælsforhold har været noget skif-tende, ifølge CPR har (B) i perioden 01.04.09-15.05.09 været registreretuden fast bopæl, efterfølgende flytter han med c/o adresse til sin moder.Han bliver den 1. februar 2010 registreret på din bopæl (…).Endelig har vi lagt vægt på dine oplysninger vedrørende dit forhold til (B)herunder, ved samtaler henholdsvis den 4. maj 2009:at du og (B) er kæresterat I har kendt hinanden siden 2007at (B) befandt sig i din lejlighed da (…) i marts 2009at da du skulle genhuses bliver det i (B)’s kolonihave med (B) på (…)at (B) ofte er på din bopæl for at hjælpe dig i hverdagenat I har været på ferie sammenSamt dine oplysninger ved personlig samtale den 1. februar 2010:at (B) flytter ind på din adresse den 1. februar 2010at det er korrekt, som anmelder oplyser, at (B) underskrev erklæringom utroskab i forbindelse med din skilsmisse i december 2007at det er korrekt at (B) opholdt sig i din lejlighed, da (…) i marts 2009at (B) blev anholdt af (…) Politi fra din adresse den 25. januar 2010at (B) opholdte sig på din adresse flere gange om ugen før 1. februar2010at (B) overnattede ved sine besøgat (B) spiste med og var med til at betale for maden

Endvidere har vi også lagt vægt på (B)’s oplysninger herunder:at I nok flytter sammen på sigtat I har været på ferie sammenat I har boet sammen i (B)’s kolonihave da du skulle genhusesVi finder endvidere, at du har modtaget boligydelse mod bedre vidende iperioden 1.04.2009 til 31.01.2010 fordi:Du løbende er blevet gjort opmærksom på betingelserne for modta-gelse af ydelsen i forbindelse med ansøgning om, og regulering afydelsen.Vi finder også, at du har modtaget ordinært og ekstra børnetilskud i modbedre vidende i perioden 1.04.2009 til 31.01.2010 fordi:Du årligt underskriver ved tro og love ’Erklæring til brug ved ordinærtog ekstra børnetilskud’Vi har endvidere lagt vægt på, at du og (B) har indrettet jer på en måde,der er præget af hensyntagen, som udspringer af mangel på de interes-semodsætninger, der almindeligvis regulerer relationerne mellem fraskil-te eller personer, hvis samliv er ophørt på grund af uoverensstemmelser.Ved ikke at oplyse kommunen om dine relationer til (B), har du efter vo-res opfattelse overtrådt din oplysningspligt, og herved udvist svig ved for-sætligt at have fremkaldt, vedligeholdt og udnyttet en vildfarelse hoskommunen som grund for (fortsat) udbetaling af ydelserne.…

Bemærkninger til partshøring:

Du har fremsendt dine bemærkninger til partshøringen af 22. marts 2010.I dine bemærkninger oplyser du følgende:at du flere gange har oplyst til Greve Kommune at (B) ville flytte ind1. februar 2010…at (B) har underskrevet utroskabserklæringen, ikke er relevant, men atdu har bekræftet dette ved samtale den 1. februar 2010at det ikke var dig der fik nyt pas, det var kun (B), og det var sendt tildin adresse grundet (B)’s skiftende boligsituationat du oplyste ved samtale den 4. maj 2009 at I var kærester og I varpå ferier sammen, og dette ikke var usædvanligt for kærester

…at du ikke har oplyst ved samtale at (B) overnattede når han var påbesøg flere gange om ugen…Kontrolgruppen vurderer ikke, at ovenstående oplysninger kan ændre enafgørelse om tilbagebetaling af uretmæssig modtagne ydelser.…Vi bemærker endvidere at din klage over indhentelse af kontoudtog fradit pengeinstitut er besvaret i brev af 22. april 2010.Dog skal Kontrolgruppen beklage at der i partshøringen er nævnt at duhar modtaget økonomisk friplads, dette skal bekræftes at du ikke harmodtaget økonomisk friplads i nævnte periode.”A klagede ved brev af 28. maj 2010 over Greve Kommunes afgørelse af 12.maj 2010. I klagen skrev A bl.a.:”Kommunens kontrolgruppe skriver i afgørelsen, at (B) på et møde harmeddelt, at vi’Nok flytter sammen på sigt’.Heri forstås naturligvis, at viikke boede sammen i den pågældende periode. ’På sigt’ blev altså den1. februar 2010.…Kommunens kontrolgruppe har hos min bank indhentet kontoudtog forsamtlige konti for perioden 1. januar 2007 til 1. marts 2010 og har dervedfået konstateret, at (B) og jeg på intet tidspunkt i denne periode har haftfælles økonomi.Kommunens kontrolgruppe skriver i afgørelsen ’Vihar endvidere lagtvægt på, at du og (B) har indrettet jer på en måde, der er præget af hen-syntagen, som udspringer af mangel på de interessemodsætninger, deralmindeligvis regulerer relationerne mellem fraskilte eller personer, hvissamliv er ophørt på grund af uoverensstemmelser.’Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvad meningen er. (B) og jeg er ikke ble-vet skilt, alene af den grund, at vi aldrig har været gift, og vores samliv erikke ophørt på grund af uoverensstemmelser. Det er først begyndt den1. februar 2010.”Ved brev af 11. juni 2010 partshørte Greve Kommune A over en række oplys-ninger, i forbindelse med at kommunen var ved at tage stilling til, om hun ube-

rettiget havde modtaget et enligtillæg til sin pension. Bortset fra indledningenvar brevet identisk med Greve Kommunes partshøringsbrev af 22. marts2010.I et brev af 16. juni 2010 skrev A bl.a. følgende i anledning af partshøringen:”(…) De ’Faktuelle oplysninger’ i den nu fremsendte skrivelse vedrørendepartshøring om boligforhold, er identiske med dem, jeg tidligere har rede-gjort for i den samme sag, og jeg skal derfor henvise til denne redegørel-se. Dog skal jeg igen gøre opmærksom på, at jeg aldrig har modtaget’Økonomisk friplads’ – en fejlagtig påstand som du tidligere har erkendtog beklaget. Og så har jeg heller ikke denne gang fået nyt pas.”Den 22. juli 2010 traf Greve Kommune afgørelse om tilbagebetaling af enlig-tillæg i perioden 1. april 2009 til 31. januar 2010. I afgørelsen skrev kommu-nen bl.a.:”Begrundelsen

for afgørelsen

Kommunen vurderer, at du med urette og mod bedre vidende har mod-taget enligtillæg i pensionsudbetaling i perioden 1. april 2009 til 31. janu-ar 2010.Perioden 1. april 2009 til 31. januar 2010 er valgt ud fra datoen for hvor-når (B) fraflytter sin lejlighed på (…) og indtil datoen hvor (B) tilflytter dinadresse, 1. februar 2010.Greve Kommune finder det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at du og (B) harboet sammen i et ægteskabslignende forhold i perioden 1.04.09 til31.01.10.Vi har lagt vægt på anonyme anmeldelser, senest den 27. januar 2010,hvor anmelder oplyser at (B) bor og opholder sig på din adresse.Vi har videre lagt vægt på, at (B)’s bopælsforhold har været noget skif-tende, ifølge CPR har (B) i perioden 01.04.09-15.05.09 været registreretuden fast bopæl, efterfølgende flytter han med c/o adresse til sin moder.Han bliver den 1. februar 2010 registreret på din bopæl (…).Endelig har vi lagt vægt på dine oplysninger vedrørende dit forhold til (B)herunder, ved samtaler henholdsvis den 4. maj 2009 og 1. februar 2010:at du og (B) er kæresterat I har kendt hinanden siden 2007at (B) befandt sig i din lejlighed da (…) i marts 2009

at da du skulle genhuses bliver det i (B)’s kolonihave med (B) på (…)at (B) ofte er på din bopæl for at hjælpe dig i hverdagenat I har været på ferie sammenat (B) flytter ind på din adresse den 1. februar 2010at det er korrekt, som anmelder oplyser, at (B) underskrev erklæringom utroskab i forbindelse med din skilsmisse i december 2007at (B) blev anholdt af (…) Politi fra din adresse den 25. januar 2010at (B) opholdte sig på din adresse flere gange om ugen før 1. februar2010at (B) overnattede ved sine besøgat (B) spiste med og var med til at betale for madenEndvidere har vi også lagt vægt på (B)’s oplysninger herunder:at I nok flytter sammen på sigtat I har været på ferie sammenat I har boet sammen i (B)’s kolonihave da du skulle genhusesVi finder endvidere, at du har modtaget enligtillæg i pensionsudbetalin-gen mod bedre vidende i perioden 1.04.2009 til 31.01.2010 fordi:Du løbende er blevet gjort opmærksom på betingelserne for modta-gelse af ydelsen i forbindelse med ansøgning af ydelsen.Vi har endvidere lagt vægt på, at du og (B) har indrettet jer på en måde,der er præget af hensyntagen, som udspringer af mangel på de interes-semodsætninger, der almindeligvis regulerer relationerne mellem fraskil-te eller personer, hvis samliv er ophørt på grund af uoverensstemmelser.Ved ikke at oplyse kommunen om dine relationer til (B), har du efter vo-res opfattelse overtrådt din oplysningspligt, og herved udvist svig ved for-sætligt at have fremkaldt, vedligeholdt og udnyttet en vildfarelse hoskommunen som grund for (fortsat) udbetaling af ydelserne.…

Den 10. september 2010 traf Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland,afgørelse i sagen om tilbagebetaling af børnetilskud og boligydelse. I afgørel-sen skrev nævnet bl.a.:”Kommunens afgørelse tiltrædes. Det betyder, at du ikke får medhold idin klage.…Efter at have modtaget flere anonyme anmeldelser om, at du havde boetsammen med (B) siden 2007, traf Greve kommune den 12. maj d.å. af-gørelse om, at du ikke har kunnet betragtes som enlig forsørger i perio-den 1. april 2009, hvor (B) fraflyttede sin tidligere bolig på (…), og indtil 1.februar 2010, hvor han blev tilmeldt din adresse.…Greve kommune har samtidig redegjort for de forhold, som man har lagttil grund for afgørelsen, herunder (B)’s skiftende boligforhold i perioden,hans ophold hos dig, da (…) i 2009, din efterfølgende genhusning i hanskolonihavehus og hans anholdelse på din bopæl i januar 2010, forudenjeres egne oplysninger ved samtaler i henholdsvis 2009 og 2010 om defælles relationer.Du har i din klage blandt andet anført, at (B) ikke har haft bopæl på dinadresse før den 1. februar i år, hvor I flyttede sammen, at I ikke tidligerehar haft et økonomisk fællesskab, og at du i forbindelse med udbetalingaf ovennævnte ydelser derfor har handlet i overensstemmelse med gæl-dende regler.Der foreligger en principafgørelse fra Ankestyrelsen med angivelse af,hvilke kriterier der skal lægges til grund ved bedømmelsen af, om enperson er reelt enlig forsørger, og oplysning om, at der ikke kan krævesegentlig bevis herfor.Nævnet finder, at kommunen i det foreliggende tilfælde har tilvejebragttilstrækkelige oplysninger til at kunne begrunde en formodning om, at duikke i perioden 1. april 2009 og indtil 1. februar 2010 opfyldte betingel-serne om at være reelt enlig i lovgivningens forstand.Nævnet har derfor ikke fundet anledning til at ændre kommunens afgø-relse.”

Den 12. november 2010 traf Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland,afgørelse i sagen om tilbagebetaling af pension. I afgørelsen skrev nævnetbl.a.:”Vi vurderer, at du uberettiget og mod bedre vidende har modtaget formeget i pension, da du ikke kunne anses for reelt enlig.Ved bedømmelsen af, om en person var reelt enlig forsørger eller ej, skalder lægges vægt på:karakteren af de involveredes indbyrdes forhold, herunder det praktiskeog økonomiske fællesskabboligforholdene hos den person, som mentes at leve sammen medmodtageren af ydelsernede involverede personers forklaring om det indbyrdes forhold

Hvad har været afgørende for resultatet

Vi har lagt vægt på,At (B) har haft skiftende boligforhold i perioden.At han havde ophold hos dig, da (…) i 2009.At du efterfølgende blev genhuset i hans kolonihavehus.At han blev anholdt på din bopæl i januar 2010.At han spiste med hos dig.At han opholdt sig på din adresse flere gange om ugen.At I har været på ferie sammenKommunen har i pensionsmeddelelserne orienteret dig om, at du harpligt til straks at underrette pensionskontoret om enhver ændring i dinepersonlige og økonomiske forhold, som kan medføre ændring af pensio-nen.Du har i din klage blandt andet anført, at (B) ikke har haft bopæl på dinadresse før den 1. februar i år, hvor I flyttede sammen, at I ikke tidligerehar haft et økonomisk fællesskab, og at du derfor i forbindelse med udbe-taling af pension har handlet efter de gældende regler.Vi vurderer, at dette ikke kan tillægges afgørende betydning.”Den 27. juni 2011 klagede C til ombudsmanden på vegne af A.

Den 11. oktober 2011 skrev ombudsmanden til Det Sociale Nævn, Statsfor-valtningen Sjælland, og bad om en udtalelse om sagen og om, at det socialenævn forinden indhentede en udtalelse fra Greve Kommune i anledning afsagen. Ombudsmanden bad navnlig nævnet og kommunen oplyse, om detvar den samme vurdering, som myndighederne havde foretaget af, om tilba-gebetalingsbetingelserne i henholdsvis børnetilskuds-, boligydelses- og pen-sionsloven var opfyldt. I den forbindelse bad ombudsmanden endvidere næv-net og kommunen om at udtale sig nærmere om, hvilke omstændigheder ogundersøgelser myndighederne havde lagt vægt på ved deres vurderinger.I sin høring bad ombudsmanden også Greve Kommune oplyse, om det varkorrekt forstået, at A’s bank havde afkrævet hende et gebyr på 500 kr. for atsende kontoudskrifterne til kommunen. Ombudsmanden bad kommunen om ibekræftende fald at oplyse, med hvilken hjemmel kommunen havde ment atkunne pålægge A udgifterne ved indhentelsen af disse oplysninger.Derudover bad ombudmanden Greve Kommune oplyse, om kommunen hav-de ment, at sagen var omfattet af § 7 i bekendtgørelse nr. 10 af 9. januar2004 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Ombuds-manden bad kommunen om i bekræftende fald at oplyse, hvilke konkrete om-råder A var blevet bedt om at komme med dokumentation for, og ombuds-manden bad kommunen om i benægtende fald at oplyse, hvorfor den ikkehavde ment, at bestemmelsen fandt anvendelse.Greve Kommune afgav udtalelse den 31. oktober 2011. Af udtalelsen fremgårbl.a.:

”4. Indhentelse af kontoudtog

Greve Kommune kan henvise til Lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område §§ 11 a, 11 c, som giver myndighederne mulighedfor at indhente oplysninger herunder kontoudtog fra pengeinstitut.Det kan oplyses at Greve Kommune generelt vejleder borgerne i dissesager om at de har mulighed for at udskrive kontoudtogene fra netbank,og vi har fået oplyst at dette ikke koster noget gebyr. I nærværende saghar borgeren selv anmodet Greve Kommune om at indhente kontoudtogdirekte i banken. Vi finder det ikke bemærkelsesværdigt at banken på-lægger et gebyr for deres service, og antager at banken har hjemmel tildette iht. love omkring gebyrer.

5. § 7 i bekendtgørelse 10 af 9. januar 2004

Ombudsmanden forespørger til kommunens anvendelse af bestemmel-sen. Kommunen skal i den forbindelse oplyse, at kommunen ved denskontrol af, hvorvidt ydelser bliver udbetalt på et korrekt grundlag altid ind-

henter relevante oplysninger/dokumentation, til belysning af, hvorvidtydelsen bliver udbetalt på korrekt grundlag.I forbindelse med sag om, hvorvidt en person kan anses som reelt enligefter Børnetilskudsloven vil relevant dokumentation således kunne værekopi af kontoudtog, oplysninger fra parten selv vedrørende bopælsforhol-dene, skatteoplysninger m.v., der kan belyse, hvorvidt der har været taleom fælles husførelse med en person, der ikke er tilmeldt adressen.Først når kommunen finder det tilstrækkeligt sandsynliggjort at en personikke opfylder betingelsen som enlig forsørger vil kommunen kunne træffeen afgørelse om tilbagebetaling af børnetilskud.”Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, afgav udtalelse den 8. de-cember 2011. Af udtalelsen fremgår bl.a.:

”Faktiske forhold i sag om pension

Vi har, som anført i afgørelsen, lagt vægt på1.2.3.4.5.6.7.(B) havde skiftende bopælsforhold fra 1. april 2009 og indtil parterneflytter sammen den 1. februar 2010at han havde ophold hos (A), da (…) i 2009at hun efterfølgende blev genhuset i hans kolonihavehusat han blev anholdt på hendes bopæl i januar 2010at han spiste med hos hendeat han opholdt sig på hendes adresse flere gange om ugenat de havde været på ferie sammen

Faktiske forhold i sag om børnetilskud

I sagen om børnetilskud er der lagt vægt på punkterne 1-4 og henvist til(A)’s og (B)’s oplysninger ved samtaler i kommunen i 2009 og 2010 omde fælles relationer.

Sagens omstændigheder i øvrigt

Vi har i sagerne i øvrigt henset til de oplysninger som fremgår af de afkommunen fremsendte akter:1.Den anonyme anmelder har oplyst, at (A) og (B) har været i kom-munens borgerservice og fået fornyet pas. (A) bemærker hertil, atdet kun er (B), der har fået fornyet sit pas og efter aftale med hendefået det sendt til hendes adresse med c/o.

Faktiske forhold i sag om boligstøtte

Vi har lagt vægt på,1.2.at (B) i forbindelse med udstedelse af nyt pas i 2008 oplyste at haveadresse på (A)’s bopæl,at han i perioden 1. april til 15. maj 2009 var registreret uden fastadresse og derefter på sin mors adresse indtil 1. februar 2010. Iføl-ge egne oplysninger opholdt han sig i sit kolonihavehus.at (B) var på bopælen den dag i marts 2009, da (…), at (A) i repara-tionsperioden valgte at blive genhuset sammen med ham i hans ko-lonihavehushan blev anholdt på (A)’s adresse i januar 2010.parternes oplysninger om, at han ofte opholdt sig hos (A).

Nævnet har på dette grundlag vurderet, at (B) måtte betragtes som endel af husstanden.

Undersøgelser og omstændigheder i sagen

De faktiske forhold, som nævnet har lagt vægt på, er fremkommet ved(A)’s og (B)’s møder i kommunen og uddrag af folkeregistret.Vi har lagt vægt på, at der ud fra en samlet vurdering er et sådant prak-tisk og økonomisk fællesskab mellem (A) og (B) i den omhandlede perio-de, at hun ikke kan anses for reelt enlig. Vi har også ud fra bopælsforholdlagt vægt på, at han må anses for at tilhøre hendes hustand.Vi har lagt vægt på (B)’s skiftende bopælsforhold, at han har overnattethos hende, at han træffes hos hende og benytter hendes adresse tilpostmodtagelse, fælles spisning, hvor han bidrog til udgifterne, at de indimellem sover sammen, at han hjalp hende, og at de ferierer sammen.…

Oplysningspligten

Kommunen har oplysningspligten, jf. § 10 i lov om retssikkerhed og ad-ministration. Herved forstås, at kommunen kan indhente oplysninger eller– hvor borgeren er nærmest dertil – anmode borgeren om at (ind)giveoplysninger.Kommunen har i den aktuelt foreliggende sag haft møde med borgerenog den omtalte mand.Kommunen har også foretaget opslag i cpr.-registret.Endelig har kommunen indhentet kontoudtog hos borgers bank.

Kontoudtog fra banken

Nævnet er opmærksom på, at kommunen ikke må indhente flere oplys-ninger, end kommunen har behov for.Nævnet vurderer, at det er relevant ved undersøgelse af eventuelt samlivi en sag om børnetilskud at indhente kontoudtog for at påse et eventueltøkonomisk fællesskab. Kommunen kan først ved modtagelsen heraf se,om de har betydning for sagen.I den konkrete sag indgik de økonomiske oplysninger fra kontoudtog ikkei afgørelsen.Der er ikke krav om skriftligt samtykke til, at kommunen indhenter oplys-ning fra pengeinstitutter, jfr. retssikkerhedslovens § 11a.Det fremgår af journalnotat, dateret 1. februar 2010, at (A) har givetmundtligt samtykke til, at der indhentes kontoudtog fra banken.Kommunen oplyser i brev af 31. oktober 2011, at kommunen genereltvejleder borgerne i disse sager om, at de har mulighed for at udskrivekontoudtog fra Netbank. Kommunen har fået oplyst, at det ikke kosternoget gebyr. Vi finder ikke anledning til at foretage noget i den anledning.Vi har bemærket, at det ikke fremgår af kommunens journalnotat af 1. fe-bruar 2010 om bl.a. bankoplysninger, at Kommunen har vejledt (A) omNetbank. Det fremgår, at hun samtykkede i, at kommunen kunne indhen-te oplysninger fra banken tilbage fra 2007. Hun kunne ikke selv finde udaf at hente oplysningerne.”

Den 28. december 2011 skrev C bl.a. følgende til mig som kommentar til myn-dighedernes udtalelser:”2. Faktisk samliv og fælles bolig(A) og (B) flyttede sammen 1. februar 2010. (B) solgte først sin lejlighedpå (…) 1. maj 2009, hvor han fraflyttede lejligheden. Derefter flyttede hani sit kolonihavehus (…), men med folkeregisteradresse hos sin mor på(…), da man ikke kan have folkeregisteradresse i et kolonihavehus.Da det blev for koldt at være i kolonihavehuset, faldt det sammen med, at(B)’s mor fik konstateret kræft og havde brug for megen støtte i forbindel-se med behandlinger på hospitalet. (B) boede derfor i (…) [hendes bolig;min tilføjelse] i den periode.”Den 2. januar 2012 sendte jeg en kopi af C’s bemærkninger til Greve Kommu-ne og Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, til orientering.

NYHED

NYHED

FAKTA

Ombudsmandens udtalelse

1. Generelle krav til sagsoplysning

2. Ankestyrelsens praksis

3. (A)’s sag

3.1. Mødet den 7. maj 2009 og partshøring

’§ 10.

3.2. De enkelte forhold

3.3. Samlet vurdering

Sagsfremstilling

NYHED

NYHED

FAKTA

Vigtigheden af, at myndighederne overholder

undersøgelsesprincippet (eller officialprincippet)

Anonyme anmeldelser

Reglerne i tvangsindgrebslovens § 10

Reglerne om partshøring

Myndighederne har en vejledningsforpligtelse

NYHED

Forståelsen af, hvornår en borger er ”reelt enlig” mv.

Omhyggelighed ved formulering af begrundelser

Tilbagebetalingspligtige ydelser skal være modtaget

”mod bedre vidende”

Udgifter til oplysning af sagen

Ombudsmandens udtalelse

”1.

Afgrænsning af min undersøgelse

2. Generelle krav til sagsoplysningen

3. De centrale regler for myndighedernes behandling af sagen og disse

reglers indbyrdes sammenhæng

’§ 2.

’§ 49.

’§ 7.

4. Tvangsindgrebslovens § 10

’§ 10.

5. Greve Kommunes vejledning af (A)

’§ 7.

6. Vurdering af enkelte af de forhold, som kommunen og nævnet har

lagt vægt på

6.1 Den anonyme anmeldelse

6.2

(A)’s genhusning i (B)’s kolonihavehus

6.3

(B)’s boligforhold

6.4 (B)’s udsagn om sine planer om at flytte sammen med (A)

6.5 Den måde, (A) og (B) havde indrettet sig på

6.6 Oplysningen om, at (B) i forbindelse med (A)’s skilsmisse i 2007

havde skrevet under på en utroskabserklæring

7. Betydningen af, at Greve Kommune allerede i 2009 havde rejst en sag

om, hvorvidt (A) var reelt enlig

8. Hjemlen til at kræve, at (A) betalte for indhentelse af bankoplysninger

’§ 11 a.

’§ 11 c.

9. Sammenfatning

Sagsfremstilling

for afgørelsen

Bemærkninger til partshøring:

for afgørelsen

Bemærkninger til partshøring af 11. juni 2010.

Hvad har været afgørende for resultatet

”4. Indhentelse af kontoudtog

5. § 7 i bekendtgørelse 10 af 9. januar 2004

”Faktiske forhold i sag om pension

Faktiske forhold i sag om børnetilskud

Sagens omstændigheder i øvrigt

Faktiske forhold i sag om boligstøtte

Undersøgelser og omstændigheder i sagen

Oplysningspligten

Kontoudtog fra banken